DLA Nordic Corporate Newsletter - Horten

horten.dk

DLA Nordic Corporate Newsletter - Horten

Q4 / 2005 newsletter fra DLA Nordic DLA Nordic Corporate Newsletter Erstatningssag mod Midtbank Ændring af lov om finansiel virksomhed m.v. Lovudkast til ændring af selskabs- og regnskabslovene Strafansvar ved arbejdsskader Supermarkedskæde dømt for salg af ulovligt kopieret jakke DLA Nordic is an international law firm and part of the DLA Piper Rudnick Gray Cary Group


Leder Kære klienter og forretningsforbindelser. Som advokatfirma føler vi os inspireret af og nødsaget til at følge med den udvikling, som vores klienter og forretningsforbindelser gennemgår. Et udviklingsområde, som vi følger med stor interesse, er de nye tiltag inden for Corporate Social Responsibility området - et begreb, som vinder mere og mere plads på danske virksomheders dagsorden. Her føler vi også, at vi kan bidrage, og vi vil i fremtiden få stor glæde af at kunne høste erfaringer fra vores DLA Piper kontorer i USA og Storbritannien, som allerede har et forspring på dette område. Et af målene med at indgå i et multinationalt advokatfirma var at kunne levere en platform, der kan tjene vores klienter og forretningsforbindelsers øgede globale behov. Vi føler allerede nu, at det mål er godt nået, ved at vi kan yde en ensartet Udgives af: Advokatfirma DLA Nordic A/S CVR nr. 16 99 74 04 Ved Stranden 18 1012 København K Tel: 77 30 40 50 Fax: 77 30 40 77 Mail: info@dlanordic.dk Web: www.dlanordic.com 2 LEDER multinational service indenfor et meget bredt udvalg af fagområder gennem blot én kontaktperson, og uden at landegrænser er nogen hindring. Med en tilstedeværelse i mere end 25 lande er DLA Piper i stand til at servicere såvel danske som udenlandske klienter globalt. For at sikre dette geografiske nærvær fortsætter udvidelsen. Senest har DLA Piper som led i etableringen i Tyskland åbnet et kontor i et af verdens finanscentre, Frankfurt. Det stigende politiske og økonomiske fokus mod Øst har også sat sit præg på DLA Pipers udvidelsesplaner. Som et naturligt led i vores tilpasning til den virkelighed, som vores klienter og forretningsforbindelser bevæger sig i, udvider DLA Piper også mod Øst. Med virkning fra den 1. juli 2005 har DLA Piper overtaget Ernst & Youngs juridiske afdeling i Rusland. Det betyder, at vi indenfor DLA Ansvarlige redaktører: Peter E.P. Gregersen, Peter.Gregersen@dlanordic.dk Christina Lund, Christina.Lund@dlanordic.dk DLA Nordic Corporate Newsletter udkommer hvert kvartal. Der må ikke gengives, mangfoldiggøres eller kopieres noget fra denne publikation uden skriftlig tilladelse fra udgiver og/eller andre rettighedshavere. Piper nu også kan tilbyde juridisk rådgivning fra St. Petersborg, Rusland, Tbilisi, Georgien og Kiev, Ukraine. I dette årets fjerde udgave af Corporate Newsletter har vi som sædvanligt udvalgt en række nyheder, som vi mener, er interessante for vores klienter og forretningsforbindelser. Vi omtaler blandt andet det nye lovforslag om ændring af selskabsog regnskabslovgivningen, som ikke kan undgå i fremtiden at få stor betydning for mange af vores klienter og forretningsforbindelser, hvis det vedtages. De ønskes et godt efterår og god læselyst med årets fjerde udgivelse af Corporate Newsletter! Nicolai Horten Leder af Corporate DLA Nordic påtager sig intet ansvar for, at tekster og figurer er korrekte eller fuldstændige. DLA Nordic Corporate Newsletter produceres af Up-Site. Redaktionen af dette nummer er sluttet 23. september 2005. DLA Nordic tryksagsnummer: 0905-DK-05-04 ISSN 1604-5416


Erstatningssag mod Midtbank Højesteret afsagde den 22. december 2004 dom i Midtbank-sagen, hvorved samtlige af de tiltalte i sagen blev frifundet. Dommen er tidligere omtalt i CNL Q1 2005. Dommen omhandlede, udover fortolkningen af insiderreglerne i værdipapirhandelsloven, de strafferetlige aspekter af forbuddet mod insiderhandel. Ved dom afsagt den 25. juli 2005 af Vestre Landsrets 4. afdeling V. L. B-2260-02 som 1. instans er der ved et civilt søgsmål taget stilling til de obligationsretlige aspekter af sagen. Om sagen Sagsøgerne var eneanpartshavere i familieforetagendet Niels Jørgen og Jørgen Nielsen Handelsselskab Aps (under konkurs og herefter ”Handelsselskabet”). Sagsøgte, Handelsbanken Midtbank A/S, var Handelsselskabets faste bankforbindelse og havde i den egenskab givet Handelsselskabet betydelig kredit. Sagsøgte havde igennem en investeringsaftale bistået Handelsselskabet med selskabets aktieportefølje. Sagsøgte opsagde i 2001 investeringsaftalen, da sagsøgerne ikke ville stille kaution for Handelsselskabet, for derefter at indgå en ny investeringsaftale med sagsøgerne. I medfør af den nye investeringsaftale begyndte sagsøgte at råde over Handelsselskabets aktieportefølje. Mange af aktierne blev solgt med tab i perioden med faldende aktiekurser. Sagsøgerne gjorde gældende, at hele Handelsselskabets egenkapital blev tabt på baggrund af disse aktiesalg. Som en af de få aktier steg Midtbank-aktien i perioden. Handelsselskabets beholdning på 4.000 aktier blev på foranledning af sagsøgte solgt til sagsøgte den 22. februar 2001 til kurs 336, eller for 1.344.000 kr. Var de samme aktier blevet solgt til Svenska Handelsbanken til den til sagsøgte m.fl. tilbudte kurs 850, ville salget have indbragt 3.400.000 kr. Sagsøgerne nedlagde under sagen påstand om sagsøgtes betaling af i alt 5.683.876 kr. Sagsøgerne gjorde under sagen gældende, at sagsøgte, ved ikke på en loyal og forsvarlig måde at afvikle kreditmellemværendet, handlede ansvarspådragende. Sagsøgerne gjorde endvidere gældende, at sagsøgte på tidspunktet var i besiddelse af intern viden, som sagsøgte misbrugte i strid med værdipapirhandelslovens § 35, stk. 1. Sagsøgerne gjorde også gældende, at den ansatte hos sagsøgte, der tog initiativ til og gennemførte salget af Midtbank-aktierne, besad intern viden, da den ansatte måtte identificeres med ledelsen hos sagsøgte, der måtte være i besiddelse af intern viden. Sagsøgte gjorde på den anden side gældende, at kreditmellemværendet blev afviklet på en forsvarlig og loyal måde, og at sagsøgerne ikke havde bevist, at der var lidt et reelt tab. Sagsøgte gjorde derudover gældende, at den pågældende handel med Midtbank-aktierne var omfattet af værdipapirhandelslovens § 35, stk. 3, der undtager sædvanlige handler, der sker som et normalt led i værdipapirhandlerens funktion som market-maker i aktien. Endelig gjorde sagsøgte gældende, at den ansatte ikke besad intern viden, idet denne havde solgt sine egne aktier i Midtbank A/S i marts 2001. Den interne viden, som sagsøgtes ledelse besad ifølge Højesteretsdommen fra december 2004, kunne derfor ifølge sagsøgte ikke føre til, at sagsøgtes ansatte kunne anses for at besidde intern viden. Desuden anførte sagsøgte, at den interne viden ikke blev misbrugt ved aktiekøbet den 6. februar 2001, og at der derfor ikke var grundlag for at antage, at situationen skulle være anderledes ved handlen den 22. februar 2001. PUBLIC EQUITY Torsten Hoffmeyer Rettens afgørelse Landsretten startede med at fastslå, at det må have stået sagsøgerne klart, at formålet med den nye investeringsaftale var at nedbringe sagsøgers gæld til sagsøgte ved at sælge ud af værdipapirbeholdningen. Da sagsøgerne ikke løbende havde protesteret mod sagsøgtes dispositioner, var det en accept af sagsøgtes dispositioner. Derudover mente retten ikke, at det var bevist, at sagsøgte på anden måde kunne have afviklet beholdningen på en bedre måde end sket. Landsretten bemærkede, at handlen den 22. februar 2001 efter sin karakter var en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Den ansatte hos sagsøgte, der også selv havde solgt sine Midtbank-aktier, besad ikke intern viden. På baggrund af Højesteretsdommen i Midtbanksagen fra december 2004 blev det lagt til grund, at sagsøgtes bestyrelse og direktion besad intern viden den 6. februar 2001 og dermed også den 22. februar 2001, og at denne interne viden ikke blev misbrugt den 6. februar. Retten slog endvidere fast, at der ikke under sagen var fremkommet oplysninger til støtte for, at situationen i denne relation skulle have ændret sig mellem den 6. februar og 22. februar. Landsretten fandt derfor heller ikke grundlag for erstatningsretligt at anlægge en anden vurdering end den, som Højesteret havde anlagt i straffesagen. Landsretten frifandt derfor sagsøgte allerede fordi retten fandt, at sagsøgte ikke havde misbrugt sin interne viden. Vurdering Landsretten fastslog som nævnt, at sagsøgte besad intern viden, men at denne PUBLIC EQUITY - ERSTATNINGSSAG MOD MIDTBANK 3


