44_3010094_Page_00001.pdf, page 1 @ Preflight_2 - NNF

substans 

FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 04 // 2009 

Køber sig til medeje og 

redder arbejdspladsen 

Side 8-9 

Lokale politikere 

må på banen 

om lukketider! 

Side 6-7

2 

substans 

FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 04 // 2009 

Køber sig til medeje og 

redder arbejdspladsen 

Side 8-9 

Medlem af 

Indleveret til Postvæsenet 

den 24.8.2009 

Redaktør 

Pia Rosager (DJ), pr@nnf.dk 

Kommunikationschef 

Poul Damgård (DJ), pda@nnf.dk 

Web-redaktør 

Emilia Maria van Gilse (DJ), emg@nnf.dk 

Sekretær/annoncer 

Lill Larsen, lil@nnf.dk 

Ansvarshavende 

Ole Wehlast 

E-mail redaktionen@nnf.dk 

Hjemmeside www.nnf.dk 

Grafiskdesign Stibo Zone 

Reproogtryk Stibo Graphic A/S 

Oplag 40.500 

ISSN 1902-4290 

Telefon 38 18 72 72 

Fax/redaktion 38 18 72 30 

Fax/forbund 38 18 72 00 

Fax/a-kasse 38 18 72 20 

FødevareforbundetNNF 

C.F. Richs Vej 103 

2000 Frederiksberg 

substans // 04 // 2009 

Lokale politikere 

må på banen 

om lukketider! 

Side 6-7 

p01_Forside.indd 1 19/08/09 13:01:08 

FORSIDEN:KimDahlhusogJohnny 

Ingvardtsenharskudtsparepengeindideresarbejdsplads,ogdetermedvirkendetil,atderstadigproduceresostpådetlilleIngstrupMejeriiNordjylland.(FotoAxelSøgaard) 

Denne tryksag er fremstillet hos Stibo 

Graphic, der er miljøcertificeret af Det 

Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS. 

Papiret er fremstillet på papirfabrikker, 

der er miljøcertificeret efter såvel ISO 

14001 som EMAS. 

oles // 

Med MedleMMet i centruM 

I nogle sammenhænge går tiden hurtigt. Den fornemmelse har jeg for eksempel, når jeg tænker 

på, at det blot er ti måneder siden, vi søsatte »Nyt NNF«. Det var eller rettere er en stor mundfuld. 

For det er jo en proces, som stadig er i gang. 

Indtil nu er det gået rigtig godt. Forbløffende godt, fristes jeg til at sige. På den anden side så var 

det vel at forvente, at det skulle gå godt med det store forarbejde og den målrettede vilje, der er 

blevet lagt i processen, og den næsten totale enighed, hvormed den nye organisation blev vedtaget 

på kongressen i slutningen af 2008. 

Vi er gået fra 24 til syv lokale afdelinger, og vi har på én gang slanket og professionaliseret hele 

organisationen med det klare mål at give medlemmet mest mulig service for færrest mulige kontingentkroner. 

Det sker i en tid med kraftig outsourcing af arbejdspladser, medlemstilbagegang 

og arbejdsgivertrusler om løntilbagegang. Men det er netop omstændigheder, som udfordrer os 

til at skabe den moderne og professionelle organisation, som på én gang kan sætte medlemmets 

nære interesser på jobbet i centrum og samtidig skabe en kobling herfra og til andre fora, hvor 

levnedsmiddelindustrien og dens medarbejdere er i spil. 

Medlemmerne 

skal have en 

stærk organisation 

i ryggen. 

Både når tillidsfolk 

forhandler på 

arbejdspladsen, 

og når centrale 

forhandlere er i gang med arbejdsgivernes organisationer på det centrale plan. Og både når det 

gælder påvirkning af lokalpolitikere, som vi må gøre i forbindelse med lukkelovens udfasning, 

hvad man kan læse mere om inde i dette blad, og når vi skal påvirke de hjemlige myndigheder til 

at effektivisere veterinærkontrollen på slagterierne eller EU-Parlamentet til at gå i krig mod urimeligt 

løntrykkeri og social dumping over grænserne. 

Vi skal koncentrere os om at bruge kræfterne rigtigt. Derfor har vi f.eks. fusioneret vores to pensionskasser 

sammen med et større selskab. Vi skal ikke drive pensionsselskab, når andre kan gøre 

det bedre for os. Hvilket naturligvis ikke forhindrer, at vi ved siden af den faglige indsats i samarbejde 

med andre gode kræfter skaffer medlemmet nogle fordele på medlemskortet. Som det sker 

med de attraktive forsikringstilbud fra Alka forsikring og rabattilbuddene gennem LO-plus. 

Vi skal være det selvfølgelige valg som fagforening for medarbejderne i vores brancher. Trods 

lokketoner fra discountforetagender, der ser en kommerciel interesse i at hive kontingentkroner 

ud af medlemmerne, men ikke kan præstere et reelt stykke fagligt arbejde til gengæld, når det 

brænder på. 

Vi er nået langt med Fødevareforbundet NNF. Vi har skabt en stærk organisation med betydelig indflydelse. 

Ikke for organisationens skyld, men for medlemmets. Vi har et rigtig godt samarbejde med 

andre faglige organisationer, men vi står ikke over for et behov for at slutte os sammen med andre. 

Selv om det er lovlig tidligt med en formel evaluering efter så kort tid med den nypudsede organisation, 

så tør jeg godt slå fast, at vi er rigtig levedygtige. Med medlemmet i centrum. 

Med venlig hilsen 

Vi skal være det selvfølgelige 

valg som fagforening for medarbejderne 

i vores brancher. 

Ole Wehlast, forbundsformand, Fødevareforbundet NNF

10 

34 

Øvrige sider 

Ajour 4, 36 

Satiren 5 

Mejeriet, der ikke vil dø 8 

Status på slagterifronten 16 

18-årig lærling køber sin 

arbejdsplads 18 

En ny istid er på vej 20 

Som vores tipoldefar bagte 22 

Man banker da gæstearbejdere! 24 

6 

Slagter i Allahs navn 26 

Formanden fylder 50 34 

Rundt om 35 

Fri: Linedance er livet 37 

Krydsord 38 

Fagligt Talt: 

Tag uddannelse alvorligt! 39 

Bagsiden: 

Netavisen for alle 40 

Fastansatte erstattes i stigende grad af midlertidige 

medarbejdere til dårligere løn og 

på tvivlsomme vilkår i øvrigt. Det ses tydeligt 

i Tyskland. TEMA om Det ustyrlige arbejdsmarked 

side 10-15 

Ledig – og 

hvad så? Vi 

følger fem 

medlemmer 

af forbundet. 

Side 28-33 

Exit lukkeloven: 

Lokalpolitikerne 

må på banen! 

Side 6-7 

18 

28 

substans // 04 // 2009 3

4 

// ajour 

langt 

færre 

ulykker 

på daniSh 

Crown 

En målrettet indsats har betydet, 

at antallet af arbejdsulykker 

på Danish Crowns 

slagterier er reduceret drastisk. 

Alene på slagteriet i 

Sæby er det faldet med 60 

procent alene i år, mens 

nedgangen på de øvrige 

slagterier, der er med i projektet, 

ligger på mellem 30 

og 50 procent. 

– Det er en succeshistorie, 

men den kunne ikke fortælles, 

hvis medarbejderne – og 

her tænker jeg specielt på 

slagteriarbejderne – ikke gik 

aktivt ind i projektet. Det er 

deres fortjeneste, at langt 

færre kommer til skade i dag 

end tidligere, siger miljøkoordinator 

Randi Madsen, 

Danish Crown. 

Det var Randi Madsen, der 

for en del år siden startede 

projektet. Hun var dengang 

ansat på slagteriet i Ringsted. 

Det blev fra starten en 

succes, hvorefter slagteriet 

i Rønne blev koblet på. For 

lidt over to år siden blev stillingen 

som miljøkoordinator 

i Danish Crown-regi oprettet, 

så alle slagterierne kunne 

komme med. 

– Fra starten blev der sat 

fokus på svinekødsfabrikkerne, 

hvor de fleste – og 

alvorligste – ulykker sker. 

Senere kom oksekødsfabrikkerne 

med og nu også den 

første Tulip-fabrik, siger 

Randi Madsen, der er rundt 

på virksomhederne cirka 

hver femte uge for at følge 

op på projektet. 

Målsætningen har fra starten 

været, at antallet af ulykker 

det første år på en arbejdsplads 

skulle reduceres 

med 50 procent. 

– Det tal var der mange, der 

rystede på hovedet af, men vi 

har enten nået det eller gør 

det inden årets slutning. Ingen 

tvivl om det, siger Randi 

Madsen. -gje 

substans // 04 // 2009 

Tobaksarbejderne i Søborg holder fast 

i jobbene i denne omgang. 

Øl og is = ølis 

Henrik Leth Børsen blev i februar i år færdiguddannet som mejerist. Han har under 

uddannelsen arbejdet benhårdt med at udvikle en ølis. Kombinationen øl og is var da 

også hans eksamensprojekt. 

Med gode kollegers hjælp har Henrik, der i dag arbejder på Grøndal Mejeri i Horne 

ved Faaborg, eksperimenteret sig frem til en opskrift, som han gerne vil lade komme 

is- og ølhungrende forbrugere til gode. Der mangler bare lige et ismejeri, som 

vil binde an med produktionen. 

I mellemtiden vil Henrik lade de lækkersultne hygge sig 

med det, han betegner som en lille opskrift på hjemmelavet 

ølis: 

Ingredienser: 

0,33 l fynsk Royal stout (god til prisen og billig 

til første forsøg) 

2 spsk. brun farin (vigtig for smag og konsistens) 

2½ dl æggeblommer (ca. 6 stk.) 

½ l fløde 

Fremstilling: 

1. Kog stouten ind sammen med den brune 

farin til ca. en tredjedel (sirup) 

og lad den køle til 4-10 

grader 

2. Pisk ægget til et stift skum 

3. Pisk fløden til flødeskum 

4. Vend forsigtigt æg og 

fløde sammen 

5. Vend forsigtigt siruppen i 

6. Frys blandingen i fryseren 

med omrøring 

ca. hver halve time de 

første tre timer for at 

undgå krystaller 

7. Serveres med samme 

stout, som er benyttet 

til isen, og eventuelt lidt 

ølsirup og chokolade 

hen over. 

-PD 

Søborg kan ånde 

lettet op – denne gang! 

Tobaksarbejderne i Søborg kan ånde lettet op i denne omgang, 

men kan til gengæld sende medfølende tanker til kolleger 

i Letland og Serbien, som står foran at miste jobbet. 

British American Tobacco (BAT), som købte Skandinavisk 

Tobaksfabrik i februar sidste år, har som ventet og frygtet af 

medarbejderne sat etiket på de næste nedskæringer i koncernen: 

Fabrikken i Riga i Letland lukkes, mens der sker en 

nedskæring af produktionen på fabrikken i Serbien. BAT har 

derudover europæisk produktion i Polen, Schweiz, Tyskland, 

Ungarn, Italien, Rumænien og altså Danmark. 

– Vi føler med de kolleger i Letland og Serbien, som bliver 

sagt op. Men selv om vi ikke bliver ramt i denne omgang, så 

er vores situation fortsat uafklaret, siger tillidsrepræsentant 

på Houses of Prince i Søborg Kenneth Jørgensen. 

Han og kollegerne kan se frem til i slutningen af året at modtage 

ledelsens overvejelser om næste fase i BATs tilpasning til 

en situation, hvor der tales om en samlet overkapacitet på 50 

milliarder cigaretter om året i de vesteuropæiske koncerner. 

Sverige: 

nul røg i 

arbejdStiden 

Det ligger stadig tungere 

med mulighederne for at 

tage sig en smøg i arbejdstiden, 

hvis man er offentligt 

ansat i Sverige. 

Næsten en tredjedel af de 

290 svenske kommuner har 

allerede besluttet at sige nej 

til cigaretterne, piben eller 

cigarerne i arbejdstiden. Og 

flere kommuner ventes at 

følge efter. 

Det er en dom i en landsret 

i 2008, der har banet vej for, 

at kommunalbestyrelser kan 

forbyde ansatte at ryge i den 

betalte arbejdstid.

SVINERI! 

Svineinfluenzaen kan udvikle resistens mod medicinen Tamiflu, hvis ikke lægerne holder op med at vaccinere hvem som helst. 

side 

Af Gitte Skov 

substans // 04 // 2009 5

Lokalpolitikerne bør 

kæmpe for de små butikker 

LUKKELOVEN. Hvis økonomi- og erhvervsminister Lene Espersens lovforslag bliver vedtaget, vil 

det betyde døden for mange små lokalbutikker. Derfor må kommunalpolitikerne på banen op til 

efterårets kommunalvalg, mener formanden for Fødevareforbundet NNF. 

Af Emilia Maria van Gilse 

6 

– Der hersker ikke nogen tvivl om, at en 

liberalisering af lukkeloven vil være dødsstødet 

for en lang række små butikker 

rundt om i landet. Og det er en katastrofe 

for de små lokalsamfund. Derfor bør 

kommunalpolitikerne nu træde i karakter 

og arbejde aktivt for at bevare de små butikker 

på landet. 

Sådan lyder opfordringen fra formanden 

for Fødevareforbundet NNF Ole Wehlast. 

Allerede da Lene Espersen fremlagde sit 

forslag d. 11. august, tegnede der sig hurtigt 

et politisk flertal for loven. Samtidig 

viser en række meningsmålinger, der er 

blevet foretaget i kølvandet på forslaget, at 

også en stor del af forbrugerne stiller sig 

positive over for muligheden for at kunne 

handle ind om søndagen. 

Men konsekvenserne af en liberalisering 

af loven begrænser sig ikke blot til muligheden 

for at købe toiletpapir, opvaskemiddel 

og flæskesteg søndag eftermiddag. 

Fakta om økonomi- og 

erhvervsministerens 

LovForsLag: 

Den 11. august fremlagde økonomi- og 

erhvervsminister Lene Espersen (K) et 

forslag til en ny lukkelov. Ministeren ønsker 

at udfase den nuværende lukkelov 

gradvist og erstatte den med en såkaldt 

»helligdagslovgivning« i 2012. 

Det betyder, at butikkerne fra 2012 kun 

er tvunget til at holde lukket helligdage, 

grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag 

efter kl. 15. 

I perioden fra lovforslaget bliver vedtaget, 

og frem til den nye lov træder i kraft i 

2012, får butikkerne lov til at holde åbent 

30 søndage om året mod de nuværende 

20 søndage om året. 

substans // 04 // 2009 

en afskaffelse af lukkeloven vil være til gavn for discountbutikkerne, men til skade for håndværket, 

frygter Fødevareforbundet nnF. 

– Beregninger viser, at omkring en tredjedel 

af de små butikker må dreje nøglen 

om, når de store butikker tilbyder dagligvarer 

alle ugens syv dage. Og den situation 

vil dræne landområderne for en 

vital del af det liv, der er i dag, siger Ole 

Wehlast. 

Han opfordrer derfor kommunalpolitikerne 

til at træde i karakter: 

– Kommunalvalget til efteråret giver lokalpolitikerne 

en enestående mulighed for 

at sikre, at landområderne kommer til at 

betale den mindst mulige pris for Christiansborg-politikernes 

beslutning. 

Loven giver nye udfordringer til 

kommunerne 

Ifølge Ole Wehlast er økonomi- og erhvervsministerens 

lovforslag endnu et af 

de utallige eksempler på, at regeringen 

på Christiansborg træffer beslutninger, 

der rammer kommunerne hårdt. Og i 

dette tilfælde kommer lovændringen til at 

give kommunerne en række uforudsete 

udfordringer: 

– Når politikerne nu beslutter, at de 

ansatte i butikkerne skal arbejde alle 

ugens syv dage, så får det også konsekvenser 

for eksempelvis de pasningstilbud, 

kommunerne tilbyder forældrene. 

De skal jo følge med arbejdsmarkedet, 

og det betyder, at kommunerne for 

fremtiden skal kunne tilbyde forældrene 

pasning af deres børn i weekenderne og 

om aftenen. 

Samtidig bliver det en yderligere udfordring 

for landkommunerne at tiltrække 

nye borgere, hvis der ikke længere er lokale 

indkøbsmuligheder. Det vil betyde, at 

man kun kan bosætte sig i landområder-

ne, hvis man har en bil. Dette problem 

bliver ikke mindst aktuelt for de ældre 

borgere. 

ministeren har glemt de ansatte 

Lene Espersen har i sit forarbejde til 

lovforslaget valgt at gå uden om fagbevægelsen. 

Og det er ikke i orden, mener 

Ole Wehlast: 

– Jeg er forarget over, at ministeren ikke 

har valgt at gå til medarbejdernes fagforeninger 

for at høre dem om, hvilke 

faglige og personlige konsekvenser en 

lovændring vil medføre. Og der er ikke 

nogen tvivl om, at vores medlemmer 

kommer til at betale en høj pris. 

Pasning af de butiksansattes børn er 

blot et af de problemer, der vil ramme 

tusindvis af familier landet rundt: 

– I dag ser mange af vores medlemmer 

det som en fordel at arbejde i slagter- 

og bagerafdelingerne i for eksempel 

COOP, fordi det betyder, at de kan nyde 

en ugentlig fridag om søndagen sammen 

med familien. Den må de skyde 

en hvid pil efter, hvis Lene Espersen får 

politisk opbakning til sit forslag. Hun 

kan måske ikke se det store problem i 

at fratage de butiksansatte muligheden 

for at holde fri sammen med deres familier, 

men det kan vi, slår Ole Wehlast 

fast. 

