Brug for den menneskelige - CO-industri

co.industri.dk

Brug for den menneskelige - CO-industri

Brug for den

menneskelige

værktøjskasse

Side 9

nr. 5 maj 2009

Et spørgsmål om moral Side 3

Pæne resultater ved lokale lønforhandlinger Side 4-5

Pas på dem der bliver tilbage Side 6-7


i ndhold

Ledigheden er stigende. De seneste tal fra Danmarks Statistik afslørede

for nylig, at mere end 10.000 personer blev arbejdsløse fra

februar til marts i år, og en del af dem arbejdede på industriens virksomheder.

I CO-Magasinet nummer 3 var der fokus på, hvordan tillidsrepræsentanter

håndterer situationen omkring afskedigelser i forbindelse

med en virksomhedslukning, mens det i nummer 4 blandt andet

blev beskrevet, hvordan situationen tackles, når en massefyring er

meldt ud på en virksomhed, men der endnu ikke er sat navn på de

fyrede.

I dette nummer tages der fat på endnu en udfordring i forbindelse

med en fyringsrunde. CO-Magasinet sætter nemlig fokus på de

ansatte, der er tilbage på arbejdspladsen, når de fyrede kolleger er

væk.

For det er uden tvivl alvorligt at miste sit job, men der er også udfordringer

forbundet ved at være en af dem, der er tilbage.

Ifølge en række europæiske undersøgelser viser det sig, at de, der

overlever en fyringsrunde eller en omstrukturering på arbejdspladsen,

har forhøjet risiko for at dø af hjertekarsygdomme eller komme

på førtidspension på grund af især psykisk sygdom eller sygdomme

i bevægeapparatet.

Desuden stiger risikoen for højere forbrug af nervemedicin og sovepiller,

ligesom risikoen for stress blandt de tilbageblevne øges.

Leder Om at overleve en fyringsrunde

Den danske model en fordel

Seniorforsker Karina Nielsen fra Det Nationale Forskningscenter for

Arbejdsmiljø påpeger dog i forbindelse med de europæiske undersøgelser,

at den danske model med høj dagpengesikring er med til

at dæmpe frygten for fyresedler blandt danske ansatte i forhold til

deres europæiske kolleger generelt.

Et spørgsmål om moral 3

Pæne resultater ved lokale lønforhandlinger 4-5

Pas på dem der bliver tilbage 6-7

Risikabelt at overleve fyringsrunde 8

CO-Magasinet udgives af CO-industri -

Centralorganisationen af industriansatte

i Danmark.

Vester Søgade 12, 2. sal

1790 København V.

Tlf. 33 63 80 00

Fax 33 63 80 99

Fax - redaktionen 33 63 80 90

www.co-industri.dk

e-mail: co@co-industri.dk

Brug for den menneskelige værktøjskasse 9

Samarbejdet om arbejdsmiljø støves af 10

Girlpower på vindmøllefabrikken 11

Det nødvendige bindeled 12-13

Redaktion: Linda Hansen (ansvarsh.) (DJ)

Tlf. 33 63 80 41 · e-mail: lin@co-industri.dk

Journalist: Dorthe Kragh (DJ)

Tlf.: 33 63 80 04 · e-mail:dk@co-industri.dk

Administration: Lise Trampedach

Tlf. 33 63 80 21 · e-mail: lt@co-industri.dk

CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter,

sikkerhedsrepræsentanter, medarbejdervalgte A/Sbestyrelsesmedlemmer,

ESU-medlemmer og andre

med tillidshverv i industrien, som alle modtager

bladet via registrering i medlemsforbundene.

Adresseændringer skal ikke meddeles til

- Vi har en anden arbejdskultur i Danmark end i mange andre europæiske

lande. Blandt andet har vi traditionelt meget mere medarbejderinddragelse,

og det betyder, at flere af undersøgelserne skal tages

med et gran salt i dansk sammenhæng. Når medarbejderne har indflydelse

på beslutningerne, så er de mere tilbøjelige til at acceptere

konsekvenserne. Det betyder, at stressniveauet falder og de helbredsmæssige

risici formindskes, siger hun i artiklen på side 8.

TR stiller op for kolleger

På virksomheden SPX APV Danmark i Silkeborg er der allerede

fokus på, at de tilbageblevne ansatte efter en fyringsrunde kan have

brug for en håndsrækning. Derfor er der blevet nedsat en trivselsgruppe,

som har fokus på, hvordan kollegerne har det.

Og selv om initiativet er helt nyt, er der tænkt over, hvordan kollegerne

kan bakkes op. Det fortæller tillidsrepræsentant Jan Okholm

Sørensen.

- Det er vigtigt at understrege, at vi ikke er psykologer. Men det er

rart for kollegerne at vide, at de har nogen, som de kan komme til,

hvis de har brug for hjælp eller en snak. Vi har mulighed for at lytte

til kollegerne og sende dem videre til en arbejdspsykolog, hvis vi

synes, der er brug for det, siger han i artiklen på siderne 6-7.

På vinduesfabrikken Velux dykker tillidsrepræsentant Helle Stærk

Olesen ned i den menneskelige værktøjskasse, hun bringer med til

tillidshvervet fra sin tid som sygehjælper. Herfra er hun vant til at

tale om alvorlig sygdom og død.

- Det er ikke det samme og så alligevel. Det er de samme faser, en

fyret skal igennem. Vrede, magtesløshed, sorg. Med min erfaring

ved jeg, at der kommer en anden reaktion i morgen. Jeg er forberedt

på deres reaktion, og jeg kan lytte og være der, siger hun i artiklen

på side 9.

Bornholm i knæ 14-15

Fra forslagskasse til innovation 16-17

International fagbevægelse 18-19

Faglig orientering 22-23

CO-industri, men direkte til forbundet.

Bladet udkommer ni gange årligt – hver måned

undtagen juli, august og december. Udgivelsesdagen

er normalt den tredje onsdag i måneden.

Oplag 24.800

Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S

Miljøcertificeret efter ISO 14001 og arbejdsmiljøcertificeret

efter OHSAS 18001

ISSN 1395 9344 (papirudgave)

ISSN 1902 3936 (elektronisk)

Forside: Tillidsrepræsentant Helle Stærk Olesen

fra vinduesproducenten Velux i Skjern.

Foto: Robert Attermann, Red Star.


Af Dorthe Kragh

Et spørgsmål

om moral

Virksomhed fyrede 20, men fritstillede kun de 18.

To skulle blive tilbage og arbejde i opsigelsesperioden

– trods løfte om fritstilling

En uanstændig måde at tackle en fyringssag

på. Sådan beskriver Arne Sørensen, daglig

leder af CO-industri, fyringen af Helle

Schultz Hedelain. Hun var ansat på emballagevirksomheden

Smurfit Kappa og fik

trods løfter om fritstilling besked på at

arbejde videre, mens de øvrige fyrede kolleger

på nær én blev fritstillet.

- Virksomhedens opførsel afslører en stor

mangel på respekt og forståelse for den

situation, den fyrede medarbejder er i.

Medarbejderen leverede på sin side en

sublim præstation i opsigelsesperioden

hvilket virksomheden også har anerkendt.

Derfor ville det have klædt virksomheden at

håndtere situationen fornuftigt, siger Arne

Sørensen.

Hans kommentar falder på baggrund af

sagen om Helle Schultz Hedelain, der bliver

fyret fra sit job som salgsassistent i Smurfit

Kappa Danmark den 19. november 2008.

Det samme gør 19 af hendes kolleger.

Men mens de øvrige kolleger bliver fritstillet

i deres opsigelsesperiode, så må Helle

Schultz Hedelain og en anden kollega arbejde

gennem hele perioden.

Det sker selv om virksomhedens direktør

Ole Møller Hansen ifølge Helle Schultz

Hedelain på et informationsmøde umiddelbart

før fyringerne både mundtligt og på en

planche fortæller, at de, der bliver fyret, bliver

fritstillet i opsigelsesperioden.

Særlige interesser

Ledelsens forklaring på den manglende fritstilling

af Helle Schultz Hedelain er, at hun

skal varetage en særlig kundes interesser.

- Jeg var helt mundlam, kom ikke med så

mange indsigelser og lovede,

at jeg selvfølgelig

ville arbejde loyalt. Da

jeg kom tilbage til

mine kolleger, så de

helt forkerte ud i

ansigtet, da jeg

sagde, at jeg ikke var

blevet fritstillet, fortæller

Helle Schultz Hedelain.

Hele forløbet fra informationsmødet starter

til hun er fyret tager 28 minutter.

- Hvis nu der var gået en dag eller to, så

kunne der jo være opstået noget, som gjorde,

at jeg ikke kunne blive fritstillet. Men der

kan altså ikke ske det helt store på 28 minutter,

mener Helle Schultz Hedelain.

Moral og etik

Arne Sørensen har på vegne af Helle Schultz

Hedelain og hendes fagforbund HK/Privat

ført forhandlinger om en kompensation

med virksomheden og DI, uden at parterne

kunne nå til enighed.

- De kom med et tilbud, som var fornærmende.

Det her handler jo mere om moral og etik

end juridiske forhold. Som direktør kan

man ikke stå og love alt muligt, som man

ikke har tænkt sig at indfri. Jeg mener, at

virksomheden har optrådt meget uanstændigt

i denne sag, siger Arne Sørensen.

Helle Schultz Hedelain havde håbet, at

Smurfit Kappa ville kompensere hende for,

at hun ikke fik den samme tid til at finde nyt

arbejde som hendes 18 kolleger.

- De har jo i opsigelsesperioden haft meget

mere tid til at være jobsøgende end mig.

Godt nok fik jeg fri til jobsamtaler, men jeg

måtte bruge min fritid til at

holde mig opdateret og skrive ansøgninger.

Det har været stressende, fortæller hun.

Ole Møller Hansen, administrerende direktør

i Smurfit Kappa, vil ikke kommentere

den konkrete sag.

- Vi behandler altid medarbejderne efter reglerne.

Hvis CO-industri mener, at de har en

sag, så kan jeg ikke forstå, hvorfor man ikke

har ført sagen videre, siger han.

Arne Sørensen understreger, at det er yderst

sjældent, at CO-industri støder på virksomheder,

der ikke holder deres løfter i forbindelse

med fyringer. Han anbefaler, at man

sikrer sig, at løfterne bliver skrevet ned.

Kan det ikke lade sig gøre, foreslår han, at

man sørger for at spørge grundigt ind til de

løfter, som bliver givet, og forhører sig om,

hvad løfterne betyder for den enkelte.

CO-Magasinet · side 2-3


Af Dorthe Kragh

Pæne resultater ved l

lønforhandlinger

De lokale lønforhandlinger trodser krisen og byder på pæne lønstigninger

Der er stadig fuld gang i lønforhandlingerne

rundt om på arbejdspladserne, og de foreløbige

resultater viser, at man mange steder

trodser den økonomiske krise og forhandler

pæne resultater hjem.

Ifølge DI’s opgørelse over de foreløbige

resultater har omkring ti procent af virksomhederne

afsluttet de lokale lønforhandlinger,

og hos Dansk Metal viser de færdige

resultater, at der i gennemsnit bliver givet

omkring tre procent i lønstigning. Samme

melding lyder fra 3F’s industrigruppe.

- Det er bestemt ikke så sort, som det på et

tidspunkt var fremme i pressen, hvor der

blev talt om, at de ansatte i industrien ligefrem

skulle ned i løn, siger gruppeformand i

3F Industri og næstformand i CO-industri

Børge Frederiksen.

Han erkender, at årets resultater ved de lokale

lønforhandlinger ikke bliver så høje som

ved sidste års forhandlinger, der var præget

af højkonjunktur og mangel på arbejdskraft.

- Styrken og svagheden ved et bevægeligt

lønsystem er jo netop, at når der er fuld

damp på alle kedler, så viser det sig i lønudviklingen,

og når der ikke er så meget damp

på, så smitter det også af. Men kan man

opnå et gennemsnit på tre procent, så synes

jeg, at man er sluppet godt gennem forhandlingerne,

siger Børge Frederiksen.

Kreative forhandlinger

Heller ikke i Dansk El-Forbund kan forbundssekretær

Stig K. Pedersen genkende

dommedagsprædikerne. Her ligger det foreløbige

resultat lige i underkanten af tre procent.

- Det varierer naturligvis meget. Der er

nogle, som næsten ikke får noget, mens

andre får rigtig pæne stigninger. Det ser

bestemt ikke helt håbløst ud, siger Stig K.

Pedersen.

Han peger desuden på, at der i år har været

en stor kreativitet blandt Dansk El-Forbunds

lokale lønforhandlere, og at det ikke nødvendigvis

kan læses ud af lønstatistikkerne.

