Se bladet ved at klikke her. - Kirkeportal
SOGNEBLADET
april - maj - juni - juli 2008
GUDUM GUDUMHOLM LILLEVORDE
Læs inde i bladet:
Verdens igenfødelse glæden igenføder s. 2-3 Syltetøjsglasset og kaffen s. 4
Sundhed for alle s. 5-6 Den nye aftale s. 9-10
Verdens igenfødelse
glæden igenføder
Grundtvigs mageløse opdagelse handler
om Trosbekendelsen, og han anser
den for menighedens grundvold, som
det uforanderlige. Det ses bl. a. på hans
tolkning af et bestemt led i trosbekendelsen:
”Nedfaret til dødsriget”, eller
Helved, som Grundtvig oftest siger. Med
udgangspunkt i, at Kristus er Faderens
enbårne søn og har sæde ved Hans højre
side, indledes julenat en nedadstigende
bevægelse, siger Grundtvig, der videreføres
med Jesu lidelse og død, indtil det
kommer til sin yderste konsekvens med
nedfarten til dødsriget.
Denne nedfart til dødsriget knytter
Grundtvig sammen med dåbsforkyndelsen
i 1. Petersbrev, med hovedvægten på
kapitel 3, hvor nedfarten til dødsriget
omtales på følgende måde – her i den
nye oversættelse af Bibelen på hverdagsdansk:
Han døde rent fysisk, men blev
levendegjort i ånden. Og det var i dén
åndelige skikkelse, at han besøgte de dødes
ånder, der blev holdt i forvaring, og
han forkyndte budskabet for dem.
Der traf han dem, der døde på Noas tid,
fordi de nægtede at bøje sig for Gud,
selvom Gud ventede tålmodigt på dem i
alle de år, det tog Noa at bygge arken.
Ved hjælp af arken kom nogle få personer
frelst gennem syndflodens vand.
Det var otte personer i alt. Det, der skete
dengang, er et billede på dåben, som I
også skal igennem for at blive frelst.
Dåben drejer sig ikke om at få fjernet
snavs fra kroppen, men er et spørgsmål
om en god samvittighed over for Gud,
og den får man ved troen på, at Jesus
Kristus opstod fra de døde, og at han
blev taget op til Himlen og nu sidder
ved Guds højre hånd, hvorfra han hersker
over både engle og åndelige autoriteter
og magter.
I ovennævnte citat har vi også noget af
forklaringen til de ottekantede dåbskapeller
(de otte, der blev reddet fra syndfloden)
og den ottekantede døbefont,
vi kender så godt fra vor egen Gudumholm
kirke. Det skal i den forbindelse
nævnes, at vi jo citerer 1. Peters brev
ved enhver dåb, ligesom vi også gør det
ved enhver mindehøjttidelighed, med
de kendte ord fra 1. kapitel, vers 3 (her
fra den autoriserede overs.): Lovet være
Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, som i
sin store barmhjertighed har genfødt os
til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse
fra de døde.
Grundtvig pegede på, at ordet Helvede
og Dødsrige oprindeligt havde samme
betydning, nemlig de dødes rige, modsat
Himmerige. Han tilføjer, at Helvede siden
er blevet forstået anderledes med det
skæbnesvangre resultat, at den oprindelige
mening siden er trængt tilbage.
Helvede forstås derfor i stedet som
”den evige Ild, eller Djævelens og de
Fordømtes ulyksalige Hjemstavn”. Det
indebærer efter Grundtvigs opfattelse
en fejltolkning af evangeliet, således at
langfredags budskab skydes i baggrunden
og erstattes af en mørk domsforkyndelse,
der spiller på frygten for den
evige ild. En sådan frygt betyder, at Jesu
ord på korset misforståes, og ikke tolkes,
som den oprindelige mening er, at Kristi
nedfart til Helvede skete ”for at lade
Djævelen føle sin Overmagt og for at
lade de Fordømte fra Syndflodens dage
see og kiende, hvilken Naade og Frelse
de havde forspildt”(citat fra prædiken til
Søndags-Bogen).
Grundtvig udfolder denne tankegang
som en direkte kamp i Helvede mellem
Kristus og Dødsrigets fyrste. Dette
fremgår med størst dramatisk og poetisk
kraft i digtet ”I Kveld blev der banket
paa Helvedes Port”. Man kunne også
nævne Grundtvigs gendigtning af Luthers
langfredagssalme ”I Dødens Baand
vor Frelser Laae”. Her skildres kampen
på følgende måde:
Det var en Tvekamp underfuld,
Da Liv og Død de brødes,
Og Kredsen skreves under Muld,
Hvor Riget var de Dødes,
Men Livet fik dog Overhaand.
Saa, fængslet i sit eget Baand,
Til Spot er nu Døden Blevet!
Halleluja!
