Årsrapport 2000

DYREFORSØGSTILSYNETS 

ÅRSBERETNING 

2000

INDHOLDSFORTEGNELSE 

Medlemmerne af Rådet for Dyreforsøg og ansatte i sekretariatet …………………………….. 

Statistik over dyreforsøg i 2000 ……………………………………………..……………………. 

Dyreforsøgstilladelser meddelt i 2000 ………………………………………..………………….. 

Adfærds-/stressundersøgelse ……………………………………………………………. 18 

Biologiske kontrolundersøgelser ………………………………………………………… 19 

Dermatologiske undersøgelser …………………………………………………………... 

. 

23 

Ernærings-/stofskifteundersøgelser ……………………………………………………... 24 

Farmakodynamiske og farmakokinetiske undersøgelser ………………………………... 26 

Fysiske påvirkninger ………………………………………………………………….…. 49 

Immunologiske undersøgelser …………………………………………………………... 49 

Infektionspatologiske undersøgelser ……………………………………………………. 58 

Organfunktionsundersøgelser …………………………………………………………… 65 

Toksikologiske undersøgelser …………………………………………………………… 82 

Onkologiske undersøgelser ……………………………………………………………… 90 

Blod-/vævs-/organdonering ……………………………………………………………… 95 

Økotoksikologiske undersøgelser ……………………………………………………….. 97 

Reproduktionsbiologiske undersøgelser ………………………………………………… 97 

Tilladelser til undervisningsformål ……………………………………………………… 98 

Metodeafprøvning ………………………………………………………………………. 100 

Andre …………………………………………………………………………………….. 105 

Inspektionsvirksomhed ………………………………………………………………………….. 107 

Anvendelsen af genetisk modificerede dyr i 2000 ……………………………………………… 109 

Retningslinier for tilladelse til at udføre transplantationer eller induktioner af tumorer i 

forsøgsdyr ……………………………………………………………………………………………. 

Konkrete afgørelser i sager vedrørende afgrænsningerne af Lov om Dyreforsøgs’ dækningsområde 

af professor Axel Kornerup Hansen………………………………………………………. 

2 

3 

15 

112 

113

Offentlige forskrifter om dyreforsøg …………………………………………..………………. 119 

RÅDET FOR DYREFORSØG er leder af Dyreforsøgstilsynet og bestod ved udgangen af 

beretningsåret af: 

Landsdommer C. J. Kjærsgaard som formand 

Professor, dr.med.vet. Per Schambye 

udpeget efter indstilling af dyrebeskyttelsesforeninger 

Professor, dr.med. N. A. Thorn 

udpeget efter indstilling af Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd 

Professor, dr.med. & lic.med.vet. Ove Svendsen 

udpeget efter indstilling af Dansk Industri 

Afdelingsleder, dr.med. H. M. Kerzel Andersen 

udpeget efter indstilling af de store sygdomsbekæmpende foreninger 

Lektor, lic.odont. Dorthe Arenholt Bindslev 


Overlæge, lektor, dr.med. Finn W. Henriksen 

udpeget efter indstilling af Sundhedsstyrelsen 

Gårdejer Karsten Vig Jensen 

udpeget efter indstilling af Det Dyreetiske Råd 

Gymnasielektor, cand.scient. Lene Lorentzen 


Dyrlæge, veterinærkonsulent Annette Weber 


Professor, dr.med.vet. Jelméra Ritskes-Hoitinga 

Udpeget af Statens Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelige Forskningsråd 

Overlæge, dr.med. Liselotte Højgaard var suppleant for N. A. Thorn og Finn W. Henriksen. 

Fagdirektør, dyrlæge Flemming Højelse var suppleant for Ove Svendsen. 

Professor, dr.med.vet. Axel Kornerup Hansen var suppleant for Jelméra Ritskes-Hoitinga. 

Sekretariatet:

Dyrlæge H. P. Olesen og kontorfuldmægtig Helle Wørmer og overassistent Elisabeth Jensen 

Dyreforsøgstilsynets adresse er Slotsholmsgade 10, st., 1216 København K 

Tlf.: 3392 2884, fax: 3392 2652, e-mail: Dyreforsoegstilsynet@jm.dk, hjemmeside: www.jm.dk 

DYREFORSØGSTILSYNET afgiver hermed i overensstemmelse med dyreforsøgslovens 

§ 14 årsberetning for 2000. 

Der er i mindre omfang medtaget materiale, der angår år 2001, for tidligst muligt at bringe op- 

lysninger af mere generel karakter til offentlighedens kendskab. Dyreforsøgstilsynet har igennem 

en årrække i sine årsberetninger i betydeligt omfang omtalt for forhold vedrørende dyreforsøg. 

En væsentlig del af stoffet i ældre årsberetninger er stadig af interesse. 

DYREFORSØGSSTATISTIK 2000 

Den danske statistik over dyreforsøg afgives hermed efter en opstilling, som er vedtaget mellem 

EU-landende med udgangspunkt i et samarbejde herom i Europarådet. Det er tabellerne 1 - 8. Af 

hensyn til sammenligningsmulighederne over en længere årrække har man valgt tillige at videre- 

føre opstillinger i de gennem mange år forud for 1996 anvendte nationale tabeller I og II, A og B 

(tidligere tabel 1 og 2, a og b), der fordeler anvendelsen af de enkelte dyrearter efter forsøgenes 

art. 

Tabel I indeholder oplysninger om anvendelse af dyr i beretningsåret fordelt på typer af indgreb 

som nærmere beskrevet nedenfor i indledningen til hvert af afsnittene A - R vedrørende de i årets 

løb givne tilladelser. 

Tabel II A og B giver en oversigt over det samlede antal anvendte dyr i udvalgte år i perioden 

1970 – 2000. 

Tabellerne 1 - 8 giver andre slags oplysninger om anvendelsen af dyrene, idet det er de overord- 

nede praktiske formål, der er opdelte og angivet som overskrifter over de enkelte kolonner. Dette 

medfører, at tallene i tabel I og tabel 2 kun er sammenlignelige for så vidt angår kolonnen "I alt".

Statistikken omfatter al aktivitet i beretningsåret, selv om der i vidt omfang er tale om, at forsø- 

gene er udført i henhold til en tilladelse, der er udstedt i tidligere beretningsår. 

KOMMENTARER TIL STATISTIKKEN FOR ÅRET 2000 

Som det ses af de følgende sider, blev der i 2000 anvendt i alt 301.833 dyr til forsøg. Heraf var 

12.278, hvad der betegnes som ”Andre hvirveldyr”, hvilket hovedsagelig dækker fisk. Året for- 

inden blev der anvendt 323.444 dyr til forsøg. Der er således tale om en nedgang på 6,7%. I 

1998 blev der anvendt 290.590 dyr til forsøg. Nedgangen i antallet i forhold til 1999 skyldes især 

en reduktion i antallet af rotter og fisk. Antallet af hunde, katte og aber anvendt til forsøg er fort- 

sat lavt. I beretningsåret er der ikke sat aber i forsøg. 

Der kan ved sammenligning med 1999 konstateres nogle ændringer i anvendelsesmønsteret både 

når man betragter totalantallet i Tabel 1 og indenfor de enkelte dyreartsgrupper og for de enkelte 

forsøgstyper. Det vil ofte fremgå, at en ændring i det ene tal i enkelte tilfælde, er så stor, at det 

også vil bevirke en ændring af ”I alt” - tallet i den yderste kolonne til højre. Således er der en 

væsentlig reduktion i antallet af dyr anvendt til adfærds-/stressundersøgelser på 13.666 (hovedsa- 

gelig mus). Stigningen på 43.719 dyr anvendt til farmakodynamiske undersøgelser ud af totaltallet 

på 126.532 er fremkaldt af en stigning praktisk taget alene for dyrearterne mus og rotter. 

Der er i alt anvendt 220.357 forsøgsdyr for sygdomme hos mennesker og dermed 41.333 flere 

end sidste år, og det skyldes en betydelig stigning i brugen af mus. Til forsøg vedrørende nerve- 

og sindslidelser hos mennesker er der anvendt 106.598 dyr svarende til næsten halvdelen af alle 

dyr anvendt til forsøg inden for denne hovedgruppe. Dette tal er 16.100 større end i 1999, hvilket 

praktisk talt alene skyldes en øget anvendelse af mus og rotter. Undersøgelser til belysning af 

kræft hos mennesker er af samme omfang som i 1999. 

Undersøgelser med relation til sygdomme hos dyr er også øget, men her igen, er det store stig- 

ninger i nogle dyrearter f.eks. rotter, kaniner, svin og kvæg og en mindre reduktion hos andre 

dyr, således at totaltallet øges med 3.497 til i alt 20.139.

Til toksikologiske og andre sikkerhedsvurderinger er der anvendt 14.285 dyr svarende til 4,7% af 

det totale antal dyr anvendt til forsøg i 2000. Forrige år blev der anvendt 17.696 dyr. Der er såle- 

des tale om en nedgang på 19,3%. Til afprøvning af stoffer, der benyttes eller hovedsagelig be- 

nyttes til kosmetik eller toiletartikler, er der anvendt 84 mus. Sidste år blev der hertil anvendt 14 

rotter. Til øjenirritationstests er der i beretningsåret anvendt 3 kaniner mod 18 forrige år.

Tabel I 

Dyr anvendt til forsøg i 2000 

Mus Rotter Marsvin Andre Kaniner Aber Hunde Katte Heste Grise Geder/ Kvæg Andre Fugle Andre 

Forsøgstyper 

A. Adfærds-/stressundersøgelser 

gnavere får 1) hvirveldyr 

2) 

I alt 

100 1144 8 92 0 0 0 0 0 727 0 94 20 350 401 2936 

B. Biologiske kontrolundersøgelser 

25018 2685 3763 0 1019 0 0 14 0 183 0 52 348 6 0 33088 

C. Dermatologiske undersøgelser 

4191 395 3349 44 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 7979 

D. Ernærings-/stofskifterundersøg. 

790 2472 14 0 79 0 0 0 0 496 0 892 310 3738 0 8791 

E. Farmakodynamiske undersøg. 

69074 53099 2148 1521 478 0 22 0 0 190 0 0 0 0 0 126532 

F. Farmakokinetiske undersøg. 

3553 7320 0 0 190 0 24 0 0 329 0 26 0 0 0 11442 

G. Fysiske påvirkninger 

30 40 0 0 0 0 0 7 0 32 0 0 0 0 0 109 

H. Immunologiske undersøgelser 

17607 1214 1112 10 3346 0 0 0 0 281 87 9 0 40 601 24307 

I. Infektionspatologiske undersøg. 

13011 1054 214 8 61 0 15 15 0 1075 80 121 0 1870 8268 25792 

J. Organfunktionsundersøgelser 

3237 7431 17 0 33 0 3 3 0 953 0 10 213 17 2183 14100 

K. Toksikologiske undersøgelser 

3455 5443 126 135 428 0 56 24 0 577 15 0 92 0 0 10351 

L. Onkologiske undersøgelser 

15864 446 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 16310 

M. Blod-/vævs- og organdonering 

2523 1048 534 16 111 0 0 0 3 501 0 0 0 487 0 5223 

N Økotoks. Undersøgelser 

0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 600 600 

O. Reprodukt. Bio. Undersøgelser 

3392 0 0 0 0 0 0 0 0 54 0 104 0 0 0 3550 

P. Tilladelser til undervisning 

989 889 46 0 43 0 0 0 11 585 1 44 0 6 216 2830 

Q. Metode afprøvning 

112 553 0 0 214 0 32 0 0 228 0 0 0 0 0 1139 

R. Andre 

2536 2592 644 0 205 0 2 0 0 182 0 584 0 0 9 6754 

I alt 165482 87825 11975 1826 6207 0 154 63 14 6393 183 1936 983 6514 12278 301833

Samlet antal dyr anvendt til forsøgsformål i udvalgte år i perioden 1970-2000 

Tabel II A 

1970 1980 1990 1995 1999 2000 

Antal forsøgsdyr 343.181 354.182 331.724 347.023 323.444 301.833 

Antal forsøgsdyr 

excl. hovedsagelig 

fisk 

343.181 354.182 331.724 310.189 294.426 289.555 

Andre hvirveldyr, hovedsageligt fisk 326 36.834 17.096 12.278 

Oversigt over samlet antal udvalgte dyrearter anvendt til laboratorieformål i udvalgte år i perioden 

1970-2000 

Tabel II B 

1970 1980 1990 1995 1999 2000 

Hunde 561 458 274 159 143 154 

Katte 705 422 178 180 44 63 

Aber 119 96 81 21 0 0 

Grise 1.100 2.064 6.192 7.192 6.393 

Kaniner 12.495 7.000 7.366 6.543 6.207 

Mus 247.311 225.613 181.953 163.680 165.482 

Rotter 65.969 82.141 97.887 96.864 87.825

TABEL 1: ANTAL BENYTTEDE DYR SET I FORHOLD TIL DERES OPRINDELSESSTED I 2000 

Oprindelse og dyrearter sammenholdt 

1.1 Art 1.2 I alt 

1.3 Dyr fra registrerede opdrætter- og 

leverandørvirksomheder i rapporteringslandet 

1.4 Dyr fra 

andre EFlande 

1.5 Dyr fra de af Europarådets 

medlemsstater, 

som samtidig er parter i 

ETS 123-konventionen 

(dog ikke EFmedlemsstater) 

1.6 Dyr af anden 

oprindelse 

1.7 Genbrugte dyr 

1.a. Mus (Mus musculus) 165482 161599 3505 52 326 19 

1.b. Rotter (Rattus norvegicus) 87825 84672 2253 428 472 19 

1.c. Marsvin (Cavia porcellus) 11975 10646 963 366 0 0 

1.d. Hamstere (Mesocricetus ) 1155 176 969 10 0 28 

1.e. Andre gnavere (other Rodentia) 671 

1.f. Kaniner (Oryctolagus cuniculus) 6207 5673 534 0 0 222 

1.g. Katte (Felis catus) 63 16 23 24 0 0 

1.h. Hunde (Canis familiaris) 154 18 134 0 2 27 

1.i. Fritter (Mustela putorius furo) 0 0 0 0 0 0 

1.j. Andre rovdyr (other Carnivora) 983 

1.k. Heste, æsler og krydsninger (Equidae) 14 

1.l. Svin (Sus) 6393 

1.m. Geder (Capra) 95 

1.n. Får (Ovis) 88 

1.o. Kvæg (Bos) 1936 

1.p. Halvaber (Prosimia) 0 0 0 0 0 0 

1.q. Vestaber (Ceboidea) 0 0 0 0 0 0 

1.r. Østaber (Cercopithecoidea) 0 0 0 0 0 0 

1.s. Menneskeaber (Hominoidea) 0 0 0 0 0 0 

1.t. Andre pattedyr (other Mammalia) 0 

1.u. Vagtler (Coturnix coturnix) 0 0 0 0 0 0 

1.v. Andre fugle (other Aves) 6514 

1.w. Krybdyr (Reptilia) 10 

1.x. Padder (Amphibia) 292 

1.y. Fisk (Pisces) 11976 

I alt 301833 

Note 1: spalte 1.5 gælder kun de af Europarådets medlemsstaer, som ved rapportperiodens begyndelse er parter i ETS 123-konventionen, som er Europarådets konvention af 18. Marts 1996 om 

beskyttelse af hvirveldyr til eksperimentelle og andre videnskabelige formål, se fodnoter til tabeller 5 og 6. Dyreforsøgstilsynets sekretariat besvarer om fornødent spørgsmål herom. 

Note 2: Kun de hvide rubrikker behøves udfyldt 

Note 3: Antallet af genbrugte dyr i spalte 1.7 lægges ikke til det samlede antal i spalte 1.2 

Note 4: Efter bekendtgørelse nr. 332 af 18. Maj 1990, § 2, stk. 1, nr. 2 anses dyr, der er avlet i en forsøgsinstitution også som hidhørende fra registrerede opdrætter- og leverandørvirksomheder. 

De medtages derfor i rubrik 1.3. 

Note 5: LEVERANDØRER af katte, hund, alle slags aber anføres her:

2.1 Art 

TABEL 2: ANTAL FORSØGSDYR ANVENDT TIL ANGIVNE FORMÅL I 2000 

Formål og dyrearter sammenholdt 

2.2 Grundlæg- 

gende 

biologiske 

undersøgelser 

2.3 Forskning i og udvikling 

af produkter og 

artikler til medicinske, 

odontologiske og veterinærmedicinske 

formål 

(dog ikke toksikologiske 

og andre sikkerhedsvurderinger, 

som anføres 

i spalte 2.6) 

2.4 Fremstilling 

af og kvalitetskontrol 

med produkter 

og artikler til medicinske 

og odontologiske 

formål 

2.5 Fremstilling 

af og kvalitetskontrol 

med produkter 

og artikler til veterinærmedicin-ske 

formål 

2.6 Toksikologiske 

og andre sikkerhedsvurderinger 

(herunder 

sikkerhedsvurderinger 

af produkter 

og artikler til medicinske,odontologiske 

og veterinærmedicin-skeformål) 

2.7 Sygdomsdiagnosticering 

2.8 Uddannelse 

og undervisning 

2.9 

Andet 

2.10 I alt 

2.a. Mus 39447 88828 19228 132 5689 3549 1156 7453 165482 

2.b. Rotter 14599 62116 2735 0 4783 19 1036 2537 87825 

2.c. Marsvin 443 3523 3744 699 2598 278 46 644 11975 

2.d. Hamstere 64 1091 0 0 0 0 0 0 1155 

2.e. Andre gnavere 54 492 0 0 125 0 0 0 671 

2.f. Kaniner 703 769 1392 0 511 2540 62 230 6207 

2.g. Katte 25 0 14 24 0 0 0 0 63 

2.h. Hunde 18 46 28 11 51 0 0 0 154 

2.i. Fritter 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

2.j. Andre rovdyr 611 0 0 348 0 24 0 0 983 

2.k Heste, æsler og krydsninger 0 0 0 0 0 3 11 0 14 

2.l. Svin 3773 1037 204 253 387 13 575 151 6393 

2.m. Geder 9 0 0 0 0 85 1 0 95 

2.n. Får 88 0 0 0 0 0 0 0 88 

2.o. Kvæg 1150 26 4 24 0 0 44 688 1936 

2.p. Halvaber 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

2.q. Vestaber 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

2.r. Østaber 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

2.s. Menneskeaber 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

2.t. Andre pattedyr 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

2.u. Vagtler 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

2.v. Andre fugle 5776 17 6 0 0 585 6 124 6514 

2.w. Krybdyr 9 1 0 0 0 0 0 0 10 

2.x. Padder 87 0 0 0 0 0 196 9 292 

2.y. Fisk 9906 2050 0 0 0 0 20 0 11976 

I alt 76762 159996 27355 1491 14144 7096 3153 11836 301833

3.1 Art 

TABEL 3: ANTAL DYR ANVENDT TIL TOKSIKOLOGISKE OG ANDRE SIKKERHEDSVURDERINGER I 2000 

3.2 Produkter/stof-fer 

eller 

artikler til medicinske,odontologiske 

og veterinærmedicinske 

formål 

3.3 Produkter/stof-fer, 

der 

benyttes eller 

hovedsagelig 

benyttes i landbruget 

Produkter og dyrearter sammenholdt 


der 


hovedsagelig 

benyttes i industrien 


der 


hovedsagelig 

benyttes i husholdningen 


der 


hovedsagelig 

benyttes til 

kosmetik eller 

toiletartikler 

3.7 Produkter/stoffer, 

der benyttes 

eller hovedsagelig 

benyttes som tilsætningsstoffer 

til 

levnedsmidler 

3.8 Produkter/stoffer, 

der benyttes eller 

hovedsagelig 

benyttes som tilsætningsstoffer 

til 

dyrefoder 

3.9 Muligt eller 

faktisk miljøforurenen-de 

stoffer, som ikke 

forekommer 

i andre spalter 

3.10 Andre toksikologi- 

eller 

sikkerhedsvurderinger 

3.a. Mus 2671 2742 112 0 84 0 0 125 80 5814 

3.b. Rotter 1798 611 91 0 0 140 208 120 1815 4783 

3.c. Marsvin 2488 0 110 0 0 0 0 8 0 2606 

3.d. Hamstere 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

3.e. Andre gnavere 125 0 0 0 0 0 0 0 0 125 

3.f. Kaniner 382 20 6 0 0 0 0 8 103 519 

3.g. Katte 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

3.h. Hunde 51 0 0 0 0 0 0 0 0 51 

3.i. Fritter 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

3.j. Andre rovdyr 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

3.k Heste, æsler og krydsninger 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

3.l. Svin 387 0 0 0 0 0 0 0 0 387 

3.m. Geder 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

3.n. Får 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

3.o. Kvæg 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

3.p. Halvaber 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

3.q. Vestaber 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

3.r. Østaber 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

3.s. Menneskeaber 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

3.t. Andre pattedyr 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

3.u. Vagtler 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

3.v. Andre fugle 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

3.w. Krybdyr 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

3.x. Padder 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

3.y. Fisk 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

I alt 7902 3373 319 0 84 140 208 261 1998 14285 

3.11 I alt

TABEL 4: ANTAL DYR ANVENDT TIL FORSØG VEDRØRENDE SYGDOMME HOS MENNESKER OG DYR I 2000 

4.1 Art 

4.2 Kardiovaskulære 

sygdomme hos mennesker 

Hovedkategorier og dyrearter sammenholdt 

4.3 Menneskelige nerve- 

og sindslidelser 

4.4 Kræft hos mennesker 

(dog ikke vurdering af carcinogen 

risiko) 

4.5 Andre sygdomme 

hos mennesker 

4.6 Undersøgelser af 

særlige sygdomme hos 

dyr 

4.a. Mus 3734 58498 16383 49077 5057 132749 

4.b. Rotter 866 45658 1155 27562 1031 76272 

4.c. Marsvin 10 2115 0 1781 320 4226 

4.d. Hamstere 0 0 0 1155 0 1155 

4.e. Andre gnavere 0 0 0 492 54 546 

4.f. Kaniner 268 257 20 908 2553 4006 

4.g. Katte 0 10 0 0 15 25 

4.h. Hunde 0 14 0 35 15 64 

4.i. Fritter 0 0 0 0 0 0 

4.j. Andre rovdyr 0 0 0 410 225 635 

4.k Heste, æsler og krydsninger 0 0 0 3 0 3 

4.l. Svin 216 46 25 3288 1486 5061 

4.m. Geder 0 0 0 0 86 86 

4.n. Får 0 0 0 0 80 80 

4.o. Kvæg 0 0 0 312 864 1176 

4.p. Halvaber 0 0 0 0 0 0 

4.q. Vestaber 0 0 0 0 0 0 

4.r. Østaber 0 0 0 0 0 0 

4.s. Menneskeaber 0 0 0 0 0 0 

4.t. Andre pattedyr 0 0 0 0 0 0 

4.u. Vagtler 0 0 0 0 0 0 

4.v. Andre fugle 0 0 0 510 1840 2350 

3.w. Krybdyr 0 0 0 1 9 10 

4.x. Padder 0 0 0 73 23 96 

4.y. Fisk 0 0 0 5475 6481 11956 

I alt 5094 106598 17583 91082 20139 240496 

4.7 I alt

TABEL 5: ANTAL DYR ANVENDT I FORBINDELSE MED FREMSTILLING OG KVALITETSKONTROL AF PRODUKTER OG AR- 

TIKLER TIL MEDICINSKE, ODONTOLOGISKE OG VETERINÆRMEDICINSKE FORMÅL I 2000 

Forskrifter og dyrearter sammenholdt 

5.1 Art 

5.2 Den enkelte EFmedlemsstatslovgivning 

1) 

5.3 EF-lovgivning, 

herunder den europæiske 

farmakope 

(forskrifter) 

5.4 Europarådets medlemsstaters 

lovgivning 

(uden for EF) 2) 

5.5 Anden lovgivning 

5.6 Kombinationer af 

5.2/ 5.3/ 5.4/ 5.5 

5.7 Ingen forskrifter 

5.a. Mus 132 30 0 0 19171 27 19360 

5.b. Rotter 0 0 0 0 1755 980 2735 

5.c. Marsvin 699 0 0 0 3744 0 4443 

5.d. Hamstere 0 0 0 0 0 0 0 

5.e. Andre gnavere 0 0 0 0 0 0 0 

5.f. Kaniner 0 0 0 0 1392 0 1392 

5.g. Katte 0 0 0 1 35 2 38 

5.h. Hunde 0 0 0 0 23 16 39 

5.i. Fritter 0 0 0 0 0 0 0 

5.j. Andre rovdyr 0 0 0 0 0 348 348 

5.k Heste, æsler og krydsninger 0 0 0 0 0 0 0 

5.l. Svin 201 0 0 0 256 0 457 

5.m. Geder 0 0 0 0 0 0 0 

5.n. Får 0 0 0 0 0 0 0 

5.o. Kvæg 24 0 0 0 4 0 28 

5.p. Halvaber 0 0 0 0 0 0 0 

5.q. Vestaber 0 0 0 0 0 0 0 

5.r. Østaber 0 0 0 0 0 0 0 

5.s. Menneskeaber 0 0 0 0 0 0 0 

5.t. Andre pattedyr 0 0 0 0 0 0 0 

5.u. Vagtler 0 0 0 0 0 0 0 

5.v. Andre fugle 0 1 0 0 5 0 6 

5.w. Krybdyr 0 0 0 0 0 0 0 

5.x. Padder 0 0 0 0 0 0 0 

5.y. Fisk 0 0 0 0 0 0 0 

I alt 1056 31 0 1 26385 1373 28846 

Eksempler: Note: 

5.2 - Frankrig foretager afprøvninger efter en særlig UK (eller FR)forskrift spalte 5.2 - 5.5 henviser til den forskrift, ifølge hvilken afprøvningen skal udføres, 

5.3 - UK foretager afprøvninger i overensstemmelse med EF’s lovgivning ikke til den instans, som har fastlagt tesmetoden, retningslinjerne eller protokollen. 

5.4 - Spanien foretager afprøvninger efter en ungarsk forskrift Eksempel: 

5.5 - Sverige foretager afprøvninger efter en særlig amerikansk forskrift en test, som kræves ifølge fransk lovgivning og udføres i Belgien efter en 

5.6 - Tyskland foretager afprøvninger efter en tjekkisk forskrift ISO protokol skal anføres som national (FR) forskrift og opgives i spalte 5.2 i de 

Fodnoter: 

(som også er en EF-forskrift) tabeller, der indsendes af Belgien 

1) EF’s medlemsstater: Belgien, Danmark, Finland, Det Forenede Kongerige, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Portugal, Spanien, Sverige, Tyskland og Østrig 

2) Europarådets medlemsstater (uden for EF):Albanien, Andorra, Bulgarien, Cypern, Estland, Island, “Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien”, Kroatien, Letland, 

Liechtenstein, Litauen, Malta, Moldova, Norge, Polen,Rumænien, Rusland, San Marino, Schweiz, Slovakiet,Slovenien, Den Tjekkiske Republik, Tyrkiet, Ukraine 

5.8 I alt

TABEL 6: ANTAL DYR ANVENDT TIL TOKSIKOLOGISKE OG ANDRE SIKERHEDSVURDERINGER I 2000 

Forskrifter og dyrearter sammenholdt 

6.1 Art 

6.2 Den enkelte EFmedlemsstatslovgivning 

1) 

6.3 EF-lovgivning, 

herunder den europæiske 

farmakope (forskrifter) 

6.4 Europarådets 

medlemsstaters lovgivning 

(uden for EF) 

2) 

6.5 Anden lovgivning 

6.6 Kombinationer af 

6.2/ 6.3/ 6.4/ 6.5 

6.7 Ingen forskrifter 6.8 I alt 

6.a. Mus 0 0 0 0 1887 3927 5814 

6.b. Rotter 10 20 0 0 2066 2687 4783 

6.c. Marsvin 0 49 0 0 2375 182 2606 

6.d. Hamstere 0 0 0 0 0 0 0 

6.e. Andre gnavere 0 0 0 0 125 0 125 

6.f. Kaniner 0 6 0 0 382 131 519 

6.g. Katte 0 0 0 0 0 0 0 

6.h. Hunde 0 0 0 0 51 0 51 

6.i. Fritter 0 0 0 0 0 0 0 

6.j. Andre rovdyr 0 0 0 0 0 0 0 

6.k Heste, æsler og krydsninger 0 0 0 0 0 0 0 

6.l. Svin 0 0 0 0 379 8 387 

6.m. Geder 0 0 0 0 0 0 0 

6.n. Får 0 0 0 0 0 0 0 

6.o. Kvæg 0 0 0 0 0 0 0 

6.p. Halvaber 0 0 0 0 0 0 0 

6.q. Vestaber 0 0 0 0 0 0 0 

6.r. Østaber 0 0 0 0 0 0 0 

6.s. Menneskeaber 0 0 0 0 0 0 0 

6.t. Andre pattedyr 0 0 0 0 0 0 0 

6.u. Vagtler 0 0 0 0 0 0 0 

6.v. Andre fugle 0 0 0 0 0 0 0 

6.w. Krybdyr 0 0 0 0 0 0 0 

6.x. Padder 0 0 0 0 0 0 0 

6.y. Fisk 0 0 0 0 0 0 0 

I alt 10 75 0 0 7265 6935 14285 

Eksempler: Note: 

6.2 - Frankrig foretager afprøvninger efter en særlig UK (eller FR)forskrift spalte 6.2 - 6.5 henviser til den forskrift, ifølge hvilken afprøvningen skal udføres, 

6.3 - UK foretager afprøvninger i overensstemmelse med EF’s lovgivning ikke til den instans, som har fastlagt testmetoden, retningslinjerne eller protokollen. 

6.4 - Spanien foretager afprøvninger efter en ungarsk forskrift Eksempel: 

6.5 - Sverige foretager afprøvninger efter en særlig amerikansk forskrift en test, som kræves ifølge fransk lovgivning og udføres i Belgien efter en 

6.6 - Tyskland foretager afprøvninger efter en tjekkisk forskrift ISO protokol skal anføres som national (FR) forskrift og opgives i spalte 6.2 i de 

Fodnoter: 

(som også er en EF-forskrift) tabeller, der indsendes af Belgien 

1) EF’s medlemsstater: Belgien, Danmark, Finland, Det Forenede Kongerige, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Portugal, Spanien, Sverige, Tyskland og Østrig 

2) Europarådets medlemsstater (uden for EF):Albanien, Andorra, Bulgarien, Cypern, Estland, Island, “Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien”, Kroatien, Letland, 

Liechtenstein, Litauen, Malta, Moldova, Norge, Polen,Rumænien, Rusland, San Marino, Schweiz, Slovakiet,Slovenien, Den Tjekkiske Republik, Tyrkiet, Ukraine

7.1. Art 


7.2 Akut og subakut toksicitetstest 

(herunder grænsetest) 

7.2.1. 

LD50, 

LC50 

7.2.2 

Andre 

letale 

metoder 

7.2.3 Ikke letale 

metoder til 

påvisning af 

kliniske tegn 

Forsøgstyper og dyrearter sammenholdt 

7.3 Hudirritation 

7.5 Øje- 

7.4 Hudnirsensibiliseringritation 

7.6 Subkronisk 

og 

kronisk toksicitet 

7.7 Carcinogenicitet 

7.8 Udviklingstoksicitet 

7.9 Mutageni-citet 

7.10 

Reproduktionstoksicitet 

7.11 Toksicitet 

for akvatiskehvirveldyr, 

som ikke 

er medtaget i 

andre spalter 

7.a. Mus 0 192 1457 874 75 0 154 0 0 465 243 0 2354 5814 

7.b. Rotter 0 0 871 0 0 0 1017 523 32 0 1934 0 406 4783 

7.c. Marsvin 0 0 259 254 1963 0 0 0 0 0 0 0 130 2606 

7.d. Hamstere 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

7.e. Andre gnavere 0 0 75 0 0 0 50 0 0 0 0 0 0 125 

7.f. Kaniner 0 0 186 49 0 3 9 0 0 0 181 0 91 519 

7.g. Katte 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

7.h. Hunde 0 0 19 0 0 0 24 0 0 0 0 0 8 51 

7.i. Fritter 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

7.j. Andre rovdyr 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

7.k. Heste, æsler og krydsninger 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

7.l. Svin 0 0 23 0 0 0 290 0 0 0 74 0 0 387 

7.m. Geder 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

7.n. Får 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

7.o. Kvæg 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

7.p. Halvaber 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

7.q. Vestaber 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

7.r. Østaber 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

7.s. Menneskeaber 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

7.t. Andre pattedyr 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

7.u. Vagtler 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

7.v. Andre fugle 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

7.w. Krybdyr 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

7.x. Padder 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

7.y. Fisk 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

I alt 0 192 2890 1177 2038 3 1544 523 32 465 2432 0 2989 14285 

7.12 

Andet 

7.13 

I alt

8.1. Produkt 

Produkter/stoffer eller artikler til 

medicinske, odontologiske og vete- 


8.2 Akut 

og subakuttoksicitetstest 

(herunder 

grænsetest) 

8.2.1. 

LD50, 

LC50 

8.2.2 

Andre letalemetoder 

8.2.3 Ikke letale 

metoder til 

påvisning af 

kliniske tegn 

Forsøgstyper og produkter sammenholdt 

8.3 Hudirritation 

8.4 Hudsensibilisering 

8.5 Øjenirritation 

8.6 Subkronisk 

og kronisktoksicitet 

8.7 

Carcinogenisicitet 

8.8 

Udviklingstoksicitet 

8.9 

Mutagenicitet 

8.10 

Reproduktionstoksicitet 

8.11 Toksicitet 

for akvatiske 

hvirveldyr, som 

ikke er medtaget 

i andre spalter 

8.a rinærmedicinske formål 0 192 2053 1174 1853 0 1378 0 0 95 916 0 241 7902 

Produkter/stoffer,der benyttes eller 

8.b hovedsagelig benyttes i landbruget 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

8.c 

Produkter/stoffer der benyttes eller 

hovedsagelig benyttes i industrien 0 0 365 3 185 3 36 0 32 286 533 0 1770 3213 


hovedsagelig benyttes i hushold- 

8.d ningen 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 


hovedsagelig benyttes mainly til 

kosmetik eller toiletartikler 

8.e 


hovedsagelig benyttes som tilsæt- 

0 0 0 0 0 0 0 0 0 84 0 0 0 84 

8.f ningsstoffer til levnedsmidler 0 0 20 0 0 0 120 0 0 0 0 0 0 140 

Produkter/stoffer, der benyttes eller 

hovedsagelig benyttes som tilsæt- 

8.g ningsstoffer til dyrefoder 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 208 0 0 208 

Muligt eller faktisk miljøforurenende 

stoffer, som ikke forekommer i an- 

8.h dre spalter 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 120 0 0 120 

8.j 

Andre toksikologi- eller sikkerhedsvurderinger 

0 0 452 0 0 0 10 523 0 0 655 0 978 2618 

I alt 

0 192 2890 1177 2038 3 1544 523 32 465 2432 0 2989 14285 

8.12 

Andet 

8.13 

I alt

Indledende bemærkninger 

DYREFORSØGSTILLADELSER I 2000 

På de efterfølgende sider gives en oversigt over den af Rådet for Dyreforsøg 2000 tilladte forsøgsaktivitet. 

