Hele publikationen i PDF

der for selv at tage ansvar for at drive og vedligeholde anlæggene. Dette udredningsarbejde
blev udført af ansatte ved Center for Udviklingsforskning i København i samarbejde
med Bureau of Resource Assesment and Land Use Planning (BRALUP) ved
Dar es Salaam Universitet. Hele dette arbejde blev i samarbejde med Vandministeriet
koordineret af en dansk-ledet styringsenhed, der var oprettet til formålet. Derudover
blev der i hver af de tre regioner oprettet regionale komiteer, der skulle føre løbende
opsyn med arbejdet.
Planlægningen
Fra dansk side blev der i første omgang bevilget 74 mio. kr. til at dække den danske del
af aftalen. Det tanzanianske bidrag, der skulle gå til lønninger af tanzanianske ingeniører
og andet personale, var væsentligt mindre allerede som følge af de meget lavere
lønudgifter for det tanzanianske personale end for de udenlandske eksperter, som Danida
betalte. Det danske bidrag for de tre år (første fase plus noget af den følgende)
blev på 108 mio. kr. En snes danske ingeniører, geologer m.fl. og tre danske samfundsforskere
medvirkede i denne første fase sammen med et antal tanzanianere med tilsvarende
uddannelsesbaggrund.
Under planlægningen fandt man, at der var behov for boringer, for brønde, for såvel
hånd- som dieseldrevne pumper og for såkaldte gravitationssystemer, som udnytter
bratte fald i terrænet. Man skulle foretrække lavteknologiske løsninger. Ud af 1500 forundersøgte
landsbyer blev nær ved 300 landsbyer udvalgt. Udvælgelsen skete på baggrund
af især tre kriterier: 1) Behovet for et vandforsyningssystem, hvilket blandt andet
blev bestemt ud fra forekomsten af vand-relaterede sygdomme i landsbyen, 2) omkostningerne
ved at etablere anlæggene, og 3) landsbyens accept. Det var forudsat, at
der i den første fase skulle foregå on-the-job træning af tanzanianske medarbejdere:
unge ingeniører, hydrologer, geologer, opmålere og personale, som assisterede de tanzanianske
og danske sociologer og geografer med at indsamle data m.v. i landsbyerne.
De fleste tanzanianske medarbejdere fra den forberedende fase deltog også i de følgende
faser.
Gennemførelsen
Efter afslutningen af planfasen, som blev beskrevet i et 38-binds dokument, var man
klar til at gennemføre planerne, hvilket foregik i tre følgende projektfaser frem til slutningen
af 1999. Arbejdet i de følgende år, 1984-1990, omfattede i hovedsagen konstruktionen
af anlæg (boringer, brønde, rørledninger fra bjergene og installering af fælles
pumper og haner til aftapninger i landsbyerne). De regionale vandingeniører støttet
af de danske ingeniører stod for at designe og konstruere anlæggene. Desværre undervurderede
man behovet for fremover at have vandingeniører til at vedligeholde anlæggene.
Det skabte senere vanskeligheder, da der opstod vedligeholdelsesproblemer. Ikke
desto mindre blev der i denne periode udført pilotprojekter, som omfattede kurser
128