der er ingen ende på design og arkitektur i paris

1/2008 

ARKITEKTUR 

OG KVALITET 

IDEALKULTURENS 

DESIGN 

TIDSSKRIFT FOR ARKITEKTUR, 

DESIGN, BY OG LAND 

VERDENSARKITEKTUR 

I PARIS 

ARKITEKTFORBUNDETS 

MEDLEMSTILBUD

Du er en god leder 

• er sikker på hånden i din vurdering af arkitektonisk 

kvalitet 

• har en stærk faglig baggrund i forhold til 

kommunal planlægning og udvikling 

• har politisk tæft 

• har lyst og energi til at sætte dit præg på 

udviklingen i en af Danmarks mest dynamiske 

kommuner 

Udviklingsperspektiver 

Horsens Kommune er inde i en rivende udvikling 

med en stor vækst i indbyggertal, tilflytning af nye 

statslige og regionale arbejdspladser og salg af 

rigtig meget erhvervsjord til nye virksomheder. Beliggenheden 

midt i det østjyske vækstområde er 

ideel og Horsens Kommune har et byråd, der vil 

vækst og udvikling. Samtidig er der en tradition i 

Horsens for at løfte i samlet flok. 

Visionen for Horsens Kommune bygger på tre 

nøgleord - ”oplevelser”, ”dynamik” og ”kvalitet”. 

Et af visionselementerne er at udvikle et levende 

samfund med høj puls, hvor der satses på spændende 

og kreative bymiljøer af høj arkitektonisk 

kvalitet samt et attraktivt handelsliv. 

For at realisere visionen har Byrådet igangsat store 

satsninger som bl.a.: 

• Udvikling af området omkring det gamle slagteri 

• Omdannelse af den gamle erhvervshavn til byområde 

• Omdannelse af Horsens gamle bymidte og ny 

byudvikling af ”strengen” mellem slagterigrunden 

og havnen 

• Udvikling af Brædstrup midtby 

Udviklingsperspektiverne og udfordringerne er 

således lette at få øje på for både Horsens Kommune 

og for den nye stadsarkitekt, som kommer til 

at spille en central rolle i arbejdet med at omsætte 

visionerne til konkrete handlinger. 

Job- og personprofil 

Du kan se den uddybende job- og personprofil på 

www.lundgaard-konsulenterne.dk eller på kommunens 

hjemmeside www.horsenskom.dk 

Har du brug for flere oplysninger, er du velkommen 

til at kontakte direktør for Teknik og Miljø, Knud 

Andersen, tlf. 76 29 25 00 eller 20 80 12 99 eller 

partner i Lundgaard Konsulenterne Jørgen Norup, 

tlf. 97 11 92 65 eller 21 46 17 27. 

Ansættelses- og lønvilkår aftales i henhold til 

“Aftale om aflønning af chefer”, idet ansættelsen i 

øvrigt sker på overenskomstvilkår. Det forventede 

lønniveau er ca. 600.000 kr., hvortil kommer pension. 

Den endelige lønindplacering samt aftale om 

ansættelsesvilkår i øvrigt vil ske efter forhandling. 

Ansøgning mailes til post@lundgaard-konsulenterne.dk 

eller sendes til Lundgaard, Puggaardsgade 

4, 6760 Ribe, så den er modtaget senest 

11. februar 2008 kl. 9.00. Ansøgere med fortrolig 

mailadresse bedes venligst anføre denne.

ARKFOKUS 

4. årgang, februar 2008 

Udgiver 

ARKITEKTFORBUNDET 

ved direktør Arne Ennegaard Jørgensen 

Strandgade 27A 

1401 København K 

T (+45) 32 83 69 90 

E sekr@arkitektforbundet.dk 

www.arkitektforbundet.dk 

Redaktion 

Ansv. redaktør: Anne-Marie Gregersen 

Redaktionssekretær: Cornelius Colding 

Redaktion: Stine Munch-Nielsen og 

Claus Padkær, informationskonsulenter 

i ARKITEKTFORBUNDET. 

E amg@arkitektforbundet.dk 

Grafiker 

Jesper Lind Jans 

Inspirationsgruppe 

Anders Bak, Axel Bendtsen, 

Bjarne Rieckmann, Britta Daugaard, 

Lars Poulsen, Naja McNair, 

Pernille Herzberg, Rikke Kirstine Larsen, 

Rikke Stenbro og Sidse Grangaard 

Forsiden 

Arkitekt og arkitekturformidler 

Dorte Augustenborg foran 

Det Kongelige Teaters nye skuespilhus, 

tegnet af Lundgaard & Tranberg Arkitektfirma. 

Foto: Ulrik Jantzen, Das Büro 

Abonnementsservice 

Oxygen Media Service 

Postboks 865 

2400 København NV 

T (+45) 70 25 12 22, kl. 9-16 

E arkfokus@oxygen.dk 

Annoncer 

Steffen Petersen, E sp@arkfo.dk 

Per Christensen, E pc@arkfo.dk 

Lone Andersen, E la@arkfo.dk 

Arkitektens Forlag, T 32 83 69 70 

Tryk 

PJ Schmidt Grafisk Produktion 

ISSN: 1604-8164 

Medlem af Dansk Fagpresseforening 

Oplag: 5000 

Udkommer med 10 numre årligt 

Abonnement: 490 kr. årligt 

Arkitektens Forlag 

Ovengaden oven Vandet 10, 1. 


T 32 83 69 70 

www.arkfo.dk 

Artiklerne i ARKFOKUS står for den enkelte forfatters 

egen regning og er ikke nødvendigvis udtryk for bladets 

eller ARKITEKTFORBUNDETs holdning. 

INDHOLD: 

2 NYE UDFORDRINGER 

ARKITEKTFORBUNDETs næstformand Hans Chr. 

Kirketerp-Møller reflekterer over udfordringer og 

mål i 2008. 

4 KVALITETS MYSTERIET 

Hvad er ‘arkitektonisk kvalitet’? Arkitekt Louise Kjær 

Christoffersen indkredser kvalitetsbegrebet i sin 

ph.d.-afhandling fra Arkitektskolen Aarhus. 

10 IDEALKULTUR 

Kvaliteten inden for design og arkitektur trues af 

ikonisering og ensretning. Interview med forsker 

og antropolog Karen Lisa Salamon fra 

Danmarks Designskole. 

12 FRANSK VISIT 

Rundtur til moderne arkitektur, designhoteller, 

kunstneratelierer og gallerier i Paris. 

18 NYT FRA MØBELFRONTEN 

Indretningsdesign, møbler og boligtrends hentet 

direkte fra den internationale møbelmesse i Køln, 

Imm Cologne 08. 

24 NEWS 

26 LÆR DINE KOLLEGER AT KENDE 

Ny serie: ARKFOKUS tegner portrætter af 

ARKITEKTFORBUNDETs medlemmer. 

30 TAG PÅ VIRKSOMHEDSBESØG 

Lær arkitekternes arbejdspladser at kende: Tag med 

ARKITEKTFORBUNDET på virksomhedsbesøg hos 

arkitektfirmaerne Lundgaard & Tranberg i København 

eller C.F. Møller i Århus. 

ET GODT TILBUD TIL ARKITEKTER OG DESIGNERE 

10 gode grunde til at være medlem af ARKITEKTFORBUNDET. 

1

2 

KÆRE MEDLEMMER, 

Ved starten på et nyt år er der mulighed for kort at reflektere over året, 

der gik i ARKITEKTFORBUNDET, og drømme om, hvordan vi vil tackle 

udfordringerne i 2008. 

For ARKITEKTFORBUNDET blev 2007 året, hvor vores medlemsfremgang fortsatte, 

og vores ledighed var den laveste set over de sidste 25 år. 2007 var også året, hvor vi fi k 

ansat Arne Ennegaard Jørgensen som ny direktør samt styrket medlemsservicen. Og året 

sluttede med, at vi både fi k valgt et nyt repræsentantskab og sagt farvel til de repræsentanter, 

der efter en stærk og lang indsats for ARKITEKTFORBUNDET valgte at stoppe 

– tak for indsatsen – og nu ser vi frem til samarbejdet i vores nyvalgte repræsentantskab. 

2007 betød også nytænkning af gamle samarbejdsrelationer: AC-samarbejdet blev 

slanket og effektiviseret; vi fi k Regionale Arbejdsmarkedsråd og Lokale Beskæftigelses 

Råd i kommunerne som en del af Kommunalreformen. En reform, der for mange medlemmer 

betød ændrede job- og ansættelsesforhold, og hvor alle brikkerne vel ikke helt 

er faldet på plads. 

Overenskomsten 

Ser jeg i krystalkuglen, vil vores store udfordring i 2008 være, at vi kommer fornuftigt 

gennem overenskomstforhandlingerne på det statslige område med Finansministeren, 

det kommunal område med KL og Danske Regioner samt ikke mindst tegnestueområdet 

med Danske Arkitektvirksomheder. 

Erfaringerne viser, at forhandlingerne på alle tre områder vil stille krav til en betydelig 

politisk såvel som sekretariatsmæssig ressourceindsats frem til 1. april. Men ét er helt 

sikkert: Resultaterne er ikke givet på forhånd, og forventningsbilledet til lønudvikling 

hos nogle faggrupper gør ikke risikoen for konfl ikt mindre; men det vigtigste er, set med 

“Især er det vigtigt, at vi får sat fokus på planlægningsområdet, således at 

der er kvalificerede planlæggere/arkitekter, der kan tage over og løse fremtidens 

plan- og byplanlægningsopgaver såvel i offentligt som privat regi.” 

mine øjne, at den danske forhandlingsmodel ikke antastes – på trods af de mange politiske 

tilløb hertil såvel før som efter folketingsvalget i november ‘07. 

På det statslige og det kommunale område skal der i forbindelse med overenskomstforhandlinger 

ske en udmøntning af “Trepartsaftalen”, som for os har særlig betydning, 

når vi taler om kompetence- og lederudvikling samt seniorpolitik. 

Arkitektuddannelsen 

En anden stor udfordring er at få styrket og målrettet såvel vores arkitektuddannelser 

som efteruddannelsen, hvilket fortsat skal ske i et tæt samarbejde med arkitektuddannelserne, 

Danske Ark samt AA. Især er det vigtigt, at vi får sat fokus på planlægningsområdet, 

således at der er kvalifi cerede planlæggere/arkitekter, der kan tage over og løse 

fremtidens plan- og byplanlægningsopgaver såvel i offentligt som privat regi. 

Designerne 

Den tredje store udfordring, som jeg ser for ARKITEKTFORBUNDET i 2008, er, dels 

at vi skal forberede en god modtagelse af de kommende kandidater fra designskolerne, 

dels at vi i Repræsentantskabet og bestyrelsen skal arbejde med at udvikle nye samar-

Foto: Ib Sørensen 

bejdsstrukturer – bla ved brug af ‘kvik’-projektgrupper – som udfordrer og giver nyt 

engagement til såvel de valgte repræsentanter som medlemmerne. 

Fra 1968 til 2008 er der gået 40 år. Det synes jeg, vi skal bruge til at fortælle en god 

historie, fx ved at lave en antologi, hvor jeg med ARKFOKUS’ redaktør, Anne-Marie 

“ARKITEKTFORBUNDETs repræsentantskab og bestyrelsen skal arbejde 

med at udvikle nye samarbejdsstrukturer, som udfordrer og giver nyt 

engagement til såvel de valgte repræsentanter som medlemmerne.” 

Gregersen, prøver at samle 40 portrætter à 4-5 sider, der skildrer arkitekters og andres 

historier og livsforløb fra ‘68 til i dag. Har du selv lyst, eller kender nogen, du synes, 

vil være oplagte at portættere, så send en mail til E amg@arkitektforbundet.dk. 

Lad os møde udfordringerne i fællesskab. 

Hans Chr. Kirketerp-Møller, 

Næstformand i ARKITEKTFORBUNDET 

FRA STRUER TIL GRØNLAND 

ARKFOKUS no. 2/2008 udkommer den 28. marts, og her kan du bla læse om arkitekters 

karriereveje, og hvordan man fi nder det rigtige job – og om en dansk arkitekt, der 

arbejder med boligprojekter i Grønland, og det nye Struer Museum, tegnet af den lokale 

arkitektvirksomhed fn-tegnestuen. 

