Indholdsfortegnelse - grafisk designer & cand.it'er

enellaura.dk

Indholdsfortegnelse - grafisk designer & cand.it'er

Indholdsfortegnelse

1. INDLEDNING................................................................................................................................................................3


1.1 MOTIVATION..............................................................................................................................................................3


1.2 PROBLEMFORMULERING: ...........................................................................................................................................4


2. TEORI.............................................................................................................................................................................6


2.1 ETHOS (ELISABETH HOFF-CLAUSEN).........................................................................................................................6


2.1.1 Ethosperspektiver ..............................................................................................................................................6


2.1.2 Kommunikation på nettet...................................................................................................................................7


2.1.3 Afsenderens fire udfordringer ...........................................................................................................................8


2.1.4 Opstart og vedligeholdelse af Ethos..................................................................................................................9


2.2 TILLID ......................................................................................................................................................................11


2.2.1 Tillid som begreb (Ole Thyssen)......................................................................................................................11


2.2.2 Tillid i computermedieret kommunikation (Sisse Siggaard Jensen) ...............................................................13


2.3 BEGREBSDISKUSSION...............................................................................................................................................16


3. BESKRIVELSE AF CASE – JAKOBSKOLEN.DK ................................................................................................19


3.1 PRÆSENTATION AF HJEMMESIDEN ...........................................................................................................................19


4. ANALYSE.....................................................................................................................................................................21


4.1 HEURISTISK EVALUERING ........................................................................................................................................21


4.1.1 Delkonklusion ..................................................................................................................................................22


4.2 BRUGERVENLIGHED.................................................................................................................................................23


4.2.1 Steve Krug .......................................................................................................................................................23


4.2.1.1 Navigation................................................................................................................................................................... 23


4.2.1.2 Navngivning af menupunkterne.................................................................................................................................. 24


4.2.1.3 Søgefunktion ............................................................................................................................................................... 24


4.2.1.4 Feedback ..................................................................................................................................................................... 25


4.2.3 Delkonklusion ..................................................................................................................................................26


4.3 VISUEL ANALYSE AF JAKOBSKOLEN.DK...................................................................................................................27


4.3.1.1 Den ekspressive funktion og de emotive funktioner................................................................................................... 27


4.3.2 Modtageren......................................................................................................................................................29


4.3.2.1 Den konative funktion og de interaktive funktioner ................................................................................................... 30


4.3.3.1 Den formale og den uudsigelige æstetiske funktion ................................................................................................... 30


4.3.4 Mediet ..............................................................................................................................................................31


4.3.4.1 Den fatiske og de navigative funktioner ..................................................................................................................... 31


4.3.5 Delkonklusion ..................................................................................................................................................31


KONKLUSION ................................................................................................................................................................33


LITTERATURLISTE .....................................................................................................................................................34


BØGER............................................................................................................................................................................34


LINKS .............................................................................................................................................................................34


SAMMENDRAG AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE .........................................................................................................36


2


1. Indledning

Når en organisation skal repræsentere sig selv via en hjemmeside, vil målet være at fremstille sig

selv på en måde, som gør at de potentielle brugere får lyst til at anvende hjemmesiden.

Hjemmesider har længe fungeret som et ansigt udadtil for organisationer og brugerne forventer, at

de kan finde hvad som helst på nettet. Antallet af hjemmesider er derfor konstant stigende og alene i

år 2000 fandtes der 2,1 milliard hjemmesider 1 . Det stadig stigende antal hjemmesider gør, at

konkurrencen om de besøgende er enorm, og brugerne bliver vant til at selektere i siderne med

lynets hast. Succeskriteriet for en hjemmeside må derfor være, at man fanger brugerens

opmærksomhed og formår at fastholde denne. Men hvordan opnår man denne succes? I første

omgang skal siden være til at finde for brugeren. Endvidere har forskning og litteratur i flere år sat

fokus på, at den skal være brugervenlig, at den skal fremstå æstetisk og at den skal fungere teknisk.

Men når disse krav er blevet opfyldt, er man så sikret succes? Eller er der et overordnet

succeskriterium for hjemmesider? Det er et spørgsmål, som vi ikke påstår at have svaret på, men vi

finder det interessant i den forbindelse at belyse begrebet troværdighed. Vi opfatter troværdighed

som centralt i denne sammenhæng fordi det netop ikke bare handler om individuelle aspekter på

hjemmesiden men er et overordnet begreb, som omfatter alle dele af hjemmesidens opbygning. I

mylderet af hjemmesider opfatter vi etablering af troværdighed på hjemmesiden, som det, der gør,

at brugeren vælger at anvende sin tid og energi på netop en bestemt hjemmeside.

1.1 Motivation

Troværdighedens rolle som succeskriterium for hjemmesider har fascineret os, og vi har derfor

valgt at fokusere på troværdighed i denne opgave. Flere teoretikere har diskuteret og skrevet bøger

om begrebet. Bl.a har retorikeren Elisabeth Hoff-Clausen skrevet en bog, som hedder ”Set gennem

nettet”, hvor hun beskæftiger sig med organisationers troværdighed på hjemmesider. Hun omtaler

det i den forbindelse som ethos og tager teorierne ned på et praktisk plan, hvor hun giver konkrete

råd til, hvordan en organisation kan skabe troværdighed på en hjemmeside. En anden bidragsyder i

diskussionen er dr. phil. Ole Thyssen, som i bogen ”Det handler om tillid” giver sit bud på, hvordan

man skaber troværdighed. Han taler dog om tillid frem for troværdighed og diskuterer hvad dette

begreb indebærer.

1 Hoff-Clausen, Elisabeth (2002), ”Set gennem nettet” , s. 12

3


Vi finder dette spændingsfelt mellem ethos og tillid interessant og oplever, at nogle aspekter af det

til dels er uudforskede. F.eks. spørgsmålet om, om ethos, troværdighed og tillid er det samme, om

det er begreber, der hænger sammen og påvirker hinanden eller om de er fuldstændig uafhængige af

hinanden og eksisterer på hvert sit plan. Vi vil derfor i denne opgave søge at finde svar på nogle af

disse spørgsmål ved hjælp af følgende problemformulering:

1.2 Problemformulering:

På hvilken måde kan begrebet troværdighed anvendes når man analyserer

organisationshjemmesider?

Vi vil belyse og diskutere dette ud fra en teorigennemgang af begrebet troværdighed. Efterfølgende

vil vi for at konkretisere brugen af begrebet i forhold til hjemmesider analysere en konkret case -

www.jakobskolen.dk. Vi har fundet jakobskolen.dk interessant, fordi afsenderen er en privat skole,

som er afhængig af elever på skolen for at kunne overleve økonomisk. Dermed bliver deres

hjemmeside et væsentligt redskab i deres markedsføring. Samtidig har de nogle meget afklarede

værdier og visioner for skolen, som de kommunikerer klart ud. Dette ser vi som et argument for, at

det er vigtigt at etablere troværdigheden på www.jakobskolen.dk

1.3 Begrebsafklaring

I denne opgave vil vi fremover tale om organisationshjemmesider. Vi har valgt at fokusere netop på

denne type hjemmesider, da vi er af den opfattelse, at det er dem, der har mest brug for at etablere

troværdighed. Man kunne selvfølgelig godt argumentere for, at en privatperson også har brug for at

etablere troværdighed på en hjemmeside, men hans/hendes overlevelse afhænger ikke af, hvor

mange brugere der finder hjemmesiden troværdig, og dermed bliver tilfreds med brugen af den i

samme grad som en organisations overlevelse kan afhænge af det.

1.4 Teorigennemgang

En af de forfattere, der har beskæftiget sig meget med troværdighed på nettet er som tidligere nævnt

cand. mag. i retorik, Elisabeth Hoff-Clausen. Hun argumenterer for at det er helt essentielt at

etablere ethos for overhovedet at få succes med en hjemmeside. Vi har valgt at bruge hendes teorier,

da de er meget konkrete og da hun er en af de få, som koncentrerer sig specielt om troværdighed på

hjemmesider.

Ole Thyssen har talt meget om tillidens betydning og etablering i det senmoderne samfund. Vi har

4


fundet hans teorier interessante og relevante, da vi oplever, at de dækker et aspekt af det at etablere

troværdighed, som vi ønsker at undersøge nærmere. I afsnittet om tillid vil vi endvidere beskæftige

os lidt med forskningslektor, Sisse Siggaard Jensens overvejelser omkring det at skabe tillid på

nettet.

Vi har valgt at sætte disse teoretikere overfor hinanden, da vi synes de fremstiller spændende og

varierede aspekter af troværdighedsbegrebet. De er meget forskellige både i tilgang og uddannelse,

og vi er klar over, at det derfor kan være svært at sammenstille dem, da de tager vidt forskellige

udgangspunkter. Dette har vi dog valgt at se som en styrke, da vi ønsker at udbygge

begrebsdiskussionen med deres nuancerede tilgange til begreberne.

1.5 Metodegennemgang

Da begrebet troværdighed er meget omfattende, har vi valgt at bruge flere metoder for at analysere

casen i forhold til troværdighedsbegrebet. Vi har derfor valgt nedenstående metoder, for at de kan

tilføje til teoretikernes bud på en etablering af troværdighed.

Først og fremmest vil vi tage udgangspunkt i Ida Engholms tilgang til analyse af hjemmesider. På

baggrund af dette, vil vi efterfølgende danne os et overbliksbillede over generelle fejl på den

konkrete case ved hjælp af metoden heuristisk evaluering.

Vi vil derefter bruge de resultater vi fik fra den heuristiske evaluering til at lave en mere grundig

analyse af casen med udgangspunkt i Steve Krugs bog ”Don't make me think”. Her vil vi sætte

hans teorier om brugervenlighed på hjemmesider op mod den konkrete case og endvidere hvordan

dette forholder sig med troværdighedsbegrebet. Til allersidst vil vi udbygge analysen af casen ved

at bruge Lisbeth Thorlacius' ”Model til analyse af visuel kommunikation på websites”. Denne

model vil vi også bruge til at se på de troværdighedsproblemer casen har udfra et visuelt perspektiv.

