Ansøgning om tilskud fra Fjerkræafgiftsfonden - Det Danske ...

FJERKRÆAFGIFTSFONDEN v/ Det Danske Fjerkræraad
Axelborg, Axeltorv 3 7 , 1609 København V – telefon 3325 4100 – telefax 3325 1121 – e-mail fa@poultry.dk – CVR 12023693
Ansøgning om tilskud fra Fjerkræafgiftsfonden
til gennemførelse af projekter i
perioden januar – september 2007
1. Projektets titel:
Visionklassificering og værdibaseret afregning af slagtekyllinger
2. Projektperiode:
Påbegyndes: 01-01-2007 Afsluttes: 30-09-2007
Flerårigt projekt: ja: nej:
Ansøgningsskema – 2007
hvis ja, angives projektperioden: 1/10 2006 – 1/10 2008
og det samlede beløb, der i projektperioden
forventes ansøgt om i Fjerkræafgiftsfonden: 1.550.000 kr. ud af et samlet projektbudget på 7.201.000 kr.
Til aktiviteter i 2007 søges 500.000 kr. fra Fjerkræafgiftsfonden.
3. Oplysninger om ansøger:
Navn Det Danske Fjerkræraad Projektansvarlig Tage Lysgaard
Adresse Axeltorv 3, 7. sal
Postnr. 1609 By København V
Tlf. 33254100 Fax 33251121 Tlf. 33254100
E-Mail fjerkraeraad@poultry.dk E-Mail tl@poultry.dk
4. Bankforbindelse:
Bank Regnr Kontonr:
5. Samarbejdsprojekter:
Er der mere end én projektansøger: ja: Nej:
Hvis ja, udfyldes felt 7. Og der skal vedlægges et særskilt deltagerskema for hver deltager og et budgetskema
for hver deltager samt for den projektansvarlige.
Sendes til Fjerkræafgiftsfonden
Det Danske Fjerkræraad
Axeltorv 3, 9. sal
1609 København V
Til fondens interne brug
FA /2007
Tlf. 3325 4100
Fax. 3325 1121
E-Mail: fa@poultry.dk
Hjemmeside: www.fa-fonden.dk

6. Projektets finansiering i budgetåret – januar – september 2007
Kr. Pct.
Ansøgningsskema – 2006
Projektets samlede omkostninger i 2007 3.598.000 100
Det ansøgte tilskud 360.000 10
Andre tilskud (offentlige og private)
1. Innovationsloven, DFFE Ansøgt Bevilget 1.259.000 35
2. Lantmännen Danpo A/S Ansøgt Bevilget 1.331.000 37
3. Rose Poultry A/S Ansøgt Bevilget 648.000 18
Eget bidrag
7. Ved samarbejdsprojekter angives hver projektdeltagers budget og det ansøgte tilskud i
Fjerkræafgiftsfonden
Projektdeltager Budget,
kr.
1.
2.
3.
8. Dato, navn og underskift
Dato Navn og underskrift
2. august 2006
Tage Lysgaard
Ansøgt
tilskud, kr.
Ansøgt
tilskud, pct.
Ansøgningen skal vedlægges en detaljeret projektbeskrivelse, samt et detaljeret budget, evt. tillige med delbudgetter
fra alle projektdeltagere samt skemaer med oplysninger om de øvrige projektdeltagere, se pkt. 9, 10, 11
og 12.

Ansøgningsskema – 2006
9. Samlet budget for projektet i perioden januar – september 2007. Vedr. ansøgningen til Fjerkræafgiftsfonden
Indtægter og udgifter opgøres ekskl. Moms
Interne lønomkostninger
1. 38 Timer á 630 kr. Kr. 24.000
2. Timer á kr. Kr.
3. Timer a kr. Kr.
Interne lønomkostninger i alt Kr. 24.000
Materialer
1. Kr. 2.000
2. Kr.
Materialer i alt Kr. 2.000
Udstyr
1 Kr.
2 Kr.
Udstyr i alt Kr.
Leje af lokaler Kr.
Møder Kr.
Rejser Kr. 9.000
Andre udgifter
1. Leje af måleudstyr til slagteri nr. 1 Kr. 270.000
2. Leje af måleudstyr til slagteri nr. 2 Kr. 135.000
3. Kr.
Andre udgifter i alt Kr. 405.000
Overhead
Fradrag for indtægter
Kr.
