Debatoplæg om marginaliserede nydanske børn og ... - Ny i Danmark

More documents

Recommendations

Info

6 TEMA 1: Fagligt svage nydanske børn og unge UDSAGN OG SYNSPUNKTER Hvor ligger forklaringen: I familien? Det er familien, der har betydning - ikke skolen “Billedet er nemlig ganske klart: Forklaringer på de relativt svage læsekompetencer blandt unge tosprogede er ikke først og fremmest at finde på skolerne. De etniske elevers svage kompetencer er i langt højere grad bestemt af, hvilke hjem de kommer fra.” (Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed, Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, maj 2007, revideret september 2007, s. 5). Forældrene vil gerne tage ansvar, men mangler forudsætningerne “De fleste forældre vil gerne tage et ansvar, men mange taler ikke ordentligt dansk og kender ikke det danske skolesystem. Sproget er et udpræget problem og årsagen til, at så mange forældre ikke dukker op til skole/hjem samtaler. Mange børn pjækker. Forældrene ser dem gå hjemmefra om morgenen med deres skoletasker og aner ikke uråd. Der er brug for tosprogede ansatte, som ringer til forældrene og spørger, hvor deres børn bliver af.” (Kilde: Abdulahi Bashir Egal citeret i “Nye mænd i Danmark”, www.kvinfo.dk). - eller i skolen? I bliver aldrig til noget! “Her havde hun en tysklærer, der sagde til hende og de andre børn med indvandrerbaggrund: - ‘Det er utroligt at se, hvordan I kæmper, når man ved, at I alligevel aldrig bliver til noget!’ - ‘Den attitude har jeg tit mødt både over for mig selv og mine venner og familie. De nega- tive forventninger skabte en trods i mig. Jeg skal nok vise dem! De skal ikke bestemme over mig!’ ” (Özlem Sara Cekic citeret i Integrationsministeriet, “Verdenskvinder i Danmark”, 2008, s. 11). I skolen ender drengene og deres lærere i en ond cirkel “Hun har undersøgt identitetsdannelsen hos børn fra etniske minoriteter: Hvorfor ender drengene fra de etniske minoriteter tit som skolens ballademagere? Og hvorfor mener drengene selv, at det at lave ballade hænger sammen med at være indvandrer og muslim? ‘Forældre og lærere formaner drengene om at opføre sig ordentligt og arbejde i skolen. Men i skolen oplever de at være dumme elever, som taler dårligt dansk. I stedet søger de status i en hård maskulin form, hvor ballade og en fælles muslimsk indvandreridentitet giver status. En sådan adfærd må lærerne disciplinere, og det får drengene til at føle, at lærerne ikke kan lide dem, og at det altid er “indvandrerne”, der får skældud. Resultatet er modstand mod skolen og en fælles ballademageridentitet,’ siger Laura Gilliam.” (Kilde: Henrik Stanek, “Indvandrerdrenge fanges i ond cirkel af ballade og maskulin adfærd”, www. folkeskolen.dk). Hvordan kan undervisningen forbedres? Samme høje forventninger til tosprogede elever som til etnisk danske elever “Flere af caseskolerne lægger vægt på at have samme høje forventninger til de tosprogede elever som til etnisk danske elever. Disse
skoler profilerer sig som skoler med et højt fagligt niveau og lægger vægt på, at dette gælder for alle skolens elever. Dette ressourcesyn åbner i højere grad op for at udnytte elevens fulde potentiale, end hvis elevens tosprogethed anskues som en mangel i forhold til elevens danskkundskaber.” (Kilde: Undervisningsministeriet, “Dette virker på vores skole - Erfaringer fra skoler med mange tosprogede elever”, 2007, s. 5). Dansk som andetsprog skal tænkes ind i alle fag “I skolens selvevalueringsrapport skriver selvevalueringsgruppen: Det er helt klart en nødvendighed på skolen, at medarbejderne tænker dansk som andetsprog ind som en dimension i alle fag. Desværre er det ikke altid, at det sker, og det skaber problemer for vores mange tosprogede elever. Det er både vigtigt i de klasser med mange tosprogede elever såvel som i de klasser med få tosprogede elever.” (Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, “Undervisning af tosprogede elever”, 2007, s. 62). Undervisning og lektiehjælp uden for normal skoletid skal være obligatorisk “For at styrke de tosprogede elevers faglige kundskaber og dermed forbedre deres muligheder for at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse anbefales det, at der i grundskolen og på erhvervsuddannelserne indføres undervisning og lektiehjælp uden for normal skoletid. Lektiehjælpen og undervisningen skal være obligatorisk for de elever, der vurderes at have behov for det. Elevens behov kan bl.a. vurderes på grundlag af de nye nationale obligatoriske test.” (Kilde: Tænketanken, “Udviklingen i udlændinges integration i det danske samfund”, 2006, s. 176-177). Svage elever skal gå i 10. klasse “Svage elever bør visiteres til den målrettede 10. klasse inden optagelse i ungdomsuddannelsessystemet. Tilsvarende foreslås, at elever, som starter på en ungdomsuddannelse, men ikke har tilstrækkelige faglige kundskaber til at gennemføre den, kan henvises herfra til den målrettede 10. klasse. Som et alternativt og mere vidtgående forslag kan det overvejes at udvide undervisningspligten med ét år for de elever, der ikke har opnået mindst 2 i gennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve.” (Kilde: De Økonomiske Råd, “Dansk økonomi efterår 2007”, 2007, s. 300). Skal der være en mere jævn fordeling af tosprogede elever? En mere jævn fordeling af elever er nødvendig “Børn skal helst gå i skole dér, hvor de bor, har jeg sagt. Ja, men i områder som vores på Nørrebro må en forvaltning i nogen grad styre indskrivningen for at optimere elevernes udbytte af undervisningen og for at fremme integrationen. Der må ses oppefra på skoledistrikterne med henblik på at flytte grænserne og gøre fordelingen mere hensigtsmæssig. Altså at tætte kvarterer med mange tosprogede deles op, så børnene kommer på forskellige skoler, og at børnene fra de mere hvide områder med andelsboliger på samme måde fordeles.” (Kilde: Lise Egholm, “Min blå sofa - om integration i skolen”, Lindhardt og Ringhof, 2006, s. 137). En spredning af eleverne hjælper ikke de etniske elever “Der skal - viser undersøgelsen - en helt urealistisk stor spredning til for overhovedet at få en faglig gevinst for de etniske elever. Den faglige gevinst af en spredningspolitik, der mindsker antallet af skoler med meget høj etnisk koncentration, vil til gengæld tilfalde de danske børn, som i dag går på disse skoler.” (Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed, Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, maj 2007, revideret september 2007, s. 8). 3 PROVOKATIONER Det er lærernes skyld, at mange nydanske børn og unge klarer sig dårligt i skolen. Forældrene skal straffes, når deres børn pjækker. Vi må acceptere, at en stor gruppe nydanske børn og unge aldrig får en uddannelse. 7
Page 1 and 2: Regeringens arbejdsgruppe for bedre
Page 3 and 4: Forord Du sidder med et debatoplæg
Page 5: FAKTA De vigtigste udfordringer er:
Page 9 and 10: FAKTA De vigtigste udfordringer er:
Page 11 and 12: Hvilken indsats skal der til? Det o
Page 15 and 16: færre arbejdsløse kommer i job, o
Page 19 and 20: Hvornår og hvordan skal samfundet

Debatoplæg om marginaliserede nydanske børn og ... - Ny i Danmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?