INT. BELLAHøJ. KRIMAFD./GANG. DAG Nær skilt på glasdør ...
INT. BELLAHøJ. KRIMAFD./GANG. DAG Nær skilt på glasdør ...
INT. BELLAHøJ. KRIMAFD./GANG. DAG Nær skilt på glasdør ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>INT</strong>. <strong>BELLAHøJ</strong>. <strong>KRIMAFD</strong>./<strong>GANG</strong>. <strong>DAG</strong><br />
<strong>Nær</strong> <strong>skilt</strong> <strong>på</strong> <strong>glasdør</strong>. "Efterforskning". En betjent går ind<br />
ad døren, vi følger ham ind i afdelingen, han smider en<br />
sagsmappe <strong>på</strong> Annas skrivebord. Anna står i civil med<br />
mobilen ved øret - meget opmærksom.<br />
ANNA<br />
Ja... jeg er <strong>på</strong> vej. Så hurtigt<br />
som muligt. Vi ses!<br />
Hun går hurtigt ud i KRIM-afdelingen mens hun tager<br />
skulderhylster <strong>på</strong>. Hun ser <strong>på</strong> et NØGLEBRÆT hvor bilnøglerne<br />
hænger. Udfor den nøgle, hun skal lige til at tage, står<br />
der: PÅ VÆRKSTED.<br />
ANNA<br />
(For sig selv:) Pis...<br />
Vi følger hende ud af <strong>glasdør</strong>erne og ud <strong>på</strong> ORDENSPOLITI<br />
<strong>GANG</strong>EN. Hun går ned ad gangen og møder vagthavende, der<br />
kommer op ad trappen med overtøj <strong>på</strong>.<br />
ANNA<br />
Ole! Ka' jeg få et lift af en<br />
patruljevogn?<br />
Vagthavende ser undrende <strong>på</strong> hende.<br />
VAGTHAVENDE<br />
Ja - jeg er lige kommet?<br />
ANNA<br />
6'eren er <strong>på</strong> værksted. Og de har<br />
fundet en død mand i Utterslev<br />
mose...<br />
Vagthavende smiler i skægget.<br />
Anna smiler vantro.<br />
VAGTHAVENDE<br />
Bruger de stadig den? Det var<br />
bare sådan en joke engang. De<br />
sendte dig ud til mosen når du<br />
var blevet fastansat i Krim og<br />
viste dig et foto af<br />
Grauballemanden - og så røg du i<br />
baljen...
ANNA<br />
Det ku' de sgu da ikke finde <strong>på</strong>?<br />
KIM og KARIM står ude i ekspeditionen. Vagthavende banker<br />
<strong>på</strong> ruden.<br />
VAGTHAVENDE<br />
Kim og Karim - kører I lige Anna<br />
ud til Utterslev mose...?<br />
De nikker spørgende.<br />
<strong>INT</strong>. PATRULJEVOGN. <strong>DAG</strong> (KAN UDGå)<br />
Karim kører. Anna sidder bag i - i civil. Hun har sin<br />
forhandlertaske med.<br />
KIM<br />
Er det en forhandleropgave?<br />
ANNA<br />
Nej. (Smiler lidt betrængt til<br />
Kim) Det er bare...skiftetøj.<br />
Kim ser undrende <strong>på</strong> hende.<br />
EXT.UTTERSLEV MOSE.<strong>DAG</strong><br />
Anna kommer gående med forhandlertasken i hånden. Hun<br />
nærmer sig en 4-5 Krimfolk, deriblandt EVA og MIK, der står<br />
<strong>på</strong> en lav bådebro eller lignende. Hun siger tydeligt, som<br />
hun ankommer:<br />
ANNA<br />
Ja - okay - jeg har taget tørt<br />
tøj med. Er det ikke det nemmeste<br />
hvis jeg hopper selv?<br />
De vender sig og ser undrende <strong>på</strong> hende - Eva er i blandt<br />
dem. I det samme ser Anna ned i vandet, hvor et lig ligger<br />
indhyllet i sorte plasticsække, en hånd stikker ud..<br />
Anna er både lettere rystet og temmelig skamfuld.<br />
SKILT: ANNA PIHL
EXT. MOSEN. <strong>DAG</strong><br />
Anna står sammen med EVA. Liget er blevet bjærget og ligger<br />
nu <strong>på</strong> en båre. Manden er iført bukser, skjorte, vindjakke.<br />
Ansigtet vender væk fra kameraet. RETSMEDICINEREN står<br />
bøjet over liget. I det samme ankommer Drabschefen NIELS<br />
BOYE, en bestemt herre sidst i 50erne. EVA giver tegn til<br />
Anna.<br />
EVA<br />
Niels Boye, souchef i<br />
Drabsafdelingen...<br />
Eva nikker til NIELS BOYE.<br />
EVA<br />
Niels, vil du hilse <strong>på</strong> Anna Pihl,<br />
der lige er blevet fastansat <strong>på</strong><br />
mit hold...<br />
Anna nikker og hilser venligt.<br />
NIELS BOYE<br />
Du er Henning Pihls datter ikke?<br />
(Anna nikker)<br />
Anna prøver at smile venligt. Retsmedicineren vender sig<br />
mod dem - nede fra liget:<br />
RETSMEDICINER<br />
Han er skudt i nakken <strong>på</strong> klods<br />
hold. Ligner en likvidering.<br />
Liget har ligget i vandet i over<br />
en uge. Formentlig 10 dage...<br />
NIELS BOYE<br />
Hvad er våbenet...?<br />
RETSMEDICINER<br />
Pistol, vil jeg tro. Men vi ska'<br />
lige ha' ham lukket op inde <strong>på</strong><br />
retsmedicinsk...<br />
Eva nikker. Anna - diskret til Eva.<br />
ANNA<br />
Du må undskylde det der før...<br />
Eva nikker kort: det går nok.
NIELS BOYE<br />
Tjekker du lige hans lommer...?<br />
ANNA<br />
Jeg ska' nok.<br />
Anna tager handsker <strong>på</strong>. Kort blik fra Niels Boye til Eva.<br />
Anna knæler ned og finder en tegnebog, et etui og nogle<br />
nøgler. Hun åbner det sorte etui. Får et mindre chok:<br />
ANNA<br />
Han var politimand...<br />
Viser det: nær af et politi<strong>skilt</strong>. Et foto af en mand i<br />
starten af 40'erne. Navn: Gorm Lauritsen,<br />
Vicekriminalkommissær. Det gør indtryk <strong>på</strong> alle.<br />
<strong>INT</strong>.<strong>BELLAHøJ</strong> POLITISTATION. KRIM. MØDERUM.<strong>DAG</strong><br />
Anna, Eva og et par øvrige krimfolk fra Evas vagthold er<br />
til stede. Herunder MIK - en lidt yngre fyr, der sidder med<br />
en åben bærbar.<br />
EVA<br />
For at opsummere: Dødsårsag:<br />
nakkeskud med en 9mm pistol,<br />
hvilket selvfølgelig udelukker<br />
selvmord - så vi står med en<br />
drabssag.<br />
Niels Boye kommer ind, har travlt.<br />
NIELS BOYE<br />
Er de <strong>på</strong>rørende underrettet?<br />
EVA<br />
Ikke endnu. (kigger <strong>på</strong> Anna)<br />
ANNA<br />
Jeg har tjekket Gorm Lauritsen.<br />
Han er ganske rigtigt<br />
vicekriminalkommissær i Hillerød<br />
politi.<br />
NIELS BOYE<br />
Hvorfor i himlens navn har du så<br />
ikke orienteret familien?<br />
ANNA<br />
Fordi jeg lige har talt med Gorm
Lauritsen i telefonen...<br />
Alle er meget overraskede.<br />
ANNA<br />
Han lever i bedste velgående. Og<br />
det er ikke ham <strong>på</strong> fotoet. Det er<br />
et forfalsket politi-<strong>skilt</strong>.<br />
Shit...<br />
MIK:<br />
Niels Boye rækker ud efter et af farvefotokopierne af<br />
politi<strong>skilt</strong>et. Billedet er blevet forstørret.<br />
NIELS BOYE<br />
Så vi ved ikke hvem, der er død?<br />
Anna ryster <strong>på</strong> hovedet.<br />
NIELS BOYE<br />
Okay. Eva - I kommer til at køre<br />
den videre selv foreløbig.<br />
Drabsafdelingen er meget presset<br />
for tiden.<br />
Blikke rundt mellem kollegerne: det her betyder meget<br />
arbejde. Anna ser i sin kalender. NÆR <strong>på</strong> dagens side, en<br />
fredag, hvor der står med store bogstaver: DANIEL kl. 16!<br />
Anna er lidt presset over det. NIELS BOYE rejser sig.<br />
EVA<br />
Okay.. Vi er også selv ret<br />
pressede. Jeg mangler 2 nye folk<br />
<strong>på</strong> mit hold...<br />
NIELS BOYE<br />
Jeg prøver at sende et par folk<br />
til jer så snart jeg kan, men<br />
indtil videre holder du mig<br />
underrettet, kan vi sige sådan?<br />
Eva nikker. Niels Boye går.<br />
EVA<br />
Første punkt <strong>på</strong> dagsordenen: Hvem<br />
er manden i mosen...?<br />
Hun smider fotoet. <strong>Nær</strong> <strong>på</strong> ansigten og teksten:<br />
Vicekriminalkommissær Gorm Lauritsen.