ARKKLUMMEN 

3

4 

KVALITETS 

MYSTERIET 

Louise Kjær Christoffersen gør op med store tænkere som fx Vitruvius (80/70-25 f.Kr.), der i et 

ti-binds værk om arkitektur “De Architectura Libri Decem” fandt formlen på kvalitet og satte 

proportioner på mennesket, som Leonardo da Vinci tegnede i “Den vitruvianske mand”.

Louise Kjær Christoffersen er en modig, ung kvinde. Hun har 

sat sig for at afkode det sortklædte broderskabs mantra: 

arkitektonisk kvalitet! Af Peter Kronsted 

Det ligner fagligt hari-kiri. En ung, kvindelig 

arkitekt vil sætte ord på begrebet ‘arkitektonisk 

kvalitet’. 

Et magisk udtryk, som ofte bliver brugt 

til at lukke munden på borgere, brugere, 

bygherrer og politikere, der får at vide, at 

de har ligeså lidt forstand på arkitektonisk 

kvalitet, som bønder har på agurkesalat. 

“En fremherskende opfattelse blandt 

kolleger og fagfolk er, at det fi ne ved arkitektonisk 

kvalitet netop er, at man ikke 

kan gøre det til genstand for forskning,” 

siger Louise Kjær Christoffersen, der alligevel 

vover at sætte fænomenet under 

forskerlup med ph.d.-afhandlingen “Arkitektonisk 

kvalitet”. 

Hun går uimponeret i krig med græske 

og romerske tænkere og det 21. århund- 

redes ikon-arkitekter, der har krypteret 

arkitektonisk kvalitet til uforståelig og 

patenteret arkitektlatin. 

“Indrømmet. Vi skal blive bedre til at 

udvikle et sprog, der fungerer udadtil. Arkitekter 

kommunikerer fi nt internt i fa- 

“I stedet for at spørge hvad kvalitet er, så spørger jeg, hvordan kvalitet 

virker. Vi får forskellige følelser, når vi i Berlin oplever Rem Koolhaas’ 

hollandske ambassade, Daniel Libeskinds Holocaust Tower i Det Jødiske 

Museum eller Albert Speers stadion til Hitler. Vi engageres kropsligt, 

tankemæssigt, følelsesmæssigt, fordi der er spænding. I spændingen er 

der information om verdens indretning og virkemåder.” 

get, men udadtil er det ofte vanskeligt,” 

medgiver Louise Kjær Christoffersen. 

“Og når arkitekter skal vurdere og beskrive 

kvalitet, er det tit med henvisning 

til den der ‘gut feeling’. Når vi diskuterer 

arkitektonisk kvalitet, falder vi hurtigt ind 

i at formulere os i vurderinger. Det er langt 

vanskeligere at udtrykke sig om de bagvedliggende 

processer og fænomener. Diskussionen 

handler ofte om stil og enkelte 

udtryk,” konstaterer hun. “Det skyldes 

blandt andet, at arkitektur er et gammelt 

Begrebet arkitektonisk kvalitet går igen i alle statslige og kommunale myndigheders bud på, hvad god og rigtig 

arkitektur er og skal være. Og ved søgning på danske internetsider med det præcise udtryk ‘arkitektonisk kvalitet’ 

dukker p.t. 20.100 bud op. Nu har Louise Kjær Christoffersen fra Arkitektskolen Aarhus leveret det første danske 

forskningsbidrag til en afkodning af det magiske begreb – som det fornemt kommer til udtryk i Kay Fisker og C.F. 

Møllers universitet i Århus (foto til højre). 

mesterlærerfag. Mange processer lærer 

unge arkitekter ved at gentage håndværket. 

I traditionen sættes ikke altid ord på. 

Vi gør, uden at vide.” 

Ingen facitliste 

Men nu har Louise Kjær Christoffersen 

gjort en afhandling med masser af vid. 

Ved forsvaret på Arkitektskolen i Århus 

blev den godt modtaget af fagets udøvere 

og teoretikere. Og hendes afhandling er 

på vej som bog. 

Dermed har lægfolk, der er tvunget til 

at leve og dø i forskellige arkitekters påhit, 

fået noget, der ligner en tommestok 

til måling af arkitektonisk kvalitet? 

Louise Kjær Christoffersen smiler og 

skynder sig at træde lidt på bremsen, inden 

forventningerne kammer helt over. 

“Det er ikke nogen facitliste for, om et 

værk er smukt eller grimt, selvom jeg 

meget vel forstår ønsket,” forklarer hun. 

“Når man forholder sig til det enkelte 

værk, ender man ofte i den klassiske måde 

at forstå kvalitet på. Værket deles op i 

mange forskellige enheder – bygningsdel, 

FORSKNING 

5

6 

lys, materiale, osv. Den måde fungerer i 

mange sammenhænge, men derved mistes 

fænomenets helhed.” 

“Kvaliteten vedrører samspillet mellem 

dele og ikke-dele. Og i de spændingsfelter, 

hvor modsætninger mødes, er der kvalitet. 

Det enkelte værk indgår i et spændingsfuldt 

forhold mellem det individuelle og 

det generelle. Det er udgangspunktet for 

at beskrive arkitektonisk kvalitet,” forklarer 

Louise Kjær Christoffersen og slår 

fast, at begrebet ‘spænding’ er helt afgørende 

for forståelsen af kvalitet. 

Gut feeling 

Selvom det lyder ligetil, er det ikke helt så 

enkelt at få fat på fænomenet kvalitet, 

ifølge Louise Kjær Christoffersen. 

De erkendelsesmæssige problemer med 

arkitekturens til tider særdeles bastante 

byggeklodser er ligeså vanskelige som 

dem, nanokemikere og atomfysikere opdager, 

når de pusler med livets mindste 

byggeklodser. 

“Det er vanskeligt at indkredse og fastholde 

et fl ygtigt fænomen, uden at det 

ændrer karakter, og så er der indbyggede 

fælder undervejs. For det første er der 

naturligvis også et æstetisk, kunstnerisk 

element i kvalitetsbegrebet – den omtalte 

gut feeling, og derfor ledes man hurtigt ud 

i vildtvoksende fi losofi ske diskussioner. 

Samtidig er arkitektur et udpræget praksisfag, 

hvor det kan være vanskeligt at gå 

videnskabeligt ind i processer som fx ideudvikling 

og kreativ tænkning. Og endelig 

ændrer arkitektonisk kvalitet karakter, 

når man undersøger det mere systematisk. 

Akkurat som hvis man tog et snefnug ud 

af sit rette element og med hjem i varmen 

for at undersøge det,” forklarer Louise 

Kjær Christoffersen. 

Virker det? 

Men hvor svært kan det være? Når en 

romersk arkitekt, Vitruvius (80/70-25 

f.Kr.), kunne lave en langtidsbrugbar model 

for kvalitet i arkitekturen, og selv Kul- 

“Jeg vil blive glad, hvis mit arbejde fører til, at vi får en diskussion om, hvilke hverdagsopleveler, 

man skal have i stedet for kun at fokusere på højstatusarkitektur.”

“Arkitektonisk kvalitet handler om, hvordan tingene ser ud, hvordan de 

er i brug og om, hvordan de påvirker os. Øjnene, først og fremmest, men 

hele kroppen er i brug, når vi mærker arkitektur. Følesansen fortæller om 

materialer, hørelsen fornemmer øjeblikkeligt, om et rum er hårdt eller 

blødt, stort eller småt. Det er kun én side af det. Det vigtigste i arkitektonisk 

kvalitet er, hvilke egenskaber omgivelserne har; er de åbne og imødekommende, 

udfordrende, i balance – med sig selv og med os? Får de os til 

at føle, at vi passer til verdenen? Er vi blevet forstået, eller bliver vi afvist? 

Arkitektur får kvalitet, når det respekterer og udfordrer alle de sanser, vi 

har i brug, når vi mærker verden. Arkitektonisk kvalitet er egenskaber ved 

det, vi laver, der understøtter og inspirerer os til at leve et godt liv.” 

(Arkitekt Christoffer Harlang, lektor ved Kunstakademiets Arkitektskole i 

København og formand for Statens Kunstfonds arkitekturudvalg) 

“Arkitekturens komposition og fortælling er både håndgribelig og uhåndgribelig, 

og det er denne kombinerede egenskab, der er dens kvalitet.” 

(Kanonudvalget for arkitektur, januar 2006) 

“Arkitekturen udgør en vigtig ramme for liv og vækst i Danmark og 

dermed også for vores velfærd. Overalt udgør de fysiske omgivelser rammen 

for vores liv. Derfor er det vigtigt, at samfundets fysiske rammer har 

høj arkitektonisk kvalitet.” (Kulturminister Brian Mikkelsen ved præsentationen 

af regeringens arkitekturpolitik, maj 2007) 

Ti forskellige indsatsområder skal fastholde og fortsætte udviklingen af 

høj kvalitet i dansk arkitektur. 

• Det offentlige byggeri skal have større arkitektonisk kvalitet 

• Privat efterspørgsel efter arkitektonisk kvalitet skal fremmes 

• Arkitektonisk kvalitet og effektivt byggeri skal gå hånd i hånd 

• Innovativ arkitektur skal skabe sundt, tilgængeligt og bæredygtigt 

byggeri 

• Det støttede byggeri skal have større arkitektonisk kvalitet 

• Arkitektonisk kvalitet i planlægningen skal have høj prioritet 

• Den arkitektoniske kulturarv skal vedligeholdes og udvikles 

• Eksporten af dansk arkitektur skal have bedre betingelser 

• Dansk arkitektur skal have et stærkt vækstlag 

• Den danske arkitektuddannelse skal være blandt verdens bedste 

(Statens arkitekturpolitik, maj 2007) 

Arkitekter har et stort sociokulturelt ansvar, understreger Louise Kjær Christoffersen. 

For det er arkitekterne, der skaber rammer om begivenheder, handlinger og hverdagslivet 

– som det fx udfolder sig inden for i storcentret Bruuns Bazar i Århus. 

turministeren – med lidt hjælp – kan pege 

på ti værker? 

Igen må hun smile højlydt. 

“Dengang som i dag har man forsøgt at 

regulere sig til en fast standard for kvalitet. 

Men det foregår ud fra en underliggende 

dagsorden, et underliggende værdisæt. 

Fx om vi kan lide mangfoldighed, kan 

lide paraboler, kan lide reklamer i det 

offentlige rum, kan lide sort tegl osv. Men 

arkitekturpolitikker og kulturkanoner bevæger 

sig stadigvæk på overfl aden af fænomenet 

og er i virkeligheden mere udtryk 

for retningslinjer, der skal få tingene hen 

imod et ideal. 

Jeg har vendt det om. I stedet for at 

spørge hvad kvalitet er, så spørger jeg, 

hvordan kvalitet virker,” forklarer Louise 

Kjær Christoffersen og konkretiserer: 

“Vi får forskellige følelser, om vi i Berlin 

oplever Rem Koolhaas’ hollandske ambassade, 

Daniel Libeskinds Holocaust Tower 

i Det Jødiske Museum eller Albert Speers 

stadion til Hitler. 

FORSKNING 

7

8 

Kvalitet handler om, at arkitekturen ‘gør noget ved os’ – både i Fristaden Christania og i Silvans byggemarked.

Vi engageres kropsligt, tankemæssigt, 

følelsesmæssigt, fordi der er spænding. 

I spændingen er der information om verdens 

indretning og virkemåder. Retninger, 

hastigheder, det klaustrofobiske, udsigt, 

kigge igennem, det labyrintiske, tryghed, 

forholdet mellem lys og skygge, til at sidde 

på, for højt, nysgerrighed, rædsel. 

Det afgørende er, hvad gør arkitekturen 

ved os? Hvad sker der i mødet mellem 

den, der oplever og arkitekturen.” 

