17.07.2013 Views

Medarbejderne skulle holde mund

Medarbejderne skulle holde mund

Medarbejderne skulle holde mund

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Sommerferie på Røsnæs<br />

Luksus-ferieophold for medlemmer<br />

Bliv forkælet i en hel uge og oplev Danmark,<br />

når det er allersmukkest<br />

Værelserne er parate ved ankomsten, feriegæsten skal bare pakke bagagen ud, slappe af og nyde<br />

at være helt fri for de daglige pligter i en uge.<br />

Alt serveres for gæsten – stor breakfast-buffet, frokost-buffet med mange lune og kolde<br />

anretninger, friskbagt brød, eftermiddagskaffe med hjemmebagte kager, to-retters middagsmenu og<br />

aftenkaffe med is og saft til børnene.<br />

Tiden er feriegæstens egen. Man kan tage på tur med frokostpakke og kaffe. Man kan også<br />

vælge at dase på stranden, fiske fra broen eller fordrive tiden med spil og aktiviteter indendørs<br />

eller udendørs.<br />

Her er mange hyggelige kroge, hvor man kan få sig en sludder, et spil billard, bordtennis eller<br />

petanque.<br />

Kalundborg er en smuk middelalderby med en del seværdigheder i omegnen.<br />

I løbet af ugen vil der blive arrangeret en grillaften, rundbold eller naturvandring for alle<br />

interesserede.<br />

Kort sagt: Er du ung, ældre, single eller familie – du er velkommen til et lækkert ferieophold i<br />

dejlige sommer Danmark på det smukke Røsnæs Hotel & Kursuscenter i Vestsjælland.<br />

2 fag og arbejde • februar 2009<br />

Ankomst lørdag til frokost.<br />

Afrejse følgende fredag.<br />

Tilbuddet gælder:<br />

Uge 26 og 27 – kun voksne<br />

Uge 28 og 29 – voksne og børn<br />

Pris per voksen med fuld forplejning:<br />

2.940 kr.<br />

Børn mellem 2 og 13 år betaler halv pris<br />

ved opredning i forældres værelse.<br />

Tilmelding kun ved telefonisk henvendelse:<br />

Kursuscenter Røsnæs<br />

Klintedalsvej 60, 4400 Kalundborg<br />

Tlf. 59 50 80 67<br />

Email: info@roesnaes.dk<br />

www.roesnaes.dk


indhold<br />

Kollegerne fryser mig ud<br />

Mine kolleger fryser mig ud – hvad skal jeg<br />

gøre, spørger et medlem.<br />

Panelet svarer side 38<br />

<strong>Medarbejderne</strong><br />

<strong>skulle</strong> <strong>holde</strong> <strong>mund</strong><br />

På plejecentret Bøgehaven i Galten fik medarbejderne<br />

<strong>mund</strong>kurv på, da nattevagten fik til opgave også at<br />

køre på hjemmebesøg og efterlade beboerne alene<br />

side 16<br />

Pædagogik i ældreplejen<br />

På Solgården i Thisted er beboernes medicinforbrug faldet,<br />

de sover bedre, fællesskabet er styrket, og personalet<br />

har fået større arbejdsglæde tema side 6-11<br />

Forventninger til plejehjem skal justeres<br />

Undersøgelse viser, at de ældres forventninger om<br />

genoptræning og socialt samvær på plejehjemmene<br />

ofte ender i skuffelse side 13<br />

Også i dette nummer<br />

Her glider det bare<br />

Social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker er fælles<br />

om en lang række opgaver på Akut Medicinsk Modtageafsnit<br />

på Aalborg Sygehus side 33<br />

Hviske-tiske. Tema om sladder side 20<br />

Dennis K. 3F på krigsstien side 28<br />

Her <strong>holde</strong>r vi øje med hinanden. Se billederne side 29<br />

Fejl i lønnen gav en halv million side 36<br />

leder<br />

Ansvar<br />

Den økonomiske skrue strammes om kommunerne og<br />

deres ansatte i disse år. Så meget at man mange steder må<br />

ty til lappeløsninger og strække budgetter og medarbejderressourcer<br />

til det yderste.<br />

Andre steder laver man løsninger, der mildest talt fremstår<br />

uetiske og uforsvarlige. Men skatterne må ikke stige, og<br />

pengene kan være så små, at man ikke har råd til det nødvendige<br />

personale.<br />

Om det var årsagen til, at Skanderborg Kommune i<br />

september 2008 gik i gang med at låse demente inde om<br />

natten uden nattevagt, skal ikke kunne siges.<br />

I hvert fald var det planen, at der i lange perioder ikke<br />

<strong>skulle</strong> være nattevagt på demensafsnittet Bøgehaven i<br />

Skanderborg Kommune. At der blev sat alarmer op på<br />

yderdørene, og de demente blev låst inde om natten.<br />

Det var noget værre makværk, Skanderborg Kommune<br />

indlod sig på. Ordningen stoppede da også hurtigt, efter at<br />

embedslægen havde været inde i sagen. Man har heldigvis<br />

lov til at lære af sine fejl. Også i Skanderborg.<br />

Lederne i kommunen og på institutionen bærer deres del<br />

af ansvaret for miseren.<br />

De bærer også ansvaret for, at medarbejderne er blevet<br />

skræmt til tavshed over for de dementes pårørende.<br />

<strong>Medarbejderne</strong> fik nemlig besked på, at de ikke måtte sige<br />

noget om foranstaltningerne til pårørende. Det vidner både<br />

en mailkorrespondance og embedslægens undersøgelse af<br />

sagen om.<br />

Det overordnede ansvar ligger dog hos lovgiverne i<br />

Folketinget. De har aldrig kunnet finde ud af lave et klart<br />

regelsæt, som gør det legitimt for offentligt ansatte at<br />

sige fra over for arbejdsgiverne, når grænserne for det<br />

forsvarlige overskrides.<br />

Det har ført til frygt blandt de ansatte, som både skal<br />

afveje loyalitetsfølelse over for arbejdspladsen, solidaritet<br />

med kollegaer, tavshedspligt samt deres egen etik, før de<br />

tør sige fra. Og i det spil bliver alle tabere: Borgerne får<br />

dårligere service, de ansatte får dårlige arbejdspladser,<br />

og kommunerne får et dårligt omdømme. ■<br />

Af Peter Lindholm,<br />

chefredaktør<br />

fag og arbejde • februar 2009<br />

3


kort<br />

FOA Ungdom <strong>holde</strong>r landsmøde den 3.-5. april på<br />

Ryslinge Højskole. Alle FOA-medlemmer under 31 år<br />

kan deltage gratis. Tilmelding senest 16. marts.<br />

Kortlægning af demente<br />

Discount<br />

er et hit<br />

Discountbutikkerne<br />

er et hit<br />

blandt forbrugerne.<br />

I løbet<br />

af 15 år er<br />

deres<br />

andel<br />

af<br />

dagligvaremarkedetsteget<br />

fra 17,4<br />

procent til 31,4<br />

procent. De<br />

seks kæder,<br />

der deles om<br />

fremgangen,<br />

er Rema 1000,<br />

Netto, Kiwi,<br />

Fakta, Aldi og<br />

Lidl. ■<br />

4 fag og arbejde • februar 2009<br />

LÆS MERE PÅ WWW.FOA.DK/UNGDOM<br />

Der er omkring 70.000 borgere med demens, og af dem er knap<br />

43.000 i kontakt med det kommunale system og får en eller flere<br />

ydelser, oplyser DemensNyheder.<br />

Blandt plejehjemsbeboere har mere end 60 procent en demenssygdom.<br />

■<br />

Er du til grin?<br />

Det spørgsmål er slogan for en kampagne, som Region Midt, de 19<br />

kommuner i regionen, social- og sundhedsskolerne, FOA Viborg og<br />

FOA Herning er med i. Kampagnen skal få flere til at tage social- og<br />

sundhedsuddannelserne ved at sætte fokus på glæden ved arbejdet<br />

og dets stærke, menneskelige værdier.<br />

På hjemmesiden www.erdutilgrin.dk fortæller sosu’er om glæderne<br />

ved at være i faget. ■<br />

Klasseforskel<br />

Forskellen mellem de rige og raske og de<br />

syge og fattige bliver større og større,<br />

viser en undersøgelse fra AE-rådet.<br />

Det er de rige og sunde, der oplever helbredsmæssig<br />

fremgang – og forlænger<br />

deres levetid. De dårligt uddannede er<br />

mere syge – går til læge 11,3 gange om<br />

året mod de veluddannedes 6,4 gange,<br />

og de bruger 2.200 kroner på medicin,<br />

mens de veluddannede kun bruger 1.400<br />

kroner.<br />

I den dårligst stillede del af København<br />

– på Bispebjerg – er sundhedstilstanden<br />

på niveau med Albaniens. ■<br />

»Lad være med at bekymre<br />

dig om dit hjerte. Det vil <strong>holde</strong><br />

så længe, du lever.«<br />

W.C.FIELDS<br />

15.341 socialogsundhedsassistenter<br />

(50 procent)<br />

har nu fået<br />

autorisation.<br />

Har du?<br />

SØG AUTORISATION<br />

PÅ WWW.SST.DK<br />

Spørgeskema på vej<br />

I februar vil cirka 4.500<br />

medlemmer få tilsendt et<br />

spørgeskema fra Oxford<br />

Research A/S, som FOA har<br />

bedt om at undersøge, hvilken<br />

hjælp sygemeldte FOA-medlemmer<br />

får, så de kan vende<br />

tilbage til arbejdet. FOAs<br />

sagsbehandlere oplever ofte,<br />

at sygemeldte ikke får tilstrækkelig<br />

hjælp, men der findes<br />

ingen klar dokumentation<br />

af problemets omfang. ■<br />

USA genvinder fedme-mesterskab<br />

Der er nu flere svært overvægtige amerikanere end amerikanere, der<br />

blot er overvægtige, oplyser nyhedsbureauet Reuters.<br />

Opgørelsen, som stammer fra en undersøgelse foretaget i 2005-2006,<br />

er ifølge Reuters den senest tilgængelige, og den viser, at det nu er 34<br />

procent af den voksne amerikanske befolkning, der er svært overvægtig,<br />

mens 32,7 procent kun er overvægtige.<br />

Hermed synes USA at have genvundet titlen som verdens fedeste<br />

land, efter at titlen i en kort periode har tilhørt Australien. ■<br />

POLFOTO


Sov godt. »Stress <strong>holde</strong>s i balance af den<br />

gode nattesøvn, som nedsætter sukker og<br />

fedt i blodet og <strong>holde</strong>r blodtrykket nede.«<br />

Lyse ideer<br />

belønnes<br />

Har du en god ide til, hvordan vi kan spare på energien og hjælpe<br />

fremtidige generationer med udfordringen fra den globale opvarmning?<br />

Så har du chancen for at blive danmarksmester i klimaløsninger.<br />

Danmarksmesterskabet er arrangeret af Klimakonsortiet, som er stiftet<br />

af regeringen og en række organisationer fra erhvervslivet i anledning af<br />

FN’s klimatopmøde i København.<br />

Man kan stille op i tre kategorier: handling, kreativitet og teknologi, og<br />

der er en præmie på 250.000 kroner til vinderne i hver kategori.<br />

Der er desuden en præmie på 20.000 kroner til vinderne i hver af landets<br />

regioner. Dit forslag skal indsendes senest 1. maj. ■<br />

Læs nærmere på www.klima-dm.dk<br />

Mobiltelefonen låser op<br />

Der eksperimenteres med velfærdsteknologi<br />

flere steder i landet,<br />

og hjemmeplejen i Københavns<br />

Kommune har afprøvet dørlåse,<br />

som ved nødkald kan låses<br />

op med hjemmeplejens mobiltelefon.<br />

I testperioden anvendtes en<br />

mobil, men hvis det bliver besluttet<br />

at indføre systemet generelt,<br />

JES GERLACH, PSYKIATER<br />

vil det blive lommecomputeren –<br />

pda’en – som skal kunne låse op.<br />

Testen har vist, at det giver borgerne<br />

større tryghed og hurtigere<br />

hjælp ved nødkald, og medarbejderne<br />

synes, det er en fordel ikke<br />

at <strong>skulle</strong> hente en nødkaldsnøgle,<br />

men kan gå direkte til borgerens<br />

hoveddør. ■<br />

Nordjyder<br />

dropper<br />

morgenmad<br />

Næsten hver fjerde dansker –<br />

23 procent – havde sprunget<br />

morgenmaden over den dag,<br />

Samvirke, Coops medlemsblad,<br />

spurgte 2.086 tilfældige danskere,<br />

om de havde fået morgenmad. Tallet<br />

var endnu højere blandt de unge – her havde<br />

33 procent ikke hverken fået vådt eller tørt.<br />

Det er usundt ikke at spise morgenmad – og det er<br />

blandt andet med til at gøre os fede, fordi morgenmaden er med til at<br />

regulere appetitten resten af dagen.<br />

Nordjylland, der har flest fede danskere, har også flest, der ikke spiser<br />

morgenmad. ■<br />

Tjek for<br />

ørevoks<br />

Ørevoks kan være årsag til<br />

nedsat hørelse, og en undersøgelse<br />

af plejehjemsbeboere<br />

har vist, at 40 procent af<br />

beboerne havde ørevoks, skriver<br />

Ugeskrift for Læger. Ved<br />

at fjerne ørevoksen fik halvdelen<br />

klar forbedring<br />

af hørelsen og<br />

dermed<br />

bedre kontakt<br />

med<br />

omverdenen.<br />

Læge<br />

Hans Jørgen<br />

Vognsen<br />

anbefaler, at<br />

plejehjemspersonalet<br />

foretager et<br />

halv- eller helårligt<br />

ørevokstjek hos beboerne. ■<br />

Stormøde<br />

for handicaphjælpere<br />

FOA <strong>holde</strong>r stormøde for<br />

handicaphjælpere mandag<br />

den 2. februar kl. 10-14 på<br />

Hotel Nyborg Strand.<br />

FOA forhandlede i 2008 med<br />

LOBPA, Landsorganisationen<br />

Borgerstyret Personlig<br />

Assistance, om at indgå en<br />

overenskomst for handicaphjælperne.<br />

Men kort før jul<br />

meldte LOBPA sig ind i<br />

arbejdsgiverorganisationen<br />

Dansk Industri, og den 16.<br />

januar indgik de overenskomst<br />

med 3F. ■<br />

Læs også Dennis Kristensens<br />

kommentar »3F på<br />

krigsstien« på side 28.<br />

fag og arbejde • februar 2009<br />

5


Tema. Der er voksende interesse for at arbejde med pædagogiske metoder i ældreplejen.<br />

Personalet ønsker at gøre op med plejehjemskulturen og i stedet fokusere på det enkelte<br />

menneske og støtte hende eller ham i at bevare sin identitet.<br />

Det er som en kulturrevolution, hvor man fra at se på fejl og mangler hos de ældre i stedet<br />

ser på muligheder og færdigheder.<br />

Erfaringerne fra Solgården i Thisted er meget positive: Beboernes medicinforbrug er faldet,<br />

de sover bedre, fællesskabet er styrket, og personalet har fået større arbejdsglæde.<br />

Vores fokus er det,<br />

beboerne kan<br />

Af Britta Lundqvist<br />

Foto: Michael Bo Rasmussen<br />

Benjamin tager logrende imod og forventer klap og<br />

kæl. Den halvandetårige labrador er en af de meget<br />

synlige forandringer, der er gennemført på områdecentret<br />

Solgården i Thisted Kommune, efter medarbejderne<br />

besluttede at prøve noget nyt og gøre op<br />

med plejehjemskulturen.<br />

Det nye er indførelse af en kultur, der tager<br />

udgangspunkt i det individuelle menneske, og målet<br />

er at bevare den ældres identitet.<br />

Når ældre kommer på plejehjem, er der selvfølgelig<br />

en grund til det, men fokus er vendt, så det ikke er på<br />

fejl og mangler, men på det, beboerne kan. Selvom<br />

man er halvsidigt lammet, er der stadig mulighed for<br />

at bevare sin identitet og leve aktivt.<br />

Inspirationen til ‘kulturrevolutionen’ har personalet<br />

fået på et kursus i pædagogiske metoder i ældreplejen,<br />

som alle faggrupper og både inde- og udepersonale<br />

har deltaget i.<br />

6 fag og arbejde • februar 2009<br />

»Kurset flyttede meget i vores oplevelse af, hvad man<br />

kan og ikke kan, og det har givet en helt ny hverdag,«<br />

siger social- og sundhedsassistent Bettina Pedersen.<br />

Omsorg for hinanden<br />

Det er spisetid, og der er suppe på menuen. En<br />

dement kvinde giver spontant sin halvsidigt lammede<br />

sidemand en hjælpende hånd ved at tippe tallerkenen<br />

lidt, så hun kan få det sidste af suppen op på skeen.<br />

Social- og sundhedshjælper Tina Bang fremhæver<br />

situationen som et eksempel på beboernes omsorg og<br />

hjælpsomhed over for hinanden.<br />

Før kørte personalet rundt med en madvogn og serverede<br />

maden på stuerne. Efter kurset havde personalet<br />

en arbejdslørdag med beboere og pårørende, hvor<br />

opholdsstuerne blev malet og forandret fra institutionsagtige<br />

til mere hjemlige. Nu spiser de beboere,<br />

der vil og kan, sammen. Personalet sidder med ved<br />

bordet og spiser lidt med.<br />

Solgården er ikke omdannet til leve-bomiljø, og<br />

maden bliver leveret fra køkkenet, men der er en<br />


Motion. Emma Mortensen er meget glad for labradoren Benjamin. I starten gik hun med rollator og med hunden i snor. En dag kom hun hjem uden<br />

rollator: »Jo, for man kan ikke styre både hund og rollator, og så lod jeg rollatoren stå,« var Emmas forklaring. Nu er snoren heller ikke nødvendig<br />

mere, og både Emma og Benjamin nyder en rask gåtur.<br />

fag og arbejde • februar 2009<br />

7


Et eventyr. Det er næsten som et H.C. Andersen-eventyr, historien om Jørgen Jensen og anden Petra. I lang tid var anden kommet flyvende på faste tider til<br />

Solgårdens dam, og det var daglig underholdning for flere beboere. Men en dag var anden væk. Den kom heller ikke næste dag eller næste igen. Jørgen var<br />

utrøstelig. Alle havde opgivet håbet, men pludselig var anden der igen. Efter 36 dage, ved Jørgen helt præcist, »og det er en ands rugetid,« forklarer han, så<br />

Petra var lovligt undskyldt. Men efter den springtur er hun nu indkvarteret sammen med de seks høns. Se det var et rigtigt eventyr!<br />

8 fag og arbejde • februar 2009<br />

miniovn i opholdsstuen, så der kan bages, og i det lille<br />

anretterkøkken er der blevet installeret en opvaskemaskine<br />

til opvasken efter morgenmaden. Før blev<br />

opvasken kørt til køkkenet, men nu spiser nogle af<br />

beboerne morgenmad sammen klokken otte, og en af<br />

dem retter an og sætter i opvaskemaskinen bagefter.<br />

»Jeg synes, ændringen af måltiderne er en stor succes.<br />

Når beboerne spiser sammen, bruger de deres<br />

færdigheder, og jo mere vi <strong>holde</strong>r os i baggrunden, jo<br />

mere hjælper de hinanden,« siger Tina Bang.<br />

Dyrene den store forskel<br />

Solgården har fået mange nye beboere, pelsede, næbbede<br />

og flyvende. Der er to afsnit med 16 beboere på<br />

hver, og de har begge fået hund. Hanhunde, men med<br />

en imponerende evne til fredelig sameksistens, så begge<br />

ved, hvor de hører til og ikke gør forsøg på at<br />

krænke hinandens område. På det ene afsnit startede<br />

man lidt forsigtigt, så golden retrieveren Balder var<br />

først på prøve, men det gik så godt, at han blev ‘fast-<br />

ansat’. Katten Marie er gået i arv fra tidligere beboere.<br />

Hun har nu sin madskål stående hos Gerda Høg, der<br />

sidder i kørestol.<br />

Hønsene er anskaffet, efter der blev åbnet op for dyr<br />

på Solgården, og det samme er småfuglene i volieren,<br />

der er gode at have som mål for en gåtur. Pedellen<br />

tager sig af det praktiske med at købe hundemad, sørge<br />

for vaccinationer og den slags.<br />

»Dyrene er en stor forskel sammenlignet med før. Et<br />

par beboere var skeptiske med hensyn til hunden,<br />

men de er senere kommet og sagt, at de er blevet glade<br />

for Benjamin. Og en beboer, som normalt går med<br />

rollator, bruger den ikke, når hun går tur med hunden,«<br />

siger Bettina Pedersen.<br />

Dyrene virker opmuntrende, de er gode samtaleemner,<br />

og de aktiverer beboerne både fysisk og psykisk,<br />

så flere har fået en helt anden hverdag.<br />

»Det er en helt utrolig oplevelse at se, hvordan de<br />

liver op, når de har med dyr at gøre,« siger Bettina<br />

Pedersen.


Færdigheder. Beboerne bruger de færdigheder,<br />

de har. Edith Thomsen kan både feje og støvsuge.<br />

Beboer Rigmor Christensen er enig: »Jeg har boet på<br />

en gård, hvor vi havde ænder, gæs og høns. Og det er<br />

vidunderligt, at jeg kan tage min rollator og gå en tur<br />

over at kigge på fuglene.«<br />

»Jeg synes, andre plejehjem også <strong>skulle</strong> have dyr, for<br />

jeg tror, det sparer en hel del piller,« vurderer beboer<br />

Jørgen Jensen, der to gange om dagen sørger for, at<br />

hønsene og anden er velforsynede med mad og drikke.<br />

Hvad er der sket?<br />

Det med pillerne er der nok noget om. For hvor piller<br />

før var svaret på problemer med at sove eller med<br />

smerter, så er der flere svar nu. En beboer med smerter<br />

bliver i stedet motiveret til at gå med ned i dagligstuen<br />

eller tage en tur på motionscyklen, og ofte er det<br />

nok til at lette smerterne.<br />

»Før kunne beboerne rykke i snoren for at få<br />

opmærksomhed, og fordi de trængte til at se et menneske.<br />

Men med mere aktivitet og indhold i hverdagen<br />

er der ikke det behov,« siger Tina Bang.<br />

Før var der også mange, der ringede om natten, og<br />

nu er der måske to. Beboerne er trætte på en anden<br />

måde. Og forbruget af sovepiller er faldet.<br />

»Faktisk har der været så stor forskel i vores kontakt<br />

med lægen, at han spurgte, hvad der dog var sket,<br />

siden han ikke hørte så meget til os mere,« siger<br />

områdeleder Annette Jensen.<br />

Sociale på en anden måde<br />

Alt det, der er sket, er grundlæggende, at der er vendt<br />

op og ned på vaner, stillet masser af spørgsmål til ‘vi<br />

Ny hverdag. »Vi har flyttet meget i<br />

vores oplevelse af, hvad man kan<br />

og ikke kan, og det har givet en<br />

helt ny hverdag,« siger Bettina<br />

Pedersen.<br />

Målrettet. »Man skal have målet<br />

for øje og vide, hvorfor man gør<br />

det, man gør. Og man skal kunne<br />

svare både beboere og pårørende,«<br />

siger Annette Jensen.<br />

Succes. »Når beboerne spiser<br />

sammen, bruger de deres færdigheder,<br />

og jo mere vi <strong>holde</strong>r os i<br />

baggrunden, jo mere hjælper de<br />

hinanden,« siger Tina Bang.<br />

Pårørende. »De pårørende var med<br />

til at male opholdsstuen, og de var<br />

med til at pynte op til jul, men jeg<br />

kunne godt ønske, at vi kunne inddrage<br />

dem endnu mere,« siger<br />

Nina Jensby.<br />

plejer’ og fundet nye svar. Før var forventningen, at<br />

når man kom på plejehjem, tog personalet over, nu<br />

støttes beboerne i at <strong>holde</strong> fast i deres identitet og i<br />

det, de kan.<br />

Beboerne er blevet aktive, og de kommer også og<br />

siger, hvis de er utilfredse med noget. Det gjorde de<br />

ikke før, hvor de var mere passive.<br />

Ud over den øgede livskvalitet for beboerne, er det<br />

også anderledes at være personale.<br />

»Frem for at vi går og servicerer, er der nu en helt<br />

anden ånd. Der er luft til at være social på en anden<br />

måde, og det er legalt at sætte sig ned og snakke med<br />

beboerne. Og vi taler mere med beboerne om vores<br />

eget liv og mindre om sygdom,« siger Tina Bang.<br />

»Jeg synes, man skal springe ud i det. Men det er da<br />

også hårdt arbejde. Man skal have målet for øje og<br />

vide, hvorfor man gør det, man gør. Og så skal man<br />

kunne svare både beboere og pårørende, når de spørger<br />

til forandringerne,« siger Annette Jensen. ■<br />

brlu@foa.dk<br />

Pædagogiske metoder i ældreplejen<br />

På AMU-kurset Pædagogiske metoder i ældreplejen kan social- og sundhedshjælpere<br />

og -assistenter lære pædagogiske redskaber i arbejdet med ældre. Kurset varer fem<br />

dage og udbydes på social- og sundhedsskoler over hele landet.<br />

www.epos-amu.dk<br />

▲<br />

fag og arbejde • februar 2009<br />

9


Pædagogik i ældreplejen<br />

Livsudfoldelse. Ældre er lige så forskellige som andre mennesker. Ved at sætte fokus på det<br />

sociale liv og styrke det individuelle kan plejepersonalet indgå i pædagogiske relationer på<br />