viden ikke blev misbrugt. Landsretten tog ikke udtrykkeligt stilling til identifikationsproblematikken, dvs. hvilken betydning det havde, at man andetsteds hos sagsøgte var i besiddelse af denne viden, men da det fremgår af præmisserne, at sagsøgtes bestyrelses og direktions viden er relevant, må det skyldes, at landsretten har fundet, at der er identifikation mellem den ansatte og ledelsen. Afgørelsen viser, at der tilsyneladende anlægges samme vurdering i den civilretlige vurdering som den strafferetlige vurdering, hvilket er iøjnefaldende i betragtning af, at Landsretten støtter sin afgørelse på Højesterets meget konkret begrundede afgørelse, jf. de af Højesteret nævnte momenter: Handlen skete ikke for egen vinding, men som led i en legitim beslutning om udlodning ved køb af egne CESR (Commitee of European Securities Regulators) har offentliggjort sit endelige råd til Kommissionen vedrørende Transparensdirektivet den 30. juni 2005. Rapporten vedrører emnerne offentliggørelse af reguleret information, anmeldelse af større besiddelser af stemmerettigheder, halvårsrapporter, vurdering af tredjelandes informationskrav samt procedurer vedrørende valg af hjemland. Ved udarbejdelsen af rapporten har CESR taget højde for de høringssvar og mundtlige tilkendegivelser, som organisationen har modtaget under høringsrunderne og de afholdte høringsmøder. Se nærmere hertil CNL Q2 og Q3 2005. aktier, som gjort året før; tilbagekøbet af egne aktier skyldtes en forud vedtaget beslutning; den interne viden var ikke særlig betydningsfuld; henvendelsen om handel var kommet fra Realkredit Danmarks side; og købet blev indberettet til Fondsbørsen. Disse momenter gør sig i væsentligt omfang ikke gældende ved handlen den 22. februar 2001. Indtil denne dom har der ikke hidtil været afsagt dom i civile søgsmål på baggrund af insiderhandler. Erstatningskravene er af domstolene under straffesagerne blevet henskudt til civile søgsmål, jf. for eksempel U.2001.673 V, hvor byretten udtalte: ”Vurderingen af det erstatningsretlige ansvar indeholder andre problemstillinger end i forhold til det strafferetlige ansvar i sagen, og disse problemstillinger findes ikke at være tilstrækkeligt belyst CESR foreslår blandt andet et sæt minimumsregler for offentliggørelse af reguleret information. Reglerne skal sikre, 1) at offentliggørelse af reguleret information ikke bliver forsinket, herunder især for kursfølsom information, 2) at alle potentielle investorer får adgang til den regulerede information, og 3) at adgangen for de potentielle investorer i EU skal sikres uden betaling. Offentliggørelse af kursfølsom information undergives endvidere et sæt af regler, der stiller krav til metoden for offentliggørelse, herunder valg af medie og udbydere. 4 PUBLIC EQUITY - CESR ENDELIGE RÅD TIL KOMMISSIONEN VEDRØRENDE TRANSPARENSDIREKTIVET under den summariske proces i forbindelse med nærværende sag”, hvilket er i god tråd med erstatningssøgsmålets selvstændige behandling under denne sag, men dog synes i kontrast til Landsrettens henvisning til Højesterets afgørelse i straffesagen som begrundelse for den umiddelbare frifindelse. Dommen er ikke anket til Højesteret. Såfremt De har spørgsmål eller kommentarer til ovenstående, er De velkommen til at kontakte Dan Moalem (Dan.Moalem@dlanordic.dk) eller Christina Lund (Christina.Lund@dlanordic.dk). CESR endelige råd til Kommissionen vedrørende Transparensdirektivet Derudover anbefaler CESR større klarhed og ensartethed for meddelelser om besiddelse af stemmemajoriteter for værdipapirer, der handles på regulerede markeder, mere præcise definitioner af indholdet af halvårsrapporter, samt fleksible regler for at konstatere ækvivalens mellem Transparentdirektivets regler om offentliggørelse og 3. landes tilsvarende regler. Såfremt De har spørgsmål eller kommentarer til ovenstående, er De velkommen til at kontakte Torsten Hoffmeyer (Torsten.Hoffmeyer@dlanordic.dk) eller Christina Lund (Christina.Lund@dlanordic.dk).


BANKING AND FINANCE Finanstilsynets principielle afgørelser Afslag på oprettelse af indlånskonto til personer bosat i udlandet Ved afgørelse af 27. maj 2005 har Finanstilsynet vurderet, at det er i strid med § 43, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf. § 12 i bekendtgørelsen om god skik for finansielle virksomheder, at en internetbank afviste at oprette indlånskonti alene med den begrundelse, at kunden enten ikke har dansk CPR nummer eller dansk adresse. Baggrunden for bankens praksis var, at man for at overholde reglerne i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (i det følgende ”hvidvaskloven”) foretog samkøring med CPR-registeret ved oprettelse af nye kunder, hvorved korrektheden af kundens navn, adresse og CPR nummer kunne kontrolleres. Banken var således af den opfattelse, at den ikke ville være i stand til at overholde hvidvaskloven, hvis kunden hverken har dansk CPR nummer eller dansk adresse. Det følger af § 12 i bekendtgørelsen om god skik for finansielle virksomheder, at et pengeinstitut ikke uden en individuel og saglig begrundelse kan nægte at oprette en almindelig indlånskonto. Reglerne finder anvendelse for finansielle virksomheder i Danmark, men er ikke begrænset til alene at finde anvendelse for personer med bopæl i Danmark. Personer med bopæl i udlandet vil således også være beskyttet af reglerne og har derfor som udgangspunkt ret til at oprette en indlånskonto i et dansk pengeinstitut, medmindre der foreligger en saglig begrundelse for at afvise vedkommende. Hvidvasklovens § 4, stk. 1 foreskriver i relation hertil at bl.a. pengeinstitutter ved optagelse af forretningsmæssig forbindelse, f.eks. ved oprettelse af en konto, skal kræve, at deres kunder legitimerer sig. Denne legitimation skal omfatte navn, adresse, CPR- eller CVR nummer eller anden lignende dokumentation, hvis den pågældende ikke har CPR- eller CVR nummer. Hvidvaskloven indeholder således ikke krav om, at kunden skal bo i Danmark eller have et dansk CPR nummer, ligesom det ikke er et krav ifølge loven, at der skal foretages samkøring med CPR-registeret. På denne baggrund vurderede Finanstilsynet, at afvisning af at oprette en indlånskonto alene med den begrundelse, at kunden ikke er bosiddende i Danmark eller ikke har et dansk CPR nummer ikke er saglig. Lov om finansiel virksomhed § 78, stk. 2 - rentefrie lån til direktører og bestyrelsesmedlemmer Finanstilsynet meddelte ved afgørelse af 29. juni 2005, at lån med 3 pct. i rente (såkaldte rentefrie lån) til direktører og besty- Søren Thyssen Valerius relsesmedlemmer i et pengeinstitut anses for ydet på sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår i henhold til § 78, stk. 2 i lov om finansiel virksomhed, idet alle kunder med rentefrie indlånskonti kan opnå disse lån samt at lignende lån vil kunne opnås i andre institutter, der udbyder samme låntyper. Det blev endvidere tillagt vægt, at renten reelt er højere pga. kravet om rentefrit indlån. Lov om finansiel virksomhed § 117 - videregivelse af fortrolige oplysninger Efter henvendelse har Finanstilsynet ved afgørelse af 5. juli 2005 vurderet, at en banks videregivelse af fortrolige kundeoplysninger i forbindelse med salg af låneportefølje til en anden bank er berettiget i medfør af § 117, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Låneporteføljen, der udgjorde en selvstændig forretningsaktivitet, blev behandlet i en separat afdeling af tre sagsbehandlere. Baggrunden for overdragelsen var, at banken ikke ønskede at udbyde det pågældende låneprodukt i fremtiden, og at de tre medarbejdere ønskedes anvendt til andre opgaver. Finanstilsynet lagde ved vurderingen vægt på, at et salg af låneportefølje ved fortolkning af videregivelsesreglerne skal behandles på samme måde som et salg af en del af en virksomhed, når der er tale om en overdragelse af en bestemt forretningsaktivitet, som banken ikke ønsker at fortsætte med. Kundernes krav på hemmeligholdelse må derfor vige for bankens interesse i at kunne frasælge en låneportefølje. I den forbindelse blev det tillagt vægt, at der alene blev videregivet de kundeoplysninger, som var nødvendige for, at den købende bank kunne opkræve fremtidige ydelser, herunder oplysning om debitors navn, adresse og CPR nummer, samt oplysninger om rente, ydelsesvilkår og restgæld pr. overdragelsesdatoen. Yderligere blev det tillagt vægt, at låneporteføljen blev overdraget til en anden finansiel virksomhed, og at den nye kreditor, som kundeforholdet overgik til, var underlagt de samme regler som den overdragende bank. Oprettelse som fåmandsforening Finanstilsynet har ved afgørelse af 24. juni 2005 givet afslag på en anmodning om godkendelse af en forenings omdannelse fra specialforening til fåmandsforening i henhold til § 111, stk. 1 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. Baggrunden for anmodningen var, at foreningen anså omdannelsen for nødvendig for at kunne bibeholde foreningen lukket for tegning fra offentligheden eller en videre kreds og dermed lukket for yderligere tilgang. § 111, stk. 1 i lov om investeringsforeninger mv. foreskriver, at virksomheder, der ikke retter henvendelse til en videre kreds eller offentligheden, kan godkendes af Finanstilsynet som fåmandsforeninger til at udøve virksomhed, bestående i at et eller flere medlemmer i foreningen eller i en afdeling af foreningen modta- BANKING AND FINANCE - FINANSTILSYNETS PRINCIPIELLE AFGØRELSER 5