5


2. Teori

2.1 Ethos (Elisabeth Hoff-Clausen)

I Elisabeth Hoff-Clausens bog ”Set gennem nettet” fra 2004, beskriver hun Ethos som et

grundlæggende begreb, der stammer fra retorisk teori, hvor Aristoteles opdeler de retoriske

virkemidler i logos, ethos og pathos 2 . Nu til dags defineres Ethosbegrebet stadig som det findes i

Aristoteles retorik men med internettets indtog i den moderne verden har det fået nye udfordringer.

Elisabeth Hoff-Clausen definerer ethos som ”det retoriske begreb for afsenders troværdighed”. 3

Elisabeth Hoff-Clausen nævner at: ”...hjemmesider udgør et minefelt for troværdigheden...” 4 Hun

begrunder derfor, at det er meget let for en organisation at falde igennem på nettet - hvadenten det

skyldes et useriøst design, for lang responstid på emails eller forkert billedvalg.

2.1.1 Ethosperspektiver

Elisabeth Hoff-Clausen inddeler ethos i fire perspektiver, som hun bruger til at redegøre hvordan

man kan etablere ethos på hjemmesider. Disse fire er eksemplarisk ethos, rituel ethos, tekstuel ethos

og intertekstuel ethos.

Når Elisabeth Hoff-Clausen taler om eksemplarisk ethos argumenterer hun for, at det er vigtigt, at

forholdet mellem organisation og hjemmeside er konsistent. Organisationen bag skal handle og leve

op til de ord, de har skrevet på siden, ellers er der en fare for, at troværdigheden mistes.

Eksemplarisk ethos ligger dermed vægt på at der er en tydelig sammenhæng mellem afsenderens

ord og handlinger 5 .

Rituel Ethos har til formål at fremme sociale relationer, hvilket ifølge Hoff-Clausen er vigtigt i

mylderet af internetsider, der kæmper om brugernes opmærksomhed 6 . Omdrejningspunktet her er

at skabe relationer til brugerne udover nettets “kant”. Dette kan f. eks. gøres ved at skabe et

“community” på hjemmesiden, hvor brugere kan dele deres oplevelser. På den måde opstår der en

relation mellem organisationen og brugerne. Dette øger troværdigheden, da der jo netop

2 Hoff-Clausen (2002): ”Set gennem nettet”, s. 39

3 Ibid, s. 9

4 Ibid, s. 8

5 Ibid, s. 41

6 Ibid., s 41

6


kommunikeres mellem levende mennesker, istedet for at der blot bruges envejskommunikation fra

afsender til bruger. For virksomheder er den rituelle ethos især vigtig, da deres overlevelse er

betinget af forholdet til kunderne.

Når man ser på den enkelte ytring omtaler Hoff-Clausen den som tekstuel Ethos, hvor det modsat

omtales som intertekstuel Ethos, når det drejer sig om flere ytringer 7 .

I forhold til at etablere den tekstuelle ethos på en hjemmeside, er det vigtigt at denne er målrettet,

driftssikker og brugervenlig 8 . Dette spænder helt fra det grafiske layout af hjemmesiden til selve

informationsstrukturen af menupunkterne. Udgangspunktet er brugernes behov, og det er vigtigt at

finde ud om siden er logisk opbygget, om brugerne forstår ikonerne og navngivningen af

menupunkterne. For at etablere tekstuel ethos er det også vigtigt, at der lægges vægt på

udformningen af tekster til hjemmesiden. At skrive tekster til nettet er en kompetence, som skal

læres.

Med hensyn til den intertekstuelle ethos er det vigtigt fra starten at koordinere en indsats, hvor

medarbejdere ved, hvem der tager sig af hvad og hvorfor. Der skal tillægges en streng konsistens, så

det skrevne på en underside både stemmer overens med virksomhedens profil, men også med resten

af siderne. Dette omtaler Elisabeth Hoff-Clausen som ”Common starting points”, centrale værdier

og prioriteringer, der kan danne basis for alle former for kommunikation i og fra virksomheden 9 . I

forhold til den intertekstuelle ethos er det også vigtigt at være opmærksom på responstiden på

forespørgelser fra brugere og lægge en strategi for hvem der tager sig af disse, og f.eks. i tilfælde af

sygdom, hvem der dernæst overtager.

2.1.2 Kommunikation på nettet

Herhjemme er der ikke nogen overordnet kontrolinstans, som udøver censur på internettet før

tekster kan publiceres. Der er derfor i udgangspunktet muligt at publicere alt. Det, der kræves, er en

internetopkobling, plads på en server, internetabonnement, en kunnen i at lave en hjemmeside samt

at brugeren får kendskab til hjemmesiden. Afsenderen kan publicere øjeblikkeligt og igen fjerne det

skrevne med det samme. Afsenderen kan selv bestemme, hvorvidt han/hun ønsker at skabe en

7 Ibid, s. 40

8 Ibid, s. 72

9 Ibid, s. 73

7


monolog eller en dialog på siden. Fordi der netop er så mange muligheder for udvikling af

hjemmesider og publicering, er der desto flere fælder at falde i, set fra et troværdighedsperspektiv.

2.1.3 Afsenderens fire udfordringer

Elisabeth Hoff-Clausen skitserer fire blinde vinkler for afsenderen, når denne skal skabe

troværdighed på nettet. Her nævner hun begreberne kompleksitet, permeabilitet, operativitet og

sidst fleksibilitet.

For at afsenderen kan etablere en tekstuel ethos, altså en ytring, skal afsenderen have en forståelse

for den indholds- og udtryksmæssige kompleksitet, som påvirker brugernes modtagelighed på

nettet 10 . Afsenderen skal minimere denne kompleksitet, ved at kommunikere målrettet til brugerne,

både gennem brugervenlighed, design og netskrivning. Og ikke mindst gør det klart hvem

afsenderen er.

Ved næste punkt, permeabilitet, forstås den gennemsigtighed som eksisterer på nettet. Det vil sige,

at afsenderen skal forholde sig til den intertekstuelle ethos, som vi har beskrevet tidligere. Det er

netop, til forskel fra andre medier, her nettet kan udgøre en risiko for at troværdigheden mistes,

fordi afsenderen kan afsløre sig selv, hvis ikke denne sikrer, at der er konsistens mellem alle

ytringer. 11 F.eks. er det meget almindeligt, at organisationer selv forfatter teksten til hjemmesider,

hvorimod de har haft professionelle til at udvikle deres trykte kommunikation. Derved bliver der

skabt en inkonsistens mellem de forskellige ytringer, som kan medføre at organisationen mister

troværdigheden overfor brugerne. Endvidere skal der også tages højde for, hvorledes

kommunikationen til de forskellige interessenter stemmer overens. Brugerne kan jo netop se, om

f.eks. privatpersoner og investorer får de samme informationer.

Et andet vigtigt begreb, som Elisabeth Hoff-Clausen slår fast er operativiteten. Hvis der tages højde

for denne, kan afsenderen nemlig etablere den eksemplariske ethos, hvor der er en tydelig

sammenhæng mellem ord og handlinger. Med andre ord, skal afsenderen altså leve op til brugernes

forventninger og krav, men afgjort også til de forventninger afsenderen stiller sig selv på sin

hjemmeside. Afsenderen derfor kunne mestre denne operativitet i forhold til at kunne sikre en

eksemplarisk ethos. Dette gøres ved at undgå, at der findes forældet information eller døde links på

hjemmesiden, ved samtidig publicere nyheder, når de er aktuelle. En anden vigtig faktor, er

10 Ibid, s. 46

11 Ibid, s 54

8


esponstiden på en email forespørgsel. En undersøgelse foretaget af Dagens Industri og

konsulenterne Halvarsson & Halvarsson viser, at brugerne forventer svar inden for to dage, uanset

forespørgselsens indhold 12 .

Hvis man har benyttet sig af forums på sin hjemmeside, er det vigtigt også her at svare på

forespørgsler. Og skulle det ske, at ingen brugere publicerer i forummet, og det derfor står gabende

tomt, er det bedre at fjerne funktionen helt, så virksomheden ikke ligefrem skilter med manglende

engagement hos brugerne. Ved i det hele taget at have en hjemmeside, slå Elisabeth Hoff-Clausen

fast at man lover: ”Opdatering, aktualitet og hurtig respons” 13

Den rituelle ethos kan afsenderen også skabe ved at udvise fleksibilitet. Afsenderen må forholde sig

til, at siden er et direkte udtryk for dennes forhold til interessenterne 14 . Brugere ved at hypertext er

dynamisk og kan opdateres hvornår som helst, og derfor kan virksomhedens fravalg af

kommunikation i lige så høj grad afsløre virksomhedens forhold til interessenterne. Hvis der er stor

forskel på sider inden for den samme branche, vil brugerne føle, at de svigtes og bliver udelukket af

de virksomheder, som har fravalgt at kommunikere åbent og bredt for at dække brugernes

informationsbehov.

Som nævnt indledningsvis er det svært at bevare brugernes opmærksomhed i et medie, som

konstant er i udvikling. Hjemmesiden skal derfor først og fremmest fange brugernes

opmærksomhed ved at vise at design, funktionalitet og målrettethed tilgodeses lige meget. I et

forsøg på at fastholde brugernes opmærksomhed, skal virksomheden dernæst arbejde ud fra de fire

ovennævnte begreber for at etablere ethos inden for den tekstuelle, intertekstuelle, eksemplariske

samt rituelle ethos.