en måde, der støtter de ældres livsudfoldelse.<br />

Mening i hverdagen.<br />

Dyr giver ældre indhold<br />

og mening i hverdagen.<br />

»Jeg føler mig ikke så<br />

alene, når katten er<br />

her. Jeg føler, jeg er i<br />

mit eget hjem og ikke<br />

på et plejehjem. Så jeg<br />

ville ønske, det var<br />

sådan på alle plejehjem,<br />

at man må have<br />

dyr,« siger Gerda Høg<br />

fra plejehjemmet<br />

Solgården i Thisted.<br />

Af Peter Graulund<br />

Foto: Michael Bo Rasmussen<br />

Den pædagogiske indsats og de pædagogiske metoder<br />

handler ikke om tekniske værktøjer eller behandlingsprogrammer,<br />

men derimod om at tage udgangspunkt<br />

i det enkelte individ.<br />

Når der tages udgangspunkt i det enkelte individs<br />

livshistorie og kompetencer, er der mulighed for at<br />

skabe et gensidigt samspil, der bygger på indsigt og<br />

forståelse for, hvad der giver mening, tryghed og udviklingsmuligheder<br />

for den enkelte. Det giver den ældre<br />

en fornemmelse af at blive forstået og værdsat som<br />

menneske.<br />

Livshistorien og livsmønstre er grundlæggende elementer<br />

for det pædagogiske arbejde. Man kan umuligt<br />

udføre optimal omsorg og pleje uden at have et indgående<br />

kendskab til disse faktorer. De er grundlaget for<br />

at skabe optimal trivsel med livskvalitet.<br />

Identitet, solidaritet og mening<br />

Det kendetegner alle former for pædagogisk arbejde,<br />

at medarbejderen med personlighed og faglighed indgår<br />

i mellemmenneskelige relationer med det formål<br />

at støtte den ældre i at opbygge, vedlige<strong>holde</strong> eller<br />

genetablere ressourcerne identitet, solidaritet og<br />

mening.<br />

• Identitet er at bevare indsigt, bevidsthed,<br />

fornemmelse og oplevelse af sig selv og<br />

egen personlighed. Identitet støttes for<br />

eksempel ved at inddrage livshistorien i det<br />

daglige samvær, så hverdagen aktiverer og<br />

tager hensyn til tidligere livserfaringer.<br />

• Solidaritet er at kunne deltage i og føle<br />

sig som en del af fællesskabet og støttes<br />

i at udføre opgaver i fællesskabet.<br />

• Mening er at kunne skabe sammenhæng<br />

i og mening med de aktiviteter,<br />

der foregår i hverdagslivet.<br />

Man er noget i verden<br />

For at føle sig i live og som et aktivt og helt individ<br />

skal man have en ‘stemme i verden’. Følelsen af, at<br />

man er noget, betyder, at man føler sig som en aktiv<br />

og legitim deltager i et socialt fællesskab. Det kræver,<br />

at man har sociale kompetencer til at deltage i det<br />

offentlige rum. Man må have evnen til at ‘iscenesætte’<br />

sig selv socialt. Har man ikke disse evner, vil ens liv i<br />

høj grad blive styret af andre menneskers vilje.<br />

Formålet med det pædagogiske tilbud kan være:<br />

• at styrke sociale og motoriske færdigheder<br />

• at støtte med at sætte ord på tanker og følelser<br />

• at arbejde med den enkeltes individuelle udvikling,<br />

så personen oplever bedre handlemuligheder<br />

• at støtte i at tage ansvar for egne beslutninger og<br />

handlinger, så personen opnår mest mulig selvbestemmelse<br />

og bliver i stand til at klare eget liv<br />

• at støtte i hensigtsmæssig social adfærd og normer,<br />

så den ældre kan begå sig<br />

• at støtte den ældre i at indgå i sociale sammenhænge<br />

på en positiv og konstruktiv måde.<br />

Målet er størst mulig livskvalitet ud fra den enkeltes<br />

muligheder – uden at der sker omsorgssvigt.<br />

Ældres kompetencer<br />

Langt de fleste ældre har kompetencer, der kan anvendes<br />

i hverdagen. For personalet er det vigtigt at afdække<br />

de ressourcer, den enkelte er i besiddelse af ved at<br />

vurdere deres funktionsniveau. Hvor svækket er den<br />

ældre? Er der mulighed for kommunikation og på<br />

hvilket niveau? Er der livsvilje og appetit på livet? Er<br />

der nysgerrighed at spore? Hvis nogle af disse faktorer<br />

er til stede, vil der i høj grad være mulighed for motivation<br />

og udfordringer i at være aktiv i hverdagen.<br />

Her kan udviklingszoner være et godt pædagogisk<br />

redskab til afdækning af den ældres kompetencer, og<br />

på hvilke måder man kan flytte den ældre fra den<br />

aktuelle udviklingszone til den nærmeste udviklingszone.<br />

Målet kan være at støtte personen i at styrke


sine kompetencer til at blive mere selvhjulpen eller<br />

opret<strong>holde</strong> nuværende kompetencer.<br />

Det kræver refleksion i personalegruppen og målrettet<br />

brug af en handleplan, så det individuelle mål er<br />

det, der arbejdes frem mod.<br />

Sansestimulering<br />

Der findes en del ældre, som umiddelbart kan opleves<br />

som svækkede og med behov for meget støtte i hverdagen.<br />

De mistrives, men kan ikke give udtryk for det.<br />

Disse beboere kan hjælpes til forbedret livskvalitet,<br />

når personalet har fokus på den pædagogiske tilgang,<br />

og gruppen af medarbejdere er reflekterede i deres<br />

handlinger og kan koordinere indsatsen.<br />

Sansestimulering skaber nysgerrighed, og ad den vej<br />

kan den ældres opmærksomhed skærpes. Nogle ældre<br />

skal bogstavelig talt vækkes af deres døs forårsaget af<br />

inaktivitet.<br />

Sansestimuleringen kan finde sted på mange måder<br />

afhængig af personens funktionsniveau. For eksempel<br />

kan duften af en overskåret selleri virkelig sætte gang i<br />

sanserne.<br />

Den glemte duft af kartoffel<br />

Mange ældre har ikke været deltagende i et hverdagsliv<br />

gennem mange år. De er frataget alt ansvar af professionelle<br />

omsorgsmedarbejdere, der har overtaget<br />

alle funktioner i hjemmet. Det har medført, at funktionsniveauet<br />

langsomt svækkes og dermed mange<br />

uhensigtsmæssige følgevirkninger.<br />

Når den ældre senere får ophold på et plejehjem, vil<br />

der være mange aflærte funktioner, som måske kan<br />

genlæres. Miljøterapi kan afdække den ældres kompetencer<br />

i forhold til, hvilke ressourcer er intakte og<br />

hvilke kan styrkes?<br />

Nogle har glemt duften af en kartoffel, og andre har<br />

måske glemt i hvilken hånd, kartoffelkniven skal <strong>holde</strong>s.<br />

Det kan være et alvorligt nederlag for den ældres<br />

selvopfattelse og selvfølelse.<br />

Personalet kan opleve vrede og aggressioner, som<br />

medfører, at personalet ikke forsøger igen. Giv ikke<br />

op, men find andre tilgange for at forstå årsagen til<br />

vreden.<br />

Anerkendelse og respekt<br />

Når personalet har været på kurset Pædagogiske metoder<br />

i ældreplejen, oplever de, at ældre, som de tidligere<br />

har oplevet som besværlige, ændrer adfærd og samspillet<br />

forbedres.<br />

Årsagen er, at når personalet bruger den pædagogiske<br />

tilgang, finder de ud af, at de så at sige skal bruge<br />

sig selv som det pædagogiske værktøj og herigennem<br />

skabe relationer til det ældre menneske. Ældre er<br />

meget dygtige til at aflæse vores kropssprog, og deres<br />

selvfølelse er meget påvirkelig af, hvad andre tænker<br />

om dem. Derfor er det vigtigt, at vi skaber samspil<br />

med anerkendelse og respekt. ■<br />

Peter.Graulund@skolekom.dk<br />

Peter Graulund er konsulent i Kursus- og Udviklingsafdelingen<br />

på Social- og Sundhedsskolen Skive Thisted<br />

Viborg. Skolen har udviklet AMU-kurset Pædagogiske<br />

metoder i ældreplejen.<br />

Læs mere<br />

Social- og Sundhedsskolen Skive Thisted Viborg har oprettet debatforummet<br />

www.forum-aeldrepaedagogik.dk med artikler og debatindlæg.<br />

Fællesskab. Hver<br />

morgen retter Emma<br />

Mortensen an til<br />

morgenmad, som de<br />

beboere, der ønsker<br />

det, spiser sammen i<br />

opholdsstuen. Dermed<br />

er hun både en<br />

del af fællesskabet<br />

og udfører opgaver i<br />

fællesskabet.<br />

fag og arbejde • februar 2009<br />

11


fagligt talt<br />

Af Karen Stæhr<br />

Unødig kontrol tager<br />

tid fra borgeren<br />

<strong>Medarbejderne</strong> inden for hjemmeplejen<br />

oplever i disse år en mærkværdig modsætning.<br />

Christiansborg-politikere fra højre til<br />

venstre bejler til deres gunst. Der udtrykkes<br />

bekymring for, om der i årene fremover<br />

vil være personale til at tage sig af ældre<br />

og syge.<br />

Imidlertid gennemføres der i disse år en<br />

omlægning af hjemmeplejen, som kan få<br />

vidtrækkende konsekvenser, hvis den ikke<br />

gribes rigtigt an, og som kan gøre det vanskeligere<br />

at tiltrække og fast<strong>holde</strong> medarbejdere.<br />

Det er vigtigt, at disse ændringer<br />

gennemføres, så man indtænker arbejdsmiljø,<br />

faglighed og arbejdsglæde. De øgede<br />

krav til dokumentation og registrering,<br />

som har ført til indførelse af pda’ere og<br />

andre håndholdte computere i de fleste<br />

kommuner, er en udfordring.<br />

Vi er ikke teknikforskrækkede. Rigtigt<br />

anvendt kan teknologien lette det daglige<br />

arbejde i hjemmeplejen. Vi har ikke noget<br />

mod faglig dokumentation eller dokumentation,<br />

som gør, at borgerne og de pårørende<br />

kan følge med i, hvad der ydes. Men<br />

der er mange meldinger om:<br />

• at medarbejderne udfører dobbeltarbejde,<br />

fordi samme ydelser skal dokumenteres<br />

flere steder<br />

• at systemerne er udtænkt ved et skrivebord<br />

og ikke altid passer i virkelighedens<br />

verden<br />

• at den dokumentation, borgerne kan bruge,<br />

nedprioriteres til fordel for registreringer,<br />

der skal fodre systemet med data<br />

• at medarbejderne ikke får tilstrækkelige<br />

kurser, og at man ikke gør nok for at støtte<br />

medarbejdere, der ikke i forvejen kender<br />

til it, eller for eksempel er ordblinde<br />

• at registreringen af komme- og gåtider<br />

opleves som kontrol.<br />

12 fag og arbejde • februar 2009<br />

Et særligt problem udgør tidsregistreringen.<br />

I nogle kommuner skal man registrere,<br />

når man kommer og går hos borgere. I<br />

andre anføres det kun, når der er ændringer<br />

i forhold til den visiterede tid, og nogle<br />

steder gennemføres stikprøver.<br />

Hvis den udvikling, som nu er i gang, fortsætter,<br />

vil alle medarbejdere i hjemmeplejen<br />

om et par år <strong>skulle</strong> sende beskeder på<br />

pda’en, hver gang de går ind eller ud af et<br />

hjem – og nogle gange også undervejs i<br />

arbejdet i hjemmet.<br />

Mange medlemmer giver udtryk for, at de<br />

oplever det som unødig kontrol, og at det<br />

tager tid fra borgeren.<br />

Der går en lige linje fra tidsregistreringen<br />

til de krav, regeringen har stillet i den ‘fritvalgs-lovgivning’,<br />

der skal sikre, at hjemmeplejen<br />

styres efter markedsmæssige<br />

principper og åbne op for en større privat<br />

andel – især gennem stive regler om<br />

beregning af timepriser.<br />

Derfor er det formentlig kun muligt effektivt<br />

at begrænse tidsregistreringen, hvis<br />

regeringen kommer ud af busken i forhold<br />

til dette problem.<br />

Reglerne er i dag uklare. De må enten<br />

præciseres eller ændres, så man undgår,<br />

at alle medarbejdere skal registrere tiden,<br />

hver gang de besøger en borger. Det vil<br />

være en måde, hvorpå regeringen kan<br />

vise, at den har en reel vilje til at begrænse<br />

dokumentationsarbejdet i det offentlige<br />

og vise, at man har tillid til personalet i<br />

plejesektoren. Og det vil gøre det muligt at<br />

anvende medarbejdernes tid til noget<br />

mere nyttigt end unødig registrering. ■<br />

Karen Stæhr er formand for Social- og<br />

Sundhedssektoren.<br />

sakset<br />

Dronningen takker<br />

»I vores samfund er vi dybt afhængige af<br />

hinanden og af de grupper af mennesker, der<br />

får hverdagen til at hænge sammen. Det<br />

gælder hjemmehjælperen, som kommer<br />

rundt til de ældre og handicappede og får<br />

deres dagligdag til at fungere. Jeg vil gerne<br />

sige dem tak for, hvad de yder.«<br />

Dronning Margrethe, i nytårstalen.<br />

Balje eller bræt<br />

»En dårlig fordøjelse kan være skyld i, at<br />

maven står frem som en vaskebalje – og ikke<br />

ligner et vaskebræt.«<br />

Birgitte Nymann, forfatter til flere bøger om<br />

sundhed, i Jyllands-Posten.<br />

Kød til manden<br />

»Tidligere var kvindens indkøb styret af mandens<br />

behov, og det har altid været, at der<br />

skal kød på bordet. I dag er forestillingen om<br />

et godt måltid mere fokuseret på børnenes<br />

behov. Derfor kommer der mere grønt i indkøbskurven.«<br />

Preben Vestergaard Hansen, kandidat i<br />

ernæringsvidenskab på Suhrs Videncenter, i<br />

Berlingske Tidende.<br />

Madkæreste<br />

»Hvis jeg havde haft en hård dag eller havde<br />

problemer, kunne jeg finde på at købe film,<br />

slik, junk og være væk i halvanden time. Det<br />

blev min kæreste. Det var virkelighedsflugt.<br />

To minutters nydelse og to døgns fortrydelse.«<br />

Henrik Bruhn, stand-up-komiker, der har tabt<br />

100 kilo på 1 1 ⁄2 år, i Politiken.


Forventninger til<br />

plejehjem skal justeres<br />

Skuffede ældre. Når gamle mennesker flytter på plejehjem er det oftest med forventninger om<br />

genoptræning og om, at der vil være andre ældre at tale med. Undersøgelse viser, at sådan går<br />

det ikke, og så bliver de ældre skuffede og går helt i stå.<br />

Af Maj Dahl-Rasmussen<br />

Foto: Torben Eskerod og Mike Kollöffel<br />

»Plejehjem slukker ældres livsgnist.«<br />

Sådan lød en overskrift i Politiken den<br />

29. oktober 2008. Den kom i kølvandet på<br />

en undersøgelse, hvor 16 ældre blev fulgt i<br />

den periode, de flyttede fra hjem til plejehjem.<br />

Undersøgelsen viser, at livet på ple-<br />

jehjem ikke lever op til det, de ældre forventer.<br />

Og at mange ældre bliver så skuffede,<br />

at de går helt i stå og sygner hen.<br />

Hvad skal man stille op med sådan nogle<br />

observationer, når man er én af dem,<br />

som arbejder med ældre? fag og arbejde<br />

fag og arbejde • februar 2009<br />

▲<br />

13


▲<br />

Glimtet i øjet. Else Constantin Hansen, en af de ældre, som indgik i Jens Kofods undersøgelse. Billedet til venstre: Else, lige før hun flyttede på plejehjem.<br />

Til højre: Else efter et halvt år på plejehjem.<br />

har sat fire social- og sundhedshjælpere<br />

fra Grønnehave Ældrecenter i Helsingør<br />

stævne for at diskutere nogle af de<br />

udsagn, som antropolog og forsker Jens<br />

Kofod, SFI, når frem til i sin undersøgelse.<br />

Grønnehave Ældrecenter var et af de steder,<br />

som indgik i undersøgelsen.<br />

Mere social kontakt<br />

Undersøgelsen viser, at de ældre ofte har<br />

en forventning om, at der på plejehjemmet<br />

vil være andre ældre, de kan tale med.<br />

Måske har de været på et genoptræningshjem<br />

i en periode og haft en god oplevelse<br />

der.<br />

Men virkeligheden på plejehjemmet er<br />

en anden, for de møder typisk ikke andre<br />

ældre, de kan tale med. Dermed er den<br />

sociale kontakt, som de ældre kan opnå på<br />

plejehjemmet, begrænset til medarbejderne.<br />

Det giver ifølge undersøgelsen medarbejderne<br />

en stor magt, fordi det er dem,<br />

14 fag og arbejde • februar 2009<br />

der kan bestemme, hvem de vil tale med,<br />

hvornår og hvor længe.<br />

Til det siger Jannie Bolling:<br />

»Det er rigtigt nok: Vi er deres livline.<br />

Min dag er reddet, hvis jeg kan få de ældre<br />

til at grine. Men det kommer ikke bag på<br />

mig, at vi har en utrolig magt. Sådan er<br />

det bare.«<br />

<strong>Medarbejderne</strong> genkender det scenarium,<br />

at mange af beboerne er for syge eller<br />

demente til at have kontakt med hinanden.<br />

Og så er der også dem, der ikke vil<br />

tale med nogen.<br />

»Men vi prøver at få dem til at tale sammen.<br />

Og nogle gange lykkes det faktisk,«<br />

siger Evy Orbansen.<br />

Ikke resurser nok<br />

Snakken kommer hurtigt hen på, hvor de<br />

som medarbejdere skal få tiden til at være<br />

der for de ældre.<br />

»Hos os har vi sytten beboere, hvoraf<br />

halvdelen er så demente, at de burde være<br />

ovre på demensafsnittet. De tager dobbelt<br />

så meget tid, og det går ud over dem, der<br />

er friske, og som vi også burde snakke<br />

med,« forklarer Jannie.<br />

Desuden oplever kollegerne, at de er<br />

blevet færre til at tage sig af beboerne,<br />

samtidig med at de har fået flere opgaver:<br />

»Vi må være realistiske: Der skal spares<br />

og dokumenteres. Vi bruger enormt<br />

meget tid på andre ting end beboerne,«<br />

forklarer Mette Damsø.<br />

Det er Grethe Farcinsen helt enig i: »Når<br />

vi bliver skåret så meget, som vi er nu, så<br />

er det jo den psykiske pleje, som ryger<br />

først.«<br />

Problemet er altså ikke, at de fire kolleger<br />

ikke gerne vil være mere sammen med<br />

de ældre, tale med dem og tage ud af<br />

huset på udflugter. De har ikke tid til det.<br />

»Så på den måde hænger de ældres<br />

livsgnist også sammen med, hvor meget


Social- og sundhedshjælper<br />

Jannie Bolling<br />

personale der er. Hvis gnisten skal bevares,<br />

så skal der være det normerede personale<br />

og ikke som nu, hvor vi skal dække<br />

hinanden ind,« pointerer Jannie.<br />

Genoptræning<br />

En anden forventning, som de ældre har<br />

til at flytte på plejehjem, er at blive genoptrænet.<br />

De håber, at de gennem træning<br />

kan komme til at gå bedre og i det hele<br />

taget klare sig bedre fysisk. Men plejecentrene<br />

tilbyder ikke genoptræning, højst<br />

vedlige<strong>holde</strong>lsestræning, også selv om visse<br />

plejecentre som Grønnehave faktisk<br />

nævner genoptræning i deres pjecer om<br />

stedet.<br />

De fire social- og sundhedshjælpere<br />

mener dog ikke, at de kan stille ret meget<br />

op:<br />

»Det er ikke vores skyld, at de ældre<br />

ikke får trænet,« siger Jannie Bolling.<br />

»Ansvaret ligger hos kommunen, for det<br />

er dem, der har sparet det væk. Vi giver<br />

træning i dagligdagen ved, at de selv skal<br />

knappe deres skjorter og børste deres tænder.<br />

Men mere er der ikke tid til.«<br />

<strong>Medarbejderne</strong> ta’r skraldet<br />

Når det primært er medarbejderne, som<br />

de ældre har mulighed for at tale med, så<br />

er det også dem, de ældre klager deres nød<br />

til. Det er krævende.<br />

»Vi er skraldespanden,« som Jannie så<br />

malerisk udtrykker det.<br />

Det, synes de fire kolleger, er hårdt, især<br />

fordi omsorgen for dem selv ikke er så<br />

god, som den kunne være:<br />

»Der er ikke længere nogen mødelokaler<br />

her, så vi har ingen steder at gå hen for<br />

os selv, heller ikke til frokost. Så vi har<br />

ikke mulighed for at tale om beboerne,«<br />

forklarer Evy Orbansen.<br />

Social- og sundhedshjælper<br />

Evy Orbansen<br />

»Nu skal vi være sammen med beboerne<br />

hele tiden. Men vi har behov for at<br />

kunne tale sammen og læsse af, så vi ikke<br />

tager det med hjem til ægtemanden eller<br />

andre,« forklarer Jannie og fortsætter:<br />

»Mange ældre føler ikke, de kan noget.<br />

Og så remser jeg op: Du kan det og det og<br />

det … Og næste dag starter vi helt forfra:<br />

De synes ikke, de kan noget. Det tager<br />

også på kræfterne. Så der er det vigtigt at<br />

høre, om andre også har den oplevelse<br />

med den beboer. Og det er blevet nedprioriteret.«<br />

Mere faglighed, tak<br />

I det hele taget kunne de fire social- og<br />

sundhedshjælpere godt tænke sig mere<br />

fokus på faglighed. Førhen fik de jævnligt<br />

supervision på afdelingen, hvis de oplevede,<br />

at en beboer fyldte meget.<br />

»Sidst var det en sclerose-patient, vi talte<br />

om. Der havde vi én fra Scleroseforeningen,<br />

som kunne forklare, hvorfor<br />

vores beboer er, som hun er med den<br />

fremskredne sygdom. Det var kanon! For<br />

så har du forståelse for, hvorfor beboeren<br />

gør, som hun gør,« fortæller Grethe.<br />

Faktisk oplever kollegerne, at det skal<br />

være så slemt, at de nærmest skal true<br />

med at forlade afdelingen, før de får hjælp<br />

til at takle en beboer.<br />

Der er også blevet langt mellem kurserne.<br />

Grethe har arbejdet på stedet i otte år,<br />

hun har søgt mange kurser, men endnu<br />

ikke været af sted. Og for Jannie er det<br />

blevet til tre kurser på atten år.<br />

Nye forventninger<br />

Alt i alt mener Jannie, Evy, Mette og Grethe,<br />

at det er nødvendigt at se på, om de<br />

forventninger, de ældre og deres pårørende<br />

har til plejehjemmet, er realistiske. Ofte<br />

Social- og sundhedshjælper<br />

Mette Damsø<br />

har de pårørende mange individuelle krav<br />

til deres mor eller fars hverdag, som de<br />

mener, at personalet skal tage sig af. Som<br />

Grethe forklarer:<br />

»De ældres basale behov skal vi nok<br />

dække. Men jeg kan ikke dække en mors<br />

behov for en datter. Og det skal jeg heller<br />

ikke, for jeg er professionel i mit job. Så de<br />

følelsesmæssige behov, det er datterens<br />

opgave. Men ofte forventer hun også, jeg<br />

dækker dem.« ■<br />

mdar@foa.dk<br />

At blive beboer på et<br />

plejehjem<br />

Igennem 18 måneder observerede antropolog<br />

Jens Kofod, SFI, ældre mennesker, der<br />

flyttede fra deres egen bolig til et plejehjem.<br />

I alt fulgte han 16 ældre i overgangen<br />

fra eget hjem til plejehjem samt deres<br />

første halve år på plejehjem.<br />

Af de 16 ældre, som blev fulgt, opnåede<br />

ingen af dem et højere fysisk funktionsniveau.<br />

Nogle fik dog lidt større mobilitet i<br />

og med, at plejehjemmene er indrettet til<br />

at komme rundt med kørestole og andre<br />

gangredskaber, ligesom der er opsat<br />

gelændere og håndtag flere steder, hvilket<br />

gør det lettere for kørestolsbrugere og<br />

gangbesværede. Men samlet set oplevede<br />

beboerne en stor skuffelse over at flytte<br />

på plejehjem.<br />

Læs mere om Jens Kofods undersøgelse<br />

på: www.egv.dk<br />

fag og arbejde • februar 2009<br />

15


<strong>Medarbejderne</strong><br />

<strong>skulle</strong> <strong>holde</strong> <strong>mund</strong><br />

Ytringsfrihed. På plejecentret<br />

Bøgehaven i Galten,<br />

Skanderborg, skal nattevagten<br />

ikke længere blive på<br />

institutionen hele natten,<br />

men også tage ud på hjemmebesøg<br />

til borgere i kommunen.<br />

Hermed efterlades<br />

de demente alene tilbage<br />

på Bøgehaven, men det får<br />

de pårørende ikke noget at<br />

vide om. Og de ansatte får<br />

besked om at <strong>holde</strong> <strong>mund</strong>.<br />

Alligevel får en pårørende<br />

sagen frem i lyset.<br />

Af Maj Dahl-Rasmussen<br />

Foto: Niels Åge Skovbo<br />

16 fag og arbejde • februar 2009<br />

»De fortæller mig ingenting mere.<br />

Jeg kan spørge og spørge, og så får<br />

jeg bare et ‘ja’ eller ‘nej’.«<br />

BIRGIT HEDEGAARD, PÅRØRENDE.<br />

»Det må du gerne meddele personalet, at det<br />

ikke er smart, og at de skal tænke på, at de stiller<br />

deres egen arbejdsplads i et dårligt lys … «<br />

Det er Birgit Hedegaard, der aner<br />

uråd. Hendes mor bor på<br />

demensafsnittet Bøgehaven i Galten.<br />

En dag sidst i august ser hun, at der er<br />

sat en slags alarmer op ved nogle af yderdørene.<br />

Og der er også pludselig skydelåse<br />

på dørene. Derfor går hun til personalet<br />

for at høre, hvad det skyldes.<br />

<strong>Medarbejderne</strong> trækker på det og fortæller,<br />

at det må de ikke sige noget om.<br />

Men Birgit Hedegaard presser på, og så<br />

fortæller de, at både alarmer og skydelåse<br />

er sat op, fordi nattevagten fra 1. september<br />

også skal køre ud på hjemmebesøg i<br />

kommunen.<br />

Er de alene?<br />

Nu bliver Birgit Hedegaard bekymret. På<br />

Bøgehaven bor der ti stærkt demente<br />

ældre, som ikke selv er i stand til at reagere,<br />

hvis der opstår en nødsituation, for<br />

eksempel ved brand, indbrud eller hvis en<br />

dement bliver urolig og går ind til de<br />

andre og vækker dem. Sådan en beboer<br />

findes på Bøgehaven. Der er også beboere,<br />

som ikke selv kan komme ud af sengene.<br />

Skal de nu være alene om natten?<br />

LONE BURGDORFF, LEDER AF DEMENSAFSNITTET BØGEHAVEN, I EN MAIL TIL DEN DAGLIGE LEDER.<br />

Det vil Birgit Hedegaard have klarhed<br />

over, så hun ringer til Lone Burgdorff, som<br />

er leder for Skanderborgs tre demensafsnit,<br />

herunder Bøgehaven. Demenslederen<br />

forklarer, at når Bøgehavens nattevagt er<br />

ude at køre, vil der være en nattevagt fra<br />

det nærliggende plejecenter Tjørnehaven,<br />

som går over til Bøgehaven med jævne<br />

mellemrum.<br />

Birgit bliver hidsig<br />

Birgit Hedegaard går straks ned på Bøgehaven<br />

igen og taler med den daglige leder.<br />

Men hendes besøg kommer ikke uventet.<br />

For den daglige leder fortæller Birgit, at<br />

hun lige har fået et opkald fra demenslederen<br />

om, at hun og de andre medarbejdere<br />

ikke må sige noget om nattevagtens<br />

nye opgaver.<br />

Alligevel finder Birgit Hedegaard ud af,<br />

at det ikke passer, at nattevagten fra Tjørnehaven<br />

går over til Bøgehaven, men at<br />

hendes mor og de andre beboere på<br />

demensafsnittet er alene, når nattevagten<br />

tager sine ture rundt i kommunen.<br />

»Og så bliver jeg først rigtig hidsig, det<br />

kan jeg godt fortælle dig! For det synes jeg


ikke, man kan gøre ved sådan nogle<br />

demente mennesker, der har behov for<br />

tryghed. De kan ikke være alene i huset,<br />

det kan de bare ikke!«<br />

Derfor spørger Birgit medarbejderne<br />

om, hvor ofte nattevagten er på Bøgehaven<br />

og hvor længe.<br />

»Men det kan de ikke fortælle mig,« fortæller<br />

Birgit. »De har tavshedspligt, siger<br />

de.«<br />

Masser af opbakning<br />

Så går trommerne – og det er Birgit, der<br />

slår på dem. Hun ringer rundt til de andre<br />

pårørende fra Bøgehaven, og de er enige i,<br />

at det, der sker, er forfærdeligt.<br />

Enden på historien bliver, at embedslægen<br />

kommer på uanmeldt tilsyn den 12.<br />

»Den første i en gruppe, der tør stå frem og sige sin mening, som er i modsætning<br />

til det, de andre i gruppen mener, den person ved godt fra tidligere<br />

erfaringer: Jeg ryger ud af gruppen, ud af fællesskabet, ud af arbejdspladsen.<br />

