Ældre og Informationsteknologi - Instituttet for Fremtidsforskning

cifs.dk

Ældre og Informationsteknologi - Instituttet for Fremtidsforskning

Om fleksibilitet og tilpasning

Tidligere rejste Rikkes mand meget, og han har ogforetaget nogle jobskift undervejs i

karrieren. Det betød, at børnene og Rikke måtte flytte med. Det krævede stor tilpasningsevne

og socialt talent at flytte til en helt ny by og blive accepteret og integreret i

lokalsamfundet. Rikke tog det som en udfordring, selvom det ofte var svært i starten.

Ulempen ved flytningerne var primært, at det var vanskeligt at vedligeholde et stabilt

forhold til venner og familie. En udfordring som også er aktuel i dag i forbindelse med

de mange rejser, som Rikke og hendes mand foretager. Men Rikke synes også, at det er

vigtigt at være lidt hjemme ind i mellem, så venner og bekendte ”også kan få deres”.

Selvom bæreren af baglandslivsformen i princippet ikke har nogen tilknytning til arbejdsmarkedet,

er det en meget disciplineret og organiseret livsform. Det har krævet

overblik og sans for prioritering og organisering at fungere som sin mands fortrolige og

samtidig få det praktiske derhjemme til at fungere perfekt, uden at det virkede anstrengt.

Rikke beklager sig ikke, men det fremgår imidlertid, at det indimellem har været lidt

hårdt og ensomt at være den derhjemme, som man altid kunne regne med.

Rikke synes, at det er svært at sige, hvor grænserne har gået mellem venner, kollegaer

og bekendte. De mange sociale relationer, som fulgte med mandens karriere, beskriver

Rikke ikke blot som kollegaer; flere af dem blev gode og personlige venner. Hendes

eneste anke ved sit omskiftelige liv er, at venskaberne til tider kunne være flygtige, fordi

folk skiftede stillinger eller flyttede. Egentlige forretningsforbindelser skulle man

heller ikke blive for personlige med, for der kom jo altid en dag, hvor en afgørende forretning

skulle afsluttes, og hvor det ikke var godt at have for mange følelser med i spillet.

I dag har Rikke en forholdsvis stabil omgangskreds. Den inkluderer flere vennepar,

der stammer helt tilbage fra ungdomsårene. Ud over at se folk privat møder Rikke og

hendes mand mennesker i den eksklusive klub og på de mange kulturelle rejser. ”Vi har

slet ikke den der ensomhedsfornemmelse”, fortæller Rikke, med henvisning til de mange

historier om ensomme gamle mennesker.

Jobbet – et fælles anliggende

Rikke taler flere gange om mandens job som et fælles anliggende. Hun siger blandt andet,

at der er ”vigtigt, at konen er interesseret i jobbet og interesseret i de mennesker,

160

More magazines by this user
Similar magazines