Rapport fra arbejdsgruppen om forenkling af de ...

Husdyrreguleringsudvalget

Rapport fra

arbejdsgruppen

om de

administrative

processer

November 2010

Sekretariatet for Husdyrreguleringsudvalget

J.nr. 1240-275 og PD-10-410-000017

November 2010

Indholdsfortegnelse

1 Indledning........................................................................................................................4

1.1 Baggrund .................................................................................................................4

1.2 Arbejdsgruppens opgave .........................................................................................4

1.3 Rapportens opbygning.............................................................................................6

2 Sammenfatning ...............................................................................................................7

3 Optimering af de administrative processer i forbindelse med ansøgning om

miljøgodkendelse ...................................................................................................................9

3.1 Processer set fra ansøger vinklen .........................................................................10

3.1.1 Ansøgers adgang til tilgængelige data ...........................................................10

3.1.2 Bedre kommunikation .....................................................................................15

3.1.3 Screening af projektet.....................................................................................15

3.1.4 Ensartet sagsbehandling ................................................................................17

3.2 Processerne i forbindelse med kommunens behandling af ansøgningen .............18

3.2.1 Databehov anlægsdelen.................................................................................18

3.2.2 Tidsfrister og sagsstyring................................................................................21

3.3 Klager og hjemvisninger af godkendelser..............................................................22

3.4 Konklusion .............................................................................................................22

4 Optimering af kontrol/tilsyn med bl.a. husdyrbrug.........................................................24

4.1 Baggrund ...............................................................................................................24

4.2 Rammerne for kontrol ............................................................................................24

4.2.1 Gældende rammer..........................................................................................25

4.2.2 Fremtidige rammer for den risikobaserede kontrol .........................................25

4.3 Effektiv tilrettelæggelse af kontrol og tilsyn............................................................26

4.3.1 Overvejelser omkring en kontrolstrategi baseret på risiko- og behov.............27

4.4 Mulighederne for at anvende risiko- og behovsbaseret kontrol/tilsyn med

miljøgodkendelserne.........................................................................................................30

4.4.1 Overvejelser over mulige kriterier for risiko- og behovsbaseret udvælgelse .30

4.4.2 Anvendelse af teknologier i forbindelse med en bedre og mere risikobaseret

kontrol 33

4.4.3 Konklusion ......................................................................................................34

4.5 Mulig optimering af den nuværende kontrol...........................................................34

4.5.1 Databehovet i forbindelse med tilsyn..............................................................34

4.6 En mere hensigtsmæssig arbejdsdeling ................................................................45

4.6.1 Områder hvor man med fordel kan ændre arbejdsdelingen ...........................45

4.6.2 Modeller for arbejdsdeling ..............................................................................46

4.6.3 Kort beskrivelse af myndighedernes nuværende tilrettelæggelse af

kontrol/tilsyn ..................................................................................................................47

4.6.4 Vurdering af mulighederne for arbejdsdeling..................................................48

4.6.5 Konklusion ”bedre arbejdsdeling” ...................................................................60

4.7 Nyt kontrol set-up der både omfatter en risiko eller behovsbaseret kontrol, samt

har fokus på regelefterlevelse og den rette kontrolstrategi...............................................61

4.8 Juridiske udfordringer ............................................................................................62

5 Muligheder for fælles datavisning .................................................................................62

5.1 Krav til modellen ....................................................................................................62

5.1.1 Datavisning .....................................................................................................63

5.1.2 Funktionalitet ..................................................................................................70

5.2 Vurdering af modeller.............................................................................................71

5.2.1 Grønt Danmarkskort (GDK) ............................................................................71

5.2.2 Danmarks Miljøportal (DMP) ..........................................................................72

5.2.3 Bilateral samkøring af data .............................................................................73

5.2.4 Nye systemer..................................................................................................73

5.3 Konklusion ”Fælles datavisning” ............................................................................73

6 Løsningsmodeller fra andre arbejdsgrupper .................................................................75

6.1 Arbejdsgruppen om arealregulering.......................................................................75

6.2 Arbejdsgruppen om miljøgodkendelser .................................................................79

6.2.1 Emissionsorienteret udledningsret..................................................................79

6.3 Arbejdsgruppen om planlægning ...........................................................................79

6.3.1 Landskabskaraktermetoden (LKM).................................................................79

6.3.2 Kommune- og lokalplanlægning for husdyrbrug .............................................80

7 Bilag ..............................................................................................................................81

7.1 Oversigt over IT-systemer......................................................................................81

7.1.1 Husdyrgodkendelse.dk ...................................................................................81

7.1.2 Statsforvaltningernes Jordbrugsanalyser .......................................................84

7.1.3 Danmarks miljøportal......................................................................................89

7.1.4 Ansøgning om enkeltbetaling EHA og HEMA.................................................91

7.1.5 Gødnings- og Husdyrindberetningen..............................................................93

7.1.6 Grønt Danmarkskort .......................................................................................97

7.1.7 GLR/CHR......................................................................................................100

7.2 Kortlægning af overlap mellem kommunernes tilsyn og Plantedirektoratets kontrol

med landbrugets miljøforhold. ........................................................................................103

7.3 Mulige teknologier til kontrol af landbrugets miljøgodkendelser. .........................110

7.3.1 Kontrol af sædskifte ......................................................................................110

7.3.2 Identifikation af ikke-støtteberettigede arealer..............................................111

7.3.3 Teknologier til dokumentation af arbejdsgange, miljøpåvirknnger og gener 112

7.4 Baggrund med beskrivelse af kommunerne og Plantedirektoratet som

kontrolmyndigheder. .......................................................................................................114

7.4.1 Kommunernes tilsyn med landbrugets miljøforhold......................................114

7.4.2 Plantedirektoratets kontrol med landbrugets miljøforhold.............................118

7.5 Eksempler på principper for kontrollen ................................................................123

7.6 Arbejdsgruppens sammensætning ......................................................................124

1 Indledning

1.1 Baggrund

Regeringen og Dansk Folkeparti indgik den 16. juni 2009 Aftale om Grøn Vækst, som skal

sikre, at et højt niveau af miljø‐, natur‐ og klimabeskyttelse går hånd i hånd med en moder‐

ne og konkurrencedygtig landbrugs‐ og fødevareproduktion. Regeringen og Dansk Folke‐

parti indgik endvidere den 9. april 2010 Aftale om Grøn Vækst 2.0.

Husdyrreguleringsudvalget er nedsat som opfølgning på Grøn Vækst aftalerne. Der er ned‐

sat fire arbejdsgrupper under udvalget. Denne rapport er udarbejdet af arbejdsgruppen om

forenkling af de administrative processer, herunder data, kontrol og tilsyn.

1.2 Arbejdsgruppens opgave

Arbejdsgruppen har fået til opgave at identificere forslag til yderligere at forenkle, forbed‐

re, koordinere og sammentænke husdyrgodkendelsesloven med den øvrige miljø‐ og føde‐

vareregulering.

Arbejdsgruppen skal se på mulighederne for, at reguleringen tilrettelægges, så landbrugets

primære producenter får mere frihed til selv at tilrettelægge produktionen mest hensigts‐

mæssigt indenfor de givne rammer for påvirkning af natur, miljø og omgivelser. De model‐

ler, som arbejdsgruppen foreslår, skal kunne understøtte et fortsat højt beskyttelsesniveau

for natur og miljø.

Alle arbejdsgruppens forslag skal som udgangspunkt holde sig indenfor rammerne af EU‐

reguleringen på området.

Arbejdsgruppen skal vurdere de økonomiske, administrative, miljømæssige og retssikker‐

hedsmæssige konsekvenser af arbejdsgruppens forslag for erhvervslivet og borgerne såvel

som for det offentlige. Arbejdsgruppen skal overveje konsekvenser for brugerbetaling af

arbejdsgruppens anbefalinger.

Konkrete emner for arbejdsgruppens arbejde

1. Arbejdsgruppen skal vurdere på muligheden for optimering af de kommunale pro‐

cesser i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om miljøgodkendelser af

husdyrbrug. Arbejdsgruppen kan i den forbindelse se på muligheden for at præsen‐

tere relevante data for landmanden/konsulenten.

2. Arbejdsgruppen skal kortlægge og forholde sig til de eksisterende dataressourcer i

den nuværende regulering og overveje, hvordan disse kan gøres tilgængelige i en

samlet/fælles datavisning for den offentlige administration. Det skal i den sammen‐

hæng tydeliggøres, om visningen skal anvendes af myndighederne i deres arbejde,

og i givet fald hvilke myndigheder, og om den skal anvendes i landmandens arbejde.

Arbejdsgruppen skal have fokus på konsistens i datagrundlaget og anvendelsen af

eksisterende data og systemer, herunder særligt data i FVM, kommunerne og MIM

samt datasystemer/‐visninger som Miljøportalen, de regionale statsforvaltningers

jordbrugsanalyser, arbejdet med GDK m.m.

3. Arbejdsgruppen skal overveje mulighederne for at optimere eksisterende systemer

eller foreslå udvikling af nye systemer, der kan optimere ressourceanvendelsen i

stat eller kommune med udgangspunkt Grønt Danmarkskort og andre relevante sy‐

stemer. Der skal udarbejdes en overordnet business‐case for et sådant system.

Business‐casen skal indeholde en vurdering af både positive og negative effekter.

4. Arbejdsgruppen skal overveje mulighederne for en styrket datasamkørsel og mulig‐

heden for udstilling på offentlige platforme med henblik på at styrke ensartetheden

på tværs af kommunerne samt øge gennemskueligheden i reguleringen og på tværs

af anden regulering.

5. Arbejdsgruppen skal vurdere muligheden for bedre arbejdsdeling – f.eks. i forhold til

henholdsvis kommunernes og Plantedirektoratets kontrolopgaver, primært på hus‐

dyrbrug. Overvejelserne om en mere effektiv arbejdsdeling skal indeholde kriterier

for en sådan arbejdsdeling, en vurdering af om digitale data kan bruges mere effek‐

tivt og om det er muligt at samle arealkontrollen et sted, f.eks. i Plantedirektoratet.

6. Arbejdsgruppen skal have fokus på en mere og effektiv koordinering af kontrol af

husdyrforhold med anden kontrol, herunder af naturforhold mv. (§ 3‐kontrol, EU‐

kontrol, kontrol efter driftsloven).

7. Arbejdsgruppen skal vurdere muligheden for en mere risiko‐ og behovsbaseret kon‐

trol af og tilsyn med miljøgodkendelserne. Det skal overvejes, hvilke teknologier, der

nu og på sigt kan tages i anvendelse i forhold til en bedre og mere risikobaseret kon‐

trol.

Arbejdsgruppen skal have særligt fokus på bedrifter med særlige miljømæssige ud‐

fordringer. Arbejdsgruppen skal overveje, hvilke kriterier der kan anvendes for at

udpege disse bedrifter.

8. Arbejdsgruppen overvejer en mellemløsning, hvor kommunen stiller vilkår til areal‐

reguleringen i forbindelse med miljøgodkendelse af husdyrbrug og orienterer den

instans, der udfører tilsynet, som herefter fører tilsyn med overholdelse af vilkår for

arealreguleringen.

1.3 Rapportens opbygning

De konkrete emner for arbejdsgruppens arbejde er i rapporten inddelt i tre hovedområder:

Optimering af de administrative processer i forbindelse med ansøgning om miljøgodkendel‐

se, effektiv varetagelse af tilsyn/kontrol med miljøgodkendelserne og mulighederne for en

samlet/fælles datavisning. Denne rapport indeholder arbejdsgruppens vurdering af mulig‐

hederne inden for disse områder set i et kort og et mere langsigtet perspektiv, hvilket vil

være afspejlet i løsningsmodeller med forskellig grad af ambitionsniveau.

Kapitel 6 behandler, i det omfang det har været muligt, de løsningsmodeller som er frem‐

kommet i rapporterne fra de andre arbejdsgrupper under Husdyrreguleringsudvalget i for‐

hold til databehov, fælles datavisning, samt kontro/tilsyn.

Bilagene til rapporten er hovedsageligt oversigter, som arbejdsgruppen har anvendt i ar‐

bejdsprocessen, men som er udeladt af hoveddokumentet af hensyn til læsevenligheden.

2 Sammenfatning

De administrative processer i forbindelse med ansøgning om miljøgodkendelse kan optime‐

res ved at sikre at datagrundlaget for ansøger og kommune er ens, gennemskueligt og op‐

dateret med relevante data. Mange af de identificerede problemstillinger afhjælpes med de

initiativer der blev igangsat med Husdyraftalen. Rapporten kommer med en række konkre‐

te forslag til forbedringer af funktioner blandt andet husdyrgodkendelse.dk. Hvorvidt disse

løsninger kan anbefales afhænger af udgifterne til implementering sat op imod fordele,

specielt i forhold til tidsforbruget, men løsningerne vil betyde højere kvalitet og kan også

give et grundigt datagrundlag for tilsynet.

Rapporten kommer med forslag til, hvordan det nuværende tilsyn kan optimeres. En effek‐

tiv kontrol forudsætter kontrollerbare vilkår, hvorved muligheden for en hensigtsmæssig

egenkontrol og at vilkårene er entydige og i sidste ende kan håndhæves retligt, sikres. En

del af de vanskeligheder der er blevet gennemgået, kan lettes ved at data gøres tilgængeli‐

ge i et fælles datavisningssystem, som for eksempel Grønt Danmarkskort, så de kan samkø‐

res efter behov. Det er derfor også en forudsætning, at vilkårene er formuleret således, at

det giver mening at sammenkøre data med data fra andre systemer.

Det vurderes, at er gode muligheder for at gøre data tilgængelige i et fælles datavisningssy‐

stem, men at der i nogle tilfælde kan være problemer i forhold til den nuværende registre‐

ring og lagring af data, samt at det enkelte systems evne til at udveksle data med andre

systemer kan være begrænset. Det vurderes dog i langt de fleste tilfælde at være proble‐

mer der kan løses. Der bør være opmærksomhed omkring nøglerne til de forskellige data

og hvorvidt disse kan kobles i en fælles datavisning.

Det vurderes, at både et fremtidigt Grønt Danmarkskort og Danmarks Miljøportal vil kunne

imødegå de krav der er forudsat for at kunne opnå en optimeret ressourceanvendelse hos

erhvervet og myndighederne. Der er usikkerhed omkring tidshorisont og ressourcekrav ved

begge modeller. Fordelen ved Grønt Danmarkskort er at data vil ligge hos ejeren og data

dermed opdateres ved kilden.

Det vurderes at der kunne opnås en bedre arbejdsdeling ved at kommunerne og Plantedi‐

rektoratet fik et øget samarbejde omkring kontrol med produktionsniveauet. Det vurderes

desuden at arealkontrollen kan samles i Plantedirektoratet, under forudsætning af at en

række kriterier opfyldes. Der er ikke taget stilling til de økonomiske konsekvenser for sådan

en arbejdsdeling.

Der er desuden mulighed for bedre arbejdsdeling i forhold til kontrol med efterafgrøder,

samt fremtidig kontrol med randzoner og bræmmer.

Rapporten vurderer, på et mere overordnet niveau og ud fra nogle foreløbige tanker, mu‐

lighederne for, hvordan en risiko‐ og behovsbaseret kontrolstrategi kunne udformes, og de

mulige risikoparametre, der kunne indgå i en udpegning af virksomheder med særlige mil‐

jømæssige udfordringer. De forskellige områder og myndigheder udarbejder deres egne

kontrolstrategier og risikoparametre, men der arbejdes nationalt og i EU regi, med at give

overordnede retningslinier for tilsynet. Dette kunne bruges som udgangspunkt for mere

gennemarbejdet strategi for området, og kunne for eksempel ligge i en fremtidig bestilling.

Det vurderes at ortofotos (luftfoto) til at identificere, f.eks. sædskiftet på et areal, på sigt vil

kunne anvendes i forbindelse med kontrol

Arbejdsgruppen har kun i meget begrænset omfang kunnet vurdere løsningsmodeller fra

andre arbejdsgrupper på grund af samtidigheden i arbejdsprocessen.

3 Optimering af de administrative processer i forbindelse

med ansøgning om miljøgodkendelse

Indførelsen af husdyrgodkendelsesloven i 2007 med et nyt obligatorisk ansøgningssystem

har i høj grad medvirket til at standardisere og kvalitetssikre ansøgningerne og de tilhøren‐

de miljøberegninger. Kommunernes sagsbehandling har imidlertid efter kommunalrefor‐

men været meget forskelligartet både med hensyn til hastighed, behandlingsprocedurer og

kvalitet.

Den 9. februar 2009 indgik regeringen og KL en aftale om at sætte yderligere gang i kom‐

munernes sagsbehandling på husdyrområdet. Aftalen indebar først og fremmest, at der

indførtes en række konkrete målsætninger for sagsbehandlingstider, og nedbringelse af

sagspuklen for godkendelsessager. Der blev afsat 100 mio. kr. til

- direkte tilskud til kommunerne

- etablering af et husdyrrejsehold

- udvikling af et digitalt sagsbehandlingssystem

- en helpdesk for de kommunale sagsbehandlere

- vejledning til kommunerne om de mest miljørigtige teknologier

Det aktivitetsbaserede tilskud har været meget effektivt som incitament for kommunerne,

støttet af de andre indsatser. I forhold til målsætningerne nåede man, ved deadline for det

mål der var baseret på det direkte tilskud, i mål 1.oktober 2010 med en afvikling af

sagspuklen.

De primære midler til forankring og fortsat optimering af en standardiseret og kvalitetssik‐

ret sagsbehandling af godkendelserne vil være den digitale vejledning, standardiserede

BAT‐vilkår, samt det nye sagsbehandermodul, der indeholder et fast struktur for godken‐

delserne, en standardiseret vilkårsbank og et kommunikationsmodul til strukturering af

dialogen mellem ansøger og kommunal sagsbehandler.

Et andet af midlerne til at opnå en kortere sagsbehandlingstid, er optimering af de admini‐

strative processer i forbindelse med ansøgning om miljøgodkendelse. Ca. 20 kommuner har

som et led i husdyraftalen modtaget starthjælp til optimering af sagsgange via et rejsehold

bestående af Miljøstyrelsen og KL. Arbejdsgruppen har inddraget rejseholdets erfaringer i

arbejdet med at vurdere mulighederne for at optimere de administrative processer.

Ligeledes har Erhvervs‐ og Selskabsstyrelsen været inddraget for at vurdere, om der er

grundlag for at udføre en flow‐analyse, med henblik på at optimere hele eller dele af pro‐

cessen i forbindelse med ansøgning om miljøgodkendelse. Af ressourcemæssige årsager har

det dog ikke været muligt at gå videre med denne proces.

De administrative processer i forbindelse med ansøgning om miljøgodkendelse kan deles

op i flere trin, som hver især er forbundet med specifikke udfordringer: 1) Ansøgers mulig‐

hed for at udarbejde en gennemarbejdet ansøgning, 2) Processerne i forbindelse med

kommunens behandling af ansøgningen, 3) Klager og hjemvisninger af godkendelser. Mu‐

lighederne for at optimere de administrative processer, inden for hvert af disse trin, vil bli‐

ve gennemgået i dette kapitel.

3.1 Processer set fra ansøger vinklen

Sagsbehandlingstiden afhænger blandt andet af ansøgningens kvalitet. Miljøkonsulentens

mulighed for at lave en gennemarbejdet ansøgning afhænger af flere faktorer, som belyses

i dette afsnit.

3.1.1 Ansøgers adgang til tilgængelige data

Som det fremgår af Husdyrloven er ansvaret for data hos ansøger, mens kommunen skal

sondre det indsendte. For at kunne lave en fuldstændig gennembearbejdet ansøgning, har

miljøkonsulenten dog brug for at have fuld indsigt i alle tilgængelige data. Det vil sige, ad‐

gang til de samme data som kommunen har adgang til på ansøgningstidspunktet.

I nedenstående er de identificerede behov inddelt i behov i forbindelse med henholdsvis

ansøgningens anlægs‐ og arealdel. Der er fokus på de data konsulenterne ofte oplever

mangler.

3.1.1.1 Databehov anlægsdelen

1. Nudrift og eksisterende tilladelse

For at kunne lave en fyldestgørende ansøgning for et anlæg skal konsulenten kende nudrif‐

ten. Det er landmandens ansvar at have disse oplysninger, men der er ofte problemer med

at finde papirerne og kommunen eller andre myndigheder kan derfor være behjælpelig

med af lette tilgang til tidligere tilladelser.

For at lette den administrative proces er det en fordel, at alle tilladelser for ejendommen er

let tilgængelige for alle parter. Nye godkendelser er tilgængelige via husdyrgodkendelse.dk.

Problemet er at tidligere udstedte tilladelser/screeninger ikke er tilgængelige i elektronisk

form.

Løsning:

Ansøgningen om miljøgodkendelse er allerede blevet tastet ind på husdyrgodkendelse.dk i

4 år, og de fleste tilbageværende vil komme med indenfor de næste 4 år. Det vurderes der‐

for, at det ikke vil være rentabelt at iværksætte et projekt med totalregistrering af alle tilla‐

delser og afgørelser mm.

Det er dog følgende vigtigt, at der skabes en platform, der kan trække data fra husdyrgod‐

kendelse.dk, og at sitet kører stabilt og holdes opdateret. Det betyder også, at der fortsat

skal arbejdes med at forbedre funktioner og anvendelse for brugerne, så alle nye godken‐

delser fremadrettet er let tilgængelige. Om end fortolkningen af tilladelser og vilkår kan

give problemer, er det igen et forhold der arbejdes med at afhjælpe også i forhold til nye

miljøgodkendelser, og hvor der ses tydelige forbedringer som følge af udvikling i kompe‐

tencerne i kommunerne, hjælpeværktøjer og vejledninger.

2. Oplysning om relevante arealer

Konsulenterne har behov for at kunne tilgå data om ammoniakfølsomme arealer og andre

arealer der kan betyde særlige krav til produktionen. Der er fremadrettet en række udfor‐

dringer i at registrere kort og gøre disse anvendelige for ansøgning, godkendelse og tilsyn.

Alle kort er ikke opdaterede og alle funktionaliteter er ikke klar for eksempel i søgefunktio‐

ner eller samkøring af data fra forskellige virksomheder. De særlige problemstillinger er

kort beskrevet herunder.

• § 7 arealer (Husdyrgodkendelsesloven)

Der findes beskyttede naturtyper (§ 3‐arealer), som er omfattet af en ammo‐

niakbufferzone, men som ikke er digitialt registreret. De nuværende digitale

data er statiske, da det ikke er muligt for kommunerne digitalt i naturdataba‐

sen at opdatere deres registrering af beskyttede naturtyper (§ 3‐arealer) med

oplysning om, om de er omfattet af ammoniakbufferzone (§ 7‐arealer). Facili‐

teten er udviklet, og vil blive implementeret. I forbindelse med det forelig‐

gende forslag til ændring af husdyrgodkendelsesloven ændres reguleringen af

ammoniak i forhold til beskyttede naturtyper blandt andet således, at kom‐

munernes skøn normeres. Dette vurderes også at medføre, at det bliver lette‐

e at registrere de naturtyper, der er omfattet af reguleringen, og dermed at

forbedre ansøgeres mulighed for at få relevante oplysninger på dette punkt.

• §3‐arealer (Naturbeskyttelsesloven)

Der er ligeledes en manglende registrering af § 3 arealer, der skal håndteres.

Der er fokus på problemet og det er en del af DUT forhandlingerne imellem KL

og Miljøministeriets departement, hvordan dette kan ske. Gruppen vil derfor

antage, at det bliver løst her. Det er vigtigt at løsningen bliver digital, så data

kan gøres let tilgængelige for alle.

• Udpegningsgrundlaget

Det er ikke muligt for ansøger at se udpegningsgrundlaget for de registrerede

§ 3 arealer. For at vurdere om den planlagte udvidelse eller omlægning af

husdyrholdet er uden problemer i forhold til ammoniakfordampning er det re‐

levant for ansøger, at have kendskab til § 3 arealernes udpegningsgrundlag.

Dette kunne f.eks. være oplysning om hvorvidt der findes ammoniakfølsomme

Bilag 4 arter på arealerne, og i øvrigt oplysning om det pågældende § 3 areals

tålegrænse for ammoniak.

Vurdering:

Naturbeskyttelseslovens § 3 er en generel regulering, således at arealer der

opfylder lovens krav til arealstørrelse og definitioner af de beskyttede natur‐

typer er umiddelbart beskyttede. Registreringen af de beskyttede § 3‐arealer i

Danmarks Miljøportal er vejledende, det er arealets faktiske tilstand,

der medfører om det er beskyttet eller ej. Der er en oplysningsordning til‐

knyttet § 3‐beskyttelsen således at en ejer eller bruger indenfor 4 uger kan få

oplyst fra kommunen om et givet areal eller indgreb er omfattet af beskyttel‐

sen.

Der er således ikke et egentligt udpegningsgrundlag for hvert enkelt § 3‐

område, men området skal leve op til lovens definitioner. Kommunen tager

som myndighed stilling til hvilke arealer, der er omfattet af beskyttelsen.

Kommunen kan registrere en række data om de beskyttede arealer og disse

vil kunne ses i Naturdatabasen, som er en del af Danmarks Miljøportal. En så‐

dan registrering kan, hvis den foreligger, indeholde registrering af ammonial‐

følsomme arter og/eller såkaldte bilag‐IV‐arter. Der fastsættes ikke eksakte

tålegrænser for de enkelte § 3‐ beskyttede områder. Det er kommunen som

myndighed,der er ansvarlig for at vurdere om det konkrete naturområdes art‐

sindhold eller tåklegrænse overskrides.

For alle punkter antages det, at der kommer en digital registrering af data, det vil sige at

uanset hvor data kommer til at ligge specifikt, vil de kunne gøres tilgængelige for både an‐

søger, sagsbehandling og tilsyn gennem en fælles datavisningsplatform og dermed imødegå

informationsbehov om disse arealer gennem denne løsningsmodel.

Særligt i forhold til behovet for kobling af vilkår til en bestemt mark eller bygning ved sær‐

ligt følsomme områder lokalt, vil det være nødvendigt at kunne sammenkøre data fra for‐

skellige myndigheder, som informationerne ligger nu, for at kunne kontrollere vilkåret. Op‐

lysningerne og vilkårene på husdyrgodkendelse.dk, skal kunne sammenlignes med den

mark‐ og gødningsplan der ligger i Hema med specifik beliggenhed af aktiviteten. Som op‐

lysningerne ligger nu og på baggrund af praksis i landbruget ændrer disse oplysninger sig

konstant og markerne ”flytter sig” (se senere afsnit 4.5.1 om tilsyn).

3. Opdatering af kort og bufferzone kort på anlægs‐ og arealdelen

Det er vigtigt for alle parter, at kortværket er korrekt og opdateret, men det er ikke altid

tilfældet. Et opdateret kortværk, vil være med til at sikre ensartet administration i kommu‐

nerne. Det er kommunerne, der har ansvaret for opdatering af kortværk (via Miljøporta‐

len), når der foreligger nye oplysninger. Aktuelt er dette årsagen til, at Husdyrgodkendel‐

se.dk ikke er opdateret med de nyeste kort over nitratfølsomme indvindingsområder

(grundvand).

Der er 4 kort der er vigtige for ansøgning og vurdering af Miljøgodkendelserne:

1. Bufferzonekort

2. Nitratkort

3. Fosforkort

4. NFI kort (Nitratfølsomme indvindingsområder)

Bufferzonekortet er lavet på baggrund af data fra amterne, men er et statisk kort der ikke

opdateres, og kommunerne skal derfor selv lægge opdaterede ammoniakoplysninger ind.

Kort 2 og 3 opdateres af Miljøstyrelsen. Næste opdatering af kort 2 og 3 finder sted i for‐

bindelse med koordinering af vandplanerne. NFI kortet opdaterer miljøcentrene ‐ altså sta‐

ten, men kommunerne kan lave deres egne indsatsplaner, som så skal følges.

Der mangler beskrivelse af en problemstilling vedr. kortværket. Det vedrører problemstil‐

lingen med, at kommunerne anvender egne kort på baggrund af deres egen administrati‐

onspraksis, herunder egne nitratklassekort og fosforkort.

Løsning:

Miljøstyrelsen arbejder på at ændre proceduren, så Husdyrgodkendelse.dk løbende og au‐

tomatisk opdateres, eller kan hente oplysninger fra en fælles datasamling. Med en løbende

opdatering kan kommunerne selv styre hvornår nye oplysninger vises i husdyrgodkendel‐

se.dk, da det vil være lig med det tidspunkt hvor kommunen opdaterer Miljøportalen. Der‐

med ville den enkelte kommune få mulighed for at tilrettelægge opdateringen til tidspunk‐

ter, hvor det giver mindst gene i forhold til den igangværende sagsbehandling. Foreløbigt

planlægges det at opdatere manuelt kvartalsvist frem til ca. 1. april, hvorefter man vil over‐

gå til online opdatering.

4. Byggetegninger

Det er ikke for nuværende muligt at uploade byggetegninger. Det er vigtigt for bedømmel‐

sen af miljøpåvirkningen, at bygningen kan placeres og tegnes præcist på kortet i husdyr‐

godkendelse.dk, så vurdering af afstandskravene kan gøres på det korrekte grundlag. Desu‐

den er det uhensigtsmæssigt, at tegningen af bygningen ikke kan uploades til Husdyrgod‐

kendelse.dk, fra andre og mere præcise tegneprogrammer.

Løsning:

Miljøstyrelsen kigger på muligheden for upload af byggetegninger til husdyrgodkednelse.dk

i forbindelse med udarbejdelse af et nyt kortmodul. En anden mulig løsning er at forbedre

muligheden for at tegne bygninger i husdyrgodkendelse.dk. I forbindelse med mange

kommuners tilbud om digital ansøgning om byggetilladelse, de ”digitale byggesager”, er der

udviklet et modul der muliggør tegning af f.eks. tilbygninger. Miljøstyrelsen vil undersøge

om det er muligt at genbruge noget fra denne løsning. Ligeledes vil Miljøstyrelsen undersø‐

ge, om kort over bygninger i Danmark fra FOT‐Danmark 1 kan anvendes i ansøgningssyste‐

met.

3.1.1.2 Databehov Arealdelen

1. Afvigende beregningsmetoder

1 FOT = Fælles Objekt Typer. Formålet med FOT‐ Danmark er at etablere et fællesoffentligt geo‐

grafisk adminstrationsgrundlag i form af de såkaldte FOT‐data.

Det er et problem for miljøkonsulenten, når kommunernes beregningsmetoder afviger fra

husdyrgodkendelse.dk. Der har f.eks. før været uoverensstemmelser når kommunernes

indsatsplaner (i henhold til Miljømålsloven) anvendes som administrationsgrundlag i for‐

bindelse med vurdering af en ansøgning. Det er derfor vigtigt at det understreges at kom‐

munerne skal tage udgangspunkt i Miljøstyrelsens nye digitale vejledning, så kommunens

og husdyrgodkendelse.dks beregninger stemmer overens.

2. Overblik over miljøkrav

Konsulenterne efterspørger et samlet overblik over de miljøkrav, der bliver stillet til areal‐

delen i forbindelse med anden lovgivning, f.eks. ekstra efterafgrøder og randzoner (GV).

Løsning:

Dette ønske er behandlet i Grøn Vækst aftalen og forventes iværksat igennem det omtalte

”Grønt Danmarkskort”. Det følger at en fælles datavisningsplatform vil kunne løse dette

problem, det er derfor vigtigt at denne proces intensiveres så man undgår at bruge penge

på midlertidige løsninger.

3.1.2

3.1.3

Bedre kommunikation

Det er vigtigt at fastholde en god dialog mellem kommunen og ansøger.

Løsning:

Det nye sagsbehandlermodul fungerer som en platform for dialogen mellem ansøger og

kommunal sagsbehandler. Dette bør suppleres af et opstartsmøde mellem ansøger og

kommunen samt et afsluttende møde hvor kommunen gennemgår vilkårene i godkendel‐

sen.

Det anbefales, at kommunen og ansøger så vidt muligt anvender sagsbehandlermodulets

kommunikationsmodul til en struktureret dialog og gennemfører en opstarts‐ og afslut‐

ningsmøde.

Screening af projektet

Nogle konsulenter efterspørger et formøde før indsendelse af den tidskræven‐

de/omkostningstunge miljøgodkendelses ansøgning i Husdyrgodkendelse.dk, hvor land‐

manden kan få en slags screening på om det planlagte projekt er muligt. F.eks. med hensyn

til placering af stalden i forhold til landskab og natur (ammoniakfordampning). Mange

kommuner tilbyder formøder om de projekter, landmænd har tanker om at gennemføre.

Kommunen er ikke forpligtet til at tilbyde formøde, så i nogen tilfælde prioriteres ressour‐

cerne til behandling af allerede indgåede sager.

Løsning 1: Det anbefales at kommunerne tilbyder formøde

Fordele: De fleste lokalpolitikere vil meget gerne have, at administrationen hjælper ansøge‐

re igennem processen. Mange kommuner tilbyder formøder, vejledning, afleveringsmø‐

der etc. om de projekter, landmænd har tanker om at gennemføre. Et formøde (eller

screening) om et projekt kan give nogle fingerpeg om, hvordan et givent projekt bedst de‐

signes. Formøder kan hjælpe landmanden og konsulenten til at undgå at arbejde med et

projekt, der umiddelbart bliver afvist af kommunen. Værdien af formøder kan vanskeligt

estimeres: Det vurderes, at det er et fåtal af ansøgninger, der ender med et blankt afslag og

som ville blive sorteret fra på et formøde, idet langt de fleste projekter kan gennemføres

efter tilpasning af projektet. Men et formøde kan give en forbedret dialog om projektet, så

den følgende projektbeskrivelse og sagsbehandling går lettere.

Kommunen og ansøger kan i en fri dialog afgøre, om der er grund til at holde et formøde. Et

formøde vil ikke nødvendigvis medføre kortere eller bedre sagsbehandling i alle sager.

