SporvejsNyt Oktober 2004 - Brothers Keeper

Side 4 

Side 11 –16 

Beretning 2004 

side 4 

Busgaden – Cyklist- og fodgænger tunnel?? 

Brancheafdelingens fagblad nr. 7 Oktober 2004 • 52. år gang 

Ind hold 

LEDER s. 3 

FOKUS PÅ VOLD s. 8 

FUMLEBY s. 20 

HJERNEVRIDEREN s. 22

Bestyrelse / tillidsmænd 

NORD: 

NORD: 

NORD: 

Formand (konstitueret) 

Johnny C. Fischer 

Tlf. 23 72 11 71 

Nord 

Stationsansvarlig 

Bendt Bendtsen 

Tlf. 23 72 11 69 

Syd 

Stationsansvarlig 

Ib Rudbjerg 

Tlf. 23 72 11 68 

Pay Randlev 

(fridagshold 8) 

Tlf. 20 60 33 72 

Sikkerhedsrepræsentanter 

Jean Philip Ricard 


Tlf. 20 60 33 74 

Bendt Bendtsen 


Tlf. 23 72 11 69 

AUTOMATSKIFTER: 

Hans Henrik Pedersen 

SYD: 

SYD: 

SYD: 

Næstformand 

(konstitueret) 

Bente Mikkelsen 

Tlf. 23 72 11 70 

Nord 

Jean Philip Ricard 

Tlf. 20 60 33 74 

Josef Stemborg 


Tlf. 86 11 52 49 

Sporvejsfunktionærernes Bran cheaf deling 

Chr. X's Vej 56 – 58, 8260 Viby J, tlf. 46 97 32 30. 

Træffetid: Stationerne, mandag kl. 11.00-13.00, torsdag 05.00-07.00. 

Chr. X's Vej, mandag/torsdag kl. 09.00-13.00. 

Brancheafdelingens hjemmeside: www.bus-aarhus.dk 

Syd 

Bent-Aage Andersen 

Tlf. 20 60 33 73 

Ib Rudbjerg 


Tlf. 23 72 11 68 

Bent-Age Andersen 


Tlf. 20 60 33 73 

Bestyrelses medlem 

Teknisk sektor 

Ole Bonde Petersen 

Tlf. 20 62 87 52 

Nord 

Pay Randlev 


Tlf. 20 60 33 72 

Syd 

P. kontrollører/billetkontrollører 

Her er 

plads til 

dit billede ! 

Tillids- og sikkerhedsrepræsentant 

Ole Bonde Petersen 

Tlf. 20 62 87 52 

Redaktion: 

E-mail: sporvejsnyt@bus-aarhus.dk 

Michael Madsen 

Tlf. 86 21 10 91 

Tjelevej26@privat.dk 

Tillidsmands 

suppl. 

Syd 

Nord 

3104 

Anni Lundgaard 

Tlf. 86 78 70 11 

Niels K. Kirk 

Tlf. 86 18 88 87 

Niels Larsen 

Tlf. 26 20 52 48 

Larsen@linie26.dk 

Layout og tryk: OBS: 

Werks Offset A/S Næste nummer udkommer 

Tlf. 8627 5499 medio novmeber 2004 

Oplag: DEADLINE: 

1.000 Søndag den 31. oktober 2004 

kl. 12.00 

2 Nr. 7 Oktober 2004

Chikane Hvem?Os? 

At buschauffører ved Århus Sporveje vælger at lade sig organisere i FOA, kalder SID 

for chikane. Mægleren i grænsestriden mellem SID og FOA, er tilbøjelig til at give SID 

ret, idet han fi nder det usandsynligt, at det er buschaufførernes eget ønske, at være 

organiseret i FOA. 

Sådan lyder blot dele af konklusionerne i det mæglingsforsøg, som nu er kuldsejlet, 

idet SID kategorisk afviser at indgå fællesoverenskomst af principielle grunde – 

ligesom de henviser til manglende tillid til FOA på grund af den såkaldte chikane. 

Men mægleren, Steen Scheuer og SID tager fejl af buschauf førernes egen interesse 

i fællesskab og sammenhold på arbejdspladsen. 

Vi har strakt hånden frem med løsningsforslag. Vi har sagt ja til ideen om en fællesklub 

– under forudsætning af, at klubben havde den fulde kompetence. Vores lokalafdeling 

FOA har accepteret sådan en konstellation. Vi har imidlertid stillet som krav, at grundlaget 

for klubbens arbejde var demokratisk, så det fortsat alene er buschaufførerne 

der vælger bestyrelse / tillidsrepræsentanter – uden skelen til organisationstilhørsforhold, 

men alene med henblik på at vælge de bedste. Er det chikane? 

Er det chikane, at chaufførerne har en holdning til den organisation der skal varetage 

deres interesser? Er det chikane, at vi ikke ønsker at splitte vores arbejdsplads op i A 

og B medlemmer? Er det chikane, at vi vil fællesskab og sammenhold? 

Jeg synes tvært imod, at det er chikane, at de med vold og magt vil splitte vores 

arbejdsplads op i to – men måske værst af det hele – at SID ikke vil anerkende at 

buschauffører har en selvstændig holdning. 

Som sagt er mæglingsforsøget kuldsejlet. I den endelige rapport understreger mægleren, 

at det er FOA der siden 1923 har organiseret buschauffører – at SID alene “tjener” 

medlemskroner med den holdning de ligger for dagen, idet de i mange år ikke 

har haft medlemmer på området. Med andre ord, så mister de ikke noget i forhold til 

hidtil, ved at udvise en større fl eksibilitet og mere samarbejde. 

Mægleren understreger, at det er usundt for organisationerne, at tiden og medlemskontingentet 

skal bruges til at strides om medlemmerne – at alle parter var bedre 

tjent med samarbejde. Men samarbejde skal være gensidigt. 

Vi mener fortsat at buschauffører skal høres og tages alvorligt i vores ønsker til den 

fremtidige organisering af overenskomstansatte kolleger. Vi har ret til at forvente respekt 

om en holdning, hvor udgangspunktet er fællesskab og sammenhold – uanset 

om vi er tjenestemænd eller overenskomstansatte. De udfordringer vi står over for 

– blandt andet med truslen om udlicitering af vores arbejdsplads, er begrundelse nok 

for at stå sammen, i stedet for at sprede kræfterne. 

Nr. 7 Oktober 2004 


Le de ren 

Sporvejsnyt udgives af: 

Spor vejs funk ti o nær enes 

brancheafdeling 

Chr. X's Vej 56 – 58 

8260 Viby J 

Tlf.: 4697 3230 

Ansvarshavende: 


Redaktionen for be hol der 

sig ret til at for kor te ind læg, 

men det vil altid ske i 

samarbejde med den, 

der har skre vet ind læg get. 

Der er in gen censur. 

Læ ser bre ve og ind læg er 

derfor ik ke nød ven dig vis 

ud tryk for Redaktionens 

eller Bran che af de lin gens 

hold nin ger. 

Forsiden: 

Busgaden, september 2004. 

3

Busgaden September 2004 

Cyklist- og fodgængertunnelen 

Af red. Niels Larsen 

Det kan måske have lange udsigter, før der bliver skabt ordnede forhold i busgadeområdet. Det virker ikke, som om myndighederne 

helt forstår alvoren i buschaufførernes bekymring omkring trafi ksikkerheden på stedet. 

Der skal snart være færdelsmøde. På mødet deltager kommunen og politiet. Århus Sporveje er repræsenteret ved trafi kchef 

Frits Vittrup. På det kommende møde vil busgadeforløbet blive evalueret / diskuteret. Buschaufførernes tillidsfolk deltager ikke 

i færdelsmøder. 

Vi bringer igen i dette nummer af SporvejsNyt billeder fra busgaderne. Vi håber at billederne kan inspirere deltagerne i færdelsmødet 

til løsninger, der gør busgaderne til et mindre trafi kfarligt sted. 

Fra sikkerhedsrepræsentanterne har redaktionen erfaret, at et emne, der 

vil blive bragt op på det næste færdelsmøde er, at busserne kører for hurtigt 

ud af busgaden mod Åboulevarden. 

4 

Nr. 7 Oktober 2004

Kritik af nyt direktiv 

om arbejdstid 

Af Peder Munch Hansen 

Fra LO’s Ugebrevet a4 – nr. 31 – 20. september 2004. www.ugebreveta4.dk 

Endnu i støbeskeen skaber EU-forslag 

om arbejdstid røre. Helt uacceptabelt, siger 

EU-parlamentariker. Et slag mod det 

sociale Europa, mener den europæiske 

fagbevægelse. 

OPTRAPNING Tilkaldevagter er ikke arbejdstid, 

med mindre lande vedtager 

det i en lov, eller arbejdsmarkedets parter 

selv aftaler det. Lønmodtagere har 

ikke ret til afspadsering efter dage med 

lange arbejdstimer, men kan vente op til 

tre dage med at få ekstra fri. En arbejdsuge 

kan være op til 65 timer, men ikke 

over 48 timer om ugen beregnet over op 

til et år. 

Det er noget af indholdet i et forslag til 

ændring af reglerne for arbejdstid, som 

EU-kommissionen ventes at fremsætte 

onsdag. Forslaget bryder med de nuværende 

regler på en række punkter og skaber 

røre, endnu inden det er fremsat. 

“Der er tale om klare forringelser i forhold 

til reglerne i dag,” siger generalsekretær 

i den europæiske fagbevægelse, 

EFS, John Monks. 

Generalsekretæren skriver i et brev til 

EU-kommissionens formand, Romano 

Prodi, at forslaget ikke kun er et slag mod 

lønmodtagernes rettigheder, men mod 

det sociale Europa. Derfor anmoder han 

om, at forslaget lægges i skuffen, og at 

det bliver der. 

En af de afgørende ændringer, kommissionen 

foreslår, gælder tilkaldevagter. Forslaget 

bryder således med en afgørelse 

ved EF-domstolen, der forrige år fastslog, 

at tilkaldevagter tæller med som arbejds- 


tid, selv om lønmodtageren blot står til 

rådighed. Afgørelsen blev taget ilde op af 

især arbejdsgiverne i hospitalssektoren, 

hvor tilkaldevagter er almindelige, og der 

er generel mangel på læger og andet 

personale. 

I kommissionens ny forslag hedder det, 

at tilkaldevagter som udgangspunkt ikke 

er arbejdstid. 

Men lande eller arbejdsmarkedets parter 

kan vedtage, at vagterne tæller med. 

Som hovedregel gælder en maksimal 

arbejdsuge på 48 timer, som beregnes 

som et gennemsnit over fi re måneder. 

Det ny forslag åbner for, at virksomhederne 

indgår aftaler med fagforeninger, 

de ansatte eller den enkelte ansatte om, 

at perioden beregnes over et år. Men den 

ansatte må aldrig arbejde mere end 65 

timer på en enkelt uge. 

Endelig siger forslaget, at en lønmodtager 

ikke har ret til afspadsering umiddelbart 

efter en lang arbejdsdag. Der kan gå 

op til tre dage, før den ansatte har ret til 

kompensation for den ekstra indsats. 

EU-reglerne om arbejdstid har været 

omdiskuterede, siden det første forslag 

blev fremsat i begyndelsen af 1990’erne. 

Storbritannien fastholdt, at reglerne ikke 

gjaldt for briterne, fordi Storbritannien 

under den daværende konservative regering 

ikke var med i den sociale dimension 

af EU-samarbejdet. Siden fastslog 

EF-domstolen, at der var tale om regler 

inden for arbejdsmiljø, og de gjaldt også 

for briterne. 

