Hele publikationen i PDF

Et dansk initiativ til at styrke samarbejdet mellem Tanzania og donorerne
Da man i foråret 1994 fra bl.a. dansk side nærede stærke bekymringer for det fremtidige
samarbejde mellem Tanzania og dets donorer, blev der ved et møde i Dar es Salaam
indgået en uformel aftale mellem Danida og Tanzanias finansminister om at nedsætte
en kommission af uafhængige eksperter, som kunne foreslå, hvorledes samarbejdet
mellem Tanzania og dets donorer kunne forbedres samtidigt med at den tanzanianske
regerings ansvar for landets udviklingsprogrammer og -politik blev styrket. De uafhængige
eksperter, som blev udpeget af Danida og den tanzanianske finansminister, kom
til at bestå af to internationalt anerkendte tanzanianske økonomiske professorer, som
på dette tidspunkt var tilknyttet institutioner uden for Tanzania, en britisk seniorøkonom
med meget Afrika-erfaring og tilknyttet det officielle britiske forskningsinstitut
Overseas Development Institute i London og den danske direktør for Center for Udviklingsforskning
i København. Formand for gruppen blev professor G. K. Helleiner,
University of Toronto. Gruppen, som holdt flere møder med den tanzanianske regering
og relevante donorrepræsentanter i såvel Dar es Salaam som i Europa, Canada,
USA og Washington (IMF og Verdensbanken), afgav sin rapport i sommeren 1995. 11)
Helleiner-rapporten, der ifølge sit kommissorium skulle tage udgangspunkt i det tanzanianske
ansvar for landets økonomiske udvikling, rummede derfor forslag til en række
praktiske forbedringer på både tanzaniansk og donorside såvel som i samarbejdet mellem
”partnerne” med det formål at fremme det tanzanianske ”ejerskab”. Forslagene
blev udmøntet i et 18-punkts program, som blev tiltrådt af såvel Tanzanias regering
som af de lokale donorrepræsentanter ved et møde i Dar es Salaam i januar 1997. Et
umiddelbart resultat af Helleiner-rapporten var, at de jævnlige, konsultative gruppemøder,
som indtil da altid havde været afholdt i Verdensbankens lokaler i Paris og med
chefen for Verdensbankens Afrika-afdeling i formandssædet, nu blev henlagt til Dar es
Salaam under tanzaniansk formandskab. Det havde utvivlsomt såvel en praktisk som
en psykologisk betydning, at tanzanianerne fik overdraget såvel formands- som værtskabet
for disse møder, selv om interessen for ændringen i begyndelsen var begrænset
hos nogle donorer, der foretrak det nærmere Paris frem for Dar es Salaam.
Det er sjældent, der er kommet så meget ud af den slags rapporter, som det var tilfældet
med Helleiner-rapporten og 18-punktsprogrammet. Det fremgik af de opfølgende
fremskridtsrapporter, der blev udfærdiget og præsenteret af professor Helleiner ved de
følgende års konsultative gruppemøder. I en omfattende evaluering af de foreløbige
resultater, som blev forelagt for det konsultative gruppemøde i 2002 af en international
ekspertgruppe, konkluderede denne bl.a., at ”By comparison with 1995 and even
since the Helleiner report of 2000, donor-GoT relations are much improved. The donors
now have greater trust in GoT and they have responded in various ways to improve
their own policies and practices”.
11) Report of the Group of Independent Advisers on Development Cooperation Issues Between Tanzania and Its Aid
Donors, Royal Danish Ministry of Foreign Affairs, june 1995.
87