Effekter af specialundervisningen

CP-elevers dagligdag
Eleverne har en meget travl hverdag. De har ofte hver dag i ugen besat, fx med
forskellige former for behandling. Alle fire var således under projektperioden
indlagt en til flere gange til operative behandlinger. I dagligdagen pendler de mellem
flere behandlingssteder, med spildtid i transport til følge, hvilket gør, at de
trættes. Forældrene ser gerne et helhedstilbud, som ikke bare omhandler undervisning,
men også behandling. Forældrenes ønske om en hverdag ‘så almindelig
som muligt’ gør, at de også i fritiden fragter børnene rundt mellem forskellige fritidsaktiviteter:
Det er jo problematisk. Man kan jo så sige, at generelt er hans skema jo fyldt
ud, altså hverdagen. Han går til bowling, Petra cykling, spacerunning hedder
det, og ridning. Han skal jo også til fysioterapi. Han er gået i gang med
Botox behandling; målsætningen er, at han skal undgå operation af sine
sener i fødderne.
Håb og drømme
De fleste deltagende lærerteam har de største forhåbninger for elevernes udvikling
og fortsatte skolegang. De udviser gedigen entusiasme i det daglige arbejde, men
er ikke levnet mange muligheder for at løfte opgaven kvalificeret. De fleste mangler
specialpædagogisk viden og indsigt. Kun på den kommunale specialskole synes
der at være de rette kvalifikationer til stede til at løfte undervisningsopgaven over
for børn med svære fysiske funktionsevnenedsættelser og kommunikationsvanskeligheder.
Trods usikkerhed med hensyn til deres barns fremtid drømmer forældre om, at det
vil være muligt for deres barn med den viden, som han eller hun kan opnå i skolen,
at blive et fuldgyldigt medlem af samfundet, måske få et job og blive selvforsørgende.
249