- Når jeg taler direkte med tillidsrepræsentanterne

på arbejdspladserne, så fortæller de

ofte, at de for resten også lige fik forhandlet

barns 2. sygedag hjem eller har givet et ekstra

løft til medarbejdere på barsel. Sådan

nogle goder har stor værdi, men det er jo

ikke noget, vi får indrapporteret, siger han.

Hos Novenco A/S i Næstved, der udvikler og

producerer ventilationsanlæg og kølesystemer,

har bonussen været i spil ved lønforhandlingerne.

- Vi har fået to procent og så noget på bonussen,

og jeg har forstået, at mine kolleger er

godt tilfredse med det resultat – omstændighederne

taget i betragtning. Ledelsens

udgangspunkt var, at vi skulle have tre procent

på bonussen og så ikke mere. Men der

er for mange usikkerhedsmomenter ved

bonussen, så vi ville have noget på den faste

løn, fortæller tillidsrepræsentant Tommy

Larsen, som repræsenterer cirka 100 3F’ere.

Løft til de lavtlønnede

Hos Gerhardt Christensen A/S i Storvorde,

der blandt andet producerer dæksler og

spjæld, har de lavtlønnede fået et løft ved de

lokale lønforhandlinger. Det betyder,

at nogle af de ansatte har

fået otte kroner mere i

timen, mens andre har

fået fire kroner. I gennemsnit har

de 20 ansatte fået en lønstigning

på cirka 3,7 procent.

- I forhold til det vi havde forventet

på baggrund af den økonomiske situation

i verden, så synes jeg, at det er et ok

resultat, siger tillidsrepræsentant for virksomhedens

12 smede Henrik

Nielsen.

Også Bent Volk, medlem

af Dansk Metal og fællestillidsrepræsentant

for 80

ansatte på HMK Bilcon i

Gistrup ved Aalborg, er

tilfreds med de tre procent,

han har forhandlet hjem.

- Som situationen ser ud, synes jeg, at

det er tilfredsstillende, siger han.

Det samme siger Brian Tøfting,

der er medlem af Dansk El-

Forbund og tillidsrepræsentant

for 75 faglærte på Vestas

Control Systems A/S i

Hammel ved Århus, der fremstiller

elektriske fordelings- og kontrolapparater.

Her har de faglærte fået cirka 3,4

procent eller 5,25 kroner mere i timen.

- I betragtning af hvordan markedet ser ud,

så er vi tilfredse, og kollegerne har også sagt

godt for resultatet med et bredt ja, siger

Brian Tøfting.

Mindre tilfreds er Per Løfstrøm Sørensen,

tillidsrepræsentant for 22 medlemmer af

Teknisk Landsforbund hos DISA Industries

A/S i Herlev ved København, der producerer

støbeformmaskiner.

Han måtte forlade forhandlingsbordet

med en nulløsning til funktionærerne.


okale

i industrien

- De sagde, at kapitalfonde ikke sætter

penge til side til dårlige tider, fortæller

han.

En forklaring som han har svært ved at

acceptere, da virksomheden de foregående

år har haft et pænt overskud.

- Jeg er dybt skuffet. Vi har ligget vandret, da

der var travlt, arbejdet over og knoklet derudaf,

og så siger de, ’jamen I fik jo næsten

fem procent sidste år’. Jeg kan kun sige, at

det intet har med det her at gøre, siger Per

Løfstrøm Sørensen.

De faglærte på DISA har nu udsat deres lokale

lønforhandlinger til økonomien ser bedre

ud.

Glæde over flerårige aftaler

En stor del af de danske industrivirksomheder

har slet ikke ført lokale lønforhandlinger

i år. Både sidste år og forrige år blev der

nemlig indgået en del to- og tre-årige aftaler,

som fortsat gælder. Det betyder, at de ansatte

for de flestes vedkommende har fået den

aftalte lønstigning med martslønnen.

En af de virksomheder er Terma i Lystrup

ved Århus, der producerer højteknologisk

udstyr til både militære og civile formål. Her

er tillidsrepræsentant Jan Møller Nielsen,

Dansk Metal, glad for den to-årige aftale, han

indgik sidste år. Aftalen betyder, at de 26 teknikere,

han har forhandlet løn for, første

marts fik en lønstigning på 6,35 kroner i

timen, hvilket svarer til 4,8 procent.

- Det var godt, at vi

lavede en to-årig

aftale sidste år.

Da det gik jublende godt,

overvejede vi faktisk at sige

aftalen op i oktober sidste år, fordi vi ikke

var helt tilfredse med den i situation, men

nu er vi glade for, at vi ikke gjorde det, siger

Jan Møller Nielsen og fortæller, at nogle af

de ansatte på Terma er på arbejdsfordeling,

fordi ordrer bliver udskudt.

Gani Dudus er også godt tilfreds med den toårige

overenskomst, han indgik sidste år for

56 3F’ere på kabelfabrikken Draka i

Brøndby. Aftalen betyder, at 3F’erne

fik 10 kroner mere i timen sidste

år, mens de i år stiger tre kroner

i timen. Samlet giver det en

lønstigning på ti procent.

- Vi var meget heldige

med, at vi

indgik en aftale

sidste år. Det

havde vi ikke fået

i år, siger han.

CO-Magasinet · side 4-5


Af Dorthe Kragh

Foto Flemming Jeppesen

Pas på dem der bliver

Efter en fyringsrunde er der meget fokus på de fyrede, men dem der er tilb

hjælp til at komme videre

Mange danske virksomheder er rigtig gode

til at tage sig af de medarbejdere, der bliver

fyret, og hjælpe dem med at komme videre i

livet. Men ofte glemmer man dem, der er tilbage

– dem der skal få virksomheden

rette køl igen. Og de har ofte lige så meget

brug for hjælp, som dem der forlader virksomheden.

- Der er så mange følelser knyttet til det at

skulle tage afsked med gode kolleger og så

stadig møde op på arbejde dag efter dag. Der

er skyld og skam og tankerne ’burde det ikke

have været mig’ eller ’hvorfor blev det ikke

mig’, fortæller Peter Dragsbæk, samarbejdskonsulent

i CO-industri.

Samtidig kan medarbejderne være usikre

på, om fyringerne er overstået, eller om der

kommer flere, og nogle kan være vrede på

ledelsen, kollegerne eller tillidsrepræsentanten

over, at det er kommet så vidt.

- Der er mange forskellige følelser, men de er

alle udtryk for det samme. Mange mænd

vælger at knalde på og arbejde videre, som

intet var sket, men man skal ikke tage fejl og

tro, at de ikke har behov for at snakke.

Derfor er det vigtigt, at der i dagligdagen er

rum til at snakke om, hvordan man har det,

fastslår Peter Dragsbæk.

Han peger på, at hvis arbejdspladsen ikke

formår at tage fat i frustrationerne, risikerer

den en lang periode med nedsat produktion,

som i værste fald kan betyde yderligere

fyringer, et højere sygefravær og medarbejderflugt.

Ny gejst via informationer

Orla Ørskov Petersen, fællestillidsrepræsentant

på Sauer-Danfoss, har oplevet, hvad

fyringsrunder gør ved de kolleger, som

beholder deres job. Tre gange inden for et

halvt år har hans arbejdsplads været ude i

fyringsrunder.

- Stemningen er ikke god. Dem der er tilbage,

spørger sig selv ’hvad med os’. Hele netværket

– kammeratskabet – er splittet ad, og

der er nogle, som føler skyld over ikke at

være blevet fyret, siger Orla Ørskov

Petersen.

Derfor har topledelsen været ude i frokoststuerne

for at tale med medarbejderne om,

hvad der er sket, og hvordan de ser fremtiden.

Samtidig har medarbejderne fået

mulighed for at stille spørgsmål til ledelsen.

- Gejsten er fuldstændig væk. Derfor skal der

pumpes nyt liv i arbejdspladsen, og det prøver

vi at gøre gennem informationsmøderne,

fortæller Orla Ørskov Petersen.

På SPX APV Danmark i Silkeborg, der

udvikler og producerer procesudstyr til

blandt andet fødevareproducenter og farmaceutiske

virksomheder, er man også

opmærksom på, at de tilbageblivende medarbejdere

kan have det dårligt. Virksomheden

måtte i november sidste år tage

afsked med 60 medarbejdere. I alt fyrede

virksomheden 140 på landsplan.

Og samtidig med, at tillidsrepræsentanterne

forhandlede vilkår for de fyrede, så blev der

også aftalt at gøre noget for de medarbejdere,

som blev tilbage på arbejdspladserne.

Derfor har virksomheden nedsat en trivselsgruppe,

som skal have fokus på, hvordan

kollegerne har det. De seks medlemmer af

gruppen har været på et kort kursus, hvor en

arbejdspsykolog har fortalt om, hvad der

kan ske med mennesker, når de bliver udsat

for en stresset situation som en fyringsrunde,

og de har fået værktøjer til, hvordan de

kan hjælpe kollegerne videre.

- Indsatsen er endnu så ny, at vi ikke har

nogen erfaringer. Men der er blevet taget vel

imod initiativet, fortæller Jan Okholm

Sørensen, medlem af Dansk Metal og tillidsrepræsentant

for 58 metallere, elektrikere

og 3F’ere.

Han er den eneste tillidsrepræsentant i trivselsgruppen,

resten er almindelige medarbejdere,

som er interesserede i at hjælpe

deres kolleger.

- Det er vigtigt at understrege, at vi ikke er

psykologer. Men det er rart for kollegerne at

vide, at de har nogle, som de kan komme til,

hvis de har brug for hjælp eller en snak. Vi

har mulighed for at lytte til kollegerne og

sende dem videre til en arbejdspsykolog,

hvis vi synes, at der er brug for det, siger Jan

Okholm Sørensen.

Han mener, at det er nemmere for kollegerne

at bede om hjælp, når det er en kollega,

som de kan gå til, frem for hvis det var en

leder, de skulle kontakte.

- Som kolleger har vi også muligheden for

lige at kigge forbi og høre, hvordan det går,

uden at det bliver alt for formelt, siger Jan

Okholm Sørensen.

Fortæl den gode historie

Og det er vigtigt at tale om det, som man har

været igennem, fastslår organisationskonsulent

Lone Larsen fra konsulenthuset Villa

Venire. Her har man stor erfaring med at

rådgive og hjælpe arbejdspladser med de

mange aspekter, en fyringsrunde rummer.

- Sådan en fyringsrunde koster blod, sved og

tårer. Men hvis virksomhedens ledelse er

åben i sin kommunikation og sørger for hele

tiden at have medarbejderne med, så går det

bedre, siger Lone Larsen.

Hun peger på, at ugentlige møder, hvor

ledelsen informerer om udviklingen, og

hvor medarbejderne kan spørge ind til ledelsens

beslutninger og fortælle, hvordan de

har det, kan være meget effektivt på sigt.

- Der skal skabes rum for at snakke om det

her, og så har nogle måske brug for mere

individuel hjælp. Men hvis virksomheden

varetager opgaven effektivt og griber frustrationerne

i opløbet i stedet for at feje dem

ind under gulvtæppet, så vil organisationen

opleve, at medarbejderne bevarer energien

og troen på, at virksomhedsværdier lever

videre, og de kan se, at det som er vigtigt for

dem fastholdes også i den fremtidige organisation.

Med andre ord, historien lever videre

både den individuelle og organisatoriske,

fortæller Lone Larsen.

Det handler altså om at bevare den gode

historie om arbejdspladsen og genskabe den


tilbage

age har også brug for

kollektive identitet, som fortæller medarbejderne,

at de har noget særligt sammen,

som de ikke ønsker at miste.

- Den gode historie om arbejdspladsen

skal bevares, for når skuden vender, og

der igen er brug for mere arbejdskraft,

skal man gerne fremstå som en attraktiv

arbejdsplads. Og tillidsrepræsentanterne

og sikkerhedsrepræsentanterne skal være

med til at fortælle den historie. De har en

stor stemme, og hvis de har svært ved at

tro på historien, så begynder kollegerne

at overveje om de skal blive, siger Lone

Larsen.

Men samtidig understreger hun, at tillidsog

sikkerhedsrepræsentanterne skal være

opmærksomme på, at de selv er berørte af

fyringerne. Derfor er det en god idé at

danne netværk, hvor man kan støtte hinanden

og arbejde med nogle af de følelser,

som vil opstå, når arbejdspladsen bliver

kastet ud i en krise.

- Vores erfaringer fortæller os, at det for

de fleste organisationer er givtigt både på

den korte og lange bane at inddrage erfaringer

udefra, som kan hjælpe medarbejderne

i forandringsprocessen, siger Lone

Larsen.