1 Kr.
2 Kr.
Indtægter i alt
Ekstern bistand
Kr.
1. Installation af måleudstyr Timer ä kr. Kr. 188.000
2. Revision 8.000
3. Løn, rejser, materialer, forsøgsstald,
CT-scanning v. Slagteriernes
Forskningsinstitut og
Landscentret, Fjerkræ
Timer ä kr. Kr. 2.962.000
Ekstern bistand i alt Kr. 3.158.000
Projektets samlede tilskudsberettigede omkostninger Kr. 3.598.000

FJERKRÆAFGIFTSFONDEN v/ Det Danske Fjerkræraad
Axelborg, Axeltorv 3 7 , 1609 København V – telefon 3325 4100 – telefax 3325 1121 – e-mail fa@poultry.dk – CVR 12023693
10. Projektbeskrivelse: (Skal indeholde følgende punkter)
a. Projekttitel:
Visionklassificering og værdibaseret afregning af slagtekyllinger
Ansøgningsskema – 2007
b. Formålet med projektet (max. 10 linier)
Projektets mål er at udvikle og teste et visionbaseret klassificeringssystem til bedømmelse af slagtekyllingers
kropssammensætning. Systemet skal kunne installeres på slagtegangen i fjerkræslagterierne. Der udvikles et
system til kvalitetssikring af klassificeringen. Med udgangspunkt i klassificeringsdata udvikles en afregningsmodel
baseret på slagtekroppenes afsætningsværdi. Formålet med klassificerings- og afregningssystemet er at
sikre en retfærdig afregning til producenterne samt at optimere råvaretilgangen, råvareudnyttelsen og dermed
indtjeningen i hele slagtekyllingebranchen.
c. Baggrund /faglige begrundelse for projektet (max. 1 – 2 sider)
Slagtekyllingebranchen er en effektiv og eksportorienteret branche, hvor det er afgørende, at den nyeste viden
og produktionsteknologi udnyttes. Branchen er sammensat af specialiserede producenter og moderne slagterier.
De senere år har produktionsøkonomien været stærkt under pres som følge af international konkurrence, en stor
indsats på patogenområdet mhp. reduktion af salmonella og campylobacter, foranstaltninger til sikring af dyrevelfærden
(optimering af trædepudesundheden og begrænset belægningsgrad) og sidst, men ikke mindst, forekomsten
af fugleinfluenza. Der fokuseres derfor meget på nye tiltag, som kan forbedre branchens muligheder
for at producere effektivt med en samtidig fokus på, at fødevaresikkerhed og dyrevelfærd er i orden. Afregning
af slagtekyllinger er et felt, som ikke har udviklet sig i takt med de teknologiske muligheder, der nu er fremme.
Slagtekyllingebranchen har ikke i samme udstrækning som andre brancher taget objektive metoder i brug.
På svine- og kvægslagterierne klassificeres slagtekroppene med objektive måleudstyr og producenterne afregnes
ved hjælp af klassificeringsdata efter slagtekroppens afsætningsværdi. Svin afregnes efter slagtevægt og kødindhold
(kødprocent) og kvæg afregnes efter slagtekroppens form, fedme og farve som udtryk for værdi og
mængde af salgbart kød. Klassificeringsdata anvendes endvidere til at sortere og optimere anvendelsen af slagtekroppe
og delstykker til forskellige slutprodukter. Anvendelsen af klassificering har bidraget væsentligt til en
forbedring af råvaregrundlaget og bedre produktionsøkonomi for både producenter og slagterier.
Til slagtekyllinger anvendes ikke objektiv klassificering og slagtekyllinger afregnes efter levende vægt af hele
leverancer af dyr (batch). Der anvendes i begrænset omfang visuel registrering af kvalitetsdefekter, men grundet
høj slagtehastighed (>10.000/time) er det vanskeligt at gennemføre i praksis. Slagtekyllingers variation i slagtekvalitet
hænger især sammen med valg af fodringsstrategi, køn og produktionsmiljø, hvorimod dyrene avlsmæssigt
er stærkt og ensartet selekteret. Et mere nuanceret grundlag for afregning mellem slagteri og producent vil
give større mulighed for at optimere produktionen af slagtekyllingerne i en retning, som er ønskværdig for den
videre afsætning og forarbejdning. Ligeledes vil en mere præcis tilbagemelding omkring kvalitetsdefekter kunne
udnyttes til at rette op på evt. problemer i forbindelse med staldmiljø, håndteringen af kyllingerne mv. Slagteriet
vil internt kunne udnytte klassificeringssystemet til at forbedre den interne sortering og råvareudnyttelse.