2.1.4 Opstart og vedligeholdelse af Ethos

Etablering af ethos er en proces, som tager tid. Og det er ikke en egenskab, man blot trækker ned

over hjemmesiden ved af benytte sig af de ovennævnte beskrevede retningslinier. Troværdigheden

skal komme inde fra virksomheden 15 . Ethos-forskeren James McCroskey udtrykker det således:

”Ethos er modtagernes opfattelse af afsenderens troværdighed, ikke en egenskab, som afsenderen i sig selv kan siges at

12 Ibid, s. 56

13 Ibid, s. 58

14 Ibid, s. 46

15 Ibid, s. 8

9


” 16

besidde.

En del af denne troværdighedsopfattelse hos modtager, består i forventningen om at en hjemmeside

pga. dens dynamiske karakter er opdateret. Det at have en hjemmeside er derfor en proces, som

aldrig bør afsluttes. En side kan ikke bare passe sig selv, men skal opdateres og funktionerne skal

tjekkes for driftssikkerhed, for at sikre ethos. Elisabeth Hoff-Clausen udtrykker det således: ”Så

længe virksomheden har en hjemmeside, må der arbejdes med etableringen af ethos.” 17

En vedligholdelsesprocess indebærer at man ved, hvem der vedligeholder hvad, og at den enkelte

medarbejder har de kompetencer der skal til for at skrive til nettet, som nævnt i afsnittet om

intertekstuel ethos.

Hvor man i den intertekstuelle ethos, kan sige at nøgleordet er konsistens, er nøgleordet i den

eksemplariske ethos konsekvens. Her er det vigtigt, at medarbejderne forstår virksomhedens

værdigrundlag og forstår at passe på det. Med andre ord, skal virksomhedens omdømme holdes ved

lige. Dette gøres blandt andet ved, at der er tilsidesat ressourcer til at bevare driftssikerheden på

siden, så længe den er online. Endvidere skal afsender sørge for, at hjemmesiden afspejler

virksomhedens virkelighed 18 , således at det straks bliver kommunikeret ud på hjemmesiden, hvis

der f.eks. opstår en krisesituation.

Ifølge Elisabeth Hoff Clausen er det at etablere rituel ethos den mest krævende proces, da der ligger

meget arbejde heri 19. Det er netop her, virksomheden skal pleje dens interessenter, da de er vil kende

historien bag produkter og organisationer og vil vide hvad deres holdning til stort set hvad som

helst er. Det er derfor vigtigt at den interne og den eksterne del af organisationen stemmer overens,

da organisationen ellers kan miste sin troværdighed. Hvis en organisation f.eks. har en

sundhedspolitik er det derfor et vigtigt punkt at få kommunikeret ud. Dette tydeliggører Elisabeth

Hoff-Clausen i følgende citat: ”Et fundament er noget, man har, ikke noget man designer. Det kalder på en langt

mere ærlig kommunikation, der handler om at dele, frem for at manipulere med reklamer” 20

16 Ibid, s. 9

17 Ibid, s. 67

18 Ibid, s. 73

19 Ibid, s. 73

20 Ibid, s. 74

10


2.2 Tillid

2.2.1 Tillid som begreb (Ole Thyssen)

I bogen ”Det handler om Tillid” argumenterer Ole Thyssen for, at tillid spiller ”en vigtig

integrerende rolle i et indvidualistisk og pluralistisk samfund” 21 Han redegør for hvordan tillid

mellem mennesker holder det moderne samfund sammen, fordi tilliden er baggrunden for at man

kan indgå i et samarbejde. Og hvis samarbejdet lykkes øges tilliden. 22

Ole Thyssen argumenterer for at kontrol og tillid er modsætninger til hinanden, fordi man ikke på

forhånd kan regne ud, hvordan den enkelte vil reagere på en given situation, kommunikation eller

lignende, er det ifølge Thyssen ikke muligt at kontrollere alting. Endvidere argumenterer han for, at

det moderne samfund er besat af fornyelse. Når ting hele tiden fornyer sig kan man ikke udøve

kontrol. Derfor understreger han at tilliden er nødvendig 23 .

Ole Thyssen diskuterer hvordan tillid skabes ud fra forventninger. Vi har forventninger til hvordan

verden hænger sammen og kan på denne måde udelukke muligheder og skelne mellem væsentligt

og uvæsentligt, sandsynligt og usandsynligt. Vi søger at skabe orden i en verden, som ellers ville

opleves som et kaos for os ved at have tillid til at tingene fungerer, som vi tror de gør. 24

Hvis man skal overføre dette på internettet, kan man betegne nettet som et kaos, brugeren skal

prøve at navigere rundt i. Her er ingen grundlæggende regler for, hvordan ting skal se ud, placeres

eller skrives. Kun den enkle regel, at man skal kunne tale computerens sprog, for at kunne publicere

noget.

Man må derfor være opmærksom på, hvordan man opfatter sig selv og hvordan man vil fremstille

dette, sådan at brugerne har noget at pejle efter i det Ole Thyssen kalder en kompleks og usikker

omverden 25 – et internet fyldt af muligheder for at danne sig viden.

21 Bordum & Wenneberg, 2001: ”Det handler om tillid”, s. 7

22 Ibid, s. 7

23 Ibid, s.24- 25

25 Ibid

11


I dette kaos, må brugeren navigere ved hjælp af sin tillid. Man søger altså at finde ud af hvilke

hjemmesider man kan fatte tillid til, og hvilke man ikke kan. Spørgsmålet er så, hvilke faktorer der

gør sig gældende i, om vi fatter tillid eller ej.

Ole Thyssen definerer tillid som ”Accept af risikabel kommunikation” og nævner, at der altid vil

være en risiko forbundet med at have tillid. 26 Gevinsten ved at turde at tage risikoen og have tillid

er, at man opbygger et samarbejde og på denne måde får udbytte af hinanden. Endvidere redegør

han for, hvordan accept af risikabel kommunikation også er at acceptere uigennemsigtighed. For

hvis man havde fuld gennemsigtighed, ville man også have kontrol og derfor ikke have behov for at

udvise tillid. 27

Ole Thyssen belyser at visoner og værdier er en vigtig faktor i at skabe tillid. Derfor må

organisationer italesætte disse og være i stand til at formidle dem. 28 Endvidere må de gøre sig sine

værdier klart og i hvilken grad de kan og vil leve op til den 29

Vi danner os et billede af en afsender og fatter tillid på baggrund af informationer, som vi selv har

udvalgt og vurderet. Derved argumenterer Ole Thyssen for, at tilliden kan være meget skrøbelig,

specielt hvis man vælger at have tillid på et spinkelt grundlag, f.eks. hvis man ikke er fortrolig med

afsender. Ole Thyssen nævner her at ”informationer kan få en stærk symbolsk betydning, så små

forstyrrelser kan føre til dramatiske skift”. 30 Han nævner videre, at hvis tilliden først er mistet, kan

den være næsten umulig at genoprette. Derfor er det altså vigtigt på en hjemmeside at forsøge at

undgå disse forstyrrelser, da tilliden netop der ofte vil være skabt på et spinkelt grundlag.

Ole Thyssen redegør i den forbindelse også for, at man kan vælge at designe sin information og

derved fremstille sig selv på en måde, som vil virke umiddelbart tillidsvækkende. På denne måde

kan man skabe en genvej til brugerens tillid. 31 Dette kan man udnytte på en hjemmeside, hvor man

kan skabe sig et image, som vækker umiddelbar tillid, bla. ved brug af retorik. Det er dog vigtigt at

dette bliver gjort på en naturlig måde, da modtagerne ellers vil kunne fornemme det og tilliden i

26 Bordum & Wenneberg, 2001: ”Det handler om tillid”, s. 30

27 Ibid s. 32

28 Ibid s. 32

29 Ibid s. 31

30 Ibid s. 33

31 Ibid s. 33

12


stedet bliver vendt til mistillid. 32

Ifølge Thyssen, kan man ikke fremkalde tillid blot via æstetik og han argumenterer derfor for at

afsenders troværdighed er en vigtig faktor for at skabe tillid. Denne troværdighed skabes, som

tidligere nævnt, ved at afsender lever op til sine definerede værdier. 33

2.2.2 Tillid i computermedieret kommunikation (Sisse Siggaard Jensen)

I kapitlet ”Et web af tillid?” i bogen ”Det handler om tillid” taler forskningslektor, Sisse Siggaard

Jensen om hvordan det er muligt at skabe tillid i computermedieret kommunikation. Hun nævner at

Tim Bernars-Lee i sine analyser stiller spørgsmålet, om det er overhovedet er muligt at skabe denne

tillid. I hendes optik er internettet i en tillidskrise og hunstiller derfor spørgsmålet: "Hvordan skal

man kunne stole på noget, når man ikke engang kan se dem, der står bag?” Man kan ikke se deres

kropssprog og mimik og man kan ikke vide, om de rent faktisk er dem, de siger de er og gør det, de

siger de gør. 34

Internettet blev opbygget på baggrund af gensidig tillid og banede en ny vej frem for social

interaktivitet. Der kan man nemt dele informatioer og idéer uafhængig af tid og sted.

Sisse Siggaard Jensen nævner at W3C 35 prøver at skabe fællesskaber, som er selvregulerende og

som er baseret på denne tillid. De fremstiller nogle standarder som, hvis de følges, kan bruges som

grundlag for gensidig tillid. Men samtidig laver stater og samfund love og regler for at

imødekomme de problemer, der opstår, når folk på nettet handler i mistillid og med den hensigt at

udnytte andre. 36

Tim Bernars-Lee argumenterer i den forbindelse for, at det er nødvendigt at lave et ”web of trust”.

