Redning fra luften - Beredskabsforbundet

NR. 5 - SEPTEMBER 2007 

Redning fra 

luften

RISIkoBaSeRet dImenSIoneRIng 

– mUlIgHeden FoR de FRIvIllIge 

Beredskabsstyrelsen havde i starten af 

august kun modtaget ganske få endelige 

planer for risikobaseret dimensionering fra 

kommunerne. Derfor udsendte Forsvarsministeriet 

en ny bekendtgørelse, der udsætter 

kommunernes frist for indsendelse af de 

færdige planer fra den 31. august 2007 til 

den 30. juni 2008. 

Risikobaseret dimensionering af det kommunale 

redningsberedskab betyder, at 

beredskabet bliver dimensioneret på basis 

af lokale risikovurderinger. Beredskabsstyrelsen 

skal kontrollere, at der i kommunernes 

planer er overensstemmelse mellem den enkelte 

kommunes risikoprofi l og kommunens 

forslag til dimensionering af beredskabet. 

Det er kommunalbestyrelsens ansvar, at det 

kommunale redningsberedskab skal kunne 

yde en i forhold til lokale risici forsvarlig 

forebyggende, begrænsende og afhjælpende 

indsats mod skader på personer, ejendom 

og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder 

krigshandlinger. Redningsberedskabet 

skal endvidere kunne modtage, indkvartere 

og forpleje evakuerede og andre nødstedte. 

Der er således sat klare krav til, hvad kommunalbestyrelsen 

skal kunne imødekomme 

og være forberedte på af lokale risici. Det er 

vigtigt, at de risici, der fi ndes i kommunen, er 

blevet identifi ceret og analyseret, så kommunens 

risikoprofi l er blevet kortlagt. På dette 

grundlag skal kommunalbestyrelsen således 

kunne fastlægge serviceniveauet for det 

kommunale beredskabs opgavevaretagelse. 

Det er i denne forbindelse Beredskabsforbundets 

forhåbning, at de kommunale 

beredskaber i høj grad har indtænkt de 

frivillige i dimensioneringerne. Det sker ud 

fra to betragtninger: Et økonomisk og et 

forebyggelsesmæssigt. I bekendtgørelsen er 

det anført, at forebyggelsesindsatsen skal 

prioriteres yderligere med henblik på i højere 

grad at integrere dette arbejde i alle relevan- 

Nummer 5 - september 2007 - 27. årgang 

Udgivet af: 

Beredskabsforbundet 

Hedelykken 10 

2640 Hedehusene 

Tlf.: 35 24 00 00 • Fax: 35 24 00 01 

Web: www.beredskab.dk 

E-mail: bf@beredskab.dk 

Ansvarshavende: Direktør Per Kjærholt 

Redaktion: 

Informationschef Mads Jakobsen 

Informationsmedarbejder Line Nielsen 

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere 

i indsendte indlæg. 

te dele af redningsberedskabet. De frivillige 

kan primært bidrage i det praktiske arbejde, 

hvor de kan yde et stort stykke arbejde. I 

fl ere kommuner indgår de frivillige allerede 

i det forebyggende arbejde, så det vil være 

oplagt for de resterende kommuner at skele 

til denne udnyttelse af den mulighed, som 

de frivillige giver. 

Økonomisk er de frivillige også en yderst 

attraktiv ressource at have til rådighed. Der 

har hen over sommeren været meget debat 

i medierne omkring nedskæringer i nogle 

af de kommunale beredskaber, og hvilke 

konsekvenser det har fået på materiel- og 

mandskabssiden. I dimensioneringsplanerne 

er det nødvendigt at tage højde for en række 

mulige scenarier og gøre sig overvejelser 

om, hvordan ulykker og katastrofer kan undgås. 

Her kan frivillige være nøglen til at løse 

det økonomiske puslespil. De er en billig 

investering, der kan træde til ved de ulykker 

og katastrofer, som heldigvis sjældent forekommer, 

men som pludselig kræver en stor 

styrke under indsatsen og ved den efterfølgende 

følgeskadebekæmpelse. 

Mange kommuner har allerede inddraget de 

frivillige som et naturligt aktiv i beredskabet. 

Derfor er disse kommuner i øjeblikket i gang 

med at hverve yderligere frivillige. På landsplan 

mangler der op mod 2.000 frivillige, så 

der er i den grad brug for frivillige i redningsberedskabet. 

Det er heldigvis et positivt 

problem og en opgave, som Beredskabsforbundet 

håber at kunne løse sammen med 

kredsene og samarbejdspartnerne ude i 

kommunerne. Der er i det seneste forlig 

fokuseret på frivilligressourcen i redningsberedskabet, 

så det er nødvendigt, at der bliver 

hvervet de frivillige, som der er behov for. 

Det vil i sidste ende være med til at skabe 

et trygt samfund. 

BEREDSKAB 

Produktion og annoncer: 

Horisont Gruppen a/s 

International House 

Center Boulevard 5 

2300 København S 

Tlf. 32 47 32 30 • Fax 32 47 32 39 

Oplag: 

10.576 

Medlem af Dansk Oplagskontrol 

Kontrolperiode 1/7-2004 - 30/6-2005 

ISSN 0908-9594 

Beredskab 

IndHold 

Forsvarsministeren svarer igen . . . 4 

Redning fra luften. . . . . . . . . . . . . 6 

FKB’s Årsmøde 2007 . . . . . . . 8-12 

Rydningen af Ungdomshuset 

på Jagtvej 69 . . . . . . . . . . . . . . . 12 

Tetra i Danmark . . . . . . . . . . . . . 12 

DM for Redningshunde 2007. . . . 14 

Frivilligpriserne for 2007 . . . . . . . 15 

Den Danske Redningsberedskabspris 

2007 . . . . . . . . . 17 

Fra chef via patient 

til menneske . . . . . . . . . . . . . . . 17 

Projekt Østbørn . . . . . . . . . . . . . 18 

Frivillig i Region Sjælland . . . . . . 19 

Projekt Ældresikkerhed 

i Allerød . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 

Brandmandskonkurrencer 

i Hornslet . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 

Regioner og kredse. . . . . . . . . . . 23 

Deadline til næste nummer den 26. oktober 2007 

- bladet udkommer den 22. november 2007. 

Abonnement: 

2007, seks udgivelser, pris 120 kr. 

Tidsskriftet udkommer omkring den 25. i alle ulige 

måneder og tilsendes gratis frivillige i redningsberedskabet, 

statslige og kommunale myndigheder 

samt politikere inden for stat, regioner og kommuner, 

bedriftværnspligtige virksomheder. 

Forsidefoto: 

Fototjenesten, Karup 

LEDER / INDHOLD

Beredskabsforlig 

Forsvarsministeren 

svarer igen 

På baggrund af indholdet i lederen i BEREDSKAB nr. 4 af juli 2007, der havde 

overskriften ”Beredskabsforlig – et beskedent resultat for de frivillige”, har forsvarsministeren 

ønsket at komme med en kort bemærkning 

Af Forsvarsminister Søren Gade 

Beredskabsforbundet udtaler i julinummerets 

leder, at man ”ikke er stolte af forliget” 

– og det kan jo undre, især efter at 

forbundet efter eget udsagn gennem 1½ 

år har haft positiv og konstruktiv dialog 

med beredskabsordførerne for Folketingets 

partier. 

Desværre var det kun et fåtal af bladets 

læsere, der havde mulighed for at være til 

stede ved temadagen i forbindelse med 

Beredskabsforbundets Landsrådsmøde 

den 16. juni 2007, hvor afdelingschef 

Bjørn Bisserup på mine vegne bl.a. forklarede, 

hvorfor ikke alle forbundets ønsker 

blev imødekommet. Man kan læse mere 

om temadagen og indlægget andet steds 

i julinummeret – og det bør læseren gøre. 

Der er meget at glædes over, og de frivillige 

i redningsberedskabet har ikke grund 

til at miste modet, som man ellers får 

indtryk af ved at læse lederen i juli 2007. 

Lad mig slå fast, at forbundets ønske 

om en mere end 200 % bevillingsforøgelse 

ikke på noget tidspunkt har været 

realistisk – den økonomiske virkelighed 

betyder jo, at ikke alle blot kan få deres 

ønsker om flere penge imødekommet. 

Imidlertid er det et faktum, at den politiske 

aftale i økonomiske termer betyder 

en vækst i bevillingen til det statslige 

redningsberedskab på ca. 6 % og for 

Beredskabsforbundet på ca. 10 %. 

De politiske forhandlinger – som jeg var 

ansvarlig for at gennemføre – handlede 

derfor om at få mest redningsberedskab 

for pengene. Beredskabsordførerne – som 

jo alle udmærket kendte forbundets 

ønsker, synspunkter og oplæg - valgte 

sammen med mig at anlægge et helhedssyn 

på beredskabsområdet. Herudover 

indeholder aftalen en række tiltag på 

frivilligområdet – både økonomisk og 

udviklingsmæssigt – idet der fortsat er et 

stærkt politisk ønske om at udnytte de 

frivillige ressourcer til gavn for samfundets 

samlede beredskab. Der er således 

meget at være glade for. Det havde jeg 

Imidlertid er det et faktum, at den politiske aftale i 

økonomiske termer betyder en vækst i bevillingen til det 

statslige redningsberedskab på ca. 6 % og for 

Beredskabsforbundet på ca. 10 % 

Beredskab 

håbet på, at forbundet havde valgt at 

fremhæve i sin leder. 

Det nævnes endvidere i lederen, at 

”hjemmeværnet tilsyneladende har taget 

det første skridt til at blive integreret i

det danske civile redningsberedskab”. Hertil vil jeg gerne gøre 

opmærksom på, at det i aftalen specifi kt står anført, at ”hjemmeværnet 

ikke er en del af det daglige redningsberedskab”. 

De partier, der i år indgik ”aftalen om redningsberedskabet efter 

2006”, stod i sommeren 2004 også bag ”aftalen om forsvarets 

ordning fra 2005-2009”. I forsvarsaftalen står der bl.a., at hjemmeværnet 

”kan fokusere sin indsats mod totalforsvaret”. 

I hjemmeværnet gennemføres der derfor en helt grundlæggende 

uddannelse – i brand, redning og miljø samt hjælp til politiet – 

med hjælp fra bl.a. faste og frivillige i redningsberedskabet, helt 

i overensstemmelse med de politiske ønsker og forventninger. 

Hensigten er naturligvis ikke, at hjemmeværnet skal overtage opgaver 

fra redningsberedskabet eller politiet, men uddannelserne 

gør det muligt i større omfang at hente støtte fra hjemmeværnet 

under f.eks. større ulykker, katastrofer, hændelser eller følgevirkninger 

af terrorangreb, hvor andre myndigheders ressourcer ikke 

er tilstrækkelige eller lige så velegnede. 

Jeg håber og forventer, at Beredskabsforbundet som organisation 

vil deltage aktivt, positivt og konstruktivt i arbejdet med 

implementeringen af aftalen om redningsberedskabet, således 

at vi i fællesskab kan udvikle et endnu bedre og robust redningsberedskab, 

hvor de frivillige fortsat har en central rolle. ú 

Beredskab 

5 

BeRedSkaBSFoRBUndetS 

kommentaR 

Beredskabsforlig 

Forsvarsminister Søren Gade nævner i sit indlæg, at 

han forventer, at Beredskabsforbundet vil deltage aktivt, 

positivt og konstruktivt i arbejdet med implementeringen 

af aftalen om redningsberedskabet. 

Det vil Beredskabsforbundet. Ingen skal være i tvivl om, 

at vi arbejder positivt, aktivt og konstruktivt for et godt 

redningsberedskab, herunder også implementeringen af 

aftalen om redningsberedskabet. Vi vil bl.a. bevise det 

gennem vores arbejde i de arbejdsgrupper, der er nedsat 

som følge af aftalen om redningsberedskabet, og hvor vi 

deltager. 

