Medarbejderne skulle holde mund

forum.aeldrepaedagogik.dk

Medarbejderne skulle holde mund

Sommerferie på Røsnæs

Luksus-ferieophold for medlemmer

Bliv forkælet i en hel uge og oplev Danmark,

når det er allersmukkest

Værelserne er parate ved ankomsten, feriegæsten skal bare pakke bagagen ud, slappe af og nyde

at være helt fri for de daglige pligter i en uge.

Alt serveres for gæsten – stor breakfast-buffet, frokost-buffet med mange lune og kolde

anretninger, friskbagt brød, eftermiddagskaffe med hjemmebagte kager, to-retters middagsmenu og

aftenkaffe med is og saft til børnene.

Tiden er feriegæstens egen. Man kan tage på tur med frokostpakke og kaffe. Man kan også

vælge at dase på stranden, fiske fra broen eller fordrive tiden med spil og aktiviteter indendørs

eller udendørs.

Her er mange hyggelige kroge, hvor man kan få sig en sludder, et spil billard, bordtennis eller

petanque.

Kalundborg er en smuk middelalderby med en del seværdigheder i omegnen.

I løbet af ugen vil der blive arrangeret en grillaften, rundbold eller naturvandring for alle

interesserede.

Kort sagt: Er du ung, ældre, single eller familie – du er velkommen til et lækkert ferieophold i

dejlige sommer Danmark på det smukke Røsnæs Hotel & Kursuscenter i Vestsjælland.

2 fag og arbejde • februar 2009

Ankomst lørdag til frokost.

Afrejse følgende fredag.

Tilbuddet gælder:

Uge 26 og 27 – kun voksne

Uge 28 og 29 – voksne og børn

Pris per voksen med fuld forplejning:

2.940 kr.

Børn mellem 2 og 13 år betaler halv pris

ved opredning i forældres værelse.

Tilmelding kun ved telefonisk henvendelse:

Kursuscenter Røsnæs

Klintedalsvej 60, 4400 Kalundborg

Tlf. 59 50 80 67

Email: info@roesnaes.dk

www.roesnaes.dk


indhold

Kollegerne fryser mig ud

Mine kolleger fryser mig ud – hvad skal jeg

gøre, spørger et medlem.

Panelet svarer side 38

Medarbejderne

skulle holde mund

På plejecentret Bøgehaven i Galten fik medarbejderne

mundkurv på, da nattevagten fik til opgave også at

køre på hjemmebesøg og efterlade beboerne alene

side 16

Pædagogik i ældreplejen

På Solgården i Thisted er beboernes medicinforbrug faldet,

de sover bedre, fællesskabet er styrket, og personalet

har fået større arbejdsglæde tema side 6-11

Forventninger til plejehjem skal justeres

Undersøgelse viser, at de ældres forventninger om

genoptræning og socialt samvær på plejehjemmene

ofte ender i skuffelse side 13

Også i dette nummer

Her glider det bare

Social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker er fælles

om en lang række opgaver på Akut Medicinsk Modtageafsnit

på Aalborg Sygehus side 33

Hviske-tiske. Tema om sladder side 20

Dennis K. 3F på krigsstien side 28

Her holder vi øje med hinanden. Se billederne side 29

Fejl i lønnen gav en halv million side 36

leder

Ansvar

Den økonomiske skrue strammes om kommunerne og

deres ansatte i disse år. Så meget at man mange steder må

ty til lappeløsninger og strække budgetter og medarbejderressourcer

til det yderste.

Andre steder laver man løsninger, der mildest talt fremstår

uetiske og uforsvarlige. Men skatterne må ikke stige, og

pengene kan være så små, at man ikke har råd til det nødvendige

personale.

Om det var årsagen til, at Skanderborg Kommune i

september 2008 gik i gang med at låse demente inde om

natten uden nattevagt, skal ikke kunne siges.

I hvert fald var det planen, at der i lange perioder ikke

skulle være nattevagt på demensafsnittet Bøgehaven i

Skanderborg Kommune. At der blev sat alarmer op på

yderdørene, og de demente blev låst inde om natten.

Det var noget værre makværk, Skanderborg Kommune

indlod sig på. Ordningen stoppede da også hurtigt, efter at

embedslægen havde været inde i sagen. Man har heldigvis

lov til at lære af sine fejl. Også i Skanderborg.

Lederne i kommunen og på institutionen bærer deres del

af ansvaret for miseren.

De bærer også ansvaret for, at medarbejderne er blevet

skræmt til tavshed over for de dementes pårørende.

Medarbejderne fik nemlig besked på, at de ikke måtte sige

noget om foranstaltningerne til pårørende. Det vidner både

en mailkorrespondance og embedslægens undersøgelse af

sagen om.

Det overordnede ansvar ligger dog hos lovgiverne i

Folketinget. De har aldrig kunnet finde ud af lave et klart

regelsæt, som gør det legitimt for offentligt ansatte at

sige fra over for arbejdsgiverne, når grænserne for det

forsvarlige overskrides.

Det har ført til frygt blandt de ansatte, som både skal

afveje loyalitetsfølelse over for arbejdspladsen, solidaritet

med kollegaer, tavshedspligt samt deres egen etik, før de

tør sige fra. Og i det spil bliver alle tabere: Borgerne får

dårligere service, de ansatte får dårlige arbejdspladser,

og kommunerne får et dårligt omdømme. ■

Af Peter Lindholm,

chefredaktør

fag og arbejde • februar 2009

3


kort

FOA Ungdom holder landsmøde den 3.-5. april på

Ryslinge Højskole. Alle FOA-medlemmer under 31 år

kan deltage gratis. Tilmelding senest 16. marts.

Kortlægning af demente

Discount

er et hit

Discountbutikkerne

er et hit

blandt forbrugerne.

I løbet

af 15 år er

deres

andel

af

dagligvaremarkedetsteget

fra 17,4

procent til 31,4

procent. De

seks kæder,

der deles om

fremgangen,

er Rema 1000,

Netto, Kiwi,

Fakta, Aldi og

Lidl. ■

4 fag og arbejde • februar 2009

LÆS MERE PÅ WWW.FOA.DK/UNGDOM

Der er omkring 70.000 borgere med demens, og af dem er knap

43.000 i kontakt med det kommunale system og får en eller flere

ydelser, oplyser DemensNyheder.

Blandt plejehjemsbeboere har mere end 60 procent en demenssygdom.


Er du til grin?

Det spørgsmål er slogan for en kampagne, som Region Midt, de 19

kommuner i regionen, social- og sundhedsskolerne, FOA Viborg og

FOA Herning er med i. Kampagnen skal få flere til at tage social- og

sundhedsuddannelserne ved at sætte fokus på glæden ved arbejdet

og dets stærke, menneskelige værdier.

På hjemmesiden www.erdutilgrin.dk fortæller sosu’er om glæderne

ved at være i faget. ■

Klasseforskel

Forskellen mellem de rige og raske og de

syge og fattige bliver større og større,

viser en undersøgelse fra AE-rådet.

Det er de rige og sunde, der oplever helbredsmæssig

fremgang – og forlænger

deres levetid. De dårligt uddannede er

mere syge – går til læge 11,3 gange om

året mod de veluddannedes 6,4 gange,

og de bruger 2.200 kroner på medicin,

mens de veluddannede kun bruger 1.400

kroner.

I den dårligst stillede del af København

– på Bispebjerg – er sundhedstilstanden

på niveau med Albaniens. ■

»Lad være med at bekymre

dig om dit hjerte. Det vil holde

så længe, du lever.«

W.C.FIELDS

15.341 socialogsundhedsassistenter

(50 procent)

har nu fået

autorisation.

Har du?

SØG AUTORISATION

PÅ WWW.SST.DK

Spørgeskema på vej

I februar vil cirka 4.500

medlemmer få tilsendt et

spørgeskema fra Oxford

Research A/S, som FOA har

bedt om at undersøge, hvilken

hjælp sygemeldte FOA-medlemmer

får, så de kan vende

tilbage til arbejdet. FOAs

sagsbehandlere oplever ofte,

at sygemeldte ikke får tilstrækkelig

hjælp, men der findes

ingen klar dokumentation

af problemets omfang. ■

USA genvinder fedme-mesterskab

Der er nu flere svært overvægtige amerikanere end amerikanere, der

blot er overvægtige, oplyser nyhedsbureauet Reuters.

Opgørelsen, som stammer fra en undersøgelse foretaget i 2005-2006,

er ifølge Reuters den senest tilgængelige, og den viser, at det nu er 34

procent af den voksne amerikanske befolkning, der er svært overvægtig,

mens 32,7 procent kun er overvægtige.

Hermed synes USA at have genvundet titlen som verdens fedeste

land, efter at titlen i en kort periode har tilhørt Australien. ■

POLFOTO


Sov godt. »Stress holdes i balance af den

gode nattesøvn, som nedsætter sukker og

fedt i blodet og holder blodtrykket nede.«

Lyse ideer

belønnes

Har du en god ide til, hvordan vi kan spare på energien og hjælpe

fremtidige generationer med udfordringen fra den globale opvarmning?

Så har du chancen for at blive danmarksmester i klimaløsninger.

Danmarksmesterskabet er arrangeret af Klimakonsortiet, som er stiftet

af regeringen og en række organisationer fra erhvervslivet i anledning af

FN’s klimatopmøde i København.

Man kan stille op i tre kategorier: handling, kreativitet og teknologi, og

der er en præmie på 250.000 kroner til vinderne i hver kategori.

Der er desuden en præmie på 20.000 kroner til vinderne i hver af landets

regioner. Dit forslag skal indsendes senest 1. maj. ■

Læs nærmere på www.klima-dm.dk

Mobiltelefonen låser op

Der eksperimenteres med velfærdsteknologi

flere steder i landet,

og hjemmeplejen i Københavns

Kommune har afprøvet dørlåse,

som ved nødkald kan låses

op med hjemmeplejens mobiltelefon.

I testperioden anvendtes en

mobil, men hvis det bliver besluttet

at indføre systemet generelt,

JES GERLACH, PSYKIATER

vil det blive lommecomputeren –

pda’en – som skal kunne låse op.

Testen har vist, at det giver borgerne

større tryghed og hurtigere

hjælp ved nødkald, og medarbejderne

synes, det er en fordel ikke

at skulle hente en nødkaldsnøgle,

men kan gå direkte til borgerens

hoveddør. ■

Nordjyder

dropper

morgenmad

Næsten hver fjerde dansker –

23 procent – havde sprunget

morgenmaden over den dag,

Samvirke, Coops medlemsblad,

spurgte 2.086 tilfældige danskere,

om de havde fået morgenmad. Tallet

var endnu højere blandt de unge – her havde

33 procent ikke hverken fået vådt eller tørt.

Det er usundt ikke at spise morgenmad – og det er

blandt andet med til at gøre os fede, fordi morgenmaden er med til at

regulere appetitten resten af dagen.

Nordjylland, der har flest fede danskere, har også flest, der ikke spiser

morgenmad. ■

Tjek for

ørevoks

Ørevoks kan være årsag til

nedsat hørelse, og en undersøgelse

af plejehjemsbeboere

har vist, at 40 procent af

beboerne havde ørevoks, skriver

Ugeskrift for Læger. Ved

at fjerne ørevoksen fik halvdelen

klar forbedring

af hørelsen og

dermed

bedre kontakt

med

omverdenen.

Læge

Hans Jørgen

Vognsen

anbefaler, at

plejehjemspersonalet

foretager et

halv- eller helårligt

ørevokstjek hos beboerne. ■

Stormøde

for handicaphjælpere

FOA holder stormøde for

handicaphjælpere mandag

den 2. februar kl. 10-14 på

Hotel Nyborg Strand.

FOA forhandlede i 2008 med

LOBPA, Landsorganisationen

Borgerstyret Personlig

Assistance, om at indgå en

overenskomst for handicaphjælperne.

Men kort før jul

meldte LOBPA sig ind i

arbejdsgiverorganisationen

Dansk Industri, og den 16.

januar indgik de overenskomst

med 3F. ■

Læs også Dennis Kristensens

kommentar »3F på

krigsstien« på side 28.

fag og arbejde • februar 2009

5


Tema. Der er voksende interesse for at arbejde med pædagogiske metoder i ældreplejen.

Personalet ønsker at gøre op med plejehjemskulturen og i stedet fokusere på det enkelte

menneske og støtte hende eller ham i at bevare sin identitet.

Det er som en kulturrevolution, hvor man fra at se på fejl og mangler hos de ældre i stedet

ser på muligheder og færdigheder.

Erfaringerne fra Solgården i Thisted er meget positive: Beboernes medicinforbrug er faldet,

de sover bedre, fællesskabet er styrket, og personalet har fået større arbejdsglæde.

Vores fokus er det,

beboerne kan

Af Britta Lundqvist

Foto: Michael Bo Rasmussen

Benjamin tager logrende imod og forventer klap og

kæl. Den halvandetårige labrador er en af de meget

synlige forandringer, der er gennemført på områdecentret

Solgården i Thisted Kommune, efter medarbejderne

besluttede at prøve noget nyt og gøre op

med plejehjemskulturen.

Det nye er indførelse af en kultur, der tager

udgangspunkt i det individuelle menneske, og målet

er at bevare den ældres identitet.

Når ældre kommer på plejehjem, er der selvfølgelig

en grund til det, men fokus er vendt, så det ikke er på

fejl og mangler, men på det, beboerne kan. Selvom

man er halvsidigt lammet, er der stadig mulighed for

at bevare sin identitet og leve aktivt.

Inspirationen til ‘kulturrevolutionen’ har personalet

fået på et kursus i pædagogiske metoder i ældreplejen,

som alle faggrupper og både inde- og udepersonale

har deltaget i.

6 fag og arbejde • februar 2009

»Kurset flyttede meget i vores oplevelse af, hvad man

kan og ikke kan, og det har givet en helt ny hverdag,«

siger social- og sundhedsassistent Bettina Pedersen.

Omsorg for hinanden

Det er spisetid, og der er suppe på menuen. En

dement kvinde giver spontant sin halvsidigt lammede

sidemand en hjælpende hånd ved at tippe tallerkenen

lidt, så hun kan få det sidste af suppen op på skeen.

Social- og sundhedshjælper Tina Bang fremhæver

situationen som et eksempel på beboernes omsorg og

hjælpsomhed over for hinanden.

Før kørte personalet rundt med en madvogn og serverede

maden på stuerne. Efter kurset havde personalet

en arbejdslørdag med beboere og pårørende, hvor

opholdsstuerne blev malet og forandret fra institutionsagtige

til mere hjemlige. Nu spiser de beboere,

der vil og kan, sammen. Personalet sidder med ved

bordet og spiser lidt med.

Solgården er ikke omdannet til leve-bomiljø, og

maden bliver leveret fra køkkenet, men der er en


Motion. Emma Mortensen er meget glad for labradoren Benjamin. I starten gik hun med rollator og med hunden i snor. En dag kom hun hjem uden

rollator: »Jo, for man kan ikke styre både hund og rollator, og så lod jeg rollatoren stå,« var Emmas forklaring. Nu er snoren heller ikke nødvendig

mere, og både Emma og Benjamin nyder en rask gåtur.

fag og arbejde • februar 2009

7


Et eventyr. Det er næsten som et H.C. Andersen-eventyr, historien om Jørgen Jensen og anden Petra. I lang tid var anden kommet flyvende på faste tider til

Solgårdens dam, og det var daglig underholdning for flere beboere. Men en dag var anden væk. Den kom heller ikke næste dag eller næste igen. Jørgen var

utrøstelig. Alle havde opgivet håbet, men pludselig var anden der igen. Efter 36 dage, ved Jørgen helt præcist, »og det er en ands rugetid,« forklarer han, så

Petra var lovligt undskyldt. Men efter den springtur er hun nu indkvarteret sammen med de seks høns. Se det var et rigtigt eventyr!

8 fag og arbejde • februar 2009

miniovn i opholdsstuen, så der kan bages, og i det lille

anretterkøkken er der blevet installeret en opvaskemaskine

til opvasken efter morgenmaden. Før blev

opvasken kørt til køkkenet, men nu spiser nogle af

beboerne morgenmad sammen klokken otte, og en af

dem retter an og sætter i opvaskemaskinen bagefter.

»Jeg synes, ændringen af måltiderne er en stor succes.

Når beboerne spiser sammen, bruger de deres

færdigheder, og jo mere vi holder os i baggrunden, jo

mere hjælper de hinanden,« siger Tina Bang.

Dyrene den store forskel

Solgården har fået mange nye beboere, pelsede, næbbede

og flyvende. Der er to afsnit med 16 beboere på

hver, og de har begge fået hund. Hanhunde, men med

en imponerende evne til fredelig sameksistens, så begge

ved, hvor de hører til og ikke gør forsøg på at

krænke hinandens område. På det ene afsnit startede

man lidt forsigtigt, så golden retrieveren Balder var

først på prøve, men det gik så godt, at han blev ‘fast-

ansat’. Katten Marie er gået i arv fra tidligere beboere.

Hun har nu sin madskål stående hos Gerda Høg, der

sidder i kørestol.

Hønsene er anskaffet, efter der blev åbnet op for dyr

på Solgården, og det samme er småfuglene i volieren,

der er gode at have som mål for en gåtur. Pedellen

tager sig af det praktiske med at købe hundemad, sørge

for vaccinationer og den slags.

»Dyrene er en stor forskel sammenlignet med før. Et

par beboere var skeptiske med hensyn til hunden,

men de er senere kommet og sagt, at de er blevet glade

for Benjamin. Og en beboer, som normalt går med

rollator, bruger den ikke, når hun går tur med hunden,«

siger Bettina Pedersen.

Dyrene virker opmuntrende, de er gode samtaleemner,

og de aktiverer beboerne både fysisk og psykisk,

så flere har fået en helt anden hverdag.

»Det er en helt utrolig oplevelse at se, hvordan de

liver op, når de har med dyr at gøre,« siger Bettina

Pedersen.


Færdigheder. Beboerne bruger de færdigheder,

de har. Edith Thomsen kan både feje og støvsuge.

Beboer Rigmor Christensen er enig: »Jeg har boet på

en gård, hvor vi havde ænder, gæs og høns. Og det er

vidunderligt, at jeg kan tage min rollator og gå en tur

over at kigge på fuglene.«

»Jeg synes, andre plejehjem også skulle have dyr, for

jeg tror, det sparer en hel del piller,« vurderer beboer

Jørgen Jensen, der to gange om dagen sørger for, at

hønsene og anden er velforsynede med mad og drikke.

Hvad er der sket?

Det med pillerne er der nok noget om. For hvor piller

før var svaret på problemer med at sove eller med

smerter, så er der flere svar nu. En beboer med smerter

bliver i stedet motiveret til at gå med ned i dagligstuen

eller tage en tur på motionscyklen, og ofte er det

nok til at lette smerterne.

»Før kunne beboerne rykke i snoren for at få

opmærksomhed, og fordi de trængte til at se et menneske.

Men med mere aktivitet og indhold i hverdagen

er der ikke det behov,« siger Tina Bang.

Før var der også mange, der ringede om natten, og

nu er der måske to. Beboerne er trætte på en anden

måde. Og forbruget af sovepiller er faldet.

»Faktisk har der været så stor forskel i vores kontakt

med lægen, at han spurgte, hvad der dog var sket,

siden han ikke hørte så meget til os mere,« siger

områdeleder Annette Jensen.

Sociale på en anden måde

Alt det, der er sket, er grundlæggende, at der er vendt

op og ned på vaner, stillet masser af spørgsmål til ‘vi

Ny hverdag. »Vi har flyttet meget i

vores oplevelse af, hvad man kan

og ikke kan, og det har givet en

helt ny hverdag,« siger Bettina

Pedersen.

Målrettet. »Man skal have målet

for øje og vide, hvorfor man gør

det, man gør. Og man skal kunne

svare både beboere og pårørende,«

siger Annette Jensen.

Succes. »Når beboerne spiser

sammen, bruger de deres færdigheder,

og jo mere vi holder os i

baggrunden, jo mere hjælper de

hinanden,« siger Tina Bang.

Pårørende. »De pårørende var med

til at male opholdsstuen, og de var

med til at pynte op til jul, men jeg

kunne godt ønske, at vi kunne inddrage

dem endnu mere,« siger

Nina Jensby.

plejer’ og fundet nye svar. Før var forventningen, at

når man kom på plejehjem, tog personalet over, nu

støttes beboerne i at holde fast i deres identitet og i

det, de kan.

Beboerne er blevet aktive, og de kommer også og

siger, hvis de er utilfredse med noget. Det gjorde de

ikke før, hvor de var mere passive.

Ud over den øgede livskvalitet for beboerne, er det

også anderledes at være personale.

»Frem for at vi går og servicerer, er der nu en helt

anden ånd. Der er luft til at være social på en anden

måde, og det er legalt at sætte sig ned og snakke med

beboerne. Og vi taler mere med beboerne om vores

eget liv og mindre om sygdom,« siger Tina Bang.

»Jeg synes, man skal springe ud i det. Men det er da

også hårdt arbejde. Man skal have målet for øje og

vide, hvorfor man gør det, man gør. Og så skal man

kunne svare både beboere og pårørende, når de spørger

til forandringerne,« siger Annette Jensen. ■

brlu@foa.dk

Pædagogiske metoder i ældreplejen

På AMU-kurset Pædagogiske metoder i ældreplejen kan social- og sundhedshjælpere

og -assistenter lære pædagogiske redskaber i arbejdet med ældre. Kurset varer fem

dage og udbydes på social- og sundhedsskoler over hele landet.

www.epos-amu.dk


fag og arbejde • februar 2009

9


Pædagogik i ældreplejen

Livsudfoldelse. Ældre er lige så forskellige som andre mennesker. Ved at sætte fokus på det

sociale liv og styrke det individuelle kan plejepersonalet indgå i pædagogiske relationer på

en måde, der støtter de ældres livsudfoldelse.

Mening i hverdagen.

Dyr giver ældre indhold

og mening i hverdagen.

»Jeg føler mig ikke så

alene, når katten er

her. Jeg føler, jeg er i

mit eget hjem og ikke

på et plejehjem. Så jeg

ville ønske, det var

sådan på alle plejehjem,

at man må have

dyr,« siger Gerda Høg

fra plejehjemmet

Solgården i Thisted.

Af Peter Graulund

Foto: Michael Bo Rasmussen

Den pædagogiske indsats og de pædagogiske metoder

handler ikke om tekniske værktøjer eller behandlingsprogrammer,

men derimod om at tage udgangspunkt

i det enkelte individ.

Når der tages udgangspunkt i det enkelte individs

livshistorie og kompetencer, er der mulighed for at

skabe et gensidigt samspil, der bygger på indsigt og

forståelse for, hvad der giver mening, tryghed og udviklingsmuligheder

for den enkelte. Det giver den ældre

en fornemmelse af at blive forstået og værdsat som

menneske.

Livshistorien og livsmønstre er grundlæggende elementer

for det pædagogiske arbejde. Man kan umuligt

udføre optimal omsorg og pleje uden at have et indgående

kendskab til disse faktorer. De er grundlaget for

at skabe optimal trivsel med livskvalitet.