Ifølge ham kan dette skabes ved, at man følger opsatte protokoller for, hvordan man ”opfører” sig

på nettet. 37

Dette tydliggører, at det er vigtigt, at benytte sig både af protokoller og love og regler for at skabe

32 Ibid s. 34

33 Ibid s. 35

34 Ibid s. 149

35 W3C (The World Wide Web Consortium) er et internationalt konsortium, hvor

medlemsorganisationer, en fuldtidsstab og befolkningen sammen prøver at udvikle

internetstandarder. Deres mission er ”At lede internettet til dets fulde potentiale ved at udvikle

protokoller og retningelinjer for at sikre langsigtet vækst for internettet

(http://www.w3.org/Consortium/)

36 Ibid s. 151

37 Ibid s. 158

13


troværdighed på hjemmesider. Det er vigtigt at følge landets love og at kunne dokumentere dette,

f.eks. at man er certificeret nethandler o. lign, men da der stadig ikke er nogle love, for hvordan ting

skal udformes og fremstilles på nettet er det også vigtigt at følge nogle af w3cs standarder ved

udvikling af hjemmesider og at dokumentere dette på hjemmesiden. Dette kan være en hjælp til at

skabe troværdighed omkring ens produkt og dermed skabe tillid hos brugeren.

Sisse Siggaard Jensen belyser, hvordan kommunikationen på nettet udfordrer den måde, vi har

været vant til at være sammen på og at det dermed skaber usikkerhed. 38 Hun forklarer, at

internettets udfordring er, at det ikke kan fremvise ægthed og ærlighed på samme måde, som fysisk

tilstedeværelse – og derfor ikke på samme måde kan skabe tillid. Endvidere adskiller

computertekster sig fra almindelige tekster og man har derfor ikke noget erfaringsgrundlag for at

skabe tillid. 39 Ifølge Sisse Siggaard Jensen har vi brug for på en eller anden måde at skabe et sted,

hvor brugerne hurtigt føler sig trygge og dermed kan fatte tillid til afsender.

Hun fremstiller det sådan, at hvis, det der fortælles, ikke er troværdigt flyttes fokus til afsender. Hun

redegør derfor for, at det er vigtigt for brugeren at kunne placere teksten i tid, sted, kontekst,

referencerammer 40

En måde at skabe troværdighed på er ifølge Sisse Siggard Jensen at lave links. Hun beskriver links

som ”gaver” man giver til hinanden på web'et, som viser, at man er opmærksom på og lever sig ind

i brugerens verden og argumenterer derfor for, at det skaber gensidig tillid. 41 En god forklaring på,

hvad linket er, er yderligere en gave (eller måske en opgradering af kvaliteten på gaven) og skaber

dermed også yderligere troværdighed og tillid.

Ifølge Sisse Siggaard Jensen kan computerteksters intertekstualitet være det, der skaber tillid til en

tekst. Det sker f.eks. hvis man allerede kender en tekst, som der refereres til på hjemmeside, man er

på, eller hvis man bliver sendt videre til en hjemmeside, man ikke kender fra en side man allerede

har tillid til. Dog er hun af den holdning, at intertekstualiteten på internettet også gør, at nettet og

dets tekster er ekstremt komplicerede og uigennemskuelige og dermed også skaber den usikkerhed

hos brugeren, som gør, at det er så vigtigt at være opmærksom på at skabe sin troværdighed på

38 Ibid s. 152

39 Ibid s. 153-154

40 Ibid s. 155-156

41 Ibid s. 156

14


nettet.

15


2.3 Begrebsdiskussion

Når man taler om at skabe troværdighed på hjemmesider er spørgsmålet, om dette i virkeligheden er

et mål i sig selv. For selvom en organisation kan gøre rede for at denne har skabt troværdighed på

hjemmesiden, kommer organisationen så nogen vegne med troværdigheden, hvis ikke brugeren

fatter tillid til organisationen.

Hvor Elisabeth Hoff-Clausen argumenterer, for at det hele handler om at skabe ethos, argumenterer

Ole Thyssen for, at det handler om etablere tillid. Spørgsmålet er så, hvorvidt disse rent faktisk er

modsætninger, eller om det bare er to sider af samme sag.

Ethos er en af tre retoriske virkemidler. Retorik handler om at gøre tilhørerne opmærksomme,

lærenemme og velvillige. Dette kan gøres via logos, ethos og pathos. Dvs. brug af kendsgerninger,

afsenders troværdighed eller modtagers følelser. 42 Derfor giver det måske slet ikke mening kun at

tale om ethos på hjemmesider. For selvfølgelig handler det først og fremmest om at etablere

afsenders troværdighed hos modtager, men findes der i virkeligheden også metoder, hvorpå man

kan fremstille kendsgerninger og tale til modtagers følelser igennem hjemmesider?

F.eks. skabes pathos ved at opbygge et image, hvor man skaber noget omkring sig, som gør at

modtageren uden for megen refleksion vil nære tillid til en. 43

I artiklen ”Tillidens anatomi”, redegør Ole Thyssen for, at tillid skabes retorisk ved sin kraft til at

kommunikere. Derfor kan man måske i stedet for at tale om blot at skabe ethos – altså om at

etablere sin egen troværdighed, måske nærmere tale om at lægge hele grundlaget for, at en bruger

kan fatte tillid til en afsender, ved at bruge både logos, ethos og pathos. Og spørgsmålet er så, om

denne tillid vil føre til at afsender automatisk fremstår troværdige.

Vi argumenterer for, at ethos og tillid hænger uløseligt sammen, netop fordi man ikke kan etablere

ethos uden at brugeren fatter tillid og fordi man ikke kan have tillid til noget, der ikke fremstår

troværdigt – altså har ethos. Det er med denne pointe vi aredegør for at begrebet troværdighed er det

som giver mest mening at snakke om i denne sammenhæng, da vi oplever at det binder både tillid

og ethos sammen i et begreb.

42 Bordum & Wenneberg, 2001: ”Det handler om tillid”, s. 34

43 Ibid, s. 34

16


Men hvordan skabes denne troværdighed så?

Ole Thyssen argumenterer for, at man har tillid til det, man er fortrolig med. Men hvad så, hvis man

støder på en hjemmeside, som man ikke kender, lavet af en organisation, man heller ikke kender?

Hvilke forventninger har brugeren når de møder en ny hjemmeside, når de har et

erfaringsunderskud? Er det, at den ligner de andre, er det at den er bygget op på en bestemt måde, er

det sproget? Og hvordan skaber man så denne fortrolighed i løbet af de første 5 sek.? Hvordan viser

man brugeren, at denne fortrolighed kan stoles på? Ole Thyssen redegør for, at det opfattes som

naivitet og idioti at have blind tillid fra starten af til noget man ikke kender 44 . Brugerne vil derfor

som udgangspunkt være skeptiske, og derfor er det enormt vigtigt at være opmærksom på at denne

tillid, tryghed og følelse af erfaring kan skabes på utrolig kort tid, når en bruger bevæger sig ind på

en hjemmeside. Og hvad er det så, der gør, at den bliver skabt?

Her er det at Elisabeth Hoff-Clausens konkrete råd kan være med til at sikre, at brugeren oplever

organisationen som troværdig og dermed fatter tillid til den. Det handler om, som hun fremstiller

det, at det skal komme indefra organisationen og om at være konsistent og konsekvent i sit udtryk.

Et andet spørgsmål er, om brugeren er nødt til at udvise tillid, blot fordi man intet kan stille op med

sin mistillid? 45 Der vil altid være lidt ”gambling” i at udvise tillid, fordi de beregninger man har

foretaget af det, man nærer tillid til, kan ændre sig, f.eks. en hjemmeside og internettet som er i

konstant forandring. 46 Hvordan sørger man så for at disse beregninger kommer til at nærme sig

hinanden? Her ser vi brugertest og inddragelse som enormt vigtige, da man på denne måde kan

danne sig i hvert fald et billede, af hvilke forventninger brugerne har og hvilke beregninger de

foretager. Men man kan selvfølgelig aldrig forlade sig 100% på disse, da hver bruger vil være

forskellig, og det vil være svært at lave en repræsentativ undersøgelse af alle brugerne. Derfor er det

også at man på internettet altid må være omstillingsparate, hvis man finder ud af, at noget ikke

opbygger tilliden på den tilsigtede måde eller direkte skabet mistillid. Omvendt er det også vigtigt,

at være opmærksom på, at konsistensen spiller en rolle i tillidsopbygningen. Hvis en hjemmeside

hele tiden skifter udseende og opbygning vil det skaber mistillid hos de etablerede brugere. Det er

derfor en konstant afvejning af brugernes behov og tillid, der skal til for at skabe en tillidsvækkende

44 Ibid s. 28

45 Ibid s. 28

46 Ibid s. 29

17


hjemmeside.

Hvor Ole Thyssen taler om at tillid skal skabes i mellemmenneskelige relationer taler Elisabeth

Hoff-Clausen og Sisse Siggaard Jensen om at skabe hhv. tillid til og troværdighed på internettet. I

denne sammenhæng er det interessant at bemærke at flere sociologiske medieforskere, heriblandt

Sherry Turkle taler om, at vores computere er blevet så vigtigt et redskab i vores dagligdag, at vi

nærmest opfatter den som en ven eller et alter ego. Dette ser vi som et argument for, at det er

nødvendigt at sætte human-computer-interaction på lige fod med mellemmenneskelig

kommunikation, hvis man vil have succes med at opbygge troværdighed på en hjemmeside.

18


3. Beskrivelse af case – jakobskolen.dk

Vi har valgt at lave en analyse af en konkret case – www.jakobskolen.dk. Jakobskolen er en

privatskole i København, som via sin hjemmeside henvender sig til deres målgrupper, som er

nuværende forældre og elever, kommende forældre og elever og lærere. Vi vil gennem den

følgende analyse i kapitel 4 undersøge hvordan Jakobskolen gennem sin nuværende hjemmeside

forsøger og opnår at opbygge deres troværdighed. Vi vil samtidig give et bud på hvilke faktorer, der

er vigtige at lægge vægt på, for at styrke troværdigheden på hjemmesiden.