Vi er ikke tilfredse med beredskabsforliget, og vi har sagt 

det. Men det påvirker ikke vores arbejde vedr. implementeringen 

af beredskabsforliget. Det ses f.eks. af vores 

kommentarer om sammensætning af og kommissorium 

for de to arbejdsgrupper, der er nedsat som følge af 

beredskabsforliget. Selv om vores kommentarer ikke har 

ændret noget væsentligt, så arbejder vi aktivt, positivt og 

konstruktivt i arbejdsgrupperne på det grundlag, der er 

vedtaget. 

Falcks Uddannelsescenter 

Den professionelle samarbejdspartner indenfor branduddannelse, beredskab, 

indsatsledelse og personaleudvikling. 

Vi tilbyder blandt andet kurser i grunduddannelse indsats, indsatsledelse, førstehjælp, 

funktionsuddannelse indsats, supplerende funktionsuddannelse brand, 

håndtering af tilskadekomne, brandforløb og overtænding, gaskursus, div. personaleudviklingsforløb, 

m.v. 

Er der specielle ønsker kan dette også løses. Se mere på www.langvang.dk 

Falcks uddannelsescenter Langvang 

Langvangen 1, 8900 Randers 

Tlf: 86 42 95 33, mip@falck.dk

Af Line Nielsen 

Besætningen 

Et godt stykke fra Hovedvagten på Flyvestation 

Karup ligger Eskadrille 722. Her 

arbejder ca. 100 mand fordelt på godt 

20 besætninger inden for Search and 

Rescue (SAR) – på dansk Eftersøgning og 

Redning. Besætningen på redningshelikopterne 

består af en luftfartøjschef, en 

2. pilot, en flymaskinist, en redder/tekniker 

og en systemoperatør. Desuden er 

der altid en læge med på missioner, hvor 

der er mennesker involveret. Alle besætningsmedlemmerne 

kan førstehjælp, og 

alle reddere enten har taget eller er i gang 

med at tage en uddannelse i PreHospital 

Trauma Life Support (PHTLS). Redderne 

og systemoperatørerne har desuden taget 

en svømmeuddannelse hos Frømandskorpset 

i Kongsøre. 

550-600 missioner om året 

Eskadrillens opgaver indebærer eftersøgning 

og redning, patienttransporter, 

assistance til skibe i nød, havmiljøovervågning, 

samt transport af kongehus og 

regering. En kommende opgave vil også 

være såkaldt troppetransport til udsendelse 

i internationale opgaver. Eskadrillen 

Beredskab 

Ved Karup, en lille by 

mellem Viborg og Herning, 

ligger Nordeuropas 

største flyvestation på 

3.000 ha og med omkring 

3.000 ansatte. 

Her finder man ligeledes 

Eskadrille 722, også 

kendt som Flyvevåbnets 

redningseskadrille, som 

blandt andet fungerer 

som base for redningshelikopterne. 

BEREDSKAB 

har talt med pilot Thomas 

Wandahl, som fortæller 

om fordelene ved den 

nye redningshelikopter 

og om udfordringen ved 

at redde folk fra luften. 

Redning fra luften 

har de seneste år haft et stigende antal 

patienttransporter, hvilket blandt andet 

skyldes sammenlægninger af hospitaler. 

– Vi transporterer patienter overalt men 

oftest fra øerne til hospitaler på fastlandet. 

Vi flyver fx meget fra Samsø og 

Bornholm. De hospitaler, som vi oftest 

flyver til, er Odense, Aalborg, Skejby og 

Rigshospitalet, siger Thomas Wandahl, og 

fortæller, at eskadrillen igennem de sidste 

ti år har haft omkring 550-600 missioner 

om året. Eskadrillen har mest travlt om 

sommeren, da der er mere aktivitet på 

havene, såvel som på strande og øer.

Hurtigt i luften 

Redningshelikopterne flyver ud fra tre steder 

i landet: Roskilde, Skrydstrup og Aalborg. 

I særligt slemt vejr er der også vagt 

i Rønne på Bornholm; dette forekommer 

ca. 7-10 gange om året. Grundet disse 

placeringer er det muligt for en helikopter 

at være over alt i landet på under en halv 

time. Derudover er der faste regler for, 

hvor hurtigt besætningen skal være om at 

komme i luften. Mellem klokken 7 og 22 

skal de således være i luften inden for 15 

minutter, og mellem 22 og 7 er det inden 

for 30 minutter. Nye tal viser dog, at redningshelikopterne 

er meget hurtige til at 

rykke ud. Gennemsnitstiden er faktisk kun 

på 7,5 minutter om dagen og 13 minutter 

om natten. SAR-beredskabet er på beredskab 

365 dage om året. Besætningen har 

vagt 72 timer ad gangen. 

Bedre flyvning 

Helicopter Wing Karup, som er den 

fly-operative del af Flyvestation Karup, 

har fået tildelt 14 nye AgustaWestland 

EH-101 Merlin helikoptere, som gradvist 

skal erstatte de ældre S-61 Sikorsky 

helikoptere. Thomas Wandahl og resten af 

besætningen er netop nu ved at lære den 

nye helikopter bedre at kende, og ifølge 

Thomas Wandahl er der mange fordele 

ved den nye redningshelikopter. 

– Først og fremmest er der en autopilot, 

som aflaster mig, så jeg kan koncentrere 

mig mere om selve opgaven end om flyvningen. 

Derudover kan den nye helikopter 

flyve i isslag, fordi der er varmelegemer 

i rotorbladene og motoren, fortæller 

Thomas Wandahl. Tidligere var det også 

svært at ”se” om natten, men den nye 

helikopter kan flyves med såkaldte Night 

Vision Goggles (NVG) på, som gør, at 

piloterne kan se i mørke, og det er især 

godt rent sikkerhedsmæssigt, og når der 

flyves lavt over land. Den nye helikopter 

kan desuden flyve hurtigere, næsten 310 

km/t mod tidligere 267 km/t. Derudover 

har helikopteren tre motorer i stedet for 

de sædvanlige to. Dette er en fordel, hvis 

en af motorerne sætter ud, for så er der 

stadig to til at holde helikopteren i luften. 

Bedre patientbehandling 

I forhold til behandling af tilskadekomne 

er der også kommet flere forbedringer. 

Blandt andet er der kommet et nyt patientbehandlingsområde, 

som er et stort 

modul med alt, hvad lægen skal bruge. 

Modulet, der er udviklet af en dansk læge, 

indeholder blandt andet en briks, som 

kan slås ud, når der er behov for det. 

En anden forbedring er en rampe bag i 

helikopteren, som gør det muligt at trille 

hospitalssenge direkte om bord. 

– Før var vi nødt til at bære patienter om 

bord, hvilket betød, at vi skulle løfte dem 

ret højt op for at få dem ind ad helikopterens 

sidedør, så det er en klar forbedring, 

mener Thomas Wandahl. Helikopteren 

kan også løfte meget mere end før, derfor 

er der plads til flere folk og mere udstyr, 

hvilket kan være en fordel, hvis der for 

eksempel er mange tilskadekomne. 

Tungere helikopter giver større lufttryk 

Fra pilotens synspunkt er der i den nye helikopter 

næsten alt, hvad hjertet begærer, 

men der er dog også negative elementer. 

For eksempel vejer den nye helikopter 

mere end den gamle, nemlig op til 15 ½ 

ton mod før kun ca. 10 ton. 

– Problemet er, at der skabes et meget 

større lufttryk under den nye helikopter. 

Rotorbladet er ca. samme længde som på 

den gamle, men vægten giver simpelthen 

et større lufttryk. Hvor jeg i den gamle 

helikopter kunne være 13-14 meter over 

målet, er jeg i dag nødt til at være ca. 20 

meter over målet. Når redderen fires ned, 

skaber det desuden en penduleffekt, så 

redderen svinger mere rundt. Vi er derfor 

nødt til at finde nye måder at redde folk 

på. Det er det samme under landing. Det 

stiller altså nogle større krav til piloten, 

mener Thomas Wandahl. 

Fremtiden 

Thomas Wandahl oplever jobbet som pilot 

som meget spændende og udfordrende. 

– Der er en enorm tilfredsstillelse i det 

job, vi udfører. Vi hjælper mennesker, som 

har et behov. Vi redder liv. Når vi møder, 

ved vi aldrig, hvad dagen vil bringe – der 

er ikke to dage, der er ens, fortæller Tho- 

Beredskab 

Fakta 

Redningseskadrille 

De fem besætningsmedlemmers 

funktioner: 

• Fartøjschefen er øverstkommanderende 

og ansvarlig for missionens 

sikre gennemførelse. 

• 2. piloten assisterer fartøjschefen. 

• Systemoperatøren kommunikerer 

med politi, redningsenheder og 

skibe og er desuden FLIR-operatør 

[Forward Looking Infra Red], hvilket 

bidrager til, at besætningen 

kan finde folk i vandet om natten. 

Systemoperatøren er ligeledes 

back up-redder. 

• Flymaskinisten er ansvarlig for 

teknikken og er hoist operatør 

(styrer kranen). Flymaskinisten har 

tidligere været redder. 

• Redderen er udover at være redder 

også tekniker og assisterer 

flymaskinisten. 

mas Wandahl, som tog sin pilotuddannelse 

i Pensacola, Florida i USA. Med hensyn 

til fremtiden for redningshelikopterne, så 

tror han, at der vil være ca. samme niveau 

som nu. 

– Men hvis de sammenlægger flere hospitaler, 

så bliver der endnu flere patienttransporter 

i fremtiden, fortæller piloten 

og fortsætter – Missionsfordelingen gør, 

at det er nødvendigt, at de tre SAR-vagter 

ikke reduceres. Det er mit håb, at de ikke 

rører ved det. Men derudover ser fremtiden 

lys ud den nye helikopter. Den bliver 

endnu bedre fremover, også fordi vi lærer 

den bedre at kende, slutter pilot Thomas 

Wandahl. ú

FKB Årsmøde 

Årsmødet foregik i dagene 22. – 24. august i Viborg. Sammen med 

årsmødet kunne man i år fejre hele to jubilæer på henholdsvis 125 

år og 50 år. I 1882 blev Dansk Brandinspektørforening stiftet, og i 

1957 så Foreningen af Civilforsvarsledere i Danmark dagens lys. De 

to foreninger blev som en naturlig konsekvens af udviklingen inden 

for beredskabet i 1994 sammenlagt til Foreningen af Kommunale 

Beredskabschefer. 

FkB’s Årsmøde 2007 

Af Mads Jakobsen 

Beredskabsforliget var hovedtemaet for 

dette årsmøde. Forsvarsminister Søren 

Gade og direktør for Beredskabsstyrelsen 

Frederik Schydt var blandt de talere, der 

kom ind på forligets indvirkninger på det 

danske redningsberedskab, og hvad det 

vil få af konsekvenser i fremtiden. 

Forsvarsministeriet 

Forsvarsminister Søren Gade indledte sin 

tale med at gøre status over beredskabsforliget. 

Et forlig, der efter ministerens 

vurdering, vil skabe et styrket redningsberedskab, 

når forligets ændringer er blevet 

implementeret. 

– Lad mig indlede med at fremhæve det 

væsentlige forhold, at bevillingen til det 

statslige redningsberedskab i den nye 

aftale styrkes med cirka 40 millioner 

kroner om året, hvilket i sig selv er en 

stigning på cirka 6 procent i forhold til 

aftaleperioden 2003-2006. Hertil kommer, 

at det udsparede provenu som følge 

af omlægninger og sammenlægninger 

tilføres beredskabsområdet, således at 

der sker en samlet styrkelse af beredskabet 

med initiativer for i alt gennemsnitlig 

55 – 60 millioner kroner per år. Aftalen 

styrker både det statslige og det kommunale 

redningsberedskab, selvom aftalen 

som udgangspunkt alene vedrører det 

statslige redningsberedskab. Særligt I, 

der er forsamlet her i dag, er jo fuldt ud 

bekendt med, at hver kommune selv er 

ansvarlig – også økonomisk – for at have 

et forsvarligt redningsberedskab. 