Modsætninger mødes 

Med andre ord kan Platon, Vitruvius og 

andre romantikere pakke skønhedsidealerne 

sammen. Kvalitet handler om, at arkitekturen 

‘gør’ noget ved os. Om ‘pilen’ 

derefter slår ud til den ene eller anden 

side på karakterskalaen – på enten godt 

eller skidt, smukt eller grimt – er afhængig 

af, hvor øjet, der ser, befi nder sig i tid 

og sted. 

“Tag blot kontroversielle bygninger 

som bunkerne langs Jyllands vestkyst. Vi 

bliver engageret af den spænding, bunkerne 

har i forhold til omgivelserne og i 

forhold til én selv, når vi går på opdagelse,” 

forklarer Louise Kjær Christoffersen 

om bygninger, der næppe vil komme i 

ministerens kanon. 

“Spændingen mellem varm og kold, lille 

og stor, ude og inde, natur og kultur, fl ygtigt 

sand og bastant beton osv.” 

Når det så kommer til en smagsdom 

over bunkeren, afhænger det af, hvordan 

man er tunet. Om betragterens historiske 

bevidsthed eksempelvis. En 85-årig, der 

har oplevet 2. verdenskrig, synes anderledes 

om en bunker end barnebarnet, der 

endnu ikke har haft historie i skolen. 

Arkitekters store ansvar 

Efter Louise Kjær Christoffersen har 

knækket kvalitetskoden, burde det være 

ligetil for tegnestuer, arkitekter og planlæggere 

at få kvalitetsstemplet mere af 

deres arbejde i stedet for at få en byge 

af lægmandsprotester i hovedet ved projektpræsentationen. 

“Skal vi ikke nøjes med at sige, at jeg 

har givet et bidrag til diskussionen. En 

måde, så man kan diskutere det uden at 

Der er forskel på, hvordan en tysk bunker ved Vesterhavet vurderes af en 85-årig, som har oplevet 

2. verdenskrig, og hans barnebarn, der endnu ikke har haft historieundervisning i skolen. 

reducere det til kun at handle om æstetik. 

En måde at komme bag ved vores personlige 

optik, så underliggende normer 

kommer ud i lyset. Derved kommer det 

ikke til at styre diskussionen. Et forsøg 

på at sætte modeller og begreber ind over 

nogle af fagets vigtige fænomener og 

processer, siger hun og tilføjer: 

“Jeg vil også blive glad, hvis mit arbejde 

fører til, at vi får en diskussion om, 

hvilke hverdagsoplevelser man skal have 

i stedet for kun at fokusere på højstatusarkitektur. 

Som arkitekter har vi et stort sociokulturelt 

ansvar. Vi skaber rammer om begivenheder, 

handlinger og hverdagslivet. Arkitektur 

er ikke et til- eller fravalg. Det er 

et vilkår. Og det må gerne have kvalitet.” 

FORSKNING 

9

10 

IDEALKULTUR OG 

INVESTERINGSMARKED 

“Den igangværende ikonisering, individualisering og stjernedyrkelse er ikke vejen frem. Det vil 

skabe en alt for stor ‘taber-rate’ blandt designere og arkitekter.” Antropolog og lektor ved Center 

for Designforskning på Danmarks Designskole, Karen Lisa Salamon, der var blandt oplægsholderne 

på ARKITEKTFORBUNDETs Landsmøde 2007, fortæller her om tendenser og vilkår 

for design og arkitektur, om kanonisering og ensretning af kulturproduktionen, elitedyrkelse, 

investeringsobjekter og det mandsdominerede design. 

Design, arkitektur og kunst har aldrig oplevet 

så stor politisk og samfundsmæssig 

bevågenhed som i dag. Kulturministeren 

iværksætter kulturkanoner, og vi kan læse 

om elitedesignere og -arkitekter i week- 

endavisernes særtillæg og i ugeblade. Men 

hvorfor er design, kunst og arkitektur i 

den grad blevet interessant for den politiske 

dagsorden, og hvorfor interesserer 

almindelige mennesker sig pludselig for 

kunst og design? 

Den politiske idealkultur 

Kunst, kultur, design og arkitektur har fået 

ny dagsorden. En dagsorden, som i høj 

grad sættes af politikerne, erhvervslivet og 

centrale administratorer. Det mener forskeren 

Karen Lisa Salamon, som peger på, 

at politikerne skaber en stilistisk forståelse 

af, hvad design, arkitektur og kultur er 

for størrelser. 

“I Kulturministeriets kulturkanon har 

man lagt sig fast på én bestemt forståelse 

af begrebet kultur – man frembringer gan- 

ske enkelt forestillingen om en ‘idealkultur’. 

Billedet på en sådan idealkultur bliver 

bla bestemmende for, hvem der fx tildeles 

penge og for, hvad der understøttes af 

staten. Derfor stræber rigtig mange udø- 

“Man investerer i Wegner-signaturen og køber Kjærholm-stole ‘før’ og 

‘efter’, Fritz Hansen begyndte at producere dem – alene med den økonomiske 

værdi for øje. Det er ikke længere æstetikken eller siddekomforten, 

som har første prioritet. I stedet er design blevet et værdipapir 

blandt andre værdipapirer.” 

vere af kunst og arkitektur efter dette ‘politisk 

skabte’ ideal i deres jagt på succes,” 

forklarer Karen Lisa, som i øvrigt mener, 

at det er fi nt med øget fokus på kultur, 

men at det er problematisk, hvis den elitære 

forståelse af kultur bliver den altdominerende. 

“Hvis rammerne bliver alt for ensrettede, 

får vi svært ved at tænke ud af boksen, 

og forståelsen af kunst, arkitektur og 

design bliver forsimplet.” 

Som eksempel på kassetænkningen 

nævner Karen Lisa Christianias arkitektur, 

der nærmest er blevet billede på den 

alternative arkitektur: 

“Christianias arkitektur er blevet sat i 

bås – og det risikerer at sætte begrænsninger 

for, hvordan man ellers kan tænke 

‘alternativ arkitektur’.” 

Kunst og design som investeringsobjekter 

Gennem den seneste tid er kunstmarkedet 

boomet; kunst er blevet en del af det almene 

investormarked, og det betyder, at 

alle der er optaget af kunst, også spekulerer 

i kunst ved at investere i en signatur 

eller et kunstnernavn. 

“Mange investerer simpelthen i noget, 

de ikke ved, hvad er – i håbet om, at en 

arkitekts, designers eller en kunstners navn 

en dag ophøjes til et ikon og bliver penge 

værd. Vi ser det fx inden for design, hvor 

folk investerer i Wegner-signaturen og 

køber Kjærholm-stole ‘før’ og ‘efter’, Fritz 

Hansen begyndte at producere dem 

– alene med den økonomiske værdi for 

øje. Det er ikke længere æstetikken eller 

siddekomforten, der har første prioritet. 

I stedet er design blevet et værdipapir 

blandt andre værdipapirer,” understreger 

Karen Lisa, som mener, at design, kunst 

og arkitektur – som aktiemarked – smitter 

af på den nye design- og arkitekturproduktion 

– og på den måde, som de 

unge designere opfatter sig selv på. Men 

det er ikke alle områder inden for design 

og arkitektur, som har fået tildelt en aktie. 

“De feminine områder som fx tekstil 

og keramik er for tiden inde i en voldsom 

nedgangsperiode. Måske fordi disse områder 

bliver associeret med ‘kvindelige

Foto: Robin Skjoldborg 

sysler’ eller tidligere tiders hippiekultur. 

Men der er ikke som sådan en rationel begrundelse 

for, at disse dele af faget har fået 

lavstatus. I stedet er det de mandsdominerede 

designfelter som fx møbler, industrielt 

design, computerspil og kommunikationsdesign, 

der i dag oplever prestige.” 

A- & B-hold 

Ikoniseringen af kunst, design og arkitektur 

samt opfattelsen af kunst som ren investering 

smitter af på udøvernes interne 

omgang med hinanden. 

“Vi er ved at få et A- og et B-hold 

blandt designerne – en slags ‘Hollywoodeffekt’ 

– med en overklasse, starletterne 

og drømmerne.” 

‘Hollywood-effekten’ kombineret med 

design som investeringsobjekt betyder 

også, at design- og arkitekturverdenen 

har fået en større underholdningsværdi 

i medierne. 

“Vi læser om stjernedesigneren og -arkitekten, 

som kreerer produkter til skyhøje 

priser. Via medierne og politikernes 

kanonisering sker der altså en form for 

ensretning, hvilket igen smitter af på udøverne, 

som i stigende grad søger derhen, 

hvor pengene og fondsmidlerne er tilgængelige,” 

siger Karen Lisa Salamon. Men 

ensretningen og den økonomiske tanke- 

gang risikerer at få en negativ effekt på 

kulturproduktionens udvikling: 

“Hvis investorer alene vurderer kulturen 

med økonomiske briller, risikerer man, 

at det går ud over den kunstneriske kva- 

litet, og at udøverne får sværere ved at 

tænke ud af boksen,” siger Karen Lisa 

Salamon, som dog understreger, at man 

stadig ser rigtig mange alternative projekter 

og opstart af enmandsvirksomheder 

med ideologiske formål. Problemet er 

blot, at det kun er de færreste af disse initiativer, 

der overlever gennem længere tid. 

Fremtidens udfordringer 

Karen Lisa Salamon er ikke i tvivl om, 

at design og arkitektur vil komme til at 

spille en stadig større rolle i samfundet 

fremover: 

“Politikerne er enige om, at vi skal satse 

på innovation, hvis vi skal være på forkant 

med den globale konkurrence. Derfor 

vil design- og arkitekturforskning 

komme til at spille en vigtig rolle i frem- 

Karen Lisa Salamon har en ph.d. i ledelse fra Copenhagen Business School. Hun er uddannet 

antropolog og ansat som lektor ved Center for Designforskning på Danmarks Designskole. 

Karen Lisa Salamon er bla forfatter til bogen “Selvmål – det evaluerede liv”, der udkom 

på forlaget Gyldendal i 2007. I bogen diskuterer hun forhold omkring kulturproduktionens 

udvikling, ophavsret, autenticitet og samfundets tendens til at måle og administrere alt fra 

kultur- til kærlighedsliv. 

tiden. Men den igangværende ikonisering, 

individualisering og stjernedyrkelse er 

ikke vejen frem. Det vil skabe en alt for 

stor ‘taber-rate’ blandt designere og arkitekter,” 

siger Karen Lisa Salamon, der me- 

“De feminine områder som fx tekstil og keramik er for tiden inde i en 

voldsom nedgangsperiode. Måske fordi disse områder bliver associeret 

med ‘kvindelige sysler’ eller tidligere tiders hippiekultur. (...) I stedet er 

det de mandsdominerede designfelter som fx møbler, industrielt design, 

computerspil og kommunikationsdesign, der i dag oplever prestige.” 

ner, at man i stedet bør se på den kunstneriske 

kvalitet og vurdere, hvordan design 

og arkitektur kan bruges inden for alternative 

områder som fx bæredygtighed 

og klima. 

FORSKNING 

11

12 

DER ER INGEN ENDE PÅ 

DESIGN OG ARKITEKTUR 

I PARIS 

Arkitekt Jean Nouvel og landskabsarkitekt og botaniker Patrick Blanc har sammen 

skabt en af vores årtis mest bemærkelsesværdige bygninger. Musée du Quai Branly 

med kunst fra Afrika, Asien, Oceanien og Amerika åbnede i 2006. 

Foto: David Lefranc. © Paris Tourist Offi ce 

Brede boulevarder, Eiffeltårnet og Centre Pompidou. Paris har 

tradition for arkitektur med store armbevægelser, og en travetur 

gennem byen er magisk. Men vil man have overblik over 

design- og arkitekturtraditionen eller fat om den vibrerende 

undergrund anno 2008, går turen til byens museer, gallerier 

og iværksættere. Af Nanna Schacht

I 1853 håndplukkede Napoléon III den 

franske embedsmand og baron Haussmann 

til at nedlægge store dele af den 

gamle middelalderby og gennemskære 

byen med boulevarder så brede, at ryttere 

og artilleri kunne komme hurtigt frem og 

slå ned på optøjer og gadekampe. Paris 

fi k også nye pladser, offentlige parker og 

vand- og kloakanlæg, og byen fi k det arkitektoniske 

udtryk, den er verdenskendt 

for i dag – langt fra voldkvartererne i eksempelvis 

Wien og København. 

