Rapport fra arbejdsgruppen om forenkling af de ... - Miljøstyrelsen
Husdyrreguleringsudvalget
Rapport fra
arbejdsgruppen
om de
administrative
processer
November 2010
Sekretariatet for Husdyrreguleringsudvalget
J.nr. 1240-275 og PD-10-410-000017
November 2010
Indholdsfortegnelse
1 Indledning........................................................................................................................4
1.1 Baggrund .................................................................................................................4
1.2 Arbejdsgruppens opgave .........................................................................................4
1.3 Rapportens opbygning.............................................................................................6
2 Sammenfatning ...............................................................................................................7
3 Optimering af de administrative processer i forbindelse med ansøgning om
miljøgodkendelse ...................................................................................................................9
3.1 Processer set fra ansøger vinklen .........................................................................10
3.1.1 Ansøgers adgang til tilgængelige data ...........................................................10
3.1.2 Bedre kommunikation .....................................................................................15
3.1.3 Screening af projektet.....................................................................................15
3.1.4 Ensartet sagsbehandling ................................................................................17
3.2 Processerne i forbindelse med kommunens behandling af ansøgningen .............18
3.2.1 Databehov anlægsdelen.................................................................................18
3.2.2 Tidsfrister og sagsstyring................................................................................21
3.3 Klager og hjemvisninger af godkendelser..............................................................22
3.4 Konklusion .............................................................................................................22
4 Optimering af kontrol/tilsyn med bl.a. husdyrbrug.........................................................24
4.1 Baggrund ...............................................................................................................24
4.2 Rammerne for kontrol ............................................................................................24
4.2.1 Gældende rammer..........................................................................................25
4.2.2 Fremtidige rammer for den risikobaserede kontrol .........................................25
4.3 Effektiv tilrettelæggelse af kontrol og tilsyn............................................................26
4.3.1 Overvejelser omkring en kontrolstrategi baseret på risiko- og behov.............27
4.4 Mulighederne for at anvende risiko- og behovsbaseret kontrol/tilsyn med
miljøgodkendelserne.........................................................................................................30
4.4.1 Overvejelser over mulige kriterier for risiko- og behovsbaseret udvælgelse .30
4.4.2 Anvendelse af teknologier i forbindelse med en bedre og mere risikobaseret
kontrol 33
4.4.3 Konklusion ......................................................................................................34
4.5 Mulig optimering af den nuværende kontrol...........................................................34
4.5.1 Databehovet i forbindelse med tilsyn..............................................................34
4.6 En mere hensigtsmæssig arbejdsdeling ................................................................45
4.6.1 Områder hvor man med fordel kan ændre arbejdsdelingen ...........................45
4.6.2 Modeller for arbejdsdeling ..............................................................................46
4.6.3 Kort beskrivelse af myndighedernes nuværende tilrettelæggelse af
kontrol/tilsyn ..................................................................................................................47
4.6.4 Vurdering af mulighederne for arbejdsdeling..................................................48
4.6.5 Konklusion ”bedre arbejdsdeling” ...................................................................60
4.7 Nyt kontrol set-up der både omfatter en risiko eller behovsbaseret kontrol, samt
har fokus på regelefterlevelse og den rette kontrolstrategi...............................................61
4.8 Juridiske udfordringer ............................................................................................62
5 Muligheder for fælles datavisning .................................................................................62
5.1 Krav til modellen ....................................................................................................62
5.1.1 Datavisning .....................................................................................................63
5.1.2 Funktionalitet ..................................................................................................70
5.2 Vurdering af modeller.............................................................................................71
2
5.2.1 Grønt Danmarkskort (GDK) ............................................................................71
5.2.2 Danmarks Miljøportal (DMP) ..........................................................................72
5.2.3 Bilateral samkøring af data .............................................................................73
5.2.4 Nye systemer..................................................................................................73
5.3 Konklusion ”Fælles datavisning” ............................................................................73
6 Løsningsmodeller fra andre arbejdsgrupper .................................................................75
6.1 Arbejdsgruppen om arealregulering.......................................................................75
6.2 Arbejdsgruppen om miljøgodkendelser .................................................................79
6.2.1 Emissionsorienteret udledningsret..................................................................79
6.3 Arbejdsgruppen om planlægning ...........................................................................79
6.3.1 Landskabskaraktermetoden (LKM).................................................................79
6.3.2 Kommune- og lokalplanlægning for husdyrbrug .............................................80
7 Bilag ..............................................................................................................................81
7.1 Oversigt over IT-systemer......................................................................................81
7.1.1 Husdyrgodkendelse.dk ...................................................................................81
7.1.2 Statsforvaltningernes Jordbrugsanalyser .......................................................84
7.1.3 Danmarks miljøportal......................................................................................89
7.1.4 Ansøgning om enkeltbetaling EHA og HEMA.................................................91
7.1.5 Gødnings- og Husdyrindberetningen..............................................................93
7.1.6 Grønt Danmarkskort .......................................................................................97
7.1.7 GLR/CHR......................................................................................................100
7.2 Kortlægning af overlap mellem kommunernes tilsyn og Plantedirektoratets kontrol
med landbrugets miljøforhold. ........................................................................................103
7.3 Mulige teknologier til kontrol af landbrugets miljøgodkendelser. .........................110
7.3.1 Kontrol af sædskifte ......................................................................................110
7.3.2 Identifikation af ikke-støtteberettigede arealer..............................................111
7.3.3 Teknologier til dokumentation af arbejdsgange, miljøpåvirknnger og gener 112
7.4 Baggrund med beskrivelse af kommunerne og Plantedirektoratet som
kontrolmyndigheder. .......................................................................................................114
7.4.1 Kommunernes tilsyn med landbrugets miljøforhold......................................114
7.4.2 Plantedirektoratets kontrol med landbrugets miljøforhold.............................118
7.5 Eksempler på principper for kontrollen ................................................................123
7.6 Arbejdsgruppens sammensætning ......................................................................124
3
1 Indledning
1.1 Baggrund
Regeringen og Dansk Folkeparti indgik den 16. juni 2009 Aftale om Grøn Vækst, som skal
sikre, at et højt niveau af miljø‐, natur‐ og klimabeskyttelse går hånd i hånd med en moder‐
ne og konkurrencedygtig landbrugs‐ og fødevareproduktion. Regeringen og Dansk Folke‐
parti indgik endvidere den 9. april 2010 Aftale om Grøn Vækst 2.0.
Husdyrreguleringsudvalget er nedsat som opfølgning på Grøn Vækst aftalerne. Der er ned‐
sat fire arbejdsgrupper under udvalget. Denne rapport er udarbejdet af arbejdsgruppen om
forenkling af de administrative processer, herunder data, kontrol og tilsyn.
1.2 Arbejdsgruppens opgave
Arbejdsgruppen har fået til opgave at identificere forslag til yderligere at forenkle, forbed‐
re, koordinere og sammentænke husdyrgodkendelsesloven med den øvrige miljø‐ og føde‐
vareregulering.
Arbejdsgruppen skal se på mulighederne for, at reguleringen tilrettelægges, så landbrugets
primære producenter får mere frihed til selv at tilrettelægge produktionen mest hensigts‐
mæssigt indenfor de givne rammer for påvirkning af natur, miljø og omgivelser. De model‐
ler, som arbejdsgruppen foreslår, skal kunne understøtte et fortsat højt beskyttelsesniveau
for natur og miljø.
Alle arbejdsgruppens forslag skal som udgangspunkt holde sig indenfor rammerne af EU‐
reguleringen på området.
Arbejdsgruppen skal vurdere de økonomiske, administrative, miljømæssige og retssikker‐
hedsmæssige konsekvenser af arbejdsgruppens forslag for erhvervslivet og borgerne såvel
som for det offentlige. Arbejdsgruppen skal overveje konsekvenser for brugerbetaling af
arbejdsgruppens anbefalinger.
Konkrete emner for arbejdsgruppens arbejde
1. Arbejdsgruppen skal vurdere på muligheden for optimering af de kommunale pro‐
cesser i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om miljøgodkendelser af
4
husdyrbrug. Arbejdsgruppen kan i den forbindelse se på muligheden for at præsen‐
tere relevante data for landmanden/konsulenten.
2. Arbejdsgruppen skal kortlægge og forholde sig til de eksisterende dataressourcer i
den nuværende regulering og overveje, hvordan disse kan gøres tilgængelige i en
samlet/fælles datavisning for den offentlige administration. Det skal i den sammen‐
hæng tydeliggøres, om visningen skal anvendes af myndighederne i deres arbejde,
og i givet fald hvilke myndigheder, og om den skal anvendes i landmandens arbejde.
Arbejdsgruppen skal have fokus på konsistens i datagrundlaget og anvendelsen af
eksisterende data og systemer, herunder særligt data i FVM, kommunerne og MIM
samt datasystemer/‐visninger som Miljøportalen, de regionale statsforvaltningers
jordbrugsanalyser, arbejdet med GDK m.m.
3. Arbejdsgruppen skal overveje mulighederne for at optimere eksisterende systemer
eller foreslå udvikling af nye systemer, der kan optimere ressourceanvendelsen i
stat eller kommune med udgangspunkt Grønt Danmarkskort og andre relevante sy‐
stemer. Der skal udarbejdes en overordnet business‐case for et sådant system.
Business‐casen skal indeholde en vurdering af både positive og negative effekter.
4. Arbejdsgruppen skal overveje mulighederne for en styrket datasamkørsel og mulig‐
heden for udstilling på offentlige platforme med henblik på at styrke ensartetheden
på tværs af kommunerne samt øge gennemskueligheden i reguleringen og på tværs
af anden regulering.
5. Arbejdsgruppen skal vurdere muligheden for bedre arbejdsdeling – f.eks. i forhold til
henholdsvis kommunernes og Plantedirektoratets kontrolopgaver, primært på hus‐
dyrbrug. Overvejelserne om en mere effektiv arbejdsdeling skal indeholde kriterier
for en sådan arbejdsdeling, en vurdering af om digitale data kan bruges mere effek‐
tivt og om det er muligt at samle arealkontrollen et sted, f.eks. i Plantedirektoratet.
6. Arbejdsgruppen skal have fokus på en mere og effektiv koordinering af kontrol af
husdyrforhold med anden kontrol, herunder af naturforhold mv. (§ 3‐kontrol, EU‐
kontrol, kontrol efter driftsloven).
7. Arbejdsgruppen skal vurdere muligheden for en mere risiko‐ og behovsbaseret kon‐
trol af og tilsyn med miljøgodkendelserne. Det skal overvejes, hvilke teknologier, der
nu og på sigt kan tages i anvendelse i forhold til en bedre og mere risikobaseret kon‐
trol.
5
Arbejdsgruppen skal have særligt fokus på bedrifter med særlige miljømæssige ud‐
fordringer. Arbejdsgruppen skal overveje, hvilke kriterier der kan anvendes for at
udpege disse bedrifter.
8. Arbejdsgruppen overvejer en mellemløsning, hvor kommunen stiller vilkår til areal‐
reguleringen i forbindelse med miljøgodkendelse af husdyrbrug og orienterer den
instans, der udfører tilsynet, som herefter fører tilsyn med overholdelse af vilkår for
arealreguleringen.
1.3 Rapportens opbygning
De konkrete emner for arbejdsgruppens arbejde er i rapporten inddelt i tre hovedområder:
Optimering af de administrative processer i forbindelse med ansøgning om miljøgodkendel‐
se, effektiv varetagelse af tilsyn/kontrol med miljøgodkendelserne og mulighederne for en
samlet/fælles datavisning. Denne rapport indeholder arbejdsgruppens vurdering af mulig‐
hederne inden for disse områder set i et kort og et mere langsigtet perspektiv, hvilket vil
være afspejlet i løsningsmodeller med forskellig grad af ambitionsniveau.
Kapitel 6 behandler, i det omfang det har været muligt, de løsningsmodeller som er frem‐
kommet i rapporterne fra de andre arbejdsgrupper under Husdyrreguleringsudvalget i for‐
hold til databehov, fælles datavisning, samt kontro/tilsyn.
Bilagene til rapporten er hovedsageligt oversigter, som arbejdsgruppen har anvendt i ar‐
bejdsprocessen, men som er udeladt af hoveddokumentet af hensyn til læsevenligheden.
6
2 Sammenfatning
De administrative processer i forbindelse med ansøgning om miljøgodkendelse kan optime‐
res ved at sikre at datagrundlaget for ansøger og kommune er ens, gennemskueligt og op‐
dateret med relevante data. Mange af de identificerede problemstillinger afhjælpes med de
initiativer der blev igangsat med Husdyraftalen. Rapporten kommer med en række konkre‐
te forslag til forbedringer af funktioner blandt andet husdyrgodkendelse.dk. Hvorvidt disse
løsninger kan anbefales afhænger af udgifterne til implementering sat op imod fordele,
specielt i forhold til tidsforbruget, men løsningerne vil betyde højere kvalitet og kan også
give et grundigt datagrundlag for tilsynet.
Rapporten kommer med forslag til, hvordan det nuværende tilsyn kan optimeres. En effek‐
tiv kontrol forudsætter kontrollerbare vilkår, hvorved muligheden for en hensigtsmæssig
egenkontrol og at vilkårene er entydige og i sidste ende kan håndhæves retligt, sikres. En
del af de vanskeligheder der er blevet gennemgået, kan lettes ved at data gøres tilgængeli‐
ge i et fælles datavisningssystem, som for eksempel Grønt Danmarkskort, så de kan samkø‐
res efter behov. Det er derfor også en forudsætning, at vilkårene er formuleret således, at
det giver mening at sammenkøre data med data fra andre systemer.
Det vurderes, at er gode muligheder for at gøre data tilgængelige i et fælles datavisningssy‐
stem, men at der i nogle tilfælde kan være problemer i forhold til den nuværende registre‐
ring og lagring af data, samt at det enkelte systems evne til at udveksle data med andre
systemer kan være begrænset. Det vurderes dog i langt de fleste tilfælde at være proble‐
mer der kan løses. Der bør være opmærksomhed omkring nøglerne til de forskellige data
og hvorvidt disse kan kobles i en fælles datavisning.
Det vurderes, at både et fremtidigt Grønt Danmarkskort og Danmarks Miljøportal vil kunne
imødegå de krav der er forudsat for at kunne opnå en optimeret ressourceanvendelse hos
erhvervet og myndighederne. Der er usikkerhed omkring tidshorisont og ressourcekrav ved
begge modeller. Fordelen ved Grønt Danmarkskort er at data vil ligge hos ejeren og data
dermed opdateres ved kilden.
Det vurderes at der kunne opnås en bedre arbejdsdeling ved at kommunerne og Plantedi‐
rektoratet fik et øget samarbejde omkring kontrol med produktionsniveauet. Det vurderes
desuden at arealkontrollen kan samles i Plantedirektoratet, under forudsætning af at en
række kriterier opfyldes. Der er ikke taget stilling til de økonomiske konsekvenser for sådan
en arbejdsdeling.
7
Der er desuden mulighed for bedre arbejdsdeling i forhold til kontrol med efterafgrøder,
samt fremtidig kontrol med randzoner og bræmmer.
Rapporten vurderer, på et mere overordnet niveau og ud fra nogle foreløbige tanker, mu‐
lighederne for, hvordan en risiko‐ og behovsbaseret kontrolstrategi kunne udformes, og de
mulige risikoparametre, der kunne indgå i en udpegning af virksomheder med særlige mil‐
jømæssige udfordringer. De forskellige områder og myndigheder udarbejder deres egne
kontrolstrategier og risikoparametre, men der arbejdes nationalt og i EU regi, med at give
overordnede retningslinier for tilsynet. Dette kunne bruges som udgangspunkt for mere
gennemarbejdet strategi for området, og kunne for eksempel ligge i en fremtidig bestilling.
Det vurderes at ortofotos (luftfoto) til at identificere, f.eks. sædskiftet på et areal, på sigt vil
kunne anvendes i forbindelse med kontrol
Arbejdsgruppen har kun i meget begrænset omfang kunnet vurdere løsningsmodeller fra
andre arbejdsgrupper på grund af samtidigheden i arbejdsprocessen.
8
3 Optimering af de administrative processer i forbindelse
med ansøgning om miljøgodkendelse
Indførelsen af husdyrgodkendelsesloven i 2007 med et nyt obligatorisk ansøgningssystem
har i høj grad medvirket til at standardisere og kvalitetssikre ansøgningerne og de tilhøren‐
de miljøberegninger. Kommunernes sagsbehandling har imidlertid efter kommunalrefor‐
men været meget forskelligartet både med hensyn til hastighed, behandlingsprocedurer og
kvalitet.
Den 9. februar 2009 indgik regeringen og KL en aftale om at sætte yderligere gang i kom‐
munernes sagsbehandling på husdyrområdet. Aftalen indebar først og fremmest, at der
indførtes en række konkrete målsætninger for sagsbehandlingstider, og nedbringelse af
sagspuklen for godkendelsessager. Der blev afsat 100 mio. kr. til
- direkte tilskud til kommunerne
- etablering af et husdyrrejsehold
- udvikling af et digitalt sagsbehandlingssystem
- en helpdesk for de kommunale sagsbehandlere
- vejledning til kommunerne om de mest miljørigtige teknologier
Det aktivitetsbaserede tilskud har været meget effektivt som incitament for kommunerne,
støttet af de andre indsatser. I forhold til målsætningerne nåede man, ved deadline for det
mål der var baseret på det direkte tilskud, i mål 1.oktober 2010 med en afvikling af
sagspuklen.
De primære midler til forankring og fortsat optimering af en standardiseret og kvalitetssik‐
ret sagsbehandling af godkendelserne vil være den digitale vejledning, standardiserede
BAT‐vilkår, samt det nye sagsbehandermodul, der indeholder et fast struktur for godken‐
delserne, en standardiseret vilkårsbank og et kommunikationsmodul til strukturering af
dialogen mellem ansøger og kommunal sagsbehandler.
Et andet af midlerne til at opnå en kortere sagsbehandlingstid, er optimering af de admini‐
strative processer i forbindelse med ansøgning om miljøgodkendelse. Ca. 20 kommuner har
som et led i husdyraftalen modtaget starthjælp til optimering af sagsgange via et rejsehold
bestående af Miljøstyrelsen og KL. Arbejdsgruppen har inddraget rejseholdets erfaringer i
arbejdet med at vurdere mulighederne for at optimere de administrative processer.
9
Ligeledes har Erhvervs‐ og Selskabsstyrelsen været inddraget for at vurdere, om der er
grundlag for at udføre en flow‐analyse, med henblik på at optimere hele eller dele af pro‐
cessen i forbindelse med ansøgning om miljøgodkendelse. Af ressourcemæssige årsager har
det dog ikke været muligt at gå videre med denne proces.
De administrative processer i forbindelse med ansøgning om miljøgodkendelse kan deles
op i flere trin, som hver især er forbundet med specifikke udfordringer: 1) Ansøgers mulig‐
hed for at udarbejde en gennemarbejdet ansøgning, 2) Processerne i forbindelse med
kommunens behandling af ansøgningen, 3) Klager og hjemvisninger af godkendelser. Mu‐
lighederne for at optimere de administrative processer, inden for hvert af disse trin, vil bli‐
ve gennemgået i dette kapitel.
3.1 Processer set fra ansøger vinklen
Sagsbehandlingstiden afhænger blandt andet af ansøgningens kvalitet. Miljøkonsulentens
mulighed for at lave en gennemarbejdet ansøgning afhænger af flere faktorer, som belyses
i dette afsnit.
3.1.1 Ansøgers adgang til tilgængelige data
Som det fremgår af Husdyrloven er ansvaret for data hos ansøger, mens kommunen skal
sondre det indsendte. For at kunne lave en fuldstændig gennembearbejdet ansøgning, har
miljøkonsulenten dog brug for at have fuld indsigt i alle tilgængelige data. Det vil sige, ad‐
gang til de samme data som kommunen har adgang til på ansøgningstidspunktet.
I nedenstående er de identificerede behov inddelt i behov i forbindelse med henholdsvis
ansøgningens anlægs‐ og arealdel. Der er fokus på de data konsulenterne ofte oplever
mangler.
3.1.1.1 Databehov anlægsdelen
1. Nudrift og eksisterende tilladelse
For at kunne lave en fyldestgørende ansøgning for et anlæg skal konsulenten kende nudrif‐
ten. Det er landmandens ansvar at have disse oplysninger, men der er ofte problemer med
at finde papirerne og kommunen eller andre myndigheder kan derfor være behjælpelig
med af lette tilgang til tidligere tilladelser.
10
For at lette den administrative proces er det en fordel, at alle tilladelser for ejendommen er
let tilgængelige for alle parter. Nye godkendelser er tilgængelige via husdyrgodkendelse.dk.
Problemet er at tidligere udstedte tilladelser/screeninger ikke er tilgængelige i elektronisk
form.
Løsning:
Ansøgningen om miljøgodkendelse er allerede blevet tastet ind på husdyrgodkendelse.dk i
4 år, og de fleste tilbageværende vil komme med indenfor de næste 4 år. Det vurderes der‐
for, at det ikke vil være rentabelt at iværksætte et projekt med totalregistrering af alle tilla‐
delser og afgørelser mm.
Det er dog følgende vigtigt, at der skabes en platform, der kan trække data fra husdyrgod‐
kendelse.dk, og at sitet kører stabilt og holdes opdateret. Det betyder også, at der fortsat
skal arbejdes med at forbedre funktioner og anvendelse for brugerne, så alle nye godken‐
delser fremadrettet er let tilgængelige. Om end fortolkningen af tilladelser og vilkår kan
give problemer, er det igen et forhold der arbejdes med at afhjælpe også i forhold til nye
miljøgodkendelser, og hvor der ses tydelige forbedringer som følge af udvikling i kompe‐
tencerne i kommunerne, hjælpeværktøjer og vejledninger.
2. Oplysning om relevante arealer
Konsulenterne har behov for at kunne tilgå data om ammoniakfølsomme arealer og andre
arealer der kan betyde særlige krav til produktionen. Der er fremadrettet en række udfor‐
dringer i at registrere kort og gøre disse anvendelige for ansøgning, godkendelse og tilsyn.
Alle kort er ikke opdaterede og alle funktionaliteter er ikke klar for eksempel i søgefunktio‐
ner eller samkøring af data fra forskellige virksomheder. De særlige problemstillinger er
kort beskrevet herunder.
• § 7 arealer (Husdyrgodkendelsesloven)
Der findes beskyttede naturtyper (§ 3‐arealer), som er omfattet af en ammo‐
niakbufferzone, men som ikke er digitialt registreret. De nuværende digitale
data er statiske, da det ikke er muligt for kommunerne digitalt i naturdataba‐
sen at opdatere deres registrering af beskyttede naturtyper (§ 3‐arealer) med
oplysning om, om de er omfattet af ammoniakbufferzone (§ 7‐arealer). Facili‐
teten er udviklet, og vil blive implementeret. I forbindelse med det forelig‐
gende forslag til ændring af husdyrgodkendelsesloven ændres reguleringen af
ammoniak i forhold til beskyttede naturtyper blandt andet således, at kom‐
munernes skøn normeres. Dette vurderes også at medføre, at det bliver lette‐
11
e at registrere de naturtyper, der er omfattet af reguleringen, og dermed at
forbedre ansøgeres mulighed for at få relevante oplysninger på dette punkt.
• §3‐arealer (Naturbeskyttelsesloven)
Der er ligeledes en manglende registrering af § 3 arealer, der skal håndteres.
Der er fokus på problemet og det er en del af DUT forhandlingerne imellem KL
og Miljøministeriets departement, hvordan dette kan ske. Gruppen vil derfor
antage, at det bliver løst her. Det er vigtigt at løsningen bliver digital, så data
kan gøres let tilgængelige for alle.
• Udpegningsgrundlaget
Det er ikke muligt for ansøger at se udpegningsgrundlaget for de registrerede
§ 3 arealer. For at vurdere om den planlagte udvidelse eller omlægning af
husdyrholdet er uden problemer i forhold til ammoniakfordampning er det re‐
levant for ansøger, at have kendskab til § 3 arealernes udpegningsgrundlag.
Dette kunne f.eks. være oplysning om hvorvidt der findes ammoniakfølsomme
Bilag 4 arter på arealerne, og i øvrigt oplysning om det pågældende § 3 areals
tålegrænse for ammoniak.
Vurdering:
Naturbeskyttelseslovens § 3 er en generel regulering, således at arealer der
opfylder lovens krav til arealstørrelse og definitioner af de beskyttede natur‐
typer er umiddelbart beskyttede. Registreringen af de beskyttede § 3‐arealer i
Danmarks Miljøportal er vejledende, det er arealets faktiske tilstand,
der medfører om det er beskyttet eller ej. Der er en oplysningsordning til‐
knyttet § 3‐beskyttelsen således at en ejer eller bruger indenfor 4 uger kan få
oplyst fra kommunen om et givet areal eller indgreb er omfattet af beskyttel‐
sen.
Der er således ikke et egentligt udpegningsgrundlag for hvert enkelt § 3‐
område, men området skal leve op til lovens definitioner. Kommunen tager
som myndighed stilling til hvilke arealer, der er omfattet af beskyttelsen.
Kommunen kan registrere en række data om de beskyttede arealer og disse
vil kunne ses i Naturdatabasen, som er en del af Danmarks Miljøportal. En så‐
dan registrering kan, hvis den foreligger, indeholde registrering af ammonial‐
følsomme arter og/eller såkaldte bilag‐IV‐arter. Der fastsættes ikke eksakte
tålegrænser for de enkelte § 3‐ beskyttede områder. Det er kommunen som
12
myndighed,der er ansvarlig for at vurdere om det konkrete naturområdes art‐
sindhold eller tåklegrænse overskrides.
For alle punkter antages det, at der kommer en digital registrering af data, det vil sige at
uanset hvor data kommer til at ligge specifikt, vil de kunne gøres tilgængelige for både an‐
søger, sagsbehandling og tilsyn gennem en fælles datavisningsplatform og dermed imødegå
informationsbehov om disse arealer gennem denne løsningsmodel.
Særligt i forhold til behovet for kobling af vilkår til en bestemt mark eller bygning ved sær‐
ligt følsomme områder lokalt, vil det være nødvendigt at kunne sammenkøre data fra for‐
skellige myndigheder, som informationerne ligger nu, for at kunne kontrollere vilkåret. Op‐
lysningerne og vilkårene på husdyrgodkendelse.dk, skal kunne sammenlignes med den
mark‐ og gødningsplan der ligger i Hema med specifik beliggenhed af aktiviteten. Som op‐
lysningerne ligger nu og på baggrund af praksis i landbruget ændrer disse oplysninger sig
konstant og markerne ”flytter sig” (se senere afsnit 4.5.1 om tilsyn).
3. Opdatering af kort og bufferzone kort på anlægs‐ og arealdelen
Det er vigtigt for alle parter, at kortværket er korrekt og opdateret, men det er ikke altid
tilfældet. Et opdateret kortværk, vil være med til at sikre ensartet administration i kommu‐
nerne. Det er kommunerne, der har ansvaret for opdatering af kortværk (via Miljøporta‐
len), når der foreligger nye oplysninger. Aktuelt er dette årsagen til, at Husdyrgodkendel‐
se.dk ikke er opdateret med de nyeste kort over nitratfølsomme indvindingsområder
(grundvand).
Der er 4 kort der er vigtige for ansøgning og vurdering af Miljøgodkendelserne:
1. Bufferzonekort
2. Nitratkort
3. Fosforkort
4. NFI kort (Nitratfølsomme indvindingsområder)
Bufferzonekortet er lavet på baggrund af data fra amterne, men er et statisk kort der ikke
opdateres, og kommunerne skal derfor selv lægge opdaterede ammoniakoplysninger ind.
Kort 2 og 3 opdateres af Miljøstyrelsen. Næste opdatering af kort 2 og 3 finder sted i for‐
bindelse med koordinering af vandplanerne. NFI kortet opdaterer miljøcentrene ‐ altså sta‐
ten, men kommunerne kan lave deres egne indsatsplaner, som så skal følges.
13
Der mangler beskrivelse af en problemstilling vedr. kortværket. Det vedrører problemstil‐
lingen med, at kommunerne anvender egne kort på baggrund af deres egen administrati‐
onspraksis, herunder egne nitratklassekort og fosforkort.
Løsning:
Miljøstyrelsen arbejder på at ændre proceduren, så Husdyrgodkendelse.dk løbende og au‐
tomatisk opdateres, eller kan hente oplysninger fra en fælles datasamling. Med en løbende
opdatering kan kommunerne selv styre hvornår nye oplysninger vises i husdyrgodkendel‐
se.dk, da det vil være lig med det tidspunkt hvor kommunen opdaterer Miljøportalen. Der‐
med ville den enkelte kommune få mulighed for at tilrettelægge opdateringen til tidspunk‐
ter, hvor det giver mindst gene i forhold til den igangværende sagsbehandling. Foreløbigt
planlægges det at opdatere manuelt kvartalsvist frem til ca. 1. april, hvorefter man vil over‐
gå til online opdatering.
4. Byggetegninger
Det er ikke for nuværende muligt at uploade byggetegninger. Det er vigtigt for bedømmel‐
sen af miljøpåvirkningen, at bygningen kan placeres og tegnes præcist på kortet i husdyr‐
godkendelse.dk, så vurdering af afstandskravene kan gøres på det korrekte grundlag. Desu‐
den er det uhensigtsmæssigt, at tegningen af bygningen ikke kan uploades til Husdyrgod‐
kendelse.dk, fra andre og mere præcise tegneprogrammer.
Løsning:
Miljøstyrelsen kigger på muligheden for upload af byggetegninger til husdyrgodkednelse.dk
i forbindelse med udarbejdelse af et nyt kortmodul. En anden mulig løsning er at forbedre
muligheden for at tegne bygninger i husdyrgodkendelse.dk. I forbindelse med mange
kommuners tilbud om digital ansøgning om byggetilladelse, de ”digitale byggesager”, er der
udviklet et modul der muliggør tegning af f.eks. tilbygninger. Miljøstyrelsen vil undersøge
om det er muligt at genbruge noget fra denne løsning. Ligeledes vil Miljøstyrelsen undersø‐
ge, om kort over bygninger i Danmark fra FOT‐Danmark 1 kan anvendes i ansøgningssyste‐
met.
3.1.1.2 Databehov Arealdelen
1. Afvigende beregningsmetoder
1 FOT = Fælles Objekt Typer. Formålet med FOT‐ Danmark er at etablere et fællesoffentligt geo‐
grafisk adminstrationsgrundlag i form af de såkaldte FOT‐data.
14
Det er et problem for miljøkonsulenten, når kommunernes beregningsmetoder afviger fra
husdyrgodkendelse.dk. Der har f.eks. før været uoverensstemmelser når kommunernes
indsatsplaner (i henhold til Miljømålsloven) anvendes som administrationsgrundlag i for‐
bindelse med vurdering af en ansøgning. Det er derfor vigtigt at det understreges at kom‐
munerne skal tage udgangspunkt i Miljøstyrelsens nye digitale vejledning, så kommunens
og husdyrgodkendelse.dks beregninger stemmer overens.
2. Overblik over miljøkrav
Konsulenterne efterspørger et samlet overblik over de miljøkrav, der bliver stillet til areal‐
delen i forbindelse med anden lovgivning, f.eks. ekstra efterafgrøder og randzoner (GV).
Løsning:
Dette ønske er behandlet i Grøn Vækst aftalen og forventes iværksat igennem det omtalte
”Grønt Danmarkskort”. Det følger at en fælles datavisningsplatform vil kunne løse dette
problem, det er derfor vigtigt at denne proces intensiveres så man undgår at bruge penge
på midlertidige løsninger.
3.1.2
3.1.3
Bedre kommunikation
Det er vigtigt at fastholde en god dialog mellem kommunen og ansøger.
Løsning:
Det nye sagsbehandlermodul fungerer som en platform for dialogen mellem ansøger og
kommunal sagsbehandler. Dette bør suppleres af et opstartsmøde mellem ansøger og
kommunen samt et afsluttende møde hvor kommunen gennemgår vilkårene i godkendel‐
sen.
Det anbefales, at kommunen og ansøger så vidt muligt anvender sagsbehandlermodulets
kommunikationsmodul til en struktureret dialog og gennemfører en opstarts‐ og afslut‐
ningsmøde.
Screening af projektet
Nogle konsulenter efterspørger et formøde før indsendelse af den tidskræven‐
de/omkostningstunge miljøgodkendelses ansøgning i Husdyrgodkendelse.dk, hvor land‐
manden kan få en slags screening på om det planlagte projekt er muligt. F.eks. med hensyn
til placering af stalden i forhold til landskab og natur (ammoniakfordampning). Mange
kommuner tilbyder formøder om de projekter, landmænd har tanker om at gennemføre.
Kommunen er ikke forpligtet til at tilbyde formøde, så i nogen tilfælde prioriteres ressour‐
cerne til behandling af allerede indgåede sager.
15
Løsning 1: Det anbefales at kommunerne tilbyder formøde
Fordele: De fleste lokalpolitikere vil meget gerne have, at administrationen hjælper ansøge‐
re igennem processen. Mange kommuner tilbyder formøder, vejledning, afleveringsmø‐
der etc. om de projekter, landmænd har tanker om at gennemføre. Et formøde (eller
screening) om et projekt kan give nogle fingerpeg om, hvordan et givent projekt bedst de‐
signes. Formøder kan hjælpe landmanden og konsulenten til at undgå at arbejde med et
projekt, der umiddelbart bliver afvist af kommunen. Værdien af formøder kan vanskeligt
estimeres: Det vurderes, at det er et fåtal af ansøgninger, der ender med et blankt afslag og
som ville blive sorteret fra på et formøde, idet langt de fleste projekter kan gennemføres
efter tilpasning af projektet. Men et formøde kan give en forbedret dialog om projektet, så
den følgende projektbeskrivelse og sagsbehandling går lettere.