Ole Wehlast vil nu gøre det, ministeren 

har undladt, nemlig forsøge at samle 

brancheorganisationerne for slagterne 

og bagermestrene til en fælles drøftelse 

af, hvad man stiller op med ministerens 

forslag. 

Hvorfor er lukkeloven vigtig? 

Fødevareforbundet NNFs modstand mod 

en afskaffelse af lukkeloven skyldes 

mange forskellige aspekter. Her nogle 

hovedargumenter: 

hvilke skadevirkninger vil der være for 

forbrugerne, hvis lukkeloven liberaliseres? 

Konkurrencen vil blive forringet. 

En afskaffelse af lukkeloven betyder, at 

de store butikskæder, storcentrene og 

discountbutikkerne overtager en endnu 

større del af markedet, end de allerede 

har. Det vil forringe konkurrencen på 

dagligvareområdet, som i forvejen er domineret 

af store butikskæder. 

Det fintmaskede butiksnet smadres 

Det vil også betyde, at det fintmaskede 

butiksnet vil få sig nogle slemme huller 

mellem maskerne. Det betyder ringere 

indkøbsmuligheder især for svage forbrugere: 

de ældre, de handicappede m.fl. 

Specialbutikker bliver ramt hårdt 

De små supermarkeder bliver ramt. Men 

også specialbutikker får svært ved at 

overleve. Det gælder bagere, slagterbutikker, 

fisk og vildt-butikker osv. Denne 

gruppe bliver måske dem, der rammes 

hårdest. 

Blandt udvalgsvarebutikker regner man 

med, at ca. 33 % lukker, hvis lukkeloven 

afskaffes. 

Affolkning af de små bysamfund 

En afskaffelse af lukkeloven betyder vanskelige 

forhold for de små butikker især 

på landet, som vil få langt sværere ved 

at tage konkurrencen op med de store 

LukkeLoven i dag 

butikskæder, storcentrene og discountbutikkerne. 

Det betyder igen ringere levevilkår 

for beboerne i landsbyer og små 

bysamfund, og det betyder affolkning af 

udkantsområderne. 

Ringere kvalitet 

En afskaffelse af lukkeloven betyder, at 

en væsentlig større del af handlen går til 

discountkæderne. Det indebærer ringere 

kundekontakt og ringere kvalitet i vareudbuddet. 

Der bliver længere mellem hjemmelavet 

leverpostej og hjemmebagt brød! 

Trafik, miljø og CO 2-udslip 

En afskaffelse af lukkeloven betyder også 

mere trafik på vejene. Forbrugerne får 

længere til butikkerne, og storcentrene 

vil tiltrække trafik som aldrig før. Det betyder 

ringere miljø, mere CO 2-udslip og 

forringet trafiksikkerhed. 

hvilken betydning vil en liberalisering 

få for de ansatte? 

Ringere arbejdsvilkår 

Afskaffelse af lukkeloven betyder også 

væsentlig ringere arbejdsvilkår for de 

200.000 medarbejdere, som arbejder i 

detailhandlen. Mere og bedre fritid, især i 

weekenderne, er rimelige krav, som stilles 

af lønmodtagere i dag, ikke mindst 

blandt børnefamilierne. Med en afskaffelse 

af lukkeloven går dette fløjten for de 

beskæftigede i detailhandlen, som udgør 

ca. 8 % af hele arbejdsstyrken. 

Slut på weekender 

Hvis lukkeloven afskaffes, betyder det, at 

ingen længere kan holde weekend – for 

der er altid nogen i familien eller på fodboldholdet, 

som skal arbejde. 

I dag skal butikkerne holde lukket 37 timer om ugen, nemlig fra lørdag kl. 17 til mandag kl. 

6. Butikkerne har desuden lov til at holde åbent den første søndag i hver måned, fire søndage 

før jul og seks »løse« søndage. 

Danmark har dermed én af de mest liberale lukkelove i Europa. 

Kun Sverige, Tjekkiet og nogle af de baltiske lande har ingen lukkelov. Bl.a. Tyskland og Norge 

har strengere lukkelov end Danmark. 

substans // 04 // 2009 7

Mejeriet, der ikke vil dø 

MEDEJERE. Mejerichefen gik i aktion, da ny lukning truede det lille mejeri i Ingstrup. 

Det blev til en foreløbig happy end, hvor medarbejderne skød penge i en redning. 

Af Poul Damgård // Foto Axel Søgaard 

8 

For mange år siden gik hovedvejen her. Nu 

må den nøjes med at være hovedgaden. 

Den megen gennemgangstrafik er ophørt, 

men helt tyst og øde er her nu ikke. 

En lind strøm af strandklædte turister 

og lokale beboere sørger på denne lune 

julidag for en vedholdende trafik ind og 

ud af en enkelt butik på »strøget«. For 

selv om myndighederne har sagt nej til 

et landevejsskilt, der kunne lede kunder 

ind til Ingstrup Mejeri, så løber ryet om 

mejeributikken med de håndæltede oste 

og gammeldags syrekærnede smør vidt 

omkring. 

Ryet har nu også mange års næring bag 

sig, for der har været mejeri i den nord- 

Det er 

godt med 

nogen, 

der ikke 

laver de 

samme 

produkter 

som 

de store i 

branchen. 

Afdelingsformand 

John Christiansen 

substans // 04 // 2009 

jyske landsby nær Vesterhavet og Løkken 

siden 1890. Og da det lokale smør i 

perioden med ejerskab under Hirtshals 

Andelsmejeri blev droppet, så medførte 

det en underskriftsindsamling, som gav 

bonus, så lokalbefolkningen fik Ingstrupsmørret 

tilbage. 

Lidt, men godt 

Og det sparer forbrugeren ellers ikke 

penge på. 37 kroner for et halvt kg smør 

er et godt stykke over prisen for gængse 

smørprodukter. Til gengæld er Ingstrupsmørret 

lavet på syrnet fløde og pakket i 

hånden. Og hvad de bløde Danbo-oste angår, 

erkender mejerichef Kim Dahlhus, at 

Der produceres oste fra 10 til 45 procent. Og de ligger og modner imellem seks uger og halvandet år. 

Ingstrup Mejeri er 10-15 kroner dyrere pr. 

kg end de større producenter. 

– Vi skal ikke konkurrere på prisen, men i 

stedet på at lave noget andet end de store. 

Hos Arla rører man ikke ved ostene med 

hånden, mens vores oste er håndæltede. 

Vi kan også modsat de store gå ned i små 

mængder, forklarer Kim Dahlhus. 

De mængder er populære blandt kunderne, 

hvoraf mange angiveligt kommer 

langvejs fra for at erhverve de håndbehandlede 

smør- og ostevarer. Omkring en 

syvendedel af omsætningen sælges via 

»strøgbutikken« i den nordjyske landsby, 

hvorfra der via en glasvæg er et kig ind til 

minimejeriets produktion.

edningsaktion 

Selv om han blev ansat på Ingstrup Mejeri 

for blot halvandet år siden, har Kim Dahlhus 

nået at være med i noget af en revolution 

i landsbymejeriets lange historie. Da 

ejerne fra Hirtshals Andelsmejeri i december 

sidste år i lyset af økonomiske trængsler 

besluttede at lukke mejeriet, gik Kim 

Dahlhus i aktion. 

Mejeriet med den lange historie og den store 

opbakning fra medarbejdere og egnens 

kunder skulle reddes. Men det var ikke nogen 

nem udfordring. Pengeinstitutterne ville 

således kun skyde penge ind i en redningsaktion, 

hvis der var personlige kautionister. 

Tre personer udefra med engagement og 

interesse for mejeridriften blev inddraget og 

endte med at investere tre fjerdedele af den 

nødvendige kapital ind i et aktieselskab, 

som overtog det trængte mejeri. 

Den sidste fjerdedel har Kim Dahlhus og 

fire andre daglige medarbejdere skudt ind i 

deres arbejdsplads. 

– Fra 10.000 kroner og opefter, lyder det 

imødekommende, men knappe svar på, 

hvor meget hver enkelt har bidraget med. 

Blandt indskyderne er også Søren Hansen, 

der ud over at være leder af et fynsk mejeri 

– og tidligere direktør for det tidligere modermejeri 

i Hirtshals – nu bruger en dag om 

ugen på at være direktør på Ingstrup Mejeri. 

halveret produktion 

For Kim Dahlhus, der blandt andet har uddannelser 

som bager og levnedsmiddeltekniker 

bag sig, er jobbet som mejerichef ikke 

nogen loppetjans. Han arbejder normalt 

selv med i produktionen to dage om ugen, 

Afdelingsformand john Christiansen beser varerne sammen med kim Dahlhus 

og johnny ingvardtsen. 

TiLfreDs meDejer 

Johnny Ingvardtsen var ikke i tvivl, da han blev spurgt, om han ville skyde penge i sin arbejdsplads. 

– Jeg har været her i 23 år, og jeg tror på, det kan lade sig gøre at holde den kørende, 

siger Johnny. 

Han vil ikke ud med, hvor meget han har lagt i aktiekapital i det selskab, som nu ejer 

mejeriet. Men han er godt tilfreds med jobbet, hvor han normalt møder som første 

mand kl. 4. 

– Jeg ved, hvad der skal laves, og har en frihed i arbejdet, som jeg er glad for, siger 

39-årige Johnny. 

Han skiller sig ud blandt den beskedne medarbejderstab ved at være den eneste, der 

er organiseret i Fødevareforbundet NNF: 

– Det har jeg jo altid været, og jeg er ikke én, der springer fra sted til sted. Jeg kan godt 

lide sådan lidt trygge rammer, konstaterer Johnny, som også fortæller, at det med den 

faglige organisering ikke er et emne, der plejer at optage snakken blandt kollegerne. 

eT sejT mejeri 

Ingstrup Mejeri har inden for de seneste to år afværget to lukninger. Først gik det galt 

i kølvandet på, at Nestlé i 2002 lukkede sin pulverfabrik i Hjørring. Den aftog tre fjerdedele 

af produktionen fra Ingstrup Andelsmejeri, som det hed dengang. Efter få års 

kamp gav mejeriet op og gik i betalingsstandsning. 

Det bragte Hirtshals Andelsmejeri på banen som ny ejer. Men med udgangen af 2008 

sluttede den fusion, da økonomiske vanskeligheder fik ejerkredsen til at lukke ned og 

opsige de da 13 medarbejdere i Ingstrup. 

Så var det, at mejerichef Kim Dahlhus og co. trådte til. Og fik mælk i tankene igen via 

indskud fra den håndfuld medarbejdere, der fortsatte, samt tre investorer udefra med 

indføling i branchen: mælkeproducent Troels Holst fra Vrejlev Kloster, ostegrossist 

Manfred Schedler og civiløkonom Hans Schmidt Andersen. 

GODT hånDværk 

Selv om afdelingsformand John Christiansen fra Fødevareforbundet NNFs afdeling i 

Nordjylland rynker brynene i bekymring over den lave organisationsprocent blandt den 

håndfuld medarbejdere, som holder liv i mejeriet i Ingstrup, så er han meget tilfreds 

med, at virksomheden blev reddet. 

– Det er godt med nogen, der ikke laver de samme produkter som de store i branchen, 

siger John Christiansen. 

Forbundssekretær Poul Erik Faarkrog er på samme linje: 

– Glædeligt at se nogen, der kan overleve på at gøre tingene anderledes, siger han. 

og blandt mange andre gøremål er det 

hans job at køre ud med vareprøver og 

sætte gang i afsætningen. 

Redningen af mejeriet kostede en nedskæring 

af staben fra 13 til fem medarbejdere. 

Produktionen er halveret til en 

årskvote på 350 tons. Til gengæld er der 

forsigtig optimisme med hensyn til fremtiden. 

– Vi har lagt nogle forsigtige budgetter, og 

det tegner pænt. Og så brænder vi for vores 

arbejdsplads, siger Kim Dahlhus. 

substans // 04 // 2009 9

TEMA // dET usTyrligE ArbEjdsMArkEd 


10 

substans // 04 // 2009 

På seks temasider sætter Substans fokus på det tyske arbejdsmarked. 

Det sker med udgangspunkt i den udvikling, som bl.a. får danske producenter 

til at sende svin til slagtning på tyske slagterier, hvor arbejdet ofte foretages af 

østeuropæiske arbejdere til en lav løn og uden overenskomst.

ArKiVFOTO CLaus Haagensen, CHiLi FOtO 

Forening over grænsen 

TEMA. Forbundsformand Ole Wehlast vil sætte grænseoverskridende 

overenskomster på banen som et middel mod løntrykkeri og social dumping. 

Af Poul damgård 

»Fagbevægelsens svaghed i de enkelte lande 

bliver udnyttet til at lægge pres på de stærkt 

organiserede lande.« 

Det siger den nordtyske fagforeningsmand 

Matthias Brümmer længere fremme i dette 

tema om »Det ustyrlige arbejdsmarked« i 

Tyskland. Og med henvisning til bl.a. polske 

kolonnearbejderes lavtlønsslagtning af danske 

svin på tyske slagterier går han ligesom 

en tysk kollega ind for gennemførelsen af 

europæiske overenskomster. 

Kollegaen Markus Dieterich forestiller sig 

for eksempel, at Fødevareforbundet NNF på 

vegne af de europæiske fagforbund på levnedsmiddelområdet 

indgår en europæisk 

husaftale med Danish Crown og Arla. 

Og det er da bestemt en tanke, som er værd 

at arbejde videre med, mener formanden for 

Fødevareforbundet NNF Ole Wehlast. 

Han vil bruge sin nyligt erhvervede præsidentpost 

for 1,5 millioner europæiske fødevarearbejdere 

i den faglige sammenslutning EFFAT 

til at sætte det stigende løntrykkeri og social 

dumping på fagbevægelsens dagsorden. – Vi har i hvert fald behov for at tænke i 

grænseoverskridende overenskomster. Det 

er absolut uholdbart, at vi bare skal et mindre 

stykke syd for den dansk-tyske grænse 

Selv om nogle kolonnearbejdere 

beretter, 

at de tjener godt, så 

siger de ikke noget om, 

hvor mange timer de 

står ved båndet for 

at tjene deres løn. 

Martin Tiedeken, 

SU-formand hos Vion 

Ole Wehlast – vil bruge sin internationale præsidentpost 

til at sætte fokus på social dumping. 

(Foto Hanne Loop) 

for at se svin fra Danmark blive slagtet af 

østeuropæiske arbejdere for en løn og under 

nogle forhold, som ligger langt under de 

standarder, som danske slagteriarbejdere 

har forhandlet og kæmpet sig til, siger Ole 

Wehlast. 

Det er med den problemstilling som udgangspunkt, 

at Fødevareforbundet NNF og 

det tyske søsterforbund NGG har nedsat en 

fælles arbejdsgruppe, som skal tilrettelægge 

et grænseoverskridende samarbejde mellem 

de to organisationer. 

substans // 04 // 2009 11

12 

Fastansatte en uddøende race 

Af sven Fechner 

TEMA // // dET usTyrligE ArbEjdsMArkEd 

TEMA. Uden for Danmark er det så som så med at finde et job som fastansat slagteriarbejder 

i en industrivirksomhed. De store slagterikoncerner har outsourcet den største del af slagte-, 

parterings- og udbeningsarbejdet til underentreprenører fra ind- og udland. Og det kan gøres 

på forskellig måde, viser to eksempler. 

Westfleisch er blandt de store i Tyskland. 

Den kooperative slagterikoncern med 

hovedsæde i Münster i det nordvestlige 

Tyskland beskæftiger ca. 5.000 ansatte i 

gennemsnit. Heraf er plus/minus 3.000 

ansat hos underentreprenører – eller 

som vikarer. 

Hvor mange »plus/minus« betyder, kan 

Westfleisch ikke oplyse. For det må firmaet 

ikke få noget at vide om i henhold til 

loven om illegal lønmodtageroverdragelse. 

Westfleisch er alligevel en af the good 

boys i branchen. Her er der orden i sagerne. 

Der er overenskomst i form af en 

husaftale, og der er en regel om, at ansatte 

hos underentreprenører ikke må 

underbetales. Det vil sige, at Westfleisch 

kræver af sine underentreprenører, at de 

betaler minimum 7,50 euro (ca. 56 kr.) i 

timen. Det bliver oven i købet skrevet i 

kontrakterne og kontrolleret. Af et uafhængigt 

revisionsfirma, hedder det fra 

ledelsen. 

Og en lovbefalet mindsteløn på 7,50 euro 

for alle lønmodtagere i timen står øverst 

på fagbevægelsens krav til lovgiverne. 

i forhold til en overenskomstmæssig løn 

er også mindstelønnen en god besparelse 

for arbejdsgiverne. For overenskomsten 

opererer med timelønninger mellem 10 

og knap 16 euro (mellem 75 og 120 kr.). 

Så kan det klart betale sig at outsource 

slagtearbejdet til underentreprenører. 

substans // 04 // 2009 

Mere reglen end undtagelsen 

Det er langtfra alle slagterivirksomheder, 

der har orden i tingene. Som for eksempel 

at kræve en minimumsbetaling for 

ansatte hos sine underentreprenører. De 

seneste års affærer om løn- og social 

dumping hos blandt andre D & S, Danish 

Crown Tyskland, Vion og Tönnies taler deres 

eget sprog. 

