MEDARBEJDERVALGT BESTYRELSESMEDLEM - Union in Nordea

nordeaunion.org

MEDARBEJDERVALGT BESTYRELSESMEDLEM - Union in Nordea

LØNMODTAGERE I SELSKABETS LEDELSE AF SØREN RASMUSSEN

ME

MEDARBEJDERVALGT BESTYRELSESMEDLEM


Tryk: Sture Consult

LØNMODTAGERE I SELSKABETS LEDELSE

19. Udgave, 29. oplag

april 2010

Søren Rasmussen

ME

MEDARBEJDERVALGT BESTYRELSESMEDLEM


Indholdsfortegnelse

Forord 7

Formålet med ME .................................................... 8

Selskabets ledelse .................................................... 8

1. ME i selskabets ledelse 8

Magtstrukturen ........................................................ 8

På lige fod ............................................................... 8

Lighedsgrundsætningen .......................................... 9

Fremmede sprog ...................................................... 9

Sproget på møder i bestyrelse og tilsynsråd ............ 9

ME-uddannelser ...................................................... 9

Afskedigelse af ME .................................................. 9

Atlas-sagen .............................................................. 10

Fritstilling af ME ..................................................... 11

Loyalitet .................................................................. 11

Intern information ................................................... 11

De børsetiske regler og Insider trading .................... 11

En sag fra Højesteret 1997. ...................................... 12

Oversigt over insiderhandelssager .......................... 12

Midtbank sagen 2004 .............................................. 12

Ekstern information ................................................ 13

Fortroligt ................................................................. 13

Netværk ................................................................... 13

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ............................... 13

Finanstilsynet ......................................................... 14

Bestyrelsens opgaver ............................................... 14

CORPORATE GOVERNANCE ................................ 15

Nørbyudvalget anbefalinger for god selskabsledelse 15

Selskabets kapitalberedskab .................................... 23

Direktionens ansættelsesvilkår ................................ 23

Direktørkontrakter ................................................... 23

ME’s opgaver ........................................................... 23

Hvem skal repræsentere medarbejderne i virksomhedernes

bestyrelser ? ................................................. 24

Dagsorden ............................................................... 24

Kontrolfunktionen ................................................... 25

Anmeldelser til E&S ................................................ 25

Hvem bestemmer om der skal være bestyrelsesmøde?

........................................................................... 25

Hvem skal deltage i bestyrelsesmøderne? ............... 25

De »professionelle bestyrelsesmedlemmer« ............. 25

Bestyrelsens 7 vigtigste fejl! .................................... 26

De kostbare strategiske fejltagelser ........................... 26

Pas på spekulationen .............................................. 26

På vej til en bestyrelsespost .................................... 27

Faresignaler ............................................................. 28

2. Informations- og tavshedspligt 29

Informationspligt ..................................................... 29

Hvad siger Selskabsloven? ...................................... 29

Hvad siger erhvervsministeren? .............................. 29

Hvad siger bekendtgørelserne? ................................ 29

Hvad sker der, når selskabet ikke lever op til

informationspligten? .......................................... 29

Hvordan skal der informeres? ................................. 29

Hvad siger selskabsloven? ....................................... 29

Hvad siger praksis? ................................................. 30

Uenighed om tavshedspligten ................................. 30

Hvad siger lov om finansiel virksomhed ? .............. 31

Hvad siger værdipapirhandelsloven ?

De børsetiske regler. ........................................... 31

Finansforbundssagen .............................................. 31

Hvad er et normalt led i udøvelsen af vedkommendes

beskæftigelse ?.................................................... 32

Højesteret har afsagt dom i Finansforbundssagen den

14. Maj 2009. ..................................................... 32

Hvad siger den arbejdsretlige praksis ? ................... 32

Hvad siger samarbejdsudvalgsaftalerne ? ................ 32

Hvornår må tavshedspligten brydes ? ..................... 32

Begrebet whistleblowe ............................................. 33

10 gode råd til whistlebloweren .............................. 33

3. Inhabilitet 34

Hvad siger selskabsloven? ....................................... 34

Gidseleffekten .......................................................... 34

4. Ansvar 35

Erstatningsretlig ansvar ........................................... 35

Ansvar ved tab ........................................................ 35

Erstatningsanvar for manglende betaling af afgifter og Askat

..................................................................... 35

Bedømmelse af ansvar ............................................. 35

Strafferetlig ansvar ................................................... 35

ME’ere i 1. division ................................................. 36

Forsikring mod bestyrelsesansvar ........................... 36

Ansvar for skandaler ............................................... 36

Er bestyrelsesansvaret blevet skærpet? .................... 36

Hvad siger domstolene? .......................................... 37

Mindship Fonden ................................................... 38

Hvad kan vi lære af det ? ........................................ 38

5. Vedtægter og forretningsorden 39

Vedtægter ................................................................ 39

Forretningsorden ..................................................... 39

Bestyrelsens og tilsynsrådets forretningsorden ....... 39

6. Selskabets ledelse 41

Bestyrelse og direktion ............................................ 41

Hvilke selskaber kan få ME ? .................................. 41

Valg af ME ............................................................... 41

Valg af ME i andre selskaber ................................... 41

Ændring af antal ME i valgperioden ....................... 42

Suppleanter ............................................................. 42

Suppleanter skal kunne supplere ........................... 42

Det permanente valgudvalg ..................................... 43

Afholdelse af valget og valgkomiteer ....................... 43

Fredsvalg ................................................................. 43

Afstemningen .......................................................... 44

Hvem kan stemme ? ................................................ 44

Vikarer ..................................................................... 45

Mindretalsbeskyttelsen ............................................ 45

Hvem kan vælges .................................................... 45

Honorar ................................................................... 46

Honorar skulle ikke tilbagebetales ........................... 47

Sagen Gate Gourmet. ............................................... 47

U.f.R. 97 p. 1475, HD 2.sep.97. Sag 113/1996. ...... 47

Incitamentsaflønning ............................................... 48


Antal bestyrelsesmøder ........................................... 48

Store enkeltbeslutninger .......................................... 49

Indkaldelse til bestyrelsesmøde .............................. 49

Udtræden af bestyrelsen ......................................... 49

Repræsentationsordningens ophør ......................... 49

Direktion ................................................................. 49

Direktionens opgaver............................................... 50

Bestyrelsens formand .............................................. 50

Forhandlingsprotokollen ......................................... 50

Tegningsretten ......................................................... 50

Beslutningsdygtig .................................................... 51

Forretningsudvalg ................................................... 51

Revisionsudvalg, se kapitel 8 .................................. 51

Evaluering af bestyrelse og direktion....................... 51

7. Generalforsamling 52

Elektronisk generalforsamling ................................. 52

Elektronisk dokumentudveksling ........................... 52

Kumulativ stemmeret .............................................. 53

Decharge .................................................................. 53

Halvdelen af aktiekapitalen er tabt .......................... 53

Ekstraordinær generalforsamling............................. 53

Indkaldelse .............................................................. 54

Case: Smurfit Kappa Danmark A/S ......................... 54

Dom: Smurfit Kappa Danmark A/S ......................... 54

Ledelsesberetningen ................................................ 54

Årsrapportens indsendelse ..................................... 54

Manglende eller for sen modtagelse af årsrapport ... 54

Afgifter .................................................................... 55

Tvangsbøder ............................................................ 55

Udbytte og reservefonds .......................................... 55

Grønne regnskaber .................................................. 56

8. Revisor, revision og regnskab 57

Skal revisor være statsautoriseret? .......................... 57

Revision .................................................................. 57

Ledelsens regnskabserklæring ................................. 57

Revisionsprotokollen .............................................. 58

Revisionsudvalg ...................................................... 58

Sådan sminkes regnskabet ...................................... 60

Vide rammer ............................................................ 60

Overtrædelser af årsregnskabsloven ........................ 61

Granskning .............................................................. 61

Sarbanes-Oxley loven .............................................. 62

Selskabsskat ............................................................ 62

Selskabsskat i andre lande ...................................... 62

Kollektiv ansvar ...................................................... 63

Corporate Social Responsibility .............................. 63

Hvorfor arbejde med samfundsansvar .................... 64

9. Filialer, fonde og koncerner m.v. 65

Filialer ..................................................................... 65

Fonde ...................................................................... 65

Koncerner ................................................................ 65

Andre selskabstyper ................................................ 65

ME i koncernledelsen ............................................. 66

Grænseoverskridende repræsentation ..................... 66

Meddelelsespligten .................................................. 66

Valg af koncernrepræsentanter ................................ 66

3-års reglen ............................................................. 67

Case: Bording .......................................................... 67

Koncernvalgudvalg .................................................. 67

Valgmandskollegium ............................................... 68

Afstemningen i valgmandskollegiet ......................... 69

Andelsselskaber ...................................................... 69

Koncernfagligt samarbejde ....................................... 69

Koncernfagligt netværk ............................................ 69

10. Aktier m.v. 70

Aktier ...................................................................... 70

Aktieklasser ............................................................. 70

Stemmeretsbegrænsninger ....................................... 70

Aktiebogen .............................................................. 71

Aktionærfortegnelsen .............................................. 71

Friaktier ................................................................... 71

Egne aktier ............................................................... 71

Cross-holding .......................................................... 71

Medarbejderaktier ................................................... 72

ApS - Anpartsselskaber .......................................... 72

Syntetiske værdipapirer .......................................... 72

Aktieoptioner .......................................................... 72

Warrants .................................................................. 73

Værnsaktier ............................................................. 74

Warrants .................................................................. 74

Aktionæroverenskomst ........................................... 74

Franchising ............................................................. 74

Joint ventures .......................................................... 74

Aktionærlån ............................................................ 74

Bødestraf for ulovligt lån ......................................... 75

Front running ......................................................... 75

Fusion ..................................................................... 75

Case: En lodret fusion ............................................. 75

Grænseoverskridende fusion .................................. 75

Grænseoverskridende medbestemmelse .................. 76

Aktieoverdragelse .................................................... 76

Virksomhedsoverdragelse ....................................... 77

5 ugers reglen .......................................................... 78

Virksomhedsoverdragelsesloven og EU-domstolen . 78

Fjendtlige overtagelser ............................................ 79

Transfer pricing ...................................................... 80

Kapitalfonde ............................................................ 80

Takeover .................................................................. 80

Selskabstømning ..................................................... 81

Selskabstømmerpakken ........................................... 82

Valutaforretninger ................................................... 82

Valutaspekulation ................................................... 82

SME-selskaber ......................................................... 83

Tomme selaksaber ................................................... 84

Stille selskaber ........................................................ 84

Bestyrelser for offentlige arbejdspladser virker godt 85

Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) ................. 86

Børsen ..................................................................... 87

At være børsnoteret ................................................. 88

Eurolist .................................................................... 88

Informationspolitik .................................................. 88

Holdingselskab ........................................................ 88

Skuffeselskaber ........................................................ 88

Statslige aktieselskaber ............................................ 89

Hvad er statsligt aktieselskab? ................................. 89

Erhvervsadvokater ................................................... 90

11. Aktieselskaber 91

Den historiske udvikling ......................................... 91

Det første danske selskab ........................................ 91

De første aktieselskabslove ...................................... 91

Det europæiske selskab ........................................... 91

Det 5. direktiv ......................................................... 91

Europæiske Samarbejdsudvalg ESU/EWC .............. 92

Forskel på aftaler ..................................................... 92


SE-Selskaber og medarbejderne .............................. 92

De multinationale .................................................... 94

OECD’s retningslinier for multinationale selskaber 94

Lønmodtagernes og selskabernes udvikling ............ 94

Employeeship ......................................................... 95

Det udviklende arbejde ........................................... 95

Aktieselskaber i tal .................................................. 95

ME i tal.................................................................... 96

En undersøgelse i 2004 ........................................... 96

Aktieselskaber og medindflydelse i andre europæiske

lande .................................................................. 97

Frankrig ................................................................... 97

Tyskland ................................................................. 97

Nederlandene .......................................................... 97

Holland ................................................................... 97

Belgien ..................................................................... 97

Irland ....................................................................... 97

Italien ...................................................................... 97

England ................................................................... 98

Luxembourg ............................................................ 98

Spanien ................................................................... 98

Grækenland ............................................................. 98

Portugal ................................................................... 99

Finland .................................................................... 99

Norge ....................................................................... 99

Sverige ..................................................................... 99

EU ........................................................................... 99

12. Strategisk planlægning 100

Hvad er strategisk planlægning? ............................. 100

Strategisk planlægning hvordan? ............................ 101

Forslag til indhold i den strategiske planlægning ... 101

Hvad venter vi på? .................................................. 103

Bilag 1 104

Huskeliste for nyvalgte

ME og KR ........................................................... 104

Bilag 2 105

Eksempel på forretningsorden ................................ 105

Bilag 3 106

Vedtægter for »N A/S« ............................................. 106

Bilag 4 A 107

Aktieselskaber Historisk .......................................... 107

Aktieselskaber Geografisk ........................................ 107

Bilag 4 B 108

Statistik ................................................................... 108

Bilag 5 109

Juridiske personer ................................................... 109

Bilag 6 110

EU- Selskabs direktiver ........................................... 110

Andre relevante direktiver ...................................... 110

Bilag 7 111

EF-»Bank« direktiver ............................................... 111

Bilag 8 A 112

Aktieselskabslovens Kapitler................................... 112

Bilag 8 B 113

Den nye selskabslov ................................................ 113

Bilag 8 C 115

Selskabslovens Kapitler .......................................... 115

Bilag 9 A 116

Indkaldelse til bestyrelsesmøde .............................. 116

Bilag 9 B 117

Direktion - bestyrelses interaktion........................... 117

Bilag 10 118

Bestyrelsens opgaver ............................................... 118

Bilag 11 119

Eksempel på paragraffer til styring af bestyrelsens

udviklingsopgave ............................................... 119

Bilag 12 A 120

Formular til måling af egenskaber ........................... 120

Bilag 12 B 122

Evalueringsskema .................................................... 122

Bilag 12 C 123

Forslag til ændringer af anbefalinger. ...................... 123

Bilag 13 125

Erstatning og straf ................................................... 125

Bilag 14 126

AFSKEDIGELSES

KRITERIER ........................................................ 126

Bilag 15 127

Afskedigelsesgrunde

Tvingende årsager .............................................. 127

Bilag 16 128

ME’s rettigheder og pligter ...................................... 128

Bilag 17 129

Tavshedspligten ...................................................... 129


Bilag 18 130

Bekendtgørelsen om medarbejdernes valg af bestyrelsesmedlemmer

i aktieselskaber og anpartsselskaber 130

Bilag 19 A 131

Valgproceduren - Tidsfrister ................................... 131

Bilag 19 B 132

JA/NEJ afstemning ................................................... 132

Bilag 19 C 134

Selskabsrepræsentation - valgudvalgets opgaver ..... 134

Bilag 20 136

Virksomhedsoverdragelsesloven ............................. 136

Bilag 21 137

Fusion ..................................................................... 137

Fission .................................................................... 137

Bilag 22 A 138

Fonde ...................................................................... 138

Bilag 22 B 139

SE-Selskab ............................................................... 139

Societas Europæa .................................................... 139

Bilag 22 C 140

Grænseoverskridende ............................................. 140

fusioner ................................................................... 140

Bilag 22 D 141

ME ordninger i EU-27 ............................................. 141

Bilag 22 E 142

Retningslinjer for danske kapitalfonde ................... 142

Bilag 23 143

Indsendelsesfrister for kopi af det reviderede årsregnskab

.................................................................... 143

Bilag 24 144

Strategisk ledelsesmodel ......................................... 144

Bilag 25 145

Strategisk ledelse ..................................................... 145

Bilag 26 147

SYNLIG ................................................................... 147

Bilag 27 148

LEDELSESLÆRENS TEORISKOLER .................... 148

Bilag 28 149

AS/ME-opgaver ....................................................... 149

Bilag 29 152

Opgaver ................................................................... 152

Valgbekendtgørelsen ................................................ 152

Bilag 30 153

Opgaver til årsregnskabsloven ................................. 153

Bilag 31 155

CASE Medarbejdervalgt .......................................... 155

Bilag 32 A 156

Nordisk Fjer ............................................................ 156

Bilag 32 B 157

Roskilde Bank ......................................................... 157

Bilag 33 159

Jobfaresignaler ......................................................... 159

Bilag 34 163

Oversigtsskema Nøglefaktorer ................................. 163

Bilag 35 164

Prioriteringsskema ................................................... 164

Bilag 37 165

Standardvedtægt for fælles faglig koncernklub ....... 165

Bilag 38 167

Hvorfor ME ?........................................................... 167

DEN DANSKE ......................................................... 169

MODEL ................................................................... 169

Bilag 39 170

Litteraturliste og links ............................................. 170

LINKS ..................................................................... 173

Bilag 40 173

Forkortelser ............................................................. 173

Stikordsregister 174


Forord

Lønmodtagere i Selskabets Ledelse, er oprindeligt

udgivet af AOF’s forlag i 1983.

Kompendiet er beregnet som undervisningsmateriale i

forbindelse med foredrag og kurser for medarbejdervalgte

i aktieselskabernes bestyrelser.

Kompendiet blev i 1983 trykt i et antal eksemplarer

som kunne holde til flere års forbrug. Det viste sig

meget hurtigt, at ændringer i Aktieselskabsloven,

Regnskabsloven og i bekendtgørelserne kom i så hurtig

rækkefølge, at det som undervisningsmateriale blev

mere vildledende end vejledende.

Derfor er kompendiet kommet til at se ud som det nu

gør.

Farum, den 1. april 2010.

Cand.jur.

Søren Rasmussen

Stavnsholtvej 182

3520 Farum

Telefon 40 30 12 44

sras@dialog.dk

Trykteknikken består i laser-udprint af en opdateret

udgave umiddelbart før brug og i et antal som skal

bruges her og nu.

Eller formidlingen af indholdet leveres på en pdf-fil.

Ligesom papirudgaven er den elektroniske udgave

beskyttet af de almindelige regler om copyright.

De fleste afgørelser er hentet fra konkrete sager, jeg er

stødt på i min undervisning.

Jeg vil derfor være meget taknemmelig for yderligere

forslag til tilføjelser eller ændringer, der kan gøre dette

materiale mere aktuelt og operationelt for de medarbejdervalgte

i selskabsbestyrelserne.

Rettelser og eller tilføjelser i dette oplag:

1. Ændringer pr. 1. marts efter ny Selskabslov. Selskabets

ledelse, side 8.

2. Ændringer 1. marts efter ny Selskabslov. Sproget på

møder i bestyrelse og tilsynsråd, side 9.

3. Ændringer pr. 1. marts efter ny Selskabslov. Selskabets

ledelse, side 40 m.v.

4. Bilag 8 B om den nye selskabslov og bekendtgørelse

er opdateret.

5. Nyt bilag 8 C. Selskabslovens Kapitler.

6. Forslag til nye anbefalinger om Corporate Governance

fra Komitéen for god Selskabsledelse,

som nyt bilag 12C.

7. Bilag 13 opdateret efter selskabsloven.

8. OBS!

Mange af bestemmelserne i den nye selskabslov (nr. 470

af 12. juni 2009) trådte i kraft den 1. marts 2010. Samtidig

blev aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven

ophævet. Enkelte regler i selskabsloven træder i kraft

den 1. maj 2010. Det drejer sig om § 90, stk. 2 og 3, og §

101, stk. 5-7. En række bestemmelser i selskabsloven er

dog ikke trådt i kraft. Hvornår de træder i kraft, vides

ikke. Det afhænger af, hvornår de nødvendige tilpasninger

af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system er

afsluttet.

7


1. ME i selskabets ledelse

Formålet med ME

Formålet med ME (forkortelse af MEDARBEJDER-

VALGT BESTYRELSESMEDLEM) på kort sigt er, at få

indsigt i og indflydelse på beslutningerne i bestyrelsen.

Formålet med ME på længere sigt er, at kvalificere

lønmodtagerne til med ejere og andre at deltage i

ledelsen af selskabet til glæde for de ansatte, selskabet

og samfundet. I den fase af den historiske udvikling vi

nu befinder os i, er det nødvendigt at modtage udfordringen

til at være med til at lede virksomhederne.

Ved at deltage aktivt i ME-ordningen, tilegner lønmodtageren

sig viden om, hvordan virksomhederne skal

styres på bestyrelsesniveau.

Den tid er forbi, hvor gammelfar eller industrifyrsten

alene kunne skalte og valte med virksomheden, som

han ville.

Takket være fagbevægelsens indsats, deltager lønmodtagerne

i de fleste virksomheder på forskellige niveauer

i beslutningerne om virksomhedens daglige

drift. Vel at mærke i et stadigt stigende omfang.

Jo mere desto hurtigere virksomheden skal udvikle sig

og tjene penge. Det er ikke noget, der er startet med

ME. Det har været i gang i hele industrialiseringens

historie.

Men i de sidste mange år har tanken om medarbejderrepræsentation

på alle niveauer i selskabet fået stor

udbredelse. Ikke kun for lønmodtagernes skyld, men

især for virksomhedens evne til at tjene penge.

På kort sigt kunne det næste naturlige skridt i udviklingen

derfor være, at få halvdelen af bestyrelsesposterne

samt plads i direktionen.

Hvorfor skal der vælges ME ? Se bilag 38 for en mere

detaljeret argumentation.

Selskabets ledelse

1. marts 2010 trådte Selskabsloven i kraft.Loven

finder anvendelse på alle aktieselskaber og anpartsselskaber

(kapitalselskaber).

Et kapitalselskab kan vælge mellem følgende ledelsesstrukturer:

1) En ledelsesstruktur, hvor kapitalselskabet ledes af

en bestyrelse, der varetager den overordnede og

strategiske ledelse. Til at forestå den daglige ledelse

skal bestyrelsen ansætte en direktion, der enten kan

bestå af en eller flere personer blandt bestyrelsens

egne medlemmer eller af personer, som ikke er medlem

af bestyrelsen. I begge tilfælde betegnes personer,

som forestår den daglige ledelse, direktører, og de

udgør samlet kapitalselskabets direktion.

Flertallet af bestyrelsens medlemmer skal i aktieselskaber

være personer, som ikke er direktører i selskabet.

En direktør i et aktieselskab kan ikke være formand

eller næstformand for bestyrelsen i aktieselskabet.

2) En ledelsesstruktur, hvor kapitalselskabet ledes af

en direktion. I aktieselskaber skal direktionen ansættes

af et tilsynsråd, der fører tilsyn med direktionen.

Et medlem af direktionen kan ikke være medlem af

tilsynsrådet.

I anpartsselskaber, hvor medarbejderne har valgt at

benytte reglerne i § 140 om medarbejdervalgte medlemmer

af det øverste ledelsesorgan, skal der være en

bestyrelse eller et tilsynsråd. Hvis et anpartsselskab

ikke har en bestyrelse eller et tilsynsråd, men efter 1.

pkt. skal have et af disse organer, skal forslag om at

ændre vedtægterne, således at kapitalselskabet skal

have en bestyrelse eller et tilsynsråd, anses som

gyldigt vedtaget, når blot en anpartshaver har stemt for

forslaget.

Lovens bestemmelser om medlemmer af bestyrelse og

tilsynsråd finder tilsvarende anvendelse på suppleanter

for disse. SL § 111.

Magtstrukturen

Med den lønmodtagerrepræsentation vi har i dag, kan

de ansatte ikke trumfe noget igennem i bestyrelserne.

Efter SL § 120 skal de generalforsamlingsvalgte have

flertal i bestyrelsen. Ejerne kan fortsat trumfe deres

vilje igennem, hvis de vil. Men vi ved også fra de mere

samfundsorienterede virksomheder, at ME kan bevæge

afgørelserne i bestyrelserne med argumenter. Vi ved

også, at i mange selskaber har direktionen, bestyrelsesformanden

og ME sammenfaldende interesser - nemlig

at fastholde kapitalen i virksomheden til brug for

investeringer og fortsat drift og videreudvikling.

Argumenterne og de sammenfaldende interesser gør

det ofte muligt, at skabe flertalsalliancer i bestyrelserne

på tværs af aktionær- og direktionsinteresser. Det

skal dog straks tilføjes, at alt dette normalt foregår

uden, at der foretages formelle afstemninger i bestyrelsen.

Det er alene argumenter, der tæller.

I bestyrelser hvor aktionærerne er delt i 2 lejre med

50% stemmeret til hver forekommer det, at bestyrelsesmedlemmerne

har indgået en hemmelig overenskomst

om, at ingen af parterne må benytte sig af

medarbejderrepræsentanternes stemmer. Det er naturligvis

ulovligt, og vil blive opdaget hvis en af aftaleparterne

vil gøre aftalen juridisk gældende.

På lige fod

ME i bestyrelsen deltager på lige fod med de øvrige

bestyrelsesmedlemmer i bestyrelsens arbejde. Det

medfører, at ME har samme rettigheder, pligter og

ansvar som de aktionærvalgte, jf. bekg. kap. 2, DNB §

12.

Det medfører først og fremmest, at ME får alle de

samme informationer, som de aktionærvalgte. Vel at

mærke på samme tid.

Det medfører også, at ME har krav på samme honorar

som andre bestyrelsesmedlemmer, se afsnittet om

honorar. Det medfører, at ME må og skal deltage i

bestyrelsesmøderne på de tider formanden indkalder

til.

Heri ligger, at ME er forpligtet til at møde, også selvom

bestyrelsesmødet ligger uden for normal arbejdstid

eller ubelejlige datoer, f.eks. 24. eller 31. december.

8


ME har ikke krav på særligt vederlag. Forholdet er ikke

overenskomstdækket. I praksis får ME dækket tabt

arbejdsfortjeneste af arbejdsgiveren. DA henstiller til

sine medlems virksomheder, at de dækker ME’e-rens

tabte arbejdsfortjeneste. Hidtil har ingeniører i selskabet

Krüger ikke fået dækket tabt arbejdsfortjeneste,

fordi bestyrelsesmødet ikke kunne konteres en sag. ME

er også forpligtet til at rejse der hen, hvor bestyrelsesmødet

holdes, også selvom dette skal holdes i Tokyo

eller Hawaii. Virksomheden er her forpligtet til at

betale rejseomkostninger og ophold.

Lighedsgrundsætningen

ME'ere har samme rettigheder, pligter og ansvar som

de øvrige medlemmer af bestyrelsen.Jf. (DNB § 12).

Fremmede sprog

ME’er har samme rettigheder, pligter og ansvar som de

øvrige medlemmer af bestyrelsen. Denne ligestilling

ville kunne gøres illusorisk, hvis ME i bestyrelsen skal

træffe beslutning på grundlag af en mundtlig fremlæggelse

eller skriftlige materiale på et fremmed sprog, ME

ikke behersker.

Alt materiale kan kræves oversat såfremt dette er

fornødent for, at det enkelte bestyrelsesmedlem kan

varetage sine opgaver.

Tales der et fremmed sprog i bestyrelsen, engelsk er

ikke usædvanligt, eller tales der et særligt teknisk

sprog, har ME derfor krav på oversættelse og forklaringer,

vel at mærke på virksomhedens regning. Men sørg

for, at dette er aftalt med bestyrelsesformanden i god

tid inden mødet. Der er ikke noget ved at forsøge at se

ud som om man har forstået, når man alligevel ikke

har. Og især ikke, hvis man senere skal underskrive

dokumenter, som man kan blive draget til ansvar for.

Sproget på møder i bestyrelse og tilsynsråd

Møder i bestyrelsen eller tilsynsrådet afholdes på

dansk.

Møder i bestyrelsen eller tilsynsrådet kan, hvis flertallet

beslutter det, afholdes på et andet sprog end dansk,

hvis der samtidig gives mulighed for simultantolkning

til og fra dansk for samtlige deltagere. Afholdelse af

møder på et andet sprog end dansk uden simultantolkning

kræver enighed blandt bestyrelsens eller tilsynsrådets

medlemmer.

Uanset hvad lige er beskrevet, kan møder i bestyrelsen

eller tilsynsrådet dog afholdes på svensk, norsk eller

engelsk uden simultantolkning, hvis dette sprog er

angivet som koncernsprog i selskabets vedtægter.

Hvis dokumenter udarbejdet til brug for arbejdet i

bestyrelsen eller tilsynsrådet ikke er udformet på

dansk, kan ethvert medlem af bestyrelsen eller tilsynsrådet

kræve en oversættelse til dansk af de pågældende

dokumenter. Dette gælder dog ikke, hvis dokumenterne

er udformet på svensk, norsk eller engelsk, såfremt

det pågældende sprog er angivet som koncernsprog i

selskabets vedtægter. SL § 126.

ME-uddannelser

Der findes efterhånden en del muligheder for efteruddannelse

som bestyrelsesmedlem i et aktieselskab.

Nedenfor er nævnt nogle af de mest kendte.

1. Fagbevægelsens Interne Uddannelse FIU, har et

14-dages introduktionskursus for nyvalgte og deres

suppleanter. Til dette kursus er der direkte adgang.

Kontakt din fagforening, eller FIU på nettet

2. Finansforbundet har hvert år et 3-dages seminar

med indlæg fra eksperter og workshops med

eksperter. Adgang hertil har alle valgte og deres

suppleanter i finansielle institutioner og som er

medlem af Finansforbundet. Herudover afholdes

en gang om året et intro-kursus på 3 dage. Kontakt

på telefon på 32 96 46 00.

3. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening

afholder sammen med Finansforbundet et 3 dages

intro-kursus. Kontakt på telefon DFL på 33 12 42

42.

4. Finanssektorens arbejdsgivere og lønmodtagere er

gået sammen med Aalborg Universitet om en

længerevarende bestyrelsesuddannelse for bestyrelsesmedlemmer

i den finansielle sektor. Henvendelse

til DFL eller Finansforbundet.

5. Både DIEU og DJØF sælger 3-dages kurser for

bestyrelsesmedlemmer. Kurserne er for alle. Hertil

kræves ingen forudsætninger.

6. Dansk Arbejdsgiverforening har flere uge-kurser

for bestyrelsesmedlemmer.

7. På den lokale handelsskole, er der mulighed for at

få uddannelse i budget- og regnskabsforståelse,

driftsøkonomi og ledelse.

8. Hvert år i april, maj eller juni afholder LO-Skolen i

Helsingør en ME-Konference for alle bestyrelsesmedlemmer

over aktuelle emner. Kontakt LO-

Skolen på tlf. 49 28 09 00 eller www.loskolen.dk

for nærmere oplysninger.

9. Bestyrelsesakademiet.

En bestyrelsesuddannelse etableret i samarbejde

mellem Københavns Universitets juridiske Fakultet

og advokatfirmaet Plesner. Uddannelsen er på 4

moduler.

www.bestyrelsesakademiet.dk

Afskedigelse af ME

ME (koncern- og selskabsrepræsentanter) er beskyttet

mod afskedigelse og anden forringelse af deres forhold,

på samme måde som en tillidsrepræsentant under

samme overenskomst eller tilsvarende overenskomst,

jf. (SL § 143) og (DNB § 13). Det samme gælder for

suppleanten.

Tillidsmandsbeskyttelsen gælder kun for valgte og

deres suppleanter, men ikke for de som kun er opstillet

til valg og endnu ikke er valgt.

En tillidsmands suppleant er kun beskyttet mod

opsigelse, hvis overenskomsten udtrykkelig omtaler

det. En ME suppleant har derimod fuld beskyttelse

ligesom tillidsmanden, også selvom overenskomsten

ikke omtaler suppleanten.

9


En faglig voldgifts kendelse fra oktober 1994 med

udvidet formansskab, 3 højesteretsdommere, udtaler

om en tillidsrepræsentant, vedrørende spørgsmålet

om, hvorvidt man kan vælges som tillidsrepræsentant

eller bevare sin status som sådan under orlov til

uddannelse eller børnepasning således:

"Efter overenskomstens § 9, stk. 1 d, er det en betingelse

for valg, at man er ansat i virksomheden. Dette

må også være en forudsætning for, at man kan bevare

sin tillids-repræsentantstatus. Begrebet ansat er ikke

nærmere defineret i overenskomsten, men reglerne

om stedfortræder i overenskomstens § 9, stk. i c, viser,

at det ikke er et krav, at man stedse er til stede i

virksomheden, der ikke kan forlange valg af en

stedfortræder. En sådan forudsætning kan heller ikke

indlægges i bestemmelserne om tillidsrepræsentantens

pligter i overenskomstens § 9, stk. 2 g og k.

På denne baggrund finder formandskabet, at en

tillidsrepræsentant med orlov i henhold til orlovsloven

stadig må anses som ansat, dog at arbejdspligten

midlertidig er suspenderet."

Uoverensstemmelser om ME-beskyttelsen afgøres ad

fagretlig vej. Herunder også uoverensstemmelse om,

hvilke regler der finder anvendelse, og om brud på

eller fortolkning af reglerne. Dog forudsætter det, at

det fagretlige system kan give den fornødne sikkerhed

for den valgte ME’er. I modsat fald kan sagen

rejses ved de almindelige domstole, som så ikke er

afskåret fra i realiteten at tage stilling til en tillidsrepræsentantsaftale,

jf. UFR 1983, 730 H og 1984, 595

SHD.

Atlas-sagen

I en sag mellem Fællesudvalget for Dansk Ingeniørforening

og Ingeniørsammenslutningen vedrørende

den private sektor og Jernets Arbejdsgiverforening

forelå problemet om, hvilke tillidsmandsregler der

skulle finde anvendelse på en som sikkerhedsrepræsentant

valgt ingeniør. Ingeniørorganisationerne

hævdede, at det måtte være reglerne i overenskomsten

mellem DA og Teknisk Landsforbund, medens

man fra arbejdsgiverside hævdede, at den mellem

DA og arbejdslederorganisationerne indgåede overenskomst,

»Almindelige bestemmelser« måtte anvendes,

selvom denne overenskomst ikke indeholder

egentlige tillidsmandsregler. Det hedder i kendelsen

(26/9 1981):

»Da ingeniør G ikke på sit faglige område var omfattet

af en overenskomst med bestemmelser om beskyttelse

mod afskedigelse m.v. af tillidsmænd, skal

han efter arbejdsmiljølovens § 10, stk. 3, nyde sådan

beskyttelse efter bestemmelserne på tilsvarende

fagligt område. De af indklagede påberåbte bestemmelser

vedrørende visse arbejdsledere i »Almindelige

Bestemmelser« findes ikke at kunne siges at dække et

tilsvarende fagligt område, da ingeniør G ikke var

arbejdsleder, og - navnlig - da arbejdsledere ikke kan

forventes valgt som sikkerhedsrepræsentanter efter

arbejdsmiljølovens § 10. Det findes derimod nærliggende

i nærværende tilfælde at anvende bestemmelserne

i overenskomsten mellem Dansk Arbejdsgiverforening

og Teknisk Landsforbund, da den status,

som dette forbunds medlemmer har på en virksomhed

som Atlas A/S, findes at kunne sidestilles med

status for de af virksomhedens ingeniører, der - som

ingeniør G - ikke var arbejdsledere.

Det findes ved afgørelsen også af nogen betydning, at

ingeniør G var valgt som sikkerhedsrepræsentant også

for medlemmer af Teknisk Landsforbund - og HK -, og

at den indklagede virksomhed ikke kunne forvente

som sikkerhedsrepræsentant for disse ansatte at få en

ansat, der nød mindre beskyttelse end deres tillidsmænd.«

Kendelsen er afsagt af Arbejdsrettens daværende

formand, og den må formentlig ses som udtryk for, at

beskyttelsen efter AML § 10 i givet fald må søges i

overenskomster, der ikke efter sædvanlig sproglig

forståelse dækker et »tilsvarende fagligt område«.

I en dom fra Østre Landsret juni 1995, tilkendes en

ME’er en godtgørelse på 150.000 kr., svarende til 4½

måneds løn, for afskedigelse fordi der ikke forelå

tvingende årsager.

ME’eren, en ingeniør, var ikke omfattet af nogen

overenskomst.

Det fremgår ikke af sagen om virksomheden i øvrigt

var omfattet af en overenskomst.

Afskedigelsen var også i strid med funktionærloven,

men det fremgår ikke af dommen at det skulle have

haft indflydelse på sagens udfald.

Faglig Voldgiftskendelse 5/2 1998.

En funktionær var både bestyrelsesmedlem, suppleant

til bestyrelsen og valgt sikkerhedsrepræsentant. Han

opsagdes imidlertid begrundet i virksomhedens

forhold, Under ansættelsen havde pågældende ikke

været omfattet af nogen kollektiv overenskomst, men

for voldgiftsretten hævdede funktionæren nu, at

opsigelsen var usaglig, fordi der ikke forelå »tvingende

årsager«, og fordi den ikke sagligt kunne begrundes i

virksomhedens forhold.

Det måtte lægges til grund, at der ikke gjaldt en almindelig

arbejdsretlig grundsætning om, at tillids- og

sikkerhedsrepræsentanter samt medarbejdervalgte

bestyrelsesmedlemmer kun kan afskediges, såfremt

der foreligger tvingende årsager. Endvidere måtte det

lægges til grund, at afskedigelsesbeskyttelsen for på

det for den konkrete sag tilsvarende faglige område

ikke var knyttet til kriteriet »tvingende årsager«. Da

afskedigelsen i øvrigt var sagligt begrundet i arbejdsgiverens

forhold, frifandtes han.

Genansættelse og kampskridt.

Efter de fleste hovedaftaler kan en afskedigelse underkendes.

Denne regel er af faglig voldgift blevet anvendt

på tillidsmands- og sikkerhedsrepræsentantafskedigelser.

Afskedigelserne er blevet underkendt, så de

pågældende i første omgang er forblevet på deres

arbejdspladser. Tilsvarende kan anvendes på ME. Det

forudsætter dog, at det pågældende overenskomstområde

indeholder regler om genansættelse.

Når ledelsen overenskomstmæssig lockouter de ansatte,

er disse juridisk set ikke mere ansat på virksomheden.

ME-mandatet, som bestyrelsesmedlem bortfalder,

og ME’eren har ingen adgang til bestyrelsesmøderne

eller krav på honorar.

10


Parterne kan, når arbejdet skal genoptages, stiltiende

eller udtrykkeligt indgå en fortrædigelsesklausul. Det

betyder, at alle genoptager arbejdet på deres vante

pladser med de opnåede ancienniteter m.v. ME indtræder

herefter i sin oprindelige bestyrelsespost.

Når de ansatte overenskomstmæssigt eller overenskomststridigt

strejker, ophører på tilsvarende måde de

ansattes og ME’s juridiske tilhørsforhold til virksomheden.

Virksomhedens ledelse kan altid bedømme de ansattes

kvalifikationer. Hvis der af driftsøkonomiske grunde

skal ske afskedigelser, kan manglende kvalifikationer

hos den enkelte, ikke repareres ved at lade sig vælge til

tillidsrepræsentant eller ME. Arbejdsgiveren har

bevisbyrden for de manglende kvalifikationer.

Fritstilling af ME

En ME'er kan ikke mod sin vilje suspenderes eller

fritstilles med den virkning, at han ikke i fritstillingsperioden

kan være bestyrelsesmedlem.

Kan ME'eren lovligt og overenskomstmæssigt afskediges,

kan han i opsigelsesperioden fritstilles af arbejdsgiver.

Har ME'eren efter overenskomst krav på faglig

behandling af sin afskedigelse, kan han ikke mod sin

vilje fratages sin bestyrelsespost.

Bliver en ME fritstillet i sin opsigelsesperiode efter

aftale med sin arbejdsgiver, kan han ikke samtidigt

med fritstillingsperioden være ME.

Loyalitet

Hvem skal ME være loyal over for?

Skal ME tale for medarbejdernes aktuelle behov? Eller

skal ME tale for virksomhedens aktuelle behov?

Dermed måske også kollegaernes langsigtede behov.

Skal der fyres 50 ansatte nu og ingen til næste år, eller

skal der fyres 100 til næste år og ingen lige nu?

Det er ikke sikkert, ME kan deltage i en sådan afgørelse,

se afsnittet om inhabilitet.

Det er langt fra sikkert, at problemstillingen kan gøres

så enkel. Det bedste ville være, at samarbejdsudvalgetpåtog

sig opgaven. Her kan vedtages principper for

f.eks. afskedigelser. Men skal ME vælge, opstår spørgsmålet,

hvem skal ME være loyal over for?

Det er almindeligt, at konflikten går ud på at vælge

mellem at være loyal med kollegaernes aktuelle ønsker

og krav og deres langsigtede. Og hvem skal afgøre,

hvad der er kollegaernes langsigtede interesser?

Hvordan kan man forudsige det? Er virksomhedens

langsigtede interesser altid sammenfaldende med de

ansattes? I en sådan loyalitetskonflikt vil det ofte være

nødvendigt at konferere sagen med tillidsrepræsentanterne

eller med klubbestyrelsens medlemmer, se

afsnittet om tavshedspligt.

Intern information

Hvordan får ME flere oplysninger? I selskabet kan ME

stille spørgsmål i bestyrelsen. Er svaret ikke fyldestgørende,

kan ME stille nye spørgsmål eller protestere til

protokollen.

ME kan stille spørgsmål til bestyrelsesformanden,

direktørerne eller til ledende medarbejdere med

speciel viden.

ME kan også stille spørgsmål til selskabets advokat

eller revisor. Revisoren har dog tavshedspligt, og kan

ikke uden bestyrelsens tilladelse give oplysninger til

enkelte bestyrelsesmedlemmer.

ME kan også bruge virksomhedens tillidsrepræsentanter

og klubbestyrelsesmedlemmer. Blandt disse er

der ofte en ret god viden om, hvad der foregår på

virksomheden.

De børsetiske regler og Insider trading

Efter værdipapirhandelslovens §§ 34-39, må ingen,

som har kendskab til endnu ikke offentliggjorte oplysninger

vedrørende den pågældende udsteder, købe

eller sælge børsnoterede værdipapirer, såfremt sådanne

oplysninger må antages at få betydning for

kursdannelsen på værdipapiret.

Bestyrelsen for Københavns Fondsførs har i 1987

udarbejdet et sæt børsetiske regler. Reglerne er sidst

revideret i 1992.

I 1995/96 blev fondsbørsloven erstattet af lovene om

fondsmæglerselskaber og værdipapirhandel.

Fondsmæglerselskabsloven er en virksomhedslov

ligesom aktieselskabsloven som hovedsagelig regulerer

det organisatoriske.

Værdipapirhandelsloven indeholder principper og

overordnede regler for udstedelse og omsætning af

værdipapirer samt adfærdsnormer for de som agerer på

værdipapirmarkedet.

Insider forbudene bygger på de grundlæggende principper

for børshandel, nemlig kravet om redelighed,

gen-nemskuelighed og ligelighed.

Reglerne finder anvendelse for værdipapirer, der enten

allerede er noteret på Fondsbørsen, eller som er søgt

optaget til børsnotering.

Det påhviler selskabets bestyrelse og direktion at sikre,

at alle får lige adgang til oplysninger om selskabet, som

kan antages at få betydning for kursdannelsen på

værdipapirerne, og at ingen uvedkommende får adgang

til sådan information, før den er offentliggjort.

Reglerne gælder for udstedere, formidlere, investorer,

rådgivere, revisorer, og medier, samt for alle, der øver

indflydelse på den offentlige mening. Ved ansøgning

om værdipapirers optagelse til officiel notering skal

der forelægges et prospekt med oplysninger om bl.a.

aktiver og passiver så investorer kan danne sig et

velbegrundet skøn over selskabets værdier og muligheder.

I forbindelse med dispositionen, der resulterer i

overdragelsen af en aktiepost, som giver kontrol over

et børsnoteret selskab, skal alle aktionærer have

mulighed for at afhænde deres aktier på samme vilkår.

Overtrædelse af de børsetiske regler anmeldes til

Finanstilsynet som kan udstede bøder eller annullere

indgåede handler.

EU-direktivet om insider trading fra november 1989

overlader sanktionsspørgsmålene til de nationale

lovgivninger.

11


Efter direktivet må den primære insider ikke bruge sin

inside information i aktiehandel. Han må heller ikke

videregive oplysninger til andre.

Oplysningerne skal være væsentlige. Der skal f.eks.

være mulighed for en mærkbar påvirkning af kursen.

Der er pligt til at udarbejde interne regler for det

børsnoterede selskab og dettes eventuelle moderselskab.

De interne regler gælder for bestyrelsesmedlemmer,

direktører og andre medarbejdere.

De interne regler skal regulere adgangen til at handle

med selskabets aktier. Forbudet mod at udnytte intern

viden gælder også personalet i datterselskaberne.

Fondsbørsbestyrelsen anbefaler en 6-ugers frist indenfor

hvilken forbudet gælder. Reglerne gælder ikke for

ikke-betroede medabejderes handel med medarbejderaktier.

Der er bl.a. indført regler om, at børsnoterede selskaber

straks skal meddele Københavns Fondsbørs, når

selskabet og dets datterselskaber besidder egne aktier

svarende til 2% af selskabets aktiekapital, samt med

efterfølgende ændringer i besiddelsen af egne aktier

svarende til 2% af kapitalen.

Generelt forhøjes strafferammen for overtrædelse af

insiderbestemmelserne, så den kommer på linie med,

hvad der gælder for bedrageri. Dette indebærer, at der

vil kunne idømmes fængsel i indtil 1 1/2 år eller i

særligt grove tilfælde fængsel i op til 4 år.

Et selskab kan bringe sig uden for forbudet mod

insiderhandel ved at sandsynliggøre, at intern viden

ikke kan videregives mellem forskellige afdelinger i

selskabet. Sådanne foranstaltninger kaldes Chinese

Walls.

En sag fra Højesteret 1997.

Den 33-årige T havde overtrådt forbudet mod insiderhandel

i § 35, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.

ved den 30. maj 1996 om formiddagen at have afgivet

ordre om køb af 260 kontrakter med put-optioner

(salgsretter) i ISS B 150 med udløb den 21. juni 1996,

uagtet han havde intern viden om, at ISS samme dag

ville fremkomme med oplysninger, som ville medføre

kursfald på ISS-aktien. Ved kontrakterne opnåedes en

bruttofortjeneste, på 481.000 kr. og en nettofortjeneste

på 383.500 kr. Højesteret tiltrådte, at ubetinget frihedsstraf

i almindelighed er påkrævet i tilfælde af insiderhandel

for at modvirke denne form for kriminalitet.

Straffen fandtes passende bestemt til fængsel i 3

måneder, og der fandtes ikke at foreligge særlige

omstændigheder, der kunne begrunde, at straffen helt

eller delvis blev gjort betinget, heller ikke med vilkår

om samfundstjeneste (landsretten havde gjort straffen

betinget med vilkår om samfundstjeneste).