Kommunen og ansøger kan i en fri dialog afgøre, om der er grund til at holde et formøde. Et
formøde vil ikke nødvendigvis medføre kortere eller bedre sagsbehandling i alle sager.
Ulemper: Et formøde vil altid kun give en umiddelbar vurdering af projektet. Myndigheden
kan ikke sige "Ja" eller "Nej" til et projekt på baggrund af et formøde. Myndigheden kan kun
sige "Ja" eller "Nej" til at kunne arbejde videre med vurderingen af projektet. Hvis myndig‐
heden kunne sige "Ja" eller "Nej" til projektet på dette indledende stade, var der for så vidt
ikke behov for yderligere sagsbehandling.
En udmelding på et formøde er ikke en afgørelse, der kan klages over. Men en udmelding
på et formøde kan være en tilkendegivelse, der har en vis politiske vægt. Og det kan være
forbundet med politiske vanskeligheder at sige "Nej" til et projekt, myndigheden i første
omgang sagde "Ja" til at vurdere nærmere.
Hvis et formøde skal være en succes, skal det være klart for alle ‐ og klart forstået af alle,
herunder ansøger og konsulent ‐ at myndigheden ikke siger "Ja" eller "Nej" til selve projek‐
tet, men at myndigheden siger "Ja" eller "Nej" til at kunne arbejde videre med vurderingen
af projektet.
Da det alene er en anbefaling, kan det ikke sikres, at alle ansøgere får muligheden for et
afklarende formøde.
Løsning 2: I lovgivningen sikres et krav om at ansøger skal tilbydes formøde
Fordele: Fordelene er de samme som ved løsning 1, dog er landmanden bedre stillet i for‐
hold til at kræve et formøde. Det vil også betyde at alle bliver tilbudt et møde og at forhol‐
16
dene derfor er mere lige på tværs af landet. Herudover kan der så bedre afsættes ressour‐
cer til dialogen.
Ulemper: Ulemperne er de samme som for løsning 2. Dog er et lovkrav om formøde ikke
regelforenkling, men vil medføre endnu en stiv regel i et i forvejen kompliceret regelsæt,
som vil kræve sagsbehandling og at kommunen tager stilling til forhold omkring formødet. I
mange projekter vil det ikke være relevant at afholde et formøde og det vil i disse projekter
være unødvendigt tidskrævende at tilbyde et formøde. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt
at lave et generelt krav om formøde og det er ikke værd at lave specifikke regler for, hvor‐
når der skal holdes formøde. De fleste lokalpolitikere vil meget gerne have, at administrati‐
onen servicerer ansøgere med formøder, vejledning etc. Hvis man stiller det som et gene‐
relt krav, vil der være en forventning om, at dette krav tages med i beregningen af bloktil‐
skuddet fra staten.
3.1.4 Ensartet sagsbehandling
Konsulenterne oplever at de enkelte kommuner tilrettelægger sagsbehandlingen meget
forskelligt og anvender deres egne designede vilkår. Dette betyder, at landmændene ikke
stilles ens de enkelte kommunerne i mellem og at udgifterne til konsulenterne alt andet lige
fordyres pga. manglende standardisering, ligesom det kan give usikkerheder i fortolknin‐
gen. Det kan følgende unødigt komplicere det senere tilsyn og håndhævelse.
Løsning 1: Vejledende vilkår og anvendelse af sagsbehandlermodulet
Det nye sagsbehandlermodul til husdyrgodkendelse.dk indeholder en "bank” af standardi‐
serede vilkår som kommunen kan tage i anvendelse. Samtidigt betyder anvendelsen af
sagsbehandlermodulet, at alle godkendelser bliver opstillet på samme måde hvilket med‐
virker til at sikre kvaliteten på tværs af kommunerne. Sagsbehandlermodulet ledsages af en
ny digital vejledning med samme struktur.
Det anbefales, at kommunerne fremover kun anvender det nye sagsbehandlermodul til
udarbejdelse af godkendelser, samt at kommunerne så vidt muligt tager udgangspunkt i
vilkårsbankens vilkår. Det anbefales desuden, at kommunerne i vurderingen og vilkårsfast‐
sættelsen udelukkende tager udgangspunkt i den nye digitale vejledning.
Fordele: Fordelene ved løsning 1 er, at kommunernes fleksibilitet i fastsættelsen af vilkår
ikke ændres. Samtidig vil centralt formulerede, vejledende vilkår understøtte kommuner‐
nes brug af mere ensartede vilkår og sikre, at vilkårene er entydige og kontrollerbare.
Ulemper: Det er usikkert, i hvilket omfang de centralt formulerede vilkår vil blive anvendt
af kommunerne og dermed er det uvist, om disse vil få en reel effekt.
17
Løsning 2: Retligt bindende vilkår
Løsning 2 foreslår, at ministeren bemyndiges til at fastsætte retligt bindende ”standardvil‐
kår, som kommunerne blot skal sætte ind i miljøgodkendelsen
Fordele: Fordelene ved løsningsmodel 2 er, at der sikres ensartede, entydige og kontroller‐
bare vilkår. Dette vil give en administrativ lettelse både i miljøgodkendelses‐ og tilsynsar‐
bejdet. Endvidere vil forudsigeligheden øges betydeligt for ansøger, idet denne på forhånd
vil kunne få kendskab til de nærmere vilkår, som vil gælde ved en godkendelse af et hus‐
dyrbrug.
Ulemper: Kommunernes skøn i forbindelse med vilkårsfastsættelsen indsnævres. Det
samme gør fleksibiliteten. Samtidig risikeres unødvendige restriktioner ved fastsættelse af
standardvilkår i medfør af et forsigtighedsprincip i henhold til naturbeskyttelsen
3.2 Processerne i forbindelse med kommunens behandling af ansøgningen
Der er flere elementer, som er vigtige i forhold til muligheden for yderligere at afkorte
sagsbehandlingstiden.
Som beskrevet under afsnittet der omhandler konsulenterne behov, er det vigtigt, at man
som sagsbehandler har adgang til relevante data. Rejseholdet under husdyraftalen har her‐
udover, i forbindelse med deres aktiviteter, identificeret andre forhold, som har betydning
for den del af processen som foregår i kommunen.
Miljøkonsulenten indsender ansøgningen gennem husdyrgodkendelse.dk. Det vil sige, at
alle nødvendige baggrundsdata findes i ansøgningssystemet og er derfor ikke noget som
kommunerne skal finde frem i deres sagsbehandling (se afsnit om husdyrgodkendelse.dk i
bilag 7.1). Som det fremgår af Husdyrloven er ansvaret for data er hos ansøger, mens
kommunen skal vurdere det indsendte.
Det nye Sagsbehandlermodul giver sagsbehandlerne direkte adgang til sagsbehandling on‐
line og under de specifikke punkter i ansøgningen. Ved hvert punkt er der vejledning og
tekstforslag som kan vælges til, samt forslag til vurderinger og relevante vilkår. Det forenk‐
ler processen en del, men der er stadig områder, hvor der er mulighed for forbedring.
3.2.1 Databehov anlægsdelen
1. Vurdering af den angivne nudrift
18
I forbindelse med vurdering af den angivne nudrift skal kommunen bruge den seneste tilla‐
delse. Tidligere udstedte tilladelser/screeninger er ikke tilgængelige i elektronisk form.
Denne problemstilling er behandlet under afsnittet om ”Ansøgers databehov ved ansøg‐
ning”.
2. Automatisk søgning på afstande
Der er et ønske om en facilitet i Husdyrgodkednelse.dk der muliggør automatisk søgning på
afstande til specifikke arealer, byzone. Det er tidskrævende både for ansøger og kommune
at foretage manuel opmåling af afstande enkeltvis.
Løsning:
Miljøstyrelsen er positiv overfor dette ønske, og det skal undersøges hvorvidt dette ville
kunne integreres i en fælles kortbaseret løsning. Det er ikke en mulighed der foreligger i
nuværende tekniske løsninger. Hvorvidt der er mulighed for automatisk søgning eller en
mere manuel version hvor man kan se alle krav der gør sig gældende på et kort og f.eks.
ligge zoner ind i forskellige GIS‐lag, må afgøres af en teknisk arbejdsgruppe i udviklingen af
et evt. fælles datavisnings værktøj.
3.2.1.1 Databehov arealdelen
1. Udbragt husdyrgødning
Kommunerne skal anvende oplysninger om den faktiske produktion i forbindelse med vur‐
dering af ”tilført husdyrgødning i nudrift”.
Løsning:
Data om produceret, modtaget og afsat husdyrgødning findes i gødningsregnskabet. Alle
virksomheder i Register for Gødningsregnskab skal indsende kvitteringer for overførsel af
husdyrgødning sammen med gødningsregnskabet. Man må kun afsættes husdyrgødning til
andre virksomheder i registeret. Oplysningerne fra gødningsregnskabet er allerede tilgæn‐
gelige for kommunerne, igennem GHI og de offentliggjorte gødningsregnskaber bagudret‐
tet. Offentliggørelse af gødningsregnskaberne sker efteråret det følgende år (gødningsregn‐
skabet løber fra august til august). Dette kunne med fordel være tilgængeligt sammen med
alle andre relevante data gennem én fælles indgang, det vil sige en fælles datavisningsmo‐
del som Grønt Danmarkskort.
2. Viden om husdyrtryk i givet opland
19
Forudsætning for tilstrækkeligt beskyttelsesniveau 2
I forbindelse med den konkrete vurdering af ansøgninger efter husdyrgodkendelsesloven,
er det vigtigt, at vurdere, om den miljøforbedring, der er forudsat realiseret gennem god‐
kendelser af husdyrbrug, finder sted, eller forsvinder som følge af en intensivering i husdyr‐
produktionen samlet set i det aktuelle opland. Og på den baggrund, afgøre om, det er nød‐
vendigt at stille krav, der er mere skærpede end det fastlagte beskyttelsesniveau, jf. også
husdyrgodkendelses‐bekendtgørelsens § 11, stk. 2.
Løsning:
MST er ved at udarbejde et GIS‐lag, som afgrænser de enkelte oplande. Det forventes at
løsningen er færdig i indeværende år. For at kunne vurdere den hidtidige faktiske udvikling i
husdyrproduktionen skal dette GIS‐lag sammenstilles med data om husdyrbrugenes status.
Data vil formodentlig tage udgangspunkt i oplysninger om antal dyr og nedlagte husdyrbrug
fra CHR. Desuden vil det være relevant at kunne sammenstille med data om godkendte
husdyrbrug. Der arbejdes på, at data skal være let tilgængelige og kunne indgå i en fælles
datavisningsplatform.
3. Arealoplysninger
Kommunen kan eksempelvis have behov for, at vurdere det angivne areal op imod oplys‐
ningerne fra ansøgning om enkeltbetalingen. Dette kan for eksempel være interessant i for
hold til arealstørrelse og muligheder for nuværende dyrkning af arealet. Areal er i denne
sammenhæng, det areal der er søgt godkendelse på, som er indtegnet på et kort i husdyr‐
godkendelse.dk. Ansøger skal oplyse alle de arealer som vedkommende ejer, forpagter og
lejer i ansøgningen. Arealerne skal være dem som drives under det oplyste CVR. Dette vil
desuden være relevant i forhold til efterfølgende tilsyn (se senere).
Løsning:
Dette kræver en form for sammenkøring af oplysningerne fra husdyrgodkendelse.dk og det
Hema og eventuelt et krav om at indberette en gødningsplan elektronisk, det anbefales at
dette afklares snarest i forhold til etablering af Grønt Danmarkskort.
4. Udbringningsarealet
Kommunen kan have behov for at vurdere det angivne udbringningsareal.
2 http://www2.mst.dk/Wiki/Husdyrvejledning.Nitrat%20(overfladevand).ashx#Husdyrvejledning.Nitrat‐
overfladevand‐Vurdering_Resultatet_af_beregningerne_i_ansøgningssystemet_5
20
Baggrund:
Udbringningsarealet er de arealer hvorpå der kan og må udbringes husdyrgødning. Det be‐
tyder at arealerne skal være dyrket med en afgrøde, som har en kvælstofnorm eller vejle‐
dende forfor eller kaliumnorm og at arealet ikke må være underlagt restriktioner fra andre
myndigheder i forhold til udbringning af husdyrgødning. Ligeledes skal det være muligt at
køre på arealet med et udbringningskøretøj. Det er derfor relevant at krydstjekke det an‐
søgte udbringningsareal op imod oplysninger fra andre myndigheder.
Løsning: Krydstjek med oplysninger fra andre myndigheder
1) Via oplysninger fra enkeltbetalingsansøgningen kan man fastslå om et areal dyrkes
med en afgrøde der har en N, P eller K‐norm. Oplysningerne er tilgængelige på elek‐
tronisk form, er tilgængelige fra juni samme år og anvendes i dag til at fortrykke
harmoniarealet i virksomhedens gødningsregnskab. Mulighederne for ekstern data‐
udveksling skal dog undersøges nærmere (se afsnit 5.1.1).
2) Oplysninger om arealer der er omfattet af et forbud mod udkørsel af husdyrgød‐
ning: MVJ0, § 3 arealer, fredede arealer og lign. Oplysningerne findes hos forskellige
myndigheder i varierende tilgængelighed. Det anbefales at disse data gøres tilgæn‐
gelige i et fælles datasystem. Der er ikke krav om at forpagtningsaftaler, som inde‐
holder forbud mod udbringning af husdyrgødning, er registreret centralt.
3) Oplysninger om stejle skråninger, moser og lign (det skal undersøges om disse op‐
lysninger er tilgængelige)
Ligeledes vil det være relevant at kunne se om arealet indgår som udbringningsareal i god‐
kendelsen hos en anden virksomhed, og hvornår denne godkendelse udløber. Data findes i
husdyrgodkednelse.dk og bør være tilgængeligt for ansøger og kommune på en fælles da‐
tavisnings platform.
3.2.2 Tidsfrister og sagsstyring
Sagsbehandlingstiderne i husdyraftalen bør overholdes af kommunerne, også fremadrettet
efter husdyraftalens udløb. Det anbefales, at kommunerne indfører en tilstrækkelig sags‐
og tidsstyring, der medfører, at sagsbehandlingstiderne på 9 måneder for § 12 og 6 måne‐
der for § 11 og § 16 ansøgninger kan overholdes.
Rejseholdet har i flere kommuner identificeret et behov for sagsstyring. Der anvendes flere
forskellige systemer i kommunerne, med mere eller mindre held til at styre sagsflowet.
21
Løsning:
Til overholdelse af fristerne bør kommunerne altid ledsage anmodning om nye oplysnin‐
ger/kommentarer fra ansøger med en specifik tidsfrist. Dette gælder også interne høringer i
kommunens afdelinger.
Det centrale redskab til at styre sagsbehandlingen bliver det nye sagsbehandlermodul
sammen med UVISA, der overvåger sagsbehandlingstiden. Dette kan ledsages af forskellige
typer af kvalitetsstyring‐ og sagsstyringsværktøjer.
Det anbefales, at kommunerne fremover kun anvender det nye sagsbehandlermodul til
udarbejdelse af godkendelser. Det anbefales, at kommunerne integrerer dette system i
deres respektive miljø‐ og kvalitetsstyringssystemer.
3.3 Klager og hjemvisninger af godkendelser
De første godkendelser efter husdyrgodkendelsesloven var præget af stor usikkerhed fra
kommunerne side primært i forhold til vurderingen af BAT og habitatbeskyttet natur. Dette
har givet anledning til at en række naturorganisationer har påklaget ca. 15‐20 % af sagerne 3
til Miljøklagenævnet, der i vidt omfang har hjemvist sager til fornyet behandling i kommu‐
nerne.
Løsning:
Gennem udarbejdelsen af nye BAT‐standardvilkår og gennem den nye digitale vejledning
har staten nu tilvejebragt et fyldestgørende og operationelt vejledningsmateriale, der kan
være med til at sikre en kvalitet, der forebygger påklagning og efterfølgende hjemvisning af
sagerne. Det anbefales, at kommunerne i vurderingerne og vilkårsfastsættelsen følger det‐
te vejlednings materiale.
3.4 Konklusion
Mange af de problemstillinger som arbejdsgruppen har identificeret, kan løses hvis kom‐
munerne anvender det nye sagsbehandlermodul, det gælder ensartet sagsbehandling og
vilkårsfastsættelse og bedre kommunikation. Ligeledes bør de nye BAT‐vejledninger og den
nye digitale vejledning betyde at andelen af godkendelser, der påklages, reduceres. Det
forudsætter dog, at kommunerne tager de nye hjælpemidler til sig. Arbejdsgruppen forven‐
3 Kilden er MKN og MST (UVISA-systemet)
22
ter at dette vil blive begunstiget af at systemet samtidigt skal lette administrationsproces‐
sen hos kommunerne.
Arbejdsgruppen har identificeret en række behov for data, som med fordel kunne gøres
tilgængelig for ansøger og den kommunale sagsbehandler gennem en fællesdatavisnings‐
platform. En række af disse vedrører desuden problemstillingen med at få opdateret areal‐
oplysninger og kort i Miljøportalen.
Der er desuden forslag om nye faciliteter på husdyrgodkendelse.dk, der vil kunne lette pro‐
cessen. Det er forslag om bedre mulighed for at tegne bygninger eller mulighed for at
uploade byggetegninger, samt mulighed for automatisk måling af afstande. Hvorvidt disse
løsninger kan anbefales afhænger af udgifterne til implementering sat op imod fordele,
specielt i forhold til tidsforbruget, men løsningerne vil betyde højere kvalitet og kan også
give et grundigt datagrundlag for tilsynet.
Den sidste kategori af databehov vedrører mulighed for at krydstjekke med data fra andre
myndigheders systemer, f.eks. fra gødningsregnskaberne og Hema/CAP. En del af disse op‐
lysninger kan umiddelbart udveksles med andre systemer, men der udestår et arbejde med
at identificere om data kan sammenstilles, især i forhold til arealoplysningerne.
23
4 Optimering af kontrol/tilsyn med bl.a. husdyrbrug
4.1 Baggrund
Der er både nationalt og internationalt fokus på, hvordan myndighederne tilrettelægger
kontrollen/tilsynet med virksomhederne. Regeringen har nedsat et udvalg, der skal udar‐
bejde en strategi for risikobaseret kontrol på hele erhvervsområdet (Håndhævelsesudval‐
get). I det kommende IE‐direktiv (afløser for IPPC‐direktivet), er der lagt op til, at der skal
skelnes mellem virksomheder med hhv. stor og mindre risiko, hvor virksomheder med stor
risiko skal have tilsyn hvert år, mens virksomheder med mindre risiko skal have hvert 3. år.
OECD har udarbejdet en model for anvendelse af risikobaseret kontrol.
Ligeledes er der fokus på de byrder erhvervet bliver pålagt som følge af myndighedernes
tilsyn/kontrol med virksomhedens overholdelse af reglerne i Afbureaukratiseringsudvalget
samt Håndhævelsesudvalget. Det fremgår også af kommissoriet til Håndhævelsesudvalget,
at mulighederne for øget samordning af kontrollen på tværs af offentlige myndigheder skal
analyseres nærmere. Formålet med en mere effektiv arbejdsdeling er blandt andet at redu‐
cere antallet af kontrolbesøg hos landmanden, at få en mere ensartet kontrol og at opnå
rationaliseringsgevinster.
En nytækning af kontrollen af miljøgodkendelserne er yderligere aktualiseret af det igang‐
værende arbejde med standardisering af sagsbehandlingen og udarbejdelse af miljøgod‐
kendelser i kommunerne. Det nye sagsbehandlermodul på husdyrgodkendelse.dk, der kan
anvendes af alle kommuner, åbner mulighed for, i højere grad at anvende oplysninger fra
ansøgningen og godkendelsen i kontrollen.
I dette kapitel vurderes mulighederne for en mere effektiv tilrettelæggelse af kontrol og
tilsyn med miljøgodkendelserne igennem anvendelse af risiko‐ og behovsbaseret kon‐
trol/tilsyn og mulighederne for en bedre arbejdsdeling i forbindelse med myndighedernes
kontrol og tilsyn med husdyrbrug.
4.2 Rammerne for kontrol
24
4.2.1 Gældende rammer
Miljøbeskyttelsesloven pålægger kommunerne og staten at føre tilsyn med virksomheders
miljøforhold med henblik på at sikre, at miljøforholdene er forsvarlige og at gældende mil‐
jøregler og ‐bestemmelser overholdes. Loven fastlægger ikke, hvordan og hvor ofte tilsynet
skal føres, men forudsætter, at tilsynet er aktivt og opsøgende. Det er dermed samtidigt
forudsat, at den enkelte forvaltning råder over et tilstrækkeligt antal kvalificerede medar‐
bejdere til at føre tilsyn.
På miljøtilsyn har der dog siden 2005 været en aftale om minimumsfrekvenser for samlede
tilsyn mellem KL og Miljøministeriet, der er suppleret med muligheden for at føre differen‐
tieret tilsyn. Tilsynsfrekvensen blev netop sænket for at give plads til det differentierede
tilsyn. Der blev gjort et forsøg med at indføre en kategorisering hvor virksomhederne kunne
opdeles i 3 kategorier alt efter om de var frontløbere på miljø, om de bare overholdt det de
skulle eller om de decideret havde problemer med at overholde miljølovgivningen. Denne
kategorisering har dog ikke været en succes, idet de fleste virksomheder landede i mellem‐
kategorien. Herudover har udviklingen vist, at de fleste kommuner kun lige når minimums‐
frekvenserne og at der ikke bliver ført differentieret tilsyn.
Minimumsfrekvensen for samlede tilsyn med husdyrbrug er i øjeblikket baseret på størrelse
og type. Det betyder at husdyrbrug fra 75 DE og op skal have tilsyn hvert 3. år og husdyr‐
brug under 75 DE skal have et samlet tilsyn hvert 6. år. Dog skal pelsdyrbrug under 75 DE
have tilsyn hvert 4. år. Det vil sige, at risikovurderingen i tilsynet er baseret på type og stør‐
relse af bruget.
4.2.2 Fremtidige rammer for den risikobaserede kontrol
Effekten af det differentierede tilsyn er ved at blive evalueret 4 og viser foreløbigt, at prin‐
cipperne for differentieret tilsyn har en meget begrænset effekt på tilsynsfrekvensen på
husdyrbrug. Dette skyldes primært, at kommunerne kun fører et minimumstilsyn efter afta‐
len om minimumsfrekvenser for samlede tilsyn, og derfor ikke differentierer tilsynsindsat‐
sen. Det er desuden kommunernes erfaring, at det kun er en meget lille del af husdyrbru‐
gene, der har så god systematik i miljøarbejdet, at de kan komme i den kategori hvor til‐
synsfrekvensen nedsættes. Derfor er der kun ganske få husdyrbrug, der ved brug af diffe‐
rentieret tilsyn kunne få reduceret tilsynsfrekvens
I forhold til en risikobaseret tilgang til tilsynet kan tilsynsfrekvensen i stedet baseres på risi‐
kofaktorer i stedet for, som nu, type og størrelse. Dette ville, blandt andet, kræve en for‐
bedring af kategoriseringen af husdyrbrugene, så denne kunne bruges som basis for tilsy‐
4 Evalueringen forventes afsluttet i november og foregår med ekstern inddragelse af både L&F og DI.
25
net, hvor det risikobaserede tilsyn var bygget ind i minimumsfrekvenserne. Der er desuden
igangsat reformer af tilsynet under afbureaukratiseringsudvalget.
Det forventes at IPPC‐direktivet bliver afløst af et IE‐direktiv. I forarbejdet til IE‐direktivet
er der lagt op til, at der skal skelnes mellem virksomheder med hhv. stor og mindre risiko,
hvor virksomheder med stor risiko skal have tilsyn hvert år, mens virksomheder med min‐
dre risiko skal have hvert 3. år. Virksomheder, der har overtrædelser, skal have tilsyn senest
6 mdr. efter konstateret overtrædelse. Hvis forholdene er bragt i orden, kan tilsynsfrekven‐
sen herefter nedsættes. Tilsynsrapporter offentliggøres. Det er ikke klarlagt, hvordan sond‐
ringen mellem virksomheder med stor og mindre risiko skal foretages.
Ændringerne i medfør af IE‐direktivet vil betyde at myndighederne, i forhold til nuværende
rammer, får en ny forvaltningsmæssig opgave med at udarbejde en risikoanalyse. Afhængig
af hvordan denne udarbejdes kan dette betyde at tilsynsfrekvensen med § 12 godkendte
fjerkræ‐ og svinebedrifter øges i forhold til nuværende tilsynsfrekvens. Der ser desuden ud
til, at der i forbindelse med vedtagelse af IE‐direktivet bliver vedtaget en revisionsklausul,
der betyder, at kommissionen før den 31. december 2012 har mulighed for at komme med
forslag om, at emissioner for udbringning af husdyrgødning og kvægbrug også skal være
omfattet af krav om minimumsfrekvens. Der kommer herudover nye BREF‐noter (BAT‐
reference‐noter).
I forhold til arbejdsgruppens opgave med at vurdere muligheden for en mere risiko‐ og be‐
hovsbaseret kontrol af og tilsyn med miljøgodkendelserne, kan det derfor konstateres, at
det ikke være muligt for myndighederne at udarbejde en kontrolstrategi der udelukkende
er baseret på risiko‐ og behovsanalyse, for virksomheder der er omfattet af IE‐direktivet.
Arbejdsgruppen vil alene kigge på kriterier for en risikoanalyse, der skal muliggøre myndig‐
hedernes kategorisering af virksomheder med stor eller lille risiko.
I forhold til arbejdsgruppens vurdering af om arbejdsdelingen i forhold til tilsy‐
net/kontrollen kan tilrettelægges anderledes, er det relevant at afklare om kravene til tilsyn
i IE‐direktivet dækker miljøgodkendelsens arealdel(virkemidler til begrænsning af nitratud‐
vaskning til overfladevand og grundvand samt fosforoverskud). Da direktivet ikke er vedta‐
get er det kun muligt at vurdere forslaget til direktivet. Som kravet er formuleret, er der
kun krav til tilsynsfrekvensen på anlægget og anlægsområdet. Det vurderes derfor umid‐
delbart, at tilsynet med arealdelen ikke er omfattet af IE‐direktivets krav til minimumsfre‐
kvens.
4.3 Effektiv tilrettelæggelse af kontrol og tilsyn
Figur 4.1: Oversigt over tilsynets/kontrollens faser.
26
Udvalgsgrundlag
Valg/udtræk af
virksomhed til
kontrol
Ved risiko- og behovsbaseret tilsyn
Grundlag for
kontrol/tilsyn
Kontrol fysisk/administrativ
Sagsbehandling
Opfølgning
(politi el.
andet)
4.3.1 Overvejelser omkring en kontrolstrategi baseret på risiko og behov
I dette afsnit præsenteres nogle tanker om en risiko‐ og behovsbaseret kontrolstrategi.
I forbindelse med vurderingen af mulighederne for en effektiv tilrettelæggelse af kontrol‐
len/tilsynet med husdyrbrug, er det vigtigt at gøre sig klar, hvad formålet med kontrollen
er. Et mål med husdyrgodkendelser og med kravet om udarbejdelse af gødningsregnskaber
kan samlende beskrives som at mindske jordbrugets belastning af miljøet.
Det overordnede mål med kontrollen af/tilsynet med husdyrgodkendelserne og gødnings‐
regnskaberne er at sikre at vilkårene i henholdsvis miljøgodkendelserne og reglerne om
anvendelse af gødning og om plantedække overholdes.
Det vil sige at det er centralt for miljøeffekten af reglerne i hvilken grad kontrol/tilsyn un‐
derstøtter bedrifternes efterlevelse af disse. Det er ikke muligt i denne rapport at vurdere
hvordan man opnår den bedst mulige efterlevelse af reglerne, der er som beskrevet oven‐
for mange processer i gang på området, og en del af disse vil klarlægge nogle af de mulig‐
heder der foreligger. I det følgende ligger nogle indledende tanker, der kort kan opridse
nogle af de mulige problemstillinger, og give et foreløbigt grundlag til at se på databehovet.
For at kunne vurdere hvordan man opnår den største efterlevelse af reglerne, skal man,
ifølge OECD, kigge på årsagerne til at virksomhederne ikke overholder reglerne.
Der kan være flere årsager til, at en virksomhed ikke overholder reglerne. Virksomheden
kan have svært ved at forstå reglerne, enten fordi de er dårligt forklaret eller fordi der ikke
er ressourcer til eller lyst til at sætte sig ind i reglerne. Eller virksomheden er måske ikke
opmærksom på reglerne. Virksomheden kan også bevist overtræde reglerne, enten fordi
holdningen er, at reglerne er unødvendige eller begrænsende for driften, eller måske fordi
det er dyrt eller besværligt. Håndhævelsesudvalget arbejder med en opdeling af virksom‐
heder i med‐ og modspillere.
27
Alt efter årsagen til at virksomheden ikke overholder reglerne er der forskellige veje at gå,
for at øge regelefterlevelsen for den pågældende virksomhed.
Hvis problemet er, at jordbrugeren ikke forstår reglerne, vil en mulig vej til at nå målet væ‐
re bedre information om hvad vilkårene går ud på og hvordan de overholdes ‐ både før un‐
der og efter kontrollen. Bedre information kunne måske også få den bevidste overtræder til
at se, at det måske ikke behøver at være dyrt og besværligt at overholde reglerne.
Hvis problemet er, at jordbrugeren bevist overtræder reglerne, kunne man have fokus på
konsekvensen for manglende efterlevelse. Dette kunne evt. ske ved kampagner med fokus
på sanktioner. Både før og efter en kontrolkampagne. Denne metode har SKAT og Fødeva‐
remyndighederne har haft stor succes med.
En indledende analyse, der viser hvorfor og hvem der ikke overholder reglerne, vil være
bestemmende for hvilket kontrol set‐up der vælges.
Når fokus er på at få jordbrugeren til at efterleve kravene, er det således ikke nødvendigvis
antallet af kontroller der vigtigt ‐ eller om der under hver kontrol bliver udfyldt alle punkter
på tjeklisten. Kontrollen skal i højere grad være målrettet og koordineret, og det stiller eks‐
tra krav til forarbejdet.
Både i regi af OECD og i Håndhævelsesudvalget arbejdes der med dels en indsats omkring
kontrol omgivelserne, en form for risikobaseret kontrol samt fokus på regelefterlevelsen og
strategier for regelefterlevelse.
OECD har opsat en model hvor risiko – og behovsbaseret kontrol samt en efterfølgende
analyse af regelefterlevelsen og valg af indsatstrategi, er rammerne for et optimalt kontrol
set‐up. En grundlæggende ide er et dobbelt læringshjul, hvor man både tager udgangs‐
punkt i risikobilledet (analyse af kontrolomgivelserne) og i regelefterlevelsesbilledet.
Ideen er hele tiden at følge op på, om regelefterlevelsen er god. Og at identificere og af‐
hjælpe de fejlårsager der kan være årsag til en utilstrækkelig regelefterlevelse
Figur 5.2 OECD modellen
28
Myndighederne der kontrollerer landbrugets overholdelse af miljøreguleringen har en be‐
grænset ressource til rådighed til kontrol/tilsyn. Dette fordrer at kontrollen optimeres såle‐
des, at flest muligt overholder reglerne med så enkel indsats som mulig. Et antal af empiri‐
ske studier 5 har vist at regelefterlevelse næres af tillid. Kilden til at skabe tillid er den, at
myndigheden handler på en måde, som målgruppen anser som retfærdig. Det er derfor
vigtigt at medspillerne oplever, at modspilleri ikke kan betale sig. Det kan f.eks. opnås ved
at anvende differentieret sanktionering og ved at myndighederne fokuserer på at kontrolle‐
re de landbrug, hvor risikoen for en overtrædelse af regler, som kan føre til store miljøbe‐
lastninger, er størst.
Principper for kontrollen
Erfaringer fra bl.a. kontrollen på foderområdet viser desuden, at en fælles forståelse for
principper for kontrollen blandt myndigheder, kontrollører og kunder, er essentiel i forbin‐
delse med gennemførsel af en effektiv kontrol. En kontrol‐ og sanktionsstrategi kan være
med til at håndhævelsen af erhvervsreguleringen målrettes områder, hvor problemerne er
5 Kilde: Peter Beyers (CBS) notat ”Projekter bliver til i deres implementering”
29
størst, og risikoen ved overtrædelser er mest alvorlige. I bilaget 7.5 er der en række eksem‐
pler på principper for kontrol.
4.4 Mulighederne for at anvende risiko og behovsbaseret kontrol/tilsyn
med miljøgodkendelserne
4.4.1 Overvejelser over mulige kriterier for risiko og behovsbaseret udvælgelse
For at kunne føre risikobaseret tilsyn med miljøgodkendelser, er det vigtigt at de rette data
er til stede, så det er muligt at identificere hvor de problematiske husdyrbrug ligger. I det
nye IE‐direktiv formuleres det som deres potentielle miljøpåvirkning. I det følgende bruges
følgende eksempler på risiko parametre for at nærme sig en skitse af databehovet:
• Husdyrbruget eller ejeren har før haft en adfærd, der viser at de har problemer med
at overholde miljølovgivningen
• Husdyrbruget har en produktion, der kan give stor forurenings‐ eller genemæssig
påvirkning
• Udvalgte indikatorer i husdyrbrugets produktion tyder på at der er problemer med
at overholde miljølovgivningen
• Husdyrbruget ligger i nærheden af et følsomt naturområde, afvander til følsomme
vandmiljøer, tæt på naboer og bymæssig bebyggelse eller andet hvor påvirkningen
kan være stor.
Herudover kan det overvejes om virksomheden er opdateret teknologisk og dermed har
større styr på risiko gennem for eksempel særlige anlæg eller systemer.