Ulemper: Et formøde vil altid kun give en umiddelbar vurdering af projektet. Myndigheden

kan ikke sige "Ja" eller "Nej" til et projekt på baggrund af et formøde. Myndigheden kan kun

sige "Ja" eller "Nej" til at kunne arbejde videre med vurderingen af projektet. Hvis myndig‐

heden kunne sige "Ja" eller "Nej" til projektet på dette indledende stade, var der for så vidt

ikke behov for yderligere sagsbehandling.

En udmelding på et formøde er ikke en afgørelse, der kan klages over. Men en udmelding

på et formøde kan være en tilkendegivelse, der har en vis politiske vægt. Og det kan være

forbundet med politiske vanskeligheder at sige "Nej" til et projekt, myndigheden i første

omgang sagde "Ja" til at vurdere nærmere.

Hvis et formøde skal være en succes, skal det være klart for alle ‐ og klart forstået af alle,

herunder ansøger og konsulent ‐ at myndigheden ikke siger "Ja" eller "Nej" til selve projek‐

tet, men at myndigheden siger "Ja" eller "Nej" til at kunne arbejde videre med vurderingen

af projektet.

Da det alene er en anbefaling, kan det ikke sikres, at alle ansøgere får muligheden for et

afklarende formøde.

Løsning 2: I lovgivningen sikres et krav om at ansøger skal tilbydes formøde

Fordele: Fordelene er de samme som ved løsning 1, dog er landmanden bedre stillet i for‐

hold til at kræve et formøde. Det vil også betyde at alle bliver tilbudt et møde og at forhol‐

dene derfor er mere lige på tværs af landet. Herudover kan der så bedre afsættes ressour‐

cer til dialogen.

Ulemper: Ulemperne er de samme som for løsning 2. Dog er et lovkrav om formøde ikke

regelforenkling, men vil medføre endnu en stiv regel i et i forvejen kompliceret regelsæt,

som vil kræve sagsbehandling og at kommunen tager stilling til forhold omkring formødet. I

mange projekter vil det ikke være relevant at afholde et formøde og det vil i disse projekter

være unødvendigt tidskrævende at tilbyde et formøde. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt

at lave et generelt krav om formøde og det er ikke værd at lave specifikke regler for, hvor‐

når der skal holdes formøde. De fleste lokalpolitikere vil meget gerne have, at administrati‐

onen servicerer ansøgere med formøder, vejledning etc. Hvis man stiller det som et gene‐

relt krav, vil der være en forventning om, at dette krav tages med i beregningen af bloktil‐

skuddet fra staten.

3.1.4 Ensartet sagsbehandling

Konsulenterne oplever at de enkelte kommuner tilrettelægger sagsbehandlingen meget

forskelligt og anvender deres egne designede vilkår. Dette betyder, at landmændene ikke

stilles ens de enkelte kommunerne i mellem og at udgifterne til konsulenterne alt andet lige

fordyres pga. manglende standardisering, ligesom det kan give usikkerheder i fortolknin‐

gen. Det kan følgende unødigt komplicere det senere tilsyn og håndhævelse.

Løsning 1: Vejledende vilkår og anvendelse af sagsbehandlermodulet

Det nye sagsbehandlermodul til husdyrgodkendelse.dk indeholder en "bank” af standardi‐

serede vilkår som kommunen kan tage i anvendelse. Samtidigt betyder anvendelsen af

sagsbehandlermodulet, at alle godkendelser bliver opstillet på samme måde hvilket med‐

virker til at sikre kvaliteten på tværs af kommunerne. Sagsbehandlermodulet ledsages af en

ny digital vejledning med samme struktur.

Det anbefales, at kommunerne fremover kun anvender det nye sagsbehandlermodul til

udarbejdelse af godkendelser, samt at kommunerne så vidt muligt tager udgangspunkt i

vilkårsbankens vilkår. Det anbefales desuden, at kommunerne i vurderingen og vilkårsfast‐

sættelsen udelukkende tager udgangspunkt i den nye digitale vejledning.

Fordele: Fordelene ved løsning 1 er, at kommunernes fleksibilitet i fastsættelsen af vilkår

ikke ændres. Samtidig vil centralt formulerede, vejledende vilkår understøtte kommuner‐

nes brug af mere ensartede vilkår og sikre, at vilkårene er entydige og kontrollerbare.

Ulemper: Det er usikkert, i hvilket omfang de centralt formulerede vilkår vil blive anvendt

af kommunerne og dermed er det uvist, om disse vil få en reel effekt.

Løsning 2: Retligt bindende vilkår

Løsning 2 foreslår, at ministeren bemyndiges til at fastsætte retligt bindende ”standardvil‐

kår, som kommunerne blot skal sætte ind i miljøgodkendelsen

Fordele: Fordelene ved løsningsmodel 2 er, at der sikres ensartede, entydige og kontroller‐

bare vilkår. Dette vil give en administrativ lettelse både i miljøgodkendelses‐ og tilsynsar‐

bejdet. Endvidere vil forudsigeligheden øges betydeligt for ansøger, idet denne på forhånd

vil kunne få kendskab til de nærmere vilkår, som vil gælde ved en godkendelse af et hus‐

dyrbrug.

Ulemper: Kommunernes skøn i forbindelse med vilkårsfastsættelsen indsnævres. Det

samme gør fleksibiliteten. Samtidig risikeres unødvendige restriktioner ved fastsættelse af

standardvilkår i medfør af et forsigtighedsprincip i henhold til naturbeskyttelsen

3.2 Processerne i forbindelse med kommunens behandling af ansøgningen

Der er flere elementer, som er vigtige i forhold til muligheden for yderligere at afkorte

sagsbehandlingstiden.

Som beskrevet under afsnittet der omhandler konsulenterne behov, er det vigtigt, at man

som sagsbehandler har adgang til relevante data. Rejseholdet under husdyraftalen har her‐

udover, i forbindelse med deres aktiviteter, identificeret andre forhold, som har betydning

for den del af processen som foregår i kommunen.

Miljøkonsulenten indsender ansøgningen gennem husdyrgodkendelse.dk. Det vil sige, at

alle nødvendige baggrundsdata findes i ansøgningssystemet og er derfor ikke noget som

kommunerne skal finde frem i deres sagsbehandling (se afsnit om husdyrgodkendelse.dk i

bilag 7.1). Som det fremgår af Husdyrloven er ansvaret for data er hos ansøger, mens

kommunen skal vurdere det indsendte.

Det nye Sagsbehandlermodul giver sagsbehandlerne direkte adgang til sagsbehandling on‐

line og under de specifikke punkter i ansøgningen. Ved hvert punkt er der vejledning og

tekstforslag som kan vælges til, samt forslag til vurderinger og relevante vilkår. Det forenk‐

ler processen en del, men der er stadig områder, hvor der er mulighed for forbedring.

3.2.1 Databehov anlægsdelen

1. Vurdering af den angivne nudrift

I forbindelse med vurdering af den angivne nudrift skal kommunen bruge den seneste tilla‐

delse. Tidligere udstedte tilladelser/screeninger er ikke tilgængelige i elektronisk form.

Denne problemstilling er behandlet under afsnittet om ”Ansøgers databehov ved ansøg‐

ning”.

2. Automatisk søgning på afstande

Der er et ønske om en facilitet i Husdyrgodkednelse.dk der muliggør automatisk søgning på

afstande til specifikke arealer, byzone. Det er tidskrævende både for ansøger og kommune

at foretage manuel opmåling af afstande enkeltvis.

Løsning:

Miljøstyrelsen er positiv overfor dette ønske, og det skal undersøges hvorvidt dette ville

kunne integreres i en fælles kortbaseret løsning. Det er ikke en mulighed der foreligger i

nuværende tekniske løsninger. Hvorvidt der er mulighed for automatisk søgning eller en

mere manuel version hvor man kan se alle krav der gør sig gældende på et kort og f.eks.

ligge zoner ind i forskellige GIS‐lag, må afgøres af en teknisk arbejdsgruppe i udviklingen af

et evt. fælles datavisnings værktøj.

3.2.1.1 Databehov arealdelen

1. Udbragt husdyrgødning

Kommunerne skal anvende oplysninger om den faktiske produktion i forbindelse med vur‐

dering af ”tilført husdyrgødning i nudrift”.

Løsning:

Data om produceret, modtaget og afsat husdyrgødning findes i gødningsregnskabet. Alle

virksomheder i Register for Gødningsregnskab skal indsende kvitteringer for overførsel af

husdyrgødning sammen med gødningsregnskabet. Man må kun afsættes husdyrgødning til

andre virksomheder i registeret. Oplysningerne fra gødningsregnskabet er allerede tilgæn‐

gelige for kommunerne, igennem GHI og de offentliggjorte gødningsregnskaber bagudret‐

tet. Offentliggørelse af gødningsregnskaberne sker efteråret det følgende år (gødningsregn‐

skabet løber fra august til august). Dette kunne med fordel være tilgængeligt sammen med

alle andre relevante data gennem én fælles indgang, det vil sige en fælles datavisningsmo‐

del som Grønt Danmarkskort.

2. Viden om husdyrtryk i givet opland

Forudsætning for tilstrækkeligt beskyttelsesniveau 2

I forbindelse med den konkrete vurdering af ansøgninger efter husdyrgodkendelsesloven,

er det vigtigt, at vurdere, om den miljøforbedring, der er forudsat realiseret gennem god‐

kendelser af husdyrbrug, finder sted, eller forsvinder som følge af en intensivering i husdyr‐

produktionen samlet set i det aktuelle opland. Og på den baggrund, afgøre om, det er nød‐

vendigt at stille krav, der er mere skærpede end det fastlagte beskyttelsesniveau, jf. også

husdyrgodkendelses‐bekendtgørelsens § 11, stk. 2.

Løsning:

MST er ved at udarbejde et GIS‐lag, som afgrænser de enkelte oplande. Det forventes at

løsningen er færdig i indeværende år. For at kunne vurdere den hidtidige faktiske udvikling i

husdyrproduktionen skal dette GIS‐lag sammenstilles med data om husdyrbrugenes status.

Data vil formodentlig tage udgangspunkt i oplysninger om antal dyr og nedlagte husdyrbrug

fra CHR. Desuden vil det være relevant at kunne sammenstille med data om godkendte

husdyrbrug. Der arbejdes på, at data skal være let tilgængelige og kunne indgå i en fælles

datavisningsplatform.

3. Arealoplysninger

Kommunen kan eksempelvis have behov for, at vurdere det angivne areal op imod oplys‐

ningerne fra ansøgning om enkeltbetalingen. Dette kan for eksempel være interessant i for

hold til arealstørrelse og muligheder for nuværende dyrkning af arealet. Areal er i denne

sammenhæng, det areal der er søgt godkendelse på, som er indtegnet på et kort i husdyr‐

godkendelse.dk. Ansøger skal oplyse alle de arealer som vedkommende ejer, forpagter og

lejer i ansøgningen. Arealerne skal være dem som drives under det oplyste CVR. Dette vil

desuden være relevant i forhold til efterfølgende tilsyn (se senere).

Løsning:

Dette kræver en form for sammenkøring af oplysningerne fra husdyrgodkendelse.dk og det

Hema og eventuelt et krav om at indberette en gødningsplan elektronisk, det anbefales at

dette afklares snarest i forhold til etablering af Grønt Danmarkskort.

4. Udbringningsarealet

Kommunen kan have behov for at vurdere det angivne udbringningsareal.

2 http://www2.mst.dk/Wiki/Husdyrvejledning.Nitrat%20(overfladevand).ashx#Husdyrvejledning.Nitrat‐

overfladevand‐Vurdering_Resultatet_af_beregningerne_i_ansøgningssystemet_5

Baggrund:

Udbringningsarealet er de arealer hvorpå der kan og må udbringes husdyrgødning. Det be‐

tyder at arealerne skal være dyrket med en afgrøde, som har en kvælstofnorm eller vejle‐

dende forfor eller kaliumnorm og at arealet ikke må være underlagt restriktioner fra andre

myndigheder i forhold til udbringning af husdyrgødning. Ligeledes skal det være muligt at

køre på arealet med et udbringningskøretøj. Det er derfor relevant at krydstjekke det an‐

søgte udbringningsareal op imod oplysninger fra andre myndigheder.

Løsning: Krydstjek med oplysninger fra andre myndigheder

1) Via oplysninger fra enkeltbetalingsansøgningen kan man fastslå om et areal dyrkes

med en afgrøde der har en N, P eller K‐norm. Oplysningerne er tilgængelige på elek‐

tronisk form, er tilgængelige fra juni samme år og anvendes i dag til at fortrykke

harmoniarealet i virksomhedens gødningsregnskab. Mulighederne for ekstern data‐

udveksling skal dog undersøges nærmere (se afsnit 5.1.1).

2) Oplysninger om arealer der er omfattet af et forbud mod udkørsel af husdyrgød‐

ning: MVJ0, § 3 arealer, fredede arealer og lign. Oplysningerne findes hos forskellige

myndigheder i varierende tilgængelighed. Det anbefales at disse data gøres tilgæn‐

gelige i et fælles datasystem. Der er ikke krav om at forpagtningsaftaler, som inde‐

holder forbud mod udbringning af husdyrgødning, er registreret centralt.

3) Oplysninger om stejle skråninger, moser og lign (det skal undersøges om disse op‐

lysninger er tilgængelige)

Ligeledes vil det være relevant at kunne se om arealet indgår som udbringningsareal i god‐

kendelsen hos en anden virksomhed, og hvornår denne godkendelse udløber. Data findes i

husdyrgodkednelse.dk og bør være tilgængeligt for ansøger og kommune på en fælles da‐

tavisnings platform.

3.2.2 Tidsfrister og sagsstyring

Sagsbehandlingstiderne i husdyraftalen bør overholdes af kommunerne, også fremadrettet

efter husdyraftalens udløb. Det anbefales, at kommunerne indfører en tilstrækkelig sags‐

og tidsstyring, der medfører, at sagsbehandlingstiderne på 9 måneder for § 12 og 6 måne‐

der for § 11 og § 16 ansøgninger kan overholdes.

Rejseholdet har i flere kommuner identificeret et behov for sagsstyring. Der anvendes flere

forskellige systemer i kommunerne, med mere eller mindre held til at styre sagsflowet.

Løsning:

Til overholdelse af fristerne bør kommunerne altid ledsage anmodning om nye oplysnin‐

ger/kommentarer fra ansøger med en specifik tidsfrist. Dette gælder også interne høringer i

kommunens afdelinger.

Det centrale redskab til at styre sagsbehandlingen bliver det nye sagsbehandlermodul

sammen med UVISA, der overvåger sagsbehandlingstiden. Dette kan ledsages af forskellige

typer af kvalitetsstyring‐ og sagsstyringsværktøjer.

Det anbefales, at kommunerne fremover kun anvender det nye sagsbehandlermodul til

udarbejdelse af godkendelser. Det anbefales, at kommunerne integrerer dette system i

deres respektive miljø‐ og kvalitetsstyringssystemer.

3.3 Klager og hjemvisninger af godkendelser

De første godkendelser efter husdyrgodkendelsesloven var præget af stor usikkerhed fra

kommunerne side primært i forhold til vurderingen af BAT og habitatbeskyttet natur. Dette

har givet anledning til at en række naturorganisationer har påklaget ca. 15‐20 % af sagerne 3

til Miljøklagenævnet, der i vidt omfang har hjemvist sager til fornyet behandling i kommu‐

nerne.

Løsning:

Gennem udarbejdelsen af nye BAT‐standardvilkår og gennem den nye digitale vejledning

har staten nu tilvejebragt et fyldestgørende og operationelt vejledningsmateriale, der kan

være med til at sikre en kvalitet, der forebygger påklagning og efterfølgende hjemvisning af

sagerne. Det anbefales, at kommunerne i vurderingerne og vilkårsfastsættelsen følger det‐

te vejlednings materiale.

3.4 Konklusion

Mange af de problemstillinger som arbejdsgruppen har identificeret, kan løses hvis kom‐

munerne anvender det nye sagsbehandlermodul, det gælder ensartet sagsbehandling og

vilkårsfastsættelse og bedre kommunikation. Ligeledes bør de nye BAT‐vejledninger og den

nye digitale vejledning betyde at andelen af godkendelser, der påklages, reduceres. Det

forudsætter dog, at kommunerne tager de nye hjælpemidler til sig. Arbejdsgruppen forven‐

3 Kilden er MKN og MST (UVISA-systemet)

ter at dette vil blive begunstiget af at systemet samtidigt skal lette administrationsproces‐

sen hos kommunerne.

Arbejdsgruppen har identificeret en række behov for data, som med fordel kunne gøres

tilgængelig for ansøger og den kommunale sagsbehandler gennem en fællesdatavisnings‐

platform. En række af disse vedrører desuden problemstillingen med at få opdateret areal‐

oplysninger og kort i Miljøportalen.

Der er desuden forslag om nye faciliteter på husdyrgodkendelse.dk, der vil kunne lette pro‐

cessen. Det er forslag om bedre mulighed for at tegne bygninger eller mulighed for at

uploade byggetegninger, samt mulighed for automatisk måling af afstande. Hvorvidt disse

løsninger kan anbefales afhænger af udgifterne til implementering sat op imod fordele,

specielt i forhold til tidsforbruget, men løsningerne vil betyde højere kvalitet og kan også

give et grundigt datagrundlag for tilsynet.

Den sidste kategori af databehov vedrører mulighed for at krydstjekke med data fra andre

myndigheders systemer, f.eks. fra gødningsregnskaberne og Hema/CAP. En del af disse op‐

lysninger kan umiddelbart udveksles med andre systemer, men der udestår et arbejde med

at identificere om data kan sammenstilles, især i forhold til arealoplysningerne.

4 Optimering af kontrol/tilsyn med bl.a. husdyrbrug

4.1 Baggrund

Der er både nationalt og internationalt fokus på, hvordan myndighederne tilrettelægger

kontrollen/tilsynet med virksomhederne. Regeringen har nedsat et udvalg, der skal udar‐

bejde en strategi for risikobaseret kontrol på hele erhvervsområdet (Håndhævelsesudval‐

get). I det kommende IE‐direktiv (afløser for IPPC‐direktivet), er der lagt op til, at der skal

skelnes mellem virksomheder med hhv. stor og mindre risiko, hvor virksomheder med stor

risiko skal have tilsyn hvert år, mens virksomheder med mindre risiko skal have hvert 3. år.

OECD har udarbejdet en model for anvendelse af risikobaseret kontrol.

Ligeledes er der fokus på de byrder erhvervet bliver pålagt som følge af myndighedernes

tilsyn/kontrol med virksomhedens overholdelse af reglerne i Afbureaukratiseringsudvalget

samt Håndhævelsesudvalget. Det fremgår også af kommissoriet til Håndhævelsesudvalget,

at mulighederne for øget samordning af kontrollen på tværs af offentlige myndigheder skal

analyseres nærmere. Formålet med en mere effektiv arbejdsdeling er blandt andet at redu‐

cere antallet af kontrolbesøg hos landmanden, at få en mere ensartet kontrol og at opnå

rationaliseringsgevinster.

En nytækning af kontrollen af miljøgodkendelserne er yderligere aktualiseret af det igang‐

værende arbejde med standardisering af sagsbehandlingen og udarbejdelse af miljøgod‐

kendelser i kommunerne. Det nye sagsbehandlermodul på husdyrgodkendelse.dk, der kan

anvendes af alle kommuner, åbner mulighed for, i højere grad at anvende oplysninger fra

ansøgningen og godkendelsen i kontrollen.

I dette kapitel vurderes mulighederne for en mere effektiv tilrettelæggelse af kontrol og

tilsyn med miljøgodkendelserne igennem anvendelse af risiko‐ og behovsbaseret kon‐

trol/tilsyn og mulighederne for en bedre arbejdsdeling i forbindelse med myndighedernes

kontrol og tilsyn med husdyrbrug.

4.2 Rammerne for kontrol

4.2.1 Gældende rammer

Miljøbeskyttelsesloven pålægger kommunerne og staten at føre tilsyn med virksomheders

miljøforhold med henblik på at sikre, at miljøforholdene er forsvarlige og at gældende mil‐

jøregler og ‐bestemmelser overholdes. Loven fastlægger ikke, hvordan og hvor ofte tilsynet

skal føres, men forudsætter, at tilsynet er aktivt og opsøgende. Det er dermed samtidigt

forudsat, at den enkelte forvaltning råder over et tilstrækkeligt antal kvalificerede medar‐

bejdere til at føre tilsyn.

På miljøtilsyn har der dog siden 2005 været en aftale om minimumsfrekvenser for samlede

tilsyn mellem KL og Miljøministeriet, der er suppleret med muligheden for at føre differen‐

tieret tilsyn. Tilsynsfrekvensen blev netop sænket for at give plads til det differentierede

tilsyn. Der blev gjort et forsøg med at indføre en kategorisering hvor virksomhederne kunne

opdeles i 3 kategorier alt efter om de var frontløbere på miljø, om de bare overholdt det de

skulle eller om de decideret havde problemer med at overholde miljølovgivningen. Denne

kategorisering har dog ikke været en succes, idet de fleste virksomheder landede i mellem‐

kategorien. Herudover har udviklingen vist, at de fleste kommuner kun lige når minimums‐

frekvenserne og at der ikke bliver ført differentieret tilsyn.

Minimumsfrekvensen for samlede tilsyn med husdyrbrug er i øjeblikket baseret på størrelse

og type. Det betyder at husdyrbrug fra 75 DE og op skal have tilsyn hvert 3. år og husdyr‐

brug under 75 DE skal have et samlet tilsyn hvert 6. år. Dog skal pelsdyrbrug under 75 DE

have tilsyn hvert 4. år. Det vil sige, at risikovurderingen i tilsynet er baseret på type og stør‐

relse af bruget.

4.2.2 Fremtidige rammer for den risikobaserede kontrol

Effekten af det differentierede tilsyn er ved at blive evalueret 4 og viser foreløbigt, at prin‐

cipperne for differentieret tilsyn har en meget begrænset effekt på tilsynsfrekvensen på

husdyrbrug. Dette skyldes primært, at kommunerne kun fører et minimumstilsyn efter afta‐

len om minimumsfrekvenser for samlede tilsyn, og derfor ikke differentierer tilsynsindsat‐

sen. Det er desuden kommunernes erfaring, at det kun er en meget lille del af husdyrbru‐

gene, der har så god systematik i miljøarbejdet, at de kan komme i den kategori hvor til‐

synsfrekvensen nedsættes. Derfor er der kun ganske få husdyrbrug, der ved brug af diffe‐

rentieret tilsyn kunne få reduceret tilsynsfrekvens

I forhold til en risikobaseret tilgang til tilsynet kan tilsynsfrekvensen i stedet baseres på risi‐

kofaktorer i stedet for, som nu, type og størrelse. Dette ville, blandt andet, kræve en for‐

bedring af kategoriseringen af husdyrbrugene, så denne kunne bruges som basis for tilsy‐

4 Evalueringen forventes afsluttet i november og foregår med ekstern inddragelse af både L&F og DI.

net, hvor det risikobaserede tilsyn var bygget ind i minimumsfrekvenserne. Der er desuden

igangsat reformer af tilsynet under afbureaukratiseringsudvalget.

Det forventes at IPPC‐direktivet bliver afløst af et IE‐direktiv. I forarbejdet til IE‐direktivet

er der lagt op til, at der skal skelnes mellem virksomheder med hhv. stor og mindre risiko,

hvor virksomheder med stor risiko skal have tilsyn hvert år, mens virksomheder med min‐

dre risiko skal have hvert 3. år. Virksomheder, der har overtrædelser, skal have tilsyn senest

6 mdr. efter konstateret overtrædelse. Hvis forholdene er bragt i orden, kan tilsynsfrekven‐

sen herefter nedsættes. Tilsynsrapporter offentliggøres. Det er ikke klarlagt, hvordan sond‐

ringen mellem virksomheder med stor og mindre risiko skal foretages.

Ændringerne i medfør af IE‐direktivet vil betyde at myndighederne, i forhold til nuværende

rammer, får en ny forvaltningsmæssig opgave med at udarbejde en risikoanalyse. Afhængig

af hvordan denne udarbejdes kan dette betyde at tilsynsfrekvensen med § 12 godkendte

fjerkræ‐ og svinebedrifter øges i forhold til nuværende tilsynsfrekvens. Der ser desuden ud

til, at der i forbindelse med vedtagelse af IE‐direktivet bliver vedtaget en revisionsklausul,

der betyder, at kommissionen før den 31. december 2012 har mulighed for at komme med

forslag om, at emissioner for udbringning af husdyrgødning og kvægbrug også skal være

omfattet af krav om minimumsfrekvens. Der kommer herudover nye BREF‐noter (BAT‐

reference‐noter).

I forhold til arbejdsgruppens opgave med at vurdere muligheden for en mere risiko‐ og be‐

hovsbaseret kontrol af og tilsyn med miljøgodkendelserne, kan det derfor konstateres, at

det ikke være muligt for myndighederne at udarbejde en kontrolstrategi der udelukkende

er baseret på risiko‐ og behovsanalyse, for virksomheder der er omfattet af IE‐direktivet.

Arbejdsgruppen vil alene kigge på kriterier for en risikoanalyse, der skal muliggøre myndig‐

hedernes kategorisering af virksomheder med stor eller lille risiko.

I forhold til arbejdsgruppens vurdering af om arbejdsdelingen i forhold til tilsy‐

net/kontrollen kan tilrettelægges anderledes, er det relevant at afklare om kravene til tilsyn

i IE‐direktivet dækker miljøgodkendelsens arealdel(virkemidler til begrænsning af nitratud‐

vaskning til overfladevand og grundvand samt fosforoverskud). Da direktivet ikke er vedta‐

get er det kun muligt at vurdere forslaget til direktivet. Som kravet er formuleret, er der

kun krav til tilsynsfrekvensen på anlægget og anlægsområdet. Det vurderes derfor umid‐

delbart, at tilsynet med arealdelen ikke er omfattet af IE‐direktivets krav til minimumsfre‐

kvens.

4.3 Effektiv tilrettelæggelse af kontrol og tilsyn

Figur 4.1: Oversigt over tilsynets/kontrollens faser.

Udvalgsgrundlag

Valg/udtræk af

virksomhed til

kontrol

Ved risiko- og behovsbaseret tilsyn

Grundlag for

kontrol/tilsyn

Kontrol fysisk/administrativ

Sagsbehandling

Opfølgning

(politi el.

andet)

4.3.1 Overvejelser omkring en kontrolstrategi baseret på risiko og behov

I dette afsnit præsenteres nogle tanker om en risiko‐ og behovsbaseret kontrolstrategi.

I forbindelse med vurderingen af mulighederne for en effektiv tilrettelæggelse af kontrol‐

len/tilsynet med husdyrbrug, er det vigtigt at gøre sig klar, hvad formålet med kontrollen

er. Et mål med husdyrgodkendelser og med kravet om udarbejdelse af gødningsregnskaber

kan samlende beskrives som at mindske jordbrugets belastning af miljøet.

Det overordnede mål med kontrollen af/tilsynet med husdyrgodkendelserne og gødnings‐

regnskaberne er at sikre at vilkårene i henholdsvis miljøgodkendelserne og reglerne om

anvendelse af gødning og om plantedække overholdes.

Det vil sige at det er centralt for miljøeffekten af reglerne i hvilken grad kontrol/tilsyn un‐

derstøtter bedrifternes efterlevelse af disse. Det er ikke muligt i denne rapport at vurdere

hvordan man opnår den bedst mulige efterlevelse af reglerne, der er som beskrevet oven‐

for mange processer i gang på området, og en del af disse vil klarlægge nogle af de mulig‐

heder der foreligger. I det følgende ligger nogle indledende tanker, der kort kan opridse

nogle af de mulige problemstillinger, og give et foreløbigt grundlag til at se på databehovet.

For at kunne vurdere hvordan man opnår den største efterlevelse af reglerne, skal man,

ifølge OECD, kigge på årsagerne til at virksomhederne ikke overholder reglerne.

Der kan være flere årsager til, at en virksomhed ikke overholder reglerne. Virksomheden

kan have svært ved at forstå reglerne, enten fordi de er dårligt forklaret eller fordi der ikke

er ressourcer til eller lyst til at sætte sig ind i reglerne. Eller virksomheden er måske ikke

opmærksom på reglerne. Virksomheden kan også bevist overtræde reglerne, enten fordi

holdningen er, at reglerne er unødvendige eller begrænsende for driften, eller måske fordi

det er dyrt eller besværligt. Håndhævelsesudvalget arbejder med en opdeling af virksom‐

heder i med‐ og modspillere.

Alt efter årsagen til at virksomheden ikke overholder reglerne er der forskellige veje at gå,

for at øge regelefterlevelsen for den pågældende virksomhed.

Hvis problemet er, at jordbrugeren ikke forstår reglerne, vil en mulig vej til at nå målet væ‐

re bedre information om hvad vilkårene går ud på og hvordan de overholdes ‐ både før un‐

der og efter kontrollen. Bedre information kunne måske også få den bevidste overtræder til

at se, at det måske ikke behøver at være dyrt og besværligt at overholde reglerne.

Hvis problemet er, at jordbrugeren bevist overtræder reglerne, kunne man have fokus på

konsekvensen for manglende efterlevelse. Dette kunne evt. ske ved kampagner med fokus

på sanktioner. Både før og efter en kontrolkampagne. Denne metode har SKAT og Fødeva‐

remyndighederne har haft stor succes med.

En indledende analyse, der viser hvorfor og hvem der ikke overholder reglerne, vil være

bestemmende for hvilket kontrol set‐up der vælges.

Når fokus er på at få jordbrugeren til at efterleve kravene, er det således ikke nødvendigvis

antallet af kontroller der vigtigt ‐ eller om der under hver kontrol bliver udfyldt alle punkter

på tjeklisten. Kontrollen skal i højere grad være målrettet og koordineret, og det stiller eks‐

tra krav til forarbejdet.

Både i regi af OECD og i Håndhævelsesudvalget arbejdes der med dels en indsats omkring

kontrol omgivelserne, en form for risikobaseret kontrol samt fokus på regelefterlevelsen og

strategier for regelefterlevelse.

OECD har opsat en model hvor risiko – og behovsbaseret kontrol samt en efterfølgende

analyse af regelefterlevelsen og valg af indsatstrategi, er rammerne for et optimalt kontrol

set‐up. En grundlæggende ide er et dobbelt læringshjul, hvor man både tager udgangs‐

punkt i risikobilledet (analyse af kontrolomgivelserne) og i regelefterlevelsesbilledet.

Ideen er hele tiden at følge op på, om regelefterlevelsen er god. Og at identificere og af‐

hjælpe de fejlårsager der kan være årsag til en utilstrækkelig regelefterlevelse

Figur 5.2 OECD modellen

Myndighederne der kontrollerer landbrugets overholdelse af miljøreguleringen har en be‐

grænset ressource til rådighed til kontrol/tilsyn. Dette fordrer at kontrollen optimeres såle‐

des, at flest muligt overholder reglerne med så enkel indsats som mulig. Et antal af empiri‐

ske studier 5 har vist at regelefterlevelse næres af tillid. Kilden til at skabe tillid er den, at

myndigheden handler på en måde, som målgruppen anser som retfærdig. Det er derfor

vigtigt at medspillerne oplever, at modspilleri ikke kan betale sig. Det kan f.eks. opnås ved

at anvende differentieret sanktionering og ved at myndighederne fokuserer på at kontrolle‐

re de landbrug, hvor risikoen for en overtrædelse af regler, som kan føre til store miljøbe‐

lastninger, er størst.

Principper for kontrollen

Erfaringer fra bl.a. kontrollen på foderområdet viser desuden, at en fælles forståelse for

principper for kontrollen blandt myndigheder, kontrollører og kunder, er essentiel i forbin‐

delse med gennemførsel af en effektiv kontrol. En kontrol‐ og sanktionsstrategi kan være

med til at håndhævelsen af erhvervsreguleringen målrettes områder, hvor problemerne er

5 Kilde: Peter Beyers (CBS) notat ”Projekter bliver til i deres implementering”

størst, og risikoen ved overtrædelser er mest alvorlige. I bilaget 7.5 er der en række eksem‐

pler på principper for kontrol.

4.4 Mulighederne for at anvende risiko og behovsbaseret kontrol/tilsyn

med miljøgodkendelserne

4.4.1 Overvejelser over mulige kriterier for risiko og behovsbaseret udvælgelse

For at kunne føre risikobaseret tilsyn med miljøgodkendelser, er det vigtigt at de rette data

er til stede, så det er muligt at identificere hvor de problematiske husdyrbrug ligger. I det

nye IE‐direktiv formuleres det som deres potentielle miljøpåvirkning. I det følgende bruges

følgende eksempler på risiko parametre for at nærme sig en skitse af databehovet:

• Husdyrbruget eller ejeren har før haft en adfærd, der viser at de har problemer med

at overholde miljølovgivningen

• Husdyrbruget har en produktion, der kan give stor forurenings‐ eller genemæssig

påvirkning

• Udvalgte indikatorer i husdyrbrugets produktion tyder på at der er problemer med

at overholde miljølovgivningen

• Husdyrbruget ligger i nærheden af et følsomt naturområde, afvander til følsomme

vandmiljøer, tæt på naboer og bymæssig bebyggelse eller andet hvor påvirkningen

kan være stor.

Herudover kan det overvejes om virksomheden er opdateret teknologisk og dermed har

større styr på risiko gennem for eksempel særlige anlæg eller systemer.

For at sikre at husdyrbrug ikke lægges i en bedre kategori end deres risikovurdering fordrer

for at nedsætte en kommunens tilsynsbehov, kræves pålidelige data om ovenstående 4

punkter. Denne tolkning betyder, at der er følgende databehov for tilsynsmyndigheden når

de skal udvælge virksomheder til kontrol:

1. Tidligere kontrolresultater – eventuelt også på andre myndighedsområder

2. Data om husdyrbrugets produktion og anlægsstørrelse

3. Data fra forskellige systemer og data på indikatorer der kan vise mulige overtrædel‐

ser som beskrevet under de enkelte punkter i afsnittet og mulighed for fælles vis‐

ning og samkøring

4. Data om beliggenhed af anlæg og aktiviteter i forhold til følsom natur og afløb til

følsomme recipienter etc.