Derfor er vi bange for at udtale os.«<br />

HANNE MUSETH, ARBEJDSPSYKOLOG<br />

september efter et tip fra en af de pårørende.<br />

Han oplever, at de ansatte er blevet<br />

bedt om at <strong>holde</strong> <strong>mund</strong>. Og han finder det<br />

uacceptabelt, at nattevagten forlader Bøgehaven.<br />

Efter at han har meldt tilbage til<br />

kommunen, er den faste nattevagt på<br />

plads igen fra den 15. september.<br />

Ja. Og nej<br />

I dag oplever Birgit Hedegaard, at medarbejderne<br />

ikke vil tale med hende.<br />

»De fortæller mig ingenting mere. Jeg<br />

kan spørge og spørge, og så får jeg bare et<br />

‘ja’ eller ‘nej’.«<br />

Men det er ikke kun medarbejderne,<br />

som demensleder Lone Burgdorff forsøger<br />

at få til at <strong>holde</strong> <strong>mund</strong>. Det oplevede Birgit<br />

også, da sagen kom frem i de lokale<br />

Tavshed. Birgit stødte<br />

på en mur af tavshed,<br />

da hun ville<br />

høre, hvad det var,<br />

der foregik på<br />

demensafsnittet<br />

Bøgehaven i Galten,<br />

hvor hendes mor bor.<br />

medier, blandt andet TV2 Østjylland. Da<br />

sagde Lone Burgdorff til Birgit, at hvis<br />

hun som pårørende henvender sig til pressen<br />

igen, så bliver hun, demenslederen,<br />

meget utilfreds.<br />

Alt i alt er Birgit rystet over forløbet.<br />

Over at ledelse og kommune ikke fortalte<br />

de pårørende om nattevagtens nye opgaver,<br />

før de gik i gang. Og over demensleder<br />

Lone Burgdorff:<br />

»Hun har stoppet mig med den ene løgnehistorie<br />

efter den anden. Det er altså<br />

min opfattelse. Hun redder kun sit eget<br />

skind. Og hun tager ikke hensyn til personalet<br />

dernede overhovedet.« ■<br />

mdar@foa.dk<br />

fag og arbejde • februar 2009<br />

▲<br />

17


»Som offentligt ansat er man som alle andre borgere<br />

beskyttet af grundlovens bestemmelse om ytringsfrihed og<br />

kan på egne vegne deltage i den offentlige debat og fremsætte<br />

personlige meninger og synspunkter. Dette gælder<br />

også emner, der vedrører ens eget arbejdsområde.«<br />

Mundkurv. Offentligt ansatte<br />

har ytringsfrihed i Danmark.<br />

Alligevel oplevede medarbejdere<br />

fra demensafsnittet<br />

Bøgehaven i Galten, at de<br />

ikke måtte fortælle de pårørende,<br />

at nattevagten i perioder<br />

lod de demente være<br />

uden opsyn.<br />

Af Maj Dahl-Rasmussen<br />

Foto: Niels Åge Skovbo<br />

18 fag og arbejde • februar 2009<br />

VEJLEDNING OM OFFENTLIGT ANSATTES YTRINGSFRIHED<br />

Man saver jo<br />

den gren ned,<br />

man selv<br />

sidder på!<br />

Den 12. september 2008 foretager<br />

embedslæge Erik Damberg et uanmeldt<br />

tilsyn på demensafsnittet<br />

Bøgehaven i Galten efter et tip fra en<br />

pårørende. Her opdager han, at de demente<br />

borgere bliver låst inde og ladt alene i<br />

perioder af natten, fordi nattevagten som<br />

noget nyt skal køre ud til opgaver i hjemmeplejen.<br />

Det vil embedslægen ikke<br />

acceptere, og hans kritik fører til, at kommunen<br />

genindfører en fast nattevagt på<br />

Bøgehaven, som bliver der hele natten.<br />

Men embedslægen opdager også noget<br />

andet. De tre medarbejdere, han interviewer,<br />

vil ikke fortælle om nattevagtens<br />

nye opgaver, ikke før han indskærper dem,<br />

at han som embedslæge har krav på at få<br />

besked.<br />

»Og så fortæller medarbejderne uaf-<br />

»Ledelsen vil typisk kalde det samarbejdsproblemer<br />

i stedet for at sige, at<br />

medarbejderen har talt over sig.«<br />

HELLE BANG HJORTH, ADVOKAT, FTF<br />

hængigt af hinanden, at deres leder ikke<br />

vil have, at de siger noget om, at nattevagten<br />

forlader Bøgehaven i perioder,« fortæller<br />

embedslæge Erik Damberg.<br />

<strong>Medarbejderne</strong> kan vise embedslægen<br />

en mailveksling, hvor det fremgår, at de er<br />

blevet bedt om at <strong>holde</strong> <strong>mund</strong>.<br />

»Det er ikke smart ...«<br />

I mailen skriver demensleder Lone Burgdorff:<br />

»Har talt med Esters datter i dag<br />

Ja, en eller anden personale har været<br />

ude og oplyst om at der INGEN nattevagt<br />

er på Bøgehaven mere.<br />

Det må du gerne meddele personalet, at<br />

det ikke er smart, og at de skal tænke på,<br />

at de stiller deres egen arbejdsplads i et<br />

dårligt lys – de opnår ikke andet ved det,<br />

end at skabe usikkerhed og utryghed ved<br />

de pårørende, og at det ikke er der, de skal<br />

komme af med deres frustrationer – det<br />

kan de gøre på personalemødet den 17/9.«<br />

Bøgehavens daglige leder svarer:<br />

»Ja, Galten er jo trods alt en lille by og<br />

‘snakken går i brugsen’ og da Tjørnehaven<br />

jo også er en del af denne ‘øvelse’ […]<br />

rygtes alt hurtigt.«<br />

Lone Burgdorff:<br />

»Ja, man saver jo den gren ned som man<br />

selv sidder på!<br />

Det var nu som om det var en fra Bøgehaven<br />

hun havde talt med!«<br />

»Det har jeg aldrig sagt«<br />

I sin rapport kritiserer embedslæge Erik<br />

Damberg, at medarbejderne har fået<br />

<strong>mund</strong>kurv på, og han vedlægger mailen i<br />

sin rapport om tilsynet.<br />

Men selv om det står sort på hvidt, at<br />

demensleder Lone Burgdorff ikke ser med


»Den mest forfærdelige udgang er, at man<br />

som medarbejder bliver tom for følelser, og at<br />

man dybest set ikke kan engagere sig i de<br />

uretfærdige ting, der sker rundt omkring en.«<br />

HANNE MUSETH, ARBEJDSPSYKOLOG<br />

milde<br />

øjne på,<br />

at hendes ansatte fortæller<br />

om nattevagtens nye opgaver, så<br />

lyder hendes udlægning i embedslægens<br />

rapport:<br />

»… at hun ikke har givet personalet<br />

ordrer om ikke at fortælle noget om den<br />

manglende nattevagt på Bøgehaven videre.«<br />

<strong>Medarbejderne</strong> på Bøgehaven står altså i<br />

den situation, at ledelsen hverken undskylder<br />

eller tager ansvar for at have presset<br />

dem til at tie stille.<br />

»Du må ikke citere mig som for noget som helst!<br />

Hvis du gør det, så ringer jeg til FOA Silkeborg<br />

nu, for der har jeg mine kontakter!«<br />

<strong>Medarbejderne</strong> er bange<br />

Derfor ringer fag og<br />

arbejde til medarbejderne<br />

fra Bøgehaven<br />

for at<br />

høre, hvordan<br />

de har oplevet<br />

forløbet.<br />

Men. Ingen<br />

af medarbejderne<br />

har mod<br />

på at stå<br />

frem. Nogle,<br />

fordi de<br />

bare gerne<br />

vil videre.<br />

Andre, fordi<br />

de er bange<br />

for at miste<br />

deres job.<br />

Det undrer ikke<br />

advokat Helle Bang<br />

Hjorth fra FTF. Hun<br />

har siddet med i et udvalg,<br />

som <strong>skulle</strong> undersøge, om<br />

lovgivningen om ytringsfrihed<br />

giver nok beskyttelse for de offentligt<br />

ansatte. Udvalgets betænkning kom i<br />

marts 2006.<br />

»I sådan en sag er det helt sædvanligt, at<br />

medarbejderne ikke vil udtale sig,« siger<br />

Helle Bang Hjorth. »De er bange for<br />

repressalier.«<br />

Velbegrundet frygt<br />

Ifølge advokaten er problemet, at arbejdsgiverne<br />

og lederne ikke kender til grænsen<br />

for, hvornår det er lovligt at ytre sig, og<br />

hvornår det ikke er. Og at de kæder det<br />

sammen med illoyalitet.<br />

HENNING HAAHR PEDERSEN, DIREKTØR I SKANDERBORG KOMMUNE, TIL FAG OG ARBEJDE.<br />

Men er de ansattes frygt for at blive fyret<br />

så velbegrundet?<br />

»Ja! Og ledelsen vil typisk kalde det<br />

samarbejdsproblemer i stedet for at sige,<br />

at medarbejderen har talt over sig,« forklarer<br />

Helle Bang Hjorth.<br />

»Det bedste ville være, at der blev indført<br />

omvendt bevisbyrde på området, så<br />

det er arbejdsgiveren, der skal bevise, at<br />

den ansatte ikke har fået <strong>mund</strong>kurv på<br />

eller fyres på grund af sine udtalelser. Det<br />

vil give den bedste beskyttelse af den<br />

offentligt ansatte.«<br />

Hvis du gør det, så …<br />

Demensleder Lone Burgdorff har ikke<br />

ønsket at udtale sig til fag og arbejde.<br />

Derfor kontakter bladet direktør Henning<br />

Haahr Pedersen fra Skanderborg<br />

Kommune. Han mener, at sagen er håndteret<br />

fornuftigt fra kommunens side: Han<br />

har sagt i pressen og skrevet på kommunens<br />

intranet, at alle i kommunen har ret<br />

til at ytre sig; desuden har han bedt en<br />

områdeleder om at <strong>holde</strong> møder med de<br />

ansatte, så samarbejdet mellem medarbejderne<br />

og lederne kan blive godt igen.<br />

Men på et tidspunkt i samtalen med fag<br />

og arbejde mener direktøren, at bladet<br />

ikke vil fremstille sagen på en nuanceret<br />

måde. Han vil derfor ikke citeres på trods<br />

af, at det netop er derfor, vi har kontaktet<br />

ham. Da han får at vide, at han som direktør<br />

i kommunen må være klar over, at<br />

samtalen er til citat, udbryder han:<br />

»Du må ikke citere mig for noget som<br />

helst! Hvis du gør det, så ringer jeg til<br />

FOA Silkeborg nu, for der har jeg mine<br />

kontakter.« ■<br />

mdar@foa.dk<br />

fag og arbejde • februar 2009<br />

19


Sladder. Der bliver sladret på alle arbejdspladser,<br />

og det er ikke nødvendigvis dårligt. Men ondsindet<br />

sladder kan være et symptom på, at det ikke<br />

går helt godt på arbejdspladsen. En undersøgelse<br />

viser, at hvert tredje FOA-medlem har<br />

været generet af negativ sladder på arbejdspladsen<br />

det seneste år.<br />

Af Laura Engstrøm<br />

Tegning: Gitte Skov<br />

20 fag og arbejde • februar 2009


fag og arbejde • februar 2009<br />

▲<br />

21


Sladdertasker. »Når<br />

lederen reelt begynder<br />

at interessere sig<br />

for sine medarbejdere,<br />

og de historier<br />

han eller hun hører,<br />

går dampen af sladdertaskerne,«<br />

siger<br />

Hanne Gullestrup.<br />

22 fag og arbejde • februar 2009<br />

Af Laura Engstrøm<br />

Foto: Hanne Loop<br />

Det kan være meget svært at lade være med at fortælle<br />

en god historie videre. Tænk nu, hvis man havde set<br />

chefen købe et pornoblad nede på tanken? Eller at Lis<br />

fra den anden afdeling var gået med Peter hjem fra<br />

festen forleden? Eller at Tove drak lidt for meget?<br />

»Vi kan ikke lade være med at sladre. Det er lige så<br />

naturligt som at trække vejret,« konstaterer antropolog<br />

Perle Møhl, der har forsket i emnet.<br />

For sladder siger meget om os selv.


»Sladder er den kommunikationsform, vi oftest<br />

benytter og må leve med. Langt de fleste informationer<br />

på en arbejdsplads bliver videregivet gennem sladder.<br />

Og mange af de informationer er vigtige,« siger<br />

hun.<br />

Ifølge Perle Møhl indikerer sladder, hvor man står i<br />

det sociale landskab, og hvordan de indbyrdes forhold<br />

er. Jo varmere og tættere relationen er, jo mindre har<br />

man tendens til at sladre om vedkommende. Er de for<br />

langt væk, bliver de uinteressante at sladre om. Man<br />

sladrer med den, man er tæt på – ikke om ham eller<br />

hende.<br />

Sladder er magt<br />

Sladder påvirker også vores syn på andre og på<br />

omverdenen. Ja, sladder kan skabe sammenhold, og<br />

sladder kan udstøde andre fra fællesskabet.<br />

»Sladder er magt, og man kan få ting til at ske med<br />

sladder. Netværk skabes for eksempel gennem sladder.<br />

Man skal også huske på, at der er en årsag til, at du får<br />

historien. Måske opfordres du til at levere en tilsvarende<br />

historie. Derfor kan man også stille spørgsmålet:<br />

Hvad prøver han eller hun at opnå ved at sladre?«<br />

siger Perle Møhl.<br />

Tegn på dårligt arbejdsklima<br />

Chefkonsulent Hanne Gullestrup bliver ofte tilkaldt<br />

som konfliktmægler på en arbejdsplads. Hun oplever,<br />

at jo mere, der bliver sladret på en arbejdsplads, jo<br />

grellere er det psykiske arbejdsklima.<br />

»Af og til er der personer, der sladrer mere end<br />

andre på en arbejdsplads. Det er en måde at opnå indflydelse<br />

på, og det kan være et personlighedstræk, der<br />

følger dette menneske i alle livets sammenhænge. Det<br />

kan være et menneske i nød, som ikke er i stand til at<br />

slappe af og falde til i en gruppe, men hele tiden har<br />

behov for at afstemme med de andre, om han eller<br />

hun er god nok. En sådan person kan uden at ville det<br />

forurene hele arbejdsmiljøet ved at sprede negative<br />

historier om andre,« siger Hanne Gullestrup.<br />

Kuren hedder ifølge Hanne Gullestrup opmærksomhed:<br />

»Hvis denne kollega får vedvarende positiv<br />

opmærksomhed og anerkendelse, vil den negative fordømmelse<br />

af andre fortage sig,« siger Hanne Gullestrup.<br />

Sladder i krogene<br />

Hanne Gullestrup har ligeledes erfaret, at lederens stil<br />

og kommunikationsform kan sætte gang i negativ<br />

sladder:<br />

»Er lederen for apatisk og fraværende, bliver der<br />

sladret i krogene. Men når lederen reelt begynder at<br />

interessere sig for sine medarbejdere, og de historier<br />

han eller hun hører, går dampen af sladdertaskerne.<br />

Når man får opmærksomhed fra sin leder, behøver<br />

man ikke længere få luft for sine frustrationer,« fortsætter<br />

Hanne Gullestrup.<br />

Den person, der typisk sladres om på en arbejdsplads,<br />

er chefen. Hvorfor?<br />

»Det er jo ofte chefen, der har nøglen til at påvirke<br />

ens arbejde. Og hvis man ikke oplever, at man har så<br />

store muligheder for selv at påvirke sit arbejdsliv, vil<br />

man typisk sladre om chefen,« siger Perle Møhl.<br />

Hanne Gullestrup supplerer:<br />

»Det er typisk at læsse al sin frustration<br />

af på den, der reelt kan gøre noget ved<br />

ens arbejdssituation, sådan som chefen<br />

kan. Og sladderen bliver så et<br />

medie til at få det vendt og drejet.»<br />

■<br />

l_e@mail.dk<br />

Sladder – kort fortalt<br />

Naturligt. »Vi kan ikke<br />

lade være med at<br />

sladre. Det er lige så<br />

naturligt som at trække<br />

vejret,« siger<br />

antropolog Perle<br />

Møhl.<br />

• Sladder er en vigtig kilde til information om for eksempel medarbejdere. Det er<br />

information, der ikke kan opnås gennem officielle kilder.<br />

• Der sladres på alle arbejdspladser, og de fleste oplever det negativt.<br />

• Noget for noget-princippet gælder også her: Fortæller du en god historie, får du<br />

også en.<br />

• Jo mere distanceret relationen er, jo mere bliver der sladret<br />

• Der bliver altid sladret om chefen, fordi han eller hun som regel har betydning for<br />

dig og dit arbejdsliv.<br />

• Vi sladrer lige meget: Mænd, kvinder, høj og lav, men måden er forskellig.<br />

• Hvis en arbejdsplads har lutter rutineopgaver, vil der være tendens til, at man<br />

sladrer mere.<br />

fag og arbejde • februar 2009<br />

23


24 fag og arbejde • februar 2009<br />

Bagtalt. Snakken på en arbejdsplads kan have en slem bagside.<br />

Det oplevede social- og sundhedsassistent Ena Dirk.<br />

Sladrer lige meget<br />

Det Nationale Forskningscenter undersøgte<br />

i 2004-2005, om nogle faggrupper sladrer<br />

mere end andre. Undersøgelsen viste blandt<br />

andet, at buschauffører og omsorgsmedhjælpere<br />

sladrer lige meget.<br />

For nogle af FOAs faggrupper ser tallene<br />

sådan her ud:<br />

Buschauffører: 52 procent<br />

Omsorgsmedhjælpere: 52 procent<br />

Plejepersonale på hospital: 50 procent<br />

Plejepersonale på plejehjem: 47 procent<br />

Plejepersonale i hjemmeplejen: 40 procent<br />

Dagplejere: 40 procent<br />

Af Laura Engstrøm<br />

Foto: Hanne Loop<br />

For nogle år siden var social- og sundhedsassistent<br />

Ena Dirk til jobsamtale på det lokale plejehjem. Ena<br />

Dirk var blevet opfordret til at søge jobbet, og samtalen<br />

gik fint. Lige indtil teamlederen, som hun var til<br />

samtale hos, sagde: »Du skal lige vide, at der går denne<br />

her sladder om dig.«<br />

»Så spørger jeg selvfølgelig, hvad hun mener med<br />

det. Men der svarer hun, at det er lige meget,« fortæller<br />

Ena Dirk.<br />

Sætningen blev ved med at gentage sig i Ena Dirks<br />

hoved. Hvad er det, de går og snakker om? Hvad er<br />

det, hun ikke har fået at vide?<br />

»Jeg følte mig krænket og ydmyget. Og jo mere jeg<br />

spurgte mine kolleger og andre, hvad det kunne være,<br />

jo mere gal blev jeg, for ingen vidste det, og ingen<br />

kunne sige noget. Jeg brugte rigtig meget energi på<br />

det, for jeg ville vide, hvad det var,« fortsætter Ena<br />

Dirk.


Undgik teamlederen<br />

Ena Dirk fik ikke jobbet, og den næste lange tid tog<br />

hun kun vikarjobs. Hun <strong>skulle</strong> ikke nyde noget af at<br />

komme til en ny jobsamtale med den samme teamleder,<br />

der havde siddet til jobsamtalen. Et af de steder,<br />

hun var vikar, opfordrede hende til at søge en stilling,<br />

der lige var blevet slået op. Men tanken om det gjorde<br />

Ena Dirk nervøs.<br />

»Jeg sagde til hende, der havde opfordret mig, at det<br />

nok ikke nyttede noget, at jeg søgte den stilling, for<br />

der gik jo denne her sladder om mig. Hun sagde: »Du<br />

søger bare.«<br />

Ena Dirk søgte jobbet og kunne ånde lettet op, for<br />

teamlederen var ikke med til den jobsamtale.<br />

Klagede til FOA over lederen<br />

Hun fik jobbet, og omsider følte hun sig fri af spekulationerne.<br />

Alligevel tog det hende et lille års tid,<br />

inden episoden holdt op med at plage hende.<br />

»På et tidspunkt var der en, der sagde til mig, at jeg<br />

jo kunne gå til FOA og klage over teamlederen, så det<br />

gjorde jeg. Der fandt jeg ud af, at de kun manglede et<br />

par sager mere på hende for at kræve hende afskediget,«<br />

siger Ena Dirk.<br />

Spørgsmålet er så: Kunne Ena Dirk efterfølgende<br />

lade være med at sladre om teamlederen?<br />

»Jeg synes ikke, jeg har sladret om hende, men jeg<br />

har nok ikke kunnet undgå at føle lidt skadefryd, da<br />

jeg fik at vide, at hun blev degraderet. Da tænkte jeg:<br />

Yes!« ■<br />

l_e@mail.dk<br />

En medlemsundersøgelse lavet for fag og arbejde viser,<br />

at hvert tredje medlem har været generet af se sladder<br />

på arbejdspladsen det seneste år.<br />

Men der er ikke lige så mange, der vil indrømme, at<br />

de sladrer. I fagbladets undersøgelse, hvor 1.900 medlemmer<br />

svarede via medlemspanelet, var det kun 25<br />

procent, der sagde ja til at have deltaget i negativ sladder<br />

i samme periode. Der var ikke de store udsving,<br />

om det var det ene eller det andet køn eller den ene<br />

eller den anden sektor. ■<br />

Elin Bundgaard, 46 år, fællestillidsrepræsentant<br />

og pædagogmedhjælper:<br />

»Det er på godt og ondt. Det kan jo være praktisk<br />

nok at få nogle informationer, så man ikke plumper<br />

i. For eksempel hvis man er ny og får at vide, at<br />

man lige skal være opmærksom på, at den er gift<br />

med den eller at: ’Du skal lige være klar over, at<br />

hendes mand lige er død’.<br />

Men det kan jo også være negativt. Når der bliver<br />

sladret om én, kan det jo påvirke mit syn på den<br />

person. Som tillidsmand får jeg jo også meget at<br />

vide, og der skal jeg jo ofte lige stykke tingene<br />

sammen. Det kan tit være svært at finde ud af, om<br />

det er noget, jeg skal gå videre med.«<br />

Irene Andersen, 31 år, social- og sundhedsassistent<br />

på et plejecenter:<br />

»Det kan nok ikke undgås, at der bliver snakket.<br />

Det er ikke alt, jeg bryder mig om at høre. Men<br />

sladder kan jo også være positivt på den måde, at<br />

man får information om hinanden. Det er også en<br />

måde at drage omsorg på, og de informationer kan<br />

jo også være nyttige rent fagligt. Det kan være en<br />

situation, hvor jeg ikke har været på arbejde i et<br />

par dage, og så får jeg at vide, at sådan eller<br />

sådan står det til med en beboer eller en kollega.<br />

Det kan være fint, for så behøver man ikke selv at<br />

spørge.«<br />

Judith Højegaard, 57 år, uddannelseskonsulent<br />

i FOA Midtsjælland:<br />

»Der bliver sladret konstant. Tit er det jo, mens vi<br />

hygger os, og så spørger man: ’Har I noget godt<br />

sladder?’ Men der er jo også en side af det, som<br />

ikke er så rar, og som gør, at man skal passe på,<br />

hvem man siger hvad til. Der er dem, hvor man ved,<br />

at det ikke går videre, og så er der dem, der ikke<br />

kan <strong>holde</strong> på det. Det er jo heller ikke altid til gavn<br />

for én selv, hvis nogen får at vide, at man har sladret<br />

om dem. Jeg har oplevet, at en kollega er kommet<br />

tilbage et halvt år senere: ’Jeg hører, du er irriteret<br />

på mig’. Men så var det for længst gået over.«<br />

fag og arbejde • februar 2009<br />

25


Sladder. Utilfredsheden havde lukket sig som en<br />

osteklokke over medarbejderne på Sæby Ældrecenter.<br />

Ny struktur, kontrol og dårlig information skabte snak<br />

i krogene. Først da Arbejdstilsynet skred ind,<br />

skete der noget.<br />

26 fag og arbejde • februar 2009<br />

Af Anni Heiberg<br />

Foto: Michael Bo Rasmussen/Baghuset<br />

Den dårlige stemning begyndte allerede ved morgenmøderne.<br />

Her blev sure bemærkninger, utilfredshed<br />

og frustration luftet. Bølgerne kunne gå højt, og<br />

Positivt. Tidligere kredsede snakken om utilfredshed og negative<br />

historier. Nu fokuseres bevidst på de gode historier. Fra venstre<br />

ses hjemmehjælper Elisabeth Pedersen, tillidsrepræsentant Hanne<br />

D. Jensen og arbejdsmiljørepræsentant Lone Tamborg.<br />

humøret var ofte lavt, når medarbejderne på Sæby<br />

Ældrecenter gik ud til dagens opgaver.<br />

»Vi kunne ikke se ud over vores egen næse og følte,<br />

at den ene havde det nemmere end den anden,« fortæller<br />

arbejdsmiljørepræsentant, social- og sundhedsassistent<br />

Lone Tamborg.<br />

»Skænderierne under morgenmøderne tog luften<br />

ud af os, inden vi nåede ud til borgerne. Det dur altså<br />

ikke. Og tænk at være afløser dengang vi sad der og<br />

gav luft for alle vores frustrationer.«<br />

De sure morgenmøder hører fortiden til, men der<br />

<strong>skulle</strong> en vejledning fra Arbejdstilsynet og samarbejde<br />

med et konsulentfirma til, før medarbejderne i Sæby<br />

fik vendt den dårlige stemning.