Identitet, solidaritet og mening

Det kendetegner alle former for pædagogisk arbejde,

at medarbejderen med personlighed og faglighed indgår

i mellemmenneskelige relationer med det formål

at støtte den ældre i at opbygge, vedligeholde eller

genetablere ressourcerne identitet, solidaritet og

mening.

• Identitet er at bevare indsigt, bevidsthed,

fornemmelse og oplevelse af sig selv og

egen personlighed. Identitet støttes for

eksempel ved at inddrage livshistorien i det

daglige samvær, så hverdagen aktiverer og

tager hensyn til tidligere livserfaringer.

• Solidaritet er at kunne deltage i og føle

sig som en del af fællesskabet og støttes

i at udføre opgaver i fællesskabet.

• Mening er at kunne skabe sammenhæng

i og mening med de aktiviteter,

der foregår i hverdagslivet.

Man er noget i verden

For at føle sig i live og som et aktivt og helt individ

skal man have en ‘stemme i verden’. Følelsen af, at

man er noget, betyder, at man føler sig som en aktiv

og legitim deltager i et socialt fællesskab. Det kræver,

at man har sociale kompetencer til at deltage i det

offentlige rum. Man må have evnen til at ‘iscenesætte’

sig selv socialt. Har man ikke disse evner, vil ens liv i

høj grad blive styret af andre menneskers vilje.

Formålet med det pædagogiske tilbud kan være:

• at styrke sociale og motoriske færdigheder

• at støtte med at sætte ord på tanker og følelser

• at arbejde med den enkeltes individuelle udvikling,

så personen oplever bedre handlemuligheder

• at støtte i at tage ansvar for egne beslutninger og

handlinger, så personen opnår mest mulig selvbestemmelse

og bliver i stand til at klare eget liv

• at støtte i hensigtsmæssig social adfærd og normer,

så den ældre kan begå sig

• at støtte den ældre i at indgå i sociale sammenhænge

på en positiv og konstruktiv måde.

Målet er størst mulig livskvalitet ud fra den enkeltes

muligheder – uden at der sker omsorgssvigt.

Ældres kompetencer

Langt de fleste ældre har kompetencer, der kan anvendes

i hverdagen. For personalet er det vigtigt at afdække

de ressourcer, den enkelte er i besiddelse af ved at

vurdere deres funktionsniveau. Hvor svækket er den

ældre? Er der mulighed for kommunikation og på

hvilket niveau? Er der livsvilje og appetit på livet? Er

der nysgerrighed at spore? Hvis nogle af disse faktorer

er til stede, vil der i høj grad være mulighed for motivation

og udfordringer i at være aktiv i hverdagen.

Her kan udviklingszoner være et godt pædagogisk

redskab til afdækning af den ældres kompetencer, og

på hvilke måder man kan flytte den ældre fra den

aktuelle udviklingszone til den nærmeste udviklingszone.

Målet kan være at støtte personen i at styrke


sine kompetencer til at blive mere selvhjulpen eller

opretholde nuværende kompetencer.

Det kræver refleksion i personalegruppen og målrettet

brug af en handleplan, så det individuelle mål er

det, der arbejdes frem mod.

Sansestimulering

Der findes en del ældre, som umiddelbart kan opleves

som svækkede og med behov for meget støtte i hverdagen.

De mistrives, men kan ikke give udtryk for det.

Disse beboere kan hjælpes til forbedret livskvalitet,

når personalet har fokus på den pædagogiske tilgang,

og gruppen af medarbejdere er reflekterede i deres

handlinger og kan koordinere indsatsen.

Sansestimulering skaber nysgerrighed, og ad den vej

kan den ældres opmærksomhed skærpes. Nogle ældre

skal bogstavelig talt vækkes af deres døs forårsaget af

inaktivitet.

Sansestimuleringen kan finde sted på mange måder

afhængig af personens funktionsniveau. For eksempel

kan duften af en overskåret selleri virkelig sætte gang i

sanserne.

Den glemte duft af kartoffel

Mange ældre har ikke været deltagende i et hverdagsliv

gennem mange år. De er frataget alt ansvar af professionelle

omsorgsmedarbejdere, der har overtaget

alle funktioner i hjemmet. Det har medført, at funktionsniveauet

langsomt svækkes og dermed mange

uhensigtsmæssige følgevirkninger.

Når den ældre senere får ophold på et plejehjem, vil

der være mange aflærte funktioner, som måske kan

genlæres. Miljøterapi kan afdække den ældres kompetencer

i forhold til, hvilke ressourcer er intakte og

hvilke kan styrkes?

Nogle har glemt duften af en kartoffel, og andre har

måske glemt i hvilken hånd, kartoffelkniven skal holdes.

Det kan være et alvorligt nederlag for den ældres

selvopfattelse og selvfølelse.

Personalet kan opleve vrede og aggressioner, som

medfører, at personalet ikke forsøger igen. Giv ikke

op, men find andre tilgange for at forstå årsagen til

vreden.

Anerkendelse og respekt

Når personalet har været på kurset Pædagogiske metoder

i ældreplejen, oplever de, at ældre, som de tidligere

har oplevet som besværlige, ændrer adfærd og samspillet

forbedres.

Årsagen er, at når personalet bruger den pædagogiske

tilgang, finder de ud af, at de så at sige skal bruge

sig selv som det pædagogiske værktøj og herigennem

skabe relationer til det ældre menneske. Ældre er

meget dygtige til at aflæse vores kropssprog, og deres

selvfølelse er meget påvirkelig af, hvad andre tænker

om dem. Derfor er det vigtigt, at vi skaber samspil

med anerkendelse og respekt. ■

Peter.Graulund@skolekom.dk

Peter Graulund er konsulent i Kursus- og Udviklingsafdelingen

på Social- og Sundhedsskolen Skive Thisted

Viborg. Skolen har udviklet AMU-kurset Pædagogiske

metoder i ældreplejen.

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Skive Thisted Viborg har oprettet debatforummet

www.forum-aeldrepaedagogik.dk med artikler og debatindlæg.

Fællesskab. Hver

morgen retter Emma

Mortensen an til

morgenmad, som de

beboere, der ønsker

det, spiser sammen i

opholdsstuen. Dermed

er hun både en

del af fællesskabet

og udfører opgaver i

fællesskabet.

fag og arbejde • februar 2009

11


fagligt talt

Af Karen Stæhr

Unødig kontrol tager

tid fra borgeren

Medarbejderne inden for hjemmeplejen

oplever i disse år en mærkværdig modsætning.

Christiansborg-politikere fra højre til

venstre bejler til deres gunst. Der udtrykkes

bekymring for, om der i årene fremover

vil være personale til at tage sig af ældre

og syge.

Imidlertid gennemføres der i disse år en

omlægning af hjemmeplejen, som kan få

vidtrækkende konsekvenser, hvis den ikke

gribes rigtigt an, og som kan gøre det vanskeligere

at tiltrække og fastholde medarbejdere.

Det er vigtigt, at disse ændringer

gennemføres, så man indtænker arbejdsmiljø,

faglighed og arbejdsglæde. De øgede

krav til dokumentation og registrering,

som har ført til indførelse af pda’ere og

andre håndholdte computere i de fleste

kommuner, er en udfordring.

Vi er ikke teknikforskrækkede. Rigtigt

anvendt kan teknologien lette det daglige

arbejde i hjemmeplejen. Vi har ikke noget

mod faglig dokumentation eller dokumentation,

som gør, at borgerne og de pårørende

kan følge med i, hvad der ydes. Men

der er mange meldinger om:

• at medarbejderne udfører dobbeltarbejde,

fordi samme ydelser skal dokumenteres

flere steder

• at systemerne er udtænkt ved et skrivebord

og ikke altid passer i virkelighedens

verden

• at den dokumentation, borgerne kan bruge,

nedprioriteres til fordel for registreringer,

der skal fodre systemet med data

• at medarbejderne ikke får tilstrækkelige

kurser, og at man ikke gør nok for at støtte

medarbejdere, der ikke i forvejen kender

til it, eller for eksempel er ordblinde

• at registreringen af komme- og gåtider

opleves som kontrol.

12 fag og arbejde • februar 2009

Et særligt problem udgør tidsregistreringen.

I nogle kommuner skal man registrere,

når man kommer og går hos borgere. I

andre anføres det kun, når der er ændringer

i forhold til den visiterede tid, og nogle

steder gennemføres stikprøver.

Hvis den udvikling, som nu er i gang, fortsætter,

vil alle medarbejdere i hjemmeplejen

om et par år skulle sende beskeder på

pda’en, hver gang de går ind eller ud af et

hjem – og nogle gange også undervejs i

arbejdet i hjemmet.

Mange medlemmer giver udtryk for, at de

oplever det som unødig kontrol, og at det

tager tid fra borgeren.

Der går en lige linje fra tidsregistreringen

til de krav, regeringen har stillet i den ‘fritvalgs-lovgivning’,

der skal sikre, at hjemmeplejen

styres efter markedsmæssige

principper og åbne op for en større privat

andel – især gennem stive regler om

beregning af timepriser.

Derfor er det formentlig kun muligt effektivt

at begrænse tidsregistreringen, hvis

regeringen kommer ud af busken i forhold

til dette problem.

Reglerne er i dag uklare. De må enten

præciseres eller ændres, så man undgår,

at alle medarbejdere skal registrere tiden,

hver gang de besøger en borger. Det vil

være en måde, hvorpå regeringen kan

vise, at den har en reel vilje til at begrænse

dokumentationsarbejdet i det offentlige

og vise, at man har tillid til personalet i

plejesektoren. Og det vil gøre det muligt at

anvende medarbejdernes tid til noget

mere nyttigt end unødig registrering. ■

Karen Stæhr er formand for Social- og

Sundhedssektoren.

sakset

Dronningen takker

»I vores samfund er vi dybt afhængige af

hinanden og af de grupper af mennesker, der

får hverdagen til at hænge sammen. Det

gælder hjemmehjælperen, som kommer

rundt til de ældre og handicappede og får

deres dagligdag til at fungere. Jeg vil gerne

sige dem tak for, hvad de yder.«

Dronning Margrethe, i nytårstalen.

Balje eller bræt

»En dårlig fordøjelse kan være skyld i, at

maven står frem som en vaskebalje – og ikke

ligner et vaskebræt.«

Birgitte Nymann, forfatter til flere bøger om

sundhed, i Jyllands-Posten.

Kød til manden

»Tidligere var kvindens indkøb styret af mandens

behov, og det har altid været, at der

skal kød på bordet. I dag er forestillingen om

et godt måltid mere fokuseret på børnenes

behov. Derfor kommer der mere grønt i indkøbskurven.«

Preben Vestergaard Hansen, kandidat i

ernæringsvidenskab på Suhrs Videncenter, i

Berlingske Tidende.

Madkæreste

»Hvis jeg havde haft en hård dag eller havde

problemer, kunne jeg finde på at købe film,

slik, junk og være væk i halvanden time. Det

blev min kæreste. Det var virkelighedsflugt.

To minutters nydelse og to døgns fortrydelse.«

Henrik Bruhn, stand-up-komiker, der har tabt

100 kilo på 1 1 ⁄2 år, i Politiken.


Forventninger til

plejehjem skal justeres

Skuffede ældre. Når gamle mennesker flytter på plejehjem er det oftest med forventninger om

genoptræning og om, at der vil være andre ældre at tale med. Undersøgelse viser, at sådan går

det ikke, og så bliver de ældre skuffede og går helt i stå.

Af Maj Dahl-Rasmussen

Foto: Torben Eskerod og Mike Kollöffel

»Plejehjem slukker ældres livsgnist.«

Sådan lød en overskrift i Politiken den

29. oktober 2008. Den kom i kølvandet på

en undersøgelse, hvor 16 ældre blev fulgt i

den periode, de flyttede fra hjem til plejehjem.

Undersøgelsen viser, at livet på ple-

jehjem ikke lever op til det, de ældre forventer.

Og at mange ældre bliver så skuffede,

at de går helt i stå og sygner hen.

Hvad skal man stille op med sådan nogle

observationer, når man er én af dem,

som arbejder med ældre? fag og arbejde

fag og arbejde • februar 2009


13



Glimtet i øjet. Else Constantin Hansen, en af de ældre, som indgik i Jens Kofods undersøgelse. Billedet til venstre: Else, lige før hun flyttede på plejehjem.

Til højre: Else efter et halvt år på plejehjem.

har sat fire social- og sundhedshjælpere

fra Grønnehave Ældrecenter i Helsingør

stævne for at diskutere nogle af de

udsagn, som antropolog og forsker Jens

Kofod, SFI, når frem til i sin undersøgelse.

Grønnehave Ældrecenter var et af de steder,

som indgik i undersøgelsen.

Mere social kontakt

Undersøgelsen viser, at de ældre ofte har

en forventning om, at der på plejehjemmet

vil være andre ældre, de kan tale med.

Måske har de været på et genoptræningshjem

i en periode og haft en god oplevelse

der.

Men virkeligheden på plejehjemmet er

en anden, for de møder typisk ikke andre

ældre, de kan tale med. Dermed er den

sociale kontakt, som de ældre kan opnå på

plejehjemmet, begrænset til medarbejderne.

Det giver ifølge undersøgelsen medarbejderne

en stor magt, fordi det er dem,

14 fag og arbejde • februar 2009

der kan bestemme, hvem de vil tale med,

hvornår og hvor længe.

Til det siger Jannie Bolling:

»Det er rigtigt nok: Vi er deres livline.

Min dag er reddet, hvis jeg kan få de ældre

til at grine. Men det kommer ikke bag på

mig, at vi har en utrolig magt. Sådan er

det bare.«

Medarbejderne genkender det scenarium,

at mange af beboerne er for syge eller

demente til at have kontakt med hinanden.

Og så er der også dem, der ikke vil

tale med nogen.

»Men vi prøver at få dem til at tale sammen.

Og nogle gange lykkes det faktisk,«

siger Evy Orbansen.

Ikke resurser nok

Snakken kommer hurtigt hen på, hvor de

som medarbejdere skal få tiden til at være

der for de ældre.

»Hos os har vi sytten beboere, hvoraf

halvdelen er så demente, at de burde være

ovre på demensafsnittet. De tager dobbelt

så meget tid, og det går ud over dem, der

er friske, og som vi også burde snakke

med,« forklarer Jannie.

Desuden oplever kollegerne, at de er

blevet færre til at tage sig af beboerne,

samtidig med at de har fået flere opgaver:

»Vi må være realistiske: Der skal spares

og dokumenteres. Vi bruger enormt

meget tid på andre ting end beboerne,«

forklarer Mette Damsø.

Det er Grethe Farcinsen helt enig i: »Når

vi bliver skåret så meget, som vi er nu, så

er det jo den psykiske pleje, som ryger

først.«

Problemet er altså ikke, at de fire kolleger

ikke gerne vil være mere sammen med

de ældre, tale med dem og tage ud af

huset på udflugter. De har ikke tid til det.

»Så på den måde hænger de ældres

livsgnist også sammen med, hvor meget


Social- og sundhedshjælper

Jannie Bolling

personale der er. Hvis gnisten skal bevares,

så skal der være det normerede personale

og ikke som nu, hvor vi skal dække

hinanden ind,« pointerer Jannie.

Genoptræning

En anden forventning, som de ældre har

til at flytte på plejehjem, er at blive genoptrænet.

De håber, at de gennem træning

kan komme til at gå bedre og i det hele

taget klare sig bedre fysisk. Men plejecentrene

tilbyder ikke genoptræning, højst

vedligeholdelsestræning, også selv om visse

plejecentre som Grønnehave faktisk

nævner genoptræning i deres pjecer om

stedet.

De fire social- og sundhedshjælpere

mener dog ikke, at de kan stille ret meget

op:

»Det er ikke vores skyld, at de ældre

ikke får trænet,« siger Jannie Bolling.

»Ansvaret ligger hos kommunen, for det

er dem, der har sparet det væk. Vi giver

træning i dagligdagen ved, at de selv skal

knappe deres skjorter og børste deres tænder.

Men mere er der ikke tid til.«

Medarbejderne ta’r skraldet

Når det primært er medarbejderne, som

de ældre har mulighed for at tale med, så

er det også dem, de ældre klager deres nød

til. Det er krævende.

»Vi er skraldespanden,« som Jannie så

malerisk udtrykker det.

Det, synes de fire kolleger, er hårdt, især

fordi omsorgen for dem selv ikke er så

god, som den kunne være:

»Der er ikke længere nogen mødelokaler

her, så vi har ingen steder at gå hen for

os selv, heller ikke til frokost. Så vi har

ikke mulighed for at tale om beboerne,«

forklarer Evy Orbansen.

Social- og sundhedshjælper

Evy Orbansen

»Nu skal vi være sammen med beboerne

hele tiden. Men vi har behov for at

kunne tale sammen og læsse af, så vi ikke

tager det med hjem til ægtemanden eller

andre,« forklarer Jannie og fortsætter:

»Mange ældre føler ikke, de kan noget.

Og så remser jeg op: Du kan det og det og

det … Og næste dag starter vi helt forfra:

De synes ikke, de kan noget. Det tager

også på kræfterne. Så der er det vigtigt at

høre, om andre også har den oplevelse

med den beboer. Og det er blevet nedprioriteret.«

Mere faglighed, tak

I det hele taget kunne de fire social- og

sundhedshjælpere godt tænke sig mere

fokus på faglighed. Førhen fik de jævnligt

supervision på afdelingen, hvis de oplevede,

at en beboer fyldte meget.

»Sidst var det en sclerose-patient, vi talte

om. Der havde vi én fra Scleroseforeningen,

som kunne forklare, hvorfor

vores beboer er, som hun er med den

fremskredne sygdom. Det var kanon! For

så har du forståelse for, hvorfor beboeren

gør, som hun gør,« fortæller Grethe.

Faktisk oplever kollegerne, at det skal

være så slemt, at de nærmest skal true

med at forlade afdelingen, før de får hjælp

til at takle en beboer.

Der er også blevet langt mellem kurserne.

Grethe har arbejdet på stedet i otte år,

hun har søgt mange kurser, men endnu

ikke været af sted. Og for Jannie er det

blevet til tre kurser på atten år.

Nye forventninger

Alt i alt mener Jannie, Evy, Mette og Grethe,

at det er nødvendigt at se på, om de

forventninger, de ældre og deres pårørende

har til plejehjemmet, er realistiske. Ofte

Social- og sundhedshjælper

Mette Damsø

har de pårørende mange individuelle krav

til deres mor eller fars hverdag, som de

mener, at personalet skal tage sig af. Som

Grethe forklarer:

»De ældres basale behov skal vi nok

dække. Men jeg kan ikke dække en mors

behov for en datter. Og det skal jeg heller

ikke, for jeg er professionel i mit job. Så de

følelsesmæssige behov, det er datterens

opgave. Men ofte forventer hun også, jeg

dækker dem.« ■

mdar@foa.dk

At blive beboer på et

plejehjem

Igennem 18 måneder observerede antropolog

Jens Kofod, SFI, ældre mennesker, der

flyttede fra deres egen bolig til et plejehjem.

I alt fulgte han 16 ældre i overgangen

fra eget hjem til plejehjem samt deres

første halve år på plejehjem.

Af de 16 ældre, som blev fulgt, opnåede

ingen af dem et højere fysisk funktionsniveau.

Nogle fik dog lidt større mobilitet i

og med, at plejehjemmene er indrettet til

at komme rundt med kørestole og andre

gangredskaber, ligesom der er opsat

gelændere og håndtag flere steder, hvilket

gør det lettere for kørestolsbrugere og

gangbesværede. Men samlet set oplevede

beboerne en stor skuffelse over at flytte

på plejehjem.

Læs mere om Jens Kofods undersøgelse

på: www.egv.dk

fag og arbejde • februar 2009

15


Medarbejderne

skulle holde mund

Ytringsfrihed. På plejecentret

Bøgehaven i Galten,

Skanderborg, skal nattevagten

ikke længere blive på

institutionen hele natten,

men også tage ud på hjemmebesøg

til borgere i kommunen.

Hermed efterlades

de demente alene tilbage

på Bøgehaven, men det får

de pårørende ikke noget at

vide om. Og de ansatte får

besked om at holde mund.

Alligevel får en pårørende

sagen frem i lyset.

Af Maj Dahl-Rasmussen

Foto: Niels Åge Skovbo

16 fag og arbejde • februar 2009

»De fortæller mig ingenting mere.

Jeg kan spørge og spørge, og så får

jeg bare et ‘ja’ eller ‘nej’.«

BIRGIT HEDEGAARD, PÅRØRENDE.

»Det må du gerne meddele personalet, at det

ikke er smart, og at de skal tænke på, at de stiller

deres egen arbejdsplads i et dårligt lys … «

Det er Birgit Hedegaard, der aner

uråd. Hendes mor bor på

demensafsnittet Bøgehaven i Galten.

En dag sidst i august ser hun, at der er

sat en slags alarmer op ved nogle af yderdørene.

Og der er også pludselig skydelåse

på dørene. Derfor går hun til personalet

for at høre, hvad det skyldes.

Medarbejderne trækker på det og fortæller,

at det må de ikke sige noget om.

Men Birgit Hedegaard presser på, og så

fortæller de, at både alarmer og skydelåse

er sat op, fordi nattevagten fra 1. september

også skal køre ud på hjemmebesøg i

kommunen.

Er de alene?

Nu bliver Birgit Hedegaard bekymret. På

Bøgehaven bor der ti stærkt demente

ældre, som ikke selv er i stand til at reagere,

hvis der opstår en nødsituation, for

eksempel ved brand, indbrud eller hvis en

dement bliver urolig og går ind til de

andre og vækker dem. Sådan en beboer

findes på Bøgehaven. Der er også beboere,

som ikke selv kan komme ud af sengene.

Skal de nu være alene om natten?

LONE BURGDORFF, LEDER AF DEMENSAFSNITTET BØGEHAVEN, I EN MAIL TIL DEN DAGLIGE LEDER.

Det vil Birgit Hedegaard have klarhed

over, så hun ringer til Lone Burgdorff, som

er leder for Skanderborgs tre demensafsnit,

herunder Bøgehaven. Demenslederen

forklarer, at når Bøgehavens nattevagt er

ude at køre, vil der være en nattevagt fra

det nærliggende plejecenter Tjørnehaven,

som går over til Bøgehaven med jævne

mellemrum.

Birgit bliver hidsig

Birgit Hedegaard går straks ned på Bøgehaven

igen og taler med den daglige leder.

Men hendes besøg kommer ikke uventet.

For den daglige leder fortæller Birgit, at

hun lige har fået et opkald fra demenslederen

om, at hun og de andre medarbejdere

ikke må sige noget om nattevagtens

nye opgaver.

Alligevel finder Birgit Hedegaard ud af,

at det ikke passer, at nattevagten fra Tjørnehaven

går over til Bøgehaven, men at

hendes mor og de andre beboere på

demensafsnittet er alene, når nattevagten

tager sine ture rundt i kommunen.

»Og så bliver jeg først rigtig hidsig, det

kan jeg godt fortælle dig! For det synes jeg


ikke, man kan gøre ved sådan nogle

demente mennesker, der har behov for

tryghed. De kan ikke være alene i huset,

det kan de bare ikke!«

Derfor spørger Birgit medarbejderne

om, hvor ofte nattevagten er på Bøgehaven

og hvor længe.

