NFSGrundtvigs Breve til hans Hustru under Englandsreiserne

scans.library.utoronto.ca

NFSGrundtvigs Breve til hans Hustru under Englandsreiserne

BRIEF

p,'\j

0041212


• * • »

X.


vwjLl


5R. g. © ©runblDigé Snglandébrcue

til ^ané |)uftru


Digitized by the Internet Archive

in 2010 With funding from

Un ivers ity of Toronto

http://www.archive.org/details/nfsgrundtvigsbreOOgrun


9J. g. S. ©ruubtDig^ ^rcDc

til I)ttiK^ ^uftru

unber Gnfllonb^rcjfernc

1829-1831

Ubøiune af bereé SBøruetørn.

1920


ori'e4

t' 6> Ztjiele« iBogtT^nen. Jtjøben^obn.


INDLEDNING

IN aar nærværende Brersamling fra sit snart hundred-

aarige Gemme drages frem for Offentligheden og saaledes

ger Krar paa den almindelige Interesse, da er det fra et

noget andet Udgangspunkt, end Tilfældet er med de mange

andre Brevsamlinger, der i vore Dag« udgives. Disse byde

som Regel paa Billeder af kulturhistorisk Værd, paa Skil-

dringer fra fremmede Lande, paa betydelig« Mænds Tanke-

udvexling og Indgriben i vigtige Begivenheder eller deslige.

Åf saadant findes kun lidet her og i alt Fald ikke saa

meget, at det kunde give rimelig Adkomst til Udgivelse.

Hvad der gor dette, er derimod det interessante Lys, som

Brevene kaste over N. F. S. Grundtvigs Personlighed ved at

vise ham i det daglige Livs Dragt, hvori ban er saa lidet

kendt, i hans Forhold til Hustru og Børn, til Slægt og

Venner, i det fremmede Land og i hans ydre og indre En«

somhedsfelelse.

Til nærmere Forstaaelse af denne hans Sindsstemning

og af Brevenes Baggrund i det hele skal her kastes et Blik

paa hans offentlige og private Stilling paa Brevenes Tid,

der ikke kan forudsættes bekendt for den almindelige Læser.^

* Sé nærmere: F. Renning: N. F. S. Grundtvig, 1911

Bd. lU & H. Rosendal: N. F. S. Grundtvig. 1913.


u

Grundtvig havde i adskillige Aar med Bekymring iagt-

taget den rationalistiske Bevægelse i Kirken og taget til

Orde mod denne baade i sine Prædikener og i Pressen,

uden at der dog havde rejst sig nogen mere omfattende Strid,

Saa udkom i August Maaned 1825 Professor H. N. Clausens

Skrift : »Katholicismens og Protestantismens Kirkeforfatning«

Heri hævdes det, at den protestantiske Kirke ikke som den

katholske staar og falder med det historiske Vidnesbyrd

og derfor tillader større Frihed ved Benyttelsen af Kilde-

skrifterne. Da intet Ord er os umiddelbart overleveret af

Jesus selv eller udtrykkelig beseglet med hans højeste Au-

toritet, og da den hellige Skrift, hvori Textens Ægthed

endog undertiden er tvivlsom, indeholder megen dunkel Tale

og aabenbare Modsigelser, bliver det den theologiske Viden-

skabs Opgave ved filologisk Lærdom og filosofisk Kritik at

udfylde det manglende, oplyse det dunkle og bestemme det

vage for ved Fornuftens Hjælp at gøre Aabenbaringen til-

gængelig for Menneskene.

Efter Læsningen af dette Skrift var Gnmdtvig klar paa,

at Øjeblikket var kommet til »at forkynde aaben Fejde i

Stedet for den herskende falske Fred«, og den 5. September

1825 udsendte han da: »Kirkens Genmæle mod Professor

theologiæ H. N. Clausen«. Heri opstiller han imod Clausens

Lære den apostoliske Trosbekendelse, Daab og Nadver som

det umiddelbart fra den ældste kristne Kirke overleverede

Grundlag for den historisk-kristelige Klirke, og han siger

bl. A. om Clausen, at »han har stillet sig i Spidsen for

alle den kristelige Kirkes Fjender og Guds Ords Foragtere

her i Landet«, og fordrer, at han »som ærlig Mand enten

maa gøre den kristelige Kirke højtidelig Afbigt for sin


m

ukristelige og forargelige Lærdom eller nedlægge sit Embede

og aflægge sit kristne Navn.«

»Jeg red", tilføjer han, »at det Skridt, jeg her gør,

er i vore Dage usædvanligt, i manges Øjne latterligt og i

manges uforsvarligt, men det er ikke desto mindre velover-

lagt og aldeles nødvendigt, naar jeg ikke, efter min nærvæ-

rende Indsigt, vil være en Forræder mod den Kirke, hvori

jeg har annammet mit Saligheds-Haab, og hvori jeg har

Kald til at udbrede og forsvare det store Evangelium, mig

er betroet at prædike«.

Grundtvig havde altsaa tænkt hermed at indlede en

Kirkekamp, som han ansaa for uundgaalig. Clausen optog

den imidlertid ikke paa det aandelige Grundlag, som Grundtvig

havde haabet, men valgte at anlægge Injuriesag imod ham,

som efter en vidløftig Procedure afsluttedes ved Hof- og

Stadsrettens Dom af 30. Oktober 1826, der ikke indlod sig

paa at afgøre, om Clausens Læresætninger vare rigtige, men

holdt sig til, at Grundtvig havde anvendt utilbørlige og

fornærmelige Udladelser, hvortil han ikke kunde søge Beret-

tigelse i sin Embedsforpligtelse, og derfor dømte ham til

en Bøde paa 100 Rdlr. Sølv, der ligesom Sagens Omkost-

ninger blev betalte af hans Venner.

En bitter Skuffelse var ham naturligfvis dette kristelig

set utilfredsstillende og personlig forsmædelige Udfald af,

hvad han havde gjort ud fra sin dybeste Overbevisning om

sin kristelige og præstelige Pligt, og ikke mindst trykkede

det ham, at han ifølge Datidens Lovgivning herefter stod

under Censur, saa at han intet kunde udgive i Trykken

uden Politiets Tilladelse. Han fik snart at føle, at det var


IV

Alvor med denne, og søgte i 1627 Kongen om Fritagelse

derfor, men fik Afslag og maatte døje den lige til 1838.

Allerede inden den endelige Dom rar falden, var imid-

lertid andre Omstændigheder stødt til, der havde drevet

Grundtvig ud af Kirkens Tjeneste. »Kirkens Genmæle«

havde, siger J. P. Mynster«, vakt en Sensation som næppe

noget andet Skrift i Danmark« ; den maatte i Løbet af 14

Dage trykkes i 3 Oplag, Bladene vrimlede af Indlæg i

Striden fra Læg og Lærd, 88 theologiske Studenter indgav

en Tillidsadresse til Clausen, og mangfoldige Piecer udkom

fra begge Sider, Grundtvigs Forsvarere vare dog i afgjort

Mindretal. Navnlig drog Mynster, af hvem han havde ventet

Støtte, i Spidsen for den officielle Kirke stærkt tilfelts imod

ham, og samtlige Landets 9 Biskopper advarede i deres

Hyrdebrev i Anledning af Tusindaarsfesten for Ansgars

Komme til Danmark, der fejredes den 14. Maj 1826, med

tydelig Hentydning til Grundtvig Menigheden mod de fana-

tiske Urostiftere, som angreb deres Modstandere i smaa

Fejdeskrifter, »Mennesker, som jage efter folkelig Gunst,

søge smudsig Vinding og derfor vil føre sig Mængdens

Uvidenhed til Nytte ... og hige efter en ublodig Martyr-

krone a

Da det endelig blev ham forbudt ved Froprædiken 1ste

Pintsedag i Frelsers Kirke at lade afsynge nogle af ham

selv til Tusindaarsfesten digtede Salmer, deriblandt den se-

nere saa berømte: »Den signede Dag med Fryd vi ser«,

brast Troen for ham paa, at han kunde udrette noget i den

danske Kirke, som han fandt fuld af saa megen Ufrihed

og Urenhed, at man knap kunde gaa ubesmittet igennem

den, og han førtes til Tanken om at søge sin Afsked


»Naar man ikke kan synge mine Salmer, kan man heller

ikke hore mine Prædikener!«

Allerede rent'' udvortes set var dette naturligvis et højst

alvorligt Skridt. Han var gift og havde 3 Bom. Fra 1822

havde han været residerende Kapellan ved Frelsers Kirke

paa Kristianshavn, men naar han gik af, vilde han intet

have at leve af, medmindre han kunde faa Lov at beholde

de 600 Rdlr., som af Frederik VI var tilstaaet ham for

at fortsætte Fordanskningen af Nordens Oldskrifter. Vel var

han af nøjsomme Livsvaner og kunde kun betragte alle de

ydre Ting som Smaatterier, saa at han havde let ved at

sige: »I Jesu Navn! Pokker i Vold med alle Bekymringer

for Skidt og Mog og alle de Hedningesorger, som Kristne

skal lege med!« Men vilde ogsaa hans Hustru forstaa ham

i dette? Paa hende faldt jo det daglige Livs mang« smaa

Besværligheder, som ikke lade sig skyde tilside med et

Kraftsprog; hun var tillige i de Dage dybt bedrøvet over

sin gamle Moders nylige Død, men med hende maatte

han raadføre sig.

Her kom Hjælpen imidlertid af sig selv. En Aften kom

hun ind til ham i hans Studerekammer og sagde: »Jeg ser

godt, hvad der piner Dig, Grundtvig, og at Du ængstes for

Kone og Børn. Men glem os, og gør trøstig, hvad Vor-

herre byder Dig! Han vil nok vide, hvorledes han skal

give os Brødet«.

Saa var Tvivlen løst, og Tiden til Handling kommen:

den 10. Maj 1826 indgav han sin Ansøgning, og den 26.

havde han sin Afsked.

Hans Venner rystede paa Hovedet, ingen kunde ret for-

staa Nødvendigheden af dette Skridt, som med ét Slag


VI

satte ham paa bar Bakke i alle Henseender og navnlig

lukkede ham ude fra at yirke efter hans Aands og Hjertes

dybeste Trang, og skønt Kredsen af hans Tilhængere voxede

og just Ted den Tid døbtes »Grundtyigianere«, bragte dog

de nærmest følgende Aar ingen virkelig Lysning — tvært-

imod: »Theologisk Maanedsskriftu, hvor han havde haft

Arbejde og nogenlunde frit Ord, maatte gaa ind, hans tro-

faste Ven og Medarbejder Dr. Rudelbach drog til Sachsen

som Præst, nogen fast Gerning eller Indtægt viste sig ikke,

og han befandt sig, som han udtrykte sig, paa Grænsen

af »borgerlig Fortvivlelse«. Ikke desto mindre kunde han

hverken af indre eller ydre Grunde ligge ledig, og han fort-

satte da ogsaa under stadig Kamp med Censuren sin litte-

rære Virksomhed og udgav bl. A. — med særligt Hensyn

paa sine Sønners Undervisning — i 1829 > Krønikerim til

Børnelærdom«.

Tanken om Udvandring kom dog jævnlig op i ham i

disse Aar. Allerede i 1810 efter den Storm, som rejste sig

imod ham i Anledning af hans Dimisprædiken, havde han

haft Anfægtelser i den Retning, og navnlig stod England

for ham som det Land, hvor han nærmest kunde tænke sig

at søge Tilflugt, skønt han naturligvis havde haft ondt ved

at komme over Begivenhederne i 1807 og endnu i 1815 ikke

vidste andet godt at sige om Englænderne end, at de havde

bevaret den biskoppelige Rækkefølge, der i alle andre ikke-

katholske Lande var bleven brudt ved Reformationen.

Shakespeare havde han dog altid beundret, og alt længe

havde hans Interesse været fanget af de oldengelske Helte-

kvad, af hvilke han i 1820 havde oversat »Bjovulfskvadet«

fra Angelsachsisk, hvori Rasmus Rask havde givet ham


VII

Vejledning. Man vidste imidlertid, at der i de engelske

Bibliotheker endnu fandtes mange, af Englænderne selv slet

ikke paaagtede Haandskrifter fra Middelalderen. At komme

til at studere disse og virke for deres Bearbejdelse til Brug

for Historien var ham en tiltrækkende Opgave, og Tilfældet

jævnede Vejen for ham.

Da han nemlig engang havde Lejlighed til at tale med

Frederik VI, som trods alt stedse var ham god, spurgte

denne ham, hvad han nu bestilte, hvortil han svarede

»Ingenting, Deres Majestæt! og jeg ved heller ikke, hvad

det skulde være, uden Majestæten vilde sende mig til Eng-

land at undersøge de angelsachsiske Haandskrifter, som og-

saa for Danmark kan være af Vigtighed«. Næste Aar fik

han 2000 Rdlr. til dette Formaal, og den 3. Maj 1829 gik

han da ombord paa sin første Udenlandsrejse, ja sin første

Færd paa den anden Side af Lillebælt, siden han i Aaret

1800 var bleven Student — han havde atter faaet et Slags

Haab!

I 1830 og 1831 var han paany i samme Hensigt i Eng-

land og endelig i 1843 med en ny kongelig Understøttelse

paa 500 Rdlr., denne Gang for at studere engelsk Kirke-

lir, fra hvilken sidste Rejse imidlertid ingen Familiebreve

kendes.

Om sit videnskabelige Arbejde paa disse Rejser har han

udtalt sig indgaaende i de alt i 1888 udgivne Breve til

hans Ungdomsven Chr. Molbech, og om Resultaterne deraf

foreligge grundige Undersøgelser^, hvorefter her kun skal

^ F. Rønning: Historisk Maanedsskrift, Bind IV & V og

I. P. Bang: Dansk Kirketidende 1902 & 1908, jfr. ogsaa

Grundtvigs egne Udtalelser i Fortalen til »Fønixfuglena.


VIII

oplyses, at, skønt hans Forehavende fra Begyndelsen af

Englands Lærde blev mødt med en vis Ironi, lykkedes det

ham dog virkelig at vække deres Interesse for de oldengel-

ske Haandskrifter i den Grad, at de ikke vilde unde en

Udlænding Æren af at bringe dem frem for Lyset, hvorfor

den oprindelig mellem ham og Boghandlerfirraaet Black &

Young aftalte Udgivelse af en Del Haandskrifter blev for-

purret ved Mellemkomst af »The antiquarian Society« i

London, som i de følgende Aar udgav adskilligt af den Art.

Grundtvig selv naaede derfor først i 1840 at faa udgivet

Texten til Digtet »Fonixfuglen« tilligemed det derfor til

Grund liggende latinske Digt med en »fri Fordanskning u

og først i 1861 udkom hans Hovedværk paa dette Omraade,

nemlig en Textudgave af »Bjovulfskvadet«.

Hvad angaar Rejsernes Betydning for Grundtvig selv,

da er det at domme efter hans senere Værker, hvori han

jævnlig henpeger paa Exempler eller Erfaringer fra England,

fuldkommen klart, at Opholdet der har modnet hans Per-

sonlighed og udvidet hans Synskreds betydelig og haft en

om end ikke direkte, saa dog ganske utvivlsom Indflydelse

paa hans senere ofTentlige Virksomhed, derunder ogsaa hans

Skole- og Elirketanker. Han omtaler selv sit stærke Ind-

tryk af den engelske personlige Frihedsaand, Virkelyst og

Handlekraft i Modsætning til den danske Spidsborgerlighed

og Vakkelvornhed : »I England lærte jeg forst i Henseende

til Frihed som til alt menneskeligt at lægge hele Vægten

paa Virkeligheden med dyb Foragt for det tomme Skin og

for Penneslikkeriet og Bogormevæsenet i alle Retninger . . .

Vi ere umaadelig rige i Ideen, men store Stoddere i Virke-

ligheden, rige paa Kundskab og Erfaring, men fattige paa


IX

Livskraft, Varme og Fyldet« Han Tar altsaa bleven klar

paa, at England ikke blot yar interessant for sine Fortids-

minders Skyld, men at der ogsaa var noget at lære til Nu-

tidens Brug; han folte, at der var aandelige Tilknytnings-

punkter mellem England og Norden og vilde gerne virke

for at uddybe disse og fremme Forbindelsen.

Medens Grundtvig saaledes bevægede sig ude i den

store Verden, sad hans Hustru hjemme i Strandgade Nr. 56,

nuværende Nr, 4, den bekendte Grosserer Jacob Holms Ejen-

dom, tilligemed sin Søster Jane og de tre Børn, som Grundtvig

i Brevene stadig paalægger hende »at holde godt i Ørerne«,

naar de foretrak at lege i den store Gaard eller paa Holms

Pakhuslofter i Stedet for at sidde stille og læse i Rimkrøni-

ken. Til hende ere Brevene skrevne, og hun har ogsaa

Krav paa at mindes i disse Linier efter den Plads, hun indtog

i hans Liv, og da ikke mindst i de her omhandlede Aar.

Elisabeth Christine Margrethe Blicher var født i Gunslev

den 28. September 1787 og Datter af Provst Diderik Nicolai

Blicher, en begavet og virksom Mand, »klar i Tanke, vittig

i Samtale, en udmærket Provst^«. Han havde i sin Stu-

dentertid været søgt som Huslærer hos fornemme Folk, bl. A.

æret Hovmester hos Grev Adam Moltke, og »hans Aand

havde i dette fyrstelige Hus faaet et Sving ligesom hans Ud-

vortes en Politur og Anstand, der for bestandig udmærkede

ham«, hedder det i en Embedsbroders Nekrolog over ham'.

I hans stille og harmoniske Præstegaard tilbragte hun sin

Barndom og Ungdom, fjernt fra Livets stærke Storme, men

^ Nordens Mythologi, 3. Udgave S. 75.

^ Wibergs Præstehistorie I S. 504.

3 »Minerva«, Juli-Septbr. 1805. S. 194 fF.


dog ikke uden Forbindelse med Tidens Roreiser af religiøs

og æsthetisk Art, hvortil ogsaa bidrog det heldige Naboskab

med de to ansete Præster, S. S. Ingemann i Torkildstrup,

Digterens Fader, og Henrik Christopher Glahn i Riserup,

Stamfader til den bekendte Glahnske Slæg^, hvis Søn Poul

Egede ægtede hendes ældre Søster Marie. Hun var lige

fra sin Ungdom svagelig af Helbred, men virkelysten og

aandelig interesseret og indtog et Dannelsesstandpunkt, som

var over det for Præstedøttre paa Landet dengang almindelige.

Grundtvig havde oprindelig lært hende at kende 17 Aar

gammel i hendes Hjem i Gunslev, hvor han jævnlig kom,

naar han var i Besøg hos sin ældre Broder Otto, som var

bleven Ingemanns Efterfølger i Torkildstrup, og allerede i

1U04 taler han i sin Dagbog om, at hun

interesserede!

ham, han er stolt ved at tro, at det er Tanken om hans

forestaaende Afrejse, der lader »en vis Sørgmod beskygge

hendes skønne Ansigt«, han beruses af Fryd ved hendes

Nærværelse og kan ved hendes Side tænke sig lykkelig

endog ved Armod, naar den ej blev altfor trykkende^. Han

er dog koldsindig nok til ikke strax at fri til hende, da

han kan regne ud, at det vil vare mindst 4 Aar, før han,

som lige var bleven Candidat, vil kunne gifte sig. Han

skulde da ogsaa gennemgaa ikke blot mange flere Aar,

men tillige mange svære Kampe af forskellig Art, før de

blev forlovede den 1. September 1811 og endelig fik Bryllup

den 12. August 1818.

Som det alt kan skønnes af den dybe Forstaaelse,

hvormed hun kom ham imøde, da han gik og grublede over

1 N. F. S. Grundtvigs udvalgte Skrifter, I, 1904, S. 50 ff.


XI

sine Planer om at søge Afsked, hørte hun til de i den Tid

ikke saa sjeldne Kvinder, der forstod alting med Hjertet.

Hun gik ind i Ægteskabet med det gamle Vielsesrituals

Ord om Kvindens Underdanighed skrevet i sit Hjerte; det

var for hende Aand og Sandhed, Normen for al hendes

Væren som Hustru. Det var hendes største og kæreste

Opgave at omgærde Grundtvigs Liv og Hjem med den Ro

og Tryghed, som hans Arbejde fordrede ; deraf var hun al-

tid inderlig optaget, og hun forstod at bære Dagens Byrde

med ham i Ungdommens og Manddommens Kampaar med

deres ydre og indre Tryk, dengang der ikke var nogen

Ære eller Glands ved at være hans Hustru, og let var det

aldrig at dele det daglige Livs Kaar med en saa udpræget

og stærk Personlighed, hvis Synsmaader ofte maatte bringe

ham til at støde an mod det borgerlige Livs Indretninger

og Kxav i stort og i smaat.

Han vidste det selv og sagde hende det bl. A. i Efter-

skriften til Digtet »Karen Bjørns Minde a, som han sendte

hende paa hendes Fødselsdag 1813:

Pige! ej jeg tor forjætte,

Dine Trin skal vorde lette.

Til en Skjald du gav din Tro,

Glad du hører Harpen tone.

Men se hist, hvor Tome gro.

Vid: der voxer op hans Krone!

Ej for Guld og Herregunst

Rører han en Lyvetunge,

Ej vanærer han sin Kunst

Ved i Verdens Takt at sjunge.

Pige! kan du bære glad

Verdens Spot og Daarers Had?

Thi det er hans Fæstensgave!


XII

Paa ét Punkt hårde hun navnh'g ondt red at bøje sig

for hans Mening, og det rar med Hensyn til deres Sønners

Undervisning, som han væsentlig selv besørgede. De sad

i hans Stue ved et firkantet Bord, den ene Søn ved hans

Side, den anden lige overfor ham; den første Plads kap-

pedes de om at undgaa, da der jævnlig faldt en »bag-

vendt« Lussing af, som skal have været meget følelig, lige-

som deres Opdragelse i det hele var alt andet end blødsøden.

Til Fornøjelserne hørte lange Spadseretoure med Faderen,

som dog ikke altid vare lige morsomme, da han ikke lagde

Mærke til, at Ordene vare altfor faa for livlige Drenge-

hoveder og Gangarten altfor hurtig for korte Ben. Religion,

nordisk Mythologi, Historie, Latin og Græsk vare de Fag,

deres Fader tog sig særlig af, medens de almindelige

Skolekundskaber mere overlodes til Selvstudium. Af Bre-

vene ses f. Ex., at den 7-aarige Johan blev holdt til at

læse Saxo og Snorre, og i de Fag, som Faderen selv lærte

dem, blev de lærde allerede som Drenge ; de havde saaledes

i 14—15 Aars Alderen læst mere Latin og Græsk, end det

ikke lidet, der krævedes til den daværende Studenterexamen.

Denne maatte de dog ikke tage, i alt Fald vilde Faderen

ikke ly'ælpe dem til det, hvorimod de til Støtte i Livets

Kamp hver lærte et Haandværk, den ældste, Johan, Bog-

binderi, den yngste, Svend, Snedkeri. Deres Moder forstod

imidlertid, at Grundtvigs Tanker ved denne Opdragelsesmethode

ikke vare af denne Verden, og ved hendes Hjælp —

den han aldrig glemte — lykkedes det da ogsaa Johan at

faa Midler til at søge Undervisning i de mange forsømte

Examensfag og 20 Aar gammel at tage Artium. Fire Aar

efter blev ogsaa Svend Student, og trods Faderens Opposition


XIII

imod, at de erhvervede det til Kundskabernes Frugtbargo-

relse i Livet fornodne Stempel, var det dog utvivlsomt hans

vækkende Undervisning og Exempel, der gjorde dem begge

til dygtige Arbejdere i Videnskabens Tjeneste.

Lise Blicher forstod sig derimod ikke paa at skrive

»litterære« Breve og havde ogsaa kun ringe Tanker om

sine egne Ævner i denne som i andre Henseender. I et

Brev fra 1817 klager hun over, at, naar hun faar sin »Tinger

paa den døde Pen«, vil det aldrig ret lykkes hende at ud-

trykke alt, hvad hun foJer og tænker. Af de faa Breve ^,

som her ere medtagne, kan man dog ikke undgaa at faa

et levende Indtryk af hendes ydmyge, fromme og milde

Sind, hvorom da ogsaa flere af dem, der kendte hende, og

hvis Ord er af Vægt, har efterladt skønne Vidnesbyrd.

Dronning Caroline Amalie nævnte hende saaledes blandt

de Kvinder, hun gerne vilde ligne, og Rudelbach siger om

hende: »Tilvisse var hun en ædel Sjæl, ... som jeg saa

ofte har haft Lejlighed til at beundre i hendes stille bram-

fri Færd, hvorved hun ganske opfyldte det apostoliske

Grundbillede af den kristne Kvinde (1ste Peter. 3)«.

Ingemann, der var knyttet til hende fra den tidlige Ung-

dom og gennem hende havde lært Grundtvig at kende, taler

i et Digt, som han sendte denne ved hendes Død, om »Øjet,

der mindede om Markens Kornblomst og om det dybe Hav,

om Røsten med Skovduens yndigste Hjerteklang og om den

Sjæl, der stille lyttede til Skjaldens Flugt«.

Frederik Barfod skriver: »Hendes sjælelige Ynde var ikke

mindre end hendes store legemlige Skønhed. Hun var mild

1 Nr. 3, 8. 20, 30, 38, 47. 54.


XIV

og blød, men trofast i sin Kærlighed og udholdende i sin

Taalsomhed ; hun var stille og bly, men . . , hos den bly Kvinde

var der baade Kraft i Villien og Liv og Højhed i Tanken.

Man skulde færdes en Stund med hende, inden man saa . . .

hendes Betydning, men da blev det ogsaa klart, at hun

fuldelig var ham værdig ... thi en mere gudhengiven Sjæl,

en renere Hustru og ommere Moder skal man sjelden finde.

Hun glimrede ikke i Selskabslivet, men hun hyggede og

smykkede den hjemlige Arne, og man gik aldrig forgæves

til hende om Raad eller Deltagelse, ej heller vare de længste

Syner hende for lange eller de højeste Maal for høje eller

de største Oflfre for store«.

En lille utrykt Skildring af Grundtvigs Hus i 1830eme

af en Dame, som da jævnlig færdedes der, giver hende og-

saa et talende Vidnesbyrd og bekræfter tillige adskillige af

de ovenfor gengivne Familietraditioner, hvorfor deraf skal

uddrages følgende:

i> Grundtvig var en meget alvorlig Mand ; i hans Hus

var at se og lyde ham et. Han smilte sjelden ... og jeg

synes aldrig, jeg har hørt ham le af Hjertens '

Lyst af no-

get komisk eller glædeligt. Dermed være ikke sagt, at

han altid var mut og utilgængelig. Ved sit Bord var han

om ikke en forekommende, saa dog en venlig og gæstfri

Vært . . . Store vare de Fordringer, som han stillede til hende,

naar hun skulde opfylde hans just ikke store, men ufra-

vigelige Pretensioner paa personligt Velvære og Sørgen for

alle de Mennesker, han indbød til at dele det daglige Sam-

liv, thi Grundtvig var en saare gæstfri og velgørende Mand,

men det forekommer mig rigtignok, at han tog den økono-

miske Side af Sagen saare let og overlod sin Kone at be-


XV

spise de mange med 5 Brød og 2 smaa Fisk. At han

imidlertid ikke kunde finde nogen, der var mere skikket til

det, er sikkert, thi foruden at være ordentlig og sparsom-

melig til det yderste, havde hun den skønne Gave at trak-

tere selv med det allertarveligste ... og alt dette udsprang

af hendes kærlige og i god Forstand ydmyge Sind, parret

med en Ynde, som hun og hendes Sødskende maa have faaet

i Vuggegave .

. . Saa var der de tre Børn . . . Hvad der

udmærkede disse Børn fremfor andre, var for de 2 Drenges

Vedkommende ikke deres Uvidenhed, men deres totale Man-

gel paa »Skolekundskaber«. Jeg vil just ikke paastaa, at

de allerede i 1832—33 læste Johannes' Evangelium i Grund-

sproget, men det ved jeg, at de praktiserede sligt, længe

inden man havde forsøgt at bibringe dem den lille Tabel

eller lært dem at skrive Skønskrift i en reglementeret

Skrivebog ... En Tidlang var det i det mindste Methoden,

at Drengene, efter at have været til Bøn hos deres Fader om

Morgenen, i en bestemt Tid blev indespærrede bag Grundtvigs

Værelse i den oven omtalte »Sal« og der formanede til af

de dem givne Bøger at lære saa meget, som de formaaede.

Da Faderen meget sjelden lindede Døren og endnu sjeldnere

kom ind i Salen, og da begge vare lærenemme, saa forstod

de den Ting anderledes og drev al Slags Tant ved Siden

af eller rettere under Læsningen«.

Den 14. Januar 1851 sov Lise Blicher hen efter flere

Aars Lidelser »med et til Døden utrøstelige Hjerte«, og

blev jordet paa Frelsers Kirkegaard. Grundtvig skrev derom

til Ingemann: »Jeg kunde ikke længer trøste og opmuntre

den ædle Sjæl med det tunge Sind, og hun kunde da heller

ingenlimde trøste og opmuntre mig, som da ogsaa trænger


XVI

\&Bgt mere til begge Dele, end Verden ved eller med Guds

^jælp skal faa at vide«. Hendes Børn bevarede hende til

deres Død i Manddoms- og Oldingealderen i det kærligste

og taknemligste Minde og kunde aldrig ret forsone sig med,

at der efter »Idyllen» skulde følge en iRoman«, ja endda

et »Æventyr«, som Grundtvig selv betegnede sine tre Ægte-

skaber i et Digt fra 1858. Langt hellere dvælede de ved

de Mindeord, han sendte dem paa deres Moders første Fød-

selsdag efter hendes Død, hvori det bl. A. hedder:

Haft jeg har, hvad faa kun finde,

Hos en ægte Dannekvinde

Gennem mer end treti Aar,

Yndig som en Rosensblomme,

Tro og kærlig var den fromme,

Delte blid fuldtrange Kaar,

Hist, hvor ingen Blomster visne.

Hist, hvor ingen Læber isne,

Hist, hvor ej de fromme dø.

Der skal jeg min Tak gentage

Fer alt, hvad i svundne Dage

Hun raifj skænked under 0.

København, Atigust 1920.

STENER GRUNDTVIG


1829


1.

©neblerflfn 3bie IRoi 1829.

5?iærc gcbe ?ifc! ®ul> jTcc ?ot! SBeg^nbcIfen er gob!

S3i gif meb feielig S3inb, og beiligt 53cir ^crncb, cg faftcbc

%nUx Sil 12Vj 3J?ibbag. 2)a 33inben gif mere oeftlig, oilbe

Sa^itainen iffe ooce fig oibcre fer i ajJorgen tibtig, og ot

blit»e ba liggcnbe ^er, f)tab oel ei er til 2)'?orffab, men til

bin 5Beroligelfe, om bet [fulbe blæfe libt i 9?atten, og felt)

fiben til S3eroIigeIfe, ba !Du beraf feer, jeg iffe er omborb

meb 33ot)cI;alfe, fom t)il b^be 33eirct Srob«. |)ibti( i}ax

jeg ftaaet mig tappert, ffieint jeg baabe ^ar bruffet Jtaffe,

fpift gi^ofoft cg rj)gt Icbaf.

33ccr nu rolig, fioerc ?ife, og faft al bin Sorg paa

^erren, fom ^ar Io»et at førge for o«, foigter albrig fit

?øfte, og t)ar jo nu alt i mange 2tar uienft^nlig oiift oéi,

at t»i ere medem bem, ^an gier ftcre !J:ing imcb, for at

»i f!al ^aaht fafi paa ^am, og ære ^am meb tor 2:iflib

blanbt 9J?enneffcné 33crn!

^ilS aUe (2øftre, Sooger og 3?enner fioerligft. ^\)é

SSømene fra mig, og tænf ligefaa rolig fom jeg ceeb, Xu

tænfer emt og ibelig paa Din

9?. d- 'B. ©runbtcig.


2.

S^emfen 15 9Rai 1829.

^iære gobc Sifc! S3cl er jeg, fom 3)u feer, iffc i ?onbon

enbnu, og før jeg fommer ber, toit 33rct>et blibe liggenbe, men

ba @ub 'i}ax ført mig Itjffetig og tocl otoer bet [tore ^ato, og

t»i ligger for ^nfer i beiligt ©ommerioeir, og jeg fibber i Sta*

mtn fom i en $ai>cftue, mcb be beiligftc (Sgne, 33^er og

©fibe omhing mig, maa jeg bog toge fennen, og bcgl^nbe

paa et 5Brco, jeg Ijar loengbeé faa inberlig efter cit f?ri»c,

og 5)u at mobtage! Om graiocerelfen »il jeg ^elft Sntct

fige, tl^i bet minbfte Orb berom, ja 2^anfen feto giør mig

bløb til 3::aarcr, og nu ffal »i »ære ftær!e, ftærfe i ^crren

og i ^ané ©ti^rfe« ^raft, fiffre paa, at ^an bit iffc prøoe

o« o»cr 2@one, og at §an »it tære o9 meb ©læbe at taffc

^am ogfaa for bet, fom nu fljncé oS bebrøbeligt, og er bet

nøbtoenbig for cort fjerte af (Støt) ! Dm 9?eifen bitbe jeg tun

I)er anmoerfc bet S3igtigfte. ©aabet (Sa^jitainen fom ©t^r*

manben (en iDanff fra 2ltS) og t)ele ©fibcts SDlanbffab,

fom ubmcerfer fig beb ©tittjeb, 5øietigt>eb og 2@rbart)eb, ^r

giort mig garten faa befjagetig, fom muetigt, og naar jeg

attigeifet ftunbum ^r Ⱦret tibt utaalmobig, maa bet ene

tilffribeé bect« mine foeregne g^orl^otb, og beeté mit Ube*

ficnbtffab meb ^»ab en ©øreifc ^aa 150 Wik gennem f attc=

gat, S'iorbføen, og bet oanffetigc ^arbanb unber ben Sngelffe

tl)ft l^ar at bettjbe. 3)u fif, tænfer jeg, bet ^ar Orb, jeg

om ©ønbagen ffreb paa ^etftngørS 9?^eb, og ber bte» »i

tiggenbe tit SiWanbag 2}?orgen tibtig, ba bi lettebc meb øn*

ffetig 5Sinb og naaebe omtrent ^øiben af ©otl^enborg, men

fiben taae bi mere for S5inbftitte enb 9)?obbinb og bajebe meb

kattegattet og Ubtøbet i 9fiorbføcn tit Søberbag 5lftcn. 2)a


faibt S3inbcn øftltg; om ©ønbagen tioibt jeg, efter Sapitainen«

iØnfte, en fort ©ubåtjcnefte meb 3)tanb|tabet, og nu gif

S^ieifcn fort meb ben ønffcligfte SJinb og bet blibefte 33eir,

inbtil oi i OnSbagé 2)?orge§, ftra^: efter @oel8 ©ilgang,

(fom jeg faae fra jDæffct) fif engelj! ?ob8 omborb, og

nogle stimer fencre @ngtanb i (Sigte. 3Sinben car enbnu

gunftig, men ftoag, faa oi naaebe fun om Giftenen ub for

$artoi(^ (fom 3toI)an^) maa lebe op) l^cor »i, for bet »anf!e*

lige 3^ar»anbé aa en af be 3)amj)s

baabe, fom man unber ben engetffc ^tjfl ibetig fer tigge,

men ^erren gjorbc mig ftraj til (Sfamme, men« l^arbtab

alle 9>lanb foto tit 2>iibbag, f:tae jeg 53inben toenbe fig, og

^urrcbe ub, toi fom unber (Seit, og anfrebc i liften mibt

inbe i STl^emfcn. Ogfaa l^erinbe er (Seitabfen noget toanffe«

tig, naar man ei ^r gob 3?inb meb friff huling, tl^i eller«

maa man brioc meb (Strømmen, og anfre naar man faar

ben imob fig. jDerfor ligger toi nu l^er og bier paa 3lften*

(Strømmen, men tør bog iffe toente enbnu meb ben at naae

Sonbon, meb minbre bet ffulbe fule op meb gunftig 35inb.

(Stteré anfrer toi paa ntj i 'illat, men fommer ba meb ®ubS

^klp til Sonbon i iDf^orgen 9)iibbag. §toor mange 3)am))=

baabe ber i Dag f)ar matet o« forbi, toeeb jeg iffe fclto,

men jeg ^r iffe ønffet mig paa nogen af bem, tf)i jeg toeeb

ingen ®runb ^toorfor jeg ffulbe ønffc mig tit Sonbon en


!I)ag tibligere, og feoabc S3eiret, cg ?anbffabet meb fine

?anbébi)cr og ^iøbftcebcr, grønne Wlaxhx og ubf^rungne

©fooe {i)X>cx t>\ fan Iiøre fuglene ftjnge) crc faa beilige,

ot JD^feilingen for mig fortjener '^a\m af en St^ftfart, font

if!e maa »ccre for tilforn, naar man fTal l^aoe gobt beraf.

— yiu »eeb 2)u i ^ort^eb, Ijoorban bet er gaaet mig fibcn

Slfrcjfen, ®ub gi»e, jeg nu fnart maattt l^øre, at 'j^u og

be »elfignebe ©maa lese »el, og gobe libenber fra (icere

SBenner! ilReere, »il @ub, fra bonbon, paa ©ønbag!

Sonbon §at)n 17 SDJai 1829.

Sicerc Sifc! 3eg afSrøb i grebag« og tog mig en lille

aWibbagSsSur, l^torpaa »i lettebe, og faofnart bet »ar ffebt,

»cnbte S3inben ftg til »oreé ^^orbeel, faa »i enbnu ^^rebag

Siften anfrebe l^er. -3 @aar »ar jeg ba førfte ®ang i Sanb

i Sonbon, og er fun atter omborb, forbi jeg iffe funbe faa

mit Sløi ilanb, uben S^iflabeffe fra Uolbboben — »el »ar

bet ogf aa, at jeg iffc efter 2)?r. 33 ro ton 8 2) 9?aab fom fiørenbe

meb alle mine 'ipaffenellifer til kræmmeren »eb SI)aring

Srofé, t^i ba jeg enbelig fanbt Ijam, faae jeg !un en ftor*

agtig bræmmer, ber l^oerfcn ]^a»be gjort SfJoget for mig,

etter agtebe at giøre ©tjnberligt. 3teg gi! ba E)en til ben

aWabame, Slat^anfen^) l^a»be anbefalet mig, l^»or jeg fanbt

^ufct fulbt, faa nær fom et litte dammer l^øit til S3eiré,

men beftuttebe bog at nøie« bermeb for bet førfte, ffiønbt

jeg ogfaa maa ^olbe min egen Øconomie, f)»ortiI Xu nof

»eeb, jeg er fun libet ffitfet. 2)et »ar imiblertib en I)øflig

^one, fom tilbøb mig at inbfiøbe bet 9'Jøb»enbige til l^»er

S)ag« i^rofoft og 2Iften«mab, og mon f)oIber bet ba fagten«

ub en Ugeé Jib etter to, til man finber en bebre ?eilig»


I^cb. (5n ftor ?^!fc bar bet attercbc, at bcr fom en ung

^iøben^toner omborb tit oé ^rcbag ^ften, fom er paa

S^ontoiret l^o8 ben SD'JcEgler, min (la^itain jfulbe bruge, ti)i

bet laber til et ffiffeligt 9}Jcnnej!e, og \)an ^ijtcbe i ®aar

ufortrøben om mcb oé giennem bet ut)ijre SonbonS for*

cirrebc årgange. 2Jtin 3lbrcgfc er for Øiebliffet 9^orfoIf*

ftreet 28 fom jDu fan fætte ^5aa !J)it førfie SBret), men bet

ongrer mig, at jeg iffe bab 2)ig ftrioe, før 2)u faar bcttc,

tf)i meb ?lbre8fen »ar bet ligcg^tbigt, ba jeg bog fefc maa

foref)3ørge om 33re» l^oé QJiinifteren Srceffet mig l^ar

jeg iffc een ®ang ^saa l^ele 9?cifen, ffiønbt ^a^ijtjungcn

og flere af bet unge QJJanbffab unber ben førfte huling gao

mig et f(et (Sjempet, men bcnouet og upaSfelig oar jeg

rigtig nof alt imettem, og engang paa S^emfen meer enb

ben mefte S;ib i Sfiorbføen. (Siben »oreg gløbc flap op, l^ar

jeg bruffet ^affe meb en 8@ggc*33Iomme og Z^tt uben toibere,

fom !^ar fmagt ypperlig, og Saptainen ^r i bet ^ele før*

get faa fortrinlig for alffenS ^rocifxon lige til .^anerne,

tot l^ar ftegt, og ^ønfene bcr gjorbe 2(Sg, at jeg funbe

umulig I^atot bet fcebre paa noget


øcelfc ! 8@ngfte ©ig i!f e o»cr mig, jeg ftaacr unbcr ^an«

S3c|!^ttclfe, fom giør 3111, l^toab ^an »il i ^imlen og paa.

forben, og fom laber fine 2;ienere føle, ot feb max be

f^nc8 meft ene, ere be bog i!fe ene, tl)i ^an er meb bem!

^an betoare oé »eb fin Stonb i fin Xxo og ^iærligl>eb

^l)« SBømene

fra 2)in

^reberif.

?onbon 18 SKoJ.

(Snbnu, bu fticere, maa jeg tilføje to Drb, ba bet førft

i aWorgen er ^ojlbag. -Qcg er nu i ®ubé ^am ftijttet inb

i SfJorfoIf ©treet ©tranb 28, og ^r bet i ^øiben fom en

^rinbé |3aa bet j^abfeligfte, men ønffebe bet nof libt laoere

i atte 9}?aaber — ®ub oelfigne og fcetoare !!Dig, S3ørnene,

SJennerne, og aKe, fom f|)ørgc efter ^erren!

3.

e^jH^ttn. b. 30te 9Wai 1829.

tjære elffebe ®runbt»ig! 9^u ®ub ffee 8o» og Jaf

fom førbe 2)ig toet otocr ^aoet at jeg »ecb S)ig igjcn paa

bet tørre Sanb, etter rettere tørre 53tje, — bet »ar en lang

lang 2;ib før jeg tjørbe fra ®ig, mtcp fom T>u fjære 55en

fagbc, fom Sreoet til toor litte 9)Jet^a8*) ^Jøbfetébag, men

enbnu længere maac S)u nu »ente før 2)u feer bette; bet

»ar ogfaa ret flemt, ba jeg jo ogfaa funbc l^aoe betæntt

l^toab 3)u ffritoer og fenbt S3reo til liDig, at J)u bog »eb

Slnfomften funbe Ijatoc ^ørt fra- o«, 33ørnenc toil jeg ba


førfi ^il[c ^ahtt fra, bc er ®ub ffee Sot) roffe Itgefaa er

2)in ^onc ^aa bet ^ooeb nær, font ej ret »il fomntc fig;

min fiængfcl og mit ©aon og ben jTom^eb, jeg l^ar følt i

be fire Uger fiben bu min elffcbe @r. tog Bort »il jeg ei

»ibcre tale om, bet f!al jeg jo nu fee at finbe mig i foa

gobt jeg fan og Ⱦre glab, naar jeg een @ang om Ugen

fan l^øre gobe 2;ibenber fro jDig, fom jeg ba meb ®ub«

^jel^ »il ^aaU, jeg længeS nu ret faa meget efter at »ibe

jDig Ⱦre !ommet libt i 9ioe, fom jo nu ba ei fan ffee

før jDu ^r faact et orbcntligt Sogie og ei ^»or 3)u nu

er, ^»or 3)u ffol førgc for jDig fe(», f)a»be 2)u iffe et

^ar anbefalinger meb fra 33rott)n l^erom, bet fjjneå mig?

2lt bet ^r »æret 2)ig lange fjorten 3)age til (Søe8 bet

fon jeg begribe ligefom ©a»net 3)u ^r følt efter bc fjære

Søm og for mig ogfaa at ^aber funbc tage fig libt af

bem, bet fa»ner jeg ofte. — ^agen^) og Sei^) fommer nu

fom 3)u »eeb ^»er anben 2)ag, ben ene gormibbag og ben

anben (Sftermibbag, drengene crc ret flinfe ber»eb, Stol^an«

^aanbelag er bog ci faa bag»enbt fom jeg trocbe, ©»enn^)

læfcr be noget af 2;iben meb, iø»rigt fraSfer I>an noget paa

2:a»Ien, fom l^an jo bilber ftg inb ei er faa baarligt, 9)iøl=

ler^) fommer imellem og toger fig of Ool^an, ^n lærer nu

et tifle ®tt)ffe i Sibelfrønifen for mig f)»er 3)ag og læfer

fit ^5aber»or, og om Siftenen be tre SSeré l^on l^or lært;

om ©ønbogcn fom l^an )3lcjebc for ^ober, en ^fotme i

Singo, ben til Sl^rifti^^immelfortébog \)ax i)an lært og nu

i næfte Uge fiol ben lærcS til ^intfebog; Sonbfort og frø«

nifcr glemmes bo iffe l^eØer, men Skiben »il rigtignof iffe

!^»er !Dag ftræffe bertil, t^i fiben »i l^ar faaet bet fmuffc

SSeir, fjcenber S)u nof, moac jeg gaac necb i ©aorben og


8

ba glemmes at !omme op igicn, fom f^aber ogfaa no!

]^uj!cr

©er er faa meget jeg ffuttc og »tUe ffrice min elffebc

2)tanb tit om at jeg ei loeeb (gnbe eUer 33eg^nbelfc beri og

enbnu meget meerc er ber jeg bitbc cibe fra 2)ig, ja bet

er ei at opregne l^toab jeg \)ax paa mit fjerte [om bu ffulle

ftge mig, lange, lange 33retoe maae jDu nu ffri»e og tabe

mig ret »ibe f)t)orban 2)u i atte SWaaber ^r bet, l^toorban

SDu ^ar funbet aUe be ^errer jDu fEuIle til? om ber fjønt

luffe« op paa Sibliotefer for 2)ig? l^toorban 2)u fører ©in

£5fonomie? f)toorban jDit Sogie er og ^oorban møbleret?

^r jDu faaet en orbentlig 3!nbretning mcb at faae 2)in

55abff beførget? funbe 2)u finbe rebe i S^øiet jeg ^aiobe

paffet inb for 2)ig og l^ar 2)u intet miftet beraf? f)ar 2)u

faaet en ^at og klæbningen beførget orbentlig? \a faa«

lebeé funbe jeg blitoe »eb, men »il bog nu ei plage 3)ig

mcer meb mine uenbelige ©pørgémaat, men lab mig nu

ret i alle 2Kaaber oibe l^Dorban S)u ftnber jj)ig fornøjet i

ben n^e SSerben meb aUe be n^e iDJenneffer ? ^toorbon 2)u

forftaaer bem og be igjen 3)ig, nu paa 9)Janbag gtceber

jeg mig tit at fee et langt 33reo. . . . ^f^æften be tre fjeele

førftc Uger jDu »ar reift taae jeg eene meb be tre fjærc

SSøm i ©obefammeret l^toor ber ba om Giftenen naar be

foto, omgato mig en 2;oml^eb, at jeg ci funbe titte libt inb

tit 2)ig, men bet otocrfommer mig oftere, enbogfaa jeg om«

gitoeé af 2JJange; ben Si^ft 2)u nof l^ar i^ørt mig tale om

fra min Ungbom at ^toc SSinger, ben toit enbnu ofte paa«

fomme mig, gib jeg nu i bet minbfte funbe gitoe bette S3reo

bem. ©øftre, ©toogre og alle 3Jenner jeg l^ar fcet ^r jeg

nu mange mange ^ilfener fra, iBørnene f^gfe gaberS ^æn*


er, jeg ffa( toaage ooer bem og Bebe @ub becare bcm, at

Q^abcr meb ®(æbc tnaae fec bent igjen. iilu. @ub oelfignc

min ciffcbe ©runbtioig! i ^jærtig^eb minbe« 2)u

4.

2)in Sifc.

?onbon 26 IHoj 1829.

Sioerc, gobc Sone! (Snbnu ^ar 2)u ttfc faaet mit 33rco

fra Z\)tm\tn og bcn8 SSrcbb, men maajfe faaer 3)u bet bog

enbnu paa Wlztai ^^øbfclSbog, og, ffiønbt jeg cel enbnu

cnftunb maa »ente ^aa SBubffab fra be ^iærc, fan jeg bog

iffe opfættc længer at fige 3)ig et 'i^ar Orb om be førftc

8 2)age i bonbon. ^tU at jeg oil beflrtDe bem, t^i bet

fcleo alt for »ibtløftigt, og !Du bitbe cnbba tun ^aoe et

bunfelt 33egreb berom, ibenfteb jeg, naar @ub taber o9

møbeS glabe, cift lebenbe »i( funne ffilbre, tjoab ber gif

mig faa nær til fjerte. @ub ffee ?o» ! be ere ooerftanbne,

og nu er jeg, meb ®ubé ^jel^), oter bet SJoerfle. 5?e( l^ar

jeg enbnu iffe funnet beg^nbe paa nogen S^ing, ba ber ^ører

abftiUige 3introbuctioner til, før man fan fomme inb ab ben

2)ør, man ^ar 25ie paa, men bog er jeg introbucerct ifoé

ben SDZr. fom igien ffal introbucere mig tit SJir. paa bet

SBrittiffe 9J?ufeum, og bet oilbe alt »ære ffebt, fjoi« iffe

parlamentet l^atobe faaet i ©inbc at lægge S3eflag paa.

famme .^erre« 2:ib juft i ®aar, ba l^an oilbe fiørt i Staben

meb mig. !l>e8uben er ber bog ogfaa ffebt en '^ttl, jeg er

fclecet engeif! etter bog angliferet fra 2^o)3 tit Xaa, ja, occr

2;o^|jen, meb ^at og 'i^ara^t^, og, ^»ab ber giccber mig


10

inberliø, jeg ^r faact mig et n^t Sogt«, ber haaht er libt

nærmere »eb SD^ufeet, langt Usligere og fec!t5emmere, og,

!^tiab jeg jlatter tjøift, er l^er en iWiftrcfg, ber ^ax bet bebftc

SSibneéb^rb for ei at toitte giøre fine Sogerenbe i "ipenge,

men blot at t»ille ^»c fin billige ^orbeel af bem, uben

bereé ©!abc. i^or benne ^elbige f^cranbring maa jeg, nceft

®ub, taf!e min Sanbémanb, fom jeg ut>entet ftøbtc paa

]^o« SJZinifteren (^o« ^toem jeg ^t>be ben 8(5re at f^ifc til

SWibbag i ©ønbagg ^I. 7V2— IOV2) bet bar en^»a«»)

fra ubenlanbffe departement, fom ^r Io»ct, naar l^an fom*

mer til Sl^tn, at gaae felt> ub og fortælle jDig libt om

mig, og !^an agter fig l^jem meb førfte befcemme ©fibé*

leilig'^eb. ^an er neto^j i ©ønbagS, af en færcgen ®runb,

flt)ttet fra et Sogi« fom ©tatSraab Slanf etoi^^^) l^ocbe an*

befalet f)am, og ^»or Ijan t>abbe funbet fig ocerorbentlig t>cl

tilfrebé, bet lotoebc l^an at ftaffe mig, og I)oIbt Orb, faa

jeg allerebe i ®aar (SiJJanbag) fucceberebe l^am l^er, ^»or

jeg l^ar en !iøn litle enbe Sljffe og 5SeIfigneIfe fra ®ub i bet


11

^øit. ^an »cerc taffct for ben lille glabc 5)uffe, bofebelt

nu, ba jeg er ois paa l^un afloffer eller afnøber min fioere

8ifc mangt et ©miil, ber etter« »ilbc ubeMice.

28. 'Jflai.

