med regnskab for 2009 - Videncentret for Landbrug

projektfinansiering.landscentret.dk

med regnskab for 2009 - Videncentret for Landbrug

ÅRSNYT

2010

med regnskab for 2009


Fjerkræ

Under mottoet; Stærk, Sund og CO 2 -venlig fjerkræproduktion yder Videncentret for

Landbrug, Fjerkræ uvildig rådgivning til landets fjerkræproducenter og øvrige aktører

i branchen. Det er afgørende for fjerkræafdelingen at medvirke i udviklingen af

en mangfoldig og konkurrencedygtig fjerkræproduktion. Fjerkræafdelingen består

af eksperter fra forskellige discipliner, som – gerne i fællesskab – effektivt løser

både enkle og komplekse opgaver.

Vi dækker alle områder af faget: slagtekyllinger, æglæggende høner, opdræt – såvel

økologiske som konventionelle – samt kalkuner, vildtfugle, duer, miljø og klima,

byggeri, inventar, sundhed, hygiejnekontrol og sygdomsbehandling. Fra Fjerkræklinikken

på Koldkærgård yder dyrlægerne veterinær konsultation med en naturlig

kobling til afdelingens øvrige rådgivning.

Videncentret for Landbrug, Fjerkræ udvikler og formidler fjerkræfaglig viden. Videnudviklingen

sker gennem forsøg og afprøvninger, som foregår dels i eget forsøgsanlæg

eller hos udvalgte producenter.

I samarbejde med virksomheder og brancheorganisationer udfører vi udviklings

og projektopgaver.

32

FAKTA & FOKUS

● Klimavenlig fjerkræproduktion. Der er bevilliget projektmidler til

at kortlægge fjerkræproduktionens klimapåvirkning og udpege

muligheder for at gøre produktionen endnu mere klimavenlig.

● Kvalitet og effektivitet i produktionen af hønekyllinger og konsumæg.

Viden fra Opdrætsprojektet samles, analyseres og formidles til

producenterne..

● I 2010 skal slagtekyllingeproducenterne løfte bundlinjen. Til dem,

som er parate til at forandre produktionen, har vi et intenst, målrettet

rådgivningsforløb.

● Fjerkræøkonomi på hjemmesiden med driftsøkonomiske nøgletal,

regnskabsanalyser, prognoser og mulighed for netværksdannelse

via erfamøder mellem driftsøkonomer og produktionsrådgivere.

● Miljø-, bygnings- og produktionsrådgiverne arbejder tæt sammen

om faglig udvikling af nye BAT-beskrivelser. Derudover sikrer vi, at

Kyllinger og æg

skal være klimavenlige

Afdelingschef

Jette Søholm Petersen

fjerkræproducenterne kender de udviklingsmuligheder, som regeringens

Grøn Vækst-program indeholder.

● Miljø- og byggerådgivningen tilbyder strategirådgivningsforløb

med fokus på ejendommens ydre rammer og udviklingsmuligheder.

● Skræddersyede sundhedsrådgivningsaftaler fra Fjerkræklinikken,

som passer til den enkelte producent/kunde.

● Fjerkræklinkken udvider forretningsområdet med nye fuglearter

og styrker samarbejdet med universiteter, speciallaboratorier og

andre praktiserende dyrlæger.

● På tema/kursusdage kan producenterne blive ajour med for eksempel

fodermarkedet og biogasbranchen m.m.

● FjerkræNyt er Fjerkræafdelingens nyhedsbrev, som udkommer fire

gange årligt med ny viden, nye tiltag og aktuelle opdateringer.

Danske kyllinge- og ægproduktioner analyseres for at finde besparelser i udledningen

af drivhusgasser.

Produktion af animalske fødevarer som kød, mælk og æg medfører

en udledning af drivhusgasser, der på verdensplan svarer

til cirka en femtedel af den samlede menneskeskabte udledning.

Det er mere, end den samlede transportsektor udleder.

Markant i dette billede står kyllingekød og ægproduktion,

der skiller sig ud med en forholdsvis beskeden udledning og

dermed formodet mindre klimapåvirkning. Hvordan de specifikke

danske produktionsforhold påvirker udslippet af drivhusgasser,

eksisterer der dog kun ringe viden om. Det er baggrunden

for et nyt forskningsprojekt, som også skal vise veje

til at producere på en mere klimavenlig facon. Det er Videncentret

for Landbrugs afdeling for fjerkræ, der står bag pro-


jektet, sammen med en række organisationer og

virksomheder fra branchen. Projektet er støttet af

Fjerkræafgiftsfonden og af midler fra Innovationsloven.

Adgang til markedet

”Klimavenligt kød? Livscyklusanalyse og optimering

af klimavenlig fjerkræproduktion” er navnet på

projektet, og konsulent Simon Bahrndorff ser stor

nødvendighed af at få en langt klarere viden om de

danske forhold. Det handler blandt andet om noget

så basalt som fremtidig adgang til en række af

de vigtigste eksportmarkeder.

− Set fra et producentsynspunkt er det meget

væsentligt at vide, hvor klimavenlig ens produktion

er. Tendensen går mod, at aftagere og forbrugere

stiller krav om dokumentation af klimapåvirkningen.

Det ser man i Sverige, Frankrig og

Storbritannien, hvor eksempelvis supermarkedskoncernen

Tesco, der har en tredjedel af markedet

for dagligvarer, forlanger klimamærkning af produkterne,

fortæller Simon Bahrndorff, der mærker

stor opmærksomhed om problematikken i de danske

fjerkrækredse.

− Hele branchen erkender vigtigheden, og vi har

mødt stor imødekommenhed fra de producenter,

der skal hjælpe os med projektet.

Hjælpen består blandt andet i at stille deres produktion

til rådighed som observationsobjekt. 10

slagtekyllingeproducenter og fem ægproducenter

får kortlagt udslippet af drivhusgasser fra hele produktionskæden.

− Vi foretager et omfattende feltarbejde i form

af en uhyre grundig gennemgang af alle processer i

produktionen. Det giver os en meget stor mængde

data at analysere på, som vi supplerer med viden

om logistik, forarbejdning med videre. Derigennem

får vi et samlet billede af, hvor meget produktionen

af en enhed kyllingekød eller æg bidrager til udledningen,

siger Simon Bahrndorff.

Hvad kan ændres

Undersøgelsernes resultater danner

grundlag for en videre analyse af, hvilke

knapper der kan skrues på for at reducere

udledningen af drivhusgasser. Her

vil man for eksempel se på foder, foderudnyttelse,

race, genetik, opvarmning

og ventilation. Det kan være indførelse

af nye teknikker eller optimering af arbejdsprocesser.

− Vi ved allerede nu, at en ganske stor

del af slagtekyllingeproducenterne har forældede

ventilationssystemer, og at man ved at bruge de

nyeste systemer kunne spare op mod 50 procent

af strømforbruget, så her er der i hvert fald noget

at hente for erhvervet, siger Simon Bahrndorff, der

dog forudser naturlige begrænsninger af, hvor meget

der kan reduceres i drivhusgasserne.

− En stor del af udslippene relaterer til foderet,

og det er svært at ændre på biologien, men jo mere

viden vi får, desto bedre er erhvervet alt andet lige

til at udvikle sig under fremtidens klimaudfordringer.

Fjerkræ


Hele branchen

erkender vigtigheden,

og vi har

mødt stor imødekommenhed

fra

de producenter,

der skal hjælpe os

med projektet.

Videncentret for

Landbrug analyserer

æg- og kyllingeproduktionens

klimavenlighed

sammen med resten

af fjerkræbranchen.

33

More magazines by this user
Similar magazines