Se bladet ved at klikke her. - Kirkeportal

kirkeportalen.com

Se bladet ved at klikke her. - Kirkeportal

SOGNEBLADET

april - maj - juni - juli 2008

GUDUM GUDUMHOLM LILLEVORDE

Læs inde i bladet:

Verdens igenfødelse glæden igenføder s. 2-3 Syltetøjsglasset og kaffen s. 4

Sundhed for alle s. 5-6 Den nye aftale s. 9-10


Verdens igenfødelse

glæden igenføder

Grundtvigs mageløse opdagelse handler

om Trosbekendelsen, og han anser

den for menighedens grundvold, som

det uforanderlige. Det ses bl. a. på hans

tolkning af et bestemt led i trosbekendelsen:

”Nedfaret til dødsriget”, eller

Helved, som Grundtvig oftest siger. Med

udgangspunkt i, at Kristus er Faderens

enbårne søn og har sæde ved Hans højre

side, indledes julenat en nedadstigende

bevægelse, siger Grundtvig, der videreføres

med Jesu lidelse og død, indtil det

kommer til sin yderste konsekvens med

nedfarten til dødsriget.

Denne nedfart til dødsriget knytter

Grundtvig sammen med dåbsforkyndelsen

i 1. Petersbrev, med hovedvægten på

kapitel 3, hvor nedfarten til dødsriget

omtales på følgende måde – her i den

nye oversættelse af Bibelen på hverdagsdansk:

Han døde rent fysisk, men blev

levendegjort i ånden. Og det var i dén

åndelige skikkelse, at han besøgte de dødes

ånder, der blev holdt i forvaring, og

han forkyndte budskabet for dem.

Der traf han dem, der døde på Noas tid,

fordi de nægtede at bøje sig for Gud,

selvom Gud ventede tålmodigt på dem i

alle de år, det tog Noa at bygge arken.

Ved hjælp af arken kom nogle få personer

frelst gennem syndflodens vand.

Det var otte personer i alt. Det, der skete

dengang, er et billede på dåben, som I

også skal igennem for at blive frelst.

Dåben drejer sig ikke om at få fjernet

snavs fra kroppen, men er et spørgsmål

om en god samvittighed over for Gud,

og den får man ved troen på, at Jesus

Kristus opstod fra de døde, og at han

blev taget op til Himlen og nu sidder

ved Guds højre hånd, hvorfra han hersker

over både engle og åndelige autoriteter

og magter.

I ovennævnte citat har vi også noget af

forklaringen til de ottekantede dåbskapeller

(de otte, der blev reddet fra syndfloden)

og den ottekantede døbefont,

vi kender så godt fra vor egen Gudumholm

kirke. Det skal i den forbindelse

nævnes, at vi jo citerer 1. Peters brev

ved enhver dåb, ligesom vi også gør det

ved enhver mindehøjttidelighed, med

de kendte ord fra 1. kapitel, vers 3 (her

fra den autoriserede overs.): Lovet være

Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, som i

sin store barmhjertighed har genfødt os

til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse

fra de døde.

Grundtvig pegede på, at ordet Helvede

og Dødsrige oprindeligt havde samme

betydning, nemlig de dødes rige, modsat

Himmerige. Han tilføjer, at Helvede siden

er blevet forstået anderledes med det

skæbnesvangre resultat, at den oprindelige

mening siden er trængt tilbage.

Helvede forstås derfor i stedet som

”den evige Ild, eller Djævelens og de

Fordømtes ulyksalige Hjemstavn”. Det

indebærer efter Grundtvigs opfattelse

en fejltolkning af evangeliet, således at

langfredags budskab skydes i baggrunden

og erstattes af en mørk domsforkyndelse,

der spiller på frygten for den

evige ild. En sådan frygt betyder, at Jesu

ord på korset misforståes, og ikke tolkes,

som den oprindelige mening er, at Kristi

nedfart til Helvede skete ”for at lade

Djævelen føle sin Overmagt og for at

lade de Fordømte fra Syndflodens dage

see og kiende, hvilken Naade og Frelse

de havde forspildt”(citat fra prædiken til

Søndags-Bogen).

Grundtvig udfolder denne tankegang

som en direkte kamp i Helvede mellem

Kristus og Dødsrigets fyrste. Dette

fremgår med størst dramatisk og poetisk

kraft i digtet ”I Kveld blev der banket

paa Helvedes Port”. Man kunne også

nævne Grundtvigs gendigtning af Luthers

langfredagssalme ”I Dødens Baand

vor Frelser Laae”. Her skildres kampen

på følgende måde:

Det var en Tvekamp underfuld,

Da Liv og Død de brødes,

Og Kredsen skreves under Muld,

Hvor Riget var de Dødes,

Men Livet fik dog Overhaand.

Saa, fængslet i sit eget Baand,

Til Spot er nu Døden Blevet!

Halleluja!