Frivilligområdet og hjemmeværnet 

Forsvarsministeren kom ind på alle 

områderne i beredskabsforliget. Herunder 

brugte han tid på frivilligområdet og de 

tanker, der ligger bag forligets indflydelse 

på brugen af frivillige herhjemme. Det er 

forligspartiernes intention at styrke frivilligområdet, 

da der efter deres vurdering 

i højere grad vil blive brug for frivillige i 

redningsberedskabet i fremtiden. 

– Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten 

deltog faktisk til det sidste i forhandlingerne 

om indholdet af aftalen om redningsberedskabet. 

Desværre ønskede de 

to partier ikke at tage ansvar for aftalen 

og sprang fra i sidste øjeblik. Begrundelsen 

var blandt andet en vis frygt for en 

militarisering af redningsberedskabet, 

forklarede Søren Gade og fortsatte med 

at specificere, hvordan forligspartierne vil 

styrke frivilligområdet. 

– Vi blev i forligskredsen enige om, at 

der skulle igangsættes en undersøgelse 

af, hvorledes frivilligområdet inden for 

redningsberedskabet samlet set kunne 

styrkes. Undersøgelsen skal i foråret 

2008 komme med anbefalinger til, hvorledes 

frivilligområdet kan styrkes inden for 

de fastlagte rammer. Partierne har netop 

i denne uge godkendt kommissoriet for 

dette arbejde. Det undersøgelsen skal 

Beredskab 

afdække er: 1) Erfaringerne fra de seneste, 

større initiativer til øget anvendelse 

af frivillige, der er gennemført i perioden 

2003-2006. 2) Effekten af de ressourcer, 

staten i dag afsætter til området. 3) At 

der med afsæt i erfaringerne fra de seneste 

initiativer og på baggrund af undersøgelsen 

af ressourceanvendelsen skitseres 

modeller for, hvorledes anvendelse af 

frivillige i redningsberedskabet samlet 

set kan styrkes. I den forbindelse er det 

vigtigt at forstå, at den politiske aftale om 

redningsberedskabet alene vedrører redningsberedskabet, 

og derfor kun omfatter 

de midler, der fra statslig side anvendes 

til redningsberedskabet. Frivilligundersøgelsen 

vil således alene dreje sig om de 

finanslovsmidler, som i dag anvendes på 

statslige frivillige, Beredskabsforbundet 

... bevillingen til det statslige redningsberedskab i den nye 

aftale styrkes med cirka 40 millioner kroner om året 

og elevtimerefusion til kommunerne. De 

kommunale udgifter til frivillige omfattes 

ikke af undersøgelsen, gjorde forsvarsministeren 

opmærksom på. 

Klare rollefordelinger 

– Hjemmeværnet omfattes ikke af frivilligundersøgelsen. 

I aftalen er det specifikt 

anført, at ”hjemmeværnet ikke er en del 

af det daglige redningsberedskab”. 

De partier, der i år indgik ”Aftalen om 

redningsberedskabet efter 2006” stod i

Forsvarsminister Søren Gade ændrede planer og kom selv til årsmødet 

for at berette om beredskabsforliget 

sommeren 2004 også bag ”Aftalen 

om forsvarets ordning fra 

2005-2009”. I forsvarsaftalen 

står der blandt andet, at hjemmeværnet 

”kan fokusere sin 

indsats mod totalforsvaret”. I 

hjemmeværnet gennemføres 

der derfor en helt grundlæggende 

uddannelse – blandt andet 

med hjælp fra jer – i brand, 

redning og miljø samt hjælp 

til politiet, helt i overensstemmelse 

med de politiske ønsker 

og forventninger. Hensigten 

er naturligvis ikke, at hjemmeværnet 

skal overtage opgaver 

fra redningsberedskabet eller 

politiet, men uddannelserne 

gør det muligt i større omfang 

at hente støtte fra hjemmeværnet 

under for eksempel 

større ulykker, katastrofer, 

hændelser eller følgevirkninger 

af terrorangreb, hvor andre 

myndigheders ressourcer ikke 

er tilstrækkelige eller lige så 

velegnede. 

– Herudover støtter hjemmeværnet 

til dagligt ved almennyttige 

civile arrangementer, 

hvor det har et uddannelsesmæssigt 

udbytte for hjemme- 

værnet, for eksempel i form af 

trafikregulering, vejvisning eller 

førstehjælpsopgaver. Hjemmeværnet 

kan derfor – efter 

anmodning – støtte redningsberedskabet, 

politiet, skat 

og andre myndigheder ved 

løsningen af en lang række af 

forskellige opgaver. Det ved 

jeg, at de fleste er glade for 

– det er der meningsmålinger, 

der viser. Herudover skal 

hjemmeværnet fortsat – som 

sin hovedopgave – kunne løse 

militære opgaver til støtte 

for det øvrige forsvar. Det er 

derfor heller ikke hensigten, at 

undersøgelsen skal fastsætte, 

hvilke opgaver der skal løses 

af frivillige, og om disse frivillige 

skal være kommunale, 

statslige eller fra hjemmeværnet, 

pointerede forsvarsministeren 

og gjorde det dermed 

klart, at der er klare rollefordelinger 

for, hvilke frivillige der 

skal gøre hvad og hvornår. 

Totalforsvaret og 

frivilligkontaktudvalget 

– Jeg sagde før, at hjemmeværnet 

ikke er en del af det 

daglige redningsberedskab, 

men hjemmeværnet er derimod 

i høj grad et væsentligt 

element i samfundets samlede 

beredskab – totalforsvaret. 

Uden at ville ændre den 

nuværende opgavefordeling 

mellem de frivillige inden for 

redningsberedskabet og de 

frivillige inden for hjemmeværnet, 

har partierne bag aftalen 

om redningsberedskabet 

besluttet at nyttiggøre det 

samlede potentiale af frivillige 

i totalforsvaret. Derfor bliver 

opgaver og sammensætning 

for det eksisterende frivilligkontaktudvalg 

redefineret og 

udvidet. 

Kontaktudvalget sammensættes 

således fremover 

med repræsentanter fra 

Beredskabsstyrelsen, Hjemmeværnskommandoen, 

Kommunernes Landsforening, 

Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, 

Københavns 

og Frederiksbergs Brandvæsener 

samt repræsentanter 

Beredskab 

FKB Årsmøde 

fra frivilligorganisationen 

Beredskabsforbundet og 

repræsentanter for de frivillige 

i Hjemmeværnets Landsråd, 

forklarede Søren Gade og fortsatte 

med at beskrive udvalgets 

arbejdsopgaver. 

– Frivilligkontaktudvalget skal 

danne rammerne for koordination, 

udvikling samt videns- og 

erfaringsudveksling om emner 

i relation til anvendelse, samarbejde, 

uddannelse, øvelser, 

informations- og rekrutteringskampagner 

med videre i 

relation til frivillige inden for 

såvel redningsberedskabet 

som hjemmeværnet. Med 

denne udvidelse af kontaktudvalget, 

ønsker både jeg og 

forligskredsen en bredere dialog 

på frivilligområdet gennem 

regelmæssige møder, frem for 

at fastsætte snævre regler og 

begrænsninger. Derved håber 

vi, at den nuværende lokale og 

situationsafhængige fleksibilitet 

på frivilligområdet kan 

fastholdes til gavn og glæde »

omaerke.dk 

Når kommunikation SKAL virke ! 

 

 

 

 

 

 

* Automatisk rapportering til ODIN: 

Kontakt os og hør om vores Mobile 

ODIN løsning (MODIN) der effektiviserer 

dine arbejdsgange, tlf 4343 7411

» 

Direktør for Beredskabsstyrelsen Frederik Schydt fremhævede, at 

forebyggelse skal prioriteres højere 

for borgerne, fastslog Søren 

Gade afslutningsvis om frivilligområdet. 

Beredskabsstyrelsen 

I sin tale fokuserede Frederik 

Schydt på beredskabsforliget 

samt på udviklingen i kommunernes 

beredskab, herunder 

fokus på planlægning, indsatsberedskabet 

og forebyggelse. 

Nye initiativer ønskes på 

frivilligområdet 

En undersøgelse af frivilligområdet 

er nært forestående, idet 

det lægges op til en videreførelse 

af den stærke fokus 

på anvendelsen af frivillige i 

det kommunale og statslige 

redningsberedskab. Undersøgelsen 

skal munde ud i en 

række forslag til, hvordan frivilligområdet 

samlet set styrkes 

inden for de fastlagte rammer. 

Beredskabsstyrelsen ser frem 

til, at der sker en effektivisering 

af anvendelsen af frivillige, 

og den måde hvorpå de økonomiske 

midler anvendes. 

– Vi har gennem de senere 

år – i stort omfang i fællesskab 

i regi af Frivilligenheden 

– gennemført en lang række 

initiativer på frivilligområdet 

med varierende effekt. Der må 

derfor yderligere nytænkning 

til, hvis vi virkelig skal kickstarte 

frivilligområdet – især 

på det kommunale område. Vi 

må i fællesskab se fordomsfrit 

på den måde, vi hidtil har anvendt 

midlerne – har effekten 

af den hidtidige ressourceanvendelse 

været god nok? Eller 

kan vi målrette ressourcerne 

yderligere til gavn for frivilliganvendelsen 

i det samlede 

beredskab? 

Forebyggelse skal prioriteres 

Det fremtidige arbejde med 

risikobaseret dimensionering 

gør, at der efter Frederik Schydts 

opfattelse skal gøres flere 

overvejelser om forebyggelse 

fra kommunernes side. Det 

er derfor et område, der skal 

have langt større fokus end 

tidligere. Men det har tilsyneladende 

voldt mange kommuner 

problemer at indtænke dette i 

dimensioneringsplanerne. For 

som Schydt udtrykker det: 

– Det er jo netop en af 

tankerne med risikobaseret 

dimensionering, at redningsberedskabet 

sætter ind, før 

ulykkerne sker, ud fra en lokal 

viden om, hvor skoen trykker. I 

mange af de dimensioneringsplaner, 

Beredskabsstyrelsen 

har modtaget, skinner det 

igennem, at det har været 

vanskeligt for mange kommuner 

at finde ud af, hvad 

der er et passende niveau for 

forebyggelse. Det kan hænge 

sammen med, at det er svært 

at afgøre, hvad nytteværdien af 

forebyggelse er målt i kroner 

og øre, og hvornår investeringen 

er tilbagebetalt. Jeg 

erkender, at det ikke er enkelt 

at sætte formel på, og derfor 

håber jeg, at vi i fællesskab 

kan lægge kræfterne i for at 

blive bedre til at dele viden om 

forebyggelse og finde brugbare 

værktøjer, der kan gøre 

disse beslutninger nemmere 

i fremtiden. Mere konkret kan 

jeg nævne, at Beredskabsstyrelsen 

allerede har sagt ja til 

at indgå et samarbejde med 

en kommune om at udarbejde 

en egentlig forebyggelsesplan, 

som jeg håber samtidig kan 

blive en slags modelplan til 

inspiration for andre kommuner, 

forklarede Schydt. Han udtrykte 

glæde over, at der også 

er en lang række kommuner, 

som har taget udfordringen 

med forebyggelse op og gjort 

et stort stykke arbejde. 