Grobund for sladder<br />

Ny struktur, nye ledere, nye opgaver, øget kontrol og<br />

alt for lidt information.<br />

Sådan beskriver medarbejderne årsagen til det dårlige<br />

arbejdsmiljø. De savnede ledelse og en tydelig<br />

beskrivelse af, hvem der havde ansvar for hvad.<br />

»Vi vidste ikke, hvor vi bevægede os hen, og vi<br />

kendte ikke målet. Det gav en masse høvdinge, der ville<br />

være med til at bestemme. Og det giver sladder, som<br />

vil noget,« siger Lone Tamborg.<br />

»Ja, den ene ved noget, og den anden ved noget<br />

andet, og så kan man brygge en historie sammen,«<br />

supplerer tillidsrepræsentant, social- og sundhedsassistent<br />

Hanne D. Jensen<br />

Lone Tamborg og Hanne D. Jensen har sat sig til<br />

bordet sammen med fire kolleger fra ældrecentret for<br />

at fortælle om, hvordan man i nu godt et halvt år har<br />

arbejdet målrettet med at forbedre arbejdsmiljøet. De<br />

seks kolleger er enige om, at det er blevet bedre. Men<br />

det kan blive bedre endnu. De er også enige om, at de<br />

aldrig har sladret om hinanden privat. Den negative<br />

snak handlede om at få luft for alle de arbejdsmæssige<br />

frustrationer. Usikkerhed og utryghed betød, at man<br />

begyndte at gætte og drage forkerte konklusioner.<br />

Synlig ledelse<br />

I dag er de nye lederes funktioner og ansvarsområder<br />

nøje beskrevet og formidlet ud til medarbejderne.<br />

»Nu ved vi, hvilken leder vi skal gå til, og hvem der<br />

gør hvad. Og vi går til hovedet i stedet for til …<br />

måsen,« smiler Hanne D. Jensen.<br />

Ledelsen er blevet mere synlig, mere anerkendende<br />

og bedre til at uddele ros. Og man arbejder bedre på<br />

ros end på ris, påpeger de i Sæby. Når man bliver utilfreds<br />

og usikker, så koncentrerer man sig om at passe<br />

sit eget og ikke meget andet.<br />

»Vi havde en dårlig start. De nye gruppeledere blev<br />

ikke klædt godt nok på. Hvis deres funktioner havde<br />

været ordentligt beskrevet, og der var spillet med åbne<br />

kort fra politisk side, så havde vi været sparet for<br />

meget. En del af den irritation, vi rettede mod<br />

ledelsen, var jo i virkeligheden politisk bestemt,« siger<br />

Hanne D. Jensen.<br />

Sammentømrede grupper<br />

Det var et besøg fra Arbejdstilsynet, der afslørede det<br />

dårlige psykiske arbejdsmiljø på Sæby Ældrecenter.<br />

Arbejdstilsynet pålagde ældrecentret at gøre noget ved<br />

sagen, og konsulentfirmaet Inquiry Partners blev koblet<br />

på opgaven. <strong>Medarbejderne</strong> blev bedt om at sætte<br />

ord på ønsker og forventninger til kolleger og ledelse,<br />

og da medarbejderne <strong>skulle</strong> beskrive den gode<br />

arbejdsplads, kom et velfungerende samarbejde med<br />

kollegerne ind som første prioritet.<br />

En række fælles uddannelsesdage var det omdrejningspunkt,<br />

der <strong>skulle</strong> få ældrecentrets 110 medarbejdere<br />

til at arbejde godt sammen, lære hinanden at<br />

kende på tværs af grupperne og sætte ord og fokus på<br />

de positive ting på arbejdspladsen.<br />

»Vi har talt om, at nogle grupper kan være for<br />

sammentømrede. De kan jo ligefrem fuldende hinandens<br />

sætninger, og det er ikke altid sjovt at være ny i<br />

sådan en gruppe. Vi er blevet bedre til at give plads og<br />

give vores viden videre til hinanden. Den holdt vi nok<br />

meget på tidligere,« siger Hanne D. Jensen.<br />

Vi bliver ved<br />

Da medarbejdere og ledelse på Sæby Ældrecenter tog<br />

fat på dialogen, kom der hul på den gode udvikling og<br />

de gode historier. En nyhedsavis er med til at sende<br />

informationerne og de gode historier rundt. Hvor<br />

man tidligere bekræftede hinanden i det negative, bliver<br />

der nu sat fokus på det positive. Og ledelsen er<br />

opmærksom på, at medarbejderne har brug for at blive<br />

set og værdsat.<br />

»Gruppelederne tager meget mere hånd om os, og<br />

centerlederen er også blevet mere synlig. Ledelsen har<br />

fingeren på pulsen,« siger Lone Tamborg.<br />

»Nu går vi til den rette person med problemerne i<br />

stedet for at gå ad bagvejen. Vi kan også sige til hinanden,<br />

hvis vi bliver kede af en bemærkning. Hvad mente<br />

du egentlig med det? Vi opfatter jo ting forskelligt.«<br />

<strong>Medarbejderne</strong> i Sæby er enige om, at de ikke er<br />

nået i mål. De fortsætter den gode udvikling i 2009 og<br />

sikkert også i 2020, påpeger de. For man kan altid<br />

arbejde på at gøre tingene bedre.<br />

»Det var godt, vi fik hul på det her. Vi trængte sådan<br />

til det,« siger Lone Tamborg. ■<br />

heiberg@reportagegruppen.dk<br />

Når der er sladder i luften<br />

• Giv historierne et positivt tvist.<br />

• Gå til tillidsrepræsentanten eller din leder for at få luft for dine frustrationer,<br />

hvis ind<strong>holde</strong>t i sladderen er et problem<br />

• Tænk over hvad du siger, og hvorfor du siger det: Er du f.eks. selv med til at hjælpe<br />

et rygte på vej?<br />

• Vær åben, ærlig og loyal over for dine kolleger<br />

• Husk at du ikke kan påvirke sladderen om dig selv, så vær klar i din tale og handlinger,<br />

så du ikke kan misforstås.<br />

Kilde: Chefkonsulent Hanne Gullestrup<br />

fag og arbejde • februar 2009<br />

27


dennis K.<br />

28 fag og arbejde • februar 2009<br />

3F på krigsstien<br />

3F og FOA har fra tid til anden haft uenigheder om, hvordan grænserne<br />

for overenskomstdækning og organisering mellem de to forbund<br />

skal trækkes. Det har oftest handlet om områder, hvor begge organisationer<br />

i årtier har overenskomstdækket, og hvor grænsedragningen<br />

engang i fortiden var klar og tydelig, men hvor udviklingen har skabt<br />

uklarhed og utydelighed.<br />

Man kan næsten kalde den form for grænsediskussioner for relativt<br />

naturlige. Det kender FOAs Teknik- og Servicesektor samt Kost- og<br />

Servicesektor en hel del til.<br />

Relativt naturlig kan man derimod ikke kalde den grænsestrid, som<br />

nu er brudt ud i lys lue på handicaphjælperområdet. Her har 3F for<br />

alvor erklæret FOA krig. Mens LO behandler en grænsesag netop om,<br />

hvem der skal tegne overenskomst for handicaphjælpere, har 3F indgået<br />

overenskomst med Dansk Industri (DI) for den handicaporganisation<br />

– LOBPA – som FOA op mod jul ellers var klar til at<br />

underskrive en færdig overenskomsttekst med, da 3F meldte sig på<br />

banen med krav om overenskomst og med konfliktvarsel.<br />

Det var ikke fordi, 3F ikke vidste, at de dermed gik på strandhugst<br />

på et traditionelt FOA-område. Det fremgik såmænd tydeligt nok af<br />

den første orientering, som blev lagt på 3F's hjemmeside, hvor indledningen<br />

gik på, at det var lykkedes 3F at komme før FOA med en<br />

overenskomst for handicaphjælpere. Den triumferende tone blev dog<br />

allerede efter en times tid fjernet igen.<br />

Overenskomsten med DI er indgået af den private gruppe i 3F, som<br />

egentlig hedder Service, Hotel og Restaurant. Umiddelbart antyder<br />

det navn, at der godt kunne være et stykke vej fra handicaphjælpere<br />

til den private gruppes kerneområder. Det er der da også, når 3F selv<br />

skal beskrive kerneområderne på deres hjemmeside:<br />

»Medlemmerne arbejder bl.a. inden for hotel- og restaurationsbranchen<br />

som kokke, tjenere, catere, smørrebrødsjomfruer, receptionister,<br />

opvaskere og stuepiger. Mange medlemmer er også rengøringsassistenter<br />

og serviceassistenter. Gruppen har også medlemmer<br />

som arbejder som dørmænd, teltkonstruktører, facility-assistenter og<br />

som ansatte inden for film og forlystelser.«<br />

Netop det citat er for mig kernen i det slagsmål, som 3F og FOA nu<br />

uundgåeligt kastes ud i. Et er, at to fagforeninger bliver uenige om<br />

grænserne mellem sig. Noget helt andet er, når uenigheden reelt<br />

handler om udviklingsveje og perspektiver for de enkelte faggrupper.<br />

Og slagsmålet om overenskomstdækning af handicaphjælpere handler<br />

lige præcis om udviklingsveje og perspektiver.<br />

3F ser handicaphjælperne i direkte sammenhæng med opgaver, der<br />

varetages i hotel-, restaurations- og forlystelsesbranchen. Det er et<br />

perspektiv om ekstra arme og ben til støtte for den handicappede.<br />

Et perspektiv om service med altafgørende vægt på det praktiske.<br />

Dansk Industri ser handicaphjælperne som et ufaglært område.<br />

Og DI har 3F som sin traditionelle, store overenskomstmodpart på<br />

rengøringsområdet og fik det på hotel- og restaurationsområdet,<br />

da 3F og RestaurationsBranchens Forbund fusionerede i 2006.<br />

For DI er ufaglærte lig med 3F.<br />

FOA ser handicaphjælperne som en faggruppe på social- og sundhedsområdet,<br />

der – som det er beskrevet i Servicelovens beskrivelse<br />

af hjælperordningen – yder pleje og bistand. Det er et perspektiv om<br />

plejepersonale, om pleje og omsorg og om at skabe en ny uddannelse<br />

med afsæt i, at det handler om visiterede pleje- og bistandsopgaver.<br />

Dertil kommer, at der ansættes sygehjælpere, plejehjemsassistenter,<br />

social- og sundhedshjælpere og -assistenter, når arbejdsopgaverne<br />

tilsiger det.<br />

Og det bliver de to udviklingsveje og perspektiver, der støder sammen<br />

i den verserende grænsesag i LO om, hvem der har retten til at overenskomstdække<br />

handicaphjælperne, og i den kommende tids forsøg<br />

på at overenskomstdække resten af handicaphjælperområdet uden<br />

for Dansk Industri.<br />

Der er så at sige ikke mange hoteller, der tilbyder at passe respiratorer,<br />

og ikke mange restauranter, der har sårskift på menuen.<br />

FOA har i mine øjne ikke andre muligheder end at indstille sig på<br />

3Fs krigserklæring. Næste gang går 3F på strandhugst inden for<br />

social- og sundhedsuddannelserne.<br />

Derfor må hovedbestyrelsen også tage stilling til, dels om det giver<br />

mening at opret<strong>holde</strong> et samarbejde med nogen, som kun vil slås,<br />

og dels om det giver mening at anse de øvrige grænsedragninger<br />

mellem de to forbund som fortsat gældende.<br />

Den slags overvejelser berører naturligvis også spørgsmålet om,<br />

hvorvidt LO i fremtiden vil have plads til to medlemsorganisationer,<br />

der på samme måde som i min barndoms westernfilm, står med<br />

hånden på pistolskæftet og i kor fastslår, at denne by er ikke stor<br />

nok til os begge.<br />

Som mit hoved er skruet sammen, må LO-medlemskabet – uanset<br />

om det handler om at melde sig ud eller om at blive smidt ud – ikke<br />

stå i vejen for, at FOA kæmper for sine medlemsgruppers – og alle<br />

sine medlemsgruppers – faglighed. ■<br />

Dennis Kristensen, forbundsformand<br />

Dialog med formanden på: www.foa.dk/debat


Her <strong>holde</strong>r vi øje<br />

med hinanden<br />

Thylejren opstod som en musikfestival i 1970 – inspireret af festivalen i Woodstock.<br />

Et par år senere overvintrede nogle festivalgæster og blev bofaste.<br />

Hanstholm Kommune forsøgte at lukke lejren, men Det Ny Samfund havde købt jorden.<br />

I juni 1995 lovliggjorde Folketinget lejren og tillod, at 75 voksne bor her.<br />

Social- og sundhedshjælper Vibeke Tveden har boet i lejren i 11 år.<br />

Af Ingrid Pedersen<br />

Foto: Niels Åge Skovbo<br />

fag og arbejde • februar 2009<br />

▲<br />

29


Forundring. »De gamle<br />

siger tit, at de ikke<br />

kan forstå, at jeg<br />

vil bo sådan et sted,<br />

for de siger, at jeg<br />

ellers er en gjæv<br />

pige, siger Vibeke.«<br />

▲ 30 fag og arbejde • februar 2009<br />

Varme. Eneste varmekilde er<br />

brændeovnen, så Vibeke er<br />

god til at kløve brænde.<br />

Strøm. Vibeke Tveden<br />

fik elektricitet sidste<br />

sommer. Så nu er<br />

der både el-pærer<br />

og internet. Vibeke<br />

bruger meget af sin<br />

fritid til at følge med<br />

i, hvad der sker ude<br />

i verdenen på sin pc.


Transport. Trillebøren er transportmidlet i lejren. Alle har en<br />

til at hente varer med, køre affald væk med, hente brænde<br />

og al den slags. Vibeke fik trillebøren til sin 50 års fødselsdag<br />

af kollegerne i hjemmeplejen på Mors!<br />

Kommandocentral. Biksen, deres egen butik, er også det sted,<br />

hvor alle henter post, og hvor nyt om lejren bliver sat op på<br />

væggen. Her kan købes cigaretter én ad gangen, økologiske<br />

varer og kaffe på kop. Det er stedet, hvor man mødes.<br />

fag og arbejde • februar 2009<br />

31


Her glider det bare<br />

Af Anni Heiberg<br />

Foto: Michael Bo Rasmussen<br />

Hans Marius Andersen er netop kommet<br />

med ambulancen til Aalborg Sygehus og<br />

ligger nu på en modtagestue på Akut<br />

Medicinsk Modtageafsnit – AMA. Den<br />

ældre mand kæmper med langvarige<br />

lungebetændelser, og nu har hans læge<br />

indlagt ham.<br />

Det er social- og sundhedsassistent Lotte<br />

Boldt, der tager imod. Hun kobler Andersen<br />

på en monitor, tager EKG, overvåger<br />

puls og måler blodtryk. Hun arbejder<br />

32 fag og arbejde • februar 2009<br />

rutineret, anlægger venflon og bestiller<br />

blodprøver efter lægens ordination.<br />

I modtagestuen ved siden af gør socialog<br />

sundhedsassistent Gitte Nielsen klar til<br />

at give Aage Bødker en injektion med<br />

blodfortyndende medicin i maven. Aage<br />

Bødker har netop fået vished for, at han<br />

har haft en blodprop i benet, og de to<br />

taler om den forestående behandling.<br />

Ude på gangen møder vi social- og<br />

sundhedsassistent Jonna Kjær. Hun har<br />

fået stukket en seddel i hånden og er på<br />

vej til at analysere en arteriepunktur.<br />

»Vores dage er dejligt afvekslende, og vi<br />

Injektion. Aage Bødker blev indlagt med blodprop i<br />

benet, og social- og sundhedsassistent Gitte Nielsen<br />

giver ham en injektion med blodfortyndende medicin.<br />

Opgaveglidning. På Akut Medicinsk Modtageafsnit på Aalborg Sygehus er social- og sundhedsassistenter<br />

og sygeplejersker fælles om en lang række opgaver. Derfor vandt afdelingen<br />

fag og arbejdes konkurrence i opgaveglidning.<br />

får lov til at bruge alle vores kompetencer.<br />

Det hele glider, og det giver et mere flydende<br />

forløb for patienterne. De skal ikke<br />

ligge og vente på, at vi kalder på en sygeplejerske,<br />

eller at sygeplejersken kalder på<br />

en assistent,« siger Lotte Boldt.<br />

Rolig atmosfære<br />

På trods af at den akutte modtageafdeling<br />

er lidt af en banegård, er der en rolig<br />

atmosfære. Her op<strong>holde</strong>r patienterne sig<br />

kun i gennemsnit 21 timer, før de bliver<br />

sendt videre. Hver dag er uforudsigelig, og<br />

personalet må være forberedt på patienter


med astmaanfald, infektioner og forgiftninger.<br />

Det er de også. På afdelingen glider<br />

arbejdet med en sådan selvfølgelighed, at<br />

patienterne ikke opdager, når der er travlt.<br />

De 30 sygeplejersker og seks social- og<br />

sundhedsassistenter tænker ikke i titler,<br />

men i kompetencer, og derfor bliver<br />

meget arbejde udført af den, der står nærmest.<br />

Her gør man arbejdet færdigt, fordi<br />

man har kompetencer og carte blanche til<br />

det. Så slipper patienterne for ventetid, og<br />

det giver ro på stuerne.<br />

Opgaveglidning er simpelthen så<br />

udbredt og indarbejdet på afdelingen, at<br />

fag og arbejdes dommerpanel har valgt<br />

AMA som vindere af fagbladets konkurrence<br />

i opgaveglidning.<br />

Glade på arbejde<br />

Sådan var det ikke på medicinsk afdeling<br />

for ti år siden. Dengang var der utilfredshed<br />

blandt opskolede sygehjælpere. De<br />

følte ikke, de fik lov til at bruge deres nye<br />

kompetencer, og flere rejste i frustration.<br />

En progressiv vicecenterchef satte skub i<br />

udviklingen, så alle kunne få mulighed for<br />

at bruge deres viden og indsigt. Gitte<br />

Nielsen var med i arbejdsgruppen.<br />

»Formålet var, at vi <strong>skulle</strong> gå glade på<br />

arbejde og glade hjem igen. Vi <strong>skulle</strong> have<br />

lov at bruge vores kompetencer,« fortæller<br />

hun.<br />

Kortlægning af kompetencer<br />

Gruppen opfandt en kompetenceudviklingsbog,<br />

der indeholdt en lang række<br />

opgaver, som assistenterne <strong>skulle</strong> besvare<br />

Samarbejde. Der arbejdes i team på AMA, og social- og sundhedsassistenterne Gitte Nielsen og<br />

Lotte Boldt kobler Hans Marius Andersen på monitor.<br />

og vise, de kunne udføre. Hermed blev<br />

deres kompetencer kortlagt, og de blev<br />

hele tiden opdaterede med ny viden.<br />

Opgaverne gik ofte et skridt videre end<br />

assistentuddannelsen og var dermed en<br />

slags overbygning, der gav udvidede beføjelser.<br />

»Bogen er personlig, og det er op til den<br />

enkelte at sætte sig nye mål,« fortæller<br />

Lotte Boldt, mens Gitte Nielsen tilføjer:<br />

»På en akutafdeling skal man kunne<br />

mange ting, og det kræver viden. Vi har<br />

mange kurser og temadage sammen med<br />

sygeplejerskerne.«<br />

Nøglepersoner<br />

Ved MUS-samtaler fortæller den enkelte<br />

medarbejder, hvilke områder hun brænder<br />

for, og så er der mulighed for at få en<br />

specialfunktion på området. For eksempel<br />

er Lotte Boldt nøgleperson inden for diabetes<br />

og selvmordsforebyggelse, mens Gitte<br />

Nielsen er rygestopinstruktør.<br />

»Der er spændende opgaver til alle, så vi<br />

behøver ikke slås om dem. Vi får lov til<br />

det, vi gerne vil, og sygeplejerskerne er<br />

gode til at uddelegere opgaver. Hver gang,<br />

der opstår nye opgaver, er vi med og bliver<br />

oplært i dem,« fortæller Lotte.<br />

Når der kommer nye sygeplejersker til<br />

AMA, er de ofte positivt overraskede over,<br />

at social- og sundhedsassistenterne er så<br />

Vindere. »Mange tak. Det er lige her, det foregår.«<br />

Sådan lød den tilfredse konklusion, da<br />

medarbejderne på AMA, Aalborg Sygehus,<br />

vandt fagbladets konkurrence i opgaveglidning.<br />

Forrest fra venstre social- og sundhedsassistenterne<br />

Jonna Kjær, Gitte Nielsen og Lotte Boldt.<br />

Bagerst konstitueret afdelingssygeplejerske<br />

Hanne Skaarup Pedersen.<br />

dygtige og har så mange arbejdsområder.<br />

»Sygeplejerskerne er ikke blege for at<br />

bede os om hjælp eller spørge, hvis der er<br />

noget, de ikke kan. Og mange patienter er<br />

kede af det, når de skal videre her fra,«<br />

smiler Gitte Nielsen. ■<br />

heiberg@reportagegruppen.dk<br />

Win-win for patienter<br />

og medarbejdere<br />

Dommerpanelet for konkurrencen i opgaveglidning<br />

begrunder deres valg på denne<br />

måde:<br />

»Arbejdsfordelingen på Akut Medicinsk<br />

Modtageafdeling i Aalborg er et smukt<br />

eksempel på, hvordan man ved at give<br />

social- og sundhedsassistenter mulighed<br />

for at bruge deres kompetencer, skaber et<br />

smidigt og velfungerende patientforløb og<br />

samtidig fremmer arbejdsglæden og samarbejdet<br />

mellem faggrupperne. Vi håber<br />

afdelingens opgaveglidning kan være til<br />

inspiration for andre sygehusafdelinger i<br />

en tid, hvor der er knaphed på arbejdskraft<br />

på de fleste faggrupper inden for sygehusvæsenet.«<br />

Dommerpanelet består af: Karen Stæhr,<br />

formand for Social- og Sundhedssektoren i<br />

FOA, Tove Larsen (S), formand for KL’s<br />

Social- og Sundhedsudvalg samt Ulla Astman<br />

(S), regionsrådsformand i Nordjylland<br />

samt formand for Sundhedsudvalget i<br />

regionerne.<br />

fag og arbejde • februar 2009<br />

33


indspark<br />

Vi skal finde<br />

guldårerne<br />

til arbejdsglæde<br />

Tænketank. Slagelse Kommune har ambition om at blive Danmarks bedste arbejdsplads på<br />

ældreområdet. Derfor har en tænketank med medarbejdere fundet guldårer med ideer, og i<br />

januar blev de højest prioriterede forslag til virkelighed.<br />

Af Sune Thor Olsen og Gitte Hinrichsen<br />

Illustration: Gitte Skov<br />

Hvad vil gøre dig gladere for at gå på<br />

arbejde? Det spørgsmål har medarbejderne<br />

i Slagelse Kommunes ældrepleje arbejdet<br />

på at besvare. I sommeren 2007 blev<br />

der nedsat en tænketank med social- og<br />

sundhedshjælpere og -assistenter. Kommunen<br />

har afsat tre millioner kroner til<br />

formålet hvert år frem til 2011, men deltagerne<br />

i tænketanken fik at vide, at de ikke<br />

<strong>skulle</strong> tænke i penge. Det handlede om at<br />

få ideer – at finde guldårerne.<br />

De 19 deltagere i tænketanken deltog i<br />

to internatskurser, hvor de <strong>skulle</strong> »drømme<br />

store tanker«. Tankerne blev sluppet<br />

fri ved at gå ture, dyrke yoga og grine<br />

sammen.<br />

Tænketanken har fundet frem til ni guldårer,<br />

altså ting, der kan fremme arbejdsglæden.<br />

Det er:<br />

• et effektivt internt vikarkorps<br />

• sammenhold gennem fælles oplevelser<br />

• god integration af nye medarbejdere i<br />

gruppen<br />

34 fag og arbejde • februar 2009<br />

• god intern dialog<br />

• god kommunikation med medier og<br />

samfund<br />

• øget personalepleje, både bedre løn og<br />

personalegoder som for eksempel massagestole,<br />

frugt og zoneterapi<br />

• fleksibel planlægning<br />

• engagement og arbejdsglæde<br />

• viden og træning i brug af hjælpemidler.<br />

Tænketankens guldårer blev testet på<br />

lederne, der også <strong>skulle</strong> se på dem med<br />

økonomiske øjne.<br />

»Vi tror på, at medarbejderinddragelse<br />

er metoden til at<br />

nå målet om at gøre Slagelse<br />

Kommune til Danmarks bedste<br />

arbejdsplads på ældreområdet.«<br />

GITTE HINRICHSEN OG SUNE THOR OLSEN<br />

Sideløbende med tænketanken er der<br />

iværksat en gennemgribende lederuddannelse<br />

af de 40 ledere. Hvis medarbejder-<br />

nes udvikling skal understøttes, skal lederne<br />

være klædt på til opgaven.<br />

På trods af strejken i foråret lykkedes det at<br />

få nedsat en arbejdsgruppe til hvert guldåre-emne,<br />

og i alt deltog cirka 90 medarbejdere,<br />

som var bredt sammensat med<br />

deltagelse af social- og sundhedspersonale,<br />

sygeplejersker, terapeuter, visitatorer og<br />

køkkenpersonale.<br />

Opgaven var klar: I skal udvikle, supplere<br />

og konkretisere tænketankens ideer.<br />

Men tænketanken havde også delt vandene.<br />

Nogle mente, det aldrig ville blive til<br />

noget, andre mente, at netop deres faggruppe<br />

havde patent på projektet, og atter<br />

andre var frustrerede over, at de ikke havde<br />

været med fra starten.<br />

Derfor tog de oprindelige deltagere i<br />

tænketanken ud til de enkelte enheder, så<br />

kolleger kunne fortælle kolleger om projektet<br />

og diskutere: »Hvordan giver tænketank-temaerne<br />

mening for netop dig?«<br />

Alle personalegrupperne fik desuden til<br />

opgave at tage stilling til tænketank-relevante<br />

spørgsmål på et kommende perso-


nalemøde og sende<br />

svarene til arbejdsgrupperne.<br />

Dermed fik<br />

alle indflydelse på<br />

arbejdsgruppernes arbejde,<br />

og spiren blev lagt til<br />

en begyndende realisering<br />

af ideerne. Hver<br />

arbejdsgruppe <strong>skulle</strong><br />

komme med tre ideer,<br />

der koster noget, for<br />

eksempel »ansættelse af<br />

en PR-konsulent« og tre,<br />

der ikke koster, som for<br />

eksempel »husk at sige godmorgen«.<br />

I alt nåede de ni arbejdsgrupper frem til<br />

43 forslag, som i november blev sendt til<br />

høring i alle personalegrupper. Lige før jul<br />

var resultatet klar, og de højest prioriterede<br />

aktivitetsforslag blev sat i værk fra<br />

januar i en prøveperiode frem til sommer.<br />

For deltagerne i tænketanken har opgaven<br />

været mere omfattende, end de var klar<br />

over, da de sprang ud i det. Men det har<br />

været spændende at deltage og have<br />

medindflydelse. Og de var spændt på,<br />

hvordan kollegerne ville prioritere forslagene.<br />

At drage omsorg for hinanden er topscorer i<br />

prioriteringen. Dernæst at lytte og forstå<br />

og sige til og fra på en god måde. Nærværende<br />

ledelse, medindflydelse, anerkendelse<br />

og en kommunikation, hvor man<br />

taler til hinanden og ikke om hinanden,<br />

vurderes også højt. Blandt de konkrete<br />

forslag er oprettelse af et internt vikarkorps<br />

i kommunen et stort ønske.<br />

Af egentlige personalegoder er det<br />

sundhedsforsikringer, som er højest prioriteret.<br />

Personalepleje er meget vigtig, og det kan<br />

være ting som en massagestol, så man lige<br />

kan gå fra og tage 20 minutter, hvis ryggen<br />

trænger. Det kan også være muligheden<br />

for at bruge zoneterapeuten i<br />

arbejdstiden.<br />

Og så skal faget have mere prestige, derfor<br />

er en af guldårerne kommunikation<br />

med medierne, for det er vigtigt, at aviserne<br />

også får de positive historier.<br />

Vi tror på, at medarbejderinddragelse er<br />

metoden til at nå målet om at gøre Slagelse<br />

Kommune til Danmarks bedste<br />

arbejdsplads på ældreområdet. ■<br />

Sune Thor Olsen er udviklingskonsulent i<br />

Center for Ældre, Slagelse Kommune. Gitte<br />

Hinrichsen er social- og sundhedshjælper på<br />

Skælskør Plejecenter.<br />

fag og arbejde • februar 2009<br />

35


Detektiv. Med en kombination af et nyt it-program til løntjek,<br />

overenskomster, aftaler og regnemaskine har sosu-sektorformand Anja Søe,<br />

FOA Thisted-Morsø, været løndetektiv og gennemgået tusindvis af lønsedler for<br />

at kontrollere, om opskolede social- og sundhedsassistenter får den rigtige løn.<br />