Det er lettere at tale med en kollega om

frustrationer efter en fyringsrunde end med

en leder, mener Jan Okholm Sørensen.

CO-Magasinet · side 6-7


pille

sygdom Stress Stress

Af Dorthe Kragh

Stress Stress Stress Stress Stress

ss Stress Stress Stress Stress Stress Stress S

Stress Stress Stress Stress Stress Stress sovepiller

Risikabelt at overleve

en fyringsrunde

ss Stress Stress Stress Stress Stress Stress Stress

tress Stress Stress Stress Stress sovepiller Stress Stress

s Stress Stress Stress Stress Stress Stress Stress Stress

s Stress Stress Stress Stress Stress Stress Stress Stress

ss Stress Stress Stress Stress Stress Stress sygdom Stre

tress Stress Stress Stress Stress Stress Stress Stress Str

ss Stress Stress Stress Stress Stress Stress Stress Stress

tress Stress Stress Stress Stress Stress Stress Stress St

ss Stress Stress Stress Stress Stress Stress Stress Stres

ress Stress Stress Stress Stress Stress Stress Sovepiller

ress Stress Stress Stress Stress Stress Stress Stress Stre

Stress Stress Stress Stress Stress Stress Stress Stress S

Stress, forhøjet risiko for hjertekarsygdomme og i værste fald død

risikerer at ramme de ansatte, der overlever en fyringsrunde

Det er slemt at miste jobbet, men det kan

faktisk også være slemt at beholde det. Flere

europæiske undersøgelser viser, at de, der

overlever en fyringsrunde eller en omstrukturering

på arbejdspladsen, har forhøjet risiko

for at dø af hjertekarsygdomme eller

komme på førtidspension på grund af især

psykisk sygdom eller sygdomme i bevægeapparatet.

Samtidig er der en øget risiko for, at forbruget

af sovepiller og nervemedicin stiger

blandt de tilbageblevne, ligesom deres risiko

for at få stress og et øget forbrug af alkohol

og tobak går i vejret.

Undersøgelserne er samlet af fjorten europæiske

eksperter i rapporten ”Health in

Restructuring: Innovative Approaches and

Policy Recommendations.”

De mest almindelige følelsesmæssige reaktioner,

som de overlevende oplever, er angsten

for at miste deres job eller frygten for

en øget arbejdsmængde. Det kan udløse

stress, som igen kan medføre udbrændthed

og hjertekarsygdomme.

- Problemet er, at mange glemmer at tage

højde for, at det på mange måder er en ny

organisation, de har med at gøre, når der har

været omstruktureringer eller fyringsrunder.

Man arbejder måske ikke sammen med

de samme mennesker og får ofte nye roller

og ansvarsområder, hvilket kan føre til

stress og usikkerhed, siger seniorforsker

Karina Nielsen fra Det Nationale Forskningscenter

for Arbejdsmiljø (NFA), som

har været med til at udarbejde rapporten.

Færre følger i Danmark

Karina Nielsen er ikke i tvivl om, at fyringer

og omstruktureringer kan have en skadelig

effekt på trivslen og helbredet hos de overlevende

medarbejdere. Men samtidig påpeger

hun, at den danske model med høj dagpengesikring

er med til at dæmpe frygten

for de følger af fyringer, som opleves i de

øvrige europæiske lande.

- Vi har en anden arbejdskultur i Danmark

end i mange andre europæiske lande. Blandt

andet har vi traditionelt meget mere medarbejderinddragelse,

og det betyder, at flere af

undersøgelserne skal tages med et gran salt

i dansk sammenhæng. Når medarbejderne

har indflydelse på beslutningerne, så er de

mere tilbøjelige til at acceptere konsekvenserne.

Det betyder, at stressniveauet falder

og de helbredsmæssige risici formindskes.

Men vi har ikke undersøgelser, der viser,

hvor godt eller dårligt det står til i Danmark,

siger hun.

De danske forskere har dog i en enkelt

undersøgelse kunnet konstatere en højere

grad af jobusikkerhed – også på længere sigt

– blandt de medarbejdere, der har overlevet

et ejerskifte. Derfor anbefaler Karina Niel

sen, at tillidsrepræsentanterne deltager

aktivt i at sikre en god og åben dialog i virksomheden,

når der skal ske forandringer.

- Vi ved, at det betyder meget, at medarbejderne

føler sig hørt, og at de oplever processen

som retfærdig. Tillidsrepræsentanten

kan være det bindeled, som bringer ledelsens

beslutninger videre og medarbejderne

bekymringer ind på direktionsbordet, fastslår

hun. Karina Nielsen anbefaler, at virksomhederne

benytter trivselsundersøgelser

og psykiske APV-undersøgelser til at finde

ud af, hvordan medarbejderne har oplevet

processen, så virksomheden kan forberede

sig til de næste ændringer.

tress Stress Stress Stress Stress Stress Stress Stress S

Stress Stress Stress Stress Stress Stress Stress Stress S

Stress Stress Stress Stress tressStress Stress Stress Stress

Stress Stress Stress Stress sovepiller Stress Stress Stres

Stress Stress Stress Stress Stress Stress Stress Stress s

Stress Stress Stress Stress Stress Stress Stress Stress S

Stress Stress Stress Stress Stress Stress Stress Stress St

Stress Stress Stress Stress Stress Stress Stress Stress S

Stress Stress Stress Stress Stress Stress Stress Stress

ress Stress Stress Stress Stress Stress Stress Stress St

piller Stress Stress Stress Stress Stress sygdom Stre

Rapporten ”Health in Restructuring: Innovative Approaches and Policy Recommendations”

samt et dansk resumé og tolv anbefalinger til, hvordan man sikrer medarbejdernes

trivsel og helbred ved omstrukturering, kan hentes på adressen:

http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/Nyheder/Nyhedsarkiv/2009/Tolv_anbefalinger_til_si

kring_af_trivsel_og_helbred_ved_omstruktureringer.aspx?lang=da

ess Stress Stress Stress Stress Stress Stress Stress Stre

s Stress Stress Stress Stress Stress Stress Stress sovepille

ess Stress Stress Stress sygdom Stress Stress Stress Str

ess Stress Stress sovepiller Stress Stress Stress St

ss Stress Stress Stress sygdom Stress Stress Stress Stre

Stress Stress Stress Stress Stress Stress Stress Stress St

tress Stress Stress Stress Stress Stress Stress Stress Str

ss Stress Sygdom Stress Stress Stress Stress Stress

ss Stress Stress Stress Stress Stress

Stress Stress sovep

Stress s


ss

ess

Af Dorthe Kragh

Foto Robert Attermann, Red Star

ress

s

tress

ss

tress

tress

tress

Stress

s Stress

ygdom

tress

ress

tress

Tillidsrepræsentant Helle Stærk Olesen trækker på sine erfaringer som sygehjælper, når hun taler med kolleger, som er blevet fyret.

Brug for den menneske-

lige værktøjskasse

Et godt kendskab til sorgprocesser har hjulpet Helle Stærk Olesen

gennem tre fyringsrunder

Stress

Det er benhårdt at være tillidsrepræsentant,

når arbejdspladsen må tage afsked med

gode medarbejdere, og det bliver ikke lettere,

når det sker flere gange. Det fastslår Helle

Stærk Olesen, der som tillidsrepræsentant

for 48 3F’ere hos vinduesproducenten Velux

i Skjern har været med til tre fyringsrunder

inden for otte måneder, hvor hun har taget

afsked med 25 kolleger.

- Jeg har ikke været tillidsrepræsentant så

længe, siden februar sidste år, så jeg synes,

at det er frygteligt hårdt. Det er gode kolleger,

jeg siger farvel til, og jeg kan jo se, hvad

det gør ved folk. Jeg tror ikke, at det bliver

lettere med tiden, og forhåbentlig bliver det

aldrig rutine – det må det ikke, for så kobler

man hjerne og hjerte fra – men jeg tror, at

man kan blive bedre klædt på til at klare

situationen og få nogle redskaber til bedre at

bearbejde det, siger hun.

Helle Stærk Olesen dykker selv ned i den

værktøjskasse, hun har med sig som tidligere

sygehjælper, hvor hun var vant til at tale

om alvorlig sygdom og død.

- Det er ikke det samme og så alligevel. Det

er de samme faser, en fyret skal igennem.

Vrede, magtesløshed, sorg. Med min erfa-

ress Stress

ss Stress

ss Stress

r Stress

ess Stress

ress Stress

ss Stress

ress Stress

ess Stress

Stress Stress

Stress Stress

iller Stress

ygdom Stress

ring ved jeg, at der kommer en anden reaktion

i morgen. Jeg er forberedt på deres reaktion,

og jeg kan lytte og være der, fortæller hun.

Inden den første fyringsrunde var hun også

på et kort kursus om menneskelige reaktioner

i forbindelse med fyringer, og så er alle

tillidsrepræsentanterne på Velux gode til at

støtte hinanden både fagligt og menneskeligt.

Men hun synes stadig, at det er svært ikke at

involvere sig for meget i de fyrede kollegers

skæbne.

- Man skal passe på, at man ikke selv bliver

trukket under, for man kan jo ikke redde

alle, selv om det er svært, når man står med

en kollega, som først bliver enormt vred og

så frygtelig ked af det. Så vil man bare gerne

gøre alt godt igen. Det er jo folk, som man

har gået op og ned ad i mange år, siger hun.

Samler på succeshistorier

Hun er dog også meget opmærksom på at

samle på de succeshistorier, som en fyringsrunde

også rummer. Som moderen til to

børn, som længe havde tænkt på at blive

dagplejemor og nu er ved at undersøge

mulighederne. Samtidig er det også en stor

hjælp, at Velux gør meget for at hjælpe de

fyrede videre.

Men det er ikke kun selve fyringerne Helle

Stærk Olesen finder vanskelige. Tiden op til

fyringerne, når ordrerne ikke længere kommer

ind, og ledelsen har besluttet sig til at

fyre, men ikke meldt noget ud endnu, er

hård.

- Jeg bliver hele tiden spurgt ud og konfronteret.

Men jeg har faktisk haft stor succes

med at sige, ’at der er nogle ting, som jeg kan

sige, og der er nogle ting, som jeg ikke må

sige, og det må I respektere’. Det virker, fortæller

hun.

Ud over at trække store veksler på sin

mands tålmodighed og løbe lange ture med

hunden, så får Helle Stærk Olesen ryddet op

i sine følelser ved at evaluere de fyringer,

som hun netop selv har været en del af.

- Jeg sætter mig ned og tænker seancen igennem,

hvad gik godt, hvad gik skidt, hvad kan

vi gøre bedre næste gang? Jeg håber naturligvis

ikke, at der kommer en næste gang,

men som verden ser ud i dag, ved man

aldrig. Og det kan altid blive bedre, selv om

der ikke findes en god fyring, siger Helle

Stærk Olesen.

CO-Magasinet · side 8-9


Af Dorthe Kragh

Samarbejdet om

arbejdsmiljøet støves af

Arbejdsmarkedets parter og Arbejdstilsynet har givet samarbejdet

om arbejdsmiljøet en mindre hovedrengøring

To forskellige måder at organisere arbejdsmiljøarbejdet,

nyt navn til sikkerhedsrepræsentanten

og mere uddannelse. Det er nogle

af de mest markante forslag i det oplæg til

en ny måde at organisere samarbejdet om

arbejdsmiljøet, som arbejdsmarkedets parter

og Arbejdstilsynet har afleveret til

beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V).

Gennem et halvt år har parterne diskuteret,

hvordan arbejdsmiljøloven kan moderniseres,

den passer bedre til de moderne

arbejdspladser, hvor klassiske arbejdsmiljøproblemer

som røg, støj og møg er blevet

suppleret med problemer med det psykiske

arbejdsmiljø samt øget stress og nedslidning.

Et af de mest synlige beviser for fornyelsen

er forslaget om at ændre sikkerhedsrepræsentantens

titel til arbejdsmiljørepræsentant,

ligesom udvalg, grupper og organisation

skal skifte ordet ”sikkerhed” ud med

ordet ”arbejdsmiljø” for at sende et klart signal

om, hvad det er, arbejdet indebærer.

Den mest gennemgribende ændring i forslaget

fra trepartsdrøftelserne er, at ambitionerne

i fremtiden kan sætte niveauet for,

hvordan virksomhederne tilrettelægger deres

arbejdsmiljøarbejde.

De virksomheder, der måske allerede i dag

har svært ved at følge med i regler og lovgivning,

kan vælge basismodellen, der nøje følger

de krav, der er fastsat i lovgivningen.

