Hele publikationen i PDF

mål tilføjes, at den stærke fattigdomsorientering af ”essential drugs”-konceptet angiveligt
gjorde indtryk og satte spor i andre udviklingslande. Desuden fremføres det, at
projektet også medvirkede til, at indkøbspriserne på visse typer basal medicin blev
sænket ved den konkurrence mellem de udbydende medicinalfirmaer, som UNICEF’s
licitationer fremkaldte. Det nød også andre udviklingslande end Tanzania godt af. Det
er vanskeligt at vurdere størrelsen af virkningen på de berørte udviklingslandes statsbudgetter,
men alt i alt kan den have været ganske betydelig.
Det dansk-støttede medicinforsyningsprogram i Tanzania var et pionerprogram i forhold
til det ”essential drugs”-koncept, som Halfdan Mahler, der indtil 1988 var WHOgeneraldirektør,
havde kæmpet for. Mahler blev afløst på posten af en japaner, Hiroshi
Nakajima. Den nye generaldirektør havde en langt større forståelse for indflydelsesrige
medicinalkoncerners interesser end sin forgænger. Koncernerne havde ikke større forståelse
for det faktum, at ”essential drugs”-programmerne havde gjort medicinforbruget
i udviklingslandenes sundhedssystemer markant billigere og medført, at et stort antal
ikke-essentielle mærkevarer, som tidligere blev afsat i udviklingslandene, var blevet
fravalgt.
9) Drikkevandsprogram i Iringa, Mbeya og Ruvuma
regionerne
Baggrund
I 1971 opstillede Tanzanias regering det mål, at alle beboere i Tanzanias landsbyer i
1991 skulle have adgang til rent drikkevand inden for højst 400 meter fra deres boliger.
Det blev derfor besluttet, at der skulle udfærdiges vandplaner for alle landets 14 regioner.
I årene derefter blev der rettet henvendelse til en række donorer om at få teknisk
og finansiel bistand til at udarbejde disse planer. Henvendelsen til Danida førte til en
forundersøgelse, som resulterede i en aftale i 1979, hvorefter Danida i perioden 1980-
83 skulle yde teknisk og finansiel bistand til at udarbejde såkaldte ”master plans” for de
tre regioner Iringa, Ruvuma og Mbeya, som tilsammen dækker et landområde tre
gange Danmarks. Man skønnede i 1979, at knap en tredjedel af befolkningen i de tre
regioner havde adgang til rent drikkevand. Aftalen mellem den tanzanianske regering
og Danida indebar desuden støtte til et mindre pilotprogram.
Til at bistå med opgaverne blev der dannet et konsortium af danske ingeniørfirmaer,
som sammen med Dansk Hydraulisk Institut (DHI) og de regionale, tanzanianske
vandmyndigheder skulle stå for at undersøge vandforekomsterne og fastlægge udvindings-
og fremføringsmetoder, som kom til at indgå i pilotprojekterne. Samtidig med
de tekniske undersøgelser blev der iværksat socioøkonomiske studier for at få klarlagt
landsbybeboernes interesse i at blive forsynet med rent drikkevand og deres mulighe-
127