Fjerkræslagteriernes nuværende afregningssystem tilskynder slagtekyllingeproducenterne til at tilrettelægge
produktionen således, at de leverede kyllinger produceres til lavest mulig pris. Det opnås især ved at spare på
foderudgiften, der udgør en væsentlig andel af omkostningerne i primærproduktionen. Foderudgiften kan reduceres
ved at anvende en hvedefortyndingsprocent, der er højere end anbefalet for den pågældende foderblanding,
eller ved at benytte en billigere foderblanding, der typisk har et lavere indhold af vigtige næringsstoffer.
Konsekvensen er, at dyrenes optagelse af næringsstoffer er for lav, i forhold til hvad de genetisk er i stand til at
udnytte. Er næringsstofindholdet i foderet for lavt i forhold til dyrenes kapacitet for aflejring af muskler, vil der
komme en stigning i kyllingernes fedtaflejring - på bekostning af kødaflejringen. De almindeligt kendte produktionsparametre,
som daglig tilvækst og forbrug af foder pr. kg kylling, påvirkes ligeledes i negativ retning ved
denne fodringspraksis. Besparelser på foderudgiften har imidlertid kompenseret for dette i primærproduktionen,
men det har uden tvivl påvirket økonomien negativt i den samlede branche.

Ansøgningsskema – 2006
Kompetencegrundlaget for projektet er dels den betydelige erfaring, som er opnået inden for udvikling og installation
af online klassificeringssystemer til svin, kvæg og får på Slagteriernes Forskningsinstitut. Her er der samtidig
omfattende erfaring med fastlæggelse af referenceparametre enten ved forsøgsopskæring eller CTscanning.
CT-scanning giver ideelle muligheder for kortlægning af kød/fedt/knogle indhold og placering i kyllingerne
(se figur 1). Resultatet af scanningerne kan relateres til kyllingens handelsværdi både i projektet og ved
en efterfølgende ændring af markedsforhold for kyllingekød. Værdibaseret afregning og råvaresorteringsanalyser
er også et betydeligt kompetenceområde, som slagteribranchen har udnyttet på svine- og kreaturområdet
i mange år.
Figur 1 CT-scanning af kylling og eksempel på 3D-scanningsresultat
På referenceområdet involveres tillige kompetencer fra Danmarks JordbrugsForskning og Landscentret, Fjerkræ
som har forestået adskillige undersøgelser indenfor sammenhængen mellem fodring og slagtekvalitet. Landscentret,
Fjerkræ vil være den part som sikrer, at hensigtsmæssige stikprøver udtages og/eller produceres med
henblik på at kunne udvikle klassificeringsmodeller, som kan fungere på den danske population af kyllinger.
For at fremskynde processen planlægges samarbejde med en måleudstyrsleverandør (e+v Technology) som
allerede har erfaringer fra enkeltstående kalkun- og slagtekyllingeanlæg (se figur 2), som kan tilpasses de praktiske
forhold, der er gældende på branchens slagterier.
Figur 2 Eksempel på 2 kameraer placeret forskellig steder på slagtelinen, bemærk monitor med optaget
videobillede på væggen
Projektet vil opbygge viden og kompetence på klassificerings- og afregningsområdet for fjerkræbranchen. Dette
vil styrke producenternes mulighed for at fremstille verdens mest specialiserede og forbrugertilpassede kylling.
Da slagtehastigheden er høj, er visionteknologi en af de få metoder, som kan følge med og måle på samtlige
slagtekroppe. Visionteknologi fungerer ved, at et videokamera optager et billede af slagtekroppen, der digitaliseres
og derefter anvendes som grundlag for en videre beregning af dimensioner, arealer, former og farver. Ved

Ansøgningsskema – 2006
brug af avanceret multivariat statistisk behandling kan disse data omsættes til forskellige klassificeringsresultater
som udbyttemål og forekomst af kvalitetsdefekter. Til klassificering af fjerkræ er det hensigtsmæssigt at
anvende flere kameraer, dels for at kunne se hele kyllingens form og kvalitet, og dels fordi slagtehastigheden er
så høj, at det ikke er muligt tage 3D-målinger med samme kamera. Tillige kan det være en fordel at have kameraer
på forskellige steder i slagteprocessen fx før og efter organudtagning for at få størst mulig information. I
projektet skal afklares endeligt antal og placering af kameraer for at leve op til de kravspecifikationer og parametre
der ønskes målt.