Oversigt over insiderhandelssager

Silcon, 1994. En økonomidirektør solgte aktier kort før

en negativ regnskabsmeddelelse. Byretten takserede

sagen til 3 måneders betinget fængsel og en bøde på

10.000 kr. Landsretten lempede straffen til alene en

bøde på 10.000 kr. Højesteret stadfæstede byrettens

dom.

ISS, 1997. En 34 årig direktør købte efter insidertip

salgsoptioner i ISS kort før en nyhed om store hensæt-

telser i selskabet. Byretten konfiskerede gevinsten ved

handlen, mens landsretten ændrede dommen til 3

måneders ubetinget fængsel eller samfundstjeneste i

120 timer. Højesteret ændrede landsrettens dom til 3

måneders ubetinget fængsel og konfiskation af udbyttet.

C.W. Obel, 1998. En 60 årig udlandsdansker og bestyrelsesmedlem

i selskabet købte aktier i SN Holding

kort før C.W. Obel afgav købstilbud på SN Holding.

Dømt i byretten til 5 måneders ubetinget fængsel og

konfiskation af udbyttet.

TK, 2000. En 31-årig tidligere ansat i ejendomsselskabet

TK blev i november 2000 dømt for misbrug af

insider-viden til handel med aktier. Byrettens dom var

60 dages betinget fængsel og konfiskation af 31.000 kr.

Martin Gruppen, 2000. Stifter og tidligere hovedaktionær

Peter Johansen købte aktier i selskabet til kurs

125, kort før Schouw & Co. afgav et tilbud på kurs 175.

Byretten idømte Johansen ubetinget fængsel i 3 måneder,

Vestre Landsret skærpede straffen til 6 måneders

ubetinget fængsel.

Vindmøller, 2001. En af de kendte aktører i den

danske vindmøllebranche blev i sommeren 2001 idømt

fire måneders fængsel for at have misbrugt insiderviden

til at score en gevinst på 900.000 kr. Byretten i

Hjørring idømte direktøren en ubetinget tur i fængsel,

konfiskerede fortjenesten og sendte regningen for

sagen til den dømte. Direktøren var ved at underskrive

en kontrakt med vindmøllefabrikken Vestas, da han

selv købte aktier i selskabet.

RealDanmark 1, 2001. Skælskørs borgmester HCN fik

i Korsør ret en straf for insiderhandel på 60 dages

ubetinget fængsel. Han blev dømt for som næstformand

i Topdanmark den 27. september 2000 på et

bestyrelsesmøde at have fået nys om fusionen og for

samme dag at have købt via sin mobiltelefon for ca.

200.000,- kr.

RealDanmark 2, 2001. Se nærmere om Finansforbunds

sagen i næste kapitel 2 vedrørende informations-

og tavshedspligten.

RealDanmark 3, 2002. Tidligere konsulent i Finansforbundet

idømt 6 måneders fængsel for insiderhandel

i RealDanmark for ulovlig gevinst på over 1,3 mio. kr.

Midtbank sagen 2004

Byretten havde fundet Midtbank samt bankens ledelse

(bankens administrerende direktør, direktør, bestyrelsesformand

og næstformand for bestyrelsen) skyldig i

overtrædelse af forbudet mod insiderhandel i lov om

værdipapirhandel § 35, stk. 1, jf. § 94. Byretten idømte

banken en bøde på 1 mio.kr., mens ledelsen blev

idømt betingede frihedsstraffe mellem 6 måneder og

halvandet år. Byretten traf endvidere bestemmelse om

udbyttekonfiskation hos banken af ca. 54 mio.kr.

Landsretten frifandt derimod samtlige tiltalte. Den del

af sagen, som med Procesbevillingsnævnets tilladelse

blev indbragt for Højesteret, drejede sig om Midtbanks

køb den 6. februar 2001 af 104.288 stk. egne aktier til

kurs 330.

Baggrunden for sagen: Den 4. maj 2000 gav en udenlandsk

bank, Svenska Handelsbanken, ved en uformel

henvendelse til Midtbank udtryk for interesse i at

drøfte et samarbejde mellem de to banker.

12


Siden mødtes repræsentanter for de to banker og

havde telefoniske drøftelser i august, september og

oktober 2000 om et muligt salg af Midtbank. Drøftelserne

førte ikke til en aftale, da parterne prismæssigt lå

alt for langt fra hinanden.

I midten af december 2000 blev kontakten mellem

bankerne genoptaget, og der var herefter drøftelser,

som førte til, at den udenlandske bank den 11. april

2001 fremsatte et tilbud til Midtbanks aktionærer om

at købe alle Midtbanks cirkulerende aktier til en kurs

på 850, svarende til en samlet købssum på 2,065

mia.kr. Dette tilbud blev efterfølgende accepteret af

aktionærerne. Inden da var Midtbank i starten af

februar 2001 blevet tilbudt at købe 104.288 stk. Midtbank-aktier

af Realkredit Danmark. Midtbank accepterede

tilbuddet, og handlen blev den 6. februar 2001

gennemført til kurs 330, som var børskursen.

Ligesom landsretten fandt Højesteret, at der i Midtbank

og hos Midtbanks ledelse, da beslutningen om

købet af egne aktier blev truffet, forelå intern viden,

som, hvis den var blevet offentligt kendt, ville have

været egnet til at påvirke kursdannelsen. Ved bedømmelsen

af, om der i den forbindelse forelå en uhæderlig

anvendelse af intern viden, lagde Højesteret vægt

på, at der var tale om køb af egne aktier, og at købet

ikke fandt sted for vindings skyld, men i legitimt

øjemed, idet hensigten var at gennemføre bestyrelsens

forud vedtagne indstilling til generalforsamlingen om

udbytteudlodning ved kapitalnedsættelse i lighed med

året før. Højesteret lagde ligeledes vægt på, at drøftelserne

med den udenlandske bank på købstidspunktet

ikke befandt sig på et fremskredent stadium, idet

parterne stod langt fra hinanden med hensyn til pris

og andre væsentlige aftalespørgsmål. Det var således

på købstidspunkt usikkert, om Midtbank og den

udenlandske bank ville nå til enighed om en pris på

Midtbank, og en afklaring heraf kunne let trække ud.

Endelig bemærkede Højesteret, at Midtbanks aktiekøb

skete efter henvendelse fra Realkredit Danmark i

henhold til en forkøbsret i en flere år tidligere indgået

aktionæroverenskomst. På denne baggrund fandt

Højesteret, at der uanset den interne viden hos Midtbanks

ledelse ikke forelå uhæderlige forhold ved

Midtbanks køb af egne aktier den 6. februar 2001.

Landsrettens frifindelse blev derfor stadfæstet.

Ekstern information

ME kan være nødsaget til at gå uden for selskabet for

at få oplysninger. Her skal omtales de vigtigste oplysningskilder.

For medlemmerne af LO er det:

Et af de 4 private karteller:

1. Centralorganisationen af industriansatte i Danmark,

33 63 80 00. E-mail, co@co-industri.dk

2. Grafisk Industri- og Medie Kartel, 70 11 45 45.

E-mail, gimk@hk.dk

3. Handelskartellet, 38 18 20 19.

E-mail,handelskartellet@net.dialog.dk

4. Bygge-, Anlægs- og Trækartellet, 70 300 300.

E-mail, bat@batkartellet.dk

eller

LO’s Erhvervsafdeling, Islands Brygge 32 D, 2300

København S. Telefon: 3524 6000.

Medlemmer af Finansforbundet kan rette henvendelse

til sekretariatet på 32 96 46 00.

E-mail, post@finansforbundet.dk

Medlemmer af DFL kan rette henvendelse til sekretariatet

på 33 12 42 42. E-mail, dfl@dfl.dk

Medlemmer af IDA kan rette henvendelse til sekretariatet

på 33 18 48 48. E-mail, ida@ida.dk

Fortroligt

Enhver henvendelse til din organisation vil blive

behandlet fortroligt.

Netværk

For direktører og generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer

har der siden 1965 eksisteret en forening

som hedder Dansk Selskab for Virksomhedsledelse.

Under denne forening mødes en gang om måneden

direktører og generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer

for at blive klogere og støtte hinanden.

Man mødes i såkaldte faginddelte VL-grupper. Af dem

findes der ca. 50 stks. Man kan ikke selv melde sig ind,

man skal opfordres til at indtræde.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er en styrelse under

Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Styrelsens primære arbejdsområde er at bestyre grundregistreringen

af alle danske virksomheder. Det er her,

man opretter en virksomhed eller stifter et selskab. Vi

ligger inde med oplysninger om samtlige danske

virksomheder. Hovedparten af virksomhedsinformationerne

er tilgængelige fra det centrale virksomhedsregisters

hjemmeside, cvr.dk. På eogs.dk er det desuden

muligt at finde særregistre over fx revisorer,

søndagsåbne butikker, fødevarebutikker og restauranter.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udarbejder desuden

love og regler inden for områderne årsregnskaber,

selskaber, restaurationer, dørmænd, revisorer, hjemmeservice,

lukkeloven m.fl. Opgaverne løser vi effektivt

via projektarbejde. I det lovforberedende arbejde

har E&S stor fokus på at skabe bedre vilkår for erhvervslivet

ved at fokusere på at mindske de administrative

byrder i lovgivningen.

E&S rådgiver også andre ministerier om regelforenkling,

E&S måler byrderne i ny og eksisterende lovgivning,

og E&S udvikler digitale løsninger med henblik

på at skabe administrative lettelser for virksomhederne.

Endelig støtter E&S virksomhederne i at integrere

arbejdet med samfundsansvar i deres forretningsstrategi

og kernekompetencer. Samfundsansvar handler

om, at virksomhederne gør en særlig indsats for

bedre sociale eller miljømæssige forhold, som går ud

over lovgivningens krav. E&S udbreder kendskabet til

strategisk samfundsansvar blandt virksomhederne og

tilbyder dem rådgivning om, hvordan de kan arbejde

med samfundsansvar i praksis.

13


Enhver kan besøge Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og

selv gennemgå styrelsens materiale: Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens adresse er.:

Kampmannsgade 1, 1780 København V.

Telefon: 33 30 77 00, man.- tors. kl. 9.00-16.00.

Fredag til kl. 15. Ellers www.eogs.dk

Afgørelser truffet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i

henhold til lov eller forskrifter kan indbringes for

Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger

efter afgørelsen, jf. Erhvervsministeriets bekendtgørelse

nr. 548 af 20. juni 1996.

Finanstilsynet

Finanstilsynet er den statslige institution, som skal

søge at sikre, at hele den finansielle sektor i Danmark

overholder lovgivningen. Finanstilsynet medvirker

desuden i udarbejdelsen af regelkomplekset, der

omfatter den finansielle sektors forskellige brancher.

Finanstilsynet blev dannet pr. 1. januar 1988 som et

led i den omstrukturering af Industriministeriet, som

opdelte ministeriets ansvarsområder i et departement

med 8 tilknyttede institutioner i en moderne koncernstruktur

med en koncernledelse bestående af departementets

øverste ledelse og direktørerne for de 8 institutioner.

Finanstilsynet blev til ved en sammenslutning af

Tilsynet med Banker og Sparekasser og Forsikringstilsynet.

I januar 1990 blev tillige tilsynet med realkreditten

overført til Finanstilsynet fra Boligministeriet.

Regelgrundlaget for Finanstilsynets arbejde er 25

forskellige love samt en række EU-direktiver, henstillinger,

bekendtgørelser, direktiver, cirkulærer og

vejledninger. De vigtigste lovkomplekser er; Lov om

forsikringsvirksomhed, Lov om finansiel virksomhed,

Lov om banker og sparekasser m.v., Lov om investeringsforeninger,

Realkreditloven og lovene om fondsmæglerselskaber

og værdipapirhandel. ATP og LD.

Ud over administrationen af lovgivningen og det

medfølgende tilsyn med den finansielle sektors virksomheder

består Finanstilsynets virke i:

• At betjene erhvervsministeren med faglig rådgivning.

• At bistå erhvervsministeren med betjening af

Folketinget.

• At udarbejde udkast til nye love og lovændringer.

• At udstede bekendtgørelser.

• At betjene Forsikringsrådet.

• At behandle klagesager.

• At deltage i undersøgelser, internationalt samarbejde

og udvalgsarbejde.

Finanstilsynet deltager i 38 eksterne råd, udvalg og

arbejdsgrupper samt i 29 internationale konferencer,

arbejdsgrupper og lignende. Herunder i 13 EU-arbejdsgrupper

og 4 EU-kontaktgrupper og tilsynskonferencer.

De øvrige 12 konferencer og udvalg består af nordisk

tilsynssamarbejde og andet internationalt samarbejde

bl.a. i OECD regie. Finanstilsynet har således en vigtig

rolle både i det danske lovgivningsarbejde og i arbejdet

for på EU-plan at harmonisere lovgivningerne inden

for den finansielle sektor i medlemslandene forud for

åbningen af Det indre Marked. I relation til EU-lovgivningsarbejdet

arbejder Finanstilsynet for at tilgodese

de overordnede danske politiske interesser. Med sit

kendskab til de danske finansielle virksomheders

vilkår og formåen fungerer tilsynet samtidig som

formidler af sektorens ønsker, således at de kan indgå

med størst mulig vægt i den fælleseuropæiske lovgivningsproces.

Finanstilsynet er i 1997 blevet overført til Økonomiministeriet.

Bestyrelsens opgaver

• Etablere et tilstrækkeligt kapital- og ledelsesgrundlag

til at gennemføre en strategisk udvikling

af selskabet.

• Vurdere den daglige ledelse, herunder ansætte og

afskedige direktionen, samt sikre at direktionen

altid har det fornødne format.

• Præstere høj vækst og indtjening til gavn for

selskabet og dets interessenter.

• Udvikle og producere nye produkter.

• Udvikle virksomhedens strategi.

• Bestyrelsen skal kortlægge og sælge forretningsideer.

• Skabe gode og udviklende arbejdspladser.

• Give reel information til medarbejderne og virksomhedens

interessenter.

Bestyrelsens vigtigste opgave er at udarbejde og justere

selskabets målsætning og strategi. Dvs. de langsigtede

mål og midler, holdninger og handlingsmønstre.

Bestyrelsen skal sikre, at strategien er så detaljeret og

præcist formuleret, at direktionen ved, hvordan de

skal forholde sig til omverdenen, medarbejderne, det

offentlige og konkurrenterne.

Når strategien er fastlagt, skal der udarbejdes planer

for den umiddelbare fremtid. Hele strategien skal

løbende justeres og en gang imellem tages op til samlet

revision.

Bestyrelsens næstvigtigste opgave er, at ansætte,

hjælpe og afskedige selskabets direktører.

I bestyrelsens opgave som ansættende organ skal den

være opmærksom på, hvordan direktøren er ansat. Det

bør være en selvfølge, at der udarbejdes en ansættelseskontrakt,

som nærmere beskriver direktørens

arbejdsområde og kompetence. En stillingsbeskrivelse.

Bestyrelsen og direktionen må afklare overfor hinanden,

hvem der er den stærke, og hvem der skal være

den stærke på de forskellige ledelsesopgaver. Fra tid til

anden vil dette være forskelligt i samme virksomhed.

Den aktive direktør vil forsøge at gøre bestyrelsen

passiv. Den udfordring skal bestyrelsen tage op. I den

sammenhæng skal bestyrelsen være opmærksom på

typiske direktørfejl. Som f.eks kun at lægge op til

diskussion, hvad han selv er sikker i. Aldrig at lade

bestyrelsen diskutere forskellige muligheder, hvor

udfaldet ikke er kendt på forhånd.

14


CORPORATE GOVERNANCE

Den socialdemokratiske ledet regering 99 - 01 havde i

sin erhvervsstrategi, .dk21, beskrevet sine visioner for

det risikovillige Danmark. Visionerne rækker ind i

bestyrelseslokalerne, hvor bestyrelsen har en central

placering med hensyn til beslutninger om selskabernes

strategiske kerneområder. For at sikre at danske

selskaber er rustet til konkurrencen på det globale

marked, havde regeringen sat fokus på bestyrelseskulturen

i danske selskaber.

Lars Nørby Johansen (formand for udvalget), Jørgen

Lindegaard, Waldemar Schmidt og Mads Øvlisen blev

ved kommissorium af 2. marts 2001 af erhvervsminister

Ole Stavad anmodet om at vurdere, hvorvidt

der er behov for anbefalinger for god selskabsledelse i

Danmark og i givet fald fremkomme med et forslag

hertil. Resultatet af dette arbejde er ”Nørbyudvalgets“

rapport om Corporate Governance i Danmark – anbefalinger

for god selskabsledelse i Danmark”.

Der findes ikke en officiel dansk oversættelse af Corporate

Governance, men begrebet er i Danmark blevet

oversat med ”selskabsstyring”, ”selskabsledelse”, ”god

bestyrelsesskik” og - måske lidt misvisende - ”aktivt

ejerskab”. I det tværministerielle debatoplæg fra 1999,

”Aktivt Ejerskab,” omtales Corporate Governance som

omhandlende spillereglerne for samspillet mellem

ejerne, andre indskydere af kapital, ledelsen og øvrige

interessenter i selskabet.

I den internationale debat eksisterer der mange forskellige

definitioner af Corporate Governance. Den

italienske Preda-rapport beskriver meget præcist,

hvorfor det formentlig ikke er muligt at nå frem til én

universel definition af Corporate Governance:

Kendetegnende for de udenlandske anbefalinger for

god selskabsledelse, som udvalget har analyseret, er

således også, at der anvendes såvel en snæver som en

bredere definition af Corporate Governance. I den

snævre definition fremhæves typisk ønsket om at

forbedre bestyrelsesstrukturer og procedurer samt at

gøre selskaber mere ansvarlige overfor aktionærerne.

Emner som finansiel rapportering, åbenhed og gennemsigtighed,

revision, aflønning af ledelsen, uafhængighed

og beskyttelse af minoritetsaktionærerne er

nøgleord her. I den bredere definition, som bl.a. OECD

og Verdensbanken anvender, dækker Corporate Governance

ikke alene selskabets relationer til dets aktionærer,

men alle relationer mellem et selskabs direktion,

bestyrelse, aktionærer og øvrige interessenter.

Nørbyudvalget har bygget på den af Cadbury anvendte

definition. Corporate Governance vedrører efter

udvalgets opfattelse relationerne mellem et selskabs

bestyrelse, direktion, aktionærer og øvrige interessenter.

Corporate Governance-anbefalinger involverer altså

mere end blot bestyrelsesprocesser og -procedurer.

Nørbyudvalget anbefalinger for god

selskabsledelse

Komitéen for god Selskabsledelses Anbefalinger for

god selskabsledelse af 15. august 2005, afsnit VI

opdateret den 6. februar 2008 og afsnit III og V

opdateret den 10. december 2008.

Anbefalingerne er opdelt i 8 hovedafsnit og et bilag.

Hvert hovedafsnit indledes med nogle

overordnede rationaler, som beskriver baggrunden for,

at emnet er genstand for Anbefalinger.

Dernæst følger de konkrete Anbefalinger, som komiteen

foreslår med udgangspunkt i rationalet.

Endelig er der i varieret omfang knyttet kommentarer

til Anbefalingerne. Kommentarerne er ikke en

egentlig del af Anbefalingerne, men indeholder bl.a.

praktiske anvisninger og eksempler på,

hvorledes selskaberne kan anvende anbefalingerne.

I. Aktionærernes rolle og samspil med selskabsledelsen

II. Interessenternes rolle og betydning for selskabet

III. Åbenhed og gennemsigtighed

IV. Bestyrelsens opgaver og ansvar

V. Bestyrelsens sammensætning

VI. Bestyrelsens og direktionens vederlag

VII. Risikostyring

VIII. Revision

I. Aktionærernes rolle og samspil med selskabsledelsen

Selskabernes ejere, aktionærerne og samfundet har en

fælles interesse i, at selskaberne til enhver tid er i

stand til at tilpasse sig skiftende krav og dermed

vedblivende er konkurrencedygtige og kan skabe

værdier. God selskabsledelse indebærer bl.a., at

bestyrelse og direktion gør sig klart, at et samspil

mellem ledelse og aktionærer er af væsentlig betydning

for selskabet. Som ejere af selskaberne kan aktionærerne

ved aktivt at udøve deres rettigheder og indflydelse

medvirke til, at ledelsen varetager aktionærernes

interesser bedst muligt og sikrer en effektiv udnyttelse

af selskabets ressourcer på kort og på lang sigt.

God selskabsledelse forudsætter derfor hensigtsmæssige

rammer, der tilskynder aktionærerne til atindgå i

en dialog med selskabets ledelse og med hinanden.

Dette kan bl.a. fremmes ved en styrkelse af generalforsamlingens

rolle som forum for kommunikation og

beslutninger.

1. Udøvelse af ejerskab og kommunikation

Det anbefales, at selskaberne medvirker til, at kommunikationen

mellem selskabet og aktionærerne samt

mellem selskabets aktionærer indbyrdes gøres så let og

omkostningsfrit som muligt for aktionærerne bl.a. ved

brug af informationsteknologi.

Kommentar: Dette kan motivere aktionærerne til at

udøve deres rettigheder og indflydelse.

15


2. Kapital- og aktiestruktur

Det anbefales, at bestyrelsen med passende mellemrum

vurderer, hvorvidt selskabets kapital- og aktiestruktur

fortsat er i aktionærernes og selskabets interesse,

samt redegør for denne vurdering i selskabets

årsrapport.

3. Forberedelse af generalforsamlingen, herunder

indkaldelse og afgivelse af fuldmagter

Det anbefales, at generalforsamlingen indkaldes med

et tilstrækkeligt varsel til, at aktionærerne kan forberede

sig og tage stilling til de anliggender, der skal

behandles på generalforsamlingen, at indkaldelsen

med tilhørende dagsorden udformes således, at aktionærerne

får et fyldestgørende billede af de anliggender,

der omfattes af dagsordenens punkter, og at fuldmagter,

som gives til selskabets bestyrelse, så vidt muligt

indeholder aktionærernes stillingtagen til hvert enkelt

punkt på dagsordenen.

Kommentar: I henhold til aktieselskabsloven kan

fuldmagt til bestyrelsen alene gives til én på forhånd

bestemt generalforsamling.

4. Bestyrelsens pligter og aktionærernes rettigheder

ved overtagelsesforsøg

Når et offentligt overtagelsestilbud fremsættes, anbefales

det, at bestyrelsen i sådanne situationer afholder

sig fra på egen hånd og uden generalforsamlingens

godkendelse at imødegå et overtagelsesforsøg ved at

træffe dispositioner, som reelt afskærer aktionærerne

fra at tage stilling til overtagelsesforsøget.

Kommentar: Det er væsentligt, at aktionærerne gives

mulighed for at tage stilling til, om de ønsker at afstå

deres aktier i selskabet på de tilbudte vilkår. De dispositioner,

der frarådes, er eksempelvis at gennemføre

kapitalforhøjelser eller lade selskabet erhverve egne

aktier baseret på en tidligere meddelt bemyndigelse.

II. Interessenternes rolle og betydning for selskabet

Det er afgørende for et selskabs trivsel og fremtidsmuligheder,

at selskabet har gode relationer til sine

interessenter (stakeholders). En interessent er enhver,

der direkte berøres af selskabets dispositioner og

virksomhed. Det er derfor ønskeligt, at selskabets

ledelse driver og udvikler selskabet under behørig

hensyntagen til dets interessenter og stimulerer til

dialog med disse. Et frugtbart samspil mellem selskabet

og dets interessenter forudsætter åbenhed samt

gensidig respekt.

1. Selskabets politik i relation til interessenterne

Det anbefales, at bestyrelsen vedtager en politik for

selskabets forhold til sine interessenter.

Kommentar: En sådan politik kan eksempelvis indeholde

selskabets idégrundlag, grundlæggende værdier

og formål, og et element kan også være retningslinierne

for selskabets oplysninger om f.eks. miljømæssige

og sociale forhold.

2. Interessenternes rolle og interesser

Det anbefales, at bestyrelsen sikrer, at interessenternes

interesser og roller respekteres i overensstemmelse

med selskabets politik herom.

Kommentar: Som led i gennemførelsen heraf er det

naturligt, at bestyrelsen påser, at direktionen fører en

aktiv dialog med selskabets interessenter for at udvikle

og styrke selskabet.

III. Åbenhed og gennemsigtighed

Aktionærer, herunder potentielle aktionærer, og øvrige

interessenter har i forskelligt omfang behov for information

om selskabet. Deres forståelse af og relation til

selskabet afhænger bl.a. af informationsmængden og

kvaliteten af den information, selskabet offentliggør

eller meddeler.

Åbenhed og gennemsigtighed er væsentlige forudsætninger

for, at selskabets aktionærer og øvrige interessenter

løbende har mulighed for at vurdere og forholde

sig til selskabet og dets fremtidsperspektiver og dermed

kan medvirke til et konstruktivt samspil med

selskabet.

1. Oplysning og afgivelse af information

Det anbefales, at bestyrelsen vedtager en informationsog

kommunikationspolitik.

Endvidere anbefales det, at der udarbejdes procedurer,

der sikrer, at alle væsentlige oplysninger af betydning

for aktionærernes og finansmarkedernes vurdering af

selskabet og dets aktiviteter samt forretningsmæssige

mål, strategier og resultater offentliggøres straks på en

pålidelig og fyldestgørende måde, medmindre offentliggørelse

kan undlades efter de børsretlige regler.

Det anbefales, at offentliggørelse sker både på dansk

og engelsk og eventuelt andre relevante sprog og

omfatter brug af selskabets hjemmeside med identisk

indhold på disse sprog.

2. Investor-relationen

Det anbefales, at bestyrelsen skaber grundlag for en

løbende dialog mellem selskabet og selskabets aktionærer

og potentielle aktionærer.

Kommentar: En sådan dialog kan bl.a. ske ved, at:

• der afholdes investormøder.

• det løbende vurderes, om informationsteknologi kan

anvendes til at forbedre investorrelationerne, herunder

at der etableres et sted på selskabets hjemmeside for

Corporate Governance-relaterede emner.

• alle investorpræsentationer gøres tilgængelige på

Internettet, samtidig med at de foretages.

3. Årsrapporten og supplerende oplysninger

Det anbefales, at bestyrelsen overvejer i hvilket omfang

årsrapporten skal suppleres med andre end de

krævede internationale anerkendte regnskabsstandarder

som f.eks. US-GAAP, hvis brancheforhold eller

andre omstændigheder gør dette relevant i forhold til

modtagernes informationsbehov, herunder hensynet

til sammenlignelighed.

Det anbefales, at bestyrelsen i forbindelse med udarbejdelsen

af årsrapporten også i tilfælde, hvor det ikke

er krævet af gældende standarder eller lovgivning,

tager stilling til, om det er formålstjenligt, at selskabet

offentliggør yderligere uddybende ikke-finansielle

oplysninger.

Kommentar: Årsrapporten skal under alle omstændigheder

leve op til den højeste standard for den kategori

af virksomheder, som selskabet tilhører, og skal følge

udviklingen i god regnskabsskik.

16


Eksempler på yderligere uddybende ikke-finansielle

oplysninger kan være oplysninger om selskabets:

• udvikling og vedligeholdelse af interne vidensressourcer.

• mangfoldighed, herunder bl.a. i relation til køn og

alder, i bestyrelse, direktion og virksomheden som

helhed.

• etiske og sociale ansvar.

• arbejdsmiljø.

4. Kvartalsrapporter

Det anbefales, at selskaber gør brug af kvartalsrapporter.

IV. Bestyrelsens opgaver og ansvar

Det påhviler bestyrelsen at varetage aktionærernes

interesser med omhu og under behørig hensyntagen til

de øvrige interessenter. For så vidt angår den ledelsesmæssige

arbejdsfordeling mellem bestyrelse og direktion,

er det bestyrelsens opgave og ansvar at forestå

den overordnede ledelse af selskabet samt fastlægge

retningslinierne for og udøve kontrol med direktionens

arbejde.

Udvikling og fastlæggelse af hensigtsmæssige strategier

for selskabet er en væsentlig ledelsesopgave. Det er

væsentligt, at bestyrelsen i samarbejde med direktionen

sikrer, at der løbende sker en udvikling af og

opfølgning på de nødvendige strategier.

1. Bestyrelsens overordnede opgaver og ansvar

Det anbefales, at bestyrelsen mindst en gang årligt

drøfter og fastlægger sine væsentligste opgaver i relation

til varetagelsen af den overordnede strategiske

ledelse, den finansielle og ledelsesmæssige kontrol af

selskabet samt den løbende vurdering direktionens

arbejde.

Kommentar: Bestyrelsens væsentligste opgaver vil

normalt bl.a. omfatte:

• at fastlægge de overordnede mål og strategier og

følge op på disse.

• at sikre klare retningslinier for ansvarlighed, ansvarsfordeling,

planlægning og opfølgning samt risikostyring.

• at udvælge en kvalificeret direktion, fastlægge

direktionens ansættelsesforhold, herunder udarbejde

retningslinier for udvælgelse og sammensætning af

direktionen samt sikre, at direktionens vederlag

afspejler de resultater, den opnår.

• at sikre, at der er gode og konstruktive relationer til

selskabets interessenter.

2. Bestyrelsesformandens opgaver

Det anbefales, at der udarbejdes en arbejds- og opgavebeskrivelse,

som indeholder en beskrivelse af bestyrelsesformandens

og eventuelt næstformandens opgaver,

pligter og ansvar.

Det anbefales, at bestyrelsesformanden påser, at det

enkelte bestyrelsesmedlems særlige viden og kompetence

bliver anvendt bedst muligt i bestyrelsesarbejdet

til gavn for selskabet.

Det anbefales, at der vælges en næstformand i selskabet,

som skal kunne fungere i tilfælde af bestyrelses-

formandens forfald og i øvrigt være en effektiv sparringspartner

for denne.

Kommentar: Bestyrelsesformanden har et særligt

ansvar for at sikre, at bestyrelsen fungerer tilfredsstillende,

og at bestyrelsens opgaver varetages på bedst

mulig måde.

Dette kan bl.a. ske ved at, at bestyrelsesformanden

tilstræber, at bestyrelsens forhandlinger finder sted i

den samlede bestyrelse, at alle væsentlige beslutninger

træffes i den samlede bestyrelse, og at mødefrekvensen

tilrettelægges således, at bestyrelsen hele tiden kan

være en aktiv sparringspartner for direktionen og kan

reagere hurtigt og effektivt.

3. Forretningsorden

Det anbefales, at forretningsordenen altid er tilpasset

det enkelte selskabs behov og mindst én gang årligt

gennemgås af den samlede bestyrelse med henblik på

at sikre dette.

Kommentar: Det er væsentligt, at bestyrelsens forretningsorden

er et effektivt og operationelt redskab ved

løsningen af bestyrelsens opgaver.

4. Information fra direktionen til bestyrelsen

Det anbefales, at bestyrelsen fastlægger procedurer for

direktionens rapportering til bestyrelsen og for bestyrelsens

og direktionens kommunikation i øvrigt med

henblik på at sikre, at der løbende tilgår bestyrelsen de

oplysninger om selskabets virksomhed, som bestyrelsen

har behov for.

Kommentar: Direktionen må under alle omstændigheder

sikre, at væsentlige oplysninger tilgår bestyrelsen,

uanset om denne har anmodet herom.

V. Bestyrelsens sammensætning

Det er væsentligt, at bestyrelsen er sammensat således,

at den på en effektiv og fremadrettet måde er i stand til

at varetage sine ledelsesmæssige opgaver, herunder de

strategiske og kontrolmæssige, og samtidig være en

konstruktiv og kvalificeret sparringspartner for direktionen.

Det er ligeledes væsentligt, at bestyrelsen altid

handler uafhængigt af særinteresser. Bestyrelsen må

løbende vurdere om dens sammensætning og medlemmernes

kompetencer enkeltvis og samlet afspejler de

krav, selskabets situation og forhold stiller.

For at sikre kvaliteten af arbejdet i bestyrelsen og

dermed øge dens bidrag til værdiskabelsen er det

vigtigt, at bestyrelsens sammensætning løbende

overvejes, herunder med hensyn til mangfoldighed, i

relation til bl.a. køn og alder.

1. Sammensætning af bestyrelsen

Det anbefales, at bestyrelsen løbende vurderer, hvilke

kompetencer den skal råde over for bedst muligt at

kunne udføre de opgaver, der påhviler den, samt

vurderer bestyrelsens sammensætning i lyset heraf.

Det anbefales, at dette sker ved:

• at bestyrelsen ved vurderingen af dens sammensætning

tager hensyn til mangfoldighed i relation til bl.a.

køn og alder,

• at bestyrelsen sikrer en formel, grundig og gennemsigtig

proces for dens udvælgelse og indstilling af

kandidater,

17


• at bestyrelsen sammen med indkaldelsen til den

generalforsamling, hvor valg til bestyrelsen er på

dagsordenen udsender en beskrivelse af de opstillede

bestyrelseskandidaters baggrund med oplysning om

bestyrelseskandidaternes øvrige direktions- og bestyrelsesposter

i såvel danske som udenlandske selskaber

samt krævende organisationsopgaver,

• at der i beskrivelsen gives oplysning om de rekrutteringskriterier,

bestyrelsen har fastlagt, herunder de

krav til professionelle kvalifikationer, international

erfaring, uddannelsesmæssig baggrund m.v., som det

er væsentligt at have repræsenteret i bestyrelsen, og at

der sikres selskabets aktionærer mulighed for at drøfte

rekrutteringskriterierne på generalforsamlingen,

• at der i beskrivelsen gives oplysning om bestyrelsens

vurdering af dens sammensætning, herunder med

hensyn til mangfoldighed, samt at der gives selskabets

aktionærer mulighed for at drøfte bestyrelsens sammensætning

på generalforsamlingen, og

• at bestyrelsen årligt i ledelsesberetningen redegør for

dens sammensætning, herunder for dens mangfoldighed,

samt for de enkelte medlemmers eventuelle

særlige kompetencer.

2. Introduktion til og uddannelse af nye bestyrelsesmedlemmer

Det anbefales, at bestyrelsesmedlemmer ved tiltrædelsen

modtager en introduktion til selskabet, og at

bestyrelsesformanden i samarbejde med de enkelte

medlemmer tager stilling til, om der er behov for at

tilbyde den pågældende relevant supplerende uddannelse.

Det anbefales, at bestyrelsen årligt foretager en vurdering

af, om der er områder, hvor medlemmernes

kompetence og sagkundskab bør opdateres.

Kommentar: Uddannelser og opdatering af kompetence

og sagkundskab må afpasses det individuelle bestyrelsesmedlem

og sikre, at hvert enkelt bestyrelsesmedlem

er i stand til at:

indgå i en kvalificeret dialog med direktionen om

selskabets strategiske udvikling og fremtidsmuligheder.

• tilegne sig og bevare et overblik over selskabets

kerneområder, aktiviteter og den pågældende branches

forhold.

• deltage aktivt i bestyrelsens arbejde.

Bestyrelsesmedlemmer har i øvrigt selv et ansvar for

aktivt at sætte sig ind i og løbende holde sig orienteret

om selskabets og den pågældende branches forhold.

3. Antallet af bestyrelsesmedlemmer

Det anbefales, at bestyrelsen ikke er større end der kan

foregå en konstruktiv debat og effektiv

beslutningsproces, hvor alle medlemmer har mulighed

for at deltage aktivt, og sådan at størrelsen giver

mulighed for at bestyrelsens kompetencer og erfaringer

passer til selskabets behov.

Det anbefales, at bestyrelsen med passende mellemrum

overvejer, hvorvidt antallet af bestyrelsesmedlemmer

er hensigtsmæssigt i forhold til selskabets behov.

4. Bestyrelsens uafhængighed

Med henblik på at bestyrelsen kan handle uafhængigt

af særinteresser anbefales det, at mindst halvdelen af

de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer er

uafhængige.

For at et generalforsamlingsvalgt medlem af bestyrelsen

i denne sammenhæng kan anses for at væreuafhængigt,

må det enkelte medlem ikke:

• være ansat i eller have været ansat i selskabet inden

for de sidste 5 år.

• være eller have været medlem af direktionen i

selskabet.

• være professionel rådgiver for selskabet eller ansat i

eller have en økonomisk interesse i en virksomhed,

som er professionel rådgiver for selskabet.

• i øvrigt have en væsentlig strategisk interesse i

selskabet andet end som aktionær.

Derudover anses hovedaktionæren eller personer, der

har nære bånd til selskabets hovedaktionær, ikke for

uafhængige.

Familiemæssige relationer til personer, der ikke kan

anses for uafhængige, medfører ligeledes, at der ikke

kan være tale om uafhængighed.

Det anbefales, at bestyrelsen mindst én gang årligt

oplyser hvilke bestyrelsesmedlemmer, der ikke anses

for at være uafhængige, og at det oplyses, om nye

kandidater til bestyrelsen anses for at være uafhængige,

og at dette begrundes.

Det anbefales, at medlemmer af et selskabs direktion

ikke indgår i selskabets bestyrelse.

Det anbefales, at årsrapporten indeholder følgende

oplysninger om bestyrelsesmedlemmerne:

• den pågældendes stilling.

• den pågældendes øvrige direktions- og bestyrelsesposter

i såvel danske som udenlandske selskaber samt

krævende organisationsopgaver.

• det antal aktier, optioner og warrants i selskabet og

de med selskabet koncernforbundne selskaber, som

medlemmet ejer, samt de ændringer i medlemmets

beholdning af de nævnte værdipapirer, som er indtrådt

i løbet af regnskabsåret.

5. Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer

Det anbefales, at det enkelte selskab overvejer behovet

for, at systemet med medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer

forklares i årsrapporten eller på selskabets

hjemmeside.

Kommentar: Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer

har samme rettigheder, pligter og ansvar som de

generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer.

6. Mødefrekvens

Det anbefales, at bestyrelsen mødes med jævne mellemrum

i henhold til en i forvejen fastlagt møde- og

arbejdsplan, og når dette i øvrigt skønnes nødvendigt

eller hensigtsmæssigt i lyset af selskabets behov, og at

den årlige mødefrekvens offentliggøres i årsrapporten.

18


7. Tiden til bestyrelsesarbejdet og antallet af bestyrelsesposter

Det anbefales, at et bestyrelsesmedlem, der samtidig

indgår i en direktion i et aktivt selskab, ikke beklæder

mere end tre menige bestyrelsesposter eller én formandspost

og én menig bestyrelsespost i selskaber, der

ikke er en del af koncernen, medmindre der foreligger

særlige omstændigheder.

Kommentar: Det er væsentligt, at det enkelte bestyrelsesmedlem

på forhånd gør sig klart, hvilke tidsmæssige

krav bestyrelsesarbejdet stiller og afsætter tilstrækkelig

tid til sine opgaver i bestyrelsen.

8. Aldersgrænse

Det anbefales, at selskabet fastsætter en aldersgrænse

for bestyrelsesmedlemmer, og at årsrapportenindeholder

oplysninger om alderen på de enkelte bestyrelsesmedlemmer.

9. Valgperiode

Det anbefales, at medlemmer af bestyrelsen er på valg

hvert år på den ordinære generalforsamling og at

bestyrelsen i den sammenhæng søger sikret balancen

mellem fornyelse og kontinuitet, særligt for så vidt

angår formands- og næstformandsposten.

Det anbefales, at årsrapporten oplyser tidspunktet for

medlemmets indtræden i bestyrelsen,hvorvidt genvalg

af medlemmet har fundet sted, samt udløbet af den

nye valgperiode.

Kommentar: Et bestyrelsesmedlem, hvis ansættelsesforhold

ændres i en valgperiode, må informere den

øvrige bestyrelse herom og være indstillet på at stille

sit mandat til rådighed ved førstkommende generalforsamling.

10. Anvendelse af bestyrelsesudvalg (komitéer)

Det anbefales, at bestyrelsen overvejer og beslutter,

om den vil nedsætte udvalg, herunder nominerings-,

vederlags- og revisionsudvalg.

Hvis bestyrelsen nedsætter et udvalg, anbefales det, at

dette alene sker vedrørende forhold, somangår afgrænsede

temaer med henblik på at forberede beslutninger,

som så træffes i den samlede bestyrelse.

Såfremt der nedsættes bestyrelsesudvalg, anbefales

bestyrelsen at udarbejde et kommissorium for det

enkelte udvalg, hvori udvalgets ansvarsområde og

kompetence fastlægges.

Det anbefales, at væsentlige punkter i det enkelte

bestyrelsesudvalgs kommissorium oplyses i selskabets

årsrapport, og at navnene på medlemmerne i det

enkelte bestyrelsesudvalg samt antallet af møder i

løbet af året oplyses i årsrapporten.

Kommentar: Det beror på de konkrete omstændigheder

i det enkelte selskab, herunder bestyrelsens størrelse

og arbejdsform samt selskabets størrelse og kompleksitet,

hvorvidt bestyrelsesudvalg bør nedsættes.

Det er væsentligt, at bestyrelsen sikrer sig, at etableringen

af et bestyrelsesudvalg ikke medfører, atvæsentlig

information, som alle bestyrelsesmedlemmer bør

modtage, alene tilgår bestyrelsesudvalget.

Om revisionsudvalg se også VIII, 7.

11. Evaluering af bestyrelsens og direktionens arbejde

Det anbefales, at bestyrelsen fastlægger en evalueringsprocedure,

hvor bestyrelsens og deindividuelle

medlemmers, herunder bestyrelsesformandens arbejde,

resultater og sammensætning løbende og systematisk

evalueres med henblik på at forbedre bestyrelsesarbejdet

og at der fastsættes klare kriterier for

evalueringen.

Det anbefales, at evalueringen af bestyrelsen foretages

én gang årligt, at den forestås af bestyrelsesformanden,

eventuelt med inddragelse af ekstern bistand, at resultatet

drøftes i den samlede bestyrelse, og at der i

årsrapporten oplyses om fremgangsmåden ved bestyrelsens

selvevaluering.

Det anbefales, at bestyrelsen én gang årligt evaluerer

direktionens arbejde og resultater efter i forvejen

fastsatte klare kriterier.

Det anbefales, at direktionen og bestyrelsen fastlægger

en procedure, hvorved samarbejdet mellem bestyrelsen

og direktionen én gang årligt evalueres ved en

formaliseret dialog mellem den administrerende

direktør og bestyrelsesformanden, og at resultatet af

evalueringen forelægges for den samlede bestyrelse.

Kommentar: Ved evalueringen af den samlede bestyrelse

er det bl.a. nærliggende at vurdere, i hvilket

omfang tidligere fastlagte strategiske målsætninger og

planer er blevet realiseret.

VI. Bestyrelsens og direktionens vederlag

En konkurrencedygtig vederlæggelse er en forudsætning

for at tiltrække og fastholde kompetente bestyrelsesmedlemmer

og direktører. Bestyrelsens og direktionens

vederlag bør være rimelig i forhold til de stillede

opgaver og det ansvar, der er forbundet med løsningen

af disse opgaver.

Incitamentsaflønning baseret på resultater kan medvirke

til at skabe interessesammenfald mellem aktionærerne

og selskabsledelsen og bidrage til, at selskabsledelsen

fokuserer på at øge værdiskabelsen i selskabet.

Det er vigtigt, at der er åbenhed om alle væsentlige

forhold vedrørende principperne for og størrelsen af

henholdsvis bestyrelsens og direktionens vederlag.

1. Vederlag

Det anbefales, at det samlede vederlag (fast løn,

incitamentsaflønning omfattende enhver variabel

aflønning, pension, fratrædelsesordninger og andre

fordele) ligger på et konkurrencedygtigt og rimeligt

niveau og afspejler direktionens og bestyrelsens

selvstændige indsats og værdiskabelse for selskabet.

2. Vederlagspolitik

Det anbefales, at bestyrelsen vedtager en vederlagspolitik,

og at selskabet oplyser om indholdet heraf i

årsrapporten samt på selskabets hjemmeside.

Det anbefales, at vederlagspolitikken afspejler selskabets

og aktionærernes interesser, er tilpasset selskabets

specifikke forhold og er rimelig i forhold til de opgaver

og det ansvar, der varetages, samt at den fremmer

langsigtet adfærd, er gennemsigtig og klart forståelig.

19


Det anbefales, at vederlagspolitikken indeholder en

redegørelse for den faste løn og de overordnede retningslinjer

for incitamentsaflønning (omfattende

enhver variabel aflønning), herunder betingelserne for

at optjene/få tildelt bonus/tantieme og/eller aktiekursrelaterede

incitamentsordninger m.v. samt for pensions-

og fratrædelsesordninger og andre fordele.

Oplysning om forholdet mellem henholdsvis den faste

løn, incitamentsaflønningen og de øvrige elementer i

vederlæggelsen er en del af vederlagspolitikken.

Det anbefales, at der oplyses om eventuelle ydelsesdefinerede

pensionsordninger (defined benefit ordninger).

Det anbefales, at selskabets rapportering om vederlagspolitikken

og herunder incitamentsaflønningen indeholder

en redegørelse for, hvordan vederlagspolitikken

er gennemført i det foregående regnskabsår, samt

hvordan den er henholdsvis påtænkes fulgt, i det

indeværende regnskabsår samt i det følgende regnskabsår.

Det anbefales, at vederlagspolitikken indeholder klare

og overskuelige oplysninger, som kan forstås af den

enkelte aktionær, og som sætter aktionæren i stand til

efterfølgende at se, at bestyrelsen overholder vederlagspolitikken

og de vedtagne retningslinjer vedrørende

incitamentsaflønning.

Der skal således være sammenhæng mellem de oplysninger,

der meddeles henholdsvis godkendes af generalforsamlingen

før tildelingen, og årsrapporten, der

viser de faktiske forhold efter tildelingen.

Det anbefales, at selskabets vederlagspolitik omtales i

formandens beretning på selskabets generalforsamling,

og at bestyrelsens vederlag for det indeværende regnskabsår

fremlægges til godkendelse på den generalforsamling,

hvor årsrapporten for det foregående år

forelægges til godkendelse.

3. Overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning

Det anbefales, at de overordnede retningslinjer for

incitamentsaflønning afspejler aktionærernes og

selskabets interesser, er tilpasset selskabets specifikke

forhold og er rimelige i forhold til de opgaver og det

ansvar, der varetages. Der skal være sammenhæng

mellem de oplysninger, der meddeles henholdsvis

godkendes af generalforsamlingen før tildelingen, og

årsrapporten, der viser den konkrete udmøntning af de

godkendte retningslinier for incitamentsaflønning.

