Samling af de for Universitets Legater gjaeldende Bestemmelser

booksnow1.scholarsportal.info

Samling af de for Universitets Legater gjaeldende Bestemmelser

107 1866.

„Dog inaae de i saa Fald ikke tillige have Betieiiing eller Plads og Ind- Dec. 7,

koinster andetsteds" liave jo Hensyn til de umiddelbart foran nævnte Studiosi

medicinæ, der have Ret til at blive paa Elers' Kollegium ud over den sæd-

vanlige i det Foregaaende omtalte Tid af 5 Aar. Denne Bestemmelse gaaer

paa ingen Maade videre end den oven angivne Lovgrund, men er netop i

fuld Overensstemmelse med den; thi efter den Bestemmelse, Elers' Kollegium

har, hvilken jo iøvrigt er den samme som den, de allerfleste akademiske

Beneficier have, vil det med Føje kunne siges, at der ikke er nogen Trang

til dette Beneficium (Elers' Kollegium) hos den, der andetsteds har Betjening

eller Plads og Lidkomster, naar disse Indtægtskilder ere af en saadan Betyd-

ning, at deri paa nogen Maade kan siges at ligge en Forsørgelse. Naar det

Udtalte almindeliggjøres med Hensyn til alle Stipendier derved, at der i

Universitetsfundatsen tilføjes: „hvilket overalt ikke i noget Tilfælde maae

tillades etc", kan der naturligvis ikke tillægges denne Bestemmelse større

Omfang, end det forudskikkede specielle Tilfælde har. Det ældre Reglement

for Kommunitetsstipendiet og Regensbeneficiet af 30. Juli 1818 § 5 in fine

bruger vel Udtryk, der, hvis det blot har været Hensigten at indskærpe

Regelen i Univ. Fund. Kap. VI. § 2 Nr. 5, maa erkj endes at være

mindre heldige, idet Ansættelse i „offentlig Tjeneste" nævnes; men dette kan

saa meget mindre komme i Betragtning, som Regi. 11. Febr. 1848, der har

afløst hint ældre, i sin § 5 igjen udtaler den naturlige Regel, at Stipendiet

falder bort, naar Vedkommendes Trang ophører, hvorfor der foreskrives Ind-

sendelse af Bevis for Trang engang om Aaret. Bestemmelsen kommer efter

denne Fortolkning ikke, saaledes som efter den hidtil fulgte Opfattelse, til at

indeholde en, iøvrigt i mange Tilfælde unaturlig, formel Udelukkelsesgrund,

der i sidstnæ.vnte Henseende vilde virke paa samme Maade, som en ringere

Karakter end Laudabilis til Embedsexamen udelukker fra alle Stipendia

majora efter Fundatsens Kap. VI. § 2 Nr. 9, men den bliver kun en aldeles

naturlig Anvendelse af og Supplement til den Regel, som indeholdes i Begyn-

delsen af Kap. VI § 2, nemlig at Stipendier ikke maa bortgives til Andre

end dem, som ere trængende til dem. Efter den hidtil fulgte Fortolkning

maa det aabenbart synes meget besynderligt, at den her nævnte formelle

Udelukkelsesgnmd aldeles ikke udtales ved Betingelserne for Stipendiernes

Bortgivelse^ men kun med Hensyn til Spørgsmaalet om, hvorvidt Vedkommende

kan heJfokle et Stipendium, og at Bestemmelsen overhovedet kun træder frem

som Noget, der ligesom lejlighedsvis er faldet Lovgiveren ind. Dette er der-

imod ganske forklarligt efter vor Fortolkning; det, som i Følge den er inde-

holdt i Bestemmelsen, var der aabenbart ingen Anledning til særlig at frem-

hæve med Hensyn til Bortgivelsen af akademiske Stipendier, thi det samme

var alt tilstrækkeligt udtalt i Begyndelsen af § 2, jfr. ogsaa Nr. 2 ; men

det

maatte ligge nær at udtale, at Trangens senere Ophør maatte medføre Til-

bagetræden fra Stipendiet, og denne Udtalelse har da ret naturlig faaet sin

Plads, hvor der blev omtalt et Tilfælde, i hvilket Stipendiaterne i usædvanlig

lang Tid kunde beholde Stipendiet. Usandsynligheden af, at Universitetsfun-

datsen har villet udtale nogen saadan formel Udelukkelsesgrund, som den

hidtil fulgte Opfattelse antager, forøges ogsaa, naar henses til, at den ældre

Univ. Fund. .31. Marts 1732 ikke indeholder nogen saadan.

14*

More magazines by this user
Similar magazines