ger midler til anbringelse i værdipapirer m.v. Ved afgørelsen lagde Finanstilsynet vægt på, at specialforeningen, der har 22 af hinanden uafhængige medlemmer, ikke har få medlemmer. Videre vurderede Finanstilsynet, at en omdannelse til fåmandsforening ikke kan anses for nødvendig i relation til at bibeholde foreningen lukket for tegning fra offentligheden eller en videre kreds, idet lov om investeringsforeninger m.v. ikke indeholder regler, der forpligter specialforeninger, der henvender sig til en videre kreds eller offentligheden, til at emittere nye medlemsandele. Yderligere havde foreningen taget højde herfor ved i sine vedtægter at bestemme, at foreningens medlemmer alene måtte sælge deres andele til eksisterende investorer eller til foreningen. Finanstilsynet har den 18. august 2005 sendt udkast til forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed mv. i høring. Formålet med lovforslaget er at forenkle en række bestemmelser i lov om finansiel virksomhed, og derved gøre det lettere for forbrugere og finansielle virksomheder at forstå reglerne. Lovforslaget giver først og fremmest mulighed for, at de danske finansielle virksomheder kan indregne årets løbende overskud i kernekapitalen. Ændringen svarer til de vilkår, der findes for de øvrige finansielle virksomheder i Europa, og konverteringen bør kun indebære ubetydelige omkostninger for erhvervslivet, der nu skal opgøre kapitalen efter de nye regler. Ifølge forslaget kan indregningen kun ske efter revisionens forudgående godkendelse af opgørelsen af årets løbende overskud. Dernæst foreslås reglerne om kreditinstitutters engagementer ændret. Ændringerne har til formål at skabe symmetri mellem reglerne for institutternes opgørelse af henholdsvis solvens og store engagementer, hvilket skal give kreditinstitutterne bedre mulighed for at indgå i større engagementer, for eksempel i form af større udlån med andre kredit- og finansieringsinstitutter. Ændringen forventes at øge virksomhedernes indtjening. Reglerne om, hvilke krav, der stilles til ledelsen af en finansiel virksomhed, foreslås ændret for at tydeliggøre, at sager om frakendelse af rettigheder er et domstolsanliggende, ligesom reglen om bestyrelsens godkendelse af bevilling af engagementer foreslås ændret, således at det fremgår direkte, at også samlivsforhold er omfattet af reglen. Der foreslås endvidere en undtagelse til den nugældende regel om ledelsens andre hverv. Undtagelsen medfører, at retsstillin- 6 BANKING AND FINANCE - ÆNDRING AF LOV OM FINANSIEL VIRKSOMHED M.V. Foreningen måtte således fortsætte som specialforening og dermed være underlagt et almindeligt tilsyn. Finanstilsynet anførte i sin afgørelse, at foreningen alternativt kunne oprette afdelinger og således fordele de 22 medlemmer på flere afdelinger i en fåmandsforening. En sådan ændring vil i henhold til gældende lovgivning kunne godkendes. Såfremt De har kommentarer eller spørgsmål til ovenstående, er De velkommen til at kontakte Søren Thyssen Valerius (Soren.Valerius@dlanordic.dk) eller Anders Holkmann Olsen (Anders.Holkmann@dlanordic.dk). Ændring af lov om finansiel virksomhed m.v. gen for de virksomheder, som er omfattet af reglen, bliver mere klar. De omfattede virksomheder skal således ifølge forslaget ikke længere søge om dispensation fra reglen. Der fremsættes samtidig forslag til ændring af lov om værdipapirhandel m.v. Dette skyldes et ønske om at harmonisere ledelsesreglerne med reglerne i lov om finansiel virksomhed, idet det ifølge bemærkningerne til lovforslaget eksempelvis ikke synes velbegrundet, at der i dag ikke er mulighed for midlertidigt at beskikke et bestyrelsesmedlem som direktør ved en direktørs forfald, som det er tilfældet efter lov om finansiel virksomhed. Med forslag til ændring af lov om værdipapirhandel mv. foreslås det tillige at ændre reglerne om tilsyn med betalingssystemer. Lovforslaget indebærer, at registreringen og overvågningen af betalingssystemer overgår fra Finanstilsynet til Danmarks Nationalbank, i det omfang Danmarks Nationalbank finder, at systemerne har væsentlig betydning for betalingsafviklingen. I det indeværende folketingsår forventes forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme fremsat. Forslaget indebærer, at flere personer og virksomheder kommer under tilsyn af Finanstilsynet. Det foreslås derfor i forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, at de pågældende virksomheder og personer skal betale en årlig afgift på 2.000 kr. til Finanstilsynet. Såfremt De har kommentarer eller spørgsmål til ovenstående, er De velkommen til at kontakte Søren Thyssen Valerius (Soren.Valerius@dlanordic.dk) eller Anders Holkmann Olsen (Anders.Holkmann@dlanordic.dk).