Denne teknologi er veludviklet til kreaturklassificering, men anvendelse til slagtekyllinger kompliceres af, at
slagtehastigheden er 100-200 gange hurtigere, at kyllingerne hænger tættere, at de er mere fugtige og kan være i
større svingninger. Det stiller krav til både beregningskapacitet, robuste beregningsmodeller, den praktiske udformning
af målekabinet og kontrolforanstaltninger, som kan sikre, at målinger kan gennemføres ensartet over
tid på slagteriet. Det skal dokumenteres, at det er muligt at installere anlæg i forskellige virksomheder uden at
forskelle i miljøet har indflydelse på måleresultatet. En målt kylling skal kunne give samme måleresultat, uanset
hvor den slagtes (indenfor de tolerancer, som fastsættes i en kravspecifikation).
Indførelse af et værdibaseret visionklassificeringsudstyr til de danske fjerkræslagterier kræver også et datatransmissions-
og et databehandlingssystem samt identificering af slagtekyllingerne. Identificeringen af kyllingerne,
med et taktningssystem, er påkrævet for udnyttelse til intern sortering, og en identifikation på batchniveau
med henblik på afregning og andre tilbagemeldinger til producenten. Udfordringen er at få kendte teknologier
til at måle sikkert i en proces, der har 30-200 gange højere hastighed end ved svine- og kvægslagtning.
d. Projektets indhold (max. 3 – 4 sider)
Projektet udføres af følgende aktører:
Slagteriernes Forskningsinstitut (SF)
Landscentret, Fjerkræ (Skejby)
Det Danske Fjerkræraad (FR)
e+v Technology (e+v)
Rose Poultry A/S (slagteri 1)
Lantmännen Danpo A/S (slagteri 2)
For de involverede parter ses i figur 3 en finansierings- og aktivitetsoversigt.
Projektets økonomi
DFFE
2.520.391 kr.
35
%
20,8
%
Fjerkræraadet
(inkl. SF og
Skejby)
5.874.768 kr.
14,8
%
29,4
%
Fjerkræraadet (Fjerkræafgiftsfonden)
1.550.000 kr.
45
%
20,8
%
e+v Technology
530.034 kr.
Finansiering
11,4
%
22,8
%
Rose Poultry
1.043.575 kr.
Rose Poultry
446.315 kr.
Lantmännen
Danpo
2.087.151 kr.
Lantmännen
Danpo
350.000 kr.
Figur 3 Oversigt over projektets samlede økonomi. Pilene viser ressource-flowet i projektet. Tallene i æg-
gene angiver den procentvise fordeling af finansieringen til de forskellige aktører
35
%
Aktivitetsbudgetter
65
%
35
%
65
%

Projektet opdeles i 4 faser, som ses skitseret i nedenstående skema:
Fase Titel Periode
0 Kravspecifikation 1/10 2006 – 1/7 2007
1 Metodeudvikling og første klassificeringsmodel 1/10 2006 – 1/7 2007
2 Funktionstest og forslag til afregningsmodel 1/7 2007 – 1/7 2008
3 Kontrolsystem og implementeringsplan 1/7 2008 – 1/10 2008
Fase 0 og 1 slutter i 2007, mens fase 2 starter i 2007 og slutter i 2008. Fase 3 starter og slutter i 2008.
Ansøgningsskema – 2006
Hver fase er opdelt i delkomponenter, hvor hovedaktører er angivet med den ansvarlige markeret med FED.
Parterne Rose Poultry og Danpo (slagteri 1 og 2) vil tillige medvirke i de fleste projektaktiviteter med vigtige
detailinformationer, som skal sikre, at systemet er nøje tilpasset brugernes behov. Indholdet i faserne uddybes
efterfølgende:
Fase 0 Kravspecifikation (periode: 011006 – 010707)
Formålet med kravspecifikationen er at få defineret, hvad klassificerings- og afregningssystemet skal omfatte,
og hvordan det skal kunne fungere i praksis.