Og at bruge arbejdskraft i form af kolonner 

fra de østlige EU-medlemslande som 

for eksempel Polen, Ungarn, Slovakiet 

og Litauen er meget udbredt. Stort set 

alle slagterier har underentreprenører på 

slagtegangene. Og betingelserne for deres 

ansatte er ret forskellige og sjældent 

i overensstemmelse med, hvad almindelige 

lønmodtagere opfatter som anstændige 

løn- og arbejdsforhold. 

Vion i Emstek nær Bremen hører til den 

hollandske Vion-koncern og er et rent 

slagteri. Der slagtes og parteres. Der er 

700 ansatte i alt, heraf er 270 fastansatte 

og resten fremmed arbejdskraft. 

De er alle sammen ansat af underentreprenører. 

Der er mellem syv og ni underentreprenører 

i gang i virksomheden, der 

arbejder på forskellige områder. i parteringen 

er der tre-fire underentreprenører, 

pakkeriet er drevet af underentreprenører, 

og det samme er rengøringen. 

Slagtning, forsendelse, kørsel og admi- 

nistration er det eneste, som virksomhedens 

faste medarbejdere stadig står 

for, fortæller Martin Tiedeken, medlem 

af Fødevareforbundet NNFs tyske søsterforbund 

NGG og SU-formand i virksomheden. 

Vion i Emstek har faktisk en 

overenskomst i form af en husaftale for 

de fastansatte. 

Men der findes ikke nogen forpligtende 

aftale med underentreprenørerne om betaling 

af deres folk. 

– De fleste ansatte hos underentreprenører 

kommer fra Polen, Ungarn, rumænien, 

og hvor de ellers kommer fra. Der 

er én tysk underentreprenør, som står for 

grovpartering, mens finparteringen håndteres 

af østeuropæere, siger han. 

Der er stort set ingen kontakt mellem de 

tyske ansatte, SU og de østeuropæiske 

kolonner, beretter Tiedeken. Der er ikke 

noget fælles sprog, for eksempel tysk eller 

engelsk, man kan kommunikere på. 

Aflønningen har SU-formanden ikke meget 

overblik over. 

– Selv om nogle kolonnearbejdere beretter, 

at de tjener godt, så siger de ikke 

noget om, hvor mange timer de står 

ved båndet for at tjene deres løn. Alle 

arbejder i en seksdagesuge. Oftest ser 

vi, at de arbejder ni-ti timer om dagen. 

Det har vi ingen indflydelse på, og det er 

vores problem, medgiver Martin Tiedeken.

Kolonnearbejdere hyret 

fra opgave til opgave 

vinder frem – i første 

omgang ikke mindst på 

tyske slagterier. Her 

svinger en polsk arbejder 

kniven i Oldenburg. 

(arkivfoto Claus 

Haagensen, Chili) 

En svær branche 

TEMA. Organisationsgraden i den tyske kødbranche er katastrofalt lav. Samtidig 

forsvinder de faste slagterjob, mens kødproduktionen stiger. Og et SU har ingen indflydelse 

på arbejdsgivernes kontrakter med underentreprenører. 

Organisationsgraden i kødsektoren ligger 

på omkring 18 procent. Det siger afdelingslederen 

for levnedsmiddelforbundet 

NGG i Oldenburg-Ostfriesland, Matthias 

Brümmer. 

Dermed har NGG landsdækkende ca. 

18.000-19.000 medlemmer i kødsektoren. 

Der er officielt ca. 110.000 ansatte i den tyske 

kødbranche, som dækker svin, kreaturer 

og fjerkræ – både slagtning og forædling. 

Tallet er fra 2005 og kommer fra den 

tyske arbejdsmarkedsstyrelse, Bundesanstalt 

für Arbeit. 

Men antallet af faste slagterjob er fal- 

dende, samtidig med at kødproduktionen 

er stigende. En tysk forskningsrapport 

fra 2006 om kødbranchens udvikling fra 

Frantz-Boeckler-Stiftung antager, at nedgangen 

i slagterjob ikke alene kan tilskrives 

rationaliseringer og fusioner, men i 

høj grad brugen af underentreprenører i 

branchen. 

ifølge tysk lovgivning kan en virksomhed 

ikke kræve oplysninger om ansættelsesforhold 

og antallet af medarbejdere 

udleveret af sine underentreprenører. 

Dermed er det nærmest umuligt for et 

SU at få indblik i underentreprenørernes 

aflønnings- og øvrige arbejdsforhold. 

Endsige at indgå en overenskomst 

med dem. 

– Vi har på en anden arbejdsplads forsøgt 

at blande os, men fik at vide, at 

det ikke ragede os, siger SU-formand 

i Vion, Martin Tiedeken. 

– Slagterierne får naturligvis også 

rådgivning via deres advokater om, 

hvordan man kringler den. Det eneste 

er, at vi som SU får en del af kontrakterne 

mellem virksomheden og 

underentreprenøren til gennemsyn. 

Men de lyder jo ens alle sammen, siger 

han. 

substans // 04 // 2009 13

Af sven Fechner 

14 


Husaftaler måske vejen frem 

– Vi bliver nødt til at finde en fornuftig europæisk strategi, siger Matthias Brümmer. 

(arkivfoto Claus Haagensen, Chili Foto) 

TEMA. Modsat flertallet 

af sine kolleger i den tyske 

slagteribranche vil Westfleischs 

personaledirektør 

gerne samarbejde med fagbevægelsen. 

Og samarbejdet 

mellem Westfleisch og fagforbundet 

NGG fungerer. 

– Kollektive aftaler for kødbranchen 

har en vis charme. De ville fremme en 

vis åbenhed og transparens, og branchen 

ville kunne konkurrere på et mere 

lige grundlag. Men med de forskellige 

virksomhedsstrukturer og interesser i 

branchen er det ikke nemt at danne en 

arbejdsgiverforening. Derfor går tendensen 

i retning mod husaftaler og ikke 

i retning mod ramme- eller brancheaftaler. 

substans // 04 // 2009 

Sådan siger en arbejdsgiver i kødbranchen, 

Oliver reich, som er personaledirektør 

i Westfleisch-koncernen. 

Modsat mange af sine kolleger, der ikke 

ønsker fagforeninger inden for virksomhedens 

mure, ønsker Oliver reich sig 

stærke fagforeninger som forhandlingspartnere. 

– Men fagforeninger som NGG skal 

værne om deres legitimitet. Jeg ved ikke, 

hvor mange NGG-medlemmer vi har ansat 

her i virksomheden, og må heller ikke 

vide det, siger han. 

Husaftaler et første skridt 

Fagforeningsfolk som Matthias Brümmer 

og Martin Tiedeken, men også organisationssekretæren 

for koncern-SU i 

Coca-Cola Deutschland, Markus Dieterich, 

er enige om, at husaftaler er vejen. 

Dels fordi der ikke findes en arbejdsgiverforening 

som forhandlingsberettiget 

modpart, dels fordi arbejdsgiverne i 

kødbranchen selv har modsatte interesser 

indbyrdes. Og fordi resultater tæller, 

når man skal have hvervet nye medlemmer. 

Men der er et aber dabei: 

– Spørgsmålet om husaftaler kan ikke 

ubetinget besvares entydigt positivt, siger 

Matthias Brümmer. 

– Kollegerne, tillidsfolkene, der forhandler 

en husaftale i en virksomhed, ser altid 

den anden virksomhed som konkurrent. 

Og går med til mere, fordi de tror, at de 

skal være bedre, for så kommer der flere 

ordrer ind, og de sikrer job på den måde. 

Sådan er det ikke med branche- eller 

sektoraftaler, mener han. 

Desuden kan husaftaler ikke gøres almengyldige. 

Dermed er det svært at få 

østeuropæiske underentreprenører til at 

betale deres folk efter de lønsatser eller 

en mindsteløn, der gælder i den virksomhed, 

de arbejder for. 

Jeg er overbevist om, at vi bliver 

nødt til at tage afsked med småstatstænkningen 

i fagbevægelsen. 

Matthias Brümmer, nordtysk fagforeningsmand

udBredt Brug 

aF underentreprenører 

i eurOpa 

Det er ikke bare slagterarbejde, 

der er outsourcet i Tyskland og 

i mange EU-lande. Outsourcing 

findes inden for brancherne rengøring, 

metalarbejdere i værfts- 

og automobilindustrien, byggeriet, 

postomdeling og transport. 

Outsourcing er oftest lig med 

lave lønninger, social dumping, 

umenneskelige arbejdstider og 

indskrænkning af lønmodtagerrettigheder. 

Outsourcing og håndteringen af 

underentreprenører er ifølge mange 

iagttagere og fagforeningsfolk 

den europæiske fagbevægelses 

største udfordring nu og i fremtiden. 

dereguLeret 

arBejdsMarKed 

Tyskland er Danmarks største 

eksportmarked, og dansk industri 

og især slagterierne flytter job til 

Tyskland i stort omfang. Årsag: 

Lønomkostningerne i Tyskland er 

lave. Fagforeningerne er svækkede. 

Og lovgiverne har liberaliseret i 

stort omfang og indretter arbejdsmarkedet 

efter gældende EU-regler: 

Der må ikke lægges hindringer 

i vejen for den frie udveksling af 

varer og tjenesteydelser. 

EUs arbejdsmarkedslovgivning er 

mindsterettigheder, som kan forhandles 

op. Men de kan også forhandles 

ned. Sådan fungerer også 

den tyske arbejdsmarkedslovgivning, 

for eksempel om arbejdstid 

og mindstelønninger i nogle 

brancher. Der kan vedtages love 

om både løn og arbejdstid, men de 

kan ændres igennem aftaler. Som 

forbedring - men også som forringelser. 

FOKus på 

danisH CrOWn 

Danish Crown, Europas største 

svineslagteri og næststørste kødforædlingsvirksomhed, 

kommer i 

internationalt fagligt fokus ved en 

konference i København til efteråret. 

Det er IUL, den verdensdækkende 

faglige sammenslutning inden 

for levnedsmiddelområdet, der 

står som arrangør af konferencen, 

som forventes at få deltagelse af 

bl.a. tillidsrepræsentanter fra den 

dansk baserede verdenskoncerns 

afdelinger i både England, USA, 

Tyskland, Polen og Danmark. 

Ja til europæiske aftaler 

TEMA. Kød- og fødevarebranchen generelt er for længst internationaliseret 

og globaliseret. To tyske fagforeningsfolk mener, at det 

haster med at løfte overenskomstsystemet op på et europæisk plan. 

En europæisk overenskomst, forhandlet af en 

tværnational faglig overenskomstkommission, 

er vejen. Det mener Markus Dieterich, 

organisationssekretær i koncern-SU hos 

sodavandsgiganten Coca-Cola i Berlin. Han 

forestiller sig en europæisk husaftale, som 

for eksempel Fødevareforbundet NNF indgår 

med en dansk tværnational virksomhed som 

Danish Crown eller Arla. 

Dieterich anser det juridiske grundlag for arbejdet 

i de Europæiske Samarbejdsudvalg/ 

ESU for at være for svagt. Den europæiske 

medbestemmelseslovgivning giver nemlig 

udelukkende ESU ret til at blive underrettet af 

ledelsen, mens det ikke har vetoret over for 

ledelsens beslutninger. Og et ESU kan heller 

ikke forhandle overenskomster. 

– De faglige repræsentanter i tværnationale 

virksomheder må forsøge at sætte sig sammen 

omkring et bord og danne en overenskomstkommission. 

De for eksempel tyske, 

belgiske, franske og danske SU- og fagforeningsrepræsentanter 

må så sige til ledelsen i 

moderselskaber, som måske sidder i Paris eller 

København: »Vi repræsenterer kollegerne i 

alle europæiske datterselskaber, og vi vil gerne 

forhandle en europæisk overenskomst«. Så 

siger ledelsen nej. Det kan være, de truer med 

advokater og alskens ulykker, og så eskalerer 

det. Her må man se, om man kan etablere 

faglige kampskridt, der er i overensstemmelse 

med nationale regelsæt og love. Men man vil 

blive nødt til at indlede kampskridt. For de nationale 

overenskomstsystemer er jo heller ikke 

faldet ned fra himlen, siger Dieterich. 

– Man kan naturligvis løbe ind i forskellige 

regelsæt i de enkelte europæiske lande. Og 

der kan være tale om lønforskelle landene 

imellem. Men det må man jo arbejde med i 

de kommende år for at udligne – typisk på en 

måde, så de bedste forhold ikke må forringes, 

understreger han. 

Fagforeninger for nationale 

– De nationale fagforbund burde bryde med 

deres traditioner og overdrage en del af deres 

nationale og regionale overenskomstautonomi 

til en europæisk overenskomstinstans. 

Det gælder om at skabe en modvægt til de 

grænseoverskridende, globale penge- og varestrømme. 

Det ville være tidssvarende, understreger 

Dieterich. 

– NGGs svaghed er Fødevareforbundet NNFs 

svaghed. Den polske svaghed er vores svaghed. 

Fagbevægelsens svaghed i de enkelte 

lande bliver udnyttet for at lægge pres på de 

stærkt organiserede lande, siger Matthias 

Brümmer, NGG Oldenburg-Ostfriesland. 

Han hentyder til de problemer, der opstår, når 

ringe løn- og arbejdsvilkår i et EU-land udnyttes 

af virksomheden i et andet EU-land med en 

stærk regulering af arbejdsmarkedet – uanset 

om reguleringen sker via lovgivning eller aftaler. 

– Jeg er overbevist om, at vi bliver nødt til 

at tage afsked med småstatstænkningen i 

fagbevægelsen. Vi bliver nødt til at finde en 

fornuftig europæisk strategi. Og det ganske, 

ganske hurtigt, understreger han. 

– Vi kan ikke få os selv til at komme ud af 

denne lille verden, for at sige det tydeligt. Og 

hvis det ikke ændrer sig, så får vi store problemer, 

mener Matthias Brümmer, som har 

problemerne med løn- og social dumping 

tæt på i Nordvesttyskland, der går for at være 

Tysklands kødgryde. Her produceres og forarbejdes 

størsteparten af de tyske slagtesvin. 

Plus dem, der kommer fra bl.a. Danmark. 

substans // 04 // 2009 15

Medarbejderne på Danish Crown må være forberedt på 

hård armlægning om lønnen. (Arkivfoto Jonas Ahlstrøm) 

16 

substans // 04 // 2009 

Lønkrigen på 

slagterierne 

LØN. Stillingskrig i genforhandling af lokalaftaler i Danish 

Crown-koncernen kan nu gå ind i en ny fase. 

Hvis tillidsfolkene i Danish Crownkoncernen 

har haft svært ved at slippe 

tankerne om den faglige indsats for 

kollegerne i sommerferien, så har det 

sine naturlige årsager. Koncernledelsens 

udmelding om en 20-procents 

reduktion af lønomkostningerne blev 

fulgt op af en bloc-opsigelser af lokal- 

og kutymeaftaler om løn- og arbejdsforhold 

på de enkelte afdelinger 

i koncernen. Det handler i praksis om 

en række områder, hvor der ikke p.t. 

arbejdes på akkord. 

Den problemstilling har så ligget og 

summet i ørerne på slagteriarbejderne 

og deres tillidsrepræsentanter hen 

over sommeren. Og de lokale genforhandlinger 

af aftalerne vil givetvis 

for alvor tage fart med afslutningen 

af ferieperioden her i slutningen af 

august. 

– Man kan vel godt kalde det en slags 

stillingskrig, siger Hans Søgaard Hansen, 

formand for tillidsmandskollegiet 

i Danish Crown. 

Han oplever, at ledelserne i de enkelte 

afdelinger i koncernen forsøger at 

presse situationen og udnytte overenskomsten 

ud over det rimelige. 

– Og så er det irriterende, at koncernledelsen 

skubber ansvaret fra sig og 

bliver ved med at fokusere så meget 

på lønomkostningerne, når der er så 

mange andre faktorer, der spiller ind 

på omkostningerne, som vi også har 

påpeget i nogle konkrete punkter, siger 

Hans Søgaard Hansen. 

Uanstændige udmeldinger 

Det er en holdning, der også kom stærkt til 

udtryk, da tillidsfolkene fra svinekødsområdet 

samledes til et statusmøde i juni. Her 

hed det bl.a. i en udtalelse: 

»Det er grænsende til det uanstændige, 

når virksomhederne – i forhold til ejerne 

og omverdenen – generelt melder ud, at 

en slagteriarbejder får over kr. 240 pr. time. 

Fakta er, at slagteriarbejdere gennem akkordarbejde 

tjener ca. kr. 250-350.000 pr. 

år. Fakta er, at arbejdet på akkord medfører 

besparelser i forhold til ordinært 

timelønsarbejde på 20-40 procent, hvilket 

er dokumenteret et utal af gange, hvor et 

fastlønsområde er blevet akkordsat.« 

Tillidsfolkene har givet tilsagn om at gå 

konstruktivt ind i forhandlinger med arbejdsgiverne. 

Samtidig er Fødevareforbundet 

NNFs og tillidsfolkenes svar på 

arbejdsgivernes opsigelse af lokalaftalerne 

i den konkrete situation netop: akkord. 

– Vi vil gøre alt for at få mest muligt akkordsat, 

sige Hans Søgaard Thomsen. 

Den holdning bakkes op af forbundets 

næstformand Jens Peter Bostrup: 

– Ifølge rammeaftalen kan vi kræve alt akkordsat, 

i det omfang det er muligt. 

Og det er vores udgangspunkt, at alt kan 

akkordsættes. 

– Vi vil prøve overenskomsten af. Det samme 

vil arbejdsgiverne, men med modsat 

fortegn, siger Jens Peter Bostrup.

Vind en uge til 

Playitas for 2 personer 

Tilmeld dig nyhedsbrevet 

fra LO Plus inden den 1. oktober. 

