Hele publikationen i PDF

More documents

Recommendations

Info

Ved vedligeholdelsen af skolerne havde bl.a. en renovering af kloaksystemerne høj prioritet undersøgelse, inden projektet blev sat i værk, havde sikkert kunnet give et mere realistisk billede af omfanget og omkostningerne ved projektet, selv om det ikke nødvendigvis havde været billigere. Omfanget af den nødvendige istandsættelse viste sig ved en systematisk gennemgang af de mange skoler at være langt større end forventet, og det kom meget snart til at stå klart, at den oprindelige målsætning – at foretage en total renovering af skolerne – var for ambitiøs. Fra dansk side insisterede man derfor på at koncentrere sig om at istandsætte fem bygningskomponenter, nemlig tage, vandforsyning, sanitet og kloaksystemer, 138
elektricitet samt tyverisikring. Uden denne begrænsning ville projektet, skønnede man, være blevet alt for stort og umuligt at kontrollere. Arbejdet med disse komponenter resulterede alt i alt i store forbedringer af bygningerne og af sikkerheden. Renoveringen af lofter og tage var nok i det lange løb det mest udgiftsbesparende, eftersom det har modvirket et hurtigt forfald af bygningerne. De klimatiske forhold varierer en del inden for det enorme landområde, projektet dækkede, men i store dele af Tanzania er varme kombineret med højt fugtindhold hård ved bygningerne. Blandt andet på grund af problemer med vandforsyningen mange steder var arbejdet med vandforsyning og sanitet heller ikke problemfrit. Udover renovering og istandsættelse havde projektet som nævnt også til formål at instruere lokale håndværkere (”fundis”) og at briefe skolernes personale i forebyggende vedligeholdelse. Renoveringen var det alt dominerende i de første par år af projektperioden, hvor et egentligt trænings- og uddannelseselement blev nedprioriteret. Fra 1984 blev der lagt mere vægt på træningskomponenten. På hver skole blev der oprettet en forebyggende vedligeholdelsesenhed og vedligeholdelsesarbejderne blev udført nogenlunde regelmæssigt. Der blev især fokuseret på at udføre mindre reparationer. I begyndelsen af 1990’erne var op mod 3000 lokale håndværkere blevet instrueret i at udføre de udvalgte vedligeholdelsesarbejder. Derimod blev der nok ikke gjort tilstrækkeligt for at fremme forståelsen hos personale og elever for en adfærd, som kunne bidrage til at bevare bygninger og installationer i god stand. Det gjaldt ikke mindst de sanitære installationer, hvis udformning de færreste elever kendte fra deres hjemegn, før de blev konfronteret med de højere kost- og almenskolers moderne, sanitære indretninger. I forbindelse med den fulde tanzanianske overtagelse af programledelsen i 1992 blev der derfor aftalt et kursusprogram, udformet af et dansk konsulentfirma, som frem til 1995 skulle fremme ansvaret for vedligeholdelse hos personale og elever. Evaluering I en uafhængig evalueringsrapport fra begyndelsen af 1990’erne vurderede man, at den fælles dansk-tanzanianske indsats for at renovere de nærved 150 statsskoler havde imødekommet nogle af landets mest påtrængende behov inden for undervisningssektoren i 1980-90’erne. Ikke mindst landets ”secondary schools” havde været ramt af de vanskelige tider i landet. Såvel kvaliteten som omfanget af undervisningen led under manglende bevillinger til lærerlønninger, undervisningsmaterialer m.m. Under sådanne forhold er det en universel erfaring, at vedligeholdelse af bygninger og inventar forsømmes. Den danske støtte blev ydet i en periode, hvor man var nær på – og i nogle tilfælde havde passeret – grænsen til den totale nedbrydning. 80-90.000 ”secondary school”-elever, svarende til mere end halvdelen af landets ”secondary school”-kapacitet, oplevede en tiltrængt forbedring af deres undervisningsmiljø, som forhåbentligt også var til gavn for de nye årgange. 139
Page 1:
Tanzanias og Danmarks udviklingssam
Page 4 and 5:
Some people aim at the moon. We aim
Page 6 and 7:
Forord Tanzania var det første lan
Page 8 and 9:
nologisk sammenfatning af det dansk