For at imødekomme Storbritannien fi k 

EU-direktivet en særlig paragraf, der gjorde 

det muligt for lande at stå uden for 

dele af direktivet. De britiske regeringer 

har benyttet sig af muligheden. 

Efter EF-domstolens afgørelse i sagen 

om tilkaldevagter har fl ere lande fulgt i 

briternes fodspor. 

Nu tordner de britiske arbejdsgivere 

imod, at det ny forslag ikke taler om en 

generel mulighed for at stå uden for reglerne. 

John Monks hæfter sig ved, at det 

aldrig har været meningen, at retten til 

undtagelser skulle gælde evigt. Europa- 

Parlamentet har da også foreslået i en 

betænkning, at muligheden udfases over 

en periode. 

Medlem af parlamentet, Ole Christensen 

(S), peger samtidig på, at det ny forslag 

ligger langt fra de tanker, parlamentets 

betænkning indeholdt. Han tror, at 

forslaget vil møde bred modstand. 

Det gælder ikke mindst virksomhedernes 

muligheder for at indgå aftaler med 

den enkelte lønmodtager. 

“Det er jo ødelæggende for alt det, vi 

står for i Danmark med aftaler mellem arbejdsmarkedets 

parter,” siger Ole Christensen. 

Han tror også, at kvinderne i Europa- 

Parlamentet fi nder forslaget som et anslag 

mod dem. 

“Det lægger jo op til lange arbejdsdage. 

Forslaget går imod hele tanken om et 

bedre forhold mellem arbejds- og familieliv. 

Alle taler om, at fl ere kvinder skal ud 

på arbejdsmarkedet. Heller ikke på det 

punkt lever forslaget op til målene. Det 

har fokus på konkurrenceevne og vækst, 

men glemmer den sociale balance,” siger 

Ole Christensen. 

5

Arbejdsforhold ? 

Hvad med fremtiden ??? 

Af 2996 Jørgen Schakow 

Mennesker, som befi nder sig i de laveste 

lag i arbejdsmarkedshierarkiet, har 

for vane at være alt for pæne. Kritik af arbejdsforhold 

m.m. er vi ikke altid så hurtige 

på aftrækkeren med. Vi skulle jo nødigt 

blive upopulære hos vores egen 

ledelse – og måske derved skabe problemer 

for os selv. 

Det er selvfølgelig også derfor vi har 

nogle valgte tillidsfolk, som skal varetage 

vore interesser. 

Trafi kintensiteten i Århus er målt til at 

omfatte en stigning på 4% pr. år. 

D.v.s., at der gennem de seneste 10 år 

har været en stigning på 48% (akkumuleret 

beregning). 

Politiets ressourcer til trafi kkontrol har 

i samme periode været kraftigt faldende. 

Og færdselsmoralen, både i Århus og i resten 

af Danmark, er gennem de seneste 

år blevet helt uacceptabel dårlig. 

Hvem tænker på det? Og er der noget, 

som er rettet til, for os chauffører p.g.a. det? 

Vi skal 

- acceptere den stresspåvirkning, som 

den øgede trafi kintensitet og dårlige 

færdselsmoral påfører os. 

- acceptere den stresspåvirkning, som 

den øgede vold og chikane påfører os. 

- yde den bedste service over for vore kunder 

ved bl.a. at overholde køretiderne. 

- yde den bedste service over for vore 

kunder ved også at vente på dem, når 

de kommer løbende hen imod bussen 

ved stoppestedet, selvom vi allerede er 

fl ere minutter forsinket. 

- overholde færdselslovens bestemmelser. 

- sørge for, at vi ikke bliver syge – fordi så 

kan vi miste jobbet. 

Vi skal … Vi skal … Ja – ofte er det modsatrettede 

krav, som vi skal opfylde. Men 

det kan vi jo ikke!!! 

Mange af kravene er uden logik, idet 

de er fuldstændig umulige at opfylde. 

Det giver stress – og så bliver vi syge. 

6 

I den nærmeste fremtid skal der tilsyneladende 

især strammes op på chaufførområdet, 

da det har stor indfl ydelse på en 

køreplantimepris. Det kommer derfor således 

til at berøre chaufførernes arbejdsforhold. 

Alle siger, at det er fordi vores virksomhed 

skal trimmes – nu hvor ÅS skal i licitation. 

Formålet med at trimme virksomheden 

skal efter sigende være fordi 

vi skal være sikre på, at Århus Kommune 

selv skal vinde licitationen. (Men hvad 

sker der så med vore arbejdsforhold?) 

I den sag har vores Brancheafdeling 

talt med to tunger: 

1) Dels har Brancheafdelingen sagt “at 

nedskæringer betyder forringelse af kvalitet” 

– hvilket jo er rigtigt. 

Politikerne og ledelsen lader sig dog 

ikke påvirke af sådanne svage argumenter. 

Der skal lovstof på bordet. 

2) Og dels har Brancheafdelingen også 

hidtil givet udtryk for, at vi skal være forstående, 

når der trimmes/strammes. 

Men de stramninger, som foretages i 

disse år, hvor vi nærmer os “det afgørende”, 

bliver ikke lempet efter en licitation. 

Hvis man tror det, så er man meget naiv. 

Hvis intentionerne m.h.t. stramningerne 

fortsætter – og Århus Kommune 

vinder licitationen: 

Så har vi haft nogle dygtige politikere og 

ledere, som har formået at spare en masse 

penge. (Især på chaufførområdet). 

Og så får vi en kommunal arbejdsplads, 

som giver chaufførerne nogle helt umenneskelige 

arbejdsvilkår. Ingen kan nogensinde 

gå hjem fra sit arbejde og sige: 

“Det var en god dag. Jeg har gjort det rigtigt 

godt i dag.” 

Er det det vi vil? Og er det det, som 

vore forhandlere skal medvirke til? 

(I en orientering af den 11. september 

2004, udarbejdet af ledelsen om fremtiden 

(indtil januar 2006), fremgår det, at grundlaget 

for konkurrencedygtige kontrakter 

skabes i et samarbejdsmiljø bestående af 

ledelsen og chaufførernes tillidsfolk). 

Efter, at alle stramningerne og besparelserne 

eventuelt bliver ført ud i livet 

(med hjælp fra vore tillidsfolk?), kan det 

endda lige så godt være, at en privat indbyder 

vinder licitationen, da det reelle 

budget- og omkostningsniveau i så fald 

lige så godt vil passe til en “privat vognmand”, 

som til kommunen. 

Hvis vi derimod stiller krav om fornuftige 

arbejdsvilkår: 

Så kan det måske oven i købet være, at en 

“privat vognmand” (Arriva, Connex eller 

?) slet ikke er interesseret i at byde på ÅSkørslen. 

Vi skal fastholde kravene om altid at 

kunne overholde gældende love og regler. 

Det er her vores styrke - og mulighed 

for ordentlige arbejdsforhold ligger. Også 

i fremtiden. 

Det er nu det gælder om ikke at vise 

svaghedstegn eller eftergivenhed. Politikerne 

og ledelsen vil givetvis forsøge at 

få vore tillidsvalgte til at sælge ud af vore 

rettigheder. Det gælder om at stå fast på 

det, som tjener chaufførerne bedst! 

Vil vore forhandlere bøje sig i støvet, fordi 

de har en rygrad, som en regnorm? Eller 

vil de vise, at det er muligt at sørge for ordentlige 

arbejdsforhold for chaufførerne? 

Jeg spørger her Brancheafdelingen: 

Hvad har Brancheafdelingsbestyrelsen 

tænkt sig at love chaufførerne? Der er nu 

kun ca. et år tilbage inden ÅS skal være 

klar til licitationen. Og i løbet af dette år 

kan “vi” såmænd også nå “at sælge ud” af 

alt, hvis ikke vore tillidsfolk er virkelig skarpe. 

– Nu hvor det netop er allervigtigst, at 

vi står fast på, at vi skal have nogle ordentlige 

arbejdsforhold i tiden der kommer? 

Det tror jeg, at der er mange, som gerne 

vil høre. Kan vi eventuelt få det at vide 

på generalforsamlingen den 28. oktober? 


“Den danske sprog er en svær en” 

Af 2996 Jørgen Schakow 

Sproget er et uhyre vigtigt stykke værktøj, 

når en fagforening/Branche afdeling 

skal indgå aftaler med en arbejdsgiver. 

Sprogets fi nurligheder giver mulighed 

for at stille sig selv bedre eller ringere 

end modparten – alt efter, hvordan man 

anvender det. 

1) En tekst kan være formuleret klart og 

tydeligt og sådan, at den ikke kan misforstås. 

2) En tekst kan være formuleret sådan, at 

den har til formål at vildlede og således 

skjule fakta. 

3) En tekst kan være formuleret sådan, at 

den har fl ere fortolkningsmuligheder. 

4) Og endelig skal man jo også være opmærksom 

på, at en tekst kan have en 

holdningsdannende karakter sådan, at 

den forfører en bestemt målgruppe til 

at bakke op om “noget”, som i virkeligheden 

er en ulempe for denne. 

Derfor kræver det, at vi har nogle dygtige 

forhandlere, som også er dygtige til at 

fortolke og gennemskue en tekst, hvis vi 

vil have nogle fornuftige aftaler og dermed 

nogle ordentlige arbejdsforhold. 


Især nu, hvor en licitation af ÅS banker 

på døren, er det vigtigt, at vi ved, hvad vi 

gør. 

I vores Brancheafdeling har man lanceret 

et slogan: “Kollektiv trafi k er ikke en privat 

sag” 

Intentionerne med dette slogan er helt 

sikkert gode nok: Vi skal bevare vores arbejdsplads, 

som en kommunal arbejdsplads. 

Hvilket jo lyder fornuftigt nok. 

Men man bør ikke, i sin rus over de 

gode hensigter, glemme, hvordan dette 

slogan påvirker chaufførerne: 

Vi hører hele tiden, hvor vigtigt det 

er, at der spares, trimmes og strammes 

op for, at Århus Kommune skal have en 

chance for at vinde den kommende licitation. 

Sloganet “Kollektiv trafi k er ikke en 

privat sag” er holdningsdannende – og 

gør alle disse sparetiltag, som rammer 

chaufførerne, legale. 

Er vores Brancheafdeling parat til at 

give køb på alle eksisterende aftaler, så 

der kan spares så meget som muligt – og 

så vi på den måde kan bevare vores kommunale 

arbejdsplads? 

Pudse, pudse glorie 

Af Josef Stemberg 1163 

Den 27. august 2004 havde jeg en fridag, 

hvor jeg var for doven til at lave mad, 

så jeg tog ud til kantinen på station Syd. 

Helt civilt klædt. 

Jeg fi k min mad og satte mig ved siden 

af Jørgen Schakow og snakken gik. Jørgen 

skrev sin artikel om en tvist, som han 

har med Brancheafdelingen om fortolkning 

af paragraffer. 

Da kom vi ind på hans kamp, som jeg 

og andre kollegaer ikke forstår. Jeg sagde, 

tag en pause og spar på krudtet til mere 

alvorlige sager. Så kom snakken ind på 

hans og mit helbred, og kort efter sluttede 

vores samtale, og vi gik hvert til sit. 

Til min store overraskelse udkommer der 

en artikel om vores samtale, hvor Jørgen giver 

mig kasket på som sikkerhedsrepræsentant, 

selv om jeg var privatperson, og udstiller 

mig som letsindig og ikke alvorlig, men 

samtidig fremstiller sig selv som den dybt 

tænkende og alvorlige type. 

Det kalder jeg at pudse, pudse glorie, som 

selv Vatikanet kan være misundelige på. 