»Men det kan de ikke fortælle mig,« fortæller

Birgit. »De har tavshedspligt, siger

de.«

Masser af opbakning

Så går trommerne – og det er Birgit, der

slår på dem. Hun ringer rundt til de andre

pårørende fra Bøgehaven, og de er enige i,

at det, der sker, er forfærdeligt.

Enden på historien bliver, at embedslægen

kommer på uanmeldt tilsyn den 12.

»Den første i en gruppe, der tør stå frem og sige sin mening, som er i modsætning

til det, de andre i gruppen mener, den person ved godt fra tidligere

erfaringer: Jeg ryger ud af gruppen, ud af fællesskabet, ud af arbejdspladsen.

Derfor er vi bange for at udtale os.«

HANNE MUSETH, ARBEJDSPSYKOLOG

september efter et tip fra en af de pårørende.

Han oplever, at de ansatte er blevet

bedt om at holde mund. Og han finder det

uacceptabelt, at nattevagten forlader Bøgehaven.

Efter at han har meldt tilbage til

kommunen, er den faste nattevagt på

plads igen fra den 15. september.

Ja. Og nej

I dag oplever Birgit Hedegaard, at medarbejderne

ikke vil tale med hende.

»De fortæller mig ingenting mere. Jeg

kan spørge og spørge, og så får jeg bare et

‘ja’ eller ‘nej’.«

Men det er ikke kun medarbejderne,

som demensleder Lone Burgdorff forsøger

at få til at holde mund. Det oplevede Birgit

også, da sagen kom frem i de lokale

Tavshed. Birgit stødte

på en mur af tavshed,

da hun ville

høre, hvad det var,

der foregik på

demensafsnittet

Bøgehaven i Galten,

hvor hendes mor bor.

medier, blandt andet TV2 Østjylland. Da

sagde Lone Burgdorff til Birgit, at hvis

hun som pårørende henvender sig til pressen

igen, så bliver hun, demenslederen,

meget utilfreds.

Alt i alt er Birgit rystet over forløbet.

Over at ledelse og kommune ikke fortalte

de pårørende om nattevagtens nye opgaver,

før de gik i gang. Og over demensleder

Lone Burgdorff:

»Hun har stoppet mig med den ene løgnehistorie

efter den anden. Det er altså

min opfattelse. Hun redder kun sit eget

skind. Og hun tager ikke hensyn til personalet

dernede overhovedet.« ■

mdar@foa.dk

fag og arbejde • februar 2009


17


»Som offentligt ansat er man som alle andre borgere

beskyttet af grundlovens bestemmelse om ytringsfrihed og

kan på egne vegne deltage i den offentlige debat og fremsætte

personlige meninger og synspunkter. Dette gælder

også emner, der vedrører ens eget arbejdsområde.«

Mundkurv. Offentligt ansatte

har ytringsfrihed i Danmark.

Alligevel oplevede medarbejdere

fra demensafsnittet

Bøgehaven i Galten, at de

ikke måtte fortælle de pårørende,

at nattevagten i perioder

lod de demente være

uden opsyn.

Af Maj Dahl-Rasmussen

Foto: Niels Åge Skovbo

18 fag og arbejde • februar 2009

VEJLEDNING OM OFFENTLIGT ANSATTES YTRINGSFRIHED

Man saver jo

den gren ned,

man selv

sidder på!

Den 12. september 2008 foretager

embedslæge Erik Damberg et uanmeldt

tilsyn på demensafsnittet

Bøgehaven i Galten efter et tip fra en

pårørende. Her opdager han, at de demente

borgere bliver låst inde og ladt alene i

perioder af natten, fordi nattevagten som

noget nyt skal køre ud til opgaver i hjemmeplejen.

Det vil embedslægen ikke

acceptere, og hans kritik fører til, at kommunen

genindfører en fast nattevagt på

Bøgehaven, som bliver der hele natten.

Men embedslægen opdager også noget

andet. De tre medarbejdere, han interviewer,

vil ikke fortælle om nattevagtens

nye opgaver, ikke før han indskærper dem,

at han som embedslæge har krav på at få

besked.

»Og så fortæller medarbejderne uaf-

»Ledelsen vil typisk kalde det samarbejdsproblemer

i stedet for at sige, at

medarbejderen har talt over sig.«

HELLE BANG HJORTH, ADVOKAT, FTF

hængigt af hinanden, at deres leder ikke

vil have, at de siger noget om, at nattevagten

forlader Bøgehaven i perioder,« fortæller

embedslæge Erik Damberg.

Medarbejderne kan vise embedslægen

en mailveksling, hvor det fremgår, at de er

blevet bedt om at holde mund.

»Det er ikke smart ...«

I mailen skriver demensleder Lone Burgdorff:

»Har talt med Esters datter i dag

Ja, en eller anden personale har været

ude og oplyst om at der INGEN nattevagt

er på Bøgehaven mere.

Det må du gerne meddele personalet, at

det ikke er smart, og at de skal tænke på,

at de stiller deres egen arbejdsplads i et

dårligt lys – de opnår ikke andet ved det,

end at skabe usikkerhed og utryghed ved

de pårørende, og at det ikke er der, de skal

komme af med deres frustrationer – det

kan de gøre på personalemødet den 17/9.«

Bøgehavens daglige leder svarer:

»Ja, Galten er jo trods alt en lille by og

‘snakken går i brugsen’ og da Tjørnehaven

jo også er en del af denne ‘øvelse’ […]

rygtes alt hurtigt.«

Lone Burgdorff:

»Ja, man saver jo den gren ned som man

selv sidder på!

Det var nu som om det var en fra Bøgehaven

hun havde talt med!«

»Det har jeg aldrig sagt«

I sin rapport kritiserer embedslæge Erik

Damberg, at medarbejderne har fået

mundkurv på, og han vedlægger mailen i

sin rapport om tilsynet.

Men selv om det står sort på hvidt, at

demensleder Lone Burgdorff ikke ser med


»Den mest forfærdelige udgang er, at man

som medarbejder bliver tom for følelser, og at

man dybest set ikke kan engagere sig i de

uretfærdige ting, der sker rundt omkring en.«

HANNE MUSETH, ARBEJDSPSYKOLOG

milde

øjne på,

at hendes ansatte fortæller

om nattevagtens nye opgaver, så

lyder hendes udlægning i embedslægens

rapport:

»… at hun ikke har givet personalet

ordrer om ikke at fortælle noget om den

manglende nattevagt på Bøgehaven videre.«

Medarbejderne på Bøgehaven står altså i

den situation, at ledelsen hverken undskylder

eller tager ansvar for at have presset

dem til at tie stille.

»Du må ikke citere mig som for noget som helst!

Hvis du gør det, så ringer jeg til FOA Silkeborg

nu, for der har jeg mine kontakter!«

Medarbejderne er bange

Derfor ringer fag og

arbejde til medarbejderne

fra Bøgehaven

for at

høre, hvordan

de har oplevet

forløbet.

Men. Ingen

af medarbejderne

har mod

på at stå

frem. Nogle,

fordi de

bare gerne

vil videre.

Andre, fordi

de er bange

for at miste

deres job.

Det undrer ikke

advokat Helle Bang

Hjorth fra FTF. Hun

har siddet med i et udvalg,

som skulle undersøge, om

lovgivningen om ytringsfrihed

giver nok beskyttelse for de offentligt

ansatte. Udvalgets betænkning kom i

marts 2006.

»I sådan en sag er det helt sædvanligt, at

medarbejderne ikke vil udtale sig,« siger

Helle Bang Hjorth. »De er bange for

repressalier.«

Velbegrundet frygt

Ifølge advokaten er problemet, at arbejdsgiverne

og lederne ikke kender til grænsen

for, hvornår det er lovligt at ytre sig, og

hvornår det ikke er. Og at de kæder det

sammen med illoyalitet.

HENNING HAAHR PEDERSEN, DIREKTØR I SKANDERBORG KOMMUNE, TIL FAG OG ARBEJDE.

Men er de ansattes frygt for at blive fyret

så velbegrundet?

»Ja! Og ledelsen vil typisk kalde det

samarbejdsproblemer i stedet for at sige,

at medarbejderen har talt over sig,« forklarer

Helle Bang Hjorth.

»Det bedste ville være, at der blev indført

omvendt bevisbyrde på området, så

det er arbejdsgiveren, der skal bevise, at

den ansatte ikke har fået mundkurv på

eller fyres på grund af sine udtalelser. Det

vil give den bedste beskyttelse af den

offentligt ansatte.«

Hvis du gør det, så …

Demensleder Lone Burgdorff har ikke

ønsket at udtale sig til fag og arbejde.

Derfor kontakter bladet direktør Henning

Haahr Pedersen fra Skanderborg

Kommune. Han mener, at sagen er håndteret

fornuftigt fra kommunens side: Han

har sagt i pressen og skrevet på kommunens

intranet, at alle i kommunen har ret

til at ytre sig; desuden har han bedt en

områdeleder om at holde møder med de

ansatte, så samarbejdet mellem medarbejderne

og lederne kan blive godt igen.

Men på et tidspunkt i samtalen med fag

og arbejde mener direktøren, at bladet

ikke vil fremstille sagen på en nuanceret

måde. Han vil derfor ikke citeres på trods

af, at det netop er derfor, vi har kontaktet

ham. Da han får at vide, at han som direktør

i kommunen må være klar over, at

samtalen er til citat, udbryder han:

»Du må ikke citere mig for noget som

helst! Hvis du gør det, så ringer jeg til

FOA Silkeborg nu, for der har jeg mine

kontakter.« ■

mdar@foa.dk

fag og arbejde • februar 2009

19


Sladder. Der bliver sladret på alle arbejdspladser,

og det er ikke nødvendigvis dårligt. Men ondsindet

sladder kan være et symptom på, at det ikke

går helt godt på arbejdspladsen. En undersøgelse

viser, at hvert tredje FOA-medlem har

været generet af negativ sladder på arbejdspladsen

det seneste år.

Af Laura Engstrøm

Tegning: Gitte Skov

20 fag og arbejde • februar 2009


fag og arbejde • februar 2009


21


Sladdertasker. »Når

lederen reelt begynder

at interessere sig

for sine medarbejdere,

og de historier

han eller hun hører,

går dampen af sladdertaskerne,«

siger

Hanne Gullestrup.

22 fag og arbejde • februar 2009

Af Laura Engstrøm

Foto: Hanne Loop

Det kan være meget svært at lade være med at fortælle

en god historie videre. Tænk nu, hvis man havde set

chefen købe et pornoblad nede på tanken? Eller at Lis

fra den anden afdeling var gået med Peter hjem fra

festen forleden? Eller at Tove drak lidt for meget?

»Vi kan ikke lade være med at sladre. Det er lige så

naturligt som at trække vejret,« konstaterer antropolog

Perle Møhl, der har forsket i emnet.

For sladder siger meget om os selv.


»Sladder er den kommunikationsform, vi oftest

benytter og må leve med. Langt de fleste informationer

på en arbejdsplads bliver videregivet gennem sladder.

Og mange af de informationer er vigtige,« siger

hun.

Ifølge Perle Møhl indikerer sladder, hvor man står i

det sociale landskab, og hvordan de indbyrdes forhold

er. Jo varmere og tættere relationen er, jo mindre har

man tendens til at sladre om vedkommende. Er de for

langt væk, bliver de uinteressante at sladre om. Man

sladrer med den, man er tæt på – ikke om ham eller

hende.

Sladder er magt

Sladder påvirker også vores syn på andre og på

omverdenen. Ja, sladder kan skabe sammenhold, og

sladder kan udstøde andre fra fællesskabet.

»Sladder er magt, og man kan få ting til at ske med

sladder. Netværk skabes for eksempel gennem sladder.

Man skal også huske på, at der er en årsag til, at du får

historien. Måske opfordres du til at levere en tilsvarende

historie. Derfor kan man også stille spørgsmålet:

Hvad prøver han eller hun at opnå ved at sladre?«

siger Perle Møhl.

Tegn på dårligt arbejdsklima

Chefkonsulent Hanne Gullestrup bliver ofte tilkaldt

som konfliktmægler på en arbejdsplads. Hun oplever,

at jo mere, der bliver sladret på en arbejdsplads, jo

grellere er det psykiske arbejdsklima.

»Af og til er der personer, der sladrer mere end

andre på en arbejdsplads. Det er en måde at opnå indflydelse

på, og det kan være et personlighedstræk, der

følger dette menneske i alle livets sammenhænge. Det

kan være et menneske i nød, som ikke er i stand til at

slappe af og falde til i en gruppe, men hele tiden har

behov for at afstemme med de andre, om han eller

hun er god nok. En sådan person kan uden at ville det

forurene hele arbejdsmiljøet ved at sprede negative

historier om andre,« siger Hanne Gullestrup.

Kuren hedder ifølge Hanne Gullestrup opmærksomhed:

»Hvis denne kollega får vedvarende positiv

opmærksomhed og anerkendelse, vil den negative fordømmelse

af andre fortage sig,« siger Hanne Gullestrup.

Sladder i krogene

Hanne Gullestrup har ligeledes erfaret, at lederens stil

og kommunikationsform kan sætte gang i negativ

sladder:

»Er lederen for apatisk og fraværende, bliver der

sladret i krogene. Men når lederen reelt begynder at

interessere sig for sine medarbejdere, og de historier

han eller hun hører, går dampen af sladdertaskerne.

Når man får opmærksomhed fra sin leder, behøver

man ikke længere få luft for sine frustrationer,« fortsætter

Hanne Gullestrup.

Den person, der typisk sladres om på en arbejdsplads,

er chefen. Hvorfor?

»Det er jo ofte chefen, der har nøglen til at påvirke

ens arbejde. Og hvis man ikke oplever, at man har så

store muligheder for selv at påvirke sit arbejdsliv, vil

man typisk sladre om chefen,« siger Perle Møhl.

Hanne Gullestrup supplerer:

»Det er typisk at læsse al sin frustration

af på den, der reelt kan gøre noget ved

ens arbejdssituation, sådan som chefen

kan. Og sladderen bliver så et

medie til at få det vendt og drejet.»


l_e@mail.dk

Sladder – kort fortalt

Naturligt. »Vi kan ikke

lade være med at

sladre. Det er lige så

naturligt som at trække

vejret,« siger

antropolog Perle

Møhl.

• Sladder er en vigtig kilde til information om for eksempel medarbejdere. Det er

information, der ikke kan opnås gennem officielle kilder.

• Der sladres på alle arbejdspladser, og de fleste oplever det negativt.

• Noget for noget-princippet gælder også her: Fortæller du en god historie, får du

også en.

• Jo mere distanceret relationen er, jo mere bliver der sladret

• Der bliver altid sladret om chefen, fordi han eller hun som regel har betydning for

dig og dit arbejdsliv.

• Vi sladrer lige meget: Mænd, kvinder, høj og lav, men måden er forskellig.

• Hvis en arbejdsplads har lutter rutineopgaver, vil der være tendens til, at man

sladrer mere.

fag og arbejde • februar 2009

23


24 fag og arbejde • februar 2009

Bagtalt. Snakken på en arbejdsplads kan have en slem bagside.

Det oplevede social- og sundhedsassistent Ena Dirk.

Sladrer lige meget

Det Nationale Forskningscenter undersøgte

i 2004-2005, om nogle faggrupper sladrer

mere end andre. Undersøgelsen viste blandt

andet, at buschauffører og omsorgsmedhjælpere

sladrer lige meget.

For nogle af FOAs faggrupper ser tallene

sådan her ud:

Buschauffører: 52 procent

Omsorgsmedhjælpere: 52 procent

Plejepersonale på hospital: 50 procent

Plejepersonale på plejehjem: 47 procent

Plejepersonale i hjemmeplejen: 40 procent

Dagplejere: 40 procent

Af Laura Engstrøm

Foto: Hanne Loop

For nogle år siden var social- og sundhedsassistent

Ena Dirk til jobsamtale på det lokale plejehjem. Ena

Dirk var blevet opfordret til at søge jobbet, og samtalen

gik fint. Lige indtil teamlederen, som hun var til

samtale hos, sagde: »Du skal lige vide, at der går denne

her sladder om dig.«

»Så spørger jeg selvfølgelig, hvad hun mener med

det. Men der svarer hun, at det er lige meget,« fortæller

Ena Dirk.

Sætningen blev ved med at gentage sig i Ena Dirks

hoved. Hvad er det, de går og snakker om? Hvad er

det, hun ikke har fået at vide?

»Jeg følte mig krænket og ydmyget. Og jo mere jeg

spurgte mine kolleger og andre, hvad det kunne være,

jo mere gal blev jeg, for ingen vidste det, og ingen

kunne sige noget. Jeg brugte rigtig meget energi på

det, for jeg ville vide, hvad det var,« fortsætter Ena

Dirk.


Undgik teamlederen

Ena Dirk fik ikke jobbet, og den næste lange tid tog

hun kun vikarjobs. Hun skulle ikke nyde noget af at

komme til en ny jobsamtale med den samme teamleder,

der havde siddet til jobsamtalen. Et af de steder,

hun var vikar, opfordrede hende til at søge en stilling,

der lige var blevet slået op. Men tanken om det gjorde

Ena Dirk nervøs.

»Jeg sagde til hende, der havde opfordret mig, at det

nok ikke nyttede noget, at jeg søgte den stilling, for

der gik jo denne her sladder om mig. Hun sagde: »Du

søger bare.«

Ena Dirk søgte jobbet og kunne ånde lettet op, for

teamlederen var ikke med til den jobsamtale.

Klagede til FOA over lederen

Hun fik jobbet, og omsider følte hun sig fri af spekulationerne.

Alligevel tog det hende et lille års tid,

inden episoden holdt op med at plage hende.

»På et tidspunkt var der en, der sagde til mig, at jeg

jo kunne gå til FOA og klage over teamlederen, så det

gjorde jeg. Der fandt jeg ud af, at de kun manglede et

par sager mere på hende for at kræve hende afskediget,«

siger Ena Dirk.

Spørgsmålet er så: Kunne Ena Dirk efterfølgende

lade være med at sladre om teamlederen?

»Jeg synes ikke, jeg har sladret om hende, men jeg

har nok ikke kunnet undgå at føle lidt skadefryd, da

jeg fik at vide, at hun blev degraderet. Da tænkte jeg:

Yes!« ■

l_e@mail.dk

En medlemsundersøgelse lavet for fag og arbejde viser,

at hvert tredje medlem har været generet af se sladder

på arbejdspladsen det seneste år.

Men der er ikke lige så mange, der vil indrømme, at

de sladrer. I fagbladets undersøgelse, hvor 1.900 medlemmer

svarede via medlemspanelet, var det kun 25

procent, der sagde ja til at have deltaget i negativ sladder

i samme periode. Der var ikke de store udsving,

om det var det ene eller det andet køn eller den ene

eller den anden sektor. ■

Elin Bundgaard, 46 år, fællestillidsrepræsentant

og pædagogmedhjælper:

»Det er på godt og ondt. Det kan jo være praktisk

nok at få nogle informationer, så man ikke plumper

i. For eksempel hvis man er ny og får at vide, at

man lige skal være opmærksom på, at den er gift

med den eller at: ’Du skal lige være klar over, at

hendes mand lige er død’.

Men det kan jo også være negativt. Når der bliver

sladret om én, kan det jo påvirke mit syn på den

person. Som tillidsmand får jeg jo også meget at

vide, og der skal jeg jo ofte lige stykke tingene

sammen. Det kan tit være svært at finde ud af, om

det er noget, jeg skal gå videre med.«

Irene Andersen, 31 år, social- og sundhedsassistent

på et plejecenter:

»Det kan nok ikke undgås, at der bliver snakket.

Det er ikke alt, jeg bryder mig om at høre. Men

sladder kan jo også være positivt på den måde, at

man får information om hinanden. Det er også en

måde at drage omsorg på, og de informationer kan

jo også være nyttige rent fagligt. Det kan være en

situation, hvor jeg ikke har været på arbejde i et

par dage, og så får jeg at vide, at sådan eller

sådan står det til med en beboer eller en kollega.

Det kan være fint, for så behøver man ikke selv at

spørge.«

Judith Højegaard, 57 år, uddannelseskonsulent

i FOA Midtsjælland:

»Der bliver sladret konstant. Tit er det jo, mens vi

hygger os, og så spørger man: ’Har I noget godt

sladder?’ Men der er jo også en side af det, som

ikke er så rar, og som gør, at man skal passe på,

hvem man siger hvad til. Der er dem, hvor man ved,

at det ikke går videre, og så er der dem, der ikke

kan holde på det. Det er jo heller ikke altid til gavn

for én selv, hvis nogen får at vide, at man har sladret

om dem. Jeg har oplevet, at en kollega er kommet

tilbage et halvt år senere: ’Jeg hører, du er irriteret

på mig’. Men så var det for længst gået over.«

fag og arbejde • februar 2009

25


Sladder. Utilfredsheden havde lukket sig som en

osteklokke over medarbejderne på Sæby Ældrecenter.

Ny struktur, kontrol og dårlig information skabte snak

i krogene. Først da Arbejdstilsynet skred ind,

skete der noget.

26 fag og arbejde • februar 2009

Af Anni Heiberg

Foto: Michael Bo Rasmussen/Baghuset

Den dårlige stemning begyndte allerede ved morgenmøderne.

Her blev sure bemærkninger, utilfredshed

og frustration luftet. Bølgerne kunne gå højt, og

Positivt. Tidligere kredsede snakken om utilfredshed og negative

historier. Nu fokuseres bevidst på de gode historier. Fra venstre

ses hjemmehjælper Elisabeth Pedersen, tillidsrepræsentant Hanne

D. Jensen og arbejdsmiljørepræsentant Lone Tamborg.

humøret var ofte lavt, når medarbejderne på Sæby

Ældrecenter gik ud til dagens opgaver.

»Vi kunne ikke se ud over vores egen næse og følte,

at den ene havde det nemmere end den anden,« fortæller

arbejdsmiljørepræsentant, social- og sundhedsassistent

Lone Tamborg.

»Skænderierne under morgenmøderne tog luften

ud af os, inden vi nåede ud til borgerne. Det dur altså

ikke. Og tænk at være afløser dengang vi sad der og

gav luft for alle vores frustrationer.«

De sure morgenmøder hører fortiden til, men der

skulle en vejledning fra Arbejdstilsynet og samarbejde

med et konsulentfirma til, før medarbejderne i Sæby

fik vendt den dårlige stemning.


Grobund for sladder

Ny struktur, nye ledere, nye opgaver, øget kontrol og

alt for lidt information.

Sådan beskriver medarbejderne årsagen til det dårlige

arbejdsmiljø. De savnede ledelse og en tydelig

beskrivelse af, hvem der havde ansvar for hvad.

»Vi vidste ikke, hvor vi bevægede os hen, og vi

kendte ikke målet. Det gav en masse høvdinge, der ville

være med til at bestemme. Og det giver sladder, som

vil noget,« siger Lone Tamborg.