I Grundtvigs gendigtning af opstandelsessalmen
”Verdens igenfødelse, glæden
igenføder” DDS nr. 235, har vi kampmotivet
udspillet på en måde, som vi ser
udspillet år efter år, og netop ofte som
påsken falder på vore himmelstrøg.
Grundtvig lader i den salme naturen få
personlige træk, så den spiller med i påskedramaet.
Her er hele skaberværkets
genskabelse som naturens forkyndelse
af genåbningen af Edens have i kraft i
Jesu sejr over dødsriget:
3. Ser du, hvor i skovene
alle træer skyder!
Mærker du, hvor engene
2 3
sig i våren fryder!
Nu det visne vorder grønt,
hvad der falmed, atter skønt,
det gør påskemorgen.
4. Livets varme, sejrende
over dødens kulde,
priser ham, som strålende
rejste sig af mulde;
Dødens Fyrste tog ham hel,
havde i ham ingen del,
misted, hvad han havde.
Personligt kan jeg godt lide en sådan
tolkning, og jo ældre man bliver, jo mere
lægger man vist mærke til naturens store
årlige drama. Ordet ”gammel” kommer
af det oldnordiske ”gamall”, og betyder
”den, der har levet i flere vintre”. Og ligesom
i ovennævnte salme mærker man
i høj grad suset i sætningen ”levet i flere
vintre”. Nu er vi så igen kommet til ”Livets
varme, sejrende, over dødens kulde”.
Og fordi vi er ”gamle” ved vi kun alt
for godt, at vi skylder ham tak, der som
den store Mester for os bliver bekendt
som Fader, Søn og Helligånd, alle tre, i en
uudgrundelig og dyb treenighed.
Jan Brogaard
Syltetøjsglasset og kaffen! Sundhed for alle
Denne lille historie læste jeg forleden og
synes den giver stof til eftertanke.
Når tingene i dit liv virker næsten uoverkommelige,
når 24 timer pr. dag ikke er
nok, så husk på "Syltetøjsglasset og kaffen"!
En professor stod foran sit filosofihold
med nogle ting foran sig.
Da timen begyndte tog han - uden at
sige et ord - et meget stort og tomt syltetøjsglas
frem og begyndte at fylde det
med golfbolde.
Da han havde gjort det spurgte han sin
klasse, om glasset var fyldt, og det var de
enige om, at det var.
Så tog proffessoren en kasse med småsten
frem og begyndte at hælde dem i
glasset.
Han rystede glasset let, så småstenene
fordelte sig imellem golfboldene.
Derefter spurgte han igen holdet om
glasset var fyldt, og det mente hans klasse
nok det var.
Herefter tog professoren en kasse med
sand frem og begyndte at hælde i glasset.
Sandet fyldte naturligvis de resterende
hulrum i glasset.
Igen spurgte han, om glasset var fyldt.
Klassen svarede enstemmigt "ja", og der-
efter lavede professoren to kopper kaffe
og hældte dem begge ned i glasset, hvilket
effektivt fyldte de hulrum ud, der var
mellem sandkornene.
Studenterne grinede.
"Nuvel", sagde professoren, da latteren
var stilnet af. "Forestil Jer nu at dette glas
repræsenterer Jeres liv:
Golfboldene er de vigtigste ting - Jeres
familie, kærester, børn, helbred, venner
og yndlingspassioner - de ting som selv,
hvis alle andre ting gik tabt og kun disse
ting var tilbage, stadig ville gøre Jeres liv
fuldendt.
Småstenene er de andre ting, der betyder
noget - såsom job, hus, bil, osv.
Sandet er alle de andre småting".
Proffessoren fortsatte:"Hvis I putter sandet
ned i glasset først, er der ikke plads
til hverken småstenene eller golfboldene.
Det samme gælder livet.
Hvis I bruger Jeres energi og tid på de
små ubetydelige ting, får I aldrig plads til
de ting, der er vigtige for Jer.
Vær opmærksom på de ting, der er kritiske
for Jeres lykke. Leg med Jeres børn.
Pas på Jeres helbred.
Inviter Jeres partner på middag. Tag endnu
en runde på golfbanen. Der vil altid
være tid til at gøre huset rent og ordne
afløbene.
Tag Jer af golfboldene først - de ting, der
betyder noget. Få styr på prioriteterne
- resten er bare sand".
En af de studerende spurgte, hvad kaffen
repræsenterede.
Professoren smilede: Jeg er glad for du
spørger", sagde han. "Kaffen er blot for
at vise, at lige meget hvor fyldt dit liv synes
at være, så er der altid plads til et
par kopper kaffe sammen med en god
ven!"
Husk det kære venner
Hanne Maarup
I første nummer af Korshærsbladet 2008
går man tæt på begrebet sundhed. Og
korshærschef Bjarne Lenau Henriksen
skriver i artiklen under overskriften ”en
sund død”, ”at vores sundhedsbegreb
dybest set afhænger af, hvad vi vil med
livet. Det er afslørende, at vi i den vestlige
kultur har udviklet et menneskesyn,
som dyrker det supersunde, stærke, problemløse
og velfungerende menneske.