Det anbefales, at bestyrelsen ikke aflønnes med

aktieoptionsprogrammer, men evt. med bonus programmer

og aktier til markedskurs.

Det anbefales, at såfremt direktionen aflønnes med

aktie- eller tegningsoptioner, skal programmerne gøres

revolverende (dvs. optionerne tildeles periodisk f.eks.

hvert år og udløber over en årrække), og at indløsningskursen

er højere end markedskursen på tildelingstidspunktet.

Det anbefales, at incitamentsaflønningen udformes på

en sådan måde, at den fremmer langsigtet adfærd, er

gennemsigtig samt klart forståelig, også for udenforstående,

og at værdiansættelsen på tildelingstidspunktet

opgøres efter anerkendte metoder.

Kommentar: I henhold til selskabslovens (SL § 139)

skal et selskabs bestyrelse, inden selskabet indgår en

konkret aftale om incitamentsaflønning af et medlem

af selskabets bestyrelse eller direktion, have fastsat

overordnede retningslinjer for selskabets incitamentsaflønning

af bestyrelse og direktion. Retningslinjerne

skal være behandlet og godkendt på selskabets generalforsamling.

4. Fratrædelsesordninger

Det anbefales, at oplysninger om fratrædelsesordningers

væsentligste indhold offentliggøres i selskabets

årsrapport.

Kommentar: Fratrædelsesordninger omfatter et bredt

område inkl. antal års opsigelse og eventuel optjening

heraf, „change of control“-aftaler, „gyldne håndtryk“,

forsikrings- og pensionsordninger, pensionsindbetalinger

efter fratræden m.v. I henhold til årsregnskabslovens

§ 107 a skal et selskabs årsrapport indeholde

oplysninger om særlige fratrædelsesaftaler som følge af

et gennemført overtagelsestilbud. Indeholder fratrædelsesordninger

undtagelsesvist et element af incitamentsaflønning,

er ordningerne derudover omfattet af

punkt 3.

5. Åbenhed om vederlag

Det anbefales, at der i årsrapporten gives oplysning

om størrelsen af henholdsvis de enkelte bestyrelsesmedlemmers

og de enkelte direktionsmedlemmers

samlede vederlag fra selskabet og andre selskaber i

samme koncern.

Kommentar: Årsrapporten bør indeholde samlede,

klare og overskuelige oplysninger om vederlaget til de

enkelte ledelsesmedlemmer, som kan forstås af den

enkelte aktionær, og som sætter aktionæren i stand til

at følge op på overholdelsen af vederlagspolitikken og

de vedtagne overordnede retningslinier for incitamentsaflønning.

VII. Risikostyring

Effektiv risikostyring er en forudsætning for, at bestyrelsen

på bedst mulig måde kan udføre de opgaver,

som det påhviler den at varetage. Det er derfor væsentligt,

at bestyrelsen påser, at der etableres hensigtsmæssige

systemer til styring af risici og i øvrigt sørger for,

at sådanne systemer til enhver tid opfylder selskabets

behov.

Risikostyringens formål er bl.a. at:

• udvikle og fastholde en forståelse i organisationen af

virksomhedens strategiske og operationelle mål, herunder

at identificere de kritiske succesfaktorer for opnåelse

af mål.

• analysere de muligheder og udfordringer, som er

knyttet til realiseringen af ovennævnte mål og risikoen

for, at de ikke opfyldes.

• analysere de væsentlige aktiviteter, der finder sted i

virksomheden for at identificere de risici, der er knyttet

hertil.

• fastlægge virksomhedens risikovillighed.

1. Identifikation af risici

Det anbefales, at bestyrelse og direktion ved udarbejdelsen

af selskabets strategi og overordnede mål

identificerer de væsentligste forretningsmæssige risici,

der er forbundet med realiseringen heraf.

20


2. Plan for risikostyring

Det anbefales, at direktionen på baggrund af de identificerede

risici udarbejder en plan for virksomhedens

risikostyring til bestyrelsens godkendelse, og at direktionen

løbende rapporterer til bestyrelsen med henblik

på, at den systematisk kan følge udviklingen inden for

de væsentlige risikoområder.

Kommentar: Rapporteringen til bestyrelsen kan bl.a.

omfatte arbejdsgange og handlingsplaner, som kan

eliminere, reducere, dele eller acceptere disse risici.

3. Åbenhed om risikostyring

Det anbefales, at selskabet i sin årsrapport oplyser om

selskabets risikostyringsaktiviteter.

VIII. Revision

Sikring af en kompetent og uafhængig revision er et

væsentligt led i bestyrelsens arbejde. Det anbefales, at

aftalegrundlaget og dermed rammerne for revisionens

arbejde aftales mellem bestyrelse og revision.

1. Bestyrelsens indstilling til valg af revisor

Det anbefales, at bestyrelsen efter samråd med direktionen

foretager en konkret og kritisk vurdering af

revisors uafhængighed og kompetence m.v. til brug for

indstilling til generalforsamlingen om valg af revisor.

2. Aftalen med revisor

Det anbefales, at revisionsaftalen og den tilhørende

honorering af revisor aftales mellem selskabets bestyrelse

og revisor.

3. Ikke-revisionsydelser

Det anbefales, at bestyrelsen årligt vedtager overordnede,

generelle rammer for revisors levering af ikkerevisionsydelser

med henblik på at sikre revisors

uafhængighed m.v.

4. Interne kontrolsystemer

Det anbefales, at bestyrelsen mindst én gang årligt

gennemgår og vurderer de interne kontrolsystemer i

selskabet samt ledelsens retningslinier herfor og

overvågning heraf, og at bestyrelsen overvejer, i hvilket

omfang en intern revision kan bistå bestyrelsen hermed.

5. Regnskabspraksis og regnskabsmæssige skøn

I forbindelse med at bestyrelsen sammen med revisor

gennemgår årsrapporten (eventuelt et udkast hertil)

anbefales det særligt at drøfte regnskabspraksis på de

væsentligste områder samt væsentlige regnskabsmæssige

skøn, samt at hensigtsmæssigheden af den valgte

regnskabspraksis vurderes.

6. Resultatet af revisionen

Det anbefales, at resultatet af revisionen drøftes på

møder med bestyrelsen med henblik på at gennemgå

revisors observationer og konklusioner eventuelt baseret

på et revisionsprotokollat.

7. Revisionsudvalg

I selskaber med komplekse regnskabs- og revisionsmæssige

forhold anbefales det, at bestyrelsen overvejer,

hvorvidt der skal etableres et revisionsudvalg til

forberedelse af bestyrelsens behandling af revisionsog

regnskabsmæssige forhold.

Kommentar: Om anvendelse af bestyrelsesudvalg

generelt se V, 10.

Bilag A om bestyrelsesudvalg

Fælles for alle udvalg

Et bestyrelsesudvalg bør bestå af mindst tre personer. I

selskaber med små bestyrelser kan udvalget bestå af

kun to medlemmer. Udvalgets medlemmer bør vælges

under hensyntagen til deres kvalifikationer.

Med henblik på at sikre udvalgets selvstændighed og

objektivitet bør andre ledelsesmedlemmer kun deltage

i udvalgets møder efter opfordring fra udvalget.

Udvalgene kan indbyde eller indkalde bestemte

medarbejdere eller sagkyndige til sine møder.

Særligt om nomineringsudvalg

Flertallet af nomineringsudvalgets medlemmer bør

være uafhængige. Finder bestyrelsen det hensigtsmæssigt,

at der i nomineringsudvalget er et mindretal af

ikke-uafhængige medlemmer, kan den administrerende

direktør være medlem af udvalget.

Nomineringsudvalget bør have følgende opgaver:

• Foreslå bestyrelses- og direktionskandidater til

bestyrelsen. Udvalget bør i den forbindelse vurdere

den kompetence, viden og erfaring, der findes i henholdsvis

bestyrelsen og direktionen, beskrive de

kvalifikationer, der kræves til den pågældende post, og

angive, hvilken tid der skønnes at måtte afsættes til

varetagelse af posten.

• Med jævne mellemrum vurdere bestyrelsens/direktionens

struktur, størrelse, sammensætning og resultater

samt anbefale bestyrelsen eventuelle ændringer.

• Med jævne mellemrum vurdere de enkelte bestyrelses-

og direktionsmedlemmers kompetence,

viden og erfaring samt aflægge rapport til bestyrelsen

herom.

• Rettidigt overveje kandidater til at efterfølge et

ledelsesmedlem.

Nomineringsudvalget bør overveje forslag fra relevante

personer, herunder aktionærer, bestyrelsesmedlemmer

og direktører.

Ved varetagelsen af sine opgaver bør nomineringsudvalget

kunne trække på de nødvendige ressourcer,

herunder ekstern rådgivning eller annoncering. Selskabet

bør stille de fornødne midler til rådighed hertil.

Særligt om vederlagsudvalg

Flertallet af vederlagsudvalgets medlemmer bør være

uafhængige.

Vederlagsudvalget bør have følgende opgaver:

• Afgive indstilling til bestyrelsen om vederlagspolitikken

for bestyrelsen og direktionen.

Politikken bør omfatte alle former for løn og vederlag,

herunder fast løn, resultatbaserede ordninger (herunder

aktiebaseret vederlæggelse), pensionsordninger

samt fratrædelsesgodtgørelser m.v.

• Forslag om resultatbaserede løn- og vederlagsordninger

bør være ledsaget af anbefalinger om mål og

evalueringskriterier med henblik på at sikre, at vederlaget

afpasses aktionærernes langsigtede interesser og

de mål, som bestyrelsen har opstillet for selskabet.

• Fremkomme med forslag til bestyrelsen om direktørers

vederlag og sikre, at de stemmer overens med

selskabets vederlagspolitik og vurderingen af den

pågældendes indsats.

21


Udvalget bør have indsigt i det samlede vederlag, som

direktørerne måtte oppebære fra andre virksomheder i

koncernen.

• Fremsætte forslag til bestyrelsen om standardkontrakter

for direktører.

• Bistå bestyrelsen med at overvåge, hvordan selskabet

opfylder gældende bestemmelser om offentlig indsigt i

løn- og vederlagsspørgsmål f.eks. i årsrapporten.

Med hensyn til aktiebaseret vederlæggelse, der eventuelt

tilbydes ledelsesmedlemmer og ansatte, bør udvalget:

• Drøfte den generelle politik for sådanne ordninger.

• Fremsætte relevante forslag herom til bestyrelsen.

• Gennemgå de oplysninger, der gives herom i årsrapporten

og på generalforsamlingen.

• Fremsætte forslag til bestyrelsen vedrørende valget

mellem aktieoptionsordninger og warrantordninger

med en begrundelse for det foreslåede valg samt dets

konsekvenser.

Vederlagsudvalget bør rådføre sig med bestyrelsesformanden

vedrørende vederlag til andre bestyrelsesmedlemmer

henholdsvis med den administrerende direktør

vedrørende vederlæggelsen af de øvrige direktører.

Vederlagsudvalget bør kunne gøre brug af konsulenter

med henblik på at tilvejebringe de nødvendige oplysninger

om vederlagspraksis på markedet. Selskabet bør

stille de fornødne midler til rådighed hertil.

Særligt om revisionsudvalg

Flertallet af revisionsudvalgets medlemmer bør være

uafhængige. Medlemmerne af et eventuelt revisionsudvalg

bør tilsammen råde over en sådan sagkundskab

og erfaring, at de har en opdateret indsigt i og erfaring

med børsnoterede selskabers finansielle forhold samt

regnskabs- og revisionsforhold.

Revisionsudvalget bør have følgende opgaver:

• føre tilsyn med rigtigheden af de finansielle oplysninger

i årsrapporter, halvårs- og kvartalsmeddelelser

m.v., selskabet udsender, herunder at den anvendte

regnskabspraksis er relevant og konsekvent anvendt.

• rapportere til bestyrelsen om sine aktiviteter i forbindelse

med godkendelsen af års-, halvårsog kvartalsregnskaberne

eller anden væsentlig finansiel rapportering,

der offentliggøres.

• vurdere hensigtsmæssigheden af den valgte regnskabspraksis

samt de indregnings- og målingsmetoder,

der benyttes i forbindelse med væsentlige og usædvanlige

transaktioner, hvis regnskabsmæssige behandling

kan baseres på alternativ regnskabspraksis.

• mindst én gang om året gennemgå og vurdere de

interne kontrol- og risikostyringssystemer samt ledelsens

retningslinjer herfor og overvågning heraf med

henblik på at identificere og styre de væsentligste

risici.

• mindst én gang om året vurdere behovet for en

intern revision. Revisionsudvalget bør give anbefalinger

om udvælgelse, ansættelse og afskedigelse af

chefen for en eventuel intern revision og den interne

revisionsafdelings budget. Revisionsudvalget bør

underrettes om den interne revisors arbejdsprogram og

have udleveret væsentlige interne revisionsrapporter

eller periodiske resuméer.

Endelig bør revisionsudvalget overvåge direktionens

opfølgning på den interne revisions konklusioner og

anbefalinger.

Revisionsudvalget bør med hensyn til selskabets

eksterne revisor:

• fremkomme med anbefalinger til bestyrelsen til brug

for bestyrelsens indstilling til generalforsamlingen om

valg af ekstern revisor.

• foretage en konkret og kritisk vurdering af den

eksterne revisors uafhængighed, objektivitet og kompetence

blandt andet ved at kontrollere, at gældende

retningslinjer for partnerrotation overholdes, samt ved

at overvåge størrelsen og sammensætningen af honorarerne

til revisor m.v.

• fremkomme med forslag til bestyrelsen vedrørende

revisionsaftalen og den tilhørende honorering.

• fremkomme med forslag til bestyrelsen vedrørende

de overordnede, generelle rammer for revisors levering

af ikke-revisionsydelser. Revisionsudvalget bør overvåge

arten og omfanget af den eksterne revisors ikkerevisionsydelser

med det formål at sikre revisors

uafhængighed og objektivitet.

• underrettes om den eksterne revisors revisionsplan

m.v. samt rettidigt informeres om alle væsentlige

spørgsmål, som revisionen måtte give anledning til.

• gennemgå og drøfte resultatet af revisionen, herunder

revisors observationer og konklusioner, eventuelt

baseret på et revisionsprotokollat.

• føre kontrol med ledelsens opfølgning på anbefalingerne

i den eksterne revisors rapportering til ledelsen.

• undersøge forholdene omkring den eksterne revisors

eventuelle tilbagetræden og afgive anbefalinger om de

skridt, der skønnes at måtte tages som følge heraf.

Revisionsudvalget bør tilbydes et introduktionsprogram,

som i fornødent omfang følges op med løbende

relevant supplerende orientering.

Revisionsudvalget skal kunne søge råd og bistand fra

eksterne juridiske rådgivere, regnskabsrådgivere og

andre rådgivere, når det skønnes nødvendigt for

varetagelsen af sine opgaver. Selskabet bør stille de

fornødne midler til rådighed herfor.

Komitéen for god Selskabsledelse arbejder for at

fremme udviklingen i god selskabsledelse i børsnoterede

danske selskaber.

Kommitéens formand siden start Lars Nørby Johansen

er trådt tilbage som formand ved enstørre udskiftning i

foråret 2009.

Komitéen er bestående af Sten Scheibye (formand),

advokat Marianne Philip (næstformand), Bodil Nyboe

Andersen, statsaut. revisor Finn L. Meyer, ATPdirektør

Lars Rohde, adm. direktør Ingelise Bogason,

adm. direktør Henrik Brandt, adm. direktør Thomas

Hofman-Bang og adm. direktør Björn Sibbern.

Sekretariat: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

22


Selskabets kapitalberedskab

Bestyrelsen skal, som en af sine vigtigste opgaver, tage

stilling til, om selskabets kapitalberedskab til enhver

tid er forsvarligt i forhold til selskabets drift, jf. (SL §§

115 og 116). Der er her tale om en lovgivningsmæssig

skærpelse af kravet om agtpågivenhed.

Reglen bør indsættes i forretningsordenen.

Kapitalberedskabet er den til rådighed for selskabet

værende egen- og fremmedkapital, herunder uudnyttede

trækningsrettigheder i pengeinstitutter eller lignende.

Bestyrelsen bør løbende gennem året få regnskabsmaterialei

form af måneds- eller kvartalsbalancer og

likviditetsbudgetter.

Følgende økonomirapportering er derfor nødvendig:

1. Den grundlæggende regnskabsrapportering, som

omfatter resultatopgørelse for perioden, balance

ultimo perioden samt en pengestrømsanalyse. Den

grundlæggende regnskabsrapportering foreslås

endeligt suppleret med få generelle nøgletal.

2. Likviditets-nøgletal, som i dette eksempel fokuserer

på sammensætningen af omsætningsaktiver

og kortfristet gæld og som indeholder en rapport

om likviditeten for den kommende tid.

3. Rapportering om virksomhedens risikoprofil, som

peger på de konkrete forhold. F.eks markedsorienterede

rapporter, rapportering om produktion

og serviceniveau samt endelig rapportering af

finansielle risici.

Reglerne skal sikre, at et selskabs kapitalgrundlag ikke

undermineres, uden at bestyrelsen har været opmærksom

på eller vidende om den mindskede soliditet eller

væsentlige risici, som direktionen eller andre i selskabet

er bekendt med. Det præciseres, at bestyrelsen

løbende skal have kendskab til og forholde sig til

selskabets økonomiske, herunder den likviditetsmæssige

situation, ligesom bestyrelsen skal tage stilling til,

om situationen er økonomisk forsvarlig. Spørgsmålet

om, hvilket materiale der bør tilgå bestyrelsen for, at

den kan tage stilling til selskabets kapitalberedskab, vil

i øvrigt afhænge af de konkrete forhold i det enkelte

selskab, herunder selskabets størrelse og organisation.

Direktionens ansættelsesvilkår

Det er vigtigt, at bestyrelse og direktion kan diskutere

det usikre. Det er vigtigt, at udnytte bestyrelsen og

direktionens samlede synergi, dvs. mereffekten ved

deres gruppearbejde. Fordi en direktør har været god i

sine unge dage, er det ikke sikkert, han bliver bedre

eller blot er lige så god som før. En direktør, som er

god for en virksomhed i vækst, behøver ikke at være

god for en virksomhed i krise.

En direktør, som er god for en virksomhed under

stadig omforandring, behøver ikke være god i en

statisk fase. Sådanne betragtninger gælder for øvrigt

også om bestyrelsesmedlemmerne. Foreslå udskiftning

af direktører om nødvendigt.

Det er derfor vigtigt, at bestyrelsen ved valg af ansættelsesform

og aflønning for direktionen sikrer sig, at

bestyrelsen har handlefrihed til hurtigt at udskifte en

direktør, hvis der er behov for det.

Det må aldrig være et argument, at direktøren er socialt

afhængig af jobbet. Det er en af forskellene mellem os

andre og direktører.

Derfor belønnes direktører godt, når de er i arbejde.

Derfor kan de have store fratrædelsesgodtgørelser. Men

det er en uskik, at gøre direktører afhængige af frynsegoder

som store biler, jagtture eller udlandsrejser. Der

er ingen dokumentation for, at direktører bliver bedre

ledere af frynsegoder.

En direktørkontrakt til de store drenge i dansk erhvervsliv,

der lever livet farligt, sniger sig let op på et

par mill. om året før skat og ender på 1. mio. efter skat.

Direktørkontrakter

Alle bestyrelsesmedlemmer bør kende direktørernes

ansættelsesvilkår, herunder have en kopi af direktørernes

ansættelseskontrakter. De vigtigste punkter heri er

reglerne om, hvilken kompetence direktionen har, og

hvordan kompetencen kan ændres.

Dernæst er reglerne om direktørens opsigelse eller

afskedigelse de vigtigste punkter. Kompetencerne for

bestyrelse og direktion kan også være beskrevet i

forretningsordenen eller i en organisationsplan. I

øvrigt gælder funktionærloven og ferieloven kun for

direktører, når det er særligt aftalt.

Har selskabet ikke mulighed for i direktionen at

ansætte den tilstrækkelige ekspertise, er der mulighed

for i den konkrete situation at købe sig til ekspertise.

Men bestyrelsen kan også via generalforsamlingen

tilknytte eksperter til selskabet som bestyrelsesmedlemmer.

Specialisten kan meget vel være en af de

ansatte i virksomheden.

Der er ofte ikke det store behov for teknisk ekspertise,

enten fordi en sådan findes blandt medarbejderne,

eller også fordi bestyrelse eller direktion sjældent har

behov for at diskutere rent tekniske detaljer. Der er

normalt mere brug for ekspertise om markedsføring,

afsætning, konkurrenterne og økonomisk og ledelsesmæssig

styring.

Er der ikke valgt ME til bestyrelsen, fordi virksomheden

har under 35 ansatte eller fordi virksomheden ikke

er organiseret som et A/S eller ApS eller som andre

organisationer med ret til ME, kan det være formålstjenligt

for bestyrelsens samlede ekspertise at ændre

vedtægterne, så de ansatte bliver repræsenteret i

bestyrelsen. ME anses normalt for at sidde inde med

særlig ekspertise om virksomhedens daglige drift.

ME’s opgaver

ME må sikre sig at få alle informationer om selskabet.

Derefter må ME sørge for, at alle bestyrelsens medlemmer

er orienteret om de nødvendige informationer og

argumenter, inden der træffes beslutning. Er du i tvivl,

så tag ordet og redegør for din viden. Bestyrelsen kan

kun træffe kvalificerede beslutninger, hvis informationsgrundlaget

er i orden. Er informationerne mangelfulde,

forkerte eller uforståelige, så stil spørgsmål. Lad

være med at deltage i beslutninger på et mangelfuldt

grundlag. Selskabets fortsatte drift kan være afhængig

af din gennemslagskraft og dit initiativ.

23


De aktionærvalgtes - og direktionens respekt for din

indsats, og deres akcept af dig som ligeværdig bestyrelsesmedlem,

er væsentligt kun afhængig af din gennemslagskraft.

Kom frem på banen og spil bolden.

Et særligt område du kunne være igangsættende på er

etik og moral. Herunder være med til at sætte nye

normer i bestyrelsen. Er du i tvivl om en beslutnings

seriøsitet, så prøv at tænke på hvad din ægtefælle eller

pressen ville sige hvis de skulle udtale sig.

Nye normer i bestyrelsen kan iværksættes over ændringsforslag

til bestyrelsens forretningsorden. Eksempler

på nye normer kunne være »revision« på arbejdsmiljøet

og personaleressourcerne. Du kunne spørge om

medarbejdere og mellemledere udnyttes optimalt?

Forskellige undersøgelser og udtalelser af generalforsamlingsvalgte

bestyrelsesmedlemmer peger på at

ME’eren er for passiv i bestyrelsen. Ansvarlig adfærd

er ikke at holde mund eller på hvert bestyrelsesmøde

at være den som sidst tager ordet.

Se også ME's rettigheder og pligter på bilag 16.

Hvem skal repræsentere medarbejderne i

virksomhedernes bestyrelser ?

Udsnit af artikkel i Finans nr. 3, marts 2006 ved

Elisabeth Teisen.

Skal det være kolleger med forstand på økonomi og

kredit ? Skal det være tillidsrepræsentanter eller helt

menige medlemmer af fagforeningen ?

Temaet bliver jævnligt sat til debat, når der diskuteres

god selskabsledelse. „Medarbejderrepræsentanter i

bestyrelsen (ME) skal selvfølgelig vælges blandt

tillidsrepræsentanterne“, siger Michael Budolfsen,

næstformand i Finansforbundet uden tøven. Der er nu

205 medarbejderrepræsentanter i bestyrelser, der er

medlemmer af Finansforbundet. Heraf er kun 61

tillidsrepræ-sentanter, eller 30 %. „Det er selvfølgelig

altid noget, at mange er medlemmer af det forbund,

som også 85 procent af medarbejderne er medlemmer

af, men lige præcis rollen som tillidsrepræsentant

rummer så mange af de kompetencer, som der er stort

behov for i bestyrel-sesarbejdet. Tillidsrepræsentanten

har et netværk, han har indsigt, han kan samarbejde

med forskellige interessenter, han har et helhedssyn,

han kan se en sag fra flere sider, og han kan tænke

strategisk. Det er det, vores tillidsrepræsentantuddannelse

handler om“, siger Michael Budolfsen. Tillidsrepræsentanten

er idémand, kommunikator, proceskonsulent

og uddannelses- og karriererådgiver. Det er

netop de kompetencer, der er behov for i bestyrelsesarbejdet,

og derfor burde tillidsrepræsentanten være

medarbejdernes oplagte kandidat til bestyrelsen. „Og i

de tilfælde, hvor ME’eren ikke er tillidsrepræsentant,

kunne medarbejderne jo eventuelt pege på denne

kvalificerede kandidat til også at påtage sig tillidshvervet“,

mener Michael Budolfsen. „Det handler jo ikke

om at kopiere de kompetencer, aktionærerne mener,

der er behov for. De kompetencer er jo så rigeligt

repræsenteret i forvejen.

Det handler derimod om at supplere, så flest mulige

interessenter kommer til orde i bestyrelsen, for jo flere

interessenter der har været med i debatten, jo mere

bæredygtige bliver løsningerne på lang sigt.

I virkeligheden kan aktionærer være mere fokuserede

på den kortsigtede gevinst og den hurtige profit, hvor

medarbejderrepræsentanter er mere fokuserede på

virksomhedens langsigtede udvikling“, siger Michael

Budolfsen.

Dagsorden

Der findes ikke i A/S-loven (Selskabsloven)eller andre

steder nogen begrænsning for, hvilke sager bestyrelsen

kan blande sig i. Bestyrelsen har ret til at blande sig i

alt. Efter AS-loven skal bestyrelsen tage sig af enhver

disposition af usædvanlig art.

Bestyrelsen bør behandle særlige indgribende dispositioner

i økonomisk henseende, særligt store ordrer

eller en kontrakt, der går ud over virksomhedens

normale niveau. Det samme gælder, når dispositioner

rækker langt ud i fremtiden. Skal virksomheden

beskæftige sig med opgaver, som den ikke plejer, bør

bestyrelsen også behandle en sådan sag.

Er der tale om særlige risikobetonede dispositioner,

bør selv mindre betydende spørgsmål forelægges for

bestyrelsen.

Hvis en disposition binder bestyrelsen, så virksomheden

ikke selv med kort varsel kan komme ud af den,

bør dispositionen behandles af bestyrelsen. Er der tale

om kursændring i forhold til tidligere beslutninger,

skal bestyrelsen høres.

Personaledispositioner vedrørende ledende medarbejdere

er et bestyrelsesanliggende. Men bestyrelsen skal

undgå at klistre sin dagsorden til med rutinesager. Så

bliver der ikke tid til de vigtige sager. Nogen af de

mere faste punkter på bestyrelsens dagsorden kunne

være:

1. Godkendelse af protokoller (referat og revisionsprotokollen

m.v., eller gennemse aktiefortegnelsen)

2. Orientering om virksomhedens drift (skriftlig og

udsendt før mødet)

3. Bestyrelsens kontrol (regnskabsrapporter, ordrer,

lager, månedsresultat, budget og budgetkorrektioner)

4. Fremtiden (strategi, udviklingsprojekter, ledelsen

og forsikringsforhold)

5. Information til medarbejderne

6. Eventuelt.

Dertil kommer en gang om året i forbindelse med den

forestående ordinære generalforsamling, regnskabs- og

budgetforelæggelse fra direktionen, dels for det kommende

år, og dels det rullende budget for de følgende

3 til 5 år.

Herudover bør bestyrelsen lejlighedsvis diskutere

virksomhedens uddannelsessystemer og ledersituation.

Men også selskabets relationer til lønmodtagerne

og deres organisationer.

Selskabets virksomhedskultur og forsikringsportefølje.

Det er ikke så tit punktet eventuelt er på dagsordenen.

Det kan alligevel være meget frugtbart, at lade bestyrelsesmedlemmerne

uformelt fortælle, hvad de har lyst

til. Der må ikke bruges megen tid på det, og der kan

ikke træffes beslutninger.

24


Husk at ethvert medlem af bestyrelsen har krav på at

få et bestemt punkt på dagsordenen. Det skal meddeles

inden mødet, men behøver ikke være begrundet.

Kontrolfunktionen

Selv i de mindste selskaber er det vigtigt, at bestyrelsen

sikrer sig en løbende kontrol med virksomhedens

drift og ledelse. Kontrolfunktionen er pålagt bestyrelsen

i (SL § 123). Hvis man ikke ønsker at udøve

kontrol med direktionen, eller finder det pinligt, bør

man overveje at forlade bestyrelsen. Kontrol er ikke

mistillid til de ansatte. Men uden kontrol, ingen

styring.

Kontrolfunktionen skal gå ud på en faktisk måling af,

hvordan virksomheden går, f.eks. ved udskrifter af

regnskaber sammenholdt med budgetterne.

Alle større beslutninger, som ligger hos direktionen,

skal løbende forelægges bestyrelsen, så den kan danne

sig et indtryk af direktionens evne til at lede virksomheden.

Det er en meget vigtig kontrolfunktion for bestyrelsen,

at den sikrer sig pålidelige informationer om den

økonomiske udvikling i virksomheden. Bestyrelsen må

sikre, at den jævnligt bliver orienteret om virksomhedens

centrale nøgletal.

Vigtige dokumenter vil i denne sammenhæng være

måneds- eller kvartalsregnskaber med sidste års

tilsvarende tal. Herudover budgettet for næste måned

eller kvartal med eventuelle ændringer. Brugen af

regnskaber og budgetter er bestyrelsens allervigtigste

styringsredskab. For at kunne vurdere de forelagte

oplysninger, må bestyrelsesmedlemmerne vide, hvordan

virksomheden f.eks. definerer dækningsbidraget.

Bestyrelsen må en gang om året, eventuelt med revisor

ved hånden, gennemgå de regnskabsmæssige rutiner.

Det er vigtigt, at alle bestyrelsesmedlemmerne kan

arbejde med hoved- og nøgletal. Det er til gengæld

tilstrækkeligt til at kunne følge med og forstå når noget

er ved at gå galt.

Det er ikke de enkelte hoved- eller nøgletal, der er

afgørende, men udviklingen i de samme tal og deres

indbyrdes forhold. Overblikket og forståelsen kommer

med rutinen.

Bestyrelsen skal kræve forelagt selskabets forretningsbøger

(bestyrelsens forhandlingsprotokol, revisionsprotokol,

aktiebog m.v.). Fra tid til anden skal bestyrelsen

selv ved besøg i virksomheden påse, at aktiverne

er til stede, f.eks. ved besigtigelse af ejendomme,

maskiner og andre væsentlige materielle aktiver, for så

vidt dette er muligt. Til brug for årsregnskabet må

bestyrelsen tage stilling til værdiansættelse af de

væsentligste aktiver, ligesom der bør foreligge specifikation

af større tilgodehavender og af varebeholdninger

m.v.

Bestyrelsens medlemmer må til enhver tid være

opmærksom på problemer i virksomheden, dens

regnskabsvæsen, edb etc. I relation til interne kontrolforanstaltninger

må bestyrelsen sikre, at der etableres

hensigtsmæssige og effektive forretningsgange, dækkende

hele virksomheden, herunder eventuelle datterselskaber

og afdelinger i udlandet.

Bestyrelsens medlemmer må gennem den løbende

kommunikation med direktionen føre tilsyn med, at

direktionen har styr på forretningsgangene overalt, og

at disse har indbygget effektive kontroller. Bestyrelsen

skal også være opmærksom på lovkravet om, at der i

revisionsprotokollen skal foretages indførsel om aftaler

mellem selskabets ledelse og revisor vedrørende

udførelse af detaljeret kontrol eller tilsyn ud over den

lovpligtige revision.

Anmeldelser til E&S

Bestyrelsen skal sikre de nødvendige informationer til

diverse private og offentlige registre.

Ændringer i selskabets vedtægter vedrørende hjemsted,

bestyrelsesmedlemmer, direktionsmedlemmer og

revision skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

senest 4 uger efter generalforsamlingens

afholdelse, jf. (SL § 56). Sker ændring med hjemsted,

selskabets bestyrelse eller direktion, er fristen 2 uger.

Hvem bestemmer om der skal være

bestyrelsesmøde?

Et medlem af bestyrelsen eller en direktør kan forlange,

at bestyrelsen indkaldes, jf. (SL § 123).

Det er korrekt optræden at begrunde sit ønske om et

bestyrelsesmøde, men det er ikke en forudsætning.

Det er formanden som skal indkalde eller lade indkalde

til bestyrelsesmødet. Vil han ikke det, kan

Erhvervs- og Selskabstyrelsen pålægge ham en bøde, jf.

(SL § 366 og 367)

Hvem skal deltage i bestyrelsesmøderne?

Det skal bestyrelsens medlemmer og direktionen.

Herudover kan det være hensigtsmæssigt, at forskellige

ledende medarbejdere, herunder fællestillidsmanden

eller en afdelingstillidsmand, er til stede under bestyrelsesmødet

under de punkter, som disse medarbejdere

har særlig indsigt i.

De »professionelle bestyrelsesmedlemmer«

En stadig større gruppe bestyrelsesmedlemmer er

»professionelle«, d.v.s., at de har bestyrelsesarbejde

som hovedbeskæftigelse. De dominerer formandsposterne

i de 60 største koncerner, idet de beklæder

omkring 60 pct. af alle formandsposterne. Det er typisk

pensionerede direktører fra større selskaber, som af

forskellige grunde er gået tidligt på pension. Netop

fordi de ikke presses af et krævende fuldtidsjob og

dermed kombinerer tid og erfaring, kan de være en

værdifuld bestyrelseskraft - under forudsætning af, at

de begrænser deres bestyrelsesindsats til få poster.

Erfaringerne viser, at det hidtil har været svært. En

gennemgang af deres »samlinger« er imponerende og

stiller uundgåeligt spørgsmålstegn ved, om det under

de fremtidige markedsvilkår er forsvarligt.

25


Bestyrelsens 7 vigtigste fejl!

I det foregående er nævnt en række forhold og emner,

som bestyrelsen skal beskæftige sig med.

En måde at beskrive bestyrelsens arbejde på er, at

beskrive bestyrelsernes typiske fejl. Forskellige erhvervsledere

har udarbejdet deres egne lister. Hergengives

en sådan liste over bestyrelsens 7 vigtigste

fejl:

1. Nogle direktører bruger ikke deres bestyrelser, men

betragter bestyrelsen som en unødig belastning.

Sådanne direktører ved meget bedre selv. De lider

af et godfatherkompleks. De henvender sig til

bestyrelsen enten med uvæsentlige problemer eller

også med væsentlige, men da først, når noget er

gået galt. Er direktøren tillige kolerisk/hysterisk

eller lunefuld, bliver bestyrelsesmedlemmerne

rygklappere eller ligeglade.

2. Nogle bestyrelser forguder deres direktører. Den

administrerende direktør har en stor uddannelse

og mange års erfaring. Han plejer altid at have ret.

Bestyrelsen mister evnen til at forholde sig kritisk

til direktionen. Man følger direktøren i tykt og

tyndt. Det er også så dejligt enkelt. Man slipper for

at tage stilling. Store virksomheder er kommet i

krisesituationer, som følge af genisyndromet.

3. Nogle bestyrelser er ukritiske, både overfor sig selv

og overfor direktionen. Man priser hinanden i høje

vendinger og synes, at man er den bedste selskabsledelse,

der overhovedet eksisterer. Det kan være

nødvendigt, at selskabets ledelse overfor omverdenen

udviser sammenhold, og ikke fremtræder som

en samling individualister. Men en sådan roseklub

kan blive farlig for virksomheden, hvis roseriet

hindrer bestyrelse og direktion i at være kritiske

indbyrdes og se klart. “Hold k... hvor er vi gode !”

sygdommen.

4. Nogle bestyrelsesmedlemmer stoler blindt på

bestyrelsesformanden eller direktøren, i stedet for

at tænke selvstændigt. Man behøver ikke at forberede

sig så meget. Hvad har man ellers “fløjtyren”

til?

Jeg har for travlt til at sidde i bestyrelsen. Jeg burde

gå ud. Men hvad så med honoraret og prestigen ?

I bestyrelsen opstår så den regel, at de “kloge”

udtaler sig først, hvorefter resten bliver medløbere.

5. Nogle bestyrelser har organiseret deres møder for

dårligt. De fysiske rammer er ikke i orden. Pladsen,

lyset, tempera turen, luftfornyelsen osv. er utilstrækkelig,

og bestyrelsesmedlemmerne bliver

ukoncentrerede.

Forberedelsestiden, det udsendte materiale, de

nødvendige indlæg osv. er for ukvalificerede, og

man føler, man spilder sin tid.

Møderne er for lange, indlæggene er for lange,

fremstillingerne er for floromvundne eller fulde af

indskudte detaljer osv., så tilhørerne taber den

røde tråd og bliver aggressive eller falder i søvn. De

enkelte deltagere skal holde sig til det væsentlige.

Husk altid korte indlæg. Understreg pointen.

6. Nogle bestyrelser indser ikke, at en ny situation

kan kræve en ny direktion. En virksomhed i krise

kræver andre talenter hos sin direktion end en

virksomhed i en fremgangsrig ekspansion.

En virksomhed i produktionsmæssig fast rutine

kræver andre talenter hos sin direktion, end en

virksomhed med konstant produktionsomlægning.

Bestyrelsen vil i sin stræben efter retfærdighed

give direktøren yderligere chancer. Han kan vel

forbedre sig. Bestyrelsen bliver konfliktsky.

7. Nogle bestyrelser har faste blokopdelinger. Det kan

være alle de aktionærvalgte overfor ME. Det kan

være bestyrelsesformanden eller direktionenoverfor

resten af bestyrelsen. I sådanne klikedannelser

kan der opstå føredyr med følgedyr.

Diskussionen i bestyrelsen kan her meget let blive

en kamp mellem føredyr. Opgaven bliver så mere

et spørgsmål om at vinde en krig end at formulere

løsningen på virksomhedens problemer.

De kostbare strategiske fejltagelser

1. Strategiske fejlgreb: Det er åbenbart, at bestyrelserne

i flere selskaber har fejlvurderet markedsudviklingen

eller undervurderet de krav, internationaliseringen

stiller og derfor ikke i tide har

tilpasset deres organisationer til et langt hårdere

konkurrenceklima. Til disse fejlgreb hører bl.a. de

ambitiøse satsninger gående ud på at opbygge store

finansimperier ved bl.a. at gå ind i helt nye forretningsområder,

eller for sent gennemføre slankninger

eller restruktureringer af store komplekse

organisationer. Strategiske fejldispositioner kan

også omfatte uforholdsmæssige store engagementer

i risikable sektorer, jævnfør problemerne i banksektoren.

2. Direktør-dominans: Det er et gennemgående træk i

en række af de største erhvervsskandaler, at bestyrelserne

tilsyneladende har ladet sig dominere af

stærke direktører. De har formået at over-bevise

bestyrelserne om deres visioner og ambitiøse

strategier, og for sent - eller slet ikke - har bestyrelserne

evnet eller haft gennemslagskraft til at

bremse, hvad der skulle vise sig at blive en hasarderet

udvikling. Disse eksempler illustrerer også

den styrke, en dygtig, indsigtsfuld og velformuleret

koncernchef besidder over for en bestyrelse, der

måske hverken har de faglige forudsætninger eller

den nødvendige tid til at gennemskue direktørens

velforberedte oplæg.

De utvivltsomt største bestyrelsessvigt i nyere tid er

sket i Nordisk Fjer, Hafnia, ØK, Roskilde Bank og

ItFactory.

Pas på spekulationen

Ofte er det de meget store virksomheder med selvstændige

finansafdelinger, der har spekuleret. Men også en

del mindre og mellemstore virksomheder, som har den

nødvendige kreditværdighed, indgår spekulative

valutaforretninger.

Hvilke konsekvenser valutaspekulation kan få, afslørede

SC Sørensen-koncernen, som i 1992 tabte over en

halv milliard kroner, primært ved at spekulere i

italienske lire og engelske pund.

Spekulationen var hovedårsagen til, at koncernen gik i

betalingsstandsning i midten af 1992 og næsten 1000

arbejdspladser kom i farezonen.

26


Magasin-koncernen har også tabt store beløb på valutaspekulation.

Hvor meget vides ikke, da tabet er modregnet

i renteindtægterne iårsregnskabet. Men resultatet

før skat faldt fra 140 millioner kroner i regnskabsåret

1991/92 til 62 millioner kroner i 1992/93.

For at imødegå lignende overraskelser kunne man stille

krav om:

* Udvidet notekrav. Det bør af noterne fremgå, hvor

stor en del af de indgåede forretninger, der er

spekulative. Endvidere bør den aktuelle risiko på

statusdagen af både spekulative og kommercielle

forretninger fremgå af noterne.

* Hvis urealiserede tab bliver truende, bør disse

fremgå af resultatopgørelsen som en hensættelse

på balancen. Med truende menes, at tabet med stor

sandsynlighed bliver realiseret, og at det har en

væsentlig størrelse.

På vej til en bestyrelsespost

Hvis du overvejer at sige ja til at få en bestyrelsespost,

skal du stille to spørgsmål: For det første om, hvorfor

kollegaerne, bestyrelsen eller evt. bestyrelsesformanden

ønsker dig med i bestyrelsen. Og for det andet om

din indtræden har reelle årsager eller blot er af formelle

grunde.

Overvej om du kan gøre en forskel.

Bestyrelseskandidater bør gøre sig klart, hvor de har

deres styrker og svagheder – og om ens kvalifikationer

og evner reelt vil blive værdsat, og om de svarer til de

behov, selskabet og dets bestyrelse har. Hvis „tingene“

ikke passer sammen, bør man sige nej tak til bestyrelses-posten.

Når man så har sagt ja tak til bestyrelsesposten, bør

man arbejde målrettet på at opnå en position indenfor

ens styrkefelter. Nye bestyrelsesmedlemmer bør søge

at fremlægge nye perspektiver – og undgå synspunkter,

som er gentagelser af andres synspunkter - for at bygge

troværdighed og en selvstændig platform.

Nye bestyrelsesmedlemmer kan i startfasen blive nødt

til at arbejde ekstra hårdt for at sætte sig ind i tingene,

så man ikke bliver sat af de fleste debatter omkring

bestyrelsesbordet.

Hvis et nyt bestyrelsesmedlem følger sig utilpas med

kulturen i bestyrelsen, kan det gå ud over effektiviteten.

Du behøver ikke at have indlæg og planer til første

bestyrelsesmøde.

Kan du ikke finde støtte til at ændre kulturen eller

omstille dig selv, er eneste udvej at forlade bestyrelsen.

Samme overvejelse bør du gøre dig, før du siger ja

eller nej til en bestyrelsespost:

Er der overensstemmelse mellem bestyrelsens og

direktionens kultur og forretningsetik? Konkret kan det

afdækkes ved at stille følgende spørgsmål:

• Er topchefen ydmyg? Evner CEO’en at sætte sin rolle

i perspektiv? Omfatter CEO’en selskabet som „sit

selskab“?

• Har topchefen arbejdet sig op gennem hierarkiet i

samme selskab? Har CEO’en en klar fornemmelse af,

hvad det betyder virkelig at arbejde hårdt?

• Er direktionen hjælpeløs? Forsøger den at få bestyrelsen

til at tage de beslutninger, som ligger i en

„gråzone“ og som senere hen kan skade selskabet?

Tager topchefen sin advokat med til lønforhandlinger

og siger, at han forlader selskabet, hvis han ikke får,

hvad han kræver?

• Er topchefens aflønning og incitamentsordning

rimelig i forhold til de nærmeste konkurrenter? Er

frynsegoder og andre private goder rimelige?

• Anvender direktionen og bestyrelsen regnskabsprincipper,

som er lovlige, men også meget kreative?

Stoler du på, at direktionen tager de rigtige beslutninger?

• Hvad siger medarbejderne om virksomheden og dens

direktion og bestyrelse? Er opfattelsen, at bestyrelsen

bidrager til selskabets fremdrift? Omtales direktion og/

eller bestyrelse som „dem“ eller „os“. Hvad indikerer

medarbejderes attituder om den sociale atmosfære og

den generelle virksomhedskultur?

27


Faresignaler

Efterfølgende er beskrevet 25 advarselssignaler som

ofte er tegn på, at der er fare for krise eller konkurs i

selskabet.

25 advarselssignaler

1. Usædvanlig revisionspåtegning.

2. Ændringer i regnskabsprincipperne - uden rimelig

begrundelse og beskrivelse af konsekvenserne.

3. Ændring i regnskabsperioden.

4. For sen aflevering af regnskabet.

5. Udskiftninger i ledelsen.

6. Nye revisorer.

7. Nyt pengeinstitut.

8. Centralisering af magten.

9. Uklar koncernstruktur.

10. Betydelige handler indenfor koncernen.

11. Pludselige skift i virksomhedens strategi.

12. Betydelige satsninger på risikable enkeltprojekter

og investeringer.

13. Manglende oplysninger i regnskaberne.

14. Forringet omsætning, overskud, soliditet og likviditet

over flere år.

15. Voldsomt stigende gæld.

16. Fald i strategiske udgifter til forskning og udvikling,

marketing og vedligeholdelse og investeringer.

17. Store opskrivninger af værdierne.

18. Betydelige ændringer i hensættelser.

19. Betydelige posteringer direkte på egenkapitalen,

som ikke påvirker resultatet.

20. Betydelige hensættelser og eventualforpligtelser

m.v. i noterne, som ikke påvirker hverken overskuddet

eller egenkapitalen.

21. Drastisk faldende aktiekurser.

22. Betydeligt opkøb af egne aktier.

23. Gentagne fravigelser fra budgettet.

24. Kritik og negativ omtale i medierne og på generalforsamlingen.

25. Dårlige undskyldninger for resultater og kritik -

f.eks. gentagne henvisninger til en ond omverden.

28


2. Informations- og tavshedspligt

Informationspligt

Hvad siger Selskabsloven?

(SL § 143) siger, at erhvervsministeren fastsætter regler

om, under hvilken form lønmodtagerne skal orienteres

om selskabets forhold.

Hvad siger erhvervsministeren?

Erhvervsministeren har udsendt en række bekendtgørelser.

Bekendtgørelserne er af to typer. En gældende for

selskabsrepræsentation og en gældende for koncernrepræsentation.

I dag udstedes bekendtgørelserne af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Hvad siger bekendtgørelserne?