Vi skal jo netop huske på, at vore arbejdsforhold 

i så fald bliver forringet i en 

utålelig grad – og stresspåvirkningen får 

en endnu større plads i hverdagen for os. 

Og de stramninger, som foretages i tiden 

frem til licitationen, bliver ikke lempet efterfølgende. 

Hvis man tror det, så er man 

meget naiv. 

Hvis vi i stedet for, at acceptere forringede 

arbejdsforhold, vil kræve at opnå bedre 

arbejdsforhold, så kan vi måske netop 

bevare vores kommunale arbejdsplads. 

Det kan nemlig således være, at det bliver 

uinteressant for en “privat vognmand” 

(Arriva, Connex eller ?) at byde ind 

på licitationen. 

Det vigtige i denne sag er vel, at vores 

fagforening/Brancheafdeling kæmper 

for vores sag? Og vores sag er vel først og 

fremmest, at vi har nogle ordentlige arbejdsforhold 

– også i fremtiden? 

De tillidsvalgte skal kunne beherske 

sproget – og det er for dem en uundværligt 

evne at besidde, hvis det faglige arbejde 

skal fungere efter hensigten. 

I Sporvejenes mandehørm hvor kollegaer 

snakker om politik, sport, kvinder og 

biler. Efter endt samtale går hvert til sit, så 

har jeg opdaget en anden verden, hvor 

man skriver artikel om hinanden. Her har 

man kun bukserne på. 

Her vil jeg så slutte min artikel om min 

person og i stedet for beskæftige os med 

mere fremtidsmæssige problemer. 

7

Hvad sker der i busserne med 

hensyn til chikane og vold ? 

Af redaktionen 

8 

Når vi som chauffører, kontrollører og pvagter 

bliver udsat for eller indblandet i 

episoder med chikane og vold, kontakter 

vi Trafi kcentralen. Foruden at bistå med 

hjælp og vejledning her og nu er det trafi 

kledernes opgave efterfølgende at beskrive 

situationen i et notat i døgnrapporten. 

Døgnrapporten er bl.a. et registreret 

billede af, hvad chaufførerne har meldt 

og oplyst til Trafi kcentralen i løbet af et 

døgn. Har en chauffør været ude for en 

episode af en eller anden karakter uden 

at kontakte Trafi kcentralen, vil episoden 

ikke fremgå af døgnrapporten. 

For at vi kan få et dækkende billede af, 

hvad der foregår på vores arbejdsplads, 

er det derfor vigtigt at vi informerer Trafi 

kcentralen om alle episoder. Store som 

små. Det er ligeså vigtigt at episoden bliver 

registreret på en oplysende måde 

af trafi klederne. Det tilstræbes, at der er 

grundig, ensartet og forpligtende procedure 

omkring registreringen af episoder 

i busserne. 

Det er også meget vigtigt at de forskellige 

skemaer og formularer, som chaufførerne 

skal anvende ved rapportering, fi ndes 

tilgængelige på stationerne. Dette er 

desværre ikke altid tilfældet. 

? ? 

? 

Red.: 

Den opmærksomme læser, af den månedlige artikel Fra døgnrapporten i Sporvejs- 

Nyt, vil jo nok, ligesom redaktionen og de tillidsfolk der assisterer ved udfærdigelsen 

af artiklen, undre sig over at september 2004 tilsyneladende har været så rolig 

i og omkring Århus Sporvejes busser. 

Er fakta, at antallet og alvoren af tilfælde af vold, chikane, ydmygelser mm. overfor 

chauffører, billetkontrollører og p-vagter er faldet så markant som ovenstående 

viser ? Hvis det er forklaringen, så Hip Hip Hurra. 

Eller er der eventuelt andre forklaringer på det markante fald i registrerede 0tolerance 

episoder? 

Tema: Vold 

Alene 0-tolerance episoder indgår i 

den offi cielle statistik fra Århus Sporveje 

ang. chikane og vold. Hvis en episode 

ikke er meldt til Trafi kcentralen, 

men der efterfølgende alligevel udfyldes 

papirer/rapport, vil episoden indgå i 

den offi cielle statistik. Hvis der undlades 

at udfylde papirer/rapport efter en 0-tolerance 

episode, der er registreret i døgnrapporten, 

vil den ansvarlige på Personalekontoret 

kontakte den ansatte og 

sørge for, at papirer udfyldes. 

Har en chauffør tvivl, om TCT vil registrere 

det, som chaufføren har meldt som 

en 0-tolerance episode, bør chaufføren 

afl evere en skriftlig rapport til pl-kontoret. 

Skemaer til dette fi ndes i chaufførstuen. 

I tvivlstilfælde bør chaufføren altid 

kontakte sin sikkerheds- eller tillidsrepræsentant. 

Fremover vil der i SporvejsNyt hver 

måned blive bragt en oversigt, med 

udgangspunkt i døgnrapporten, over 

epi soder i og omkring busserne. Alle 0tolerance 

tilfælde vil blive nævnt. Samt 

udvalgte diverse-tilfælde og uheldstilfælde 

hvis disse har relevans mht. chikane. 

Vi bringer ikke, når politi f.eks. er rekvireret 

til en billetkontrol eller fjernelse 

af berusere, hvis der ikke har været chikane 

eller vold i situationen. 

Når år 2004 engang er gået vil vi bringe 

en sammenfatning af antallet af 0tolerance 

tilfælde i årets løb. 

Skulle der være læsere der i den følgende 

oversigt savner beskrivelse af en 

episode, som er meldt, så kontakt sikkerheds- 

eller tillidsrepræsentanterne. Disse 

vil så få opklaret, hvordan det hænger 

sammen. 


Tema: Vold 

September 2004 – Fra døgnrapporten: 

Lø. 4.: Diverse: Tyveri. Ved ankomst til Brabrand konstaterer chf., at følgende mangler i bussen: 1 bagrude, 1 siderude, 1 bagsæde samt 3 

enkeltsæder. Tur 15xx. 

Diverse: Slagsmål. Politi tilkaldt til slagsmål mellem passagerer i bus. Tur 18xx. 

Ti. 7.: 0-tolerance: En del unge passagerer åbner bagdør med nødåbningsknappen. Tur 16xx. 

Fr. 10.: Diverse: Spark på bussen. Vred passager, som har fået afgift, spytter i vogn og kalder chf. for et dumt svin. Vælter, efter udstigning, 

midlertidig stoppested ind i bus, og sparker stor bule i bus. Identitet kendt. Politianmeldt. Tur 04xx. 

Lø. 18.: 0-tolerance: Chikane. Ved ophold Grøfthøj bliver pulverslukker tømt i bussen. Tur 09xx. 

0-tolerance: Chikane. En kunde og chf. bliver spyttet på. Kunde bliver også slået på. Chf. lukker døren og kører væk. Kunde politianmelder 

selv. Der ønskes ikke yderligere hjælp. Tur 09xx. 

Ma. 20.: 0-tolerance: Chikane. Chf. har haft en kontrovers med en bilist. Efterfølgende truer modpart chf. med tæsk. Chf. ok og fortsætter. Tur 12xx. 

On. 22.: 0-tolerance: Chikane. Unge mennesker har taget nødåbningen. Tur 17xx. 

To. 23.: 0-tolerance: Chikane. To drenge af anden herkomst skriver/tegner på 3 sæder og ryglæn. Chf. forsøger at få drengenes navne. Drenge 

virker truende og kalder chf. for racist og det, der er værre. Chf. har taget billeder af hærværk. Hvilken klasse som drenge 

går i på Næshøjskolen er kendt. Tur 52xx. 

Lø. 25.: 0-tolerance: Chikane. Passager, som ikke har billet, overfuser billetkontrollør og slår denne i skridtet. Billetkontrollør vil ikke anmelde 

episoden, skriver rapport. Tur 06xx. 

0-tolerance: Vold. En fl ok drenge truer og sparker en anden kunde. Chf. ser sit snit til at lukke døre og fl ytte bussen fra stedet. Politi rekvireres, 

og får ved hjælp af TCT fat på fl okken. TCT til Tilst og tale med chf. Tur 25xx. 

Diverse: Politi. Rekvirerer politi til kontrollører. Ballade i bus. Tur 06xx. 

Ti. 28.: Diverse: Politi. Politi til genstridig passager på Viby Torv. Tur 52xx. 

To. 30.: 0-tolerance: Chikane. Chf. føler sig truet af beruset passager. På anmodning forlader beruser bussen. TCT tager en snak med chf. Tur 06xx. 

Har du problemer med 

♥ Helbredet ? 

♥ Kollegaen ? 

♥ Nattesøvnen ? 


Århus Sporvejes Sundhedsmedarbejder 

Så brug Århus Sporvejes sundhedsfaglige medarbejder. 

♥ Ordningen er gratis. 

♥ Den kan benyttes af alle ansatte ved Århus Sporveje. 

♥ Sundhedsmedarbejderen har tavshedspligt både 

i forhold til ledelse og øvrige ansatte. 

Hvad kan du få hjælp til ? 

♥ fysiske problemer, f.eks. smerter 

♥ Personlige problemer på arbejdspladsen eller hjemme 

♥ Stress, spændinger, hovedpine o.l. 

♥ Råd og vejledning om siddestillinger, træning, 

udspænding mv. 

Siden november 2002 har jeg været ansat her hos Århus 

Sporveje som sundhedsfaglig medarbejder. 

Jeg er uddannet fysioterapeut med efteruddannelse inden 

for healing og samtaleterapi. 

Hvordan kan du få fat i mig ? 

Du kan lave en aftale med mig ved at kigge ind, 

eller ringe til mig på tlf. 29 20 89 40. 

Der er telefonsvarer på, når jeg er optaget. 

Træffetider: 

Station Syd: 

Mandag kl. 8.15 - 16.00 

Tirsdag kl. 8.15 - 13.00 

Station Nord: 

Torsdag kl. 8.15 - 13.00 

Fredag kl. 8.15 - 13.00 

Telefon: 

29 20 89 40 

Hilsen Lene Ulsted 

9

10 

Tema: Vold 

Red. : Se SporvejsNyt nr.6, Fra døgnrapporten, lørdag den 28. august. Bag nogle få linier i en døgnrapport gemmer sig en episode, som 

chaufføren har oplevet som beskrevet i nedenstående indlæg. 

Vild taxakørsel ved Klostertorvet 

Er 0-tolerance politikken ved Århus Sporveje en gang varm luft? 

Af Will Horsfall, 2484. Buschauffør på linie 9 ved Århus Sporveje. 

Lørdag d. 28. august 2004. Jeg kom kørende 

med 9eren mod Grøfthøj, ind til Klostertorvet 

ca. kl. 18:30. Det var første lørdag i 

festugen, og der var mange passagerer og 

mange fodgængere omkring torvet. 

Da jeg nærmede mig stoppestedet, lagde 

jeg mærke til 3 ting: en linie-2 bus der 

holdt på den modsatte side og læssede 

passagerer af … en lille børnefamilie der 

var begyndt at gå over vejen foran den 

holdende linie-2 bus … OG, en hurtig-kørende 

taxavogn, der kørte i den modsatte 

retning, ud fra Magasins gård, mod den 

holdende 2er. 

Jeg har set det ske MANGE gange før, 

hvor fodgængere var ved at blive kørt ned 

af overhalende taxavogne på stedet … af 

taxavogne der overhalede med høj fart 

over de dobbelte spærrelinier. (var det ikke 

pga denne faggruppes hasarderede overhalinger 

i Busgaden, at “øen” i sin tid blev 

bygget i midten af Busgaden ???) 