Sundhedsidealet er blevet det samme
som selveste livskvaliteten. Det sunde
menneske har en sund livskvalitet; det
syge menneske har en syg livskvalitet.
Vi ved godt, hvad det kan betale sig at
dyrke.
Dette sundhedsideal passer præcist ind
i det funktionalistiske menneskesyn: Et
samfund der kræver et højt funktions-
og effektivitetsniveau, og som har brug
for et menneskes styrke, målbevidsthed,
hurtighed, fremdrift og kreativitet, sætter
højest pris på det sunde menneske,
der magter at leve op til disse krav.”
Bjarne Lenau Henriksen mener, at vi har
udviklet en næsten religiøs dyrkelse af
sundheden: Et fysisk og psykisk toptrimmet
menneske yder den bedste indsats
i alle livet forhold. Derfor mener han, at
selvoptagetheden og selvtilstrækkeligheden
er en nærliggende risiko. Han giver
også sit bud på, hvad der ligger bag ved
det, han kalder ”den moderne indsnævrede
og ensomhedsfremkaldende dyrkelse
af sundheden”. Det er højst sandsynligt
angsten for døden. ”Vi vil ikke
konfronteres med den kendsgerning, at
der slides på krop og sjæl i løbet af et
menneskeliv. Det må ikke være synligt,
at menneskelivet ikke er ideel lykke. Det
må ikke kunne ses, at mennesket har det
med at blive ældre og til sidst dør. Vi må
ikke sætte livet på spil, tage fejl og vælge
forkert. Livet må ikke gå i stumper og
stykker, selv om vi alle ved, at det gør det
4 5
jo til allersidst.
Bjarne Lenau Henriksen går tæt på den
sidste kampagne for sundheden, der bærer
sloganet ”Sundhed hele livet”. Det er
jo noget med, at vi skal leve sådan, at vi
er sunde, friske og raske og i godt humør
hele livet. En målsætning, der vil noget,
men måske ikke ubetinget godt.
BLH skriver, at ”nu er det sådan med
sundheden, at der let går fattigdom i
den. Sundheden trives bedst under gunstige
økonomiske vilkår. Hellere rig og
rask end fattig og syg. Der er evidensbaseret
dokumentation for, at den korteste
levealder og største sygelighed findes
hos mennesker med de dårligste levekår.
Det er en global kendsgerning, som
også inkluderer det danske samfund.
Derfor beskæftiger Kirkens Korshær sig
i høj grad med sundhed i det daglige arbejde
blandt de allermest udsatte mennesker:
Der er f.eks. ikke noget så sundt
for en hjemløs som et varmt fodbad, en
varm frakke, gule ærter med flæsk, en
ren forbinding på et væskende sår, en
god snak med en af medarbejderne sammen
med et løfte om, at du er velkommen
i morgen igen. Det kan ligefrem
være forebyggende, livskvalitetsforbedrende
og livsforlængende. Og da vi synes,
de hjemløse er værd at holde i live,
giver vores enkle sundhedsfremmende
foranstaltninger dyb mening”, skriver
BLH og anfører lige efter den store nødvendighed
i det faktum, at hospitalerne
ofte udskriver fysisk og psykisk syge udsatte
mennesker til et liv på gadeplan,
undertiden med en uformel henvisning
til Kirkens Korshærs åbne gadeplansinstitutioner.
I bladets bagsidekommentar giver Bjarne
Lenau Henriksen os ”velfærdsramte”
danskere noget at tygge på. Han siger
bl.a.: ”Jeg ved ikke, om man kan bruge
ordet velfærdsramt. Men det er det, danskerne
er. Den brede velstående mellemklasse,
som næsten fylder samfundet
ud, ønsker mere velfærd. Det er ikke
nok, at vi har det godt. Vi vil havde det
bedre. Vi er blevet vant til at forbruge,
det er her vores identitet ligger. Vi er velfærdskonsumenter
frem for alt. Derfor
mener Bjarne Lenau Henriksen, at tiden
for alvor er kommet til at besinde sig
på, om vi vil være vort velstående velfærdssamfund
bekendt. For så skal vi af
med den velfærdsnedbrydende mistillid,
trusler og sanktioner over for de udsatte
grupper. Vi skal af med den fordømmende
moraliseren over de svageste medborgere,
der ikke har evnet at øge deres
velfærd via friværdier og skattelettelser.
Og måske allermest ved, at danskerne
giver en anelse afkald på deres livstruende
velstand. Det vil betyde sundhed
for alle.
Korshærsbladet udkommer 10 gange
årligt, og et abonnement koster kr. 250.
Pensionister og studerende 125 kr.