For at sikre at husdyrbrug ikke lægges i en bedre kategori end deres risikovurdering fordrer
for at nedsætte en kommunens tilsynsbehov, kræves pålidelige data om ovenstående 4
punkter. Denne tolkning betyder, at der er følgende databehov for tilsynsmyndigheden når
de skal udvælge virksomheder til kontrol:
1. Tidligere kontrolresultater – eventuelt også på andre myndighedsområder
2. Data om husdyrbrugets produktion og anlægsstørrelse
3. Data fra forskellige systemer og data på indikatorer der kan vise mulige overtrædel‐
ser som beskrevet under de enkelte punkter i afsnittet og mulighed for fælles vis‐
ning og samkøring
30
4. Data om beliggenhed af anlæg og aktiviteter i forhold til følsom natur og afløb til
følsomme recipienter etc.
Ad 1 Tidligere kontrolresultater – eventuelt også på andre myndighedsområder
Udover det enkelte brug/ejeren specifikt, vil det, for at kunne kategorisere husdyrbrugene,
være relevant at anvende historiske data om landbrugsvirksomhedernes miljøovertrædel‐
ser. Ved at analysere data kan man finde ud af, om der er tendens til at specifikke brancher,
landsdele, størrelser af brug mm., har større tendens til at overtræde reglerne end andre.
Miljøstyrelsen har data for alle kommuners tilsyn, da kommunerne hvert år senest 1. april
skal indsende en beretning til Miljøstyrelsen om det foregående års miljøgodkendelser og
miljøtilsyn. Det skal undersøges om disse data vil være tilgængelige for en datasammen‐
kørsel.
En anden mulighed er, at anvende oplysninger om hvorvidt virksomhederne har overtrådt
anden regulering. Det er en generel problematik ved overdragelse af data, at der skal iden‐
tificeres en entydig nøgle, således at data anvendes korrekt i den nye sammenhæng.
Ad 2 Indberettede data om husdyrbrugets produktion og anlægsstørrelse
De fleste kommuner bruger programmet GeoEnviron eller Struktura til at indtaste og be‐
handle data fra deres virksomheder inkl. landbrug. Det er data om størrelse, ejerforhold,
tilsynsbesøg, evt. sager på ejendommen osv. Systemet kan bruges til at foretage udtræk af
tilsyn, fx i forhold til et tema. Det skal undersøges om disse data vil være tilgængelige for en
datasammenkørsel.
Ad 3 Data fra forskellige systemer og data på indikatorer der kan vise mulige overtrædel‐
ser
Vilkårene i en miljøgodkendelse har alle betydning for miljøet og overtrædelser vil medføre
uønsket miljøbelastning ‐ eller risiko for det. Det er jo præcis for at undgå uønsket miljøbe‐
lastning, at kommunerne stiller de konkrete vilkår i en godkendelse. Med det nye sagsbe‐
handlermodul vil der være nye muligheder for at foretage en risikobaseret udvælgelse af
virksomheder.
Som det fremgår af afsnit 4.5.1, så er der flere muligheder for at vurdere om en virksomhed
overholder de stillede vilkår ved at sammenkøre vilkårsdata med data fra gødningsregnska‐
bet og data fra virksomhedens ansøgning om enkeltbetaling (Hema).
En forudsætning for dette er at vilkårsdata findes i en database. Dette bliver realiseret med
sagsbehandlermodulet til Husdyrgodkendelse.dk, som forventes at blive lanceret i anden
31
halvdel af 2010. Det betyder at der før denne dato ikke findes vilkårsdata på elektronisk
form.
En effektiv kontrol forudsætter kontrollerbare vilkår. Ved at kommunerne primært i forbin‐
delse med at de stiller vilkår henholder sig til Miljøstyrelsens nye vilkårskatalog sikres mu‐
lighed for en hensigtsmæssig egenkontrol og at vilkårene er entydige og i sidste ende kan
håndhæves retligt. Ligeledes er det en forudsætning, at vilkårene er formuleret således at
det giver mening at sammenkøre data med data fra andre systemer, f.eks. GHI og EHA. Det‐
te er behandlet i afsnit 3.1.4 og 4.5.1.
AD 3 Forslag til data om beliggenhed af anlæg og aktiviteter i forhold til følsom natur og
afløb til følsomme recipienter etc.
• Afstand fra husdyrgødning til dræn, vandløb eller højt målsatte vando mråder.
• Afstand fra dyrehold til naboer.
• Dyrehold i byzone.
• Gyllebeholdere uden fast overdækning – flydelag.
• Markstakke.
• Håndtering af husdyrgødning generelt.
• Lugtgener fra opbevaring af døde dyr.
• Halmfyr.
• Olietanke og miljøfarlige stoffer.
• Placering i områder med særlige drikkevandsinteresser.
• Afstand til vandforsyningsboringer.
Det skal undersøges, om der findes elektroniske data om disse oplysninger, der kan indgå i
en sammenkørsel af data, herunder om der kan identificeres en entydig nøgle mellem data.
Risikobaseret tilsyn og kontrol i Håndhævelsesudvalget
Regeringen vil målrette håndhævelsen af erhvervsregulering til de områder, hvor proble‐
merne er størst, og risikoen ved overtrædelser af lovgivningen er mest alvorlig. Det skal
frigøre ressourcer fra kontrol og skrivebordsarbejde til bedre service for borgere og virk‐
somheder samtidig med, at kontrollens effektivitet forbedres. Regeringen nedsatte i 2008
et tværministerielt udvalg om optimeret og målrettet håndhævelse af erhvervsregulering 8
”Håndhævelsesudvalget”.
8
Økonomi‐ og Erhvervsministeriet, kommissorium for Tværministerielt udvalg om optimeret og målrettet
håndhævelse af erhvervsregulering af 15. september 2008
32
Den nye tilgang til håndhævelse forventes at indebære:
• En mere risiko‐ og behovsorienteret kontrol af reguleringen,
• En differentieret brug af kontrol, vejledning og sanktioner, så eksempelvis virksom‐
heder der efterlever lovgivningen oplever mindre kontrol og færre byrder,
• En samtænkning af kontrolaktiviteter på tværs af myndigheder
• En mere systematisk vurdering af effekten af håndhævelsen
Udvalget er tværministerielt med repræsentanter fra syv ministerier, som er Beskæftigel‐
sesministeriet, Skatteministeriet, Fødevareministeriet, Miljøministeriet, Finansministeriet,
Justitsministeriet og endelig Økonomi‐ og Erhvervsministeriet som formand.
På lang sigt vil det være muligt, på baggrund af Håndhævelsesudvalgets anbefalinger, at
udarbejdes et sæt kontrolprincipper på miljøgodkendelsesområdet, som omfatter hele
strategien.
Med henblik på at få en kvalitativ vurdering af niveauet for myndighedernes håndhævelse
af miljøbeskyttelsesloven, husdyrgodkendelseslovens og bekendtgørelser udstedt i medfør
disse har Miljøstyrelsen i 2009 iværksat et håndhævelsesprojekt hvori 9 kommuner, 1 mil‐
jøcenter og 4 politikredse deltager.
Projektet er endnu ikke afsluttet, men dets foreløbige resultater viser, at der generelt er
stor brug for at fokusere på håndhævelsen af miljølovgivningen generelt. Der bliver eksem‐
pelvis ikke foretaget politianmeldelser eller håndhævelsesskridt sådan som anbefalet i
håndhævelsesvejledningen, særligt i landbrugskommunerne.
Sammenholdt med Håndhævelsesudvalgets anbefalinger understreger dette behovet for
fokus på at forudsætningerne for en tilstrækkelig håndhævelse skal være til stede i form af
kvalitetssikrede vilkår og en målrettet kvalitetsbetonet kontrol.
4.4.2 Anvendelse af teknologier i forbindelse med en bedre og mere risikobaseret
kontrol
Arbejdsgruppen har anmodet DJF om at vurdere mulighederne for at anvende teknologi i
forbindelse med en risikobaseret kontrol af miljøgodkendelserne. Notatet er medtaget som
bilag 7.3.
Luftfoto
Arbejdsgruppen vurderer at det mest oplagte bud på anvendelse af teknologi i forbindelse
med kontrol, er anvendelsen af ortofotos (luftfoto) til at identificere f.eks. sædskiftet på et
areal. Automatisk billedgenkendelse der kan skelne imellem f.eks. forskellige afgrøder ud
33
fra billederne vil på sigt kunne udvikles. Man kan forestille sig at denne teknik kan finde
anvendelse på mange andre arealrelaterede kontroller eller som grundlag for udvælgelse til
kontrol: efterafgrøder, gødningsplan, kontrol af § 3‐arealer, rydningspligt, randzoner,
bræmmer mm.
Det vil give myndighederne nogle helt nye muligheder i forhold til at udvælge de virksom‐
heder til kontrol, som ser ud til at have problemer med at overholde de krav der er til areal‐
forvaltningen.
4.4.3 Konklusion
Det kan konkluderes, at der er et stort behov for videreudvikling af metoder og kriterier for
et risikobaseret tilsyn med vilkår i miljøgodkendelse af husdyrbrug. Samtidigt er der behov
for fokus på, at forudsætningerne for en tilstrækkelig håndhævelse skal være til stede i
form af kvalitetssikrede vilkår og en målrettet kompetent kontrol. Det kan i den forbindel‐
se overvejes at udbygge det nye sagsbehandlermodul til husdyrgodkendelser med et til‐
synsmodul.
4.5 Mulig optimering af den nuværende kontrol
En af mulighederne for at optimere kontrollen på kort sigt, kan være at superoptimere det
nuværende kontrol set up. Der er mulighed for at optimere tilgængeligheden af data der
skal bruges i kontrollen. Der kan være både fysiske og administrative (”skrivebords”) kon‐
troller. Hvis kommunen f.eks. får tilgang til de oplysninger, der findes i gødningsregnska‐
berne, vil de have en bedre mulighed for tilrettelæggelse af kontrollen.
4.5.1
Databehovet i forbindelse med tilsyn
Databehovet ved tilsyn hænger nøje sammen med de oplysninger, der gives med ansøg‐
ning, de vilkår der stilles og de oplysninger landbrugeren i forvejen indberetter til myndig‐
heder i anden sammenhæng. Det betyder, at der er gode muligheder for at undgå dobbelt‐
indberetning og kontrol ved at sikre en fælles visning af de data der allerede er oplyst. Med
hensyn til vilkår, er det vigtigt, at de stilles så de kan kontrolleres og at landmanden selv
ved om han overholder vilkåret. Det vil sige, det skal være tydeligt, hvad landmanden skal
gøre. Muligheden for at standardisere vilkår er blevet behandlet i rapporterne for arbejds‐
gruppen om arealregulering og arbejdsgruppen om miljøgodkendelser og beskrives også i
afsnit 3.2.4.
Nye miljøgodkendelser
I forbindelse med miljøgodkendelserne bliver det vigtigste behov, at man kan fiske de data
der specifikt er behov for, for at kunne lave en sammenkøring af data, så kontrollen kan
samles, informationer krydstjekkes og data genanvendes.
34
I det nye sagsbehandlingsmodul på husdyrgodkendelse.dk, vil alle informationerne vedrø‐
rende afgørelsen blive tastet ind og dermed være tilgængeligt elektronisk til brug for tilsy‐
net. Tilgængeligheden omfatter både standardvilkårene, der indgår i vilkårsbanken, og vil‐
kår som kommunen selv har formuleret i systemet.
4.5.1.1 Databehov ved anlægsdelen
Anlæg kontrolleres på ejendomsniveau, det vil sige oplysninger skal kunne findes på dette
niveau. I nedenstående gennemgås behov knyttet til forskellige vilkår og eventuelle pro‐
blemstillinger.
1. Vilkår om husdyrholdet
Tilsynet skal bruge oplysninger om den faktiske produktion. I godkendelsen stilles vilkår til
husdyrholdet, f.eks. om:
Antal dyr og ind‐ og afgangsværdi for specifikke dyretyper
Maksimalt tilladte antal dyr på bedriften svarer til forudsætningerne i ansøgt drift, som an‐
søger har angivet i husdyrgodkendelse.dk. Denne oplysning findes derfor allerede på elek‐
tronisk form.
For slagtesvin, smågrise, tyrekalve, slagtekyllinger o. lign. angives antal producerede dyr pr.
år. Der skal for disse dyr desuden oplyses om afvigende indgangs‐ og udgangsværdier.
For malkekøer, ammekøer, søer, høner, mink, får o. lign. angives antal årsdyr. For visse dyr
skal desuden oplyses afvigende indgangs‐ og udgangsalder.
Løsning:
Produktionsoplysningerne for kvæg indberettes allerede fra Kvægdatabasen til Plantedirek‐
toratet, hvilket giver Plantedirektoratet mulighed for at fortrykke store dele af gødnings‐
regnskabet. Kommunerne har adgang til kvægoplysningerne via GHI. Genbrug af data, som
kvægproducenten allerede har indberettet til en anden myndighed, betyder at der sjældent
er problemer i forhold til fastsættelse af produktionsniveauet for kvæg, hvilket sparer tid og
besvær for både myndigheder og kvægavler. Data overføres fra Kvægdatabasen til GHI via
en webservice og vil derfor let kunne gøres tilgængeligt i en fælles datavisningsmodel.
Man kunne forestille sig en lignende ordning for slagtesvin. Slagterierne udarbejder årligt
en ”slagteriafregning”, som svineavleren anvender som dokumentation for produktionsni‐
veauet. Hvis slagterierne og DAKA 6 indberettede produktionsoplysninger til myndighederne
6 Daka er en forkortelse af Danske andelsslagteriers kødfoder‐ og albuminfabrik. Daka står for afhentningen af døde dyr.
35
kunne de samme fordele høstes på dette område. Det bør undersøges om der er lignende
muligheder for genbrug af data for andre dyretyper. F.eks. mulighed for data om eksporttil‐
ladelser fra Fødevarestyrelsen.
I gødnings‐ og husdyrindberetningen indberetter alle virksomheder i Register for Gødnings‐
regnskab oplysninger om producerede dyr og antal årsdyr pr. år. Indberetningen foretages
for de enkelte dyretyper, under et besætningsnummer, der findes for hvert enkelt CHR‐nr.
Kommunerne har adgang til GHI ved enkeltopslag.
I forbindelse med Plantedirektoratets kontrol af gødsknings og harmonireglerne bliver do‐
kumentationen for de produktionstal der er angivet i GHI gennemgået. Kontrollens opgø‐
relse af produktionsniveauet er pt. ikke tilgængeligt elektronisk, således at data kan udveks‐
les med kommunerne eller med en fælles datavisningsmodel. Plantedirektoratet omlægger
i 2011 gødnings‐ og harmonikontrollen til Plantedirektoratets fælles kontrolsystem ”VAKS”
og der er mulighed for at data i den forbindelse, blive tilgængelige på elektronisk form.
Antal dyreenheder (DE)
Maksimalt tilladte antal DE er angivet i godkendelsen og vil engang imellem anvendes i for‐
bindelse med tilsyn, for at sikre at justeringer i forhold til vægt mm. ikke samlet set giver
flere DE. Det er dog fastslået, at når der står DE i en afgørelse er det DE, som det er define‐
ret på godkendelsestidspunktet. Senere ændringer af omregningsfaktorerne påvirker derfor
ikke det tilladte produktionsomfang.
Løsning:
Oplysninger om antal dyr og tilhørende ind‐ og afgangsværdier, omregnet vha. de DE‐
omregningsfaktorerne der var gældende på tidspunkt for miljøgodkendelse, er ikke tilgæn‐
gelige hos andre myndigheder.
I GHI findes en ”regnemaskine” hvor man kan vælge hvilken planperiode DE‐
omregningsfaktorerne skal være gældende for. Man skal dog være opmærksom på, at an‐
vende de omregningsfaktorer, som var gældende på afgørelsestidspunktet.
2. Staldsystem
I ansøgningssystemet angives ansøgt staldsystem for produktionen. Denne oplysning bør
være tilgængelig for Plantedirektoratet, således at oplysningen kan indgå i kontrollen og
evt. fortrykkes i gødnings‐ og husdyrindberetningen. Herved opnås genbrug af data og ens‐
artet administrationsgrundlag for myndighederne. Det skal undersøges om der kan skabes
36
en entydig kobling mellem staldsystemets ident i husdyrgodkednelse.dk og tilsvarende
ident i GHI.
3. Vilkår om fodring
I ansøgningssystemet kan ansøger anvende virkemidler vedrørende fodring, således at der i
godkendelsen stilles krav til type 2 korrektionen. Kravene til type 2 korrektion er derfor
tilgængelige på elektronisk form.
Foderkorrektionerne i forbindelse med miljøgodkendelsen skal foretages i forhold til form‐
lerne i 2005/2006. Man skal derfor være opmærksom på at få oplyst de forskellige værdier,
således korrektionsformlen ved kontrol af miljøgodkendelsen kan beregnes ud fra
2005/2006 formlen.
I forbindelse med gødningsregnskaberne skal en jordbruger korrigere for afvigelser i ydel‐
ses‐ og produktionsniveau (type 1 korrektion) og kan korrigere for afvigelser i fodermæng‐
de og ‐sammensætning (type 2 korrektion). Hvis en jordbruger i gødningsregnskabet har
valgt at korrigere vha. type 2 korrektion skal Plantedirektoratet under den fysiske kontrol
kontrollere jordbrugers dokumentation og korrigere ud fra denne.
Der er i gødskningsreglerne ikke krav om at jordbruger skal anvende type 2 korrektion,
selvom det er et vilkår i miljøgodkendelsen. Plantedirektoratet har pt. ikke adgang til vilkår
stillet i forbindelse med miljøgodkendelse. Derfor skal og kan Plantedirektoratet ikke kon‐
trollere dokumentationen for type 2 korrektionen i forbindelse med kontrol af gødsknings‐
reglerne.
Løsning:
Der bør i vilkårene stilles krav om at værdierne til type 2 korrektion skal indberettes i gød‐
ningsregnskabet, hermed skabes adgang til data via GHI og til at Plantedirektoratet fører
kontrol med dokumentationen ved evt. kontrolbesøg.
Resultatet af Plantedirektoratets kontrol er pt. ikke tilgængeligt elektronisk, således at data
kan udveksles med kommunerne eller med en fælles datavisningsmodel. Det forventes dog
med omlægning af kontrolsystemet at være muligt fra og med 2011.
Dette giver tre hovedkrav til data for at sikre et smidigt tilsyn på anlægsdelen:
1. Tal skal hurtigt kunne hentes ud af GHI (før ”nu” status) og sammenkøres med det
maximalt tilladte antal dyr på adressen, f.eks. gennem en fælles datavisningsplat‐
form. Således kan det administrativt kontrolleres hvorvidt antal dyr er overholdt. Li‐
37
geledes kan oplysningen fra GHI indgå i en risikobaseret kontrol tilrettelægges såle‐
des at hovedparten af kontrollen ligger hos de virksomheder hvor der er størst
chance for overtrædelser.
2. Oplysning om anvendt og ansøgt staldsystem skal over i GHI. Det vil være med til at
sikre at data fra GHI og Plantedirektoratets kontrol kan genbruges i kommunen og
dermed et ensartet administrationsgrundlag hos myndighederne.
3. Det skal sikres med hensyn til fodring, at type 2 korrektionen er foretaget. Hvis der
stilles krav om at type 2 værdierne skal indberettes i GHI, vil det være muligt at be‐
regne en korrektionsfaktor for virksomhedens ammoniak emission og dermed
krydstjekke om faktoren overskrider det tilladte. Dvs. også mulighed for risikobase‐
ret udtræk af virksomheder til kontrol.
4.5.1.2 Databehov arealdelen
I nedenstående gennemgås behov knyttet til forskellige vilkår til arealdelen og eventuelle
problemstillinger.
Her beskrives de vilkår, som umiddelbart kan krydstjekkes med oplysningerne i gødnings‐
regnskabet eller med oplysninger fra enkeltbetalingsansøgningen, og som også findes i vej‐
ledningens oversigt over virkemidler (se tabel 4.1).
Tabel 4.1 Oversigt af virkemidler 7
Virkemiddel Effekt Anvendelse
Skærpede harmonikrav
Flere efterafgrøder end krav
ifølge gødningsregnskabet
Nitrat - overfladevand
Overholdes de skærpede harmonikrav
ifølge beskyttelsesniveauet kræves ikke
yderligere beregninger.
Indgår i beregningen af nitratudvaskningen
som alternativ til de skærpede harmonikrav.
Anvendes på bedriftsniveau.
Anvendes på bedriftsniveau eller
på markniveau. Ved anvendelse
på markniveau skal særlige betingelser
være opfyldt.
Indgår i beregningen af nitratudvaskningen
Nedsat kvælstofnorm i forhold til
som alternativ til de skærpede harmoni- Anvendes på bedriftsniveau.
kravet ifølge gødningsregnskabet
krav.
Indgår i beregningen af nitratudvaskningen
Anvendes på bedriftsniveau eller
Ændret sædskifte
som alternativ til de skærpede harmoni-
på markniveau.
krav.
7
Fra Miljøstyrelsens vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug (høringsversionen):
http://www2.mst.dk/Wiki/Husdyrvejledning.Default.aspx
38
Virkemiddel Effekt Anvendelse
Årligt krav om efterafgrøder på
bestemte marker ud over krav
ifølge gødningsregnskabet
Ændret sædskifte på bestemte
marker
Nitrat - grundvand (ud over de nævnte under overfladevand)
Indgår i beregningen af nitratudvaskningen.
Indgår i beregningen af nitratudvaskningen.
Anvendes på markniveau i det
område, hvor grundvandet skal
beskyttes.
Anvendes på markniveau i det
område, hvor grundvandet skal
beskyttes.
Fosforoverskud
Øget udbringningsareal Indgår i beregningen af fosforoverskuddet. Anvendes på bedriftsniveau.
Ændret sædskifte Indgår i beregningen af fosforoverskuddet Anvendes på bedriftsniveau.
Lavere fosforindhold i foderet medfører
lavere fosforudskillelse med husdyrgød- Anvendes på bedriftsniveau. Kan
Mere effektiv fodring
ningen og dermed et lavere fosforoverskud ikke anvendes for alle dyretyper.
på markerne.
1. Skærpet harmonikrav
Skærpet harmonikrav er en af de forudsætninger for overholdelse af beskyttelsesniveauet,
som kommunen skal stille vilkår om i godkendelsen. Vilkår om skærpet harmonikrav stilles
på bedriftsniveau, fordi det er vanskeligt at kontrollere på markniveau.
I forbindelse med tilsyn er der behov for at vurdere virksomhedens harmoniareal og ud‐
bragt husdyrgødning omregnet til dyreenheder (DE).
Løsning:
Kontrollen sker vha. gødningsregnskaberne til Plantedirektoratet. I gødningsregnskabet
skal virksomheden angive virksomhedens harmoniareal (ha) og udbragt husdyrgødning
(DE), samt afsat husdyrgødning i kg kvælstof og DE, samt modtaget husdyrgødning i kg
kvælstof. Der er ikke mulighed for umiddelbart at se harmoniarealets beliggenhed.
Man skal være opmærksom på, at udbragte DE i forhold til vilkåret om skærpet harmoni‐
krav skal beregnes efter de DE‐omregningsfaktorer der var gældende på godkendelsestids‐
punktet. Det fremgår af et notat fra Miljøstyrelsen 8 , at ved anvendelse af gødningsregnska‐
bet i forbindelse med tilsyn og kontrol skal der for hver bedrift beregnes en ”konverterings‐
faktor”, som er forholdet mellem det tilladte antal udbragte DE på godkendelsestidspunk‐
tet og antal DE beregnet ud fra de omregningsfaktorer, som er anvendt i det gødningsregn‐
skab som anvendes på tilsynstidspunktet. Antal DE skal opgøres både ud fra den produce‐
rede mængde husdyrgødning samt modtaget og afsat husdyrgødning. Konverteringsfakto‐
ren for modtaget husdyrgødning skal skønnes bedst muligt ud fra den bagvedliggende hus‐
dyrproduktion.
8 Notat af 26. juni 2009 om ” Hvordan påvirkes forståelsen af antal DE i meddelte miljøgodkendelser”
39
2. a. Ekstra efterafgrøder
Vilkår om ekstra efterafgrøder kompliceres af, at reglerne for de lovpligtige efterafgrøder
løbende ændres og kan erstattes af andre virkemidler samt overføres fra år til år. Såfremt
det er tilstrækkeligt, at fastsætte et samlet krav for hele bedriften kan kravet udelukkende
fastsættes som ekstra efterafgrøder i forhold til de lovpligtige. Disse ekstra efterafgrøder vil
fremover også fremgå af gødningsregnskabet og vil ligesom de øvrige efterafgrøder kunne
erstattes af andre virkemidler (mellemafgrøder, forbrænding, energipil mm.). Dette er ty‐
pisk tilstrækkeligt i tilfælde, hvor stort set alle udbringningsarealer er opland til samme type
vandområde mht. sårbarhed. Kommunen skal dog, fastsætte et supplerende vilkår om, at
krav om efterafgrøder eller andre generelle miljøkrav ikke kan overføres til andre bedrifter.
Sidstnævnte er blevet muligt fra 2010 i de generelle regler.
De ekstra efterafgrøder skal altid regnes som udover den til enhver tid lovpligtige 9 andel
efterafgrøder. Hvis den lovpligtige andel øges vil det samlede krav for bedriften således
øges tilsvarende.
Fra og med 1. august 2010 skal virksomheder der ønsker at anvende opsparing af generelle
efterafgrøder eller alternativer til de generelle efterafgrøder indberette dette senest i for‐
bindelse med elektronisk indberetning af ansøgning om enkeltbetaling 10 .
Databehov ved kontrol: Tilsynsvirksomheden skal kende det generelle krav til lovpligtige
efterafgrøder for virksomheden og ekstra krav i medfør af miljøgodkendelsen. Det er altså
vigtigt, at alle relevante myndigheder hurtigt kan trække disse oplysninger. Det er desuden
nødvendigt at vide, om virksomheden har overskud af efterafgrøder fra forudgående plan‐
perioder, der kan anvendes til at opfylde efterafgrødekravet i den pågældende periode,
samt om virksomheden anvender alternativer til efterafgrøder.
Kommunen har behov for at have overblik over det samlede krav til efterafgrøder, for at
kunne vurdere om vilkår om ekstra efterafgrøder kan lade sig gøre i forhold til virksomhe‐
dens sædskifte.
9 § 18 i lovbekendtgørelse nr. 18 af 8. januar 2010 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække.
10 §32, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 928 af 20. juli 2010 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plante‐
dække i planperioden 2010/11
40
Ligeledes har Plantedirektoratet behov for at vide, om en virksomhed er omfattet af vilkår
om ekstra efterafgrøder, for at kunne foretage en korrekt beregning af efterafgrøde‐
overskuddet.
Løsning:
Beregning af det generelle efterafgrødekrav foretages på baggrund af enkeltbetalingsop‐
lysningerne i Hema og vil på sigt blive foretaget i CAP. Pt. foretrykkes kravet i GHI ved ind‐
kaldelse af gødningsregnskabet, sammen med opgørelsen af efterafgrødeoverskuddet, ef‐
terafgrødegrundarealet og oplysning om anvendelsen af alternativer, og vil således være
tilgængeligt på elektronisk form kort tid efter planperiodens ophør (senest 1. oktober). Kra‐
vet opgøres i de generelle regler på virksomheds‐/bedriftsniveau og kan derfor direkte kob‐
les til arealvilkåret. Vilkår om ekstra efterafgrøder lagres elektronisk i Husdyrgodkendel‐
se.dk. Løsningen kræver at oplysningerne kan udveksles mellem myndighederne og kunne
løses af en fælles datavisningsplatform.
For at sikre at begge myndigheder har det korrekte kontrolgrundlag bør der i vilkåret om
ekstra efterafgrøde, stilles krav om, at gødningsplanen skal indberettes elektronisk.
Fordel: Myndighederne har overblik over landmandens dispositioner i forhold til at opfylde
de forskellige krav om efterafgrøde, der blandt andet er forudsætningen for korrekt bereg‐
ning af efterafgrødeoverskud.
Ulempe: Et nyt indberetningskrav for landmanden. Det vurderes dog, at langt de fleste
landmænd foretager gødningsplanlægningen i et IT‐system, som er sat op til at kunne
uploade gødningsplanen i forbindelse med enkeltbetalingsansøgningen.
b. Krav om stedspecifikke ekstra efterafgrøde (grundvandssædskifte)
Her stilles specifikke krav til efterafgrødernes beliggenhed og dermed er det vigtigt at tilsy‐
net kontrollerer deres beliggenhed ved tilsyn på arealerne. Skal der være nogen mulighed
for at kontrollere eventuelle målrettede efterafgrøder, skal vilkåret stilles i ha og ikke i pro‐
cent og tegnes fast ind på et kort, i stil med miljøgræsordningen i dag.
Databehov: Databehovet vil være det samme som ved vilkår om ikke stedsspecifikke efte‐
rafgrøder og ville kunne løses gennem en fælles datavisningsplatform.
Andre problemstillinger: Tilsynsmyndigheden skal være opmærksom på at krav om ekstra
efterafgrøder på 2,3 brug beregnes i husdyrgodkendelse.dk på en særlig måde og er ikke
41
pct. ekstra efterafgrøder (Krav til mere end 70 % med græs og roer for kvægbrug med 2,3
DE).
3. Reduceret N‐kvote i forhold til kravet ifølge gødningsregnskabet
Herved forstås reduktion af den samlede kvælstoftilførsel i forhold til den samlede kvæl‐
stofnorm, fastsat på baggrund af afgrødevalg, forfrugt osv. før anvendelsen af husdyrgød‐
ning indregnes. Hvis f.eks. der skrives 10 % reduceret kvælstofnorm betyder det, at den
samlede kvælstoftilførsel (husdyrgødningen med den lovpligtige udnyttelsesprocent + han‐
delsgødningsmængden) skal reduceres med 10 %.
Virkemidlet anvendes på bedriftsniveau, fordi kvælstofnormen fastsættes samlet for hele
bedriften. Kontrollen sker vha. gødningsregnskabet, og det vil derfor være umuligt at kon‐
trollere en kvælstofnorm på markniveau.
Databehov ved kontrol:
Tilsynsmyndigheden skal have mulighed for at kontrollere, om kravet til nedsat kvælstoftil‐
førsel er overholdt via gødningsregnskabet.
Løsninger:
Det er vigtigt at vilkåret formuleres som en reduceret kvælstoftilførsel i forhold til kvæl‐
stofnormen, for at sikre at vilkåret kan kontrolleres via gødningsregnskabet. I gødnings‐
regnskabet opgøres virksomhedens samlede kvælstofkvote og virksomhedens samlede til‐
førsel af kvælstof. Kommunen har ved enkeltopslag adgang til landmandens indberetning af
gødningsregnskab via GHI. Plantedirektoratet offentliggører desuden gødningsregnskaber‐
ne efter endt kontrolkampagne, hvor kontroloplysninger om kvælstofkvote og ‐tilførsel og‐
så indgår. Der er mulighed for at lave enkeltopslag eller downloade alle offentliggjorte gød‐
ningsregnskaber og herefter lave en krydskontrol med kommunernes oplysninger om virk‐
somheder der i godkendelsen har vilkår om reduceret N‐tilførsel. Det kræver at kommunen
ved hjælp af det nye sagsbehandlermodul får mulighed for at trække en liste med virksom‐
heder der er omfattet af dette vilkår. Det ville gøre det nemmere hvis alt dette var tilgæn‐
geligt gennem en fælles datavisningsplatform.
4. a. Sædskiftekrav (ensartet på hele bedriften)
Ansøger kan, som alternativ til de skærpede harmonikrav, iflg. beskyttelsesniveauet for
nitrat til overfladevand, vælge et standardsædskifte i ansøgt drift, som giver en mindre mil‐
jøpåvirkning end referencesædskiftet. Ændret sædskifte kan anvendes på enten bedriftsni‐
veau eller markniveau (se punkt b). Vilkår stilles samlet for alle marker, hvor det samme
standardsædskifte er valgt. En virksomhed kan vælge flere forskellige standardsædskifter.
42
Selv om vilkår om sædskifte kan målrettes mod enkelte marker, skal tilsynet dog ske ved en
samlet vurdering af samtlige marker med samme sædskifte i samme opland. Hvis ansøger
f.eks. vælger standardsædskifte S6 og dermed får et vilkår om mindst 10 % frøavl, kan der
jo ikke i alle marker være mindst 10 % frøavl, da en mark typisk er kendetegnet ved kun at
have én afgrøde.
Databehov ved kontrol:
Der er et behov for at arealdata fra Hema kan samkøres med vilkår i miljøgodkendelserne
for at kunne kontrolleres sædskifter, altså en platform der forholdsvist enkelt kan trække
disse oplysninger fra deres lagringssted. Samtidigt skal det sikres at der er GIS koordinator
for krav og oplysninger så man kan sammenligne data.
Problemstilling: En del kommuner har stillet vilkår til at landmanden præcist skal følge det
standardsædskifte IT ansøgningssystemet vælger ud fra jordtype, og bedriftstype (planteavl
eller kvæg). Dermed skal landmanden præcist have eks. 5 % vårbyg, 20 % vinterraps osv.
hvert år. I praksis umuligt for landmanden at leve op til, og samtidig stiller det meget store
krav til planlægning og dokumentation.
Løsning:
Kommunerne bør følge Miljøstyrelsens nye vilkårskatalog, der sikrer kontrollerbare og en‐
tydige vilkår om sædskifter på markniveau. Muligheden for egenkontrol bør overvejes.
b. Sædskiftekrav (målrettet til dele af bedriften)
Ansøger kan, som virkemiddel til at begrænse nitratudvaskningen til grundvand eller fos‐
foroverskuddet, vælge et standardsædskifte i ansøgt drift, som giver en mindre miljøpå‐
virkning end referencesædskiftet. Ændret sædskifte kan anvendes på markniveau for
grundvandssædskifterne. Normalt skal kriterierne for hvert sædskifte overholdes samlet set
for alle markarealer med samme sædskifte. Der skal f.eks. ikke være 10 % frøgræs i alle
markarealer med frøgræssædskifter, men i 10 % af det samlede markareal, der har det på‐
gældende sædskifte. Situationen er dog anderledes for grundvandssædskifterne, idet be‐
hovet for miljøbeskyttelsen her i større grad er knyttet til det pågældende areal. Der skal
derfor foretages en konkret vurdering, således at marker der påvirker samme grundvands‐
magasin kan vurderes samlet, mens marker der påvirker forskellige grundvandsmagasiner
ikke kan vurderes samlet. Det bør angives præcist i de stillede vilkår i miljøgodkendelsen,
hvilke marker der kan vurderes samlet.