Kap. 7 i de to typer bekendtgørelser siger, at bestyrelsen

skal drage omsorg for, at der tilvejebringes gode og

effektivt virkende informationskanaler til selskabets

medarbejdere. Kanalerne skal bruges til orientering om

selskabets forhold. Orienteringen kan f.eks. omfatte

selskabets økonomiske, produktionsmæssige og beskæftigelsesmæssige

stilling og udvikling. Det er bestyrelsen,

som træffer bestemmelse om, hvilke informationskanaler,

der er mest hensigtsmæssige.

Orienteringen kan f.eks. gives af bestyrelsens formand

eller af direktionen. Orienteringen kan også gives af en

ME’er. Orienteringen kan f.eks. gives i informationsblade

eller personaleblade, på særligt indkaldte informationsmøder,

i samarbejdsudvalget eller på virksomhedskonferencer.

Orienteringen kan også gives i fyldige

referater, som sendes til alle medarbejderne privat.

Hvad sker der, når selskabet ikke lever op

til informationspligten?

Ved at pålægge selskabet en informationspligt, skabes

der en sammenhæng mellem denne pligt og det enkelte

bestyrelsesmedlems tavshedspligt. Tages informationspligten

ikke alvorligt, kan det herved overlades det

enkelte bestyrelsesmedlem at forvalte tavshedspligten,

dvs. selv at bestemme, hvilke oplysninger han vil lade

gå videre, se afsnittet om tavshedspligt.

Det må derfor være et minimumskrav for bestyrelserne,

at de på hvert mødet træffer beslutning om, hvad og på

hvilken måde indholdet af mødet skal informeres ud til

selskabets lønmodtagere og andre.

Meningen med medarbejdervalgt repræsentation er bl.a.

mere og bedre information til medarbejderne.

Hvordan skal der informeres?

Hemmeligheder og tavshedspligt giver rygtedannelser.

Misinformation skaber disengagement. Skal lønmodtagerne

føle et ansvar for virksomhedens drift, skal de

kunne forstå, hvad der foregår. Dette kræver fuld åbenhed

og information.

Et bestyrelsesreferat kan være udmærket. Men referatet

må være mere end et beslutningsreferat. En ren afskrift

af bestyrelsesprotokollen er sjældent meget sigende.

Bestyrelsesprotokollen er et juridisk dokument til brug

for domstolene hvis noget sener går galt. Et beslutningsreferat

er en ringe informationskanal. Referatet fra

bestyrelsen bør, foruden en udførlig angivelse af beslutningens

konklusion, også indeholde de vigtigste argumenter

og synspunkter under debatten til hvert punkt.

Det er vigtigt, at evt. uenighed refereres præcist og

loyalt. Referater, der oser af enighed, giver ingen brugbare

informationer om selskabets problemer eller udviklings

tendenser.

Husk altid som ME’er at få din afvigende mening ført til

protokols. Både af hensyn til referatets informationsværdi,

men også af hensyn til en eventuel senere retssag

vedrørende et eventuelt senere erstatningsretligt eller

strafferetligt ansvar.

De bedste referater er de, der med navns nævnelse

angiver hovedtrækkene i debatten. En eventuel meningsbrydning

skal fremgå af referatet, så man som lønmodtager

kan se, om de hensyn, man finder vigtige, overhovedet

har været fremme under debatten.

Tavshedspligt

Hvad siger selskabsloven?

Hvad siger lov om finansiel virksomhed ?

Hvad siger værdipapirhandelsloven ?

Hvad siger den arbejdsretlige praksis ?

Hvad siger samarbejdsudvalgsaftalerne ?

Hvad siger selskabsloven?

(SL § 132) siger: Et bestyrelsesmedlem må ikke ubeføjet

røbe hvad han erfarer som bestyrelsesmedlem. Hvad

betyder det?

Det er der ingen, der ved præcist. Men der er mange

meninger om, hvad det skal betyde. Domstolene er

normalt den institution her i landet, som fortolker love,

når folketinget udtrykker sig upræcist. Men domstolene

har kun i en enkelt sag haft lejlighed til at fortolke ASL

§ 160. Se nærmere herom nedenfor under „Uenighed

om tavshedspligten“.

I forarbejderne til loven siges, at tavshedspligtens

omfang kun vanskeligt lader sig bestemme. Men, siges

det videre, det må navnlig være forretnings- og driftshemmeligheder,

tavshedspligten vedrører. Udviklingen

vil indebære en vis indskrænkning i omfanget og en

præsicering af, hvad der skal hemmeligholdes.

Meningen med reglen er, at værne om selskabets økonomiske

interesser. Tavshedspligten skal forhindre uvedkommende

i at bruge selskabets interne oplysninger, så

selskabet lider tab.

Tavshedspligten skal ikke værne enkelte aktionærers

bestyrelsesmedlemmers eller direktørers interesser. Har

bestyrelsen besluttet, at et konkret punkt er beskyttet af

29


tavshedspligten, og et bestyrelsesmedlem alligevel lader

oplysninger sive videre, og selskabet derved lider

økonomisk tab, kan det pågældende bestyrelsesmedlem

idømmes en bøde. Derudover skal han naturligvis

erstatte det økonomiske tab. En sådan afgørelse om straf

og erstatning træffes af domstolene. Det er altså hverken

bestyrelsen eller erhvervsministeriet, der til syvende og

sidst bestemmer, hvad der er brud på tavshedspligten,

men alene domstolene ved en bedømmelse af en konkret

sag. Der gælder altså ingen generel tavshedspligt for

bestyrelsesmedlemmer i danske selskabsbestyrelser, jf.

industriministeriets skrivelse til LO sidst i dette kapitel.

Hvad siger praksis?

Fra den nuværende regel om tavshedspligt trådte i kraft

i 1974 og til i dag, er udviklingen klart gået i retning af

mere åbenhed. Problemet for ME’erne er tilsvarende

blevet mindre. Men ikke forsvundet. I samfundsorienterede

virksomheder findes ingen tavshedspligt,

eller hvis den findes, administreres den ved, at bestyrelsesmedlemmerne

aftaler med hinanden om en konkret

sag, at den skal hemmeligholdes indtil en bestemt dato.

Desværre findes stadig gammeldags ledede selskaber,

hvor ME’erne bliver pålagt tavshedspligt om alt, hvad de

erfarer som bestyrelsesmedlemmer.

Denne pligt omfatter ikke blot egentlige forretnings- eller

driftshemmeligheder, men alt, hvad der er informeret

om på bestyrelsesmødet.

En sådan bestyrelsesbeslutning, også selv om den er

indføjet i forretningsordenen, er ingen autoritativ

fortolkning af (SL § 132). En så generel tavshedspligt

kan ikke udledes af loven. Den kan derfor ikke binde

ME’eren. Kun ved at rejse en sag for domstolene og kun

ved at påvise, at selskabet har lidt et økonomisk tab, vil

et bestyrelsesmedlem kunne dømmes for overtrædelse af

(SL § 132). Et sådant tab kan opstå, hvis medarbejderne

nedlægger arbejdet på grund af indholdet i meddelelsen

og tavshedspligten er givet netop for at forhindre en

arbejdsnedlæggelse. I en nyere undersøgelse siger 75%

af de adspurgte ME’ere, at de finder det direkte belastende,

at de ikke kan informere deres kolleger om

beslutninger fra bestyrelsesmøderne. Ikke mindst når

det gælder afskedigelser og omlægninger.

Uenighed om tavshedspligten

Er ME og den øvrige bestyrelse uenige om, hvorvidt

tavshedspligten bør gælde i en konkret sag, er det

bestyrelsens flertal, som i første omgang træffer beslutning

om, hvorvidt information skal gives overhovedet,

og i givet fald hvordan.

Er ME pålagt tavshedspligt, må han vurdere, om han

alligevel vil lade oplysningerne gå videre til sin tillidsmand

eller fællestillidsmand.

ME sidder ikke i bestyrelsen for sin egen skyld.

Man kan derfor ikke fastholde det synspunkt, at alle

oplysninger, der er pålagt tavshedspligt, ikke under

nogen omstændigheder må videregives til kollegerne.

Men en vis forsigtighed er nødvendigt. Det må naturligvis

være en selvfølge, at de, man deler sin viden med,

selv kan holde tæt. Ellers kan selskabet komme til at

lide et tab og måske oven i købet så alvorligt, at virksomheden

må lukke.

Såfremt en ME’er påtænker at give tredjemand oplysninger

om selskabet eller dets datterselskaber, som han har

erhvervet i sin egenskab af bestyrelsesmedlem eller i

forbindelse hermed, kunne det være en god idé forud

for videregivelse af sådanne oplysninger at indhente

formandens samtykke, hvorved en klarlæggelse af

mulige meningsforskelle med hensyn til sagens fortrolige

karakter søges afdækket.

Som sagt er der kun afgjort en sag om overtrædelse af

tavshedspligten ved domstolene.

Anklagemyndigheden havde i 1997 anlagt straffesag

mod et bestyrelsesmedlem T for overtrædelse af aktieselskabslovens

§ 160 for at have faxet 2 sider af bestyrelsesprotokollen

til en journalist, som senere offentliggjorde

indholdet heraf i en artikel. Indholdet af faxen

bestod af oplysninger som den adm. direktør havde

givet på et bestyrelsesmøde vedrørende direktørens køb

af aktier i selskabet.

Ved Gentofte Kriminalrets dom af juni 97 udtaler

dommeren, at T ved sine handlinger havde overtrådt §

160 for hvilket han blev idømt en bøde på 2000 kr. eller

en forvandlingsstraf af hæfte i 6 dage.

Ved Østre Landsrets dom af september 98 fremgik, at T

ved at videregive de nævnte oplysninger, ikke herved

havde røbet forretnings- eller driftshemmeligheder.

Retten fandt heller ikke, at de pågældende oplysninger

eller videregivelse heraf i øvrigt havde en sådan karakter,

at T’s handlinger med den fornødne sikkerhed var

omfattet af beskrivelsen af det strafbare forhold i aktieselskabslovens

§ 160, hvorfor T skulle frifindes, jf. UfR

1998, p. 1760.

Ved faglig voldgift har der været afgjort et par sager om

illoyalitet over for arbejdsgiveren, hvor ME’eren har

udtalt sig i strid med pålagt tavshedspligt. Faglig voldgift

anså afskedigelserne for berettiget.

En virksomhed led et tab på 17 mio kr. fordi ME’eren

gav oplysninger til kollegaer som havnede hos konkurrenten.

ME’eren blev bedt om at træde ud af bestyrelsen,

men blev ikke afskediget.

Det har i teorien været diskuteret om bestyrelsesmedlemmet

måtte henvende sig til sin personlige og professionelle

rådgiver.

Under forudsætning af, at bestyrelsesmedlemmet ikke

videregiver flere fortrolige oplysninger end nødvendigt,

og at der foreligger en rimelig grund til at søge den

fornødne rådgivning, vil det være straffrit at søge advokatrådgivning:

1. hvor selskabet har begået klart ulovlige forhold,

2. hvor der er rimelig grund til at formode, at selskabet

har begået et ulovligt forhold, og

30


3. hvor det enkelte bestyrelsesmedlem ønsker afklaring

af, hvorvidt han risikerer et personligt ansvar (såvel

civilretligt som strafferetligt), hvad enten det drejer

sig om deltagelse i en given bestyrelsesbeslutning

eller en personlig handling/undladelse.

Hvad siger lov om finansiel virksomhed ?

Bestyrelsesmedlemmer i en finansiel virksomhed samt

deres suppleanter, direktører, ansvarshavende aktuarer,

samt øvrige ansatte må ikke uberettiget videregive eller

udnytte fortrolige oplysninger, som de under udøvelsen

af deres hverv er blevet bekendt med, jf. Lov om finansiel

virksomhed (LOFV) § 117.

Oplysninger om rent private forhold må ikke videregives

uden kundens samtykke.

Oplysninger om en privatkunde må ikke videregives til

brug for markedsføring eller rådgivning, medmindre

kunden har givet samtykke hertil.

Samtykke til videregivelse af oplysninger skal afgives i

skriftlig form.

Den finansielle virksomhed skal udarbejde retningslinjer

for, i hvilket omfang oplysninger videregives fra

virksomheden. Retningslinjerne skal være offentligt

tilgængelige.

Begreberne Bank- og Forsikringshemmelighed samt

tavshedspligt er nu omfattet af de samme §§ i lov om

Finansiel Virksomhed.

LOFV § 117, stk. 1, viderefører i vidt omfang den

hidtidige regulering af pengeinstitutternes og forsikringsselskaber-nes

almindelige tavshedspligt. Hovedområdet

er derfor fortsat forbuddet mod den uberettigede videregivelse

af fortrolige oplysninger. Mere specifikt foreligger

der en overtrædelse af forbuddet, når 1) en bestemt

personkreds, 2) videregiver eller udnytter, 3) fortrolige

oplysninger, som disse er kommet i besiddelse af via 4)

deres hverv i den finansielle virksomhed, når denne

videregi-velse eller udnyttelse må betragtes som værende

5) uberettiget. Overtrædelse af forbuddet i LOFV § 117,

stk. 1, straffes med bøde eller fængselsstraf, jf. LOFV §

373, stk. 1.

Det må antages, at tavshedspligten for bestyrelsesmedlemmer

i den finansielle sektor har samme omfang som

tavshedspligten beskrevet i (SL § 132). Men herudover

har bestyrelsesmedlemmer i den finansielle sektor også

en særlig tavshedspligt om kundernes private forhold.

Hvad siger værdipapirhandelsloven ?

De børsetiske regler.

Efter værdipapirhandelslovens § 36:

Den, der er i besiddelse af intern viden, må ikke videregive

denne viden til andre, medmindre videregivelsen er

et normalt led i udøvelsen af vedkommendes beskæftigelse,

erhverv eller funktion. Udstedere af værdipapirer,

der er optaget til notering eller handel på en fondsbørs

eller til handel på en autoriseret markedsplads, skal

udarbejde interne regler med det formål at hindre, at

intern viden er tilgængelig for andre end dem, der har et

behov herfor. Tilsvarende regler skal udarbejdes af

offentlige myndigheder og virksomheder, herunder

værdipapirhandlere, advokater og revisorer, som i kraft

af deres virksomhedsudøvelse regelmæssigt kommer i

besiddelse af intern viden. Ved intern viden forstås ikke

offentliggjorte oplysninger om udstedere af værdipapirer,

værdipapirer eller markedsforhold vedrørende

disse, som må antages at få betydning for kursdannelsen

på et eller flere værdipapirer, hvis oplysningerne blev

offentliggjort. En oplysning anses for offentliggjort, når

der er sket en for markedet generel og relevant videre

formidling af denne. Som en sådan offentliggørelse

anses meddelelse til en fondsbørs, når oplysningen er

videresendt herfra.

Efter § 35 :Køb, salg og tilskyndelse til køb eller salg af

et værdipapir må ikke foretages af nogen, der har intern

viden, som kan være af betydning for handelen.

Formålet med disse regler er et andet end tavshedspligten

i (SL § 132). Formålet her er at beskytte markedet for

værdipapirhandel. Alle som vil handle papirer noteret

på Fondsbørsen skal have lige adgang til alle offentlige

oplysninger. Ingen må kunne profitere på intern viden.

I de sidste par år har domstolene afsagt et stigende antal

domme om insider handel. I december 2000 idømte

Vestre Landsret Martin-gruppens stifter Peter Johansen

6 måneders ubetinget fængsel for ulovlig insiderhandel.

Idecember 2001 idømte en domsmandsret i Kosør

Skelskørs borgmester 60 dages ubetinget fængsel og

200.000 kr. i konfiskation/bøde for insiderhandel. Som

næstformand i Topdanmark fik han på et møde nys om

fusionen mellem Realdanmark og Danske Bank. Samme

dag købte han via mobiltelefon for 200.000 kr. Real

Danmark aktier.

Finansforbundssagen

EF-domstolen har den 22. november 2005 afsagt dom i

sagen vedrørende ME'er Knud Grøngaard, RealDanmark

og formand for Finansforbundet, Allan Bang.

Dommen slår fast, at man har ret til at videregive intern

viden, når det sker som et normalt led i udøvelsen af

ens beskæftigelse, erhverv eller funktioner. Domstolen

tager ikke stilling til, om den viden, som Allan Bang og

Knud Grøngaard videregav, hører ind under begrebet

"normalt led". Det skal byretten nu tage stilling til.

Dommen slår pdes fast, at der kan være sådanne nationale

forskelle i fortolkningen af normal begrebet, at det

berettiger en videregivelse og pdas at en videregivelse i

så fald skal udføres med aller største forsigtighed og

under alle omstændigheder fortolkes meget snævert.

Københavns Byret har den 23. november 2006 afsagt

dom i sagen mod Allan Bang og Knud Grøngaard. De fik

hver en bøde på 5.000,- kr. Sagen blev straks anket til

landsretten.

Sagens udfald i Byretten har vagt undren hos jurisiske

specialister på området og hos ledelserne i flere faglige

organisationer. Der peges specielt på, at dommen er med

til at skabe a og b medlemmer i bestyrelsen.

I fagbevægelsen er der enighed om, at tavshedspligten

skal respekteres, men at det samtidigt er uholdbart, hvis

ME'erne ikke må drøfte en meget alvorlig situation med

deres forbund.

Østre Landsret har den 15. januar 2008 stadfæstet

byrettens dom. De dømte har søgt 3. instans bevilling

for at få prøvet sagen ved Højesteret. Bevillingen er

givet.

31


Hvad er et normalt led i udøvelsen af

vedkommendes beskæftigelse ?

Formålet med forbuddet om videregivelse af oplysninger

i værdipapirhandelslovens § 36 er som sagt et andet

end formålet med tavshedspligten i aktieselskabslovens

(SL § 132).

Formålet med reglerne i værdipapirhandelsloven er at

beskytte kapitalmarkedet så det ikke bliver illikvidt. Vi

skal kunne stole på, at de oplysninger der gives om et

børsnoteret selskab gives til alle potentielle investorer

samtidigt via Fondsbørsen.

Det er derfor vigtigt at forbuddet tages alvorligt.

Men det er også vigtigt for den berømte danske model, at

der gælder samme regler for generalforsamlingsvalgte

som for medarbejdervalgte. Den Danske Model er

konsensus baseret og regulerer stort set alle forhold på

arbejdsmakedet på frivillig grundlag og med en begrænset

regulering via lovgivningen. De store institutionelle

investorer f.eks. ATP og LD forventes at blive spurgt om

store principielle beslutninger i børsnoterede selskabers

bestyrelser inden beslutningerne føres ud i livet. Det er

Corporate Governance, jf. Børsudvalgets betænkning fra

1991. Jf. også højesteretsdom fra september 2006 om

Jørn Vase og Den Danske Bank. Her var det ok at orienterer

TopDanmark før offentligheden blev orienteret.

Men på samme måde er det vigtigt for samarbejdet

mellem arbejdsgivere og lønmodtagere og deres respektive

organisationer, at de har tillid til hinanden og at de

respekterer hinandens ret til at organisere sig, herunder

at medlemmerne kan få hjælp fra deres organisationer.

Også på tidspunkter hvor Fondsbørsen endnu ikke er

underrettet. Naturligvis af hensyn til egne og landets

arbejdspladser. Hvis ikke man kan få hjælp i sin fagforening,

hvorfor skulle man da betale kontingent ?

Højesteret har afsagt dom i

Finansforbundssagen den 14. Maj 2009.

Højesteret frifandt begge de tiltalte for overtrædelse af

værdipapirhandelslovens § 36. Højesteret udtalte, at det

var bedst stemmende med undtagelsesbestemmelsens

formål og forarbejder, at et medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem

som udgangspunkt har mulighed for at drøfte

spørgsmål om en fusion af væsentlig betydning for de

ansatte med formanden for sin faglige organisation.

Højesteret lagde endvidere til grund, at videregivelsen

ikke alene var begrundet i et ønske om at have et fusionsberedskab

klar, men også i et ønske om med

forbundsformanden at drøfte, hvilken holdning der

skulle indtages til den påtænkte fusion, ligesom videregivelsen

af oplysningerne om bytteforholdet skete til

brug for Finansforbundets vurdering af, om der var

udsigt til et modbud uden de samme alvorlige beskæftigelsesmæssige

konsekvenser. Højesteret fandt, at Knud

Grøngaards videregivelse var sagligt begrundet og et

normalt led i hans funktion som medarbejdervalgt

bestyrelsesmedlem. Ligeledes var det et normalt led i

Allan Bangs hverv som formand for Finansforbundet, at

han videregav oplysningerne til sine nærmeste medarbejdere.

Højesteret har altså pure frifundet Finansforbundet

og dets 2 faglige tillidsrepræsentanter.

Konklusion: ME’eren kan altid henvende sig til sin

formand i sin faglige organisation for at få hjælp til sit

bestyrelses arbejde.

Hvad siger den arbejdsretlige praksis ?

ME’ere (og deres suppleanter) er beskyttet mod opsigelse

i deres rolle som ME’ere. Forudsætningen for, at denne

beskyttelse skal kunne opretholdes er, at ME’eren

udviser den fornødne loyalitet overfor sin arbejdsgiver.

Bryder man derfor de her beskrevne tavshedspligter og

overtrædelsen er væsentlig, vil arbejdsgiveren kunne

afskedige ME’eren uden at komme på kant med tillidsrepræsentantbeskyttelsen.

Er overtrædelsen tilstrækkelig

grov vil bortvisning kunne komme på tale.

Hvad siger samarbejdsudvalgsaftalerne ?

I samarbejdsudvalgsaftalerne er en paragraf som kan

pålægge medlemmerne af udvalget tavshedspligt. En

tavshedspligt som også gælder efter man har forladt

samarbejdsudvalget. Overtrædelse af tavshedspligten

kan medføre afskedigelse med begrundelse i illoyalitet.

I overenskomsten mellem Finanssektorens Arbejdsgiverforening

og Forsikringskartellet findes følgende fortolkning

af tavshedspligten:

Parterne er enige om, at det vil være naturligt, at B-siden

- også i sager, hvor der er pålagt medlemmerne tavshedspligt

- kan konsultere DFL og CDA. Det skal bemærkes,

at organisationerne dermed påføres samme tavshedspligt

som udvalgets medlemmer. En eventuel strid om tavshedspligt

over for organisationerne løses efter reglerne

om behandling af faglig strid.

Hvornår må tavshedspligten brydes ?

Af afgørelsen fra EF-domstolen og som bekræftet af

højesteret i Finansforbundssagen, kan vi udlede 4

kriterier/principper som skal være opfyldt for at kunne

bryde tavshedspligten:

1. Væsentlighedskriteriet. Informationen skal ved sin

videregivelse kunne påvirke kursfølsomheden.

2. Saglighedskriteriet. Der skal være en tæt forbindelse

mellem informationens videregivelse og videregiverens

funktion og være strengt nødvendigt for videregiverens

udøvelse af funktionen.

3. Proportionalitetsprincippet. Videregivelsen af intern

information må ikke gå videre end nødvendigt for at

opnå det tilsigyede mål.

4. Konkretiseringsprincippet. Hvert led i den interne

informations videregivelse, skal efter en konkret vurdering

være nødvendig for at nå det tilsigtede mål.

32


TAVSHEDSPLIGTENS

RÆKKEVIDDE

Industriministeriel skrivelse af 31. august 1987.

Gengivet i AS-loven med kommentarer side 256, 6. udgave,

GAD aug. 1993 af Ida Rosenberg, Niels Thomsen og Lone

Sneholt.

»LO udbeder sig Industriministeriets bekræftelse på, at reglerne om orientering af

medarbejdere om selskabets henholdsvis koncernens forhold, jfr. de nugældende bekendtgørelser

nr. 471 og nr. 470 (nu bekendtgørelserne 32 og 33 af 12. januar 1989,

forf. anm.) §34, stk. 1, henholdsvis §35, stk. 1, ikke medfører, at de enkelte bestyrelsesmedlemmer

generelt kan udelukkes fra at informere om arbejdet i bestyrelsen.

Det antages at omfanget af tavshedspligten kan fastlægges af bestyrelsen selv, hvilket

imidlertid ikke er ensbetydende med, at der fastsættes et generelt forbud mod at

videregive information modtaget under et bestyrelsesmøde. Tavshedspligtens omfang

må bero på en konkret vurdering, og man finder det hensigtsmæssigt, at bestyrelsen

efter hvert møde træffer afgørelse om hvilke oplysninger, der bør omfattes af tavshedspligten.

Med ordvalget i § 34, stk. 1 og § 35, stk. 1, sidste punktum, har man fra Industriministeriet

netop understreget, at medarbejderrepræsentanter ikke som udgangspunkt er

afskåret fra at videregive oplysninger om, hvad de under udøvelsen af deres hverv har

fået kundskab om, dog således at en sådan videregivelse sker under ansvar efter aktieselskabslovens

§ 160, stk. 1, og anpartsselskabslovens § 130, stk. 1.

Industriministeriet skal dog i denne sammenhæng påpege, at det er bestyrelsen, der

træffer afgørelse om indholdet af den orientering som bekendtgørelsens § 33 henholdsvis

§ 34 foreskriver, samt om hvilke informationskanaler man finder mest hensigtsmæssige,

jfr. § 34, henholdsvis § 35.

Enkelte bestyrelsesmedlemmer kan ikke på eget initiativ påtage sig at gennemføre

denne informationspligt.«

Begrebet whistleblowe

Sangfugl, sladrehank eller meddeler. Kært barn har

mange navne, men der findes ikke på dansk nogen god

oversættelse af det engelske ord whistleblower. Det

bruges i den engelske terminologi om en person, der i

almenvældets interesse gør opmærksom på uredelige

eller ulovlige forhold på sin arbejdsplads - eller nægter

at medvirke til ulovligt eller uredeligt arbejde. Stadig

flere danske selskaber indfører procedurer for anonyme

sladrehanke, såkaldte whistleblowers, som giver medarbejdere

og andre mulighed for at fortælle bestyrelsen

eller en ekstern udpeget rådgiver om eventuelle uregelmæssigheder,

uden selv at komme i fedtefadet. Nyeste

selskab i rækken er Vestas. Hidtil er de såkaldte whistleblower-programmer

fortrinsvis blevet indført i de

børsnoterede selskaber, som også er noteret på New

York Stock Exchange. Selskaberne skal nemlig leve op

til de amerikanske Sarbanes-Oxley regler, der stiller krav

om klare regler for anonyme sladrehanke. Herhjemme

har blandt andet Amcor, Novo Nordisk og D/S Torm

derfor den slags regler. D/S Torm har dog valgt en noget

usædvanlig vej, da eventuelle ”sladrehanke” ikke skal

henvende sig til formanden for bestyrelsens revisionskomité,

men til en særligt udpeget ”kontaktperson”

udenfor virksomheden, i dette tilfælde en advokat, som

ikke tidligere har haft noget at gøre med selskabet.

10 gode råd til whistlebloweren

Fra Transparenceny International Danmark.

° Gør dig helt klart, hvad motivet til en eventuel anmeldelse

er. Hvis motivet er en form for gengældelse af en

uret, som du mener at have været udsat for, skal du

være opmærksom på, at det kan være særdeles vanskeligt

at vurdere en sag tilstrækkeligt objektivt, hvis man

er så direkte følelsesmæssigt engageret.

Hvis det har det mindste med personlig forfængelighed

o. lign. at gøre, så drop det!

° Både før og især efter, at du informerer om din særlige

viden, bør du føre en omhyggelig og detaljeret dagbog

over begivenhederne. Gennemfør en ligefrem, faktuel

registrering af de aktiviteter og begivenheder, du mener

er vigtige i denne sammenhæng. Husk hele tiden, at i

tilfælde af en retssag kan din dagbog blive et vigtigt

dokument.

° Husk i det hele taget at have faktuel dokumentation og

beviser.

° Tal i fortrolighed med din familie og/eller nære venner

om dine overvejelser og om din beslutning. Tal med

dem før du gør noget uigenkaldeligt. Det kræver en vis

styrke at meddele opad eller udadtil, at noget er helt

galt.

° Det er vigtigt, at du har overvejet kontakten til din

faglige organisation. Ofte vil du kunne få hjælp og støtte

fra dem, både juridisk og måske økonomisk.

° Vær opmærksom på om mulige forbundsfæller med

tilsvarende viden og indsigt er lige så fortørnede over de

forhold, som du finder alvorligt kritisable. Forsøg

eventuelt diskret at finde ud af, om det er tilfældet.

° Du skal overveje, om du ikke kan opnå ændringer ved

at arbejde indefra, dvs. gennem din umiddelbare chef

eller gennem medarbejdervalgte kolleger. Hvis du finder

det nødvendigt at gå uden for systemet, må du overveje,

om du vil træde frem selv, eller om du vil forblive

anonym. Hver af de to muligheder har sine konsekvenser.

Valget må blandt andet afhænge af hvor mange,

hvor gode og hvor sikre beviser du har, hvor sandsynligt

det er, at du kan forblive anonym, hvor store risici

du er villig til at løbe, og endelig, om du har tilstrækkelig

råstyrke og erfaring til at håndtere mediernes pågående

interesse.

° Lav en samlet plan for processen. Du skal huske at

gøre dig overvejelser om, hvad du vil gøre over for de

mest sandsynlige modtræk fra „systemet“.

° Overvej, identificer og opsøg et støtte-netværk af

mulige fremtidige allierede. Det kan f. eks. være politikere

eller journalister, valgt med omhu blandt retskafne

og afbalancerede personer.

° Sørg for ikke at overdrive eller pynte på dine beskyldninger.

Kendsgerningerne bør være stærke nok.

° Brug kun din private tid og dine egne ressourcer, ikke

din arbejdsgivers.

33


3. Inhabilitet

Hvad siger selskabsloven?

(SL § 131) siger, at et bestyrelsesmedlem ikke må deltage

i behandlingen af spørgsmål om aftaler mellem selskabet

og ham selv, hvis han deri har en væsentlig interesse,

der kan være stridende mod selskabets. Fra forarbejderne

til loven ved vi, at ME ikke kan deltage i behandlingen

af fagretlige spørgsmål, som omhandler de

ansatte på virksomheden. Ikke deltage i behandlingen

betyder her, at man ikke kan være fysisk til stede i

lokalet så længe, inhabiliteten varer.

Bestyrelsesmedlemmer er ikke inhabile ved fastsættelse

af bestyrelseshonorar til sig selv eller ved valg af bestyrelsesformand.

Formanden må godt stemme på sig selv.

I det omfang der foreligger inhabilitet, har de berørte ME

efterfølgende krav på ved gennemgang af forhandlingsprotokollen

at gøre sig bekendt med oplysninger, der er

fremkommet under de drøftelser, hvor der har foreligget

inhabilitet.

I en konkret sag skulle bestyrelsen tage stilling til en evt.

timenedsættelse for alle ansatte. Det antages, at ME i

dette tilfælde ikke var inhabile.

I en anden sag fra 1988 udtaler Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,

at medarbejderrepræsentanter i en erhvervsdrivende

fonds bestyrelse ikke er afskåret fra at deltage

i bestyrelsens beslutning om udstedelse af medarbejderaktier

i et af fonden ejet datterselskab.

ME anses heller ikke for at være inhabile hvor bestyrelsen

skal drøfte deres holdning til verserende generelle

overenskomstforslag.

I praksis vil det være meget sjældent, at de øvrige

bestyrelsesmedlemmer vil gøre ME inhabil. Aktionærrepræsentanterne

og direktionen har som regel en hel

klar interesse i, at ME bliver. Hvem skulle ellers være

lige så godt orienteret som ME om en konflikt på

virksomheden?

I praksis er inhabilitetsreglen altså en ret for ME til at

blive eller gå fra mødet.

Gidseleffekten

Bliver ME på mødet, kan han blive taget til indtægt for

synspunkter, han ikke har.

Det er vigtigt for de faglige organisationer, at de allerede

opbyggede institutioner som samarbejdsudvalgene

og tillidsmandssystemet ikke bliver tilsidesat.

ME er under ingen omstændigheder en overbygning på

de nævnte institutioner eller et alternativt fagligt

forum.

Noget andet er, at ME, især hvis han samtidig er

tillidsmand, kan bruge situationen til at give virksomhedens

ledelse et par gode råd. Sådan bruges inhabilitetsreglen

også i praksis.

34


4. Ansvar

Bestyrelsesmedlemmer og direktører kan ifalde ansvar,

hvis ikke de opfører sig korrekt. Ansvaret kan være

erstatningsretlig eller strafferetlig.

Erstatningsretlig ansvar

Erstatningsretlig er bestyrelsesmedlemmer og direktører

erstatningsansvarlige for deres skadegørende handlinger

efter dansk rets almindelige erstatningsregler. Dvs.

skadevolderen kommer til at erstatte skadelidtes økonomiske

tab, hvis han har handlet forsætligt eller uagtsomt.

Kun hvis man overhovedet ikke kan bebrejde

bestyrelsesmedlemmet eller direktøren noget, bliver han

ansvarsfri. Domspraksis om emnet er sparsomt. Dette

skyldes dels, at ansvar ikke ofte gøres gældende mod A/

S-bestyrelser, dels at en del rejste krav ikke når frem til

domstolene. Så vidt vides, er der endnu ikke en ME,

der er blevet dømt erstatningsansvarlig.

Der blev i februar 1992 rejst erstatningskrav mod 2 ME i

Nordisk Fjer.

Konkursboet i Nordisk Fjer stævnede i alt 12 personer

og krævede i alt 100 mio. kr. af de sagsøgte for tab som

en del af aktionærerne havde lidt.

Senere efter straffe dommene i 1998 indgik kreditorerne

forlig med forsikringsselskabet om beløbets størrelse.

En vestrelandsretsdom fra 1984 dømte 2 ansatte i

virksomheden som var sat ind i bestyrelsen, dog ikke

som ME, hver 50.000 kr. i erstatning fordi de ikke

reagerede på manglende bestyrelsesmøder og revisionsbemærkninger.

Bestyrelsen er forpligtet til at gøre en vis selvstændig

indsats for at skaffe sig føling med virksomhedens

problemer. En bestyrelse, hvis møder i det væsentlige

har indskrænket sig til at være højtlæsning af formanden,

udsætter sig for at ifalde ansvar. Bestyrelsen må

bestræbe sig for, at den kommer til at tage stilling til

virksomhedens centrale problemer. Bestyrelsen må

kræve udarbejdet budgetter og overslag, der sikrer

overblik over likviditeten, samt over påtænkte investeringers

rentabilitet og finansiering, jf. (SL §§ 115, 116

og 361).

Et bestyrelsesmedlem eller en direktørs aflønning eller

honorar gør ikke ansvaret større eller mindre.

Ansvar ved tab

Medfører bestyrelsens dispositioner tab for selskabet,

f.eks. ved en fejlbedømmelse af konjunkturerne, kan

dette i sig selv ikke give grundlag for et erstatningsansvar.

Forudsætningen herfor er naturligvis, at dispositionerne

har ligget indenfor de rammer, der er angivet i selskabets

vedtægter, og at der ikke er sket overtrædelse af lovgivningen.

Erstatningsanvar for manglende betaling af

afgifter og A-skat

* Systematisk anvendelse af det offentlige som finansieringskilde

medfører erstatningsanvar.

* Optimistisk tro på selskabets levedygtighed og en

følgelig forøgelse af skatterestancen medfører ikke

erstatningspligt (fejlskøn).

* Erstatningspligt indtræder kun, såfremt selskabet

fortsætter sin drift ud over håbløshedpunktet, hvor

ledelsen burde have indset, at det ikke var muligt at

videreføre selskabet.

Bedømmelse af ansvar

Denne milde bedømmelse af bestyrelsens ansvar for

forretningsmæssige fejlskøn forudsætter, at bestyrelsen

har truffet sin afgørelse i selskabets interesse.

Hvad der er selskabets interesse, og hvor aktivt et

bestyrelsesmedlem skal være for at værne selskabetsinteresser,

er efter sagen om Nordisk Fjer blive strammet

op.

Den standard for ansvar som lovændringerne efter

Nordisk Fjer var et udtryk for er blevet strammet op

siden. Standarden for ansvar strammes løbende op.

Har ens egne private interesser spillet ind, er man

ubetinget ansvarlig.

Bestyrelsesmedlemmer er ikke kollektivt ansvarlige.

Ansvaret vurderes særskilt for hvert enkelt bestyrelsesmedlem.

Bestyrelsesmedlemmerne hæfter kun solidarisk, hvis de

har handlet samlet. Og kun de, som har stemt for

beslutningen, kan gøres ansvarlige. Eller hvis afstemning

ikke har fundet sted, kun de, som ikke har protesteret

til protokollen.

Strafferetlig ansvar

Strafferetlig kan bestyrelsesmedlemmer og direktører

som regel kun gøres ansvarlig, når de har handlet

forsætligt eller groft uagtsomt. I straffeloven er beskrevet

de værste overtrædelser af regler for bestyrelsesmedlemmer

og direktører. I straffelovens kapitel 29 om forskellige

strafbare formuekrænkelser kan der gives længere

fængselsstraf for bl.a. urigtige eller vildledende angivelser

vedrørende selskabets forhold gennem offentlige

meddelelser, i beretningen, regnskabsopgørelsen eller

erklæringer til generalforsamlingen eller nogen selskabsmyndighed

eller ved anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Efter værdipapirhandelsloven kan der idømmes op til 4

års fængsel i særlig grove tilfælde af misbrug af intern

viden.

Ellers er straffen hæfte eller bøde.

Efter A/S-loven kan der udstedes bøder for brud på

tavshedspligten eller undladelse af, at efterkomme

pligten om at give oplysninger til f.eks. Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen, (SL §§ 366 og 367).

35


Bøde kan også bruges mod bestyrelsesformanden, hvis

han “glemmer” at indkalde ME.

Bøde kan også gives for manglende førelse af aktiebogen

og aktiefortegnelsen, generalforsamlingsprotokollen, og

for at give aktionærlån.

Efter arbejdsmiljølovens § 83 kan selskabet pådrage sig

et objektivt bøde strafansvar.

ME’ere i 1. division

Den 12. august 93 afsagde Københavns Byret dom i

straffesagen mod de 2 ME’ere og 2. næstformand i

Nordisk Fjer bestyrelsen.

For overtrædelse af AS-lovens § 54 stk. 3 (SL § 123)

blev de hver idømt en bøde på 5000 kr. af en enig

domsmandsret. Retten mente de 3 havde sovet i timen.

Specielt havde de 3 bestyrelsesmedlemmer svigtet i

forbindelse med revisionsprotokollaterne.

De havde akcepteret at skulle underskrive protokollatet

efter højtlæsning af formanden uden selv at have bedt

om at se protokollatet.

De øvrige 3 bestyrelsesmedlemmer har forlods akcepteret

og betalt bøder på henholdsvis 2 gange 12.000 kr. og

20.000 kr. i form af bødeforlæg fra anklagemyndigheden.

De to ME’ere fik 14. december 93 af Østre Landsret

nedsat bøden på 5000 kr. til 1000 kr., bl.a. p.g.a deres

økonomiske situation.

De skal i retten

En straffesag blev indledt den 22. november ’93 mod fire

tidligere direktører i Nordisk Fjer. Desuden tiltaltes tre

revisorer.

De har fået dom

Tidl. direktør Jørgen Blücher Schönfeldt

- har fået betinget dom for regnskabsfusk.

Advokat Niels-Vagn Falling Olsen, professor dr. polit.

Poul Nørregaard Rasmussen og direktør Jørgen Basse

- har erkendt bestyrelsesansvar og har betalt bøder.

Advokat Ejler Munch Andersen, tidl. næstformand i

bestyrelsen, og de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer

Thorleif Andersen og Inger Tuxen.

- er idømt bøder for at have svigtet deres ansvar i bestyrelsen.

Inga Lydia Rasmussen tidl. privatsekretær for afdøde

direktør Johannes Petersen.

- har fået betinget dom for groft uagtsomt at have været

med til gennem to år at give urigtige oplysninger om

Nordisk Fjers økonomi.

Forsikring mod bestyrelsesansvar

Deltagelse i bestyrelsesarbejde har traditionelt tidligere

været en del af advokatens arbejdsområde. Et eventuelt

bestyrelsesansvar for advokaten har som følge heraf

været meddækket på advokatansvarsforsikringen siden

midten af 1970’erne.

I maj 1998 afsagde Højesteret dom i den såkaldte

OKStimist-sag (UfR 1998/1137 H). I sagen blev det

statueret, at bestyrelsen var solidarisk ansvarlig for

kreditorernes tab ved fortsat drift, men samtidig fandt

Højesteret, at advokaten, hvis erstatningsansvar var

dækket af en forsikring, skulle friholde de øvrige bestyrelsesmedlemmer.

Højesteret fandt en klar hjemmel for

denne fordeling i Erstatningsansvarslovens § 25 stk. 2,

2. pkt.

På baggrund af dommen må forsikringsselskaberne

overveje såvel præmieniveau som selvrisiko for en

fortsat dækning af advokatens bestyrelsesansvar. Retstilstanden

bør få advokaten til at overveje sin stilling

som bestyrelsesmedlem.

For en årlig præmie på 900.000, kan medlemmerne af

direktionen og bestyrelsen i en dansk verdensomspændende

produktions- og handelsvirksomhed med en

årsomsætning på 14 mia kr. forsikre sig mod ansvar de

kan pådrage sig. Erstatningssummen er på max. 100 mio

kr. pr. skade.

Ca. 1000 selskaber her i landet har tegnet bestyrelsesansvarsforsikringen.

Forsikringen vil normalt ikke dække ved strafbare

handlinger og ved forsætlige og grove uagtsomme

handlinger.

Nogle selskaber (f.eks. Codan) tegner forsikringer som

også dækker grov uagtsomhed. Præmien er derefter.

Der er en klar udvikling fra både investorer og øvriges

side, at man ønsker at rejse sag, hvis man føler sig

dårligt behandlet.

- Hele ansvaret strammes mod dem, der sidder som

professionelle bestyrelsesmedlemmer eller direktører.

Og revisionen kører med i dette løb, fordi en sag om

bestyrelsesansvar automatisk vil medføre et krav mod

revisorerne også.

Der blev i efteråret 1994 stillet forslag i folketinget til en

lovpligtig bestyrelses/direktions forsikring. Forslaget

blev ikke vedtaget.

Ansvar for skandaler

Et forslag til EU-direktiv om ledelsesansvar over for

selskabet kan gøre det til en kostbar affære for bestyrelsesmedlemmer

i danske firmaer at begå grove fejl. I

tilfælde af fremtidige skandaler i stil med Nordisk Fjer

og Hafnia hæfter samtlige bestyrelsesmedlemmer ifølge

EU-forslaget solidarisk, hvis der gøres erstatningsansvar

gældende.

Det enkelte bestyrelsesmedlem kan herefter kun frigøre

sig for ansvaret, hvis han/hun kan dokumentere, at der

ikke kan lægges ham eller hende nogen fejl til last.

Forslaget fra EU siger, at er der først en fejl, så har alle

begået den. Og så må den der vil slippe ud af det, føre

bevis for at de andre har handlet, mens man selv f.eks.

var syg, eller at man i den pågældende sag havde

protesteret vildt og voldsomt.

Det handler både om ledelsen og bestyrelsen.

Er bestyrelsesansvaret blevet skærpet?

Det kan ikke mere diskuteres, om de senere års ændringer

i lovgivningen har virket skærpende på bestyrelsens

ansvar. Det har været politikernes klare mål at indskærpe

bestyrelsesmedlemmerne en øget agtpågivenhed

og professionel adfærd.

Især reglerne om selskabets kapitalberedskab og reglerne

om forretningsordenen for børsnoterede aktieselskaber,

vil virke normsættende/udfyldende og dermed i praksis

36


lette muligheden for at gøre ansvar gældende mod det

enkelte bestyrelsesmedlem.

Hvad siger domstolene?

UfR 1959.421 SH:

Et par bestyrelsesmedlemmer var eftergivende og passive

over for en hovedaktionær, som blandede sin egen

økonomi sammen med selskabets. Sø- og handelsretten

fandt, at bestyrelsesmedlemmerne havde forsømt at

opfylde deres tilsynspligter, og de blev derfor dømt.

UfR 1962.151 H:

Et andelsselskabs bestyrelsesformand var for passiv i sit

tilsyn med de ansatte, og selskabet kom til at lide tab på

grund af ulovligheder hos en bestyrer. Højesteret fandt,

at bestyrelsesformanden havde forsømt sin tilsynspligt,

og han blev derfor dømt.

UfR 1962.452 H:

Et ejendomsselskabs bestyrelse havde ikke opdaget, at

låneprovenuerne fra pantsætning af selskabets ejendomme

ikke blev anvendt i selskabet, men til uvedkommende

formål. Højesteret fremhævede, at bestyrelsesmedlemmerne

ganske vist ikke havde haft pligt til et

nøje indseende med alle detaljer i de omfattende transaktioner,

men at de ikke havde foretaget de undersøgelser

og den kontrol, man kunne kræve af dem, og de blev

derfor straffet efter den bestemmelse i daværende

aktieselskabslov (§ 47), der nærmest svarer til den

nuværende (SL § 115 og 116).

UfR 1966.732 SH:

To bestyrelsesmedlemmer var sagsøgt for gennem deres

svigtende tilsyn at have muliggjort, at det tredje bestyrelsesmedlem,

som var hovedaktionær, trak betydelige

midler ud af selskabet. Han blev (selvfølgelig) selv dømt,

men de to andre blev frifundet.

UfR 1974.1005 H:

Bestyrelsen udsendte et cirkulære om selskabets forhold,

men den baserede sig på tal, der var ca. 1/2 år

gamle, og som endda viste sig at være forkerte. De syv

højesteretsdommere delte sig med 4 for frifindelse og 3

for domfældelse.

UfR 1979.777 V:

Bestyrelsen forholdt sig passiv overfor, at pengene

sivede ud af selskabet gennem hovedaktionærens

ulovlige udtræk af midler. De ville have kunnet sætte sig

nærmere ind i forholdet ved at gennemgå selskabets

regnskaber. De fandtes at have tilsidesat deres tilsynspligter

og dømtes.

Vestre Landsrets dom af 22. oktober 1984:

Der er tale om en udtrykt udløber af straffedommen i

UfR 1985.940 H. Bestyrelsen forholdt sig passiv over for

hovedaktionærens udtræk af midler, og de dømtes alle.

