Medarbejderne skulle holde mund

Sommerferie på Røsnæs
Luksus-ferieophold for medlemmer
Bliv forkælet i en hel uge og oplev Danmark,
når det er allersmukkest
Værelserne er parate ved ankomsten, feriegæsten skal bare pakke bagagen ud, slappe af og nyde
at være helt fri for de daglige pligter i en uge.
Alt serveres for gæsten – stor breakfast-buffet, frokost-buffet med mange lune og kolde
anretninger, friskbagt brød, eftermiddagskaffe med hjemmebagte kager, to-retters middagsmenu og
aftenkaffe med is og saft til børnene.
Tiden er feriegæstens egen. Man kan tage på tur med frokostpakke og kaffe. Man kan også
vælge at dase på stranden, fiske fra broen eller fordrive tiden med spil og aktiviteter indendørs
eller udendørs.
Her er mange hyggelige kroge, hvor man kan få sig en sludder, et spil billard, bordtennis eller
petanque.
Kalundborg er en smuk middelalderby med en del seværdigheder i omegnen.
I løbet af ugen vil der blive arrangeret en grillaften, rundbold eller naturvandring for alle
interesserede.
Kort sagt: Er du ung, ældre, single eller familie – du er velkommen til et lækkert ferieophold i
dejlige sommer Danmark på det smukke Røsnæs Hotel & Kursuscenter i Vestsjælland.
2 fag og arbejde • februar 2009
Ankomst lørdag til frokost.
Afrejse følgende fredag.
Tilbuddet gælder:
Uge 26 og 27 – kun voksne
Uge 28 og 29 – voksne og børn
Pris per voksen med fuld forplejning:
2.940 kr.
Børn mellem 2 og 13 år betaler halv pris
ved opredning i forældres værelse.
Tilmelding kun ved telefonisk henvendelse:
Kursuscenter Røsnæs
Klintedalsvej 60, 4400 Kalundborg
Tlf. 59 50 80 67
Email: info@roesnaes.dk
www.roesnaes.dk

indhold
Kollegerne fryser mig ud
Mine kolleger fryser mig ud – hvad skal jeg
gøre, spørger et medlem.
Panelet svarer side 38
Medarbejderne
skulle holde mund
På plejecentret Bøgehaven i Galten fik medarbejderne
mundkurv på, da nattevagten fik til opgave også at
køre på hjemmebesøg og efterlade beboerne alene
side 16
Pædagogik i ældreplejen
På Solgården i Thisted er beboernes medicinforbrug faldet,
de sover bedre, fællesskabet er styrket, og personalet
har fået større arbejdsglæde tema side 6-11
Forventninger til plejehjem skal justeres
Undersøgelse viser, at de ældres forventninger om
genoptræning og socialt samvær på plejehjemmene
ofte ender i skuffelse side 13
Også i dette nummer
Her glider det bare
Social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker er fælles
om en lang række opgaver på Akut Medicinsk Modtageafsnit
på Aalborg Sygehus side 33
Hviske-tiske. Tema om sladder side 20
Dennis K. 3F på krigsstien side 28
Her holder vi øje med hinanden. Se billederne side 29
Fejl i lønnen gav en halv million side 36
leder
Ansvar
Den økonomiske skrue strammes om kommunerne og
deres ansatte i disse år. Så meget at man mange steder må
ty til lappeløsninger og strække budgetter og medarbejderressourcer
til det yderste.
Andre steder laver man løsninger, der mildest talt fremstår
uetiske og uforsvarlige. Men skatterne må ikke stige, og
pengene kan være så små, at man ikke har råd til det nødvendige
personale.
Om det var årsagen til, at Skanderborg Kommune i
september 2008 gik i gang med at låse demente inde om
natten uden nattevagt, skal ikke kunne siges.
I hvert fald var det planen, at der i lange perioder ikke
skulle være nattevagt på demensafsnittet Bøgehaven i
Skanderborg Kommune. At der blev sat alarmer op på
yderdørene, og de demente blev låst inde om natten.
Det var noget værre makværk, Skanderborg Kommune
indlod sig på. Ordningen stoppede da også hurtigt, efter at
embedslægen havde været inde i sagen. Man har heldigvis
lov til at lære af sine fejl. Også i Skanderborg.
Lederne i kommunen og på institutionen bærer deres del
af ansvaret for miseren.
De bærer også ansvaret for, at medarbejderne er blevet
skræmt til tavshed over for de dementes pårørende.
Medarbejderne fik nemlig besked på, at de ikke måtte sige
noget om foranstaltningerne til pårørende. Det vidner både
en mailkorrespondance og embedslægens undersøgelse af
sagen om.
Det overordnede ansvar ligger dog hos lovgiverne i
Folketinget. De har aldrig kunnet finde ud af lave et klart
regelsæt, som gør det legitimt for offentligt ansatte at
sige fra over for arbejdsgiverne, når grænserne for det
forsvarlige overskrides.
Det har ført til frygt blandt de ansatte, som både skal
afveje loyalitetsfølelse over for arbejdspladsen, solidaritet
med kollegaer, tavshedspligt samt deres egen etik, før de
tør sige fra. Og i det spil bliver alle tabere: Borgerne får
dårligere service, de ansatte får dårlige arbejdspladser,
og kommunerne får et dårligt omdømme. ■
Af Peter Lindholm,
chefredaktør
fag og arbejde • februar 2009
3

kort
FOA Ungdom holder landsmøde den 3.-5. april på
Ryslinge Højskole. Alle FOA-medlemmer under 31 år
kan deltage gratis. Tilmelding senest 16. marts.
Kortlægning af demente
Discount
er et hit
Discountbutikkerne
er et hit
blandt forbrugerne.
I løbet
af 15 år er
deres
andel
af
dagligvaremarkedetsteget
fra 17,4
procent til 31,4
procent. De
seks kæder,
der deles om
fremgangen,
er Rema 1000,
Netto, Kiwi,
Fakta, Aldi og
Lidl. ■
4 fag og arbejde • februar 2009
LÆS MERE PÅ WWW.FOA.DK/UNGDOM
Der er omkring 70.000 borgere med demens, og af dem er knap
43.000 i kontakt med det kommunale system og får en eller flere
ydelser, oplyser DemensNyheder.
Blandt plejehjemsbeboere har mere end 60 procent en demenssygdom.
■
Er du til grin?
Det spørgsmål er slogan for en kampagne, som Region Midt, de 19
kommuner i regionen, social- og sundhedsskolerne, FOA Viborg og
FOA Herning er med i. Kampagnen skal få flere til at tage social- og
sundhedsuddannelserne ved at sætte fokus på glæden ved arbejdet
og dets stærke, menneskelige værdier.
På hjemmesiden www.erdutilgrin.dk fortæller sosu’er om glæderne
ved at være i faget. ■
Klasseforskel
Forskellen mellem de rige og raske og de
syge og fattige bliver større og større,
viser en undersøgelse fra AE-rådet.
Det er de rige og sunde, der oplever helbredsmæssig
fremgang – og forlænger
deres levetid. De dårligt uddannede er
mere syge – går til læge 11,3 gange om
året mod de veluddannedes 6,4 gange,
og de bruger 2.200 kroner på medicin,
mens de veluddannede kun bruger 1.400
kroner.
I den dårligst stillede del af København
– på Bispebjerg – er sundhedstilstanden
på niveau med Albaniens. ■
»Lad være med at bekymre
dig om dit hjerte. Det vil holde
så længe, du lever.«
W.C.FIELDS
15.341 socialogsundhedsassistenter
(50 procent)
har nu fået
autorisation.
Har du?
SØG AUTORISATION
PÅ WWW.SST.DK
Spørgeskema på vej
I februar vil cirka 4.500
medlemmer få tilsendt et
spørgeskema fra Oxford
Research A/S, som FOA har
bedt om at undersøge, hvilken
hjælp sygemeldte FOA-medlemmer
får, så de kan vende
tilbage til arbejdet. FOAs
sagsbehandlere oplever ofte,
at sygemeldte ikke får tilstrækkelig
hjælp, men der findes
ingen klar dokumentation
af problemets omfang. ■
USA genvinder fedme-mesterskab
Der er nu flere svært overvægtige amerikanere end amerikanere, der
blot er overvægtige, oplyser nyhedsbureauet Reuters.
Opgørelsen, som stammer fra en undersøgelse foretaget i 2005-2006,
er ifølge Reuters den senest tilgængelige, og den viser, at det nu er 34
procent af den voksne amerikanske befolkning, der er svært overvægtig,
mens 32,7 procent kun er overvægtige.
Hermed synes USA at have genvundet titlen som verdens fedeste
land, efter at titlen i en kort periode har tilhørt Australien. ■
POLFOTO

Sov godt. »Stress holdes i balance af den
gode nattesøvn, som nedsætter sukker og
fedt i blodet og holder blodtrykket nede.«
Lyse ideer
belønnes
Har du en god ide til, hvordan vi kan spare på energien og hjælpe
fremtidige generationer med udfordringen fra den globale opvarmning?
Så har du chancen for at blive danmarksmester i klimaløsninger.
Danmarksmesterskabet er arrangeret af Klimakonsortiet, som er stiftet
af regeringen og en række organisationer fra erhvervslivet i anledning af
FN’s klimatopmøde i København.
Man kan stille op i tre kategorier: handling, kreativitet og teknologi, og
der er en præmie på 250.000 kroner til vinderne i hver kategori.
Der er desuden en præmie på 20.000 kroner til vinderne i hver af landets
regioner. Dit forslag skal indsendes senest 1. maj. ■
Læs nærmere på www.klima-dm.dk
Mobiltelefonen låser op
Der eksperimenteres med velfærdsteknologi
flere steder i landet,
og hjemmeplejen i Københavns
Kommune har afprøvet dørlåse,
som ved nødkald kan låses
op med hjemmeplejens mobiltelefon.
I testperioden anvendtes en
mobil, men hvis det bliver besluttet
at indføre systemet generelt,
JES GERLACH, PSYKIATER
vil det blive lommecomputeren –
pda’en – som skal kunne låse op.
Testen har vist, at det giver borgerne
større tryghed og hurtigere
hjælp ved nødkald, og medarbejderne
synes, det er en fordel ikke
at skulle hente en nødkaldsnøgle,
men kan gå direkte til borgerens
hoveddør. ■
Nordjyder
dropper
morgenmad
Næsten hver fjerde dansker –
23 procent – havde sprunget
morgenmaden over den dag,
Samvirke, Coops medlemsblad,
spurgte 2.086 tilfældige danskere,
om de havde fået morgenmad. Tallet
var endnu højere blandt de unge – her havde
33 procent ikke hverken fået vådt eller tørt.
Det er usundt ikke at spise morgenmad – og det er
blandt andet med til at gøre os fede, fordi morgenmaden er med til at
regulere appetitten resten af dagen.
Nordjylland, der har flest fede danskere, har også flest, der ikke spiser
morgenmad. ■
Tjek for
ørevoks
Ørevoks kan være årsag til
nedsat hørelse, og en undersøgelse
af plejehjemsbeboere
har vist, at 40 procent af
beboerne havde ørevoks, skriver
Ugeskrift for Læger. Ved
at fjerne ørevoksen fik halvdelen
klar forbedring
af hørelsen og
dermed
bedre kontakt
med
omverdenen.
Læge
Hans Jørgen
Vognsen
anbefaler, at
plejehjemspersonalet
foretager et
halv- eller helårligt
ørevokstjek hos beboerne. ■
Stormøde
for handicaphjælpere
FOA holder stormøde for
handicaphjælpere mandag
den 2. februar kl. 10-14 på
Hotel Nyborg Strand.
FOA forhandlede i 2008 med
LOBPA, Landsorganisationen
Borgerstyret Personlig
Assistance, om at indgå en
overenskomst for handicaphjælperne.
Men kort før jul
meldte LOBPA sig ind i
arbejdsgiverorganisationen
Dansk Industri, og den 16.
januar indgik de overenskomst
med 3F. ■
Læs også Dennis Kristensens
kommentar »3F på
krigsstien« på side 28.
fag og arbejde • februar 2009
5

Tema. Der er voksende interesse for at arbejde med pædagogiske metoder i ældreplejen.
Personalet ønsker at gøre op med plejehjemskulturen og i stedet fokusere på det enkelte
menneske og støtte hende eller ham i at bevare sin identitet.
Det er som en kulturrevolution, hvor man fra at se på fejl og mangler hos de ældre i stedet
ser på muligheder og færdigheder.
Erfaringerne fra Solgården i Thisted er meget positive: Beboernes medicinforbrug er faldet,
de sover bedre, fællesskabet er styrket, og personalet har fået større arbejdsglæde.
Vores fokus er det,
beboerne kan
Af Britta Lundqvist
Foto: Michael Bo Rasmussen
Benjamin tager logrende imod og forventer klap og
kæl. Den halvandetårige labrador er en af de meget
synlige forandringer, der er gennemført på områdecentret
Solgården i Thisted Kommune, efter medarbejderne
besluttede at prøve noget nyt og gøre op
med plejehjemskulturen.
Det nye er indførelse af en kultur, der tager
udgangspunkt i det individuelle menneske, og målet
er at bevare den ældres identitet.
Når ældre kommer på plejehjem, er der selvfølgelig
en grund til det, men fokus er vendt, så det ikke er på
fejl og mangler, men på det, beboerne kan. Selvom
man er halvsidigt lammet, er der stadig mulighed for
at bevare sin identitet og leve aktivt.
Inspirationen til ‘kulturrevolutionen’ har personalet
fået på et kursus i pædagogiske metoder i ældreplejen,
som alle faggrupper og både inde- og udepersonale
har deltaget i.
6 fag og arbejde • februar 2009
»Kurset flyttede meget i vores oplevelse af, hvad man
kan og ikke kan, og det har givet en helt ny hverdag,«
siger social- og sundhedsassistent Bettina Pedersen.
Omsorg for hinanden
Det er spisetid, og der er suppe på menuen. En
dement kvinde giver spontant sin halvsidigt lammede
sidemand en hjælpende hånd ved at tippe tallerkenen
lidt, så hun kan få det sidste af suppen op på skeen.
Social- og sundhedshjælper Tina Bang fremhæver
situationen som et eksempel på beboernes omsorg og
hjælpsomhed over for hinanden.
Før kørte personalet rundt med en madvogn og serverede
maden på stuerne. Efter kurset havde personalet
en arbejdslørdag med beboere og pårørende, hvor
opholdsstuerne blev malet og forandret fra institutionsagtige
til mere hjemlige. Nu spiser de beboere,
der vil og kan, sammen. Personalet sidder med ved
bordet og spiser lidt med.
Solgården er ikke omdannet til leve-bomiljø, og
maden bliver leveret fra køkkenet, men der er en
▲

Motion. Emma Mortensen er meget glad for labradoren Benjamin. I starten gik hun med rollator og med hunden i snor. En dag kom hun hjem uden
rollator: »Jo, for man kan ikke styre både hund og rollator, og så lod jeg rollatoren stå,« var Emmas forklaring. Nu er snoren heller ikke nødvendig
mere, og både Emma og Benjamin nyder en rask gåtur.
fag og arbejde • februar 2009
7

Et eventyr. Det er næsten som et H.C. Andersen-eventyr, historien om Jørgen Jensen og anden Petra. I lang tid var anden kommet flyvende på faste tider til
Solgårdens dam, og det var daglig underholdning for flere beboere. Men en dag var anden væk. Den kom heller ikke næste dag eller næste igen. Jørgen var
utrøstelig. Alle havde opgivet håbet, men pludselig var anden der igen. Efter 36 dage, ved Jørgen helt præcist, »og det er en ands rugetid,« forklarer han, så
Petra var lovligt undskyldt. Men efter den springtur er hun nu indkvarteret sammen med de seks høns. Se det var et rigtigt eventyr!
8 fag og arbejde • februar 2009
miniovn i opholdsstuen, så der kan bages, og i det lille
anretterkøkken er der blevet installeret en opvaskemaskine
til opvasken efter morgenmaden. Før blev
opvasken kørt til køkkenet, men nu spiser nogle af
beboerne morgenmad sammen klokken otte, og en af
dem retter an og sætter i opvaskemaskinen bagefter.
»Jeg synes, ændringen af måltiderne er en stor succes.
Når beboerne spiser sammen, bruger de deres
færdigheder, og jo mere vi holder os i baggrunden, jo
mere hjælper de hinanden,« siger Tina Bang.
Dyrene den store forskel
Solgården har fået mange nye beboere, pelsede, næbbede
og flyvende. Der er to afsnit med 16 beboere på
hver, og de har begge fået hund. Hanhunde, men med
en imponerende evne til fredelig sameksistens, så begge
ved, hvor de hører til og ikke gør forsøg på at
krænke hinandens område. På det ene afsnit startede
man lidt forsigtigt, så golden retrieveren Balder var
først på prøve, men det gik så godt, at han blev ‘fast-
ansat’. Katten Marie er gået i arv fra tidligere beboere.
Hun har nu sin madskål stående hos Gerda Høg, der
sidder i kørestol.
Hønsene er anskaffet, efter der blev åbnet op for dyr
på Solgården, og det samme er småfuglene i volieren,
der er gode at have som mål for en gåtur. Pedellen
tager sig af det praktiske med at købe hundemad, sørge
for vaccinationer og den slags.
»Dyrene er en stor forskel sammenlignet med før. Et
par beboere var skeptiske med hensyn til hunden,
men de er senere kommet og sagt, at de er blevet glade
for Benjamin. Og en beboer, som normalt går med
rollator, bruger den ikke, når hun går tur med hunden,«
siger Bettina Pedersen.
Dyrene virker opmuntrende, de er gode samtaleemner,
og de aktiverer beboerne både fysisk og psykisk,
så flere har fået en helt anden hverdag.
»Det er en helt utrolig oplevelse at se, hvordan de
liver op, når de har med dyr at gøre,« siger Bettina
Pedersen.

Færdigheder. Beboerne bruger de færdigheder,
de har. Edith Thomsen kan både feje og støvsuge.
Beboer Rigmor Christensen er enig: »Jeg har boet på
en gård, hvor vi havde ænder, gæs og høns. Og det er
vidunderligt, at jeg kan tage min rollator og gå en tur
over at kigge på fuglene.«
»Jeg synes, andre plejehjem også skulle have dyr, for
jeg tror, det sparer en hel del piller,« vurderer beboer
Jørgen Jensen, der to gange om dagen sørger for, at
hønsene og anden er velforsynede med mad og drikke.
Hvad er der sket?
Det med pillerne er der nok noget om. For hvor piller
før var svaret på problemer med at sove eller med
smerter, så er der flere svar nu. En beboer med smerter
bliver i stedet motiveret til at gå med ned i dagligstuen
eller tage en tur på motionscyklen, og ofte er det
nok til at lette smerterne.
»Før kunne beboerne rykke i snoren for at få
opmærksomhed, og fordi de trængte til at se et menneske.
Men med mere aktivitet og indhold i hverdagen
er der ikke det behov,« siger Tina Bang.
Før var der også mange, der ringede om natten, og
nu er der måske to. Beboerne er trætte på en anden
måde. Og forbruget af sovepiller er faldet.
»Faktisk har der været så stor forskel i vores kontakt
med lægen, at han spurgte, hvad der dog var sket,
siden han ikke hørte så meget til os mere,« siger
områdeleder Annette Jensen.
Sociale på en anden måde
Alt det, der er sket, er grundlæggende, at der er vendt
op og ned på vaner, stillet masser af spørgsmål til ‘vi
Ny hverdag. »Vi har flyttet meget i
vores oplevelse af, hvad man kan
og ikke kan, og det har givet en
helt ny hverdag,« siger Bettina
Pedersen.
Målrettet. »Man skal have målet
for øje og vide, hvorfor man gør
det, man gør. Og man skal kunne
svare både beboere og pårørende,«
siger Annette Jensen.
Succes. »Når beboerne spiser
sammen, bruger de deres færdigheder,
og jo mere vi holder os i
baggrunden, jo mere hjælper de
hinanden,« siger Tina Bang.
Pårørende. »De pårørende var med
til at male opholdsstuen, og de var
med til at pynte op til jul, men jeg
kunne godt ønske, at vi kunne inddrage
dem endnu mere,« siger
Nina Jensby.
plejer’ og fundet nye svar. Før var forventningen, at
når man kom på plejehjem, tog personalet over, nu
støttes beboerne i at holde fast i deres identitet og i
det, de kan.
Beboerne er blevet aktive, og de kommer også og
siger, hvis de er utilfredse med noget. Det gjorde de
ikke før, hvor de var mere passive.
Ud over den øgede livskvalitet for beboerne, er det
også anderledes at være personale.
»Frem for at vi går og servicerer, er der nu en helt
anden ånd. Der er luft til at være social på en anden
måde, og det er legalt at sætte sig ned og snakke med
beboerne. Og vi taler mere med beboerne om vores
eget liv og mindre om sygdom,« siger Tina Bang.
»Jeg synes, man skal springe ud i det. Men det er da
også hårdt arbejde. Man skal have målet for øje og
vide, hvorfor man gør det, man gør. Og så skal man
kunne svare både beboere og pårørende, når de spørger
til forandringerne,« siger Annette Jensen. ■
brlu@foa.dk
Pædagogiske metoder i ældreplejen
På AMU-kurset Pædagogiske metoder i ældreplejen kan social- og sundhedshjælpere
og -assistenter lære pædagogiske redskaber i arbejdet med ældre. Kurset varer fem
dage og udbydes på social- og sundhedsskoler over hele landet.
www.epos-amu.dk
▲
fag og arbejde • februar 2009
9