»Ja, den ene ved noget, og den anden ved noget

andet, og så kan man brygge en historie sammen,«

supplerer tillidsrepræsentant, social- og sundhedsassistent

Hanne D. Jensen

Lone Tamborg og Hanne D. Jensen har sat sig til

bordet sammen med fire kolleger fra ældrecentret for

at fortælle om, hvordan man i nu godt et halvt år har

arbejdet målrettet med at forbedre arbejdsmiljøet. De

seks kolleger er enige om, at det er blevet bedre. Men

det kan blive bedre endnu. De er også enige om, at de

aldrig har sladret om hinanden privat. Den negative

snak handlede om at få luft for alle de arbejdsmæssige

frustrationer. Usikkerhed og utryghed betød, at man

begyndte at gætte og drage forkerte konklusioner.

Synlig ledelse

I dag er de nye lederes funktioner og ansvarsområder

nøje beskrevet og formidlet ud til medarbejderne.

»Nu ved vi, hvilken leder vi skal gå til, og hvem der

gør hvad. Og vi går til hovedet i stedet for til …

måsen,« smiler Hanne D. Jensen.

Ledelsen er blevet mere synlig, mere anerkendende

og bedre til at uddele ros. Og man arbejder bedre på

ros end på ris, påpeger de i Sæby. Når man bliver utilfreds

og usikker, så koncentrerer man sig om at passe

sit eget og ikke meget andet.

»Vi havde en dårlig start. De nye gruppeledere blev

ikke klædt godt nok på. Hvis deres funktioner havde

været ordentligt beskrevet, og der var spillet med åbne

kort fra politisk side, så havde vi været sparet for

meget. En del af den irritation, vi rettede mod

ledelsen, var jo i virkeligheden politisk bestemt,« siger

Hanne D. Jensen.

Sammentømrede grupper

Det var et besøg fra Arbejdstilsynet, der afslørede det

dårlige psykiske arbejdsmiljø på Sæby Ældrecenter.

Arbejdstilsynet pålagde ældrecentret at gøre noget ved

sagen, og konsulentfirmaet Inquiry Partners blev koblet

på opgaven. Medarbejderne blev bedt om at sætte

ord på ønsker og forventninger til kolleger og ledelse,

og da medarbejderne skulle beskrive den gode

arbejdsplads, kom et velfungerende samarbejde med

kollegerne ind som første prioritet.

En række fælles uddannelsesdage var det omdrejningspunkt,

der skulle få ældrecentrets 110 medarbejdere

til at arbejde godt sammen, lære hinanden at

kende på tværs af grupperne og sætte ord og fokus på

de positive ting på arbejdspladsen.

»Vi har talt om, at nogle grupper kan være for

sammentømrede. De kan jo ligefrem fuldende hinandens

sætninger, og det er ikke altid sjovt at være ny i

sådan en gruppe. Vi er blevet bedre til at give plads og

give vores viden videre til hinanden. Den holdt vi nok

meget på tidligere,« siger Hanne D. Jensen.

Vi bliver ved

Da medarbejdere og ledelse på Sæby Ældrecenter tog

fat på dialogen, kom der hul på den gode udvikling og

de gode historier. En nyhedsavis er med til at sende

informationerne og de gode historier rundt. Hvor

man tidligere bekræftede hinanden i det negative, bliver

der nu sat fokus på det positive. Og ledelsen er

opmærksom på, at medarbejderne har brug for at blive

set og værdsat.

»Gruppelederne tager meget mere hånd om os, og

centerlederen er også blevet mere synlig. Ledelsen har

fingeren på pulsen,« siger Lone Tamborg.

»Nu går vi til den rette person med problemerne i

stedet for at gå ad bagvejen. Vi kan også sige til hinanden,

hvis vi bliver kede af en bemærkning. Hvad mente

du egentlig med det? Vi opfatter jo ting forskelligt.«

Medarbejderne i Sæby er enige om, at de ikke er

nået i mål. De fortsætter den gode udvikling i 2009 og

sikkert også i 2020, påpeger de. For man kan altid

arbejde på at gøre tingene bedre.

»Det var godt, vi fik hul på det her. Vi trængte sådan

til det,« siger Lone Tamborg. ■

heiberg@reportagegruppen.dk

Når der er sladder i luften

• Giv historierne et positivt tvist.

• Gå til tillidsrepræsentanten eller din leder for at få luft for dine frustrationer,

hvis indholdet i sladderen er et problem

• Tænk over hvad du siger, og hvorfor du siger det: Er du f.eks. selv med til at hjælpe

et rygte på vej?

• Vær åben, ærlig og loyal over for dine kolleger

• Husk at du ikke kan påvirke sladderen om dig selv, så vær klar i din tale og handlinger,

så du ikke kan misforstås.

Kilde: Chefkonsulent Hanne Gullestrup

fag og arbejde • februar 2009

27


dennis K.

28 fag og arbejde • februar 2009

3F på krigsstien

3F og FOA har fra tid til anden haft uenigheder om, hvordan grænserne

for overenskomstdækning og organisering mellem de to forbund

skal trækkes. Det har oftest handlet om områder, hvor begge organisationer

i årtier har overenskomstdækket, og hvor grænsedragningen

engang i fortiden var klar og tydelig, men hvor udviklingen har skabt

uklarhed og utydelighed.

Man kan næsten kalde den form for grænsediskussioner for relativt

naturlige. Det kender FOAs Teknik- og Servicesektor samt Kost- og

Servicesektor en hel del til.

Relativt naturlig kan man derimod ikke kalde den grænsestrid, som

nu er brudt ud i lys lue på handicaphjælperområdet. Her har 3F for

alvor erklæret FOA krig. Mens LO behandler en grænsesag netop om,

hvem der skal tegne overenskomst for handicaphjælpere, har 3F indgået

overenskomst med Dansk Industri (DI) for den handicaporganisation

– LOBPA – som FOA op mod jul ellers var klar til at

underskrive en færdig overenskomsttekst med, da 3F meldte sig på

banen med krav om overenskomst og med konfliktvarsel.

Det var ikke fordi, 3F ikke vidste, at de dermed gik på strandhugst

på et traditionelt FOA-område. Det fremgik såmænd tydeligt nok af

den første orientering, som blev lagt på 3F's hjemmeside, hvor indledningen

gik på, at det var lykkedes 3F at komme før FOA med en

overenskomst for handicaphjælpere. Den triumferende tone blev dog

allerede efter en times tid fjernet igen.

Overenskomsten med DI er indgået af den private gruppe i 3F, som

egentlig hedder Service, Hotel og Restaurant. Umiddelbart antyder

det navn, at der godt kunne være et stykke vej fra handicaphjælpere

til den private gruppes kerneområder. Det er der da også, når 3F selv

skal beskrive kerneområderne på deres hjemmeside:

»Medlemmerne arbejder bl.a. inden for hotel- og restaurationsbranchen

som kokke, tjenere, catere, smørrebrødsjomfruer, receptionister,

opvaskere og stuepiger. Mange medlemmer er også rengøringsassistenter

og serviceassistenter. Gruppen har også medlemmer

som arbejder som dørmænd, teltkonstruktører, facility-assistenter og

som ansatte inden for film og forlystelser.«

Netop det citat er for mig kernen i det slagsmål, som 3F og FOA nu

uundgåeligt kastes ud i. Et er, at to fagforeninger bliver uenige om

grænserne mellem sig. Noget helt andet er, når uenigheden reelt

handler om udviklingsveje og perspektiver for de enkelte faggrupper.

Og slagsmålet om overenskomstdækning af handicaphjælpere handler

lige præcis om udviklingsveje og perspektiver.

3F ser handicaphjælperne i direkte sammenhæng med opgaver, der

varetages i hotel-, restaurations- og forlystelsesbranchen. Det er et

perspektiv om ekstra arme og ben til støtte for den handicappede.

Et perspektiv om service med altafgørende vægt på det praktiske.

Dansk Industri ser handicaphjælperne som et ufaglært område.

Og DI har 3F som sin traditionelle, store overenskomstmodpart på

rengøringsområdet og fik det på hotel- og restaurationsområdet,

da 3F og RestaurationsBranchens Forbund fusionerede i 2006.

For DI er ufaglærte lig med 3F.

FOA ser handicaphjælperne som en faggruppe på social- og sundhedsområdet,

der – som det er beskrevet i Servicelovens beskrivelse

af hjælperordningen – yder pleje og bistand. Det er et perspektiv om

plejepersonale, om pleje og omsorg og om at skabe en ny uddannelse

med afsæt i, at det handler om visiterede pleje- og bistandsopgaver.

Dertil kommer, at der ansættes sygehjælpere, plejehjemsassistenter,

social- og sundhedshjælpere og -assistenter, når arbejdsopgaverne

tilsiger det.

Og det bliver de to udviklingsveje og perspektiver, der støder sammen

i den verserende grænsesag i LO om, hvem der har retten til at overenskomstdække

handicaphjælperne, og i den kommende tids forsøg

på at overenskomstdække resten af handicaphjælperområdet uden

for Dansk Industri.

Der er så at sige ikke mange hoteller, der tilbyder at passe respiratorer,

og ikke mange restauranter, der har sårskift på menuen.

FOA har i mine øjne ikke andre muligheder end at indstille sig på

3Fs krigserklæring. Næste gang går 3F på strandhugst inden for

social- og sundhedsuddannelserne.

Derfor må hovedbestyrelsen også tage stilling til, dels om det giver

mening at opretholde et samarbejde med nogen, som kun vil slås,

og dels om det giver mening at anse de øvrige grænsedragninger

mellem de to forbund som fortsat gældende.

Den slags overvejelser berører naturligvis også spørgsmålet om,

hvorvidt LO i fremtiden vil have plads til to medlemsorganisationer,

der på samme måde som i min barndoms westernfilm, står med

hånden på pistolskæftet og i kor fastslår, at denne by er ikke stor

nok til os begge.

Som mit hoved er skruet sammen, må LO-medlemskabet – uanset

om det handler om at melde sig ud eller om at blive smidt ud – ikke

stå i vejen for, at FOA kæmper for sine medlemsgruppers – og alle

sine medlemsgruppers – faglighed. ■

Dennis Kristensen, forbundsformand

Dialog med formanden på: www.foa.dk/debat


Her holder vi øje

med hinanden

Thylejren opstod som en musikfestival i 1970 – inspireret af festivalen i Woodstock.

Et par år senere overvintrede nogle festivalgæster og blev bofaste.

Hanstholm Kommune forsøgte at lukke lejren, men Det Ny Samfund havde købt jorden.

I juni 1995 lovliggjorde Folketinget lejren og tillod, at 75 voksne bor her.

Social- og sundhedshjælper Vibeke Tveden har boet i lejren i 11 år.

Af Ingrid Pedersen

Foto: Niels Åge Skovbo

fag og arbejde • februar 2009


29


Forundring. »De gamle

siger tit, at de ikke

kan forstå, at jeg

vil bo sådan et sted,

for de siger, at jeg

ellers er en gjæv

pige, siger Vibeke.«

▲ 30 fag og arbejde • februar 2009

Varme. Eneste varmekilde er

brændeovnen, så Vibeke er

god til at kløve brænde.

Strøm. Vibeke Tveden

fik elektricitet sidste

sommer. Så nu er

der både el-pærer

og internet. Vibeke

bruger meget af sin

fritid til at følge med

i, hvad der sker ude

i verdenen på sin pc.


Transport. Trillebøren er transportmidlet i lejren. Alle har en

til at hente varer med, køre affald væk med, hente brænde

og al den slags. Vibeke fik trillebøren til sin 50 års fødselsdag

af kollegerne i hjemmeplejen på Mors!

Kommandocentral. Biksen, deres egen butik, er også det sted,

hvor alle henter post, og hvor nyt om lejren bliver sat op på

væggen. Her kan købes cigaretter én ad gangen, økologiske

varer og kaffe på kop. Det er stedet, hvor man mødes.

fag og arbejde • februar 2009

31


Her glider det bare

Af Anni Heiberg

Foto: Michael Bo Rasmussen

Hans Marius Andersen er netop kommet

med ambulancen til Aalborg Sygehus og

ligger nu på en modtagestue på Akut

Medicinsk Modtageafsnit – AMA. Den

ældre mand kæmper med langvarige

lungebetændelser, og nu har hans læge

indlagt ham.

Det er social- og sundhedsassistent Lotte

Boldt, der tager imod. Hun kobler Andersen

på en monitor, tager EKG, overvåger

puls og måler blodtryk. Hun arbejder

32 fag og arbejde • februar 2009

rutineret, anlægger venflon og bestiller

blodprøver efter lægens ordination.

I modtagestuen ved siden af gør socialog

sundhedsassistent Gitte Nielsen klar til

at give Aage Bødker en injektion med

blodfortyndende medicin i maven. Aage

Bødker har netop fået vished for, at han

har haft en blodprop i benet, og de to

taler om den forestående behandling.

Ude på gangen møder vi social- og

sundhedsassistent Jonna Kjær. Hun har

fået stukket en seddel i hånden og er på

vej til at analysere en arteriepunktur.

»Vores dage er dejligt afvekslende, og vi

Injektion. Aage Bødker blev indlagt med blodprop i

benet, og social- og sundhedsassistent Gitte Nielsen

giver ham en injektion med blodfortyndende medicin.

Opgaveglidning. På Akut Medicinsk Modtageafsnit på Aalborg Sygehus er social- og sundhedsassistenter

og sygeplejersker fælles om en lang række opgaver. Derfor vandt afdelingen

fag og arbejdes konkurrence i opgaveglidning.

får lov til at bruge alle vores kompetencer.

Det hele glider, og det giver et mere flydende

forløb for patienterne. De skal ikke

ligge og vente på, at vi kalder på en sygeplejerske,

eller at sygeplejersken kalder på

en assistent,« siger Lotte Boldt.

Rolig atmosfære

På trods af at den akutte modtageafdeling

er lidt af en banegård, er der en rolig

atmosfære. Her opholder patienterne sig

kun i gennemsnit 21 timer, før de bliver

sendt videre. Hver dag er uforudsigelig, og

personalet må være forberedt på patienter


med astmaanfald, infektioner og forgiftninger.

Det er de også. På afdelingen glider

arbejdet med en sådan selvfølgelighed, at

patienterne ikke opdager, når der er travlt.

De 30 sygeplejersker og seks social- og

sundhedsassistenter tænker ikke i titler,

men i kompetencer, og derfor bliver

meget arbejde udført af den, der står nærmest.

Her gør man arbejdet færdigt, fordi

man har kompetencer og carte blanche til

det. Så slipper patienterne for ventetid, og

det giver ro på stuerne.

Opgaveglidning er simpelthen så

udbredt og indarbejdet på afdelingen, at

fag og arbejdes dommerpanel har valgt

AMA som vindere af fagbladets konkurrence

i opgaveglidning.

Glade på arbejde

Sådan var det ikke på medicinsk afdeling

for ti år siden. Dengang var der utilfredshed

blandt opskolede sygehjælpere. De

følte ikke, de fik lov til at bruge deres nye

kompetencer, og flere rejste i frustration.

En progressiv vicecenterchef satte skub i

udviklingen, så alle kunne få mulighed for

at bruge deres viden og indsigt. Gitte

Nielsen var med i arbejdsgruppen.

»Formålet var, at vi skulle gå glade på

arbejde og glade hjem igen. Vi skulle have

lov at bruge vores kompetencer,« fortæller

hun.

Kortlægning af kompetencer

Gruppen opfandt en kompetenceudviklingsbog,

der indeholdt en lang række

opgaver, som assistenterne skulle besvare

Samarbejde. Der arbejdes i team på AMA, og social- og sundhedsassistenterne Gitte Nielsen og

Lotte Boldt kobler Hans Marius Andersen på monitor.

og vise, de kunne udføre. Hermed blev

deres kompetencer kortlagt, og de blev

hele tiden opdaterede med ny viden.

Opgaverne gik ofte et skridt videre end

assistentuddannelsen og var dermed en

slags overbygning, der gav udvidede beføjelser.

»Bogen er personlig, og det er op til den

enkelte at sætte sig nye mål,« fortæller

Lotte Boldt, mens Gitte Nielsen tilføjer:

»På en akutafdeling skal man kunne

mange ting, og det kræver viden. Vi har

mange kurser og temadage sammen med

sygeplejerskerne.«

Nøglepersoner

Ved MUS-samtaler fortæller den enkelte

medarbejder, hvilke områder hun brænder

for, og så er der mulighed for at få en

specialfunktion på området. For eksempel

er Lotte Boldt nøgleperson inden for diabetes

og selvmordsforebyggelse, mens Gitte

Nielsen er rygestopinstruktør.

»Der er spændende opgaver til alle, så vi

behøver ikke slås om dem. Vi får lov til

det, vi gerne vil, og sygeplejerskerne er

gode til at uddelegere opgaver. Hver gang,

der opstår nye opgaver, er vi med og bliver

oplært i dem,« fortæller Lotte.

Når der kommer nye sygeplejersker til

AMA, er de ofte positivt overraskede over,

at social- og sundhedsassistenterne er så

Vindere. »Mange tak. Det er lige her, det foregår.«

Sådan lød den tilfredse konklusion, da

medarbejderne på AMA, Aalborg Sygehus,

vandt fagbladets konkurrence i opgaveglidning.

Forrest fra venstre social- og sundhedsassistenterne

Jonna Kjær, Gitte Nielsen og Lotte Boldt.

Bagerst konstitueret afdelingssygeplejerske

Hanne Skaarup Pedersen.

dygtige og har så mange arbejdsområder.

»Sygeplejerskerne er ikke blege for at

bede os om hjælp eller spørge, hvis der er

noget, de ikke kan. Og mange patienter er

kede af det, når de skal videre her fra,«

smiler Gitte Nielsen. ■

heiberg@reportagegruppen.dk

Win-win for patienter

og medarbejdere

Dommerpanelet for konkurrencen i opgaveglidning

begrunder deres valg på denne

måde:

»Arbejdsfordelingen på Akut Medicinsk

Modtageafdeling i Aalborg er et smukt

eksempel på, hvordan man ved at give

social- og sundhedsassistenter mulighed

for at bruge deres kompetencer, skaber et

smidigt og velfungerende patientforløb og

samtidig fremmer arbejdsglæden og samarbejdet

mellem faggrupperne. Vi håber

afdelingens opgaveglidning kan være til

inspiration for andre sygehusafdelinger i

en tid, hvor der er knaphed på arbejdskraft

på de fleste faggrupper inden for sygehusvæsenet.«

Dommerpanelet består af: Karen Stæhr,

formand for Social- og Sundhedssektoren i

FOA, Tove Larsen (S), formand for KL’s

Social- og Sundhedsudvalg samt Ulla Astman

(S), regionsrådsformand i Nordjylland

samt formand for Sundhedsudvalget i

regionerne.

fag og arbejde • februar 2009

33


indspark

Vi skal finde

guldårerne

til arbejdsglæde

Tænketank. Slagelse Kommune har ambition om at blive Danmarks bedste arbejdsplads på

ældreområdet. Derfor har en tænketank med medarbejdere fundet guldårer med ideer, og i

januar blev de højest prioriterede forslag til virkelighed.

Af Sune Thor Olsen og Gitte Hinrichsen

Illustration: Gitte Skov

Hvad vil gøre dig gladere for at gå på

arbejde? Det spørgsmål har medarbejderne

i Slagelse Kommunes ældrepleje arbejdet

på at besvare. I sommeren 2007 blev

der nedsat en tænketank med social- og

sundhedshjælpere og -assistenter. Kommunen

har afsat tre millioner kroner til

formålet hvert år frem til 2011, men deltagerne

i tænketanken fik at vide, at de ikke

skulle tænke i penge. Det handlede om at

få ideer – at finde guldårerne.

De 19 deltagere i tænketanken deltog i

to internatskurser, hvor de skulle »drømme

store tanker«. Tankerne blev sluppet

fri ved at gå ture, dyrke yoga og grine

sammen.

Tænketanken har fundet frem til ni guldårer,

altså ting, der kan fremme arbejdsglæden.

Det er:

• et effektivt internt vikarkorps

• sammenhold gennem fælles oplevelser

• god integration af nye medarbejdere i

gruppen

34 fag og arbejde • februar 2009

• god intern dialog

• god kommunikation med medier og

samfund

• øget personalepleje, både bedre løn og

personalegoder som for eksempel massagestole,

frugt og zoneterapi

• fleksibel planlægning

• engagement og arbejdsglæde

• viden og træning i brug af hjælpemidler.

Tænketankens guldårer blev testet på

lederne, der også skulle se på dem med

økonomiske øjne.

»Vi tror på, at medarbejderinddragelse

er metoden til at

nå målet om at gøre Slagelse

Kommune til Danmarks bedste

arbejdsplads på ældreområdet.«

GITTE HINRICHSEN OG SUNE THOR OLSEN

Sideløbende med tænketanken er der

iværksat en gennemgribende lederuddannelse

af de 40 ledere. Hvis medarbejder-

nes udvikling skal understøttes, skal lederne

være klædt på til opgaven.

På trods af strejken i foråret lykkedes det at

få nedsat en arbejdsgruppe til hvert guldåre-emne,

og i alt deltog cirka 90 medarbejdere,

som var bredt sammensat med

deltagelse af social- og sundhedspersonale,

sygeplejersker, terapeuter, visitatorer og

køkkenpersonale.

Opgaven var klar: I skal udvikle, supplere

og konkretisere tænketankens ideer.

Men tænketanken havde også delt vandene.

Nogle mente, det aldrig ville blive til

noget, andre mente, at netop deres faggruppe

havde patent på projektet, og atter

andre var frustrerede over, at de ikke havde

været med fra starten.

Derfor tog de oprindelige deltagere i

tænketanken ud til de enkelte enheder, så

kolleger kunne fortælle kolleger om projektet

og diskutere: »Hvordan giver tænketank-temaerne

mening for netop dig?«

Alle personalegrupperne fik desuden til

opgave at tage stilling til tænketank-relevante

spørgsmål på et kommende perso-


nalemøde og sende

svarene til arbejdsgrupperne.

Dermed fik

alle indflydelse på

arbejdsgruppernes arbejde,

og spiren blev lagt til

en begyndende realisering

af ideerne. Hver

arbejdsgruppe skulle

komme med tre ideer,

der koster noget, for

eksempel »ansættelse af

en PR-konsulent« og tre,

der ikke koster, som for

eksempel »husk at sige godmorgen«.

I alt nåede de ni arbejdsgrupper frem til

43 forslag, som i november blev sendt til

høring i alle personalegrupper. Lige før jul

var resultatet klar, og de højest prioriterede

aktivitetsforslag blev sat i værk fra

januar i en prøveperiode frem til sommer.

For deltagerne i tænketanken har opgaven

været mere omfattende, end de var klar

over, da de sprang ud i det. Men det har

været spændende at deltage og have

medindflydelse. Og de var spændt på,

hvordan kollegerne ville prioritere forslagene.

At drage omsorg for hinanden er topscorer i

prioriteringen. Dernæst at lytte og forstå

og sige til og fra på en god måde. Nærværende

ledelse, medindflydelse, anerkendelse

og en kommunikation, hvor man

taler til hinanden og ikke om hinanden,

vurderes også højt. Blandt de konkrete

forslag er oprettelse af et internt vikarkorps

i kommunen et stort ønske.

Af egentlige personalegoder er det

sundhedsforsikringer, som er højest prioriteret.

Personalepleje er meget vigtig, og det kan

være ting som en massagestol, så man lige

kan gå fra og tage 20 minutter, hvis ryggen

trænger. Det kan også være muligheden

for at bruge zoneterapeuten i

arbejdstiden.