Så deltager du i konkurrencen 

om en uges ferie for 2 personer 

til Playitas fra Apollo Rejser. 

Tilmeld dig på www.loplus.dk 

Auto Bolig & Ferie & Forsikring Hvide- IT & Mad & Personlig Tøj & 

have fritid & jura varer telefoni drikke pleje tilbehør 

Sixt 

Få 14 % rabat hos Sixt Holiday 

Cars på biludlejning i Danmark 

og udlandet. 

Skousen 

10 % rabat på alle skiltepriser, 

også tilbud- og udsalgsvarer. 

Apollo Rejser 

Dit medlemskort er også et LO Plus rabatkort 

200 kr./400 kr. rabat på 

vinterrejser der afvikles i 

perioden 1/11-09 - 31/3-10. 

Specialpriser på rundrejser. 

ComputerCity 

Få 5 % rabat på hele 

varesortimentet. 

Økonomi 

Jo mere du bruger kortet, desto mere sparer du. Bruger du kortet rigtigt, kan du spare dit kontingent til fagforbundet. 

Med LO Plus Beregneren kan du beregne, hvor meget du kan spare ved at bruge dit kort hos nogle af de steder, hvor du får 

LO Plus rabat. Prøv dig frem - og se hvor meget du kan spare på www.beregner.loplus.dk 

I N K 

I N K 

substans // 04 // 2009 17

Af Astrid Westergaard // Foto Henrik Bjerregaard 

18 

18-årig bagerlærling købte 

ENERGI. Selv om 18-årige 

Jonas Præst er bagerlærling 

og først kan kalde sig svend 

til august 2010, er han mester 

i eget bageri i Dronningborg. 

Han er chef for 10 ansatte i 

bageriet og 20 i butikken. 

Jonas Præst har altid vidst, at han ville 

være selvstændig, så da hans gamle mester, 

Peter Overgaard, snakkede om at gå 

på pension, spurgte Jonas, om han ville 

sælge. Det ville mester godt, og der var 

ikke nogen snak om, at Jonas stadig var 

bagerlærling. 

– Han havde godt fanget, at det her er noget, 

jeg vil, lyder det energisk fra Jonas, 

mens han svinger rundt med et par bageplader 

med fristende fragilitéer og også 

lige når at få svaret en af medarbejderne på 

et spørgsmål om arbejdstider i næste uge. 

Selv for en arbejdsom ung mand med mod 

på livet er det lidt af en mundfuld for en 

18-årig lærling at købe bageri og butik til 

seks millioner kroner. Så Jonas måtte lige 

omkring forældrene for at høre, om de ville 

bakke ham op. Det ville de. Dels har de selv 

haft bageri og butik, dels ved de, at Jonas 

gennemfører det, han har sat sig i hovedet. 

– Lige nu arbejder jeg for banken, men om 

nogle år skulle der gerne falde noget af til 

mig selv, siger Jonas velfornøjet og tilføjer, 

at de stadig hilser på ham i banken. 

Omsætningen ligger på 11 millioner kroner 

om året, og siden Jonas overtog bageriet 

og butikken i januar i år, er det gået fint. 

Energi og humør som styrke 

Jonas er godt klar over, at det ikke er hver 

dag, at en 18-årig lærling bliver mester i 

eget bageri, men han ser sin store energi 

og et godt humør som sin styrke. 

– I starten skulle vi lige finde ud af, hvor- 

substans // 04 // 2009 

En af dobbeltovnene sprang i luften en aften. Jonas ville lige tjekke, at alt var o.k., men der lød et brag, 

da han tændte for den, og det røg ud af alle sprækker. Jonas købte to nye enkeltovne, og i butikken har 

han indkøbt et nummersystem og nyt kasseapparat.

sin læreplads 

dan det hele skulle køre, og jeg måtte 

igennem to svære situationer. Dels mistede 

vi en ansat, som døde på grund af 

sygdom, dels måtte jeg sige en svend op, 

fordi der var overkapacitet i bageriet, og 

det kunne økonomien ikke bære. Jeg havde 

min far med til afskedigelsen, for det 

skulle gøres ordentligt, men det var svært, 

fortæller Jonas. 

Lærlingen og hans lærlinge 

Da Jonas stadig er lærling, er det mestersvenden 

Jesper Mortensen og Jonas’ 

mor, Maibritt Præst, som er ansvarlige 

for hans uddannelse. Jonas’ mor er uddannet 

bager og arbejdede tidligere som 

produktionsleder i et andet bageri, men 

skiftede til sønnens bageri ved årsskiftet. 

– Jesper er knalddygtig, og det er min 

mor også, så jeg er i gode hænder, siger 

Jonas med et af de smil, der sjældent forlader 

hans ansigt. 

De tre andre lærlinge, hvoraf en af 

dem er tre måneder længere i sin læretid 

end Jonas, skal have den bedste 

uddannelse og prøve det hele. 

– Det lærer man mest af, og det er 

også det sjoveste. Jeg er jo selv midt i 

det, så jeg ved godt, hvordan man har 

en god læretid, siger Jonas. 

Han ses privat med en af lærlingene, 

men understreger, at alle lærlinge er 

lige i bageriet. 

– Vi arbejder godt sammen og har det 

sjovt, men selvfølgelig siger jeg til, hvis 

noget ikke er i orden. For jeg er stadig 

chefen, siger Jonas. Det er han også 

om ti år, hvis det står til ham, for som 

han siger: 

– Jeg er glad, når jeg står op, og 

jeg er glad – og træt – når jeg går i 

seng, så selvfølgelig er jeg her om 

ti år! 

Jonas møder i bageriet klokken 

et om morgenen og arbejder 

hver weekend, men håber 

snart at holde sommerferie 

i form af en 

forlænget weekend 

sammen med 

kæresten. 

Pludselig blev min lærling til min mester 

MEstERsvENdEN. Vi har bakket ham op alle sammen, og det er jeg stolt af, for det er 

selvfølgelig en usædvanlig situation, at lærlingen pludselig bliver mester, siger mestersvend 

Jesper Mortensen fra Guldbageren JP i Dronningborg. 

– Jeg havde ikke de store fordomme, men selvfølgelig var jeg da 

spændt på, hvordan Jonas ville reagere, når han selv blev mester. 

Der skal jo ske noget med folk, når de går fra at være lærling til også 

at blive mester, fortæller mestersvend Jesper Mortensen. 

I dag er samarbejdet godt, men de første par uger efter overtagelsen 

i starten af året var lidt forvirrende. Så satte Jesper og Jonas 

sig ned og fik snakket igennem, hvordan ansvaret skulle fordeles. 

Jonas’ mor, som havde været produktionsleder i et andet bageri, 

var blevet ansat, og Jesper skulle lige være sikker på, om han fortsatte 

som mestersvend. 

– Så sagde Jonas til mig, at han og jeg skulle have det sådan, som 

jeg havde haft det med den gamle mester, og så faldt det hele på 

plads. 

Jesper fortæller, 

at Jonas får den 

respekt, han skal 

have, og at de ansatte 

kan sige til, 

når de mener, at 

noget skal gøres 

anderledes. 

BagErE i fEM gEnErationEr 

Familien Præst har været bagere i fem generationer. 

Det startede i 1926, da Jonas’ tipoldefar, bonden Niels 

Pedersen Præst, købte bageri i Vivild. Oldefar Carl 

Præst havde bageri i Hald, og det overtog farfar, Leif 

Præst. Forældrene Maibritt og Anders drev i nogle år 

bageri i Vorup, og nu fører Jonas traditionen videre i 

Dronningborg. 

– Det motiverer 

mig, at Jonas sjældent 

siger nej, når 

jeg kommer med 

forslag. Det er positivt, 

og jeg synes, 

at vi har en god kemi 

her i bageriet, 

siger mestersvend 

Jesper Mortensen. 

– Jonas har stadig 

noget at lære, 

men der er gensidig 

respekt, og det er vigtigt. Nogle gange siger han så, at det 

er ham, der bestemmer, og det er det selvfølgelig, men han lytter 

også, siger Jesper med et smil. 

substans // 04 // 2009 19

En ny istid er på vej 

OMSTILLING. En ændret struktur i produktionen hos Polar Is i Thisted har betydet, at man 

fastholder medarbejderne efter højsæsonen. Det betyder øget tryghed og positivitet, siger 

tillidsrepræsentant Susanne Snejstrup. Nu skal der tilmed ansættes flere. 

Af Claus Gjedsig // Foto Jens Bach 

20 

Literis er en stor succes. Kaj Pedersen sørger for, at anlægget, der producerer trefarvet is, fungerer. 

Slut med højsæsonen – altså sommerperioden: 

afskedigelse af en stor del af medarbejderne. 

Nytår: genansættelse af folk 

med henblik på den kommende højsæson. 

Sådan foregik det tidligere hos Polar Is 

i Thisted. Men nu har en ny struktur og 

omlægning af produktionen betydet, at 

langt de fleste medarbejdere kan fasthol- 

substans // 04 // 2009 

des året rundt. Med den nye struktur producerer 

man til lager, og det har vist sig at 

være en succes. 

– Den ændrede planlægning betyder, at 

vi siger farvel til så få medarbejdere som 

muligt, bl.a. afløserne, der er her i sommerperioden, 

hvor de faste medarbejdere 

skal holde deres ferier. Det betyder øget 

tryghed og en langt større positivitet blandt 

medarbejderne i produktionen, siger tillidsrepræsentant 

Susanne Snejstrup. 

Ved at løbe tør 

Vendingen kom i 2006, hvor juli var ekstremt 

varm. Da var ikke bare Danmark, 

men det meste af Europa ved at løbe tør 

for isprodukter. 

– Det ville vi ikke udsættes for én gang til. 

Derfor blev hele produktionsgangen lagt 

om, og vi begyndte at producere til større 

lagre. Det har betydet, at vi har kunnet 

fastholde medarbejdere frem for at fyre, 

fortæller marketingchef Jørgen Sølvkjær 

fra Polar Is. 

Susanne Snejstrup er ikke i tvivl om, at 

ændringen af produktionen betyder rigtig 

meget for den enkelte ansatte. 

– Vi reklamerer med, at vi er stolte af vores 

produkter. Det er vi, selv om der selvfølgelig 

på en stor virksomhed opstår problemer. 

Men jeg føler, at vi har en rigtig 

god arbejdsplads. Det betyder meget, at 

vi kan beholde de omkring 70 faste medarbejdere 

hele året. I højsæsonen er her 

yderligere mellem 20 og 30 såkaldte sommerfugle. 

Det er fortrinsvis studerende, 

der er glade for at have et job i ferien.

Tæt parløb 

Medarbejderne danner også et tæt parløb 

med ledelsen, når det drejer sig om arbejdsgangen 

og forslag til nye istyper. Eksempelvis 

roterer medarbejderne, således 

at man kun står ved et bestemt sted på en 

produktionslinje en halv time ad gangen. 

Derved undgås ensidigt arbejde, for mange 

tunge løft og så videre. 

– Det betyder også, at samtlige medarbejdere 

kan gå ind på alle pladser i produktionen. 

Det er en kæmpe fordel, når 

der er ferier og sygdom, siger Susanne 

Snejstrup. 

Polar Is producerer omkring 20 millioner 

liter is om året, hvilket svarer til cirka 35 

procent af den is, der spises i Danmark. 

Der lanceres nye produkter hvert år, og 

her har medarbejderne stor indflydelse 

på, hvad det skal være. 

Medarbejderne på Polar Is kommer snart 

til at byde nye kolleger velkommen. Pro- 

En ny struktur og omlægning af produktionen 

betyder, at langt de fleste medarbejdere kan 

fastholdes året rundt. 

Tillidsrepræsentant Susanne Snejstrup 

duktionen af Premier Is, der de seneste 

13 år har været ejet af Nestlé, er nemlig 

blevet overtaget af Mejerigården, der producerer 

Polar Is. 

nye kolleger 

– Vi glæder os rigtig meget til den nye 

situation, men det er stadigvæk meget 

nyt for os. Vi håber, at vi har mulighed for 

at genansætte flere faste medarbejdere 

uden for sæsonen, så vores bruttobemanding 

kommer højere op, siger Susanne 

Snejstrup, der bakkes op af Jørgen 

Sølvkjær: – Det er et meget stort puslespil, 

der nu skal samles, og vi bruger i 

øjeblikket meget tid på et program, der 

skal flytte Premier Is til Thisted fra de forskellige 

Nestlé-fabrikker rundt om i verden, 

hvor produktionen hidtil er foregået. 

Det er bl.a. i Tyskland, Finland og Italien. 

– Vi går altså en ny istid i møde, siger 

tillidsrepræsentant Susanne Snejstrup. 

Medarbejderne i produktionen hos Polar Is roterer hver halve time. Det betyder, at de ikke nedslides. 

enDeLIg nogeT PoSITIVT 

Henrik Fredensborg fra Fødevareforbundet 

NNFs lokalkontor i Thisted er meget 

tilfreds med, at der nu skabes nye arbejdspladser 

i området. De er tiltrængte. 

– Vi har bl.a. mange velkvalificerede 

slagteriarbejdere, som vil passe fint ind i 

arbejdet på Polar Is, siger han. 

Tjener Penge 

De nyeste tal viser, at det går katastrofalt 

for det danske ismarked, men ikke for 

Polar Is i Thisted. Blandt de helt store 

isproducenter er det nemlig kun Polar Is, 

der tjener penge herhjemme. I årets fem 

første måneder er markedet for ispinde 

og literis faldet med 14 procent i forhold 

til sidste år, men altså med fremgang 

hos Polar Is. 

– Impulsmarkedet for ispinde og isvafler 

har været faldende de senere år. Det 

har vi også kunnet mærke. Derfor har vi 

valgt også at gå efter et andet marked: 

detailhandelen, supermarkederne og 

købmænd, og her har vi fået godt fat med 

multipakæsker og literis i bæger, siger 

marketingchef Jørgen Sølvkjær. 

STyrKeT PoSITIon 

– Med købet af Premier Is ønsker vi at 

styrke vores position på det danske ismarked 

og samtidig optimere udnyttelsen 

af produktionsapparatet i Thisted, siger 

Jørgen Sølvkjær, der mener, at Polar 

Is og Premier Is supplerer hinanden godt. 

Polar Is sælges fortrinsvis i supermarkeder 

og hos købmænd, mens Premier Is 

har sit største salg i kiosker. 

– omlægning af 

produktionen har 

betydet meget, 

siger marketingchef 

jørgen 

Sølvkjær. 

substans // 04 // 2009 21

HISTORISK. Når den 41-årige bagersvend Henning Løbner går ind ad døren til bageriet i Den Gamle 

By i Århus, bliver han til bagermester Bernhard Andersen. Her er bagning ægte håndværk, og alle 

opskrifter er fra 1885 eller tidligere. 

Af Claus Gjedsig // Foto Henrik Bjerg 

22 

Den 41-årige bagersvend Henning Løbner skifter identitet, hver 

gang han er på arbejde. Som eneste mand i bageriet i Den Gamle 

By i Århus har han ikke kun lov, men også pligt til at kalde sig for 

mester. Og så skifter han navn til Bernhard Andersen! 

– Det er en del af det rollespil, som ansatte i Den Gamle By indgår 

i. Når jeg er på arbejde, er jeg også gift! Min hustru hedder Asta, 

og der er to hustruer at vælge imellem. I dag er det Bente, der er 

bagerkone, fortæller Henning, mens han sætter bagerhuen, der 

var moderne for langt over hundrede år siden, til rette på hovedet. 

Den hvide bagerjakke skal også knappes og rettes lidt til, inden 

han forlader bageriet for at bevæge sig over de toppede brosten til 

bagerbutikken med friskbagt brød. 

Udfordringer 

– Det er det sjoveste arbejde, jeg nogen sinde har haft, for det er 

fuldt af udfordringer. Alt brød og kage er historisk. Opskrifterne er 

fra 1885 eller tidligere, og de bliver fulgt meget nøje. Den smags- 

substans // 04 // 2009 

oplevelse, som folk får, skal være hundrede procent lig med den, 

som vores forfædre fik, siger Henning, der kom ind i bagerfaget i 

1987. Da han fik lyst til nye udfordringer, tog han til England, hvor 

han arbejdede i et bageri i lufthavnen i Heathrow. Hans speciale 

var danske rundstykker og dansk wienerbrød. 

Tilbage i Danmark tog han uddannelsen til levnedsmiddeltekniker 

og arbejdede som bagersvend i Det Franske Conditoriværksted 

i Århus, som på et tidspunkt begyndte at levere brød og kager til 

bagerbutikken i Den Gamle By. I 2005 blev Henning ansat som bagersvend 

i købstadsmuseet, i øvrigt som den første og foreløbig 

eneste. 

Ingen nytænkning 

Bagermester Bernhard 

Andersen, alias bagersvend 

Henning Løbner, kommer 

med frisk brød og kager til 

bagerbutikken i Den Gamle 

By i Århus. 

Som vores tipoldefar bagte 

– Det er ikke bageriet med nytænkning. Jeg kan eksempelvis ikke 

eksperimentere med nye former for bagværk og kager. Vores »nyheder« 

er specielt kager fra opskrifter, som museumsfolkene finder, 

og som de kan garantere for er fra 1885 eller tidligere. Kryd-

I bagerbutikken er der masser af friskbagte lækkerier. 

derbollerne skiller sig dog ud. Her er opskriften fra 1886, siger 

Henning med et bredt smil, mens han er i gang med at lave dejen 

til sukkerkringler. Dem produceres der 33.000 af om året. 