Bekendtgørelsen gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed (herefter ”Pensionskassedirektivet”), og er udstedt i medfør af lovbekendtgørelse nr. 1266 af 19. december 2003 om tilsyn med firmapensionskasser, som ændret ved lov nr. 1381 af 20. december 2004. Bekendtgørelsen finder anvendelse på pensionskasser omfattet af lov om tilsyn med pensionskasser og på finansielle virksomheder, der efter aftale med en pensionskasse varetager pensionskassens forhold. Når pensionskassen samarbejder med en finansiel virksomhed, er det pensionskassen, der har ansvaret for, at den finansielle virksomhed overholder bekendtgørelsens bestemmelser. For pensionskasser med færre end 100 medlemmer er informationspligten lempet. Bekendtgørelsen opstiller overordnet set krav til følgende områder: 1) Indhold og form for aftaler mellem pensionskassen og PRIVATE EQUITY Dan Moalem Bekendtgørelse om god skik og informationspligt for firmapensionskasser Lovpakke sendt i høring: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sendte den 29. juli 2005 to lovudkast i høring. Det drejer sig om lovforslag om ændring af lov om aktieselskaber, lov om anpartsselskaber, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde, lov om det europæiske selskab og lov om Det Centrale Virksomhedsregister samt forslag om ændring af lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab, bogføringsloven og lov om statsautoriserede og registrerede revisorer. Danske virksomheders konkurrencevilkår skal forbedres gennem en ensretning af selskabslovene. Lovpakken skal ses som en fortsættelse af arbejdet med at forenkle og effektivisere erhvervslovgivningen. Ligeledes videreføres også ønsket om at fremme anvendelsen af digitale løsninger og informationsteknologi. dens medlemmer, 2) oplysningspligt overfor medlemmer, 3) rådgivningspligt og minimumsrådgivning overfor medlemmer og 4) oprettelse af pensionsordning. Endvidere indeholder bekendtgørelsen en opsamlingsbestemmelse for god pensionskassepraksis og strafbestemmelser, hvorefter pensionskasser kan straffes med bøde, såfremt de ikke efterkommer finanstilsynets påbud om berigtigelse af forhold i strid med bekendtgørelsens bestemmelser. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 23. september 2005 og finder anvendelse på kontakt mellem pensionskasser og medlemmer, som finder sted herefter, og på aftaler som efterfølgende indgås. Såfremt De har spørgsmål eller kommentarer til ovenstående, er De velkommen til at kontakte Dan Moalem (Dan.Moalem@dlanordic.dk) eller Ulrich Hejle (Ulrich.Hejle@dlanordic.dk). Lovudkast til ændring af selskabs- og regnskabslovene Omdrejningspunktet i lovforslagene er reduktion af revisionspligten for de mindste selskaber, en harmonisering af reglerne i aktie- og anpartsselskabslovene samt ændringen af en række bestemmelser, der i deres nuværende form går længere end EUretten foreskriver. Såfremt forslaget vedtages, vil det medføre en række interessante ændringer af selskabslovene. Det er samtidig lovforslagets hensigt, at alle offentlige bekendtgørelser i Statstidende o. lign. skal kunne fortages fra en og samme internetportal. Det fremgår endvidere af lovforslaget, at hensynet til kreditorer, aftaleerhververe, selskabsdeltagere etc. i højere grad skal varetages i kraft af risikoen for erstatningsansvar hos selskabets bestyrelse og direktion. Den forslåede reduktion af revisionspligten betyder, at virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, der i to på hinanden følgende regnskabsår ikke overskrider to af de følgende kriterier, fritages for revisionspligt ifølge årsregnskabsloven: • En balancesum på 3 mio. kr., • En nettoomsætning på 6 mio. kr. og • Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 25. PRIVATE EQUITY - GOD SKIK OG INFORMATIONSPLIGT FOR FIRMAPENSIONSKASSER 7


Som afledt effekt af ovenstående vil de fritagne virksomheder ej heller have pligt til at lade en række dokumenter, som i dag er revisionspligtige efter aktieselskabsloven, revidere. Det drejer sig bl.a. om åbningsbalancer, likvidationsregnskaber, mellembalancer ved fusion, spaltninger samt ved udlodninger af ekstraordinært udbytte. Virksomhederne vil dog frit kunne vælge at lade årsrapporten eller enkelte andre dokumenter revidere. Desuden forhøjes størrelsesgrænserne for fritagelse for aflæggelse af koncernregnskab. Således vil der ikke være pligt til at aflægge koncernregnskab, såfremt de koncernforbundne virksomheder ikke tilsammen overskrider to af nedenstående kriterier: • En balancesum på 143 mio. kr., • En nettoomsætning på 286 mio. kr. og • Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 250. Endvidere indeholder lovudkastene en række administrative lettelser for selskaberne. Her kan eksempelvis nævnes afskaffelsen af pligtige regnskaber som likvidations-, fusions- og spaltningsregnskaber. Ligeledes vil kravene om proklama ved likvidation og kapitalnedsættelser bortfalde. Ud fra et ønske om en større parallelitet selskabslovene imellem foreslås det, at aktionærernes beslutningsforum udvides, således at aktionærer, såfremt der kan opnås fuld enighed heriblandt, i lighed med anpartshavere får mulighed for at træffe beslutninger på anden måde end ved fysiske/elektroniske generalforsamlinger. Forslaget betyder således, at aktionærerne kan træffe beslutninger uden iagttagelse af procedurerne forud for en generalforsamling. Børsnoterede selskaber skal fortsat tage hensyn til pressens/offentlighedens adgang til generalforsamlingen. Samtidig åbnes der i lovudkastet til ændring af selskabslovene op for, at et selskab opløses via en erklæring fra deltagerne, suppleret af en erklæring fra ToldSkat. Denne mulighed gælder allerede for anpartsselskaber og foreslås indført for aktieselskaber, interessentskaber, kommanditselskaber samt virksomheder med begrænset ansvar (eksempelvis A.m.b.a). Endvidere øges aktie- og anpartsselskabers mulighed for udstedelse af fondsaktier- og anparter. Efter de gældende regler kan fondsemission udelukkende ske på baggrund af overskud eller reserver opgjort i selskabets seneste årsrapport. Gennemføres lovudkastet vil også overskud optjent i løbende regnskabsår, samt reserver frigjort efter statusdagen, kunne anvendes til fondsemission, hvis dette ikke er uddelt, forbrugt eller bundet. Ligeledes udvider lovudkastet aktionærernes og anpartshavernes mulighed for at bemyndige bestyrelsen til uddele ekstraordinært udbytte. Bemyndigelsen skal efter lovudkastet kun indføres i selskabets vedtægter første gang, der træffes beslutning herom, således at selskabets bestyrelse får en stående bemyndigelse til uddeling af ekstraordinært udbytte. Såfremt aktionærernes og anpartshaverne ønsker at trække bemyndigelsen tilbage, kan de på ethvert tidspunkt rejse krav herom. Lovudkastet åbner endvidere for en større grad af fleksibilitet med hensyn til tegning af aktier, således at aktier altid skal kunne tegnes til generalforsamlingsprotokollen. Hidtil har denne mulighed været begrænset til tilfælde, hvor samtlige aktionærer og tegningsberettigede er til stede på generalforsamlingen, og alle aktierne tegnes til protokollen. 8 PRIVATE EQUITY - LOVUDKAST TIL ÆNDRING AF SELSKABS- OG REGNSKABSLOVENE. I et forsøg på at gøre de danske selskabslove mere EU-konforme lægges der i lovudkastet op til, at de danske regler om moderselskabers oplysningspligt overfor datterselskaber fjernes. Ligeledes udvider lovudkastet i forbindelse med lodrette fusioner muligheden for, at fusionsbeslutningen i det ophørende selskab skal kunne træffes af bestyrelsen til også at omfatte tilfælde, hvor det fortsættende selskab ”kun” ejer 90 % af aktierne i det ophørende selskab. Herved bringes de nationale regler på niveau med kravene EU-retten. Anpartsselskabsloven forslås ændret, således at anpartsselskaber i lighed med aktieselskaber får mulighed for at afholde stiftelsesomkostninger, selvom anparterne kun er tegnet til kurs pari. Der åbnes samtidig mulighed for tegning af anparter ved modregning af fordringer, således som det gælder i dag for aktieselskaber. Endvidere ensrettes anpartsselskabslovens forholdsvis strenge bestemmelse om kapitaltab med aktieselskabslovens mere lempelige regler, således at anpartsselskabets ledelse, senest 6 måneder efter halvdelen af anpartskapitalen er tabt, skal redegøre for selskabets økonomiske stilling. Hermed bortfalder det nuværende krav om fuld genetablering af anpartskapitalen. Virksomheder med begrænset ansvar (eks. A.m.b.a.) skal have mulighed for at fusionere med andre tilsvarende virksomheder, således at fusion og spaltning ikke længere er begreber forbeholdt aktie- og anpartsselskaber. Dette betyder, at der nu kan ske universalsuccession mellem virksomheder med begrænset ansvar. Slutteligt stilles der, helt i tråd med paralleliseringen af selskabslovene, forslag om, at erhvervsdrivende fonde nu også får mulighed for at afholde skriftlige og elektroniske bestyrelsesmøder. Såfremt De har spørgsmål eller kommentarer til ovenstående, er De velkommen til at kontakte Jim Øksnebjerg (Jim.Oksnebjerg@dlanordic.dk) eller Charlotte Frederikke Malmqvist (Charlotte.Malmqvist@dlanordic.dk). Lovpakkens ændringer omfatter bl.a.: • Fjernelse af revisionspligten for mindre virksomheder • Udvidelse af aktionærernes beslutningsforum • Opløsning af aktie- og partnerselskaber via deltagererklæring • Udvidet mulighed for udstedelse af fondsaktier • Stående bemyndigelse til uddeling af ekstraordinært udbytte • Bortfald af anpartsselskabers kapitalmæssige genetableringspligt • Mulighed for fusion mellem selskaber med begrænset ansvar (eks. A.M.B.A) • Bortfald af vurderingsberetning ved uegentligt apportindskud • Bortfald af krav om likvidations-, fusions- og spaltningsregnskab