43
Det er en udfordring at bedriftens marker og deres konkrete beliggenhed er en flygtig stør‐
relse, som kan ændre sig på de 8 år en miljøgodkendelse gælder, og dermed ændre i sår‐
barhedsstatus. Der arbejdes med at færdiggøre en anmeldeordning vedrørende markæn‐
dringer så basis for de givne miljøgodkendelser sikres.
Databehov ved kontrol:
Der er et behov for at data fra Hema kan samkøres med vilkår i Miljøgodkendelserne for at
kunne kontrolleres sædskifter.
Løsning:
En fælles datavisningsplatform der forholdsvist enkelt kan trække disse oplysninger fra de‐
res lagringssted. Samtidigt skal det sikres at der er GIS koordinator for krav og oplysninger
så man kan sammenstille data. Muligheden for egenkontrol bør overvejes.
5. Vilkår stillet på baggrund af en konkret vurdering
Kommunen skal for hver ansøgning foretage en konkret vurdering, jf. husdyrgodkendelses‐
lovens § 29, og kan på den baggrund i særlige tilfælde beslutte sig for at stille vilkår, der
rækker ud over det beskyttelsesniveau, der fremgår af husdyrgodkendelsesbekendtgørel‐
sens bilag 3.
Dette har i flere tilfælde medført, at kommuner har stillet vilkår, ud over de vilkår som er
beskrevet igennem vejledninger og vilkårskatalog. Et eksempel kan være krav til maksimalt
dyretryk på afgræsningsarealer (ikke harmoniarealer), krav til maksimalt kvælstofindhold i
husdyrgødning, krav til fosforoverskud, krav om nedfældning på udvalgte marker. Det kan
være problematisk for landmanden at dokumentere overholdelsen af sådanne vilkår, lige‐
som det kan give problemer i forhold til tilsynsmyndighederne at kontrollere overholdel‐
sen.
Det anbefales, at kommunerne fremover kun anvender det nye sagsbehandlermodul til
udarbejdelse af godkendelser, samt at kommunerne så vidt muligt tager udgangspunkt i
vilkårsbankens vilkår. Det anbefales desuden, at kommunerne i vurderingen og vilkårsfast‐
sættelsen udelukkende tager udgangspunkt i den nye digitale vejledning. Denne problem‐
stilling er også behandlet i afsnit 3.2.4.
6. Virksomheder med en § 16 godkendelse
Hvis der i en ansøgning indgår afsætning af husdyrgødning på tredjemands bedrifter, så skal
markarealerne på disse bedrifter (tredjemandsarealer) vurderes separat. Hvis det er vurde‐
ret, at afsætning af husdyrgødning til markarealer hos tredjemand vil kunne påvirke miljøet
44
væsentligt, så kan afsætning til disse bedrifter ikke indgå i en godkendelse eller en tilladel‐
se, medmindre arealerne er godkendt efter lovens § 16.
Databehov i forbindelse med tilsyn:
I forbindelse med tilsyn skal myndigheden kontrollere hvem virksomhedens har afsat hus‐
dyrgødning til.
Løsning:
Oplysning om afsat husdyrgødning findes i gødningsregnskabet. Det er kun muligt at fra‐
trække gødning afsat til en anden virksomhed (CVR‐nr), hvis denne virksomhed er i Register
for Gødningsregnskab og derfor pligtig til at udarbejde gødningsregnskab (jf. gødningsreg‐
lerne). Både data om vilkår og oplysninger fra gødningsregnskabet kunne med fordel være
synlige samtidigt i et fælles datavisningssystem.
4.6 En mere hensigtsmæssig arbejdsdeling
4.6.1 Områder hvor man med fordel kan ændre arbejdsdelingen
Arbejdsgruppen har kortlagt kommunernes og statens (primært Plantedirektoratet) kon‐
trol af landbrugets miljøforhold (se bilag 7.2). Ved hjælp af denne kortlægning er det identi‐
ficeret, på hvilke områder, der er et fagligt sammenfald i myndigheders kontrol og derved
et potentiale for en mere effektiv tilrettelæggelse af kontrollen, herunder en bedre ar‐
bejdsdeling.
Der er fundet fagligt sammenfald på tilsyn med miljøgodkendelser i forhold til kontrol af
gødsknings‐ og harmonireglerne, samt plantedækkereglerne. Desuden sammenfald i kon‐
trolopgaven i forhold til randzoner og 2 meter bræmmer.
Kontrollen af miljøgodkendelser kan opdeles i en anlægsdel og en arealdel. Kontrollen af
efterafgrøder, og til en vis grad bræmmer, er en delmængde af arealkontrollen. Kontroller‐
ne kan være administrative eller fysiske. Den administrative kontrol er en skrivebordskon‐
trol hvor vilkår kontrolleres ved hjælp af indberetninger til andre myndigheder eller doku‐
menter fra landmanden. Ved den fysiske kontrol, kontrolleres fysiske forhold i mark eller
stald. Når en ny arbejdsdeling skal beskrives, må der skelnes mellem disse forskellige typer
af kontroller.
I dette afsnit tages der udgangspunkt i at omfanget og typen af kontroller bibeholdes på
det nuværende niveau.
45
4.6.2 Modeller for arbejdsdeling
Der er flere modeller for mulige ny arbejdsdeling af kontrolopgaverne. Overordnet kan man
tale om samordning, samtidighed, fuld overtagelse af kontrollen eller deling af kontrollen.
Der kan også være områder hvor der er særlige fordele ved at kontrollen samles eller læg‐
ges lokalt, typisk vil det være muligheden for faglig specialisering mod muligheden for i hø‐
jere grad at integrere den lokale viden og koordinere med andre tiltag i kommunen.
I forhold til adskillelsen af areal og anlæg i reguleringen, er den generelle vurdering at tilsy‐
net vil skulle føres uanset om reguleringen er samlet eller adskilt, det der betyder noget er,
hvordan reguleringen er udformet i forhold til muligheden for kontrol.
Samordning af kontrollen
Ved samordning udfører en kontrollør kontroller for flere myndigheder og på flere regel‐
sæt. Et eksempel på det kunne være kontrollen af importer foder, hvor Plantedirektoratet
tager prøver som analyseres både i Plantedirektoratet og i Fødevarestyrelsen. Dvs. at pro‐
ducenten kun møder en myndighed, selvom prøven anvendes af flere myndigheder og på
flere regelsæt.
Samtidighed i kontrollen
Ved samtidighed udføres kontrollen med en virksomhed af flere kontrollører fra forskellige
myndighed samtidig. Et eksempel er når SKAT og fødevaremyndighederne tager på kontrol
sammen. Metoden er mest anvendelig hvis to myndigheder skal besøge den samme virk‐
somhed, men kontrollerer forskellige ting. Samtidighed i kontrol giver kun mening når der
er tale om fysisk kontrol af flere forskellige regelsæt.
Fuld overtagelser/overdragelser af kontrollen
Her overtages hele kontrollen og efterfølgende opfølgning af en anden myndighed, men
reglerne / vilkårene er evt. stillet af den oprindelige myndighed. Et eksempel er Miljømini‐
steriets harmoniregler, hvor Plantedirektoratet har overtaget hele kontrollen. En fuld over‐
tagelse af kontrollen kan omhandle både en fysisk og/eller en administrativ kontrol.
Deling af kontrollen
Her deles kontrollen af et regelsæt mellem to myndigheder. Et eksempel er EU‐kontrollen
af enkeltbetalingsordningen, hvor FødevareErhverv udtrækker virksomhederne til kontrol,
Plantedirektoratet kontrollerer og FødevareErhverv efterfølgende sagsbehandler kontrol‐
lerne.
46
Ved en samordning og deling af kontrollen skal man være opmærksom på at en kontrol er
inddelt i flere skridt. Figur 4.1 på side 26 beskriver hvordan en kontrol er opdelt. Udgangs‐
punktet er, at alle skridt ikke nødvendigvis skal udføres af samme myndighed. Hvis en kon‐
trol, skal flyttes fra en myndighed til en anden skal det vurderes om det er alle eller kun en
del af processen, der skal overgå til den anden myndighed.
Central kontra decentral kontrol
Det har ikke været muligt inden for arbejdsgruppens tidsramme at færdiggøre et samlet
afsnit om fordele og ulemper ved henholdsvis central og decentral kontrol. Fordele og
ulemper skal findes under de enkelte modeller for ny tilrettelæggelse af kontrollen.
4.6.3 Kort beskrivelse af myndighedernes nuværende tilrettelæggelse af
kontrol/tilsyn
4.6.3.1 Kommunerne
Ifølge indberetninger til Miljøstyrelsen har kommunerne i 2008 anvendt 246 årsværk på
miljøgodkendelser og tilsyn med husdyrbrug. Særligt tilsynet med anlægsdelen er et
”gammelt” kommunalt tilsynsområde, hvor kommunerne siden Miljøbeskyttelseslovens
start har ført kontrol med vilkårene i miljøgodkendelser af husdyrbrug. Arealdelen derimod
er først for alvor med husdyrgodkendelseslovens indførelse, blevet etableret som et kom‐
munalt tilsynselement. Der er derfor kun sporadisk tradition og erfaring med i kommuner‐
ne for kontrol med agronomiske vilkår på markniveau. Kommunernes efterafgrøde kontrol
forventes at ske samtidig med tilsyn / kontrol af øvrige vilkår i arealgodkendelsen.
Kommunerne fører desuden tilsyn med de lovpligtige to‐meter bræmmer. Det sker typisk
ad hoc tilsyn i forbindelse med, at de folk, der vedligeholder vandløbene, alligevel er ude.
De rapporterer til kommunes sagsbehandlere, der derefter tager på tilsyn og laver opfølg‐
ning gennem aftale, indskærpelse og eventuel politianmeldelse. En stor del af bræmmerne
bliver således kontrolleret hvert år. Desuden indgår bræmmerne i KO‐kontrollen, som en
del af kommunens tilsyn og der laves bræmmetilsyn ifbm konkrete klager/ observationer/
projekter etc. Der kan dog være variation i hvordan tilsynet tilrettelægges fra kommune til
kommune.
4.6.3.2 Plantedirektoratet
Gødningsregnskaber:
Plantedirektoratets kontrol af gødningsregnskaber er hovedsagelig administrativ, det vil
sige, at der foretages en verificering af oplysningerne i gødningsregnskabet ved krydstjek
47
med oplysninger indberettet til andre myndigheder eller ved en bilagskontrol. Alle land‐
brugsvirksomheder, der er med i Register for Gødningsregnskab, skal lave gødningsregn‐
skab. Pt. er der 45.000 landbrugsvirksomheder i registeret. Gødningsregnskabet indeholder
oplysninger om gødningsanvendelse, harmoniforhold og plantedække. I den administrative
kontrol kommer alle gødningsregnskaber igennem en elektronisk screening ved hjælp af en
fejlkodeopsætning i systemet. De ca. 2500 gødningsregnskaber som indeholder bestemte
typer af fejl bliver udtrukket til nærmere sagsbehandling. Ca. 560 af de 2500 administrative
kontroller bliver udtrukket af FødevareErhverv i forbindelse med krydsoverensstemmelses‐
kontrol. Desuden bliver der ved fysisk kontrol på bedriften udført en fuld bilagskontrol af
650 gødningsregnskaber. Her gennemgås bedriftens overholdelse af alle gødsknings‐ og
harmoniregler.
Plantedirektoratet foretager desuden kontrollen af reglerne om de generelle efterafgrøder
både fysisk på bedriften og administrativt. I den administrative kontrol udtrækkes ca. 200
sager til kontrol for efterafgrøder. Denne kontrol af alene baseret på en bilagskontrol.
Plantedirektoratet foretager desuden fysisk kontrol af reglerne om de generelle efterafgrø‐
der. Der udtrækkes ca. 350 til kontrol ud af en population på 33.000. En del af efterafgrø‐
dekontrollen er baseret på en risikovurdering og den resterende del er samordnet med
Plantedirektoratets arealkontrol. Kontrollen fortages i perioden 1.september til 20. okto‐
ber. Antallet af kontroller svare til ca. 1 % af populationen, som er niveauet for kontroller i
EU’s kontrolforordning..
Plantedirektoratet fortager desuden kontrol af randzoner og på sigt også af mellemafgrø‐
der og forbud mod jordbearbejdning i efteråret.
Plantedirektoratet har i alt 428 årsværk (= full time equivalent) fordelt på samtlige enheder,
decentrale afdelinger, administrative enheder og laboratorier 11 . Enhederne i Sorgenfri rå‐
der samlet over 69 årsværk i de 6 decentrale afdelinger. Kontrollørkorpset består hovedsa‐
geligt af jordbrugsteknikere.
4.6.4 Vurdering af mulighederne for arbejdsdeling
For at få et overblik over mulighederne for en bedre arbejdsdeling i forhold til kommuner‐
nes og Plantedirektoratets arbejdsopgaver, er de forskellige kombinationsmuligheder i for‐
hold til de fire modeller, som er beskrevet i afsnit 4.6.2 blevet gennemgået. Dette afsnit
11 Data fra Plantedirektoratets økonomikontor for 2008
48
eskriver disse kombinationsmuligheder, dog er kombinationer, som ikke vurderes at være
gangbare, udeladt.
4.6.4.1 Miljøgodkendelsernes anlægsdel
Anlægskontrollen af indretnings‐, drifts‐, og egenkontrolvilkår i miljøgodkendelserne består
af en fysisk/teknisk del og en bilagskontrol. På den fysisk/tekniske del er der kun sammen‐
fald mellem kommunernes og Plantedirektoratets kontrol angående staldtyper.
Derudover er der en række overlap i bilagskontrollerne. Det drejer sig om bl.a. om kontrol‐
len af produktionsniveauer og tilhørende korrektioner, samt aftaler om overførsel af hus‐
dyrgødning. Oplysningerne kan både optræde i gødningsregnskabet og som vilkår i miljø‐
godkendelsen.
I Plantedirektoratet kontrolleres produktionsniveauet for kvæg samt overførsel af husdyr‐
gødning som en del af den administrative kontrol af gødningsregnskaberne. Det er en stik‐
prøve kontrol på ca. 5 %, der alene er baseret på de oplysninger jordbrugeren har indberet‐
tet i forbindelse med gødningsregnskabet, samt oplysninger om produktionen fra Kvægda‐
tabasen.
Produktionsforholdene for andre dyre typer kontrolleres primært i forbindelse med den
fulde bilagskontrol på bedriften.
Kommunerne foretager en bilagskontrol af produktionsniveauer, type 2 korrektioner, samt
aftaler om overførsler af husdyrgødning, ved den fysiske kontrol af bedrifter der har fået
miljøgodkendelser. Kontrollen fortages for afsluttede planperioder og er f.eks.
baseret på afregningsbilag fra slagterierne og opgørelser fra Dansk Kvæg.
Produktionsoplysningerne for kvæg indberettes allerede fra Kvægdatabasen til Plantedirek‐
toratet, hvilket giver Plantedirektoratet mulighed for at fortrykke store dele af gødnings‐
regnskabet. Kommunerne har adgang til kvægoplysningerne via GHI. Genbrug af data, som
kvægproducenten allerede har indberettet til en anden myndighed, betyder at der sjældent
er problemer i forhold til fastsættelse af produktionsniveauet for kvæg, hvilket sparer tid og
besvær for både myndigheder og kvægavler. Man kunne forestille sig en lignende ordning
for slagtesvin. Slagterierne udarbejder årligt opgørelse over leverede svin i planperioden
(gødningsåret), som svineavleren anvender som dokumentation for produktionsniveauet.
Hvis slagterierne og DAKA 12 indberettede produktionsoplysninger til myndighederne kunne
12 Daka er en forkortelse af Danske andelsslagteriers kødfoder- og albuminfabrik. Daka står for
afhentningen af døde dyr.
49
de samme fordele høstes på dette område. Det bør undersøges om der er lignende mulig‐
heder for genbrug af data for andre dyretyper, f.eks. mulighed for at genbruge eksporttilla‐
delser fra Fødevarestyrelsen.
Der er i dag stor forskel på, Plantedirektoratets og kommunernes tilsynsfrekvens. Kommu‐
nerne kommer på husdyrbrug med kortere mellemrum end Plantedirektoratet.
Beskrivelse af modeller for ny arbejdsdeling for kontrol med produktionsniveauet 13
En samordningsmodel hvor kontrollen er delt mellem kommunerne og Plantedirektoratet
Samordningen af kontrollen betyder at en myndighed kontrollerer, men at resultatet bru‐
ges af flere myndigheder på flere regelsæt. Håndhævelsen fortages af den myndighed der
står for det enkelte regelsæt, som ikke nødvendigvis er den myndighed der har foretaget
kontrollen. Det er vigtigt at det i delingen gøres helt tydeligt, hvem der er ansvarlig for
håndhævelsen. Delingen kan ske på flere måder, herunder er beskrevet de mest oplagte.
(M1) Model hvor kommunen kontrollerer men Plantedirektoratet anvender en del af kon‐
trolresultatet i sin sagsbehandling
Modellen indebærer at kommunen fortsætter sin kontrol af husdyrbrug som hidtil, det vil
sige at de fører kontrol med alle husdyrbrug i alle størrelser, men at kontrolresultaterne
efterfølgende gøres tilgængelige for Plantedirektoratet.
Fordele: Det vil gøre det muligt at genbruge data i Plantedirektoratets kontrol af husdyr‐
brug og øge mulighederne for at målrette kontrollen der hvor kommunens kontrolresultat
ikke stemmer overens med data i gødningsregnskabet.
Udfordringer: Det kræver at kommunens kontrolresultater er ensartede og at det er muligt
at overfører dem til Plantedirektoratets system, så de kan anvendes i gødningsregnskabs‐
kontrollen. Kontroldata ligger i kommunernes system. Det er et generelt problem ved ud‐
veksling af data, at der anvendes forskellige nøgler i de forskellige systemer. Modellen in‐
debærer at Plantedirektoratet fortsat skal kontrollere ikke godkendte husdyrbrug.
(M2) Model hvor Plantedirektoratet kontroller men kommunen anvender en del af kontrol‐
resultater i sin sagsbehandling
13 Med produktionsniveau menes opgørelse af producerede antal dyr (slagte‐ eller årsdyr), samt tilhørende
type 1 eller type 2 korrektion.
50
Modellen indebærer at Plantedirektoratet øger sin kontrolpopulation til også at indeholde
den population, som kommunerne har udtrukket til kontrol, således at kontrolresultaterne
efterfølgende kan gøres tilgængelige for kommunerne og anvendes i forbindelse med
kommunernes kontrol af miljøgodkendelser.
Fordele: Plantedirektoratet har allerede et systemet til at samle data, og en del af de data,
som kommunerne forholdsvis nemt kan tilgå.
Udfordringer: Da Plantedirektoratet udfører kontrollen efter indsendelse af gødningsregn‐
skabet betyder det at data først vil være tilgængelig op til 3/4 år efter afsluttet planperiode.
Dog vil oplysningerne være relevante ved kommunens vurdering af, om virksomheden
overholder kontinuitetsprincippet.
Øget samarbejde om den administrative kontrol af anlægsdelen
En samordningsmodel kræver et øget fokus på samarbejdet mellem de to myndigheder der
deler kontrollen. Der skal sikres en styring af de produktionsadresser der skal kontrolleres.
Der skal være klare retningslinjer for hvordan kontrollen skal foregå og hvordan kontrolre‐
sultatet skal formidles videre til den anden myndighed. For at få fokus på dette tættere
samarbejde kunne der oprettes et form for koordineringsorgan. Fordelen ved et større
samarbejde imellem de to myndigheder vil være, at fordelene ved henholdsvis central og
decentral myndighed kombineres.
4.6.4.2 Miljøgodkendelsernes arealdel
Kontrollen af miljøgodkendelsernes arealdel består bl.a. af kontrol af vilkår om efterafgrø‐
der og N‐kvote nedsættelse, samt i få tilfælde sædskifte og/eller stramning af harmonikrav.
Den fysiske kontrol af efterafgrøder og stedspecifikke sædskiftekrav behandles særskilt i
det efterfølgende af snit. Kontrollen af vilkår om sædskifter, N‐kvotenedsættelser og har‐
monikrav kontrolleres i dag alene administrativt.
Efterafgrøder, N‐kvoten og harmonikravet er en integreret del af Plantedirektoratets admi‐
nistrative kontrol af gødningsregnskaberne.
Kommunernes kontrol af arealgodkendelser forventes at bestå både af en fysisk og en ad‐
ministrativ kontrol af den enkelte godkendelse.
Beskrivelse af modeller for ny arbejdsdeling for den administrative kontrol af arealdelen
Fuld overtagelser/overdragelser af kontrollen
51
En fuld overtagelse ville betyde at enten Plantedirektoratet eller kommunerne foretog hele
den administrative kontrol af miljøgodkendelsernes arealdel.
(M3) Plantedirektoratet foretager den administrative kontrol af miljøgodkendelsens areal‐
del
I forhold til det kommende IE‐direktiv vurderes det, at tilsynet med arealdelen ikke er un‐
derlagt samme krav til minimumsfrekvens som anlægsdelen (se afsnit 4.2.2). Det betyder
umiddelbart, at det vil være muligt at overdrage kontrollen med arealdelen til Plantedirek‐
toratet og lade denne indgå på linje med resten at Plantedirektoratets kontrol med gød‐
ningsregnskabet.
Fordele: En kontrol en myndighed. Ensartet kontrol og sanktionering. Optimeret ressource‐
anvendelse.
Udfordringer: Modellen kræver at Plantedirektoratet har viden om hvilke virksomheder der
er omfattet af vilkår til arealdelen, samt at vilkårene er standardiserede. Desuden kan det
diskuteres hvorvidt en kontrol med arealdelen også bør indeholder kontrol med vilkår stil‐
let efter en konkret vurdering, da disse kan give anledning til en fysisk besigtigelse af area‐
ler. Plantedirektoratets kontrolmateriale skal tilpasses forudsætningerne i vilkårene der
hvor der ikke er direkte overlap i beregningsformlerne (f.eks. for skærpet harmonikrav).
(M4) Alternativt kunne kommunerne overtage hele den administrative kontrol af gødnings‐
regnskaberne.
Fordele: En myndighed en kontrol.
Udfordringer: Dette vil indebære, at kommunerne udarbejder og vedligeholder et kontrol
set‐up til kontrol af gødningsregnskabet, og dermed risiko for uensartet kontrol, hvis ikke
kontrolmaterialet udarbejdes centralt. Den entydige centrale koordinering ville forsvinde.
Der vil evt. opstå en grænseflade problematik, hvor en landmand med jord i to kommuner
eller sager med overdragelser mellem landmænd i forskellige kommuner, ville skulle sags‐
behandles to steder. Kommunen giver dog godkendelser i dag, til landmænd med jord i to
kommuner.
Øgning af kommunernes kontrolopgave. 98 kommuner skal i dialog med Plantedirektoratet
i forhold til administrationspraksis.
Samordning af kontrollen
52
Samordning af kontrollen betyder at en myndighed foretager kontrollen for en anden myn‐
dighed. Delingen kan ske for forskellige måder, herunder er to måder beskrevet.
(M5) Model hvor kommunerne foretager kontrol og Plantedirektoratet udtrækker og fore‐
tager en del af sagsbehandlingen.
Hvis den administrative kontrol af arealdelen af miljøgodkendelserne og tilsvarende i gød‐
ningsregnskabet samles hos kommunerne, betyder det at oplysninger der er indberettet i
gødningsregnskabet skal overføres til kommunernes system, hvorefter resultatet af en kon‐
trol skal indberettes til Plantedirektoratets system, således at de kan behandles sammen
med resten af gødningsregnskabet.
Alternativt skal kommunerne overtage hele kontrollen af gødningsregnskaberne.
Fordele: En regel kontrolleres af en myndighed.
Udfordringer: Hverken Plantedirektoratet eller kommunerne har i dag erfaring med sæd‐
skiftekontrol og der vil være behov for, at sædskifte markplaner er tilgængeligt for den kon‐
trollerende myndighed. Ny koordineringsopgave.
(M6)Model hvor Plantedirektoratet foretager kontrollen og kommunen anvender resultatet
Modellen indebærer at kommunen fortsat stiller vilkår til arealreguleringen i forbindelse
med miljøgodkendelse. Vilkårene skal være tilgængelige på elektronisk form for Plantedi‐
rektoratet, således at kontrollen bliver en integreret del af Plantedirektoratets gødnings‐
regnskabskontrol. Det er derfor vigtigt at vilkårene er standardiseret, f.eks. ved at kommu‐
nerne har et katalog af vilkår de skal anvende.
Det er også en mulighed at flytte selve sagsbehandlingen til Plantedirektoratet. Dette vil
kræve at der sker en tydeligere opdeling af miljøgodkendelserne således at afgørelser på
anlægsdelen og på arealdelen gives uafhængigt.
Fordele: Fordelen ved modellen er, at det er de samme tal som de to myndigheder sagsbe‐
handler ud fra. Plantedirektoratet foretager i dag allerede kontrollen og har et system der
kan håndtere det meste af kontrollen.
Udfordringer: Plantedirektoratet har kun i begrænset omfang og kommunerne har i dag
ingen erfaring med sædskiftekontrol og der vil være behov for at sædskifte markplaner er
tilgængelige for den kontrollerende myndighed. Hvis det er Plantedirektoratet skal kontrol‐
lere, skal markplanerne fremgå af Hema. Ny koordineringsopgave.
53
(M7)Data understøttelse i forbindelse med at Plantedirektoratet overtager den samlede
administrative kontrol
Med det nye sagsbehandlermodul i husdyrgodkendelse.dk er det hensigten at vilkårene til
miljøgodkendelsernes arealdel standardiseres og beskrives, så de kan kontrolleres via gød‐
ningsregnskabet. Når vilkårene registreres i sagsbehandlermodulet bliver det samtidig mu‐
ligt at overføre oplysninger om kravene til en anden tilsynsmyndighed. Dette er beskrevet i
bilag 7.1.1.
Da det forventes at modulet vil lette sagsgangen betydeligt forventes det også at de fleste
kommuner vil anvende sagsbehandlermodulet. Det er dog ikke et krav at kommunerne skal
anvende sagsbehandlersystemet. Det er en forudsætning for at Plantedirektoratet kan
overtage den administrative kontrol, at vilkårene kan overføres til Plantedirektoratets sy‐
stem.
Kontrol af vilkår til arealdelen, som ikke umiddelbart kan kontrolleres ved hjælp af gød‐
ningsregnskabet
Efter en konkret vurdering kan kommunen stille vilkår ud over de generelle vilkår. Det er
ikke altid at disse kan kontrolleres via gødningsregnskabet eller via markplanen i Hema. Det
kan f.eks. være vilkår om bræmmer, krav om nedfældning, krav om særlig jordbearbejd‐
ning, se også afsnit 4.5.1.2., pkt. 5. Det kan diskuteres, hvorvidt Plantedirektoratets kontrol
med arealdelen også bør indeholde kontrol med vilkår stillet efter en konkret vurdering, da
disse kan give anledning til en fysisk besigtigelse af arealer. Alternativt kan det fastsættes
hvilke vilkår stillet efter en konkret vurdering, der skal kontrolleres af Plantedirektoratet
under forudsætning af at kommunerne, ved anvendelse af sådanne vilkår, anvender stan‐
dardiserede vilkår fra sagsbehandlermodulet.
Fysisk kontrol af efterafgrøder
I dag kontrollerer Plantedirektoratet landbrugets etablering af de efterafgrøder der er obli‐
gatoriske i henhold til gødskningsloves bestemmelser.
Kommunes kontrol af efterafgrøder, der er vilkår i forbindelse med miljøgodkendelser, vil
typisk ske i forbindelse med den periodevise kontrol af miljøgodkendte virksomheder.
Den fysiske kontrol udføres stort set ens af de to myndigheder og det vurderes derfor at
være mest hensigtsmæssigt at kun en myndighed kontrollere virksomhedernes etablering
af efterafgrøder.
54
Beskrivelse af modeller for ny arbejdsdeling for den fysiske kontrol af efterafgrøder
Der tale om kontrol af flere regelsæt hvorfor deling af kontrol heller ikke er aktuel.
En samordnings af den fysiske kontrol af efterafgrøder
En samordning af kontrollen ville betyde at enten kommunen eller Plantedirektoratet skulle
foretage kontrollen for den anden myndighed. F.eks. således at kommunen foretager den
fysiske kontrol af efterafgrøder for Plantedirektoratet når de alligevel er ude for at kontrol‐
lere efterafgrøder.
Delingen kan ske på forskellige måder. Nedenfor er de mest oplagte beskrevet
Opsætning af vilkår og udvælgelse af de virksomheder der skal kontrolleres sker et sted og
kontrollen et andet sted.
(M8) Model hvor Plantedirektoratet overtager hele den fysiske efterafgrødekontrol.
Plantedirektoratets efterafgrødekontrol er tilrettelagt således, at den er samordnet med
andre kontrolordninger. Her kan det kontrolleres, om virksomheden overholder de skær‐
pede krav som evt. er opstillet i miljøgodkendelsen, og som er betingelser, der kontrolleres
i forvejen af Plantedirektoratet, f.eks. øget krav til efterafgrøder.
Fordele: I relation til efterafgrøderkontrol for jordbrugserhvervet har Plantedirektoratet en
række kompetencer, som vil kunne bruges i forbindelse med overtagelse af de kommunale
tilsyn/kontroller. Plantedirektoratet kommer på arealerne i forbindelse med arealkontrol‐
lerne. Idet der i dag sker en samordning med andre arealkontroller.
En samling af kontrollen i Plantedirektoratet kan give effektivisering af indsatsen på områ‐
det, da der må forventes at kunne opnås stor‐/samdriftsfordele.
Udfordringer: Modellen kræver at Plantedirektoratet har viden om hvilke virksomheder der
er omfattet af vilkår til arealdelen, samt at vilkårene er standardiserede. Plantedirektora‐
tets kontrolaktivitet skal øges, hvis den skal leve op til de krav om tilsynsfrekvens, der ind‐
gået mellem Miljøministeriet og kommunerne. Ny koordineringsopgave.
(M9)Model hvor kommunerne overtage hele den fysiske efterafgrødekontrol
Hvis kommune skal overtage den fysiske kontrol af efterafgrøder vil det betyde, at Plantedi‐
rektoratet udtager kontroladresserne.
Fordele: Kommunerne kan gennemføre den fysiske kontrol samtidig med de øvrige kontrol‐
ler i kommunen.
55
Udfordringer: Kommunerne kontrollere ikke efterafgrøder i dag og har ikke på nuværende
tidspunkt et system der kan håndtere oplysningerne. Kommunen skal føre tilsyn med efte‐
rafgrøder på planteavlsbrug, som ikke har en miljøgodkendelse.
Antallet af kontroller hos Plantedirektoratet vil ikke blive reduceret idet efterafgrøde kon‐
trollen i dag foretages samtid med arealkontrollen og KO‐kontrollen. Plantedirektoratets
oplysninger om bedrifter til kontrol skal leveres til kommunerne. Ny koordineringsopgave.
Samtidighed i kontrollen
Samtidighed i kontrollen ville betyde at myndighederne skulle gå ud samtidig for at kontrol‐
lere efterafgrøderne. Da indholdet af de to kontroller er helt ens, vil det sandsynligvis være
ressource spild at anvende samtidighed i kontrollen.
Fuld overtagelser/overdragelser af kontrollen
En fuld overtagelse ville betyde at enten Plantedirektoratet eller kommunerne foretog hele
efterafgrøde kontrollen for den anden myndighed.
(M10) Plantedirektoratet foretager hele efterafgrøde kontrollen
I forhold til det kommende IE‐direktiv vurderes det, at tilsynet med arealdelen, herunder
efterafgrødekontrollen, ikke er underlagt samme krav til minimumsfrekvens som anlægsde‐
len (se afsnit 4.2.2). Det betyder umiddelbart, at det vil være muligt at overdrage kontrollen
med efterafgrøde til Plantedirektoratet og lade denne indgå på linje med resten at Plante‐
direktoratets kontrol med efterafgrødereglerne.
Fordele: En regel kontrolleres af en myndighed. Ensartet kontrol og sanktionering. Optime‐
ret ressourceanvendelse.
Udfordringer: Modellen kræver at Plantedirektoratet har viden om hvilke virksomheder der
er omfattet af vilkår om efterafgrøder.
(M11) En fuld overdragelse af efterafgrødekontrollen til kommunerne
Dette vil betyde at kommunen skulle overtage udtagningen af kontroladresser, hvis model‐
len skulle adskille sig fra samordningen af kontrollen.
Fordele: En regel en myndighed.
Udfordringer: Udtagningen vil kræve at kommunerne har adgang til gødningsregnskaberne
(Efterafgrødereglerne i Gødskningsbekendtgørelsen er komplicerede, idet jordbrugeren kan
56
vælge en række alternativer til udlægning af efterafgrøder. For at sikre det korrekte kon‐
trolgrundlag, er det derfor nødvendigt at man har adgang til gødningsregnskabet.)
Generelle fordele ved at samle tilsynet
Ved at samle den fysiske kontrol med arealrelaterede tiltag vil der opnås en AMVAB lettel‐
se, da jordbrugeren spares for kontrolbesøg fra flere myndigheder, hvor dele af kontrollen
vedrører de samme emner. På pesticidområdet har en tilsvarende ændring af kontrolkom‐
petence i perioden fra 2004 ført til en enstrenget pesticidkontrol, hvor Plantedirektoratets
kontrol nu gennemføres sammen med kontrolforpligtelser, der tidligere lå hos kommuner‐
ne.