Det sker i form af en ordret gengivelse af teksten i de udstedte dyreforsøgstilladelser for så vidt angår 

det angivne formål og selve forsøgsaktiviteten samt de særlige krav, betingelser, der måtte være 

stillet for at beskytte dyrene. 

Ved at gengive teksten ordret undgås de unøjagtigheder eller mangler, der ellers let ville komme, 

såfremt der blev valgt en redaktionel sammenskrivning. 

Både udførelsen af forsøgene og dyrenes behandling skal gennemføres under iagttagelse af bestemmelserne 

i Dyreforsøgsloven og de tilknyttede bekendtgørelser, herunder regler om smertebehandling/respektivt 

smerteforebyggelse. Der kan således i tilladelsernes tekst være tale om et supplement 

til lovens generelle regler. Dette er en følge af den vurdering af belastningen af dyrene, som Dyreforsøgstilsynet 

foretager under ansøgningens behandling, eller som man ved selvsyn skaffer sig 

konkret viden om ved inspektionerne. 

Ud over de her publicerede tilladelser kan formanden for Rådet eller den veterinære sekretær ifølge 

forretningsordenen træffe mindre vidtrækkende afgørelser. Det drejer sig blandt andet om mindre 

udvidelser af en løbende tilladelse, mindre forlængelser og andre tilføjelser som ikke ændrer afgørende 

ved tilladelsens oprindelige grundlag. Disse supplerende ændringer er ikke medtaget i årsberetningen. 

Supplerende tekster 

For at bidrage til forståelsen og dermed også give grundlag for en vurdering af den belastning, som 

forsøgene medfører for dyrene, vil der indledningsvis blive givet en beskrivelse af det mere tekniske 

underlag for de nævnte tilladelser. Der findes foran hver af de valgte grupper af forsøgstyper en 

slags beskrivende oversigt, som forhåbentligt skulle lette adgangen til selve teksten i tilladelserne. 

Dette skulle medføre forbedret offentlig indsigt i det eksperimentelle arbejde, som Dyreforsøgsloven 

hjemler adgang til at udføre. 

Det vil fremgå af ordlyden i mange af tilladelserne, at opdelingen i de valgte forsøgstyper, som genfindes 

i skemaerne for dyreforsøgsstatistikken i et vist omfang, beror på et skøn. En hel del af de 

undersøgelser eller prøvetagninger, som indgår, kunne lige så vel placeres under en af de andre hovedtyper.

Teksten i tilladelserne indeholder indledningsvis en kort angivelse af formålet. Det efterfølges af de 

rent tekniske beskrivelser og afsluttes med de af Dyreforsøgstilsynet fastlagte rammer for indgrebenes 

karakter og udstrækning og de forholdsregler, der – ud over hvad der følger af lovgivningen - 

skal tages for at begrænse belastningen af dyrene. Dermed er der også angivet grænser for, hvor 

længe dyrene må udsættes for eller hvor længe forsøget eller det enkelte indgreb må vare. 

Det må erindres, at tilladelsens hele videnskabelige og tekniske baggrund ofte er at finde detaljeret 

beskrevet i det supplerende materiale, der har ledsaget selve ansøgningen, for eksempel i form af 

forsøgsprotokoludkast og metodebeskrivelser. Dette materiale, øger således Rådet for Dyreforsøgs’ 

indsigt i en større grad, og repræsenterer derfor en større viden, end det altid vil fremgå af tilladelsernes 

ordlyd. 

Ansøgningernes behandling 

Gennemgangen af ansøgningsmaterialet sker først ved Dyreforsøgstilsynets veterinære sekretær, der 

eventuelt selv indhenter supplerende oplysninger, inden materialet forelægges Rådet for Dyreforsøg 

sammen med et udkast til en forsøgstilladelse. Rådets sammensætning giver grundlag for en bred 

belysning af det foreliggende materiale med en bedømmelse af den etiske og faglige baggrund for 

ansøgningen, ansøgerens kvalifikationer og forsøgslokaliteten. Desuden vurderes graden af den belastning 

som dyrene udsættes for, og virkningen af de foranstaltninger, som forsøgsudøveren skal 

iagttage til beskyttelse af dyrene. 

Dyreforsøgstilsynets behandling af ansøgninger resulterer i en del tilfælde i, at tilladelse kun gives 

til et begrænset antal dyr, fordi man ønsker at få en lejlighed til ved tilbagerapportering efter inspektion 

at vurdere belastningen og tilstrækkeligheden af de angivne tiltag til beskyttelse. Først derefter 

gives så en mere omfattende tilladelse, ofte indeholdende modifikationer foreslået på basis af iagttagelserne. 

Det er efter Dyreforsøgsloven et udgangspunkt, at dyreforsøg kun må udføres, når dyret er lokalt eller 

universelt bedøvet. Skønnes bedøvelse at være mere belastende for dyret end selve forsøget, kan 

den undlades. Hvis bedøvelse ikke er mulig, eller er bedøvelse uforenelig med forsøget, skal der anvendes 

smertestillende midler eller anden lindrende forantstaltning med henblik på, at smerte, lidelse, 

angst eller varigt men begrænses mest muligt. Dyret må ikke opleve stærk smerte, anden intens 

lidelse eller intens angst. Hvis tilstanden af stærk smerte, anden intens lidelse eller intens angst må 

antages at bestå ved bedøvelsens eller den lindrende behandlings ophør, skal dyret aflives. Administrationen 

af disse bestemmelser er et væsentligt element i behandlingen af tilladelsessager.

Ifølge Dyreforsøgsloven § 1, stk. 3 kan Dyreforsøgstilsynet afslå at give tilladelse til et dyreforsøg, 

såfremt forsøget ikke skønnes at være til væsentlig gavn. I Dyreforsøgstilsynets vurderinger indgår 

derfor også en afvejning af nytten af forsøgene. 

Om forsøgsdyrs pasning og opstaldning gælder regler i en bekendtgørelse herom i forbindelse med 

internationale normer. I et mindre antal tilfælde kan den påtænkte aktivitet give anledning til selvstændig 

overvejelse af, hvorvidt opstaldningsforholdene, såsom burindretning, strøelse, foder og 

fodringsmåde bør skærpes for at tilgodese dyrenes behov i det konkrete tilfælde. 

Alternative metoder 

Efter Dyreforsøgsloven må der ikke anvendes dyr til forsøg, hvortil anvendelse af celle-, vævs- eller 

organkulturer eller andre metoder må antages at være lige så velegnede. Dyreforsøgstilsynet har derfor 

opmærksomheden rettet mod dette forhold i forbindelse med behandlingen af ansøgningerne. 

Et ansøgt forsøg kan således afvises, hvis de ønskede iagttagelser eller produktioner kan opnås ved 

hjælp af såkaldte alternative metoder, for eksempel brug af cellekulturer. I forbindelse med visse 

forsøgstyper for eksempel hud– eller øjenirritationstest anmodes ansøgere om forud ved brug af alternative 

metoder at have dokumenteret, at det pågældende stof ikke besidder vævsbeskadigende 

egenskaber. Ligeledes skal cellebeskadigende eller giftige egenskaber ved et stof kendes, inden det 

for eksempel anvendes i behandlings- eller kontrolforsøg. 

Dyreforsøgstilsynet følger desuden udviklingen i den videnskabelige disciplin forsøgsdyrskundskab. 

Det samme er tilfældet for så vidt angår alternative metoder til erstatning for de myndighedskrævede 

sikkerhedsafprøvninger ved hjælp af dyr. 

Der har i de seneste årti været udført et stort arbejde i EU-sammenhæng vedrørende udvikling og validering 

af såkaldte alternative metoder. EU-institutionen ECVAM (European Center for Validation 

of Alternative Methods) udgiver jævnlig rapporter fra arbejdsgrupper og workshops, der opdaterer 

udviklingen inden for relevante metodeområder. Dyreforsøgstilsynet følger nøje dette arbejde med 

henblik på i videst muligt omfang at implementere resultatet af ECVAM’s bestræbelser i tilsynets 

daglige arbejde.

A. Adfærds-/stressundersøgelser 

Omfatter studiet af de dyrs reaktionsmønstre eller opførsel (adfærd), der ændres enten efter ydre på- 

virkninger eller efter behandling med stoffer, som påvirker funktioner i relevante organer, specielt 

centralnervesystemet. Er påvirkningerne stærke eller langvarige, kan de resultere i en afsporing af 

organismens reaktionsmønster - såkaldt stress. 

Tilstande eller påvirkninger, som udløser en eller flere stress-reaktioner, eller som ændrer dyrenes 

adfærd, benyttes også i en del af de farmakodynamiske undersøgelser, som er beskrevet samlet i til- 

ladelserne under gruppe E og F. 

I gruppe A er samlet de få tilladelser, der specifikt har haft til formål at undersøge adfærds- og 

stressytringer enten ved varige indskrænkninger i dyrets fysiske udfoldelsesmuligheder, indvirkninger 

fra det omgivende miljø eller længere tids påvirkninger af stoffer med effekt på den hormonale ba- 

lance eller centralnervesystemet. Ved de mere langvarige indgrebsforløb kan der være tale om en vis 

belastning af dyrene, men ikke nødvendigvis en tilstand, som kræver særlig behandling. 

Der tilvejebringes ved disse undersøgelser også oplysninger, der er værdifulde for forståelsen af og 

nytten ved dyrevelfærd i forbindelse med dyrs anvendelse i biomedicinske, farmakodynamiske og tok- 

sikologiske undersøgelser samt ved produktion af animalske produkter. 

Under denne hovedtype er der i beretningsåret givet følgende tilladelser til forsøg: 

Med det formål at klarlægge stress hos kvæg ved hjælp af smertefølsomhed udsættes dyrene for 

stressor - kortvarig social isolation. Efterfølgende testes dyrenes smertefølsomhed ved at stimulere et 

lille hudparti på bagpiben med laserstråle, indtil dyret flytter benet eller højst i 20 sekunder. Grupper 

af dyr behandles med opioid antagonisten naloxone i forbindelse med forsøgene. Der udtages blod- 

prøver under forløbet. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende kom- 

plikationer skal tilstanden straks afhjælpes, eller dyrene aflives. Hertil må anvendes køer. 

Med det formål at undersøge kalves sociale behov holdes kalve i enkeltbokse uden visuel kontakt 

med artsfæller. Dyrene optrænes til og lades udføre et arbejde for at få partiel til fuld social kontakt 

med artsfæller. Forsøgene strækker sig over 4 måneder, hvorefter dyrene anbringes under konventi- 

onelle forhold. Hertil må anvendes kalve.

Med det formål at undersøge adfærd og overlevelse hos fisk i naturen implanteres under bedøvelse 

radiosendere i kropshulen på indfangede eller opdrættede fisk. Efter at være vågnet helt af bedøvel- 

sen sættes dyrene ud i naturen, og deres vandring følges. Hertil må anvendes fisk (skaller, brasener, 

ørreder og gedder). 

Med det formål at undersøge kvægs behov for bevægelse ved forskellig opstaldning holdes 4-8 må- 

neder gamle kalve bundet i bås. Dyrene trænes til at præstere et lettere arbejde for at få adgang til et 

motionsareal. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikatio- 

ner skal tilstanden straks afhjælpes, eller dyrene aflives. Hertil må anvendes kalve. 

Med det formål at undersøge kvægs prioritering af hvile ved forskellige begrænsninger heraf hindres 

dyrenes liggeadfærd i 3-6 timer dagligt. Dyrene trænes til at præstere et lettere arbejde for at få mu- 

lighed for liggeadfærd. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende 

komplikationer skal tilstanden straks afhjælpes, eller dyrene aflives. Hertil må anvendes kvier. 

B. Biologiske kontrolundersøgelser 

Ethvert lægemiddel, der skal anvendes til dyr eller mennesker, skal forinden undersøges for ønskede 

eller uønskede virkninger. Til dette formål anvendes blandt andet dyreforsøg, der gennemføres efter 

omfattende afprøvninger på celler eller isolerede organer. De indgreb, der foretages med dette over- 

ordnede mål, er for en betragtelig del omtalt og placeret under gruppe E og F, selvom de for en dels 

vedkommende lige så godt kunne placeres i gruppe B. Der er derfor udvist et vist skøn, inden de ne- 

denfor anførte tilladelser er placeret i denne gruppe. 

Biologiske kontrolundersøgelser gennemføres efter officielle forskrifter for at undersøge lægemidlers 

eller andre stoffers virkning på en eller flere funktioner, som bruges som et mål for deres styrke og 

effektivitet (f.eks. vacciner) eller for at sikre, at der ikke optræder uønskede generelle virkninger for 

eksempel på blodtrykket eller legemstemperaturen. 

Denne gruppe undersøgelser har også omfattet kontrol med sikkerheden ved anvendelse af biotekni- 

ske materialer, indgreb for udtagelse af blod, befrugtede eller ubefrugtede æg til genteknologiske un- 

dersøgelser samt operative indgreb med henblik på at fjerne hormonproducerende organer som for- 

beredelse til den endelige undersøgelse eller for fremkaldelse af forøget blodtryk.

De længerevarende (kroniske) forsøg af denne type giver i langt de fleste tilfælde kun anledning til 

ubetydelige gener for dyrene. 

Imidlertid vil der under de kortvarige (akutte) indgreb kunne optræde alvorligere gener, især hvis de 

afprøvede produkter viser sig at være behæftet med fejl. Der er i tilladelsen en angivet pligt til at 

bringe sådanne tilstande til ophør. 


Med henblik på styrkebestemmelse af hormonpræparater indgives testpræparatet gentagne gange 

oralt eller parenteralt til rotter. Dyrene observeres i op til 2 måneder, hvorefter de aflives. Der udta- 

ges blodprøver under forløbet. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvol- 

dende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes rotter. 

Med det formål at undersøge glucose homeostasen og insulinfølsomheden i normale, diabetiske og 

genmodificerede dyr doseres disse enten peroralt eller intraperitonealt med glucose eller intraperito- 

nealt med insulin eller arginin. Dyrene fastes i op til 24 timer forud for forsøgene. Der udtages blod- 


plikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter. 

Med det formål at undersøge den hepatiske glucose produktion i relation til glucagon stimulering i 

normale, diabetiske og genmodificerede dyr doseres disse med glucagon intraperitonealt. Der udta- 


dende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter. 

Med det formål at undersøge blodparametre i ubehandlede normale, diabetiske og genmodificerede 

dyr udtages blodprøver. Dyrene fastes i op til 24 timer forud herfor. I tilfælde af væsentligt påvirket 

almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anven- 

des mus og rotter. 

Med det formål at undersøge glucose homeostasen og insulinfølsomheden i bedøvede normale, dia- 

betiske og genmodificerede dyr doseres disse enten peroralt eller intraperitonealt med glucose eller 

intraperitonealt med insulin eller arginin. Dyrene fastes i op til 24 timer forud for forsøgene. Der 

udtages blodprøver under forløbet. Dyrene aflives i bedøvelsen. I tilfælde af væsentligt påvirket al-

mentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes 

mus og rotter. 

Med det formål at undersøge den hepatiske glucose produktion i relation til glucagon stimulering i 

bedøvede normale, diabetiske og genmodificerede dyr doseres disse med glucagon intraperitonealt. 

Der udtages blodprøver under forløbet. Dyrene aflives i bedøvelsen. I tilfælde af væsentligt påvirket 



Med det formål at undersøge effekten af diæt med højt fedtindhold på udviklingen af diabetes i nor- 

male, diabetiske og genmodificerede dyr fodres grupper af dyr med diæter med forskelligt fedtind- 

hold. Grupper af dyr får under forløbet foretaget glucose- eller insulintolerance-test. Der udtages 

blodprøver under forløbet. Dyrene aflives, så snart forsøgenes formål er opnået, eller senest efter 12 

ugers observation. Dyrenes trivsel og vægt skal jævnligt kontrolleres under forløbet. I tilfælde af 

væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks afli- 

ves. Hertil må anvendes mus og rotter. 

Med henblik på isolation af leverceller og perfusion af leveren fra normale, diabetiske og genmodifi- 

cerede dyr bedøves disse, og leveren præpareres for perfusion. Dyrene faster i op til 24 timer forud 

for perfusionen. Dyrene aflives i bedøvelsen. Hertil må anvendes mus og rotter. 

Med henblik på undersøgelse for uspecifik toksicitet injiceres testpræparat eller ekstrakter fra mus- 

linger, østers eller fisk intravenøst eller intraperitonealt i mus. Dyrene observeres i op til 3 døgn, 

hvorefter de aflives. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende kompli- 

kationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus. 

Med henblik på undersøgelser for uspecifik toksicitet af sera og vacciner injiceres testpræparat intra- 

peritonealt i dyr. Dyrene observeres i op til 7 dage, hvorefter de aflives. I tilfælde af væsentligt på- 

virket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må 

anvendes mus og marsvin. 

Med henblik på undersøgelse af testpræparater for indhold af pyrogener injiceres en opløsning af 

testpræparatet intravenøst i kaniner. Dyrenes legemstemperatur måles kontinuerligt i op til 5 timer. I

tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene 

straks aflives. Hertil må anvendes kaniner. 

Med henblik på undersøgelse af testpræparater for indhold af fremmede proteiner (antigenicitetstest) 

injiceres testpræparat gentagne gange intraperitonealt i marsvin. Efter 2 - 3 uger injiceres testopløs- 

ningen intravenøst. I forbindelse med denne injektion, skal dyrene observeres intensivt. I tilfælde af 

væsentligt påvirket almentilstand, herunder anafylaktisk reaktion eller ved lidelsesvoldende kompli- 

kationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes marsvin. 

Med henblik på undersøgelse for absorption af jernpræparat injiceres testpræparat intramuskulært i 

mus og/eller kaniner. Dyrene observeres henholdsvis 1 og 7 døgn, hvorefter de aflives. I tilfælde af 


ves. Hertil må anvendes mus og kaniner. 

Med henblik på styrkebestemmelse af hormonpræparater indgives testpræparatet gentagne gange 

oralt eller parenteralt til rotter. Dyrene observeres i op til 2 måneder, hvorefter de aflives. Der udta- 



Med henblik på undersøgelse af lægemidlers blodtryksnedsættende effekt indgives testpræparat in- 

travenøst i bedøvede katte og blodtrykket måles kontinuerligt. Dyrene aflives i bedøvelsen. Hertil må 

anvendes katte. 

Med henblik på undersøgelse af lægemidlers effekt på diuresen indgives vand og testlægemiddel hen- 

holdsvist oralt og parenteralt til rotter. Dyrene observeres i op til 6 dage. Under forløbet anbringes 

dyrene i metabolismebure i perioder på 4 timer med henblik på opsamling af urin. I tilfælde af væ- 

sentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. 

Hertil må anvendes rotter. 

Med henblik på undersøgelse af lægemidlers effekt på blodtryk indgives testpræparat til bedøvede 

dyr, der eventuelt forud er behandlet med α-blokker. Blodtrykket måles kontinuerligt. Dyrene afli- 

ves i bedøvelsen. Hertil må anvendes fugle.

Med henblik på undersøgelse af lægemidlers effekt på trykket i mælkegangen doseres testpræparat til 

bedøvede, lakterende rotter. Trykket i mælkegangen måles kontinuerligt under forløbet. Dyrene afli- 

ves i bedøvelsen. Hertil må anvendes rotter. 

C. Dermatologiske undersøgelse 

Omfatter studier af stoffernes optagelse gennem huden eller afprøvning af deres beskyttende effekt 

overfor skadelige påvirkninger eller deres eventuelle indflydelse på sygelige tilstande i huden. Un- 

dersøgelser af denne art kan indebære, at der udtages vævsprøver (biopsier) med henblik på opfølg- 

ning af reaktionerne under forløbet. 

Ethvert operativt indgreb vil blive udført i narkose eller lokalanæstesi, og eventuelle skader på huden 

som ledsages af smerte, vil være forlangt behandlet effektivt; i visse tilfælde også forebyggende. 


Med henblik på undersøgelse af teststoffer for hudirriterende effekt (intracutan-test) injiceres teststof 

intracutant i kaniner. Dyrene observeres i op til 72 timer. Undersøgelsen må ikke udføres med stof- 

fer, der kan forudses at være ætsende udfra struktur/aktivitetsrelationer, fysisk/kemiske forhold eller 

in vitro tests. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand, herunder smertegivende hudreaktion el- 

ler ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes kaniner. 

Med henblik på at undersøge teststoffers kumulative hudirritation appliceres teststof på ryghuden på 

kaniner i op til 6 timer dagligt i op til 6 på hinanden følgende dage. Hudreaktionen efter eksponerin- 

gen vurderes løbende. I enkelte tilfælde foretages skarifikation af huden forud for testen med en eks- 

poneringstid på 6 timer dagligt i op til 4 uger. Testen udføres primært på 1 dyr og derefter på 2 dyr 

pr. teststof. Efter hver test vurderes om testen kan fortsætte. Undersøgelsen må ikke udføres med 

stoffer, der kan forudses at være ætsende ud fra struktur/aktivitetsrelationer, fysisk/kemiske forhold 

eller in vitro tests. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand, herunder smertegivende hudreak-

tion eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes kani- 

ner. 

Med henblik på at undersøge teststoffer for sensibiliserende/ fotosensibiliserende effekt eksponeres 

marsvin ved intracutan injektion eller dermal application med minimum irriterende dosis af teststof, 

eventuelt sammen med Freunds complette adjuvans. Dyrene udsættes eventuelt for ultraviolet lys. 

Dyrene observeres i op til 32 døgn. I tilfælde af lidelsesvoldende hudirritation, væ 

sentligt påvirket almentilstand eller lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil 

må anvendes marsvin. 

Med det formål at undersøge teststoffers sensibiliserende effekt appliceres teststofopløsning på dor- 

salfladen af ørene på mus. Efter 6 dages observation injiceres intravenøst en traceropløsning i dyre- 

ne. 5 timer senere aflives dyrene, og materiale udtages til in vitro undersøgelser. I tilfælde af væ- 


Hertil må anvendes mus. 

Med det formål at undersøge teststoffers anti-inflammatoriske effekt induceres huderythem ved kort- 

varig eksponering med ultraviolet lys på to små hudområder (diameter 15 mm) på ryggen af mar- 

svin, der under påvirkningen immobiliseres ved bedøvelse. Teststof administreres oralt, parenteralt 

eller topicalt. Dyrene observeres i op til 1 døgn, hvorefter de aflives. I tilfælde af væsentligt påvirket 


des marsvin. 

Med det formål at undersøge potentielle lægemidlers effekt på normal hud og hud med induceret 

barrieredefekt administreres testlægemiddel ved lokal applikation eller injektion. Hudbarrieredefekt 

induceres ved at påføre en moderat inflammation ved bestråling med ultraviolet lys, ved påsmøring 

af kendt moderat vævsirriterende stof eller ved intracutan injektion af en isoton suspension af døde 

bakterier. Struktur- og bindevævsabnormitet samt proliferativ tilstand induceres ved applikation af 

farmaka med effekt på celledeling og -funktion. Til undersøgelse af farmakas effekt på heling af sår 

og bindevævsdannelse induceres på bedøvede dyr små sår (2-6mm), eller der implanteres en lille 

PTFE-svamp (Polytetrafluoroethylene-svamp) subcutant. Der skal gives smertestillende behandling 

ved behov. Dyrene observeres fra få dage op til 8 uger, hvorefter de aflives. I tilfælde af væsentligt

påvirket almentilstand eller ved lidelses-voldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil 

må anvendes mus, rotter, marsvin og grise. 

D. Ernærings-/stofskifteundersøgelser 

Denne gruppe vedrører målinger af dyrenes energi- og/eller vækstprocesser og deres afhængighed af 

de stoffer eller påvirkninger, der ønskes undersøgt f.eks. forekomst af åreforkalkning og knogleskør- 

hed. En del af disse undersøgelser var ikke omfattet af tilladelsespligt ifølge dyreforsøgsloven, før det 

såkaldte nålestikskriterium blev indført. Forsøgsindgrebene består i doseringer, prøveudtagninger og 

opsamlinger af prøver over kortere tid (timer) eller længere tid (dage). I nogle tilfælde forudsættes 

det, at dyrene holdes i såkaldte metabolismebure eller respirationskamre, hvis størrelse forud er fast- 

lagt. De kan også i narkose have gennemgået forberedende operative indgreb, der er særskilt be- 

skrevet. Dette giver de bedste betingelser for at opnå optimale forsøgsiagttagelser, men det medfører 

også, at selve håndteringen og prøveudtagningen derved bliver skånsom for dyrene. Studiernes for- 

mål kan være en fastlæggelse af de for velfærdet mest optimale fodringsvilkår. 


Med det formål at undersøge forskellige fodringsregimers indflydelse på drægtige søers adfærd og 

produktionsresultat fodres grupper af dyr en gang om dagen eller en gang hveranden dag. Dyrenes 

trivsel og adfærd registreres løbende. Dyrene skal under hele forløbet have adgang til vand og strø- 

else, som henset til forsøgets karakter skal bestå af fornøden mængde halm af god ædekvalitet. I til- 

fælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal tilstanden 

straks afhjælpes, eller dyrene aflives. Hertil må anvendes søer. 

Med det formål at måle hvilestofskiftet hos grise anbringes dyrene i et kalorimeterkammer i 24 ti- 

mer. Dyrene faster 12 timer før forsøgets start og har fri adgang til vand under hele forløbet. I for- 

bindelse med undersøgelserne indgives deuterium-vand intravenøst, og der udtages blodprøver. I til- 

fælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene 

straks aflives. Hertil må anvendes grise.

Med det formål at fastlægge behov og tilgængelighed af nærings- og tilsætningsstoffer i foderblan- 

dinger som led i godkendelsesprocedurer gennemføres dosis/respons- og toleranceforsøg i dyr. Der 

udtages blodprøver, og dyrenes trivsel registreres under forløbet. Dyrene observeres i op til en hel 

produktionsperiode. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende kompli- 

kationer skal tilstanden straks afhjælpes, eller dyrene aflives. Hertil må anvendes rotter, mink, grise, 

kalve og kyllinger. 

Med henblik på fremskaffelse af blod til laboratorieundersøgelser i forbindelse med ernærings- og 

stofskifteundersøgelser udtages blodprøver fra v.jugularis externa eller fra perifer vene. Hertil må 

anvendes køer, får geder, grise, mink, rotter, mus og fjerkræ. 

Med det formål at undersøge neonatal insulinbehandlings effekt på tilvækst behandles smågrise fra 

dag 4-28 med 1 IU insulin/kg dagligt. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidel- 

sesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes grise. 

Med henblik på komparative måling af energiomsætningen hos dyr indgives tracerstof oralt eller pa- 

renteralt. Der udtages blod- og mælkeprøver under forløbet. I en periode på 24 timer foretages un- 

dersøgelser med dyrene i balancebure. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved ledel- 

sesvoldende komplikationer skal tilstanden straks afhjælpes, eller dyrene aflives. Hertil må anvendes 

mink, ræve og deres afkom. 

E. og F. Farmakodynamiske og farmakokinetiske undersøgelser 

Herved forstås undersøgelser, som skal klarlægge det enkelte lægemiddels virkemåde samt dets op- 

tagelse, fordeling, omsætning og udskillelse i den organisme det indgives til. 

Disse to hovedgrupper kan på grund af ligheden i deres forsøgsteknik og omstændighederne i øvrigt 

behandles under et. Det vil fremgå af tilladelsernes tekst, at der også indgår målinger af dyrenes 

adfærd og endda specifikke målinger af deres organfunktioner. Undersøgelserne angår stoffer, der 

skal benyttes som lægemidler, idet der indgår et såkaldt myndighedskrav samt andre normer (e.g. 

Helsingfors-deklarationen), der angiver at alle stoffer som agtes anvendt på mennesker eller dyr, på 

forhånd skal være afprøvet for deres eventuelle gavnlige såvel som skadelige virkninger. Kravene til

sådanne undersøgelser vil ofte være specificerede i offentlige forskrifter. Suppleret med oplysninger 

om den anvendte forsøgsteknik vil disse undersøgelser kunne gøres til genstand for en vidtgående 

vurdering af de undersøgte stoffers egenskaber og graden af ulempe for dyret. Undersøgelserne sker 

ofte efter forudgående in vitro undersøgelser, såkaldte alternative undersøgelser, og helst i dyrearter 

der omsætter stofferne på samme måde som mennesket. Derved har grisen i høj grad erstattet hun- 

den, som ellers tidligere blev meget benyttet til sådanne undersøgelser. Administrationsmåden kan 

omfatte optagelse fra hud, luftvejene, slimhinder f.eks. i mund, næse, øjne og mave-tarmkanalen. In- 

jektioner kan være subcutane (under huden), intramuskulære (i muskler), intraperitoneale (i bughu- 

len) eller intravasculære i blodbanen (i arterier eller vener). Udskillelse kan omfatte galde, fæces, 

urin, mælk eller udåndingsluft. Den kemiske omsætning undersøges tillige for at fastlægge organis- 

mens inaktiveringsprocesser og således også omfatter udskillelsen af nedbrydningsprodukter. 

Dyrene behandles enten akut, det vil sige oftest indenfor 6 - 8 timer eller kronisk, det vil sige over 

mere end ét døgn, i uger eller sjældne tilfælde måneder. Dyrene kan være forbehandlede f.eks. ved 

fremkaldelse af lokal betændelse, ændrede metaboliske, adfærdsmæssige eller nervøse funktioner 

overfor hvilke, teststofferne ønskes afprøvet. I andre tilfælde er undersøgelsen tilrettelagt som en af- 

prøvning af stoffets forebyggende effekt. Det siger sig selv, at de patologiske eller unormale tilstande 

da vil være udviklet i en periode forud for den egentlige undersøgelse. Der vil derved kunne blive ta- 

le om en kombination af kroniske og/eller akutte tilstande. Tilladelserne er dog i alle tilfælde formu- 

leret således, at den ansvarlige forsøgsleder skal afbryde forsøgene, så snart de ønskede iagttagelser 

er gjort, og uden at dyrene udsættes for lidelser. Smerte og/eller lidelse har i alle tilfælde været for- 

langt forebygget eller behandlet med smertestillende midler, og de utilsigtede tilstande er forlangt 

bragt til ophør ved aflivning af dyrene uden hensyn til, om dette vil unyttiggøre forsøget. 

Den overordnede målsætning for de indgreb, der er placeret i disse to grupper, har været at få op- 

lysninger om virkningen af eller skæbnen for de stoffer, der er undersøgt, således som de måtte frem- 

komme i dyrene efter anvendelse af kliniske doser, enten ved kortvarig eller længerevarende dose- 

ring. Det er derfor klart, at der i en del tilladelser indgår et element, der omfatter dyrenes forudgå- 

ende eller ledsagende behandling. 

Nedenstående liste angiver de vigtigste tilstande, formål eller funktioner, som indgrebene har haft: 

Akutte tilstande 

Blodets og kredsløbsorganernes funktioner.

Muskel-, lever- og nyrefunktioner. 

Centralnervesystemet og de perifere nerver via studier af adfærd, eller ved smerte- og krampefrem- 

kaldelse og afprøvninger med henblik på behandling eller forebyggelse af disse tilstande. 

Farmakologiske sideeffekter (undtagen specifikke toksikologiske). 

Styrkebestemmelse for specifikke virkninger ved dosis-respons målinger. 

Udskillelse af stoffet og/eller dets nedbrydningsprodukter eller dets nedbrydning i isolerede organer 

eller vævsceller udtaget fra dyr i anæstesi. 

Stoffets indflydelse på en eller flere indlærte eller medfødte funktioner eller evner. 

Kroniske tilstande 

Effekten på generelle organfunktioner såsom vækst, stofskifte og blodkoagulationsmekanisme. 

Effekten på specifikke og i visse tilfælde isolerede organfunktioner. 

Effekten på sårheling, almene betændelsestilstande, allergier, eller sygdomskomplikationer f.eks. ved 

sukkersyge (diabetes). 

Stoffernes omsætning og ophobning i organismen samt sideeffekter på andre stofomsætninger for ek- 

sempel alkohol. 

Forberedelse til andre undersøgelser for eksempel indlæggelse af kateter, sonde, mikropumpe eller 

fjernelse af visse organer. 

Det skal påpeges, at man ved udførelsen af disse indgreb i intet tilfælde har tilstræbt at etablere en 

tilstand, hvor det er stoffernes skadelige virkning, der er ønsket undersøgt. Der er ikke opretholdt en 

smertetilstand og optrådt akutte smerter, uden at disse er behandlet adækvat eller bragt til ophør ved 

aflivning. 

Disse indgreb har ofte som formål at opnå fremskridt indenfor sygdomsdiagnostik og -behandling el- 

ler at udvikle forbedrede forsøgsmodeller. De har omfattet mange forskellige dyrearter og har derved 

også givet oplysninger af værdi for fremtidig valg af den mest egnede dyreart for senere undersøgel- 

ser. Derved har de givne tilladelser også understøttet bestræbelserne i retning af reduktion både med 

hensyn til antal og art af de mere skadevoldende indgreb og bidraget til forbedring eller optimering 

af teknikker. Dette er også et af lovens overordnede krav, som således i vid udstrækning kommer de 

anvendte dyr til gode, eller der opnås en reduktion i deres antal. 

Det vil desuden fremgå af tilladelsernes tekst, at mange kunne være henført til gruppen "Organfunk- 

tioner" eller gruppen "Adfærd". Dette viser, hvor vanskeligt det kan være at katalogisere de dyrefor-

søg, hvori der indgår mange observationsparametre. Det beror derfor i nogle tilfælde på et skøn, 

under hvilken overskrift tilladelsen placeres. 

Under disse to hovedtyper er der i beretningsåret givet følgende tilladelser til forsøg: 

Med det formål at undersøge teststoffers cardiovasculære effekt indlægges på bedøvede hunde og 

grise permanent katetre og elektroder samt eventuelt telemetrisk udstyr med henblik på måling af 

cardiovasculære parametre. Teststof indgives oralt eller parenteralt. Der skal gives smertestillende 

behandling ved behov. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende kom- 

plikationer skal tilstanden straks afhjælpes, eller dyrene aflives. Hertil må anvendes hunde og grise. 

Med det formål at undersøge teststoffers effekt på åndedrætsfunktionen indgives teststof oralt eller 

parenteralt til marsvin. Efterfølgende måles lungefunktionen. I tilfælde af væsentligt påvirket almen- 

tilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes 

marsvin. 

Med det formål at undersøge teststoffers effekt på transittiden i tarm hos rotter indgives teststof sub- 

cutant og 15 minutter senere en kulsuspension oralt. 30 minutter herefter aflives dyrene, og kulpar- 

tiklernes udbredelse undersøges. Hertil må anvendes rotter. 