Forligets aftryk på 

beredskabet 

Direktøren for Beredskabsstyrelsen 

kom ind på en række 

af de ændringer, som bered- 

Beredskab 

11 

FBK Årsmøde 

skabsforliget får indflydelse 

på. Et af formålene med den 

politiske aftale om redningsberedskabet 

har været at 

gennemgå dele af organisationen 

med henblik på at udvikle 

organisationen, opgavesættet 

og opgaveløsningen. Målet er 

at skabe en virksomhed, der 

er tidssvarende, økonomisk 

optimal og i overensstemmelse 

med de overordnede 

politiske målsætninger. Det 

har blandt andet betydet en 

ny skolestruktur og indførelse 

af en helt ny uddannelse for 

indsatslederne. Tiltag der 

efter Beredskabsstyrelsens 

vurdering vil skabe et stærkt 

redningsberedskab, der vil stå 

godt rustet i fremtiden, samt 

et højt kompetenceniveau 

blandt indsatspersonellet. 

– Der er en stadig mere 

udbredt erkendelse af, at det 

er i alles interesse, at vi har 

et stærkt, velfungerende og 

sammenhængende redningsberedskab. 

Jeg synes, at vi 

alle er blevet bedre til at se 

fremad og skabe fælles, holdbare 

løsninger, som samlet set 

bidrager til et styrket redningsberedskab. 

Banen er kridtet op 

for en succesfuld gennemførelse 

af den nye politiske aftale 

om redningsberedskabet for 

perioden 2007-2010 og for en 

god, fremsynet og holdbar udvikling, 

sagde Frederik Schydt 

afslutningsvis. ú 

0063BE - Ordensbaand 24/01/05 10:35 Side 1

FKB Årsmøde 


– Der var ikke ret mange, der fik noget at 

vide om aktionen. Der var måske fire-fem 

personer, der kendte til aktionen, inden de 

gik i gang, fortalte Søren Vincent Brydholm. 

I første omgang var der ikke nogen 

opgave for brandvæsenet, men det kom 

der i den grad senere. Klokken 7 den 1. 

marts 2007 rykkede Politiet ind på Jagtvej 

69 på Nørrebro i København. Klokken 

10:15 havde urolighederne spredt sig til 

Christianshavn, hvor der var brand i 15 affaldscontainere. 

Her måtte brandvæsenet 

have politibeskyttelse for at få lov til at 

udføre deres arbejde. 

– Hver gang politiet ikke var der, blev 

brandmændene angrebet af demonstranter, 

fortalte vicebrandchefen. Men selv 

om der var rigeligt at se til, så var det 

daglige brandberedskab tilstrækkeligt 

til at håndtere døgnets situationer. Dog 

måtte der tilkaldes ekstra mandskab til 

alarm- og vagtcentralerne for at håndtere 

den stigende mængde af henvendelser. 

– Utroligt nok var der ingen brandmænd, 

Tetra i Danmark 


Kontorchef Jeppe Juul-Andersen fra Økonomistyrelsen fortalte på 

årsmødet, at alle beredskaber skal anvende det nye fælles radionet, 

også hvis opgaverne udføres af private. Implementeringen 

af det nye radionet bliver indledt med en pilotdrift på Lolland-Falster. 

Herefter vil systemet rulles ud region for region i resten af 

landet. Nettet vil blive testet i hver region. En foreløbig tidsplan 

for implementeringen kan ses nedenfor: 

• Pilotprojekt på Lolland-Falster april-maj 2008 

• Region Sjælland 2. halvår 2008 

• Region Hovedstaden 1. halvår 2009 

• Region Syddanmark 1. halvår 2009 

• Region Midtjylland 1. halvår 2009 

• Region Nordjylland 2. halvår 2009 

Herefter er der en 10 års driftsperiode frem til ca. 2020. Staten 

betaler for omkostning til opstart. De løbende driftsomkostninger 

forventes fordelt mellem brugerne. 

der kom alvorligt til skade, men der kom 

da en del buler i bilerne, berettede Søren 

Vincent Brydholm. I alt var der omkring 85 

udrykninger i løbet af de dage, hvor optøjerne 

stod på, og brandvæsenet udsendte 

omkring 20 beredskabsinformationer fra 

den 1. til den 4. marts. Vicebrandchefen 

sluttede af med at sige, at han synes, at 

der mangler én samlet evaluering af forløbet. 

Det kunne måske have givet et bedre 

overblik over de erfaringer, der blev gjort i 

forbindelse med aktionen. 

”Det var fuldstændigt sindssygt, som 

folk opførte sig” 

Chefpolitiinspektør ved Københavns Politi 

Per Larsen fortalte herefter om Politiets 

planlægning og strategi i forbindelse med 

rydningen af Jagtvej 69. 

– Vi arbejdede ud fra forskellige målsætninger, 

blandt andet, at så få som muligt 

kom til skade, vi uddelte således også 

flyers om, at folk skulle holde sig væk fra 

bestemte områder; vi skulle sikre, at de 

autonome ikke generobrede huset; der 

skulle oprettes ro, og så havde vi et ønske 

69 

Rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej 

Vicebrandchef i Københavns Kommune Søren Vincent Brydholm og chefpolitiinspektør 

ved Københavns Politi Per Larsen fortalte om deres oplevelser af de firefem 

dage i marts 2007, hvor København mest af alt lignede en scene fra Beirut. 

Beredskab 

12 

om at drage folk, der lavede ballade, til 

ansvar, fortalte Per Larsen. Det viste sig, 

at en ting som logistik var helt centralt 

for aktionen, det var selve ”livsnerven”, 

mente Per Larsen, og fortalte, at Politiet 

havde indkaldt tidligere logistikfolk for at 

forstærke denne opgave. 

– Det var vigtigt at tage styring fra starten. 

Vi skulle ikke have en ny 18. maj 1993 

[hvor Politiet affyrede 113 skud mod 

demonstranter på Nørrebro]. Derudover 

handlede det om at være mobil, idet 

demonstrationen ”sprang fra tue til tue”, 

berettede Per Larsen. Chefpolitiinspektøren 

var dog yderst tilfreds med indsatsen 

og betragtede aktionen som ”fantastisk 

vellykket”. 

– Udstyret holdt, der var ild i et par Hollændervogne, 

men det gik, og der var 

næsten ingen tilskadekomne, fortalte 

Per Larsen. Alt i alt blev der anholdt 856 

personer, hvoraf 226 kom i grundlovsforhør 

det første døgn, og omkring 190 blev 

fængslede. Per Larsen sluttede af med 

at opfordre til at huske de psykologiske 

debriefinger. ú 

Tværgående net 

Jan Skjold fra Dansk Beredskabskommunikation A/S fortalte, at 

det er et krav, at der er fuld geografisk dækning af Danmark dvs. 

udendørs dækning i hele landet og indendørs dækning i byer. 

Derudover er en række særlige områder udpeget, hvor indendørs 

dækning er nødvendig. Dette gælder for Storebæltsforbindelsen, 

Øresundsforbindelsen, Limfjordstunnelen, Københavns Metro og 

i grænseområder. 

– Den planlagte radiodækning giver således indendørs håndholdt 

dækning i de 143 største byer, det vil sige 62,5 % af Danmark 

og 86 % af Danmarks befolkning. Udendørs håndholdt dækning 

opnås i 97,6 % af Danmark og mobil dækning i 99,5 % af Danmark, 

fortalte Jan Skjold. Hvad dækning angår, er SINE således 

blandt de bedste sammenlignet med tilsvarende net i andre 

europæiske lande. 

– Men faktisk er der slet ikke tale om ét net, men om tværgående 

net. For eksempel er der 98 regionsnet, 5 kommune-net og 

12 politi-net, sluttede Jan Skjold. ú

FKB Årsmøde 


– Der var ikke ret mange, der fik noget at 

vide om aktionen. Der var måske fire-fem 

personer, der kendte til aktionen, inden de 

gik i gang, fortalte Søren Vincent Brydholm. 

I første omgang var der ikke nogen 

opgave for brandvæsenet, men det kom 

der i den grad senere. Klokken 7 den 1. 

marts 2007 rykkede Politiet ind på Jagtvej 

69 på Nørrebro i København. Klokken 

10:15 havde urolighederne spredt sig til 

Christianshavn, hvor der var brand i 15 affaldscontainere. 

Her måtte brandvæsenet 

have politibeskyttelse for at få lov til at 

udføre deres arbejde. 

– Hver gang politiet ikke var der, blev 

brandmændene angrebet af demonstranter, 

fortalte vicebrandchefen. Men selv 

om der var rigeligt at se til, så var det 

daglige brandberedskab tilstrækkeligt 

til at håndtere døgnets situationer. Dog 

måtte der tilkaldes ekstra mandskab til 

alarm- og vagtcentralerne for at håndtere 

den stigende mængde af henvendelser. 

– Utroligt nok var der ingen brandmænd, 

Tetra i Danmark 


Kontorchef Jeppe Juul-Andersen fra Økonomistyrelsen fortalte på 

årsmødet, at alle beredskaber skal anvende det nye fælles radionet, 

også hvis opgaverne udføres af private. Implementeringen 

af det nye radionet bliver indledt med en pilotdrift på Lolland-Falster. 

Herefter vil systemet rulles ud region for region i resten af 

landet. Nettet vil blive testet i hver region. En foreløbig tidsplan 

for implementeringen kan ses nedenfor: 

• Pilotprojekt på Lolland-Falster april-maj 2008 

• Region Sjælland 2. halvår 2008 

• Region Hovedstaden 1. halvår 2009 

• Region Syddanmark 1. halvår 2009 

• Region Midtjylland 1. halvår 2009 

• Region Nordjylland 2. halvår 2009 

Herefter er der en 10 års driftsperiode frem til ca. 2020. Staten 

betaler for omkostning til opstart. De løbende driftsomkostninger 

forventes fordelt mellem brugerne. 

der kom alvorligt til skade, men der kom 

da en del buler i bilerne, berettede Søren 

Vincent Brydholm. I alt var der omkring 85 

udrykninger i løbet af de dage, hvor optøjerne 

stod på, og brandvæsenet udsendte 

omkring 20 beredskabsinformationer fra 

den 1. til den 4. marts. Vicebrandchefen 

sluttede af med at sige, at han synes, at 

der mangler én samlet evaluering af forløbet. 

Det kunne måske have givet et bedre 

overblik over de erfaringer, der blev gjort i 

forbindelse med aktionen. 

”Det var fuldstændigt sindssygt, som 

folk opførte sig” 

Chefpolitiinspektør ved Københavns Politi 

Per Larsen fortalte herefter om Politiets 

planlægning og strategi i forbindelse med 

rydningen af Jagtvej 69. 

– Vi arbejdede ud fra forskellige målsætninger, 

blandt andet, at så få som muligt 

kom til skade, vi uddelte således også 

flyers om, at folk skulle holde sig væk fra 

bestemte områder; vi skulle sikre, at de 

autonome ikke generobrede huset; der 

skulle oprettes ro, og så havde vi et ønske 

69 

Rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej 

Vicebrandchef i Københavns Kommune Søren Vincent Brydholm og chefpolitiinspektør 

ved Københavns Politi Per Larsen fortalte om deres oplevelser af de firefem 

dage i marts 2007, hvor København mest af alt lignede en scene fra Beirut. 

Beredskab 

12 

om at drage folk, der lavede ballade, til 

ansvar, fortalte Per Larsen. Det viste sig, 

at en ting som logistik var helt centralt 

for aktionen, det var selve ”livsnerven”, 

mente Per Larsen, og fortalte, at Politiet 

havde indkaldt tidligere logistikfolk for at 

forstærke denne opgave. 

– Det var vigtigt at tage styring fra starten. 

Vi skulle ikke have en ny 18. maj 1993 

[hvor Politiet affyrede 113 skud mod 

demonstranter på Nørrebro]. Derudover 

handlede det om at være mobil, idet 

demonstrationen ”sprang fra tue til tue”, 

berettede Per Larsen. Chefpolitiinspektøren 

var dog yderst tilfreds med indsatsen 

og betragtede aktionen som ”fantastisk 

vellykket”. 