Potentiale for yderligere samarbejde
Begge de beskrevne modeller lægger op til yderligere samarbejde end det der foregår i dag.
4.6.4.3 Fysisk kontrol af Randzoner og 2 meter bræmmer
Med hensyn til Randzoner og 2 meter bræmmer, er der alene tale om fysisk kontrol eller
tilsyn. Der foretages ingen administrativ kontrol.
Tilsynet med overholdelsen af 2 m‐bræmmen påhviler vandløbsmyndigheden, det vil sige
kommunen, jf. vandløbsloven. Hvis vandløbsmyndigheden i forbindelse med tilsynet med
vandløb og søer eller på anden måde bliver opmærksom på, at bræmmebestemmelsen ikke
er overholdt, skal vandløbsmyndigheden foranledige forholdet bragt i orden, med mindre
der er tale om forhold af ganske underordnet betydning, jf. vandløbslovens.
Kommunen fører typisk tilsyn med 2 m bræmmerne, dels ved det almindelige vandløbstil‐
syn og dels i forbindelse med krydsoverensstemmelseskontrollen. Overtrædelse af bræm‐
mebestemmelsen kan føre til politianmeldelse med krav om bøde. Samtidig har kommunen
indberetningspligt overfor FødevareErhverv, som ud fra kommunes oplysninger vurderer,
hvilken konsekvens det får for udbetaling af støtte, som udbetales til landbrugsbedriften.
Kontrolfrekvens på 2‐meter bræmmerne er forskellig fra kommune til kommune.
Under KO‐kontrollen blev der tidligere udmeldt, at en bestemt andel af bræmmerne skulle
checkes. Men det eksisterer ikke længere. Der er således ingen aftale på nuværende tids‐
punkt, kommunerne føre hvad de vurdere er et tilstrækkeligt tilsyn.
57
I dag fører kommunerne tilsyn med de nuværende dyrknings fri 2‐meter bræmmer langs
alle målsatte vandløb. I By – og Landskabsstyrelsens lovforslag 14 , der skal implementere
Grøn Vækst initiativerne er der lagt op til at kontrollen skal overføres til Plantedirektoratet.
Dette ses i sammenhæng med at der i Grøn Vækst er aftalt at udlægge 10 meter sprøjte‐ og
dyrkningsfri randzone langs alle søer og vandløb. I et udkast til den nye lov 15 forslår rege‐
ringen, at tilsynet med randzoneordningen fremover skal varetages af Plantedirektoratet,
da der vil være kompensation baseret på EU‐støtteordninger i forhold til udlægning af 10
m. randzoner. Der vil derfor være krav om kontrol af kompensations‐/tilskudsgrundlaget i
lighed med øvrige arealkontrolordninger.
Kontrollen af alle EU‐arealordninger udføres i dag af Plantedirektoratet som en integreret
kontrol, hvor en bedrift, der udtages til kontrol kontrolleres for alle arealtilskudsordninger
under kontrolbesøget.
Plantedirektoratet kontrollere i dag flere forskellige ordninger med randzoner for Fødeva‐
reErverv, samt Plantedirektoratets egen randzoneordning under gødskningsloven.
En samordnings af den fysiske kontrol
En samordning af kontrollen ville betyde at enten kommunen eller Plantedirektoratet skulle
foretage den fysiske kontrol for den anden myndighed. I dette tilfælde minder den meget
om en fuld overtagelse af kontrollen.
Samtidighed i kontrollen
Samtidighed i kontrollen ville betyde at myndighederne skulle gå ud sammen for at kontrol‐
lere randzoner og bræmmer. Da indholdet kontrollerne minder meget om hinanden, vil det
sandsynligvis være ressource spild, at anvende samtidighed i kontrollen.
Fuld overtagelser/overdragelser af kontrollen
En fuld overtagelse ville betyde at enten Plantedirektoratet eller kommunerne foretog hele
den fysiske kontrol af bræmmer og randzoner. I det omfang at bræmmerne og randzonerne
er ikke er en del af andet kontrol vil dette være en mulighed.
14 Høring over forslag til lov om ændring af naturbeskyttelsesloven, planloven, vandløbsloven, miljømålsloven,
kemikalieloven og miljøbeskyttelsesloven (Grøn Vækst)
15 FødevareErhverv: Høring om udkast til ny bekendtgørelse om tilskud til braklagte randzoner langs vandløb og
søer (lov om randzoner)
58
(M12) Model hvor fysisk kontrol af 2‐meter bræmme, randzoner i miljøgodkendelser og
kontrollen af de nye randzoner, samt randzoner i gødningsreglerne samles i kommunerne
Der kan argumenteres for at det er mere logisk, at kommunerne får ansvaret, fordi kom‐
munerne skal varetage vandløbsloven og naturbeskyttelsesloven, og derfor i forvejen har
en række opgaver langs vandløbene.
Fordele: Kommunerne har fokus på vandløbene i forbindelse med vandplanerne ‐ for ek‐
sempel i forhold til ændret vandløbsvedligeholdelse og etablering af vådområder. Desuden
færdes kommunens miljømedarbejdere ofte langs vandløbene, og kommunen har meget
let adgang til oplysninger om, hvad der foregår på vandløbsbræmmen, hvad enten bræm‐
men er 2 eller 10 meter bred. Desuden er der god sammenhæng mellem bræmmetilsynet
og kommunens landbrugstilsyn.
Ulemper: Tilsynet foretages typisk ad hoc, og derfor ikke er helt ensartet fra kommune til
kommune. Desuden kan man risikere at sanktionerne også varierer fra kommune til kom‐
mune. Kommunen varetager ikke tilskudskontrol for arealordninger i dag. Kommunen skal
have adgang til oplysninger om hvem der er omfattet af de forskellige randzoneordinger.
(M13) Model hvor Plantedirektoratet overtager kontrol af 2‐meter bræmme, randzoner i
miljøgodkendelser og kontrollen af de nye randzoner, samt randzoner i gødningsreglerne
Hvis Plantedirektoratet overtager kontrol af bræmmer, kunne den blive en del af den eksi‐
sterende arealkontrol. Fordelene er at Plantedirektoratets kontrollør korps forholdsvis
nemt vil kunne instrueres til at udføre kontrollen i forbindelse med, at de alligevel er ude på
bedrifterne. Desuden vil kontrollen blive administreret i et systematisk set up, der gør at
alle kontroller behandles ens.
Opgaven vil kræve at der tilvejebringes opdaterede kortmateriale hvor bræmmer og zoner
er angivet. Dette gør sig dog også gældende hvis kommunerne foretager kontrollen. Med
hensyn til vejledning af jordbrugere vil dette ske i sammenhæng med arealtilskudsordnin‐
gerne.
Udtagning af kontroladresser vil blive foretaget af FødevareErhverv som en del af den inte‐
grerede kontrol af arealtilskudsordningerne. Kontrollen vil blive varetaget af de 50‐60 kon‐
trollører i Plantedirektoratet, der i dag gennemfører arealkontrol. Sagsbehandlingen i for‐
hold til reglerne om udlægning af randzoner og 2 m bræmmer vil blive foretaget af Plante‐
direktoratet. Datagrundlaget for sagsbehandlingen vil være kontrolrapporter indeholdende
opmålingsresultater og vurderinger af om regler for dyrkning/pleje af disse regler er over‐
59
holdt. Denne kontrol er meget sammenfaldende med en række tilskudsordninger, hvor der
stilles særlige krav til plantedække og pleje af arealer
Fordele: Plantedirektoratet har systemer og uddannede. Plantedirektoratet kommer på
arealerne i forbindelse med arealkontrollerne.
Ulemper:
Der vil fortsat være behov for kontrol af de randzoner der er opsat som vilkår i forbindelse
med miljøgodkendelserne som fortsat hænger sammen med kommunes kontrol, med min‐
dre Plantedirektoratet kan få adgang til vilkår om bræmmer fra godkendelserne. Plantedi‐
rektoratets tilsynsfrekvens er i dag ikke så høj som kommunernes.
(M13) Deling af kontrollen
Deling af kontrollen betyder at kontrollens faser deles mellem myndighederne. Opsætning
af vilkår og udvælgelse af de virksomheder der skal kontrolleres ser et sker et sted og kon‐
trollen et andet sted. Hvis det drejer sig om et helt regelsæt uden sammenhæng til anden
kontrol er det ikke nødvendigvis en god ide at dele kontrollen.
4.6.5 Konklusion ”bedre arbejdsdeling”
I forhold til kommissoriet kan følgende konkluderes om mulighederne for en bedre ar‐
bejdsdeling:
I forhold til kontrol med produktionsniveauet vil der med fordel kunne drages nytte af en
udveksling af kontrolresultater mellem Plantedirektoratet og kommunen, samt et øget
samarbejde på denne front (M1 +M2). Det kræver at systemerne hos begge myndigheder
er gearet til at udveksle og modtage oplysninger, samt at det sikres, at der er samme nøgle
til oplysningerne.
I forhold til kontrol med de generelle arealkrav kan det konkluderes, at det vil være muligt
at samle arealkontrollen i Plantedirektoratet (M3 + M6). Det forudsætter dog, at der an‐
vendes standardiserede vilkår, at Plantedirektoratets kontrolmateriale udbygges, at Plante‐
direktoratet får adgang til information om hvilke godkendte virksomheder der er omfattet
af arealvilkår.
Det vurderes at en fuld overdragelse af kontrollen af de generelle arealkrav vil være hen‐
sigtsmæssig (M3), da det herved vil være muligt at lade kontrollen af vilkårene indgå i Plan‐
60
tedirektoratets gødningsregnskabskontrol og dermed også mulighed for en ensartet sankti‐
on på området og mindst mulig koordinering mellem myndighederne.
Det skal undersøges om vilkår stillet efter en konkret vurdering også skal indgå i sådan en
arbejdsdeling, evt. ved at fastsætte hvilke vilkår der kan inddrages i kontrollen.
Det skal undersøges hvordan det kan håndteres at kontrollen med miljøgodkendelserne er
gebyrfinancieret.
Den fysiske kontrol af efterafgrøder kan samles i Plantedirektoratet eller i kommunerne,
der vil være fordele og ulemper ved begge modeller (M8 ‐ M11).
Desuden bør mulighederne for at samle kontrollen med bræmmer og randzoner et sted
undersøges nærmere (M12 – M 13). Fordele og ulemper vil sandsynligvis blive drøftet i
forbindelse med behandling af By‐ og Landskabsstyrelsens ”GrønVækst‐lov”.
4.7 Nyt kontrol setup der både omfatter en risiko eller behovsbaseret
kontrol, samt har fokus på regelefterlevelse og den rette kontrolstrategi.
I de ovennævnte løsningsmodeller er der taget udgangspunkt i at ændre arbejdsdelingerne
mellem Plantedirektoratet og kommunerne, men bibeholde det nuværende kontrol set‐up.
Hvis man i stedet tager udgangspunkt i et kontrol set‐up med fokus på regelefterlevelse og
på risikobaseret kontrol er der mulighed for at implementere dem på de beskrevne model‐
ler. Et kontrol set‐up med fokus regelefterlevelse og til dels også risikobaseret kontrol, kræ‐
ver en del forarbejde som egner sig bedst i situationer hvor en central myndighed står for
kontrollen. Set‐uppet kræver koordination for at nå så bred ud som muligt. Det giver derfor
mest mening at bruge dette kontrol set‐up i de modeller, hvor det er en central myndighed
der står for kontrollen.
Det kræver nytænkning at vende en administrativ kontrol, fra at have fokus på tjeklister og
antallet af gennemførte kontroller, til at have fokus på regelefterlevelse.
Et forslag er at i højere grad at oplyse om hvad der vil blive fokuseret på i kontrollen fra år
til år (en årlig kampagne). Desuden kunne man oplyse om, hvad årskampagnens regler om‐
handler, hvorfor reglerne er der og hvordan man efterlever dem.
Efterfølgende kunne man fokusere på hvad der sker i de tilfælde hvor reglerne ikke over‐
holdes, hvor meget der trækkes i støtten /antal politianmelder. Metoden er ikke nødven‐
digvis ressourcer besparende, men på sigt må man forvente at regel overholdelsen højnes.
61
4.8 Juridiske udfordringer
I forbindelse med en deling af data og datasamkørsler er der en række juridiske udfordrin‐
ger der skal tages højde for. Her under er der beskrevet en række situationer hvor det skal
vurderes om der findes tilstrækkelig hjemmel.
1. Egenkontrol sikres gennem krav om årlig elektronisk indberetning af afgrødetype på det
pågældende areal: Kan elektronisk gødningsplan løse dette på sigt og er der hjemmel til
det?
2. Har tilsynsmyndighederne hjemmel til at indsamle og sammenkøre oplysninger om
landmandens opfyldelse af vilkår? I forhold til efterafgrøde og kvote er det oplysninger,
som er nødvendige i forhold til kontrol af hvorvidt landmanden overholder de generelle
gødningsregler.
Hvilke kriterier er der til offentliggørelse af data og muliggøre en samkørsel af data? Evt.
begrænset offentliggørelse til kun at omfatte andre offentlige myndigheder, som an‐
vender data i kontroløje med og adgang for jordbruger med kode?
3. Det skal undersøges om der er problemer i forhold til persondataloven.
4. Det skal undersøges om der er problemer i forhold til samkøring af data fra forskellige
registre (også persondataloven?)
Plantedirektoratet har jf. gødningsloven 16 lov til at indsamle oplysninger hos anden of‐
fentlig myndighed indhente de oplysninger der er nødvendige for at kontrollere over‐
holdelsen af loven og bekendtgørelsen. Det gælder også samstilling og samkøring af op‐
lysninger, herunder personoplysninger, i kontroløje med.
5. Det skal sikres at der lovhjemmel til at overgive kontrol til andre myndigheder
5 Muligheder for fælles datavisning
5.1 Krav til modellen
Arbejdsgruppen har kortlagt og forholdt sig til de eksisterende dataressourcer i den nuvæ‐
rende regulering. I dette afsnit gennemgås de krav det stiller til en fælles datavisningsmo‐
del.
16 Jf. § 27a i lov nr. 757 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække af 29. juni 2006
62
5.1.1 Datavisning
I de forudgående kapitler er databehovet i forbindelse med, ansøgning om, samt vurdering
og tilsyn/kontrol med miljøgodkendelserne identificeret. I skema 5.1 og 5.2 fremgår det
hvilke data en fælles datamodel skal kunne vise, for at optimere disse processer.
Skema 5.1: Oversigt over databehov i forbindelse med ansøgning om miljøgodkendelse
Beskrivelse af
databehov
Gældende
tilladt produktion
Kortoplysninger
om relevante
arealer
§7 arealer
(HGL)
§ 3 arealer
(NBL)
Udpegningsgrundlaget
for
§ 3 arealer
Beskrivelse af
databehov
Opdatering af
kortværk
Anvendelse
Ansøger
og kommune
Anlæg og
ved konkretvurdering
Ansøger
Anlæg
Ansøger
Anlæg
Ansøger
Anlæg
Ansøger
Anlæg
Anvendelse
Ansøger
Anlæg/
Areal
Oprindelse
Kommune/amt
Kommunen/amtet
Kommune/amt
Oprindelse
Registrering af
data
Ved anvendelse af
sagsbehandlermodulet
til husdyrgodkendelse.dk
vil data
blive tilgængelige
på elektronisk form
Behov for nem registrering
af data
Behov registrering
af arealer som er
omfattet af ammoniakbufferzone
i
naturdatabasen i
DMP
Behov for nem registrering
af data i
fælles system
Registrering af
data
Kommune Data registreres på
Miljøportalen(DMP)
63
Mulighed
for genbrug
af data
Ikke p.t.
Ja, når data
er registreret
i et system
der kan ud-
veksle data
Ja, når data
er registreret
i et system
der kan udveksle
data
Ja, når data
er registreret
i et system
der kan udveksle
data
Mulighed
for genbrug
af data
Løbende
opdatering til
husdyrgodkendelse.dk
fra Miljøpor-
Opdaterings
frekvens
Ved miljøgodkendelse
eller
ved revurdering
af tidligere
godkendelse
opdateres
oplysningerne
i husdyrgod-
kendelse.dk
Problemstillinger
Løses fremadrettet
Behov for
fælles visning
? Behov for
fælles visning
Statisk Facilitet er
udviklet og
bliver implementeret
? Også faglig og
politisk problemstilling
Opdaterings
frekvens
Løbende fra
foråret 2011,
dvs. at husdyrgodkendelse.dk
bliver
Ikke muligt
Problemstillinger
Håndtering af
byggetegninger
Søgning på
afstande
Udbragt husdyrgødning
5
år tilbage
Husdyrtryk i et
givet opland
Areal oplysninger
Samlet udbringningsareal
Ansøger
Anlæg
Kommune
og ansøger
Anlæg
Ansøger
og kommune
Areal
Kommune
Areal
Kommune
Areal
Kommune
Areal
talen (løsningsforslag)
Ansøger - Løsningsforslag:
upload
af byggetegning
eller
bedre tegneprogram
i
husdyrgodkendelse.dk.
Evt. muligheder
for
genbrug af
data fra FOT
opdateret i takt
med at kommunerneopdatererMiljø-
portalen
- Teknisk løsning
skal vurderes
- - - - Muligheder for
teknisk løsning
skal vurderes
Indberetning
af
gødningsregnskab
- ja Årlig Behov for
fællesvisning
GIS-lag der viser
oplande og sammenholder
med
husdyrtrykket
EHA I forbindelse med
enkeltbetalingsansøgning
(Hema)
EHA,
DMP
Data om restriktioner
i udbringning af
husdyrgødning skal
være tilgængelige +
geografiske data
64
Ja, fra CHR
og husdyrgodkendelse.dk.
Evt.
SJA
Årlig Behov for
fællesvisning.
At SJA for
nuværende
opdeles på
valgditrikter.
Definition af
hvad husdrytrykket
skal
indeholde af
fortid og fremtid
ift. datatil-
gængelighed
Ja Årlig Ikke entydig
kobling mellem
marknr.
angivet i MGK
og EHA
Delvis Årlig og løbende
Behov for
fællesvisning
Manglende
registrering af
udbringningsforbud
Behov for
fællesvisning
Andre efterafgrødekrav
-
vandplaner
Generelle efterafgrødekrav
Ansøger
og kommune
Areal
Ansøger
og kommune
Arealdelen
af
CAP
Beregnes
på baggrund
af
oplysninger
i EHA
og GR
Defineres på markblok
niveau
Beregning bliver
sandsynligvis foretaget
i CAP og kan
hentes herfra. Beregnes
også i GHI
ved indkaldelse af
GR.
ja Krav er ikke
implementeret
ja Årlig
Behov for
fællesvisning
Behov for
fællesvisning
Skema 5.2. Oversigt over identificeret databehov/tilgængelighed i forbindelse med
tilsyn og muligheden for at samkøre data
Beskrivelse af Anvendelse Oprin- Mulighed Tilsynsbe- Opdaterings Problemstil-
data
Areal/
anlæg
Vilkår om
delse for samkørsel
med andre
data
(”Lagring”)hov
frekvens linger
[Udfyldes]
Produktionen
CHR Ja, fra Undgå at Årligt- skal CHR inklude-
er ophørt
GLR/CHR sende vars- indberettes til rer ikke heste
ling om tilsyn CHR senest to og potentiel
når produkti- måneder efter produktion.
onen er op- sidste dyr er Opdateringen
hørt + fragået afhænger af
Oprydnings-
at alle får
tilsyn”
indberettet.
Antal dyr pro- Anlæg Max. tilladt Indberet- Ja, PDs Produktionen Årlig og ved Mulighederne
duceret, inkl.
produktion ning af database for det enkel- kontrol for kobling
vægt og alder
gødnings
te anlæg er
mellem miljø-
hvis relevant
regnskab Kontrolda- relevant.
godkendelta
er pt. I GHI skal
sensanlægs- ikke til- prod. opgøoplysninger
Kontrol gængelires for hver
og gødnings-
med gødge dyretype
regnskabetsnings
knyttet til et
oplysninger
regnskabesæt-
skal undersøbetningsnr.under
et CHRnr.
(sted)
ges
Staldsystem Anlæg Godkendt MGK Info om staldstaldsysystem
bør
stem
genbruges i
GHI
Antal dyreen- Anlæg Sikring af - - Omregnings- - Formler for
heder
at afvigenfaktorer
som
DE-beregning
de
var gælden-
i de forskellige
vægt/alder
de på god-
planperiodenr
ikke medkendelses
ligger i GHI –
fører flere
tidspunktet
dog anvendes
DE samlet
skal anven-
for MGK an-
65
Beskrivelse af
data
Værdier for
type 2 korrektion
(N)
Værdier for
type 2 korrektion
(P)
Udbragt antal
dyreenheder
(DE)
set. des og kan
derfor ikke
direkte læses
af gødningsregn
Anvendelse Oprindelse
Anlæg Effektiv
fodring
mhp. red af
ammoniakfordamp.
Areal Effektiv
fodring
mhp. red af
fosforoverskud
Areal Skærpet
harmonikrav
Indberetning
af
gødnings
regnskab
Kontrol
med gødningsregnskabet
Indberetning
af
gødnings
regnskab
Kontrol
med gødningsregnskabet
Indberetning
af
gødnings
regnskaber
66
Mulighed
for samkørsel
med andre
data
(”Lag-
ring”)
PDs database
Kontroldata
er pt.
ikke tilgængelige
PDs database
Kontroldata
er pt.
ikke tilgængelige
ja
(PDs database),
dog skal
data omregnes
skab
Tilsynsbehov
Produktionen
for det enkelte
anlæg er
relevant.
I GHI skal
prod. opgøres
for hver
dyretype
knyttet til et
besætningsnr.under
et CHRnr.
(sted)
Produktionen
for det enkelte
anlæg er
relevant.
I GHI skal
prod. opgøres
for hver
dyretype
knyttet til et
besætningsnr.under
et CHRnr.
(sted)
Opdaterings
frekvens
dre overgangsperioder
end for harmonireglerne.
Problemstillinger
Årlig Det er frivilligt
at anvende
type 2 korrektion
i GR
Mulighederne
for kobling
mellem miljøgodkendelsensanlægsoplysninger
og gødningsregnskabets
oplysninger
skal undersø-
ges
Årlig Det er frivilligt
at anvende
type 2 korrektion
i GR
Mulighederne
for kobling
mellem miljøgodkendelsensanlægsoplysninger
og gødningsregnskabets
oplysninger
skal undersø-
ges
Årlig Ingen GIS
koordinater
DE skal omregnes
i forhold
til de
omregningsregler
der var
gældene på
godkendel-
Efterafgrødegrundareal
Areal etableret
efterafgrøde
Reduceret Nkvote
Areal Ekstra
efterafgrøde
Areal Ekstra
efterafgrøde
Areal Reduceret
N-kvote
Sædskifte Areal Anvendelse
af standardsædskifte
Afsat husdyrgødning
i kg N
Areal Overførsel
af husdyrgødning
EHA ja
(HEMA)
på sigt
Indberetning
af
gødnings
regnskab
PDs kontrol
med
generelle
efterafgrøderegler
Gødnings
regnskabet
(GHI)
EHA
(FERV)
Indberetning
af
gødnings
regnskab
Kontrol
med gødningsregnskabet
CAP
Ja,
(PDs database)
ja Administrativ
kontrol
? Kobling af
Afgrødetype
med arealets
beliggenhed
PDs database
Anvendes
både ved
tilsyn med
afsætter og
modtager
(evt. med §
16 godkendelse)
Årlig
sestidspunktet
Årlig Det bør undersøges
om
efterafgrødedata
kan kobles
til geografisk
position
gennem f.eks
gødnings- og
markplan
årlig
Årlig og ved
kontrol
Ved årlig indberetning
og
ved kontrol
En fælles datavisningsmodel skal kunne sammenstille data fra forskellige fagsystemer, det
stiller både krav til fagsystemet og den fælles datavisningsmodel.
Husdyrgodkendelse.dk
Husdyrgodkendelse.dk kan både være aftager og leverandør af data i et fælles datavis‐
ningssystem. Det vurderes at ansøgningens oplysning om anlæggets fysiske beliggenhed
67
Det bør undersøges
om
sædskifte
data kan kobles
til geografisk
position
gennem f.eks
gødnings- og
markplan
Ingen oplysning
om overført
fosfor i
gødningsregnskabet
kunne være nøglen til visning af data fra andre fagsystemer, da den fysiske beliggenhed i
Husdyrgodkendelse.dk er koblet til information om CHR‐nr. og CVR‐nr., der også anvendes
som nøgle i f.eks. GHI, GLR/CHR og Hema (på sigt CAP).
Det vil være relevant at vise informationer om tilladt produktion (BAT‐krav?), udbringnings‐
areal, og stillede vilkår, samt godkendelsens ”udløbsdato”.
Gødningsregnskabsdata
Gødnings‐ og Husdyrindberetningen kan levere oplysninger fra indberettet gødningsregn‐
skab (inkl. husdyroplysninger). Data indberettes først 1. marts året efter planperiodens af‐
slutning 31.juli, hvorefter data skal gennemgås og fejlsikres. Data ligger elektronisk i GHI og
overføres i dag til Plantedirektoratets sagsbehandlersystem ”VAKS” via ”bizz talk”, så sy‐
stemet vil let kunne udveksle data med andre systemer.
Oplysninger om Plantedirektoratets kontrolresultat er i forskellig grad tilgængeligt på elek‐
tronisk form. Pt. er det kun summer som er tilgængelige og offentliggøres hvert år efter
endt kontrolkampagne. Det betyder f.eks. at kontrollens produktionsopgørelse og oplys‐
ninger om specifikke arealer ikke er tilgængelige elektronisk. Dette løses muligvis når kon‐
trollen lægges over i Plantedirektoratets fælles system ”VAKS” pr. 2011.
Arealoplysninger fra enkeltbetalingsansøgningen
Areal oplysninger er pt. tilgængelige i Hema og overføres internt i Fødevareministeriet til
Plantedirektoratet via webservice. Oplysningerne fra Hema gemmes i GLR. Ekstern adgang
til GLR er på nuværende tidspunkt begrænset, og en nærmere undersøgelse af muligheder‐
ne for dataudveksling er derfor påkrævet.
HEMA bliver pr. 1. februar 2011 sandsynligvis afløst af CAP. Dette system er i princippet
langt mere fleksibelt mht. dataudveksling med eksterne interessenter sammenlignet med
det nuværende system. Det skal dog påpeges, at dataudveksling med eksterne interessen‐
ter som sådan ikke er indtænkt i systemets oprindelige udformning. Der foregår derfor i
øjeblikket en undersøgelse om systemets muligheder for dataudveksling ift. Grønt Dan‐
markskort. Derfor er det vigtigt at få skitseret konkrete behov ift. dataudveksling, således
disse kan inkorporeres i CAP.
Markbloktemaet er offentligt tilgængeligt (ligger bl.a. på Miljøportalen), og det kan ligele‐
des hentes til brug i GIS‐programmer. Markbloktemaet rettes løbende. IMK afløses ultimo
2010 af et nyudviklet arealsystem, der i langt højere grad vil blive integreret med CAP. I
68
markblok temaet findes marker indtegne elektronisk af landmand eller konsulent og en
række andre tilgængelige oplysninger. Det drejer sig bl.a. om:
• §3‐områder
• Tilsagnsområder
• SFL‐områder
• Natura 2000‐områder
• Fredskov
• Matrikelgrænser
• Nitratfølsomme områder
Centralt Husdyrbrugsregister
Fødevarestyrelsens oplysninger om husdyrholdet, f.eks. statustal på antal dyr og oplysning
om ophørte besætninger er lagret i GLR/CHR, dog ikke heste og potentiel produktion. Eks‐
tern adgang til GLR er på nuværende tidspunkt begrænset, og en nærmere undersøgelse af
mulighederne for dataudveksling er derfor påkrævet. Ligeledes er det nødvendigt at under‐
søge om data kan kobles med oplysninger fra miljøgodkendelsen via en fælles nøgle, f.eks.
oplysninger om CHR‐ eller besætningsnummer og dyretype.
Data fra kommunernes systemer
I forhold til en risikobaseret kontrol og en bedre tilrettelæggelse af kontrollen, er der behov
for at kunne trække data ud af kommunernes systemer. Kommunerne anvender forskellige
systemer (Geoenviron, Struktura og ESDH‐systemer). Det er umiddelbart ikke muligt at ud‐
veksle data fra disse systemer med eksterne. Mulighederne bør undersøges nærmere. Al‐
ternativt kan et tilsynsmodul til husdyrgodkendelse.dk overvejes.
Nøgler og identer
Identifikation af nøgler og identer er grundlæggende for at forskellige registre kan spille
sammen. Specielt omkring arealdata kan der være en udfordring i forhold til anvendelse af
ens identer og mulighederne for fælles datavisning bør derfor undersøges nærmere.
Registrering af data
Der er fremadrettet en række udfordringer i at registrere kort og gøre disse anvendelige for
ansøgning, godkendelse og tilsyn. Alle kort er ikke opdaterede og alle funktionaliteter er
ikke klar, for eksempel søgefunktioner eller samkøring af data fra forskellige myndigheder.
5.1.1.1 Konklusion om datavisning
Det vurderes at mulighederne for at gøre data tilgængelige i et fælles datavisningssystem i
nogle tilfælde kan være forbundet med problemer i forhold til den nuværende registrering
69
og lagring af data, samt systemets evne til at udveksle data med andre systemer kan være
begrænset. Det vurderes dog i langt de fleste tilfælde at være problemer der kan løses.
Der bør være opmærksomhed omkring nøglerne til de forskellige data og hvorvidt disse kan
kobles i en fælles datavisning.
I forhold til mulighederne for risikobaseret kontrol skal det sikres at de data der skal danne
grundlag for analysen er tilgængelige og kan kobles med andre informationer om anlæg
eller virksomhed.
Ved en evt. ændret arbejdsdeling kan der også blive tale om nye databehov eller mulighe‐
der for at udveksle data om kontrolpopulation, kontrolresultat og lign., afhængig af hvilken
model der vælges.
5.1.2 Funktionalitet
Gennemsigtighed og overskuelighed
Gennemgangen viser at nøgleord for fremtidig datavisning er at skabe gennemsigtighed, for
dem der reguleres især, og overskuelighed for alle, så det er let at finde de krav, der stilles
til arealerne.
Risikobaseret tilsyn
Der skal kunne tilrettelægges et risikobaseret tilsyn. Det vil sige, der skal være adgang til for
eksempel at sammenkøre oplysninger som kan give informationer til udvælgelsens af rele‐
vante virksomheder, så energien i myndigheden lægges her og virksomheder uden proble‐
mer ikke skal bruge for meget tid på kontrol.
Sårbarhedsdifferentieret regulering og målrettet regulering
Der er behov for at se fremad mod behovene i en regulering der er mere målrettet og/eller
eventuelt baseret på sårbarhedskriterier generelt.
Sammenkøring af data og både administrativ og fysisk kontrol.
Modellen skal sikre tilstrækkelige data for både administrative og fysisk kontrol. Den admi‐
nistrative kontrol kan sammenkøre store mængder oplysninger og sikre, at der er sammen‐
hæng mellem de informationer jordbruger indberetter uden at skulle bruge erhvervets tid
på bedriften, hvis det sikres at en sådan sammenkøring er mulig.
Den fysiske kontrol tager langt tid for både erhverv og kontrollant, og dækker forholdsvis få
virksomheder, men til gengæld er der mulighed for at landmanden kan snakke om forhol‐
70
dene og sagsbehandlerne kan få en fornemmelse af de reelle forhold og om de indberette‐
de data er korrekte.
Forskelle i definitioner
At der er behov for et arbejde omkring at sikre enighed om definitioner af virkemidler
Undgå unødvendige indberetninger
Det er vigtigt at holde sig for øje at modellen ikke skaber unødvendige indberetninger for
erhvervet.
Erhvervets udvikling
Modellen skal kunne håndtere et dynamisk erhverv og både sikre at der ikke lægges unødi‐
ge barrierer for en produktion i harmoni med miljø og natur.
5.2 Vurdering af modeller
Mulighederne for imødegå ovenstående behov vurderes i forhold til eksisterende, fremtidi‐
ge eller nye systemer.
5.2.1 Grønt Danmarkskort (GDK)
I forbindelse med Grøn vækst‐ aftalen er der igangsat et projekt om et Grønt Danmarks‐
kort. Formålet med kortet er at give et bedre overblik over arealanvendelsen og jordbunds‐
forhold i Danmark ved fx at vise beliggenheden af særligt sårbare og robuste arealer på en
fælles platform for visning af data til flere aktører. Grønt Danmarkskort formuleres som en
bred transportvej for udveksling af standardiserede data mellem de eksisterende miljø‐ og
landbrugssystemer i regi af MIM og FVM. GDK vil gøre det muligt, at orientere sig i og hente
oplysninger fra flere databaser samtidigt, i første omgang hos Fødevareministeriet og Mil‐
jøministeriet, se figur5.1. Herved understøttes visningen af data både i de eksisterende sy‐
stemer og i den tilhørende brugerflade til GDK. Derved skabes en platform, der kan formid‐
le viden om arealer og anlæg og bruges både af jordbruger, konsulenter, samt kontrollører
og sagsbehandlere i kommunen og de statslige myndigheder.
Grønt Danmarkskort vil kunne håndtere mange af disse udfordringer, men det er vigtigt, at
udformningen af modellen så vidt muligt tager hensyn til ovennævnte behov for håndtering
af data.
Det skal især undersøges om mulighederne for at håndtere en målrettet regulering, hvor
der er forskellige krav til forskellige dele af bedriften der skal kunne bruges i tilsynet.
71
Største fordele
• Gennemsigtighed og overskuelighed
• Der er kun behov for at trække data til et sted, og det er dermed nemmere at sikre
at alle har adgang til samme/det for dem nødvendige data
• Data bliver liggende hos den der samler informationen og opdateres her
• Data indberettet et sted skal ikke indberettes andre steder
Største ulemper
• Tidshorisont uklar
• Omkostninger uklare
• Kan zoner og afstande håndteres på en enkel måde?
