Effekter af specialundervisningen

To lærere i klassen kan være en udmærket og effektiv ordning, men det forudsætter,
at der er meget nøje aftaler om ansvars- og rollefordelingen mellem de to
lærere, og det sker hyppigst, hvor der er tale om, at en specialundervisningslærer
kommer ind og støtter med nogle helt specifikke opgaver. Brugen af en team lærer
lægger i mindre grad op til, at der er tale om en ansvars- og rollefordeling, da teamlæreren
kender klassen og klassens børn godt og derfor forventes umiddelbart at
kunne sætte ind, hvor der er behov, ligesom de almindelige drøftelser i lærerteamet
forventes at kunne rumme tilstrækkelige informationer om, hvordan eleverne
fungerer. En ulempe er, at teamlæreren ikke nødvendigvis har specialpædagogiske
kompetencer, hvad enten det gælder indlæringsproblemer eller AKT-problemer.
Et eksempel på god praksis er, når klassen efter en indledende introduktion deles
op i to hold, et stort og et lille, hvor det lille rummer 4 elever med særlige behov,
som så får glæde af den tættere og mere specialiserede kontakt med en lærer fra
skolens ressourceteam. Et andet godt eksempel er situationer, hvor en AKT-lærer
tager hånd om en elev, som har meget vanskeligt ved at koncentrere sig om det,
de andre elever er i gang med. AKT-læreren formår at få rettet den uopmærksomme
elevs opmærksomhed ind i forhold til det, der arbejdes med i klassen, og
derved får eleven med særlige behov en oplevelse af at være i fællesskabet og
mulighed for at deltage i de læringsaktiviteter, der foregår.
Et eksempel fra en dansktime er, når den lille elevgruppe efter holdopdeling kommer
til at sidde med matematiklæreren, der ikke rigtigt ved, hvad hun skal stille op
ud over at være der. Hun går lidt rundt på må og få, gætter sig til, hvad hun skal
gøre, og ender med at rydde op og til sidst gå på lærerværelset for at kopiere. Det
skønnes totalt set, at ca. halvdelen af tolærernes tid går til spilde ved, at de ikke
foretager sig noget, som har med elevernes læring at gøre, men fungerer som
“radiatorlærere” eller slet ikke er til stede.
Der er andre eksempler på dårlig praksis i forbindelse med manglende koordination
og interesse. En støttelærer, til seks elever, sidder og lytter til lærerens gennemgang,
hvorefter hun sidder inaktivt og kigger, mens eleverne skal arbejde
skriftligt. En af eleverne med særlige behov begynder at genere en af de andre elever
med særlige behov, men støttelæreren griber ikke ind, hvorfor klassens lærer
109