Og så skal faget have mere prestige, derfor

er en af guldårerne kommunikation

med medierne, for det er vigtigt, at aviserne

også får de positive historier.

Vi tror på, at medarbejderinddragelse er

metoden til at nå målet om at gøre Slagelse

Kommune til Danmarks bedste

arbejdsplads på ældreområdet. ■

Sune Thor Olsen er udviklingskonsulent i

Center for Ældre, Slagelse Kommune. Gitte

Hinrichsen er social- og sundhedshjælper på

Skælskør Plejecenter.

fag og arbejde • februar 2009

35


Detektiv. Med en kombination af et nyt it-program til løntjek,

overenskomster, aftaler og regnemaskine har sosu-sektorformand Anja Søe,

FOA Thisted-Morsø, været løndetektiv og gennemgået tusindvis af lønsedler for

at kontrollere, om opskolede social- og sundhedsassistenter får den rigtige løn.

Løntjek. FOA Thisted-Morsø

har afprøvet et nyt it-program

til løntjek. I alt er resultatet

over en halv million kroner

til medlemmer, hvor der

blev fundet fejl.

Søg og du skal finde – siger man med en

gammel talemåde. Og det er lige præcis,

hvad Anja Søe har gjort. Hun er sosusektorformand

i FOA Thisted-Morsø, og

hun er også løndetektiv, for ved at gennemgå

tusindvis af lønsedler har hun fundet

fejl, og – når dokumentationen var i

orden – rejst sager over for Thisted Kommune.

Men vi skal tilbage til 2006, hvor forbundet

efterlyste afdelinger, der ville være

med til at teste et nyt it-program til løntjek.

Anja Søe syntes, det var et godt tilbud,

så hun sagde ja tak.

36 fag og arbejde • februar 2009

Fejl i lønnen gav

en halv million

Af Britta Lundqvist

Foto: Michael Bo Rasmussen

Der skulle især være fokus på, om sygehjælpere,

der var blevet opskolet til socialog

sundhedsassistenter, var rigtigt placeret

lønmæssigt, for der havde været flere og

skiftende aftaler på det område.

Lønsedlerne væltede ind

Første skridt var at udarbejde spørgeskemaer

til medlemmer og tillidsrepræsentanter.

»Og så væltede det ind med lønsedler,«

siger Anja Søe.

De blev delt op i bunker, og omkring

500 blev nøjere gennemgået. Af dem så

der ud til at være »noget interessant« i 50-

70 stykker, og så fortsatte granskningen.

»Jeg har arbejdet med det i 1 1 ⁄2 år, og der

er også brugt weekender, aftener og nætter.

Når jeg ringede til et medlem kl. 22 og

spurgte til anciennitet og aftaler, var der

mange, der blev overraskede og sagde:

‘Jamen, sidder du og arbejder med det

nu?’ Og ja, det gjorde jeg, for det var et

kæmpe arbejde.«

Det var den såkaldte erfaringsdato, der

var vigtig, når Anja skulle finde ud af, om

indplaceringen var rigtig. Men der var

også andre vigtige detaljer, for hvis et


medlem havde været ude af faget, selvom

det kun var i kort tid, så gjaldt anciennitetsaftalen

ikke.

Dokumentationen skal være i orden

For at kunne rejse sagen over for kommunen,

skulle dokumentationen være i

orden. Mange havde ikke gemt lønsedler

tilbage fra 1998, og uden dokumentation

var der ikke noget at gøre. Det blev til 17

sager, hvor FOA vurderede, at der var fejl.

Af dem kunne kommunen modbevise

fem, så der blev 12 tilbage. Et par pensionssager,

en om aftentillæg og resten

forkert anciennitet efter opskoling.

Efter forhandling med Thisted Kommune

var resultatet, at de berørte medlemmer

i foråret 2008 fik i alt over en halv million

kroner, heraf fik mange omkring 40-

50.000, nogle mindre, andre mere.

»Hvis man er opskolet, er

det en god idé at få tjekket,

om lønnen er, som den skal

være. Det gode er, at sagerne

ikke bliver forældede, selvom

det er fejl opstået for 10 år

siden.«

KNUD RØDDIK

Gavn af fagforeningen

Lykke Mørkegaard blev opskolet til socialog

sundhedsassistent i 1998. Hun havde

dengang spurgt til, om lønnen var rigtig,

fordi hun undrede sig over, at hun ikke fik

mere. Men hun resignerede og tænkte, at

»det måtte jo være rigtigt.« Ved løntjekket

fik hun 47.000 kroner, og »det var en rigtig

god dag, da vi fik det at vide.«

Social- og sundhedsassistent Irene Sander

blev opskolet til assistent i 1997, og

ved løntjekket fik hun 26.000 kroner, og

de gode, ekstra penge blev brugt til ferie.

»Det viser, hvad gavn man har af sin

47.000 kroner. Lykke Mørkegaard var ikke blevet rigtigt lønindplaceret,

da hun blev opskolet til social- og sundhedsassistent, og ved

løntjekket fik hun 47.000 kroner. »Det er et eksempel på,

at man har rigtig god brug for sin fagforening,« fastslår hun.

fagforening. Og det er bare om at holde

ved. Jeg havde ingen anelse om, at det var

så mange penge, det drejede sig om. Det

er et imponerende arbejde, Anja har

udført.«

En øjenåbner

Ud over bunken med opskoling var der

også en bunke, hvor fokus var på, hvad

medlemmerne havde fået af ny løn. Anja

Søe konstaterede blandt andet, at der kan

være stor variation på den enkelte

arbejdsplads.

»Jeg faldt over en hjemmehjælper med

erfaringsdato i 60’erne, og hun havde kun

grundløn. Så vi skal også være obs på

dem, der ikke råber op ved lønforhandlingerne.«

»Løntjekket gav også et billede af, hvem

der fik noget ud af forhåndsaftalerne, og

det var hovedsagelig assistenterne, fordi

indholdet i aftalerne mest rummede deres

kvalifikationer og funktioner. Så det var

en øjenåbner i forhold til at lave

forhåndsaftaler,« erkender hun.

Hold øje med din løn

Selvom der ved løntjekket blev fundet fejl,

vurderer Anja Søe, at langt de fleste får

den løn, de skal have.

»Mange mistænker arbejdsgiverne for at

ville snyde, men det er ikke min erfaring.

Der er normalt altid en forklaring.«

I FOA Thisted-Morsø er løntjek-programmet

nu et dagligt arbejdsredskab, og

en dag tog Anja Søe sin bærbare computer

med op på sygehuset for at tjekke medlemmernes

lønninger sammen med fællestillidsrepræsentanten.

Der var ikke

noget at komme efter.

Et tilbud om løntjek er et af FOAs serviceløfter

til medlemmerne, men Anja Søe

opfordrer til, at man også selv holder øje

med sin løn.

»Og hvis man så er i tvivl om noget, for

eksempel om aftentillæg, manglende

udbetaling for overarbejde eller en mistet

fridag, så kigger vi på det, men det er altså

svært, hvis et medlem kommer med to

fyldte bæreposer med lønsedler og siger:

‘Jeg vil gerne have et løntjek’.«

Vi taler om millioner

Konsulent Knud Røddik fra FOAs Overenskomstafdeling

vurderer, at der på

landsplan er tale om store beløb – »vi taler

om millioner« – som opskolede medlemmer

ikke har fået på grund af forkert

lønindplacering. Fejlene er opstået, fordi

der blev skiftet regler tre gange i træk, fra

de nye social- og sundhedsuddannelser

blev indført i 1994 og til opskolingsuddannelsen

lukkede. Og hvis lønnen blev

fastsat forkert, fortsatte fejlen år for år.

»Hvis man er opskolet, er det en god

idé at få tjekket, om lønnen er, som den

skal være. Det gode er, at sagerne ikke

bliver forældede, selvom det er fejl opstået

for 10 år siden. Vi har rejst sager med krav

op til 250.000 kroner, hvor 2/3 er lønkrav

og 1/3 er renter,« siger Knud Røddik.

FOA og Kommunernes Landsforening

har forhandlet om en fortolkning, så

sagerne kan blive behandlet ensartet, og

den fælles fortolkning er ifølge Knud

Røddik lige på trapperne.

Løntjek-programmet er et tilbud til alle

FOAs afdelinger, men det er endnu ikke

taget i brug alle steder. Flere løntjek-programmer

er under udvikling, for eksempel

om arbejdstid og tillæg. ■

brlu@foa.dk

fag og arbejde • februar 2009

37


panelet

spørg Har du lyst til at spørge fag og arbejdes ekspertpanel om noget,

så skriv til: fag og arbejde, Staunings Plads 1-3, 1790 København V.

Mrk.: Spørg panelet. Du kan også maile til: ries@foa.dk

Økonomi under barsel

Jeg vil spørge, hvordan jeg er stillet økonomisk under

barsel. Jeg arbejder dels som løs vikar i en børnehave,

og dels har jeg kontakt til et vikarbureau, som

tilbyder mig arbejde inden for hjemmeplejen, når jeg

har behov for det. Jeg styrer selv, hvor mange timer

jeg vil arbejde og har ingen fast aftale hverken med

børnehaven eller vikarbureauet.

Jeg er medlem af fagforeningen, men ikke af a-kassen.

Vikaren

Svar

Der er helt præcise betingelser, som du skal opfylde

for at få ret til barselsdagpenge. Reglerne er beskrevet

i Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel –

også kaldet barselsloven.

Du har ret til orlov, når der er 4 uger til forventet fødsel.

Du må gerne vente med at gå på orlov.

Du har ret til barselsdagpenge, når du opfylder

beskæftigelseskravet, som indeholder to betingelser:

• du skal have været tilknyttet arbejdsmarkedet

uafbrudt i de sidste 13 uger før orlovens begyndelse

• have været beskæftiget i mindst 120 timer i denne

periode.

Læg mærke til at jeg skriver uafbrudt.

Det betyder, at du enten skal arbejde hver dag eller

38 fag og arbejde • februar 2009

indgå en aftale med en af dine arbejdspladser om,

at den garanterer dig et bestemt antal timer ugentligt.

Hvis du eksempelvis i de sidste 13 uger, før du går

på barselsorlov, kun arbejder på spredte tidspunkter

med dage eller uger uden arbejde, så har du ikke

været i en uafbrudt beskæftigelse, og vil ikke have

ret til barselsdagpenge, selv om du har haft mindst

120 arbejdstimer.

Hvis du derimod har indgået en skriftlig aftale

med vikarbureauet om, at du er garanteret et fast

antal vagter, som du tager imod, så vil du blive

berettiget til barselsdagpenge, såfremt ansættelsesperioden

strækker sig over mindst 13 uger lige op

til din orlov.

Såfremt du opfylder beskæftigelseskravet, så skal

kommunen beregne dine barselsdagpenge i forhold

til din gennemsnitlige indtægt for de sidste 4 uger.

I særlige tilfælde kan dagpengene beregnes på

baggrund af de sidste 13 uger.

Du skriver, at du ikke er medlem af en a-kasse.

Jeg vil blot orientere dig og andre om, at såfremt du

er dagpengeberettiget medlem af en a-kasse, så skal

du ikke opfylde ovenstående betingelser. Så vil du

have ret til at modtage barselsdagpenge med samme

beløb, som du kan få fra a-kassen som arbejdsløs.

Anne Pedersen

Hvis du ønsker at være anonym, skal du blot gøre opmærksom

på det. Brevkasse-redaktøren skal dog vide, hvem du er.

ILLUSTRATION: PETER M. JENSEN

Kollegerne

fryser mig ud

Jeg har oplevet noget skrækkeligt

på arbejde. Jeg er social- og sundhedshjælper

og fast aftenvagt på et

plejehjem. På en aftenvagt glemte

jeg en beboer på en pottestol sidst

i vagten, og efterfølgende oplever

jeg, at mine kolleger ’fryser mig

ud’. Hvad skal jeg gøre?

Den fortabte

Svar

Det er skrækkeligt at opleve, at

man glemmer en beboer. Man kommer

uvægerligt til at føle, at man er

for stresset og sløset i arbejdet og

kommer til at tvivle på egne evner

og eget værd.

Jeg synes, at du skal tale enten

med din leder eller din tillidsmand

om, hvordan du har det. Samtidig

synes jeg, at du skal tale med lederen

om, hvordan du får talt fornuftigt

om situationen med dine kolleger.

Dog vil jeg påpege en vigtig

ting for dig. Det er, at en del af din

oplevelse også er dine tolkninger

og følelser omkring situationen.

For eksempel kan din tolkning af,

at de ’fryser dig ud’ være en måde

at forsøge at give dig omsorg på

ved at lade dig være i fred ...

Så jo hurtigere du får taget hul

på det her jo bedre.

Til slut vil jeg anbefale, at du

får psykologisk krisehjælp,

da du tydeligt har brug for

en professionel hjælp

til at komme videre.

Pia Ryom


Hvornår er det

groft brød?

Når jeg køber brød, møder jeg tit

betegnelsen groft brød. Men når

jeg så kigger i varedeklarationen

består varen mest af hvidt mel og

en lille smule frø eller kerner.

Er det virkelig i orden at kalde det

groft?

Sanne Petersen

Svar

Jeg kan godt forstå du spørger!

Betegnelsen groft kan være meget

misvisende, da den indikerer, at der

er tale om noget, der er sundt.

Der er ikke nogen lovgivning, der

dækker ordet, og dermed ingen

krav til et groft brød. Men heldigvis

er der nu hjælp af hente.

Siden begyndelsen af året har man

kunnet finde et nyt mærke, fuldkornsmærket,

på en lang række

produkter som brød, pasta, gryn og

andre reelt grove og sunde fuldkornsprodukter.

Det kan du bruge

som pejlemærke for reelt sunde

alternativer.

Fuldkorn kan både være hele og

forarbejdede kerner – der for

eksempel kan være knækkede,

skårne eller malet til fuldkornsmel.

Det vigtige er, at alle dele af kornet

er taget med – også skaldele og

kim. Det er her, de fleste fibre,

vitaminer og mineraler sidder.

Fuldkorn udgør en væsentlig bestanddel

af fuldkornsprodukter, som

også kan få mærket, når de lever

op til helt bestemte krav, der sikrer

et højt indhold af fuldkorn. Det kan

være i rugbrød, lysere brød, ris,

pasta, mysli og andre morgenmadsprodukter.

Baggrunden for mærket er, at

danskerne generelt spiser for

lidt fuldkorn

og for meget hvidt brød, pasta

og lignende.

Dermed får de for få fibre og

andre vigtige næringsstoffer.

Fødevarestyrelsen anbefaler,

Sociale forhold

Anne Dahl

Petersen,

socialrådgiver i

FOA

at voksne spiser mindst 75 gram

fuldkorn om dagen, mens børn og

småt spisende skal have 40-60

gram om dagen. Rugbrød og havregryn

er rigtig gode kilder til fuldkorn.

Spis for eksempel havregryn

Psykisk

arbejdsmiljø

Pia Ryom,

arbejdspsykolog,

Arbejdsmedicinsk

Klinik i Ålborg

Mad/sundhed

Gitte Gross,

bromatolog,

centerleder i

Videncenter for

Fødevarer og

Sundhed

til morgenmad og et par skiver

rugbrød i løbet af dagen. Så er du

godt på vej. Læs eventuelt mere på

www.fuldkorn.dk om det nye mærke

– og brug det.

Gitte Gross

fag og arbejde • februar 2009

39


40 fag og arbejde • februar 2009

PenSam

Sløvt. Et helt år. Så lang tid

har PenSam været om at følge

op på en rådgivningssamtale,

hvor brandmand Jørgen

Johannsen valgte at få sat

mere skub i sin alderdomspension.

Meget beklageligt

siger kundedirektøren.

Af Merete Nielsen

Foto: Jørgen Ploug Larsen

En kanon ide. For brandmand Jørgen

Johannsen er der ingen tvivl, da han i 2003

hører om FlekSion, en pensionsmodel

med mulighed for selv at sammensætte

sin pension.

På det tidspunkt bor han alene i eget

hus og er optaget af at få mest muligt

udbetalt, hvis han skulle miste sin

arbejdsevne. Han vælger derfor at sætte en

del af sin pensionsopsparing i en invalidepension.

Så møder han Lene og får to drenge.

Tiden går, og pensionen bliver ikke skænket

mange tanker, før han i slutningen af

2007 får ryddet op i sine papirer og falder

over oversigterne fra PenSam.

»Jeg blev noget forundret, da jeg så, at

jeg ville få knap 3.000 kroner ved ‘årlig

pension uden fremtidig præmie’. Det lød

jo ikke af meget.«

God rådgivning, men …

Jørgen Johannsen får arrangeret et møde

med en kunderådgiver fra PenSam i janu-

Utilfreds. Brandmand Jørgen Johannsen er ikke

imponeret over den service, han har fået i Pen-

Sam. »Jeg føler, at PenSam tænker om os

kunder: ‘De er jo tvunget til at være hos os, så vi

kan behandle dem, som vi vil.’«


skal ikke tage os for givet

ar 2008. Et godt møde synes han. Rådgiveren

fortæller om muligheden for at vælge

om i FlekSion, sådan at han kommer til at

spare mere op til sin alderdom.

Et par uger senere får han et referat,

hvor der står, at han i løbet af to måneder

vil få tilsendt de nye pensionspapirer.

Med to blebørn, arbejde og tillidsmandshverv

har Jørgen Johannsen rigeligt

at se til og glemmer alt om pension. I

november 2008 får han så et brev fra sin

bank om pensionstjek og kommer i tanke

om, at der intet er sket fra PenSams side.

For slap service

Han ringer til PenSam og får at vide, at

der vil gå to måneder, før han vil modtage

papirerne til omvalg. Den 2. januar 2009

får han så en mail fra en ny kunderådgiver,

som beder om personnummeret på

hans barn nummer to.

»Der går altså et helt år, før der sker

noget i PenSam. Intentionerne fra rådgiveren

virkede gode nok, men det er for

slapt, at der ikke bliver fulgt op. Når man

er tvunget at være pensionskunde i Pen-

Sam, må man i det mindste kunne forvente,

at de giver en ordentlig service.«

PenSam: Vi beklager meget

Charlotte Stokkebye, kundedirektør i Pen-

Sam, kan godt forstå Jørgen Johannsens

frustration.

»Jeg vil meget gerne beklage, at der er

gået så lang tid, uden han har hørt fra os.

Han er simpelthen faldet ned mellem to

stole, og det er virkelig ærgerligt. Vi ved

ud fra vores kundetilfredshedsundersøgelser,

at kunderne normalt er meget tilfredse,

når de har fået rådgivning hos os.«

Kundedirektøren forsikrer, at papirer

med beregninger af, hvad Jørgen Johannsen

vil få i alderspension er sendt af sted.

42.200 kroner før skat vil han få i årlig

pension, hvis han fortsætter med at indbetale

pensionsbidrag til PenSam, til han

fylder 67 år. Altså et beløb, der er noget

højere end de 3.000 kroner, som han i første

omgang havde forstået var hans årlige

alderspension.

»Jeg er ikke vildt imponeret over de

oversigter, de sender ud. Det er jo ikke

advokater og revisorer, der er medlemmer

af FOA. Man kan ikke forvente, at vi forstår

deres fagudtryk,« siger Jørgen

Johannsen.

Hvad får jeg i alderspension?

Som pensionskunde får du en gang om

året tilsendt en depot- og dækningsoversigt,

hvor du kan se, hvad du p.t. har sparet

op, og hvordan du er forsikret. Opgørelsen

giver ikke nogen prognose over,

hvad du kan forvente at få i alderspension,

hvis du fortsætter med at indbetale pensionsbidrag,

til du fylder 65 år.

Hvis du ligesom Jørgen Johannsen vil

vide, hvordan det ser ud, kan du gå ind på

www.fleksion.dk og lave dine egne beregninger

eller kontakte PenSam for at få

lavet en fremregning af din pension. Det

tager typisk et par dage.

»I de ganske få tilfælde, hvor det tager

længere tid, skyldes det for eksempel, at

arbejdsgiveren har indbetalt forkert pension,

og det tager noget tid at rede ud,«

Papirerne skal være til at forstå

Charlotte Stokkebye er helt med på, at

pensionspapirer ikke er de nemmeste at

læse. Og det ligger højt på PenSams

dagsorden at forbedre dæknings- og

depotoversigterne.

»Vi er i gang med at gennemgå vores

oversigter, og vores mål er, at vi i løbet af

2010 sender depot- og dækningsoversigter

ud, som er langt lettere at forstå.«

Netop depot- og dækningsoversigterne

har voldt PenSam en del problemer i de

forgangne år. It-problemer har svaret lydt,

når PenSam er blevet kritiseret. Men ifølge

Charlotte Stokkebye er de nu så godt som

løst.

»I 2007 og 2008 har vi brugt meget af

vores energi på at sikre, at vi kunne sende

depot- og dækningsoversigter ud til alle

vores kunder. Vi er stort set i mål, men

skulle der være enkelte, der mangler, skal

de bare ringe til os.« ■

men@foa.dk

siger PenSams kundedirektør, Charlotte

Stokkebye.

På pensionsinfo.dk kan du også finde

fremregninger på dine pensioner. Det gælder

dog ikke for PMF-kunder og fleksionskunder,

som ikke kan bruge pensionsinfo

endnu. Charlotte Stokkebye forventer,

at det vil komme op at køre i 2010. ■

men@foa.dk

fag og arbejde • februar 2009

41


Gittes vej op

fra det sorte hul

Af Britta Lundqvist

Foto: Michael Bo Rasmussen

»Hele min verden væltede, da jeg mistede

mit arbejde på grund af sygdom. Jeg røg

helt ned i et sort hul.« Stemmen ryster

svagt, når Gitte Jeppesen fortæller.

»Det er svært at erkende, at man i en

alder af 37 ikke mere kan lave det arbejde,

man er glad for.«

42 fag og arbejde • februar 2009

Gitte arbejdede som social- og sundhedshjælper

i Morsø Kommune, indtil

hendes verden væltede i oktober sidste år.

Det stod klart, at hun efter 10 år i faget

ikke mere kan klare jobbet fysisk, men

skal finde noget helt andet.

Coaching er ingen tryllekunst

Morsø Kommune indførte fra januar 2008

et tilbud om coaching til medarbejderne.

Dig og mig. Coach Marianne Bielefeldt tegner et livshjul,

som kan være en god måde at afdække en persons liv på.

Gitte Jeppesen lægger farver på i forhold til, hvor meget

arbejdet fyldte, og hvor meget plads der var til fritid.

Coaching. Social- og sundhedshjælper Gitte Jeppesen har måttet se i øjnene, at hun ikke mere

kan klare jobbet fysisk. Det har kastet hende ud i en livskrise, hvor hun bruger en coach til at

komme videre med sit liv.

Gitte havde hørt positivt om det, og efter

anden sygesamtale valgte hun at gøre brug

af en coach.

Marianne Bielefeldt er uddannet coach

og psykoterapeut. Hun er Gittes coach på

vejen op fra det sorte hul.

Marianne Bielefeldt beskriver coaching

som at lukke en lille dør op og sætte lys

på, hvis situationen er uoverskuelig. Det

er at gøre det umulige til nye muligheder.