@om et SBrubfttjffe af førftc Uge« ^iftorie i bonbon,

maa jeg fortccUe 2)ig, fjtocrlebe« jeg fif bet førftc 33ret) til

5)ig beførget. 3)u becb jeg ftuttebe bet ben førftc 2)ag i

Sonbon, og om 3;irébagen, fom »ar ^oftbag ffulbe bet ba

bort. 3eg tog mig berfor en 33ogn ub til ben banffc SKi*

nifier, l^eor jeg bog ei fom »ibere enb til at (eccrc en

Sjcner mit S9rco til SKinifieren, og faac at toibe l^oor ?e*

gationés(Secretaircn boebe, men ba jeg fom til ^am, noeg«

tebc l^an fig f^jemme, og bcr ftob jeg. S3ognen oar fiørt,

Sloffen bteo mange, og jeg »ibfte ^tjerfen 33ei etter eeb, træt og forfagt,

traf ieg enbelig en ^i^rccogn, fom jeg lob fiørc mig f)cn

til en SOfJcegler 3) id,") fom jeg »ar anbefalet til, og fom

jeg ba I>aabebe, bilbe beførge mit S3reto meb ^often. 2)er

fom jeg ba, men »ar faa bum igen at labc 35ogncn fiørc,

og f|ørbc bc«ubcn ftray til min gorffræffelfc, at 5W(egIcren

tjcl bocbc bcr, men f>atobe fit S^ontoir i ben anbcn (5nbe af

S3^en, og fom førft f)|em efter ^often« ©lutning. 9Ju

funbe jeg ba begtjnbt igien, l^tjor jeg fla^, f)oiS jeg iffe

Iijffctigoii« i min Slngeft ^a»be truffet en ufcebcanlig fmuf

^^rcoogn, men ben ^tobe loffct ,^u«frucn felo ub i ©angen

at tale mcb mig, og ba f)un ^ørbc, |eg »ar ©anff og funbc

iffe finbc 35ci, ^nfebeå I)un oiocr mig, tog mig inb, gao

mig Ubt SSiin og ^age, lob ^igen ^ente mig en 35ogn, og


12

gato fig tit at fnaffe 2)anj! mcb mig, l^toortoeb bet font ub,

at l^un l)ar boet 10 ^ar i ^iøbcn^on, og l^olbcr enbnu

mere af ben enb af Sonbon, ftiønbt Ijun er (Sngctlænberinbe.

Seb l^cnbc« ^\tlp !om jeg attfaa enbelig til '^Dloi^Unn, fom

ganf!e tørt fortalbc mig, at ^n ffulbe no! beførge 33ret»et,

men bet !om ligcfaa tiblig mcb 2)ampbaabcn næfte 2øt»er*

bag. 2yieb ftor 33eftoær t)ittebe jeg nu l^jem, og fab i min

mefi raabtoilbe ©tcmning, ba bet banfcbe, og jeg fit et 33reo

fra en SSaronet, SJioIbcc^^^) anbcfatebe mig til om at \pi\t

grofoflt t|o« l^am ncefte 5Uiorgen. "Ulaax 9^øben er j^ørft er

^jel^en nceft, t^i faa ficmt l^ar bet bog atbrig Ⱦret fibcn.

t^g SBørnene, 'i)iU Safter, ©tooger og atte gobe S3cn*

ncr! 3teg gaaer nu i ®ub« SHa'on "^en paa a)?ufeet at be*

gt)nbe mit Slrbeibe, og center nu i ncefte Uge at fcc 33rc»

fra 3)ig, »elfignebe fiære ^uftruc, og I)aaber beraf at fec,

at 5llt er »el, og at ifccr 2)u og ©ørnene minbe« ^ile«

grimmcn ficerlig, uben bog at længe« formeget efter ^m.

WlvL\ttt er aabent fra 10—4 men i 2)ag ^olbt jeg bet iffe

længer ub for ©utt enb til ti. 2, og beber nu ®ub oel*

figne og betoare !iDig meb Sørnene og alle tiære, faa »i

møbeg og famle« meb ©læbe, faa fnart, fom bet er giør*

ligt! ©frito nu !iønt flittig tit 2)in enfommc

26 Jtentonflteet

58tun6toiC^ ©quQte.

5.

f^reberi!.

»onbon 4be 3unl 1829.

Siærc gobe tone! (gnbnu ^ar jeg Sfntet feet fra min

(gtffebe, og Sfntet fra ben fiære ^jemftacn uben et ^ar

2) a g t}^) fom ®reto 2)1 o 1 1 ! e i*) »ar faa gob at taane mig f or*


13

leben, og l^coraf jeg faoe, at (Statéraab Olfen^^) er l^en^^

focet; men nu ^aber jeg fiffert at fee ijjreo fro !Dig ^oa

Jirébag meb gloebcUge efterretninger om jDtg, om be »el*

flgnebe ©maa, og otte »ore 3Senner. 2)0 »il jeg ftrcebe

meb ®ub8 ^\dp at tære tilfrebé i ben fremmebe


14

ben er ba fæboanitg faa, at jeg ftaacr op ^l 8 etter (Ibt

efter, briffer Z^tt (fom jeg feb lacer) ^I. 9 og æbcr bcr*

til faamcget ©mørrebrøb, fem jeg fan faae ncb, gaacr libt

ot»er 10 til 9)Zufcumet, fomntcr bcrfra omtrent ^I. 4, \pi\tx

^l 5 ^»ab man falbcr 9J?ibbag«mab, briffcr jT^c igen ^l

8—9 og gaacr i ©eng ^I. 12. 3bag l^ar jeg gjort mit

9)ieftcrft^ffe og laoct (Salat, fom neppe nifbe fmagt SDig,

men fom jeg bog fanbt, lob fig fpifc, og gat> libt ^oran*

bring til bet røbe (Stcg=(Sttjffe, fom er min baglige ^oft,

beds forbi man maa l^abe ^iøb, naar man et facer anben

©øbemab enb jt^esanb, og beelS forbi jeg !ienber iffe enbnu

S^Jacnene paa bc engelffe 9tetter, faa bet ntjtter iffe, man

fpørger mig, l^oab jeg be^ger. jloba! r^ger jeg bel enbnu,

men bet ^r bog ingen 5lrt, er oet fnap en l^eel "ipibe ^ele

2)agen, og fatber fagtenå efterl^aanben rccnt bort. ^affe

fan jeg faae, naar jeg mi t)a»e ben, I)er i


15

forrige S8rc» en SKr. SDliUtx.^'^) fom ben ^^ørfte ber tog fig

af mig, ^oS tiam tjar jeg ogfaa frofoftet (æbt tit taffe og

Z^tt) i 2)ag, og tænter at jeg |!al tilbringe mangen for*

nøielig Slime, naar ci blioe tibt neierc !ienbt. ^an leoer

ubenttoiot fom '^cbcrfocnb, men fan ei toocre ftort oetbre enb

jeg og taber tit en ret oprigtig, teltænfenbe 3urift, fom

I)etler ^»erfen fatte« ^unbffab, ^orftanb, eller 3ntere8fe for

tfibenjTabelige ®^8ler. a)ieb geiftlige ^oH l^ar jeg enbnu

iffc taft, ba jeg txtftttx mig faa (ænge mueligt, i at gaae

til S@rfe6iffoppen, og ^r enbnu iffe !unnet o)3bage, ^tjor

bet ^ar 'i)3rcEfter boe, jeg agter at beføge.

33it 3)u giure 3)ig en goreftiCting om min S3oepæI, ba

tcenf 3)ig en tifle ®abc omtrent fom ?ungang8*(Stroebet,

borte fra 2:ummelen, og et pænt liUe ^uuS, fom bet t>i

ber boebe i, tun libt f)øierc, og faameget minbrc i Omfang,

at min (Stue tit ©aben (meb to ftore ^ag SBinbbuer fra

®utt3ct til Softet og en "ipitle) og mit ©ocfammer tit ®aar-

ben ubgiør ^ele førfte


16

©tbelje nof, mig ttjffe« formegen for "ipengene. Wm Sært*

inbe 'i)ax ogfoa tilbubt mig at beførge (Stopning, ^nap'

fj^ning og ©ligt, fom er mig grumme fiært, ha SCccernc

forleben frøb ub af et ^ar rene ©trømper, og abffiflige

^nap^jer beelé er fprungct og beel« paa ©^ringet.

9^u, lifle ?ife, l^ar jeg jo bog gjort orbenligt SfJegnffab,

og gicet jDig faatsibt mueligt, en g^oreftiHing om min Sei*

ligl^eb cg ?eoemoabe. Scto nu »el, i ^erren« S5aretccgt, meb

be !icere ©maa, og I)uf! ©»en og SD'Jcta imeflem paa

^ahtx, ettere glemme be ^am reent. SWeb 3o^an tcenfer

jeg iffe bet befjøteé, t^i f)an f^ørger »ift tit til gaber,

og fører fiffert en l^eel ©amtale meb jDig om ?onbon,

naar ber tommer 39rebe. @ub famle o« glabe, faa fnart

fom ^n feer, bet er gobt. -Seg I>ar enbnu iffe ffrecet tit

noget SJJenneffe i 2)anmarf, uben til J)ig, berfor ^il«

fmuft »ore ©^bffenbc baabe i ^f)»n. og ©labfaje,^^) og

SSenncrne faaoibt 2)u fan, og fiig, at faafnart jeg fan

oDerfomme Ijtoab ber ei blot frcecer 3;ib, men en muntrere

©temning, enb jeg altib er i, ffal jeg ffrioe. 3of|an,

tcenfer jeg, !^ar nof feb i benne Uge l^uffet paa ^inbfe«

i^eften, f^é l^am og afle Sørnene fiærligft fra mig, og

minbcS meb glab ^engit>en!^eb i ^ané 33ittie fom er gob,

og ^t)ié SDJiéfunb^eb »årer e»inbelig,

3)in Wlanh og 3)in 33rober i (5f)rifto

Sfl. g. ©. ®runbt»ig.


17

6.

?onbon Ute Oun 1829

^tcerc gobe Æonc! (Snart er jeg en 9)?aaneb gammel i

Sonbon, og ^r cnbnu intet l^ørt fra ben !tcere ^jemftacn,

men nu tjaafcer jeg ba fifferlig at fee S3re& fra big førft i

næfte Uge, og faa l^cer Uge berefter, og, naar jeg ba, fom

®ub i 9?oabe gt»c, ibelig tiører, at be ^icere Ube »el, fan

jeg nof til 9^øb forfonc mig meb Sonbon, l^Dor jeg fagtenS

immer »il fiebe mig libt, og altib fa»nc ^»ab jeg l^ar ficercfl

paa 3torben, men l^ioor jeg bog maaffc fan giøre libt ®aton,

finber meget at lære, og finber nu ganffe ffiffelig 53ei.

^»aå er l^er enbnu, og ibag (mene jeg »ar ube) l^ar jeg

l^a»t Scføg af en ntjfommen SanbSmanb, en 9^itmefter

9fiiclfen^^) »eb ^l^enjTe dragoner, fom fommer fra 9?om og

^oriS. (ilj. 3)anneff jo(b^°) er fommet ^er aflercbe i for*

rige Uge, men jeg l^ar iffe feet l^am, og fif l^am maaffee ntppz

at fee, l^»i8 bet iffe »ar rimeligt, »i funbe møbeé l^oé

®re» 2Jiottfe, ber l^ar »æret faa artig at bi)be mig til

SDtibbag paa ©ønbag. ^elc benne 'ipinbfe*Ugc !^ar 33'Jufeet

»ccrct luffet, f)»ab »el iffe fcefjagebe mig altfor gobt, men

»ar bog iffe ubeleifigt, ba jeg f)a»be en ^eel !j)eel at Be»

førge, fom jeg i biSfe SDoge fanbt Seiligl^eb til. ©a man

iffe laaner Søger ub fra 33i6Iiotf)efeme i (Snglanb, ^r

jeg Begijnbt at fiøbe mig nogle, fom jeg tilbeds l^a»be

(JommiSfion paa fra bet kongelige SSifcliotl^ef, og !l)u fan

nof tænfc, at faabannc mig l^ibtit ubefienbte 58øger ei ^»e

nogen ringe jDecI i, at jeg benne Uge bebre fan faa ^a9

paa SCiben, og finber Sonbon mere taalelig. 5lf ©tåben«

^erligfiebcr fjar jeg for 9?cften fun feet libet mere enb ben

allert)berfte ©fal, ber ^er fjelben er tiltrceffenbe, og jeg »ilbc

2


18

flet itu ^»e feet mere, bcrfom iffc ^»aS ^»be »æret

faa gob at gaac mcb mig tit (St. ^aul8 ^irfen og til

S3eftminftcr ^bbcbie, l^oor be forncmfte 9J?onuinenter o»er

konger og berømte 2)iænb finbe«. 3JJeb mit Sogie og min

meget titte SJærtinbe er jeg fcerbete« »et titfrebé, og bet

Sneftc er, at jeg boer tibt tangt fra ^olf, og fra be ©te-

ber man fan tcefe 2loifer og ftigt, faa i min ?onbonffc

eremitage er |cg bogftacelig fremmeb for l^ete SJerben meb

ben« ?øb. 3eg l^ar enbnu iffe funnet o^jf^ørgc, ^bor Ofr*

toing") (ben ffotffe ^ræft) boer, og t)ar attfao enbnu minbre

feet f)am, og naar jeg unbtager @re» 2Kotttc og 2Jir.

SWilter i ©teenl^ufet, ft^neS bet ogfaa fom be jeg »ar an*

befatet tit ei ^be f^nberlig lO^ft tit at giøre mit 33eficnbt«

ffab. ©roéferer $otm^^) ^bbe, uben mit S5ibenbe, gioet

mig Srebit l^o8 ben Tlx. '3^ id, I>an ga» mig SBreo tit, og,

fftønbt jeg, meb ®ub8 ^[dp, ei giør 33rug beraf, »ar bet

bog fmuft af l^am, og bet »ar attib gobt i SfJøbgfatb. 35it

3)u l^itfe ©mit ^2'), at tit Ubgangenaf^utii maa jeg

^»c et n^t ©rebiti» ^)aa 33 ar in g'*), etter anbre folibe gott,

omtrent for famme SSeløb fom bet nær»cerenbe, tiii bonbon

er en ugubetig 33^, t)»or en ^^refuff iffe »it »enbe fm

25ogn for en Ifah ©fjitting, fom »i i en pan 3)rofc^e fan

fiøre ttocrt« igiennem ^^»n for. ^crmeb, titte Sife, maa

!J)u nøic8 benne ®ang, ba jeg maa bruge bet anbet 33tab,

fom 3)u »it fee, tit en anben (Sjjiftet,^^) fom jDu er faa gob

at con»otutere og fenbc o^ paa ^ongené 33ibtiott)ef tit '^rof.

moihtåf. ^»i« 2)u ^rfeet^lnberfen«««) og S3ang"),

^ar 2)u »ift iffc gfemt at liitfe, om jeg enb ffutbe ^att for«

fømt at næ»ne 2)em, og jDu "oil ba ogfaa nu bringe »ore

©^bffenbe og bem af 33ennerne, jDu feer, min ficertigc ^itfen.


19

S3ømcne, be »etfigncbc, tlappt og fij^fc 3)u for ^abcr,

og fetto, min trofafte ^uftrue, »ære 2)u tuftnb ®ange l^ilfet,

og hjertelig onbcfalet i ^errcnS "^flam til »or l^inttncljlc

gaber« milbc 55aretægt og eoigc Xxø^

af 2)in fnurtourne men jo bog ficerc

grcberif .

7.

23 aenton fheet 8onbon 3un 12 1829

Srnndtoid fquare

^icere, oelfignebe ^onc! 2;i(fcelbigt)i8 j!ret) jeg atterebc

i ®aar og fenbtc 2)?tnifteren S3reoet (ificbenfor i 3)ag) ba

jeg l^acbc o^gbet ^aa6ct at fee S3re» fra 3)ig benne Uge,

men ffiønbt bette iBreo bcrfor fun fcent t)il fige 3)ig, at

jeg ^r faact bet af 30te 'SRai, fan jeg bog iffc anbet enb

fceg^nbe et S3re» til jDig paa ben ®IæbcS*2)ag, jeg mob*

tog bet førfte gobe SSubjtab fra hjemmet om mine ^icere«

55ctgaaenbe unber ben ^øiefteS S3aretægt. 3»eg »ar i jDag

neto^) fommet ^jcm fra en liHe UbentanbSreife til ben S^Jit*

mcfier Sflitl^cn, fom »ar l^o« mig i ©aar, ba $igen bragbe

mig et i8rcto mcb en mig fremmeb Ubffrift og 2)toItfe8

5Raon ^aategnet, faa 3)u fan tænfe jeg 6Ie» o»erraffet,

»elfignet glæbelig occrraffct, ba jeg ferceffcbe doncotuten,

og faae min elffebe SifcS uforglemmelige Zx


20

mig færlig, og at bc fmaa S3ørnc=(SngIc ]^»i|!e f5obcr-3'?ab=

net milbt til ©lutten,^^) faa bet glæber t)cnbc at gientage bet.

5lf, unber ben tunge i^ølelfe af ®a»net glemme »i faa let,

l^oor ufigclig megen tat »i ff^Ibe ^erren, forbi >^an gau

o§ faa faare 9Keget, »i I^ftebeé ceb at eie, og fanbt bet

tungt at ffifleé fra, og man maatte ocl f^3ørgc 08, om »i

ba i)tUtx enffebe, Sntet at eie fom »i følbe oé f^jcrtclig

forfcunbct mcb, fanbt scerbt at faonc og at længeé efter

^un ©aamegct »il jeg f!ri»e ibag, fun af mit futbe fjerte

tattt ^erren og taffe !j)ig for bit 33re», for 3)in trofaftc

^iærligl^cb og moberlige Øm^eb, og 6ebe ©ig, faa tit 3)u

fan, at trøfie, o^smuntre og glcebe mig meb et 33re», l^oié

^ærbic for en Sremit i et fremmeb Sanb, mellem SWennes

ffer, fom enten flet iffe 6rljbe fig om f)am, eller beeltage

bog fun i ^an6 ^ooebé ei i f>on§ ^jerteé 2:ilftanb, ©u

umulig fan beregne! 3 Sonbon er man fceftanbig

»ant til faafnart mon [l^ar] luffet en ©abebør op, ba at

luffe ben i igicn, og faaban omtrent l^ænger bet ogfaa fam*

men mcb 5BibIiotl^cf8*®ørrene, faa man ønffebe ^elft, bcr

Ibleio fun feet paa S3øgerne, og tittaber i bet :^øiefte fun

libt mere inben lufte Større, faa l^oab SfJ^t man I)er ffat

lære, maa man enten paa en 9)caabe ftjæle fig tit etter be=

tale i b^re ©omme. 3cg ffreb ubentoiol fibft, at jeg ffulbe

fpife 1^0« ^O^oltfe i ©ønbagé, og bet ffebtc cirfelig til

l^øi SDiibbag, mellem 8 og 10, men ©reo !Danne*

ffjolb faae jeg iffe. S)erimob traf jeg en anben Sanbg*

manb (en JOfficer 9?e^ué") om jeg f>ørbc ret) fom er fjer for

at lære 2J?aaI og SScegt, og f>an looebe at giøre mig be=

fienbt meb ben banffføbte 2)r. 255 a 1 1 i ^ 3°) fra Calcutta, fom

jeg nof gab feet, men jeg :^ar Sntet f)ørt til ^erfonen fiben.


21

og i ?onbon maa man bære 6c(aoct paa, at alle jltge ?efter

tabt [ig i ben ftorc Ucnbctigtieb. %ox 9ieften jlal jeg iffe

nægte, at naar man fiaobc ^cnge yiot, og frcmforalt nogte

gobc 33enner at gaac og tale meb, ba funbe bet »cerc en

f^orneiclfc at »anbre nogen 2ib omfring i benne bef^nber*

lige 33erben. 2)u ffulbe faa(ebe3 unbreS oeb at fee 33ou=

tiquernc ^er, t^i bc forlibe fig omtrent tif be ^ij>ben^»n*

ffe, fom bc paa Øftergabe til bem i ^iøgc, og l^oab ber

forunbrer, ja øiefcliffelig "^ato fortrt^tler mig, er be roman=

tift lanblige (Situationer man træffer mibt inbe i Sonbon;

tBi beel« er aflc be faafalbte ©quarcr, fom er tljft faacbe

omfring mig, et ©lagS Jortoe, meb en ^ee( ^ant paa,

l^oortil aUt be Omboenbc 6ar 'Slbgang, og beelS fan jeg

toeb at gaae et ''^ar ©aber langt femme paa et ©teb, ^or

jeg meb ben ntj ftore UnioerfitctSbi^gning i Saggrunben,

omringet af en (Square og en ftor gammel ^aoe og meb

en ^flee fom ^reberiféberg« lige for mig, flet iffe begriber,

at jeg ftaaer mibt i Sonbon, 3!)og gobt ^r jeg egenlig

tffc af att bet 2@oenttjrIige, ©muffe og ©magløfc, jeg feer,

forbi jeg er ene, faa jeg ^aaber førft at n^be gobt af bet,

naar oi, meb ®ubi? ^jelp, famleg glabe, og jeg meb ben

ciffebe ^rebé fan fætte mig tilbage i ]^»ab ber nu farer

fitjgtig forbi mig. £o "iparafoller l^ar jeg faact l^afotoeié

tmob min 5Siflie tit 2)ig og 3»ane'^), og fom jeg tænfer

^»a8 er faa gob at tage meb fig. @ib bc maa f)uge jer

bebre cnb mig!

I8be Oimi.

^icere Sife! Seg f)aobe i JirSbagS netop ffreoet 0»cn*

ftaacnbe, og berpaa taget mig en titte ©pabferegang i Diær*

^eben, ba jeg oeb ^jcmfomften ganfTe ubentet fif bit SSreo


' 22

af 6tc Ount fom oel fmagbe libt af ^aftoærf, men »ar

tntg bog inberlig fiært, og førbc bc gobe Jibcnber til 'ipinbfc*

fcag

Qth fanbt, 2)u bømntcr, at jeg er i gob S3ebring, fiben

jeg motoei« fcegijnber at j!icenbc, og noget fanbt er ber

immer i bet, tl)i faalcenge oi ere betagne af (Sorg t>ar ©i

if!e ©inb til ot ænbfc noget ?lnbet; men følg nu fmuft

bet meget gobe 9?aab, jDu gifter mig, at beg^nbe paa

SBretoct i STibe, faa ber ei fcefjøtoeS nogen ^ui og .^aft til

(Slutning, bog, meb bet ^ororb, at om bet blioer fjøi

2;ib, før 2)u faaer fennen fat, faa ben maa gaUo^pere,

2)u iffe lægger ben før SSrecet er fcerbig

©))ørg 3o!^an fra mig, f>»orban bet gaaer meb Srønife*

9?imene, og l^bor Ijan er i ©aj:o og ©norro, minb ficer*

ligft knægtene og litte (Safter om ^^aber, l^il« afle

be S3enner 2)u feer, at nu gaaer bet ret gobt i Sonbon,

naar jeg fun ret funbe faac noget 2)^gtigt beftilt, og Ijabbe

en »enlig ^^amilie at feeføgc, naar (Scnfomljeben falber »el

tung. yin .^erren »elftgnc og becarc 08 baabe l^er og ber,

faa »il bet ret »ære en ©læbe at feeS og famlcé igien!

fli)» fun i ^Janterne til bin ^^rebcrif, f)an møber 2)ig

paa |)al»»eien.

^. (S. S^Je^ug »ar l^oé mig i @aar og bragbe mig

3)r. 2Banid>é Slbreéfe, fom boer i noefte ©abe »eb min,

cg ^ax fm g^amilie meb ftg, faa, berfom jeg fan ftnbe mig

»el ber, fan jeg albrig ønffe mig et ^elbigere S3efienbtfTab

\)tx. 9}?in (Snaffen Sngelft er bet fun baarlig be»enbt meb,

ba jeg ei l^ar faa megen 25»elfe tier fom i ^"^»n, bog fan

jeg til yiei) forftaae og giøre mig forftaaelig.


23

8.

Stebag aften 26b (Juni 1829 Sb^on.

9J?in elffcbe fjcere ©runbtcig ! ja l^er er bin jlcmmc ^onc

fom font for ftlbig mcb 33rct>et [ibfte '^o\t, jeg »il nu labe

bet følge fjermeb fom bet er og bebe min egen SWanb ei

ffjccnbe paa S)in ?tfe l^erfor, 2)u troer ei f)Ocr bebrøtet

og »reb paa mig fel» jeg ble»; derefter f)aaber jeg ha aU

brig bet ffal ffee jDu ffal forgjccceé »ente paa 33re» for

min ^^orfømmelfe

3inbcrlig Zai 2)u »elfignebe SD^anb for 2)it fjccriige

S3re» i 2)ag, fom ba ret glæbebc mig at mine i8re»e bog

l^ar beg^nbt at finbc 3}ci, bet ^r ret Ⱦret mig faa tungt

at »ibe min fjcere ®runbt»ig faalænge i U»ié]^eb om j^inc

fjcere l^erl)jemme, ®ub »elfigne S)ig for al ©in Ømfieb

og inberligc ^jcerligl^eb ber gjennemtoner bet, ben Sllgobe

gi»e, jeg funbe »ære, ^»ab jeg faa b^bt føler jeg burbe

»ære for ©ig, 3)u mit fjerte« trofafte iBcn, jeg »il bebe

®ub tilgi»e og !l)ig o»crbære meb al min ©»agl^eb og

Uffjønfomf)cb i aUe SWaaber, at ^an »il labe 9?aabe gaae

for 9?et og labe mig inberlig føle ^anå ucnbelige @ob!^eb

mob mig @»agc, at ^ané ajiiffunbfieb maa »arc e»inbclig

Seg »ifle ba nu ret ønffe, at jDu fjcere 2Ranb, maattc

i 3)r. 225 a ni d^ g ,^uu«, ^»or 'J^u agtebe at gaae, finbe !Dig

fornøjet, faa»el meb 9)?anben fom Omgangen ber, tl^i jeg

fan begribe, at bet maac falbe tungt for 2)ig, ci at f)a»e

en eneftc familie til Omgang i ben [tore (Stab, men bet

er af be 3;ing ber ei er faa let at finbe; fommer 2)u iffe

imcttem til 2lb»ofat 9)^tIIer og ^n til 2)ig? 2)u flonel jo

bog gobt om !^am.


24

9?igttgnof finbcr jeg l^tiob 2)u ffrttocr, at 3)u i ©lut*

ningcn af 2)it 33rc» faa fmaat jtjænbcr, men bet falber

jeg bog egentlig iffe i bette STilfælbe Jegn tit 33ebring, t^i

©runben bertil er egentlig ben, 3)u oar ei fornøiet meb

2)in ^one« ^aftoært« 33ret> font 3)u ftger

5lt bet l^ar gjort g^aber onbt, jeg flet Sntet I)ar fortatt

om Sol^an, ^r ret feebrøbet mig; jeg f^neS bet t>ar i bet

S3re» jeg tater om, at l^an »ar ifcerb meb at tære fine

^fatmer og at jeg iøtorigt tater om l^oab ^an tager ftg for,

^r jeg iffe næcnt t)am maae bet titffrioeé ^oab 2)u fatber

mit ^afttocerf, eller min ^Dlanget paa at fige l^ioab ber ofte

tigger mig meeft paa fjerte og l^elft bitte ; ^n f)ar nu i

©ftermibbag ^abt trabtt meb at ftribe (^once^t tit en titte

©ebbet ^er ffutle tægge« i til g-aber; 9Jiim*^ønifen er ber

juft iffe tæft meget i fiben 2)u rciftc, ben ^r Wlilltx fra*

fagt ftg, egenttig at funbe gine ^m nogen ^^orftaring ober

be betfignebe 33ørn tigge mig faa meget paa fjerte

og jeg føter faa ganffe min ub^gtigl^eb tit ret at tage mig

af bem; i benne ftbfte 2;ib 6Iiber nu Stingene 3t o 1^ an l^ar at

tage ftg af fcebrc ^aåfet, t^i ben 9J?aaneb 'SRaxit^^) bar l^er,

gif bet iffe attib faa rigtig, tl^i jeg f)abbe meget at tage bare og

@nbeet fom l^er at fee tit l^enbe, fom attib forftbrrc ftige fmaae

^crfoncr 2)u fjærc Ttant \)at flet iffe bæret bet*

titmobe ba 2)u ffreb ben ftbfte 2)eet af 2)it S3reb; mig

gjør bet onbt ba jeg titregner mig, at noget af (Sf^tben

l^erfor er min, for mit affortebe Sreb og jeg fan nu iffe

faafebeS meb 'fennen retfcerbiggøre mig for min fjære ©runbt*

big, bet bebrøber mig, faa ffjcenbe l^erefter, bet maae jDu

ei, bog jo, ffjænb fun paa mig, jeg fan ^øit bel^øbc bet,

jeg ftger btot, ftraf mig iffe meb ei at ffrtbc; jeg paaffjønncr


25

ogfaa ret ^toor gob 2)u fjccrc 9J?anb ^ar Ⱦret mob mig,

3IIIe l^ocm ber ^ørcr bet, figer, bet er ha ret en rar 2)?anb,

at ^n \aa orbentUg ffrioer — ja ®ub »elflgne jDig min

fjære ©runbttoig for 2)in ©obl^cb.

^fJær "^aobe jeg funbct gtemt at I)ilfe 3)ig fra 2 i n b 6 e r g ^')

fom »ar ^er forteben jDag meb Stegningen tit bet t)iftoriffe

ifort^*) fom nu ba jtutle ftiffe«, ^n ^acbc feet fig nøbt tit

at gjørc nogte g^oranbringer, naar 3)u nu btot »ar fornøjet

bermeb fagbe ^an, bet forefom mig bet toar i ben Orien«

tatfEc og 38raetitiffe ^iftorie, t)t)or ^an ^bbe maatte truffet

noget fammcn, for at faae "iptabS tit bet øtorige, nu ffat

jeg f))ørge 3»ot)an i SJiorgen maaffe ^an oift bebre tjuffer bet.

SloI>an beber mig fige 5*ber, at i an ei er, ofte ønffer jeg ben fjcerc ^abcr, ber

funbc fættc tibt ?to i Xingene fom jeg ei fan

9^u @ub toctfigne og beoare min etffebc 2Kanb og tabe

©nfom^eben ei fatbe ©ig for tung og Sabnet af be fjære

S3ørn fan jeg ret »ibe ^aber ofte b^bt føter, be l^ilfe faa

fjcertig meb 2)in egen tro Sife oær faa ci »reb paa mig,

men minb mig i ^jærtigtieb.

Xai fjære 35en for "iParafotterne jDu f)ar fiuffet.

Ool^an ^ar ei jetter ^ørt rigtig efter.


26

2S ifenton jhfft bonbon, 22 3nn 1829

33nin9bi(I @quate

9.

^iærc, øobe Sif c! O ®aar (©ønbag) gjorbc jeg min

førjte Ubflugt fra ?onbon, til Sric^f cné^^), font boer en

\)alt 2)?iil l}tx\xa »eb ^igl)gate, og ber Mct> jeg liggenbe i

yiat, ba jeg ingen ?i)ft ^cbe til at fiøre inb ^aa be unber«

lige 39ure oeb ^ftcntib. 3eg fanbt i Sri(^fen en langt

mere bannet og Icefenbe SD'Janb, enb jeg l^atobe formobet,

faa Xiben gif meget gobt, og ber fif jeg at »ibe, at ben

ffotffe ^ir!e, og Srtoingé S3o^3oe(, fom jeg forgiccoeé ^r

f^urgt om, er lige »eb ©ibcn af mig, faa ®ub l^ar i ofle

nWaaber ffiæn!et mig et ønffeligt Sogie. Srcing fjar »æret

l^jemme i ©fotlanb og er enbnu iffc fommen tilbage, men

»ente« baglig, faa meb ®ub8 ^icl^> »il 9?aboIoget efter*

Ijaanben bli»e Ie»enbe for mig. 3 SD?ufeet gaar bet fin

jæ»ne ®ang, og jeg l)av enbnu iffe funbet fjjnberlig 9?t)t,

men ]^»ab jeg l^ar funbet, ffulbe ogfaa giennemgaoeé, og

meb ®ubé ^iel^ tør Ubb^ttet fnart bli»c mccrteligere, og

blanbt be gobc Zt^n regner jeg SefienbtfTabet meb 2J?r.

2J?abben^^), fom er »eb SOfufeet, og »il giøre alt f)»ab ^an

fan for at fremme og lette mit 5lrbeibe. 2^et »ar taaget i

®aar, og Ideelt 9tegn»eir i jDag, faa jeg ^a»bc iffe ben

i^ornøielfe fra bet ^øie ^igfigate, ber ligger lige ub meb

^u))|)elen paa ©t. ^anié ^irfe at o»erffue bonbon, men

bet »ar et beiligt Sanbffab, og, naar man fom nogle ©fribt

fra pufene (ber er fom i Sonbon) faa albeleé lanbligt, fem

man iffe »entcr i 9?CErl^eben of ?onbon. (Sricbfené ^cne

er en SngeUcenberinbe, men !^ar o;)!^oIbt fig en S^eel 2lar i

^iøbenl^a»n og taler meget gobt 2)anf!, faa ber ble» nceften


27

i!fe tolt anbct i ®aar, unbtagen til SBørnenc, font, fttønbt

bc fun l^ar »cerct to %ax i Snglanb, fun forftaar libt 2)anf!

og ijdx rcent glemt at tale bet.

24be 3tutt.

^iærc Sif c! ^}t)t l^ar {cg egenlig iffc at fortcelle, tl^i

ffiønbt ^er ftffert f)»er 2)ag ffee mange mcerfelige Sing,

Ijører jeg bog fintet, og feer fletter Sntet uben lange ©aber

og ufcefienbte Slnfigter, tl^t til at løbe efter ^Iicenomener,

^efte*53æbbetø6 og alt (Saabant l^ar jeg l^cerfen Sijft, 2;ib

etter S^Jaab. 3feg ^r i 2)ag fom fcebtoanlig fibbet i SDZufeet

og Iccft 2lnget*®ac^fiff tit ti. 4, ber^jaa f^ift min 3JJibbag8«

mab, ber omtrent er alle ©age eené og meget tarioelig, og

»ilbc nu tale et ^ar Orb til 5)ig, ba bet ei gaaer an at

tale meb ©ig. ^er er iffe morfomt for mig, men l^toor

ffulbe ber f)efler »ære bet, ba jeg iffc morer mig »eb bet

famme fom 33erben, og efter^aanben fom jeg faar i^ingre

paa nogle SBøgcr gaaer jTiben, ®ub ffee 2oo, ret gobt.

^ ben 5lnlebning fan 3)u ^ilfe 35 lom"), om 3 33egge er i.

tiøbenfjaon, naar Xtttt fommer, at jeg l^ar faaet i^ingrc

^jaa en ftorftilet ©fjafef^ear,^^) fom jeg Icefer btjgtig i. S3eb

et Sljffetræf traf jeg ben paa ^olborn f)og en 33og]^øferffe

og fif ben gobt inbbunbet i 6 Sinb flor Octao for eet ^unb.

^ilé aJJiiller, at, l^sab enb ©^^anbetl^^^) f^aaebe om

pennene ber »ilbe blite føefl)ge, ffriter jeg bog meb bem

enbnu, og »il og fan (Sn af Sanbémcenbene ^elbrebe bem

for ben ©facanf be faae unber min egen $aanb, fan jeg

»el enbnu l^olbe bet ub meb 2)anffc ^enne, til jeg fommer

^jcm.

3)en 'Danffe Sonful (aSilf on)*«) fom 5møfttng*i) faa

o»erorbenIig anbefalebc mig til fif jeg albrig at fee, l^an »ar


28

f^g, ba jeg fom og bøbe i ben forrige Uge, og mcb 3ln*

befalingen fra 2Bi?nn*') til 2Btjnn f^neg bet at I)a»e »æret

bare 33inb, t^i jeg afleioerebc S3ret> og .^ort, men Ijørbe

atbrig fiben noget til bet, ffiønbt Slnbefaleren felt) er fom=

mct tilb^e«. 2)og, bet er (Sniaating, t^i naar f[ige r^oit

gjorbe mcft, funbe be bog iffe gioe mig ben ?tjffe jeg hf

l^øtoer, og ben !an @ub gobt gitoe mig bem foruben.

2)og, bet er fanbt, een S^^^^eb l^ørbc jeg bog forleben

3)ag, fom jeg maa fortætte 2)ig, før jeg glemmer ben. (gn

S^to toar bømt for at l^a»e ftjaatet 2 8 j^aax, og fla^ fri

toeb at o^I^fe, at ben (gne af be 28 bar en 33æber.

23be 3un.

(Snbnu ^r jeg intet 33reto faact, faa bet fibfte er næften

tre Uger gammelt, og jeg maa ba »el længeé efter at l^ørc

fra min Sife, ber jo iffe meb fm gobe SSittie laber mig

»ente faa længe, og fra SBørnene, fem jDu enbelig maa a»e

gobt meng jeg er borte, for at be fan taote at fiæle« libt

for naar jeg fommer I)jem.

^ra Srønbf teb*^) ^ørbc jeg ba albrig ftben, og bet

ffiønbt @n af {)ang 9?eifefammerabcr i ©rcefenlanb, Saron

© t a (^ e 1 6 c r g **) for fjorten jDage fiben fom birecte fra 'i|Sari8

tif Sonbon og boebe l^ift i ^uug meb 33r., faa S3ang faaer

»cl ^toe ^et. $ar 2)u iffe l^ørt ^oQtt om ^uttlhaå^^^),

faa fj3ørg bog tif 6am, tl)i tit 2 in b 6 er g ffrioer l^an, og

l^am fan hullet f^)ørge! 3fcg længe« bog efter at l^øre,

l^toorban l^an ^ap til ©land^au meb fit l^ele $uu8, og !^»or=

ban f)an l^ar funbet bet ber. (Sr ber blecct en n^ 9?otariu«

publicus, og ^»em er btetoct 2;^eater=3)irecteur i Offen«

©teb?


29

Om S3ørnene maa !J)u enbettg fortælle mig anberlebeé

ubførltg enb f)ibinbtil, {)t)orban fcc fører bem op, f)»ab bc

ftger og l^cab 2)rengene (ærer, faa jeg bog paa en 9J?aabe

tan l^olbc 0te meb bem, og gi»c et liHe 9?aab fanffec en*

gang imeflem. (Sr jDu paa ?anbet, ba »ecb jeg tmiblertib

not ber er fun libt at fortælle om Soerbommen og tel meget

om O^jførfelen, men naar jDu fun tager Xxq for at gioe

en orbenitg 9?apport, ba rammer 2)u nof 2Raabe. ^eg ceb*

lægger et lifle 33rc» til 2W o 1 6 e cfi,*^) fom 2)u, f)Cig !iDu er

paa Sanbet, fnareft mueligt maa fenbe ^m, »eeb 2)u iffe

l^ané S3opæI, faa tit bet ©tore kongelige SBibliotl^ef.

^ilS nu, meb Sørnene, (Safter, 33røbre, ©ooger og aUe

gobe 53enner og lab mig bet tiefte mueligt :^øre l^oorban 2)u og

»oreå ^ce bet i aHe 9)Jaaber, ba jeg ^r bet ^aab til

®ub, at ^an toi( »elfigne og Bebarc Sber, faa mine Si*

benber fra hjemmet maae oære glabe trøftclige 33ubffab i

min (genligl^eb.

^ilg SBaronené*^) meget og ønff 5)em en I^ffetig 9?eife,

fiben 3!)e oil affteb; men mig f^neg, bet »ar en fær S3e»

ftutning. ©og ®ub og be felto berom!

SJojer 2JietaIiI noget, og ^»orban gaaer l^un? ®iig

l^enbc at f^aber fommcr faafnart l^an fan og f^éfer DJJeta

og l^olber 2)rengene i Ørene! 3Jiinbe8 fiærlig

2)in iJreberif.


30

10.

Conbon SOte 3un 1829

^iære, gobe 2ife! 3)it S3re» of 16be ftf jeg, Øub ffec

!2ot)! aflerebe i f^rebag« (b. 26be) og faae mcb ®Iæbc, at

jDu og S3orncne, og a\it »orc 33enner Ube oet! SJcnteltg

er jDu fra SSi^cn, naar bctte 23reo femmer, og berfor bit

jeg abbreSfere bet ti(


31

til SDHHer om mig, og bet er »irfelig ben encfte 9)?anb

jeg enbnu i)ar funbet, fom ft^nbeé at l^atoc noget anbet i

^oocbet enb fig felo og fin "iProfit, men jeg bar frofoftet

1^0« ^m to ®angc i fej Uger, og ci fect ^m mere, t^t

faalebc« er bet ^er. }^øx ^l 10 fan en ^^remmeb ingenfteb«

fomme, uben ^an er bubet tit ^Jrofoft, og efter ^I. 10 til

^t 4 ^r aUc bcre« ^forretninger, fom be for en ^remmcb

ingen ?^ft "^ar tit at afSr^be, om bc ogfaa !an, og efter

^i. 4 fan man ^eflcr iffc fomme ububen, t^i man t>eeb iffe

naar be f^^ifer etc. etc. etc, faa jeg fibbcr Ijer og fufeturer

inben fire 5Sægge, naar jeg iffe er i aJiufcet. 9?u, ogfao

bertit fan jeg »ænne mig for en 2:ib naar @ub »il ffoenfe

^raft og ^elbreb, men naar jeg faa f^ørger mig felo:

l^Dorfor att bctte? ba blicer jeg miåmobig, t^i ^t»ab

jeg l^ibtit ^ar gjort i 2JJufeet »ar iffe 9?eifen enb ftge Dp-

l^olbct tocerb, ^olf laber bet fom jeg flet iffe ffat finbe, og

felt) engelff Xak f^ncS bet fom jeg lettere funbe glemme

enb (ære unber bisfe Omftænbig^eber. (Sanbelig, unber faa*

banne betragtninger »ilbe jeg »ære utrøftefig, berfom jeg

iffe oibfte, at 9?eifen l^ib er ^errcné 53oerf, fom $an t»ib*

unbertig og uformobcniig baabe l^ar forberebt og fremmet,

og l^ar berfor ogfaa nøboenbig fine gobc og toifc .^enftgter

meb, ffiønbt ^ang 9?aab ere uranbfagelige og ^ané 5Seie

ufjjorlige, fun benne S3i8^eb opf)oIber og trøfter mig, men

ben giør bet ogfaa i l^øi ®rab, tl^i 2)u maa ingenlunbe

troe, at jeg gaaer faa mobfalben, fom benne SSeffrioetfe

funbe labe jDig tænfe! Stertimob, be flcfte 3)age fl^ijc

bort, før jeg cecb bet, unber ©^siiéning, Sætning og ©frito*

ning, faa bet er fun enfelte S)age og SJiebliffe ®ub laber

mig føle l^toor fortabt og trøfteétøS jeg »itbe oærc uben


32

^an« Slnftgt« ^t)S, og bet l^ar bi gobt af; t^'x bet ffulbe

»i altib føle, og føle bet bog iffe tit, naar Omftænbig*

l^eberne føie og 53erben Iiartab f^Ibcftgiør oS!

2.(hiU

^icere Sife! 3fbag er bet ®oIffin8»cir, og bet giør afle*

rebe efter fem 9?egnbage en ftor g^orffiel, men ber er ogfaa

ffcbt yit^t i 2)ag, fom jeg oel iffe enbnu fan »urberc, men

^afcer jtal ^be giccbclige S^øtger. ^^orleben engang ffreb

jeg jDig til, at en ©fag« ?anbémonb fra Oftinbien ©r.

2BaIIic^ boebc tæt »eb mig, men førft i ®aar banfebe jeg

paa l^ané ®ør, og fijnbeé at finbc famme t^nbe Sl^ffe fom

l^er toeb flige Seiligl^eber er fæboanligt; tl^i I)an oar iffe

l^jemme, og ba jeg, efter Unberretningen man gao mig, fom

igicn, Hfo jeg aff^siifi meb ben S3effeeb, at bet oar @^ife*

tiben, faa bet »ar l^arbtab at giøre 9?ar ab ^olf. ©et ,^aab

ber at finbe et ^uué, l^bor jeg funbe goac I>en, naar jeg

toilbe, en Slftentime, ^obe jeg ba omtrent opgioet, ba "ipigen

i SJJorgeé fcragbc mig et ^ort »eb Sl^efcorbet og melbte en

©entleman, fom ftob nebenfor. t^or i en ^aft at giøre

flart ®æf flog jeg


33

maal, om fligt laber fig tage fcogftatoelig, og et itte minbre,

]^»orban ,^ufct, bet »il egenlig fige ^ufeté 9J?iftrefg (font

er engcif!) mobtager og langer mig, men imiblcrtib oil jeg

^afce bet bebftc, og i 5lften naar jeg femmer f>|em, eller i

9)Zorgen før jeg gaaer ub gitoc 3)ig 9?a^)^3orten til


34

9?u, kt »el, elffcbc ^tære, ^toor 3)u er, og l^»or Du fom*

mer, f^« 33ørnenc og ^olb bem i Ørerne! $il« aflc gobc

S5cnncr omtring 3)ig og kb o« bebe @ub ^erren »ære »or

©od og ©fjotb,") »or ^jef^er og drøfter otte 3)agc, \aa

btber (gnben gob, og bermeb Sllting gobt! 2Kinbe« fiærligft

11.

2)in ijrcbcrif.

iottton 8be 3ul. 1829

5?iærc gobe l^tfe! g=or en Jimeå 2:tb fiben fif jeg ba

bet S3reto jeg i forrige Uge forgiæceS »entcbe paa, og faae,

@ub ffce Sob! beraf, at Ul^elbet font ^tobe forfinfet bet

»ar iffe ftørre, cnb O^fcettelfc tit bet t^berftc altib fører

meb fig. ^oab jeg berimob flet iffe begriber, er, at jeg

mobtog bette S3re» ei gicnnem 9}?inif^eren, men paa. ben

alminbelige ^oftsei, l^toor jeg maattc Utalt bet font tre«

bobbeft, tl^i i bonbon gaar en C£ont)oIut for et fjeelt

S3re». ©fulbe bet l^ængc faalebe« [ammen, at »i fel» ^er*

efter maae beførge ^orrefponbcnfcn, »it bi berfor iffe ffrioc

fjælbnere, men tage et ^eclt ?lrf for et l^albt, og faa

ingen ^onoolut, tf)i ba gaaer bet for et cnfelt 33reto, faa

•portoen bliber taalelig.

$er gaaer bet fom fcebbanligt, faa omtrent. 2;it be*

flutter jeg, at jeg l^bcrfen »il fiebe mig, eller ærgre mig

meer o»er be fiebfommeligc (Sngelffmænb, men flige 33es

flutninger ftranbe gemeenlig fnart paa en S^anfc fom Ⱦffer

^icm»ee, etter paa et af bi«fe S^abob^Slnfigter, ^»ori ber

f^ne« at ftaae ffrebet: ffiøn paa ben S^ffe at t)a»c fect

mig, og forlang iffe mere, ffal jeg gaae, etter »il ©u?


35

O ©ønbagg oar jeg ba i ben ffotffc ^irfe og l^ørbe

3rotng, og »el fab jeg faa tangt nebe i ben ^jragtfutbc

^irfc, at jeg ^»erfen funbe fce ^am t Øinene eller nær

l^ørc alt t)»ab l^an fagbe, men ^an er faa riig paa ftjnlige

fragter og taler faa iJ^belig, naar l^an løfter ?Røften, at

jeg, i be to ^Ioffc*2;imcr l^an »ar paa ^rccteftolen,

faac og f)ørbe ^lot, for at oære lige faa libt o^Btjggct af

^ng ^ræbifcn, font inbtaget af ^an8 "iPerfon. -^an ^ar

naturltgoié gobe @aoer, men ^an er faa forgabet i attc

fine egne Xanfcr og faa fEucf))ifleriff i ?)ttrtngen beraf, at

bet, for at bruge ^ané eget 9)?unbt)clb om %lt l^oab ber t

minbfte 9)iaabc afoeg fra ^né SDtening, er iffe at ubl^olbc,

etter, fom toi »ilbe fige, er utaatcligt. ^ører jeg l^am

bcrfor oftere, fom no! er mucligt, blioer bet mejit for at

tcenne mig til Sproget, og, paa ben minbft ubehagelige

SJJaabe, Iccre at tienbe tibt mere tit I>anS Sanfegang. (3øn»

bag (gftcrmibbag gjorbe jeg en SBifit l^oS 2BaHid^8 og ffiønbt

jeg iffe traf '^am hjemme, er ber bog libt iDanff i ^n«

.^uué=(Sfif, tt)i jeg fif bog guruen at fce, og f)un bab mig

meget gobmobig fpife ber i ®aar tittigemeb @rc8fcrer '^d'

tl^anfen, fom er t)er for en fort 2ib. J)ct giorbe jeg ba

ogfaa, og ffiønbt 'Hl. »ar (igcfom libt ftøbt ot>cr at jeg l^acbe

ffiftet Sogie, gi! bet bog ret gobt af, ba jeg unboeg ^oab

ber i ben ^enfeenbe funbe fløbe ^m, og jeg paåferebe Skiben

ret behagelig til ^l 10.

'^araf otterne f>ar jeg fenbt meb ^oaS tit ©c^mibt,

ba jeg formober, 3)u er fra 33^cn,

3)et unbrcr 3)ig, at jeg faa gobt fom ingen Øoclfc

'^ar i (Sngetff, men bet er fom ^ob i ^ofe, tf)i i 2)?ufceté

Sæfc*(Stue gaaer atting ftumt af, og bet ^ar Orb jeg ftunbom

3*


36

\}av at fløe til *pigen \}tx Ijjemme er jceboanlig be jamme ben

ene IDag fom ben 3lnbcn, 09

i en ^abfnc« 2)?inuter« ©am*

tale meb en GngelfTmanb engang htcx fjortenbe 3)ag figcr

jeg iffe ftcrt, ifær ba jeg mao finbe Samtalen intereSfant

naar (S^jrpget ncgenlunbe fTal ftaae mig bi. 3eg t;ar ber«

for nu nceftcn o^jgitoct alt ^aob om at profitere mere af

mit ncerioarenbe O^){)olb i ?onbon enb ^fab jeg fan fee,

Icefe cg l^øre mig til, golfet faa at fige uofcibenbc. 3 2)?u*

fect gaaer bet fm @ang, jeg loejer i be SD^anuffripter jeg fan,

titter i be anbrc etc, og naar jeg figer, man ^njTebe ^elft, ber

fun blec feet ^aa be litterære ©fatte, mener jeg fun, at

l^er }paa intet 53ilfaar laaneé en SSog ub, fom meget for*

minbffer Sen^tteffen. (Srfebif^jen fjar jeg intet ^aot at ffaffe

meb, og afleverer maaffe flet iffe 23rccet til l^am, thi ffal

jeg flutte fra be langt ringere 'i^erfoner, jeg ^ar l)aot ben

tomme 2@re at feeS af, er bet fun at f^ilbe be ^enge en

S3ogn til ^alabfet tilbe fofte. SRoqU »arme Doge ^ar ti

»el fjaot, men jeg l^ar fun ©oel i min 2)agligftue (©ibbe*

9?um) om SD^iorgenen tiblig, og !^ar froéfet mere enb foebt.

^il« ^Warifeo^^) tocnltgft, naar !Du engang feer ^m, og fxig,

at jeg I)ar tibt tænft ^5aa Iiam, men at l)Dab i)an hat mig

om, faor jeg neppt ubrettet, ba jeg enbnu iffe ftaaer paa

en ffiffelig gob meb nogen (Sngelffmanb. ^rof.

2)'? øl I er«**)

SBreb til ^aft. ©teinf o^f^^) Ijar jeg enbnu liggenbe, ba jeg

ei l^ar Ⱦret iftanb til at faac 9}?anben8 SSo^oel o^f^urgt.

