Oldetopia artikelsamling
Oldetopia artikelsamling
Oldetopia artikelsamling
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Tema: Historie > Aldring i mentalitetshistorien …<br />
www.oldetopia.dk<br />
Undervisningsmateriale udarbejdet af Medicinsk Museion, 2007.<br />
Må frit kopieres til undervisningsbrug og citeres med kildeangivelse.<br />
Må ikke anvendes til videresalg.<br />
„ – Kære Kefalos, svarede jeg, jeg forsikrer dig for,<br />
at jeg for min del nyder at tale med rigtig gamle<br />
mennesker. Det er jo dem man skal høre på og lære<br />
af - det er ligesom de har tilbagelagt en lang vej,<br />
som vi måske også selv skal gå - og så må vi spørge<br />
dem, om hvordan vejen er, stenet og besværlig,<br />
eller let og magelig. Det ville glæde mig i høj grad<br />
at høre, hvad du mener derom, nu da du er kom-<br />
met så højt til års - du som „står på alderdommens<br />
tærskel“ som digteren siger. Er livets vej trang og<br />
svær, eller hvordan vil du betegne den?<br />
– Det skal jeg såmænd svare dig på, Sokrates, hvis<br />
du vil høre min personlige mening. Det hænder jo<br />
tit, at en kreds af os gamle træffer sammen, efter<br />
ordsproget om at „lige børn leger bedst“. De fleste<br />
af os beklager sig i høje toner over, at de savner<br />
ungdommens fornøjelser; de opfrisker minderne<br />
om den tids galante eventyr, om sold og lækre mid-<br />
dage, og hvad dertil hører; det piner dem, at de<br />
nu er afskåret fra den slags formentlige herligheder,<br />
og de synes, at dengang levede de - i modsætning<br />
til nu! Der er også dem, der jamrer over at deres<br />
familie behandler dem som aflægs, og derfor bry-<br />
der de ud i jeremiader over alderdommen og giver<br />
den skylden for alle deres genvordigheder. Men jeg<br />
mener nu, Sokrates, at de skyder forbi med deres<br />
beskyldning. For hvis skylden lå hos alderdommen,<br />
ville jeg og alle mine jævnaldrende være lige ilde<br />
stedt. Ikke desto mindre har jeg truffet adskillige,<br />
der ikke følte det således.<br />
Jeg overværede fx engang, at én spurgte digteren<br />
Sofokles: „Hvordan har du det med det sexuelle,<br />
Sofokles? Er du stadig i stand til at gøre fyldest hos<br />
en kvinde?“ „Vor Herre bevares“ svarede Sofokles,<br />
„jeg priser mig lykkelig over, at jeg er kommet ud<br />
over den slags, ganske som en slave, der er sluppet<br />
væk fra en grusom herres tyranni“. Jeg fandt, at det<br />
var fornuftigt talt, og det finder jeg stadig væk. For<br />
når man kommer højt op i årene, har man dejlig<br />
fred for den slags uro; det er en sand befrielse.<br />
Lidenskaberne taber deres magt over en og falder<br />
til ro, ganske som Sofokles følte det. Hans ord om<br />
frigørelse fra de grusomme herrers tyranni er som<br />
talt ud af mit hjerte. Den virkelige grund til de<br />
andres bryderier og ærgrelser med deres familie,<br />
Side 41 af 54 (artikel slutter side 46)<br />
det er ikke alderen, Sokrates, men en helt anden<br />
ting: vedkommendes egen karakter. Hvis man er<br />
et vel afbalanceret og fredsommeligt mennesker,<br />
er alderen ikke nogen særlig tung byrde; men for<br />
den ubeherskede er såmænd både alderen og<br />
ungdommen brydsom nok, Sokrates.<br />
Jeg blev helt begejstret for hans svar, men da jeg<br />
gerne ville holde ham til ilden, sagde jeg:<br />
– Jeg er bange for, at der er mange som ikke vil give<br />
dig ret i hvad du siger dér, Kefalos. De vil påstå<br />
at når du bærer din alderdom så let, skyldes det<br />
ikke din karakter, men din rigdom; for de rige har<br />
mange adspredelser.<br />
– Det er sandt nok, svarede han, det vil de ind-<br />
vende. Der er også noget rigtigt i det, men ikke så<br />
meget som de selv tror. Det belyser historien om<br />
Themistokles fortræffeligt. Da en mand fra Serifos<br />
ville ydmyge ham ved at påstå overfor ham at han<br />
ikke skyldte sig selv, men sin fødeby Athen sit ry, så<br />
svarede han: „Du har ret; jeg ville ikke være blevet<br />
berømt hvis jeg var fra Serifos - og du heller ikke,<br />
selv om du var fra Athen!“ Den historie kan også<br />
anvendes mod dem, som uden at være rige føler<br />
sig besværet af alderdommen: selv en forstandig<br />
mand ville have svært ved at affinde sig med den<br />
dobbelte byrde af både alderdom og fattigdom,<br />
men den ufornuftige bliver aldrig tilfreds, selv om<br />
han er nok så rig.“<br />
ɶ Platon Staten, overs. Otto Foss, Museum Tusculanum,1999, 1. bog<br />
328e-330 a.<br />
Her fremstilles de ældre som en visdommens kilde,<br />
man kan spørge til råds og lære af. Nok beklager de<br />
gamle sig over deres alder, savner ungdommens<br />
glæder, og føler at de levede mere dengang. Men<br />
samtidig fremhæves fordele, der er kommet med<br />
alderen. For eksempel seksuel selvkontrol. Sofokles<br />
føler sig som en slave, der er sluppet væk fra en<br />
grusom tyran - nemlig lidenskaberne.<br />
Det gamle Rom<br />
I Romerriget havde de ældre en stor indflydelse på<br />
styret og nød dermed noget større respekt, end<br />
alderdommen gjorde det i det antikke Grækenland.