Da det var klart for mig at taxaen ville 

overhale 2eren (og muligvis køre børnefamilien 

ned) øgede jeg farten lidt, tændte 

højlys … børnefamilien stoppede op, og 

kikkede vredt på mig … og jeg ku’ lige klare 

at lukke hullet. Men i stedet for at bremse 

op, øgede taxaen farten, og var nødt til 

at bremse hårdt op da det gik op for ham, 

at han var “fanget” på den forkerte side af 

spærrelinierne og den holdende 2er. 

En børnefamilie blev ikke kørt ned af en 

taxa den dag, og de smilede til mig, da det 

gik op for dem hvad det handlede om. 

Jeg kikkede ned på chaufføren og “viftede” 

med mine hænder, at han skulle 

bakke, og komme VÆK. Han sad bare der, 

stille og rolig, og gav mig “fi ngeren”. Jeg 

trak håndbremsen og gik ud af bussen. 

Han gik ud af taxaen. Det viste sig, at han 

var en mindst 2 meter høj, slank og veltrænet, 

model-pæn, glatbarberet og skaldet, 

ca. 30 årig sort mand. 

Jeg spurgte ham om han ku’ betragte 

sig selv som “erhvervs-chauffør” når han 

ikke vidste hvad dobbelte spærrelinier betød, 

og at der var en børnefamilie på vej 

over vejen, foran den holdende 2er, som 

han kunne have kørt ned. 

Hans svar: “Hvilken børnefamilie…?? F..K 

DIG !!” (ja…netop…hvilken børnefamilie ??) 

Jeg gik tilbage til min bus og satte mig. 

Og der var vi igen … ham med “fi ngeren” 

og mig … ingen ville give sig. 

Til sidst begyndte 2eren at køre. Taxaen 

kørte op ved siden af mig, chaufføren 

standsede, og sendte en stor spytklat gennem 

mit åbne sidevindue, som landede 

på min skulder !!!! 

Taxaen skyndte sig væk før jeg ku notere 

hans nummerplade. Igennem hele forløbet 

havde manden min opmærksomhed, 

og ikke hans nummerskilt. Jeg ku ikke 

forestille mig at tingene ville udvikle sig 

sådan som de gjorde. 

Jeg ankom til Grøfthøj, hvor jeg kaldte 

TCT op, for at anmelde en “0-Tolerance” 

hændelse. 

Jeg fi k at vide, at der IKKE var noget som 

TCT ku’ gøre noget ved, fordi jeg ikke havde 

noteret taxaens nummer, OG at “de” 

ikke kunne gøre noget, fordi, “Vi har ikke 

set noget.” 

Jeg spurgte, “Hvem er VI ???” 

Han svarede, “Århus Sporveje.” 

Jeg svarede, “Nåh … jeg har troet nu i 

12 år, at JEG var Århus Sporveje !!!” 

Og til sidst sagde han, “Du skal selv anmelde 

episoden til politiet.” 

Min sidste kommentar til ham, inden 

jeg lagde røret på i vrede, var: 

“Men hvad betyder NUL-tolerance så, 

hvis jeg selv skal anmelde episoden UDEN 

nogen form for hjælp eller opbakning fra 

Århus Sporveje ???” 

»Handler det her bare om store ord, og 

et pænt regnskab af 0-tolerance hændelser, 

der bliver sat ind i Inform ??? Begrebet 

0-tolerance er bare varm luft ud af munden 

hvis I ingenting gør for mig, og faktisk 

TOLERERER det her.« 

“Nul-tolerance betyder, at VI ikke fi nder OS 

i det her, og at der ER en konsekvens til det.” 

“Hvad så hvis jeg ikke havde taxaens 

nummer … jeg har nærmest afl everet taxachaufføren 

på en fad !!! Hvor mange 2 meter+ 

høje, model-pæne, totalt skaldede, 30årige, 

sportstrænede, sorte mænd arbejder 

for et af Århus’ 2 taxaselskaber ??? Det kan 

IKKE være svært at fi nde frem til manden.” 

“Hvis en passager i en af vores busser ringer 

til Århus Sporveje med en alvorlig 0-tolerance 

klage over en pæn, ca. 50-årig, engelsktalende 

udlænding, korthåret, med 

skæg omkring munden, en delfi n omkring 

halsen, og som befandt sig ved Klostertorvet 

lør. d. 28. august kl.1830 … ville det 

være så vanskeligt at fi nde frem til MIG ??? 

Jeg har snakket med Johnny og Bente på 

Brancheafdelingen, og de fører sagen videre. 

Jeg fi k meget støtte af dem, som jeg blev 

glad for. Jeg gjorde dem klar over, at det 

som gjorde mig vred, var IKKE spytklatten 

(den kan jeg leve med), men derimod TCT’s 

ligegyldighed og manglende interesse. 

Jeg har også personligt henvendt mig 

på politigården for at anmelde taxachaufføren, 

som jeg blev bedt om. 

Der blev jeg mødt med endnu mere ligegyldighed, 

og “Vi har så mange andre 

sager at behandle” svar til min anmeldelse. 

Jeg blev nærmest frarådet at anmelde 

sagen, fordi det ku’ ende med, at JEG 

får en bøde, fordi jeg forhindrede taxaen i 

at komme ind igen på den rigtige side af 

spærrelinierne, og at taxachaufføren ku’ 

godt slippe helt … det er “påstand mod 

påstand”, og, at “vi i Danmark har demokrati 

til det yderste” (en let skjult antydning til 

hans opfattelse af justits i USA, da han ku 

høre, at jeg var amerikaner) 

Han gjorde ALT for at demotivere mig 

og fjerne min lyst til at anmelde sagen, 

som ville betyde ekstra arbejde for ham. 

Jeg har mistet min tillid til for mange 

personer og for mange organisationer 

gennem den her sag … 


Beretning 2004 

Fremtiden 

Er løbet ved at være kørt? Er vi i gang 

med de sidste krampetrækninger? 

Har Århus Sporveje overhovedet en 

fremtid? En række spørgsmål som 

mange sikkert har stillet sig selv i løbet 

af det sidste års tid. Hvor er vi på vej hen? 

Hvad sker der? Hvad er det for noget 

med en bestiller og en udfører? 

Skal tjenestemændene fyres? Hvad skal 

der ske på Skovvangsvej? Hvad med vores 

arbejde, grænsekrigen, pauseoptimeringen, 

midtbytrafi kken og 

alle de andre ting, som påvirker os 

og er en del af vores hverdag på 

godt og ondt. 

Ingen kan entydigt svare på disse 

spørgsmål, og alt efter temperament 

og tro så svarer vi vel 

også forskelligt. Nogle vil måske 

sige, at selvfølgelig har vi en 

fremtid som Århus Sporveje, vi skal blot 

tage ansvar og påvirke udviklingen. Andre 

vil måske sige, at løbet er kørt, og at 

vi bare skal “køre” linen ud og køre på første 

klasse det sidste stykke? Og der skal 

nok også være nogle, som måske vil sige: 

hvad rager det hele mig? Brancheafdelingens 

generalforsamling er stedet for alle 

tre udgaver af “sandheden”. Det er stedet, 

hvor vi i fællesskab skal forholde os 

til virkeligheden. Det er stedet, hvor retorik 

helst skal ændres til handling, og hvor 

fl ertallet skal sætte kursen og indholdet 

for vores fælles fremtid som buschauffører 

i Århus. 

Denne skriftlige beretning er forhåbentlig 

et retvisende billede af årets arbejde. 

Et år som ikke bragte afklaring på 

ret meget, men som rejste mange nye 

spørgsmål, som kun fremtiden kan give 

os svar på. Det er bestyrelsens holdning, 

at året ikke har haft de store sejre, men 

på den anden side heller ikke de store 

nederlag. Så set ud fra en strategi om, at 

hellere få et begrænset nederlag end en 

total katastrofe kan vi kun konstatere, at 

det stadigvæk er op af “bakke”, og at det 

nærmest ligner en kategori 3 stigning. 

For at citere et kendt sportsprogram. 


Kommunalreformen 

Den borgerlige regerings og Dansk Folkepartis 

kommunalreform er endnu en 

af disse “bakker”, og der er heller ingen 

tvivl om, at de nye regioner vil komme til 

at påvirke byrådets indstilling til en evt. 

udlicitering af vores arbejdsplads. Nu ved 

vi af gode grunde ikke helt konkret, hvad 

der kommer til at står i lovteksten, men 

på nuværende tidspunkt er der i regeringsteksten 

to udsagn som vi skal hæfte 

os ved. 

Det første er: “Kommunerne uden for 

hovedstadsområdet overtager ansvaret 

for egen bustrafi k”. Det betyder efter vores 

opfattelse, at de nye storkommuner 

kan komme til at betale mere til den kollektive 

trafi k. Samtidig betyder det også, 

at hvis man kikker på det næste udsagn: 

“Der oprettes kommunale trafi kfællesskaber, 

der dækker sammenhængende pendlingsregioner”, 

at så må der være mulighed 

for, at byrådets politikere gennem 

samarbejde med de nye omegnskommuner 

kan lave et stor-Århusiansk trafi kselskab. 

Uden indblanding fra hverken 

Christians- eller Viborg. 

Byrådet 

En forudsætning for et stor-Århusiansk 

trafi kselskab ligger i et byråd 

med visioner og vilje til at 

se pragmatiske og ikke ideologiske 

løsninger. Et sådant byråd har vi 

ikke nu, men får det forhåbentlig 

efter den 15. november 2005. 

Om ikke andet så er det forhåbentlig 

kun en lille kategori 1 

stigning, der skal overstås for, at 

sikre os et mere venligt byrådsfl 

ertal i den kommende byrådsperiode. 

Budget 2005 

I en stille stund kan man spekulere 

lidt over, om Socialdemokraterne 

overhovedet ønsker 

borgmesterposten tilbage. 

Sidste år gav de opskriften og 

alle spareforslagene til de borgerlige 

partier. I år laver de forlig med selv 

samme partier uden at forsøge at rette 

op på ret meget af sidste års forringelser. 

Hvad blev der af bespisningen i daginstitutionerne 

for blot at nævne et enkelt 

eksempel ? 

Dette års budgetforlig viser desværre 

med alt tydelighed, at den politiske dagsorden 

tit får målet til at hellige midlet. At 

vi så ikke kan få øje på logikken fra føromtalte 

parti, er der vel heller ikke noget 

nyt i. Vi må håbe, at de selv kan se fornuften. 

En enkelt ting i forliget skal dog lige 

have et ord med på vejen op af “bakken”. 

Det er ødelæggende for ethvert samarbejde, 

når byrådspolitikere blander sig 

i aftalestof og ligefrem opsiger lokalaftaler 

i forbindelse med en budgetaftale. 

Det er dybt deprimerende, at en lokal LO 

formand gør det, for som LO sagde for et 

par år siden: vi skal ikke have politikerne 

til at blande sig i aftalestof. Det ville klæde 

LO formanden at indrømme, at det 

var en smutter og ikke kun et søm i kisten 

på grund af drømmen om en borgmesterpost. 

11

Ny løn 

Kort fortalt, så var dette års ny løn forhandlinger 

en fortsættelse / færdiggørelse 

af sidste års strategi. Vi fi k løftet startlønnen 

til skalatrin 17, og det vil sige, at 

arbejdspapirets hensigtserklæring om 

det sammenhængende lønsystem til 

dels er opnået. 

Ny ansat Skalatrin 17 ca. 115 kr. 

pr. time 

+ tillæg 

Efter 4 år. Skalatrin 19 ca. 119 kr. -- 



Ovenstående er indbefattet det ene skala 

trin for at møde og slutte forskelli ge 

steder. Men ikke indbefattet overgangstillægget, 

(et skalatrin som ansatte før 1. 

april 2000 har), og heller ikke skalatrin 

som gives for specialfunktioner, som garagen, 

automatskifter, billetkontrollen m.v. 