<strong>INT</strong>. BELLAHØJ. <strong>KRIMAFD</strong>ELING. <strong>DAG</strong><br />
Anna kommer gående ud af et kontor med en stabel <strong>på</strong> 6-7<br />
store gennemsynsmapper med tidligere straffede etc. Hun<br />
lægger 3 <strong>på</strong> MIKs bord.<br />
ANNA<br />
Du får A-K...<br />
MIK<br />
Cool... vi har også nogle nye <strong>på</strong><br />
databasen, som ikke er i<br />
mapperne. Ska' jeg...?<br />
ANNA<br />
Ja, ja, og så tager jeg det sjove<br />
papirarbejde..<br />
Han smiler skævt. Eva kommer igennem afdelingen - <strong>på</strong> vej ud<br />
- travl.<br />
EVA<br />
Jeg tager <strong>på</strong> retsmedicinsk. Noget<br />
nyt om vores mand?<br />
ANNA<br />
Han matcher ikke med nogen<br />
efterlyste personer.<br />
Vi er i gang med at løbe de<br />
kriminelle igennem..<br />
Annas telefon ringer.<br />
ANNA<br />
Det min far..den tager jeg<br />
senere...(Ser <strong>på</strong> Eva) Eller vil<br />
du...?<br />
EVA<br />
Nej nej! (Lille smil mellem dem -<br />
Anna slukker mobilen) Jeg ringer<br />
selv til ham. Det bli'r sent.<br />
ANNA<br />
..Og så synes jeg vi skal tjekke<br />
folk, der har deres daglige gang<br />
ved mosen, løbere, ornitologer<br />
hvad ved jeg..<br />
EVA
Fint nok, men gør det selv eller<br />
send 2 af vores uniformerede<br />
kolleger derud - jeg kan ikke<br />
undvære flere folk. 'Ses...<br />
Hun vender sig og går. Siger uden at vende sig.<br />
EVA<br />
God arbejdslyst.<br />
Anna ser efter hende. MIK ser op.<br />
MIK:<br />
Hun er kæreste med din far?<br />
Hvordan er det at ha' en chef,<br />
der næsten er din stedmor?<br />
Anna trækker lidt <strong>på</strong> det.<br />
ANNA<br />
Lige med Eva kan jeg fortælle<br />
dig, at jeg faktisk ikke mærker<br />
nogen forskel...<br />
Lille smil mellem dem. Anna ringer op.<br />
EXT. VED MOSEN. <strong>DAG</strong><br />
Indledes med etablerende skud. KIM og KARIM står ved stien<br />
rundt om mosen. Har netop afsluttet nogle spørgsmål til en<br />
løber, der nu løber videre. Karim noterer.<br />
KIM<br />
Tak skal du ha'...go' tur. (Til<br />
Karim) Det er håbløst.<br />
Folk ka' jo ikke huske, hvad der<br />
er sket for ti dage siden. Ka' du<br />
huske hva' du lavede for ti dage<br />
siden?<br />
Karim tænker sig kort om.<br />
KARIM<br />
Ti dage siden? Det var en<br />
tirsdag? Jeg var <strong>på</strong> vagt fra 7<br />
15, trænede i to timer og så var<br />
jeg i biffen og se Rocky Balboa.<br />
Kim opgiver sin pointe.
KIM<br />
Okay - men du er fandeme også<br />
autist.<br />
De går lidt videre og nærmer sig stedet hvor liget blev<br />
fundet. De ser afspærringstape et stykke derfra - ved selve<br />
findestedet.<br />
KARIM<br />
Var det også der han blev slået<br />
ihjel?<br />
KIM<br />
Nej, de mener han er blevet skudt<br />
et andet sted og så smidt i<br />
derude.<br />
Karim nikker. Har samtidig set noget: lidt inde bag<br />
afspærringen står en stor, stærk mand, ultra korthåret..<br />
Med sig har han en schäferhund.<br />
KARIM<br />
Hva' med ham der?<br />
Kim trækker <strong>på</strong> skuldrene.<br />
KIM<br />
Han har køter med. Det betyder<br />
han sikkert går her tit.<br />
De nærmer sig den store mand.<br />
KARIM<br />
Dav, det er politiet. Vi må bede<br />
dig om at gå udenfor<br />
afspærringen..<br />
Manden (KENNY) reagerer først ikke. De nærmer sig med et<br />
par skridt.<br />
Hallo...?<br />
KARIM<br />
KENNY virker sorgfuld lige til en start. Ser ikke <strong>på</strong> dem<br />
endnu.<br />
KENNY<br />
I forstyrrer mig...<br />
KARIM<br />
Hvaffornoget?
KENNY<br />
Hører du hvad jeg siger? Jeg står<br />
og siger farvel, til en gammel<br />
kollega...<br />
Så ser han Karim - og kommer til at smile.<br />
Begynder at gå.<br />
KENNY<br />
Hold kæft. Er de begyndt at lukke<br />
sådan nogle som dig ind også...<br />
KIM<br />
Hva' sagde du?<br />
KIM<br />
Vi vil godt lige tale med dig.<br />
Glem det.<br />
KENNY<br />
De går efter ham. Både mystificerede og provokerede.<br />
Hey...!<br />
KARIM<br />
Han vender sig pludselig.<br />
KENNY<br />
Pil nu af med jer, for helvede.<br />
KIM<br />
Du taler til politiet, kammerat.<br />
Vi vil godt vide, hva' du laver<br />
her?<br />
Karim går hen til ham. Lægger en arm <strong>på</strong> ham. PÅ ET ØJEBLIK -<br />
har KENNY vredet Karims arm rundt og tvinger ham LYNHURTIGT<br />
ned <strong>på</strong> knæ samtidig med at han trækker Karims pistol. Det<br />
foregår meget hurtigt og professionelt. Han holder Karims<br />
pistol presset mod kinden af KARIM. Hunden står lydigt ved<br />
siden af ham imens. KIM er chokeret - hans hånd søger<br />
pistolen, men han tør ikke gøre noget.<br />
KIM<br />
Hva' laver du!?<br />
KENNY<br />
Jeg gider ikke tale med jer,<br />
drengerøve, så nu skrider jeg.<br />
Men først så smider du din pistol
langt ud i vandet.<br />
Kim tøver. Kenny skyder et varselsskud.<br />
KENNY<br />
Nu! Rolige bevægelser...<br />
Kim løsner langsomt sit bælte.<br />
KENNY<br />
Ud i vandet.. Nu!<br />
Kim kaster modvilligt sit bælte med pistolen ud i søen.<br />
Kenny slipper Karim.<br />
KENNY<br />
'Ses, drengerøve...<br />
Så begynder han at løbe væk fra dem - hurtigt. Stadig med<br />
pistolen i hånden. Kim løber straks hen til Karim.<br />
KIM<br />
Er du okay?<br />
Karim nikker - lettere fortumlet. De ser, at KENNY et godt<br />
stykke væk smider Karims pistol i vandet og løber væk med<br />
hunden i hælene.<br />
KIM og KARIM er <strong>på</strong> benene - hurtigt.<br />
KIM<br />
Det ska' han fandeme ikke slippe<br />
afsted med... Og kald<br />
forstærkning...<br />
KARIM<br />
Helt ærlig Kim, lad os vente <strong>på</strong><br />
de andre..<br />
KIM<br />
Så slipper han sgu' da væk.<br />
Kim begynder at løbe efter manden. Karim følger efter og<br />
kalder op i radioen.<br />
KARIM<br />
Station, station, melding, 207<br />
skifter..
EXT. VILLAKVARTER. <strong>DAG</strong><br />
Kim og Karim ser manden dreje om et hjørne <strong>på</strong> stor afstand.<br />
Ind ved en villa. Kim og Karim styrter derned. Drejer også<br />
om hjørnet - efter manden. De kommer ind i en indkørsel.<br />
Der er ikke en lyd. De går lidt rådvilde rundt. PLUDSELIG<br />
springer hunden frem fra noget buskads. Den stopper og<br />
knurrer faretruende af dem. De stivner begge to. Kim griber<br />
efter en økse der ligger ved en brændestabel. (Karim og Kim<br />
replik udgår)<br />
De står der bare begge to - ret nervøse - og ser <strong>på</strong> den<br />
knurrende hund. Kim og Karim har en meget lavmælt samtale.<br />
Mens de bakker skridt for skridt ud af indkørslen.<br />
KARIM<br />
Jeg hader hunde...<br />
KIM<br />
Så er vi to...<br />
KARIM<br />
Er du bange for dem?<br />
KIM<br />
Nej, nej. Jeg...ka' bare virkelig<br />
ikke li' dem.<br />
Hunden kommer hen imod dem. Kim mander sig op og svinger<br />
øksen. Det lader til at virke. Hunden trækker sig tilbage<br />
og lusker om i haven. Kim og Karim følger forsigtigt efter.<br />
De kommer ud i en have. Ser sig omkring. Kim har stadig<br />
øksen i hånden. Fortsætter rundt om huset. Der er ikke en<br />
lyd. Nogle byggematerialer er stablet op. (Sække med<br />
cement, nogle brædder og en stabel gamle, udskiftede<br />
ruder).<br />
KIM<br />
Det' politiet! Kom frem...<br />
Der sker intet. Kim giver tegn til Karim, at han skal blive<br />
og holde øje mens Kim gå frem. <strong>Nær</strong> <strong>på</strong> deres ansigter.<br />
Nervøse.<br />
Kim går alene frem. Går langs byggematerialerne. PLUDSELIG<br />
væltes stablen med ruder ned over Kim, uden at man kan se<br />
hvem, der gør det.<br />
KARIM<br />
KIM! Pas <strong>på</strong>!
Kim prøver at undvige - men det er for sent. Kim rammes af<br />
en 4-5 ruder i rammer, der knuses nedover ham med et<br />
voldsomt krash og klirr.<br />
Karim løber til undsætning. Kim bander og svovler.<br />
Er du OK?<br />
KARIM<br />
KIM<br />
FUCK! Vi havde ham...!<br />
Kim kommer fri af ruderne. Har glasskår overalt. Karim ser<br />
bekymret <strong>på</strong> ham.<br />
KIM<br />
Hvad? Ser det slemt ud?<br />
Karim nikker forsigtigt. Prøver at få Kim <strong>på</strong> benene.<br />
KIM<br />
Jeg tror han var en kollega,<br />
ellers kunne han ikke trække din<br />
pistol <strong>på</strong> den måde. Han skød også<br />
varselsskud. Vi må gi' besked til<br />
krim.<br />
<strong>INT</strong>. <strong>BELLAHøJ</strong>. VAGTHAVENDES KONTOR. <strong>DAG</strong><br />
Anna kommer hen til vagthavendes skrivebord med fotoet af<br />
afdøde. Vagthavende kigger op.<br />
ANNA<br />
Kender du ham her? En Allan<br />
Varberg?<br />
VAGTHAVENDE (TRæKKER På DET)<br />
Tjo - det kan godt være...?<br />
ANNA<br />
Det er ham, vi fiskede op af<br />
mosen i morges... Vi har lige<br />
fundet ham i kartoteket over<br />
gamle politifolk.<br />
Vagthavende er ret overrasket.<br />
VAGTHAVENDE<br />
Var det ham?
