Medarbejderne skulle holde mund

timeout
Tid til kærlighed
Den 14. februar er det Valentinsdag – eller
som den også kaldes De elskendes helligdag
– hvor forelskede par udveksler kort,
blomster eller andre kærlige gaver.
Det er usikkert hvem, der har lagt navn
til dagen. Men man forbinder den
mest med Sankt Valentin af Rom, som
var kristen præst på Claudius den
Andens tid. Han prøvede at omvende
kejseren til kristendommen, men blev
smidt i fængsel, hvor han helbredte sin
fangevogters blinde datter. De blev
kærester – men kærligheden varede
kort: Omkring år 270 blev han halshugget.
Allerede i 1950 forsøgte danske blomsterhandlere
at indføre Sankt Valentinsdag, men
den slog først igennem i slutningen af 90’erne.
Størst er dagen i USA, hvor der hvert år sendes
næsten 200 millioner Valentinskort. ■
Af Jette Rantorp
Bidende koldt
»Det er hvidt herude, kyndelmisse
slår sin knude overmåde
hvas og hård,« skriver den danske
digter St. St. Blicher. For
‘knude’ betyder her frost og sne
– og det er som regel bidende,
frysende koldt ved kyndelmisse.
Så det er ikke sært, at man
længes efter foråret, og at folk
i gamle dage forsøgte at tage
varsel af vejret. For eksempel
sagde man: »Hvis det blæser,
så 18 kællinger ikke kan holde
den nittende, forsvinder kulden
snart.« Og »Kjørmes (kyndelmisses)
tø er så godt som hundrede
læs hø« – eller med andre ord:
Tøvejr ved kyndelmisse giver en
god høst. ■
50 fag og arbejde • februar 2009
Hø på trappen
og blomst på
bordet
Har du nogensinde hørt om
Blæsemisse og Dorotheasdag?
Formodentlig ikke, men det er
faktisk to af februars mærkedage,
som tidligere havde en
vis betydning.
Blæsemisse, som altid afholdes
den 3. februar, er dels en festdag
for alle hornblæsere – dels en
dag, der fortæller noget om
forårets komme. Man lægger
simpelthen lidt halm eller hø på
trappen, og blæser det væk, er
foråret på vej.
Også Dorotheasdag er forbundet
med længselen efter forår. Den
afholdes den 6. februar, og hvis
Dorothealilje og vintergæk er
sprunget ud den dag, kommer
foråret snart, og man sætter en
buket Dorothealiljer ind på middagsbordet.
■
Lys i mørket
Flæsk, mælk og
minus-kød
Ligesom Jesus fastede 40 dage
i ørkenen, skal de kristne faste
– eller i hvert fald holde sig fra
kød i 40 dage. Derfor fejrer vi
fastelavn, der starter med fest
om søndagen, hvorefter man
gradvist skruer ned for lækkerierne.
Fastelavnsmandag, Blå mandag
eller Flæskemandag er sidste
dag med kød på middagsbordet.
Fastelavnstirsdag eller Hvide tirsdag,
må man kun spise mælkeretter
– deraf navnet. Og Askeonsdag
er det første dag i den egentlige faste,
som varer 40 dage frem til påskedag.
Nul kød, nul alkohol og nul smøger. ■
Kyndelmisse, som egentlig hedder Misa Candelarum, er en lysfest, der
afholdes den 2. februar. Dels for at markere, at halvdelen af vinteren nu
er gået – dels for at fejre at Jesus kom med lyset i en mørk tid og bragte
håb for det jødiske folk under romernes besættelse.
Før reformationen var det almindeligt, at dagen blev brugt til lysprocessioner,
hvor man indviede de lys, der skulle bruges i kirken resten af året.
Men i 1770 blev den sammen med mange andre helligdage afskaffet af
Struensee, der slog alle de løse fridage sammen til Store Bededag.
En del kirker er igen begyndt at holde gudstjeneste på kyndelmissedagen.
Og i nogle familier holder man stadig fast i den fynske tradition
med at spise pandekager den dag. ■
»Boller små kan I få så I bliver glade,
men så vil jeg ikke ha’ I laver mer’ ballade.«
DET VERS, DU SKAL SYNGE SOM SVAR, NÅR BØRNENE BANKER PÅ DØREN
ELLER SLÅR DIG MED RISET OG SYNGER »BOLLER OP, BOLLER NED …«.