– Udstyret holdt, der var ild i et par Hollændervogne, 

men det gik, og der var 

næsten ingen tilskadekomne, fortalte 

Per Larsen. Alt i alt blev der anholdt 856 

personer, hvoraf 226 kom i grundlovsforhør 

det første døgn, og omkring 190 blev 

fængslede. Per Larsen sluttede af med 

at opfordre til at huske de psykologiske 

debriefinger. ú 

Tværgående net 

Jan Skjold fra Dansk Beredskabskommunikation A/S fortalte, at 

det er et krav, at der er fuld geografisk dækning af Danmark dvs. 

udendørs dækning i hele landet og indendørs dækning i byer. 

Derudover er en række særlige områder udpeget, hvor indendørs 

dækning er nødvendig. Dette gælder for Storebæltsforbindelsen, 

Øresundsforbindelsen, Limfjordstunnelen, Københavns Metro og 

i grænseområder. 

– Den planlagte radiodækning giver således indendørs håndholdt 

dækning i de 143 største byer, det vil sige 62,5 % af Danmark 

og 86 % af Danmarks befolkning. Udendørs håndholdt dækning 

opnås i 97,6 % af Danmark og mobil dækning i 99,5 % af Danmark, 

fortalte Jan Skjold. Hvad dækning angår, er SINE således 

blandt de bedste sammenlignet med tilsvarende net i andre 

europæiske lande. 

– Men faktisk er der slet ikke tale om ét net, men om tværgående 

net. For eksempel er der 98 regionsnet, 5 kommune-net og 

12 politi-net, sluttede Jan Skjold. ú

Redningshunde 

Søren Gade overrækker prisen for ”Årets Redningshund” til Bent G. 

Pedersen fra Randers (Foto: Beredskabsstyrelsen Midtjylland) 

Søren Gade og overdommer Bente Blumensaat overværer Rikke 

Østenholm og Faikon i ruinsøg (Foto: Line Nielsen) 

DM for Redningshunde 2007 

Siden 1972 har der været afholdt Danmarksmesterskaber 

for Redningshunde. 

I år blev det afholdt i det midtjyske, 

hvor der var lagt op til et storstilet 

arrangement og Åbent Hus hos Beredskabscenteret 

i Herning. 

Beredskab 

1 

Zippo og Bent G. Pedersen på ruinsøg (Foto: Line Nielsen) 


Dyst på nyt hundefelt 

Der var masser af aktiviteter og mennesker hos Beredskabscentret 

i Herning denne første dag i september. Forberedelserne til 

mesterskabet har været omfattende, idet Beredskabsstyrelsen 

Midtjylland i samarbejde med redningshundeførerne har brugt de 

sidste to år på at udvikle et nyt hundefelt, specielt opført for at 

kunne træne og afprøve redningshunde. Det var således første 

gang, at der blev afholdt et DM på området, og ifølge bestyrelsesmedlem 

for Redningshunden – Danmark (RDA) Lars Jensen 

var man fuldt ud tilfreds med arrangementet: 

– Området i Herning er helt nyt, det blev først helt færdigt et par 

dage inden DM, men det var rigtig godt arrangeret af den lokale 

prøveleder Ditte Lolk Lauersen. Forleden var jeg ude og træne 

min egen hund sammen med de andre fra RDA, og vi var enige 

om, at det var et af de bedste stævner de sidste ti år. Selvfølgelig 

var der småting, der kunne gøres anderledes, men alt i alt

var det RIGTIG godt. Det vigtige er, at der ikke sker fejl ved 

disciplinerne, fortæller Lars Jensen. 

Krævende konkurrencer 

I alt dystede 29 redningshunde og deres førere inden for 11 

konkurrencer, som bestod af både individuelle og hold-konkurrencer. 

Der blev dystet inden for seks discipliner: Eftersøgning 

(Ruinsøg), Lydighed, Færdighed, Sporsøg, Feltsøg 

og Rundering. At det kræver noget at være redningshund og 

fører, peger resultaterne fra konkurrencerne på. For eksempel 

havde fl ere hunde svært ved at fi nde alle fi re fi guranter i 

Ruinsøg, hvilket blandt andet skyldes en svær bane: 

– Der var et stort niveau-skifte oppe fra området og ned til 

der, hvor hunden kunne komme ind til den sidste fi gurant, 

og det skabte åbenbart mange problemer for hundene. Det 

område, som de skulle ned i, var specielt bygget til DM. 

Var det en virkelig situation, ville føreren selvfølgelig hjælpe 

hunden ned. Mange hunde stod og var lige ved at hoppe 

ned på kasserne, der var stillet op, men de gjorde det ikke, 

fortæller Lars Jensen. Derudover har vinden stor betydning 

for, hvordan det går. Er der ingen vind, kommer der ikke ret 

meget fært op fra hullerne, hvilket gør det svært for hundene 

at snuse sig frem til fi guranterne. 

Forsvarsministeren uddelte priser 

Denne dag kom der en særlig gæst forbi for at overvære 

hundenes forsøg på at fi nde fi guranter blandt ruinerne. 

Forsvarsminister Søren Gade, som var på rundtur hos 

Beredskabscentret, så på, mens Rikke Østenholm og Faikon 

fra Aalborg og Bent G. Pedersen og Zippo fra Randers gennemsøgte 

ruinområdet. De to dygtige hunde fandt hver især 

alle fi re fi guranter inden for de afsatte ti minutter. Senere var 

Søren Gade med til at overrække priserne til dagens vindere. 

Vinderen af Årets Redningshund blev Bent G. Pedersen og 

Zippo fra Randers, som også vandt den samlede konkurrence, 

Eftersøgning, Feltsøg og Rundering. Udvidet konkurrence 

blev vundet af Søren Schou og Dina fra Frederikssund. Årets 

Redningshundeby blev Randers, og Hundested 3 vandt den 

samlede By-konkurrence. Lydighed og Færdighed blev vundet 

af Rikke Østenholm og Faikon fra Aalborg. Poul Erik Lange og 

Panyoe fra Frederikssund 2 blev bedst i Sporsøg. 

Se mere på www.redningshunden-danmark.dk. ú 

Fakta 

Prioriteringen af de 11 konkurrencer ser således ud: 

• Årets Redningshund (Eftersøgning, Lydighed og Færdighed) 

• Samlet konkurrence (Alle seks discipliner samlet) 

• Eftersøgning (Paradedisciplin) 

• Udvidet konkurrence (Sporsøg, Feltsøg og Rundering) 

• Årets Redningshundeby 

• Samlet By-konkurrence 

• Lydighed 

• Færdighed 

• Sporsøg 

• Feltsøg 

• Rundering 

Frivilligpriserne 

for 2007 


Frivilligpris 

!!!!!!!!!!! 

Formålet med uddelingen af Årets Frivilligpriser er for det første 

at påskønne det store arbejde og den indsats, som udføres af 

både frivilligberedskaberne og de enkelte frivillige. Det er endvidere 

hensigten med priserne, at de kan medvirke til at støtte op 

om den operative anvendelse af frivillige i redningsberedskabet 

og generelt skabe øget opmærksomhed omkring frivilligområdet. 

Frivillige i redningsberedskabet, Beredskabsforbundet, kommunalbestyrelser 

og lønnet personel inden for såvel det kommunale 

som statslige redningsberedskab kan indstille individuelle frivillige 

eller et redningsberedskab til Årets Frivilligpriser. Frivilligkontaktudvalget 

vurderer de indkomne indstillinger og fungerer som 

priskomité for Årets Frivilligpriser. 

Prisen som Årets Frivillig tildeles en (gruppe af) frivillig(e), der i 

det forløbne år har ydet en helt særlig indsats i forbindelse med 

afgrænsede hændelser, eller som har ydet en bemærkelsesværdig 

indsats for generelt at skabe opmærksomhed omkring 

anvendelse af frivillige i redningsberedskabet. I 2006 blev prisen 

tildelt Frits Stevns Sørensen, Beredskabscenter Aalborg. 

Prisen som Årets Frivilligberedskab tildeles et kommunalt eller 

statsligt redningsberedskab, der i det forløbne år har ydet en helt 

særlig indsats, enten i forbindelse med 

afgrænsede hændelser, eller som har 

ydet en bemærkelsesværdig indsats 

for generelt at skabe opmærksomhed 

omkring anvendelse af frivillige 

i redningsberedskabet. I 2006 

blev prisen tildelt Frederikssund 

Brand- og Redningsberedskab. 

Beredskabsforbundets Landskontor 

skal have modtaget indstillingen 

(-erne) senest torsdag 

den 31. december 2007. 2007 Selve 

priserne uddeles herefter i 

marts-april måned 2008. 

Beredskab 

15

konSUlent 

En stilling som konsulent i Beredskabsforbundet er ledig til besættelse pr. 

den 1. januar 2008 

Dine hovedopgaver er at: 

• Yde faglig rådgivning og støtte til forbundets regioner og 

kredse, herunder bistand ved opbygning af samarbejdsforhold 

mellem kommunale myndigheder og forbundets lokale 

kredse 

• Være forbundets faglige centrale ekspertise på førstehjælpsområdet, 

og herunder at deltage i forbundets udvikling 

på området og samarbejde med kursusafdelingen om 

uddannelser 

• Være ansvarlig for og deltage i enkeltaktiviteter i forbundets 

samlede strategiske udviklingsaktiviteter 

Derudover skal du medvirke ved planlægning og afvikling af 

informations- og oplysningsaktiviteter, hvervekampagner og 

udstillingsarrangementer samt events. 

Nogen undervisning og foredragsvirksomhed vil forekomme, 

ligesom du må være indstillet på en del rejsevirksomhed 

nationalt, og mødeaktivitet uden for normal arbejdstid må 

påregnes. 

Den personprofi l, vi gerne ser, skal have følgende kvaliteter: 

• Samarbejdsorienteret – et afgørende krav da vi er en frivillig 

organisation 

• Kvalitetsbevidst 

• Tillidsvækkende 

• Struktureret 

• Selvstændig 

• Dynamisk 

• Resultatorienteret 

Det er et krav, at du har særlig god indsigt i førstehjælpsfaglige 

forhold. Følgende er ønsker, men ingen betingelser: 

• Erfaring med undervisning 

• En beredskabsfaglig uddannelse 

• Kendskab til det danske redningsberedskab 

Den, der ansættes, må være indstillet på at supplere sin 

baggrund med deltagelse i beredskabsfaglige og andre kurser 

i nødvendigt omfang. 

For den rette person tilbyder vi et spændende job i en 

dynamisk organisation i konstant udvikling, og vi giver store 

muligheder for personlig udvikling. 

Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt med udgangspunkt 

i kompetencer og erfaring. 

Send din ansøgning og dit CV på mail til: sa@beredskab.dk. 

Du kan se nærmere om Beredskabsforbundet på www.beredskab.dk. 

Har du spørgsmål, kan du kontakte vicedirektør 

Solveig Andersen på tlf. 35 24 00 13. Du kan også rekvirere 

en stillingsbeskrivelse ved Solveig Andersen. 

Ansøgningsfrist: 15.10.2007. 

Beredskabsforbundets mission er at repræsentere de frivillige 

i det danske redningsberedskab. Vi er en frivillig organisation, 

der arbejder uegennyttigt til samfundets fordel. Vi 

skaber tryghed gennem hjælp, forebyggelse, information og 

uddannelse. Vi organiserer de frivillige og fremmer frivilligtanken 

i samfundet. 

Beredskabsforbundets vision er at skabe øget tryghed i 

samfundet. 