23.000 kvadratmeter arkitektur 

Det nyåbnede arkitekturmuseum Cité de 

l’architecture et du patrimoine viser to 

modeller af byen – før og efter Hauss- 

mann. Museet blev indviet i marts 2007 

og har helliget 23.000 kvadratmeter til 

arkitektur, hvilket er det største areal i 

Europa. Og med andet værdifuldt arvegods, 

som originaltegninger af Eiffeltårnet, 

har man benene solidt plantet i byens 

arkitekturtradition helt tilbage til 1851, 

samtidig med at man kan fortabe sig i 

modeller af landets nyeste retsbygninger, 

sportshaller, ministerier, kirker, virksomheder, 

boliger og projekter, der slet ikke 

er realiseret endnu. En særlig oplevelse er 

at gå ind i 1:1-rekonstruktionen af Le 

Corbusiers lejlighed skabt til det almene 

boligbyggeri Unité d’Habitation i Marseille. 

For arkitekturentusiaster er det nye 

museum et must. Om ikke andet så for 

Unité d’Habitation i Marseille. Le Corbusiers almene boligbyggeri fra 1952 har dannet 

skole. På Cité de l’architecture et du patrimoine kan man gå ind i en 1:1-rekonstruktion 

af en af lejlighederne. 

at dåne over udsigten på første række til 

Eiffeltårnet gennem de enorme gulv-tilloft-vinduer. 

Kunst fra kolonierne 

Når man er på de kanter ved Eiffeltårnet, 

er det værd at slå et smut over Seinen. 

Musée du Quai Branly åbnede i 2006 og 

viser ikke mindre end 300.000 stykker 

kunst fra de ikke-vestlige kulturer i Afrika, 

Asien, Oceanien og Amerika. Jean Nouvel, 

som også har tegnet DR’s nye koncerthus 

i Ørestad, står bag arkitekturen med den 

transparente glasfacade på søjler og jernkuber 

i naturfarver. Landskabsarkitekten 

Patrick Blanc har opfundet plantefacaden, 

hvor subtropiske og modstandsdygtige 


13

14 

arter lever på højkant. Aldrig har man 

set mage. 

Gratis Louis Vuitton 

Et lille scoop, kun få kender, er Louis 

Vuittons kunstudstilling oven på modehusets 

mondæne fl agskibsbutik på hjørnet 

af Rue de Bassano og Avenue des Champs- 

Elysées. I modsætning til taskerne i stueetagen 

er Espace Louis Vuitton ganske 

gratis. Da vi besøgte stedet, var der den 

fi ne lille udstilling “Moscopolis” med ung 

russisk kunst. Men oplevelsen begynder 

allerede med Olafur Eliassons elevatorrejse 

op til 5. sal, som foregår i et bælgmørkt 

og lydløst rum. “Loss of Senses” 

kalder han turen, som skal rense vores san- 

ser og skærpe vores nærvær. Vel oppe på 

toppen er der altan hele vejen rundt med 

smuk, smuk udsigt vidt ud over byen. 

Kunst på køl 

Les Frigos er ikke for sarte sjæle og måske-kunstnere. 

Man skal arbejde for at 

have en plads i kunstkvarteret, som siden 

1980 har resideret i byens gamle kølehus 

fra 1921. Syv tons pr. kvadratmeter kan 

bygningen bære, så det er et hus med gods 

i. Råt og uden komfortable forskønnelser. 

Den dag, vi besøgte stedet, arbejdede keramikere 

og malere på højtryk, og en ung 

pianistinde var ved at blive fi lmet til fransk 

tv. Det er et forsøg værd at komme indenfor 

og se nogle af de i alt 87 professionel- 

le værksteder året rundt. Under alle omstændigheder 

er chancen der en enkelt 

weekend hvert forår, hvor der er åbent 

hus med koncerter, teater, maleri, foto, 

skulpturer og ikke mindst mødet med 

Les Frigos’ 250 aktive kunstnere. Følg 

med på Les Frigos’ hjemmeside. 

Kunstnerfællesskabet Les Frigos har indtaget byens tidligere kølehus. 

Foto til venstre: Nanna Schacht 

Fotos til højre: Marc Bertrand. © Paris Tourist Offi ce 

Kunst på galleri 

Marais-kvarteret har Picasso-museet og 

i de sidste par år også byens største koncentration 

af gallerier med moderne kunst. 

Som danskerne køber fl ere og fl ere franskmænd 

kunst. Når en ny udstilling åbner, 

er der kø ud på gaden, og gallerierne i 

Marais har solgt mærkater på det meste. 

Kom ind og få en snak med kunstnerne,

TJEK IND PÅ ET DESIGNHOTEL 

Der er hoteller, ferielejligheder og bed and breakfast i alle prisklasser i Paris. Her 

er et par tips, hvis man vil have designoplevelserne med helt ind i soveværelset og 

er feinschmecker. For billigt er det ikke. 

Det nye Hotel Lumen tæt på Louvre-museet og den eksklusive shoppinggade 

Rue du Faubourg Saint Honoré er indrettet i en tidligere bank og er en vellykket 

lille 32-værelsers perle indrettet af arkitekt Alain Daronian og designer Claudio 

Colucci. Nuvel, med Arne Jacobsens Radisson SAS Royal fra 1960 som verdens 

første designhotel er man som dansker vant til konsekvent design på meget højt 

niveau. Men hvad Hotel Lumens design savner i innovation, har det til gengæld 

i delikate detaljer – bemærk især lamperne. Restaurantens frugttærte er to die 

for. Værelser med storslået pariservue ned ad gaden eller værelser til den rolige 

side mod den smukke Saint Roch-kirke. Dobbeltværelser fra 350 euro pr. nat. 

Hotel du Petit Moulin i det nordlige Marais-kvarter er indrettet af modeskaberen 

Christian Lacroix i intet ringere end Paris’ ældste bageri, hvor Victor Hugo siges 

at have købt sit brød. Lacroix’ stil fornægter sig ikke, hvor renæssancemotiver, 

pittoreske pariserrekvisitter, folklore, sort/hvid-grafik, læder, pels, plastic, træ, 

metal og sågar en Arne Jacobsen-svane smyger sig fantasifuldt og teatralsk ind 

i hinanden som taget ud af en postmodernistisk decoupage. Det er fransk, så det 

syder, og helt i tråd med Marais-kvarterets autentiske ånd af ægte fransk – små 

forretninger, fine palæer, cafeer og museer. Dobbeltværelser fra 180 euro pr. nat. 

Øverst: Hotel Lumen. 

Øvrige fotos: Hotel du Petit Moulin. 


15

16 

RUNDT I PARIS: 

På cykel: Metroen er en designoplevelse. Men man går glip af en masse eyecandies undervejs og mister overblikket over, 

hvordan byens 20 arrondissementer hænger sammen. For beskedne 1 euro pr. dag (en metrobillet koster 1,50 euro) kan 

man hanke op i en af de 20.000 cykler, Paris’ borgmester Bertrand Delanoë har sat ud i byen. Delanoë har præsteret flere 

ambitiøse projekter, bla gratis trådløst internet over hele Paris. Pariserne er vilde med velib’erne (en sammentrækning af 

velo, cykel og liberté, frihed), og det er turisterne ifølge turistkontoret i Paris også. Der er 370 kilometer cykelsti og højst 300 

meter mellem hver cykelstation. Man betaler med et almindeligt creditcard. Hver søndag er fire kilometer på højre side af 

Seinen spærret for biler og bliver indtaget af cyklister, fodgængere og skatere. 

Øverst: Pariserne er vilde med de nye bycykler, de såkaldte velib’er. 

I midten: La Bellevilloise. 

Nederst: Marais er bydelen med den største koncentration af moderne kunstgallerier. 

Her er vi på Galerie Anne Barrault.

opfordrer gallerierne, og det kan jo være 

svært nok selv på dansk. Men det kan 

absolut anbefales at besøge gallerierne 

og se de nyeste bevægelser. Galerie Anne 

Barrault, Galerie Baumet Sultana og 

Galerie Emmanuel Perrotin er gode steder 

at starte. 

Design på hylderne 

Paris tilbyder selvfølgelig masser af det 

design, man også fi nder på hylderne i 

København, London og New York. Lamper, 

puder, kopper og strikkede tøjdyr. 

Men der er også fl ere designbutikker med 

noget særligt fransk over sig, uden der 

går værtindegavebutik i den. Lieu 

Commun er et designfællesskab mellem 

Matali Crasset, Ron Orb og Eric Morand. 

Matali Crasset har tidligere samarbejdet 

med Philippe Starck og står sammen med 

dj Laurent Garnier bag hotellet Hi i Nice. 

Butikken er skæg, og der er en idé med 

alle produkterne. Hos The Collection er 

der dekorationer og tapet i lange baner. 

Vi kender allerede tapetbølgen i Danmark, 

og i Frankrig er det et stort hit at 

tapetsere en enkelt væg eller blot lade et 

stykke smukt tapet hænge på væggen, 

Bag designbutikken Lieu Commun står blandt andre Matali Crasset, der tidligere har samarbejdet 

med Philippe Starck. 

Nederst til højre: tapet fra interiørbutikken The Collection. Christian Lacroix er fl ittig kunde og har 

brugt boghyldetapetet, da han indrettede et herrehjørne i Hotel du Petit Moulin. 

LÆS MERE: 

Cité de l’architecture et du 

patrimoine: www.citechaillot.fr 

Musée du Quai Branly: 

www.quaibranly.fr 

Espace Louis Vuitton: 

www.louisvuitton.com 

Les Frigos: www.les-frigos.com 

Galerie Anne Barrault: 

www.galerieannebarrault.com 

Galerie Baumet Sultana: 

www.galeriebaumetsultana.com 

Galerie Emmanuel Perrotin: 

www.galerieperrotin.com 

Lieu Commun: www.lieucommun.fr 

The Collection: www.thecollection.fr 

fortæller butikkens indehaver. Hun åbnede 

The Collection i 2003, fordi hun 

oplevede, at unge europæiske designeres 

arbejde nærmest var ukendt for franskmændene. 

Den danske designer Lene 

Toni Kjeld er et af de nye navne i butikken, 

hvor blandt andet modemester Christian 

Lacroix henter masser af varer. 


17

18 

DEN GLOBALE 

PLATFORM FOR 

MØBELDESIGN 

På den internationale møbelmesse i Køln udstiller skandinaviske 

møbeldesignere side om side med hollandske, italienske, 

polske og russiske designbrands – alt imens den europæiske 

møbelindustri får globalt design-modspil fra bla USA, Japan, 

Tyrkiet, Kina og Indien. 

Den årlige internationale møbelmesse i 

Køln, Imm Cologne, er med sine godt 

1.300 udstillere fra næsten 60 lande en 

magnet, der tiltrækker designere, møbelproducenter 

og indkøbere fra hele verden. 

Flere end 100.000 besøgende fra over 

100 lande valfartede til Imm Cologne 2008 

i design-ugen 14.-20. januar, hvor 72 

danske møbelproducenter bredte sig ud 

over knapt 10.000 m 2 – alt imens ARK- 

FOKUS fi k opsnappet kvalifi cerede bud 

på de nyeste trends inden for boligindretning, 

som optrådte i alle afskygninger på 

møbelindustriens internationale platform 

i den tyske messe-metropol. 

Eksperimenter og individuelle løsninger 

Køln-messens bud på den kommende sæsons 

trends tager udgangspunkt i grundig 

international trendforskning, og de kreative 

eksperter forudser en stille revolution, 

hvor grænserne opblødes og udviskes mellem 

ude og inde, design og kunst, naturen 

og den menneskeskabte verden. 

Vi er kort sagt på vej bort fra ‘redebyggeriet’, 

hvor hjemmets lille verden opfattes 

som et isoleret privat sted, hen imod eksperimenter 

og individuelle variationer 

inden for boligindretning, og vores mere 

eller mindre unikke hjem vil i stigende 

Øverst: lamper fra fi nske Secto Design. 