Jan Brogaard
Gudstjenester på Storvorde Aktivitetscenter
onsdag kl. 14.00.
JB – Jan Brogaard • OP – Ove Paulsen
Onsdag den 2. april: JB
Onsdag den 16. april: OP
Onsdag den 30. april: JB
Onsdag den 14. maj: OP
Onsdag den 28. maj: JB
Onsdag den 11. juni: JB
Onsdag den 25. juni: OP
Onsdag den 23. juli: OP
2008 - sangens år
Den 27. februar havde vi i Gudum kirke
et arrangement med salmer fra den nye
udgave af højskolesangbogen.
Her var der bl. a. en salme, som er skrevet
af Ester Bock, som har lavet flere
salmer, men som vi ikke kender fra salmebogen.
Hun har fået to sange/salmer
med i denne udgave.
Vi sang bl. a. den ene, nummer 82: Blinkende
dråber på træernes grene.
I denne salme er der et omkvæd, der lyder:
Gud har sat mærker på jord,
vi kan så grunde på kodens ord
og løftes derved.
Der var især et af versene, som sagde
meget, synes jeg. Det er det 3. vers:
Brændende øjne og søgende hænder
ber om et varsomt klem,
ømhed og kærlighed varmer og tænder
kalder de store mirakler frem,
Gud har sat mærker på jord,
vi kan så grunde på kodens ord
og løftes derved.
Et andet løft kom dagen efter arrangementet,
med posten. Det var kirkebladet
fra min kollega, Lise Lundgren, hvor kirkens
organist Susanne Mørk-Jensen, skriver
om sangens år. Det skal hermed gengives
- med tak for lån fra redaktøren:
2008 – sangens år.
2008 er udnævnt til ”Sangens År” i Danmark.
Initiativet kommer fra Michael Bojesen
– chefdirigent for DR Radiopigekoret,
og det er søsat i samarbejde med
bl. a. Undervisningsministeriet, Kulturministeriet
og DR.
Sangens År 2008 har 3 fokuspunkter.
Først og fremmest at hjælpe børn og
unge med at opdage, at sang er en god
måde at opleve sig selv på og være sammen
på. Dernæst er det også hensigten
at sprede sangglæden ud til alle i selv de
6 7
mindste kroge af landet, og sidst men
ikke mindst har initiativet fokus på, at
sangen kan være et samlingspunkt på
tværs af kulturer i Danmark.
Ideén er god. For her i landet har det
længe været udbredt, at sang mest betragtes
som noget, der er til at optræde
med. Dog spores en vis bevægelse i den
rigtige retning. Den nye Højskolesangbog
er f. eks. solgt i pænt antal, indenfor
kirken er der en god tilgang til børne-
og ungdomskorene, og på mange folkeskoler
er morgensangen taget op igen.
Denne bevægelse er der al mulig grund
til at støtte og udbrede.
I Susanne Brøggers version af Den danske
Grundlov (Brøndums Danske lov
2000 - Forskellige kendte og ukendte
danskeres fingerede lovtekster om en
lang række emner fra samfundslivet og
hverdagslivet) siges provokerende, at
”Det er ethvert barns ret at lære de Danske
sange i den blå og den sorte bog, og
det er enhver voksnes pligt at lære sangene
fra sig. Det er danskernes privilegium
at kunne synge med på linjer, som
”pigernes latter og lyse hår…mildt om
et evigt Danmark spår”.
Sandt er det, at vores højskolesangbog
og salmebog indeholder en rigdom af
vidt forskellige og flotte tekster, som giver
bl. a. sprog og identitet. Det virker
fadt og vitaminløst, når man f. eks. i valget
af fællessang ved julearrangementer,
må nøjes med ”På loftet sidder nissen”
eller ”Et barn er født i Bethlehem”, fordi
de yngre generationer ikke kender andre
– mange voksne op til 50 års alderen
heller ikke. Tænk, hvis man også kunne
synge ”Hjerte, løft din glædes vinger!” eller
”Velkommen igen, Guds engle små”.
Så var der sprog, indhold og melodi med
både smag, vitaminer og kostfibre!
M.h.t. børnene, er det veldokumenteret,
at musikudøvelse gør det lettere for dem
at læse og regne, ligesom det styrker deres
sociale forståelse at indgå i musikalske
fællesskaber.
For alle – store som små – gælder, at det
simpelthen er sundt at synge, og jeg er
sikker på, at enhver korsanger vil bevidne,
at det er uhyre vanskeligt, grænsende
til det umulige at være sur og tvær, når
man synger sammen. Under fællessang
kan 2+2 tilmed løfte som 5.
Vores stemme er meget tæt forbundet
med vore følelser, og når vi taler, kontrollerer
vi for det meste stemmen, så følelserne
i et vis omfang skjules. I sangen
slipper flere følelser igennem, og det
kan virke forløsende, når vi tør give los.