I Grundtvigs gendigtning af opstandelsessalmen

”Verdens igenfødelse, glæden

igenføder” DDS nr. 235, har vi kampmotivet

udspillet på en måde, som vi ser

udspillet år efter år, og netop ofte som

påsken falder på vore himmelstrøg.

Grundtvig lader i den salme naturen få

personlige træk, så den spiller med i påskedramaet.

Her er hele skaberværkets

genskabelse som naturens forkyndelse

af genåbningen af Edens have i kraft i

Jesu sejr over dødsriget:

3. Ser du, hvor i skovene

alle træer skyder!

Mærker du, hvor engene

2 3

sig i våren fryder!

Nu det visne vorder grønt,

hvad der falmed, atter skønt,

det gør påskemorgen.

4. Livets varme, sejrende

over dødens kulde,

priser ham, som strålende

rejste sig af mulde;

Dødens Fyrste tog ham hel,

havde i ham ingen del,

misted, hvad han havde.

Personligt kan jeg godt lide en sådan

tolkning, og jo ældre man bliver, jo mere

lægger man vist mærke til naturens store

årlige drama. Ordet ”gammel” kommer

af det oldnordiske ”gamall”, og betyder

”den, der har levet i flere vintre”. Og ligesom

i ovennævnte salme mærker man

i høj grad suset i sætningen ”levet i flere

vintre”. Nu er vi så igen kommet til ”Livets

varme, sejrende, over dødens kulde”.

Og fordi vi er ”gamle” ved vi kun alt

for godt, at vi skylder ham tak, der som

den store Mester for os bliver bekendt

som Fader, Søn og Helligånd, alle tre, i en

uudgrundelig og dyb treenighed.

Jan Brogaard


Syltetøjsglasset og kaffen! Sundhed for alle

Denne lille historie læste jeg forleden og

synes den giver stof til eftertanke.

Når tingene i dit liv virker næsten uoverkommelige,

når 24 timer pr. dag ikke er

nok, så husk på "Syltetøjsglasset og kaffen"!

En professor stod foran sit filosofihold

med nogle ting foran sig.

Da timen begyndte tog han - uden at

sige et ord - et meget stort og tomt syltetøjsglas

frem og begyndte at fylde det

med golfbolde.

Da han havde gjort det spurgte han sin

klasse, om glasset var fyldt, og det var de

enige om, at det var.

Så tog proffessoren en kasse med småsten

frem og begyndte at hælde dem i

glasset.

Han rystede glasset let, så småstenene

fordelte sig imellem golfboldene.

Derefter spurgte han igen holdet om

glasset var fyldt, og det mente hans klasse

nok det var.

Herefter tog professoren en kasse med

sand frem og begyndte at hælde i glasset.

Sandet fyldte naturligvis de resterende

hulrum i glasset.

Igen spurgte han, om glasset var fyldt.

Klassen svarede enstemmigt "ja", og der-

efter lavede professoren to kopper kaffe

og hældte dem begge ned i glasset, hvilket

effektivt fyldte de hulrum ud, der var

mellem sandkornene.

Studenterne grinede.

"Nuvel", sagde professoren, da latteren

var stilnet af. "Forestil Jer nu at dette glas

repræsenterer Jeres liv:

Golfboldene er de vigtigste ting - Jeres

familie, kærester, børn, helbred, venner

og yndlingspassioner - de ting som selv,

hvis alle andre ting gik tabt og kun disse

ting var tilbage, stadig ville gøre Jeres liv

fuldendt.

Småstenene er de andre ting, der betyder

noget - såsom job, hus, bil, osv.

Sandet er alle de andre småting".

Proffessoren fortsatte:"Hvis I putter sandet

ned i glasset først, er der ikke plads

til hverken småstenene eller golfboldene.

Det samme gælder livet.

Hvis I bruger Jeres energi og tid på de

små ubetydelige ting, får I aldrig plads til

de ting, der er vigtige for Jer.

Vær opmærksom på de ting, der er kritiske

for Jeres lykke. Leg med Jeres børn.

Pas på Jeres helbred.

Inviter Jeres partner på middag. Tag endnu

en runde på golfbanen. Der vil altid

være tid til at gøre huset rent og ordne

afløbene.

Tag Jer af golfboldene først - de ting, der

betyder noget. Få styr på prioriteterne

- resten er bare sand".

En af de studerende spurgte, hvad kaffen

repræsenterede.

Professoren smilede: Jeg er glad for du

spørger", sagde han. "Kaffen er blot for

at vise, at lige meget hvor fyldt dit liv synes

at være, så er der altid plads til et

par kopper kaffe sammen med en god

ven!"

