Matt. 21,1-9 - augustenborgkirke

augustenborgkirke.dk

Matt. 21,1-9 - augustenborgkirke

mænd, men fordi det servile sprog ikke

er foreneligt med Jesu tale. For den er

derimod med myndighed, hvilket vil

sige, at han henviste til sig selv og sin

gerning, han talte ikke til overbevisning

og den så feterede forståelse, men han

talte til tro. Hans ord kommer, fordi

han vil det, og spørger ikke efter, hvad

vi forstår eller godtager. Han siger: »Jeg

siger jer«, »Har jeg ikke sagt jer...«, »Jeg,

jeg, jeg«, siger han, for at det skulle gå i

opfyldes, som er talt ved profeten:

»Se, din konge kommer til dig, sagtmodig

og ridende på et æsel«.

Dette er jo en gammel kendt historie,

og dog bliver den altid ved med at være

ny, for det, den fortæller, er ikke en engangsbegivenhed,

men den fortæller

om Guds ords komme til menneskene

til enhver tid, også om evangeliets

komme til os i dag. For det første siger

den, at Gud kommer til os uden vor

medvirken; det var Jesus, der befalede

disciplene at hente æslet. Hele initiativet

var hans alene. Således kommer

Gud til os – alene efter sin egen beslutning.

Derfor gælder det ikke, når mennesker

kan finde på at sige, at de vil

vende sig til Gud eller komme til ham,

ej heller alt hvad kirken kan finde på at

sige og gøre, for at få folk til at komme

2

til Jesus. Nej, det er Gud, der kommer

til os, det er Gud, der vil komme, og

derfor kommer han.

Det er hans budskab til os, at han kommer.

Det er hans ord til os, at han vil

komme. Altså skal vi ikke opsøge ham,

men tro på hans ord. Altså skal vi ikke

finde ham, for det er ham, der finder os.

Men til hvem kommer han? Efter vor

mening, til dem, der vil tage imod ham.

Det næste, som denne historie siger,

er, at han kommer til alle, ingen

er udenfor. Ikke til en udvalgt og finsorteret

skare kommer han, men til

skaren uden forskel. Jesus drog ind i

Jerusalem, og det vil sige, at han red

ind dér, hvor folket boede, og han lod

sig hylde af hele folket i byen. Det var

hans ærinde at opsøge folket, hvor

det var, og han gjorde ingen forskel

på folk. Han spurgte ikke efter, hvad

de forstod, eller hvad de mente. Han

krævede ikke, at deres hyldest skulle

være alvorlig ment, men han tog imod

den, sådan som den var. Om den blot

bundede i en tilfældig stemning, eller

om den blot udsprang af en massepsykose,

det granskede han ikke i. Sådan

kommer Gud til menneskene, ville han

demonstrere, ingen er for ringe, ingen

er for fin, til at Gud vil komme til ham.

Han kommer blot.

Skulle Jesus ikke have vidst, hvor let

bevægelig en folkestemning er, hvor

svag den er at bygge på? Vist vidste

han det, men han ønskede med syvtommersøm

at slå fast, at Gud kommer,

fordi han selv vil det, og han

spørger ikke efter, om modtagelsen er

ham værd. For han vidste godt, at den

More magazines by this user
Similar magazines