Coaching er fremadrettet, og det er til

raske mennesker, der gerne vil have sparring.

Men da Marianne også er uddannet

psykoterapeut, kan hun »få fortiden hentet

med op til nutiden, når det er nødvendigt.«

»Og så er det vigtigt at fastslå, at coaching

ikke er en tryllekunst. Og det er ikke

i selve coaching-seancen, at forandringen

sker. Den sker derimellem,« understreger

Marianne Bielefeldt.

Oprydning i livet

Gitte Jeppesen har været til coaching fire

gange, og hun synes, hun nu er blevet »en

stærkere udgave af sig selv«.

Ved første coaching var det en tømningsproces,

hvor det handlede om at få

det hele ud og op på tavlen.

»Det var en hård omgang den første

gang, men bagefter var der kommet en

ny ro. Jeg havde fået ryddet op i min livskrise.

Marianne stillede spørgsmål, som

fik mig til at dreje tankerne rundt, og bagefter

arbejdede det videre i hovedet,« forklarer

Gitte Jeppesen.

Gitte oplever, at der i processen er flyttet

noget i hendes sorte hul, og at hun er

kommet mere helskindet videre, end hun

ellers ville være kommet. Samtidig kalder

hun processen »hårdt arbejde«.

Jeg var et småsurt apparat

Coaching går ikke kun på arbejdslivet, »vi

breder livet ud,« siger Marianne Bielefeldt.

Gitte Jeppesen indrømmer: »Jeg blev

sådan et småsurt apparat over for mand

og børn. Og jeg skulle se i øjnene, at jeg

ikke mere kunne det, jeg før havde kunnet.«

Derfor erkendte Gitte også, at hun skulle

blive bedre til at uddelegere opgaver til

børnene på 9 og 15.

»Jeg forklarede dem, hvorfor det ville

være godt for mig, så det ikke hang på

mig det hele. Der er meget, man skal øve

sig på at lave om, men det gav mig også

en ro.«

Stærkere. »Coaching har

hjulpet mig til at blive en

stærkere udgave af mig selv,«

siger Gitte Jeppesen, der skal

finde nye jobmuligheder.

Hun er også blevet bedre til at prioritere

tid til sig selv, om det så bare er en halv

time. Og hun har erkendt, at det er okay

at have følelsen: Det er synd for mig.

Få øje på det andet, man kan

Gitte Jeppesen har endnu ikke fundet den

nye retning, hendes arbejdsliv skal have.

Men siden hjemmeplejen i Morsø Kommune

for et par år siden indførte pda’ere

(håndholdte computere, red.), har Gitte

været ressourceperson for kollegerne, og

hun hjælper fortsat med pda’erne.

»Gitte har selv været handlende og

spurgt, om der var noget andet, hun kunne

bruges til. Og vi fandt en masse ressourcer,

som ikke bliver brugt,« fastslår

Marianne Bielefeldt.

»Ja, der er andet, man kan, men det skal

man lige få øje på,« nikker Gitte.

Det menneskelige vigtigst

Tilbuddet om coaching til kommunens

ansatte har kun et år på bagen, men Lisbeth

Nielsen, afdelingsleder i HR og løn,

vurderer, at erfaringerne er positive.

»Der er rigtig mange, der bruger coaching,

og jeg tror, det har været med til at

fastholde nogle medarbejdere, men det er

svært at måle i kroner.«

Fastholdelse er ikke nødvendigvis målet.

Det kan også være – som i Gitte Jeppesens

Nye muligheder. »Coaching

er som at lukke en lille dør op

og sætte lys på, hvis situationen

er uoverskuelig.

Det er at gøre det umulige til

nye muligheder,« siger coach

Marianne Bielefeldt.

Personalegode. »Vi har coaching

som et personalegode, og

der er rigtig mange, der bruger

det,« siger afdelingsleder

Lisbeth Nielsen, Morsø Kommune.

tilfælde – at komme videre til noget andet.

»Det vigtigste er det menneskelige. Vi

har coaching som et personalegode, fordi

vi tror på, at det gør en forskel,« understreger

Lisbeth Nielsen. ■

brlu@foa.dk

Coaching

– et personalegode

i Morsø Kommune

Siden januar 2008 har Morsø Kommune

haft tilbud om coaching som personalegode

til alle kommunens medarbejdere

– enten enkeltvis eller som grupper eller

arbejdspladser.

Et coachingforløb giver mulighed for at

få bedre overblik, større selvindsigt, øget

selvforståelse, indsigt i egne reaktionsmønstre

og stærke sider og bedre stresshåndtering.

Medarbejderne kan vælge coaching blandt

fire med coach-uddannelse og en psykolog.

Som udgangspunkt er tilbuddet tre

gange coaching.

Kommunen bruger 600.000 kroner om året

på dette personalegode.

www.morsoe.dk

fag og arbejde • februar 2009

43


Man

tager

en

klud ...

Sundhed. Lad være

med at købe de dyre

specialmidler.

De virker alligevel ikke,

siger ernærings- og

husholdningsøkonom

Inge Norus, der netop

har skrevet en bog

om rengøring.

Af Ingrid Pedersen

Foto: Mikkel Østergaard

Der skal ikke bare være pænt, når støvkluden

og gulvskrubben har været på arbejde.

Der skal også være rent. Rigtig rent.

»Et rent hjem er også et spørgsmål om

sundhed,« siger Inge Norus, der arbejdede

i 33 år i Statens Husholdningsråd/Forbru-

44 fag og arbejde • februar 2008

geroplysningen. Da hun forlod arbejdspladsen,

fortsatte hun med at oplyse og

underholde om mad og skurepulver.

Senest har hun skrevet en opslagsbog til

unge, der flytter hjemmefra og opdager, at

nullermændene ikke forsvinder af sig selv …

»Jamen, rengøring er simpelthen så

vigtigt,« fremhæver hun og tilføjer, at

mange unge jo aldrig har lært at gøre rent.

Moderen lærte dem det ikke – de er vokset

op i de år, hvor kvinderne kom ud på

arbejdsmarkedet, og et rent hjem ikke var


højt prioriteret. Mænd har aldrig dyrket

rengøring.

»Så tror de, at løsningen er, at købe de

dyre specialmidler, de har set på tv. Det er

spild af penge,« siger hun.

Få midler

Langt de fleste rengøringsproblemer løses

ifølge Inge Norus med flydende rengøringsmiddel,

ufarvet opvaskemiddel, sæbespåner,

toilet-rens, skurepulver og eddikesyre.

»Man kan da ikke aflevere

sine to voksne sønner til

samfundet, hvis de ikke kan

vaske sokker og lave mad.«

INGE NORUS

Hun har påvist i et tv-program, at de meget

opreklamerede og dyre midler – som for

eksempel Zilit Bang -– ikke virker.

Alle metoderne og rådene i hendes egen

bog virker til gengæld. De er enten afprøvet

i laboratoriet i Forbrugerstyrelsen eller

hos andre specialister.

Har du gjort rent, skat?

Den første bog, hun skrev, efter hun havde

sagt jobbet op, skulle lære mænd at gøre

rent. Den har titlen Har du gjort rent, skat?

og var så populær, at forlaget efterfølgende

har henvendt sig til hende for at få

hende til at skrive mere.

»Selvfølgelig kan mænd lære at gøre

rent. De er jo gode til både at vaske og

støvsuge bilen,« konstaterer hun og anbefaler,

at man lader dem selv vælge, hvilken

halvdel af boligen de vil have ansvaret for

at holde ren.

Rengøringsmidler. Ufarvet opvaskemiddel, flydende

rengøringsmiddel og sæbespåner kan klare de fleste

rengøringsopgaver, anbefaler ernærings- og

husholdningsøkonom Inge Norus.

De ødelægger mit gulv

Inge Norus’ bøger handler om rengøring

i private hjem. Hun er godt klar over, at

der gælder andre regler, når man gør rent

professionelt. Et af hendes yndlingsrengøringsmidler

er sæbespåner, og hun ved, at

det er forbudt for folk, der arbejder med

rengøring hele dagen – det støver og er

skidt for luftvejene.

Alligevel hjælper hun gerne husassistenter

og hjemmehjælpere, der er i tvivl om,

hvordan de skal håndtere ældre damers

pæne ting.

»Og mange pensionister har lidt svært

ved at acceptere den måde, hjemmehjælperne

gør rent på. Det er anderledes, end

de selv gjorde. Så ringer de til mig og

siger, at hjemmehjælperen er i færd med

at ødelægge deres gulve. Jeg kan som regel

berolige dem og måske lidt diplomatisk

minde dem om vigtigheden af gode arbejdsredskaber,

så de får udskiftet en hakket

fejebakke og en kost med slidte hår,«

siger hun.

Ud med tante Agates støvsuger

Det er nemlig en mærkesag for Inge Norus,

at man skal sørge for at have gode

arbejdsredskaber – ligesom man har inden

for alt andet arbejde.

»Mændene kan jo ikke skrue en skrue i,

hvis ikke de har en skruetrækker, der ligger

godt i hånden. Derfor skal vi – og de

– have de rigtige hjælpemidler til rengøring,«

siger hun og fremhæver især, at

man skal have en ordentlig støvsuger med

en god motor, et langt rør, så man har en

rigtig arbejdsstilling og et godt filter, så

den ikke blæser skidtet ud igen.

»Det der med, at tante Agathes 25 år

gamle Nilfisk er ‘god nok’ skal man ikke

falde for. Det er den ikke,« siger hun.

Men maskinen gør ikke det hele. Støv-

sugningen skal foregå systematisk. Man

skal arbejde fra det rene område over i det

mere snavsede, og man skal altid få nullermændene

under sengen og bag møblerne

med.

»Ellers kommer de jo frem, når man

lufter ud, og så forstår man da godt, at

folk ikke gider gøre rent. Fem minutter

efter man er færdig, er der nullermænd

igen,« siger hun og tilføjer, at en grundig

støvsugning sagtens kan holde i fjorten

dage.

Hun minder også om, at udluftningen

er vigtig. En del af rengøringen er nemlig

at fjerne alle de usunde dampe, der stammer

fra afgasning fra de forskellige moderne

stoffer og materialer. De hvirvles

op, når man gør rent, og de skal forsvinde

helt ud af boligen. ■

ingrid@citat.dk

Vidste du, at

• en bordplade af granit skal rengøres

med sæbespåner

• persienner kan vaskes i en altankasse,

der bruges som ’badekar’

• ravhalskæder bliver pæne igen, hvis

man polerer dem med tandpasta

• messingting kan lakeres med en metallak

efter pudsning – så varer det længe,

før de skal pudses igen

• lampeskærme af papir kan man puste

rene med en hårtørrer

• prismer fra lysekronen tages af, vaskes

med flydende rengøringsmiddel og poleres

i husholdningssprit.

Råd og tips fra Inge Norus’ bog ’ Rengøring.

Så kan du lære det’. Nyt Nordisk Forlag.

fag og arbejde • februar 2008

45


debat

Brug seksualvejlederne

Jeg har med stor interesse læst

spørgsmål og svar omkring sexchikane

i januarnummeret.

Den unge kvinde på 23 år føler sig

chikaneret af de gamle mænds

befamlinger og er i tvivl om, hvordan

hun skal forholde sig til det.

Det er bestemt ikke rart at blive

udsat for uønskede berøringer, endnu

mindre når man ikke ved, hvordan

man må/skal reagere.

Sexchikane defineres udfra:

• Noget-for-noget chikanen – når

der stilles seksuelle krav med løfter

eller trusler

• Det chikanerende miljø – hvor

alle mænd chikanerer alle

kvindelige medarbejdere seksuelt,

for eksempel med en sjofel

omgangstone, pornografiske billeder

på vægge og pc-skærme.

Gamle demente/smådemente borgere,

mener jeg ikke, falder inden

for nogle af disse kategorier. Ofte

er deres ønske blot kropsberøring,

ønske om kontakt eller simpelthen

impulsstyret adfærd. De har måske

levet i et ægteskab gennem 60 år

og er vant til regelmæssig fysisk

46 fag og arbejde • februar 2009

kontakt. Nu er

de alene, savner

fysisk

samvær og

savner konen.

Fysisk kontakt

får de

kun via plejepersonalet,

som oftest har

handsker

på. Når vi så også tænker

på, at mænd er visuelle i deres

seksualitet, kan det være endog

meget svært ikke at røre, når der

står en kvinde lige foran en.

Desværre kommer vi som plejepersonale

alt for ofte til kort i disse

situationer. Vores uddannelser er

desværre mangelfulde, når det gælder

seksualitet. Når jeg har kørt

som vikar i primærsektoren, er jeg

gentagne gange blevet præsenteret

for denne melding: »Pas på ham.

Han er en gammel gris.« Vi tager

afstand frem for at undre os. Hvad

Aldrig for gammel til uddannelse

Jeg har lyst til at fortælle, hvordan

det er at tage en uddannelse i en

moden alder. På Social- og Sundhedsskolen

i Holbæk var jeg med

mine 58 år alderspræsident, men

det mærkede jeg slet ikke. De unge

kunne finde på at sige: »Vi spørger

lige hende, der har lidt længere

erfaring end os.« Og lærerne var

kompetente og dygtige. Jeg nød

hver eneste dag.

Dagen kom så, da jeg skulle i første

praktik på Nyvangsparken i Kalundborg.

Første dag jeg mødte op, fik

jeg en meget varm velkomst. Og de

16 uger gik meget hurtigt. Også

anden praktik var en pragtfuld oplevelse,

og mine praktikvejledere var

meget dygtige til at forklare, hvordan

tingene hang sammen. De var

gode til – på en ordentlig måde –

at fortælle mig, hvis en opgave

kunne løses på en anden måde.

Kollegerne fik jeg også et fint forhold

til, og alle hjalp mig, hvis der

var tvivl om noget, og de gjorde det

på en meget respektfuld måde.

Ledelsen var god til at stille spørgsmål

om, hvordan det gik, og fulgte i

det hele taget med i, hvad der ske-

kan årsagen være? Hvad

mangler han? Hvordan er

hans livshistorie? Fysisk, psykisk,

socialt og seksuelt!

Jeg vil foreslå en temadag om

ældre og seksualitet. Hvordan imødekommer

vi den ældres behov?

Hvordan håndterer vi uønsket berøring?

Respekt for egne grænser?

Hvem i personalegruppen har lyst

til at beskæftige sig med disse problematikker?

te omkring mig. Uddannelseskonsulenten

i Kalundborg Kommune var

en vigtig brik. Hun skulle sørge for,

at alle mål blev nået. Hun tog sig

god tid til at lytte og spørge ind til,

hvis der var noget, jeg havde på

hjerte.

Jeg synes, det har været vigtigt at

have mulighed for i min alder at få

en uddannelse. Jeg synes, det er et

pragtfuldt arbejde, som jeg ikke ville

have været foruden. Man giver

meget, men man får lige så meget

igen. Jeg synes, faget fortjener en

meget større prioritering og

Gør brug af at der efterhånden

kommer flere seksualvejledere

og sexologer til. (Forkortet af

redaktionen). ■

Annette Henningsen,

certificeret sexolog og autoriseret

social- og sundhedsassistent

opmærksomhed, end tilfældet er i

dag.

Inden jeg blev færdig med uddannelsen,

spurgte min leder, om jeg

havde lyst til at blive i et år. Om jeg

havde! Jeg sagde ja med det samme.

Til andre, der synes, de er for gamle

til uddannelse: Gå i gang. I vil

aldrig fortryde det. (Forkortet af

redaktionen). ■

Jette Christensen

ILLUSTRATION: PETER M. JENSEN


Madlavning i leve-bomiljø

Nu må det snart være på tide at få

madlavningen ud af køkkenopholdsstuerne

på plejehjemmene.

Jeg er ansat i et leve-bomiljø i

Sæby med fem afdelinger, hvor den

daglige madlavning foregår ude på

hver afdeling. Vore beboere skal

hjælpe til i den udstrækning, det

lader sig gøre, og de, som ikke kan

hjælpe, kan nyde duften af maden,

mens den produceres. Det er en rigtig

god tanke – men den afdeling,

jeg arbejder på, er en demens-afdeling,

og det at producere så meget

mad skaber en del uro – blandt

andet når der bruges røremaskiner,

blender, opvaskemaskine og

emhætte.

Vore beboere er ikke kun demente,

de er også gamle mennesker, de

fleste af dem, og de kan lide, at der

Trælse kommentarer

Til Hanne Hansen og Britta Jensen.

Jeg læste jeres kommentarer i

januarbladet til Kirsten Pagels indlæg

og uden at blande mig i efterlønsdebatten,

så blev jeg godt nok

temmelig rystet over jeres snæversynede

udbasuneringer. Hvad end

I og jeres generation vælger af forsørgelse,

når I forlader arbejdsmarkedet,

er en ting sikkert: Det bliver

– blandt andre – mine børn og

deres generation, der kommer til at

holde samfundet i gang, når I forlader

det. At sige at det »vel er forældrenes

eget ansvar at få deres

hverdag til at hænge sammen«, er

nogenlunde ligeså så idiotisk, som

at sige, at det kun er dem, der har

børn, der bidrager til at holde samfundet

kørende, der har lov at få del

i dets fortsatte goder og velfærd,

når de forlader arbejdsmarkedet.

Jeg kunne så sige i samme argu-

er ro. Ikke nok med det, men hvis

der er for megen uro, bliver de

opkørte, urolige og ved ikke, hvad

de skal gøre af sig selv. Jeg oplever,

at de, som kan, trækker sig.

Det er dog ikke alle som kan –

andre bliver råbende eller vrede

og udfarende.

I weekenderne produceres der ikke

mad, idet der i dagligdagen bliver

produceret mad, så det kun skal

varmes lørdag og søndag, hvor der

er en hel anderledes

ro og tilfredshed

blandt

beboerne.

Jeg har

ondt af

vore beboere,

som er

mentationsform, at det jo må være

menneskers eget ansvar at få børn,

hvis de ønsker at have del i velfærden,

når de ikke længere er på

arbejdsmarkedet.

Jeg er forælder og elsker det. Det

kan dog være temmelig svært at få

hverdagene til at hænge sammen,

når alle ferie-/fridage, afspadseringsdage,

omsorgsdage og så videre

går til at være hjemme med børnene

på institutionslukkedage.

Samtidig skal man jonglere med

barns 1. sygedag og pasning hos

hvem, der nu er til rådighed.

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg

sidst havde en fridag, feriedag eller

afspadseringsdag, der gik til det,

den er beregnet til: at holde fri.

Jeg forventer ikke medlidenhed, for

som sagt elsker jeg det. Men jeg

forventer bare et minimum af forståelse

fra det omgivende samfund

flyttet i leve-bomiljø. Det er deres

hjem, både køkken og dagligstue,

og der er til tider ikke til at være

for larm. Samtidig er det jo også

påvist, at det er en hel del dyrere

at producere maden decentralt i

stedet for centralt.

Der bliver skam ført kommunalt

tilsyn, og vore beboere bliver da

også spurgt, om de er tilfredse

med maden. Men for det første

hører de ikke til den generation,

som laver vrøvl over maden, og for

det andet kan de jo ikke huske,

hvordan dagens middag er

blevet produceret, når de

spiser den. ■

Rikke Harbo Eriksen,

social- og sundhedsassistent–

og vil i hvert fald ikke have skudt i

skoene, at jeg – eller mine børn –

på nogen måde kører på nas på de

offentlige midler.

Øv, jeres kommentarer var trælse

at læse. Håber, I en dag kommer

på bedre tanker, når I opdager, at

andres børn kører samfundet videre,

når I ikke bidrager længere … ■

Katrine Eilertsen,

mor!

Med hovedet

i computeren

En kommentar til læserbrevet om

dokumentationskrav og øget computer-tidsforbrug

i januarnummeret:

Kender godt til det med, at folk sidder

ved computeren. Der er snart

ikke nogen, man kan snakke med

mere. Nej, send en advir (elektronisk

besked) eller skriv i borgerens

journal. Åh, bare vi kunne snakke

sammen og få tingene klaret med

det samme. Hvor går der megen

tid med de computere, som kunne

komme borgerne til gode.

Tænk at de kunne blive passet før –

ja, jeg tror endda lige så godt om

ikke bedre.

Hvor finder vi igen glæden ved arbejdet?

Måske hvis der ikke var al

den elektronik, og vi kunne bruge

tiden til at tale sammen med kollegaer

og borgere, men det er tiden

ikke til, for vi skal huske at skrive,

så vi sidder med hovedet i computeren.


(Navnet er redaktionen bekendt)

Skriv til

fag og arbejde

redaktionen@foa.dk

Husk: Et læserbrev må ikke være længere

end 300 ord. Redaktionen forbeholder sig ret

til at forkorte, når pladshensynet kræver det.

debat

fag og arbejde • februar 2009

FOTOS: COLORBOX

47


Vi får bedre

forståelse for hinanden

FOA i farver. FOA holdt 14.-15. januar konference om mangfoldighed, hvor programmet

både bød på markedsplads med forskellige integrationsprojekter, teater om

kulturforståelse og masser af diskussion blandt deltagerne.

Af Britta Lundqvist

Foto: Nils Rosenvold

Dagplejer Lis Jervild havde taget turen

fra Aalborg til Middelfart sammen med

en kollega med libanesisk-palæstinensisk

baggrund for at deltage i konferencen

FOA i farver.

»Jeg var med for at få en bedre forståelse

og viden. Vi oplever, at vi siger ting

forskelligt, så der kan ske misforståelser.

Og nogle ting oplever vi forskelligt. For

eksempel så vi et godt teaterstykke på

konferencen. Min kollega oplevede det

som, man gjorde grin med udlændinge,

hvor jeg syntes, de kom godt omkring

det hele. Men humor er svær, fordi det

opfattes forskelligt,« siger Lis Jervild.

Hun er også sikkerhedsrepræsentant i

dagplejen, og hun har fået god inspiration

til at arbejde med integration ud fra en

arbejdsmiljøvinkel.

»Jeg er

blevet

opmærk-

som på, at det er meget vigtigt, hvordan

vi modtager nye medarbejdere, så det er

noget af det, vi skal se på,« siger Lis Jervild.

Vi skal undgå misforståelser

Social- og sundhedshjælper Rubarani

Croos Yogadas, kaldet Ruba, var taget med

på konferencen, fordi hun gerne vil vide

noget mere om, hvad

der foregår, og

hvad FOA gør.

Ruba er

oprindeligt

fra Sri Lanka,

men

har boet 23

år i Danmark,

hvor

hun arbejder

som aftenvagt på et

plejecenter i Herning.

»Det var en

kanongod konference.

Et godt socialt

samvær, hvor vi

lærte hinanden

bedre at kende.

Det er vigtigt, at vi undgår misforståelser,

når vi arbejder sammen, og danskerne har

også brug for at vide mere,« siger Ruba.

Selv har hun tilbudt sig til Social- og

Sundhedsskolen som en form for ressourceperson,

og hun vil også gerne være mere

aktiv i FOA.

»Jeg tror, det vil være godt med et samarbejde

mellem skole og fagforening om

det her, og det vil jeg gerne være med til,«

siger hun.

Social- og sundhedsassistent Farid Faizi

er fra Afghanistan, og siden han for syv år

siden kom hertil, har han gennemført

først grundforløb og derefter social- og

sundhedshjælper og -assistentuddannelsen.