Husk det kære venner

Hanne Maarup

I første nummer af Korshærsbladet 2008

går man tæt på begrebet sundhed. Og

korshærschef Bjarne Lenau Henriksen

skriver i artiklen under overskriften ”en

sund død”, ”at vores sundhedsbegreb

dybest set afhænger af, hvad vi vil med

livet. Det er afslørende, at vi i den vestlige

kultur har udviklet et menneskesyn,

som dyrker det supersunde, stærke, problemløse

og velfungerende menneske.

Sundhedsidealet er blevet det samme

som selveste livskvaliteten. Det sunde

menneske har en sund livskvalitet; det

syge menneske har en syg livskvalitet.

Vi ved godt, hvad det kan betale sig at

dyrke.

Dette sundhedsideal passer præcist ind

i det funktionalistiske menneskesyn: Et

samfund der kræver et højt funktions-

og effektivitetsniveau, og som har brug

for et menneskes styrke, målbevidsthed,

hurtighed, fremdrift og kreativitet, sætter

højest pris på det sunde menneske,

der magter at leve op til disse krav.”

Bjarne Lenau Henriksen mener, at vi har

udviklet en næsten religiøs dyrkelse af

sundheden: Et fysisk og psykisk toptrimmet

menneske yder den bedste indsats

i alle livet forhold. Derfor mener han, at

selvoptagetheden og selvtilstrækkeligheden

er en nærliggende risiko. Han giver

også sit bud på, hvad der ligger bag ved

det, han kalder ”den moderne indsnævrede

og ensomhedsfremkaldende dyrkelse

af sundheden”. Det er højst sandsynligt

angsten for døden. ”Vi vil ikke

konfronteres med den kendsgerning, at

der slides på krop og sjæl i løbet af et

menneskeliv. Det må ikke være synligt,

at menneskelivet ikke er ideel lykke. Det

må ikke kunne ses, at mennesket har det

med at blive ældre og til sidst dør. Vi må

ikke sætte livet på spil, tage fejl og vælge

forkert. Livet må ikke gå i stumper og

stykker, selv om vi alle ved, at det gør det

4 5

jo til allersidst.

Bjarne Lenau Henriksen går tæt på den

sidste kampagne for sundheden, der bærer

sloganet ”Sundhed hele livet”. Det er

jo noget med, at vi skal leve sådan, at vi

er sunde, friske og raske og i godt humør

hele livet. En målsætning, der vil noget,

men måske ikke ubetinget godt.

BLH skriver, at ”nu er det sådan med

sundheden, at der let går fattigdom i

den. Sundheden trives bedst under gunstige

økonomiske vilkår. Hellere rig og

rask end fattig og syg. Der er evidensbaseret

dokumentation for, at den korteste

levealder og største sygelighed findes

hos mennesker med de dårligste levekår.

Det er en global kendsgerning, som

også inkluderer det danske samfund.

Derfor beskæftiger Kirkens Korshær sig

i høj grad med sundhed i det daglige arbejde

blandt de allermest udsatte mennesker:

Der er f.eks. ikke noget så sundt

for en hjemløs som et varmt fodbad, en

varm frakke, gule ærter med flæsk, en

ren forbinding på et væskende sår, en

god snak med en af medarbejderne sammen

med et løfte om, at du er velkommen

i morgen igen. Det kan ligefrem

være forebyggende, livskvalitetsforbedrende

og livsforlængende. Og da vi synes,

de hjemløse er værd at holde i live,

giver vores enkle sundhedsfremmende

foranstaltninger dyb mening”, skriver

BLH og anfører lige efter den store nødvendighed

i det faktum, at hospitalerne

ofte udskriver fysisk og psykisk syge udsatte

mennesker til et liv på gadeplan,

undertiden med en uformel henvisning

til Kirkens Korshærs åbne gadeplansinstitutioner.


I bladets bagsidekommentar giver Bjarne

Lenau Henriksen os ”velfærdsramte”

danskere noget at tygge på. Han siger

bl.a.: ”Jeg ved ikke, om man kan bruge

ordet velfærdsramt. Men det er det, danskerne

er. Den brede velstående mellemklasse,

som næsten fylder samfundet

ud, ønsker mere velfærd. Det er ikke

nok, at vi har det godt. Vi vil havde det

bedre. Vi er blevet vant til at forbruge,

det er her vores identitet ligger. Vi er velfærdskonsumenter

frem for alt. Derfor

mener Bjarne Lenau Henriksen, at tiden

for alvor er kommet til at besinde sig

på, om vi vil være vort velstående velfærdssamfund

bekendt. For så skal vi af

med den velfærdsnedbrydende mistillid,

trusler og sanktioner over for de udsatte

grupper. Vi skal af med den fordømmende

moraliseren over de svageste medborgere,

der ikke har evnet at øge deres

velfærd via friværdier og skattelettelser.

Og måske allermest ved, at danskerne

giver en anelse afkald på deres livstruende

velstand. Det vil betyde sundhed

for alle.

Korshærsbladet udkommer 10 gange

årligt, og et abonnement koster kr. 250.

Pensionister og studerende 125 kr.