Med det formål at undersøge teststoffers effekt på nyrefunktionen indgives teststof oralt eller paren- 

teralt til hunde. Efterfølgende foretages urin- og clearanceundersøgelse. I tilfælde af væsentligt på- 

virket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal tilstanden straks afhjælpes, eller 

dyrene aflives. Hertil må anvendes hunde. 

Med det formål at undersøge mekanismer, der styrer padders forvandling, behandles axolotler med 

hormon. Behandlingen med hormon sker ved at lade dyrene gå i hormonbade eller i få tilfælde ved 

under bedøvelse at injicere hormon i dyrenes hjerne. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand 

eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes opdrættede 

axolotler. 

Med det formål at undersøge antikoagulanters effektivitet indgives teststof under bedøvelse per os el- 

ler intraperitonealt. Der udtages blodprøver i forbindelse med undersøgelserne. Dyrene skal aflives,

så snart forsøgenes formål er opnået. Efter dyreforsøgslovens § 7 må et dyr ikke opleve stærk smer- 

te, anden intens lidelse eller intens angst. Hertil må anvendes mus, rotter og andre gnavere. 

Med det formål at undersøge teststoffers effekt på regeneration af pankreas foretages partiel pancrea- 

tectomi (80%) på bedøvede dyr. Teststof indgives oralt eller parenteralt. Grupper af dyr fodres med 

diætfoder. Der skal gives smertestillende behandling ved behov. Der udtages blodprøver under for- 

løbet. Dyrene observeres i op til 4 uger, hvorefter de aflives. I tilfælde af væsentligt påvirket almen- 


mus, rotter og marsvin. 

Med det formål at undersøge teststoffers effekt på angiogenesen initieres angiogenese ved depone- 

ring af Matrigel subcutant på bedøvede dyr. Der skal gives smertestillende behandling ved behov. 

Teststof indgives oralt eller parenteralt. Der udtages blodprøver under forløbet. Dyrene observeres i 

op til 4 uger, hvorefter de aflives, og materiale udtages til videre undersøgelser. I tilfælde af væsent- 

ligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil 

må anvendes mus og rotter. 

Med det formål at undersøge teststoffers farmakodynamik indgives teststof i klinisk relevante doser 

oralt eller parenteralt dagligt fra 1 til 7 dage, hvorefter dyrene bedøves og perfusionsfikseres med 

henblik på histologiske undersøgelser. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidel- 

sesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus, rotter og kaniner. 

Med det formål at undersøge teststoffers effekt på vævspermeabilitet indlægges på bedøvede dyr ka- 

tetre i kar med henblik på infusion, prøveudtagning og måling. I forbindelse med undersøgelserne 

indgives farvestof intravenøst og teststof subcutant. Dyrene aflives i bedøvelsen. Hertil må anvendes 

rotter, marsvin, kaniner og hamstere. 

Med det formål at undersøge teststoffers prokoagulante og antikoagulante effekt indgives teststof 

oralt eller parenteralt til dyr. I forbindelse med undersøgelserne bedøves dyrene, og katetre indlæg- 

ges i kar og forbindes med flowkammer. Blødning/thrombosering induceres mekanisk eller kemisk. 

Hovedparten af dyrene aflives i bedøvelsen. Enkelte dyr med permanente katetre observeres i op til

24 timer, hvorefter de aflives. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvolden- 

de komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes rotter og kaniner. 

Med det formål at undersøge teststoffers effekt på knoglesystemets metabolisme på dyr, der er uden 

påvirkning af egne kønshormoner, indgives teststof oralt eller parenteralt til kastrerede dyr. I de ef- 

terfølgende metabolisme undersøgelser vil dyrene højst i et døgn om ugen blive anbragt i metabolis- 

mebure med henblik på opsamling af urin. Der udtages blodprøver under forløbet. Dyrene observe- 

res i op til 8 måneder, hvorefter de aflives. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved 

lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes rotter. 

Med det formål at undersøge potentielle lægemidlers profylaktiske og kurative effekt på den auto- 

immune/inflammatoriske gigtreaktion i led induceres poly-arthritis på mus ved intracutan injektion af 

bovin eller aviær collagen sammen med Freunds complette adjuvans (FCA) på bedøvet dyr. Herud- 

over gives booster dosis af collagen intraperitonealt op til 6 gange og pertussis toxin intravenøst en 

gang. Der behandles med teststof oralt eller parenteralt. I tilfælde af væsentligt påvirket almentil- 

stand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus. 

Med det formål at undersøge potentielle lægemidlers profylaktiske og kurative effekt på den auto- 

immune/inflammatoriske gigtreaktion i led induceres poly-arthritis på rotter ved injektion af Freunds 

complette adjuvans (FCA) på bedøvet dyr subcutant i den ene bagpote uden for trædepuden. Der be- 

handles med teststof oralt eller parenteralt. Effekten vurderes efterfølgende, og der gives smertestil- 

lende behandling ved behov. Dyrene skal aflives senest efter 5 ugers observation. I tilfælde af væ- 



Med det formål at undersøge teststoffers hæmmende effekt på udviklingen af osteopeni som følge af 

immobilisering induceres tilstanden i et bagben på rotter ved immobilisering af benet. Teststof indgi- 

ves oralt eller parenteralt. Dyrene aflives, så snart forsøgets formål er opnået eller senest efter 12 

ugers observation. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplika- 

tioner skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes rotter. 

Med det formål at undersøge teststoffers hæmmende effekt på akut smerte induceres moderat nedsat 

smertetærskel ved i rotter subcutant dorsalt på bagpote at injicere smertefremkaldende substans.

Teststof indgives til dyrene oralt eller parenteralt. Dyrenes reaktion registreres i 60 minutter, hvoref- 

ter de aflives. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidel-sesvoldende komplikatio- 

ner skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes rotter. 

Med det formål at undersøge teststoffers hæmmende effekt på subkronisk smerte induceres moderat 

nedsat smertetærskel ved under bedøvelse at inducere kortvarig lokal iskæmi i n. ischiadicus, ved 

anlæggelse af løs ligatur på n. ischiadicus eller ved overskæring af to grene fra nerven. Teststof ind- 

gives til dyrene oralt eller parenteralt. I forbindelse med undersøgelsen påføres et moderat smerte- 

stimulus lokalt enten mekanisk eller thermisk, og effekten registreres. I forbindelse med de kirurgi- 

ske indgreb skal dyrene være bedøvede. Dyrene aflives, så snart forsøgets formål er opnået. I tilfæl- 

de af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks 

aflives. Hertil må anvendes rotter. 

Med det formål at undersøge teststoffers beskyttende effekt på neurodegenerative processer påføres 

bedøvede dyr degenerative forandringer i centralnervesystemet ved forskellige indgreb. 

Fokal iskæmi ved okklusion af den ene a. cerebri media. 

Global iskæmi ved okklusion af 2 eller 4 kar til hjernen. 

Global iskæmi ved induktion af kortvarigt hjertestop. 

Traumatisk hjerneskade ved påføring af standardiseret traume. 

Induktion af anoxi/hypoxi. 

Kemisk induceret neurodegeneration. 

Der skal gives smertestillende behandling ved behov. Hos dyr, som observeres i længere tid, gen- 

nemføres eventuelt adfærdstests. Teststof administreres oralt eller parenteralt. Eventuelt udføres for- 

søgene med genmodificerede mus, der udvikler forskellige neurodegenerative processer. Ved forsø- 

genes afslutning bedøves dyrene og aflives/perfusionsfikseres. I tilfælde af væsentligt påvirket al- 


mus, rotter og ørkenrotter. 

Med det formål at undersøge teststoffers fordeling, binding samt in vitro effekt på blod, organer og 

hjerne indgives teststof oralt eller parenteralt til dyr. Dyrene aflives, så snart forsøgets formål er op- 

nået, dog senest efter 48 timers observation. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved 

lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter.

Med det formål at undersøge teststoffers akutte og kroniske effekt på dyr med lokal læsion i hjernen 

induceres læsionen ved stereotaktisk procedure kemisk, elektrisk eller mekanisk. Teststof indgives 

oralt eller parenteralt. Med henblik på senere kemisk stimulation af udvalgte områder i hjernen ind- 

lægges guide-kanyle til specifikt område i hjernen. Dyrene skal være bedøvede i forbindelse med de 

kirurgiske indgreb, og der skal gives smertebehandling. Dyrene aflives, så snart forsøgets formål er 

opnået. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal 

dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter. 

Med det formål at undersøge teststoffers kardiovaskulære effekt indlægges under bedøvelse perma- 

nente katetre i kar, eller telemetrisk transmitter apparatur implanteres intraperitonealt og kobles til 

aorta. Der kan eventuelt tages blodprøver via implanterede katetre til bestemmelse af plasma koncen- 

trationer af teststof og metabolitter. Teststof administreres oralt eller parenteralt. I tilfælde af væ- 


Hertil må anvendes marsvin og rotter. 

Med det formål at undersøge teststoffers farmakologiske effekt i korttidsundersøgelser måles en 

række fysiologiske parametre (metabolisme, blodgennemstrømning i hjernen, pH, pCO2, pO2, blod- 

tryk, legemstemperatur). Under bedøvelse indlægges katetre i kar med henblik på infusion, måling 

og prøveudtagning. Teststof, eventuelt radioaktivt mærket, indgives oralt eller parenteralt. Eventuelt 

indgives specifikt farmakon i forbindelse med undersøgelserne. Der udtages blodprøver under forlø- 

bet. I nogle tilfælde fastes dyrene i op til 48 timer forud for forsøgene. Der gives smertestillende be- 

handling ved behov. Dyrene aflives efter 1-8 timers observation. I tilfælde af væsentligt påvirket al- 


rotter. 

Med det formål at undersøge teststoffers hæmmende effekt på kramper induceres tilstanden på dyr 

ved oral eller parenteralt indgift af kendt krampefremkaldende stof, ved elektro-stimulation eller ved 

lyd-stimulation. Teststof indgives forud herfor oralt eller parenteralt. Dyrene aflives umiddelbart ef- 

ter konstatering af krampeanfald. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvol- 


Med det formål at undersøge teststoffers hæmmende effekt på akut smerte indgives teststof oralt, pa- 

renteralt eller cerebroventriculært. Dyrene udsættes herefter for standardiseret smertetest (Crid

chock, Tail flick, Hot plate) og aflives umiddelbart efter forsøget. Hertil må anvendes mus, rotter og 

andre gnavere. 

Med det formål at undersøge teststoffers akutte farmakologiske effekt på adfærd indgives teststof 

oralt og parenteralt samt eventuelt intracerebroventriculært til dyr. Efterfølgende observeres dyrenes 

adfærd og aktivitetsniveau nøje. Der skal gives smertestillende behandling ved behov. Dyrene obser- 

veres i 2-24 timer, hvorefter de aflives. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidel- 

sesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus, rotter og grise. 

Med det formål at undersøge teststoffers effekt på neurologiske og vasculære mekanismer indgives 

teststof oralt, subcutant, intraperitonealt, intravenøst og intracerebralt til rotter. Efterfølgende bedø- 

ves dyrene og anbringes i stereotaktisk apparat med henblik på anbringelse af måle- og stimulations- 

elektroder/ prober og guide-kanyler i centralnervesystemet; ligeledes anbringes elektroder på perife- 

re nerver. Dyrene aflives i bedøvelsen. Hertil må anvendes rotter. 

Med det formål at undersøge teststoffers effekt på neurologiske og vasculære mekanismer indgives 

teststof oralt, parenteralt eller fokalt i hjernen til rotter. I forbindelse med forsøgene indlægges på 

bedøvede dyr med stereotaktisk teknik måle- og stimulationselektroder/prober og guide-kanyler til 

relevante områder i hjernen, eller elektroder placeres på kraniet med henblik på målinger, stimulati- 

on (kindling eller udløsning af responser) og injektion. Der skal gives smertestillende behandling. 

Dyrene aflives, så snart forsøgenes formål er opnået, dog senest efter 18 måneder. I tilfælde af væ- 



Med det formål at undersøge teststoffers kroniske effekt på neuronale og vasculære mekanismer ind- 

gives teststof oralt eller parenteralt til rotter i en periode på op til 5 uger. Efter endt behandlingspe- 

riode bedøves dyrene og anbringes i stereotaktisk apparatur med henblik på anbringelse af måle- og 

stimulationselektroder/prober og guide-kanyler til specifikt område i centralnervesystemet. Stimule- 

ring foregår kemisk eller elektrisk. Dyrene aflives i bedøvelsen. I tilfælde af væsentligt påvirket al- 


rotter.

Med det formål at undersøge teststoffers "misbrugspotentiale" indgives teststof oralt eller parenteralt 

til dyr. Efterfølgende testes dyrene i Skinner bokse. I forbindelse med forsøgene indlægges kateter i 

femoral- eller halevene. Dyrene aflives, så snart forsøgenes formål er opnået. I tilfælde af væsentligt 

påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må 

anvendes mus og rotter. 

Med det formål at undersøge teststoffers effekt på neurotransmittorer og metabolitter heraf i hjernen 

samt måling af koncentrationen af testsubstanser i forskellige organer bedøves dyr, og dialyseprober 

indlægges direkte eller via guide-kanyle ved hjælp af stereotaktisk teknik til specifikt område i hjer- 

nen, eller dialyseprobe anbringes i blodbanen, i væv eller organer. Der skal gives smerte stillende 

behandling postoperativt ved behov. Teststof administreres oralt, parenteralt eller fokalt i hjernen. 

Dyrene aflives, så snart forsøgenes formål er opnået. I tilfælde af væsent 


må anvendes mus og rotter. 

Med det formål at undersøge teststoffers effekt på neurotransmittorer og metabolitter heraf i hjernen 

samt måling af koncentrationen af testsubstanser i forskellige organer bedøves dyr og dialyseprober 

indlægges direkte eller via guide-kanyle ved hjælp af stereotaktisk teknik til specifikt område i hjer- 

nen eller dialyseprobe anbringes i blodbanen, i væv eller organer. Teststof indgives oralt, parenteralt 

eller fokalt i hjernen. Dyrene aflives i bedøvelsen. Hertil må anvendes mus og rotter. 

Med det formål at undersøge teststoffers farmakologiske effekt på adfærd og trivsel indgives teststof 

oralt, parenteralt eller eventuelt i rotter intracerebroventriculært ved gentagen dosering i op til 28 

dage. Dyrenes adfærd, trivsel og velbefindende observeres intensivt under forløbet. Der skal gives 

smertestillende behandling. Dyrene aflives, så snart forsøgenes formål er opnået. I tilfælde af væ- 


Hertil må anvendes mus og rotter. 

Med det formål at undersøge teststoffers farmakologiske effekt på adfærd indgives teststof oralt eller 

parenteralt til dyr. Dyrene er forud for forsøgene trænet i operationel adfærd i testbokse og testes ef- 

ter indgift af teststof. I forbindelse med forsøgene kan dyrene unddrages vand i op til 48 timer. Dy- 

renes øvrige adfærd og trivsel observeres nøje under hele forsøget. Dyrene aflives, så snart forsøgets

formål er opnået, dog senest efter 24 måneder. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller 

ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes rotter. 

Med det formål at undersøge vækstfaktorers effekt på neurodegenerative lidelser injiceres vækstfak- 

torer, vækstfaktor-producerende virus eller celler i centralnervesystemet på bedøvede normale dyr, 

dyr med kemisk induceret neurodegeneration eller genmodificerede dyr med neurodegenerative lidel- 

ser. Efterfølgende gennemføres adfærdstest, som dyrene forud for forsøgene er trænet i. Dyrene af- 

lives, så snart forsøgenes formål er opnået, dog senest efter 12 måneder. I tilfælde af væsentligt på- 



Med det formål at undersøge teststoffers effekt på diurese i rotter anbringes dyrene enkeltvis i meta- 

bolismebure. I visse tilfælde anvendes rotter med kemisk induceret fokale hjernelæsioner, såsom 6- 

OH-DA læsion, eller spontant hypertensive SHR rotter. Dyrenes diurese monitoreres i en periode på 

op til 7 dage. Teststoffer administreres oralt eller parenteralt. I visse tilfælde udsættes grupper af rot- 

ter i op til 3 gange for oral vandbelastning med 37 o varmt vand 2 gange med 30 minutters mellem- 

rum, således at der første gang gives en mængde lig med 5% af dyrets vægt, anden gang en mængde 

på 3% af dyrets vægt + en mængde lig den over de 30 minutter udskilte urin. I forbindelse med den 

sidste behandles dyrene med antidiuretisk stof. Disse dyr aflives efter den sidste 30 minutters obser- 

vationsperiode. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikatio- 


Med det formål at undersøge potentielle lægemidlers farmakodynamik indgives testlægemiddel oralt 

eller parenteralt til dyr. Der udtages blodprøver under forløbet. Dyrene observeres i op til 4 uger, 

hvorefter de aflives. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende kompli- 

kationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus, rotter, marsvin og kaniner. 

Med det formål at undersøge farmaka med effekt på psykoselignende adfærd, indlæring og hukom- 

melse med henblik på forståelse og behandling af psykiatriske sygdomme indgives testfarmakon oralt 

eller parenteralt ved enkel eller gentagen dosering, eventuelt kontinuerligt ved hjælp af under bedø- 

velse implanteret osmotisk minipumpe, til normale rotter og rotter, der får induceret adfærdsændring 

ved unddragelse af social kontakt med artsfæller i en opvækstperioden på ca. 3 måneder. Efterføl-

gende vurderes behandlingen ved hjælp af forskellige adfærdstests, hvorefter dyrene aflives, og ma- 

teriale udtages til videre undersøgelser. Grupper af dyrene holdes i forsøgsperioden på reduceret di- 

æt svarende til 15% reduktion af tilvækst. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved li- 

delsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes rotter. 

Med det formål at undersøge mekanismer bag neurologiske fænomener indlægges under bedøvelse 

guidende kanyle til specifikt område i hjernen på rotter ved hjælp af stereotaktisk apparatur. Der skal 

gives smertestillende behandling postoperativt. Efterfølgende behandles via kanylen med neuroaktivt 

stof i farmakologisk dosis. Dyrenes adfærd vurderes eventuelt ved hjælp af forskellige adfærdstests. 

Dyrene aflives, så snart forsøgenes formål er opnået eller senest efter 8 ugers observation. I tilfælde 

af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks afli- 

ves. Hertil må anvendes rotter. 

Med det formål at fremskaffe infektive stadier af parasitter inokuleres dyr en eller flere gange med 

den aktuelle mikroorganisme. Der tilstræbes subklinisk infektionsniveau. Inokulationen sker enten en 

eller gentagne gange oralt, eventuelt med ventrikelsonde, transcutant, ved injektion eller rectalt. Der 

udtages blod- og fæcesprøver under forløbet. Dyrene skal i fornødent omfang være bedøvede i for- 

bindelse med inokulation og prøveudtagning. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved 

lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus, grise, geder, 

kalve og fjerkræ. 

Med det formål at undersøge rekombinant apolipoprotein A-I derivaters koncentration i plasma over 

tid med henblik på anvendelse ved behandling af atherosclerose indgives mærket derivat intravenøst i 

kaniner. Der udtages efterfølgende blodprøver dagligt. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand 

eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes kaniner. 

Med det formål at undersøge teststoffers hæmmende effekt på parathyreoidea-hormon induceret hy- 

percalcemi i thyreo/parathyreoidectomerede rotter implanteres en osmotisk minipumpe intraperito- 

nealt på bedøvede dyr med henblik på administration af parathyreoidea-hormon. Teststof indgives 

oralt eller parenteralt 1-2 gange i løbet af de følgende 6 timer, hvorefter dyrene aflives, og materiale 

udtages til videre undersøgelser. Der skal gives nødvendig substitutionsbehandling under forløbet. I 


straks aflives. Hertil må anvendes rotter.

Med det formål at undersøge interaktionen mellem EGF (Epidermal Growth Factor) og IGF-I (Insu- 

linlike Growth Factor) samt undersøge ligheder og forskelle i vækststimulation ved systemisk be- 

handling med disse vækstfaktorer enkeltvis eller i kombination doseres stofferne subcutant, intrave- 

nøst til dyr eller kontinuerligt med, under bedøvelse, subcutant placeret osmotisk minipumpe. Even- 

tuelt indgives samtidigt specifikke enzymhæmmere oralt, subcutant eller intraperitonealt. Under be- 

handlingsperioden på op til 14 dage anbringes dyrene 2 - 4 gange á 48 timer i metabolismebure. Un- 

der forløbet udtages blodprøver under let bedøvelse. Ved observationsperiodens afslutning bedøves 

dyrene, og vævsmateriale udtages til laboratorieundersøgelser, hvorefter dyrene aflives. I tilfælde af 



Med det formål at undersøge teststoffers appetitregulerende effekt indgives teststof oralt eller intra- 

peritonealt til rotter, der forud herfor er trænet til at æde inden for et reguleret tidsrum (3 timer pr. 

døgn), og effekten registreres. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvol- 


Med det formål at undersøge endokrinologiske og metaboliske forhold i forbindelse med udviklingen 

af osteoporose indgives teststof oralt eller parenteralt, eventuelt ved under bedøvelse subcutant eller 

intraperitonealt implanteret depotpellet, til rotter. Dyrene er forud for undersøgelserne under bedø- 

velse blevet kastreret. Der udtages blodprøver under forløbet. Dyrene anbringes 1 gang om måneden 

i op til 7 dage i metabolismebure med henblik på opsamling af urin- og fæcesprøver. Dyrene skal af- 

lives, så snart forsøgenes formål er opnået, dog senest efter 24 ugers observation. I tilfælde af væ- 



Med det formål at undersøge teststoffers effekt på knoglemetabolisme med henblik på klarlæggelse 

af mekanismer af betydning for udviklingen af osteoporose indgives teststof oralt eller parenteralt, 

eventuelt ved under bedøvelse subcutant eller intraperitonealt implanteret depotpellet, til rotter. Dy- 

rene er forud for undersøgelserne under bedøvelse blevet kastreret. Der udtages blodprøver under 

forløbet. Dyrene anbringes 1 gang om måneden i op til 7 dage i metabolismebure med henblik på 

opsamling af urin- og fæcesprøver. Dyrene skal aflives, så snart forsøgenes formål er opnået, dog 

senest efter 8 ugers observation. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvol- 

dende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes rotter.

Med det formål at undersøge teststoffers hæmmende effekt på udviklingen af osteopeni som følge af 

immobilisering induceres tilstanden i et bagben på rotter ved immobilisering af benet. Teststof indgi- 

ves oralt eller parenteralt. Dyrene aflives, så snart forsøgets formål er opnået eller senest efter 12 



Med det formål at undersøge testlægemidlers helbredende effekt på akut colitis induceres tilstanden i 

mus ved oral indgift af colitis fremkaldende stof. Sideløbende behandles med testlægemiddel oralt el- 

ler parenteralt. Dyrene skal aflives, så snart forsøgets formål er opnået, eller senest e 

ter 2 ugers observation. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende 

komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus. 

Med det formål at undersøge teststoffers effekt på mavesyreproduktionen bedøves rotter, og der ind- 

lægges katetre i v. femoralis, oesophagus og duodenum med henblik på infusion og perfusion. Syre- 

produktionen stimuleres med pentagastrin intravenøst. Teststof indgives intravenøst. Dyrene aflives i 

bedøvelsen. Hertil må anvendes rotter. 

Med det formål at undersøge teststoffers effekt på blodtrykket bedøves dyr, og der indlægges katetre 

i v. jugularis og a. carotis communis samt trachea med henblik på infusion af teststof, måling af 

blodtryk og ventilation. Dyrene aflives i bedøvelsen. Hertil må anvendes rotter og kaniner. 

Med det formål at undersøge teststoffers effekt på astma sensibiliseres marsvin med ovalbumin in- 

traperitonealt 2 gange med 1 uges mellemrum. To uger efter sidste sensibilisering bedøves dyrene, 

og der indlægges katetre i trachea, v. jugularis og a. carotis communis med henblik på ventilation, 

infusion og måling. Teststof indgives intravenøst og astmareaktion fremkaldes ved intravenøs indgift 

af albumin. Dyrene aflives i bedøvelsen. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved li- 

delsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes marsvin. 

Med det formål at undersøge teststoffers effekt på astma bedøves marsvin, og katetre indlægges i tra- 

chea, v. jugularis og a. carotis communis med henblik på ventilation, infusion og måling. Astmare- 

aktion udløses ved intravenøs indgift af platelet activating factor, histamin eller leukotrien-D4. Test- 

stof indgives peroralt. Dyrene aflives i bedøvelsen. Hertil må anvendes marsvin.

Med det formål at undersøge teststoffers antikoagulerende effekt indgives teststof subcutant eller in- 

travenøst til rotter, hvorefter dyrene bedøves. Der anlægges 2 ligaturer på v. cava caudalis med hen- 

blik på at inducere stasethrombe. To timer senere aflives dyrene i bedøvelsen, og materiale udtages 

til videre undersøgelser. Hertil må anvendes rotter. 

Med det formål at undersøge teststoffers effekt på neuropatisk smertetilstand etableres en dyreekspe- 

rimentel model ved på bedøvede rotter at frilægge den ene n. ischiadicus og ved hjælp af laserstråle 

at inducere standardiseret skade på nerven. Der skal postoperativt gives smerteli 

drende behandling ved behov. Efterfølgende indgives teststof oralt eller parenteralt, og effekten iagt- 

tages ved registrering af dyrenes følsomhed over for berøring af bagpoter. I tilfælde af væsentligt 


anvendes rotter. 

Med det formål at undersøge omsætningen af bioaktive proteiner af human oprindelse i dyr indgives 

testproteiner parenteralt til dyr. Efterfølgende udtages blodprøver med henblik på bestemmelse af 

koncentrationen af testprotein i plasma. Dyrene aflives, så snart forsøgets formål er opnået. I tilfæl- 


aflives. Hertil må anvendes mus, rotter og marsvin. 

Med henblik på at undersøge teststoffers toksiko-/farmakokinetiske effekt efter enkelt eller gentagen 

dosering indgives teststof til dyr (oralt, dermalt, parenteralt, rektalt, vaginalt, nasalt) i op til 4 uger. 

Undersøgelsen foretages i nogle tilfælde på dyr, der forud herfor er immunosupprimerede, hypofy- 

sektomerede eller har fået indlagt permanent kateter i blodkar, lymfekar eller hulorganer. Der udta- 

ges/opsamles blod-, urin- og fæcesprøver under forløbet. I tilfælde af væsentligt påvirket almentil- 

stand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus, 

rotter, marsvin, kaniner og grise. 

Med det formål at undersøge potentielle lægemidlers optagelse og transport gennem lymfesystemet 

indgives teststof peroralt til rotter. Efter 1 time bedøves dyrene, og cisterna chyli kateteriseres. Der 

opsamles lymfe i op til 5 timer. Dyrene aflives i bedøvelsen. Hertil må anvendes mus og rotter. 

Med henblik på at undersøge potentielle lægemidlers farmakodynamiske effekt indgives teststof oralt 

eller parenteralt til dyr, eventuelt via katetre indlagt under bedøvelse i kar, udførselsgange, hulorga-

ner og/eller subarachnoidalrummet. Ved undersøgelsen af antiepileptiske og antiinflammatoriske 

stoffer induceres kortvarige kramper og inflammation kemisk i rotter. Dyrene observeres efterføl- 

gende - specielt adfærd, organfunktion, kredsløb m.v. Der udtages blodprøver under forløbet. Der 

skal gives smertestillende behandling ved behov. Dyrene aflives, så snart forsøgets formål er opnået. 

I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene 

straks aflives. Hertil må anvendes mus, rotter, marsvin, kaniner og grise. 

Med henblik på at undersøge nye lægemidler til diabetesbehandling induceres diabetes mellitus i dyr 

med en intravenøs injektion af streptozotocin. De diabetiske dyr behandles med teststof og effekten 

vurderes. Der udtages blodprøver under forløbet. Dyrene aflives, så snart forsøgets formål er opnå- 

et. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dy- 

rene straks aflives. Hertil må anvendes rotter og grise. 

Med henblik på at undersøge teststoffers eller bandagers effekt på sårheling induceres overfladiske 

eller dybere sår i hud og underhud på ryggen af bedøvede grise og rotter. Undersøgelsen gennemfø- 

res eventuelt på dyr, der forud herfor er gjort diabetiske ved behandling med streptozotocin eller i 

forbindelse hermed immunsupprimeres ved behandling med methylprednisolon, cyclosporin og/eller 

azathioprin. I nogle tilfælde vil sårene efter etablering blive eksperimentelt inficeret. I andre tilfælde 

behandles sårene på grise med 20% trikloreddikesyre i 10 minutter med henblik på at gøre sårene 

nekrotiske. I forbindelse hermed skal der gennemføres smertebehandling af dyrene postoperativt de 

første 3 døgn og ellers ved behov. Dyrene skal aflives, så snart forsøgets formål er opnået. I tilfælde 


ves. Hertil må anvendes rotter og grise. 

Med det formål at undersøge teststoffers farmakokinetiske effekt indgives teststof i ikke toksiske do- 

ser en eller gentagne gang(e) oralt eller parenteralt til dyr. Effekten af undersøgelsen vurderes på 

baggrund af urin-, fæces- og blodprøver samt eventuelt på under bedøvelse udtagne biopsier. Dyrene 

skal aflives, så snart forsøgets formål er opnået. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller 

ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter. 

Med det formål at undersøge teststoffers farmakodynamiske effekt indgives teststof i ikke toksiske 

doser en eller gentagne gang(e) oralt eller parenteralt til dyr. Effekten af undersøgelsen vurderes på 

baggrund af urin-, fæces- og blodprøver samt eventuelt på under bedøvelse udtagne biopsier. Dyrene

skal aflives, så snart forsøgets formål er opnået. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller 

ved lidelsesvoldende komplikationer skal tilstanden straks afhjælpes, eller dyrene aflives. Hertil må 


Med henblik på at undersøge potentielle lægemidlers farmakodynamiske effekt indgives teststof til 

grise, der forud herfor under bedøvelse har fået indlagt permanente katetre i arterie og vene med 

henblik på infusioner og målinger. Dyrene observeres efterfølgende, specielt for organfunktion og 

kredsløb. Der udtages blodprøver under forløbet. Der skal gives smertestillende behandling ved be- 

hov. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dy- 

rene straks aflives. Hertil må anvendes grise. 

Med henblik på at undersøge potentielle lægemidlers farmakodynamiske effekt indgives teststof oralt 

eller parenteralt til dyr, eventuelt via katetre indlagt under bedøvelse i kar. Undersøgelsen udføres i 

nogle tilfælde i mus, der forud herfor under bedøvelse er blevet unilateralt nephrectomeret. Dyrene 

observeres efterfølgende - specielt adfærd, organfunktion, kredsløb m.v. Der udtages blodprøver 

under forløbet. Der skal gives smertestillende behandling ved behov. Dyrene aflives, så snart forsø- 

gets formål er opnået. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende kom- 

plikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes kaniner, grise og hunde. 

Med henblik på at undersøge nye lægemidler til diabetesbehandling induceres diabetes mellitus i dyr 

ved en intravenøs injektion af streptozotocin. De diabtiske dyr behandles med teststof og effekten 

vurderes. Der udtages blodprøver under forløbet. Dyrene aflives, så snart forsøgets formål er opnå- 

et. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dy- 

rene straks aflives. Hertil må anvendes rotter og grise. 

Med henblik på at undersøge teststoffers effekt på parkinsonisme induceres tilstanden på grise med 

en til flere injektioner af neurotoxinet 1-methyl-4-phenyl-1,2,3,6-tetrahydropyridine (MPTP) subcu- 

tant. Efter at parkinsonisme er udviklet behandles med teststof. Dyrene aflives, så snart forsøgets 

formål er opnået. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplika- 

tioner skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes grise.

Med henblik på at undersøge teststoffers beskyttende effekt på nervevæv efter hjerneiskæmi afklem- 

mes carotiderne under bedøvelse i op til 4 minutter på ørkenrotter. Efterfølgende behandles dyrene 

parenteralt med teststof og observeres i op til 7 døgn, hvorefter de aflives. I tilfælde af væsentligt 


anvendes ørkenrotter. 

Med det formål at undersøge teststoffers farmakodynamiske effekt indgives teststof en eller gentagne 

gange oralt eller parenteralt til dyr. Der udtages blodprøver og under bedøvelse eventuelt biopsier 

under forløbet. Dyrene skal aflives, så snart forsøgets formål er opnået. I tilfælde af væsentligt på- 



Med det formål at undersøge biologiske mekanismer i forbindelse med heling af hornhinder og at af- 

prøve farmaka med effekt herpå med henblik på at udvikle behandlingsstrategier til farmakologisk 

kontrol af postoperativ sårheling foretages laser-kirurgi under bedøvelse på den ene hornhinde af ka- 

nin. Under forløbet behandles med testfarmakon. Der skal gives systemisk eller lokal smertebehand- 

ling ved behov. Dyrene observeres i op til 6 måneder, hvorefter de aflives. I tilfælde af væsentligt 


anvendes kaniner. 

Med det formål at undersøge teststoffers farmakodynamik og -kinetik sederes/bedøves dyr, og katet- 

re indlægges i arterie og vene med henblik på dosering, prøveudtagning og måling samt til etablering 

af arteriovenøs shunt. Hovedparten af dyrene aflives i bedøvelsen, og materiale udtages til in vitro 

undersøgelser. Enkelte dyr med permanente katetre observeres i op til 24 timer, hvorefter de aflives. 

Teststof indgives oralt eller parenteralt før eller under forsøgene. I tilfælde af væsentligt påvirket 


des rotter og kaniner. 

Med det formål at undersøge teststoffers effekt på koagulations- og fibrinolysesystemet indgives test- 

stof oralt eller parenteralt til dyr. I forbindelse med undersøgelserne sederes/bedøves dyrene, og ka- 

tetre indlægges i kar med henblik på infusion, prøveudtagning og målinger. Hovedparten af dyrene 

aflives i bedøvelsen, og materiale udtages til in vitro undersøgelser. Enkelte dyr med permanente ka- 

tetre observeres i op til 24 timer, hvorefter de aflives. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand

eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes rotter og 

kaniner. 

Med det formål at foretage massebalance undersøgelser af teststoffer indgives teststof oralt eller pa- 

renteralt til rotter. Efterfølgende anbringes dyrene i metabolismebure i op til 1 uge med henblik på 

opsamling af urin og fæces. Dyrene aflives, så snart forsøgenes formål er opnået, dog senest efter 1 

uges observation. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplika- 


Med det formål at undersøge teststoffers fordeling og udskillelse indlægges på bedøvede rotter per- 

manent kateter med henblik på infusion og prøveudtagning. Teststof administreres oralt eller paren- 

teralt. Blodprøver udtages via kateter eller ved øjenvenepunktur på bedøvet dyr (højst 3 prøveudtag- 

ninger ved øjenvenepunktur pr. dyr) Dyrene aflives så snart forsøgenes formål er opnået dog senest 

efter 24 timer. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikatio- 

ner skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus, rotter, marsvin og grise. 