Løntjek. FOA Thisted-Morsø<br />

har afprøvet et nyt it-program<br />

til løntjek. I alt er resultatet<br />

over en halv million kroner<br />

til medlemmer, hvor der<br />

blev fundet fejl.<br />

Søg og du skal finde – siger man med en<br />

gammel talemåde. Og det er lige præcis,<br />

hvad Anja Søe har gjort. Hun er sosusektorformand<br />

i FOA Thisted-Morsø, og<br />

hun er også løndetektiv, for ved at gennemgå<br />

tusindvis af lønsedler har hun fundet<br />

fejl, og – når dokumentationen var i<br />

orden – rejst sager over for Thisted Kommune.<br />

Men vi skal tilbage til 2006, hvor forbundet<br />

efterlyste afdelinger, der ville være<br />

med til at teste et nyt it-program til løntjek.<br />

Anja Søe syntes, det var et godt tilbud,<br />

så hun sagde ja tak.<br />

36 fag og arbejde • februar 2009<br />

Fejl i lønnen gav<br />

en halv million<br />

Af Britta Lundqvist<br />

Foto: Michael Bo Rasmussen<br />

Der <strong>skulle</strong> især være fokus på, om sygehjælpere,<br />

der var blevet opskolet til socialog<br />

sundhedsassistenter, var rigtigt placeret<br />

lønmæssigt, for der havde været flere og<br />

skiftende aftaler på det område.<br />

Lønsedlerne væltede ind<br />

Første skridt var at udarbejde spørgeskemaer<br />

til medlemmer og tillidsrepræsentanter.<br />

»Og så væltede det ind med lønsedler,«<br />

siger Anja Søe.<br />

De blev delt op i bunker, og omkring<br />

500 blev nøjere gennemgået. Af dem så<br />

der ud til at være »noget interessant« i 50-<br />

70 stykker, og så fortsatte granskningen.<br />

»Jeg har arbejdet med det i 1 1 ⁄2 år, og der<br />

er også brugt weekender, aftener og nætter.<br />

Når jeg ringede til et medlem kl. 22 og<br />

spurgte til anciennitet og aftaler, var der<br />

mange, der blev overraskede og sagde:<br />

‘Jamen, sidder du og arbejder med det<br />

nu?’ Og ja, det gjorde jeg, for det var et<br />

kæmpe arbejde.«<br />

Det var den såkaldte erfaringsdato, der<br />

var vigtig, når Anja <strong>skulle</strong> finde ud af, om<br />

indplaceringen var rigtig. Men der var<br />

også andre vigtige detaljer, for hvis et


medlem havde været ude af faget, selvom<br />

det kun var i kort tid, så gjaldt anciennitetsaftalen<br />

ikke.<br />

Dokumentationen skal være i orden<br />

For at kunne rejse sagen over for kommunen,<br />

<strong>skulle</strong> dokumentationen være i<br />

orden. Mange havde ikke gemt lønsedler<br />

tilbage fra 1998, og uden dokumentation<br />

var der ikke noget at gøre. Det blev til 17<br />

sager, hvor FOA vurderede, at der var fejl.<br />

Af dem kunne kommunen modbevise<br />

fem, så der blev 12 tilbage. Et par pensionssager,<br />

en om aftentillæg og resten<br />

forkert anciennitet efter opskoling.<br />

Efter forhandling med Thisted Kommune<br />

var resultatet, at de berørte medlemmer<br />

i foråret 2008 fik i alt over en halv million<br />

kroner, heraf fik mange omkring 40-<br />

50.000, nogle mindre, andre mere.<br />

»Hvis man er opskolet, er<br />

det en god idé at få tjekket,<br />

om lønnen er, som den skal<br />

være. Det gode er, at sagerne<br />

ikke bliver forældede, selvom<br />

det er fejl opstået for 10 år<br />

siden.«<br />

KNUD RØDDIK<br />

Gavn af fagforeningen<br />

Lykke Mørkegaard blev opskolet til socialog<br />

sundhedsassistent i 1998. Hun havde<br />

dengang spurgt til, om lønnen var rigtig,<br />

fordi hun undrede sig over, at hun ikke fik<br />

mere. Men hun resignerede og tænkte, at<br />

»det måtte jo være rigtigt.« Ved løntjekket<br />

fik hun 47.000 kroner, og »det var en rigtig<br />

god dag, da vi fik det at vide.«<br />

Social- og sundhedsassistent Irene Sander<br />

blev opskolet til assistent i 1997, og<br />

ved løntjekket fik hun 26.000 kroner, og<br />

de gode, ekstra penge blev brugt til ferie.<br />

»Det viser, hvad gavn man har af sin<br />

47.000 kroner. Lykke Mørkegaard var ikke blevet rigtigt lønindplaceret,<br />

da hun blev opskolet til social- og sundhedsassistent, og ved<br />

løntjekket fik hun 47.000 kroner. »Det er et eksempel på,<br />

at man har rigtig god brug for sin fagforening,« fastslår hun.<br />

fagforening. Og det er bare om at <strong>holde</strong><br />

ved. Jeg havde ingen anelse om, at det var<br />

så mange penge, det drejede sig om. Det<br />

er et imponerende arbejde, Anja har<br />

udført.«<br />

En øjenåbner<br />

Ud over bunken med opskoling var der<br />

også en bunke, hvor fokus var på, hvad<br />

medlemmerne havde fået af ny løn. Anja<br />

Søe konstaterede blandt andet, at der kan<br />

være stor variation på den enkelte<br />

arbejdsplads.<br />

»Jeg faldt over en hjemmehjælper med<br />

erfaringsdato i 60’erne, og hun havde kun<br />

grundløn. Så vi skal også være obs på<br />

dem, der ikke råber op ved lønforhandlingerne.«<br />

»Løntjekket gav også et billede af, hvem<br />

der fik noget ud af forhåndsaftalerne, og<br />

det var hovedsagelig assistenterne, fordi<br />

ind<strong>holde</strong>t i aftalerne mest rummede deres<br />

kvalifikationer og funktioner. Så det var<br />

en øjenåbner i forhold til at lave<br />

forhåndsaftaler,« erkender hun.<br />

Hold øje med din løn<br />

Selvom der ved løntjekket blev fundet fejl,<br />

vurderer Anja Søe, at langt de fleste får<br />

den løn, de skal have.<br />

»Mange mistænker arbejdsgiverne for at<br />

ville snyde, men det er ikke min erfaring.<br />

Der er normalt altid en forklaring.«<br />

I FOA Thisted-Morsø er løntjek-programmet<br />

nu et dagligt arbejdsredskab, og<br />

en dag tog Anja Søe sin bærbare computer<br />

med op på sygehuset for at tjekke medlemmernes<br />

lønninger sammen med fællestillidsrepræsentanten.<br />

Der var ikke<br />

noget at komme efter.<br />

Et tilbud om løntjek er et af FOAs serviceløfter<br />

til medlemmerne, men Anja Søe<br />

opfordrer til, at man også selv <strong>holde</strong>r øje<br />

med sin løn.<br />

»Og hvis man så er i tvivl om noget, for<br />

eksempel om aftentillæg, manglende<br />

udbetaling for overarbejde eller en mistet<br />

fridag, så kigger vi på det, men det er altså<br />

svært, hvis et medlem kommer med to<br />

fyldte bæreposer med lønsedler og siger:<br />

‘Jeg vil gerne have et løntjek’.«<br />

Vi taler om millioner<br />

Konsulent Knud Røddik fra FOAs Overenskomstafdeling<br />

vurderer, at der på<br />

landsplan er tale om store beløb – »vi taler<br />

om millioner« – som opskolede medlemmer<br />

ikke har fået på grund af forkert<br />

lønindplacering. Fejlene er opstået, fordi<br />

der blev skiftet regler tre gange i træk, fra<br />

de nye social- og sundhedsuddannelser<br />

blev indført i 1994 og til opskolingsuddannelsen<br />

lukkede. Og hvis lønnen blev<br />

fastsat forkert, fortsatte fejlen år for år.<br />

»Hvis man er opskolet, er det en god<br />

idé at få tjekket, om lønnen er, som den<br />

skal være. Det gode er, at sagerne ikke<br />

bliver forældede, selvom det er fejl opstået<br />

for 10 år siden. Vi har rejst sager med krav<br />

op til 250.000 kroner, hvor 2/3 er lønkrav<br />

og 1/3 er renter,« siger Knud Røddik.<br />

FOA og Kommunernes Landsforening<br />

har forhandlet om en fortolkning, så<br />

sagerne kan blive behandlet ensartet, og<br />

den fælles fortolkning er ifølge Knud<br />

Røddik lige på trapperne.<br />

Løntjek-programmet er et tilbud til alle<br />

FOAs afdelinger, men det er endnu ikke<br />

taget i brug alle steder. Flere løntjek-programmer<br />

er under udvikling, for eksempel<br />

om arbejdstid og tillæg. ■<br />

brlu@foa.dk<br />

fag og arbejde • februar 2009<br />

37


panelet<br />

spørg Har du lyst til at spørge fag og arbejdes ekspertpanel om noget,<br />

så skriv til: fag og arbejde, Staunings Plads 1-3, 1790 København V.<br />

Mrk.: Spørg panelet. Du kan også maile til: ries@foa.dk<br />

Økonomi under barsel<br />

Jeg vil spørge, hvordan jeg er stillet økonomisk under<br />

barsel. Jeg arbejder dels som løs vikar i en børnehave,<br />

og dels har jeg kontakt til et vikarbureau, som<br />

tilbyder mig arbejde inden for hjemmeplejen, når jeg<br />

har behov for det. Jeg styrer selv, hvor mange timer<br />

jeg vil arbejde og har ingen fast aftale hverken med<br />

børnehaven eller vikarbureauet.<br />

Jeg er medlem af fagforeningen, men ikke af a-kassen.<br />

Vikaren<br />

Svar<br />

Der er helt præcise betingelser, som du skal opfylde<br />

for at få ret til barselsdagpenge. Reglerne er beskrevet<br />

i Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel –<br />

også kaldet barselsloven.<br />

Du har ret til orlov, når der er 4 uger til forventet fødsel.<br />

Du må gerne vente med at gå på orlov.<br />

Du har ret til barselsdagpenge, når du opfylder<br />

beskæftigelseskravet, som inde<strong>holde</strong>r to betingelser:<br />

• du skal have været tilknyttet arbejdsmarkedet<br />

uafbrudt i de sidste 13 uger før orlovens begyndelse<br />

• have været beskæftiget i mindst 120 timer i denne<br />

periode.<br />

Læg mærke til at jeg skriver uafbrudt.<br />

Det betyder, at du enten skal arbejde hver dag eller<br />

38 fag og arbejde • februar 2009<br />

indgå en aftale med en af dine arbejdspladser om,<br />

at den garanterer dig et bestemt antal timer ugentligt.<br />

Hvis du eksempelvis i de sidste 13 uger, før du går<br />

på barselsorlov, kun arbejder på spredte tidspunkter<br />

med dage eller uger uden arbejde, så har du ikke<br />

været i en uafbrudt beskæftigelse, og vil ikke have<br />

ret til barselsdagpenge, selv om du har haft mindst<br />

120 arbejdstimer.<br />

Hvis du derimod har indgået en skriftlig aftale<br />

med vikarbureauet om, at du er garanteret et fast<br />

antal vagter, som du tager imod, så vil du blive<br />

berettiget til barselsdagpenge, såfremt ansættelsesperioden<br />

strækker sig over mindst 13 uger lige op<br />

til din orlov.<br />

Såfremt du opfylder beskæftigelseskravet, så skal<br />

kommunen beregne dine barselsdagpenge i forhold<br />

til din gennemsnitlige indtægt for de sidste 4 uger.<br />

I særlige tilfælde kan dagpengene beregnes på<br />

baggrund af de sidste 13 uger.<br />

Du skriver, at du ikke er medlem af en a-kasse.<br />

Jeg vil blot orientere dig og andre om, at såfremt du<br />

er dagpengeberettiget medlem af en a-kasse, så skal<br />

du ikke opfylde ovenstående betingelser. Så vil du<br />

have ret til at modtage barselsdagpenge med samme<br />

beløb, som du kan få fra a-kassen som arbejdsløs.<br />

Anne Pedersen<br />

Hvis du ønsker at være anonym, skal du blot gøre opmærksom<br />

på det. Brevkasse-redaktøren skal dog vide, hvem du er.<br />

ILLUSTRATION: PETER M. JENSEN<br />

Kollegerne<br />

fryser mig ud<br />

Jeg har oplevet noget skrækkeligt<br />

på arbejde. Jeg er social- og sundhedshjælper<br />

og fast aftenvagt på et<br />

plejehjem. På en aftenvagt glemte<br />

jeg en beboer på en pottestol sidst<br />

i vagten, og efterfølgende oplever<br />

jeg, at mine kolleger ’fryser mig<br />

ud’. Hvad skal jeg gøre?<br />

Den fortabte<br />

Svar<br />

Det er skrækkeligt at opleve, at<br />

man glemmer en beboer. Man kommer<br />

uvægerligt til at føle, at man er<br />

for stresset og sløset i arbejdet og<br />

kommer til at tvivle på egne evner<br />

og eget værd.<br />

Jeg synes, at du skal tale enten<br />

med din leder eller din tillidsmand<br />

om, hvordan du har det. Samtidig<br />

synes jeg, at du skal tale med lederen<br />

om, hvordan du får talt fornuftigt<br />

om situationen med dine kolleger.<br />

Dog vil jeg påpege en vigtig<br />

ting for dig. Det er, at en del af din<br />

oplevelse også er dine tolkninger<br />

og følelser omkring situationen.<br />

For eksempel kan din tolkning af,<br />

at de ’fryser dig ud’ være en måde<br />

at forsøge at give dig omsorg på<br />

ved at lade dig være i fred ...<br />

Så jo hurtigere du får taget hul<br />

på det her jo bedre.<br />

Til slut vil jeg anbefale, at du<br />

får psykologisk krisehjælp,<br />

da du tydeligt har brug for<br />

en professionel hjælp<br />

til at komme videre.<br />

Pia Ryom


Hvornår er det<br />

groft brød?<br />

Når jeg køber brød, møder jeg tit<br />

betegnelsen groft brød. Men når<br />

jeg så kigger i varedeklarationen<br />

består varen mest af hvidt mel og<br />

en lille smule frø eller kerner.<br />

Er det virkelig i orden at kalde det<br />

groft?<br />

Sanne Petersen<br />

Svar<br />

Jeg kan godt forstå du spørger!<br />

Betegnelsen groft kan være meget<br />

misvisende, da den indikerer, at der<br />

er tale om noget, der er sundt.<br />

Der er ikke nogen lovgivning, der<br />

dækker ordet, og dermed ingen<br />

krav til et groft brød. Men heldigvis<br />

er der nu hjælp af hente.<br />

Siden begyndelsen af året har man<br />

kunnet finde et nyt mærke, fuldkornsmærket,<br />

på en lang række<br />

produkter som brød, pasta, gryn og<br />

andre reelt grove og sunde fuldkornsprodukter.<br />

Det kan du bruge<br />

som pejlemærke for reelt sunde<br />

alternativer.<br />

Fuldkorn kan både være hele og<br />

forarbejdede kerner – der for<br />

eksempel kan være knækkede,<br />

skårne eller malet til fuldkornsmel.<br />

Det vigtige er, at alle dele af kornet<br />

er taget med – også skaldele og<br />

kim. Det er her, de fleste fibre,<br />

vitaminer og mineraler sidder.<br />

Fuldkorn udgør en væsentlig bestanddel<br />

af fuldkornsprodukter, som<br />

også kan få mærket, når de lever<br />

op til helt bestemte krav, der sikrer<br />

et højt indhold af fuldkorn. Det kan<br />

være i rugbrød, lysere brød, ris,<br />

pasta, mysli og andre morgenmadsprodukter.<br />

Baggrunden for mærket er, at<br />

danskerne generelt spiser for<br />

lidt fuldkorn<br />

og for meget hvidt brød, pasta<br />

og lignende.<br />

Dermed får de for få fibre og<br />

andre vigtige næringsstoffer.<br />

Fødevarestyrelsen anbefaler,<br />

Sociale forhold<br />

Anne Dahl<br />

Petersen,<br />

socialrådgiver i<br />

FOA<br />

at voksne spiser mindst 75 gram<br />

fuldkorn om dagen, mens børn og<br />

småt spisende skal have 40-60<br />

gram om dagen. Rugbrød og havregryn<br />

er rigtig gode kilder til fuldkorn.<br />

Spis for eksempel havregryn<br />

Psykisk<br />

arbejdsmiljø<br />

Pia Ryom,<br />

arbejdspsykolog,<br />

Arbejdsmedicinsk<br />

Klinik i Ålborg<br />

Mad/sundhed<br />

Gitte Gross,<br />

bromatolog,<br />

centerleder i<br />

Videncenter for<br />

Fødevarer og<br />

Sundhed<br />

til morgenmad og et par skiver<br />

rugbrød i løbet af dagen. Så er du<br />

godt på vej. Læs eventuelt mere på<br />

www.fuldkorn.dk om det nye mærke<br />

– og brug det.<br />

Gitte Gross<br />

fag og arbejde • februar 2009<br />

39


40 fag og arbejde • februar 2009<br />

PenSam<br />

Sløvt. Et helt år. Så lang tid<br />

har PenSam været om at følge<br />

op på en rådgivningssamtale,<br />

hvor brandmand Jørgen<br />

Johannsen valgte at få sat<br />

mere skub i sin alderdomspension.<br />

Meget beklageligt<br />

siger kundedirektøren.<br />

Af Merete Nielsen<br />

Foto: Jørgen Ploug Larsen<br />

En kanon ide. For brandmand Jørgen<br />

Johannsen er der ingen tvivl, da han i 2003<br />

hører om FlekSion, en pensionsmodel<br />

med mulighed for selv at sammensætte<br />

sin pension.<br />

På det tidspunkt bor han alene i eget<br />

hus og er optaget af at få mest muligt<br />

udbetalt, hvis han <strong>skulle</strong> miste sin<br />

arbejdsevne. Han vælger derfor at sætte en<br />

del af sin pensionsopsparing i en invalidepension.<br />

Så møder han Lene og får to drenge.<br />

Tiden går, og pensionen bliver ikke skænket<br />

mange tanker, før han i slutningen af<br />

2007 får ryddet op i sine papirer og falder<br />

over oversigterne fra PenSam.<br />

»Jeg blev noget forundret, da jeg så, at<br />

jeg ville få knap 3.000 kroner ved ‘årlig<br />

pension uden fremtidig præmie’. Det lød<br />

jo ikke af meget.«<br />

God rådgivning, men …<br />

Jørgen Johannsen får arrangeret et møde<br />

med en kunderådgiver fra PenSam i janu-<br />

Utilfreds. Brandmand Jørgen Johannsen er ikke<br />

imponeret over den service, han har fået i Pen-<br />

Sam. »Jeg føler, at PenSam tænker om os<br />

kunder: ‘De er jo tvunget til at være hos os, så vi<br />

kan behandle dem, som vi vil.’«


skal ikke tage os for givet<br />

ar 2008. Et godt møde synes han. Rådgiveren<br />

fortæller om muligheden for at vælge<br />

om i FlekSion, sådan at han kommer til at<br />

spare mere op til sin alderdom.<br />

Et par uger senere får han et referat,<br />

hvor der står, at han i løbet af to måneder<br />

vil få tilsendt de nye pensionspapirer.<br />

Med to blebørn, arbejde og tillidsmandshverv<br />

har Jørgen Johannsen rigeligt<br />

at se til og glemmer alt om pension. I<br />

november 2008 får han så et brev fra sin<br />

bank om pensionstjek og kommer i tanke<br />

om, at der intet er sket fra PenSams side.<br />

For slap service<br />

Han ringer til PenSam og får at vide, at<br />

der vil gå to måneder, før han vil modtage<br />

papirerne til omvalg. Den 2. januar 2009<br />

får han så en mail fra en ny kunderådgiver,<br />

som beder om personnummeret på<br />

hans barn nummer to.<br />

»Der går altså et helt år, før der sker<br />

noget i PenSam. Intentionerne fra rådgiveren<br />

virkede gode nok, men det er for<br />

slapt, at der ikke bliver fulgt op. Når man<br />

er tvunget at være pensionskunde i Pen-<br />

Sam, må man i det mindste kunne forvente,<br />

at de giver en ordentlig service.«<br />

PenSam: Vi beklager meget<br />

Charlotte Stokkebye, kundedirektør i Pen-<br />

Sam, kan godt forstå Jørgen Johannsens<br />

frustration.<br />

»Jeg vil meget gerne beklage, at der er<br />

gået så lang tid, uden han har hørt fra os.<br />

Han er simpelthen faldet ned mellem to<br />

stole, og det er virkelig ærgerligt. Vi ved<br />

ud fra vores kundetilfredshedsundersøgelser,<br />

at kunderne normalt er meget tilfredse,<br />

når de har fået rådgivning hos os.«<br />

Kundedirektøren forsikrer, at papirer<br />

med beregninger af, hvad Jørgen Johannsen<br />

vil få i alderspension er sendt af sted.<br />

42.200 kroner før skat vil han få i årlig<br />

pension, hvis han fortsætter med at indbetale<br />

pensionsbidrag til PenSam, til han<br />

fylder 67 år. Altså et beløb, der er noget<br />

højere end de 3.000 kroner, som han i første<br />

omgang havde forstået var hans årlige<br />

alderspension.<br />

»Jeg er ikke vildt imponeret over de<br />

oversigter, de sender ud. Det er jo ikke<br />

advokater og revisorer, der er medlemmer<br />

af FOA. Man kan ikke forvente, at vi forstår<br />

deres fagudtryk,« siger Jørgen<br />

Johannsen.<br />

Hvad får jeg i alderspension?<br />

Som pensionskunde får du en gang om<br />

året tilsendt en depot- og dækningsoversigt,<br />

hvor du kan se, hvad du p.t. har sparet<br />

op, og hvordan du er forsikret. Opgørelsen<br />

giver ikke nogen prognose over,<br />

hvad du kan forvente at få i alderspension,<br />

hvis du fortsætter med at indbetale pensionsbidrag,<br />

til du fylder 65 år.<br />

Hvis du ligesom Jørgen Johannsen vil<br />

vide, hvordan det ser ud, kan du gå ind på<br />

www.fleksion.dk og lave dine egne beregninger<br />

eller kontakte PenSam for at få<br />

lavet en fremregning af din pension. Det<br />

tager typisk et par dage.<br />

»I de ganske få tilfælde, hvor det tager<br />

længere tid, skyldes det for eksempel, at<br />

arbejdsgiveren har indbetalt forkert pension,<br />

og det tager noget tid at rede ud,«<br />

Papirerne skal være til at forstå<br />

Charlotte Stokkebye er helt med på, at<br />

pensionspapirer ikke er de nemmeste at<br />

læse. Og det ligger højt på PenSams<br />

dagsorden at forbedre dæknings- og<br />

depotoversigterne.<br />

»Vi er i gang med at gennemgå vores<br />

oversigter, og vores mål er, at vi i løbet af<br />

2010 sender depot- og dækningsoversigter<br />

ud, som er langt lettere at forstå.«<br />

Netop depot- og dækningsoversigterne<br />

har voldt PenSam en del problemer i de<br />

forgangne år. It-problemer har svaret lydt,<br />

når PenSam er blevet kritiseret. Men ifølge<br />

Charlotte Stokkebye er de nu så godt som<br />

løst.<br />

»I 2007 og 2008 har vi brugt meget af<br />

vores energi på at sikre, at vi kunne sende<br />

depot- og dækningsoversigter ud til alle<br />

vores kunder. Vi er stort set i mål, men<br />

<strong>skulle</strong> der være enkelte, der mangler, skal<br />

de bare ringe til os.« ■<br />

men@foa.dk<br />

siger PenSams kundedirektør, Charlotte<br />

Stokkebye.<br />

På pensionsinfo.dk kan du også finde<br />

fremregninger på dine pensioner. Det gælder<br />

dog ikke for PMF-kunder og fleksionskunder,<br />

som ikke kan bruge pensionsinfo<br />

endnu. Charlotte Stokkebye forventer,<br />

at det vil komme op at køre i 2010. ■<br />

men@foa.dk<br />

fag og arbejde • februar 2009<br />

41


Gittes vej op<br />

fra det sorte hul<br />

Af Britta Lundqvist<br />

Foto: Michael Bo Rasmussen<br />

»Hele min verden væltede, da jeg mistede<br />

mit arbejde på grund af sygdom. Jeg røg<br />

helt ned i et sort hul.« Stemmen ryster<br />

svagt, når Gitte Jeppesen fortæller.<br />

»Det er svært at erkende, at man i en<br />

alder af 37 ikke mere kan lave det arbejde,<br />

man er glad for.«<br />

42 fag og arbejde • februar 2009<br />

Gitte arbejdede som social- og sundhedshjælper<br />

i Morsø Kommune, indtil<br />

hendes verden væltede i oktober sidste år.<br />

Det stod klart, at hun efter 10 år i faget<br />

ikke mere kan klare jobbet fysisk, men<br />

skal finde noget helt andet.<br />

Coaching er ingen tryllekunst<br />

Morsø Kommune indførte fra januar 2008<br />

et tilbud om coaching til medarbejderne.<br />

Dig og mig. Coach Marianne Bielefeldt tegner et livshjul,<br />

som kan være en god måde at afdække en persons liv på.<br />

Gitte Jeppesen lægger farver på i forhold til, hvor meget<br />

arbejdet fyldte, og hvor meget plads der var til fritid.<br />

Coaching. Social- og sundhedshjælper Gitte Jeppesen har måttet se i øjnene, at hun ikke mere<br />

kan klare jobbet fysisk. Det har kastet hende ud i en livskrise, hvor hun bruger en coach til at<br />

komme videre med sit liv.<br />

Gitte havde hørt positivt om det, og efter<br />

anden sygesamtale valgte hun at gøre brug<br />

af en coach.<br />

Marianne Bielefeldt er uddannet coach<br />

og psykoterapeut. Hun er Gittes coach på<br />

vejen op fra det sorte hul.<br />

Marianne Bielefeldt beskriver coaching<br />

som at lukke en lille dør op og sætte lys<br />

på, hvis situationen er uoverskuelig. Det<br />

er at gøre det umulige til nye muligheder.