Pædagogik i ældreplejen
Livsudfoldelse. Ældre er lige så forskellige som andre mennesker. Ved at sætte fokus på det
sociale liv og styrke det individuelle kan plejepersonalet indgå i pædagogiske relationer på
en måde, der støtter de ældres livsudfoldelse.
Mening i hverdagen.
Dyr giver ældre indhold
og mening i hverdagen.
»Jeg føler mig ikke så
alene, når katten er
her. Jeg føler, jeg er i
mit eget hjem og ikke
på et plejehjem. Så jeg
ville ønske, det var
sådan på alle plejehjem,
at man må have
dyr,« siger Gerda Høg
fra plejehjemmet
Solgården i Thisted.
Af Peter Graulund
Foto: Michael Bo Rasmussen
Den pædagogiske indsats og de pædagogiske metoder
handler ikke om tekniske værktøjer eller behandlingsprogrammer,
men derimod om at tage udgangspunkt
i det enkelte individ.
Når der tages udgangspunkt i det enkelte individs
livshistorie og kompetencer, er der mulighed for at
skabe et gensidigt samspil, der bygger på indsigt og
forståelse for, hvad der giver mening, tryghed og udviklingsmuligheder
for den enkelte. Det giver den ældre
en fornemmelse af at blive forstået og værdsat som
menneske.
Livshistorien og livsmønstre er grundlæggende elementer
for det pædagogiske arbejde. Man kan umuligt
udføre optimal omsorg og pleje uden at have et indgående
kendskab til disse faktorer. De er grundlaget for
at skabe optimal trivsel med livskvalitet.
Identitet, solidaritet og mening
Det kendetegner alle former for pædagogisk arbejde,
at medarbejderen med personlighed og faglighed indgår
i mellemmenneskelige relationer med det formål
at støtte den ældre i at opbygge, vedligeholde eller
genetablere ressourcerne identitet, solidaritet og
mening.
• Identitet er at bevare indsigt, bevidsthed,
fornemmelse og oplevelse af sig selv og
egen personlighed. Identitet støttes for
eksempel ved at inddrage livshistorien i det
daglige samvær, så hverdagen aktiverer og
tager hensyn til tidligere livserfaringer.
• Solidaritet er at kunne deltage i og føle
sig som en del af fællesskabet og støttes
i at udføre opgaver i fællesskabet.
• Mening er at kunne skabe sammenhæng
i og mening med de aktiviteter,
der foregår i hverdagslivet.
Man er noget i verden
For at føle sig i live og som et aktivt og helt individ
skal man have en ‘stemme i verden’. Følelsen af, at
man er noget, betyder, at man føler sig som en aktiv
og legitim deltager i et socialt fællesskab. Det kræver,
at man har sociale kompetencer til at deltage i det
offentlige rum. Man må have evnen til at ‘iscenesætte’
sig selv socialt. Har man ikke disse evner, vil ens liv i
høj grad blive styret af andre menneskers vilje.
Formålet med det pædagogiske tilbud kan være:
• at styrke sociale og motoriske færdigheder
• at støtte med at sætte ord på tanker og følelser
• at arbejde med den enkeltes individuelle udvikling,
så personen oplever bedre handlemuligheder
• at støtte i at tage ansvar for egne beslutninger og
handlinger, så personen opnår mest mulig selvbestemmelse
og bliver i stand til at klare eget liv
• at støtte i hensigtsmæssig social adfærd og normer,
så den ældre kan begå sig
• at støtte den ældre i at indgå i sociale sammenhænge
på en positiv og konstruktiv måde.
Målet er størst mulig livskvalitet ud fra den enkeltes
muligheder – uden at der sker omsorgssvigt.
Ældres kompetencer
Langt de fleste ældre har kompetencer, der kan anvendes
i hverdagen. For personalet er det vigtigt at afdække
de ressourcer, den enkelte er i besiddelse af ved at
vurdere deres funktionsniveau. Hvor svækket er den
ældre? Er der mulighed for kommunikation og på
hvilket niveau? Er der livsvilje og appetit på livet? Er
der nysgerrighed at spore? Hvis nogle af disse faktorer
er til stede, vil der i høj grad være mulighed for motivation
og udfordringer i at være aktiv i hverdagen.
Her kan udviklingszoner være et godt pædagogisk
redskab til afdækning af den ældres kompetencer, og
på hvilke måder man kan flytte den ældre fra den
aktuelle udviklingszone til den nærmeste udviklingszone.
Målet kan være at støtte personen i at styrke

sine kompetencer til at blive mere selvhjulpen eller
opretholde nuværende kompetencer.
Det kræver refleksion i personalegruppen og målrettet
brug af en handleplan, så det individuelle mål er
det, der arbejdes frem mod.
Sansestimulering
Der findes en del ældre, som umiddelbart kan opleves
som svækkede og med behov for meget støtte i hverdagen.
De mistrives, men kan ikke give udtryk for det.
Disse beboere kan hjælpes til forbedret livskvalitet,
når personalet har fokus på den pædagogiske tilgang,
og gruppen af medarbejdere er reflekterede i deres
handlinger og kan koordinere indsatsen.
Sansestimulering skaber nysgerrighed, og ad den vej
kan den ældres opmærksomhed skærpes. Nogle ældre
skal bogstavelig talt vækkes af deres døs forårsaget af
inaktivitet.
Sansestimuleringen kan finde sted på mange måder
afhængig af personens funktionsniveau. For eksempel
kan duften af en overskåret selleri virkelig sætte gang i
sanserne.
Den glemte duft af kartoffel
Mange ældre har ikke været deltagende i et hverdagsliv
gennem mange år. De er frataget alt ansvar af professionelle
omsorgsmedarbejdere, der har overtaget
alle funktioner i hjemmet. Det har medført, at funktionsniveauet
langsomt svækkes og dermed mange
uhensigtsmæssige følgevirkninger.
Når den ældre senere får ophold på et plejehjem, vil
der være mange aflærte funktioner, som måske kan
genlæres. Miljøterapi kan afdække den ældres kompetencer
i forhold til, hvilke ressourcer er intakte og
hvilke kan styrkes?
Nogle har glemt duften af en kartoffel, og andre har
måske glemt i hvilken hånd, kartoffelkniven skal holdes.
Det kan være et alvorligt nederlag for den ældres
selvopfattelse og selvfølelse.
Personalet kan opleve vrede og aggressioner, som
medfører, at personalet ikke forsøger igen. Giv ikke
op, men find andre tilgange for at forstå årsagen til
vreden.
Anerkendelse og respekt
Når personalet har været på kurset Pædagogiske metoder
i ældreplejen, oplever de, at ældre, som de tidligere
har oplevet som besværlige, ændrer adfærd og samspillet
forbedres.
Årsagen er, at når personalet bruger den pædagogiske
tilgang, finder de ud af, at de så at sige skal bruge
sig selv som det pædagogiske værktøj og herigennem
skabe relationer til det ældre menneske. Ældre er
meget dygtige til at aflæse vores kropssprog, og deres
selvfølelse er meget påvirkelig af, hvad andre tænker
om dem. Derfor er det vigtigt, at vi skaber samspil
med anerkendelse og respekt. ■
Peter.Graulund@skolekom.dk
Peter Graulund er konsulent i Kursus- og Udviklingsafdelingen
på Social- og Sundhedsskolen Skive Thisted
Viborg. Skolen har udviklet AMU-kurset Pædagogiske
metoder i ældreplejen.
Læs mere
Social- og Sundhedsskolen Skive Thisted Viborg har oprettet debatforummet
www.forum-aeldrepaedagogik.dk med artikler og debatindlæg.
Fællesskab. Hver
morgen retter Emma
Mortensen an til
morgenmad, som de
beboere, der ønsker
det, spiser sammen i
opholdsstuen. Dermed
er hun både en
del af fællesskabet
og udfører opgaver i
fællesskabet.
fag og arbejde • februar 2009
11

fagligt talt
Af Karen Stæhr
Unødig kontrol tager
tid fra borgeren
Medarbejderne inden for hjemmeplejen
oplever i disse år en mærkværdig modsætning.
Christiansborg-politikere fra højre til
venstre bejler til deres gunst. Der udtrykkes
bekymring for, om der i årene fremover
vil være personale til at tage sig af ældre
og syge.
Imidlertid gennemføres der i disse år en
omlægning af hjemmeplejen, som kan få
vidtrækkende konsekvenser, hvis den ikke
gribes rigtigt an, og som kan gøre det vanskeligere
at tiltrække og fastholde medarbejdere.
Det er vigtigt, at disse ændringer
gennemføres, så man indtænker arbejdsmiljø,
faglighed og arbejdsglæde. De øgede
krav til dokumentation og registrering,
som har ført til indførelse af pda’ere og
andre håndholdte computere i de fleste
kommuner, er en udfordring.
Vi er ikke teknikforskrækkede. Rigtigt
anvendt kan teknologien lette det daglige
arbejde i hjemmeplejen. Vi har ikke noget
mod faglig dokumentation eller dokumentation,
som gør, at borgerne og de pårørende
kan følge med i, hvad der ydes. Men
der er mange meldinger om:
• at medarbejderne udfører dobbeltarbejde,
fordi samme ydelser skal dokumenteres
flere steder
• at systemerne er udtænkt ved et skrivebord
og ikke altid passer i virkelighedens
verden
• at den dokumentation, borgerne kan bruge,
nedprioriteres til fordel for registreringer,
der skal fodre systemet med data
• at medarbejderne ikke får tilstrækkelige
kurser, og at man ikke gør nok for at støtte
medarbejdere, der ikke i forvejen kender
til it, eller for eksempel er ordblinde
• at registreringen af komme- og gåtider
opleves som kontrol.
12 fag og arbejde • februar 2009
Et særligt problem udgør tidsregistreringen.
I nogle kommuner skal man registrere,
når man kommer og går hos borgere. I
andre anføres det kun, når der er ændringer
i forhold til den visiterede tid, og nogle
steder gennemføres stikprøver.
Hvis den udvikling, som nu er i gang, fortsætter,
vil alle medarbejdere i hjemmeplejen
om et par år skulle sende beskeder på
pda’en, hver gang de går ind eller ud af et
hjem – og nogle gange også undervejs i
arbejdet i hjemmet.
Mange medlemmer giver udtryk for, at de
oplever det som unødig kontrol, og at det
tager tid fra borgeren.
Der går en lige linje fra tidsregistreringen
til de krav, regeringen har stillet i den ‘fritvalgs-lovgivning’,
der skal sikre, at hjemmeplejen
styres efter markedsmæssige
principper og åbne op for en større privat
andel – især gennem stive regler om
beregning af timepriser.
Derfor er det formentlig kun muligt effektivt
at begrænse tidsregistreringen, hvis
regeringen kommer ud af busken i forhold
til dette problem.
Reglerne er i dag uklare. De må enten
præciseres eller ændres, så man undgår,
at alle medarbejdere skal registrere tiden,
hver gang de besøger en borger. Det vil
være en måde, hvorpå regeringen kan
vise, at den har en reel vilje til at begrænse
dokumentationsarbejdet i det offentlige
og vise, at man har tillid til personalet i
plejesektoren. Og det vil gøre det muligt at
anvende medarbejdernes tid til noget
mere nyttigt end unødig registrering. ■
Karen Stæhr er formand for Social- og
Sundhedssektoren.
sakset
Dronningen takker
»I vores samfund er vi dybt afhængige af
hinanden og af de grupper af mennesker, der
får hverdagen til at hænge sammen. Det
gælder hjemmehjælperen, som kommer
rundt til de ældre og handicappede og får
deres dagligdag til at fungere. Jeg vil gerne
sige dem tak for, hvad de yder.«
Dronning Margrethe, i nytårstalen.
Balje eller bræt
»En dårlig fordøjelse kan være skyld i, at
maven står frem som en vaskebalje – og ikke
ligner et vaskebræt.«
Birgitte Nymann, forfatter til flere bøger om
sundhed, i Jyllands-Posten.
Kød til manden
»Tidligere var kvindens indkøb styret af mandens
behov, og det har altid været, at der
skal kød på bordet. I dag er forestillingen om
et godt måltid mere fokuseret på børnenes
behov. Derfor kommer der mere grønt i indkøbskurven.«
Preben Vestergaard Hansen, kandidat i
ernæringsvidenskab på Suhrs Videncenter, i
Berlingske Tidende.
Madkæreste
»Hvis jeg havde haft en hård dag eller havde
problemer, kunne jeg finde på at købe film,
slik, junk og være væk i halvanden time. Det
blev min kæreste. Det var virkelighedsflugt.
To minutters nydelse og to døgns fortrydelse.«
Henrik Bruhn, stand-up-komiker, der har tabt
100 kilo på 1 1 ⁄2 år, i Politiken.

Forventninger til
plejehjem skal justeres
Skuffede ældre. Når gamle mennesker flytter på plejehjem er det oftest med forventninger om
genoptræning og om, at der vil være andre ældre at tale med. Undersøgelse viser, at sådan går
det ikke, og så bliver de ældre skuffede og går helt i stå.
Af Maj Dahl-Rasmussen
Foto: Torben Eskerod og Mike Kollöffel
»Plejehjem slukker ældres livsgnist.«
Sådan lød en overskrift i Politiken den
29. oktober 2008. Den kom i kølvandet på
en undersøgelse, hvor 16 ældre blev fulgt i
den periode, de flyttede fra hjem til plejehjem.
Undersøgelsen viser, at livet på ple-
jehjem ikke lever op til det, de ældre forventer.
Og at mange ældre bliver så skuffede,
at de går helt i stå og sygner hen.
Hvad skal man stille op med sådan nogle
observationer, når man er én af dem,
som arbejder med ældre? fag og arbejde
fag og arbejde • februar 2009
▲
13

▲
Glimtet i øjet. Else Constantin Hansen, en af de ældre, som indgik i Jens Kofods undersøgelse. Billedet til venstre: Else, lige før hun flyttede på plejehjem.
Til højre: Else efter et halvt år på plejehjem.
har sat fire social- og sundhedshjælpere
fra Grønnehave Ældrecenter i Helsingør
stævne for at diskutere nogle af de
udsagn, som antropolog og forsker Jens
Kofod, SFI, når frem til i sin undersøgelse.
Grønnehave Ældrecenter var et af de steder,
som indgik i undersøgelsen.
Mere social kontakt
Undersøgelsen viser, at de ældre ofte har
en forventning om, at der på plejehjemmet
vil være andre ældre, de kan tale med.
Måske har de været på et genoptræningshjem
i en periode og haft en god oplevelse
der.
Men virkeligheden på plejehjemmet er
en anden, for de møder typisk ikke andre
ældre, de kan tale med. Dermed er den
sociale kontakt, som de ældre kan opnå på
plejehjemmet, begrænset til medarbejderne.
Det giver ifølge undersøgelsen medarbejderne
en stor magt, fordi det er dem,
14 fag og arbejde • februar 2009
der kan bestemme, hvem de vil tale med,
hvornår og hvor længe.
Til det siger Jannie Bolling:
»Det er rigtigt nok: Vi er deres livline.
Min dag er reddet, hvis jeg kan få de ældre
til at grine. Men det kommer ikke bag på
mig, at vi har en utrolig magt. Sådan er
det bare.«
Medarbejderne genkender det scenarium,
at mange af beboerne er for syge eller
demente til at have kontakt med hinanden.
Og så er der også dem, der ikke vil
tale med nogen.
»Men vi prøver at få dem til at tale sammen.
Og nogle gange lykkes det faktisk,«
siger Evy Orbansen.
Ikke resurser nok
Snakken kommer hurtigt hen på, hvor de
som medarbejdere skal få tiden til at være
der for de ældre.
»Hos os har vi sytten beboere, hvoraf
halvdelen er så demente, at de burde være
ovre på demensafsnittet. De tager dobbelt
så meget tid, og det går ud over dem, der
er friske, og som vi også burde snakke
med,« forklarer Jannie.
Desuden oplever kollegerne, at de er
blevet færre til at tage sig af beboerne,
samtidig med at de har fået flere opgaver:
»Vi må være realistiske: Der skal spares
og dokumenteres. Vi bruger enormt
meget tid på andre ting end beboerne,«
forklarer Mette Damsø.
Det er Grethe Farcinsen helt enig i: »Når
vi bliver skåret så meget, som vi er nu, så
er det jo den psykiske pleje, som ryger
først.«
Problemet er altså ikke, at de fire kolleger
ikke gerne vil være mere sammen med
de ældre, tale med dem og tage ud af
huset på udflugter. De har ikke tid til det.
»Så på den måde hænger de ældres
livsgnist også sammen med, hvor meget

Social- og sundhedshjælper
Jannie Bolling
personale der er. Hvis gnisten skal bevares,
så skal der være det normerede personale
og ikke som nu, hvor vi skal dække
hinanden ind,« pointerer Jannie.
Genoptræning
En anden forventning, som de ældre har
til at flytte på plejehjem, er at blive genoptrænet.
De håber, at de gennem træning
kan komme til at gå bedre og i det hele
taget klare sig bedre fysisk. Men plejecentrene
tilbyder ikke genoptræning, højst
vedligeholdelsestræning, også selv om visse
plejecentre som Grønnehave faktisk
nævner genoptræning i deres pjecer om
stedet.
De fire social- og sundhedshjælpere
mener dog ikke, at de kan stille ret meget
op:
»Det er ikke vores skyld, at de ældre
ikke får trænet,« siger Jannie Bolling.
»Ansvaret ligger hos kommunen, for det
er dem, der har sparet det væk. Vi giver
træning i dagligdagen ved, at de selv skal
knappe deres skjorter og børste deres tænder.
Men mere er der ikke tid til.«
Medarbejderne ta’r skraldet
Når det primært er medarbejderne, som
de ældre har mulighed for at tale med, så
er det også dem, de ældre klager deres nød
til. Det er krævende.
»Vi er skraldespanden,« som Jannie så
malerisk udtrykker det.
Det, synes de fire kolleger, er hårdt, især
fordi omsorgen for dem selv ikke er så
god, som den kunne være:
»Der er ikke længere nogen mødelokaler
her, så vi har ingen steder at gå hen for
os selv, heller ikke til frokost. Så vi har
ikke mulighed for at tale om beboerne,«
forklarer Evy Orbansen.
Social- og sundhedshjælper
Evy Orbansen
»Nu skal vi være sammen med beboerne
hele tiden. Men vi har behov for at
kunne tale sammen og læsse af, så vi ikke
tager det med hjem til ægtemanden eller
andre,« forklarer Jannie og fortsætter:
»Mange ældre føler ikke, de kan noget.
Og så remser jeg op: Du kan det og det og
det … Og næste dag starter vi helt forfra:
De synes ikke, de kan noget. Det tager
også på kræfterne. Så der er det vigtigt at
høre, om andre også har den oplevelse
med den beboer. Og det er blevet nedprioriteret.«
Mere faglighed, tak
I det hele taget kunne de fire social- og
sundhedshjælpere godt tænke sig mere
fokus på faglighed. Førhen fik de jævnligt
supervision på afdelingen, hvis de oplevede,
at en beboer fyldte meget.
»Sidst var det en sclerose-patient, vi talte
om. Der havde vi én fra Scleroseforeningen,
som kunne forklare, hvorfor
vores beboer er, som hun er med den
fremskredne sygdom. Det var kanon! For
så har du forståelse for, hvorfor beboeren
gør, som hun gør,« fortæller Grethe.
Faktisk oplever kollegerne, at det skal
være så slemt, at de nærmest skal true
med at forlade afdelingen, før de får hjælp
til at takle en beboer.
Der er også blevet langt mellem kurserne.
Grethe har arbejdet på stedet i otte år,
hun har søgt mange kurser, men endnu
ikke været af sted. Og for Jannie er det
blevet til tre kurser på atten år.
Nye forventninger
Alt i alt mener Jannie, Evy, Mette og Grethe,
at det er nødvendigt at se på, om de
forventninger, de ældre og deres pårørende
har til plejehjemmet, er realistiske. Ofte
Social- og sundhedshjælper
Mette Damsø
har de pårørende mange individuelle krav
til deres mor eller fars hverdag, som de
mener, at personalet skal tage sig af. Som
Grethe forklarer:
»De ældres basale behov skal vi nok
dække. Men jeg kan ikke dække en mors
behov for en datter. Og det skal jeg heller
ikke, for jeg er professionel i mit job. Så de
følelsesmæssige behov, det er datterens
opgave. Men ofte forventer hun også, jeg
dækker dem.« ■
mdar@foa.dk
At blive beboer på et
plejehjem
Igennem 18 måneder observerede antropolog
Jens Kofod, SFI, ældre mennesker, der
flyttede fra deres egen bolig til et plejehjem.
I alt fulgte han 16 ældre i overgangen
fra eget hjem til plejehjem samt deres
første halve år på plejehjem.
Af de 16 ældre, som blev fulgt, opnåede
ingen af dem et højere fysisk funktionsniveau.
Nogle fik dog lidt større mobilitet i
og med, at plejehjemmene er indrettet til
at komme rundt med kørestole og andre
gangredskaber, ligesom der er opsat
gelændere og håndtag flere steder, hvilket
gør det lettere for kørestolsbrugere og
gangbesværede. Men samlet set oplevede
beboerne en stor skuffelse over at flytte
på plejehjem.
Læs mere om Jens Kofods undersøgelse
på: www.egv.dk
fag og arbejde • februar 2009
15

Medarbejderne
skulle holde mund
Ytringsfrihed. På plejecentret
Bøgehaven i Galten,
Skanderborg, skal nattevagten
ikke længere blive på
institutionen hele natten,
men også tage ud på hjemmebesøg
til borgere i kommunen.
Hermed efterlades
de demente alene tilbage
på Bøgehaven, men det får
de pårørende ikke noget at
vide om. Og de ansatte får
besked om at holde mund.
Alligevel får en pårørende
sagen frem i lyset.
Af Maj Dahl-Rasmussen
Foto: Niels Åge Skovbo
16 fag og arbejde • februar 2009
»De fortæller mig ingenting mere.
Jeg kan spørge og spørge, og så får
jeg bare et ‘ja’ eller ‘nej’.«
BIRGIT HEDEGAARD, PÅRØRENDE.
»Det må du gerne meddele personalet, at det
ikke er smart, og at de skal tænke på, at de stiller
deres egen arbejdsplads i et dårligt lys … «
Det er Birgit Hedegaard, der aner
uråd. Hendes mor bor på
demensafsnittet Bøgehaven i Galten.
En dag sidst i august ser hun, at der er
sat en slags alarmer op ved nogle af yderdørene.
Og der er også pludselig skydelåse
på dørene. Derfor går hun til personalet
for at høre, hvad det skyldes.
Medarbejderne trækker på det og fortæller,
at det må de ikke sige noget om.
Men Birgit Hedegaard presser på, og så
fortæller de, at både alarmer og skydelåse
er sat op, fordi nattevagten fra 1. september
også skal køre ud på hjemmebesøg i
kommunen.
Er de alene?
Nu bliver Birgit Hedegaard bekymret. På
Bøgehaven bor der ti stærkt demente
ældre, som ikke selv er i stand til at reagere,
hvis der opstår en nødsituation, for
eksempel ved brand, indbrud eller hvis en
dement bliver urolig og går ind til de
andre og vækker dem. Sådan en beboer
findes på Bøgehaven. Der er også beboere,
som ikke selv kan komme ud af sengene.
Skal de nu være alene om natten?
LONE BURGDORFF, LEDER AF DEMENSAFSNITTET BØGEHAVEN, I EN MAIL TIL DEN DAGLIGE LEDER.
Det vil Birgit Hedegaard have klarhed
over, så hun ringer til Lone Burgdorff, som
er leder for Skanderborgs tre demensafsnit,
herunder Bøgehaven. Demenslederen
forklarer, at når Bøgehavens nattevagt er
ude at køre, vil der være en nattevagt fra
det nærliggende plejecenter Tjørnehaven,
som går over til Bøgehaven med jævne
mellemrum.
Birgit bliver hidsig
Birgit Hedegaard går straks ned på Bøgehaven
igen og taler med den daglige leder.
Men hendes besøg kommer ikke uventet.
For den daglige leder fortæller Birgit, at
hun lige har fået et opkald fra demenslederen
om, at hun og de andre medarbejdere
ikke må sige noget om nattevagtens
nye opgaver.
Alligevel finder Birgit Hedegaard ud af,
at det ikke passer, at nattevagten fra Tjørnehaven
går over til Bøgehaven, men at
hendes mor og de andre beboere på
demensafsnittet er alene, når nattevagten
tager sine ture rundt i kommunen.
»Og så bliver jeg først rigtig hidsig, det
kan jeg godt fortælle dig! For det synes jeg

ikke, man kan gøre ved sådan nogle
demente mennesker, der har behov for
tryghed. De kan ikke være alene i huset,
det kan de bare ikke!«
Derfor spørger Birgit medarbejderne
om, hvor ofte nattevagten er på Bøgehaven
og hvor længe.
»Men det kan de ikke fortælle mig,« fortæller
Birgit. »De har tavshedspligt, siger
de.«
Masser af opbakning
Så går trommerne – og det er Birgit, der
slår på dem. Hun ringer rundt til de andre
pårørende fra Bøgehaven, og de er enige i,
at det, der sker, er forfærdeligt.
Enden på historien bliver, at embedslægen
kommer på uanmeldt tilsyn den 12.
»Den første i en gruppe, der tør stå frem og sige sin mening, som er i modsætning
til det, de andre i gruppen mener, den person ved godt fra tidligere
erfaringer: Jeg ryger ud af gruppen, ud af fællesskabet, ud af arbejdspladsen.
Derfor er vi bange for at udtale os.«
HANNE MUSETH, ARBEJDSPSYKOLOG
september efter et tip fra en af de pårørende.
Han oplever, at de ansatte er blevet
bedt om at holde mund. Og han finder det
uacceptabelt, at nattevagten forlader Bøgehaven.
Efter at han har meldt tilbage til
kommunen, er den faste nattevagt på
plads igen fra den 15. september.
Ja. Og nej
I dag oplever Birgit Hedegaard, at medarbejderne
ikke vil tale med hende.
»De fortæller mig ingenting mere. Jeg
kan spørge og spørge, og så får jeg bare et
‘ja’ eller ‘nej’.«
Men det er ikke kun medarbejderne,
som demensleder Lone Burgdorff forsøger
at få til at holde mund. Det oplevede Birgit
også, da sagen kom frem i de lokale
Tavshed. Birgit stødte
på en mur af tavshed,
da hun ville
høre, hvad det var,
der foregik på
demensafsnittet
Bøgehaven i Galten,
hvor hendes mor bor.
medier, blandt andet TV2 Østjylland. Da
sagde Lone Burgdorff til Birgit, at hvis
hun som pårørende henvender sig til pressen
igen, så bliver hun, demenslederen,
meget utilfreds.
Alt i alt er Birgit rystet over forløbet.
Over at ledelse og kommune ikke fortalte
de pårørende om nattevagtens nye opgaver,
før de gik i gang. Og over demensleder
Lone Burgdorff:
»Hun har stoppet mig med den ene løgnehistorie
efter den anden. Det er altså
min opfattelse. Hun redder kun sit eget
skind. Og hun tager ikke hensyn til personalet
dernede overhovedet.« ■
mdar@foa.dk
fag og arbejde • februar 2009
▲
17