De skulle ifølge landsretten have reageret for at forhindre

yderligere udtræk, og det ændrede ikke ved deres

»almindelige forpligtelser som bestyrelsesmedlemmer«,

at de (blandt andet som medarbejdere i selskabet) »hver

for sig har befundet sig i et afhængighedsforhold, der

har medført, at de har følt sig begrænset i deres muligheder

for at reagere og varetage selskabets interesser«.

UfR 1984.1115 SH:

Her blev en bestyrelse omvendt frifundet for et erstatningskrav

med den (hoved)begrundelse, at bestyrelsen

havde opfyldt sine pligter efter § 54. Sø og handelsretten

understreger direkte, at de overvågede selskabet grundigt,

og at de havde opfyldt pligterne efter § 54 med

hensyn til ledelsen af selskabet.

UfR.1997.283H. Dokoff-sagen.

Bestyrelsesformand erstatningsansvarlig for tab påført

selskaber efter hans udtræden af bestyrelserne.

Advokat A var bestyrelsesformand og B var almindeligt

bestyrelsesmedlem i to investeringsselskaber S1 og S2

fra oktober 1986 til deres udtræden af bestyrelserne

henholdsvis den 25. og 18. februar 1987. S1 og S2 var

derefter uden bestyrelser, indtil de blev erklæret konkurs

i januar og februar 1988. Under bobehandlingen

konstateredes det, at S’ direktør D, der samtidig havde

været det eneste tilbageværende bestyrelsesmedlem, og

som havde kunnet tegne S alene, i tiden efter 30. april

1987 havde misbrugt sin dispositionsadgang over S’

midler, hvorved S blev påført tab. B blev frifundet for

erstatningskrav mod ham. Derimod blev A dømt til at

betale 2,5 mio. kr. i erstatning, da det efter de oplysninger,

der forelå ved hans udtræden, måtte fremstå som en

så nærliggende risiko, at D ville misbruge sin dispositionsadgang

i S, at A havde handlet uforsvarligt ved uden

nærmere underretning til investorerne at træde tilbage

som bestyrelsesformand og dermed lade D alene tilbage i

ledelsen.

U.f.R.1998.1137

H. Odense Kammeraterne. Medlemmer af bestyrelsen for

professionel fodboldklub erstatningsansvarlige for

kreditorers tab ved fortsat drift. Efter at et aktieselskab,

der drev en professionel fodboldklub, var blevet erklæret

konkurs den 5. januar 1990, påstod boet 5 medlemmer

af selskabets bestyrelse tilpligtet at betale erstatning

for tab ved fortsat drift af selskabet i 1989. Højesteret

tiltrådte, at konkursboet kunne gøre det erstatningsansvar

gældende, som bestyrelsens medlemmer måtte have

pådraget sig ved uforsvarligt at fortsætte selskabets drift.

På et bestyrelsesmøde i marts 1989 forelå årsregnskabet

for 1988 som - trods indtægtsføring og aktivering af

kontraktrettigheder vedrørende spillerstaben med ca.

500.000 kr. - viste et underskud på ca. 350.000 kr. og

tab af hele egenkapitalen. På et møde den 4. april 1989,

hvor et resultatbudget for 1989 blev gennemgået, burde

bestyrelsen have indset, at videreførelse af selskabet ikke

var mulig uden yderligere tab, og bestyrelsen havde

derfor handlet uforsvarligt ved at fortsætte driften. Som

sagen forelå for Højesteret, blev der ved opgørelsen af

tabet ved den fortsatte drift taget udgangspunkt i den i

en skønserklæring opgjorte forskel på ca. 1,7 mio. kr.

mellem underbalancen henholdsvis den 4. april 1989 og

den 5. januar 1990. Forskellige forhold vedrørende den

opgjorte underbalance pr. 4. april 1989, herunder

omfanget af konkursregulering af spillernes lønkrav,

måtte imidlertid medføre en nedsættelse af forskelsbeløbet.

De kreditorer, der måtte kunne anses at have accepteret

tabsrisikoen, indgik i underbalancen på de to tidspunkter

med i alt væsentligt samme beløb, og der var derfor

ikke grundlag for at nedsætte forskelsbeløbet yderligere.

Tabet fastsattes herefter skønsmæssigt til 1 mio. kr. Der

var ikke grundlag for i medfør af aktieselskabslovens §

143, stk. 1, (SL § 363), at lempe ansvaret for nogen af

bestyrelsesmedlemmerne.

37


I det indbyrdes forhold skulle hele erstatningen betales

af bestyrelsesformanden, en advokat, hvis erstatningsansvar

var dækket af en ansvarsforsikring, jf. erstatningsansvarslovens

§ 25, stk. 2, 2. pkt.

Mindship Fonden

En direktør og et medlem af bestyrelsen i en fond

erstatningsansvarlige for tab lidt ved fondens drift af en

restaurant. Advokat dømt for Mindship-konkurs i

Højesterets oktober 2005.

I 1995 stiftedes Mindship Fonden, F, der skulle danne

rammen om en række kulturaktiviteter i Kulturbyåret

1996. I tilknytning hertil åbnede F en restaurant, men i

november 1996, da F’s aktiver var ca. 4 mio. kr., og

passiverne var ca. 20 mio. kr., blev F erklæret konkurs.

Boet, B, anlagde erstatningssag mod F’s direktør, D, og 4

bestyrelsesmedlemmer, idet F gjorde gældende, at de

havde pådraget sig erstatningsansvar for boets udækkede

gæld ved ikke at have indstillet F’s udgiftskrævende

aktiviteter på et tidligere tidspunkt. Landsretten

fandt D erstatningsansvarlig og pålagde ham en erstatning

på 1,5 mio. kr., men frifandt bestyrelsesmedlemmerne.

B ankede dommen til Højesteret for så vidt angår

et af bestyrelsesmedlemmerne, A, der var advokat.

Højesteret udtalte bl.a., at bestyrelsen i juni 1996 var

blevet gjort bekendt med, at F i strid med bestyrelsens

beslutning havde iværksat etableringen af restaurationsvirksomheden

og derved havde pådraget F betydelige

forpligtelser ud over de oprindeligt budgetterede, at

bestyrelsen havde undladt at træffe de fornødne foranstaltninger

til at sikre en forsvarlig drift, at det på et

møde den 23. september 1996 kunne konstateres, at F’s

kapital var tabt, og at F var stærkt illikvid, og at restaurationsdriften

var tilrettelagt og foregik på en måde, der

indebar fundamentale svigt i økonomi- og kassefunktionen,

som det ikke var lykkedes at afhjælpe. I hvert

fald den 23. september 1996 burde det derfor have stået

A klart, at det kun var forsvarligt at fortsætte driften,

hvis det skete på en måde, der sikrede, at der ikke

stiftedes yderligere gæld, at eksisterende gæld ikke blev

nedbragt, og at varekøb fremover skete mod kontant

betaling. Det var derfor en ansvarspådragende fejl, at A

ikke tog skridt til at sikre, at bestyrelsen besluttede, at

disse retningslinjer skulle iagttages ved den fremtidige

drift. A fandtes herefter erstatningsansvarlig for de

betalinger af gammel gæld, der uberettiget havde fundet

sted efter denne dato, og for stiftelse af ny gæld efter

dette tidspunkt, og pålagdes en erstatning til B på 3,6

mio. kr.

UfR 2007/497H

Direktions- og bestyrelsesansvar

Denne sag drejede sig om et rejseselskab (»A«), som blev

grundlagt med en egenkapital på l mio. kr. Allerede 10

måneder senere gik A konkurs med en gæld på 38 mio.

kr. og en negativ egenkapital på 37 mio. kr. Konkursboet

(»K«) anlagde sag mod A’s direktør (»D«), 4 bestyrelsesmedlemmer

(»B«) og mod A’s reelle daglige leder (»L«)

med påstand om delvis erstatning for det tab, som var

opstået på grund af den gæld, der var oparbejdet i A

inden konkursen. Landsretten frifandt D, B og L.

Landsrettens afgørelse blev efterfølgende ændret af

Højesteret, idet Højesteret fandt, at A var blevet drevet

på en måde, som var klart uforsvarlig, idet en væsentlig

del af rejserne var blevet solgt til en pris som end ikke

dækkede A’s direkte omkostninger. Højesteret fandt

endvidere, at B i det hele havde forsømt sin forpligtelse

til at føre tilsyn med A’s økonomi og forhold (jf. aktieselskabslovens

§ 54, stk. 3), (SL § 123), hvorfor B havde

udvist betydelig uagtsomhed. De sagsøgte D, B og L blev

alle dømt til solidarisk at betale kreditorernes tab. Der

var ikke grundlag for at lempe ansvaret. I det interne

forhold skulle D og L friholde B. I forholdet mellem D

og L skulle L friholde D, idet L havde været den reelle

daglige leder af selskabet.

Hvad kan vi lære af det ?

Man kan af disse domme fremdrage nogle udsagn fra

domstolene til nærmere afgrænsning af § 54 (SL § 123) i

hvert fald i erstatningsretlig henseende, nemlig følgende:

• man må i bestyrelsen ikke være eftergivende og

passiv f.eks. over for en stærk direktør

(UfR 1959.421 SH),

• man skal i bestyrelsen også sørge for effektivt tilsyn

med ansatte, som disponerer over selskabets midler

(UfR 1962.151 H),

• man har ganske vist ikke pligt til et nøje indseende

med alle detaljer i komplicerede sager

(UfR 1962.452 H),

• men man skal foretage de undersøgelser og den

kontrol, som konkret er nødvendig (samme dom),

• man må ikke forholde sig passiv over for noget, der

kan indebære, at penge strømmer ud af selskabet

(UfR 1979.777 V og den utrykte Vestre Landsretsdom),

• man skal overvåge selskabet grundigt

(UfR 1984.1115 SH).

• man kan ikke trække sig tilbage og være passiv, når

man er et ansvarligt bestyrelsesmedlem. Man er også

ansvarlig for sine undladelser.

(UfR 1997, 283 H) og

• man skal begrænse tabet for kreditorerne. Er selskabet

på vej ned, er betyrelsesmedlemmerne nødsaget

til at gribe ind på det rigtige tidspunkt. (UfR 1998,

1137 H) og Mindship-konkursen.

38


5. Vedtægter og forretningsorden

Aktieselskaber og anpartsselskaber skal begge have

vedtægter og forretningsorden.

Vedtægter

Efter (SL § 28 og 29) skal vedtægterne i et aktieselskab

minimum indeholde visse punkter, f.eks. noget om

selskabets navn og formål.

Herudover er der i aktieselskabsloven regler, som

selskabet kan benytte, hvis de er præciseret i vedtægterne,

f.eks. særlige rettigheder for nogle aktier.

Endelig kan vedtægterne indeholde bestemmelser, som

fraviger loven, men kun når dette er muliggjort i loven,

f.eks. (SL § 101), hvorefter generalforsamlingen ledes af

en dirigent, som vælges af generalforsamlingen blandt

aktionærerne, med mindre vedtægterne måtte bestemme

noget andet.

I vedtægterne skal optages bestemmelser, som måtte

være truffet om

1) særlige rettigheder for nogle aktier, jf. (SL § 29)

2) indskrænkninger i aktiernes omsættelighed, jf.

(SL § 29)

3) pligt for aktionærer til at lade selskabet eller andre

indløse deres aktier helt eller delvis, jf. (SL § 69),

4) aktionærers ret til at se aktiebogen, jf. (SL § 29).

5) begrænsninger i bestyrelsesmedlemmers og direktørers

tegningsret i henhold til (SL § 135)

6) elektronisk deltagelse i generalforsamling (elektronisk

generalforsamling), jf. (SL § 77) eller

7) anvendelse af elektroniske dokumenter og elektronisk

post i stedet for papirbaserede dokumenter

(elektronisk kommunikation) i kommunikationen

mellem selskabet og aktionærerne, jf. (SL § 77) .

Vedtægterne vedtages af generalforsamlingen og indsendes

til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Senere

ændringer i vedtægterne skal også vedtages af generalforsamlingen

og indsendes til styrelsen.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har ikke nogen egentlig

kontrollerende eller tilsynsførende myndighed, som

f.eks. Finanstilsynet.

Styrelsen skal dog prøve de indsendte dokumenter, og

lider de af fejl og mangler, skal de returneres. Således

skal styrelsen se efter, om vedtægterne indeholder

lovens minimumskrav. (SL §§ 28 og 29) og (SL §§ 9 og

58 som kun omtaler en 2 ugers regel).

Vedtægterne kan, bortset fra få undtagelser, kun

ændres af generalforsamlingen (SL §§ 105 og 106).

Hertil kræves mindst 2/3 af de afgivne stemmer samt 2/3

af aktiekapitalen repræsenteret på generalforsamlingen.

Efter (SL § 105) kræves almindeligt flertal. Falder

afstemningstemaet under SL § 105, kan generalforsamlingens

flertal, men dog mindre end gældende efter (SL

§ 106), overføre forslaget til selskabets datterselskab og

dér gennemføre forslaget. Kopi af selskabets vedtægter

kan af enhver fås i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Forretningsorden

Efter (SL §§ 123 og 130) skal bestyrelsen med en forretningsorden

træffe nærmere bestemmelse om udførelsen

af sit hverv.

Bestyrelsen skal altså have en forretningsorden. Der er

endnu nogle bestyrelser, som ikke har fået én, selvom

den tidligere AS-lov § 56, nuværende indholdsmæssigt

SL §§ 123 og 130 har været gældende siden 1974.

Forretningsordenen udformes og vedtages af bestyrelsens

flertal. Der er ikke i aktieselskabsloven noget

krav til forretningsordenens indhold.

Bestyrelsens og tilsynsrådets

forretningsorden

Hvis bestyrelsen eller tilsynsrådet i et kapitalselskab

består af flere medlemmer, skal der ved en forretningsorden

træffes nærmere bestemmelser om udførelsen af

bestyrelsens eller tilsynsrådets hverv.

Ved udformningen af forretningsordenen skal der tages

udgangspunkt i kapitalselskabets virksomhed og behov.

SL § 130.

I den forbindelse bør bestyrelsen eller tilsynsrådet

særligt overveje, om forretningsordenen skal indeholde

bestemmelser om konstitution, arbejdsdeling, tilsyn

med direktionens daglige ledelse, føring af bøger, protokoller

m.v., skriftlige og elektroniske møder, tavshedspligt,

suppleanter, regnskabskontrol, underskrivelse af

revisionsprotokol og sikring af tilstedeværelsen af det

nødvendige grundlag for revision.

Bestyrelsens eller tilsynsrådets forretningsorden i

statslige aktieselskaber skal senest 4 uger efter udfærdigelsen

offentliggøres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens itsystem.

Samme frist gælder, når et aktieselskab bliver et

statsligt aktieselskab efter kapitel 20 eller der sker

ændringer i et statsligt aktieselskabs forretningsorden.

I børsnoterede og statslige aktieselskaber kan/skal

forretningsordenen efter 1. august 1993 mindst indeholde

bestemmelser, der:

1) fastlægger bestyrelsens konstitution og beslutningsdygtighed,

samt med hvilket interval der skal

afholdes møder,

2) fastlægger retningslinier for arbejdsdelingen,

herunder forretningsgange, bemyndigelser og

instrukser, mellem bestyrelsen og direktionen eller

andre etablerede organer,

3) fastlægger, hvorledes bestyrelsen fører tilsyn med

direktionens ledelse af selskabets virksomhed og

med datterselskaber,

4) fastlægger retningslinier for oprettelse og føring af

bøger, fortegnelser og protokoller efter denne lov,

5) pålægger bestyrelsen at tage stilling til selskabets

organisation såsom regnskabsfunktion, intern

kontrol, edb-organisation og budgettering,

6) pålægger bestyrelsen at skaffe sig de oplysninger,

der er nødvendige til opfyldelse af dens opgaver,

7) pålægger bestyrelsen af følge op på planer, budgetter

og lignende samt tage stilling til rapporter om

selskabets likviditet, ordrebeholdning, væsentlige

dispositioner, overordnede forsikringsforhold,

finansieringsforhold, pengestrømme og særlige

risici,

39


8) pålægger bestyrelsen at tage stilling til indholdet af

revisionsprotokollen forud for dennes underskrivelse,

9) pålægger bestyrelsen at gennemgå selskabets perioderegnskaber

og lign. i løbet af hvert regnskabsår, og

herunder vurdere budgettet og afvigelser herfra, samt

10) pålægger bestyrelsen at sikre tilstedeværelsen af det

nødvendige grundlag for revision, herunder tage

stilling til, om der er behov for intern revision.

Forretningsordenen skal ikke indsendes til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen.

Dette gælder dog ikke for statslige aktieselskaber.

Bestyrelsens forretningsorden skal her indsendes til

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med henblik på offentliggørelse.

Foretages der senere ændringer i selskabets forretningsorden,

skal den ændrede forretningsorden indsendes,

så den er modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

senest 4 uger efter, at ændringen er foretaget.

Et selskab, som senere bliver et statsligt aktieselskab,

skal senest 4 uger efter, at selskabet er blevet et statsligt

aktieselskab, indsende en forretningsorden, der opfylder

lovens krav, til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Det er en god ide at have en forretningsorden. Et stykke

papir som indeholder de procedureregler, bestyrelsesmedlemmerne

har aftalt med hinanden. Så behøver

bestyrelsesmedlemmerne ikke at kunne huske, hvad der

er aftalt. Kommer der et nyt bestyrelsesmedlem, kan han

læse sig til proceduren og skal ikke overlades til tilfældige

spørgsmål og svar.

Forretningsordenen er vigtig ved uenighed. Det er her,

den skal vise sin styrke. Hvis først man er blevet

uenige om proceduren, kan det bagefter være vanskeligt

at blive enige om en forretningsorden. Forretningsordenen

kan f.eks. indeholde noget om følgende punkter:

• Konstituering af bestyrelsen

• Valg af formand og eventuel næstformand

• Antal bestyrelsesmøder

• Indkaldelsesvarsel

• Indkaldelsesform

• Hvor skal møderne afholdes

• Minimumskrav til bilagsmateriale

• Proceduren ved afholdelse af ekstraordinært bestyrelsesmøde

• Bestyrelsesmødernes forløb

• Hvor mange skal der være til stede, for at bestyrelsen

er beslutningsdygtig

• Bestyrelsesprotokollens førelse og brug

• Bestyrelsens ansættelseskompetence

• Tegningsrettigheder

• Indkaldelse af generalforsamling

• Fortrolige dokumenters behandling

• Proceduren for opfyldelse af informationspligten

• Proceduren for indkaldelse af suppleanter

• Proceduren for ændring af forretningsordenen.

Se også bilag 2 bagerst.

40


6. Selskabets ledelse

Bestyrelse og direktion

Reglerne om bestyrelsen og direktionen findes i Selskabsovens

kap. 7 (SL kap. 7).

Bestyrelsen og direktionen er selskabets ledelse. Et

aktieselskab skal have en bestyrelse eller et tilsynsråd på

mindst 3 medlemmer. (SL § 111).

Et anpartsselskab skal mindst have en direktør. Kan der

i et ApS vælges ME, skal der også være en bestyrelse

eller et tilsynsråd på mindst 3. SL § 111.

Selskabets ledelse har ansvaret for virksomhedens drift.

På den ene side over for de ansatte og samfundet og på

den anden side over for aktionærerne og kreditorerne.

I praksis er der meget stor forskel på, hvor meget bestyrelsen

blander sig i den daglige drift. Nogle bestyrelser

mødes en gang om året umiddelbart før generalforsamlingen.

Denne type bestyrelser bliver der færre og færre

af. Andre mødes en gang om måneden.

Hvilke selskaber kan få ME ?

Hvilke selskaber er omfattet af bekendtgørelsen (DNB)

som giver ret til ME ?

Følgende selskaber skal give deres medarbejdere adgang

til at vælge ME, hvis betingelserne i bekendtgørelserne

er opfyldt.

A/S, ApS, partnerselskab P/S, jf. (SL § 140).

Andre selskaber, som ikke er nævnt ovenfor, kan ved

lov være tillagt samme forpligtigelse som A/S’erne m.fl.

Som f.eks. :

Erhvervsdrivende fonde, jf. LOEF § 22.

Andelskasser og sammenslutningen af andelskasser, jf.

LOFV 88.

Garant sparekasser, jf. LOFV § 84

Gensidige forsikringsselskaber, jf. LOFV § 114.

Tværgående pensionskasser, jf. LOFV § 116.

Andre selskaber kan i deres vedtægter give deres

medsrbejdere plads i bestyrelsen. Men kun hvis det i

vedtægterne er nævnt, at selskabet vil følge bekendtgørelsen

(DNB), er ME’eren omfattet af rettigheder/pligter i

bekendtgørelsen.

Selvejende institutioner (ikke erhvervsdrivende fonde),

men ikke foreninger.

Hvis ikke vedtægterne nævner bekendtgørelsen, vil

ME’erne være at betragte som indsat af ejerne (generalforsamlingen).

Valg af ME

Se bilag om JA/NEJ afstemning, hvordan kommer jeg i

gang, bilag 19 B.

ME betyder MEDARBEJDERVALGT BESTYRELSES-

MEDLEM. Betegnelsen ME stammer fra Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens edb registrering hvor der skal bruges

forkortelser.

Valgbekendtgørelsen DNB bruger SELSKABS - eller

KONCERNREPRÆSENTATION.

Et selskab anses for i de sidste 3 år at have beskæftiget

gennemsnitligt mindst 35 medarbejdere, når det for de

sidste 12 kvartaler har indbetalt et beløb svarende til 105

gange 45 halve ugebidrag.

Halve ugebidrag fordi ATP bidrag gradueres efter den

ansattes beskæftigelsesgrad hos arbejdsgiveren. Så 45

halve ugebidrag svare sådan ca. til 35 ansatte på halv

tid.

Der kan kun medregnes personer som er lønmodtagere i

alderen 16 - 66 år. Undtaget er direktører anmeldt til

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Man betaler kun ATP

bidrag fra det fyldte 16. år.

I selskaber, der i de sidste 3 år har beskæftiget gennemsnitligt

mindst 35 medarbejdere, har selskabets medarbejdere

ret til at vælge et antal medlemmer af bestyrelsen

og suppleanter.

Den treårsperiode, indenfor hvilken der gennemsnitligt

skal være ansat mindst 35 medarbejdere, er den periode,

der ligger 3 år forud for datoen for JA/NEJ-afstemningen.

Altså hverken de 3 foregående kalenderår eller

de 3 foregående regnskabsår.

3 års perioden regnes fra selskabets registrering som

aktieselskab hos Erhvers- & Selskabsstyrelsen.

Valgproceduren kan ikke igangsættes før 3 års perioden

er udløbet.

Har selskabet 35 eller flere ansatte, kan disse vælge et

antal bestyrelsesmedlemmer svarende til halvdelen af de

aktionærvalgte. Dog mindst 2, (SL § 140).

Udgør antallet af selskabsrepræsentanter, der skal

vælges, ikke et helt tal, afrundes opad.

Hvis der før 1. marts 2010 ved udløbet af fristen for

opstilling af kandidater til valget som selskabsrepræsentanter

og som suppleanter var opstillet færre end det

antal kandidater, der skulle vælges, kunne valg ikke

afholdes.

Efter 1. marts 2010 har medarbejderne ret til at opstille

færre kandidater og suppleanter end det antal medarbejderne

har ret til at vælge.

Afgørende for antallet af medarbejderrepræsentanter er

det konkrete antal bestyrelsesmedlemmer, som er valgt

af generalforsamlingen eller andre på tidspunktet for

bekendtgørelsen af valgdatoen, som skal ligge mellem 6

og 10 uger før valgdatoen.

Valg af ME i andre selskaber

Andre selskaber kan være AS eller ApS med mindre

end 35 ansatte. Eller selvejende institutioner, interessentskaber,

andelsselskaber eller kommanditselskaber.

Her gælder reglen i (SL §§ 140 og 143), hvor efter

vedtægterne i de pågældende selskaber kan tillægge

medarbejderne samme ret til repræsentation som nævnt

under SL § 140.

41


I så tilfælde skal reglerne i (DNB § 14). Her efter gælder,

at hvis vedtægterne giver mulighed for medarbejder

valgte bestyrelsesmedlemmer skal bekendtgørelserne

følges.

Det antages dog, at vedtægterne i denne situation kan

fastsætte antallet af ME'ere ubundet af antallet af generalforsamlingsvalgte.

Case: Frøs Herreds Sparekasse

Sparekassen er en selvejende institution hvis vedtægter

bestemmer at bestyrelsen består af 10 medlemmer,

hvoraf de 2 vælges af medarbejderne. Efter Lov om

Finansiel Virksomhed § 84 gælder reglerne om antal

ME'ere i ASL § 49, (SL § 140) også for sparekasser.

Altså skulle der her i sparekassen kunne vælges 4 og

ikke 2. Men det antages at lige hvad angår antallet af

ME'ere kan sparekassens repræsentantskab i sine

vedtægter bestemme antallet. Til gengæld vil de 2

repræsentations bekendtgørelser skulle følges.

Case: Skive Sparekassens Fond/Sparbank Vest A/S

Repræsentation i fondens bestyrelse skal fremgå af

fondens vedtægter, fondatsen. Efter lov om erhvervsdrivende

fonde har medarbejder samme ret til selskabs- og

koncernrepræsentation som i A/S. Men fondens vedtægter,

herunder bestemmelsen om antal ME repræsentanter,

kan ikke ændres uden fondsmyndighedens godkendelse.

I følge praksis vil de berørte rettighedshavere

skulle høres og give deres samtykke til en evt. ændring.

Hvis vedtægterne ikke henviser til A/S-loven, anses ME

valgt af andre, hvilket betyder, at de ansatte kan vælge

bestyrelsesmedlemmer, så snart antallet når op på

lovens krav, og den fornødne tid er gået. Flertallet af

bestyrelsens medlemmer skal vælges af generalforsamlingen,

(SL § 120).

Er selskabet og de ansatte enige om, at der skal være

ME, men selskabet ønsker ikke at ændre vedtægterne,

skal der afholdes JA/NEJ afstemning for at et valg kan

blive gyldigt.

Til de aktionærvalgte medregnes også bestyrelsesmedlemmer,

som i henhold til en bestemmelse i vedtægterne

er valgt af offentlige myndigheder eller af andre. For

selskaber hvis vedtægter ikke skal indeholde hjemmel

for en offentlig repræsentant i bestyrelsen, fordi hjemlen

direkte er udtrykt i loven, medregnes den offentlige

repræsentant ikke som “aktionærvalgt”, og tæller derfor

heller ikke med ved beregningen af antallet af ME.

Den offentlige repræsentant udnævnes af erhvervsministeren

for 4 år ad gangen.

Ændring af antal ME i valgperioden

Antallet af ME ændres ikke i valgperioden, selvom

antallet af vedtægtsbestemte bestyrelsesmedlemmer

ændres. En eventuel forøgelse eller formindskelse af

antallet af ME må finde sted i forbindelse med nyvalg.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er af den opfattelse, at

det er aktionærernes og ledelsens ansvar at sikre, at de

generalforsamlings valgte altid er i flertal i bestyrelsen.

Dette gælder dog ikke i det tilfælde hvor antallet af

generalforsamlingsvalgte uden egen skyld kommer

under den i (SL § 120), fastsatte grænse. Hvorefter

flertallet af bestyrelsens medlemmer skal vælges af

generalforsamlingen.

Nedsættes antallet af generalforsamlingsvalgte, så disse

ikke mere har flertallet, foreskriver Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,

at reducere antallet af ME'ere med det

nødvendige antal efter forhandling med den øvrige

bestyrelse. Den ME som er valgt med det laveste stemmeantal

træder først ud af bestyrelsen og så fremdeles til

de generalforsamlingsvalgte igen har flertal i bestyrelsen.

Det er de ME'ere som aktuelt sidder i bestyrelsen, hvis

stemmetal er afgørende.

Det er kun de som har valgt bestyrelsesmedlemmerne

som kan bestemme, at de skal forlade bestyrelsen.

Direktion eller generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer

kan ikke beslutte at ME skal forlade bestyrelsen.

Det er formentligt kun nødvendigt at reducere med det

antal der giver de generalforsamlingsvalgte flertal, altså

ikke med så mange at de generalforsamlingsvalgte udgør

dobbelt så mange som ME'erne.

ME er valgt for 4 år ad gangen. De øvrige bestyrelsesmedlemmer

vælges for en periode, som vedtægterne

bestemmer, dog max. 4 år ad gangen. Genvalg kan finde

sted.

Suppleanter

Valgperioden gælder også for suppleanter. De aktionærvalgte

bestyrelsesmedlemmer behøver ikke at have

suppleanter.

De aktionærvalgte kan ikke supplere sig selv. Suppleanter

træder i bestyrelsesmedlemmernes sted ved disses

fravær. Men også når et bestyrelsesmedlem er midlertidigt

fraværende, f.eks. på grund af sygdom, bortrejse

eller arbejde.

Regler om, hvornår og hvordan suppleanten skal indkaldes,

vil være praktisk at optage i vedtægterne eller

bestyrelsens forretningsorden. Bestyrelsen er ikke

forpligtet til af sig selv at indkalde suppleanten, fordi et

bestyrelsesmedlem er forhindret i at deltage i et eller et

par bestyrelsesmøder.

Men en suppleant har ret til at møde i stedet for det

fraværende bestyrelsesmedlem, hvis denne har udtrykt

ønske herom og selv er forhindret i at give møde.

Meddelelse om fravær skal gives til bestyrelsens formand,

som også er den der har pligt til at indkalde

suppleanten. Bestyrelsen skal under disse omstændigheder

give suppleanten adgang til mødet, (SL §

124,2).

Vedtægter og/eller forretningsorden, som kun vil indkalde

suppleanter ved varigt forfald, vil blive krævet

ændret af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Suppleanten har helt samme rettigheder og forpligtelser

som det bestyrelsesmedlem, de erstatter.

Suppleanter skal kunne supplere

Suppleanten skal altså kunne træde ind i stedet for ME,

endog med ret kort varsel.

Det kræver, at suppleanten har fulgt med i bestyrelsesarbejdet.

For hele tiden at kunne være ajourført med bestyrelsesarbejdet,

må ME holde sin personlige suppleant

løbende orienteret. Suppleanten skal altid være opdateret.

Ansvaret for opdateringen har ME.

42


Efter Erhvervsministeriets opfattelse vil bestyrelsen

eventuelt kunne afgrænse tavshedspligten således, at

forhandlingerne om nærmere angivne emner ikke må

røbes uden for den personkreds, der har deltaget i det

pågældende bestyrelsesmøde. I så fald vil en bestyrelsessuppleant,

der ikke har deltaget i mødet, ikke kunne

orienteres. Det forudsætter, at der er taget konkret

stilling til orienteringen af suppleanten, hvis referat

forbuddet skal være gældende.

Ministeriets opfattelse afgøres endeligt af domstolene,

som indtil nu aldrig har haft forelagt spørgsmålet.

Direktøren for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har udtalt

sig som enig i, at ME'eren skal orientere sin suppleant.

En særlig situation opstår, såfremt ME og den personlige

suppleant ikke længere er ansat i selskabet. I så

tilfælde skal der afholdes et suppleringsvalg.

Ved valget skal der vælges et bestyrelsesmedlem og en

suppleant. Der skal ikke foretages suppleringsvalg, hvis

kun suppleanten mangler. Jf. bekendgørelse kap. 6.

I stedet for suppleringsvalg, kan de ansatte forlange

nyvalg af samtlige ME og deres suppleanter. I begge

tilfælde sidder de valgte den oprindelige 4-årige periode

ud.

ME’ere som går på orlov eller får tjenestefrihed bør

overlade deres bestyrelsesplads til suppleanten. Men er

ikke forpligtiget til det. En faglig voldgiftssag af 5.

oktober 1994, MD Foods amba mod HK, med 3 højesteretsdommere

som opmænd, udtaler at en ansat kan

vælges og bevare sin status som tillidsmand under

orlov. Han må anses som ansat, men med arbejdspligten

som midlertidigt suspenderet.

Det permanente valgudvalg

I begge situationer træder det permanente valgudvalg i

funktion.

Valgudvalgets sammensætning: I selskaber, hvor der er

SU, skal flertallet af valgudvalgets medlemmer vælges af

de ansatte i SU blandt de ansatte i selskabet. Mindretallet

i valgudvalget vælges af selskabets bestyrelse. I

selskaber, hvor der ikke er SU, skal selskabets bestyrelse

vælge hele valgudvalget, men stadig således at flertallet i

udvalget består af ansatte. Er der i virksomheden valgt

tillidsrepræsentanter, skal disse så vidt muligt være

repræsenteret.

Valgudvalget fortsætter sin eksistens så længe der er ME

i bestyrelsen. Det er vigtigt, at de faglige aktive fastholder

deres flertal i udvalget. Efter bekendtgørelserne er det

ikke en betingelse, at B-siden i SU er repræsenteret i

valgudvalget.

Man kan ikke være kandidat til ME-valget og fortsat

sidde i valgudvalget.

Ved udtræden af valgudvalget, suppleres dette af de,

som har ret til at vælge valgudvalget. Udvalget skal bestå

af mindst 3 medlemmer. Det vælger selv sin formand.

Formanden kan godt være fra B-siden. Udvalgets møder

kan foregå elektronisk. Udvalget skal fører en protokol

som skal underskrives af samtlige udvalgsmedlemmer.

Referaterne eller protokollen skal være tilgængelig for

ledelsen, aktionærerne og medarbejderne. Udvalgets

afgørelser kan ikke appeleres.

Afholdelse af valget og valgkomiteer

Valgudvalget er ansvarlig for den praktiske tilrettelæggelse

af valget. Selskabsbekendtgørelsen indeholder

ingen regler herom, men en fremgangsmåde med anvendelse

af valgbokse og stemmeurner, der overvåges af

valgudvalget, er almindeligt forekommende.

Afviklingen af valget besværliggøres, hvis selskabet

driver virksomhed på forskellige forretningsadresser og

medarbejderne derfor er spredt geografisk, eller hvis

medarbejderne arbejder i flerholdsskift. I så fald kan det

være praktisk, at valgudvalget nedsætter lokale valgkomiteer,

der kan bistå med afholdelse af valget, således

at det kan afholdes samtidigt på alle selskabets forretningsadresser.

Selskabsbekendtgørelsen indeholder

særlige regler for valgkomiteer.

Valgkomiteerne sammensættes på samme måde som

valgudvalget, jf. (DNB § 31). Valgkomiteerne skal derfor

sammensættes af repræsentanter for medarbejderne og

for ledelsen. Flertallet af valgkomiteernes medlemmer

skal bestå af repræsentanter for medarbejderne, og

mindst et af medlemmerne skal være medlem af selskabets

bestyrelse eller direktion.

Medarbejdernes repræsentanter i selskabets samarbejdsudvalg

vælger valgkomiteernes repræsentanter for

medarbejderne blandt alle selskabets medarbejdere.

De øvrige medlemmer af valgkomiteerne vælges af

bestyrelsen. Hvis der ikke findes et samarbejdsudvalg i

selskabet, udpeger bestyrelsen også medarbejdernes

repræsentanter blandt selskabets medarbejdere. Hvis der

er valgt tillidsrepræsentanter i selskabet, skal disse så

vidt muligt være repræsenteret i valgkomiteerne.

Medarbejdere, der er opstillet til valg eller genvalg til

bestyrelsen, kan ikke forblive medlemmer af valgkomiteerne

eller udpeges dertil.

Valgkomiteer nedsættes med et konkret valg for øje. Når

valget er afsluttet, ophører valgkomiteerne med at

eksistere. Der er altså ikke tale om et stående organ på

samme måde som valgudvalget.

Fredsvalg

Såfremt der ved udløbet af fristen for opstilling af

kandidater til valget som selskabsrepræsentanter og som

suppleanter alene er opstillet det antal kandidater, der

skal vælges, skal der ikke afholdes valg, men udpegning

finder sted som fredsvalg, hvis:

1. samtlige opstillede kandidater kan tilslutte sig

afholdelse af dette fredsvalg, og

2. der blandt disse opnås enighed om, hvilken selskabsrepræsentant

den enkelte suppleant i givet fald

skal indtræde for.

Ved bekendtgørelse senest 2 uger før den fastsatte

valgdato anses de opstillede kandidater som valgt som

henholdsvis selskabsrepræsentanter og suppleanter.

Reglen er altså, at bekendtgørelse skal følges indtil valg

skulle være afholdt. Valgudvalget og de opstillede kan

ikke gennemføre fredsvalg uden at følge bekendtgørelsens

procedure.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udtaler om en konkret

sag hvor proceduren ikke var fulgt, at spørgsmålet om

hvorvidt ME'erne var lovligt valgt måtte afgøres af

43


domstolene. Men at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,

hvis de blev opfordret ville skrive til virksomheden og

meddele, at proceduren skulle overholdes.

Spørgsmålet er dog hvilken praktisk betydning dette ville

få. Hvis selskabet og de ansatte accepterer fredsvalget og

rent faktisk lever efter det, vil de meget tekniske regler i

bekendtgørelsen næppe få den store betydning.

Afstemningen

Ved afstemningen om hvem der skal være ME og hvem

der skal være suppleant, udarbejder valgudvalget 2

stemmesedler. En for ME og en for suppleanterne.

Navnene på stemmesedlerne opføres i alfabetisk orden.

Afstemningen er hemmelig. Stemmesedlerne må derfor

ikke være nummererede. Afstemningen må ikke foretages

via e-mail. Der kan ikke stemmes via fuldmagt.

Stemmesedlerne må heller ikke registreres på en navneliste

når de modtages af valgudvalget. Heller ikke selvom

de modtages i lukkede kuverter som ved folketingsvalg.

Der kan ikke aftales valgforbund.

På et af dagbladene forsøgte man at komme uden om

fællestillidsmanden ved at etablere et valgforbund

mellem en ikke typograf og en typograf som ikke kunne

forventes at få mange stemmer.

Den stemmeberettigede kan sætte et antal krydser på

hver stemmeseddel, som svarer til halvdelen af det antal

ME som skal vælges.

Skal der vælges 2 ME, kan der afgives 1 stemme på hver

stemmeseddel.

Skal der vælges 3 ME, kan der afgives 2 stemmer på

hver stemmeseddel.

Kun en stemme på hver kandidat.

Der kan godt afgives færre stemmer end det maximalt

tilladte.

Ved stemmelighed trækkes lod.

Den suppleant som vælges med det fleste antal stemmer

er suppleant for den ME som har fået flest stemmer.

Hvem kan stemme ?

Stemmeberettiget er en ansat som er fyldt 15 år og har

beskæftigelse i selskabet såvel på tidspunktet for valglistens

offentliggørelse som på valgets tidspunkt.

Spørgsmålet om hvornår man er ansat, er overladt til

arbejdsretten. Man kan godt være ansat uden at være

omfattet af ATP og funktionærloven.

Er man f.eks. omfattet af sygelønsordning, ferieloven

eller indbetales ATP, er man stemmeberettiget.

Man kan som deltidsansat være ansat flere steder og

have stemmeret i flere selskaber. Det er også uden

betydning om løn udbetales som A eller B indtægt, blot

der trækkes kildeskat.

Avisbudene på de store dagblade, må således antages at

være stemmeberettiget.

44


Vikarer

Hvem er stemmeberettiget medarbejder i repræsentations

bekendtgørelsens forstand ? Svaret på det spørgsmål kan

give anledning til tvivl.

I første omgang er det valgudvalget som afgør tvivlen. I

sidste instans er afgørelsen et domstolsafgørelse.

Udgangspunktet er, at stemmeret har enhver som er

fyldt 15 år og som er ansat på afstemningstidspunktet,

jf. (DNB §§ 5 og 6).

Aflønningsformen af medarbejderen er uden betydning,

ligesom det er uden betydning, om medarbejderen er

ansat på deltid eller i en tids- eller opgavebegrænset

stilling.

Vikarer er omfattet af medarbejderbegrebet, hvis de er

ansat i selskabet, men ikke, hvis de er ansat i et vikarbureau.

Der er ikke noget i vejen for, at medarbejderen

tillige udfører arbejde for en eller flere andre virksomheder,

blot der også i relation til selskabet består et ansættelsesforhold.

D.v.s. at lønmodtageren udelukkende er

under instruks af brugervirksomheden.I Rosenberg

m.fl., A/S’ loven med kommentarer. 7. udg., 2007. side

350, note 7 til den tidligere AS-lov § 49, er refereret en

udtalelse fra det tidligere Handelsministerium, hvoraf

det fremgår, at medarbejdere, som lejlighedsvis udfører

arbejde for selskabet, men som i øvrigt har arbejdsmæssig

tilknytning til andre virksomheder, har valgret, hvis

de er ansat i selskabet såvel på tidspunktet for valglistens

offentliggørelse som på tidspunktet for selve valget.

Det er dog en betingelse, at de pågældende udfører

arbejde som lønmodtager for selskabet.

Personer, som udfører arbejde for selskabet af entrepriselignende

karakter, f.eks. på freelance basis eller

som konsulenter er derimod ikke omfattet af medarbejderbegrebet.

I Rosenberg m.fl., A/S’ loven med kommentarer. 6. udg.,

1999, side 251, refereres en sag, hvor det tidligere

Industriministerium konkluderede, at personer der var i

et arbejdsforhold af entrepriselignende karakter konkret

var omfattet af lønmodtagerbegrebet. Industriministeriet

lagde vægt på, at selskabet havde tegnet sygelønsforsikring

og i visse tilfælde indbetalt ATP-bidrag for de

pågældende.

En række momenter i ansættelsesforholdet kan pege i

retning af ikke stemmeret.

- Vikaren har ingen opsigelses frist.

- Vikaren kan selv sige op på stedet.

- Vikaren kan selv bestemme om han vil tage

dagens arbejde.

- Vikarens forhold til vikarbureauet må betegnes

som et ”netværks” tilhørs forhold.

Medarbejdere i opsagt stilling anses som medarbejdere

indtil opsigelsesperiodens udløb. Formuleringen af

(DNB § 4), hvor det anføres, at medarbejderen skal

udføre arbejde for selskabet, kunne tyde på, at opsagte

medarbejdere der fritstilles, ikke er omfattet af medarbejderbegrebet,

ligesom medarbejdere på lov-, overenskomst-

eller aftalebaseret orlov heller ikke ville være

omfattet. En så snæver forståelse ville imidlertid ikke

harmonere med ATP lovens regler om bidragspligt,

hvorefter både opsagte medarbejdere, der oppebærer løn

i opsigelsesperioden og medarbejdere, der har ret til at

oppebære dagpenge efter dagpengeloven omfattes af

ATP ordningen.

Mindretalsbeskyttelsen

Efter bekendtgørelsernes afstemningsregler, vil 1/3+1 af

de deltagende i afstemningen, kunne få valgt en ind i

bestyrelsen, når der skal vælges 2.

40%+1 af de deltagende i afstemningen, kan få valgt en

ind i bestyrelsen, når der skal vælges 3.

Eksempel:

1. Der skal vælges 2.

100 kan stemme ialt. Hver har en stemme.

90=45+45 70=35+35 66=33+33

10 30 34

100 100 100

2. Der skal vælges 3.

100 kan stemme ialt. Hver har to stemmer.

Men kun en stemme på hver kandidat.

90=60+60+60 60=40+40+40

10 40

100 100

Hvem kan vælges

Valgbar er en hver ansat som er myndig og som gennem

de sidste 12 måneder før valget har været uafbrudt

beskæftiget i selskabet.

I en sag fra efteråret 1990 om selskabsrepræsentation i

Københavns Lufthavn A/S, har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

udtalt, at de statstjenestemænd, der ved

selskabets overtagelse af driften gør tjeneste ved Københavns

Lufthavnsvæsen, og som bevarer deres ansættelsesforhold

til staten som statstjenestemænd, hverken

har valgret eller er valgbare til selskabets bestyrelse.

Folketinget har ændret denne bestemmelse så statstjenestemændene

nu har samme rettigheder som de overenskomstansatte.

Tilsvarende ordninger er vedtaget for

andre privatiserede offentlige institutioner, f.eks. Giro-

Bank.

45


I private selskaber, som divisionalisere, og etablere nye

datterselskaber som aktieselskaber, men beholder de

ansatte i moderselskabet, kan der ikke vælges ME’ere i

datterselskaberne når disse ikke selvstændigt har 35

ansatte.

Efter udløbet af opstillingsfristen, skal valgudvalget

foretage en undersøgelse af de foreslåede kandidaters

valgbarhed. I tvivlstilfælde afgøres sagen endeligt af

valgudvalget.

Valgudvalget optæller stemmerne. Stemmesedlerne må

ikke makuleres før alle i valgudvalget har godkendt

valget.

Honorar

I selskabets bestyrelse har alle medlemmer i princippet

samme rettigheder og forpligtelser. Herunder har ME

samme krav på honorar som de øvrige medlemmer. Dog

kan formanden få et særligt honorar. Typisk det dobbelte.

Det er dog tilladt at give bestyrelsesformanden et

højere honorar end de øvrige bestyrelsesmedlemmer.

Det er også tilladt at give bestyrelsesformanden honorar,

uden det er nødvendigt at give andre i bestyrelsen

honorar. Bestyrelsesmedlemmer, der har en særlig

ekspertise eller har tabt arbejdsfortjeneste, kan i ganske

særlige tilfælde honoreres højere end andre. Dog kun

hvis den tabte arbejdsfortjeneste eller en specialviden

kan dokumenteres.

- Men en specialviden skal virkelig være meget speciel for

at berettige til et særligt honorar. De aktionærvalgte

bestyrelsesmedlemmer er jo netop valgt, fordi de besidder

en særlig viden.

Det kan i vedtægterne bestemmes, at bestyrelsesmedlemmer

ikke har krav på honorar, hvis de samtidig er ansat

i virksomheden. Hvis en sådan vedtægtsbestemmelse

alene skal ramme ME, er den ulovlig.

Et par domstolsafgørelser har anerkendt vedtægter, som

udelukker bestyrelsesmedlemmer fra at få honorar i

bestyrelsen, hvis de får løn i virksomheden.

En østre landsretsdom fra 1986 vedrørende A/S International

Harvester Company udtaler:

»Det må ved aktielselskabsloven anses for overladt til

hvert enkelt selskab at træffe bestemmelse om, hvorvidt

hvervet som medlem af selskabets bestyrelse skal være

forbundet med honorar. Det følger hverken af aktieselskabsloven,

dens forarbejder eller af bekendtgørelsen om

arbejdstagers valg af bestyrelsesmedlemmer, at der på

dette punkt gælder nogen anden ordning for medarbejdervalgte

repræsentanter. Da reglernes formål ikke

kræver, at der ydes bestyrelseshonorar, og da et generelt

krav om ligestilling ikke kan anses for tilsidesat ved en

sagligt begrundet fast ordning, hvorefter kun ikkeansatte

modtager bestyrelseshonorar, vil der ikke kunne

gives medhold i påstanden om at der i denne sag skal

udbetales honorar.«

En tilsvarende dom er afsagt i sagen vedrørende A/S

Colgate Palmolive.