Han er aktiv i

FOA og sidder

også i integrationsrådet

i

Vordingborg

Kommune.

Han ser

især en opgave

i at få leder-


Det vil FOA gøre

Blandt de mange opgaver, FOA blandt

andet skal arbejde på for at forbedre

integrationen er:

• at styrke arbejdet med, at arbejdspladserne

får en personalepolitik om integration

og mangfoldighed

• at modvirke etniske ghettoarbejdspladser

• at arbejde for, at kompetencer medbragt

hjemmefra anerkendes

• at antallet af tillidsrepræsentanter med

anden etnisk baggrund forøges.

ne mere interesserede i integrationsarbejdet,

og han syntes, konferencen gav

masser af inspiration.

Det siger tallene

Syv procent af FOAs medlemmer er indvandrere

eller efterkommere af indvandrere.

Lidt flere mænd end kvinder har

anden etnisk baggrund.

Indvandrere og efterkommere er især

ansat inden for ufaglærte områder som

vaskeripersonale, rengøring og buschauffører.

Ledigheden er markant højere for

medlemmer med udenlandske rødder.

I 2007 var 22 procent berørt af ledighed,

især medlemmer med tyrkisk og pakistansk

baggrund. Til sammenligning var

12 procent etniske danskere berørt af

ledighed.

Konferencen var også en måde at stimulere

interessen for fagligt arbejde, hvor

medlemmer med anden etnisk baggrund

kun udgør 2,8 procent af de tillidsvalgte. ■

brlu@foa.dk

Bolde i luften. Der var masser af godt humør

og debatlyst på konferencen FOA i farver.

Her er der pingpong mellem social- og sundhedshjælper

Rubarani Croos Yogadas, dagplejer

Lis Jervild og social- og sundhedsassistent Farid

Faizi.

Når arbejdet

gør ondt

Af Finn Olsen

Hvis du mærker, at du har svært ved at

klare dit arbejde på grund af fysiske

eller psykiske problemer, så tag en snak

med din tillidsrepræsentant eller din

leder for at få en afklaring om de muligheder,

du har, for at fastholde dit arbejde.

En af mulighederne er fleksjob.

Men før det kan komme på tale, skal

alle andre muligheder være afprøvet.

Sådan er loven indrettet.

Andre muligheder skal prøves først

Først kan man se på, om en omplacering

på arbejdspladsen kan løse problemet.

Det kan også være, at arbejdspladsen

kan anskaffe særlige arbejdsredskaber,

som kan lette dit daglige

arbejde. Eller det kan være, at en personlig

assistent kan give dig nogen

aflastning.

Hvis det ikke hjælper, skal kommunen

tilbyde dig revalidering. Det betyder,

at du får tilbudt et uddannelsesforløb,

som kan gøre det muligt for dig at

starte på en frisk i et andet job på normale

vilkår. I nogle tilfælde vil det være

den rigtige løsning for dig.

Hvis revalidering ikke kan løse problemet,

er fleksjob en mulighed.

Du beholder dit arbejde

Et fleksjob betyder, at du kan fortsætte

i dit sædvanlige arbejde med det samme

timetal, men på særlige vilkår, som

tager hensyn til din nedsatte arbejds-

FOA service

Fleksjob er en mulighed for dig, hvis fysiske eller psykiske

problemer gør dit daglige arbejde til en håbløs kamp.

evne. Det er afgørende, at både du og

arbejdspladsen er fuldstændig på det

rene med, hvad det er for nogle hensyn,

du skal have tilgodeset, hvis fleksjobbet

skal blive en holdbar løsning.

Du vil som udgangspunkt få grundlønnen,

og hvad du kan få udover

grundlønnen skal først forhandles

mellem arbejdspladsen og FOA.

For arbejdspladsen betyder et fleksjob,

at den vil få et tilskud til lønnen fra

kommunen på halvdelen eller to tredjedele

af den mindste overenskomstmæssige

løn, afhængigt af hvor meget din

arbejdsevne er nedsat.

Ansøgningen tager tid

Hvis du tænker på at søge om fleksjob,

så bør du så tidligt som muligt kontakte

din leder eller din tillidsrepræsentant.

Det er vigtigt, fordi du kan regne med,

at det kan tage lang tid, før ansøgningen

går igennem.

Det tager tid at fastslå, om alle andre

muligheder er afprøvet, og din læge skal

også ind over med de relevante oplysninger

om dit helbred. Desuden skal

oprettelsen af et fleksjob godkendes af

din arbejdsplads.

Når dit fleksjob er faldet på plads, har

kommunen pligt til at kontakte dig og

arbejdspladsen en gang om året for at

høre, hvordan det går. ■

Læs mere om fleksjob på www.foa.dk

under FOA-førstehjælp.

Få flere oplysninger i din FOA-afdeling.

fag og arbejde • februar 2009

49


timeout

Tid til kærlighed

Den 14. februar er det Valentinsdag – eller

som den også kaldes De elskendes helligdag

– hvor forelskede par udveksler kort,

blomster eller andre kærlige gaver.

Det er usikkert hvem, der har lagt navn

til dagen. Men man forbinder den

mest med Sankt Valentin af Rom, som

var kristen præst på Claudius den

Andens tid. Han prøvede at omvende

kejseren til kristendommen, men blev

smidt i fængsel, hvor han helbredte sin

fangevogters blinde datter. De blev

kærester – men kærligheden varede

kort: Omkring år 270 blev han halshugget.

Allerede i 1950 forsøgte danske blomsterhandlere

at indføre Sankt Valentinsdag, men

den slog først igennem i slutningen af 90’erne.

Størst er dagen i USA, hvor der hvert år sendes

næsten 200 millioner Valentinskort. ■

Af Jette Rantorp

Bidende koldt

»Det er hvidt herude, kyndelmisse

slår sin knude overmåde

hvas og hård,« skriver den danske

digter St. St. Blicher. For

‘knude’ betyder her frost og sne

– og det er som regel bidende,

frysende koldt ved kyndelmisse.

Så det er ikke sært, at man

længes efter foråret, og at folk

i gamle dage forsøgte at tage

varsel af vejret. For eksempel

sagde man: »Hvis det blæser,

så 18 kællinger ikke kan holde

den nittende, forsvinder kulden

snart.« Og »Kjørmes (kyndelmisses)

tø er så godt som hundrede

læs hø« – eller med andre ord:

Tøvejr ved kyndelmisse giver en

god høst. ■

50 fag og arbejde • februar 2009

Hø på trappen

og blomst på

bordet

Har du nogensinde hørt om

Blæsemisse og Dorotheasdag?

Formodentlig ikke, men det er

faktisk to af februars mærkedage,

som tidligere havde en

vis betydning.

Blæsemisse, som altid afholdes

den 3. februar, er dels en festdag

for alle hornblæsere – dels en

dag, der fortæller noget om

forårets komme. Man lægger

simpelthen lidt halm eller hø på

trappen, og blæser det væk, er

foråret på vej.

Også Dorotheasdag er forbundet

med længselen efter forår. Den

afholdes den 6. februar, og hvis

Dorothealilje og vintergæk er

sprunget ud den dag, kommer

foråret snart, og man sætter en

buket Dorothealiljer ind på middagsbordet.


Lys i mørket

Flæsk, mælk og

minus-kød

Ligesom Jesus fastede 40 dage

i ørkenen, skal de kristne faste

– eller i hvert fald holde sig fra

kød i 40 dage. Derfor fejrer vi

fastelavn, der starter med fest

om søndagen, hvorefter man

gradvist skruer ned for lækkerierne.

Fastelavnsmandag, Blå mandag

eller Flæskemandag er sidste

dag med kød på middagsbordet.

Fastelavnstirsdag eller Hvide tirsdag,

må man kun spise mælkeretter

– deraf navnet. Og Askeonsdag

er det første dag i den egentlige faste,

som varer 40 dage frem til påskedag.

Nul kød, nul alkohol og nul smøger. ■

Kyndelmisse, som egentlig hedder Misa Candelarum, er en lysfest, der

afholdes den 2. februar. Dels for at markere, at halvdelen af vinteren nu

er gået – dels for at fejre at Jesus kom med lyset i en mørk tid og bragte

håb for det jødiske folk under romernes besættelse.

Før reformationen var det almindeligt, at dagen blev brugt til lysprocessioner,

hvor man indviede de lys, der skulle bruges i kirken resten af året.

Men i 1770 blev den sammen med mange andre helligdage afskaffet af

Struensee, der slog alle de løse fridage sammen til Store Bededag.

En del kirker er igen begyndt at holde gudstjeneste på kyndelmissedagen.

Og i nogle familier holder man stadig fast i den fynske tradition

med at spise pandekager den dag. ■

»Boller små kan I få så I bliver glade,

men så vil jeg ikke ha’ I laver mer’ ballade.«

DET VERS, DU SKAL SYNGE SOM SVAR, NÅR BØRNENE BANKER PÅ DØREN

ELLER SLÅR DIG MED RISET OG SYNGER »BOLLER OP, BOLLER NED …«.


Foto: colourbox

Vi belønner din indsats

i Furesøs ældrepleje

- du får et furesøtillæg

I Ældreplejen i Furesø Kommune vil vi gerne vise medarbejderne den

anerkendelse, de har krav på. Derfor får alle SOSU-hjælpere og -assistenter

et furesøtillæg i form af ét løntrin og alle faste aften- og nattevagter to

yderligere løntrin. Vores elever får løn under praktik, og som sygeplejerske

får du et aften- og nattillæg på 18.000 om året.

I øjeblikket søger vi





Læs mere på www.furesoe.dk/job.

Den selvejende

institution,

Lions-Kollegiet,

er et bo-, aktivitets– og

rehabiliteringscenter for

71 yngre fysisk handicappede

og senhjerneskadede

i alderen

18 – 45 år samt et

daghjem for 15-25

eksterne brugere.











www.furesoe.dk/job

LIONS KOLLEGIET søger:

Social– og sundhedsassistenter

Din nye arbejdsplads

Lions Kollegiet er et bo-, aktivitet og rehabiliteringscenter for

yngre fysisk handicappede i alderen 18-45 år med moderat

til svære hjerneskader. Lions Kollegiet ligger få minutters

gang fra Emdrup Station og med gode busforbindelser.

Dine hovedopgaver

Som social- og sundhedsassistent vil du opleve en meget

stor grad af selvstændighed og sundhedsfaglige udfordringer,

herunder medicinhåndtering og deltagelse i aktivitets og

samværstilbud, ferierejser og lignende med beboerne.

Du skal have lyst til at arbejde i et miljø, hvor der er mange

bolde i luften, og hvor din arbejdsdag er varieret og med

mange forskellige arbejdsopgaver, herunder pleje og

omsorg, kontaktperson samt støtte til og motivation af den

enkelte beboer, så denne får størst mulig indflydelse på

egen situation og får en spændende og indholdsrig hverdag.

Du bliver en del af et tværfagligt samarbejde med bl.a.

pædagoger, terapeuter, sygeplejersker og neuropsykologer.

Din baggrund

Vi søger social- og sundhedsassistenter, der har lyst til og

interesse for at blive medlem af en engageret personalegruppe,

og være med til at udvikle organisationen, således

at vi er beboernes foretrukne tilbud og medarbejdernes

foretrukne arbejdsplads.

Vil du hjælpe KØBENHAVNERNE

VANLØSE BRØNSHØJ HUSUM

SOSU-assistenter

stillinger

Vi har Sundhedsforvaltningens bedste trivselsundersøgelse.

Vi har et udviklingsorienteret miljø.

Københavns bedste arbejdsplads søger assistenter til hjemmesygeplejen i

dagtid med hver 4. weekend.

Vi tilbyder introduktion, mentorordning, supervision og veltilrettelagt

videndeling.

Vi forventer villighed til at lære og ydmyghed over for nye og fremmede

opgaver, en behagelig omgangstone og en samarbejdende konfliktløsende

adfærd. Vi forventer at du er autoriseret.

Vi har en administrativ og en faglig leder - begge er sygeplejersker.

Se det komplette stillingsopslag på www.kk.dk/job

Vi glæder os til at høre fra dig.

Københavns Kommune ser mangfoldighed

som en ressource og værdsætter, at medarbejderne

hver især bidrager med deres

særlige baggrund, personlighed og evner.

Dine nye kollegaer

Vi tilbyder et spændende job på en dynamisk arbejdsplads,

hvor der ikke er langt fra beslutning til handling. En

arbejdsplads, der med sine ca. 160 medarbejdere er præget

af åbenhed og engagement, faglig sparring, fokus på

arbejdsmiljø og sundhedsfremmende foranstaltninger, samt

mulighed for kompetenceudvikling både internt og eksternt.

Hvis du vil vide mere

Du er velkommen til at kontakte souschef Lone Vesterager

Martinus, eller fagleder for sygeplejen Jytte Heltberg,

tlf. 3531 9090.

Se også vores hjemmeside www.lionskollegiet.dk

Lønindplacering vil ske efter gældende overenskomst og

principper for ny løn, hvor du ud over overenskomsten kan

forvente et årligt tillæg på kr. 17.000.

Ansøgning vedlagt CV og referencer bedes fremsendt

senest mandag den 16. februar 2009, kl. 12.00 til:

Lions Kollegiet

Att.: Centerleder Børge Grevsen

Tuborgvej 181

2400 København NV

KØBENHAVNS

KOMMUNE

Sundheds- og

Omsorgsforvaltningen

www.kk.dk/job

fag og arbejde • februar 2009

51


stillinger / uddannelse

Staunings Plads 1-3

1790 København V

Tlf.: 46 97 26 26

www.foa.dk

FOA ønsker en medarbejdersammensætning,

der

afspejler det samfund

vi lever i. Derfor opfordrer

vi mænd og kvinder uanset

etnisk baggrund til at søge

stillingen.

Freelanceundervisere

søges

Har du lyst til at være med til at undervise

FOAs mange tillidsvalgte?

Så er muligheden der nu.

FOAs uddannelsesafdeling,

FOA TR, søger 14 til 16 aktive

FOA medlemmer, der

har lyst til at planlægge og

afvikle grundkurser for

tillidsvalgte i FOA.

FOAs grunduddannelse er placeret i hele

landet.

FOA har 5600 tillidsvalgte og afvikler ca. 420

faglige kurser om året.

Læs hele opslaget på FOAs hjemmeside:

www.FOA.DK

Mandeløn til kvindefag

– kom med ind i kampen

Bliv uddannet Klinisk

Fodplejer på nettet

Uddan dig til Klinisk Fodplejer mens du passer fuldtidsarbejde,

og imødekom straks den store efterspørgsel

på professionel fodpleje.

læs mere i vores store uddannelsesbrochure på

www.innowell.net eller ring 98901080

52 fag og arbejde • februar 2009



























København 70 20 30 00

Roskilde 46 31 01 20

Århus 86 13 24 44

Ring og hør om dine muligheder på


Vi mangler social- og sundheds assistenter,

sygehjælpere og social- og sundhedshjælpere

Vikarer til hele sundhedssektoren

www.activcare.dk

Aalborg 96 31 80 71

Odense 63 12 80 00

Kolding 75 10 12 80


Attraktiv løn!

Fordelagtige bonusordninger!

Gode arbejdsforhold!

M

Hjælp til anonncering?

Se www.dmfnet.dk Du kan også maile til os på

info@dmfnet.dk eller ringe til os på 70 22 40 88.














Thy Sygepleje Vikarbureau I/S

Medlem af brancheforeningen FASID

Juhuu!

Vi har fået en rammeaftale

med Region Midtjylland!

Derfor kan vi nu også tilbyde vagter på sygehusene

og institutionerne i Region Midtjylland.

Så vil du være med i et solidt, seriøst, hyggeligt,

sjovt samarbejde med et vikarbureau,

der tager hånd om deres vikarer og kunder,

så ring til os på 9794 5011 eller gå ind på

vores hjemmeside:

www.thysygeplejevikarbureau.dk

og send os en mail.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Venlig hilsen

Pigerne i Thy

vikarbureauer


DMD



MMD

Hvem læser din stillingsannonce

i fag og arbejde?

Det gør næsten hvert andet medlem!

– og jo mere du gør ud af den,

desto fl ere læser den…





Vikar med

Spændende udfordrene opgaver som vikar.

Du skal have en sundhedsfaglig uddannelse.

Kontakt os og få en uforpligtende aftale på:

e-mail: vikar@ready2care.dk

Tlf. 7026 2322

www.ready2care.dk




Dit vikarbureau i

Sundhedssektoren

Med en stillingsannonce i fag og arbejde rammer

du målgruppen mere præcist end noget andet

sted.

Dermed har du en større chance for at få besat

jobbet, og det er jo det, det handler om!

For hvad hjælper det at få stillingsannoncen billigt,

hvis jobbet ikke bliver besat?

Kontakt Dansk Mediaforsyning på

70 22 40 88 eller på

foastilling@dmfnet.dk

hvis du ønsker at få yderligere

informationer om rekruttering

af medarbejdere

gennem fag og arbejde.

fag og arbejde • februar 2009

53


krydsord

Jytte Christensen

Fuglebakken 31

5610 Assens

Kirsten Olsen

Fælledvej 8

4100 Ringsted

og vi har seks vindere! Send løsningen

Jane P. Jespersen

Gøttruphavevej 46

9690 Fjerritslev

54 fag og arbejde • februar 2009

Bodil Jacobsen

Sv. Schous Allé 1

9560 Hadsund

Else Hagsteen

Lerbjerg 12

8381 Tilst

Bodil Linnemann

Solbakken 5

9510 Arden

Løsning på opgaven i fag og arbejde nr. 1. 2009

vinderne kan vælge imellem

Skriv løsningen – det er ordene i de gule

felter – i en email til Mark Nixon,

mlix@foa.dk. Du kan også sende løsnin gen

i et brev til Mark Nixon, fag og arbejde,

Staunings Plads 1-3, 1790 København V.

Husk at mærke kuverten »krydsord«.

Husk også at skrive hvilken præmie og

størrelse, du ønsker dig. God fornøjelse!

Vi skal have løsningen senest

den 8. december.

A

B

B

A B

B

A

A

A B C

1

2

3

4

5

6

7

8


Brønderslev

Social- og Sundhedssektoren

afholder generalforsamling 26. februar

kl. 19 på Hedelund, Nørregade 41,

Brønderslev. Dagsorden ifølge lovene.

Forslag skal være afdelingen i hænde

senest 8 dage før generalforsamlingen.

Valg af næstformand for 1 år, valg af 2

bestyrelsesmedlemmer for 2 år, 2

bestyrelsesmedlemmer for 4 år samt

valg af 2 suppleanter for 1 år og valg

af faggrupperepræsentanter til følgende

faggrupper:værkstedsassistenter,

handicaphjælpere, portører, sygehjælpere,

plejere og plejehjemsassistenter.

Ønsker man at deltage i spisning kl. 18

skal tilmelding ske senest 20. februar

på tlf. 46 97 10 30. Venlig hilsen Hanne

Christensen, sektorformand

Holstebro

Pædagogisk Sektor holder generalforsamling

5. marts kl. 19 på Struer

Gymnasium, Jyllandsgade 2, Struer.

Dagsorden ifølge lovene. Forslag skal

skriftligt være afdelingen i hænde 14

dage før generalforsamlingen. Valg af

sektorformand for 4 år, på valg:Dorthe

Pia Hansen. Valg af bestyrelse for 2 år,

på valg:Bettina K. Jensen, Helle Bøgh,

Annette Dietz, Mariann uth Schou,

Hanne Jensen og Lisbeth Madsen

samt valg af suppleanter til bestyrelsen

for 1 år. På valg:1. og 2. suppleant

– allerede indtrådt i bestyrelsen.

Tilmelding til buffet kl. 17.45-18.45

senest 23. februar kl. 15 på tlf. 46 97

14 14 eller via holstebro@foa.dk –

Husk at cpr-nr. skal oplyses ved tilmeldingen.

Hjørring

Seniorklubben afholder generalforsamling

10. marts kl. 14 i FOA. Medbring

venligst en pakke til ca. 25 kr.

Dagsorden ifølge lovene. På valg:Inga

Brønnum modtager genvalg og Wilmy

Larsen modtager ikke genvalg for 2 år.

Suppleanter for 1 år – på valg er Lisbeth

Juhl og Irma Olsen begge modtager

genvalg. Tilmelding senest 6. marts

kl. 12 til enten Inga Brønnum tlf. 98 92

38 31 eller Lilly Jensen tlf. 98 92 21 01.

4 sektorgeneralforsamlinger afholdes

24. marts kl. 19.30 på Vendelbohus

i Hjørring.

Dagsorden ifølge lovene. Indkomne forslag

skal være sektorformændene i

hænde senest 10. marts. Alle starter

med fællesspisning kl. 18, tilmelding

senest 16. marts på tlf. 46 97 13 46.

Lillebælt

Teknik- og Servicesektoren afholder

generalforsamling 23. marts kl. 19 i

FOA. Dagsorden ifølge lovene. Indkomne

forslag skal være sektoren i hænde

senest 10. marts. På valg:Erling Lauritsen

afgår, Kim Lund og Flemming Larsen

modtager genvalg, og Kurt Henningsen

ønsker ikke genvalg. Der er

spisning kl. 18-19, tilmelding til spisning

på tlf. 46 97 36 10 eller via lillebaelt@foa.dk,

senest 16. marts. Husk

at opgive sektor og cpr-nr. På sektorens

vegne, Erling Lauritsen

Kost- og Servicesektoren afholder

generalforsamling 5. marts kl. 17 i

FOA. Dagsorden ifølge lovene. Indkomne

forslag skal være sektoren i hænde

senest 22. februar. Efter generalforsamlingen

er der spisning, tilmelding

på tlf. 46 97 36 10 eller via lillebaelt@foa.dk

senest 26. februar. Husk at

opgive sektor og cpr-nr. På sektorens

vegne, Marianne Andersen

Social- og Sundhedssektoren

afholder generalforsamling 19. marts

kl. 19 i FOA. Dagsorden ifølge lovene.

Indkomne forslag skal være sektoren i

hænde senest 7. marts. Kl. 17.30 valg

af faggrupperepræsentanter og kl. 18

spisning – husk tilmelding på tlf. 46 97

36 10 eller via lillebaelt@foa.dk –

indeholdende navn og cpr-nr. På valg:

Dorthe Bertelsen, Mette Hansen, Lone

Jensen og Gitta Faulund, alle modtager

genvalg. Anne Marie Skov, Grethe Rasmussen

og Lissi Jørgensen ønsker ikke

genvalg.

Pædagogisk Sektor afholder generalforsamling

25. marts kl. 18 i FOA.

Dagsorden ifølge lovene. Indkommende

forslag skal være sektoren i hænde

senest 12 dage før generalforsamlingen.

På valg:Inger Mortensen og Bente

Reimer Sørensen modtager ikke

genvalg, Lone Rasmussen og Lilli Frederiksen

modtager genvalg og 2 ledige

bestyrelsessuppleanter for hhv. 2 og 4

år. Kl. 18 startes der med spisning, og

kl. 19 forventes generalforsamlingen at

starte – tilmelding til generalforsamlingen

senest 18. marts. Du kan tilmelde

dig via lillebaelt@foa.dk eller pr. tlf.