Jan Brogaard

Gudstjenester på Storvorde Aktivitetscenter

onsdag kl. 14.00.

JB – Jan Brogaard • OP – Ove Paulsen

Onsdag den 2. april: JB

Onsdag den 16. april: OP

Onsdag den 30. april: JB

Onsdag den 14. maj: OP

Onsdag den 28. maj: JB

Onsdag den 11. juni: JB

Onsdag den 25. juni: OP

Onsdag den 23. juli: OP

2008 - sangens år

Den 27. februar havde vi i Gudum kirke

et arrangement med salmer fra den nye

udgave af højskolesangbogen.

Her var der bl. a. en salme, som er skrevet

af Ester Bock, som har lavet flere

salmer, men som vi ikke kender fra salmebogen.

Hun har fået to sange/salmer

med i denne udgave.

Vi sang bl. a. den ene, nummer 82: Blinkende

dråber på træernes grene.

I denne salme er der et omkvæd, der lyder:

Gud har sat mærker på jord,

vi kan så grunde på kodens ord

og løftes derved.

Der var især et af versene, som sagde

meget, synes jeg. Det er det 3. vers:

Brændende øjne og søgende hænder

ber om et varsomt klem,

ømhed og kærlighed varmer og tænder

kalder de store mirakler frem,

Gud har sat mærker på jord,

vi kan så grunde på kodens ord

og løftes derved.

Et andet løft kom dagen efter arrangementet,

med posten. Det var kirkebladet

fra min kollega, Lise Lundgren, hvor kirkens

organist Susanne Mørk-Jensen, skriver

om sangens år. Det skal hermed gengives

- med tak for lån fra redaktøren:

2008 – sangens år.

2008 er udnævnt til ”Sangens År” i Danmark.

Initiativet kommer fra Michael Bojesen

– chefdirigent for DR Radiopigekoret,

og det er søsat i samarbejde med

bl. a. Undervisningsministeriet, Kulturministeriet

og DR.

Sangens År 2008 har 3 fokuspunkter.

Først og fremmest at hjælpe børn og

unge med at opdage, at sang er en god

måde at opleve sig selv på og være sammen

på. Dernæst er det også hensigten

at sprede sangglæden ud til alle i selv de

6 7

mindste kroge af landet, og sidst men

ikke mindst har initiativet fokus på, at

sangen kan være et samlingspunkt på

tværs af kulturer i Danmark.

Ideén er god. For her i landet har det

længe været udbredt, at sang mest betragtes

som noget, der er til at optræde

med. Dog spores en vis bevægelse i den

rigtige retning. Den nye Højskolesangbog

er f. eks. solgt i pænt antal, indenfor

kirken er der en god tilgang til børne-

og ungdomskorene, og på mange folkeskoler

er morgensangen taget op igen.

Denne bevægelse er der al mulig grund

til at støtte og udbrede.


I Susanne Brøggers version af Den danske

Grundlov (Brøndums Danske lov

2000 - Forskellige kendte og ukendte

danskeres fingerede lovtekster om en

lang række emner fra samfundslivet og

hverdagslivet) siges provokerende, at

”Det er ethvert barns ret at lære de Danske

sange i den blå og den sorte bog, og

det er enhver voksnes pligt at lære sangene

fra sig. Det er danskernes privilegium

at kunne synge med på linjer, som

”pigernes latter og lyse hår…mildt om

et evigt Danmark spår”.

Sandt er det, at vores højskolesangbog

og salmebog indeholder en rigdom af

vidt forskellige og flotte tekster, som giver

bl. a. sprog og identitet. Det virker

fadt og vitaminløst, når man f. eks. i valget

af fællessang ved julearrangementer,

må nøjes med ”På loftet sidder nissen”

eller ”Et barn er født i Bethlehem”, fordi

de yngre generationer ikke kender andre

– mange voksne op til 50 års alderen

heller ikke. Tænk, hvis man også kunne

synge ”Hjerte, løft din glædes vinger!” eller

”Velkommen igen, Guds engle små”.

Så var der sprog, indhold og melodi med

både smag, vitaminer og kostfibre!

M.h.t. børnene, er det veldokumenteret,

at musikudøvelse gør det lettere for dem

at læse og regne, ligesom det styrker deres

sociale forståelse at indgå i musikalske

fællesskaber.

For alle – store som små – gælder, at det

simpelthen er sundt at synge, og jeg er

sikker på, at enhver korsanger vil bevidne,

at det er uhyre vanskeligt, grænsende

til det umulige at være sur og tvær, når

man synger sammen. Under fællessang

kan 2+2 tilmed løfte som 5.

Vores stemme er meget tæt forbundet

med vore følelser, og når vi taler, kontrollerer

vi for det meste stemmen, så følelserne

i et vis omfang skjules. I sangen

slipper flere følelser igennem, og det

kan virke forløsende, når vi tør give los.

