Ældre og Informationsteknologi - Instituttet for Fremtidsforskning

cifs.dk

Ældre og Informationsteknologi - Instituttet for Fremtidsforskning

for bæreren af husmorlivsformen, at enten må vedkommende selv påtage sig lønarbejde

eller også må denne forlade sig på at leve sammen med en anden, som oppebærer en

lønindkomst. Man kan for eksempel godt være fraskilt mor og arbejde på fabrik og

dermed reelt være lønmodtager, men alligevel udleve væsentlige træk ved husmorlivsformen.

At husmorlivsformen og baglandslivsformen således ikke er selvreproducerende,

fordi de finder deres eksistensbetingelser – en vis økonomisk indkomst – i realiseringen

af en anden livsform, adskiller dem grundlæggende fra de tre andre livsformer.

Kvindelivsformerne optræder derfor ofte som en del af en sammenhængende familiepraksis:

Baglandslivsformen sammen med en karrierelivsform og husmorlivsformen

sammen med en lønarbejderlivsform.

Empirisk ser man, at baglandslivsformen og husmorlivsformen ofte realiseres af kvinder,

men det skal understreges, at det selvfølgelig lige så godt kan være mænd, der er

bærere af disse livsformer.

Teorier om kulturel mangfoldighed

Udledningen af de 5 livsformsbegreber giver os et redskab til at forstå, hvordan mennesker

i deres daglige praksis realiserer vidt forskellige opfattelser af det gode liv. Dette -

forudsætter vi - gælder ogfor ’de ældre’. Livsformsteorien hjælper os derfor med at

forblive følsomme over for, at ’de ældre’ ikke eksisterer som en samlet homogen kategori,

og dermed overfor, at ’det gode ældreliv’ heller ikke er et entydigt begreb.

Inden for social- og kulturvidenskaberne er der naturligvis stor uenighed om, hvilken

strukturel tilgang til den kulturelle segmentering, som rummer den største forklaringskraft.

Men fælles for disse tilgange er en symptomal figur: Menneskets værdier, syn på

sig selv, på dets omverden og på det gode liv forklares via dets placering i samfundsmæssige

strukturer. Variationer over denne figur kan genfindes i megen samfundsvidenskab.

Fælles for teoretiseringerne er, at strukturer indlejret i mennesket begribes som

en slags mellemliggende variabel mellem stimulus og respons. Strukturerne benyttes

således både til forklaring af specifikke handlinger og til at lede variationer i menneskers

handlinger tilbage til de overordnede strukturer. Ved at lade strukturerne finde bo

17

More magazines by this user
Similar magazines