Page 10 and 11:
1: Træk af Tanzanias politiskøkon
Page 12 and 13:
Foruden at finansiere koloniadminis
Page 14 and 15:
om end en voksende modstand mod kol
Page 16 and 17:
viklingen stod i skærende misforho
Page 18 and 19:
Valg under étpartisystemet Valget
Page 20 and 21:
på, at økonomisk udvikling eller
Page 22 and 23:
til at blive og fortsætte på dere
Page 24 and 25:
ningssystemet, udgjorde kristendoms
Page 26 and 27:
B. Reformperioden 1970-86: Frem- og
Page 28 and 29:
Commissioners - en blanding af embe
Page 30 and 31:
Traktorpløjning var ikke den optim
Page 32 and 33:
Det var ikke kun Verdensbanken og d
Page 34 and 35:
mellem rige og fattige regioner. De
Page 36 and 37:
Friendship-tekstilfabrikken blev op
Page 38 and 39:
ning som forudsætningen for indust
Page 40 and 41:
udgetundersøgelser, nationalindkom
Page 42 and 43:
(SAP), som skulle gælde i en treå
Page 44 and 45:
Verdensbanken i formandsstolen og I
Page 46 and 47:
producentpriser til bønderne, burd
Page 48 and 49:
auer og private banksteder som led
Page 50 and 51:
tre forskellige perioder: henholdsv
Page 52 and 53:
mere end halverede deres realløn p
Page 54 and 55:
te sig med andre ord, at der ikke v
Page 56 and 57:
Med forbudet mod at appellere til v
Page 58 and 59:
kontrakter finansieret over bistand
Page 60 and 61:
Det bemærkes, at forskellene i mod
Page 62 and 63:
Det nye universitet modtog fra star
Page 64 and 65:
Danida støttede i flere tilfælde
Page 66 and 67:
C. Tilpasninger af den danske bista
Page 68 and 69:
leverancer fra Danmark. Disse indk
Page 70 and 71:
men med kalenderåret) meddeles det
Page 72 and 73:
program i 1967/68 og indtil ti år
Page 74 and 75:
Støtten gennem SADCC Tanzanias akt
Page 76 and 77:
tanzanianske shillings, hvis anvend
Page 78 and 79:
forhold til de mange forskelligarte
Page 80 and 81:
D. Nye prioriteringer i bistanden V
Page 82 and 83:
afvikling af valuta- og importrestr
Page 84 and 85:
Fokus på miljøet I disse år blev
Page 86 and 87:
Omlægningen af bistanden fik umidd
Page 88 and 89: Den danske demokratistøtte I lighe
Page 90 and 91: Bomuldskooperativ i arbejde Fremgan
Page 92 and 93: Af større betydning for kooperatio
Page 94 and 95: i Tanzania, som det vil fremgå af
Page 96 and 97: Alle disse mange nære kontakter og
Page 98 and 99: skulle stabiliseres på et niveau o
Page 100 and 101: indskrænkning, gik på, at den for
Page 102 and 103: til træningskurser på Cooperative
Page 104 and 105: ning i disse år, selv om transport
Page 106 and 107: fond (under Lomé-konventionen), so
Page 108 and 109: semipastorale driftsformer. Reaktio
Page 110 and 111: årsværk, svarende til 7-8 Danida-
Page 112 and 113: ningen (plads til 25 veterinærstud
Page 114 and 115: En evaluering Ved en uafhængig eva
Page 116 and 117: 5) Vaccinationsprogrammet Baggrund
Page 118 and 119: småbørn. Her spillede ikke mindst
Page 120 and 121: Som en særlig komponent af program
Page 122 and 123: den primære sundhedstjeneste. Efte
Page 124 and 125: Med hjælp fra Danida og WHO udarbe
Page 126 and 127: Resultaterne Ifølge en GOT/WHO/UNI
Page 128 and 129: der for selv at tage ansvar for at
Page 130 and 131: vandkomiteerne tilstræbte man et n
Page 132 and 133: Notabene: Som supplement til ovenst
Page 134 and 135: Udfasning Den danske ekspertstøtte
Page 136 and 137: støtte, da den eksisterende nærme
Page 140 and 141: Notabene: Det hørte afhænger mege
Page 142 and 143: andre donorer, især Indonesien, so
Page 144 and 145: fastslog blandt andet, at TRC-Marin
Page 146 and 147: slutningen af perioden, da statslå
Page 148 and 149: især om det ville være muligt at
Page 150 and 151: Fra sukkerkomplekset i Arusha proje
Page 152 and 153: Et andet indsatsområde fra disse
Page 154 and 155: 4: Sammenfatning Det oprindelige ta
Page 156 and 157: følge med i og registrere bistands
Page 158 and 159: 5: En tanzaniansk vurdering En af d
Page 160 and 161: instance, some recipients may reali
Page 162: UDENRIGSMINISTERIET Danida Produkti
show all

Hele publikationen i PDF

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?