3.1 Præsentation af hjemmesiden

Jakobskolen er en kristen privatskole, som bygger deres pædagogiske arbejde på det kristne livssyn

Jakobskolens værdigrundlag er:

”At eleverne hører evangeliet om Jesus Kristus og får forståelse for de kristne værdier

At eleverne lærer at være ansvarsfulde mennesker

At give en undervisning som inspirerer og forbereder eleverne til det videre liv

At eleverne bliver i stand til at træffe selvstændige valg

At bevidstgøre vore elever til at tage ansvar for andre mennesker

At skabe et trygt miljø i åbenhed, tillid og respekt

At have tæt kontakt mellem skole og hjem” 47

Skolens værdigrundlag kommunikeres på deres hjemmeside blandt andet gennem deres slogan: ”Et

trygt sted at være- Et trygt sted at lære”, deres profilbeskrivelse, og om beskrivelsen af deres

værdier. Skolen har beliggenhed på J.M. Thielesvej på Frederiksberg og har eksisteret i 35 år.

Vi har fundet, at www.jakobskolen.dk er en interessant case at arbejde med, fordi det er enormt

vigtigt, at en skole kan skabe troværdighed hos forældrene, da disse skal overlade deres børns

læring og hverdag i skolens hænder. Det interessante ved netop Jakobskolen er, at det er en

privatskole, og at de derfor rent faktisk har et behov for at tiltrække elever, da deres overlevelse

afhænger af et passende antal elever på skolen. Derfor er de også afhængige af hjemmesiden, da den

er en del af deres markedsføring og ansigt udadtil.

I det offentlige har man ofte ikke noget valg om, om man vil nære tillid og finde noget troværdigt,

47 www.jakobskolen.dk

19


da der ikke altid er mulighed for at vælge noget andet. Selvom man måske ikke umiddelbart nærer

tillid til en given organisation eller i dette tilfælde en skole, kan man være nødt til at gøre det,

alligevel, da det er det, der er til rådighed og man derfor må overgive sig til risikoen. 48

I denne forbindelse er det relevant, at vi beskæftiger os med en privatskole og ikke en folkeskole.

For selvom en folkeskole også kan have brug for at skabe et image og vække tillid, da forældrene

ellers vil vælge en anden skole eller måske klage over skolen, er der stadig ikke den samme

mulighed for en folkeskole for 100% at fremstille deres personlige værdier og visioner. Dette fortrin

har en privatskole og netop derfor, er det vigtigt, at den formår et fremstå troværdig udadtil.

Forældre skal vælge denne skole frem for en folkeskole, de skal vælge at betale for deres barns

skolegang og dermed tro på, at det er risikoen værd at nære tillid til denne skole. Samtidig kan man

forestille sig, at tilliden til privatskolen måske også bunder i en grundlæggende mistillid til

folkeskolen. Vi argumenterer dermed for, at det er uhyre vigtigt for en privatskole at fremstå

troværdige på en meget afbalanceret måde, som fremhæver de værdier skolen står for. I samme

ombæring skal det siges, at vi ikke har valgt at beskæftige os med troværdighed på skoler generelt,

da vi, som tidligere nævnt, ser en klar distinktion imellem folke- og privatskoler og også imellem

hvor vigtigt det er for disse at fremstå troværdige baseret på værdier og visioner.

Som det er nu, er det meningen, at hjemmesiden skal henvende sig til forældre til både nye elever

samt elever, der allerede går på skolen. Hjemmesiden er som sådan funktionel, men tilbyder ikke

umiddelbart nogle særlige funktioner udover generel information. Dette vil vi komme nærmere ind

på i afsnittet heuristisk evaluering.

48 Bordum & Wenneberg, 2001: ”Det handler om tillid”, s. 30-34

20


4. Analyse

Ph.d. Ida Engholm argumenterer i bogen ”Digitale verdener” for, at der er mange elementer

involveret i produktionen af en hjemmeside og at hjemmesider kommunikerer med brugerne på

mange forskellige måder. Hun forklarer, at hjemmesidens form er betinget af summen af dens

karakteristika og opstiller derfor en model, hvor formen er betinget af både det tekniske, det

brugsmæssige og det æstetiske. Samtidig gør hun også rede for, at brugerens opfattelse af

hjemmesiden og anvendelsesmæssige kompetencer gør, at den samlede form er dynamisk, da den

tolkes individuelt fra bruger til bruger. 49

Da troværdighed som tidligere nævnt handler om konsistens og sammenhæng, har vi fundet Ida

Engholms opdeling af hjemmesidens karakteristika nyttig at anvende i vores analyse af

jakobskolen.dk, da den forsøger at favne det faktum at hjemmesidens troværdighed opbygges fra

mange vinkler. Ved hjælp af en heuristisk evaluering vil vi undersøge, hvordan det tekniske aspekt

af siden fungerer. Denne evaluering vil vi også sammen med teoier om brugervenlighed bruge til at

undersøge det brugsmæssige aspekt af hjemmesiden. Det æstetiske aspekt vil vi belyse ud fra

Lisbeth Thorlcaius model til analyse af visuel kommunikation.

4.1 Heuristisk evaluering

For at få et overblik over hvordan hjemmesiden virker og hvilke udfordringer det har i forhold til

etableringen af troværdighed, har vi valgt at lave en heuristisk evaluering af hjemmesiden. (Se bilag

nr 1). Vi har defineret vores heuristikker med udgangspunkt i Jakob Nielsen heuristiker 50 og med

henblik på at finde frem til det vigtigste i forhold til vores konkrete case, og dennes hensigt med

hjemmesiden. Endvidere bruger vi den heuristiske evaluering til at vurdere hvorvidt ethos er

tilstede, jvf. Elisabeth Hoff- Clausens pointer.

En heuristisk evaluering er anderledes i forhold til andre brugertests, fordi hjemmesiden bliver

vurderet af eksperter op mod designprincipper (heuristiker). Herefter vurderes heuristikkerne på en

given fejlskala, som skal vurdere omfanget af de problemer, man finder.

De heuristikker vi har valgt, ser ud som følgende:

1) Genveje

49 Engholm, Ida og Klastrup, Lisbeth (2004): ”Digitale verdener”, s . 60-63

50 http://www.useit.com/papers/heuristic/heuristic_list.html

21


2) Navigation

3) Design

4) Søgefunktion plus søgemaskiner

5) Sprogbrug

6) Feedback

7) Browserstandarder

Hvor karakteren 1 gælder den kosmetiske fejl, gælder karakteren 4 en katastrofe fejl, som skal rettes

omgående. I evalueringen af hjemmesiden, fandt vi fire fejl, som fik karakteren 3-4. Den første var

mangel på søgefunktion, den anden ”kalender”-punktet, hvor der ikke står andet end ”print ud”,

Den trejde var under kalender hvor der er et andet punkt, som hedder aktiviteter. Her burde man

kunne finde opdaterede datoer på aktiviteterne, istedet står der blot noget generelt tekst om

aktiviteterne på Jakobskolen. Den fjerde og sidste fejl, har vi givet karakteren 4, dette er et problem

inden for navigation. Der findes ingen kontaktinformation til webmasteren af hjemmesiden eller

mulighed for at stille generelle spørgsmål eller svar til hjemmesiden, oftest kendt som ”FAQ”.

I alt fandt vi otte steder, som fik karakteren 3, som betegnes som ”en alvorlig fejl, som skal rettes så

hurtigt som muligt”. Disse fejl omhandler navigationen samt sprogbrugen på hjemmesiden. Her

fandt vi links, som lover, at man kan læse mere om et givent emne, hvor det dog ikke er muligt.

Endvidere fandt vi et sted, hvor der er en stavefejl. En grundigere beskrivelse af disse fejl, samt de

mindre alvorlige fejl er vedlagt som bilag 1.

På baggrund af den heuristiske evaluering, kan vi konstatere at hjemmesiden generelt mangler en

opstramning, således at der kommer en konsistens mellem siderne, og mellem hjemmesiden og

organisationen bag, som det anbefales af Elisabeth Hoff-Clausen.

I forhold til Ida Engholms model, fandt vi ikke nogensteder hvor den teksniske del af hjemmesiden

ikke fungerede.

4.1.1 Delkonklusion

Metoden er tidsbesparende og derfor billig at gennemføre, fordi vi selv fungerer som eksperter.

Ud over det, er metoden ideel til at danne sig et hurtigt overblik over en hjemmeside, samt relevant

i forhold til at vurdere hjemmesiden med henblik på at etablere troværdighed på hjemmesiden.

22


Vi vil herefter fortsætte analysen af jakobskolen.dk med udgangspunkt i Steve Krugs bog :”Don´t

make me think!” om brugervenlighed på nettet.

4.2 Brugervenlighed

Vi har nu brugt den heuristiske evaluering til at give os et overbliksbillede af hjemmesidens

brugervenlighedsproblemer. Det bringer os videre til en analyse af hvilke brugervenlighedsaspekter

der skal arbejdes med på jakobskolen.dk. Krugs brugervenlighedsbegreber er mange af de samme

begreber som Elisabeth Hoff-Clausen også har nævnt, som vigtige at tage højde for, når

troværdighed skal etableres på en hjemmeside. Vi vil anvende de brugervenlighedsapekter der er

relevante i forhold til vores konkrete case.

4.2.1 Steve Krug

Ifølge Steve Krug, skal der ikke herske nogen tvivl om, hvorvidt der kan klikkes eller ej 51 .

Vi har på forsiden, fundet to links, som ser forskellige ud, og hvor man kan komme i tvivl om

hvorvidt de overhovedet er links. Det hjælper dog på brugervenligheden, at pilen forvandles til en

hånd, så man på den måde bliver klar over, at der kan klikkes. Begge links skifter farve, når man

har klikket på dem, dette er god brugervenlighed.