Af ovenstående fremgår det, at ansatte 

før 1. april 2000 efter 10. års ansættelse vil 

være på mindst skalatrin 25. Vi har fra bestyrelsens 

side forsøgt at løse det urimelige 

i forhold til ansatte efter denne dato, 

men har ikke på nuværende tidspunkt 

kunne fi nde en løsning. Men det er vores 

opfattelse, at den skal fi ndes inden alt for 

lang tid (1. april 2010). 

Vi fi k også forhandlet et lille plaster 

på såret til de faste eftermiddagshold 

(2002). Nemlig et engangsbeløb på 2000 

kr. som kompensation for de minutter, de 

12 

i første omgang fi k inddraget i forbindelse 

med ind / ud kørslen i weekenden. 

Rygning 

Tendensen i samfundet går mod det røgfrie 

miljø. Det er i Danmark stadigt lovligt 

at ryge, men mulighederne for at dyrke 

denne lyst, eller last, bliver mere og mere 

begrænsede. Debatten om emnet er livlig 

på arbejdspladser, i pressen og blandt 

politikere. Nye lovinitiativer er på vej. 

Også hos Århus Sporveje er vi på vej 

mod nye tider hvad angår rygning på arbejdspladsen. 

Hvordan forholder vi os til de nye tider? 

Vi har ved ÅS forsøgt os med den såkaldte 

HENRY-politik. Altså hensynsfuld 

rygning. Dette har ikke været en succes. 

Ledelsen lægger op til det totale rygeforbud. 

Dog er tanken, at der skal indrettes 

rygerum forskellige steder på virksomheden. 

Vi er i bestyrelsen skeptiske mht. et totalt 

rygeforbud. Mange chauffører er rygere, 

og kan, som andre grupper af ansatte, 

ikke lige smutte hen i rygerummet. 

Vi mener, at det totale rygeforbud er en 

for nem løsning på problemet. Først må 

mulighederne for en forbedring af miljøet 

undersøges og udnyttes. At starte 

med at gøre kantinerne røgfrie, mener vi 

i bestyrelsen, vil være acceptabelt for rygerne. 

Bestyrelsens opfattelse er, at vi alle skal 

være her. Rygere og ikkerygere. Beslutninger 

skal tages i fællesskab. Diktater er 

ikke løsningen. Det er i både de ansattes 

og ledelsens interesse, at der er et godt 

arbejdsmiljø ved Århus Sporveje. Det er 

arbejdsgiverens ansvar at arbejdsmiljøloven 

overholdes. 

I oktober er der planlagt et ekstraordinært 

møde om emnet i det store MEDudvalg, 

der omfatter alle grupper på arbejdspladsen. 

Opdeling af vores arbejdsplads 

Århushistorier er der nok af. Byrådet har 

med Venstre-borgmester Louise Gade i 

spidsen besluttet at virkeliggøre tankerne 

fra hendes handelsskoletid. En opdeling 

af Århus Sporveje i en udførerdel og 

en bestillerdel. En opdeling som fysisk 

skal være sket inden 1. januar 2006. En 

opdeling som skulle kunne kaste lys over, 

hvad det koster at drive kollektiv trafi k i 

Århus. Inden 2008 skal byrådet så tage 

stilling til, om der skal udliciteres eller ej. 

Siden man i 2001 stoppede for tjenemandsansættelser 

har Brancheafdelingen 

frygtet dette ideologiske tiltag. Altså 

en eventuel udlicitering. Som en boomerang 

kan de ringere vilkår som SiD´s 

landsoverenskomst indeholder, vende tilbage 

til Århus Sporveje og til vores overenskomstansatte 

kollegaer. 

Men vi vil ikke være med til at nogle 

tilbydes ringere vilkår. Et motto vi 

holder fast i er: Brancheafdelingen forhandler 

for alle. For ens vilkår. Også for 

de der kører på SiD-overenskomst. 

Brancheafdelingen er da heller ikke 

glad for situationen. Vi har set, hvordan 

det er gået andre steder. Der bliver ansat 

en “helvedes” masse folk alle mulige andre 

steder, derefter begynder man at se, om der 

kan spares på den primære opgave, busdriften, 

ved at udlicitere den. 

Brancheafdelingen er gået ind i arbejdet 

med opdelingen. Ikke fordi vi ønsker 

det, men fordi det alligevel bliver gennemført, 

selv om vi måtte vælge ikke 

at deltage. Opdelingen i sig selv er jo ikke 

ødelæggende og betyder ikke ændringer 

for den enkelte buschauffør her og nu. Der 

er ingen tvivl om, at det er jo kun forløberen 

for byrådsfl ertallets og Venstres ideologiske 

felttog om at føre deres ismer ud i livet. 

Nemlig en kontraktstyring af virksomheden 

og en mulighed for en evt. licitation. 

En ting er sikker – fællesskabet er 


vores største styrke i kampen for, at vi 

vil bestå som Århus Sporveje. 

Arbejdsnedlæggelse 

Den 8. november 2003 var der et væbnet 

og voldeligt overfald mod en af vore kollegaer. 

Overfaldsmanden gik efter vekselpengene 

og chaufførens private værdier. 

Dette medførte, at nogle buschauffører, 

på station Syd, nedlagde arbejdet den 

12 november om morgenen. Kravet fra 

de fremmødte chauffører var, at vekselpengene 

skulle fjernes. 

Alle chauffører, også Brancheafdelingens 

bestyrelse, føler selvfølgelig vrede 

og frustration, når en kollega bliver overfaldet. 

Der havde ikke før denne arbejdsnedlæggelse 

været offi ciel kontakt til tillidsfolkene, 

til sikkerhedsrepræsentanterne, 

til sikkerhedsorganisationen på arbejdspladsen 

eller til ÅS angående kravet om 

afskaffelse af vekselpengene her og nu. 

Bestyrelsen forstår følelserne, der førte 

til arbejdsnedlæggelsen, men tager afstand 

fra metoden. Specielt da vi ved, at 

der var fl ere chauffører til stede, som var 

vidende om, at der allerede før arbejdsnedlæggelsen 

var hasteindkaldt til et 

ekstraordinært møde i voldsudvalget. 

Et ekstraordinært møde hvor eneste 

punkter på dagsordenen var det røveriske 

og voldelige overfald, samt en drøftelse 

af hvordan Århus Sporveje skulle og 

burde reagere på situationen. 

Station Nord 

Opdelingen af Århus Sporveje, og fl ytningen 

af FOA Århus afdeling til Chr. X’s Vej, 

har gjort det både muligt, men også nødvendigt, 

at udbygge Brancheafdelingens 

tilstedeværelse på stationerne. 

For at matche PL strukturen på stationerne 

har stationstillidsmændene ønsket 

kontor på stationerne i nærheden af 

chaufførernes dagligdag. Dvs. i trafi kbygningen. 

Det ser ud til, at det er lykkedes 

således, at tillidsmændene får det tidligere 

PL kontor, og PL’erne får det nuværende 

disponibelrum som kontor. Der vil 

så blive indrettet et hjørne til disponible 

foran “buret”. 

Det lokale, som sundhedsmedarbejderen 

i dag har til rådighed, skal fremover 

kunne anvendes som mødelokale/ 


samtalerum, hvorfor 

sundhedsmedarbejderen 

skal have andet lokale. 

Talsmandskontoret 

kan enten forblive, hvor 

det er i dag eller fl ytte 

væk fra trafi kbygningen. 

Talsmændene afgør 

selv om de vil fl ytte eller 

blive i det nuværende 

kontor. 

I den nye PL struktur er 

det planlagt, at liniegrupperne skal opdeles 

i tre tilnærmelsesvis lige store grupper, 

og at de tre PLérne skal varetage 

alle opgaverne for deres liniegrupper. 

Denne tredeling af opgaverne mener 

vi, i Nords tillidsmandsgruppe, ikke 

er hensigtsmæssig for os. Det forudsætter 

helt ens arbejdsbetingelser for tillidsrepræsentanterne., 

og det er pt. ikke afklaret. 

Vi foretrækker, indtil andet er besluttet, 

at arbejde med ansvarsområder som for 

nuværende. 

Da stort set alle kræfter hos Århus 

Sporveje har været anvendt på opdeling 

i bestiller- og udfører funktionen, har arbejdet 

med ny turnus ligget stille siden 

foråret. For vores skyld kan det godt ligge 

stille længe endnu, men vi er jo nødsaget 

til at følge med i den verden, som omgiver 

os. Derfor vil der sandsynligvis komme 

gang i debatten om ny turnus inden 

længe. Før der besluttes noget som helst, 

vil der naturligvis blive afholdt medlemsmøder. 

Som beskrevet i vore love, skal der i november 

måned i ulige, år afholdes valg 

for samtlige talsmænd. Det er godt for 

demokratiet, men det medførte ikke den 

store udskiftning, så afl edt heraf kan man 

vel udlede at liniegrupperne stort set er 

tilfredse med deres talsmænd. 

Desværre har det knebet med at afholde 

talsmandsmøder. Det skal kunne gøres 

bedre, men det er, som så meget andet, 

er et fælles ansvar. 

Station Syd 

Hele den udvikling der er i gang, har betydet 

en del omskiftninger i den daglige 

arbejdsrytme. På samme måde som på 

station Nord, sker der på station Syd ændringer. 

Trafi kkontoret fl ytter til nytår. 

Der vil fremover som de eneste arbejdsledere 

være 3 PLére, som skal varetage 

den daglige drift. Flytningen af TKT giver 

mulighed for andre kontorer til talsmændene 

og tillidsrepræsentanterne. I fremtiden 

vil der komme kontortider på stationerne. 

Buret bliver igen dispositionsfolkenes, 

sammen med kasseafdelingen, og spare- 

& boligforeningen. 

Situationen på tillidsrepræsentant- siden 

har i år været en del kaotisk. Der har 

en del af året manglet en tillidsrepræsentant. 

Da Sektorens formand så i utide 

nedlagde sit mandat, og der skulle vælges 

en anden, blev det formanden for 

Brancheafdelingen. Det medførte, at station 

Syds suppleant, der først måtte overtage 

pladsen efter et bestyrelsesmedlem, 

som trak sig, nu blev konstitueret som 

næstformand i Brancheafdelingens bestyrelse. 

Kontor og hverdagen 

I lighed med tidligere år har kontoret 

været præget af hektisk aktivitet. Ikke 

mindst på grund af den situation, at 

klubbens nu afgåede formand Jan Nonboe, 

blev valgt som formand for Teknikog 

Servicesektoren i FOA. Et valg som en 

enig bestyrelse har bakket op om. Det er 

bestyrelsens opfattelse at, FOA med valget 

af Jan Nonboe, er kommet fagligt 

styrket ud af øvelsen. 

Samtaler – med fl ere og fl ere af vores 

kollegaer, som har været udsat for overfald 

og chikanerier, eller som har fysiske 

og psykiske problemer – fylder meget i 

hverdagen. Ikke alle løsninger betyder, 

at den enkelte kollega forbliver hos Århus 

Sporveje. Det er vigtigt, at den enkelte 

får en forholdsvis hurtig afklaring 

13

på sin situation. Såvel økonomisk som arbejdsmæssigt. 

De stationsansvarlige vil 

fremover, i samarbejde med personalelederne, 

overtage sygesamtalerne. 

Desværre må kontoret ofte bruge tid 

på at dementere rygter. Så som, at alle 

buschauffører skal afskediges pr. 1. Januar 

2005. Et rygte som intet hold har i virkeligheden. 

Overenskomst-forhandlingerne står for 

døren. Krav er fremsendt til arbejdsgiverorganisationerne. 