ANNA<br />
Hvorfor går han ikke bare med sit<br />
eget politi<strong>skilt</strong>?<br />
VAGTHAVENDE<br />
Jeg tror Allan forlod politiet<br />
for 10 år siden eller<br />
deromkring...<br />
ANNA<br />
Hva' ved du om ham?<br />
VAGTHAVENDE<br />
Ikke ret meget...<br />
ANNA<br />
Kan du forestille dig hvorfor<br />
nogen ku' finde <strong>på</strong> at myrde ham?<br />
Vagthavende ryster <strong>på</strong> hovedet.<br />
VAGTHAVENDE<br />
Det behøver vel ikke have noget<br />
med hans tid i politiet at gøre?<br />
ANNA<br />
Manden ligger ti dage i mosen<br />
likvideret med et nakkeskud og<br />
det eneste han har <strong>på</strong> sig er et<br />
falsk politi-ID...?<br />
Vagthavende nikker - men trækker alligevel lidt <strong>på</strong> det.<br />
VAGTHAVENDE<br />
10 dage? Hvorfor er der så ikke<br />
nogen, der har efterlyst ham?<br />
Anna ser <strong>på</strong> ham. Nikker undrende.<br />
EXT. PARCELHUS. <strong>DAG</strong><br />
Middelklasse. Carporte og Mazdaer. Anna og Eva stiger ud af<br />
en civil politibil og går op mod et murstensparcelhus med<br />
en lidt uplejet have. Eva afslutter en tlf.samtale med<br />
Henning hvor det fremgår at Henning bliver skuffet over at<br />
hun kommer sent hjem..<br />
ANNA<br />
Hvornår tror du han selv kom hjem<br />
i gamle dage..?
Lille fortroligt smil imellem dem.<br />
ANNA<br />
Jeg er ikke meget bedre selv<br />
efterhånden. Daniel har talt om<br />
at hente mig klokken 4 i dag i<br />
over to uger...(Ser <strong>på</strong> sit ur)<br />
Han flipper ud.<br />
EVA<br />
"Fædrenes synder nedarves <strong>på</strong><br />
børnene..."<br />
Lille blik mellem dem - sådan har Anna ikke lyst til det<br />
skal være.NÆR <strong>på</strong> dør<strong>skilt</strong>: Pernille og Allan Varberg. Eva<br />
ringer <strong>på</strong>.<br />
Eva ringer igen. Der er ingen der lukker op. De skal til at<br />
gå igen, da Pernille Varberg kommer kørende <strong>på</strong> cykel med<br />
Fakta-poser og taske.<br />
EVA<br />
Pernille Varberg?<br />
Ja?<br />
PERNILLE<br />
EVA<br />
Eva Fabricius, vi kommer fra<br />
kriminalpolitiet.<br />
Eva viser sit politi<strong>skilt</strong>. Det gør Anna også.<br />
UDGåR<br />
<strong>INT</strong>.PARCELHUS.<strong>DAG</strong><br />
ANNA<br />
Anna Pihl. Må vi komme med<br />
indenfor et øjeblik?<br />
PERNILLE<br />
Hvad drejer det sig om ?<br />
Anna og Eva kommer indenfor. Pernille er noget afdanket i<br />
sin <strong>på</strong>klædning. Lidt forknydt, indelukket stemning i<br />
hjemmet.
EVA (DA DE HAR SAT SIG)<br />
Vi må desværre fortælle dig, at<br />
din mand, Allan er død.<br />
PERNILLE<br />
Nej...det er ikke rigtigt ?<br />
Pernille er underligt u<strong>på</strong>virket. Eva registrer alle hendes<br />
bevægelser, mimik, etc.<br />
PERNILLE<br />
Var det...en ulykke ?<br />
EVA<br />
Nej. Vi fandt ham i Utterslev<br />
Mose i dag. Der er desværre tale<br />
om en forbrydelse. Allan er<br />
blevet skudt.<br />
PERNILLE<br />
Skudt ? Hvad er det, du siger ?<br />
ANNA<br />
Vi kender ikke sammenhængen<br />
endnu. Jeg ved, det er frygtelig<br />
ubehageligt, men....<br />
Pernille sidder og stirrer frem for sig. Anna gør ansats<br />
til at ville trøste hende - men ser, at hun ikke har brug<br />
for det.<br />
EVA<br />
Vi bliver desværre nødt til at<br />
stille dig nogle få spørgsmål,<br />
som er afgørende for vores<br />
efterforskning.<br />
PERNILLE<br />
Behøver det være lige nu?<br />
EVA<br />
Der er en enkelt ting, der undrer<br />
os meget. Vi ved, at han har<br />
ligget næsten to uger i mosen.<br />
Pernille ser <strong>på</strong> Eva.<br />
EVA<br />
Hvorfor har du ikke fået ham<br />
efterlyst?
Anna undrer sig.<br />
PERNILLE (SVæRT FOR HENDE)<br />
Allan levede meget sit eget. Han<br />
kunne være væk længe af gangen<br />
lige pludselig.<br />
EVA<br />
Hvorfor? Hvad lavede han?<br />
PERNILLE<br />
Han havde brug for at være alene.<br />
ANNA<br />
Hvor boede han, når han ikke var<br />
hjemme?<br />
PERNILLE<br />
Allan så nogle gamle kolleger fra<br />
politiet, jeg ikke kendte til.<br />
ANNA<br />
Det vil sige at han blev ved med<br />
at se sine gamle kollegaer efter<br />
han forlod politiet?<br />
PERNILLE<br />
"Forlod..."<br />
ANNA<br />
Forlod han ikke politiet<br />
frivilligt?<br />
Pernille undrer sig - som om det var noget alle burde vide.<br />
PERNILLE<br />
Hva' mener du? Allan blev jo<br />
fyret? Han var i Bravo patruljen.<br />
EVA<br />
Allan havde et forfalsket<br />
politi<strong>skilt</strong> <strong>på</strong> sig, da han blev<br />
fundet. Kender du noget til det?<br />
Hun ser lidt skræmt ud.<br />
PERNILLE<br />
Nej? Det...kan jeg da ikke<br />
forstå? Han talte altid godt om<br />
politiet...<strong>på</strong> nær dem, der fyrede<br />
ham.
Anna ser nu - et stykke væk - et foto af et par betjente<br />
med Allan iblandt.<br />
ANNA<br />
Hvad arbejdede han med efter<br />
politiet?<br />
PERNILLE<br />
Han var tilknyttet et privat<br />
vagtselskab i nogle år. Han har<br />
også kørt taxa. Småjobs. Det var<br />
svært for Allan..<br />
EVA<br />
Så du tjente pengene..?<br />
Ja..<br />
PERNILLE<br />
EVA<br />
Var det svært for ham??<br />
Pernille svarer ikke. (Pernille og Eva rep. ude).<br />
EVA<br />
Jeg ved, at det kan være et meget<br />
grænseoverskridende spørsmål...<br />
men ved du, om Allan var dig<br />
utro?<br />
PERNILLE (KOLDT)<br />
Det var han ikke.<br />
EVA<br />
Hvordan kan du være så sikker?<br />
PERNILLE (HåRDT)<br />
Han ville ikke være i stand til<br />
det. Han gik fuldkommen ned,<br />
dengang de fyrede ham. Også som<br />
mand. Han blev...impotent.<br />
(Pause) Det var kun da han var<br />
betjent, at han kunne...<br />
Anna og Eva ser <strong>på</strong> hinanden.<br />
EXT. HOSPITAL. <strong>DAG</strong>.<br />
Etablerende skud. (2.unit)
<strong>INT</strong>. HOSPITAL. <strong>DAG</strong>.<br />
Kim og Karim sidder og venter udenfor et undersøgelsesrum.<br />
Kim har lidt blod i ansigtet fra glasskårene. En smuk, ung<br />
sygeplejerske kommer hen. Hilser sødt <strong>på</strong> Karim.<br />
SYGEPLEJERSKE:<br />
Hej, Karim! Hva' laver du her?<br />
KARIM<br />
Min kollega kom til skade under<br />
en opgave.<br />
SYGEPLEJERSKE:<br />
Okay... (Smiler venligt til Kim,<br />
mere privat til Karim) Ses vi en<br />
dag?<br />
Karim nikker lidt diskret.<br />
SYGEPLEJERSKE:<br />
Du har stadig mit nummer, ikke?<br />
Hun smiler sødt - og går. Kim vender sig mod Karim.<br />
KIM<br />
Hvem var det?<br />
KARIM<br />
Ikke nogen, bare en pige, jeg har<br />
danset med.<br />
Kim ser lettere mistroisk <strong>på</strong> ham.<br />
KARIM<br />
Det var til en af festerne med<br />
sygeplejeskolen - du ved hvordan<br />
det er.<br />
<strong>Nær</strong> <strong>på</strong> Kim. Det gør han vist ikke. Karim rejser sig.<br />
KARIM<br />
Jeg finder to kopper kaffe.<br />
Han går. I det samme - andetsteds fra - dukker en ny<br />
sygeplejerske op. SAMIRA. KIM er lidt fraværende - og<br />
bliver hylet lidt ud af den, da hun pludselig står der. Hun<br />
smiler glad til Kim.