Begge links lover dog, at man kan læse mere Istedet bliver man sendt videre til en ny side, hvor

man skal indtaste sine adresseoplyninger for at få tilsendt noget materiale, hvis man ønsker at vide

mere om Jakobskolen. Ovenstående eksempel, set ud fra et troværdighedsperspektiv, er netop med

til at troværdigheden på hjemmesiden kan tage skade. Organisationen bag må ikke love mere end de

kan holde. Det er dette Elisabeth Hoff-Clausen omtaler som eksemplarisk ethos, når en organisation

ikke kan leve op til det, de lover på en hjemmeside.

4.2.1.1 Navigation

På jakobskolen.dk er det svært at se, hvor man er, og hvor man har været. Overskrifterne på

teksterne har de samme navne som menupunkterne, men udover det, er det ikke muligt, at se hvor

man som bruger befinder sig. Der er ikke benyttet ”breadcrumbs” 52 , indikatorer der viser brugeren,

hvor denne befinder sig. Dette er især essentielt, når der benyttes en dyb navigationsstruktur, som

det også er tilfældet på jakobskolen.dk. Det vil sige, at man kan komme længere ned på en

hjemmeside, som f.eks: et sted på jakobskolen.dk hvor man kan dykke seks nivauer ned.

51 Krug, Steve (2006): ”Don’t make me think”, s. 15

52 Ibid, s. 76

23


Her er det vigtigt, at man som bruger kan se hvor ”dybt” man er nede på siden, og hvordan man

hurtigt kan komme tilbage til startpunktet. Breadcrumbs skal ikke stå som navigation alene, men

bruges som et tilbehør til et eksisterende navigationssystem 53 . Det der karakteriserer ”Breadcrums”

er at de er placeret øverst på hjemmesiden, samt at de er skrevet med en lille punktstørrelse. Det er

en god idé at starte med ”Du er her” samt den side brugeren er på, er fremhævet med en fed

skrifttype 54 .

Et andet vigtigt element i en god navigation er, at der på hver side er placeret et Site ID 55 , det vil

sige et logo, som fortælle brugeren hvilken side, man er på. Jakobskolen bevarer derfor en

konsistens samt god brugervenlighed, i og med deres navn står øverst på samtlige af deres sider.

Dette er endvidere god brugervenlighed, når man tager søgemaskineoptimering i betragtning. Det

betyder at uanset hvordan en bruger kommer ind på Jakobskolen.dk, så kan denne altid se, hvor

vedkommende er havnet henne. Deres logo kan dog ikke benyttes som en ”hjem” knap, hvilket man

oplever på flere og flere hjemmesider. Ifølge Steve Krug er det dog ikke alle brugere, som er

opmærksomme på dette 56 . Det kræver dog ikke noget særligt at få SiteID´et til også at kunne

fungere som en hjemknap, så umiddelbart er der derfor heller ikke nogen grund til ikke at gøre det.

4.2.1.2 Navngivning af menupunkterne

Navngivningen af menupunkter kan forvirre brugeren unødigt, og i værste fald få brugeren til at

forlade hjemmesiden, fordi denne ikke kunne finde det han/hun ledte efter. En ulogisk navngivning

kan få brugeren til at tænke 57 . For at kunne etablere den tekstuelle ethos, som Elisabeth Hoff-

Clausen nævner, er det vigtigt at menupunkternes navne giver mening for brugerne. I vores

heuristiske evaluering oplevede vi flere steder, at menupunktets navn og sidens indhold ikke altid

stemte overens. F.eks. under punktet ”information” står der istedet noget om kontorets åbningstider,

og hvornår skolelderen og sekretæren kan træffes.

4.2.1.3 Søgefunktion

Som det fremgår af vores heuristiske ekspertvurdering, benytter jakobskolen.dk sig ikke af en

søgefunktion. Derfor har vi givet den 4 i vores fejlskala-system. Grunden til at det er så katastrofalt,

53 Ibid, s. 78

54 Ibid, s. 78

55 Ibid, s. 64

56 Ibid, s. 66

57 Ibid, s. 14

24


er fordi en stor procentdel af brugere benytter sig af en søgefunktion, så snart de kommer ind på en

ny hjemmeside 58 . Man kan selvfølgelig diskutere hvorvidt jakobskolen.dk har så stort et behov for

en søgefunktion, da der er en begrænset informationsmængde på hjemmesiden, men som guruen

inden for brugervenlighed på nettet Jakob Nielsen udtrykker det:

”Search lets users control their own destiny” 59 . Jakob Nielsen opdeler endvidere brugerne i to:

“Search-dominant-users” og “Link-dominant-users”, hvor den første gruppe straks begynder at

søge, når de kommer ind på en ny hjemmeside, hvorimod den anden gruppe foretrækker at browse

rundt selv, indtil de finder det de søger 60 . Der er derfor en god grund til at imødekomme begge

typer brugere for at sikre en højere brugervenlighed.

4.2.1.4 Feedback

Feedback på hjemmesider består af flere dele. For at sikre en god brugervenlighed på en

hjemmeside, skal systemet give feedback til brugeren, hvis denne f.eks har besøgt et link, som vi

har beskrevet tidligere. Hvis en hjemmeside, benytter sig af formularer der skal udfyldes, som det

f.eks. gøres på jakobskolen.dk når man ønsker at få tilsendt materiale om skolen, sikrer det en god

brugervenlighed, hvis systemet gør brugeren opmærksom på følgende:

• Formularen er udfyldt korrekt

• Der mangler oplysninger i nogen felter

• Formularen er sendt

På jakobskolen.dk er det ikke alle af de ovennævnte punkter, som opfyldes. Vi har udfyldt to

formularer. På den ene udfyldte vi alle felterne. Systemet kom dernæst med en meddelse om, at

bestillingen var afsendt. Endvidere kom materialet med posten den næste dag. Her er der derfor

taget højde for brugervenligheden på sitet, og i sidste ende er det med til at styrke troværdigheden

på jakobskolen.dk.

På den anden formular undlod vi at udfylde alle felterne. Her burde systemet komme med en

meddelse om, at der manglede at blive udfyldt felter, eller at disse ikke var udfyldt korrekt. Det

gjorde der ikke. Istedet kom samme besked om, at bestillingen var afsendt. Her dukkede der ikke

noget op i postkassen. Fra et brugervenligt perspektiv, er det derfor meget uheldigt. Brugeren har

behov for at vide, om formularen er udfyldt korrekt, for ikke at gå de næste par dage og vente på

noget materiale der aldrig kommer. Set fra et troværdighedsperskektiv, får Jakobskolens

58 Ibid, s. 67

59 http://www.useit.com/alertbox/20010513.html

60 Krug, Steve(2006): ”Don’t make me think”, s. 54-55

25


troværdighed et ordentlig knæk. Især hvis brugeren tror, at det er fordi vedkommende har udfyldt

formularen korrekt, men det er fordi Jakobskolen ikke har afsendt materialet.

Derfor har vi i vores heuristiske evaluering givet denne karakteren 3 på vores fejlskala. Ved brug af

formularer er der endvidere flere ting, man skal være opmærksom på. Formularen skal gøre brug af

velkendte titler, altså gøre brug af velkendt brugersprog, samt anvende et overskueligt og

appelerende layout af formularen 61 . Jakobskolen gør brug af begge dele.

Jakobskolen som er en privatskole er afhængig af nye kunder, for at kunne bevare deres

eksistensgrundlag.

Ifølge en undersøgelse Politiken har lavet d. 20 marts 2007 om virksomheders (både private og

offentlige) svar på email forespørgsler fra kunder, var der blot 29 ud af de 50 virksomheder, som

havde svaret tilbage inden for en uge 62 . Hans Henrik Agger som er adm. direktør for Center for

Digital Forvaltning udtaler i forlængelse af dette: »Nettet er et hurtigt medie. Borgerne har en

forventning om, at der går nogle dage - eller allerhøjest en uge, før de får svar. Spørgsmålene i

undersøgelsen her kræver jo ikke sagsbehandlere« 63 . Elisabeth Hoff-Clausen nævner også

vigtigheden af at responstiden på en forespørgsel over email ikke er for lang. Dette vil nemlig være

skyld i, at den eksemplariske ethos ikke kan etableres.

Ifølge et interview vi har lavet med Jakobskolen, svarede de, at der max gik to dage inden der blev

svaret på en mail. Derfor sendte vi dem en mail, for at undersøge deres responstid. Mailen blev

sendt en torsdag kl. 15.29, allerede dagen efter var der svar – fredag kl. 8.29. Jakobskolen.dk har

altså her taget højde for både brugervenligheden, men også troværdigheden. De har forstået

vigtigheden af at kunne levere en hurtig respons tilbage til deres målgruppe.

4.2.3 Delkonklusion

Efter at have lavet en heuristisk evaluering, samt udbygget denne i forhold til både Steve Krug og

Elisabeth Hoff-Clausen, har vi opnået et grundlag for en vurdering af i hvilke situationer

Jakobskolen.dk har taget højde for brugervenlighed såvel som troværdighed på hjemmesiden. Det

er blevet tydeligt for os, hvilke steder vi på baggrund af vores analyse mener Jakobskolen skal

61 Stone, D., Jarret, C., Woodroffe, M. & Minocha, S., (2005): “User Interface Design and

Evaluation” s.212

62 Se bilag nr. 3

63 Se bilag nr. 3

26


arbejde med, nemlig feedback, navngivning af menupunkter, navigation, blot for at nævne nogen,

for at etablere troværdighed på deres hjemmeside.