Ad 1 Tidligere kontrolresultater – eventuelt også på andre myndighedsområder

Udover det enkelte brug/ejeren specifikt, vil det, for at kunne kategorisere husdyrbrugene,

være relevant at anvende historiske data om landbrugsvirksomhedernes miljøovertrædel‐

ser. Ved at analysere data kan man finde ud af, om der er tendens til at specifikke brancher,

landsdele, størrelser af brug mm., har større tendens til at overtræde reglerne end andre.

Miljøstyrelsen har data for alle kommuners tilsyn, da kommunerne hvert år senest 1. april

skal indsende en beretning til Miljøstyrelsen om det foregående års miljøgodkendelser og

miljøtilsyn. Det skal undersøges om disse data vil være tilgængelige for en datasammen‐

kørsel.

En anden mulighed er, at anvende oplysninger om hvorvidt virksomhederne har overtrådt

anden regulering. Det er en generel problematik ved overdragelse af data, at der skal iden‐

tificeres en entydig nøgle, således at data anvendes korrekt i den nye sammenhæng.

Ad 2 Indberettede data om husdyrbrugets produktion og anlægsstørrelse

De fleste kommuner bruger programmet GeoEnviron eller Struktura til at indtaste og be‐

handle data fra deres virksomheder inkl. landbrug. Det er data om størrelse, ejerforhold,

tilsynsbesøg, evt. sager på ejendommen osv. Systemet kan bruges til at foretage udtræk af

tilsyn, fx i forhold til et tema. Det skal undersøges om disse data vil være tilgængelige for en

datasammenkørsel.

Ad 3 Data fra forskellige systemer og data på indikatorer der kan vise mulige overtrædel‐

ser

Vilkårene i en miljøgodkendelse har alle betydning for miljøet og overtrædelser vil medføre

uønsket miljøbelastning ‐ eller risiko for det. Det er jo præcis for at undgå uønsket miljøbe‐

lastning, at kommunerne stiller de konkrete vilkår i en godkendelse. Med det nye sagsbe‐

handlermodul vil der være nye muligheder for at foretage en risikobaseret udvælgelse af

virksomheder.

Som det fremgår af afsnit 4.5.1, så er der flere muligheder for at vurdere om en virksomhed

overholder de stillede vilkår ved at sammenkøre vilkårsdata med data fra gødningsregnska‐

bet og data fra virksomhedens ansøgning om enkeltbetaling (Hema).

En forudsætning for dette er at vilkårsdata findes i en database. Dette bliver realiseret med

sagsbehandlermodulet til Husdyrgodkendelse.dk, som forventes at blive lanceret i anden

halvdel af 2010. Det betyder at der før denne dato ikke findes vilkårsdata på elektronisk

form.

En effektiv kontrol forudsætter kontrollerbare vilkår. Ved at kommunerne primært i forbin‐

delse med at de stiller vilkår henholder sig til Miljøstyrelsens nye vilkårskatalog sikres mu‐

lighed for en hensigtsmæssig egenkontrol og at vilkårene er entydige og i sidste ende kan

håndhæves retligt. Ligeledes er det en forudsætning, at vilkårene er formuleret således at

det giver mening at sammenkøre data med data fra andre systemer, f.eks. GHI og EHA. Det‐

te er behandlet i afsnit 3.1.4 og 4.5.1.

AD 3 Forslag til data om beliggenhed af anlæg og aktiviteter i forhold til følsom natur og

afløb til følsomme recipienter etc.

• Afstand fra husdyrgødning til dræn, vandløb eller højt målsatte vando mråder.

• Afstand fra dyrehold til naboer.

• Dyrehold i byzone.

• Gyllebeholdere uden fast overdækning – flydelag.

• Markstakke.

• Håndtering af husdyrgødning generelt.

• Lugtgener fra opbevaring af døde dyr.

• Halmfyr.

• Olietanke og miljøfarlige stoffer.

• Placering i områder med særlige drikkevandsinteresser.

• Afstand til vandforsyningsboringer.

Det skal undersøges, om der findes elektroniske data om disse oplysninger, der kan indgå i

en sammenkørsel af data, herunder om der kan identificeres en entydig nøgle mellem data.

Risikobaseret tilsyn og kontrol i Håndhævelsesudvalget

Regeringen vil målrette håndhævelsen af erhvervsregulering til de områder, hvor proble‐

merne er størst, og risikoen ved overtrædelser af lovgivningen er mest alvorlig. Det skal

frigøre ressourcer fra kontrol og skrivebordsarbejde til bedre service for borgere og virk‐

somheder samtidig med, at kontrollens effektivitet forbedres. Regeringen nedsatte i 2008

et tværministerielt udvalg om optimeret og målrettet håndhævelse af erhvervsregulering 8

”Håndhævelsesudvalget”.

Økonomi‐ og Erhvervsministeriet, kommissorium for Tværministerielt udvalg om optimeret og målrettet

håndhævelse af erhvervsregulering af 15. september 2008

Den nye tilgang til håndhævelse forventes at indebære:

• En mere risiko‐ og behovsorienteret kontrol af reguleringen,

• En differentieret brug af kontrol, vejledning og sanktioner, så eksempelvis virksom‐

heder der efterlever lovgivningen oplever mindre kontrol og færre byrder,

• En samtænkning af kontrolaktiviteter på tværs af myndigheder

• En mere systematisk vurdering af effekten af håndhævelsen

Udvalget er tværministerielt med repræsentanter fra syv ministerier, som er Beskæftigel‐

sesministeriet, Skatteministeriet, Fødevareministeriet, Miljøministeriet, Finansministeriet,

Justitsministeriet og endelig Økonomi‐ og Erhvervsministeriet som formand.

På lang sigt vil det være muligt, på baggrund af Håndhævelsesudvalgets anbefalinger, at

udarbejdes et sæt kontrolprincipper på miljøgodkendelsesområdet, som omfatter hele

strategien.

Med henblik på at få en kvalitativ vurdering af niveauet for myndighedernes håndhævelse

af miljøbeskyttelsesloven, husdyrgodkendelseslovens og bekendtgørelser udstedt i medfør

disse har Miljøstyrelsen i 2009 iværksat et håndhævelsesprojekt hvori 9 kommuner, 1 mil‐

jøcenter og 4 politikredse deltager.

Projektet er endnu ikke afsluttet, men dets foreløbige resultater viser, at der generelt er

stor brug for at fokusere på håndhævelsen af miljølovgivningen generelt. Der bliver eksem‐

pelvis ikke foretaget politianmeldelser eller håndhævelsesskridt sådan som anbefalet i

håndhævelsesvejledningen, særligt i landbrugskommunerne.

Sammenholdt med Håndhævelsesudvalgets anbefalinger understreger dette behovet for

fokus på at forudsætningerne for en tilstrækkelig håndhævelse skal være til stede i form af

kvalitetssikrede vilkår og en målrettet kvalitetsbetonet kontrol.

4.4.2 Anvendelse af teknologier i forbindelse med en bedre og mere risikobaseret

kontrol

Arbejdsgruppen har anmodet DJF om at vurdere mulighederne for at anvende teknologi i

forbindelse med en risikobaseret kontrol af miljøgodkendelserne. Notatet er medtaget som

bilag 7.3.

Luftfoto

Arbejdsgruppen vurderer at det mest oplagte bud på anvendelse af teknologi i forbindelse

med kontrol, er anvendelsen af ortofotos (luftfoto) til at identificere f.eks. sædskiftet på et

areal. Automatisk billedgenkendelse der kan skelne imellem f.eks. forskellige afgrøder ud

fra billederne vil på sigt kunne udvikles. Man kan forestille sig at denne teknik kan finde

anvendelse på mange andre arealrelaterede kontroller eller som grundlag for udvælgelse til

kontrol: efterafgrøder, gødningsplan, kontrol af § 3‐arealer, rydningspligt, randzoner,

bræmmer mm.

Det vil give myndighederne nogle helt nye muligheder i forhold til at udvælge de virksom‐

heder til kontrol, som ser ud til at have problemer med at overholde de krav der er til areal‐

forvaltningen.

4.4.3 Konklusion

Det kan konkluderes, at der er et stort behov for videreudvikling af metoder og kriterier for

et risikobaseret tilsyn med vilkår i miljøgodkendelse af husdyrbrug. Samtidigt er der behov

for fokus på, at forudsætningerne for en tilstrækkelig håndhævelse skal være til stede i

form af kvalitetssikrede vilkår og en målrettet kompetent kontrol. Det kan i den forbindel‐

se overvejes at udbygge det nye sagsbehandlermodul til husdyrgodkendelser med et til‐

synsmodul.

4.5 Mulig optimering af den nuværende kontrol

En af mulighederne for at optimere kontrollen på kort sigt, kan være at superoptimere det

nuværende kontrol set up. Der er mulighed for at optimere tilgængeligheden af data der

skal bruges i kontrollen. Der kan være både fysiske og administrative (”skrivebords”) kon‐

troller. Hvis kommunen f.eks. får tilgang til de oplysninger, der findes i gødningsregnska‐

berne, vil de have en bedre mulighed for tilrettelæggelse af kontrollen.

4.5.1

Databehovet i forbindelse med tilsyn

Databehovet ved tilsyn hænger nøje sammen med de oplysninger, der gives med ansøg‐

ning, de vilkår der stilles og de oplysninger landbrugeren i forvejen indberetter til myndig‐

heder i anden sammenhæng. Det betyder, at der er gode muligheder for at undgå dobbelt‐

indberetning og kontrol ved at sikre en fælles visning af de data der allerede er oplyst. Med

hensyn til vilkår, er det vigtigt, at de stilles så de kan kontrolleres og at landmanden selv

ved om han overholder vilkåret. Det vil sige, det skal være tydeligt, hvad landmanden skal

gøre. Muligheden for at standardisere vilkår er blevet behandlet i rapporterne for arbejds‐

gruppen om arealregulering og arbejdsgruppen om miljøgodkendelser og beskrives også i

afsnit 3.2.4.

Nye miljøgodkendelser

I forbindelse med miljøgodkendelserne bliver det vigtigste behov, at man kan fiske de data

der specifikt er behov for, for at kunne lave en sammenkøring af data, så kontrollen kan

samles, informationer krydstjekkes og data genanvendes.

I det nye sagsbehandlingsmodul på husdyrgodkendelse.dk, vil alle informationerne vedrø‐

rende afgørelsen blive tastet ind og dermed være tilgængeligt elektronisk til brug for tilsy‐

net. Tilgængeligheden omfatter både standardvilkårene, der indgår i vilkårsbanken, og vil‐

kår som kommunen selv har formuleret i systemet.

4.5.1.1 Databehov ved anlægsdelen

Anlæg kontrolleres på ejendomsniveau, det vil sige oplysninger skal kunne findes på dette

niveau. I nedenstående gennemgås behov knyttet til forskellige vilkår og eventuelle pro‐

blemstillinger.

1. Vilkår om husdyrholdet

Tilsynet skal bruge oplysninger om den faktiske produktion. I godkendelsen stilles vilkår til

husdyrholdet, f.eks. om:

Antal dyr og ind‐ og afgangsværdi for specifikke dyretyper

Maksimalt tilladte antal dyr på bedriften svarer til forudsætningerne i ansøgt drift, som an‐

søger har angivet i husdyrgodkendelse.dk. Denne oplysning findes derfor allerede på elek‐

tronisk form.

For slagtesvin, smågrise, tyrekalve, slagtekyllinger o. lign. angives antal producerede dyr pr.

år. Der skal for disse dyr desuden oplyses om afvigende indgangs‐ og udgangsværdier.

For malkekøer, ammekøer, søer, høner, mink, får o. lign. angives antal årsdyr. For visse dyr

skal desuden oplyses afvigende indgangs‐ og udgangsalder.

Løsning:

Produktionsoplysningerne for kvæg indberettes allerede fra Kvægdatabasen til Plantedirek‐

toratet, hvilket giver Plantedirektoratet mulighed for at fortrykke store dele af gødnings‐

regnskabet. Kommunerne har adgang til kvægoplysningerne via GHI. Genbrug af data, som

kvægproducenten allerede har indberettet til en anden myndighed, betyder at der sjældent

er problemer i forhold til fastsættelse af produktionsniveauet for kvæg, hvilket sparer tid og

besvær for både myndigheder og kvægavler. Data overføres fra Kvægdatabasen til GHI via

en webservice og vil derfor let kunne gøres tilgængeligt i en fælles datavisningsmodel.

Man kunne forestille sig en lignende ordning for slagtesvin. Slagterierne udarbejder årligt

en ”slagteriafregning”, som svineavleren anvender som dokumentation for produktionsni‐

veauet. Hvis slagterierne og DAKA 6 indberettede produktionsoplysninger til myndighederne

6 Daka er en forkortelse af Danske andelsslagteriers kødfoder‐ og albuminfabrik. Daka står for afhentningen af døde dyr.

kunne de samme fordele høstes på dette område. Det bør undersøges om der er lignende

muligheder for genbrug af data for andre dyretyper. F.eks. mulighed for data om eksporttil‐

ladelser fra Fødevarestyrelsen.

I gødnings‐ og husdyrindberetningen indberetter alle virksomheder i Register for Gødnings‐

regnskab oplysninger om producerede dyr og antal årsdyr pr. år. Indberetningen foretages

for de enkelte dyretyper, under et besætningsnummer, der findes for hvert enkelt CHR‐nr.

Kommunerne har adgang til GHI ved enkeltopslag.

I forbindelse med Plantedirektoratets kontrol af gødsknings og harmonireglerne bliver do‐

kumentationen for de produktionstal der er angivet i GHI gennemgået. Kontrollens opgø‐

relse af produktionsniveauet er pt. ikke tilgængeligt elektronisk, således at data kan udveks‐

les med kommunerne eller med en fælles datavisningsmodel. Plantedirektoratet omlægger

i 2011 gødnings‐ og harmonikontrollen til Plantedirektoratets fælles kontrolsystem ”VAKS”

og der er mulighed for at data i den forbindelse, blive tilgængelige på elektronisk form.

Antal dyreenheder (DE)

Maksimalt tilladte antal DE er angivet i godkendelsen og vil engang imellem anvendes i for‐

bindelse med tilsyn, for at sikre at justeringer i forhold til vægt mm. ikke samlet set giver

flere DE. Det er dog fastslået, at når der står DE i en afgørelse er det DE, som det er define‐

ret på godkendelsestidspunktet. Senere ændringer af omregningsfaktorerne påvirker derfor

ikke det tilladte produktionsomfang.

Løsning:

Oplysninger om antal dyr og tilhørende ind‐ og afgangsværdier, omregnet vha. de DE‐

omregningsfaktorerne der var gældende på tidspunkt for miljøgodkendelse, er ikke tilgæn‐

gelige hos andre myndigheder.

I GHI findes en ”regnemaskine” hvor man kan vælge hvilken planperiode DE‐

omregningsfaktorerne skal være gældende for. Man skal dog være opmærksom på, at an‐

vende de omregningsfaktorer, som var gældende på afgørelsestidspunktet.

2. Staldsystem

I ansøgningssystemet angives ansøgt staldsystem for produktionen. Denne oplysning bør

være tilgængelig for Plantedirektoratet, således at oplysningen kan indgå i kontrollen og

evt. fortrykkes i gødnings‐ og husdyrindberetningen. Herved opnås genbrug af data og ens‐

artet administrationsgrundlag for myndighederne. Det skal undersøges om der kan skabes

en entydig kobling mellem staldsystemets ident i husdyrgodkednelse.dk og tilsvarende

ident i GHI.

3. Vilkår om fodring

I ansøgningssystemet kan ansøger anvende virkemidler vedrørende fodring, således at der i

godkendelsen stilles krav til type 2 korrektionen. Kravene til type 2 korrektion er derfor

tilgængelige på elektronisk form.

Foderkorrektionerne i forbindelse med miljøgodkendelsen skal foretages i forhold til form‐

lerne i 2005/2006. Man skal derfor være opmærksom på at få oplyst de forskellige værdier,

således korrektionsformlen ved kontrol af miljøgodkendelsen kan beregnes ud fra

2005/2006 formlen.

I forbindelse med gødningsregnskaberne skal en jordbruger korrigere for afvigelser i ydel‐

ses‐ og produktionsniveau (type 1 korrektion) og kan korrigere for afvigelser i fodermæng‐

de og ‐sammensætning (type 2 korrektion). Hvis en jordbruger i gødningsregnskabet har

valgt at korrigere vha. type 2 korrektion skal Plantedirektoratet under den fysiske kontrol

kontrollere jordbrugers dokumentation og korrigere ud fra denne.

Der er i gødskningsreglerne ikke krav om at jordbruger skal anvende type 2 korrektion,

selvom det er et vilkår i miljøgodkendelsen. Plantedirektoratet har pt. ikke adgang til vilkår

stillet i forbindelse med miljøgodkendelse. Derfor skal og kan Plantedirektoratet ikke kon‐

trollere dokumentationen for type 2 korrektionen i forbindelse med kontrol af gødsknings‐

reglerne.

Løsning:

Der bør i vilkårene stilles krav om at værdierne til type 2 korrektion skal indberettes i gød‐

ningsregnskabet, hermed skabes adgang til data via GHI og til at Plantedirektoratet fører

kontrol med dokumentationen ved evt. kontrolbesøg.

Resultatet af Plantedirektoratets kontrol er pt. ikke tilgængeligt elektronisk, således at data

kan udveksles med kommunerne eller med en fælles datavisningsmodel. Det forventes dog

med omlægning af kontrolsystemet at være muligt fra og med 2011.

Dette giver tre hovedkrav til data for at sikre et smidigt tilsyn på anlægsdelen:

1. Tal skal hurtigt kunne hentes ud af GHI (før ”nu” status) og sammenkøres med det

maximalt tilladte antal dyr på adressen, f.eks. gennem en fælles datavisningsplat‐

form. Således kan det administrativt kontrolleres hvorvidt antal dyr er overholdt. Li‐

geledes kan oplysningen fra GHI indgå i en risikobaseret kontrol tilrettelægges såle‐

des at hovedparten af kontrollen ligger hos de virksomheder hvor der er størst

chance for overtrædelser.

2. Oplysning om anvendt og ansøgt staldsystem skal over i GHI. Det vil være med til at

sikre at data fra GHI og Plantedirektoratets kontrol kan genbruges i kommunen og

dermed et ensartet administrationsgrundlag hos myndighederne.

3. Det skal sikres med hensyn til fodring, at type 2 korrektionen er foretaget. Hvis der

stilles krav om at type 2 værdierne skal indberettes i GHI, vil det være muligt at be‐

regne en korrektionsfaktor for virksomhedens ammoniak emission og dermed

krydstjekke om faktoren overskrider det tilladte. Dvs. også mulighed for risikobase‐

ret udtræk af virksomheder til kontrol.

4.5.1.2 Databehov arealdelen

I nedenstående gennemgås behov knyttet til forskellige vilkår til arealdelen og eventuelle

problemstillinger.

Her beskrives de vilkår, som umiddelbart kan krydstjekkes med oplysningerne i gødnings‐

regnskabet eller med oplysninger fra enkeltbetalingsansøgningen, og som også findes i vej‐

ledningens oversigt over virkemidler (se tabel 4.1).

Tabel 4.1 Oversigt af virkemidler 7

Virkemiddel Effekt Anvendelse

Skærpede harmonikrav

Flere efterafgrøder end krav

ifølge gødningsregnskabet

Nitrat - overfladevand

Overholdes de skærpede harmonikrav

ifølge beskyttelsesniveauet kræves ikke

yderligere beregninger.

Indgår i beregningen af nitratudvaskningen

som alternativ til de skærpede harmonikrav.

Anvendes på bedriftsniveau.

Anvendes på bedriftsniveau eller

på markniveau. Ved anvendelse

på markniveau skal særlige betingelser

være opfyldt.

Indgår i beregningen af nitratudvaskningen

Nedsat kvælstofnorm i forhold til

som alternativ til de skærpede harmoni- Anvendes på bedriftsniveau.

kravet ifølge gødningsregnskabet

krav.

Indgår i beregningen af nitratudvaskningen

Anvendes på bedriftsniveau eller

Ændret sædskifte

som alternativ til de skærpede harmoni-

på markniveau.

krav.

Fra Miljøstyrelsens vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug (høringsversionen):

http://www2.mst.dk/Wiki/Husdyrvejledning.Default.aspx

Virkemiddel Effekt Anvendelse

Årligt krav om efterafgrøder på

bestemte marker ud over krav

ifølge gødningsregnskabet

Ændret sædskifte på bestemte

marker

Nitrat - grundvand (ud over de nævnte under overfladevand)

Indgår i beregningen af nitratudvaskningen.

Anvendes på markniveau i det

område, hvor grundvandet skal

beskyttes.

Anvendes på markniveau i det

område, hvor grundvandet skal

beskyttes.

Fosforoverskud

Øget udbringningsareal Indgår i beregningen af fosforoverskuddet. Anvendes på bedriftsniveau.

Ændret sædskifte Indgår i beregningen af fosforoverskuddet Anvendes på bedriftsniveau.

Lavere fosforindhold i foderet medfører

lavere fosforudskillelse med husdyrgød- Anvendes på bedriftsniveau. Kan

Mere effektiv fodring

ningen og dermed et lavere fosforoverskud ikke anvendes for alle dyretyper.

på markerne.

1. Skærpet harmonikrav

Skærpet harmonikrav er en af de forudsætninger for overholdelse af beskyttelsesniveauet,

som kommunen skal stille vilkår om i godkendelsen. Vilkår om skærpet harmonikrav stilles

på bedriftsniveau, fordi det er vanskeligt at kontrollere på markniveau.

I forbindelse med tilsyn er der behov for at vurdere virksomhedens harmoniareal og ud‐

bragt husdyrgødning omregnet til dyreenheder (DE).

Løsning:

Kontrollen sker vha. gødningsregnskaberne til Plantedirektoratet. I gødningsregnskabet

skal virksomheden angive virksomhedens harmoniareal (ha) og udbragt husdyrgødning

(DE), samt afsat husdyrgødning i kg kvælstof og DE, samt modtaget husdyrgødning i kg

kvælstof. Der er ikke mulighed for umiddelbart at se harmoniarealets beliggenhed.

Man skal være opmærksom på, at udbragte DE i forhold til vilkåret om skærpet harmoni‐

krav skal beregnes efter de DE‐omregningsfaktorer der var gældende på godkendelsestids‐

punktet. Det fremgår af et notat fra Miljøstyrelsen 8 , at ved anvendelse af gødningsregnska‐

bet i forbindelse med tilsyn og kontrol skal der for hver bedrift beregnes en ”konverterings‐

faktor”, som er forholdet mellem det tilladte antal udbragte DE på godkendelsestidspunk‐

tet og antal DE beregnet ud fra de omregningsfaktorer, som er anvendt i det gødningsregn‐

skab som anvendes på tilsynstidspunktet. Antal DE skal opgøres både ud fra den produce‐

rede mængde husdyrgødning samt modtaget og afsat husdyrgødning. Konverteringsfakto‐

ren for modtaget husdyrgødning skal skønnes bedst muligt ud fra den bagvedliggende hus‐

dyrproduktion.

8 Notat af 26. juni 2009 om ” Hvordan påvirkes forståelsen af antal DE i meddelte miljøgodkendelser”

2. a. Ekstra efterafgrøder

Vilkår om ekstra efterafgrøder kompliceres af, at reglerne for de lovpligtige efterafgrøder

løbende ændres og kan erstattes af andre virkemidler samt overføres fra år til år. Såfremt

det er tilstrækkeligt, at fastsætte et samlet krav for hele bedriften kan kravet udelukkende

fastsættes som ekstra efterafgrøder i forhold til de lovpligtige. Disse ekstra efterafgrøder vil

fremover også fremgå af gødningsregnskabet og vil ligesom de øvrige efterafgrøder kunne

erstattes af andre virkemidler (mellemafgrøder, forbrænding, energipil mm.). Dette er ty‐

pisk tilstrækkeligt i tilfælde, hvor stort set alle udbringningsarealer er opland til samme type

vandområde mht. sårbarhed. Kommunen skal dog, fastsætte et supplerende vilkår om, at

krav om efterafgrøder eller andre generelle miljøkrav ikke kan overføres til andre bedrifter.

Sidstnævnte er blevet muligt fra 2010 i de generelle regler.

De ekstra efterafgrøder skal altid regnes som udover den til enhver tid lovpligtige 9 andel

efterafgrøder. Hvis den lovpligtige andel øges vil det samlede krav for bedriften således

øges tilsvarende.

Fra og med 1. august 2010 skal virksomheder der ønsker at anvende opsparing af generelle

efterafgrøder eller alternativer til de generelle efterafgrøder indberette dette senest i for‐

bindelse med elektronisk indberetning af ansøgning om enkeltbetaling 10 .

Databehov ved kontrol: Tilsynsvirksomheden skal kende det generelle krav til lovpligtige

efterafgrøder for virksomheden og ekstra krav i medfør af miljøgodkendelsen. Det er altså

vigtigt, at alle relevante myndigheder hurtigt kan trække disse oplysninger. Det er desuden

nødvendigt at vide, om virksomheden har overskud af efterafgrøder fra forudgående plan‐

perioder, der kan anvendes til at opfylde efterafgrødekravet i den pågældende periode,

samt om virksomheden anvender alternativer til efterafgrøder.

Kommunen har behov for at have overblik over det samlede krav til efterafgrøder, for at

kunne vurdere om vilkår om ekstra efterafgrøder kan lade sig gøre i forhold til virksomhe‐

dens sædskifte.

9 § 18 i lovbekendtgørelse nr. 18 af 8. januar 2010 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække.

10 §32, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 928 af 20. juli 2010 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plante‐

dække i planperioden 2010/11

Ligeledes har Plantedirektoratet behov for at vide, om en virksomhed er omfattet af vilkår

om ekstra efterafgrøder, for at kunne foretage en korrekt beregning af efterafgrøde‐

overskuddet.

Løsning:

Beregning af det generelle efterafgrødekrav foretages på baggrund af enkeltbetalingsop‐

lysningerne i Hema og vil på sigt blive foretaget i CAP. Pt. foretrykkes kravet i GHI ved ind‐

kaldelse af gødningsregnskabet, sammen med opgørelsen af efterafgrødeoverskuddet, ef‐

terafgrødegrundarealet og oplysning om anvendelsen af alternativer, og vil således være

tilgængeligt på elektronisk form kort tid efter planperiodens ophør (senest 1. oktober). Kra‐

vet opgøres i de generelle regler på virksomheds‐/bedriftsniveau og kan derfor direkte kob‐

les til arealvilkåret. Vilkår om ekstra efterafgrøder lagres elektronisk i Husdyrgodkendel‐

se.dk. Løsningen kræver at oplysningerne kan udveksles mellem myndighederne og kunne

løses af en fælles datavisningsplatform.

For at sikre at begge myndigheder har det korrekte kontrolgrundlag bør der i vilkåret om

ekstra efterafgrøde, stilles krav om, at gødningsplanen skal indberettes elektronisk.

Fordel: Myndighederne har overblik over landmandens dispositioner i forhold til at opfylde

de forskellige krav om efterafgrøde, der blandt andet er forudsætningen for korrekt bereg‐

ning af efterafgrødeoverskud.

Ulempe: Et nyt indberetningskrav for landmanden. Det vurderes dog, at langt de fleste

landmænd foretager gødningsplanlægningen i et IT‐system, som er sat op til at kunne

uploade gødningsplanen i forbindelse med enkeltbetalingsansøgningen.

b. Krav om stedspecifikke ekstra efterafgrøde (grundvandssædskifte)

Her stilles specifikke krav til efterafgrødernes beliggenhed og dermed er det vigtigt at tilsy‐

net kontrollerer deres beliggenhed ved tilsyn på arealerne. Skal der være nogen mulighed

for at kontrollere eventuelle målrettede efterafgrøder, skal vilkåret stilles i ha og ikke i pro‐

cent og tegnes fast ind på et kort, i stil med miljøgræsordningen i dag.

Databehov: Databehovet vil være det samme som ved vilkår om ikke stedsspecifikke efte‐

rafgrøder og ville kunne løses gennem en fælles datavisningsplatform.

Andre problemstillinger: Tilsynsmyndigheden skal være opmærksom på at krav om ekstra

efterafgrøder på 2,3 brug beregnes i husdyrgodkendelse.dk på en særlig måde og er ikke

pct. ekstra efterafgrøder (Krav til mere end 70 % med græs og roer for kvægbrug med 2,3

DE).

3. Reduceret N‐kvote i forhold til kravet ifølge gødningsregnskabet

Herved forstås reduktion af den samlede kvælstoftilførsel i forhold til den samlede kvæl‐

stofnorm, fastsat på baggrund af afgrødevalg, forfrugt osv. før anvendelsen af husdyrgød‐

ning indregnes. Hvis f.eks. der skrives 10 % reduceret kvælstofnorm betyder det, at den

samlede kvælstoftilførsel (husdyrgødningen med den lovpligtige udnyttelsesprocent + han‐

delsgødningsmængden) skal reduceres med 10 %.

Virkemidlet anvendes på bedriftsniveau, fordi kvælstofnormen fastsættes samlet for hele

bedriften. Kontrollen sker vha. gødningsregnskabet, og det vil derfor være umuligt at kon‐

trollere en kvælstofnorm på markniveau.

Databehov ved kontrol:

Tilsynsmyndigheden skal have mulighed for at kontrollere, om kravet til nedsat kvælstoftil‐

førsel er overholdt via gødningsregnskabet.

Løsninger:

Det er vigtigt at vilkåret formuleres som en reduceret kvælstoftilførsel i forhold til kvæl‐

stofnormen, for at sikre at vilkåret kan kontrolleres via gødningsregnskabet. I gødnings‐

regnskabet opgøres virksomhedens samlede kvælstofkvote og virksomhedens samlede til‐

førsel af kvælstof. Kommunen har ved enkeltopslag adgang til landmandens indberetning af

gødningsregnskab via GHI. Plantedirektoratet offentliggører desuden gødningsregnskaber‐

ne efter endt kontrolkampagne, hvor kontroloplysninger om kvælstofkvote og ‐tilførsel og‐

så indgår. Der er mulighed for at lave enkeltopslag eller downloade alle offentliggjorte gød‐

ningsregnskaber og herefter lave en krydskontrol med kommunernes oplysninger om virk‐

somheder der i godkendelsen har vilkår om reduceret N‐tilførsel. Det kræver at kommunen

ved hjælp af det nye sagsbehandlermodul får mulighed for at trække en liste med virksom‐

heder der er omfattet af dette vilkår. Det ville gøre det nemmere hvis alt dette var tilgæn‐

geligt gennem en fælles datavisningsplatform.

4. a. Sædskiftekrav (ensartet på hele bedriften)

Ansøger kan, som alternativ til de skærpede harmonikrav, iflg. beskyttelsesniveauet for

nitrat til overfladevand, vælge et standardsædskifte i ansøgt drift, som giver en mindre mil‐

jøpåvirkning end referencesædskiftet. Ændret sædskifte kan anvendes på enten bedriftsni‐

veau eller markniveau (se punkt b). Vilkår stilles samlet for alle marker, hvor det samme

standardsædskifte er valgt. En virksomhed kan vælge flere forskellige standardsædskifter.

Selv om vilkår om sædskifte kan målrettes mod enkelte marker, skal tilsynet dog ske ved en

samlet vurdering af samtlige marker med samme sædskifte i samme opland. Hvis ansøger

f.eks. vælger standardsædskifte S6 og dermed får et vilkår om mindst 10 % frøavl, kan der

jo ikke i alle marker være mindst 10 % frøavl, da en mark typisk er kendetegnet ved kun at

have én afgrøde.

Databehov ved kontrol:

Der er et behov for at arealdata fra Hema kan samkøres med vilkår i miljøgodkendelserne

for at kunne kontrolleres sædskifter, altså en platform der forholdsvist enkelt kan trække

disse oplysninger fra deres lagringssted. Samtidigt skal det sikres at der er GIS koordinator

for krav og oplysninger så man kan sammenligne data.

Problemstilling: En del kommuner har stillet vilkår til at landmanden præcist skal følge det

standardsædskifte IT ansøgningssystemet vælger ud fra jordtype, og bedriftstype (planteavl

eller kvæg). Dermed skal landmanden præcist have eks. 5 % vårbyg, 20 % vinterraps osv.

hvert år. I praksis umuligt for landmanden at leve op til, og samtidig stiller det meget store

krav til planlægning og dokumentation.

Løsning:

Kommunerne bør følge Miljøstyrelsens nye vilkårskatalog, der sikrer kontrollerbare og en‐

tydige vilkår om sædskifter på markniveau. Muligheden for egenkontrol bør overvejes.

b. Sædskiftekrav (målrettet til dele af bedriften)

Ansøger kan, som virkemiddel til at begrænse nitratudvaskningen til grundvand eller fos‐

foroverskuddet, vælge et standardsædskifte i ansøgt drift, som giver en mindre miljøpå‐

virkning end referencesædskiftet. Ændret sædskifte kan anvendes på markniveau for

grundvandssædskifterne. Normalt skal kriterierne for hvert sædskifte overholdes samlet set

for alle markarealer med samme sædskifte. Der skal f.eks. ikke være 10 % frøgræs i alle

markarealer med frøgræssædskifter, men i 10 % af det samlede markareal, der har det på‐

gældende sædskifte. Situationen er dog anderledes for grundvandssædskifterne, idet be‐

hovet for miljøbeskyttelsen her i større grad er knyttet til det pågældende areal. Der skal

derfor foretages en konkret vurdering, således at marker der påvirker samme grundvands‐

magasin kan vurderes samlet, mens marker der påvirker forskellige grundvandsmagasiner

ikke kan vurderes samlet. Det bør angives præcist i de stillede vilkår i miljøgodkendelsen,

hvilke marker der kan vurderes samlet.