Nu er det kun tiden, 

der kan vise hvad resultatet bliver. Fakta 

er, at efteråret bliver hektisk. 

Vognudvalget 

Efter vinterens dugproblemer i 13,7 meter 

Volvo-busserne, blev fejlen endeligt 

fundet, og samtlige busser skal være ombygget 

ved Aabenraa karosseri inden 

vinteren 2004/05 sætter ind. 

Også dette års levering kommer fra 

Volvo. Busserne skal dog bygges i Sverige 

på afdelingen i Säffl e. Længden på den 

kommende leverance er 13,85 meter, og 

for ikke at modtage busser med montagefejl 

er der sendt en af de ombyggede 

13,7 meter til fabrikken for måltagning 

og fotografering. Efter gennemgang af 

tilbudsmateriale er der ikke fundet punkter, 

der afviger fra de krav, der stilles i BSR 

4 om chaufførpladsens indretning. På enkelte 

punkter er disse krav i underkanten 

med hensyn til plads og afstand, men 

dette forhold har vi fremført i BAR Transport, 

hvor vi er blevet valgt ind med én 

fast plads samt én suppleant. 

Der har det sidste år desværre været 

en del hærværk i chaufførkabinen. 

Ødelagte rat, dør-sikrings kontakter 

(kør –væk kontakten) samt kontakten til 

bagdørssikringen. Forhold der er medvirkende 

til at fjerne sikkerhed på busserne. 

14 

Dette er helt utilstedeligt, og såfremt dette 

ikke er fortid, vil de der foretager disse 

indgreb ikke blive skånet. 

Det er glædeligt at kunne meddele, at 

det nu igen er blevet muligt at montere 

video i vognene (midlertidig tilladelse givet), 

samt at der vil blive påbegyndt en 

udskiftning af de røde sæder (pindsvinemodellen) 

til BE-GE sædet. Dette er vedtaget 

i MED-udvalget. 

Kantineudvalg 

Kantineudvalget har i det forgangne år 

afholdt et møde på Nord og indkaldt 

til et på Syd. Ved mødet i foråret var der 

fokus på den da netop afsluttede brugerundersøgelse. 

Heraf fremgik det at 

brugerne var altovervejende tilfredse. Ligeledes 

var automaternes kølefunktion 

til debat. Dette for at sikre varerne i tilfælde 

af endnu en varm sommer. Denne 

kom som bekendt ikke i 2004 med 

samme høje temperaturer som i 2003. 

Endvidere drøftedes en udvidelse af åbningstiderne, 

men dette afvistes med begrundelse 

i personalenormeringen, som 

der i øvrigt ikke i indeværende udbudsperiode 

er mulighed for at udvide. Det 

kniber faktisk allerede med personaledækning 

under sygdom. 

Beklædningsudvalget 

Der har i det forløbne år været afholdt 

fl ere møder i beklædningsudvalget for at 

tilvejebringe den aftalte besparelse i forhold 

til sparekonferencen. Status er en 

midlertidig reduktion på 100 point i 2004 

bestillingen, mens der forhandles med 

leverandører om et fremtidigt sortiment 

samt om kvaliteten af beklædning. 

Et af forhandlings punkterne har været 

indførelse af “Byt til nyt” på dele af beklædningen 

Et punkt der stadig er stor 

uenighed om. Det drejer sig om antallet 

af beklædningsgenstande samt ejerskabet 

til kasserede genstande. 

Når der fi ndes en fælles brugbar løsning, 

udsendes denne til hele personalet 

gennem opslag. 

Sikkerhedsgruppen 

Video: der har det sidste år været en del 

problemer med at etablere videoovervågning 

i busserne grundet manglende 

tilladelse Dette er nu på plads, og den 

planlagte montering foretages. 

Indgreb og hærværk: der har det sidste 

år forekommet fl ere indgreb i det monterede 

sikkerhedsudstyr (kontakter m.m.) 

samt hærværk på rat og kontakter, forhold 

der er til fare for den enkelte chauffør 

og er helt uacceptable. 

Sikkerhedsorganisationen 

Først på året 2004 blev der gennemført 

en Arbejdspladsvurdering (APV). Fra trafi 

kafdelingen blev ca. 280 af de udleverede 

skemaer besvaret. 

Skemaerne var udformet på den måde, 

at man blev bedt om at nævne tre ting 

man oplevede – både som dårligt og 

som positivt – i såvel det fysiske som det 

psykiske arbejdsmiljø. 

Resultatet af APVén blev en stor vifte 

af problemstillinger, indeholdende både 

ris og ros, og resultatet skal være tilgængeligt 

for alle ansatte, men desværre er 

det endnu ikke færdiggjort. 

Topscorerne blandt de negative oplevelser 

fi ndes under 0-tolerance / vold. Her 

har 108 besvaret som et psykisk problem, 

mens 5 har besvaret som et fysisk problem. 

Her ud fra har sikkerhedsgruppen konkluderet, 

at vold og chikane nok er et større 

psykisk end et fysisk problem. Dermed er 

ikke sagt at problemet ikke tages alvorligt. 


Den anden mest nævnte, var de uaffjedrede 

chaufførsæder, som blev nævnt 

af 84. 

Den ret massive kritik af sæderne har 

resulteret i, at der er afsat budgetpenge 

til udskiftning af samtlige sæder uden affjedring. 

På positivsiden har 127 svaret, at der 

hos Århus Sporveje generelt er en god 

omgangstone. Vedrørende arbejdsforholdene 

generelt, har 65 svaret at forholdene 

er gode fysisk, og 67 har svaret at 

forholdene er gode psykisk. 

Omkring køretider har 42 svaret at de 

føler sig psykisk presset, og 46 mener at 

fremkommelighed i trafi kken er et problem. 

Den trafi kale situation i Århus 

Alene om dette emne kunne der skrives 

mange sider. Og siges mange ord. Alle 

chauffører kan komme med eksempler 

på, at trafi kforløbet er indrettet uhensigtsmæssigt 

fl ere steder i byen. Der kunne 

skrives side op og side ned med eksempler 

på andre trafi kanters dårlige og 

ulovlige opførsel i trafi kken. 

På positivsiden kan nævnes, at forholdene 

på Banegårdspladsen blev forbedret 

efter åbningen af Bruun´s Galleri. 

Buschaufførerne i Århus havde i årevis 

presset på for en forbedring af stedet. Vi 

fandt det utilfredsstillende at en chauffør 

ofte ikke kunne passere stedet uden at 


sætte kørekortet på spil. Der var en jævn 

strøm af fodgængere gennem overgangene 

fra Banegården til Ryesgade. Færdelsloven 

siger, kort fortalt, at en bilist / 

buschauffør skal holde tilbage for fodgængere, 

der ser ud til at ville begive sig 

ud i en fodgængerovergang. 

I dag er stedet indrettet med en stor 

lysreguleret fodgængerovergang, og 

buschaufførernes arbejdssituation er 

mærkbart forbedret. At forbedringerne 

ikke kom for fl ere år siden, og at de i det 

mindste ikke var klar til åbningen af det 

nye center, med deraf stor stigning i antallet 

af fodgængere, kan man jo gøre sig 

sine tanker om. 

Busgaden. Den nye og den gamle. Dette 

sted har altid været problematisk, hvilket 

Brancheafdelingen selvfølgelig gennem 

årene gentagne gange har gjort 

opmærksom på overfor arbejdsgiver og 

myndigheder. I øjeblikket er stedet mere 

kaotisk og anarkistisk end nogensinde. 

Cyklister alle vegne. Fodgængere på vejbanen. 

Biler på afveje. At området de næste 

par år er præget af en byggeplads, 

gør ikke situationen bedre. 

Vi er overbevist om at en målrettet indsats 

fra politiet på stedet kunne dæmme 

op for problemerne. Ikke løse dem, men 

bedre situationen. Desværre har politiet 

i Århus, i følge sig selv, meget få ressourcer. 

Vi kender sangen. 

Der skal snart holdes færdelsmøde, 

hvor kommune og politi deltager. Århus 

Sporveje er repræsenteret ved trafi kchef 

Frits Vittrup. Brancheafdelingen deltager 

ikke i disse møder, men vi ville da gerne. 

På færdelsmødet vil hele situationen 

omkring busgaderne blive evalueret. 

Billet- og P-kontrollen 

Det forløbne år har været en tid med 

mange ændringer, både i organisationen 

ÅS og i “Kontrollen”. 

Vi sagde i januar farvel til vores mangeårige 

tillidsmand Harry Dalsgård, som 

nu er gået på fortjent pension. Som en af 

sine sidste opgaver forhandlede Harry en 

ny arbejdsaftale for Billetkontrollen og 

P-vagterne på plads i samspil med Brancheforeningen 

og ledelsen. 

Som ny tillidsmand valgtes Ole Bonde. 

Vi har også i løbet af året måtte sige 

farvel til et par kolleger – derfor skal vi 

i gang med at uddanne nye folk. Den 

gamle ordning med Liniegruppe 31 

er ophørt, og der skal uddannes 8 nye 

til kontrollen. Disse rekrutteres blandt 

chaufførerne, og ansættelsessamtaler er 

nært forestående. 

Vi har også søgt en ny instruktør for Billetkontrollen, 

og valget faldt på Søs. 

Den integration imellem Billetkontrol- 

15

len og P-vagterne der nu er ved at være 

halvvejs, begynder nu at tage den ønskede 

fl eksible form, som var hensigten. 

Det betyder, at de billetkontrollører, 

som er blevet uddannet til at udføre Pkontrol, 

begynder at få den nødvendige 

rutine. 

I første omgang har halvdelen af billetkontrollørerne 

gennemført uddannelsen, 

og på længere sigt er det tanken, at resten 

af styrken også uddannes til funktionen. 

Dette forudsætter dog, at en evaluering 

af projektet falder positivt ud. 

I tiden fra nytår og til nu, er der sket 

mange organisatoriske ændringer i forbindelse 

med den meget omtalte opdeling 

af ÅS i en bestiller- og en udførerdel. 

For Kontrolafdelingen betyder det 

jo, at fra den 1. januar 2005 er vi at fi nde 

i bestiller-delen. Fremover benævnes 

denne Århus Sporveje, Trafi kafdelingen 

(ÅST). 

Som et led i opdelingen bliver Automatskiftere 

og Optælling også en del af 

ÅST, og vi byder velkommen og glæder 

os til samarbejdet i tiden fremover. 

16 

Vi skal jo, som bekendt, forlade lokalerne 

på Banegårdsplads og har fundet 

nye på Skovvangsvej. Vi – og resten 

af Bestiller (ÅST) – fl ytter ind i Naturforvaltningens 

tidligere lokaler Skovvangsvej 

97a, 8200 Århus N, hvor indretningen 

(ombygningen) er i gang. Vi forventer at 

være på plads til skæringsdatoen 1. januar 

2005. 

I forbindelse med dannelsen af MEDstruktur 

i ÅST forestår der forhandlinger 

med ledelsen om fordelingen af poster 

i udvalget. Antal og fordelinger mellem 

AC, HK og FOA er ikke fastlagt endnu. 

Til slut håber jeg at vi også fremover 

kan bevare det gode samarbejde med 

hele organisationen. 

Afslutning 

Beretning er udtryk for de tanker og beslutninger 

som bestyrelsen har haft igennem 

det forgangne år. Hver dag byder i 

øjeblikket på nye overraskelser og buschaufførernes 

hverdag ændrer sig minut 

for minut. 

Samfundet har taget en drejning – i 

retning af statsminister Anders Fogh Rasmussens 

“minimal stat” hvor enhver er 

“sin egen lykkes smed”. De rige bliver rigere 

og de svage i samfundet svagere. 

