Samling af de for Universitets Legater gjaeldende Bestemmelser

booksnow1.scholarsportal.info

Samling af de for Universitets Legater gjaeldende Bestemmelser

527

mange Aar Vedkommencle er berettiget til at nyde Legatet, hvorom da af

Eforus bliver at tilføre førnøden Bemærkning i Regnskabsprotokollen.

(Eforiprol.)

Nr. 6. Efori (Prof. Bornemanns) Skrivelse af 1 Okt. 1846 til Konsistorimn

om Schou-Beckmanns Legat.*)

Da Univ. Fund. 7 Maj 1788 Kap. VI § 2 Nr. 5 bestemmer den Tid,

hvori Universitetets Stipendier forsaavidt de specielle Fundatser ikke ere

til Hinder herfor — i Almindelighed kunne nydes af dem, som have Laud

til 2^*^" Examen, til 5 Aar, og da samme § Nr. 7 fastsætter, at den, som erholder

Non Contemnendum til Embedsexamen ikke længer kan beholde de ham

forundte Beneficier, samt da Nr. 9 viser, at der gives visse Stipendier, til

hvilke alene Kandidater have Adgang, maa det betragtes som Regelen, at

Kandidater ikke ere udelukkede fra de akademiske Beneficier, og navnlig

heller ikke miste dem der ere dem tildelte som Studiosi, forsaavidt det ikke

i vedkommende Fundatser for enkelte Stipendier udtrykkelig er foreskrevet,

at Kandidater skulle være udelukkede, eller dog ialtfald klarlig fremgaaer af

sammes Bestemmelser, at Stipendiet ene er bestemt for Studiosi i indskrænket

Forstand. At dette sidste nu skulde være Tilfældet med Hensyn til det

Schou-Beckmannske Stipendium, kan jeg efter den nøjagtigste Overvejelse ikke

overbevise mig om. Den kgl. Direktion har vel henledet Opmærksomheden

paa adskillige Momenter, der efter sammes Mening hentyde paa, „at Testators

Villie har været at bidrage til at fremhjælpe trængende og værdige Studenter

til Fuldendelsen af deres Universitetsstudier eller til ved Absolvering af en

Embedsexamen at opfylde det Haab, de have vakt om deres Duelighed."

Jeg skjønner imidlertid ikke rettere, end at den Fortolkning af Fundatsen,

til hvilken den kgl. Direktion i den ovenanførte Skrivelse ses at helde, alle-

rede af den Grund maa have Formodningen imod sig, at afde Schou var

en med hele Lovgivningens og in specie Universitetslovgivningens Detail nøje

bekjendt Mand, der ikke kan antages at have overset, at Kandidater efter

Universitetsfundatsen ere adgangsberettigede til de akademiske Beneficier, og

som derfor næppe vilde have undladt udtrykkelig at udelukke dem, dersom

dette havde været hans Hensigt. Dernæst forekommer det mig, at de omhandlede

Antydninger i den Schouske Fundats ere altfor ubestemte til deraf at

udlede en saadan Hensigt med tilstrækkelig Sikkerhed. Da Ordet Student i

Lovsproget idelig bruges saaledes, at ogsaa Kandidater derunder ere indbefattede

(jfr. t. Ex. D. [.. 2—2 5, Frd. 9 Juli 174.5, Univ. Fund. Kap. VI

§ 2 Nr. 2 o. fl. St.), er der næppe tilstrækkelig Anledning til at antage, at den

med Lovsproget saa fortrolige Forfatter af Fundatsen ved Udtykket ,,haahefuJd

Student" kun skulde have villet betegne en ung Studerende, som endnu

ikke havde absolveret sit Kursus, og med Hensyn til hvem Prædikatet „haabefuld"

nærmest maatte refereres til den forestaaende Embedsexamen. At den

Tid, hvori Stipendiet kan nydes, alene er gjort afhængig af Vedkommendes

Hovedkarakter til anden Examen, kan paa en naturlig Maade forklares deraf,

at det har været afde Schou bekjendt at Stipendier af den Beskaffenhed

som det af ham funderede, saa godt som aldrig af Konsistorium bortgives til

Kandidater, hvorfor det maatte anses mindre fordent at bestemme Noget

med Hensyn til Karakteren for Embedsexamen. Ialtfald er det meget an-

tageligt, at Schou, der aabenbart ikke har lagt Meget i Prædikatet „haabe-

/uld", har villet akkviescere ved Bestemmelsen i Univ. Fund. Kap. VI § 2

^r. 7. At den, som kun har Haud illaud. 2'ien

til Examen, ikke kan nyde

Legatet saa længe som den, der har Laud, synes mig iøvrigt endog at tale

imod, at Schous Hensigt specielt skulde have været henvendt paa at fremhjælpe

Stipendiater til at faa Embedsexamen. Endelig forekommer det mig,

at Aarsagen til, at Fundator har motiveret den Adgang til Stipendiet, han har

Sehners Aarb. f. 1847 S. 93—94.

More magazines by this user
Similar magazines