Det er en udfordring at bedriftens marker og deres konkrete beliggenhed er en flygtig stør‐

relse, som kan ændre sig på de 8 år en miljøgodkendelse gælder, og dermed ændre i sår‐

barhedsstatus. Der arbejdes med at færdiggøre en anmeldeordning vedrørende markæn‐

dringer så basis for de givne miljøgodkendelser sikres.

Databehov ved kontrol:

Der er et behov for at data fra Hema kan samkøres med vilkår i Miljøgodkendelserne for at

kunne kontrolleres sædskifter.

Løsning:

En fælles datavisningsplatform der forholdsvist enkelt kan trække disse oplysninger fra de‐

res lagringssted. Samtidigt skal det sikres at der er GIS koordinator for krav og oplysninger

så man kan sammenstille data. Muligheden for egenkontrol bør overvejes.

5. Vilkår stillet på baggrund af en konkret vurdering

Kommunen skal for hver ansøgning foretage en konkret vurdering, jf. husdyrgodkendelses‐

lovens § 29, og kan på den baggrund i særlige tilfælde beslutte sig for at stille vilkår, der

rækker ud over det beskyttelsesniveau, der fremgår af husdyrgodkendelsesbekendtgørel‐

sens bilag 3.

Dette har i flere tilfælde medført, at kommuner har stillet vilkår, ud over de vilkår som er

beskrevet igennem vejledninger og vilkårskatalog. Et eksempel kan være krav til maksimalt

dyretryk på afgræsningsarealer (ikke harmoniarealer), krav til maksimalt kvælstofindhold i

husdyrgødning, krav til fosforoverskud, krav om nedfældning på udvalgte marker. Det kan

være problematisk for landmanden at dokumentere overholdelsen af sådanne vilkår, lige‐

som det kan give problemer i forhold til tilsynsmyndighederne at kontrollere overholdel‐

sen.

Det anbefales, at kommunerne fremover kun anvender det nye sagsbehandlermodul til

udarbejdelse af godkendelser, samt at kommunerne så vidt muligt tager udgangspunkt i

vilkårsbankens vilkår. Det anbefales desuden, at kommunerne i vurderingen og vilkårsfast‐

sættelsen udelukkende tager udgangspunkt i den nye digitale vejledning. Denne problem‐

stilling er også behandlet i afsnit 3.2.4.

6. Virksomheder med en § 16 godkendelse

Hvis der i en ansøgning indgår afsætning af husdyrgødning på tredjemands bedrifter, så skal

markarealerne på disse bedrifter (tredjemandsarealer) vurderes separat. Hvis det er vurde‐

ret, at afsætning af husdyrgødning til markarealer hos tredjemand vil kunne påvirke miljøet

væsentligt, så kan afsætning til disse bedrifter ikke indgå i en godkendelse eller en tilladel‐

se, medmindre arealerne er godkendt efter lovens § 16.

Databehov i forbindelse med tilsyn:

I forbindelse med tilsyn skal myndigheden kontrollere hvem virksomhedens har afsat hus‐

dyrgødning til.

Løsning:

Oplysning om afsat husdyrgødning findes i gødningsregnskabet. Det er kun muligt at fra‐

trække gødning afsat til en anden virksomhed (CVR‐nr), hvis denne virksomhed er i Register

for Gødningsregnskab og derfor pligtig til at udarbejde gødningsregnskab (jf. gødningsreg‐

lerne). Både data om vilkår og oplysninger fra gødningsregnskabet kunne med fordel være

synlige samtidigt i et fælles datavisningssystem.

4.6 En mere hensigtsmæssig arbejdsdeling

4.6.1 Områder hvor man med fordel kan ændre arbejdsdelingen

Arbejdsgruppen har kortlagt kommunernes og statens (primært Plantedirektoratet) kon‐

trol af landbrugets miljøforhold (se bilag 7.2). Ved hjælp af denne kortlægning er det identi‐

ficeret, på hvilke områder, der er et fagligt sammenfald i myndigheders kontrol og derved

et potentiale for en mere effektiv tilrettelæggelse af kontrollen, herunder en bedre ar‐

bejdsdeling.

Der er fundet fagligt sammenfald på tilsyn med miljøgodkendelser i forhold til kontrol af

gødsknings‐ og harmonireglerne, samt plantedækkereglerne. Desuden sammenfald i kon‐

trolopgaven i forhold til randzoner og 2 meter bræmmer.

Kontrollen af miljøgodkendelser kan opdeles i en anlægsdel og en arealdel. Kontrollen af

efterafgrøder, og til en vis grad bræmmer, er en delmængde af arealkontrollen. Kontroller‐

ne kan være administrative eller fysiske. Den administrative kontrol er en skrivebordskon‐

trol hvor vilkår kontrolleres ved hjælp af indberetninger til andre myndigheder eller doku‐

menter fra landmanden. Ved den fysiske kontrol, kontrolleres fysiske forhold i mark eller

stald. Når en ny arbejdsdeling skal beskrives, må der skelnes mellem disse forskellige typer

af kontroller.

I dette afsnit tages der udgangspunkt i at omfanget og typen af kontroller bibeholdes på

det nuværende niveau.

4.6.2 Modeller for arbejdsdeling

Der er flere modeller for mulige ny arbejdsdeling af kontrolopgaverne. Overordnet kan man

tale om samordning, samtidighed, fuld overtagelse af kontrollen eller deling af kontrollen.

Der kan også være områder hvor der er særlige fordele ved at kontrollen samles eller læg‐

ges lokalt, typisk vil det være muligheden for faglig specialisering mod muligheden for i hø‐

jere grad at integrere den lokale viden og koordinere med andre tiltag i kommunen.

I forhold til adskillelsen af areal og anlæg i reguleringen, er den generelle vurdering at tilsy‐

net vil skulle føres uanset om reguleringen er samlet eller adskilt, det der betyder noget er,

hvordan reguleringen er udformet i forhold til muligheden for kontrol.

Samordning af kontrollen

Ved samordning udfører en kontrollør kontroller for flere myndigheder og på flere regel‐

sæt. Et eksempel på det kunne være kontrollen af importer foder, hvor Plantedirektoratet

tager prøver som analyseres både i Plantedirektoratet og i Fødevarestyrelsen. Dvs. at pro‐

ducenten kun møder en myndighed, selvom prøven anvendes af flere myndigheder og på

flere regelsæt.

Samtidighed i kontrollen

Ved samtidighed udføres kontrollen med en virksomhed af flere kontrollører fra forskellige

myndighed samtidig. Et eksempel er når SKAT og fødevaremyndighederne tager på kontrol

sammen. Metoden er mest anvendelig hvis to myndigheder skal besøge den samme virk‐

somhed, men kontrollerer forskellige ting. Samtidighed i kontrol giver kun mening når der

er tale om fysisk kontrol af flere forskellige regelsæt.

Fuld overtagelser/overdragelser af kontrollen

Her overtages hele kontrollen og efterfølgende opfølgning af en anden myndighed, men

reglerne / vilkårene er evt. stillet af den oprindelige myndighed. Et eksempel er Miljømini‐

steriets harmoniregler, hvor Plantedirektoratet har overtaget hele kontrollen. En fuld over‐

tagelse af kontrollen kan omhandle både en fysisk og/eller en administrativ kontrol.

Deling af kontrollen

Her deles kontrollen af et regelsæt mellem to myndigheder. Et eksempel er EU‐kontrollen

af enkeltbetalingsordningen, hvor FødevareErhverv udtrækker virksomhederne til kontrol,

Plantedirektoratet kontrollerer og FødevareErhverv efterfølgende sagsbehandler kontrol‐

lerne.

Ved en samordning og deling af kontrollen skal man være opmærksom på at en kontrol er

inddelt i flere skridt. Figur 4.1 på side 26 beskriver hvordan en kontrol er opdelt. Udgangs‐

punktet er, at alle skridt ikke nødvendigvis skal udføres af samme myndighed. Hvis en kon‐

trol, skal flyttes fra en myndighed til en anden skal det vurderes om det er alle eller kun en

del af processen, der skal overgå til den anden myndighed.

Central kontra decentral kontrol

Det har ikke været muligt inden for arbejdsgruppens tidsramme at færdiggøre et samlet

afsnit om fordele og ulemper ved henholdsvis central og decentral kontrol. Fordele og

ulemper skal findes under de enkelte modeller for ny tilrettelæggelse af kontrollen.

4.6.3 Kort beskrivelse af myndighedernes nuværende tilrettelæggelse af

kontrol/tilsyn

4.6.3.1 Kommunerne

Ifølge indberetninger til Miljøstyrelsen har kommunerne i 2008 anvendt 246 årsværk på

miljøgodkendelser og tilsyn med husdyrbrug. Særligt tilsynet med anlægsdelen er et

”gammelt” kommunalt tilsynsområde, hvor kommunerne siden Miljøbeskyttelseslovens

start har ført kontrol med vilkårene i miljøgodkendelser af husdyrbrug. Arealdelen derimod

er først for alvor med husdyrgodkendelseslovens indførelse, blevet etableret som et kom‐

munalt tilsynselement. Der er derfor kun sporadisk tradition og erfaring med i kommuner‐

ne for kontrol med agronomiske vilkår på markniveau. Kommunernes efterafgrøde kontrol

forventes at ske samtidig med tilsyn / kontrol af øvrige vilkår i arealgodkendelsen.

Kommunerne fører desuden tilsyn med de lovpligtige to‐meter bræmmer. Det sker typisk

ad hoc tilsyn i forbindelse med, at de folk, der vedligeholder vandløbene, alligevel er ude.

De rapporterer til kommunes sagsbehandlere, der derefter tager på tilsyn og laver opfølg‐

ning gennem aftale, indskærpelse og eventuel politianmeldelse. En stor del af bræmmerne

bliver således kontrolleret hvert år. Desuden indgår bræmmerne i KO‐kontrollen, som en

del af kommunens tilsyn og der laves bræmmetilsyn ifbm konkrete klager/ observationer/

projekter etc. Der kan dog være variation i hvordan tilsynet tilrettelægges fra kommune til

kommune.

4.6.3.2 Plantedirektoratet

Gødningsregnskaber:

Plantedirektoratets kontrol af gødningsregnskaber er hovedsagelig administrativ, det vil

sige, at der foretages en verificering af oplysningerne i gødningsregnskabet ved krydstjek

med oplysninger indberettet til andre myndigheder eller ved en bilagskontrol. Alle land‐

brugsvirksomheder, der er med i Register for Gødningsregnskab, skal lave gødningsregn‐

skab. Pt. er der 45.000 landbrugsvirksomheder i registeret. Gødningsregnskabet indeholder

oplysninger om gødningsanvendelse, harmoniforhold og plantedække. I den administrative

kontrol kommer alle gødningsregnskaber igennem en elektronisk screening ved hjælp af en

fejlkodeopsætning i systemet. De ca. 2500 gødningsregnskaber som indeholder bestemte

typer af fejl bliver udtrukket til nærmere sagsbehandling. Ca. 560 af de 2500 administrative

kontroller bliver udtrukket af FødevareErhverv i forbindelse med krydsoverensstemmelses‐

kontrol. Desuden bliver der ved fysisk kontrol på bedriften udført en fuld bilagskontrol af

650 gødningsregnskaber. Her gennemgås bedriftens overholdelse af alle gødsknings‐ og

harmoniregler.

Plantedirektoratet foretager desuden kontrollen af reglerne om de generelle efterafgrøder

både fysisk på bedriften og administrativt. I den administrative kontrol udtrækkes ca. 200

sager til kontrol for efterafgrøder. Denne kontrol af alene baseret på en bilagskontrol.

Plantedirektoratet foretager desuden fysisk kontrol af reglerne om de generelle efterafgrø‐

der. Der udtrækkes ca. 350 til kontrol ud af en population på 33.000. En del af efterafgrø‐

dekontrollen er baseret på en risikovurdering og den resterende del er samordnet med

Plantedirektoratets arealkontrol. Kontrollen fortages i perioden 1.september til 20. okto‐

ber. Antallet af kontroller svare til ca. 1 % af populationen, som er niveauet for kontroller i

EU’s kontrolforordning..

Plantedirektoratet fortager desuden kontrol af randzoner og på sigt også af mellemafgrø‐

der og forbud mod jordbearbejdning i efteråret.

Plantedirektoratet har i alt 428 årsværk (= full time equivalent) fordelt på samtlige enheder,

decentrale afdelinger, administrative enheder og laboratorier 11 . Enhederne i Sorgenfri rå‐

der samlet over 69 årsværk i de 6 decentrale afdelinger. Kontrollørkorpset består hovedsa‐

geligt af jordbrugsteknikere.

4.6.4 Vurdering af mulighederne for arbejdsdeling

For at få et overblik over mulighederne for en bedre arbejdsdeling i forhold til kommuner‐

nes og Plantedirektoratets arbejdsopgaver, er de forskellige kombinationsmuligheder i for‐

hold til de fire modeller, som er beskrevet i afsnit 4.6.2 blevet gennemgået. Dette afsnit

11 Data fra Plantedirektoratets økonomikontor for 2008

eskriver disse kombinationsmuligheder, dog er kombinationer, som ikke vurderes at være

gangbare, udeladt.

4.6.4.1 Miljøgodkendelsernes anlægsdel

Anlægskontrollen af indretnings‐, drifts‐, og egenkontrolvilkår i miljøgodkendelserne består

af en fysisk/teknisk del og en bilagskontrol. På den fysisk/tekniske del er der kun sammen‐

fald mellem kommunernes og Plantedirektoratets kontrol angående staldtyper.

Derudover er der en række overlap i bilagskontrollerne. Det drejer sig om bl.a. om kontrol‐

len af produktionsniveauer og tilhørende korrektioner, samt aftaler om overførsel af hus‐

dyrgødning. Oplysningerne kan både optræde i gødningsregnskabet og som vilkår i miljø‐

godkendelsen.

I Plantedirektoratet kontrolleres produktionsniveauet for kvæg samt overførsel af husdyr‐

gødning som en del af den administrative kontrol af gødningsregnskaberne. Det er en stik‐

prøve kontrol på ca. 5 %, der alene er baseret på de oplysninger jordbrugeren har indberet‐

tet i forbindelse med gødningsregnskabet, samt oplysninger om produktionen fra Kvægda‐

tabasen.

Produktionsforholdene for andre dyre typer kontrolleres primært i forbindelse med den

fulde bilagskontrol på bedriften.

Kommunerne foretager en bilagskontrol af produktionsniveauer, type 2 korrektioner, samt

aftaler om overførsler af husdyrgødning, ved den fysiske kontrol af bedrifter der har fået

miljøgodkendelser. Kontrollen fortages for afsluttede planperioder og er f.eks.

baseret på afregningsbilag fra slagterierne og opgørelser fra Dansk Kvæg.

Produktionsoplysningerne for kvæg indberettes allerede fra Kvægdatabasen til Plantedirek‐

toratet, hvilket giver Plantedirektoratet mulighed for at fortrykke store dele af gødnings‐

regnskabet. Kommunerne har adgang til kvægoplysningerne via GHI. Genbrug af data, som

kvægproducenten allerede har indberettet til en anden myndighed, betyder at der sjældent

er problemer i forhold til fastsættelse af produktionsniveauet for kvæg, hvilket sparer tid og

besvær for både myndigheder og kvægavler. Man kunne forestille sig en lignende ordning

for slagtesvin. Slagterierne udarbejder årligt opgørelse over leverede svin i planperioden

(gødningsåret), som svineavleren anvender som dokumentation for produktionsniveauet.

Hvis slagterierne og DAKA 12 indberettede produktionsoplysninger til myndighederne kunne

12 Daka er en forkortelse af Danske andelsslagteriers kødfoder- og albuminfabrik. Daka står for

afhentningen af døde dyr.

de samme fordele høstes på dette område. Det bør undersøges om der er lignende mulig‐

heder for genbrug af data for andre dyretyper, f.eks. mulighed for at genbruge eksporttilla‐

delser fra Fødevarestyrelsen.

Der er i dag stor forskel på, Plantedirektoratets og kommunernes tilsynsfrekvens. Kommu‐

nerne kommer på husdyrbrug med kortere mellemrum end Plantedirektoratet.

Beskrivelse af modeller for ny arbejdsdeling for kontrol med produktionsniveauet 13

En samordningsmodel hvor kontrollen er delt mellem kommunerne og Plantedirektoratet

Samordningen af kontrollen betyder at en myndighed kontrollerer, men at resultatet bru‐

ges af flere myndigheder på flere regelsæt. Håndhævelsen fortages af den myndighed der

står for det enkelte regelsæt, som ikke nødvendigvis er den myndighed der har foretaget

kontrollen. Det er vigtigt at det i delingen gøres helt tydeligt, hvem der er ansvarlig for

håndhævelsen. Delingen kan ske på flere måder, herunder er beskrevet de mest oplagte.

(M1) Model hvor kommunen kontrollerer men Plantedirektoratet anvender en del af kon‐

trolresultatet i sin sagsbehandling

Modellen indebærer at kommunen fortsætter sin kontrol af husdyrbrug som hidtil, det vil

sige at de fører kontrol med alle husdyrbrug i alle størrelser, men at kontrolresultaterne

efterfølgende gøres tilgængelige for Plantedirektoratet.

Fordele: Det vil gøre det muligt at genbruge data i Plantedirektoratets kontrol af husdyr‐

brug og øge mulighederne for at målrette kontrollen der hvor kommunens kontrolresultat

ikke stemmer overens med data i gødningsregnskabet.

Udfordringer: Det kræver at kommunens kontrolresultater er ensartede og at det er muligt

at overfører dem til Plantedirektoratets system, så de kan anvendes i gødningsregnskabs‐

kontrollen. Kontroldata ligger i kommunernes system. Det er et generelt problem ved ud‐

veksling af data, at der anvendes forskellige nøgler i de forskellige systemer. Modellen in‐

debærer at Plantedirektoratet fortsat skal kontrollere ikke godkendte husdyrbrug.

(M2) Model hvor Plantedirektoratet kontroller men kommunen anvender en del af kontrol‐

resultater i sin sagsbehandling

13 Med produktionsniveau menes opgørelse af producerede antal dyr (slagte‐ eller årsdyr), samt tilhørende

type 1 eller type 2 korrektion.

Modellen indebærer at Plantedirektoratet øger sin kontrolpopulation til også at indeholde

den population, som kommunerne har udtrukket til kontrol, således at kontrolresultaterne

efterfølgende kan gøres tilgængelige for kommunerne og anvendes i forbindelse med

kommunernes kontrol af miljøgodkendelser.

Fordele: Plantedirektoratet har allerede et systemet til at samle data, og en del af de data,

som kommunerne forholdsvis nemt kan tilgå.

Udfordringer: Da Plantedirektoratet udfører kontrollen efter indsendelse af gødningsregn‐

skabet betyder det at data først vil være tilgængelig op til 3/4 år efter afsluttet planperiode.

Dog vil oplysningerne være relevante ved kommunens vurdering af, om virksomheden

overholder kontinuitetsprincippet.

Øget samarbejde om den administrative kontrol af anlægsdelen

En samordningsmodel kræver et øget fokus på samarbejdet mellem de to myndigheder der

deler kontrollen. Der skal sikres en styring af de produktionsadresser der skal kontrolleres.

Der skal være klare retningslinjer for hvordan kontrollen skal foregå og hvordan kontrolre‐

sultatet skal formidles videre til den anden myndighed. For at få fokus på dette tættere

samarbejde kunne der oprettes et form for koordineringsorgan. Fordelen ved et større

samarbejde imellem de to myndigheder vil være, at fordelene ved henholdsvis central og

decentral myndighed kombineres.

4.6.4.2 Miljøgodkendelsernes arealdel

Kontrollen af miljøgodkendelsernes arealdel består bl.a. af kontrol af vilkår om efterafgrø‐

der og N‐kvote nedsættelse, samt i få tilfælde sædskifte og/eller stramning af harmonikrav.

Den fysiske kontrol af efterafgrøder og stedspecifikke sædskiftekrav behandles særskilt i

det efterfølgende af snit. Kontrollen af vilkår om sædskifter, N‐kvotenedsættelser og har‐

monikrav kontrolleres i dag alene administrativt.

Efterafgrøder, N‐kvoten og harmonikravet er en integreret del af Plantedirektoratets admi‐

nistrative kontrol af gødningsregnskaberne.

Kommunernes kontrol af arealgodkendelser forventes at bestå både af en fysisk og en ad‐

ministrativ kontrol af den enkelte godkendelse.

Beskrivelse af modeller for ny arbejdsdeling for den administrative kontrol af arealdelen

Fuld overtagelser/overdragelser af kontrollen

En fuld overtagelse ville betyde at enten Plantedirektoratet eller kommunerne foretog hele

den administrative kontrol af miljøgodkendelsernes arealdel.

(M3) Plantedirektoratet foretager den administrative kontrol af miljøgodkendelsens areal‐

del

I forhold til det kommende IE‐direktiv vurderes det, at tilsynet med arealdelen ikke er un‐

derlagt samme krav til minimumsfrekvens som anlægsdelen (se afsnit 4.2.2). Det betyder

umiddelbart, at det vil være muligt at overdrage kontrollen med arealdelen til Plantedirek‐

toratet og lade denne indgå på linje med resten at Plantedirektoratets kontrol med gød‐

ningsregnskabet.

Fordele: En kontrol en myndighed. Ensartet kontrol og sanktionering. Optimeret ressource‐

anvendelse.

Udfordringer: Modellen kræver at Plantedirektoratet har viden om hvilke virksomheder der

er omfattet af vilkår til arealdelen, samt at vilkårene er standardiserede. Desuden kan det

diskuteres hvorvidt en kontrol med arealdelen også bør indeholder kontrol med vilkår stil‐

let efter en konkret vurdering, da disse kan give anledning til en fysisk besigtigelse af area‐

ler. Plantedirektoratets kontrolmateriale skal tilpasses forudsætningerne i vilkårene der

hvor der ikke er direkte overlap i beregningsformlerne (f.eks. for skærpet harmonikrav).

(M4) Alternativt kunne kommunerne overtage hele den administrative kontrol af gødnings‐

regnskaberne.

Fordele: En myndighed en kontrol.

Udfordringer: Dette vil indebære, at kommunerne udarbejder og vedligeholder et kontrol

set‐up til kontrol af gødningsregnskabet, og dermed risiko for uensartet kontrol, hvis ikke

kontrolmaterialet udarbejdes centralt. Den entydige centrale koordinering ville forsvinde.

Der vil evt. opstå en grænseflade problematik, hvor en landmand med jord i to kommuner

eller sager med overdragelser mellem landmænd i forskellige kommuner, ville skulle sags‐

behandles to steder. Kommunen giver dog godkendelser i dag, til landmænd med jord i to

kommuner.

Øgning af kommunernes kontrolopgave. 98 kommuner skal i dialog med Plantedirektoratet

i forhold til administrationspraksis.

Samordning af kontrollen

Samordning af kontrollen betyder at en myndighed foretager kontrollen for en anden myn‐

dighed. Delingen kan ske for forskellige måder, herunder er to måder beskrevet.

(M5) Model hvor kommunerne foretager kontrol og Plantedirektoratet udtrækker og fore‐

tager en del af sagsbehandlingen.

Hvis den administrative kontrol af arealdelen af miljøgodkendelserne og tilsvarende i gød‐

ningsregnskabet samles hos kommunerne, betyder det at oplysninger der er indberettet i

gødningsregnskabet skal overføres til kommunernes system, hvorefter resultatet af en kon‐

trol skal indberettes til Plantedirektoratets system, således at de kan behandles sammen

med resten af gødningsregnskabet.

Alternativt skal kommunerne overtage hele kontrollen af gødningsregnskaberne.

Fordele: En regel kontrolleres af en myndighed.

Udfordringer: Hverken Plantedirektoratet eller kommunerne har i dag erfaring med sæd‐

skiftekontrol og der vil være behov for, at sædskifte markplaner er tilgængeligt for den kon‐

trollerende myndighed. Ny koordineringsopgave.

(M6)Model hvor Plantedirektoratet foretager kontrollen og kommunen anvender resultatet

Modellen indebærer at kommunen fortsat stiller vilkår til arealreguleringen i forbindelse

med miljøgodkendelse. Vilkårene skal være tilgængelige på elektronisk form for Plantedi‐

rektoratet, således at kontrollen bliver en integreret del af Plantedirektoratets gødnings‐

regnskabskontrol. Det er derfor vigtigt at vilkårene er standardiseret, f.eks. ved at kommu‐

nerne har et katalog af vilkår de skal anvende.

Det er også en mulighed at flytte selve sagsbehandlingen til Plantedirektoratet. Dette vil

kræve at der sker en tydeligere opdeling af miljøgodkendelserne således at afgørelser på

anlægsdelen og på arealdelen gives uafhængigt.

Fordele: Fordelen ved modellen er, at det er de samme tal som de to myndigheder sagsbe‐

handler ud fra. Plantedirektoratet foretager i dag allerede kontrollen og har et system der

kan håndtere det meste af kontrollen.

Udfordringer: Plantedirektoratet har kun i begrænset omfang og kommunerne har i dag

ingen erfaring med sædskiftekontrol og der vil være behov for at sædskifte markplaner er

tilgængelige for den kontrollerende myndighed. Hvis det er Plantedirektoratet skal kontrol‐

lere, skal markplanerne fremgå af Hema. Ny koordineringsopgave.

(M7)Data understøttelse i forbindelse med at Plantedirektoratet overtager den samlede

administrative kontrol

Med det nye sagsbehandlermodul i husdyrgodkendelse.dk er det hensigten at vilkårene til

miljøgodkendelsernes arealdel standardiseres og beskrives, så de kan kontrolleres via gød‐

ningsregnskabet. Når vilkårene registreres i sagsbehandlermodulet bliver det samtidig mu‐

ligt at overføre oplysninger om kravene til en anden tilsynsmyndighed. Dette er beskrevet i

bilag 7.1.1.

Da det forventes at modulet vil lette sagsgangen betydeligt forventes det også at de fleste

kommuner vil anvende sagsbehandlermodulet. Det er dog ikke et krav at kommunerne skal

anvende sagsbehandlersystemet. Det er en forudsætning for at Plantedirektoratet kan

overtage den administrative kontrol, at vilkårene kan overføres til Plantedirektoratets sy‐

stem.

Kontrol af vilkår til arealdelen, som ikke umiddelbart kan kontrolleres ved hjælp af gød‐

ningsregnskabet

Efter en konkret vurdering kan kommunen stille vilkår ud over de generelle vilkår. Det er

ikke altid at disse kan kontrolleres via gødningsregnskabet eller via markplanen i Hema. Det

kan f.eks. være vilkår om bræmmer, krav om nedfældning, krav om særlig jordbearbejd‐

ning, se også afsnit 4.5.1.2., pkt. 5. Det kan diskuteres, hvorvidt Plantedirektoratets kontrol

med arealdelen også bør indeholde kontrol med vilkår stillet efter en konkret vurdering, da

disse kan give anledning til en fysisk besigtigelse af arealer. Alternativt kan det fastsættes

hvilke vilkår stillet efter en konkret vurdering, der skal kontrolleres af Plantedirektoratet

under forudsætning af at kommunerne, ved anvendelse af sådanne vilkår, anvender stan‐

dardiserede vilkår fra sagsbehandlermodulet.

Fysisk kontrol af efterafgrøder

I dag kontrollerer Plantedirektoratet landbrugets etablering af de efterafgrøder der er obli‐

gatoriske i henhold til gødskningsloves bestemmelser.

Kommunes kontrol af efterafgrøder, der er vilkår i forbindelse med miljøgodkendelser, vil

typisk ske i forbindelse med den periodevise kontrol af miljøgodkendte virksomheder.

Den fysiske kontrol udføres stort set ens af de to myndigheder og det vurderes derfor at

være mest hensigtsmæssigt at kun en myndighed kontrollere virksomhedernes etablering

af efterafgrøder.

Beskrivelse af modeller for ny arbejdsdeling for den fysiske kontrol af efterafgrøder

Der tale om kontrol af flere regelsæt hvorfor deling af kontrol heller ikke er aktuel.

En samordnings af den fysiske kontrol af efterafgrøder

En samordning af kontrollen ville betyde at enten kommunen eller Plantedirektoratet skulle

foretage kontrollen for den anden myndighed. F.eks. således at kommunen foretager den

fysiske kontrol af efterafgrøder for Plantedirektoratet når de alligevel er ude for at kontrol‐

lere efterafgrøder.

Delingen kan ske på forskellige måder. Nedenfor er de mest oplagte beskrevet

Opsætning af vilkår og udvælgelse af de virksomheder der skal kontrolleres sker et sted og

kontrollen et andet sted.

(M8) Model hvor Plantedirektoratet overtager hele den fysiske efterafgrødekontrol.

Plantedirektoratets efterafgrødekontrol er tilrettelagt således, at den er samordnet med

andre kontrolordninger. Her kan det kontrolleres, om virksomheden overholder de skær‐

pede krav som evt. er opstillet i miljøgodkendelsen, og som er betingelser, der kontrolleres

i forvejen af Plantedirektoratet, f.eks. øget krav til efterafgrøder.

Fordele: I relation til efterafgrøderkontrol for jordbrugserhvervet har Plantedirektoratet en

række kompetencer, som vil kunne bruges i forbindelse med overtagelse af de kommunale

tilsyn/kontroller. Plantedirektoratet kommer på arealerne i forbindelse med arealkontrol‐

lerne. Idet der i dag sker en samordning med andre arealkontroller.

En samling af kontrollen i Plantedirektoratet kan give effektivisering af indsatsen på områ‐

det, da der må forventes at kunne opnås stor‐/samdriftsfordele.

Udfordringer: Modellen kræver at Plantedirektoratet har viden om hvilke virksomheder der

er omfattet af vilkår til arealdelen, samt at vilkårene er standardiserede. Plantedirektora‐

tets kontrolaktivitet skal øges, hvis den skal leve op til de krav om tilsynsfrekvens, der ind‐

gået mellem Miljøministeriet og kommunerne. Ny koordineringsopgave.

(M9)Model hvor kommunerne overtage hele den fysiske efterafgrødekontrol

Hvis kommune skal overtage den fysiske kontrol af efterafgrøder vil det betyde, at Plantedi‐

rektoratet udtager kontroladresserne.

Fordele: Kommunerne kan gennemføre den fysiske kontrol samtidig med de øvrige kontrol‐

ler i kommunen.

Udfordringer: Kommunerne kontrollere ikke efterafgrøder i dag og har ikke på nuværende

tidspunkt et system der kan håndtere oplysningerne. Kommunen skal føre tilsyn med efte‐

rafgrøder på planteavlsbrug, som ikke har en miljøgodkendelse.

Antallet af kontroller hos Plantedirektoratet vil ikke blive reduceret idet efterafgrøde kon‐

trollen i dag foretages samtid med arealkontrollen og KO‐kontrollen. Plantedirektoratets

oplysninger om bedrifter til kontrol skal leveres til kommunerne. Ny koordineringsopgave.

Samtidighed i kontrollen

Samtidighed i kontrollen ville betyde at myndighederne skulle gå ud samtidig for at kontrol‐

lere efterafgrøderne. Da indholdet af de to kontroller er helt ens, vil det sandsynligvis være

ressource spild at anvende samtidighed i kontrollen.

Fuld overtagelser/overdragelser af kontrollen

En fuld overtagelse ville betyde at enten Plantedirektoratet eller kommunerne foretog hele

efterafgrøde kontrollen for den anden myndighed.

(M10) Plantedirektoratet foretager hele efterafgrøde kontrollen

I forhold til det kommende IE‐direktiv vurderes det, at tilsynet med arealdelen, herunder

efterafgrødekontrollen, ikke er underlagt samme krav til minimumsfrekvens som anlægsde‐

len (se afsnit 4.2.2). Det betyder umiddelbart, at det vil være muligt at overdrage kontrollen

med efterafgrøde til Plantedirektoratet og lade denne indgå på linje med resten at Plante‐

direktoratets kontrol med efterafgrødereglerne.

Fordele: En regel kontrolleres af en myndighed. Ensartet kontrol og sanktionering. Optime‐

ret ressourceanvendelse.

Udfordringer: Modellen kræver at Plantedirektoratet har viden om hvilke virksomheder der

er omfattet af vilkår om efterafgrøder.

(M11) En fuld overdragelse af efterafgrødekontrollen til kommunerne

Dette vil betyde at kommunen skulle overtage udtagningen af kontroladresser, hvis model‐

len skulle adskille sig fra samordningen af kontrollen.

Fordele: En regel en myndighed.

Udfordringer: Udtagningen vil kræve at kommunerne har adgang til gødningsregnskaberne

(Efterafgrødereglerne i Gødskningsbekendtgørelsen er komplicerede, idet jordbrugeren kan

vælge en række alternativer til udlægning af efterafgrøder. For at sikre det korrekte kon‐

trolgrundlag, er det derfor nødvendigt at man har adgang til gødningsregnskabet.)

Generelle fordele ved at samle tilsynet

Ved at samle den fysiske kontrol med arealrelaterede tiltag vil der opnås en AMVAB lettel‐

se, da jordbrugeren spares for kontrolbesøg fra flere myndigheder, hvor dele af kontrollen

vedrører de samme emner. På pesticidområdet har en tilsvarende ændring af kontrolkom‐

petence i perioden fra 2004 ført til en enstrenget pesticidkontrol, hvor Plantedirektoratets

kontrol nu gennemføres sammen med kontrolforpligtelser, der tidligere lå hos kommuner‐

ne.

Potentiale for yderligere samarbejde

Begge de beskrevne modeller lægger op til yderligere samarbejde end det der foregår i dag.