4.3 Visuel analyse af jakobskolen.dk

For at kunne lave en analyse af jakobskolen.dk, der omhandler punktet æstetik, som Ida Engholm

nævner, har vi valgt at tage udgangspunkt i Lisbeth Thorlacius model over visuel kommunikation

på hjemmesider. Modellen er en videreudvikling af Roman Jakobsens kommunikationsmodel, som

er udviklet med henblik på den sproglige kommunikation 64 .

Vi vil tage udgangspunkt i det, vi finder relevant i forhold til vores case, og samtidig understrege at

vi bruger denne model for at udbygge vores to foregående analyser, som omhandlede det tekniske

og brugervenlige aspekt af hjememsider.

Vi har valgt Lisbeth Thorlaciu´s model fordi den både lægger vægt på det visuelle aspekt ved en

hjemmeside, samt sprogbruget.

Målet med Thorlacius´model er at fremme kommunikationen mellem grafiske designere og

webdesignere med baggrund i datalogi og kommunikation 65 . Modellen bruger derfor et ordvalg,

som skal kunne forstås af begge faggrupper. Endvidere bringer modellen analysearbejdet et skridt

videre, da den, modsat tidligere tiders teoretiske analyser over hjemmesider, får sat det visuelle og

funktionelle aspekt ved websites i spil på sammme tid.

27

Model til analyse af visuel kommunikation

4.3.1.1 Den ekspressive funktion og de emotive funktioner

Ved afsenderen knytter der sig endvidere den ekspressive funktion og de emotive funktioner.

Den ekspressive funktion er et udtryk for afsenderes følelser og holdninger, som tidligere nævnt,

som kan analyseres ud fra selve produktet, her: Jakobskolen.dk.

64 http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=10728

65 Ibid


Det vil sige, man kigger på farveholdningen, æstetiske virkelmidler, billedvalg, og typografivalg.

Valgene kan være enten ubevidste eller bevidste.

Når man klikker ind på jakobskolen.dk, møder man et enkelt og harmonisk layout.

Til venstre er der en folde-ud menu, midten er hjemmesidens indhold alt afhængig af hvilket punkt,

man har klikket på og til højre (undtagen på forsiden) er der en række billeder placeret vertikalt.

Forsiden har de vigtigste oplysninger; adresse, tlf.nummer samt en opdateret information. Der er

valgt en lysgrøn farve, som går igen på alle sider. Typografien er en ganske almindelig websikker

font; Verdana, og har farven sort. De sider, hvor der er meget tekst, kan der scrolles i browseren.

Overvejende er der gjort brug af et simpelt layout, hvor navigationen og links umiddelbart virker

efter hensigten. Siderne er overvejende konsistente, hvilket ifølge Elisabeth Hoff-Clausen betyder at

der er tale om en tekstuel ethos.

Farveholdningen på jakobskolen.dk, som består af grøn, hvid og en sort farve, går konsekvent igen

på alle sider. Dette skaber konsistens på hjemmesiden. Men er den grønne farve lig med

troværdighed? I en artikel fra design magasinet ”Enter” med overskriften ”har troværdigheden en

farve?” 66 lyder svaret at farven på troværdighed er blå, som alle dage har været ensbetydende med

seriøsitet, ansvarlighed, intellekt, koncentration og ro 67 . Lisbeth Thorlacius nævner også i sin

artikel, at farven blå konventionelt refererer til troværdighed og pålidelighed 68 . At sige i den

forbindelse at blå kan være det eneste bud på en troværdig farve er uholdbart. Men det kan til

gengæld diskuteres, om Jakobskolens valg af den grønne farve, signalerer noget i retningen af: ”Vi

er friske” eller ”Vi er for kække”, hvor det sidste som i værste fald ikke kan siges at være med til at

bidrage at en troværdighed kan etableres på hjemmesiden.

I sit sprogbrug er afsenderen kortfattet og nogensteder ude med den løftede pegefinger. Det

fortæller os at afsenderen er en skole, hvis værdigrundlag og regler tages seriøst. Dette virker dog

som en direkte modsætning til valget af den måske for useriøse grønne farve, så her kan man tale

om en modstridende kommunikation, som ikke gavner troværdigheden på hjemmesiden.

66 http://www.entermag.dk/Default.aspx?ID=104&M=News&PID=86&NewsID=1174

67 Ibid

68 http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=10728

28


Hvor den ekspressive funktion kun gjaldt afsenderen, gælder de emotive funktioner både afsender

og modtager. Lisbeth Thorlacius deler denne beskrivelse op i tre dele. Den ene emotive funktion, er

et udtryk for de følelser og holdninger, som afsender besidder og som afsender fremkalder hos

modtageren 69 . Den anden emotive funktion gælder når afsenderen ønsker at fremkalde nogle

følelser eller holdninger hos modtageren, som afsenderen ikke selv nødvendigvis besidder 70 . Et

eksempel på dette kunne ifølge Lisbeth Thorlacius være når f.eks virksomheder skal kommunikere

til et andet segment, som de ikke selv er en del af. Den trejde og sidste emotive funktion er følelser

og holdninger, som afsenderen fremkalder hos modtageren, men som ikke var hensigten.

For jakobskolen gælder det at de må kommunikere til et andet segment, end det de selv er i. Hvis

afsenderen er erfaren, vil det lykkes denne at kommunikere direkte til modtagers holdninger og

følelser, istedet for sin egne. På baggrund af vores spørgeskemaundersøgelse (se bilag 2) kan vi

imidlertid konstatere, at det ikke er lykkes Jakobskolen at kommunikere optimalt til den målgruppe,

som allerede har børn på skolen, da denne oplever at der kommunikeres mest til forældre som

ønsker at få deres børn optaget på skolen. Dette kan i Elisabeth Hoff-Clausens optik være med til at

en etablering af den rituelle ethos ikke kan finde sted.

4.3.2 Modtageren

Når man snakker om modtageren er det vigtigt at tage i mente, at der både findes en modtager og en

målgruppe, som ikke nødvendigvis er den samme. På jakobskolen.dk er den umiddelbare

målgruppe børnene. For at nå dem må afsender dog først igennem forældrene, som tager sig af

både pengepung og i sidste ende beslutningen om, hvor barnet skal gå i skole. Forældrene bliver

derfor i dette tilfælde modtagerne af informationen.

Der skelnes endvidere mellem den faktiske og implicitte modtager. Den faktiske modtager er den

modtager som oplever selve produket, hvorimod den implicitte modtager er den, som afsenderen

havde tiltænkt sig at skulle henvende sig til 71 . På Jakobskolen er det den målgruppe, som allerede

har børn på skolen, som i Thorlacius optik er den implicitte modtager.

69 http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=10728

70 Ibid

71 Ibid s. 4

29


4.3.2.1 Den konative funktion og de interaktive funktioner

Når modtageren skal analyseres ud fra en hjemmeside, ser man på den konative funktion og de

interaktive funktioner. I overensstemmelse med Roman Jakobsons oprindelige model, omfatter den

konative funktion de henvendelsesformer, som afsender benytter sig af, når modtageren skal

påvirkes til at yde en bestemt handling 72 . Som et eksempel på en konativ funktion, bruger Lisbeth

Thorlacius de sætninger, som oftest ses i reklamer, f.eks:. ”Udfyld blanketten nedenfor, så sender vi

et gratis katalog!”.

Den konative funktion på Jakobskolen.dk er denne sætning: ”Kontakt skolen vedrørende

indmeldelse her” under punktet Ledige pladser, hvor modtageren så kan indtaste sine oplysninger

og dernæst få tilsendt materiale om Jakobskolen.

4.3.3.1 Den formale og den uudsigelige æstetiske funktion

Til analysen af produktet, skal man kigge på både den formale æstetiske funktion og den

uudsigelige æstetiske funktion.

Den formale æstetiske funktion er knyttet til det visuelles udtryks evne til at kommunikere den

æstetiske oplevelse hos en modtager, som en kombination af både det sanselige og

erkendelsesmæssige aspekt. Denne oplevelse kan beskrives ud fra almene sanselige erfaringer 73 .

Den uudsigelige æstetiske funktion er det visuelle udtryks evne til at formidle en æstetisk oplevelse,

som opleves gennem sanserne og følelserne, og som modsat den formale æstetiske funktion, ikke

kan beskrives ud fra hjælp af erfaringssprog, da den denne oplevelse ikke er baseret på almene

sansemæssige erfaringer 74 . På jakobskolen.dk eksisterer der kun en formal æstetisk funktion, da det

visuelle udtryk her er enkelt og genkendeligt, som derfor kan beskrives ud fra almene sanselige

erfaringer. Den formale æstetiske funktion fungerer godt, da der hverken på udtrykssiden eller

indholdssiderne opstår æstetiske problemer, når både tekst og billeder optræder på samme side. Det

er også, set i forhold til troværdighedsbegrebet, positivt at jakobskolen har formået at lave en

hjemmeside, som fungerer på et æstetisk plan.

72 http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=10728

73 Ibid

74 Ibid

30


4.3.4 Mediet

Mediet er leddet mellem afsender og modtager. Når man skal beskrive mediet, her hjemmesider,

bør man ifølge Thorlacius se på både den fatiske og de navigative funktioner.

4.3.4.1 Den fatiske og de navigative funktioner

Den fatiske funktion består i denne sammenhæng af hvordan kontakten mellem afsender og

modtager kan bevares uden, at der gøres brug af nogen udveksling af information.

De navigative funktioner, har ligesom den fatiske funktion, til formål at bevare kontakten mellem

afsender og modtager via mediet. De navigative funktioner er afhængige af den formale, æstetiske

funktion, og har udover at bevare kontakten, også til formål at sørge for at modtageren kan finde

rundt i produktet 75 .

Den fatiske funktion på Jakobskolen.dk er den konsistente brug af elementerne på alle sider. Både

farver, menu, billedestørrelser og typografi er ens på alle sider.