9. Oultt

5^icere Sif c! 2)u melber mig g en 9 er §^^) gorlooelfe,

og oi er »ift enige om at bet er gobt bet iffe oar meb en

af be ®raa, men jeg fan eUeré iffe »ibe, om bet er en af


37

bcm ^n Tæfte meb i 5|or ©ontmcr, tl^i faa jfutbc bet bog

bet »cere ben funbe, fom bet forefommer mig, l^an f^nbe«

minbft om. Sn anben gortotoelfc melbeS S)ig maaf!ee nu

førjt fra Sonbon: meUem ben unge ©toerbru^") og ?ifc

S;rcfd^oto^^); bet er to unge ^^olt, »eeb jeg.

Zat a^efter 3ot)an for l^ang Srco, bet ffat faamæn

i^aber glemme, bet »ar meget gobt efter Dmftcenbig^ebernc,

og ^an fcet)øoebe flet iffe at ^t>e ooerftreget fra Sol^an,

tl^t bet er neto^ I)øi SRobe i Sonbon at ffrtoe ^aa Sretoenc

fra l^oem be er. ^rønife^^fJimene fan 3>ol^an gobt feb

|)agfc at læfe noget i, og |eg ^afcer, l^an »il no! giøre

f^aber ben {^ornøielfe at lære nogen af bem, l^toitfe l^an

f^nc§ bcbft om, til jeg fommer l^jem. ,^an gaaer bog Dct

iffe og glemmer l^oab l^an l^ar lært paa bet l^iftoriffe ^ort!

Scefcr l^an paa bet meb Stoen S^umling, og l^oorban gaaer

bet meb SJJefter ©ccnS Sælning i bet $ele? %t SJJunben

ftaaer l^am bi, og at ^n fan bilbe fig atle^anbe inb, bet

tnærfer jeg, ftben ^an »il lære mig ©anff, naar jeg fom*

mer l^jem, men ^ils l^am, bet bel^øtoeS iffe, for ^aber fnaf*

fer meft meb fig fel», og bet er paa 3)anff. §ilå SD'iiiUer,

at »il l^an iffe nøieå meb ben SBeffeeb, 2)u fan gi»e ^m

om mit SeonetøIøB i Sonbon, ba »eeb jeg iffe bebrc, cnb

at l^an fætter fig ^aa en @fube, l^»or ^n jo er i ftt (Sfe*

ment, og beføger mig. Sfeg gab nof feet ^am i en Son*

»erfation meb 3iol^n*33uIIer, naar ^n 6arc iffe rcent f^rang

i ^^lint. 2)a !Du talbe meb 8 in bb er g f^urgbe 3)u »ifl

iffe tit 9^ubet6ad^, og ^»be maaffec ei ^eller faaet bet

33rc», ^»ori jeg bab 35ig om bet. 9^u er 2)u »entelig paa

Sanbet, og faa er bet bagefter, ]^»iå 3)u iffe ^r taget

efterretningen meb S)ig, fom 3)u ba iffe maa glemme at


38

mebbclc mig. £)m 9Kuu«^^) blitoer Sa^ettan, ^or 2)u glemt

at fiigc mig, f)t)orof jeg jlutter, ber bleo intet af.

yin, fiæte ^one! i ^erren« Df^aton! leb »el frcmbcle«,

og tat mig fun for mine S3rc»e, t^i bet gibcr jeg gierne

!^ørt, naar bet er faa l^jerteligt, fom l^oS min Sif e, ffiønbt

jeg er nøbt til at fige mig fcio, bet er uforffl|Ibt, t^i naar

man lecer faa øbe fom jeg, ba er bet jo aabenbar en ftor

SSinbing at ^ce en liærlig ©jcel at tilffrioc ber »il tage

til ZatU meb bet fom bet fan falbe, og fiebc« iffe »eb at

tiøre o§ fl^nfe, tilgiber o§ naar »i ftiænbe, og forener ftnc

33ønner meb »ore om liTrøft, Opmuntring og en glcebelig

l^orfamling ^er og :^i«fet! ®ub »clfigne 5)ig og 58ørncne!

^iU ]^©ab 3SenIigt S)u feer

12.

fra

$)in O^reberif.

Sonbon 16be 3ulii 1829

^iære gobe ^onc! ©enere enb fæb»anlig feeg^nber je^

mit S3rc», forbi jeg ^cbc »entet et fra min Sife, men ba

jeg nu intet fan faae før t^rebag, maa jeg finbe mig i 2:aal*

mobig^eb og førgc for, faaoibt jeg fan, at Sifemoer iffe ffal

»ente forgiccce«, ffiønbt jeg juft iffe ^ax meget at melbc

unbtagen, at jeg, ®ub ffee Soo! efter Omftcenbig^eberne

beftnber mig oel og fliber 2:ibcn. ^i ^r fiben aWaanebcn«

S3cgt)nbelfe ^abt $Regn ^»cr 3)ag, og et ^ar ®ange ^r

jeg maattet gaa ^jem fra 2J?ufcet mibt i 2;iben, forbi bet

bicb for mørft. Smiblertib fanbt jeg bog i f^ebag« bet


39

mærfeliøfte 9?tjt, jeg i^ibtil er \tttt paa, en ^ittil ganffe

ubcficnbt ©amltng af ^Ingelfac^fifTc (Scntenccr og Orbfprog,

bcr cel fun er litlc men færbele« gob. cg i Dag tar jeg

faa Fjelbig at ftøbe paa en anben og oelbre »ffTrift af bet

©amme, ber tet er tjuQet og afftumpet, men gao bog mange

£)^)tJj«ninger og »Jettelfer. 3 Jøcerbag« frofoflcbe jeg ^o«

Tlilltx, men fel» ^o« barn oar bet umueligt at faae ?cd

til at fomme en tiø Dag om Ugen, og fee cm ^an car

t^jemme og ^arbe ©tunber tit at tale en lime« lib meb

et SWenncjTe ; bonbonerne er i bet (Bt^ffc fom bc eor for*

Ijeyebe, og felo naar be, fom OJiiller, inbremmer bet er

galt, oil bc bog iffe ^ace bet anberlebe«. 3 l'coerbag«

Cftermibbag befegbe jeg en DanfT fom er (Sontorift oeb

(Sonfulatet og ^Dbe bebt mig fomme. .^an« "iJiacn er

©alting'*'), og meb Ijam aftalbe jeg, at, naax 3ntet fom i

S?eicn, oilbe jeg regelmoeéftg fomme til bam om ?eoerbagen,

naar l|an faa fom til mig om Dor^bagen. Om bet b^lt«

©tif, oit Diben oife. 3 «fte« befegbc jeg aSoIIic^ og

braf Dbcc bo5 barn, men ban« ^one laae meget ftjg, faa

ber giør bet Ulciligt^eb at fomme. 2)Jcb fior gorunbring

I|erbe jeg at ^un fTulbe i SBarfelfeng i benne 3JZaaneb, uben

at bet Dar falbet mig inb, bun lacebe til S3arfel. — ®e«

fienbtfTab meb Sngelffmoenb, ^^rremgang i ©jjrcget, ©tar

^500 be mange ©perg«maal jeg ferbe meb mig og alt ©ligt

^ar jeg nceften ganffe flaaet af ^otjebet, og cil Ⱦre til*

frcb«, naar jeg feb min .^jemfomft fan ftge, at jeg bog

^ar inbfamlet enbecl iiunbffaber — baabe i ben trJjfte og

blot ^aanbffrcone engeljTe litteratur, fom cel fnap nof oar

ben ^ine tærb, men fom bog maattc fege« i ?cnbon, og

fan, unber ®ub« 33elfignelfe, blioe til mere @atn, enb oi


40

formobc. Omiblcrtib ffal jeg bog ingen Seilig^eb forfømmc

til at bringe bet tibt tibere, og egenlig er bet bog ogfaa

førfl, naar jeg omtrent er færbig i 2Hufeet, feg fan ^aoe

©tunber til at profitere af letoenbe ^^olf, iitoiS be ftulbc

Ⱦre at finbe i benne aabne 33cgrabelfe.

16. 3ulii

!Det er mig, ticere ?ife, libt ubet)ageligt, at jeg nu flet

tffe toceb, Iicor jeg ffat tæn!e mig 2)tg og 33ørnene, fon

flet iffe l^ase nogen rimelig SWening om, naar 2)u fan faac

mine S3reoe og ffrioe igien. !IDerfor lab mig bog nu »ibe,

l^toor 2)u agter at oære bet Øorige af (Sommeren, tf)i bet

binber iffe 2)ig, om 3)u finbcr ^Inlebning tit at ænbre 2)in

^kn, men bet giør, at jeg bog faa omtrent fan tiolbe ©fribt

meb jer, og mine 2;anfe*33eføg fjabe en beftemt ©fiffelfe,

fom be nu albeleS fatteé.

Uagtet bet f^neé at »ære Sab, maa 3)u bog paa ?an*

bet ^elft tabe 3fot|ané "iPen l^oile, meb minbre ^n l^ar

noget t^orffrift meb ftg, t^i at ffrioe efter forffiellige ^cen«

ber buer iffe. Øo enbelig ©»enn i ?æ«ning alt l^bab 3)u

fan, tf)i bet er en tnoegt ber trænger tit at tagcé orbenlig

i (Sfole, og maa bog funne Icefe gobt, før bet taber fig giøre.

3)et er mig meget fiært at bet n^ fjiftoriffe ^ort nu

fommer, etter er allerebc fommet, tl^i bel er bet et ^aft*

»cerfSs^rbeibe, fom trcengbe til mange 9lcttelfer, men bet er

bog brugbort og forl^olbétoié gobt ^iøb, og bet er $oDcb=

fogen; tl^i førft noor l^oer S)reng fon fiotoe fit, og l^ooe et

jpor ot f^olere efterl^oonben, fon ber ret fomme noget ub

of bet.

$er er oift meget 9^tjt i S3^en, men jeg oeeb intet of

bet, unbtogen (Sommer^^^rugterne og Sorriolturene fom jeg


41

feer paa ®abcn. 2lf be gørfte feer jeg bog ogfaa imellem

libt paa mit SQorb, ffiønbt bet for bet 9J?eftc tun er maabe«

ligt, enten forbi min 35ærtinbe f^arer pact. min "iPung etter

tænfer libt paa fin egen. 9^et gobe ^f^argeS fpifte jeg nogle

@ange i ftn Sib, men egenlig tørre, t^i al (Sauce og ®Iigt

er fmagløft l^er. 3orbbcer t)ar jeg i ben fibfte Xih brugt at

fpife oioenjjaa min 33euf, men be ^r Ⱦret maabeligc, ^irfc=

bær l^ar jeg feet 9^of af men ingen fmagt. ©og, eb 33erben§

jl;ilbageftøb at Icere, f)t>or liben Umage »i bog giøre 08 for

at oinbe fafte 33o^æIc i bet »elftgnebe forjcettebe ?anb, l^ioor

^an tikroner, tilgiængelig for fine ringeftc Unberfaatter og

ubftræffenbe beftanbig fin milbe ^aanb til at mætte alt Se*

»enbe meb SBelfignelfe

^ilS S3ennernc omfring 3)ig. ^^8 33ømcne fiærlig, og

forman 2)em flittig, at bc maac »ære »or ^^aberå 33ørn

fom er i Rimtene! $an ftijre »ore gøbber paa be rette

SJcie og famle o« meb ©læbe l^er og l^iéfet.

SDin

31. %.


42

13,

Sonbon 21. 3ulii 1829

^i


43

anbefalet til SD^oItfe, fom 'i)ax ffaffet I)am ^nfættelfe oeb

(Sonfulatet, 09 ber er altfaa ingen rimelig ®runb til S3e«

toenfeligf^cber. 3)og, jTiønt bet næften er afgiort, tør jeg

bog iffc bebe 3^ig foranbre 2lbre«fen ^aa bit 33ret5 mcb

minbre j;eg neben unber bette tilføier mere.

%t bet er i 9?igtig^eb meb 'isengene glæber mig, ba jeg

i bc ftbfte !Dage l^ar Ⱦret libt fcefljmret for bet ... . 3)u

l^ar ogfaa brugt mange ^enge, ^ører jeg, men oil l^aaht

bet er at forftaae taatclig, t^i naar jeg femmer l^jem, og

ffal reife igicn til j^oraaret, »il bet no! fee maabeligt ub

meb ^5i"antffi^"C' 3)og, lab o« giøre l^oab t»i fan, og ^aabe

paa ^erren, fom er riig til alle bcm fom ^am ^aa»

falbe!

3)en t^bfTc "iprccft fan jeg iffe finbe, 9)JiIIer reifer nu

fra S3^en, og femmer nep;>c igien før jeg er borte, be 2ln*

bre jeg »ar anbefalet til gioe mig en gob 3)ag, og jeg maa

ba fee, i ®ub8 ^at>n, at flibe !Iiben fom jeg fan i (Sn*

Iigf)eb, og I^ffe« bet meb ©alting, ^aber jeg ben fibfie

iXib ffal blioe meget taaleligere enb ben førfte. SBreoenc

fra 58ufcE^^) og ^^ en ger »ar mig meget ticerfemne

Xtn litle »elfignebe SJieta! Xn fan iffe troe f)»or jeg

»emobig længe« efter fjenbe og eber alle, ifær naar mit

3^agoærf er enbt, og jeg ber. ^^ox bet bliter tiblig Zu9'

mørfe, fibber ene i ben ^onbonffe SJerben. ®æb»anlig enber

bet ba meb, at jeg faftcr kjolen ^jaa mig, og bri»er en

2;imc8 2:ib omfring i ©aberne, fom jeg nu ficnber faa

temmelig, til ^liben nærmer fig at tænbe ?t)§, faa jeg »eb

^\dp af Søgerne bog f)al»»ei§ fan glemme l^oab jeg fa»ner.

2)og, ®ub gi»c fun, at jeg maa ubrette 9Zoget '^cr, og at

»i maae famleé meb ©læbe, faa er bet Slltfammen glemt.


44

etter rettere, faa er bet en f^ornøtelfe og ffal, meb ®ubS

^\tip Ⱦre til 33elftgnetfe at il^uJomme bet.

23be 3nlii

^icere ^one! 3cg oar i SIfte« ^« aJlillcr og fagbe

garbel, jeg tcenfbe, bet »ar fun paa Sanbet ^n ffulbe,

men bet »ar langt igiennem ^ranfrtg, Itbt neb i ^talten,

l^bab ^n imiblertib font en gammel Sanbftr^ger talbe om

fom ingen 2;ing, og »cntcbe ganffe »ijt at bære l^er igicn

til 2Jiibten af ©e^temfcer. .^an »ttbe aatenbar gierne hu

bringe mig bebre Stanfer om SonbcnerneS 2)?enneffeUg!^eb,

men fom Slbcocat er bet begribeligt no! ^n maa »ære o^«

fioengt, l^oor atte l^ar tra»elt, og bermcb er Skiben gaaet,

faa ^an nu blot funbe trøfte mig meb ben fibfte ^alobeet

af ©eptember og ifær meb næfte ^ar, ba l^an ^aabebe at

l^ane minbre traoett, og »itbe ba introbucere mig mange

©teber, blanbt 2lnbet i SBilberf orce««^^ (fpørg 33 tom

om {)am) ^o*©taIb, l^oor benne ©entleman ^r trabelt

meb fine 500 fiøer, fom ibelig maa ombtjtteg, for at gioe

b^gtig Wtdl 3)ette fun tit 0))t^gning, t^i TI. er »ift en

fjelben SD'^anb, og !an oi faae ©tunber at btioe befienbt,

blioer oi ubentoiol gobe 35enner.

3^et er ba nu i 9JZorge« afgiort, at jeg i ®ub8 9^aton,

fltjtter ub tit ©alting, og ber l^aaber jeg ba meb ®ub8

$jel)j at btioe tit jeg gaacr omborb for at finbe mit eget

titte dammer igien. 33it 3)u berfor '^ufle allerebe at abbre«*

fere bet førfte SSreo, 3)u ffrioer tit:

34 2Jiournington ptace. ^ampfteab roab.

S3et r^ger jeg iffe nær faa meget 2:obaf fom hjemme, btanbt

anbct forbi jeg iffe [er] nær faa meget l^jemme l^er fom i


45

tiøbenl^acn, men bog bruger jeg i ben fibjie lib min '^iht

langt flittigere, og ba ber nu ogfaa er en ©lagé!


46

14.

(gtffetigc !tærc Sifc!

bonbon 28be Oulii 1829

(Sitebog)

Jufinb Xat for ®tt S3rct) af 17be, fom jeg fif i 2Wor*

gcS, fra aJJtntfteren, fuft fom jeg ftob færbig at gaae tit

aJJufeet, og 2)u fan nof tænfc, bet forftnfebe @angen libt,

tl^i be gamle .^aanbffrifter fan Ⱦre gobe nof, men funbc

bog i bet Øieblif umuelig taate Sammenligning meb ben

©^)Iintern^ af min fiære ^oneg. Omfiber fom jeg »el o^

til ben gamle l^afo angetfac^fiffe 9^im*^rønife, jeg i biåfe

jDage ftatjer paa, men bet ^aobe bog ingen ?lrt, tl^i S^anfeme

toar 'i)o§ mine ^iære, og jeg Brøb fort af for at giøre f)oab

jDu feer. Sfeg ffulbe »cl bcflage 2)ig, forbi 2)n maatte

f!rit»e, uben at fjaoe et n^t 33reo for 2)tg, men ba bet,

®ub j!ee So», er førfte ®ang, og jeg faa tit l^ar maattct

giøre bet, fan jeg iffe ret, ifær ba jDu n^tig ^»be faaet

et leoenbe S3ubffa6 fra mig, fom o^JOeier mange SSreoe.

jDet glccber mig ret inberlig baabe at ^»a§ fjaobe faa

fort en S^Jeife, l^otbt fit $?øfte at gaae til 2)ig, om 3)u toar

i SS^cn, og traf ©ig bcr; tl^i jeg ceeb, bet »ar 2)ig faarc

fiært, og maatte berolige jDig langt mere enb atte 33re»ene.

^»ab 2)ag ^n reifte fra Sonbon »eeb jeg egenlig iffe, men

jeg »ar l^o6 ^m meb 'iParafotterne b. 4. 3uti, og ffiønbt

l^an iffe »itbe fige mig i^aroef, men fomme tit mig næftc

3)ag, faae jeg ^m bog iffe mere. (Srebitioet »ar mig og=

faa meget fiærfomment, tf)i jeg ^»be optaget og fnart for*

tæret 5tlt

©fiønbt jeg, fom !J)u »eeb, omtrent ^ar o)3gt»ct cngetffe

SBefienbtffaber for benne ©inbc, gif jeg bog i Sø»erbag3,


47

efter 3)? i (ler 8 Opmuntring tit en af ^n« iuribiffc SJcnner,

2)ir (5 o 0^5 er,®*) font jeg engang t>at)be frofoftet meb ifo9 3)?.

og fanbt ham ret oaffer mcb et fmutt 33ibUot^ef, tiooraf

l^an cnbogfaa forærebc mig en liUe angetfac^ftf! 33og, men

©tort er ber bog ncp^je at tale meb ^am, t^i l^Oor attc

^oU er ftunbeéløfe, fan man nof begribe "^Iboocaterne maac

»ære aanbetefe. %ox et Øiebtit — famme J)ag — troebc

jeg imiblertib at ^oe gjort et meget intcreéfant S3eficnbts

f!ab, ba en Sngetffmanb (ob fig melbe ^oS mig, og talebe

meget fiønt, fom om ^an ret ønffebe at giøre mit SBefienbt*

fTab, men omfibcr fom bet ub, at t)an oar min @ienbo, og

toilbe l^iJre, om bet »ar fanbt, l^ttab min ©oertinbe ^ttbc

fagt, at jeg (faa»elfcm fiun) forargebe mig ooer, at l^an«

fruentimmer fab og gloebe ub af ^ttan-SJinbuerne, og (oc

ab 5otf. @n ret morfom 9?a»nefrog3*^iftorie mibt i Jon«

bon, fom ^iøbenl^at>nere cel maae fmile af, men ^an ^aobc

bog i ®inbe at ftceone min 33certinbe, og gobt og oel, om

jeg flip^)er for at ocere 33ibne.

3ieg ^r ta nu fagt op, for at flijtte paa. ?ørbag etter

SJianbag. ©et gjorbe mig ^ab onbt, ba jeg i bet .^elc ^r

!)a»t bet ret gobt, og min 35ærtinbe nøbig »ilbc mifle om

ifte mit ©elflab, faa beg mine faa 'i}3unb. iUJin ugenligc

hegning meb SJaff »ar mettem 2 og 2V2 ^b. 3 "jungen

»inber jeg neppe 9?oget »eb ^I^tningen, og faaer bet i »iSfe

2)iaaber minbre betoemt, ba jeg fel» maa ^olbe Sog meb

en 25afferfone, ferge for min 9J?ibbagé*3J?ab og borfte min

^jote, men bet er bog altfammen oS, ^n er


48

flet ingen S3inbmagcr, I)ar ftuberet, og begljnbt at lære

2)anff, og Ijar en unberlig Sijft til at beføge 2)anmarf.

3)og, Ifan »il fiffevt ogfaa beføge oS, og bet fornøier mig.

Wt\t nt) $?ogie jlal jeg, »il ®ub, beflritoe jt)ig næfte ®ang,

naor jeg er flettet inb, 2)er l^at jeg ba flet ingen ©ien*

boer, uben l^iør paa ©rceé, font jeg bog tcenfer I)ar So»

til at fee paa %oU. !J)et er tæt »eb en meget lanblig

©^abferetour, fom jeg nu fæboanlig gaaer om Sftermibbagen.

30 Oulii (Xorébog)

^iære $?if e! 2)u fjar flet iffe labt mig »ibe,

naar ^ron^^rinbfeéfen ffal ^ate ^xt)\ivip^''), men efter S)atoen

flutter jeg, bet ffal toære i 9J?orgen, og oil berfor, om

©afting og ^né ^ranffer efter ?øfte beføge mig i 3lftcn,

briffe ^enbeé (Sfaal, tf)i i SWorgen, ba bet er "ilSoftbag, feer

jeg ne^pe nogen 2)anff uben mig felo.

3ieg tceller nu Ugerne fom et 33arn, og glceber mig ret

t>eb at jeg tør anfee ben tængfte 2;ib for gaaet, ffiønbt bet

paa ben anben ©ibe f^neé mig, jeg maatte I)atoe ubrettet

meget mere ^er, før jeg ret meb gob ©amcittigl^eb fan

fomme tilbage. 3)og, bet ftaar i ^erreng ^aanb, meb ^an«

^jel^ ffal jeg f)oIbe ub, faalcenge ber er nogen 9?imeligf)eb

i, jeg ffal ftrcebe at giøre mit S3ebfte, og tør ba ogfaa

^abc, ^an gitoer mig ben glabe S3iél)eb, at ^ané |)enfigt

er o^jnaaet fom ben funbe i min ©frøbeligl^eb. Snbeel

Søger fom fabnebeé paa. tongené 33ibIiot^ef I)ar jeg bog

faaet ginger i og bet er et fanbt Sljffetrcef, t^i SBog^anbel

l^er er faa c^aotiff fom man fna^, uben at l^aoe feet bet,

fan foreftiUe fig. 3)et er ba ogfaa en af mine fmaa 2lb*

fl^rebelfer at gaae omfring og lebe om 33og=2aber, og noar


49

jeg finber en nt), at Icefc paa ?a^)|)ernc font lægge« etter

fliftre« paa Søgente, og er bet enefte ^aialog man foeb=

»anlig finber. %t jeg imeflem ba ogfaa fiøber 9iogct til

mig felt), ber ilfe buer ftort oil 3)u let formobe, men bet

er bog fjelben, og, fiben jeg Icerbe at finbe S5ei, faa ^^re*

fubffene ^ar miftet min (Søgning, ffal bonbonerne iffe ræbe

ab ben profit, |eg goboillig unber bem.

31te Oulil


50

^Regning »ar langt fra at tooere »ærbt. 3feg »ebloeggcr et

•^ar Orb tit SBrobcr "iprotoft,^^) fom S)u Dcl er i 9f?ært)eben

of. 3)et er ret bebrøbeligt meb ben geber, font btiioer »eb

at l^ufere, ®ub beoare S)tg og S3ørnenc ogfaa fra ben

flemme ©iceft! 3fa, »or ®ub og ^erre »ære 2llt befalet,

»i »eeb, $an Ontforg brager for oS faa faberltg! Zat

Wltta for l^enbeé ©obnat og ©obmorgen, og giør, font

l^un figer, l^otb drengene i Ørerne!

2)tn egen SJJanb

15.

9^. i^. ®. ®runbt»ig.

34 3J2omingtcn^Iace

^am))|leab toab 4be Sug. 1829

^iære »cifigncbc ^one! Zdt for S3re»ct af 24be Sulit

i aUe


51

fra, men fun omtrent ^abo faa (angt fra 9)?ufeet, ^»or jeg

gaaer f)en berfra ^t. 4 og f^ifer mine gobe to Duetter SJiab

(ret gob ©u^^e og meget gob Sftermab) og briffer en ^o^

^afee for bet ©amme jeg før t^ffebe ^aa et feit


52

93(fgcr at Icefe, og, ba bet bog nu er for feent at bcgi^nbe

^ao »iberc 9?ei[e, funbe jeg I)a»e (Stunber til at j^rofitere

af gobt %oU, naar jeg »ibfte, l^toor be toar at finbe. Xog,

]^»ab ber i ©runben er gobt og tjenligt, bet fteer nof, og

jeg »il berfor ftrcebe frimobig at faftc al ©org ^)aa ^erren

font førger for oé, og l^ar i!fc minbre bonbonerne enb

^iøbenl^atonerne i fin ^aanb. Xtt er fcef^nberligt nof, at

SDu iffc ^ar funnet fomnte fra ^iøben^aion før i forrige

Uge, faa t>i ogfaa paa en 2)?oabe ^ar fulgtes ab paa San*

bet, tl^i bel Ifører min 33oIig til Sonbon; men bet ligner

bog langt niere greberiféberg Mee I>er enb en @abe, og

fliønbt f)er er gobt fortog, er l)tx bog ingen egenlig ©abc

men fun en Sliauéfec.

^icere Sif c!

7be aiufl.

^aa »ar jeg ba i Oaar førfte ®ang ©iceft i et com«

put engetff $uu«. 3)et »ar I)o« ben unge SSilfon, f)»or

ber »ar et liUe 9J?ibbagg:=©eIffab meflem ^I. 7 og 10, og

]^»or naturlig»ig Sllting »ar galant, men l^»or 3J?ibbag§

9Kaben, 53ogn*Scic, og 2)riffe:=^enge til STjeneren, betale«

temmelig b^rt, omtrent meb 6 rbl. 3)et ^»be »el i ©run*

ben »æret flogere at unbff^Ibe fig, ifær ba en 5lrtig]^eb

ber fommer faa feent, et f^neé meget »cerbt, men beclé

ffulbe jeg jo bog engang fee ben ©tabe, og beelå »ilbe et

Slfftag gi»et mig ©fin af fel» at forf^jilbe alt bet ®a»n

man tcenfer i ^f>»n ber fan I>a»eg af Sonbonffe aJJataborer,

mebené jeg rigtig nof baglig beft^rfe« i ben £)»crbe»i«ning,

at meb Sonbonerne er ber for j^dU fom mig ingen Ub*

fomme, uben »eb at I61i»e fra bem. Ubent»i»I :^ar jeg afle*

rebe l^øilig forarget »eb at fomme meb ©tø»ler, tl^i ©alting


53

ftgcr, at Silfon enb iffc fcettcr ftg tit 33orb« meb ftn

^one, ubcn at tage ©foc paa, men jeg brtjbev mig iffe om

bet, og forargebe ubentttitot enbnu mere oeb mine ?ot)tatcr

otocr SonbonS j^ratoll^eb, og mine mange i^orunbringer o»er

(gngeflænbcrneé ^igegt^Ibigl^eb for bercS egne literaire ©fatte.

SSel er bet imiblertib, paa en 'SRaatt, at jeg ei fan tale

(Sngelff fom 2)anff, tf)i ba »ilbe be gobt golf jeg traf faac

i ^unbe=S3iié, l^bab be nu fun faae i ®ran. ®ub ffee ?oo

for bet n^c Sogic, ^»or jeg feefinber mig fcerbe(c8 loel, og

fan for faa »ibt gioe bonbonerne en gob 3)ag. 3)u maa

nu imiblertib iffc troe, at jeg fjar »æret uhøflig, efter mit

SBegreb om ^øfligfieb, og l^etler iffe l^aobe jeg minbfle

griftelfe bertil, ba jeg btetj be^nbtct meb ben meft ub-

mærfebe 5trtigf)eb, faa 2B. enbog fulgte mig fialb neb af

Slra^j^en, og faaoel 9Kanb fom ^onc oare meget tæffeligc

i alle 2)laaber

(Stubbercn om ^^ubettad^ '^ar jeg feet i „3)agcn", og

feer bet er en Seretning fra ben tigefaa troecærbige fom

d^rijletige ^irfe^Xibenbe meb u foran.

2)a »i i ben fibfte Xii 'i}ax Sebre iBeir, ffiønbt meb

ffrceffelig megen jlaage og ei fjetbene 3flinger, l^aafecr jeg at

3)u og 33ørnene fomøie eber gobt i bet ©rønne! ®ub 6c==

»are cbcr fra geber og alt £)nbt.

bonbonerne beunbrc i benne Sib nogle Siflcbcr ub=

ffaarne i Xxot af en Sonbe, fom, efter ©igenbe f!at bære

oioerorbenlig fonftige og ubtr^féfulbe, og »ifeS, fom ?ttt ^er

for^enge. Srbc


54

»il @ub, tccnfer jeg ot reife fibft i næfte SO^aaneb, og

jfiønbt bet ingen fomøielig 2;anfc er mig at jTuIIe fomme

]^er igten, »ar bet bog en ftor


55

imellem og. ©og ^erren, fom ^»er fammenføiet i oé l^toab

9}?enne|Ter ei ffal abflillc, $on toti Itgefaalibt labe 9?ummet

fom 2;iben giøre bet, men f)eller fammenfn^ttc o« faftcre i

jtn ^tærlig^eb, til 3)agene8 (Snbe!

Seg letoer jo clleré nu \aa gobt i ?onbon, fem bet er

mueligt borte fra mine ^ioere i en forf)ejet i8i?, men bet

er juft iffe meget fagt, unbtagen tit ben ®ubé 2(5re, fom

unberlig iiar linbret og trøftet. 3 ©ønbagS f^ifte jeg ^o«

9J?oItfeé, l^toab ber »ar mig meget fiært, forbi jeg cgfaa

toar bubet enbelig for ©famé 'Bttjib til 2)id^é, og toilbe

gierne unbcccre ben 8iSre, ftiønbt bet gør mig onbt, at jeg

ffal f^neé uartig mob ben ^one, ber (fom 3)u »il crinbrc)

trøftebe mig i min ftore S3oanbe. —

3f ?ø»erbagé f>a»bc jeg en bcfljnberlig ^ænbelfe tæt

ubenfor mit »n. ei fan finbe) tl^i bet »ar mig fom (Sn trof

noget o^ af min Somme, jeg følbe til ben, fa»nebe mit

Somme^lJørflæbe, og foac i famme Øieblif en gammel ^ioel*

Ung, ben enefte nær mig, ftiffe 5Roget ^urtig inb unbcr ftn

forte ^aabe. 3eg ga» ^enbe en lifle 5lb»arfel, fom ^un

mobtog meget taalmobig, og lob ^enbe gaae, ba jeg I)»erfen

»ar i ©temning til at tt)»te for ©maating, etter f)a»be S^ft

til at giøre O^figt. 9}Jen fee, ba jeg i SlZanbag« fab til

S3orbé, fom D)3»arteren meb mit 2^ørflæbe, fom I)an fagbe,

jeg f>a»be glemt, og, ffiønbt bet enbnu iffe »i( ret inb i

mit ^o»eb, flog bet mig bog unberlig, ^»orlebeg man funbc

!^a»e SD^ob og fom bet fijnbeé 9?et til at »æbbc S^ufmbe

mob (Sen, og bog tabe,

3 forrige Uge affenbte jeg, igiennem en iBogfjanbler en

2)eel SBøger, jeg ^a»be fiøbt til bet f gi. 33ibIiot^cf, og bet


56

fornøtebe mig, font bet førftc ©fribt til .^jcmrcifen, og faa?

fnart jeg nu fan træffe ©fibSleilig^eb (fom min jDanffe

(5onfuIat=SIcrt nof flaffer mig) agter jeg at fenbe bc flefte

Søger jeg t)ar !iø6t til mig fclti, til ©tooger ©mitf); tl^i

ba jeg fl^ttcbe l^erub og 33øgerne (^ongcné og mine) ftjibtc

min kuffert tit S3rebben, mær!ebe jeg, bet oar galt, og fTat

nu fee at lette mig.

3»cg oecb nceften i!fe felo, tjDorfor jeg agter at 6Iit>e

l^er til ftbft i nceftc 3J?aaneb, ba ^ooebfagen toeb SWufeet,

]^»or jeg nu !un arbeiber tret>ent, f^neg gjort, og jeg ftet

iffe fan befoemme mig tit at reife »ibere i 2lar; men mig

f^ne« bog, bet bør fac bære, btanbt Slnbet for at o^^cbic

3iol^n SKillcrg 2;iIbagefomft fra Italien, og ifær for meb

gob ©amoittigl^eb at funne fige, jeg f)ar ærlig -^olbt ub,

faalænge ber bar minbfte S^timetigl^eb for, bet funbe »ære

til ^tfttt, og SO^ufect er faa fulbt af Sltte^anbe, at bc

50 2)?anuffri^ter jeg l^ar ^bt t^ingre paa, maae ft^neS

ingen 2;ing.

9^u 2:af, fiære Sife, for etteoc 2lar« fiærligc ^ølge*

^ah og Oberbæretfe og for be »cifignebe ©maa! ^erren

betfigne o§ meb bem, faa bi fee bem boye o^ til ©tcebe,

og be fee i oå c^riftetige f^orbitteber, fom bet er bærbt at

ligne, S^ft at følge!

S^OTSbag.

Siære ?ife! 2)u ønjtebe bift en fjeet 33effribetfe af min

nærbcerenbe iBoelig, og l^bab jeg i en ^aft fan famle, ffat

2)u faae. 3eg fibbcr l^er meb bet aabnc 2lItan?S3inbue ^aa

min benftre ^aanb. ^^oran ^ufet er (ligefom i ^obebgabcn

i ^reberifgberg 33^) en lille .^abe:=^(abg, meb et 3crn«

©itter ub tit ben brebe (Jl^auSfee meb et t^Iife-^ortoug,


57

^»or ber er ibclig tJæ^^^fel tit ^I. 1 om 9Jattcn. ^aa ben

anben ©ibe af S^au8[cen er et langt ^Iantc*53cEr! for to

(Sng=2War!er fulbe af ^iør, og ^aa ^in i8 fej: fmaa

forte


58

tneb eet, faalcenge til jeg frcetocbe et reent, cg for 9?cftcn

Ijjel^jc mig tneb bent Xn til 2t)!fc ga» ntig nteb. 9J?eb en

ftor 3^eel af Sonbon er jeg nu faa feefienbt, at jeg i!fe

'brtfttx mig ftort cm, l^oor jeg gaaer, men tern er ben ftore

33^ for mit -fjerte, og »ilbc oanffelig funnc »ære anber«

lebcS, ba ben ei fan tjife mig ^one, SBørn og fiærc 3Sen*

ner. 3^og, lab o« taffe ®ub, at bet er fom bet er, t^t

^ufet er bog ei faa øbe og tomt fom før, nu ba jeg

SPtorgcn og Siften fon fee en Canb^manb og f)øre 9J?oberé*

maalet. ^ibtil malebe jeg fe(» meb min befienbte ^to, paa

mine SSiflt-^ort, fom l^er er uunbtocerligc, men nu fjar net S3rc» og

ei faaet to nccfte @ang er mig ubegribeligt, tl^i jeg ^ar

olbrig tabet nogen Uge glibe otocr, uben at fenbe min 8ife


59

et 33ref , og ha ©reoen l^ar bcførget aflc bc ?lnbrc \aa ocl,

ntaa ^eiren ftt!fe enfteb? i ^departementet, otor ber maaffc

er en 3t?be, font ^ar Iccet at jTiffe fm SWcfter et 58rec en-

gang imellem, og ^ax fi^nbe«, Zn fif ^aa mange, at 2)u

nof funbe un^cære eet. Tet er imiblcrtib libt ubehageligt,

t^i cel ffriter jeg iffe 3Inbet, enb bcab jeg fan Ⱦre befienbt

for alle j^oU, men bet er bog iffe fer 2lfle

©taffefé Øine! blite bc ceb at tære baarlige, trob«

bit Øiencanb fom 2)u bog tel iffe, lig anbrc 2)octore,

forfummer feb at bruge! Witt @ubg ^jel^? cif jeg bog

^abe, Xu nu er fommet ^Tig, og fan meb 5c'^"'>i«Iic K^

paa. bet beilige ?anb, fom cel iffe er ficrt tilf^ne i ^erlø»'^)

og ©labfajc, men er bog lanbfaft bermeb. 3cg er, ®ub

ffce ?ot, raff, og leter nu faa gobt, fem bet i benne for

mig forftenebe 33t) er mueligt, glæbenbe mig til 2tfrejfen

en ®ang i næjte 5Kaaneb, fom ^erren labc I^ffc«, faa ti

glabc maae famleS, l^tor ber tel ogfaa er (Stene nof af

aUe (Slagéi, men ^cor »i bog ubenom og ooer bcm finbe

-fjerter fom flaac »armt i ^amflang meb »ore. 5SiI Xu

i bet næftc iBre» labe mig »ibc, ^»ab Uge^J^ag 3tgc*

^often gaaer fra-^amborg, ognaar ^n ba fceboanlig

inbtræffer i ^iøben^a»n? |)ar Tu X'm 9Jeife-^aIenber

meb 2)ig, fan 3)u fee bet beri

%t ?anbSmanben beførget alle mine fmaae i^omøbenfiebcr,

l^jelper mig til at faae be iBøger f)jem, jeg iffe fan føre meb

mig, og »il fiffert fee at l^jelpc mig gobt ^crfra, er i mine

Øine ubetaleligt, og ffiønbt jeg til ]^»erbagé iBrug ntppt feer

meer enb et @Iimt af f)am, er bet mig bog allerebe en

jtrøft, og et '^ax @ange om Ugen f)ar jeg bog altib libt


60


61

min ^en, ti( fjoem bet faa enb er, uben at ubøfc libt

@albe, ifær for at blice ben quit. Xu maa berfor, fom

jeg før ^r anmærfet, flet iffe [lutte fra mine Sretoe til

min fcebcanligc (Stemning, tf)i ben følger for bet mcftc

©trømmen, faa jeg f)en(et)er en ftor jDeel af ©agen paa

©aber og ©træber, gafcenbe paa 33øger, ^ufe, ^aretfjer

og p^ntebe 2)amer, fom man figer ffal tȾre bcilige, men

berom »eeb jJ)u nof, jeg fan ingen ^DJening l^a»e, uben jeg

faae bem nærmere og længere. 2)6 ©tafler, bet giør mig

tit onbt for bem, tf)i at Ⱦre 2)ame i Sngellanb maa ocere

et $unbeti», naar bcr er noget bijbcre inboenbig, fom ber

bog »el fagtenS er ^ift og {jer. ^ibinbtil f)ar jeg ba iffe

talt et £)rb meb et bannet engelff fruentimmer og fommer

fagtcné f>eUer iffe til bet, ffiønbt bet »ar 9ioget jeg funbe

ønffe, iffe blot forbi en .^iftorifer maa ^a»e Sinteregfc ber*

»eb, men ogfaa forbi man allermeft mellem faabanne (Steen-

biberc føler Sprang til at ^øre en f»inbe(ig 9?øft, men

Sngelff er rigtignof intet Sprog for en f»inbelig 9?øjl, bet

I^bcr i mine Øren af fftidigt paa. S»inbe' Sæber!

20. aiugufi

^ioere Sife! jDa jeg albrig fan libe at fenbe 2)tg rcent

^apir, tager jeg atter fennen, ffiønbt jeg iffe »eeb at ]^a»e

meer for benne ®ang paa mit fjerte, uben ficerligft .^iffen

til 5Børn og 23enner, fom ®ub meb 2)ig be»are! ©en ene

2)ag og Uge og -DJaaneb gaar ^er fæb»anlig fom ben an=

ben, fom et Uf)r eHcr en 3)amp-9}?ac^ine, foa bet er næften

ene bc 33re»e jeg faaer og ffri»er, og be S3øger jeg finber

og fiøber, fom laber mig føle 2:ibenå ®ang 3i ®aar

traf jeg enbelig en ^øflig 2J?anb mibt i Sonbon, bet »ar


62

en 23ogi>ant'(cr, fom iffe blot 6ab mig fibbe neb, og toifte

mig fmc ^Rariteter, men 6ab mig fomme, naar jeg oilbe,

og fee i bem! 2)et »ar notabene iffe ben S3ogf)anbIcr Dtiå)'

man'') ^aobc anbefalet mig til, t^i tiam ^r jeg enbnu iffe

l^abt ben Si^ffe at fce. — SOiit 9?ci[ec^atoI f)ar jeg i


63

18.

Sonbon 27 Sugufl 1829

^iccrc toelft^ncbe fonc! 3 benne Uge ^ar jeg intet

33rc» faaet, men i 5lfte8 »ar ^often l^eHer iffe fontmet

enbnu for ©torm og SO'iobbtnb, font ^r »året Uge fra i

©ønbag«, faa 33rebct fan »ære »et unbfE^Ibt. 3»eg tæfler

nu jDagene til ^freifen og tit ben glcebelige t^jemfomft jeg

l^aafccr af ^erren, og at jeg tit tcenler paa,' om jeg funbe

naae dtiriftianél^aon til ben i (September »i i SRorgen fjar

i ^luguft/*) fan !Du nof »ibc, men en Sing ber Beroer ^aa

faa mange fammenftøbenbe Omftænbigl^eber bør man atbrig

fcettc fig i ^ooebet, og naar jeg fun fommer »el ^jem

meb nogenlunbe »elforrettet ©ag, ba bør og »if »i jo

Ⱦre gtabe og taffe ^erren lige meget, enten bet ffeer

8—14 2)age før etter fenere. 3eg l^ar nu fnart »æret en

SDtaaneb paa SJiornington place, og, ffiønbt (Senfoml^eb og

©tuml^eb ogfaa ber træffer mig noget, ba ©alting fæb*

»anlig gaoer ub, naar jeg ftaaer op, og fommer førfl

l^jem »eb ^né ©engetib, faa fan jeg bog tffe nof fom

taffe ®ub for ben f^otanbring; tl^i (Stebet fel» er bog

lijft og lioligt, en liUe ©amtale faaer jeg bog be flefte

3)age, meb en tængcre nogle ®angc om Ugen, og ©af*

ting be^nbler mig fom en ^^aber og ftræber at fore*

fomme alle mine Ønffcr. With ^am »ar jeg i forrige Uge

^oS en (Sngelffmanb fom fan fnaffe jDonff og boer en

gob J)anff 9}?il fjerfra paa ben anben ©ibe Jl^cmfen, »et

ub i (Set meb Sonbon, men bog i en egen 53^, f)»or ber

ben 2)ag »ar 9}?arfeb. 2)et »ar mørft før »i fom ber, og

bljgtig ©øt, faa jeg faae iffe ftort, men fanbt bog en

Slanbing af 2)l?rel^a»en og af 5DJarfeberne i »ore fmaa


64

^iøbftæber, font tog fig ganffc bef^nberlig, og i bet 9Kinbfte

fmagløft no! ub.

3i Øtorigt fommer jeg ingen ©teber, uben i S3og*

S3ober og i 9JZufeet, og ^r iffe engang ofictoeret noget af

©rønbftebé 93ret»e, ba jeg et fan tænfe mig, l^oab bet ftulbe

n^tte nu; tl^i om ber ogfaa futgbe en Sfnoitation ^ao, oar

ben mig fun til 33efocEr.

SD^eb ©fifcet (gmanuel, Sa^t. SBe rt^elfen, fra tiø^

fcenliacn i)ax jeg abbreSferet et litte ©frin meb S3øger til

©ooger ©d^mibt, l^borom 2)u oit ocere faa gob at un*

berrette ^am

3)et er ba frembeles nceften mit enefte 2)?orjlab, at jeg

ftøber paa S3øger fom enten egne fig for mig etter gongen«

SSifcliot^ef, og i ben .^enfeenbe Ijar jeg »æret fcerbele«

l^elbig, ba jeg baabe er ftøbt paa mange ©jelbenl^eber,

og !^ar foaet bem for t}t>ah man t)el iffe i ^fjton. men bog i

l2onbon maa falbe gobt fiøb. ®et ffulbe ogfaa giøreé,

og bog l^aobe jeg I)Oerfen funnet eller biHet tage mig STib

til ben ©abeftr^gning og O^fnuéning, l^oié jeg fjaobe fun*

bet golf at tak meb, naar jeg gif fra SD^ufeet, faa, l^)oor

fiebeligt bet enb l^ar oceret mig, maa jeg bog befienbe, bet

er i fin rette Orben, at jeg benne ®ang fun l^ar funbet

©frift og 2^r^f, naar jeg nceftc ®ang fan finbe golf,

l^oab jeg nceften flet iffe ttoioler om, jo oil Ⱦre

2;ilfælbet, om ®ub »il jeg ffal fomme l^er igien ab

Slare.

Tlth bette forte og magre S3re» maa min Sife i 2)ag

tage til Staffe, t^i beelS er jeg iffe f^nberlig o^Iogt, og

beelg l^ar jeg fænge l^aot en S3ifit at giøre, fom jeg mao

fee at faae aflagt, menS »i l^ar S:ør»eir. §;i^§ Sørnenc,


65

l^ilg S3ennerne, og ingen SJJanb længcS bel inberligere efter

at omfatone jin Ungbom« ^uftru enb

5)in

19.

yi. g. @. ®runbt»tg.

Conbon

Ifie


66

buction til, men Xin^tn »ar gaaet i ?anøbrag, og ba 5lttc

fagbc mig, bet loar en ^bcrft fær og »anjfelig SJlanb, breto

jeg l^etter iffe ^ao bet. 2)et tax Slrd^icaren i S^otoer, 9J?r.

'tPetri,''^) til l^ocm jeg traffcbc op meb et 33reo, mere for

at I>at»e min ©amtoittig^eb fri, enb forbi jeg enten »entebc

at træffe l^am (t^i ^n boer paa Sanbet og fiører !un inb

naar ^n bil) etter, om jeg traf tiam, l^ace nogen @aion

etter ©læbe beraf; men faa be^gelig er jeg i!fc btcsct

o»erraf!et, fom »eb at gtøre benne oaffrc 9Kanb8 SBefienbt?

flab. S3el tegnebe bet fun maabelig, t^i @n af ^Ier!ene

\pi^t mig af meb ben S3ef!eb, at tiioerfen oar 2Jir. ^etri

ber nu, iHe l^etter funbe ^n fige mig, naar l^an »ar at

træffe, og jeg bar atterebe mibt nebe i ©lot^gaarbcn meb

fæbbanlige ^^anfer, ba ^lerfen !om f^>ringenbe og fortalbe,

l^an ^bbe taget feit, Wlx. ^etri nar tilftæbe og »entebe

paa mig. 3>eg gif nu op igien, og fanbt en Da!ter mib*

atbrenbe 9)?anb, fom iHe alene unberl^otbt fig meb mig en

gob ©tunb, men beflagebe, at jeg iffe »ar fommet til l^am

fur (l^bab jeg ogfaa for Sltbor gjorbe) og forfiffrcbc mig,

at naar jeg fom igien ab ^arc, bilbe l^an træbe ifteben

for en Sanbåmanb, cg giøre mig al ben baabe 9it?ttc og

gornøielfe, ber ftob i l^anS SJiagt. ZH ^ant l^erpaa gi!

]^an felb meb i flere Slimer og bifte mig om i ^rotoer fra

Øberft til 9^ebcrft, forærebe mig, ba jeg gif, iSeffribelfen

ober ©tcbet« SO'icerfbærbig'^eber, og fulgte mig ub af ®aar*

ben. (Sec, l^am maae bc anbrc ©ngelffmænb fagtenå falbc

en feer 9}lanb, og banffelig (at fige: for bem at ligne),

^or benne @ang bit jeg jo ei funnc l^abe meget @abn af

bette magetøfe 58efienbtffab, men bog kafeer jeg at træffe

^m i bet SWinbfte een ®ang enbnu, før jeg reifer, og


67

t)i( ®ub, jeg fommcr igicn ab §larc, l^ilfc paa ffam i Xitt.

— -3 ©ønbag« bam^ebc ®. og jeg til 9?id>ntonb, ocl ^cn

»eb tre banffe Tlik fro Sonbon, om ^'ciikt (Steb, man

l^er tater fom om et ©t^ftum, men jeg fanbt 2llt meget

tarceligt, feb 9>?abcn i bet berømte ^otcl: (Stjernen og

^ofebaanbet ((Star anb ©arter) en af Snglænberne«

mange fmagfulbe ©ammenfætninger. 5)ampfarten ffulbe man

tmtblcrtib bog engang giøre, ^oteUet felt »ar ogfaa »irlelig

elegant, og fra 2lltanen »eb ben ftore (S)jife*(Sa]^I er en

ret fmuf Ubfigt occr jTfjemfen, ber noget ligner ben ubotjer

3éfc-5icrbcn »eb 9to«fiIbe, men er i mine Øtne ei nær

faa fiøn. 2)en ^^omøielfe foflebe imiblcrtib tjaloanbet ^unb,

faa bet er rigtig nof ingen ^oerbag«=2:ing for ©maafolf.

2)am^farten oar imiblertib meget billig, fun tar (Selffabet

iffe bet bebfte, ba bet ftet iffe er 9)?oben at betjene fig af

2)am))cn til benne Sijftfart, fom fjonette ^olf enten giør

tit 53ogng, etter i bereé Saabe, meb egne ftabfelige 9?oer«

farte.

^iære ?ife!

2.ben ®tptbt.

2)et »ar ben 21bc 5lug. ^n fanbt bet forfTræffetigt, at

mit fibfte 33rct) t»ar af 7be, men ^»ab ffutbe ba jeg ftge,

fom intet ^ngre S3ret> t)a»be fra min ^onc enbnu ben Ifle

(Sc|3tbr. 9}ien ba jeg intet 33re» fif i ®aar, bcg^nbte jeg

rigtig nof at bti»e tibt bef^mret. @ub ffee ?ot ! i J)ag

(jeg feer bet er (gfifa^ 2)ag) forefanbt jeg nu i (gftermibbag

SBreoene af 14bc og 21be, fom jeg l^atbe tilgobe, og fif

gratig. SBcf^nbertigt nof, at S3re»et af 7be ffutbe fltjoe frem

for alle be anbre for at btjbe ®ub§ g^reb faa gobt bet

funbe, paa S3rtjtlu|)3bagen, meben« jeg fab i ^^anfcme mibt

5'


68

iblanbt mine ^iærc, 09 bctcenfte, l^ioor ftore 2;ing ®ub

l^atobc gjort imob 08, faa t3i bel maatte Ⱦre glabc og

^rifc ^an« uforff^Ibte ©obl^eb. £)gfaa Beftjnberligt, at 2)u

neto^ ffulbe tȾre i 5B^en ben 2)ag, Olfen^^) efter faa mange

§laré i^otløb, føtfte ®ang ftben i ^ræftøe, banfebe paa I>o«

o«, og fært at l^an !om, tl^i fagtcnS bibfte 5lnbcrfen«,")

at 3)u bar ^aa Sanbet, og ne^^^e at 2)u ftjitebe 53attc i

SB^cn. !J)og, ber er en ©ti^rclfe t bet ©maa fom i bet

©tore, og atte ^errené ©terninger erc unberlige

S3il ®ub, 2)u feer mig, fom jeg fibber fjer, bil 2)u

finbe mig cnbeel rafferc til S3eeng enb i t^oraaret, og jeg

troer birfelig mit Ubfeenbe er i bet ^ele blebet raffere, og,

®ub ffce 2ob! jeg ^r jo ogfaa ni^bt langt anberlebe«

©unbl^eb, enb bet, mcb al ben ^oranbring i Sebemaabe og

foa meget Slnbet, bar at forbente.

