Samling af de for Universitets Legater gjaeldende Bestemmelser

booksnow1.scholarsportal.info

Samling af de for Universitets Legater gjaeldende Bestemmelser

222

til andet eller, i)aa Grund af dette Legat, at fradi-age Noget af, hvad

der ellers er tillagt elhu- reglementeret for Bibliotheket, Af disse Penge

anvendes 200 rd aarlig til Anskaffelse af hebraiske især ældre klassiske

Va^iker og de øvrige 100 rd til andre orientalske, især indiske og persiske

Værker.

Alle disse Værker skulle samles paa Bibliotheket under Navn af „S. A.

Eibesehiltz's Stiftelse", Er der samlet et nogenlunde fuldstændigt

hebraisk, talmudisk og rabbinsk Bibliothek, da skulle Pengene anvendes

til at befordre til Trykken deslige ældre klassiske Værker der endnu

maatte findes i Manuskript paa udenlandske Biljliotheker.

(Extrakt-Afskrift i Univ. Arkiv.)

Nr. 2. Underv. Min. Skr. af 5. Jan. 1859 til Konsistorium om Modtagelsen

af det Eibeschiitz'ske Legat til Universitetsbibliotheket*).

Ved et af afde Justitsraad S. A. Eibeschlilz og efterlevende Enke under 20. Juni

1853 oprettet Testament blev der tillagt Universitetsbibliotheket en aarlig Sum af 3(KJ Rd.

paa Vilkaar: at heraf de 200 Rbd, skulle anvendes til Anskaffelse af hebraiske, især ældre

Iclassiske Værker, og 100 Rd. til andre orientalske, især indiske og persiske Værker, at

disse samtlige Værker skulle samles paa Bibliotheket under Navn af „S, A. Eibeschiitz's

Stiftelse«, og at, naar et nogenlunde fuldstændigt hebraisk, talmudisk og rabbinsk Bibliothek

er samlet, skulle Pengene anvendes til at befordre til Trykken deslige ældre klassiske

Værker, der endnu maatte findes i Manuskript paa udenlandske Bibliotheker. Disse

nærmere Bestemmelser gjorde det tvivlsomt for Konsistorium, hvorvidt det maatte være stemmende

med Bibliothekets Tarv at modtage denne Gave, og det indhentede derfor Universitetsbibliothekarens,

Professor Thorsens, Betænkning derom. I Overensstemmelse med, hvad

denne deri udtalte, kunde det vel antages, at det sidstnævnte Vilkaar angaaende Pengenes

eventuelle Anvendelse til Manuskripters Udgivelse ikke vilde fremkalde nogen synderlig

Vanskelighed, ligesom der ogsaa syntes at være Udsigt til, at man ved Overenskomst med

Executores testamenti kunde opnaae en Fortolkning af den næstsidste Bestemmelse om en

særegen »Stiftelses« Dannelse, der ikke vilde medføre nogen videre Ubekvemmelighed for

Bibliotheket. Forsaavidt derimod Testamentet paalagde, at 200 Rd. aarlig skulde anvendes

til Anskaffelsen af hebraiske, især ældre klassiske Værker, var dette efter Konsistoriums

Mening en saadan Byrde, at den ikke opvejedes ved de 100 Rd., som iøvrigt skulde anvendes

til orientalske, is^er persiske og indiske Skrifter. Ved „hebraiske Værker" maatte nemlig

efter den følgende Passus „et hebraisk, talmudisk og rabbinsk Bibliothek" vistnok forstaaes,

ikke hvad der vedkommer det gamle Testamente, dets Sprog, Exegese og Arkæologi, men

rabbinske og talmudiske Skrifter, hvilken Opfattelse ogsaa var den af Executores bestemt

urgerede. Men en saadan Samling, der har liden eller ingen videnskabelig Værd, skjønnede

Konsistorium ikke at være paa sin Plads i Universitetets Bibliothek. Den vilde utvivlsomt

alene tjene til at skaffe Bibliotheket en helt ny Klasse af ikke-videnskabelige og byrdefulde

faste Besøgere, og, som Universitetsbibliothekaren havde fremhævet, langt mere være til den

herværende mosaiske Menigheds Bekvemmelighed og i dens Interesse end til Bibliothekets

og Videnskabens Fordel. Bibliothekaren havde vel foreslaaet, at man skulde forsøge ved

Forhandling med Executores at opnaae, at »hebraiske« Værker bleve at forstaae om, hvad der

vedkommer det gamle Testamente ikke mindre end om det, der vedkommer Talmud ; men en

saadan Overenskomst vilde dog kun tildels ophæve Byrden, hvortil kom, hvad Konsistorium

ikke troede at burde lade ude af Betragtning, at man ikke kunde foreslaae Executores en

Ordning, der ikke stemmede med rigtig Fortolkning af Testamentets Bestemmelser. Af disse

Hensyn indstillede Konsistorium i Skrivelse af 2. Maj til Ministeriet, at S. A. Eibeschiitz's

Gave til Universitetet ikke skulde modtages, hvilken Indstilling Ministeriet under 29. s. M.

billigede.

Imidlertid indstillede Flertallet af det af Folketinget i den lOde Rigsdagssamling 1858

nedsatte Finansudvalg, at Indtægtspost 5 i Universitetets Budget for Finansaaret 1859— 60

maatte forhøjes med Indtægten 300 Rd. af det Eibeschiitz'ske Legat. Som Sagen da forelaae

efter nogle senere af Præsten ved den jødiske Menighed i Hovedstaden, Dr. Wolff, meddelte

Oplysninger, udtalte den daværende Kirke- og Undervisningsminister sig for Udvalget derhen,

at Legatet burde modtages, og i Henhold hertil blev Udvalgets Forslag taget tilbage.

Efter det saaledes Foregaaede har Ministeriet anmodet Konsistorium

om at foranledige det Fornødne til Legatets Modtagelse, idet Ministeriet i

Henhold til, hvad Universitetsbibliothekaren i sin Tid havde ytret om Udsigten

til at bortfjærne enkelte af de Vanskeligheder, der havde fremlcaldt

Betænkelighederne ved strax at modtage Gaven, overlader til Konsistorium

*) Lindes Medd. f. 1857—03 S. 535— 3G.

More magazines by this user
Similar magazines