»Som offentligt ansat er man som alle andre borgere
beskyttet af grundlovens bestemmelse om ytringsfrihed og
kan på egne vegne deltage i den offentlige debat og fremsætte
personlige meninger og synspunkter. Dette gælder
også emner, der vedrører ens eget arbejdsområde.«
Mundkurv. Offentligt ansatte
har ytringsfrihed i Danmark.
Alligevel oplevede medarbejdere
fra demensafsnittet
Bøgehaven i Galten, at de
ikke måtte fortælle de pårørende,
at nattevagten i perioder
lod de demente være
uden opsyn.
Af Maj Dahl-Rasmussen
Foto: Niels Åge Skovbo
18 fag og arbejde • februar 2009
VEJLEDNING OM OFFENTLIGT ANSATTES YTRINGSFRIHED
Man saver jo
den gren ned,
man selv
sidder på!
Den 12. september 2008 foretager
embedslæge Erik Damberg et uanmeldt
tilsyn på demensafsnittet
Bøgehaven i Galten efter et tip fra en
pårørende. Her opdager han, at de demente
borgere bliver låst inde og ladt alene i
perioder af natten, fordi nattevagten som
noget nyt skal køre ud til opgaver i hjemmeplejen.
Det vil embedslægen ikke
acceptere, og hans kritik fører til, at kommunen
genindfører en fast nattevagt på
Bøgehaven, som bliver der hele natten.
Men embedslægen opdager også noget
andet. De tre medarbejdere, han interviewer,
vil ikke fortælle om nattevagtens
nye opgaver, ikke før han indskærper dem,
at han som embedslæge har krav på at få
besked.
»Og så fortæller medarbejderne uaf-
»Ledelsen vil typisk kalde det samarbejdsproblemer
i stedet for at sige, at
medarbejderen har talt over sig.«
HELLE BANG HJORTH, ADVOKAT, FTF
hængigt af hinanden, at deres leder ikke
vil have, at de siger noget om, at nattevagten
forlader Bøgehaven i perioder,« fortæller
embedslæge Erik Damberg.
Medarbejderne kan vise embedslægen
en mailveksling, hvor det fremgår, at de er
blevet bedt om at holde mund.
»Det er ikke smart ...«
I mailen skriver demensleder Lone Burgdorff:
»Har talt med Esters datter i dag
Ja, en eller anden personale har været
ude og oplyst om at der INGEN nattevagt
er på Bøgehaven mere.
Det må du gerne meddele personalet, at
det ikke er smart, og at de skal tænke på,
at de stiller deres egen arbejdsplads i et
dårligt lys – de opnår ikke andet ved det,
end at skabe usikkerhed og utryghed ved
de pårørende, og at det ikke er der, de skal
komme af med deres frustrationer – det
kan de gøre på personalemødet den 17/9.«
Bøgehavens daglige leder svarer:
»Ja, Galten er jo trods alt en lille by og
‘snakken går i brugsen’ og da Tjørnehaven
jo også er en del af denne ‘øvelse’ […]
rygtes alt hurtigt.«
Lone Burgdorff:
»Ja, man saver jo den gren ned som man
selv sidder på!
Det var nu som om det var en fra Bøgehaven
hun havde talt med!«
»Det har jeg aldrig sagt«
I sin rapport kritiserer embedslæge Erik
Damberg, at medarbejderne har fået
mundkurv på, og han vedlægger mailen i
sin rapport om tilsynet.
Men selv om det står sort på hvidt, at
demensleder Lone Burgdorff ikke ser med

»Den mest forfærdelige udgang er, at man
som medarbejder bliver tom for følelser, og at
man dybest set ikke kan engagere sig i de
uretfærdige ting, der sker rundt omkring en.«
HANNE MUSETH, ARBEJDSPSYKOLOG
milde
øjne på,
at hendes ansatte fortæller
om nattevagtens nye opgaver, så
lyder hendes udlægning i embedslægens
rapport:
»… at hun ikke har givet personalet
ordrer om ikke at fortælle noget om den
manglende nattevagt på Bøgehaven videre.«
Medarbejderne på Bøgehaven står altså i
den situation, at ledelsen hverken undskylder
eller tager ansvar for at have presset
dem til at tie stille.
»Du må ikke citere mig som for noget som helst!
Hvis du gør det, så ringer jeg til FOA Silkeborg
nu, for der har jeg mine kontakter!«
Medarbejderne er bange
Derfor ringer fag og
arbejde til medarbejderne
fra Bøgehaven
for at
høre, hvordan
de har oplevet
forløbet.
Men. Ingen
af medarbejderne
har mod
på at stå
frem. Nogle,
fordi de
bare gerne
vil videre.
Andre, fordi
de er bange
for at miste
deres job.
Det undrer ikke
advokat Helle Bang
Hjorth fra FTF. Hun
har siddet med i et udvalg,
som skulle undersøge, om
lovgivningen om ytringsfrihed
giver nok beskyttelse for de offentligt
ansatte. Udvalgets betænkning kom i
marts 2006.
»I sådan en sag er det helt sædvanligt, at
medarbejderne ikke vil udtale sig,« siger
Helle Bang Hjorth. »De er bange for
repressalier.«
Velbegrundet frygt
Ifølge advokaten er problemet, at arbejdsgiverne
og lederne ikke kender til grænsen
for, hvornår det er lovligt at ytre sig, og
hvornår det ikke er. Og at de kæder det
sammen med illoyalitet.
HENNING HAAHR PEDERSEN, DIREKTØR I SKANDERBORG KOMMUNE, TIL FAG OG ARBEJDE.
Men er de ansattes frygt for at blive fyret
så velbegrundet?
»Ja! Og ledelsen vil typisk kalde det
samarbejdsproblemer i stedet for at sige,
at medarbejderen har talt over sig,« forklarer
Helle Bang Hjorth.
»Det bedste ville være, at der blev indført
omvendt bevisbyrde på området, så
det er arbejdsgiveren, der skal bevise, at
den ansatte ikke har fået mundkurv på
eller fyres på grund af sine udtalelser. Det
vil give den bedste beskyttelse af den
offentligt ansatte.«
Hvis du gør det, så …
Demensleder Lone Burgdorff har ikke
ønsket at udtale sig til fag og arbejde.
Derfor kontakter bladet direktør Henning
Haahr Pedersen fra Skanderborg
Kommune. Han mener, at sagen er håndteret
fornuftigt fra kommunens side: Han
har sagt i pressen og skrevet på kommunens
intranet, at alle i kommunen har ret
til at ytre sig; desuden har han bedt en
områdeleder om at holde møder med de
ansatte, så samarbejdet mellem medarbejderne
og lederne kan blive godt igen.
Men på et tidspunkt i samtalen med fag
og arbejde mener direktøren, at bladet
ikke vil fremstille sagen på en nuanceret
måde. Han vil derfor ikke citeres på trods
af, at det netop er derfor, vi har kontaktet
ham. Da han får at vide, at han som direktør
i kommunen må være klar over, at
samtalen er til citat, udbryder han:
»Du må ikke citere mig for noget som
helst! Hvis du gør det, så ringer jeg til
FOA Silkeborg nu, for der har jeg mine
kontakter.« ■
mdar@foa.dk
fag og arbejde • februar 2009
19

Sladder. Der bliver sladret på alle arbejdspladser,
og det er ikke nødvendigvis dårligt. Men ondsindet
sladder kan være et symptom på, at det ikke
går helt godt på arbejdspladsen. En undersøgelse
viser, at hvert tredje FOA-medlem har
været generet af negativ sladder på arbejdspladsen
det seneste år.
Af Laura Engstrøm
Tegning: Gitte Skov
20 fag og arbejde • februar 2009

fag og arbejde • februar 2009
▲
21

Sladdertasker. »Når
lederen reelt begynder
at interessere sig
for sine medarbejdere,
og de historier
han eller hun hører,
går dampen af sladdertaskerne,«
siger
Hanne Gullestrup.
22 fag og arbejde • februar 2009
Af Laura Engstrøm
Foto: Hanne Loop
Det kan være meget svært at lade være med at fortælle
en god historie videre. Tænk nu, hvis man havde set
chefen købe et pornoblad nede på tanken? Eller at Lis
fra den anden afdeling var gået med Peter hjem fra
festen forleden? Eller at Tove drak lidt for meget?
»Vi kan ikke lade være med at sladre. Det er lige så
naturligt som at trække vejret,« konstaterer antropolog
Perle Møhl, der har forsket i emnet.
For sladder siger meget om os selv.

»Sladder er den kommunikationsform, vi oftest
benytter og må leve med. Langt de fleste informationer
på en arbejdsplads bliver videregivet gennem sladder.
Og mange af de informationer er vigtige,« siger
hun.
Ifølge Perle Møhl indikerer sladder, hvor man står i
det sociale landskab, og hvordan de indbyrdes forhold
er. Jo varmere og tættere relationen er, jo mindre har
man tendens til at sladre om vedkommende. Er de for
langt væk, bliver de uinteressante at sladre om. Man
sladrer med den, man er tæt på – ikke om ham eller
hende.
Sladder er magt
Sladder påvirker også vores syn på andre og på
omverdenen. Ja, sladder kan skabe sammenhold, og
sladder kan udstøde andre fra fællesskabet.
»Sladder er magt, og man kan få ting til at ske med
sladder. Netværk skabes for eksempel gennem sladder.
Man skal også huske på, at der er en årsag til, at du får
historien. Måske opfordres du til at levere en tilsvarende
historie. Derfor kan man også stille spørgsmålet:
Hvad prøver han eller hun at opnå ved at sladre?«
siger Perle Møhl.
Tegn på dårligt arbejdsklima
Chefkonsulent Hanne Gullestrup bliver ofte tilkaldt
som konfliktmægler på en arbejdsplads. Hun oplever,
at jo mere, der bliver sladret på en arbejdsplads, jo
grellere er det psykiske arbejdsklima.
»Af og til er der personer, der sladrer mere end
andre på en arbejdsplads. Det er en måde at opnå indflydelse
på, og det kan være et personlighedstræk, der
følger dette menneske i alle livets sammenhænge. Det
kan være et menneske i nød, som ikke er i stand til at
slappe af og falde til i en gruppe, men hele tiden har
behov for at afstemme med de andre, om han eller
hun er god nok. En sådan person kan uden at ville det
forurene hele arbejdsmiljøet ved at sprede negative
historier om andre,« siger Hanne Gullestrup.
Kuren hedder ifølge Hanne Gullestrup opmærksomhed:
»Hvis denne kollega får vedvarende positiv
opmærksomhed og anerkendelse, vil den negative fordømmelse
af andre fortage sig,« siger Hanne Gullestrup.
Sladder i krogene
Hanne Gullestrup har ligeledes erfaret, at lederens stil
og kommunikationsform kan sætte gang i negativ
sladder:
»Er lederen for apatisk og fraværende, bliver der
sladret i krogene. Men når lederen reelt begynder at
interessere sig for sine medarbejdere, og de historier
han eller hun hører, går dampen af sladdertaskerne.
Når man får opmærksomhed fra sin leder, behøver
man ikke længere få luft for sine frustrationer,« fortsætter
Hanne Gullestrup.
Den person, der typisk sladres om på en arbejdsplads,
er chefen. Hvorfor?
»Det er jo ofte chefen, der har nøglen til at påvirke
ens arbejde. Og hvis man ikke oplever, at man har så
store muligheder for selv at påvirke sit arbejdsliv, vil
man typisk sladre om chefen,« siger Perle Møhl.
Hanne Gullestrup supplerer:
»Det er typisk at læsse al sin frustration
af på den, der reelt kan gøre noget ved
ens arbejdssituation, sådan som chefen
kan. Og sladderen bliver så et
medie til at få det vendt og drejet.»
■
l_e@mail.dk
Sladder – kort fortalt
Naturligt. »Vi kan ikke
lade være med at
sladre. Det er lige så
naturligt som at trække
vejret,« siger
antropolog Perle
Møhl.
• Sladder er en vigtig kilde til information om for eksempel medarbejdere. Det er
information, der ikke kan opnås gennem officielle kilder.
• Der sladres på alle arbejdspladser, og de fleste oplever det negativt.
• Noget for noget-princippet gælder også her: Fortæller du en god historie, får du
også en.
• Jo mere distanceret relationen er, jo mere bliver der sladret
• Der bliver altid sladret om chefen, fordi han eller hun som regel har betydning for
dig og dit arbejdsliv.
• Vi sladrer lige meget: Mænd, kvinder, høj og lav, men måden er forskellig.
• Hvis en arbejdsplads har lutter rutineopgaver, vil der være tendens til, at man
sladrer mere.
fag og arbejde • februar 2009
23

24 fag og arbejde • februar 2009
Bagtalt. Snakken på en arbejdsplads kan have en slem bagside.
Det oplevede social- og sundhedsassistent Ena Dirk.
Sladrer lige meget
Det Nationale Forskningscenter undersøgte
i 2004-2005, om nogle faggrupper sladrer
mere end andre. Undersøgelsen viste blandt
andet, at buschauffører og omsorgsmedhjælpere
sladrer lige meget.
For nogle af FOAs faggrupper ser tallene
sådan her ud:
Buschauffører: 52 procent
Omsorgsmedhjælpere: 52 procent
Plejepersonale på hospital: 50 procent
Plejepersonale på plejehjem: 47 procent
Plejepersonale i hjemmeplejen: 40 procent
Dagplejere: 40 procent
Af Laura Engstrøm
Foto: Hanne Loop
For nogle år siden var social- og sundhedsassistent
Ena Dirk til jobsamtale på det lokale plejehjem. Ena
Dirk var blevet opfordret til at søge jobbet, og samtalen
gik fint. Lige indtil teamlederen, som hun var til
samtale hos, sagde: »Du skal lige vide, at der går denne
her sladder om dig.«
»Så spørger jeg selvfølgelig, hvad hun mener med
det. Men der svarer hun, at det er lige meget,« fortæller
Ena Dirk.
Sætningen blev ved med at gentage sig i Ena Dirks
hoved. Hvad er det, de går og snakker om? Hvad er
det, hun ikke har fået at vide?
»Jeg følte mig krænket og ydmyget. Og jo mere jeg
spurgte mine kolleger og andre, hvad det kunne være,
jo mere gal blev jeg, for ingen vidste det, og ingen
kunne sige noget. Jeg brugte rigtig meget energi på
det, for jeg ville vide, hvad det var,« fortsætter Ena
Dirk.

Undgik teamlederen
Ena Dirk fik ikke jobbet, og den næste lange tid tog
hun kun vikarjobs. Hun skulle ikke nyde noget af at
komme til en ny jobsamtale med den samme teamleder,
der havde siddet til jobsamtalen. Et af de steder,
hun var vikar, opfordrede hende til at søge en stilling,
der lige var blevet slået op. Men tanken om det gjorde
Ena Dirk nervøs.
»Jeg sagde til hende, der havde opfordret mig, at det
nok ikke nyttede noget, at jeg søgte den stilling, for
der gik jo denne her sladder om mig. Hun sagde: »Du
søger bare.«
Ena Dirk søgte jobbet og kunne ånde lettet op, for
teamlederen var ikke med til den jobsamtale.
Klagede til FOA over lederen
Hun fik jobbet, og omsider følte hun sig fri af spekulationerne.
Alligevel tog det hende et lille års tid,
inden episoden holdt op med at plage hende.
»På et tidspunkt var der en, der sagde til mig, at jeg
jo kunne gå til FOA og klage over teamlederen, så det
gjorde jeg. Der fandt jeg ud af, at de kun manglede et
par sager mere på hende for at kræve hende afskediget,«
siger Ena Dirk.
Spørgsmålet er så: Kunne Ena Dirk efterfølgende
lade være med at sladre om teamlederen?
»Jeg synes ikke, jeg har sladret om hende, men jeg
har nok ikke kunnet undgå at føle lidt skadefryd, da
jeg fik at vide, at hun blev degraderet. Da tænkte jeg:
Yes!« ■
l_e@mail.dk
En medlemsundersøgelse lavet for fag og arbejde viser,
at hvert tredje medlem har været generet af se sladder
på arbejdspladsen det seneste år.
Men der er ikke lige så mange, der vil indrømme, at
de sladrer. I fagbladets undersøgelse, hvor 1.900 medlemmer
svarede via medlemspanelet, var det kun 25
procent, der sagde ja til at have deltaget i negativ sladder
i samme periode. Der var ikke de store udsving,
om det var det ene eller det andet køn eller den ene
eller den anden sektor. ■
Elin Bundgaard, 46 år, fællestillidsrepræsentant
og pædagogmedhjælper:
»Det er på godt og ondt. Det kan jo være praktisk
nok at få nogle informationer, så man ikke plumper
i. For eksempel hvis man er ny og får at vide, at
man lige skal være opmærksom på, at den er gift
med den eller at: ’Du skal lige være klar over, at
hendes mand lige er død’.
Men det kan jo også være negativt. Når der bliver
sladret om én, kan det jo påvirke mit syn på den
person. Som tillidsmand får jeg jo også meget at
vide, og der skal jeg jo ofte lige stykke tingene
sammen. Det kan tit være svært at finde ud af, om
det er noget, jeg skal gå videre med.«
Irene Andersen, 31 år, social- og sundhedsassistent
på et plejecenter:
»Det kan nok ikke undgås, at der bliver snakket.
Det er ikke alt, jeg bryder mig om at høre. Men
sladder kan jo også være positivt på den måde, at
man får information om hinanden. Det er også en
måde at drage omsorg på, og de informationer kan
jo også være nyttige rent fagligt. Det kan være en
situation, hvor jeg ikke har været på arbejde i et
par dage, og så får jeg at vide, at sådan eller
sådan står det til med en beboer eller en kollega.
Det kan være fint, for så behøver man ikke selv at
spørge.«
Judith Højegaard, 57 år, uddannelseskonsulent
i FOA Midtsjælland:
»Der bliver sladret konstant. Tit er det jo, mens vi
hygger os, og så spørger man: ’Har I noget godt
sladder?’ Men der er jo også en side af det, som
ikke er så rar, og som gør, at man skal passe på,
hvem man siger hvad til. Der er dem, hvor man ved,
at det ikke går videre, og så er der dem, der ikke
kan holde på det. Det er jo heller ikke altid til gavn
for én selv, hvis nogen får at vide, at man har sladret
om dem. Jeg har oplevet, at en kollega er kommet
tilbage et halvt år senere: ’Jeg hører, du er irriteret
på mig’. Men så var det for længst gået over.«
fag og arbejde • februar 2009
25

Sladder. Utilfredsheden havde lukket sig som en
osteklokke over medarbejderne på Sæby Ældrecenter.
Ny struktur, kontrol og dårlig information skabte snak
i krogene. Først da Arbejdstilsynet skred ind,
skete der noget.
26 fag og arbejde • februar 2009
Af Anni Heiberg
Foto: Michael Bo Rasmussen/Baghuset
Den dårlige stemning begyndte allerede ved morgenmøderne.
Her blev sure bemærkninger, utilfredshed
og frustration luftet. Bølgerne kunne gå højt, og
Positivt. Tidligere kredsede snakken om utilfredshed og negative
historier. Nu fokuseres bevidst på de gode historier. Fra venstre
ses hjemmehjælper Elisabeth Pedersen, tillidsrepræsentant Hanne
D. Jensen og arbejdsmiljørepræsentant Lone Tamborg.
humøret var ofte lavt, når medarbejderne på Sæby
Ældrecenter gik ud til dagens opgaver.
»Vi kunne ikke se ud over vores egen næse og følte,
at den ene havde det nemmere end den anden,« fortæller
arbejdsmiljørepræsentant, social- og sundhedsassistent
Lone Tamborg.
»Skænderierne under morgenmøderne tog luften
ud af os, inden vi nåede ud til borgerne. Det dur altså
ikke. Og tænk at være afløser dengang vi sad der og
gav luft for alle vores frustrationer.«
De sure morgenmøder hører fortiden til, men der
skulle en vejledning fra Arbejdstilsynet og samarbejde
med et konsulentfirma til, før medarbejderne i Sæby
fik vendt den dårlige stemning.