Med det formål at undersøge teststoffers toksiko-/farmakokinetiske effekt efter enkel eller gentagen 

dosering indgives teststof oralt eller parenteralt til dyr. Eventuelt behandles dyrene med immunsup- 

primerende stof forud for forsøgene. Der udtages blodprøver under forløbet. Dyrene observeres i op 

til 4 uger, hvorefter de aflives. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvol- 

dende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus, rotter, marsvin og kani- 

ner. 

Med det formål at undersøge potentielle lægemidlers effekt på diabetes mellitus indgives testlæge- 

middel oralt eller parenteralt ved enkel eller gentagen dosering til normale og diabetiske dyr. Ved 

enkel dosering observeres dyrene i op til 48 timer, og der udtages op til 10 blodprøver under forlø- 

bet. Ved den gentagne dosering observeres dyrene i op til 8 uger, og der udtages op til 10 blodprø- 

ver 1 gang ugentligt under forløbet. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelses- 

voldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter. 

Med det formål at undersøge potentielle lægemidlers effekt på diabetes mellitus indgives testlæge- 

middel oralt eller parenteralt ved enkel eller gentagen dosering til normale og diabetiske dyr. Under 

bedøvelse indlægges permanent katetre i arterie og vene med henblik på infusion og prøveudtagning.

Der skal gives smertestillende behandling postoperativt. Ved enkel dosering observeres dyrene fra 4 

- 48 timer, og der udtages op til 10 blodprøver under forløbet. Ved den gentagne dosering observe- 

res dyrene i op til 3 måneder, og der udtages serier på 10 blodprøver 1 gang om ugen under forlø- 

bet. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dy- 

rene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter. 

Med det formål at fremskaffe diabetiske dyr til farmakodynamiske og -kinetiske undersøgelser med 

henblik på senere anvendelse ved udvikling af lægemidler mod diabetes mellitus gøres dyr diabetiske 

ved intravenøs injektion af streptozotocin eller alloxan. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand 

eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rot- 

ter. 

Med det formål at undersøge fordelingen af lægemiddel fra blod til lymfe indlægges katetre i vene 

(jugularis) og lymfegang (Truncus intestinalis) på bedøvede grise med henblik på infusion og prøve- 

udtagning. Der skal gives smertestillende behandling postoperativt ved behov. I akutte forsøg gen- 

nemføres undersøgelsen med testlægemiddel på bedøvede dyr over 8 timer, hvorefter dyrene aflives 

i bedøvelsen. Ved kroniske forsøg observeres dyrene i op til 3 uger, og der gennemføres undersøgel- 

se 1 gang om ugen med testlægemiddel. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidel- 


grise. 

Med det formål at undersøge gentamicins biologiske effekt og farmakokinetik i normalt knoglevæv 

implanteres på bedøvet gris en gentacollsvamp i marven på den ene tibia og en mikrodialyseprobe i 

knoglens spongiosa. Efterfølgende dialyseres i op til 14 dage, hvorefter dyrene aflives. Der skal gi- 

ves smertestillende behandling postoperativt. Der udtages blod- og urinprøver under forløbet. I til- 


straks aflives. Hertil må anvendes grise. 

Med det formål at gennemføre cardiovasculære, respiratoriske og metaboliske undersøgelser på ecto- 

terme hvirveldyr foretages under bedøvelse enkelte eller kombinationer af faciliterende indgreb (ka- 

tetre i kar, mund- og gællehule, ventilationsmaske, trachealtube, EKR-elektroder, flowprober o.a.) 

med henblik på infusioner, prøveudtagninger og målinger. Forsøgene gennemføres enten på bedøve- 

de dyr, og disse aflives i bedøvelsen, eller på vågne dyr efter en rekonvalescenstid. Ved forsøgenes

afslutning skal dyrene aflives. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvolden- 

de komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes fisk, padder og krybdyr. 

Med det formål at undersøge adfærdsmæssige og fysiologiske aspekter ved termoregulering hos ecto- 

terme hvirveldyr indlægges/indopereres termofølere forskellige steder (kloak, subcutant, intraperito- 

nealt o.lign.) i bedøvede dyr. Endvidere indlægges katetre i kar og flowprober omkring kar med 

henblik på infusioner, prøveudtagning og målinger. Forsøgene gennemføres enten på bedøvede dyr, 

og disse aflives i bedøvelsen, eller på vågne dyr efter en rekonvalescenstid. Ved forsøgenes afslut- 

ning skal dyrene aflives. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende 

komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes fisk, padder og krybdyr. 

Med det formål at undersøge terapeutisk aktive proteiners farmakodynamik og -kinetik indgives test- 

protein til dyr subcutant, intramuskulært, intraperitonealt eller intravenøst som enkeltdosis, eventuelt 

ved gentagen dosering. Der udtages blodprøver under forløbet. Dyrene aflives, så snart forsøgenes 

formål er opnået, dog senest efter 30 dages observation. I tilfælde af væsentligt påvirket almentil- 

stand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus 

og rotter. 

Med det formål at undersøge en række teststoffers effekt på metabolismen i leveren indgives teststof 

dagligt oralt eller parenteralt i op til 4 uger til normalt fodrede dyr eller dyr fodret med speciel diæt. 

Dyrene bedøves herefter og aflives, hvorefter vv. cava og portae kateteriseres med henblik på lever- 

perfusion. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer 

skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus, rotter, hamstere, marsvin og kaniner. 

Med henblik på farmakokinetiske undersøgelser af potentielle lægemidler til profylaktisk behandling 

mod allergi indgives testlægemiddel intraperitonealt i rotter dagligt i op til 14 dage. Der udtages 

blodprøver under forløbet. Dyrene skal aflives, så snart forsøgets formål er opnået. I tilfælde af væ- 



Med det formål at undersøge neuroaktive stoffer med effekt på indlæring og hukommelse indlægges 

under bedøvelse stimulations/måleelektroder og/eller mikrokanyle til specifikt område i hjernen på 

rotter ved hjælp af stereotaktisk apparatur. Efter ca. 1 uge påbegyndes indlæringssessioner af 30-60

minutters varighed. Under dette forløb påvirkes dyrene med elektrisk stimulation og/eller infusion af 

neuroaktivt stof, ligesom der optages målinger af den neurale aktivitet. Dyrene må højst indgå i 10 

indlærings-/forsøgssessioner. Der skal gives smertestillende behandling postoperativt ved behov. Dy- 

rene skal aflives, så snart forsøgets formål er opnået. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand 

eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes rotter. 

Med det formål at undersøge transporten af testlægemiddel i eller gennem huden appliceres testlæ- 

gemiddel på normal hud eller hud med induceret svag barrieredefekt. Eventuelt anbringes dyrene i 

metabolismebure i kortere tidsrum med henblik på opsamling af urin og fæces. I forbindelse med 

undersøgelserne udtages under bedøvelse hudbiopsier, eller der indlægges dialyse-probe i huden eller 

induceres blist med henblik på analyse af blistvæske. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand 

eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes rotter og 

grise. 

Med det formål at undersøge teststoffers farmakokinetik indgives teststof ved enkel eller gentagen 

dosering oralt eller parenteralt til dyr. I forbindelse med undersøgelserne indlægges katetre i arterie, 

vene, urinblæren og/eller duodenum/galdegang med henblik på infusioner, prøveudtagninger og må- 

linger. På enkelte grupper af dyr doseres direkte i duodenum. Disse dyr skal være bedøvede under 

hele forløbet og aflives i bedøvelsen. Dyrene skal være bedøvede i forbindelse med de invasive ind- 

greb og behandles med smertestillende medicin ved behov. Der udtages blodprøver under forløbet. 

Dyrene anbringes i perioder på op til 48 timer i metabolismebure eller eventuelt i restriktionsbure i 

få timer med henblik på opsamling af prøver. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved 

lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter. 

Med det formål at undersøge teststoffers optagelse over slimhinder og fordeling i udvalgte organer 

indlægges katetre i forskellige arterier og vener på dyr med henblik på prøveudtagning og målinger. 

Teststof administreres enten intranasalt, intravaginalt eller intravenøst. Dyrene aflives i bedøvelsen, 

hvorefter materiale udtages til videre undersøgelser. Dyrene kan eventuelt forud for undersøgelsen 

være kastreret eller behandlet med hormon, eller forløbet af samhørende blodkar være ændret ved 

operativt indgreb. Dyrene skal være bedøvede i forbindelse med de operative indgreb, og der skal 

gives smertestillende behandling ved behov postoperativt. I tilfælde af væsentligt påvirket almentil- 

stand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus, 

rotter, marsvin, hamstere, grise og får.

Med det formål at undersøge varmeudvekslingen i forskellige organsystemer afkøles på bedøvede 

dyr det udvalgte organ 1-3 o C, og katetre indlægges i til- og fraførende kar med henblik på infusion, 

prøveudtagning og målinger. Dyrene aflives i bedøvelsen. Hertil må anvendes mus, rotter, marsvin, 

hamstere, grise og får. 

Med det formål at afprøve nyudviklede anæstetika til infusion indlægges på bedøvet gris permanent 

kateter i vene med henblik på infusion og prøveudtagning. Efter indheling af venekatetret afprøves 

testanæstetikum. Dyrene holdes anæsteseret i op til 2 timer. Der skal gå mindst 1 uge mellem hver 

anæstesi på samme dyr. Under forløbet udtages blod- og urinprøver, og der foretages målinger af re- 

spiratoriske, cardiovasculære og neurologiske parametre. Dyrene aflives, så snart forsøgets formål 

er opnået. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer 

skal tilstanden straks afhjælpes, eller dyrene aflives. Hertil må anvendes grise. 

Med det formål at undersøge potentielle lægemidlers fordeling i kroppen administreres radioaktivt 

mærket testlægemiddel oralt eller parenteralt, eventuelt direkte i duodenum efter åbning af bughulen 

på bedøvede dyr. Der skal gives smertestillende behandling ved behov. Dyrene observeres i op til 1 

døgn, hvorefter de aflives, og helkrops autoradiografi gennemføres. I tilfælde af væsentligt påvirket 


des mus, rotter og grise. 

Med det formål at undersøge teststoffers farmakokinetiske effekt indgives teststof en eller gentagne 

gange oralt eller parenteralt til dyr. Der udtages blodprøver og under bedøvelse eventuelt biopsier 

under forløbet. Dyrene skal aflives, så snart forsøgets formål er opnået. I tilfælde af væsentligt på- 



Med henblik på klinisk fysiologiske undersøgelser hos produktionsdyr, laboratoriedyr og selskabsdyr 

udtages blodprøver og små biopsier. I forbindelse med forsøgene indgives næringsstoffer, isotoper 

eller hormoner/faktorer med lokal eller systemisk effekt oralt eller parenteralt. I tilfælde af væsent- 

ligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal tilstanden straks afhjælpes, 

eller dyrene aflives. Hertil må anvendes grise, kvæg, heste, geder og får.

Med henblik på at undersøge teststoffers toksiko-/farmakokinetiske effekt efter enkel eller gentagen 

dosering indgives teststof til dyr (oralt, dermalt, parenteralt, rektalt, vaginalt, nasalt) i op til 4 uger. 

Undersøgelsen foretages i nogle tilfælde på dyr, der forud herfor er immunosupprimerede, hypofy- 

sektomerede eller har fået indlagt permanent kateter i blodkar, lymfekar eller mavetarmkanalen. I 

forbindelse med de kirurgiske indgreb skal dyrene være bedøvede, og der skal gives smertestillende 

behandling postoperativt ved behov. Der udtages/opsamles blod-, urin- og fæcesprøver under forlø- 

bet. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dy- 

rene straks aflives. Hertil kan anvendes mus, rotter, kaniner, grise, hunde, katte, heste, geder, får, 

kvæg og fugle. 

Med det formål at undersøge potentielle lægemidlers fordeling i kroppen administreres radioaktivt 

mærket testlægemiddel oralt eller parenteralt, eventuelt direkte i duodenum efter åbning af bughulen 

på bedøvede dyr. Der skal gives smertestillende behandling ved behov. Dyrene observeres i op til 1 

døgn, hvorefter de aflives, og helkrops autoradiografi gennemføres. I tilfælde af væsentligt påvirket 


des mus, rotter og grise. 

Med det formål at undersøge teststoffers udskillelse med galden bedøves rotter, og der indlægges ka- 

tetre i v. femoralis og galdegangen med henblik på infusion og opsamling. Teststof indgives intrave- 

nøst. Dyrene aflives i bedøvelsen. Hertil må anvendes rotter.

G. Fysiske påvirkninger 

Omfatter situationer, hvor forsøgsdyr ved bestråling eller mekaniske eller termiske påvirkninger på- 

føres vævsskader. 

Under denne hovedtype er der i beretningsåret ikke udstedt tilladelser 

H. Immunologiske undersøgelser 

Den dyriske organisme søger at modvirke indtrængen af artsfremmede stoffer, bakterier eller virus, 

der indeholder såkaldte antigener. Dette kan ske ved dannelse af såkaldte antistoffer. Indsprøjtning 

af antigener benævnes immunisering. 

Antistofferne kan isoleres fra blodet og kan benyttes til diagnostiske eller behandlingsmæssige for- 

mål. De muliggør også teoretiske undersøgelser af selve immunresponset eller understøtter mulighe- 

den for at erstatte egentlige dyreforsøg med de såkaldte in vitro metoder i udforskningen af mange 

sygdomskomplekser. 

Immunologiske metoder indgår ligeledes ved afprøvning af vacciner og af stoffer, som benyttes til at 

eliminere eller understøtte immunresponset ved for eksempel allergi, infektioner samt betændelsesre- 

aktioner eller i forbindelse med transplantation af organer eller væv. 

Størstedelen af disse studier udføres enten på mus eller kaniner, som modtager en enkelt eller få in- 

jektioner af antigenet, og derpå efter kort tid aflives, eller for kaninernes vedkommende benyttes til 

udtagning af blod, hvorfra antistofferne isoleres. Den stærkt stigende anvendelse af specifikke anti- 

stoffer i biomedicinske eller farmakologiske undersøgelser begrunder de mange tilladelser til disse 

indgreb. 

Såfremt der skal isoleres større mængder antistoffer (antisera), benyttes et begrænset antal af de 

større dyr. Da der er tale om injektioner af små mængder af antigenet, som i sig selv ikke besidder 

skadelige virkninger, belastes de anvendte dyr alene ved selve udtagelsen af blodprøverne. For at 

understøtte immunresponset kan injektionen af antigenet ledsages af en injektion med et hjælpestof 

(adjuvans). Hjælpestoffet kan give anledning til lokal vævsreaktion. Brugen af adjuvans er derfor 

specificeret i tilladelserne, således at det skadefremkaldende Freunds Complette Adjuvans kun må 

benyttes én gang og kun injiceres subkutant. 

De antistoffer, der fremkaldes vil i almindelighed være såkaldt polyklonale. For at fremstille de så- 

kaldt monoklonale antistoffer skal der anvendes en særlig teknik, hvis fremstillingen kræver mus. An-

tigenet skal da injiceres i musenes bughule og resulterer i fremkaldelse af bugvatersot (Ascites). Det- 

te har medført indførelse af særlige begrænsninger i de tilladelser, der gives til dette formål. 


Med det formål at undersøge lungefunktionen hos dyr, der forud herfor er immuniseret med aller- 

gen, udsættes dyrene i op til 1/2 time for aerosol med metacholin eller metocholinlignende stoffer. 

Dyrene anbringes under forsøgene i et særligt testkammer (Body Plethysmograf). Dyrene skal afli- 

ves, så snart forsøgets formål er opnået. I tilfælde af kraftig påvirket lungefunktion, ved væsentlig 

påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal tilstanden straks afhjælpes, el- 

ler dyrene aflives. Hertil må anvendes mus og rotter. 

Med det formål at fremstille antistoffer immuniseres kaniner subcutant med antigen sammen med ad- 

juvans. Immuniseringen må gentages hver 4. uge med 0,1 ml antigenopløsning (50% antigen og 

50% Freunds incomplette adjuvans), og dyrene tappes hver 14. dag fra ørevene. I tilfælde af væsent- 


må anvendes kaniner. 

Med det formål at udvikle metoder til genterapi i forbindelse med stofskiftesygdomme overføres ge- 

ner til hudceller med genkanon på mus, eller dyrkede humane genmodificerede hudceller transplan- 

teres til huden på immuninkompetente mus. Endvidere foretages avl med genmodificerede mus, der 

udtrykker vævsspecifik relevante gener i huden og knockoutmus. Der udtages blodprøver og halebi- 

opsier samt gennemføres tracerundersøgelser under forløbet. Dyrene aflives, så snart forsøgets for- 

mål er opnået. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikatio- 

ner skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus. 

Med det formål at udvikle metoder til genterapi i forbindelse med stofskiftesygdomme injiceres be- 

døvede mus intravenøst med DNA i Ringers opløsning i en mængde op til 10% af dyrets vægt. Dy- 

rene skal observeres intensivt indtil fuld opvågning og restitution. Der udtages blodprøver under for- 

løbet. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal 

dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus.

Med det formål at udvikle metoder til genterapi i forbindelse med stofskiftesygdomme injiceres 

DNA intramuskulært i mus. Der udtages blodprøver under forløbet. Dyrene skal aflives så snart for- 

søgets formål er opnået. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende 


Med det formål at fremstille polyklonale antistoffer immuniseres dyr med antigen. Ved brug af adju- 

vans må Freunds complette adjuvans kun anvendes subcutant og kun ved den første immunisering. 

Ved efterfølgende immuniseringer må anvendes Freunds incomplette adjuvans eller tilsvarende adju- 

vans. Dyrene skal være bedøvede i fornødent omfang i forbindelse med blodprøvetagning. I tilfælde 


ves. Hertil må anvendes mus, marsvin og kaniner. 

Med det formål at fremstille specifikke antistoffer immuniseres bedøvede dyr intravenøst med anti- 

gen - DNA i Ringers opløsning i en mængde op til 10% af dyrets vægt. Dyrene skal observeres in- 

tensivt indtil fuld opvågning og restitution. Der udtages blodprøver under forløbet. I tilfælde af væ- 




vans må Freunds complette adjuvans kun anvendes subcutant og kun ved den første immunisering. 


vans. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal 

tilstanden straks afhjælpes, eller dyrene aflives. Hertil må anvendes mus, marsvin, kaniner, grise, 

geder, får og kvæg. 

Med det formål at fremstille antistoffer immuniseres høns med antigen. Ved brug af adjuvans må 

Freunds complette adjuvans kun anvendes subcutant og kun ved den første immunisering. Ved efter- 

følgende immuniseringer må anvendes Freunds incomplette adjuvans eller tilsvarende adjuvans. Når 

tilstrækkelige antistof-titer er opnået, udvindes antistof fra hønsenes æg. I tilfælde af væsentligt på- 


anvendes høns.

Med det formål at fremstille polyklonale antistoffer immuniseres dyr med antigen (levende eller 

dræbt agentia, oprenset protein, rekombinant protein, peptider eller lignende). Ved brug af adjuvans 

må Freunds complette adjuvans kun anvendes subcutant og kun ved den første immunisering. Ved 

efterfølgende immuniseringer må anvendes Freunds incomplette adjuvans eller tilsvarende adjuvans. 

I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal tilstan- 

den straks afhjælpes, eller dyrene aflives. Hertil må anvendes mus, rotter, kaniner, grise, kvæg og 

høns. 

Med det formål at undersøge test-allergeners/proteiners immunologiske effekt immuniseres dyr med 

antigen peroralt, ved injektion eller inhalation. Ved brug af adjuvans må Freunds complette adjuvans 

kun anvendes subcutant og kun ved den første immunisering. Ved efterfølgende immuniseringer må 

anvendes Freunds incomplette adjuvans eller tilsvarende adjuvans. I tilfælde af væsentligt påvirket 

almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal tilstanden straks afhjælpes, eller dyrene 

aflives. Hertil må anvendes mus og rotter. 

Med henblik på at undersøge teststoffers anafylaktiske effekt injiceres teststof subcutant eventuelt 

sammen med Freunds complette adjuvans 4 gange over 3 uger i marsvin. Ved brug af adjuvans må 

Freunds complette adjuvans kun anvendes subcutant og kun ved den første immunisering. Ved efter- 

følgende immuniseringer må anvendes Freunds incomplette adjuvans eller tilsvarende adjuvans. Ef- 

ter yderligere 2 uger injiceres teststof intravenøst. Dyrene observeres efterfølgende intensivt for ana- 

fylaktisk reaktion. Ved sikre tegn på anafylaksi, ved væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidel- 

sesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes marsvin. 

Med det formål at undersøge basale mekanismer ved udvikling af sukkersyge og mulige metoder til 

forebyggelse af tilstanden behandles dyr, der spontant, ved kemisk induktion eller efter genmodifika- 

tion udvikler sukkersyge, oralt eller parenteralt med forskellige stoffer med modificerende effekt på 

sygdomsudviklingen. Dyrene skal aflives, så snart forsøgets formål er opnået. Der udtages even- 

tuelt blodprøver under forløbet. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvol- 


Med det formål at undersøge teststoffers antigenicitet/allergenicitet eksponeres mus for teststof ved 

gentagen instillation i næsen. Der udtages blodprøver under forløbet. Dyrene skal være bedøvede i 

forbindelse med installation og prøveudtagning. Dyrene observeres i op til 12 uger, hvorefter de af-

lives. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal 

dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus. 

Med det formål at påvise IgG1-lignende antistoffer injiceres testserum intradermalt på dyr. Efter en 

latenstid injiceres antigen sammen med farvestof intravenøst. Dyrene aflives ½ time efter sidste in- 

jektion. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal 

dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus, rotter og marsvin. 

Med det formål at påvise cirkulerende IgE-typer i dyr injiceres antigen intradermalt og umiddelbart 

herefter farvestof intravenøst. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvolden- 

de komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus, rotter og marsvin. 

Med det formål at undersøge teststoffers immunmodulerende effekt på det humorale immunforsvar 

indgives teststof ved engangs eller gentagen dosering oralt eller eventuelt parenteralt til rotter. Efter- 

følgende immuniseres dyrene intravenøst med erythrocytter fra får med henblik på kvantitering af 

dyrenes evne til antistofproduktion. Dyrene skal aflives, så snart forsøgenes formål er opnået. I til- 


straks aflives. Hertil må anvendes rotter. 

Med det formål at fremstille antistoffer immuniseres dyr med antigen intradermalt, subcutant eller 

eventuelt intraperitonealt. Ved brug af adjuvans må Freunds complette adjuvans kun anvendes subcu- 

tant og kun ved den første subcutane immunisering. Ved efterfølgende immuniseringer må anvendes 

Freunds incomplette adjuvans eller tilsvarende adjuvans. Der udtages blodprøver under forløbet. I 


straks aflives. Hertil må anvendes mus, rotter, marsvin og kaniner. 


vans må Freunds complette adjuvans kun anvendes subcutant og kun ved den første subcutane im- 

munisering. Ved efterfølgende immuniseringer må anvendes Freunds incomplette adjuvans eller til- 

svarende adjuvans. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende kompli- 

kationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes kaniner, høns og kalkuner.

Med det formål at isolere celler (leukocytter) til in vitro undersøgelser induceres aseptisk inflamma- 

tion ved intraperitoneal injektion af inflammationsfremkaldende stof sammen med lokalanalgeticum. 

Der skal gives smertestillende behandling ved behov. Dyrene observeres i op til 4 døgn, hvorefter de 

aflives, og leukocytter isoleres fra bughulen. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved 

lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og hønsefugle. 

Med det formål at fremstille antistoffer til immunokemiske testsystemer immuniseres dyr med anti- 

gen. Ved brug af adjuvans må Freunds complette adjuvans kun anvendes subcutant og kun ved den 

første immunisering. Ved efterfølgende immuniseringer må anvendes Freunds incomplette adjuvans 

eller tilsvarende adjuvans. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende 

komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes marsvin, kaniner og geder. 

Med henblik på at undersøge teststoffers anafylaktiske effekt injiceres teststof subcutant eventuelt 

sammen med Freunds complette adjuvans 4 gange over 3 uger i marsvin. Efter yderligere 2 uger in- 

jiceres teststof intravenøst. Dyrene observeres efterfølgende intensivt for anafylaktisk reaktion. Ved 

sikre tegn på anafylaksi, ved væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikati- 

oner skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes marsvin. 

Med det formål at fremstille polyklonale antistoffer immuniseres dyr med antigen enten oralt eller 

subcutant. Ved brug af adjuvans må Freunds complette adjuvans kun anvendes subcutant og kun ved 

den første immunisering. Ved efterfølgende immuniseringer må anvendes Freunds incomplette adju- 

vans eller tilsvarende adjuvans. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvol- 


Med det formål at undersøge teststoffers immunnogenicitet indgives antigen (vaccine) oralt eller pa- 

renteralt til dyr. Ved brug af adjuvans må Freunds complette adjuvans kun anvendes subcutant og 

kun ved den første immunisering. Ved efterfølgende immuniseringer må anvendes Freunds in- 

complette adjuvans eller tilsvarende adjuvans. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved 


Med det formål at undertrykke organismens immunsystem behandles dyr med immunsupprimerende 

farmakon.I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer 

skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus, rotter og marsvin.

Med det formål at udvikle en dyreeksperimentel model til undersøgelse af basale mekanismer ved 

udvikling af cøliaki-lignende sygdom og at udvikle behandlingsformer mod lidelsen immuniseres 

normale og genmodificerede mus med gliadinantigen. Eventuelt in-duceres morfologiske ændringer i 

tarmslimhinden ved infektion med virus eller ved behandling med enzymhæmmer. Dyrene fodres 

med glutenholdig/glutenfri diæt. Der udtages blodprøver under forløbet. Dyrenes vægt skal jævnligt 

kontrolleres. Dyrene aflives, så snart forsøgets formål er opnået, hvorefter materiale udtages til in 

vitro undersøgelser. Ved vægttab på > 20% af normalvægten, ved væsentligt påvirket almentilstand 

eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal tilstanden straks afhjælpes, eller dyrene aflives. Hertil 

må anvendes mus. 

Med det formål at undersøge grundlæggende forhold ved antistof induceret cøliaki-lignende sygdom 

overføres serum, oprensede polyklonale antistoffer eller in vitro fremstillede, monoklonale antistof- 

fer intraperitonealt på neonatale mus. Dyrene aflives, så snart forsøgets formål er opnået, dog senest 

efter 30 dages observation. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende 


Med det formål at udvikle nye behandlingsstrategier imod cøliaki-lignende tilstande behandles med 

peptider og/eller rekombinante proteiner peroralt, nasalt eller parenteralt. I tilfælde af væsentligt på- 


anvendes mus. 

Med det formål at fremskaffe makrofager til in vitro undersøgelser induceres aseptisk betændelsesre- 

aktion ved injektion af steril thioglycollat eller endotoxin intraperitonealt. Dyrene aflives 1-6 dage 

efter injektionen, hvorefter makrofagerne isoleres. Dyrene kan eventuelt forudgående være behandlet 

med hormon eller immunmodulerende farmakon. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller 

ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter. 

Med det formål at fremskaffe monocytter til in vitro undersøgelser injiceres hormon eller immunmo- 

dulerende farmakon subcutant eller intravenøst i dyr. Ved forsøgets afslutning afblødes dyrene under 

bedøvelse med henblik på isolation af monocytter fra blodet. I tilfælde af væsentligt påvirket almen- 

tilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus 

og rotter.

Med det formål at fremstille polyklonale antistoffer immuniseres kaniner med antigen. Ved brug af 

adjuvans må Freunds complette adjuvans kun anvendes subcutant og kun ved den første immunise- 

ring. Ved efterfølgende immuniseringer må anvendes Freunds incomplette adjuvans eller tilsvarende 

adjuvans. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer 

skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes kaniner. 

Med det formål at fremstille monoklonale antistoffer injiceres hybridomceller intraperitonealt på 

mus, der eventuelt er forbehandlet med Pristane. Ved udvikling af ascites må dyrenes vægtforøgelse 

ikke overstige 20% af normalvægten. Det følger af dyreforsøgslovens § 6, stk. 2, at denne tilladelse 

alene omfatter tilfælde, hvor der ikke findes en anerkendt metode uden anvendelse af dyr. I tilfælde 


ves. Hertil må anvendes mus. 

Med det formål at fremstille antistoffer immuniseres dyr med antigen. Ved brug af adjuvans må 

Freunds complette adjuvans kun anvendes subcutant og kun ved den første subcutane immunisering. 


vans. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal 

dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus, rotter, marsvin, kaniner, grise og kvæg. 

Med det formål at etablere en model for den autoimmune hudsygdom pemphigus vulgaris med hen- 

blik på at undersøge patogenese og udvikle behandlingsformer immuniseres mus med antigen intra- 

dermalt, subcutant, intraperitonealt eller intravenøst. Dyrene aflives efter ca. 11 dages observation, 

og materiale udtages til in vitro undersøgelser. Hertil må anvendes mus. 

Med det formål at undersøge udviklingen af almene træk i hvirveldyrs immunsystem transplanteres 

under bedøvelse små hudstykker inden for samme paddeart mellem larver og voksne dyr. Dyrene 

observeres i op til tre måneder, hvorefter de aflives, og materiale udtages til laboratorieundersøgel- 

ser. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dy- 

rene straks aflives. Hertil må anvendes opdrættede axolotler og indfangede haletudser. 

Med det formål at undersøge grundlæggende forhold ved udviklingen af autoimmune sygdomme in- 

duceres pemphigus vulgaris-lignende sygdom i normale mus og mus eksponeret for at udvikle syg-

dommen ved subcutan eller intraperitoneal injektion af antigen. Dyrene kan eventuelt forud herfor 

være behandlet med in vitro producerede GFPT-celler. Ved brug af adjuvans må Freunds complette 

adjuvans kun anvendes subcutant og kun ved den første immunisering. Ved efterfølgende immunise- 

ringer må anvendes Freunds incomplette adjuvans eller tilsvarende adjuvans. Immuniseringen genta- 

ges med 14 dages mellemrum. Der udtages blodprøver under forløbet. Dyrene bedøves i forbindelse 

med immuniseringen og udtagning af blodprøver. Dyrene observeres i op til 100 dage, hvorefter de 

aflives. Grupper af dyr vaccineres forud for immuniseringen eller behandles efter udbrud af syg- 

dommen med test-peptid-ligander og rekombinations-protein og/eller genmodificerede T- og B-celler 

oralt, nasalt, intraperitonealt eller intravenøst. Ved udbredt blisterdannelse - højst grad 3 - eller i øv- 

rigt ved væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene 

straks aflives. Hertil må anvendes mus. 

Med det formål at undersøge grundlæggende forhold ved udviklingen af antistof-inducerede autoim- 

munsygdomme overføres serum eller oprensede antistoffer fra blod eller hybridomer fra mus immu- 

niseret med specifikt antigen til neonatale mus subcutant eller intraperitonealt. Dyrene observeres 

herefter meget intensivt i op til 48 timer, hvorefter de aflives. Ved udbredt blisterdannelse - højst 

grad 3 - eller i øvrigt ved væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer 

skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus. 

Med det formål at undersøge faktorer af betydning for husdyrs modstandskraft mod infektionssyg- 

domme induceres systemisk subklinisk inflammationsrespons ved parenteral indgift af små mængder 

endotoksin. Dyrene overvåges intensivt under forløbet, og der udtages en serie blodprøver samt op 

til 6 finnåls-lever-biopsier under lokal bedøvelse. Endotoksinchallenge må gentages på samme dyr op 

til 3 gange med mindst 3 ugers intervaller. Ved utilsigtet reaktion på endotoksin, ved væsentligt på- 

virket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal tilstanden straks afhjælpes, eller 

dyrene aflives. Hertil må anvendes kvæg, heste og grise.

I. Infektionspatologiske undersøgelser 

Disse undersøgelser tager sigte på at klarlægge smitteveje eller mikroorganismers eller parasitters 

sygdomsfremkaldende virkninger på den samlede organisme og/eller de enkelte organer. Desuden 

indgår kontrol med eventuelle smitteveje, forebyggelse og behandling af infektioner herunder også 

udvikling og produktion af vacciner og immunsera. Tilladelser inden for denne kategori er hovedsa- 

gelig givet for at supplere viden om kendte infektioner med yderligere oplysninger om de pågældende 

mikroorganismer samt i enkelte tilfælde for at muliggøre dyrkning af bestemte mikroorganismer. For 

at opnå et eller flere af disse mål er det ofte nødvendigt at fremkalde symptomgivende infektionstil- 

stande hos dyrene, men betingelserne i tilladelser af denne art forudsætter, at der anvendes lavest 

mulig infektionsdosis, og at undersøgelsen afsluttes tidligt i forløbet enten ved tilstrækkelig effektiv 

behandling eller ved aflivning af dyrene. Det vil sige, at dyrets spontane død som følge af tilstanden 

er fastholdt som en absolut undtagelse. Undersøgelserne har i deres forløb en del tilfælles med de 

toksikologiske afprøvninger, hvorfor der også kan indgå krav om, at orienterende inspektioner er en 

forudsætning for eventuel fortsættelse af undersøgelserne i den fastlagte form. 


Med det formål at undersøge testvacciners effektivitet immuniseres dyr med testantigen. Efterfølgen- 

de inficeres dyrene med testvirus med henblik på at undersøge patogenese, herunder virusegenskaber 

og immunitet. Der udtages blodprøver under forløbet. Ved sikre tegn på klinisk sygdom, ved væ- 

sentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal tilstanden straks af- 

hjælpes, eller dyrene aflives. Hertil må anvendes mink 

Med det formål at undersøge mikroorganismers patogenese for forsøgsdyr (mus og rotter) inoculeres 

mus eller rotter oralt eller parenteralt med det aktuelle smitstof. Der udtages biopsier, blodprøver 

m.v. under forløbet. Dyrene skal aflives ved sikre kliniske tegn på den aktuelle sygdom. I tilfælde af 



Med henblik på at undersøge lægemidlers, herunder vacciners effekt behandles dyr med aktuelt læ- 

gemiddel (vaccine) og inficeres med aktuelt agens. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand,

ved sikre tegn på den påførte infektion eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal tilstanden 

straks afhjælpes eller dyrene aflives. Hertil må anvendes mink, grise og kvæg. 

Med det formål at undersøge forskellige rovdyrs betydning for smittespredning af Echinococcus mul- 

tilocularis inficeres dyr med parasitten. Med henblik på at belyse infektiviteten af udskilte parasitæg 

inficeres mus med isolerede æg fra de inficerede dyr. Dyrene aflives, så snart forsøgets formål er 


dyrene straks aflives. Hertil må anvendes kat, hund, ræv, mårhunde og mus. 