M&A Lise Lotte Hjerrild Lovforslaget om gennemførelsen af overtagelsesdirektivet, hvis indhold blev omtalt i CNL Q2 2005, blev gennemført ved lov nr. 604 af 24. juni 2005 uden væsentlige ændringer. Ved loven, der ændrer bl.a. aktieselskabsloven, årsregnskabsloven og værdipapirhandelsloven, skabes der fælles rammer for overtagelsestilbud for selskaber, der er optaget til handel på et reguleret marked inden for EU. Dette indebærer bl.a. mulighed for etableringen af en alternativ markedsplads til Københavns Fondsbørs. Loven trådte i kraft den 26. maj 2005. Dog er der følgende overgangsbestemmelser: • Årsregnskabslovens nye § 107a om krav til supplerende oplysninger i ledelsesberetningen skal først opfyldes for regnskabsår, der påbegyndes den 20. maj 2006 eller senere • Værdipapirhandelslovens nye § 28c om offentliggørelse af overtagelsestilbud finder først anvendelse på beslutninger om fremsættelse af overtagelsestilbud, som træffes efter lovens ikrafttræden, dvs. efter den 26. maj 2005 • Værdipapirhandelslovens nye § 31, 32, stk. 2 og 3 og § 32 a finder først anvendelse på overdragelser, som foretages efter lovens ikrafttræden, dvs. efter den 26. maj 2005 M & A - VEDTAGELSE AF LOVFORSLAG OM GENNEMFØRELSE AF DIREKTIV OM OVERTAGELSESTILBUD 9 M&A Jacob Kornerup Vedtagelse af lovforslag om gennemførelse af direktiv om overtagelsestilbud Der indføres krav om, at vedtægts- og aftalemæssige bestemmelser, der vanskeliggør overtagelse af kontrollen over børsnoterede selskaber gennem offentlige tilbud, fremgår af selskabets årsrapport og ”forsvares” på den ordinære generalforsamling. Nærmere bestemt drejer det sig om overtagelsesværn i form af stemmetalsbegrænsninger, ejerbegrænsninger eller aktieklasser med differentierede stemmevægte. Det er formålet hermed at sikre aktionærerne en udvidet mulighed for at bringe overtagelseshindringer under pres. Derudover indeholder lovændringen en frivillig mulighed for selskaberne til vedtægtsmæssigt at indføre en såkaldt gennembrudsregel, således at tilbudsgivere, der opnår accept fra mindst 75 % af den stemmeberettigede kapital, vil kunne gennembryde stemmeloft, ejerloft og stemmetalsdifferentiering. Herved får aktier, der ligger over et stemmeloft fuld stemmeret, og aktier begrænset af ejerloft kan frit erhverves, mens aktier med forøget stemmevægt kun får almindelig stemmeret. Såfremt De har spørgsmål eller kommentarer til ovenstående, er De velkommen til at kontakte Jim Øksnebjerg (Jim.Oksnebjerg@dlanordic.dk) eller Pernille Enevoldsen (Pernille.Enevoldsen@dlanordic.dk).


TAX Jim Øksnebjerg Landsskatteretskendelse om fikseret vederlag for kautionsstillelse mellem koncernbundne selskaber Landsskatteretten har ved sin kendelse af 18. maj 2005 fikseret et vederlag for et moderselskabs kaution for et datterselskabs forpligtigelser. Herved har Landsskatteretten slået fast, at fokus stadig er rettet mod vigtigheden af, at transaktioner og forpligtigelser mellem koncernforbundne selskaber forgår på markedsvilkår. Moderselskabets virksomhed bestod i, som holdingselskab, at administrere det 100 % ejede datterselskab. Moderselskabet var ikke næringsdrivende med finansiel virksomhed. Datterselskabet, der havde drift af lavprismarked som næringsvirksomhed, havde stillet en bankgaranti som sikkerhed for kredit ved vareleverancer. Moderselskabet havde herefter stillet selvskyldnerkaution for datterselskabets bankgaranti. Datterselskabet betalte banken 0,5 % for garantistillelsen, men betalte intet for moderselskabets sikkerhedsstillelse. Landsskatteretten begrundede skatteforvaltningens fiksering med henvisning til ligningslovens § 2, stk. 1, hvorefter koncernforbundne selskaber skal ”anvende priser og vilkår for handels- mæssige eller økonomiske transaktioner” mellem selskaberne ”i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter”, altså skal priserne fastsættes ud fra markedsvilkår (kendt som ”armslængde-princippet”). Skattemyndighederne henviste til, at datterselskabet ikke ville kunne opnå en tilsvarende kaution vederlagsfrit hos tredjemand. Vederlaget blev skønsmæssigt udmålt ud fra den provision, som et almindeligt pengeinstitut ville beregne. Landsskatteretten tiltrådte beregningsgrundlaget, da det ikke ansås for godtgjort, at datterselskabet kunne opnå samme kaution billigere hos tredjemand. Såfremt De har spørgsmål eller kommentarer til ovenstående, er De velkommen til at kontakte Jim Øksnebjerg (Jim.Oksnebjerg@dlanordic.dk) eller Pernille Enevoldsen (Pernille.Enevoldsen@dlanordic.dk). 10 TAX - LANDSSKATTERETSKENDELSE OM FIKSERET VEDERLAG FOR KAUTIONSSTILLELSE MELLEM KONCERNBUNDNE SELSKABER