Siden oldkirkens dage har sangen også

været det væsentligste element i guds-

8

tjenesten. Paulus sagde til menigheden i

Efesus: ”Men lad jer fylde af Ånden, tal til

hinanden med salmer, hymner og åndelige

sange, syng og spil af hjertet for Herren,

og sig altid Gud Fader tak for alt i

vor Herre Jesu Kristi navn.” Efesus 5,19f.

Allerede den gang var nogle på det rene

med: 1. Sangen er udtryk for fællesskab.

2. Sang er et udtryk, der skaber fællesskab.

3. Sang griber dybt ned i sindet.

Salmerne er den dag i dag det vigtigste

formidlende og fællesskabsdannende

element i gudstjenesten…men der er et

problem!

De muskler, vi synger med, har det som

alle andre muskler: De er bedst til det, de

bruges mest til. Eftersom vi ikke synger

ret mange steder udenfor kirkens rum,

ja, så er vi faktisk i nød, så snart salmernes

toneleje løfter sig over talelejet. Det

ville hjælpe meget, hvis vi stod op under

salmesangen (ligesom i England), men

der er også andre simple teknikker, som

kan tages i anvendelse.

Susanne Mørk-Jensen slutter sin artikel

af med en opfordring til alle om at bruge

”Sangens år” som en god anledning til

at bringe sang på bane mellem familie,

venner og kolleger. Vi skal bort fra, at

det er flovt at synge sammen, og hen til,

at det ikke alene er sjovt, men livsnødvendigt

at synge sammen. Det er bare at

komme i gang!

Den nye aftale

Her kort før jul kom der en ny oversættelse

til et mere mundret nudansk af

det nye testament – den kan ganske vist

ikke rigtig hamle op med sproget i Yallerup

Færgeby for så sku det vel have lydt

noget i retning af:

Det sygeste skete i de dér dage, da kejser

Augustus - den orntlig seje gangster -

ville vide hvor mange der boed i sit land

- dér mand!

Men selv om den er knap så avanceret så

bør alene titlen; ’Den nye Aftale,’ i stedet

for ’Det nye Testamente,’ alligevel vække

vores nysgerrighed.

For hvad er det nu for ”en ny aftale”,

tænkte jeg, da jeg midt i juleforberedelserne

sad og nippede til smagsprøver

fra Bibelselskabet.

Ja, vi kunne jo prøve at skifte ordet ”aftale”

ud med et ord, der har været på

alles læber den sidste tid, nemlig ”overenskomst”.

Den gamle aftale er kasseret og Gud har

indgået en ny.

Men den nye aftale – eller overenskomst

– handler ikke om noget så banalt som

mere i lønningsposen, Gud giver Gud

ske tak og lov ikke kun løn som fortjent,

så ku’ det godt være vi endte med tomme

lommer.

I ”Den nye aftale” har man ellers oversat

stykket i Mattæusevangeliet om fadervor

med, at ”din far ser det der sker i

det skjulte, og han vil give dig det hele

igen”.

I Det ny Testamentes danske oversættelse

lyder det ellers noget anderledes:

”Og din far, som ser i det skjulte, skal

lønne dig”.

Resten er vist ønsketænkning – der står

jo ikke, at Vor Fader vil give ”det hele”

igen.

Men sådan må der være noget i ny oversættelser,

der vækker diskussion.

Det vil sikkert blive en oversættelse, man

9

vil komme til at vende tilbage til igen og

igen, ligesom Seidelins oversættelse fra

70-erne, og for øvrigt Bibelen på hverdagsdansk,

der også udkom sidste år i ny

oversættelse.

Her har man oversat det mere omtalte

udsagn mere tekstnært: Og din Far, for

hvem intet er skjult, vil belønne dig.

Herunder bringer vi begge oversættelser

af stykket om fadervor i Mattæusevangeliet.

Først fra Den Nye Aftale, Det Nye

Testamente på nudansk, og dernæst fra

Bibelen på hverdagsdansk.

Når I beder, skal I ikke være som hyklerne,

der elsker at bede i fuld offentlighed

i synagogen eller på gadehjørnerne hvor

alle kan se dem. Det bliver nemlig den

eneste belønning de får. Gå i stedet hjem

til dig selv og bed bag lukkede døre. Din

far ser det der sker i det skjulte, og han

vil give dig det hele igen.

Når I beder skal I ikke bare lade munden

løbe ligesom dem der har en anden tro.


De mener det er mængden af ord det

kommer an på. Dem skal I ikke efterligne,

for jeres far ved hvad I har brug for,

allerede ingen I beder ham om det.

I stedet skal I bede sådan her:

Far i himlen!

Lad alle forstå at du er Gud,

lad dit rige blive til virkelighed,

og lad alting blive som du vil have det

- her på jorden ligesom det allerede er

i himlen.

Giv os det brød vi har brug for i dag.