Nederst: Køln-messen har også plads til klassikerne – bla Hans J. 

Wegners skalstol “CH_07” fra 1963, producent: Carl Hansen & Søn. 

grad komme til at afspejle den store verden 

udenfor. Her optræder designerne som 

opdagere eller researchere, der bla vil forsøge 

at inkorporere naturen i den digitale 

verden og omvendt, mens forbrugeren leger 

indretningsarkitekt i sit eget hjem. 

Derudover er boligdesign – skåret over 

én kam – godt på vej til at blive en afslappet 

affære. Forbrugerne ved, hvad de 

vil have – og når de fi nder det, så er det 

vigtigt for dem, at hele herligheden kan 

tilpasses netop deres individuelle behov. 

Og med frit valg på alle hylder tager det 

moderne menneske det ikke længere så 

tungt, når det gælder sammenblanding af 

forskellige stilarter eller designudtryk. 

Trend 1: “Outside In” 

Selv de mennesker, der stadig betragter 

hjemmet som deres meget private, trygge, 

lune rede, vil kaste sig ud i at vende tingene 

på hovedet med transparente boligindretninger, 

der åbner op for verden 

udenfor. Vi har forladt reden for at blive 

en del af den store omverden. Alt blandes 

sammen, og der opstår en ny harmoni, 

som er knyttet tæt til vores personlige behov. 

I den individuelt tilpassede boligindretning 

vil enkeltstående designobjekter 

erstattes med serier af geometriske former,

som tilsammen udgør et mønster – og det, 

der tilsyneladende kan ligne modsætninger, 

bringes sammen for at skabe nye harmoniske 

helheder, hvor naturen importeres 

eller kunstigt genskabes i en atmosfære 

af varme farver. Kun de moderne 

møbelklassikere får lov at blive stående. 

Trend 2: “Neo Nature” 

Det usædvanlige eller ligefrem revolutionære 

får også en stor plads i fremtidens boligindretning 

med former og design, der 

imiterer naturen. Her er hightech nøglen 

til den formfornyelse, der har fået navnet 

“Super Nouveau” med reference til Art 

Nouveau-stilens formsprog. Med vores 

digitale værktøjer og designeren som opdager 

følger vi i naturens fodspor. Genetiske 

koder på naturens fantastiske konstruktioner 

afkodes, og formerne – bikuber, 

krystaller, forgreninger eller fi ligrankonstruktioner 

– skal ikke bare se ud, som 

om de er vokset ud af naturen; de skal 

også være i stand til at tilpasse sig skiftende 

behov, ligesom en levende organisme 

i forhold til omgivelserne. 

Til venstre: en naturinspireret væglampe fra messens afsnit for “d3 designs talents”. 

Øverst til højre: Den midtjyske møbelfabrikant Verikon var også repræsenteret på messen. 

Nederst til højre: en futuristisk seng designet af Günther Thöny fra Liechtenstein. 

DESIGN 

19

20 

Danske Montana Møbler (øverst til højre) udstillede side om side med bla de tyske producenter 

Signet (øverst til venstre), Walter Knoll (i midten til højre) og Vitra (nederst).

Øverst til venstre: pressekonference med trendeksperterne Thomas Grothkopp, Dirk-Uwe Klaas, Wolfgang 

Kranz og Markus Majerus. 

Øverst til højre: “Pastille”. Design: Frans Schofer for møbelproducenten Leolux, Holland. 

Nederst: det tobenede spisebord “Suppenkasper”, designet af Nina Farsen og Isabell Schöllhammer, Tyskland. 

DESIGN 

21

22 

Trend 3: “Design School” 

Som modpol til den klassiske boligindretning 

er trenden “Design School” baseret 

på modernitetens ideal om det åbne og 

ufuldendte, der hele tiden udvikler sig. I 

dette design-setup er den fortsatte proces 

forlovet med tidens ungdommelige mod 

til konstant at eksperimentere – også kaldet 

“New Naïve”. For vi ved i virkeligheden 

ingenting, og det føles godt intet at 

vide med sikkerhed – så historien er lige 

ved at ryge ud i designerkøkkenvasken. 

Vi befi nder os i en fremmed verden og 

henter vores referencer, lige hvor det passer 

os. Her leges med humor og velkendte 

designelementer, det ufærdige og former, 

der er fjernet fra deres oprindelige sammenhæng 

eller omformet, mens individuelle 

ting og sager uden designreferencer i 

vid udstrækning får lov at spille op imod 

helhedsindtrykket, der ikke tages særlig 

alvorligt. For her handler det om en ungdommelig 

designstil med mod til disrespekt 

– milevidt fra den gnindningsfrie 

uinspirerende glamour! 

Trend 4: “Priceless” 

Det totale look har dog stadig sine mange 

trofaste fans og en fremtid for sig med 

æstetiske elementer i boligen, der imidlertid 

er mere rå end bløde i udtrykket. Tingene 

blandes sammen, så de får en eller 

anden form for forbindelse med hinanden, 

og det gør ikke det fjerneste, at en del af 

boligens objekter strengt taget ikke passer 

sammen. Det allervigtigste er nemlig, at 

helhedsindtrykket er totalt laid back, sådan 

at ingen kan ane, hvilke anstrengelser, 

der har ligget bag den tilsyneladende afslappede 

eller i virkeligheden meget kom- 

Øverst til venstre: “The Scratch Light”. Design: Dodolivin, Tyskland. 

Til højre: “Shelving Chair”. Design: Jun Murakoshi, Japan. 

Nederst til venstre: “No. 8”. Design: Adnan Serbest, Tyrkiet. 

plekse boligindretning. Formen er vigtigere 

end funktionen, og de unikke produkter 

eller prototyper – “priceless”-design, 

der kan koste en formue eller være købt 

for en slik på auktion – er sagen, for vi er 

på vej til at blive samlere i stedet for forbrugere. 

Og med trenden “Priceless” har 

designerobjekterne for alvor gjort deres 

entré i boligen som en væsentlig del af 

den moderne verdens sande kunstværker. 

amg 

Læs mere om den internationale møbelmesse 

2008 i Køln – om udstillerne, 

designerne og trends inden for møbler 

og indretning: www.imm-cologne.com

LÆS MERE OM NOGLE AF DE ANDRE 

INTERNATIONALE DESIGN- OG MØBELMESSER I 2008: 

• Formland, fagmesse for design i Messecenter Herning: 1.-4. februar 2008. 

www.formland.com 

• Stockholm Furniture Fair (og Northern Light Fair) i Stockholm, 

Sverige: 6.-10. februar. www.furniture.stofair.se 

• Ambiente Internationale Frankfurter Messe i Frankfurt, 

Tyskland: 8.-12. februar 2008. www.ambiente.messefrankfurt.com 

• Furniwood China i Beijing, Kina: 7.-10. marts 

• Mobitex, international messe for møbler og tekstiler i Brno, 

Tjekkiet: 26.-30. marts. www.bvv.cz/mobitex-gb 

• Furnia 2008 i Lahti, Finland: 28.-30. marts. www.lahdenmessut.fi/furnia2008 

• Furnica, Poznan, Polen: 1.-4. april. www.furnica.pl 

• Salone Internazionale del Mobile, Milano, Italien: 16.-21. april, www.cosmit.it 

• Copenhagen International Furniture Fair 2008 i Bella Center, 

København: 15.-18. maj 2008. www.furniturefair.dk 

• Ameublement et Décoration i Paris, Frankrig: 30. april-12. maj. 

www.foiredeparis.fr/fr/accueil/visiter/maison/ameublement-et-decoration/ 

• 100% Design (indgår i London Design Festival), London, England: 18.-21. 

september. www.100percentdesign.co.uk 

Øverst: En messegæst tager sig en velfortjent timeout på et af den italienske producent Italsofas liggemøbler. 

Nederst ses et udsnit af årets særudstilling af tysk design. 

DESIGN 

23

24 

KORT NYT 

BRUGERSTYRET PARK I ØRESTADEN 

Når byparken i Ørestad City står færdig til sommer, kan beboerne 

glæde sig over et indbydende rekreativt område med helt 

nye funktioner. Og de kan også godt tillade sig at være lidt stolte 

– for de har selv været med til at bestemme. Inddragelsesprocessen, 

der fandt sted i efteråret 2006 efter initiativ fra grundejerforeningen, 

bestod af et informationsmøde og to workshops, 

hvor områdets beboere kom med ønsker, input og ideer. Derefter 

udarbejdede Mutopia Arkitekter og GHB Landskabsarkitekter 

et samlet indretningsforslag. Den nye park kommer til at indeholde 

otte små afgrænsede have- og landskabsøer fordelt ud 

over det store græsareal. Øerne er blevet døbt Spejderøen, Zenøen, 

Picnicøen, Valentinesøen, Familieøen, Skatteøen, Rutschebaneøen 

og Gillelejeøen, og de får hver sin karakter og tilgodeser 

hver sit formål inden for kategorierne leg, sport og ophold. 

www.orestad.dk/byparken 

NYT BYGNINGSREGLEMENT 

Den 1. februar træder det nye bygningsreglement, BR08, i kraft. 

De nye regler adskiller sig først og fremmest fra de gamle ved at 

være mere enkle. De to hidtidige bygningsreglementer er blevet 

blevet lagt sammen i ét reglement, som gælder for både småhuse 

og etagebyggeri. BR08 udmærker sig desuden ved at sikre 

handicappede bedre adgangsforhold og ved at have større fokus 

på indeklima, herunder lydsikring og forebyggelse af skimmelsvamp 

i byggeriet. Det første halve år kan man vælge, om man 

vil anvende de nye eller de gamle regler – efter 1. august er det 

alvor. Senere på året vil reglementet blive fulgt op med et tillæg, 

der sætter fokus på nedbringelsen af bygningers energiforbrug. 

Bygningsreglementet kan læses i sin helhed på www.br08.dk 

Af Cornelius Colding og Anne-Marie Gregersen 

AALBORGS SVAR PÅ KONGENS HAVE 

“Aalborg skal have en ny stor park, der kan fungere som samlingssted 

for byens borgere og være nordjydernes svar på københavnernes 

Kongens Have”. Ideen kommer fra arkitekt Ole Pihl, 

som er lektor på Institut for Arkitektur & Design på Aalborg 

Universitet. Han har fortalt dagbladet Nordjyske Stiftstidende 

om sin vision: Aalborg har i dag alt for få grønne områder, men 

i forbindelse med den forestående omdannelse af byens store 

godsbaneareal har man chancen for at skabe et nyt rekreativt 

område, der virkelig kan noget. Den nye bypark skal dannes ved, 

at man binder de to eksisterende parker, Kildeparken og Karolinelund, 

sammen og lader dem indgå i en grøn cityring. Ole 

Pihl forestiller sig, at en stor sø med kunstige øer skal fungere 

som parkens omdrejningspunkt. Her skal man kunne leje en kano 

eller en lille båd og sejle sig en søndagstur, og bagefter kan man 

fx nyde en forfriskning i det nærliggende orangeri... Mon ikke 

den plan har gode chancer for at få mange tilhængere? 

LONDONS NY VARTEGN 

London Bridge Station får snart 

en himmelhøj nabo, “The 

Shard”, tegnet af den italienske 

arkitekt Renzo Piano (Pompidou-centret 

i Paris). “The Shard” 

(= splinten) bryder med Londons 

traditioner for lavt byggeri, 

men den 310 m høje skyskraber 

i glas og stål mangler 

dog nogle hundrede meter i at 

være på højde med verdens hidtil 

højeste bygning, Taipei 101 

i Taiwan, og endnu fl ere i at nå 

op på højde med Burj Dubai, 

Dubais kommende skyskraber. 

www.shard-londonbridge.com

Godt nok kan Dubai snart prale med verdens hidtil højeste skyskraber, 

men verdens største bygning kommer til at ligge i Moskva. 