Beskatning af værdipapirer og gældsinstrumenter Folketinget har i maj 2005 vedtaget to lovforslag på området for beskatning af værdipapirer og gældsinstrumenter: L 98 om investeringsselskaber og hedgeforeninger og L 134 om bedre vilkår for investering i unoterede aktier m.v. L 98 blev vedtaget den 17. maj 2005 og ophæver med virkning fra 1. januar 2004 særreglen i § 2a i aktieavancebeskatningsloven. Bestemmelsen indebar en særlig høj beskatning af fortjenester på aktier i finansielle selskaber, der ligger i lavskattelande. De tidligere regler betød, at der var forskel i aktieavancebeskatning på aktier i danske finansielle selskaber og aktier i udenlandske finansielle selskaber. Forskellen kunne ikke opretholdes efter en afgørelse fra EF-domstolen af 15. juli 2004. Dommen fastslog vedrørende østrigske regler for udbytteskat, at forskelsbehandling imellem indenlandsk og udenlandsk investering må anses for at være i strid med EU-traktatens bestemmelser om kapitalens frie bevægelighed. Til afløsning af de tidligere regler er der med L 98 indført et nyt regelsæt for beskatning af aktier og investeringsbeviser i investeringsselskaber. For at et selskab er et investeringsselskab efter loven, er det en betingelse, at selskabets virksomhed alene består i investering i værdipapirer, og at selskabsandelene på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabernes formue. De nye hedgeforeninger vil blive omfattet af disse regler, hvorimod udloddende og kontoførende foreninger vil være undergivet et særskilt regelsæt. Hedgeforeninger har i modsætning til investeringsforeninger og investeringsselskaber mulighed for at foretage investeringer uden lovbestemte placerings- og spredningsregler. Risikorammen fastlægges derimod af bestyrelsen i foreningens vedtægter og prospekter, hvor offentligheden har mulighed for at orientere sig om foreningens investeringspolitik og risikoprofil. De tidligere fordelagtige særregler for akkumulerende investeringsforeninger, der alene kan have medlemmer, der beskattes efter pensionsafkastbeskatningsloven, PAL-foreninger, ophæves med mulighed for at vælge beskatning som udloddende forening. Med de nye regler gøres investeringsselskabet skattefrit. Ejeren af investeringsbeviser/aktier i investeringsselskabet beskattes derimod som kapitalindkomst af løbende kursstigninger på investeringsbeviserne/aktierne, hvilket også kaldes beskatning efter lagermetoden. Lagermetoden indebærer en årlig opgørelse i modsætning til tidligere, hvor beskatning først fandt sted ved realisation. Der indføres således beskatning i ét led ved at beskatte ejerne, mens selskabet er fritaget for skat. Disse regler gælder, uanset om selskabet er beliggende her i landet eller i udlandet. Desuden introducerer L98 en endelig udbytteskat på 15 pct. ved udbetaling af danske udbytter til investeringsselskaber. Med en procentsats på 15 pct. sker beskatningen på samme vilkår, som typisk følger af dobbeltbeskatningsoverenskomster vedrørende udbytter til udenlandske investeringsselskaber. Loven betyder endelig, at obligationer, der ikke er underlagt en fast rente, men følger udviklingen i værdipapirer i eksempelvis et investeringsselskab, skal beskattes som et finansielt instrument efter et lagerprincip for at imødegå en risiko for omgåelser af kursgevinstloven og de nye regler for investeringer i investeringsselskaber. L 134 om pensionsafkastbeskatningsloven og pensionsbeskatningsloven mv. har bl.a. til hensigt at forbedre adgangen til risikovillig kapital. For at understøtte et tættere samarbejde mellem virksomheder og private investorer bliver det med lovændringen først og fremmest muligt at anvende rate- og kapitalpensionsmidler til køb af unoterede aktier eller anparter. Når en privat kontohavers samlede værdi af rateopsparinger og opsparinger i pensionsøjemed i et pengeinstitut overstiger kr. 350.000, kan denne investere overskydende pensionsmidler i et unoteret aktie- eller anpartsselskab. Det er et krav, at den enkelte investering i det unoterede aktie- eller anpartsselskab udgør mindst kr. 100.000, og ejerandelen må ikke udgøre 25 pct. eller mere. Andelen af pensionsmidler, der må placeres i unoterede aktier og anparter, afhænger af pensionsformuens størrelse i pengeinstituttet: • Under kr. 25 mio. i højst 20 % af de samlede midler på investeringstidspunktet • Kr. 25-50 mio. i højst 35 % af de samlede midler på investeringstidspunktet • Over kr. 50 mio. i højst 50 % af de samlede midler på investeringstidspunktet Der indføres desuden et midlertidigt skattefradrag for bl.a. pensionsinstitutter og forsikringsselskabers investeringer i selskaber optaget til handel på en alternativ markedsplads. I indkomstårene 2005-08 bliver det ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven således under visse betingelser muligt at fradrage et beløb, der svarer til 5 pct. af anskaffelsessummen for aktierne. Der gives tillige fradrag for investeringer, der er foretaget indirekte. Herudover sker der en række andre ændringer, som bl.a. vedrører udvidelse af adgangen til at anvende pensionsbeskatningslovens regler om ophørspension, ligesom der foretages en forenkling vedrørende ophør af pensionsordninger i form af indførelse af modregningsadgang. L 134 supplerer dermed L 60, der blev vedtaget af Folketinget tilbage i maj 2004 og fik virkning fra 1. januar 2004. L 60 havde ligeledes til formål at skabe større frihed til at placere og forvalte pensionsopsparing ved at gøre pensionsbeskatningslovens regler mere smidige for pensionsopsparerne. I den forbindelse blev selvstædigt erhvervsdrivende ligestillet med lønmodtagere i relation til pensionsopsparing. Såfremt De har spørgsmål eller kommentarer til ovenstående, er De velkommen til at kontakte Jim Øksnebjerg (Jim.Oksnebjerg@dlanordic.dk) eller Pauline Vinther (Pauline.Vinther@dlanordic.dk). TAX - BESKATNING AF VÆRDIPAPIRER OG GÆLDSINSTRUMENTER 11


EMPLOYMENT Finn Schwarz Strafansvar ved arbejdsskader Nyt lovforslag og ændret praksis fra Arbejdsskadestyrelsen Beskæftigelsesministeren har i juli måned 2005 fremsendt et forslag til ændring af de regler i arbejdsmiljøloven, der regulerer arbejdsgiveres og arbejdstageres strafansvar ved overtrædelse af arbejdsmiljøloven. Overordnet om arbejdsgivers strafansvar Overordnet gælder der et objektivt strafansvar for bl.a. manglende udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, uforsvarligt tilsyn, uforsvarlig tilrettelæggelse og planlægning af arbejdet samt manglende sikring af en forsvarlig indretning af arbejdsstedet. I disse tilfælde betyder det objektive ansvar, at såfremt det af domstolene konstateres, at en arbejdsgiver ikke har levet op til de nævnte pligter, kan arbejdsgiveren idømmes en ganske betydelig bøde. Udover det objektive ansvar gælder der et såkaldt objektivt hæftelsesansvar for en arbejdsgiver, der er etableret som en juridisk person (f.eks. et aktieselskab). Ved det objektive hæftelsesansvar bliver arbejdsgiveren dømt, hvis virksomhedslederen, arbejdslederen eller de ansatte begår overtrædelser af arbejdsmiljøloven, og det er således uden betydning, om de ansatte er blevet behørigt instrueret eller lignende. Er der begået en fejl fra de ansattes side, hæfter virksomheden efter det objektive hæftelsesansvar, og virksomheden kan idømmes en betydelig bøde. Endelig kan en virksomhed (personlig virksomhed) dømmes, hvis der er begået strafbare forhold, herunder undladelser fra personen selv - det såkaldte subjektive ansvar. Baggrunden for disse skærpede ansvarsregler har været et ønske om, at arbejdsgiver generelt skulle opprioritere indsatsen mod overtrædelser af arbejdsmiljøloven. Skærpelsen af bødeniveauet, således at udgangspunktet er en bøde på kr. 25.000, skal ses i sammenhæng hermed. Fra arbejdsgiveres side har der været rejst kritik af den ”automatiske” bødeordning, idet arbejdsgiverne gang på gang har påpeget, at arbejdsgiverne i konkrete situationer er blevet dømt, til trods for at have levet op til alle forpligtelser efter arbejdsmiljøloven, idet en eller flere ansatte havde tilsidesat arbejdsmiljølovgivningen. Den ansattes strafansvar Som en naturlig konsekvens af baggrunden for det skærpede strafansvar for virksomheden har der været en betydelig tilbageholdenhed med at gøre strafansvar gældende over for ansatte, der har forbrudt sig imod arbejdsmiljøloven, selv om arbejdsmiljøloven indeholder mulighed for et strafansvar mod den ansatte, som bryder arbejdsmiljøloven. 12 EMPLOYMENT - STRAFANSVAR VED ARBEJDSSKADER Beskæftigelsesministerens forslag Beskæftigelsesministerens forslag indebærer en fastholdelse af systemet med et objektivt ansvar, et objektivt hæftelsesansvar og et subjektivt ansvar, men begrænser det objektive ansvar og det objektive hæftelsesansvar. Efter beskæftigelsesministerens forslag vil en arbejdsgiver ikke kunne blive pålagt et objektivt ansvar eller et objektivt hæftelsesansvar, hvis arbejdsgiveren har opfyldt sine pligter efter arbejdsmiljøloven, herunder at arbejdsgiveren har sørget for, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt ud forsvarlige, at arbejdsgiveren fyldestgørende har instrueret de ansatte, samt at arbejdsgiveren har ført et effektivt tilsyn med, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt ud forsvarligt. Hvis den ansatte, uanset arbejdsgiverens opfyldelse af arbejdsmiljøloven, ikke anvender personlige værnemidler (hjelm, sikkerhedssko, beskyttelsesbriller, sikkerhedsline eller handsker m.v.), og disse personlige værnemidler er blevet stillet til rådighed for den ansatte, vil arbejdsgiveren ikke længere blive pålagt en bøde. Det samme gælder, hvis den ansatte ikke anvender et etableret og anvendeligt udsugningsanlæg, eller hvor den ansatte sætter beskyttelsesudstyr ud af funktion, afmonterer det eller forbigår det. Endelig vil en vedtagelse af forslaget medføre, at i de tilfælde, hvor den ansatte groft tilsidesætter krav om anvendelse af forsvarlige arbejdsmetoder, herunder at tekniske hjælpemidler skal anvendes efter deres hensigt med henblik på at sikre, at det pågældende arbejde kan udføres arbejdsmæssigt forsvarligt, vil en arbejdsgiver ikke blive pålagt et bødeansvar. Eksemplerne i beskæftigelsesministerens forslag vedrørende denne del af forslaget er f.eks. uforsvarlig gaffeltruckkørsel, manuel håndtering af tunge byrder, hvor tekniske hjælpemidler forefindes, uforsvarlig stabling/læsning/personløft, forkert anhugningsgrej, overbelastning af elevator, manglende afstivning ved jordarbejde samt overtrædelser af interne forbud. I alle eksemplerne forudsættes det, at den ansatte er blevet instrueret om den korrekte og forsvarlige arbejdsmetode. Som en sidste undtagelse vedrørende arbejdsgiverens bødeansvar, er der i lovforslaget nævnt, at den ansatte, der fører gaffeltruck eller kran, uden at være i besiddelse af lovlig gaffeltruckfører- eller kranførercertifikat efter udtrykkeligt at være blevet instrueret om ikke at føre gaffeltruck eller kran uden certifikat, ikke automatisk vil medføre et strafansvar for arbejdsgiveren. Gennemførelsen af beskæftigelsesministerens forslag vil således indebære en begrænsning af det objektive ansvar og det objektive hæftelsesansvar, men det er vigtigt at notere sig, at det er en forudsætning efter lovforslaget, at arbejdsgiveren har opfyldt egne forpligtelser i relation til arbejdsmiljøloven.