Coaching er fremadrettet, og det er til<br />

raske mennesker, der gerne vil have sparring.<br />

Men da Marianne også er uddannet<br />

psykoterapeut, kan hun »få fortiden hentet<br />

med op til nutiden, når det er nødvendigt.«<br />

»Og så er det vigtigt at fastslå, at coaching<br />

ikke er en tryllekunst. Og det er ikke<br />

i selve coaching-seancen, at forandringen<br />

sker. Den sker derimellem,« understreger<br />

Marianne Bielefeldt.<br />

Oprydning i livet<br />

Gitte Jeppesen har været til coaching fire<br />

gange, og hun synes, hun nu er blevet »en<br />

stærkere udgave af sig selv«.<br />

Ved første coaching var det en tømningsproces,<br />

hvor det handlede om at få<br />

det hele ud og op på tavlen.<br />

»Det var en hård omgang den første<br />

gang, men bagefter var der kommet en<br />

ny ro. Jeg havde fået ryddet op i min livskrise.<br />

Marianne stillede spørgsmål, som<br />

fik mig til at dreje tankerne rundt, og bagefter<br />

arbejdede det videre i hovedet,« forklarer<br />

Gitte Jeppesen.<br />

Gitte oplever, at der i processen er flyttet<br />

noget i hendes sorte hul, og at hun er<br />

kommet mere helskindet videre, end hun<br />

ellers ville være kommet. Samtidig kalder<br />

hun processen »hårdt arbejde«.<br />

Jeg var et småsurt apparat<br />

Coaching går ikke kun på arbejdslivet, »vi<br />

breder livet ud,« siger Marianne Bielefeldt.<br />

Gitte Jeppesen indrømmer: »Jeg blev<br />

sådan et småsurt apparat over for mand<br />

og børn. Og jeg <strong>skulle</strong> se i øjnene, at jeg<br />

ikke mere kunne det, jeg før havde kunnet.«<br />

Derfor erkendte Gitte også, at hun <strong>skulle</strong><br />

blive bedre til at uddelegere opgaver til<br />

børnene på 9 og 15.<br />

»Jeg forklarede dem, hvorfor det ville<br />

være godt for mig, så det ikke hang på<br />

mig det hele. Der er meget, man skal øve<br />

sig på at lave om, men det gav mig også<br />

en ro.«<br />

Stærkere. »Coaching har<br />

hjulpet mig til at blive en<br />

stærkere udgave af mig selv,«<br />

siger Gitte Jeppesen, der skal<br />

finde nye jobmuligheder.<br />

Hun er også blevet bedre til at prioritere<br />

tid til sig selv, om det så bare er en halv<br />

time. Og hun har erkendt, at det er okay<br />

at have følelsen: Det er synd for mig.<br />

Få øje på det andet, man kan<br />

Gitte Jeppesen har endnu ikke fundet den<br />

nye retning, hendes arbejdsliv skal have.<br />

Men siden hjemmeplejen i Morsø Kommune<br />

for et par år siden indførte pda’ere<br />

(håndholdte computere, red.), har Gitte<br />

været ressourceperson for kollegerne, og<br />

hun hjælper fortsat med pda’erne.<br />

»Gitte har selv været handlende og<br />

spurgt, om der var noget andet, hun kunne<br />

bruges til. Og vi fandt en masse ressourcer,<br />

som ikke bliver brugt,« fastslår<br />

Marianne Bielefeldt.<br />

»Ja, der er andet, man kan, men det skal<br />

man lige få øje på,« nikker Gitte.<br />

Det menneskelige vigtigst<br />

Tilbuddet om coaching til kommunens<br />

ansatte har kun et år på bagen, men Lisbeth<br />

Nielsen, afdelingsleder i HR og løn,<br />

vurderer, at erfaringerne er positive.<br />

»Der er rigtig mange, der bruger coaching,<br />

og jeg tror, det har været med til at<br />

fast<strong>holde</strong> nogle medarbejdere, men det er<br />

svært at måle i kroner.«<br />

Fast<strong>holde</strong>lse er ikke nødvendigvis målet.<br />

Det kan også være – som i Gitte Jeppesens<br />

Nye muligheder. »Coaching<br />

er som at lukke en lille dør op<br />

og sætte lys på, hvis situationen<br />

er uoverskuelig.<br />

Det er at gøre det umulige til<br />

nye muligheder,« siger coach<br />

Marianne Bielefeldt.<br />

Personalegode. »Vi har coaching<br />

som et personalegode, og<br />

der er rigtig mange, der bruger<br />

det,« siger afdelingsleder<br />

Lisbeth Nielsen, Morsø Kommune.<br />

tilfælde – at komme videre til noget andet.<br />

»Det vigtigste er det menneskelige. Vi<br />

har coaching som et personalegode, fordi<br />

vi tror på, at det gør en forskel,« understreger<br />

Lisbeth Nielsen. ■<br />

brlu@foa.dk<br />

Coaching<br />

– et personalegode<br />

i Morsø Kommune<br />

Siden januar 2008 har Morsø Kommune<br />

haft tilbud om coaching som personalegode<br />

til alle kommunens medarbejdere<br />

– enten enkeltvis eller som grupper eller<br />

arbejdspladser.<br />

Et coachingforløb giver mulighed for at<br />

få bedre overblik, større selvindsigt, øget<br />

selvforståelse, indsigt i egne reaktionsmønstre<br />

og stærke sider og bedre stresshåndtering.<br />

<strong>Medarbejderne</strong> kan vælge coaching blandt<br />

fire med coach-uddannelse og en psykolog.<br />

Som udgangspunkt er tilbuddet tre<br />

gange coaching.<br />

Kommunen bruger 600.000 kroner om året<br />

på dette personalegode.<br />

www.morsoe.dk<br />

fag og arbejde • februar 2009<br />

43


Man<br />

tager<br />

en<br />

klud ...<br />

Sundhed. Lad være<br />

med at købe de dyre<br />

specialmidler.<br />

De virker alligevel ikke,<br />

siger ernærings- og<br />

husholdningsøkonom<br />

Inge Norus, der netop<br />

har skrevet en bog<br />

om rengøring.<br />

Af Ingrid Pedersen<br />

Foto: Mikkel Østergaard<br />

Der skal ikke bare være pænt, når støvkluden<br />

og gulvskrubben har været på arbejde.<br />

Der skal også være rent. Rigtig rent.<br />

»Et rent hjem er også et spørgsmål om<br />

sundhed,« siger Inge Norus, der arbejdede<br />

i 33 år i Statens Husholdningsråd/Forbru-<br />

44 fag og arbejde • februar 2008<br />

geroplysningen. Da hun forlod arbejdspladsen,<br />

fortsatte hun med at oplyse og<br />

under<strong>holde</strong> om mad og skurepulver.<br />

Senest har hun skrevet en opslagsbog til<br />

unge, der flytter hjemmefra og opdager, at<br />

nullermændene ikke forsvinder af sig selv …<br />

»Jamen, rengøring er simpelthen så<br />

vigtigt,« fremhæver hun og tilføjer, at<br />

mange unge jo aldrig har lært at gøre rent.<br />

Moderen lærte dem det ikke – de er vokset<br />

op i de år, hvor kvinderne kom ud på<br />

arbejdsmarkedet, og et rent hjem ikke var


højt prioriteret. Mænd har aldrig dyrket<br />

rengøring.<br />

»Så tror de, at løsningen er, at købe de<br />

dyre specialmidler, de har set på tv. Det er<br />

spild af penge,« siger hun.<br />

Få midler<br />

Langt de fleste rengøringsproblemer løses<br />

ifølge Inge Norus med flydende rengøringsmiddel,<br />

ufarvet opvaskemiddel, sæbespåner,<br />

toilet-rens, skurepulver og eddikesyre.<br />

»Man kan da ikke aflevere<br />

sine to voksne sønner til<br />

samfundet, hvis de ikke kan<br />

vaske sokker og lave mad.«<br />

INGE NORUS<br />

Hun har påvist i et tv-program, at de meget<br />

opreklamerede og dyre midler – som for<br />

eksempel Zilit Bang -– ikke virker.<br />

Alle metoderne og rådene i hendes egen<br />

bog virker til gengæld. De er enten afprøvet<br />

i laboratoriet i Forbrugerstyrelsen eller<br />

hos andre specialister.<br />

Har du gjort rent, skat?<br />

Den første bog, hun skrev, efter hun havde<br />

sagt jobbet op, <strong>skulle</strong> lære mænd at gøre<br />

rent. Den har titlen Har du gjort rent, skat?<br />

og var så populær, at forlaget efterfølgende<br />

har henvendt sig til hende for at få<br />

hende til at skrive mere.<br />

»Selvfølgelig kan mænd lære at gøre<br />

rent. De er jo gode til både at vaske og<br />

støvsuge bilen,« konstaterer hun og anbefaler,<br />

at man lader dem selv vælge, hvilken<br />

halvdel af boligen de vil have ansvaret for<br />

at <strong>holde</strong> ren.<br />

Rengøringsmidler. Ufarvet opvaskemiddel, flydende<br />

rengøringsmiddel og sæbespåner kan klare de fleste<br />

rengøringsopgaver, anbefaler ernærings- og<br />

husholdningsøkonom Inge Norus.<br />

De ødelægger mit gulv<br />

Inge Norus’ bøger handler om rengøring<br />

i private hjem. Hun er godt klar over, at<br />

der gælder andre regler, når man gør rent<br />

professionelt. Et af hendes yndlingsrengøringsmidler<br />

er sæbespåner, og hun ved, at<br />

det er forbudt for folk, der arbejder med<br />

rengøring hele dagen – det støver og er<br />

skidt for luftvejene.<br />

Alligevel hjælper hun gerne husassistenter<br />

og hjemmehjælpere, der er i tvivl om,<br />

hvordan de skal håndtere ældre damers<br />

pæne ting.<br />

»Og mange pensionister har lidt svært<br />

ved at acceptere den måde, hjemmehjælperne<br />

gør rent på. Det er anderledes, end<br />

de selv gjorde. Så ringer de til mig og<br />

siger, at hjemmehjælperen er i færd med<br />

at ødelægge deres gulve. Jeg kan som regel<br />

berolige dem og måske lidt diplomatisk<br />

minde dem om vigtigheden af gode arbejdsredskaber,<br />

så de får udskiftet en hakket<br />

fejebakke og en kost med slidte hår,«<br />

siger hun.<br />

Ud med tante Agates støvsuger<br />

Det er nemlig en mærkesag for Inge Norus,<br />

at man skal sørge for at have gode<br />

arbejdsredskaber – ligesom man har inden<br />

for alt andet arbejde.<br />

»Mændene kan jo ikke skrue en skrue i,<br />

hvis ikke de har en skruetrækker, der ligger<br />

godt i hånden. Derfor skal vi – og de<br />

– have de rigtige hjælpemidler til rengøring,«<br />

siger hun og fremhæver især, at<br />

man skal have en ordentlig støvsuger med<br />

en god motor, et langt rør, så man har en<br />

rigtig arbejdsstilling og et godt filter, så<br />

den ikke blæser skidtet ud igen.<br />

»Det der med, at tante Agathes 25 år<br />

gamle Nilfisk er ‘god nok’ skal man ikke<br />

falde for. Det er den ikke,« siger hun.<br />

Men maskinen gør ikke det hele. Støv-<br />

sugningen skal foregå systematisk. Man<br />

skal arbejde fra det rene område over i det<br />

mere snavsede, og man skal altid få nullermændene<br />

under sengen og bag møblerne<br />

med.<br />

»Ellers kommer de jo frem, når man<br />

lufter ud, og så forstår man da godt, at<br />

folk ikke gider gøre rent. Fem minutter<br />

efter man er færdig, er der nullermænd<br />

igen,« siger hun og tilføjer, at en grundig<br />

støvsugning sagtens kan <strong>holde</strong> i fjorten<br />

dage.<br />

Hun minder også om, at udluftningen<br />

er vigtig. En del af rengøringen er nemlig<br />

at fjerne alle de usunde dampe, der stammer<br />

fra afgasning fra de forskellige moderne<br />

stoffer og materialer. De hvirvles<br />

op, når man gør rent, og de skal forsvinde<br />

helt ud af boligen. ■<br />

ingrid@citat.dk<br />

Vidste du, at<br />

• en bordplade af granit skal rengøres<br />

med sæbespåner<br />

• persienner kan vaskes i en altankasse,<br />

der bruges som ’badekar’<br />

• ravhalskæder bliver pæne igen, hvis<br />

man polerer dem med tandpasta<br />

• messingting kan lakeres med en metallak<br />

efter pudsning – så varer det længe,<br />

før de skal pudses igen<br />

• lampeskærme af papir kan man puste<br />

rene med en hårtørrer<br />

• prismer fra lysekronen tages af, vaskes<br />

med flydende rengøringsmiddel og poleres<br />

i husholdningssprit.<br />

Råd og tips fra Inge Norus’ bog ’ Rengøring.<br />

Så kan du lære det’. Nyt Nordisk Forlag.<br />

fag og arbejde • februar 2008<br />

45


debat<br />

Brug seksualvejlederne<br />

Jeg har med stor interesse læst<br />

spørgsmål og svar omkring sexchikane<br />

i januarnummeret.<br />

Den unge kvinde på 23 år føler sig<br />

chikaneret af de gamle mænds<br />

befamlinger og er i tvivl om, hvordan<br />

hun skal for<strong>holde</strong> sig til det.<br />

Det er bestemt ikke rart at blive<br />

udsat for uønskede berøringer, endnu<br />

mindre når man ikke ved, hvordan<br />

man må/skal reagere.<br />

Sexchikane defineres udfra:<br />

• Noget-for-noget chikanen – når<br />

der stilles seksuelle krav med løfter<br />

eller trusler<br />

• Det chikanerende miljø – hvor<br />

alle mænd chikanerer alle<br />

kvindelige medarbejdere seksuelt,<br />

for eksempel med en sjofel<br />

omgangstone, pornografiske billeder<br />

på vægge og pc-skærme.<br />

Gamle demente/smådemente borgere,<br />

mener jeg ikke, falder inden<br />

for nogle af disse kategorier. Ofte<br />

er deres ønske blot kropsberøring,<br />

ønske om kontakt eller simpelthen<br />

impulsstyret adfærd. De har måske<br />

levet i et ægteskab gennem 60 år<br />

og er vant til regelmæssig fysisk<br />

46 fag og arbejde • februar 2009<br />

kontakt. Nu er<br />

de alene, savner<br />

fysisk<br />

samvær og<br />

savner konen.<br />

Fysisk kontakt<br />

får de<br />

kun via plejepersonalet,<br />

som oftest har<br />

handsker<br />

på. Når vi så også tænker<br />

på, at mænd er visuelle i deres<br />

seksualitet, kan det være endog<br />

meget svært ikke at røre, når der<br />

står en kvinde lige foran en.<br />

Desværre kommer vi som plejepersonale<br />

alt for ofte til kort i disse<br />

situationer. Vores uddannelser er<br />

desværre mangelfulde, når det gælder<br />

seksualitet. Når jeg har kørt<br />

som vikar i primærsektoren, er jeg<br />

gentagne gange blevet præsenteret<br />

for denne melding: »Pas på ham.<br />

Han er en gammel gris.« Vi tager<br />

afstand frem for at undre os. Hvad<br />

Aldrig for gammel til uddannelse<br />

Jeg har lyst til at fortælle, hvordan<br />

det er at tage en uddannelse i en<br />

moden alder. På Social- og Sundhedsskolen<br />

i Holbæk var jeg med<br />

mine 58 år alderspræsident, men<br />

det mærkede jeg slet ikke. De unge<br />

kunne finde på at sige: »Vi spørger<br />

lige hende, der har lidt længere<br />

erfaring end os.« Og lærerne var<br />

kompetente og dygtige. Jeg nød<br />

hver eneste dag.<br />

Dagen kom så, da jeg <strong>skulle</strong> i første<br />

praktik på Nyvangsparken i Kalundborg.<br />

Første dag jeg mødte op, fik<br />

jeg en meget varm velkomst. Og de<br />

16 uger gik meget hurtigt. Også<br />

anden praktik var en pragtfuld oplevelse,<br />

og mine praktikvejledere var<br />

meget dygtige til at forklare, hvordan<br />

tingene hang sammen. De var<br />

gode til – på en ordentlig måde –<br />

at fortælle mig, hvis en opgave<br />

kunne løses på en anden måde.<br />

Kollegerne fik jeg også et fint forhold<br />

til, og alle hjalp mig, hvis der<br />

var tvivl om noget, og de gjorde det<br />

på en meget respektfuld måde.<br />

Ledelsen var god til at stille spørgsmål<br />

om, hvordan det gik, og fulgte i<br />

det hele taget med i, hvad der ske-<br />

kan årsagen være? Hvad<br />

mangler han? Hvordan er<br />

hans livshistorie? Fysisk, psykisk,<br />

socialt og seksuelt!<br />

Jeg vil foreslå en temadag om<br />

ældre og seksualitet. Hvordan imødekommer<br />

vi den ældres behov?<br />

Hvordan håndterer vi uønsket berøring?<br />

Respekt for egne grænser?<br />

Hvem i personalegruppen har lyst<br />

til at beskæftige sig med disse problematikker?<br />

te omkring mig. Uddannelseskonsulenten<br />

i Kalundborg Kommune var<br />

en vigtig brik. Hun <strong>skulle</strong> sørge for,<br />

at alle mål blev nået. Hun tog sig<br />

god tid til at lytte og spørge ind til,<br />

hvis der var noget, jeg havde på<br />

hjerte.<br />

Jeg synes, det har været vigtigt at<br />

have mulighed for i min alder at få<br />

en uddannelse. Jeg synes, det er et<br />

pragtfuldt arbejde, som jeg ikke ville<br />

have været foruden. Man giver<br />

meget, men man får lige så meget<br />

igen. Jeg synes, faget fortjener en<br />

meget større prioritering og<br />

Gør brug af at der efterhånden<br />

kommer flere seksualvejledere<br />

og sexologer til. (Forkortet af<br />

redaktionen). ■<br />

Annette Henningsen,<br />

certificeret sexolog og autoriseret<br />

social- og sundhedsassistent<br />

opmærksomhed, end tilfældet er i<br />

dag.<br />

Inden jeg blev færdig med uddannelsen,<br />

spurgte min leder, om jeg<br />

havde lyst til at blive i et år. Om jeg<br />

havde! Jeg sagde ja med det samme.<br />

Til andre, der synes, de er for gamle<br />

til uddannelse: Gå i gang. I vil<br />

aldrig fortryde det. (Forkortet af<br />

redaktionen). ■<br />

Jette Christensen<br />

ILLUSTRATION: PETER M. JENSEN


Madlavning i leve-bomiljø<br />

Nu må det snart være på tide at få<br />

madlavningen ud af køkkenopholdsstuerne<br />

på plejehjemmene.<br />

Jeg er ansat i et leve-bomiljø i<br />

Sæby med fem afdelinger, hvor den<br />

daglige madlavning foregår ude på<br />

hver afdeling. Vore beboere skal<br />

hjælpe til i den udstrækning, det<br />

lader sig gøre, og de, som ikke kan<br />

hjælpe, kan nyde duften af maden,<br />

mens den produceres. Det er en rigtig<br />

god tanke – men den afdeling,<br />

jeg arbejder på, er en demens-afdeling,<br />

og det at producere så meget<br />

mad skaber en del uro – blandt<br />

andet når der bruges røremaskiner,<br />

blender, opvaskemaskine og<br />

emhætte.<br />

Vore beboere er ikke kun demente,<br />

de er også gamle mennesker, de<br />

fleste af dem, og de kan lide, at der<br />

Trælse kommentarer<br />

Til Hanne Hansen og Britta Jensen.<br />

Jeg læste jeres kommentarer i<br />

januarbladet til Kirsten Pagels indlæg<br />

og uden at blande mig i efterlønsdebatten,<br />

så blev jeg godt nok<br />

temmelig rystet over jeres snæversynede<br />

udbasuneringer. Hvad end<br />

I og jeres generation vælger af forsørgelse,<br />

når I forlader arbejdsmarkedet,<br />

er en ting sikkert: Det bliver<br />

– blandt andre – mine børn og<br />

deres generation, der kommer til at<br />

<strong>holde</strong> samfundet i gang, når I forlader<br />

det. At sige at det »vel er forældrenes<br />

eget ansvar at få deres<br />

hverdag til at hænge sammen«, er<br />

nogenlunde ligeså så idiotisk, som<br />

at sige, at det kun er dem, der har<br />

børn, der bidrager til at <strong>holde</strong> samfundet<br />

kørende, der har lov at få del<br />

i dets fortsatte goder og velfærd,<br />

når de forlader arbejdsmarkedet.<br />

Jeg kunne så sige i samme argu-<br />

er ro. Ikke nok med det, men hvis<br />

der er for megen uro, bliver de<br />

opkørte, urolige og ved ikke, hvad<br />

de skal gøre af sig selv. Jeg oplever,<br />

at de, som kan, trækker sig.<br />

Det er dog ikke alle som kan –<br />

andre bliver råbende eller vrede<br />

og udfarende.<br />

I weekenderne produceres der ikke<br />

mad, idet der i dagligdagen bliver<br />

produceret mad, så det kun skal<br />

varmes lørdag og søndag, hvor der<br />

er en hel anderledes<br />

ro og tilfredshed<br />

blandt<br />

beboerne.<br />

Jeg har<br />

ondt af<br />

vore beboere,<br />

som er<br />

mentationsform, at det jo må være<br />

menneskers eget ansvar at få børn,<br />

hvis de ønsker at have del i velfærden,<br />

når de ikke længere er på<br />

arbejdsmarkedet.<br />

Jeg er forælder og elsker det. Det<br />

kan dog være temmelig svært at få<br />

hverdagene til at hænge sammen,<br />

når alle ferie-/fridage, afspadseringsdage,<br />

omsorgsdage og så videre<br />

går til at være hjemme med børnene<br />

på institutionslukkedage.<br />

Samtidig skal man jonglere med<br />

barns 1. sygedag og pasning hos<br />

hvem, der nu er til rådighed.<br />

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg<br />

sidst havde en fridag, feriedag eller<br />

afspadseringsdag, der gik til det,<br />

den er beregnet til: at <strong>holde</strong> fri.<br />

Jeg forventer ikke medlidenhed, for<br />

som sagt elsker jeg det. Men jeg<br />

forventer bare et minimum af forståelse<br />

fra det omgivende samfund<br />

flyttet i leve-bomiljø. Det er deres<br />

hjem, både køkken og dagligstue,<br />

og der er til tider ikke til at være<br />

for larm. Samtidig er det jo også<br />

påvist, at det er en hel del dyrere<br />

at producere maden decentralt i<br />

stedet for centralt.<br />

Der bliver skam ført kommunalt<br />

tilsyn, og vore beboere bliver da<br />

også spurgt, om de er tilfredse<br />

med maden. Men for det første<br />

hører de ikke til den generation,<br />

som laver vrøvl over maden, og for<br />

det andet kan de jo ikke huske,<br />

hvordan dagens middag er<br />

blevet produceret, når de<br />

spiser den. ■<br />

Rikke Harbo Eriksen,<br />

social- og sundhedsassistent–<br />

og vil i hvert fald ikke have skudt i<br />

skoene, at jeg – eller mine børn –<br />

på nogen måde kører på nas på de<br />

offentlige midler.<br />

Øv, jeres kommentarer var trælse<br />

at læse. Håber, I en dag kommer<br />

på bedre tanker, når I opdager, at<br />

andres børn kører samfundet videre,<br />

når I ikke bidrager længere … ■<br />

Katrine Eilertsen,<br />

mor!<br />

Med hovedet<br />

i computeren<br />

En kommentar til læserbrevet om<br />

dokumentationskrav og øget computer-tidsforbrug<br />

i januarnummeret:<br />

Kender godt til det med, at folk sidder<br />

ved computeren. Der er snart<br />

ikke nogen, man kan snakke med<br />

mere. Nej, send en advir (elektronisk<br />

besked) eller skriv i borgerens<br />

journal. Åh, bare vi kunne snakke<br />

sammen og få tingene klaret med<br />

det samme. Hvor går der megen<br />

tid med de computere, som kunne<br />

komme borgerne til gode.<br />

Tænk at de kunne blive passet før –<br />

ja, jeg tror endda lige så godt om<br />

ikke bedre.<br />

Hvor finder vi igen glæden ved arbejdet?<br />

Måske hvis der ikke var al<br />

den elektronik, og vi kunne bruge<br />

tiden til at tale sammen med kollegaer<br />

og borgere, men det er tiden<br />

ikke til, for vi skal huske at skrive,<br />

så vi sidder med hovedet i computeren.<br />

■<br />

(Navnet er redaktionen bekendt)<br />

Skriv til<br />

fag og arbejde<br />

redaktionen@foa.dk<br />

Husk: Et læserbrev må ikke være længere<br />

end 300 ord. Redaktionen forbe<strong>holde</strong>r sig ret<br />

til at forkorte, når pladshensynet kræver det.<br />

debat<br />

fag og arbejde • februar 2009<br />

FOTOS: COLORBOX<br />

47


Vi får bedre<br />

forståelse for hinanden<br />

FOA i farver. FOA holdt 14.-15. januar konference om mangfoldighed, hvor programmet<br />

