ØkonomiNyt nr. 4,3 - 2007 - Djursland Landboforening

landboforening.dk

ØkonomiNyt nr. 4,3 - 2007 - Djursland Landboforening

ØkonomiNyt nr. 4,3 - 2007

Valutamarkedet netop nu

For knap et par uger siden udsendte vi et nyhedsbrev om situationen på rentemarkedet, men da

mange landmænd ligeledes laver finansieringsforretninger der involverer valutamarkedet, vil vi i

denne artikel knytte nogle kommentarer til den aktuelle situation for en række valutaer.

Traditionelt har det været schweizer francen, som har været danske landmænds foretrukne

udenlandske finansieringsvaluta. Det er det fortsat, da Schweiz, udover en lav rente, samtidigt står

for en stabil økonomisk politik og en relativt stærk tilknytning til euro-området. Alt andet lige

giver det en form for ”sikkerhed” i valutakursen. I den seneste tid har vi dog oplevet en udvikling

med spekulation, som forstyrrer vores billede. Dette vender vi tilbage til i nedenstående

kommentarer til de enkelte valutaer. Men den overordnede konklusion er, at udviklingen pt.

fordrer, at man kan overveje at kombinere flere valutaer for at minimere sin risiko.

Schweizerfranc (CHF)

CHF har haft en generelt faldende trend i mere end et år nu og ligger i skrivende stund lidt under

kurs 445. Der har dog undervejs været flere pludselige stigninger. Årsagen til dette mønster skal

findes i, at CHF på grund af den lave rente bliver brugt til de såkaldte ”carry-trader” handler, hvor

en investor låner i et lavrente lande og derefter investerer pengene i et højrente land som f.eks.

Tyrkiet eller Brasilien. Denne form for forretninger får generelt kursen på CHF til at falde. Men

når verdensøkonomien ind imellem rammes af usikkerhed eller små kriser, så lukker mange

investorer deres ”carry-trader” handler og skal derfor bruge CHF til at betale lånet tilbage. Det

øger efterspørgslen og får valutakursen til at stige.

Hvor længe endnu dette mønster med ”carry-trader” handler fortsætter er meget svært at spå om,

for det afhænger helt generelt af investorernes risikoappetit og heraf udviklingen i

verdensøkonomien. Konstruktionen er spekulation og derfor er det også vores holdning, at CHFkursen

i øjeblikket nok er en smule undervurderet i forhold til hvilket niveau den reelt burde ligge

på.

CHF er landmændenes foretrukne finansieringsvaluta og derfor er den nuværende situation en

smule træls (på godt jysk). Det kræver overvejelser og strategi, hvis man ønsker at gå ind i CHF

lige nu.

Figur 1: Udviklingen i CHF-kursen (nov. 2004 – nov. 2007)

5.00

4.90

4.80

4.70

4.60

4.50

4.40

Nov-04 Feb-05 May-05 Aug-05 Nov-05 Feb-06 May-06 Aug-06 Nov-06 Feb-07 May-07 Aug-07

C HFDKK (Quote) (L)


Japanske yen (JPY)

Historien om JPY er stort set den samme som ovenstående for CHF. Begge valutaer er

spekulanternes foretrukne finansiering til ”carry-trader” handler. Den primære forskel er dog

fortsat en væsentlig lavere rente i Japan og en valutakurs, som er mere volatil. Dette vil sige, at de

udsving kursen laver, er forholdsmæssigt noget større end hos CHF. Vi anbefaler derfor, at man

skal være varsom med brugen af JPY og hvis den anvendes så kun som en mindre del af

porteføljen.

Figur 2: Udviklingen i JPY-kursen (nov. 2004 – nov. 2007)

0.0575

0.0550

0.0525

0.0500

0.0475

0.0450

0.0425

01-11-

2004

01-02-

2005

01-05-

2005

01-08-

2005

01-11-

2005

01-02-

2006

01-05-

2006

JPYDKK (Quote) (L)

Tjekkiske koruna (CZK)

På grund af de stadigt faldende kurser (som følge af spekulation) i CHF og JPY så vi i foråret, at

bankerne introducerede den tjekkiske koruna (CZK) som et alternativ. Renteniveauet er kun en

anelse højere end i Schweiz, men til gengæld er kursen mere volatil. I seneste nyhedsbrev om

valuta (d. 29. maj) skrev vi, at man skulle være meget varsomme med at bruge CZK og ikke

anvende den alene, men kun på en lille del af låneporteføljen. Denne ”bekymring” har vi også fået

bekræftet henover de seneste måneder. Kursen er siden starten af juli steget med knap 2 kurspoint

fra 25,86 til 27,65 i skrivende stund (d. 1. nov.). Dette skal sammenholdes med, at kursen kun skal

stige med 0,35 – 0,40 kurspoint om året for at ”spise” rentebesparelsen. Endelig skal der dertil

ligges, at markedet med stor sandsynlighed forventer, at den tjekkiske centralbank hæver renten,

og dermed mindsker besparelsen i forhold til euro-området. Vi vil derfor ikke anbefale CZK som

lånevaluta i øjeblikket. Gevinsten er simpelthen for lille i forhold til risikoen.