Kim nikker.<br />
SAMIRA<br />
Er det dig, der hedder Kim?<br />
SAMIRA (SøDT)<br />
Har din mor ikke fortalt dig, du<br />
ikke må lege med glasskår?<br />
KIM<br />
Det...var...vi jagede en<br />
potentiel morder.<br />
De kommer til at smile til hinanden.<br />
SAMIRA<br />
Det må du fortælle mig om. Jeg<br />
elsker krimi... Kom. Vi skal<br />
herind.<br />
Hun peger ind i et undersøgelsesrum. Kim følger med som en<br />
lidt forlegen skoledreng.<br />
<strong>INT</strong>. BELLAHØJ. <strong>KRIMAFD</strong>., ANNAS KONTOR. <strong>DAG</strong><br />
Anna og Eva er kommet tilbage. Eva går hen og taler med et<br />
par af de andre medarbejdere i baggrunden. Anna går ind <strong>på</strong><br />
sit kontor, råber ind til Mik der sidder <strong>på</strong> kontoret<br />
overfor.<br />
ANNA<br />
Mik? Gider du tjekke lidt op <strong>på</strong><br />
Allan Varbergs politikarriere?<br />
Hva' vi ligger med <strong>på</strong> computeren?<br />
MIK:<br />
Cool. Hvor længe er du her i dag?<br />
Systemet er lige gået ned...<br />
Anna bander lidt og ser <strong>på</strong> sit ur.<br />
ANNA<br />
Længe, tror jeg...<br />
Hun tager sin mobil frem, trykker et kort-tast-nummer.<br />
Hun ser ned <strong>på</strong> kalenderen, der er slået op <strong>på</strong> et af<br />
omslagene, hvor et billede af Daniel sidder og smiler til<br />
hende. Får forbindelse. Telefonsvarer. Anna går i gang med<br />
at lægge besked. Eva dukker op i døråbningen - uden at hun
ser det.<br />
ANNA<br />
Hej, snälla. Jeg er så ked af<br />
det, men hør her: der er sket et<br />
mord, som mit hold er sat <strong>på</strong> - og<br />
jeg er nødt til at blive lidt<br />
længere..<br />
Hun ser nu Eva, der signalerer at hun skal lægge <strong>på</strong>.<br />
ANNA<br />
..jeg skynder mig alt hvad jeg<br />
kan og håber du stadig elsker<br />
mig..hey.<br />
Anna afbryder - lidt tøvende.<br />
EVA<br />
Anna. Smut. Du har været her<br />
siden syv i morges.<br />
ANNA<br />
Vi efterforsker en drabssag...<br />
EVA<br />
Liget er koldt. Vi har ikke noget<br />
gerningssted. Det her er en anden<br />
slags sag. Afsted med dig.<br />
Vender sig hurtigt og går. Hører ikke Annas "tak". Mik<br />
råber fra sit kontor.<br />
MIK<br />
Taaak, stedmor!<br />
Anna laver 'luk næbet' tegn tilbage.<br />
<strong>INT</strong>. HOSPITAL. UNDERSØGELSESRUM. <strong>DAG</strong><br />
Undersøgelsesrum. Kim sidder <strong>på</strong> en briks tæt <strong>på</strong> SAMIRA, der<br />
har et skarp lampe tændt lige <strong>på</strong> Kims ansigt. Hun sidder<br />
med en pincet og fjerner små stykker glasskår fra Kims<br />
ansigt. (Ikke meget blod eller detaljer etc.) Kim ser<br />
tryllebundet <strong>på</strong> hende. Hun koncentrerer sig.<br />
Ultra-nær <strong>på</strong> deres ansigter, der er meget tæt <strong>på</strong> hinanden.<br />
Øjnene, der ser etc.<br />
SAMIRA<br />
Tror du så det var morderen?
KIM<br />
Jeg har tavshedspligt...<br />
Hun smiler lidt ironisk til ham.<br />
KIM<br />
...det kan det godt have været.<br />
Han kunne håndtere et våben og<br />
virkede iskold...<br />
SAMIRA<br />
Prøver du <strong>på</strong> at imponere mig?<br />
Kim bliver forlegen.<br />
Ja.<br />
KIM<br />
SAMIRA<br />
Det er godt. Det gør du også.<br />
De smiler til hinanden.<br />
SAMIRA<br />
Så. Jeg tror du er fin nu. Jeg<br />
giver dig lidt klorhexidin med<br />
til at duppe.<br />
De rejser sig. Kim ser alvorligt <strong>på</strong> hende.<br />
Hun nikker.<br />
KIM<br />
Alt det her politimæssige...det<br />
er altså fortroligt.<br />
SAMIRA<br />
Så er jeg din fortrolige, Kim.<br />
Hun smiler og åbner døren. Han er stadig lettere rundt <strong>på</strong><br />
gulvet.<br />
UDENFOR PÅ <strong>GANG</strong>EN - sidder Karim og venter med en avis og<br />
to kopper kaffe - som han har drukket begge to. SAMIRA<br />
lyser op, da hun ser ham.<br />
SAMIRA<br />
Hallo hvor er vi lækre i uniform,<br />
hva'? (Ler)<br />
KARIM rejser sig straks. Han omfavner SAMIRA. Kim fatter
intet - men bliver skuffet.<br />
KARIM<br />
Hej søde... (De kysser <strong>på</strong> hver<br />
kind)<br />
SAMIRA<br />
Jeg er nødt til at løbe. Vi ses<br />
senere, ikke? (Karim nikker) Hej<br />
Kim.. pas nu godt <strong>på</strong> dig selv...<br />
Hun smiler sødt til Kim og går. Kim ser småfortørnet <strong>på</strong><br />
Karim og tager sin jakke.<br />
KIM<br />
Er der bare ÉN sygeplejerske her<br />
<strong>på</strong> stedet, du ikke har dusket?<br />
Karim ser overrasket <strong>på</strong> ham.<br />
KARIM<br />
Det' min søster?!<br />
Kim tror ham tydeligvis ikke.<br />
KIM<br />
Yeah, right...<br />
Begnder at gå. Karim undrer sig. Går efter.<br />
BREAKER - TRANSPORT TIL SVERIGE. <strong>DAG</strong>/SKUM (2.UNIT)<br />
EXT. DANIELS SVENSKE STUGA. SKUM<br />
Etablerende skud. Smukt, stort svensk træhus.<br />
<strong>INT</strong>. DANIELS SVENSKE STUGA. NAT<br />
NÆR af Anna, der står med lukkede øjne - og hænderne op for<br />
øjnene. Hun snyder lidt og smugkigger.<br />
DANIEL<br />
Inte än! Kom med...<br />
Han fører hende til en fløjdør.
DANIEL<br />
Nu får du titta...<br />
Anna åbner øjnene: hun ser ind i en gammel stue som er<br />
oplyst kun af stearinlys. Over 50 lys fordelt <strong>på</strong> borde,<br />
skabe, vindueskarme. I midten et dækket bord.<br />
ANNA<br />
...hvor er det fint...<br />
Han kysser hende. Trækker hende med ind - hen til bordet.<br />
Der er dækket op <strong>på</strong> gamle tallerkener, tungt gammelt bestik<br />
- løjrom og blinis.<br />
DANIEL<br />
Kalix-løjrom, gräddfil og<br />
blinis... Svensk champagn - från<br />
Kronovalls Vinslott....<br />
Han rækker hende et glas.<br />
ANNA<br />
Mmm. (Drikker) Det er vanvittig<br />
smukt... er pointen, at du i<br />
virkeligheden arbejder for det<br />
svenske turistråd?<br />
DANIEL<br />
Hold nu käften...(ler) Jag villa<br />
visa dej det som jag holder<br />
allermest av. Det här er farfar<br />
Bertils stuga. Här åker jag op,<br />
när jag vil vara helt ensam.<br />
Här gjorde dom min pappa och hans<br />
två bröder...och här gjorde min<br />
pappa och mamma min systor och<br />
jag...<br />
Han kysser hende - de kommer til at le lidt.<br />
ANNA<br />
Det er altså et horehus, kort<br />
sagt? (Han forstår ikke)<br />
En...knulla-stuga?<br />
De kommer til at le meget - begge to.<br />
DANIEL<br />
Just präcis. Jag skulla visa dej<br />
min knulla-stuga... Nej. Anna.<br />
(Bliver lidt mere alvorlig,
sætter hende i stolen. Knæler ned<br />
foran hende) Sät dej här. Det<br />
betyder mycket for mej, at det<br />
skulla vara här. Och denna kväll -<br />
for at...(pause) jag vil fråga<br />
dej om du vil gifta dej med<br />
mej...<br />
Hun ser <strong>på</strong> ham. Pludselig meget alvorligt. Blik mellem dem.<br />
Pludselig tror hun, han laver sjov. Men han ser meget<br />
alvorlig ud. Hun ser spørgende <strong>på</strong> ham. Han nikker.<br />
DANIEL<br />
...och nu är det dej, som skal<br />
säga nogonting, Anna...? Vil du?<br />
Langt blik. Anna bliver meget smigret. Smiler forsigtigt.<br />
Nikker. Ligeså forsigtigt.<br />
De kysser.<br />
ANNA<br />
Ja...(Prøver <strong>på</strong> svensk) Ja!<br />
EXT. <strong>BELLAHøJ</strong>. <strong>DAG</strong> (2.UNIT)<br />
<strong>INT</strong>. BELLAHØJ. <strong>GANG</strong> + KRIM-KONTORER. <strong>DAG</strong><br />
Anna kommer gående - godt humør. På vej mod Krim passerer<br />
hun Kim <strong>på</strong> gangen med et par kolleger. Hurtig bemærkning:<br />
ANNA<br />
Hej Kim. Husk at stram' bæltet i<br />
dag.<br />
De ler af ham. Krim brokker sig.<br />
ANNA kommer ind i krim - går mod sit kontor. MIK sidder og<br />
taler i telefon. Et par andre medarbejdere står og snakker.<br />
Anna smiler, så ingen kan lade være med at lægge mærke til<br />
det.<br />
MIK: (KNASTøRT)<br />
Du har fået sex.<br />
ANNA (LIGESå TøRT)<br />
Hold kæft...