– Noget af det spændende er, at opskrifterne har de gamle måleenheder 

som pæl, pot, pund og så videre. Og så bruges der ingen 

form for kunstig tilsætning. Mikset mel kommer ikke ind i bageriet, 

fedtstoffet skal være ægte smør, vanillen ægte og så videre. Det 

giver udfordringer, men på den anden side er det utroligt spændende 

at være tilbage ved rødderne, fortæller Henning, der altid 

har været meget historisk interesseret. Derfor har han heller ikke 

svært ved at sætte sig ind i rollen som bagermester anno 1885. 

Godt med fedt på 

Der bages hele året. Af brød er det kun sigte- og rugbrød, rugbrødet 

i øvrigt af en opskrift fra Struer-egnen. 

– I 1800-tallet var man også aktiv med markedsføringen. Eksempelvis 

hedder det i de gamle papirer: »De, der synes godt om håndstrøgne 

mursten og hjemmevævet tøj, vil sandsynligvis 

også være glade for Struer-brødets 

grove, solide naturlighed.« Men det smager altså 

også fortrinligt med fedt smurt på, siger han. 

Af kagesortimentet fremhæver Henning kartoffelkagerne, 

de brune peberkager, honningkagerne, 

Alliance-Tærten (opskrift fra Kogebog for 

Bageren har to hustruer at vælge imellem. I dag er Henning »gift« med Asta, der i sit civile 

liv hedder Bente Møller Holm. 

Smaa Husholdninger af Madam Mangor), kransekagen, sukkerkringler 

og ikke mindst vanillekransene. Af et kilo dej bliver der 33 

håndlavede kranse. 

Julebagningen 

I højsæsonerne, specielt i december, får Henning hjælp i bageriet 

af to kolleger og to ungarbejdere. 

– I julemåneden er sortimentet udvidet, og folk står i kø i bagerbutikken. 

Så har vi meget travlt, men ikke mere end at jeg nogle 

gange i løbet af en arbejdsdag trækker i mit pæne bagertøj, fylder 

et par kurve med friskbagt brød og kager og går en tur i Den 

Gamle By. Så står tiden nærmest stille. Det er ikke bare de mange 

gæster, der drømmer sig tilbage i tiden. Det gør jeg også, siger 

bagermester Andersen, der efter endt arbejde er parat til igen at 

skifte identitet til bagersvend Løbner. 

Læs mere på www.dengamleby.dk 

Opskrifterne er fra 1885 eller tidligere, 

og de bliver fulgt meget nøje. 

Bagersvend Henning Løbner 

substans // 04 // 2009 23

Af Anya Palm 

24 

Samlingspunktet på Sime Darby 

Plantation – ledelsens hovedkvarter, 

hvor medarbejderne 

på papiret kan få ledelsen i tale. 

Reelt står huset tomt det meste 

af tiden. 

Problemer, der kan sendes væk 

UDLAND. Malaysia har 

omkring to millioner gæstearbejdere, 

der hovedsageligt 

arbejder i plantageindustrien. 

De fyres, bankes og udnyttes 

efter behov, men både 

fagforeninger og regeringen 

tøver med at hjælpe. Malaysiere 

først, lyder budskabet. 

Der er ikke andet end mørkegrønne 

palmetræer, så langt øjet rækker. Sime 

Darby Plantation ligger på Carey Island 

lige ud for Malaysias vestkyst, fire timer 

fra hovedstaden. Plantagen, der strækker 

sig over 500.000 hektar og har over 2.000 

ansatte, er forbundet af et sirligt lille vejsystem, 

der transporterer de hovedsageligt 

indonesiske medarbejdere rundt på 

det enorme areal. 

substans // 04 // 2009 

I midten ligger en klubhuslignende bygning 

– her kan medarbejderne komme i 

kontakt med ledelsen, når de har kontortid. 

Det er også herinde, ledelsen opbevarer 

medarbejdernes pas. 

Indonesiske Ainudin er i Malaysia for anden 

gang. Første gang – i 2004 – arbejdede 

han på en anden plantage, men med 

nogenlunde samme forhold. En dag dukkede 

politiet op og bad om legitimation. 

– Jeg stod og høstede palmefrugter, da 

de dukkede op i en bil. De begyndte at 

spørge folk, om de havde nogen papirer. 

Men det havde jeg ikke, siger Ainudin. 

Hans papirer lå i forvaring hos ledelsen, 

der ikke var til at træffe den dag. 

– Så slog de mig med et bat, siger han 

og tager sig til skulderen. Derefter blev 

han transporteret hen i en fangelejr, 

hvor han sad i to måneder, før der kom 

en båd og sejlede ham tilbage til Indone- 

sien. Ledelsen hørte han aldrig fra igen, 

og selv om hans pas blev returneret, 

forsvandt hans arbejds- og opholdstilladelse, 

som var beviset på, at han opholdt 

sig lovligt i Malaysia og derfor ikke 

kunne deporteres. 

Kommer af nød 

Ainudins historie er typisk for Malaysias 

mange gæstearbejdere. Det er normal 

praksis, at de bor på plantagen, og at 

ledelsen varetager papirerne. Langt de 

fleste kommer til landet af nød – mange 

af de omkringliggende lande er fattige 

og arbejdsløsheden høj. Derfor søger 

arbejdsduelige til Malaysia, hvor de 

tjener penge, som de sender hjem til 

familien. 

– Disse mennesker er desperate, og de 

kender intet til deres egne rettigheder. 

Det skaber en situation, hvor arbejdsgi-

Gæstearbejderne 

her i landet holdes 

i en slavelignende 

situation. 

Faglig leder 

A. Nawamunkundan 

med båd 

verne har utrolig meget magt, og den udnytter 

de til fulde. Gæstearbejderne her i 

landet holdes i en slavelignende situation, 

hvor de er meget isolerede, fordi plantagerne 

tit er store og ligger i landområder. 

Truslen om, at de kan blive sendt hjem til 

Indonesien når som helst, gør dem medgørlige 

– de kan jo ikke vende hjem uden 

penge. I mange tilfælde har de sat sig i 

gæld for at komme her og har familie at 

forsørge derhjemme, siger A. Nawamunkundan, 

der er generalsekretær i den ene 

af Malaysias to fagforeninger for plantagearbejdere, 

National Union for Plantation 

Workers (NUPW). 

Ifølge malaysisk lov skal gæstearbejderne 

have samme rettigheder som de 

lokale hvad angår både arbejdsmæssige 

forhold og under opholdet generelt. Det 

er dog i direkte modstrid med Malaysias 

immigrationslove, der siger, at udenlandske 

gæstearbejdere ikke må organisere 

sig. 

Forholdene i dag 

Ainudin sidder på en stub nær hovedkvarteret 

på Sime Darby Plantation omgivet 

af palmer og kolleger, der spiser deres 

medbragte nudler til frokost. Han kom tilbage 

til Malaysia for seks måneder siden. 

– Jeg ville egentlig ikke, for jeg er bange 

for, hvad der kan ske. Men jeg fik ikke noget 

job i Indonesien, siger han og tilføjer, 

at hans familie er meget fattig. Denne 

gang har han meldt sig ind i NUPW. 

Ledelsen lader ham være i fagforeningen, 

der til gengæld tolererer arbejdstiden 

på 12 timer dagligt syv dage om 

ugen. Og at han bor i en lille hytte med 

fem andre voksne mænd, selv om fagforeningen 

officielt allerede kæmper mod, 

at det er lovligt at indkvartere op til fire 

personer i hytterne. Ainudins nye ledelse 

inddrager også medarbejdernes pas og 

papirer. 

– Det betyder, at jeg ikke kan bevise, 

hvem jeg er. Og at jeg kan blive sendt 

hjem igen på samme måde som sidst, siger 

Ainudin. 

Ingen steder at gå hen 

31-årige Ainudin er i 

Malaysia for anden gang. 

Sidste gang blev han 

tæsket, smidt i fangelejr 

for derefter at blive 

sendt hjem med båd, 

men han er alligevel 

vendt tilbage, da han 

ikke kunne få job i Indonesien. 

Han har kone og 

barn i hjemlandet. 

27-årige Hussein blev 

fyret uden grund i starten 

af juni. Nu går han 

rundt og venter på at 

komme til at snakke 

med ledelsen, så han 

kan få sit pas og rejse 

hjem til Indonesien, men 

i de 12 dage, der er gået 

siden fyringen, har han 

ikke hørt noget. I mellemtiden 

bruger han af 

sin opsparing til mad. 

Et sted i midtbyen sidder generalsekretær 

for Malaysias Trade Union Center 

– svarende til det danske LO – G. Rajasekaran 

på sit kontor. Folk som Ainudin 

kommer forbi jævnligt, især i øjeblikket, 

hvor finanskrisen har hærget Malaysia siden 

oktober 2008. 

– Hele systemet er kollapset. Vi får flere 

gæstearbejdere ind, og vi har færre job at 

tilbyde dem, siger generalsekretæren. 

Heller ikke regeringen er venligt indstillet 

over for gæstearbejderne. Faktisk 

udtrykker Malaysias minister for Human 

Resources, Datuk Dr Subramaniam, be- 

substans // 04 // 2009 25

26 

kymring for, at gæstearbejderne vil 

overtage fagforeningerne. 

Heller ikke internationale konventioner 

kan der refereres til, da de eneste ILOkonventioner, 

Malaysia har ratificeret, 

handler om børnearbejde. I desperation 

vælger udlændinge derfor ofte at 

stikke af, hvis de hører om forestående 

fyringsrunder. Bliver de fanget, er 

straffen pisk, internering og deportation. 

Men den risiko er tilsyneladende 

værd at løbe. 

– Vi har omkring 400.000 mennesker, 

der er stukket af og nu opholder sig 

illegalt i Malaysia, siger Rajasekaran. 

– Sådan er situationen i dag. De gemmer 

sig. 

VoReS egNe FøRSt! 

– Jeg ved godt, at det ikke er politisk 

korrekt at sige, men i krisetider må 

vi sørge for vores egne først, siger G. 

Rajasekaran, der er generalsekretær 

for Malaysias Trade Union Center, den 

øverste paraply af Malaysias mange 

fagforeninger. 

– Vi forsøger at gøre os uafhængige 

af gæstearbejdere, derfor ser vi ingen 

grund til at lade dem organisere sig, 

siger ministeren for Human Resources 

i Malaysia Datuk Subramaniam. 

FAKtA oM gæSte- 

ARbejDeRe I MAlAySIA 

Der er officielt omkring to millioner 

gæstearbejdere i Malaysia. Reelt er 

tallet formentlig omkring det dobbelte. 

Langt de fleste kommer fra nabolandene 

Indonesien, Indien og Bangladesh. 

Ifølge Malaysias immigrationslove, 

der ikke er blevet opdateret siden 

1950’erne, er det forbudt for udlændinge 

at være med i en fagforening. 

Ifølge andre lokale love må de gerne. 

Omkring halvdelen af gæstearbejderne 

arbejder i palmeolieindustrien. 

Normalt arbejder gæstearbejdere 12 

timer om dagen syv dage om ugen. De 

tjener omkring 600 kroner om måneden, 

men meget af lønnen opsluges 

af gebyrer og den gæld, de ofte stifter 

for at komme til Malaysia. 

substans // 04 // 2009 

Af Leif O. Nørgaard // Foto Nils Rosenvold 

Slagter i 

Aallahs navn 

HALAL. Basil Al Halim er både ansat på slagteri 

og slagtermester med egen butik i Vejle. 

Når man en eftermiddag sidder og 

observerer gadebilledet fra en cafestol 

hos slagteren i Vejles bymidte, 

mens mester og konen har travlt 

med kunderne, er det ganske tydeligt, 

at denne butik er noget specielt. 

Mange kaster et blik på vindue og 

facade, mens de passerer. De, der 

kommer for at handle, er for kvindernes 

vedkommende oftest i sorte 

gevandter og bærer tørklæde. Sproget 

er arabisk sådan mestendels, 

og det forstår de tilsyneladende alle 

sammen. Og der, hvor det ikke slår 

til, bliver dansk taget i brug, selv 

om netop det sprog som bekendt er 

»en svær en«. 

Efter arbejdsdagen som svend på 

slagteriet trækker Basil Al Halim 

i private klæder og kører ind til 

byen og klæder om igen – og så 

er han slagtermester i egen butik. 

Den store forskel på arbejdstøjet 

på Vejle Eksportslagteri A/S og hos 

Vestergades Slagter er der nu ikke 

– heller ikke på jobbet som sådan. 

Basil er muslim, og på slagteriet 

slagter han på halalvis efter de 

religiøse forskrifter, og det kød af 

lam og kreaturer, han sælger i sin 

butik, er naturligvis også den ægte 

halalvare. 

Det giver nogle lange arbejdsdage. 

Sådan cirka fra seks morgen til ni 

aften. 

– Der skal jo ryddes op og gøres 

rent i butikken hver dag, forklarer 

hans kone Wasila, som giver en 

hånd med i butikken, mens hun er 

på barsel med parrets tredje barn. 

Storkunder 

Hun, der har boet her siden 1992, 

og Basil blev familiesammenført 

ved giftermålet for ni år siden, hvilket 

rykkede ham fra Damaskus i 

Syrien til Danmark. 

– Far var kok, og jeg gik til hånde 

og hjalp ham. Han har lært mig 

meget om kød, og hvordan det tilberedes, 

fortæller Basil, som kun 

havde været i Danmark et års tid, 

inden han var i arbejde. Og sådan 

har det været lige siden. De 

sidste fem år på slagteriet, hvor 

han yderligere har finpudset sit 

kendskab til, hvordan man får det 

bedst mulige ud af kreaturet, fra 

det slagtes, til kødet rækkes over 

disken. 

Alt imens årene gik, modnedes 

ønsket om egen slagterbutik, og 

mange er de butikker, Basil har 

været ude at kikke på sammen 

med konen. De var da heller ikke 

længe om at slå til, da Vestergade 

33 i forlængelse af gågaden blev ledig 

tidligere på året. Herfra solgtes 

tidligere vin, og lejemålet læner sig

Kødet fra halalslagtede kreaturer og får fylder køledisken hos 

Vestergades Slagter. 

op ad en kebab-butik til den ene side 

og en kiosk til den anden side med 

supermarked på den modsatte side 

af gaden. Altså et sted med et godt 

kundeunderlag. 

De fleste af Basils kunder er muslimer, 

og de kommer også udenbys 

fra for at købe kød af halalslagtede 

kreaturer og lam. Der er sågar kunder 

fra Kolding, som ingen halalslagter 

har og derfor køber stort ind, når 

de en gang om måneden er på visit. 

Nye tiltag 

– Til sommer, når vi har fået kørt 

butikken rigtigt ind, vil vi til at sælge 

specialiteter med massevis af de 

krydderier, som man bruger i den 

arabiske verden, og det er også meningen, 

at vi vil lave færdigretter, 

fortæller Wasila, som har overtaget 

ordet, mens manden rumsterer med 

kødsav og maskiner inde ved siden 

af, fordi udenbys kunder i løbet af ingen 

tid har tømt køledisken. 

Basil er nu heller ikke god til dansk. 

Forstår det meste, taler det dårligt. 

Det danske sprog er som bekendt »en svær en«, som skiltet over forretningen vidner om. Det er 

også lige meget. Kunderne kommer alligevel, og slagtermester basil er klar til at tage imod. 

Han har haft alt for travlt med at 

tjene penge for at få foden under 

egen slagterbutik. Lokalet koster, 

og maskinparken er heller ikke billig, 

selv om en del af udstyret er købt 

brugt over nettet. Men nu har han 

også meldt sig til et danskkursus, så 

han kan kommunikere og rådgive de 

danske kunder, der i stigende omfang 

kommer for at handle – og ikke 

kan nås på arabisk. 

Hvad han laver i fritiden? 

Basil smiler og slår forklarende ud 

med armene og favner hele sin fritid 

og butik »Vestergades Slagter«! 

»I AllAHS NAVN« 

Basil Al Halim står forrest i slagtekæden 

hos Vejles Eksportslagteri, hvor han 

skyder og efterfølgende halalslagter 

kreaturerne i henhold til de religiøse 

forskrifter. 

Netop denne del af slagtningen deler 

han med en kollega, som kommer fra 

Syrien. Slagteriet beskæftiger i alt en 

snes slagtersvende. 

Halalslagtning foregår ved at skære gennem 

halspulsåren, struben og spiserøret 

med et enkelt snit for at få blodet ud af 

dyret, da det at spise blod er forbudt. 

Slagtningen af dyret er en religiøs, rituel 

handling, der indledes med ordene 

»I Allahs navn, den Barmhjertige, den 

Nådige«. 

substans // 04 // 2009 27

Af Astrid Westergaard 

28 

Hvis vi bare ser på slagterikoncernen Danish 

Crown, har der været 2.700 fyringer 

inden for 18 måneder. Og hver morgen 

krydser vicekasserer i a-kassen i Fødevareforbundet 

NNF Esben Birkesholm 

fingre for, at han ikke skal høre om flere 

lukninger inden for de fem NNF-brancher 

i morgenens radioavis. 

Men skal man se positivt på noget i disse 

tider, er det bemærkelsesværdigt, at 

»kun« 1.563 medlemmer af forbundet var 

berørt af ledighed 1. juli. 

– Det er ikke mange, når vi ved, at mange 

tusinde har mistet deres arbejde på grund 

af virksomhedslukninger inden for de seneste 

år, siger Esben Birkesholm. 

substans // 04 // 2009 

Han forklarer det forholdsvis lave tal med, 

at medlemmer af Fødevareforbundet NNF 

er attraktiv arbejdskraft i andre brancher, 

for de er kendt for at kunne »tage fra« og 

for at kunne stå op om morgenen og gøre 

et godt stykke arbejde. 