En dom fra 89 om Skelskør Bank udtaler, at omlægningen

af honorar til mødediæter, som kun skal udbetales

til de aktionærvalgte, ikke er i overensstemmelse med

bekendgørelsens § 36’s generelle ligestillingskrav. (DNB

§ 12).

ME kan give afkald på sit honorar. Afkald skal gives til

selskabet skriftligt og skal være uigenkaldeligt. I modsat

fald bliver ME beskattet af honoraret, som om han

modtog det i fuldt omfang. Nogle ME afleverer deres

honorar til klubkassen. I så tilfælde vil ME blive beskattet,

som om han selv fik det. I nogle selskaber har ME

givet afkald på honoraret og aftalt med selskabet, at

honoraret skal udbetales til klubkassen. Her er det altså

selskabet, som juridisk bestemmer, om de vil give

tilskud (honoraret) til klubkassen eller ikke.

Bestyrelsesmedlemmer og direktører kan lønnes såvel

med fast vederlag (honorar) som med tantieme. Dette

sidste er en procent af årets overskud, (SL § 138).

Vederlaget må ikke overstige, hvad der anses for sædvanligt

efter hvervets art og arbejdets omfang, samt hvad

der må anses for forsvarligt i forhold til selskabets og, i

moderselskaber, koncernens økonomiske stilling.

I praksis volder det mange vanskeligheder at fastslå,

hvad der er en rimelig honorering. Honorar ses også

udbetalt i forbrugsgoder eller frynsegoder, f.eks. flasker,

rejser, lån af sommerhus eller bil. For bestyrelsesmedlemmer

skal reglerne for tantiemens fastsættelse fremgå

af vedtægterne. Det samlede beløb til lønninger, vederlag

og honorarer til bestyrelsesmedlemmer og direktører skal

oplyses i noterne i regnskabet, fordelt på hver kategori.

Årsregnskabslovens § 69.

For 1997 blev det gennemsnitlige honorar til bestyrelsesmedlemmerne

i Danisco opgjort til 400.000 kr. og i Den

Danske Bank til 273.000 kr.

I 2005 var honoraret i Coloplast og Group4Securicor ca.

500.000 kr. pr. menig bestyrelsesmedlem. I Carlsberg ca.

400.000 kr. I GN Store Nord 200.000 kr.

I 2006 var honoraret i Coloplast, Danisco, Novo Nordisk

og Vestas ca. 450.000 kr. i gennemsnit. I Carlsberg,

FLSmidth, Danske Bank og Nordea ca. 550.000 kr. i

snit.

I 2008 var honoraret i Danske Bank 600.000 kr. I Fl.

Smidth & Co. 450.000 kr. I Lundbeck 540.000 kr. I

Nordea Bank 890.000 kr.

I Vestas Wind Systems 750.000 kr.

Det gennemsnitlige honorar i danske aktieselskabsbestyrelser

er ca. 30-40.000 kr. pr. år.

Reglerne om honorar som er beskrevet i ovennævnte

afsnit gælder for selskaber indregistreret i Danmark. Så

en ME i et datterselskab af en udenlandsk koncern i

hvis bestyrelse der ikke gives honorar, har kun ret til

honorar hvis andre i det danske datterselskab får honorar.

46


Honorar skulle ikke tilbagebetales

Aktieselskabs konkursbo kunne ikke kræve tilbagebetaling

af udbetalte honorarer til bestyrelsesmedlemmer.

Den selvejende Institution Bibliotekscentralen oprettede

i 1986 Bibliotekscentralen A/S og overførte de fleste af

sine aktiver til dette selskab. Den selvejende institution

var indehaver af samtlige aktier, og dens bestyrelsesmedlemmer

var samtidig medlemmer af aktieselskabets

bestyrelse. Ifølge § 28 i selskabets vedtægter oppebar

bestyrelsesmedlemmerne et årligt honorar, der fastsattes

af generalforsamlingen. Medlemmerne af den selvejende

institutions bestyrelse havde gennem en årrække modtaget

honorarer, hvis størrelse fastsattes ved pristalsregulering,

og som løbende udbetaltes kvartalsvis forud, og

denne ordning fortsatte efter oprettelsen af aktieselskabet,

idet honorarerne herefter blev betalt af dette. Den 2.

oktober 1991 blev Bibliotekscentralen A/S erklæret

konkurs, uden at der var afholdt generalforsamling efter

udløbet af regnskabsåret 1. april 1990 – 31. marts 1991,

og konkursboet krævede over for bestyrelsesmedlemmerne

tilbagebetaling af honorarer udbetalt for perioden

1. april 1990 – 30. september 1991 med henvisning til,

at honorarerne ikke var godkendt af selskabets generalforsamling.

Bestyrelsesmedlemmerne blev frifundet med

henvisning til, at den praktiserede ordning måtte

betragtes som accepteret af selskabet, at der ikke var

taget forbehold i forbindelse med udbetalingerne og at

de efter vedtægternes § 28 havde krav på et honorar.

U.f.R. 1996 p. 1619. H.D. okt.96.

Sagen Gate Gourmet.

U.f.R. 97 p. 1475, HD 2.sep.97. Sag 113/1996.

Gate Gourmet Northern Europe A/S’s bestyrelse bestod

af 3 medarbejdervalgte og 4 generalforsamlingsvalgte

bestyrelsesmedlemmer, hvoraf 3 var eksterne. Oprindelig

modtog kun de 3 eksterne medlemmer honorar, men

senere fik de medarbejdervalgte tillagt halvt så stort

honorar som de eksterne, mens det interne medlem

(direktør i moderselskab) ikke fik honorar. Gourmet’s

begrundelse for honorarfastsættelsen var et ønske om at

tiltrække eksterne erhvervsledere med særlig ekspertise.

Landsretten skal udtale:

Efter forarbejderne til aktieselskabsloven har medarbejdervalgte

bestyrelsesmedlemmer krav på samme

honorar som de øvrige bestyrelsesmedlemmer. Dette

generelle ligestillingskrav kan imidlertid ikke anses for

tilsidesat i og med, at der er forskel på størrelsen af

bestyrelseshonorarerne til eksterne bestyrelsesmedlemmer

og medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer,

såfremt denne ordning er sagligt begrundet. I den

foreliggende sag må det lægges til grund, at baggrunden

for, at de eksterne bestyrelsesmedlemmer fik et højere

honorar, var, at virksomheden derved kunne tiltrække

erhvervsledere, der kunne tilføre bestyrelsen særlig

ekspertise. Forskellen i honorarerne findes på denne

baggrund at have været sagligt begrundet.

Landsretten tager herefter Gourmet’s frifindelsespåstand

til følge.

Højesterets dom.

I pådømmelsen har deltaget ni dommere.

Det er oplyst, at der efter virksomhedsoverdragelsen i

1994 ikke har været eksterne medlemmer af Gourmet’s

bestyrelse, og at der herefter kun er udbetalt honorar til

de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.

Højesteret bemærker.

Aktieselskabsloven indeholder ikke regler om medarbejdervalgte

bestyrelsesmedlemmers retsstilling, men

det er i forarbejderne til loven klart forudsat, at de har

samme rettigheder og pligter - og derfor også samme krav

på honorar - som ethvert andet bestyrelsesmedlem, jf.

navnlig Folketingstidende 1972/73’tillæg A, sp. 4481 og

tillæg B, sp. 2272. Denne generelle forudsætning om

ligestilling, der er begrundet i, at medarbejdervalgte

bestyrelsesmedlemmer skal deltage i bestyrelsesarbejdet

på lige fod med generalforsamlingsvalgte, må efter

Højesterets opfattelse indebære, at de har krav på

honorar af samme størrelse som eksterne bestyrelsesmedlemmer,

medmindre forskelle i arbejdets art og

omfang, herunder som følge af forskellig funktion, gør

afvigelse herfra sagligt begrundet. At andre interne

bestyrelsesmedlemmer som følge af deres ansættelsesforhold

til selskabet ikke modtager honorar eller kun et

mindre honorar er i denne forbindelse uden betydning.

Efter det oplyste må det lægges til grund, at den honorarordning,

der blev fulgt af SAS ServicePartnerA/S

(Gourmet), ikke skyldtes forskelle i bestyrelsesarbejdets

art og omfang, men et ønske om at tiltrække eksterne

erhvervsledere, der kunne tilføre bestyrelsen særlig

ekspertise. På baggrund af det anførte finder Højesteret,

at en sådan begrundelse ikke berettiger til at fastsætte de

medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmers honorar til et

lavere beløb end de eksterne medlemmers.

Else Corint blev i løbet af 1990 klar over, at de eksterne

bestyrelsesmedlemmer fik et højere honorar, og hun

rejste herefter spørgsmålet over for selskabets ledelse

uden at få svar. Selskabet har ikke haft grundlag for at gå

ud fra, at hun havde frafaldet sit krav på yderligere

honorar. Hun har herefter ikke fortabt kravet på grund af

passivitet.

Da Else Corint hverken efter rentelovens § 3, stk. 1, eller

på andet grundlag har krav på forrentning af honorarkravet

fra noget tidligere tidspunkt end sagens anlæg, tager

Højesteret herefter appellantens principale påstand til

følge, dog med hensyn til renter som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret:

Indstævnte, Gate Gourmet Northern Europe A/S, skal til

appellanten, Luftfartsfunktionærerne som mandatar for

Else Corint, betale 170.000 kr. med procesrente af

140.000 kr. fra den 3. august 1994 og af 30.000 kr. fra

den 1. december 1995.

I sagsomkostninger for landsret og Højesteret skal

indstævnte betale 50.000 kr. til appellanten.

De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne

højesteretsdoms afsigelse.

47


Incitamentsaflønning

(SL § 139) foreskriver, at et børsnoteret selskabs bestyrelse,

inden selskabet indgår en konkret aftale om

incitamentsaflønning med et medlem af selskabets

bestyrelse og direktion, skal have fastsat overordnede

retningslinjer for selskabets incita-mentsaflønning.

Retningslinjerne gælder for ledelsens aflønning i det

noterede selskab samt denne ledelses aflønning i andre

selskaber kontrolleret af det noterede selskab.

Retningslinjerne skal godkendes på selskabets generalforsamling.

Retningslinjerne skal efter lovens forarbejder

optages og behandles som et selvstændigt punkt på

dagsordenen.

De overordnede retningslinjer bør så vidt muligt indeholde

en passende redegørelse for de væsentligste

overvejelser, som bestyrelsen har gjort sig forud for

beslutningen om at indføre incitamentsaflønning for

bestyrelse og direktion i selskabet.

Det fremgår af bemærkningerne til loven, at det tydeligt

skal fremgå af retningslinjerne efter hvilke principper,

aftaler om incitamentsaflønning kan indgås. Retningslinjerne

skal indeholde klare oplysninger, opgørelser og

konklusioner, som kan forstås af den enkelte aktionær.

Beskrivelsen af retningslinjerne skal være udformet

således, at der sikres sammenhæng til årsrapporten.

Følgende elementer bør, ifølge bemærkningerne til

loven, mindst fremgå af retningslinjerne:

- hvem der kan tildeles incitamentsaflønning,

- hvilke ydelser, der kan indgå i incitamentsaflønningen,

- hvad hovedbetingelserne for ydelsernes tildeling er,

- den anslåede nutidsværdi af incitamentsaflønningen,

og

- hvad det tidsmæssige perspektiv i incitamentsaflønningen

må være, herunder eventuelle frister for udøvelse

af optioner.

Det fremgår desuden, at det i tilfælde af, at incitamentsaflønningen

indeholder aktieoptioner, kan være relevant

at oplyse, hvordan selskabet vil skaffe de aktier, der er

nødvendige for at opfylde selskabets forpligtelser i

forbindelse med denne del af incitamentsaflønningen.

Herudover kan de overordnede retningslinjer efter

komitéens (tidligere Nørby udvalget) opfattelse med

fordel indeholde:

- formålet med de enkelte elementer i incitamentsaflønningen,

- beskrivelse af hvilke forhold der sikrer, at de enkelte

elementer ikke skaber uønskede incitamenter eller, at

værdierne heraf ikke kommer ”ud af kontrol”,

- beskrivelse af de væsentligste principper for udformningen

af en eventuel optionsaflønning,

- beskrivelse af hvilke andele (f.eks. angivet i procent) de

forskellige elementer i aflønningen tænkes at udgøre i

forhold til den faste aflønning – og i den udstrækning

det er muligt, minimums og maksimumsværdier, og

- beskrivelse af hvordan det sikres, at aflønningen

afspejler aktionærernes interesser i form af øget værdiskabelse,

samt at der skabes fornøden gennemsigtighed.

Komitéen for god Selskabsledelse arbejder for at fremme

udviklingen i god selskabsledelse i børsnoterede danske

selskaber.

Komitéen er bestående af Lars Nørby Johansen (formand),

Mads Øvlisen, Sten Scheibye, Bodil Nyboe

Andersen, Henrik Stenbjerre, Finn L. Meyer, Lars

Rohde og Hans-Ole Jochumsen.

Sekretariat: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Antal bestyrelsesmøder

Gennemsnitlig er der 5 bestyrelsesmøder pr. år. Nogen

holder bestyrelsesmøde en gang årligt umiddelbart før

generalforsamlingen. Andre kan holde møde hver uge.

Mindste antal bestyrelsesmøder, må være de 4 som er

nødvendige for at kunne leve op til (SL § 123). vedr.

bestyrelsens forpligtigelse til at tage stilling til, om

selskabets kapitalberedskab til en hver tid er forsvarligt i

forhold til selskabets drift. Efter årsregnskabslovens §§ 9

og 10 skal årsrapporten underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.

Det ville være rart at vide om de

andre bestyrelsesmedlemmer har bemærkninger til

årsrapporten inden man selv skal skrive under.

Og husk!

Du kan forlange bestyrelsen indkaldt. Synes du derfor

bestyrelsen holder for få møder og du ikke forlanger

bestyrelsen indkaldt, kan du pådrage dig et ansvar.

Antallet af møder afhænger af, i hvilken situation

virksomheden befinder sig i.

Den stærkt arbejdende eller nystartede eller kriseramte

virksomhed kræver mange bestyrelsesmøder. I sådanne

situationer kan det måske være nødvendigt at mødes en

gang om ugen. Ellers vil det normale for den aktive

bestyrelse nok ligge på et møde hver anden måned.

48


Store enkeltbeslutninger

I en situation, hvor en virksomhed eksempelvis erhverver

et selskab, der har samme størrelse som virksomheden

selv, kræver det en beslutning i bestyrelsen og ofte

tillige en generalforsamlingstilslutning. Dette sidstnævnte

vil under alle omstændigheder være påkrævet,

såfremt der er behov for kapitaltilførsel i forbindelse

med opkøbet.

Opkøb eller store enkeltinvesteringer er et naturligt led i

virksomhedens udvikling. Det stiller krav om en meget

grundig bestyrelsesbehandling og tillige krav om en

indgående orientering af selskabets aktionærer. Det er

meget væsentligt, at store dispositioner er i overensstemmelse

med selskabets formål og strategi, og at risikofaktorerne

ved et stort opkøb præsenteres for virksomhedens

aktionærer. I tilfælde, hvor beslutningen er på

kanten af en virksomheds formål eller offentliggjorte

strategi, bør beslutningen træffes på en generalforsamling.

Det er afgørende, at virksomheden grundigt orienterer

om de forretningsmæssige aspekter samt om eventuelle

ændringer i virksomhedens kapitalgrundlag som

følge heraf. Meget ofte vil store virksomhedskøb give en

betydelig forøgelse af kapitalrisikoen, i hvert fald hvis

opkøbet sker ved låntagning. Eksempelvis var dette

tilfældet, da Nordisk Fjer i 1988 købte den amerikanske

virksomhed Chatham.

Opkøbet til en pris på 600 mill. kr. indebar, at Nordisk

Fjer kapitalmæssigt påtog sig en betydelig risiko, idet en

stor del af finansieringen var kortfristet. Dette blev ikke

kommunikeret til aktionærerne i årsberetningen, hvor

købet blev omtalt i rosende vendinger, og dette var i

realiteten en af årsagerne til, at Dyrtidsfonden solgte

aktieposten i selskabet. At det så senere rent faktisk

skulle gå så katastrofalt i selskabet, kunne ingen selvfølgelig

vide.

Indkaldelse til bestyrelsesmøde

Formanden skal sørge for, at bestyrelsen holder møde,

når dette er nødvendigt og skal påse, at samtlige medlemmer

indkaldes, (SL § 125).

Et medlem eller en direktør kan forlange, at bestyrelsen

indkaldes. Overtrædelse af formandens pligter kan

påføre ham straf i form af bøde, (SL §§ 366 og 367).

Anmeldelse skal ske til politiet.

En højesteretsdom fra 1991 udtaler, at det forhold, at 3

ME ikke havde været indkaldt til et bestyrelsesmøde,

hvor direktøren blev afskediget, ikke var en tilsidesættelse

af lovens (SL §§ 123, 124 og 367), som siger, at

beslutning ikke må tages uden at så vidt muligt samtlige

bestyrelsesmedlemmer har haft adgang til at deltage i

sagens behandling. De 3 ME havde forinden og umiddelbart

efter mødet været mundtligt og skriftligt orienteret

om afskedigelsen uden at reagere.

I efteråret 2003 blev det muligt at foretage bestyrelsesmøderne

elektronisk. Dog kun i det omfang dette er

foreneligt med udførelsen af bestyrelsens hverv. Et

bestyrelsesmedlem eller en direktør kan dog forlange, at

bestyrelsesmødet afholdes ved fysisk fremmøde, jf. (SL

§ 125).

Udtræden af bestyrelsen

Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid selv bestemme

at ville udtræde af bestyrelsen, (SL § 121). Meddelelser

herom skal gives selskabets bestyrelse samt for ME

tillige til valgudvalget. Fratrædelsen får virkning, når

meddelelsen er givet til bestyrelsen. Et bestyrelsesmedlem

kan til enhver tid afsættes af den, som har valgt

eller udpeget ham. En generalforsamlingsvalgt af generalforsamlingen.

En ME kan til enhver tid afsættes af et

flertal blandt arbejdstagerne i selskabet. Forslag om

afsættelse af en ME, kan fremsættes af et flertal i SU,

10% af de ansatte eller af organisationerne, som repræsenterer

10% af de ansatte.

Herefter iværksættes en afstemning blandt de ansatte.

Bliver et mistillidsvotum vedtaget med et simpelt flertal

af deltagerne i afstemningen, må ME gå af og suppleanten

indtræde. Eller der kan foretages suppleringsvalg

eller nyvalg.

Suppleringsvalg afholdes når der ikke er nogen ME'ere

eller hans/hendes personlige suppleant.

I tilfælde af suppleringsvalg kan 1/10 af selskabets

medarbejdere forlange, at der i stedet afholdes valg af

samtlige selskabsrepræsentanter og af suppleanter for

disse for den resterende valgperiode.

Anmodning herom skal fremsættes senest 4 uger før

valgdatoen for suppleringsvalget.

Uanset om suppleanten indtræder, eller der foretages

suppleringsvalg eller nyvalg, er perioden ME skal være

inde, den resterende del af den oprindelige 4-års periode.

Suppleanter kan væltes på samme måde som ME.

Repræsentationsordningens ophør

Ordningen ophører ved valgperiodens udløb, hvis

selskabet på dette tidspunkt ikke længere opfylder

betingelserne om i de sidste 3 år at have beskæftiget

gennemsnitlig mindst 35 medarbejdere.

Direktion

Bestyrelsen skal ansætte en direktion bestående af et til

tre medlemmer, uanset størrelsen af selskabet. Det er

også bestyrelsen, som afsætter direktionen. Flertallet af

bestyrelsens medlemmer skal bestå af personer, der ikke

er direktører i selskabet, (SL § 111). Det er kun de, som

er anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som

direktører, der regnes med her. Bestyrelsesmedlemmer

og direktører skal være myndige personer, (SL § 112).

Revisorer i selskabet kan ikke være bestyrelsesmedlemmer

eller direktører.

49


De enkelte medlemmer af selskabets bestyrelse og

direktion skal give meddelelse om deres aktier i selskabet.

Meddelelserne skal indføres i en særlig protokol.

Denne protokol er bl.a. til rådighed for ME.

Bestyrelsesmedlemmer og direktører må ikke deltage i

spekulationsforretninger om aktier i selskabet. Men må

godt købe og sælge aktier. Reglerne her gælder også

suppleanter, (SL § 127).

Direktionens opgaver

Bestyrelsen og direktionen forestår ledelsen af selskabets

anliggender, (SL §§ 115 og 116). Bestyrelsen skal sørge

for en forsvarlig organisation af selskabets virksomhed.

Direktionen varetager den daglige ledelse af selskabet.

Men skal her nøje følge de retningslinier og anvisninger,

som bestyrelsen har givet. Dispositioner, som er af

usædvanlig art eller er af stor betydning for selskabet,

hører ikke til den daglige ledelse. Men bestyrelsen kan i

den konkrete situation bemyndige direktionen til at

udføre sådanne dispositioner.

Direktionen skal bl.a. sørge for, at selskabets bogføring

bliver foretaget. Direktionens opgave omfatter hele

selskabets bogholderi og regnskabsvæsen. Men det er

bestyrelsen, der har ansvaret for, at bogføringen rent

faktisk bliver udført og kontrolleret. Det kan bestyrelsen

bl.a. gøre ved at stille spørgsmål til direktionen og

revisor.

Direktionen er som følge heraf pligtig at give bestyrelsen

alle oplysninger, der er nødvendige til varetagelse af

bestyrelsens hverv. Direktionen kan derfor ikke tilbageholde

oplysninger for bestyrelsen.

Bestyrelsen udgør en enhed, hvor de enkelte bestyrelsesmedlemmer

har samme rettigheder og samme pligter,

uanset af hvem de er udnævnt eller valgt. Dette indebærer,

at alle bestyrelsesmedlemmer har adgang til samme

oplysninger.

Hvis der er tale om dokumenter, som er stilet til bestyrelsen,

kan sådanne dokumenter ikke lovligt forholdes

enkelte medlemmer af bestyrelsen, som f.eks. ME.

Prokura betyder fuldmagt givet af bestyrelsen til at

handle på dennes vegne i bestemte typer af sager.

Prokura kan kun meddeles af bestyrelsen.

Bestyrelsens formand

Bestyrelsen vælger selv sin formand. Vedtægterne kan

bestemme, at formanden vælges af generalforsamlingen.

I de allerfleste selskaber vælges formanden af bestyrelsen.

En formand er ikke nødvendigvis registreret som

sådan hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. En ME kan

vælges til formand. En direktør i selskabet må ikke

vælges til formand. Man kan ikke på samme tid varetage

både bestyrelsens og direktionens interesser. En direktør

må efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opfattelse

heller ikke vælges til næstformand, (SL §§ 111, 123 og

128). En direktør har ret til at være til stede og udtale sig

på bestyrelsens møder.

Arbejdende bestyrelsesformænd er relativt sjældne i

dansk erhvervsliv. Flertallet af danske aktieselskaber har

en bestyrelsesformand, som helt overlader den daglige

drift til direktionen, som så orienterer formanden om

større sager ved jævnlige møder. Arbejdende formænd

skaber let ja-siger bestyrelser.

Ansatte som bliver arbejdende formænd gør let selskabet

til ledelsens instrument og ikke ejerens virksomhed.

Efter 1. august 1993 må formanden for bestyrelsen på

børsnoterede selskaber ikke udføre hverv for selskabet,

der ikke er en naturlig del af hvervet som bestyrelsesformand,

bortset fra enkeltstående opgaver, som den

pågældende bliver anmodet om at udføre af og for

bestyrelsen. Arbejdende bestyrelsesformænd er herefter

ikke tilladt i børsnoterede selskaber.

Forhandlingsprotokollen

Over forhandlingerne i bestyrelsen skal der føres en

protokol, der underskrives af alle bestyrelsesmedlemmer,

som har overværet mødet, (SL §§ 123 og 128).

Et bestyrelsesmedlem eller en direktør har ret til at få sin

mening indført i protokollen. Det er vigtigt af hensyn til

et eventuelt medansvar for de trufne beslutninger, at ens

særstandpunkt bliver ført til protokols. Men også af

hensyn til referatets informationsværdi, se afsnittet om

informationspligten. Det kan dog i visse situationer være

nødvendigt at udtræde af bestyrelsen for at slippe for

ansvar, se afsnittet om ansvar.

En protest til protokollen vil så ikke længere være

tilstrækkelig.

Et anbefalet brev til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen hvori

man meddeler sin udtræden af bestyrelsen vil så være

nødvendigt.

Tegningsretten

Medlemmer af bestyrelsen og direktører repræsenterer

selskabet udadtil. Det gælder altså også den enkelte ME.

Det betyder, at det enkelte bestyrelsesmedlem og den

enkelte direktør kan optræde på selskabets vegne i alle

forhold overfor 3. mand. Selskabet forpligtes ved aftaler,

som på selskabets vegne indgås af den samlede bestyrelse

eller af eet medlem af bestyrelsen eller af een

direktør. Når en aftale er underskrevet af en af de

tegningsberettigede, er selskabet forpligtet ved aftalen,

uanset om det pågældende bestyrelsesmedlem eller

direktører ved aftalens indgåelse har overskredet en

beslutning i bestyrelsen og uanset, om der handles

direkte i strid med en generalforsamlings beslutning.

Aftalen vil dog kunne anfægtes, hvis 3. mand kendte til

bestyrelses- eller generalforsamlingsbeslutningen, eller

hvis aftalen er indgået i strid med selskabets formål,

som beskrevet i vedtægterne, og 3. mand kendte selskabets

formål.

Den tegningsret, som tilkommer det enkelte medlem af

bestyrelsen og af direktionen, kan i vedtægterne begrænses,

så tegningsretten kun kan udøves af flere i forening,

f.eks. formanden og direktøren, mindst 2 bestyrelsesmedlemmer

eller bestemte navngivne personer i bestyrelsen

og direktionen. Vedtægterne kan ikke positivt

nævne begrænsninger for ME.

Bestyrelsens ret som kollektiv enhed til at tegne selskabet

kan ikke begrænses i vedtægterne.

50


Beslutningsdygtig

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, (quorum) når over

halvdelen af samtlige medlemmer er tilstede, for så vidt

der ikke efter vedtægterne stilles større krav, (SL § 124).

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udtaler, at der efter deres

opfattelse ikke er noget i vejen for, at vedtægterne kan

indeholde bestemmelser om, at beslutningsdygtighed

kræver, at mindst halvdelen af de generalforsamlingsvalgte

medlemmer deltager i beslutningen.

Efter min opfattelse strider en sådan fortolkning klart

mod bekendtgørelsernes lighedsgrundsætning.

Forretningsudvalg

Et hvert bestyrelsesmedlem, kan modsætte sig, at der

gives udvalg omfattende bemyndigelser til at træffe

endelige afgørelser i væsentlige anliggender.

Et forretningsudvalg bestående af et flertal af bestyrelsen,

men hvori mindretal ikke er repræsenteret vil være

ulovlige.

Revisionsudvalg, se kapitel 8

Evaluering af bestyrelse og direktion

Nørby udvalget anbefaler, at bestyrelsen fastlægger en

evalueringsprocedure, hvor bestyrelsens og de individuelle

medlemmers, herunder bestyrelsesformandens

arbejde, resultater og sammensætning løbende og

systematisk evalueres med henblik på at forbedre

bestyrelsesarbejdet og at der fastsættes klare kriterier for

evalueringen.

Det anbefales, at evalueringen af bestyrelsen foretages én

gang årligt, at den forestås af bestyrelsesformanden,

eventuelt med inddragelse af ekstern bistand, at resultatet

drøftes i den samlede bestyrelse, og at der i årsrapporten

oplyses om fremgangsmåden ved bestyrelsens

selvevaluering.

Det anbefales, at bestyrelsen én gang årligt evaluerer

direktionens arbejde og resultater efter i forvejen fastsatte

klare kriterier.

Men på bestyrelsesmødet bør medlemmerne i fællesskab

fastlægge følgende procedure inden evalueringen sættes

i værk.

1. Målet for evalueringen:

Bestyrelsen skal gøre op med sig selv, hvad den ønsker

at opnå med evalueringen. De fastlagte målsætninger

afhænger af, hvilken overordnet holding bestyrelsen har

til evalueringen: Enten har bestyrelsen et oprigtigt ønske

om at forbedre bestyrelsens performance fra et allerede

tilfredsstillende niveau. Eller også er bestyrelsen allerede

bevidst om, at den kan gøre en hel del for at

effektivisere bestyrelsesarbejdet, fordi det halter på en

række punkter. Eksempelvis kan det være erkendt, at

bestyrelsen ikke er sammensat af de kompetencer, der er

behov for, eller at motivationen mangler.

2. Hvem skal evalueres:

Har bestyrelsen først opstillet nogle målsætninger, giver

det ofte sig selv, hvem der skal evalueres. Grundlæggende

er der tre grupper: hele bestyrelsen, de enkelte

bestyrelsesmedlemmer og endelig direktionen, herunder

bestyrelsessekretariatet. For at undgå eventuelle konflikter,

er det vigtigt, at der i bestyrelsen er enighed om

processen.

3. Hvad skal evalueres:

Her skal målsætningen for evalueringen udmøntes i

konkrete emner. De konkrete emner kan eksempelvis

være bestyrelsens arbejdsprocesser, bestyrelsesmedlemmernes

kompetencer, erfaring og motivation eller relationen

mellem enkelte bestyrelsesmedlemmer. Emnet kan

også være en afklaring af spørgsmålet: Hvad har bestyrelsen

i realiteten bidraget med ved udarbejdelse af

strategien.

4. Hvem skal spørges:

For det meste bliver alene selve bestyrelsen og måske

topdirektøren inddraget i bestyrelsesevalueringen. I

realiteten er der mulighed for at trække på en lang række

kilder både internt i virksomheden og eksternt. Internt

kan der hentes feedback hos den øvrige ledergruppe og i

ledelsessekretariatet. Eksternt kan der hentes information

hos ejerne, aktieanalytikere eller corporate finance

folk, store kunder og store leverandører, som har kontakt

med direktionen og måske bestyrelsen. Eksterne

kilder skal dog kun inddrages i de tilfælde, hvor det er

relevant.

5) Hvilken teknik skal anvendes til evalueringen:

Overordnet kan der vælges mellem en kvalitativ og en

kvantitativ måling af bestyrelsens performance på

forskellige dimensioner. Valg af teknik afhænger af

bestyrelsens målsætning med evalueringen. Med andre

ord kan det altså være hensigtsmæssigt, at bestyrelsen

vælger den form, som passer bedst til den aktuelle

målsætning. Den kvalitative evaluering er typisk åbne

spørgsmål, der tager udgangspunkt i ”hvad,” ”hvordan”,

”hvorfor,” ”hvornår” og ”hvor” – enten i form af et

spørgeskema eller et interview med enkeltmedlemmer

eller hele bestyrelsen på en gang. I den kvantitative

evaluering tages udgangspunkt i et spørgeskema, hvor

spørgsmålene er baseret på ”hvor meget” og ”hvor

mange” typisk med en eller anden form for karaktergivning

på de forskellige spørgsmål. Bestyrelsen kan også

anvende en moderator til at styre en gruppediskussion

af udvalgte problemstillinger.

6) Hvem skal gennemføre evalueringen:

Det er vigtigt at skelne mellem interne evalueringer, som

kun omfatter selve bestyrelsesarbejdet, og eksterne

evalueringer, som også omfatter bestyrelsens relationer

til direktion og andre interessenter. Ved den interne

evaluering styres processen typisk af bestyrelsesformanden.

Den interne evaluering anses for at være vigtigst,

fordi bestyrelsens autonomi – og viljen til, at bestyrelsen

selv beslutter, hvordan den arbejder, og hvad den

mener - giver større autoritet og gennemslagskraft i

forhold til den daglige ledelse og den øvrige organisation.

Den interne evaluering har også fordelen ved at

være fortrolig, og den kan være med til at give teambuilding

i bestyrelsen. Men det understreges også, at processen

kun fungerer, hvis alle bestyrelsesmedlemmer

bakker op om evalueringen og deltager aktivt i processen.

Se også eksempel på evalueringsskema, Bilag 12 B.

51


7. Generalforsamling

Reglerne om generalforsamlingen findes i selskabslovens

kap. 6. I selskabets vedtægter findes også nogle regler

om generalforsamlingen.

Det er på generalforsamlingen, aktionærerne kan udnytte

deres ret til at træffe beslutninger i selskabet. Aktionærerne

kan således ikke møde op i virksomheden og

blande sig i ledelsens dispositioner.

Enhver aktionær har ret til at møde på generalforsamlingen

og tage ordet. Vedtægterne kan bestemme, at en

aktionær, for at kunne møde på generalforsamlingen,

skal have anmeldt sin deltagelse hos selskabet en vis tid

før generalforsamlingen, dog højst fem dage.

Et hvert bestyrelsesmedlem og en direktør har ret og

pligt til at deltage i den ordinære generalforsamling, (SL

§ 76).

Aktionæren har ret til at møde på generalforsamlingen

ved en fuldmægtig. I så fald kan aktionæren ikke også

selv møde op. Men aktionæren må godt møde op med

en rådgiver. Denne må godt tage ordet, men kan ikke

stemme.

En fuldmægtig kan derimod ikke møde med en rådgiver.

Fuldmagt til bestyrelsen skal gives til en bestemt generalforsamling

med en på forhånd kendt dagsorden.

Generalforsamlingen skal afholdes i den kommune, som

er nævnt i selskabets vedtægter som dets hjemsted.

Generalforsamlingen behøver ikke at blive holdt i

selskabets lokaler. Vedtægterne kan bestemme, at generalforsamlingen

skal afholdes på et andet geografisk

bestemt sted, som ligger udenfor hjemstedskommunen.

Elektronisk generalforsamling

Medmindre vedtægterne bestemmer andet, kan bestyrelsen

beslutte, at der som supplement til fysisk fremmøde

på generalforsamlingen gives adgang til, at aktionærer

kan deltage elektronisk i generalforsamlingen, herunder

stemme elektronisk, uden at være fysisk til stede på

generalforsamlingen (delvis elektronisk generalforsamling),

jf. (SL § 77).

Generalforsamlingen kan beslutte, at generalforsamling

alene afholdes elektronisk uden adgang til fysisk fremmøde

(fuldstændig elektronisk generalforsamling).

Beslutningen skal indeholde oplysning om, hvordan

elektroniske medier anvendes i forbindelse med deltagelse

i generalforsamlingen. Beslutningen skal optages i

vedtægterne. Bestemmelserne i (SL § 106) finder anvendelse

på beslutningen samt på ændringer heri.

Bestyrelsen fastsætter de nærmere krav til de elektroniske

systemer, som anvendes ved en delvis eller fuldstændig

elektronisk generalforsamling. Indkaldelsen til

generalforsamling skal indeholde oplysning herom,

ligesom det skal fremgå af indkaldelsen, hvordan aktionærerne

tilmelder sig til elektronisk deltagelse, og hvor

de kan finde oplysning om fremgangsmåden i forbindelse

med elektronisk deltagelse i generalforsamlingen.

Har selskabet udstedt ihændehaveraktier, må det angives

i indkaldelsen, hvordan ejerne af sådanne aktier

skal dokumentere deres adkomst til at kunne deltage

elektronisk i generalforsamlingen.

Det er en forudsætning for afholdelse af såvel delvis

som fuldstændig elektronisk generalforsamling, at

selskabets bestyrelse drager omsorg for, at generalforsamlingen

afvikles på betryggende vis. Det anvendte

system skal være indrettet på en sådan måde, at lovens

krav til afholdelse af generalforsamling opfyldes, herunder

aktionærernes adgang til at deltage i samt ytre sig og

stemme på generalforsamlingen. Det anvendte system

skal tillige på pålidelig måde kunne fastslå, hvilke

aktionærer der deltager i generalforsamlingen, hvilken

kapital og stemmeret de repræsenterer, samt resultatet af

afstemningerne.

Generalforsamlingen kan beslutte, at aktionærer, som

deltager elektronisk i en delvis eller fuldstændig elektronisk

generalforsamling, skal stille eventuelle spørgsmål

til dagsordenen eller til dokumenter m.v. til brug for

generalforsamlingen forud for generalforsamlingen inden

udløbet af en frist, som fastsættes i vedtægterne. Generalforsamlingens

beslutning skal optages i vedtægterne.

Bestemmelserne i (SL § 106) finder anvendelse på

beslutningen samt på ændringer heri.

Elektronisk dokumentudveksling

Generalforsamlingen kan træffe beslutning om anvendelse

af elektronisk dokumentudveksling samt elektronisk

post i kommunikationen mellem selskabet og

aktionærerne (elektronisk kommunikation) i stedet for

fremsendelse eller fremlæggelse af papirbaserede dokumenter

i henhold til denne lov, jf. (SL § 77). Elektronisk

kommunikation kan således anvendes mellem selskabet

og aktionærerne uanset eventuelle formkrav, som måtte

være anført i bestemmelserne vedrørende de pågældende

dokumenter og meddelelser.

Generalforsamlingens beslutning om elektronisk dokumentudveksling

samt elektronisk post skal optages i

vedtægterne. Bestemmelserne i (SL § 106) finder anvendelse

på beslutningen samt på ændringer heri.

Ordinær generalforsamling skal afholdes så betids, at

fristerne for indsendelse af årsrapporten til Erhvervs og

Selskabsstyrelsen kan overholdes, jf. (SL § 88).

Dirigenten vælges af generalforsamlingen eller udpeges

på en anden i vedtægterne foreskrevet måde, f.eks. af

bestyrelsen. En bestyrelsesvalgt dirigent kan ikke afsættes

af generalforsamlingen, men generalforsamlingen kan

afsætte bestyrelsen og vælge en ny mere medgørlig

bestyrelse. Men kun hvis bestyrelsesvalg er på dagsordenen.

I vedtægterne skal stå hvilken dagsorden, der skal

behandles på ordinær generalforsamling. Under alle

omstændigheder skal der fremlægges årsrapport med

ledelsesberetning, balance, resultatopgørelse og noter.

På generalforsamlingen skal aktionærerne træffe beslutning

om, hvorvidt de vil godkende årsrapporten, samt

om overskuddets fordeling eller underskuddets finansiering.

52


Flertallet af bestyrelsesmedlemmer skal vælges af generalforsamlingen.

Valgperioden for de generalforsamlingsvalgte

skal ophøre ved afslutningen af en ordinær

generalforsamling, senest 4 år efter valget.

Bestemmelserne om bestyrelsesmedlemmerne gælder

også suppleanter.

Der behøver altså ikke på hver ordinær generalforsamling

at være et punkt på dagsordenen som hedder valg

af bestyrelsesmedlemmer.

Skal der vælges bestyrelsesmedlemmer/suppleanter,

bestemmer et simpelt flertal hvem der skal vælges.

Forud for valg af bestyrelsesmedlemmer, skal der gives

oplysning om de opstillede personers ledelseshverv i

andre danske aktieselskaber, bortset fra 100% ejede

datterselskaber.

Kumulativ stemmeret

Ved en kumulativ stemmeret har aktionæren lov til at

afgive et antal stemmer svarende til det antal bestyrelsesmedlemmer,

som er på valg. Hvis der eksempelvis skal

vælges fire medlemmer til en bestyrelse, har hver

aktionær fire stemmer pr. aktie. Aktionæren kan herefter

afgive stemmerne helt efter eget ønske, og eksempelvis

kan alle fire stemmer tildeles den samme kandidat. Dette

indebærer, at en majoritetsaktionær med 51 pct. af

stemmerne kun kan få valgt sine fire kandidater ved at

fordele stemmerne ligeligt på alle fire. Minoritetsaktionærerne

kan herefter vælge at koncentrere stemmeafgivningen

om en kandidat, som derefter får fire gange

så mange stemmer som ellers.

Dette indebærer, at minoritetsaktionærernes kandidat

med sikkerhed vælges, selv om minoritetsaktionærerne

kun har 30 pct. af samtlige stemmer.

Hvis der kun er en kandidat på valg, vil kumulativ

stemmeret ikke ændre på valgproceduren. Såfremt der er

to bestyrelsesmedlemmer eller flere på valg, vil kumulativ

stemmeret indebære, at minoritetsaktionærerne får

mulighed for at vælge en kandidat eller flere helt afhængig

af minoritetsaktionærernes stemmeandel.

I eksemplet med fire bestyrelsesmedlemmer på valg, vil

det med sikkerhed være tilstrækkeligt, at en minoritetsaktionær

har 20 pct. af stemmerne plus een, fordi

majoritetsaktionæren med de 80 pct. af stemmerne skal

fordele de 80 pct. på fire kandidater, hvorimod minoritetsaktionæren

kan afgive alle sine stemmer på samme

kandidat.

Den kumulative stemmeret kan sikre minoritetsaktionærer,

der i øvrigt er enige om en kandidat, at få vedkommende

valgt, hvis de har en relativ stor aktieandel,

typisk på over 20 pct. af stemmerne. Valgmetodens

fordel kan modarbejdes ved, at man fra majoritetsaktionærens

side sikrer, at der kun skal vælges ganske

få bestyrelsesmedlemmer hvert år, og ved at man gør

valgperioden længere end 1 år.

Decharge

Herudover kan generalforsamlingen bestemme eller

vedtægterne foreskrive, hvorvidt der skal træffes afgørelse

om meddelelse af decharge for bestyrelsen.

Decharge betyder ansvarsfritagelse. Generalforsamlingen

giver bestyrelsen og direktionen ansvarsfrihed for deres

ledelse af selskabet i det tidsrum, regnskabet omfatter.

Ansvarsfritagelsen gælder uanset, at generalforsamlingen

ikke har noget konkret på bestyrelsen og direktionen,

men også for det tilfælde, at små afvigelser fra det

normale skulle dukke op på et senere tidspunkt.

Generalforsamlingens decharge gælder kun selskabets

krav mod bestyrelsen og direktionen, men ikke erstatningskrav,

som rejses af enkelte af selskabets aktionærer,

kreditorer eller 3. mand i anledning af det tab, som

de måtte have lidt.

Generalforsamlingen kan dog, uanset meddelt decharge,

rejse erstatningssag, såfremt sagen ikke var tilstrækkeligt

oplyst for generalforsamlingen, da den traf beslutningen,

(SL § 364).

En aktionær, der tillige er bestyrelsesmedlem, vil ikke

kunne stemme for meddelelse af decharge, men nok for

årsrapportens godkendelse.

Generalforsamlingen skal også træffe afgørelse om, hvad

overskuddet skal anvendes til, eller hvordan underskuddet

skal dækkes. Herudover kan vedtægterne f.eks.

bestemme, at der skal foretages valg til bestyrelse eller/og

af revisor, (SL § 88).

Halvdelen af aktiekapitalen er tabt

Bestyrelsen skal sørge for, at indkalde og afholde generalforsamling

inden 6 måneder efter selskabet har tabt

halvdelen af sin aktiekapital.

På en sådan generalforsamling skal bestyrelsen redegøre

for selskabets hele økonomiske stilling. Bestyrelsen skal

også stille forslag til løsning af problemerne. Eventuelt

om selskabet skal opløses, (SL § 119).

For at bestyrelsen kan leve op til denne regel, er det

nødvendigt, at de enkelte bestyrelsesmedlemmer løbende

følger udviklingen i selskabets økonomi.

Holder bestyrelsen ikke tilstrækkeligt mange møder, kan

materiale om selskabets økonomiske situation udsendes

til bestyrelsesmedlemmernes orientering. Husk! Ethvert

bestyrelsesmedlem kan forlange bestyrelsen indkaldt.

Ekstraordinær generalforsamling

Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når

bestyrelsen, revisor eller 1/10 af aktiekapitalen bestemmer

det, (SL § 89). Det er bestyrelsen, som forestår selve

indkaldelsen. Indkalder bestyrelsen alligevel ikke til

generalforsamling, kan man få Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

til at gøre det, (SL § 92).

Enhver aktionær har ret til at få et bestemt emne behandlet

på generalforsamlingen. På selve generalforsamlingen

kan han stille ændringsforslag, men ikke foreslå

helt nye dagsordenspunkter, (SL § 90).

Ligesom ved ordinære generalforsamlinger, er bestyrelsesmedlemmerne

berettiget og forpligtiget til at deltage,

(SL § 76).

53


Indkaldelse

Indkaldelse til generalforsamling skal foretages tidligst 4

uger før, altså ikke 5 eller 6 uger før, og senest 8 dage

før, altså ikke 7 eller 6 dage før generalforsamlingen

afholdes. Meddelelse om indkaldelse skal gives til

selskabets arbejdstagere. Meddelelse om indkaldelse til

moderselskabets generalforsamling skal ligeledes gives

til koncernens arbejdstagere, (SL § 94).

Indkaldes for tidligt eller for sent, må indkaldelsen gøres

om. Dirigenten vælges af generalforsamlingen, med

mindre vedtægterne har bestemt en anden person, f.eks.

bestyrelsens formand, selskabets advokat eller revisor,

(SL § 101).

På generalforsamlingen skal bestyrelsen og direktionen

stå til rådighed for at kunne besvare spørgsmål fra

aktionærerne, (SL § 102). Det betyder, at ME har ret til

og er forpligtet til, at være til stede på generalforsamlingen.

Han har også ret til at tage ordet og til at stille

forslag.

Kan ME ikke selv møde, har suppleanten ret og pligt til

at deltage i generalforsamlingen.

Case: Smurfit Kappa Danmark A/S

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er i 2007 blevet spurgt

om:

1. Har ME ret til og krav på at deltage i selskabets

ekstraordinære generalforsamling ?

Svar: ME har en ubetinget ret til at deltage i alle generalforsamlinger.

Men da det ikke kan læses af AL direkte,

vil retstilstanden herom kun kunne verificeres ved

anlæggelse af et civilt søgsmål mod et selskabs bestyrelse.

2. Har ME ret til og krav på at få adgang til referater fra

generalforsamlinger ?

Svar: Alle dokumenter og oplysninger som er af betydning

for selskabet skal være til rådighed for bestyrelsesmedlemmerne.