4.6.4.3 Fysisk kontrol af Randzoner og 2 meter bræmmer

Med hensyn til Randzoner og 2 meter bræmmer, er der alene tale om fysisk kontrol eller

tilsyn. Der foretages ingen administrativ kontrol.

Tilsynet med overholdelsen af 2 m‐bræmmen påhviler vandløbsmyndigheden, det vil sige

kommunen, jf. vandløbsloven. Hvis vandløbsmyndigheden i forbindelse med tilsynet med

vandløb og søer eller på anden måde bliver opmærksom på, at bræmmebestemmelsen ikke

er overholdt, skal vandløbsmyndigheden foranledige forholdet bragt i orden, med mindre

der er tale om forhold af ganske underordnet betydning, jf. vandløbslovens.

Kommunen fører typisk tilsyn med 2 m bræmmerne, dels ved det almindelige vandløbstil‐

syn og dels i forbindelse med krydsoverensstemmelseskontrollen. Overtrædelse af bræm‐

mebestemmelsen kan føre til politianmeldelse med krav om bøde. Samtidig har kommunen

indberetningspligt overfor FødevareErhverv, som ud fra kommunes oplysninger vurderer,

hvilken konsekvens det får for udbetaling af støtte, som udbetales til landbrugsbedriften.

Kontrolfrekvens på 2‐meter bræmmerne er forskellig fra kommune til kommune.

Under KO‐kontrollen blev der tidligere udmeldt, at en bestemt andel af bræmmerne skulle

checkes. Men det eksisterer ikke længere. Der er således ingen aftale på nuværende tids‐

punkt, kommunerne føre hvad de vurdere er et tilstrækkeligt tilsyn.

I dag fører kommunerne tilsyn med de nuværende dyrknings fri 2‐meter bræmmer langs

alle målsatte vandløb. I By – og Landskabsstyrelsens lovforslag 14 , der skal implementere

Grøn Vækst initiativerne er der lagt op til at kontrollen skal overføres til Plantedirektoratet.

Dette ses i sammenhæng med at der i Grøn Vækst er aftalt at udlægge 10 meter sprøjte‐ og

dyrkningsfri randzone langs alle søer og vandløb. I et udkast til den nye lov 15 forslår rege‐

ringen, at tilsynet med randzoneordningen fremover skal varetages af Plantedirektoratet,

da der vil være kompensation baseret på EU‐støtteordninger i forhold til udlægning af 10

m. randzoner. Der vil derfor være krav om kontrol af kompensations‐/tilskudsgrundlaget i

lighed med øvrige arealkontrolordninger.

Kontrollen af alle EU‐arealordninger udføres i dag af Plantedirektoratet som en integreret

kontrol, hvor en bedrift, der udtages til kontrol kontrolleres for alle arealtilskudsordninger

under kontrolbesøget.

Plantedirektoratet kontrollere i dag flere forskellige ordninger med randzoner for Fødeva‐

reErverv, samt Plantedirektoratets egen randzoneordning under gødskningsloven.

En samordnings af den fysiske kontrol

En samordning af kontrollen ville betyde at enten kommunen eller Plantedirektoratet skulle

foretage den fysiske kontrol for den anden myndighed. I dette tilfælde minder den meget

om en fuld overtagelse af kontrollen.

Samtidighed i kontrollen

Samtidighed i kontrollen ville betyde at myndighederne skulle gå ud sammen for at kontrol‐

lere randzoner og bræmmer. Da indholdet kontrollerne minder meget om hinanden, vil det

sandsynligvis være ressource spild, at anvende samtidighed i kontrollen.

Fuld overtagelser/overdragelser af kontrollen

En fuld overtagelse ville betyde at enten Plantedirektoratet eller kommunerne foretog hele

den fysiske kontrol af bræmmer og randzoner. I det omfang at bræmmerne og randzonerne

er ikke er en del af andet kontrol vil dette være en mulighed.

14 Høring over forslag til lov om ændring af naturbeskyttelsesloven, planloven, vandløbsloven, miljømålsloven,

kemikalieloven og miljøbeskyttelsesloven (Grøn Vækst)

15 FødevareErhverv: Høring om udkast til ny bekendtgørelse om tilskud til braklagte randzoner langs vandløb og

søer (lov om randzoner)

(M12) Model hvor fysisk kontrol af 2‐meter bræmme, randzoner i miljøgodkendelser og

kontrollen af de nye randzoner, samt randzoner i gødningsreglerne samles i kommunerne

Der kan argumenteres for at det er mere logisk, at kommunerne får ansvaret, fordi kom‐

munerne skal varetage vandløbsloven og naturbeskyttelsesloven, og derfor i forvejen har

en række opgaver langs vandløbene.

Fordele: Kommunerne har fokus på vandløbene i forbindelse med vandplanerne ‐ for ek‐

sempel i forhold til ændret vandløbsvedligeholdelse og etablering af vådområder. Desuden

færdes kommunens miljømedarbejdere ofte langs vandløbene, og kommunen har meget

let adgang til oplysninger om, hvad der foregår på vandløbsbræmmen, hvad enten bræm‐

men er 2 eller 10 meter bred. Desuden er der god sammenhæng mellem bræmmetilsynet

og kommunens landbrugstilsyn.

Ulemper: Tilsynet foretages typisk ad hoc, og derfor ikke er helt ensartet fra kommune til

kommune. Desuden kan man risikere at sanktionerne også varierer fra kommune til kom‐

mune. Kommunen varetager ikke tilskudskontrol for arealordninger i dag. Kommunen skal

have adgang til oplysninger om hvem der er omfattet af de forskellige randzoneordinger.

(M13) Model hvor Plantedirektoratet overtager kontrol af 2‐meter bræmme, randzoner i

miljøgodkendelser og kontrollen af de nye randzoner, samt randzoner i gødningsreglerne

Hvis Plantedirektoratet overtager kontrol af bræmmer, kunne den blive en del af den eksi‐

sterende arealkontrol. Fordelene er at Plantedirektoratets kontrollør korps forholdsvis

nemt vil kunne instrueres til at udføre kontrollen i forbindelse med, at de alligevel er ude på

bedrifterne. Desuden vil kontrollen blive administreret i et systematisk set up, der gør at

alle kontroller behandles ens.

Opgaven vil kræve at der tilvejebringes opdaterede kortmateriale hvor bræmmer og zoner

er angivet. Dette gør sig dog også gældende hvis kommunerne foretager kontrollen. Med

hensyn til vejledning af jordbrugere vil dette ske i sammenhæng med arealtilskudsordnin‐

gerne.

Udtagning af kontroladresser vil blive foretaget af FødevareErhverv som en del af den inte‐

grerede kontrol af arealtilskudsordningerne. Kontrollen vil blive varetaget af de 50‐60 kon‐

trollører i Plantedirektoratet, der i dag gennemfører arealkontrol. Sagsbehandlingen i for‐

hold til reglerne om udlægning af randzoner og 2 m bræmmer vil blive foretaget af Plante‐

direktoratet. Datagrundlaget for sagsbehandlingen vil være kontrolrapporter indeholdende

opmålingsresultater og vurderinger af om regler for dyrkning/pleje af disse regler er over‐

holdt. Denne kontrol er meget sammenfaldende med en række tilskudsordninger, hvor der

stilles særlige krav til plantedække og pleje af arealer

Fordele: Plantedirektoratet har systemer og uddannede. Plantedirektoratet kommer på

arealerne i forbindelse med arealkontrollerne.

Ulemper:

Der vil fortsat være behov for kontrol af de randzoner der er opsat som vilkår i forbindelse

med miljøgodkendelserne som fortsat hænger sammen med kommunes kontrol, med min‐

dre Plantedirektoratet kan få adgang til vilkår om bræmmer fra godkendelserne. Plantedi‐

rektoratets tilsynsfrekvens er i dag ikke så høj som kommunernes.

(M13) Deling af kontrollen

Deling af kontrollen betyder at kontrollens faser deles mellem myndighederne. Opsætning

af vilkår og udvælgelse af de virksomheder der skal kontrolleres ser et sker et sted og kon‐

trollen et andet sted. Hvis det drejer sig om et helt regelsæt uden sammenhæng til anden

kontrol er det ikke nødvendigvis en god ide at dele kontrollen.

4.6.5 Konklusion ”bedre arbejdsdeling”

I forhold til kommissoriet kan følgende konkluderes om mulighederne for en bedre ar‐

bejdsdeling:

I forhold til kontrol med produktionsniveauet vil der med fordel kunne drages nytte af en

udveksling af kontrolresultater mellem Plantedirektoratet og kommunen, samt et øget

samarbejde på denne front (M1 +M2). Det kræver at systemerne hos begge myndigheder

er gearet til at udveksle og modtage oplysninger, samt at det sikres, at der er samme nøgle

til oplysningerne.

I forhold til kontrol med de generelle arealkrav kan det konkluderes, at det vil være muligt

at samle arealkontrollen i Plantedirektoratet (M3 + M6). Det forudsætter dog, at der an‐

vendes standardiserede vilkår, at Plantedirektoratets kontrolmateriale udbygges, at Plante‐

direktoratet får adgang til information om hvilke godkendte virksomheder der er omfattet

af arealvilkår.

Det vurderes at en fuld overdragelse af kontrollen af de generelle arealkrav vil være hen‐

sigtsmæssig (M3), da det herved vil være muligt at lade kontrollen af vilkårene indgå i Plan‐

tedirektoratets gødningsregnskabskontrol og dermed også mulighed for en ensartet sankti‐

on på området og mindst mulig koordinering mellem myndighederne.

Det skal undersøges om vilkår stillet efter en konkret vurdering også skal indgå i sådan en

arbejdsdeling, evt. ved at fastsætte hvilke vilkår der kan inddrages i kontrollen.

Det skal undersøges hvordan det kan håndteres at kontrollen med miljøgodkendelserne er

gebyrfinancieret.

Den fysiske kontrol af efterafgrøder kan samles i Plantedirektoratet eller i kommunerne,

der vil være fordele og ulemper ved begge modeller (M8 ‐ M11).

Desuden bør mulighederne for at samle kontrollen med bræmmer og randzoner et sted

undersøges nærmere (M12 – M 13). Fordele og ulemper vil sandsynligvis blive drøftet i

forbindelse med behandling af By‐ og Landskabsstyrelsens ”GrønVækst‐lov”.

4.7 Nyt kontrol setup der både omfatter en risiko eller behovsbaseret

kontrol, samt har fokus på regelefterlevelse og den rette kontrolstrategi.

I de ovennævnte løsningsmodeller er der taget udgangspunkt i at ændre arbejdsdelingerne

mellem Plantedirektoratet og kommunerne, men bibeholde det nuværende kontrol set‐up.

Hvis man i stedet tager udgangspunkt i et kontrol set‐up med fokus på regelefterlevelse og

på risikobaseret kontrol er der mulighed for at implementere dem på de beskrevne model‐

ler. Et kontrol set‐up med fokus regelefterlevelse og til dels også risikobaseret kontrol, kræ‐

ver en del forarbejde som egner sig bedst i situationer hvor en central myndighed står for

kontrollen. Set‐uppet kræver koordination for at nå så bred ud som muligt. Det giver derfor

mest mening at bruge dette kontrol set‐up i de modeller, hvor det er en central myndighed

der står for kontrollen.

Det kræver nytænkning at vende en administrativ kontrol, fra at have fokus på tjeklister og

antallet af gennemførte kontroller, til at have fokus på regelefterlevelse.

Et forslag er at i højere grad at oplyse om hvad der vil blive fokuseret på i kontrollen fra år

til år (en årlig kampagne). Desuden kunne man oplyse om, hvad årskampagnens regler om‐

handler, hvorfor reglerne er der og hvordan man efterlever dem.

Efterfølgende kunne man fokusere på hvad der sker i de tilfælde hvor reglerne ikke over‐

holdes, hvor meget der trækkes i støtten /antal politianmelder. Metoden er ikke nødven‐

digvis ressourcer besparende, men på sigt må man forvente at regel overholdelsen højnes.

4.8 Juridiske udfordringer

I forbindelse med en deling af data og datasamkørsler er der en række juridiske udfordrin‐

ger der skal tages højde for. Her under er der beskrevet en række situationer hvor det skal

vurderes om der findes tilstrækkelig hjemmel.

1. Egenkontrol sikres gennem krav om årlig elektronisk indberetning af afgrødetype på det

pågældende areal: Kan elektronisk gødningsplan løse dette på sigt og er der hjemmel til

det?

2. Har tilsynsmyndighederne hjemmel til at indsamle og sammenkøre oplysninger om

landmandens opfyldelse af vilkår? I forhold til efterafgrøde og kvote er det oplysninger,

som er nødvendige i forhold til kontrol af hvorvidt landmanden overholder de generelle

gødningsregler.

Hvilke kriterier er der til offentliggørelse af data og muliggøre en samkørsel af data? Evt.

begrænset offentliggørelse til kun at omfatte andre offentlige myndigheder, som an‐

vender data i kontroløje med og adgang for jordbruger med kode?

3. Det skal undersøges om der er problemer i forhold til persondataloven.

4. Det skal undersøges om der er problemer i forhold til samkøring af data fra forskellige

registre (også persondataloven?)

Plantedirektoratet har jf. gødningsloven 16 lov til at indsamle oplysninger hos anden of‐

fentlig myndighed indhente de oplysninger der er nødvendige for at kontrollere over‐

holdelsen af loven og bekendtgørelsen. Det gælder også samstilling og samkøring af op‐

lysninger, herunder personoplysninger, i kontroløje med.

5. Det skal sikres at der lovhjemmel til at overgive kontrol til andre myndigheder

5 Muligheder for fælles datavisning

5.1 Krav til modellen

Arbejdsgruppen har kortlagt og forholdt sig til de eksisterende dataressourcer i den nuvæ‐

rende regulering. I dette afsnit gennemgås de krav det stiller til en fælles datavisningsmo‐

del.

16 Jf. § 27a i lov nr. 757 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække af 29. juni 2006

5.1.1 Datavisning

I de forudgående kapitler er databehovet i forbindelse med, ansøgning om, samt vurdering

og tilsyn/kontrol med miljøgodkendelserne identificeret. I skema 5.1 og 5.2 fremgår det

hvilke data en fælles datamodel skal kunne vise, for at optimere disse processer.

Skema 5.1: Oversigt over databehov i forbindelse med ansøgning om miljøgodkendelse

Beskrivelse af

databehov

Gældende

tilladt produktion

Kortoplysninger

om relevante

arealer

§7 arealer

(HGL)

§ 3 arealer

(NBL)

Udpegningsgrundlaget

for

§ 3 arealer

Beskrivelse af

databehov

Opdatering af

kortværk

Anvendelse

Ansøger

og kommune

Anlæg og

ved konkretvurdering

Ansøger

Anlæg

Ansøger

Anlæg

Ansøger

Anlæg

Ansøger

Anlæg

Anvendelse

Ansøger

Anlæg/

Areal

Oprindelse

Kommune/amt

Kommunen/amtet

Kommune/amt

Oprindelse

Registrering af

data

Ved anvendelse af

sagsbehandlermodulet

til husdyrgodkendelse.dk

vil data

blive tilgængelige

på elektronisk form

Behov for nem registrering

af data

Behov registrering

af arealer som er

omfattet af ammoniakbufferzone

naturdatabasen i

DMP

Behov for nem registrering

af data i

fælles system

Registrering af

data

Kommune Data registreres på

Miljøportalen(DMP)

Mulighed

for genbrug

af data

Ikke p.t.

Ja, når data

er registreret

i et system

der kan ud-

veksle data

Ja, når data

er registreret

i et system

der kan udveksle

data

Ja, når data

er registreret

i et system

der kan udveksle

data

Mulighed

for genbrug

af data

Løbende

opdatering til

husdyrgodkendelse.dk

fra Miljøpor-

Opdaterings

frekvens

Ved miljøgodkendelse

eller

ved revurdering

af tidligere

godkendelse

opdateres

oplysningerne

i husdyrgod-

kendelse.dk

Problemstillinger

Løses fremadrettet

Behov for

fælles visning

? Behov for

fælles visning

Statisk Facilitet er

udviklet og

bliver implementeret

? Også faglig og

politisk problemstilling

Opdaterings

frekvens

Løbende fra

foråret 2011,

dvs. at husdyrgodkendelse.dk

bliver

Ikke muligt

Problemstillinger

Håndtering af

byggetegninger

Søgning på

afstande

Udbragt husdyrgødning

år tilbage

Husdyrtryk i et

givet opland

Areal oplysninger

Samlet udbringningsareal

Ansøger

Anlæg

Kommune

og ansøger

Anlæg

Ansøger

og kommune

Areal

Kommune

Areal

Kommune

Areal

Kommune

Areal

talen (løsningsforslag)

Ansøger - Løsningsforslag:

upload

af byggetegning

eller

bedre tegneprogram

husdyrgodkendelse.dk.

Evt. muligheder

for

genbrug af

data fra FOT

opdateret i takt

med at kommunerneopdatererMiljø-

portalen

- Teknisk løsning

skal vurderes

- - - - Muligheder for

teknisk løsning

skal vurderes

Indberetning

gødningsregnskab

- ja Årlig Behov for

fællesvisning

GIS-lag der viser

oplande og sammenholder

med

husdyrtrykket

EHA I forbindelse med

enkeltbetalingsansøgning

(Hema)

EHA,

DMP

Data om restriktioner

i udbringning af

husdyrgødning skal

være tilgængelige +

geografiske data

Ja, fra CHR

og husdyrgodkendelse.dk.

Evt.

SJA

Årlig Behov for

fællesvisning.

At SJA for

nuværende

opdeles på

valgditrikter.

Definition af

hvad husdrytrykket

skal

indeholde af

fortid og fremtid

ift. datatil-

gængelighed

Ja Årlig Ikke entydig

kobling mellem

marknr.

angivet i MGK

og EHA

Delvis Årlig og løbende

Behov for

fællesvisning

Manglende

registrering af

udbringningsforbud

Behov for

fællesvisning

Andre efterafgrødekrav

vandplaner

Generelle efterafgrødekrav

Ansøger

og kommune

Areal

Ansøger

og kommune

Arealdelen

CAP

Beregnes

på baggrund

oplysninger

i EHA

og GR

Defineres på markblok

niveau

Beregning bliver

sandsynligvis foretaget

i CAP og kan

hentes herfra. Beregnes

også i GHI

ved indkaldelse af

GR.

ja Krav er ikke

implementeret

ja Årlig

Behov for

fællesvisning

Behov for

fællesvisning

Skema 5.2. Oversigt over identificeret databehov/tilgængelighed i forbindelse med

tilsyn og muligheden for at samkøre data

Beskrivelse af Anvendelse Oprin- Mulighed Tilsynsbe- Opdaterings Problemstil-

data

Areal/

anlæg

Vilkår om

delse for samkørsel

med andre

data

(”Lagring”)hov

frekvens linger

[Udfyldes]

Produktionen

CHR Ja, fra Undgå at Årligt- skal CHR inklude-

er ophørt

GLR/CHR sende vars- indberettes til rer ikke heste

ling om tilsyn CHR senest to og potentiel

når produkti- måneder efter produktion.

onen er op- sidste dyr er Opdateringen

hørt + fragået afhænger af

Oprydnings-

at alle får

tilsyn”

indberettet.

Antal dyr pro- Anlæg Max. tilladt Indberet- Ja, PDs Produktionen Årlig og ved Mulighederne

duceret, inkl.

produktion ning af database for det enkel- kontrol for kobling

vægt og alder

gødnings

te anlæg er

mellem miljø-

hvis relevant

regnskab Kontrolda- relevant.

godkendelta

er pt. I GHI skal

sensanlægs- ikke til- prod. opgøoplysninger

Kontrol gængelires for hver

og gødnings-

med gødge dyretype

regnskabetsnings

knyttet til et

oplysninger

regnskabesæt-

skal undersøbetningsnr.under

et CHRnr.

(sted)

ges

Staldsystem Anlæg Godkendt MGK Info om staldstaldsysystem

bør

stem

genbruges i

GHI

Antal dyreen- Anlæg Sikring af - - Omregnings- - Formler for

heder

at afvigenfaktorer

som

DE-beregning

var gælden-

i de forskellige

vægt/alder

de på god-

planperiodenr

ikke medkendelses

ligger i GHI –

fører flere

tidspunktet

dog anvendes

DE samlet

skal anven-

for MGK an-

Beskrivelse af

data

Værdier for

type 2 korrektion

(N)

Værdier for

type 2 korrektion

(P)

Udbragt antal

dyreenheder

(DE)

set. des og kan

derfor ikke

direkte læses

af gødningsregn

Anvendelse Oprindelse

Anlæg Effektiv

fodring

mhp. red af

ammoniakfordamp.

Areal Effektiv

fodring

mhp. red af

fosforoverskud

Areal Skærpet

harmonikrav

Indberetning

gødnings

regnskab

Kontrol

med gødningsregnskabet

Indberetning

gødnings

regnskab

Kontrol

med gødningsregnskabet

Indberetning

gødnings

regnskaber

Mulighed

for samkørsel

med andre

data

(”Lag-

ring”)

PDs database

Kontroldata

er pt.

ikke tilgængelige

PDs database

Kontroldata

er pt.

ikke tilgængelige

(PDs database),

dog skal

data omregnes

skab

Tilsynsbehov

Produktionen

for det enkelte

anlæg er

relevant.

I GHI skal

prod. opgøres

for hver

dyretype

knyttet til et

besætningsnr.under

et CHRnr.

(sted)

Produktionen

for det enkelte

anlæg er

relevant.

I GHI skal

prod. opgøres

for hver

dyretype

knyttet til et

besætningsnr.under

et CHRnr.

(sted)

Opdaterings

frekvens

dre overgangsperioder

end for harmonireglerne.

Problemstillinger

Årlig Det er frivilligt

at anvende

type 2 korrektion

i GR

Mulighederne

for kobling

mellem miljøgodkendelsensanlægsoplysninger

og gødningsregnskabets

oplysninger

skal undersø-

ges

Årlig Det er frivilligt

at anvende

type 2 korrektion

i GR

Mulighederne

for kobling

mellem miljøgodkendelsensanlægsoplysninger

og gødningsregnskabets

oplysninger

skal undersø-

ges

Årlig Ingen GIS

koordinater

DE skal omregnes

i forhold

til de

omregningsregler

der var

gældene på

godkendel-

Efterafgrødegrundareal

Areal etableret

efterafgrøde

Reduceret Nkvote

Areal Ekstra

efterafgrøde

Areal Ekstra

efterafgrøde

Areal Reduceret

N-kvote

Sædskifte Areal Anvendelse

af standardsædskifte

Afsat husdyrgødning

i kg N

Areal Overførsel

af husdyrgødning

EHA ja

(HEMA)

på sigt

Indberetning

gødnings

regnskab

PDs kontrol

med

generelle

efterafgrøderegler

Gødnings

regnskabet

(GHI)

EHA

(FERV)

Indberetning

gødnings

regnskab

Kontrol

med gødningsregnskabet

CAP

Ja,

(PDs database)

ja Administrativ

kontrol

? Kobling af

Afgrødetype

med arealets

beliggenhed

PDs database

Anvendes

både ved

tilsyn med

afsætter og

modtager

(evt. med §

16 godkendelse)

Årlig

sestidspunktet

Årlig Det bør undersøges

efterafgrødedata

kan kobles

til geografisk

position

gennem f.eks

gødnings- og

markplan

årlig

Årlig og ved

kontrol

Ved årlig indberetning

ved kontrol

En fælles datavisningsmodel skal kunne sammenstille data fra forskellige fagsystemer, det

stiller både krav til fagsystemet og den fælles datavisningsmodel.

Husdyrgodkendelse.dk

Husdyrgodkendelse.dk kan både være aftager og leverandør af data i et fælles datavis‐

ningssystem. Det vurderes at ansøgningens oplysning om anlæggets fysiske beliggenhed

Det bør undersøges

sædskifte

data kan kobles

til geografisk

position

gennem f.eks

gødnings- og

markplan

Ingen oplysning

om overført

fosfor i

gødningsregnskabet

kunne være nøglen til visning af data fra andre fagsystemer, da den fysiske beliggenhed i

Husdyrgodkendelse.dk er koblet til information om CHR‐nr. og CVR‐nr., der også anvendes

som nøgle i f.eks. GHI, GLR/CHR og Hema (på sigt CAP).

Det vil være relevant at vise informationer om tilladt produktion (BAT‐krav?), udbringnings‐

areal, og stillede vilkår, samt godkendelsens ”udløbsdato”.

Gødningsregnskabsdata

Gødnings‐ og Husdyrindberetningen kan levere oplysninger fra indberettet gødningsregn‐

skab (inkl. husdyroplysninger). Data indberettes først 1. marts året efter planperiodens af‐

slutning 31.juli, hvorefter data skal gennemgås og fejlsikres. Data ligger elektronisk i GHI og

overføres i dag til Plantedirektoratets sagsbehandlersystem ”VAKS” via ”bizz talk”, så sy‐

stemet vil let kunne udveksle data med andre systemer.

Oplysninger om Plantedirektoratets kontrolresultat er i forskellig grad tilgængeligt på elek‐

tronisk form. Pt. er det kun summer som er tilgængelige og offentliggøres hvert år efter

endt kontrolkampagne. Det betyder f.eks. at kontrollens produktionsopgørelse og oplys‐

ninger om specifikke arealer ikke er tilgængelige elektronisk. Dette løses muligvis når kon‐

trollen lægges over i Plantedirektoratets fælles system ”VAKS” pr. 2011.

Arealoplysninger fra enkeltbetalingsansøgningen

Areal oplysninger er pt. tilgængelige i Hema og overføres internt i Fødevareministeriet til

Plantedirektoratet via webservice. Oplysningerne fra Hema gemmes i GLR. Ekstern adgang

til GLR er på nuværende tidspunkt begrænset, og en nærmere undersøgelse af muligheder‐

ne for dataudveksling er derfor påkrævet.

HEMA bliver pr. 1. februar 2011 sandsynligvis afløst af CAP. Dette system er i princippet

langt mere fleksibelt mht. dataudveksling med eksterne interessenter sammenlignet med

det nuværende system. Det skal dog påpeges, at dataudveksling med eksterne interessen‐

ter som sådan ikke er indtænkt i systemets oprindelige udformning. Der foregår derfor i

øjeblikket en undersøgelse om systemets muligheder for dataudveksling ift. Grønt Dan‐

markskort. Derfor er det vigtigt at få skitseret konkrete behov ift. dataudveksling, således

disse kan inkorporeres i CAP.

Markbloktemaet er offentligt tilgængeligt (ligger bl.a. på Miljøportalen), og det kan ligele‐

des hentes til brug i GIS‐programmer. Markbloktemaet rettes løbende. IMK afløses ultimo

2010 af et nyudviklet arealsystem, der i langt højere grad vil blive integreret med CAP. I

markblok temaet findes marker indtegne elektronisk af landmand eller konsulent og en

række andre tilgængelige oplysninger. Det drejer sig bl.a. om:

• §3‐områder

• Tilsagnsområder

• SFL‐områder

• Natura 2000‐områder

• Fredskov

• Matrikelgrænser

• Nitratfølsomme områder

Centralt Husdyrbrugsregister

Fødevarestyrelsens oplysninger om husdyrholdet, f.eks. statustal på antal dyr og oplysning

om ophørte besætninger er lagret i GLR/CHR, dog ikke heste og potentiel produktion. Eks‐

tern adgang til GLR er på nuværende tidspunkt begrænset, og en nærmere undersøgelse af

mulighederne for dataudveksling er derfor påkrævet. Ligeledes er det nødvendigt at under‐

søge om data kan kobles med oplysninger fra miljøgodkendelsen via en fælles nøgle, f.eks.

oplysninger om CHR‐ eller besætningsnummer og dyretype.

Data fra kommunernes systemer

I forhold til en risikobaseret kontrol og en bedre tilrettelæggelse af kontrollen, er der behov

for at kunne trække data ud af kommunernes systemer. Kommunerne anvender forskellige

systemer (Geoenviron, Struktura og ESDH‐systemer). Det er umiddelbart ikke muligt at ud‐

veksle data fra disse systemer med eksterne. Mulighederne bør undersøges nærmere. Al‐

ternativt kan et tilsynsmodul til husdyrgodkendelse.dk overvejes.

Nøgler og identer

Identifikation af nøgler og identer er grundlæggende for at forskellige registre kan spille

sammen. Specielt omkring arealdata kan der være en udfordring i forhold til anvendelse af

ens identer og mulighederne for fælles datavisning bør derfor undersøges nærmere.

Registrering af data

Der er fremadrettet en række udfordringer i at registrere kort og gøre disse anvendelige for

ansøgning, godkendelse og tilsyn. Alle kort er ikke opdaterede og alle funktionaliteter er

ikke klar, for eksempel søgefunktioner eller samkøring af data fra forskellige myndigheder.

5.1.1.1 Konklusion om datavisning

Det vurderes at mulighederne for at gøre data tilgængelige i et fælles datavisningssystem i

nogle tilfælde kan være forbundet med problemer i forhold til den nuværende registrering

og lagring af data, samt systemets evne til at udveksle data med andre systemer kan være

begrænset. Det vurderes dog i langt de fleste tilfælde at være problemer der kan løses.

Der bør være opmærksomhed omkring nøglerne til de forskellige data og hvorvidt disse kan

kobles i en fælles datavisning.

I forhold til mulighederne for risikobaseret kontrol skal det sikres at de data der skal danne

grundlag for analysen er tilgængelige og kan kobles med andre informationer om anlæg

eller virksomhed.

Ved en evt. ændret arbejdsdeling kan der også blive tale om nye databehov eller mulighe‐

der for at udveksle data om kontrolpopulation, kontrolresultat og lign., afhængig af hvilken

model der vælges.

5.1.2 Funktionalitet

Gennemsigtighed og overskuelighed

Gennemgangen viser at nøgleord for fremtidig datavisning er at skabe gennemsigtighed, for

dem der reguleres især, og overskuelighed for alle, så det er let at finde de krav, der stilles

til arealerne.

Risikobaseret tilsyn

Der skal kunne tilrettelægges et risikobaseret tilsyn. Det vil sige, der skal være adgang til for

eksempel at sammenkøre oplysninger som kan give informationer til udvælgelsens af rele‐

vante virksomheder, så energien i myndigheden lægges her og virksomheder uden proble‐

mer ikke skal bruge for meget tid på kontrol.

Sårbarhedsdifferentieret regulering og målrettet regulering

Der er behov for at se fremad mod behovene i en regulering der er mere målrettet og/eller

eventuelt baseret på sårbarhedskriterier generelt.

Sammenkøring af data og både administrativ og fysisk kontrol.

Modellen skal sikre tilstrækkelige data for både administrative og fysisk kontrol. Den admi‐

nistrative kontrol kan sammenkøre store mængder oplysninger og sikre, at der er sammen‐

hæng mellem de informationer jordbruger indberetter uden at skulle bruge erhvervets tid

på bedriften, hvis det sikres at en sådan sammenkøring er mulig.

Den fysiske kontrol tager langt tid for både erhverv og kontrollant, og dækker forholdsvis få

virksomheder, men til gengæld er der mulighed for at landmanden kan snakke om forhol‐

dene og sagsbehandlerne kan få en fornemmelse af de reelle forhold og om de indberette‐

de data er korrekte.

Forskelle i definitioner

At der er behov for et arbejde omkring at sikre enighed om definitioner af virkemidler

Undgå unødvendige indberetninger

Det er vigtigt at holde sig for øje at modellen ikke skaber unødvendige indberetninger for

erhvervet.

Erhvervets udvikling

Modellen skal kunne håndtere et dynamisk erhverv og både sikre at der ikke lægges unødi‐

ge barrierer for en produktion i harmoni med miljø og natur.

5.2 Vurdering af modeller

Mulighederne for imødegå ovenstående behov vurderes i forhold til eksisterende, fremtidi‐

ge eller nye systemer.

5.2.1 Grønt Danmarkskort (GDK)

I forbindelse med Grøn vækst‐ aftalen er der igangsat et projekt om et Grønt Danmarks‐

kort. Formålet med kortet er at give et bedre overblik over arealanvendelsen og jordbunds‐

forhold i Danmark ved fx at vise beliggenheden af særligt sårbare og robuste arealer på en

fælles platform for visning af data til flere aktører. Grønt Danmarkskort formuleres som en

bred transportvej for udveksling af standardiserede data mellem de eksisterende miljø‐ og

landbrugssystemer i regi af MIM og FVM. GDK vil gøre det muligt, at orientere sig i og hente

oplysninger fra flere databaser samtidigt, i første omgang hos Fødevareministeriet og Mil‐

jøministeriet, se figur5.1. Herved understøttes visningen af data både i de eksisterende sy‐

stemer og i den tilhørende brugerflade til GDK. Derved skabes en platform, der kan formid‐

le viden om arealer og anlæg og bruges både af jordbruger, konsulenter, samt kontrollører

og sagsbehandlere i kommunen og de statslige myndigheder.

Grønt Danmarkskort vil kunne håndtere mange af disse udfordringer, men det er vigtigt, at

udformningen af modellen så vidt muligt tager hensyn til ovennævnte behov for håndtering

af data.

Det skal især undersøges om mulighederne for at håndtere en målrettet regulering, hvor

der er forskellige krav til forskellige dele af bedriften der skal kunne bruges i tilsynet.

Største fordele

• Gennemsigtighed og overskuelighed

• Der er kun behov for at trække data til et sted, og det er dermed nemmere at sikre

at alle har adgang til samme/det for dem nødvendige data

• Data bliver liggende hos den der samler informationen og opdateres her

• Data indberettet et sted skal ikke indberettes andre steder

Største ulemper

• Tidshorisont uklar

• Omkostninger uklare

• Kan zoner og afstande håndteres på en enkel måde?

Figur 5.1 Grønt Danmarkskort

5.2.2 Danmarks Miljøportal (DMP)

Andre services

Data

Blanketter

mm.