Protektor: HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN 

Hedelykken 10 • DK-2640 Hedehusene 

Telefon +45 3524 0000 • Telefax +45 3524 0001 

www.beredskab.dk • bf@beredskab.dk

Sidste år stiftede aktører og organisationer 

i det danske redningsberedskab Den 

Danske Redningsberedskabspris. Prisen 

for 2006 blev overrakt af forsvarsminister 

Søren Gade til Mogens Christensen 

den 27. april 2007 ved et arrangement 

på Christiansborg. Mogens Christensen 

modtog prisen for en heltemodig indsats 

den 9. november 2006, hvor han sprang i 

havet for at redde en knallertkørers liv. 

Baggrunden for stiftelsen af prisen er to 

formål: 

A. At hædre den eller de i redningsberedskabet, 

der – uanset deres tilhørsforhold 

– har gjort sig mest fortjent til det 

B. At søge opnået et større fællesskab 

i redningsberedskabet på tværs af 

tilhørsforhold. 

De involverede aktører og organisationer 

er: 

• Beredskabsforbundet 

• Centralforeningen for Stampersonel 

• Foreningen af Kommunale Beredskabschefer 

• Falck Danmark A/S 

• Fag og Arbejde 

• Fagligt Fælles Forbund 

• Hovedorganisationen af Offi cerer i 

Danmark 

• Landsklubben For Deltidsansatte 

Brandfolk 

• Landstalsmandsudvalget af Menige i 

Beredskabskorpset 

• Sønderjyske Frivillige Brandværnsforbund 

Indstilling og overrækkelse 

Prisen kan tildeles det danske redningsberedskab 

personale/medlemmer uanset 

tilhørsforhold. Det kan være frivillige, 

heltids- og deltidsansatte samt de frivillige 

sønderjyske brandværnsforbund. Prisen 

kan tildeles enten en enkeltperson eller 

dele af et redningsberedskab (hold). Selve 

baggrunden for indstillingen skal referere 

til en ”skarp” indsats, og prisen tildeles 

derfor ikke for et længerevarende dagligt 

arbejde/tilhørsforhold. 

Som et led i prisen følger en honorering 

på 75.000 DKK. Prisens midler bliver 

tilvejebragt via sponsorer af materiel og 

Beredskab 

1 

Den Danske Redningsberedskabspris 

2007 

serviceydelser til det danske redningsberedskab, 

og de vil blive offentliggjort i 

forbindelse med prisoverrækkelsen. På 

nuværende tidspunkt har to sponsorer 

allerede meldt sig på banen. 

Prisen for 2007 vil blive uddelt af 

forsvarsministeren i april 2008 ved et arrangement 

på Christiansborg. 

Beslutningen om, hvem der skal tildeles 

prisen, træffes af en komité, bestående af 

repræsentanter for ovenstående organisationer 

på et møde i marts måned. Sidste 

frist for indstilling er mandag den 25. 

februar 2008, hvor indstillingen skal være 

modtaget hos sekretariatet. 

For yderligere oplysninger kontakt enten 

de respektive organisationer eller prisens 

sekretariat: Redningsberedskabsprisens 

sekretariat, Att.: Beredskabsforbundet, 

Hedelykken 10, 2640 Hedehusene, tlf.: 

3524 0028, E-mail: spw@beredskab.dk 

ú 

Fra chef via patient til menneske 

Af Mette Højgård Pedersen, strategi- og 

udviklingskonsulent 

Som omtalt i sidste udgave af BE- 

REDSKAB har Beredskabsforbundets 

Strategi- og udviklingsafdeling tilbudt sin 

hjælp til at søge om midler til udgivelse 

af Carsten Lie Johanssons bog om 

blodprop i hjernen, ”Fra chef via patient 

til menneske”, der henvender sig til 

nyramte patienter samt deres pårørende. 

Ved hjælp af Danske Banks Fond er det 

lykkes Beredskabsforbundet at støtte 

bogudgivelsen med 25.000 kr., hvilket vil 

betyde et nyt oplag. Salget af bogen har 

varet siden midten af juli måned, og der 

er på nuværende tidspunkt solgt 254 

bøger. 

Bogen er en medrivende og ærlig skildring 

af de lyse og mørke sider, der er 

forbundet med at få en blodprop i hjernen, 

men bogen beskriver også, hvordan 

det er muligt at sætte kulør på hverdagen 

igen. Carstens erkendelse af, at han 

som leder inden for Falck ikke kunne bruges 

til noget på grund af sit handicap, 

er nu blevet erstattet af socialt arbejde i 

fl ere forskellige sammenhænge. Blandt 

andet holder han foredrag om sine erfaringer 

med at få en blodprop i hjernen. 

Derudover underviser han på Social- og 

Sundhedsskoler, hvor hans bog indgår 

som undervisningsmateriale. Bogen 

er ligeledes henvendt til fysioterapi og 

sygehusafdelinger for patienter, der har 

fået en blodprop i hjernen. 

Bogen kan bestilles hos Carsten Lie 

Johansson på tlf.: 55 54 83 00 ú

Projekt Østbørn 

Projekt Østbørn 

Trods det dårlige vejr var humøret højt hos de 180 polske børnehjemsbørn, der 

i år ankom til Danmark for at tilbringe 14 dage i sommerlandet. De tilbringer 

sommerferien fordelt på fem lejre spredt ud over landet. 


Børnene kommer fra børnehjem 

i et område, der kaldes 

”Den Sorte Trekant”. Det er 

et kulminedistrikt i Katowiceprovinsen 

i det sydlige Polen. 

Frivillige ledere og hjælpere 

står med åbne arme for at 

tage imod børnene og sørger 

for, at de får en dejlig tid med 

masse af gode oplevelser. 

Der ligger et stort stykke 

arbejde bag de årlige lejre for 

de polske børn, og det hele 

foregår i de involveredes fritid. 

Frivillige bruger derfor forud 

for lejrene mange kræfter på 

blandt andet at planlægge og 

skaffe lokale sponsorer, der vil 

støtte projektet. Projekt Østbørn 

har fra planlægningens 

start mødt en utrolig velvilje og 

opbakning. 

– Der er brugt meget tid på at 

søge sponsorer. Det starter 

allerede i november og står 

på lige frem til lejrenes start 

i juli med at sende ansøgninger. 

Vi søger både hos fonde, 

fagforeninger, private virksomheder 

og varehuse. Det er 

både økonomiske midler og 

naturalier, som vi søger, og det 

er nogenlunde fint i år. Vi har 

en række sponsorer, der hvert 

år af sig selv støtter projektet, 

så det er vi yderst taknemlige 

for, fortæller lejrleder i Lilje- 

lejren, Hjørring, og regionsleder 

i Region Nordjylland, Lene 

Krüger Schade. 

Frivillige bruger ferien 

For at lejrene kan fungere, er 

der brug for frivillige hænder. 

Og det kræver mange hænder. 

Nogle lejre bruger mellem 25- 

30 frivillige. 

– Nogle frivillige er der alle 14 

dage, andre kan være der i 

weekenderne, mens andre på 

hverdage kommer efter deres 

arbejde. I Ishøj-lejren har vi en 

fast stab, som vi supplerer op 

med frivillige. I år var vi således 

15 personer i alt, hvilket 

var det antal, jeg vurderede, 

ville passe. Det har ikke været 

helt nemt at skaffe de frivillige 

hænder i år, men det gælder 

om at sætte gang i mund-tilmund 

metoden og at få fat 

i folk til årsmøderne i marts 

måned. Vi kan jo ikke komme 

udenom, at lejrene foregår i 

sommermåneden, hvor folk 

planlægger sommerferien 

sydpå. Heldigvis får vi hvert år 

tilsagn fra frivillige om, at de 

gerne vil komme igen næste 

år, så det hjælper gevaldigt på 

vores planlægning. Det er jo et 

stort problem, hvis vi ikke kan 

skaffe de frivillige hænder, der 

skal til. De er fundamentet for, 

at vi overhovedet kan afholde 

lejrene og give de polske børn 

 

 

 

 

Beredskab 

1 

en spændende oplevelse, 

forklarer lejrleder i Ishøj, Bodil 

Schou. 

Mange positive oplevelser 

– Frydenholm-lejren ved Kolding 

bød i år sædvanen tro på 

et utal af positive oplevelser. 

De 35 børn blev en god og 

harmonisk gruppe takket være 

de to polske pædagoger. Vi 

medbringer traditioner fra år til 

år, men nye kommer altid til. 

I år slog vi katten af tønden. 

Der var ansigtsmaling, og der 

blev lavet hatte og forskellige 

masker, ligesom tønden blev 

dekoreret. Vejret var flot, så 

det hele kunne foregå på terrassen. 

Efter en kort forklaring 

af, hvad der skulle foregå, så 

var alle parate til at få katten 

slået fri. Børnene kendte ikke 

denne tradition, så de var først 

meget skeptiske, men så gik 

de ellers til den. Tønden havde 

ligget i vand dagen i forvejen, 

så den var rimelig modstandsdygtig. 

Efter flere omgange lykkedes 

det endelig at få hul på 

tønden. Katten var væk, men 

der var balloner og minichokolader 

overalt. Kattekongen og 

kattedronningen blev hyldet, 

fortæller lejrleder og regionsleder 

i Region Syddanmark, Else 

Højsager. ú


Erfaren frivillig 

Torben er 59 år og har fra 1984 til 2000 

været i Bedriftværnet hos Privatbanken. 

Han kom til Greve Beredskab i foråret 

1988 og blev automatisk medlem af 

Beredskabsforbundet. 

– I Greve bliver man automatisk medlem 

af Beredskabsforbundet, med mindre man 

af en eller anden årsag ikke vil, fortæller 

Torben. I efteråret 2004 overtog Torben 

kredslederposten midt i en periode, da 

man ikke rigtig havde hørt fra den oprindelige 

kredsleder. Før det var han vicekredsleder 

i to perioder. På spørgsmålet om 

hvorfor han blev frivillig, forklarer Torben: 

– Jeg havde jo snust til det i Bedriftsværnet, 

så det var helt naturligt at blive 

frivillig og gøre en indsats i Greve, nu hvor 

jeg havde tid til det. 

Greve-kredsen 

Der er omkring 50 frivillige i Greve-kredsen, 

hvoraf 20-25 er aktive. Totredjedele 

er mænd, og aldersmæssigt er det rimeligt 

jævnt fordelt. Sidste år arrangerede 

kredsen en hvervekampagne, hvor der 

var mange interesserede, og en del unge 

tilmeldte sig. 

– Dog var der også nogle, som aldrig 

dukkede op til det obligatoriske førstehjælpskursus, 

men sådan er det jo altid, 

fortæller Torben. De primære opgaver i 

kredsen er brand- og samaritervagter i forbindelse 

med arrangementer. Derudover 

er der assistancer til Falck, og støttepunktet 

i Greve er ligeledes ude omkring 20 

gange om året, hvor opgaverne består i at 

tilføre lys, luft eller lignende. Støttepunktet 

i Greve dækker et relativt stort område 

med ca. 1,4 mio. indbyggere. 

– København og Frederiksberg klarer dog 

ofte skærene selv, men de frivillige har 

da både været i Ballerup og Bramsnæs 

for at hjælpe til, beretter Torben. Kredsen 

bruger omkring 600 timer på assistancer 

og arrangementer, og derudover er det i 

dag de frivillige, som står for uddannelse, 

hvilket tidligere var Falcks område. De 

frivillige har flere gange været indsat i 

forbindelse med de mange oversvømmelser 

og storme, som Danmark har oplevet 

de sidste år. 

– I år har vi for eksempel været ude til 

oversvømmelser med alt, hvad der hørte 

med. Vi har brugt mange ressourcer på 

at fjerne træer og sikre tage og så videre, 

fortæller Torben. 

Savnes: Flere aktive frivillige 

Torben kunne godt tænke sig at få ”luget 

lidt ud” i de frivillige, som han aldrig hører 

fra. 