De mere ambitiøse virksomheder, der

ønsker en forebyggende indsats, som passer

nøjagtigt til deres arbejdsplads, kan vælge

aftalemodellen, som ligner den nuværende

model på industriens område.

Det betyder, at der skal foreligge en rammeaftale

på organisationsniveau og en

lokalaftale på virksomhedsniveau, for at

arbejdsgiveren og medarbejderne kan

bruge aftalemodellen. Samtidig bliver

det også slået fast, at arbejdsmiljøsamarbejdet

i virksomheden skal varetages bedre og

mere effektivt end ved at holde sig til basismodellen.

Modelvalg sender

klart signal

Selv om de to modeller lanceres som ligeværdige,

så mener arbejdsmiljøsekretær

Michael Jørgensen i CO-industri, at virksomhedernes

valg vil sende et kraftigt signal

om, hvilken vægt man tillægger medarbejdernes

trivsel.

- Signalet vil jo være, at de, der vælger basismodellen,

indirekte siger, at de gør det, de

skal, men ikke ønsker at være proaktive

i deres indsats, og det kan

lægge pres på både virksomhederne

og organisationerne

for at få

skabt rammeaftaler,

der kan bruges, siger

han.

Samtidig håber han, at

et forslag om ret til

supplerende

uddannelse kan være med til at gøre virksomhederne

mere engagerede. I dag skal

sikkerhedsrepræsentanter og sikkerhedsledere

på et lovpligtigt 37 timers sikkerhedskursus,

men den uddannelse skal ændres og

suppleres med uddannelse svarende til halvanden

dag hvert år.

- Retten til supplerende uddannelse kan

være med til at gøre virksomhederne mere

proaktive, da mere viden bliver båret ind i

virksomhederne, siger Michael Jørgensen.

Han mener dog, at det bliver en udfordring

at finde egnede uddannelsesforløb, som

også er rentable for udbyderne, da indholdet

af uddannelserne tænkes målrettet den

enkelte virksomhed og branche.

Beskæftigelsesministeriet vil nu overveje

forslagene og inddrage dem i det

kommende arbejde om en ny arbejdsmiljølovgivning.


Af Tine Bjerre Larsen

Foto Arne Gamst

Girlpower på

vindmøllefabrikken

På Vestas er den kvindelige tillidsrepræsentant ikke bange for nye

udfordringer. De menneskelige værdier er hendes hjertebarn, men hun

har også styr på Industriens Overenskomst

Sys Malm elsker at lære nyt og tage udfordringer

op. Hun har været ansat i Vestas i

Nakskov i over syv år, og sidste efterår stillede

hun op mod den koordinerende tillidsmand

og blev valgt. Hun blev kastet på

hovedet ud i jobbet fra dag et, men fik hjælp

fra de andre tillidsrepræsentanter.

- Man aner ikke, hvad det vil sige at være

tillidsrepræsentant, før man står midt i det.

Derfor er det vigtigt at være omgivet af gode

folk, der lærer og forklarer mig, hvordan tingene

fungerer. Jeg går til monster-mange

møder og får indsigt i ting, jeg ellers aldrig

ville vide noget om, siger Sys Malm.

Hun har ikke fortrudt et sekund og var forberedt

på, at jobbet ville æde sig lidt ind på

fritiden. Den faste kontortid hver morgen

forstyrrer produktionen mindst muligt, og

indtil videre føler hun ikke, at jobbet er vokset

hende over hovedet.

- Jeg tager mig af alt muligt. Forespørgsler

om barsel, orlov, ferie og sundhedsforsikring

og meget andet. Sikkerheden fylder

meget på en arbejdsplads, hvor vi arbejder

med epoxy og har klare regler på grund af

risici. Det er alfa og omega, at folk er trygge,

og jeg skriver ned, når jeg støder på ting,

som kan gøres bedre. De forbedringer drøfter

jeg med sikkerhedsrepræsentanten, som

fremlægger dem på et sikkerhedsudvalgsmøde,

siger Sys Malm.

Styr på overenskomsten

På Vestas kører de tredageshold, og Sys

Malm arbejder i Skal-afdelingen, hvor de

støber vinger til vindmøllerne. Som tillidsrepræsentant

i i alt fire afdelinger har hun

77 kollegers interesser og problemstillinger

at tage sig af.

- Kender du typen, der gerne vil have, at folk

har det godt sammen? Jeg er kendt for at

være en glad pige, og mine kolleger skal

også være glade, når de går hjem fra arbej-

Tillidsrepræsentant Sys Malm fra Vestas i Nakskov har både styr på de menneskelige værdier og

Industriens Overenskomst.

det. Omvendt mener jeg ikke, at man skal

lægge fingrene imellem, hvis man er utilfreds.

Kommunikation er meget vigtig, men

jeg har en gylden regel om, at jeg altid taler

pænt til folk, også selv om vi er uenige.

Udover kommunikation og trivsel handler

tillidsmandsjobbet om at kunne Industriens

Overenskomst. Eller i hvert fald kunne slå

op i den.

- Jeg har altid opslagsværket tæt på mig. Det

er en ordentlig mundfuld at skulle sætte sig

ind i, men det er vigtigt at have styr på detal-

jerne og sørge for, at folk får de informationer,

de skal have. Jeg er overrasket over, hvor

meget fagligt arbejde der er i jobbet. Vi bliver

sendt på kurser, og det er dejligt, at der

er en interesse i, at man udvikler sig.

Sys Malm stortrives med sin nye udfordring,

og på spørgsmålet om, hvad der er det

sværeste i jobbet, svarer hun:

- Det er, når jeg ikke føler, at jeg slår til på

grund af tiden. Mit hjertebarn er mine kollegers

trivsel, og jeg bryder mig ikke om at

efterlade dem med ubesvarede spørgsmål.

John Harrison fra APM-Terminals i Aarhus sendte Tillids-stafetten videre til Sys Malm,

som er tillidsrepræsentant på Vestas i Nakskov. ”Hun har noget at holde styr på, men

det er hun kvinde for”, mener John Harrison, som mødte Sys Malm på et af fagbevægelsens

kurser. Sys Malm er vingeoperatør og har som tillidsrepræsentant ansvaret for fire

afdelinger og 77 kolleger.

CO-Magasinet · side 10-11


Af Dorthe Kragh

Foto Hanne Loop

Fakta om Faxe Kalk

Faxe Kalk har fem afdelinger, fire i Faxe-området og en afdeling i Vejle. Virksomhedens

produkter anvendes inden for miljøsektoren, kemisk industri, landbruget, bygge- og

anlægsbranchen samt metal-, glas- og sukkerindustrien. Virksomheden har omkring 85

medarbejdere og er en del af den belgiske Lhoist gruppe, som købte Faxe Kalk i 1996 af

FL. Smidth.

Det nødvendige bindeled

På Faxe Kalk er tillidsrepræsentant Ole Meisler et nødvendigt bindeled

mellem kollegerne og ledelsen

Ole Meisler kan ikke fordrage uretfærdighed.

Derfor sad han i Fakse Byråd i otte år,

og derfor har han været tillidsrepræsentant

for kollegerne på Faxe Kalk i 21 år.

- Mine kolleger skal have nogle gode og

ordentlige aftaler. De skal ikke behandles

uretfærdigt, fortæller han som forklaring

på, hvorfor han har brugt så mange år på at

være tillidsrepræsentant for de 10 3F’ere i

hans afdeling.

Ønsket om at være med til at præge virk-

The missing link

For første gang nogensinde arbejder

CO-industri og DI via deres samarbejdsorgan

TekSam sammen om en kampagne,

der skal inspirere arbejdspladser

uden tillidsrepræsentanter til at vælge

en for både medarbejdernes og virksomhedens

skyld.

Kampagnen ”The missing link” gik i luften

den 27. april og fortsætter et år. Læs

mere om kampagnen på www.teksam.dk.

somheden er en anden årsag til, at hans stillede

op til tillidshvervet.

Ole Meisler fik job på Faxe Kalk som 18-årig

i 1978 og i 1986 blev han valgt ind i virksomhedens

bestyrelse som medarbejdernes

repræsentant. Som kun 28-årig blev han

valgt som ung tillidsrepræsentant, og sugede

de ældre tillidsrepræsentanters viden og

forhandlingsteknikker til sig samtidig med,

at han tog grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter

samt en række FIU-kurser.

- Jeg lærte rigtig meget af dem. Det at være

en god tillidsrepræsentant handler om at

turde stille krav og kunne argumentere for

sine krav, men også at stille rimelige krav og

forstå, hvornår kravene ikke kan opfyldes.

Man skal kunne se sagen fra begge sider,

men samtidig er der ingen tvivl om, at det er

kollegernes interesser, der vejer tungest,

siger Ole Meisler, der er en af tre tillidsrepræsentanter

i Faxe Kalk. De øvrige afdelinger

med undtagelse af ovnanlægget er

fælles om en tillidsrepræsentant, mens ovnanlægget

har sin egen.

Virksomheden gør meget for, at der skal

være en tillidsrepræsentant i alle afdelinger,

men oplever det klassiske problem med, at

der ikke er kandidater til hvervet.

Lokalaftaler giver rene linjer

Ole Meisler beskriver samspillet med ledelsen

som rigtig godt, og han er særlig glad for

de lokalaftaler, som er indgået med ledelsen.

- Det er rart at have rene linjer. Vi kommer

aldrig ud i diskussioner om, hvordan og

hvorledes tingene plejer at være, og hvad

der er indgået af mundtlige aftaler. Det styrker

begge sider, mener han.

Og Michael Nielsen, HR-ansvarlig hos Faxe

Kalk, er enig.

- Vi vil gerne finde de lokale løsninger, som

kan hjælpe det daglige arbejde, og det kan vi

gøre gennem tillidsrepræsentanterne. Så jo

flere tillidsrepræsentanter, jo bedre er det,

siger Michael Nielsen.

Han betegner Ole Meisler og hans tillidsrepræsentantkolleger

som virksomhedens

nødvendige bindeled, der får tingene på

arbejdspladsen til at fungere.

- Tillidsrepræsentanten bringer ledelsens


Tillidsrepræsentant Ole Meisler (th) og HR-ansvarlig Michael Nielsen fra Faxe Kalk har et tæt samarbejde.

synspunkter frem til kollegerne, og de bringer

synspunkter tilbage fra kollegerne. De er

der, når snakken går i kaffepausen og kan

opfange problemer eller komme med forklaringer,

når kollegerne ikke lige kan forstå,

hvorfor tingene er, som de er. Kort sagt de

får dagligdagen til at fungere, siger Michael

Nielsen.

Han vil ikke udelukke, at den næste mellemleder,

virksomheden får brug for, kunne findes

blandt tillidsrepræsentanterne.

- De har en anden forståelse for virksomheden

og er en stor medvirkende årsag til, at

der er ro i de enkelte afdelinger. Det er for

eksempel en stor hjælp, at de finder ud af,

hvilken slags arbejdstøj folk har brug for, og

er med i hele processen, i stedet for at jeg

bare bestemmer uden at vide noget som

helst om det, siger han.

Dialog med tillidsrepræsentant

Selv er han rigtig glad for den støtte, han har

fået fra Ole Meisler, da han for otte måneder

siden startede som HR-ansvarlig i en industrivirksomhed

fra en kommunal stilling.

- Ole hjælper mig med at tage mange ting i

opløbet. Han har rådgivet mig og fortalt mig

mange ting, som har forhindret, at jeg er

kommet i unødige problemer, for det offentlige

er meget anderledes end her, fortæller

Michael Nielsen.

Han er glad for at være på en arbejdsplads,

hvor der ikke bliver fejet noget ind under

gulvtæppet, og hvor der ikke er tabuer mellem

medarbejderne og ledelsen.

- Vi kan godt have nogle knaster, men vi har

nogle dialoger, og det handler ikke bare om

at få ret. Det er sådan lidt ’give and take’, og

nogle gange skal man kæmpe lidt for tingene.

Det er helt fint, fastslår han.

Tillidsrepræsentant Ole Meisler har bestemt

ikke noget imod at kæmpe for sin sag en

gang imellem. Bare han ved, at kollegerne

har tillid til han og står bag ham.

- Det allervigtigste for mig er, at kollegerne

bakker mig op. Det er mit fundament, for jeg

når ingen steder, hvis jeg går ud og kæmper

en sag, og ledelsen så finder ud af, at kollegerne

ikke er enige med mig. Det handler

om tillid, og det kan godt være svært at

opnå, men mange af medarbejderne har

Navn: Michael Nielsen

Alder: 42 år

Fødested: København

Bopæl: Faxe Ladeplads

Arbejdsplads: Faxe Kalk siden oktober

2008

Stilling: HR-ansvarlig

Uddannelse: Kontoruddannet.