Snbnu i 2)ag lebte jeg i en n^ 33eibifer (tt)i l^er er

mange og aUc flette) efter ben t^bf!e ^rceft, men fanbt

l}am itu, faa l^am f!al jeg nof iffe fce benne ®ang.

Sbie @e))tbr.

^icere Sife! f^or at gibc !I)ig et iBegreb om l^borban

Stiben gaaer, efler rettere gaaer 0^ i Sonbon, bil jeg for*

tætte, at jeg i ^ormibbagé 0. 11 gif til 3)eicf>manS S3ogs

l^anblcr, for at l^øre, naar ^n fenbtc S3øger til ^l^bn., faa

jeg funbe faae en n^ $?abning meb til SSibliotl^efet. 2)a

]^an fagbe mig, Søgerne maatte bære !^o§ t)am, ^bié be ei

ffulbe bie til Octbr., gif jeg lige t)jem, ffreb en Siftc paa.

bem, gi! fao f|cn og f^)ifte, r^gtebe nogle 2?tinuter 2@rinbc

))oS et ^ar 23ogf|anbIcre, og gif faa l^jem, l^bor jeg er an«

lommet omtrent ^I. 6V2. 2Raaffe funbe jeg bunbet en Sime«


69

2;ib »eb itu, tit og fra SSbcl^ufet, at ftaac en ®»infc om

ab 9?eøcnt« ^arl, ^»or Sgt^cn er i fm ^raft og Sanbffabet

romantiff beiligt, men bet er ogfaa 2l(t, [aa jeg gaaer l^cr

i (Sommer for mange 2tar, og blitoer en »eløtoet ©abcftr^ger

og ?ebiggtoenger, fom jDu toet fna^ fan fienbe igien. 3)ct

^r i 2)ag ogfaa toæret faa fmuft et S3etr, at bet orbentig

fornøiebc mig, at jeg l^abbe ®runb tit at l^entetoc ben unber

aaBen .^immet. — 3)?eb ^enge feer bet !un maabetigt ub,

tt)i l^er er mange Søger, og faa af bem fofter mange "isenge,

og bet er min f»age ®ibe, og 9?eifen mcb 2)am))baab og

oocr Sanb oit »ære b^r. ^tjé Sørnene (og gratutcr ©»cnn

tit ^aa fjette ?lar) t)it8 ©ijbffenbc og SSenner ficcrligfl og

beeb og l^aaB mcb mig, at ^erren bit giøre aUt 2;ing »et!

^an bære meb 08 atte 2)age! (Snart ^ai jeg, meb ^an«

^Itlp, gtab fec min Sife og 3)u SDin

20,

^reberif.

C^^bn: b: 21be 3[ug. 1829

(JrebagsSiftett

S)u fjærc etffcbc ©runbttotg! 9 ®ag tgicn ingen

35reb, nn er ^touren rigtignol fommet tit bin IccngfetSfuIbe

Sife meb at »ente forgjcEbeé efter et fjært og gtcebetigt

23ubffab fra min »etfignebe 5IRanb ! i 3)ag fan jeg ret ftge

jeg bobbelt føter bet fiorc (Sabn, ba jeg er ^er ene i be

lomme 3Særetfer, jeg er fommet l^erinb for at f^Ite og tob

ba be fjcere bctftgnebe 33ørn btibe ube 'i}o9 3 ane, men

l^bor jeg fabner bem og føter en ufigetig Xom^th, bet tror

jDu iffe; bog, tat ei berom figer jDu bct, fom l^ar maattct

unbbcere bem i faa tang en STib, ja bift nof er bct! bet


70

ufT^Ibigc barnlige ?i» be fjcere ©ntaac ubbrebcr om fig er

ubejfricelig o)?Ii»enbe; jeg ffuØe nu cgfaa felc libt af bet

pore ®a»n min fjærc ®runbt»ig foalcenge cg b^bt l)ax

følt, ja ^erren »ætc ^rifet og taffet for be »cifignebe S3et

9?u om en 3}?oaneb fon jeg fige, glæber jeg mig tit

meb ®ubS ^jel^ at fee min ciftcbe SD^anb l^o« 08, »i ffal

ba ret meb ©Iccbc føle !^»or gobt bet er ot bijgge og boc

fammen i inberlig ^jærligfieb, ja bet git>e @ub af fxn faber*

lige ©obl^eb!

3eg oil ba nu ^obe |>oo SDJanbag at fee 33rct) fra !Dig

3)u ^jære! i bet ffreffelige, uroclige ftormenbe SSeir bi nu

længe ^r l^atot, fan »el ogfaa overfarten fra Sonbon til

^amborg »ære Slarfag i min forgjæ»c8 »centen. —

3 2;ir8bag8=Sftermibbag mcerfebeé, faa»et I)eri SS^en,

fom flere (Stæber Ijeromfring en temmelig ftærf 3orbr^ftelfc,^^)

I|»oroibt ben l)ar ftraft fig, l)ar jeg ei l)ørt, ba jeg ifte t|ar

talt meb Smogen i bi8fe S)age

^a ingen SSenner og Sefjænbte er l^er, fan jeg naturlig«

»is ei ^efler f>ilfe fra 9^ogen; g^amilien faa»el ^er fom runbt

i Sonbet er ®ub ffee ?o» raffc. — 9?u i næfte Uge agter

jeg at tage ^aafcn til ©laSfaje og bli»er »el omtrent en 14

J)agc ber og faa fmuft l^erinb og berebc mig ret paa at tage

imob min fjcere SRanb, la @ub ben almægtige føre og leb*

fage 2)ig Itjffelig og glab til bit gamle ^jem og bine tjæret

^u gob ^at min egen SSlanh, ®ub i 3Solb, fo» »el!

®ub gi»e mig nu gobe 2:ibenber, faa beber meb

inberlig Scengfel

Tin

2ife.


1830


tiærc gobc ^onc!

73

21.

Stitl 12. SWaq 1830.

^cr er jeg, @ub f!ee ?ob, Ii)ffelig og »el anfommet i

SD^orgc« tiblig, men at ben Jag i @aar »ar tffe faa tibt

ubehagelig, oeeb 2)u atterebe af benS 33eg^nbelfe.


74

2)et SBebfie »ar, at ber til ^fJatten bar 9?um i ®ub8 @a»er

i 5?al)t)ten, \cia jeg fif mig en tr^g ©een fra ti. 11 til 6,

^oorccb jeg omtrent bleo ^otocb-^ipinen quit, jom i @aar

uleiliøebe mig. ^cr ^or jeg fun »ceret libt ubc, t^i længe

»arebe bet, før jeg fif et 33oEreIfe i bet fulbe ^uu« (^oé

i^ifc^erS^'*)) og før turbc jeg iffe gaae ub, ba mit Søi ftob

meflem aUe be 5lnbre8, for S3inb og S5ot>e. (gnbelig ba bet

»ar i 9tigtig]^eb gif jeg lige ^en til SK i (^ cif en,") Iiccm jeg

ogfaa traf, men l^an ffulbe t)oIbe (forelæsninger, og ba

jeg gif fra f)am, »ar bet ble»et bt^gttg ^egn, fom, ba jeg

uforfigtig nof, »ar uben ^ara^)I^, rebte mig faalebc« til,

)paa C>m»eicn jeg i SBIinbe gif, at jeg fanbt bet raabeligft,

at fccttc mig »eb mit 9?eife=(5^atoI og giøre ^»ab Xn feer

l^er. 5Beb at tage S^toIIet frem, faae jeg, til SiSrgrelfe,

at bet »ar aabent, og ftnber bet at luffe neto^j i ^ar

fom i 9^jor. 9?u er ber»cb ba intet at giøre, og, faa

ubcl^ageligt bet enb er, maa jeg refignere paa at fec bet

»cl luffet, ba (Smebcn i tiel formobentlig »ilbe giøre

fom


75

l^jjor jeg l^ar fj)ifi ©mørrebrøb og bruffct ^un8 og fnaffct

affftjelig 2:^b|T. —

9^u, .^erren »ære meb 3i;tg! ^ilé SSømcne, 3 an c og

]^»em 2^u feer af »orc )paa bet ^icerltgfte fra

22.

92. ^. ©. ©runbtbig.

^amborg li. Ulatt 1830.

ticcre Sife! 3eg ffrec S)tg til fra ^iel i JOnSbag«,

for at jDu t 9}?orgen ftulbe faa at toibc, at jeg @ub ffee

Solo! fom I^ffelig bib, og ba ^often juft gaaer Eierfra i

Slftcn, »eeb jeg, 3)u gtærne paa 9)Janbag »il følge faa*

mange Wil længere. 3 ®aar 2J?0Tgeé ^I. 8— 9 rcifte jeg

fra ^iet meb @jtra=^ofi, ba jeg itfe »ibfte at ben agenbe

^oft fiørbe lige foran mig. -Qeg catgbe nemlig "iPojt^^Seien,

f!tønbt bet er ben loengfte, forbi jeg oibfte, ben gif igien^^

nem ^olftenS fmuffe (Sgne, fom ben Slnben gaaer igiennem

be ft^ggefte.


76

fan iffe fcrtr^bc bet, ba bet »ar en beilig (Sommer*9'lat,

I^Dori 9ZQtter:= ©alene fang og frøerne foæftebe for 08 lige

til aKorgen=@r^et, men 33eten ifær be 6 SWiil fra Olbeéloe

l^ertil »ar affT^cUg, og ^oftfarten, uben ^oftfører og Orben,

meget uBel^agelig. Omtrent ^I. 1 anfom jeg ^er, og faae

til min S@rgrelfe, at S)am))*33aaben bennegang, @ub t»eb

l^Dorfor, gaaer førft paa ©ønbag 2J?orgen, faa bet fi^ne«

fom jeg funbe bictoct i ^l^on. til i 3)ag, cg bog meb 53tU

!)clmine fommet tibSnof. ^bab jeg ffal tage mig fer i 5D?or*

gen, ben t)ele lange 2)ag, er mig ubegribeligt, ifær ba bet

iffe ^aSfer ftg om Søtoerbagen at gaac til bet l^ar "iPrccftcr,

fom er be enefte -hamborgere, jeg !unbe tcenfe »ilbe unber*

l^olbe ftg Ubt meb mig. 3)og, ®ub ffee Sot)! fom l^ibtil

førbe faa »cl, og »il ei føre minbre frembeleé ; fun agte

3)u l^eraf, at 2)u nu paa ingen 9J?aabe fan ©ente SBreo

fra Sonbon, før bet jeg, »if ®ub, ffriber ber i 3^ag otte

2)age, fan »ære i ^iøbenl^aon. 2ibt træt og føcnig er jeg,

fom toel SSretoet felo »ifer, men befinber mig ®ub ffee Sod

bel, og er t^et til ben ftore 53ilbmanb, l^bor jeg laac ifior.

^it8 fiærligft 33ørnene, bore (Søbffenbe og S3enner, og naar

3)u nu ffriber (meb Slbbreéfe 2^l^omaé SBilfon anb dom*

panii), ba fortæl t)borIebeé baabe 2)rengene og ben littc

SD^eta teer ftg! ®ub belftgne og bebare oé alle bet ^aa

begge ©iber, i 3iefu S^iabn!

2)tn Sfl. ^. ©. ©runbtbig.


77

23.

gonboit 20 aJJai 1830.

ttære 2ife = 2)?ocr! ®ub j!ce 2ot>! toil min ?ifc fxgc,

naax l^un aafcncr bette, og faa ftgcr jeg nteb 9tette; if)i

tilt er gaaet faa ^elbig, og jeg ^ar befunbet mig faa »el

unber aHe Omffiftelfer, at jeg oar ret utatnemmelig, om

jeg iffe oelfignebe ben ^aber^^aanb, ber førbe mig! 3eg

l^aaBer, jDu i 3J?anbag§ fif mit Srco fra ^amborg, l^ooraf

jDu ba faae, at jeg moatte blioe ber Sørbagen ooer, fom

»el fijnbeg længe i Stanfen, men oar bog fnart forbi, ^or*

mibbagen anoenbte jeg ^aa et 33reo til ^armå, og ba oi

fiob fra SBorbet, faae jeg af et 33tab, at 2Rinifteren WloUtt

»ar i 58i)en; .^am gif jeg ba f)en og comptimenterebe, og

ba jeg gif ^jem forbi 2lffler*'!Pa»iIIonen, bleo jeg raabt an

af £)^50arteren, fom fagbe at en af ©icefteme ønffebe at

tale mcb mig. 5eg protefterebe paa flet S^bff mob alt SBe*

ficnbtffab i ^amburg, men nu fom ©iceften fefo og paa'

flob, f)an f)aobe gjort en 3)amp*3^art meb mig i Sngelanb,

men erinbrebe iffe l^oor. (Snbelig fom oi ba efter, at bet

»or fra ?onbon til ^amburg, og efterfjaanben erinbrebe jeg

mig ogfaa tl^belig benne 9?eife=^5æ£^S/ en Ii»Itg, fnaffom

^crfon, meb ^»em jeg ^a»be bigputeret enbeel, men fom

bog l^atobe intereéferet fig for 2)i«curfen.

SJieb f)am gif jeg nu og røg en Sigar paa Slungfern*

ftig, fif \)an§ Slbreéfe (t^i ^an boer egenlig i ?onbon8

f^orftab) og gif faa l^jem at paffe fulbelig inb, ba jeg

^»be befluttet at gaae omborb om Giftenen, ffiønbt I)amp*

33aaben førft »ilbe afgaae ^I. 6 om Sporgenen. 5lf ^aé*

fagererne »ar foruben mig fun (Sn omborb om 3'Jatten, en

ung ^annooeraner, fom ei ble» libet glab, ba l^an ^ørbe.


78

jeg l^atote »æret i ?onbon før, og »ilbe tage mig libt af

t)am, f)t>ab bog fcleo til intet, ba ^n fibcn fanbt !Jtjbffcre

omborb, og fatbt i ^oenberne ^>aa en gammelagtig ^jreuéfif!

3)emagog, fom jeg oil enffe, l^on maa \lippt taatelig fra,

men »eb ©ligt er 3ntet at giøre. — SD^oltfe »ar ba, fom

2)u nof fan toibe, af ©etffabet, bcr om ^IWorgcnen for*

famlebeé, og ffiønbt jeg iffe fan figc, donoerfationen faibt

f^nberlig intereSfant bennefinbe, gif ©ågene bog ret gobt,

ba toi l^a»be ))rægtigt 25eir, og gobt jlractement. ©er oar

fun een jDame af minbfte S3etl)ben^eb, og bet 9}?ærfeligfte

jeg beroeb fanbt, »ar at ben .^erre, ber gjaibt for ^enbe«

9J?anb, faa øienft^nlig gif afteicn for aHe bem, ber »ilbc

fige l^cnbe fmuffe Jing, fom om l^an f)a»be oæret ben bebft

afrcttebe 2;jener. — 3 2;ir3bag8 oeb ©oelé 9?ebgang faftebe

»i ^nfer i Råenen, og at »i fom faa fifbe, mebførbe ben

Uleiligl^eb, at »i blot funbe faac »ore ©maating i Sanb,

og maatte i OnSbagé møbe paa SroIbs33oben, for at faac

»ore kufferter unberføgtc og ubleoerebe. 2)a jeg fprang i

S3aaben fra jDam;>*©fibet møbte jeg ©alting, fem fom

for at mobtage SJiottfe, og f)an beføgbe mig et Øiefelif

i 2lfteS, men ^n l^aobe i @aar tabt en tinb=2;anb træffe

ub, ^tooraf l^an oar f)ooen og ilbc tiipaé, og libt ftøbt oar

^n ogfaa, forbi jeg flet iffe l^asbe ffrecet. Seg tog ba i

2;ir5bag§ ^fteé til ^otellet ©ablonicre, fom jeg fjaobc be=

tænft, og bleo ber tit i 9J?ibbagg. 2)^rere enb atleoegne i

Sonbon »ar ber iffe, faa jeg »ilbe nof bteoet ber libt

længere, naar jeg ci faa tåbelig fjaobe mccrfet, at faa

taroeligc ©icefter ojjtog ber 'ipiabfen for anberlebeé teoenbe.

aJiit nærocerenbe Opf)olbgfteb er tæt oeb ^entonftreet, (^oor

jeg i ®aar ei funbe træffe min gamle 53ærtinbe) og oalgt


79

efter 33o»ringS^') Snbcfating, l^tocm jeg traf ^iemmc tmor==

gc8 og |tat frofofte l^oS paa Sørbag. 3eg ffal ^cr ^atic

3llt i ^ufct for 2 Ouinecr ugcniig, men f!al jeg fluttc fra

bet førfte 3inbtr^f, blber jeg nof fun maabclig fornøiet

meb bet ^»arteer. Uagtet 2)u ogfaa berfor ci jfal fcette

bet paa S3ret>ene, maa jeg bog næ»ne bet, 49 ^unterftrcet

SBrunStøicf fquare. 3)iiller Ifax jeg enbnu tf fe !unnet

træffe, men ^ørbe bog i (Sftermibbag, af l^anS ^lerf, at

fjan er tocl, og minbeS mig. 3)erimob l^ørbe jeg i jDag t

58rittiff 9J?ufeum, ba jeg fpurgbc efter 9)Jabben, at ^an

efterat l^aoe miftet baabe ^one og 33arn, befanbt fig faare

ilbc (faambt jeg forftob foroirret) og oar paa ?anbet. 3eg

gjorbe t S!}iorge§, efter Jrefd^otoé SJittie, og unber ^ané

SBefftjttelfe, min D^oartning for §r. to.


80

flittige! ^il« fiocrligji Oane, alle »ore ct, forbi jeg »eeb, bet er bog faa gobt

at l^øre munbtlig 33cffeeb om en graoærenbe, fom et en

liccr. ©tor S^ft funbe jeg Iiaot til at fenbe liHe 9)Zeta

en ®eburtébag«*^refent meb bet (Samme, men ftiønbt ^x.

S3ra]^be, fom erflærer ftg for (5n af mine gamle Scefere,

ogfaa tilbøb at tage en ^affe meb, fijne« mig bog, bet

gaaer iffc an, at fenbe en engeif! Xutk meb l^am, og fligt

maatte bet jo od oære.

'^u, fiære Sifc! »il jeg ba fee, jeg !an beg^nbe, ^»or

jeg ^ap, men maa bog førft erinbre, at fiben jeg enbnu

iffe ^ar feet 9^oget fra 3:ig, I)ar Xu iffe fmuft ^olbt Crb

og Slftale. SKeb ?ogiet tænfer jeg bog at blioe mere til*

frebg, enb jeg førfte 3:;ag formobebe, tf)i oel funbe Slb*

ffittigt »ære bebre, men %li er bog taaleligt, og ffiønbt jeg

iffe finber ©elffabet intereéfant, finber jeg bet bog meget

bebre enb 3ntet. 5eg ^r fun eet fammer, men bet er

temmelig ftort cg Itfft, faa jeg gobt fan fibbe ber cg be*


81

fiitte ^Dob jeg toif. Om 3J?orgenen ^t 8 faaer jeg min

grofoft op, fom beftaaer af en Sontoirfop Sfjecanb, et

bløbføbent 2@g, og nogle ©fber S3røb meb t^nbt ©mør

fom jeg iffe funbe ønffe t^ffere. 3)et er fmal ^ofi, men

jeg funbe faae mere, om jeg oilbe, og unblaber bet fun,

forbi Xn oeeb, jeg iffe er tibig faa ttblig, og fan, naar

jeg fommer ^jem ^I. 1 eller fenere, finbe 33røb og Oft og


82

cg tjenftciflig. ^an Icefcv jDanff meget bebrc enb S3olD*

ring, fan (Snbeel af mine Optrin af ^æmpe=2itoet (fom

ifær l^ue ^m) uben ab, og ^aaftaacr, l^an l^ar ith tratolcrc,

cnb at l^an fan »ære f)o§ mig og følge mig, faatit og faa*

tænge jeg ^ax 8^ft. S8aabe i Sørbagg og i (Sunbagå traf

^n ogfaa b^gtig om meb mig, men fiben fjar |eg iffe fcct

^m. ^oé SSonjring braf jeg berimob Xljct forfeben

liften, og ffal i Siften følgeé t)en meb fjam til et literairt

©clftat). ©^nberlig Ocerenéftemmelfe er ber imiblertib iffe

imellem oS, om nogen bigtig ipunft, faa »orc ©amtater

16Ut)C ntppt enten mange etter tange. jDr. SBattic^ »ar

ftijttet, men jeg fif ^am bog o^f^urgt, og ftjnbeé, jeg

maatte bog t)itfe paa tjam. 3;cg gif ba berl^en i ®aar, og

traf ^m l^jemme, men @ub maa oibc, l^toab ber gif af

9J?anbcn, t^t ^n mobtog og bel^anbtebe mig faa bagcenbt,

fom om f)an ret citbe »ære bi§ ^aa, et at fee mig mere.

5RU, berioeb er Xahtt paa begge ©iber oift nof iffe ftort,

nten bet giør mig bog onbt, ba bet nøbioenbig maa ^oe

en Slarfag, ffiønbt jeg iffe fan ubgrunbc ben; t^i at jeg

braf et ®ta§ 33iin l^oS fiané ^one ben 2)ag jeg fortob

Sonbon, fan bog iffe oet ^ce fortørnet 2Ranben, fom jeg

forgiceceé føgbc.

jDenne @ang er jeg faatebcS i ^orl^aanben, at jeg allc*

rebe "^ar afteoeret atle mine 9?ecommenbation8=S3ret>e, ffiønbt

jeg enbnu iffe fan fige, jeg l^ar \povtt nogen fi^nbertig g^rugt

beraf. 3)og fif jeg i ®aar et S3ret> fra ©drotten tit en

fornem ^iøbmanb, fom er ^artaments*2em, 2Rr. 9)1 an =

ning^^), ^toem jeg i jDag Beføgbe, og ^an tob mig tit at

»ære en gammet ^aatibetig ©ngetlcenber, fom nof »it »ibe


83

ot ffaffc mig ?lbgang tit et SBifcliot^ef 'ifix, fom jeg næflcn

^lobc o^jgitiet .^aabct om at faac optafct.

3tcg »ar foricben 'ifoé Tlx. ^^3ctri i Zototx, fom i i^jor

mobtog mig faa o»eroibenlig og (occbc ^tt, naar jeg fom

igicn, men tjan« gobe i^orfcetter fijnbeé at »ære froSfet

i^jcl i ben {»aarbe S3inter, tl^i f)an talbe beftanbig om, ^cab

^n »i(be giøre, naor jeg reifte, men ftet iffe om 9^oget

l^er at »ente, faa bet »ar, fom l^an »ilbc fiøbe mig bort.

2)tr. 9)? i Her føgbe jeg et "iPar @ange forgiæ»eS, men

ba jeg i Q^rebagé gif til (Sitren meb bit 33re», angreb en

2Ranb mig paa ©aben, fom jeg ntppt fif 2;ib til at fee,

»ar l^am, før l^an f)a»be fortalt mig, at l^an ^a»bc grueligt

^aft»ærf, men ønffebe at fee mig ?ø»erbagj2J?orgen, og

ba jeg bcrtil maattc figc S^Jei, 2Wanbag. 3)ermcb »ar

l^an forf»unben, men mobtog mig i SDtanbagé meb ben

gamle tørre ©obmobigtjeb og »irfelige ©eeltagelfe. 3eg

»ar nogle 2;imer ene meb i)am, !^an looebe at gicnnemfee

]^»ab jeg l^ar ffre»et, og beforbre bet meb 9?aab og ©aab,

fom ^an ogfaa fxftert »il.

©alting beføgbe jeg i ©ønbagé paa 9)Jornington

^lace ^aa »ort gamle ©teb, ^»or ^an igien er flettet t)cn,

og jeg ^r Io»et at briffe ^affe f)o8 f)am i 9}?orgen 5lften.

i^ranffmanben er i ^ari§, og ffutbe »el fomme tilbage,

men


84

fom jeg t^cl unbt)ceg @nbeel af i ^ortc men fif bog at

ftnage.

27 be 9Rat

@ub toelftgne pg betoare liHc Tttta, og gbc l^enbe«

3)?ober ©læbe af ^cnbe, ftor fom 9Korffa6ct i fit ©lag«

af ^uélingen!


85

et ubcnianbff jDtjr, 03 ffaabenbc ^ab jeg ei forflob at

ffatte. ^•oah ber frajj^erebe mig meft, »ar et ©obaftcn paa

2)anff, fom falbtc mig op fra en Søibcenf i en ^rog,

l^cor jeg et Øiebtif t)acbe funbet $»itc, og bet »ar ba

©drotten, fom l^acbe opbaget mig, og foreftillebe mig i

gorbigaaenbe for Ttx. 2Ranning og en £)jf)oIm^'^). ^t

jeg iffc traf ftjnbcriig flere ^enbinger, oit iffe unbre 3)ig,

men bet unbrebe mig, at jeg bog traf et ^ar, og beriblanbt

ben gamle 3iof)n (Saletj^^) fra i ^jor, fom beooegebe fig

gratiitetiff meflem to 3^amer, formobenlig l^anS ^one og

SDatter, unberrettebe fig om mit 33eftnbenbe, og gif »ibere

meb et flt^gtigt: gi»e me a cati (beføg mig engang), ©cc,

bet »ar min jDag==33og, fom, ftionbt ben iffe ftgcr fiort,

bog, ®ub ffce ?ot) ! feer licligere ub og lotoer mere cnb

ben forrige.

Og nu, .^erren »cere meb oé! ^tj« be fioere ©maa og

a}ietalil to ©ange! 3ot)an, ffulbe jeg tænfe, ^ax felo

I)uffet paa "!)3inbfe, og paa at gientage Sroébefienbelfcn

for ;3^ig Onåbag og (Sonbag, tifligemeb ^Jabercor!

53cer felo fremfor aUe l^ilfet og ta!fet for 2)in trofaftc

^icerlig^eb af

25.

3)in

9?. %. ©. @runbt»ig.

JorSbag SIfteit Sbie 3uni 1830

49 $untet fl.

ticerc gobe ?ife! 2;ufinb Zat for J)it !iærlige SSrct)

af 19bc SD'iai, og ®ub ffee ?o»! jeg bcraf faoe, at baabc


86

3)u og S3ørnene »ar toel, font jeg l^aafccr og feeber, 3f frem*

bcleé maae »cerc og fcltbe! — 3ieg f^ax tit bagttg 53rug

»æret frimobigerc benne ®ang enb ftbft, og bet uben ©am*

mcnitgntng, nten fibftc ^øtocrbag fclec bet mig bog faa

trangt om fjertet fom »cl nogenfinbe i ^^jor, »eb at tcenfe

:|3aa, at jeg enbnu 3ntet l^a»bc fect fra be ^iære, og :^oab

bog ©runben bertil funbe bære! 3cg maatte ba ub i ®ub§

fri Suft og [tirre op meb bet toaabe S5ie til Rimten, l^bor

^an boer, fom giør bet mob bc Uta!nemmelige, og fctetj

ba ei blot bertoeb nogenlunbe beroliget, men mobtog ftra?:

efter min ^ijemfomft 2)it iBreb fra ©alting, fom ba

naturligtoié glæbebe mig bobbelt.

3 ©ønbagé »ar jeg meb 33 o to ring l^enne i en ®oci*

nianff tirfc^^), fom ^n føgcr, jeg ^ube Io»et at gaae meb

I)am i et Øieblif, ba jeg iffe ^ffebe bet »ar ^inbfebag,

og »ilbe fiben iffe træbe tilbage, ifcer ba jeg bog iffe

»ibfte noget @teb, t)»or jeg funbe »ente at l^øre en orbcn*

lig '^inbfe:=^ræbifen. ©!abe, at jeg iffe »ibfte, at en meget

berømt (f>riftelig ^ræbifant, ©r. (Sl^almer^^) fra Sbing*

burg ^ræbifcbc i Srcingé ^irfe, fom jeg er tæt »eb, tf)i

meb 33. maatte jeg tra»e ben I)al»e 33^ igienncm for at

f)øre en maabelig S-fanfenff 'JJJræbifen af en ^Jtv. i^oj^*),

ber enbnu er minbre i atte QJJaaber enb ben lille ^a»e.

3f 9}?anbagg (Sftermibbag fif jeg 33eføg af en Sanb§=

manb, Sieutenant SØiid^elf en^^) i ®øe= Staten, fom S)u maa*

ffee 'guffer, »i l^ar feet ^aa S'Zijføe, men§ »i boebe i '5|3ræftøe,

og fom reifte tiUigemeb 2t. ^anfen^^), ber ligelebeé, om

l^an f)a»be Ie»et, ffulbc nu »æret l^er. Uagtet nu SR. ]^a»be

reift længe i i^ranfrig og .^ollanb, i^a»be ^n bog funbet

ftg lige faa ul^ffelig i Sonbon fom jeg i gjor, l^bab l^an


87

i ftcerfc Ubtr^t bcffreo faalebe«, at, ))at)t>t ^n iffe tænft

paa ^one og 53ørn, fuiibc i)an t)a»t ©inb tit at Ipringc i

I^emfen. ^an 6(et> f^er om 5(ftcnen og fjjilte 2B^ift mcb

SDamernc, i !l;ir«bag« gif jeg mcb ^am til mit gamle ®|)i[c-

Soartccr, ^bor {jan fanbt ?tlt ©potprii« imob ^"oat} i^an t>ar

»ant til at gife, og ba min 33ærtinbc galant tjacbc inti*

teret l)am til 5lftcn, fom ^an cgfaa, men maatte bolbc nb

»eb (S^ifleborbet tit Sti. 1 ^»ab ei befjagcbe Ijam, og fiben

^r jeg ifte feet ^am. 5D?eb ^am tænfer jeg efleré at gaae

i "iparlamentet, og giørc nogtc Ubflugter, faafom ti( 2Binbs

for (^oor kongen alminbelig boer) og ^oor jeg alene nzppt

fom.

3 !l)ag ^ar jeg »æret i (St. "iJJanlé-^irfcn at fee og

^ørc en aarlig ^(jitibeligijeb meb omtrent 10,000 iBcrn

af alle ?onbon« (5attig*


88

tit, fao l^or jeg l^am beg toirfetig tnegct ot taffe, og naax

jeg cnb fommer til fjant, finbcr jeg f)am baabe »enfTabetig,

og berebcillig til at giørc for mig, l^»ab jeg ønffcr!

9rebag SRoTflen.

(gt langt 93reto f!re» jeg til min 8ifc meb ©drotten«

©ecretair, fom jeg l^oaber 2)u foaer i 3J?orgen, I)big 3)u

ci alt fjar faaet bet i ®aar, fom »ar mueligt ^on*

gen^^) Icber cnbnu, og flal toærc libt bebre, ^toab man toet

maa ønffe, ba l^an« 3)øb i bette Øieblif f^neS at bitte

»ære Søfenet til frl^gtclige UroIigt)cber

(Snglænberne flnber jeg i bet .^ele i 5lar fom i g^jor,

fom bet t^orfteningcr egner og anftaaer, faa, oil cor ,^crre

ith færbeleg I)iel^c mig, flat J^bcrfen jeg etter S^Jogen rofc

af 9Jeifen! 2)og, bet »ar ogfaa i ^ané Sftatin, og i 2^ittib

til ^ang 33iftanb, jeg paatog mig ben, og ^n toil i!fe labe

^aabet befficcmmcS ! ^anS 3lanb tebe, ^anS ^Singer feebæ!fc

og §ang ^icerligl^eb o^f^Ibe ebcr og

26.

2)in

9?. %. ©. ©runbtbig.

Sonbott

10. 3imi 1830.

^iærc gobe Sife! ^icerligfl Zat for 2)it S3re» af 21bc

f. TI. fom jeg fif i ®aar,

3feg fan egenlig iffe figc, Sitben falbcr mig (ang, meget

mere f^neé mig, ben løber altfor l^urtig i gor^olb til l^toab


89

jeg faaer ubrettct, fem er uforffammet libt; jeg giør imibs

lertib, faacibt jeg felo !an ffiønne, omtrent l^cab jeg fan,

og bertoeb faaer bet i @ubå Platin beroc. — 3eg ^r nu

cnbelig faaet en ^erfon i 2lrbeibc meb en Slfffrtft i 5D?ufeet,

men ben flat fofte 2 5 ^b., l^toab lier falbe« gobt tiøb,

j^toab ba iffe er faa fært, l^»or man fan betale en enfelt

iBog meb 2 2 60 (to tuftnbe to fjunbrebe og trefmbStt^toc)

og bet er ber betalt for en S8og, jeg n^elig faae i Sorb

©^cnccr«^'*) Sibtiotl^ef, ^oor ben bog t>ar fommet for bet

9?øberfiøb af 900 ^b. jDet »ar i ®aar jeg ant>enbte nogle

Stimer paa et ft^jgtigt Ooerft^n af Sorbenå (Sjelben^eber,

men feb »ar ^n iffe I)jemme, faa jeg f)ar egenlig fun

buffet for l^am fibfl i forrige Uge og (S))ørg8maal om bet

iffe frembeleé bfit>er bert>eb. 3i ©ønbagg fpifte jeg f)oS

2)JoItfc tilligemeb Sieutenant 2)iic^elfen, men l^ocrfen talte

^n et £)rb om Sretoe, iffe f)eller titbøb l^an noget ?lnbet, faa

bet »ar paa en 9)laabe 5lffj)iiéntng. 2;i( ^øtjerbag QWibbag er

jeg inciteret f)o3 en ©r. 5lrnott^^), fom, efter et S8ret> fra

Steierf en^°*^) ((Slauf etoi^eé ^^rænbe) ffulbe giøre mig be*

fienbtmeb nogte ^olf, jeg funbe f>atoe ®aton af, men lob iffe ^øre

fra fig, før f)an i jCirSbag beføgbe mig meb ^ubff og ^^jener,

inoiterebc mig, og f^ifer mig nu formobenlig bermeb af. 3f

næfte Uge l^ar jeg ifinbe at giøre ^ané 9^aabe Srfebiépcn,

ifær for at faae en 2tnbefating til 33iépcn af (Sjeter, ^etri

i 2;ott>er l^ar, fom jDu oeeb, f^iift mig af ubcn 9)^ab, og

jfiønbt jeg ftben ^r fet l^am baabe ^aa ©aben og i 2)lu*

jeet, og faa fmaat erinbret ^m om ^né gobe Søfter, er

tom .^øfligfjeb bog nof bet mefte jeg fan bente. 33 o to ring

er næften atbrig l^jemme uben om 3Jlorgenen, ba jeg iffe


90

uben S@rtnbc Ijjemføgcr ^ni, og 'i)an bet^ber bcéuben faa

libct i)cr, ot fjan et fan ^dpt mig ftort.

3 9}?anbag« »ar jcg i Unbcr*$ufct mcb SØJid^elfen,

men bi fif fnart »oveé f^ornøielfc, og jeg ,^otoeb*^ine ^aa

et uSfelt fulbprop^et ©aHerie, l^tor 2J?an næften fjcerfen

funbc fe efler ^ørc — bet t>ar imiblertib en 2;ing ber maattc

jfec, \aa |eg er bobbelt glab »eb, at ben er otevftaaet. 3leg

ifax nu løfcet runbt i 14 2)ogc for at faae en Saoé luffet

op for 9J?onuffri)3terne i et af be juribiffe (kollegier, fioors

tit iffe engang Sibliotfiefaren ^r 9^øglen, og ffal nu enbe*

lig paa. Sø»erbag erfare, om ben »il gi»e efter, fom bog

nu f^ncé rimeligt. @nbnu i 2)ag »ar kongen Ie»enbe, men

man »enter Ijang 2)øb l^»ert 25ieblif, ba luffeé 3llt, ogfoa

9)Jufcet, i 8 ©age, og, ber 6Ii»er »el en .^urlum^ei, fom

enbnu giør bet mere umueligt at faae i^olf i Zak, eller

ubrette 9?oget. %dx 9^eften Ie»er jeg ret taalelig, og »ilbe

iffe fatteg Seilig'^eb til at tale Sngelff, naar jeg fun funbe

faae 50?unben paa ®ang, men bet lijffeS enbnu for bet

meftc fun f)øift maabelig. —

grebag aJlorgoi.

^iccrc Sife! Uagtet jDu af bet f^^oregaaenbe feer, alt

er ingenlunbe fom jeg ønffebe, faa fan jeg bog iffe fulbtaffe

®ub for be mange l^elbigc ©ommenftøb, ber f)ar forfortet

mig Skiben, ub»ibet min ^unbffab, og turbe enbnu beforbrc

mit .^o»eb*S5iemeb langt o»er ^5or»entning ; tl^i man l^ar

bog lagt SRcerfe til, jeg er ^er, og 6eg^nber ligefom at

ffamme fig »eb at f)a»c fel» »raget engelffe 9)ianufaf*

turer, fom i^remmebe fcettc ^rii« paa, og fan fun benne

i^ølelfe feire, ba f)ar jeg »unbet, og ffal, meb ®ub«

^ielp, agte llbel>agelig^cberne fom Stoget fiar foraarfaget


91

mig, for uSctt^belige. SJJin baglige og natlige Scbcmaabe er

iffc ganffe regelmceéfig men bog nof l^eab bu falbcr orben«

lig. ?l)S faaer jeg fun libt af, naar jeg iffc »il frceoc bet,

og jeg f)ar ingen (Soptja, og bet er jo, efter 3)in Xalebrug,

fortræffeligt. 2)agen (font beg^nber £1. 8) gaaer ub cg inb

fom bet fan træffe, og naar jeg ti. 8— 9 "i^av bruffet Z^tt bti*

toer jeg fæb»anlig fibbenbe nogle Jimer i ben litle (Storftue,

etter fommer neb igien ti. 10 til bet Ijenimob 12 fclitoer

©engetib. imellem friller jeg 'jpiquet meb en af .^ufetS ©entle*

men, l^biS ?oeremefter jeg I)eri er. Xamerne l^ar jeg oel ogfaa

lo&et at informere beri, men bertil er bet bog enbnu iffe fom*

met. 2)u »ilbe »el efleré not »ibe libt om biSfe Sabieé, men

alt I)»ab jeg oeeb, er omtrent, at be meb 35ærtinben ubgiøre

nu 3 (5n!er og en fraffiibt tone, fom afle, faa»ibt jeg fan

forftaae, I)ar »æret Itjftige nof i l^ngre Tage, og »ilbe gierne

bef)oge enbnu, om be funbe. — -^»ié 9J?uué reifer til Son*

bon efter jDu l^ar faaet bette, ba becb Ijam tage et ^ar

S3jo»ulfébra^3er meb fig, fom jDu »il finbe i 9tøbt enten

paa mit S^atol, eller i Sog^^Iben lige for 2)ørren! 9iaar

^n flet iffe »cntcr anbet l^er, enb at fec ben Ui^^re ©tab,

og feli»e af meb ^enge, »il ^an iffe finbe ftg ffuffet; men

bet er ogfaa 5llt l^»ab jeg tor Io»e, og berfor er bet Uret

at o^5muntre ^am til, I)»ab I)an meget mueligt »il ærgre

fig o»er. — S5il ®ub, tænfer jeg at reife til Ojforb mibt i

Stulii, og at fomme f)er tilbage mibt i 5luguft, f)»orpaa nof

jungen »il lære mig at »enbe 9'Jæfen i^jem i (September.

®nb labe 5llt gaae »el, og o« gtccbelig famleé! ^ar 3^u

iffe fect ^ro»ften? ^il6 ^am broberlig, naar !Du feer ^am

Wttta fpørger fom en ©fielm, ^»ab i^aer »il i

Sonbon, tl^i bet er meer enb baabe gaer og SD^oer fan be=


92

fl»are! ^^8 ^enbc fra mig, og 3)rcngenc mcb! ^crrcn

»elfigne og beioarc bcm og oS aUc paa begge (Siber ! SDtinb

3tot)an om, at bet er 2Jfeningcn, naar toi bebe i »ort ^aber*

bor: frie oS fra bet Onbe! 3Hinbeé ficertig i ^crren«

©amfunb

^

27.

3)in ^reberif.

Sonbon JJtebag I8be 3uni 1830.

^icerc gobe Sif c! hittet Srcb t)ar jeg faaet fibcn jeg

ffreb fibft, cg ©tort ^r jeg i ben Xit ith o^jlecet, ub

ffulbc jeg meb bet S^ørfte, og »or ubetijbelige

2;ing faa cnb bet libet førbe mcb ftg. ©et er, fom 3)u »eb,

©fif, naar man er libt forlegen for ©tof at begjjnbe @am*

talen meb SBeiret og tit at beg^nbe S3re»e fra Sonbon ber*

meb f)ar man beg»ærre langt »igtigcre ©runbc enb 33anen,

faa bet »ar unbff^Ibeligt om man f^Ibte et f)ectt 33reo meb

benne faafalbte tørre 2)iaterie, ber bog l^er falber iffe blot i bet

^^ugtige men i bet 2)^nb»aabe. 3a et meer ubcl^ageligt 33eir,

jeg »il iffe engang fige i ©ficerfcmmer, men i 5l^)ril, fan

jeg iffc forcftittc m.ig, enb »i ifær i benne Uge ^r fjaft.


93

meb ^ulbe og faa at fige uophørlig 9?egn, f)»orfor Ttan

ba ogfaa mange ©tebcr feer l^øit S9(u« ^jaa kaminen. Zxl

S^ffe '^ar jeg ingen ft)nberlig g=riftelfe l^act til at gaae ub,

l^toor 3:ntet fan ubrette«, og l^abt gob ©runb til at fibbc

hjemme, for at faae mit lille engelffe ©frift fremmet, ber

maaffee ogfaa er untjttigt, men lecner bog .^aab til bet

fommer i Xx'c}tkn.

I)u toeeb af forrige 33rcto at jeg i ?øtoerbag8 ftulbe i

(Selffab ^oé 5}r. 2lrn o tt og »ilbe ffoeø til ben ^øitibe*

lig^eb. 3)et blec jeg ba ogfaa, og fif et -Par ©foe, ber

»ar lange nof, men Sreben tog jeg mig iffe i 5Igt for, faa

mine ftaffelé ^Jæer futfebe. 3)octoren maa »el ccere ^eber*

fbenb, tl^i jeg faae iffe bet minbftc 3)ameligt, men fun en

6—7 ©entlemen, ber fnaffebe for bet mefte meb "^inanben

om 2;ing jeg ne^^e f)alt> forftob og flet iffe funbc fornøie

mig otoer. 3eg \pi^tt ba og braf og gif, lige flog, og, fom

jeg fom, ^aa ^ooeb^inc nær.

jTa jeg om f^ormibbagen tar, meb SWic^elfen, inbc

i en S3utif for at fiøbc ©fobaanb, otoerraffebeS jeg ei Ilbet

af 2 IDamer, fom ftilebe lige t)en til mig, og l^tooraf ben

ene, meb et ^aanbtag, erf^nbigebe fig l^eel »enffabelig om

mit S3efinbenbe. i^ørft ba f)un berpaa f^urgbe til 9)?r. ^loa«,

mærfebe jeg, bet »ar 33certinben og en af be Sogerenbe i

bet ^uué, f)t»or jeg i gjor beføgbe l^am »eb J^eefeorbct.

2)a be 6ab mig meget beføge bem, og jeg beSuben ]^a»be

tcenft paa at gaae ^en og taffe for ben Slrtigl^eb i gjor,

»ar jeg ber ogfaa forleben Xa% til Z^te, men fommer nep^c

igien i .^aft, ba 3Særten f^nbeg mig l^eet forlegen meb fin

^oneé ©iceft. 3eg maatte imibfertib Io»e ben anben 2)ame,

fom Icerbe ^»aS Sngelff, at tage et 58re» meb til i^am. ©ee.


94

bet »ar ba et Soentt^r, fficnbt iffe af te [jelbne, t^i fæb*

»anlig er »ifl bc Sonboner SWcenb ut>^re jcalcué, og ^aoc,

ttoer jeg, gtjibig ©runb bertil ^oa begge ©iber.

3eg guffer iffe om jeg l^ar fortalt !Dig om min ?obcn

fur efter et 51)?anufTri)?t i et af be juribiffe (Sotlegicré 33ibltot^ef,

men 3)u fan i alt f^alb Tet foreflifle J)tg min J^SrgrelfCr

ba man, efterat jeg tjatbe ubnirfet ben Orbre, man for*

langbe, mclbte mig, at, efter nøiere Otoerlæg, fanbte« enbnn

en anben Orbre ncbt»enbig, naar jeg oilbe ffrice bet iDiinb«

ftc nb. Tet 33ebfte t>ar imiblertib, at ba 2)?an nu ffulbe

tife mig SKfft., font ei meer funbe nægte«, car bet ingen«

ftebé at finbe. 3 2)ag ffulbc jeg ^en igien og fee, cm bc

l^ar funbet bet, men jeg ffulbe næften troe, at ©tatmefteren

(^»ab t)cr ffeer faa tit) l^ar felo ftjaalet og folgt bet. 33 o to s

ring er i 9}?an(^efter, og bet »il iffe figc mig ftort, I^Dor

t)an er. SJtiUer i^ar, fiben gi^ofoften, for en 9)?aaneb fiben,

iffe labet I>øre et 9)?uf fra fig, og bogftacelig fan jeg næ*

ften ftgc, at iffe en ©jæl I>er brtjber fig bet minbfte om

mig unbtagcn f)»or jeg betaler mine 2 @uineer om Ugen;

men, @ub ffce Sod ! bet nebbøier mig iffe faalebeé i 2lar fem

i %\ox, beel8 forbi jeg iffe »enter ftort ?lnbet, og beel« forbi

jeg bog fan fee f^olf i ^ufet, naar jeg t>i( fnaffe og fee libt

imellem, ^er fommer imellem en 2lmerifanff 3)ame, fom rigtig*

nof er ftJ^g, og ei fri for Slffectation, men fem bet bog morer

mig at fnaffe meb, ba f)un Ijar læft og reift meget, og finber

fig gobt i at tale langfomt og gifte nøbcenbig gorffaring,

faa jeg fan forftaa I)cnbe. 3mmer, feer Xu, er bet Xamerne

bcr trøfter mig, en f)cel mtStcenfelig ®ag, om 3)in 3J?onb

»ar i^ngre, og be elff»ærbigere, men nu troer jeg, jDu fan nof

»ære glab meb mig o»er, at !Damerne tier, i 25»rigt, bog iffe


95

er faa forftcncbc fom ^crrernc, ot»er ^cem Wlan »irfelig fan

ønffe fig ben ^CE»n, at beffrbe bent fom be er, for 5)as

nierne, bcr ogfaa lec ret f)|erteUg af ^ontcrfeiet.

gongen laber nu, til aUeS gorunbring, til at fommc

ftg paa en QJiaabc, ffiønbt man ^jaaftaacr, bet er fun @algen=:

f^rift, ba ^n l)ax SBattcrfot i 23rt?ftet. (gn ftor 3)ecl 3}?ale^

rier fjar jeg gloet og gabet ^aa, men ei f^nberlig moret

mig »eb.

35clan, S3recet blc» iffc faa fort, fom bet er magert

©fiønbt bet enbnu iffc tegner til, jeg fan gfæbc

mig fljnberligt ooer mine Snglanbg-S^og, faa lab c§ bog

l^aabe til @ub, at $an ogfaa f)eri »i( giørc SWere enb ci

fan Bebe og forftaae, faa »i maae fienbe .^anS ^aanb og

tilbebc 2)^bben i -^anS SJiiébom og @obf)eb! ^an§ 35cl=

ftgnelfe »ære, i 3efu 9?a»n, ooer cbcr og oé alte, og §an§

^icerltgl^eb forene og altib mere i 3lanb og ©anbl^eb!

28.

2)in

9J. t5. ©. ®runbt»ig.

bonbon 24 3un 1830

fioere gobc ^one! 2)it 33rcb af 12te (egenlig Ilte)

Siuni fif jeg i @aar, og faae beraf, at jDu og børnene,

@ub tjoerc fotoet, »ar »cl

(Stort l^ar jeg iffc at fortætte jDig, beels forbi l^cr i bet

^elc ei ftjneS at ffufle o^Ie»c8 uben libt mærfetigt af mig,

og bectS forbi jeg meft l^ar fibt f)jemme for at faae min

©mule (Sngclff færbig til Sr^ffcn, fom jeg nu enbctig ^a*


96

htx at I)at?c naoet. ilDet er nu unber 9?ct)ifion f)cé Ttx.

SK t Iler, tf>i juft fom jeg i ®aax gormibbag« fab og ffreb

paa (Slutningen, og bctcenfbc Ijcorlebe« jeg ffulbe træffe

STJiller, fra I)»em jeg otoer en 2Raaneb ci l^atobe !)ørt et

Tlnl !om l^ané ^'lerf meb en ^noitation til i ®aax Wit'

bag« ^t 6V2- ©iben 3inj)itationen, ttoærtimob al JJonbonff

(Sfiffeligf)eb font faa fecnt, tænfbe jeg at ffuUe fee 'ifam ene,

og flæbte mig berefter, men jeg fanbt et fjeel juribiff


97

minbrc at fee, og Icerbe libt bcbrc at forftaac (gngcif! ©naf,

maa nøbcenbtg f^neS mig l^øtfi ubct^bclig. Tltn Sagen

er fra ^erren, mange XinQ maatte unberlig [løbe fammen

og forberebe fig, før bet funbe ffee, fem er ffeet og ffeer,

og fifferlig er bet ba itU for Stntet, l^toab »i faa enb f^neé;

ben


98

at jeg paa 9J?ibt»eicn war gtab »eb at ftøbe paa en ^arct,

fom ha ogfaa for 1 (SfiiHing bragbc mig loelbcl^olbcn I>jcm.

fjru ^caton f|3urgtc mig (t)un er af be ^cncr, bcr fan

ftgc l^toab be tiil) l^øit o»er SSorbet, om jeg og min "iPara^t^

»ar albcIeS uabffittelige, ba I)un nu mange @angc l^aiobe

fect mig paa ©aben, men albrig uben ben, jeg tilftob

Kgcfaa aabenitjft at 'ija'ot gjort bet Søftc, atbrig mere at

labe mig bebragc af Sonbonff ©oelffin til at gaac ene i benne

»anbcbc 55erben. 2)e 'iPerfoner, jeg tjaobe mcft at giøre meb

»ar eHcré ben ftocnffe $!egation8=(Secrctair SSaron 9toIanb,

fom »ar min ©ibemanb »eb Sorbet, og en ung jDame (jeg

»eb iffc om jomfru etter Snfe) Wlv^. Soltonio^), jom, efter

Sorbet, ga» fig

i ©naf meb mig, og er ben intereSfantcfte

cngetffe 2)ame, jeg enbnu ^r feet. 9?imelig»ié beftbber I)un

]^»ab man l^er lalber en ftor uafl^ccngig formue, fom jeg

jXutter af ben f^rifjeb, I)»ornieb l^un bcl^anblebe {>elc ©el*

ffabet, og ben Ubmcerfelfe ^tte »ifte l^enbe. ^un næ»nebc

mig iblanbt 5lnbct flere litterairc aJicenb, fom l^enbeS gobc

Sefienbtere, og jeg formober, I;un oil inbførc mig I) og bem,

ba l^un »eb 2lff!ebcn lob 'SRv. ^eaton fige mig og ftobfoeftebc

"otxpaa fc(», at l^un ^afcebe og ønffcbc, jeg »itbe giørc l^enbc

et S3eføg, l)»ortiI jeg fif f)enbe§ 5lbbre§fe og feer, ^un boer

i ben atterfornemfte 2)eel af ^cft*(gnben. ttmuelig funbe

jeg unbftaae mig, men forlegen er jeg tit»igfe »eb et 33eføg

tit faaban en ung glimrenbe 2)ame, faa ^aa 0|)f^lbelfen

af Søftet maa jeg betcenfc mig. — $»ab jeg længe l^ar

tcenft, f^neé imibtertib nu at befræfte fig, at ffulbe jeg

fommc t nogen ^^orbinbelfe meb (Sngelff-Sftænbene, maatte

3)amernc tage fig af mig, l^»ab »ifi nof »ar 9?oget, jeg

ci før mit ^ommc t)er, ffutbe brømt om SDfJueligfjebcn


99

af. — 33Iito nu fun iffe jcalouS paa 3)tn gamle graaflceg*

gcbe tanbløfc SD^anb, men gtæb ©ig l^ellcr ctoer at ben en*

gcljle ®magtøSf)eb bog maaffee een ®ong fan Isatte gobc

i^ølger.