Miljøportalen er en webportal, der indeholder danske miljødata. Den er indgangen til en

række fællesoffentlige data på natur‐ og miljøområdet. Her kan borgere og professionelle

miljømedarbejdere hente relevante og opdaterede data om Danmarks natur og miljø.

Største fordele

• Systemet er etableret og har en driftsorganisation på plads

• Muliggør samstilling af data fra fagsystemerne med miljødata

Største ulemper

• DMP's infrastruktur, er ikke bygget op omkring en ’enterprise service bus’ (ESB) til

processtyring, hvilket vurderes at være den arkitektur, som bør ligge til grund hvis

systemet skal være dynamisk.

• DMP er kun delvist statsejet, og FVM er ikke repræsenteret i DMP’s bestyrelse. Der

er således en række organisatoriske udfordringer som skal håndteres inden FVMs

fagsystemer kan integreres i DMP, herunder revision af kommissoriet, ændret sammensætning

af bestyrelsen, ny finansieringsmodel, udvikling af ansvarsaftaler, m.v.

5.2.3 Bilateral samkøring af data

Der er mulighed for at udvælge de datagrupper der umiddelbart er størst nytte af at få til‐

gang til og udveksle direkte mellem de pågældende myndigheder.

Største fordele

• Man kan starte nu der hvor det er vigtigst

Største ulemper

• Der opnås ikke gennemsigtighed og overskuelighed

• Det kan blive omkostningsfyldt at skulle aftale og gennemføre udveksling enkeltvis

• Tidshorisont uklar for hvornår dette kan ske

• Det er ikke alle der får adgang til data

5.2.4 Nye systemer

Arbejdsgruppen har vurderet at der ikke er behov for at foreslå udvikling af nye systemer

5.3 Konklusion ”Fælles datavisning”

Det vurderes at både et fremtidigt Grønt Danmarkskort og Danmarks Miljøportal vil kunne

imødegå de krav der er forudsat for at kunne opnå en optimeret ressourceanvendelse hos

erhvervet og myndighederne. GDK vil kunne fungere som en velfungerende platform for

udveksling af de standardiserede oplysninger, der skal til for at koordinere udarbejdelsen

og kontrollen af miljøgodkendelser af husdyrbrug.

GDK‐løsningen, som den er skitseret i dag vil kunne imødegå de fleste af de krav der er stil‐

let. Der skal dog tages stilling til om visningen af de udvekslede oplysninger skal ske i regi af

de eksiterende systemer som husdyrgodkendelse.dk og GHI eller i en særskilt visning under

GDK.

Det er ifm. foranalysen til GDK blevet besluttet at projektet skal have som sigtemål at etab‐

lere en selvstændig løsning, baseret på genbrug af relevante komponenter udviklet i regi af

DMP, men med det sigte at løsningen på et senere tidspunkt problemfrit skal kunne inte‐

greres med Danmarks Miljøportal.

Denne rapport viser, at der kan drages fordele af et fælles datavisning system, i sær i for‐

hold til gennemskuelighed, ensartethed og optimering af tilsyn/kontrol og kan derfor yder‐

ligere motivere til intensivering af processen omkring Grønt Danmarkskort.

Sideløbende med arbejdsgruppens rapportskrivning, har der været forslag om en ny fase

inddeling af projekt Grønt Danmarkskort. Det har derfor ikke været muligt inden for ar‐

bejdsgruppens tidsramme, at vurdere den seneste udvikling på GDK‐fronten i forhold til

mulighederne for fælles datavisning.

6 Løsningsmodeller fra andre arbejdsgrupper

Sideløbende med udarbejdelsen af denne rapport har de tre andre arbejdsgrupper udar‐

bejdet forslag til forenkling af husdyrreguleringen, hvilket har afstedkommet forskellige

forslag til løsningsmodeller, som hver især indeholder udfordringer i forhold til tilgængelig‐

hed af data, behov for datavisning og udfordringer i forhold til kontrol/tilsyn. Det tidsmæs‐

sige overlap betyder at arbejdsgruppen kun i mindre grad har haft mulighed for at vurdere

de enkelte modeller. Nærværende kapitel opsummerer status for arbejdet og forslag til

videre proces.

6.1 Arbejdsgruppen om arealregulering

Arbejdsgruppen om arealregulering har fået til opgave at vurdere, hvorvidt arealregulerin‐

gen i forbindelse med miljøgodkendelserne kan ændres helt eller delvist til en sårbarheds‐

differentieret generel arealregulering. Dette afsnit beskriver betydningen for de administra‐

tive processer, herunder data, kontrol og tilsyn for sådan en model.

Administrative processer

På baggrund af opgørelser fra kommunerne til Miljøstyrelsen, vurderer arbejdsgruppen at

hovedparten af tidsforbruget i forbindelse med udarbejdning af en miljøgodkendelse ligger

på anlægsdelen (2‐3 :1). På et møde i Husdyrreguleringsudvalget er det blevet påpeget, at

det dog ofte er arealdelen der giver problemer og anledning til hjemvisning i forbindelse

med Miljøklagenævnets behandling af godkendelsessagerne.

Hvis arealdelen af miljøgodkendelsen erstattes af en generel sårbarhedsdifferentieret are‐

alregulering vurderer arbejdsgruppen, at det vil medføre en lettelse af de administrative

processer i forbindelse med kommunernes sagsbehandling af miljøgodkendelserne da om‐

fanget og kompleksiteten af miljøgodkendelsen reduceres.

Det fremgår af arbejdsgruppens sammenfatning om juridisk rammemodel, at model J3 er

den model, som umiddelbart bedst kan forenes med de EU‐retlige rammer. Modellen inde‐

bærer, at der i forbindelse med godkendelsesbehandlingen kan ske en vurdering af areal‐

driften og anvendelsen af husdyrgødning på de arealer der hører til husdyrbruget. I denne

situation vurderer arbejdsgruppen, at det ikke vil medføre nogen nævneværdig lettelse af

de administrative processer i forbindelse med ansøgning om miljøgodkendelse. Dette vil

selvfølgelig afhænge af, om der kan fastsættes nogle kriterier for hvornår der kan/skal fore‐

tages en konkret vurdering af arealerne. Hvis adskillelsen medfører, at kompleksiteten i

forhold til arealdelen reduceres, således at færre sager påklages og hjemvises, vil det sam‐

lede tidsforbrug i forbindelse med miljøgodkendelserne kunne reduceres.

Hvorvidt adskillelsen vil medføre en samlet lettelse af den samlede administrative proces,

vil afhænge af omfanget af den generelle sårbarheds arealregulering.

Databehov

Ved en generel sårbarhedsdifferentieret arealregulering vil der opstå et nyt databehov hos

landmand og myndigheder. Betydningen for fælles datavisning vil afhænge af hvilken mo‐

del for generel sårbarhedsdifferentieret arealregulering der vælges. På figur 6.1 vurderes

databehovet og kontroludfordringerne for de forskellige modeller, som arealgruppen har

”anbefalet”.

Fælles datavisning

Vurdering hvis Grønt Danmarkskort anvendes som model: Der vurderes ikke umiddelbart at

være betydning for visningen. Hvis modellen fastholdes hvor data blot vises på en fælles

platform og ikke skal ligge i en database, er det et spørgsmål om at definere hvilke oplys‐

ninger der behov for hvornår. Det er imidlertid vigtigt at data er tilgængelige, det vil sige at

data kan findes på det niveau der er brug for. Brugerens indgang til data vil i de fleste til‐

fælde være CVR‐nr., ejendomsnummer eller CHR‐nr.. Når brugeren ønsker at få vist forhold

der knytter sig til et anlæg eller et specifikt areal, er det derfor vigtigt at alt kan findes frem

og kan knyttes til den fysiske beliggenhed.

Kontrol/tilsyn

En generel sårbarhedsdifferentieret regulering vil kræve at tilsynsmyndigheden i flere til‐

fælde kan kontrollere specifikke marker og ikke kun på bedriftsniveau. Det vil fremover

stille andre krav til tilsynet, som vi prøver at vurdere indledende her, men en så vidt mulig

enkel og sikker kontrol af sådanne regler kan først specifik udarbejdes når ordningen er

mere på plads. På figur 6.1 er kontroludfordringerne for de forskellige modeller beskrevet.

Risiko‐ og behovsbaseret kontrol

Figur 6.1

Model Beskrivelse Databehov Kontrolbehov

Simpel normdif. (N1)

Modellen bygger på en differentiering af normen. Normen til hver

enkel afgrøde benyttes til at beregne bedriftens kvote, der er den

samlede mængde kvælstof, som jordbrugeren har ret til at ud‐

sprede på sine marker.

Der er behov for at aralerne

kan deles op i sårbare og robu‐

ste arealer.

Kontrollen forventes at blive

mere kompleks end i dag.

Da det ikke er muligt at se om

landmanden bruger gødningen

på den ene markblok eller den

ved siden af. Hver markblok får

Differentieringen kunne f.eks. ske ved en simpel og begrænset

kode til norm.

reduktion af normen på X % i sårbare områder.

Man har oplysninger om afgrø‐

der, markblok mv. Kontrollen

skal foregå på bedriftsniveau.

Markant normdif. med

konverteringsmulig‐

hed for nitratredukti‐

on(N2)

Modellen tilpasses normen til de lokale forskelle i nitratreduktio‐

nen. Virkningen af de større lokale forskelle afbødes ved, at mo‐

dellen kombineres med en øget fleksibilitet for jordbrugeren til at

kunne anvende alternative virkemidler som f.eks. mellemafgrøder

og efterafgrøder. Den øgede fleksibilitet tilvejebringes ved at

Retentionskort

Sårbarhedskort

Udvaskningsmodel fra oplan‐

det.

Markant normdif. inkl.

krav svarende til ni‐

tratreduktion (N3)

Normdif. for husdyr‐

brug (N4)

inddrage nitratreduktionen i vurderingen af i hvilket omfang andre

virkemidler skal anvendes som alternativ til øget kvælstofanven‐

delse (”noget for noget”–princippet).

I model N3 er nitratreduktionen en direkte del af normtilpasnin‐

gen. Afgrøder i områder med en lav nitratreduktionen skal have

en markant mindre norm end afgrøder i områder med en høj

nitratreduktion.

Det kan i forbindelse med modellen aftales, i hvilket udstrækning

normen skal tilpasses, og normen skal naturligvis også stadig

tilpasses vandområdets følsomhed.

I model 4 afhænger normdifferentieringen af om landmanden

anvender af husdyrgødning inklusiv afgasset gylle. Det vil også

være muligt at inddrage affald i en sådan ordning.

I praksis skulle dette gennemføres ved, at normdifferentieringen i

Retentionskort

Sårbarhedskort

Udvaskningsmodel fra oplan‐

det.

Retentionskort

Sårbarhedskort

Udvaskningsmodel fra oplan‐

det.

Udvaskningsmodel

(N5)

Normer for fosfor

(P1)

Skærpelse af harmoni‐

krav

(P2)

Forbud visse ty‐

per/områder

(P2)

hver markblok bliver gjort afhængig af, om der anvendes husdyr‐

gødning på bedriften.

Modellen bygger på, at hvert enkelt jordbrug i et givent opland får

beregnet deres nuværende udvaskning til vandmiljøet. Derefter

beregnes forskellen mellem den nuværende udvaskning fra alle

jordbrug i et givent opland, og den udvaskning der kan tillades,

hvis miljømålene skal opnås.

Beregning kan foretages ud fra data fra gødningsregnskabet og

f.eks. ske i Farm‐N modellen. Da Farm‐N kun beregner til rodzone,

vil der skulle videreberegnes på oplysningerne, med henblik på at

omregne dem til en udvaskningskvote til vandmiljøet for det en‐

kelte opland.

Modellen ligner det nuværende N‐normsystem

Modellen går alene ud på at skærpe harmonikravene på husdyr‐

brug

Der indføres forbud mod brug af Fosfor i de mest sårbare områ‐

der. Her skal man være meget specifik, da det i visse tilfælde kan

komme til at minde om ekspropriation.

Kilde: arealgruppen rapport og bemærkninger fra snitfladeseminaret

Retentionskort

Sårbarhedskort

Udvaskningsmodel fra oplandet

og her skal også laves en mo‐

del, der kan beregne udvask‐

ningen ud fra den enkelte

bedrift.

Information om handel med

fosfor og yderligere kortlæg‐

ning af sårbare områder og evt.

yderligere data, hvis man i

højere grad vil differentiere.

Ingen behov for yderligere

data.

Yderligere kortlægning af P‐

sårbare områder.

Den frivillige indberetning

gøres obligatorisk.

Hvis ønsker et gennemsnit

over flere år, så have et

underskud på fosfor før må

indregne et overskud.

Kontrol som gødningsregn‐

skab i dag.

Omfattende arbejde uden

dokumenteret miljøeffekt.

Fysisk kontrol som i dag.

Kontroludfordring at sikre,

at landmanden ikke kører

gødning ud på de sårbare

arealer.

Kan se rågylle med slæbe‐

slanger indtil høst.

6.2 Arbejdsgruppen om miljøgodkendelser

6.2.1 Emissionsorienteret udledningsret

Arbejdsgruppen om miljøgodkendelser har, som alternativ godkendelsesramme til maksi‐

malt produktionsomfang, udarbejdet en løsningsmodel som går på en emissionsorienteret

udledningsret.

”Proof of concept”

Det anbefales at der udarbejdes et "Proof of Concept med henblik på, at estimere de data‐

mæssige muligheder og begrænsninger for at kunne gennemføre en emissionsorienteret

regulering for anlægsdelen. Analysen har til hensigt at give husdyrreguleringsudvalget et

beslutningsgrundlag for videre anbefalinger.

Risiko‐ og behovsbaseret kontrol

6.3 Arbejdsgruppen om planlægning

6.3.1

Landskabskaraktermetoden (LKM)

Databehov i relation til landskabskaraktermetoden

Med landskabskaraktermetoden kan landskabskarakterens sårbarhed vurderes på bag‐

grund en analyse af:

- arten af nøglekarakteristika og særlige visuelle oplevelsesmuligheder

o naturgeografiske(terræn, vand, jordtype etc.), kulturgeografiske (bebyggel‐

ser, skel, hegn, skove, veje etc.) og deres rumlige og visuelle samspil (skala,

rumlig afgrænsning, kompleksitet, struktur osv.)

- synlighedsforholdene

- arten af ændringen.

I metoden indgår anvendelsen af en række fastlagte data, som kort i 1:25.000, den digitale

højdemodel, som findes i stort set alle kommunerne, et digitalt kort, der viser landskabs‐

former (GEUS), jordbrugsanalyser etc.

Hvilke muligheder er der ud over ovennævnte??

Udfordringen er sammenstykningen af de forskellige kort

På snitfladeseminar den 5. oktober blev forskellige databehov drøftet og det blev aftalt, at

arbejdsgruppen om planlægning uddyber databehovet til LKM. Ligeledes anføres om og

hvor data findes i forvejen og hvor det er nye data.

6.3.2 Kommune og lokalplanlægning for husdyrbrug

Databehov i relation til kommune‐ og lokalplanlægning for husdyrbrug

Ud over kommunens kendskab til kommunens, nabokommuners og statens ønsker til plan‐

lægning i øvrigt har kommunen behov for at kende struktur og udviklingstendenser i hus‐

dyrbrugene og jordbrugserhvervene i øvrigt – dækker de statslige jordbrugsanalyser dette

behov? Er der andre datakilder? Hvordan bør det organiseres fremover. Kommunen har

behov for at kende struktur og udviklingstendenser i husdyrbrugene og jordbrugeerhverve‐

ne. Hvilke data kan understøtte dette behov?

Planlægningsgruppen beskriver behovet og sender denne beskrivelse til datagruppen.

7 Bilag

7.1 Oversigt over ITsystemer

I bilaget beskrives de systemer der leverer, trækker eller viser data, og der er relevante i

arbejdet med miljøgodkendelser.

7.1.1 Husdyrgodkendelse.dk

7.1.1.1 Hvilket system

Husdyrgodkendelse.dk er et ansøgningssystem til miljøgodkendelser for husdyrbrug. På sigt

vil det også indeholde et sagsbehandlermodul som kommunernes medarbejdere kan an‐

vende.

Man har søgt at udarbejde et brugervenligt ansøgningssystem, der indeholder relevante

krav til ansøgningen og mulighed for at udføre relevante miljøberegninger. Målet med sy‐

stemet er: Administrativ lettelse. Ansøgningssystemet skal gøre det let for ansøgeren, at

lave sin ansøgning og de tilknyttede miljøberegninger

• Kvalitetssikring. At kommunen får en ansøgning med alle relevante oplysninger og

kvalitetssikrede miljøberegninger

• Ensartet behandling. At stille alle ansøgere stilles lige gennem et ensartet beskyttel‐

sesniveau og ens modeller for miljøberegninger

7.1.1.2 Hvem er ejere af systemet

Ansøgningssystemet er ejet og finansieret af Miljøstyrelsen. Ansøgningssystemet er baseret

på en stærkt revideret udgave af amternes vvm‐husdyr.dk.

Systemet er udviklet af firmaet U‐GIS og miljøberegningerne er udviklet af KSK Miljø, Dan‐

marks JordbrugsForskning og Danmarks Miljø Undersøgelser. Udviklingen af systemet har

været fulgt af en følgegruppe bestående af Dansk Landbrugsrådgivning, Kommunernes

Landsforening og amtslige sagsbehandlere.

7.1.1.3 Visning eller generering af data?

Interaktiv tekstbehandling og GIS– data (markkort, bygninger m.v.)

7.1.1.4 Bruger/rettighedsssystem

Digital signatur styrer ansøgers brugerrettigheder og kommunens rettigheder styres via

Miljøportalens log‐on system.

7.1.1.5 Anvendelsesområde

Benyttes til ansøgninger i forbindelse med miljøgodkendelser, på sigt skal det også benyttes

som kommunernes sagsbehandlersystem.

Miljøstyrelsen vil desuden udtrække og evt. offentliggøre generel statistik over typer af og

indhold i de indsendte skemaer til brug for opfølgning og planlægning af den statslige, regi‐

onale og kommunale indsats. Statistikken kan bl.a. omfatte:

• Antal ansøgninger fordelt på kommune

• Antal dyreenheder fordelt på dyretyper/staldsystemer

• Valg af teknologi og foderkorrektioner

• Samlet udbringningsareal fordelt på N‐klasser, N‐grundvand og P‐klasser

• Samlet tredjemandsareal fordelt på med og uden § 16 godkendelse

• Valg af øget efterafgrøder, reduceret N‐norm og standardsædskifter

7.1.1.6 Andre relevante oplysninger

Sagsbehandlermodulet vil lagre alle oplysninger om Miljøgodkendelserne herunder

de vilkår der er stillet og på hvilken baggrund.

Sagsbehandlingsmodulet

I tillæg til ansøgningssystemet, hvor ansøgeren indsender alle relevante informationer om

bruget til behandling af ansøgningen, er der nu udviklet et sagsbehandlingsmodul, hvor

kommunens medarbejdere online kan behandle de indsendte oplysninger direkte. De bety‐

der at alle oplysninger samles her. Ansøger og kommune kan også kommunikere gennem

dette, således at alle informationer er samlet et sted.

I stedet for at kommunen modtager ansøgningen i en PDF som nu, ligger ansøgningsteksten

nu organiseret i punkter som kan behandles direkte online, med printvenlige skærmbille‐

der, der giver mulighed for, at sagsbehandlere kan skrive tekst i specielle bokse mellem de

forskellige afsnit i ansøgningen. Sagsbehandleren kan ikke redigere i den tekst, der er skre‐

vet af ansøgeren. Desuden er tekstredigeringsfunktionen forbedret, så ansøger og sagsbe‐

handler skrive formateret tekst samt indsætte tabeller og benytte sig af funktioner, der kan

gøre teksten mere overskuelig.

Sagsbehandlingsmodulet er bygget op med henblik på at støtte sagsbehandleren bedst mu‐

ligt i processen. Selve systemet er bygget op efter samme overordnede struktur som den

digitale vejledning til husdyrgodkendelserne og integreret med denne online. Sagsbehand‐

leren bliver undervejs guidet gennem alle dele af ansøgningen og sagsbehandlingsproces‐

sen skridt for skridt. Ansøgerens data bliver præsenteret, og der gives hjælp til beregninger

og forslag til formulering af vurderinger???mere. Dette skal både støtte sagsbehandleren,

styrke kvaliteten af svar og afgørelser og give mere ensartethed i forståelse og formulerin‐

ger på tværs af landet.

På baggrund af sagsbehandlerens vurderinger af miljøpåvirkningen af de forskellige aktivi‐

teter gives ligeledes forslag til hvilke vilkår der kan stilles, hvordan disse kan formuleres, og

hvad sagsbehandleren skal være særligt opmærksom på.

Det nye sagsbehandlermodul inkluderer desuden scenarieberegninger.

Herudover er hurtigheden i det program, der beregner påvirkning på baggrund af ansøgers

data forbedret.

Yderligere tiltag på Husdyrgodkendelse.dk

Der er planer om at;

• Der udvikles et integreret kortmodul

• Brugervenlighed udvikles løbende

• Sagsstyring udvikles koordineret med kvalitet og sagsstyringssystemer i kommuner‐

• Det sikres at alle informationer kan bruges på Grønt Danmarkskort og samkøres

med andre data

7.1.2 Statsforvaltningernes Jordbrugsanalyser

7.1.2.1 Hvilket system

Den nye jordbrugsanalyse er en portalløsning, der tager udgangspunkt i den allerede udar‐

bejdede jordbrugsanalyse fra 2009. Der vil være fokus på hvordan kombination af forskelli‐

ge kort og informationer kan hjælpe brugeren i forhold til forskellige problemstillinger. De

fleste af kortene fra Jordbrugsanalysen 2009 genskabes i forhold til nyt data og udarbejdes

således at de passer til GIS‐portalen.

Statsforvaltningerne udarbejde og offentliggøre en analyse af jordbrugshvervene, der skal

sikre, at de jordbrugsmæssige interesser indgår i de regionale udviklingsplaner, kommune‐

planerne og lokalplanerne. Statsforvaltningerne skal udarbejde og offentliggøre en jord‐

brugsanalyse mindst en gang i valgperiode (§ 3 i landbrugsloven, lovbekendtgørelse nr.

1202 af 9. oktober 2007). Med denne analyse og planlæggerens lokale indsigt er der etable‐

ret et grundlag for at varetage de jordbrugsmæssige interesser i de regionale udviklingspla‐

ner, kommuneplanerne og den lokale planlægning.

7.1.2.2 Hvem er ejere af systemet

Det er alle landets statsforvaltninger der er ejer af systemet. Jordbrugsanalyserne udarbej‐

des på vegne af alle landets statsforvaltninger af en projektgruppe nedsat i Statsforvaltning

Nordjylland.

7.1.2.3 Visning eller generering af data?

Analysen er udarbejdet på baggrund af data hentet fra nedenstående kilder. De nyeste

tilængelige data er anvendt. Det fremgår af kildehenvisninger under de enkelte kort, hvilket

årstal data er udtrukket

OIS

Den Offentlige InformationsServer, (OIS) er en statslig database som administreres af Er‐

hvervs‐ og Byggestyrelsen. I OIS samles en række oplysninger vedrørende ejendomme i

Danmark.

Gødningsregnskabet

I den nuværende version af jordbrugsanalyserne vises data fra gødningsregnskaberne for

2006.

( når der skal vises en ændring, sammenlignes med data fra gødningsregnskaberne fra

2001)

Læs mere om gødningsregnskaberne under beskrivelse af Gødnings‐ og Husdyrindberetnin‐

gen.

GLR

GenereltLandbrugRegister (GLR) – som CentraltHusdyrbrugsRegister (CHR) er en del af ‐

indeholder en række grundoplysninger om alle landbrugsbedrifter. Ud over basale oplys‐

ninger, såsom postadresse, telefonnumre og branchetilhørsforhold, indeholder databasen

en lang række oplysninger, der beskriver bedriften. Det gælder for eksempel besætningsop‐

lysninger med data om dyrlæge, sygdomsforekomster, analyseresultater, samt oplysninger

om afgrøder, støtteordninger, beliggenhed, ejerforhold m.m.

De væsentligste dataleverandører til GLR er Danmarks Statistik, FødevareErhverv, Kort‐ og

Matrikelstyrelsen, Landbrugets Rådgivningscenter og Indenrigsministeriet.

Postdistrikt

De arealrelaterede data, der er anvendt i analysen, foreligger på markblokniveau for så vidt

angår data trukket fra GR og GLR. For at få et mere overskueligt materiale er data summe‐

ret op på postdistriktsniveau, der er gengivet grafisk på de enkelte kort. Det skal bemærkes

at postdistrikterne sjældent følger regions‐ og kommunegrænserne. Dette kan bl.a. have

betydning for analysen af de enkelte kommuner. Hvor postdistriktets grænser ikke falder

sammen med de kommunale grænser, inddrages de aktuelle postdistrikter i den kommune

hvor størstedelen af postdistriktets areal er beliggende. Det kan betyde en unøjagtighed af

analysen i forhold til kommunen som helhed, da der kan være inddraget data, fra områder i

en anden kommune.

Regionsanalysen og analyserne af de enkelte kommuner er valgt indledt med et grafisk

overblik over regionen, kommunerne og dertilhørende postdistrikter, således at læseren

kan skabe sig et overblik over regionsgrænser, kommunegrænser samt postdiskstrikter.

Landbrugsareal/jordbrugsareal

Begrebet landbrugsareal og jordbrugsareal er anvendt igennem hele analysen. Når der tales

om henholdsvis landbrugsareal og jordbrugsareal menes det areal, der er søgt EU‐tilskud til.

EU‐tilskud, også benævnt enkeltbetalingsordningen, er i denne sammenhæng defineret

som et arealtilskud fra EU, der tildeles landmænd, som har betalingsrettigheder og som

råder over jord, der kan anvendes til landbrugsformål. Der er i analysen, med undtagelse af

kort 26, alene medtaget ejendomme, hvor der er søgt om tilskud til mere end 2 ha. Data‐

grundlaget er GLR og GR.

Husdyrtryk

Husdyrtrykket kommer til udtryk som antallet af dyreenheder (DE) pr. ha. Der er lovgiv‐

ningsmæssigt et loft for, hvor mange dyreenheder, der må være pr. ha. Ved beregning af

antal DE/ha indgår det tilknyttede landbrugsareal, de tilforpagtede arealer hvor der er ind‐

gået gødningsaftaler, samt arealer hvor der modtages husdyrgødning. For kvægbedrifter,

hvor mindst 70 % af harmoniarealet dyrkes med græs og/eller roer, er kravet, at der højst

må være 2,3 DE/ha. For øvrige kvægbedrifter må der højst være 1,7 DE/ha. For bedrifter

med svineavl og anden husdyrproduktion er kravet, at der højst må være 1,4 DE/ha. Økolo‐

giske producenter er alle underlagt et krav om at der højst må være 1,4 DE/ha, hvad enten

der er tale omkvæg‐ eller svinebrug eller anden husdyrproduktion. Beregningen af antal DE

for den enkelte bedrift tager hensyn til import og eksport af husdyrgødning.

7.1.2.4 Bruger/rettighedsssystem

Nej

7.1.2.5 Anvendelsesområde

Oplysninger i systemet benyttes til vurdering planlæggelse af: regionale udviklingsplaner,

kommuneplanerne og lokalplanerne

Fra Jordbrugsanalysen 2009 udarbejdes følgende kort til implementering på portalen:

o Overvejende husdyrproduktion

o Arealanvendelse

o Procent Ansøgt areal

o Den dominerende arealanvendelse

o Ændring i DE kvæg, DE svin, DE Pelsdyr og DE Fjerkræ (måske flere),

o Ændring i DE Total (DE/ha)

o Husdyrhold på bedriftsniveau

o Husdyrtryk

o Kategorisering på baggrund af Husdyrtryk

o Andel af Harmoniareal over 1,4 De/ha

o Fordeling af ejendomme efter størrelse i ha.

o Samlet areal for ejendomme inden for givne størrelsesklasser

o Fordeling af bedrifter efter størrelse i ha

o Fordeling i forhold til størrelse af bedrifter

o Afgrødevalg

o Lokalisering og størrelse af husdyrhold

o Lokalisering og størrelse af planteavlere

o Forholdet mellem N‐norm og fordelt husdyr‐N for planteavlere

o Jordbundsdata

o Lokalisering af specialafgrøder

o Økologisk drift

o Specialafgrøder

o Økonomi

o Produktionsværdi

o Placeringen af følgevirksomheder

o Investering i bygninger og kulturtekniske anlæg

o Der arbejdes stadigt på flere mulige udvidelser

Det er planen at der bliver tilknyttet tabeller til at angive lands‐, regions‐, og kommunesnit

samtidigt med at det skal blive muligt at se ældre data (udviklingen).

7.1.2.6 Andre relevante oplysninger

• Kortene skal nu afleveres som en delvist offentlig tilgængelig 17 GIS‐løsning.

• Kortene er ikke længere opdelt regionalt og kommunalt.

• Der skal ikke lave kort/data der allerede eksisterer (kort/data der laves af andre)

• Der arbejdes nu i 2x2 km grid og afstemningsområde

• Der skal kunne vises en tabel for afstemningsområder ved størstedelen af kortene. I

tabellen skal følgende fremgå.

17 Adgang begrænses i første omgang til kommunerne og andre offentlige myndigheder

o Data for Afstemningsområde

o Data for Kommunesnit

o Data for Regionsnit

o Data for Landssnit

• Data skal for det meste opsummeres i 2 km kvadratnet (2x2 celler) og i afstem‐

ningsområder.

o Gælder dog ikke for den fysiske geografiske placering af fx placeringen af

husdyrbedrifter

Eksempel fra Mariagerfjord kommune. Der er foretaget en opsummering i 2x2 km celler.

Valget i 2x2 celler begrundes i en vurdering af den gennemsnitlige ejendomsstørrelse. Min‐

dre celler forventes i større grad af at blive styret af øjebliksbillede.

Ydermere vil der foreligge data opsummeret for afstemningsområder. Begrundelsen for at

vælge

afstemningsområder findes i en ”tydelig” opdeling mellem land og by.

7.1.3 Danmarks miljøportal

7.1.3.1 Hvilket system

Miljøportalen er en webportal, der indeholder danske miljødata. Den er indgangen til en

række fællesoffentlige data på natur‐ og miljøområdet. Her kan borgere og professionelle

miljømedarbejdere hente relevante og opdaterede data om Danmarks natur og miljø.

7.1.3.2 Hvem er ejere af systemet

Danmarks Miljøportal er et fællesoffentligt partnerskab imellem Miljøministeriet, KL

og Danske Regioner. Formålet med partnerskabet er at understøtte miljømyndighedernes

opgaveløsning, sikre et ensartet og ajourført datagrundlag på miljøområdet, fremme digita‐

le sagsgange på miljøområdet samt styrke formidlingen til offentligheden.

Med partnerskabet skabes en digital infrastruktur på miljøområdet, hvor der er adgang til

miljødata, og hvor data fremover opdateres og fødes ind i fællesoffentlige databaser.

7.1.3.3 Visning eller generering af data?

Udover data indeholder miljøportalen også en række digitale løsninger for myndighederne,

herunder miljøfagsystemer, administration af brugerstyring og adgang til e‐arkiv med de

tidligere amters sager. 18

I tilknytning til de fællesoffentlige databaser under Danmarks Miljøportal, er der udviklet en

række fællesoffentlige webservices. De udviklede webservices giver adgang til data inden‐

for overfladevands‐, grundvands‐ og naturområdet samt kortdata under Danmarks Arealin‐

formation.

Redigering via webservices på Danmarks Arealinformation er der udviklet snitfla‐

der/webservices, der gør det muligt at redigere i data i den fællesoffentlige database via

egne applikationer.

Danmarks Arealinformation består af et produktionsmiljø, hvor myndighederne redigerer i

data, og et distributionsmiljø, hvor data vises fra. Hver nat kl 2:00 sker en kopiering af data

fra produktionsmiljøet til distributionsmiljøet. Denne replikering er senest færdig kl. 3:15.

Data, som vises på kort.arealinfo.dk, kan derfor være op til 1 døgn gamle.

18 Fra www.miljoeportal.dk (om miljøportalen)

7.1.3.4 Bruger/rettighedsssystem

På Danmarks Miljøportal er adgangen til fagssystemerne styret af et brugerstyringssystem,

der blandt andet sikrer, at uvedkommende ikke har adgang til miljødata, som kan påvirke

miljøforvaltningen i Danmark på en utilsigtet måde.

Brugerstyring handler basalt set om, hvordan brugerne identificeres, hvilke rettigheder

brugerne skal have, hvordan sporbarheden sikres i forhold til brugernes handlinger, og

hvordan den administration af brugerne, der ligger i systemerne bagved, skal fungere.

Hvis en myndighed ønsker at få adgang til brugerstyringssystemet på Danmarks Miljøportal,

skal den indgå en juridisk bindende brugeradministrationsaftale.

7.1.3.5 Anvendelsesområde

Danmarks Miljøportal er stedet, hvor borgere, virksomheder og myndigheder kan finde

data om miljøet. Danmarks Miljøportals vigtigste opgave er derfor, at gøre det nemt for

myndighederne at aflevere miljødata, så miljødataene kan deles og være til nytte på tværs

af myndigheder og for hele Danmarks befolkning. Med den opgave for øje, har Danmarks

Miljøportal opdateret it‐arkitekturen, så den sigter på at:

• Grundlaget for opbygningen af it‐systemerne i Danmarks Miljøportal er en lagdelt

og serviceorienteret it‐arkitektur, der udstiller miljødata og muliggør ajourføring.

• Integration mellem myndighedernes it‐systemer og Danmarks Miljøportals sy‐

stemer kan ske på flere forskellige måder.

• Danmarks Miljøportal som udgangspunkt altid vil stille en minimums web bru‐

gergrænseflade til rådighed med basisfunktionalitet, som giver mulighed for, at

alle kan se data og alle myndigheder kan ajourføre data.