Akademiuddannelse i ledelse og Master i

Arbejdsmarkeds- og Personaleforhold fra

Aalborg Universitet

Fagforbund: Ledernes Hovedorganisation

Tillidshverv: Tidligere tillidsrepræsentant i

Rødovre Kommune, sikkerhedsleder på

Faxe Kalk

Familie: Gift og har fire børn

Fritidsinteresser: Samler på mønter og

passer hus, have, familie og venner

Mail: mn@faxekalk.dk

arbejdet her i mange år, og vi kender hinanden,

siger han.

Ole Meisler håber på, at det er den tillid, der

er årsag til, at han kun én gang har skullet

kæmpe for sin post. Men han er ked af, at der

ikke er flere, der har lyst til at være tillidsrepræsentant

både når det gælder Faxe Kalk

og resten af de danske arbejdspladser.

- Det kan godt bekymre mig, at der ikke er

nogle, der vil være tillidsrepræsentanter og

kæmpe for kollegerne. Så bliver det hele jo

ensidigt kæft, trit og retning. Man går glip af

sammenspillet og glip af indflydelsen, fastslår

han.

Navn: Ole Meisler

Alder: 49 år

Fødested: Stubberup

Bopæl: Faxe

Arbejdsplads: Faxe Kalk i Faxe

Ladeplads siden 1978

Stilling: Maskinfører

Uddannelse: Folkeskolens 9. klasse

Fagforbund: 3F

Tillidshverv: Tillidsrepræsentant siden

1988, næstformand i samarbejdsudvalget.

Fra 1993 til 2001 medlem af Fakse

Byråd for Socialdemokraterne

Familie: Gift og har fire sammenbragte

børn

Fritidsinteresse: Kører lidt motorcykel

og passer hus og have

Mail: ome@fakse-net.dk

CO-Magasinet · side 12-13


Af Gitte Kvist

Foto Berit Hvassum

Bornholm i knæ

Finanskrisen har sat sit tydelige spor på Bornholm. Hvert femte medlem af

står hver fjerde uden job

Alt for mange bornholmere behøver ikke

længere at stå tidligt op om morgenen for at

tage på arbejde. Mange af dem ville ellers

indtil for nylig være taget hen til Jensen

Denmark A/S, som er en af øens større

arbejdspladser, men i dag behøver de ikke

spekulere i madpakker og mødetider. De er

nemlig arbejdsløse.

- Det er en ærgerlig situation, konstaterer

tillidsrepræsentant for medlemmerne af

Dansk Metal hos Jensen Denmark A/S

Preben Madsen.

Hos virksomheden i Rønne er medarbejderstaben

blevet barberet ned fra 465 medarbejdere

sidste år til nu 250. Årsagen er

finanskrisen, som betyder, at der verden

over bliver rejst mindre, og dermed bliver

vasketøjskurvene på hoteller og restauranter

ikke længere fyldt op af sengetøj, duge,

håndklæder og stofservietter i samme

tempo som tidligere.

Jensen Denmark A/S producerer alt tænkeligt

maskinel til industrielle vaskerier i alle

størrelser, så når vasketøjsbunken bliver

mindre, ansporer det ikke hoteller og andre

virksomheder i ind- og udland med storvaskerier

til at investere i nye maskiner fra

Jensen Denmark A/S.

En negativ spiral bliver sat i gang, og det

sætter sine tydelige spor på den bornholmske

arbejdsplads.

- Når folk ikke rejser, bider det sig selv i

halen, så hvis vi skal ud af denne her situation,

skal der noget vasketøj til, for det er

det, vi lever af, siger Preben Madsen.

Usikkerhed stresser

Virksomheden havde ellers stor ordretilgang

i både 2006, 2007 og i første halvdel af

2008, men da ordrerne brat stoppede, blev

tre års jobfremgang på virksomheden vendt

på bare tre kvartaler.

Tidligere var der 200 smede og 100 3F’ere

ansat. Nu er tallene henholdsvis 85 og 40,

når de sidste af de varslede fyringer er effektueret.

Ifølge Preben Madsen har medarbejderne i

Rønne taget de mange afskedigelser pænt,

men der har dog været mere bud efter ham

som tillidsrepræsentant.

- De ansatte ved ikke, om de er købt eller

solgt, og det stresser naturligvis med den

usikkerhed, forklarer Preben Madsen.

Og den lille ø i Østersøen er hårdt ramt af

nedskæringer i år. Ifølge Dansk Metal

Bornholm er det blandt andet på grund af

afskedigelserne hos Jensen Denmark A/S,

men også hos virksomhederne Scanvægt

Nordic A/S og Ole Almeborg A/S, at hver

femte bornholmske metalarbejder står uden

job til april i år.

Situationen er i dyb kontrast til for halvandet

år siden, hvor blot 16 medlemmer af

Dansk Metal Bornholm var ledige. I dag står

120 uden job og i slutningen af april vil tallet

være oppe på 160. Yderligere 100 medlemmer

er i farezonen.

- Vi er hårdt ramt. Sådan en krise rammer

hurtigere i et lille øsamfund som Bornholm,

fordi vi er så isolerede. Som vi plejer at sige:

man kan kun køre 32 kilometer efter nyt

arbejde, så kommer man til havet, siger

Klaus Holm, som er formand for Dansk

Metal på Bornholm.

Ingen ledige job

Netop det faktum, at Bornholm er en ø, gør,

at bornholmerne ikke har samme mulighed

for at tage sig et job uden for nærområdet.

- Vi kan selvfølgelig søge job off-shore i

Norge eller i andre dele af Danmark, men

det har nogle personlige omkostninger i

form af at være væk fra familie og venner, og

samtidig er det min erfaring, at der er en del

faldgruber i det. Så situationen er lidt problematisk,

forklarer Klaus Holm.

For de bornholmske medlemmer af Dansk

Metal, som ikke har noget job at stå op til om

morgenen, er der i disse dage ikke meget

håb at hente i jobopslag.

- Der er ingen ledige job til vores medlemmer

i øjeblikket, og vi har medlemmer, som

bliver syge af stress, fordi de skal søge job,

når der ingen ledige stillinger er på øen, fortæller

Klaus Holm og tilføjer, at fagforeningen

derfor fokuserer på uddannelse og

opkvalificering af de ledige.

- Jeg er både optimist og pessimist. På den

ene side ser vi positive signaler fra virksomheder

om, at de inden for et år vil få brug for

at ansætte igen, og samtidig er det eneste, vi

kan tilbyde lige nu opkvalificering, så vores

medlemmer kan klare fremtiden, siger

Klaus Holm.

Bekymring hos 3F

Også blandt medlemmer af 3F Bornholm

kan krisen mærkes. 600 medlemmer er nu

ledige, hvilket svarer til 29 procent. Bare hos

Jensen Denmark A/S er 60 3F’ere ud af 100

blevet afskediget, så hos forbundets a-kasse

i Rønne er a-kasselederen Marianne Kofoed

bekymret.

- Jeg kan ikke spå om fremtiden, så jeg aner

ikke, hvordan situationen vil være om et

halvt år. Der kommer i hvert fald ikke hjælp

i form af nye, store virksomheder med job til

Bornholm, konstaterer hun.

På Roskilde Universitetscenter er arbejdsmarkedsforsker

Bent Greve også bekymret

for bornholmerne.

- Situationen er frygtelig. Bornholmerne kan

ikke bare køre længere efter et job, men er

afhængige af, at der er job på øen. Derfor er

øsamfund som Bornholm meget påvirkelige,

når der er nedskæringer på arbejdsplad-


Dansk Metal er nu arbejdsløs og blandt 3F’erne

Tillidsrepræsentant Preben Madsen fra Jensen Denmark A/S har travlt, for antallet af kolleger er

skåret ned fra 465 ansatte sidste år til nu 250.

serne, forklarer Bent Greve, som heller ikke

tror på, at der kan komme nye, store virksomheder

inden for industriens område til

øen.

- Hvorfor skulle man lægge en fabrik på

Bornholm? Det giver ekstra udgifter til

transport, og der er færre potentielle ansatte

at tage af. Det er øen for geografisk og fysisk

for lille til, konstaterer han.

Det er en situation, som Bornholm deler

med andre yderkantsområder som eksempelvis

Nordjylland.

- Yderkantsområderne bliver samlet set hårdere

ramt end resten af landet, når ledigheden

stiger, og samtidig er det sværere at få

virksomheder til at etablere sig der, fordi det

giver mere transport, og der er færre kvalificerede

medarbejdere at tage af, forklarer

Bent Greve.

- Bornholmerne må håbe på, at der kan

komme vækst, når turismen vokser, og at

små og mellemstore virksomheder vil få

held til at udvide, når finanskrisen er overstået,

tilføjer han.

Hos Jensen Denmark A/S er tillidsrepræsentant

for smedene Preben Madsen også usikker

på, hvornår det igen vil blive muligt at

ansætte.

- Det kommer meget an på, hvordan verden

bevæger sig. Der skal i hvert fald noget

vasketøj til, konstaterer Preben Madsen og

fortsætter:

- Internt joker vi derfor med, at når venner

og familie er på restaurant rundt om i verden,

så skal de sørge for at plette på dugen.

Det er jo det, vi lever af, tilføjer han.

Og måske kan Preben Madsen sammen med

sine kolleger hos Jensen Denmark A/S tillade

sig at tro på bedre tider snart.

27. marts i år blev 18 medarbejdere på virksomheden

nemlig forlænget i to måneder

frem til begyndelsen af juni, og yderligere

fem personer er blevet ansat igen.

- Så vi håber på, at det værste nu er overstået

i denne finanskrise, siger Preben Madsen.

CO-Magasinet · side 14-15


Af Erik Kristensen

Foto Alex Tran

Fra forslagskasse til meda

Danske virksomheder er gode til at bruge medarbejdernes ideer. Det styrk

Det kan betale sig at lytte til medarbejdernes

gode ideer. Det viser erfaringer fra en lang

række danske virksomheder, fastslår formanden

for Dansk Metal og CO-industri

Thorkild E. Jensen.

- Medarbejdernes engagement og gode ideer

sikrer, at danske virksomheder klarer sig

godt i den globale konkurrence, siger han.

Faglærte og ufaglærte medarbejdere står

midt i produktionen. De ved, hvor skoen

trykker. Derfor kan de bidrage med ideer til

nye produkter, forbedrede produktionsprocesser

og nye måder at organisere arbejdet på.

- I Danmark er medarbejderdreven

innovation et centralt element i

virksomhedernes udvikling.

Mange andre

europæiske

lande halter bagefter på det punkt, siger han

og peger på flere forklaringer.

Blandt andet det høje danske uddannelsesniveau,

gode muligheder for efteruddannelse,

de faglærte og ufaglærtes evne til at

arbejde selvstændigt og en virksomhedskultur

præget af dialog, hvor ingeniøren lytter

til smeden og omvendt.

- Og så spiller den danske aftalemodel også

en vigtig rolle. Den har udviklet en tradition

for at forhandle og engagere sig decentralt,

siger Thorkild E. Jensen, der understreger,

hvor vigtigt det er, at medarbejderne får

anerkendelse for deres engagement – også i

form af økonomiske incitamenter.

- I dag er medarbejderdreven innovation

mange steder sat i system, så man er sikre

på, at de faglærte og ufaglærte medarbejderes

gode ideer bliver hentet frem i lyset og

implementeret til gavn for både virksomhederne

og medarbejdernes arbejdsmiljø,

siger Thorkild E. Jensen.

- Vi er nået langt, siden der for tredive år

siden dukkede forslagskasser op på en

række danske arbejdspladser.

Intet er helligt

Kommunekemi i Nyborg er en af de virksomheder,

der har sat udvikling af medarbejdernes

ideer i system. Systemet hedder

produktion, innovation og partnerskab – i

daglig tale PIP. Projektet blev søsat i 2006 og

har siden ført til en lang række forbedringer

både af produktionsprocesser, arbejdsgange

og arbejdsforhold.

Dengang inviterede man samtlige medarbejdere

i hele organisationen til at deltage

i nogle rundbordsgrupper med omkring

15 deltagere i hver. Diskussioner i grupperne

resulterede i 180 vidt forskellige

forslag, fortæller fællestillidsrepræsentant

Allan Rasmussen.

Han giver tre eksempler: Hvorfor

kører man slagger bort på små læs i

stedet for i store containere? Hvorfor

har alle ikke adgang til samtlige medarbejderes

kalendere på outlook? Hvis

vi kendte de andre afdelinger bedre,

kunne vi måske forstå, hvorfor de sommetider

brokker sig!

