Hele publikationen i PDF

mark for små to hundrede år siden”. Selv om der kunne drages historiske paralleller,
gjorde han opmærksom på, at der også var forskelle, først og fremmest den, at mens
man i Tanzania gennemførte landsbysammenflytninger, så var det det stik modsatte,
der skete i den danske reformperiode. (I en kronik i Politiken sammenlignede den socialliberale
Kjeld Philip landsbysammenslutningerne i Tanzania med de sammenflytninger
i bysamfund langs den grønlandske vestkyst af befolkningerne fra spredte bosteder,
som havde været praktiseret af den danske koloniadministration i Grønland efter 2.
Verdenskrig).
Men der var naturligvis også ideologiske forskelle mellem fortidens danske landboreformer
og det, der fulgte efter dem, og så de reformer, der nu søgtes gennemført i
Tanzania. Det blev således sagt i artiklen om de tanzanianske kooperative foreninger,
der oprindeligt var baseret på vestlige, liberale principper, at ”de principper, der præger
de tanzanianske kooperativer, er meget forskellige fra dem, der præger de nordiske andelsforetagender.
Forskellene har nøje sammenhæng med, at de nordiske har måttet
indpasse sig i en i øvrigt liberalistisk og privat-kapitalistisk økonomi, hvorimod de tanzanianske
tilsigter at være et grundelement i en i øvrigt statsreguleret, socialistisk økonomi”.
Kjeld Philip tog ikke parti for eller imod, om end der i artiklen blev givet udtryk for en
vis forståelse for reformprocessen. Artiklen sluttede med følgende: ”Vor landboreform
blev begyndelsen til en enorm udvikling. Deres er, skønt det lovgivningsmæssige synes
at slutte på få år, også begyndelsen til en længerevarende proces, der nok bliver helt
anderledes dynamisk, end hvis man ikke havde reformeret. Hermed er der ikke spået
om, hvorvidt man havner dér, hvor man nu håber.”
Andre danske kommentatorer tættere på begivenhederne indtog en meget skeptisk
holdning til sammenflytningerne. I bogen ”Ujamaa – Socialism from above”, udgivet af
Scandinavian Institute of African Studies, Uppsala 1977, beskrev tre medarbejdere ved
det daværende Center for Udviklingsforskning, Jannik Boesen, Birgit Storgaard Madsen
og Tony Moody, reformen. De havde alle på det tidspunkt opholdt sig i landet i
mere end et år, og efter deres opfattelse ville reformen få meget negative effekter på
landets økonomi, idet den ville gribe forstyrrende ind i landbrugsproduktionen over en
lang periode. Det skyldes, at a) mange landsbyer ville blive oprettet i ufrugtbare lokaliteter,
hvor der var brug for kunstgødning for at jorden kunne give rimeligt høje udbytter,
b) der ville blive stillet krav til bønderne om at sædskifte markerne under jordbundsforhold,
som de måske ikke kendte på forhånd, og c) i mange tilfælde ville de få
for langt fra boligen til markerne, især i områder med flerårige afgrøder, hvor planterne
(fx cashew-nøddetræer) ikke lod sig omplante.
Disse ændringer i dyrkningsforholdene, som de regerings- og partibureaukrater, der
styrede omlægningerne, havde en i bedste fald ringe indsigt i, blev utvivlsomt af væsentlig
betydning for landbrugsproduktionen i de følgende år. Som det blev påpeget af
de tre forfattere, så havde der siden Ujamaa-programmet blev lanceret som et frivilligt
71