Grobund for sladder
Ny struktur, nye ledere, nye opgaver, øget kontrol og
alt for lidt information.
Sådan beskriver medarbejderne årsagen til det dårlige
arbejdsmiljø. De savnede ledelse og en tydelig
beskrivelse af, hvem der havde ansvar for hvad.
»Vi vidste ikke, hvor vi bevægede os hen, og vi
kendte ikke målet. Det gav en masse høvdinge, der ville
være med til at bestemme. Og det giver sladder, som
vil noget,« siger Lone Tamborg.
»Ja, den ene ved noget, og den anden ved noget
andet, og så kan man brygge en historie sammen,«
supplerer tillidsrepræsentant, social- og sundhedsassistent
Hanne D. Jensen
Lone Tamborg og Hanne D. Jensen har sat sig til
bordet sammen med fire kolleger fra ældrecentret for
at fortælle om, hvordan man i nu godt et halvt år har
arbejdet målrettet med at forbedre arbejdsmiljøet. De
seks kolleger er enige om, at det er blevet bedre. Men
det kan blive bedre endnu. De er også enige om, at de
aldrig har sladret om hinanden privat. Den negative
snak handlede om at få luft for alle de arbejdsmæssige
frustrationer. Usikkerhed og utryghed betød, at man
begyndte at gætte og drage forkerte konklusioner.
Synlig ledelse
I dag er de nye lederes funktioner og ansvarsområder
nøje beskrevet og formidlet ud til medarbejderne.
»Nu ved vi, hvilken leder vi skal gå til, og hvem der
gør hvad. Og vi går til hovedet i stedet for til …
måsen,« smiler Hanne D. Jensen.
Ledelsen er blevet mere synlig, mere anerkendende
og bedre til at uddele ros. Og man arbejder bedre på
ros end på ris, påpeger de i Sæby. Når man bliver utilfreds
og usikker, så koncentrerer man sig om at passe
sit eget og ikke meget andet.
»Vi havde en dårlig start. De nye gruppeledere blev
ikke klædt godt nok på. Hvis deres funktioner havde
været ordentligt beskrevet, og der var spillet med åbne
kort fra politisk side, så havde vi været sparet for
meget. En del af den irritation, vi rettede mod
ledelsen, var jo i virkeligheden politisk bestemt,« siger
Hanne D. Jensen.
Sammentømrede grupper
Det var et besøg fra Arbejdstilsynet, der afslørede det
dårlige psykiske arbejdsmiljø på Sæby Ældrecenter.
Arbejdstilsynet pålagde ældrecentret at gøre noget ved
sagen, og konsulentfirmaet Inquiry Partners blev koblet
på opgaven. Medarbejderne blev bedt om at sætte
ord på ønsker og forventninger til kolleger og ledelse,
og da medarbejderne skulle beskrive den gode
arbejdsplads, kom et velfungerende samarbejde med
kollegerne ind som første prioritet.
En række fælles uddannelsesdage var det omdrejningspunkt,
der skulle få ældrecentrets 110 medarbejdere
til at arbejde godt sammen, lære hinanden at
kende på tværs af grupperne og sætte ord og fokus på
de positive ting på arbejdspladsen.
»Vi har talt om, at nogle grupper kan være for
sammentømrede. De kan jo ligefrem fuldende hinandens
sætninger, og det er ikke altid sjovt at være ny i
sådan en gruppe. Vi er blevet bedre til at give plads og
give vores viden videre til hinanden. Den holdt vi nok
meget på tidligere,« siger Hanne D. Jensen.
Vi bliver ved
Da medarbejdere og ledelse på Sæby Ældrecenter tog
fat på dialogen, kom der hul på den gode udvikling og
de gode historier. En nyhedsavis er med til at sende
informationerne og de gode historier rundt. Hvor
man tidligere bekræftede hinanden i det negative, bliver
der nu sat fokus på det positive. Og ledelsen er
opmærksom på, at medarbejderne har brug for at blive
set og værdsat.
»Gruppelederne tager meget mere hånd om os, og
centerlederen er også blevet mere synlig. Ledelsen har
fingeren på pulsen,« siger Lone Tamborg.
»Nu går vi til den rette person med problemerne i
stedet for at gå ad bagvejen. Vi kan også sige til hinanden,
hvis vi bliver kede af en bemærkning. Hvad mente
du egentlig med det? Vi opfatter jo ting forskelligt.«
Medarbejderne i Sæby er enige om, at de ikke er
nået i mål. De fortsætter den gode udvikling i 2009 og
sikkert også i 2020, påpeger de. For man kan altid
arbejde på at gøre tingene bedre.
»Det var godt, vi fik hul på det her. Vi trængte sådan
til det,« siger Lone Tamborg. ■
heiberg@reportagegruppen.dk
Når der er sladder i luften
• Giv historierne et positivt tvist.
• Gå til tillidsrepræsentanten eller din leder for at få luft for dine frustrationer,
hvis indholdet i sladderen er et problem
• Tænk over hvad du siger, og hvorfor du siger det: Er du f.eks. selv med til at hjælpe
et rygte på vej?
• Vær åben, ærlig og loyal over for dine kolleger
• Husk at du ikke kan påvirke sladderen om dig selv, så vær klar i din tale og handlinger,
så du ikke kan misforstås.
Kilde: Chefkonsulent Hanne Gullestrup
fag og arbejde • februar 2009
27

dennis K.
28 fag og arbejde • februar 2009
3F på krigsstien
3F og FOA har fra tid til anden haft uenigheder om, hvordan grænserne
for overenskomstdækning og organisering mellem de to forbund
skal trækkes. Det har oftest handlet om områder, hvor begge organisationer
i årtier har overenskomstdækket, og hvor grænsedragningen
engang i fortiden var klar og tydelig, men hvor udviklingen har skabt
uklarhed og utydelighed.
Man kan næsten kalde den form for grænsediskussioner for relativt
naturlige. Det kender FOAs Teknik- og Servicesektor samt Kost- og
Servicesektor en hel del til.
Relativt naturlig kan man derimod ikke kalde den grænsestrid, som
nu er brudt ud i lys lue på handicaphjælperområdet. Her har 3F for
alvor erklæret FOA krig. Mens LO behandler en grænsesag netop om,
hvem der skal tegne overenskomst for handicaphjælpere, har 3F indgået
overenskomst med Dansk Industri (DI) for den handicaporganisation
– LOBPA – som FOA op mod jul ellers var klar til at
underskrive en færdig overenskomsttekst med, da 3F meldte sig på
banen med krav om overenskomst og med konfliktvarsel.
Det var ikke fordi, 3F ikke vidste, at de dermed gik på strandhugst
på et traditionelt FOA-område. Det fremgik såmænd tydeligt nok af
den første orientering, som blev lagt på 3F's hjemmeside, hvor indledningen
gik på, at det var lykkedes 3F at komme før FOA med en
overenskomst for handicaphjælpere. Den triumferende tone blev dog
allerede efter en times tid fjernet igen.
Overenskomsten med DI er indgået af den private gruppe i 3F, som
egentlig hedder Service, Hotel og Restaurant. Umiddelbart antyder
det navn, at der godt kunne være et stykke vej fra handicaphjælpere
til den private gruppes kerneområder. Det er der da også, når 3F selv
skal beskrive kerneområderne på deres hjemmeside:
»Medlemmerne arbejder bl.a. inden for hotel- og restaurationsbranchen
som kokke, tjenere, catere, smørrebrødsjomfruer, receptionister,
opvaskere og stuepiger. Mange medlemmer er også rengøringsassistenter
og serviceassistenter. Gruppen har også medlemmer
som arbejder som dørmænd, teltkonstruktører, facility-assistenter og
som ansatte inden for film og forlystelser.«
Netop det citat er for mig kernen i det slagsmål, som 3F og FOA nu
uundgåeligt kastes ud i. Et er, at to fagforeninger bliver uenige om
grænserne mellem sig. Noget helt andet er, når uenigheden reelt
handler om udviklingsveje og perspektiver for de enkelte faggrupper.
Og slagsmålet om overenskomstdækning af handicaphjælpere handler
lige præcis om udviklingsveje og perspektiver.
3F ser handicaphjælperne i direkte sammenhæng med opgaver, der
varetages i hotel-, restaurations- og forlystelsesbranchen. Det er et
perspektiv om ekstra arme og ben til støtte for den handicappede.
Et perspektiv om service med altafgørende vægt på det praktiske.
Dansk Industri ser handicaphjælperne som et ufaglært område.
Og DI har 3F som sin traditionelle, store overenskomstmodpart på
rengøringsområdet og fik det på hotel- og restaurationsområdet,
da 3F og RestaurationsBranchens Forbund fusionerede i 2006.
For DI er ufaglærte lig med 3F.
FOA ser handicaphjælperne som en faggruppe på social- og sundhedsområdet,
der – som det er beskrevet i Servicelovens beskrivelse
af hjælperordningen – yder pleje og bistand. Det er et perspektiv om
plejepersonale, om pleje og omsorg og om at skabe en ny uddannelse
med afsæt i, at det handler om visiterede pleje- og bistandsopgaver.
Dertil kommer, at der ansættes sygehjælpere, plejehjemsassistenter,
social- og sundhedshjælpere og -assistenter, når arbejdsopgaverne
tilsiger det.
Og det bliver de to udviklingsveje og perspektiver, der støder sammen
i den verserende grænsesag i LO om, hvem der har retten til at overenskomstdække
handicaphjælperne, og i den kommende tids forsøg
på at overenskomstdække resten af handicaphjælperområdet uden
for Dansk Industri.
Der er så at sige ikke mange hoteller, der tilbyder at passe respiratorer,
og ikke mange restauranter, der har sårskift på menuen.
FOA har i mine øjne ikke andre muligheder end at indstille sig på
3Fs krigserklæring. Næste gang går 3F på strandhugst inden for
social- og sundhedsuddannelserne.
Derfor må hovedbestyrelsen også tage stilling til, dels om det giver
mening at opretholde et samarbejde med nogen, som kun vil slås,
og dels om det giver mening at anse de øvrige grænsedragninger
mellem de to forbund som fortsat gældende.
Den slags overvejelser berører naturligvis også spørgsmålet om,
hvorvidt LO i fremtiden vil have plads til to medlemsorganisationer,
der på samme måde som i min barndoms westernfilm, står med
hånden på pistolskæftet og i kor fastslår, at denne by er ikke stor
nok til os begge.
Som mit hoved er skruet sammen, må LO-medlemskabet – uanset
om det handler om at melde sig ud eller om at blive smidt ud – ikke
stå i vejen for, at FOA kæmper for sine medlemsgruppers – og alle
sine medlemsgruppers – faglighed. ■
Dennis Kristensen, forbundsformand
Dialog med formanden på: www.foa.dk/debat

Her holder vi øje
med hinanden
Thylejren opstod som en musikfestival i 1970 – inspireret af festivalen i Woodstock.
Et par år senere overvintrede nogle festivalgæster og blev bofaste.
Hanstholm Kommune forsøgte at lukke lejren, men Det Ny Samfund havde købt jorden.
I juni 1995 lovliggjorde Folketinget lejren og tillod, at 75 voksne bor her.
Social- og sundhedshjælper Vibeke Tveden har boet i lejren i 11 år.
Af Ingrid Pedersen
Foto: Niels Åge Skovbo
fag og arbejde • februar 2009
▲
29

Forundring. »De gamle
siger tit, at de ikke
kan forstå, at jeg
vil bo sådan et sted,
for de siger, at jeg
ellers er en gjæv
pige, siger Vibeke.«
▲ 30 fag og arbejde • februar 2009
Varme. Eneste varmekilde er
brændeovnen, så Vibeke er
god til at kløve brænde.
Strøm. Vibeke Tveden
fik elektricitet sidste
sommer. Så nu er
der både el-pærer
og internet. Vibeke
bruger meget af sin
fritid til at følge med
i, hvad der sker ude
i verdenen på sin pc.

Transport. Trillebøren er transportmidlet i lejren. Alle har en
til at hente varer med, køre affald væk med, hente brænde
og al den slags. Vibeke fik trillebøren til sin 50 års fødselsdag
af kollegerne i hjemmeplejen på Mors!
Kommandocentral. Biksen, deres egen butik, er også det sted,
hvor alle henter post, og hvor nyt om lejren bliver sat op på
væggen. Her kan købes cigaretter én ad gangen, økologiske
varer og kaffe på kop. Det er stedet, hvor man mødes.
fag og arbejde • februar 2009
31

Her glider det bare
Af Anni Heiberg
Foto: Michael Bo Rasmussen
Hans Marius Andersen er netop kommet
med ambulancen til Aalborg Sygehus og
ligger nu på en modtagestue på Akut
Medicinsk Modtageafsnit – AMA. Den
ældre mand kæmper med langvarige
lungebetændelser, og nu har hans læge
indlagt ham.
Det er social- og sundhedsassistent Lotte
Boldt, der tager imod. Hun kobler Andersen
på en monitor, tager EKG, overvåger
puls og måler blodtryk. Hun arbejder
32 fag og arbejde • februar 2009
rutineret, anlægger venflon og bestiller
blodprøver efter lægens ordination.
I modtagestuen ved siden af gør socialog
sundhedsassistent Gitte Nielsen klar til
at give Aage Bødker en injektion med
blodfortyndende medicin i maven. Aage
Bødker har netop fået vished for, at han
har haft en blodprop i benet, og de to
taler om den forestående behandling.
Ude på gangen møder vi social- og
sundhedsassistent Jonna Kjær. Hun har
fået stukket en seddel i hånden og er på
vej til at analysere en arteriepunktur.
»Vores dage er dejligt afvekslende, og vi
Injektion. Aage Bødker blev indlagt med blodprop i
benet, og social- og sundhedsassistent Gitte Nielsen
giver ham en injektion med blodfortyndende medicin.
Opgaveglidning. På Akut Medicinsk Modtageafsnit på Aalborg Sygehus er social- og sundhedsassistenter
og sygeplejersker fælles om en lang række opgaver. Derfor vandt afdelingen
fag og arbejdes konkurrence i opgaveglidning.
får lov til at bruge alle vores kompetencer.
Det hele glider, og det giver et mere flydende
forløb for patienterne. De skal ikke
ligge og vente på, at vi kalder på en sygeplejerske,
eller at sygeplejersken kalder på
en assistent,« siger Lotte Boldt.
Rolig atmosfære
På trods af at den akutte modtageafdeling
er lidt af en banegård, er der en rolig
atmosfære. Her opholder patienterne sig
kun i gennemsnit 21 timer, før de bliver
sendt videre. Hver dag er uforudsigelig, og
personalet må være forberedt på patienter

med astmaanfald, infektioner og forgiftninger.
Det er de også. På afdelingen glider
arbejdet med en sådan selvfølgelighed, at
patienterne ikke opdager, når der er travlt.
De 30 sygeplejersker og seks social- og
sundhedsassistenter tænker ikke i titler,
men i kompetencer, og derfor bliver
meget arbejde udført af den, der står nærmest.
Her gør man arbejdet færdigt, fordi
man har kompetencer og carte blanche til
det. Så slipper patienterne for ventetid, og
det giver ro på stuerne.
Opgaveglidning er simpelthen så
udbredt og indarbejdet på afdelingen, at
fag og arbejdes dommerpanel har valgt
AMA som vindere af fagbladets konkurrence
i opgaveglidning.
Glade på arbejde
Sådan var det ikke på medicinsk afdeling
for ti år siden. Dengang var der utilfredshed
blandt opskolede sygehjælpere. De
følte ikke, de fik lov til at bruge deres nye
kompetencer, og flere rejste i frustration.
En progressiv vicecenterchef satte skub i
udviklingen, så alle kunne få mulighed for
at bruge deres viden og indsigt. Gitte
Nielsen var med i arbejdsgruppen.
»Formålet var, at vi skulle gå glade på
arbejde og glade hjem igen. Vi skulle have
lov at bruge vores kompetencer,« fortæller
hun.
Kortlægning af kompetencer
Gruppen opfandt en kompetenceudviklingsbog,
der indeholdt en lang række
opgaver, som assistenterne skulle besvare
Samarbejde. Der arbejdes i team på AMA, og social- og sundhedsassistenterne Gitte Nielsen og
Lotte Boldt kobler Hans Marius Andersen på monitor.
og vise, de kunne udføre. Hermed blev
deres kompetencer kortlagt, og de blev
hele tiden opdaterede med ny viden.
Opgaverne gik ofte et skridt videre end
assistentuddannelsen og var dermed en
slags overbygning, der gav udvidede beføjelser.
»Bogen er personlig, og det er op til den
enkelte at sætte sig nye mål,« fortæller
Lotte Boldt, mens Gitte Nielsen tilføjer:
»På en akutafdeling skal man kunne
mange ting, og det kræver viden. Vi har
mange kurser og temadage sammen med
sygeplejerskerne.«
Nøglepersoner
Ved MUS-samtaler fortæller den enkelte
medarbejder, hvilke områder hun brænder
for, og så er der mulighed for at få en
specialfunktion på området. For eksempel
er Lotte Boldt nøgleperson inden for diabetes
og selvmordsforebyggelse, mens Gitte
Nielsen er rygestopinstruktør.
»Der er spændende opgaver til alle, så vi
behøver ikke slås om dem. Vi får lov til
det, vi gerne vil, og sygeplejerskerne er
gode til at uddelegere opgaver. Hver gang,
der opstår nye opgaver, er vi med og bliver
oplært i dem,« fortæller Lotte.
Når der kommer nye sygeplejersker til
AMA, er de ofte positivt overraskede over,
at social- og sundhedsassistenterne er så
Vindere. »Mange tak. Det er lige her, det foregår.«
Sådan lød den tilfredse konklusion, da
medarbejderne på AMA, Aalborg Sygehus,
vandt fagbladets konkurrence i opgaveglidning.
Forrest fra venstre social- og sundhedsassistenterne
Jonna Kjær, Gitte Nielsen og Lotte Boldt.
Bagerst konstitueret afdelingssygeplejerske
Hanne Skaarup Pedersen.
dygtige og har så mange arbejdsområder.
»Sygeplejerskerne er ikke blege for at
bede os om hjælp eller spørge, hvis der er
noget, de ikke kan. Og mange patienter er
kede af det, når de skal videre her fra,«
smiler Gitte Nielsen. ■
heiberg@reportagegruppen.dk
Win-win for patienter
og medarbejdere
Dommerpanelet for konkurrencen i opgaveglidning
begrunder deres valg på denne
måde:
»Arbejdsfordelingen på Akut Medicinsk
Modtageafdeling i Aalborg er et smukt
eksempel på, hvordan man ved at give
social- og sundhedsassistenter mulighed
for at bruge deres kompetencer, skaber et
smidigt og velfungerende patientforløb og
samtidig fremmer arbejdsglæden og samarbejdet
mellem faggrupperne. Vi håber
afdelingens opgaveglidning kan være til
inspiration for andre sygehusafdelinger i
en tid, hvor der er knaphed på arbejdskraft
på de fleste faggrupper inden for sygehusvæsenet.«
Dommerpanelet består af: Karen Stæhr,
formand for Social- og Sundhedssektoren i
FOA, Tove Larsen (S), formand for KL’s
Social- og Sundhedsudvalg samt Ulla Astman
(S), regionsrådsformand i Nordjylland
samt formand for Sundhedsudvalget i
regionerne.
fag og arbejde • februar 2009
33

indspark
Vi skal finde
guldårerne
til arbejdsglæde
Tænketank. Slagelse Kommune har ambition om at blive Danmarks bedste arbejdsplads på
ældreområdet. Derfor har en tænketank med medarbejdere fundet guldårer med ideer, og i
januar blev de højest prioriterede forslag til virkelighed.
Af Sune Thor Olsen og Gitte Hinrichsen
Illustration: Gitte Skov
Hvad vil gøre dig gladere for at gå på
arbejde? Det spørgsmål har medarbejderne
i Slagelse Kommunes ældrepleje arbejdet
på at besvare. I sommeren 2007 blev
der nedsat en tænketank med social- og
sundhedshjælpere og -assistenter. Kommunen
har afsat tre millioner kroner til
formålet hvert år frem til 2011, men deltagerne
i tænketanken fik at vide, at de ikke
skulle tænke i penge. Det handlede om at
få ideer – at finde guldårerne.
De 19 deltagere i tænketanken deltog i
to internatskurser, hvor de skulle »drømme
store tanker«. Tankerne blev sluppet
fri ved at gå ture, dyrke yoga og grine
sammen.
Tænketanken har fundet frem til ni guldårer,
altså ting, der kan fremme arbejdsglæden.
Det er:
• et effektivt internt vikarkorps
• sammenhold gennem fælles oplevelser
• god integration af nye medarbejdere i
gruppen
34 fag og arbejde • februar 2009
• god intern dialog
• god kommunikation med medier og
samfund
• øget personalepleje, både bedre løn og
personalegoder som for eksempel massagestole,
frugt og zoneterapi
• fleksibel planlægning
• engagement og arbejdsglæde
• viden og træning i brug af hjælpemidler.
Tænketankens guldårer blev testet på
lederne, der også skulle se på dem med
økonomiske øjne.
»Vi tror på, at medarbejderinddragelse
er metoden til at
nå målet om at gøre Slagelse
Kommune til Danmarks bedste
arbejdsplads på ældreområdet.«
GITTE HINRICHSEN OG SUNE THOR OLSEN
Sideløbende med tænketanken er der
iværksat en gennemgribende lederuddannelse
af de 40 ledere. Hvis medarbejder-
nes udvikling skal understøttes, skal lederne
være klædt på til opgaven.
På trods af strejken i foråret lykkedes det at
få nedsat en arbejdsgruppe til hvert guldåre-emne,
og i alt deltog cirka 90 medarbejdere,
som var bredt sammensat med
deltagelse af social- og sundhedspersonale,
sygeplejersker, terapeuter, visitatorer og
køkkenpersonale.
Opgaven var klar: I skal udvikle, supplere
og konkretisere tænketankens ideer.
Men tænketanken havde også delt vandene.
Nogle mente, det aldrig ville blive til
noget, andre mente, at netop deres faggruppe
havde patent på projektet, og atter
andre var frustrerede over, at de ikke havde
været med fra starten.
Derfor tog de oprindelige deltagere i
tænketanken ud til de enkelte enheder, så
kolleger kunne fortælle kolleger om projektet
og diskutere: »Hvordan giver tænketank-temaerne
mening for netop dig?«
Alle personalegrupperne fik desuden til
opgave at tage stilling til tænketank-relevante
spørgsmål på et kommende perso-

nalemøde og sende
svarene til arbejdsgrupperne.
Dermed fik
alle indflydelse på
arbejdsgruppernes arbejde,
og spiren blev lagt til
en begyndende realisering
af ideerne. Hver
arbejdsgruppe skulle
komme med tre ideer,
der koster noget, for
eksempel »ansættelse af
en PR-konsulent« og tre,
der ikke koster, som for
eksempel »husk at sige godmorgen«.
I alt nåede de ni arbejdsgrupper frem til
43 forslag, som i november blev sendt til
høring i alle personalegrupper. Lige før jul
var resultatet klar, og de højest prioriterede
aktivitetsforslag blev sat i værk fra
januar i en prøveperiode frem til sommer.
For deltagerne i tænketanken har opgaven
været mere omfattende, end de var klar
over, da de sprang ud i det. Men det har
været spændende at deltage og have
medindflydelse. Og de var spændt på,
hvordan kollegerne ville prioritere forslagene.
At drage omsorg for hinanden er topscorer i
prioriteringen. Dernæst at lytte og forstå
og sige til og fra på en god måde. Nærværende
ledelse, medindflydelse, anerkendelse
og en kommunikation, hvor man
taler til hinanden og ikke om hinanden,
vurderes også højt. Blandt de konkrete
forslag er oprettelse af et internt vikarkorps
i kommunen et stort ønske.
Af egentlige personalegoder er det
sundhedsforsikringer, som er højest prioriteret.
Personalepleje er meget vigtig, og det kan
være ting som en massagestol, så man lige
kan gå fra og tage 20 minutter, hvis ryggen
trænger. Det kan også være muligheden
for at bruge zoneterapeuten i
arbejdstiden.
Og så skal faget have mere prestige, derfor
er en af guldårerne kommunikation
med medierne, for det er vigtigt, at aviserne
også får de positive historier.
Vi tror på, at medarbejderinddragelse er
metoden til at nå målet om at gøre Slagelse
Kommune til Danmarks bedste
arbejdsplads på ældreområdet. ■
Sune Thor Olsen er udviklingskonsulent i
Center for Ældre, Slagelse Kommune. Gitte
Hinrichsen er social- og sundhedshjælper på
Skælskør Plejecenter.
fag og arbejde • februar 2009
35