Ledige i kort tid 

– Vores medlemmer er heller ikke ledige 

ret længe ad gangen. Således har kun 137 

medlemmer været ledige i mere end ni 

måneder inden for det sidste år, og det er 

ikke ret mange sammenlignet med andre 

brancher, konstaterer Esben Birkesholm. 

Så når de fleste medlemmer tager ledighed 

med oprejst pande, skyldes det ifølge 

Esben Birkesholm, at de kan se, at deres 

ledige kolleger hurtigt kommer i job. 

Når ulykken sker, og arbejdet forsvinder, 

står Fødevareforbundet NNFs a-kasse 

parat til at hjælpe medlemmerne. For selv 

om der bliver færre medlemmer og dermed 

færre midler at gøre godt med, må 

Ledig – og hvad så? 

I øjeblikket er godt og vel 1.500 medlemmer af Fødevareforbundet 

NNF berørt af ledighed, og andre har truslen 

om fyringer hængende over hovedet. Her fortæller fem 

medlemmer, som er ledige eller truet af ledighed, om 

deres situation. Hvad tænker man, når jobbet forsvinder? 

Hvad betyder det for økonomien og privatlivet? 

I de kommende måneder kan du følge de fem på Fødevareforbundet 

NNFs hjemmeside www.nnf.dk – og indimellem 

også her i fagbladet Substans. På hjemmesiden 

vil de fem løbende fortælle om, hvad de gør for at få job, 

uddanne sig og komme videre i arbejdslivet. Og hvad de 

ellers gør sig af overvejelser om deres situation. 

Vores ledige er 

attraktiv arbejdskraft 

LEDIGHED. Selv om mange oplever, at deres arbejdsplads lukker, er antallet af medlemmer af 

Fødevareforbundet NNF berørt af ledighed forholdsvis lavt. De ledige kommer nemlig hurtigt i 

arbejde igen, fortæller vicekasserer i a-kassen Esben Birkesholm. 

– Medlemmerne er ikke 

ledige ret længe ad gangen, 

siger vicekasserer i 

Fødevareforbundet NNFs 

a-kasse, Esben Birkesholm. 

(Arkivfoto: Hanne 

Loop) 

der ikke slækkes på kvaliteten, understreger 

Esben Birkesholm. 

– De ledige skal ikke opleve, at det er et 

problem, når et afdelingskontor pludselig 

skal hjælpe flere hundrede, når en 

virksomhed lukker. De skal have leveret 

varen, og derfor har vi nedsat en tværgående 

beredskabsgruppe af folk med 

forskellig ekspertviden, som samarbejder 

tæt med den lokale afdeling og tillidsfolkene 

i sådanne situationer, fortæller Esben 

Birkesholm. 

Brug den digitale a-kasse 

Til de medlemmer, som er ledige, giver 

Esben Birkesholm det råd, at de skal benytte 

a-kassen og jobcenteret til at holde 

sig orienteret om, hvilke jobmuligheder 

der er inden for de brancher, de ønsker at 

arbejde i. 

Og så er det en rigtig god idé at benytte 

den digitale a-kasse og andre faciliteter 

på www.nnf.dk

Jeg har fået en ny chance 

LEDIGHED. Efter 35 år på 

Danish Crown står en ny 

uddannelse på dagsordenen 

for Jan Christensen. 

Dykkerdragten hænger under husets 

udhæng og tørrer i solen, mens liljer 

blomstrer om kap med stauderne i Jan 

Christensens parcelhushave i Holstebro. 

Jan har masser af tid både til at passe 

have, hus og familie og til at dykke i Limfjorden. 

Sådan har det været siden midt i 

juni, da han blev fyret fra Danish Crown i 

Holstebro. Men det har ikke slået vestjyden 

ud. 

– Jeg savner ikke mit job og ønsker mig 

ikke tilbage, siger Jan Christensen, der er 

53 år. Han ville dog gerne se mere til sine 

gamle kolleger. Men mange af dem kommer 

fra de slagterier, som blev lukket tidligere, 

og bor langt fra Holstebro. 

Jan Christensen og kollegerne vidste i 

flere måneder, at deres job var i fare. For 

Jans vedkommende var det femte gang, 

at han måtte forlade en arbejdsplads, 

fordi den lukkede. 

Fik smerter 

De første gange var det svært – ikke 

mindst fordi han sammen med jobbet mistede 

kontakten til nære kolleger gennem 

flere år. Men denne gang er han egentlig 

mest glad. 

– Jeg føler med mine kolleger, men for 

mig betyder lukningen, at jeg har fået en 

chance for at tage en ny uddannelse, si- 

ger Jan Christensen, der har arbejdet for 

Danish Crown i 35 år. 

De første mange år var han glad for sit 

job, men den sidste tid på slagteriet var 

slet ikke behagelig, og Jan har ikke lyst 

til at blive i branchen, selv om han er uddannet 

pølsemager. 

– Jeg kæmpede med et brækket håndled, 

men min nye mester ville ikke tage hensyn, 

fortæller Jan Christensen. 

Han var sygemeldt i en længere periode 

efter bruddet i håndleddet og trappede 

ganske langsomt op, da han skulle i gang 

igen på slagteriet. 

– Jeg skulle have en kniv i hånden konstant, 

og det gav mig smerter. 

Derfor havde Jan egentlig selv taget beslutningen 

om at forlade Danish Crown 

og var begyndt at kigge efter nyt job. 

– Det er altid bedre at sige op end at blive 

fyret. Men det er nu ikke så slemt at blive 

sagt op, når årsagen er, at slagteriet lukker. 

Jeg er jo ikke blevet vraget. Det gør 

det lettere, når jeg søger nyt job, siger han. 

Tager en ny uddannelse 

Selv om Jan endnu ikke har været ledig 

så længe, at loven giver ham ret til aktivering 

eller uddannelse, er han så småt begyndt 

på en ny uddannelse med penge fra 

Danish Crown i ryggen. For som en del 

af den socialplan, som medarbejderne i 

koncern-samarbejdsudvalget på Danish 

Crown har forhandlet hjem, giver virksomheden 

i forbindelse med lukning af 

slagterier 7.500 kroner per medarbejder, 

der bliver kastet ud i ledighed. 

De penge bruger Jan Christensen på at 

tage kurser, så han kan få job som ejendomsservicetekniker 

eller det, der i daglig 

tale hedder en vicevært. 

Indtil da må familien, der består af Jan, 

hans hustru og et hjemmeboende barn, 

se i øjnene, at der bliver færre penge at 

have det sjovt for. 

– Vi skal nok klare os. Men da jeg også er 

fyrværkerimester, ville jeg meget gerne 

til Valencia til vinter for at se det store 

fyrværkeri i forbindelse med byens store 

festival. Det bliver der måske ikke penge 

til i år, siger Jan Christensen. 

Jan Christensen nyder, at der under ledigheden er lidt 

mere tid til at dykke i Limfjorden ved Oddesund. Her 

støder han på både søanemoner og hummere. 

Af Helle-Karin Helstrand // Foto Jens Bach 

substans // 04 // 2009 29

Jeg savner den 

daglige snak 

med kollegerne 

LEDIGHED. Det skal ikke ende med, at jeg går helt i stå og bare 

bliver liggende hele dagen, siger Kurt Sørensen, som blev fyret fra 

Hirtshals Andelsmejeri. 

Af Helle-Karin Helstrand // Foto Axel Søgaard 

Kurt Sørensen har 

været ledig siden 

marts. For ham har 

det været afgørende, 

at han har en masse 

fritidsinteresser, så 

han ikke går helt i 

stå, mens han 

ikke er i job. 

30 

Vækkeuret behøver ikke længere ringe 

hver morgen hos Kurt Sørensen i Hirtshals. 

Han blev fyret fra sit job på Hirtshals 

Andelsmejeri i marts og er nu ledig. 

Men selv om Kurt kunne sove længe næsten 

hver dag, har han besluttet sig for at 

stå op sammen med kæresten hver eneste 

dag, når hun skal af sted. 

– Det skal ikke ende med, at jeg går helt 

i stå og bare bliver liggende hele dagen, 

og jeg har nok at tage mig til og keder 

mig ikke, siger Kurt Sørensen. Han er 40 

år og uddannet laborant. De seneste fire 

år har han arbejdet som smørmester 

substans // 04 // 2009 

på Hirtshals Andelsmejeri, men da Arla 

overtog mejeriet og flyttede store dele af 

produktionen, fik Kurt en fyreseddel. 

Prøvet det før 

Det er ikke første gang, han har prøvet det, 

fordi en virksomhed skærer ned. I 2002 

måtte han efter otte år sige farvel til en 

masse gode kolleger på Nestlé i Hjørring, 

fordi virksomheden flyttede produktionen. 

Medarbejderne fra Nestlé fik dengang 

med EU-støtte i ryggen tilbud om en ny 

uddannelse, og Kurt Sørensen gik i gang 

med en lang række af kurser for at blive 

anlægsgartner og fik job. 

– Men det kunne mine håndled ikke klare, 

så det skal jeg i hvert fald ikke, siger han. 

Kurt er familiens handyman, og både omgangskreds 

og familie nyder nu godt af, 

at Kurt har lidt mere tid. Lige nu er han i 

gang med et nyt spisebord til hjemmet. 

Masser af interesser 

Når dagene bliver kortere og mørkere og 

i højere grad lægger op til indendørs sysler, 

har Kurt Sørensen en stor mængde af 

gamle LP’er, som han lægger ind på sin 

computer, og i en skuffe ligger en lige så 

stor stak af diasbilleder, som han er ved 

at scanne ind. Han er nemlig også meget 

vild med at fotografere. 

– Fordelen ved at være arbejdsløs er jo, at 

man kan få lavet noget af det, man ikke 

har tid til, når man arbejder, siger Kurt 

Sørensen. Men selv om han altså sagtens 

kan få tiden til at gå, mangler der alligevel 

noget. 

– Jeg savner at snakke med andre mennesker, 

at få nye input, som man gør, når 

man er i arbejde. Selvfølgelig har jeg mine 

venner, men de har jo også deres eget liv. 

Så når min kæreste kommer hjem om aftenen, 

glæder jeg mig til at høre, hvad hun 

har oplevet, siger Kurt Sørensen. 

Parret bor i en andelslejlighed og har 

ingen børn. Kæresten har et godt job, så 

lige nu har økonomien det okay. 

– Jeg har en opsparing, som vi bruger lidt 

af. Men vi kan ikke klare os med understøttelsen 

i årevis, så skal jeg i gang med en ny 

uddannelse, skal jeg tjene mere end dagpengesatsen. 

Men jeg ved endnu ikke helt, 

hvad jeg gerne vil, siger Kurt Sørensen. 

Han søger alle de job, der er ledige i området, 

og spørger sig for i omgangskredsen, 

men indtil videre har arbejdet ikke 

båret frugt.

Jeg ville gerne have nået 

mit 40-års-jubilæum 

LEDIGHED. Nobel Cigars i Århus lukker, og så skal Inga Pedersen nok for første gang til at 

prøve at skrive en ansøgning. 

56-årige Inga Pedersen har endnu ikke 

fået sin fyreseddel, men hun ved, den 

kommer, og det har hun vidst i mere end 

et år. Skandinavisk Tobakskompagni har 

nemlig besluttet at lukke Nobel Cigars i 

Århus til jul, og hele produktionen flytter 

til Belgien. 

– Vi blev kaldt sammen i kantinen den 17. 

juni sidste år og fik at vide, at fabrikken 

skulle lukke. Jeg kan huske datoen, for 

det var dagen efter min fødselsdag, fortæller 

Inga Pedersen, der arbejder både i 

produktionen og i kantinen. 

På det tidspunkt havde hun overhovedet 

ikke forestillet sig, at fabrikken kunne 

lukke. 

– Jeg blev rystet og tænkte: Nå, nu er det 

min tur til at blive fyret. Dengang var det 

værste næsten, at jeg skulle blive alene 

tilbage i kantinen, da de andre gik ud i 

produktionen igen. De snakkede sammen, 

men jeg var alene med mine tanker, 

fortæller Inga Pedersen. 

En af kollegerne kiggede på hende og 

sagde, at hun ikke skulle se så sørgmodig 

ud. 

– Og så kom tårerne. Men jeg tror, at det 

bliver meget værre for os alle, når vi står 

med fyresedlen i hånden. Vi har et rigtig 

godt forhold til hinanden her, og jeg 

kommer til at savne mine kolleger. Og så 

ærgrer jeg mig over, at jeg ikke får mit 

40-års-jubilæum med. Det er så tæt på, 

siger Inga Pedersen, der går ind i sit 37. 

år på fabrikken til september. 

Aldrig søgt job 

Selv om det var hårdt at stå i kantinen 

alene med tankerne, er Inga Pedersen i 

dag lykkelig for, at hun fik tilbudt tjansen 

i kantinen. 

– Jeg har fået smag for det, og samtidig 

har jeg fået noget erfaring, som jeg kan 

bruge i et nyt job. Men jeg har jo aldrig 

prøvet at skrive en ansøgning og aldrig 

været til jobsamtale, siger Inga Pedersen 

og håber, at hun får mulighed for at få et 

kursus i jobsøgning. 

Inga Pedersen har allerede været på 

kurser i både hygiejne, salatbarer, og 

hvordan man fornyer menuen i kantinen. 

Nobel Cigars betaler fuld løn under kurser. 

Og kursusafgiften dækkes af enten 

virksomheden eller jobcenteret. Det er en 

del af den fratrædelsesaftale, som Fødevareforbundet 

NNF og tillidsfolkene fik 

forhandlet hjem, da den kommende lukning 

af fabrikken blev kendt. 

Både produktion og rengøring 

Inga Pedersen er egentlig uddannet hos 

en købmand, men fik arbejde på cigarfabrikken, 

da hun var 20 år gammel. Når 

Inga Pedersen strikker og syr tøj til sig selv, familien og 

indimellem også kollegerne, men materialerne er ikke 

gratis, så Inga Pedersen er på jagt efter et nyt fuldtidsjob. 

man ser bort fra en længere sygeperiode 

for mange år siden, har hun aldrig været 

væk fra cigarerne. For godt et år siden 

fik hun dog tilbudt at blive ansvarlig for 

fabrikkens kantine, der skulle til at have 

maden leveret fra en større kantine. Inga 

Pedersen arbejder nu i produktionen hver 

morgen fra syv til ti, derefter sørger hun 

for at anrette maden, rengøring og opvask. 

Af Helle-Karin Helstrand // 

Foto Ulrik Samsøe Figen 

substans // 04 // 2009 31

Af Astrid Westergaard // Foto Lars Lindskov 

32 

Uvisheden er 

det værste 

LEDIGHED. Bo Knudsen bliver fyret på et eller andet 

tidspunkt, senest i 2011, fordi Gumlink flytter produktionen 

til Tyrkiet. 

– Det er godt to år siden, jeg startede på 

Gumlink i Vejle, og jeg faldt meget hurtigt 

til og har nok aldrig haft bedre kolleger 

end her. Jobbet med påfyldning er også 

meget spændende og varieret, derfor 

sagde jeg til mig selv, at her kunne jeg 

godt blive i mange år, lyder det fra 47-årige 

Bo Knudsen. 

Men den fremtidsdrøm blev skudt i stykker, 

da han og kollegerne blev indkaldt 

til møde i midten af april, og ledelsen 

informerede om, at produktionen ville 

flytte til Tyrkiet i løbet af 2011. Samtidig 

meldte ledelsen ud, at der den 1. juni ville 

komme nærmere besked om, hvordan 

afviklingen af produktionen kommer til at 

foregå. 

– Jeg må indrømme, at det kom helt 

uventet for mig, at produktionen flytter, 

så det eneste, jeg er helt sikker på nu, er, 

at jeg bliver fyret på et eller andet tidspunkt 

frem til 2011, siger Bo Knudsen. 

Afklaring udebliver 

Da beskeden kom i april, var Bo Knudsen 

netop flyttet i lejlighed i Fredericia efter 

en skilsmisse. Han har fire døtre, hvoraf 

to er flyttet hjemmefra, én er på efterskole, 

og én bor hos ham, og han kan ikke 

undvære en fast lønindkomst. 

Han havde håbet, at der ville komme en 

substans // 04 // 2009 

afklaring på situationen den 1. 

juni, så han kunne forholde sig 

til en dato, men selv om tillidsrepræsentanterne 

arbejdede 

hårdt på at sikre medarbejderne 

fornuftige fastholdelses- og 

aftrædelsesordninger, kom de 

ikke til enighed med ledelsen. 

Og i skrivende stund, i august, 

er aftalerne stadig ikke på 

plads. 

– Det er lang tid at gå i uvished, 

og usikkerheden er faktisk 

værre, end det er at vide, 

hvornår det er slut med jobbet, 

siger Bo Knudsen. 

En trykket stemning 

Lige siden beskeden kom i midten af 

april, har stemningen været trykket, for 

mange af medarbejderne har været på 

Gumlink i både 20 og 30 år. 

Han har selv haft mange forskellige job 

og har været ledig i kortere perioder, når 

han enten har sagt op eller er blevet sagt 

op i et job. 