Blim, skævt smil mellem dem. Anna går ind <strong>på</strong> sit kontor.<br />
MIK står i døren et øjeblik efter. Han har et foto med.<br />
MIK:<br />
Fandt noget sjovt i går aftes,<br />
mens du...(Blik) Gammelt hold<br />
foto fra Station 1 for 13-14 år<br />
siden.<br />
Han lægger det foran hende og peger.<br />
Anna ser <strong>på</strong> fotoet.<br />
MIK:<br />
Er det ikke "Ole Vagt" i en yngre<br />
udgave? De var sgu <strong>på</strong> samme<br />
vagthold...<br />
<strong>INT</strong>. BELLAHØJ. VAGTHAVENDES KONTOR. <strong>DAG</strong><br />
Vagthavende sidder og tjekker noget <strong>på</strong> sin skærm. Der er<br />
godt gang i radioen hos de andre betjente i rummet. Anna<br />
står i døren med fotoet. Vagthavende ser op - ser fotoet.<br />
ANNA<br />
Jeg tror du ved en hel del om<br />
Allan Varberg...har jeg ret?<br />
Han ser lidt presset <strong>på</strong> hende. De andre betjente undrer sig<br />
lidt.<br />
VAGTHAVENDE<br />
Ka' vi lige gå ud?<br />
EXT. BELLAHØJ. GåRDHAVE. <strong>DAG</strong><br />
Vagthavende går lidt rundt. Anna står op ad et havebord og<br />
hører <strong>på</strong> ham.<br />
VAGTHAVENDE<br />
...der var et meget specielt<br />
miljø omkring de drenge i gamle<br />
dage <strong>på</strong> station 1. Ikke mindst<br />
Allan. Han var en af de markante<br />
folk i Bravo.<br />
ANNA<br />
Og Bravo var den gruppe, der
Vagthavende nikker.<br />
skulle stresse rockerne, ikke?<br />
VAGTHAVENDE<br />
For de mest dedikerede betjente<br />
var det mere end et job. Det var<br />
en livsstil. Det var sgu næsten<br />
en besættelse. (Pause) De ku'<br />
næsten ikke vente med at møde ind<br />
<strong>på</strong> nattevagterne og komme ud i<br />
miljøet... De var frygtløse.<br />
ANNA<br />
Hvad var problemet?<br />
VAGTHAVENDE<br />
...der var ikke nogen styring.<br />
Nogle af dem kørte fuldkommen<br />
autonomt. Jeg var ikke ret<br />
gammel. Vi vidste ikke bedre...<br />
ANNA<br />
Var du med til at banke folk? Jeg<br />
synes jeg har hørt nogle<br />
historier..<br />
VAGTHAVENDE<br />
Det er ikke det hele, der er<br />
sandt.<br />
ANNA<br />
Men noget af det? (Han trækker <strong>på</strong><br />
skuldrene, ser væk) Kørte du<br />
sammen med Allan?<br />
VAGTHAVENDE<br />
...han var fantastisk dygtig;<br />
lærte mig utrolig meget. Men så<br />
begyndte han at miste grebet. Det<br />
tog overhånd. Magten i det<br />
politi<strong>skilt</strong>. Du må forstå - man<br />
ejede jo fandeme byen, når man<br />
kørte med Allan. De drenge levede<br />
for jobbet. Der var ikke noget<br />
liv udover det.<br />
ANNA<br />
Og derfor gik de helt ned, dem<br />
der blev smidt ud af politiet?<br />
Han nikker - har svært ved det
ANNA<br />
Hvorfor kan du ikke li' at tale<br />
om det her, Ole?<br />
Lang pause. Han ser væk.<br />
VAGTHAVENDE<br />
Jeg angav ham. Det var mig, der<br />
fik ham fyret dengang.<br />
Pause. Han begynder at gå ind - næsten skamfuld. Hun ser<br />
efter ham. I døren vender han sig.<br />
De veksler et blik.<br />
VAGTHAVENDE<br />
Anna? Ham der slap fra Kim og<br />
Karim igår? Jeg tror også det er<br />
en af de gamle. En af Allas<br />
venner. Kenny. Jeg har også en<br />
idé om hvor I kan ta' ham. Han<br />
har ædt steroider og alt muligt<br />
lort i næsten 20 år, så der er<br />
ikke meget tilbage i knoppen <strong>på</strong><br />
ham...<br />
EXT. FITNESS CENTER. <strong>DAG</strong>.<br />
Lille montage starter. En patruljevogn ankommer. (2.unit)<br />
<strong>INT</strong>. FITNESS RUM (LAVES I GLOSTRUP!)<br />
<strong>Nær</strong> af KENNYS svedende ansigt. Han ligger og pumper jern.<br />
KIM (OFF)<br />
Kenny Madsen. Klokken er 14.23 og<br />
du er anholdt...<br />
Kenny skal lige til at prøve noget. Men en pistol kommer<br />
ind i billedet og peger <strong>på</strong> ham. Kenny gør intet.<br />
UDGåR
<strong>INT</strong>. BELLAHØJ. AFHøRINGSRUM. <strong>DAG</strong><br />
Montage slutter med kik ind gennem ruden hvor KENNY sidder<br />
i håndjern bag et bord. KARIM holder vagt og Anna afhører.<br />
Anna stopper afhøringen og går ud <strong>på</strong> den anden side af<br />
ruden, hvor Eva venter.<br />
ANNA (PUSTER UD)<br />
Vi har siddet to timer nu. Jeg<br />
får ikke en skid ud af ham. Han<br />
er bundfrossen.<br />
EVA<br />
Prøv at skifte taktik. Har du<br />
kørt ham benhårdt indtil videre?<br />
(Anna nikker) Så sku' du måske<br />
prøve at være flink...<br />
Anna overvejer. Eva går. Anna går ind igen.<br />
ANNA<br />
Nå, Kenny. Sku' vi prøve igen?<br />
Hvad lavede du ude ved mosen<br />
igår, Kenny?<br />
KENNY<br />
Er du bange for mig?<br />
ANNA<br />
Svar nu bare <strong>på</strong> mit spørgsmål.<br />
KENNY<br />
Hvis du svarer <strong>på</strong> mit.<br />
ANNA<br />
Nej. Jeg er ikke bange for dig.<br />
KENNY<br />
Hvorfor er jeg så i håndjern?<br />
ANNA<br />
Du overfaldt to betjente igår og<br />
truede dem med deres<br />
tjenestevåben. Vi har rimelig<br />
grund til at tro at du ikke kan<br />
opføre dig ordentligt. Hvorfor<br />
var du så hidsig?<br />
KENNY<br />
Jeg havde hørt at Allan var død.<br />
Ville vise ham den sidste ære.
ANNA<br />
Hvor havde du hørt det? Vi havde<br />
lige fundet ham?<br />
KENNY<br />
Du er ikke den eneste med en<br />
politiradio.<br />
ANNA<br />
Så du Allan meget?<br />
KENNY<br />
Ind i mellem. Sammen med nogle af<br />
de andre gamle. Men han ville<br />
også være alene, ind i mellem.<br />
Hvorfor?<br />
ANNA<br />
KENNY<br />
Ja, hvorfor tror du? Fordi I<br />
fucking ødelagde hans liv, da I<br />
smed ham ud, dengang.<br />
ANNA<br />
Hvor var han så? (Han trækker <strong>på</strong><br />
skuldrerne) Har I et sted? Dig og<br />
de gamle drenge? Hvor I ses?<br />
Han ser <strong>på</strong> sine håndjern. Læner sig tilbage. Provokerende.<br />
ANNA<br />
(Pause) Okay. Så lad os se, om du<br />
kan finde ud af det.<br />
Hun nikker til karim, der lettere vantro åbner hans<br />
håndjern.<br />
ANNA<br />
Har I et sted, hvor I ses?<br />
KENNY<br />
Det' et frit land, vi lever I.<br />
Hun ser ham i øjnene. Stillingskrig. Anna skifter emne.<br />
ANNA<br />
"Vise ham den sidste ære, siger<br />
du." Hvad betyder ære for dig?<br />
KENNY<br />
Ære burde betyde meget for alle
etjente.<br />
Han undrer sig.<br />
ANNA<br />
Og havde Allan gjort noget, der<br />
krænkede den ære?<br />
ANNA<br />
Havde Allan forbrudt sig mod<br />
reglerne?<br />
KENNY<br />
Du tror sgu da ikke, at JEG har<br />
gjort det?<br />
Anna svarer ikke. Fastholder blikket.<br />
ANNA<br />
Svar <strong>på</strong> mit spørgsmål.<br />
KENNY<br />
Nej - I er krafteddeme så langt<br />
ude! Nu stopper det her!<br />
Han rejser sig. Karim er straks derhenne. Men KENNY er<br />
lynhurtig og har meget kort lunte. Han slår ham i maven med<br />
fuld styrke og banker al luften ud af ham. KENNY farer mod<br />
døren, men Anna spænder ben og Kenny falder med fuld kraft<br />
ind i døren med hovedet først.<br />
ANNA griber er hurtigt over ham og griber hans ene arm og<br />
vrider den om <strong>på</strong> ryggen, trækker sit våben.<br />
KENNY<br />
Av for helvede, kælling!<br />
ANNA<br />
Du bliver liggende. Hænderne ud<br />
til siden! Nu! Nu slapper du<br />
fandeme af og fortæller mig hvor<br />
Allan gik hen, når han skulle<br />
være alene!?<br />
<strong>Nær</strong> <strong>på</strong> KENNYS ansigt. Han stritter imod - og skærer tænder<br />
i smerte.<br />
EXT. MOSEN. SKUM.
