Østlig del - Limfjorden

o
dominerende strømretning er ligeledes østgående. Målingerne fra Nibe, Halkær og
Sebber Bredning 1999-2002 viser dog, at der er en stor heterogenitet i TBT niveauet,
idet der i 2000 og 2001 blev målt høje koncentrationer af TBT i muslingerne fra
Sebber og Nibe Bredning (15-35 µg Sn/kg VV).
4.2.3 Sediment
Mange miljøskadelige stoffer og tungmetaller har en stor tendens til at binde sig til
partikulært materiale og vil derfor hurtigt sedimentere ud af vandfasen og ophobes i
havbundens sediment. Sedimentet kommer herved til at virke som et reservoir for en
stor del af de miljøfarlige stoffer der udledes til det marine miljø. Sedimentprøverne
er udtaget med en ”Haps”-prøvetager med en indre diameter på minimum 80 mm.
Kun delprøven bestående af de øverste 0-1 cm er herefter analyseret. Før analyse blev
sten og grus med en diameter større end 2 mm sorteret fra. Koncentrationerne i det
følgende er angivet som µg/kg sediment tørstof (TS). Herved er sammenligningen
med internationale grænseværdier enkel da disse også angives pr. kg tørstof. Pga.
mange af stoffernes tendens til at binde sig til organisk materiale er der imidlertid i
flere tilfælde ved sammenligning mellem forskellige år og stationer præsenteret
koncentrationer normaliseret til glødetab (GLT), der er et mål for sedimentets indhold
af organisk stof.
Metaller
Anvendelsen og effekterne af de analyserede metaller er beskrevet i afsnit 4.2.2.
Sedimentet på de tre stationer i Langerak er analyseret for indhold af tungmetallerne
zink, kobber, kviksølv, cadmium, nikkel og bly.
Resultater
Resultaterne er fremstillet grafisk i figur 4.2.8a og b.
mg/kg TS
mg/kg TS
150
100
50
0
0,6
0,5
0,4
0,3
0,2
0,1
0,0
Zink i sediment
EAClav=50 mg/kg TS
MSS 9 MSS 10 MSS 11
Kviksølv i sediment
EAClav=0,05 µg/kg TS
MSS 9 MSS 10 MSS 11
o
mg/kg TS
mg/kg TS
20
15
10
5
0
1,0
0,8
0,6
0,4
0,2
0,0
Kobber i sediment
EAClav=5 mg/kg TS
MSS 9 MSS 10 MSS 11
Cadmium i sediment
EAClav=0,1 mg/kg TS
MSS 9 MSS 10 MSS 11