Beskæftigelsesministerens forslag - betydning for den ansattes strafansvar Beskæftigelsesministerens forslag indebærer en skærpelse af den ansattes strafansvar, såfremt der er tale om overtrædelser af arbejdsmiljøloven vedrørende de eksempler, som medfører en undtagelse til arbejdsgiverens objektive ansvar og objektive hæftelsesansvar. Konsekvensen af beskæftigelsesministerens forslag vil altså blive, at den ansattes strafansvar bliver skærpet i de tilfælde, hvor arbejdsgiverens ansvar (måske) vil ophøre. Baggrunden for denne skærpelse er, at der er tale om mere grove tilsidesættelser af arbejdsmiljøloven, som den enkelte ansatte selv er ansvarlig for, og det er tillige begrundelsen for, at bødeansvaret ønskes skærpet til et bødeniveau på 25.000 kr. Høringsfristen for lovforslaget er den 15. august 2005, og det forventes, at lovforslaget fremsættes i forbindelse med Folketingsårets start, således at loven kan træde i kraft den 1. januar 2006 og få virkning for overtrædelser efter denne dato. Arbejdsgivere, der har oplevet idømmelse af en bøde på baggrund af det objektive ansvar eller det objektive hæftelsesansvar, dvs. pålæg af bøde, uanset at arbejdsgiveren har levet op til arbejdsmiljølovens regler, men hvor den ansatte eller andre ansatte har tilsidesat arbejdsmiljøloven, har utvivlsomt haft en opfattelse af, at dette bødeansvar var uretfærdigt. Denne uretfærdighed vil måske blive ændret ved gennemførelsen af den forventede lovændring. Ny praksis fra Arbejdsskadestyrelsen Hertil kan det nævnes, at Arbejdsskadestyrelsen har ændret praksis på området vedrørende bøder for manglende anmeldelse af arbejdsskader. I henhold til de gældende regler kan en arbejdsgiver idømmes en bøde, såfremt en arbejdsskade ikke anmeldes senest ét år efter, at skaden indtrådte eller kunne konstateres. Tidligere er arbejdsgivere sjældent blevet mødt med et sådant bødekrav, men Arbejdsskadestyrelsen har bebudet, at arbejdsgivere fremover vil blive afkrævet en sådan bøde. Det anbefales derfor, at man som arbejdsgiver sikrer sig, at arbejdsskader er anmeldt senest ét år efter skaden opstår. Såfremt De har spørgsmål eller kommentarer til ovenstående, er De velkommen til at kontakte Finn Schwarz (Finn.Schwarz@dlanordic.dk) eller Jens Jakob Hartmann (Jens.Jakob.Hartmann@dlanordic.dk). EMPLOYMENT - STRAFANSVAR VED ARBEJDSSKADER 13


Kommende dom om aktieoptioner Den 26. august 2005 blev en ny sag om retten til aktieoptioner for fratrådte medarbejdere domsforhandlet ved Sø- og Handelsretten. Sagen er anlagt af Teknisk Landsforbund på vegne et medlem mod Orange A/S (nu Telia). Sagen vedrører som i tidligere sager spørgsmålet om, hvorvidt medarbejderen har ret til tildelte aktieoptioner, selvom vedkommende ikke længere er ansat på det tidspunkt, hvor optionerne modnes og kan udnyttes. Aktieoptionerne blev tildelt før aktieoptionsloven trådte i kraft den 1. juli 2004, og sagen skal derfor bedømmes efter den retspraksis, som finder anvendelse på aktieoptioner tildelt før denne dato. I tidligere retspraksis, herunder Højesterets dom af 23. november 2004 i Intel-sagerne, har medarbejdere, uanset om der er aftalt det modsatte, fået medhold i, at de har en ubetinget ret til at medtage tildelte aktieoptioner ved ophør af ansættelsesforholdet. Dette endda uanset om aktieoptionerne er tildelt på Højesterets afgørelse i sag om aftalt ophør ved det fyldte 65. år Sagen drejede sig om en mand, der i 1969 blev ansat på Odense Stålskibsværft. Af kontrakten fremgik det blandt andet, at ”Funktionæren er forpligtet og berettiget til uden opsigelse at fratræde ved det fyldte 65. år, medmindre anden aftale træffes”. Skibsværftet skrev i oktober 2000 et brev til medarbejderen, hvori det blandt andet blev anført, at ”Den 2. juni 2001 fylder De 65 år, der som bekendt er Værftets pensionsalder. Dette betyder, at Værftet har registreret, at De fratræder med udgangen af juni måned 2001[…]”. Efter fratrædelsen rejste medarbejderens faglige organisation krav om betaling af fratrædelsesgodtgørelse i medfør af funktionærlovens § 2a, svarende til 3 måneders løn. Af funktionærlovens § 2 a følger, at såfremt en funktionær, der har været uafbrudt beskæftiget i samme virksomhed i 12, 15 eller 18 år, opsiges, skal arbejdsgiveren ved funktionærens fratræden 14 EMPLOYMENT - KOMMENDE DOM OM AKTIEOPTIONER baggrund af allerede udført arbejde eller som følge af en forventet fremtidig arbejdsindsats. I de domme, der hidtil er afsagt, har der primært været tale om aktieoptionsordninger, hvor optionerne over en årrække løbende er blevet tildelt medarbejderne. I den sag, der netop har været domsforhandlet ved Sø- og Handelsretten, gjorde virksomheden gældende, at aktieoptionerne ikke udgjorde en del af lønnen, og at medarbejderne ikke kunne have en forventning om at kunne udnytte alle de tildelte optioner. Aktieoptioner i ”Orangesagen” blev således kun tildelt en enkelt gang, og udnyttelsen heraf var spredt over en længere årrække herefter. Det er således muligt, at Sø- og Handelsretten kommer frem til, at medarbejderen ikke har krav på de tildelte aktieoptioner eller kun har krav på en forholdsmæssig andel af de tildelte aktieoptioner. udrede et beløb svarende til henholdsvis 1, 2 eller 3 måneders løn. Skibsværftets bestred, at den fratrådte medarbejder havde krav på fratrædelsesgodtgørelse. Der blev efterfølgende anlagt sag ved Sø- og Handelsretten, der fastslog, at bestemmelsen om automatisk fratræden ved det fyldte 65. år var at sidestille med en opsigelse, hvorfor den fratrådte medarbejder var berettiget til en godtgørelse i medfør af funktionærlovens § 2a. Virksomheden ankede afgørelsen til Højesteret, der den 29. august 2005 afsagde dom i sagen. Højesteret nåede frem til det modsatte resultat, idet man fandt, at et vilkår som det foreliggende om fratræden ved opnåelse af en forud fastsat pensionsalder, der er generelt gældende på virksomheden ikke kan betragtes som en opsigelse, der udløser godtgørelse efter funktionærlovens § 2 a. Skibsværftet var således ikke forpligtet til at betale fratrædelsesgodtgørelse. Dommen bliver afsagt den 7. oktober 2005 og vil blive omtalt i næste udgave af Corporate Newsletter. Ansættelsesretsafdelingen hos DLA Nordic vil umiddelbart efter, at dommen afsiges udsende et elektronisk nyhedsbrev, hvor vi omtaler resultatet af sagen. Såfremt De ikke abonnerer på nyhedsbrevet, kan De tilmelde Dem ved at sende en mail til Suzanne.Parsberg@dlanordic.dk. Såfremt De har spørgsmål eller kommentarer til ovenstående, er De velkommen til at kontakte Erik Wendelboe Christiansen (Erik.Wendelboe@dlanordic.dk) eller Jens Jakob Hartmann (Jens.Jakob.Hartmann@dlanordic.dk) Vurdering: Det er væsentligt at være opmærksom på, at et vilkår om fratræden førend det fyldte 65. år vil være en overtrædelse af forbuddet mod aldersdiskrimination. Konsekvensen heraf er dels, at virksomheden kan blive pålagt et bødeansvar, dels at vilkåret er ugyldigt og bortfalder, hvorefter udgangspunktet er, at der intet er aftalt mellem parterne om automatisk ophør. Dommen fastslår, at ophør i henhold til generelle ordninger med en 65-års fratrædelsesalder ikke udløser en fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2a. Såfremt De har spørgsmål eller kommentarer til ovenstående, er De velkommen til at kontakte Erik Wendelboe Christiansen (Erik.Wendelboe@dlanordic.dk) eller Marie Mynster Mardahl (Marie.Mynster.Mardahl @dlanordic.dk).


