Hele publikationen i PDF

Notabene: Det hørte afhænger meget af, hvem der spørger hvem. Et tanzaniansk studie
fra 1988: Baregu, M., National Manpower Policies and Attitudes Towards TAP in Tanzania
(anneks II til en rapport fra en fællesnordisk evalueringsmission (se s kap 2D, side
82-83), der var baseret på interviews med tanzanianske deltagere i blandt andre skolevedligeholdelseprojektet,
indeholdt en del kritiske bemærkninger om forholdet mellem
det danske og tanzanianske personale. Forfatteren af dette studie konkluderede bl.a., at
skønt det danske personale i det store og hele var fagligt velkvalificeret, så var der eksempler
på Danida-udsendte, der var ringere kvalificeret end deres tanzanianske counterparts,
hvis kendskab til lokale forhold naturligvis også var bedre. De tanzanianske
medarbejdere fandt, at danskerne ofte mere var der for at kontrollere begivenhed-ernes
gang end for at samarbejde og lære fra sig, hvilket de heller ikke altid var særligt gode
til. Det forhold, at danskerne nærmest enerådigt bestemte over arbejdsplaner, over
transportmidler og over anvendelsen af materialer, og at tanzanianerne derfor ofte var
helt i lommen på danskerne, gav anledning til mange frustrationer.
13) TRC-Marine
Den tidlige bistand
Den pludselige afbrydelse af Det østafrikanske Fællesskab i 1977 havde alvorlige konsekvenser
for jernbanerne og for skibstrafikken på navnlig Victoriasøen. Tanzania måtte
i gang med at opbygge sin egen organisation til at varetage jernbanedriften og skibstrafikken
til og fra de tanzanianske havne ved Victoriasøen til afløsning af den tilsvarende
organisation, som de tre lande siden kolonitiden havde været fælles om. Tanzanias
regering henvendte sig derfor til udenlandske donorer og anmodede om bistand til
at afhjælpe såvel de materielle som de driftsmæssige problemer, som var opstået efter
ophævelsen af Fællesskabet. Blandt andre henvendte man sig til Danmark med en anmodning
om støtte til at opretholde og effektivisere søtransporten.
Ansvaret for trafikken på søerne var blevet lagt i en afdeling, kaldet TRC-Marine,
under det nyoprettede statslige Tanzania Railway Coorporation. Belgien kom tidligt ind
med materiel støtte til TRC-Marine, Indonesien stillede eksperter til rådighed til at bemande
skibene og Danida støttede med et par danske eksperter, senere udvidet til 4-5,
til at bemande en række stillinger i TRC-Marine. Lederen af TRC blev en dansk søfartsekspert.
Til forskel fra den praksis, som gennem årene havde udviklet sig for udsendelsen
af danske eksperter/rådgivere, blev de pågældende ansat i TRC, idet deres
løn blev betalt af Danida. Udover at finansiere de danske TRC-ansatte blev der i årene
1980-82 givet bevillinger på et samlet beløb af 17,6 mio. kr. til at finansiere konsulentydelser
i forbindelse med oprettelsen af TRC-Marine samt til reservedele og reparationer
af skibe, der i nogle tilfælde var meget gamle.
140