Tilgiv os det vi har gjort forkert

ligesom vi har tilgivet andre.

Lad være med at sætte os på prøve,

og befri os fra ondskabens magt.

For du er Gud, du har magten, og vi vil

altid hylde dig.

Amen.

Og nu på hverdagsdansk:

Når I beder, skal I ikke være som de selvretfærdige

hyklere. De elsker at stille sig

op og bede i synagogerne og på gadehjørnerne,

for at folk skal lægge mærke

til dem. Det siger jeg jer: De har allerede

Viede i Gudum,

Gudumholm og

Lillevorde kirker:

Maja Maria Nielsen og

Søren Mark Kjærgaard,

8. september i Gudumholm kirke.

Inger-Lise Anette Knudsen og

Søren-Peter Knudsen,

1. november på Stadionvej.

Eva Kasten og

Ole Jensen,

1. marts i Lillevorde kirke.

fået deres fulde løn. Nej, når du beder,

så gå ind i et rum, hvor du kan lukke

døren efter dig, og bed til din Far, som er

i det skjulte. Og din Far, for hvem intet er

skjult, vil belønne dig.

Når I beder, skal I ikke gøre som de mennesker,

der ikke kender Gud. De fremsiger

de samme bønner om og om igen,

for de tror, at deres bønner bliver hørt

på grund af de mange ord. Sådan skal I

ikke gøre, for jeres Far ved, hvad I trænger

til, før I beder ham om det. Bed derfor

på følgende måde:

Far i Himlen.

Må du blive æret.

Må dit rige bryde igennem.

Må din vilje ske på jorden,

som den sker i Himlen.

Giv os det, vi har brug for i dag.

Tilgiv os, hvor vi har svigtet,

ligesom vi selv har tilgivet dem, der har

svigtet os.

Lad os ikke bukke under for fristelsen,

men red os fra den Ondes angreb.

I en note oplyses følgende: ”Den Onde”

kan muligvis også oversættes ”det onde”.

En del håndskrifter har tilføjet: ”For riget

er dit, og magten og æren i evighed.

Amen”

Af ovenstående kan man godt få en fornemmelse

af, at begge bøger hører til

ved siden af oversættelsen fra 1992. Netop

ved sammenligningen finder man

mange gode anledninger til at standse

op og gøre sig nogle tanker om Gud

og hans Søn Jesus Kristus, og den Helligånd,

som dette blad også rækker til at

fejre med pinsens gudstjenester.

God fornøjelse med fordybelsen og oplevelsen

af det Høje i vor tilværelse.

Jan Brogaard.

Den dualistiske verden

Dualisme er et fremmedord, som vi jo

bruger mange af. Det betyder to modsatte,

som plus og minus i et batteri. Der

er da også et batteri der hedder DUAL,

Dualisme kan være lys og mørke, varme

og kulde, godt og ondt osv.

Mennesket er intelligent, det er for så

vidt et plus. Men samtidig er det dumt

i mange sammenhænge, det er ikke så

smart, det er et minus.

Som nu forleden, hvor vi kunne læse i

avisen at der var tre steder i Nordjylland,

hvor unge var kørt galt i bil i spirituspåvirket

tilstand, med dødsfald og masser

af sorg i hjemmene til følge. De troede

at de var så kloge.

Krig er heller ikke for klogt, selv om det

er de allermest inteligente der sætter det

i værk. Vi mindes den første krig mellem

Kain og Abel, den kostede en fjerdedel

af jordens befolkning livet. Faderen var

105 år så han kunne vel nok vejlede

dem, men hørte de efter? Dengang blev

man ellers 8-9 hundrede år, men det er

gået meget tilbage siden, på grund af

usund levevis.

I et ægteskab sker der det, som sker med

10 11

to magneter, et plus og et minus tiltrækker

hinanden, men kommer så en tredie

pol til vil to minusser eller to plusser

frastøde hinanden, og så har vi balladen,

krigen bryder ud.

Mennesket er inteligent, og vi blev så

kloge, at vi i løbet af det sidste hundrede

år har formået at bruge en stor del af

verdens resourcer, og svine resten til.

Dygtig mand, men ikke for klog. Dualismen

raser, mens vi er her på jorden for

at berede os til evigheden.

Hvad er det for een? En forfatter skrev

engang: Tænker vi os at en Kongeørn

som bor her, hvert år vil den flyve til

Norge for at hvæsse sit næb på fjeldene.

Når så ad åre alle de norske fjelde er slidt

op af al den hvæssen, så vil der være gået

et sekund af evigheden.

Altså er det ret vigtigt at berede sig.

Man fatter først hvad evigheden er, siger

Piet Hein, når man har prøvet at stå ved

begge ender.

OM

Begravede og bisatte i Gudum,

Gudumholm og Lillevorde kirker:

Christen Lund Dahl, den 12. november i Gudumholm kirke.

Teddy Christensen, den 14. november i Gudumholm kirke.