Et afsides sted. Ikke nødvendigvis lige ved vandet. Anna og<br />
Eva stiger ud af en civil politibil. KIM og KARIM er steget<br />
ud af en patruljevogn. Et stykke væk holder en gammel<br />
skurvogn med en rusten olietønde foran. Det er koldt og ved<br />
at mørkne. Der er gardiner for vinduerne. De nærmer sig<br />
vognen. Taler dæmpet. Eva øjner Kim og Karim.<br />
EVA<br />
Tjek om der er en bagindgang.<br />
De nikker og går stille og hurtigt rundt om vognen. Anna og<br />
Eva ser <strong>på</strong> hinanden. ANNA ser <strong>på</strong> døren. Hun sender Eva et<br />
blik. Eva nikker. ANNA brækker døren op.<br />
<strong>INT</strong>. SKURVOGN. SKUM.<br />
De kommer ind. Skurvognen er mørk. Den er sparsomt<br />
møbleret. De finder en campinglampe i loftet. Tænder den -<br />
den giver kun sparsomt lys.<br />
Der er en lidt rodet seng, et bord med en voksdug. En<br />
primus ovre <strong>på</strong> et lille skab. Der ligger noget fiskegrej,<br />
et par skydeskiver til målskydning, nogle<br />
salonriffelpatroner. På en opslagstavle hænger nogle gamle<br />
overskrifter om politiet og rockerne. Et rocker-rygmærke<br />
sidder fast med 3 dartpile.<br />
ANNA<br />
Kenny skaffede skurvognen med<br />
Allan for 8 år siden, men det var<br />
mest Allan, der kom her...<br />
KIM<br />
Hyggeligt sted...<br />
De ser rundt. Vi følger Annas blik. Hun prøver at<br />
registrere alt.<br />
EVA<br />
Ikke røre noget. (Til Anna) Prøv<br />
at finde noget, der stikker ud.<br />
Anna koncentrerer sig.<br />
EVA<br />
Lys her...<br />
Peger <strong>på</strong> et sted <strong>på</strong> gulvet. Det ser lidt misfarvet ud. Anna<br />
ser, at der tæt ved ligger et mindre tæppe, lidt underligt<br />
skævt <strong>på</strong> gulvet. Hun trækker det til side. Der er et hul
med flossede kanter. Anna går ned <strong>på</strong> knæ og studerer<br />
hullet. Tager en patron ud af sit løse magasin og holder<br />
hen. Hullet er lidt større.<br />
ANNA<br />
Ku' det være...9mm?<br />
Eva nikker anerkendende.<br />
EVA<br />
Jeg tror, vi har fundet<br />
gerningsstedet. Han bliver skudt<br />
her - kuglen passerer gennem<br />
hovedet og derefter gennem<br />
gulvet. Gulvet er misfarvet dér.<br />
Det ligner blod, der er tørret<br />
lidt hurtigt op.<br />
Det gør indtryk. Anna og Eva går ud af vognen, Karim og Kim<br />
står ved den rustne olietønde.<br />
ANNA<br />
Vi skal have kriminalteknisk<br />
herud med det samme.<br />
KARIM fisker noget op af tønden: En halvt afbrændt BH med<br />
kun én skål tilbage..<br />
KIM<br />
Hva' er det?<br />
En BH...<br />
Eva ser <strong>på</strong> den.<br />
De ser <strong>på</strong> hinanden.<br />
KARIM<br />
EVA<br />
Hvad er størrelsen?<br />
ANNA<br />
70 A. Hun har været forholdsvis<br />
lille.<br />
EVA<br />
...eller meget ung.<br />
EXT. ETABLERING <strong>BELLAHøJ</strong>. LYS AFTEN. (2.UNIT)
<strong>INT</strong>. BELLAHØJ. KRIM-KONTORER. LYS AFTEN.<br />
Anna sidder <strong>på</strong> sit kontor og venter i røret. En brægende,<br />
skrattende damestemme er i den anden ende.<br />
Mik står i døren.<br />
ANNA<br />
Jamen, jeg VED godt I er<br />
pressede.<br />
Men vi taler om et afgørende<br />
bevis i en drabssag... tak...<br />
MIK:<br />
Vi er i gang med listen over alle<br />
butikker der kan have solgt den<br />
BH...(Pause) Jeg har sgu aldrig<br />
brudt mig om at gå ind i en<br />
undertøjsbutik før... Det er<br />
piece of cake med et politi<strong>skilt</strong>.<br />
De smiler til hinanden. Anna rejser sig - begynder at pakke<br />
sammen.<br />
ANNA<br />
Kriminalteknisk har fundet<br />
projektilet i jorden under<br />
skurvognen...<br />
MIK:<br />
Genialt...!<br />
ANNA<br />
Det hjælper os bare ikke, når de<br />
ikke har tid til analysen. Det<br />
ville nok hjælpe hvis Eva talte<br />
grimt til dem...<br />
MIK:<br />
Hun sidder stadig i jobsamtale<br />
med de nye folk...<br />
ANNA<br />
Jeg siger det til hende i aften.<br />
Hun kommer til middag. Jeg er<br />
blevet forlovet, Mik. Hva' siger<br />
du så?<br />
MIK:<br />
Jeg troede kun, det var noget de
kongelige blev...?<br />
Anna smiler skævt. Ser samtidig ud af vinduet. MARTIN står<br />
udenfor Bellahøj og er ved at låse en cykel op. Anna går<br />
straks hen til vinduet og banker <strong>på</strong> ruden. Martin ser lidt<br />
forvirret rundt. Anna vinker og signalerer: Vent!<br />
EXT. <strong>BELLAHøJ</strong>. HOVEDIND<strong>GANG</strong>. LYS AFTEN.<br />
Martin står ved sin cykel, Anna kommer gående ud - hurtigt.<br />
De ser <strong>på</strong> hinanden. Hun er lettere forvirret.<br />
ANNA<br />
Martin! Hvad laver du her?<br />
MARTIN<br />
Bare været inde og snakke med<br />
nogle af gamle..<br />
ANNA (SER På CYKLEN, VANTRO)<br />
Hva' er det der?<br />
MARTIN<br />
Det' sgu da en cykel.<br />
MARTIN<br />
Jeg har solgt motorcyklen.<br />
Hun ser vantro <strong>på</strong> ham.<br />
MARTIN<br />
Der er sket meget, Anna. Efter vi<br />
sås sidst, var jeg hos en anden<br />
læge. Han fortalte mig om et tysk<br />
privathospital, der havde<br />
specialiseret sig i operationer<br />
af arvæv ligesom det, der havde<br />
svækket mit hjerte.<br />
ANNA<br />
Hvor godt...men det lyder dyrt.<br />
MARTIN<br />
120.000. Det kostede motorcyklen<br />
og en snak med bankrådgiveren.<br />
Men det var fandeme det værd...<br />
ANNA<br />
Er du...rask?
MARTIN<br />
(Trækker <strong>på</strong> skuldrene) Jeg er<br />
begyndt at løbe og jeg er<br />
ihvertfald ikke død endnu...<br />
Smiler til hende. De ser <strong>på</strong> hinanden.<br />
ANNA<br />
Gud, jamen...tillykke...!<br />
MARTIN<br />
Tak. (Pause. Ingen ved lige, hvad<br />
de skal sige) Længe siden, hva'?<br />
Har Mikkel det godt?<br />
ANNA<br />
Meget. Han har lige tabt sin<br />
første tand.. (Pause)<br />
MARTIN<br />
Okay.. Jeg har været til<br />
jobsamtale... (Anna ser helt<br />
forstyrret ud)<br />
ANNA<br />
Hos Eva..?<br />
MARTIN (NIKKER)<br />
I søger to folk i afdelingen.<br />
ANNA<br />
Okay!? Nå - jamen, hvor hyggeligt<br />
- eller...<br />
MARTIN<br />
Hvis jeg får det.. Alternativet<br />
er Slagelse politi, men jeg er<br />
ikke rigtig vild med tanken om<br />
over en time med DSB til arbejde<br />
hver dag.<br />
ANNA<br />
Nej, klart..<br />
MARTIN<br />
Anna - jeg ved godt, det er lidt<br />
underligt... jeg har haft det så<br />
dårligt over, jeg skred <strong>på</strong> den<br />
måde.<br />
ANNA<br />
Det' ligemeget nu. Jeg ku' måske
Pause.<br />
også have inviteret dig indenfor,<br />
da du stod der juleaften... Det<br />
gjorde jeg jo heller ikke, vel?<br />
MARTIN<br />
Næ.. Hvad så ellers? Du har fået<br />
kæreste siger de..<br />
ANNA<br />
Ja, jeg' forlovet faktisk. Hvad<br />
med dig?<br />
MARTIN<br />
Jo, jeg har mødt en pige der<br />
hedder Julie...<br />
ANNA<br />
Martin, det kommer til at gå<br />
fint. Hvis du får jobbet så er vi<br />
jo bare kolleger igen, ikke? Du<br />
har en kæreste. Jeg har en<br />
kæreste. Og du har...en cykel.<br />
Han nikker, smiler og sætter sig op <strong>på</strong> cyklen.<br />
MARTIN<br />
Ja, det er jo det. Vi ses, ikke?<br />
(Begynder at cykle - tager en tur<br />
rundt om hende) Hallo...se lige<br />
her! Hold kæft, hvor kan den fyr<br />
cykle...<br />
Han ler til hende - og forsvinder ud i mørket. Hun ser<br />
efter ham til han forsvinder om hjørnet.<br />
BREAKER, SLUT PÅ EXT. ANNAS LEJLIGHED. MøRK AFTEN (2.UNIT)<br />
<strong>INT</strong>. ANNAS LEJLIGHED. MøRK AFTEN<br />
Familien sidder omkring bordet: ANNA, DANIEL, HENNING, EVA,<br />
MIKKEL, MADS, JAN og THERESE. God stemning. Vin i glassene.<br />
MADS (DåRLIGT SVENSK)<br />
Får jag skänka mer vin...?<br />
DANIEL (ENDNU DåRLIGERE DANSK)
Ja, tak - det ville søreme være<br />
dejligt...<br />
Alle ler. (Henning rep. Ud)<br />
Latter.<br />
MADS<br />
Det er for at boost'e mine<br />
chancer <strong>på</strong> jobmarkedet. Tror det<br />
vil give vildt meget at jeg kan<br />
sige, jeg taler dårligt svensk...<br />
EVA<br />
Er det svært at finde noget,<br />
Mads?<br />
MADS<br />
Nej, det går skidegodt indtil de<br />
finder ud af, at jeg har siddet i<br />
fængsel.<br />
DANIEL<br />
Kanske är din sökning för<br />
begränsad. Jag tror du kunne väre<br />
skit-bra <strong>på</strong> jätte mycket annat<br />
end bara medicinal-industrin...du<br />
har många talenter.<br />
JAN<br />
Skål for det! Og skål for Daniel.<br />
Du har fandeme overrasket<br />
positivt.<br />
(ironisk:)Jeg troede alle<br />
svenskere var homofober og<br />
afholdsmænd...<br />
MIKKEL<br />
Hvad er homofober?<br />
THERESE<br />
Det er sådan nogle, der ikke kan<br />
li' bøsser og lesbiske...<br />
JAN<br />
Nok mest bare bøsser?<br />
THERESE<br />
Sådan noget sludder, skat. Det er<br />
da ikke noget, du har eneret til?<br />
Anna kan ikke lade være med at le af dem. Hun slår <strong>på</strong>
glasset.<br />
ANNA<br />
Vi har noget vi gerne vil..<br />
DANIEL (AFBRYDER)<br />
Ja allasamman. Nu får jag säga<br />
nånting. Egentligen så skulle jag<br />
jo be Henning om Annas hand...<br />
JAN<br />
...hvaffornoget...!<br />
Har allerede luret den. Ser <strong>på</strong> Anna. Smiler.<br />
Alle ser <strong>på</strong> Anna.<br />
DANIEL<br />
Men ni som kännar Anna, vet at<br />
det bara finns én, som bestämmer<br />
i Annas liv...<br />
ANNA<br />
Jeg sagde "ja".<br />
Stor overraskelse - og glæde hele vejen rundt.<br />
HENNING<br />
Må jeg så i hvert fald få lov til<br />
at være den første som siger<br />
tillykke! Ska' vi ikke skåle for<br />
Anna og Daniel. Daniel, velkommen<br />
i familien!<br />
De skåler og klapper.<br />
THERESE<br />
Og så tuder Jan...<br />
Jan prøver at skjule det. I det samme ringer EVAs telefon.<br />
Hun får en kort besked. EVA rejser sig.<br />
EVA<br />
I må undskylde, men vi har en<br />
drabssag; jeg er nødt til at tage<br />
ind <strong>på</strong> gården...(lidt rep. ud)<br />
Eva giver Henning et meget hurtigt kys <strong>på</strong> kinden. Anna<br />
følger efter EVA ud i entreen.<br />
EVA<br />
Blodet i skurvognen matcher
afdødes. Vi har et gerningssted.<br />
Drabsafdelingen beder om at blive<br />
orienteret.<br />
ANNA<br />
Ska' jeg...?<br />
Eva ryster <strong>på</strong> hovedet. Vender sig i døren.<br />
EVA<br />
Jeg trænger også til lidt frisk<br />
luft.<br />
Eva går. Henning kommer ud i entreen.<br />
Anna nikker.<br />
ANNA<br />
Er der noget i vejen?<br />
HENNING<br />
Jeg har lige spurgt hende om vi<br />
skulle flytte sammen. Jeg tror<br />
hun synes det er lidt<br />
overvældende.<br />
<strong>INT</strong>. BELLAHØJ. ETABLERENDE SKUD. NY <strong>DAG</strong>. (2.UNIT)<br />
<strong>INT</strong>. BELLAHØJ. KRIMINALPOLITIET MØDERUM. <strong>DAG</strong><br />
Anna, Eva og et par andre krim-folk er ved at gennemgå<br />
status <strong>på</strong> sagen.<br />
EVA<br />
Har vi hørt fra krimnalteknisk om<br />
den ammunition? Jeg råbte og<br />
skreg i telefonen i går aftes?<br />
ANNA<br />
Ja, de kan først sige noget<br />
senere <strong>på</strong> dagen...<br />
Irriterede blikke rundt. I det samme banker det <strong>på</strong> døren.<br />
Kim står der:<br />
KIM<br />
Undskyld jeg forstyrrer. Men vi<br />
har været rundt i forskellige
undertøjsbutikker. (Blik) Vi har<br />
fundet en butiksbestyrer, der<br />
genkender afdøde...en Tina<br />
Simonsen.<br />
Anna nikker til Mik og Eva og rejser sig.<br />
<strong>INT</strong>. BELLAHØJ. ANNAS KONTOR. <strong>DAG</strong><br />
Overfor Anna sidder Tina Simonsen, en frisk, moderigtigt<br />
klædt pige med stor make up - først i trediverne. (Miks<br />
kontor er tomt)<br />
TINA SIMONSEN<br />
Jeg forstår ikke rigtig hvad det<br />
her går ud <strong>på</strong>. Gorm Lauritsen har<br />
hjulpet os rigtig meget i de<br />
sidste par år.<br />
Anna ser mystificeret <strong>på</strong> hende.<br />
TINA SIMONSEN<br />
Vi har været meget plaget af<br />
tyverier i undertøjsafdelingen.<br />
Du ved: Unge piger, der går<br />
sammen. Men så dukkede Gorm<br />
Lauritsen op.<br />
Anna viser fotokopien af det forfalskede politi<strong>skilt</strong>.<br />
Anna undrer sig.<br />
ANNA<br />
Ham her? (Tina nikker)<br />
TINA SIMONSEN<br />
Ja. Han sagde at han var leder af<br />
en nyoprettet politigruppe, der<br />
tog sig af butikstyverier og at<br />
vi fremover skulle ringe til ham<br />
direkte, når butiksdetektiven<br />
<strong>på</strong>greb nogle af pigerne.<br />
TINA SIMONSEN<br />
Så kom han ud - Gorm Lauritsen -<br />
og hentede pigerne.<br />
Han var meget effektiv, må man<br />
sige. Ikke én af de piger, han<br />
snakkede med, stjal fra os igen.