Det stod klart lige efter nytår, da engelske Foster + Partners 

fi k byggetilladelse til Crystal Island – en gigantisk spiralformet 

bygningsstruktur med et grundareal på 2,5 mio. m2 EN BY I EN BYGNING 

og en højde 

på 450 m. “Crystal Island er et af verdens mest ambitiøse byggeprojekter, 

og det repræsenterer en milepæl i tegnestuens 40årige 

historie,” udtalte Sir Norman Foster om projektet, der har 

fået tilnavnet “En by i en bygning”. Navnet er velvalgt, for 

Crystal Island vil komme til at indeholde 900 lejligheder, 3000 

hotelværelser, kontorer, butikker, museer, tre teatre, en biograf 

og en skole. Bygningen kommer til at blive midtpunkt i en stor 

nyanlagt park, hvor der i vintermånederne bla vil være mulighed 

for at dyrke Fosters yndlingssport, langrend. 

www.fosterandpartners.com 

FØDSELSDAG MED MARILYN 

For Moderna Museet i Stockholm er 2008 det store jubilæumsår. 

Det er 50 år siden, museet første gang slog dørene op for 

offentligheden, og det er 10 år siden, den nye museumsbygning 

tegnet af den spanske arkitekt Rafael Moneo, stod færdig. Det 

hele fejres med en udstilling, der i sig selv er en jubilæumsbegivenhed: 

I 1968 lagde museet rum til verdens første store retrospektive 

udstilling om Andy Warhol – og nu, 40 år senere, er 

vaskepulverpakkerne, Campbells Soup-dåserne og Marilyn 

Monroe-portrætterne igen tilbage i Stockholm sammen med 

mange af den legendariske popkunstners andre hovedværker. 

Og der bliver også mulighed for at opleve en række af Warhols 

kendteste fi lm, der vises i et tresseragtigt loungelignende landskab. 

“Andy Warhol – Andra röster, andra rum”, 9. februar – 4. maj, 

Moderna Museet, Stockholm. www.modernamuseet.se 

HUS MED ØJNE, NÆSE OG MUND 

På Kunstforeningen Gl Strand i København kan man fra den 8. 

februar opleve to kæmpestore skulpturer af sære menneskeliggjorte 

huse – bygningsværker fra et parallelt fortryllet univers, 

hvor vinduerne er blevet til øjne og ører, og døren til en stor 

gabende mund, der åbner og lukker sig af sig selv som i et animeret 

ansigt. Det er de to unge danske kunstnere Randi Jørgensen 

og Katrine Malinovsky, der står bag ‘maskehusene’. “Vi er 

begge dybt fascinerede af huse. Huset er ramme om livet, men 

det er samtidig et billede på det liv, der foregår inden i det,” fortæller 

kunstnerne om de scenografi ske installationer, der sætter 

fokus på husets dobbeltrolle som rum og billede. 

“Randi og Katrine”, 8. febr. – 4.maj, Gl Strand, www.glstrand.dk 

Har du ‘en god nyhed’, hører vi gerne fra dig: amg@arkitektforbundet.dk 

POLSK PAPIRKLIP 

Mens vi venter på at få at vide, hvem der skal tegne den danske 

pavillon til verdensudstillingen EXPO 2010 i Shanghai, kan 

ARKFOKUS præsentere den polske udstillingspavillon, der resulterede 

i en sand mediestorm kort før julen sidste år. Arkitekterne 

Natalia Paszkowska, Wojciech Kakowski og Marcin 

Mostafa har skabt en bygning, der på én gang er folkloristisk og 

meget nutidig i sit udtryk – og som ikke kan undgå at ‘brænde 

sig fast’ på nethinden. Pavillonens signalværdi står og falder 

med dens foldede, perforerede ‘hud’ af polykarbonat og laserskåret 

krydsfi nér. Motivet er inspireret af traditionelle polske 

papirklip – en historisk reference, som her er omplantet til et 

nutidigt formsprog. Perforeringen fi ltrerer dagslyset og danner 

mønstre på bygningens indre fl ader, og om aftenen vil lys i 

mange farver strømme ud gennem hullerne i indpakningen og 

gøre pavillonen til et spektakulært landmark. 

www.polishpavilion.pl 

AFGANG VINTER 

Så er det igen blevet tid til at nyde resultatet af afgængernes anstrengelser 

på de to arkitektskolers afgangsudstillinger. 

Kunstakademiets Arkitektskole: til 24. februar, Udstillingen, 

Meldahls Smedie, Holmen, www.karch.dk 

Arkitektskolen Aarhus: 8.-22. februar, Udstillingsbygningen, 

Nørreport, Århus, www.aarch.dk 

SØG IND PÅ FORÅRSUDSTILLINGEN 

Foråret nærmer sig og dermed også den traditionsrige forårsudstilling 

på Charlottenborg i København. Der er fernisering til 

april – med ansøgningsfrist den 20. februar. Årets kunst- og arkitekturudstilling, 

der har fået titlen “21” (efter århundredet), 

bryder med traditionerne med et helt nyt format – fra nu af vil 

udstillingerne bære præg af skiftende jurykonstellationer og udstillingsdesignere. 

I år har arrangørerne, Charlottenborg Fonden 

og Kunsthal Charlottenborg, inviteret den verdenskendte ægyptisk/engelske 

designer Karim Rashid til at stå for udstillingens 

overordnede form, og det er også ham, der kommer til at stå i 

spidsen for udvælgelsen af kunstværker. 

Læs mere på: www.kunsthalcharlottenborg.dk 

NEWS 

25

26 

TÆT PÅ ARKITEKTFORBUNDETS MEDLEMMER 

ARKITEKTFORBUNDETs 5.000 medlemmer tæller både privat og offentligt ansatte arkitekter, designere, planlæggere, land- 

skabsarkitekter, selvstændige arkitekter med egen solovirksomhed, konsulenter, arkitekter i alternative jobs, ledige, pensionister 

og studerende. I løbet af 2008 vil du kunne møde en række af ARKITEKTFORBUNDETs medlemmer i ARKFOKUS, 

hvor vi har bedt dem fortælle om deres liv som arkitekt eller designer, passionen for deres fag, arbejdet og projekterne, 

joberfaringerne og karrierevejen. 

ARKITEKT I 

BYRUMMET 

Arkitekt Mette Willaing, 29 år 

Afgang fra Arkitektskolen Aarhus, 

2003. Byplanfaglig overbygning ved 

Arkitektskolen Aarhus, 2004 

Byplanlægger i Roskilde Kommune 

Hvad beskæftiger du dig med lige nu? 

“Jeg sidder med en kæmpe bunke opgaver, 

efter at jeg har været tre uger i 

Kina. I øjeblikket er jeg i gang med en 

kommuneplan, udvikling af Musicon, 

som er et stort udviklingsområde i Roskilde. 

I mit job kommer jeg også tæt på 

borgerne i kommunen. Lige nu er min 

første lokalplan i Roskilde i høring – så 

det er ret spændende.” 

Hvorfor blev du byplanlægger? 

“Da jeg startede på Arkitektskolen 

Aarhus havde jeg en drøm om at lave 

godt almennyttigt boligbyggeri. Siden 

udviklede drømmen sig til et ønske om 

at præge mulighederne for godt byggeri 

og byrum i det hele taget. Derfor blev 

jeg byplanlægger.” 

Hvad er det bedste ved at være 

byplanlægger? 

“At være med til at skabe rammerne 

for den måde, vi mødes på – altså at 

præge omverdenen på en positiv måde. 

Generelt synes jeg, at opgaver som løses 

i teamwork – med gensidig forståelse og 

fælles entusiasme for projektet – er rigtig 

spændende, og så er det en stor tilfredsstillelse, 

når resultatet ender godt, 

både rumligt og æstetisk.” 

Har du planlagt din karriere? 

“Nej, jeg tager tingene, som de kommer, 

for de skal gå op i en højere enhed. 

Familie står ikke højere end karriere og 

omvendt. Jeg vil gerne være dér, hvor jeg 

får størst udfordring og dér, hvor jeg kan 

lære mest. For tiden er det Roskilde 

Kommune, som giver mig alvorlig god 

hjernegymnastik. Hvad fremtiden bringer, 

afhænger af mange ting – om jeg fø - 

ler mig udfordret, og hvad mit privatliv 

bringer. Gider jeg ikke være arkitekt 

mere, laver jeg bare noget andet. 

Man kan da altid være kirkesanger eller 

noget helt andet, bo til leje og have et 

kolonihavehus.” 

Hvorfor er du medlem af 

ARKITEKTFORBUNDET? 

“Jeg blev automatisk medlem efter 

endt uddannelse. I dag er jeg medlem af 

Repræsentantskabet og del af et spændende 

stykke politisk arbejde. Men jeg 

mener, at ARKITEKTFORBUNDET 

skal komme længere ud til medlemmerne, 

end vi gør nu. Fx ved at inddrage 

offentlige tillidsrepræsentanter mere i 

arbejdet. De har et stort netværk og vil 

gerne selv lave arrangementer, som kan 

være interessante for de ansatte.”

OPFLASKET MED 

ARKITEKTUR 

Arkitekt Peter M. Frederiksen, 58 år 

Afgang fra Kunstakademiets 

Arkitektskole i København, 1977. 

Arkitekt i Københavns Kommune, 

Kultur- og Fritidsforvaltningen 

Hvad er din baggrund? 

“Min morfar var arkitekt på Frederiksberg, 

hvor han stod bag fl ere boligbebyggelser, 

og begge mine forældre var 

arkitekter. Vi voksede op i Elementbyen 

ved Lyngby, som var opført i efterkrigstidsmaterialer 

af Jørgen Bo og Knud 

Hallberg. Bo boede der selv, og det samme 

gjorde bla Bertel Udsen, Finn Monies, 

Claus Achton Friis, Naur Klint m.fl . 

Hos arkitekterne var der gang i tegninger 

til bla Louisiana, enfamiliehuse, 

større boligbebyggelser etc. Man fornemmede, 

at det var sjovt at tegne og 

udforme – og det gav mig tidligt interessen 

for faget.” 

Hvad var dit første job efter afgang? 

“I 1977 tog jeg til Connecticut i USA. 

Lidt træt af Arkitektskolens selvtilstrækkelighed, 

ville jeg se noget arkitektur i 

større format. Jeg fi k job på en tegnestue 

i New Haven. Den bestod af ca. 

50 mand, der sad i et gammelt nedlagt 

fabrikslokale, hvor de fl este arbejdede 

i model gerne i mål 1:20 eller møbelmock-ups 

i full scale, bla til FN-bygningen 

i New York. Tegnestuen havde netop 

afsluttet den fantastiske restaurant 

Windows on the World i toppen af det 

ene tårn af World Trade Center.” 

Hvad har du beskæftiget dig med i 

løbet af din arkitektkarriere? 

“Da jeg kom tilbage til Danmark, fi k 

jeg job på en større tegnestue i Frederikssund, 

hvor der skulle tegnes et nyt 

hospital. Derefter var jeg på tegnestuer 

i København, hvor der bla var almennyttigt 

boligbyggeri på tegnebrætterne. 

Det er en rigtig arkitektudfordring at 

udforme boliger for såkaldt ‘almindelige 

mennesker’ med knap så høje indkomster 

og med rammebeløb for byggeøkonomien. 

Jeg håber, at Ritt Bjerregårds 

vedholdende planer om billige 

boliger kan blive realiseret.” 

“I slutningen af 80’erne fi k jeg en etårig 

stilling hos Stadsarkitekten i København, 

og efter et halvt år blev jeg daglig leder 

af en satellittegnestue på Kommunehospitalet, 

hvor Stadsarkitekten skulle 

forestå en større ombygning af det gamle 

operationshospital til verdens bedste 

genoptræningshospital.” 

“I dag arbejder jeg i Kultur- og Fritidsforvaltningen. 

Her er vi tre mand, som 

arbejder med bygherrerådgivning vedr. 

idrætsanlæg samt kulturhuse, kulturinstitutioner, 

biblioteker og museer i kommunen. 

Jeg føler mig absolut på rette 

hylde her, og jeg føler, at jeg kan drage 

nytte af min brede erfaring.” 

Hvordan slapper du af i din fritid? 

“Jeg kobler fra på vores ødegård i Blekinge 

ved Karlskrona. Hjemme i Espergærde 

knokler jeg i haven eller svømmer 

i Øresund. Jeg er glad for bøger og samler 

på div. arkitekturbøger og rejser ofte 

til de gamle byer i Europa.” 