• Myndighedernes fagsystemer kan ’snakke' direkte med miljøportalens databaser

via services fra Danmarks Miljøportal i de tilfælde hvor myndighederne har behov

for det. Dermed kan myndighederne anskaffe fagsystemer fra 3. partsleverandø‐

rerne med yderligere funktionalitet, der understøtter arbejdsprocesser.

7.1.3.6 Andre relevante oplysninger

Der kan findes følgende informationer/data vedr.:

• Arealinformation.

• Naturdata

• Overfladevand

• Grundvand

• Jordforurening

• CO2 – beregninger

7.1.4 Ansøgning om enkeltbetaling EHA og HEMA

7.1.4.1 Hvilket system

EHA er en indberetningsportal hvor jordbrugerne kan ansøge om enkeltbetaling. HEMA er

FødevareErhvervs sagsbehandlersystem til behandling af ansøgninger om enkeltbetaling.

Hvis man søger om støtte (enkeltbetaling), skal alle bedriftens arealer anmeldes uanset om

der søges støtte for arealet eller ej. For at kunne komme i betragtning til enkeltbetaling,

skal ansøger minimum råde over 2 ha støtteberettiget areal og betalingsrettigheder sva‐

rende til minimum 2 ha. Ansøger skal desuden være aktiv landbruger (udføre en landbrugs‐

aktivitet).

7.1.4.2 Hvem er ejere af systemet

Systemet administreres af FødevareErhverv (Fødevareministeriet)

7.1.4.3 Visning eller generering af data?

I forbindelse med ansøgning indberettes skal der indberettes en markplan.

Markplanen består bl.a. af følgende oplysninger:

• Marknr. Sik‐

rer sammen med indtegning entydig placering af marken

• Markbloknr.

• Afgrødekode

• Hvilken støtteordning der søges støtte for

• Oplysninger om særlige afgrøder (lavskov, GMO‐afgrøder etc.)

IMK: Forkortelse for Internet Markkort. Landmanden eller konsulenten har her mulighed

for at indtegne marker elektronisk. Der er desuden en række andre oplysninger tilgængeli‐

ge, der kan have indvirkning på støtteansøgningen. Det drejer sig bl.a. om:

• § 3‐områder

• Tilsagnsområder

• SFL‐områder

• Natura 2000‐områder

• Fredskov

• Matrikelgrænser

• Nitratfølsomme områder

I 2010 er 78 % alle ansøgningerne fuldt elektroniske, dvs. både med elektronisk ansøgning

samt indtegning af marker i IMK. Det svarer til, at 90 % af alle marker indtegnet elektronisk.

Af disse er godt ⅓ indtegnet direkte i IMK, ca. ⅓ er importeret fra bedriftsløsninger, og den

knap ⅓ er kopieret fra sidste års indtegning. Markbloktemaet er offentligt tilgængeligt (lig‐

ger bl.a. på Miljøportalen), og det kan ligeledes hentes til brug i GIS‐programmer. Mark‐

bloktemaet rettes løbende. IMK afløses ultimo 2010 af et nyudviklet arealsystem, der i

langt højere grad vil blive integreret med CAP (se senere).

7.1.4.4 Bruger/rettighedsssystem

7.1.4.5 Anvendelsesområde

Landmænd/konsulenter indberetter mark + afgrødeoplysninger til ansøgning til enkeltbeta‐

lingsstøtte i EHA.

I HEMA samles og sagsbehandles alle data fra EHA og IMK. I databasen ligger der produ‐

cent‐ og markoplysninger tilbage fra 1994. HEMA foretager en række administrative kon‐

troller af ansøgningerne, herunder krydskontroller 19 og kontrol af betalingsrettigheder.

Desuden anvendes HEMA til evt. sanktionering af landmænd. Alle disse data sammenkøres

med et centralt ejendomsregister (GLR), og alle data overføres til og lagres herefter i GLR.

Ekstern adgang til GLR er på nuværende tidspunkt begrænset, og en nærmere undersøgelse

af mulighederne for dataudveksling er derfor påkrævet.

7.1.4.6 Andre relevante oplysninger

HEMA bliver pr. 1. februar 2011 afløst af CAP. Dette system er i princippet langt mere flek‐

sibelt mht. dataudveksling med eksterne interessenter sammenlignet med det nuværende

system. Det skal dog påpeges, at dataudveksling med eksterne interessenter som sådan

ikke er indtænkt i systemets oprindelige udformning. Der foregår derfor i øjeblikket en un‐

dersøgelse om systemets muligheder for dataudveksling ift. Grønt Danmarkskort. Derfor er

det vigtigt at få skitseret konkrete behov ift. dataudveksling, således disse kan inkorporeres

i CAP.

19 Kontrol af hhv. overskridelse af en markbloks brutto‐ og/eller nettoareal. Bruttoareal er blokkens geometri‐

ske areal, og nettoareal er den del af markblokken, der er støtteberettiget under ordningen enkeltbetaling.

I kapitel 5 ”Fælles datavisning” vurderes det om relevante data fra enkeltbetalingsansøg‐

ningen kan gøres tilgængelige i Fælles datavisning.

7.1.5 Gødnings og Husdyrindberetningen

7.1.5.1 Hvilket system

Gødnings‐ og Husdyrindberetningen (GHI) er en selvbetjeningsløsning der samler Den Fæl‐

les Husdyrindberetning og Gødningsregnskabet. For at lette de administrative bryder for

landmændene åbnede internetportalen www.landbrugsindberetning.dk i 2006,

7.1.5.2 Hvem er ejere af systemet

Plantedirektoratet har i samarbejde med Fødevarestyrelsen om indberetningsløsningen

GHI.

7.1.5.3 Visning eller generering af data?

Gødningsregnskabsdelen

I det følgende beskrives de data der findes i Plantedirektoratets gødningsregnskab.

Arealdata

Arealdata består dels af nogle for udfyldte data som stammer fra enkeltbetalingsansøgnin‐

gen hos FødevareErhverv og dels af nogle af jordbrugeren egne opgivne data.

Data som Plantedirektoratet for udfylder 20 :

• Samlet dyrket areal for bedriften for udfyldes fra markplanen i enkeltbetalingsan‐

søgningen i dyrkningsåret.

• Harmoniarealet angives også, på baggrund af en sortering af relevante afgrødeko‐

der fra selvsamme.

• Efterafgrødegrundareal beregnes også med udgangspunkt i markplanen.

• Krav til pligtige efterafgrøder udledes på baggrund af markplan og beregning af krav

baseret på viden om foregående års udbringning af husdyrgødning og tilgængeligt

harmoniareal.

• Opsparet overskud af pligtige efterafgrøder fra de sidste 4 planperioder, som er ud‐

regnet ved at kigge på indberetningerne fra 4 år tilbage

20 Hvis landmanden mener at de forudfyldte oplysninger er forkerte kan de overskrives. Begge tal ligger i Plan‐

tedirektoratets database.

Jordbruger opgiver selv følgende arealdata:

• Areal udlagt med pligtige efterafgrøder. Oplysning stammer fra jordbrugeres egen

markplan.

• Evt. reduktion i kravet til pligtige efterafgrøder pga. alternativer til efterafgrøder.

• Evt. ekstra krav til pligtige efterafgrøder pga. miljøgodkendelse. Angives som en

procentsats.

7.1.5.4 Bruger/rettighedsssystem

7.1.5.5 Anvendelsesområde

Jordbrugsvirksomheder, der har aktiviteter inden for planteavl, husdyravl, skovbrug eller

kombinationer heraf, kan tilmeldes Plantedirektoratets Register for Gødningsregnskab (RG)

og herefter købe handelsgødning uden kvælstofafgift.

En virksomhed har pligt til at være tilmeldt RG, hvis den har et CVR‐nummer og en årlig

momspligtig omsætning på mindst 20.000 kr. (fra 2010/11 hæves grænsen til 50.000 kr)

inden for jordbrugserhverv og samtidig opfylder mindst ét af de følgende tre punkter:

1. Der er en husdyrbesætning på mere end 10 dyreenheder.

2. Husdyrtætheden overstiger 1,0 dyreenhed pr. ha.

3. Virksomheden modtager mere end 25 tons husdyrgødning eller anden organisk gødning i

planperioden.

Virksomheder med CVR‐nr. og en årlig momspligtig omsætning på mindst 20.000 kr. inden

for jordbrugserhverv kan være tilmeldt registeret på frivillig basis. Alle virksomheder, som

er med i registeret skal indsende gødningsregnskab en gang årligt for den forgangne plan‐

periode. En planperiode regnes fra 1. august til 31. juli året efter.

Indberetningen kan foretages elektronisk eller på papir. Alle indberetninger registreres i

Plantedirektoratets system (VAKS). Fra og med planperioden 2012 (tjek) skal indberetnin‐

gen foretages elektronisk (dog med undtagelse af en lille gruppe virksomheder (pligtige

virksomheder på under 25 ha))

Landmænd kan indberette deres husdyr‐ og gødningsoplysninger.

Husdyrproduktion

I Gødnings‐ og Husdyrindberetningen skal landbrugsvirksomheden angive en række oplys‐

ninger om alle dyrarter på bedriften (CVR). Hvis dyrene i CHR er registreret med virksom‐

hedens CVR‐nr., så er oplysningerne koblet til information om CHR‐nr. og besætningsnr.

Her ud over vil der være information om:

• Dyreart

• Dyretypekode

• Kode for staldtype

• Antal Prod. Dyr/Årsdyr

• Mælkeydelse

• Vægt indgang

• Vægt afgang

• Alder indgang

• Alder afgang

Der foretages pba. de indtastede oplysninger en række beregninger som giver følgende

ekstra data:

• Antal dyreenheder

• Normproduktion kvælstof

• Tilhørende gødningstype

• Beregnet omregningsfaktor (DE)

• Beregnet korrektionsfaktor kg N (type 1)

• Beregnet korrektionsfaktor kg N (type 2)

• Normproduktion fosfor

• Beregnet korrektionsfaktor kg P.

Andre oplysninger om dyreholdet

Ud over ovenstående oplysninger skal landbrugsvirksomheden angive oplysninger om dy‐

reholdet til Fødevarestyrelsen (CHR). Det er oplysninger om aktuel produktion (eks. stiplad‐

ser i brug), oplysninger om ejer, bruger og om dyrelæge. Disse oplysninger findes i

GLR/CHR.

Husdyrgødning

Jordbruger skal angive hvad der i planåret er sket med husdyrgødningen på bedriften. Der

er således oplysning om evt. startlager, som vil være forudfyldt ud fra sidst indsendte gød‐

ningsregnskabs slutlager af gødning. Der skal angives mængden af modtaget husdyrgød‐

ning, mængden af afsat husdyrgødning, mængden afsat til afbrænding, mængden afsat til

udlandet, mængden afsat til MVJ‐arealer og til jordbrugere som ikke er i gødningsregistret

og mængden af husdyrgødning der er lagt på lager

Ud fra disse oplysninger og oplysninger om fastsat udnyttelsesprocent af husdyrgødningen

beregnes det samlede forbrug af husdyrgødning på bedriften for planperioden.

Hvis jordbrugeren afsætter husdyrgødning til en anden jordbruger benyttes et særligt ske‐

ma i indberetningen til dette. Heraf fremgår modtagers cvr.nr, antal dyreenheder, kg kvæl‐

stof, udnyttelsesprocent, antal dyreenheder, gødningstype samt et par yderligere oplysnin‐

ger.

Gødningsleverancer

Mængden af modtaget husdyrgødning kan være forudfyldt i indberetningen med tal fra

indberetninger fra gødningsleverandører. Gødningsleverandører har pligt til at angive til

hvem der er solgt gødning. Her benyttes et selvstændigt elektronisk register til registrering

af transaktionerne. Gødningsleverandører er her leverandører af handelsgødning, biogas‐

anlæg, forarbejdningsanlæg og jordbrugere som videresælger handelsgødning.

Kvælstofbalance

Virksomhedernes samlede forbrug beregnes. Jordbruger skal angive sin kvælstofkvote ba‐

seret på sin aktuelle markplan. Ud fra disse tal beregnes bedriftens kvælstofbalance.

Tilgængelighed af data

Pt. er oplysningerne fra gødningsregnskabet tilgængelige for kommunen:

• i GHI ved enkeltopslag. Her kan man se landmandens ubehandlede indbe‐

retninger. Oplysningerne går tilbage fra planperioden 05/06. Indberetnin‐

ger foretaget på papir kan man fra og med planperioden 08/09 ikke se i

GHI. Fra planperioden 10/11 (dvs. de gødningsregnskaber, som indberet‐

tes i 2012 (mth tjek) bliver det obligatorisk at indberette gødningsregn‐

skabet elektronisk, dog er enkelte grupper undtaget (< 25 ha, som er plig‐

tige til at udarbejde gødningsregnskab).

• På Plantedirektoratets hjemmeside, hvor gødningsregnskaberne offentlig‐

gøres for en planperiode ad gangen, efter endt sagsbehandling. Dvs. at op‐

lysningerne kan være flere år gamle. Pt. stammer de seneste oplysninger

fra planperioden 07/08. Aftaler om leverancer af husdyrgødning bliver ik‐

ke offentliggjort. Desuden vises oplysninger om dyretype, staldsystem, an‐

tal dyr og evt. korrektioner først fra og med planperioden 07/08 (mth

tjek).

Gødningsregnskabsdata ligger i Plantedirektoratets database. Plantedirektoratet er i øje‐

blikket ved at overgå fra brug af webservices til Bizztalk når der udveksles data mellem GHI

og Plantedirektoratets database. Plantedirektoratet har folk i IT‐afdelingen med Bizztalk

kompetencer. Der vurderes derfor ikke at være nogen teknisk hindring i forhold til at udstil‐

le tilgængelige data.

Data fra Plantedirektoratet fysiske kontrol (total bilagskontrol):

Det er kun visse data fra kontrollen, som er tilgængelige elektronisk. Kontrolrapporterne

udarbejdes i et program, som er baseret på excel og data ligger derfor gemt i exceldoku‐

menter for den enkelte virksomhed. Det kan lade sig gøre at ekstrahere data fra disse do‐

kumenter, men det vil være meget omfattende. Data som skal anvendes i anden sammen‐

hæng (f.eks. oplysning om ultimolager) gemmes automatisk i Plantedirektoratets database

og er umiddelbart tilgængelige. Det vil derfor på sigt være teknisk muligt, at udstille rele‐

vante data fra kontrolrapporterne.

Husdyrindberetningen til CHR

Her skal beskrives hvilke oplysninger husdyrbrugere skal indberette til CHR.

Statustallet fra CHR er tilgængelige via:

1) GHI ved enkeltopslag

2) Opslag i GLR/CHR

7.1.6 Grønt Danmarkskort

7.1.6.1 Hvilket system

Grønt Danmarkskort er en internet portal hvor forskellige data kan vises.

Formålet med Grønt Danmarkskort er at understøtte Grøn vækst initiativerne ved at give

en samlet adgang til arealanvendelsen og jordbundsforhold i Danmark ved fx at vise belig‐

genheden af særligt sårbare og robuste arealer. Fase 1 (Foranalyse som skal resultere i 1)et

overordnet koncept for Grønt Danmarkskort, 2) En projektplan for udviklings‐ og imple‐

menteringsprojektet (i fase 2) for Grønt Danmarkskort og 3) et grundlag for en aftale mel‐

lem de involverede parter om igangsættelse af fase 2) i projektet er ved at være færdig.

Projektet vil herefter overgå til fase 2, som er den egentlige udviklingsfase. Det er menin‐

gen at den tekniske udvikling i fase 2 skal være færdig primo 2011. Udviklingen startes med

implementering af syv prioriterede virkemidler. Disse er

• Dyrkningsfrie randzoner

• Flerårige energiafgrøder

• 140.000 ha efterafgrøder

• Pesticidfrie beskyttelseszoner for almen vandindvinding

• Beskyttelsesniveau for husdyrgodkendelser

• Planlægningsgrundlag for store husdyrbrug

• Ammoniakfølsomme naturtyper

Når disse er implementeret, vil der efterfølgende kunne implementeres andre virkemid‐

ler/datasæt.

7.1.6.2 Hvem er ejere af systemet

Grønt Danmarkskort er et samarbejde mellem Miljøministeriet (herunder Kort‐ og Matri‐

kelstyrelsen) og Fødevareministeriet.

7.1.6.3 Visning eller generering af data?

Det er en overordnet målsætning at genbruge eksisterende funktionalitet. Bl.a. vil bruger‐

styringen være den brugerstyringsservice som fungerer under Danmarks Miljøportal (DMP).

Løsningen giver mulighed for single sign on og understøtter relevante fællesoffentlige stan‐

darder (bl.a. SAML) Infrastrukturen opbygges i KMS på en eksisterende enterprise service

bus (ESB) og en applikationsserver til udstilling af services, afvikling af procesflow mv. Me‐

tadata skal overholde ISO 19115 standarden. KMS leverer de baggrundskort og administra‐

tive temaer (WMS/WFS) som skal anvendes i GDK.

Visning af følgende data:

• MVJ data

• Enkeltbetalingstilskud

• Data fra husdyrgodkendelse.dk

• Data fra gødnings og husdyrindberetning

• Mark ‐ data

• Anlægs ‐ data

7.1.6.4 Bruger/rettighedsssystem

7.1.6.5 Anvendelsesområde

’Let’ tilgang til forskellige oplysninger (data) og gennemsigtighed for landmænd og myn‐

digheder i forhold til dyr (gødning mv.) og arealer (specielle områder).

7.1.6.6 Andre relevante oplysninger

Se model af systemet herunder

Andre services

Data

Data Blanketter

Blanketter mm.

mm.

7.1.7 GLR/CHR

7.1.7.1 Hvilket system

GLR/CHR er et integreret registersystem. Systemet er en form for et stort samle system

(systemkomples), hvor der findes flere brugergrænseflader/integrationer. En lille del af sy‐

stemet består af en portal, hvor forskellige data kan søges frem.

GLR angår jorden og omfatter oplysninger om:

• Virksomheder

• Personer

• Ejendomme

• Adresser

• Placering af marker

• Ansøgninger om enkeltbetaling

CHR angår husdyrene og omfatter oplysninger om:

• CHR – ejendomme og besætninger (kvæg, svin, får, geder, hjorte, fjerkræ, pels‐

dyr, fisk)

• Enkeltdyrsdata om kvæg

• Flytninger af svin, får, geder

• Veterinære forhold

• Ikke – offentligt tilgængelige data vedrørende

A) Medicinudleveringer

B) Dyrelæge og dyrelægepraksiser

C) kontroller

7.1.7.2 Hvem er ejere af systemet

Systemet ejes af Fødevareministeriet, det drives og vedligeholdes af en ekstern leverandør

( Logica ). Driftsansvarlig IBM.

Det oplyses, at DTU har system ansvaret for VetStat, og Dansk kvæg for Dyreregistrering ,

Webdyr, Kvikko og CHR – kontrol.

7.1.7.3 Visning eller generering af data?

Systemet består af fire systemer, der i alt består af otte applikationer og en enkelt applika‐

tionsserver ME‐DIO. Disse applikationer er mainframe – og midrange ‐ platforme.

Databaser er: Oracle og CICS.

Der er tilknyttet elleve servere til systemerne.

7.1.7.4 Bruger/rettighedsssystem

GLR/CHR benyttes af ordregivernes institutioner, enkelte andre statsinstitutioner, kommu‐

ner og regioner samt dyrlæger.

Alle jordbrugere og husdyrbrugere har mulighed for elektronisk indberetning til systemet

via internettet.

7.1.7.5 Anvendelsesområde

Det Generelle LandbrugsRegister (GLR) benyttes til registrering af landbrugsbedrifter og

landbrugsarealer. GLR blev sammen med CHR etableret i 1993. Formålet med GLR var og er

at samle data om landbrugsbedrifter og ‐arealer centralt, så disse kan benyttes på tværs af

ministeriet til både administration og forskning.

Det Centrale HusdyrbrugsRegister (CHR) benyttes til registrering af besætninger og husdyr.

Siden 1993 er systemet videreudviklet flere gange. Formålet med CHR er et ønske om en

hurtig og effektiv smitteopsporing ved udbrud af sygdomme, som f.eks. BSE eller mund‐ og

klovsyge.

Der er i samarbejde med Dansk Kvæg etableret en fælles datamodel, der omfatter besæt‐

nings – og ejendomsoplysninger fra GLR/CHR samt lovpligtige enkeltdyrsoplysninger for

drøvtyggere.

7.1.7.6 Andre relevante oplysninger

Ansvarsfordeling:

Udgangspunktet for fordeling af ansvar og kompetencer er den fordeling af myndighedsan‐

svaret, som følger lovgrundlaget, der er baggrunden for etablering og drift af registersy‐

stemernes enkelte dele.

Lovgrundlaget for GLR er primært EU – lovgivningen samt national lovgivning vedrørende

gødningsanvendelse og økologisk landbrug.

Lovgrundlaget for CHR er primært lov om hold af dyr samt EU – lovgivning, bl.a. om regi‐

strering af og flytning af dyr.

Dataansvar:

FVM har myndighedsansvaret for GLR. Dette indebærer, at FVM er dataansvarlig myndig‐

hed i forhold til persondataloven og herunder har ansvaret for oplysningernes kvalitet, an‐

vendelse og sikkerhed. Fødevareministeriet fastlægger dermed regler og procedurer for

registrering i GLR .

101

Fødevareministeriet(tidligere var det Familie‐ og Forbrugerministeriets MINFF) har myndig‐

hedsansvaret for CHR. Dette indebærer, at Fødevareministeriet er dataansvarlig myndighed

i forhold til persondataloven og herunder har ansvaret for oplysningernes kvalitet, anven‐

delse og sikkerhed. Fødevareministeriet fastsætter dermed regler og procedurer for regi‐

strering i CHR.

Fødevareministeriet er endvidere forpligtiget til at sikre, at registreringsprocedurerne med

hensyn til kvalitet og sikkerhed opfylder de i forbindelse med administration af husdyr‐

præmier fastsatte krav fra EU.

102

Husdyrreguleringsudvalget

7.2 Kortlægning af overlap mellem kommunernes tilsyn og Plantedirektoratets

kontrol med landbrugets miljøforhold.

I bilaget kortlægges mulighederne de kontroller og tilsyn med husdyrbrug, som udføres i

regi af kommunerne og Staten (primært Plantedirektoratet). Hvis der er specielle forhold

ved kontrollen, f.eks. tidspunkt for kontrol, så er det anført som er fodnote. Årsværk angi‐

ver forbrugt tid fra udvælgelse til og med opfølgning på kontrol.

Med baggrund i kortlægningen identificeres et eventuelt overlap af kontrol/tilsyn mellem

myndighederne. Områder med overlap åbner muligheder for en mere effektiv tilrettelæg‐

gelse af kontrol/tilsyn med husdyrbrug.

Farvemarkering

Grøn markering betyder, at der umiddelbart ikke er identificeret overlap

Gul markering betyder at der kan være overlap – det skal undersøges nærmere

Rød markering betyder at der er identificeret overlap

Kommunerne

Kommunerne fører primært tilsyn med husdyrbrug, særligt opbevaringskapaciteten til hus‐

dyrgødning og med de landbrug, der modtager husdyrgødning. Kommunerne fører også

tilsyn med 2 meter bræmmer.

Kontrol Type og udførelse Frekvens

(hvor tit får en

landmand til‐

syn)

Miljøgodkendelse

(Ny)

Fysiske/administrative

tilsyn:

Areal

Efterafgrøder

Reduktion af gød‐

ningstilførsel i forhold

til normtilførsel

Sædskifte

Markstakke

Bræmmer

Anlæg

Foder korrektioner

Faktisk produktion

Kommunerne

har ikke gene‐

relle erfaringer

med tilsyn på

arealer, da

reglerne med

arealgodken‐

delse er meget

nye.

Godkendte

husdyrbrug får

som udgangs‐

punkt tilsyn

Udvælgelse

(total, risiko, ad hoc)

Alle godkendte husdyr‐

brug får tilsyn med jæv‐

ne mellemrum.

Der laves ad‐hoc tilsyn,

hvis der er uheld

og/eller klager.

Kapitel 5 godkendel‐

ser

(Produktioner med

godkendelse)

Regelmæssig tilsyn jf.

aftale ml. KL og MiM

I denne sammenhæng

omfatter gruppen

husdyrbrug med mere

end 3 DE, herunder

husdyrbrug med loka‐

(antal)

Ventilation (stald tek‐

nik)

Hygiejne, af hensyn til

lugtgener og skadedyr

Opbevaring og hånd‐

tering af husdyrgød‐

ning

Opbevaring og hånd‐

tering af olie‐ og ke‐

mikalier

Opbevaring, håndte‐

ring og bortskaffelse

af affald

Udformning og vedli‐

geholdelse af afløb

Bygningsudformning

Skærmende beplant‐

ning

Energiforbrug

Fysiske/administrative

tilsyn:

Anlægsdelen af den

nye lov, se denne.

Fysiske/administrative

tilsyn:

Foder korrektioner

Faktisk produktion

(antal)

Ventilation (stald tek‐

nik)

hvert tredje år.

Nogle kommu‐

ner fører hyp‐

pigere tilsyn.

EU‐regler kan

betyde hyppi‐

gere tilsyn.

Godkendte

husdyrbrug får

som udgangs‐

punkt tilsyn

hvert tredje år.

Nogle kommu‐

ner fører hyp‐

pigere tilsyn.

EU‐regler kan

betyde hyppi‐

gere tilsyn.

Husdyrbrug får

tilsyn hvert 3.,

4. eller 6. år

afhængig af

deres størrelse

og i overens‐

stemmelse

Alle godkendte husdyr‐

brug får tilsyn med jæv‐

ne mellemrum.

Der laves ad‐hoc tilsyn,

hvis der er uheld

og/eller klager.

Alle godkendte husdyr‐

brug får tilsyn med jæv‐

ne mellemrum.

Der laves ad‐hoc tilsyn,

hvis der er uheld

og/eller klager.

104

liseringsgodkendelser. Hygiejne, af hensyn til

lugtgener og skadedyr

Opbevaring og hånd‐

tering af husdyrgød‐

ning

Opbevaring og hånd‐

tering af olie‐ og ke‐

mikalier

Opbevaring, håndte‐

ring og bortskaffelse

af affald

Udformning og vedli‐

geholdelse af afløb

Særlige vilkår for den

enkelte produktion jf.

tidligere tilladelse,

godkendelse eller

påbud.

med aftalen

mellem KL og

Miljøministeri‐

et.

Nogle kommu‐

ner udfører

hyppigere til‐

syn

Kontrol Type og udførelse Frekvens

(hvor tit får en

landmand til‐

syn)

§ 3 – tilsyn Fysisk og administra‐

tivt

Natura 2000 (herun‐

der ko‐krav 1.23 og

1.26)

Tilsyn med ikke‐

erhvervsmæssige dy‐

rehold under 3 DE –

typisk heste‐ eller

hundehold

Fysisk og administra‐

tivt

Fysiske/administrative

tilsyn:

Faktisk produktion

(antal)

Hygiejne, af hensyn til

lugtgener og skadedyr

Både hos hus‐

dyrbrug, plan‐

teavlere og

andre lodseje‐

Både hos hus‐

dyrbrug, plan‐

teavlere og

andre lodseje‐

Ad‐hoc tilsyn

ved anmeldel‐

se eller ved

uheld og/eller

klager.

Udvælgelse

(total, risiko, ad hoc)

Ad‐hoc ved ansøgning,

klage eller kampagne

Ad‐hoc ved ansøgning,

klage eller kampagne

Der laves ad‐hoc tilsyn,

hvis der er uheld

og/eller klager.

105

KO‐Tilsyn (krav 1.1‐

1.10)

Opbevaring og hånd‐

tering af husdyrgød‐

ning

Opbevaring og hånd‐

tering af olie‐ og ke‐

mikalier

Opbevaring, håndte‐

ring og bortskaffelse

af affald

Udformning og vedli‐

geholdelse af afløb

Bygningsudformning

Fysisk tilsyn Landmænd får

som udgangs‐

punkt KO‐tilsyn

hvert 100. år.

Kan stige til

hvert 10. år

Kontrol Type og udførelse Frekvens

(hvor tit får en

landmand til‐

syn)

Tilsyn med 2 meter

bræmmer

Akutte tilsyn på hus‐

dyrbrug ved miljø‐

uheld, klager ell. lign.

Tilsyn ifbm. andre

ting, herunder bygge‐

tilladelser, vejforhold,

vandløb etc.

Markafbrænding (krav

4.7)

Forvaltning af vand

(krav 4.11)

Fysisk og om nødven‐

digt administrativt

tilsyn

Fysisk og administra‐

tiv kontrol

Kun når det brænder

på

Krav 4.11 er aktuelt,

når landbrug har tilla‐

delse til vandindvin‐

Måske hvert

50. år

Måske hvert

10. år

Ved klage eller

skade

Udvælgelse

(total, risiko, ad hoc)

Enkeltsager, klager

Klager, enkeltsager

106

Staten

ding. Landbrug med

egen indvinding skal

have tilladelse til ind‐

vindingen senest et år

efter vedtagelsen af

kommunal handleplan

jf. Vandplanerne.

Kontrol Type og udførelse Frekvens

(antal p. a.)

Gødningsanvendelse og

harmonikrav

(herunder også ko‐krav

1.17, 1.18, 1.19 og 1.22)

Efterafgrøder

KO‐krav 1.21

Administrativ kontrol

(delelementer af gød‐

ningsregnskabet eller

en totalkontrol 21 )

Fysisk kontrol af har‐

moniundtagelsen 22

Administrativ og fysisk

kontrol 23

Grønne regnskaber Bilagskontrol på be‐

driften

Kvælstofkontrakter Bilagskontrol på be‐

driften

Beskyttelse af reder og

redetræer (krav 1.27)

Pesticid

- Eftersyn

- Opbevaring

- Vaskepladser

- Journal (KO‐

3150 (heraf 2500

kontrol af delele‐

menter, 599 KO‐

kontroller og 650

totalkontroller)

50 fysisk kontrol af

harmoni‐

undtagelsen

Udvælgelse

(total, risiko, ad hoc)

Tilfældige, risiko, kampagner,

samt KO‐kontroller.

Enkelte ad hoc.

300 fysisk kontrol Risiko, koordineret med KO‐

kontrol og enkelte ad hoc

21 Hovedparten af totalkontrollerne finder sted på landbrugsbedriften. Kontrollen af gødningsregnskabet er

en bilagskontrol og er bagudrettet.

22 Kontrol fra 1. januar til 28. februar. Kontrol af om græsarealer i omdrift er ompløjede.

23 Den fysiske kontrol finder sted fra 1. august‐20. oktober

107

Økologi

krav 2.19)

- Godkendte mid‐

ler (krav 2.18)

10 m randzoner (endnu

ikke vedtaget)

Besigtigelse ??

Kontrol Type og udførelse Frekvens

(antal p. a.)

Dyreregistrering Øremærkning

Flytning

Hygiejne (produktion)

Foderhygiejne

Anvendelse af plantebe‐

skyttelses‐midler

Sporbarhed

Kontrol Type og udførelse Frekvens

(antal p. a.)

Dyrevelfærd

Kontrol Type og udførelse Frekvens

(antal p. a.)

Arealkontrol

(herunder krav 4.1, 4.2,

4.3, 4.4 og 4.5)

Driftsloven (krav 4.9 og

4.10)

Administrativ

Fysisk

Fysisk opmåling

Beskaffenhed

Sædskifte

Græs (5 % af ansøge‐

re)

MVJ

Rydningspligt

Bjørneklo

Flyvehavre

Udvælgelse

(total, risiko, ad hoc)

Udvælgelse

(total, risiko, ad hoc)

Udvælgelse

(total, risiko, ad hoc)

108

109

7.3 Mulige teknologier til kontrol af landbrugets miljøgodkendelser.

Bilaget beskriver mulige teknologier til brug for kontrol i forbindelse med landbrugets mil‐

jøgodkendelser. Bilaget beskriver mulige teknologier til kontrol af sædskifte, identificering

af ikke støtteberetiiget arealer teknologier til dokumentation af arbejdsgange, miljøpåvirk‐

ning og gener.

7.3.1 Kontrol af sædskifte

Når en virksomhed søger om arealstøtte under enkeltbetalingsordningen, bliver hver enkelt

mark indtegnet og de tilhørende oplysninger om arealstørrelse, af‐grøde(r) mv. angivet i et

ansøgningsskema. Der er stadig nogle få virksomheder, der indberetter på papir, men i dag

bliver stort set alle marker angivet digitalt. FVM råder dermed over et landsomfattende

digitalt materiale, som vil kunne anvendes i et Geografisk Informationssystem som ud‐

gangspunkt for en kontrol‐proces.

Hvert andet år indkøber staten et landsdækkende sæt of ortofoto (luftfoto) til brug i admi‐

nistrationen. Disse fotos optages i sommerperioden fra primo maj til ultimo juni og er såle‐

des det rumligt mest detaljerede materiale, der beskriver afgrøderne i vækstsæsonen. Fra

2010 indeholder billedmaterialet foruden natur‐lige farver også nær‐infrarøde bølgelæng‐

der, der kan bidrage til at skelne mel‐lem afgrøder. Der vil på sigt kunne udvikles automati‐

serede algoritmer, der f.eks. kan skelne mellem afgrøder ud fra disse billeder. En ren visuel

tolkning af billederne, baseret på et landbrugs‐ og naturmæssigt kendskab, vil dog umiddel‐

bart kunne anvendes i sammenhæng med FVM’s markregistreringer til en ma‐nuel, omend

tidskrævende, screening af landbrugsarealer. Nytteværdien af disse billeder er dog be‐

grænset af, at der ikke optages billeder hvert år samt at de ikke optages på et tidspunkt af

året, hvor efterafgrøder er synlige.

