Ældre og Informationsteknologi - Instituttet for Fremtidsforskning

lev dagbogen ført i hånden. Informanterne har senere fået den tilsendt elektronisk – og
flere begyndte dernæst at føre elektronisk dagbog.
Dagbogen indgår (ligesom opgavekommentarerne) som et supplement til de undersøgelsesspørgsmål,
der er opsat for interviewene. Dagbogen er udarbejdet med henblik på
at give informanterne mulighed for at udtrykke sig med anden kommunikation end den,
der er mulig i interviewsituationen. Dagbogen adskiller sig således for det første fra
interviewene ved, at den er skrevet og ikke talt. Vi har på den måde søgt at give informanterne
lejlighed til at udtrykke sig med mere end en enkelt kommunikationsform. For
det andet har informanten kunnet udtrykke sig uden et umiddelbart pres fra en interviewer,
der venter på et svar. Informanten har for det tredje haft mulighed for at udtrykke
sig i sine helt egne meningskategorier. Fortolkninger af informanternes dagbog havde
ikke kunnet stå alene i denne projektsammenhæng, men som hjælp til fortolkningen
af interviewene har de spillet en stor rolle.
Interviewsituationen
Da den primære kilde til forståelse af den livsformsspecifikke tilgang til samfundsdeltagelse
via brugen af it er interviews, tildeles de metodiske overvejelser og valg i denne
sammenhæng et selvstændigt afsnit. Interviewene er, som ovenfor nævnt, suppleret med
flere andre redskaber. Disse diskuteres nedenfor.
Relationen mellem interviewer og informant
Det ligger implicit i den hermeneutiske tilgang, at interviewerens personlige udtryk,
forforståelse mv. spiller en rolle for resultatet af den kvalitative analyse. Målet er, som
nævnt ovenfor, så vidt muligt at fjerne skellet mellem intervieweren og den interviewede
i selve interviewsituationen, uden at intervieweren af den grund mister den nødvendige
grad af objektivt analytisk overblik. Dette har i hver enkelt situation været en balancegang,
som er lykkedes med overvejende succes.
I livsformsteorien er denne problemstilling helt evident, eftersom en væsentlig pointe i
teorien er, at bærere af én livsform misforstår motivationerne hos bærere af en anden. I
nærværende projekt er det således oplagt at diskutere det forhold, at en stor del af pro-
52