Med det formål at undersøge de for husdyrbruget relevante mikroorganismers patogenicitet inokule- 

res dyr med aktuel mikroorganisme oralt, parenteralt eller ved inhalation. Ved sikre tegn på infekti- 

on, ved væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal tilstanden 

straks afhjælpes, eller dyrene aflives. Hertil må anvendes mus, rotter, kaniner, grise, kvæg og høns. 

Med det formål at undersøge forskellige rovdyrs betydning for smittespredning af Echinococcus mul- 

tilocularis inficeres dyr med parasitten. Med henblik på at belyse infektiviteten af udskilte parasitæg 

inficeres mus med isolerede æg fra de inficerede dyr. Dyrene aflives, så snart forsøgets formål er 


dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og drægtige ræve + afkom. 

Med det formål at undersøge bioaktive proteiners beskyttende effekt mod infektioner behandles dyr 

med testprotein. Efterfølgende inokuleres dyrene med forskellige typer salmonellabakterier. I for- 

bindelse med forsøgene implanteres under bedøvelse små telemetriske termofølere subcutant på dy- 

rene. Dyrene skal aflives ved sikre tegn på infektion. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand 

eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus, rotter 

og marsvin. 

Med det formål at undersøge bioaktive proteiners beskyttende effekt mod infektion behandles dyr ef- 

ter depletion af egne tilsvarende bioaktive proteiner med testprotein. I forbindelse med forsøgene 

implanteres under bedøvelse små telemetriske termofølere subcutant på dyrene. Dyrene skal aflives 

ved sikre tegn på infektion. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende 

komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus, rotter og marsvin.

Med det formål at undersøge bioaktive proteiners effekt på fjernelse af bakterier fra blodet indgives 

teststof og lavpatogene salmonellabakterier intravenøst i dyr. Efterfølgende udtages blodprøver til 

undersøgelse for bakteriekoncentrationen. Dyrene aflives, så snart forsøgets formål er opnået. I til- 


straks aflives. Hertil må anvendes mus, rotter og marsvin. 

Med det formål at undersøge bioaktive proteiners effekt på fjernelse af bakterier fra blodet indgives 

teststof og lavpatogene salmonellabakterier intravenøst i dyr efter depletion af egne tilsvarende 

bioaktive proteiner ved brug af antistoffer. Efterfølgende udtages blodprøver til undersøgelse for 

bakteriekoncentrationen. Dyrene aflives, så snart forsøgets formål er opnået. I tilfælde af væsentligt 


anvendes mus, rotter og marsvin. 

Med det formål at undersøge mikroorganismers patogenicitet over for gnavere podes rotter eller mus 

med aktuel mikroorganisme oralt eller parenteralt eller under bedøvelse intratrachealt. Dyrene ob- 

serveres i op til 30 dage, hvorefter de aflives. Ved sikre tegn på infektion, ved væsentligt påvirket 



Med det formål at undersøge patogenesen i forbindelse med infektion med bakterier tilhørende Pa- 

steurellaceae implanteres under bedøvelse et lille kammer indeholdende den aktuelle mikroorganisme 

i bughulen på fugle. Der skal gives smertelindrende behandling ved behov. Dyrene aflives ved sikre 

tegn på den aktuelle infektion eller senest efter 2 døgn. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand 

eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes hønsefugle 

og ænder. 

Med det formål at undersøge separate dele af immunsystemet i forbindelse med bakteriel patogenese 

inokuleres fugle med bakterier (Pasteurellaceae og Enterobactericaea) enten oralt, intratrachealt, in- 

travenøst eller intraperitonealt. I forbindelse med undersøgelserne injiceres 5-flourouracil intravenøst 

i dyrene. Der skal gives smertestillende behandling ved behov. Der udtages blodprøver under forlø- 

bet. Dyrene aflives ved sikre tegn på den aktuelle infektion eller senest efter 14 dage. I tilfælde af 


ves. Hertil må anvendes hønsefugle og ænder.

Med det formål at undersøge separate dele af immunsystemet i forbindelse med bakteriel patogenese 

foretages under bedøvelse fjernelse af thymus eller Bursa Fabricii på fugle. Efterfølgende inokuleres 

fuglene med aktuel mikroorganisme oralt, intratrachealt, intraperitonealt eller intravenøst. Der skal 

gives smertestillende behandling ved behov. Der udtages blodprøver under forløbet. Dyrene aflives 

ved sikre tegn på den aktuelle infektion eller senest efter 1 måned. I tilfælde af væsentligt påvirket 


des hønsefugle og ænder. 

Med det formål at undersøge patogenesen i forbindelse med infektion med Listeria monocytogenes 

inokuleres mus med bakterier oralt eller intraperitonealt. Dyrene aflives ved sikre kliniske tegn på 

infektion eller senest efter 20 døgn. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelses- 

voldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus.. 

Med det formål at udføre virulensbestemmelse af ukendte agentia inokuleres dyr oralt, intratrachealt 

eller parenteralt med test-agens. Dyrene aflives ved sikre kliniske tegn på infektion eller senest efter 

10 døgn. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer 

skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus, rotter, marsvin, kaniner, hønsefugle og ænder. 

Med det formål at undersøge patogenesen i forbindelse med infektion med forskellige bakterier (Pa- 

steurellaceae, Enterobactericaea, Micrococcaceae samt Streptococcaceae) inokuleres dyr oralt, pa- 

renteralt eller intratrachealt med den aktuelle mikroorganisme. Dyrene aflives ved sikre kliniske tegn 

på den aktuelle infektion eller senest efter 1 måned. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand el- 

ler ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus, rotter, 

marsvin, kaniner, hønsefugle og ænder. 

Med det formål at undersøge teststoffers evne til at forhindre udviklingen af arthritis induceres mo- 

noarthritis i rotter ved indgift af inflammationsfremkaldende stof intraartikulært (i.a.) i hase- eller 

knæled. Behandlingen gentages eventuelt efter 3-4 uger intraartikulært eller intravenøst. Teststof do- 

seres dagligt oralt eller parenteralt. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelses- 

voldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes rotter.

Med det formål at undersøge teststoffers hæmmende effekt på nedbrydningen af brusk insuffleres 

luft subcutant på bedøvede mus eller rotter henholdsvis 4 og 10 ml med henblik på dannelse af en 

subcutan kavitet. Herefter indlægges under bedøvelse et bruskstykke beklædt med gaze eller cellulo- 

se eventuelt tilsat inflammationsfremkaldende stof. Teststof indgives dagligt oralt eller parenteralt 

under forløbet. Dyrene aflives, så snart forsøgets formål er opnået eller senest efter 28 dages obser- 

vation. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal 


Med det formål at undersøge teststoffers immunosuppressive effekt injiceres oprensede miltceller 

subcutant i en bagpote på mus eller rotter. Teststof indgives dagligt oralt eller parenteralt under for- 

løbet. Dyrene aflives, så snart forsøgets formål er opnået eller senest efter 2 ugers observation. I til- 


straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter. 

Med det formål at undersøge om parasitterne Trichinella spiralis og Trichinella pseudospiralis over- 

føres fra moder til foster inokuleres drægtige ræve oralt med subklinisk dosis af infektive trichinella- 

larver. Dyrene aflives så snart forsøgenes formål er opnået og materiale udtages til laboratorieunder- 

søgelser. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelses-voldende komplikationer 

skal tilstanden straks afhjælpes, eller dyrene aflives. Hertil må anvendes ræve. 

Med det formål at undersøge den biologiske aktivitet af protein induceret ved DNA-immunisering 

over for infektioner inokuleres mus med aktuel bakterietype. Der udtages blodprøver, og musenes 

tilstand følges intensivt under forløbet. Ved væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvol- 

dende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus. 

Med det formål at undersøge ormeparasitters populationsbiologi inokuleres dyr peroralt, parenteralt 

eller rectalt med infektive stadier af den aktuelle parasit. Der udtages blod- og fæcesprøver under 

forløbet. Dyrene skal i fornødent omfang være bedøvede i forbindelse med inokulation og prøveud- 

tagning. Grupper af dyr behandles med ormemiddel i forbindelse med undersøgelserne. Dyrene skal 

aflives, så snart forsøgenes formål er opnået. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved 

lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus, katte, ræve, 

grise, får, heste og fjerkræ.

Med det formål at undersøge forskellige parasitinfektioners betydning for værtens ernæringsstatus 

samt at belyse diæters betydning for infektionsmanifestationen og værtsdyrets evne til at bekæmpe 

infektionen fodres dyr med forskellige diæter indeholdende bioaktive planter med potentiel effekt på 

forløbet. Dyrene inokuleres peroralt, parenteralt eller rectalt med aktuelle infektive stadier af parasit- 

ter. Der udtages blod- og fæcesprøver under forløbet. Dyrene skal i fornødent omfang være bedøve- 

de i forbindelse med inokulation og prøveudtagning. Grupper af dyr behandles med ormemiddel i 

forbindelse med undersøgelserne. Dyrene skal aflives, så snart forsøgenes formål er opnået. I tilfæl- 


aflives. Hertil må anvendes grise og får. 

Med det formål at undersøge ormeparasitters populationsbiologi og smittemønster under produkti- 

onsforhold - friland/på stald - udsættes dyr peroralt, parenteralt eller rectalt for lavgradiparasitsmitte, 

hvorefter udviklingen af parasitinfektionen følges under forskellige managementforhold. Der udtages 

blod- og fæces-prøver under forløbet. Dyrene skal i fornødent omfang være bedøvede i forbindelse 

med inokulation og prøveudtagning. Grupper af dyr behandles med ormemiddel eller hvilesporer af 

rovsvampe i forbindelse med undersøgelserne. Dyrene skal aflives, så snart forsøgenes formål er 


dyrene straks aflives. Hertil må anvendes grise, får, kvæg og heste. 

Med det formål at undersøge interaktioner mellem ormeparasitter og bakterier i dyr og at udvikle 

behandlings-/kontrolstrategier mod infektionerne inokuleres dyr peroralt, parenteralt eller rectalt 

med relevante sygdomsorganismer. Der udtages blod- og fæcesprøver under forløbet. Dyrene skal i 

fornødent omfang være bedøvede i forbindelse med inokulation og prøveudtagning. Grupper af dyr 

behandles med ormemiddel/antibiotikum i forbindelse med undersøgelserne. Dyrene skal aflives, så 

snart forsøgenes formål er opnået. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelses- 

voldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus, gris og fjerkræ. 

Med det formål at udvikle og afprøve vacciner til behandling/kontrol af schistosomiasis vaccineres 

dyr op til 3 gange med testvaccine. Efterfølgende inokuleres dyrene intramuskulært med det infekti- 

ve schistosom-stadie. Der tilstræbes subklinisk infektion ved podningen. Der udtages blod- og fæ- 

cesprøver under forløbet. Dyrene skal i fornødent omfang være bedøvede i forbindelse med inokula- 

tion og prøveudtagning. Dyrene skal aflives, så snart forsøgenes formål er opnået. I tilfælde af væ-


Hertil må anvendes grise og geder. 

Med det formål at undersøge virkningsmekanismer, optagelse og udnyttelse af anthelmintika inokule- 

res dyr intramuskulært med infektive stadier af aktuel parasit. Efterfølgende behandles med 

testanthelmintika. Der udtages blod- og fæcesprøver under forløbet. Dyrene aflives, så snart forsø- 


plikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes grise. 

Med det formål at afprøve en nyudviklet bolusformulering til administration af anthelmintikum og 

undersøge dens kompatibilitet med og afgivelseshastighed i vommiljøet foretages vomfistulering på 

bedøvede kvier med henblik på udtagning af vomprøver til analyse. Der skal gives smertestillende 

behandling postoperativt. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende 

komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes kvæg 

Med det formål at undersøge og karakterisere fiskepatogene virus' patogenicitet inficeres fisk med 

aktuel agens ved intraperitoneal injektion eller ved immersion. Fiskene skal aflives, så snart forsø- 

gets formål er opnået. I tilfælde af væsentligt svækket almentilstand eller ved lidelsesvoldende kom- 

plikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes fisk. 

Med det formål at udvikle og afprøve vacciner til fisk vaccineres dyrene ved intramuskulær eller in- 

traperitoneal injektion, ved oral indgift eller ved immersion. Efterfølgende inficeres fiskene med ak- 

tuel agens. I tilfælde af væsentligt svækket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer 

skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes fisk 

Med det formål at undersøge forskellige mikroorganismers (bakterier, vira og parasitter) infektions- 

patogenese inokuleres dyr med den aktuelle mikroorganisme oralt, parenteralt eller ved inhalation. 

Ved sikre tegn på infektion skal tilstanden straks afhjælpes, eller dyrene aflives. Der udtages blod- 


plikationer skal tilstanden straks afhjælpes, eller dyrene aflives. Hertil må anvendes mus, marsvin, 

kaniner, grise, geder, får og kvæg.

Med det formål at undersøge teststoffers hæmmende effekt på udvikling af infektion inokuleres mus 

med bakterier intraperitonealt efter princippet beskrevet i "The Mouse Peritonitis/Sepsis Model" side 

126 og 136 af N. Frimodt-Møller et al. Efterfølgende indgives teststof oralt eller parenteralt ved en- 

kel dosis eller gentagen dosering i op til 14 dage. Der udtages blodprøver under forløbet. Dyrene 

skal aflives, så snart forsøgets formål er opnået. Ved sikre tegn på infektion, ved væsentligt påvirket 


des mus. 

Med det formål at afprøve forskellige sammensatte fodertyper i relation til fisks sundhed og mod- 

standsdygtighed over for specifikke infektioner fodres dyrene med den aktuelle fodertype. Efterføl- 

gende inficeres fiskene med bakterier (Yersinia ruckeri, Vibrio anguillarum, Aeromonas salmonici- 

da) enten ved injektion eller cohabitant-smitte. Dyrene aflives, så snart der er sikre kliniske tegn på 

den aktuelle infektion. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende kom- 

plikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes fisk. 

J. Organfunktionsundersøgelser 

En meget omfattende gruppe af tilladelser med beskrivelse af mange metodologiske forhold, som van- 

skeligt kan sammenfattes kort. Det er allerede nævnt, at undersøgelser af organfunktioner indgår i 

andre tilladelser samlet under andre forsøgstyper, hvorfor disse også har de nedenanførte fællestræk. 

Forsøgene kan i mange tilfælde kun gennemføres ved at isolere det enkelte organ og anbringe det i et 

selvstændigt, kunstigt aktiveret kredsløb med blod eller anden væske. Herved vil organerne ikke læn- 

gere indgå som enheder i det samspil mellem forskellige organsystemer, som er karakteristisk for den 

dyriske organisme, når den fungerer som en helhed. Der bliver dog gennem disse isolerede organ- 

studier opnået megen indsigt, der kan afgøre og forbedre forløbet af forsøg med den intakte orga- 

nisme. Tilladelserne vil i stor udstrækning kun omfatte selve udtagelsen af organet på dybt bedøvede 

og eventuelt forbehandlede dyr. Forudsætningen er imidlertid, at dyret lever under selve organudta- 

gelsen. 

Tilladelser til studier af organfunktioner med organerne placeret i deres normale sammenhæng har 

til formål at bibringe viden om normale eller patologiske organfunktioner, eller om de påvirkninger,

som patienter med organsygdomme kan blive udsat for, eller undersøge forhold vedrørende organer- 

nes normale funktioner og den rolle, som en afsporing af en eller flere funktioner spiller i udviklin- 

gen af nærmere angivne sygdomme. 

Desuden er tilladelser givet til undersøgelse af transplanterede organers indheling, funktion og skæb- 

ne. Tilladelserne har også omfattet indgreb til belysning af kirurgiske metoder til regulering af knog- 

leregenerationen i tilfælde, hvor der samtidig er tale om vævstab. Endelig omfatter disse tilladelser 

specielle undersøgelser af organfunktioners påvirkning af fodring og ernæring. 

Det siger sig selv, at langt størstedelen af de anvendte dyr ikke oplever smerte, idet de forud og un- 

der indgrebene er dybt anæsteserede, ligesom forsøgene afsluttes indenfor højst 8 timer, hvorefter 

dyrene aflives ved en overdosis af anæstesimidlet. 

Alle tilladelser til indgreb, hvor dyrenes tilstand kan indebære en risiko for indtræden af smerte un- 

der undersøgelsens forløb, pålægger den ansvarlige en pligt til effektiv smertebehandling subsidiært 

aflivning af de pågældende dyr, såfremt der indtræffer lidelsesvoldende tilstande uanset om formålet 

er opfyldt. Der skal desuden henvises til artiklen i årsberetningen for 1999 side 116 om klausuler i 

dyreforsøgstilladelser, hvori der gives retningslinier for, hvorledes der skal drages omsorg for en ret- 

tidig afslutning af forsøgene. 


Med det formål at undersøge kunstige materialers/stoffers effekt på padders metamorfose udsættes 

dyrene fra tidligste larvestadie til udviklet stadium for miljørelevante stoffer. Dyrene observeres i op 

til tre måneder, hvorefter de aflives. Ved tegn på livstruende forgiftning, ved væsentligt påvirket al- 


larver fra opdrættede eller vilde frøer. 

Med det formål at undersøge forskellige naturlige og menneskeskabte miljøfaktorers effekt på basale 

fysiologiske og biologiske processer udsættes dyr for forskellige miljøfaktorer i non-toksiske doser. 

Med henblik på infusion af farmaka (stoffer med hæmmende/fremmende effekt på fysiologiske og 

biologiske processer), prøveudtagning og måling indlægges katetre/kanyler i kar, urinblære, mund- 

hule og/eller gællehule på bedøvede dyr. Dyrene skal aflives, så snart forsøgets formål er opnået, og 

senest efter 2 ugers observation. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvol- 

dende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes opdrættede fisk, opdrættede 

padder og opdrættede krybdyr.

Med det formål at undersøge en række fysiologiske, molekylærbiologiske og biokemiske processer 

specielt med henblik på den hormonelle regulation af forskellige organers funktion (osmoregu 

lation, reproduktion) indgives farmaka (hormon, hormonanaloger og hormonhæmmere) intraperito- 

nealt til bedøvede dyr, som enkelt eller gentagen dosering. Der udtages blodprøver under forløbet 

på bedøvede dyr. Dyrene skal aflives, så snart forsøgets formål er opnået. I tilfælde af væsentligt 


anvendes opdrættede fisk, opdrættede padder og opdrættede krybdyr. 

Med det formål at undersøge nyrernes reaktion på de varierende krav, som miljøbetingelser stiller til 

organismen, bedøves dyr, og nyren isoleres og kanyleres med henblik på perfusion med test- 

opløsninger. Dyrene aflives i bedøvelsen. Hertil må anvendes opdrættede fisk, opdrættede padder og 

opdrættede krybdyr. 

Med det formål at undersøge endokrine organers funktion på regulering af osmoregulation og repro- 

duktion bedøves dyr, og endokrint organ fjernes (hypofyse, urofyse, Stanniuslegemer). Der skal in- 

stitueres nødvendig substitutionsbehandling under forløbet. Der udtages eventuelt blodprøver under 

forløbet på bedøvet dyr. Dyrene skal aflives, så snart forsøgets formål er opnået. I tilfælde af væ- 


Hertil må anvendes opdrættede fisk, opdrættede padder og opdrættede krybdyr. 

Med det formål at undersøge gællens funktion hos store fisk, legemsvægt >1 kg, i vand med for- 

skelligt saltindhold udtages små biopsier med dages mellemrum, dog højst 5, fra den distale ende af 

enkelte gællefilamenter på bedøvede fisk. Dyrene skal aflives, så snart forsøgets formål er opnået, 

dog senest efter 3 ugers observation. I tilfælde af væsentligt påvirket almen tilstand eller ved lidel- 

sesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. 

Hertil må pr. år anvendes opdrættede fisk. 

Med det formål at undersøge teststoffers beskyttende effekt mod udviklingen af hyperparathyreoi- 

disme induceres tilstanden i rotter ved på bedøvede dyr at fjerne op til 5/6 af den ene nyre. Efter en 

uge bedøves dyrene igen, og den modsidige nyre fjernes. Der skal behandles med smertestillende 

medicin postoperativt. Efter en observationstid på 4-6 uger behandles i op til 7 døgn med teststof.

Dyrene aflives, så snart forsøgets formål er opnået eller senest efter 4 måneders observation. I til- 



Med henblik på afprøvning af teststoffer i dyr, der er uden påvirkning af egne kønshormoner, fore- 

tages under bedøvelse kastration. Hertil må anvendes mus og rotter. 

Med det formål at undersøge den auditive feedbacks betydning for opretholdelse af steroetyp sang og 

sangindlæring hos sangfugle påmonteres ultralette hovedtelefoner mod fuglenes øreåbninger. Fuglens 

sang gengives i modificeret form ved hjælp af computer-system. Undersøgelserne gennemføres over 

6-8 uger. Hertil må anvendes fugle (zebrafinker og kanariefugle). 

Med det formål at undersøge strukturelle, mekaniske og fysiske egenskaber i trabekulær knoglevæv 

ved osteoarthrosis samt at afprøve effekten af intraartikulær behandling med hyaluronsyre og subcu- 

tan behandling med biphosphonate i marsvin, der spontant udvikler knæartrose, behandles dyrene i 6 

uger med hyaluronsyre ugentligt i et knæ, eller biphosphonate hver anden uge subcutant. Kontroldy- 

rene behandles med fysiologisk saltvand. Dyrene skal i fornødent omfang være bedøvede i forbindel- 

se med behandlingerne. Dyrene skal aflives 8 uger efter første behandling, og materiale udtages til 

videre undersøgelser. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende kom- 

plikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes marsvin. 

Med det formål at undersøge teststoffers effekt på knogle-metabolisme og udviklingen af osteoporose 

samt at udvikle behandlingsprincipper mod tilstanden indgives teststof oralt eller parenteralt, eventu- 

elt kontinuerligt ved subcutant implanteret pellet på kastrerede dyr. Der udtages blodprøver under 

forløbet, og i perioder på op til 1 uge med 1 måneds mellemrum anbringes dyrene i metabolismebure 

med henblik på opsamling af urin. Dyrene skal være bedøvede i forbindelse med de operative ind- 

greb og behandles med smertelindrende farmaka postoperativt ved behov. Dyrene observeres i op til 

24 uger, hvorefter de aflives. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvolden- 

de komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus. 

Med det formål at undersøge azathioprins effekt på sårheling foretages laparotomi, kolonresektion og 

kolonamostamose på bedøvede rotter. Dyrene behandles dagligt i 28 dage peroralt med azathioprin 

før indgrebene. Der skal gives smertestillende behandling postoperativt. Der udtages blodprøver un-

der forløbet. Med henblik på evalueringer af collagensyntesen indgives isotopmærket OH-proline. 

Dyrene observeres 3 dage postoperativt, hvorefter de aflives, og materiale udtages til videre under- 

søgelser. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer 

skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes rotter. 

Med det formål at undersøge nyrepapilkonfigurationens betydning for udvikling af nephropati, reflux 

og blæredysfunktion fastlægges papilmorfologien ved hjælp af kontrast-MRI på bedøvede grise. Ef- 

terfølgende induceres reflux ved endoskopisk indgreb og på halvdelen af dyrene tillige urethral af- 

løbsmodstand. Nyre- og vandladningsfunktionen registreres under forløbet. Endvidere afprøves lapa- 

roscopisk teknik til behandling af reflux. Dyrene skal være bedøvede i forbindelse med indgrebene 

og behandles med smertestillende medicin ved behov. Dyrene skal aflives, så snart forsøgenes for- 

mål er opnået. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikatio- 

ner skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes grise. 

Med det formål at undersøge stofskifte og diabetes-relaterede komplikationer induceres diabetes mel- 

litus i mus og rotter ved under bedøvelse at injicere streptozotocin intravenøst. Eventuelt anvendes 

dyr, der spontant udvikler sygdommen. Diabetesudviklingen og dyrenes trivsel følges løbende. Der 

opsamles urin og blodprøver under forløbet. Ved ketonuri skal dyrene behandles med insulin (injek- 

tion, insulinimplantat, osmotisk minipumpe). Dyrene vil i forbindelse med nogle af undersøgelserne 

blive fastet - mus i op til 1 døgn, rotter i op til 3 døgn - med fri adgang til drikkevand. Dyrene an- 

bringes i metabolismebure i op til 1 døgn med henblik på opsamling af døgnurin. Der måles blodtryk 

med non-invasiv metode under forløbet. Dyrene aflives, så snart forsøgets formål er opnået. I tilfæl- 


aflives. Hertil må anvendes mus og rotter. 

Med det formål at undersøge om calcineurin inhibition kan hindre udvikling af hjerneødem som føl- 

ge af leverskade, induceres tilstanden i rotter ved på bedøvede dyr at anlægge portacaval- 

anastomose. Der skal gives smertestillende behandling. Efter 24 timer bedøves rotterne igen, hvoref- 

ter der foretages intravenøs infusion af ammonium, og der indlægges katetre i a. og v. femoralis, a. 

carotis communis dextra og cisterna magna samt craniotomi over sinus sagitalis med henblik på infu- 

sion, prøveudtagning og målinger. Dyrene aflives i denne bedøvelse. I tilfælde af væsentligt påvirket 


des rotter.

Med det formål at undersøge patofysiologiske mekanismer i forbindelse med nydannelse af karvæg 

(intima) og vaskulær remodelering efter farmakologisk intervention underbindes den ene a. carotis 

communis på bedøvede mus. Der skal gives smertestillende behandling ved behov. Dyrene observe- 

res i op til 4 uger, hvorefter de bedøves og perfusionsfikseres, og materiale udtages til videre under- 



Med det formål at undersøge patofysiologiske mekanismer i forbindelse med restenosering efter arte- 

riel ballondilatation før og efter farmakologisk intervention induceres epithelskade ved på bedøvede 

rotter at indføre et kateter nogle gange retrograd i den ene a. carotis communis. Der skal gives smer- 

testillende behandling ved behov. Dyrene observeres i op til 2 uger, hvorefter de bedøves og perfu- 

sionsfikseres, og materiale udtages til videre undersøgelser. I tilfælde af væsentligt påvirket almentil- 

stand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes rotter. 

Med det formål at undersøge patofysiologiske mekanismer ved graftaterosclerose i forbindelse med 

bypass-operationer og undersøge effekten af farmakologisk intervention anlægges venøs shunt på den 

ene halspulsåre. På bedøvede dyr frilægges v. jugularis externa og a. carotis communis. Et stykke af 

venen udtages til graft og anastomeres ”end to side” på arterien, som ligeres mellem veneanastomo- 

sestederne. Dyrene observeres i 1-3 måneder, hvorefter de aflives. Postoperativt gives smertestillen- 

de behandling ved behov. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende 

komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes kaniner. 

Med det formål at undersøge heling af tarm efter tynd- og tyktarmsanastomoser udføres enten tynd- 

eller tyktarmsanastomoser på bedøvede rotter. Der skal gives smertestillende behandling postopera- 

tivt. Dyrene observeres i op til 4 døgn, hvorefter de aflives. I tilfælde af væsentligt påvirket almen- 

tilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes rot- 

ter. 

Med det formål at undersøge reaktioner i karvæggen i forbindelse med åreforkalkning induceres til- 

standen i mus ved fodring af dyrene med kolesterolberiget foder i 3-6 måneder. Efterfølgende injice- 

res lymfocytter isoleret fra forskellige musestammer og/eller specifikke antistoffer henholdsvis intra- 

venøst og intraperitonealt i grupper af dyr. Der udtages blodprøver under forløbet. Efter højst 4

døgns observation bedøves dyrene, og karsystemet perfunderes. Dyrene aflives i bedøvelsen, og ma- 

teriale udtages til videre undersøgelser. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidel- 

sesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus. 

Med det formål at undersøge teststoffers beskyttende effekt mod udviklingen af hyperparathyreoi- 

disme induceres tilstanden i rotter ved på bedøvede dyr at fjerne op til 5/6 af den ene nyre. Efter en 

uge bedøves dyrene igen, og den modsidige nyre fjernes. Der skal behandles med smertestillende 

medicin postoperativt. Efter en observationstid på 4-6 uger behandles i op til 7 døgn med teststof. 

Dyrene aflives, så snart forsøgets formål er opnået eller senest efter 4 måneders observation. I til- 



Med det formål at fremskaffe materiale til biokemiske og histologiske undersøgelser bedøves dyr og 

perfusionsfikseres. Hertil må anvendes mus, rotter, hamstere, kaniner, aber og katte. 

Med henblik på kortlægning af nervebaner i hjerne injiceres sporstoffer til specifikt område i hjernen 

på bedøvede dyr ved hjælp af stereotaktisk teknik. Dyrene observeres herefter i op til 10 dage, katte 

dog højst 1 uge, hvorefter de bedøves igen og perfusionsfikseres. Der skal gives smertestillende be- 

handling postoperativt. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende kom- 

plikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus, rotter, hamstere, kaniner, aber og 

katte. 

Med det formål at undersøge neurobiologiske forhold i hjernen injiceres antisense oligonucleotider til 

specifikke områder i hjernen på bedøvede dyr ved hjælp af stereotaktisk teknik. Der skal gives smer- 

testillende behandling ved behov. Dyrene observeres i op til 4 uger, hvorefter de bedøves igen og 

perfusionsfikseres. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende kompli- 

kationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus, rotter, hamstere og kaniner. 

Med det formål at undersøge forskellige cytokiners effekt på nervecelledegeneration og hjernein- 

flammation induceres hjerneiskæmi ved permanent okklusion af a. cerebri media på bedøvede mus. 

Grupper af mus behandles forud for, samtidig med eller efter iskæmiindgrebet med cytokin-agonist/- 

antagonist. Med henblik på kontinuerlig måling af legemstemperaturen indlægges samtidig termofø- 

ler intraperitonealt på dyrene. Der skal behandles med smertestillende medicin ved behov. Dyrene

aflives, så snart forsøgets formål er opnået, dog senest efter 5 dages observation. I tilfælde af væ- 



Med det formål at undersøge om specifikke inflammatoriske mediatorer produceret af henholdsvis 

infiltrerende blodbårne makrofager eller af mikrogliaceller kan have forskellig neuroprotektiv effekt, 

foretages helkropsbestråling (1000 RAD) af mus med henblik på at neutralisere alle immunkompe- 

tente celler. 5-10 timer efter bestrålingen indgives syngene knoglemarvsceller intravenøst. Efter 6-8 

ugers observation bedøves musene igen, og der foretages okklusion af den ene a. cerebri media med 

henblik på induktion af hjerneiskæmi. Efter yderligere 5 dages observation aflives/perfusionsfikseres 

musene, og materiale udtages til laboratorieundersøgelser. Der skal gives smertestillende og anden 

lindrende medicin ved behov. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvolden- 

de komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus. 

Med det formål at undersøge og modulere gliacelleresponset ved mindre hjernelæsioner administre- 

res gliainhiberende/-aktiverende faktorer eller pyrogen (LPS) intravenøst, intraperitonealt eller intra- 

cerebroventriculært til dyr, der forud herfor under bedøvelse har fået induceret hjernelæsion og ind- 

opereret kanyle til specifikt område i hjernen samt implanteret osmotisk minipumpe subcutant med 

henblik på kontinuerlig dosering af teststof. Der skal gives smertestillende behandling postoperativt 

ved behov. Dyrene skal aflives, så snart forsøgets formål er opnået. I tilfælde af væsentligt påvirket 



Med det formål at fremstille MBP-specifikke T-celler immuniseres mus 2 gange med antigen (Mye- 

lin Basisk Protein (MBP)) sammen med Freunds complette adjuvans (FCA) subcutant med en uges 

mellemrum. Efter yderligere en uges observation aflives dyrene, og materiale udtages til isolering og 

in vitro stimulering af T-celler. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvol- 


Med henblik på induktion af eksperimentel autoimmun encephalomyelitis (EAE) immuniseres mus 

passivt med MBP-specifikke T-celler intravenøst. Grupper af mus observeres i 4-5 uger efter de før- 

ste symptomer på EAE, hvorefter de aflives/perfusionsfikseres med henblik på kvantitering af nerve- 

og oligocytdegenerationen. Andre grupper behandles med teststofkombinationer (cytokin-/glutamat-

antagonister), med henblik på vurdering af behandlingseffekten. Der skal gives understøttende og 

lindrende behandling ved behov. Dyrene skal aflives, så snart forsøgets formål er opnået. Ved EAE 

med inkontinens, svær kraftnedsættelse, paralyse eller ved vægttab på >20% skal dyrene straks af- 

lives. Det samme gælder ved væsentligt påvirket almenbefindende eller ved komplikationer. Hertil 

må anvendes mus. 

Med det formål at undersøge om nervefiberdegeneration medfører infiltration i centralnervesystemet 

med autoreaktive T-celler immuniseres mus med MBP-specifikke T-celler. Efterfølgende induceres 

under bedøvelse specifik hjernelæsion på dyrene. Der skal gives understøttende og lindrende behand- 

ling ved behov. Dyrene skal aflives, så snart forsøgets formål er opnået. Ved EAE med inkontinens, 

svær kraftnedsættelse, paralyse eller ved vægttab på >20% skal dyrene straks aflives. Det samme 

gælder ved væsentligt påvirket almenbefindende eller ved komplikationer. Hertil må anvendes mus. 

Med det formål at undersøge den genetiske regulering af myelinprotein (MBP) og genekspressionen i 

den mature og immature hjerne injiceres lysolecithin ved hjælp af stereotaktisk teknik i specifikke 

områder i hjernen på bedøvede mus med henblik på at inducere demyelinerende læsioner. Der skal 

gives smertestillende behandling ved behov. Dyrene skal aflives, så snart forsøgets formål er opnået. 


straks aflives. Hertil må anvendes mus. 

Med henblik på induktion af eksperimentel autoimmun encephalomyelitis (EAE) immuniseres mus 

passivt med MBP-specifikke T-celler intravenøst. Dyrene aflives gruppevis henholdsvis 6, 8 og 10 

dage efter immuniseringen og perfusionsfikseres. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller 

ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus. 

Med det formål at undersøge trommehindens og mellemørets betydning for fugles evne til at skelne 

komplekse lyde bedøves dyrene og fikseres i måleopstilling. Efterfølgende påvirkes dyrene med spe- 

cielle lydkomplekser, og trommehindens vibrationer registreres med berøringsfri teknik. Fuglene af- 

lives i bedøvelsen. Hertil må anvendes undulater og zebrafinker. 

Med det formål at undersøge nyrens funktion og struktur under afløbshindring i de øvre urinveje be- 

døves spæde dyr, og den ene urinleder afklemmes permanent via laparotomi. På kontroldyrene fore- 

tages sham-operationer. Der skal gives smertestillende behandling postoperativt ved behov. Efterføl-

gende bedøves dyrene hver 3. uge i op til 1 år med henblik på vurdering af nyrernes funktion og 

struktur ved hjælp af radioaktivt sporstof (renoscintigrafi), ultralydsundersøgelse og MR-scanning. 