Detektiv. Med en kombination af et nyt it-program til løntjek,
overenskomster, aftaler og regnemaskine har sosu-sektorformand Anja Søe,
FOA Thisted-Morsø, været løndetektiv og gennemgået tusindvis af lønsedler for
at kontrollere, om opskolede social- og sundhedsassistenter får den rigtige løn.
Løntjek. FOA Thisted-Morsø
har afprøvet et nyt it-program
til løntjek. I alt er resultatet
over en halv million kroner
til medlemmer, hvor der
blev fundet fejl.
Søg og du skal finde – siger man med en
gammel talemåde. Og det er lige præcis,
hvad Anja Søe har gjort. Hun er sosusektorformand
i FOA Thisted-Morsø, og
hun er også løndetektiv, for ved at gennemgå
tusindvis af lønsedler har hun fundet
fejl, og – når dokumentationen var i
orden – rejst sager over for Thisted Kommune.
Men vi skal tilbage til 2006, hvor forbundet
efterlyste afdelinger, der ville være
med til at teste et nyt it-program til løntjek.
Anja Søe syntes, det var et godt tilbud,
så hun sagde ja tak.
36 fag og arbejde • februar 2009
Fejl i lønnen gav
en halv million
Af Britta Lundqvist
Foto: Michael Bo Rasmussen
Der skulle især være fokus på, om sygehjælpere,
der var blevet opskolet til socialog
sundhedsassistenter, var rigtigt placeret
lønmæssigt, for der havde været flere og
skiftende aftaler på det område.
Lønsedlerne væltede ind
Første skridt var at udarbejde spørgeskemaer
til medlemmer og tillidsrepræsentanter.
»Og så væltede det ind med lønsedler,«
siger Anja Søe.
De blev delt op i bunker, og omkring
500 blev nøjere gennemgået. Af dem så
der ud til at være »noget interessant« i 50-
70 stykker, og så fortsatte granskningen.
»Jeg har arbejdet med det i 1 1 ⁄2 år, og der
er også brugt weekender, aftener og nætter.
Når jeg ringede til et medlem kl. 22 og
spurgte til anciennitet og aftaler, var der
mange, der blev overraskede og sagde:
‘Jamen, sidder du og arbejder med det
nu?’ Og ja, det gjorde jeg, for det var et
kæmpe arbejde.«
Det var den såkaldte erfaringsdato, der
var vigtig, når Anja skulle finde ud af, om
indplaceringen var rigtig. Men der var
også andre vigtige detaljer, for hvis et

medlem havde været ude af faget, selvom
det kun var i kort tid, så gjaldt anciennitetsaftalen
ikke.
Dokumentationen skal være i orden
For at kunne rejse sagen over for kommunen,
skulle dokumentationen være i
orden. Mange havde ikke gemt lønsedler
tilbage fra 1998, og uden dokumentation
var der ikke noget at gøre. Det blev til 17
sager, hvor FOA vurderede, at der var fejl.
Af dem kunne kommunen modbevise
fem, så der blev 12 tilbage. Et par pensionssager,
en om aftentillæg og resten
forkert anciennitet efter opskoling.
Efter forhandling med Thisted Kommune
var resultatet, at de berørte medlemmer
i foråret 2008 fik i alt over en halv million
kroner, heraf fik mange omkring 40-
50.000, nogle mindre, andre mere.
»Hvis man er opskolet, er
det en god idé at få tjekket,
om lønnen er, som den skal
være. Det gode er, at sagerne
ikke bliver forældede, selvom
det er fejl opstået for 10 år
siden.«
KNUD RØDDIK
Gavn af fagforeningen
Lykke Mørkegaard blev opskolet til socialog
sundhedsassistent i 1998. Hun havde
dengang spurgt til, om lønnen var rigtig,
fordi hun undrede sig over, at hun ikke fik
mere. Men hun resignerede og tænkte, at
»det måtte jo være rigtigt.« Ved løntjekket
fik hun 47.000 kroner, og »det var en rigtig
god dag, da vi fik det at vide.«
Social- og sundhedsassistent Irene Sander
blev opskolet til assistent i 1997, og
ved løntjekket fik hun 26.000 kroner, og
de gode, ekstra penge blev brugt til ferie.
»Det viser, hvad gavn man har af sin
47.000 kroner. Lykke Mørkegaard var ikke blevet rigtigt lønindplaceret,
da hun blev opskolet til social- og sundhedsassistent, og ved
løntjekket fik hun 47.000 kroner. »Det er et eksempel på,
at man har rigtig god brug for sin fagforening,« fastslår hun.
fagforening. Og det er bare om at holde
ved. Jeg havde ingen anelse om, at det var
så mange penge, det drejede sig om. Det
er et imponerende arbejde, Anja har
udført.«
En øjenåbner
Ud over bunken med opskoling var der
også en bunke, hvor fokus var på, hvad
medlemmerne havde fået af ny løn. Anja
Søe konstaterede blandt andet, at der kan
være stor variation på den enkelte
arbejdsplads.
»Jeg faldt over en hjemmehjælper med
erfaringsdato i 60’erne, og hun havde kun
grundløn. Så vi skal også være obs på
dem, der ikke råber op ved lønforhandlingerne.«
»Løntjekket gav også et billede af, hvem
der fik noget ud af forhåndsaftalerne, og
det var hovedsagelig assistenterne, fordi
indholdet i aftalerne mest rummede deres
kvalifikationer og funktioner. Så det var
en øjenåbner i forhold til at lave
forhåndsaftaler,« erkender hun.
Hold øje med din løn
Selvom der ved løntjekket blev fundet fejl,
vurderer Anja Søe, at langt de fleste får
den løn, de skal have.
»Mange mistænker arbejdsgiverne for at
ville snyde, men det er ikke min erfaring.
Der er normalt altid en forklaring.«
I FOA Thisted-Morsø er løntjek-programmet
nu et dagligt arbejdsredskab, og
en dag tog Anja Søe sin bærbare computer
med op på sygehuset for at tjekke medlemmernes
lønninger sammen med fællestillidsrepræsentanten.
Der var ikke
noget at komme efter.
Et tilbud om løntjek er et af FOAs serviceløfter
til medlemmerne, men Anja Søe
opfordrer til, at man også selv holder øje
med sin løn.
»Og hvis man så er i tvivl om noget, for
eksempel om aftentillæg, manglende
udbetaling for overarbejde eller en mistet
fridag, så kigger vi på det, men det er altså
svært, hvis et medlem kommer med to
fyldte bæreposer med lønsedler og siger:
‘Jeg vil gerne have et løntjek’.«
Vi taler om millioner
Konsulent Knud Røddik fra FOAs Overenskomstafdeling
vurderer, at der på
landsplan er tale om store beløb – »vi taler
om millioner« – som opskolede medlemmer
ikke har fået på grund af forkert
lønindplacering. Fejlene er opstået, fordi
der blev skiftet regler tre gange i træk, fra
de nye social- og sundhedsuddannelser
blev indført i 1994 og til opskolingsuddannelsen
lukkede. Og hvis lønnen blev
fastsat forkert, fortsatte fejlen år for år.
»Hvis man er opskolet, er det en god
idé at få tjekket, om lønnen er, som den
skal være. Det gode er, at sagerne ikke
bliver forældede, selvom det er fejl opstået
for 10 år siden. Vi har rejst sager med krav
op til 250.000 kroner, hvor 2/3 er lønkrav
og 1/3 er renter,« siger Knud Røddik.
FOA og Kommunernes Landsforening
har forhandlet om en fortolkning, så
sagerne kan blive behandlet ensartet, og
den fælles fortolkning er ifølge Knud
Røddik lige på trapperne.
Løntjek-programmet er et tilbud til alle
FOAs afdelinger, men det er endnu ikke
taget i brug alle steder. Flere løntjek-programmer
er under udvikling, for eksempel
om arbejdstid og tillæg. ■
brlu@foa.dk
fag og arbejde • februar 2009
37

panelet
spørg Har du lyst til at spørge fag og arbejdes ekspertpanel om noget,
så skriv til: fag og arbejde, Staunings Plads 1-3, 1790 København V.
Mrk.: Spørg panelet. Du kan også maile til: ries@foa.dk
Økonomi under barsel
Jeg vil spørge, hvordan jeg er stillet økonomisk under
barsel. Jeg arbejder dels som løs vikar i en børnehave,
og dels har jeg kontakt til et vikarbureau, som
tilbyder mig arbejde inden for hjemmeplejen, når jeg
har behov for det. Jeg styrer selv, hvor mange timer
jeg vil arbejde og har ingen fast aftale hverken med
børnehaven eller vikarbureauet.
Jeg er medlem af fagforeningen, men ikke af a-kassen.
Vikaren
Svar
Der er helt præcise betingelser, som du skal opfylde
for at få ret til barselsdagpenge. Reglerne er beskrevet
i Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel –
også kaldet barselsloven.
Du har ret til orlov, når der er 4 uger til forventet fødsel.
Du må gerne vente med at gå på orlov.
Du har ret til barselsdagpenge, når du opfylder
beskæftigelseskravet, som indeholder to betingelser:
• du skal have været tilknyttet arbejdsmarkedet
uafbrudt i de sidste 13 uger før orlovens begyndelse
• have været beskæftiget i mindst 120 timer i denne
periode.
Læg mærke til at jeg skriver uafbrudt.
Det betyder, at du enten skal arbejde hver dag eller
38 fag og arbejde • februar 2009
indgå en aftale med en af dine arbejdspladser om,
at den garanterer dig et bestemt antal timer ugentligt.
Hvis du eksempelvis i de sidste 13 uger, før du går
på barselsorlov, kun arbejder på spredte tidspunkter
med dage eller uger uden arbejde, så har du ikke
været i en uafbrudt beskæftigelse, og vil ikke have
ret til barselsdagpenge, selv om du har haft mindst
120 arbejdstimer.
Hvis du derimod har indgået en skriftlig aftale
med vikarbureauet om, at du er garanteret et fast
antal vagter, som du tager imod, så vil du blive
berettiget til barselsdagpenge, såfremt ansættelsesperioden
strækker sig over mindst 13 uger lige op
til din orlov.
Såfremt du opfylder beskæftigelseskravet, så skal
kommunen beregne dine barselsdagpenge i forhold
til din gennemsnitlige indtægt for de sidste 4 uger.
I særlige tilfælde kan dagpengene beregnes på
baggrund af de sidste 13 uger.
Du skriver, at du ikke er medlem af en a-kasse.
Jeg vil blot orientere dig og andre om, at såfremt du
er dagpengeberettiget medlem af en a-kasse, så skal
du ikke opfylde ovenstående betingelser. Så vil du
have ret til at modtage barselsdagpenge med samme
beløb, som du kan få fra a-kassen som arbejdsløs.
Anne Pedersen
Hvis du ønsker at være anonym, skal du blot gøre opmærksom
på det. Brevkasse-redaktøren skal dog vide, hvem du er.
ILLUSTRATION: PETER M. JENSEN
Kollegerne
fryser mig ud
Jeg har oplevet noget skrækkeligt
på arbejde. Jeg er social- og sundhedshjælper
og fast aftenvagt på et
plejehjem. På en aftenvagt glemte
jeg en beboer på en pottestol sidst
i vagten, og efterfølgende oplever
jeg, at mine kolleger ’fryser mig
ud’. Hvad skal jeg gøre?
Den fortabte
Svar
Det er skrækkeligt at opleve, at
man glemmer en beboer. Man kommer
uvægerligt til at føle, at man er
for stresset og sløset i arbejdet og
kommer til at tvivle på egne evner
og eget værd.
Jeg synes, at du skal tale enten
med din leder eller din tillidsmand
om, hvordan du har det. Samtidig
synes jeg, at du skal tale med lederen
om, hvordan du får talt fornuftigt
om situationen med dine kolleger.
Dog vil jeg påpege en vigtig
ting for dig. Det er, at en del af din
oplevelse også er dine tolkninger
og følelser omkring situationen.
For eksempel kan din tolkning af,
at de ’fryser dig ud’ være en måde
at forsøge at give dig omsorg på
ved at lade dig være i fred ...
Så jo hurtigere du får taget hul
på det her jo bedre.
Til slut vil jeg anbefale, at du
får psykologisk krisehjælp,
da du tydeligt har brug for
en professionel hjælp
til at komme videre.
Pia Ryom

Hvornår er det
groft brød?
Når jeg køber brød, møder jeg tit
betegnelsen groft brød. Men når
jeg så kigger i varedeklarationen
består varen mest af hvidt mel og
en lille smule frø eller kerner.
Er det virkelig i orden at kalde det
groft?
Sanne Petersen
Svar
Jeg kan godt forstå du spørger!
Betegnelsen groft kan være meget
misvisende, da den indikerer, at der
er tale om noget, der er sundt.
Der er ikke nogen lovgivning, der
dækker ordet, og dermed ingen
krav til et groft brød. Men heldigvis
er der nu hjælp af hente.
Siden begyndelsen af året har man
kunnet finde et nyt mærke, fuldkornsmærket,
på en lang række
produkter som brød, pasta, gryn og
andre reelt grove og sunde fuldkornsprodukter.
Det kan du bruge
som pejlemærke for reelt sunde
alternativer.
Fuldkorn kan både være hele og
forarbejdede kerner – der for
eksempel kan være knækkede,
skårne eller malet til fuldkornsmel.
Det vigtige er, at alle dele af kornet
er taget med – også skaldele og
kim. Det er her, de fleste fibre,
vitaminer og mineraler sidder.
Fuldkorn udgør en væsentlig bestanddel
af fuldkornsprodukter, som
også kan få mærket, når de lever
op til helt bestemte krav, der sikrer
et højt indhold af fuldkorn. Det kan
være i rugbrød, lysere brød, ris,
pasta, mysli og andre morgenmadsprodukter.
Baggrunden for mærket er, at
danskerne generelt spiser for
lidt fuldkorn
og for meget hvidt brød, pasta
og lignende.
Dermed får de for få fibre og
andre vigtige næringsstoffer.
Fødevarestyrelsen anbefaler,
Sociale forhold
Anne Dahl
Petersen,
socialrådgiver i
FOA
at voksne spiser mindst 75 gram
fuldkorn om dagen, mens børn og
småt spisende skal have 40-60
gram om dagen. Rugbrød og havregryn
er rigtig gode kilder til fuldkorn.
Spis for eksempel havregryn
Psykisk
arbejdsmiljø
Pia Ryom,
arbejdspsykolog,
Arbejdsmedicinsk
Klinik i Ålborg
Mad/sundhed
Gitte Gross,
bromatolog,
centerleder i
Videncenter for
Fødevarer og
Sundhed
til morgenmad og et par skiver
rugbrød i løbet af dagen. Så er du
godt på vej. Læs eventuelt mere på
www.fuldkorn.dk om det nye mærke
– og brug det.
Gitte Gross
fag og arbejde • februar 2009
39

40 fag og arbejde • februar 2009
PenSam
Sløvt. Et helt år. Så lang tid
har PenSam været om at følge
op på en rådgivningssamtale,
hvor brandmand Jørgen
Johannsen valgte at få sat
mere skub i sin alderdomspension.
Meget beklageligt
siger kundedirektøren.
Af Merete Nielsen
Foto: Jørgen Ploug Larsen
En kanon ide. For brandmand Jørgen
Johannsen er der ingen tvivl, da han i 2003
hører om FlekSion, en pensionsmodel
med mulighed for selv at sammensætte
sin pension.
På det tidspunkt bor han alene i eget
hus og er optaget af at få mest muligt
udbetalt, hvis han skulle miste sin
arbejdsevne. Han vælger derfor at sætte en
del af sin pensionsopsparing i en invalidepension.
Så møder han Lene og får to drenge.
Tiden går, og pensionen bliver ikke skænket
mange tanker, før han i slutningen af
2007 får ryddet op i sine papirer og falder
over oversigterne fra PenSam.
»Jeg blev noget forundret, da jeg så, at
jeg ville få knap 3.000 kroner ved ‘årlig
pension uden fremtidig præmie’. Det lød
jo ikke af meget.«
God rådgivning, men …
Jørgen Johannsen får arrangeret et møde
med en kunderådgiver fra PenSam i janu-
Utilfreds. Brandmand Jørgen Johannsen er ikke
imponeret over den service, han har fået i Pen-
Sam. »Jeg føler, at PenSam tænker om os
kunder: ‘De er jo tvunget til at være hos os, så vi
kan behandle dem, som vi vil.’«

skal ikke tage os for givet
ar 2008. Et godt møde synes han. Rådgiveren
fortæller om muligheden for at vælge
om i FlekSion, sådan at han kommer til at
spare mere op til sin alderdom.
Et par uger senere får han et referat,
hvor der står, at han i løbet af to måneder
vil få tilsendt de nye pensionspapirer.
Med to blebørn, arbejde og tillidsmandshverv
har Jørgen Johannsen rigeligt
at se til og glemmer alt om pension. I
november 2008 får han så et brev fra sin
bank om pensionstjek og kommer i tanke
om, at der intet er sket fra PenSams side.
For slap service
Han ringer til PenSam og får at vide, at
der vil gå to måneder, før han vil modtage
papirerne til omvalg. Den 2. januar 2009
får han så en mail fra en ny kunderådgiver,
som beder om personnummeret på
hans barn nummer to.
»Der går altså et helt år, før der sker
noget i PenSam. Intentionerne fra rådgiveren
virkede gode nok, men det er for
slapt, at der ikke bliver fulgt op. Når man
er tvunget at være pensionskunde i Pen-
Sam, må man i det mindste kunne forvente,
at de giver en ordentlig service.«
PenSam: Vi beklager meget
Charlotte Stokkebye, kundedirektør i Pen-
Sam, kan godt forstå Jørgen Johannsens
frustration.
»Jeg vil meget gerne beklage, at der er
gået så lang tid, uden han har hørt fra os.
Han er simpelthen faldet ned mellem to
stole, og det er virkelig ærgerligt. Vi ved
ud fra vores kundetilfredshedsundersøgelser,
at kunderne normalt er meget tilfredse,
når de har fået rådgivning hos os.«
Kundedirektøren forsikrer, at papirer
med beregninger af, hvad Jørgen Johannsen
vil få i alderspension er sendt af sted.
42.200 kroner før skat vil han få i årlig
pension, hvis han fortsætter med at indbetale
pensionsbidrag til PenSam, til han
fylder 67 år. Altså et beløb, der er noget
højere end de 3.000 kroner, som han i første
omgang havde forstået var hans årlige
alderspension.
»Jeg er ikke vildt imponeret over de
oversigter, de sender ud. Det er jo ikke
advokater og revisorer, der er medlemmer
af FOA. Man kan ikke forvente, at vi forstår
deres fagudtryk,« siger Jørgen
Johannsen.
Hvad får jeg i alderspension?
Som pensionskunde får du en gang om
året tilsendt en depot- og dækningsoversigt,
hvor du kan se, hvad du p.t. har sparet
op, og hvordan du er forsikret. Opgørelsen
giver ikke nogen prognose over,
hvad du kan forvente at få i alderspension,
hvis du fortsætter med at indbetale pensionsbidrag,
til du fylder 65 år.
Hvis du ligesom Jørgen Johannsen vil
vide, hvordan det ser ud, kan du gå ind på
www.fleksion.dk og lave dine egne beregninger
eller kontakte PenSam for at få
lavet en fremregning af din pension. Det
tager typisk et par dage.
»I de ganske få tilfælde, hvor det tager
længere tid, skyldes det for eksempel, at
arbejdsgiveren har indbetalt forkert pension,
og det tager noget tid at rede ud,«
Papirerne skal være til at forstå
Charlotte Stokkebye er helt med på, at
pensionspapirer ikke er de nemmeste at
læse. Og det ligger højt på PenSams
dagsorden at forbedre dæknings- og
depotoversigterne.
»Vi er i gang med at gennemgå vores
oversigter, og vores mål er, at vi i løbet af
2010 sender depot- og dækningsoversigter
ud, som er langt lettere at forstå.«
Netop depot- og dækningsoversigterne
har voldt PenSam en del problemer i de
forgangne år. It-problemer har svaret lydt,
når PenSam er blevet kritiseret. Men ifølge
Charlotte Stokkebye er de nu så godt som
løst.
»I 2007 og 2008 har vi brugt meget af
vores energi på at sikre, at vi kunne sende
depot- og dækningsoversigter ud til alle
vores kunder. Vi er stort set i mål, men
skulle der være enkelte, der mangler, skal
de bare ringe til os.« ■
men@foa.dk
siger PenSams kundedirektør, Charlotte
Stokkebye.
På pensionsinfo.dk kan du også finde
fremregninger på dine pensioner. Det gælder
dog ikke for PMF-kunder og fleksionskunder,
som ikke kan bruge pensionsinfo
endnu. Charlotte Stokkebye forventer,
at det vil komme op at køre i 2010. ■
men@foa.dk
fag og arbejde • februar 2009
41

Gittes vej op
fra det sorte hul
Af Britta Lundqvist
Foto: Michael Bo Rasmussen
»Hele min verden væltede, da jeg mistede
mit arbejde på grund af sygdom. Jeg røg
helt ned i et sort hul.« Stemmen ryster
svagt, når Gitte Jeppesen fortæller.
»Det er svært at erkende, at man i en
alder af 37 ikke mere kan lave det arbejde,
man er glad for.«
42 fag og arbejde • februar 2009
Gitte arbejdede som social- og sundhedshjælper
i Morsø Kommune, indtil
hendes verden væltede i oktober sidste år.
Det stod klart, at hun efter 10 år i faget
ikke mere kan klare jobbet fysisk, men
skal finde noget helt andet.
Coaching er ingen tryllekunst
Morsø Kommune indførte fra januar 2008
et tilbud om coaching til medarbejderne.
Dig og mig. Coach Marianne Bielefeldt tegner et livshjul,
som kan være en god måde at afdække en persons liv på.
Gitte Jeppesen lægger farver på i forhold til, hvor meget
arbejdet fyldte, og hvor meget plads der var til fritid.
Coaching. Social- og sundhedshjælper Gitte Jeppesen har måttet se i øjnene, at hun ikke mere
kan klare jobbet fysisk. Det har kastet hende ud i en livskrise, hvor hun bruger en coach til at
komme videre med sit liv.
Gitte havde hørt positivt om det, og efter
anden sygesamtale valgte hun at gøre brug
af en coach.
Marianne Bielefeldt er uddannet coach
og psykoterapeut. Hun er Gittes coach på
vejen op fra det sorte hul.
Marianne Bielefeldt beskriver coaching
som at lukke en lille dør op og sætte lys
på, hvis situationen er uoverskuelig. Det
er at gøre det umulige til nye muligheder.

