Prospekt til udbud af nye B-aktier i Silkeborg IF Invest A/S

silkeborgif.com

Prospekt til udbud af nye B-aktier i Silkeborg IF Invest A/S

Prospekt for kapitaludvidelse Silkeborg IF Invest A/S

Silkeborg Kommune vurderes at befinde sig i en gunstig udviklingsposition og har således et godt afsæt

for videre vækst og udvikling. Ud over en befolkningstilvækst har kommunens virksomheder haft en tilvækst

på mere end 2.300 arbejdspladser fra 1997 til 2006. En vækst, der procentvis er dobbelt så stor

som på landsplan. Omkring 200 nye virksomheder etablerer sig desuden i Silkeborg hvert år.

Ledighedsniveauet ligger under landsgennemsnittet, og i kommunen findes en række gazellevirksomheder,

hvis omsætning og medarbejderstab vokser kraftigt. Derudover har Silkeborg Kommune ligget over

landsgennemsnittet for så vidt angår størrelsen af gennemsnitsindkomst samt væksten heri.

Silkeborg har tidligere haft tradition for en stor tekstil-, træ og jernindustri. Nu er det særligt brancher

som it, finans, møbelindustri, autobranchen samt turisme, der udgør byens styrkepositioner. Kommunen

arbejder aktivt med erhvervsfremme i disse år, og målgruppen herfor er primært små og mellemstore

virksomheder.

Lejekontrakter

Selskabet har indgået en række lejekontrakter vedrørende udlejning af bygninger på K/S Papirfabrikken.

Lejekontrakterne mellem Selskabet og lejerne på K/S Papirfabrikken indeholder en periode, hvor lejekontrakterne

er uopsigelige for lejerne. For enkelte af de nuværende lejere på K/S Papirfabrikken udløber

denne periode i 2008, mens aftalen for andre lejere har en varighed indtil 2017. Efter den respektive

uopsigelsesperiode indeholder lejekontrakterne et gensidigt opsigelsesvarsel på 6 måneder. Den vægtede

gennemsnitlige uopsigelsesperiode – målt på i forhold til husleje - for lejekontrakterne er ca. 4,25 år. Alle

lejekontrakter indeholder indeksregulering af den årlige leje.

En betydelig del af afkastet på en erhvervsejendomsinvestering skabes af det løbende driftsoverskud fra

udlejning af ejendommen. Silkeborg IF Invest A/S vurderer, at ejendommene i K/S Papirfabrikken er

attraktive erhvervslejemål. Således har K/S Papirfabrikken endnu ikke oplevet tomgang ved udlejning.

Selskabet ser ligeledes positivt på mulighederne for heller ikke i fremtiden at opleve tomgang ved udlejning.

Det understøttes af, at nybyggeri er på et relativt lavt niveau - ikke mindst i centrale byområder

som Papirfabrikken - og efterspørgslen efter velbeliggende erhvervsejendomme i Danmark vurderes også

i fremtiden at være stor.

Tabel 6: Oversigt over lejemål

Lejer Nr. Type Lejet areal m 2

Bio Silkeborg 10 Biograf 1.925

Café Evald ApS 10 Café 171

Restaurant Natalie 10 Restaurant 346

Bone's Restauranter A/S 10 Restaurant 467

Radisson SAS Silkeborg 12 Hotel 5.319

Silkeborg Avis A/S 18 Kontor 2.200

Intranote A/S 20 Kontor 590

Søren Jensen A/S 20 Kontor 529

Rockwell Automation A/S 20 Kontor 522

Deloitte 26 Kontor 3.630

Nordisk Company Holding 28 Kontor 693

Microsound A/S 74 Kontor 310

SEB A/S Kontor 266

Kulturspinderiet 32 Udstillingssted 1.645

Henton Group A/S 34 Kontor 1.355

Alm. Brand Markets 34 Kælder/arkiv 29

Kvindeklinikken 36 Klinik 201

Lægerne Papirfabrikken 36 Klinik 282

SR Reklame Fotografi ApS 36 Klinik 188

Lægerne Smedebakken 36 Kontor 279

Lokalpsykiatrien 38 Klinik 875

Equinox 22 Fitness 3.146

Årstiderne Arkitekter A/S 24 Kontor 1.488

Tandklinikken 24 Klinik 275

Henton Ejendomme, vicevært Kælder/arkiv 239

Årstiderne Arkitekter A/S 24 Kontor 478

Bodilsen A/S 24 Kontor 539

Lån

Der henvises til afsnit 5.10 ”Kapitalressourcer”.

- 28 -

More magazines by this user
Similar magazines