3)ct rørbc mig b^fct, at jDrengene, naar ®u minber

bem om ^abcr, bog fommer f)am faa tet>enbc og ftcerlig i^u,

og fan jeg fommc affteb meb bet, jlal jeg rigtig fee tit at

bringe »or oclftgnebe banffe 2)uffe ben (Sngelffe, l^un fpibfcr

fin 9^æfe ^aa! (3eg maa bog anmcerfe, at jeg fortalbc 2)?r§.

33oIton i ^fteg, at jeg oar li^ffelig nof tit at ^»e baabc

^one og 33ørn) ^iU nu fioevligft meb 3o'^an,

©benn og Wttta, toor egen 3ane, ©ijbffenbe, ©oogre

og S3enner, og ccer feto paa bet '^jerteligfte l^ilfet og taffet

for 2)in ømme 2)?ober-£)m]^u, fom for ©in tro jomfruelige

og ægteffabetige tiærtig^eb til 2)in egen 'SJtanh

29.

lift. ^. ®. ©runbtbig.

l'onbon 30 Ounii 1830

tiære gobe tone! Zat for 2)it S3reto af 19be fom jeg

fif i @oar, og 6eg^nber aflerebc i Siften at giengtcelbe, ha

Stibcn maaffee i SDtorgen »il falbe libt fna^, og jeg ^r

betænft at f^Ibe aUe fire (Siber, om bet »il I^ffeS.

SlHerførft om ben fmuffe 2Riftref« Solton, fom bog toet

fagtené l^ar giort 3)ig libt n^égierrig. 3 SøtoerbagS, ba

jeg tog mig for at giøre SSifiter, I;atobe jeg ^altotoeig betcenft

ogfaa at fee tjenbe, men toilbe bog førft gaae til .^eatoné

(l^toor jeg ^tobc ftøbt fammen meb l^cnbe) og, om muetigt

7*


100

faae libt nccrnierc Unbertctning, og bet »ar meget gobt.

^caton l^atobe ^forretninger, faa jeg aflagbe S5ifiten ijoS

l^ané muntre grue, og l^atobc neppt fat mig, før I)un be*

g^nbte at fpafe meb min ?^!fe f)o8 ben ©muffe, og jeg

l^ørbe nu, at I)un iffe alene t»ar gift, men ^bbc l^aiot fm

SlKanb meb i ©elffabct. 2)a ^an nu iffe fiatobe talt et Drb

tit mig, enb fige bebt mig beføge bem, fanbt jeg, at jeg

l^atobe Qntet bcr ot giørc, tl^t »cl ^^aaftob gru ^. bet mob==

fatte, og bet er ganffe rigtig ?onbon« ©fif, at iffe 9J?anben

men ^onen intoiterer, men naar jeg I)atobe »æret i ©elffab

meb en gremmeb og ei »ærbiget ^am minbfte O^jmærffoml^eb,

ba toitbe jeg mene at l^aue frabebt mig Ijané 33eføg, og Wlx.

SSoIton faaer nu mene ]^»ab l^an bil, faa fommer jeg bcr

iffe unbcr faabanne Omftænbigl^cbcr — berfor ffcer ba ingen

Sntrobuctioner, og bet faaer faa bcere.

3t ©ønbag« »ar 2K.^°^) og jeg igien i 9?i(i>monb, men

bet »ar til S3ogné meb ®re» 2)?oItfe, fom »ilbe tractcre 08

i bet ©rønne, og, ffiønbt gornøielfen iffe »ar ftor, ffiønner

jeg bog »irfelig paa ^enfigten, og aKibbagS^ayjaben i TtøxU

ningcn fmagbe meget gobt i et Si)ftf)uug paa lll^emfeng 33reb.

3forbbær meb gløbe er »el ingen engelff 9?ct, men jeg mcer*

febe bog, ben lob fig meget gobt fpife

i (gnglanb.

kongen bøbe i Sørbagé SlJiorgeé, og berfor er i benne

Uge 9Kufeet og nceften Fitting luffet. Sicg l^ar i 5lften faaet

glor til min ^at, tl^i %lt ffal labe fom bet førgebe. (Sørget

I)ar jeg »irfelig i biSfc S)age, men rigtig nof o»er 2lnbet,

o»cr bet jDriberie fom jeg »et funbe fce (Snbe paa, men iffe

SfJ^ttc af. 2)og, bet tør, meb ®ubg ^jel^, bli»e bcbre, før

'SJlan tænfer!

S)u f)3ørger om ©rfebifjjen^"^), men om l^am fan jeg enbnu


101

iffe ftgc mere, cnb at jeg førft i 2)ag begaio mig til l^an«

^aflabS paa l^in ©ibe 5;^cmfen, og fi! at oibe, at l^an 6oer

iftc ber, men i Sonbon, ^or^aa jeg ba feilebe tilbage og

lecnebe 33ret» og Søger i l^anS Solig. £)m jeg ffal ^ørc

9?oget fra f)am, og ba l^sab, bil Skiben lære. 2)erimob er

jeg i 2)ag feictoet oiocrraffet beb et S5eføg, fom loioer ^fJoget.

SWenS »i fab tit SSorbS, fom ber en ^erffabS-^^aret for

3)ørren, fom oafbe ftor Oj^figt, men jeg brøb mig iffe berom,

før 2Ran fagbe, bet »ar mig ^errcn føgbe, og bet »ar ba

en rig Saronet ©ir ^l^illipg^"^), fom l^ar en ftor 3Kanus

f!ri))t* (Samling, og fom felt« for at inbb^be mig til i QKorgen.

^ctri i S^otoer ^acbe aHercbe i ^jor fotoet at introbucerc

mig til l^am, og ba l^an i ^ar iffe minbcbe fig fct&, tog

jeg mig ben i^ri'^cb en 3)ag, jeg møbte ^am paa ®abcn,

at mtnbe f)am berom, men bet er ooer en 9J?aaneb ftben,

faa jeg troebe fiffert l^an l^atobe ffrebet bet i ©lemmebogen.

$an ^t>be bog imiblertib, »ift ganffc n^Iig, talt til (Sir

^l^ini|)S berom, og benne, en ung raff QJJanb »ar nu

faa umaabelig artig, at introbucerc fig felo l^oS mig.

1 3uIU

9^u er jeg fommet '^jem fra (Sir "iJJl^illi^g, i ^biS

33ibIiotl^cf jeg ^ax fibbet 5 Simcr, til (Slutning fulten fom

en ^unb, t^i faa gobe er iffe be bebfte 3Særter l^cr, at bc

ffulbe b^be Smogen et ®Ia« SSanb eller en S3ib SBrøb, naar

be iffe ubtr^ffclig er inbbubt til SJJab og S)irffe. 3 øbrigt

bar SRanbcn faa artig fom mueligt, tl^i ^n l^olbt felb Xxop

ben l^cle 2;ib, og bifte mig ?llt "^bab f;an troebe jjaa nogen

SKaabe funbe intereéferc mig.

3)r. 33 o tb ring, ^bem ©u fornøicr ®ig mere obcr cnb


102

jeg fan, fenbte mig foricbcn fin @tani6og, og fortangbc et

S3cr« af mig beri. 3ngen 55en er jeg af jligt, men ba 33.

n^clig ^r ffretet en Ubftgt oucr ben banffe "iPoefie^^^), l^toori

l^an fcrtceller oé, at bet er ingen Jing 6Iot at ffrtte for

ben ^lat ^olt i S^iorben fom l^tocrfen fan gice flceffelig 9?oe§

eller ^onorar, og ba fjan tillige beri f>ar forf>aanet ^ingo,

faa o^jft^Ibte jeg f)ang 5Begiæring, og ffret> fom fiJlger^^^);

^alb bet ingen Stng at fbæbe

tun for ^rii« i 2)ane*93ang,

§ttor enb greiaS 3)ottre græbc

®ulb og 9iato for @fjalbe*@ang,

fige (>øit jeg bog toif lobe

iBrage*2øn i 53øge*©fotoe!

3a, ^toor S;^me§, fom'^aa 58inger,

®ulbs®tøti meer enb ^t>er en gtob

?prub i $ug fra Xt^iit bringer,

?ægger for fin dronning« gob,

SDer jeg fiolt for ®ufb'@tøti faarer

SDane*33ob8 be g^lbne Jtaarer!

2)9bt i 2)ar er bere« SScelb,

Sog i Sølgegang bc ftige,

53Iaane paa bet ^øie gjelb,

SRøbme, naar be fig nebfnige,

9iinbenbe fra SIit)))er \)aaxbt

Sønlig giennem 9tojengaarbe!

Sroeltg ^»er en ©fjalb be følge,

©fatter ^an bem mecr enb ®ulb,

2)ufte fom en 9Joien*S3øIge

"^aa ^am SBam otoer 2RuIb,

^ranbfe, "^tior £>an $toile finber,

§øten rigt meb 6laa Siærs3Jiinber!


103

2)erfor Slffctt« ftluf og ^lagf,

jDerfor ^æmpesSfjalben« ©ang,

@cm be leb i gamle 25age,

Cnb t ®aar fra letben flang,

J?offeb unbet S3cge*^roner

grem paa n\) be gamle Soner!

derfor bine TOefier^Sfialbe,

Sngettanb, trobs alt bit ®ulb,

^ingo maae Iljfjalig lalbe,

©ceftet unber 3)onf*2)^uIb,

^ttor ^iærminbe brat jom ©tiale

ginber iBcb for 3Sinter*2)»oIe

2)erfor, fttønbt i bt^be Janfer,

2llfe'2)ronning unberfutb!

3 btn ^otoebftab jeg tjanfer,

(Seer, at o»er ©ulto og @ulb,

gnb l'om fer, paa Siioet« ^eie,

©traale fan !J)it ®oeIf!tn8 Øie;

!J)og, ^>toor fun fom ©tjemer tinbre

ajJan bet milbe Øie feer,

aJten b»or, fltenbt bet funfler minbre,

Senne^ulbt bet perler meer,

Slffet meer, og længer fattnet

§elfl jeg bærer ©igteriSlacnet.

©agtcnå l^ar bette (5tambog8=53eré iffc giort f^nbcrlig

Stjffc ^oé 33ebfomment>e, og felt) T>n r^ficr »el libt paa

^ocebet, men bet enejle SJerS jeg 'i)ax ffrecet i Sonbon jTuIbe

!J)u bog fee, og at bet floragtigc cngclffe 33cEfcn fortjenbc

et [aabant jTanf!


104

l^etc ^tttntlien ^a»be ^aft SWccélinger. — 3)eéuagtet fommet

jeg ntppi mere tit \)am, uben ^an intoiterer mig

2)in ©øe*9ieife paa en ^æreffubc meb afle 33ørnenc !an jeg

jujl if!c ftge be^ger mig; men af mit ganffe fjerte unber

jeg jDig og SBørnene 9?eifen, og maa gibe 3^ig 9?et i, at

jDampbaaben efter ben 9legning Xu giør, falber o« (Smaa*

folf for b^r.

®iør ba i ®ubg ^am l^bab 2)u ftjne«, og ^an ber

er ®ub ^aa SBanbet fom ^oa ?anbet, lebfage (gber i)toor

3 færbcS! 3icg »ilbe nu gierne gaae til Djforb, men jeg

l^ar intet l^ørt fra 'SRx. 2)? i ti er om mit 2Kanuffri^t, og

ben Xing ftutbe bog, f^ne« mig, førft i ©tanb. ^aa SJJan*

bag agter 9}?id^etfen at tittræbe fm 9?eife, fom f!ot goae

(gngelanb runbt, men før mibt i SJJaaneben ftijjf>er jeg

nc^^je l^crfra SD'Jeb min engelffc ©nat gaaer bet tangt

fra faa fl^benbe, fom 3)u tænfer, 2Kunben gaaer i (&taa

l^oert Øiebtif, t^i jeg tænfer ^aa j^anfE, og fan berfor tit

iffe l^uffe be allerbefienbtefte fremmebe Orb. — 2)e førfte fire

S)age i benne Uge oar ufæbioantig fmuffe, men i ®aar

Sftcrmibbag« beg^nbte bet gamte S^cgnioeir igien! ®ub gice

jeg, meb »etforrettet @ag, fab paa (£I)riftiang^aton igien ^oS

mine ^iære! Sa, $an fom ene fan, og l^cis SKiffunbl^eb

»årer ebinbetig, . »cifigne og bceare eber atlc

cg jDin

9'Jif. %xth.


105

30.

C^rfl^Dn b. 10. 3ulii 1830.

^jcere etffebe ©runbtttig! . . . ^jertetig Zai 2)u ^jære

©runbttoig for Sretoet i OnSbagS! bet »ar jo meget fmuft

of ®ret> 9)loItfc, faatoel mcb Slilbub at bcførge 39re)oe,

font 3fnbt)l^belfen tit S^fttourcn. — %t "Du tffc t)ttte gaac

tit 9Jiiftrefé 33 o (ton er jeg ret Bletoet nranten o»er, ja

ffjcenbc »tfle jeg om bet funbe naac binc Øren og bet funbc

frugte neget ^aa ©tg; fan 2)u nu »tbe l^toor mange gobe

^enftgter ()un ^r \)at>t meb 2)tg, netop ba ^n oar gift,

funbe jDu jo feebfl gaaet; tænf 2)ig f. ej. O^ruc 9ta6ec^

eUer ^rue SBruun, l^ar bet iffe ofte »æret Silfælbet, at bc

^r inblBubet mange SD^cenb, fom ber bog fanbetig ei berfor

funbe figeS et onbt Orb om, eUer funbe fornærme SJJanben,

eUer nubre 9^ogen, funbe ^Jorl^olbet iffe ogfaa faalebeé »cere

l^er, at l^un, en aanbfulb Itteratr 3)amc og ^an, en rig

2JJanb, fom nu beri l^aobe fin ©tcebe; jDu mærfcr nu nof,

at ifiæben for ^onen ffuHe toærc 6Ier»et jafouj paa ben

©muffe, er jeg »reb, at jDu ei tog mob Sfnbb^belfen; [a

l^toem jeg ^r fortalt benne ,^ifloric, unbrcr bem o»cr 3J?an*

ben ber ei gif; mueligt er bet, at ®u bog fan ^oe fcetænft

Sig og l^ar nu maaffee toccret ber, bet længeg jeg efter

at t)ibe.

S)et »ar jo en fcerbeleå S(gre ®u nøb af ©ir '^f)iUpé

fom faalebeS felt) fom og inbfcøb 3)ig. %t (Sngfænbemc

(og jDamerne i færbelcé^eb) »ifer min fjcere 9Jiaub megen

5lrtigl^eb, f^ncé mig ei er at uægte, libt færlig (3)u feer

»el af mit Ubtr^f l^er) er !Du maaffe imeQem imob bem og

bet taaleg »el atterminbft af en gremmeb og at !iDu ei ^r

faa ganffe rigtig tro til bem, bet moerfer be fagtenå.


106

S3crfct til 33o»rtnø [iger jeg min egen @runbt»ig

fjcerlig Zat for at 2)u afffrec til mig og rt)fter [let iffe

mcb ^ocebct beroocv, f^i naar bet fommer on paa at fjcetobe

be 2)anfTeå ^re, oceb Xu nof, at om jeg funbc, »itic jeg

bift iffe beri [taac tilbage; men om nu 33 ofring f)ar mcent

bet faa flemt fom Xu fjar taget bet, er nu bog ei faa »i[t

og at banffc Øjne feer fligt ganffe anbcrlebeS cnb engelffe

Øjne er jo faa naturligt; bet er nu af be 2;ing, jeg bebre

forftaaer enb Xn, fn)rer jeg ben fjære 9}?anb ftge. "^aa

!Danff fif \)an bet jo t»el, fan ])an faa ogfaa ret forftaae bet?

^oox jeg bog nu længeé efter at f)øre om Xu f)ar faaet

trt)ft 3)it (Sngelffc og naar 9?ejfen faa tiltræbeé til Ojforb

og om Xn faa agter at tage berfra lige til (Sjeter, jeg ^r

fect efter paa fortet, ber ligger (iicettx ba grumme langt

»eftlig, faaoel fra ?onbon, fom Cjforb . . .

(Seer Xu imcHem ©alting og fommer Xu til f)am?

bet er mig, fom jeg tænfer ^aa en gammel Sefjænbt, ffiønbt

»i atbrig f)ar og tel albrig fommer til at fee§ i ijorc 2)agc,

!^tl5 f)am cm bet gaaer an, jo paa »or SSrebbejling« toegne

l^ar jeg jo bog ®runb bertil . . .

S?ec nu »el min trofafte 9J?anb, ®ub »elflgnc og lebfagc

2)ig paa allc X'mt 53eie! ^ané beffjoermenbc ^aanb »ære

o»er ©ig og labc Xiut ^oretagenber Itjffeg! ^an famle

08 i fm og i inberlig tjcerligl^eb!

3)in tro Sifc.

@r 3)it ^aax og SSaffenbarber ble»et pubfet libt, at

jDu :ei laber bem »oje ub fom

i gjor ba tonen lignebe

2)ig libt »eb en 53ilbmanb, fom Xu nof l^uffer, bli» nu

ci »reb o»er min crinbring ^erom, men jeg »ille f)a»c min

SWanb ftutte tage ftg Ubt gobt ub i bet fremmebc ?anb.


107

31.

?onbon 8, Oulii 1830.

^icere gobe ^onc! 3eg ^ar t benne Uge intet Sreo faaet,

men ba jeg iffe ^etler l^ar f)ørt at ^acfet*S3aabcn er fom*

tnet, ttit jeg ^abe bet ^t>erfen er 2)in ©f^Ib eller følgen

af Slnbet enb 9J?ob»inb.

3t i^rebag« fif jeg et meget artigt S8re» fra @r!e6ifpen

nteb en ^InSefalingé^SBret) tit (Sjeter, og gorloti til at

giørc min C^toartning Ijcab Xag jeg oilbe, ^l. 11. -Seg

gjorbc ben ba i 2)?anbag8 cg fanbt §anø 9?aabe meget

naabig. .^an er at fee til en milb, jæcn og »ebitlig SJianb,

men fom 2)?an oil fige ftiffer iffe b^bt. $an locebe mig

ogfaa en anbefaling tit C^jforb, cg ffret> bet o^ for et at

gtemme bet, men ba jeg enbnu iffe l^ar faaet ben, giør jeg

ingen 9?egning ber^^aa

3i ®aar tebfagebe jeg 3)fict;etfen tit SSogné i ^egn*

toeir, cg faoer mig nu faa fmaat tit ogfaa at t>enbe Senbon

9?^ggen, t)Oab bog nep^>e t>it ffee før ^aa 9}?anbag otte 3::age,

og af 33reoet tit SJiotbed^^^M »it Xn fee, bet er ttoiotfomt,

om jeg femmer tænger enb tit Ojforb, fjoor tit Tlan ^cr»

fra ffat funne fiøre i fem stimer. £)^forb »it jeg ellerS

finbe temmelig øbe, ba ben tange i^erie er Scgtjnbt unbcr

l^toilfen gierne atle (Stubenterne og en 3^eet af ^rofeéforeme

fortabe S3^en, men bet funbc nu ei anbertebeS Ⱦre, og

33it)tiot^efet tage be ba iffe meb fig. 5 Stften ffat jeg l^en tit

QJiitter og tate meb t)am om mit engetffe ©friofammen,

fom l^ar tigget ^oé t)am i fjorten j^age, og fom jeg birfe*

tig er tibt beft^mret for at faae ub; t^i l^toor tibt bet enb

er, toitbe bet »ift fatbe mig for b^rt at tabe bet træffe paa

egen 93efoftning, og jeg er bange for at ingen SSogljanbter


108

befatter fig meb bet. — 33 o tering ^tobe lotoct mig SBreoe

tit Ojforb cg Sjeter, men nu ^ører jeg ^an er felo reifl

tit Sjetcr uben enten ot fcnbe mig S3rct>e etter engang at

fige mig, l^toor l^on er at træffe

2J?eb SJ^irf^etfen fatbt jeg inb ^o« ®reo X)anneffiolb

i 5"^(JS^' \^'^ ^^^ ft^f't^ ^xt\i er gaaet igiennem IjanS

^ænber. .^an »ar fcerbeIcS »cnftaSelig, og bab mig fomme

tgien, fom jeg bog ne^pc giør. ©amme 2)ag bar jeg meb

9K. i ben faafalbtc 3ooIogifIe $a»e, fufb af ubenlanbffe

Xtjx og ^ugle. Steg faac jo ber mangfolbige lecenbe ngen af, og

be flefte 9?enb^r »ar i 9J?iniatur, faa bet $ele ftoarebe i!fe

ganjte til mit 25nffe, og fun tit min gor»entning, forbi ben

»ar langt fra at »ære o»erf))ænbt.

2lt jeg er ficb af bette 3)ri»c*?i» og føler 2^om^ebcn feer

2)u no! ^aa min !iebfommetigc ©tiit, men berom natter

bet nu iffe at tate. ®ub gi»e !un, at Ubfalbet maa bli»c

gobt og »i famle« gtabe, faa t»i»ter jeg iffe ^aa, at benne

Omtumting ogfaa »ar tit mit 33ebfle, og fan, unber rolig

Sftertanfc i hjemmet bære gobc ^irugter.

Songen ffat begra»eg i Sinbfor b. 15be »eb 3Wibnot8*

tibe meb u^t^re ^ragt, men jeg agter iffe at giøre ftore

S5inc ber, og nøbe8 tit at tabe »ære, ba bet »itbe fofte

meer enb jeg fan unbȾre.

9be Oulii.

^icere ?ife! 3t ^fte« »ar jeg ^08 2Jiitter, fom ftet

iffe »ar fomøict meb min O^fat«. ^an titbøb at ffri»e

ben reent om for mig, men jeg tog naturtig»ii8 iffe imob

litbubet, ba jeg »itbe »æret enbnu mere utitfreb« meb at


109

fcc mig fcl» futtet i en anbenS ?oinmc. %øla^tn Bittoer imib*

lertib not for bet ^^ørfte, at bet flet iffe femmer ub, tf)t

itaar 'SRiiUx iffe troebe at funne anbefale bet til en S3og=

l^anbler, maatte jeg felt> labe bet tr^Hc, l^oab »et (ffiønbt

bet fun er IV2 3Ir!) »tlbe fofte 150 9tblr. fom jeg oifi

iffe agter at f^ilbe paa bonbonerne. 3eg (aber bcrfor rime*

ligsig bet ^cle bcroe til jeg fommer tilbage fra (Sj'eter, og

feer Sliben an. — 5?an ber fomme et ©elffafe iftanb for

Singels ©aj'iff forinben, »ar bet maaffee ooerfløbigt og i

alt ^alb l^ar bog min 2)?unb, fom 2)u feer i Slabet tit

TI. ®nb ffee So»! ubrettet libt til at toceffe S3ebfommenbc.

3iof)an, ©toenn og liHe 9JJeta t>il jDu, meb et 2J?ober*

ft)8, naar be er artige, Bringe min faberlige ^ilfen og 5Sens

neme om jDig l^ilfer jDu »enligft! DJJibt i 5luguft center

jeg at »ære tilbage i bonbon, og fan ba førft

l^atoe nogen

S^anfe om, naar jeg tør »ente at omfaone ^one og S3øm

i hjemmet, ^erren fom ^»er l^jul^et l^ibentil »ære i Sftaaht

»or Sebfager paa be fmaa 9?eifer, fom paa ben ©tore til

be e»igc S3oeIiger!

32,

5)in

9fJ. %. ©. ®runbt»ig.

Sonbon isbe Oulii 1830.

^ioere gobe ^one! ®ub ffee So»! at 2)it S3rc» af

2— 3bie benneg (fom jeg fif i SirébagS) ga» mig faa trøfte*

lig en efterretning meb ben (Sørgelige! ©anffc fan jeg jo

iffc unblabc at ængfteg o»er ben t^cbcr fom faa ofte er et


110

$uu«for« ^por ben faaer 5Sane; men oor ®ut> fi^m ev i

^immclen gior cgfaa paa 3crbcn ait ^cab .^am behager,

og forfaatoibt ti fan ocermnbc o« feb til at lægge 31It

Barnlig i .^ané ^aanb, fan og oil m tilfifcft cære roclige,

meb ten gi^eb font ooergaacr al ^orftanb 2)et er

en ncbflaaenbe Janfe at maajlee i ttt Øieblif ©i er

meft ubef^mrcbe og more o« bebft, »ore .^iocre ligge blege

og fuffenbe, men for d^rtftne er ben bog iffc frt^gtelig, cg

fan te( be^ooeé paa et 3tcD, ^oor netop ten baglige ^ieb*

fommeIigf)Cb gier, at man lettelig jTatter ^Rorffab, naar bet

møber, for ^øit!

Xu feer, jeg er i Sonbon enbnu, men førftfommenbe SD^an*

bag, til @ub, reifer jeg til Sjeter, for at tage C^crt meb paa

2;iIbage«S3eien, ba jeg finber bet fiffrcjt at foge SDZanuffriptet i

(gjccter, mebené man er fiffer paa at finbe bet. Jil begge 8teber

^ar jeg 33ret fra S@rfebifpen, og fanfer for 9?eften alle te 9?e*

commcnbationer fammen, jeg fan faae. 3eg tar i ten 3ln-

Icbning i Søterbagé ^o« en af SBanfsjDirecteureme 2Bm.

3J?anning, fom !^atbe lotet mig SBrete, og [tætnet mig

tit fig ben 2)ag, men til Cyforb funbe l^an nu intet gite

mig, ta ^n§


111

©aj'iffc Sttcratur og fjcab bertit børcr, ja, ha jeg gtf, fufgbc

^n mig enbog ncb af 2;ra^>pen og fagbe, ^an ønffebc meget

at fortfætte ben (Samtale. SBcIan, fagbe jeg, jeg f!at befijge

3)cm en af 3)agcne, naat jeg fan tente at træffe 3) em

l^fcmme! $an gao mig nu fm 5tbbre§fc (t^i I)an logerer

iffe ij'itmmt) og fagbe at i benne Uge ffulbe ^n oære

l^jemme ncejlen ^e(e 3)agen. 3eg gif berfor til ^am (en

gob f)atD mH) i 2Jlanbagg a}?orge§ t(. 10, meb ben 33e*

tænfning, at t)an ben fevfte 2)ag i Ugen bog rimeligoiå

»ilbe Dcere Bjemme paa ben X\h man fccboanlig finber afle

5oIf t^jemme tjer, men ube oar ^an, og t>ar iftc fiben labct

l^øre et Orb fra fig. 3)u feer jeg faaer en Øoelfe i at giøre

Sour, fom, ba jeg fjjemme atbrig ^ar ^aft ben, t»ift nof

fan oære gaonlig (fom alt ^oab bcr tobm^ger o8) men fom

tffc er behagelig. . . . , .

2)et er i 2)ag kongen« 33egratoelfe§*3)ag, etter rettere

jDagen foran, ti>i i)an f!al Segraoeå i 9?at f L 12. IDerfor

er 3)iufeet, mig temmelig ubeleiligt, luffet, ^cle ben jiorc

^crbcn er i Sinbfor, cg jeg toenfer, naar jeg fommer ub,

jeg toit finbe alle Soutifer luffebe. ^aobc 'IR. ooeret f)er,

^aobc oi maaffee bog giort Jouren i 2)ag til 2Binbfor,

l^toor »i atbrig fom, tl)i fficnbt bet cilbe oceret umuc*

ligt at fee Sig6egiængelfen, fjacbe man bog feet enbeel ^nbet.

2)og felt) bet »ilbe foftet ^enge, og bog ei oæret meget

tocerbt i mine 25ine.

3eg ffreo ©ig »ift tit fibft, at iD^iller oar l^elt mi«*

fornøiet meb min pcetiffe (Stiif, og at jeg iffe funbc mob*

tage ^nS mere gobmobige enb pagfenbe Silbub, at omar*

teibe bet ^cle efter §an§ eget Sotjcb. 5)et faaer nu fceroc

inbtil oibere, ffiønbt jeg nøbig »ilbe t)a»c fpiibt at min


112

Umage ofl imblabc !)»ab jeg treer funbe »ære garnligt; t^i jeg

Ifax itu 15 £ at anijenbe paa Urtjfntngcn, bet meenbc SD?.

ben »ilbe omtrent fofle.

3ieg længe« nu efter at fee, ^»orlebe« golf feer ub i

Sjeter, cg nærer bet ^aah, meb ®ubé ^jel|>, at finbc bem

mere omgicengelige enb ^cocbftabené Jrcemænb. Xet er en

JReife til 24 Jimer, men, naar bet funbe gaae an, oilbc

jeg l^clft bele ben, faa jeg blcc en 2)agé Z\t> mibt imellem

i (Salisbury, t)iDor jDomfirfen er en af be moerfeligftc 33ijg*

ninger i (5uro)5a, og f)Cor man er nær »eb bet berømtefte

©ngelffc 2J?tnbe8=3[)?oerfe fra ben graa Ofbtib, en u^^rc

©teen-Sunfe, berømt unber 9'?atn af ©tonel^enge^^^). . . .

^erren l^olbe fin ^aanb o»er eber og mig, og labe oé glabc

lomme ©filémiéfen il)u, fom noget forbigangent, ber »ar

mere tjenligt enb ti funbe forfiaae ! $ar Xn ^ørt S^Joget

til SinbbergS SagP^i*) . . .

9^u, eljTebe Sif c! gib 2)u frif! og »el maa fee bettc

og atte S3reoe fra

33.

2)in

5«. %.


113

l^ele SfJatten, og, ffiønbt bet er 30 banffe Witt, »ar »t bog

l^er efter 24 Simer, t^i be ffifte $ejle l^tier 2;ime, og o))*

l^olbe fig faagobt font tngenftebS. Wxnt iSretoe gjorbe ftraj

bereg 33irfning, \aa jeg l^ar aflerebe SWanujtriptet ubtetoeret

i iBi&Iiotf)ef=®tuen, f)t>or jeg fan raabe !^ele jDagen ene om

jeg Ii^fter. -Seg fpifte i @aar l^oS t:^e 2lrdf)beacon ^ott"^)

til l^»em jeg »ar anbefalet af (Srfebif^jen, og i ®ag f!al

jeg fpife f)oé SBotoringg gaber. 33. er f)er nemlig enbnu,

og er f)er iffe faa ftjgfelfat. 3^cefte (Sang, »il ®ub, et langt

S3re». 9^u maa jeg {»en og Éegtjnbe paa 3)Jffr. faa 2)u fer,

bet er mit 2lI»or, tl^i ^etc Sjcter forunbrcr fig o»er flig

en 9Ieife for et 2J?ffr. og 9)?an gloer paa mig fom paa et

anbet ubenlanbff 2)t)r, ba be ^it\k, ligefom 33 o to ring §

©^jler albrig ^r feet en 2)anff og »eeb mppt om l^an er

et rigtigt 9D?enneffe. ^ilå ficerligjl be fmaa, ^fane og


114

forflare libt nøicve, ^Dorban. ©ammenl^ocngenbc meb ben

florc iDom*fiirfe er et faafalbt diapiteU^nué, l^ioor Søøerne

fiaae og til benne |!ore, It^fe (2al I)enter jeg ^Jøgelen ^t?er

Sporgen og Bringer ben Ijcer liften, uben at giøre Dfcgen

9?egnfTab for l^oorban jeg I;ar bent^ttet min (5neDæIbe=9?cge*

ring i Sapitel*^uu[et. T>ette er en @rab af grit)cb, font

jeg nccften maa tolbe ocerbrecen, men ba jeg iffe I)ar Janfe

til at misbruge ben, er ben bog i belte litfælbe fun (t^ffe-

lig. 2)0 jeg nu tiUige t^ar bibraget libt tit, at 2J?an tillaber

aJZonuffri^^tete O^førelfe til Sonbon for ber at afffrioeé ^eelt

for 2J?ufeet, burbc jeg »cere meget glob otocr benne JReife,

om DpI;oIbet cnb i Otorigt c^ar libt ubel^ageligt; men bet

f)ar l^ibtil loæret bet SDtobfatte. 33 o to ring fom er fjer t

33eføg l^oé fin ^aber, l^ar ffaffet mig et ?ogie i SBijen, ber

»cl ligger i (Snben af to $eer SDfJabfenS @angc og er f!am*

melig b^rt, men l^ioor jeg eller« l^ar bet meget gobt, nocjlen

l^toer 3)ag l^ar jeg oæret intoiterct ub tif SD^ibbag, og

naar jeg ei er ube anbetfteb«, gaaer jeg gierne til SBotos

ring g tæt ubenfor ben egenligc S3t), og flaaer en ©naf

af enten meb 2)octoren eller, l^ar l^on for trooelt, meb \)ani

gamle g^aber, en fiøn, »enlig gammel SJJanb eller meb

^n8 to (S^fire, fom er muntre, naturlige "ipiger, l^oS l^cem

jeg befinber mig meget »el, og bruger min engelffe Tlunt

\aa gobt jeg fan. ^er er beéuben et ©lagg ^It^enæum,

I)»ortiI jeg l^ar faaet ?Ibgang, faa 2)u fan nof begribe, jeg

l^afier iffe meget ftcerft meb at fomme tjcrfra, ba jeg ingenftebS

i (Sngelanb fan »ente at faae bet faa gobt. Smiblertib for*

mober jeg at, ®ub for 3ltt, ^freifen »il finbe ©teb førfl

i næfle

Uge, tit SBriftot for en 5)ag« Sib, og tit Offorb paa ube«

fiemt 2^ib, og jo før jeg fan fomme titbage tit ?onbon.


115

bcébcbrc er bet forfaaoibt, at jeg ba ogfaa tør l^aabe at

tomme fnarere til Sl^riftianél^aon. — 3ieg l^ar i 2)ag f^siiji

anben ®ang l^oé Slrc^beacon "iJJott, een @ang l^oé 93otD«

ring« og een @ang ^o§ en Sanquier aBoIturton"^).

S3i8^cn l^ar jeg tun feet et Øieblit i @aar, ba jeg Wt l^am

forcftilt, og i 2)og i S)om*tirten, l^cor ^n mcSfcbc førfte

@ang.

28. 3«lii.

Siærligft Zat for begge bine S3retoe, l^noraf jeg fit bet

gørftc famme 2)ag fom jeg affenbtc mit, og bet Slnbet i

@aar! ©aalebeé ^r jeg ba i (Sjeter faaet to SSreoe i 8

2)age '^»ab ber er mere enb jeg faalebeå l^ar ople&et i 8ou*

bon. 2)et oor fmutt af kongen at tale t>el om mig, ogfaa

of 33 tom at oittc brage ^orbeel beraf ))aa mine S5cgne^^^),

men jeg feer ittc ber»cb er ^'Joget at giøre, tl^i inben mit

S3rc» tommer til ^^t>n., er formobenlig ben be jtrefc^oto^^^) oæret l^jcmme, »ilbe l^an oel føgt bet

l^iftoriffc ^rofeéforat for mig, \)t>i9 bet blc» lebigt, tl^i bet

6ab jeg l^am om i ^jor, og er bet tibS not, bifer 58 lom

mig not bet SJenffab at giøre bet, faa faaer Wlan at fee

]^»ab ®ub og kongen »il. — 35i t>ar beiligt ©ommer^SSeir,

men i be fibfte 2)age en umaabctig $ebe. 3 (5apitel=^^uufet,

l^toor jeg refiberer omtrent fra 9—5 er ber gobt, og naar

jeg flipper ub i §a»en l^o§ SotoringS, gaaer bet ogfaa

an, men berimellem tniber bet. ^o§ 33. er jeg bleoet be*

tienbt mcb (Sn af be unge ©eifilige »eb 2)om«^irten, fom

^r l^jemme i SSriftoI og ligger paa 9ieifen bib, faa oi tan

følges ab, fom er faamegct bebrc fom ^an tienbcr ^rice^^''),

for ^toig ©f^Ib jeg gaaer tit 33riftoI. ^^ør i aWorgen otte

8*


116

3)age fan jeg imiblertib nc^^e f[i|5^c I)crfra, ba 2)?anu=

f!ri)5tct gber faamegct at beftiHe og er faa tilgicengeligt, at

jeg bør tage mig al ben STib, jeg tjel fan. lIDen unge 5?an=

nif (meb f)»em jeg f))ific ^^rofoft i 3)ag og ftal f^ife 2Wib=

bagSmab i 9)?orgen) f)ar ogfaa gjort »eb mine ^enne og

gioet mig 33I(ef, og faalebe« gjort Snbe ^jaa en ^^orlegen*

l^eb, ber i ®aar bar fteget til bet .^øiefte, forbi jeg fom

3)u bceb, meb ©ligt er libt ubef)jel^elig.

jDenne 9?eife til ©jeter fom jeg i i^jor gruebe for og

felb i %ax tcenfte paa meb libt Uro l^ar ba to or ^errc i alle

9Kaaber gitoet ben ønffeligfte SBenbing, og ftor ©fam toar

bet ba, om jeg iffe erlig toilbe lægge ben l)cle 9\eife, min,

fom bet fi^neg, betænfelige (Stilling toeb ^jemfomften, og ?llt

i $an« faberlige 2llmagté*^aanb. %t ben ^iftoriffe ?cereftol

er ben ^labS, jeg for Øiebliffet ønffebe, forbi jeg trocr ^aa

ben at funne Ⱦre nljttigft, toeeb jDu, og tager jeg iffe feil i

benne Stening, bil ®ub ogfaa nof ffaffe mig ben, l)bor=

meget ber cnb fan f^neS at bære i 33eien. — 2)c ficcrc

©maa, 3;ol^an, ©benn og 'dJttta ft)8fer Xu fra mig,

l^ilfer benligft Sane, alle bore ©tjbffenbe og noerbcercnbe

Senncr og l^ilfeS felb inberligft fra jDin 2Kanb

35,

9?. i^. ©. ©runbtbig.

gjeter 4be Slug. 1830.

^icere gobe ^one! 3)u feer, at jeg er i (Sjeter enbnu,

og ba jeg iffe l^abbe tcenft at blibc faaloenge, l^ar jeg fcc*

orbret bine iBrebe til Ojforb, l)bor jeg ba i næfte Uge


117

»cntcr at finbe et ^av ©tuffer. 3fcg l^atobc bcftemt at for*

labe (g|:eter i 2J?orgcn, men ^r nu ubfat bet tit QKanbag,

forbi min 9?eife*^amerab ei funbe fomme affteb før, og

jeg er nu glab »eb bet, ba jeg i liften feer, jeg gobt fan

fcel^øoe ogfaa be ftbfte 2)age af Ugen til at fomme i Orben

meb mit 2)Januffript. 53entelig ceeb 2)u, at jeg l^er fra til

Ojforb loit lægge 33eien om ab 33riftoI for at fee Slnget*

©ad^fcren Wlx. 'JPrice, og jeg ^r formobenlig fibft meibt

S)ig, at en ung 'SPræft fier oeb 3)om*^irfen Sfflx. SCarne

»ilbe følge mig til 58riftoI, l^toor !^an ^r hjemme, og »il

aflægge et 33eføg; men en faa ^elbig Omftænbig^eb fan

nof taate at fortælleå to @ange, og beéuben maatte jeg

tilføie, at, efter ^ané "ipian, ffutbe jeg logere f)o3 t>ané

^orcelbre i en af 33riftoIg ^orftcebcr, og berfra giøre Ub=

»anbringer meb ^m i ^(ippe*(Sgnen, fom er mig noget

S^Jijt. Uagtet jeg nu ne^^e Blioer faaiccnge i 33rifto(

fom l^an finber ^aSfenbe, er jo ^an§ 53etænfning fmuf,

og l^cr giør ^n W.t f)t>ab ^an fan til mit 33ebftc.

3ieg fpifte til SRibbag f)oS l^am i ©ønbag«, og i

3)ag igicn, f)an fpabferer meb mig, naar jeg l^ar ©tunbcr,

og er, meb alt fit folbe engelffe Ubfeenbe, inberlig gobmobig.

— 2)r. 33 o tering foer )jiaa een ®ang i 2Jianbag§

2)lorge8 l^cel uformobenlig til Sonbon, efter et 33reto l^an

fif (Sønbag 5Iften, men bet giør iffe fijnbcrlig ^Jorffiel,

ba bet fceftanbig meft »ar f)an§ ©tjftre jeg beføgbe. ^o« mine

fornemmere (gjcter*25enner f^neg jeg omtrent glemt, men bet

figer iffe ftort, ba jeg l^ar faaet fingre paa SJJanuffrt^tet, og

funbet golf at tale meb, l^cilfet fibfte »irfelig l^ar ^a»t til

f^ølge, at naar jeg nu fan fomme i 3lanbe, taler jeg (Sngeif!

til Me« felo min egen ^orbaufelfe. ^»ab S^ffe jeg giør


118

1^0« Domeme l^cr, fan !Du fluttc beraf, at haaht 2Kr«.

933arne oø S£fl\\S SBotoringernc Ijar i CommiSfion at

ffaffe mit 9?ai?n jTreoet meb min egen ^aanb at giemme«

fem en 9?eliquic. Sr bet bog iffe ci|l, ^oab jeg altib ^ar

fagt at en barcffere (Smog cnb ben (Sngelffe fif neppe ftn*

bc«. Xct bciligc 33eir ^ar teboatet og faa færbeleS begun*

fliget mit fjcle lanblige C^Ijotb f>er, at jeg »il bringe mange

be^getige ©rinbringer meb mig fra Sjrcn« beilige S3rcbbcr. jDet

er noeftcn en "iPoenitentfe i faaban en (5gn, meb faabant 53eir,

og gobc S3cfcnbtere, at fibbe inbfluttet i dajjitet^^uufet fra

^I. 9 til 5, men berfor er jeg fommet ^er, og finber mig ret

fmuft beri. SBegge SBotoringg ©ijftrc beføgbe mig imiblertib

ber forleben meb bereS S3rober, ba bc bog engang oilbe fee bet

2JianufTri|3t, jeg »ar reift faa langt for, og [leeb faa flittig i,

men f!iønbt jeg 3ntet lunbc ^»e berimob, »ar jeg bog gla«

befi, ba jeg fif bem »el paa iTørren; tf)i »ar enten t^c

?lr(^beacon etter en 5Inben af Sa^jitlet fommet, og fun*

bet faaban fulbt ©elffab, »ilbc bet i bet 2Rinbfte »æret

mig l^oifi ubetjageligt. ©tort (Speftafel er ber nu trinbt i

(gngtanb meb be n^e 55alg til parlamentet, og f)cr l^ar og*

faa »æret et, men ba jeg intet »ibfte beraf ^ørbe jeg iffe la«

lerne, og fif fun »eb en ^ænbelfe Sriumpl^en at fee, ba be

llb»algte boereS i en aaben !Iingeft gennem ©aben unbet

3ubet etc, Xtt er imiblertib, figer 2Barnc, ingen SEing

imob Optoget i SSrijtoI, og f)an ønffcr blot, at »i maae

fomme tibénof til at fee bet. SSriftoI er ba ogfaa en 33^ ^rbt=»

ab faa fior fom ^iøben^a»n, meben« (gj'cter fun er et "iPat

(Sange faa ftor fom $Roe«fi(be, etter bog ei meget mere. 9?aor

Xvi berfor tcenfte Xig 9=foe8fiIbe b^gtig ub»ibet og omgi»et

trinbt af Saffer fom 33jerget, »il 5)tn goreftitting om mit


119

O^^olbgfteb et Ⱦre bet ulig. 9^cefte 58reto, toenfer jcg, ftutbe

fotntne fra Ojforb, t^t fære Sing tnaatte jeg fec i SBriftoT,

om jeg gobtoiHtg ffulbe fclbe ber længere enb to 2)age,

og faaoel imellem S8r. og Ojforb, [om mcHem S3r. og bctte

er fun en engelff 3)agé=9?eife!

^itg fioerligft 33ørn, (St^bffcnbc og 5Senncr, og jeg toil

^afce af ©ubé 9^aabe, at 3i er alle oet, og at »i fnart

glabc ffal tath ^am i forening, forbi ^an er gob og ^r

gjort ftore 2;ing imob o§ til ©læbe! 9?eifte faa WluuS til

S3onn? ,^oorban leoer ©:panbet, og l^oorban gaaer bet

meb SinbBergg ©ag?

^erren oelfigne og Beoarc jDig og bc @maa i ficcriigt

iijlc jeg

l^oé SB o to ring 8 og tog Slfffeb meb ©^ftrene, fom fortalbe


120

wiø, be ^a»bc ooerlagt at ptjntt en 3)uffe til 'SJttta, og

fTiønbt be ei »ar blcoet færbige, jTuIbc Xt fenbe ben til

bcree SSrober i ?onbon, før jeg rcifle. ®ib bet gaoc bem

tocl, bc muntre, »enlige "i^iger, [om i faa \}6i en @rab for*

føbebe mig Ojj^olbct i (gjeter. 3 ©ønbagfi fpifte jeg til

§If(Teb 1)08 ^x. ^ott, og 3Kanbag SJ^orgen ^1. 7 i en

forffrætfclig j^axt, (faa jeg glembe mit Ut)r) fom jeg til

S3ogn8 meb 3y?r. 2Barne for at gaae til 33riftoI. 3)et tru*

cbe meb 9?egn, men t)»or »i »ar, fom bog næflen ingen,

og »i fiørbe paa. @ngelf! be 16 banffe W\U i 10 Jimer,

faa ^1. 5 »ar »i i S3riftot, og »anbrebe faa ub i gorftaben

eiifton, I)»or SD^r. S© arne« g=aber l^or fit liHe ^olab«.

i^amilien »ar, fom »i »ibfte, fra»ccrenbe, unbtagen en gammel

Onde, men be§uagtet 61e» »i naturlig»ié ftanbSmoeSfig mob*

taget. 3ieg glembe at fige, at før jeg tog fra (Sjeter fif jeg

S3re» fra 'SJftx. 'i^rice meb Onbbtjbelfe at logere i ^n«

^uué, men ba jeg albrig l^aobe feet ^am og fienbte berimob

3J?r. SBarneå forunberlige 33enffabetigl)eb, ^olbt jeg bet

for flogeft at tage mit (Stanbfoarteer i Slifton, fom er

nceften mibt imellem 33riftol og Saftftelb. 3i @aar gif »i imib*

lertib ftraj inb til S3riftol, for at træffe 2Rr. "iPrice paa

l^an« (Jontor (^an er 5lb»ocat) l^»or l^an baglig er at finbe,

og bet li^ffebe« omfiber. 3ieg fanbt i l^am en raff, fremfagt,

liolig Tlani, og ba »i fiben, efter 9)?ibbag8'2)iaben, beføgbc

^m i t)ané ,^uu8, og »i fom til


121

fær — berceb »ar imiblerttb 3ntet at giørc, unbtagcn at

jeg ^ar bcptcmt Søtoerbag 5tften at [Itjttc til6age til Stifton,

og gaa berfra SJJanbag 9JJorgen tit Oj'forb. 3 9J?ovgen giør

Wh. ^rice et lille 2Jiibbag8=(3eIjla6 for mig ^er, og ^aa

Søuerbag ben berømtefte Scege i Sriftol, en literoer QJianb,

til ^»em jeg i 2)ag er felebet introbuceret. 3t 9Jiorgen ^or«

mibbag ffulbc jeg be[ec en ubmærfet 9)ialeri= Samling, om

bet »i(be I^ffeS, en SJJiilScej l^erfra, og i 2)ag ffu(be jeg

mcb '3Rx. S arne ^a»e feet otoer tit SaIcS paa SSrebbcn

af


122

»are! ^ilé og f^« betn fiærligft fra ben fto« 2)reng til

ben lifle ^tge, cg lab oé taffc ^crren forbi ^an I^ar gjort

c« glabe cg gjort [tore 2iing imob oé! ^ilS fenligft Si^b^

ffenbe cg ©cogre og afle gobe SBenner! )3laax jeg femmer

til Djforb, l^aaber jeg at finbe S3re»e meb gobe (Sfterretnin*

ger fra eber SlØc. ®ub tjclftgne I)ig.

37.

Sfl. 5. ©. ©runbtbig.

IDjfotb 18. Hug. 1830

^iære ^one! S5el ^arbtab oaab, men bog I^ffelig og

t»cl anfom jeg I)er i SØJanbagé ©ftermibbag omtrent ^i. 6,

og fcrefanbt ba paa ^oftl^ufet feeggc binc iSrete (af 24bc

3luli og 2ben 2luguft) fom fagbe mig, at be ^iære bcr*

I>jemme car @ub ftee Sco! aUt »el, l^cab ^an i 9Jaabe

labe bare!

3 Seberbagé tog jeg tilbage til Slifton cg tilbragbc

(senbagen ber. S)en beftanbige 9?cgn tilintetgjcrbe oel næ*

fien ganffe Ubt)anbringé*-|3Ianerne, men bog faae jeg (Søn*

bag Sftermibbag, ba bet flarebe, førft i Siffert og fiben

meb bare Cine (Sebcrn, og bjergene i 2BaIe«. — !Den

unge 2Barne gjorbe lf)bab I)an funbe, fulgbe mig ba ogfaa

SKanbag 33^orgen 6V» inb til S3riftoI, cg !unbe, ffiønbt lian

^atbe fagt ^^artoel, bog iffe ret faae ftg »enbt, før SJogncn

niflebe affteb. ^an er fclb at fee til fem be 5tnbrc, men

»armt I)ar l^an tiloifife taget fig af mig, faa jeg maa ^ufTc


123

bet. — ^cr er jeg \aa otoerlabt til bet bi^rcjle ^otcl i bet

b^re Ojforb og til mit eget ©clffa6 jom »el mueligt. 3lf

bcm jeg l^atobe S3retoe til t>ar ingen hjemme uben Sifclio*

tl^efaren »eb bet SobleianfEe SBiSIiot^ef ^^2), og »eb f^anS

^{dp faaer jeg nogenlunbe be @finbsS3øger fat, jeg forlanger,

men bet er ogfaa 5tlt l^nab I)an ft}nc§ at oitlc I)at)c meb

mig at ffaffe. Unber faabanne Omftcenbig^eber fan !Du nof

»ibe, jeg Blitoer iftc l^er længer enb ^øift nøbtoenbigt, men er jeg

fommet l^er, maa jeg bog fee at l^olbc ub, til jeg ^r

Betittet '^Pergamenterne. 3eg l^ar fibt i SBibliottjefet og froS*

fct fom en .^unb Baabe i ®aar og i liDag, men !^oIbt bog

ub i ®ag fra ^l 9 til 5 i $aa6 om beéfør at flippe Bort

fra bette 2)?uferne5 ®rao*fammer. S3^en er forreften fulb

af ^irfer, dollegier og 5lnbre ftore taarnebe og f^^irebe S3i)g*

ninger, fom bet cilbe »cerc en S^ft at fee, naar man fanbt

^olt i bem. 3i ©fumringen Beføgbe jeg et af (^ollegie*

(lamellerne, beiligt og fofiBart, men 'i^ræbiteftolen fa»nebc jeg,

og l^ørbc ba, at ber ^sræbifeé fun to Oange om 5laret, og

fiøreé ba en ©tol inb faalcenge. — Tsa S)u ffre» bet (Sib*

fte jeg faac fra 3)ig »ar efterretningen om ben n^ 9fJct>oIu*

tion i iparié enbnu iffe fommet jer for S5ren, men jeg er

»ig paa, ben giør iffe littc Cpfigt l^oS jer, ffiønbt ben et

fan giøre ben 2llarm fom !^cr. 3icg ffret>, l^corlunbc iBoto*

ring focr tit Sonbon ^bor jeg i !3)agå*3I»ifen feer, l^an

^r l^otbt S^alc til ^ariferneg O^l^øiclfe, og inben jeg naaer

Sonbon, er l^an rimeligbig i ^ari«, faa jeg feer I)am for*

mobenlig ei meer. 2)en aborligftc ?^ølgc l^er er cttcré ben,

at næften aHe S3alg til parlamentet er imob SKiniftreneS

£5nfEe, f)t»ab unber nærcærenbc £)mftænbig]^eber f^neé boB'

Belt Betcenfeligt. 3)og alt ftaar i ®ubg ^aanb, og bi »il


124

iffe gruble oocr {)oab »i ci !an ubgrunbc, men l^aabe mcb

S3iSf)eb, l^cab ber i ©anb^eb er bebft!

