Effekter af specialundervisningen

DEL 3
Byggesten til ‘god praksis’
Af Lotte Hedegaard-Sørensen, Kirsten Baltzer, Connie Boye,
Grete Liv Andersen og Susan Tetler
Dette afsluttende afsnit fokuserer på de byggesten for god praksis, som udkrystalliserer
sig af interview med de centrale aktører, først og fremmest de lærere og
pædagoger, som har varetaget den specialpædagogiske opgave i de 24 læringsmiljøer.
Omdrejningspunkterne er inkludering, konsulentbistand, støttefunktion,
elevplaner, differentiering, fagligt/socialt fokus og IKT.
Inklusion
Undersøgelsen skriver sig ind i diskussioner om inkluderende processer i det specialpædagogiske
felt og i skolefeltet … alene i kraft af at 14 læringsmiljøer kan
karakteriseres som almenpædagogiske miljøer (folkeskoler og lilleskoler) og 10
læringsmiljøer som specialpædagogiske miljøer (specialklasser og specialskoler).
Læringsmiljøerne er vidt forskellige: specialpædagogiske miljøer med og uden
kontakt til almenpædagogiske miljøer eller almenpædagogiske miljøer uden kontakt
til specialpædagogiske miljøer. Nogle børn har startet skolegangen i et almenpædagogisk
tilbud og er inden for en ret kort årrække flyttet til et specialpædagogisk
tilbud, som det gælder for flere elever med diagnosen ADHD, elever med
generelle indlæringsvanskeligheder og en elev i omfattende læsevanskeligheder.
Andre elever har været tilknyttet et almenpædagogisk tilbud i deres hidtidige
skoleliv, hvilket gælder for de blinde elever, de fleste af eleverne i omfattende læsevanskeligheder
samt et par af eleverne med diagnosen Autisme Spektrum For-
271