– Men den her situation har jeg aldrig 

prøvet før, og selv om jeg prøver at 

skubbe det fra mig, kan jeg godt mærke, 

at uvisheden går mig på. Jeg kan også 

mærke det på mine kolleger, hvor nogle 

– Nu håber jeg, at vi snart får en afklaring på, hvordan afviklingen 

kommer til at foregå, så vi har noget konkret at 

forholde os til, siger Bo Knudsen, som arbejder hos Gumlink 

i Vejle, der flytter produktionen til Tyrkiet i 2011. 

bliver mere stille og lukker sig inde i sig 

selv, mens andre lettere lader sig irritere, 

siger Bo Knudsen. 

Holder øje med jobannoncer 

Men uanset hvor glad han er for jobbet, 

bliver han nødt til at forholde sig til, at 

han kan miste det om nogle måneder eller 

om halvandet år, og derfor holder han 

da også øje med jobannoncerne. 

– Når man sidder så usikkert og kun er 

sikker på, at man mister sit job, er det 

kun naturligt, at man kigger sig omkring. 

Og jeg er ikke bange for at prøve noget 

nyt, jeg har tidligere arbejdet inden for 

mange forskellige brancher.

Jeg vil prøve noget helt nyt 

LEDIGHED. Brok i bageriet og mavesår sendte Marco Petersen ud i ledighed, men han 

vil videre. F.eks. som konditor eller pædagogmedhjælper. 

– Jeg glæder mig til at prøve noget helt 

nyt i en periode, men jeg vender tilbage 

til bagerfaget, for jeg er meget glad for at 

være bager. Sådan lyder det fra 21-årige 

Marco Petersen fra Broager i Sønderjylland. 

Han blev uddannet som butiksbager 

for godt halvandet år siden og er glad for 

sit fag. Men et mavesår har sat en foreløbig 

bremse for karrieren som butiksbager. 

Det startede ellers rigtig godt, for da 

Marco blev udlært i februar 2008, tilbød 

mester ham, at han kunne fortsætte i bageriet. 

Men tonen i bageriet blev meget 

rå, og Marco fik det så dårligt, at han blev 

sygemeldt med et mavesår bare tre måneder 

efter. Mester fyrede ham, med den 

begrundelse at der var nedgang i produktionen. 

Marco fik så job i bageriet i et supermarked, 

men da der manglede personale, 

var der meget stress i bageriet, og 

det betød, at Marcos mavesår atter brød 

op. Igen måtte Marco sygemeldes, og han 

valgte at sige jobbet op. 

Kursus med afklaring 

– Nu skal jeg på et kursus, hvor jeg får 

afklaret, hvad jeg har lyst til. Umiddelbart 

har jeg lyst til at prøve kræfter med 

et job som pædagogmedhjælper, for 

her kan jeg bruge min uddannelse som 

bager, og det kunne være spændende, 

siger Marco. 

Han har også tænkt på at tage job i et 

køkken, fordi det vil være nærliggende, og 

endelig tænker han på at videreuddanne 

sig til konditor. 

– Jeg tror bare, at jeg har brug for at prøve 

noget helt andet, inden jeg måske sætter 

mig på skolebænken, og derfor er jeg 

glad for, at jeg får mulighed for at prøve 

noget forskelligt af, siger Marco. 

Fødevareforbundet NNF har bistået Marco, 

de to gange han har mistet sit job, og 

fagforeningen har også henvist ham til 

det kursus, han nu skal på. 

Marcos familie støtter ham også meget, 

og så har han et par kammerater, som 

også står uden arbejde, og de tre snakker 

om, at det måske er nu, de skal tage til 

udlandet for at prøve noget nyt. 

Noget skal der ske snart, for det passer 

ikke Marco at gå ledig, selv om han ind- 

imellem kan hjælpe sin far med at sætte 

hjemmet i stand. 

Dagene flyder ud 

– Det skræmmer mig ikke at være ledig, 

men jeg vil gerne hurtigt i gang med noget 

arbejde igen, for dagene flyder ud i 

hinanden, når man bare går uden at have 

et arbejde. 

Økonomisk er det heller ikke så sjovt at 

være ledig. Jeg bor hos min far lige nu, 

men jeg har udgifter til min bil, og jeg vil 

selvfølgelig også gerne ud med kammeraterne 

en gang imellem. Det er der bare 

ikke så meget råd til på en understøttelse, 

konstaterer Marco. 

Marco Petersen vil fortsætte med bagerfaget, og måske vil han videreuddanne sig til konditor. Men lige 

nu vil han bruge ledigheden til at skifte spor i en periode, og han håber, at et afklaringskursus kan hjælpe 

ham med at finde frem til et spændende job. 

Af Astrid Westergaard // Foto Lene Esthave 

substans // 04 // 2009 33

34 

De to kælne katte er med til at 

sikre, at forbundsformanden kan 

tænke på noget andet end bare 

arbejde, når han er hjemme. 

BLå Bog om 

oLe WehLast 

• 1959: Født i Kgs. Lyngby 

• 1978: Uddannet bager hos Lynges Konditori 

i Kgs. Lyngby 

• 1980: Tillidsrepræsentant for 150 FDBbagere 

i Albertslund-regionen 

• 1985: A-kassesekretær i NNFs bagergruppe 

København 

• 1987: Konstitueret forbundssekretær i 

NNFs Håndværks- og Industrigruppe 

(bagerområdet) 

• 1988: Fuldgyldig forbundssekretær 

• 1. juni 2005: Forbundsformand 

• 2009: Præsident for 1,5 mio. medlemmer 

af sektionen levnedsmiddelarbejdere 

inden for den europæiske faglige 

sammenslutning EFFAT 

• Gift med Susanne 2003. Tre børn fra et 

tidligere ægteskab og et barnebarn. 

Ole Wehlast fylder 50 år tirsdag den 13. 

oktober. Det markeres med en reception i 

Forbundshuset, C.F. Richs Vej 103, Frederiksberg, 

torsdag den 8. oktober kl. 11-14. 

substans // 04 // 2009 

Husk hyggen 

50. Vigtigt at give plads til andet end den faglige indsats, siger 

forbundsformand Ole Wehlast, som står for at runde de 50 og 

supplerer sit travle hverv med familie- og vennehygge og golf. 

Af Poul Damgård // Foto Hanne Loop 

Lukninger af virksomheder. Fyringsrunder. 

Medlemstilbagegang. 

At blive valgt som øverste leder af forbundet 

for slagteriarbejdere, bagere, mejerifolk 

og andre medarbejdere i levnedsmiddelindustrien 

i sådan en tid kunne nok 

tage pippet fra mangen stærk person. 

Men de, der er i kontakt med Ole Wehlast, 

vil vide, at han i fin form har overlevet de 

første godt fire år på formandsposten. 

– Jeg har den udsøgte evne, at jeg ikke 

lider af stress, og så er det vigtigt, at der 

er plads til andet end det faglige arbejde, 

fortæller Ole. 

For hans vedkommende står ikke mindst 

hygge med hustruen og familien og vennerne 

højt på dagsordenen som dette 

andet, der kan supplere det travle og engagerede 

hverv som formand for 25.000 

levnedsmiddelarbejdere. 

Og så er forbundsformanden også røget 

på golfbølgen. De fleste søndag formiddage 

bruges omkring de sirligt klippede 

greens i Solrød, hvilket passer godt ind i 

ambitionerne om en ændret livsstil oven 

på en fysisk advarsel i form af en vellykket 

bypass-operation for fire år siden. 

Lader os ikke kue 

Ole Wehlast kan skue tilbage på en formandstid, 

hvor Fødevareforbundet NNF – 

eller »Nyt NNF« – er sat i værk med gennemgribende 

ændringer og rationaliseringer 

i organisationen. Og hvor kampen 

om medlemmernes yndest blandt diverse 

organisationer, private foretagender og 

a-kasser har taget til. 

– Det er en stor sejr for alle led i vores forbund, 

at vi kunne gennemføre beslutningen 

med næsten fuldstændig opbakning.

Vi er kommet rigtig godt i gang, 

men det er jo en fortløbende proces, 

fastslår Ole Wehlast, som betoner, 

at processen blandt andet 

handler om, at det ikke er afdelinger 

mod forbund, men »os alle 

sammen mod nogle andre«. 

I den forbindelse udtrykker han 

stor respekt for de mennesker, 

som i det daglige arbejder for levnedsmiddelarbejdernes 

sag. Både 

dem i forbundshus, afdelinger og 

de aktive på arbejdspladsen. 

– Deres indsats er med til at fastholde 

bevidstheden om, at vi ikke 

lader os kue af, at der er andre på 

banen. Vi skal være ved, at vi er 

en betydningsfuld faglig spiller på 

levnedsmiddelområdet, forsikrer 

den snart 50-årige forbundsformand. 

europæisk præsident 

Han har oplevet det som en ganske 

brat overgang at gå fra sagsbehandlende 

faglig sekretær for 

bagerne til at være strategisk 

tænkende formand for alle forbundets 

medlemmer. Men det har 

foreløbig kun givet mod på mere. 

Senest overskud til at påtage sig 

præsidentposten for 1,5 millioner 

europæiske lønmodtagere i levnedsmiddelsektorerne. 

Med det 

erklærede mål at bekæmpe den 

sociale dumping, der i øjeblikket 

fører til, at ikke mindst formandens 

egne medlemmer mister 

job på danske slagterier, fordi 

østeuropæiske arbejdere overtager 

arbejdet på lavt betalte daglejervilkår 

på tyske slagterier uden 

overenskomst. 

Ole Wehlast kan med andre ord 

fejre sin runde fødselsdag med 

at se tilbage på en faglig udvikling 

fra bagerlærling i Kongens 

Lyngby til globaliseret leder for et 

bredt udsnit af ikke bare danske, 

men også andre europæiske lønmodtagere. 

Fødevareforbundet NNF har en landsdækkende struktur med 8 afdelinger 

og en række lokale områdekontorer. Du kan kontakte afdelingerne 

for at få oplyst adresser på områdekontorerne og åbningstider, 

eller du kan finde oplysningerne på www.nnf.dk 

Her finder du 

Fødevareforbundet NNF 


SJÆLLAND OG ØERNE, AFD. 01 

Østre Parkvej 26, 4100 Ringsted 

Tel. 3818 6900 

Fax a-kassen: 3818 6912 

Fax faglig afdeling: 3818 6913 

Kontortid 

Man. 09.00-16.00 

Tirs. 09.00-16.00 

Ons. 09.00-16.00 

Tors. 09.00-16.00 

Fre. 09.00-14.00 

Lukket 12.00-13.00 


LILLEBÆLT-FYN, AFD. 02 

Lisesmindevej 1, 5230 Odense M 

Tel. 3818 6980, fax 3818 6994 

Kontortid 

Man. 09.30-17.00 

Tirs. 09.30-13.00 

Ons. lukket 

Tors. 13.00-16.00 

Fre. 09.30-13.00 


SYD JYLL AND, AFD. 03 

Borgergade 2-4, Postboks 286 

6700 Esbjerg 

Tel. 3818 7079, fax 3818 7088 

Kontortid 

Man.-tors. 09.00-15.00 

Fre. 09.00-12.00 


HORSENS-VEJLE, AFD. 04 

Fælledvej 30, 8700 Horsens 

Tel. 3818 7142, fax 3818 7149 

Kontortid 

Man. 09.00-12.00 og 13.00-15.30 

(telefonerne lukket mandag formiddag) 

Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-15.30 

Ons. lukket 

Tors. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 

Fre. 09.00-12.00 

LILLEBÆLT// 

FYN 

Sukker/Chokolade/Mejeri, Efterløns- 

og Pensionistklubben, afholder 

årlig generalforsamling onsdag 

d. 30. september kl. 12.00 med 

spisning efter generalforsamlingen. 

Dagsorden ifølge vedtægterne. 

Indkomne forslag sendes til formanden 

senest 4 uger før. 


ØSTJYLL AND, AFD. 05 

Paludan-Müllers Vej 227 

8200 Århus N 

Tel. 3818 7049, fax 3818 7057 

Kontortid 

Man. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 

Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-15.00 

Ons. lukket 

Tors. 09.00-12.00 og 14.00-16.00 

Fre. 09.00-12.00 


MIDT VESTJYLLAND, AFD. 06 

Struervej 31, 7500 Holstebro 

Tel. 3818 7170, fax 3818 7179 

Åbningstider for personligt fremmøde 

Man. 09.00-12.00 

Tirs. 09.00-12.00 

Tors. 14.30-16.30 

Fre. 09.00-12.00 

Derudover efter aftale 


NORD JYLL AND, AFD. 07 

Hjørringvej 156, Postboks 99 

9400 Nørresundby 

Tel. 3818 7000, fax 3818 7026 

Kontortid 

Man. 09.00-12.00 og 13.00-17.00 

Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 

Ons. lukket 

Tors. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 

Fre. 09.00-12.00 


KLUB BORNHOLM, AFD. 08 

Slagtergade 1, 3700 Rønne 

Tel. 3818 6976, fax 3818 6977 

Kontortid 

Man. 10.00-13.00 

Tirs. og tors. lukket 

Ons. 14.00-18.00 

Fre. 10.30-14.00 

Af hensyn til madbestilling er tilmelding 

nødvendig i uge 35 (24.- 

28. aug.). 

Dette kan ske til bestyrelsesmedlem 

Preben Ladefoged, tlf. 6482 

1772, bedst mobil: 2569 5791, samt 

kasserer Hans Hauch Jensen, tlf. 

2946 4442, og formand Carsten 

Jensen, tlf. 6489 1464, Rosenlunden 

29, 5471 Søndersø. 

P.b.v. Carsten Jensen 

rundt om // 

MIDT VEST- 

JYLLAND 

NNFs Efterløns- & Pensionistklub 

i Holstebro 

Der inviteres på udflugtstur til 

Aalborg Zoo m.m. torsdag d. 3. 

september 2009. Der kan maks. 

være 58 personer i bussen, så det 

er først til mølle-princippet. Afgang 

fra Toftegades parkeringsplads 

kl. 9.00 præcis. Vi kører til 

Terndrup Kro, hvor vi spiser frokost, 

derfra kører vi til Aalborg 

Zoo – det aftales, hvor lang tid 

vi vil bruge der. Vi kører derefter 

hjemad. Når vi kommer til Nr. 

Søby v/Højslev, spiser vi middag 

på Bentas Cafeteria. Pris 200,00 

kr. pr. person. Tilmelding er bindende. 

Tilmelding senest fredag 

d. 28. august 2009. Tilmelding og 

betaling til klubmøderne eller til 

Arne Kjærgaard, tlf. 9742 3942 – 

mobil 4013 3942, og Orla A. Pedersen, 

tlf. 9742 8277. 

Til orientering: Sæt allerede nu X 

i kalenderen, der afholdes julefrokost 

fredag d. 27. november i Laden. 

Husk at reservere denne dato. 

Husk også at se i fagbladet eller 

Fødevareforbundet NNF Midt- og 

Vestjyllands hjemmeside. 

P.k.v. Orla A. Pedersen. 

SYDJYLLAND 

Pensionistklubberne i Haderslev 

og Aabenraa 

Bustur til Schwarzwald. 

NNF Pensionist-klubberne i Haderslev 

og Aabenraa er igen i år 

gået sammen om turen. 

Frørup Rejser kører igen. Vi kører 

søndag den 6. sept. til søndag den 

13. sept. begge dage inkl. 

Der er overnatning på udturen og 

hjemturen! Vi bor midt i Schwarzwald 

på det dejlige Hotel Bären. 

Udflugter til bl.a. blomsterøen 

Mainau i Bodensøen. Vi kører også 

en dagstur til Alsace i Frankrig, 

hvor vi vil køre ad vinvejen. Vi ser 

også den charmerende middelalderby 

Rigurwihr. 

substans // 04 // 2009 35

36 

Et besøg i Strasbourg er der også, 

hvor vi bl.a. ser den smukke domkirke 

og den verdensberømte i Zell. 

En aften kører vi til en bjergrestaurant 

og smager på dens specialitet 

»Kirschtorte«. Vi har også besøg 

hos en vinbonde. Der er stadig 

enkelte pladser tilbage, men 

skynd jer. Har det din interesse, så 

ring på tlf. 7454 3606 og få flere oplysninger. 

Mejeribesøg. Onsdag den 14. oktober 

kl. 18.00 besøger vi Naturmælk 

i Broderup ved Tinglev. Her får vi 

først en rundvisning, hvor vi ser på 

mejeriet og smager alle dets gode 

produkter, som er økologiske. Efter 

at vi har set mejeriet, vil der blive 

serveret en platte, så vi kan få stillet 

den værste sult. Afgang fra Hertug 

// Ajour 

substans // 04 // 2009 

Hans Plads i Haderslev kl. 16.50 

præcis. Vi kører i egne biler. 

Sig ved tilmelding, om du har en 

plads i bilen eller selv ønsker kørelejlighed. 

Turen koster kun 90 kr. 

alt inkl. 

Julebanko. Onsdag den 25. november 

2009 kl. 14.00 hos Dansk 

Metal på A.D. Jørgensens Vej 2 i 

Haderslev. Vi spiller om 20 fine gevinster 

og om 3 flotte købmandskurve. 

Der er også sidegevinster. 

Tre kort for kun 45 kr. I pausen får 

I kaffe/te og kage. Der kan købes 

øl og vand. 

Der er ingen tilmelding til bankospillet, 

men kom og få en hyggelig 

eftermiddag. 

N.B. Det kræves, at du eller konen/ 

samlever er medlem af klubben, for 

BARSK FYRAFTENSDEBAT 

Jens Peter Bostrup ser Fødevareforbundet 

NNF som garant for, at vi ikke får tyske tilstande 

i Danmark. 