T)'mt ^orflag^*') toit iffe ret ^uge mig, og faa inberlig

gierne jeg tog libt meb {»jern tit be troe 33eninbcr, x>'d jeg

bog mecr cnb nøbig l^abe 2;oIb*®pcctafrer, faa bet »eeb

jeg flet iffe ^»ab ffal bli»e til. — 9?aar jeg fan faac ^fJæfen

»enbt f)jemab, toeeb fun (Sen, men naar jeg femmer tit

?onbon, flal jeg rit>e fra mig bet bebfte jeg fan, og 9?eifen

l^ar foftet faamegct, at jeg ogfaa bertoeb minbeé om at

ffijnbe mig. $cab jeg t)at>be [freoet blei) t)o8 2}?r. ^rice,

og l^an ffal nu !^ace Sot) at raabe for bet.

I9be Sug.

^iærc Sifc! 2)a jeg i bette herberge gaaer til (SengS

^r. 9 og ftaaer op ^l 6, t)ar jeg Jib til at fige X'xq @ob*

SJiorgen, før jeg gaaer paa 2lrbcibe, men bet blioer ba og*

faa omtrent 2llt, ba jeg iffe l^ar 9^oget færbeleS at tilføie,

og ffat i benne SJiorgenftunb ei blot ffrioe et "iPar Orb til

©alting, men, om mueligt, ogfaa et cngelff Srec til en ung

engelff 3)ome, jeg paa 9?eifen iiar giort 33efienbtffab meb,

og fra I)»em jeg ganffc uformobenlig fanbt 93reD paa. '^o\U

f)ufet l^er. 2)et »ar nemlig, for ei at ^?ine Xin 9?t)égierrig«

l^cb, 33 o to ringe ælbfte Safter, fom ffrec for at Ijøre, l^oor

j[eg oilbc ^ce mit U^r og anbre (Smaating, glemt i Sjeter,

fenbt l^en, ba min 53ærtinbe l^atobe leceret bet ber. SBarne,

]^»em jeg naturligoiié I)atobe bebt tage ftg af bet, fagbe ^ub*

fig nof i ben ^nlebning : jeg f orubfeer at jeg tilfibft femmer

tit at ffricc til 2D^rS. ©runbttoig og bebe unbff^tbt,

at 2)e ^r glemt 2)em feb eetftebé. —

^icerligft ^ilfen førft til Sømene og faa tit ©^bffenbe

og atte gobc iBenner fom Du feer! (Sønbag etter 2)lanbag


125

agter jeg, »ti ®ub, at rctjc til Sonbon, men jeg funbc finbc

bet i Sifcltot^etct, ber sitbc b^bc mig Slnbct. ^erren »cl=

figne og becare 3)tg og Dore (SIffebc frembeleS, og labe o§

fnart glabe famleé!

38.

S)in

^^rebertf ©runbtioig.

e^rfi^oon 27. 3(ug. 1830.

5rebog=2lften.

^ære elffebe ®runbt»ig! Segge jDine fære Sre»e fra

12te og 19be ligger 'i}tx l^oé mig bem jeg nu fmuft ffuHe

befcare, eller rettere, l^iertelig fige min egen 9J?anb Xat for.

— ®ub ffee Sot) at 3)u oel fom til C)j:forb og fom jeg

l^aaBer ogfaa til Sonbon I)t>or bette ba treffer 5)ig i bet

gamle Sogie. — ©tab maac S)u ba bære, at 3)u l^ar en

^one ber \>aa ingen maabe er jalou, l^'oah »ille ber faa

blice af, naar alt ^»ab man faalebeå f)ører, nei læfer, 6e=

g^nbtc at løBe runbt i ^osebet, SRr. 2Barneé iBemcerf«

ning, funbe jo rigtigno! giue enbeel ©frubler, men jeg »il

iffe nægte, at jeg loc o»er bet ^ubfigc bcri, bet trceffenbe,

maae 3)u nu f)a»e 2)ig felo for6ef)oIbent. — 3eg længeé nu

efter at ^øre om 2)u ftet iffe fom i nøiere 33eftenbtjtab i

JOjforb, enb meb iBogl^^Iber og '^pergamenter fom 2)it 33re&

i S)ag omtaler, bet maae rigtignof Isatte toceret en ^aafalbenbe

T^^oranbring for jDig imob ben »enlige £)mgang 3)u nøb i

Sjeter og (Slifton fom faa inberlig I)ar glæbet 3)in Sife;

ofte f)ar jeg ber »anbret meb !l)ig i be fmufle @gne, jeg

'i)ax ogfaa beføgt Sgroberen meb ©øftrene l^oå ben gamle


126

tJaber (men ber »ar jeg ba en albclefi ftum "^erfon) jeg

»ar meb i Wfix. aBarnce gamiliefrebS og ^o« SWiftrej«

^rice og \aci fjenbeS tre 33ørn og ben Itoltge 93?anb, ja

fom fagt jeg t)ar fulgt 3)ig font 3)in ©f^ggc, ofte, ja ofte

l^ar jeg følt en ufigeltg Scengfel efter at [lutte 3)ig i mine

5lrme! 2)u min fiære trofaftc aJianb! rart, inberlig rart er

bet at l^ørc fra t)inanben, men i fligt et Øjeblif ftaae bc

23ogfta»er mig bog faa fti»e og folbe

(Snart tænfer jeg at l^øre 2)ig melbe, naar omtrent jDu

!an tænfe at fe hjemmet og I)»ab fiært bet inbflutter, t^i

berefter inbretter jeg min Sanbtour. — 9?u ®ub »elfignc

5)ig min etffcbe 2)ianb og labc oS famleé meb ©læbe i

inberlig ^icerligfieb.

39.

3)in

(Slifc ®runbt»ig.

Sonbon 26 9[uø. 1830.

ti«re gobe ^onc! O^ørfl i ©ag fif jeg J)it 93re» af

lObc, ^»oraf jeg, @ub ftee 2o», faac, at 3 »ar ^lUe oel,

men faa»ibt jeg fan regne, er min ^one paa fm Sanbtur

iffc faa orbenlig til at ffrioe, fom l^enbeS 2)?anb ^ar Ⱦret.

^ørenb bette l^aaSer jeg 2)u l^ar faaet mit trebie 33re» fra

(Sjeter, bet fra (gaftficlb »eb SBriftoI og bet fra Ojforb.

^aa fibftc ©teb o^f)oIbt jeg mig fun fire 3)age, beelé forbi

ber »ar fiebfommeligt, og beelé forbi jeg paa otting funbc

ftiønne ber »ar b^rt 2Kabfiøb. Win 9^egning »ar ogfaa »ir*

felig omtrent 4 'i^unb (40 rbl) for be 4 2)age, og ba jeg


127

ga» ^igcn 9 Wlt. i 3)riffcpenge, fortalbc ^n mig,

l^utt »ar t>ant til at l^aioe 3 'SRt for l^ocr 9tat. 3eg

»ar føiclig nof til at følge ben 2:ajt for be 5 Skætter, men

fatte l^enbe bog førft, uben at tænfe bcr^)aa, tibt i (Sfræf,

ba jeg Bab l^enbe git>e mig igien l^cab ^n l^aobc faaet,

9?ogct ber fore!om l^enbe l^eel mi8tcen!etigt. Oyforb brimler

i 2)»rigt af prægtige Sugninger for be ©tuberenbe og er

omgioet meb beitigc (S^jabfergange, men ^It »ar nu øbc,

og jeg faae iffe Stienbebeten af bet (Seeioærbige. 3 Søoer*

bag§ ba jeg reifte til bonbon i et beiligt 53eir og gennem

en beilig @gn, »ar bet kongen« ^^øbfelåbag, og jeg ^»be

ncer møbt bet l^ele ^tge ^erffaS paa farten tit SBinbfor, men

maatte beg nøieS meb at fee hertugen af SCettington^^*) og et

@Iimt of ^rinbS Seopolb^^s) r)in aftenen »ar ^er en


128

til ©el>a»nene fommer ^cr tilbage, er bet ntueligt, ti føl«

ge« ab ^jem, I>tab ber, naar Cmftccnbig^eberne t»ilbe føic

fig, funbe »ære faare bc^geligt. — 3eg fem til mit gamle

Jogie, juft fom be fab toeb SWibbagSborbet, fatte mig paa

min gamle ^lab«, og fibber nu i mit gamle i^ammer, ®ub

»eeb Fitorlcengc! J^otobe ?lfffriften jeg t>atbc beftilt tæret

fcerbig efter ?ofte, funbe jeg nof btecct fcerbig f)er til mibt

i noefte SWaaneb, men ben er I^oerfen f)ee( eller t)oIc fcerbig,

faa jeg i bette ©ttjffc »eeb fjcerfen ub eller inb. — ^Tu B)ar

»el f)Crt, at ben forbrecne franffc ^onge er fommet til Sng=

lanb, men i bi^fe jj)age \)ax ben nt) ^cnge« ©efanbt i^act

5lubience l^o« ^ong SBifliam, faa ^n anfeeS for erfienbt af

(Sngeflanb. 58 o tering er i "iParié meb f^fønffninger fra

9?abicalerne l^er til 3;nbbi)ggerne l^ift, men fommer bog nof

fnart tilbage

!j)et glæbebe mig faare, at ?. oanbt fm ©ag, men 2)u

gtemte at fige, om l^an oar inbfat igien i fit (Smbebe. ®ub

o^t^fe bog f ongené SJine, og oenbe 2llt til bet 33ebfte, faa

oi meb oore iBørn fan b^rfe ^erren og forf^nbe .^anS

^riié i d^rifteltgt ©amfunb !

ijtebag SKotgen.

^»or ^øften fommer feent I)oé 3;cr. 3)a jeg i Cørbag«

14 3)agc tog fra (Sjeter, oar ben ber i fulb ®ang og otoer*

orbenlig rig at fee tit.

9?aar bet funbe flaffc fig, ffulbe jeg intet l^aoe imob at

reife meb SWuué giennem ^oUanb og 2:i^bftlanb og f)ørc

libt til Stemningen ber, fom er af F)øi S3igtig^eb; men

fagtcnS btioer ber Sntet af bengang.

9Ju ^erren »elfigne og beoare jDig, be ficere S3ørn ^an

ffænfete o8, og eber aflc! 53or SSr^Hupébag cil Xu l^aoc


129

feet jeg tilbragbe i SBriftoI og f)o§ Mx. ^rice, ®ub labc

ben o^rinbc blibelig otoer 08 faalcenge bet Berger ^am og

altib o^jlioe o§ til at tath ^am for ^an8 ufigelige ©ob^ebl

^ilé nu ftærligft Sfane, meb oore øortgc ®t)bf!enbe paa

Begge ®iber, cg f)»em af 33ennerne ©u feer, og lab ©ren«

gene faa libt fom ntueligt fomme ub af Skuren meb at fceftifle

noget!

2)et unbrer mig at kobberet ^^®) er bleoet faa fuurt, ba 3

jo fanbt Segningen milb nof! Sref^on) faaer altfaa Q^tet

tilfibft. (Sr ^an fommet Iijem?

®ub i SSoIb og minbeS fcerlig

40.

2)in

Sfl. %. ®. ©runbtoig.

Sonbon 3 ®e})t. 1830.

^icerc gobc tone! Xat for 2)it ficerlige 33re» af 16be

^ug. fom ffiønbt bet »ar angliferet (ftumprumpet) bog fagbc

mig en [tor ©eel af ^»ab jeg Ifører ^elft fra 2)anmarf

f^ra 9}Juué ffal jeg f)ilfe, f)an fom tilftjne f)er i 2)ag otte

2)age, og fif l^o8 (Salting baabe (Eapt S^ujcné og min

5lbreéfe, men før l^an !om til at j)røt)e fin St^ffe meb bem,

l^ørbe S^ujen, ^n »ar fommet, og gjorbe raff Slnftalt,

faa »i famlebeg l^og ^m i Sørbagé 9)Jorge8, og i ^né

SJcerelfer logerer TI. fom en ^rinbé, men« l^an er nebe i

©øl^aonene. -JJu fibber !^an baglig oeb min (Sibe i SD^u?

feet og læfer ^irfefcebre paa Zxtft og i .^aanbffrift. 9?aar

9


130

3:;uj-en fommer igien, blitocr 2^. bog nof bocnbc ^oé l}am,

og »i ubgtør ba cn Itttc jDanj! (Jolonic, ^cortit cnb tom*

mer en S3robcr af gord^ammer^^^) fom ocl taler 2^t)bjl

men forftaaer bog jDanff. ©aalebeS ft^re« Sllt unbertigt,

t^i »eb min 2:il6agctomft fanbt jeg næflcn alt Sngelff jeg

fiob i noget 3^orI)cIb til bortftøiet eller paa g^Iugten, men

fanbt, I)Oab (Selffab angaaer, rigelig (Srftatning i jDanftc

golf. 3teg nøb imiblcrtib i ®aar en 2(5re, fom jeg l^eller

mi beffritoe ti ®ange enb n^bc een, i bet jeg fpifte til 2)?ib*

bag 1)0« (Sir ^l^iUipg, fom !Du maaffe buntelt minbe«,

jeg engang faftebe l^oS ooer 9J?anuffripter og ftore Sitteb*

S3øger. 3ieg l^aobe iffe feet t)am fiben, før nu i 2)?ufeet,

l^oor l}an ganffe oenffabelig bab mig fomme og fpife !^o§

l^am, men fjelben l^ar jeg l^atot al (kontenance faa I>arbt

beI)ot», fom i ®aar fra ^i. 6 til 11. 2)er oar ingen uben

SSaronetten, I)ané 8ab^, og efter SBorbet en 3italienf! ©^nge*

9)?cfier, men bet oar (Selffab meer enb nof, umueligt for mig

at unberl^olbe, og en t)arbtab gruelig 2;ing at unbert)oIbc§

af. SJJijIab^ ^l^illi^jg er nemlig aabenbar I)al»gal, fna!*

fer uo))børtig og f)cle 3nbf)oIben »ar omtrent ben: Sngtanb

er bet fiebfommeligfte Sanb og SngeUænberne be bummefte,

uubftaaeligfte ^reature paa @ubé grønne 3orb, granfrig

er et himmerig, Otalienf! er gubbommelig, 9}fufif er min "iPaS«

fion, fom QKanuffri^jtcr er ©ir 2;!^omafe§ og jeg oilbe iffe

gitoe cn ^oib for alle fjanS Søger. Xtt ene ®obe l^erbeb

tiår, at jeg funbe bogtale Snglanb faameget jeg »itbe, og

bog fijneg en meget mobcrat Ublænbing imob l^enbe« ?abij«

ffab, ber, fom l^un iffe gtembe at fortælle, ^ørbe tit en af

be l^øiefte familier i 9iiget, og bet funbe »ære morfomt

nof for et ^carteerå 2;ib, men fem 2;imer »ar alt for meget


131

til bet, og tiéfelig


132

3 ?*»erbag« anfont ben liQe I)ame til SWeta fra (Sjreter

\aa fin og fafjonablc ipV/nttt, at jeg ^aabcr 3 ffal beunbre

l^enbc, bt>i* ^un taaler Secreifen faa gobt fom i'anbturen.

2Kin S3ccrtinbe fanbt, at tjun fattcbe« fun en ^at, fem I>un

^jaatog fig at anfTaffc, men l)ax enbnu iffe funnet finbe

|)OEn ncf tit ^eften. 3eg Ijatbe ba meb bet (Samme et SBreo

faa fitnt cg fmigrenbe fra begge (2t)ftrene, at jeg til l)aabc,

Xu blot »eb at fee ^ajjirct og Sfriften ffal blice ftolt af

bin gamle SWanb. SfiaturligciiS ^r jeg allerebc giengicelbt

bet meb et 23ret> til ^ter, faa gobt fom jeg formaaebe,

men bem fan jeg iffe »ife 3^ig, bog ^ar 2)?uu« loeft et af

bem ligcfcm ^an ogfaa maatte i}\dpt mig at læfe Sngelæn*

berinbeme« fine


133

ffec til at gaae til @øc8 meb 9)?uu?. 2)et er alt\aa ^øift

toitolfomt, om jeg i %ax fan ræffe ^^on. i ®e^t6r., l^Dor

gierne jeg enb toilbe; men naar fun ben ®ub, ber l)ax gjort

5llting toet, og langt bcbrc enb »i funbe ocntc, famler o3

meb ©tcebe, ba maae »i i ^»er SKaaneb ta!fe ftorlig,

iftcbenfor at ftage. $ilg nu fiærligft Sørnenc, ®^j!enbe

og SJenner fra

41.

jDin egen

9^. ^. @. ©runbttoig.

Sonbon 9be ®e^tbt. 1830.

Siære gobe ^onc! ^orgiæDcg l^ar jeg i benne Uge »entet

SSreto fra min 8tfe, og ba jeg i Stften troebe at ^»c et

i ^aanben, forfcerbebe bet mig at fee et iBreo fra S)anmar!

uben noget fra big, faa jeg l)ax enbnu iffe ret forounbet

bet, ffiønbt 33re»et »ar faa tilfrebftittenbe fom et fra en anfccn

^aanb enb min SifeS funbe tooere. 2)et »ar nemlig fra

Stngemann^^'^) fom famme ©ag l^atobe fjatot 33re» fra

® la^n^^i) meb ben Sfterretning at 2)u og 33ørnene, ®ub ffec

So», »ar bet. 3)et »ar meget ffiønt af 3t. at ffritoe, og SBretoet

er mig nu boB6ett oetfomment, men at ^an ffrioer er noget

faa ufoebtoantigt, at jeg ne^)pe turbe troe bet oar btot for

S^ft. ©taffets dapt. Jujcn ^r imiblertib ^»t bet langt

tocerrc, tl^i tit i ®aar "^aobc ^n iffe l^ørt eet £)rb fra

hjemmet ftben ^n reifte, men ba ^n enbetig i @aar fif

gobe efterretninger, 6te» f)an faa fjætegtab, at l^an fom

l^ero^ meb SKuué og (Satting og en gtaffe 2)labera for

at briffc min ©faat, fom ba ogfaa ffebte i 5lfte3 paa mit


134

J^ammer, ^tor t?i nogte 3(ftcntimcr arbeibcte paa \^la\ttn,

TDfl Sigarrcr, cg mtnbebeé be ^racocrenbe. ^an rcifcr

ubenti^it?! pdo. ?eoerbag otte !J)Qgc, og at jeg gierne cilbc

følge meb, fctger af fig fel», men jeg er faa ubcftcmt at

jeg »ceb ^»crfen tnb etler ub, ba ben becibfte ^Ifftrift ei er

nær færbig, og ^fffriccren beg figcr, ^an fan ffaffe ben

færbig i benne 9)?aaneb, t^i nøbig »il jeg reife uben ben,

og fan bog ftffert iffe faae ben og faac ben confercret uben

ai blitoe Ijer Cctober ub. jDa jeg forlebcn oar ifoi SBog*

Iianbler Slacf , gjorbe l^an mig et Slag^ 2:i(bub cm ^^r*

laget af Slngelfad^fiffe jDigte, cg jeg I^ar oirtelig for

Slloor tcenft paa at blice I^er i Sinter, naar ban i>ilbc fore*

f!t)bc ^loab C^)^otbet maatte fcfte. 3 bet Jilfælbe tccnfcr

jeg 9KUU8 ble» l^er ogfaa, og oi paa en 9Kaabe flog »orc

pjatter fammen, men beel« giørSIacf bet ne^>^e, og beelS

^r jeg en l^emmelig (£fræt for en 93intcr i Jonbon afffaaret

fra hjemmet, ffionbt ^>aa ben anben ©ibe ?eilig^eben til at

faae bet foftelige Tl^tt, til at fee Sjeter-SBogcn ogfaa fom

tommer ^ero;?, til at beføge Cjfcrb og (Sambribge, naar

gcrierne er ube, og Ubfigten tit ^ublicaticnen af bet ^ele,

nøboenbig maa birfe ftærft paa mig, ba bet f^ne«, fom bet

nu ffal afgiøre«, om jeg forgiæoeS ^ar beføgt (Sngctanb

eKer iffe. @n af :j)agene f)ar jeg looet at tale meb Slacf

igien, og ba maa bet »el afgiørcé. ©ub ^erren, fom ene

toeeb og toil l^toab SBebft er, ,^an fi^re baabe Sanfer og Om*

ftcenbigt)ebcr fom bet er $am behageligt, og labe oé finbe

^ornøielfe i at følge ^ané 33inf! 2lt ubgrunbe faa*

bannc jting er 08 umueligt, cg jo længere jeg tænfer ber^^aa,

fcc8 mere inbtoiflet flnber jeg


135

tii min ?tfc, og ffulbc jeg 6It»e l^er, fulger bet af ftg

felct, jeg iffe glemmer, at ^one og S3ørn i jDanmarf ei tan

Icoe af ^oob |eg fortærer.

3eg beføgbe i ®aar en gob SSen af ^r. ^rtce en

Sf>trurg 255t)ecler, l^o§ t)Ocm jeg ffal fptfe t SD^orgen, og toil

ubenttoiol finbe bet be^agcligfte ^uu8, jeg enbnu ^or fet i

l'onbon. ©fabe at ^n boer ncbe »eb Stotoer, ber l^arbtab

maa falbeé en jDagéreife fra mig.

Sab nu iffe 33rebet forfcerbe big, faa meget minbre fom

ber er al 9?tmelig^eb for, at be SSettngelfer, unber t)0tl{e

ene j[eg funbe beflutte at blice ^er, iffe »il o^jf^Ibeø, og

jeg ba, meb ®ubS ^jelp, fer mine ^iære enten enbnu i

benne 9)Jaaneb, etter i ben næfte ^ilé ficerligft be

»elfignebe


136

(SuBjTriptioncn fan blitoe tilftræffcltg, f)»ab, trobS at ben

cngclffe Sigegt)lbigf)eb, f^ncS mig rimeligt, og i ben 2lnlcb*

ning ftal ber ubgitjeS en jjrofpcctué^^^), fom jeg nu arbeiber

^jaa, og ^aber at faac faa loibt færbig, at ^r. "ipricc, fra

I)Oem jeg i biSfe ©age t)ar ^a»t faa tenligt et 33ret», fom

jeg ne))pc troebc en (Sngetffmanb »i(be ftrioe, fan giørc

9?eften, og jeg t>ærc i S^oc l^o« mine ^iære til 2J?art8 etter

SSeg^nbelfcn af 5l^rit, ba jeg, bit ®ub, maa reife igien, for

at fomme bctimetig tit S^ambribge og Dyforb, og giøre 3Itt

i @tanb tit Ubga»en. — 2)et er en jDeel S3ef»ærtig]^eb at

^^aatage fig, men mine to 9?eifer f^nbeé t)arbtab f^sitbt uben

ben trebie, bet fljnbcé for 25iebtiffet ben enefte 9Kaabe at

faae SD^anuffripterne uti, bet fom af fig felc, meb et 25inf

fra f^orf^net, og bet aabner mig Ubfigt ci btot tit at funnc

te»c nogte Star utrængt men tit at blitoe i atle aJiaaber

faa fienbt i og meb (gngtanb, at jeg i »ærfte 2;itfætbe, fan

finbe ben S3irffomf)cb l^er, jeg f^neå at ffutte faione i hjemmet.

Uben berfor at ffrceffe oS fett) meb førgetigc ^ormobningcr,

tab oé taffc ^erren fom er gob, og attib nær meb .^iclp

i 9'Jøb Sapt. jlluyen »ar fortebcn 2)ag paa 9?aab

meb mig paa SBajaren (Sørfen) t)»or jeg fiøbte nogte (Smaa*

ting tit 39ørncne, og tigetebe« tibt tet tranéportabett tit 3f an c

og 3ette^33). jf^j ^^i ^^ '^^^ haaht fiøbt Søi og '^orcetlæn,

men meb ©tigt toit jeg intet fiatoe at beftiflc, og Opgatoen

f^nc8 mig l^cr bar ene ben, at »ifc be ^iære, jeg tænfte

paa bem i Sonbon, ba ettere ^bem ber l^ar ^cngc finber

nof at fiøbc i ^iøbent)abn.

3eg fpiifte ba i ^rebagS ^é Wlx. 2B^eeter, fom er en

meget gobmobig 9)ianb, og l^ar en feeb, bettatenbe ftone,

00 bcfpiftc mig i en faa befjagctig ^rebé, fom jeg f)ar funbet


137

t Sonbon. '^aa 9J?anfcag jfat jeg fpifc ber igien, og ntøbc 2)ir«.

2B Reeler 8 i^abev^^*), fom er en ^onftner, ber ^r Ⱦret

fcaabe i 2)anmart og 3^orge. 3ieg gjorbe 53iftt ber t ®aax,

fif orbenlig 5Sun og ^age, og ffulbe bleoet ber paa jDanf!

2J?anecr til 9)Zibbag, naar jeg tffe t)at>bc »æret nøbt tt( at

gaae l^jent og patk inb. 35ette iBefienbtffaS fom 3Jir. ^rice

^r ffaffet mig, giccber jeg mig tit noefte ©ommer, I)t>i8

jeg ffal fomme ^er

(Snbelig ^r jeg bo feet en cngelff (Somebic i ©ciffab

mcb jtujen, 3JiuuS og


138

^h\, perten »otte meb X>ig cg met ebcr ?lfle! Din

g«bfeli8.--l)aø, jom jeg t>ilbe ilet Ijjeni til, naar tet \)at>tt

»æret gierligt, fTal jeg »el i Slår tilbringe i ^amburg eUer

Tpaa fanbeceicn, men, ^»or bet enb er ffal, meb Øubé ^\elp,

min 93øn flige »arm meb Xaffigelfe cg gcbe Ønffer, fem

jeg »ceb 3^in, fioere l'ife! er fteget paa min!!

Sttfi 93»rnene ficerligft, og ^il« faolebc« ©t^bjTenbe cg

S3enner fra

!Din egen

Sfl, g. ©. ©runbtoig.


1831


141

43,

8U6eI 3bte 3uni

1831.

ttærc Stfe!

@ub ftce §oto! ^er er jeg, og ^ax I|at>t en meget gob

9?eife, men f^corban bet gaaer meb ben til ^amburg er et

©pørgSmaal, ba Opfiolbet ^er er fiebfommetig langt, og

S3eien er flem. ©og ^aaber jeg at naae jDanH)baaben. jDu

feer nof, at fennen er gal, ^aa bet er blot at jeg fan ^løie

bctte ub.

@n S3ogf)anbIer !j)a^H^^) fra (S^riftionia tager bette nteb

fig. ^an jeg, ffal 2)u f)øre fra 2lItona, og ^ører ^Du intet,

ba er bet S^egn til at jeg er fommet ontborb ab Sonbon til.

.^ilé ficertigft 33øm og 55enner, og .^errcn ft^rfe ©ig og

»elfigne eber afle.

^iære gobc ^one!

44.

5)in

iJrcb. ©runbtoig.

8onbon 7be 3uni. 1831

^otei ©obloniete.

,^er er jeg ba, ®ub ffce Soo ! og fibber fammeftebé,

fun en Zxappt l^øicre, fom ifjor oeb Slnfomften. 2)a jeg

forgiæbeS fjar giennemffrabet kufferten efter ben ringe, men

bog »igtige 2^ing, en ijræ^inb er, naar man ingen bebre

©tilf ^ax til ftn ©taal^'iPcn, faa oil bet fomme an ^aa

ben i!fe fljnberlig ftioe ^enne*gjer jeg I)ar labt ftaae paa

^ooebet, om jeg fan gioe JDig en tør Seffrioelfe af 9tei=

fené ^cenbelfer og 2(Soent^r, men bc er imiblertib langt


142

6et|ageligere at beffrioe enb at giennemgaae fficnbt Du iffe

moa foreftiHe Dig »ærrc Ding, enb jeg, efter (^ffeligt Ub«

falb, og efter en engelff-franff (Sujjpe, en franfT-engelfT 33efs

jleef, og en ftram ^int of "iPorter, oeb en '^ibe Dobaf fan

\pa\t libt meb.

Du fif oentelig nteb DompfTibet et '^ar J^ragetæer fra

?iibcf, fom metbte Dig mit ^ommc bib i gpb SSel^oIb, og

ba jeg paa Dam|}f!ibet t>at)be truffet en (Søn af ©rogferer

31 bo lp I) i »or ®abe, fom er paa et Gontoir i ^Itona, lagbe

jeg 55ognIag meb ^m, faameget tjcflere, fom jeg tibftc bet

toar gierligt i Slltona men ei i ^amborg, til en^cer Dib

paa 9ktten at ^ippt omborb |3aa ben (SngelfTe Damper,

©fammelig ^atobe jeg imibtertib forglemt at fee efter i 33ør*

fen^alle, naar bemelbte Damper bennegang afgif, i bet ?^bffe

S3cert§^uué fpurgbe jeg forgiccoeS berom, og bet bleo 3ln«

Icbningcn til mit førfte og befcærligfte 8@oentt^r. S3ar jeg

bleoet t>eb mit gorfæt og reift lige til Slltona, ^obe on. og cilbe til

Sonbon, og fom fagbc mig. Damperen afgif førft Søcerbag

2[Rorgen ^l. 7, faa ber »ar Dib nof, l^oorpaa jeg befluttebe

at blite i .^amborg, t)oé min gamle 33ilbmanb^^^j. Der an*

fom jeg omtrent ^l. 11 om ^2lf tenen, men ba (Sngelænberen

ei l)aobe fagt mig, I>»oraf ^an ^aobc fm 55iébom, turbe jeg

bog iffe ftolc berpaa, og bab S3ærten, om f)an iffe »ibfte

^fgangS-Diben, ba ftraj at fee efter, ^an blabcbe ^ift cg

l^er, men funbc eKer »itbe 3ntet finbe; en lille Janbémanb

fom før ^ar »æret ^uét)o»mefter ber, traf jeg iffe, og ba

alle »ar enige om, ot rimelig»ii« gif (Sfibct SI. 2, maatte

jeg fee til før SI. 12 at »ære ube af ^amborg. Dette l^f*


143

febeg mig fun t>eb at betale 5 rbl og nu ffulbe ba fubjlcn

jlaffe mig til en SBaab bcr !unbe fætte mig omlborb. i ba »eb SOiibnatStibe, jeg toibfte fun libt ^»or^en,

tit ^ubffen, eftcrat ^a»e canbret om, menå jeg t)o(bt ^aa

^eftene, fortalbe mig, ot 3)ampffi6et laae ber teet »eb, at

l^an enbelig {)aobe faaet g^otfene ^urreb ub, og bar nu mit

Xii omborb. 3)a bet imiblertib »ar ftebt, og jeg fel» fom

fibft, o^bagebeg bet, at bet iffe »ar jDam))eren fra Sonbon

men fra ^utt (i ^fiorbenglanb), og ber ftob jeg ba igien,

fficetbte paa ^ubffen, og fom ber»eb iffe »ibere. $ull*9)?an*

ben »ifte oé imiblertib bog til et 33ærtg^ué paa .^amburger

S3erg, l^»or ^n fagbc ben Sonbonjte daptain logerebe, og

]^»or man ba »ilbe »ibe Sgeffeeb. 2)er fla}) feg ba inb, fif

S3i§l^eb om, at bet førft »ar f t. 7 ©fibet gif, cg flog mig

nogenlunbe til 9?o unber libt t»etJ?bige 5lf^5efter. jDog (Smaa*

^fataliteterne om 9)iorgenen »it »i f^sringe o»cr, t^i meb

nogle flere Ubgifter og libt SSrgrelfe fta^ jeg »elbetibé om*

borb. 2;il Sujf)a»en f)a»bc »i [tort ©elffab blanbt anbet

to fmaa fac^fiffc 'jprinbfer meb bereS §o»mefter, men 53eiret

»ar raat og 3Sinben imob, fom »i fif at finbe, ba »i om

Giftenen fom i 9?orbs(Søen, ]^»or bet gif faa broget tit, at

jeg og be flcfte ^aéfagerere ble» liggenbe fom (Slagte*®»in

fra Sørbag Siften til SJianbag 2)?orgen, uben 2)?ab og

2)riffe. 3eg maatte »el o^ engang om ©ønbagen men bet

»ar iffe for bet Sebfte

3i @aar l^a»be »i bet ret taaleligt, og fif at »ibe, bet

»ar iffe fanbt, l^»ab '^SJlan ^tobe ffræffet og meb, at bet

forrige ©am^ffib maatte fjolbe karantæne otte ©age af

i^r^gt for (5f)olera


144

bragt allc mine ©ager i Sriumfi^ fra SoIb'SSoben l^ib,

unbtagen min '^aa^t meb Uofeaf, font »entclig gif ftøiten

^aa .^amfeurgcr S3erg, forbi ben i S^bef maatte tige fm

©tø»Ie for en glaffe 53iin jeg ble& foræret, ^er ^r jeg

ba ingen ^icnbinger feet, uben ©alting, fom raabbc: „®ub

frie mig" og toirfelig oar nceroeb at anfee mig for et ®ien*

færb, ba jeg ftaf ^o»ebet frem »eb l)ané ^aaS paa (Son*

toiret.

8. Oun.

33on3ring faac jeg i Siften, tjan ftbber, fom jeg

tænfbe i 9?efonn op ocer begge Orene, og fom n^é fra

f^ranfrig; bog fjjurgbc l^an »enlig til 3^ig og 33ømene.

^an§ familie er raff, og Ifan l^or et 33arn mere enb ifjor.

Sbag ffulbc jeg til 8@r!ebifp, til 33og]^anbIer, og til al

SSerben — ^Ulx. ^rice er f)er i S^en, cUer bog tæt ^crceb.

9be Onn.

55tbt fom jeg i ©runben iffe igaar, ba jeg traf nceflen ingen

l^jemme. Ttx. S3Iacf^^^) (S3ogI).) tar ei fommet fra S^bffs

lanb. Wm 53ærtinbe (SDhé. 33rottn) »ar bleoet gift. $un f>ar

alt for gob ^lab«. 3eg f^jifte, faa at fige, l^o« ©alting, t^i

meb l^am boer en f)eel uf)elbig banff O^amilie, I)Ooraf ben celbftc

S)atter, et celbre Sefienbtffab, nu er f)ané ^ioerefte. ©. f)ar

fenbt enbeel ^rofpectuéfer ^>aa Sngeif! til mig. DJaar 2)u

faaer bem, ba fenb unbcr Sonbolut (5n til (StatSraab

S5rftebi39^, en til S3rcgentt?eb 5WoItfei") og dn tir

etatéraab SIbleri")— SD^iincri*^) fan tage (gn til fig, og

en til 2Ruué naar ber er Sciligl^cb, JReften fan ligge til oiberc.

@ub labc bettc finbe 23ørn, ©i^bffcnbe og S3enner, og

ifcer 3^ig, fiære 2ife, raff, og ^an tage 08 i fin 33aretægt.

Srefc^oto maa Xu enbelig lobe oibe jeg er tier, og ffricc«


145

'i)am til, faafnart mine libt inbtoiflebc ©ager fccg^nbc at

ubtiiflc fig. ®iber i)an læfl bctte, ba »ære bet ben trofaf^c

SScn Del unbt. ^ 9}iorgen tcenfer jeg at gaae til Sambribge.

^ioere, gobe Sife!

45.

9f?.

3)in

}S. ©. ©runbtftig.

Sambtibgc 14. Oun. 1831.

%xa eber i hjemmet t)ar jeg enbnu 3ntet I)ørt, men

l^aaber bog, at ben famme ^erre fom faa øienf^nltg \)ax

gjort Fitting »el, l^toor jeg fom frem, enb ei l^ar f^nbeS at

glemme bem ber lobeå titbage!

5lf O »erffriften feer 5)u, jeg alt er nogle 3^age garn*

mel i (Sambribge, og Ugen ub blider jeg ^er fagtené i bet

iWinbfte, ba l^cr er ^oi for mig at giøre, og jeg albrig

l^ar f)at)t faa gobe ©age i Sngetanb, fom ^er, ^»or jeg er

jtøbt ^saa en liflc ^rebS af f^nbige, »enlige, c^riftelig teen*

fenbe kræfter og "iprofegforer, f)og ^»em jeg gaaer inb og

ub, naar jeg i!fe fibber otier 9)?anuffripternc. 3teg l^atobe

nemlig et 58ret> fra @tat§raab Ørfteb til en 'iProfeéfor

S3ab6age^^^), fom boer i Sonbon, men ^ører fjib, l^am »ar

jeg faa ^elbig at træffe i jt'^orébagå 5Jfte§, og ba ^n I)ørbe,

jeg bilbe affteb ncefte SRorgen, fatte l^an ftg jtray neb, og

fEre» S3re»e til »igtige golf, fom jeg ogfaa alle l)ar truffet

hjemme, ffiønbt gerien ettenS alt er beg^nbt, og næften 5llt

f(øiet bort. S)cn ^^ørj^e jeg fom til l^er i Sønerbagå »ar en

10


146

^rofcgfor SB^ctecin") i 'iDlat\)matxhn fom feoer i et af

(kollegierne (jCrinit^ SoHegc). ©aafnart \)an faae mit 9Jat>n

og SSrenbe, ficnbtc l^on bet igien fra min ^rcfpectu«,

ficcbte fig paa, og gif omfring meb mig til I;»em jeg ffulbe

fec, ^»orocb ba ftraj bc S3øger jeg egcntig føgbc btcb taget

ub of 23ibIiotI)cfet, neb i (Jonegie«9}?cftcrené ©tubere-^ammcr,

t>»or jeg fan fibbe oioer bem i SKag. "i^aa Sottegicrne f^ifeS

ber i en ftor .^al bcb lange 33orbe meb 33ænfc, fom i

S3ønber=(Stncr, og ba Sllumnernc fan tage tilfeorbé meb ftg

l^toem be »il, f^tfer jeg fnart I)ift og fnart tier, fioor oi

fom fienbeg, møbcé. 3ifccr er bet ba ^rof. 2Bf)etoen og en

S)octor 9?ofe^*^) fom ogfaa er g^ettoto i 2;rin. SoH. men er

cfler« gift, boer i S3^en, og l^ar et ^ræfte=^alb paa Sanbet,

ifær biéfc Zo jeg omgaacg, og i 2)ag fltjlter jeg formoben«

lig inb i 2;rinit^ Soflege, ba bet ^Særté^uué, jeg er fom*

met i, flet tffe langer mig, og SBl^etoell ftaaer ^rbt pao,

at jeg tffe maa flette til et anbet. 3^et er en anbertebeé

SDiat^ematifcr, enb bi er toanbt til at fee bcm, og ber l^cr*

ffer en faa »irfelig fri, munter og aborlig Sone, at jeg

finbcr mig mere l^jemme, enb bet »tibe bære Stilfcetbet oeb

tiøbenl^abnS Unibcrfttet.

SiinitQ SoKege 16. 3un.

5?icerc S i fe! gorgiæbeS bentcbe jeg at l^abe feet nogtc

Sinier fra -hjemmet meb fibftc "ipoft men jeg bil l^aabe bet

bog fun l^ar fm ®runb i, at 3)u iffe, l^bab bog bar fmuft

gjorbt, bilbe ffribe, før jDu faae 58reb fra Sonbon. jDu feer,

jeg er nu birfetig flettet inb paa kollegiet, l^bor jeg boer

meget fiønt lige ober "iProfeSfor %\)ttoe\l (^buel) fom

bebbliber at tage ftg ^aa bet benligfte af mig. ,^bab 5lngel^

faci^fiff ber fanbte« ^jaa (kollegiets Sibliotl^ef, l^ar ^n ffaf*


147

fet mig ncb i mit dammer, fom er en u6etalclig Sting.

jDoctor 9?ofc faae jeg fibfte ®ang i ®aar, ha »i f^ijlc

^^rofoft fammen l^o§ ben arafciffe '^Profe^for See^*^), tf>i ibag

afgaaer 9?of e tit fit ^a(b, l^anS Srober berimob, ogfaa ^ræft,

boer l^cr ocb (Siben af i ®t. 3fo^n8 Sottege, l^oor jeg ffat

frofofte ibag. "iPaa Um»erfttetå-SBifcIiotI)efct fommer ogfaa

3l(t mig i 9JJøbe, jeg l^oobc 33reo fra "iprof. Sabboge til

SSibliot^efaren (9Jir. $?obge) fom jeg fiben næftcn l^»cr ©ag

l^ar oæret famlet meb, og fptfte !^o8 forleben i SJJagbalene

SoIIege. ^oor jeg ingen ©iceftmitbl^eb t>ar funbet er rigtig*

no! i (Sottegiet (Sor^^uå Sf)rifti, ^»or jeg l^ar arbeibet mcjl

i SJJefterenS (2)r. Sambé^*^) eget ©tuberefammer, men at

jeg fom bertil, er nttop faameget beg meer at ffiønnc ^aa,

og afle be anbre Sottegieré gobe 33iflie funbe iffe erftattet

mig 9)?angelen ^aa fri 2lbgang til ©aje^^ Søgerne l^er, mebcnS

bc lettelig fan trøfte mig ooer ben anbcn SO'Jangel.

%aar efter 9)Jibbag oar jeg meb "iProf. Sl^etoelll^oa

bet 5lftronomiffe Obferoatorium, fom ligger tre ^jerbingoet

fra 58^en, og ber braf »i S^l^ee meb ^^ruen (fom iffc f>abbe

anbet ooer ©fulbrene enb forte Soffer, tl^i ben l^oibe ^jote

fab neben nnber bem) men Slftronomen fab fom en S^rolb*

manb og figebe (Stjerner, faa l^am faae jeg fun et l^emme*

ligl^ebgfnlbt ©lirnt af, ba bet tittobe« o« i bt?befte Saué^eb

at inbfige i ^elligbommen. 2)Zanben l^ebber 5lir^^*^) (luftig)

og ba bet er ^)aa tingene i Juften l^an ffaf Ⱦre flog,

giør 9^aonet f^am ingen ©fam, men clleré maa bet l^aoe »æret

en fornem (Stjerne, l^an fab og lurebe paa, naax iffe (Sligt i

mine Øine ffat bccrc SBinbmageri.

^o§ ^eatong (5)u l^uffcr nof) braf jeg 2:^ee Giftenen

før jeg tog fra Sonbon, og i^ruen »ar ffalfagtig i 2lor

10*


148

fem i %ii>x, CQ »ilbc, felantit anbet, paa ingen 2D?aabe troc

min ærlige gorfiffring, at jeg »ift iffe oilbe »ære ifianb tit

at fienbe 2J?iftrel'8 33oIton igien om jeg faae Iicnbe.

3ieg fcrSIitoer »entelig I>er Ugen ub, og maaftec libt inb

i 'iflot^k, og »or bet iffe, forbi S3ennerne no! fnart fl^be

^»cr til fm ©ibe, funbe jeg »ift l^oce ^rbcibe længere.

®ub gioe nu baabe 2)u, !iærc ^one, maa »ære en gob

2)eel rafferc, enb ha jeg reifte, og at ©ørnene og 3 an c er

friffe, faa 3 ton fr^bc jer i (SommersSeiret, fom jeg for*

mober 3 bog ogfaa 'i}ax faaet. — 33 fad (33cgf)anbleren)

»or enbnu iffe fommet ^m\ fra S^bfflonb ba jeg tog fra

Sonbon, faa i ben ^enfeenbe »eeb jeg iffe, om jeg er fiøbt

etter folgt, men jeg ftoler paa »or ^erre, og ffijnber mig

at giørc l^er, ]^»ab ci fon giøreé oltib. ^iærligft .^ilfen tit

Sol^on, ©»cnn, 'Sfltta, 5ane, otte (S^bffenbe og 25en*

ner fra 2)tn Wtanh

^iære gobc ^one!

46.

9?. ^. e. ®runbt»ig.

Srinit)) SoQege Sambribgt.

19. Oun. 1831.

(Snbnu er jeg bo i (^omfcribge 3bag l^or jeg

førfte ©ong i Somferibge f)5iift til SWibbog ^oo min egen

Stegning, og i SDtorgen ffal jeg fpife i bet foafolbte ^ongené

Gottcgium, l(>»or jeg l^or fccføgt en 2Rr. ^catV*®) (t>^^),

ber f)or op{)oIbt fig længe i ^iøfcenl^o»n, taler ret gobt

iTonff, og f)aobe be flefte of mine ©frifter. Snbb^ggerne

af Xx. dott. ff^Iber jeg for 5>ieften bet SJibneSbtjrb ot be


149

bc^nble mig iffe foin en f^remmeb, men fom en gammel

f amcrab, ber fom at beføge bem. 9» ©aaraftcS »ar tot et

^cett (Sæt o^pe paa OBfertoatoriet, l^toor tot braf S^ee 'ifoS

ben fmægtenbe (man figer ^er fortrljffenbe) ^ru Sufttg^eb

(Uixi)) [om ogfaa fang og f^jittebc fmeltenbc for o9. ^aa.

^jemtoeten ^obe toi et ^t^rtoærfert for Øic tit 2(Sre for

(Staget toeb 53aterIo, l^toiS 5tarébag bet toar. S^ife=


150

(Joflege, cg attenninbfl »ilbe "jprceftcn l^ugc mig, men mine

^unbfTaber ^av jeg bog ubeibet, og ©elffafeet ^cr i ijrinit^ er

^eUer iffc mere F)»ab bet »ar, fTiønbt ^rof. ©cbgenjitf^^')

bcr i 2Bt)etoeIIé ©teb tager fig af mig, er en munter og

bannet SKanb og bt^gtig meb, og ibag agter jeg at f^ife

l^er l^jemme og tage 5lfj!eb, for i 9??orgen efter i)eU 14

liDage« C^)l^oIb at fttle tilbage til Sonbon. 3gaar »ar jeg

ubbubet til et mig ganffe fremmeb ^uu8, til en Dr. med.

Z\)acaxi(z^^^) fom er S3rober til 5Bice*^ro»ften i kongen«

doHegium, men fom jeg bog ei engang ber Ijaobe feet. ^ruen

forefom mig f)er, fom fæboanlig, langt intereSfantere enb

2yjanben, og Giftenen »ar morfommerc enb 2)?ibbagen, t^i

til Sil^eeoanb fom ber en oaffer f one, til {»ois aJianb,

^rofcéfor ^rime, jeg ^»be 33re» fra 3of)n ajiiller,

men ocb {|»ig jDør jeg bog fun ^aobe »æret, ba ^rimc

er i Sonbon for Øiebliffet, og 3^ru "iprimc ]^a»be fm ^aaU

ter meb fig en Zi^ »cl ^aa 14— 15 2lar, fom loefte 5toifen

og »ar en ægte 9JabicaI, ^»ab naturlig»ii§ ga» 3lnfebning

til megen ®^a§, ba 'ipigebarnet uben at »ære ubeffeben etter

giøre fig »reeb, »ar en lille fremfagt og l^aarbna!fet Jaffe,

og ber til 2)?obfoetning »ar en Sefienbt (S3rober til $ug^

9?ofe^*^) ber ith fan ubftaae 9fabicalemc. ^rof. "iPrime

ffal fomme l^jem i SD^orgen Slftcn, og jeg l^ar Io»et at fommc

ber ^aa ?ø»erbag, :^»ig jeg ble» faa længe, men bet gier

jeg rimelig»iig iffe, !^»or gierne jeg enb faae benne g^amilic

i ftt eget (Sé, meb SRanben, fom ffal »ære meget elffoærbig.

jDciligt 5Seir f>ar »i ^»t i al benne Zit, men omfring

Sambribgc er ber iffc fmuft, bc cncftc (S|jabfergangc er

tlllcerne »eb (kollegierne paa Srebben af ben l^er ubett)be:=

lige glob Sam, fem gi»er 33^en 9Ja»n, og ben enefte .^øi


161

jeg ^or fcct (o^faftet, figer man, af bc 2)anffc) »eb ©rotérui«

neme er inbcluft meb gængfelet, faa fun gongerne femme tit

goben pg flet 3tngen til So^j^^en beraf )Ru @ub

Befalet i 3tefu S^iatn! ^ilé ©ørnene, Sane og atle oore

©^bffenbe og S3enner fom jDu feer fiærligfi, beeb jTrengene

fra i^aber bog enbelig at »ære flittige (©toenn Icefer fort

i ©norre) og fee til at 9)?eta bog Begt^nber (ibt for ^loor.

47,

3)in

9J. gr. ©. ©runbtoig.

C^flbn. b. 1te 3ulii 1881.

^icere elffebe ©runbttoig! ^aa 2)in gamle ^lab« i

j^in


152

font er noget bc er meget nøbig for og jeg neto^ l^ar mcer«

fct bringer bent til at (æfe orbenttig ot>er forinben; tl^i

fnart at »ære færbig, er io morfomft, men naar be toceb,

at faa fommer bet Bagefter, betænfer be bem bog be ^ra«

6ater. —

S3eb 2)it ^omme tit ?onbon l^ar 3)u »et baabe l^ørt

og tæft enbeet om (5t)otera ba bet io i (Snglanb tage« lige*

faa fkængt fom l^er, ia enbogfaa ftgeé l^er, tore banffc

$a»ne frljgteé berfor; en bebrøftetig ©tanbSning er

bet for

trcengeé

.^anbet og ©øefart og jlitførfct

nof enbeet tit. —

af ^orn, fom ^cr

3)en 39effrioctfc o»er (Si)ife*©atett etter gatten ^aa doU

legiet l^ar moret mig, jeg gjør mig nu en ganffc egen 3tbec

om ben, fom cift tangt obergaaer ben i S5irfetigt)eben ; et

eget forunbertigt (SommerS fom 2)u figer, maae ber »iftnof

»ære, fom jeg rigtignof ei ret fan tænfc mig; at bet maae

]^at>e toceret ooerorbenttig rart for 3)ig faatebeé at funbe

flette inb paa (S^oUegiet tmettem be »affrc SWccnb jDu l^atobe

meb at beftitte og ber funbe faae SBøgemc neeb ^aa ©it

S3æretfc, fan jeg ba »ibe, tiar »æret 2)ig en ^ertigl^eb ; bet

l^ar nu bog »et iffe funbe »æret frit og quit 2)u ber ^r

funbe te»et, tt)i bet »ar io bog o»er at ^or»æntning flig

en ©iæftfril^eb imob en ^remmcb i et fremmeb Sanb. — $»or

ofte og f)»or inbertig jeg l^ar ønffet at funbe giort et titte

iBeføg 'ijoS min egen fiære Want> fan jeg iffe beffrioe 2)ig;

fieet itbe »itte 2)u rigtig nof l^o»e »ære brubt meb mig

imcttem atte ^eberf»enbene, ia t)»or ©u faa ^»be fabt mig,

bte» jeg bog fun en ftum ^erfon; giærnc gab jeg rigtig nof

feet ben fmægtenbc ^^rue meb be forte Soffcr og bc ø»rige

»affre ^oner ber bel^ager 3)ig faa »et


153

jDine "iPrcebifcner^**) er nu færbig fra Zfcitkn og fontmcr

altfaa ub een af 3)agene. ^er er ei fommet nogen ^rof^jectufer

cnbnu, font 2)u ffreo om forfeben. 9?u paa OnSbag ^ører

jeg ba nof fra 3)ig at 2;u er fommet I^ffelig og t>el tilbage

tit Sonbon og ba faameget anbet jeg længe« efter at toibe.

