Tækkemanden 1/2010 - Dansk Tækkemandslaug

Steffen Slama var kommet fra Tyskland for at
fortælle om stråtagets tilstand i Tyskland
70 mio. til forskning i stråtage
Tekst og foto Petter Astrup, sekretær
Dansk Tækkemandslaug
. På det årlige seminar i Hadsten lød
et af emnerne 'Hvordan går det med
tækkerørene i Tyskland?'. Til dette emne
måtte vi selvfølgelig have fat i en fra
Tyskland. Det blev en af Carlo Christensens
bekendte: Diplomingeniør Steffen
Slama fra Fachhochschule Lübeck.
Nu er der ikke mange syd for den sønderjyske
grænse, der kan tale dansk.
Derfor måtte Carlo fungere som Steffens
tolk, hvilket han klarede utrolig flot.
Selvom det ikke var meget, så kunne der
godt være et enkelt ord, som Carlo ikke
kunne finde et dansk ord for. Men så var
der selvfølgelig en i salen, der kunne
finde ordet. Ved fælles hjælp går det!
I Tyskland er der brugt ca. 70 mio. kr.
på forskning, hvilket gør, at de har en
masse viden og dokumentation, som vi
her i Danmark kan gøre nytte af.
Flere projekter
Forskningen har ført til flere projekter,
som hovedsagelig har drejet sig om:
2 Brand og lydtekniske eksperimenter
2 Stråtag som klimaskærm
2 Mikrobiologi, ang. forskellige angreb
af råd og svampe i stråtaget
2 Hvordan stråtaget er og bliver modstandsdygtigt.
Selv om der egentlig ikke var så meget
nyt i det, Steffen Slama kom med, var
det spændende at få sat tal på og se,
hvordan man forskningsmæssigt kan
redegøre for de problemer, der kan
være i et stråtag. Ikke mindst var det
spændende at se, hvor meget de har
sat i gang, og hvor mange penge der
bliver brugt til forskning for videnskabeligt
at få slået fast en gang for alle,
at der ikke er kommet en ny svamp, der
nedbryder stråtag.
Urgamle traditioner
Den forskning, man har udført i Tyskland
betyder, at vi i Danmark kan koncentrere
os om håndværksmæssigt at
lave et stråtag efter de urgamle traditioner.
Stråtaget skal være udført så at
det udtørres optimalt. Ingen svampe
kan leve, hvis fugtigheden i stråtaget er
under 15-16 %. Fagligt er tækkefaget
godt på vej gennem uddannelsen, seminar,
bindedage og andre faglige
sammenkomster.
Samarbejde
Fremadrettet er det vigtigt at få et samarbejde
i gang over landegrænserne, da
det langt hen ad vejen er de samme
problemer, tækkemændene kæmper
med i dagligdagen. Steffen Slama orienterede
om de nye projekter, der er på
vej i Tyskland. I forbindelse med et stort
EU-projekt, 'Klima und Wand', tyder
det på, at Fachhochschule Lübeck har
fået mulighed for at komme med i
forskningsprojektet, således at der på
universitetet i Lübeck kan opstilles 8-10
testhuse i samme model som det, der
er opstillet for et par år siden.
Avancerede målere
Planen er, at husene skal tækkes og beklædes
på forskellige måder. Husene skal
udstyres med avancerede målere, så
man kan sammenligne fugtighed, luftgennemstrømning
og temperatur minut
for minut året rundt. Et sådan forsøg
kan give meget vigtige informationer
om, hvordan man fremadrettet skal
udføre stråtaget for at sikre en lang
levetid.
Steffen Slama arbejder også på et projekt
for videnskabeligt at få undersøgt
luftgennemstrømning/udluftning i stråtag.
Baggrunden for det projekt er, at
den tyske tækkeorganisation på baggrund
af rådproblematikken – lidt i
panik – og uden videnskabelig belæg,
har ændret deres 'Fachregel', så der
skal være 6 cm luft på bagsiden af lægterne.
Steffen Slama har på universitetet
udført småskala-forsøg med luftgennemstrømning
og arbejder videre
på at få konstrueret måleudstyr, der
kan måle luftgennemstrømningen i
eksisterende stråtage. Den forskning er
meget interessant også for os i Danmark,
så vi fagligt kan drøfte i hvilken
retning, vi skal bevæge os for at lave et
stråtag med en lang holdbarhed.
På regionalhaus-sh.de kan man på
alle tider af døgnet gå ind og se nøjagtig
hvilken temperatur og fugtighed,
der er i stråtaget og tagkonstruktionen
på testhuset i Lübeck. 2
www.regionalhaus-sh.de
13