Ældre og Informationsteknologi - Instituttet for Fremtidsforskning

cifs.dk

Ældre og Informationsteknologi - Instituttet for Fremtidsforskning

vendiggør, at karrierelivsformen kan opretholde en vis indkomst, hvilket betyder, at der

i realiteten ofte er en gensidig mål-middel relation mellem det sociale liv og karrieren.

Udover at være i overensstemmelse med den konkrete position, som karrierepersonen er

i, skal forbruget også være karriereunderbyggende. Det indebærer dels en vis stil, dels

en vis komfort, således at hjemmelivet er let og behageligt og under ingen omstændigheder

bliver en unødig belastning for det centrale – vedligeholdelse af muligheden for

avancement inden for karrieren.

Generelt kan forbruget, fordi det har så mange elementer i sig og stiller krav til smag og

stil, godt være en yderst tidskrævende opgave. I tilfælde af, at den karrierebundne person

lever i parforhold, og partneren ikke selv gør karriere, er det ofte denne person, der

varetager forbruget. Det er her baglandskvinden, som vi vender tilbage til nedenfor,

kommer ind i billedet.

Arbejdet som selvrealisering

Grundlæggende er den karrierebundne livsform – i lighed med lønarbejderlivsformen –

afhængig af at sælge sin arbejdskraft, blot er det en anden type arbejdskraft, der sælges.

Man kan sige, at han/hun i stedet for at sælge tid, snarere sælger et produkt, som består

af kvalifikationer, loyalitet, faglig indsats, respektabilitet og repræsentation.

Den karrierebundnes perspektiv er konstant rettet opad, hvilket indebærer, at det er helt

centralt at opretholde konkurrenceevnen ved at lægge al sin energi og engagement i

arbejdet. Arbejdets karakter er præget af relationen mellem disposition og administration.

For hver gang, man overtager dispositionen over det, man før administrerede, opnår

man mulighed for at udfolde sig bedre i sit arbejde. I et vellykket karriereforløb tildeles

man stadig mere ansvar og større dispositionsfrihed. Den hierarkiske struktur inden for

virksomheder og organisationer er mulighedsbetingelsen for avancement. Hvis de store

organisationer med ansvars- og arbejdsdeling ikke eksisterede, ville der heller ikke være

brug for den karrierebundne livsforms særlige kvalifikationer som leder eller ekspert på

et givet område.

29

More magazines by this user
Similar magazines