Figur 5.1 Grønt Danmarkskort
5.2.2 Danmarks Miljøportal (DMP)
Andre services
Data
Blanketter
mm.
Miljøportalen er en webportal, der indeholder danske miljødata. Den er indgangen til en
række fællesoffentlige data på natur‐ og miljøområdet. Her kan borgere og professionelle
miljømedarbejdere hente relevante og opdaterede data om Danmarks natur og miljø.
Største fordele
72
• Systemet er etableret og har en driftsorganisation på plads
• Muliggør samstilling af data fra fagsystemerne med miljødata
Største ulemper
• DMP's infrastruktur, er ikke bygget op omkring en ’enterprise service bus’ (ESB) til
processtyring, hvilket vurderes at være den arkitektur, som bør ligge til grund hvis
systemet skal være dynamisk.
• DMP er kun delvist statsejet, og FVM er ikke repræsenteret i DMP’s bestyrelse. Der
er således en række organisatoriske udfordringer som skal håndteres inden FVMs
fagsystemer kan integreres i DMP, herunder revision af kommissoriet, ændret sammensætning
af bestyrelsen, ny finansieringsmodel, udvikling af ansvarsaftaler, m.v.
5.2.3 Bilateral samkøring af data
Der er mulighed for at udvælge de datagrupper der umiddelbart er størst nytte af at få til‐
gang til og udveksle direkte mellem de pågældende myndigheder.
Største fordele
• Man kan starte nu der hvor det er vigtigst
Største ulemper
• Der opnås ikke gennemsigtighed og overskuelighed
• Det kan blive omkostningsfyldt at skulle aftale og gennemføre udveksling enkeltvis
• Tidshorisont uklar for hvornår dette kan ske
• Det er ikke alle der får adgang til data
5.2.4 Nye systemer
Arbejdsgruppen har vurderet at der ikke er behov for at foreslå udvikling af nye systemer
5.3 Konklusion ”Fælles datavisning”
Det vurderes at både et fremtidigt Grønt Danmarkskort og Danmarks Miljøportal vil kunne
imødegå de krav der er forudsat for at kunne opnå en optimeret ressourceanvendelse hos
erhvervet og myndighederne. GDK vil kunne fungere som en velfungerende platform for
73
udveksling af de standardiserede oplysninger, der skal til for at koordinere udarbejdelsen
og kontrollen af miljøgodkendelser af husdyrbrug.
GDK‐løsningen, som den er skitseret i dag vil kunne imødegå de fleste af de krav der er stil‐
let. Der skal dog tages stilling til om visningen af de udvekslede oplysninger skal ske i regi af
de eksiterende systemer som husdyrgodkendelse.dk og GHI eller i en særskilt visning under
GDK.
Det er ifm. foranalysen til GDK blevet besluttet at projektet skal have som sigtemål at etab‐
lere en selvstændig løsning, baseret på genbrug af relevante komponenter udviklet i regi af
DMP, men med det sigte at løsningen på et senere tidspunkt problemfrit skal kunne inte‐
greres med Danmarks Miljøportal.
Denne rapport viser, at der kan drages fordele af et fælles datavisning system, i sær i for‐
hold til gennemskuelighed, ensartethed og optimering af tilsyn/kontrol og kan derfor yder‐
ligere motivere til intensivering af processen omkring Grønt Danmarkskort.
Sideløbende med arbejdsgruppens rapportskrivning, har der været forslag om en ny fase
inddeling af projekt Grønt Danmarkskort. Det har derfor ikke været muligt inden for ar‐
bejdsgruppens tidsramme, at vurdere den seneste udvikling på GDK‐fronten i forhold til
mulighederne for fælles datavisning.
74
6 Løsningsmodeller fra andre arbejdsgrupper
Sideløbende med udarbejdelsen af denne rapport har de tre andre arbejdsgrupper udar‐
bejdet forslag til forenkling af husdyrreguleringen, hvilket har afstedkommet forskellige
forslag til løsningsmodeller, som hver især indeholder udfordringer i forhold til tilgængelig‐
hed af data, behov for datavisning og udfordringer i forhold til kontrol/tilsyn. Det tidsmæs‐
sige overlap betyder at arbejdsgruppen kun i mindre grad har haft mulighed for at vurdere
de enkelte modeller. Nærværende kapitel opsummerer status for arbejdet og forslag til
videre proces.
6.1 Arbejdsgruppen om arealregulering
Arbejdsgruppen om arealregulering har fået til opgave at vurdere, hvorvidt arealregulerin‐
gen i forbindelse med miljøgodkendelserne kan ændres helt eller delvist til en sårbarheds‐
differentieret generel arealregulering. Dette afsnit beskriver betydningen for de administra‐
tive processer, herunder data, kontrol og tilsyn for sådan en model.
Administrative processer
På baggrund af opgørelser fra kommunerne til Miljøstyrelsen, vurderer arbejdsgruppen at
hovedparten af tidsforbruget i forbindelse med udarbejdning af en miljøgodkendelse ligger
på anlægsdelen (2‐3 :1). På et møde i Husdyrreguleringsudvalget er det blevet påpeget, at
det dog ofte er arealdelen der giver problemer og anledning til hjemvisning i forbindelse
med Miljøklagenævnets behandling af godkendelsessagerne.
Hvis arealdelen af miljøgodkendelsen erstattes af en generel sårbarhedsdifferentieret are‐
alregulering vurderer arbejdsgruppen, at det vil medføre en lettelse af de administrative
processer i forbindelse med kommunernes sagsbehandling af miljøgodkendelserne da om‐
fanget og kompleksiteten af miljøgodkendelsen reduceres.
Det fremgår af arbejdsgruppens sammenfatning om juridisk rammemodel, at model J3 er
den model, som umiddelbart bedst kan forenes med de EU‐retlige rammer. Modellen inde‐
bærer, at der i forbindelse med godkendelsesbehandlingen kan ske en vurdering af areal‐
driften og anvendelsen af husdyrgødning på de arealer der hører til husdyrbruget. I denne
situation vurderer arbejdsgruppen, at det ikke vil medføre nogen nævneværdig lettelse af
de administrative processer i forbindelse med ansøgning om miljøgodkendelse. Dette vil
selvfølgelig afhænge af, om der kan fastsættes nogle kriterier for hvornår der kan/skal fore‐
tages en konkret vurdering af arealerne. Hvis adskillelsen medfører, at kompleksiteten i
75
forhold til arealdelen reduceres, således at færre sager påklages og hjemvises, vil det sam‐
lede tidsforbrug i forbindelse med miljøgodkendelserne kunne reduceres.
Hvorvidt adskillelsen vil medføre en samlet lettelse af den samlede administrative proces,
vil afhænge af omfanget af den generelle sårbarheds arealregulering.
Databehov
Ved en generel sårbarhedsdifferentieret arealregulering vil der opstå et nyt databehov hos
landmand og myndigheder. Betydningen for fælles datavisning vil afhænge af hvilken mo‐
del for generel sårbarhedsdifferentieret arealregulering der vælges. På figur 6.1 vurderes
databehovet og kontroludfordringerne for de forskellige modeller, som arealgruppen har
”anbefalet”.
Fælles datavisning
Vurdering hvis Grønt Danmarkskort anvendes som model: Der vurderes ikke umiddelbart at
være betydning for visningen. Hvis modellen fastholdes hvor data blot vises på en fælles
platform og ikke skal ligge i en database, er det et spørgsmål om at definere hvilke oplys‐
ninger der behov for hvornår. Det er imidlertid vigtigt at data er tilgængelige, det vil sige at
data kan findes på det niveau der er brug for. Brugerens indgang til data vil i de fleste til‐
fælde være CVR‐nr., ejendomsnummer eller CHR‐nr.. Når brugeren ønsker at få vist forhold
der knytter sig til et anlæg eller et specifikt areal, er det derfor vigtigt at alt kan findes frem
og kan knyttes til den fysiske beliggenhed.
Kontrol/tilsyn
En generel sårbarhedsdifferentieret regulering vil kræve at tilsynsmyndigheden i flere til‐
fælde kan kontrollere specifikke marker og ikke kun på bedriftsniveau. Det vil fremover
stille andre krav til tilsynet, som vi prøver at vurdere indledende her, men en så vidt mulig
enkel og sikker kontrol af sådanne regler kan først specifik udarbejdes når ordningen er
mere på plads. På figur 6.1 er kontroludfordringerne for de forskellige modeller beskrevet.
Risiko‐ og behovsbaseret kontrol
76
Figur 6.1
Model Beskrivelse Databehov Kontrolbehov
Simpel normdif. (N1)
Modellen bygger på en differentiering af normen. Normen til hver
enkel afgrøde benyttes til at beregne bedriftens kvote, der er den
samlede mængde kvælstof, som jordbrugeren har ret til at ud‐
sprede på sine marker.
Der er behov for at aralerne
kan deles op i sårbare og robu‐
ste arealer.
Kontrollen forventes at blive
mere kompleks end i dag.
Da det ikke er muligt at se om
landmanden bruger gødningen
på den ene markblok eller den
ved siden af. Hver markblok får
Differentieringen kunne f.eks. ske ved en simpel og begrænset
kode til norm.
reduktion af normen på X % i sårbare områder.
Man har oplysninger om afgrø‐
der, markblok mv. Kontrollen
skal foregå på bedriftsniveau.
Markant normdif. med
konverteringsmulig‐
hed for nitratredukti‐
on(N2)
Modellen tilpasses normen til de lokale forskelle i nitratreduktio‐
nen. Virkningen af de større lokale forskelle afbødes ved, at mo‐
dellen kombineres med en øget fleksibilitet for jordbrugeren til at
kunne anvende alternative virkemidler som f.eks. mellemafgrøder
og efterafgrøder. Den øgede fleksibilitet tilvejebringes ved at
Retentionskort
Sårbarhedskort
Udvaskningsmodel fra oplan‐
det.
Do
Markant normdif. inkl.
krav svarende til ni‐
tratreduktion (N3)
Normdif. for husdyr‐
brug (N4)
inddrage nitratreduktionen i vurderingen af i hvilket omfang andre
virkemidler skal anvendes som alternativ til øget kvælstofanven‐
delse (”noget for noget”–princippet).
I model N3 er nitratreduktionen en direkte del af normtilpasnin‐
gen. Afgrøder i områder med en lav nitratreduktionen skal have
en markant mindre norm end afgrøder i områder med en høj
nitratreduktion.
Det kan i forbindelse med modellen aftales, i hvilket udstrækning
normen skal tilpasses, og normen skal naturligvis også stadig
tilpasses vandområdets følsomhed.
I model 4 afhænger normdifferentieringen af om landmanden
anvender af husdyrgødning inklusiv afgasset gylle. Det vil også
være muligt at inddrage affald i en sådan ordning.
I praksis skulle dette gennemføres ved, at normdifferentieringen i
Retentionskort
Sårbarhedskort
Udvaskningsmodel fra oplan‐
det.
Retentionskort
Sårbarhedskort
Udvaskningsmodel fra oplan‐
det.
Do
Do
Udvaskningsmodel
(N5)
Normer for fosfor
(P1)
Skærpelse af harmoni‐
krav
(P2)
Forbud visse ty‐
per/områder
(P2)
hver markblok bliver gjort afhængig af, om der anvendes husdyr‐
gødning på bedriften.
Modellen bygger på, at hvert enkelt jordbrug i et givent opland får
beregnet deres nuværende udvaskning til vandmiljøet. Derefter
beregnes forskellen mellem den nuværende udvaskning fra alle
jordbrug i et givent opland, og den udvaskning der kan tillades,
hvis miljømålene skal opnås.
Beregning kan foretages ud fra data fra gødningsregnskabet og
f.eks. ske i Farm‐N modellen. Da Farm‐N kun beregner til rodzone,
vil der skulle videreberegnes på oplysningerne, med henblik på at
omregne dem til en udvaskningskvote til vandmiljøet for det en‐
kelte opland.
Modellen ligner det nuværende N‐normsystem
Modellen går alene ud på at skærpe harmonikravene på husdyr‐
brug
Der indføres forbud mod brug af Fosfor i de mest sårbare områ‐
der. Her skal man være meget specifik, da det i visse tilfælde kan
komme til at minde om ekspropriation.
Kilde: arealgruppen rapport og bemærkninger fra snitfladeseminaret
78
Retentionskort
Sårbarhedskort
Udvaskningsmodel fra oplandet
og her skal også laves en mo‐
del, der kan beregne udvask‐
ningen ud fra den enkelte
bedrift.
Information om handel med
fosfor og yderligere kortlæg‐
ning af sårbare områder og evt.
yderligere data, hvis man i
højere grad vil differentiere.
Ingen behov for yderligere
data.
Yderligere kortlægning af P‐
sårbare områder.
do
Den frivillige indberetning
gøres obligatorisk.
Hvis ønsker et gennemsnit
over flere år, så have et
underskud på fosfor før må
indregne et overskud.
Kontrol som gødningsregn‐
skab i dag.
Omfattende arbejde uden
dokumenteret miljøeffekt.
Fysisk kontrol som i dag.
Kontroludfordring at sikre,
at landmanden ikke kører
gødning ud på de sårbare
arealer.
Kan se rågylle med slæbe‐
slanger indtil høst.
6.2 Arbejdsgruppen om miljøgodkendelser
6.2.1 Emissionsorienteret udledningsret
Arbejdsgruppen om miljøgodkendelser har, som alternativ godkendelsesramme til maksi‐
malt produktionsomfang, udarbejdet en løsningsmodel som går på en emissionsorienteret
udledningsret.
”Proof of concept”
Det anbefales at der udarbejdes et "Proof of Concept med henblik på, at estimere de data‐
mæssige muligheder og begrænsninger for at kunne gennemføre en emissionsorienteret
regulering for anlægsdelen. Analysen har til hensigt at give husdyrreguleringsudvalget et
beslutningsgrundlag for videre anbefalinger.
Risiko‐ og behovsbaseret kontrol
6.3 Arbejdsgruppen om planlægning
6.3.1
Landskabskaraktermetoden (LKM)
Databehov i relation til landskabskaraktermetoden
Med landskabskaraktermetoden kan landskabskarakterens sårbarhed vurderes på bag‐
grund en analyse af:
- arten af nøglekarakteristika og særlige visuelle oplevelsesmuligheder
o naturgeografiske(terræn, vand, jordtype etc.), kulturgeografiske (bebyggel‐
ser, skel, hegn, skove, veje etc.) og deres rumlige og visuelle samspil (skala,
rumlig afgrænsning, kompleksitet, struktur osv.)
- synlighedsforholdene
- arten af ændringen.
I metoden indgår anvendelsen af en række fastlagte data, som kort i 1:25.000, den digitale
højdemodel, som findes i stort set alle kommunerne, et digitalt kort, der viser landskabs‐
former (GEUS), jordbrugsanalyser etc.
Hvilke muligheder er der ud over ovennævnte??
Udfordringen er sammenstykningen af de forskellige kort
På snitfladeseminar den 5. oktober blev forskellige databehov drøftet og det blev aftalt, at
arbejdsgruppen om planlægning uddyber databehovet til LKM. Ligeledes anføres om og
hvor data findes i forvejen og hvor det er nye data.
6.3.2 Kommune og lokalplanlægning for husdyrbrug
Databehov i relation til kommune‐ og lokalplanlægning for husdyrbrug
Ud over kommunens kendskab til kommunens, nabokommuners og statens ønsker til plan‐
lægning i øvrigt har kommunen behov for at kende struktur og udviklingstendenser i hus‐
dyrbrugene og jordbrugserhvervene i øvrigt – dækker de statslige jordbrugsanalyser dette
behov? Er der andre datakilder? Hvordan bør det organiseres fremover. Kommunen har
behov for at kende struktur og udviklingstendenser i husdyrbrugene og jordbrugeerhverve‐
ne. Hvilke data kan understøtte dette behov?
Planlægningsgruppen beskriver behovet og sender denne beskrivelse til datagruppen.
80
7 Bilag
7.1 Oversigt over ITsystemer
I bilaget beskrives de systemer der leverer, trækker eller viser data, og der er relevante i
arbejdet med miljøgodkendelser.
7.1.1 Husdyrgodkendelse.dk
7.1.1.1 Hvilket system
Husdyrgodkendelse.dk er et ansøgningssystem til miljøgodkendelser for husdyrbrug. På sigt
vil det også indeholde et sagsbehandlermodul som kommunernes medarbejdere kan an‐
vende.
Man har søgt at udarbejde et brugervenligt ansøgningssystem, der indeholder relevante
krav til ansøgningen og mulighed for at udføre relevante miljøberegninger. Målet med sy‐
stemet er: Administrativ lettelse. Ansøgningssystemet skal gøre det let for ansøgeren, at
lave sin ansøgning og de tilknyttede miljøberegninger
• Kvalitetssikring. At kommunen får en ansøgning med alle relevante oplysninger og
kvalitetssikrede miljøberegninger
• Ensartet behandling. At stille alle ansøgere stilles lige gennem et ensartet beskyttel‐
sesniveau og ens modeller for miljøberegninger
7.1.1.2 Hvem er ejere af systemet
Ansøgningssystemet er ejet og finansieret af Miljøstyrelsen. Ansøgningssystemet er baseret
på en stærkt revideret udgave af amternes vvm‐husdyr.dk.
Systemet er udviklet af firmaet U‐GIS og miljøberegningerne er udviklet af KSK Miljø, Dan‐
marks JordbrugsForskning og Danmarks Miljø Undersøgelser. Udviklingen af systemet har
været fulgt af en følgegruppe bestående af Dansk Landbrugsrådgivning, Kommunernes
Landsforening og amtslige sagsbehandlere.
7.1.1.3 Visning eller generering af data?
Interaktiv tekstbehandling og GIS– data (markkort, bygninger m.v.)
81
7.1.1.4 Bruger/rettighedsssystem
Digital signatur styrer ansøgers brugerrettigheder og kommunens rettigheder styres via
Miljøportalens log‐on system.
7.1.1.5 Anvendelsesområde
Benyttes til ansøgninger i forbindelse med miljøgodkendelser, på sigt skal det også benyttes
som kommunernes sagsbehandlersystem.
Miljøstyrelsen vil desuden udtrække og evt. offentliggøre generel statistik over typer af og
indhold i de indsendte skemaer til brug for opfølgning og planlægning af den statslige, regi‐
onale og kommunale indsats. Statistikken kan bl.a. omfatte:
• Antal ansøgninger fordelt på kommune
• Antal dyreenheder fordelt på dyretyper/staldsystemer
• Valg af teknologi og foderkorrektioner
• Samlet udbringningsareal fordelt på N‐klasser, N‐grundvand og P‐klasser
• Samlet tredjemandsareal fordelt på med og uden § 16 godkendelse
• Valg af øget efterafgrøder, reduceret N‐norm og standardsædskifter
7.1.1.6 Andre relevante oplysninger
Sagsbehandlermodulet vil lagre alle oplysninger om Miljøgodkendelserne herunder
de vilkår der er stillet og på hvilken baggrund.
Sagsbehandlingsmodulet
I tillæg til ansøgningssystemet, hvor ansøgeren indsender alle relevante informationer om
bruget til behandling af ansøgningen, er der nu udviklet et sagsbehandlingsmodul, hvor
kommunens medarbejdere online kan behandle de indsendte oplysninger direkte. De bety‐
der at alle oplysninger samles her. Ansøger og kommune kan også kommunikere gennem
82
dette, således at alle informationer er samlet et sted.
I stedet for at kommunen modtager ansøgningen i en PDF som nu, ligger ansøgningsteksten
nu organiseret i punkter som kan behandles direkte online, med printvenlige skærmbille‐
der, der giver mulighed for, at sagsbehandlere kan skrive tekst i specielle bokse mellem de
forskellige afsnit i ansøgningen. Sagsbehandleren kan ikke redigere i den tekst, der er skre‐
vet af ansøgeren. Desuden er tekstredigeringsfunktionen forbedret, så ansøger og sagsbe‐
handler skrive formateret tekst samt indsætte tabeller og benytte sig af funktioner, der kan
gøre teksten mere overskuelig.
Sagsbehandlingsmodulet er bygget op med henblik på at støtte sagsbehandleren bedst mu‐
ligt i processen. Selve systemet er bygget op efter samme overordnede struktur som den
digitale vejledning til husdyrgodkendelserne og integreret med denne online. Sagsbehand‐
leren bliver undervejs guidet gennem alle dele af ansøgningen og sagsbehandlingsproces‐
sen skridt for skridt. Ansøgerens data bliver præsenteret, og der gives hjælp til beregninger
og forslag til formulering af vurderinger???mere. Dette skal både støtte sagsbehandleren,
styrke kvaliteten af svar og afgørelser og give mere ensartethed i forståelse og formulerin‐
ger på tværs af landet.
83
På baggrund af sagsbehandlerens vurderinger af miljøpåvirkningen af de forskellige aktivi‐
teter gives ligeledes forslag til hvilke vilkår der kan stilles, hvordan disse kan formuleres, og
hvad sagsbehandleren skal være særligt opmærksom på.
Det nye sagsbehandlermodul inkluderer desuden scenarieberegninger.
Herudover er hurtigheden i det program, der beregner påvirkning på baggrund af ansøgers
data forbedret.
Yderligere tiltag på Husdyrgodkendelse.dk
Der er planer om at;
• Der udvikles et integreret kortmodul
• Brugervenlighed udvikles løbende
• Sagsstyring udvikles koordineret med kvalitet og sagsstyringssystemer i kommuner‐
ne
• Det sikres at alle informationer kan bruges på Grønt Danmarkskort og samkøres
med andre data
7.1.2 Statsforvaltningernes Jordbrugsanalyser
7.1.2.1 Hvilket system
Den nye jordbrugsanalyse er en portalløsning, der tager udgangspunkt i den allerede udar‐
bejdede jordbrugsanalyse fra 2009. Der vil være fokus på hvordan kombination af forskelli‐
ge kort og informationer kan hjælpe brugeren i forhold til forskellige problemstillinger. De
fleste af kortene fra Jordbrugsanalysen 2009 genskabes i forhold til nyt data og udarbejdes
således at de passer til GIS‐portalen.
Statsforvaltningerne udarbejde og offentliggøre en analyse af jordbrugshvervene, der skal
sikre, at de jordbrugsmæssige interesser indgår i de regionale udviklingsplaner, kommune‐
planerne og lokalplanerne. Statsforvaltningerne skal udarbejde og offentliggøre en jord‐
brugsanalyse mindst en gang i valgperiode (§ 3 i landbrugsloven, lovbekendtgørelse nr.
1202 af 9. oktober 2007). Med denne analyse og planlæggerens lokale indsigt er der etable‐
ret et grundlag for at varetage de jordbrugsmæssige interesser i de regionale udviklingspla‐
ner, kommuneplanerne og den lokale planlægning.
84
7.1.2.2 Hvem er ejere af systemet
Det er alle landets statsforvaltninger der er ejer af systemet. Jordbrugsanalyserne udarbej‐
des på vegne af alle landets statsforvaltninger af en projektgruppe nedsat i Statsforvaltning
Nordjylland.
7.1.2.3 Visning eller generering af data?
Analysen er udarbejdet på baggrund af data hentet fra nedenstående kilder. De nyeste
tilængelige data er anvendt. Det fremgår af kildehenvisninger under de enkelte kort, hvilket
årstal data er udtrukket
OIS
Den Offentlige InformationsServer, (OIS) er en statslig database som administreres af Er‐
hvervs‐ og Byggestyrelsen. I OIS samles en række oplysninger vedrørende ejendomme i
Danmark.
Gødningsregnskabet
I den nuværende version af jordbrugsanalyserne vises data fra gødningsregnskaberne for
2006.
( når der skal vises en ændring, sammenlignes med data fra gødningsregnskaberne fra
2001)
Læs mere om gødningsregnskaberne under beskrivelse af Gødnings‐ og Husdyrindberetnin‐
gen.
GLR
GenereltLandbrugRegister (GLR) – som CentraltHusdyrbrugsRegister (CHR) er en del af ‐
indeholder en række grundoplysninger om alle landbrugsbedrifter. Ud over basale oplys‐
ninger, såsom postadresse, telefonnumre og branchetilhørsforhold, indeholder databasen
en lang række oplysninger, der beskriver bedriften. Det gælder for eksempel besætningsop‐
lysninger med data om dyrlæge, sygdomsforekomster, analyseresultater, samt oplysninger
om afgrøder, støtteordninger, beliggenhed, ejerforhold m.m.
De væsentligste dataleverandører til GLR er Danmarks Statistik, FødevareErhverv, Kort‐ og
Matrikelstyrelsen, Landbrugets Rådgivningscenter og Indenrigsministeriet.
Postdistrikt
De arealrelaterede data, der er anvendt i analysen, foreligger på markblokniveau for så vidt
angår data trukket fra GR og GLR. For at få et mere overskueligt materiale er data summe‐
ret op på postdistriktsniveau, der er gengivet grafisk på de enkelte kort. Det skal bemærkes
85
at postdistrikterne sjældent følger regions‐ og kommunegrænserne. Dette kan bl.a. have
betydning for analysen af de enkelte kommuner. Hvor postdistriktets grænser ikke falder
sammen med de kommunale grænser, inddrages de aktuelle postdistrikter i den kommune
hvor størstedelen af postdistriktets areal er beliggende. Det kan betyde en unøjagtighed af
analysen i forhold til kommunen som helhed, da der kan være inddraget data, fra områder i
en anden kommune.
Regionsanalysen og analyserne af de enkelte kommuner er valgt indledt med et grafisk
overblik over regionen, kommunerne og dertilhørende postdistrikter, således at læseren
kan skabe sig et overblik over regionsgrænser, kommunegrænser samt postdiskstrikter.
Landbrugsareal/jordbrugsareal
Begrebet landbrugsareal og jordbrugsareal er anvendt igennem hele analysen. Når der tales
om henholdsvis landbrugsareal og jordbrugsareal menes det areal, der er søgt EU‐tilskud til.
EU‐tilskud, også benævnt enkeltbetalingsordningen, er i denne sammenhæng defineret
som et arealtilskud fra EU, der tildeles landmænd, som har betalingsrettigheder og som
råder over jord, der kan anvendes til landbrugsformål. Der er i analysen, med undtagelse af
kort 26, alene medtaget ejendomme, hvor der er søgt om tilskud til mere end 2 ha. Data‐
grundlaget er GLR og GR.
Husdyrtryk
Husdyrtrykket kommer til udtryk som antallet af dyreenheder (DE) pr. ha. Der er lovgiv‐
ningsmæssigt et loft for, hvor mange dyreenheder, der må være pr. ha. Ved beregning af
antal DE/ha indgår det tilknyttede landbrugsareal, de tilforpagtede arealer hvor der er ind‐
gået gødningsaftaler, samt arealer hvor der modtages husdyrgødning. For kvægbedrifter,
hvor mindst 70 % af harmoniarealet dyrkes med græs og/eller roer, er kravet, at der højst
må være 2,3 DE/ha. For øvrige kvægbedrifter må der højst være 1,7 DE/ha. For bedrifter
med svineavl og anden husdyrproduktion er kravet, at der højst må være 1,4 DE/ha. Økolo‐
giske producenter er alle underlagt et krav om at der højst må være 1,4 DE/ha, hvad enten
der er tale omkvæg‐ eller svinebrug eller anden husdyrproduktion. Beregningen af antal DE
for den enkelte bedrift tager hensyn til import og eksport af husdyrgødning.
7.1.2.4 Bruger/rettighedsssystem
Nej
7.1.2.5 Anvendelsesområde
Oplysninger i systemet benyttes til vurdering planlæggelse af: regionale udviklingsplaner,
kommuneplanerne og lokalplanerne
86
Fra Jordbrugsanalysen 2009 udarbejdes følgende kort til implementering på portalen:
o Overvejende husdyrproduktion
o Arealanvendelse
o Procent Ansøgt areal
o Den dominerende arealanvendelse
o Ændring i DE kvæg, DE svin, DE Pelsdyr og DE Fjerkræ (måske flere),
o Ændring i DE Total (DE/ha)
o Husdyrhold på bedriftsniveau
o Husdyrtryk
o Kategorisering på baggrund af Husdyrtryk
o Andel af Harmoniareal over 1,4 De/ha
o Fordeling af ejendomme efter størrelse i ha.
o Samlet areal for ejendomme inden for givne størrelsesklasser
o Fordeling af bedrifter efter størrelse i ha
o Fordeling i forhold til størrelse af bedrifter
o Afgrødevalg
o Lokalisering og størrelse af husdyrhold
o Lokalisering og størrelse af planteavlere
o Forholdet mellem N‐norm og fordelt husdyr‐N for planteavlere
o Jordbundsdata
o Lokalisering af specialafgrøder
o Økologisk drift
o Specialafgrøder
o Økonomi
o Produktionsværdi
o Placeringen af følgevirksomheder
o Investering i bygninger og kulturtekniske anlæg
o Der arbejdes stadigt på flere mulige udvidelser
Det er planen at der bliver tilknyttet tabeller til at angive lands‐, regions‐, og kommunesnit
samtidigt med at det skal blive muligt at se ældre data (udviklingen).
7.1.2.6 Andre relevante oplysninger
• Kortene skal nu afleveres som en delvist offentlig tilgængelig 17 GIS‐løsning.
• Kortene er ikke længere opdelt regionalt og kommunalt.
• Der skal ikke lave kort/data der allerede eksisterer (kort/data der laves af andre)
• Der arbejdes nu i 2x2 km grid og afstemningsområde
• Der skal kunne vises en tabel for afstemningsområder ved størstedelen af kortene. I
tabellen skal følgende fremgå.
17 Adgang begrænses i første omgang til kommunerne og andre offentlige myndigheder
87
o Data for Afstemningsområde
o Data for Kommunesnit
o Data for Regionsnit
o Data for Landssnit
• Data skal for det meste opsummeres i 2 km kvadratnet (2x2 celler) og i afstem‐
ningsområder.
o Gælder dog ikke for den fysiske geografiske placering af fx placeringen af
husdyrbedrifter
Eksempel fra Mariagerfjord kommune. Der er foretaget en opsummering i 2x2 km celler.
Valget i 2x2 celler begrundes i en vurdering af den gennemsnitlige ejendomsstørrelse. Min‐
dre celler forventes i større grad af at blive styret af øjebliksbillede.
Ydermere vil der foreligge data opsummeret for afstemningsområder. Begrundelsen for at
vælge
afstemningsområder findes i en ”tydelig” opdeling mellem land og by.
88
7.1.3 Danmarks miljøportal
7.1.3.1 Hvilket system
Miljøportalen er en webportal, der indeholder danske miljødata. Den er indgangen til en
række fællesoffentlige data på natur‐ og miljøområdet. Her kan borgere og professionelle
miljømedarbejdere hente relevante og opdaterede data om Danmarks natur og miljø.
7.1.3.2 Hvem er ejere af systemet
Danmarks Miljøportal er et fællesoffentligt partnerskab imellem Miljøministeriet, KL
og Danske Regioner. Formålet med partnerskabet er at understøtte miljømyndighedernes
opgaveløsning, sikre et ensartet og ajourført datagrundlag på miljøområdet, fremme digita‐
le sagsgange på miljøområdet samt styrke formidlingen til offentligheden.
Med partnerskabet skabes en digital infrastruktur på miljøområdet, hvor der er adgang til
miljødata, og hvor data fremover opdateres og fødes ind i fællesoffentlige databaser.
7.1.3.3 Visning eller generering af data?
Udover data indeholder miljøportalen også en række digitale løsninger for myndighederne,
herunder miljøfagsystemer, administration af brugerstyring og adgang til e‐arkiv med de
tidligere amters sager. 18
I tilknytning til de fællesoffentlige databaser under Danmarks Miljøportal, er der udviklet en
række fællesoffentlige webservices. De udviklede webservices giver adgang til data inden‐
for overfladevands‐, grundvands‐ og naturområdet samt kortdata under Danmarks Arealin‐
formation.
Redigering via webservices på Danmarks Arealinformation er der udviklet snitfla‐
der/webservices, der gør det muligt at redigere i data i den fællesoffentlige database via
egne applikationer.
Danmarks Arealinformation består af et produktionsmiljø, hvor myndighederne redigerer i
data, og et distributionsmiljø, hvor data vises fra. Hver nat kl 2:00 sker en kopiering af data
fra produktionsmiljøet til distributionsmiljøet. Denne replikering er senest færdig kl. 3:15.
Data, som vises på kort.arealinfo.dk, kan derfor være op til 1 døgn gamle.
18 Fra www.miljoeportal.dk (om miljøportalen)
89
7.1.3.4 Bruger/rettighedsssystem
På Danmarks Miljøportal er adgangen til fagssystemerne styret af et brugerstyringssystem,
der blandt andet sikrer, at uvedkommende ikke har adgang til miljødata, som kan påvirke
miljøforvaltningen i Danmark på en utilsigtet måde.
Brugerstyring handler basalt set om, hvordan brugerne identificeres, hvilke rettigheder
brugerne skal have, hvordan sporbarheden sikres i forhold til brugernes handlinger, og
hvordan den administration af brugerne, der ligger i systemerne bagved, skal fungere.
Hvis en myndighed ønsker at få adgang til brugerstyringssystemet på Danmarks Miljøportal,
skal den indgå en juridisk bindende brugeradministrationsaftale.
7.1.3.5 Anvendelsesområde
Danmarks Miljøportal er stedet, hvor borgere, virksomheder og myndigheder kan finde
data om miljøet. Danmarks Miljøportals vigtigste opgave er derfor, at gøre det nemt for
myndighederne at aflevere miljødata, så miljødataene kan deles og være til nytte på tværs
af myndigheder og for hele Danmarks befolkning. Med den opgave for øje, har Danmarks
Miljøportal opdateret it‐arkitekturen, så den sigter på at:
• Grundlaget for opbygningen af it‐systemerne i Danmarks Miljøportal er en lagdelt
og serviceorienteret it‐arkitektur, der udstiller miljødata og muliggør ajourføring.