- Intet er helligt! Man kan stille forslag

om alt. Der har også været forslag om

vaskehal til vores privatbiler og om

mulighed for at tage et powernap midt

på dagen, fortæller Allan Rasmussen.


ejderdreven innovation

er både konkurrenceevnen og arbejdsmiljøet

- Og der er kommet rigtig mange forslag til

effektivisering og forbedringer af produktionen,

hvoraf en del også er blevet indført.

Blandt andet er forslaget om at køre slaggeaffald

bort i større containere implementeret.

Bonus som gulerod

For Allan Rasmussen er hemmeligheden

ved succesen, at systemet er forpligtende, og

at det bliver bakket op af ledelsen. Ikke bare

opfordrer ledelsen medarbejderne til at deltage

i grupperne.

Man får for eksempel overtidsbetaling, hvis

man har frivagt og møder ind til et gruppemøde.

Men det vigtigste er, at forslag bliver

lagt ud på virksomhedens intranet sammen

med en deadline og navnet på den, der har

ansvar for, at forslaget bliver behandlet.

- Det er slut med at sylte forslag. Nu kan

man se, hvem der har ansvaret,

og hvis et forslag ikke kan

realiseres, skal der skrives

en begrundelse,

som alle kan læse

på intranettet. I

begyndelsen

var der en del

af kollegerne,

der ikke gad en gang "rundbordspædagogik",

som alligevel ikke førte til noget. Nu er

der bred opbakning, for alle kan se, at det

nytter, siger Allan Rasmussen.

Han fortæller, at der er en gulerod knyttet til

PIP-systemet.

- Ordet partnerskab betyder også, at vi får en

del af kagen i form af en bonusordning. Lige

så vigtigt er det måske, at dagligdagen bliver

bedre, fordi man får løst problemerne. Det

er ikke så sjovt at klage over træk fra et vindue

i to år, uden at der sker noget. Nu kan vi

glæde os over, at tingene bliver gjort.

Englændere tror ikke deres egne

øren

Medarbejderdreven innovation, hvor både

faglærte og ufaglærte medarbejdere er

involveret i innovative processer, har været

særligt succesrig i Danmark og de nordiske

lande.

Professor Peer Hull Kristensen, CBS, peger

på, at forklaringen skal søges i den særlige

nordiske kombination af samarbejdstraditioner,

nye ledelsesformer og velfærdssystemet,

der blandt andet har sikret et højt

uddannelsesniveau og et omfattende efteruddannelsessystem.

Hos fællestillidsrepræsentant Allan Rasmussen fra Kommunekemi i Nyborg

er der ingen tvivl: Medarbejderdreven innovation er en succes på arbejdspladsen.

- Når jeg har talt med for eksempel englændere

om, hvordan tingene foregår i Danmark,

så fatter de det ikke – de tror ikke på

det! siger Peer Hull Kristensen.

Han forklarer, at fornyelse er topstyret i de

fleste lande. I Danmark er mange virksomheder

derimod organiseret i lærende organisationer

med stor selvledelse, for

eksempel i team. Den decentrale viden

giver stor evne til fornyelse og omstilling.

Den forudsætter et tæt samarbejde

mellem ledelse og medarbejdere,

sådan som det blandt andet

praktiseres, når tillidsrepræsentanterne

deltager i forandringer

i virksomhederne.

- Forhandlingstraditionerne

har spredt sig til hele systemet,

siger Peer Hull

Kristensen.

- Det skaber en fantastisk

evne til omstilling.

CO-Magasinet · side 16-17


Klip fra fagbladene

Internationa

International fagbe

Boss-napping

Den økonomiske krise har kostet mange

tusinde industriansatte deres job i Frankrig.

Samtidig har flere millioner franske arbejdere

deltaget i fagforbundenes demonstrationer

mod regeringen, og flere nye aktioner

er på vej.

Et helt nyt våben i kampen mod massefyringerne

er den såkaldte boss-napping, hvor de

ansatte tilbageholder direktører og ledende

medarbejdere i deres kontorer i forsøg på at

få deres krav igennem.

Flere steder har det givet konkrete resultater,

hvor bebudede fyringer er stillet i bero

eller helt er opgivet. Andre steder er tingene

kommet ud af kontrol.

I Clairoix nord for Paris har en gruppe arbejdere

besat Continental-fabrikkens kontorer i

protest mod den tyske dækkoncerns bebudede

lukning af virksomheden, der har 1200

ansatte. De smadrede computere og brændte

arkiver.

Også i Tyskland har der været protestaktioner

mod Continentals massefyringer og flytning

af produktionen til Rumænien. I

Hannover demonstrerede 3.500 arbejdere i

slutningen af april foran bygningen, hvor

Continental-aktionærernes årlige generalforsamling

fandt sted. De krævede, at

Continental fastholder arbejdspladserne.

I demonstrationen deltog arbejdere fra

Continental-fabrikker i Tyskland, Frankrig

og Mexico. I en udtalelse fra de tyske fagfor-

Flere på delejob

”For blot et halvt år siden registrerede vi måske en

ny aftale om arbejdsfordeling en gang om måneden.

Hen over vinteren er tallet mere end tidoblet.

Arbejdsfordeling er et godt instrument, fordi ideen

grundlæggende handler om at forhindre afskedigelser

og kun kan indføres efter aftale med tillidsfolkene.

Men jeg kan da godt forstå, hvis medlemmerne lige

nu spekulerer på, hvad der sker efter en periode

med arbejdsfordeling. Det skal vi også holde øje

med.”

Forbundssekretær Keld Bækkelund Hansen i Metal

Magasinet (Dansk Metal).

bund til aktionærerne hedder det, at ”vi vil

ikke acceptere, at livet for tusindvis af familier

ofres på grund af jeres grænseløse grådighed.”

Søg dit eget job til lavt-løn

Fastansatte IBM-medarbejdere, der bliver

afskediget som følge af outsourcing, kan nu

ansøge om job i det land, arbejdet er flyttet

til.

Vel at mærke til den stærkt nedsatte løn og

de ringere arbejdsvilkår, der er i det billigere

land.

Ifølge den internationale sammenslutning

af metalarbejderforbund IMF tilbyder IBM

fastansatte amerikanske og canadiske arbejdere

mulighed for at flytte til lande som

Indien, Brasilien og Kina til at arbejde på de

lokale vilkår og betingelser.

Medarbejdere, der accepterer ”tilbuddet” om

at arbejde langt fra deres hjemland på forholdsvis

meget lavere lønninger, vil sandsynligvis

arbejde mere og længere for at

spare penge nok sammen til at vende tilbage.

Det mener de IBM-ansattes fagforening, der

er en afdeling af det store amerikanske forbund

CWA.

- Hvis denne tendens spreder sig til andre

sektorer eller brancher vil det yderligere

underminere arbejdstagernes mulighed for

at opretholde rimelige løn- og arbejdsfor-

Delejob koster

dagpenge

”Over 12.000 3F’ere har været på arbejdsfordeling

inden for det sidste halve år i håb om at undgå en

fyreseddel. Men bliver krisen langvarig, kan det i

sidste ende koste dagpengene. På arbejdsfordeling

skifter man mellem job og dagpenge. Men selv om

man kun får dagpenge hver anden eller tredje uge,

bruger man af sin dagpengeret i hele perioden.

Så længe reglerne er sådan, vil det være galimatias

at indføre en generel mulighed for længere arbejdsfordeling,

som flere virksomheder har foreslået.”

Formanden for 3F’s Industrigruppe Børge Frederiksen

i Fagbladet (3F).

hold, siger IMF’s direktør for it-industrien

Robert Steiert.

Senere i år vil IMF og UNI, den internationale

sammenslutning af fagforbund i servicesektoren,

drøfte, hvordan de skal forholde

sig til IBM’s planer.

2,2 millioner dør

på jobbet hvert år

Omkring 14 millioner mennesker deltog i

aktiviteter over hele verdenden internationale

arbejdsmiljødag den 28. april. Det

skønner den internationale faglige sammenslutning

ITUC.

Over 2,2 millioner mennesker dør hvert år

efter arbejdsulykker og arbejdsrelaterede

sygdomme, og andre ca. 160 millioner kommer

til skade eller bliver syge.

Ifølge FN’s arbejdsorganisation ILO er der

en klar tendens i de seneste år i retning af et

stigende antal dræbte og kvæstede på

arbejdspladserne. De seneste år er det registrerede

antal dødsfald forårsaget af farlige

stoffer næsten fordoblet i forhold til 2001.

- Love der beskytter arbejdernes sundhed og

sikkerhed i mange lande er svage eller bliver

ikke håndhævet. Forsømmelser fra arbejdsgivere,

der ikke sikrer sunde og sikre

arbejdspladser, er hovedårsager til det stigende

antal dødsfald og sygdomstilfælde, og

vi frygter, at den økonomiske krise kun vil

gøre tingene værre i takt med, at arbejdsgi-

Flammen er

slukket

”Jeg skal virkelig lede efter overskuddet nu. Jeg har

i den seneste tid indimellem tænkt, at de kan rende

mig, men det strider imod mig at være en sur bitch

– det kræver bare så meget mere energi ikke at

være det. Og så går du hjem fra arbejde udbrændt

på en helt anden måde. Flammen er slukket. Jeg

tror ikke, at jeg kan sige det bedre på andre måder.

Samtidig kan jeg også mærke, at jeg er begyndt at

lukke af over for nogle af mine kolleger. Det føles

meget mærkeligt, at den følelse kommer – selv om

jeg ved, at jeg vil se mange af dem, efter at jeg er

stoppet.”

Bettina Nørballe i HK Privatbladet (HK/Privat).

Hun blev sammen med 220 andre medarbejdere i

SAS Ground Service i Københavns Lufthavn fyret i

februar, men skal passe sit job til udgangen af juni.


l fagbevægelse

vægelse

verne forsøger at reducere omkostningerne

yderligere, siger ITUC’s generalsekretær

Guy Ryder.

Strejker hos Hyundai i Indien

Mere end 1300 arbejdere på Hyundai-bilfabrikken

i Chennai i Indien er gået i strejke

i protest mod, at ledelsen har nægtet at forhandle

overenskomst med de ansattes fagforening

HMIEU.

Den koreansk ejede virksomhed har nægtet

at forhandle med HMIEU, der er den eneste

fagforening på virksomheden. I stedet vil

den kun forhandle med en arbejdskomité,

som virksomheden selv har udpeget.

Hyundai Motor i Indien har omkring 3000

mere eller mindre løst ansatte arbejdere og

har en lang tradition for at bryde de ansattes

mest elementære rettigheder. For nylig blev

600 kontraktansatte fyret, lige før de havde

været på fabrikken i fire år og dermed ville

overgå til at være fastansatte.

Ledelsen har gjort alt for at chikanere fagforeningsmedlemmer

i form af trusler, chikane,

afskedigelser m.m.

Fagforeningen kræver, at virksomheden

anerkender den som forhandlingspart, at

der indgås en overenskomst samt at de fyrede

fagforeningsmedlemmer genansættes.

I marts i år opfordrede IMF, det koreanske

metalarbejderforbund og Hyundai-arbejdernes

internationale faglige sammenslutning

Færre

lærlingeaftaler

”Et andet problem, der er opstået i forbindelse med

krisen, er, at de mestre, der for kort tid siden efterlyste

lærlinge, nærmest er holdt op med at tage nye

ind. Alene på Fyn er der sket et fald på omkring 30

procent, og det er en katastrofal udvikling.

Det er en katastrofe for hver én, der bliver afskediget,

men det er måske et endnu større problem,

hvis man er ung og aldrig rigtigt kommer ud på

arbejdsmarkedet. Derfor prøver vi på at få arbejdsgiverne

til at kigge på, om man ikke kan tage en

lærling eller to mere. Det handler jo om, at tingene

kan se helt anderledes ud, når lærlingene om fire år

bliver svende.”

Forbundsformand Jørgen Juul Rasmussen i

Elektrikeren (Dansk El-Forbund).

virksomheden til at stoppe krænkelser af de

faglige rettigheder på bilfabrikken i Indien.

Grove overgreb i Mozambique

Der sker grove overtrædelser af de grundlæggende

faglige rettigheder i Mozambiques

særlige eksportfrizoner. Det fremgår

af en netop offentliggjort rapport fra den

internationale faglige sammenslutning ITUC.

Fagforeningernes muligheder for at arbejde

hindres ved lov og ved vilkårlig brug af vold

fra arbejdsgivernes side. Mange af de voldelige

overgreb forbliver ustraffede. Arbejdernes

rettigheder begrænses på grund af

myndighedernes definition af arbejdet i

disse zoner som ”væsentligt” selv om det

helt klart ikke hører ind under ILO’s definition

heraf.