Sø- og handelsretten afsagde den 7. juli 2005 dom over et irsk tøjselskab for krænkelse af det italienske tøjselskab Diesel S.p.A.'s varemærkerettigheder i Danmark. Montex Holding Ltd. havde siden 1988 solgt tøj, der blev produceret og mærket i Polen med ordmærket Diesel og figurmærket D. Det italienske selskab Diesel S.p.A. havde imidlertid registreret disse mærker som henholdsvis et EU-varemærke og et nationalt varemærke i udvalgte lande, blandt andre Danmark og Polen. Endvidere var ansøgning om nationalt varemærke under behandling i Irland. Det lagdes til grund, at varerne krænkede Diesel S.p.A.'s rettigheder i Polen, og at spørgsmålet endnu var uafklaret i relation til Irland. TECHNOLOGY, MEDIA AND COMMUNICATION Sø- og Handelsretten skulle i den foreliggende sag tage stilling til, om Diesel S.p.A.'s rettigheder i Danmark blev krænket ved, at et vareparti, der var bestemt for det irske marked, blev indført fra Polen til Danmark med henblik på landevejstransport videre til Irland. Varepartiet blev undervejs tilbageholdt af det danske toldvæsen under mistanke om vareforfalskning. Sø- og Handelsretten fandt, at den stedfundne import, transport og oplagring var omfattet af den varemærkeretlige beskyttelse, som i Danmark tilkommer Diesel S.p.A. Da der fandtes at være åbenbar forvekslingsrisiko på baggrund af mærkeidentitet og vareidentitet, og da der ikke forelå samtykke fra Diesel S.p.A. blev Montex Holding Ltd. dømt til at aner- Bastian Rankløve Tøj i transit udgjorde krænkelse af varemærkerettigheder kende, at anvendelse af Danmark som transitland udgør en krænkelse af Diesel S.p.A.'s rettigheder i Danmark. Det danske toldvæsen var derfor berettiget til at tilbageholde varepartiet og tilintetgøre tøjet. Såfremt De har spørgsmål eller kommentarer til ovenstående, er De velkommen til at kontakte Peter E.P. Gregersen (Peter.Gregersen@dlanordic.dk) eller Louise Borch (Louise.Borch@dlanordic.dk). Tidligere Toyota-forhandler uberettiget til at fortsætte med brug af Toyotas varemærke efter endt samarbejde Sø- og Handelsretten har den 7. juli 2005 dømt en tidligere Toyota-forhandler til at anerkende, at dennes brug af ”Toyota” som både ord-mærke og figur-mærke i sin markedsføring efter, at samarbejdet imellem forhandleren og Toyota Danmark A/S var ophørt, var uberettiget. Horskjær Automobiler A/S var i 21 år autoriseret Toyota-forhandler, men samarbejdet blev opsagt af Toyota til ophør i 2003. Herefter var der ingen kommercielle forbindelser mellem parterne. Horskjær Automobiler fortsatte ikke desto mindre med at anvende Toyotas varemærke i både original og tillempet form i sin markedsføring, herunder ved brug af originalt brevpapir og i sætninger som ”Toyota speciale” på forretningens facade og under sloganet ”Deres lokale Toyota-specialist” på forretningens hjemmeside. Endvidere optrådte Horskjær Automobiler ved søgning på eniro.dk med ordene ”toyota” og ”silkeborg” og ikke mindst forblev Horskjær Automobiler registreret som autoriseret Toyota-forhandler på bilzonen.dk, efter at samarbejdet var ophørt. Det er med EF-domstolens afgørelse C- 63/97 af 23. februar 1999 (BMW-dommen) slået fast, at ikke-autoriserede forhandlere kan anvende et registreret varemærke til brug for egen markedsføring, såfremt det er nødvendigt for at karakterisere et speciale. Isoleret set vil Horskjær Automobilers markedsføring som Toyotaspecialist derfor muligvis kunne accepteres. Brugen skal dog ske loyalt, hvilket blandt andet vil sige, at den pågældende ikke-autoriserede forhandler ikke må give indtryk af, at der består en erhvervsmæssig forbindelse til varemærkeindehaveren. Sø- og Handelsretten fandt, at Horskjær Automobiler havde overskredet denne grænse for loyal anvendelse af Toyota's varemærke, idet Horskjær Automobilers omfattende brug af Toyota som både ord-mærke og figurmærke netop skabte tvivl om, hvorvidt Horskjær Automobiler var en autoriseret Toyota-forhandler eller ej. Horskjær Automobiler havde dermed både krænket Toyotas eneret til brug af sit varemærke samt overtrådt markedsføringsloven ved at foretage vildledende markedsføring og udnytte Toyotas renommé. Såfremt De har spørgsmål eller kommentarer til ovenstående, er De velkommen til at kontakte Heidi Højmark Steffensen (Heidi.Hojmark@dlanordic.dk) eller Louise Borch (Louise.Borch@dlanordic.dk). TMC - TØJ I TRANSIT UDGJORDE KRÆNKELSE AF VAREMÆRKERETTIGHEDER 15


Supermarkedskæde dømt for salg af ulovligt kopieret jakke Sø- og Handelsretten har den 1. juli 2005 afsagt dom over supermarkedskæden Rema 1000 for krænkelse af Bestseller A/S rettigheder ved markedsføring og salg af en jakke, som Bestseller fandtes at nyde beskyttelse for på baggrund af reglerne om ikke-registreret EF-design. I sommeren 2003 udbød Bestseller en jakke af mærket Vero Moda. Jakken havde en række særlige karakteristika i sit udseende og i sin materialesammensætning og var blandt andet forsynet med imiteret pels på krave og manchetter. En tilsvarende jakke med mange af de samme karakteristika blev i september samme år udbudt af Rema 1000 til halvdelen af den pris, som Bestseller solgte Vero Moda-jakken for. DLA Nordic er en del af DLA Piper Rudnick Gray Cary Group, og er det første panskandinaviske advokatfirma med kontorer i København, Bergen, Oslo og Stockholm. Kontoret er blandt de største i Skandinavien og beskæftiger således p.t. i alt ca. 330 medarbejdere i Danmark, Norge og Sverige. Bestseller gjorde gældende, at den pågældende jakke nød såvel ophavsretlig, markedsføringsretlig samt designretlig beskyttelse. Sø- og Handelsretten kom frem til, at den pågældende jakke ikke havde tilstrækkelig originalitet til at nyde ophavsretlig beskyttelse, men at jakken opfyldte nyhedskravet i designforordningens forstand. Jakken kunne derfor anses som beskyttet af reglerne om ikkeregistreret EF-design fra det tidspunkt, hvor den første gang blev kommercielt udnyttet i juli 2003. Sø- og Handelsretten fandt, at Rema 1000's jakke var en (for) nærgående efterligning af Bestsellers jakke. Dermed udgjorde Rema 1000's markedsføring og salg en krænkelse af Bestsellers rettighe- DLA Piper Rudnick Gray Cary råder samlet over ca. 6.000 medarbejdere, herunder ca. 3.000 advokater, fordelt på 49 kontorer i 18 lande, placeret i de vigtigste amerikanske og europæiske storbyer samt strategiske steder i Asien. der efter designforordningen. Det fandtes herefter ikke nødvendigt at tage stilling til eventuel overtrædelse af markedsføringsloven. Rema 1000 blev således pålagt at betale kr. 75.000,00 for markedsforstyrrelser samt at destruere sit restlager af det pågældende jakkeparti. Såfremt De har spørgsmål eller kommentarer til ovenstående, er De velkommen til at kontakte Bastian Rankløve (Bastian.Rankloeve@dlanordic.dk) eller Louise Borch (Louise.Borch@dlanordic.dk) Ved Stranden 18 1012 København K Tel: 77 30 40 50 Fax: 77 30 40 77 Mail: info@dlanordic.dk Web: www.dlanordic.com ISSN 1604-5416

More magazines by this user
Similar magazines