Figur 3: Udviklingen i CZK-kursen (nov. 2004 – nov. 2007)

0.280

0.275

0.270

0.265

0.260

0.255

0.250

0.245

0.240

0.235

01-11-

2004

01-02-

2005

01-05-

2005

01-08-

2005

01-11-

2005

01-02-

2006

01-05-

2006

01-08-

2006

01-08-

2006

CZKDKK (Quote) (L)

01-11-

2006

01-11-

2006

01-02-

2007

01-02-

2007

01-05-

2007

01-05-

2007

01-08-

2007

01-08-

2007


Singapore dollars (SGD)

Eftersom CZK umiddelbart ikke var en løsning i forhold til CHF og JPY har bankerne endnu

engang søgt alternativer. Vi har enkelte steder set, at Singapore dollars (SGD) er blevet bragt på

banen som en mulighed. Renten er på niveau med den schweiziske, men igen må vi nok sige, at

der er en større usikkerhed på kursen. Dertil kommer at vi endnu ikke for alvor har gjort erfaringer

med denne valuta.

Singapore er en lille og meget åben økonomi, hvor eksporten er den primære faktor for

udviklingen. Dette skyldes hovedsageligt Singapores beliggenhed som forbindelsesstation mellem

Asien og en stor del af den vestlige verden. Pengepolitikken, og dermed også valutakursen, styres

efter at stabilisere forholdet til de primære handelspartnere Kina, USA, Malaysia og Japan. Derfor

vil en evt. fremtidig svækkelse i verdensøkonomien også kunne få den konsekvens, at SGD

svækkes - hvilket jo er positivt, hvis man er finansieret med SGD.

Det er bestemt et ”frisk” alternativ, MEN igen skal vi understrege, at usikkerheden fordrer

omtanke! Hvis man benytter SGD foreslår vi en ”defensiv” strategi med kun en lille andel af den

samlede portefølje.

Figur 4: Udviklingen i SGD-kursen (nov. 2004 – nov. 2007)

3.90

3.80

3.70

3.60

3.50

3.40

3.30

Nov-04 Feb-05 May-05 Aug-05 Nov-05 Feb-06 May-06 Aug-06 Nov-06 Feb-07 May-07 Aug-07

SGDDKK (Quote) (L)

Portefølje-tankegang

Som det kan læses ud af ovenstående gennemgang mener vi, at det kan være ganske fornuftigt, at

man i øjeblikket benytter finansiering i fremmed valuta ud fra en såkaldt portefølje-tankegang –

som også kendes fra investeringsområdet – hvor man spreder sin risiko ud på flere valutaer,

således at man ikke er afhængig af udviklingen i kun et land.

I Djursland Landboforening vil vi gerne – evt. sammen med jeres finansielle samarbejdspartnere -

være behjælpelig med beregninger og indspil i forhold til valutaspørgsmålet. Vi kan mere konkret

tilbyde at udarbejde en finansieringsanalyse, der giver det fornødne overblik over jeres samlede

finansiering, lave deciderede konsekvensberegninger for brugen af valuta, samt beregninger på

samlede rente og risiko ved kombinationer af valuta. I er meget velkomne til at kontakte Lars

Drechsler Jensen på tlf. 8791 20 13 til en uforpligtende snak om, hvordan vi kan assistere.

Driftsøkonomi


Husk kommende faglige arrangementer fra økonomi og jura:

Mandag d. 12/11, kl. 19.00: Vejen til en tryggere fremtid

Sted: Best Western Golf Hotel, viborg

Pris: Gratis

Seneste tilmelding: D. 5/11 på tlf. 8791 2012 eller på mail til:

esh@landboforening.dk

Onsdag d. 14/11, kl. 19.00: Temaaften om personaleledelse

Sted: Landbocentret i Følle

Pris: 400 kr. ekskl. moms

Seneste tilmelding: D. 6/11 på tlf.: 8791 2000 eller på mail til:

ap@landboforening.dk

Tirsdag d. 20/11, kl. 19.30: Temaaften om handel med fast ejendom

Sted: Landbocentret i Følle

Pris: 75 kr. ekskl. moms

Seneste tilmelding: D. 15/11 på tlf.: 8791 2000 eller på mail til:

ap@landboforening.dk

More magazines by this user
Similar magazines