Siden oldkirkens dage har sangen også
været det væsentligste element i guds-
8
tjenesten. Paulus sagde til menigheden i
Efesus: ”Men lad jer fylde af Ånden, tal til
hinanden med salmer, hymner og åndelige
sange, syng og spil af hjertet for Herren,
og sig altid Gud Fader tak for alt i
vor Herre Jesu Kristi navn.” Efesus 5,19f.
Allerede den gang var nogle på det rene
med: 1. Sangen er udtryk for fællesskab.
2. Sang er et udtryk, der skaber fællesskab.
3. Sang griber dybt ned i sindet.
Salmerne er den dag i dag det vigtigste
formidlende og fællesskabsdannende
element i gudstjenesten…men der er et
problem!
De muskler, vi synger med, har det som
alle andre muskler: De er bedst til det, de
bruges mest til. Eftersom vi ikke synger
ret mange steder udenfor kirkens rum,
ja, så er vi faktisk i nød, så snart salmernes
toneleje løfter sig over talelejet. Det
ville hjælpe meget, hvis vi stod op under
salmesangen (ligesom i England), men
der er også andre simple teknikker, som
kan tages i anvendelse.
Susanne Mørk-Jensen slutter sin artikel
af med en opfordring til alle om at bruge
”Sangens år” som en god anledning til
at bringe sang på bane mellem familie,
venner og kolleger. Vi skal bort fra, at
det er flovt at synge sammen, og hen til,
at det ikke alene er sjovt, men livsnødvendigt
at synge sammen. Det er bare at
komme i gang!
Den nye aftale
Her kort før jul kom der en ny oversættelse
til et mere mundret nudansk af
det nye testament – den kan ganske vist
ikke rigtig hamle op med sproget i Yallerup
Færgeby for så sku det vel have lydt
noget i retning af:
Det sygeste skete i de dér dage, da kejser
Augustus - den orntlig seje gangster -
ville vide hvor mange der boed i sit land
- dér mand!
Men selv om den er knap så avanceret så
bør alene titlen; ’Den nye Aftale,’ i stedet
for ’Det nye Testamente,’ alligevel vække
vores nysgerrighed.
For hvad er det nu for ”en ny aftale”,
tænkte jeg, da jeg midt i juleforberedelserne
sad og nippede til smagsprøver
fra Bibelselskabet.
Ja, vi kunne jo prøve at skifte ordet ”aftale”
ud med et ord, der har været på
alles læber den sidste tid, nemlig ”overenskomst”.
Den gamle aftale er kasseret og Gud har
indgået en ny.
Men den nye aftale – eller overenskomst
– handler ikke om noget så banalt som
mere i lønningsposen, Gud giver Gud
ske tak og lov ikke kun løn som fortjent,
så ku’ det godt være vi endte med tomme
lommer.
I ”Den nye aftale” har man ellers oversat
stykket i Mattæusevangeliet om fadervor
med, at ”din far ser det der sker i
det skjulte, og han vil give dig det hele
igen”.
I Det ny Testamentes danske oversættelse
lyder det ellers noget anderledes:
”Og din far, som ser i det skjulte, skal
lønne dig”.
Resten er vist ønsketænkning – der står
jo ikke, at Vor Fader vil give ”det hele”
igen.
Men sådan må der være noget i ny oversættelser,
der vækker diskussion.
Det vil sikkert blive en oversættelse, man
9
vil komme til at vende tilbage til igen og
igen, ligesom Seidelins oversættelse fra
70-erne, og for øvrigt Bibelen på hverdagsdansk,
der også udkom sidste år i ny
oversættelse.
Her har man oversat det mere omtalte
udsagn mere tekstnært: Og din Far, for
hvem intet er skjult, vil belønne dig.
Herunder bringer vi begge oversættelser
af stykket om fadervor i Mattæusevangeliet.
Først fra Den Nye Aftale, Det Nye
Testamente på nudansk, og dernæst fra
Bibelen på hverdagsdansk.
Når I beder, skal I ikke være som hyklerne,
der elsker at bede i fuld offentlighed
i synagogen eller på gadehjørnerne hvor
alle kan se dem. Det bliver nemlig den
eneste belønning de får. Gå i stedet hjem
til dig selv og bed bag lukkede døre. Din
far ser det der sker i det skjulte, og han
vil give dig det hele igen.
Når I beder skal I ikke bare lade munden
løbe ligesom dem der har en anden tro.
De mener det er mængden af ord det
kommer an på. Dem skal I ikke efterligne,
for jeres far ved hvad I har brug for,
allerede ingen I beder ham om det.
I stedet skal I bede sådan her:
Far i himlen!
Lad alle forstå at du er Gud,
lad dit rige blive til virkelighed,
og lad alting blive som du vil have det
- her på jorden ligesom det allerede er
i himlen.
Giv os det brød vi har brug for i dag.
