Hele publikationen i PDF

til træningskurser på Cooperative College, som skulle forberede de nye ledelser i foreningerne
og personalet i Kooperationsministeriet på en mulig renæssance for en indskrænket
og troværdig kooperativ bevægelse bygget på frivillighed og autonomi.
Sic transit…
Det kom der ikke så meget ud af. Den entusiasme, som prægede den kooperative bevægelse
omkring tidspunktet for uafhængigheden, kunne ikke genskabes. I en summarisk
rapport om kooperationens historie, som den daværende registrator og kommissær
udfærdigede i 1990, fastslog han, at ”It is important to establish that the major failures
of the co-operatives are more basic than the union mismanagement, corruption, and
lack of cooperative eduction among society members” Rapporten konkluderede, at kooperationens
fremtid var nøje forbundet med, hvad man fremover ville lægge i ”the
one party state”.
Tilbage blev spørgsmålet om, hvilke virkninger den langvarige og (personalemæssigt)
ressourcekrævende, nordiske indsats måtte have haft på udviklingen i landet. Det må
her desværre konstateres, at det oprindelige formål – at styrke og fremhjælpe kooperationen
i Tanzania på de kooperative præmisser – som var målsætningen for de oprindelige
initiativtagere (såvel de nordiske andelsbevægelser og forbrugerkooperationer
som deres oprindelige samarbejdspartnere i Tanzania), ikke blev virkeliggjort. Om der
ikke desto mindre er sket en vis kapacitetsopbygning gennem de trænings- og uddannelsesprogrammer,
som mange nordiske eksperter udførte eller deltog i gennem årene,
er det desværre ikke muligt at sige noget om.
Spørgsmålet om privat overtagelse af en del af unionernes aktiver (bomuldsmøller)
forblev uafklarede i den følgende tid, og dialogen om et muligt fornyet dansk-tanzaniansk
statsligt samarbejde om kooperativ markedsføring, og dermed også om dansk
støtte til en af landets vigtigste kilder til valutaindtjening, døde ud.
2) Cooperative and Rural Development Bank
Før Tanzanias uafhængighed var den finansielle sektor helt domineret af oversøiske afdelinger
af store britiske banker – og en enkelt indisk. Deres driftslån finansierede
markedsføringen af eksportafgrøder. Finansielle institutioner, som kunne yde lange lån
til investeringer i (afrikansk) landbrug, var stort set fraværende. Det var derfor naturligt,
at der i kølvandet af den kooperative vækst før og efter uafhængigheden var interesse
for at oprette en bank, som kunne støtte kooperationens deltagelse i nationens
økonomiske liv og tilgodese behovene hos de kooperative foreninger og deres medlemmer
for såvel korte som langsigtede lån.
102