ITUC opfordrer derfor regeringen i

Mozambique til at ændre sin lovgivning, så

den kommer i overensstemmelse med ILOkonventionerne.

Rapporten viser, at kvinder er udsat for forskelsbehandling

med hensyn til beskæftigelse

og løn. Desuden er seksuel chikane

vidt udbredt både i den private og i den

offentlige sektor. Børnearbejde er udbredt i

landområderne, hvor børn ofte arbejder

som sæsonarbejdere i landbrug og i plantager.

Et alarmerende antal børn tvinges ud i

prostitution, husarbejde og tiggeri.

Selv om Mozambique har ratificeret ILO-

Ubrugelige lønforsikringer

”De her forsikringer laves jo kun, fordi

nogle skal tjene penge på dem, og det

betyder naturligvis, at de primært er

rettet mod de fag, som ikke er truet af

arbejdsløshed. Det kan yderst sjældent

betale sig at tegne den type forsikringer. Jeg har

ikke meget fidus til dem, det må jeg sige.

Folk er allerbedst tjent med at spare de penge op,

som de ville have betalt til en forsikring. Så er de

helt selv herre over pengene, hvis de skulle blive

arbejdsløse.”

Finanseksperten Kim Valentin fra Finanshuset i

Fredensborg i Blik og Rør (Blik- og Rørarbejderforbundet).

konventionen om forbud mod tvangsarbejde

og menneskehandel, er menneskehandel

med henblik på seksuel eller arbejdsmæssig

udnyttelse udbredt især fra landdistrikter til

Mozambiques byer og til Sydafrika.

Opgiver at ændre

Arbejdstidsdirektiv

Det er ikke lykkedes at få ministre og EUparlamentarikerne

til at enes om ændringer

i det omstridte EU-arbejdstidsdirektiv. Dermed

ser det ud til, at mange års strid om lønmodtagernes

arbejdstid fortsætter.

Europa-Parlamentet og EU's Ministerråd

kunne ikke blive enige om et kompromis

om at ændre EU-direktivet, selv om sagen

har været behandlet i et særligt forligsudvalg.

Dermed er det gældende EU-direktiv

fortsat i kraft, selv om to domme ved EFdomstolen

har rejst tvivl om reglerne for

blandt andet lægers rådighedsvagter.

Det store tyske fagforbund ver.di hilser det

mere end velkommen, at EU-Parlamentet

har afvist forslaget fra Ministerrådet. Det

ville give arbejdsgiverne mulighed for at

presse de ansatte til ekstremt lange arbejdsuger.

- Intet kompromis er bedre end et dårligt

kompromis. Europa-Parlamentet har erkendt,

at et socialt Europa ikke kun består af

facade og træsnitsformler, som ver.di-formand

Frank Bsirske siger det.

Uddannelse bedre end

lønnedgang

”Vi ser tydelige tegn på, at krisen

kradser visse steder, og vore medlemmer presses

til at afstå fra tidligere lokale lønaftaler eller direkte

gå ned i løn som en hurtig og let løsning.

Det er blevet populært med en ugentlig fridag, men

det er ikke uden problemer at holde fri uden løn

eller at acceptere, at lønnen sættes ned. I stedet for

at ty til lønnedgang bør man overveje de forskellige

andre muligheder som eksisterer. For eksempel

uddannelse, arbejdsfordeling, varierende ugentlig

arbejdstid, optimering af produktionen og afvikling

af betalte fridage.

Det er bedre at give medarbejderne et kompetenceløft

end at bede dem holde en selvbetalt ugentlig

fridag.”

Industrigruppeformand Flemming Andersen i TIB

(Forbundet Træ-Industri-Byg).

CO-Magasinet · side 18-19


Noter

Strejker i det offentlige boomer

Sidste års konflikter i forbindelse med de

offentlige overenskomstforhandlinger kan

direkte aflæses i statistikken, for antallet af

konflikter i kommuner og regioner medførte

sammenlagt 1.837.600 tabte arbejdsdage.

Året før lå antallet af tabte arbejdsdage i forbindelse

med strejker i det offentlige på

under 30.000. Det viser tal fra Danmarks

Statistik.

Sammenlagt med strejker på resten af

arbejdsmarkedet lå antallet af tabte arbejdsdage

i forbindelse med strejker på i alt

1.869.100 sidste år.

industriens område var der 14.300 tabte

arbejdsdage sidste år i forbindelse med strejker,

og det er et fald på 25.600 tabte arbejdsdage

i forhold til året før.

Her lå antallet af strejkedage på sammenlagt

39.900 i 2007, men det var også året, hvor

der blev forhandlet overenskomster på det

private arbejdsmarked.

I 1998, hvor der sidst var storkonflikt på det

danske arbejdsmarked, gik i alt 3.173.000

arbejdsdage tabt som følge af strejker, viser

tallene fra Danmarks Statistik.

Regeringen negligerer vindmølle-industrien

De seneste varslede fyringer på Vestas er et

klokkeklart symptom på regeringens flerårige

negligering af vindmølleområdet.

Konsekvensen er, at Danmark udover at

miste arbejdspladser også mister sin førerposition

som verdens førende inden for

udvikling og test af vindmøller. Og det vil

være fatalt i den nuværende krisesituation,

mener Thorkild E. Jensen, forbundsformand

i Dansk Metal og formand for CO-industri.

- Vi ser desværre en regering præget af alt

for lidt beslutningskraft og som ikke indser

værdien af at fastholde Danmark som testog

udviklingsland for vindmølleindustrien.

At vi nu står i den beklagelige situation, at

Vestas må nedlægge 1275 arbejdspladser i

Danmark, er et klart bevis på, at regeringen

gør alt for lidt på vindmølleindustriens

område, siger Thorkild E. Jensen.

Dermed lægger han ligesom ledelse og medarbejdere

på Vestas en væsentlig del af

ansvaret for de 1275 varslede fyringer over

på regeringen.

Det er blandt andet restriktioner på placering

af vindmøller i Danmark og dårlige vilkår

for udvikling og forskning inden for

vindenergi, der sætter store forhindringer

for vindmølleproducenten.

- En fastholdelse af vores position og

arbejdspladser i Danmark kræver kontinuitet,

og ikke den stop-and-go-politik som

regeringen indtil videre har ført på området,

siger Thorkild E. Jensen.

Flere sindslidende i beskyttet

beskæftigelse

Blandt de godt 8.000 personer, der arbejder

på landets omkring 200 beskyttede værksteder,

er antallet af sindslidende fordoblet de

seneste par år.

De fleste, der arbejder i beskyttet beskæftigelse,

er udviklingshæmmede mennesker,

en sjettedel er mennesker med sindslidelser,

og resten har oftest et fysisk handicap. Det

viser en ny rapport fra SFI, der kortlægger

den beskyttede beskæftigelse.

Mere end en tredjedel af personerne i

beskyttet beskæftigelse vil gerne ud på en

almindelig arbejdsplads, og dette gælder

især for de yngre.

Kun hver sjette kommune sigter mod at få

de borgere, der er i beskyttet beskæftigelse

ud på en almindelig arbejdsplads. Samtidig

er en række beskyttede værksteder begyndt

at fokusere på tilbud om arbejde i en almindelig

virksomhed med støtte af en jobcoach.

Lønnen for beskyttet beskæftigelse er som

regel meget lille. Det forekommer endda, at

transporten til værkstedet kan koste mere

end lønnen. Personer i beskyttet beskæftigelse

får desuden ikke feriepenge eller løn

under sygdom. Årsagen til den lave løn er, at

personen får betaling efter værdien af produktionen.

Arbejdsfordeling koster dyrt i

dagpenge

Over 12.000 3F'ere i industrien har været på

arbejdsfordeling inden for det sidste halve

år i håb om at undgå en fyreseddel. Men bli-

ver krisen langvarig, kan det i sidste ende

koste dagpengene. Det skriver 3F’s Nyhedsbrev.

13 uger på arbejdsfordeling betyder nemlig,

at der bliver skåret lige så mange uger af den

samlede dagpengeperiode. Uanset at man

faktisk er på arbejde hver anden uge eller i

nogle tilfælde to ud af tre uger.

- Nu ser vi, at mange søger om forlængelse,

altså yderligere 13 uger på arbejdsfordeling.

Og så kan der pludselig være skåret et halvt

år af dagpengeperioden. Selv om man højst

har modtaget dagpenge den halve tid, siger

formanden for 3F's Industrigruppe Børge

Frederiksen.

Oveni har man næsten opbrugt sin ret til

supplerende dagpenge. Dem kan man højst

modtage i 30 uger ad gangen, og dermed er

man afskåret fra at tage et deltidsjob, hvis

det alligevel ender med en fyreseddel, når

arbejdsfordelingen er slut.

- Sådan ender det desværre ofte. Og så længe

reglerne er sådan, vil det være galimatias at

indføre en generel mulighed for længere

arbejdsfordeling, som flere, store virksomheder

har foreslået, siger Børge Frederiksen.

3F mener, arbejdsfordeling burde tælle som

død periode i forhold til dagpengeretten.

Men forbundet så helst, at flere virksomheder

i stedet sendte medarbejderne på kursus.

Knap to millioner kroner i

erstatning

Næsten fire år efter en alvorlig arbejdsulykke

har elektriker John Christensen fået

udbetalt erstatning fra arbejdsgiverens

erhvervsansvarsforsikring. Det er elektrikerens

fagforening Dansk El-Forbund, der har

kørt sagen. Med den seneste afgørelse når

den samlede erstatning op på næsten to millioner

kroner, skriver fagbladet Elektrikeren.

Beløbet fra arbejdsgiverens forsikring på

1.043.616 kroner dækker tabt arbejdsfortjeneste,

svie og smerte samt erhvervsevnetab.

Gennem Arbejdsskadestyrelsen har elektrikeren

tidligere fået erstatning for mén og

tab af erhvervsevne på henholdsvis 143.295

kroner og 785.551 kroner.


Ulykken skete ved, at John Christensen

under arbejdet ved en rulletrappe fik foden

i klemme mellem et u-jern og rulletrappen,

der gik i gang på grund af et defekt relæ.

Operationer i de følgende 12 dage kunne

ikke helt redde førligheden i foden, men

John Christensen er nu kommet videre i

livet og passer et fleksjob 19 timer ugentligt

i samme firma, hvor han var ansat, da ulykken

skete.

Feriefond gik glip af 159 millioner

i 2008

Arbejdsmarkedets Feriefond fik sidste år

129 millioner ind i uhævede feriepenge. Det

viser regnskabet for 2008, der blev godkendt

i går. Men efter al sandsynlighed stak virksomheder

med overenskomst samme år 159

millioner kroner i egen lomme. Feriepenge,

deres ansatte ikke havde hævet, og som virksomhederne

ifølge ferieloven frivilligt skal

indbetale til feriefonden. Det viser Nyhedsbrevet

3F's beregninger.

I ferieåret 2007 anslås det, at 70 millioner

kroner aldrig blev sendt til feriefonden. Når

beløbet i 2008 er steget så voldsomt, skyldes

det en historisk høj beskæftigelse og stigen-

50 år

Samarbejdskonsulent i CO-industri Erling Jensen fylder 50 den

21. maj i år. Erling Jensen har været i CO-industri siden februar

sidste år, og hans hovedområde har først og fremmest været

arbejdet med at uddanne nyvalgte tillidsrepræsentanter.

De fik ved overenskomstforhandlingerne i foråret 2007 ret til to

gange to dages kursus i blandt andet virksomhedernes økonomi

og psykisk arbejdsmiljø.

Erling Jensen kom til CO-industri fra en stilling som underviser

på Metalskolen Jørlunde, hvor han blandt andet underviste i

Grunduddannelsen, organisationskurser, personlig udvikling

samt Europæisk og international fagbevægelse.

Den nye samarbejdskonsulent er oprindeligt uddannet som kontormaskinmekaniker,

og læretiden frem til 1979 blev tilbragt i

Kolding, hvor han også er født tilbage i 1959.

I sit andet job reparerede han seddelautomater til tankstationer

hos Doms, og det var her, han første gang blev valgt som tillidsrepræsentant

i 1983. Titlen som tillidsrepræsentant havde han

de lønninger.

Samtidig er der sket en voldsom stigning,

når det drejer sig om ikke hævede feriepenge

fra lønmodtagere på virksomheder uden

overenskomst. Her gælder feriekonto-ordningen,

hvor de uhævede feriepenge automatisk

går videre til Arbejdsmarkedets

Feriefond. Alt peger på, at udviklingen er

den samme, når det drejer sig om virksomheder

med overenskomst.