– Jeg håber, at vi får byttet inaktive ud 

med aktive frivillige, men jeg må indrøm- 

Beredskab 

1 

Region Sjælland 

Fakta om RegIon SJælland 

• Der bor 0,8 mio. mennesker i regionen. 

• Der er 17 kommuner med Roskilde Kommune 

som den største (ca. 79.000 indbyggere) 

og Solrød Kommune som den mindste (ca. 

21.000 indbyggere). 

• Hovedsædet er i Sorø. 

• Der er 16 kredse. 

• Regionsleder er John Larsen, 1. Viceregionsleder 

er Frank Olesen, og 2. Viceregionsleder 

er Marianne Kristensen. 

Frivillig i Region Sjælland 

I BEREDSKABs serie om frivillige i de fem regioner er vi nået til Region Sjælland. 

Vi taler med kredsleder Torben Andersen fra Greve, som fortæller om, 

hvad de frivillige i kredsen laver. 

me, at vi også selv skal blive bedre til at 

sælge os selv. Vi skal være mere aktive 

for eksempel over for idrætsforeninger og 

lignende. Hvis vi havde 40 aktive, ville det 

være godt, mener Torben og fortsætter, 

– Vi kunne også godt lave lidt flere befolkningskurser. 

Jeg synes, at folk i Greve er 

lidt sløve på det punkt. Vi har diskuteret, 

hvordan vi kan få mere gang i det, og vi 

prøver nu at få fat i nogle Social- og Sundhedsskoler, 

men det lader til, at vi har lidt 

konkurrence fra Køge Redningsberedskab, 

fortæller Torben. Der er dog flere ting 

på bedding, blandt andet afholdes der 

en sommerfest i det lokale beredskabscenter, 

og kredsen skal desuden besøge 

Øresundsbroen, hvor de frivillige jævnligt 

er med i de øvelser, som holdes for at 

afprøve beredskabet. 

Fremtiden 

Hvad fremtiden angår, så mener Torben 

ikke, at Beredskabsforbundet kan undværes 

som talerør, og han mener, at der også 

fremover vil være brug for de frivillige. Om 

eventuel konkurrence fra hjemmeværnet, 

siger han: 

– Det er selvfølgelig lidt irriterende, at 

hjemmeværnet får så mange penge i 

forhold til os, men ellers har vi faktisk et 

godt samarbejde med hjemmeværnet. For 

eksempel er de ind imellem figuranter for 

os, og vi for dem, slutter Torben. ú


Stillingsopslag 

Falck og Beredskabsforbundet ønsker at tilknytte en række sikkerhedsrådgivere 

til Projekt Ældresikkerhed, der igangsættes 1. 

januar 2008. Sikkerhedsrådgiverne antages med henblik på at 

gennemføre sikkerhedstjek af ældre borgeres hjem. Du vil indgå 

i projektet som sikkerhedsrådgiver i din kommune og i lokalområdet. 

Vi tilbyder: 

- Uddannelse som sikkerhedsrådgiver, der vil ske over to dage 

med ca. 3 - 3 ½ timers undervisning pr. dag. 

- Deltagelse i erfa-møder. 

- Tilknytning til Falcks Rådgivningscenter 

- Timeløn og kilometergodtgørelse ved løsning af opgaver. 

Falcks Rådgivningscenter har ansvaret for uddannelse af sikkerhedsrådgivere 

herunder at sikre en forsvarlig introduktion og 

gennemgang af konceptet med udgangspunkt i Falck Sikkerhedsrapports 

indhold. 

Vi forventer, at du: 

- Har lyst til at fremme ældre borgeres sikkerhed. 

- Mindst to års indsigt og erfaring med brand- og redningsarbejde. 

- Er fleksibel og samarbejdsvillig. 

Projekt ældresik 

Som omtalt i sidste udgave af Beredskab 

har Beredskabsforbundet aftalt med de frivillige 

samt beredskabschefen i Allerød at 

prøve ældresikkerhedskonceptet i Allerød 

som pilotprojekt pr. 1. august 2007 og 

resten af 2007. De frivillige i Allerød vil 

afholde foredrag om ældresikkerhed, 

mens Falck ved hjælp af frivillige 

vil gennemføre sikkerhedstjek i 

hjemmet. De frivillige i Allerød vil 

uddannes til at blive foredragsholdere. 

Dette vil ske på et 

kursus af en dags varighed, 

hvor blandt andet konsulent 

Beredskab 

20 

Benthe Petersen vil stå for undervisningen. Det 

er ligeledes muligt for frivillige at gennemføre 

sikkerhedstjek i hjemmet i Falck regi, ved at 

blive uddannet af Falck, hvilket forløber over to 

dage af 3 - 3 ½ timers varighed. 

Beredskabsforbundet søger allerede nu frivillige 

til Projekt Ældresikkerhed, der implementeres 

på landsplan pr. 1. januar 2008. Efterspørger 

du som frivillig nye udfordringer i din fritid, kan 

du melde dig som foredragsholder eller sikkerhedsrådgiver. 

Se nedenstående stillingsopslag 

vedrørende henholdsvis foredragsholder og 

sikkerhedsrådgiver. ú 

Falck og Beredskabsforbundet tilbyder Beredskabsforbundets frivillige at virke 

som sikkerhedsrådgiver for Projekt Ældresikkerhed 

- Har lyst til deltidsarbejde på skæve tidspunkter, aften og weekend. 

- Er god til at observere og kommunikere. 

- Har lyst og evner til at tilegne dig ny viden. 

- Er praktisk anlagt handyman eller lignende. 

- Er villig til at deltage i instruktionsmøder med henblik på faglig 

opdatering. 

- Har en ren straffeattest. 

Projekt Ældresikkerhed er et samarbejdsprojekt mellem Beredskabsforbundet, 

Falck, Ældresagen, Ældremobiliseringen og 

Ergoterapeutforeningen samt Kommunale social- og sundhedsforvaltninger 

og ældrepleje, plejehjem og plejecentre, sundhedscentre, 

de kommunale beredskabschefer og det frivillige 

redningsberedskab. 

Har du spørgsmål, kan du rette kontakt til konsulent Benthe 

Petersen på telefon 35 24 00 15 eller bpt@beredskab.dk. 

Ansøgningsfristen er den 21. oktober. 

Ansøgningen skal sendes til Beredskabsforbundets Landskontor, 

att.: Benthe Petersen på adresse Hedelykken 10, 2640 Hedehusene. 

Eller via mail bpt@beredskab.dk. ú

kerhed i allerød 

Stillingsopslag 

Beredskabsforbundet tilbyder alle sine frivillige at virke som foredragsholdere i 


Projekt Ældresikkerhed igangsættes 1. januar 2008, hvor et centralt 

element i projektet er afholdelse af foredrag om ældresikkerhed 

på det lokale niveau. Foredragsholderne skal undervise 

en mindre gruppe ældre borgere over tre timer om sikkerhedsadfærd 

ude og i hjemmet. Derfor tilbyder Beredskabsforbundet dig 

en spændende fritid som foredragsholder med nye udfordringer. 

Du vil indgå i Projekt Ældresikkerhed som foredragsholder i din 

kommune og i lokalområdet. 

Vi tilbyder: 

- Uddannelse som foredragsholder for Projekt Ældresikkerhed. 

- Kendskab til undervisningsmateriale og ældresikkerhedsudstyr. 

- Deltagelse i netværk for foredragsholdere. 

Vi forventer, at du: 

- Kan lide at snakke med andre mennesker som et led i at 

undervise. 

- Undervisningserfaringer er ikke et krav. 

- Har lyst til at fremme ældre borgeres sikkerhed. 

- Kan formidle budskaber om sikkerhedsadfærd på en let forståelig 

måde. 

Zodiac Hurricane 

De ultimative og mest hårdfører RHIB konstruktioner, der bygges efter 

kundeønsker. Bådene er forberedt til de mest krævende opgaver som militære-, 

offentlige- eller redningstjenester udsættes for.Zodiac Hurricane leveres i åbne eller 

lukkede (Cabin) modeller med alu- eller glasfiberskrog, samt med udenbords- eller 

indenbords motorer i størrelser fra 4 – 14 meter. 

Amager Strandvej 124 – 2300 København S – Tlf. 3258 1615 – Fax 3258 1330 

w w w . u n i s a f e . d k - i n f o @ u n i s a f e . d k 

Ligesom Beredskabsforbundets andre aktiviteter er det vigtigt, 

at dette projekt bliver udført professionelt. Som foredragsholder 

ved Projekt Ældresikkerhed har man ansvaret for, at deltagerne 

går fra projektet med idéer og redskaber til, hvordan de gør 

deres hverdag mere sikker. 

Projekt Ældresikkerhed er et samarbejdsprojekt mellem Beredskabsforbundet, 

Falck, Ældresagen, Ældremobiliseringen og 

Ergoterapeutforeningen samt Kommunale social- og sundhedsforvaltninger 

og ældrepleje, plejehjem og plejecentre, sundhedscentre, 

de kommunale beredskabschefer og det frivillige 

redningsberedskab. 

Har du spørgsmål, kan du rette kontakt til konsulent Benthe 

Petersen på telefon 35 24 00 15 eller bpt@beredskab.dk. 

Ansøgningsfristen er den 21. oktober. 

Ansøgningen skal sendes til Beredskabsforbundets Landskontor, 

att.: Benthe Petersen på adresse Hedelykken 10, 2640 Hedehusene. 

Eller via mail bpt@beredskab.dk. ú 

Beredskab 

21 


Patruljefartøj – Zodiac Hurricane 733 monteret med 2x140 HK Johnson 4 takt.

Brandmandskonkurrencer 

i Hornslet 

Af Poul Laustsen 

Foto: Jesper Grønnemark 

Hornslet i Syddjurs Kommune var vært 

og hjemsted for de 18. Nationale Brandmandskonkurrencer, 

der blev afviklet 

fra den 8. – 10. juni 2007 på Hornslet 

Stadion. 

Kort fortalt er det Dansk CTIF Brandmandskonkurrenceforening, 

som i 

samarbejde med konkurrencegruppen 

fra Falck Hornslet og beredskabet, der 

står som arrangør for konkurrencerne. 

En konkurrencegruppe består af 10 

mand (m/k), der skal gennemføre et 

tørt slukningsangreb fra et ”åbent 

vandsted” med ”vand” på 2 C – rør. 

Angrebet udføres af 9 mand. 

Herefter skal der løbes et 400 m langt 

forhindringsstafetløb. Der er indlagt 3 

forhindringer, og løbet skal gennemføres 

af 8 mand. 

De fl este europæiske lande gennemfører 

årlige konkurrencer ligesom 

i Danmark. Vi modtager med jævne 

mellemrum invitationer fra udlandet om 

deltagelse. 

Hvert fjerde år arrangeres der Brandmandsolympiader, 

hvor vi også er 

repræsenteret – sidste gang i Kroatien 

2005. 

Træning og konkurrencer 

Træning og tilvænning til materiellet 

foregik lørdag formmiddag, hvor der 

ligeledes var arrangeret åbent hus med 

slukningsdemonstrationer på Falckstationen. 

Konkurrencerne blev afviklet om 

eftermiddagen efter en festlig by- og 

indmarch med Hornslet Tamburkorps i 

spidsen og afsluttet med en kortege af 

veteran og moderne brand og redningskøretøjer. 

Efter, at konkurrencegrupperne 

var opstillet og afl everet, bød 

borgmester Vilfred Friborg-Hansen, Syddjurs 

Kommune, deltagerne velkommen, 

og erklærede herefter konkurrencerne 

for åbnede. 

Der deltog 11 grupper, der i blandt en 

norsk gruppe. 

Efter reglerne er deltagerne opdelt i 

klasserne Frivillige/deltidsansatte med 

og uden alderspoint og Erhvervsbrandvæsener/heltidsansatte 

ligeledes med 

og uden alderspoint. 

