Hent PDF - Det Kriminalpræventive Råd

2.1.3. Kulturforskelle
Etniske grupper – Kriminalitet og forebyggelse
Det er også blevet hævdet, at kulturforskelle i sig selv kan spille en rolle for kriminaliteten. Det
var særlig omdiskuteret i forbindelse med den mediedebat, der blev affødt af nogle tilfælde af
gruppevoldtægt i løbet af de seneste år. Det blev således hævdet, at især nyankomne, som ikke
kender til den danske kultur, kan have svært ved at forstå de danske kvinders signaler. F.eks.
skrev kultursociologen, Mehmet Ûmit Necef:
"en del indvandrere (har) rødder i en traditionel kultur (…) hvor man skelner mellem ærbare og
uanstændige kvinder. Ærbare kvinder i dette univers følger tre regler: De bevarer mødommen indtil
ægteskabet (dvs. ingen førægteskabelig sex), bør ikke færdes i byens offentlige rum uden et specifikt
ærinde og ikke uden et mandligt eller kvindeligt familiemedlem som ledsager (anstandsdame).
Anstændighed opfattes ikke på samme måde i Danmark. Den seksuelle debutalder er ca. 15 i Danmark,
danske unge piger og kvinder færdes i byens offentlige rum, på diskoteker, caféer, gader alene eller i
pigegrupper, og de færdes i det offentlige rum for at more sig, at finde en partner osv. En del traditionelle
indvandrermænd aflæser danske kvinders adfærd som let tilgængelighed. En del indvandrerdrenge, der
sammenligner med deres egne søstre og andre etniske pigers adfærd med danske pigers, kan have den
forkerte opfattelse, at de har fri adgang til danske piger.” 69
Det antages endvidere, at kulturforskelle kan spille en rolle for voldskriminaliteten. Khader
beskriver f.eks., at etniske mænd er vokset op med, at man som mand skal værne om familien og
bevise sin mandighed. Det betyder, at en fornærmelse af et familiemedlem kan kalde på nogle
meget stærke følelser, og en æresoprejsning let kan resultere i vold. 70 I tråd med dette finder
lektor i sociologi ved Aalborg Universitet Annick Prieur, at der skal meget lidt til, før en
slåskamp udløses blandt unge mænd med oprindelse udenfor Europa og Nordamerika. 71 Noget
tyder da også på, at fysisk afstraffelse er mere udbredt i de etniske familier. En hollandsk
selvrapporteringsundersøgelse blandt 14-15 årige tosprogede viser således, at hollandske og
etniske børn har været udsat for lige meget fysisk afstraffelse, men hvor udøveren heraf for
majoriteten af de hollandske børn har været en person udenfor familien, var udøveren blandt de
etniske børn i mere end halvdelen af tilfældene en forælder og i 20-30 pct. af tilfældene andre
familiemedlemmer. 72 Det skal hertil erindres, at voldsområdet er et af de områder, hvor
overrepræsentationen af mænd af anden etnisk herkomst er særlig markant, jf. Del I, afsnit 1.3.3
ovenfor.
Der kan imidlertid peges på andre grunde til, at unge etniske mænd har flere voldsdomme.
Som vi skal se i afsnittet straks nedenfor, kan den eksklusion, dvs. det at blive holdt udenfor af
det danske samfund, som mange af de unge beskriver, let føre til frustration og aggressioner.
69
Mehmet, 2000:11.
70
Khader, 2002:309.
71
Prieur, 1999:39 ff. Prieur fortolker dette som et specielt kulturelt eller subkulturelt træk udviklet i mødet mellem
minoritetskulturerne og den danske kultur.
26