Coaching er fremadrettet, og det er til
raske mennesker, der gerne vil have sparring.
Men da Marianne også er uddannet
psykoterapeut, kan hun »få fortiden hentet
med op til nutiden, når det er nødvendigt.«
»Og så er det vigtigt at fastslå, at coaching
ikke er en tryllekunst. Og det er ikke
i selve coaching-seancen, at forandringen
sker. Den sker derimellem,« understreger
Marianne Bielefeldt.
Oprydning i livet
Gitte Jeppesen har været til coaching fire
gange, og hun synes, hun nu er blevet »en
stærkere udgave af sig selv«.
Ved første coaching var det en tømningsproces,
hvor det handlede om at få
det hele ud og op på tavlen.
»Det var en hård omgang den første
gang, men bagefter var der kommet en
ny ro. Jeg havde fået ryddet op i min livskrise.
Marianne stillede spørgsmål, som
fik mig til at dreje tankerne rundt, og bagefter
arbejdede det videre i hovedet,« forklarer
Gitte Jeppesen.
Gitte oplever, at der i processen er flyttet
noget i hendes sorte hul, og at hun er
kommet mere helskindet videre, end hun
ellers ville være kommet. Samtidig kalder
hun processen »hårdt arbejde«.
Jeg var et småsurt apparat
Coaching går ikke kun på arbejdslivet, »vi
breder livet ud,« siger Marianne Bielefeldt.
Gitte Jeppesen indrømmer: »Jeg blev
sådan et småsurt apparat over for mand
og børn. Og jeg skulle se i øjnene, at jeg
ikke mere kunne det, jeg før havde kunnet.«
Derfor erkendte Gitte også, at hun skulle
blive bedre til at uddelegere opgaver til
børnene på 9 og 15.
»Jeg forklarede dem, hvorfor det ville
være godt for mig, så det ikke hang på
mig det hele. Der er meget, man skal øve
sig på at lave om, men det gav mig også
en ro.«
Stærkere. »Coaching har
hjulpet mig til at blive en
stærkere udgave af mig selv,«
siger Gitte Jeppesen, der skal
finde nye jobmuligheder.
Hun er også blevet bedre til at prioritere
tid til sig selv, om det så bare er en halv
time. Og hun har erkendt, at det er okay
at have følelsen: Det er synd for mig.
Få øje på det andet, man kan
Gitte Jeppesen har endnu ikke fundet den
nye retning, hendes arbejdsliv skal have.
Men siden hjemmeplejen i Morsø Kommune
for et par år siden indførte pda’ere
(håndholdte computere, red.), har Gitte
været ressourceperson for kollegerne, og
hun hjælper fortsat med pda’erne.
»Gitte har selv været handlende og
spurgt, om der var noget andet, hun kunne
bruges til. Og vi fandt en masse ressourcer,
som ikke bliver brugt,« fastslår
Marianne Bielefeldt.
»Ja, der er andet, man kan, men det skal
man lige få øje på,« nikker Gitte.
Det menneskelige vigtigst
Tilbuddet om coaching til kommunens
ansatte har kun et år på bagen, men Lisbeth
Nielsen, afdelingsleder i HR og løn,
vurderer, at erfaringerne er positive.
»Der er rigtig mange, der bruger coaching,
og jeg tror, det har været med til at
fastholde nogle medarbejdere, men det er
svært at måle i kroner.«
Fastholdelse er ikke nødvendigvis målet.
Det kan også være – som i Gitte Jeppesens
Nye muligheder. »Coaching
er som at lukke en lille dør op
og sætte lys på, hvis situationen
er uoverskuelig.
Det er at gøre det umulige til
nye muligheder,« siger coach
Marianne Bielefeldt.
Personalegode. »Vi har coaching
som et personalegode, og
der er rigtig mange, der bruger
det,« siger afdelingsleder
Lisbeth Nielsen, Morsø Kommune.
tilfælde – at komme videre til noget andet.
»Det vigtigste er det menneskelige. Vi
har coaching som et personalegode, fordi
vi tror på, at det gør en forskel,« understreger
Lisbeth Nielsen. ■
brlu@foa.dk
Coaching
– et personalegode
i Morsø Kommune
Siden januar 2008 har Morsø Kommune
haft tilbud om coaching som personalegode
til alle kommunens medarbejdere
– enten enkeltvis eller som grupper eller
arbejdspladser.
Et coachingforløb giver mulighed for at
få bedre overblik, større selvindsigt, øget
selvforståelse, indsigt i egne reaktionsmønstre
og stærke sider og bedre stresshåndtering.
Medarbejderne kan vælge coaching blandt
fire med coach-uddannelse og en psykolog.
Som udgangspunkt er tilbuddet tre
gange coaching.
Kommunen bruger 600.000 kroner om året
på dette personalegode.
www.morsoe.dk
fag og arbejde • februar 2009
43

Man
tager
en
klud ...
Sundhed. Lad være
med at købe de dyre
specialmidler.
De virker alligevel ikke,
siger ernærings- og
husholdningsøkonom
Inge Norus, der netop
har skrevet en bog
om rengøring.
Af Ingrid Pedersen
Foto: Mikkel Østergaard
Der skal ikke bare være pænt, når støvkluden
og gulvskrubben har været på arbejde.
Der skal også være rent. Rigtig rent.
»Et rent hjem er også et spørgsmål om
sundhed,« siger Inge Norus, der arbejdede
i 33 år i Statens Husholdningsråd/Forbru-
44 fag og arbejde • februar 2008
geroplysningen. Da hun forlod arbejdspladsen,
fortsatte hun med at oplyse og
underholde om mad og skurepulver.
Senest har hun skrevet en opslagsbog til
unge, der flytter hjemmefra og opdager, at
nullermændene ikke forsvinder af sig selv …
»Jamen, rengøring er simpelthen så
vigtigt,« fremhæver hun og tilføjer, at
mange unge jo aldrig har lært at gøre rent.
Moderen lærte dem det ikke – de er vokset
op i de år, hvor kvinderne kom ud på
arbejdsmarkedet, og et rent hjem ikke var

højt prioriteret. Mænd har aldrig dyrket
rengøring.
»Så tror de, at løsningen er, at købe de
dyre specialmidler, de har set på tv. Det er
spild af penge,« siger hun.
Få midler
Langt de fleste rengøringsproblemer løses
ifølge Inge Norus med flydende rengøringsmiddel,
ufarvet opvaskemiddel, sæbespåner,
toilet-rens, skurepulver og eddikesyre.
»Man kan da ikke aflevere
sine to voksne sønner til
samfundet, hvis de ikke kan
vaske sokker og lave mad.«
INGE NORUS
Hun har påvist i et tv-program, at de meget
opreklamerede og dyre midler – som for
eksempel Zilit Bang -– ikke virker.
Alle metoderne og rådene i hendes egen
bog virker til gengæld. De er enten afprøvet
i laboratoriet i Forbrugerstyrelsen eller
hos andre specialister.
Har du gjort rent, skat?
Den første bog, hun skrev, efter hun havde
sagt jobbet op, skulle lære mænd at gøre
rent. Den har titlen Har du gjort rent, skat?
og var så populær, at forlaget efterfølgende
har henvendt sig til hende for at få
hende til at skrive mere.
»Selvfølgelig kan mænd lære at gøre
rent. De er jo gode til både at vaske og
støvsuge bilen,« konstaterer hun og anbefaler,
at man lader dem selv vælge, hvilken
halvdel af boligen de vil have ansvaret for
at holde ren.
Rengøringsmidler. Ufarvet opvaskemiddel, flydende
rengøringsmiddel og sæbespåner kan klare de fleste
rengøringsopgaver, anbefaler ernærings- og
husholdningsøkonom Inge Norus.
De ødelægger mit gulv
Inge Norus’ bøger handler om rengøring
i private hjem. Hun er godt klar over, at
der gælder andre regler, når man gør rent
professionelt. Et af hendes yndlingsrengøringsmidler
er sæbespåner, og hun ved, at
det er forbudt for folk, der arbejder med
rengøring hele dagen – det støver og er
skidt for luftvejene.
Alligevel hjælper hun gerne husassistenter
og hjemmehjælpere, der er i tvivl om,
hvordan de skal håndtere ældre damers
pæne ting.
»Og mange pensionister har lidt svært
ved at acceptere den måde, hjemmehjælperne
gør rent på. Det er anderledes, end
de selv gjorde. Så ringer de til mig og
siger, at hjemmehjælperen er i færd med
at ødelægge deres gulve. Jeg kan som regel
berolige dem og måske lidt diplomatisk
minde dem om vigtigheden af gode arbejdsredskaber,
så de får udskiftet en hakket
fejebakke og en kost med slidte hår,«
siger hun.
Ud med tante Agates støvsuger
Det er nemlig en mærkesag for Inge Norus,
at man skal sørge for at have gode
arbejdsredskaber – ligesom man har inden
for alt andet arbejde.
»Mændene kan jo ikke skrue en skrue i,
hvis ikke de har en skruetrækker, der ligger
godt i hånden. Derfor skal vi – og de
– have de rigtige hjælpemidler til rengøring,«
siger hun og fremhæver især, at
man skal have en ordentlig støvsuger med
en god motor, et langt rør, så man har en
rigtig arbejdsstilling og et godt filter, så
den ikke blæser skidtet ud igen.
»Det der med, at tante Agathes 25 år
gamle Nilfisk er ‘god nok’ skal man ikke
falde for. Det er den ikke,« siger hun.
Men maskinen gør ikke det hele. Støv-
sugningen skal foregå systematisk. Man
skal arbejde fra det rene område over i det
mere snavsede, og man skal altid få nullermændene
under sengen og bag møblerne
med.
»Ellers kommer de jo frem, når man
lufter ud, og så forstår man da godt, at
folk ikke gider gøre rent. Fem minutter
efter man er færdig, er der nullermænd
igen,« siger hun og tilføjer, at en grundig
støvsugning sagtens kan holde i fjorten
dage.
Hun minder også om, at udluftningen
er vigtig. En del af rengøringen er nemlig
at fjerne alle de usunde dampe, der stammer
fra afgasning fra de forskellige moderne
stoffer og materialer. De hvirvles
op, når man gør rent, og de skal forsvinde
helt ud af boligen. ■
ingrid@citat.dk
Vidste du, at
• en bordplade af granit skal rengøres
med sæbespåner
• persienner kan vaskes i en altankasse,
der bruges som ’badekar’
• ravhalskæder bliver pæne igen, hvis
man polerer dem med tandpasta
• messingting kan lakeres med en metallak
efter pudsning – så varer det længe,
før de skal pudses igen
• lampeskærme af papir kan man puste
rene med en hårtørrer
• prismer fra lysekronen tages af, vaskes
med flydende rengøringsmiddel og poleres
i husholdningssprit.
Råd og tips fra Inge Norus’ bog ’ Rengøring.
Så kan du lære det’. Nyt Nordisk Forlag.
fag og arbejde • februar 2008
45

debat
Brug seksualvejlederne
Jeg har med stor interesse læst
spørgsmål og svar omkring sexchikane
i januarnummeret.
Den unge kvinde på 23 år føler sig
chikaneret af de gamle mænds
befamlinger og er i tvivl om, hvordan
hun skal forholde sig til det.
Det er bestemt ikke rart at blive
udsat for uønskede berøringer, endnu
mindre når man ikke ved, hvordan
man må/skal reagere.
Sexchikane defineres udfra:
• Noget-for-noget chikanen – når
der stilles seksuelle krav med løfter
eller trusler
• Det chikanerende miljø – hvor
alle mænd chikanerer alle
kvindelige medarbejdere seksuelt,
for eksempel med en sjofel
omgangstone, pornografiske billeder
på vægge og pc-skærme.
Gamle demente/smådemente borgere,
mener jeg ikke, falder inden
for nogle af disse kategorier. Ofte
er deres ønske blot kropsberøring,
ønske om kontakt eller simpelthen
impulsstyret adfærd. De har måske
levet i et ægteskab gennem 60 år
og er vant til regelmæssig fysisk
46 fag og arbejde • februar 2009
kontakt. Nu er
de alene, savner
fysisk
samvær og
savner konen.
Fysisk kontakt
får de
kun via plejepersonalet,
som oftest har
handsker
på. Når vi så også tænker
på, at mænd er visuelle i deres
seksualitet, kan det være endog
meget svært ikke at røre, når der
står en kvinde lige foran en.
Desværre kommer vi som plejepersonale
alt for ofte til kort i disse
situationer. Vores uddannelser er
desværre mangelfulde, når det gælder
seksualitet. Når jeg har kørt
som vikar i primærsektoren, er jeg
gentagne gange blevet præsenteret
for denne melding: »Pas på ham.
Han er en gammel gris.« Vi tager
afstand frem for at undre os. Hvad
Aldrig for gammel til uddannelse
Jeg har lyst til at fortælle, hvordan
det er at tage en uddannelse i en
moden alder. På Social- og Sundhedsskolen
i Holbæk var jeg med
mine 58 år alderspræsident, men
det mærkede jeg slet ikke. De unge
kunne finde på at sige: »Vi spørger
lige hende, der har lidt længere
erfaring end os.« Og lærerne var
kompetente og dygtige. Jeg nød
hver eneste dag.
Dagen kom så, da jeg skulle i første
praktik på Nyvangsparken i Kalundborg.
Første dag jeg mødte op, fik
jeg en meget varm velkomst. Og de
16 uger gik meget hurtigt. Også
anden praktik var en pragtfuld oplevelse,
og mine praktikvejledere var
meget dygtige til at forklare, hvordan
tingene hang sammen. De var
gode til – på en ordentlig måde –
at fortælle mig, hvis en opgave
kunne løses på en anden måde.
Kollegerne fik jeg også et fint forhold
til, og alle hjalp mig, hvis der
var tvivl om noget, og de gjorde det
på en meget respektfuld måde.
Ledelsen var god til at stille spørgsmål
om, hvordan det gik, og fulgte i
det hele taget med i, hvad der ske-
kan årsagen være? Hvad
mangler han? Hvordan er
hans livshistorie? Fysisk, psykisk,
socialt og seksuelt!
Jeg vil foreslå en temadag om
ældre og seksualitet. Hvordan imødekommer
vi den ældres behov?
Hvordan håndterer vi uønsket berøring?
Respekt for egne grænser?
Hvem i personalegruppen har lyst
til at beskæftige sig med disse problematikker?
te omkring mig. Uddannelseskonsulenten
i Kalundborg Kommune var
en vigtig brik. Hun skulle sørge for,
at alle mål blev nået. Hun tog sig
god tid til at lytte og spørge ind til,
hvis der var noget, jeg havde på
hjerte.
Jeg synes, det har været vigtigt at
have mulighed for i min alder at få
en uddannelse. Jeg synes, det er et
pragtfuldt arbejde, som jeg ikke ville
have været foruden. Man giver
meget, men man får lige så meget
igen. Jeg synes, faget fortjener en
meget større prioritering og
Gør brug af at der efterhånden
kommer flere seksualvejledere
og sexologer til. (Forkortet af
redaktionen). ■
Annette Henningsen,
certificeret sexolog og autoriseret
social- og sundhedsassistent
opmærksomhed, end tilfældet er i
dag.
Inden jeg blev færdig med uddannelsen,
spurgte min leder, om jeg
havde lyst til at blive i et år. Om jeg
havde! Jeg sagde ja med det samme.
Til andre, der synes, de er for gamle
til uddannelse: Gå i gang. I vil
aldrig fortryde det. (Forkortet af
redaktionen). ■
Jette Christensen
ILLUSTRATION: PETER M. JENSEN

Madlavning i leve-bomiljø
Nu må det snart være på tide at få
madlavningen ud af køkkenopholdsstuerne
på plejehjemmene.
Jeg er ansat i et leve-bomiljø i
Sæby med fem afdelinger, hvor den
daglige madlavning foregår ude på
hver afdeling. Vore beboere skal
hjælpe til i den udstrækning, det
lader sig gøre, og de, som ikke kan
hjælpe, kan nyde duften af maden,
mens den produceres. Det er en rigtig
god tanke – men den afdeling,
jeg arbejder på, er en demens-afdeling,
og det at producere så meget
mad skaber en del uro – blandt
andet når der bruges røremaskiner,
blender, opvaskemaskine og
emhætte.
Vore beboere er ikke kun demente,
de er også gamle mennesker, de
fleste af dem, og de kan lide, at der
Trælse kommentarer
Til Hanne Hansen og Britta Jensen.
Jeg læste jeres kommentarer i
januarbladet til Kirsten Pagels indlæg
og uden at blande mig i efterlønsdebatten,
så blev jeg godt nok
temmelig rystet over jeres snæversynede
udbasuneringer. Hvad end
I og jeres generation vælger af forsørgelse,
når I forlader arbejdsmarkedet,
er en ting sikkert: Det bliver
– blandt andre – mine børn og
deres generation, der kommer til at
holde samfundet i gang, når I forlader
det. At sige at det »vel er forældrenes
eget ansvar at få deres
hverdag til at hænge sammen«, er
nogenlunde ligeså så idiotisk, som
at sige, at det kun er dem, der har
børn, der bidrager til at holde samfundet
kørende, der har lov at få del
i dets fortsatte goder og velfærd,
når de forlader arbejdsmarkedet.
Jeg kunne så sige i samme argu-
er ro. Ikke nok med det, men hvis
der er for megen uro, bliver de
opkørte, urolige og ved ikke, hvad
de skal gøre af sig selv. Jeg oplever,
at de, som kan, trækker sig.
Det er dog ikke alle som kan –
andre bliver råbende eller vrede
og udfarende.
I weekenderne produceres der ikke
mad, idet der i dagligdagen bliver
produceret mad, så det kun skal
varmes lørdag og søndag, hvor der
er en hel anderledes
ro og tilfredshed
blandt
beboerne.
Jeg har
ondt af
vore beboere,
som er
mentationsform, at det jo må være
menneskers eget ansvar at få børn,
hvis de ønsker at have del i velfærden,
når de ikke længere er på
arbejdsmarkedet.
Jeg er forælder og elsker det. Det
kan dog være temmelig svært at få
hverdagene til at hænge sammen,
når alle ferie-/fridage, afspadseringsdage,
omsorgsdage og så videre
går til at være hjemme med børnene
på institutionslukkedage.
Samtidig skal man jonglere med
barns 1. sygedag og pasning hos
hvem, der nu er til rådighed.
Jeg kan ikke huske, hvornår jeg
sidst havde en fridag, feriedag eller
afspadseringsdag, der gik til det,
den er beregnet til: at holde fri.
Jeg forventer ikke medlidenhed, for
som sagt elsker jeg det. Men jeg
forventer bare et minimum af forståelse
fra det omgivende samfund
flyttet i leve-bomiljø. Det er deres
hjem, både køkken og dagligstue,
og der er til tider ikke til at være
for larm. Samtidig er det jo også
påvist, at det er en hel del dyrere
at producere maden decentralt i
stedet for centralt.
Der bliver skam ført kommunalt
tilsyn, og vore beboere bliver da
også spurgt, om de er tilfredse
med maden. Men for det første
hører de ikke til den generation,
som laver vrøvl over maden, og for
det andet kan de jo ikke huske,
hvordan dagens middag er
blevet produceret, når de
spiser den. ■
Rikke Harbo Eriksen,
social- og sundhedsassistent–
og vil i hvert fald ikke have skudt i
skoene, at jeg – eller mine børn –
på nogen måde kører på nas på de
offentlige midler.
Øv, jeres kommentarer var trælse
at læse. Håber, I en dag kommer
på bedre tanker, når I opdager, at
andres børn kører samfundet videre,
når I ikke bidrager længere … ■
Katrine Eilertsen,
mor!
Med hovedet
i computeren
En kommentar til læserbrevet om
dokumentationskrav og øget computer-tidsforbrug
i januarnummeret:
Kender godt til det med, at folk sidder
ved computeren. Der er snart
ikke nogen, man kan snakke med
mere. Nej, send en advir (elektronisk
besked) eller skriv i borgerens
journal. Åh, bare vi kunne snakke
sammen og få tingene klaret med
det samme. Hvor går der megen
tid med de computere, som kunne
komme borgerne til gode.
Tænk at de kunne blive passet før –
ja, jeg tror endda lige så godt om
ikke bedre.
Hvor finder vi igen glæden ved arbejdet?
Måske hvis der ikke var al
den elektronik, og vi kunne bruge
tiden til at tale sammen med kollegaer
og borgere, men det er tiden
ikke til, for vi skal huske at skrive,
så vi sidder med hovedet i computeren.
■
(Navnet er redaktionen bekendt)
Skriv til
fag og arbejde
redaktionen@foa.dk
Husk: Et læserbrev må ikke være længere
end 300 ord. Redaktionen forbeholder sig ret
til at forkorte, når pladshensynet kræver det.
debat
fag og arbejde • februar 2009
FOTOS: COLORBOX
47

Vi får bedre
forståelse for hinanden
FOA i farver. FOA holdt 14.-15. januar konference om mangfoldighed, hvor programmet
både bød på markedsplads med forskellige integrationsprojekter, teater om
kulturforståelse og masser af diskussion blandt deltagerne.
Af Britta Lundqvist
Foto: Nils Rosenvold
Dagplejer Lis Jervild havde taget turen
fra Aalborg til Middelfart sammen med
en kollega med libanesisk-palæstinensisk
baggrund for at deltage i konferencen
FOA i farver.
»Jeg var med for at få en bedre forståelse
og viden. Vi oplever, at vi siger ting
forskelligt, så der kan ske misforståelser.
Og nogle ting oplever vi forskelligt. For
eksempel så vi et godt teaterstykke på
konferencen. Min kollega oplevede det
som, man gjorde grin med udlændinge,
hvor jeg syntes, de kom godt omkring
det hele. Men humor er svær, fordi det
opfattes forskelligt,« siger Lis Jervild.
Hun er også sikkerhedsrepræsentant i
dagplejen, og hun har fået god inspiration
til at arbejde med integration ud fra en
arbejdsmiljøvinkel.
»Jeg er
blevet
opmærk-
som på, at det er meget vigtigt, hvordan
vi modtager nye medarbejdere, så det er
noget af det, vi skal se på,« siger Lis Jervild.
Vi skal undgå misforståelser
Social- og sundhedshjælper Rubarani
Croos Yogadas, kaldet Ruba, var taget med
på konferencen, fordi hun gerne vil vide
noget mere om, hvad
der foregår, og
hvad FOA gør.
Ruba er
oprindeligt
fra Sri Lanka,
men
har boet 23
år i Danmark,
hvor
hun arbejder
som aftenvagt på et
plejecenter i Herning.
»Det var en
kanongod konference.
Et godt socialt
samvær, hvor vi
lærte hinanden
bedre at kende.
Det er vigtigt, at vi undgår misforståelser,
når vi arbejder sammen, og danskerne har
også brug for at vide mere,« siger Ruba.
Selv har hun tilbudt sig til Social- og
Sundhedsskolen som en form for ressourceperson,
og hun vil også gerne være mere
aktiv i FOA.
»Jeg tror, det vil være godt med et samarbejde
mellem skole og fagforening om
det her, og det vil jeg gerne være med til,«
siger hun.
Social- og sundhedsassistent Farid Faizi
er fra Afghanistan, og siden han for syv år
siden kom hertil, har han gennemført
først grundforløb og derefter social- og
sundhedshjælper og -assistentuddannelsen.
Han er aktiv i
FOA og sidder
også i integrationsrådet
i
Vordingborg
Kommune.
Han ser
især en opgave
i at få leder-

