Hele publikationen i PDF

Omlægningen af bistanden fik umiddelbart konsekvenser for samarbejdet i undervisningssektoren,
som tidligere havde vejet godt til i den danske bistand til Tanzania, men
som nu blev fravalgt som et dansk prioritetsområde. Også drikkevandsektoren blev
fravalgt som mål for fremtidige indsatser. Disse fravalg blev, selvsagt efter aftaler herom
med den tanzanianske regering, erstattet med støtte til ”moderne” virksomheder
(”business sector”). Helt ny var denne satsning nu ikke, eftersom statslånene i høj grad
havde været givet til etablering af virksomheder. Det nye var, at mens statslånsbistanden
havde støttet statslige erhvervsvirksomheder, skulle den fremtidige danske erhvervsstøtte
direkte og indirekte tilgodese navnlig private virksomheder i overensstemmelse
med den privatiseringsbevægelse, der var et element i hele den økonomiske reformproces.
Det kom fra starten især til at dreje sig om bistand til institutioner til støtte for virksomheder
inden for handel, industri, håndværk og bankvæsen. Blandt indsatserne skal
her fremhæves bistanden til lærlingeuddannelser inden for håndværk og industri.
Dansk støtte hertil, om end i en beskeden skala, har lige siden udgangen af 1960’erne
været ydet til at opføre og drive en håndværkerskole i Dodoma, og støtten blev senere
udvidet til tilsvarende skoler i andre byer. I 1980’erne blev støtten til håndværksuddannelser
desuden udvidet til at omfatte opbygningen af et nyt nationalt program for
håndværkeruddannelser i samarbejde med de tanzanianske myndigheder. Samarbejdet
om dette program, som havde store fødselsvanskeligheder, betød inddragelse af de arbejdsgivere,
som var potentielle aftagere af de færdiguddannede fra skolerne. I 1992
blev der givet en større bevilling på 107 mio. kr., hvoraf en del skulle anvendes til at
udbygge flere skoler, mens resten gik til bl.a. konsulentstøtte til den centrale myndighed,
som stod for at videreudvikle et uddannelseskoncept, der er bedst muligt tilpasset
behovene i de tanzanianske virksomheder.
Et andet eksempel på en øget dansk indsats på erhvervsområdet, der begyndte allerede
i 1980’erne, var støtten til at reorganisere og privatisere Cooperative and Rural Development
Bank.
Den danske bistand til forebyggelse af hiv tog sin begyndelse i disse år, i begyndelsen i
samarbejde med NGO’er med afdelinger i København og i Tanzania. (Røde Kors og
Folkekirkens Nødhjælp/De lutheranske Kirkers Verdensforbund). I takt med, at man
fik opbygget et sammenhængende, nationalt hiv-program som en del af landets sundhedstjeneste,
blev der efterhånden tale om en mere omfattende bistand på dette område,
som mange andre donorer også kanaliserede øgede midler til.
Al forandring er svær
Alt i alt kan det om den ændrede form, som udviklingssamarbejdet med Tanzania antog
fra begyndelsen af 1990’erne siges, at det var ”et godt eksempel på, hvor svært det
kan være at ændre gamle traditioner fra projektbistand til sektorbistand” (Citeret fra
årsberetningen fra 1995). Forandringen stillede store krav på såvel modtager- som donorsiden.
86