Tage Chresten Henriksen, den 17. november i Gudum kirke.

Inger-Lise Anette Knudsen, den 22. november fra Østre kapel til Gudumholm.

Alma Kristine Madsen, den 11. februar i Gudumholm kirke.


Døbte

Anine Nordahl Sørensen,

den 4. november i Gudumholm

kirke, datter af Eva Nordahl

Sørensen og Kim Nordahl Sørensen.

Jonathan Lund Bendsen, den 25. november

i Lillevorde kirke, søn af Agnete Lund Sørensen

og Morten Møller Bendsen.

i Gudum, Gudumholm

og Lillevorde kirker

Patrick Sørensen Kath, den 17. november

i Gudumholm kirke, søn af Karin Kath og

Rune Sørensen Kath.

Emma Broen Vestersøe, den 1.

december i Gudumholm kirke,

datter af Lotte Broen Vestersøe

og Lars Bo Andersen.

Isabella Christina Mosgaard, den 19. september i Gudumholm kirke, datter af

Marianne Christina Harbo Mosgaard og Mogens Mosgaard.

Clara Hanne Jensen, den 23. september i Lillevorde kirke, datter af Sisse Pedersen

og Daniel Steen Jensen.

Sophia Amalie Dragsgaard Schytte, den 13. januar i Gudumholm kirke, datter

af Marlene Dragsgaard Nielsen og Mads Ingerslev Schytte.

Mira Kristine Lykke Christensen, den 19. januar i Gudumholm kirke, datter af

Annette Majbrit Christensen og Dann Lykke Knudsen.

Oliver Lund Rasmussen, den 9. februar i Gudumholm kirke, søn af Lonnie

Melissa Christiansen og Kristian Rasmussen.

Mads Munkøe Mogensen, den 16. december

i Lillevorde kirke, søn af Luise Munkøe Hovaldt

og Niels Henrik Mogensen.

Signe Klitgaard Hovaldt, den 4. november i

Gudumholm kirke, datter af Tanja Klitgaard

og Brian Munkøe Hovaldt.

12 13

Rasmus Valsted Thellemann, den

16. december i Lillevorde kirke,

søn af Mette Valsted Thellemann

og Michael Stræde Thellemann.

Isabell Bonnie Pedersen, den 10.

februar i Gudum kirke, datter

af Bettina Larsen og Torben Pedersen.


Konfirmationer 2008

14

Fredag den 18. april

St. Bededag

kl. 9.00 i Lillevorde

kl. 10.30 i Gudumholm

Søndag den 20. april,

kl. 10.30 i Gudum

Konfirmationsopstilling den 18. april

i Lillevorde og Gudumholm kirker

og den 20. april i Gudum kirke

Lillevorde kirke kl. 9.00:

Nordside, venstre fra indgang Sydside, højre set fra indgang

Kris Lentz Christian Flohr Nielsen

Janni Bach Mathilde Soldam Volden

Gudumholm kirke kl. 11.00

Nordside, venstre set fra indgang Sydside, højre set fra indgang

Dinna Alicia Christiansen Sara Margret Sigurdardottir

Rasmus Vinther Andersen Brian Bruun

Nadia Andersen Louise Christiansen

Martin Hedegaard Bælum Andreas Bo Hansen

Christina Pedersen Krog Anna Dybdahl Sørensen

Peter Viggo Printz Madsen Mathias Aleksander Nielsen

Nanna Nanfeld Abildgaard Kamilla Nanfeld Christiansen

Stig von Wovern Ginsborg Steffen von Wowern Ginsborg

Daniel Niklas Vigbert

Gudum kirke den 20. april kl. 10.30

Nordside, venstre set fra indgang

Kathrine Blaschke Lund

KirKelig VejleDning

Anmeldelse af fødsel: Senest 2 hverdage efter

fødslen til sognepræsten. Der medbringes/

medsendes sammen med forældre-anmeldelse

forældres fødsels- og dåbsattester og evt.

vielsespapirer (gerne i kopi).

Dåb: Sognepræsten kontaktes for at aftale

dåbsdato og kirke og tid for en samtale ude

hos jer. Ud over barnets navn skal præsten

have navn og - 5 faddere.

Navngivning/dåb skal ske inden 6 måneder

efter fødslen.

Se om den nye navnelov på www.personregistrering.

Her kan hentes alt om de nye regler

samt blanketter til brug ved navngivelse eller

navneændring.

Vielse: Aftal en dato med præsten. Inden vielsen

skal der udstedes en prøvelsesattest på

borgmesterkontoret. Denne attest kan tidligst

udstedes 4 måneder før vielsen. Man medbringer

fødsels- og dåbsattest m.m.

Begravelse/bisættelse:

Dag og klokkeslet aftales først med den

præst, der skal foretage handlingen.

Kirkebil: Ring til sognepræsten, som vil være

Dem behjælpelig.