Tilgiv os det vi har gjort forkert
ligesom vi har tilgivet andre.
Lad være med at sætte os på prøve,
og befri os fra ondskabens magt.
For du er Gud, du har magten, og vi vil
altid hylde dig.
Amen.
Og nu på hverdagsdansk:
Når I beder, skal I ikke være som de selvretfærdige
hyklere. De elsker at stille sig
op og bede i synagogerne og på gadehjørnerne,
for at folk skal lægge mærke
til dem. Det siger jeg jer: De har allerede
Viede i Gudum,
Gudumholm og
Lillevorde kirker:
Maja Maria Nielsen og
Søren Mark Kjærgaard,
8. september i Gudumholm kirke.
Inger-Lise Anette Knudsen og
Søren-Peter Knudsen,
1. november på Stadionvej.
Eva Kasten og
Ole Jensen,
1. marts i Lillevorde kirke.
fået deres fulde løn. Nej, når du beder,
så gå ind i et rum, hvor du kan lukke
døren efter dig, og bed til din Far, som er
i det skjulte. Og din Far, for hvem intet er
skjult, vil belønne dig.
Når I beder, skal I ikke gøre som de mennesker,
der ikke kender Gud. De fremsiger
de samme bønner om og om igen,
for de tror, at deres bønner bliver hørt
på grund af de mange ord. Sådan skal I
ikke gøre, for jeres Far ved, hvad I trænger
til, før I beder ham om det. Bed derfor
på følgende måde:
Far i Himlen.
Må du blive æret.
Må dit rige bryde igennem.
Må din vilje ske på jorden,
som den sker i Himlen.
Giv os det, vi har brug for i dag.
Tilgiv os, hvor vi har svigtet,
ligesom vi selv har tilgivet dem, der har
svigtet os.
Lad os ikke bukke under for fristelsen,
men red os fra den Ondes angreb.
I en note oplyses følgende: ”Den Onde”
kan muligvis også oversættes ”det onde”.
En del håndskrifter har tilføjet: ”For riget
er dit, og magten og æren i evighed.
Amen”
Af ovenstående kan man godt få en fornemmelse
af, at begge bøger hører til
ved siden af oversættelsen fra 1992. Netop
ved sammenligningen finder man
mange gode anledninger til at standse
op og gøre sig nogle tanker om Gud
og hans Søn Jesus Kristus, og den Helligånd,
som dette blad også rækker til at
fejre med pinsens gudstjenester.
God fornøjelse med fordybelsen og oplevelsen
af det Høje i vor tilværelse.
Jan Brogaard.
Den dualistiske verden
Dualisme er et fremmedord, som vi jo
bruger mange af. Det betyder to modsatte,
som plus og minus i et batteri. Der
er da også et batteri der hedder DUAL,
Dualisme kan være lys og mørke, varme
og kulde, godt og ondt osv.
Mennesket er intelligent, det er for så
vidt et plus. Men samtidig er det dumt
i mange sammenhænge, det er ikke så
smart, det er et minus.
Som nu forleden, hvor vi kunne læse i
avisen at der var tre steder i Nordjylland,
hvor unge var kørt galt i bil i spirituspåvirket
tilstand, med dødsfald og masser
af sorg i hjemmene til følge. De troede
at de var så kloge.
Krig er heller ikke for klogt, selv om det
er de allermest inteligente der sætter det
i værk. Vi mindes den første krig mellem
Kain og Abel, den kostede en fjerdedel
af jordens befolkning livet. Faderen var
105 år så han kunne vel nok vejlede
dem, men hørte de efter? Dengang blev
man ellers 8-9 hundrede år, men det er
gået meget tilbage siden, på grund af
usund levevis.
I et ægteskab sker der det, som sker med
10 11
to magneter, et plus og et minus tiltrækker
hinanden, men kommer så en tredie
pol til vil to minusser eller to plusser
frastøde hinanden, og så har vi balladen,
krigen bryder ud.
Mennesket er inteligent, og vi blev så
kloge, at vi i løbet af det sidste hundrede
år har formået at bruge en stor del af
verdens resourcer, og svine resten til.
Dygtig mand, men ikke for klog. Dualismen
raser, mens vi er her på jorden for
at berede os til evigheden.
Hvad er det for een? En forfatter skrev
engang: Tænker vi os at en Kongeørn
som bor her, hvert år vil den flyve til
Norge for at hvæsse sit næb på fjeldene.
Når så ad åre alle de norske fjelde er slidt
op af al den hvæssen, så vil der være gået
et sekund af evigheden.
Altså er det ret vigtigt at berede sig.
Man fatter først hvad evigheden er, siger
Piet Hein, når man har prøvet at stå ved
begge ender.
OM
Begravede og bisatte i Gudum,
Gudumholm og Lillevorde kirker:
Christen Lund Dahl, den 12. november i Gudumholm kirke.
