Kommunistisk Politik 19, 2004

kpnet.dk

Kommunistisk Politik 19, 2004

Side 20

socialdemokrat Frederik Borgbjerg bl.a.:

‘Den moderne militarisme er i bund

og grund antikulturel, frihedsfjendtlig

og reaktionær. Skal vi ofre livet, vil vi

gøre det i folkefrihedens og kulturens

tjeneste, i en revolutionær rejsning imod

militarismen og kapitalismen — ofre

livet for folkenes skyld, ikke efter ordre

af folkets udbyttere og i deres interesse,

ikke som uniformerede slaver i kongens

hær, men som frie mænd og frie kvinder

i revolutionens folkebefriende armé.’

Den smukt formulerede erklæring

blafrede i vinden ... Tre dage efter

udløsningen af krigen belærte Thorvald

Stauning tværtimod de socialdemokratiske

bestyrelser om, at tanken om, at

det ville være muligt at standse krigen

ved at organisere en generalstrejke, var

utopi. Den overklasse, der har magt til

at fremkalde en krig, har også magt til at

hindre sådanne foranstaltninger. Opgaven

gik ud på at ‘bevare organisationerne,

for at krigen ikke skal ødelægge kulturelle

værdier’. (Det danske socialdemokratis

Historie, bind I, pg, 327).

De socialdemokratiske ledere og

D.s.F. sendte den 18. september en henvendelse

til alle hovedorganisationer i

udlandet.

Det var ‘ikke for at fremkalde nogen

større offentlig demonstration fra det

internationale proletariats side. Dette

er tiden ganske sikkert ikke til … men

for at sige, at partifællerne i alle lande

til det sidste bestræbte sig for at afværge

krigen. Heri ligger også et løfte om,

at det, når krigen engang er endt, vil

være muligt … atter at samles til enigt

TEMA: Socialdemokratiets storhed og store fald

Første Verdenskrig

- et imperialistisk slagtehus med

“demokratiske socialisters” velsignelse

virke for fælles interesser.’

Socialdemokratiernes støtte til det

enkelte lands kapitalistklasse var i den

skærpede situation en dødelig trussel

imod kapitalismens blotte eksistens.

Med de socialdemokratiske partiers

totale kapitulation over for krigsherrerne

og overgangen til fjenden fuldbyrdedes

deres reformistiske og opportunistiske

udvikling og partiernes forvandling

til ‘borgerlige arbejderpartier’.

Modsætningerne skærpes

Den interne kamp imellem krigens og

fredens kræfter førte uundgåeligt til

partiernes spaltning. Mange steder blev

resultatet, at fredstilhængerne undsagde

opportunismen og dannede nye partier

med bevarelse af de oprindelige kom-

Kom og oplev

Kulturnatten i Oktober Bogcafé og Galleri

Fredag den 8. oktober

Egilsgade 24 (Islands Brygge)

Hver gang klokken slår halv præsenteres forskellige former

for underholdning, der belyser den revolutionære kultur

Historie fortælling, digtoplæsning, visesang

Besøg af maleren Jørgen Buch

Programmet vil byde på overraskende indslag - det opdateres løbende på kulturnattens

hjemmeside. Det vil være muligt at købe lidt til ganen og halsen.

Vi holder åbent fra 18 til 23

Arr. Foreningen Oktober

munistiske idealer.

De kommunistiske partier blev født i

kampen imod krigen og for freden.

I Rusland lykkedes det bolsjevikkerne

med Lenin i spidsen at fastholde de

trufne beslutninger og vende krigen til

en krig imod landets egne herrer. Kampen

kulminerede med den store Oktoberrevolution,

der betød friheden for

menneskene på et område, der dækkede

en sjettedel af jordkloden. Det blev nu

revet ud af den snyltende kapitalismes

økonomiske verdenssystem.

Sovjetstaten blev straks søgt

ombragt. 14 lande overfaldt rådsrepublikkerne

og påførte befolkningen nye

store lidelser og ødelæggelser.

Først efter at have fordrevet de fremmede

okkupationsstyrker og vundet en

bitter borgerkrig imod de ’hvide’ kunne

sovjetfolket tage fat på det store genopbygningsarbejde.

Lige fra sin komplicerede

fødsel kæmpede Sovjetunionen

ihærdigt imod krigen og søgte også

vidtgående samarbejde med andre

lande, deriblandt Danmark.

Anden Verdenskrigs

begyndelse

I tiden mellem Første og Anden

Verdenskrig var kardinalproblemet

fortsat spørgsmålet om krig og fred.

I et forsøg på en gang for alle at

afskaffe krig som et middel til løsning

af internationale konflikter oprettedes i

1920 Folkenes Forbund, i daglig tale

Folkeforbundet, en forløber for de Forenede

Nationer, FN. Flere stormagter

var ikke tilsluttet, og forbundet bestod

ikke sin første prøve, da Japan i 1931

angreb Kina.

Her lagdes faktisk kimen til Anden

Verdenskrig, hvor de lykkedes folkene i

mange lande at vende krigen og sejre

over dens ophavsmænd, de fascistiske

aggressorer Tyskland, Italien og Japan.

Her viste det sig, at den dynamiske

socialisme viste vejen frem. Det var

Sovjetunionen med ledere som Lenin

og Stalin, der trods uhyre vanskeligheder

og problemer formåede at opbygge

en sværindustri, der til sit og andre landes

forsvar producerede første klassens

militærmateriel som kampvogne, fly og

håndvåben m.v., der var forudsætningen

for Europas befrielse fra fascismens

barbari.

Artiklen afsluttes i KP20, 2004

More magazines by this user
Similar magazines