Hele publikationen i PDF

årsværk, svarende til 7-8 Danida-finansierede eksperter, for den kommende femårsperiode.
Desuden skønnede man, at der ville være behov for et nogenlunde lige så stort
antal dansk-finansierede stipendiater ved KVL og på andre uddannelsessteder i eller
uden for Danmark. Herved ville der efterhånden være opbygget en undervisnings- og
forskningskapacitet i fakultetet, som ved aftalens udløb ville gøre det muligt at afslutte
uddannelsen af godt 30 veterinærkandidater årligt – fortrinsvis ved at anvende tanzanianske
lærekræfter. Aftalen forudsatte en gradvis tanzaniansk overtagelse af driften af
fakultetet, hvilket hurtigt viste sig at være en temmelig optimistisk antagelse under de
vanskelige forhold i landet og med en slunken statskasse.
Evalueringer
Af de vurderinger, som blev løbende foretaget af samarbejdet, skal her nævnes to.
Den ene, fra 1988, rummede en projektgennemgang foretaget af to eksterne konsulenter.
Der blev i deres rapport sat spørgsmålstegn ved, om uddannelsesprogrammerne,
der var præget af den danske veterinærtradition, var tilpasset forholdene i Tanzania.
Det blev anset for en svaghed, at man ikke i langt højere grad havde søgt at inkorporere
komponenter fra tilsvarende institutioner i Afrika i undervisningsprogrammerne,
selv om dette ville anfægte den såkaldte sandwich-model, som samarbejdet med KVL
byggede på. Danske lærere ved fakultetet mente, at det ville skabe komplikationer for
modellen, hvis man inddrog andre skoler.
Endvidere kritiserede rapporten en manglende omkostningsbevisthed ved brugen af
de danske støttemidler. Det gjaldt specielt i forbindelse med hyppige korttidsbesøg af
danske eksterne censorer, hvor censureringen nok kunne være klaret ved at bruge veterinæreksperter
fra undervisningsinstitutioner nærmere på Tanzania. Rapporten konkluderede,
at man burde undgå en overproduktion af dyrlæger med længerevarende uddannelser,
som der ikke var noget udtalt behov for, og hvis anvendelse den tanzanianske
regering heller ikke ville være i stand til at finansiere. Det blev derfor foreslået, at
fakultetet nedjusterede undervisningen til et mere relevant fagligt niveau. Sigtet skulle
være at producere flere anvendelige, men mindre bekostelige, veterinærassistenter,
eventuelt gennem supplementkurser til den bredere anlagte agronomuddannelse.
En ikke mindre kritisk vurdering af den danske støtte fra den tid findes i det såkaldte
MADIA-studie 13) . Det blev ikke her bestridt, at der var god grund til at støtte kapacitetsopbygningen
på det veterinære område. Man bestred derimod, at det var hensigtsmæssigt
at satse så meget på at opbygge en omfattende kurativ indsats på kvægområ-
13) MADIA er en forkortelse for Managing Agricultural Development in Africa, som var et stort Verdensbankstudie,
i samarbejde med otte donorer (inklusive Danida), af bistanden på landbrugsområdet frem til
midten af 1980’erne. Resultaterne af studiet blev publiceret i bogen, Lele, U. (ed.) Aid to African Agriculture:
Lessons from two Decades of Donors´ Experience, Baltimore: Johns Hopkins University Press (for the
World Bank), 1991. Et af kapitlerne i denne bog, forfattet af Ellen Harnak og Michael Loft, bar overskriften
Danish Development Assistance to Tanzania and Kenya, 1962-85: Its Contribution to Agricultural Development.
110