Det er afgørende for projektets succes, at udviklere og brugere af systemet opnår en fælles referenceramme for,
hvad systemet skal kunne, inden den tekniske udvikling påbegyndes. Forventningerne til systemet og den nøjagtighed
og robusthed, der ønskes, har stor betydning for den tekniske løsning, som udvikles. Fastlæggelse af
kravspecifikationens detaljer vil være en løbende proces, hvor de enkelte elementer opdateres, efterhånden som
der opnås viden. Generelt formuleret stilles det krav, at systemet til klassificering og afregning skal være så
nøjagtigt og robust, at producenter og slagterierne får et forventet positivt udbytte i form af bedre kvalitet, pris
og konkurrenceevne. Udfordringen bliver at erhverve den viden, der er nødvendig for kunne identificere og
kvantificere enkelt-elementer, som gør kravet målbart.
Parterne Rose Poultry og Danpo (slagteri 1 og 2) vil medvirke i de fleste projektaktiviteter med vigtige detailinformationer,
som skal sikre, at systemet er nøje tilpasset brugernes behov.
a. Definition af population (dyremateriale) (Skejby, SF)
b. Kapacitet (antal dyr/time, datahåndtering m.m.) (SF, e+v, Skejby)
c. Definition og prioritering af klassificeringsparametre til afregning og/eller sortering (Skejby, SF)
d. Klassificeringsnøjagtighed for de enkelte parametre: Usikkerhed, repeterbarhed, reproducerbarhed,
procent målte dyr osv. (SF, Skejby)
e. Systemkontrol, kalibrering, referencer (f.eks. CT) (SF, e+v)
f. Afregningssystem (rammemodel) (SF, Skejby)
g. Slagterimiljø - systeminterface (på slagterier, klassificeringskontrol m.fl.) , brugergrænseflader hos
interessenter (SF, e+v, Skejby)
Resultatet af fase 0 udstikker rammerne for den teknik som udvikles og testes indledende i fase 1, og er den
facitliste som projektets resultater løbende skal holdes op imod i fase 1, 2 og 3.
Fase 1 Metodeudvikling og første klassificeringsmodel (periode: 011006 -010707)
Fasens formål er at etablere et funktionsklart visionsystem på et kommercielt slagteri, som kan anvendes til
indledende kalibreringsforsøg i mindre skala.
Der gennemføres målinger, referenceopskæringer og CT-scanning på ca. 100 kyllinger, der udvælges/produceres,
så de dækker spændet i den biologiske variation. Indledende forsøg med målinger og registrering
af kvalitetsdefekter under normal slagtedrift gennemføres. Resultater fra en simpel klassificeringsformel og
afregningsmodel danner grundlag for en beregning af cost-benefit ved at indføre et klassificeringssystem i branchen.
Resultatet af cost–benefit beregningerne bliver således succeskriteriet for at fortsætte med endelig kalibrering,
udvikling og kvalitetssikring i fase 2.

Ansøgningsskema – 2006
Udviklingen baseres så vidt muligt på Slagteriernes Forskningsinstituts generelle planlægningsmodel for udvikling
af udstyr. Det sikrer, at udviklingsforløbet struktureres hensigtsmæssigt og omfatter de vigtigste elementer.
Projektets fase 1 svarer således til ”Metodeudvikling” og ”Opbygning af forsøgsmodel”. Metoden er baseret på
vision, men det er ikke på forhånd givet, hvilke detailløsninger, der er optimale og nødvendige for at opnå gode
måleresultater ved den høje procestid. Fasen er opdelt i nedenstående delkomponenter:
h. Installation af visionsystemer på slagteri 1 (e+v)
i. Funktionstest af visionsystemer (e+v, SF)
j. Tilpasninger af visionsystemer til slagterimiljø (e+v)
k. Produktion/udvælgelse af testdyremateriale (Skejby, SF)
l. Måling af dyremateriale med visionsystem. Dataopsamling (e+v, SF)
m. Referencer: Udskæringer, visuel, CT, andet. Dataopsamling. (Skejby, SF)
n. Databehandling, opstilling af klassificeringsmodel (SF, e+v)
o. Implementering og test af demomodel (SF, Skejby, e+v)
p. Opdatere kravspecifikation (SF, Skejby)
q. Cost/benefit – Milestone (go/no-go) (SF, Skejby, e+v)
Fase 2 Endelig kalibrering, funktionstest og forslag til afregningsmodeller (010707-010708)
Formålet med fase 2 er en tilpasning af visionsystemet, så det fremstår som en prototype, der kan anvendes til at
gennemføre den endelige kalibrering på en større og mere repræsentativ stikprøve (1000 kyllinger), som bedre
vil kunne håndtere variation i populationen og præsentation ved måling som følge af slagteproces. Tillige dokumenteres
ved afprøvning på et identisk udstyr installeret på et andet slagteri (Slagteri 2), i hvilket omfang det
er muligt at måle ens/reproducere måleresultater i forskellige udstyr/slagterimiljøer.