Der skæres ned og forringes på alt – lige 

fra hospitalsbehandlings tilbud – til pasning 

af vores børn. Alt skal i udbud, og 

kontrakt styringsmodeller præget billedet 

i de kommunale virksomheder. 

Hvor vi som buschauffører er efter næste 

byrådsvalg er svært at sige Fællesskabet 

på arbejdspladsen skal være det 

bærende element, hvis vi skal have en 

chance for at fastholde Århus Sporveje 

som en kommunal virksomhed. 

Tilbage er der kun at sige tak til alle, 

som har bidraget til foreningens virke, 

og dermed at gøre Brancheafdelingen 

til det den er – vores klub og vores forening 

– et fællesskab vi kan være stolte 

af. 

Vel mødt d. 28 oktober 

På bestyrelsens vegne 

Johnny Clemen Fischer 


Nyt fra Tillids- og sikkerhedsrepræsentanter og udvalg 


Indkaldelse til årsmøde for trafi kafdelingen 

torsdag den 28. oktober 2004. 

i Scandinavian Congress Center kl. 9.00 og 19.30. 

På sidste års generalforsamling i brancheafdeling besluttedes det, 

at sikkerheds repræsentanternes årsmøde skulle afholdes 

sammen med brancheafdelings generalforsamling. 

Derfor er sikkerhedsrepræsentanternes årsberetning i år en del 

af brancheafdelingens beretning, dog under et særskilt punkt. 

Eneste krav i forbindelse med sammenlægningen er, at valgene til 

henholdsvis sikkerheds- og tillidsrepræsentant foregår ved to forskellige valg. 

Punkt 7 i den af brancheafdelingen udsendte dagsorden 

omhandler valg af sikkerhedsrepræsentant. 

På valg: 1090 Pay Randlev, station nord. Genopstiller. 

Kandidatforslag til sikkerhedsrepræsentant – med kandidatens skriftlige accept 

– skal være brancheafdelingen i hænde senest: onsdag den 13. oktober 2004. 

Med venlig hilsen 

Sikkerhedsrepræsentanterne 

Rygepolitikken 

ved Århus Sporveje 

I sidste nummer af SporvejsNyt orienterede trafi kchef Frits Vittrup 

om den øjeblikkelige situation omkring rygepolitikken på arbejdspladsen. 

Frits Vittrup oplyste, at der skulle holdes møde om emnet den 7. september 

2004 i det store MED-udvalg, hvor der skulle tages endelige stillinger til sagen. 

Mødet blev holdt. Mange argumenter blev fremført. 

Mange seriøse og følelsesfulde indlæg. 

Ingen endelige beslutninger blev dog truffet. 

Frits Vittrup oplyser til SporvejsNyt, at der vil blive indkaldt 

til et ekstraordinært møde i oktober om sagen. 

Når dette møde er blevet afholdt, har Frits lovet at orientere 

her i bladet om resultaterne. 

Vigtigt ved 

arbejdsskader 

I tilfælde af arbejdsskader, er det 

meget vigtigt, at arbejdsskadeanmeldelsen 

bliver udfyldt korrekt 

til mindste detalje, hvis man skal 

gøre sig håb om erstatning. 

Derfor … 

Kontakt din sikkerheds-repræsentant 

før du udfylder blanketten til 

arbejdsskades-anmeldelse. 

Med venlig hilsen 

Sikkerheds-repræsentanterne 

17

Tjenestemandsparagraffer 

Af Jan Nonboe, Teknik- og Servicesektoren FOA Århus 

I sidste nummer lovede jeg at vende tilbage 

til emnet udlicitering, afsked, personalepolitik 

og tjenestemandsreglerne. 

Som det fremgik, er der ikke, i forhold 

til kommunens personalepolitik, gjort 

forskel på det, at være overenskomstansat 

eller tjenestemand. 

Anderledes er det desværre, i forhold 

til de mere aftale- og lovmæssige rettigheder. 

Hvor man, kort sagt, som overenskomstansat 

har opsigelsesvarsler, så har 

tjenestemændene en række “beskyttelser” 

som i tilfælde af en evt. udlicitering 

vil gøre det meget dyrt for Århus Kommune, 

hvis der ikke kan fi ndes andet arbejde 

i kommunen til de tjenestemandsansatte. 

Hvad der så er af begrænsninger / muligheder 

i forhold til defi nitionen af andet 

arbejde, og hvordan reglerne er om pension, 

vil jeg og forbundets jurister vende 

tilbage med et svar på, i et af de følgende 

numre af SporvejsNyt. 

Så i første omgang er her det meste af 

kapitel 5 om afsked og paragraf 12 om 

“hvad vi skal tåle”. 

Hele tjenestemandsregulativet kan 

fi ndes på www.kto.dk – skriv tjenestemandsregulativ 

i søgefunktionen. 

§ 12. 

Stk. 1 

Inden for sit ansættelsesområde har en 

tjenestemand pligt til at underkaste sig 

sådanne forandringer i tjenesteforretningernes 

omfang og beskaffenhed, der 

ikke ændrer tjenestens karakter, og som 

ikke medfører, at stillingen ikke længere 

kan anses for passende for pågældende. I 

samme omfang kan det pålægges tjenestemanden 

at overtage en anden stilling. 

18 

Stk. 2 

En tjenestemand, der bliver uskikket til 

at udføre den virksomhed, hvortil pågældende 

er antaget, eller hvis stilling inddrages, 

er pligtig at overtage en anden 

efter tjenestemandens uddannelse og 

helbredstilstand passende stilling i kommunen 

eller en fælleskommunal virksomhed, 

som kommunen er parthaver i, 

hvis sådan tilbydes. 

Kapitel 5. Afsked 

§ 24. 

Stk. 1 

Tjenestemænd afskediges af kommunalbestyrelsen. 

§ 25. 

Stk. 1 

Tjenestemænd kan med 3 måneders varsel 

forlange sig afskediget til udgangen 

af en måned. 

§ 26. 

Stk. 1 

Tjenestemænd kan afskediges uden ansøgning 

med 3 måneders varsel til udgangen 

af en måned. Afsked kan dog ske 

med kortere varsel, hvis afskedigelsen er 

begrundet i, at tjenestemanden som følge 

af strafbart forhold, tjenesteforseelse 

eller mislighed er uskikket til at forblive i 

stillingen. 

§ 27. 

Stk. 1 

Tjenestemænd afskediges fra udgangen 

af den måned, hvori de fylder 70 år eller 

opnår den alder over 60 år, som ved aftale, 

jf. § 32, er fastsat som aldersgrænse for 

vedkommende stillingsgruppe. 

Stk. 2 

Når ganske særlige omstændigheder 

foreligger, kan kommunalbestyrelsen bestemme, 

at reglen i stk. 1 ikke skal fi nde 

anvendelse på en tjenestemand. Sådan 

bestemmelse kan kun tages for indtil et 

år ad gangen. 

§ 28. 

Stk. 1 

Tjenestemænd ansat på åremål kan kun 

afskediges uden ansøgning, såfremt afskedigelsen 

er begrundet i helbredsmæssige 

årsager eller i forhold som 

nævnt i § 26, 2. punktum, § 27 eller såfremt 

der er hjemmel hertil i en eventuel 

åremålsaftale. I øvrigt ophører ansættelsen 

uden videre ved åremålets udløb. 

§ 29. 

Stk. 1 

Inden en tjenestemand afskediges uden 

ansøgning, skal der – bortset fra de i § 27 

nævnte tilfælde – gives såvel pågældendes 

forhandlingsberettigede organisation 

som tjenestemanden selv adgang til 

at udtale sig, medmindre forhør har været 

afholdt efter §§ 18-20. 

Bemærkning: 

Der henvises til “Procedure ved uansøgt 

afskedigelse af tjenestemænd”, afsnit 21.91. 

Stk. 2 

Forud for hver uansøgt afsked - bortset 

fra de i § 27 nævnte tilfælde - skal det afklares, 

hvorvidt tjenestemanden har krav 

på pension i henhold til kapitlerne 2 og 

7 i pensionsregulativet. Det samme gælder 

ved ansøgt afsked, når afskedigelsen 

skyldes helbredsmæssige årsager. 


Bemærkning: 

Der henvises til § 22 i Forvaltningsloven 

(afsnit 10.03), hvorefter alle skriftlige afgørelser 

skal være ledsaget af en begrundelse, 

medmindre afgørelsen fuldt ud giver den 

pågældende part medhold. 

§ 30. 

Stk. 1 

En tjenestemand, der afskediges, fordi 

hans stilling inddrages som følge af ændringer 

i kommunens opgaver, organisering 

eller personalebehov, bevarer sin 

hidtidige løn i 3 år (rådighedsløn), jf. dog 

stk. 3 og 4. 

Til Jørgen Schakow: 

Prøv at være lidt konstruktiv! 

Af Dorthe Jørgensen, 7706 og Erik H. Larsen, 4706 

Nu er vi i SporvejsNyt gennem næsten 

et år blevet “orienteret« af Jørgen Schakow 

om fortrædelighederne ved sidste 

års generalforsamling i Brancheafdelingen. 

Vi bliver også grundigt belært om 

Brancheafdelingens bestyrelses og FOA’s 

uduelighed. 

Hvad mon dette års generalforsamling 

vil medføre af skriverier? 


Stk. 2 

Den, der modtager rådighedsløn efter 

stk. 1, er omfattet af reglerne i § 12, stk. 2. 

Stk. 3 

Der ydes ikke rådighedsløn til den, der 

1. ansættes i eller får anvist en anden 

stilling, som den pågældende har pligt 

til at overtage efter § 12, stk. 2, 

2. er fyldt 67 år, 

3. har opnået den for stillingen fastsatte 

afgangsalder, eller 

4. på afskedstidspunktet på grund af 

sygdom eller uegnethed ikke er i 

stand til at overtage en stilling, som 

den pågældende efter § 12, stk. 2, ville 

have pligt til at overtage. 

Kære Jørgen Schakow, vi er mange 

som efterhånden knapt nok gider at 

åbne SporvejsNyt og læse, hvad du skriver. 

Hvad med at skifte emne. Hvorfor forholder 

du dig ikke til den truende situation, 

som omgiver buschaufførerne ved 

Århus Sporveje, som f.eks. udlicitering, 

opdeling af Århus Sporveje, kommunalreformen, 

nye turnus osv. Prøv at komme 

Bemærkning: 

Udover de situationer, hvor der foreligger 

en pensioneringssituation som følge af 

sygdom, vil stk. 3, punkt 4, alene kunne anvendes 

i tilfælde, hvor der er sagligt grundlag 

for at afskedige tjenestemanden fra 

den stilling, der bliver nedlagt, også selv om 

man ikke aktuelt var i en stillingsnedlæggelsessituation. 

Hvorvidt der i det enkelte tilfælde 

foreligger en sådan situation beror 

på en konkret afvejning af om situationen 

ud fra en samlet vurdering er således, 

at kommunen ville være berettiget 

til at gennemføre en uansøgt afsked 

med hjemmel i tjenestemandsregulativets 

§ 29. 

med nogle konstruktive bud på, hvad du 

mener, vi skal gøre. 

Det ville være interessant for læserne 

af SporvejsNyt og andre at vide, om du 

magtede at skrive om disse og lignende 

emner, eller om du blot er så negativ, at 

du kun kan kritisere. 