Med mindre der er saglige grunde til at

hemmeligholde visse oplysninger for visse bestyrelsesmedlemmer.

3. Har ME krav på at få oplyst hvem der er formænd for

bestyrelserne i datterselskaberne.

Svar: Oplysninger herom skal gives bestyrelsen i moderselskabet,

hvis datterselskaber er dansk. Oplysninger

om bestyrelsesmedlemmer findes på www.cvr.dk

Dom: Smurfit Kappa Danmark A/S

Retten i Kolding den 2. oktober 2008.

1. Smurfit tilpligtes at anerkende, at selskabet i enkeltstående

tilfælde ikke har efterlevet sin forpligtelse til at

indkalde ME til selskabets ordinære og ekstraordinære

generalforsamlinger, og herved har tilsidesat sine forpligtelser

efter aktieselskabsloven.

2. Smurfit tilpligtes at anerkende, at selskabet i enkeltstående

tilfælde ikke har efterlevet sine forpligtelser til at

udlevere protokolat over det på generalforsamlingerne

passeret til ME, og herved har tilsidesat sine forpligtelser

efter aktieselskabsloven.

3. Smurfit tilpligtes at anerkende, at ME sålænge de

sidder i bestyrelsen, skal oppebære samme honorar som

generalforsamlingsvalgte, jf. lighedsprincippet.

Ledelsesberetningen

Ledelsesberetningen skal indeholde en pålidelig redegørelse

for udviklingen i selskabets økonomiske aktiviteter

og forhold. Hvis årsrapporten i væsentlig grad er påvirket

af usædvanlige forhold, samt hvis der er væsentlig

usikkerhed ved opgørelsen af årsregnskabet, skal der

gives oplysning herom i en særskilt del af beretningen.

Oplysningerne skal gives hver for sig om muligt med

beløbsangivelse.

Årsrapportens indsendelse

Virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, C og D skal

uden ugrundet ophold efter godkendelsen indsende

kopi af den reviderede og godkendte årsrapport til

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. ÅRL § 138.

Årsrapporten skal være modtaget i styrelsen senest 5

måneder efter regnskabsårets afslutning, idet fristen dog

er 4 måneder for virksomheder omfattet af regnskabsklasse

D. Der kan ikke dispenseres fra disse frister, jf.

dog ÅRL §§ 140 og 141.

Den indsendte årsrapport skal i det mindste indeholde

de bestanddele, der er obligatoriske for hver regnskabsklasse,

samt den fulde revisionspåtegning.

Ønsker virksomheden at få offentliggjort supplerende

beretninger, skal disse indsendes sammen med de

obligatoriske bestanddele af årsrapporten, således at de

obligatoriske bestanddele og de supplerende beretninger

tilsammen fremstår som ét dokument betegnet ”årsrapport”.

Et grønt regnskab, som virksomheden har pligt til at

indsende eller frivilligt indsender til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen til offentliggørelse efter miljølovgivningens

regler, kan indsendes som en del af årsrapporten,

eller det kan indsendes separat til Styrelsen efter

virksomhedens eget valg.

Årsrapporter og andre dokumenter, som skal indsendes

til styrelsen i henhold til denne lov, skal være affattet på

dansk, jf. dog ÅRL §157.

Manglende eller for sen modtagelse af

årsrapport

Er årsrapport eller undtagelseserklæring ikke modtaget i

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, når fristen i ÅRL § 138,

stk. 1, 2. pkt., er udløbet, sender styrelsen et brev med

påkrav til virksomhedens ledelse på virksomhedens

adresse med anmodning om at indsende virksomhedens

årsrapport eller undtagelseserklæring, jf. ÅRL § 150.

Tilsvarende påkravsbrev sendes til filialbestyrerne, hvis

årsrapport eller undtagelseserklæring for en udenlandsk

virksomhed med registreret filial her i landet ikke er

modtaget, når fristen i ÅRL § 143, stk. 1, er udløbet.

I påkravsbrevet angives en frist på 8 hverdage fra brevets

datering til indsendelse af årsrapport. Modtages årsrapporten

eller undtagelseserklæringen i styrelsen inden

udløbet af denne frist, foretager styrelsen ikke yderligere

som følge af forsinkelsen.

I påkravsbrevet anføres endvidere en frist på 4 uger fra

brevets datering. Herefter kan styrelsen, hvis årsrapport

eller undtagelseserklæring ikke er modtaget inden

udløbet af denne frist, beslutte at anmode skifteretten

om at opløse virksomheden i overensstemmelse med

54


den for virksomheden gældende lovgivning herom.

Vedrører påkravsbrevet en filial af en udenlandsk

virksomhed, kan styrelsen, hvis årsrapport ikke er

modtaget inden udløbet af den i 1. pkt. omhandlede

frist, beslutte at slette filialen af registeret i overensstemmelse

med den for filialen gældende lovgivning herom.

Afgifter

Modtages årsrapporten eller undtagelseserklæringen

efter udløbet af fristen på 8 hverdage fra påkravsbrevets

datering, pålægger Erhvervs- og Selskabsstyrelsen hvert

medlem af virksomhedens øverste ansvarlige ledelse

henholdsvis hver filialbestyrer en afgift.

Afgiften beregnes fra udløbet af fristen fra hvilken

årsrapporten skulle være Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

i hænde.

Afgiften udgør 500 kr. pr. ledelsesmedlem henholdsvis

filialbestyrer for 1. påbegyndte måned, i alt 2.000 kr. for

2. påbegyndte måned og i alt 3.000 kr. for 3. påbegyndte

måned. Afgiften kan højst udgøre 3.000 kr. pr. ledelsesmedlem

henholdsvis filialbestyrer.

Den samlede afgift nedsættes, i det omfang det pågældende

ledelsesmedlem henholdsvis filialbestyrer for

samme periode har indbetalt tvangsbøder i henhold til

ÅRL § 162, stk. 1, nr. 1, for manglende indsendelse af

årsrapport eller undtagelseserklæring.

Afgifterne tilfalder statskassen og kan inddrives af

Finansstyrelsen ved udpantning.

Tvangsbøder

Undlader et selskabs bestyrelse og direktion at indsende

ovennævnte dokumenter til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,

kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som tvangsmiddel

pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder,

jf. ÅRL § 162.

Tvangbøder anvendes hvis bestyrelsesmedlemmer undlader

at

1) indsende dokumenter rettidigt og i behørig stand i

overensstemmelse med ÅRL §§ 138-148 eller bestemmelser

fastsat i medfør af denne lov,

2) efterkomme en anmodning om oplysning i henhold

til ÅRL § 160 eller

3) efterkomme et påbud givet af styrelsen i henhold til

ÅRL § 161, nr. 3.

Virksomhedens revisor kan ligeledes pålægges tvangsbøder,

hvis han eller hun undlader at give oplysning i

henhold til ÅRL § 160.

Tvangsbøderne, der tilfalder statskassen, kan inddrives

af Finansstyrelsen ved udpantning.

Tvangsbøder er på 1000 kr. pr. uge for hvert medlem af

bestyrelse og direktion. Medlemmerne hæfter solidarisk.

Under skærpede omstændigheder fordobles satserne.

Hjælper tvangsbøderne ikke, kan selskabet opløses.

Tvangsopløsning er langt det hyppigste, ca. i 80% af

tilfældene. Det forekommer typisk som nådestødet for

virksomheder som alligevel er på vej ned.

Skifteretten kan ikke omgøre Erhvervs- og Selskabsstyrelsens

beslutning om selskabsopløsning p.g.a.

manglende indsendelse af årsrapport.

Men helt op til 25% af de registrerede selskaber afleverer

regnskaberne for sent. Nogle dog kun et par dage.

Så vidt vides er der kun udstedt tvangsbøder til ME en

gang, nemlig i AlfaSolo-sagen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

havde pålagt hvert bestyrelsesmedlem 1000 kr.

pr. uge i 4 uger på grund af manglende indsendelse af

regnskabet. Formanden der repræsenterede 50% af

stemmerne nægtede at underskrive regnskabet. Sagen

blev på vegne af en ME af LO indbragt for Industriministeriets

Erhvervsankenævn. Nævnet afsagde kendelse

i december 1990.

Kendelsen ændrer Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

afgørelse derhen, at tvangsbøderne ikke kunne sendes til

de enkelte bestyrelsesmedlemmer, men skulle sendes

samlet til bestyrelsen.

Bestyrelsesmedlemmerne må så indbyrdes afgøre hvordan

bøderne skal betales.

Ønsker et bestyrelsesmedlem ikke at leve op til det

solidariske ansvar, må han udtræde af bestyrelsen.

Årsregnskabet skal være underskrevet af alle bestyrelsesmedlemmer.

Udbytte og reservefonds

Uddeling af selskabets midler til aktionærerne kan finde

sted som udbytte. Det vil sige som årets overskud i

forhold til det seneste godkendte årsregnskab. Generalforsamlingen

kan ikke vedtage, at der skal udbetales

àconto udbytte til aktionærerne indtil godkendt regnskab

foreligger.

Uddeling af selskabets midler kan også finde sted som

udlodning i forbindelse med nedsættelse af aktiekapitalen,

eller som udlodning af overkursfonden efter ganske

bestemte regler, (SL §§ 179 og 180).

Der skal foretages de henlæggelser, der er nødvendige

efter selskabets økonomiske stilling. Vedtægterne kan

foreskrive pligt til henlæggelse.

Beløb, som selskabet ved aktietegning modtager som

vederlag for aktierne ud over disses pålydende med

fradrag af omkostninger ved selskabets stiftelse eller

aktiekapitalens forhøjelse, skal henlægges til overkursfonden.

Hertil henlægges også beløb, som selskabet har

modtaget ved salg af aktier i henhold til ASL § 40, (er

ikke medtaget i SL), eller som tilfalder selskabet i henhold

til anpartsselskabslovens § 109 a, stk. 3, 4. pkt.

55


Overkursfonden kan helt eller delvis anvendes til

1) eliminering af underskud, der ikke kan elimineres

på anden måde,

2) overførsel til aktiekapitalen (fondsaktieemission),

medmindre selskabet har et ikke udlignet underskud,

eller

3) andre formål under de i (SL §§ 156 og 185), angivne

betingelser.«

Det er generalforsamlingen, der beslutter, om der skal

betales udbytte. Men generalforsamlingen kan ikke

beslutte, at der skal betales et højere udbytte end godkendt

af bestyrelsen. Er generalforsamlingen utilfreds

med bestyrelsens forslag, fordi udbyttet er for lavt, må

generalforsamlingen vælge en anden bestyrelse, (SL §

180).

Grønne regnskaber

I maj 1995 er vedtaget en lov om grønne regnskaber.

Denne lov vil i fremtiden pålægge op til 4.000 virksomheder

at rapportere til offentligheden i et særskilt grønt

regnskab (uafhængigt af det finansielle årsregnskab). Det

grønne regnskab skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Benyttelsen af betegnelsen »grønt regnskab« er for

regnskabsaflæggere næppe helt forståelig. Der vil ikke

være basis i et afstemmeligt bogholderi, og en standardiseret

form vil formentlig lade vente på sig.

Den hidtidige rapportering af virksomhedernes miljøforhold

er sket enten som en integreret del af selskabernes

finansielle årsregnskaber eller som en særskilt

rapportering i regnskaber eller publikationer.

Hvem omfattes?

Efter loven skal kun listevirksomheder være omfattet af

de nye regler. En listevirksomhed defineres som en

produktionsenhed eller lignende, der er eller skal

godkendes i henhold til miljøbeskyttelsesloven. En

juridisk enhed, f.eks. et aktieselskab, kan derfor have

flere eller mange listevirksomheder, der hver især vil

være omfattet af loven. Selskabet skal udarbejde og

offentliggøre et grønt regnskab for hver liste virksomhed.

Virksomheder, som deltager i den europæiske forordning

om frivillig deltagelse i miljøstyring og miljørevision

(EMAS-ordningen), skal ikke udarbejde grønt

regnskab, men skal offentliggøre en miljøredegørelse,

som mindst skal indeholde de samme oplysninger, som

kræves i det grønne regnskab.

Virksomheder, der er omfattet af loven om grønne

regnskaber, skal lade sig registrere hos Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen inden 1. april 1996. Anmeldelsen skal

blandt andet indeholde oplysning om, hvilken type

listevirksomhed der er tale om, samt navnene på den

ansvarlige ledelse.

Det grønne regnskab skal indsendes til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen som en supplerende beretning til

årsrapporten, jf. ÅRL § 14. Indsendte regnskaber er

offentligt tilgængelige på samme måde som årsrapporten.

For aktie- og anpartsselskaber skal det grønne regnskab

indsendes sammen med årsrapporten.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen videresender kopi af det

grønne regnskab til den kommune eller det amt, som er

tilsynsmyndighed. Regnskaberne er dermed lokalt

tilgængelige for borgerne ved henvendelse til den

pågældende myndighed.

Overordnede krav

Et grønt regnskab skal disponeres således:

a. Generelle oplysninger vedrørende virksomheden

b. Ledelsens redegørelse, i verbal form

c. Redegørelse for art og omfang af forbrug, talmæssige

oversigter.

De generelle oplysninger er af formel karakter.

Ledelsens redegørelse skal opstilles i overskuelig form

beregnet på at informere en ikke fagligt kyndig læser.

Efter loven skal det grønne regnskab vise det væsentlige

forbrug af energi, vand og råvarer samt arten og mængden

af forurenende stoffer m.v., som virksomheden

udsender til luft, vand og jord, eller som indgår i

produkter og affald.

Specifikke krav

I udkast til bekendtgørelsen oplistes de specifikke krav,

som skal opfyldes. Der bliver kun begrænset skemapligt

i form af regnskabsformularer og blanketter. Virksomhederne

kan i vidt muligt omfang selv designe det grønne

regnskab.

Regnskabet skal i nævnte rækkefølge omfatte:

a. Generelle oplysninger om virksomheden, herunder

navn og beliggenhed, branche og status for miljøgodkendelser

b. Redegørelse for konkrete forhold, herunder om

væsentlige biaktiviteter samt om væsentlige miljø og

ressourceparametre

c. Ledelsens beretning, som bl.a. skal være til hjælp

ved forståelsen af regnskabets opbygning og af

væsentlige miljøforhold i virksomheden

d. Forbrug af energi og vand samt råvarer

e. Art og mængde af forurenende stoffer m.v. (inkl. støj

og lugt), som:

- indgår i produktionsprocesserne,

- udsendes af virksomheden til luft, vand og jord

og/eller

- indgår i produkter og affald.

De arter af energi, vand, råvarer og forurenende stoffer,

som virksomheden viser i det grønne regnskab, vælges

ud fra væsentlighed, navnlig med hensyn til den miljømæssige

betydning for omgivelserne.

Virksomheder, som anser miljødata for konkurrencefølsomme,

kan i forbindelse med miljøgodkendelser af

produktionsanlæg opnå accept fra myndighederne på,

atdataene efter offentlighedsloven ikke skal offentliggøres.

Virksomheder, som har data, der efter egen opfattelse

er konkurrencefølsomme, men hvor myndighederne

ikke er enige heri, kan ikke fritages for offentliggørelse.

56


8. Revisor, revision og regnskab

Generalforsamlingen vælger en eller flere revisorer.

Hvor mange fremgår af vedtægterne. Revisor er et

selvstændigt selskabsorgan. Selvom han betales af

selskabet, er han samfundets og aktionærernes garanti

for, at bogføring og regnskabet udarbejdes efter gældende

regler.

Revisor skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Han vælges enten for et bestemt åremål eller

på ubestemt tid.

Et mindretal af aktionærer på 1/10 kan få udpeget

yderligere en revisor. (SL § 144).

Skal revisor være statsautoriseret?

Mindst en af revisorerne skal være statsautoriseret

eller registreret i regnskabsklasse B og C, § 135 ÅRL.

Er selskabet børsnoteret eller statsligt, skal der vælges

mindst 1 statsautoriseret revisorer. Dette gælder også

alle pengeinstitutter. I alle andre selskaber kan aktionærer,

der ejer 1/10 af aktiekapitalen, kræve, at der

vælges yderligere en revisor.

I selskaber som er børsnoteret, skal der inden 8 dage

efter revisors meddelelse om sin fratræden indkaldes

til ekstraordinær generalforsamling, hvor ny revisor

skal vælges, (SL § 146).

Den tiltrædende revisor skal rette henvendelse til den

fratrædende revisor, der har pligt til at oplyse grunden

til fratrædelsen.

Meddelelse om revisorskift i børsnoterede selskaber

skal straks gives til Københavns Fondsbørs.

Revision

Bestyrelsesmedlemmer kan ikke vælges til revisor i

samme selskab. Personer, der er ansat i selskabet eller

på anden måde er afhængig af selskabet, kan heller

ikke vælges til revisor.

Intern revisor i et pengeinstitut kan vælges som ME’er,

Finanstilsynet september 1995.

Familiemedlemmer til bestyrelsesmedlemmer og

ansatte kan heller ikke vælges til revisor. En revisor

kan til enhver tid fratræde. Han kan også afsættes af

de, som har valgt ham. Ophører en revisor i utide, skal

bestyrelsen sørge for, at der omgående bliver valgt en

ny. Bestyrelsen kan derimod ikke selv indsætte en

anden revisor.

Revisor skal revidere årsregnskabet i overensstemmelse

med god revisionsskik. Begrebet dækker den

opfattelse, som på grundlag af teori og forretningslivets

praksis almindeligt deles af nogen af de bedre og mere

kvalificerede revisorer.

Normen om god revisionsskik ændrer sig fra år til år.

Kravet til revision er stigende. Hovedformålet med

revisionen er, at revisor udtaler sig om den af virksomhedens

ledelse aflagte årsrapport i sin revisionspåtegning

på regnskabet.

Revisionen tilsigter ikke at undersøge, om der er

foretaget besvigelser eller andre misligheder, herunder

manipulationer, der bevidst tilslører uheldige dispositioner

og dårlige resultater i et årsregnskab. Alligevel

må revisor under sit arbejde være opmærksom på

muligheden for sådanne uregelmæssigheder.

Revisor skal foretage en kritisk gennemgang af selskabets

regnskabsmateriale og dets forhold i øvrigt, jf. lov

om registrerede og statsautoriserede revisorer med

bekendtgørelser. Herunder undersøge om årsregnskabet

er i overensstemmelse med bogføringen samt

undersøge bogføringens pålidelighed.

Han skal også konstatere værdiernes tilstedeværelse og

værdiansættelsen af disse. Revisor er pligtig at kontrollere

kasse-, bankbog, girobeholdningen samt beholdningen

af aktier, obligationer og lignende samt undersøge

om beløbet fra udestående fordringer er korrekt

og realistisk sat. Revisor skal også undersøge, om

varelageret er til stede, og om det er forsvarligt værdiansat.

Revisor skal ikke foretage en egentlig forvaltningsrevision,

dvs. han skal ikke vurdere bestyrelsens

eller direktionens forretningsmæssige dispositioner.

Endvidere skal revisor påse, hvorvidt bestyrelsen

overholder sine pligter til at udarbejde forretningsorden

og til at oprette og føre bøger, fortegnelser og

protokoller, samt hvorvidt reglerne om revisionsprotokollen

er overholdt. (SL § 147).

Såfremt revisor konstaterer, at de omhandlede krav

ikke er opfyldt, skal denne udfærdige en særskilt

erklæring herom, der vedlægges årsregnskabet til

generalforsamlingen.

Revisor er ingen overbestyrelse. Men han skal dog

påse, at bestyrelsen og direktionens dispositioner ikke

strider mod selskabets formål, og revisor har pligt til at

gøre opmærksom på uforsvarlige dispositioner. Dette

skal revisor oplyse om i revisionsprotokollen og i

revisionspåtegningen.

Ledelsens regnskabserklæring

I en fuldstændighedserklæring eller som det også kaldes

en ledelseserklæring, eller regnskabserklæring, meddeler

bestyrelsen og direktionen, at der til revisor er givet

fuldstændige oplysninger om alle indtægter, udgifter og

samtlige forpligtelser af enhver art. En fuldstændighedserklæring

fritager ikke revisor fra ansvar. (SL § 133).

Bestyrelsen og direktion skal give revisor adgang til at

foretage de undersøgelser, som han finder nødvendige.

Revisor har også krav på oplysninger og bistand, som

han anser for nødvendig. Får revisor ikke det materiale,

han anmoder om, kan han fratræde eller redegøre

for manglerne i revisionsprotokollen eller i

årsregnskabets revisionspåtegning.

Hvis årsrapporten ikke bør godkendes, skal revisor

oplyse dette i revisionspåtegningen. Har revisor fundet,

at der foreligger forhold, som kan medføre ansvar fra

bestyrelsesmedlemmer eller direktøren, skal dette

oplyses i revisionspåtegningen. Bestyrelsen eller

direktionen kan selvfølgelig ikke på egen hånd foretage

udstregninger i revisionspåtegningen.

57


Revisionsprotokollen

Revisor skal til brug for bestyrelsen føre en revisionsprotokol,

hvori han skal anføre, hvilke revisionsarbejder,

der er udført. Han skal også anføre, hvilke

mangler vedrørende selskabets bogholderi og regnskabsvæsen,

han har fundet.

Det er en god idé at lade revisionsprotokollen cirkulere

på hvert bestyrelsesmøde, også selv om revisor ikke

har foretaget tilføjelser. Også selv om formanden har

meddelt, at ingen tilføjelser er sket siden sidst.

Enhver protokoltilførsel underskrives af samtlige

bestyrelsesmedlemmer. Ikke tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer

har adgang til protokollen. Dette

gælder også direktionen. Ikke tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer

er forpligtet til at underskrive

revisionsprotokollen snarest belejligt og senest ved

næste bestyrelsesmøde. Har suppleanten været til

stede er hans underskrift tilstrækkelig.

Revisor har ret til at være til stede på generalforsamlingen.

I aktieselskaber, som er børsnoteret eller statsligt,

skal revisor være til stede på den ordinære generalforsamling

og besvare spørgsmål fra aktionærerne. Han har

også ret til at tage ordet vedrørende hans virksomhed.

Han skal være til stede, hvis bestyrelsen, et bestyrelsesmedlem

eller en direktør anmoder ham om det, (SL §

103). Revisor har ret til at kræve en ekstraordinær

generalforsamling indkaldt, (SL § 89). Gør bestyrelsen

ikke det, kan revisor henvende sig til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen og bede dem om at indkalde. Revisor

og hans medarbejdere er ikke berettiget til at give oplysninger

om selskabets forhold til enkelte aktionærer.

Dette gælder også selvom aktionæren ejer så mange

aktier, at han har majoriteten på generalforsamlingen.

Revisor må heller ikke give oplysninger til enkelte

bestyrelsesmedlemmer, med mindre det sker efter aftale

med hele bestyrelsen.

Som ME’er vil man som regel få denne accept af

bestyrelsen. Revisor er særdeles velegnet til at forklare

om selskabets økonomi. Men vær opmærksom på, at

han er på timeløn, som virksomheden skal betale.

Revisor har ret til at deltage i bestyrelsens møder under

behandling af regnskaber m.v. Han har pligt til at

deltage, såfremt et medlem af bestyrelsen anmoder

derom. (SL § 103).

Revisor udtrykker sig normalt usædvanligt forsigtigt.

Så forsigtigt, at det til tider ikke er klart, hvad han

mener.

Bestyrelsesmedlemmer skal derfor være opmærksomme

på selv den mindste bemærkning i selskabets

revisionsberetning eller i revisionsprotokollen.

Her er nogle eksempler fra Nordisk Fjer 1988:

• Utilstrækkelig nedskrivning af slidte eller uegnede

maskiner.

• Likviditeten har siden 1983 været stadig mere

anstrengt.

Skriver revisor noget ud over blanke påtegninger, dvs.

at regnskabet er revideret og fundet i overensstemmelse

med loven m.v., kan man roligt gå ud fra, det er

alvorligt og rigtigt. Er man i tvivl om revisors formuleringer,

så foreslå revisor indkaldt til næste bestyrelsesmøde.

Revisor har pligt til at deltage i bestyrelsemødet såfremt

blot et medlem af bestyrelsen anmoder derom, jf. ASL §

76 a, stk.3, (SL § 103). Ansvaret er dit.

Skulle bestyrelsen af en eller anden grund ikke være

interesseret heri, så kontakt revisor og spørg, hvad han

mener, og hvordan han mener, du skal forholde dig.

Under alle omstændigheder er det en god idé, at

revisor med jævne mellemrum er til stede på bestyrelsesmøderne.

Det er vigtigt at kende revisor og forstå

hans udtryk og syn på selskabet, og så kan man jo

benytte lejligheden til at stille ham spørgsmål. Det kan

også have en positiv effekt på revisor, at han kender

bestyrelsen og direktionen, når de er samlet.

Selvom revisor er generalforsamlingsvalgt, vil det i

praksis være bestyrelsen som afsætter ham og ansætter

en ny. Sker det skal den tiltrædende revisor rette

henvendelse til den fratrædende revisor, som så har

pligt til at oplyse grundene til fratrædelsen.

Blandt de hyppigst forekommende revisor-skift situationer

kan nævnes:

1. Ny koncerndannelse.

2. Ny bestyrelse/aktionærkreds/direktion.

3. Resultat af indhentning af tilbud fra flere revisionsfirmaer.

4. Skift til statsautoriseret revisor eller til revisionsfirma

med specialviden.

5. Skift på grund af tidligere revisors forfald, (dødsfald,

flytning, pensionering, inhabilitet mv.).

6. Honorartvister.

7. Faglige uoverensstemmelser.

Revisionsudvalg

Hvilke virksomheder er omfattet?

Reglerne omfatter samtlige virksomheder, der har

værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i

et EU-/EØS-land; det vil sige uanset om det drejer sig

om aktier, obligationer eller andre former for værdipapirer.

Dattervirksomheder, hvis modervirksomhed er omfattet

af kravene om etablering af revisionsudvalg, er ikke

omfattet af reglerne.

Indførelsen er en konsekvens af 8. EU direktiv og en

følge af de mange globale erhvervsskandaler.

Reglerne vil have virkning fra den førstkommende

ordinære generalforsamling, der afholdes efter den 31.

december 2008.

Revisionsudvalgets rolle er at assistere bestyrelsen med

at opfylde dennes ansvar for at sikre en uafhængig og

objektiv overvågning af virksomhedens:

• regnskabsaflæggelsesproces

interne kontrolsystemer

• risikostyringssystemer

• lovpligtig revision (såvel ekstern som intern)

Revisionsudvalget er tiltænkt en forberedende og overvågende

funktion, og etablering af revisionsudvalget

ændrer således ikke på bestyrelsens kollektive ansvar.

58


Erfaringsmæssigt vil udvalget typisk etablere formaliserede

samarbejdsrelationer med den daglige ledelse samt

den interne og eksterne revision. Dialogen omfatter

sædvanligvis emner som års-, halvårs og kvartalsrapporter,

revisionsplanlægning, anvendelse af revisionsressourcer,

ændringer i anvendt regnskabspraksis,

væsentlige regnskabsmæssige problemstillinger, større

fejl (rettede og ikke rettede), uoverensstemmelser med

den daglige ledelse, spørgsmål om fortsat drift, besvigelser,

indholdet af revisionspåtegning og revisionsprotokol,

væsentlige risici og styring heraf, samt væsentlige

forhold vedrørende de interne kontroller.

Revisionsudvalget er endvidere tildelt en central rolle i

sikring af revisors uafhængighed. Revisor skal drøfte

eventuelle trusler mod uafhængigheden med revisionsudvalget.

I virksomheder, som har etableret revisionsudvalg,

skal bestyrelsens forslag om valg af revisor

baseres på en indstilling fra revisionsudvalget.

Derudover optræder revisionsudvalget i praksis ofte

som en funktion, der behandler og undersøger eventuelle

interne eller eksterne anmeldelser af uregelmæssigheder

og mulige besvigelser.

Sammensætning og kompetencer

Revisionsudvalget skal bestå af bestyrelsesmedlemmer,

der ikke samtidig indgår i virksomhedens direktion.

Mindst ét medlem af revisionsudvalget skal være både

uafhængigt og have kvalifikationer inden for regnskabsvæsen

eller revision. ME kan vælges til udvalget.

Det er muligt at lade den samlede bestyrelse varetage

revisionsudvalgets funktion. Dette forudsætter, at ingen

bestyrelsesmedlemmer samtidig er medlem af direktionen.

For mindre børsnoterede virksomheder kan revisionsudvalgets

funktion dog altid varetages af den samlede

bestyrelse. Mindre virksomheder er virksomheder, der

ikke i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet

overskrider 2 ud af følgende 3 grænser:

• Antal heltidsbeskæftigede på 250 medarbejdere

• Balance på EUR 43 mio.

• Nettoomsætning på EUR 50 mio.

For de mindre børsnoterede virksomheder stilles der

ikke krav om, at mindst ét bestyrelsesmedlem skal være

både uafhængigt og have kvalifikationer inden for

regnskabsvæsen eller revision, og at bestyrelsesmedlemmer

ikke samtidig må indgå i direktionen.

Revisionsudvalgets rolle og funktion ligger i det væsentlige

inden for rammerne af bestyrelsens funktion som

allerede defineret i Aktieselskabsloven, og der vil

således – bortset fra kravene om kvalifikationer og

uafhængighed – formelt ikke være væsentlige ændringer

i bestyrelsens funktioner. I praksis bør kravet om

nedsættelse af et revisionsudvalg dog give anledning til

en revurdering af, om bestyrelsens behandlingsform og -

dybde af opgaver relateret til revisionsudvalgsfunktionen

er tilstrækkelig.

Uafhængighedskravet

Det anføres, at man i hovedtræk ikke betragtes som

uafhængig, hvis man:

• er - eller inden for de seneste 5 år har været - direktør/

ledende medarbejder i virksomheden eller en associeret

virksomhed,

• har modtaget større vederlag fra virksomheden eller en

associeret virksomhed i anden egenskab end som menigt

bestyrelsesmedlem,

• repræsenterer en kontrollerende aktionærs interesser,

inden for det seneste år har haft en væsentlig forretningsrelation

(partner, aktionær, kunde, leverandør eller

ledelsesmedlem i virksomheder med tilsvarende forbindelse)

med virksomheden eller en associeret virksomhed,

• er - eller inden for de seneste 3 år har været - ansat

eller partner hos ekstern revisor,

• er direktør i en virksomhed, hvor der er krydsende

bestyrelsesrepræsentation med virksomheden,

• har været i bestyrelsen i mere end 12 år, eller

• er i nær familie med personer, som ikke betragtes som

uafhængige.

Kvalifikationskravet

Kvalifikationerne skal være tilstrækkelige til, at der i

revisionsudvalget eller i bestyrelsen kan foretages en

selvstændig vurdering af, om virksomhedens regnskabsaflæggelse,

interne kontrol, risikostyring og lovpligtige

revision er tilrettelagt og gennemført på en hensigtsmæssig

måde set i forhold til virksomhedens størrelse og

kompleksitet. Endvidere skal kvalifikationerne være

tilstrækkelige til at kunne vurdere den eksterne revisions

uafhængighed.

Kvalifikationerne kan være opnået gennem særlig

uddannelse, gennem nuværende eller tidligere ledelsesfunktioner

eller gennem deltagelse i bestyrelses- eller

revisionsudvalgsarbejde. Det vil sædvanligvis være

tilstrækkeligt, hvis det uafhængige medlem har opnået

sine kvalifikationer på en eller flere af følgende måder:

• Statsautoriseret eller registreret revisor eller andre

tilsvarende kvalifikationer

• Økonomidirektør

• Intern revisionschef

• Medlemskab af revisionsudvalg

• Anden erfaring med overvågning af regnskabsaflæggelse

og revision af regnskaber

• Anden tilsvarende relevant erfaring

59


Sådan sminkes regnskabet

Her er en oversigt over ti meget benyttede metoder til at

puste overskuddet op eller dække et underskud.

De er alle sammen helt indenfor lovens rammer. Og det

princip, som giver det største overskud kan være lige så

rigtigt eller forkert som det, der giver et mindre overskud.

Men fælles for alle metoderne er, at en uskyldig

ændring af regnskabsprincippet med et trylleslag kan

ændre overskuddet på papiret - uden at selskabet af den

grund tjener reelt flere penge.

Vide rammer

Ifølge årsregnskabsloven må ledelsen kun ændre på

regnskabsprincipperne i undtagelsestilfælde. Enten hvis

lovgivningen kræver det, eller hvis regnskabet bliver

mere retvisende, med det ny princip. Jf. §§ 11 - 13 ÅRL.

Under alle omstændigheder skal det fremgå tydeligt,

hvad ændringen betyder. Så det er muligt at sammenligne

regnskabet med tidligere år. Og den regel er der

mange virksomheder, der ikke overholder.

Specielt er der mange, der ikke retter sammenlignings

tallene til. Og så bliver det umuligt at bedømme virksomhedens

resultat.

Der kan selvfølgelig være mange gode og rimelige begrundelser

for at skifte regnskabsprincipper. Men det

kan også være et middel til at sminke regnskabet. Som

oftest drejer det sig om at skjule et underskud eller

pumpe overskuddet op, hvis en virksomhed er nødlidende.

I den situation er ledelsen også normalt interesseret i at

få den anden hovedpost i regnskabet - egenkapitalen - til

at se større ud, end den i virkeligheden er. Det er

Nordisk Fjer det bedste eksempel på. Men det kan også

gå så godt i en virksomhed, at ledelsen beslutter sig til at

neddrosle overskuddet og formuen i regnskabet.

F.eks. for at indtjeningen ikke skal se for provokerende

stor ud før lønforhandlinger med medarbejderne. Eller

for at undgå at konkurrenterne får lyst til at gå ind på et

specielt lukrativt marked.

1. Afskrivninger

Maskiner, bygninger og andre aktiviteter skal afskrives.

Det betyder, at en fast procentdel af værdien

skal bogføres som en udgift over en årrække.

Den mest benyttede metode til at pumpe overskuddet

op eller skjule et underskud er at gøre afskrivningerne

mindre. F.eks. ved at trække dem ud over

en længere årrække.

2. Skat

I de fleste regnskaber er forskellen mellem »resultat

før skat« og »resultat efter skat« ikke som mange tror

den skat, som selskabet rent faktisk betaler. Normalt

er det den skat, som selskabets ledelse regner med at

skulle betale - på et eller andet tidspunkt. Det kalder

man »den beregnede skat«.

Man kan pynte overskuddet ved at skifte regnskabsprincip

og bogføre den betalte skat i stedet for den

beregnede skat i resultatopgørelsen. Hvis selskabet,

som de fleste, skyder skatten foran sig, er »den

betalte skat« nemlig et mindre beløb, som dermed

giver et større overskud.

3. Varelager

Opgørelsen af varelagre giver store muligheder for at

påvirke overskuddet. For det første fordi den danske

skattelovgivning giver en helt enestående skattefordel,

hvis selskabet »nedskriver lagerets værdi«.

For det andet fordi selskaberne selv kan bestemme

om produkterne på lageret skal bogføres til den rå

fremstillingspris eller inklusiv selskabets egen

fortjeneste. Hvis lagrene stiger i løbet af et regnskabsår,

kan den sidste metode give et betydeligt

større overskud end den første.

4. Datterselskaber

Aktier i datterselskaber kan bogføres enten til

»købsprisen« eller til »den indre værdi« - d.v.s.

værdien af datterselskabets egenkapital.

Den sidste metode giver det største overskud i

moderselskabet. For opgøres aktierne til den indre

værdi, siger reglerne, at hele datterselskabets »overskud

« må bogføres som en indtægt. Opgøres aktierne

derimod til købsprisen, må moderselskabet kun

indtægtsføre det betydeligt mindre »udbytte « fra

datterselskabet.

5. Goodwill

Når et selskab køber et andet, opstår der såkaldt

»koncerngoodwill«, hvis prisen er højere end

selskabets bogførte egenkapital.

Det belaster selvfølgelig på en eller anden måde det

selskab, som står som køber. Og det kan vises i

regnskabet på flere måder: En er at nedskrive egenkapitalen

med beløbet der er betalt som koncerngoodwill

med det samme. En anden er at bogføre

goodwill som et aktiv og derefter afskrive det f.eks.

over fem år. Endelig kan selskabet tage skraldet med

det samme og føre beløbet som en udgift på een

gang.

Den første metode giver det største overskud.

6. Forskning

Udgifter til forskning og udvikling kan bogføres som

en udgift der gør overskuddet mindre. Men man kan

også vælge at opfatte selve forskningen som et aktiv,

der afskrives op til fem år. Det giver både et større

overskud og en større egenkapital.

7. Kursgevinster

Kursgevinster og kurstab både på »valuta« og »investering

i værdipapirer« kan løbe op i meget store

beløb, som kan være med til at sløre regnskabet.

Det drejer sig ikke så meget om de tab og gevinster,

som er »realiseret». De bogføres som alle andre

indtægter og udgifter. Men tvivlen opstår, hvis

ledelsen ved afslutningen af regnskabsåret kan se, at

beholdningen af f.eks. obligationer eller de forretninger,

der er gjort i japanske yen, ville give en kursgevinst,

hvis de blev realiseret.

Overskuddet kan pumpes op ved at bogføre de

urealiserede kursgevinster som en indtægt. I stedet

for at bogføre gevinsten som en stigning i egenkapitalen.

Årsregnskabsloven siger ganske vist, at urealiserede

kursgevinster på værdipapirer ikke må bogføres som

en indtægt, fordi de jo kun eksisterer på papiret.

Men flere selskaber gør det alligevel.

60


En anden mulighed er at sælge aktierne eller obligationerne

den 31. december og købe dem igen den 2.

januar. Det bliver selskabet hverken rigere eller

fattigere af. Men på papiret kan det give en stor

gevinst.

8. Igangværende arbejder

Entreprenørselskaber - og andre som arbejder med

store projekter, der ikke kan afsluttes indenfor et

regnskabsår, kan vælge imellem to måder at registrere

deres indtjening på. Nogle bogfører deres

indtægter efterhånden som arbejdet skrider frem.

Andre er mere forsigtige og gør det først, når projektet

er helt afsluttet. Den første metode giver jævn

indtjening, mens den sidste giver store spring i

overskuddet.

9. Eventualforpligtelser

Erstatningskrav, løbende retssager, garantier m.v.

kaldes eventualforpligtelser, som måske vil påvirke

selskabets økonomi på et senere tidspunkt. Alt

afhængig af, hvor realistisk det er, at forpligtelsen

kommer til at koste selskabet penge, må der tages

højde for den i regnskabet. Enten i resultatopgørelsen

som en udgift, et passiv eller blot en note.

Den sidste mulighed belaster overskuddet mindst.

10. Leasing

En leasing-aftale kan med et snuptag give et nødlidende

selskab en stor ekstraordinær indtægt.

Fremgangsmåden, som bliver mere og mere brugt, er

følgende: Maskiner og bygninger sælges til et leasingselskab,

som straks lejer aktiverne ud til selskabet

igen.

I praksis rokker de sig altså ikke ud af stedet. Men

resultatet er, at selskabet får en dejlig stor ekstraordinær

indtægt, som kan pynte på overskuddet mod, at

der til gengæld hver måned skal betales en leasingafgift.

Overtrædelser af årsregnskabsloven

Revisionsfirmaerne Arthur Andersen og KPMG C.Jespersen

har undersøgt 961 årsregnskaber fra små ogstore

aktie- og anpartsselskaber. 94% af regnskabernehavde

fejl.

De 10 mest almindelige overtrædelser fremgår af disse

tal:

De almindeligste overtrædelser af årsregnskabsloven:

1. Væsentlige mangler i regnskabets basale indhold

33,8%

2. Manglende beskrivelse af udviklingen, samt

forventet udvikling 32,3%

3. Væsentlige mangler i oplysningerne om anvendte

værdiansættelsesmetoder 30,5%

4. Ikke angivet bogført værdi af aktiver, som var

stillet til sikkerhed 28,7%

5. Ikke oplysninger om betalte skatter i året 20,7%

6. Mangelfuld specifikation af personaleomkostninger

14,9%

7. Ufuldkomne eller mangelfulde noter for anlægs

aktiver 14,4%

8. Mangelfulde oplysninger omkring lønninger og

vederlag til ledelsen 14,3%

9. Manglende angivelse af væsentlige vilkår, herun

der rentefod, for lån til ledelsen 11,7%

10. Manglende oplysninger om, hvilke poster eventualskattervedrørte

9,9%

Granskning

En aktionær kan på en generalforsamling fremsætteforslag

om en ekstraordinær granskning af selskabetsforvaltning

eller regnskaber.Vedtager generalforsamlingen

forslaget, vælges der en eller flere granskningsmænd,

(SL § 150).

Granskningsmændene skal afgive skriftlig beretningtil

generalforsamlingen. Formålet med granskning kan være

et ønske om at få skabt klarhed over årsagerne til, at

selskabets stilling er blevet forringet.

Granskningsmænd behøver ikke at være regnskabskyndige,

men det vil være hensigtsmæssigt, at udpegepersoner

med juridisk eller teknisk sagkundskab.

61


Sarbanes-Oxley loven

Sarbanes-Oxley-loven er opkaldt efter ophavsmændene

til lovgivningen. Det er to jurister Paul Sarbanes, der er

senator, og Michael Oxley, som er medlem af Repræsentanternes

Hus.

Danske virksomheder som er noteret på New Yorks

Fondsbørs (NYSE), er underlagt den amerikanske

børslovgivning herunder Sarbanes Oxley loven fra 2002.

Med Sarbanes-Oxley-loven blev der indført en række

ændringer i kravene om god selskabsledelse bl.a. øget

kontrol med virksomheders regnskabs aflæggelse.

Sarbanes-Oxley-loven blev indført i kølvandet på en

række virksomhedsskandaler med Enron- og Worldcomskandalerne

som de største. Loven stiller krav til mange

forskellige elementer af god selskabsledelse. Det er bl.a.

krav om nedsættelse af et revisionsudvalg som et underudvalg

til bestyrelsen, skærpede krav til dokumentation

af interne kontroller og krav om, at ledelsen skal afgive

en erklæring under personligt ansvar for de oplysninger,

der fremgår af årsrapporten. Det er udvalgets ansvar

at have særlig fokus på bl.a. kontrolprocedurer for regnskabsaflæggelse

og engagementet med de generalforsamlingsvalgte

revisorer.

Selskabsskat

Selskabsskatten blev i april 1991 af folketinget nedsat fra

40% til 38% og virksomhedsskatten fra 50% til 38%.

Nedsættelsen har virkning fra og med indkomståret

1991. Selskabsskatten er for indkomståret 1992 fastsat til

34%. Selskabsskat pålignes f.eks. AS’erne og ApS’erne.

Virksomhedsskat pålignes enkeltmandsvirksomheden.

Selskabsskatten er yderligere nedsat, så den i 2004 er 30

%.

Den kommunale andel af selskabsskatten var i 1992

3/25.

En stribe store virksomheder betalte 1 mia. kr. mindre i

skat i 1990 end året før. En del af forklaringen er, at

selskabsskatten i 1990 blev sænket fra 50 til 40%. Men

det har kun haft mindre betydning for flere af de traditionelt

store skattebetalere i specielt den finansielle

sektor, som i 1990 havde så store underskud, at de helt

slap for at betale skat. Flere virksomheder har i de

senere år fundet det skattemæssigt attraktivt at etablere

sig med filialer bl.a. i Hongkong og Singapore.

Selskabsskat i andre lande

Danmark hører til blandt de OECD-lande, der har den

laveste beskatning af selskaber.

Det viser en undersøgelse som det statsautoriserede

revisorfirma KPGM C. Jespersen har foretaget.

I øjeblikket er selskabsskatten i Danmark på 30 procent.

Skandinavien er et lav-skatteområde. Finland har med

sine 25 procent den laveste selskabsbeskatning overhovedet

blandt OECD-landene, mens Norge og Sverige

beskatter sine selskaber med 28 procent.

Inden for EU er der også store forskelle, viser undersøgelsen.

England ligger i bund.

Der er endvidere stadig væsentlig forskelle mellem

medlemsstaterne i EU med hensyn til beregningen af

skatterne.

62


For Danmarks vedkommende er den reelle beskatning

Til gengæld er der i Danmark ingen lokale selskabsskatter,

som det kendes fra en række andre OECD-lande.

Kollektiv ansvar

Ændringer i årsregnskabsloven er på vej p.g.a. ændringer

af 4. direktiv om årsregnskaber og af 7. direktiv om

konsoliderede regnskaber og omfatter kollektivt ansvar

for bestyrelsesmedlemmer for indholdet i årsrapporten,

øget gennemsigtighed i transaktioner med nærtstående

parter, ændring i oplysningskrav for ikke-balanceførte

dispositioner og oplysningskrav vedrørende god

selskabsledelse.

Dansk lovgivning og administrative bestemmelser skal

være i overensstemmelse med forslaget senest den 31.

december 2006. EU-Kommissionens direktivforslag om

kollektivt ansvar for regnskabsaflæggelse vil medfører, at

medlemmerne af virksomhedernes ledelsesorganer skal

være kollektivt ansvarlige overfor virksomheden. De skal

sammen sikre, at årsrapporten er udarbejdet og offentliggjort

efter de gældende regnskabsregler. Dansk lovgivning

indeholder allerede et krav om, at hele bestyrelsen

og direktionen er ansvarlige for årsrapporten. Men

dansk ret kræver en individuelbedømmelse med hensyn

til erstatnings eller strafansvar. Det blive altså nu ændret.

Corporate Social Responsibility

CSR eller selskabernes samfundsansvar.

EU definerer virksomheders samfundsansvar som „et

koncept, hvor virksomhederne frivilligt integrerer sociale

og miljømæssige hensyn i deres forretningsaktiviteter og i

deres interaktion med deres interessenter“. Internationalt

kaldes det ’corporate social responsibility’ (CSR).

Folketinget har i december 2008 vedtaget en lov om

CSR.

Loven træder i kraft 1. januar 2009 og gælder for regnskabsåret

2009 og fremefter. Loven er vedtaget som en

ændring til Årsregnskabsloven og skal gælde for store

virksomheder i regnskabsklasse C og alle i regnskabsklasse

D. I alt ca. 1100 selskaber.

1. Efter ÅRL § 99 indsættes:

Ȥ 99 a. Store virksomheder skal supplere ledelsesberetningen

med en redegørelse for samfundsansvar, jf.

stk. 2-7. Ved virksomheders samfundsansvar forstås, at

virksomheder frivilligt integrerer hensyn til blandt andet

menneskerettigheder, sociale forhold, miljø- og klimamæssige

forhold samt bekæmpelse af korruption i deres

forretningsstrategi og forretningsaktiviteter. Har virksomheden

ikke politikker for samfundsansvar, skal dette

oplyses i ledelsesberetningen.

