17.07.2013 Views

Oldetopia artikelsamling

Oldetopia artikelsamling

Oldetopia artikelsamling

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Tema: Historie > Aldring i mentalitetshistorien …<br />

www.oldetopia.dk<br />

Undervisningsmateriale udarbejdet af Medicinsk Museion, 2007.<br />

Må frit kopieres til undervisningsbrug og citeres med kildeangivelse.<br />

Må ikke anvendes til videresalg.<br />

„ – Kære Kefalos, svarede jeg, jeg forsikrer dig for,<br />

at jeg for min del nyder at tale med rigtig gamle<br />

mennesker. Det er jo dem man skal høre på og lære<br />

af - det er ligesom de har tilbagelagt en lang vej,<br />

som vi måske også selv skal gå - og så må vi spørge<br />

dem, om hvordan vejen er, stenet og besværlig,<br />

eller let og magelig. Det ville glæde mig i høj grad<br />

at høre, hvad du mener derom, nu da du er kom-<br />

met så højt til års - du som „står på alderdommens<br />

tærskel“ som digteren siger. Er livets vej trang og<br />

svær, eller hvordan vil du betegne den?<br />

– Det skal jeg såmænd svare dig på, Sokrates, hvis<br />

du vil høre min personlige mening. Det hænder jo<br />

tit, at en kreds af os gamle træffer sammen, efter<br />

ordsproget om at „lige børn leger bedst“. De fleste<br />

af os beklager sig i høje toner over, at de savner<br />

ungdommens fornøjelser; de opfrisker minderne<br />

om den tids galante eventyr, om sold og lækre mid-<br />

dage, og hvad dertil hører; det piner dem, at de<br />

nu er afskåret fra den slags formentlige herligheder,<br />

og de synes, at dengang levede de - i modsætning<br />

til nu! Der er også dem, der jamrer over at deres<br />

familie behandler dem som aflægs, og derfor bry-<br />

der de ud i jeremiader over alderdommen og giver<br />

den skylden for alle deres genvordigheder. Men jeg<br />

mener nu, Sokrates, at de skyder forbi med deres<br />

beskyldning. For hvis skylden lå hos alderdommen,<br />

ville jeg og alle mine jævnaldrende være lige ilde<br />

stedt. Ikke desto mindre har jeg truffet adskillige,<br />

der ikke følte det således.<br />

Jeg overværede fx engang, at én spurgte digteren<br />

Sofokles: „Hvordan har du det med det sexuelle,<br />

Sofokles? Er du stadig i stand til at gøre fyldest hos<br />

en kvinde?“ „Vor Herre bevares“ svarede Sofokles,<br />

„jeg priser mig lykkelig over, at jeg er kommet ud<br />

over den slags, ganske som en slave, der er sluppet<br />

væk fra en grusom herres tyranni“. Jeg fandt, at det<br />

var fornuftigt talt, og det finder jeg stadig væk. For<br />

når man kommer højt op i årene, har man dejlig<br />

fred for den slags uro; det er en sand befrielse.<br />

Lidenskaberne taber deres magt over en og falder<br />

til ro, ganske som Sofokles følte det. Hans ord om<br />

frigørelse fra de grusomme herrers tyranni er som<br />

talt ud af mit hjerte. Den virkelige grund til de<br />

andres bryderier og ærgrelser med deres familie,<br />

Side 41 af 54 (artikel slutter side 46)<br />

det er ikke alderen, Sokrates, men en helt anden<br />

ting: vedkommendes egen karakter. Hvis man er<br />

et vel afbalanceret og fredsommeligt mennesker,<br />

er alderen ikke nogen særlig tung byrde; men for<br />

den ubeherskede er såmænd både alderen og<br />

ungdommen brydsom nok, Sokrates.<br />

Jeg blev helt begejstret for hans svar, men da jeg<br />

gerne ville holde ham til ilden, sagde jeg:<br />

– Jeg er bange for, at der er mange som ikke vil give<br />

dig ret i hvad du siger dér, Kefalos. De vil påstå<br />

at når du bærer din alderdom så let, skyldes det<br />

ikke din karakter, men din rigdom; for de rige har<br />

mange adspredelser.<br />

– Det er sandt nok, svarede han, det vil de ind-<br />

vende. Der er også noget rigtigt i det, men ikke så<br />

meget som de selv tror. Det belyser historien om<br />

Themistokles fortræffeligt. Da en mand fra Serifos<br />

ville ydmyge ham ved at påstå overfor ham at han<br />

ikke skyldte sig selv, men sin fødeby Athen sit ry, så<br />

svarede han: „Du har ret; jeg ville ikke være blevet<br />

berømt hvis jeg var fra Serifos - og du heller ikke,<br />

selv om du var fra Athen!“ Den historie kan også<br />

anvendes mod dem, som uden at være rige føler<br />

sig besværet af alderdommen: selv en forstandig<br />

mand ville have svært ved at affinde sig med den<br />

dobbelte byrde af både alderdom og fattigdom,<br />

men den ufornuftige bliver aldrig tilfreds, selv om<br />

han er nok så rig.“<br />

ɶ Platon Staten, overs. Otto Foss, Museum Tusculanum,1999, 1. bog<br />

328e-330 a.<br />

Her fremstilles de ældre som en visdommens kilde,<br />

man kan spørge til råds og lære af. Nok beklager de<br />

gamle sig over deres alder, savner ungdommens<br />

glæder, og føler at de levede mere dengang. Men<br />

samtidig fremhæves fordele, der er kommet med<br />

alderen. For eksempel seksuel selvkontrol. Sofokles<br />

føler sig som en slave, der er sluppet væk fra en<br />

grusom tyran - nemlig lidenskaberne.<br />

Det gamle Rom<br />

I Romerriget havde de ældre en stor indflydelse på<br />

styret og nød dermed noget større respekt, end<br />

alderdommen gjorde det i det antikke Grækenland.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!