Teddy Christensen, den 14. november i Gudumholm kirke.
Tage Chresten Henriksen, den 17. november i Gudum kirke.
Inger-Lise Anette Knudsen, den 22. november fra Østre kapel til Gudumholm.
Alma Kristine Madsen, den 11. februar i Gudumholm kirke.
Døbte
Anine Nordahl Sørensen,
den 4. november i Gudumholm
kirke, datter af Eva Nordahl
Sørensen og Kim Nordahl Sørensen.
Jonathan Lund Bendsen, den 25. november
i Lillevorde kirke, søn af Agnete Lund Sørensen
og Morten Møller Bendsen.
i Gudum, Gudumholm
og Lillevorde kirker
Patrick Sørensen Kath, den 17. november
i Gudumholm kirke, søn af Karin Kath og
Rune Sørensen Kath.
Emma Broen Vestersøe, den 1.
december i Gudumholm kirke,
datter af Lotte Broen Vestersøe
og Lars Bo Andersen.
Isabella Christina Mosgaard, den 19. september i Gudumholm kirke, datter af
Marianne Christina Harbo Mosgaard og Mogens Mosgaard.
Clara Hanne Jensen, den 23. september i Lillevorde kirke, datter af Sisse Pedersen
og Daniel Steen Jensen.
Sophia Amalie Dragsgaard Schytte, den 13. januar i Gudumholm kirke, datter
af Marlene Dragsgaard Nielsen og Mads Ingerslev Schytte.
Mira Kristine Lykke Christensen, den 19. januar i Gudumholm kirke, datter af
Annette Majbrit Christensen og Dann Lykke Knudsen.
Oliver Lund Rasmussen, den 9. februar i Gudumholm kirke, søn af Lonnie
Melissa Christiansen og Kristian Rasmussen.
Mads Munkøe Mogensen, den 16. december
i Lillevorde kirke, søn af Luise Munkøe Hovaldt
og Niels Henrik Mogensen.
Signe Klitgaard Hovaldt, den 4. november i
Gudumholm kirke, datter af Tanja Klitgaard
og Brian Munkøe Hovaldt.
12 13
Rasmus Valsted Thellemann, den
16. december i Lillevorde kirke,
søn af Mette Valsted Thellemann
og Michael Stræde Thellemann.
Isabell Bonnie Pedersen, den 10.
februar i Gudum kirke, datter
af Bettina Larsen og Torben Pedersen.
Konfirmationer 2008
14
Fredag den 18. april
St. Bededag
kl. 9.00 i Lillevorde
kl. 10.30 i Gudumholm
Søndag den 20. april,
kl. 10.30 i Gudum
Konfirmationsopstilling den 18. april
i Lillevorde og Gudumholm kirker
og den 20. april i Gudum kirke
Lillevorde kirke kl. 9.00:
Nordside, venstre fra indgang Sydside, højre set fra indgang
Kris Lentz Christian Flohr Nielsen
Janni Bach Mathilde Soldam Volden
Gudumholm kirke kl. 11.00
Nordside, venstre set fra indgang Sydside, højre set fra indgang
Dinna Alicia Christiansen Sara Margret Sigurdardottir
Rasmus Vinther Andersen Brian Bruun
Nadia Andersen Louise Christiansen
Martin Hedegaard Bælum Andreas Bo Hansen
Christina Pedersen Krog Anna Dybdahl Sørensen
Peter Viggo Printz Madsen Mathias Aleksander Nielsen
Nanna Nanfeld Abildgaard Kamilla Nanfeld Christiansen
Stig von Wovern Ginsborg Steffen von Wowern Ginsborg
Daniel Niklas Vigbert
Gudum kirke den 20. april kl. 10.30
Nordside, venstre set fra indgang
Kathrine Blaschke Lund
KirKelig VejleDning
Anmeldelse af fødsel: Senest 2 hverdage efter
fødslen til sognepræsten. Der medbringes/
medsendes sammen med forældre-anmeldelse
forældres fødsels- og dåbsattester og evt.
vielsespapirer (gerne i kopi).
Dåb: Sognepræsten kontaktes for at aftale
dåbsdato og kirke og tid for en samtale ude
hos jer. Ud over barnets navn skal præsten
have navn og - 5 faddere.
Navngivning/dåb skal ske inden 6 måneder
efter fødslen.
Se om den nye navnelov på www.personregistrering.
Her kan hentes alt om de nye regler
samt blanketter til brug ved navngivelse eller
navneændring.
Vielse: Aftal en dato med præsten. Inden vielsen
skal der udstedes en prøvelsesattest på
borgmesterkontoret. Denne attest kan tidligst
udstedes 4 måneder før vielsen. Man medbringer
fødsels- og dåbsattest m.m.
Begravelse/bisættelse:
Dag og klokkeslet aftales først med den
præst, der skal foretage handlingen.
Kirkebil: Ring til sognepræsten, som vil være
Dem behjælpelig.