Ferie og fridage:

Oplyses på telefonsvarer, hvor der henvises

til Sognepræst Aage Hedevang Grum-

Schwensen, Kongerslev, tlf. 98 33 10 41.

Redaktionsudvalg:

Anne Steenberg, Jan Brogaard,

Jytte Pedersen og Jens Møller Bendsen.

Ansvarshavende redaktør: Sognepræsten.

Kirkeværger:

Kirkeværge i Gudum:

Anders Majgaard Sørensen,

Gudum Bygade 12, tlf. 98 33 33 36

Kirkeværge i Gudumholm:

Asta Bendsen,

Parallelvej 8, tlf. 98 31 60 91

15

Kirkeværge i Lillevorde:

Jannie Jønsson,

Køltoften 6, tlf. 98 31 64 15

Sognepræst Jan Brogaard:

Gudum Bygade 6, Gudum, 9280 Storvorde.

Tlf. 98 33 31 57. Træffes bedst på kontoret

mandag til torsdag kl. 11-12.

Lørdag efter aftale. Fredag er fridag.

E-mail: jabr@km.dk

Graver i Gudum og Lillevorde:

Erik Bloch, Gudum Bygade 15,

9280 Storvorde. Tlf. 98 33 36 18.

Mandag er fridag.

Graver i Gudumholm: Kjeld Nielsen,

Romdrupvej 101, 9270 Klarup,

tlf. 98 31 65 69 / 20 70 31 57.

Mandag er fridag.

Organist: Lorenz Marinescu,

Fyrkildevej 100, 1. th., 9220 Aalborg.

26 91 47 23. Mandag er fridag.

Kirkesanger: Catalina Marinescu,

Fyrkildevej 100, 1. th., 9220 Aalborg.

Tlf. 26 91 47 23. Mandag er fridag.

Gudum kirke: Fra 12. årh. 110 siddepladser.

Formand Jytte Pedersen,

der tillige er fællesformand, Gudum Bygade,

9280 Storvorde.

Lillevorde kirke: Fra 12. årh. 80 siddepladser.

Formand Rasmus Thomsen,

Lillevorde Kær 11, 9280 Storvorde.

Tlf. 98 31 65 32.

Gudumholm kirke:

Fra 1909. 200 siddepladser.

Formand Anne Steenberg,

Aagade 6, 9280 Storvorde. Tlf. 98 31 60 20.

Kasserer for Gudum-Lillevorde-

Gudumholm:

Berit Pedersen, Gadekærsvej 11, Sejlflod,

9280 Storvorde. Tlf. 98 31 66 51

NY HJEMMESIDE: www.gglsogn.dk


guDStjeneSteliSte

for Gudum-Gudumholm-Lillevorde

Søndag den 30. marts, 1. s. e. påske 10.30 Lillevorde

Søndag den 6. april, 2. s. e. påske 09.00 Gudumholm*

Søndag den 13. april, 3. s. påske 10.30 Gudum

Fredag den 18. april. St. Bededag, Konfirmation 09.00 Lillevorde

10.30 Gudumholm

Søndag den 20. april, 4. s. e. påske, Konfirmation 10.30 Gudum

Søndag den 27. april, 5. s. e. påske 10.30 Lillevorde

Torsdag den 1. maj, Kristi Himmelfart 10.30 Gudumholm

Søndag den 4. maj, 6. s. e. påske 10.30 Lillevorde

Søndag den 1l. maj, pinsedag 10.30 Gudum

Mandag den 12. maj, 2. pinsedag 09.00 Gudumholm*

Søndag den 18. maj, Trinitatis 10.30 Lillevorde

Søndag den 25. maj, 1. s. e. trin. 09.00 Gudum*

Søndag den 1. juni, 2. s. e. trin. 10.30 Gudumholm

Søndag den 8. juni, 3. s. e. trin. 10.30 Lillevorde

Søndag den 15. juni, 4. s. e. trin. 10.30 Gudum

Søndag den 22. juni, 5. s. e. trin. 09.00 Gudumholm*

Søndag den 29. juni, 6. s. e. trin. 09.00 Lillevorde*

Søndag den 6. juli, 7. s. e. trin. 10.30 Gudum*

Søndag den 13. juli, 8. s. e. trin. 09.00 Gudumholm*

Søndag den 20. juli, 9. s. e. trin. 10.30 Lillevorde

Søndag den 27. juli, 10. s. e. trin. 10.30 Gudum

* Aage Hedevang Grum-Schwensen

KirKebil:

Hver søndag kører der kirkebil

gennem byerne Gudumlund, Gudumholm,

Lillevorde og Gudum.

Ring og hør nærmere

om tidspunkt på tlf. 98 33 31 57

På selve søndagen kan man også ringe på 98 33 10 42.

Østhimmerlands Folkeblad • 98 33 10 24

More magazines by this user
Similar magazines