Der forgår en stadig udvikling af billeddannende satellit‐sensorer til jordobserva‐tion. Såle‐

des findes der nu kommercielle satellitter, der kan levere VHR (Very High Resolution) bille‐

der med en detaljeringsgrad på 50x50 cm, hvilket er sam‐menligneligt med de ortofoto, der

blev fløjet over Danmark for blot få år siden. Man kan således vælge at supplere sommeror‐

tofoto med enten VHR satellitbil‐leder eller flyfoto for f.eks. at få efterafgrøderne dækket.

Før enkeltbetalingsordningen blev indført i 2005, kontrollerede man afgrøderne i ansøgnin‐

gerne vha. automatisk klassifikation af multispektrale satellitbilleder, oftest fra SPOT‐

satellitterne. Mindste detalje for disse er 10‐20 meter, hvilket er tilstrækkeligt til at be‐

stemme afgrøder på markniveau, dog ikke ved smalle mar‐ker under 20 meter. Et SPOT‐

110

illede har en udbredelse på 60x60 km, nok til at dække størstedelen af de danske kommu‐

ner. For at opnå en tilstrækkelig god afgrøde‐bestemmelse er det nødvendigt med 3‐4 bil‐

leder optaget hen over vækstsæsonen samt et sæt referencemarker fra området for at

kunne træne klassifikationsalgoritmerne. Succesraten for afgrødeklassifikationen er meget

af‐hængig af datamaterialets kvalitet og plantedækkets beskaffenhed. For de mest hyppige

og rumligt homogene afgrøder som f.eks. hvede, byg og raps kan der forventes et godt re‐

sultat, mens der typisk ikke kan opnås så gode resultater ved inhomogene plantedækker

som f.eks. græs eller ved sent fremspirende afgrøder som kartofler, majs og roer.

Mht. efterafgrøder er der så vidt vides ingen danske erfaringer med at foretage afgrødebe‐

stemmelse ud fra satellitbilleder. Umiddelbart vurderer vi, at der vil være en del praktiske

vanskeligheder i forbindelse med at klassificere efterafgrøderne, da vejrforholdene og ly‐

sindfaldet er mindre optimale end om foråret og sommeren. Timingen af billedoptagelsen i

forhold til høsttidspunktet for en given mark vil desuden gøre det vanskeligt at skelne mel‐

lem en ordinær afgrøde og en efterafgrøde. Vha. et simpelt vegetationsindeks, vil man dog

kunne vurde‐re om en mark har et gyldigt plantedække på optagelsestidspunktet, forudsat

at det ikke drejer sig om stormængder ukrudt.

7.3.2 Identifikation af ikkestøtteberettigede arealer

Der sker en hastig udvikling i tilgængeligheden af stadig bedre højtopløselige te‐

lemålingsdata, både i form af orto‐ og satellitfotos, men også i form af luftbårne og jordnæ‐

re sensordata. Tilsammen danner disse mange data en ganske omfat‐tende informations‐

kilde, som fremtidig arealforvaltning af landbrug og miljø i stigende grad vil kunne benytte

sig af. Mangel på automatiserede metoder til ekstrahering af viden fra de rumlige data ud‐

gør én af de største barrierer for en bedre informationsudnyttelse. Eksempelvis har telemå‐

lingsdata en central rolle i kontrolprocessen i forbindelse med støtteudbetaling til landbru‐

gerne efter en‐keltbetalingsordningen mv., dog er kontrolprocessen præget af mange ma‐

nuelle arbejdsrutiner, der repræsenterer en betydelig flaskehals og kilde til usikkerhe‐der i

afvikling af kontrolopgaven. Med støtte fra FødevareErhverv er der på Institut for Jord‐

brugsproduktion og Miljø (DJF‐JPM) iværksat et forskningsprojekt REMOTE CONTROL

(2010‐2012), der skal udvikle nye analysemetoder for telemålingsdata og bidrage til opera‐

tionalisering af screeningsværktøjer for kontrolprocessen, især med hensyn til at skelne

mellem støtte‐ og ikke‐støtteberettigede (fradrags) arealer inden for markblokken. Projek‐

tet undersøger en kombination af billed‐og terrænanalyser til dette formål og har projekt‐

partner på DMU Kalø, AU‐Nat og Universitet Basel.

111

Som første led gennemføres en vidensyntese med det formål at beskrive det po‐tentielle

anvendelsesfelt for telemåling samt perspektiver for metodeudvikling mht. effektiv gen‐

nemførsel af kontrollen af arealbaserede støtteordninger. Rap‐porten forventes ultimo

2010. Med udgangspunkt i vidensyntesen udvikles automatiserede rutiner til billedanalyse

og identifikation af udvalgte fradragsareal‐typer, så som læhegn, veje, grøfter, vandhuller

og periodisk våde områder. Dertil anvendes objekt‐baseret billedanalyse (OBIA), som iden‐

tificerer objekter ved at finde mønstre i farve‐ og kontrastegenskaber af billedmateriale

med 0,2‐0,5 m pixelstørrelse. OBIA implementeres og gennemføres i eCognition® software

og udvalgte rutiner testes i kontrolsæsonen 2011. OBIA resultater er behæftet med større

usikkerheder for objekter, der er kendetegnet ved større naturlig hetero‐genitet, lige som

OBIA ikke anvendes til en nærmere afgrødeklassificering. Såle‐des er bestemte typer af fra‐

dragsarealer, som f.eks. områder med lysesiv (Jun‐cus effusus) inden for vedvarende

græsmarker, svære at udpege vha. OBIA ale‐ne. En kombination af spektrale analysemeto‐

der og OBIA til kortlægning af lyse‐siv undersøges derfor som et led i et ph.d. projekt (2010‐

2013) knyttet til REMOTE CONTROL.

Den høje rumlige opløsning af den nye, danske, LiDAR‐baserede digitale højde‐model åbner

muligheden for at aflede bestemte landskabsstrukturer direkte fra højdedata. REMOTE

CONTROL udvikler og tester algoritmer i 2011, der kan screene for bestemte fradragsarea‐

ler som grøfter, vandhuller, gravhøje og lokale forhøj‐ninger under læhegn. Terrænanalyse

er desuden et stærkt instrument til at fore‐tage en robust vurdering af vandfordeling i land‐

skabet på grundlag af detaljere‐de højdedata. Nogle fradragsarealer, der samtidig er usik‐

kert bestemt vha. OBIA, er kendetegnede ved at være periodisk vandmættede og findes

ofte i lokale lav‐ninger eller tæt ved overfladevandet. REMOTE CONTROL undersøger derfor

hvor vidt avancerede terrænbaserede ’wetness’ og ’depth‐to‐water’ indices kan hjæl‐pe

med at udpege fradragsarealer. Det forventes, at en kombination af billed‐ og terrænanaly‐

se vil kunne reducere usikkerheden i kortlægningen betydelig for bestemte fradragsareal‐

typer. Dette arbejde påbegyndes i 2011 og testes og af‐sluttes i 2012.

Ved afslutning af projektet forventes, at der foreligger prototype‐redskaber, der kan an‐

vendes landsdækkende i kombination med standard GIS‐software.

7.3.3 Teknologier til dokumentation af arbejdsgange, miljøpåvirknnger og

gener

Målinger til brug for dokumentation og kontrol

Husdyrbrug kan i forbindelse med miljøgodkendelse blive pålagt at anvende forskellige tek‐

nologier til at reducere udledning af ammoniak og lugt. Metoder til at dokumentere brug af

112

disse teknologier kan være monitering af forbrug af el, syre og andre kemikalier. Eksempel‐

vis arbejder Infarm med opsamling af en række driftsparametre på deres forsuringsanlæg,

der ville kunne bruges i kontroløje‐med.

Direkte måling på afkastluft fra stalde i kontroløjemed er særdeles vanskeligt, idet der som

regel er mange afkast eller naturlig ventilation, og koncentrationer er lave, og lufthastighe‐

der varierer over døgnet og med dyretæthed og udetemperatur. Men flere producenter af

ventilationsanlæg arbejder med muligheder for at måle ventilationsydelser (via elforbrug,

målevinger, vibrationer etc.), og dette kan kombineres med sensorer. Men dette vil kræve

mere robuste og pålidelige sensorer, end vi har i dag. Men det vil sikkert komme i løbet af

nogle år.

Der er en række muligheder for at teknologier til monitering af håndtering og udbringning

af gylle. Som eksempel vil kontrol af tilsætning af syre og andre kemikalier til gylle under

udbringning kunne moniteres og bruges i kontroløjemed.

Integrerede Management Informations Systemer

Integrerede driftledelses Informationssystemer er udviklet for at kunne under‐støtte aktu‐

elle ledelsesbeslutninger og overholde standarder. Moderne landbrugsbedrifter er data‐

tunge både i forhold til behovet for dokumentation og grundlag for en effektiv produkti‐

onsstyring, hvilket stiller betydelige krav om information på rette sted og tid. Dette betyder

også, at der er store krav til at kunne håndtere disse data såvel i forbindelsen med indsam‐

ling som ved bearbejdning og brug af data. På basis af forskellige gennemførte projekter

med informationsteknologi som emne er designet et integreret informationssystem på

grundlag af en ekstraktion af informationsbehovet i landmandens beslutnings‐processer.

Informationsflowet for forskellige planlægningsniveauer og for alle typiske landbrugsopera‐

tioner er specificeret. Systemet definerer således et trådløst informationssystem til land‐

mænd, hvor der er online kommunikation til kontoret og maskinerne i marken (manuelt

styrede eller robotter) gennem hele dyrkningsprocessen fra pløjning og harvning til såning,

sprøjtning og høst. Informationssystemet sikrer også adgang til konsulenttjeneste, vejrtje‐

neste, myndigheder m.m. og informationer fra dem. Landmanden får den rette information

til rådighed på rette sted og tid, således at sporbarheden og dokumentation af f.eks. kryds‐

overensstemmelser kan sikres på en let måde

113

Husdyrreguleringsudvalget

7.4 Baggrund med beskrivelse af kommunerne og Plantedirektoratet

som kontrolmyndigheder.

7.4.1 Kommunernes tilsyn med landbrugets miljøforhold

Tilsynsfrekvens

Miljøbeskyttelsesloven pålægger kommunerne og staten at føre tilsyn med virksomheders

miljøforhold med henblik på at sikre, at miljøforholdene er forsvarlige og at gældende mil‐

jøregler og ‐bestemmelser overholdes. Loven fastlægger ikke, hvordan og hvor ofte tilsynet

skal føres, men forudsætter, at tilsynet er aktivt og opsøgende. Det er dermed samtidigt

forudsat, at den enkelte forvaltning råder over et tilstrækkeligt antal kvalificerede medar‐

bejdere til at føre tilsyn.

Miljøministeren og KL indgik i 2005 en aftale om minimumsfrekvenser for samlede tilsyn.

Med husdyrgodkendelsesloven, som trådte i kraft 1. januar 2007, er husdyrbrugene define‐

ret og inddelt på en ny måde, hvilket gav anledning til at supplere aftalen indgået i 2005.

Inddeling af brug

Husdyrgødningsloven betød blandt andet en ændring i den måde husdyrbrugene inddeles

på. Tidligere var husdyrbrug med erhvervsmæssigt dyrehold opdelt i godkendelsespligtige

efter § 33, husdyrbrug med lokaliseringsgodkendelser og øvrige husdyrbrug med erhvervs‐

mæssigt dyrehold. Denne opdeling er nu ændret til:

- Husdyrbrug over grænserne i § 12 i husdyrgodkendelsesloven (vedrørende svin og

fjerkræ er dette IPPC brug). Dette er husdyrbrug som er større end de grænser for

godkendelsespligt som følger af husdyrgodkendelseslovens § 12. Vedrørende oplys‐

ningerne om godkendelsesarbejdet er disse opdelt i husdyrbrug efter § 12 stk. 1 og

§ 12 stk. 2, hvor godkendelsesarbejde efter § 12 stk. 2 er sager, hvor grænserne

passeres idet dette stiller særlige krav til sagsbehandlingen. Da der stadig eksisterer

husdyrbrug, som er godkendt efter § 33 og hvor der kan være håndhævelser i form

af revurderinger, er disse angivet særskilt vedrørende håndhævelser.

- Husdyrbrug over 75 DE men mindre end IPPC grænserne. Disse husdyrbrug er blevet

godkendelsespligtige så snart der gennemføres etablering, udvidelser eller ændrin‐

ger i henhold til husdyrgodkendelseslovens § 11.

- Pelsdyrfarme under 75 DE. Pelsdyrfarme over 75 DE angives sammen med øvrige

husdyrbrug over 75 DE. Pelsdyrfarme under 75 DE angives separat som pelsdyrfar‐

me.

- Husdyrbrug med over 3 DE men mindre end 75 DE. Disse husdyrbrug er blevet om‐

fattet af en tilladelsesordning i henhold til husdyrgodkendelseslovens § 10, så snart

der gennemføres etablering, udvidelser eller ændringer på disse husdyrbrug.

- § 16 godkendelser. Dette er landbrug som er omfattet af krav om en arealgodken‐

delse udløst af en miljøgodkendelse.

- Øvrige landbrug. Dette er landbrug med planteavl eller et husdyrbrug med under 3

DE.

Tilsynsaftalen mellem Staten og KL om kommunernes tilsyn på husdyrbrug er differentieret,

så store husdyrbrug får hyppigere tilsyn end mindre husdyrbrug (se tabel nedenfor), og så

der er særlig fokus på bestemte brancher (pelsdyr).

Opgørelsesperioder og minimum antal tilsyn

Kategori Opgørelsesår Opgørelsesperiode Minimum antal

”samlede tilsyn” i

opgørelsesperioden

i forhold til op‐

gørelsesårets sam‐

lede antal

§ 12‐ husdyrbrug: 2007 2005‐2007 Samtlige

Husdyrbrug fra

75 DE op til § 12‐

grænsen:

2008 2005‐2006 Samtlige

2009 2007‐2009 Samtlige ‐

2010 2008‐2010 Samtlige

Samtlige

2007 2005‐2007 Halvdelen

2008 2005‐2008 2/3

2009 2007‐2009 Samtlige

2010 2008‐2010 Samtlige

Husdyrbrug op til 2007 2005‐2007 ¾

115

75 DE, som har et

pelsdyrbrug:

Tabel 1

2008 2005‐2008 Samtlige

2009 2006‐2009 Samtlige

Kontrol med flydelag

I de foregående tre år har der været særlig fokus på et bestemt emne, nemlig flydelag på

gyllebeholdere uden fast overdækning.

Der er i forbindelse med den politiske aftale vedrørende husdyrgodkendelsesloven lavet en

aftale med KL om at kommunerne ud over det almindelige landbrugstilsyn skal gennemføre

ekstra uvarslede tilsyn med overdækningen af gyllebeholdere. Der skal ifølge aftalen føres

tilsyn med 2000 gyllebeholdere årligt på svinebrug og minkbrug udover det almindelige

landbrugstilsyn. Det er i den forbindelse indskærpet overfor kommunerne, at der skal gives

en ”advarsel” første gang der ved tilsyn konstateres mangelfuld overdækning af eksisteren‐

de gyllebeholdere. Anden gang, der konstateres sådanne mangler, skal kommunerne stille

krav om fast overdækning.

KO‐kontrol

For så vidt angår kommunerne, udtager FødevareErhverv mindst 1 % af støtteansøgerne

efter en risikoanalyse. FødevareErhverv meddeler kontrolmyndighederne hvilke landbruge‐

re, der er udtaget til kontrol inden for deres geografiske område. De udtagne landbrugere

skal kontrolleres for samtlige krav af kommunen.

Differentieret tilsyn 24

Miljøstyrelsen har udarbejdet en vejledning, som skal hjælpe tilsynsmyndigheden med at

prioritere tilsynsindsatsen ved brug af differentieret tilsyn.

Formål med differentieret tilsyn:

• Målrettet anvendelse af ressourcerne i forhold til tilsynsbehovet hos den enkelte

virksomhed

• Tilsynet tilrettelægges så det tilskynder virksomhederne til at opføre sig miljømæs‐

sigt fornuftigt

Ved at inddele landbrugene i tre kategorier på baggrund af deres lovlydighed og egen sy‐

stematik i miljøarbejdet (f.eks. fastlagte procedurer) er det muligt for tilsynsmyndigheden

at differentiere anvendelsen af ressourcer i tilsynet. Der anvendes færre ressourcer på til‐

24 jf. vejledning nr. 6, 2004 fra MST om Differentieret miljøtilsyn

116

syn af de landbrug der er på forkant i miljøarbejdet (niveau 1) i forhold til de virksomheder

der har problemer med at overholde miljølovgivningen (niveau 3).

F.eks. bør der for landbrug kategoriseret som niveau 1 foretages en gennemgang af de op‐

lysninger, som virksomheden i forvejen ligger inde med, med henblik på at reducere det

kontrollerende, fysiske tilsyn på virksomheden og i stedet kontrollere virksomheden via

indsamlede data.

I praksis er det kommunernes erfaring, at reglerne om differentieret tilsyn har en endog

meget begrænset effekt på tilsynsfrekvensen på husdyrbrug. Det er kommunernes erfaring,

at det kun er en meget lille del af husdyrbrugene, der har så god systematik i miljøarbejdet,

at de kan komme i kategori 1. Derfor er der kun ganske få husdyrbrug, der kunne få reduce‐

ret tilsynsfrekvens.

Samtidig har kommunerne typisk problemer med at nå at udføre de tilsyn, de skal jf. til‐

synsaftalen, og der er derfor ingen "overflødige" tilsyn, der kunne udgå på husdyrbrug med

særlig systematik.

Kommunerne følger op på sager om overtrædelser på husdyrbrug, så husdyrbrug der har

problemer med at overholde reglerne (kategori 3) får typisk opfølgende tilsyn.

EU‐krav til tilsynsfrekvens

Man kan i et vist omfang vælge at ændre tilsynsfrekvenserne, men EU‐regler sætter nogle

rammer, der skal overholdes. For eksempel kommer IPPC‐direktivet sandsynligvis med nog‐

le krav om hyppigere tilsyn på IPPC‐virksomheder (store virksomheder, herunder store fjer‐

kræ‐ og svinefarme), ligesom Danmarks dokumentation for overholdelse af Nitratdirektivet

kræver nogle kontrolsystemer.

IED

I det kommende IED‐direktiv (afløser for IPPC‐direktivet), er der lagt op til, at der skal skel‐

nes mellem virksomheder med hhv. stor og mindre risiko, hvor virksomheder med stor risi‐

ko skal have tilsyn hvert år, mens virksomheder med mindre risiko skal have hvert 3. år.

Virksomheder, der har overtrædelser , skal have tilsyn senest 6 mdr. efter konstateret over‐

trædelse. Hvis forholdene er bragt i orden, kan tilsynsfrekvensen herefter nedsættes. Til‐

synsrapporter offentliggøres. Det er ikke klarlagt, hvordan sondringen mellem virksomhe‐

der med stor og mindre risiko skal foretages.

En afklaring af, om der skal være adskillelse af anlæg og areal (særligt gødningshåndtering)

er udskudt til 2012.

Foreløbig indgår svin og fjerkræ i IED, men ikke kvæg.

117

Nitratdirektivet

Nitratdirektivet indeholder ikke klare retningslinjer for tilsyn eller frekvenser, men miljøtil‐

standen skal afrapporteres til Kommissionen. Der sondres mellem sårbare og ikke sårbare

zoner, og hele Danmark er udnævnt som sårbar zone. Medlemslandene udarbejder pas‐

sende overvågningsprogrammer og handlingsprogrammer for de sårbare zoner. Mindst

hvert 4. år skal medlemslandene gennemgå handlingsprogrammer og hvis nødvendigt sup‐

plere med yderligere foranstaltninger.

Brug af årsværk til tilsyn

Ifølge indberetninger til Miljøstyrelsen har kommunerne i 2008 anvendt 246 årsværk på

miljøgodkendelser og tilsyn med husdyrbrug. Det er en stigning fra 2007, hvor der blev an‐

vendt 170 årsværk. Gennemsnittet inden kommunesammenlægningen var på 162 årsværk,

og i forbindelse med at kommunerne overtog de tidligere miljøopgaver fra amterne, blev

der tilført svarende til 93 årsværk til godkendelser og tilsyn med husdyr. Det vil sige 255

årsværk, så der er stadig en margin på 9 årsværk. De ekstra årsværk er fordelt jævnt på alle

opgavetyper.

Brugerbetalt tilsyn

Kommunen skal opkræves brugerbetaling, hvis virksomheden, anlægget, indretningen eller

husdyrbruget m.v. er omfattet af brugerbetalingsbekendtgørelsens § 225, og godkendel‐

ses‐ eller tilsynsmyndigheden:

• har behandlet en ansøgning om godkendelse eller andre opgaver efter miljøbeskyt‐

telseslovens kapitel 5

• har behandlet en ansøgning om godkendelse efter kapitel 3 og opgaver efter kapitel

4 i husdyrgodkendelsesloven

• har ført tilsyn efter kapitel 9 i miljøbeskyttelsesloven, eller

• har ført tilsyn efter kapitel 5 i husdyrgodkendelsesloven.

7.4.2

Plantedirektoratets kontrol med landbrugets miljøforhold

Plantedirektoratets organisation

25 Bekendtgørelse nr. 463 af 21. Maj 2007 om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter lov om miljøbe‐

skyttelse og lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug

118

Plantedirektoratet er en myndighed under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Plantedirektoratet ligger i Sorgenfri og består af fem enheder med tilhørende laboratorier.

Den fysiske kontrol og prøvetagning sker fra seks afdelinger placeret i Aalborg, Her‐

ning, Odense, Ringsted, Vejen og Århus.

Plantedirektoratet er en landsdækkende myndighed der udfører ca. 40.000 kontroller og

udtager ca. 20.000 prøver om året ved landbrug, gartnerier, frø‐ og foderstofvirksomheder.

Plantedirektoratets laboratorier foretager årligt ca.120.000 analyser af frø og sædekorn,

foderstoffer samt planter.

Plantedirektoratet har i alt 428 årsværk (= full time equivalent) fordelt på samtlige enheder,

decentrale afdelinger, administrative enheder og laboratorier (data fra Økonomikontoret

for 2008). Enhederne i Sorgenfri råder samlet over 69 årsværk i de 6 decentrale afdelinger.

Kontrollørkorpset består hovedsageligt af jordbrugsteknikere.

Arbejdsfordeling mellem Plantedirektoratets hovedkontor og de lokale afdelinger

Plantedirektoratets enheder i Sorgenfri planlægger og fastlægger det faglige indhold i kon‐

trollerne og har ansvaret for koordinering og prioritering af kontrolopgaverne i de 6 kon‐

troludøvende lokale afdelinger og jordbrugsafdelinger. Det er endvidere Sorgenfri, der yder

de decentrale afdelinger vejledning om tolkning af reglerne og faglig hjælp. Enhederne i

Sorgenfri foretager mindst én gang årligt et besøg i hver lokalafdeling . Besøget er et red‐

skab for begge parter til at medvirke til en ensartet kontrolindsats på landsplan.

Lokalafdelingslederne er ansvarlige for at udføre de konkrete kontrolprogrammer, som en‐

hederne i Sorgenfri har planlagt og som Kontrol har koordineret. Kontrol og de øvrige en‐

heder i Sorgenfri udarbejder kompetenceprofiler for kontrolpersonale og gennemfører i

dialog med de decentrale afdelinger årlige efteruddannelsesprogrammer for kontrolperso‐

nalet. Enhederne udarbejder ligeledes i samarbejde med Kontrol hvert år en kontrolin‐

struks. De decentrale afdelinger er ansvarlige for at foretage løbende tilbagemelding til

Sorgenfri, hvis de overordnede prioriteringer af kontrollen ikke er hensigtsmæssige, eller

hvis der opstår nye problemstillinger.

Kommunikationsveje mellem enhederne i Sorgenfri og de lokale afdelinger

Enhederne i Sorgenfri er direkte i kontakt med de lokale afdelinger i forbindelse med udfø‐

relsen af kontrolopgaver. Tekniske detaljer kommunikeres direkte fra Plantedirektoratets

hovedkontor i Sorgenfri. Derudover kommunikeres vigtige meddelelser mellem Sorgenfri

og de decentrale afdelinger via såkaldte DI‐meddelelser (Distrikts‐meddelelser), som inde‐

holder information og retningslinjer til kontrollørerne.

Kontrollørerne mødes regelmæssigt med personalet i Sorgenfri for at udveksle erfaringer.

Disse møder er institutionaliseret i de såkaldte ERFA‐grupper. Når det er nødvendigt – og i

119

hvert fald mindst én gang om året – afholder hver Enhed et instruktionsmøde for alle rele‐

vante kontrollører i de decentrale afdelinger.

Figur: Plantedirektoratets struktur fra marts 2010

Plantedirektoratets tilrettelæggelse af kontrol

Samordning af Plantedirektoratets kontroladresser 26

Plantedirektoratet modtager en stor del af sine kontroladresser fra andre opdragsgive‐

re/kunder, herunder særligt FødevareErhverv og Fødevarestyrelsen, og har i den sammen‐

hæng kun begrænset mulighed for at påvirke udtagelsen af adresserne.

• FødevareErhverv udtager besætninger med hhv. handyr og moderfår til dyrepræ‐

miekontrol, og disse adresser anvender Fødevarestyrelsen som en delpopulation af

deres mærkning og registreringskontrol af kvæg, får og geder. Plantedirektoratets

foderenhed udvælger nogle af de samme adresser til kontrol, hvor de er relevante

og opfylder risikokriterier.

• I forbindelse med at Plantedirektoratet har overtaget en stor del af kontrollen med

dyrevelfærd, er det forsøgt at få Fødevarestyrelsen til at koordinere udtagningen til

hhv. velfærd og mærkning og reg. Det førte til, at Fødevarestyrelsen i 2010 udtog

26 Kilde: Plantedirektoratet, kontrolenheden.

120

nogle af de samme fåre‐ og gedeproducenter til de to typer kontrol, som en for‐

søgsordning.

• Plantedirektoratet modtager kontroladresserne for arealkontrol fra FødevareEr‐

hverv, og kontrol med GLM reglerne samt SNS KO‐krav (reder, fælder og Natura

2000) kontrolleres sammen med Plantedirektoratets arealkontrol. Ligeledes kontrol‐

leres en del af efterafgrødekontrollen sammen med arealkontrollen.

• Kontrol med Plantedirektoratets egne KO‐krav, kaldet Plantedirektoratets Fælles

KO‐kontrol, kontrolleres som en integreret del af hhv. foderkontrol samt pesticid‐

kontrol på primærbedrifter.

o Kontrollen er integreret i den adm. kontrol af gødningsregnskab

o en del – ca. 10pct – af adresserne er udtaget af FødevareErhverv til kontrol

på Krydsoverensstemmelse fra de arealbaserede landdistriktsstøtteordnin‐

ger (LDP).

• Tilfældigt sammenfald: Fra Plantedirektoratets rammesystem VAKS trækker kontrol‐

lørerne sammenfaldsrapporter, hvor de kan se på hvilke adresser, der er sammen‐

fald med andre kontrolordninger, og der koordineres herefter med kollegaer.

Kontrol af gødningsanvendelse og harmoniregler

Miljø i Plantedirektoratet foretager både administrativ kontrol og fysisk kontrol af gød‐

ningsregnskaber, som landbrugsvirksomheder skal lave, når de er med i Register for Gød‐

ningsregnskab. Gødningsregnskabet indeholder oplysninger om gødningsanvendelse, har‐

moniforhold og plantedække. Der gennemføres administrative kontrol af godt 2.500 gød‐

ningsregnskaber og fysisk kontrol af 650 gødningsregnskaber. En fysisk kontrol i denne

sammenhæng er en bilagskontrol der gennemgår bedriftens overholdelse af alle gødsk‐

nings‐ og harmoniregler.

Kontrol af plantedække (efterafgrøde)

Plantedirektoratet foretager fysisk og administrativ kontrol af reglerne i bekendtgørelsen

om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække angående efterafgrøder. Se

afsnit 4.6.3.2

Eksempler på Plantedirektoratets kontrolsamarbejde med andre myndigheder

Harmonireglerne: Ved ændring af husdyrgødningsbekendtgørelsen (december 1998) blev

tilsynet med reglerne i § 28 overført fra kommunerne til Plantedirektoratet pr. 1. august

121

1998. Plantedirektoratet udtrækker selv adresserne, foretager kontrollen og behandler og

sanktionere efterfølgende. Miljøstyrelsen står alene for udstedelse af reglerne,

Antallet af kontroller svare til x % af populationen, som er kravet i henhold til xxx.

Kontrol med enkeltbetalingen: Plantedirektoratet udfører hvert år ca. 4000 fysiske kontrol‐

ler af ansøgninger om EU tilskud. FødevareErhverv sender en liste med adresser til Plante‐

direktoratet, som på baggrund af en kontrolvejledning, kontrollerer ud udvalgte sager fysi‐

ske. Efterfølgende rapporterer Plantedirektoratet kontrolresultaterne i en standartkontrol‐

rapport til FødevareErhverv. FødevareErhverv står herefter for sagsbehandlingen af kon‐

trolresultaterne og eventuelle sanktioner. Antallet af kontroller svare til 1 % af populatio‐

nen, som er kravet i henhold til EU’s kontrolforordning.

Kontrol med hygiejne/foder: arbejdsdelingen mellem Plantedirektoratet og Fødevaresty‐

relsen.

Plantedirektoratet udfører i 2010 ca. 3000 kontroller af dyrevelfærdsreglerne samt 2000

kontroller af foder og reglerne for Fødevarestyrelsen. Fødevarestyrelsen sender en liste

med adresser til Plantedirektoratet, som på baggrund af en kontrolvejledning, kontrollerer

ud udvalgte sager fysiske. Efterfølgende rapporterer Plantedirektoratet kontrolresultaterne

i en standartkontrolrapport til Fødevarestyrelsen. Fødevarestyrelsen står herefter for sags‐

behandlingen af kontrolresultaterne og eventuelle sanktioner.

122

7.5 Eksempler på principper for kontrollen

Bilaget indeholder eksempler på principper for en kontrol. En kontrol‐ og sanktionsstrategi

kan være med til at håndhævelsen af erhvervsreguleringen målrettes områder, hvor pro‐

blemerne er størst, og risikoen ved overtrædelser er mest alvorlige

Formålet med målrettet håndhævelse er at få så mange virksomheder som muligt til at

følge reglerne med så enkel indsats som muligt.

Dette princip er vigtigt for at undgå, at en myndighed alene fokuserer på at fange så mange

overtrædelser som muligt, eller at gennemføre så mange kontroller som muligt. Formålet

med håndhævelsesindsatsen er at øge regeloverholdelsen.

Det er virksomhederne, der har ansvaret for at følge reglerne

Håndhævelsen bør tage udgangspunkt i, om virksomhedens processer og systemer kan sik‐

re overholdelse af reglerne. Håndhævelsen bør tage udgangspunkt i, om virksomhedens

processer og systemer kan sikre overholdelse af reglerne. Hermed er det muligt for myn‐

digheden dels at få et overblik over virksomhedens overholdelse af reglerne, og dels at få et

billede af regeloverholdelsen over tid, frem for at fokusere på et øjebliksbillede af en virk‐

somhed.

Håndhævelsen bør være risikobaseret, åben og dynamisk

Risikovurdering bør anvendes for at få en optimal prioritering af ressourcer. Der skal både

ske en risikovurdering som led i den overordnede prioritering af myndighedens indsats og

ved den konkrete udførelse af kontrollen. Det er bedre at finde de væsentlige problemer

hos ti virksomheder, end alle problemer hos én virksomhed. Kontrollen skal indrettes med

den fornødne fleksibilitet så kontrolmyndigheden løbende kan tilpasse og målrette kontrol‐

len mod aktuelle problemstillinger.

Håndtere virksomheder som med‐ eller modspillere

Hvis virksomheder håndteres som henholdsvis med‐ eller modspillere. Medspillere har ty‐

pisk kendskab, evne eller vilje til at følge reglerne, mens modspiller‐virksomheder er karak‐

teriseret ved ikke at have viljen til at følge reglerne. Medspillerne bør primært mødes med

en tillidsbaseret tilgang, der tager udgangspunkt i, at virksomhedens måde at håndtere lov‐

givningens krav på grundlæggende er i orden, mens modspillere bør mødes med kontante

sanktioner og ekstra kontrol.

Myndighedens beslutninger om prioritering af håndhævelsesindsatsen baseres i højere

grad på effektviden

Resultater fra kontrollen skal anvendes til at målrette kontrollen og forbedre reglerne.

Myndigheden bør etablere vidensopsamling og årsrapportering med vurdering af indsat‐

sen. Myndigheden bør prioritere, at der udarbejdes effektmålinger af håndhævelsen inden

for de væsentlige indsatsområder.

123

7.6 Arbejdsgruppens sammensætning

Formand Mette Thomsen ......................... Plantedirektoratet

Erica D. Samsøe ...................................... Plantedirektoratet

Mette Fischmann...................................... Plantedirektoratet

Peter Schaarup ........................................ Miljøstyrelsen

Signe Kromann-Rasmussen .................... Miljøstyrelsen

Bettina Rolskov-Eriksen ........................... Miljøstyrelsen

Poul Arne Iversen..................................... Fødevareministeriet

Marianne Haugaard-Christensen ............. Landbrug & Fødevarer

Jens Ole Bach.......................................... KL

Olav Bojesen ............................................ KL (Faaborg Midtfyn Kommune)

Peter Byrial Dalsgaard ............................. FødevareErhverv

Julie Friedrichsen ..................................... FødevareErhverv

124

Rapport fra arbejdsgruppen om forenkling af de ... - Miljøstyrelsen

products

Features

Resources

Developer

Company

Pro Features

Help & Support

Integrations

Plans & Pricing

Company

Rapport fra arbejdsgruppen om forenkling af de ... - Miljøstyrelsen

Delete template?

Save as template?

products

Features

Resources

Developer

Company

Pro Features

Help & Support

Integrations

Plans & Pricing

Company