Anna begynder at ane en sammenhæng.<br />
ANNA<br />
Er det muligt at finde frem til<br />
nogle af de piger?<br />
TINA SIMONSEN<br />
Vores butiksdetektiver<br />
registrerede dem med navne,<br />
adresser og telefonnumre. Men<br />
Gorm Lauritsen understregede, at<br />
det var fortrolige oplysninger...<br />
ANNA<br />
Så kan jeg fortælle dig, at den<br />
person, der <strong>på</strong>stod han hed Gorm<br />
Lauritsen er død. Og at han ikke<br />
har arbejdet for politiet de<br />
sidste ti år...<br />
Tina Simonsen er målløs.<br />
<strong>INT</strong>. <strong>KRIMAFD</strong>. <strong>KRIMAFD</strong>./ANNAS KONTOR. <strong>DAG</strong><br />
Anna står og kigger ud af vinduet. Mik er lige kommet ind i<br />
afdelingen, får at stykke papir af sekretæren Birthe og<br />
kommer ind til Anna.<br />
MIK:<br />
Jeg skulle gi' dig det her fra<br />
Birthe.<br />
Tak.<br />
ANNA<br />
Anna kigger <strong>på</strong> papiret.<br />
MIK<br />
Kriminalteknisk har lige ringet.<br />
Projektilet fra gerningsstedet er<br />
formentlig militær<br />
øvelsesammunition...<br />
Okay?<br />
ANNA<br />
MIK:<br />
De tjekker med forsvarets<br />
skydeanlæg og ser om de kan få
det bekræftet. Hvad sagde<br />
undertøjsmutter?<br />
ANNA<br />
Jeg har en ubehagelig<br />
fornemmelse.. Det her er en liste<br />
over nogle piger som forretningen<br />
har taget i butikstyveri og givet<br />
videre til vores falske betjent.<br />
<strong>INT</strong>. <strong>BELLAHøJ</strong>. EKSPEDITIONEN. <strong>DAG</strong><br />
<strong>Nær</strong> <strong>på</strong> ur. Anna står og venter. En ung pige (MATHILDE)<br />
kommer ind. Ser sig om - ret nervøs. Anna går hen til<br />
hende. Meget sødt og venligt til pigen:<br />
ANNA<br />
Er det Mathilde Rygaard?<br />
Pigen nikker nervøst. Ser sig omkring. Anna prøver at<br />
berolige hende.<br />
ANNA<br />
Jeg synes heller ikke at en<br />
politistation er det sjoveste<br />
sted i verden. Måske sku' vi bare<br />
gå en tur...?<br />
Det betyder meget for pigen. Hun nikker lidt nervøst.<br />
EXT. <strong>BELLAHøJ</strong>. <strong>DAG</strong>.<br />
Anna og MATHILDE går nogle skridt. Anna ser <strong>på</strong> hende. Hun<br />
er stadig meget nervøs.<br />
ANNA<br />
Mathilde, vil du fortælle mig,<br />
hvad der sker, da du bliver meldt<br />
for butikstyveri her for en 3-4<br />
måneder siden?<br />
Mathilde svarer ikke. Tøver.<br />
ANNA<br />
Hør her: jeg kom også til at<br />
stjæle noget fra en butik engang.<br />
Det var et eller andet teenage<br />
oprør mod min far...
Mathilde ser tvivlende <strong>på</strong> hende.<br />
ANNA<br />
En grim, lille trøje, der var 3<br />
numre for lille. Så nervøs var<br />
jeg.<br />
De kommer til at smile til hinanden.<br />
MATHILDE<br />
Behøver du tale med min far og<br />
mor om det?<br />
ANNA<br />
Nej. Vi glemmer det tyveri. Jeg<br />
vil hellere høre om den<br />
politimand, der kom for at snakke<br />
med dig.<br />
Mathilde tøver. Er bange.<br />
ANNA<br />
Mathilde - han er ikke politimand<br />
mere. Du kan fortælle mig alt.<br />
MATHILDE<br />
Han...(pause) jeg turde ikke...<br />
Går i stå. Anna kan se, hun er bange og ked af det.<br />
ANNA<br />
Hva' sagde han til dig? (Hun<br />
svarer ikke) Gjorde han noget ved<br />
dig?<br />
Mathilde nikker. Hun begynder at græde, kan ikke holde det<br />
tilbage længere.<br />
ANNA<br />
Rørte han dig?<br />
MATHILDE<br />
Han sagde, at han ville tale med<br />
min far og mor...at jeg ville<br />
ryge ud af skolen...han kunne<br />
ødelægge alt, hvis ikke...hvis<br />
ikke jeg...<br />
Hun græder. Anna holder om hende.
MONTAGE. <strong>DAG</strong>. (2.UNIT)<br />
Der sættes et hak <strong>på</strong> listen ud for Mathildes navn. 3 andre<br />
navne hakkes også af. Det næste navn <strong>på</strong> listen er Sofie<br />
Poulsen.<br />
<strong>INT</strong>. POLITIBIL. <strong>DAG</strong>.<br />
Civil politibil holder ind til siden ved et lidt trist<br />
rækkehus. Anna ser <strong>på</strong> listen, der ligger <strong>på</strong> det andet<br />
forsæde.<br />
EXT. RæKKEHUS. <strong>DAG</strong><br />
Anna ringer <strong>på</strong>. Vi ser <strong>skilt</strong>et: Henrik Poulsen og<br />
nedenunder. Sofie Poulsen. En mand åbner. 50erne,<br />
korthåret, korrekt type.<br />
Ja?<br />
HENRIK POULSEN<br />
ANNA<br />
Anna Pihl, Kriminalpolitiet. Jeg<br />
ville gerne tale med Sofie<br />
Poulsen?<br />
HENRIK POULSEN<br />
Min datter er stadigvæk i skole.<br />
De har lang dag i dag og jeg er<br />
faktisk <strong>på</strong> vej ud af døren.<br />
Anna tøver et øjeblik.<br />
<strong>INT</strong>. PARCELHUS. <strong>DAG</strong><br />
ANNA<br />
Jeg er nødt til at sige, at vi<br />
frygter at din datter kan have<br />
været udsat for en forbrydelse...<br />
ANNA og HENRIK POULSEN har sat sig i stuen.<br />
Han ser forundret <strong>på</strong> Anna. Virker lidt nervøs. <strong>Nær</strong> <strong>på</strong> hans<br />
hånd, der ryster. Under det følgende lægger Anna mærke til
et par billeder af Henrik Poulsen i militæruniform. Der<br />
hænger også nogle præmier i for militær pistolskydning.<br />
HENRIK POULSEN<br />
...hvad er der sket?<br />
ANNA<br />
Jeg vil meget nødig gå i<br />
detaljer, før jeg har talt med<br />
din datter. Hvad med hendes mor?<br />
HENRIK POULSEN<br />
Hun døde desværre for halvandet<br />
år siden. Cancer.<br />
ANNA<br />
Det gør mig ondt. Kender du noget<br />
til en Gorm Lauritsen?<br />
HENRIK POULSEN (TøVER KORT)<br />
Næ, ikke umiddelbart... Kan du<br />
ikke fortælle mig, hvad der er<br />
sket?<br />
ANNA<br />
Jeg vil meget gerne tale med jer<br />
begge to. Hvornår tror du hun<br />
kommer?<br />
HENRIK POULSEN<br />
Der kan godt gå lidt tid.<br />
ANNA<br />
Jeg venter gerne.<br />
HENRIK POULSEN<br />
Hun har lang dag i dag.<br />
ANNA<br />
Kan du ikke ringe til hende?<br />
HENRIK POULSEN<br />
Hun har ikke...mobilen med i<br />
skolen.<br />
Stillingskrig - Anna skifter emne.<br />
ANNA<br />
Du er i militæret?<br />
HENRIK POULSEN<br />
Ja. Jeg er Major...