• Integration mellem myndighedernes it‐systemer og Danmarks Miljøportals sy‐
stemer kan ske på flere forskellige måder.
• Danmarks Miljøportal som udgangspunkt altid vil stille en minimums web bru‐
gergrænseflade til rådighed med basisfunktionalitet, som giver mulighed for, at
alle kan se data og alle myndigheder kan ajourføre data.
• Myndighedernes fagsystemer kan ’snakke' direkte med miljøportalens databaser
via services fra Danmarks Miljøportal i de tilfælde hvor myndighederne har behov
for det. Dermed kan myndighederne anskaffe fagsystemer fra 3. partsleverandø‐
rerne med yderligere funktionalitet, der understøtter arbejdsprocesser.
7.1.3.6 Andre relevante oplysninger
Der kan findes følgende informationer/data vedr.:
• Arealinformation.
• Naturdata
• Overfladevand
• Grundvand
90
• Jordforurening
• CO2 – beregninger
7.1.4 Ansøgning om enkeltbetaling EHA og HEMA
7.1.4.1 Hvilket system
EHA er en indberetningsportal hvor jordbrugerne kan ansøge om enkeltbetaling. HEMA er
FødevareErhvervs sagsbehandlersystem til behandling af ansøgninger om enkeltbetaling.
Hvis man søger om støtte (enkeltbetaling), skal alle bedriftens arealer anmeldes uanset om
der søges støtte for arealet eller ej. For at kunne komme i betragtning til enkeltbetaling,
skal ansøger minimum råde over 2 ha støtteberettiget areal og betalingsrettigheder sva‐
rende til minimum 2 ha. Ansøger skal desuden være aktiv landbruger (udføre en landbrugs‐
aktivitet).
7.1.4.2 Hvem er ejere af systemet
Systemet administreres af FødevareErhverv (Fødevareministeriet)
7.1.4.3 Visning eller generering af data?
I forbindelse med ansøgning indberettes skal der indberettes en markplan.
Markplanen består bl.a. af følgende oplysninger:
• Marknr. Sik‐
rer sammen med indtegning entydig placering af marken
• Markbloknr.
• Afgrødekode
• Hvilken støtteordning der søges støtte for
• Oplysninger om særlige afgrøder (lavskov, GMO‐afgrøder etc.)
IMK: Forkortelse for Internet Markkort. Landmanden eller konsulenten har her mulighed
for at indtegne marker elektronisk. Der er desuden en række andre oplysninger tilgængeli‐
ge, der kan have indvirkning på støtteansøgningen. Det drejer sig bl.a. om:
• § 3‐områder
• Tilsagnsområder
• SFL‐områder
• Natura 2000‐områder
• Fredskov
• Matrikelgrænser
91
• Nitratfølsomme områder
I 2010 er 78 % alle ansøgningerne fuldt elektroniske, dvs. både med elektronisk ansøgning
samt indtegning af marker i IMK. Det svarer til, at 90 % af alle marker indtegnet elektronisk.
Af disse er godt ⅓ indtegnet direkte i IMK, ca. ⅓ er importeret fra bedriftsløsninger, og den
knap ⅓ er kopieret fra sidste års indtegning. Markbloktemaet er offentligt tilgængeligt (lig‐
ger bl.a. på Miljøportalen), og det kan ligeledes hentes til brug i GIS‐programmer. Mark‐
bloktemaet rettes løbende. IMK afløses ultimo 2010 af et nyudviklet arealsystem, der i
langt højere grad vil blive integreret med CAP (se senere).
7.1.4.4 Bruger/rettighedsssystem
Ja
7.1.4.5 Anvendelsesområde
Landmænd/konsulenter indberetter mark + afgrødeoplysninger til ansøgning til enkeltbeta‐
lingsstøtte i EHA.
I HEMA samles og sagsbehandles alle data fra EHA og IMK. I databasen ligger der produ‐
cent‐ og markoplysninger tilbage fra 1994. HEMA foretager en række administrative kon‐
troller af ansøgningerne, herunder krydskontroller 19 og kontrol af betalingsrettigheder.
Desuden anvendes HEMA til evt. sanktionering af landmænd. Alle disse data sammenkøres
med et centralt ejendomsregister (GLR), og alle data overføres til og lagres herefter i GLR.
Ekstern adgang til GLR er på nuværende tidspunkt begrænset, og en nærmere undersøgelse
af mulighederne for dataudveksling er derfor påkrævet.
7.1.4.6 Andre relevante oplysninger
HEMA bliver pr. 1. februar 2011 afløst af CAP. Dette system er i princippet langt mere flek‐
sibelt mht. dataudveksling med eksterne interessenter sammenlignet med det nuværende
system. Det skal dog påpeges, at dataudveksling med eksterne interessenter som sådan
ikke er indtænkt i systemets oprindelige udformning. Der foregår derfor i øjeblikket en un‐
dersøgelse om systemets muligheder for dataudveksling ift. Grønt Danmarkskort. Derfor er
det vigtigt at få skitseret konkrete behov ift. dataudveksling, således disse kan inkorporeres
i CAP.
19 Kontrol af hhv. overskridelse af en markbloks brutto‐ og/eller nettoareal. Bruttoareal er blokkens geometri‐
ske areal, og nettoareal er den del af markblokken, der er støtteberettiget under ordningen enkeltbetaling.
92
I kapitel 5 ”Fælles datavisning” vurderes det om relevante data fra enkeltbetalingsansøg‐
ningen kan gøres tilgængelige i Fælles datavisning.
7.1.5 Gødnings og Husdyrindberetningen
7.1.5.1 Hvilket system
Gødnings‐ og Husdyrindberetningen (GHI) er en selvbetjeningsløsning der samler Den Fæl‐
les Husdyrindberetning og Gødningsregnskabet. For at lette de administrative bryder for
landmændene åbnede internetportalen www.landbrugsindberetning.dk i 2006,
7.1.5.2 Hvem er ejere af systemet
Plantedirektoratet har i samarbejde med Fødevarestyrelsen om indberetningsløsningen
GHI.
7.1.5.3 Visning eller generering af data?
Gødningsregnskabsdelen
I det følgende beskrives de data der findes i Plantedirektoratets gødningsregnskab.
Arealdata
Arealdata består dels af nogle for udfyldte data som stammer fra enkeltbetalingsansøgnin‐
gen hos FødevareErhverv og dels af nogle af jordbrugeren egne opgivne data.
Data som Plantedirektoratet for udfylder 20 :
• Samlet dyrket areal for bedriften for udfyldes fra markplanen i enkeltbetalingsan‐
søgningen i dyrkningsåret.
• Harmoniarealet angives også, på baggrund af en sortering af relevante afgrødeko‐
der fra selvsamme.
• Efterafgrødegrundareal beregnes også med udgangspunkt i markplanen.
• Krav til pligtige efterafgrøder udledes på baggrund af markplan og beregning af krav
baseret på viden om foregående års udbringning af husdyrgødning og tilgængeligt
harmoniareal.
• Opsparet overskud af pligtige efterafgrøder fra de sidste 4 planperioder, som er ud‐
regnet ved at kigge på indberetningerne fra 4 år tilbage
20 Hvis landmanden mener at de forudfyldte oplysninger er forkerte kan de overskrives. Begge tal ligger i Plan‐
tedirektoratets database.
93
Jordbruger opgiver selv følgende arealdata:
• Areal udlagt med pligtige efterafgrøder. Oplysning stammer fra jordbrugeres egen
markplan.
• Evt. reduktion i kravet til pligtige efterafgrøder pga. alternativer til efterafgrøder.
• Evt. ekstra krav til pligtige efterafgrøder pga. miljøgodkendelse. Angives som en
procentsats.
7.1.5.4 Bruger/rettighedsssystem
Ja
7.1.5.5 Anvendelsesområde
Jordbrugsvirksomheder, der har aktiviteter inden for planteavl, husdyravl, skovbrug eller
kombinationer heraf, kan tilmeldes Plantedirektoratets Register for Gødningsregnskab (RG)
og herefter købe handelsgødning uden kvælstofafgift.
En virksomhed har pligt til at være tilmeldt RG, hvis den har et CVR‐nummer og en årlig
momspligtig omsætning på mindst 20.000 kr. (fra 2010/11 hæves grænsen til 50.000 kr)
inden for jordbrugserhverv og samtidig opfylder mindst ét af de følgende tre punkter:
1. Der er en husdyrbesætning på mere end 10 dyreenheder.
2. Husdyrtætheden overstiger 1,0 dyreenhed pr. ha.
3. Virksomheden modtager mere end 25 tons husdyrgødning eller anden organisk gødning i
planperioden.
Virksomheder med CVR‐nr. og en årlig momspligtig omsætning på mindst 20.000 kr. inden
for jordbrugserhverv kan være tilmeldt registeret på frivillig basis. Alle virksomheder, som
er med i registeret skal indsende gødningsregnskab en gang årligt for den forgangne plan‐
periode. En planperiode regnes fra 1. august til 31. juli året efter.
Indberetningen kan foretages elektronisk eller på papir. Alle indberetninger registreres i
Plantedirektoratets system (VAKS). Fra og med planperioden 2012 (tjek) skal indberetnin‐
gen foretages elektronisk (dog med undtagelse af en lille gruppe virksomheder (pligtige
virksomheder på under 25 ha))
Landmænd kan indberette deres husdyr‐ og gødningsoplysninger.
Husdyrproduktion
I Gødnings‐ og Husdyrindberetningen skal landbrugsvirksomheden angive en række oplys‐
ninger om alle dyrarter på bedriften (CVR). Hvis dyrene i CHR er registreret med virksom‐
hedens CVR‐nr., så er oplysningerne koblet til information om CHR‐nr. og besætningsnr.
Her ud over vil der være information om:
94
• Dyreart
• Dyretypekode
• Kode for staldtype
• Antal Prod. Dyr/Årsdyr
• Mælkeydelse
• Vægt indgang
• Vægt afgang
• Alder indgang
• Alder afgang
Der foretages pba. de indtastede oplysninger en række beregninger som giver følgende
ekstra data:
• Antal dyreenheder
• Normproduktion kvælstof
• Tilhørende gødningstype
• Beregnet omregningsfaktor (DE)
• Beregnet korrektionsfaktor kg N (type 1)
• Beregnet korrektionsfaktor kg N (type 2)
• Normproduktion fosfor
• Beregnet korrektionsfaktor kg P.
Andre oplysninger om dyreholdet
Ud over ovenstående oplysninger skal landbrugsvirksomheden angive oplysninger om dy‐
reholdet til Fødevarestyrelsen (CHR). Det er oplysninger om aktuel produktion (eks. stiplad‐
ser i brug), oplysninger om ejer, bruger og om dyrelæge. Disse oplysninger findes i
GLR/CHR.
Husdyrgødning
Jordbruger skal angive hvad der i planåret er sket med husdyrgødningen på bedriften. Der
er således oplysning om evt. startlager, som vil være forudfyldt ud fra sidst indsendte gød‐
ningsregnskabs slutlager af gødning. Der skal angives mængden af modtaget husdyrgød‐
ning, mængden af afsat husdyrgødning, mængden afsat til afbrænding, mængden afsat til
udlandet, mængden afsat til MVJ‐arealer og til jordbrugere som ikke er i gødningsregistret
og mængden af husdyrgødning der er lagt på lager
Ud fra disse oplysninger og oplysninger om fastsat udnyttelsesprocent af husdyrgødningen
beregnes det samlede forbrug af husdyrgødning på bedriften for planperioden.
Hvis jordbrugeren afsætter husdyrgødning til en anden jordbruger benyttes et særligt ske‐
ma i indberetningen til dette. Heraf fremgår modtagers cvr.nr, antal dyreenheder, kg kvæl‐
95
stof, udnyttelsesprocent, antal dyreenheder, gødningstype samt et par yderligere oplysnin‐
ger.
Gødningsleverancer
Mængden af modtaget husdyrgødning kan være forudfyldt i indberetningen med tal fra
indberetninger fra gødningsleverandører. Gødningsleverandører har pligt til at angive til
hvem der er solgt gødning. Her benyttes et selvstændigt elektronisk register til registrering
af transaktionerne. Gødningsleverandører er her leverandører af handelsgødning, biogas‐
anlæg, forarbejdningsanlæg og jordbrugere som videresælger handelsgødning.
Kvælstofbalance
Virksomhedernes samlede forbrug beregnes. Jordbruger skal angive sin kvælstofkvote ba‐
seret på sin aktuelle markplan. Ud fra disse tal beregnes bedriftens kvælstofbalance.
Tilgængelighed af data
Pt. er oplysningerne fra gødningsregnskabet tilgængelige for kommunen:
• i GHI ved enkeltopslag. Her kan man se landmandens ubehandlede indbe‐
retninger. Oplysningerne går tilbage fra planperioden 05/06. Indberetnin‐
ger foretaget på papir kan man fra og med planperioden 08/09 ikke se i
GHI. Fra planperioden 10/11 (dvs. de gødningsregnskaber, som indberet‐
tes i 2012 (mth tjek) bliver det obligatorisk at indberette gødningsregn‐
skabet elektronisk, dog er enkelte grupper undtaget (< 25 ha, som er plig‐
tige til at udarbejde gødningsregnskab).
• På Plantedirektoratets hjemmeside, hvor gødningsregnskaberne offentlig‐
gøres for en planperiode ad gangen, efter endt sagsbehandling. Dvs. at op‐
lysningerne kan være flere år gamle. Pt. stammer de seneste oplysninger
fra planperioden 07/08. Aftaler om leverancer af husdyrgødning bliver ik‐
ke offentliggjort. Desuden vises oplysninger om dyretype, staldsystem, an‐
tal dyr og evt. korrektioner først fra og med planperioden 07/08 (mth
tjek).
Gødningsregnskabsdata ligger i Plantedirektoratets database. Plantedirektoratet er i øje‐
blikket ved at overgå fra brug af webservices til Bizztalk når der udveksles data mellem GHI
og Plantedirektoratets database. Plantedirektoratet har folk i IT‐afdelingen med Bizztalk
kompetencer. Der vurderes derfor ikke at være nogen teknisk hindring i forhold til at udstil‐
le tilgængelige data.
Data fra Plantedirektoratet fysiske kontrol (total bilagskontrol):
Det er kun visse data fra kontrollen, som er tilgængelige elektronisk. Kontrolrapporterne
udarbejdes i et program, som er baseret på excel og data ligger derfor gemt i exceldoku‐
menter for den enkelte virksomhed. Det kan lade sig gøre at ekstrahere data fra disse do‐
kumenter, men det vil være meget omfattende. Data som skal anvendes i anden sammen‐
96
hæng (f.eks. oplysning om ultimolager) gemmes automatisk i Plantedirektoratets database
og er umiddelbart tilgængelige. Det vil derfor på sigt være teknisk muligt, at udstille rele‐
vante data fra kontrolrapporterne.
Husdyrindberetningen til CHR
Her skal beskrives hvilke oplysninger husdyrbrugere skal indberette til CHR.
Statustallet fra CHR er tilgængelige via:
1) GHI ved enkeltopslag
2) Opslag i GLR/CHR
7.1.6 Grønt Danmarkskort
7.1.6.1 Hvilket system
Grønt Danmarkskort er en internet portal hvor forskellige data kan vises.
Formålet med Grønt Danmarkskort er at understøtte Grøn vækst initiativerne ved at give
en samlet adgang til arealanvendelsen og jordbundsforhold i Danmark ved fx at vise belig‐
genheden af særligt sårbare og robuste arealer. Fase 1 (Foranalyse som skal resultere i 1)et
overordnet koncept for Grønt Danmarkskort, 2) En projektplan for udviklings‐ og imple‐
menteringsprojektet (i fase 2) for Grønt Danmarkskort og 3) et grundlag for en aftale mel‐
lem de involverede parter om igangsættelse af fase 2) i projektet er ved at være færdig.
Projektet vil herefter overgå til fase 2, som er den egentlige udviklingsfase. Det er menin‐
gen at den tekniske udvikling i fase 2 skal være færdig primo 2011. Udviklingen startes med
implementering af syv prioriterede virkemidler. Disse er
• Dyrkningsfrie randzoner
• Flerårige energiafgrøder
• 140.000 ha efterafgrøder
• Pesticidfrie beskyttelseszoner for almen vandindvinding
• Beskyttelsesniveau for husdyrgodkendelser
• Planlægningsgrundlag for store husdyrbrug
• Ammoniakfølsomme naturtyper
Når disse er implementeret, vil der efterfølgende kunne implementeres andre virkemid‐
ler/datasæt.
97
7.1.6.2 Hvem er ejere af systemet
Grønt Danmarkskort er et samarbejde mellem Miljøministeriet (herunder Kort‐ og Matri‐
kelstyrelsen) og Fødevareministeriet.
7.1.6.3 Visning eller generering af data?
Det er en overordnet målsætning at genbruge eksisterende funktionalitet. Bl.a. vil bruger‐
styringen være den brugerstyringsservice som fungerer under Danmarks Miljøportal (DMP).
Løsningen giver mulighed for single sign on og understøtter relevante fællesoffentlige stan‐
darder (bl.a. SAML) Infrastrukturen opbygges i KMS på en eksisterende enterprise service
bus (ESB) og en applikationsserver til udstilling af services, afvikling af procesflow mv. Me‐
tadata skal overholde ISO 19115 standarden. KMS leverer de baggrundskort og administra‐
tive temaer (WMS/WFS) som skal anvendes i GDK.
Visning af følgende data:
• MVJ data
• Enkeltbetalingstilskud
• Data fra husdyrgodkendelse.dk
• Data fra gødnings og husdyrindberetning
• Mark ‐ data
• Anlægs ‐ data
7.1.6.4 Bruger/rettighedsssystem
7.1.6.5 Anvendelsesområde
’Let’ tilgang til forskellige oplysninger (data) og gennemsigtighed for landmænd og myn‐
digheder i forhold til dyr (gødning mv.) og arealer (specielle områder).
7.1.6.6 Andre relevante oplysninger
Se model af systemet herunder
98
Andre services
Andre services
Data
Data Blanketter
Blanketter mm.
mm.
7.1.7 GLR/CHR
7.1.7.1 Hvilket system
GLR/CHR er et integreret registersystem. Systemet er en form for et stort samle system
(systemkomples), hvor der findes flere brugergrænseflader/integrationer. En lille del af sy‐
stemet består af en portal, hvor forskellige data kan søges frem.
GLR angår jorden og omfatter oplysninger om:
• Virksomheder
• Personer
• Ejendomme
• Adresser
• Placering af marker
• Ansøgninger om enkeltbetaling
CHR angår husdyrene og omfatter oplysninger om:
• CHR – ejendomme og besætninger (kvæg, svin, får, geder, hjorte, fjerkræ, pels‐
dyr, fisk)
• Enkeltdyrsdata om kvæg
• Flytninger af svin, får, geder
• Veterinære forhold
• Ikke – offentligt tilgængelige data vedrørende
A) Medicinudleveringer
B) Dyrelæge og dyrelægepraksiser
C) kontroller
7.1.7.2 Hvem er ejere af systemet
Systemet ejes af Fødevareministeriet, det drives og vedligeholdes af en ekstern leverandør
( Logica ). Driftsansvarlig IBM.
Det oplyses, at DTU har system ansvaret for VetStat, og Dansk kvæg for Dyreregistrering ,
Webdyr, Kvikko og CHR – kontrol.
7.1.7.3 Visning eller generering af data?
Systemet består af fire systemer, der i alt består af otte applikationer og en enkelt applika‐
tionsserver ME‐DIO. Disse applikationer er mainframe – og midrange ‐ platforme.
Databaser er: Oracle og CICS.
Der er tilknyttet elleve servere til systemerne.
7.1.7.4 Bruger/rettighedsssystem
GLR/CHR benyttes af ordregivernes institutioner, enkelte andre statsinstitutioner, kommu‐
ner og regioner samt dyrlæger.
Alle jordbrugere og husdyrbrugere har mulighed for elektronisk indberetning til systemet
via internettet.
7.1.7.5 Anvendelsesområde
Det Generelle LandbrugsRegister (GLR) benyttes til registrering af landbrugsbedrifter og
landbrugsarealer. GLR blev sammen med CHR etableret i 1993. Formålet med GLR var og er
at samle data om landbrugsbedrifter og ‐arealer centralt, så disse kan benyttes på tværs af
ministeriet til både administration og forskning.
Det Centrale HusdyrbrugsRegister (CHR) benyttes til registrering af besætninger og husdyr.
Siden 1993 er systemet videreudviklet flere gange. Formålet med CHR er et ønske om en
hurtig og effektiv smitteopsporing ved udbrud af sygdomme, som f.eks. BSE eller mund‐ og
klovsyge.
Der er i samarbejde med Dansk Kvæg etableret en fælles datamodel, der omfatter besæt‐
nings – og ejendomsoplysninger fra GLR/CHR samt lovpligtige enkeltdyrsoplysninger for
drøvtyggere.
7.1.7.6 Andre relevante oplysninger
Ansvarsfordeling:
Udgangspunktet for fordeling af ansvar og kompetencer er den fordeling af myndighedsan‐
svaret, som følger lovgrundlaget, der er baggrunden for etablering og drift af registersy‐
stemernes enkelte dele.
Lovgrundlaget for GLR er primært EU – lovgivningen samt national lovgivning vedrørende
gødningsanvendelse og økologisk landbrug.
Lovgrundlaget for CHR er primært lov om hold af dyr samt EU – lovgivning, bl.a. om regi‐
strering af og flytning af dyr.
Dataansvar:
FVM har myndighedsansvaret for GLR. Dette indebærer, at FVM er dataansvarlig myndig‐
hed i forhold til persondataloven og herunder har ansvaret for oplysningernes kvalitet, an‐
vendelse og sikkerhed. Fødevareministeriet fastlægger dermed regler og procedurer for
registrering i GLR .
101
Fødevareministeriet(tidligere var det Familie‐ og Forbrugerministeriets MINFF) har myndig‐
hedsansvaret for CHR. Dette indebærer, at Fødevareministeriet er dataansvarlig myndighed
i forhold til persondataloven og herunder har ansvaret for oplysningernes kvalitet, anven‐
delse og sikkerhed. Fødevareministeriet fastsætter dermed regler og procedurer for regi‐
strering i CHR.
Fødevareministeriet er endvidere forpligtiget til at sikre, at registreringsprocedurerne med
hensyn til kvalitet og sikkerhed opfylder de i forbindelse med administration af husdyr‐
præmier fastsatte krav fra EU.
102
Husdyrreguleringsudvalget
7.2 Kortlægning af overlap mellem kommunernes tilsyn og Plantedirektoratets
kontrol med landbrugets miljøforhold.
I bilaget kortlægges mulighederne de kontroller og tilsyn med husdyrbrug, som udføres i
regi af kommunerne og Staten (primært Plantedirektoratet). Hvis der er specielle forhold
ved kontrollen, f.eks. tidspunkt for kontrol, så er det anført som er fodnote. Årsværk angi‐
ver forbrugt tid fra udvælgelse til og med opfølgning på kontrol.
Med baggrund i kortlægningen identificeres et eventuelt overlap af kontrol/tilsyn mellem
myndighederne. Områder med overlap åbner muligheder for en mere effektiv tilrettelæg‐
gelse af kontrol/tilsyn med husdyrbrug.
Farvemarkering
Grøn markering betyder, at der umiddelbart ikke er identificeret overlap
Gul markering betyder at der kan være overlap – det skal undersøges nærmere
Rød markering betyder at der er identificeret overlap
Kommunerne
Kommunerne fører primært tilsyn med husdyrbrug, særligt opbevaringskapaciteten til hus‐
dyrgødning og med de landbrug, der modtager husdyrgødning. Kommunerne fører også
tilsyn med 2 meter bræmmer.
Kontrol Type og udførelse Frekvens
(hvor tit får en
landmand til‐
syn)
Miljøgodkendelse
(Ny)
Fysiske/administrative
tilsyn:
Areal
Efterafgrøder
Reduktion af gød‐
ningstilførsel i forhold
til normtilførsel
Sædskifte
Markstakke
Bræmmer
Anlæg
Foder korrektioner
Faktisk produktion
Kommunerne
har ikke gene‐
relle erfaringer
med tilsyn på
arealer, da
reglerne med
arealgodken‐
delse er meget
nye.
Godkendte
husdyrbrug får
som udgangs‐
punkt tilsyn
Udvælgelse
(total, risiko, ad hoc)
Alle godkendte husdyr‐
brug får tilsyn med jæv‐
ne mellemrum.
Der laves ad‐hoc tilsyn,
hvis der er uheld
og/eller klager.
Kapitel 5 godkendel‐
ser
(Produktioner med
godkendelse)
Regelmæssig tilsyn jf.
aftale ml. KL og MiM
I denne sammenhæng
omfatter gruppen
husdyrbrug med mere
end 3 DE, herunder
husdyrbrug med loka‐
(antal)
Ventilation (stald tek‐
nik)
Hygiejne, af hensyn til
lugtgener og skadedyr
Opbevaring og hånd‐
tering af husdyrgød‐
ning
Opbevaring og hånd‐
tering af olie‐ og ke‐
mikalier
Opbevaring, håndte‐
ring og bortskaffelse
af affald
Udformning og vedli‐
geholdelse af afløb
Bygningsudformning
Skærmende beplant‐
ning
Energiforbrug
Fysiske/administrative
tilsyn:
Anlægsdelen af den
nye lov, se denne.
Fysiske/administrative
tilsyn:
Foder korrektioner
Faktisk produktion
(antal)
Ventilation (stald tek‐
nik)
hvert tredje år.
Nogle kommu‐
ner fører hyp‐
pigere tilsyn.
EU‐regler kan
betyde hyppi‐
gere tilsyn.
Godkendte
husdyrbrug får
som udgangs‐
punkt tilsyn
hvert tredje år.
Nogle kommu‐
ner fører hyp‐
pigere tilsyn.
EU‐regler kan
betyde hyppi‐
gere tilsyn.
Husdyrbrug får
tilsyn hvert 3.,
4. eller 6. år
afhængig af
deres størrelse
og i overens‐
stemmelse
Alle godkendte husdyr‐
brug får tilsyn med jæv‐
ne mellemrum.
Der laves ad‐hoc tilsyn,
hvis der er uheld
og/eller klager.
Alle godkendte husdyr‐
brug får tilsyn med jæv‐
ne mellemrum.
Der laves ad‐hoc tilsyn,
hvis der er uheld
og/eller klager.
104
liseringsgodkendelser. Hygiejne, af hensyn til
lugtgener og skadedyr
Opbevaring og hånd‐
tering af husdyrgød‐
ning
Opbevaring og hånd‐
tering af olie‐ og ke‐
mikalier
Opbevaring, håndte‐
ring og bortskaffelse
af affald
Udformning og vedli‐
geholdelse af afløb
Særlige vilkår for den
enkelte produktion jf.
tidligere tilladelse,
godkendelse eller
påbud.
med aftalen
mellem KL og
Miljøministeri‐
et.
Nogle kommu‐
ner udfører
hyppigere til‐
syn
Kontrol Type og udførelse Frekvens
(hvor tit får en
landmand til‐
syn)
§ 3 – tilsyn Fysisk og administra‐
tivt
Natura 2000 (herun‐
der ko‐krav 1.23 og
1.26)
Tilsyn med ikke‐
erhvervsmæssige dy‐
rehold under 3 DE –
typisk heste‐ eller
hundehold
Fysisk og administra‐
tivt
Fysiske/administrative
tilsyn:
Faktisk produktion
(antal)
Hygiejne, af hensyn til
lugtgener og skadedyr
Både hos hus‐
dyrbrug, plan‐
teavlere og
andre lodseje‐
re
Både hos hus‐
dyrbrug, plan‐
teavlere og
andre lodseje‐
re
Ad‐hoc tilsyn
ved anmeldel‐
se eller ved
uheld og/eller
klager.
Udvælgelse
(total, risiko, ad hoc)
Ad‐hoc ved ansøgning,
klage eller kampagne
Ad‐hoc ved ansøgning,
klage eller kampagne
Der laves ad‐hoc tilsyn,
hvis der er uheld
og/eller klager.
105
KO‐Tilsyn (krav 1.1‐
1.10)
Opbevaring og hånd‐
tering af husdyrgød‐
ning
Opbevaring og hånd‐
tering af olie‐ og ke‐
mikalier
Opbevaring, håndte‐
ring og bortskaffelse
af affald
Udformning og vedli‐
geholdelse af afløb
Bygningsudformning
Fysisk tilsyn Landmænd får
som udgangs‐
punkt KO‐tilsyn
hvert 100. år.
Kan stige til
hvert 10. år
Kontrol Type og udførelse Frekvens
(hvor tit får en
landmand til‐
syn)
Tilsyn med 2 meter
bræmmer
Akutte tilsyn på hus‐
dyrbrug ved miljø‐
uheld, klager ell. lign.
Tilsyn ifbm. andre
ting, herunder bygge‐
tilladelser, vejforhold,
vandløb etc.
Markafbrænding (krav
4.7)
Forvaltning af vand
(krav 4.11)
Fysisk og om nødven‐
digt administrativt
tilsyn
Fysisk og administra‐
tiv kontrol
Kun når det brænder
på
Krav 4.11 er aktuelt,
når landbrug har tilla‐
delse til vandindvin‐
Måske hvert
50. år
Måske hvert
10. år
Ved klage eller
skade
Udvælgelse
(total, risiko, ad hoc)
Enkeltsager, klager
Klager, enkeltsager
106
Staten
ding. Landbrug med
egen indvinding skal
have tilladelse til ind‐
vindingen senest et år
efter vedtagelsen af
kommunal handleplan
jf. Vandplanerne.
Kontrol Type og udførelse Frekvens
(antal p. a.)
Gødningsanvendelse og
harmonikrav
(herunder også ko‐krav
1.17, 1.18, 1.19 og 1.22)
Efterafgrøder
KO‐krav 1.21
Administrativ kontrol
(delelementer af gød‐
ningsregnskabet eller
en totalkontrol 21 )
Fysisk kontrol af har‐
moniundtagelsen 22
Administrativ og fysisk
kontrol 23
Grønne regnskaber Bilagskontrol på be‐
driften
Kvælstofkontrakter Bilagskontrol på be‐
driften
Beskyttelse af reder og
redetræer (krav 1.27)
Pesticid
- Eftersyn
- Opbevaring
- Vaskepladser
- Journal (KO‐
3150 (heraf 2500
kontrol af delele‐
menter, 599 KO‐
kontroller og 650
totalkontroller)
50 fysisk kontrol af
harmoni‐
undtagelsen
Udvælgelse
(total, risiko, ad hoc)
Tilfældige, risiko, kampagner,
samt KO‐kontroller.
Enkelte ad hoc.
300 fysisk kontrol Risiko, koordineret med KO‐
kontrol og enkelte ad hoc
21 Hovedparten af totalkontrollerne finder sted på landbrugsbedriften. Kontrollen af gødningsregnskabet er
en bilagskontrol og er bagudrettet.
22 Kontrol fra 1. januar til 28. februar. Kontrol af om græsarealer i omdrift er ompløjede.
23 Den fysiske kontrol finder sted fra 1. august‐20. oktober
107
Økologi
krav 2.19)
- Godkendte mid‐
ler (krav 2.18)
10 m randzoner (endnu
ikke vedtaget)
Besigtigelse ??
Kontrol Type og udførelse Frekvens
(antal p. a.)
Dyreregistrering Øremærkning
Flytning
Hygiejne (produktion)
Foderhygiejne
Anvendelse af plantebe‐
skyttelses‐midler
Sporbarhed
Kontrol Type og udførelse Frekvens
(antal p. a.)
Dyrevelfærd
Kontrol Type og udførelse Frekvens
(antal p. a.)
Arealkontrol
(herunder krav 4.1, 4.2,
4.3, 4.4 og 4.5)
Driftsloven (krav 4.9 og
4.10)
Administrativ
Fysisk
Fysisk opmåling
Beskaffenhed
Sædskifte
Græs (5 % af ansøge‐
re)
MVJ
Rydningspligt
Bjørneklo
Flyvehavre
Udvælgelse
(total, risiko, ad hoc)
Udvælgelse
(total, risiko, ad hoc)
Udvælgelse
(total, risiko, ad hoc)
108
109
7.3 Mulige teknologier til kontrol af landbrugets miljøgodkendelser.
Bilaget beskriver mulige teknologier til brug for kontrol i forbindelse med landbrugets mil‐
jøgodkendelser. Bilaget beskriver mulige teknologier til kontrol af sædskifte, identificering
af ikke støtteberetiiget arealer teknologier til dokumentation af arbejdsgange, miljøpåvirk‐
ning og gener.
7.3.1 Kontrol af sædskifte
Når en virksomhed søger om arealstøtte under enkeltbetalingsordningen, bliver hver enkelt
mark indtegnet og de tilhørende oplysninger om arealstørrelse, af‐grøde(r) mv. angivet i et
ansøgningsskema. Der er stadig nogle få virksomheder, der indberetter på papir, men i dag
bliver stort set alle marker angivet digitalt. FVM råder dermed over et landsomfattende
digitalt materiale, som vil kunne anvendes i et Geografisk Informationssystem som ud‐
gangspunkt for en kontrol‐proces.
Hvert andet år indkøber staten et landsdækkende sæt of ortofoto (luftfoto) til brug i admi‐
nistrationen. Disse fotos optages i sommerperioden fra primo maj til ultimo juni og er såle‐
des det rumligt mest detaljerede materiale, der beskriver afgrøderne i vækstsæsonen. Fra
2010 indeholder billedmaterialet foruden natur‐lige farver også nær‐infrarøde bølgelæng‐
der, der kan bidrage til at skelne mel‐lem afgrøder. Der vil på sigt kunne udvikles automati‐
serede algoritmer, der f.eks. kan skelne mellem afgrøder ud fra disse billeder. En ren visuel
tolkning af billederne, baseret på et landbrugs‐ og naturmæssigt kendskab, vil dog umiddel‐
bart kunne anvendes i sammenhæng med FVM’s markregistreringer til en ma‐nuel, omend
tidskrævende, screening af landbrugsarealer. Nytteværdien af disse billeder er dog be‐
grænset af, at der ikke optages billeder hvert år samt at de ikke optages på et tidspunkt af
året, hvor efterafgrøder er synlige.