Dyrene skal aflives, så snart forsøgets formål er opnået. Ved væsentligt påvirket almentilstand eller 

ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes grise. 

Med det formål at undersøge hjernens normale opbygning og udvikling samt hjernevævets reaktion 

på beskadigelse og mulighed for behandling heraf ved transplantation af umodent hjernevæv til det 

beskadigede område foretages ved hjælp af stereotaktisk apparatur følgende enkeltindgreb i hjernen 

på bedøvede dyr: Lokal læsion af specifikt område i hjernen ved stereotaktisk injektion af neurotok- 

sisk stof. Transplantation af umodent hjernevæv til læderet område i hjernen. Stereotaktisk injektion 

af markørstoffer, eventuelt efter forudgående behandling med receptorstimulerende/-blokerende far- 

makon. Der skal behandles med smertestillende medicin postoperativt. Dyrene afli- 

ves/perfusionsfikseres, så snart forsøgets formål er opnået, hvorefter materiale udtages til laborato- 

rieundersøgelser. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplika- 

tioner skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus, rotter og ørkenrotter. 

Med det formål at undersøge forskellige analgetikas effekt på udvikling af systemisk inflammatorisk 

respons holdes grise bedøvede i op til 10 timer. Der indlægges katetre i kar og urinblære, og galde- 

blæren ekstirperes. Dyrene overvåges kontinuerligt med EKG, O2- og CO2-tension, arterie- og vene- 

tryk samt temperatur og urinproduktion. Grisene aflives i bedøvelsen, og materiale udtages til videre 

undersøgelser. Hertil må anvendes grise. 

Med det formål at undersøge energistofskiftet i hjertet før, under og efter en iskæmisk episode bedø- 

ves rotter og ventileres mekanisk. Hjertet og aorta ascendens frilægges og karret kanyleres med hen- 

blik på perfusion. Herefter ekscideres hjertet med henblik på in vitro undersøgelser. Dyrene aflives i 

bedøvelsen. Hertil må anvendes rotter. 

Med det formål at undersøge arterievæggen efter transluminal angioplastik udføres indgrebet gennem 

den ene femoralarterie i niveau med a. iliaca communis på bedøvede kaniner. Der skal gives smerte- 

stillende behandling postoperativt. Dyrene observeres i op til 28 dage, hvorefter de aflives, og mate- 

riale udtages til immunhistokemiske undersøgelser. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand el- 

ler ved lidelsesvoldende komplikationer skal tilstanden straks afhjælpes, eller dyrene aflives. Hertil 

må anvendes kaniner.

Med det formål at opnå data om fordøjelseskanalens morfometri og biomekanik herunder flow og 

mobilitet bedøves dyr og oesophagus, ventrikel og tarm frilægges. Miniature-elektroder påmonteres 

organvæggene og sonder/katetre indlægges i lumen med henblik på målinger. Dyrene aflives i bedø- 

velsen, og materiale udtages til in vitro undersøgelser. Hertil må anvendes rotter og grise. 

Med det formål at undersøge morfometriske og biomekaniske forandringer i mavetarmkanalen efter 

lokal iskæmi bedøves rotter, og iskæmi etableres i et tarmsegment, og et kateter placeres i lumen 

med henblik på trykmålinger. Dyrene aflives i bedøvelsen, og materiale udtages til in vitro undersø- 

gelser. Hertil må anvendes rotter. 

Med det formål at undersøge morfologiske og biomekaniske forandringer i fordøjelseskanalen hos 

mus med genetisk defekt i syntesen af strukturelle proteiner og mus med genetisk defekt i det inhibi- 

toriske neurogene system i tarmen bedøves dyrene, og fordøjelseskanalen og andet væv udtages til in 

vitro undersøgelser, hvorefter dyrene aflives i bedøvelsen. Hertil må anvendes mus. 

Med det formål at undersøge fænomener i forbindelse med udvikling af neuroplastiske forandringer 

efter smertevoldende repetitive stimulationer bedøves dyr og decerebreres eventuelt. Stimulations- og 

måleelektroder anbringes i forskellige steder i baglemmerne. Dyrene skal være bedøvede eller dece- 

rebreres i forbindelse med stimulationerne og aflives i bedøvelsen. Materiale udtages til laboratorie- 

undersøgelser. Hertil må anvendes rotter. 

Med det formål at undersøge mekanosensitive receptorer i tarmvæggen identificeres et tyndtarms- 

segment på bedøvede dyr, og den tilhørende nerve isoleres. Der indlægges et tyndt ballonkateter i 

tarmssegmentets lumen og monteres en måleelektrode på nerven med henblik på distentionen af tar- 

men og måling af nervepotentialer. Dyrene aflives i bedøvelsen, og materiale udtages til laboratorie- 

undersøgelser. Hertil må anvendes rotter. 

Med henblik på anatomisk og stereotaktisk at beskrive nucleus subthalamicus (STN) hos grise bedø- 

ves dyrene, og der påmonteres et antal skruer i kraniet. Ved hjælp af stereotaktisk apparatur laves 

læsionsspor til STN. Der gennemføres MR-scanning under forløbet. Dyrene aflives i bedøvelsen, og 

hjernen perfusionsfikseres. Hertil må anvendes grise.

Med det formål at undersøge effekten af langtidsstimulation af nucleus subthalamicus (STN) på gri- 

se, der forud herfor har fået induceret parkinsonisme ved behandling med neurotoxinet 1-methyl-4- 

phenyl-1,2,3,6-tetrahydropyridine (MPTP) og eventuelt udviklet detrusor hyperreflexi, bedøves dy- 

rene med henblik på indlæggelse af stimulationselektroder i STN og katetre i vene samt i urinblære 

transurethralt eller suprapubiskt med henblik på stimulation og blærefunktionsundersøgelser. Elek- 

troderne forbindes med subcutant placeret impuls-generator. Der foretages MR-scanning i forbindel- 

se med undersøgelserne. Der skal gives smertelindrende behandling ved behov. Blærefunktionsun- 

dersøgelserne foretages før og efter behandlingen med MPTP på bedøvet eller sederet dyr. Dyrene 

observeres i op til 12 måneder, hvorefter de aflives, og hjernen perfusionsfikseres. I tilfælde af væ- 


hjælpes, eller dyrene aflives. Hertil må anvendes grise. 

Med det formål at undersøge udviklingen af mavetarmkanalen hos nyfødte minkhvalpe behandles dy- 

rene to gange dagligt i en uge med hormon eller vækstfaktorer oralt eller intramuskulært. Der udta- 

ges blodprøver under forløbet. Dyrene observeres i op til 10 uger, hvorefter de aflives og materiale 

udtages til laboratorieundersøgelser. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelses- 

voldende komplikationer skal tilstanden straks afhjælpes, eller dyrene aflives. Hertil må anvendes 

mink. 

Med det formål at undersøge placentas udvikling hos mink injiceres en DNA-mitosemarkør dag 

7,5,3 og 1, før dyrene aflives. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvol- 

dende komplikationer skal tilstanden straks afhjælpes, eller dyrene aflives. Hertil må anvendes dræg- 

tige mink. 

Med det formål at foretage forsøg på dyr uden indflydelse af dets egne specifikke hormoner foreta- 

ges adrenalectomi på mus og rotter. Der skal gives smertestillende behandling postoperativt ved be- 

hov. Dyrene skal have fri adgang til saltvand. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved 



ges gonadectomi på mus og rotter. Der skal gives smertestillende behandling postoperativt ved be- 


rene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter.

Med det formål at fremstille diabetiske dyr behandles rotter med streptozotocin intravenøst. I tilfælde 




ges adrenalectomi på mus og rotter. Der skal gives smertestillende behandling postoperativt ved be- 

hov. Dyrene skal have fri adgang til saltvand. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved 



ges gonadectomi på mus og rotter. Der skal gives smertestillende behandling postoperativt ved be- 




ges thyreoidectomi på mus og rotter. Der skal gives smertestillende behandling postoperativt ved be- 



Med det formål at foretage forsøg på dyr uden indflydelse af dets eget specifikke hormon foretages 

parathyreoidectomi på mus og rotter. Der skal gives smertestillende behandling postoperativt ved 

behov. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal 



ges hypofysectomi på mus og rotter. Der skal gives smertestillende behandling postoperativt ved be- 



Med det formål at undersøge potentielle lægemidlers proliferationsindeks administreres testlægemid- 

del oralt eller parenteralt i op til 3 måneder. Der udtages blodprøver under forløbet på sederet eller 

bedøvet dyr. En til to uger før forsøgets afslutning implanteres på bedøvet dyr en osmotisk mini- 

pumpe subcutant med henblik på kontinuerlig dosering af tracerstof. I tilfælde af væsentligt påvirket


des mus, rotter og marsvin. 

Med det formål at undersøge centralnervesystemets koordinering af de nervøse impulser, der genere- 

rer og styrer gangbevægelser, foretages på bedøvede dyr kraniotomi, laminektomi og fridissekering 

af nerver samt på katte tillige decerebrering. Med henblik på stimulering og måling af nerveaktivitet 

påmonteres/indlægges e-lektroder. Dyrene aflives i bedøvelsen. Hertil må anvendes rotter og katte. 

Med det formål at karakterisere levercellers reaktion på og behandling af forskellige signalstoffer 

behandles rotter subcutant eller intravenøst med hormon eller immunmodulerende farmakon. Efter 

endt observationstid bedøves dyrene, og leveren isoleres med henblik på in vitro undersøgelser. I til- 



Med det formål at karakterisere levercellers reaktion på og behandling af forskellige signalstoffer 

behandles rotter subcutant eller intravenøst med hormon eller immunmodulerende farmakon. Efter 

endt observationstid bedøves dyrene, og der opsamles blodprøver over ½ time, hvorefter de aflives i 

bedøvelsen. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer 

skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes rotter. 

Med det formål at karakterisere leverens syntese og behandling af samt reaktion på forskellige sig- 

nalstoffer fjernes op til 66% af leveren på bedøvede rotter. Postoperativt skal gives smertestillende 

behandling. Efter 2 ugers observation bedøves rotterne igen, og leveren isoleres med henblik på in 

vitro undersøgelser, eller der opsamles blodprøver over ½ time, hvorefter dyrene aflives i bedøvel- 

sen. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dy- 

rene straks aflives. Hertil må anvendes rotter. 

Med det formål at karakterisere leverens syntese og behandling af samt reaktion på forskellige sig- 

nalstoffer induceres eksperimentel hepatitis ved intraperitoneal injektion af galactosamin i rotter. Ef- 

ter op til 2 ugers observation bedøves dyrene, og leveren isoleres med henblik på in vitro undersø- 

gelser, eller der opsamles blodprøver over ½ time, hvorefter dyrene aflives i bedøvelsen. I tilfælde 


ves. Hertil må anvendes rotter.

Med det formål at undersøge biologiske mekanismer i forbindelse med insulinresistens ved levercirr- 

hose induceres tilstanden i rotter ved intraperitoneal injektion af tetrachlorkulstof i olie 1 gang ugent- 

lig i op til 10 uger. Der udtages blodprøver under forløbet. Ved udvikling af mild levercirrhose og 

diabetes mellitus aflives dyrene, og materiale udtages til in vitro undersøgelser, dog senest efter 10 



Med det formål at undersøge cellebiologiske mekanismer i forbindelse med insulinresistens ved le- 

vercirrhose induceres tilstanden i mus og rotter ved under bedøvelse at underbinde galdegangen. Der 

gives smertestillende behandling postoperativt. Der udtages blodprøver under forløbet. Ved udvik- 

ling af mild levercirrhose og diabetes mellitus aflives dyrene, og materiale udtages til in vitro under- 


skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter. 

Med det formål at undersøge den akutte effekt af behandling med binyrebarkhormon på knoglevævs 

gennemblødning og blodets koagulation indgives methylprednisolon intravenøst i bedøvede grise ini- 

tialt som bolus og derefter kontinuerligt over 6 timer som infusion. Der udtages blodprøver under 

forløbet. Ved afslutning af forsøget injiceres mikrosfærier intraarterielt med henblik på måling af 

gennemblødningen. Hertil må anvendes grise. 

Med det formål at undersøge farmakas indflydelse på transportfunktionen i de øvre urinveje indlæg- 

ges på bedøvede grise katetre i kar, øvre urinveje og urinblæren med henblik på infusion, prøveud- 

tagning og målinger. Dyrene aflives i bedøvelsen. Hertil må anvendes grise. 

Med det formål at undersøge ændringer i transporten af brintioner over hjertemuskelcellernes celle- 

membran i forbindelse med myokardieinfarkt induceres tilstanden ved underbinding af den ene koro- 

nar arterie på bedøvede rotter. Der skal gives smertestillende behandling postoperativt. I forbindelse 

med undersøgelsen behandles dyrene med farmaka med effekt på renin-angiotensin-systemet. Dyrene 

aflives 1 uge efter induktionen af myokardieinfarktet. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand 

eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes rotter.

Med det formål at undersøge vom-, mave-, tarmkanal epithelets barrierefunktion hos kvæg fodres 

dyrene med sædvanligt produktionsfoder sammen med stivelsesholdigt kraftfoder. Med vomsonde 

indgives 2 liter glycolopløsning. Dyrene overvåges intensivt under forløbet, og der udtages blodprø- 

ver ved hjælp af forud herfor indlagt permanentkateter. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand 

eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal tilstanden straks afhjælpes, eller dyrene aflives. Hertil 

må anvendes køer. 

Med henblik på in vitro undersøgelser udtages blod- og vævsprøver fra mink. Dyrene skal være be- 

døvede i forbindelse med udtagning af vævsprøverne. Prøverne udtages eventuelt fra dyr, der forud 

herfor under bedøvelse er blevet steriliseret/kastreret. Der skal gives smertestillende behandling ved 

behov. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal 

tilstanden straks afhjælpes, eller dyrene aflives. Hertil må anvendes mink. 

Med det formål at undersøge forholdene mellem nervecelleaktivitet, iltforsyning og zink-induceret 

nervecelledegeneration i forbindelse med skader fremkaldt af kainsyre indlægges ved hjælp af stereo- 

taktisk apparatur elektroder i hippocampus med henblik på målinger af elektrisk aktivitet og iltten- 

sionen på bedøvede dyr. Epileptisk aktivitet induceres herefter i bedøvet dyr ved injektion af kainsy- 

re intracerebralt eller subcutant. Dyrene observeres herefter i op til 8 døgn, hvorefter de bedøves 

igen og perfusionsfikseres. Der skal gives smertestillende behandling ved behov. I tilfælde af væ- 


Hertil må anvendes mus og rotter. 

Med det formål at undersøge zinkioners betydning for skader som følge af stumpt traume mod hjer- 

nen induceres defineret hjernetraume på bedøvede dyr ved hjælp af specielt apparatur. Undersøgel- 

sen gennemføres på normale og adrenalectomerede dyr. Der skal gives smertestillende og substituti- 

onsbehandling ved behov. Dyrene observeres i op til 2 måneder, hvorefter de bedøves og perfusions- 

fikseres. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal 


Med det formål at undersøge zinkioners betydning for neuroners axonale transport induceres axonal 

blokade/læsion på bedøvede dyr ved at underbinde n. ischiadicus unilateralt og/eller ved anvendelse 

af stereotaktisk apparatur at injicere colchicin eller cycloheximid til specifikt område i hjernen på 

bedøvede dyr. Der skal gives smertestillende og anden lindrende behandling ved behov. Efter endt

observationsperiode bedøves dyrene igen og perfusionsfikseres. I tilfælde af væsentligt påvirket al- 


mus og rotter. 

Med det formål at undersøge zinkioners betydning for omfanget af skader efter kontusionslæsioner 

mod hjerne og rygmarv induceres defineret traume på bedøvede dyr ved hjælp af specielt apparatur. 

Der skal gives smertestillende behandling efterfølgende ved behov. Efter endt observationsperiode 

bedøves dyrene igen og perfusionsfikseres. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved 


Med det formål at undersøge zinkioners betydning for skader i forbindelse med epilepsi-lignende 

kramper induceres tilstanden ved intracerebral eller subcutan injektion af kainsyre på bedøvede dyr, 

der ved anvendelse af stereotaktisk apparatur får injiceret chelerende stof eller zinkioner. Dyrene 

holdes bedøvede, indtil det krampefremkaldende hændelsesforløb i hjernen er ophørt. Der skal gives 

smertestillende behandling ved behov. Dyrene observeres i op til 8 døgn, hvorefter de bedøves igen 

og perfusionsfikseres. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende kom- 

plikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter. 

Med det formål at undersøge zinkioners betydning for knogleheling induceres standardiseret fraktur 

på den ene tibia på bedøvede 4 uger gamle rotter. Frakturen immobiliseres med Kirschner-tråd in- 

tramedulært. Under forløbet fodres rotterne med zinkberiget/zinkfattigt foder og behandles eventuelt 

med chelerende stof intraperitonealt. Der skal gives smertestillende behandling ved behov. Efter endt 

observationsperiode bedøves dyrene igen og perfusionsfikseres. I tilfælde af væsentligt påvirket al- 


rotter. 

Med det formål at undersøge tungmetallers axonale transport i nervesystemet injiceres metalsalte ved 

hjælp af stereotaktisk apparatur forskellige steder i hjerne/rygmarv eller intramuskulært på bedøvede 

dyr. Der skal gives smertestillende behandling ved behov. Efter endt observationsperiode eller senest 

efter 48 timer bedøves dyrene igen og perfusionsfikseres. I tilfælde af væsentligt påvirket almentil- 


og rotter.

Med det formål at undersøge transplacental transport af tungmetaller eksponeres (drægtige) dyr for 

tungmetal i miljørelevante doser oralt eller parenteralt. Efter endt observationsperiode bedøves dyre- 

ne og perfusionsfikseres, hvorefter vævsprøver og fostre udtages til videre undersøgelser. I tilfælde 



Med det formål at foretage dyreeksperimentelle undersøgelser på dyr uden indflydelse af egne biny- 

rehormoner bedøves dyr og adrenalectomeres. Der skal gives smertestillende behandling ved behov. 

Dyrene skal postoperativt have fri adgang til fysiologisk saltvand. I tilfælde af væsentligt påvirket 



Med det formål at undersøge potentielle lægemidlers proliferationsindeks administreres testlægemid- 

del oralt eller parenteralt i op til 3 måneder. Der udtages blodprøver under forløbet på sederet eller 

bedøvet dyr. En til to uger før forsøgets afslutning implanteres på bedøvet dyr en osmotisk mini- 

pumpe subcutant med henblik på kontinuerlig dosering af tracerstof. I tilfælde af væsentligt påvirket 


des mus, rotter og marsvin.

K. Toksikologiske undersøgelser 

Egentlige toksikologiske afprøvninger gennemføres for størstedelen, som følge af samfundets sikker- 

hedskrav til alle de substanser, der gennem anvendelse som lægemiddel eller i produktionen af varer 

af forskellig art, på arbejdspladsen, i føden eller ved deres blotte eksistens muligvis kan påvirke men- 

nesker, dyr eller miljøet uhensigtsmæssigt. Der foreligger derfor såkaldte myndighedskrav, der nøje 

foreskriver fremgangsmåden ved undersøgelserne. En giftvirkning, der sætter hurtigt ind, betegnes 

som "akut" og kan oftest fremkaldes ved en enkelt indgift af teststoffet direkte i blodbanen. Den gift- 

virkning, der kan optræde efter længere tids påvirkning, benævnes som "kronisk". På baggrund af 

udviklingen i vor cellebiologiske og -toksikologiske viden vil nogle af disse giftvirkninger kunne afslø- 

res ved studier på væv eller celler. Når mennesker eller dyr udsættes for stoffers skadelige virknin- 

ger, er det imidlertid samspillet mellem de mange organfunktioner, som afgør skadens omfang og na- 

tur. Dette begrunder nødvendigheden af anvendelsen af dyr for at opnå oplysninger om den almene 

sikkerhed ved stoffers anvendelse i hjem, på arbejdspladsen eller som lægemidler og samtidigt få den 

viden, der er nyttig ved behandling af forgiftninger. Giftvirkningens mekanismer og de organfunktio- 

ner, der skades, registreres officielt og internationalt, og derved kan undersøgelsernes resultat også 

medvirke til, at den totale anvendelse af dyr begrænses, idet man nu forsøger at anerkende nationale 

undersøgelser internationalt. 

For at afprøve et stofs umiddelbare giftvirkning er det for længst erkendt, at forløbet af undersøgel- 

sen ikke nødvendigvis skal ende med dyrets død. For at få de krævede oplysninger om sikkerhed el- 

ler risici har Dyreforsøgstilsynet i de seneste år søgt fremmet, at OECD-vejledningens såkaldte "Fast 

dosis test" (Fixed dose method) anvendes som officiel afprøvning for akut giftvirkning i stedet for 

den omdiskuterede LD50 test. Herved er antallet af forsøgsdyr reduceret væsentligt i forhold til tid- 

ligere krav. Belastningen, som dyrene udsættes for, er som oftest ringe, idet mange stoffer viser sig 

at være ugiftige inden for det dosisinterval, som foreskrives. Giftvirkningen kan også alene udløses 

lokalt, hvorfor stoffernes lokale effekt på hud og slimhinder samt i åndedræts- eller fordøjelsesorga- 

ner er genstand for særlige undersøgelser. Idet de anvendte undersøgelser kan kræve hyppige dose- 

ringer, og forløbet kan gå over lang tid, er der udvist speciel opmærksomhed ved disse tilladelser. 

Dette gælder også den såkaldte øjenirritationstest, som efter offentlige forskrifter og krav skal gen- 

nemføres ved nogle afprøvninger på få dyr (kaniner). Ifølge forskriften fortsættes prøven ikke så- 

fremt det første dyr udviser reaktioner. Stoffer, der ved forudgående undersøgelser har vist en 

vævsbeskadigende virkning, må ikke gennemgå denne øjentest.

Under denne hovedtype hører også afprøvning af stoffernes kræftfremkaldende egenskaber og mulige 

påvirkninger af arveanlægget i cellerne (mutagene effekt). Dette indgår som et nødvendigt supple- 

ment til afprøvningen i cellekulturer, idet et negativt udfald af denne ikke giver fuld sikkerhed for, at 

stofferne ikke kan fremkalde svulster efter længere tids indgift til dyr eller mennesker. Desuden skal 

stoffernes eventuelle skadelige effekt på reproduktion, fertilitet eller fostre afprøves. Ved disse under- 

søgelser må det intakte dyr nødvendigvis påvirkes af stoffet over længere tid, men afprøvningerne 

medfører ingen skade eller ubehag for det voksne moderdyr, idet doserne nødvendigvis er lave og 

utoksiske. 


Med det formål at undersøge rodenticiders toksicitet over for fjerkræ og kontaminering af æg fodres 

fjerkræ med rodenticidholdigt foder eller tilbydes færdigformuleret præparat. Efterfølgende noteres 

den indtagne mængde rodenticid, og dyrenes tilstand vurderes. Dyrene skal aflives, så snart forsø- 


plikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes fugle (høns/duer). 

Med det formål at udvikle og afprøve gnaverbekæmpelsesmidler samt undersøge for resistens mod 

disse doseres teststoffer eller færdigformulerede midler oralt, eventuelt under bedøvelse, med sonde 

til dyr, og effekten observeres efterfølgende. Efter dyreforsøgslovens § 7 må et dyr ikke opleve 

stærk smerte, anden intens lidelse eller intens angst. Hertil må anvendes rotter, mus, andre gnavere 

og muldvarpe. 

Med henblik på feltafprøvning med rodenticider og repellenter indfanges gnavere og mærkes, hvor- 

efter de genudsættes og tilbydes bekæmpelsesmidler, og effekten vurderes ved genfangst. Testbe- 

kæmpelsesmidlerne skal før anvendelse i felten ved laboratorieundersøgelser være afprøvet og fundet 

egnet til formålet. Hertil må anvendes mus, rotter og andre gnavere. 

Med det formål at undersøge testbekæmpelseesmidlers effektivitet over for muldvarpe og mosegrise 

udsættes dyrene for testmidlet i deres biotop. Effekten vurderes ved måling af dyrenes aktivitetsni-

veau. Testbekæmpelsesmidlerne skal før anvendelse i felten ved laboratorieundersøgelser være af- 

prøvet og fundet egnet til formålet. Hertil må anvendes mosegrise og muldvarpe. 

Med henblik på at undersøge teststoffers akut toksiske effekt efter enkelt dosis indgives stoffet oralt 

eller parenteralt til dyr efter fast dosis princippet. Dyrene skal aflives, så snart forsøgets formål er 

opnået dog senest efter 48 timers observation. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved 

lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus, rotter og andre 

gnavere. 

Med det formål at karakterisere testlægemidlers toksiske profil indgives testlægemiddel ved gentagen 

dosering til dyr oralt eller parenteralt eventuelt kontinuerligt ved hjælp af under bedøvelse implante- 

ret osmotisk minipumpe. Der udtages blodprøver under forløbet, og i nogle tilfælde anbringes dyr i 

metabolismebure med henblik på opsamling af urin. Dyrene aflives, så snart forsøgenes formål er 

opnået, dog senest efter 28 dages observation. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved 

lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus, rotter og grise. 

Med det formål at bestemme teststoffers Maksimal Tolereret Dosis (MTD) indgives teststof ved gen- 

tagen dosering oralt eller parenteralt til dyr. Der udtages blodprøver under forløbet. Dyrene aflives, 

så snart forsøgenes formål er opnået eller senest efter 2 ugers observation. Ved sikre toksikologiske 

symptomer, ved væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dy- 

rene straks aflives. Hertil må anvendes mus, rotter og grise. 

Med det formål at undersøge toksiske og potentielt toksiske stoffers effekt på organismen med hen- 

blik på retsmedicinsk diagnostik og forskning i relation hertil indgives det aktuelle teststof oralt eller 

parenteralt til dyr. Der udtages blodprøver under forløbet. Ved sikre tegn på toksicitet, ved væsent- 

ligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal tilstanden straks afhjælpes, 

eller dyrene aflives. Hertil må anvendes mus, grise, geder, får og kvæg. 

Med det formål at undersøge teststoffers toksikologiske effekt indgives teststof enten med enkel eller 

gentagen dosering i op til 2 uger oralt eller parenteralt. I forbindelse med undersøgelsen indlægges 

eventuelt permanente katetre i arterie og vene på bedøvede dyr med henblik på infusioner, prøveud- 

tagninger og målinger. Der skal gives smertestillende behandling ved behov. Der udtages blodprøver 

under forløbet. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikatio- 

ner skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter.

Med det formål at undersøge potentielle lægemidlers akutte toksicitet indgives teststof oralt eller pa- 

renteralt til dyr efter fast dosis metoden. Dyrene observeres i op til 7 døgn, hvorefter de aflives. I 



Med henblik på at undersøge teststoffers toksiske effekt indgives stoffet oralt, nasalt, dermalt eller 

parenteralt som enkelt dosis til dyr efter fast dosis princippet. Dyrene skal aflives, så snart forsøgets 


tioner skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter. 

Med henblik på at undersøge teststoffer for sensibiliserende effekt injiceres 3 x daglig små mængder 

af teststof intracutant i marsvin, eventuelt sammen med Freunds complette adjuvans. De efterfølgen- 

de 25 døgn appliceres teststof hver andet døgn på ubehandlet hud. I tilfælde af lidelsesvoldende hu- 

dirritation, væsentligt påvirket almentilstand eller lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks 

aflives. Hertil må anvendes marsvin. 

Med det formål at undersøge teststoffers toksicitet gennemføres undersøgelser i rotter efter OECD- 

guidelines. 

Akut oral toksicitet (fastdosis-metoden) - OECD-guideline 420. 

Akut dermal toksicitet - OECD-guideline 402. 

Subakut toksicitet - OECD-guideline 407. 

Der udtages blodprøver under bedøvelse i forbindelse med undersøgelserne. Dyrene skal aflives, så 

snart forsøgets formål er opnået. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvol- 


Med det formål at undersøge teststoffers toksicitet og antigenicitet/allergenicitet efter en eller genta- 

gen intratracheal administration indgives stoffet til bedøvede dyr i små doser. Dyrene observeres ef- 

terfølgende i op til ½ år, hvorefter de aflives. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved 

lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes rotter og marsvin.

Med det formål at undersøge om teststoffer fremkalder øjenirritation, udsættes dyr for stoffet ved 

instillation i det ene øje. Undersøgelsen udføres med stoffer, der ved forudgående cytotoksiske tests 

har vist sig ikke at være ætsende eller stærkt irriterende. Dette gælder også stoffer, der ud fra struk- 

tur/aktivitets relationer, fysiske/kemiske forhold eller in vitro tests må forudses at kunne være æt- 

sende eller stærkt irriterende. Dyrene observeres i op til 72 timer efter applikation, dog i enkelte til- 

fælde i op til 21 dage, hvorefter de aflives. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved 

lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes kaniner. 

Med det formål at undersøge, om teststoffer fremkalder primær hudirritation ved dermal applikation, 

appliceres stoffet lokalt. Undersøgelsen udføres med stoffer, der ved forudgående cytotok-siske tests 

har vist sig ikke at være ætsende eller stærkt irriterende. Dette gælder også stoffer, der ud fra struk- 

tur/aktivitets relationer, fysiske/kemiske forhold eller in vitro tests må forudses at kunne være æt- 

sende eller stærkt irriterende. Dyrene observeres i op til 72 timer efter applikation, dog i enkelte til- 

fælde i op til 21 dage, hvorefter de aflives. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved 

lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes kaniner. 

Med det formål at undersøge teststoffers evne til at fremkalde kontaktallergi gennemføres skin sensi- 

tisations test efter OECD-guideline 406. Der udtages blodprøver under forløbet på bedøvede dyr. 

Dyrene skal aflives, så snart forsøgets formål er opnået. I tilfælde af væsentligt påvirket almentil- 


og marsvin. 

Med henblik på at undersøge testmaterialers (medical devices) lokaltoksiske effekt implanteres små 

stykker af testmateriale subcutant eller intramuskulært på bedøvede kaniner. Der gives smertestillen- 

de behandling ved behov. Dyrene observeres i op til 3 måneder, hvorefter de aflives. I tilfælde af 


ves. Hertil må anvendes kaniner. 

Med henblik på at undersøge teststoffers lokalirriterende effekt inddryppes teststof i det ene øje på 

kaniner. Dyrene observeres i op til 72 timer og i få tilfælde op til 21 døgn. Undersøgelsen må ikke 

udføres med stoffer, der i hudirritationsstudier har vist sig at være ætsende eller stærkt irriterende. 

Dette gælder også stoffer, der udfra struktur/aktivitetsrelationer, fysisk/kemiske forhold eller in vitro 

tests, må forudses at kunne være ætsende eller stærkt irriterende. Der skal gives lokal smertebehand-

ling ved behov. I tilfælde af væsentlig påvirket almen-tilstand, herunder lokal irritation eller ved li- 

delsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes kaniner. 

Med henblik på at undersøge teststoffers mutagene effekt indgives stoffet en eller to gange oralt eller 

parenteralt til mus. Dyrene observeres i op til 48 timer, hvorefter de aflives med henblik på udtag- 

ning af knoglemarv til laboratorieundersøgelser. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller 

ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus. 

Med henblik på at undersøge teststoffers cytotoksikologiske effekt bedøves dyr og materiale (væv, 

organer, blod) udtages til in vitro undersøgelser. Dyrene doseres med teststof 2 til 28 døgn før bedø- 

velsen. I tilfælde af væsentligt påvirket almenstilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal 


Med henblik på at undersøge teststoffers lokale vævsirriterende effekt indgives teststof ved enkel el- 

ler gentagen dosering intravenøst, perivenøst, intramuskulært, nasalt, vaginalt eller rektalt til dyr. 

Dyrene skal aflives, så snart forsøgets formål er opnået. I tilfælde af væsentligt påvirket almentil- 

stand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes ham- 

stere, kaniner og grise. 

Med henblik på at undersøge veterinære lægemidlers lokale toksiske effekt administreres testmidlet 

subkutant, perivenøst, intravenøst, intramuskulært, dermalt, nasalt, vaginalt eller rektalt til dyr. Dy- 

rene aflives, så snart forsøgets formål er opnået. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller 

ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes hunde, katte, gri- 

se, kvæg, heste, får og andre pattedyr. 

Med henblik på at undersøge teststoffers toksiske effekt efter enkelt dosis indgives stoffet oralt, pa- 

renteralt, nasalt, dermalt, ved inhalation, eller under bedøvelse intratrachealt til dyr efter fast dosis 

princippet. Dyrene observeres i op til 14 dage, hvorefter de aflives. I tilfælde af væsentligt påvirket 


des mus og rotter.

Med henblik på at undersøge teststoffers toksiske effekt efter gentagen doseringer indgives teststof 

dagligt (oralt, parenteralt, dermalt, nasalt, intratrachealt eller ved inhalation) i op til 1 år. Under for- 

løbet observeres dyrene klinisk og periodisk foretages måling af foderoptagelse, legemsvægt, le- 

gemstemperatur, elektrocardiogram, blodtryk samt øjenundersøgelse. Der udtages blodprøver og op- 

samles urinprøver under forløbet. Dyrene aflives, så snart forsøgets formål er opnået. I tilfælde af 


ves. Hertil må anvendes mus, rotter, kaniner, grise, hunde og fugle. 

Med henblik på at undersøge teststoffers cancerogene effekt indgives teststof til dyr dagligt i op til 2 

år peroralt, parenteralt eller ved dermal applikation. Ved tumorudvikling må den samlede tumormas- 

se ikke overstige 10% af dyrenes normalvægt. Under forløbet udtages blodprøver. I tilfælde af væ- 


Hertil må anvendes mus, rotter og hamstere. 

Med henblik på at undersøge teststoffers reproduktionstoksiske effekt behandles kønsmodne, drægti- 

ge eller diegivende dyr med teststof dagligt i op til 20 uger oralt, parenteralt eller ved dermal appli- 

kation. Der udtages eventuelt celle-, sæd- og blodprøver under forløbet. Dyrene aflives, så snart for- 

søgets formål er opnået. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende 

komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus, rotter, kaniner og grise. 

Med henblik på at undersøge teststoffers toksiske og reproduktionstoksiske effekt doseres teststof 

enkelt eller gentagne gange oralt eller parenteralt til fugle dagligt i op til 25 uger. Der udtages blod- 


plikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes vagtler. 

Med henblik på at undersøge teststoffers neurotoksiske effekt indgives teststoffet en eller to gange til 

høns. Dyrene observeres i op til 7 uger, hvorefter de aflives. I tilfælde af væsentligt påvirket almen- 


høns. 