Det vil FOA gøre
Blandt de mange opgaver, FOA blandt
andet skal arbejde på for at forbedre
integrationen er:
• at styrke arbejdet med, at arbejdspladserne
får en personalepolitik om integration
og mangfoldighed
• at modvirke etniske ghettoarbejdspladser
• at arbejde for, at kompetencer medbragt
hjemmefra anerkendes
• at antallet af tillidsrepræsentanter med
anden etnisk baggrund forøges.
ne mere interesserede i integrationsarbejdet,
og han syntes, konferencen gav
masser af inspiration.
Det siger tallene
Syv procent af FOAs medlemmer er indvandrere
eller efterkommere af indvandrere.
Lidt flere mænd end kvinder har
anden etnisk baggrund.
Indvandrere og efterkommere er især
ansat inden for ufaglærte områder som
vaskeripersonale, rengøring og buschauffører.
Ledigheden er markant højere for
medlemmer med udenlandske rødder.
I 2007 var 22 procent berørt af ledighed,
især medlemmer med tyrkisk og pakistansk
baggrund. Til sammenligning var
12 procent etniske danskere berørt af
ledighed.
Konferencen var også en måde at stimulere
interessen for fagligt arbejde, hvor
medlemmer med anden etnisk baggrund
kun udgør 2,8 procent af de tillidsvalgte. ■
brlu@foa.dk
Bolde i luften. Der var masser af godt humør
og debatlyst på konferencen FOA i farver.
Her er der pingpong mellem social- og sundhedshjælper
Rubarani Croos Yogadas, dagplejer
Lis Jervild og social- og sundhedsassistent Farid
Faizi.
Når arbejdet
gør ondt
Af Finn Olsen
Hvis du mærker, at du har svært ved at
klare dit arbejde på grund af fysiske
eller psykiske problemer, så tag en snak
med din tillidsrepræsentant eller din
leder for at få en afklaring om de muligheder,
du har, for at fastholde dit arbejde.
En af mulighederne er fleksjob.
Men før det kan komme på tale, skal
alle andre muligheder være afprøvet.
Sådan er loven indrettet.
Andre muligheder skal prøves først
Først kan man se på, om en omplacering
på arbejdspladsen kan løse problemet.
Det kan også være, at arbejdspladsen
kan anskaffe særlige arbejdsredskaber,
som kan lette dit daglige
arbejde. Eller det kan være, at en personlig
assistent kan give dig nogen
aflastning.
Hvis det ikke hjælper, skal kommunen
tilbyde dig revalidering. Det betyder,
at du får tilbudt et uddannelsesforløb,
som kan gøre det muligt for dig at
starte på en frisk i et andet job på normale
vilkår. I nogle tilfælde vil det være
den rigtige løsning for dig.
Hvis revalidering ikke kan løse problemet,
er fleksjob en mulighed.
Du beholder dit arbejde
Et fleksjob betyder, at du kan fortsætte
i dit sædvanlige arbejde med det samme
timetal, men på særlige vilkår, som
tager hensyn til din nedsatte arbejds-
FOA service
Fleksjob er en mulighed for dig, hvis fysiske eller psykiske
problemer gør dit daglige arbejde til en håbløs kamp.
evne. Det er afgørende, at både du og
arbejdspladsen er fuldstændig på det
rene med, hvad det er for nogle hensyn,
du skal have tilgodeset, hvis fleksjobbet
skal blive en holdbar løsning.
Du vil som udgangspunkt få grundlønnen,
og hvad du kan få udover
grundlønnen skal først forhandles
mellem arbejdspladsen og FOA.
For arbejdspladsen betyder et fleksjob,
at den vil få et tilskud til lønnen fra
kommunen på halvdelen eller to tredjedele
af den mindste overenskomstmæssige
løn, afhængigt af hvor meget din
arbejdsevne er nedsat.
Ansøgningen tager tid
Hvis du tænker på at søge om fleksjob,
så bør du så tidligt som muligt kontakte
din leder eller din tillidsrepræsentant.
Det er vigtigt, fordi du kan regne med,
at det kan tage lang tid, før ansøgningen
går igennem.
Det tager tid at fastslå, om alle andre
muligheder er afprøvet, og din læge skal
også ind over med de relevante oplysninger
om dit helbred. Desuden skal
oprettelsen af et fleksjob godkendes af
din arbejdsplads.
Når dit fleksjob er faldet på plads, har
kommunen pligt til at kontakte dig og
arbejdspladsen en gang om året for at
høre, hvordan det går. ■
Læs mere om fleksjob på www.foa.dk
under FOA-førstehjælp.
Få flere oplysninger i din FOA-afdeling.
fag og arbejde • februar 2009
49

timeout
Tid til kærlighed
Den 14. februar er det Valentinsdag – eller
som den også kaldes De elskendes helligdag
– hvor forelskede par udveksler kort,
blomster eller andre kærlige gaver.
Det er usikkert hvem, der har lagt navn
til dagen. Men man forbinder den
mest med Sankt Valentin af Rom, som
var kristen præst på Claudius den
Andens tid. Han prøvede at omvende
kejseren til kristendommen, men blev
smidt i fængsel, hvor han helbredte sin
fangevogters blinde datter. De blev
kærester – men kærligheden varede
kort: Omkring år 270 blev han halshugget.
Allerede i 1950 forsøgte danske blomsterhandlere
at indføre Sankt Valentinsdag, men
den slog først igennem i slutningen af 90’erne.
Størst er dagen i USA, hvor der hvert år sendes
næsten 200 millioner Valentinskort. ■
Af Jette Rantorp
Bidende koldt
»Det er hvidt herude, kyndelmisse
slår sin knude overmåde
hvas og hård,« skriver den danske
digter St. St. Blicher. For
‘knude’ betyder her frost og sne
– og det er som regel bidende,
frysende koldt ved kyndelmisse.
Så det er ikke sært, at man
længes efter foråret, og at folk
i gamle dage forsøgte at tage
varsel af vejret. For eksempel
sagde man: »Hvis det blæser,
så 18 kællinger ikke kan holde
den nittende, forsvinder kulden
snart.« Og »Kjørmes (kyndelmisses)
tø er så godt som hundrede
læs hø« – eller med andre ord:
Tøvejr ved kyndelmisse giver en
god høst. ■
50 fag og arbejde • februar 2009
Hø på trappen
og blomst på
bordet
Har du nogensinde hørt om
Blæsemisse og Dorotheasdag?
Formodentlig ikke, men det er
faktisk to af februars mærkedage,
som tidligere havde en
vis betydning.
Blæsemisse, som altid afholdes
den 3. februar, er dels en festdag
for alle hornblæsere – dels en
dag, der fortæller noget om
forårets komme. Man lægger
simpelthen lidt halm eller hø på
trappen, og blæser det væk, er
foråret på vej.
Også Dorotheasdag er forbundet
med længselen efter forår. Den
afholdes den 6. februar, og hvis
Dorothealilje og vintergæk er
sprunget ud den dag, kommer
foråret snart, og man sætter en
buket Dorothealiljer ind på middagsbordet.
■
Lys i mørket
Flæsk, mælk og
minus-kød
Ligesom Jesus fastede 40 dage
i ørkenen, skal de kristne faste
– eller i hvert fald holde sig fra
kød i 40 dage. Derfor fejrer vi
fastelavn, der starter med fest
om søndagen, hvorefter man
gradvist skruer ned for lækkerierne.
Fastelavnsmandag, Blå mandag
eller Flæskemandag er sidste
dag med kød på middagsbordet.
Fastelavnstirsdag eller Hvide tirsdag,
må man kun spise mælkeretter
– deraf navnet. Og Askeonsdag
er det første dag i den egentlige faste,
som varer 40 dage frem til påskedag.
Nul kød, nul alkohol og nul smøger. ■
Kyndelmisse, som egentlig hedder Misa Candelarum, er en lysfest, der
afholdes den 2. februar. Dels for at markere, at halvdelen af vinteren nu
er gået – dels for at fejre at Jesus kom med lyset i en mørk tid og bragte
håb for det jødiske folk under romernes besættelse.
Før reformationen var det almindeligt, at dagen blev brugt til lysprocessioner,
hvor man indviede de lys, der skulle bruges i kirken resten af året.
Men i 1770 blev den sammen med mange andre helligdage afskaffet af
Struensee, der slog alle de løse fridage sammen til Store Bededag.
En del kirker er igen begyndt at holde gudstjeneste på kyndelmissedagen.
Og i nogle familier holder man stadig fast i den fynske tradition
med at spise pandekager den dag. ■
»Boller små kan I få så I bliver glade,
men så vil jeg ikke ha’ I laver mer’ ballade.«
DET VERS, DU SKAL SYNGE SOM SVAR, NÅR BØRNENE BANKER PÅ DØREN
ELLER SLÅR DIG MED RISET OG SYNGER »BOLLER OP, BOLLER NED …«.

Foto: colourbox
Vi belønner din indsats
i Furesøs ældrepleje
- du får et furesøtillæg
I Ældreplejen i Furesø Kommune vil vi gerne vise medarbejderne den
anerkendelse, de har krav på. Derfor får alle SOSU-hjælpere og -assistenter
et furesøtillæg i form af ét løntrin og alle faste aften- og nattevagter to
yderligere løntrin. Vores elever får løn under praktik, og som sygeplejerske
får du et aften- og nattillæg på 18.000 om året.
I øjeblikket søger vi
Læs mere på www.furesoe.dk/job.
Den selvejende
institution,
Lions-Kollegiet,
er et bo-, aktivitets– og
rehabiliteringscenter for
71 yngre fysisk handicappede
og senhjerneskadede
i alderen
18 – 45 år samt et
daghjem for 15-25
eksterne brugere.
www.furesoe.dk/job
LIONS KOLLEGIET søger:
Social– og sundhedsassistenter
Din nye arbejdsplads
Lions Kollegiet er et bo-, aktivitet og rehabiliteringscenter for
yngre fysisk handicappede i alderen 18-45 år med moderat
til svære hjerneskader. Lions Kollegiet ligger få minutters
gang fra Emdrup Station og med gode busforbindelser.
Dine hovedopgaver
Som social- og sundhedsassistent vil du opleve en meget
stor grad af selvstændighed og sundhedsfaglige udfordringer,
herunder medicinhåndtering og deltagelse i aktivitets og
samværstilbud, ferierejser og lignende med beboerne.
Du skal have lyst til at arbejde i et miljø, hvor der er mange
bolde i luften, og hvor din arbejdsdag er varieret og med
mange forskellige arbejdsopgaver, herunder pleje og
omsorg, kontaktperson samt støtte til og motivation af den
enkelte beboer, så denne får størst mulig indflydelse på
egen situation og får en spændende og indholdsrig hverdag.
Du bliver en del af et tværfagligt samarbejde med bl.a.
pædagoger, terapeuter, sygeplejersker og neuropsykologer.
Din baggrund
Vi søger social- og sundhedsassistenter, der har lyst til og
interesse for at blive medlem af en engageret personalegruppe,
og være med til at udvikle organisationen, således
at vi er beboernes foretrukne tilbud og medarbejdernes
foretrukne arbejdsplads.
Vil du hjælpe KØBENHAVNERNE
VANLØSE BRØNSHØJ HUSUM
SOSU-assistenter
stillinger
Vi har Sundhedsforvaltningens bedste trivselsundersøgelse.
Vi har et udviklingsorienteret miljø.
Københavns bedste arbejdsplads søger assistenter til hjemmesygeplejen i
dagtid med hver 4. weekend.
Vi tilbyder introduktion, mentorordning, supervision og veltilrettelagt
videndeling.
Vi forventer villighed til at lære og ydmyghed over for nye og fremmede
opgaver, en behagelig omgangstone og en samarbejdende konfliktløsende
adfærd. Vi forventer at du er autoriseret.
Vi har en administrativ og en faglig leder - begge er sygeplejersker.
Se det komplette stillingsopslag på www.kk.dk/job
Vi glæder os til at høre fra dig.
Københavns Kommune ser mangfoldighed
som en ressource og værdsætter, at medarbejderne
hver især bidrager med deres
særlige baggrund, personlighed og evner.
Dine nye kollegaer
Vi tilbyder et spændende job på en dynamisk arbejdsplads,
hvor der ikke er langt fra beslutning til handling. En
arbejdsplads, der med sine ca. 160 medarbejdere er præget
af åbenhed og engagement, faglig sparring, fokus på
arbejdsmiljø og sundhedsfremmende foranstaltninger, samt
mulighed for kompetenceudvikling både internt og eksternt.
Hvis du vil vide mere
Du er velkommen til at kontakte souschef Lone Vesterager
Martinus, eller fagleder for sygeplejen Jytte Heltberg,
tlf. 3531 9090.
Se også vores hjemmeside www.lionskollegiet.dk
Lønindplacering vil ske efter gældende overenskomst og
principper for ny løn, hvor du ud over overenskomsten kan
forvente et årligt tillæg på kr. 17.000.
Ansøgning vedlagt CV og referencer bedes fremsendt
senest mandag den 16. februar 2009, kl. 12.00 til:
Lions Kollegiet
Att.: Centerleder Børge Grevsen
Tuborgvej 181
2400 København NV
KØBENHAVNS
KOMMUNE
Sundheds- og
Omsorgsforvaltningen
www.kk.dk/job
fag og arbejde • februar 2009
51

stillinger / uddannelse
Staunings Plads 1-3
1790 København V
Tlf.: 46 97 26 26
www.foa.dk
FOA ønsker en medarbejdersammensætning,
der
afspejler det samfund
vi lever i. Derfor opfordrer
vi mænd og kvinder uanset
etnisk baggrund til at søge
stillingen.
Freelanceundervisere
søges
Har du lyst til at være med til at undervise
FOAs mange tillidsvalgte?
Så er muligheden der nu.
FOAs uddannelsesafdeling,
FOA TR, søger 14 til 16 aktive
FOA medlemmer, der
har lyst til at planlægge og
afvikle grundkurser for
tillidsvalgte i FOA.
FOAs grunduddannelse er placeret i hele
landet.
FOA har 5600 tillidsvalgte og afvikler ca. 420
faglige kurser om året.
Læs hele opslaget på FOAs hjemmeside:
www.FOA.DK
Mandeløn til kvindefag
– kom med ind i kampen
Bliv uddannet Klinisk
Fodplejer på nettet
Uddan dig til Klinisk Fodplejer mens du passer fuldtidsarbejde,
og imødekom straks den store efterspørgsel
på professionel fodpleje.
læs mere i vores store uddannelsesbrochure på
www.innowell.net eller ring 98901080
52 fag og arbejde • februar 2009
København 70 20 30 00
Roskilde 46 31 01 20
Århus 86 13 24 44
Ring og hør om dine muligheder på
Vi mangler social- og sundheds assistenter,
sygehjælpere og social- og sundhedshjælpere
Vikarer til hele sundhedssektoren
www.activcare.dk
Aalborg 96 31 80 71
Odense 63 12 80 00
Kolding 75 10 12 80

Attraktiv løn!
Fordelagtige bonusordninger!
Gode arbejdsforhold!
M
Hjælp til anonncering?
Se www.dmfnet.dk Du kan også maile til os på
info@dmfnet.dk eller ringe til os på 70 22 40 88.
Thy Sygepleje Vikarbureau I/S
Medlem af brancheforeningen FASID
Juhuu!
Vi har fået en rammeaftale
med Region Midtjylland!
Derfor kan vi nu også tilbyde vagter på sygehusene
og institutionerne i Region Midtjylland.
Så vil du være med i et solidt, seriøst, hyggeligt,
sjovt samarbejde med et vikarbureau,
der tager hånd om deres vikarer og kunder,
så ring til os på 9794 5011 eller gå ind på
vores hjemmeside:
www.thysygeplejevikarbureau.dk
og send os en mail.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Venlig hilsen
Pigerne i Thy
vikarbureauer
DMD
MMD
Hvem læser din stillingsannonce
i fag og arbejde?
Det gør næsten hvert andet medlem!
– og jo mere du gør ud af den,
desto fl ere læser den…
Vikar med
Spændende udfordrene opgaver som vikar.
Du skal have en sundhedsfaglig uddannelse.
Kontakt os og få en uforpligtende aftale på:
e-mail: vikar@ready2care.dk
Tlf. 7026 2322
www.ready2care.dk
Dit vikarbureau i
Sundhedssektoren
Med en stillingsannonce i fag og arbejde rammer
du målgruppen mere præcist end noget andet
sted.
Dermed har du en større chance for at få besat
jobbet, og det er jo det, det handler om!
For hvad hjælper det at få stillingsannoncen billigt,
hvis jobbet ikke bliver besat?
Kontakt Dansk Mediaforsyning på
70 22 40 88 eller på
foastilling@dmfnet.dk
hvis du ønsker at få yderligere
informationer om rekruttering
af medarbejdere
gennem fag og arbejde.
fag og arbejde • februar 2009
53

krydsord
Jytte Christensen
Fuglebakken 31
5610 Assens
Kirsten Olsen
Fælledvej 8
4100 Ringsted
og vi har seks vindere! Send løsningen
Jane P. Jespersen
Gøttruphavevej 46
9690 Fjerritslev
54 fag og arbejde • februar 2009
Bodil Jacobsen
Sv. Schous Allé 1
9560 Hadsund
Else Hagsteen
Lerbjerg 12
8381 Tilst
Bodil Linnemann
Solbakken 5
9510 Arden
Løsning på opgaven i fag og arbejde nr. 1. 2009
vinderne kan vælge imellem
Skriv løsningen – det er ordene i de gule
felter – i en email til Mark Nixon,
mlix@foa.dk. Du kan også sende løsnin gen
i et brev til Mark Nixon, fag og arbejde,
Staunings Plads 1-3, 1790 København V.
Husk at mærke kuverten »krydsord«.
Husk også at skrive hvilken præmie og
størrelse, du ønsker dig. God fornøjelse!
Vi skal have løsningen senest
den 8. december.
A
B
B
A B
B
A
A
A B C
1
2
3
4
5
6
7
8

Brønderslev
Social- og Sundhedssektoren
afholder generalforsamling 26. februar
kl. 19 på Hedelund, Nørregade 41,
Brønderslev. Dagsorden ifølge lovene.
Forslag skal være afdelingen i hænde
senest 8 dage før generalforsamlingen.
Valg af næstformand for 1 år, valg af 2
bestyrelsesmedlemmer for 2 år, 2
bestyrelsesmedlemmer for 4 år samt
valg af 2 suppleanter for 1 år og valg
af faggrupperepræsentanter til følgende
faggrupper:værkstedsassistenter,
handicaphjælpere, portører, sygehjælpere,
plejere og plejehjemsassistenter.
Ønsker man at deltage i spisning kl. 18
skal tilmelding ske senest 20. februar
på tlf. 46 97 10 30. Venlig hilsen Hanne
Christensen, sektorformand
Holstebro
Pædagogisk Sektor holder generalforsamling
5. marts kl. 19 på Struer
Gymnasium, Jyllandsgade 2, Struer.
Dagsorden ifølge lovene. Forslag skal
skriftligt være afdelingen i hænde 14
dage før generalforsamlingen. Valg af
sektorformand for 4 år, på valg:Dorthe
Pia Hansen. Valg af bestyrelse for 2 år,
på valg:Bettina K. Jensen, Helle Bøgh,
Annette Dietz, Mariann uth Schou,
Hanne Jensen og Lisbeth Madsen
samt valg af suppleanter til bestyrelsen
for 1 år. På valg:1. og 2. suppleant
– allerede indtrådt i bestyrelsen.
Tilmelding til buffet kl. 17.45-18.45
senest 23. februar kl. 15 på tlf. 46 97
14 14 eller via holstebro@foa.dk –
Husk at cpr-nr. skal oplyses ved tilmeldingen.
Hjørring
Seniorklubben afholder generalforsamling
10. marts kl. 14 i FOA. Medbring
venligst en pakke til ca. 25 kr.
Dagsorden ifølge lovene. På valg:Inga
Brønnum modtager genvalg og Wilmy
Larsen modtager ikke genvalg for 2 år.
Suppleanter for 1 år – på valg er Lisbeth
Juhl og Irma Olsen begge modtager
genvalg. Tilmelding senest 6. marts
kl. 12 til enten Inga Brønnum tlf. 98 92
38 31 eller Lilly Jensen tlf. 98 92 21 01.
4 sektorgeneralforsamlinger afholdes
24. marts kl. 19.30 på Vendelbohus
i Hjørring.
Dagsorden ifølge lovene. Indkomne forslag
skal være sektorformændene i
hænde senest 10. marts. Alle starter
med fællesspisning kl. 18, tilmelding
senest 16. marts på tlf. 46 97 13 46.
Lillebælt
Teknik- og Servicesektoren afholder
generalforsamling 23. marts kl. 19 i
FOA. Dagsorden ifølge lovene. Indkomne
forslag skal være sektoren i hænde
senest 10. marts. På valg:Erling Lauritsen
afgår, Kim Lund og Flemming Larsen
modtager genvalg, og Kurt Henningsen
ønsker ikke genvalg. Der er
spisning kl. 18-19, tilmelding til spisning
på tlf. 46 97 36 10 eller via lillebaelt@foa.dk,
senest 16. marts. Husk
at opgive sektor og cpr-nr. På sektorens
vegne, Erling Lauritsen
Kost- og Servicesektoren afholder
generalforsamling 5. marts kl. 17 i
FOA. Dagsorden ifølge lovene. Indkomne
forslag skal være sektoren i hænde
senest 22. februar. Efter generalforsamlingen
er der spisning, tilmelding
på tlf. 46 97 36 10 eller via lillebaelt@foa.dk
senest 26. februar. Husk at
opgive sektor og cpr-nr. På sektorens
vegne, Marianne Andersen
Social- og Sundhedssektoren
afholder generalforsamling 19. marts
kl. 19 i FOA. Dagsorden ifølge lovene.
Indkomne forslag skal være sektoren i
hænde senest 7. marts. Kl. 17.30 valg
af faggrupperepræsentanter og kl. 18
spisning – husk tilmelding på tlf. 46 97
36 10 eller via lillebaelt@foa.dk –
indeholdende navn og cpr-nr. På valg:
Dorthe Bertelsen, Mette Hansen, Lone
Jensen og Gitta Faulund, alle modtager
genvalg. Anne Marie Skov, Grethe Rasmussen
og Lissi Jørgensen ønsker ikke
genvalg.
Pædagogisk Sektor afholder generalforsamling
25. marts kl. 18 i FOA.
Dagsorden ifølge lovene. Indkommende
forslag skal være sektoren i hænde
senest 12 dage før generalforsamlingen.
På valg:Inger Mortensen og Bente
Reimer Sørensen modtager ikke
genvalg, Lone Rasmussen og Lilli Frederiksen
modtager genvalg og 2 ledige
bestyrelsessuppleanter for hhv. 2 og 4
år. Kl. 18 startes der med spisning, og
kl. 19 forventes generalforsamlingen at
starte – tilmelding til generalforsamlingen
senest 18. marts. Du kan tilmelde
dig via lillebaelt@foa.dk eller pr. tlf.
46 97 36 10. På sektorbestyrelsens
vegne, Inger Mortensen, sektorformand
Mariagerfjord
Dagplejernes faggruppeklub afholder
17. marts kl. 19 hyggemøde på
Orkideen i Assens. PenSam kommer og
fortæller om forsikringer, efterløn og
meget mere. Husk at tilmelde dig hos
din tillidsrepræsentant senest 9. marts.
P.b.v. Karen Nielsen
Silkeborg-Skanderborg
Dat@logikken. Afdelingen inviterer
alle vore medlemmer til at besøge – og
bruge vores edb-værksted – åben hver
torsdag kl. 17-20 dog undtaget helligdage
og skoleferier. Vi har alt muligt
tænkeligt udstyr og vores dygtige
instruktører kan hjælpe dig med lidt af
hvert. Der er ingen tilmelding – bare
mød op.
Pensionsrådgivning. Som en service
for medlemmerne, vil en pensionsrådgiver
fra PenSam være til rådighed for
medlemmerne på afdelingens kontor 9.
februar og 23. februar kl. 12-14.30.
Såfremt du ønsker at tale med vejlederen,
kan du træffe aftale om tidspunkt
på tlf. 46 97 20 20. Venlig hilsen FOA
Silkeborg-Skanderborg
Viborg
Social- og Sundhedssektoren
afholder generalforsamling 26. marts
kl. 16.30 i Tinghallen, Viborg. Dagsorden
ifølge lovene. Forslag skal være
afdelingen i hænde senest 3 uger før
generalforsamlingen. På valg:Elin Gundorff,
Marina Jensen, Dagmar Bertel,
Inge Nielsen og Anni V. Jensen, alle
modtager genvalg samt valg af faggrupperepræsentanter:social-
og sundhedsassistenter:Anette
Sørensen,
social- og sundhedshjælpere:Helle H.
Kristensen, sygehjælpere:Christa
Sørensen, plejehjemsassistenter:Tove
Villadsen, plejere:Henry Andersen,
beskæftigelsesvejledere:ingen, hjemmehjælpere:Mitte
Lindskrog Gildberg,
ledere/mellemledere:ingen, portørledere:ingen,
portører:Frank Lindgaard,
tilsynsførende assistenter:ingen,
neurofysiologiassistenter:Anne Marie
Staub, værkstedsassistenter:Just Villumsen
og handicaphjælpere:ingen.
Vær opmærksom på at generalforsamlingen
afsluttes med spisning kl. 18.30,
tilmelding senest 13. marts kl. 12 på
tlf. 46 97 30 30.
afdelinger og klubber
Kost- og Servicesektoren afholder
generalforsamling 26. marts kl. 18-
18.30 i FOA/kælderen. Dagsorden ifølge
lovene. Forslag skal være afdelingen
i hænde senest 3 uger før generalforsamlingen.
Spisning kl. 18.30 i Tinghallen,
tilmelding senest 13. marts kl.
12 på tlf. 46 97 30 30. Hanne Rasmussen,
sektorformand
Generalforsamling i FOA Viborg 26.
marts kl. 19.30 i Tinghallen, Viborg.
Dagsorden ifølge lovene. Forslag skal
være afdelingen i hænde senest 3 uger
før generalforsamlingen. På valg:Birgit
Otkjær, Lars Sørensen, Michael Laursen
og Birthe K. Jensen, alle modtager
genvalg og Birgitte Hansen modtager
ikke genvalg samt vakant bestyrelsesmedlemspost.
Ejnar Krog modtager
genvalg til bilagskontrollant. Gæstetaler:Regionsrådsformand
Bent Hansen.
Vær opmærksom på at generalforsamlingen
starter med spisning kl. 18.30,
tilmelding 13. marts kl. 12 på tlf. 46 97
30 30. Afdelingsbestyrelsen
Odense
Teknik- og Servicesektoren afholder
generalforsamling 26. marts kl. 19 i
FOA. Dagsorden ifølge lovene. Forslag
skal være afdelingen/sektoren i hænde
senest 11. marts kl. 16.
På valg:Erik Gorm Hansen og Willy
Rau for 1 år, Bo Jørgensen, Karsten
Sørensen og Poul Erik Dyrlund for 2 år,
alle modtager genvalg. Sektoren er
vært ved et mindre traktement kl. 18,
tilmelding senest 24. marts kl. 12 på
tlf. 46 97 18 00.
P.b.v. Peer Grønbech, sektorformand
Kost- og Servicesektoren afholder
generalforsamling 19. marts kl. 20.30 i
FOA/salen – spisning kl. 18. Kl. 19-
20.30 er sektoren vært med et foredrag
ved Niels-Peter Holm. Dagsorden ifølge
lovene. Forslag skal indsendes
skriftligt og være sektoren i hænde
senest 5. marts. På valg:Anne Grethe
Pedersen, Hanne Lenskjold, Hanne Jørgensen
og Bo Bergstrøm, alle modtager
genvalg. Suppleantposten er
fag og arbejde • februar 2009
55