Krasse udmeldinger fra svineproducenternes 

formand Torben Poulsen til 

danske slagteriarbejdere om, at de bør 

udskiftes med billig østeuropæisk ar- 

bejdskraft, samlede 150 medlemmer 

til debat hos Fødevareforbundet NNF i 

Nordjylland. Torben Poulsen krydsede 

klinger med Fødevareforbundet NNFs 

næstformand Jens Peter Bostrup og 

professor i arbejdsmarkedsforhold 

Flemming Ibsen. 

– Jeg ved godt, jeg er kommet i løvens 

hule, sagde svineproducenternes formand 

med henvisning til de stærke politiske 

reaktioner, hans trusler om at 

invitere billig østeuropæisk arbejdskraft 

til Danmark har affødt i medierne. Han er 

selv svineproducent, men har meldt sig 

ud af Danish Crown og sender nu svin til 

slagtning hos underbetalte østeuropæere 

i Tyskland. 

Jens Peter Bostrup forsikrede slagteriarbejderne 

om, at forbundet står som 

garant for, at vi ikke får tyske tilstande i 

Danmark. 

-AF/PR 

at kunne deltage i vore aktiviteter. 

Kontingentet til klubben er på kun 

100 kr. pr. år. 

ØSTJYLLAND 

NNFs Efterløns- og Pensionistklub, 

Randers 

Tirsdag den 1. september kl. 8.30 

fra Elro Arena (Randers Hallen): 

Skovtur til Bangsbo Botaniske Have 

i Frederikshavn. 

Deltagerpris kr. 125,00. Tilmelding 

senest den 25. aug. på tlf. 8643 5766. 

Torsdag den 24. september kl. 

13.00 på Bowl’n Fun, Ribevej 4: 

Bowling og kaffebord. 

Pris kr. 25,00. Tilmelding senest 

den 17. sept. på tlf. 8643 5766. 

rundt om // 

Torsdag den 15. oktober kl. 14.00 i 

Fritidscentret, Vestergade 15: 

Bankospil. Vi afholder vort traditionelle 

bankospil. Tilmelding senest 

den 12. okt. på tlf. 8643 5766. 

Torsdag den 12. november kl. 14.00 

i Fritidscentret: 

HIB Trio. Musikalsk samvær med 

HIB Trio fra Grenå, der spiller og 

synger gamle og nye kendte melodier. 

Tilmelding senest den 9. nov. 

på tlf. 8643 5766. 

Torsdag den 10. december kl. 13,00 i 

Fritidscentret: 

Julefrokost. Der serveres stor julefrokost 

med øl og snaps. Deltagerpris 

kr. 75,00. Tilmelding senest den 

3. dec. på tlf. 8643 5766. P.k.v. 

Bøggild Christensen 

rokeringer i Forbundet 

Forbundets kommunikationsafdeling har gennemgået 

en personrokade. Pia Rosager overgår fra posten som 

kommunikationschef til redaktør for medlemsbladet 

Substans. 

Ny kommunikationschef og leder af kommunikationsafdelingen 

er Poul Damgård. Han har siden februar vikarieret 

på redaktørposten og var i øvrigt også redaktør 

af forbundets fagblad i perioden 1985-94. I mellemtiden 

har han været kommunikationschef i henholdsvis COindustri 

og HK/ 

Danmark og leder 

af NET-Redaktionen 

i A-Pressen. 

Emilia Maria van Gilse 

er fortsat webredaktør, 

men alle tre 

journalistiske medarbejdere 

er i øvrigt, 

sammen med afdelingensadministrative 

medarbejder, Lill 

Larsen, fælles om 

at løse diverse kommunikationsopgaver 

for Fødevareforbundet 

NNF. 

Poul Damgård – tilbage i Fødevareforbundet 

NNF.

Linedance er livet 

Når slagtersvend Anton Lund 

om to år fylder 60 år, har han 

besluttet sig for at danse ind 

i efterlønsalderen. En af den 

58-årige sønderjydes store interesser 

er nemlig linedance 

– på den ægte amerikanske 

facon, selvfølgelig. Alt, der 

har med country og western 

at gøre, fra tiden da rigtige 

mænd gik med revolvere, har 

nemlig en stor plads i Antons 

liv. 

– Kollegerne på slagteriet 

her i Skærbæk mener godt 

nok, jeg er en nørd. At jeg har 

en brist i hjernen. Men efter 

snart 25 år som slagtersvend 

har jeg jo lært drillerierne, 

fortæller Anton, der sammen 

med hustruen Inge Merethe 

er idemager til Skærbæk 

Country Liners. Det er også 

dem, der står bag det årlige 

træf af linedancere i Skærbæk. 

I år var man omkring 

1.100! 

– Linedance er selve livet, 

og vi er da også ude at optræde 

mindst 50 gange på en 

sæson, fortæller Anton, der 

har en samling på omkring 

700 cd’ere med country og 

western-musik. Og så kender 

han selvfølgelig alt til de enkelte 

kunstnere. 

Men livet er ikke kun en dans 

i cowboystøvler med en skyder 

og stor hat. Anton er også 

motorcykelentusiast. Han har 

en Yamaha Cruzer Dragstar, 

som nok skal skiftes ud med 

en Harley Davidson. Og så elsker 

han at arbejde med sine 

motorsave. Sidste år fik Anton 

fældet, savet og kløvet 43 

rummeter! Det skal da også 

nævnes, at det er Anton, der 

står for madlavningen i hjemmet 

på Gl. Ullerupvej. Sådan 

har det været, siden han og 

Inge Merethe traf hinanden 

for snart 30 år siden. 

Fri 

Af Claus Gjedsig // Foto Poul Anker Nielsen 

substans // 04 // 2009 37

x-ord 

KAN NOGLE 

FØLE SOM 

TIDSSPILDE 

SKÅL 

MED 

SKEMAD 

MED- 

LEJERE 

MUND- 

FULD 

SUPPE- 

SKEER 

GLUG- 

GER 

ROV- 

FISK 

NORGE 

MO- 

DERNE 

STAN- 

DARD 

OVER- 

SÅ 

SIDDER 

INDE 

BE- 

DRØVET 

RO- 

DEDE 

ANBE- 

FALET 

SPILLE 

HØJT 

SPIL 

SÆR 

MEST 

ÆGTE 

NUM- 

MER 

LIGE- 

DAN 

ANTI- 

PATI 

38 substans // 04 // 2009 

I DIREK- 

TIONEN RUST 

LAV- 

VANDE 

ARK- 

BYG- 

GER 

OLE- 

FOR- 

ANDER 

ÅRS- 

BARNE- 

BLOMST 

ALDER 

4 

J1U L I E N N E S U P P E T E R R I N 

ITALI- BE- 

O V E R B O E R E GYNDE 

2 

ENSK I N I T I E R E 

KAGE- 

SKUR 

DES- LIGETIL 

PUDS 

SERT 

B I D B A R A K MONO- 

ANGÅ 3 

LOG N E M DASKE G N I D 

HIP CAFE 

AFKØLE 

RENSE 

S L E V E TV- I N S T E D KRYD- 

KANAL 

4 

DERI I S E GNED S I 

HINT 

UENS- 

KORN- 

Ø J N E LØV- 

ARTET 

TOP 

TRÆ D E T KLOG I N E G A L STAK A K S 

AGI- 

MOD- 

TERE 

VIND 

BE- 

G E D D E R I V R E U N Å D E SIDDE 

ENG. ØL 

BILSKILT 

E 

GAMLE 

KINE- 

WHIST- 

SERE 

VÆSKE 

N MEL- E K S A S I A T E R DER OFRET Y D E T 

DINGER 

BAVIAN 5 

BRU- 

ÆDEL- 

TYGGE- 

GES TIL 

AFSLAG 

STEN 

LYD 

SYLT- 

I N O P A L S M A S K NING 

AFLØB 

MEDALJE 

6 

LØBES N E J 

STÆR 

SOM KAN 

LØFTE 

N O R M SØV- 

LUFTES B E O I L T E L I G EL-AFBRY- 

NIGE 

OPFØRTE 

DERE E D 

FNYSE 

KNUSER 

ORDNE 

G L E M T E SLÆGT R A S E BRINGE M A L E R SKIND 

7 

U 

APPEL- 

SPILLE 

ROBÅD 

SINFRI 

S O N E R Æ D R U SPIRI- 

GRINER 

TUS L E G E DYRKE E G E 

MASSE- 

RET 

PÅLÆG 

K E D AMER. Æ L T E T R E J E S A L A T 

TEGNER 

MØDER 

8 

RET- 

EJER 

NING 

U R E D T E JEG N E D O V E R JÆVNER V Æ R T 

RYSTE 

SPILLE- 

ANTAL 

KORT 

R S I T R E D A M E VIN- 

NØD 

FLOMME 

FADE E L9L E V E 

HÆVET 

SKIN- 

S A T S E TESER- 

NER 

VICE G I E T LUGE R A D I E R E R 

NØD- 

YNK 

SIGNAL 

E G E N S O S JAM- 

10 BESKED 

MER E L E N D E 

HAN- 

APE- 

DYR 

RITIF 

R E N E S T HÆS T Y R E UDRÅB K I R 

MÆLKE- 

FOR- 

N R VAREN Y M E R E N NEMME M Æ R K E 

TÅR 

EFTER 

SMER- 

E N S TÅR S L U R K E TER V E E R 

Kodeord blad nr. 3/2009: SMAGSDOMMERE 

Dette blads løsning: Sendes til Fødevareforbundet NNF, postboks 

79, 2000 Frederiksberg, senest den 22. september 2009. 

Mærk kuverten »Krydsord«. Løsningen kan også sendes på 

e-mail til redaktionen@nnf.dk (skriv »Krydsord« i emneboksen). 

Tre præmier a 250 kr. fremsendes til månedens vindere 

på gavecheck til brug enten i Kvickly, Kvickly Xtra, Brugsen, 

SuperBrugsen, Dagli’ Brugsen eller LokalBrugsen. Løsning og 

vindernavne offentliggøres i næste nummer af fagbladet. 

Udtrukne vindere blad nr. 3/2009: Karl Anker Graakjær, Ole 

Chr. Kirks Vej 18, 6990 Ulfborg. Jørn Østerberg, 

Tinghusvej 20, 4242 Boeslunde. Erik Larsen, Marius Holst Gade 

10, 1.tv., 8700 Horsens. 

11 

Kodeord: 

16. 

BOG- 

STAV 

Indsendt af: 

Gade: 

Postnr. og by: 

Fødselsdato: 

KÆPPE SINGLE KRYD- 

DER- 

URT 

simmer.dk 

TIPS- 

TEGN PENGE- 

STÆRKE 

HJORT 

FINKE- 

FUGL 

Løsning på opgave 3 

FROS- 

SET 

SANGE 

FOR 

TO 

SUBSTANSFORALLEINNF 

TRETIFEM.HACIENDAER 

OVNEN.MIMOSE..SORTE 

PÆLE.AEDE.ET..ALK.D 

FRØLÅR.EDITORER.OLE 

ØKSER.IRIS.NØDTE.IR 

DE..GAL.SØGEN.ELEGI 

ERSTATTET.ORNAT.PEK 

V.ØRN..DEAL.EM.TESS 

ANLÆG..ARG.ØBOER.ÅH 

ROV.STEMPELMÆRKER.A 

ER.AVIS.ØRE.RIS.ARV 

SMÅLIG.BLEGE.NEPTUN 

V.GENERØS.ESSE.REDE 

ILE.EROGEN.PERSONER 

NARV.MUE.AGER.Å.... 

DR.ENIG.ARALIER.... 

EGO.ØLEJR.GØEDE.... 

LOGISK.OMFAVNER....

FOTO Hanne Loop ILLUSTRATION Lars-oLe nejstgaard 

tag UDDaNNElSE alVORligt! 

Det er mange årtier siden, verden har oplevet en økonomisk 

krise, der udvikler sig så hurtigt. Selv om der desværre er 

blevet mange flere arbejdsløse, så er ledigheden stadig lav 

set i en historisk belysning. Men den stiger meget hurtigt, og 

det skal ses i sammenhæng med, at vi for første gang i meget 

lang tid ser et fald i produktionen i Danmark. 

Betyder det så, at al snakken om mangel på arbejdskraft og 

problemer med at skaffe folk til ledige job nu er historie? Og 

at alle gode forslag om at få flere i arbejde bare kan skrottes? 

Nej, så enkelt er det altså langtfra! 

De grundlæggende problemer ændres ikke bare i takt med 

konjunkturernes svingninger. Vi har stadig en befolkningsudvikling, 

der byder på stadig flere ældre, som i sagens og 

alderens natur forlader arbejdsmarkedet. Og samtidig er der 

færre i den såkaldt arbejdsdygtige alder. 

Vi kan hurtigere end forventet komme til at opleve, at der på 

én gang mangler uddannet arbejdskraft, og mange uden uddannelse 

eller med kun en kort uddannelse står uden job. 

Der er ingen grund til at tvivle på de forudsigelser, der viser, 

at der i meget høj grad fremover bliver brug for personer 

med en faglig uddannelse, mens der sandsynligvis bliver 

overskud af ufaglærte. 

Fødevareforbundet NNFs ambition om at bringe alle med- 

// fagligt talt 

lemmer på et faglært niveau er derfor stadig i allerhøjeste 

grad aktuel! 

Det er utroligt, at virksomhederne ikke tager deres del af ansvaret 

for at uddanne arbejdsstyrken, så den passer til fremtidens 

behov. 

Det er utroligt, at det skal være nødvendigt at udvide mulighederne 

for skolepraktik, for at de unge, der faktisk er 

begyndt på en erhvervsuddannelse, også får mulighed for at 

gøre den færdig. 

Det er utroligt, at der stadig skal være kvoter for antallet af 

voksenlærlinge frem for at give frit slag for, at virksomhederne 

kan uddanne de voksenlærlinge, de ønsker. 

I det hele taget er det utroligt, at den politiske interesse for 

at udvikle erhvervsuddannelserne tilsyneladende kan ligge 

på et meget lille sted. Det afspejler sig i den himmelråbende 

forskel, der er i tilførslen af ressourcer til erhvervsuddannelserne 

sammenlignet med de boglige uddannelser. Vi skal 

have holdningen til erhvervsuddannelser ændret. Al respekt 

for studenterne, men det er altså lige så godt at gennemgå 

en erhvervsuddannelse, som det er at få en boglig uddannelse. 

Det er ikke mindst på grund af de gode faglige uddannelser, 

at vores samfund er blevet så velstående, som det er. Det er 

på tide, at denne betydning afspejler sig i den politiske omsorg 

for området. 

Af flemming mogensen, forbundssekretær i fødevAreforbundet nnf 

substans // 04 // 2009 

39

Al henvendelse til: 


C.F. Richs Vej 103 

2000 Frederiksberg 

Af Emilia Maria van Gilse 

Ny netavis klæder danskerne 

på til at gå på arbejde 

ARBEJDSLIVET. Avisen.dk går i luften 1. september som Danmarks nye netavis med særligt 

fokus på arbejdslivet. Og som navnet antyder, er Avisen.dk en ren netavis, der kun kan findes 

på internettet – den første af sin art i Danmark. 

Arbejde er en meget vigtig del af vores 

identitet, og for de fleste er et godt arbejde 

en forudsætning for et godt liv. Det er 

udgangspunktet for den gratis Avisen.dk 

– Vi skriver om det hele, men har særligt 

fokus på de forhold, som berører alle 

os, der knokler på arbejde – samt det 

stigende antal danskere, der desværre 

tvinges ud af arbejdsmarkedet. Dermed 

er vi et klart alternativ til de medier, som 

fokuserer mere på forbrug og livsstil – og 

som kigger mere på aktiekurser end på 

hårdtarbejdende danskeres forhold, siger 

chefredaktør Rasmus Emborg. 

Analyser viser, at mange danskere efterspørger 

mere journalistik om arbejdslivet. 

Samtidig ønsker de at være opdateret på 

de generelle nyheder fra indland og ud- 

land. Derfor har Avisen.dk et tæt samarbejde 

med nyhedsbureauet Newspaq, der 

leverer nyheder til netavisen om blandt andet 

politik, krimi, sport og underholdning. 

– Det betyder, at vi kan tilbyde læserne 

gode historier om, hvad der sker både 

i Danmark og ude i den store verden – 

samtidig med at vi leverer kritisk, vedkommende 

og helt unik journalistik om 

alt fra fyringer og lønnedgang til frokostordninger, 

stress og kærlighed på jobbet, 

siger Rasmus Emborg. 

Kernestoffet for den nye avis er kontante 

nyheder og daglige guides, der gør 

det bedre for læserne at gå på arbejde. 

Avisen byder også på bl.a. blogs, en jobhåndbog 

og de seneste nyheder fra den 

faglige verden. 

Det er LOs medievirksomhed A-pressen 

og internetkoncernen Freeway, der står 

bag Avisen.dk. Den har et tæt samarbejde 

med en række LO-forbund, herunder 

Fødevareforbundet NNF. Således 

vil brugere af forbundets hjemmeside 

www.nnf.dk fra den 1. september finde 

de vigtigste nyheder fra Avisen.dk på 

forsiden af forbundets hjemmeside. 

Omvendt vil de vigtigste historier fra Fødevareforbundet 

NNF også være at finde 

på Avisen.dk 

Ud over nyheder tilbyder Avisen.dk også 

daglige guides, der gør det bedre for læserne 

at gå på arbejde. 

– Avisen skal være både læsernes vagthund 

og bedste ven, siger chefredaktør 

Rasmus Emborg.

44_3010094_Page_00001.pdf, page 1 @ Preflight_2 - NNF

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?