17.07.2013 Views

Oldetopia artikelsamling

Oldetopia artikelsamling

Oldetopia artikelsamling

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Tema: Historie > Alderdommen i medicinhistorien …<br />

www.oldetopia.dk<br />

Undervisningsmateriale udarbejdet af Medicinsk Museion, 2007.<br />

Må frit kopieres til undervisningsbrug og citeres med kildeangivelse.<br />

Må ikke anvendes til videresalg.<br />

sig med et varmt Værelse og en god Seng, især<br />

imod Aftenen, naar der er en heftig Vind og en<br />

tynd skarp Luft. De bør ikke haabe, at deres Tem-<br />

perament og deres svækkede Sundhed igjen kan<br />

forbedres. De bør alene tragte at undgaae Smerter<br />

og de onde Tilfælde, som snart kunne gjøre Ende<br />

paa deres Liv.<br />

a. Legemets Bevægelse tjener til at afføre Overflødig-<br />

heder. Naar altsaa gamle Folk ikke spise for meget,<br />

saa ville de ikke behøve megen Bevægelse, som<br />

heller ikke nytte dem meget. (Aldrende Personer<br />

bør, dog med Forsigtighed, vedblive alt det, hvor-<br />

ved de ere blevne gamle, og hvorved de have<br />

befundet sig vel.)<br />

b. Slige Personer bør kun da komme i Luften, naar<br />

Solen skinner, og kunne allene om Sommeren<br />

forfriske sig ved kjølige og sagte Vinde.<br />

c. Men naar de dog ville bringe deres Levetid højere,<br />

saa maae de begive sig hen til et varmere Klima.<br />

§2: Fødens Formindskelse.<br />

Gamle Folk skulle, lidet efter lidet, gjøre Afbræk<br />

paa deres Føde, førende Naturen tvinger dem<br />

dertil. Dette er det bedste Middel at befrie deres<br />

høje Alder fra Smerter, og at erholde deres over-<br />

blivende Sandser til livets sidste Øieblik.<br />

Man vil ikke vove at raade andre, paa hvad Tid og<br />

Maade Føden bør formindskes; men det synes, at<br />

man bør betragte den Lighed, som Alderdom-<br />

men har med Barndommen. Thi Fordøjelsen bliver<br />

efterhaanden svagere, ligesom den hos Børn med<br />

tiltagende Alder forøges; da de faste Dele ingen<br />

Elasticitet mere have, Fordøjelseskræfterne ere<br />

svage, og Uddunstningen formindsker sig fra Tid<br />

til Tid.<br />

Fra Forsømmelsen, at man ikke iagttager at for-<br />

mindske sin Føde, kommer hos gamle Folk Snue,<br />

Katarrher eller Hoste, Opblæsning af Vinde, Ko-<br />

lik, Hukommelses og Sandsernes Tab, allehaande<br />

Smerter og alle bedrøvelige Møisommeligheder,<br />

som pleie at ledsage en høi Alder, og som man<br />

Side 24 af 54 (artikel slutter side 25)<br />

havde kunnet undgaae, naar man havde taget<br />

maadelig Føde.“<br />

ɶ George Cheyne, Regler til at vedligeholde Sundhed og Midler til at<br />

forlænge Livet saa meget som mueligt. København, 1800. Oversat<br />

og med Anmærkninger forøget af Johan Clemens Tode.<br />

Frisk luft og et enkelt liv<br />

Datidens mest berømte værk var skrevet af den tyske<br />

læge Christopher Hufeland (1762-1836). Bogens<br />

undertitel var „kunsten at forlænge livet“, og den kom<br />

til at danne skole for mange læger. Ifølge Hufeland<br />

kunne mennesket nå en livslængde på 200 år. Det<br />

var fattige klasser som bondestanden, der levede<br />

længst tid, da de havde kropsligt arbejde i frisk luft<br />

og ellers levede et enkelt liv i overensstemmelse<br />

med naturen. Enhver var ifølge Hufeland født med<br />

en bestemt mængde „livskraft“, som kunne forbruges<br />

langsomt eller hurtigt. For at leve et langt liv måtte<br />

man leve mådeholdent, så livskraften ikke blev brugt<br />

for hurtigt. Det var stadig de antikke teorier om<br />

varme- og fugtighedstabet, der prægede Hufeland<br />

og andre af datidens læger til langt op i 1800-tallet.<br />

Om levekraften siger Hufeland følgende:<br />

„For at kunne forlænge Livet er det aldeles nødven-<br />

digt nøiere at kjende Levekraftens Natur; thi denne<br />

er Kilden til alt Liv (…) Det er ved denne Kraft,<br />

Naturen hvert Foraar fremtræder i ny Skjønhed<br />

og fremviser samme Friskhed som i Skabningens<br />

Begyndelse; den er uudtømmelig og uendelig som<br />

den Gud, fra hvem, den har sin Oprindelse (…)<br />

Men denne Levekraft maa som enhver anden Kraft<br />

baade kunne svækkes og styrkes, og navnlig synes<br />

Lyset, Varmen og Luften at være de Kilder, af hvilke<br />

den fornemmelig søger sin Næring.“<br />

ɶ Hufeland: Kunsten at forlænge Livet. Odense 1853, Miloske Bog-<br />

handel, s. 3-4<br />

Livsnæring havde ifølge Hufeland betydning for<br />

organernes dannelse:<br />

„Livet selv bestaar saaledes i en bestandig Modta-<br />

gelse, Tilegnelse og Tilbagegivelse, en stedseva-<br />

rende Blanding af Død og Skabelse paany. Derfor<br />

er Livsnæringens Tilgang udefra og Tilegnelsen<br />

deraf et vigtig hovedmoment i det menneskelige<br />

Liv. Til denne Livsnæring hører imidlertid ikke blot,<br />

hvad vi sædvanlig kalde Næring, nemlig Spise og

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!