afdelinger og klubber
vakant. Spisning starter kl. 18, tilmelding
på tlf. 46 97 18 00 eller via odense@foa.dk
senest 12. marts. P.b.v. Gitte
Marnil
Social- og Sundhedssektoren
afholder generalforsamling 19. marts
kl. 19 i Marienlystcentret. Dagsorden
ifølge lovene. Forslag skal være sektoren
skriftligt i hænde senest 5. marts.
På valg:Hanne Knudsen, Karin Petersen,
Doris Larsen og Pia Capton alle
modtager genvalg, Tenna Andersen og
Kirsten Braaby modtager ikke genvalg.
Der vil være lidt at spise fra kl. 18, tilmelding
på tlf. 46 97 18 00 senest 12.
marts. P.b.v. Hans Jørgensen, sektorformand
Pædagogisk Sektor afholder generalforsamling
23. marts kl. 18 i
FOA/salen. Vi starter med spisning kl.
18, tilmelding på tlf. 46 97 18 00 eller
via odense@foa.dk senest 18. marts.
Kl. 19 er der foredrag med hjerneforsker
Ann Knudsen. Dagsorden ifølge
lovene. Forslag skal indsendes skriftligt
og være sektoren i hænde senest mandag
9. marts kl. 12. På valg:Hanne
Hemmingsen, Birgit Krogaard, Kirsten
Munkebo og Conny Rasmussen, alle
modtager genvalg. P.b.v. Alice Due,
sektorformand
Sidstefrist
for aflevering af stof til
afdelinger og klubber
Blad:Udgivelsesdato Sidste frist
april 2009 03. april 05. marts
maj 2009 01. maj 01. april
juni 2009 29. maj 29. april
juni/aug 2009 03. juni. 03. juli.
Teksten må være redaktionen
i hænde på afleveringsdagen
SENEST med morgenposten
56 fag og arbejde • februar 2009
Svendborg
Praktikvejlederdag 4. marts kl. 8.30-
15.30 på Danhostel. Emnerne for
dagen har udgangspunkt i den gode
praktikvejleder og den nye uddannelse.
Foreløbigt indhold for dagen:Lærer fra
Social- og Sundhedsskolen vil komme
med oplæg om uddannelsen, erfaringsudveksling
og hvordan bliver praktikvejlederne
opmærksomme og klædt
på til, hvad det kræver at være vejleder.
Kåring af årets praktikplads – indstilling
hertil skal være FOA Svendborg
i hænde senest 19. februar. Tilmelding
skal ske til sekretær Jette Mortensen,
senest 19. februar på tlf.nr. 46 97 27
32 eller tlf.svarer 46 97 27 20 eller via
tilmeld–svendborg@foa.dk – du skal
huske at oplyse navn, cpr-nr. og arrangementsnr.
9741-09-47-01. Venlig hilsen
Kirsten Dybro Korf, elevansvarlig
Generalforsamling i FOA, Svendborg
afdeling, 25. marts kl. 18.30 (der serveres
en let buffet kl. 17.30) på Hotel
Christiansminde. Dagsorden ifølge
lovene. Indkomne forslag skal være
afdelingen i hænde senest 4. marts kl.
12. På valg:næstformand Susan Bøg
Nielsen modtager genvalg (4-årig
periode), 2 bestyrelsessuppleanter (2årig),
1. suppleant Jette Øien og 4.
suppleant Birthe Holm Kristensen modtager
ikke genvalg, bilagskontrollant
Anne Jacobsen og fanebærer Jette
Hammer modtager genvalg (2-årig)
Valg til Kulturpolitisk udvalg:Ulla
Pedersen, Anne Jacobsen, Jette Pihl
Nielsen, Erna Koch-Christensen, Ruth
Petersen, Erna Steffensen og suppleant
Lise Frederiksen. SAM udvalg:SR
Rita Hardis, SR Bitten Granhøj, TR Erik
Nielsen, TR Jette Øien, SR Lise Frederiksen,
TR Heidi Juel og Ingrid Kaagh –
suppleanter SR Hanne Mørkehøj og TR
Anette Fink Jacobsen. Regnskabet ligger
til gennemsyn i afdelingen fra 10.
marts, ligesom kopi kan afhentes efter
aftale. Tilmelding til buffet senest 23.
marts kl. 12 til sekretariatet på tlf. 46
97 27 27 eller via tilmeld-svendborg@foa.dk.
HUSK at medbringe dit
FOA-medlemskort. Du skal bruge det til
indtjekning. Afdelingsbestyrelsen
Seniorklubben ønsker alle vore medlemmer
et rigtigt godt nytår med tak
for året, der svandt. 24. februar har vi
fastelavnsfest kl. 12 i Skallen, middag
med underholdning og en svingom, pris
125 kr. pr. person/ledsager. 31. marts,
kommer Tøjbussen kl. 13,30 i Skallen,
kaffe og brød 20 kr. 28. april, har vi
Vindere i MedlemsPulsen
Hver måned trækker vi lod blandt deltagerne i FOAs medlemspanel,
MedlemsPulsen. Hovedpræmien er ét weekend-ophold for to på et
Comwell-hotel i Danmark.
Har du endnu ikke tilmeldt dig MedlemsPulsen, kan du stadig nå det.
Du skal være medlem af FOA – Fag og Arbejde, have en e-mail-adresse
og så skal du have tid og lyst til at deltage i 4-8 undersøgelser hvert år.
Du bliver deltager ved at gå ind på www.foa.dk/medlemspulsen
og besvare en række spørgsmål.
Vinderne i januar er:
Weekend-ophold
Tina Nielsen, Gammelgårdsvej 19, 4540 Fårevejle
Gavekort a 250 kroner til Coop
Dorthe Terkelsen, Øster Vedsted Vej 100, 6760 Ribe
Åse Trzepacz, Søndre Boulevard 18, 4930 Maribo
Jacob Lund, Aakjærs Allé 36, 1., 2860 Søborg
Lene Gregersen, Stausholmvej 5, 7673 Harboøre
Hanne Østergaard, Violvej 7, 4920 Søllested
Vinderne får direkte besked.
bankospil kl. 13,30 i Skallen, kom med
en pakke til en værdi af ca. 25 kr., så
får I 3 gratis kort, kaffe og brød 20 kr.
26. maj har vi planer om en bustur,
som I får mere at vide om ang. pris
m.m. Ved arrangementer med spisning
er tilmeldingsfristen en uge før. Ved
almindelige arrangementer er tilmeldingsfristen
dagen før. Bliver du førtidspensionist,
eller går du på efterløn
samt pension, er du automatisk medlem
af seniorklubben. Det er dog en
betingelse, at du stadig er medlem af
fagforeningen. Vi ser frem til at der
kommer rigtig mange til vores arrangementer.
P.b.v. Henny Wiencken, formand
– tlf. 62 21 46 09
Lærebøger?
Få op til 25 procent i rabat.
Ring til din FOA-afdeling.
Guldborgsund
Sektorerne afholder generalforsamlinger
17. marts kl. 19 i Kikkobaren,
Vendsysselvej 9, Nykøbing F. Dagsordener
ifølge lovene. Indkomne forslag
skal være afdelingen i hænde senest
14 dage før generalforsamlingen. Efterfølgende
er der spisning – tilmelding
skal ske senest 9. marts til Gitte på tlf.
46 97 17 50. Venlig hilsen Jan Karlsen,
Jens-Erik Bosen og Mona Andersen,
sektorformænd
Nordvestsjælland
Generalforsamling 25. marts kl. 19 i
Kalundborg Hallerne (mødelokale 4).
Dagsorden ifølge lovene. Der er spisning
kl. 18 og tilmelding på tlf. 46 97
14 77 eller via nordvestsj@foa.dk.
Med venlig hilsen Jutta Larsen, afdelingsformand

Staunings Plads 1-3,
1790 København V.
Telefon:46 97 26 26
Telefax:46 97 23 00
www.foa.dk
FOA-afdelinger:
Afd. 1: 46 97 11 00
foa1@foa.dk
Bornholm: 46 97 33 13
bornholm@foa.dk
Brønderslev: 46 97 10 30
broenderslev@foa.dk
Esbjerg: 76 10 93 50
esbjerg@foa.dk
Frederikshavn: 46 97 11 70
frederikshavn@foa.dk
Frederikssund: 46 97 12 00
frederikssund@foa.dk
Guldborgsund: 46 97 17 50
guldborgsund@foa.dk
Herning: 46 97 12 60
herning@foa.dk
Hjørring: 46 97 13 46
hjoerring@foa.dk
Holbæk: 46 97 14 00
holbaek@foa.dk
Holstebro: 46 97 14 14
holstebro@foa.dk
Horsens: 46 97 14 55
horsens@foa.dk
Kolding: 46 97 15 76
kolding@foa.dk
KLS: 46 97 15 00
kls@foa.dk
Køge: 46 97 16 00
koege@foa.dk
Lillebælt: 46 97 36 10
lillebaelt@foa.dk
Kontortid:
Mandag-torsdag: 8:30-16:00
Fredag: 8:30-15:00
LfS: 35 44 45 46
lfs@lfs.dk
Lolland: 46 97 30 00
lolland@foa.dk
Mariagerfjord: 98 51 21 11
mariagerfjord@foa.dk
Midtsjælland: 46 97 19 70
midtsjaelland@foa.dk
Nordsjælland: 46 97 33 90
nordsj@foa.dk
Nordvestsjælland: 46 97 14 77
nordvestsj@foa.dk
Odense: 46 97 18 00
odense@foa.dk
Randers: 46 97 19 00
randers@foa.dk
Roskilde: 46 97 19 90
roskilde@foa.dk
Silkeborg-
Skanderborg: 46 97 20 20
silkeborg-skanderborg@foa.dk
Skive: 46 97 20 80
skive@foa.dk
Social- og Sundhedsafdelingen
sosu@foa.dk 46 97 22 22
Svendborg: 46 97 27 27
svendborg@foa.dk
Sydsjælland: 46 97 28 00
sydsj@foa.dk
Sønderborg: 46 97 34 00
soenderborg@foa.dk
Sønderjylland: 46 97 35 00
soenderjylland@foa.dk
Dit fagblad i fire versioner
Vidste du, at dit fagblad
udkommer i fire forskellige
versioner?
Der er en version til hver af
FOAs fire sektorer:
FOA-afdelinger
PenSam
Jørgen Knudsens Vej 2,
Postboks 282,
3520 Farum
Telefon:44 39 39 39
Telefax:44 39 39 40
www.pensam.dk
Thisted-Morsø: 46 97 29 00
thistedmorsoe@foa.dk
Trafikfunktionærernes
Fagforening: 46 97 28 80
trafik@foa.dk
Varde: 75 21 01 00
varde@foa.dk
Vejle: 75 82 52 88
vejle@foa.dk
Viborg: 46 97 30 30
viborg@foa.dk
Aalborg: 46 97 31 31
aalborg@foa.dk
Århus: 89 36 66 66
aarhus@foa.dk
Lokalkontor
i Odder: 86 55 21 40
PMF-afdelinger:
PMF afd. 1: 46 97 31 01
pmf-afd1@foa.dk
PMF afd. 4: 43 71 66 90
pmf-afd4@foa.dk
FOA/PMF Kbh. Syd: 46 97 28 50
kbhsyd@foa.dk
PMF Fyn: 46 97 13 13
pmffyn@foa.dk
På forsiden øverst til venstre står
der, hvilken version af bladet, der
er tale om.
Hvis du får en forkert version af
bladet, så giv besked til din lokale
FOA-afdeling, som vil sørge for at
registrere dig rigtigt.
ANSVARSHAVENDE:
Peter Lindholm, chefredaktør
peka001@foa.dk. Tlf.:46 97 23 25.
REDAKTIONEN:
redaktionen@foa.dk
Finn Olsen, redaktionschef, grafiker
fino@foa.dk. Tlf.:46 97 23 97.
Rie Schmidt, redaktionssekretær
ries@foa.dk. Tlf.:46 97 23 28.
Britta Lundqvist, journalist
brlu@foa.dk. Tlf.:46 97 23 20.
Jette Rantorp, journalist
jehr@foa.dk. Tlf.:46 97 24 68.
Merete Nielsen, journalist
men@foa.dk. Tlf.:46 97 25 25.
Maj Dahl-Rasmussen, journalist
mdar@foa.dk. Tlf.:46 97 25 65.
Finn Danielsen, journalist
fida@foa.dk. Tlf.:46 97 23 33.
Camilla S. Nielsen, journalistpraktikant
cani@foa.dk Tlf.:46 97 24 19
Joe Anderson, grafiker.
joe001@foa.dk, Tlf.:46 97 23 22.
Maja Honoré, grafiker.
maja001@foa.dk, Tlf.:46 97 22 57.
FORSIDEILLUSTRATION:Gitte Skov
Medlem af Dansk Fagpresse
Tilsluttet Fagpressens Mediekontrol
www.dmfnet.dk
OPLAG: 205.565/5. årgang
TRYK: Color Print A/S
ISSN: 0908-5904
REDAKTIONEN SLUTTET: 20. januar
Indlæg til ‘AFDELINGER OG KLUBBER’
sendes til både Dorthe Møller, dorm@foa.dk
og Mark Nixon, mlix@foa.dk
April-nummeret:5. marts.
ANNONCER:
DANSK MEDIAFORSYNING
Telefon:70 22 40 88
ANNONCEFRIST:
Marts-nummeret:11. februar
UDGIVER:
Staunings Plads 1-3,
1790 København V
Telefon:46 97 26 26
Telefax:46 97 22 90
www.foa.dk · e-mail:foa@foa.dk
fag og arbejde • februar 2009
57

i køkkenet
Af Katrine Klinken
Foto: René Stenberg Riis
Rosenkål stegt med bacon,
kartoffelmos og persille
Det er ikke bare hyggeligt og rart
at spise sammen. Det er også
sundt, fordi man spiser mere ’rigtig’
mad, når man har mere planlagte
måltider. Mange spontane små
måltider bliver oftest af dårlig kva -
litet. Denne måneds vintermad er
lavet med vinterens gode rosenkål
stegt med bacon og æble. En mindre
portion kan også bruges som
tilbehør til fisk eller fjerkræ.
Opskriften er til 4 portioner.
Rosenkål stegt med bacon
og æble
12 rosenkål, ca. 200 g rensede
12 skiver økologisk bacon, 200 g
2 madæbler f.eks. Belle de Bo -
skoop
2-3 kviste frisk timian
Tilbehør: rugbrød evt. med smør
• Tænd ovnen på 225 grader.
Pil evt. de yderste blade af rosenkålene.
Skyl dem og skær den
nederste del af stokken.
58 fag og arbejde • februar 2009
Vikl en skive bacon tæt om hver
rosenkål. Læg rosenkålene i et
lille ovnfast fad med bagepapir
i bunden. Sæt fadet i den varme
ovn og bag ca. 10 minutter.
• Skræl æblerne, skær dem i
stykker og bland evt. med timian -
blade. Kom stykkerne imellem
rosenkålene så tæt, at de kan
suge lidt af baconfedtet.
Bag til æblerne og rosenkålene
er møre – ca. 15 minutter mere.
Tips
Mærk med en lille kniv eller en
kødnål. Nyd med rugbrød med
smør og kartoffelmos.
Kartoffelmos med persille
1 kg kartofler (melede)
3-4 dl mælk
25 g smør
1 ⁄2 tsk groft havsalt
Friskkværnet peber
1 stort bundt bredbladet
persille
Skal der hurtigt mad på bordet, kan det være en fordel at gøre noget
klar aftenen før. Skræl kartoflerne og opbevar dem i koldt vand i køleskabet.
Persille kan skylles, og rosenkålene kan pilles.
Det er godt at drikke vand. Som variation får vand fin smag af at trække
med skiver af usprøjtede eller økologiske lime, citroner og appelsiner –
og evt. lidt frisk mynte. Sæt vandet i køleskabet en eller to timer.
Se også www.foa.dk/opskrifter
• Skræl kartoflerne og skær dem i
stykker. Kog dem i vand uden salt
ca. 20 minutter, til de er smaskmøre.
Hæld kogevandet fra.
Damp kartoflerne lidt tørre i gryden.
• Mos kartoflerne med et piskeris,
en kartoffelpresse eller en håndmikser.
Pisk derefter mælken i
mosen til den får passende konsistens.
Tilsæt smørklatter og
smag til med salt og peber.
• Skyl persillen i koldt vand.
Den skal være helt fri for jord.
Lad den dryppe af i en sigte,
eller brug en salatslynge.
Hak groft og bland i kartoffel -
mosen.

FOAs nyhedsbrev
– direkte i din indbakke
Få fingeren på pulsen – hvad sker der
i din fagforening?
Med FOAs nyhedsbrev får du sidste nyt om:
■ din løn
■ din overenskomst
Og ikke mindst: nyheder fra dit fagblad og foa.dk
■ tilbud til dig
■ emner fra dit arbejdsområde
FOAs nyhedsbrev udsendes 1 gang om måneden (dog ikke i sommerferien).
Det er gratis, og det lander direkte i din indbakke.
Tilmeld dig på www.foa.dk/nyhedsbrev
Læs mere på
www.foa.dk/ungdom
fag og arbejde • februar 2009
59

Afsender:
Staunings Plads 1-3
1790 København V
41007 fag og arbejde
Hvornår skal du ligge her?
Det bestemmer du selv, hvis du er vikar i DanaCare!
Er du uddannet inden for sundhedssektoren (sygeplejerske, soc. og sundhedsassistent, soc. og sundhedshjælper)
eller indenfor pædagogområdet (pædagog eller pædagogmedhjælper) - så kan vi tilbyde spændende og alsidige
vikarjob til sygehusområdet, hjemmeplejen, pædagogområdet, teamopgaver i private hjem og til specialopgaver.
Vil du selv planlægge din arbejdstid - og er du interesseret i at arbejde som freelance eller ønsker du blot
lidt ekstra indtjening - så tjek os på www.danacare.dk, mail til os på info@danacare.dk, eller ring til os!
www.danacare.dk
Sjælland 4632 4533 6611 8733 7550 8733
Vi er klar ved telefonerne!
Danacare er landets største leverandør af vikarløsninger til social-
og sundhedssektoren. Vi har kontorer i Roskilde, Odense og
Århus. DanaCare står for kvalitet og effektivitet og
er 100% dansk ejet.