Med det formål at undersøge den lokalirriterende effekt af testlægemidler og substanser, som indgår 

i lægemiddelformuleringer, doceres testformulering 2 gange dermalt, subcutant eller intramuskulært

på sederet eller bedøvet dyr. Efter en observationstid på op til 100 dage aflives dyrene, og materiale 

udtages til histologiske undersøgelser. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidel- 


Med det formål at undersøge testlægemidlers effekt på plasmavolumen administreres testlægemiddel 

oralt eller parenteralt ved enkel eller gentagen dosering til dyr i op til 3 måneder. Der udtages blod- 

prøver under forløbet. Ved forsøgets afslutning bedøves dyrene, og katetre indlægges i arterie og 

vene med henblik på infusioner og bestemmelse af plasmavolumen. Dyrene aflives i bedøvelsen. I 



Med det formål at undersøge potentielle lægemidlers farmakologiske og toksikologiske effekt admi- 

nistreres testlægemiddel til dyr oralt eller parenteralt ved enkel eller gentagen dosering i op til 3 må- 

neder. Der udtages blodprøver under forløbet. Dyrene aflives/perfusionsfikseres, så snart forsøgets 


tioner skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus, rotter og marsvin. 

Med det formål at undersøge den lokalirriterende effekt af testlægemidler og substanser, som indgår 

i lægemiddelformuleringer, doceres testformulering 2 gange dermalt, subcutant eller intramuskulært 

på sederet eller bedøvet dyr. Efter en observationstid på op til 100 dage aflives dyrene, og materiale 

udtages til histologiske undersøgelser. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidel- 


Med det formål at undersøge testlægemidlers effekt på plasmavolumen administreres testlægemiddel 

oralt eller parenteralt ved enkel eller gentagen dosering til dyr i op til 3 måneder. Der udtages blod- 

prøver under forløbet. Ved forsøgets afslutning bedøves dyrene, og katetre indlægges i arterie og 

vene med henblik på infusioner og bestemmelse af plasmavolumen. Dyrene aflives i bedøvelsen. I 



Med det formål at undersøge potentielle lægemidlers farmakologiske og toksikologiske effekt admi- 

nistreres testlægemiddel til dyr oralt eller parenteralt ved enkel eller gentagen dosering i op til 3 må- 

neder. Der udtages blodprøver under forløbet. Dyrene aflives/perfusionsfikseres, så snart forsøgets


tioner skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus, rotter og marsvin.

L. Onkologiske undersøgelser 

De omfatter flere typer indgreb nemlig fremkaldelse af tumorvækst ved podning med tumorceller di- 

rekte ind i væv eller organer, transplantation af hele tumorer på det forud normale dyr, forsøgsop- 

stillinger med administration af tumorfremkaldende stoffer til normale dyr eller behandling med for- 

ventet væksthæmmende stoffer til dyr podet med tumorceller. 

Dette giver muligheden for både at undersøge de nærmere mekanismer ved tumorinduktion og -vækst 

og ved spredningen (metastasering) af tumorer i dyret. Organismens egne reaktioner kan dermed 

inddrages i undersøgelsen af stoffer, der hæmmer tumorcellernes vækst, hvorfor dyreforsøg er et 

nødvendigt supplement til de alternative in vitro undersøgelser. Formålet kan også være, at der kun 

ved podning på dyr kan fremskaffes tilstrækkelige mængder af specielle tumorceller til in vitro studier 

for helt specifikt at undersøge teststoffernes evne til at hæmme cellernes vækst eller væsentlige celle- 

funktioner, før stoffernes værdi i behandlingsøjemed kan bedømmes og derfra motivere, at de benyt- 

tes i afsluttende undersøgelser på dyr. Specifikke undersøgelser på dyr er i vid udstrækning en forud- 

sætning for både gennemførelse af rationel samfundsorienteret forebyggelse og for effektiv behand- 

ling af anvendelsen af tumorfremkaldende stoffer og for effektiv behandling af cancer patienter. Ved 

angivelser i tilladelserne af den maksimale tumorvækst søger man at sikre sig mod uønskede påvirk- 

ninger og fysiske belastninger. Påvirkningen af almentilstanden følges gennem kontrol med ædelyst, 

vægttab, adfærd og dyrenes udseende. Ligeledes skal dyrene aflives, såfremt huden over tumor ulce- 

reres eller tumor nekrotiseres. 

Væksten af tumorvævet er afhængig af blodforsyningen, hvorfor nydannelse af blodkar (angiogene- 

sen) indgår i nogle af de tilladte undersøgelser. 


Med henblik på onkologiske undersøgelser induceres tumorvækst i dyrene ved subcutan injektion el- 

ler transplantation af tumorceller/-væv. Den enkelte tumors vægt må ikke overstige 1 gram, svaren- 

de til en diameter på 12 mm, når den er kugleformet. Den samlede tumormasse på det enkelte dyr 

må ikke overstige 10% af dyrets normalvægt. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved 

lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter.

Med det formål at undersøge den biologiske aktivitet af proteiner induceret ved DNA immunisering 

over for vækst af tumorer inokuleres mus subcutant med tumorceller før eller efter immuniseringen. 

Der udtages blodprøver under forløbet. Ved tumorvækst må den enkelte tumors vægt på mus ikke 

overstige 1 gram, svarende til en diameter på 12 mm, når den er kugleformet. Den samlede tumor- 

masse på det enkelte dyr må ikke overstige 10% af dyrets normalvægt. I tilfælde af væsentligt påvir- 

ket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må an- 

vendes mus. 

Med det formål at udvikle og afprøve behandlingsmetoder med kendte specielt formulerede kemote- 

rapeutika induceres tyktarmskræft i rotter ved subcutan indgift af kræftfremkaldende stof. Dyrene 

gennemgår herefter et systemisk eller lokalt behandlingsforløb med testkemoterapeutikum. Dyrene 

aflives, så snart forsøgets formål er opnået. Ved tumorvækst må den samlede tumorvægt ikke over- 

stige 10% af dyrenes normalvægt. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelses- 

voldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes rotter. 

Med det formål at undersøge ADAM-12's effekt på udvikling af tumorer induceres mammatumorer 

ved kemisk carcinogenese (DMBA) i normale mus og genmodificerede mus, der udtrykker ADAM 

12 i serum og forskellige væv. I tilfælde af tumorvækst må den enkelte tumors vægt ikke overstige 1 

gram, svarende til en diameter på 12 mm, når den er kugleformet. Den samlede tumormasse på det 

enkelte dyr må ikke overstige 10% af dyrets normalvægt. Dyrene skal aflives, så snart forsøgets 

formål er opnået eller senest efter 30 ugers observation. I tilfælde af væsentligt påvirket almentil- 


Med det formål at udvikle og afprøve behandlingsmetoder med kemoterapeutika ved behandling af 

kræft injiceres tumorceller subcutant i mus. Dyrene gennemgår derefter et behandlingsforløb ved sy- 

stemisk eller lokal administration af testkemoterapeutikum. Ved tumorvækst må den enkelte tumors 

vægt ikke overstige 1 g, svarende til en diameter på 12 mm, når den er kugleformet. Den samlede 

tumormasse på det enkelte dyr må ikke overstige 10% af dyrets normalvægt. Dyrene aflives, så snart 

forsøgenes formål er opnået. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende 


Med det formål at undersøge teststoffers hæmmende effekt på dannelsen af blodkar (angiogenesen) 

injiceres under bedøvelse luft subcutant på ryggen af mus (maksimalt 5 ml) og rotter (maksimalt 15

ml) med henblik på induktion af en speciel subcutan membranstruktur. Efter ca 2 uger bedøves dy- 

rene igen, og en lille slow-release pellet med kardannende vækstfaktor implanteres subcutant på 

membranstrukturen. Dyrene behandles efterfølgende med teststof oralt eller parenteralt. Dyrene afli- 

ves efter 8-24 dages observation med henblik på videre undersøgelser. I tilfælde af væsentligt påvir- 

ket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må an- 

vendes mus og rotter. 

Med det formål at undersøge teststoffers hæmmende effekt på dannelsen af blodkar (angiogenesen) i 

forbindelse med tumorvækst injiceres under bedøvelse luft subcutant på ryggen af mus (maksimalt 5 

ml) og rotter (maksimalt 15 ml) med henblik på induktion af en speciel subcutan membranstruktur. 

Efter ca. 2 uger bedøves dyrene igen, og tumorceller implanteres subcutant på membran-strukturen. 

Dyrene behandles efterfølgende med teststof oralt eller parenteralt. Dyrene aflives, så snart forsøge- 

nes formål er opnået. Ved tumorvækst må den samlede tumormasse ikke overstige 5% af dyrenes 

normalvægt. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer 

skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter. 

Med det formål at undersøge biologiske mekanismer i forbindelse med tumorvækst i knogler, 

osteoklastaktivitet og karnydannelse i tumorer samt afprøvning af behandlingsprincipper rettet mod 

tumorvækst indgives teststof til mus oralt eller parenteralt 1-2 gange dagligt. Kræftceller injiceres 

enten subcutant, intramammært eller intraarterielt på bedøvede mus. Grupper af dyr behandles under 

forløbet med østrogen ved implantation af depotpellet subcutant. Den enkelte tumors vægt må ikke 

overstige 1 gram, svarende til en diameter på 12 mm, når den er kugleformet. Den samlede tumor- 

masse på det enkelte dyr må ikke overstige 10% af dyrets normalvægt. Der udtages blodprøver un- 

der forløbet. Dyrene aflives, så snart forsøgets formål er opnået, eller senest efter 16 ugers observa- 

tion. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dy- 

rene straks aflives. Hertil må anvendes mus. 

Med det formål at undersøge patofysiologiske mekanismer, som fører til metastasering af tumorer, 

herunder osteolytisk knoglemetastasering, samt til øget osteoklast aktivitet og nydannelse af kar, in- 

jiceres tumorceller enten subcutant, intramammært eller intracardialt i mus. Eventuelt implanteres en 

østradiolpellet subcutant forud herfor. Med henblik på at udvikle nye behandlingsprincipper mod me- 

tastasering indgives teststof oralt, subcutant eller intraperitonealt. Dyrene skal være bedøvede 

og/eller smertebehandlet i fornødent omfang i forbindelse med indgrebene. Der udtages blodprøver

under forløbet. Ved tumorvækst må den enkelte tumors vægt ikke overstige 1 gram, svarende til en 

diameter på 12 mm, når den er kugleformet. Den samlede tumormasse på det enkelte dyr må ikke 

overstige 10% af dyrets normalvægt. Dyrene aflives, så snart forsøgenes formål er opnået, dog se- 

nest efter 16 ugers observation. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvol- 


Med det formål at undersøge forskellige behandlingsformer i form af stråle- eller varmebehandling 

eller kemoterapi podes tumorvæv-/-celler subcutant på fod eller ben unilateralt på dyr. Efterfølgende 

gennemføres behandlingerne, og resultatet vurderes ved kliniske, fysiologiske, biokemiske og histo- 

patologiske målinger. Der udtages blodprøver under forløbet. Dyrene skal aflives, så snart forsøgets 

formål er opnået. Ved en samlet tumormasse på >5% af dyrenes normalvægt, i tilfælde af manifeste 

bivirkninger, ved væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal 


Med det formål at etablere en behandlingsmetode til blærecancer ved hjælp af genterapi induceres 

blærecancer kemisk i dyr ved oral indgift af kræftfremkaldende stof. Efterfølgende kateteriseres dy- 

rene, og celler med anticancereffekt instilleres i blæren. Efter to ugers observation aflives dyrene, og 

blæren udtages til immunhistokemisk undersøgelse. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand el- 

ler ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus og rotter. 

Med det formål at fremstille en dyreeksperimentel model til forskning i brystcancer induceres mam- 

matumorer kemisk ved indgift af en dosis 9,10-dimethyl-1,2-benzanthracene peroralt til rotter. Ved 

tumorvækst må den samlede tumormasse ikke overstige 10% af dyrenes normalvægt. Ved ulceration 

eller nekrose af tumor, ved væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikatio- 


Med henblik på at undersøge potentielle lægemidlers effekt på tumorvækst implanteres tumorvæv/- 

celler subcutant i dyr. I observationsperioden behandles med teststof. Den enkelte tumors vægt må 

ikke overstige 1 gram, svarende til en diameter på 12 mm, når den er kugleformet. Den samlede tu- 

mormasse på det enkelte dyr må ikke overstige 10% af dyrets normalvægt. I tilfælde af væsentligt 


anvendes mus og rotter.

Med henblik på onkologiske undersøgelser induceres tumorvækst i dyrene ved subcutan injektion el- 

ler transplantation af tumorceller/-væv. Den enkelte tumors vægt må ikke overstige 1 gram, svaren- 

de til en diameter på 12 mm, når den er kugleformet. Den samlede tumormasse på det enkelte dyr 

må ikke overstige 10% af dyrets normalvægt. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved 


Med det formål at undersøge potentielle lægemidlers tumorfremkaldende effekt, specielt i tarmen, 

indgives testlægemiddel oralt i op til 1½ år til mus, der er disponeret for udvikling af tarmtumorer. 

Der udtages blodprøver under forløbet på bedøvede dyr. Dyrene skal observeres intensivt under for- 

løbet, bl.a. med hensyn til foderindtagelse og legemsvægt. I tilfælde af væsentligt påvirket almentil- 


Med det formål at undersøge biologiske mekanismer af betydning for tumorinvasion og metastase- 

ring observeres (genmodificerede) mus , der spontant udvikler tumorer, og som besidder genetiske 

defekter i organismens proteolytiske systemer. Dyrene observeres herefter i 50 døgn, hvorefter de 

aflives. Ved tumorvækst og metastasering må den samlede tumorvægt kun undtagelsesvis overstige 

10% af dyrenes normalvægt og ikke overstige 20%. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand el- 

ler ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus. 

Med det formål at undersøge samspillet mellem cancer- og stromale celler i forbindelse med invasiv 

vækst og metastasering implanteres tumorceller subcutant på bedøvede normale og genmodificerede 

mus. Dyrene observeres herefter i 50 døgn, hvorefter de aflives. Ved tumorvækst og metastasering 

må den samlede tumorvægt kun undtagelsesvis overstige 10% af dyrenes normalvægt og ikke over- 

stige 20%. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer 


Med det formål at undersøge potentielle lægemidlers tumorfremkaldende effekt, specielt i tarmen, 

indgives testlægemiddel oralt i op til 1½ år til mus, der er disponeret for udvikling af tarmtumorer. 

Der udtages blodprøver under forløbet på bedøvede dyr. Dyrene skal observeres intensivt under for- 

løbet, bl.a. med hensyn til foderindtagelse og legemsvægt. I tilfælde af væsentligt påvirket almentil- 

stand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes mus.

M. Blod-/vævs-/organdonering 

Såfremt dyr først aflives ved anerkendte metoder før udtagelse af forskellige materialer er disse ind- 

greb ikke at betragte som dyreforsøg i henhold til Dyreforsøgsloven. Sker udtagelsen derimod på det 

levende dyr, kræver det specificeret tilladelse, hvoraf det følger, hvilken form for smertebeskyttelse 

og/eller bedøvelse, der skal anvendes. 


Med det formål at fremskaffe blod til laboratorieundersøgelser udtages prøver ved venepunktur eller 

under bedøvelse ved hjertepunktur. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelses- 

voldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes fisk, padder og krybdyr. 

Med henblik på at opsamle blodprøver til diagnostisk brug bedøves dyr, og blodprøver udtages. Her- 

til må anvendes mus, rotter og gnavere. 

Med det formål at fremskaffe radioaktivt mærket føtalt knoglevæv til in vitro undersøgelser injiceres 

tracerstof 2 gange subcutant i drægtige mus. Som hovedregel aflives dyrene efter 1 døgn, og 

fostrene udtages med henblik på isolering af knoglevæv. I enkelte tilfælde fødes ungerne, og knogle- 

væv isoleres efter 1 uge. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende 


Med det formål at fremskaffe blod til fremstilling af blodprodukter til laboratoriebrug tappes blod fra 

dyr. Marsvin skal være bedøvede i forbindelse med tapningen og aflives under bedøvelsen. I tilfælde 


ves. Hertil må anvendes marsvin, høns og får. 

Med det formål at fremskaffe umodent hjernevæv til vævsdyrkning, xenotransplantation og histologi- 

ske undersøgelser bedøves drægtige søer, og fostrene fjernes, hvorefter dyrene aflives. Hertil må 

anvendes drægtige søer og grise.

Med det formål at fremskaffe væv til histologiske undersøgelser af hjernens udvikling og opbygning 

bedøves grise og aflives/perfusionsfikseres, hvorefter materiale udtages til laboratorieundersøgelser. 

Hertil må anvendes drægtige søer og grise. 

Med det formål at fremskaffe makrofager til in vitro undersøgelser stimuleres makrofag-migration til 

bughulen ved injektion af 3% thioglycollate-opløsning intraperitonealt i mus. Efter ca. 1 uge aflives 

dyrene, og makrofager høstes ved skylning af bughulen. I tilfælde af væsentligt påvirket almentil- 


Med det formål at fremskaffe blod til blodpræparater eller sera tappes dyr partielt for blod. I tilfælde 



Med det formål at fremskaffe blod til blodpræparater eller sera partiel- eller totaltappes dyr for blod. 


straks aflives. Hertil må anvendes mus, rotter og marsvin.

N. Økotoksikologiske undersøgelser 

Der vil i de foregående afsnit være undersøgelser, der kunne henføres til denne gruppe. Der er til 

trods herfor kun i beretningsåret anført een tilladelse herunder. 


Med det formål at undersøge miljøets effekt på faunaen foretages mærkning af dyr samt udtagning af 

blod- og små vævsprøver fra dyr. Hertil må anvendes vildtlevende hvirveldyr. 

O. Reproduktionsbiologiske undersøgelser 

En ny opdeling for anvendelsen af forsøgsdyr er begrundet i den øgede anvendelse af egentlige in 

vitro undersøgelser baseret på organ- eller vævsmateriale udtaget fra enten normale dyr eller dyr, 

som forinden har været behandlet på forskellig vis. Det er typisk for disse undersøgelser, at de befat- 

ter sig med isolerede mekanismer, som i sig selv ikke belaster dyret, idet der ikke sker funktionsøde- 

læggende påvirkninger. 

Muligheden for direkte påvirkning af det genetiske materiale i ægcellen udløser et behov for at isole- 

re æg til studier og senere placering i såkaldte rugemødre. Interessen for de vilkår og påvirkninger, 

som er selve reproduktionen, er en naturlig følge af arbejdet med de genetisk modificerede embryo- 

ner. 


Med det formål at fremskaffe oocyter til in vitro undersøgelser behandles kvæg med hormonpræpa- 

rater med henblik på brunstsynkronisering, superovulation og styring af LH-udskillelsen. Hormoner- 

ne administreres intramuskulært, subcutant (depottablet) og/eller transvaginalt (hormonimprægneret 

silicone spiral). Oocytterne isoleres ved ultralydstyret transvaginal aspiration af follikel-indhold på 

sederet/analgeseret dyr. Opsamling af æg må højst foregå 4 gange på det enkelte dyr. I tilfælde af 

væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal tilstanden straks af- 

hjælpes, eller dyrene aflives. Hertil må anvendes kvæg.

Med det formål at fremstille sterile hanmus og -rotter foretages vasectomi bilateralt på bedøvede dyr. 



Med det formål at fremstille sterile hanmus og -rotter foretages vasectomi bilateralt på bedøvede dyr. 



Med det formål at fremskaffe oocytter og embryoner til reproduktionsbiologiske forsøg behandles 

dyr med hormoner med henblik på superovulering. Efterfølgende aflives dyrene, og æg/embryoner 

isoleres. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal 


Med henblik på sanering af inficerede avlsstammer og på at fremavle specielle stammer indlægges 

isolerede embryoner (eventuelt genmodificerede) ved kirurgisk indgreb i livmoderen på bedøvede 

mus. Der skal gives smertestillende behandling postoperativt ved behov. I tilfælde af væsentligt på- 



Med det formål at fremskaffe follikelvæske og oocytter til in vitro fertilitetsundersøgelser foretages 

på sederet/analgeseret dyr ultralydsstyret transvaginal aspiration af follikelindhold. I tilfælde af væ- 


hjælpes, eller dyrene aflives. Hertil må anvendes køer og heste. 

P. Tilladelser til undervisningsformål 

Med den stigende interesse i udvikling af de kirurgiske teknikker og betydningen af den kirurgiske 

træning af personel har grisen vist sig at være et velegnet forsøgsdyr. Der indgår derfor behov for 

etablering af muligheder i de dyreeksperimentelle centre for gennemførelse af uddannelsesforløb, 

hvor erfarne kirurger på bedøvede grise underviser i både nye og gamle teknikker, herunder anven- 

delse af nyt apparatur. Nyttevirkningen af en sådan aktivitet er naturligvis stor. Desuden må det på- 

peges at uddannelseskravene til de personer, som udfører dyreforsøg og de dermed forbundne tekni-

ske indgreb, også er øget, og kun kan tilfredsstilles gennem opøvelser under vejledning af erfarne 

personer som således må tildeles tilladelser i fornødent omfang. 

Det skal betones, at Dyreforsøgslovens krav om nyttevirkningen af et dyreforsøg til fulde efterkom- 

mes. 

Det bør i denne forbindelse tilføjes, at Dyreforsøgstilsynets dyrlæge deltager som underviser på de 

kurser, der gennemføres på de tre Universiteter i dyreforsøg. Deltagelse i disse kurser er en forud- 

sætning for den personlige tildeling af en dyreforsøgstilladelse. 


Med det formål at indøve specielle teknikker ved blodprøvetagning fra ectoterme hvirveldyr foreta- 

ges vene- og/eller hjertepunktur. Ved hjertepunktur skal dyrene være bedøvede. I tilfælde af væsent- 


må anvendes fisk, padder og krybdyr. 

Med det formål at opøve personalets færdigheder i eksperimentelle indgreb udføres en række ind- 

greb på dyr (udtagning af vævsprøver, injektionsteknikker, anæstesier, kirurgiske indgreb, afliv- 

ningsteknikker og lignende). Aktiviteterne skal i fornødent omfang først foregå på aflivede eller to- 

talbedøvede dyr og i øvrigt under iagttagelse af reglerne om bedøvelse i lovens § 7. Hertil må an- 

vendes mus, rotter, marsvin, kaniner og grise. 

Med det formål at undervise dyreassistent-, jordbrugsassistent- og veterinærsygeplejeskeelever samt 

efteruddannelseskursister i forsøgsdyrskundskab udføres en række manipulationer og indgreb på dyr 

(håndtering, undersøgelses- og bandageringsmetoder, sondefodring, vævs- og blodprøveudtagning, 

kateterisering, injektions-, anæstesi- og aflivningsteknikker samt mindre kirurgiske indgreb o.l.). 

Dyrene skal i forbindelse med manipulationerne og indgrebene være sederet, analgeseret eller 

anæsteseret i fornødent omfang. Ved de kirurgiske indgreb skal dyrene altid være lokalt eller univer- 

selt anæsteseret. Aktiviteten skal iøvrigt foregå inden for rammen i dyreforsøgsloven § 7, stk. 4. I 

tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal tilstanden 

straks afhjælpes, eller dyrene aflives. Hertil må anvendes mus, rotter, marsvin, kaniner, katte, hun- 

de, grise, får, kvæg, heste, høns og fisk.

Med henblik på undervisning af studerende og kursister i klinisk undersøgelsesteknik og diagnostik 

på dyr udføres en række manipulationer med og indgreb på dyr (håndtering, injektionsteknik, udtag- 

ning af blod- og vævsprøver, prøvepunktater, prøver fra fordøjelseskanalen samt luft- og urinvejene, 

endoskopiske undersøgelser af hulorganer, organfunktionsundersøgelser o.a.). Dyrene skal i forbin- 

delse med undersøgelserne i fornødent omfang være sederede og/eller lokalt anæsteserede. Hertil må 

anvendes grise, kvæg og heste. 

Med henblik på undervisning af studerende og kursister i klinisk undersøgelsesteknik, diagnostik og 

behandlingsprincipper udføres en række manipulationer og indgreb på dyr (injektions- og infusions- 

teknikker, sedation, lokal- og universelbedøvelse, medicineringsteknikker, sædoverførsel, ægopsam- 

ling samt embryotransfer o.a.). Dyrene skal i fornødent omfang være sederede, lokalt eller univer- 

selt bedøvede i forbindelse med indgrebene. Hertil må anvendes grise, kvæg og heste. 

Med henblik på undervisning af studerende og kursister i kirurgisk teknik udføres en række indgreb 

på dyr (anæstesier, basale og specielle kirurgiske indgreb, aflivningsteknikker o.a.). Ved de kirurgi- 

ske indgreb skal dyrene være lokalt eller universelt bedøvede. I det omfang smertevoldende indgreb 

har karakter af demonstrationer, skal der altid anvendes universelt bedøvede dyr, og disse skal altid 

aflives inden bedøvelsens ophør. Hertil må anvendes grise, kvæg og heste. 

Med henblik på oplæring af Ph.D.-studerende i dyreeksperimentelle metoder foretages forskellige 

indgreb på tarmkanalen specielt med henblik på isolering af tyndtarmssegmenter. Dyrene skal være 

bedøvede under hele forløbet og aflives i bedøvelsen. Hertil må anvendes rotter. 

Med det formål at opøve personalets færdigheder i eksperimentelle indgreb udføres en række ind- 

greb på dyr (udtagning af vævsprøver, injektionsteknikker, anæstesier, kirurgiske indgreb, afliv- 

ningsteknikker og lignende). Aktiviteterne skal i fornødent omfang først foregå på aflivede eller to- 

talbedøvede dyr og iøvrigt under iagtagelse af reglerne om bedøvelse i lovens § 7. Hertil må anven- 

des mus, rotter, marsvin, kaniner, hunde og grise.

Q. Metodeafprøvning 

Det er klart, at grundlaget for tilladelser inden for dette område er beslægtet med tilladelser til un- 

dervisningsformål, men også understøttelse af en udvikling af metoder, som kan anvendes inden for 

de mange andre emnegrupper, kan komme på tale. 


Med henblik på kontinuerlig dosering af teststoffer i forbindelse med forsøg indopereres osmotisk 

minipumpe subcutant eller permanent-katetre i kar eller mavetarmkanalen på bedøvede dyr. Der skal 

gives smertestillende behandling ved behov. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved 

lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes rotter og grise. 

Med det formål at undersøge teststoffers eller bandagers effekt på sårheling etableres overfladiske - 

eventuelt nekrotiske - sår med diameter på 20 mm i hud/underhud på ryggen af bedøvede grise. Med 

henblik på at inducere nekrotiske sår eksponeres sårene med 2 molær natriumhydroxyd-opløsning i 

30 minutter. Der skal i forbindelse hermed gennemføres smertebehandling af dyrene postoperativt de 

første 3 døgn og i øvrigt ved behov. Efterfølgende behandles med teststof/bandage. Dyrene aflives, 

så snart forsøgets formål er opnået. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelses- 

voldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes grise. 

Med det formål som led i slagteproceduren at udvikle og afprøve en metode til immobilisering af 

kreaturer efter bedøvelse med penetrerende skud i hjernen fra boltpistol gennemføres elektrostimule- 

ringer af rygmarven umiddelbart efter påført skud. Afblødningen skal indledes straks herefter. Hertil 

må anvendes kvæg. 

Med det formål at undersøge graden af iskæmi i tarmvæggen i forbindelse med tarmkirurgi foretages 

afklemning af kar til tarmsegmenter på bedøvede grise. Med henblik på måling af iskæmiens omfang

indlægges mikrodialyseprober i tarmvæggen. Endvidere indlægges katetre i femorale og intestinalar- 

terier med henblik på prøveudtagning. Dyrene aflives i bedøvelsen. Hertil må anvendes grise. 

Med det formål at afprøve en polyakrylamid-gel som erstatnings-/protesemateriale ved korrektioner 

af kroppens konturer injiceres op til 50 ml af gelen mellem gll. mammae og muskelfascien på bedø- 

vede grise. Der skal gives smertestillende behandling ved behov. Dyrene aflives, så snart forsøgets 

formål er opnået. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelses-voldende komplika- 

tioner skal tilstanden straks afhjælpes, eller dyrene aflives. Hertil må anvendes grise. 

Med det formål at udvikle en dyreeksperimentel model til undersøgelse af vandladningsmønstret an- 

bringes grise med 2 ugers interval i metabolismebure med henblik på måling af urin og registrering 

af vandladningsmønstret. Efter endt registreringsperiode sederes dyrene med henblik på måling af 

residualurin og det intraabdominale tryk. I forbindelse med undersøgelserne indlægges kateter i blæ- 

ren og rectum på dyrene. Dyrene aflives, så snart forsøgets formål er opnået eller senest efter 10 


tioner skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes grise. 

Med det formål at udvikle og afprøve elektroder til stimulering af nerver/muskulatur i forbindelse 

med lammelser implanteres manchetelektroder omkring nerver på forbenene eller pladeelektroder di- 

rekte på muskulatur af bedøvede grise. Elektroderne forbindes i subcutant forløb med subcutant pla- 

ceret stimulationsboks. Dyrene bedøves igen hver 3. uge med henblik på stimulationsundersøgelser. 

Dyrene aflives, så snart forsøgets formål er opnået eller senest efter 6 måneders observation. Der 

skal gives smertebehandling. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende 

komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes grise. 

Med det formål at undersøge gnaveres reaktion over for repellenter (lugt, smag, lyd o.a.) eksponeres 

dyr for testrepellent. Dyrenes reaktioner og adfærd registreres. Hertil må anvendes mus, rotter og 

andre gnavere. 

Med henblik på godkendelse af forskellige fældetyper foretages afprøvning og vurdering af de enkel- 

te fælders (drabs)effektivitet. Det forudsættes, at fældernes effektivitet forinden i videst muligt om- 

fang er sandsynliggjort ved tekniske undersøgelser. Afprøvningen skal foregå under konstant over-

vågning, der sikrer øjeblikkelig indgriben i tilfælde af utilsigtet virkning. Hertil må anvendes mus, 

rotter og andre gnavere. 

Med det formål at undersøge vækstfaktorers effekt på epitheliale skader efter strålebehandling i ho- 

ved-/halsregionen bestråles bedøvede rotter med henblik på at inducere let mucositis i mundhulen. 

På halvdelen af dyrene foretages 1 døgn forud for bestrålingen ekstirpation under bedøvelse af gll. 

submandibulares. Der skal gives smertestillende behandling postoperativt. Dyrene observeres i op til 

7 dage, hvorefter de aflives. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende 

komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes rotter. 

Med det formål at undersøge skader i leveren efter iskæmi og reperfusion bedøves mus, og blodfor- 

syningen til ca. 40% af leveren afklemmes. Efter 90 minutter fjernes afklemningen, og operationen 

afsluttes. Dyrene observeres i højst 24 timer, hvorefter de aflives. Der skal gives smertestillende be- 

handling. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer 


Med det formål at foretage sammenlignende undersøgelser af brug af autolog knogle i blok med au- 

tolog knogle i particulær form ved kæbeopbygning i kombination med titanium implantater ekstrahe- 

res de 3 bageste præmolarer i begge sider af mandiblen på bedøvede grise. Samtidig induceres en 

knogledefekt på 10 x 30 mm i tandudtrækningsområdet. Efter 3 måneders observation bedøves gri- 

sene igen, og der udtages knoglevæv fra crista iliaca med henblik på transplantation til defektområ- 

derne. I en enkelt gruppe af dyr udtages tillige blod med henblik på isolation af trombocytter til brug 

ved transplantation af knogle. I andre grupper implanteres titanium transplantater i transplantations- 

området, eller dette dækkes med membran. Efter yderligere 3 måneders observation bedøves dyrene 

igen, og der udtages biopsier fra eller implanteres titaniumimplantater i transplantationsområdet, el- 

ler der påsættes krone på tidligere implanterede tandimplantater. En enkelt gruppe dyr aflives. Efter 

endnu 3 måneders observation aflives resten af dyrene. Der skal gives smertestillende behandling i 

forbindelse med de kirurgiske indgreb. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidel- 


grise. 

Med det formål at undersøge vævscompatibiliteten af kunstigt implantat ved behandling af induratio 

penis plastica implanteres på bedøvede grise testmateriale i corpus cavernosum. Postoperativt be-

handles med smertestillende og antiandrogen medicin. Efter senest 6 uger bedøves dyrene igen med 

henblik på funktionsundersøgelser. Dyrene aflives i denne bedøvelse, og materiale udtages til histo- 

logiske undersøgelser. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende kom- 

plikationer skal tilstanden straks afhjælpes, eller dyrene aflives. Hertil må anvendes grise. 

Med det formål at etablere en dyreeksperimentel model til undersøgelse af urininkontinens-syndrom 

bedøves rotter, og 2,5% sennepsolie instilleres i urinblæren. Efter 30 minutter skylles blæren. Efter 

1-2 døgn vandbelastes dyrene ved oral indgift af vand, og miktionshyppigheden registreres. Eventu- 

elt måles blærens urodynamik med dyrene i bedøvelse. Dyrene aflives umiddelbart efter forsøgene. I 



Med det formål at undersøge rekombinant faktor VIIa's hæmostasefremmende effekt ved kirurgiske 

indgreb på lever og milt påføres bedøvede grise standardiserede lever- og milttraumer. Under forlø- 

bet behandles med faktor VIIa, og effekten registreres. Dyrene aflives i bedøvelsen. Hertil må an- 

vendes grise. 

Med det formål at klarlægge mekanismer med betydning for udviklingen af osteoarthrose og screene 

for markører med henblik på tidlig diagnostisering af lidelsen foretages på bedøvet kanin unilateral 

partiel meniscotomi. Grupper af dyr behandles 1 uge før meniscotomien med osteoklast-hæmmer. 

Der skal behandles med smertestillende medicin 4 dage postoperativt og derefter ved behov. Der ud- 

tages blodprøver og optages røntgenbilleder under forløbet. Dyrene observeres i op til 12 uger, 

hvorefter de aflives, og materiale udtages til histologiske undersøgelser. I tilfælde af væsentligt på- 


anvendes kaniner. 

Med det formål at afprøve et nyt ultralydsbaseret princip til lukning af sår ved mindre kirurgiske 

indgreb foretages ved hjælp af laparoskopisk teknik indgreb på galdevejen på bedøvede grise med 

anvendelse af det nye princip. Dyrene observeres i op til 1 uge, hvorefter de aflives, og materiale 

udtages til videre undersøgelser. Der skal gives smertestillende behandling ved behov. I tilfælde af 

væsentligt påvirket almentilstand eller ved lidelsesvoldende komplikationer skal tilstanden straks af- 

hjælpes, eller dyrene aflives. Hertil må anvendes grise.

Med det formål at afprøve eksterne defibrillatorelektroders effektivitet ved defibrillering af hjerter 

og undersøge eventuelle vævsskader i forbindelse med brugen heraf bedøves grise, og defibrille- 

ringsseancen gennemføres. Dyrene aflives i bedøvelsen. Hertil må anvendes grise. 