Anna nikker i retning af en af præmierne.<br />
ANNA<br />
...og så skyder du en del? (Han<br />
nikker - presset) Og er god til<br />
det...<br />
...kaffe?<br />
HENRIK POULSEN<br />
Anna når ikke rigtig at svare. Henrik Poulsen forlader<br />
stuen. Anna ser efter ham. Har nu mistanke. Åbner jakken.<br />
Løsner lige stroppen om pistolen i skulderhylsteret. Og<br />
tager sin mobil frem. Finder nummeret, korttast: Bellahøj.<br />
Så hører hun Henrik Poulsens stemme:<br />
HENRIK POULSEN<br />
Læg den...<br />
Anna vender sig - og ser nu Henrik Poulsen, der står i<br />
døråbningen med en pistol pegende <strong>på</strong> hende.<br />
HENRIK POULSEN<br />
Rolige bevægelser. Og dit eget<br />
våben. Åbn jakken. Tag pistolen<br />
med to fingre. Læg den <strong>på</strong><br />
gulvet... og skub den væk med<br />
foden.<br />
Anna gør det. Pistolen lander et par meter fra sofaen. Han<br />
følger hende nøje.<br />
ANNA<br />
Hvad sker der, Henrik...?<br />
HENRIK POULSEN<br />
Det er for Sofies skyld. (Pause)<br />
Jeg kan ikke la' jer gøre det.<br />
Ved du godt hvad han gjorde ved<br />
hende?<br />
Anna ryster <strong>på</strong> hovedet. Han går hen mod hende.<br />
Sæt dig.<br />
HENRIK POULSEN<br />
Anna sætter sig i den ene sofa. Ser <strong>på</strong> pistolmundingen. Han<br />
virker uberegnelig - og ulykkelig. Sætter sig.<br />
ANNA<br />
Henrik. (Pause - med vægt:) Det
våben kan ikke løse denne her<br />
situation. (Intet svar) Vi to kan<br />
løse den sammen. (Han ryster<br />
stille <strong>på</strong> hovedet) Jo. Fortæl<br />
mig, hvad der er skete...<br />
HENRIK POULSEN<br />
Det løser ikke noget..<br />
ANNA<br />
(Pause) Hvad skete der i den<br />
skurvogn? Du har været i<br />
skurvognen?<br />
HENRIK POULSEN<br />
(pause)..Jeg var <strong>på</strong> vej hjem fra<br />
skydning den aften. Pludselig så<br />
jeg Sofie stå <strong>på</strong> en sidevej. Hun<br />
havde sagt, hun var hos en<br />
veninde. Hun blev samlet op af en<br />
bil. Jeg fulgte efter dem..<br />
ANNA<br />
..ud til skurvognen.<br />
Han nikker. Knytter den anden hånd. Vreden kommer op i ham.<br />
HENRIK POULSEN<br />
Jeg kunne høre deres stemmer<br />
derinde. Vidste jo ikke, hvad det<br />
var. Det kunne jo være, hun havde<br />
fået en kæreste, jeg ikke måtte<br />
vide noget om. Nu kunne jeg høre,<br />
det måtte være noget andet.<br />
(Begynder at knække) Jeg hørte<br />
ham true hende med at fortælle<br />
mig, at han havde taget hende for<br />
butikstyveri...det svin. Forstår<br />
du? På en måde var det hele jo<br />
lidt min egen skyld...fordi jeg<br />
måske havde været for streng<br />
overfor hende siden min kone<br />
døde. Jeg...<br />
Han får tårer i øjnene. Prøver at gøre sig hård. Anna ser<br />
hvor langt hendes egen pistol ligger væk.<br />
ANNA<br />
Du ville jo bare passe <strong>på</strong> hende.<br />
HENRIK POULSEN<br />
Jeg tog pistolen og gik ind. Bad
Sofie gå ud og vente i bilen.<br />
Ville tale med ham. Han havde<br />
rørt Sofie flere gange. Min lille<br />
pige. Han tiggede og bad. Men<br />
selvfølgelig skød jeg ham...<br />
Pause. Anna ser, at hans hånd, der holder pistolen ryster.<br />
ANNA<br />
Hvordan har Sofie det nu?<br />
HENRIK POULSEN<br />
Bedre end hun har haft det længe,<br />
ihvertfald.<br />
Anna overvejer nogle sekunder at gribe ud efter hans hånd<br />
med pistolen. PLUDSELIG hører de en nøgle i låsen ude i<br />
entreen. Henrik bliver nervøs.<br />
ANNA<br />
Henrik. Vi tager det roligt...<br />
SOFIE POULSEN (UDEFRA, GLAD)<br />
Hej far.. det' bare mig!<br />
HENRIK POULSEN<br />
Hvem skal passe <strong>på</strong> hende?<br />
(Tårerne kommer frem) Når jeg<br />
skal ind for det her...? Hvem?<br />
Anna ser <strong>på</strong> ham. Så står Sofie i døren. Ser dem. Anna<br />
holder vejret. Sofie reagerer mod forventlig roligt.<br />
SOFIE POULSEN<br />
Far - hvad laver du?<br />
HENRIK POULSEN<br />
...Sofie, bare gå op <strong>på</strong> dit<br />
værelse.<br />
Pause. Anna fanger hendes blik. Hun rejser sig forsigtigt<br />
fra sofaen.<br />
ANNA (ROLIGT)<br />
Henrik, der er ingen grund til at<br />
gøre det værre..<br />
Anna står med hænderne oppe. Henriks hånd dirrer. Hun<br />
begynder at gå langsomt hen mod ham.<br />
HENRIK POULSEN<br />
Stop! Sofie gå så op <strong>på</strong> dit
værelse.<br />
SOFIE POULSEN (STILLE)<br />
Far...jeg skal nok klare den.<br />
Sofie bliver stående. Hans hånd begynder at ryste - han<br />
begynder at græde - stille. Anna går langsomt frem mod<br />
ham. Dirrende tavshed. Hun kommer helt hen til ham og<br />
fjerner hurtigt pistolen. Han begynder at hulke. Sofie<br />
kommer hen. Far og datter holder om hinanden.<br />
UDGåR<br />
<strong>INT</strong>. BELLAHØJ. KRIMINALPOLITIET MØDERUM. <strong>DAG</strong><br />
Anna, Eva, Niels Boye, Mik og evt. et par andre krimfolk.<br />
EVA<br />
Er du okay, Anna? (lidt rep. ud)<br />
ANNA<br />
Jeg tror han var mere ulykkelig<br />
end farlig.<br />
EVA<br />
Jo, jo, men du blev truet med en<br />
pistol?<br />
ANNA<br />
Ja, jeg siger ja tak til en time<br />
hos psykologen.<br />
EVA (ORIENTERER ALLE)<br />
Henrik Poulsen har aflagt fuld<br />
tilståelse. Han kommer for en<br />
dommer om et par timer.<br />
En god forsvarer vil nok <strong>på</strong>stå,<br />
han næsten handlede i nødværge<br />
for at redde datteren...<br />
NIELS BOYE<br />
Så ka' han måske slippe med en 4<br />
5 år. Hva' med datteren?<br />
ANNA<br />
Hun kommer til at bo hos sin<br />
mormor. Det skal nok gå. Hun<br />
virker ret tapper.
NIELS BOYE<br />
Det er de jo tit. Sådan nogle<br />
døtre af gamle officerer...<br />
Han sender Anna et skævt smil og rejser sig.<br />
<strong>INT</strong>. BELLAHØJ. EKSPEDITIONEN. <strong>DAG</strong><br />
Kim kommer ud i civil. Skal lige lægge en rapport i en<br />
bakke. Pludselig ser han SAMIRA sidde og vente. Han lyser<br />
op. Går hen til hende. Hun bliver glad for at se ham.<br />
KIM<br />
Hej...? Øh - venter du <strong>på</strong>...mig?<br />
Ved godt det er dumt allerede da han har sagt det.<br />
SAMIRA<br />
Øh...nej? På min bror. (Kim<br />
forstår intet) Karim?<br />
I det samme er Karim dukket op bag Kim. Karim og Samira<br />
giver hinanden et knus. Kim får et klap <strong>på</strong> skulderen, da<br />
Karim og Samira går ud sammen. Samira vender sig kort og<br />
smiler til Kim. Kim virker næsten lettet.<br />
<strong>INT</strong>. BELLAHØJ. ANNAS KONTOR/<strong>GANG</strong>. LYS AFTEN.<br />
Anna står og pakker sin taske, <strong>på</strong> vej hjem. Afdelingen er<br />
tom. Henning stikker hovedet ind.<br />
Far?<br />
ANNA<br />
Hun giver ham et hurtigt knus.<br />
HENNING<br />
Jeg sku' ha' hentet Eva. Men<br />
hendes møde trækker ud.<br />
ANNA<br />
Vi har lige afsluttet en<br />
drabssag, og hun skulle lige<br />
runde den af med Niels fra<br />
afdeling A.<br />
HENNING
Hun slår det hen.<br />
Ja, Bøjen, jeg rendte lige ind i<br />
ham. Pyha, sikken en historie<br />
hvad?<br />
ANNA<br />
Du venter <strong>på</strong> hende, ikke?<br />
Jo..<br />
HENNING<br />
Anna går hen til et køleskab og finder to øl frem.<br />
ANNA<br />
Gider du drikke en øl med din<br />
datter?<br />
Henning smiler. De sætter sig og åbner øllene.<br />
ANNA<br />
Nå - skal vi tale bryllup - eller<br />
du vil vel hellere høre om sagen?<br />
HENNING<br />
Nej! Selvfølgelig skal vi da tale<br />
om dit bryllup, hva' tror du...!<br />
De drikker. Lille pause. Så kan Henning alligfevel ikke dy<br />
sig:<br />
HENNING<br />
Hvordan fandt I egentlig<br />
gerningsstedet...?<br />
Hun smiler til ham - let opgivende.<br />
"LILLA" GENNEMSKRIVNING, MARTS 2007. ADAM PRICE