Den fatiske funktion er afhængig af de navigtive funktioner, for hvis der ikke er opbygget et logisk

navigationssystem, kan kontakten til modtageren nemt forsvinde. Især, når der indsættes eksterne

links på et site, ligesom der er gjort på Jakobskolen.dk under punktet ”Links”. Her kan modtageren

nemlig nemt fare vild, og ikke finde tilbage til udgangspunktet uden at skulle bruge tilbageknappen

i browservinduet adskillige gange. Dette problem kan undgåes ved at sørge for at eksterne links

åbner op i et nyt vindue, eller ved at man sørger for en beskrivende og logisk Alias.

Set i forhold til troværdighedsperspektiver, kan de navigative funktioner, gå ud over etableringen af

den tekstuelle ethos. Det er derfor vigtigt, at Jakobskolen revurderer deres navigative funktioner.

4.3.5 Delkonklusion

Lisbeth Thorlacius model tager sit udgangspunkt i hjemmesiders visuelle udtryk, samt det

sprogbrug som anvendes. Det er netop pga. modellens fokus, vi har valgt at anvende den i forhold

til vores case og i forhold til troværdighedsbegrebet. Som nævnt indledningsvis, er æstetik én af de

tre apekkter ved en hjemmeside, som Ida Engholm argumenterer for, der skal tages højde for.

På trods af vi ud fra denne analyse, kan se at Jakobskolen.dk i et vist omfang har forstået at udnytte

de visuelle virkemidler, er det ikke alene nok, hvis der skal etableres en troværdighed på

hjemmesiden. Troværdighed skal komme indefra, som Elisabeth Hoff- Clausen argumenterer for,

og derfor kan Jakobskolen.dks troværdighed mistes eller forringes alligevel, da det visuelle kun

75 http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=10728

31


fungerer på et overfladisk plan.

32


Konklusion

Vi har i denne opgave belyst nogle af de aspekter, man skal tage højde for, når man ønsker at

etablere troværdighed på organisationshjemmesider. Vi har endvidere redegjort for, hvordan

begreberne tillid og troværdighed i vores optik hænger uløseligt sammen og at de derfor ikke

udelukker hinanden, men derimod er afhængige af hinanden.

Med udganspunkt i Ida Engholms ”Analysemodel for websites” har vi argumenteret for, at det er

vigtigt at nå rundt om alle aspekter af hjemmesiden for at etablere troværdighed. På baggrund af

dette har vi foretaget en analyse af vores case. I denne analyse har vi fokuseret på troværdighed og

er derved kommet rundt i mange forskellige hjørner og aspekter af hjemmesidens opbygning.

Vi er klar over at dette ikke er en fyldestgørende analyse og at man kunne have inddraget mange

flere værktøjer i denne analyse. Derfor vil vi heller ikke påstå at det at tage udganspunkt i

troværdighedsbegrebet gør at man kan påberåbe sig at have lavet en fuld ud udtømmende analyse af

en hjemmeside.

Alligevel er vores konklusion, at det at bruge troværdighedsbegrebet som grundlag for vores

analyse har bragt os ud i mange ”hjørner” og lag af hjemmesiden. Vi argumenterer derfor for at

troværdighedsbegrebet er yderst anvendeligt som udgangspunkt for analyse af hjemmesider, hvis

man ønsker at beskæftige sig med bredden og ikke bare med et enkelt aspekt.

33


Litteraturliste

Bøger

Bordum & Wenneberg, 2001: ”Det handler om tillid”

Engholm, Ida & Klastrup, Lisbeth: “Digitale verdener”

Hoff-Clausen, Elisabeth (2002): ”Set gennem nettet”,

Krug, Steve: ”Don’t make me think”. Berkeley, California USA: New Riders Publishing (2006)

Thyssen, Ole: “Tillidens anatomi”

Stone, D., Jarret, C., Woodroffe, M. & Minocha, S., .”User Interface Design and Evaluation”

(2005):

Links

Nielsen, Jakob: http://www.useit.com/papers/heuristic/heuristic_list.html

http://www.useit.com/alertbox/20010513.html

Thorlacius, Lisbeth: Artikel fra Kommunikationsforum .dk

http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=10728

Magasinet ”Enter”:

http://www.entermag.dk/Default.aspx?ID=104&M=News&PID=86&NewsID=1174

34


Bilagsliste

Bilag 1: Heuristisk evaluering

Bilag 2: Sammendrag af spørgeskemaundersøgelse

Bilag 3: Citat historie fra Politiken 20 marts 2007

35


Bilag 2

Sammendrag af spørgeskemaundersøgelse

Forælder: 34

Hvor ofte bruger du hjemmesiden:

1-3 gange om måneden: 3

1-4 gange om året: 9

5-10 gange om året: 7

Aldrig/sjældnere: 11

Ved ikke: 2

”ikke så meget, da barnet lige er startet, men der er ingen tvivl om, at vi vil bruge den meget

fremover”

Hvilken information søger du:

Praktisk information: 20

Information om undervisningen: 7

Information om skemaer: 8

Information om priser: 3

Information om skole-hjem samarbejde: 6

Information om aktiviteter på skolen: 18

”læst om skolen, da barnet startede”

Jeg synes det er hyggeligt at kigge på den

Ferie/fridagsliste

Navne og telefonnumre på skolen og lærere

Finder du det, du søger?

I høj grad: 16

I nogen grad: 8

I lav grad: 3

Ved ikke: 2

Føler du dig tilstrækkeligt informeret:

Ja: 22

Nej: 1

Ved ikke: 7

Jeg mangler generel opdatering på hjemmesiden

Generel info om klassen etc.

Et afsnit der også henvendte sig til forældre der har børn på skolen.

36


Mere indhold, der ikke kun er målrettet mod forældre, der ikke har børn på skolen.

Synes du siden har nogle mangler:

Ja: 7

Nej: 17

Den skal være bedre opdateret

Må godt være lidt mere ”liv” i den – mere gang i den

Jeg vil gerne have flere billeder

Den retter sig primært til kommende forældre – og mindre til forældre med børn på skolen. Hvis

dette skulle være tilfældet, skal der være flere aktuelle begivenheder på siden.

Jeg ved ikke hvor tit hjemmesiden bliver opdateret, men de gange, jeg har søgt noget specifikt

findes det ikke. Men ellers er det en god side.

Mangler lidt ”hverdag” - dvs. små historier, gerne med billeder fra dagligdagen på skolen.

Forslag/kommentarer

Har ikke brugt hjemmesiden så meget, da barnet lige er startet, men det var via hjemmesiden, jeg

faldt for skolen

Da jeg ikke har været der andet end i info-øjemed, ved jeg ikke om det findes, men en god idé er

altid at lade eleverne have et rum, hvor deres arbejde, oplevelser, meninger, skriv-sammen historier

osv. er i gang.

Oplysninger om aktiviteter kunne godt komme på hjemmesiden i bedre tid inden de finder sted.

Måske kunne man lægge brevene fra lærerne ud på hjemmesiden...?

Man kunne lave et galleri med billeder af forskellige aktiviteter, der foregår på skolen, det vil give

indtryk af hvad der foregår, og hvor aktiv skolen er.

Var desværre ikke bekendt med at skolen har en hjemmeside

Flere billeder af børnene. Gerne fra nogle af deres særarrangementer

Klasse og SFO-kalender med ture, møder o.lign.

Kan det lade sig gøre at lektier anføres på hjemmesiden for hver klasse?

Alle lærere bliver indholdsredaktør for deres undervisning (klasse/læreropdelt afsnit med praktisk

her og nu info)

Mulighed for at kommunikere med lærerne via hjemmesiden.

37


Bilag 3

Citathistorie fra Politiken: Virksomheder sjusker med email-svar

20070320

Hvad har Rigspolitiet, Statens Seruminstitut og Patientklagenævnet til fælles med Fona, Lån & Spar

Bank og Sportmaster? Svar: Ingen af dem har gidet at svare på en simpel email, selv om det nu er

fire uger siden, den blev afsendt. Politiken.dk har undersøgt 25 offentlige og 25 private

virksomheders svarhastigheder på email. Resultatet er ikke opløftende: Efter en uge havde blot 29

af de 50 virksomheder svaret. Efter fire uger mangler stadig svar fra 12. Der findes ikke en lov, der

dikterer, hvor hurtigt en borger kan forvente at få svar fra det offentlige.Men ifølge en professor i

informatik er det »uforståeligt«, hvis der går mere end fire-fem dage, før en virksomhed svarer.

Specielt når spørgsmålene er så lette som i dette tilfælde: »Nogle af svartiderne er helt uacceptable.

Jeg bliver noget bekymret, når jeg ser, at det for eksempel tager Fødevarestyrelsen otte dage at

svare. Men det værste er, at der er nogen, der slet ikke svarer«, siger professor, Ph.D Kim Viborg

Andersen fra Copenhagen Business School til Politiken.dk. Nemme spørgsmål Professoren har set

samtlige spørgsmål til det offentlige i Politiken.dk's undersøgelse og mener, at virksomhederne

burde kunne svare på dem uden videre.Det samme mener Hans Henrik Agger, adm. direktør for

Center for Digital Forvaltning: »Nettet er et hurtigt medie. Borgerne har en forventning om, at der

går nogle dage - eller allerhøjest en uge, før de får svar. Spørgsmålene i undersøgelsen her kræver

jo ikke sagsbehandlere«, siger Hans Henrik Agger til Politiken.dk. »Jeg er også rystet over, at de

private virksomheder ikke er mere obs på at få svaret. For dem er det potentielle kunder, de ikke

behandler ordentligt«, siger Hans Henrik Agger videre. 10 af de 50 virksomheder, Politiken.dk

spurgte, sendte en kvittering for modtagelsen af emailen. Redaktionel kontakt: politiken.dk ****

DETTE STOF ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF ANDRE ****

38

Similar magazines