FORBUNDSNYT 

27

28 

ARKITEKT PÅ 

SKATEBOARD 

Arkitekt Søren Nordal Enevoldsen, 31 år 

Afgang fra Arkitektskolen Aarhus, 2003. 

Selvstændig arkitekt/konsulent i skateboardrelateret 

arkitektur 

Hvad er din baggrund? 

“Jeg er opvokset på en villavej i Århus 

sammen med mine forældre, bror og 

min hund. Jeg startede med at stå på 

skateboard i en meget tidlig alder, og 

det har været mit fokuspunkt og min 

helt store passion lige siden. Skateboarding 

har formet min arkitekturopfattelse. 

Og det er herigennem, at jeg har opbygget 

en stor fascination for byens bagsider. 

Som skater opsøger og opholder 

man sig i de områder, hvor man kan udfolde 

sig frit: wastelands, overskudsområder, 

downtown-områder sent om 

natten, skoler efter lukketid, industriområder, 

afvandingskanaler, rensningsanlæg 

etc…” 


“Jeg arbejder på et både spændende og 

krævende drømmeprojekt, hvor jeg er 

med til at designe Skateparken i Fælledparken 

i anledning af parkens 100 års 

jubilæum i 2009. Skateparken er den 

største i Danmark – den skal derfor være 

nyskabende og fungere som forbillede 

for kommende betonskateparker. Den 

skal kunne rumme alt fra forældre på 

gennemgang, barnet der kører på løbehjul 

til den professionelle skateboarder, 

der fl yver på fem meter høje ramper. 

Udførelsesprocessen er temmelig kompliceret, 

da der skal hentes udenlandske 

kompetencer til at styre betonarbejdet, og 

samtidig skal projektet koordineres med 

den landskabelige bearbejdning, så det 

hele får en arkitektonisk sammenhæng.” 

Hvis du ikke var blevet arkitekt, hvilket 

fag havde du så valgt? 

“Jeg kan ikke rigtig forestille mig noget 

andet fag. Jeg havde muligvis valgt en uddannelse 

som billedkunstner på Kunstakademiet 

i København – og det er da 

noget, jeg stadig kan drømme lidt om.” 

Hvilken arkitektur beundrer du mest? 

“Barcelonas byrum og deres generelle 

holdning til byplanlægning. Byen tager 

uderummet seriøst og ser ikke landskabsarkitektur 

som toppen af kransekagen, 

der kan skæres væk, når den 

sidste tiøre skal spares.” 

Hvordan slapper du af i fritiden? 

“Igennem skateboarding... og jeg kan 

mærke en helt direkte glæde ved at lære 

et nyt trick. Det er en ‘her og nu’-umiddelbar 

tilfredsstillelse, som jeg ikke fi nder 

i mit arkitekturarbejde, der er mere 

langsommeligt. Det er også i skatermiljøet, 

at jeg har mange af mine venner. 

Her kan man være sammen om en aktivitet, 

man kan være sammen uden at 

tale sammen hele tiden, og man kan være 

social samtidig med, at man er i sine 

egne tanker.”

ARKITEKTUR MED 

SVANEMÆRKE 

Arkitekt Stefan Valbæk, 31 år 

Afgang fra Kunstakademiets 

Arkitektskole i København, 2003 

Partner i Valbæk Brørup Arkitekter. 

Driver virksomheden sammen med sin 

kæreste, arkitekt Eva Kristine Brørup 

Hvorfor blev du arkitekt? 

“For at kunne tilbyde folk en bedre 

verden at leve i – uden pis. Det kunne 

jeg selvfølgelig ikke sige, da jeg gik i 

femte klasse, men jeg har villet være 

arkitekt, lige så længe jeg kan huske.” 

Hvad er det bedste ved at 

være arkitekt? 

“Det er, når det virker. Når man giver 

kunden det ekstra, der ikke blev forventet. 

Det er min ambition at forbedre 

de generelle levevilkår for folk, at åbne 

folks øjne for, hvad der er muligt i byggeriet, 

og at tilbyde nogle rumlige oplevelser 

i overraskende sammenhænge.” 


“Jeg er med til at planlægge byggeriet 

af tegnestuens andet hus i en serie af 

svanemærkede enfamiliehuse. Det bliver 

et super hus med nogle fede lysindfald 

og små lækre features rundt omkring.” 

Hvad er de vanskelige sider ved 

at være selvstændig? 

“Som selvstændig står du konstant 

over for juridiske, byggetekniske eller 

forretningsmæssige problematikker. 

Faktisk er det utroligt, så uforberedt 

man er på livet som selvstændig erhvervsdrivende, 

når man forlader 

Kunstakademiet. Det er håbløst, at 

man ikke har lært en skid om at drive 

virksomhed eller om spillereglerne for 

byggeriet. Man kunne da godt forestille 

sig, at der lige blev brugt én dag ud 

af seks år på at høre noget om AB92 

og ABR89.” 

Hvis du ikke var blevet arkitekt, hvilket 

fag havde du så valgt? 

“Engang imellem drømmer jeg om at 

arbejde som fi lminstruktør. Altså om 

at skifte til et hurtigere medie. Det kan 

godt sætte en dæmper på begejstringen, 

når det tager fl ere år at opføre en ejendom. 

Så kunne det være fedt at skifte til 

et hurtigere medie bygget op i kulisser.” 

Har du planlagt din karriere? 

“Der er truffet et valg om at være selvstændig, 

og i øjeblikket tager den ene 

opgave den næste, så det er virkelig 

skægt. Når man har lysten og evnen til 

at lave arkitektur, er det den helt rigtige 

måde at gøre det på.” 

Hvor henter du ny inspiration? 

“Inspirationen kommer alle steder fra. 

Men arkitektur kommer jo ikke til én 

ved, at man sidder på sin fl ade og får 

gode ideer. Det er seriøst arbejde under 

nogle benhårde vilkår.” 

FORBUNDSNYT 

29

30 

TAG MED ARKITEKTFORBUNDET PÅ VIRKSOMHEDSBESØG: 

LUNDGAARD & 

TRANBERG 

ARKITEKTFIRMA 

I KØBENHAVN 

Torsdag den 28. februar er ARKITEKTFORBUNDETs medlemmer 

inviteret indenfor hos Lundgaard & Tranberg Arkitektfi rma 

A/S i Københavns Indre By. Virksomhedsbesøget går tæt på 

Lundgaard & Tranberg som arbejdsplads, og efter en kort rundvisning 

vil repræsentanter for både ledelsen og de ansatte arkitekter 

fortælle om arbejdspladskulturen på tegnestuen – med 

mulighed for bagefter at diskutere fx ledelsespolitik og det gode 

samarbejde, travlhed og stresshåndtering, karriere og projektansættelse, 

barselspolitik m.m. Derudover vil der være en kort 

præsentation af Lundgaard & Tranbergs seneste projekter, inden 

der afsluttes med en lille forfriskning og sandwiches el. lign. 

Vi håber, at rigtig mange af vores medlemmer har tid og lyst 

til at deltage i arrangementet. 

På gensyn, ARKITEKTFORBUNDET 

Tid og sted: 

Torsdag den 28. februar kl. 17.00 – ca. 19.00 

Lundgaard & Tranberg Arkitektfirma A/S 

Pilestræde 10, 3. sal, 1112 København K 

T 3391 0717 

Tilmelding: 

Tilmelding senest torsdag den 14. februar via e-mail til 

E cf@arkitektforbundet.dk og indbetaling af 50 kr. på 

konto nr. 2191 – 8475 953 992. HUSK at anføre navn og 

cpr.nr. samt mrk. “LT28.01” ved overførslen. 

Der er plads til max. 25 personer og tilmelding efter ‘først til 

mølle-princippet’. Bemærk, at arrangementet KUN er for 

medlemmer af ARKITEKTFORBUNDET. 

ARKITEKTFORBUNDET forbeholder sig ret til at afl yse 

arrangementet ved færre end 10 tilmeldinger. 

Yderligere information: www.arkitektforbundet.dk 

eller T 3283 6990 

PORTRÆT AF LUNDGAARD & TRANBERG ARKITEKTFIRMA A/S 

Lundgaard & Tranberg Arkitektfi rma er en førende dansk virksomhed, 

der beskæftiger sig med projektløsninger inden for 

arkitektur, by- og landskabsplanlægning samt produktudvikling 

og design. 

En stor del af Lundgaard & Tranbergs opgaver skaffes til huse gennem konkurrencer. 

Her ses tegnestuens 2. præmieprojekt fra sidste forårs internationale konkurrence 

om et nyt kultur- og kongrescenter i Sydtyskland for Würth GmbH. Foto: Ole Akhøj 

Tegnestuen blev grundlagt af Boje Lundgaard og Lene Tranberg 

i 1984. Efter Boje Lundgaards død i 2004 ledes virksomheden 

af et partnerskab bestående af Lene Tranberg, Henrik 

Schmidt, Peter Thorsen, Filip Heiberg, Erik Frandsen, Kenneth 

Warnke, Nicolai Richter-Friis og Trine Troelsen, og beskæftiger 

i dag cirka 35 medarbejdere. 

Gennem årene har Lundgaard & Tranberg Arkitektfi rma markeret 

sig ved deltagelse i konkurrencer og realisering af byggerier 

inden for alle typer af bygningskategorier, og har desuden 

medvirket i en lang række pilotprojekter om udvikling af byggeriets 

processer og produkter. 

Tegnestuen er kendt for at udvikle stærke og originale arkitektoniske 

idékoncepter, for en højt udviklet tektonisk og stofl ig 

sans samt for en stærk indlevelse i det moderne samfunds urbane 

og sociale/kulturelle sammenhænge. 

Lundgaard & Tranberg Arkitekters arbejder har vundet adskillige 

nationale og internationale priser, og er publiceret i 

bøger og førende fagtidsskrifter verden over. Senest har tegnestuen 

modtaget Træprisen 2006 og Betonelementprisen 2007 

samt i 2006 modtaget en RIBA Award for en ny fakultetsbygning 

for Copenhagen Business School og i 2007 en RIBA Award 

for Tietgenkollegiet. Og midt i februar 2008 åbner Det 

Kongelige Teaters ny skuespilhus, der blev Boje Lundgaards 

sidste mesterværk. 

Læs mere: www.lundgaardtranberg.dk

ARKITEKTFIRMAET 

C.F. MØLLER I ÅRHUS 

Torsdag den 3. april er ARKITEKTFORBUNDETs medlemmer 

inviteret indenfor i Arkitektfi rmaet C.F. Møllers domicil i Århus. 

Virksomhedsbesøget går tæt på C.F. Møller som en global arbejdsplads 

med hovedbase i Danmark, og efter en kort rundvisning 

vil repræsentanter for både ledelsen og de ansatte arkitekter 

fortælle om den internationale arbejdspladskultur på tegnestuens 

mange afdelinger i Danmark og udlandet – med mulighed 

for bagefter at diskutere fx ledelsespolitikker eller karrieremuligheder 

og den globale udfordring. Derudover vil der 

være en kort præsentation af Arkitektfi rmaet C.F. Møllers seneste 

projekter, inden der afsluttes med en lille forfriskning og sandwiches 

el. lign. 

Vi håber, at rigtig mange af vores medlemmer har tid og lyst 

til at deltage i arrangementet. 

På gensyn, ARKITEKTFORBUNDET 

Tid & sted: 

Torsdag den 3. april kl. 17.00 – ca. 19.00 

Arkitektfirmaet C.F. Møller A/S 

Europaplads 2,11 

8000 Århus C 

T 8730 5300 

Tilmelding: 

Tilmelding senest onsdag den 19. marts via e-mail til 

E cf@arkitektforbundet.dk og indbetaling af 50 kr. på 

konto nr. 2191 – 8475 953 992. HUSK at anføre navn og 

cpr.nr. samt mrk. “CFM03.04” ved overførslen. 

Der er plads til max. 25 personer og tilmelding efter ‘først til 

mølle-princippet’. Bemærk, at arrangementet KUN er for 

medlemmer af ARKITEKTFORBUNDET. 