både bød på markedsplads med forskellige integrationsprojekter, teater om<br />

kulturforståelse og masser af diskussion blandt deltagerne.<br />

Af Britta Lundqvist<br />

Foto: Nils Rosenvold<br />

Dagplejer Lis Jervild havde taget turen<br />

fra Aalborg til Middelfart sammen med<br />

en kollega med libanesisk-palæstinensisk<br />

baggrund for at deltage i konferencen<br />

FOA i farver.<br />

»Jeg var med for at få en bedre forståelse<br />

og viden. Vi oplever, at vi siger ting<br />

forskelligt, så der kan ske misforståelser.<br />

Og nogle ting oplever vi forskelligt. For<br />

eksempel så vi et godt teaterstykke på<br />

konferencen. Min kollega oplevede det<br />

som, man gjorde grin med udlændinge,<br />

hvor jeg syntes, de kom godt omkring<br />

det hele. Men humor er svær, fordi det<br />

opfattes forskelligt,« siger Lis Jervild.<br />

Hun er også sikkerhedsrepræsentant i<br />

dagplejen, og hun har fået god inspiration<br />

til at arbejde med integration ud fra en<br />

arbejdsmiljøvinkel.<br />

»Jeg er<br />

blevet<br />

opmærk-<br />

som på, at det er meget vigtigt, hvordan<br />

vi modtager nye medarbejdere, så det er<br />

noget af det, vi skal se på,« siger Lis Jervild.<br />

Vi skal undgå misforståelser<br />

Social- og sundhedshjælper Rubarani<br />

Croos Yogadas, kaldet Ruba, var taget med<br />

på konferencen, fordi hun gerne vil vide<br />

noget mere om, hvad<br />

der foregår, og<br />

hvad FOA gør.<br />

Ruba er<br />

oprindeligt<br />

fra Sri Lanka,<br />

men<br />

har boet 23<br />

år i Danmark,<br />

hvor<br />

hun arbejder<br />

som aftenvagt på et<br />

plejecenter i Herning.<br />

»Det var en<br />

kanongod konference.<br />

Et godt socialt<br />

samvær, hvor vi<br />

lærte hinanden<br />

bedre at kende.<br />

Det er vigtigt, at vi undgår misforståelser,<br />

når vi arbejder sammen, og danskerne har<br />

også brug for at vide mere,« siger Ruba.<br />

Selv har hun tilbudt sig til Social- og<br />

Sundhedsskolen som en form for ressourceperson,<br />

og hun vil også gerne være mere<br />

aktiv i FOA.<br />

»Jeg tror, det vil være godt med et samarbejde<br />

mellem skole og fagforening om<br />

det her, og det vil jeg gerne være med til,«<br />

siger hun.<br />

Social- og sundhedsassistent Farid Faizi<br />

er fra Afghanistan, og siden han for syv år<br />

siden kom hertil, har han gennemført<br />

først grundforløb og derefter social- og<br />

sundhedshjælper og -assistentuddannelsen.<br />

Han er aktiv i<br />

FOA og sidder<br />

også i integrationsrådet<br />

i<br />

Vordingborg<br />

Kommune.<br />

Han ser<br />

især en opgave<br />

i at få leder-


Det vil FOA gøre<br />

Blandt de mange opgaver, FOA blandt<br />

andet skal arbejde på for at forbedre<br />

integrationen er:<br />

• at styrke arbejdet med, at arbejdspladserne<br />

får en personalepolitik om integration<br />

og mangfoldighed<br />

• at modvirke etniske ghettoarbejdspladser<br />

• at arbejde for, at kompetencer medbragt<br />

hjemmefra anerkendes<br />

• at antallet af tillidsrepræsentanter med<br />

anden etnisk baggrund forøges.<br />

ne mere interesserede i integrationsarbejdet,<br />

og han syntes, konferencen gav<br />

masser af inspiration.<br />

Det siger tallene<br />

Syv procent af FOAs medlemmer er indvandrere<br />

eller efterkommere af indvandrere.<br />

Lidt flere mænd end kvinder har<br />

anden etnisk baggrund.<br />

Indvandrere og efterkommere er især<br />

ansat inden for ufaglærte områder som<br />

vaskeripersonale, rengøring og buschauffører.<br />

Ledigheden er markant højere for<br />

medlemmer med udenlandske rødder.<br />

I 2007 var 22 procent berørt af ledighed,<br />

især medlemmer med tyrkisk og pakistansk<br />

baggrund. Til sammenligning var<br />

12 procent etniske danskere berørt af<br />

ledighed.<br />

Konferencen var også en måde at stimulere<br />

interessen for fagligt arbejde, hvor<br />

medlemmer med anden etnisk baggrund<br />

kun udgør 2,8 procent af de tillidsvalgte. ■<br />

brlu@foa.dk<br />

Bolde i luften. Der var masser af godt humør<br />

og debatlyst på konferencen FOA i farver.<br />

Her er der pingpong mellem social- og sundhedshjælper<br />

Rubarani Croos Yogadas, dagplejer<br />

Lis Jervild og social- og sundhedsassistent Farid<br />

Faizi.<br />

Når arbejdet<br />

gør ondt<br />

Af Finn Olsen<br />

Hvis du mærker, at du har svært ved at<br />

klare dit arbejde på grund af fysiske<br />

eller psykiske problemer, så tag en snak<br />

med din tillidsrepræsentant eller din<br />

leder for at få en afklaring om de muligheder,<br />

du har, for at fast<strong>holde</strong> dit arbejde.<br />

En af mulighederne er fleksjob.<br />

Men før det kan komme på tale, skal<br />

alle andre muligheder være afprøvet.<br />

Sådan er loven indrettet.<br />

Andre muligheder skal prøves først<br />

Først kan man se på, om en omplacering<br />

på arbejdspladsen kan løse problemet.<br />

Det kan også være, at arbejdspladsen<br />

kan anskaffe særlige arbejdsredskaber,<br />

som kan lette dit daglige<br />

arbejde. Eller det kan være, at en personlig<br />

assistent kan give dig nogen<br />

aflastning.<br />

Hvis det ikke hjælper, skal kommunen<br />

tilbyde dig revalidering. Det betyder,<br />

at du får tilbudt et uddannelsesforløb,<br />

som kan gøre det muligt for dig at<br />

starte på en frisk i et andet job på normale<br />

vilkår. I nogle tilfælde vil det være<br />

den rigtige løsning for dig.<br />

Hvis revalidering ikke kan løse problemet,<br />

er fleksjob en mulighed.<br />

Du be<strong>holde</strong>r dit arbejde<br />

Et fleksjob betyder, at du kan fortsætte<br />

i dit sædvanlige arbejde med det samme<br />

timetal, men på særlige vilkår, som<br />

tager hensyn til din nedsatte arbejds-<br />

FOA service<br />

Fleksjob er en mulighed for dig, hvis fysiske eller psykiske<br />

problemer gør dit daglige arbejde til en håbløs kamp.<br />

evne. Det er afgørende, at både du og<br />

arbejdspladsen er fuldstændig på det<br />

rene med, hvad det er for nogle hensyn,<br />

du skal have tilgodeset, hvis fleksjobbet<br />

skal blive en holdbar løsning.<br />

Du vil som udgangspunkt få grundlønnen,<br />

og hvad du kan få udover<br />

grundlønnen skal først forhandles<br />

mellem arbejdspladsen og FOA.<br />

For arbejdspladsen betyder et fleksjob,<br />

at den vil få et tilskud til lønnen fra<br />

kommunen på halvdelen eller to tredjedele<br />

af den mindste overenskomstmæssige<br />

løn, afhængigt af hvor meget din<br />

arbejdsevne er nedsat.<br />

Ansøgningen tager tid<br />

Hvis du tænker på at søge om fleksjob,<br />

så bør du så tidligt som muligt kontakte<br />

din leder eller din tillidsrepræsentant.<br />

Det er vigtigt, fordi du kan regne med,<br />

at det kan tage lang tid, før ansøgningen<br />

går igennem.<br />

Det tager tid at fastslå, om alle andre<br />

muligheder er afprøvet, og din læge skal<br />

også ind over med de relevante oplysninger<br />

om dit helbred. Desuden skal<br />

oprettelsen af et fleksjob godkendes af<br />

din arbejdsplads.<br />

Når dit fleksjob er faldet på plads, har<br />

kommunen pligt til at kontakte dig og<br />

arbejdspladsen en gang om året for at<br />

høre, hvordan det går. ■<br />

Læs mere om fleksjob på www.foa.dk<br />

under FOA-førstehjælp.<br />

Få flere oplysninger i din FOA-afdeling.<br />

fag og arbejde • februar 2009<br />

49


timeout<br />

Tid til kærlighed<br />

Den 14. februar er det Valentinsdag – eller<br />

som den også kaldes De elskendes helligdag<br />

– hvor forelskede par udveksler kort,<br />

blomster eller andre kærlige gaver.<br />

Det er usikkert hvem, der har lagt navn<br />

til dagen. Men man forbinder den<br />

mest med Sankt Valentin af Rom, som<br />

var kristen præst på Claudius den<br />

Andens tid. Han prøvede at omvende<br />

kejseren til kristendommen, men blev<br />

smidt i fængsel, hvor han helbredte sin<br />

fangevogters blinde datter. De blev<br />

kærester – men kærligheden varede<br />

kort: Omkring år 270 blev han halshugget.<br />

Allerede i 1950 forsøgte danske blomsterhandlere<br />

at indføre Sankt Valentinsdag, men<br />

den slog først igennem i slutningen af 90’erne.<br />

Størst er dagen i USA, hvor der hvert år sendes<br />

næsten 200 millioner Valentinskort. ■<br />

Af Jette Rantorp<br />

Bidende koldt<br />

»Det er hvidt herude, kyndelmisse<br />

slår sin knude overmåde<br />

hvas og hård,« skriver den danske<br />

digter St. St. Blicher. For<br />

‘knude’ betyder her frost og sne<br />

– og det er som regel bidende,<br />

frysende koldt ved kyndelmisse.<br />

Så det er ikke sært, at man<br />

længes efter foråret, og at folk<br />

i gamle dage forsøgte at tage<br />

varsel af vejret. For eksempel<br />

sagde man: »Hvis det blæser,<br />

så 18 kællinger ikke kan <strong>holde</strong><br />

den nittende, forsvinder kulden<br />

snart.« Og »Kjørmes (kyndelmisses)<br />

tø er så godt som hundrede<br />

læs hø« – eller med andre ord:<br />

Tøvejr ved kyndelmisse giver en<br />

god høst. ■<br />

50 fag og arbejde • februar 2009<br />

Hø på trappen<br />

og blomst på<br />

bordet<br />

Har du nogensinde hørt om<br />

Blæsemisse og Dorotheasdag?<br />

Formodentlig ikke, men det er<br />

faktisk to af februars mærkedage,<br />

som tidligere havde en<br />

vis betydning.<br />

Blæsemisse, som altid af<strong>holde</strong>s<br />

den 3. februar, er dels en festdag<br />

for alle hornblæsere – dels en<br />

dag, der fortæller noget om<br />

forårets komme. Man lægger<br />

simpelthen lidt halm eller hø på<br />

trappen, og blæser det væk, er<br />

foråret på vej.<br />

Også Dorotheasdag er forbundet<br />

med længselen efter forår. Den<br />

af<strong>holde</strong>s den 6. februar, og hvis<br />

Dorothealilje og vintergæk er<br />

sprunget ud den dag, kommer<br />

foråret snart, og man sætter en<br />

buket Dorothealiljer ind på middagsbordet.<br />

■<br />

Lys i mørket<br />

Flæsk, mælk og<br />

minus-kød<br />

Ligesom Jesus fastede 40 dage<br />

i ørkenen, skal de kristne faste<br />

– eller i hvert fald <strong>holde</strong> sig fra<br />

kød i 40 dage. Derfor fejrer vi<br />

fastelavn, der starter med fest<br />

om søndagen, hvorefter man<br />

gradvist skruer ned for lækkerierne.<br />

Fastelavnsmandag, Blå mandag<br />

eller Flæskemandag er sidste<br />

dag med kød på middagsbordet.<br />

Fastelavnstirsdag eller Hvide tirsdag,<br />

må man kun spise mælkeretter<br />

– deraf navnet. Og Askeonsdag<br />

er det første dag i den egentlige faste,<br />

som varer 40 dage frem til påskedag.<br />

Nul kød, nul alkohol og nul smøger. ■<br />

Kyndelmisse, som egentlig hedder Misa Candelarum, er en lysfest, der<br />

af<strong>holde</strong>s den 2. februar. Dels for at markere, at halvdelen af vinteren nu<br />

er gået – dels for at fejre at Jesus kom med lyset i en mørk tid og bragte<br />

håb for det jødiske folk under romernes besættelse.<br />

Før reformationen var det almindeligt, at dagen blev brugt til lysprocessioner,<br />

hvor man indviede de lys, der <strong>skulle</strong> bruges i kirken resten af året.<br />

Men i 1770 blev den sammen med mange andre helligdage afskaffet af<br />

Struensee, der slog alle de løse fridage sammen til Store Bededag.<br />

En del kirker er igen begyndt at <strong>holde</strong> gudstjeneste på kyndelmissedagen.<br />

Og i nogle familier <strong>holde</strong>r man stadig fast i den fynske tradition<br />

med at spise pandekager den dag. ■<br />

»Boller små kan I få så I bliver glade,<br />

men så vil jeg ikke ha’ I laver mer’ ballade.«<br />

DET VERS, DU SKAL SYNGE SOM SVAR, NÅR BØRNENE BANKER PÅ DØREN<br />

ELLER SLÅR DIG MED RISET OG SYNGER »BOLLER OP, BOLLER NED …«.


Foto: colourbox<br />

Vi belønner din indsats<br />

i Furesøs ældrepleje<br />

- du får et furesøtillæg<br />

I Ældreplejen i Furesø Kommune vil vi gerne vise medarbejderne den<br />

anerkendelse, de har krav på. Derfor får alle SOSU-hjælpere og -assistenter<br />

et furesøtillæg i form af ét løntrin og alle faste aften- og nattevagter to<br />

yderligere løntrin. Vores elever får løn under praktik, og som sygeplejerske<br />

får du et aften- og nattillæg på 18.000 om året.<br />

I øjeblikket søger vi<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Læs mere på www.furesoe.dk/job.<br />

Den selvejende<br />

institution,<br />

Lions-Kollegiet,<br />

er et bo-, aktivitets– og<br />

rehabiliteringscenter for<br />

71 yngre fysisk handicappede<br />

og senhjerneskadede<br />

i alderen<br />

18 – 45 år samt et<br />

daghjem for 15-25<br />

eksterne brugere.<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

www.furesoe.dk/job<br />

LIONS KOLLEGIET søger:<br />

Social– og sundhedsassistenter<br />

Din nye arbejdsplads<br />

Lions Kollegiet er et bo-, aktivitet og rehabiliteringscenter for<br />

yngre fysisk handicappede i alderen 18-45 år med moderat<br />

til svære hjerneskader. Lions Kollegiet ligger få minutters<br />

gang fra Emdrup Station og med gode busforbindelser.<br />

Dine hovedopgaver<br />

Som social- og sundhedsassistent vil du opleve en meget<br />

stor grad af selvstændighed og sundhedsfaglige udfordringer,<br />

herunder medicinhåndtering og deltagelse i aktivitets og<br />

samværstilbud, ferierejser og lignende med beboerne.<br />

Du skal have lyst til at arbejde i et miljø, hvor der er mange<br />

bolde i luften, og hvor din arbejdsdag er varieret og med<br />

mange forskellige arbejdsopgaver, herunder pleje og<br />

omsorg, kontaktperson samt støtte til og motivation af den<br />

enkelte beboer, så denne får størst mulig indflydelse på<br />

egen situation og får en spændende og indholdsrig hverdag.<br />

Du bliver en del af et tværfagligt samarbejde med bl.a.<br />

pædagoger, terapeuter, sygeplejersker og neuropsykologer.<br />

Din baggrund<br />

Vi søger social- og sundhedsassistenter, der har lyst til og<br />

interesse for at blive medlem af en engageret personalegruppe,<br />

og være med til at udvikle organisationen, således<br />

at vi er beboernes foretrukne tilbud og medarbejdernes<br />

foretrukne arbejdsplads.<br />

Vil du hjælpe KØBENHAVNERNE<br />

VANLØSE BRØNSHØJ HUSUM<br />

SOSU-assistenter<br />

stillinger<br />

Vi har Sundhedsforvaltningens bedste trivselsundersøgelse.<br />

Vi har et udviklingsorienteret miljø.<br />

Københavns bedste arbejdsplads søger assistenter til hjemmesygeplejen i<br />

dagtid med hver 4. weekend.<br />

Vi tilbyder introduktion, mentorordning, supervision og veltilrettelagt<br />

videndeling.<br />

Vi forventer villighed til at lære og ydmyghed over for nye og fremmede<br />

opgaver, en behagelig omgangstone og en samarbejdende konfliktløsende<br />

adfærd. Vi forventer at du er autoriseret.<br />

Vi har en administrativ og en faglig leder - begge er sygeplejersker.<br />

Se det komplette stillingsopslag på www.kk.dk/job<br />

Vi glæder os til at høre fra dig.<br />

Københavns Kommune ser mangfoldighed<br />

som en ressource og værdsætter, at medarbejderne<br />

hver især bidrager med deres<br />

særlige baggrund, personlighed og evner.<br />

Dine nye kollegaer<br />

Vi tilbyder et spændende job på en dynamisk arbejdsplads,<br />

hvor der ikke er langt fra beslutning til handling. En<br />

arbejdsplads, der med sine ca. 160 medarbejdere er præget<br />

af åbenhed og engagement, faglig sparring, fokus på<br />

arbejdsmiljø og sundhedsfremmende foranstaltninger, samt<br />

mulighed for kompetenceudvikling både internt og eksternt.<br />

Hvis du vil vide mere<br />

Du er velkommen til at kontakte souschef Lone Vesterager<br />

Martinus, eller fagleder for sygeplejen Jytte Heltberg,<br />

tlf. 3531 9090.<br />

Se også vores hjemmeside www.lionskollegiet.dk<br />

Lønindplacering vil ske efter gældende overenskomst og<br />

principper for ny løn, hvor du ud over overenskomsten kan<br />

forvente et årligt tillæg på kr. 17.000.<br />

Ansøgning vedlagt CV og referencer bedes fremsendt<br />

senest mandag den 16. februar 2009, kl. 12.00 til:<br />

Lions Kollegiet<br />

Att.: Centerleder Børge Grevsen<br />

Tuborgvej 181<br />

2400 København NV<br />

KØBENHAVNS<br />

KOMMUNE<br />

Sundheds- og<br />

Omsorgsforvaltningen<br />

www.kk.dk/job<br />

fag og arbejde • februar 2009<br />

51


stillinger / uddannelse<br />

Staunings Plads 1-3<br />

1790 København V<br />

Tlf.: 46 97 26 26<br />

www.foa.dk<br />

FOA ønsker en medarbejdersammensætning,<br />

der<br />

afspejler det samfund<br />

vi lever i. Derfor opfordrer<br />

vi mænd og kvinder uanset<br />

etnisk baggrund til at søge<br />

stillingen.<br />

Freelanceundervisere<br />

søges<br />

Har du lyst til at være med til at undervise<br />

FOAs mange tillidsvalgte?<br />

Så er muligheden der nu.<br />

FOAs uddannelsesafdeling,<br />

FOA TR, søger 14 til 16 aktive<br />

FOA medlemmer, der<br />

har lyst til at planlægge og<br />

afvikle grundkurser for<br />

tillidsvalgte i FOA.<br />

FOAs grunduddannelse er placeret i hele<br />

landet.<br />

FOA har 5600 tillidsvalgte og afvikler ca. 420<br />

faglige kurser om året.<br />

Læs hele opslaget på FOAs hjemmeside:<br />

www.FOA.DK<br />

Mandeløn til kvindefag<br />

– kom med ind i kampen<br />

Bliv uddannet Klinisk<br />

Fodplejer på nettet<br />

Uddan dig til Klinisk Fodplejer mens du passer fuldtidsarbejde,<br />

og imødekom straks den store efterspørgsel<br />

på professionel fodpleje.<br />

læs mere i vores store uddannelsesbrochure på<br />

www.innowell.net eller ring 98901080<br />

52 fag og arbejde • februar 2009<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

København 70 20 30 00<br />

Roskilde 46 31 01 20<br />

Århus 86 13 24 44<br />

Ring og hør om dine muligheder på<br />

<br />

Vi mangler social- og sundheds assistenter,<br />

sygehjælpere og social- og sundhedshjælpere<br />

Vikarer til hele sundhedssektoren<br />

www.activcare.dk<br />

Aalborg 96 31 80 71<br />

Odense 63 12 80 00<br />

Kolding 75 10 12 80


Attraktiv løn!<br />

Fordelagtige bonusordninger!<br />

Gode arbejdsforhold!<br />

M<br />

Hjælp til anonncering?<br />

Se www.dmfnet.dk Du kan også maile til os på<br />

info@dmfnet.dk eller ringe til os på 70 22 40 88.<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Thy Sygepleje Vikarbureau I/S<br />

Medlem af brancheforeningen FASID<br />

Juhuu!<br />

Vi har fået en rammeaftale<br />

med Region Midtjylland!<br />

Derfor kan vi nu også tilbyde vagter på sygehusene<br />

og institutionerne i Region Midtjylland.<br />

Så vil du være med i et solidt, seriøst, hyggeligt,<br />

sjovt samarbejde med et vikarbureau,<br />

der tager hånd om deres vikarer og kunder,<br />

så ring til os på 9794 5011 eller gå ind på<br />

vores hjemmeside:<br />

www.thysygeplejevikarbureau.dk<br />

og send os en mail.<br />

Vi glæder os til at høre fra dig!<br />

Venlig hilsen<br />

Pigerne i Thy<br />

vikarbureauer<br />

<br />

DMD<br />

<br />

<br />

MMD<br />

Hvem læser din stillingsannonce<br />

i fag og arbejde?<br />

Det gør næsten hvert andet medlem!<br />

– og jo mere du gør ud af den,<br />

desto fl ere læser den…<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Vikar med<br />

