Samling af de for Universitets Legater gjaeldende Bestemmelser

booksnow1.scholarsportal.info

Samling af de for Universitets Legater gjaeldende Bestemmelser

4H

De egeiitligo, Srircjcrc flerimod finder man ikke nogetsteds i Tiovgivningen

at være paalagt den Pligt, at forrette Hoveri, som denne Præstation

ogsaa i Henseende til dem ej vel kan tænkes, da de ikke, som Selvejerhønderne,

staa i Fællesskab og Sameje med en Sædegaardsejer. Ligesaa gives der et

Slags, saavel af Fæste- som af Selvejerbønder, om hvilke det samme kan

siges, nemlig de, hvis Gaarde ere beliggende paa Universitetets, Kirkers,

Skolers, Hospitalers og andre offentlige Stiftelsers Godser, naar der ikke paa

disse Godser findes Sædegaarde; thi Hoveriets Præstering in natura, som

sigter til Hovedgaardens Jorders bedre Drift, kan ej her finde Sted, og da

Hoveripenge svares for at befries fra Hoveriet, maa og disse her bortfalde.

Vel er det saa, at det ofte er paalagt saadanne Bønder at gjøre visse Rejser,

hvilke da skulde kunne synes at træde i Hoveriets Sted , men dette findes

ved nærmere Overvejelse uantageligt; thi uagtet Loven paa flere Steder* sammenføjer

For^Dligtelsen til Arbejde med Ægt (3-13— 7; 5— 3— 23), forudsætter

den dog paa disse Steder, at der er en Sædegaard, til hvis Fordel Arbejdet

og Kjørselen forrettes. Og naar Hoverianordningerne omtale Rejser, som

Bønderne ere pligtige at gjøre, forudsætte de en Hovedgaard, til hvis Fordel

Rejsen sker — som til at hente Sædekorn, føre det udtærskede Korn til Kjøbeller

Lade-Stæder, hente Bygningsmaterialier — og gives der end i disse Anordninger

Udtryk om Rejser, der ere saa almindelige, at efter dem en Jordegodsejer

kunde synes berettiget at akkordere sig af sine Bønder Rejser, som

ej staae i umiddelbar Forbindelse med Gaardens Drift, skjønnes det dog ikke,

at man i Overensstemmelse med det i den almindelige Talebrug vedtagne, og

i Lovgivningen hjemlede Begreb om Hoveri, er beføjet at strække det saavidt,

at Rejser, som foretages af Bønder, der henhøre til saadanne Godser, hvor

ingen Sædegaarde ere, til Fordel for den moralske Person, som ejer Godset,

eller nogle dens Medlemmer, indbefattes under hin Benævnelse.

Er de anførte Sætningers Rigtighed godtgjort, indses det let, at, naar

der spørges : hvilke Bønder kunne nyde Godt af det ved Konsul Liliendahls

Testament af 1773 til Bønders Udstyr oprettede Legat, Svaret maa blive: at

dette ej alene bør antages i Henseende til de egentlige Selveiere, men ogsaa

om dem, der paa offentlige Stiftelsers Godser have Grundstykker i Besiddelse,

enten til Brug, eller som ufuldkomne Ejere, saameget mere, som der baade i

Testamentet og Kodicillen findes Bestemmelser, som give rimelig Grund til at

formode, at Testator næppe har tænkt paa det førstnævnte Slags Personer.

Saaledes angiver han i Testamentet som Bevæggrund : at Bønderne ikke i Begyndelsen

af deres Ægteskab skulle komme i Gjæld; og siden efter synes

han at forudsætte: at de ikke uden en saadan Hjælp kunde anskaffe sig de

Ting, de mest behøvede til at dyrke deres Jord. Har nvi Testator troet, at

en saa ringe Sum som 60 Rdlr. endog paa den Tid, da Pengene dog vare i

højere Værd, maatte anses for, var tilstrækkelig til at forebygge Forarmelse,

er det højst rimeligt, at han har haft Hensyn til ganske fattige Personer,

hvilket vel hyppigere kan være Tilfældet med dem, som paa offentlige Stiftelser

nedsætte sig, som Fæstere eller Selvejerbønder, men derimod meget

sjælden med Selvejere, af hvilke endog mange, mere for Fornøjelsens, end

Fordelens Skyld, tilforhandle sig Landsteder. Saaledes forholder det sig og

med den Grund, som Testator i Kodicillen angiver for dette Legat, nemlig:

hvert Aar at befordre Ægteskab med et vist Antal Bønder, hvilken, efter

Sagens Natur, alene er passende, naar de, som oppebæ.re Legatet, ere fattige,

men ingenlunde, naar de ere velhavende Bønder. Det indses endvidere let, at

Legatet ogsaa bør kunne komme de Fæste- og Selvejerbønder tilgode, som

af Jorddrotten og Herlighedsejeren ere fi'itagne fra at præstere det dem efter

Loven paaliggende Hoveri, uden at der til Vederlag er paalagt dem at svare

en aarlig Afgift i Penge.

Men her opstaaer et Spørgsmaal :

om

det blot er Gaardmænd, som kunne

gjøre Paastand paa at nyde Udst}T efter Legatet, eller om ogsaa Husmænd

kunne deltage heri. Testator angiver 2^^« Hovedgi'unde for Legatet, nemlig:

at % befordre Agerdyrkning, og Ægteskaber med Bønder. Med den sidste

bestaaer det meget vel, at Husmænd ogsaa kunne erholde Udstyr, især da

More magazines by this user
Similar magazines