ARKITEKTFORBUNDET forbeholder sig ret til at afl yse 

arrangementet ved færre end 10 tilmeldinger. 

Yderligere information: www.arkitektforbundet.dk 

eller T 3283 6990 

PORTRÆT AF ARKITEKTFIRMAET C.F. MØLLER A/S 

Arkitektfi rmaet C.F. Møller er en af Skandinaviens ældste og 

største arkitektvirksomheder, der arbejder med et meget bredt 

spekter af opgaver – fra programanalyse, byplanlægning, arkitektur 

og landskab til udvikling af byggekomponenter og design. 

Hos C.F. Møller arbejder de ud fra idealet om det enkle, det 

klare og det uprætentiøse. Idealet har fulgt tegnestuen, siden den 

blev grundlagt i 1924, og det nyfortolkes fortsat i de enkelte 

Der er højt til loftet i Arkitektfi rmaet C.F. Møllers 

domicil i Europahuset i Århus. 

Foto: Thomas Mölvig/Arkitektfi rmaet C.F. Møller 

projekter – med udgangspunkt i stedet og i dialog med internationale 

strømninger og regionale karakteristika. 

I dag har C.F. Møller 305 medarbejdere fra 16 forskellige lande 

og ni partnere: Tom Hagedorn Danielsen, Klavs Hyttel, Anna 

Maria Indrio, Lars Kirkegaard, Klaus Toustrup, Mads Møller, 

Julian Weyer, Lone Wiggers – og fra 1. januar 2008 som nyeste 

skud på stammen, Mads Mandrup Hansen. Hovedkontoret ligger 

i Århus, og der er afdelinger i København, Vejle, Aalborg, 

Oslo, Stockholm og London, et aktieselskab i Island og igangværende 

projekter i mere end ti forskellige lande. 

Gennem årene har Arkitektfi rmaet C.F. Møller vundet en lang 

række konkurrencer både nationalt og internationalt. Tegnestuens 

arbejder har været udstillet lokalt såvel som på RIBA i 

London, Venedig Biennalen og det Danske Kulturinstitut i Beijing 

og blandt de seneste projekter er Darwin Centre i London, 

A.P. Møller Skolen i Slegsvig samt Danmarks Radio og C.F. 

Møllers eget femetagers domicil i Europahuset i Århus. 

Læs mere: www.cfmoller.com 

FORBUNDSNYT 

31

32 

ARKITEKTFORBUNDETS FORÅRSEKSKURSION 

– OPLEV DET KONGELIGE TEATERS NYE SKUESPILHUS 

“Cool elegance og poetisk intimitet … Der hersker en ånd af 

optimisme og overskud i Lundgaard & Tranbergs mesterlige 

skuespilhus.” Torben Weirup i Berlingske Tidende 

Den 2. og 8. april 2008 inviterer ARKITEKTFORBUNDET i 

samarbejde med arkitekturformidler Dorte Augustenborg på en 

arkitektonisk rundvisning i Det Kongelige Teaters nye skuespilhus 

på Kvæsthusbroen i København. 

Det nye skuespilhus på 20.000 m 2 har offi ciel åbning den 16. 

februar, og det er tegnet af arkitektfi rmaet Lundgaard & Tranberg, 

som i maj 2002 vandt Kulturministeriets åbne, internationale 

projektkonkurrence. Arkitekt og arkitekturformidler, 

Dorte Augustenborg har sammensat programmet for de to ekskursioner 

– med rundvisning af teknisk direktør for Det Kongelige 

Teater, arkitekt Nikolaj Jensen, og arkitekt Henrik Schmidt, 

partner i arkitektfi rmaet Lundgaard & Tranberg. Efter rundvisningen 

er der frokost – og mulighed for at diskutere teaterarkitektur 

og arkitekturpolitik med fagfæller. 

FEBRUAR: 

Virksomhedsbesøg hos 

Lundgaard & Tranberg Arkitektfirma A/S 

28. februar 2008 

i København 

Pris: kr. 50,00 inkl. en let anretning 

MARTS: 

Jobsøgningskursus for 

dimittender i København 

11. marts 2008 


APRIL: 

Virksomhedsbesøg hos 

Arkitektfirmaet C.F. Møller i Århus 

3. april 2008 


Jobsøgning for dimittender i Århus 

8. april 2008 


Hele programmet og tilmelding: www.arkitektforbundet.dk 

Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at 

kontakte Dorte Augustenborg på E dorte@arkitours.dk 

eller M 2284 9396 

ARKITEKTFORBUNDETS MEDLEMSARRANGEMENTER VINTER / FORÅR 2008 

MAJ: 

Karrieredag i Århus 

14. maj 2008 


Karrieredag i København 

20. maj 2008 


Tilmelding sker via Charlotte Frølund i ARKITEKTFOR- 

BUNDETs sekretariat på E cf@arkitektforbundet.dk eller 

T 3283 6989 senest 14 dage før afholdelsestidspunkt. 

Tilmeldingsgebyr indbetales samtidig med tilmelding på 

konto nr. 2191 - 8475 953 992. HUSK at anføre navn og cpr. 

nr. samt dato for det arrangement, som du vil deltage i. 

Ved mindre end 10 deltagere vil arrangementet blive aflyst. 

Møder for ARKITEKTFORBUNDETs tillidsrepræsentanter: 

Tillidsrepræsentanter, kontaktpersoner og suppleanter 

kan se en oversigt over alle ARKITEKTFORBUNDETs tillidsrepræsentantmøder 

i 2008 på www.arkitektforbundet.dk 

under fanebladet ‘Tillidsrepræsentanter’. 

Foto: Ulrik Jantzen, Das Büro

Arkitekternes Pensionskasse 

Rentesatser 

i AP 2008 

Pensionsordninger: 

• Livrenter 6,5 % 

Satser er excl. gruppeforsikring 

Opsparingsordninger: 

• Ratepension 6,5 % 

• Kapitalpension 6,5 % 

Arkitekternes Pensionskasse 

Søholm Park 1 

2900 Hellerup 

Telefon: 39626566 

Fax: 39400706 

e-mail: pension@soeholmpark.dk 

www.soeholmpark.dk 

KONTINGENTNEDSÆTTELSE 

Som medlem af ARKITEKTFORBUNDET kan du søge om 

nedsættelse af kvartalskontingent, hvis du har været ledig 

eller på orlov. 

Du skal have været ledig eller haft orlov i mindst 10 uger 

inden for et kvartal for at kunne opnå kontingentnedsættelse. 

Kontingentnedsættelse søges hvert kvartal. 

Denne ansøgningskupon sendes til: 

ARKITEKTFORBUNDET 

Arkitekternes Hus 

Strandgade 27A 


Kuponen kan også faxes på nummer: 32 96 81 12. 

Den skal være ARKITEKTFORBUNDET i hænde senest 

den 12. marts 2008. 

Undertegnede ansøger hermed om kontingentnedsættelse 

(venligst skriv med blokbogstaver) 

Navn 

Adresse 

CPR-nummer 

❑ Jeg er fuldtidsledig og er tilmeldt det lokale jobcenter 

som jobsøgende 

❑ Jeg er ansat på deltid og modtager supplerende dagpenge 

❑ Jeg er ansat med løntilskud i det offentlige 

❑ Jeg er i virksomhedspraktik 

❑ Jeg har barselsorlov eller børnepasningsorlov 

❑ Andet 

Undertegnede erklærer på tro og love, at ovenstående 

oplysninger er korrekt angivet for 1. kvartal 2008. 

Dato 

The Royal Library 

Søren Kierkegards Pl. 1 Chr. Brygge 5 

Dk 1219 Cph. K 

Tel. +4533474947 

Info@diamantboghandlen.dk 

www.diamantboghandlen.dk 

Underskrift 

NB: Kontingentnedsættelse gælder ikke medlemmer på dimittendsatsen (kr. 400,- pr. kvartal).

10 GODE GRUNDE TIL AT VÆRE MEDLEM AF ARKITEKTFORBUNDET 

Juridisk og faglig bistand 

Alle kan få behov for juridisk og faglig rådgivning, hvad enten de er ledige, i job eller studerende 

– og det er en dyr affære, hvis man ikke er medlem af en fagforening. Som medlem hos 

ARKITEKTFORBUNDET har du direkte adgang til en juridisk sparringspartner; du kan ringe og 

få vejledning, før du underskriver en ansættelseskontrakt, du får råd og bistand ved jobsamtaler, 

kontraktudformning eller opstart af solovirksomhed og meget mere. 

Psykologhjælp 

Når du er medlem af ARKITEKTFORBUNDET, kan du få bevilget økonomisk bistand til en psykolog, 

hvis du fx er ved at gå ned med stress på studiet, jobbet eller som følge af ledighed, eller hvis du 

bliver udsat for mobning, chikane m.m. 

Faglige arrangementer og virksomhedsbesøg 

Har du drømme eller planer om at blive selvstændig? Mangler du et par gode råd til jobsamtalen 

– eller viden om arbejdsgivere, virksomheder, der beskæftiger arkitekter, og utraditionelle arbejdsområder 

for cand.arch’er? Som medlem af ARKITEKTFORBUNDET har du bla mulighed for 

at komme med på virksomhedsbesøg, hvor du kan møde både arbejdsgivere og ansatte eller deltage 

i faglige arrangementer, som kan ruste dig til de næste skridt i karrieren. 

Studieture 

I samarbejde med arkitekt cand.arch. Dorte Augustenborg arrangerer ARKITEKTFORBUNDET 

ekskursioner og studieture for medlemmer i både ind- og udland. Her kan du sammen med andre 

arkitekter dyrke dine faglige interesser og hente ny viden om arkitektur og design. 

Billige forsikringer 

ARKITEKTFORBUNDET tilbyder dig billige skræddersyede forsikringer, så du er godt dækket ind 

både privat og erhvervsmæssigt: 

• Erhvervs- og ansvarsforsikring til den selvstændige 

• Familie- og ulykkesforsikring – også til studenterbudget 

• Forsikring ved ledighed 

Indkøbsordninger 

ARKITEKTFORBUNDETs rabatordninger giver dig adgang til rabat- eller bonusordninger i over 

4000 forretninger i hele landet. Læs mere om betingelser og medlemskab hos Forbrugsforeningen 

og Lærernes Indkøbscentral på: 

www.forbrugsforeningen.dk 

www.lic.dk 

ARKFOKUS 

ARKFOKUS er arkitekternes og designernes fagblad, der udkommer ti gange årligt. Her kan du 

holde dig orienteret om nyheder fra arkitekturens verden og læse artikler om faglige temaer som 

fx barsel, stress, opstart af solovirksomhed m.v., og du kan holde dig orienteret om nyheder inden 

for arkitektur og design. 

Se tidligere numre på www.arkitektforbundet.dk 

Jobforum 

ARKITEKTFORBUNDETs elektroniske jobforum opdateres næsten dagligt med håndplukkede 

jobs inden for design og arkitektur i både ind- og udland. 

Nyhedsbrev 

ARKITEKTFORBUNDETs nyhedsbrev holder dig orienteret om bla arbejdsmarkedet, arkitektur, 

design, ledige jobs og arrangementer i ARKITEKTFORBUNDET. 

E-netværk 

Mangler du faglig sparring til fx jobsøgning, opstart af solovirksomhed, et igangværende 

projekt, eller vil du i snak med fagfæller, der står i samme situation som dig selv? Så er 

ARKITEKTFORBUNDETs e-netværk måske svaret. Læs mere om ARKITEKTFORBUNDETs netværk 

eller start dit eget på: www.arkitektforbundet.dk under fanebladet ‘Netværk for medlemmer’. 

Læs mere om fordelene ved et medlemskab i ARKITEKTFORBUNDET: www.arkitektforbundet.dk 

Maskinel Magasinpost 

ID-nr. 42475 

Afsender: 

P. J. Schmidt PortoService ApS 

Hjulmagervej 13, 9490 Pandrup

der er ingen ende på design og arkitektur i paris - Arkitektforbundet

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

der er ingen ende på design og arkitektur i paris - Arkitektforbundet

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?