Resultatet 

Frivillige brandværn uden 

alderspoint: 

Herning Brandvæsen, Guldmedalje 

Billund-Grindsted Brandkorpsforening, 

Sølvmedalje 

Slagelse Brandvæsen, Bronzemedalje 

Frivillige brandværn med alderspoint: 

Falck Hornslet, Guldmedalje 

Hobro Brandvæsen, Sølvmedalje 

Frederikshavn Brandvæsen, Bronzemedalje 

Erhvervsbrandvæsener uden 

alderspoint: 

Beredskabsstyrelsen Sydjylland, 

Guldmedalje 

Erhvervsbrandvæsener med 

alderspoint: 

Viborg Brandvæsen, Guldmedalje 

Pokalen for hurtigste slangeudlægning 

uden strafpoint gik til Viborg Brandvæsen 

– 48,5 sek. Pokalen for hurtigste 

stafetløb uden strafpoint gik til Herning 

Brandvæsen – 65 sek. 

Næste års konkurrencer 

Næste års konkurrencer, hvor også den 

danske delegation til de internationale 

konkurrencer, Brandmandsolympiade 

2009 i Tjekkiet, skal udtages, afvikles i 

Tønder den 2. weekend i juni 2008. 

Flere hold 

Der er plads til mange fl ere hold og 

Dansk CTIF Brandmandskonkurrenceforening 

skal derfor opfordre brandvæsener/beredskaber 

til at melde sig ind i 

foreningen og stille hold allerede nu. Vi 

hjælper gerne nye hold i gang med råd 

og vejledning. 

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse 

til Poul Laustsen 7533 1772. 

E-mail hplaustsen@stofanet.dk. Eller 

besøg CTIFs hjemmeside www.ctif.dk, 

hvor der er link til foreningen. ú 

Beredskab 

22 

RegIon SYddanmaRk 

Efterårssæsonen er indledt med fl ere hverveaktiviteter 

i vort område. 

De kommuner, der har tradition for frivillige i 

redningsberedskabet, er bevidste om, at der 

skal hverves fl ere frivillige for at leve op til den 

risikobaserede dimensionering. 

Der er dog nogle kommuner, hvor Beredskabsforbundet 

ikke har kredse. Her arbejder vi på 

at få dette bragt på plads. Men da kommunerne 

endnu ikke har dimensioneringsplanen 

færdig, er de ikke parate til dette skridt på 

nuværende tidspunkt. 

Vi har desværre måttet afl yse den planlagte 

BF-dag, som var en tradition i det tidligere 

RGN IV. Arrangementet var fastlagt til lørdag 

den 15. september, men af fl ere grunde kunne 

mange kredse ikke deltage. Vi arbejder videre 

på konceptet, så vi kan få lagt BF-dagen ind 

som et fast programpunkt i de ulige år. 

Else Højsager, Regionsleder ú 

RegIon HovedStaden 

Sommeren 2007 blev den vådeste sommer i 

mands minde. Også de frivillige i Region Hovedstadens 

område vil se tilbage på sommeren 

2007 med blandede – og våde – følelser. 

I alt har det våde vejr kostet mere end 650 

mandetimer, som de frivillige har brugt på at 

fjerne vandet og forhindre vandet i at trænge 

ind i boliger, institutioner m.v. Indsatsen har 

været koncentreret i kommunerne Helsingør, 

Fredensborg, Hillerød og Frederikssund. Et fl ot 

resultat der endnu engang viser, hvor vigtigt 

det er, at kommunerne har et ekstra beredskab 

af frivillige stående klar, når hverdagen 

lige pludselig ser anderledes ud! 

Ud over de akutte opgaver har Regionens 

frivillige været indblandet i mangt og meget. I 

København har der været afholdt EM i Triatlon, 

hvor de frivillige fi k mere end nok at se til med 

at yde førstehjælp til løberne. Et stort internationalt 

arrangement, som kun kan lykkedes, 

når der arbejdes på tværs af kreds-grænser. 

Tak til Reinar som påtog sig at stå for vores 

del af opgaven. 

Også i år har der rundt om i landet været 

afholdt lejre for ”Projekt Østbørn.” Et projekt, 

hvor der hvert år inviteres et antal børn fra 

polske børnehjem til et par ugers ophold i 

Danmark. I Region Hovedstaden blev lejren

afviklet i Ishøj-området. 38 polske børnehjemsbørn 

fik her en unik mulighed for at 

komme væk fra hverdagen og få en rigtig god 

oplevelse med hjem. En oplevelse – som vi 

ved fra tidligere – betyder utroligt meget for 

børnene. Stor tak til de mange frivillige, der 

hjalp med til også i år at gøre Projekt Østbørn 

til en god og positiv oplevelse. 

Trods sommerperioden har Region Hovedstaden 

også haft travlt på den organisatoriske 

side. På Region Hovedstadens hjemmeside 

– www.bfrh.dk – har du mulighed for løbende at 

følge regionsledelsens arbejde, idet referaterne 

fra møderne lægges ud på hjemmesiden. 

Regionsledelsen har udarbejdet en informationspolitik 

for Region Hovedstaden. Den kan 

du læse på regionens hjemmeside www.bfrh. 

dk. Meningen er, at informationspolitikken 

senere skal fremlægges for Regionens kredse 

på regionsårsmødet til marts. 

Der skal nedsætte en regional informationsgruppe. 

I første omgang skal informationsgruppen 

se på det udstillingsmateriel, som 

Region Hovedstaden råder over. Materiellet 

skal gennemgås, vurderes og opgraderes 

til fremtidens informationsbehov. Hvis du 

brænder for informationsarbejde og gerne vil 

være med til at præge Region Hovedstadens 

informationsmaterialer, så kontakt hurtigst 

muligt Regionens informationsassistent. Det 

kan du gøre pr. mail – infoassistent@bfrh.dk 

– eller på telefon 20 76 41 90. 

Også den kommende periode vil byde på en 

lang række forskellige arrangementer. Den 6. 

oktober afholder Region Hovedstaden således 

en temadag for kreds- og vicekredslederne. Temaet 

bliver synliggørelse af kredsene – både 

internt og eksternt. Herudover planlægges et 

fanekursus, økonomikursus og et kursus for 

kredsledelsesmedlemmer. Alt dette vil der 

blive sendt nærmere information ud om til din 

kredsleder, ligesom du vil kunne læse mere 

om det på Regionens hjemmeside, efterhånden 

som kurserne bliver annonceret. 

Lederkursus 

Stort tillykke til de fem kredsledere m.v., der 

har gennemført lederkursus på Bernstorff 

Slot. 

Kommende møder m.v., som regionledelsen 

er orienteret om, kan ses i skema øverst på 

siden. ú 

landSPlan 

RegIoneR og kRedSe 

Hjemmeside for BF-stævne 

Hjemmesiden for BF-stævnet, der bliver 

afholdt i Slagelse i 2008, er klar. Du finder 

stævnets hjemmeside på www.beredskab.dk 

”For medlemmer” (højre hjørne) ”Landsstævne”. 

Første udgave af Stævne-Nyt vil blive 

udgivet medio oktober 2007. 

Medlemskort 

Udsendelse af medlemskortet er sket, og 

alle skulle gerne have fået det udleveret, så I 

nu kan finde billige tilbud på www.logbuy.dk. 

Skulle nogen ikke have modtaget medlemskortet, 

så kan I rette henvendelse til Sonja I. 

Atna og Palle Wulff på Beredskabsforbundets 

landskontor. 

Adresseændring 

Husk at melde din adresseændring til både 

din kredsleder OG til landskontoret. Landskontoret 

modtager ikke automatisk meddelelser 

om ændringer. ú 

Beredskab 

2 

StØttemedlem 

Gratis førstehjælpskursus 

Der vil i løbet af efteråret blive afholdt gratis 

repetitionskursus i førstehjælp. Kurserne vil 

blive afholdt i følgende byer: Aalborg, Randers, 

Herning, Vejle, Esbjerg, Odense, Næstved, 

Slagelse og København. Varighed: 3 timer. For 

at tilmelde sig et kursus skal du tage kontakt 

til Beredskabsforbundets kursusafdeling på 

telefon 35 24 00 00. 

Lej en førstehjælpsinstruktør til 

børnefødselsdagen 

Emner: Alarmering, kunstigt åndedræt, aflåst 

sideleje, anlæggelse af forbindinger/plastre. 

Varighed: 2 timer. Pris: 2.000,- Bemærkning: 

Op til 25 børn kan deltage. Aldersgruppe: 5 - 

12 år. For booking af en førstehjælpsinstruktør 

tag kontakt til Beredskabsforbundets kursusafdeling 

på telefon 35 24 00 00. ú 

leJ en Seng I FRØSlev 

I Beredskabsforbundets Informationsbarak 

H1 i Frøslevlejren er der mulighed for god og 

billig overnatning. Foruden en museums- og 

informationsafdeling rummer Barak H1 også 

en kursusafdeling med 24 gode senge, fine 

køkken- og badefaciliteter og et møde-/selskabslokale 

med plads til 40 personer. Her 

kan man leje sig ind – en eller flere ad gangen 

- for kortere eller længere tid. 

Pris: 

75 kr. pr. seng pr. nat / 300 kr. pr. døgn 

for mødelokalet 

Henvendelse: 

Ludvig Hollænder, tlf. 74 47 40 79 

e-mail: l.u.nording@mail.dk 

Beredskabsforbundet 

Kommende møder Tidspunkt Tema Sted 

25. september 19.00 – Temaaften Kredsene Frederiksberg og Nord 

26. september Hjertestartekursus Ballerup. Alle tilmeldte 

6. oktober 10.00 – 18.00 Kredsledelsesdag Regionen 

25. oktober 19.00 – 22.00 Hjertestarterkursus Frederiksberg. Alle tilmeldte 

27. -28. oktober Regionsledelse weekend. Regionsledelsen 

7. november Hjertestarterkursus Ballerup. Alle tilmeldte 

16. november Landsledelsesmøde Landsledelsen 

17. -18. november Landsledelsesseminar Landsledelsen, viceregionsledere m.v. 

22. november Hjertestarterkurser Ballerup. Alle tilmeldte 

2008 

9. januar Nytårsgudstjeneste Alle er velkomne med familie

Alle har nogen at komme hjem til 

Har du kompetence 

til at redde liv og værdier? 

I over 30 år har Falck Nutec leveret sikkerhedskurser 

til offshoreindustrien, søfarten, beredskabet, 

forsvaret, de offentlige myndigheder, industrien 

samt servicebranchen. 

Falck Nutec har global tilstedeværelse, og servicerer 

sine kunder med tilpassede løsninger på tværs 

af landegrænser. 

Foruden avancerede anlæg til sikkerhedstræning 

tilbyder Falck Nutec også moderne kursus- og 

konferencecenter med tilhørende hotelfaciliteter. 

Falck Nutec Esbjerg A/S 

Uglviggårdsvej 3 

DK-6705 Esbjerg Ø 

Tel: (+45) 76 12 13 14 

Fax: (+45) 76 12 13 13 

falcknutec@falcknutec.dk 

www.falcknutec.dk 

Maskinel Magasinpost 

ID-nr. 42102 

Afsender: 

KLS PortoService ApS 

Hjulmagervej 13 

9490 Pandrup 

Alle har n 

Ændringer vedr. abonnementet 

ring venligst 3524 0000 

Har du kompetence 

til at redde liv og væ 

I over 30 år har Falck Nutec 

til offshoreindustrien, søfar 

forsvaret, de offentlige myn 

samt servicebranchen. 

Falck Nutec har global tilste 

sine kunder med tilpassede 

af landegrænser. 

Foruden avancerede anlæg 

tilbyder Falck Nutec også m 

konferencecenter med tilhø

Redning fra luften - Beredskabsforbundet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template ?