Ferie og fridage:
Oplyses på telefonsvarer, hvor der henvises
til Sognepræst Aage Hedevang Grum-
Schwensen, Kongerslev, tlf. 98 33 10 41.
Redaktionsudvalg:
Anne Steenberg, Jan Brogaard,
Jytte Pedersen og Jens Møller Bendsen.
Ansvarshavende redaktør: Sognepræsten.
Kirkeværger:
Kirkeværge i Gudum:
Anders Majgaard Sørensen,
Gudum Bygade 12, tlf. 98 33 33 36
Kirkeværge i Gudumholm:
Asta Bendsen,
Parallelvej 8, tlf. 98 31 60 91
15
Kirkeværge i Lillevorde:
Jannie Jønsson,
Køltoften 6, tlf. 98 31 64 15
Sognepræst Jan Brogaard:
Gudum Bygade 6, Gudum, 9280 Storvorde.
Tlf. 98 33 31 57. Træffes bedst på kontoret
mandag til torsdag kl. 11-12.
Lørdag efter aftale. Fredag er fridag.
E-mail: jabr@km.dk
Graver i Gudum og Lillevorde:
Erik Bloch, Gudum Bygade 15,
9280 Storvorde. Tlf. 98 33 36 18.
Mandag er fridag.
Graver i Gudumholm: Kjeld Nielsen,
Romdrupvej 101, 9270 Klarup,
tlf. 98 31 65 69 / 20 70 31 57.
Mandag er fridag.
Organist: Lorenz Marinescu,
Fyrkildevej 100, 1. th., 9220 Aalborg.
26 91 47 23. Mandag er fridag.
Kirkesanger: Catalina Marinescu,
Fyrkildevej 100, 1. th., 9220 Aalborg.
Tlf. 26 91 47 23. Mandag er fridag.
Gudum kirke: Fra 12. årh. 110 siddepladser.
Formand Jytte Pedersen,
der tillige er fællesformand, Gudum Bygade,
9280 Storvorde.
Lillevorde kirke: Fra 12. årh. 80 siddepladser.
Formand Rasmus Thomsen,
Lillevorde Kær 11, 9280 Storvorde.
Tlf. 98 31 65 32.
Gudumholm kirke:
Fra 1909. 200 siddepladser.
Formand Anne Steenberg,
Aagade 6, 9280 Storvorde. Tlf. 98 31 60 20.
Kasserer for Gudum-Lillevorde-
Gudumholm:
Berit Pedersen, Gadekærsvej 11, Sejlflod,
9280 Storvorde. Tlf. 98 31 66 51
NY HJEMMESIDE: www.gglsogn.dk
guDStjeneSteliSte
for Gudum-Gudumholm-Lillevorde
Søndag den 30. marts, 1. s. e. påske 10.30 Lillevorde
Søndag den 6. april, 2. s. e. påske 09.00 Gudumholm*
Søndag den 13. april, 3. s. påske 10.30 Gudum
Fredag den 18. april. St. Bededag, Konfirmation 09.00 Lillevorde
10.30 Gudumholm
Søndag den 20. april, 4. s. e. påske, Konfirmation 10.30 Gudum
Søndag den 27. april, 5. s. e. påske 10.30 Lillevorde
Torsdag den 1. maj, Kristi Himmelfart 10.30 Gudumholm
Søndag den 4. maj, 6. s. e. påske 10.30 Lillevorde
Søndag den 1l. maj, pinsedag 10.30 Gudum
Mandag den 12. maj, 2. pinsedag 09.00 Gudumholm*
Søndag den 18. maj, Trinitatis 10.30 Lillevorde
Søndag den 25. maj, 1. s. e. trin. 09.00 Gudum*
Søndag den 1. juni, 2. s. e. trin. 10.30 Gudumholm
Søndag den 8. juni, 3. s. e. trin. 10.30 Lillevorde
Søndag den 15. juni, 4. s. e. trin. 10.30 Gudum
Søndag den 22. juni, 5. s. e. trin. 09.00 Gudumholm*
Søndag den 29. juni, 6. s. e. trin. 09.00 Lillevorde*
Søndag den 6. juli, 7. s. e. trin. 10.30 Gudum*
Søndag den 13. juli, 8. s. e. trin. 09.00 Gudumholm*
Søndag den 20. juli, 9. s. e. trin. 10.30 Lillevorde
Søndag den 27. juli, 10. s. e. trin. 10.30 Gudum
* Aage Hedevang Grum-Schwensen
KirKebil:
Hver søndag kører der kirkebil
gennem byerne Gudumlund, Gudumholm,
Lillevorde og Gudum.
Ring og hør nærmere
om tidspunkt på tlf. 98 33 31 57
På selve søndagen kan man også ringe på 98 33 10 42.
Østhimmerlands Folkeblad • 98 33 10 24
Change language