Spændende udfordrene opgaver som vikar.<br />

Du skal have en sundhedsfaglig uddannelse.<br />

Kontakt os og få en uforpligtende aftale på:<br />

e-mail: vikar@ready2care.dk<br />

Tlf. 7026 2322<br />

www.ready2care.dk<br />

<br />

<br />

<br />

Dit vikarbureau i<br />

Sundhedssektoren<br />

Med en stillingsannonce i fag og arbejde rammer<br />

du målgruppen mere præcist end noget andet<br />

sted.<br />

Dermed har du en større chance for at få besat<br />

jobbet, og det er jo det, det handler om!<br />

For hvad hjælper det at få stillingsannoncen billigt,<br />

hvis jobbet ikke bliver besat?<br />

Kontakt Dansk Mediaforsyning på<br />

70 22 40 88 eller på<br />

foastilling@dmfnet.dk<br />

hvis du ønsker at få yderligere<br />

informationer om rekruttering<br />

af medarbejdere<br />

gennem fag og arbejde.<br />

fag og arbejde • februar 2009<br />

53


krydsord<br />

Jytte Christensen<br />

Fuglebakken 31<br />

5610 Assens<br />

Kirsten Olsen<br />

Fælledvej 8<br />

4100 Ringsted<br />

og vi har seks vindere! Send løsningen<br />

Jane P. Jespersen<br />

Gøttruphavevej 46<br />

9690 Fjerritslev<br />

54 fag og arbejde • februar 2009<br />

Bodil Jacobsen<br />

Sv. Schous Allé 1<br />

9560 Hadsund<br />

Else Hagsteen<br />

Lerbjerg 12<br />

8381 Tilst<br />

Bodil Linnemann<br />

Solbakken 5<br />

9510 Arden<br />

Løsning på opgaven i fag og arbejde nr. 1. 2009<br />

vinderne kan vælge imellem<br />

Skriv løsningen – det er ordene i de gule<br />

felter – i en email til Mark Nixon,<br />

mlix@foa.dk. Du kan også sende løsnin gen<br />

i et brev til Mark Nixon, fag og arbejde,<br />

Staunings Plads 1-3, 1790 København V.<br />

Husk at mærke kuverten »krydsord«.<br />

Husk også at skrive hvilken præmie og<br />

størrelse, du ønsker dig. God fornøjelse!<br />

Vi skal have løsningen senest<br />

den 8. december.<br />

A<br />

B<br />

B<br />

A B<br />

B<br />

A<br />

A<br />

A B C<br />

1<br />

2<br />

3<br />

4<br />

5<br />

6<br />

7<br />

8


Brønderslev<br />

Social- og Sundhedssektoren<br />

af<strong>holde</strong>r generalforsamling 26. februar<br />

kl. 19 på Hedelund, Nørregade 41,<br />

Brønderslev. Dagsorden ifølge lovene.<br />

Forslag skal være afdelingen i hænde<br />

senest 8 dage før generalforsamlingen.<br />

Valg af næstformand for 1 år, valg af 2<br />

bestyrelsesmedlemmer for 2 år, 2<br />

bestyrelsesmedlemmer for 4 år samt<br />

valg af 2 suppleanter for 1 år og valg<br />

af faggrupperepræsentanter til følgende<br />

faggrupper:værkstedsassistenter,<br />

handicaphjælpere, portører, sygehjælpere,<br />

plejere og plejehjemsassistenter.<br />

Ønsker man at deltage i spisning kl. 18<br />

skal tilmelding ske senest 20. februar<br />

på tlf. 46 97 10 30. Venlig hilsen Hanne<br />

Christensen, sektorformand<br />

Holstebro<br />

Pædagogisk Sektor <strong>holde</strong>r generalforsamling<br />

5. marts kl. 19 på Struer<br />

Gymnasium, Jyllandsgade 2, Struer.<br />

Dagsorden ifølge lovene. Forslag skal<br />

skriftligt være afdelingen i hænde 14<br />

dage før generalforsamlingen. Valg af<br />

sektorformand for 4 år, på valg:Dorthe<br />

Pia Hansen. Valg af bestyrelse for 2 år,<br />

på valg:Bettina K. Jensen, Helle Bøgh,<br />

Annette Dietz, Mariann uth Schou,<br />

Hanne Jensen og Lisbeth Madsen<br />

samt valg af suppleanter til bestyrelsen<br />

for 1 år. På valg:1. og 2. suppleant<br />

– allerede indtrådt i bestyrelsen.<br />

Tilmelding til buffet kl. 17.45-18.45<br />

senest 23. februar kl. 15 på tlf. 46 97<br />

14 14 eller via holstebro@foa.dk –<br />

Husk at cpr-nr. skal oplyses ved tilmeldingen.<br />

Hjørring<br />

Seniorklubben af<strong>holde</strong>r generalforsamling<br />

10. marts kl. 14 i FOA. Medbring<br />

venligst en pakke til ca. 25 kr.<br />

Dagsorden ifølge lovene. På valg:Inga<br />

Brønnum modtager genvalg og Wilmy<br />

Larsen modtager ikke genvalg for 2 år.<br />

Suppleanter for 1 år – på valg er Lisbeth<br />

Juhl og Irma Olsen begge modtager<br />

genvalg. Tilmelding senest 6. marts<br />

kl. 12 til enten Inga Brønnum tlf. 98 92<br />

38 31 eller Lilly Jensen tlf. 98 92 21 01.<br />

4 sektorgeneralforsamlinger af<strong>holde</strong>s<br />

24. marts kl. 19.30 på Vendelbohus<br />

i Hjørring.<br />

Dagsorden ifølge lovene. Indkomne forslag<br />

skal være sektorformændene i<br />

hænde senest 10. marts. Alle starter<br />

med fællesspisning kl. 18, tilmelding<br />

senest 16. marts på tlf. 46 97 13 46.<br />

Lillebælt<br />

Teknik- og Servicesektoren af<strong>holde</strong>r<br />

generalforsamling 23. marts kl. 19 i<br />

FOA. Dagsorden ifølge lovene. Indkomne<br />

forslag skal være sektoren i hænde<br />

senest 10. marts. På valg:Erling Lauritsen<br />

afgår, Kim Lund og Flemming Larsen<br />

modtager genvalg, og Kurt Henningsen<br />

ønsker ikke genvalg. Der er<br />

spisning kl. 18-19, tilmelding til spisning<br />

på tlf. 46 97 36 10 eller via lillebaelt@foa.dk,<br />

senest 16. marts. Husk<br />

at opgive sektor og cpr-nr. På sektorens<br />

vegne, Erling Lauritsen<br />

Kost- og Servicesektoren af<strong>holde</strong>r<br />

generalforsamling 5. marts kl. 17 i<br />

FOA. Dagsorden ifølge lovene. Indkomne<br />

forslag skal være sektoren i hænde<br />

senest 22. februar. Efter generalforsamlingen<br />

er der spisning, tilmelding<br />

på tlf. 46 97 36 10 eller via lillebaelt@foa.dk<br />

senest 26. februar. Husk at<br />

opgive sektor og cpr-nr. På sektorens<br />

vegne, Marianne Andersen<br />

Social- og Sundhedssektoren<br />

af<strong>holde</strong>r generalforsamling 19. marts<br />

kl. 19 i FOA. Dagsorden ifølge lovene.<br />

Indkomne forslag skal være sektoren i<br />

hænde senest 7. marts. Kl. 17.30 valg<br />

af faggrupperepræsentanter og kl. 18<br />

spisning – husk tilmelding på tlf. 46 97<br />

36 10 eller via lillebaelt@foa.dk –<br />

inde<strong>holde</strong>nde navn og cpr-nr. På valg:<br />

Dorthe Bertelsen, Mette Hansen, Lone<br />

Jensen og Gitta Faulund, alle modtager<br />

genvalg. Anne Marie Skov, Grethe Rasmussen<br />

og Lissi Jørgensen ønsker ikke<br />

genvalg.<br />

Pædagogisk Sektor af<strong>holde</strong>r generalforsamling<br />

25. marts kl. 18 i FOA.<br />

Dagsorden ifølge lovene. Indkommende<br />

forslag skal være sektoren i hænde<br />

senest 12 dage før generalforsamlingen.<br />

På valg:Inger Mortensen og Bente<br />

Reimer Sørensen modtager ikke<br />

genvalg, Lone Rasmussen og Lilli Frederiksen<br />

modtager genvalg og 2 ledige<br />

bestyrelsessuppleanter for hhv. 2 og 4<br />

år. Kl. 18 startes der med spisning, og<br />

kl. 19 forventes generalforsamlingen at<br />

starte – tilmelding til generalforsamlingen<br />

senest 18. marts. Du kan tilmelde<br />

dig via lillebaelt@foa.dk eller pr. tlf.<br />

46 97 36 10. På sektorbestyrelsens<br />

vegne, Inger Mortensen, sektorformand<br />

Mariagerfjord<br />

Dagplejernes faggruppeklub af<strong>holde</strong>r<br />

17. marts kl. 19 hyggemøde på<br />

Orkideen i Assens. PenSam kommer og<br />

fortæller om forsikringer, efterløn og<br />

meget mere. Husk at tilmelde dig hos<br />

din tillidsrepræsentant senest 9. marts.<br />

P.b.v. Karen Nielsen<br />

Silkeborg-Skanderborg<br />

Dat@logikken. Afdelingen inviterer<br />

alle vore medlemmer til at besøge – og<br />

bruge vores edb-værksted – åben hver<br />

torsdag kl. 17-20 dog undtaget helligdage<br />

og skoleferier. Vi har alt muligt<br />

tænkeligt udstyr og vores dygtige<br />

instruktører kan hjælpe dig med lidt af<br />

hvert. Der er ingen tilmelding – bare<br />

mød op.<br />

Pensionsrådgivning. Som en service<br />

for medlemmerne, vil en pensionsrådgiver<br />

fra PenSam være til rådighed for<br />

medlemmerne på afdelingens kontor 9.<br />

februar og 23. februar kl. 12-14.30.<br />

Såfremt du ønsker at tale med vejlederen,<br />

kan du træffe aftale om tidspunkt<br />

på tlf. 46 97 20 20. Venlig hilsen FOA<br />

Silkeborg-Skanderborg<br />

Viborg<br />

Social- og Sundhedssektoren<br />

af<strong>holde</strong>r generalforsamling 26. marts<br />

kl. 16.30 i Tinghallen, Viborg. Dagsorden<br />

ifølge lovene. Forslag skal være<br />

afdelingen i hænde senest 3 uger før<br />

generalforsamlingen. På valg:Elin Gundorff,<br />

Marina Jensen, Dagmar Bertel,<br />

Inge Nielsen og Anni V. Jensen, alle<br />

modtager genvalg samt valg af faggrupperepræsentanter:social-<br />

og sundhedsassistenter:Anette<br />

Sørensen,<br />

social- og sundhedshjælpere:Helle H.<br />

Kristensen, sygehjælpere:Christa<br />

Sørensen, plejehjemsassistenter:Tove<br />

Villadsen, plejere:Henry Andersen,<br />

beskæftigelsesvejledere:ingen, hjemmehjælpere:Mitte<br />

Lindskrog Gildberg,<br />

ledere/mellemledere:ingen, portørledere:ingen,<br />

portører:Frank Lindgaard,<br />

tilsynsførende assistenter:ingen,<br />

neurofysiologiassistenter:Anne Marie<br />

Staub, værkstedsassistenter:Just Villumsen<br />

og handicaphjælpere:ingen.<br />

Vær opmærksom på at generalforsamlingen<br />

afsluttes med spisning kl. 18.30,<br />

tilmelding senest 13. marts kl. 12 på<br />

tlf. 46 97 30 30.<br />

afdelinger og klubber<br />

Kost- og Servicesektoren af<strong>holde</strong>r<br />

generalforsamling 26. marts kl. 18-<br />

18.30 i FOA/kælderen. Dagsorden ifølge<br />

lovene. Forslag skal være afdelingen<br />

i hænde senest 3 uger før generalforsamlingen.<br />

Spisning kl. 18.30 i Tinghallen,<br />

tilmelding senest 13. marts kl.<br />

12 på tlf. 46 97 30 30. Hanne Rasmussen,<br />

sektorformand<br />

Generalforsamling i FOA Viborg 26.<br />

marts kl. 19.30 i Tinghallen, Viborg.<br />

Dagsorden ifølge lovene. Forslag skal<br />

være afdelingen i hænde senest 3 uger<br />

før generalforsamlingen. På valg:Birgit<br />

Otkjær, Lars Sørensen, Michael Laursen<br />

og Birthe K. Jensen, alle modtager<br />

genvalg og Birgitte Hansen modtager<br />

ikke genvalg samt vakant bestyrelsesmedlemspost.<br />

Ejnar Krog modtager<br />

genvalg til bilagskontrollant. Gæstetaler:Regionsrådsformand<br />

Bent Hansen.<br />

Vær opmærksom på at generalforsamlingen<br />

starter med spisning kl. 18.30,<br />

tilmelding 13. marts kl. 12 på tlf. 46 97<br />

30 30. Afdelingsbestyrelsen<br />

Odense<br />

Teknik- og Servicesektoren af<strong>holde</strong>r<br />

generalforsamling 26. marts kl. 19 i<br />

FOA. Dagsorden ifølge lovene. Forslag<br />

skal være afdelingen/sektoren i hænde<br />

senest 11. marts kl. 16.<br />

På valg:Erik Gorm Hansen og Willy<br />

Rau for 1 år, Bo Jørgensen, Karsten<br />

Sørensen og Poul Erik Dyrlund for 2 år,<br />

alle modtager genvalg. Sektoren er<br />

vært ved et mindre traktement kl. 18,<br />

tilmelding senest 24. marts kl. 12 på<br />

tlf. 46 97 18 00.<br />

P.b.v. Peer Grønbech, sektorformand<br />

Kost- og Servicesektoren af<strong>holde</strong>r<br />

generalforsamling 19. marts kl. 20.30 i<br />

FOA/salen – spisning kl. 18. Kl. 19-<br />

20.30 er sektoren vært med et foredrag<br />

ved Niels-Peter Holm. Dagsorden ifølge<br />

lovene. Forslag skal indsendes<br />

skriftligt og være sektoren i hænde<br />

senest 5. marts. På valg:Anne Grethe<br />

Pedersen, Hanne Lenskjold, Hanne Jørgensen<br />

og Bo Bergstrøm, alle modtager<br />

genvalg. Suppleantposten er<br />

fag og arbejde • februar 2009<br />

55


afdelinger og klubber<br />

vakant. Spisning starter kl. 18, tilmelding<br />

på tlf. 46 97 18 00 eller via odense@foa.dk<br />

senest 12. marts. P.b.v. Gitte<br />

Marnil<br />

Social- og Sundhedssektoren<br />

af<strong>holde</strong>r generalforsamling 19. marts<br />

kl. 19 i Marienlystcentret. Dagsorden<br />

ifølge lovene. Forslag skal være sektoren<br />

skriftligt i hænde senest 5. marts.<br />

På valg:Hanne Knudsen, Karin Petersen,<br />

Doris Larsen og Pia Capton alle<br />

modtager genvalg, Tenna Andersen og<br />

Kirsten Braaby modtager ikke genvalg.<br />

Der vil være lidt at spise fra kl. 18, tilmelding<br />

på tlf. 46 97 18 00 senest 12.<br />

marts. P.b.v. Hans Jørgensen, sektorformand<br />

Pædagogisk Sektor af<strong>holde</strong>r generalforsamling<br />

23. marts kl. 18 i<br />

FOA/salen. Vi starter med spisning kl.<br />

18, tilmelding på tlf. 46 97 18 00 eller<br />

via odense@foa.dk senest 18. marts.<br />

Kl. 19 er der foredrag med hjerneforsker<br />

Ann Knudsen. Dagsorden ifølge<br />

lovene. Forslag skal indsendes skriftligt<br />

og være sektoren i hænde senest mandag<br />

9. marts kl. 12. På valg:Hanne<br />

Hemmingsen, Birgit Krogaard, Kirsten<br />

Munkebo og Conny Rasmussen, alle<br />

modtager genvalg. P.b.v. Alice Due,<br />

sektorformand<br />

Sidstefrist<br />

for aflevering af stof til<br />

afdelinger og klubber<br />

Blad:Udgivelsesdato Sidste frist<br />

april 2009 03. april 05. marts<br />

maj 2009 01. maj 01. april<br />

juni 2009 29. maj 29. april<br />

juni/aug 2009 03. juni. 03. juli.<br />

Teksten må være redaktionen<br />

i hænde på afleveringsdagen<br />

SENEST med morgenposten<br />

56 fag og arbejde • februar 2009<br />

Svendborg<br />

Praktikvejlederdag 4. marts kl. 8.30-<br />

15.30 på Danhostel. Emnerne for<br />

dagen har udgangspunkt i den gode<br />

praktikvejleder og den nye uddannelse.<br />

Foreløbigt indhold for dagen:Lærer fra<br />

Social- og Sundhedsskolen vil komme<br />

med oplæg om uddannelsen, erfaringsudveksling<br />

og hvordan bliver praktikvejlederne<br />

opmærksomme og klædt<br />

på til, hvad det kræver at være vejleder.<br />

Kåring af årets praktikplads – indstilling<br />

hertil skal være FOA Svendborg<br />

i hænde senest 19. februar. Tilmelding<br />

skal ske til sekretær Jette Mortensen,<br />

senest 19. februar på tlf.nr. 46 97 27<br />

32 eller tlf.svarer 46 97 27 20 eller via<br />

tilmeld–svendborg@foa.dk – du skal<br />

huske at oplyse navn, cpr-nr. og arrangementsnr.<br />

9741-09-47-01. Venlig hilsen<br />

Kirsten Dybro Korf, elevansvarlig<br />

Generalforsamling i FOA, Svendborg<br />

afdeling, 25. marts kl. 18.30 (der serveres<br />

en let buffet kl. 17.30) på Hotel<br />

Christiansminde. Dagsorden ifølge<br />

lovene. Indkomne forslag skal være<br />

afdelingen i hænde senest 4. marts kl.<br />

12. På valg:næstformand Susan Bøg<br />

Nielsen modtager genvalg (4-årig<br />

periode), 2 bestyrelsessuppleanter (2årig),<br />

1. suppleant Jette Øien og 4.<br />

suppleant Birthe Holm Kristensen modtager<br />

ikke genvalg, bilagskontrollant<br />

Anne Jacobsen og fanebærer Jette<br />

Hammer modtager genvalg (2-årig)<br />

Valg til Kulturpolitisk udvalg:Ulla<br />

Pedersen, Anne Jacobsen, Jette Pihl<br />

Nielsen, Erna Koch-Christensen, Ruth<br />

Petersen, Erna Steffensen og suppleant<br />

Lise Frederiksen. SAM udvalg:SR<br />

Rita Hardis, SR Bitten Granhøj, TR Erik<br />

Nielsen, TR Jette Øien, SR Lise Frederiksen,<br />

TR Heidi Juel og Ingrid Kaagh –<br />

suppleanter SR Hanne Mørkehøj og TR<br />

Anette Fink Jacobsen. Regnskabet ligger<br />

til gennemsyn i afdelingen fra 10.<br />

marts, ligesom kopi kan afhentes efter<br />

aftale. Tilmelding til buffet senest 23.<br />

marts kl. 12 til sekretariatet på tlf. 46<br />

97 27 27 eller via tilmeld-svendborg@foa.dk.<br />

HUSK at medbringe dit<br />

FOA-medlemskort. Du skal bruge det til<br />

indtjekning. Afdelingsbestyrelsen<br />

Seniorklubben ønsker alle vore medlemmer<br />

et rigtigt godt nytår med tak<br />

for året, der svandt. 24. februar har vi<br />

fastelavnsfest kl. 12 i Skallen, middag<br />

med underholdning og en svingom, pris<br />

125 kr. pr. person/ledsager. 31. marts,<br />

kommer Tøjbussen kl. 13,30 i Skallen,<br />

kaffe og brød 20 kr. 28. april, har vi<br />

Vindere i MedlemsPulsen<br />

Hver måned trækker vi lod blandt deltagerne i FOAs medlemspanel,<br />

MedlemsPulsen. Hovedpræmien er ét weekend-ophold for to på et<br />

Comwell-hotel i Danmark.<br />

Har du endnu ikke tilmeldt dig MedlemsPulsen, kan du stadig nå det.<br />

Du skal være medlem af FOA – Fag og Arbejde, have en e-mail-adresse<br />

og så skal du have tid og lyst til at deltage i 4-8 undersøgelser hvert år.<br />

Du bliver deltager ved at gå ind på www.foa.dk/medlemspulsen<br />

og besvare en række spørgsmål.<br />

Vinderne i januar er:<br />

Weekend-ophold<br />

Tina Nielsen, Gammelgårdsvej 19, 4540 Fårevejle<br />

Gavekort a 250 kroner til Coop<br />

Dorthe Terkelsen, Øster Vedsted Vej 100, 6760 Ribe<br />

Åse Trzepacz, Søndre Boulevard 18, 4930 Maribo<br />

Jacob Lund, Aakjærs Allé 36, 1., 2860 Søborg<br />

Lene Gregersen, Stausholmvej 5, 7673 Harboøre<br />

Hanne Østergaard, Violvej 7, 4920 Søllested<br />

Vinderne får direkte besked.<br />

bankospil kl. 13,30 i Skallen, kom med<br />

en pakke til en værdi af ca. 25 kr., så<br />

får I 3 gratis kort, kaffe og brød 20 kr.<br />

26. maj har vi planer om en bustur,<br />

som I får mere at vide om ang. pris<br />

m.m. Ved arrangementer med spisning<br />

er tilmeldingsfristen en uge før. Ved<br />

almindelige arrangementer er tilmeldingsfristen<br />

dagen før. Bliver du førtidspensionist,<br />

eller går du på efterløn<br />

samt pension, er du automatisk medlem<br />

af seniorklubben. Det er dog en<br />

betingelse, at du stadig er medlem af<br />

fagforeningen. Vi ser frem til at der<br />

kommer rigtig mange til vores arrangementer.<br />

P.b.v. Henny Wiencken, formand<br />

– tlf. 62 21 46 09<br />

Lærebøger?<br />

Få op til 25 procent i rabat.<br />

Ring til din FOA-afdeling.<br />

Guldborgsund<br />

Sektorerne af<strong>holde</strong>r generalforsamlinger<br />

17. marts kl. 19 i Kikkobaren,<br />

Vendsysselvej 9, Nykøbing F. Dagsordener<br />

ifølge lovene. Indkomne forslag<br />

skal være afdelingen i hænde senest<br />

14 dage før generalforsamlingen. Efterfølgende<br />

er der spisning – tilmelding<br />

skal ske senest 9. marts til Gitte på tlf.<br />

46 97 17 50. Venlig hilsen Jan Karlsen,<br />

Jens-Erik Bosen og Mona Andersen,<br />

sektorformænd<br />

Nordvestsjælland<br />

Generalforsamling 25. marts kl. 19 i<br />

Kalundborg Hallerne (mødelokale 4).<br />

Dagsorden ifølge lovene. Der er spisning<br />

kl. 18 og tilmelding på tlf. 46 97<br />

14 77 eller via nordvestsj@foa.dk.<br />

Med venlig hilsen Jutta Larsen, afdelingsformand


Staunings Plads 1-3,<br />

1790 København V.<br />

Telefon:46 97 26 26<br />

Telefax:46 97 23 00<br />

www.foa.dk<br />

FOA-afdelinger:<br />

Afd. 1: 46 97 11 00<br />

foa1@foa.dk<br />

Bornholm: 46 97 33 13<br />

bornholm@foa.dk<br />

Brønderslev: 46 97 10 30<br />

broenderslev@foa.dk<br />

Esbjerg: 76 10 93 50<br />

esbjerg@foa.dk<br />

Frederikshavn: 46 97 11 70<br />

frederikshavn@foa.dk<br />

Frederikssund: 46 97 12 00<br />

frederikssund@foa.dk<br />

Guldborgsund: 46 97 17 50<br />

guldborgsund@foa.dk<br />

Herning: 46 97 12 60<br />

herning@foa.dk<br />

Hjørring: 46 97 13 46<br />

hjoerring@foa.dk<br />

Holbæk: 46 97 14 00<br />

holbaek@foa.dk<br />

Holstebro: 46 97 14 14<br />

holstebro@foa.dk<br />

Horsens: 46 97 14 55<br />

horsens@foa.dk<br />

Kolding: 46 97 15 76<br />

kolding@foa.dk<br />

KLS: 46 97 15 00<br />

kls@foa.dk<br />

Køge: 46 97 16 00<br />

koege@foa.dk<br />

Lillebælt: 46 97 36 10<br />

lillebaelt@foa.dk<br />

Kontortid:<br />

Mandag-torsdag: 8:30-16:00<br />

Fredag: 8:30-15:00<br />

LfS: 35 44 45 46<br />

lfs@lfs.dk<br />

Lolland: 46 97 30 00<br />

lolland@foa.dk<br />

Mariagerfjord: 98 51 21 11<br />

mariagerfjord@foa.dk<br />

Midtsjælland: 46 97 19 70<br />

midtsjaelland@foa.dk<br />

Nordsjælland: 46 97 33 90<br />

nordsj@foa.dk<br />

Nordvestsjælland: 46 97 14 77<br />

nordvestsj@foa.dk<br />

Odense: 46 97 18 00<br />

odense@foa.dk<br />

Randers: 46 97 19 00<br />

randers@foa.dk<br />

Roskilde: 46 97 19 90<br />

roskilde@foa.dk<br />

Silkeborg-<br />

Skanderborg: 46 97 20 20<br />

silkeborg-skanderborg@foa.dk<br />

Skive: 46 97 20 80<br />

skive@foa.dk<br />

Social- og Sundhedsafdelingen<br />

sosu@foa.dk 46 97 22 22<br />

Svendborg: 46 97 27 27<br />

svendborg@foa.dk<br />

Sydsjælland: 46 97 28 00<br />

sydsj@foa.dk<br />

Sønderborg: 46 97 34 00<br />

soenderborg@foa.dk<br />

Sønderjylland: 46 97 35 00<br />

soenderjylland@foa.dk<br />

Dit fagblad i fire versioner<br />

Vidste du, at dit fagblad<br />

udkommer i fire forskellige<br />

versioner?<br />

Der er en version til hver af<br />

FOAs fire sektorer:<br />

FOA-afdelinger<br />

PenSam<br />

Jørgen Knudsens Vej 2,<br />

Postboks 282,<br />

3520 Farum<br />

Telefon:44 39 39 39<br />

Telefax:44 39 39 40<br />

www.pensam.dk<br />

Thisted-Morsø: 46 97 29 00<br />

thistedmorsoe@foa.dk<br />

Trafikfunktionærernes<br />

Fagforening: 46 97 28 80<br />

trafik@foa.dk<br />

Varde: 75 21 01 00<br />

varde@foa.dk<br />

Vejle: 75 82 52 88<br />

vejle@foa.dk<br />

Viborg: 46 97 30 30<br />

viborg@foa.dk<br />

Aalborg: 46 97 31 31<br />

aalborg@foa.dk<br />

Århus: 89 36 66 66<br />

aarhus@foa.dk<br />

Lokalkontor<br />

i Odder: 86 55 21 40<br />

PMF-afdelinger:<br />

PMF afd. 1: 46 97 31 01<br />

pmf-afd1@foa.dk<br />

PMF afd. 4: 43 71 66 90<br />

pmf-afd4@foa.dk<br />

FOA/PMF Kbh. Syd: 46 97 28 50<br />

kbhsyd@foa.dk<br />

PMF Fyn: 46 97 13 13<br />

pmffyn@foa.dk<br />

På forsiden øverst til venstre står<br />

der, hvilken version af bladet, der<br />

er tale om.<br />

Hvis du får en forkert version af<br />

bladet, så giv besked til din lokale<br />

FOA-afdeling, som vil sørge for at<br />

registrere dig rigtigt.<br />

ANSVARSHAVENDE:<br />

Peter Lindholm, chefredaktør<br />

peka001@foa.dk. Tlf.:46 97 23 25.<br />

REDAKTIONEN:<br />

redaktionen@foa.dk<br />

Finn Olsen, redaktionschef, grafiker<br />

fino@foa.dk. Tlf.:46 97 23 97.<br />

Rie Schmidt, redaktionssekretær<br />

ries@foa.dk. Tlf.:46 97 23 28.<br />

Britta Lundqvist, journalist<br />

brlu@foa.dk. Tlf.:46 97 23 20.<br />

Jette Rantorp, journalist<br />

jehr@foa.dk. Tlf.:46 97 24 68.<br />

Merete Nielsen, journalist<br />

men@foa.dk. Tlf.:46 97 25 25.<br />

Maj Dahl-Rasmussen, journalist<br />

mdar@foa.dk. Tlf.:46 97 25 65.<br />

Finn Danielsen, journalist<br />

fida@foa.dk. Tlf.:46 97 23 33.<br />

Camilla S. Nielsen, journalistpraktikant<br />

cani@foa.dk Tlf.:46 97 24 19<br />

Joe Anderson, grafiker.<br />

joe001@foa.dk, Tlf.:46 97 23 22.<br />

Maja Honoré, grafiker.<br />

maja001@foa.dk, Tlf.:46 97 22 57.<br />

FORSIDEILLUSTRATION:Gitte Skov<br />

Medlem af Dansk Fagpresse<br />

Tilsluttet Fagpressens Mediekontrol<br />

www.dmfnet.dk<br />

OPLAG: 205.565/5. årgang<br />

TRYK: Color Print A/S<br />

ISSN: 0908-5904<br />

REDAKTIONEN SLUTTET: 20. januar<br />

Indlæg til ‘AFDELINGER OG KLUBBER’<br />

sendes til både Dorthe Møller, dorm@foa.dk<br />

og Mark Nixon, mlix@foa.dk<br />

April-nummeret:5. marts.<br />

ANNONCER:<br />

DANSK MEDIAFORSYNING<br />

Telefon:70 22 40 88<br />

ANNONCEFRIST:<br />

Marts-nummeret:11. februar<br />

UDGIVER:<br />

Staunings Plads 1-3,<br />

1790 København V<br />

Telefon:46 97 26 26<br />

Telefax:46 97 22 90<br />

www.foa.dk · e-mail:foa@foa.dk<br />

fag og arbejde • februar 2009<br />

57


i køkkenet<br />

Af Katrine Klinken<br />

Foto: René Stenberg Riis<br />

Rosenkål stegt med bacon,<br />

kartoffelmos og persille<br />

Det er ikke bare hyggeligt og rart<br />

at spise sammen. Det er også<br />

sundt, fordi man spiser mere ’rigtig’<br />

mad, når man har mere planlagte<br />

måltider. Mange spontane små<br />

måltider bliver oftest af dårlig kva -<br />

litet. Denne måneds vintermad er<br />

lavet med vinterens gode rosenkål<br />

stegt med bacon og æble. En mindre<br />

portion kan også bruges som<br />

tilbehør til fisk eller fjerkræ.<br />

Opskriften er til 4 portioner.<br />

Rosenkål stegt med bacon<br />

og æble<br />

12 rosenkål, ca. 200 g rensede<br />

12 skiver økologisk bacon, 200 g<br />

2 madæbler f.eks. Belle de Bo -<br />

skoop<br />

2-3 kviste frisk timian<br />

Tilbehør: rugbrød evt. med smør<br />

• Tænd ovnen på 225 grader.<br />

Pil evt. de yderste blade af rosenkålene.<br />

Skyl dem og skær den<br />

nederste del af stokken.<br />

58 fag og arbejde • februar 2009<br />

Vikl en skive bacon tæt om hver<br />

rosenkål. Læg rosenkålene i et<br />

lille ovnfast fad med bagepapir<br />

i bunden. Sæt fadet i den varme<br />

ovn og bag ca. 10 minutter.<br />

• Skræl æblerne, skær dem i<br />

stykker og bland evt. med timian -<br />

blade. Kom stykkerne imellem<br />

rosenkålene så tæt, at de kan<br />

suge lidt af baconfedtet.<br />

Bag til æblerne og rosenkålene<br />

er møre – ca. 15 minutter mere.<br />

Tips<br />

Mærk med en lille kniv eller en<br />

kødnål. Nyd med rugbrød med<br />

smør og kartoffelmos.<br />

Kartoffelmos med persille<br />

1 kg kartofler (melede)<br />

3-4 dl mælk<br />

25 g smør<br />

1 ⁄2 tsk groft havsalt<br />

Friskkværnet peber<br />

1 stort bundt bredbladet<br />

persille<br />

Skal der hurtigt mad på bordet, kan det være en fordel at gøre noget<br />

klar aftenen før. Skræl kartoflerne og opbevar dem i koldt vand i køleskabet.<br />

Persille kan skylles, og rosenkålene kan pilles.<br />

Det er godt at drikke vand. Som variation får vand fin smag af at trække<br />

med skiver af usprøjtede eller økologiske lime, citroner og appelsiner –<br />

og evt. lidt frisk mynte. Sæt vandet i køleskabet en eller to timer.<br />

Se også www.foa.dk/opskrifter<br />

• Skræl kartoflerne og skær dem i<br />

stykker. Kog dem i vand uden salt<br />

ca. 20 minutter, til de er smaskmøre.<br />

Hæld kogevandet fra.<br />

Damp kartoflerne lidt tørre i gryden.<br />

• Mos kartoflerne med et piskeris,<br />

en kartoffelpresse eller en håndmikser.<br />

Pisk derefter mælken i<br />

mosen til den får passende konsistens.<br />

Tilsæt smørklatter og<br />

smag til med salt og peber.<br />

• Skyl persillen i koldt vand.<br />

Den skal være helt fri for jord.<br />

Lad den dryppe af i en sigte,<br />

eller brug en salatslynge.<br />

Hak groft og bland i kartoffel -<br />

mosen.


FOAs nyhedsbrev<br />

– direkte i din indbakke<br />

Få fingeren på pulsen – hvad sker der<br />

i din fagforening?<br />

Med FOAs nyhedsbrev får du sidste nyt om:<br />

■ din løn<br />

■ din overenskomst<br />

Og ikke mindst: nyheder fra dit fagblad og foa.dk<br />

■ tilbud til dig<br />

■ emner fra dit arbejdsområde<br />

FOAs nyhedsbrev udsendes 1 gang om måneden (dog ikke i sommerferien).<br />

Det er gratis, og det lander direkte i din indbakke.<br />

Tilmeld dig på www.foa.dk/nyhedsbrev<br />

Læs mere på<br />

www.foa.dk/ungdom<br />

fag og arbejde • februar 2009<br />

59


Afsender:<br />

Staunings Plads 1-3<br />

1790 København V<br />

41007 fag og arbejde<br />

Hvornår skal du ligge her?<br />

Det bestemmer du selv, hvis du er vikar i DanaCare!<br />

Er du uddannet inden for sundhedssektoren (sygeplejerske, soc. og sundhedsassistent, soc. og sundhedshjælper)<br />

eller indenfor pædagogområdet (pædagog eller pædagogmedhjælper) - så kan vi tilbyde spændende og alsidige<br />

vikarjob til sygehusområdet, hjemmeplejen, pædagogområdet, teamopgaver i private hjem og til specialopgaver.<br />

<br />

Vil du selv planlægge din arbejdstid - og er du interesseret i at arbejde som freelance eller ønsker du blot<br />

lidt ekstra indtjening - så tjek os på www.danacare.dk, mail til os på info@danacare.dk, eller ring til os!<br />

www.danacare.dk<br />

<br />

<br />

Sjælland 4632 4533 6611 8733 7550 8733<br />

Vi er klar ved telefonerne!<br />

<br />

<br />

Danacare er landets største leverandør af vikarløsninger til social-<br />

<br />

og sundhedssektoren. Vi har kontorer i Roskilde, Odense og<br />

<br />

Århus. DanaCare står for kvalitet og effektivitet og<br />

er 100% dansk ejet.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!