S)rengene l^ilfe gaber ficertig be er nu inbe at (æfe meb

?ci. — @ub oelfigne og føre -l)tg oti paa atle 2)ine ^Seie

3t ^iærtigl^eb

Din Sife.

3)u maa ftiønt ^i(fe 33 o »ring fra mig igien. 3ieg

er ntjSgiocrrig efter at toibe ^oab bet er for en ftor gor*

anbring ber er foregaaet meb Wlxé. 33 ol ton fEal jDu bog

iffe i ^ar giøre {»enbe en S3ifit?

^iocre gobe ^one!

48.

8onbon 29be Ouni 1881 1«)

. . . (Sambribge forlob jeg ba i g^rcbagS, men faa feent, at

^I. toar l^enimob 10 før jeg fom tit .^oteftet, ^oor jeg l^aobe

cftcriabt min kuffert, og agtebc at blioe nogtc 3)age, menS

jeg enebeé meb mig feto om et fajlere O^jfiotbéfteb, og bet

traf fig faa fært, at ber iffe »ar et dammer tebigt. 3eg

»itbe ba gaaet tit et anbet ^otct, men for gammett ^ienb=

ffab« (etter for bet ^ar ©fitting«) ©ftjib, fenbte 9}Zan mig

tit et 35enne'$uu8, toetceb, t)Oorfra jeg næfte 9)?orgen funbe

toenbe titbage. 3eg fif et færbeteig gobt S3æretfe og gab ber=

for iffe i SørbagS gaae tilbage til ^otettet, for om nogte

!Dage at fttjttc igien !^t>ab atbrig gaar af uben Ubgifter, faa

jeg bteto l^ioor jeg t>ar, og tog min kuffert bib. 2)et fom


164

jeg imiblcrtib til at fcrtrt^be, t\)'i bet tar et ©abet^uu« jeg

»ar fcmniet i, og jo mere jeg faae mig cm, bcfi ligere fore*

fom bet mig et anbet Slag« tiQige, faamangc lebige og lojc

3)amer møbte jeg paa ©angene, og jeg ffammebc mig teb

at fccttc bet ^uu« paa mine ^ort, [fiønbt 'SJlan i ^oteUct,

^f or jeg foref|)urgbe mig, forftffrebe mig, bet tar bet reff ef»

tableftc ^uu8 af S3erben i fit ©tag«. 3eg fTt^nbte mig ba

bort, faafnart jeg fif mit ?inneb igien, jom »ar i 33aff (og

foftebe grotot 12 ©fifling banff ^t»er ^ra»e og 8 I;cert ^alfi*

tDrflæbc) og fitjttebe i @aar inb i et 33oarbing^ouje nær »eb

9J?ufeet, fom ©alting fienbte libt til. 3eg er bo nu enbe*

lig engang fommet til at 6oe ^>ao en ©quare i et SBcerelfe

til ©aben meb bet ©rønne for Øie, men bet er ogfaa i

S^ojj^jen af et temmeligt ^øit $uu«, faa !ltrap^5er ^ar jeg

nof af. 35et er paa Cueen fquare SSIoomSbur^ 25 jeg er

fommet til at boe 2)et er en ^lab« jeg altib ^ar

l^olbt meget af, ftiønbt ben er inbeluft paa ben ene ©ibe,

fom nttop er »orc«, faa ber er ingen i^oerbfel forbi o«. Cm

©etflabet ^er fan jeg fun figc libt, ba jeg fom inb i ©aar

efter SDfiibbagésSJiaaltibet og faae ba fun en "ipart »eb 2;^ee*

S3orbet, men ^er er en fjeel gorfamling, S3certinben fom er

gift og l^ar en litlc ^igc, ber f)cenger efter 9J?ober fom fommc

^nbre, er meget orbenlig belc»cn, og en ©albtjre^^^) faae jeg

et ©limt af, fom fnaffer o^ meb atle ^»em t)un træffer,

løft og faft, uben at genere fig, forbi Ijun »entelig »eeb,

bet flæber f)enbe gobt nof inbtti »iberc. ^»or langt mit

£)|3l^oIb l}er ffat bli»e, fan jeg »el iffc »ibc, men bog ^aaber

jeg at fomme l^jem fibft

i 2luguft, om iffe før. 58Iacf »ar

ba hjemme, ba jeg fom fra Sambribge, og ffiønbt »i nu

førft en af 3)agene ffal til at oprette en ftriftlig Sontract,


155

troer jeg bog, bcr, mcb @ubé ^\dp, ei bit bære nogen

S3anj!elig]^cber, .^abbe l^an tffe bceret en færbeleé Ikonet

Wlanh bilbe jeg faaet megen 8@rgrelfc, tl^t beelé (ggennljtte

og beelé ben engeljle Saloufi paa Ublænbtnger tjar foraar*

foget en 2lccorbering nteb ^m om at opQiu Ubgaoen fom

mangen @n bilbe fcenijttet fig af, men I)an erflærebe meget

fmuft, at ^n ffulbe iffe bære ubiUig til at o^gibc ^orc*

tagenbet naar man funbe affinbe fig meb mig, men fin Slftalc

meb mig bilbe f)an blibe tro. 3)et forftaaer fig imiblertib

fe(b ot aUc faabanne Sabaler og S!}?obfcetninger fanbfJjnligbiié

bil f)oIbe (SufcffrifcenterneS 2lntal faa labt, at l^berfen S3Ia(f

eKcr |eg ffal rofe o§ af anben profit enb ben, trobé alle

,g)inbrtnger, at ^at)t fremmet en gob (Sag. .^unbe imibler^

tib iffe min SSarmc for (Sagen alene bribc mig til at trobfe

alt uben aafcenbarc Umuelig^eber, ba feer 3)u nof min (Stil*

ling maa giøre (Sit; tt)i at fomme ^jem mcb uforrettet

(Sag fom en 9?ar og SSinbmager, bilbe unægtelig bære

l^aarbt, om 'SRan er faa uff^Ibig beri, fom jeg bilbe bcerc.

^bab ber unber bet .^cle ^ax gjort mig roelig, faa jeg fun

ærgrebe mig bet førfte 25tefclif, ba jeg faae ^bab SD'ian

l^abbe i ©inbc, og faae noeften alle mine faafatbte 3Senner§

9?abne ^aa en mobfat Sifte, bet er, at f^orfljnet aabenbart

mob min .^enfigt iaabe l^ar ført mig inb i ©agen, og nu,

ba jeg ^bbe o^gibet ben faagobtfom nøbt mig til at gaac

bibere, tl^i berfor er jeg ogfaa bi§ paa, at l^borban bet enb

gaaer, fcliber Ubfalbet gobt, og bentelig af langt mere S3ig*

tigl^eb, enb Smogen af oå funbe forubfee. ®ib bi fun bar

billige til i 5llt faalebeå at labc ^erren raabe, ba bilbe .^an

førge for 2llt, faa bi funbe fceftanbig bære glabe!

9Jian er l^er i en forffræffelig 5lngeft for Sl^olera morbué.


156

og afle 33rctc fra .^amburg fomme gicnncmrjjgcbc, ligefom

ba ogfaa felc 3)am))baaben maa ^oltc itrarantaine. 3

Pi(jbenl>a»n er Tlan ha tcl ^ctler iffe ganffe rcltg, Øub i

Sflaabe bcoare 3)anmarf og eber 3 ilicerc; men lab mig

enbclig »ibe, ^t>ab SWart l)o9 cbcr »ceb cm, I^ccr nær ©^g«

bommen er, tl;t bcr fan 'SJlan umuelig abffiQe be janbc 9?^g«

ter fro bc f^alffe.

^H9 nu fioerligft 3oi)an, @»enn og 'i£fltta og bceb

bem ofle fra gaber at Ⱦre fmuft artige og flittige SSorn!

?c»er aUt \>d unber ben ^øiefte« ffiaretoegt, fem »il

famle o« mcb ®Icebe!

49.

2)in

9?. g. (S. @runbt»ig.

Sonbon 6te Oulii 1881

^iære Sife! 3eg fif ba ubenttitol famme Dag jeg af*

fcnbtc mit fibftc S3ret), Dit af 18be 3uni

3cg lecer nu, fom Du fan tænfe, temmelig enéformig,

i SKufeet meft fra 10 til 4, og om Siftenen tfnox bet fan

træffe, t^i l^er i ^ufet blioer jeg iffe gierne, ba l^er fjjnc«

mig fiebfommettgt, og jeg om aftenen trænger til at ftoae

en ©labber af. (Stiønbt bet er noget langt af S3eien, fon

Du nof tænfe, jeg i gor^olb femmer tit tit ©olting, ber

nu ligefom l^or .^uué og ^jem, og l^toor bet fon gaoe fei«

cnbe ^500 Danff. Om t)ané ^^orlocelfe fan jeg imiblertib

iffe fige ftort mere enb jeg fjor fogt, t^i fm 5^iærlig^eb8*

^iftoric l^or l^on fun fortolt mig i fooe Orb, og 5?iæreften

finber jeg en tæffelig, gobmobig "ilJige, men iffe, bet jeg fon


157

fee etter forftaac, ubmcerfet i nogen ^enfcenbe. (Sgenlig i

©etffaB tfax jeg i!fe »æret, tilbeelé bel, forbi jeg iffe ^ar

^tit ®tunber til at gaae om meb tort, bog f^sifte jeg i

©ønbagg l^oS S)r. Sirnot, 'i}o^ l^ocm jeg »ar ifjor, og fom

jeg, »eb at fee en 2)anic giøre ^oneurS, troebe I)aobe for*

anbret ftg, men fiben l^ørbe jeg, bet »ar fin


158

femmer jeg imib(ertib nof tit at fiøre neb, jTienbt bet er

en lang 2Jei for bet ?ibet jeg troer at ^»e ber at giøre.

7be 3ulii

^L er nu oioer fire, og jeg fibber meb 5tlt foran S3inbucrne,

men bog fem i en SSabftuc

.^cr er en 3nbifE Sramin ^er i 33tjen, fom ^ar gjort mere

Opfigt enb ^eiferen af Srafilien, men nu f^ncS ^an bog glemt

ooer ben ftore ©^iUemanb "iPaganini^^^) fom 2)?an ftger

nøieS nttop i ^ribate ©elftaber meb 600 '^h for en Siften.

^oorban gaaer bet faa meb SSomene? S3eftiQe 3)rengene

neget og er be fmuft artige og bereS SD^ober I^bige? SBreioet

fra 3to]^an »it jeg iffe taffe for, før jeg faaer bet, t^i jeg

l^uffcr nof ifjor, at jeg biet) fj>iift af meb Søftet.

SWan bcntcr ^er baglig 2:ibenbe om n^t Oprør i ^xant^

rig, {)t)or '^PariS »rimler af Saricaturer ooer fong ^l^ili^),

og Sltt f^neé berebt for 9?apo(eon ben Slnben, naar l^an

t>ar at finbe, efler at opetffe af (Sønnen, ^er er bet ub*

ttortc« roligt, men i 3trlanb et ber ^unger8*9'iøb og l^atot

Oprør, og i @ngelanb træffer bet fammcn til et grueligt

Uoeir otoer 5lbel og ©eiftligl^eb, og bertoeb otoer I>ele ^olfct,

faa længere enb til næfte %ax f^neS en l^eel Omoæltning

ei at funne unbgaaeé. ®ub gioe, at bog i bet minbfte i

bort litte Sanb maatte reife fig en bebre Slonb, faa »i funbe

forftaaneS for "»Plagerne, og antenbe Skiben bcbre tit timetigt

®abn og emg ©læbe!

^^S SBørnenc, og '^itS fiærtigft meb 3 ane og alle t)orc

@t)bffenbe, 2)c SSenncr jJ)u feer! $!c^ fan fige 3!)ig ^»or

nær bet er meb ^rcebifcncrne, fom jeg gierne »itbe Dtbe.

®ub ft^rfe og oetfigne cber atte meb ©in

'31. 9f. ©. ©runbtoig.


159

50.

?onbon 18 3ulu l8Si.

^icere gobc ^onc! 3)it S3rco af Iftc benne«, fom jeg

førft fif i Dtoergaar«, fagbe mig, at 3^ ®ub ffcc Soti ! »ar

rafle, og agtcbc jer til i^alftcr i SD^ibten af SWoaneben,

attfaa maaffee meb jDamp*33aaben i 9J?orgen. 9?u, t ®ub«

9?at>n! baabe ©tore og (Smaa funne oiftnof betjøoc libt

friff Suft, faa mine Ønffer for gobt S3cir, ©unbl^eb og alt

^elb ffal føtge meb jer, og t)Oor 3 fomme tit ©ijbffenbc

etter SSenner oceb jeg, 3i l^ilfc ficerligft fra Ublcenbingen, fom

toirfelig, til fin egen ^^orunbring, finber fig nu faamegct

hjemme i Senbon, fom ^an oilbc oære nogenfteb« i ©anmarf,

ubenfor fxt eget §uu§ og |^amilie*?ito. 5Diangcten af bet

©ibfte føler jeg berimob naturligoiiS laber fig iffe erftatte,

men naar jeg ^obe ebcr l^er, l^aobe mit Ubfommc, og l^aobe

ebcr faa »ant til Sanb og ©))rog, fom jeg er, ffulbc jeg

iffe ^oe ftort imob at leoc l^er nogle Star i ^aa6 om 6ebre

2:iber til 5Bir!foml^eb i hjemmet, ©anbelig, bet er iffc forbi

jeg troer, bet gaaer bebre l^er enb \}oS o§, men i et fremmeb

2anb fan man anberlebeS labe fem oære lige, enb i ^jcm*

mct, og uben at ocere ufølfom oeb 2)?cnneffe*Sioet, fee rolig

paa l^toab man ci fan ænbre. — (Siben jeg fibft ffreo, l^ar

jeg etters ingcnftebS oæret, unbtagen f)o8 ©alting, og nogle

£5ie6Iiffe l^oå ^Botoring, fom f)ar fat mig i Slrbeibe meb

en 9tecenfjon. Om g^amilien, ©alting gaaer inb i, fan

jeg iffe ftgc ftort, SJJanbcn l^ebbcr gjelleru^, ^r Ⱦret

i Dftinbien og i ©ijb'SImerifa, fagtené paa ^anbelen, men

er bleoet fattig, og er, efter et "i^ar Starå ID^)t)olb i ^iøbcn*

^ton, nu fommct fier, uben oibere Ubfigter. — Wl'm ^jotc

fceg^nber at gaac i ©tuffer paa O^jftageme, faa en nij Blioer


160

en SfJebiocnbiglieb, fom, ba jeg ingen ntje ^enge l^ar feet

enbnu, er en egen (Sag, bog finbcr bet fig »el, Xn fpørgct

om en ftor goranbring mcb SDiifhef« SBoItcn, men jeg »ceb

l^cerfcn af liben efler ftor, faa enten maa jeg !^a»e ffretoet

l^toab jeg iffe ©ibfte, eller Tn maa ha'cz loeft l^tab ber iffc

fiob. ^»erfen l^ar jeg feet ben j^C'^ronninø [iben ben ene

®ang i gjor, ^eller iffe ^ar jeg ^ørt anbet om f>enbe, enb

at SP?an brifler mig meb f^enbc, naar jeg f ommer til ^ e o t o n é

og fortceller mig, bet er ®ro»f)eb cg Uffiønfomfjeb, at jeg

iffc giør I)cnbc en S5ifit.

©elffafe og ©amtale er i)er fun libt af

i ^ufet, men

naar bet iffe er for fjebt, l^ar jeg et rart bommer baabc

at arbeibe i, og at r^gc min "i|3ibe cUcr (Jigar nb af bet

aabne 33inbue til ben faafalbte ^ate paa -Dronning-^Iabfen

(Oueen fquarc) fom man figcr jeg \}ax toalgt af f icerlig^eb

tit bet fmnffe f iøn, fTiønbt en htffet ©quare juft iffe er

(Stebet man ffal !^o»e bem fer Oinene.

%t mine 'i|Sræbifener er fcerbige, fornøier mig, fTiønbt

jeg l^er l^atobe f!re»et en fortale, ber nu femmer bagefter.

I4be 3uUi.

Sftcr en af toore (jeg mener S3orbingf)ufeté) %D\t9 S3e*

retning, fom igaar fom fra ^ari«, ffulbc be fjat^e Cprør i

granfrig i 2)ag, men f)»ab enten be ^ax faaet bet eUer iffe

faa ^r jeg faaet to toigtige 9?)j!^eber at »ibc ibag. Xtn %6X'

ftc er en Snbitation til @ret> 50? o I tf e til paa S; ir« bag,

og ba bet førft er ^Jftorébag nu, maa bet fagten« »ære ftib

©tab«, ^»oraf følger, at klæbningen jeg talbe om igaar

maa beftille« imorgen. !Den anben 9?i):^eb ^ar »el for bet

gørfle iffc faa »igtige gøtger, men en ftor ^re er bet


161

jo unægtelig kongen og jDronningcn l^cr »il giørc af min

®e6urt8=S)ag, at labc ftg frone paa ben, og jeg fan »et

nct)))e nu »ære ]aa gro», at reife før kroningen. (SHerS

»eeb jeg intet yii^t, unbtagen at en af jDameme l^cr i .^ufct

ei blot forleben 2J?ibbag bra! ©in ©faal og Bab mig ^ilfc

2)ig at 3)u »ar toaftet af en 2ab^, men priftc 2)ig ogfaa

I^ffelig for SWanb ®u ^atobe, og for at 2)u ret fan n^bc

S)in 2;rium^^ »il jeg Iccgge til, l^un er iffc af bc farlige

3)amer.

©albl^ren, jeg faae ben førfte 3lften iftx og melbtc om

(2Rif§ 'iPar!) er l^er iffc nu, men fommcr bog nof igicn,

ffiønbt ben unge .^errc, ber f^nbe« at »ære fjcnbeg fjertens*

25en, er reift. .^enbe fa»ner jeg »irfelig paa en 9J?aabc, tl^i

l^un er bet cnejle orbenlig muntre 2)Jenneffe i ^ufet, mcb

l^»cm jeg imcflcm fan jlaa en ©labber of, og ffiønbt l^un

f^nc« at ^øre til ØicbliffetS Sørn, 1)ax f)un bog mere jDo«*

nclfe enb man fceb»anlig finbcr ^cr, og fan tale ganffc for*

nuftig, naar bet ftiffcr l^enbe. ,^un logerer ^cr iffe, men

icføger nof jcc»nlig 5Scertinben fom lalber l^cnbc fin 5iiecc.

^»em jeg ettere imettem, ci tit, tater meb, er en gammel

Saronet fra 2BaIeå, fom jeg fan forftaac l^ar giftet fig

anben ®ang, ba f>ané S3ørn BIe» jHorc, og boer nu l^cr

meb i^uc og ©atter, i^^^uen fommcr imiblcrtib iffc tilf^nc,

og fcl» ©atteren ^aa 12— 13 3lar f|)ifcr fjetben meb o«.

(Snbnu er l^er en engelff ^c6erf»enb, fom l^ar »æret i attc

fire S3crbenå==!J)cIe, og figer fjan »il bcføgc ©anmarf og

5Rorge for at l^a»c ben ^^ornøielfe at mebc efter Saj. ©a

l^an fif at »ibe, jeg »ar en 3lut!^or, o)3ffre» l^an oml^^ggc*

lig mit 3fJa»n, og braf min g^amilicé ©faal. $an f^ncé

at »ære en 5Sen af 3yJoften og libt »ranten, forbi jeg iffe

11


162

»il briffc ®rof ntcb tjam. (Sn gammelagtig 3ttlænber, fom

fj^neS at »ocre groet faft til ^ufet, flutter 2;ro))t5en, og er

fem Srlcenbcrc ^)lcie fnatfom no!, men l^an er mig for brcb

i ©naffen og t^nb i jTanfen.

9^u l^ar |eg fagt omtrent, t)t»ab jeg tibfte bengang. ®ub

gioc nu, jeg beftanbig mao ^øre bet SSebfte fra mine Siærc,

og funnc gitoe bem efterretninger, fom be ønffe, til ci glæ*

belig famleS igien! ^il« ©ørnene ficerligft meb l^oem bcr

ellcrS er l^oS big fra

2)in

Sfl. %. (S. ©runbttoig.

jDet »ar !Iogt af mig ei at tath for bet bebubebe SSreto

fra 3ol^an, fom ubebtec. Sab l^am nu iffe britoe alt for

meget |)aa Sanbet. Scefer 3oI)an i min 53erbeng!rønife?

^icere, gobe ^one!

61.

Cueen fquate Sloomft

19 3uL 1831.

(Snbnu er SSreoet af Ifte bcnneS bet feneftc jeg ^or faaet.

3 ®aar føgbe jeg førfte ®ang efter 9J?r. ^rice, fom

boer i en Sanbåb^ (.^am^fteb) faa langt t)erfra fom ^i^ebe*

rifgbcrg fra Siøben^tjn, men ^or fit Sontoir l^er i 33t)en,

og ber fanbt jeg l^am, fom jeg forlob l^am i S3riftoI, meget

oenfEobelig. 3cg l^ar toioet at følge ub og f^ifc ^o8 l^am i

2)iorgcn.

Srønbfteb^^^) l^ar a(t »æret ^er en fjortenbag« 2;ib,

men jeg ^r førft n^tig ojjbaget bet, og tilbragbc i i^ormibbagS


163

nogle Slimer ret fcel^agelig ^oé ^am. S5i ffal nalurltgtoii«

ntøbeé ^oé 9)JoItfe, ^»or et '^ax anbre 2)anffe, fom l^ar

fceføgt mig, ben Sne en Srober af 9)Jo(ben^atoer^^'^), ben

5lnben en ^r. ^øpptn^^^) (fom reifc fammen) ogfaa jtal

fomme, faa 2)u feer, at ber nu igten beg^nbcr at florere en

litte 3)anf! koloni i $?onbon. 2)?eb min Sogtjanbtcr er jeg

»el iffe i 33ilberebe, t^i ^an er »ift en meget orbentig 2Ranb,

men jeg er bog iffc l^eKer ganffe paa bet 9?ene, ba l^an »el

i!fe belcr ben ©feeløiet^eb, ^oormeb SDtan betragter Ublcen«

bingen, ber ml ftiffe be inbføbte 2lngel=(ga(^fer ub; men

toil bog nøbig ftøbe bem ber ffete for ^ocebet. iUieb @ub3

^jet^ »il bet imiblertib not fnart ocerc i 9^igtig^eb. — 3

Øorigt gaaer mit 2it> ^cr temmelig eenéformigt, og feto

33ifiter giør jeg fjelbcn, ba bet iffe fan betale fig at tage

2;ibcn be fofte fra 2)?ufeet, og 33ebfommenbe \>d fnarere

tage mit ^omme enb min Ubeblicelfe ilbe op. — ^jole og

SSujcr l^or jeg ba faaet !^o8 ©al tinge ©fræber, og bc

ffal giøre bereé førfte Sjenefte ibag, faa jeg bobbcit maa

ønffe 2:ørt>eir (fom beg^nber at btioe fjetbent) ba be eller«

i 53ogn]^t)re tet fan fofte mig en ©pecie »eb bereS 3nb«

træbelfe i ben ftore 53erben.

21t)e 3ulii

©etffabet ^08 SD'ioItfc »ar »el bet ftørfte, jeg ber l^ar

feet, men beftob bog fun af 6 i ^It, og ffiønbt ber ffulbe

»æret et ^ar til, fom ubebte», ft^neé 6 3)ageé SJarfel for

bet @ilbc bog noget meget. — 3tgaar fulgbe jeg ba nb

meb Tir. ^rice til ^ampfteb og fif blanbt anbet en gob

^aéfiar meb ^m. ^an l^ar bebt mig fomme naar jeg »it,

og ifær at tilbringe ©ønbagen ube l^oé ^am, naar jeg iffe l^ar

O^orfalb, og bet ©ibfte giør jeg ubent»i»I ogfaa. ^an l^ar

11'


164

tre 93ørn ligefom »i, og I|toab ber er fjelbent, alle blaaeicbe,

men ber er to ^iger og J^rengen er ben ijngftc. 3^ en celb*

jte ^igc (^anntj) er lun 3 2lar, men bog lob bet, fom

l^un fienbte mig, ba l^un iffc blot gif bittig til mig, men

omfotonebe og h^fte mig, l^bab ingenlunbe ffal »ære I)enbeé

©fif mob ^remmebe. — ®reo SJioItfe toar eClerg fcerbete«

forbinbtlig og unbrebe fig otier, at jeg iffe fenbte fjam mine

SBrcoc til hjemmet, \aa bette fommcr »el i ^on« (lonoolut.

Sfol^ané (Sfterffrift funbe jeg »et til 9?øb ftaoe mig

igiennem, men libt bebre ^aobe jeg bog troet, f)an funbe

jfrebet et ^ar blinier. 3) og bet tør blitoe bebrc en anben

®ang, og bet maa iffe unbrc mig, om bet ftiffer i S^iatu*

ren l^o« mine 33ørn at male kragetæer. $ilg f)om imibler*

tib, at ba ^aber fnart fan trænge til at fjaoe fm celbfte

©(jn til ^aanbs©frit>cr, maa l^an cnbelig lægge S3inb paa

at ffribe mere baabe lige og loefelig! £)m min ^jemfomft

Ian jeg egenlig iffe ret l^aoe nogen 2)icning, førenb 5ltt er

paa bet 9?cne meb SSIacf, men jeg arbeiber 2llt ^»ab jeg

fan, for at fommc fnart. derefter fan og ffal 2)u imiblcr«

tib flet iffc regne, men fun ffaae S)ig til 9?o ^aa golfler,

faalccngc 3)u f^neé og 2lar8tiben er gunftig iBrønb*

fteb l^acbe l^abt S3reo fra Q^enger^^^) efter Ijané Silbage*

fomfl fra 5lt^enen til Sf^au^jlion. — ^l^§ 33ømene, ^il«

S3enneme, let) bel meb bem unber ben ^øiefte« 33aretægt,

og, ffiønbt ©anmarf ei mere er og ne^^e borber for mig

l^bab bet l^ar bæret, beeb 3)u bog nof, at for Sberé og

Sberé ^icerligl^eb« ©ftjib er ber ingenfteb« foa gobt at

bcere for

3)in

gi^ei^etif.


Siære, gobc Stfe!

165

Oueen fquare

26be Sulii 1881.

3fcg l^aabcr ba, at jDu nu fibber t gob dto og tocnter ^aa

libt mtnbre SSartne, men« SBørnene løber efter meer, t^i bet

er en »arm 3!)ag l^oS oS. — SOtoerbcerbig^eber l^ar jeg egen*

lig iffe opletoet fiben fibft, bog fan man falbe bet f)»ab man

toil, at Srønbftcb beføgbc mig i ^^rebagS 5lfte« ^t. noget

o»er 10 fom jeg fab meb kløfter og talot, tl^i beraf fan

jDu i bet minbfte fee, i^an Se^nblebe mig fom en 2)?anb

af (Stanb, l^cortit jeg foarcbe fom ©tobber. SSi bicto tmib*

tertib fibbenbe og ))a3fiarebe tit ^l. 12, og fiben l^ar jeg

iffe feet ^m, ba l^an iaat paa 9?eifen til Sioerjjool, og

ffiønbt ^n iffe gierne riber ben !Dag ^n fabler, l^ar jeg

bog iffe cnbnu bittet oooe en 9J?orgen ^aa f)am. 3 ©øn*

bag« fiørbe jeg nb til ^am))fteb, ffiønbt bet tegnebc tiI9Jegn, og

fif beiligt S3eir. $ele ^^amilien »ar meget toenffaSelig og

SWr. 'i^rice gjorbe faft 5lftate meb mig om at fomme bcr

]^»er ©ønbag, naar l^an iffe forub lob mig »ibe, be bar

ube, og bet er mig jo meget bel^ageligt. 3bag faac jeg l^am

i 3D?ufeet, f)t>or fjan fommer imellem, og ffiønbt ber ei er


166

^øitibelig ffal aabne ben nt) ?onbon«S3ro ^^'), fom er teet

beroeb. SJigtignof faacr jeg ber ei ©tort at fee af ©tabfen,

ba kongen, for at unbgaac }^olU' mig umuc«

ligt at fomme til noget orbenligt (St)n, gaaer jeg tjeHer til

'>Dl\t. 2B^eeIeré, ^t>or ^rice ogfaa fommer, og ^or i

bet SWinbfte ben l^jjic SJJagiftrat ffal gaac forbi i 'iproce«*

fjon for at mobtagc SD^ajeftceten.

3^og, bet er fanbt, een 2Rærfocerbig^eb cpfeoebe jeg i

2ø»erbagé, ba jeg i ØJegnceir gif ^jem fro 'iDln\tct, t^i

min ^ara^Ilj !om ba til at tage |)atten af en ubentttibl

l^abfulb ©jotoer fom ftob paa et bjørne og gabebe. 3eg

!^ørbe I|am iffc fige et Orb, men buffebe mig meget Ijøflig neb,

tog gatten op og rafbe ^am ben. ^an tog ben i!fc, men fagbe

nogle Orb, fom jeg iffc forftob, før ^n flere ®angc gan*

ffe roelig gientog bem, ba jeg mærfebe bet »ar „paa mit

^oceb" I)»or jeg ba ogfaa meget føielig fatte gatten og

gif »iberc.

^»ab jeg ba forrige %ax iffc ^ar naact i Sonbon: at

arbeibc tibt orbenlig t)jemme, beg^nber bog nu at Itjffe«,

faa jeg næften er blccct færbig meb et iBer« om Slmerifaé

D^JbagcIfe til en nt) Ubgatc af trønife*9iimcne. Ogfaa l^ar

jeg i biéfe 2)agc gjort mit førftc Sefienbtffab i 2Rufect,

fom bet imiblcriib er for tibligt at figc 5lnbct om, cnb at

bet er ntjt fom fjelbcn ffccr. S)ct er en fmnf ung SKanb,

fom jeg fi^neé, jeg ogfaa I)ar fect bcr be forrige Slår. ,^an

tog fibfie Uge ^labS »eb famme iBorb fom jeg, og oiifte

mig fmaae |)øflig^eber, tiltalenbe mig paa 2:^bff. 2)a ^an

tillige ^trebc Ontereéfe for 5lngelfac^fiff, inblob jeg mig Ubt

meb l^am, og ^ørbc ba, ^n »ar ingen 2;i)bffcr, men en ørfeSs


167

løg ung Sngelffmanb (fom ^an fclo fagbe) ber l^atbc j!u«

beret i dambribge, og »ar n^elig fommet Ijjem fra en 9ieifc

i S^bjllanb. ©iben ^ar m tait libt mere famnten, og tbag

ga» l^an mig fit ^ort, men tilføiebe, at l^ané ^orcelbre,

'i)oé i)»em f)an er, enbnu i en 2J?aaneb ei »ilbc »ære i SStjen.

5leg gao f)am ba mit ^'ort og fagbe ^am, at naar I)an om

Sftermibbagen ^aobe Stjft til at fpabfere, ffulbc bet »cere

mig en gomøielfe at giøre ©elffab, faa !unbe ci fnaffe

nærmere fammen. ^an lob til at »cere »elfomøiet meb bet

f^orflag, nu faaer »i at fee, om ^an fommer. 5)a ^an (aber

til at »ære et U»Iigt og bannct ungt SD'^enneffe, ffulbe

bet i alle 2J?aaber »ære mig fiært at ftifte Sefienbtflab

meb en (Sngelffmanb, ber iffe l^ar faa forftræffelig tra»elt

fom mine anbre SBcfienbtere ^er.

28be 3ulii.

gor min


168

fTiænfcbe ifaffe og Zl}tt til 08, fom gjorbc gobt. (5n [ao*

ban aJZ^Ir af fornemme }^oU i )5rægtige (Squipager fom i

5lfte8 i ^arfcn ^ar jeg enbnu albrtg feet, t\)i bet »ar toifl

i ^unbrebe S5ii«, fTiønbt jeg i en lecenbe ©amtale meb

min (SngelfTmanb juft iffc nøic funbe betragte ^erlig^eben.

2)a jeg iffc giber fli^ttet uben ^6i SJøbioenbig^eb, toilbe

jeg nu bcbbcit ønffc, jeg toar færbig og i bet $Rene meb

S3ogt)anbIercn, og »ar fun bet ©ibfte i Orben funbe bet

gørfte »cl fnart I^ffc«; t^i »el er f)cr nof at giøre, men

%U fan bog iffc naacS, og bet 9Zøbocnbigftc gaacr temmc*

lig raff fra ^aonben. (5t ftebetigt ?anb, ^»or herrerne er

ftumme, og Wlan ei fan tale muntert meb en jDame uben

at giælbe for en SiebJ^atser! 3)og bet faaer, meb ®ub«

^iclp, ogfaa en gob (gnbc! $itg i ^iærligl^cb ©ørn og

S3enncr og minbe« faa

53.

2)in

fjreberif.

OueenS fq. 33Ioom8butq

2beii auguft 1831.

^icerc gobe Sif c! Snbnu l^ar jeg iffc feet Droget fencre

fra mine ^iære cnb bit 33reto af 12tc og 14be f. 9J?

Sibt t^orfiølelfc mccrfcr jeg ibag er blecct ^^ølgen af S^rcel

igoar »eb ©tabfen, fom jeg bog fun faae libt af, men

meb ®ub8 ^iclj) gaacr bet »cl fnart otocr, ffiønbt ^ox'

fiølclfcrnc l^cr benne ©ommer (unber 9h»n af ^fnfluenja)

^r Ⱦret [[emme nof. 2)cn n^ ?onbon*S9ro bteo ba aabnct

igaar meb ftor ^ragt, og tongen fpiftc til iUZibbag i en


169

%tlt ))aa iBrocn, men jeg faae if!e anbct enb jl^ettcn mcb

ben kongelige


170

en fntuf 9)?unb, altifc for en @ang fan labe ftg ^ure, maa

jeg »ære glat, at bet fmufte ^iøn tjil pafiare mct mig.

Tl'ui (Sngefloenber, fem jeg ccntebe mig enbeel forneie*

lige ©amtaler meb, fløi firaj efter ben førfte ub paa Sanbet

faa jeg feer l^am formobenitg iffe mere, !)toab orbenlig giør

mig onbt, men faabannc er r^oU ^er, ingen ©tabig^eb til

nogen S^ing, uben til at tjene ^enge, og ]^o8 \)X>em ber l^ar

bem, !un S^ft til beftanbig ^^oranbring. 3^ cg er 2J?ftr. ^rice

bift en Unbtagelfe, meb ^am tifbragbc jeg ba ogfaa fibftc

©ønbag meget bctiagelig i ^amjjfteb.

3eg »ecb iffe, om jeg ifjor fortalbe !Dig, at jeg ^o5

2Jtft. SBI)eeIer »ar famlet meb l^ané (Scigerfaber fom Ijar

reift i 9?orgc, er nof 9}?a(er, og boer en Wlilé S3ci eOer

Zo fra Sonbon, I>toor jeg locebe at beføge f)am, l^oié jeg ticre

fom til (Snglanb. ^am faae jeg ba ogfao igaar og bleo

taget paa mit Orb, faa jeg maatU loce at fommc ub tit

l^am paa 2;f>orébag og bli»e ^fJatten ocer, i)tab iffe bet)a«

ger mig, ifcer forbi l^an iffe behager mig f^nberlig, men

berfom min ^^orftølelfe fætter ftg, maa jeg bog nu I)olbe

for, og fee l^Dorban bet fan gaae. ^an« 9?at)n er 2)?r. SellS

og ^anS SBo^cel i SDiitd^am, fom jeg for 9?eften iffe »eeb

l^toor er, men bet beeb ba Puffene.

3t ^rebag« fjatjbe ci Ijer et frygteligt jlorbent?cir, fom

f!al ^t»e bræbt en SWanb mibt paa ©aben, og mob min

(Scebtoane »ar jeg gaaet til 33'Jufeet uben ^ara^I^, faa jeg

felto »eb at »ente ber en ftunb efter Stiben og løbe ^jem i

@aflo^ ne^^c unbgif at feli»e »affet

Zal for bit S8re» af 25be. 2)ct »ar iffe fclot fommet

meb jDampbaaben, men laat formobenlig l^o« 53ærtinben,

ba jeg fa»nebe bet. ®ub ffee ?o», ot 3 fem »el til gal*


171

ftcr! at 3 ^atobc baartigt 53eir, formobebe jeg nof, ba SSciret

juft bengang »enbte fig f)er. Tiu f^ørger om mine ^fffritoerc

er i SBetocegelfe? Oa, 3 til 5 f)»er ®ag, men bet er fun mine

egne i^inflTC ®om ©agerne ftaae, er bet alt ftorc Sing,

om bc fan faac bereé 3)agf)^re. 9?et fieb er |eg af ©øte*

riet, og maattt jeg iffe for alting f!^e at fomme l^jem, fom

bet maatte f^neå meb uforrettet ®ag, ffulbe jeg »el for

længe flben gjort fort '!J3roceg. 2)og, bet er alt fra ^erren,

og


172

Wtx. '^x'ict troer iffe ret paa ^an« Orb — ®ub ^jelpe

mig oel ub af bet!

Seo oel og minbeø fioerlig

64.

5tlærc elffcbc ©runbtotg!

3)in

greb er i f.

Slqclubine b. 18 Sugufi i83i.

2)it 93re» fra 2 og 3 ^ugufl mobtog jeg rigtig [om fceb*

»antig i ©ønbag« og figer ficerlig Xal berf or ! . . !i55et gaacr

ba i (Snglanb fan jeg fee af !j)it SBreo fem ^er, at }^tbtx,

eller ^oob bet ffal fatbe« er gragferenbe, for næroærenbe lib

et ben temmelig olminbelig ooeralt I>er til 2onb8, unber

S^iaton af ^øft-geber

^oor bet glæber mig meb ^x ^rice og f)an8 g^milie,

fom 2)u faalebeé ^ar til Omgang og ^n er bog af be faftc

%olt, fftat ber er en ftor ©iælben^eb i ?onbon fom jeg feer

af bine SSrece — ben unge (Sngetænber, l^oi« Omgang 25u

^obe glæbet ^Dig til, fløi ba ogfaa fnart bort

2)et er jo bog forunberligt meb bet Sangbrag bet gaaer

i meb ot faoc ©agen afgiort meb 93 la c!, bet er ^»ob jeg

ben l^cele Jib t)ar længteS faamegct efter at oibe, ^an er

bog »el af be fiffre j^olt, ja @ub giøre en gob Snbe paci

bet ^eele, ^an oeeb bebfi l^oab ber er 08 a\lt tioenligft faa*

toet i J)cttc fom i Sllt ^oab oi ^ortf^nebe ei funbe fee.

Om nu alt gaar ret og S5eiret blioer berefter, l^ar jeg

befluttct, at oi paa Onébag ben 24 oiHe tage l^erfra

Xraolt faaer oi nu naar »i !omme ^iem meb at faae bragt

Itbt i Orben i ^uufet, tl^i »i forlob bet fom oi funbe Sebfl.


173

3}imbebeS 3)u ftcere ©runbtioig! i grcbag« ben 12tc —

®ub labe 08 altib meb ©Icebe toenfc tiltage paa ben 2)ag

ba »i for .^errenS 5laftjn lotoebe at bcele faatocl be mørfe,

fom bc I^fc 5)agc fammen i ^iærligfieb ! i 2)ag »ar bet,

cUer rettere i Stften »i fabt %oh unber eget 5Borb, 2)u Buffer

nof, l^toorban bet gi!, for mig ftaaer 3IIt, fom bet igoar »ar

ffeet, 2)?anben »ar »ranten (om jeg tør fige bet) og nogle

S;aarer foftebe bet ^onen.

jDerfom bet i!fe nar min fioere 9J?anb imob, ^r jeg

locet (Soufinen (Secilia^®^) at Ijebe 3)ig, om Xu if!c »ilbe

tage fifem meb !IDig 2 '^ar SlrmBaanb efter I)»ab ber i 'åax er

meeft Brugeligt, omtrent 3 ?RbIr etter Ubt bcrotocr for "i^Jarret

maatte be fofte

^ra SBrober meb ^one, ©øfter 3 ane famt »orc fiærc

SSørn l^ar jeg mange fiærlige ^ilfener til min egen 2J?anb.

®ub »elftgne ©ig! 9)?inbe8 i ^icerlig^eb.

ttcere, gobe tone!

55.

bin glife ®r.

Oueen fq Sloomjir.

lObe Slug. 1831

©aa reifte jeg ba til SWitc^am i iJ^orSbagé men bar

mig, efter (Scebtoane, faa bumt ab, at ba jeg tænfbe at »ære

paa ©tebet, ftob jeg mibt paa §anbe»eien langt berfra, meb

min i5^ra!!e paa 5lrmen og ^eben o»cr ^o»ebet, faa jeg maatte

»ære glab »eb at flippe inb i et trof)uI, til ben rette 35ogn

fom, fom funbe Bringe mig »ibere. jDet ffebtc ba ogfaa uben

»ibere fatalitet, og l^oor 35ognen l^olbt, »ar Wlx. Selté

2)øttre, for at tage imob mig, f)»ab ba ogfaa »ar nøb»enbigt.


174

naar jeg iffe ffulbe brioe om fom en yiax igien, tt>i ©tebet

er oel en ?ant8b^, men er ©cebet fer ^atun^Irijffcrierne

og ^r bcrfor 16—17000 Onbbt^ggere, og 5D?r. SeU« 6oer

iffe i S3i?en, men i ^ab man ^er falber en ^^tte paa gællebcn.

,^cr forbleo jeg ba til ^^ffbag 2Worgen (forbi ber ingen 33ogn

gaaer til ?onbon om Giftenen) uben at opltvt nogen 2)?ærf»

occrbig^eb. 'pigebørnene gjorbe jo imiblertib Stit ^»ab bc

fnnbe for at more mig, og naar jeg funbe anoenbt (Sfter*

mibbagen til at fee mig om i ben fiønne (Sgn, tiilbe jeg

intet i)at>e at ffage, men ben maatte jeg flibe meb at blabe

i S3ifleb*33øger, forbi bet faalebeé bel>agebe min SJært, fom

felto er 3J?alcr, ot amufere mig, og jeg iffe »ar SngelfTmanb

nof til at figc, jeg cilbe l^eller gaae ub og fpabfere. Om

Giftenen ^a»be oi ©elffab af 5lcabemiet8 Seftt^rer (an, faa gobt fom f?cc

funbe »eb ?tj«, lagbe bem for Xagen, og bet S3ebfte oar

ba, at '^pigebørnene fpifbe gobt, at ben ene fang taalelig,

og at ber, ben førfte ®ang 2)ian feer t^olt, felc ^oé fieb»

fommelige '^Patroner er noget 9'i^t, ber for en @ang ret

gobt laber ftg fee og t)øre.

3)er er ibag, ®ub ffee Sot»! (cttet en ©teen fra mit

fjerte fom en 2:iblang, ifær ba jeg iffe bar ganffe raf!,

l^toilebe tungt paa mig. Wlx. 33 1 ae f oebblec nemlig cel at

forftffre mig, at, I>»ié »i iffe funbe fomme til et i^orlig

meb bet 5tntiquarijle ©elffab, »ilbc ^an ftaoe toeb fit £)rb,

men et 33re» for bet, fom jeg ffulbe ^at>e fra l^am, ubeble©

bog beftanbig, og 'HJlx. "iPrice fagbe mig reent ub, i}an troebe

9Jian »ilbc narre mig. ^lu, eftcrat Ijatjc tilfat alt l^cab jeg

tog meb mig, at ftaae tom^ænbet i Sonbon og fomme ^jera


175

mcb en tang S^oefc, bet »ar tf fe (S^jøg. '»(Jrice, ben Sncftc

ber ret ^r »itft fig min SSen ^aatog fig imibtcrtib, om mucltgt,

paa en etter anbcn 9)iaabc, at bringe Sagen i 9?igtigf|eb,

og 'SJlx. ©(acf l^ar nu til ^am gjort ben fammc munbtlige

(Srffccring fom tit mig, l^toittet ba ^rice er en Slbttocat,

efter Soccne l^er l^ar jamme ®ijtbigl)eb, fom en jtrifttig

2;itftaaetfe, naar 2lboocaten beebiger fit Ubfagn. S3et er bet

cnbnu et (S^jørgémaal, om jeg faaer ^enge, faa tiblig fom

jeg bel^øoer bem, men naar S^ingen er fiffer, 6Ii»er ber oet

meb ®ub8 t^jel^, ogfaa Uboci for Øiebliffet. 35ar (Sagen

ofgjort, ba funbe jeg nu beg^nbe at tænfc paa ^jems9?eifen,

men ba jeg bog, om mueligt, maatte fee (Snben før jeg nu

fortaber Sonbon, er jeg afl^ængig af Omficcnbigl^eber, ber

flet iffc beroe paa mig, bog !^aa6er jeg, at '^vici.'é Soer

fnart toil feire ooer atte .^inbringer, faa jeg fan ite l^jem,

og meUcm mine ^icere taffe @ub, jeg flap ub af en l^øifl

uSe^getig


176

om o« meb ^an« Jfiarltg^eb« ^aanb, \aa t>i tel i)ax>t Barfoø

til i ficcriigt Oat>n«2:og at fctbe janterne mtt laf til

^am fem er gob, cg l)\>\i SWiéfunb^et tarer etinfcelig!

iWu ficere 2ife! bet ligger »el i ©agen« 9iatur, at ^gte*

folf i »er Sliber ei meer »ife faomegen C^m^eb fer ^inanben

font be ?)ngre, men jeg »ar urebelig, ^»té jeg iffe »eb benne

Jeilig^eb fagbe bet, at bet »irfelig ^ar beft^mret mig, at ber

flbfte S3inter f^nbe« befionbig ei blot at ^cenge en ©f^ ^aa

bin "ipanbe, men neget g^rcmmeb, jeg »eb iffe ^»ab, at ftille

fig imellem eé. Tu »il crinbrc, jeg fagbe Tig bet, men

fif lun til ©»ar et ftcerfere Ubtr^f af ben hemmelige dummer,

ber f^ncé at nage 3^ig! 5?un .^an ber ^ar »ore fjerter i

fin ^aanb fan læge bereé ©aar, og bet »ære langt fra mig

at »iUe giøre mig ufT^Ibig, ba min SSranten^eb og mine

©cer^eber jo »el nøb»cnbig maae bli»e mere ftjbenbe meb

?larenc ifær unber »ere trange i?aar, men fiffert er ber bog

%t\l paa begge ©iber, naar (^riftelige S(5gte*|^oIf, enbog

meb elffebe 33ørn omfring fig, l^»ié Iijfenbe (Sjem^jler paa inb*

btjrbc« SSml^eb bc ret egenlig falbte« til at »ære, naar biéfe,

figer jeg, ei længer bertfmile ^inanbcné ^»erbagé ©orger, og

berfor, fiærc ?ifc! lab o«, ubcn at l^olbc 9?egnffab, ^»or Xo

ffal giøre @et, I)»er ifær tage o« al ©f^Iben paa, og bebe

»or ^immelffc f^aber i ^tefu 9?a»n at forene og inberligerc

i 2:ro og ^aah og e»ig ^iærliglieb, alt fom meb Starene

bc naturlige og jorbiffe fj^ølelfer abfTifle meer enb be for*

binbc, forbi Sllt ]^»ab ber er af S5erben gaaer Opløsningen,

!un ^»ab ber er af ®ub gaaer f^^orflarelfen imøbe! Oa, lab

oé bet, faa at om enb iffe 53erbcn, bog »ore fiære S3ørn

maae fee bet paa bereS gorælbre, at ^iærligl^eb I)ar en

©arme ber trobfer S3inter«^ulben, og ubbreber, l^bor ben, fora


177

(Sbigl)cbcn§ @oeI meb ?i»ct5 S^«, gløbcr i bet ffjutte, en

®IanS obcr fine Sncmærfcr, ber i!fc falmer meb Øiofcn paa

^inb eller ftoinbcr meb 3tlben i Øiet! Sta, bu ticere! tro

2Kagc, ømme SDJober, |)rø»ebe 33eninbe, bet maatte jeg jtgc

fra bet %itxm, i bet ^aab til ®ub, at l^»ab ber toil fjerne

o« fra i^tnanben ffal forftotnbe, fom nu fnart meb ^an§

.^jel^, bet 9^um ber legemlig abffiHer oé, og at ligefom ben

næroærenbe ©filémisfe rimeligoiis er ben fibfte, ber faatebe«

paa 3»orben ffal flnbe ©teb imellem 08, bet ©amme j!a(

»ære S^ilfcelbet meb at ^^jerntjeb ber, l^oor !un ben inber«

ligfte Øm^eb er |3aa fit ©teb ! ®ub »elfigne 2)ig og SBør*

nenc l^toem 3)u ficcriigft bil l^ilfe, fijéfe og formane fra

g^aber ^tretten, oeeb 2)u, er iffe blot et ulige

men et ilbe bertjgtet £al, berfor (ab »ort trettenbe Star

ligefaaoet »cere en Unbtagelfe fra be ^ølgenbe, fom bet ^r

tæret fra be ^^oregaaenbe, faa toi flge: ®ub ffee ?oto! bet

er oserftaaet for ^ife og l^enbeS egen

^icerc gobc ^one!

56.

tJreberif.

IStenbe Sug. 1831. Oueenébut^ fquore.

jDit S3rc» af 9be fom jeg ganffc rigtig fif b. 15be ftger

mig, ®ub ffe 8ott, at 3 mine 9^cermefte, »ar atte raffe, men

bet fl^ne« ilfc fom min Sif e l^ar l^uffet ^paa »or SBr^ttu^jgs

©ag 3>cg l^asbe . . . nogte 3)age l^aot . . . (Smerte

i SDtatocn ©traj om f^ormibbagen gjorbc jeg ba en

S^ifit 'i}o9 2)r. Strnot og f^Jurgbe ^m l^oab jeg ffutbe

bruge ? ^an raabte mig ba ganffc tørt og fort at \pi\i faa

12


178

Itbt font nmeligt og tage et ^^abarbcr*'^ulDer. Xtt tv, fem

2)u »ceb, altib en Irøft for C5ieHiffet naar en Doctor

ajJan Ijar minbfte gobe Janfer om tager fig Xingene let,

fao jeg temmelig fcerocliget om SKibbagen fpifte en


179

og at gicc mig ffriftlig Søftc om 30 tif, fom ubgtør ben

©mule Srjltatning jeg f>atibe forlangt, men fom jeg nu t^be*

lig faac, bet »at be gcettereé ^lan, om mueltgt, at ^olbc

tilbage til be foae, om be funbe ^ace ^^orbeet no! af ^an*

beten. 9Kr. ^rice felo unbrebe fig ober, at jeg brct> bet

faa »ibt, men jeg maattc ogfaa orbenlig giøre mig oreeb

og læfe SSebfommcnbe Sejten. -Seg f^arebe iffe, tl^i bet

maattc nu brifte cUer bære og @ub bcere looet, fom baabe

gat* mig 9)iob og ©nebig^eb, og giorbe Ubfalbct langt o»et

rimelig ^oroentning. gftcr imiblertib at ^aoe foalebc« erfaret

l^oem jeg ^r meb at giøre, maa bet »ære mig ficert at flippe

ftiffeligt fra bcreiS ^løer i 2)et 5Intiquariffe (Setffabfl ^æn=

ber, fom fan ocere ubel^agelige nof, men bog iffe paa ben

3Kaabe, og bcrtil ^aber ^rice nu fiffert at britoe bet.