19

Skriv løsningen på om stå en de 

kupon. Afl ever ved eller send til: 

Sporvejsfunktionærernes 

Bran che af de ling, 

Chr. X's Vej 56 –58 

8260 Viby J 

Afl everingsfrist : 

Søndag d. 31. okt. 2004, kl. 12.00 

Mærk ku ver ten Hjernevri der en, 

så del ta ger du i lod træk nin gen 

om 2 gan ge 2 fl a sker god rød vin. 

Skriv dit fulde navn og num mer 

på kuponen. 

Vi har udtrukket viderne fra 

august-nummeret. 

Løsningen var: 

100 års jubilæum 

Vinderne blev: 

1555 Ole Simonsen 

3076 Klaus Skytte 

Gevinsterne – 2 fl asker god 

rød vin til hver – kan afhentes 

i bran che af de lin gen. 

20 

Pensionisten 

Så er det ved at være tid til at mødes igen. Vi har vores hyggeeftermiddage i kælderen 

på Station Nord. Vi er der 1. og 3. torsdag fra kl. 13-17 og vi har som sædvanligt kaffe 

på kanden og lidt lækkert til ganen, som kan købes til rimelige priser. Vi byder velkommen 

til både vore trofaste medlemmer, men også gerne til nye. 

Resten af året ser vores program således ud: 

12. okt.: Otium på Pejsegården – pris 100 kr. for medlemmer. I det omfang der er plads, 

kan andre med tilknytning til Sporvejene deltage, men så er prisen 200 kr. 

21. okt.: Vi spiller banko – spillet starter kl. 13.30. 

4. nov.: Hyggeeftermiddag. Derefter tager vi til bowling, med efterfølgende spisning. 

Pris 100 kr. 

18. nov.: Skydning. Vi starter med at skyde kl. 14.30. 

2. dec.: Julefrokost i Skæring. Pris 75 kr. 

16. dec.: Juleafslutning. 

Der gøres opmærksom på, at når man tilmelder sig vore arrangementer er dette bindende. 

Du Helge! 

Har du hørt at 

Trafi kcentralen ved 

Århus Sporveje skal til 

at lukke kl. 18 og at 

pl’erne skal være 

hjemmedisponible om 

aftenen? 

På gensyn 

P.B.V. Ellen Petersen 

Nåh. Uha da da … 

så må man da håbe, at det 

ikke er ham pl’eren fra 

Horsens, der skal komme 

til hjælp, hvis det brænder 

på for chaufførerne! 



21

✁ ✁ ✁ ✁ ✁ ✁ ✁ 

Nr.: __________ Navn:______________________________________________________ 

Løsning: ____________________________________________________________________ 

22 


VORE FORENINGER 

Idrætsforeningen: Forretningsudvalg: 

Formand: Hugo Bæk, Bondeshøjvej 3, 

8382 Hinnerup, tlf. 86 91 02 11. 

Næstformand: John Madsen, Jyllands Allé 33, 

8000 Århus C, tlf. 86 14 41 76. 

Kasserer: Poul Ger hard Niel sen, Kærvænget 41, 

8310 Tran bjerg J., tlf. 86 29 05 08. 

Sekretær: Klaus P. Jensen, Vestermøllevej 266 

8380 Trige, tlf. 86 23 09 40. 

Udvalgsmedlem: Vinnie Mor ten sen, Ør ne da len 9, 

8520 Lystrup, tlf. 86 22 90 60. 

Badminton-afd.: Formand: Klaus Jensen, Ve ster møl le vej 266, 

8380 Tri ge, tlf. 86 23 09 40. 

Fodbold-afd.: Formand: Johanne Nissen, Kildehøjen 88, 

8240 Ris skov, tlf. 86 21 07 25/ 27 11 18 98. 

Håndbold-afd.: Formand: Palle Hansen, Max Müllersgade 16 st. tv., 

8000 År hus C. 

Skytte-afd.: Formand: Hans Therkelsen, Vejlbygade 30 B, 

8240 Risskov., tlf. 86 21 01 38. 

Bowling-afd.: Formand: Karsten Skjerbæk, Tjelevej 15, 5th, 

8240 Risskov., tlf. 86 21 26 31. 

ÅS MC-klub: Formand: Teddy R. Jensen 86 26 32 61. 

Kasserer og webmaster: Bjarne Fed der sen 87 85 21 19. 

Sporvejenes Pensionist og Efterløn Klub: 

Formand: Ellen Petersen, tlf. 86 16 54 92. 

Kasserer: Leif H. Sørensen, tlf. 86 34 63 02. 

Sekretær: Birthe Asserbo Rasmussen, tlf. 86 16 79 69. 

Sporvejsfunktionærernes Orkester/SFO (www.sporvejsorkesteret.dk): 

Formand: Gerda Nielsen, tlf. 86 77 08 95. 

Næstformand og materielforvalter: Preben Andersen, tlf. 86 14 20 19 

Kasserer: Jørgen Hedegaard Sørensen, tlf. 86 29 54 30 

Sekretær: Kaj Orla Jensen, tlf. 86 22 08 25 

PR- og IT-ansvarlig: Leif Eriksen, tlf. 86 25 57 31 

(Sammenspil tors dag kl. 19.30-22.00 i un der vis nings lo ka ler ne 

på sta ti on NORD). 

Sporvejenes Tyrolere: v/Henry V. Petersen, tlf. 86 16 64 36. 

LINIETALSMÆND M/K 

Station NORD: 

Liniegr. 02 2698 Jesper C. Kongsted ............................................... 86 78 21 22 

Liniegr. 03 0642 Jørgen Flemming Nielsen ................................. 86 15 28 35 

Liniegr. 06 1112 Villy Isaksen ............................................................. 86 24 32 80 

Liniegr. 07 1150 Lars Christensen .................................................... 86 23 11 56 

Liniegr. 08 2293 Marianne Nissen ................................................... 86 20 13 86 

Liniegr. 12 2147 Henning Jensen .................................................... 86 23 11 35 

Liniegr. 14 1880 Grethe M. Høeg ..................................................... 86 19 41 60 

Liniegr. 16 0628 Troels Tønder .......................................................... 86 99 20 30 

Liniegr. 17 2599 Arne T. Sindal Pedersen ...................................... 86 78 60 22 

Liniegr. 36 2627 Peter Wriedt ............................................................ 86 22 82 53 

Liniegr. 37 2203 Jane Skittard ........................................................... 86 36 52 42 

Liniegr. 38 2911 Carl Erik Madsen .................................................... 86 99 96 79 

Liniegr. 54 3059 Michael Schell Andersen ................................... 86 94 50 12 

Liniegr. 56 1006 Alex Stigsen Nielsen ............................................ 86 22 17 07 

Liniegr. 58 0708 Carl Overgaard Sørensen .................................. 86 10 64 82 

Liniegr. 61 1451 Anne Margrethe Nissen ..................................... 86 94 37 27 

Liniegr. 62 0520 Finn Horte ................................................................ 86 94 91 00 

Liniegr. 63 1296 Svend Christensen ............................................... 86 99 35 31 

Liniegr. 99 2139 Kurt Madsen ........................................................... 40 74 46 62 

Automaskifterne 

1078 Hans Henrik Pedersen1 

Instruktørerne 

0524 John Nielsen ........................................................... 86 16 09 41 


Sporvejenes Frimærke – og Møntklub: 

Formand: Peder Møller, tlf. 86 24 72 54. 

Kontakt personer: Flemming Sølvsted, tlf. 86 10 52 09, 

Ib Isaksen, tlf. 86 25 35 95. 

Sporvejenes Sportsfi skerklub: 

Formand: Jørgen Mikkelsen tlf. 77 33 90 69 / 30 35 85 50 

Kasserer: Lillian Berth tlf. 86 98 16 90 

www.aarhussporvejefi skeklub.dk 

Sporvejenes Spare – og boligforening: Kontortid: 

Onsdag kl. 10.00-14.00. Lige uger: Station Syd. Ulige uger: Sta ti on Nord. 

Formand: Lars Petersen tlf. 89 40 10 69. 

Kasserer: Freddy Thomassen tlf. 26 39 39 26. 

Kunstforeningen ved Århus Sporveje: 

Formand: Lis Sø ren sen, tlf. 89 44 55 84. 

Kasserer: Jess V. Petersen. 

Sekretær: Jens Nabe-Niel sen tlf. 86 52 17 66. 

Sporvejsfunktionærernes Frimærkeklub Århus: 

Formand: Niels L. Carl sen, tlf. 8622 7445. 

Kasserer: Ole Pedersen, tlf. 8629 4979. 

Køreteknisk klub ved Århus Sporveje: 

Formand: John E. Nielsen, tlf. 86 16 09 41. 

Kasserer: Jens T. Ve ster gård, tlf. 86 27 18 81. 

Vi træ ner hver tirsdag i som mer halv året på station nord kl. 19-21. 

Indkøbsforeningen ved Århus Sporveje: 

Henvendelse og ind mel delse til Hans H. Therkelsen, Vejlbygade 30B, 

8240 Risskov, tlf. 86 21 01 38. 

Århus Sporvejes Jægerklub: 

Kontaktmand St. Nord: Hanne Folkmann, tlf. 24 66 41 29. 

SAFF Forsikringsforeningen v/Århus Sporveje. 

Formand: Jens Dambro, tlf. 86 29 11 28. 

Børne- og hjælpefonden v/Århus sporveje: 

Formand: Elly Olesen tlf. 8625 9645. 

Kasserer: Tove Høegh tlf. 86 98 83 73. 

Den Dan ske Bank konto nr. 3283629341. 

Uniformsdepotets åbningstider: Ons. og tors. kl. 12.30-13.30. 

Station SYD: 

Liniegr. 01 1174 Torben Krag Møller .............................................. 86 11 98 92 

Liniegr. 04 2652 Ralf Petersen ........................................................... 61 33 69 71 

Liniegr. 05 2888 Orla Nielsen ............................................................. 86 11 63 20 

Liniegr. 09 2808 Hans Jensen ............................................................ 86 28 08 78 

Liniegr. 10 2479 Jens Dambro .......................................................... 86 29 11 28 

Liniegr. 11 2014 Heine Steen Eldrup .............................................. 86 29 38 98 

Liniegr. 15 2726 Poul Erik Grütter .................................................... 40 55 05 90 

Liniegr. 25 3061 Lene Lauersen ........................................................ 27 11 77 50 

Liniegr. 26 0817 Henning Rye ........................................................... 26 20 08 17 

Liniegr. 52 0959 Ove Jønsson ........................................................... 86 25 14 01 

Liniegr. 55 1982 Tonny Sørensen ..................................................... 86 36 70 10 

Liniegr. 61 1239 Bent Rygaard .......................................................... 86 29 44 16 

Linie. 62/67 2030 Charlotte Hansen .................................................. 87 34 11 12 

Liniegr. 63 2113 Michael Fagan ........................................................ 86 24 63 12 

Liniegr. 66 0735 Per Vissing ................................................................ 86 28 90 26 

Liniegr. 98 0999 Erik Kaj Pedersen .................................................. 86 72 15 75 

Instruktørerne 

1061 Ole Reimer ............................................................... 86 92 20 75 

Fleksholdet Trafi k / Billet 

Liniegr. 31 2973 Gert Holm ................................................................ 86 29 14 62 

Kollegagruppen 

(Nord) 1916 Henning Andersen ............................................... 29 20 89 41 

(Syd) 2596 Jens Arne Knudsen .............................................. 29 20 89 44 

(Nord) 2579 Annette Due Bonde ............................................. 29 20 89 42 

(Syd) 2667 Susanne Overgård ............................................... 29 20 89 43 

23

Afsender: 

Sporvejsfunktionærernes 

Bran che af deling 

Chr. X's Vej 56 – 58 

8260 Viby J

SporvejsNyt Oktober 2004 - Brothers Keeper

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?