Resultatet af fase 2 består af et online måleudstyr, en endelig kalibrering, udviklede klassificeringsmodeller og
med et tilhørende forslag til afregningsmodel som er belyst ved forskellige konsekvensberegninger. Fasen er
opdelt i nedenstående delkomponenter:
r. Endelig tilpasning af visionsystem 1 (e+v, SF)
s. Installation af identisk visionsystem på slagteri 2
t. Produktion af dyremateriale med forskellig baggrund (produktionssystemer, foder m.m.) (Skejby)
u. Måling af dyremateriale med VTS 2000. Dataopsamling (e+v, SF)
v. Referencer: Udskæringer, visuel, CT, andet. Dataopsamling. (SF, Skejby)
w. Databehandling, forbedringer af klassificeringsmodel (SF, e+v, Skejby)
x. Robusthedstest af klassificering – referencer, kalibrering, repeterbarhed, reproducerbarhed (SF,
e+v, Skejby)
y. Værdisætning af klassificeringsparametre (Skejby, SF)
z. Vurdering af sorteringsmuligheder (SF, Skejby)
æ. Afregningsmodeller (SF, Skejby)
bb. Cost/benefit (SF, Skejby, e+v)
Fase 3 Kontrolsystem og implementeringsplan (010708-011008)
Fase 3 har som formål at forberede og planlægge overgangen fra projekt/forsøg til implementering og anvendelse,
så det sikres, at projektets resultater hurtigst muligt kan komme i anvendelse og både klassificeringssystem
og afregningssystem kan introduceres til brugerne ved hjælp af en velforberedt introduktion.
Selve implementeringen af systemet på slagterierne omfattende indkøb, installation og ibrugtagning i branchen
er ikke en del af projektet. Projektets opgave er alene at levere generelle planer for, hvilke elementer der vigtige
at få med for at opnå en succesfuld introduktion af systemet.
Resultatet af fase 3 er et system og en plan for, hvorledes de installerede systemer kan vedligeholdes og periodisk
kontrolleres af en kompetent uvildig part, så både producenter og slagterier har fuld tillid til klassificering
og afregning på grundlag af systemet. Fasen er opdelt i nedenstående delkomponenter:

å. Udvikling af kontrolsystem (SF, Skejby, e+v)
aa. Udarbejde implementeringsplan
i. Driftstest af klassificeringsudstyr
ii. Test af proceskontrolsystem
iii. Vurdering af sorteringsmuligheder
iv. Vurdering af afregningssystem
e. Forventet udbytte af projektet
Indførelse af en objektiv klassificering vil medføre en række potentielle fordele:
Ansøgningsskema – 2006
En mere retfærdig (værdibaseret) afregning til producenterne baseret på f.eks.:
o Slagtekroppens kødindhold og kød-/fedtfordeling
o Størrelse af brystfilet og andre dele
o Skader og fejl på slagtekroppen
o Kyllingens slagtevægt
Bedre styring af råvaretilgangen som følge af den værdibaserede afregning
Mulighed for sortering af slagtekroppe til forskellig produktanvendelse (optimeret råvareanvendelse)
Forbedring af konkurrenceevnen som følge af bedre råvarekvalitet og optimeret råvareanvendelse
Forbedring af dyrevelfærden via en objektiv bedømmelse af forekomsten af huddefekter og andre skader
Øget kødaflejring forbedrer kyllingernes ressourceudnyttelse, hvis man sigter efter at få aflejret mest muligt
kød pr. kg foder
Stigning i kødets ernæringsmæssige værdi, når der aflejres mindre fedt under huden f.eks. ved hals og gump
Mulighed for kønsopdeling i vækstperioden, så der kan optimeres præcist i forhold til kyllingernes behov
f. Offentliggørelse af projektet
Resultaterne offentliggøres i samarbejde med slagterierne, f.eks. i deres nyhedsbreve til producenterne. Derudover
kan det offentliggøres i månedsbrevet fra DMA til samtlige slagtekyllingeproducenter samt i bladet ”Dansk
Erhvervsfjerkræ.