Xa jeg nu l^ar 'isenge at reife ^jem for, men ingen at

fcette til ^er, er min 33eftutning let taget, og rimeligtoii«

teifer baabe (Jag^erfen^®^) og jeg meb et n^bijgget 2)am^*

f!ib, ber ffal afgaae b. 25. Stuguft, og ^aa fm 9?eife til

J^bef ^>agferc .^clfingøer. Xa jeg imiblertib enbnu iffe »eeb,

l^oab benne 9?eifc ffulbc fofte etc. er bet ogfaa mueligt enten

at jeg bier til ben 28be og gaacr til Hamburg, eller at jeg

»otjer 9ieifen meb et ©fib birecte for at fjjare '^enge, faa

!Du maa iffe oære uroelig, om 3)u Ifører, bet 2)ampf!ib

er fommet ubcn mig. ^øx jeg forlaber bonbon, ffrioer jeg

naturligoiig et 33ret> enbnu, ^oraf Xn, l^oiS Dteifcn ffulbc

oare libt, fan fec, l^t>ab 33ci jeg er taget, og ben ®ub fom

l^ibtil faa faberlig l^ar bctoaret mig, »il ogfaa nu baabe

ftljrc min ®ang og tage mig unber fin iBaretægt i 3fefu

S^aon, faa bi maac iffe bef^mreS for 2lnbet, enb at ocerc

tafnemmelige ! Seg burbe imiblertib iffe ^abe glemt i bet

12*


180

^oregaaenbe at anmoerfe, at ben »affre ©alting ^afbe

»enlig betaget mig ©orgcn for ^enge til min ^jemreifc,

l^t)i« SSog^nblcren jTulbc norre mig, t^i bet er iffe alene

mange Xai »ccrbt, men bibrog ogfaa uberegnelig til, at jeg

funbe tage ^r. Urion, fom ^an maattc tageS, fer at gite ifieb.

3eg toar ba i ^onnibbag« meb ^. ^é Tlx. dcoptx,

og bet glæber mig inberlig, at bette Sefienbtffab fiffert »il

»ære ^. til megen 9'?tjtte, t^i bet er ba en liQe ©ientjenefte

®ub gat) mig at giøre l^am, for t)»ab jeg elleré ei fan

giengiælbc. '^aa (S^nbag, »il ®ub, ffal jeg beføge liam i

^amjsfteb og tage StfjTeb meb ben rare familie, ^»iS ^otoeb

og jeg toift ffal toocrc gobe 53enner for »or ?eiDetib, ba »i i

.^otoebfagen ftemme futbelig oberenS. Otoer een faaban Srob*

ring i et fremmcb Sanb fømmer bet ftg at glemme mange

Ubel^agelig^cber, og ba jeg ber^oS f^neS temmelig gobt at

l^atoe naaet mit Øiemeb, fom »ar at »oeffe 3ntcre8fe for

(SngclanbS egen gamle Siteratur, jTal jeg meb ®ub8 ^jel^s

albrig ^»c (Srunb tit at fortrtjbe mine Ubenlanbéreifcr,

jTiønbt be cDeré t mange 9J?aober ^a»e »æret betoenfetige.

9f?u, ®ub i 9^aabe »elfigne og be»are 08 ^5aa begge


EFTERSKRIFT, ANMÆRKNINGER

OG REGISTER

VED

VILHELM GRUNDTVIG


EFTERSKRIFT

B,rerene, af hvilke hidtil intet har været offentliggjort

eller benyttet, tilhører efter Grundtvigs og Lises ældste Søn

Johan Grundtvigs Død dennes Børn, Frøken Elisabeth Grundt-

vig, Birkedommer Stener Grundtvig og Overbibliotekar Vil-

helm Grundtvig.

Grundtvigs Breve er alle medtagne, af hans Hustrus kun

de i Anmærkningen S. XIII angivne. Baade hans og hendes

Breve er aftrykt nøjagtig med den oprindelige Retskrivning

og Tegnsætning; enkelte ganske ligegyldige Bemærkninger

er udeladte, og Udeladelserne betegnede med ....

Hovedkilderne til Kundskab om Grundtvigs Englands-

rejser er i øvrigt foruden hans Udtalelser i »Mands Minde« ^,

i Fortalen til Udgaven af det angelsaxiske Phenix-Kvad^

og enkelte af hans Digte, først og fremmest Brewexlingen

med Christian Molbech^, hvori sex Breve fra England, og

den som Tillæg C dertil aftrykte, maaske paa Molbechs Opfordring

af Grundtvig udarbejdede korte Beretning om Rejsen

1831. I Brewexlingen med Ingemann findes ingen Breve fra

England, men i et Brev af 5. Oktober 1830 takker Grundtvig

fra Kristianshavn Ingemann for et Brev til London og fortæller

om sit andet Besøg i England. Et Brev af 9. Oktober

1830 til Fenger er aftrykt af Ronning*, ellers kendes

vist ingen Breve fra Englacdsrejseme 1829—31.

1 Mands Minde 1788—1838. Foredrag over det sidste halve Aarhundredes

Historie, holdte 1838. Kbh. 1877. 44.-47. Forelæsning (S. 420-63) handler om

England; se navnlig 459—63.

' Phenix-Fuglen. Et angelsachsisk Kvad. Førstegang udgivet med Ind-

ledning, Fordanskning og Efterklang. Kbh. 1840.

' Christian Molbech og Nikolaj Frederik Severin Grundtvig. En Brevvexling,

samlet af Chr. K. F. Molbech og udg. af L. Schrøder. Kbh. 1888. Brevene

fra England har Nr. 52, 53, 55, 67, 58. 59. De 3 er fra 1829, i fra 1830,

og 1 fra 1831. De er alle nævnte i Anmærkningerne ndf.

* Historisk Månedsskrift, V, 39-41.


184

Om Betydningen af Grundtvigs Englandsrejser for hana

Udvikling niaa henvises til Afhandlinger af Honning og J,

P. Bang. Om »N. F. S. Grundtvig og den oldengelske litte-

raturi . herunder naturligvis om hans Englandsrejser, har

forstnævnte skrevet tre Artikler i »Historisk Månedsskrift« ^;

han har dertil kunnet benytte Grundtvigs nu i Rigsarkivet

deponerede Papirer og deraf aftrykt enkelte Uddrag, saaledes

nogle Dagbogsoptegnelser fra 1829. En kortere Fremstilling

af Englandsrejseme og deres Betydning for Grundtvig

har Honning givet i sin store Bog om Grundtvig, III. 2.

Senere har fra andre Synspunkter, bl. a. de kirkelige, J. P.

Bang behandlet Emnet i en Række Artikler i Dansk Kirke-

tidende« '.

Kilderne for nedenstaaende Anmærkninger er foruden de

ovenfor nævnte Skrifter mest kendte personalhistoriske og

andre Haandboger, ikke mindst den store engelske »Dictio-

nary of National Biography«. Holger Begtrup har vist Udgiverne

den Venlighed at stille et ikke ringe Seddelapparat

til deres Raadighed, hvorfor vi her bringer ham vor bedste

Tak. Hans Oplysninger er ofte gengivet ordret, men kun

undtagelsesvis er han udtrykkelig anført som Kilde. Papi-

rerne i Rigsarkivet har været benyttede i enkelte Tilfælde.

Enkelte ligegyldige eller kun flygtigt nævnte Personer er

ikke oplyste; ellers er det udtrj'kkeligt angivet, naar ingen

eller ingen sikre Oplysninger har kunnet gives.

Af de foran i Bogen gengivne Portrætter er Billedet af

Grundtvig malet af C. A. Jensen ; det befinder sig paa Glyptoteket.

Hvem der har udført Portrættet af Lise Grundtvig

vides ikke ; det er i Birkedommer Stener Grundtvigs Be-

siddelse.

Vignetten Side XVI gengiver Grundtvigs Signet.

« 1886, IV og V.

* ig02 »Grundtyig og England' (Nr. 32, M, 37, 30, 41, 42, 46, 46); 1906

•Grundtvigske Studier. (Nr. 16, 19, 90).


ANMÆRKNINGER

1. Johan Diderik Nikolaj Blicher Grundtvig (1822—1907),

N. r. S. Grundtyigs ældste Søn, Chef for »Kongerigets

Arkiv«, historisk Forfatter.

2. Peter Browne, engelsk Legationssekretær, Grundtvigs Til-

hører i Frederikskirken; medgav ham en Anbefaling til

en engelsk Præst (Rønning, Hist. Månedsskr., IV, 348).

3. Mendel Levin Nathansen (1780—1860), den ansete Købmand,

nationaløkonomiske Forfatter og — senere —

mangeaarige Redaktør af »Berlingske Tidende«.

4. Meta Cathrine Marie Bang Grundtvig (1827—87), Grundtvigs

Datter af første Ægteskab, 1847 g. m. Peter Outzen

Boisen (1815—62), Grundtvigs Kapellan ved Vartov, se-

nere Bestyrer af Caroline Amalies Asyl, Udgiver af den

bekendte Visebog.

5. Laurits Christian Hagen (1808— 80), teologisk Student,

senere Præst.

6. Christian Sigfrid Ley (1806—74), teologisk Student og

Lærer, en af Grundtvigs ældste Disciple, udgav bl. a.

Rimkrøniken og Peder Laale.

7. Svend Hersleb Grundtvig (1824—83), Grundtvigs næst-

ældste Søn, Professor, nordisk Filolog, udgav Folke-

viserne osv. Ledsagede 1843 sin Fader paa hans 4de

og sidste Rejse til England. Grundtvigs Breve til Dron-

ning Karoline Amalie fra denne Rejse er udgivne af

F.L.Grundtvig i »Danskeren« 1891.

8. Ludvig Christian Muller (1806—51), Grundtvigs hengivne

Discipel, teologisk Kandidat, senere Præst, Seminarie-

forstander og historisk Forfatter. Kaldtes paa Grund af


186

aine Sprogstudier afrexlende »den hebraiske, den synske

og den islandske Muller «.

9. Marcus Pnuli Hvass (IHOI— 64), teolo/^isk Kandidat, FIus-

lærcr hos Grundtrigs Ven Y. V. Treschow, senere ansat

i det udenrigske Departement og i dets Ærende Udenlandsrejser,

bl. a. til London 1829, siden Godsejer og

Hofjapgermester, forulykket 1864 paa Rejse fra Aalborg

til Kobenharn.

10. Friedrich Heinrich August Clauswitz (1790— 1852). Gehejmelegationsraad,

1H30 Notarius publicus i Kobenharn.

11. Jeremias Dick, der fra lS2tj i et Par Aar var konstitueret

som dansk Konsul i London (se H. Faber: Danske

og Norske i London og deres Kirker. Kbh. 191."i, S. 138).

12. Christian Molbech (1783— 1857). den kendte Professor og

Forfatter, første Sekretær ved d. kgl. liibliothek. Han

var Grundtvigs Ven fra Ungdommen af (se deres ovf.

anforte Brewcxling).

13. »Dagen« var ved Siden af »Berlingske Tidende* det

betydeligste danske Dagblad i den ferste Trediedel af

d. 19. Aarhundrede ; det stiftedes 1803 og opherte 1843.

14. Carl Emil Greve Moltke (1773— 1858), Gehejmckonferents-

raad, 1814—32 Gesandt i London, levede siden paa sine

Godser i Vestsjælland, Aagaard og Norager.

15. Gottsche Hans Olsen (1760—1829), efter et ret omtumlet

Liv Notarius publicus i Kobenhavn, Medlem af Teaterdirektionen

og Teatercensor, Etatsraad. Hans Hustru

var Grundtvigs Kusine, idet hun var Datter af Biskop

Balles første Kone, der var Grundtvigs Faster.

16. Sir Henry Ellis (1777— 1869), Overbibliotekar ved British

Museum.

17. John Miller, Advokat. Sml. den venlige Omtale af ham

i Breve til Molbech og i Dagbogsoptegnelserne (Ronning,

anf. St., IV. 361).

18. Gladsaxe: her var Grundtvigs ældste Broder Præst, se

Nr. 68.

19. Wilhelm Theodor Wegener Nielsen (1793—1882), Ritmester

ved fyenske Dragoner, senere Generalmajor og

Generalinspektør for Kavalleriet.


187

20. Christian Conrad Sophus Grere Danneskjold-Samsoe (1800—

86), den senere Lensgreve og Overdirektør for Gisselfeld.

21. Edward Irving- (1792—1834), den beromte skotske Præst

og Grundlægger af den »katolsk-apostoliske Kirke« (Irvingianerne).

Om Grundtvigs Møde med og Syn paa

Irving se videre i Brevene S. 30 og 35 og sml. Eønning

(anf. St., IV, 358—59) og J. P. Bang (Dansk Kirketidende,

1908, Sp. 244—51).

22. Jacob Holm (1770— 1845), den kendte Købmand og Stifter

af Firmaet Jacob Holm & Sønner, Grundtvigs Vært i

Strandgade (paa Kristianshavn) 56 (nuv. Nr. 4) 2. Sal.

23. Christian August Schmidt (-j- 1853), Grosserer; Grundt-

vigs Svoger, g. ro. Anna Pouline Blicher (1785—1880),

Lises næstældste Søster.

24. Baring Brothers & Co., berømt Bankhus i London.

25. »en anden Epistel« : Nr. 52 i Brewexlingen med Molbech.

26. »Andersen«, ligesaa S. 67. Usikkert, hvem der sigtes til.

27. Oluf (Ole) Lundt Bang (1788—1877), Grundtvigs Fætter,

den bekendte Læge.

28. »Glutten«: hans toaarige Datter Meta (se Nr. 4).

29. Johan David Leopold Nehuus (1791— 1844), Premierløjt-

nant i Ingeniørkorpset, senere Kaptajn, død i Altona-.

30. Nathan ael Wallich (1786-1854), fremragende Botaniker,

født i København af jødisk Slægt, siden sit 20de Aar

i Udlandet, især Indien som Overintendant ved den botaniske

Have i Calcutta. Hans Breve (1810—32), ogsaa

fra London, til Botanikeren Hornemann findes i Botanisk

Haves Bibliotek (sml. Nr. 50).

31. Jane Mathia Blicher (1792— 1853), »Tante Jane«, den

yngste af de »fire falsterske Søstre« fra Gunslev Præstegaard

(sml. Nr. 23 og 32) ; i mange Aar i Huset hos

Grundtvig.

32. Bodil Marie Elisabeth Blicher (1783—1862), den ældste

og smukkeste af de fire Søstre, baade Grundtvigs og

Ingemanns Sværmeri fra Ungdommen, g. m. Poul Egede

Glahn (1778—1846), residerende Kapellan ved Garnisons

Kirke.

33. Jacob Christian Lindberg (1797—1857), Grundtvigs tro-


188

faste Meningsfælle og Medarbejder, Præst og teologisk

Forfatter (sml. Nr. 114).

34. »det historiske Kort« : omtales nærmere S. 40; en stor

til Ophængning bestemt synkronistisk-tabellarisk Over-

sigt over Verdenshistorien, »Tidens Strom eller Universal-

historisk Omrids (et historisk Kaart)«. Det blev ret

udbredt og udgaves paa ny (i 6. Udg.) ved Frk. Wiel

Lange 191G.

35. »Erichsens« : kan ikke oplyses.

36. Sir Frederic Madden (1801—73)

Keeper of manuscripts, d. v. s. Direktor for Haandskriftafdelingen

ved British Museum, udgav bl. a. »Havclok

, Assistent og senere

the Danea 1828 (sml. Brevvexl. m. Molbech, og Ronning,

anf. St., IV, 356).

37. Hans Jorgen Blom (1792— 1864), Kaptajn og senere

Oberst, en udmærket Officer, dygtig historisk Forfatter

og en ædel Karakter. Han var Fader til Gustav Vilhelm

Blom, Grundtvigs Sonners Ven, der faldt 1850, og

over hvem Grundtvig skrev den skonne Mindesang »Son

af Vennen fra de unge Dage« (sml. Nr. 118),

være »Works of "W.

38. »en storstilet Shakcspear« : maa

Shakespear, carefully revised and corrected. I VI.

London 1745'«, som opfores i Fortegnelsen over N. F.

S. Grundtvigs efterladte Bogsamling (Begtrup).

39. Niels Moller Spandet (1788—1858) , Overretsassessor,

Grundtvigs Ven gennem mange Aar.

40. Thomas Wilson (f 1829), dansk Konsul i London, af

Firma Thomas Wilson & Co. (sml. Nr. 69).

41. Johan Sigismund v. Møsting (1759—1843), Gehejmestats-

minister.

42. Henry Wynn (1783—1856) var engelsk Gesandt i Kobenhavn

1824—53. Broderen i London, Charles Wynn (1775

— 1850), til hvem Anbefalingen var stilet, var Politiker.

43. Peter Oluf Brøndsted (1780—1842), den bekendte Arkæolog

(sml. Nr. 159). Fra ham findes en Del engelske

Anbefalingsskrivelser for Grundtvig mellem dennes Papirer.

44. Otto Magnus de Stackelberg (1787—1837), Baron, anset

tysk Arkæolog, Brøndsteds Rejsefælle i Grækenland.


189

45. Andreas Gottlob Rudelbach (1792—1862), Grundtvigs Ven

og Meningsfælle, lærd Teolog, 1829—45 Præst i Glauchau

i Sachsen (sml. Nr. 64), fra 1848 i Slagelse.

46. »Brev til Molbech«, Nr. 53 i Brervexlingen med denne.

47. »Baronens«: Stampes til Nyso , Henrik (1794—1876)

g. m. Christine Marguerite Dalgas (1797—1868), Grundt-

vigs og Thorvaldsens kendte Venner.

48. Se Nr. 23.

49. Carl Edvard Moldenhawer (1795— 1870), Inspektør paa

d. kgl. Biblioteks Læsesal, senere Justitsraad, Søn af den

1823 afdøde Overbibliotekar D. G. M.

50. Sophie Wallich (f. CoUing), Datter af en engelsk Oberst,

efter Maleri at dømme en Skønhed. Manden var født

Jøde, Fruen næppe.

ikke oplyses.

51. »Hr. Wolff« : kan

52. »Gud Herren være vor Soel og Skjold«, efter Ps. 84, 12:

»thi den Herre Gud er Sol og Skjold«.

53. Carl Rudolph Ferdinand Mariboe (1800—60), Skolemand

og engelsk Sproglærer, Grundlægger af Mariboes Skole

i København.

54. Jens Møller (1779—1833), teologisk Professor og Historiker.

Om Anbefalingsskrivelsen for Grundtvig sml. Røn-

ning, anf. St., IV, 347.

55. Steinkopf var Præst ved den tysk-lutherske Menighed i

London.

56. Johannes Ferdinand Fenger (1805— 61), teologisk Kandidat,

senere Præst i Lynge og derefter i Høje-Taastrup.

Ligesom sin ældre Broder Peter Andreas Discipel af

Grundtvig. Hans Forlovede hed Marie Magdalene Boe-

sen ; de blev gift 1834.

57. William Frederik Benedict Sverdrup (1809—72), teologisk

Student, senere Kandidat og Præst i Norge, Søn af

Grundtvigs norske Ven, Professor Georg S.

58. Elisabeth Palæmona Treschow (1813—68), Datter af

Højesteretsadvokat, senere Gehejmekonferensraad F. W, T.

(Nr. 119). Hun var Søskendebarn af sin 20-aarige For-

lovede og selv kun 16 Aar.

59. Carl (Augustin) Høffding Muus (1796—1885), teologisk


190

Kandidat, i sin Ungdom Discipel af Grundtvig, gik senere

over til Katolicismen. Oversætter af romerske og

græske Kirkefædre.

60. • Salting«. Denne Grundtvigs beskedne og trofaste Ven

i London fortjener her et Par Mindeord, saa meget mere

som han og hans gode danske Navn forgæves vil soges

i nogen af de kendte personalhistoriske Kilder. Han

hed S. K. Salting (Fødsels- og Dødsaar ubekendte) og

var, efter velvillig Meddelelse fra Udenrigsministeriet,

fra 1826—33 Sekretær hos den danske Generalkonsul

Wilson i London. Som det fremgaar af Brevet S. 42,

havde han tidligere været Haandskriver hos Malling.

I Rigsarkivet findes 15 delvis lange og alle særdeles

elskværdige Breve fra ham til Grundtvig fra Aarene

1829—33, hvoraf fremgaar, at de i disse Aar korre-

sponderede hjærtelig. Derefter er der forst Brev igen

1836, hvor han beretter, at han, forknyt over sine daar-

lige Udsigter i London, i 1833 var rejst til Sydney,

dér havde dannet sig en haabefuld Forretning og faaet

et Barn med Lovisa Fjellerup (Datter af den S. 15ft om-

talte fhv. Kobmand F.), som han alt havde ægtet 1833.

Han tilføjer, at han og Grundtvig sandsynligvis ikke

ses mere. Han er antagelig dod i Sydney.

61. Ove Malling (1748—1829), den bekendte Statsmand og

Historiker.

62. Gunni Busck (1798— 1869), Præst, Grundtvigs nære Ven;

støttede ham økonomisk i vanskelige Tider.

63. Vistnok William Wilberforce (1759—1833), Forkæmperen

for Slaveriets Afskaffelse ; efter at have opgivet sit Sæde

i Parlamentet 1825 nedsatte han sig paa Highwood Hill,

nær Mill Hill, tæt udenfor London.

64. »Optrinet med R. «: omtalt af Hustruen i et tidligere

(utrykt) Brev. Rudelbachs (se Nr. 45) skarpe Angreb

paa Rationalismen under hans Prøveprædiken og ved det

efterfølgende »CoUoquium« i Dresdens Hofkirke havde

givet Anledning til megen Omtale og Protest fra Me-

nighedens Side.

65. Rasmus Nyerup (1759—1829), den lærde Historiker og


191

Litterærhistoriker, Bibliotekar, først Ted det kgl. Biblio-

tek, siden red Universitetsbiblioteket, Professor i Lit-

terærhistorie.

66. Charles Purton Cooper (1793—1873), Advokat, juridisk

og politisk Forfatter, Sekretær ved den 2. »Record-

Commission«.

67. »Kronprindsessens BryUup« : hermed maa menes Arveprin-

sesse Carolines, Frederik den VI.s ældste Datters, Bryllup

1. August 1829 med Prins Frederik Ferdinand.

68. Otto Grundtvig (1772— 1843), Sognepræst til Gladsaxe

og Herløv, tidligere Provst i Falsters Nørreherred.

69. MewLl Wilson, var dansk Vicekonsul i London.

70. Samme Dag Brev til Molbech (BrevvexUngen Nr. 55).

71. Herløv : her var Broder Otto Præst (se Nr. 68).

72. Frederiksberg AUé var indtil 1833 officielt kun tilgæn-

gelig for Fodgængere; ud mod Vesterbro var anbragt en

Jæmport, der først forsvandt i Begyndelsen af Treserne.

73. Jacob Deichmann (1788 — 1853), anset norskfødt Boghandler,

1809—46 Chef for den Gyldendalske Boghandel.

74. »den i September vi i Morgen har i August« : d. v. s.

28. September, hendes Fødselsdag.

75. Henry Petrie (1768— 1842), Arkivar (»keeper of the re-

cords « ) i Tower, Udgiver af historiske Kildeskrifter.

76. Christen Olsen (1785—1833), Præst i Lynge ved Sorø,

tidligere i Næsby, Grundtvigs Ven fra Ungdommen.

77. Se Nr. 26.

78. »Jordrystelse« : om denne og andre Jordrystelser i Danmark

se Videnskabernes Selskabs Oversigt 1870.

79. Jørgen Johan Albrecht v. Schønberg (1782— 1841), dansk

Læge og medicinsk Forfatter, som i Udlandet havde

vundet ret stor Anseelse og erhvervet sig en Mængde

Ordener.

80. »Fischers« : hermed menes vist Værten i »Stadt Kopenhagen«,

A.E.Fischer«.

81. Andreas Ludvig Jakob Michelsen (1801—81), Sønderjyde,

blev i 1829 Dahlmanns Efterfølger som Professor i Historie

ved Universitetet i Kiel. Han var C. Molbechs

Ven, blev senere en ivrig Slesvig-Holstener.


192

82. Claus Harms (1778—1855), den rettroende lutherske

Præst i Kiel, hvis 95 Theses ved Reformationsjubilæet

1817 hårde gjort hans Navn kendt i hele den 'lutherske

Kristenhed. Grundtvig havde ogsaa besøgt ham det

foregaaende Aar, paa Hjemrejsen fra England (se Rød-

ning, anf. St., IV. 364).

83. John Bowring (1792— 1872), engelsk Sprogmand, beherskede

en Mængde forskellige Sprog og udgav Oversæt-

telser af Digte fra det spanske, serbiske, polske, russiske

o. fl. Sprog. I 1829 var han i Danmark for at forberede

en Antologi af nordiske Digte (hvoraf dog kun »Pro-

spectus« udkom) og lærte der Grundtvig at kende (sral.

Rørdam i Hist. Månedsskr., IV, 362— 63). Imod ham

skrev Grundtvig siden et skarpt Stambogsvers (se S.

102— 03). Det er maaske Grunden til, at Bowring ikke

nævner Grundtvig med et Ord under Omtalen af sit Besøg

i Danmark i hans »Autobiographical RecoUections«

(London 1877), der ellers er spækket med Omtale af

alle de Berømtheder, han har mødt. Bowring og hans

elskværdige Søstre omtales ogsaa i Brevrexlingerne med

Molbech og Ingemann. Med den ene af dem , Anna

Bowring, vexlede Gr. senere flere Breve, som dog ikke

kendes ; derimod er enkelte af hendes bevarede og et

af dem trykt hos Rønning (anf. St., V, 9— 10), og til

hende er sikkert Digtet fra 1830, vel Stambogsvers, i

»Poetiske Skriftera, V, 497—99 (»Liljevaand i Vester-

led«) rettet, som ogsaa af Udgiveren, Sv. Grundtvig,

formodet (sml. J. P. Bang i Dansk Kirketidende, 1908,

Sp. 294—95).

84. Peter Carl Frederik Scholten (1784—1854), Generalmajor,

Guvernør i Vestindien.

85. Johan Frederik Brahde (-j- 1846), Landfoged paa St. Jan,

senere kgl. Fuldmægtig paa St. Croix.

86. George Henry Borrow (1803— 81), fremragende engelsk

Sprogmand og Forfatter, rejste meget, ofte i Selskab

med Zigeuneme, hvis Sprog og Liv han senere skildrede;

i mange Aar rejsende Agent for det brittiske Bibelsel-

skab, besøgte ogsaa Norge. Flere af hans Bøger har


193

endnu Betydning. I 1826 udgav han et Bind »Romantic

Ballads«, oversat fra Dansk.

87. William Manning (1763—1835), vestindisk Købmand, en

af Direktørerne for the Bank of England, Parlamentsmedlem

i c. 30 Aar, Fader til den senere berømte Kar-

dinal Henry Edward Manning, der omtales S. 110.

88. Augustus Frederick, Duke of Sussex (1773—1843), Ejer

af en beromt Bogsamling paa over 50,000 Bd., særlig

rig paa Bibeludgaver, med trykt Katalog.

89. Athenaeum Club, berømt engelsk litterær Klub, grund-

lagt 1824.

90. Frederik Thomas v. Oxholm (1801— 71), Kammerjunker,

Sekondløjtnant, Auscultant i det vestindiske Gouvernement,

senere Regeringsraad i Vestindien, Kammerherre,

Generalmajor; død i Kristianssted.

91. John Caley (-|- 1834) , antikvarisk Forfatter, Sekretær

ved the Record Commission. Fra ham findes 3 Breve

fra 1829 i Grundtvigs Brevsamling i Rigsarkivet.

92. »Sociniansk Kirke« : Socininanernes fra Reformationstiden

stammende Kirkesamfund, en Hovedfraktion af Unitarerne.

93. Thomas Chahner (1780—1847), anset Teolog, Professor

i Edinburgh, senere Leder af den skotske Frikirke.

94. "William Johnson Fox (1786—1864), unitarisk Prædikant,

Politiker og Forfatter, havde sit eget Kapel i Finsbury.

Flere Samlinger af hans Prædikener og Taler er udgivne.

95. Ove Wilhelm Michelsen (1800— 80), senere Admiral, studerede

fra 1827 til 1830 SøartiUeri i Sverige, HoUand,

Frankrig og England.

96. Hans Jakob Hansen (1797— 1830), Premierløjtnant i Ma-

rinen, død ung i Toulon.

97. »Kongen« : Georg IV, døde 24. Juni 1830.

98. »Lord Spencers Bibliotek« :

(1758— 1834) var Besidder

George John Earl of Spencer

af en stor og berømt Bogsamling

(»Althorp Library«), som 1892 solgtes til John

Rylands Library i Manchester. Lorden havde ogsaa været

i København og korresponderede med C. Molbech, der i et af

Brevene til Grundtvig (Nr. 54) nævner, at han har faaet et

yderst artigt Brev fra ham, hvori ogsaa Grundtvig omtales.

13


194

99. Neil Arnott (1788—1874), skotsk fedt Læge, barde en

stor og fin Praxis i London.

100. »Reiersen« : viataok Christian Reiersen (1792 1876),

Politiretsassessor, der senere censurerede Blade og Skrif-

ter, deriblandt Grundtrigs.

101. Inner Teraple, del i de foregaaende Breve omtalte »ju-

ridiske CoUegium«, en af de fire gamle, endnu be-

staaende londonske Retsskoler (»inns of court«).

102. Charles Heaton. Nærmere om denne kan ikke oplyses.

Blandt Grundtvigs Papirer i Rigsarkivet findes Indbydelsen

fra ham til Middag sammen med bl. a. Dr. Amott.

103. »mit Ord til Engeland«, blev forst trykt i det felgende

Aar, se Nr. 132.

104. Sir John Soane (1758— 1837), Arkitekt og Kunstsamler,

har bygget the Bank of England. Sine antike Kunstsamlinger

i Lincoln's Inn Field (The Soane Museum)

testamenterede han til det engelske Folk. De udgør

stadig en egen Samling i London.

105. »Mrs. Bolton«, raaaske Maria Bolton, ældste Datter af

Lord Guy Dorchester, 1810 gift med Baron William Orde-

Po-wlett Bolton til Bolton Castle (York). Som allerede J. P.

Bang har vist i sin Artikel »Episoden E^ara« (»Grundt-

vigske Studier« , III i Dansk Kirketidende, 1908, Nr. 20)

paa Grundlag af et Udkast til et næppe afsendt Brev

til Mr. Heaton, i hvis Hus Grundtvig havde truffet

hende, er Mrs. Bolton sikkert identisk med den »Klara«,

til hvem han, sandsynligvis i 1844, har skrevet de to

mærkelige Digte, der er offentliggjorte i »Poetiske

Skrifter«, VI, 506—09 (det ferste alt offentliggjort af

Grundtvig selv i »Danskeren«, 1848, Nr. 34). Der kan

jo ingen Tvivl være om, at hun har gjort et stærkt

Indtryk paa ham, selv om hans Ord i Digtene efter

de mange Aars Forløb er blevet stærkt poetisk farvede

og omstraalede af Mindets Skær. De saas kun den

ene Gang; men naar Bang tror, at Grunden til, at

Grundtvig ikke har besøgt hende i hendes eget Hjem

er den, »at han ikke vilde fristes yderligere«, viser jo

det næste Brev S. 99— 100, at han er paa Vildspor, og


195

at Grunden er en g'anske anden — og mindre interessant.

Det følgende Brev fra Lise (Nr. 30) riser paa en rørende

Maade hendes absolute Mangel paa Jalousi —

hun var jo ikke uvant med, at hendes »gamle Mand«

gjorde Lykke hos de engelske Damer. Bang minder

til Slutning om, »at der just i det Aar 1844, da alle

disse Minder strømmede ind over ham, var en Krise i

Grundtvigs Liv; det var en Skygge af Sjælesygdommen,

der lagde sig over ham«. Og i samme Retning

udtaler da ogsaa Rønning sig om »Episoden« (N. F.

S. Grundtvig, III, 2. Del, Anm., S. 227) og tilføjer med

Rette, at »der er intet, som tyder paa, at den fik Be-

tydning for Gr.'s følgende Udvikling« . Sml. ogsaa Grundt-

vigs Udtalelse i Brevet S. 148.

106. M., d. V. s. Michelsen, se Nr. 95.

107. »Erkebispenti, sml. S. 89 og 110. Grundtvigs Brev til

Erkebispen af Canterbury er med flere Udkast dertil

trykt hos Rønning, anf. St., IV, 359—62 og V, 4—5.

Han kaldes »Cathcart«, men nogen Ærkebiskop i Can-

terbury af dette Navn kendes ikke.

108. Sir Thomas Phillipps (1792—1872), grundlagde en stor

Manuskriptsamling, der nu er opløst ved Salg.

109. Af Bowrings »Udsige over den danske Poesi« udkom

kun 1) Prospectus »

110. Digtet i Bowrings Stambog er trykt i Grundtvigs »Poe-

tiske Skrifter«, V, 495—97 (tidligere trykt i »Ydun.

Nordisk Studenterkalender« 1870).

111. »Brevet til Molbech«, Nr. 57 i Brewexlingen med denne.

112. Henry Edward Manning (1808—92), den senere berømte

Kardinal (sml. Nr. 87).

113. »Stonehenge« : stort forhistorisk Stenmonument ved Sa-

lisbury i Grevskabet Wiltshire.

114. »Lindbergs Sag« : Magister Lindberg blev sat under

offentlig Tiltale for sit Skrift »Er Dr. Prof. theol. H.

N. Clausen en ærlig Lærer i den christne Kirke«, men

blev frikendt af Retten.

115. Joseph Holden Pott (1759—1847), Archdeacon of Lon-

don, Canon and Chancellor of Exeter.

13*


196

116. Samme Dag Brev til Molbech, trykt som Nr. 58 i Brev-

vexlingcn.

117. Vistnok George Carr Glyn, senere Baron WolTerton (1797—

1873), kendt Bankfirma.

118. »Det var smukt af Kongen . . .• : i det utrykte Brev

af 13. Juli havde Lise fortalt, hvorledes Blom (Nr. 37)

havde braget Grundtvig paa Tale under en Audiens hos

Kongen (Frederik VI) og skrevet: »Kongen begyndte

da at udbryde i Lovtaler over dig, din Retskaffenhed,

Hoved og Kundskaber, han indlod sig ret i Samtale

om dig og var særdeles oprømt".

119. Frederik Wilhelm Treschow (1786—1869), Højesterets-

advokat, førte Grundtvigs Sag mod H. N. Clausen 1825

—26 og betalte af sin egen Lomme den Bøde paa

100 Rdl., som Grundtvig blev idømt.

120. Richard Price (1790—1833), Advokat, Udgiver af en-

gelske historiske Kildeskrifter, bl. a. den angelsaxiske

Del af »Corpus historicum«. Grundtvig kalder ham

andetsteds (Tillægget C i Brevvexlingen med Molbech

S. 218) »min Ven Advocaten Richard Price, som vel er

den eneste Mand i Engeland, der egentlig forstaaer

Angelsachsisk Poesie«. Sml. ogsaa Ronning, anf. St.,

V, S. 12— 13, hvor der ogsaa citeres et Par Breve fra

ham til Grundtvig.

121. »Floden Avon«. Af Digtet »Nordens Aand« (fra 1834

i »Poetiske Skrifter«, VI, S. 25), i hvilket han genkalder

Minder om England, ses det, at Grundtvig fejlagtig har

ment, at denne Avon var den samme som Avonfloden,

der løber forbi Shakespeares Fødeby Stratford (Begtrup).

122. »Det Bodleianske Bibhothekn : det berømte gamle Uni-

versitetsbibliotek i Oxford.

123. »Dine Forslag« : Lise havde i det utrykte Brev af

24. Juli bedt Grundtvig om at kobe »noget smukt Sirts

eller Gingang« til Jane og »en Sye- eller Strikkepose

til Jette.

124. Arthur Wellesley, Hertug af Wellington (1769—1852),

den berømte Feltherre og Statsmand, var 1828—30 Leder

af et Toryministerium.


197

125. »Prinds Leopold« af Sachsen-Coburg, den senere Leo-

pold I af Belgien, levede i England fra 1815 til 1831,

da han valgtes til Belgiens Konge.

126. »W. R.« : d. V. s. Wilhelm IV, Konge af Storbritannien

og Irland 1830—37.

127. Peder Mandrup Tuxen (1783—1838), Kaptajn, senere

Kommandør, overbragte til den danske Gesandt i Lon-

don, Grev Moltke, Elefantordenen, som skulde gives til

den engelske Konge.

128. »Kobberet« (sral. S. 132 »mit Conterfei«) : Eckersbergs

Litografi foran Grundtvigs »Christelige Prædikener eller

Søndags-Bog», III, Kbh. 1830 (udkom først 1831). Lise

er heller ikke tilfreds med Billedet. I et utrykt Brev

af 10. Aug. 1830 fortæller hun, at hun har haft Besøg

af Lmdberg, som »havde min gamle Mand under Armen,

indfattet i en ziirlig Ramme ; jeg seer dig nu her for

mig paa Væggen, men langt strængere end jeg i Tanken

seer min egen kjære Mand, thi saaledes turde jeg i

Virkeligheden vist neppe tale til dig, bedre er det da

nu at det Gud skee Lov er omvendt«. Ogsaa Ingemann

udtaler sig i samme Retning (Brevvexlingen S. 90)

»Jeg har faaet dit Portræt; skjont du ser noget stræng

og næsten stenhaard ud derpaa, fornøjer det mig dog,

og vi ere nu i Færd med at hænge dig op, som Pen-

dant eUer egentlig Modbillede til Holberg.«

129. »en Broder til Forchhammer«, vel Juristen August Fried-

rich Wilhelm F. (1797—1870) fra Kiel.

130. Brevet fra Ingemann, af 29. August 1830, er trykt som

Nr. 33 i Grundtvigs og Ingemanns Brevvexling.

131. Glahn, se Anm. 32.

132. »prospectus« (sml. Nr. 103). »Bibliotheca Anglosaxonica.

Prospectus and Proposals of a Subscription for the Pub-

lication of the Anglosaxon. Manuscripts illustrative of

the poetry and literature of our language, most of which

has never yet been printed. Edited by the Rev. N. F.

S. Grundtvig of Copenhagen" London 1831, 16 S. 8vo.

Det er oversat af Rønning, anf. St., V, S. 20—38.


198

133. Ilenriette Dons (1782—1845), gift med Grundtvigs for-

trolige Ven Povel Dons. Hun rar født i Bergen.

134. .. Mr«. Wheelers Faden (smi. S. 170) hid William Frederick

Wells (1762—1836). bekendt Akrarelmalor og

Stifter af The Society of Painters in Water Colours.

135. Hertug Karl af Brunsvig var den 7. September blevet

forjaget paa Grund af sin vilkaarlige Regering

136. Johan Fjeldstedt Dahl (1807—77). anset Boghandler fra

Kristiania, født i København.

137. Gæstgivergaarden iGrosser wilder Mann« eller ogsaa

»Neuer wilder Mann«.

138. Black, af det londonske Boghandler-Firma Black, Toung

& Young (se S. 134 og 13.'j),

139. »Etatsraad Ørsted-, d. v. s. H. C. Ørsted. Broderen

A. S. Ørsted var paa den Tid Konferensraad.

140. Adam Wilhelm Greve Moltke (1785—1864) til Bregent-

ved, Gehejmestatsminister.

141. Johan Gunde Adler (1784—1852), Etatsraad, Kabinets-

sekretær hos Prins Christian (Christian VIII).

142. »Muller«: maaske menes her Ludvig Chr. Muller (seNr. 8).

143. Charles Babbage (1792—1871), anset Matematiker, Pro-

fessor i Matematik i Cambridge 1828—39.

144. William Whewell (1794— 1866), fremragende Naturkyndig

og Filosof af stor encyklopædisk Viden, Forfatter af

adskillige betydelige Arbejder. Professor i Mineralogi

i Cambridge 1828—32 og senere, 1838—55, i Moral-

filosofi. Han tog ivrig Del i Universitets- og Collegie-

styrelsen. Til denne Mand, hos hvem han sandsynlig-

vis boede under hele sit Ophold i »Trinity College« i

Cambridge paa den 3. Englandsrejse 1843, har Grundtvig

skrevet et lille engelsk Digt (Poet. Skrifter, V,

500—01) med Overskrift "Til Prof. Whewel i Cambridge,

som et Tegn paa den Taknemmelighed, jeg aldrig vil være

i Stand til at udtrykke i et fremmed Sprog«. (Rønning,

anf. St., V, 142—43, hvor det findes oversat i Prosa).

145. Hugh James Rose (1795—1838), højkirkelig engelsk

Teolog, Præst og senere Professor, skrev bl. a. imod

den tyske Rationalisme (hans Broder se Nr. 153).


199

146. Samuel Lee (1783—1852), oprindelig Tømmermand; Professor

i Arabisk, i Cambridge, senere i Hebraisk. Lærd

og anset Orientalist, kyndig i mindst 18 Sprog. Udgår

bl. a. GI. og Ny Testamente paa flere orientalske Sprog.

147. John Lamb (1789—1850), Master of Corpus Christi

College i Cambridge, og »Dean of Bristol«. Forfatter

til flere historiske o. a. Skrifter.

148. Sir George Biddell Airy (1801—92), fremragende en-

gelsk Astronom, stor Observator, Professor i Astronomi

Ted UniTersitetet i Cambridge fra 1828.

149. John Heath, en af Stipendiaterne (the feUows) i Kings

CoUege i Cambridge ; havde opholdt sig nogle Vintre i

København og der taget Undervisning i Islandsk hos

Rask (Anm. S. 243 i Grundtvigs og Molbechs Brewexling).

I Grundtvigs egen korte Beretning om Englands-

rejsen 1831 (sst. S. 216) kalder han ham »den beskedne,

men velunderrettede Mr. Heath (af Kings College), som

ikke alene har den største danske Bogsamling i Enge-

land, men taler Dansk med Færdighed og tør vel engang

gaae videre paa den Bane, han allerede her, ved

Oversættelsen af Oehlenschlågers lille Hyrdedreng, be-

traadte«.

150. Charles Simeon (1759—1836), evangelisk Teolog, Fellow

i King's College, Præst ved Holy Trinity, fik straks stor

Indflydelse paa Studenterne gennem sine Prædikener.

151. Adam Sedgwick (1785— 1873), Professor i Geologi ved

Universitetet i Cambridge.

152. »Dr. med. Thacariæ«, Fr. Thackeray, af Novellistens

Slægt.

158. Henry John Rose (1800—73), udgav »New General bio-

graphical Dictionary« (sml. Nr. 145).

154. »Dine Prædikener« : ChristeUge Prædikener eUer Søndags-

Bog III udkom 1831, skønt Titelbladet har 1830.

155. Mellem dette og det følgende Brev ligger Brevet Nr. 59

i Brevvexlingen med Molbech, fra 27. Juni 1831.

156. " Galdyre u : Galtyre, norsk, en lystig, letfærdig Kvinde

(Kaikar : Ordbog til det ældre danske Sprog, efter Moth,

uden Citater). Ordet gentages S. 161.


200

157. »Keiseren af Brasilien«, Dom Pedro, havde nylig, i April,

maattet opgive Tronen til Fordel for sin sexaarige Son.

158. Niccolo Paganini (1782— 18iO), den verdensberømte Violin-

virtuos gav under stor Begejstring lo Koncerter i Lon-

don i Juni og Juli 1831.

159. Brøndsted (se Nr. 43) opholdt sig 1831 i England i An-

ledning af en paatænkt engelsk Udgave af hans store

Rejseværk.

160. »en Broder af Moldenhawer" : usikkert hvem der menes;

alle de af Hauch-Fausbøll (»Slægthaandbog« S. 617)

anførte Brødre døde for 1831.

161. >;en Hr. Koppen« : vistnok Adolph Ludvig Koppen (1804

— 73), Søn af ]\]ægler G. L. K. og Broder til Grevinde

Danner, historisk og geografisk Forfatter, forte et meget

omflakkende Liv,

Grækenland.

tilsidst Bibliotekar hos Kong Georg af

162. Fenger (se Nr. 5G) vendte i 1831 hjem fra en fleraarig

Rejse i Europa.

163.

164.

»den ny London-Bro« : afløste 1831 the Gid London Bridge.

John Mitchell Kemble (1807—57), senere bekendt som

Sprogmand og Historiker, udgav bl. a. i 1833—37 den

første engelske Udgave af Beowulf. Kom i 1831 hjem

fra Studier i Gottingen. Han omtales ogsaa med Ros

i »Mands Minde« S. 463.

le'i. Charles Green (1785—1870), berømt engelsk Luftskipper.

160. Cecilia Dorothea Blicher (1781 — 1834), Datter af Lises

Farbroder, Jens Mathias Blicher, Præst i Søllerød.

167. »en Mr. Owen« : antagelig Robert Owen (1771—1858),

den engelske Socialismes Fader, højt fortjent af Arbejder-

sagen, var paa den Tid stærkt af optaget af sin »Arbejderbørs«.

I Anledning af Grundtvigs Omtale af ham

er det værd at minde om, at han tilsatte en stor Del

af sin Formue paa sine sociale Experimenter.

168. Se Nr. 66.

169. Hans Caspersen (1782—1865), Grundlægger af et kendt

Jærnstøberi og Maskinfabrik paa Christianshavn. Bor-

gerrepræsentant, Kirkeværge for Frelserens Kirke fra

1824 til 18G1.

I


Adler, J. G. 144.

Adolph 142.

Airy, G. B. 147, 149.

Andersen (?) 18, C8.

Andresen (?) 14.

Arnott, N. 89, 93,

157, 177.

Babbage, Cli. 145,

147.

Bang, O. L. 18.

Baring 18.

Berthelsen (?) 64.

Bertouch 73.

Black 134, 135, 144,

148, 154, 155,164,

171,172, 174,175,

178.

Blicher, Bodil Marie

Elisabeth (g. m.

Glahn) 24, 45.

Blicher, Cecilia Do-

rothea 173.

Blicher, Jane Ma-

thia 21 osv.

Blom, H. J. 27, 44,

49, 62, 115.

REGISTER

Boisen , Meta Ca- I

thrine Bang (f. I

Grundtvig) 6 osv.

Bolton, Maria (?) 98,

99, 100, 105, 148,

153, 160. I

Borrow, G. H. 81. |

BowTing, J. 79,81,82,

84,86,89,94,101,

102, 106, 108, 113,

114, 115,117,118,

119, 123, 128, 137,

144, 153, 157, 159.

Bowring, Søstrene

118, 119, 124. I

Brahde, J. F. 80. '

Brown, Mrs. 81 , 144.

Browne, P. 4.

Brøndsted, P.O. 28,

64, 162, 164, 165.

Busck, G, 43.

Caley, J. 85. I

Caspersen, H. 179.

j

cher \

, Glahn,

Chalmer, Th. 86.

Clauswitz, F.H.A.

10, 89, 96. !

Glahn,

j

|

|

Cooper, Ch. P. 47,

178, 180.

Dahl, J. F. 141.

Danneskjold - Sam-

søe, Chr.C.S. 17,

20, 108.

Deichraann,J. 62,68.

Dick, J. 11, 18, 55.

Dons, Henriette 136.

Ellis, H. 14.

Erichsen (?) 26.

Fenger, J. F, 36,

43, 164.

Fischer, A. E. 74.

Fjellerup 159.

Forchhammer, A. F,

W. 130.

Fox, W. J. 86.

Bodil Marie

Elisabeth, f. Bli-

24, 45.

P.Egede 133.

Green, Ch. 171.


GnindtTig, J. D. N.

B. I OST.

GrundUig, MotaCa-

thriiie Bang (g.

m. Boisen) 6 osr.

Grundtvig, O. 60.

Grundtvig, S. H. 7

08V.

Hagen. L. Chr. 7.

Hansen, H. J. 86.

Harms, C. 74, 77.

Heath, J. 148.

Heaton. Ch. 96-100,

147, 157, 160.

Holm, J. 18.

Hvass. M.P. 10,13,

17, 18, 21,35,46, 1

93.

lngemann,B.S.133.

Irving, E. 18,35,86.

Karl 1 af Brunsvig

137.

Kemble, J. M. 167.

Koppen, AX.(?) 163.

Lamb, J. 147.

Lee, S. 147.

Leopold (I af Bel-

gien) 127.

Ley, Chr. S. 7, 153,

158.

Lindberg, J. Chr.

25, 28, 37, 112,

119.

Lodge 147.

202

Madden, F. 26. 79.

Malling, O. 42. |

Manning.H. £. 110.

Manning.W. 82,85,

110.

Mariboe, C. R. 36. \

Michelsen, A. L. J.

74. i

Michelsen. O.W. 86.

89, 90, 93, 96, 97,

100. 104, 107, 108.

MiUer,J. 15,18,23,'

31, 39, 43. 44. 47.

56, 79, 83, 94, 96, ,

104, 107, 108, 109,

111,150,178.

Molbech. Chr. 12,

18, 29. 107. I

Moldenhawer, C. E.

30. 163.

Moltke, C. E. 12,

17-20, 42, 43, 55, ;

77, 78, 89, 100,

105. 160. 163, 164.

Moltke-Bregentved,

A. W. 144.

Muus, C. A. H. 38.

91, 119, 128. 129.

132-34. 137. 144.

MuUer, L. Chr. 7,

24, 27, 28, 37,

144.

Møller, J.. 36.

Møsting, J. S.v. 27,

51.

Nathansen, M. L.

4, 35.

'

'

I

i

I

I

Nehuus, J.D.L. 20,

22.

Nielsen, W. Th. W.

17, 19.

Nyerup. R. 45.

Olsen, C. 68.

Olsen, G. H. 13, 28.

Owen, R. 178.

Oxholm, F. Th. r.

85.

Paganini, N. 158.

Park, Miss 161,167.

Pedro af Brasilien

157.

Petrie, H. 66, 83,

89. 101.

Phillipps, Th. 101,

103, 105, 130.

Pott, J.H. 113,115,

120.

Price. R. 115, 117,

120,121,124,126,

129, 135. 136. 137.

144.162.163. 165.

166. 169. 170, 172,

174,175,178,179.

Prime 150.

Råben (Komtesser)

73.

Ravenscroft, Mrs.V.

32.

Reid 81.

Reiersen, Chr. 89.

Roland, Baron 98.

Rose, Henry J. 150.


Rose, Hugh J, 146,

147.

Rudelbach, A. G.

28, 37, 45, 53,

Salting, S. K. 39,

42, 43, 44, 45, 48,

50, 52, 57, 62, 63,

67, 78, 79, 83, 86,

96, 106, 124, 129,

133, 137, 144, 154,

156, 159, 163, 180.

Schmidt, Chr. A. 18,

30, 35, 64.

Scholten, P. C. Fr.

79, 80, 82, 85, 88.

Schønberg, J. J. A.

V. 73.

Sedgwick, A. 150.

Simeon, Ch. 149.

Soane, J, 97.

Spandet, N. M. 27,

119.

Spencer, E. J. Lord

89.

203

Stackelberg, O. M.

de 28.

Stampe, H. 189.

Steinkopf 36.

Sussex, A. r. Her-

tug af 84.

Srerdrup, Elisabeth

P. , f. Treschow

37,

Sverdrup, W. F. B.

37.

Thackeray, Fr. 150.

Treschow , Elisa-

beth P. (g. m.

Sverdrup) 37.

Treschow, F. W.

79, 115, 129, 144.

Tuxen, P. M. 127,

129, 130, 132, 133,

135-137.

WaUich, N. 20, 22,

23, 32, 33, 35, 39,

62, 82, 103.

Wallich, Sophie, f.

Colling 189.

Wame 117, 118,

120-122, 124-126,

132.

Wellington, A, W.

Hertug af 127.

Wells, W. Fr. 137,

170, 173, 174.

Wheeler 135, 136,

165, 166, 169, 170,

178.

WheweU, W. 146,

147, 149, 150.

Wilberforce,W. 44.

Wilson, M. 51-53.

Wilson, Th. 27, 76.

Wolff (?) 33.

Wolverton, E. C.

Glyn, Baron 115.

Wynn, Ch. 28.

Wynn, H. 28.

Ørsted, H. C. 144,

145.


PLEASE DO NOT REMOVE

CARDS OR SLIPS FROM THIS POCKET

UNIVERSITY OF TORONTO LIBRARY

BRIEF

PM

0041212

More magazines by this user
Similar magazines