Der forgår en stadig udvikling af billeddannende satellit‐sensorer til jordobserva‐tion. Såle‐
des findes der nu kommercielle satellitter, der kan levere VHR (Very High Resolution) bille‐
der med en detaljeringsgrad på 50x50 cm, hvilket er sam‐menligneligt med de ortofoto, der
blev fløjet over Danmark for blot få år siden. Man kan således vælge at supplere sommeror‐
tofoto med enten VHR satellitbil‐leder eller flyfoto for f.eks. at få efterafgrøderne dækket.
Før enkeltbetalingsordningen blev indført i 2005, kontrollerede man afgrøderne i ansøgnin‐
gerne vha. automatisk klassifikation af multispektrale satellitbilleder, oftest fra SPOT‐
satellitterne. Mindste detalje for disse er 10‐20 meter, hvilket er tilstrækkeligt til at be‐
stemme afgrøder på markniveau, dog ikke ved smalle mar‐ker under 20 meter. Et SPOT‐
110
illede har en udbredelse på 60x60 km, nok til at dække størstedelen af de danske kommu‐
ner. For at opnå en tilstrækkelig god afgrøde‐bestemmelse er det nødvendigt med 3‐4 bil‐
leder optaget hen over vækstsæsonen samt et sæt referencemarker fra området for at
kunne træne klassifikationsalgoritmerne. Succesraten for afgrødeklassifikationen er meget
af‐hængig af datamaterialets kvalitet og plantedækkets beskaffenhed. For de mest hyppige
og rumligt homogene afgrøder som f.eks. hvede, byg og raps kan der forventes et godt re‐
sultat, mens der typisk ikke kan opnås så gode resultater ved inhomogene plantedækker
som f.eks. græs eller ved sent fremspirende afgrøder som kartofler, majs og roer.
Mht. efterafgrøder er der så vidt vides ingen danske erfaringer med at foretage afgrødebe‐
stemmelse ud fra satellitbilleder. Umiddelbart vurderer vi, at der vil være en del praktiske
vanskeligheder i forbindelse med at klassificere efterafgrøderne, da vejrforholdene og ly‐
sindfaldet er mindre optimale end om foråret og sommeren. Timingen af billedoptagelsen i
forhold til høsttidspunktet for en given mark vil desuden gøre det vanskeligt at skelne mel‐
lem en ordinær afgrøde og en efterafgrøde. Vha. et simpelt vegetationsindeks, vil man dog
kunne vurde‐re om en mark har et gyldigt plantedække på optagelsestidspunktet, forudsat
at det ikke drejer sig om stormængder ukrudt.
7.3.2 Identifikation af ikkestøtteberettigede arealer
Der sker en hastig udvikling i tilgængeligheden af stadig bedre højtopløselige te‐
lemålingsdata, både i form af orto‐ og satellitfotos, men også i form af luftbårne og jordnæ‐
re sensordata. Tilsammen danner disse mange data en ganske omfat‐tende informations‐
kilde, som fremtidig arealforvaltning af landbrug og miljø i stigende grad vil kunne benytte
sig af. Mangel på automatiserede metoder til ekstrahering af viden fra de rumlige data ud‐
gør én af de største barrierer for en bedre informationsudnyttelse. Eksempelvis har telemå‐
lingsdata en central rolle i kontrolprocessen i forbindelse med støtteudbetaling til landbru‐
gerne efter en‐keltbetalingsordningen mv., dog er kontrolprocessen præget af mange ma‐
nuelle arbejdsrutiner, der repræsenterer en betydelig flaskehals og kilde til usikkerhe‐der i
afvikling af kontrolopgaven. Med støtte fra FødevareErhverv er der på Institut for Jord‐
brugsproduktion og Miljø (DJF‐JPM) iværksat et forskningsprojekt REMOTE CONTROL
(2010‐2012), der skal udvikle nye analysemetoder for telemålingsdata og bidrage til opera‐
tionalisering af screeningsværktøjer for kontrolprocessen, især med hensyn til at skelne
mellem støtte‐ og ikke‐støtteberettigede (fradrags) arealer inden for markblokken. Projek‐
tet undersøger en kombination af billed‐og terrænanalyser til dette formål og har projekt‐
partner på DMU Kalø, AU‐Nat og Universitet Basel.
111
Som første led gennemføres en vidensyntese med det formål at beskrive det po‐tentielle
anvendelsesfelt for telemåling samt perspektiver for metodeudvikling mht. effektiv gen‐
nemførsel af kontrollen af arealbaserede støtteordninger. Rap‐porten forventes ultimo
2010. Med udgangspunkt i vidensyntesen udvikles automatiserede rutiner til billedanalyse
og identifikation af udvalgte fradragsareal‐typer, så som læhegn, veje, grøfter, vandhuller
og periodisk våde områder. Dertil anvendes objekt‐baseret billedanalyse (OBIA), som iden‐
tificerer objekter ved at finde mønstre i farve‐ og kontrastegenskaber af billedmateriale
med 0,2‐0,5 m pixelstørrelse. OBIA implementeres og gennemføres i eCognition® software
og udvalgte rutiner testes i kontrolsæsonen 2011. OBIA resultater er behæftet med større
usikkerheder for objekter, der er kendetegnet ved større naturlig hetero‐genitet, lige som
OBIA ikke anvendes til en nærmere afgrødeklassificering. Såle‐des er bestemte typer af fra‐
dragsarealer, som f.eks. områder med lysesiv (Jun‐cus effusus) inden for vedvarende
græsmarker, svære at udpege vha. OBIA ale‐ne. En kombination af spektrale analysemeto‐
der og OBIA til kortlægning af lyse‐siv undersøges derfor som et led i et ph.d. projekt (2010‐
2013) knyttet til REMOTE CONTROL.
Den høje rumlige opløsning af den nye, danske, LiDAR‐baserede digitale højde‐model åbner
muligheden for at aflede bestemte landskabsstrukturer direkte fra højdedata. REMOTE
CONTROL udvikler og tester algoritmer i 2011, der kan screene for bestemte fradragsarea‐
ler som grøfter, vandhuller, gravhøje og lokale forhøj‐ninger under læhegn. Terrænanalyse
er desuden et stærkt instrument til at fore‐tage en robust vurdering af vandfordeling i land‐
skabet på grundlag af detaljere‐de højdedata. Nogle fradragsarealer, der samtidig er usik‐
kert bestemt vha. OBIA, er kendetegnede ved at være periodisk vandmættede og findes
ofte i lokale lav‐ninger eller tæt ved overfladevandet. REMOTE CONTROL undersøger derfor
hvor vidt avancerede terrænbaserede ’wetness’ og ’depth‐to‐water’ indices kan hjæl‐pe
med at udpege fradragsarealer. Det forventes, at en kombination af billed‐ og terrænanaly‐
se vil kunne reducere usikkerheden i kortlægningen betydelig for bestemte fradragsareal‐
typer. Dette arbejde påbegyndes i 2011 og testes og af‐sluttes i 2012.
Ved afslutning af projektet forventes, at der foreligger prototype‐redskaber, der kan an‐
vendes landsdækkende i kombination med standard GIS‐software.
7.3.3 Teknologier til dokumentation af arbejdsgange, miljøpåvirknnger og
gener
Målinger til brug for dokumentation og kontrol
Husdyrbrug kan i forbindelse med miljøgodkendelse blive pålagt at anvende forskellige tek‐
nologier til at reducere udledning af ammoniak og lugt. Metoder til at dokumentere brug af
112
disse teknologier kan være monitering af forbrug af el, syre og andre kemikalier. Eksempel‐
vis arbejder Infarm med opsamling af en række driftsparametre på deres forsuringsanlæg,
der ville kunne bruges i kontroløje‐med.
Direkte måling på afkastluft fra stalde i kontroløjemed er særdeles vanskeligt, idet der som
regel er mange afkast eller naturlig ventilation, og koncentrationer er lave, og lufthastighe‐
der varierer over døgnet og med dyretæthed og udetemperatur. Men flere producenter af
ventilationsanlæg arbejder med muligheder for at måle ventilationsydelser (via elforbrug,
målevinger, vibrationer etc.), og dette kan kombineres med sensorer. Men dette vil kræve
mere robuste og pålidelige sensorer, end vi har i dag. Men det vil sikkert komme i løbet af
nogle år.
Der er en række muligheder for at teknologier til monitering af håndtering og udbringning
af gylle. Som eksempel vil kontrol af tilsætning af syre og andre kemikalier til gylle under
udbringning kunne moniteres og bruges i kontroløjemed.
Integrerede Management Informations Systemer
Integrerede driftledelses Informationssystemer er udviklet for at kunne under‐støtte aktu‐
elle ledelsesbeslutninger og overholde standarder. Moderne landbrugsbedrifter er data‐
tunge både i forhold til behovet for dokumentation og grundlag for en effektiv produkti‐
onsstyring, hvilket stiller betydelige krav om information på rette sted og tid. Dette betyder
også, at der er store krav til at kunne håndtere disse data såvel i forbindelsen med indsam‐
ling som ved bearbejdning og brug af data. På basis af forskellige gennemførte projekter
med informationsteknologi som emne er designet et integreret informationssystem på
grundlag af en ekstraktion af informationsbehovet i landmandens beslutnings‐processer.
Informationsflowet for forskellige planlægningsniveauer og for alle typiske landbrugsopera‐
tioner er specificeret. Systemet definerer således et trådløst informationssystem til land‐
mænd, hvor der er online kommunikation til kontoret og maskinerne i marken (manuelt
styrede eller robotter) gennem hele dyrkningsprocessen fra pløjning og harvning til såning,
sprøjtning og høst. Informationssystemet sikrer også adgang til konsulenttjeneste, vejrtje‐
neste, myndigheder m.m. og informationer fra dem. Landmanden får den rette information
til rådighed på rette sted og tid, således at sporbarheden og dokumentation af f.eks. kryds‐
overensstemmelser kan sikres på en let måde
113
Husdyrreguleringsudvalget
7.4 Baggrund med beskrivelse af kommunerne og Plantedirektoratet
som kontrolmyndigheder.
7.4.1 Kommunernes tilsyn med landbrugets miljøforhold
Tilsynsfrekvens
Miljøbeskyttelsesloven pålægger kommunerne og staten at føre tilsyn med virksomheders
miljøforhold med henblik på at sikre, at miljøforholdene er forsvarlige og at gældende mil‐
jøregler og ‐bestemmelser overholdes. Loven fastlægger ikke, hvordan og hvor ofte tilsynet
skal føres, men forudsætter, at tilsynet er aktivt og opsøgende. Det er dermed samtidigt
forudsat, at den enkelte forvaltning råder over et tilstrækkeligt antal kvalificerede medar‐
bejdere til at føre tilsyn.
Miljøministeren og KL indgik i 2005 en aftale om minimumsfrekvenser for samlede tilsyn.
Med husdyrgodkendelsesloven, som trådte i kraft 1. januar 2007, er husdyrbrugene define‐
ret og inddelt på en ny måde, hvilket gav anledning til at supplere aftalen indgået i 2005.
Inddeling af brug
Husdyrgødningsloven betød blandt andet en ændring i den måde husdyrbrugene inddeles
på. Tidligere var husdyrbrug med erhvervsmæssigt dyrehold opdelt i godkendelsespligtige
efter § 33, husdyrbrug med lokaliseringsgodkendelser og øvrige husdyrbrug med erhvervs‐
mæssigt dyrehold. Denne opdeling er nu ændret til:
- Husdyrbrug over grænserne i § 12 i husdyrgodkendelsesloven (vedrørende svin og
fjerkræ er dette IPPC brug). Dette er husdyrbrug som er større end de grænser for
godkendelsespligt som følger af husdyrgodkendelseslovens § 12. Vedrørende oplys‐
ningerne om godkendelsesarbejdet er disse opdelt i husdyrbrug efter § 12 stk. 1 og
§ 12 stk. 2, hvor godkendelsesarbejde efter § 12 stk. 2 er sager, hvor grænserne
passeres idet dette stiller særlige krav til sagsbehandlingen. Da der stadig eksisterer
husdyrbrug, som er godkendt efter § 33 og hvor der kan være håndhævelser i form
af revurderinger, er disse angivet særskilt vedrørende håndhævelser.
- Husdyrbrug over 75 DE men mindre end IPPC grænserne. Disse husdyrbrug er blevet
godkendelsespligtige så snart der gennemføres etablering, udvidelser eller ændrin‐
ger i henhold til husdyrgodkendelseslovens § 11.
- Pelsdyrfarme under 75 DE. Pelsdyrfarme over 75 DE angives sammen med øvrige
husdyrbrug over 75 DE. Pelsdyrfarme under 75 DE angives separat som pelsdyrfar‐
me.
- Husdyrbrug med over 3 DE men mindre end 75 DE. Disse husdyrbrug er blevet om‐
fattet af en tilladelsesordning i henhold til husdyrgodkendelseslovens § 10, så snart
der gennemføres etablering, udvidelser eller ændringer på disse husdyrbrug.
- § 16 godkendelser. Dette er landbrug som er omfattet af krav om en arealgodken‐
delse udløst af en miljøgodkendelse.
- Øvrige landbrug. Dette er landbrug med planteavl eller et husdyrbrug med under 3
DE.
Tilsynsaftalen mellem Staten og KL om kommunernes tilsyn på husdyrbrug er differentieret,
så store husdyrbrug får hyppigere tilsyn end mindre husdyrbrug (se tabel nedenfor), og så
der er særlig fokus på bestemte brancher (pelsdyr).
Opgørelsesperioder og minimum antal tilsyn
Kategori Opgørelsesår Opgørelsesperiode Minimum antal
”samlede tilsyn” i
opgørelsesperioden
i forhold til op‐
gørelsesårets sam‐
lede antal
§ 12‐ husdyrbrug: 2007 2005‐2007 Samtlige
Husdyrbrug fra
75 DE op til § 12‐
grænsen:
2008 2005‐2006 Samtlige
2009 2007‐2009 Samtlige ‐
2010 2008‐2010 Samtlige
Samtlige
2007 2005‐2007 Halvdelen
2008 2005‐2008 2/3
2009 2007‐2009 Samtlige
2010 2008‐2010 Samtlige
Husdyrbrug op til 2007 2005‐2007 ¾
115
75 DE, som har et
pelsdyrbrug:
Tabel 1
2008 2005‐2008 Samtlige
2009 2006‐2009 Samtlige
Kontrol med flydelag
I de foregående tre år har der været særlig fokus på et bestemt emne, nemlig flydelag på
gyllebeholdere uden fast overdækning.
Der er i forbindelse med den politiske aftale vedrørende husdyrgodkendelsesloven lavet en
aftale med KL om at kommunerne ud over det almindelige landbrugstilsyn skal gennemføre
ekstra uvarslede tilsyn med overdækningen af gyllebeholdere. Der skal ifølge aftalen føres
tilsyn med 2000 gyllebeholdere årligt på svinebrug og minkbrug udover det almindelige
landbrugstilsyn. Det er i den forbindelse indskærpet overfor kommunerne, at der skal gives
en ”advarsel” første gang der ved tilsyn konstateres mangelfuld overdækning af eksisteren‐
de gyllebeholdere. Anden gang, der konstateres sådanne mangler, skal kommunerne stille
krav om fast overdækning.
KO‐kontrol
For så vidt angår kommunerne, udtager FødevareErhverv mindst 1 % af støtteansøgerne
efter en risikoanalyse. FødevareErhverv meddeler kontrolmyndighederne hvilke landbruge‐
re, der er udtaget til kontrol inden for deres geografiske område. De udtagne landbrugere
skal kontrolleres for samtlige krav af kommunen.
Differentieret tilsyn 24
Miljøstyrelsen har udarbejdet en vejledning, som skal hjælpe tilsynsmyndigheden med at
prioritere tilsynsindsatsen ved brug af differentieret tilsyn.
Formål med differentieret tilsyn:
• Målrettet anvendelse af ressourcerne i forhold til tilsynsbehovet hos den enkelte
virksomhed
• Tilsynet tilrettelægges så det tilskynder virksomhederne til at opføre sig miljømæs‐
sigt fornuftigt
Ved at inddele landbrugene i tre kategorier på baggrund af deres lovlydighed og egen sy‐
stematik i miljøarbejdet (f.eks. fastlagte procedurer) er det muligt for tilsynsmyndigheden
at differentiere anvendelsen af ressourcer i tilsynet. Der anvendes færre ressourcer på til‐
24 jf. vejledning nr. 6, 2004 fra MST om Differentieret miljøtilsyn
116
syn af de landbrug der er på forkant i miljøarbejdet (niveau 1) i forhold til de virksomheder
der har problemer med at overholde miljølovgivningen (niveau 3).
F.eks. bør der for landbrug kategoriseret som niveau 1 foretages en gennemgang af de op‐
lysninger, som virksomheden i forvejen ligger inde med, med henblik på at reducere det
kontrollerende, fysiske tilsyn på virksomheden og i stedet kontrollere virksomheden via
indsamlede data.
I praksis er det kommunernes erfaring, at reglerne om differentieret tilsyn har en endog
meget begrænset effekt på tilsynsfrekvensen på husdyrbrug. Det er kommunernes erfaring,
at det kun er en meget lille del af husdyrbrugene, der har så god systematik i miljøarbejdet,
at de kan komme i kategori 1. Derfor er der kun ganske få husdyrbrug, der kunne få reduce‐
ret tilsynsfrekvens.
Samtidig har kommunerne typisk problemer med at nå at udføre de tilsyn, de skal jf. til‐
synsaftalen, og der er derfor ingen "overflødige" tilsyn, der kunne udgå på husdyrbrug med
særlig systematik.
Kommunerne følger op på sager om overtrædelser på husdyrbrug, så husdyrbrug der har
problemer med at overholde reglerne (kategori 3) får typisk opfølgende tilsyn.
EU‐krav til tilsynsfrekvens
Man kan i et vist omfang vælge at ændre tilsynsfrekvenserne, men EU‐regler sætter nogle
rammer, der skal overholdes. For eksempel kommer IPPC‐direktivet sandsynligvis med nog‐
le krav om hyppigere tilsyn på IPPC‐virksomheder (store virksomheder, herunder store fjer‐
kræ‐ og svinefarme), ligesom Danmarks dokumentation for overholdelse af Nitratdirektivet
kræver nogle kontrolsystemer.
IED
I det kommende IED‐direktiv (afløser for IPPC‐direktivet), er der lagt op til, at der skal skel‐
nes mellem virksomheder med hhv. stor og mindre risiko, hvor virksomheder med stor risi‐
ko skal have tilsyn hvert år, mens virksomheder med mindre risiko skal have hvert 3. år.
Virksomheder, der har overtrædelser , skal have tilsyn senest 6 mdr. efter konstateret over‐
trædelse. Hvis forholdene er bragt i orden, kan tilsynsfrekvensen herefter nedsættes. Til‐
synsrapporter offentliggøres. Det er ikke klarlagt, hvordan sondringen mellem virksomhe‐
der med stor og mindre risiko skal foretages.
En afklaring af, om der skal være adskillelse af anlæg og areal (særligt gødningshåndtering)
er udskudt til 2012.
Foreløbig indgår svin og fjerkræ i IED, men ikke kvæg.
117
Nitratdirektivet
Nitratdirektivet indeholder ikke klare retningslinjer for tilsyn eller frekvenser, men miljøtil‐
standen skal afrapporteres til Kommissionen. Der sondres mellem sårbare og ikke sårbare
zoner, og hele Danmark er udnævnt som sårbar zone. Medlemslandene udarbejder pas‐
sende overvågningsprogrammer og handlingsprogrammer for de sårbare zoner. Mindst
hvert 4. år skal medlemslandene gennemgå handlingsprogrammer og hvis nødvendigt sup‐
plere med yderligere foranstaltninger.
Brug af årsværk til tilsyn
Ifølge indberetninger til Miljøstyrelsen har kommunerne i 2008 anvendt 246 årsværk på
miljøgodkendelser og tilsyn med husdyrbrug. Det er en stigning fra 2007, hvor der blev an‐
vendt 170 årsværk. Gennemsnittet inden kommunesammenlægningen var på 162 årsværk,
og i forbindelse med at kommunerne overtog de tidligere miljøopgaver fra amterne, blev
der tilført svarende til 93 årsværk til godkendelser og tilsyn med husdyr. Det vil sige 255
årsværk, så der er stadig en margin på 9 årsværk. De ekstra årsværk er fordelt jævnt på alle
opgavetyper.
Brugerbetalt tilsyn
Kommunen skal opkræves brugerbetaling, hvis virksomheden, anlægget, indretningen eller
husdyrbruget m.v. er omfattet af brugerbetalingsbekendtgørelsens § 225, og godkendel‐
ses‐ eller tilsynsmyndigheden:
• har behandlet en ansøgning om godkendelse eller andre opgaver efter miljøbeskyt‐
telseslovens kapitel 5
• har behandlet en ansøgning om godkendelse efter kapitel 3 og opgaver efter kapitel
4 i husdyrgodkendelsesloven
• har ført tilsyn efter kapitel 9 i miljøbeskyttelsesloven, eller
• har ført tilsyn efter kapitel 5 i husdyrgodkendelsesloven.
7.4.2
Plantedirektoratets kontrol med landbrugets miljøforhold
Plantedirektoratets organisation
25 Bekendtgørelse nr. 463 af 21. Maj 2007 om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter lov om miljøbe‐
skyttelse og lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug
118
Plantedirektoratet er en myndighed under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Plantedirektoratet ligger i Sorgenfri og består af fem enheder med tilhørende laboratorier.
Den fysiske kontrol og prøvetagning sker fra seks afdelinger placeret i Aalborg, Her‐
ning, Odense, Ringsted, Vejen og Århus.
Plantedirektoratet er en landsdækkende myndighed der udfører ca. 40.000 kontroller og
udtager ca. 20.000 prøver om året ved landbrug, gartnerier, frø‐ og foderstofvirksomheder.
Plantedirektoratets laboratorier foretager årligt ca.120.000 analyser af frø og sædekorn,
foderstoffer samt planter.
Plantedirektoratet har i alt 428 årsværk (= full time equivalent) fordelt på samtlige enheder,
decentrale afdelinger, administrative enheder og laboratorier (data fra Økonomikontoret
for 2008). Enhederne i Sorgenfri råder samlet over 69 årsværk i de 6 decentrale afdelinger.
Kontrollørkorpset består hovedsageligt af jordbrugsteknikere.
Arbejdsfordeling mellem Plantedirektoratets hovedkontor og de lokale afdelinger
Plantedirektoratets enheder i Sorgenfri planlægger og fastlægger det faglige indhold i kon‐
trollerne og har ansvaret for koordinering og prioritering af kontrolopgaverne i de 6 kon‐
troludøvende lokale afdelinger og jordbrugsafdelinger. Det er endvidere Sorgenfri, der yder
de decentrale afdelinger vejledning om tolkning af reglerne og faglig hjælp. Enhederne i
Sorgenfri foretager mindst én gang årligt et besøg i hver lokalafdeling . Besøget er et red‐
skab for begge parter til at medvirke til en ensartet kontrolindsats på landsplan.
Lokalafdelingslederne er ansvarlige for at udføre de konkrete kontrolprogrammer, som en‐
hederne i Sorgenfri har planlagt og som Kontrol har koordineret. Kontrol og de øvrige en‐
heder i Sorgenfri udarbejder kompetenceprofiler for kontrolpersonale og gennemfører i
dialog med de decentrale afdelinger årlige efteruddannelsesprogrammer for kontrolperso‐
nalet. Enhederne udarbejder ligeledes i samarbejde med Kontrol hvert år en kontrolin‐
struks. De decentrale afdelinger er ansvarlige for at foretage løbende tilbagemelding til
Sorgenfri, hvis de overordnede prioriteringer af kontrollen ikke er hensigtsmæssige, eller
hvis der opstår nye problemstillinger.
Kommunikationsveje mellem enhederne i Sorgenfri og de lokale afdelinger
Enhederne i Sorgenfri er direkte i kontakt med de lokale afdelinger i forbindelse med udfø‐
relsen af kontrolopgaver. Tekniske detaljer kommunikeres direkte fra Plantedirektoratets
hovedkontor i Sorgenfri. Derudover kommunikeres vigtige meddelelser mellem Sorgenfri
og de decentrale afdelinger via såkaldte DI‐meddelelser (Distrikts‐meddelelser), som inde‐
holder information og retningslinjer til kontrollørerne.
Kontrollørerne mødes regelmæssigt med personalet i Sorgenfri for at udveksle erfaringer.
Disse møder er institutionaliseret i de såkaldte ERFA‐grupper. Når det er nødvendigt – og i
119
hvert fald mindst én gang om året – afholder hver Enhed et instruktionsmøde for alle rele‐
vante kontrollører i de decentrale afdelinger.
Figur: Plantedirektoratets struktur fra marts 2010
Plantedirektoratets tilrettelæggelse af kontrol
Samordning af Plantedirektoratets kontroladresser 26
Plantedirektoratet modtager en stor del af sine kontroladresser fra andre opdragsgive‐
re/kunder, herunder særligt FødevareErhverv og Fødevarestyrelsen, og har i den sammen‐
hæng kun begrænset mulighed for at påvirke udtagelsen af adresserne.
• FødevareErhverv udtager besætninger med hhv. handyr og moderfår til dyrepræ‐
miekontrol, og disse adresser anvender Fødevarestyrelsen som en delpopulation af
deres mærkning og registreringskontrol af kvæg, får og geder. Plantedirektoratets
foderenhed udvælger nogle af de samme adresser til kontrol, hvor de er relevante
og opfylder risikokriterier.
• I forbindelse med at Plantedirektoratet har overtaget en stor del af kontrollen med
dyrevelfærd, er det forsøgt at få Fødevarestyrelsen til at koordinere udtagningen til
hhv. velfærd og mærkning og reg. Det førte til, at Fødevarestyrelsen i 2010 udtog
26 Kilde: Plantedirektoratet, kontrolenheden.
120
nogle af de samme fåre‐ og gedeproducenter til de to typer kontrol, som en for‐
søgsordning.
• Plantedirektoratet modtager kontroladresserne for arealkontrol fra FødevareEr‐
hverv, og kontrol med GLM reglerne samt SNS KO‐krav (reder, fælder og Natura
2000) kontrolleres sammen med Plantedirektoratets arealkontrol. Ligeledes kontrol‐
leres en del af efterafgrødekontrollen sammen med arealkontrollen.
• Kontrol med Plantedirektoratets egne KO‐krav, kaldet Plantedirektoratets Fælles
KO‐kontrol, kontrolleres som en integreret del af hhv. foderkontrol samt pesticid‐
kontrol på primærbedrifter.
o Kontrollen er integreret i den adm. kontrol af gødningsregnskab
o en del – ca. 10pct – af adresserne er udtaget af FødevareErhverv til kontrol
på Krydsoverensstemmelse fra de arealbaserede landdistriktsstøtteordnin‐
ger (LDP).
• Tilfældigt sammenfald: Fra Plantedirektoratets rammesystem VAKS trækker kontrol‐
lørerne sammenfaldsrapporter, hvor de kan se på hvilke adresser, der er sammen‐
fald med andre kontrolordninger, og der koordineres herefter med kollegaer.
Kontrol af gødningsanvendelse og harmoniregler
Miljø i Plantedirektoratet foretager både administrativ kontrol og fysisk kontrol af gød‐
ningsregnskaber, som landbrugsvirksomheder skal lave, når de er med i Register for Gød‐
ningsregnskab. Gødningsregnskabet indeholder oplysninger om gødningsanvendelse, har‐
moniforhold og plantedække. Der gennemføres administrative kontrol af godt 2.500 gød‐
ningsregnskaber og fysisk kontrol af 650 gødningsregnskaber. En fysisk kontrol i denne
sammenhæng er en bilagskontrol der gennemgår bedriftens overholdelse af alle gødsk‐
nings‐ og harmoniregler.
Kontrol af plantedække (efterafgrøde)
Plantedirektoratet foretager fysisk og administrativ kontrol af reglerne i bekendtgørelsen
om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække angående efterafgrøder. Se
afsnit 4.6.3.2
Eksempler på Plantedirektoratets kontrolsamarbejde med andre myndigheder
Harmonireglerne: Ved ændring af husdyrgødningsbekendtgørelsen (december 1998) blev
tilsynet med reglerne i § 28 overført fra kommunerne til Plantedirektoratet pr. 1. august
121
1998. Plantedirektoratet udtrækker selv adresserne, foretager kontrollen og behandler og
sanktionere efterfølgende. Miljøstyrelsen står alene for udstedelse af reglerne,
Antallet af kontroller svare til x % af populationen, som er kravet i henhold til xxx.
Kontrol med enkeltbetalingen: Plantedirektoratet udfører hvert år ca. 4000 fysiske kontrol‐
ler af ansøgninger om EU tilskud. FødevareErhverv sender en liste med adresser til Plante‐
direktoratet, som på baggrund af en kontrolvejledning, kontrollerer ud udvalgte sager fysi‐
ske. Efterfølgende rapporterer Plantedirektoratet kontrolresultaterne i en standartkontrol‐
rapport til FødevareErhverv. FødevareErhverv står herefter for sagsbehandlingen af kon‐
trolresultaterne og eventuelle sanktioner. Antallet af kontroller svare til 1 % af populatio‐
nen, som er kravet i henhold til EU’s kontrolforordning.
Kontrol med hygiejne/foder: arbejdsdelingen mellem Plantedirektoratet og Fødevaresty‐
relsen.
Plantedirektoratet udfører i 2010 ca. 3000 kontroller af dyrevelfærdsreglerne samt 2000
kontroller af foder og reglerne for Fødevarestyrelsen. Fødevarestyrelsen sender en liste
med adresser til Plantedirektoratet, som på baggrund af en kontrolvejledning, kontrollerer
ud udvalgte sager fysiske. Efterfølgende rapporterer Plantedirektoratet kontrolresultaterne
i en standartkontrolrapport til Fødevarestyrelsen. Fødevarestyrelsen står herefter for sags‐
behandlingen af kontrolresultaterne og eventuelle sanktioner.
122
7.5 Eksempler på principper for kontrollen
Bilaget indeholder eksempler på principper for en kontrol. En kontrol‐ og sanktionsstrategi
kan være med til at håndhævelsen af erhvervsreguleringen målrettes områder, hvor pro‐
blemerne er størst, og risikoen ved overtrædelser er mest alvorlige
Formålet med målrettet håndhævelse er at få så mange virksomheder som muligt til at
følge reglerne med så enkel indsats som muligt.
Dette princip er vigtigt for at undgå, at en myndighed alene fokuserer på at fange så mange
overtrædelser som muligt, eller at gennemføre så mange kontroller som muligt. Formålet
med håndhævelsesindsatsen er at øge regeloverholdelsen.
Det er virksomhederne, der har ansvaret for at følge reglerne
Håndhævelsen bør tage udgangspunkt i, om virksomhedens processer og systemer kan sik‐
re overholdelse af reglerne. Håndhævelsen bør tage udgangspunkt i, om virksomhedens
processer og systemer kan sikre overholdelse af reglerne. Hermed er det muligt for myn‐
digheden dels at få et overblik over virksomhedens overholdelse af reglerne, og dels at få et
billede af regeloverholdelsen over tid, frem for at fokusere på et øjebliksbillede af en virk‐
somhed.
Håndhævelsen bør være risikobaseret, åben og dynamisk
Risikovurdering bør anvendes for at få en optimal prioritering af ressourcer. Der skal både
ske en risikovurdering som led i den overordnede prioritering af myndighedens indsats og
ved den konkrete udførelse af kontrollen. Det er bedre at finde de væsentlige problemer
hos ti virksomheder, end alle problemer hos én virksomhed. Kontrollen skal indrettes med
den fornødne fleksibilitet så kontrolmyndigheden løbende kan tilpasse og målrette kontrol‐
len mod aktuelle problemstillinger.
Håndtere virksomheder som med‐ eller modspillere
Hvis virksomheder håndteres som henholdsvis med‐ eller modspillere. Medspillere har ty‐
pisk kendskab, evne eller vilje til at følge reglerne, mens modspiller‐virksomheder er karak‐
teriseret ved ikke at have viljen til at følge reglerne. Medspillerne bør primært mødes med
en tillidsbaseret tilgang, der tager udgangspunkt i, at virksomhedens måde at håndtere lov‐
givningens krav på grundlæggende er i orden, mens modspillere bør mødes med kontante
sanktioner og ekstra kontrol.
Myndighedens beslutninger om prioritering af håndhævelsesindsatsen baseres i højere
grad på effektviden
Resultater fra kontrollen skal anvendes til at målrette kontrollen og forbedre reglerne.
Myndigheden bør etablere vidensopsamling og årsrapportering med vurdering af indsat‐
sen. Myndigheden bør prioritere, at der udarbejdes effektmålinger af håndhævelsen inden
for de væsentlige indsatsområder.
123
7.6 Arbejdsgruppens sammensætning
Formand Mette Thomsen ......................... Plantedirektoratet
Erica D. Samsøe ...................................... Plantedirektoratet
Mette Fischmann...................................... Plantedirektoratet
Peter Schaarup ........................................ Miljøstyrelsen
Signe Kromann-Rasmussen .................... Miljøstyrelsen
Bettina Rolskov-Eriksen ........................... Miljøstyrelsen
Poul Arne Iversen..................................... Fødevareministeriet
Marianne Haugaard-Christensen ............. Landbrug & Fødevarer
Jens Ole Bach.......................................... KL
Olav Bojesen ............................................ KL (Faaborg Midtfyn Kommune)
Peter Byrial Dalsgaard ............................. FødevareErhverv
Julie Friedrichsen ..................................... FødevareErhverv
124