I 2007 modtog Arbejdsmarkedets Feriefond

i alt 88 millioner kroner fra såvel virksomheder

med overenskomst som uden. Havde

alle virksomheder indbetalt alle ikke hævede

feriepenge, skulle fonden ifølge 3F's

beregninger have haft 158 millioner kroner.

Men feriefonden har ingen mulighed for at

kontrollere, om virksomhederne beholder

pengene.

Lærlinge rammes hårdt af

praktikpladsmangel

Nye tal viser, at antallet af elever, der mangler

en praktikplads, er steget med 31% på

landsplan i løbet af et år.

Nye tal fra Undervisningsministeriet viser,

at der var 4845 elever uden praktikplads i

februar 2009. I februar 2008 var tallet 3712.

Det er en stigning på 31% på et år.

LO mener, at der er tale om en meget voldsom

udvikling.

- En tredjedel flere, der mangler en praktikplads

på et år. Det er en meget dramatisk

udvikling, siger LO-sekretær Ejner K. Holst.

Han foreslår, at der oprettes praktikcentre,

der giver eleverne en reel garanti for, at de

kan gennemføre den uddannelse, de er

begyndt på. Praktikcentrene skal finansieres

af staten og uddanne de flere og flere elever,

som ikke kommer i virksomhedspraktik.

- Vi presser alle hårdt på for, at de unge skal

tage en uddannelse. Nu er situationen, at de

unge ikke kan få lov til at tage en uddannelse.

Det er helt uholdbart, siger Ejner K.

Holst.

LO og DA holder i dag fredag den 17. april

møde med undervisningsministeren om

den alvorlige situation på praktikpladsområdet.

Disse trepartsdrøftelser vil fortsætte

på ugentlig basis.

- Jeg ser frem til trepartsdrøftelserne med

ministeren, for erhvervsuddannelserne må

og skal prioriteres. Det er dem, der leverer

det afgørende råstof til et stærkt erhvervsliv,

siger LO-sekretær Ejner K. Holst.

også, da arbejdspladsen hed

Designskolen i Kolding.

Kolding var også byen, hvor

Erling Jensen meldte sig i fagforening

første gang.

Det skete tilbage i 1978 med en

indmelding i Dansk Metal. Og

dernæst tog de faglige aktiviteter

fart med blandt andet bestyrelsesarbejde

i Metal Ungdom i

Kolding, et formandskab for

Faglig Ungdom samt rejsesekretær

i Lærlingenes og Ungarbejdernes Landsorganisation LLO.

CO-industri holder reception for Erling Jensen onsdag den 20.

maj klokken 14-16 i CO-industris mødelokale på 2. sal.

Indgang i Nyropsgade 38.

CO-Magasinet · side 20-21


Faglig orientering

Faglig orientering

Her bringes de seneste informationer om

blandt andet CO-Meddelelser til medlemsforbundene,

nye pjecer og tryksager, kurser

og konferencer, faglige voldgifter, OKnyt

m.v.

Møder og konferencer

Fra fravær til nærvær

Nedbringelse af sygefraværet på en virksomhed

kan aflæses direkte på bundlinjen,

men endnu vigtigere er det, at mindre

sygefravær er lig med et bedre arbejdsklima

og større arbejdsglæde hos de ansatte.

Konferencen ”Fra fravær til nærvær” sætter

fokus på det sygefraværsprojekt i TekSamregi,

som seks virksomheder har deltaget i.

Den 26. maj præsenterer TekSam og de

deltagende virksomheder på en konference

på hotel Kongebrogården i Middelfart erfa-

Nyt fra CO-industri

Ny konsulent i CO-industri

Den 1. juni starter Rune Siglev i stillingen

som konsulent i CO-industri. Den 29-årige

konsulent skal være med til at styrke indsatsen

omkring medarbejderindflydelse, og

arbejdet vil primært være koncentreret om

produktions- og lønsystemer samt indsatsen

over for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer

og medlemmer af europæiske

samarbejdsudvalg.

Yderligere oplysninger ligger på CO-industris

hjemmeside www.co-industri.dk.

Adgangen til faglige voldgiftskendelser,

OK-delen, skifteholdsprogram, CO-

Meddelelser, CO/DI-aftaler, A/S-Service og

ringerne fra projektet, der gennem de seneste

to år har nedbragt sygefraværet i virksomhederne.

De seks virksomheder er Alfa Laval, unichains,

Rynkeby Foods, BB-Electronics,

Færch Plast og Eurofins.

Konferencens temaer er:

Omsorgs- og nærværssamtalen, mobning

og sygefravær, relationer, ledelse og fravær.

Her kan du blandt andre møde Eva

Gemzøe Mikkelsen, der er arbejds- og

organisationspsykolog samt hjerneforskeren

Peter Lund Madsen, der fortæller om

hjernen, krisen og sygdom.

Deltagelse er gratis for én medarbejder- og

ledelsesrepræsentant fra virksomheder på

industriens område.

Du kan læse mere om programmet og tilmelding

på hjemmesiden www.teksam.dk

Rune Siglev kommer fra en stilling som

analytisk konsulent i Industrigruppen i

Forbundet Træ-Industri-Byg (TIB), hvor

han har været ansat siden oktober 2007.

Ud over diverse analyse- og skriveopgaver

indebar arbejdet i TIB blandt andet udviklingen

af en ligestillingsstrategi, undersøgelser

af beskæftigelsessituationen og overenskomstforhandlinger.

Rune Siglev fik papir på sin kandidatud-

ESU-Service under Medlemsservice på

hjemmesiden er forbeholdt medlemmer og

kræver et særligt password. Du kan se

mere om, hvordan du får password på

hjemmesiden.

CO-Meddelelser

Meddelelserne bringes her i den rækkefølge,

de er udsendt til medlemsforbundene

2009/041

Undervisningsmateriale ”Fleksible

organisationer – tillidsrepræsentantens

nye rolle”.

2009/042

TR-kampagnen ”The Missing Link”.

2009/043

Indbydelse til konferencen ”Fra fravær

til nærvær” 26. maj på

Kongebrogården i Middelfart.

2009/045

Møde om indskrivning af overenskomstkrav.

2009/033

Ny revideret skifteholdspjece.

2009/046

Det gode liv nr. 1/2009.

dannelse i forvaltning fra Roskilde

Universitetscenter i oktober 2007 med et

speciale, der handlede om den danske

models indflydelse på det europæiske

arbejdsmarked.

Desuden er Rune Siglev blandt andet næstformand

i styrelsen i Dansk Ungdoms

Fællesråd, og han er bestyrelsesmedlem for

Socialdemokraternes 10. kreds på Østerbro.


Pjecer og Tryksager

Skiftehold

CO-industri og DI – Organisation for erhvervslivet har i fællesskab

lavet en revision af pjecen ”Skifteholdsarbejde” fra 2002. Pjecen er

en vejledning i at planlægge skifteholdsarbejde i de virksomheder,

der enten har eller overvejer at indføre skifteholdsarbejde.

Pjecen henvender sig til både virksomhedernes ledelse, tillidsrepræsentanter

samt andre ansatte

til brug ved overvejelser, diskussioner

og forhandlinger om tilrettelæggelse

og planlægning af skifteholdsarbejde.

Pjecen kan enten bestilles eller

downloades på adressen www.coindustri.dk/pjecer

Præcisering

Det gode liv

Magasinet ”Det gode liv” om arbejdsmiljø i træ- og møbelindustrien

er netop udkommet med nr. 1/2009 og heri sættes fokus på sikker

ledelse.

Som udgangspunkt til temaet er valgt et norsk olieboringsselskab,

men der er også en artikel om ”Maskinkørekortet” og den succes,

som værktøjet har fået.

Selv om magasinet primært retter sig

mod virksomheder og ansatte i træ- og

møbelindustrien, kan andre brancher

med fordel læse og lade sig inspirere

af det.

Yderligere eksemplarer af ”Det gode

liv” kan enten bestilles på www.coindustri.dk/pjecer

eller downloades

på www.i-bar.dk

I artiklen ”Ingen andre ville” i CO-Magasinet nummer 4 er teksten udformet, så det kan se ud som om, der ikke er overenskomst for

Teknisk Landsforenings område på virksomheden Koppers Denmark A/S.

Dette er ikke tilfældet, og CO-Magasinet vil gerne præcisere: Virksomheden er medlem af DI – Organisation for erhvervslivet, og

dermed er ansatte på Teknisk Landsforenings organisatoriske område omfattet af Industriens Funktionæroverenskomst.

Tidligere daglig leder i CO-industri Charles Hansen er død

Søndag den 3. maj døde Charles Hansen, tidligere daglig leder og

næstformand i CO-industri, i en alder af 89.

Charles Hansen tiltrådte sin stilling 1. april 1969 i det, der dengang

hed Centralorganisationen af Metalarbejdere, og han var

daglig leder og næstformand, til han gik på pension i 1984.

Charles Hansen var – ud over stillingen i Centralorganisationen

– blandt andet ansat i Metalarbejderforbundet, hvor han gennem

mange år var en central person med lønsystemer som særligt

arbejdsområde.

Desuden var han ansat som konsulent i LO, hvortil han kom efter

at have taget en uddannelse som industri- og arbejderkonsulent.

Charles Hansen blev født 1919, og før tiden i LO var han blandt

andet fællestillidsrepræsentant hos motorproducenten Bukh i

Kalundborg.

I sin tid som daglig leder af Centralorganisationen var han kendt

som en utrolig påpasselig og flittig leder, og ingen af de opgaver,

som CO tog sig af, var for store eller for små for ham.

Hans store interesse for industriområdet kan læses ud af hans

medlemskab og deltagelse i blandt andet Industriministeriets

kontaktudvalg vedrørende værftsindustrien samt medlemskab i

bestyrelsen for Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk

og bestyrelsen for skibsværftet B&W.

Nuværende formand for CO-industri Thorkild E. Jensen kendte

ligeledes Charles Hansen som et engageret menneske.

- Han har været en enorm drivkraft i den erhvervspolitiske debat

og har meget engageret fulgt med i og har haft meninger om den

erhvervspolitiske udvikling generelt. Charles Hansen var meget

vidende om skibsværftsindustrien – også set ud fra et globalt

synspunkt, siger Thorkild E. Jensen.

Charles Hansen gik på pension fra stillingen i Centralorganisationen

ved udgangen af 1984.

CO-Magasinet · side 22-23


Af Linda Hansen

Illustration Lise Trampedach

Bedre arbejds-

miljø og sundhed

er lig med flere i

beskæftigelse

Beskæftigelsen kunne øges med mere end

100.000 personer ved at sørge for bedre

arbejdsmiljø og sundhed i befolkningen

Både faglærte, ufaglærte og akademikere mister gode arbejdsår på grund af dårligt arbejdsmiljø

og ringe sundhed generelt. Hvor mange år der mistes, har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

(AE-Rådet) nu analyseret sig frem til.

Tallene viser, at set over et arbejdsliv mistes i gennemsnit 4,3 potentielle arbejdsår per person

som følge af risikoen for henholdsvis førtidspensionering og for tidlig død.

Dog er der store udsving mellem grupperne, for mens ufaglærte i gennemsnit mister 7,1 potentielle

arbejdsår per person som følge af førtidspensionering og for tidlig død, så mister personer

med en videregående uddannelse i gennemsnit ”kun” 2,1 potentielle arbejdsår per person

over et livsforløb, viser analysen.

For faglærtes vedkommende mister hver person i gennemsnit 3,4 potentielle arbejdsår.

Ud over den åbenlyse menneskelige gevinst ved at forbedre arbejdsmiljøet og

sundhedstilstanden generelt, så viser AE-Rådets analyse, at hvis alle uddannelsesgrupper

havde den samme lave risiko for førtidspensionering og

for tidlig død som gælder for akademikere, så ville beskæftigelsen potentielt

kunne øges med 106.000 personer.

Derfor er der et stort potentiale i at øge beskæftigelsen, hvis den sociale

ulighed i forhold til sundhed reduceres og arbejdsmiljøet forbedres

generelt, skriver AE-Rådet i sin analyse.

Rådet foreslår, at beskæftigelsen øges ved, at virksomhederne

forbedrer arbejdsmiljøet,

så risikoen for blandt andet udbrændthed

og nedslidning forbedres i forhold til i

dag.

Og en ændret livsstil med mindre rygning,

mere motion og sundere kost vil

kunne mindske risikoen for tidlig død.

AE-Rådet understreger dog, at det

næppe er realistisk, at risikoen for

tidlig død og førtidspensionering kommer

ned på niveau med risikoen for personer

med en akademisk uddannelse.

Men der er potentiale i at gå den vej.

Maskinel magasinpost ID-nr.: 42428

PP

More magazines by this user
Similar magazines