46 97 36 10. På sektorbestyrelsens

vegne, Inger Mortensen, sektorformand

Mariagerfjord

Dagplejernes faggruppeklub afholder

17. marts kl. 19 hyggemøde på

Orkideen i Assens. PenSam kommer og

fortæller om forsikringer, efterløn og

meget mere. Husk at tilmelde dig hos

din tillidsrepræsentant senest 9. marts.

P.b.v. Karen Nielsen

Silkeborg-Skanderborg

Dat@logikken. Afdelingen inviterer

alle vore medlemmer til at besøge – og

bruge vores edb-værksted – åben hver

torsdag kl. 17-20 dog undtaget helligdage

og skoleferier. Vi har alt muligt

tænkeligt udstyr og vores dygtige

instruktører kan hjælpe dig med lidt af

hvert. Der er ingen tilmelding – bare

mød op.

Pensionsrådgivning. Som en service

for medlemmerne, vil en pensionsrådgiver

fra PenSam være til rådighed for

medlemmerne på afdelingens kontor 9.

februar og 23. februar kl. 12-14.30.

Såfremt du ønsker at tale med vejlederen,

kan du træffe aftale om tidspunkt

på tlf. 46 97 20 20. Venlig hilsen FOA

Silkeborg-Skanderborg

Viborg

Social- og Sundhedssektoren

afholder generalforsamling 26. marts

kl. 16.30 i Tinghallen, Viborg. Dagsorden

ifølge lovene. Forslag skal være

afdelingen i hænde senest 3 uger før

generalforsamlingen. På valg:Elin Gundorff,

Marina Jensen, Dagmar Bertel,

Inge Nielsen og Anni V. Jensen, alle

modtager genvalg samt valg af faggrupperepræsentanter:social-

og sundhedsassistenter:Anette

Sørensen,

social- og sundhedshjælpere:Helle H.

Kristensen, sygehjælpere:Christa

Sørensen, plejehjemsassistenter:Tove

Villadsen, plejere:Henry Andersen,

beskæftigelsesvejledere:ingen, hjemmehjælpere:Mitte

Lindskrog Gildberg,

ledere/mellemledere:ingen, portørledere:ingen,

portører:Frank Lindgaard,

tilsynsførende assistenter:ingen,

neurofysiologiassistenter:Anne Marie

Staub, værkstedsassistenter:Just Villumsen

og handicaphjælpere:ingen.

Vær opmærksom på at generalforsamlingen

afsluttes med spisning kl. 18.30,

tilmelding senest 13. marts kl. 12 på

tlf. 46 97 30 30.

afdelinger og klubber

Kost- og Servicesektoren afholder

generalforsamling 26. marts kl. 18-

18.30 i FOA/kælderen. Dagsorden ifølge

lovene. Forslag skal være afdelingen

i hænde senest 3 uger før generalforsamlingen.

Spisning kl. 18.30 i Tinghallen,

tilmelding senest 13. marts kl.

12 på tlf. 46 97 30 30. Hanne Rasmussen,

sektorformand

Generalforsamling i FOA Viborg 26.

marts kl. 19.30 i Tinghallen, Viborg.

Dagsorden ifølge lovene. Forslag skal

være afdelingen i hænde senest 3 uger

før generalforsamlingen. På valg:Birgit

Otkjær, Lars Sørensen, Michael Laursen

og Birthe K. Jensen, alle modtager

genvalg og Birgitte Hansen modtager

ikke genvalg samt vakant bestyrelsesmedlemspost.

Ejnar Krog modtager

genvalg til bilagskontrollant. Gæstetaler:Regionsrådsformand

Bent Hansen.

Vær opmærksom på at generalforsamlingen

starter med spisning kl. 18.30,

tilmelding 13. marts kl. 12 på tlf. 46 97

30 30. Afdelingsbestyrelsen

Odense

Teknik- og Servicesektoren afholder

generalforsamling 26. marts kl. 19 i

FOA. Dagsorden ifølge lovene. Forslag

skal være afdelingen/sektoren i hænde

senest 11. marts kl. 16.

På valg:Erik Gorm Hansen og Willy

Rau for 1 år, Bo Jørgensen, Karsten

Sørensen og Poul Erik Dyrlund for 2 år,

alle modtager genvalg. Sektoren er

vært ved et mindre traktement kl. 18,

tilmelding senest 24. marts kl. 12 på

tlf. 46 97 18 00.

P.b.v. Peer Grønbech, sektorformand

Kost- og Servicesektoren afholder

generalforsamling 19. marts kl. 20.30 i

FOA/salen – spisning kl. 18. Kl. 19-

20.30 er sektoren vært med et foredrag

ved Niels-Peter Holm. Dagsorden ifølge

lovene. Forslag skal indsendes

skriftligt og være sektoren i hænde

senest 5. marts. På valg:Anne Grethe

Pedersen, Hanne Lenskjold, Hanne Jørgensen

og Bo Bergstrøm, alle modtager

genvalg. Suppleantposten er

fag og arbejde • februar 2009

55


afdelinger og klubber

vakant. Spisning starter kl. 18, tilmelding

på tlf. 46 97 18 00 eller via odense@foa.dk

senest 12. marts. P.b.v. Gitte

Marnil

Social- og Sundhedssektoren

afholder generalforsamling 19. marts

kl. 19 i Marienlystcentret. Dagsorden

ifølge lovene. Forslag skal være sektoren

skriftligt i hænde senest 5. marts.

På valg:Hanne Knudsen, Karin Petersen,

Doris Larsen og Pia Capton alle

modtager genvalg, Tenna Andersen og

Kirsten Braaby modtager ikke genvalg.

Der vil være lidt at spise fra kl. 18, tilmelding

på tlf. 46 97 18 00 senest 12.

marts. P.b.v. Hans Jørgensen, sektorformand

Pædagogisk Sektor afholder generalforsamling

23. marts kl. 18 i

FOA/salen. Vi starter med spisning kl.

18, tilmelding på tlf. 46 97 18 00 eller

via odense@foa.dk senest 18. marts.

Kl. 19 er der foredrag med hjerneforsker

Ann Knudsen. Dagsorden ifølge

lovene. Forslag skal indsendes skriftligt

og være sektoren i hænde senest mandag

9. marts kl. 12. På valg:Hanne

Hemmingsen, Birgit Krogaard, Kirsten

Munkebo og Conny Rasmussen, alle

modtager genvalg. P.b.v. Alice Due,

sektorformand

Sidstefrist

for aflevering af stof til

afdelinger og klubber

Blad:Udgivelsesdato Sidste frist

april 2009 03. april 05. marts

maj 2009 01. maj 01. april

juni 2009 29. maj 29. april

juni/aug 2009 03. juni. 03. juli.

Teksten må være redaktionen

i hænde på afleveringsdagen

SENEST med morgenposten

56 fag og arbejde • februar 2009

Svendborg

Praktikvejlederdag 4. marts kl. 8.30-

15.30 på Danhostel. Emnerne for

dagen har udgangspunkt i den gode

praktikvejleder og den nye uddannelse.

Foreløbigt indhold for dagen:Lærer fra

Social- og Sundhedsskolen vil komme

med oplæg om uddannelsen, erfaringsudveksling

og hvordan bliver praktikvejlederne

opmærksomme og klædt

på til, hvad det kræver at være vejleder.

Kåring af årets praktikplads – indstilling

hertil skal være FOA Svendborg

i hænde senest 19. februar. Tilmelding

skal ske til sekretær Jette Mortensen,

senest 19. februar på tlf.nr. 46 97 27

32 eller tlf.svarer 46 97 27 20 eller via

tilmeld–svendborg@foa.dk – du skal

huske at oplyse navn, cpr-nr. og arrangementsnr.

9741-09-47-01. Venlig hilsen

Kirsten Dybro Korf, elevansvarlig

Generalforsamling i FOA, Svendborg

afdeling, 25. marts kl. 18.30 (der serveres

en let buffet kl. 17.30) på Hotel

Christiansminde. Dagsorden ifølge

lovene. Indkomne forslag skal være

afdelingen i hænde senest 4. marts kl.

12. På valg:næstformand Susan Bøg

Nielsen modtager genvalg (4-årig

periode), 2 bestyrelsessuppleanter (2årig),

1. suppleant Jette Øien og 4.

suppleant Birthe Holm Kristensen modtager

ikke genvalg, bilagskontrollant

Anne Jacobsen og fanebærer Jette

Hammer modtager genvalg (2-årig)

Valg til Kulturpolitisk udvalg:Ulla

Pedersen, Anne Jacobsen, Jette Pihl

Nielsen, Erna Koch-Christensen, Ruth

Petersen, Erna Steffensen og suppleant

Lise Frederiksen. SAM udvalg:SR

Rita Hardis, SR Bitten Granhøj, TR Erik

Nielsen, TR Jette Øien, SR Lise Frederiksen,

TR Heidi Juel og Ingrid Kaagh –

suppleanter SR Hanne Mørkehøj og TR

Anette Fink Jacobsen. Regnskabet ligger

til gennemsyn i afdelingen fra 10.

marts, ligesom kopi kan afhentes efter

aftale. Tilmelding til buffet senest 23.

marts kl. 12 til sekretariatet på tlf. 46

97 27 27 eller via tilmeld-svendborg@foa.dk.

HUSK at medbringe dit

FOA-medlemskort. Du skal bruge det til

indtjekning. Afdelingsbestyrelsen

Seniorklubben ønsker alle vore medlemmer

et rigtigt godt nytår med tak

for året, der svandt. 24. februar har vi

fastelavnsfest kl. 12 i Skallen, middag

med underholdning og en svingom, pris

125 kr. pr. person/ledsager. 31. marts,

kommer Tøjbussen kl. 13,30 i Skallen,

kaffe og brød 20 kr. 28. april, har vi

Vindere i MedlemsPulsen

Hver måned trækker vi lod blandt deltagerne i FOAs medlemspanel,

MedlemsPulsen. Hovedpræmien er ét weekend-ophold for to på et

Comwell-hotel i Danmark.

Har du endnu ikke tilmeldt dig MedlemsPulsen, kan du stadig nå det.

Du skal være medlem af FOA – Fag og Arbejde, have en e-mail-adresse

og så skal du have tid og lyst til at deltage i 4-8 undersøgelser hvert år.

Du bliver deltager ved at gå ind på www.foa.dk/medlemspulsen

og besvare en række spørgsmål.

Vinderne i januar er:

Weekend-ophold

Tina Nielsen, Gammelgårdsvej 19, 4540 Fårevejle

Gavekort a 250 kroner til Coop

Dorthe Terkelsen, Øster Vedsted Vej 100, 6760 Ribe

Åse Trzepacz, Søndre Boulevard 18, 4930 Maribo

Jacob Lund, Aakjærs Allé 36, 1., 2860 Søborg

Lene Gregersen, Stausholmvej 5, 7673 Harboøre

Hanne Østergaard, Violvej 7, 4920 Søllested

Vinderne får direkte besked.

bankospil kl. 13,30 i Skallen, kom med

en pakke til en værdi af ca. 25 kr., så

får I 3 gratis kort, kaffe og brød 20 kr.

26. maj har vi planer om en bustur,

som I får mere at vide om ang. pris

m.m. Ved arrangementer med spisning

er tilmeldingsfristen en uge før. Ved

almindelige arrangementer er tilmeldingsfristen

dagen før. Bliver du førtidspensionist,

eller går du på efterløn

samt pension, er du automatisk medlem

af seniorklubben. Det er dog en

betingelse, at du stadig er medlem af

fagforeningen. Vi ser frem til at der

kommer rigtig mange til vores arrangementer.

P.b.v. Henny Wiencken, formand

– tlf. 62 21 46 09

Lærebøger?

Få op til 25 procent i rabat.

Ring til din FOA-afdeling.

Guldborgsund

Sektorerne afholder generalforsamlinger

17. marts kl. 19 i Kikkobaren,

Vendsysselvej 9, Nykøbing F. Dagsordener

ifølge lovene. Indkomne forslag

skal være afdelingen i hænde senest

14 dage før generalforsamlingen. Efterfølgende

er der spisning – tilmelding

skal ske senest 9. marts til Gitte på tlf.

46 97 17 50. Venlig hilsen Jan Karlsen,

Jens-Erik Bosen og Mona Andersen,

sektorformænd

Nordvestsjælland

Generalforsamling 25. marts kl. 19 i

Kalundborg Hallerne (mødelokale 4).

Dagsorden ifølge lovene. Der er spisning

kl. 18 og tilmelding på tlf. 46 97

14 77 eller via nordvestsj@foa.dk.

Med venlig hilsen Jutta Larsen, afdelingsformand


Staunings Plads 1-3,

1790 København V.

Telefon:46 97 26 26

Telefax:46 97 23 00

www.foa.dk

FOA-afdelinger:

Afd. 1: 46 97 11 00

foa1@foa.dk

Bornholm: 46 97 33 13

bornholm@foa.dk

Brønderslev: 46 97 10 30

broenderslev@foa.dk

Esbjerg: 76 10 93 50

esbjerg@foa.dk

Frederikshavn: 46 97 11 70

frederikshavn@foa.dk

Frederikssund: 46 97 12 00

frederikssund@foa.dk

Guldborgsund: 46 97 17 50

guldborgsund@foa.dk

Herning: 46 97 12 60

herning@foa.dk

Hjørring: 46 97 13 46

hjoerring@foa.dk

Holbæk: 46 97 14 00

holbaek@foa.dk

Holstebro: 46 97 14 14

holstebro@foa.dk

Horsens: 46 97 14 55

horsens@foa.dk

Kolding: 46 97 15 76

kolding@foa.dk

KLS: 46 97 15 00

kls@foa.dk

Køge: 46 97 16 00

koege@foa.dk

Lillebælt: 46 97 36 10

lillebaelt@foa.dk

Kontortid:

Mandag-torsdag: 8:30-16:00

Fredag: 8:30-15:00

LfS: 35 44 45 46

lfs@lfs.dk

Lolland: 46 97 30 00

lolland@foa.dk

Mariagerfjord: 98 51 21 11

mariagerfjord@foa.dk

Midtsjælland: 46 97 19 70

midtsjaelland@foa.dk

Nordsjælland: 46 97 33 90

nordsj@foa.dk

Nordvestsjælland: 46 97 14 77

nordvestsj@foa.dk

Odense: 46 97 18 00

odense@foa.dk

Randers: 46 97 19 00

randers@foa.dk

Roskilde: 46 97 19 90

roskilde@foa.dk

Silkeborg-

Skanderborg: 46 97 20 20

silkeborg-skanderborg@foa.dk

Skive: 46 97 20 80

skive@foa.dk

Social- og Sundhedsafdelingen

sosu@foa.dk 46 97 22 22

Svendborg: 46 97 27 27

svendborg@foa.dk

Sydsjælland: 46 97 28 00

sydsj@foa.dk

Sønderborg: 46 97 34 00

soenderborg@foa.dk

Sønderjylland: 46 97 35 00

soenderjylland@foa.dk

Dit fagblad i fire versioner

Vidste du, at dit fagblad

udkommer i fire forskellige

versioner?

Der er en version til hver af

FOAs fire sektorer:

FOA-afdelinger

PenSam

Jørgen Knudsens Vej 2,

Postboks 282,

3520 Farum

Telefon:44 39 39 39

Telefax:44 39 39 40

www.pensam.dk

Thisted-Morsø: 46 97 29 00

thistedmorsoe@foa.dk

Trafikfunktionærernes

Fagforening: 46 97 28 80

trafik@foa.dk

Varde: 75 21 01 00

varde@foa.dk

Vejle: 75 82 52 88

vejle@foa.dk

Viborg: 46 97 30 30

viborg@foa.dk

Aalborg: 46 97 31 31

aalborg@foa.dk

Århus: 89 36 66 66

aarhus@foa.dk

Lokalkontor

i Odder: 86 55 21 40

PMF-afdelinger:

PMF afd. 1: 46 97 31 01

pmf-afd1@foa.dk

PMF afd. 4: 43 71 66 90

pmf-afd4@foa.dk

FOA/PMF Kbh. Syd: 46 97 28 50

kbhsyd@foa.dk

PMF Fyn: 46 97 13 13

pmffyn@foa.dk

På forsiden øverst til venstre står

der, hvilken version af bladet, der

er tale om.

Hvis du får en forkert version af

bladet, så giv besked til din lokale

FOA-afdeling, som vil sørge for at

registrere dig rigtigt.

ANSVARSHAVENDE:

Peter Lindholm, chefredaktør

peka001@foa.dk. Tlf.:46 97 23 25.

REDAKTIONEN:

redaktionen@foa.dk

Finn Olsen, redaktionschef, grafiker

fino@foa.dk. Tlf.:46 97 23 97.

Rie Schmidt, redaktionssekretær

ries@foa.dk. Tlf.:46 97 23 28.

Britta Lundqvist, journalist

brlu@foa.dk. Tlf.:46 97 23 20.

Jette Rantorp, journalist

jehr@foa.dk. Tlf.:46 97 24 68.

Merete Nielsen, journalist

men@foa.dk. Tlf.:46 97 25 25.

Maj Dahl-Rasmussen, journalist

mdar@foa.dk. Tlf.:46 97 25 65.

Finn Danielsen, journalist

fida@foa.dk. Tlf.:46 97 23 33.

Camilla S. Nielsen, journalistpraktikant

cani@foa.dk Tlf.:46 97 24 19

Joe Anderson, grafiker.

joe001@foa.dk, Tlf.:46 97 23 22.

Maja Honoré, grafiker.

maja001@foa.dk, Tlf.:46 97 22 57.

FORSIDEILLUSTRATION:Gitte Skov

Medlem af Dansk Fagpresse

Tilsluttet Fagpressens Mediekontrol

www.dmfnet.dk

OPLAG: 205.565/5. årgang

TRYK: Color Print A/S

ISSN: 0908-5904

REDAKTIONEN SLUTTET: 20. januar

Indlæg til ‘AFDELINGER OG KLUBBER’

sendes til både Dorthe Møller, dorm@foa.dk

og Mark Nixon, mlix@foa.dk

April-nummeret:5. marts.

ANNONCER:

DANSK MEDIAFORSYNING

Telefon:70 22 40 88

ANNONCEFRIST:

Marts-nummeret:11. februar

UDGIVER:

Staunings Plads 1-3,

1790 København V

Telefon:46 97 26 26

Telefax:46 97 22 90

www.foa.dk · e-mail:foa@foa.dk

fag og arbejde • februar 2009

57


i køkkenet

Af Katrine Klinken

Foto: René Stenberg Riis

Rosenkål stegt med bacon,

kartoffelmos og persille

Det er ikke bare hyggeligt og rart

at spise sammen. Det er også

sundt, fordi man spiser mere ’rigtig’

mad, når man har mere planlagte

måltider. Mange spontane små

måltider bliver oftest af dårlig kva -

litet. Denne måneds vintermad er

lavet med vinterens gode rosenkål

stegt med bacon og æble. En mindre

portion kan også bruges som

tilbehør til fisk eller fjerkræ.

Opskriften er til 4 portioner.

Rosenkål stegt med bacon

og æble

12 rosenkål, ca. 200 g rensede

12 skiver økologisk bacon, 200 g

2 madæbler f.eks. Belle de Bo -

skoop

2-3 kviste frisk timian

Tilbehør: rugbrød evt. med smør

• Tænd ovnen på 225 grader.

Pil evt. de yderste blade af rosenkålene.

Skyl dem og skær den

nederste del af stokken.

58 fag og arbejde • februar 2009

Vikl en skive bacon tæt om hver

rosenkål. Læg rosenkålene i et

lille ovnfast fad med bagepapir

i bunden. Sæt fadet i den varme

ovn og bag ca. 10 minutter.

• Skræl æblerne, skær dem i

stykker og bland evt. med timian -

blade. Kom stykkerne imellem

rosenkålene så tæt, at de kan

suge lidt af baconfedtet.

Bag til æblerne og rosenkålene

er møre – ca. 15 minutter mere.

Tips

Mærk med en lille kniv eller en

kødnål. Nyd med rugbrød med

smør og kartoffelmos.

Kartoffelmos med persille

1 kg kartofler (melede)

3-4 dl mælk

25 g smør

1 ⁄2 tsk groft havsalt

Friskkværnet peber

1 stort bundt bredbladet

persille

Skal der hurtigt mad på bordet, kan det være en fordel at gøre noget

klar aftenen før. Skræl kartoflerne og opbevar dem i koldt vand i køleskabet.

Persille kan skylles, og rosenkålene kan pilles.

Det er godt at drikke vand. Som variation får vand fin smag af at trække

med skiver af usprøjtede eller økologiske lime, citroner og appelsiner –

og evt. lidt frisk mynte. Sæt vandet i køleskabet en eller to timer.

Se også www.foa.dk/opskrifter

• Skræl kartoflerne og skær dem i

stykker. Kog dem i vand uden salt

ca. 20 minutter, til de er smaskmøre.

Hæld kogevandet fra.

Damp kartoflerne lidt tørre i gryden.

• Mos kartoflerne med et piskeris,

en kartoffelpresse eller en håndmikser.

Pisk derefter mælken i

mosen til den får passende konsistens.

Tilsæt smørklatter og

smag til med salt og peber.

• Skyl persillen i koldt vand.

Den skal være helt fri for jord.

Lad den dryppe af i en sigte,

eller brug en salatslynge.

Hak groft og bland i kartoffel -

mosen.


FOAs nyhedsbrev

– direkte i din indbakke

Få fingeren på pulsen – hvad sker der

i din fagforening?

Med FOAs nyhedsbrev får du sidste nyt om:

■ din løn

■ din overenskomst

Og ikke mindst: nyheder fra dit fagblad og foa.dk

■ tilbud til dig

■ emner fra dit arbejdsområde

FOAs nyhedsbrev udsendes 1 gang om måneden (dog ikke i sommerferien).

Det er gratis, og det lander direkte i din indbakke.

Tilmeld dig på www.foa.dk/nyhedsbrev

Læs mere på

www.foa.dk/ungdom

fag og arbejde • februar 2009

59


Afsender:

Staunings Plads 1-3

1790 København V

41007 fag og arbejde

Hvornår skal du ligge her?

Det bestemmer du selv, hvis du er vikar i DanaCare!

Er du uddannet inden for sundhedssektoren (sygeplejerske, soc. og sundhedsassistent, soc. og sundhedshjælper)

eller indenfor pædagogområdet (pædagog eller pædagogmedhjælper) - så kan vi tilbyde spændende og alsidige

vikarjob til sygehusområdet, hjemmeplejen, pædagogområdet, teamopgaver i private hjem og til specialopgaver.


Vil du selv planlægge din arbejdstid - og er du interesseret i at arbejde som freelance eller ønsker du blot

lidt ekstra indtjening - så tjek os på www.danacare.dk, mail til os på info@danacare.dk, eller ring til os!

www.danacare.dk



Sjælland 4632 4533 6611 8733 7550 8733

Vi er klar ved telefonerne!



Danacare er landets største leverandør af vikarløsninger til social-


og sundhedssektoren. Vi har kontorer i Roskilde, Odense og


Århus. DanaCare står for kvalitet og effektivitet og

er 100% dansk ejet.

More magazines by this user
Similar magazines