Med det formål at optimere anvendelsen af bipolær diatermi ved koagulationshæmostase afprøves 

standardiserede procedurer i forskellige organer på bedøvede grise. Dyrene aflives i bedøvelsen, og 

væv udtages til videre undersøgelser. Hertil må anvendes grise. 

R. Andre 

Under denne gruppe er der i beretningsåret givet følgende tilladelser til forsøg: 

Med henblik på identifikation af gnavere i adfærdsforsøg i felten mærkes dyrene ved subcutan 

implantering af mikrochip eller ved påmontering af ekstern radiosender. Hertil må anvendes gnave- 

re. 

Med henblik på dosering (kontinuerlig) af teststoffer i forbindelse med forsøg indopereres osmotisk 

minipumpe subcutant eller permanent-katetre i kar eller mavetarmkanalen på bedøvede dyr. Der skal 

gives smertestillende behandling ved behov. I tilfælde af væsentligt påvirket almentilstand eller ved 

lidelsesvoldende komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes rotter, hunde og gri- 

se. 

Med det formål at vurdere protesematerialers biokompatibilitet og at undersøge en række parametre 

af betydning for varig fiksation af ledproteser implanteres på bedøvet dyr små cylindre (6 x 10 mm) 

af relevant protesemateriale - to cylindre proximalt i hver humerus og en cylinder intra-artikulært i 

hver femurkondyl. Dyrene skal holdes smertefri under hele det postoperative forløb. Dette indebæ- 

rer, at der i de første postoperative døgn skal gives smertebehandling i form af buprenorfin mindst 

hver 8. time eller anden ligeså sufficient smertebehandling. Efter de første postoperative døgn gives 

smertebehandling efter behov. Der foretages CT-scanning af dyrene præoperativt. I tilfælde af væ- 


Hertil må anvendes hunde.

Med det formål at vurdere protesematerialers biokompatibilitet og at undersøge en række parametre 

af betydning for varig fiksation af ledproteser implanteres på bedøvet dyr små cylindre (6 x 10 mm) 

af relevant protesemateriale - to cylindre proximalt i hver humerus og en cylinder extra-artikulært i 

hver femurkondyl. Dyrene skal holdes smertefri under hele det postoperative forløb. Dette indebæ- 

rer, at der i de første postoperative døgn skal gives smertebehandling i form af buprenorfin mindst 

hver 8. time eller anden ligeså sufficient smertebehandling. Efter de første postoperative døgn gives 

smertebehandling efter behov. I tilfælde af væsentlig påvirket almentilstand eller ved lidelsesvolden- 

de komplikationer skal dyrene straks aflives. Hertil må anvendes hunde. 

Med henblik på at undersøge indheling og funktion af medicinske hjælpemidler, herunder diverse 

biomaterialer indopereres små stykker af det kunstige materiale i dyr. Der skal gives smertestillende 

behandling ved behov. Dyrene skal aflives, så snart forsøgets formål er opnået. I tilfælde af væsent- 


må anvendes kaniner, hunde og grise.

INSPEKTIONSVIRKSOMHED 

Af dyreforsøgslovens § 11, stk. 1, fremgår, at Rådet og personer, som Rådet har bemyndiget hertil, 

til enhver tid uden retskendelse mod behørig legitimation har adgang til forsøgslokaler og andre lo- 

kaler, hvor forsøgsdyr anbringes, med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for tilsynet. 

Inspektioner foretages oftest af den veterinære sekretær alene. Når forholdene tilsiger dette, sker det 

sammen med et eller flere af Rådets medlemmer, for eksempel når rådsmedlemmer har særlig eks- 

pertise eller ønsker ved selvsyn at orientere sig om forholdene. I ganske enkelte tilfælde, en til to 

gange om året, deltager det samlede Råd. Inspektionen rettes da typisk mod et større antal tilladel- 

sesindehavere på samme institution eller i virksomhed og kan have et seminarlignende præg, herun- 

der med deltagelse af assisterende personale på institutionen eller virksomheden. 

Beslutning om afholdelse af inspektioner træffes i de fleste tilfælde på rådsmøderne, men opstår der 

pludselig behov for at foretage inspektion, træffes afgørelsen af Rådets formand eller af den veteri- 

nære sekretær. Inspektioner foretages i nogen grad efter turnus, hvorved et stort antal forsøgssteder 

bliver inspiceret jævnligt, dog således at store virksomheder og institutioner med omfattende for- 

søgsaktivitet besøges hyppigere end de mindre steder. 

Inspektioner omfatter også den for tiden eneste virksomhed, der opdrætter og sælger dyr til forsøg. 

Inspektionerne foretages som hovedregel på initiativ af Rådet som led i den almindelige rutine, men 

kan også, hvis en henvendelse må skønnes at være seriøs, være initieret af henvendelser fra perso- 

ner, som mener, at der foregår ulovlig eller på anden måde kritisabel aktivitet. Det sidstnævnte fore- 

kommer sjældent. 

Inspektioner kan være anmeldte eller uanmeldte. Efter forretningsordenens § 4, stk. 2, skal der ved 

afgørelsen af, hvilken form der vælges, lægges vægt på, hvad der bedst tjener formålet med inspek- 

tionen. 

Når ikke alle inspektioner foretages uanmeldt, må dette ses på baggrund af, at man ved uanmeldt in- 

spektion ikke har nogen sikkerhed for, at der er dyreforsøg i gang, eller for at de(n) person(er), der

det pågældende sted har dyreforsøgstilladelse, er tilstede. Man får således ofte ved uanmeldte besøg 

kun lejlighed til at inspicere staldfaciliteterne og tale med personalet der. 

Ved anmeldte inspektioner kan det - foruden inspektion af staldfaciliteterne - opnås, at Dyreforsøgs- 

tilsynet kan overvære forsøg, der har tilsynets særlige interesse, ligesom drøftelser med forsøgsud- 

øverne om forsøgsaktiviteten kan finde sted. Disse kontakter er meget værdifulde for Dyreforsøgstil- 

synets arbejde. Omvendt er man på forsøgsstederne ofte interesseret i at få Dyreforsøgstilsynets fag- 

lige vurdering og dettes mening om eventuelle justeringer, hvilket normalt bliver mødt med stor for- 

ståelse. På tilsvarende måde har veltilrettelagte inspektioner forud for påtænkte større om- 

/udbygninger af forsøgsfaciliteter eller før organisatoriske ændringer vist sig nyttige, herunder når 

en institution har ønsket efter dyreforsøgslovens § 2, stk. 2, at flytte dele af ansvaret fra tilladelsens 

indehaver til institutionen eller virksomheden. 

I 2000 var der 356 personer, som havde tilladelse til at foretage dyreforsøg; heraf var der 76 perso- 

ner, der ikke foretog dyreforsøg. I beretningsåret har der været tale om i alt 43 besøg i form af in- 

spektioner (lovens § 11) og demonstrationer (lovens § 1, stk. 4) på institutioner og i virksomheder 

med ca. 196 tilladelsesindehavere. 18 af inspektionerne var uanmeldte. I de fleste tilfælde er flere til- 

ladelsesindehaveres aktiviteter blevet inspiceret ved samme besøg.

ANVENDELSEN AF GENETISK MODIFICEREDE DYR I ÅR 2000 

Opgørelsen over anvendelsen er sket på grundlag af de oplysninger, som er indsendt af ihændehavere 

af dyreforsøgstilladelser sammen med den årlige opgørelse over anvendelsen af forsøgsdyr i henhold 

til de givne tilladelser. 

Disse særskilte oplysninger har været indsamlet siden 1994. Der henvises herom til de tidligere årsberetninger. 

I alt 41 indehavere af dyreforsøgstilladelse har anvendt 111 forskellige typer af genetisk modificerede 

dyr. Med undtagelse af 1 rottestamme er de fremstillet på grundlag af forskellige musestammer. 

I forhold til 1999 viser tallene en begrænset stigning, der må antages at fortsætte. Anvendelsen foregår 

i hovedsagen fortsat på ret få institutioner eller virksomheder, og ansvaret for selve forsøgene 

ligger også fortsat hos erfarne og indsigtsfulde personer, der hver især anvender flere typer til belysning 

af de enkelte problemstillinger. Der er derfor god grund til også at antage, at de vilkår, som er 

en del af dyreforsøgstilladelserne med hensyn til beskyttelse af dyrene og værn mod lidelsesfulde tilstande 

respektive afbrydelse af forsøgstilstanden, når sådanne alligevel måtte optræde, efterfølges til 

fulde. 

Det fremgår af indberetningerne, at en del af de modificerede dyr anvendes, fordi de udviser større 

tendens til udvikling af tumorer enten spontant eller på grund af øget følsomhed over for cancerogene 

påvirkninger. Disse forsøg følger de retningslinier for tilladelse til at udføre transplantationer/induktioner 

af tumorer i forsøgsdyr, der findes aftrykt i denne årsberetning. 

Andre aktuelle områder er studier af det immunologiske respons og udviklingen af allergier samt undersøgelser 

af organudviklingen i fostertilstanden. 

Mange af dyrene leveres til brugerne gennem et enkelt dansk firma, der fungerer som godkendt 

agent for en egentlig udenlandsk producent, og som desuden påtager sig avl og vedligeholdelse af 

udvalgte stammer. Tre universitetsinstitutter og nogle biomedicinske laboratorier fungerer ligeledes 

som ansvarlige for fremstilling, avl eller om nødvendigt indkøb. Deres kvalificerede personale fører 

tilsyn og passer de pågældende dyr. 

Dyreforsøgstilsynet udsteder tilladelser til de metoder til fremstilling af genetiske modifikationer, der 

omfatter udtagning og indsættelse af æg, og de dele, som i øvrigt ifølge forsøgsplanerne, måtte være 

omfattet af dyreforsøgslovens krav f.eks. også til beskyttelse af afkommet. 

I de tilfælde, hvor ændringen i de fremstillede dyrs levedygtighed eller konsekvensen af den genetiske 

ændring ikke kendes, giver Dyreforsøgstilsynet kun begrænsede tilladelser eller instrukser med 

hensyn til særlig behandling eller aflivning af ikke levedygtigt afkom, eventuelt efter Dyreforsøgstilsynets 

inspektion.

Ændres fremstillingen af de genetisk modificerede dyr til værnsmæssigt uproblematiske fremgangsmåder, 

vil selve avlen være underkastet de samme regler som destinationsopdræt af andre forsøgsdyr. 

I øvrigt skal det påpeges, at det er værd at bemærke, at mange genetisk modificerede dyr ikke 

udviser synlige ændringer i fænotypen eller i de grundlæggende adfærdsmønstre, selv om der specielt 

er nogle typer, hvor levedygtigheden er stærkt nedsat, især hos de såkaldte sygdomsmodeller. 

I øvrigt er det karakteristisk, at netop uviklingen af såkaldte dyremodeller for sygdomme har vist, at 

de kun i visse træk minder om de sygelige forandringer hos mennesket. Det fremgår da også klart af 

den molekylært genetiske forskning, at mange sygdomstilstande enten i deres udvikling eller/og i deres 

funktionelle karakteristika baserer sig på funktionen af mange gener og i deres interaktion med 

påvirkninger fra det eksterne miljø. Det vil derfor formodentlig blive inden for studier af de fysiologiske 

funktioners gen til gen afhængighed, at anvendelsen af de genetisk modificerede dyr vil udvikles 

med forsøg, som omfattes af Dyreforsøgsloven. 

Et ukendt antal af de avlede genetisk modificerede dyr anvendes ikke til forsøg, der henhører under 

dyreforsøgsloven. De anvendes efter regelret aflivning til udtagning af organer eller væv. Dette materiale 

indgår i studier af cellulære mekanismer eller processer og disses afhængighed af de strukturændringer, 

der er fremkommet som følge af de genetiske modifikationer. Det gælder også forstudier 

af virkningsmekanismerne for lægemidler. Bindingen af disse sker ofte til specifikke cellereceptorer, 

hvis dannelse kan basere sig på et enkelt gen. Denne molekylære eller bioteknologiske forskning 

danner også basis for udviklingen af nye lægemidler og for forståelsen af visse sygdomme og for 

fagområderne molekylær farmakologi og toksikologi. 

De dyr, der medgår til disse overvejende cellebiologiske forsøgsaktiviteter, er således ikke omfattet 

af den i indledningen beskrevne årligt indsendte redegørelse og indgår ej heller i forsøgsdyrstatistikken 

i tabellerne på siderne 5-14, medmindre de er anvendt til forsøg omfattet af specifikke dyreforsøgstilladelser.

Skema III 

Oplysninger om anvendelse af genetisk modificerede dyr i 2000 

Anvend venligst et særskilt skema for hver art/type 

Anvendelse af genetisk modificerede dyr. Ved genetisk modificerede dyr forstås i denne sammenhæng 

dyr, hvis arvemasse er ændret ved tilførsel af eksogent DNA (transgene) eller ved 

eksklusion af endogent DNA (knock out). 

1. 

Dyreart, type og oprindelse (evt. tillige symbolnavn i Transgen Animal Data Base): 

Indkøbt/modtaget fra: 

2. Tilstræbt eller etableret funktionsændring (beskrives, evt. tillige litteraturreference): 

3. 

4. 

5. 

6. 

Antal anvendt til forsøg ifølge tilladelsen: 

Antal anvendt til in vitro forsøg: 

Vurdering af den belastning, som dyrene udsættes for som konsekvens af den ændrede genfunktion: 

Beskriv en evt. øget dødelighed, sygdomsforekomst eller nedsat resistens hos moderdyr, fostre eller afkom: 

Anfør særlige dyreværnsmæssige foranstaltninger, der er eller agtes gennemført: 

Egen avl: 

ja nej

Tilladelsens indehaver: Navn: 

Evt. anden ansvarlig udøver: 

Telefonnummer: 

E:\Statistikindkaldning 2000\Skema III.doc 

E-mail: 

Institution, virksomhed og adresse: 

Dato: 

Underskrift: 

Retningslinier for tilladelse til at udføre 

transplantationer eller induktioner af tumorer i forsøgsdyr 

12-2000 

Til brug ved afgørelsen af ansøgninger om tilladelse til at udføre forsøg, som indebærer udvikling af 

neoplasier i forsøgsdyr, har Dyreforsøgstilsynet truffet beslutning om følgende generelle retningslinier: 

Lokalisationen for tumortransplantation/-induktion skal vælges, således at der sker mindst mulig 

kompromittering af de omgivende strukturer. Lokalisationer, som involverer essentielle strukturer 

eller funktioner, tillades normalt ikke. 

Tumorimplantation /-induktion skal som hovedregel ske subkutant på ryggen eller i flanken. 

Enhver ansøgning skal indeholde en redegørelse for lokalisationen af de påtænkte tumorer og for deres 

biologi, herunder væksthastighed, vækstmønster, metastasering samt risiko for ulceration og kakeksi. 

Er tumorernes biologi ikke kendt, vil den normalt blive krævet klarlagt i pilotforsøg, før en 

endelig tilladelse kan udstedes. 

Tumorer må ikke øve væsentlig indflydelse på normale kropsfunktioner så som indtagelse af føde og 

væske, fordøjelse, defækation, urinering eller motoriske funktioner. 

Den enkelte tumors vægt må på mus ikke overstige 1 g og på rotter ikke 4 g svarende til en diameter 

på en kugleformet tumor på henholdsvis 12 mm og 20 mm. Den samlede tumormasse må ikke overstige 

10% af dyrets normalvægt. Der må ikke forekomme ulcerationer i forbindelse med tumorer. 

Ved beregning af tumorbyrden i procent af dyrets vægt anbefales følgende formel: 

BEREGNET VÆGT AF TUMORER x 100 : (TOTALVÆGT AF DYR ÷ TUMORVÆGT) 

Tumorudviklingen skal kontrolleres mindst en gang dagligt. 

Kriterier, der lægges til grund for afslutningen af forsøget eller aflivningen af dyrene skal være nøje 

specificeret i ansøgningen, og der skal foreligge en klar instruks til pasningspersonalet om grundlaget 

for indgriben.

For solide identificerbare tumortyper bør der foreligge et tumormål og en beregnet tumorvægt, som 

ikke må overskrides. 

Ved forsøg til afklaring af behandlingsregimer eller biologiske mekanismer i forbindelse med metastaseringer 

og lignende kan de anførte hovedregler fraviges, såfremt der foreligger fornødent begrundet 

ansøgning herom. 

9-2001

Konkrete afgørelser i sager vedrørende afgrænsningerne af 

Lov om Dyreforsøgs dækningsområde 

Af medlem af Rådet for Dyreforsøg Axel Kornerup Hansen, professor, Laboratorium for Forsøgsdyrkundskab og Forsøgsdyrvelfærd, 

Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. 

Indledning 

Udgangspunktet for hvordan man skal omgås dyr er givet i § 1 i dyreværnsloven (Lov nr. 386 af 6. 

juni 1991, som senest ændret ved lov nr. 433 af 31. maj 2000), hvor det fastslås, at ”dyr skal be- 

handles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig 

ulempe”. I de efterfølgende paragraffer er der dels givet nogle konkrete fortolkninger af, hvad der er 

eller ikke er forsvarligt og dermed en overtrædelse af § 1, dels er Justitsministeren bemyndiget til at 

fastsætte regler indeholdende yderligere fortolkninger. 

Det vil altså sige, at hvis ikke man foretager sig noget, som er i strid med dyreværnsloven og de be- 

kendtgørelser, der er udstedt som følge af loven, så er ens behandling af dyr lovlig, uanset hvad 

formålet så end måtte være. Inden for to områder, så har samfundet dog brug for en yderligere regu- 

lering end dyreværnsloven. For det første så er der dilemmaet omkring dyreforsøg, dvs. at man kan 

opnå videnskabelig erkendelse, eksempelvis behandlinger af sygdom hos mennesker, ved at foretage 

sig noget, der kan medføre ”smerte, lidelse, angst, varigt men eller væsentlig ulempe”. For det an- 

det, så kan dyret pådrage sig en sygdom, hvis behandling kan medføre ”smerte, lidelse, angst, varigt 

men eller væsentlig ulempe”, uden at man i alle tilfælde ville mene, at dyret nødvendigvis hellere 

burde aflives end behandles. 

Dyreforsøgstilsynet tager ofte i konkrete tilfælde stilling til, hvorvidt en aktivitet skal betragtes som 

almindelig omgang med dyr i henhold til dyreværnsloven, så som sygdomsbehandling af dyr, eller 

som dyreforsøg, og derved være under Dyreforsøgstilsynets kontrol. Sådanne afgørelser kan efter 

loven ikke indbringes for Justitsministeriet, men som fastslået i et svar fra Justitsministeriet på en 

konkret forespørgsel, så vil det være domstolene, der træffer den endelige afgørelse, f.eks. hvis en 

bruger af forsøgsdyr ikke ønsker at efterkomme en afgørelse fra Dyreforsøgstilsynet om at søge tilladelse 

til sine forsøg. Da det store flertal af disse sager er uproblematiske forsøg med den mindst 

tænkelige belastningsgrad, så er det dog næppe sandsynligt, at nogen ville bruge ressourcer på at udfordre 

Dyreforsøgstilsynets afgørelser i disse sager.

Nedenstående er givet eksempler på sådanne konkrete afgørelser. 

Afgrænsninger i forhold til dyreværnsloven 

Folketinget fastlagde ved sin vedtagelse af Lov om dyreforsøg, at denne skal fortolkes i tilslutning til 

Europarådskonventionen om beskyttelse af forsøgsdyr (Europarådskonvention ETS 123, 1986). Heri 

defineres den nedre grænse for ”smerte, lidelse, angst, varigt men eller væsentlig ulempe” ved det 

såkaldte kanylekriterium. Hvis den belastning, som dyret for udsættes ved forsøget svarer til eller er 

større end belastningen ved at indføre en kanyle i dyrets krop, så kræver forsøget, at Dyreforsøgstilsynet 

giver sin tilladelse. Dyreforsøgstilsynet har derfor i en række konkrete tilfælde, hvor sammenligningen 

med at bruge en kanyle har været mere eller mindre vanskelig, været nødt til at forholde 

sig til, hvornår denne grænse er overskredet. 

Udgangspunktet for sådanne afgørelser vil være, om der ved udførelse af forsøget er fare for, at der 

opstår en situation, der af dyret vil føles som mere belastende, end hvis der ikke havde været lavet 

forsøg med det. 

I et forsøg, hvor en forsker ønskede at lime radiosendere på pindsvins pigge for at kunne overvåge 

disses bevægelser i naturen, skønnede Dyreforsøgstilsynet, at belastningen ikke var stor nok til, at 

der skulle søges tilladelse. Til grund her for kunne lægges, at limen ikke kom i kontakt med huden 

og derfor ikke kunne irritere denne, og at senderen nemt kunne fjernes, hvis ikke den simpelt hen 

faldt af af sig selv. Det, at forskeren både ved påhæftningen og fjernelsen af senderen kunne være 

nødt til at klippe i dyrets pigge, tillagdes ingen afgørende betydning i modsat retning, da piggene 

hverken har nerver eller blodforsyning, og da et sådant indgreb kan sammenlignes med at klippe hår 

og negle. En anden forsker ønskede, at fodre svin med nogle forskellige fodermidler, som alle måtte 

skønnes at være en acceptabel fodring af svin, og derfor skønnede man i Dyreforsøgstilsynet ikke, at 

der var tale om et tilladelseskrævende forsøg, hvorimod man fastslog, at hvis fodermidlernes indflydelse 

på disse i øvrigt raske grise skulle undersøges ved blodprøveudtagning, så skulle der søges tilladelse. 

I ganske særlige tilfælde kan en belastning som indgår i et forsøg godt overskride kanylekriteriet, 

uden at det nødvendigvis kræver tilladelse. Dette kan skyldes, at belastningen må skønnes at være 

helt uafhængig af, at dyret indgår i et videnskabeligt forsøg, eller at belastningen i henhold til dyre-

værnsloven eller en af de dertil hørende bekendtgørelser eller ved Europarådets fastlæggelse af kany- 

lekriteriet, er defineret som acceptabel. 

Et eksempel på et forsøg, hvor belastningen skønnedes helt uafhængig af forskeren og hans forsøg, 

opstod, da en forsker ønskede, at observere grise under almindelige opstaldningsforhold for at se, 

hvilken adfærd, der gik forud for, at de bed hinanden i halerne. Hvis forskeren havde ønsket, at opstalde 

dyrene på en anden måde, end hvad der er lovligt i henhold til dyreværnsloven, så ville forsøget 

kræve tilladelse. Det samme ville være tilfældet, hvis han ikke var villig til at lade grise med 

eventuelle bid komme under veterinær behandling. Grisene gik imidlertid under helt almindelige 

produktionsforhold, og der var intet til hinder for, at de kunne underkastes behandling om nødvendigt. 

Dyreforsøgstilsynet fandt derfor, at der ikke var tale om dyreforsøg. Det er i denne forbindelse 

interessant at bemærke, at belastningen ved halebid klart overstiger kanylekriteriets grænse, men at 

det afgørende er, at dette ikke er fremkaldt af den pågældende forsker, i og med, at grisene ville bide 

hinanden i halen, uanset om forskeren befandt sig i stalden eller ej. 

Som eksempel på, at forsøgsdyr udsættes for belastninger, der måske nok overskrider kanylekriteriet, 

men som accepteres i henhold til dyreværnsloven, kan nævnes, at Dyreforsøgstilsynet tidligere har betragtet 

mærkning af forsøgsdyr som et forsøg. Denne praksis er imidlertid ændret efter en udtalelse fra 

Justitsministeriet i 1997. Her lagde ministeriet til grund, at Europarådskonventionen om beskyttelse af 

forsøgsdyr i umiddelbar forlængelse af sin definition af kanylekriteriet undtager ”de mindst smertefulde 

metoder, der accepteres i moderne praksis (dvs. ”humane metoder”) i forbindelse med aflivning og 

mærkning af dyr”. Dette forhold er således reguleret af dyreværnslovens §14, og forsøgsdyr er i så 

henseende ikke anderledes stillet end alle andre dyr. Man må således gerne mærke sine forsøgsdyr ved 

almindelige anerkendte invasive metoder så som øreklip og indsætning af microchips. Hvis formålet er 

at udvikle en ny og ikke-tidligere afprøvet mærkningsmetode, så kunne en invasiv mærkning tænkes at 

blive opfattet af Dyreforsøgstilsynet som tilladelseskrævende, eftersom metoden jo ikke allerede var 

”accepteret i moderne praksis”. Det skal i denne forbindelse også nævnes, at dyr, der blot aflives med 

henblik på, at deres væv efter dødens indtræden kan anvendes til forsøg, heller ikke betragtes som forsøgsdyr, 

da de jo jf. Europarådskonventionen er aflivet ved ”de mindst smertefulde metoder, der accepteres 

i moderne praksis”. Skulle det sidste ikke være tilfældet, så vil det være en overtrædelse af 

dyreværnslovens § 13, og Dyreforsøgstilsynet har ikke mulighed for til sådan vævsudtagning at give 

tilladelser til, at dyr aflives ved mere rabiate metoder end tilladt i henhold til dyreværnsloven, eftersom 

Lov om dyreforsøgs § 6 fastslår, at man skal vælge den fremgangsmåde, der ”forvolder mindst smerte, 

lidelse eller varigt men”. Sker vævsudtagningen derimod på et tidspunkt, hvor dyret endnu ikke er af-

gået ved døden, f.eks. under anæstesi, så er der derimod tale om tilladelseskrævende dyreforsøg, efter- 

som Europarådskonventionen udelukkende taler om aflivning. Som det fremgår af årsberetningens af- 

snit M. Blod-/vævs og organdonering, så er der givet adskillige sådanne tilladelser. 

Afgrænsninger i forhold til Lov om dyrlægegerning m.v. 

Det er i dyreværnslovens § 2 bestemt, at ”enhver, der holder dyr, skal sørge for at de behandles om- 

sorgsfuldt, herunder at de …. passes under hensyntagen til deres …. sundhedsmæssige behov i over- 

ensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer”, ligesom det i § 14 er be- 

stemt, at ”operative indgreb, der kan påføre dyret lidelse bortset fra uvæsentlig smerte af forbigåen- 

de beskaffenhed, kun må foretages af en dyrlæge med mindre indgrebet er uopsætteligt”. I lov om 

dyrlægegerning (Lovbekendtgørelse nr. 825 af 30. august 2000) er det i § 4 og § 5 bestemt, at dyr- 

læger og kun dyrlæger har ret til at ”tage andenmands dyr under behandling for …. sygdom, til hvis 

behandling der kræves veterinær indsigt” eller ”at tage dyr under behandling under anvendelse af 

lægemidler, der efter apotekerlovgivningen kun må udleveres mod recept”. Endvidere hedder det, at 

”ret til at udøve dyrlægegerning og betegne sig som dyrlæge har kun den, der har modtaget autorisa- 

tion som dyrlæge” og at ”ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri meddeler efter begæring au- 

torisation som dyrlæge til den, der har bestået veterinæreksamen ved Den kgl. Veterinær- og Land- 

bohøjskole”. 

For at ”tage dyr under behandling”, så må dyrlæger altså gerne foretage sig, hvad der ud fra ”anerkendte 

praktiske og videnskabelige erfaringer” måtte være nødvendigt, også selv om det kan påføre 

dyrene ”smerte, lidelse, angst, varigt men eller væsentlig ulempe”, dog under forudsætning af, at 

denne lidelse begrænses mest muligt. Det har de lov til i kraft af deres autorisation fra fødevareministeren, 

og de skal i princippet ikke spørge om yderligere tilladelse. I et svar på en henvendelse fra en 

dyrlæge, skriver Dyreforsøgstilsynet således, at udtagning af blodprøver fra hunde med hjertesygdommen 

mitralprolaps ikke er at betragte som et dyreforsøg, idet den pågældende aktivitet må anses 

som almindeligt veterinært arbejde. 

Hvis dyrlæger derimod jf. Lov om Dyreforsøgs § 1 ønsker at anvende hvirveldyr til forsøg, som kan 

medføre ”smerte, lidelse, angst eller varigt men”, så skal dyrlæger ligesom alle andre borgere have 

tilladelse af Dyreforsøgstilsynet , da Lov om Dyreforsøg ikke skelner imellem dyrlæger og ikkedyrlæger 

og Lov om Dyrlægegerning ikke blandt dyrlægers rettigheder opregner ret til at udøve forsøg. 

Derfor svarer Dyreforsøgstilsynet i den samme skrivelse om mitralprolaps hos hunde som refe-

eret ovenfor, at hvis der udtages blodprøver af hunde, som dyrlægen vil bedømme som værende 

helt raske, så er der tale om et tilladelseskrævende dyreforsøg, da der jo ikke er nogen som helst ve- 

terinær begrundelse for at udtage blodprøven. 

Nu udtager dyrlæger imidlertid ofte blodprøver fra raske dyr som led i sundhedskontrol, som den 

udøves både i landbruget og i forsøgsdyrenheder. Det er imidlertid fastslået i dyreforsøgsloven, at 

formålet med loven ikke er at bringe sådan virksomhed ind under lovens regulering. Prøverne tages 

da også med det formål at diagnosticere sygdom i besætningen, selv om dyrlægen måske ikke har 

grund til at antage, at sygdommen netop findes hos det enkelte individ. 

Som eksempel på, hvor hårfin denne grænse er, kan anføres, at Dyreforsøgstilsynet på den ene side 

har afgjort at udtagning af donorblod fra raske hunde til behandling af andre syge hunde ikke er at 

betragte som dyreforsøg, mens udtagning af blodprøver fra raske dyr alene med det formål at opnå 

referenceværdier, dvs. en viden om hvad der er normalt i en bestemt type af laboratorieundersøgel- 

se, er tilladelseskrævende. 

Dyreforsøgstilsynet kan kun udstede tilladelser, hvis formålet med aktiviteterne er nævnt i §1, stk. 

2, og ikke, hvis ansøgeren af andre årsager ønsker at tage dyr under behandling. Dyreforsøgstilsynet 

har således i et konkret tilfælde bedt en ansøger, der ikke var dyrlæge, om at specificere sin ansøgning 

vedrørende udtagelse af blodprøver og behandling med insulin i diabetiske dyr, således at dyreforsøgstilladelsen 

ikke kunne opfattes som en generel autorisation til at varetage behandlingen af diabetiske 

dyr. 

Et emne, der har været til diskussion i Dyreforsøgstilsynet flere gange, er kastration og sterilisation 

af forsøgsdyr. En dyrlæge ønskede således at sterilisere hannerne blandt en virksomheds forsøgshunde, 

således at man kunne lade disse gå sammen med tæverne. Dette havde i sig selv ikke noget 

med forsøget at gøre, og derfor fandt Dyreforsøgstilsynet ikke, at dette adskilte sig fra, hvad landets 

praktiserende dyrlæger i øvrigt gør med hunde, hvorfor dyrlægen altså heller ikke i dette tilfælde 

skulle have tilladelse. Dyreforsøgstilsynet har endvidere afgjort, at smågrise, der i henhold til en bekendtgørelse 

om halekupering og kastration af visse dyrearter (Bekendtgørelse nr. 719 af 1. september 

1995) kastreres af enten producenten selv eller af en dyrlæge, gerne efterfølgende må afhændes 

til forsøg, selv om den person, der kastrerer ikke har en forsøgstilladelse, i og med at denne praksis 

allerede er tilladt i henhold til dyreværnsloven og den deraf følgende bekendtgørelse. Derimod kræves 

der tilladelse til de forsøg, der efterfølgende udføres på disse smågrise.

Det er i relation til tilladelseskravet i Lov om Dyreforsøg helt uden betydning, om dyrlægens aktivi- 

teter finder sted i dennes praksis, og at forsøgsdyrene samtidig er patienter i klinikken. Hvis der er 

tale om en dyreart, der er omfattet af kravet om destinationsopdræt jf. Bekendtgørelse om fremskaf- 

felse af dyr til forsøg (Bekendtgørelse nr. 332 af 18. maj 1990), dvs. bestemmelsen om, at forsøgs- 

dyr kun må indkøbes hos godkendte avlere, så skal der søges om dispensation fra denne bestemmel- 

se. 

Sammenfattende bemærkninger 

De sager, der ligger på grænsen mellem Lov om Dyreforsøg og dyreværnsloven, er ikke dyreværnsmæssigt 

de mest problematiske, da de jo netop handler om den nederste grænse for belastning. 

Det er imidlertid principielt vigtigt, at det er Dyreforsøgstilsynet og ikke den enkelte forsøgsudøver, 

der definerer og beskriver kanylekriteriet og grænserne for Lov om Dyreforsøg, da man i modsat 

fald risikerer meget uensartede forhold imellem institutionerne. Grænsetilfældene mellem Lov om 

Dyreforsøg og Lov om Dyrlægegerning kan ofte være af højere belastningsgrad, og det er derfor 

vigtigt, at landets dyrlæger, hvad enten de er ansat i en forskningsinstitution eller i en privat praksis 

skelner mellem begrebet patienter og begrebet forsøgsdyr. I tvivlstilfælde bør man kontakte Dyreforsøgstilsynet 

. Det er – bortset fra porto og papir - helt uden udgifter og normalt forholdsvis hurtigt at 

få en afgørelse fra Dyreforsøgstilsynet i disse sager.

OFFENTLIGE FORSKRIFTER OM DYREFORSØG 

1. Dyreværnsloven, jfr. lov nr. 386 af 6. juni 1991, som senest ændret ved lov nr. 

433 af 31. maj 2000 

2. Lov om dyreforsøg, jfr. Lovbekendtgørelse nr. 726 af 9. september 1993, som 

ændret ved lov nr. 1081 af 20. december 1995 og lov nr. 433 af 31. maj 2000 

3. Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 739 af 6. december 1988 om føring af 

journal over og indberetning om dyreforsøg 

4. Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 332 af 18. maj 1990 om fremskaffelse af 

dyr til forsøg, som ændret ved bekendtgørelse nr. 27 af 22. januar 1996 

5. Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 333 af 18. maj 1990 om forsøgsdyrs pasning 

og opstaldning og om udryddelsestruede og vildtlevende dyr til forsøg m.v. 

som ændret ved bekendtgørelse nr. 245 af 1. april 1997 

6. Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 208 af 17. juni 1964 om transport af dyr, 

som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 810 af 29. oktober 1997 

7. Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 201 af 16. april 1993 om beskyttelse af dyr 

under transport, som seneste ændret ved bekendtgørelse nr. 810 af 29. oktober 

1997 

8. Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 715 af 1. august 1994 om betaling af gebyr 

for tilladelse til dyreforsøg 

9. Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 716 af 1. august 1994 om forretningsorden 

for Rådet for Dyreforsøg 

10. EF-direktiv af 24. november 1986 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes 

love og administrative bestemmelser om beskyttelse af dyr, der anvendes til forsøg 

og andre videnskabelige formål 

11. Europarådskonventionen af 18. marts 1986 om beskyttelse af hvirveldyr til eksperimentelle 

og andre videnskabelige formål

Årsrapport 2000

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?