Stk. 2. Redegørelsen skal indeholde oplysning om:

1) Virksomhedens politikker for samfundsansvar,

herunder eventuelle standarder, retningslinjer eller

principper for samfundsansvar, som virksomheden

anvender.

2) Hvordan virksomheden omsætter sine politikker for

samfundsansvar til handling, herunder eventuelle

systemer eller procedurer herfor.

3) Virksomhedens vurdering af, hvad der er opnået som

følge af virksomhedens arbejde med samfundsansvar i

regnskabsåret, samt virksomhedens eventuelle forventninger

til arbejdet fremover.

Stk. 3. Redegørelsen skal gives i tilknytning til ledelsesberetningen.

Virksomheden kan dog i stedet vælge at

give redegørelsen

1) i en supplerende beretning til årsrapporten, jf. ÅRL §

14, hvortil der henvises i ledelsesberetningen, jf. stk. 4,

1. pkt., eller

2) på virksomhedens hjemmeside, hvortil der henvises i

ledelsesberetningen, jf. stk. 4, 2. pkt.

Stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter regler

om offentliggørelse af redegørelsen for samfundsansvar i

en supplerende beretning til årsrapporten og revisors

pligter i forhold til de oplysninger, som offentliggøres

heri, jf. stk. 3, nr. 1. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

fastsætter regler om offentliggørelse af redegørelsen for

samfundsansvar på virksomhedens hjemmeside, herunder

regler om virksomhedens opdatering af oplysningerne

på hjemmesiden og revisors pligter i forbindelse

med de oplysninger, som offentliggøres på hjemmesiden,

jf. stk. 3, nr. 2.

Stk. 5. For virksomheder, som udarbejder koncernregnskab,

er det tilstrækkeligt, at oplysningerne efter stk.

1 og 2 gives for koncernen som helhed.

Stk. 6. En dattervirksomhed, som indgår i en koncern,

kan undlade at medtage oplysningerne i sin egen ledelsesberetning,

hvis

1) modervirksomheden opfylder oplysningskravene efter

stk. 1 og 2 for den samlede koncern, eller

2) modervirksomheden har udarbejdet en fremskridtsrapport

i forbindelse med tilslutning til FN’s Global

Compact eller FN’s Principper for ansvarlige investeringer.

Stk. 7. En virksomhed, som har udarbejdet en fremskridtsrapport

i forbindelse med tilslutning til FN’s

Global Compact eller FN’s Principper for ansvarlige

investeringer, kan undlade at give de oplysninger, som

er anført i stk. 1 og 2. Virksomheden skal oplyse i

ledelsesberetningen, at den anvender denne undtagelse,

og angive, hvor rapporten er offentlig tilgængelig.«

2. I ÅRL § 135, stk. 5, indsættes som 1. pkt. :

»Hvor det i lovgivningen er tilladt, at oplysninger, som

skal gives i årsregnskabet eller koncernregnskabet,

alternativt kan placeres i andre dokumenter m.v., hvortil

der henvises i årsregnskabet eller koncernregnskabet,

omfatter revisionspligten efter stk. 1, 1. pkt., de pågældende

oplysninger i disse dokumenter m.v.«

3. I ÅRL § 135, stk. 5, indsættes efter 2. pkt., som bliver

3. pkt.:

»2. og 3. pkt. finder anvendelse på oplysninger, der

placeres i ledelsesberetningen, og på oplysninger, der

efter denne lov eller regler, som er udstedt efter denne

lov, alternativt offentliggøres andre steder, hvortil der

henvises i ledelsesberetningen.«

4. I ÅRL § 135 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »ledelsesberetningen,

jf. § 135, stk. 5, 2. pkt.« til:

»ledelsesberetningen m.v., jf. § 135, stk. 5, 3. og 4. pkt.«

63


Hvorfor arbejde med samfundsansvar

Det kan forbedre virksomhedens generelle omdømme og

gøre den mere kendt. Det kan gøre det nemmere at skaffe

den velkvalificerede arbejdskraft og profilere sig over for

kunder, samarbejdspartnere, investorer og andre interessenter.

• Det er en mulighed for at tillægge sine produkter nogle

særlige værdier. Det kan skabe merværdi for kunderne

og være med til at differentiere produkterne fra konkurrenternes.

• Det kan imødekomme konkrete krav fra kunderne.

Mange store virksomheder har selv en samfundsengageret

profil og stiller derfor krav til deres underleverandører.

Mange private forbrugere lægger også vægt på,

at produkter er produceret under ansvarlige forhold.

• Det kan medvirke til en langsigtet opbygning af legitimitet

for virksomheden. Hvis virksomheden er i en

branche, der er særligt udsat for kritik af miljø- og

arbejdsforhold eller lignende, kan der være en god idé i

løbende at „sætte noget goodwill i banken“.

• Det kan give en stolthed hos medarbejderne over at

arbejde i virksomheden, hvis de oplever, at den bliver

omtalt positivt i medier, i branchen og måske blandt

deres egen familie, venner og

bekendte.

• Processen med at udarbejde en redegørelse kan være

lige så vigtig for en virksomhed som selve redegørelsen.

Ledelse og medarbejdere får typisk større fokus på

eksempelvis energiforbrug, udledning af drivhusgasser,

affald, fravær o.s.v., når problemstillinger, handling og

hvad der er opnået gøres overskueligt for omverdenen

gennem en redegørelse.

• Redegørelsen kan bruges som et ledelsesværktøj, som

virksomheden internt kan styre efter.

64


9. Filialer, fonde og koncerner m.v.

Filialer

Loven skelner mellem filialer af udenlandske aktieselskaber

og filialer af danske aktieselskaber.

Et udenlandsk aktieselskab kan drive virksomhed her i

landet. Virksomheden kan være organiseret som et

dansk indregistreret aktie- og datterselskab af det udenlandske

moderselskab. Virksomheden kan også være

organiseret som en filial af det udenlandske aktieselskab.

Filialen skal så indregistreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

som filial af et udenlandsk selskab.

En filial kræver ingen indskudskapital. Filialen skal i sit

navn optage det udenlandske selskabs navn. Ordet filial

skal tilføjes og selskabets nationalitet skal tydeligt

angives.

Filialbestyreren skal senest 6 måneder efter regnskabsperiodens

udløb indsende det udenlandske selskabs

årsregnskab med balance, resultatopgørelse og noter til

Erhvers- og selskabsstyrelsen.

Fra filialen skal samtidig indsendes særskilt årsberetning.

En filial kan også være en afdeling af et dansk aktieselskab.

Filialen er normalt beliggende et andet sted

geografisk end hovedvirksomheden. Oprettelsen af filial

er et bestyrelsesanliggende, som ikke kræver vedtægtsændring.

Danske filialer i Danmark skal ikke anmeldes til Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen.

Aktieselskaber og filialer skal på breve og andre forretningspapirer

angive navn, hovedkontor og registreringsnummer.

Filialer skal herudover angive eventuelt

register og registreringsnummer for selskabet i hjemlandet.

Fonde

Fond kommer af det latinske FUNDUS som betyder

grund (bund, kapital eller kasse).

Fondslovene sondrer mellem erhvervsdrivende og ikkeerhvervsdrivende

fonde, se bilag.

Erhvervsdrivende fonde er fonde som overdrager varer,

tjenester m.v., fast ejendom eller har den i (SL §§ 6 og

7), beskrevne forbindelse med et AS/ApS, eller med en

anden virksomhed nævnt samme sted.

Erhvervsdrivende fonde skal registreres i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen som også er fondsmyndighed.

Civilretsdirektoratet under justitsministeriet er fondsmyndighed

for alle ikke erhvervsdrivende fonde.

Oplysninger om ikke erhvervsdrivende fonde vil kunne

fås hos den skattemyndighed, hvor fonden har hjemsted,

f.eks. vedtægter og årsregnskaber.

Lønmodtagere har samme adgang til repræsententation i

erhvervsdrivende fonde som i AS/ApS.

Efter 1. januar 1992 har medarbejdere ikke mere adgang

til at sidde i fondsbestyrelser som udelukkende driver

massemedier. Denne specielle ordning synes ikke rigtig

at have nogen saglig begrundelse. Kun Jyllands-Posten

forventes at gøre brug af reglen.

Koncerner

Et moderselskab udgør sammen med en eller flere

dattervirksomheder en koncern. En virksomhed kan

kun have ét direkte moderselskab. Hvis flere selskaber

opfylder et eller flere af kriterierne i SL § 7, er det alene

det selskab, som faktisk udøver den bestemmende

indflydelse over virksomhedens økonomiske og driftsmæssige

beslutninger, der anses for at være moderselskab.

SL § 6.

Bestemmende indflydelse er beføjelsen til at styre en

dattervirksomheds økonomiske og driftsmæssige beslutninger.

Bestemmende indflydelse i forhold til en dattervirksomhed

foreligger, når moderselskabet direkte eller indirekte

gennem en dattervirksomhed ejer mere end halvdelen af

stemmerettighederne i en virksomhed, medmindre det i

særlige tilfælde klart kan påvises, at et sådant ejerforhold

ikke udgør bestemmende indflydelse. SL § 7.

Ejer et moderselskab ikke mere end halvdelen af stemmerettighederne

i en virksomhed, foreligger der bestemmende

indflydelse, hvis moderselskabet har:

1) råderet over mere end halvdelen af stemmerettighederne

i kraft af en aftale med andre investorer,

2) beføjelse til at styre de finansielle og driftsmæssige

forhold i en virksomhed i henhold til en vedtægt eller

aftale,

3) beføjelse til at udpege eller afsætte flertallet af medlemmerne

i det øverste ledelsesorgan og dette organ

besidder den bestemmende indflydelse på virksomheden,

eller

4) råderet over det faktiske flertal af stemmerne på

generalforsamlingen eller i et tilsvarende organ og

derved besidder den faktiske bestemmende indflydelse

over virksomheden.

Eksistensen og virkningen af potentielle stemmerettigheder,

herunder tegningsretter og købsoptioner på

kapitalandele, som aktuelt kan udnyttes eller konverteres,

skal tages i betragtning ved vurderingen af, om et

selskab har bestemmende indflydelse.

Ved opgørelsen af stemmerettigheder i en dattervirksomhed

ses der bort fra stemmerettigheder, som knytter

sig til kapitalandele, der besiddes af dattervirksomheden

selv eller dens dattervirksomheder.

Andre selskabstyper

Lovens koncernregler omfatter kun forholdet mellem

aktieselskaber, mellem aktie- og anpartsselskaber og

mellem anpartsselskaber. Lovens koncernregler gælder

ikke, hvis et af selskaberne er et interessentskab, kommanditskab,

ikke erhvervsdrivende fond, forening,

andelsselskab, osv.

65


Koncernreglerne gælder selvom datterselskaberne ligger i

udlandet. Det har betydning ved koncernregnskabsaflæggelse,

årsregnskabslovens § 109, men ikke med KR.

ME i koncernledelsen

Har selskaberne i en koncern tilsammen haft 35 ansatte i

de sidste 3 år, har koncernens arbejdstagere ret til at

vælge mindst et medlem til moderselskabets bestyrelse.

Har moderselskabet ikke på forhånd valgt ME, har de

ansatte i koncernen ret til at vælge mindst 3 medlemmer

til moderselskabets bestyrelse.

Det er kun selskaber, der er indregistreret i Danmark,

som tæller ved beregningen af, hvor mange ansatte

koncernen har.

Det er kun i danske indregistrerede moder- og datterselskaber,

valghandlingen kan foregå. Det er kun i

moderselskaber, som er dansk indregistreret, de ansatte

kan blive repræsenteret.

Det samlede antal ME + koncernrepræsentanter i

moderselskabets bestyrelse skal svare til halvdelen af det

antal, aktionærerne har valgt, dog mindst 3.

En ME i moderselskabet kan ikke samtidigt vælges til

koncernrepræsentant.

Der vælges personlige suppleanter til koncernrepræsentant.

Har moderselskabets ansatte ikke valgt ME,

vælges samtlige koncernrepræsentanter af alle koncernens

ansatte.

3 års reglen går kun på antallet af ansatte, men ikke på

koncernens dannelse.

Opfylder datterselskabet betingelserne for selskabsrepræsentation

på tidspunktet fra koncernens dannelse,

kan der kræves koncernrepresentation efter bekendtgørelsens

regler.

En række sparekasser omdannes i disse år fra at være

garant sparekasser til aktieselskaber, f.eks. Sparekassen

Lolland. For de fleste omdannelser gælder, at der

etableres en fond over aktieselskabet, som kommer til at

ejer 51 % af aktierne, men at der til gengæld i fondsvedtægterne

angives stemmeretsbegrænsninger for

fonden som medfører, at fonden ikke vil få flertallet af

stemmer på bankens A/S’s generalforsamling, og at der

derfor ikke kan vælges KR i fondens bestyrelse efter

bekendtgørelsen om koncernrepræsentation.

Grænseoverskridende repræsentation

Efter (SL § 140), kan medarbejdere i et dansk registreret

selskab f.eks. Nobel Cigars A/S, som er datterselskab af

et i udlandet indregistreret selskab, som igen er datterselskab

af et dansk moderselskab, Skandinavisk Holding

A/S, vælge koncernrepræsentanter i det danske moderselskab.

Et par eksempler viser, at danske ansatte i danske

selskaber, kan vælges til koncernrepræsentanter i

svenske moderselskaber, HTH og SAS, fordi de svenske

regler giver mulighed herfor.

Meddelelsespligten

Bestyrelsen i et moderselskab er pligtig at underrette

bestyrelsen fra et datterselskab, så snart koncernforholdet

er etableret.

Et datterselskabs bestyrelse skal give moderselskabet de

oplysninger, som er nødvendige for vurderingen af

koncernens stilling og resultat af koncernens virksomhed,

(SL § 134).

Et moderselskab skal underrette datterselskabernes

bestyrelse om forhold, der har interesse for koncernen

som helhed. Bestemmelserne omfatter kun datterselskaber,

registreret her i landet.

Et moderselskabs bestyrelse kan forlange bestyrelsesprotokollen

fra et datterselskabs bestyrelse udleveret til

gennemlæsning. Ikke i teorien, men i praksis.

Det er jo moderselskabet som bestemmer hvem der skal

sidde i datterselskabets bestyrelse.

Et datterselskabs bestyrelse skal endvidere underrettes

om beslutninger af betydning for datterselskabet, forinden

endelig stillingtagen i moderselskabet finder sted,

(er ophævet i SL).

Moderselskabet skal på sine ordinære generalforsamlinger

fremlægge koncernregnskaber, (SL § 88). Koncernregnskaber

skal indsendes til Erhvers- og Selskabsstyrelsen.

Meddelelse om indkaldelse til generalforsamling i

moderselskabet skal gives til koncernens ansatte, hvis

de ansatte i datterselskaberne har anmodet herom, (SL §

143 nr. 9).

Til revision i et datterselskab skal vælges mindst en af

moderselskabets revisorer, med mindre datterselskabet

befinder sig i udlandet.

Valg af koncernrepræsentanter

Består koncernen af datterselskaber, som for nogles

vedkommende samtidig er moderselskaber, og dermed

udgør egne koncerner inden i den store koncern, er

spørgsmålet, hvor mange koncernrepræsentanter der

skal vælges. Industriministeriet har udarbejdet tegningen

herunder.

Den viser 6 selskaber:

Der er 13 koncerner, nemlig: AB, AC, ABC, ABD,

ABCD, ACE, ACEF, ABCDEF, ABCEF, BD, CE, CEF,

EF. Der skal ikke vælges 13 hold koncernrepræsentanter.

Der skal kun vælges koncernrepræsentant en

gang til hvert mest omfattende moderselskab. Valg af

koncernrepræsentant kan herefter afholdes i følgende

koncerner:

66


ABCDEF

vælger koncernrepræsentant til

moderselskab A

BD

vælger koncernrepræsentant til

moderselskab B

CEF

vælger koncernrepræsentant til

moderselskab C

EF

vælger koncernrepræsentant til

moderselskab E

Der kan i alt, efter (SL §§ 6, 7 og 141), koncerndifinition,

vælges 4 hold koncernrepræsentanter.

Ved fremsættelse af krav om koncernrepræsentanter er

det derfor nødvendigt at præcisere, hvilket moderselskabs

bestyrelse, kravet angår.

Koncernen skal i de sidste 3 år tilsammen have beskæftiget

gennemsnitlig 35 ansatte. Det er derimod ingen

betingelse, at koncernselskaberne har udgjort en koncern

i 3 år. Blot et enkelt koncernselskab har eksisteret

gennem perioden.

Det er kun medarbejderne i datterselskaberne, der kan

kræve afstemning om, hvorvidt der skal indføres koncernrepræsentant,

og alene bestemmer om koncernrepræsentant

skal indføres.

Stemmeret til ja/nej-afstemningen, om hvorvidt koncernmedarbejderne

ønsker koncernrepræsentant, har

enhver medarbejder der er ansat i et datterselskab på

tidspunktet for afstemningens afholdelse. Stemmeret har

også medarbejdere i datterselskaber som har mindre end

35 ansatte.

Derimod er det de ansatte - såvel i moderselskabet som i

datterselskaberne, der afgør, hvem der skal være koncernrepræsentant

i moderselskabets bestyrelse. De

tidsfrister, der skal overholdes, fremgår af tegningen.

3-års reglen

I følge (SL § 140) har medarbejderne ret til at vælge et

antal bestyrelsesmedlemmer, hvis selskabet i de sidste 3

år har beskæftiget gennemsnitlig mindst 35 ansatte.

3-års perioden regnes fra datoen for ja/nej afstemningen

og 3 år bagud.

Overtager et aktieselskab ved dets stiftelse et personligt

ejet virksomhed eller et interessentskab, regnes 3-års

perioden fra aktieselskabets stiftelse.

Overtager et aktieselskab ved dets stiftelse et andet

aktieselskabs aktiviteter og medarbejdere, medregnes det

overdragne aktieselskabs periode i hvilken dette har haft

opfyldt betingelserne for valg af ME.

Har der været valgt ME i det overdragende selskab, kan

disse fortsætte i det nystiftede aktieselskab.

Efter Vestre Landsrets opfattelse, jf. U85.965V, og

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens praksis, og efter virksom-hedsoverdragelsesloven,

vil den ret som medarbejderne

har haft i det overdragende selskab til at vælge

ME følge medarbejderne over i det nystiftede selskab.

Der skal ved lov eller vedtægter være tillagt medarbejderne

i det overdragende selskab en ret til at vælge ME,

for at den forudgående periode foran en stiftelse eller en

omdannelse til et nyt aktieselskab kan give ret til at

vælge ME i det nystiftede aktieselskab uden det er

fornødent at anvende 3-års reglen.

Efter lov om finansiel virksomhed har pengeinstitutter,

kreditinstitutter, realkredit virksomheder og forsikringsselskaber

ret til at vælge ME. Herunder gensidige forsikringsselskaber,

jf. lov om finansiel virksomhed § 114.

Case: Bording

En koncern har bestået i mere end 3 år med mindst 35

ansatte. Koncernen består af moderselskabet A og 2

sideordnede datterselskaber B og C. Koncernen ønsker

at udskille en del af produktionen i C til et nyt datterselskab

D. Alle medarbejder i D kommer fra C. Eller i hvert

fald en væsentlig del af medarbejderne kommer fra C.

Har det nye selskab D 35 ansatte eller flere, har de

umiddelbart ret til selskabs- og koncernrepræsentation.

Valget af selskabsrepræsentanter kan pågå umiddelbart,

men valget gælder kun for den resterende del af koncernens

4 årige valg cyklus. Der skal afholdes ja/nej afstemning.

Valget af koncernrepræsentanter må vente og være

sammenfaldne med koncernens normale valg af koncern-repræsentanter.

Der er i casen 6 koncerner, men der kan kun vælges

koncernrepræsentanter i 2 moderselskaber, nemlig i A

og i C, jf. forklaringen under kapitel 9 Valg af koncernrepræsentanter.

Koncernvalgudvalg

Moderselskabets bestyrelse er forpligtet til at nedsætte et

koncernvalgudvalg senest 6 uger efter, at bestyrelsen har

modtaget et skriftligt krav om ja/nej afstemning fra de

ansatte i datterselskaberne. Inden 4 uger efter koncernvalgudvalget

er nedsat, skal de foranledige ja/nej

afstemningen afholdt.

Valgudvalget sammensættes af repræsentanter fra de

ansatte og selskabets ledelse. Flertallet af udvalgets

medlemmer skal bestå af repræsentanter for de ansatte,

så vidt muligt fra moderselskabet. Et medlem af udvalget

skal være repræsentant for de ansatte i datterselskaberne,

og mindst et medlem skal være medlem af bestyrelsen

eller direktionen i moderselskabet.

Man kan ikke fortsat sidde i koncernudvalget, hvis man

ønsker at opstille som kandidat til KR.

I moderselskabet, hvor der er SU, vælges medarbejderrepræsentanterne

til koncernvalgudvalget af SU

blandt moderselskabets ansatte. Et af medlemmerne skal

være repræsentant fra de ansatte i datterselskaberne.

I moderselskaber uden SU, udpeger bestyrelse i moderselskabet

blandt moderselskabets ansatte, medarbejdernes

repræsentanter til koncernvalgudvalget.

Eventuelle tillidsrepræsentanter skal så vidt muligt være

iblandt.

Har mindst 50% af de ansatte i alle datterselskaber stemt

ja til koncernrepræsentant, skal moderselskabets besty

relse give Erhvers- og Selskabsstyrelsen skriftlig underretning

herom.

67


Når de ansatte har stemt ja til koncernrepræsentant,

fortsætter koncernudvalget som permanent valgudvalg.

Det er vigtigt at deltage aktivt i koncernudvalgets arbejde

og placere aktive folk i udvalget.

I princippet er det antal koncernrepræsentanter, der skal

vælges, halvdelen af de generalforsamlingsvalgte medlemmer,

dog mindst 3.

Har der ikke i koncernen været ansat mindst 35 inden

for de sidste 3 år, kan der ikke efter A/S-loven vælges

koncernrepræsentant. Men der er ikke noget i vejen

for,at vedtægterne kan angive, at der skal kunne vælges

koncernrepræsentant efter samme regler, som beskrevet i

bekendtgørelsen om koncernrepræsentanter.

Er der efter vedtægterne og i overensstemmelse med

reglerne i bekendtgørelsen valgt koncernrepræsentanter,

skal sådanne behandles på samme måde som koncernrepræsentant,

valgt direkte efter bekendtgørelsen. Dette

kan medføre, at et moderselskab med 10 ansatte eller

færre kan besætte 2 af 3 pladser i moderselskabets

bestyrelse. Også selv om der i koncernen er mere end 35

ansatte. Der bliver altså her kun 1 koncernrepræsentant,

også selv om de 2 andre er arbejdsgivernes tillidsmænd.

Valgmandskollegium

Selve valget af en eller flere koncernrepræsentanter

finder sted som indirekte valg. Valget foregår i et valgmandskollegium.

Valgmandskollegiet består af alle ME’ere i datterselskaberne

og ME’erne i moderselskabet + selskabsrepræsentanter

for de datterselskaber/koncernselskaber, som

ikke har ME/koncernrepræsentant. Disse selskabs-

repræsentanter og deres suppleanter vælges ude i de

enkelte selskaber.

I de selskaber som ikke har ME’ere foranlediger Koncernvalgudvalget

at det pågældende selskabs medarbejdere

blandt sig vælger 2 medlemmer til valgmandskollegiet

og suppleanter for disse. Selskabets medarbejdere

kan kun afgive én stemme til fordel for en kandidat

som medlem og én stemme til fordel for en kandidat

som suppleant. Den nærmere valgprocedure overlader

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til det pågældende

selskab.

Kan man blive enige, er der ikke noget i vejen for at

udpege fællestillidsmanden og sikkerhedsrepræsentanten.

68


Afstemningen i valgmandskollegiet

Hvert selskab kan afgive 4 stemmer for hver påbegyndt

35 medarbejdere i eget selskab. Det er lige meget om

derer 5 eller 5000 ansatte.

Valgmandskollegiet er ikke permanent. Når valgmandskollegiet

har foretaget afstemning om hvem der skal være

koncernrepræsentanter, er valgmandskollegiets opgaver

slut.

I valgmandskollegiet stemmer medlemmerne om, hvem

der skal være koncernrepræsentanter, og hvem der skal

være suppleanter. Hvert selskab i udvalget har 4 stemmer

pr.påbegyndt 35 ansatte i deres eget selskab. Inden

for det enkelte selskab deler ME stemmerne lige. Bliver

der i denne fordeling stemmer i overskud, fordeles

dissemellem selskabets repræsentanter i valgmandskollegietved

lodtrækning, jf. (DNB § 55).

Den, som har fået flest stemmer som kandidat, er valgt

til koncernrepræsentant. Den, som har fået flest stemmer

på suppleantlisten, er valgt som suppleant.

Suppleanterne er personlige og kan ikke erstattes af

andre suppleanter på listen.

En ME i valgmandskollegiet kan godt stemme på sig selv

som koncernrepræsentant, og hvis han får stemmer nok,

både være ME i et datterselskab og koncernrepræsentant

i moderselskabet. Men han kan ikke være

koncernrepræsentant og ME i moderselskabet på samme

tid.

Koncernrepræsentanter er valgt for 4 år. Koncernrepræsentanter

er beskyttet mod opsigelse ligesom ME.

Det vil sige, det vil herefter være afgørende for den

retslige beskyttelses omfang, hvilket overenskomstområde,

den pågældende tilhører.

Andelsselskaber

Medarbejdere i andelsselskaber har ringe indflydelse på

selskabernes vigtigste beslutninger. Beslutningerne tages

i andelsselskabernes bestyrelser, hvor medarbejderne

kun får lov til at sidde, hvis selskaberne tillader det.

Trods mange års pres fra de fagforeninger, der organiserer

medarbejderne i andelsselskaber, er det aldrig lykkes

at få de samme rettigheder for ansatte i andelsselskaber.

Medarbejderne får kun lov til at sidde med til højbords,

hvis bestyrelsen frivilligt accepterer det. Det har åbnet

døren for medindflydelse, men helt åben er den aldrig

blevet.

Koncernfagligt samarbejde

Der er ikke generelle regler for tillidsrepræsentantordninger

i koncerner. Men samarbejdsaftalen af 1986

mellem LO og DA indeholder en bestemmelse om, at det

i koncerner anbefales at oprette koncernudvalg. I koncernudvalg

drøftes spørgsmål af fælles interesse for

datterselskaberne. For tiden er der uenighed mellem

lønmodtagere og arbejdsgivere om nødvendigheden af

det koncernfaglige samarbejde, hvorfor det i praksis

fungerer som frivillige ordninger hvor tillidsrepræsentanterne

selv financierer deres mødevirksomhed.

Nordisk Råd har i 1991 vedtaget at anbefale Nordisk

Ministerråd at udarbejde forslag til samordnet nordisk

lovgivning, som sikrer lønmodtagernes organisationer

ret til koncernfagligt samarbejde.

Koncernfagligt netværk

Koncerndannelser udgør en særlig udfordring for det

faglige samarbejde. Det gælder uanset om koncernselskaberne

har hjemme i flere forskellige lande eller blot i

Danmark. I princippet bør der ikke være forskel på det

faglige samarbejde i en enkeltstående virksomhed og

indenfor en koncern.

Den selskabsretlige definition af en koncern er snævrere

end den regnskabsmæssige. I forbindelse med det

koncernfaglige samarbejde bør der anvendes den bredest

mulige definition af en koncern - det vil sige en gruppe

af virksomheder, der har en fælles ledelse.

Erfaringerne viser, at det kan være vanskeligt at etablere

og fastholde et koncernfagligt samarbejde. Derfor gælder

det om at etablere det trinvist. Samarbejdet mellem de

danske virksomheder bør således fungere, før der

forsøges etableret et fagligt samarbejde med koncernens

udenlandske virksomheder.

Koncernen har ingen forpligtelse til at betale udgifterne

til det koncernfaglige samarbejde. Men i forhandlingerne

med koncernledelsen kan der anvendes det argument, at

et sådant samarbejde vil være en vej til at skaffe opbakning

blandt medarbejderne til koncernens overordnede

strategi.

Manglende vilje fra ledelsens side til at betale omkostningerne

bør dog ikke forhindre forsøgene på at etablere

et koncernfagligt samarbejde.

De medarbejdervalgte medlemmer af moderselskabets -

koncernens - bestyrelse bør føle et særligt ansvar for at

arbejde for etablering af et koncernfagligt samarbejde.

Det vil være en god idé at kende deres holdning i denne

sag, før de vælges som medlemmer af bestyrelsen.

En særlig problemstilling vedrører danske datterselskaber

til udenlandske moderselskaber eller andre virksomheder,

hvor medarbejderne ikke har ret til at vælge

medlemmer af koncernens bestyrelse. Her er det ofte

vanskeligt at komme i dialog med den øverste ledelse.

69


10. Aktier m.v.

Aktier

Aktier kaldes kapitalandele i selskabsloven og er aktionærernes

(kapitalejernes i SL) dokumentation på, at de

har en medejendomsret til selskabet. Forholdet mellem

aktionærernes aktiebesiddelse angiver som regel den

økonomiske magtfordeling i selskabet.

Et aktieselskab skal have en aktiekapital på mindst

500.000 kr.

Et anpartsselskab skal have en anpartskapital på mindst

80.000 kr.

Et realkreditinstitut skal være et aktieselskab og have en

aktiekapital på mindst 150 mio. kr.

En bank/sparekasses aktiekapital/garantikapital skal

mindst udgøre et beløb svarende til modværdien af 5

mio. EURO.

Et forsikringsaktieselskab skal have en basiskapital hvis

størrelse bestemmes ved beregning af selskabets solvensmargen.

Vedtægterne skal indeholde aktiekapitalens størrelse,

hvor meget hver aktie lyder på og aktionærernes stemmeret.

Vedtægterne skal også indeholde noget om, hvorvidt

aktierne skal lyde på navn eller kan lyde på ihændehaver.

Navneaktien påføres ejerens navn. Der gælder

visse indskrænkninger i navneaktiens omsættelighed.

En ihændehaverakties rettigheder kan gøres gældende af

den, der har den i hænde.

Aktier kan lyde på navn eller ihændehaver. Det skal

fremgå af vedtægterne, om aktierne skal være det ene

eller det andet, (SL §§ 27, 29 og 340).

Navneaktier må kun udleveres til aktionærer, der er

noteret i aktiebogen, (SL §§ 54 og 61).

Ihændehaveraktier kan hvem som helst eje og gøre

gældende.

De store børsnoterede selskaber bruger ihændehaveraktier.

Ejeren af en navneaktie, kan ikke udøve sine rettigheder

som aktionær, som f.eks. retten til at møde på generalforsamlingen,

med mindre han er noteret i aktiebogen.

Dette gælder ikke retten til udbytte, (SL §§ 49 og 61).

Aktieklasser

Tillægger vedtægterne aktionærerne forskellig stemmeret,

må aktiekapitalen opdeles i klasser, (SL § 61).

Alle aktier har lige ret i selskabet. Vedtægterne kan dog

bestemme, at der skal være forskellige aktieklasser.

Sådanne aktieklasser benævnes ordinære aktier eller

stamaktier eller præferenceaktier. Præference betyder at

have forret til udbytte. Sådanne har som regel mindre

stemmeværdi end ordinære aktier. Det er mere almindeligt

blot at kalde aktierne A-aktier, B-aktier, C-aktier osv.

Efter bank- og sparekasseloven må sådanne selskaber

ikke udstede aktier med forskellig stemmeret.

Er der forskellige aktieklasser, skal vedtægterne angive

forskellene mellem klasserne.

Vedtægterne skal også indeholde bestemmelse om,

hvorvidt selskabets aktier ikke skal kunne omsættes.

Kan aktierne omsættes, kan generalforsamlingen have

besluttet, at der skal være indskrænkninger i aktiernes

omsættelighed. F.eks. kan vedtægterne bestemme, at i

tilfælde af aktiesalg skal de andre aktionærer have

forkøbsret. Reglen gælder kun, når den står i vedtægterne.

Er der truffet beslutning om, at nogle aktier skal have

særlige rettigheder, skal det stå i vedtægterne.

F.eks. at nogle aktier skal have forlods udbytte eller

forlods dækning ved selskabets opløsning eller udvidet

stemmeret eller særlig indflydelse på bestyrelsesvalg,

(SL §§ 27, 29 og 340).

Enhver aktie skal give stemmeret, (SL § 46). Dette

gælder dog ikke de aktier, der er tegnet inden 1974, og

som er udstedt uden stemmeret. Sådanne aktier kan

fortsat eksistere. Det er også muligt stadigvæk ved en

fonds aktieudstedelse at nyudstede stemmeløse aktier,

(SL § 165), eller på samme måde udstede aktier med

større forskel på stemmerne end 1 til 10.

Vedtægterne kan bestemme, at visse aktiers stemmeværdi

forøges. Der kan dog ikke være større forskel på

aktiernes stemmeværdi end 1 - 10. Aktier fra før 1974

med større stemmemæssig forskel er stadig gyldige, (SL

§ 165).

En sag fra højesteret, januar 1991 udtaler, at en aktionær

som ikke opfyldte selskabets vedtægters regler om

noteringsfrist senest 3 måneder før generalforsamlingen,

derfor ikke kunne få stemmeret på generalforsamlingen

og derfor heller ikke kunne medregnes ved beregningen

af kvalificeret majoritet, jf. ASL § 67, (SL § 46), og ASL

§ 78, (SL § 106).

Stemmeretsbegrænsninger

Vedtægterne kan bestemme et loft over hvor mange

stemmer den enkelte aktionær kan have på selskabets

generalforsamlinger. Dette skal forhindre, at selskabet

bliver helt afhængigt af en enkelt dominerende dansk

eller udenlandsk storaktionær.

Efter ændringer i det 5. selskabs direktiv (strukturdirektivet)

har EU-kommissionen i 1990 foreslået et totalt

forbud mod stemmeloft.

I 2003 besluttede EU at udskyde den endelige afvikling

af forskellige aktieklasser og stemmeretsbegrænsninger

indtil videre.

Stemmeloftet, som ikke må forveksles med aktieklasseinddelingen,

gør selskabet mindre afhængig af en

storaktionær og tvinger samtidigt disse til i højere grad

at samarbejde med selskabets øvrige aktionærer. Stemmeloftet

som skal være angivet i vedtægterne kan lyde:

»Ingen aktionær kan udøve indflydelse på generalforsamlingen

for mere end 10 stemmer.

En ændring af vedtægterne med det formål at indføre

stemmeloft kræver mindst 9/10 dele såvel af de afgivne

stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede

stemmeberettigede aktiekapital, (SL § 46).

70


Aktiebogen

Bestyrelsen skal føre en fortegnelse over samtlige selskabets

aktier i en aktiebog. Aktierne skal indføres i nummerfølge.

For navneaktier skal oplyses om aktionærens

navn.

Som aktiebog kan anvendes et betryggende løsbladssystem.

Førelse af aktiebogen kan ske ved databehandling.

Aktiebogen skal være tilgængelig for offentlige myndigheder

på selskabets kontor. Selskabets aktionærer har

ikke adgang til aktiebogen. Bestyrelsesmedlemmer har

altid adgang til at se i aktiebogen. I selskaber, hvor de

ansatte ikke har valgt ME, men som i øvrigt opfylder

betingelserne for at vælge ME, skal aktiebogen tillige

være tilgængelig for en repræsentant for de ansatte.

Såfremt selskabets ansatte har valgt en fællestillidsrepræsentant,

eller der kun findes en tillidsrepræsentant

på virksomheden, tilkommer det ham at have ret til

at se i aktiebogen, (SL §§ 50, 51 og 143 nr 8).

I en koncern, hvor de ansatte ikke har valgt ME, skal

moderselskabets aktiebog være tilgængelig for en repræsentant

for de ansatte i samtlige koncernens selskaber.

Aktionærfortegnelsen

Selskabet skal foruden aktiebogen føre en særlig fortegnelse

over aktionærer, som ejer aktier på mindst 5 pct.

af stemmerne. Det samme gælder for aktionærer, der ejer

mindst 5 pct. af aktiekapitalen, dog mindst 100.000 kr.

pålydende værdi. Fortegnelsen skal angive aktionærernes

fulde navn og stilling, bopæl og antallet af aktier, og

hvilken aktieklasse de tilhører.

Enhver ændring i ejerforholdene, som de er beskrevet i

fortegnelsen, og som udgør mindst 5 pct., skal indføres i

fortegnelsen.

Fortegnelsen skal på selskabets hovedkontor være

tilgængelig for offentlige myndigheder, aktionærer,

bestyrelsesmedlemmer eller en repræsentant for de

ansatte, hvor disse ikke har valgt ME eller koncernrepræsentant.

Enhver, der måtte være interesseret heri, kan ved

skriftlig henvendelse til selskabet få tilsendt udskrift af

fortegnelsen. Selskabet er berettiget til at opkræve et

gebyr, der dækker omkostningerne ved fremstilling og

forsendelse af udskriften.

Virksomheden kan kræve max. 50-100 kr. pr. A4 side.

Oplysningerne må offentliggøres. De aktionærer, som

optages i fortegnelsen skal anføres i selskabets årsberetning

med angivelse af navn, stilling og bopæl, (SL § 55).

Ved enhver forhøjelse af aktiekapitalen har aktionærerne

ret til forholdsmæssig tegning af nye aktier. Princippet

er, at der ikke ved udvidelse af aktiekapitalen, må ske

forskydning af magtforholdet aktionærerne indbyrdes,

(SL § 162).

Friaktier

Fondsaktieemission eller friaktieudstedelse kan ske ved

at overføre beløb til aktiekapitalen. Beløbene tages fra

fonde i regnskabet. Selskabet får altså ikke tilført ny

kapital. Aktionærerne bliver ikke fattigere eller rigere af

at få friaktier.

Fondsaktieemission kan ske ved overførsel til aktiekapitalen

af beløb, som

1) kan uddeles som udbytte efter (SL § 61),

2) er henlagt til overkursfonden, jf. (SL § 61),

3) er henlagt til den særlige fond efter (SL § 188),

4) er henlagt til opskrivningshenlæggelser efter årsregnskabslovens

§ 41, eller

5) er henlagt til reserverne i forbindelse med anvendelse

af den indre værdis metode, jf. årsregnskabslovens

§ 84.

Beslutningen skal angive det beløb, hvormed aktiekapitalen

skal forhøjes.

Kapitalforhøjelsen kan ikke gennemføres, før beslutningen

er registreret.

Fondsaktieudstedelse kræver generalforsamlingsbeslutning.

Da aktiekapitalen skal forhøjes, kræves også en

vedtægtsændring.

Ved at overføre selskabets midler fra de frie reserver til

den bundne aktiekapital, kan midler ikke ved almindelig

stemmeflerhed på en generalforsamling besluttes udbetalt

til aktionærerne. Ved friaktieudstedelsen bliver

aktionærernes kapital stærkere bundet til selskabet.

For selskabet og aktionærerne er der interesse i friaktieudstedelse

for at stabilisere ejerforholdene. Skulle

selskabet tegne ny aktiekapital hos nye aktionærer, ville

disse nye aktionærer også skulle have indflydelse. Ved

friaktieudstedelsen er det de gamle aktionærer, som nu

blot får flere aktier. Styrkeforholdet imellem dem forrykkes

ikke. Aktiekapitalen udvides med selskabets

opsparing.

Under alle omstændigheder holder det den formelle

udbytteprocent nede til glæde for selskabet og aktionærernes

almindelige omdømme, mens den reelle

udbytteprocent stiger til fordel for ejerne.

Egne aktier

Et aktieselskab må ikke eje egne aktier for mere end 10

pct. af aktiekapitalen, (SL § 197).

For egne aktier kan stemmeret ikke udøves, (SL § 46).

Den aktiekapital, som ejes af andre end selskabet, skal

være på mindst 500.000 kr.

Der findes en række undtagelser herfra, som er beskrevet

i (SL §§ 196 - 205).

I direktiv 92/101/EØF fra nov. 92, bestemmes, at hvis et

aktieselskab direkte eller indirekte besidder flertallet af

stemmerettighederne på datterselskabet, betragtes datterselskabets

erhvervelse af aktier i moderselskabet som om

erhvervelsen er foretaget af moderselskabet. Stemmeretten

for sådanne aktier suspenderes.

Cross-holding

Cross-holdings (CH) opstår, hvor to eller flere selskaber

gensidig besidder aktier i hinanden. CH kan opstå på

forskellige måder, bl.a. ved at to selskaber gensidigt

erhverver aktier i hinanden, eller ved at selskab A

besidder aktier i selskab B, der ejer aktier i C, der igen

ejer aktier i A (også kaldet krydseje eller cirkular shareholding).

71


CH kan forhindre gennemførelse af overtagelsestilbud.

Hvis 2 selskaber ejer 30 % af hinandens aktier, vil det i

praksis være umuligt at gennemføre en overtagelse af

selskaberne, såfremt de to selskaber er enige om ikke at

sælge deres aktier til en tilbudsgiver som opleves af

ledelsen som fjendtlig.

CH kan forhindre andre aktionærers indflydelse og

stemmeret på generalforsamlingen. CH kan også være en

form for omgåelse af reglen om, at selskabet ikke må eje

mere end 10 % egne aktier.

Medarbejderaktier

Efter ligningsloven kan skatteministeren indrømme

skattefrihed for retten til at tegne medarbejderaktier til

favørkurs. Godkendelsen af medarbejderaktieordninger

er nu henlagt til Told- og Skattestyrelsen. Skattedepartementet

har udsendt et cirkulære, hvor vilkårene for

godkendelse er beskrevet. Der skal bl.a. gives oplysninger

om lønmodtagernes navn m.v. samt om tegningsretten

er udnyttet.

I ingen af de kendte ordninger har lønmodtagerne fået

nogen som helst indflydelse på beslutningerne i selskabet.

Lønmodtagerne skal ikke købe medarbejderaktier for

at få indflydelse på selskabet. Køb af medarbejderaktier

kan være en fordelagtig opsparingsform.

ApS - Anpartsselskaber

Reglerne om anpartsselskaber er ikke så omfattende som

reglerne om aktieselskaber. Der er generelt mange forskelle.

På ME området er der dog ikke de store forskelle.

Syntetiske værdipapirer

Syntetiske værdipapirer optræder første gang i 1980,

men har først fået sin rigtige udvikling efter 1985.

Et syntetisk værdipapir er et hybridt (sammensat)

investerings instrument, som er konstrueret ved en

kombination af allerede eksisterende finansielle aktiver

med hedgetransaktioner (sikringshandler), f.eks. en

swap, for derigennem at skabe et helt nyt instrument.

SWAP stammer fra det engelske ord „to swap“, som

betyder bytte. En swap kan være en renteswap eller en

valutaswap.

En renteswap er en aftale mellem to parter om at bytte

betalingsstrømme i en given periode på vilkår fastsat i

dag. Betalingerne er bestemt udefra en hypotetisk

hovedstol, samt faste eller variable rentesatser i en

valuta.

En valutaswap er en aftale mellem to parter om at bytte

rentebetalinger over en aftalt periode til en aftalt pris.

Rentebetalingerne sker i to valutaer baseret på to hovedstole,

hvilke altid udveksles ved swappens udløb.

Hovedstolene behøves ikke nødvendigvis at udveksles

ved swappens start.

FRA: Forward Rate Agreement

En FRA kan karakteriseres som en renteforsikringsaftale,

der kan benyttes til at fastlåse den fremtidige låne- eller

placeringsrente. Køber ønsker at beskytte sig mod

rentestigninger udover et givet niveau (FRA- renten),

mens sælger ønsker at beskytte sig mod et rentefald.

Den rente der fastsættes i aftalen gælder for en fiktiv

hovedstol der ikke udveksles. Ved aftalens udløb

afregnes et nettobeløb svarende til differencen mellem

markedsrenten x hovedstol og FRArenten x hovedstol.

Ved en FRA-pris 3 mod 6, forstås en 3 måneders rente

for en periode der starter om 3 måneder.

Optioner er et »hedgeinstrument«, og kan ifølge definitionen

på et syntetisk værdipapir betragtes som en

»byggeklods«.

En option er en kontrakt mellem to parter, udstederen

og erhververen. Erhververen af en option sikrer sig

retten, men ikke pligten, til at købe (eller sælge) en given

mængde af et aktiv (kaldet underliggende aktiv) på et

fremtidigt tidspunkt (kaldet udløbstidspunkt), til en på

forhånd aftalt kurs (aftalekursen). Da optionen således

ikke er en pligt, står det erhververen frit at udnytte

retten eller ej. Udstederen er derimod forpligtet til at

opfylde kontrakten såfremt erhververen forlanger det.

For denne ret betaler erhververen en præmie, optionens

pris.

Optioner der kan udnyttes på et hvilket som helst

tidspunkt til og med udløbsdagen kaldes amerikansk

optioner, mens optioner der kun kan udnyttes på selve

udløbsdagen kaldes europæisk optioner.

Når optionen giver erhververen ret til at købe aktivet,

kaldes optionen en call-option. Hvis optionen derimod

giver erhververen ret til at sælge aktivet kaldes den en

put-option.

Et stigende antal af finansielle aktiver og instrumenter

indeholder i dag et eller flere optionselementer.

Aktieoptioner

Aktieoptioner defineres i nærværende sammenhæng

som en ret, men ikke en pligt til på et givet tidspunkt/i

en given periode i fremtiden at købe eller sælge en given

mængde (eksisterende) aktier til en på forhånd fastsat

pris (udnyttelseskurs).

I kursgevinstloven kaldes optioner for køberetter eller

salgsretter. I det følgende vil udtrykket aktieoptioner

blive anvendt.

Som det fremgår af den indledende definition, kan en

aktieoption både være en ret til at købe og sælge aktier.

Aftalens parter benævnes optionsudsteder og optionsindehaver.

I relation til medarbejderaflønning vil der sædvanligvis

blive anvendt købsoptioner. Arbejdsgiverselskabet eller

et koncernforbundet selskab vil typisk være udsteder af

aktieoptionen, og medarbejderne vil være indehavere af

aktieoptionerne.

En medarbejder fra Novo indgik i 1998 i et treårigt

optionsprogram, hvor medarbejderen fik tildelt optioner,

hvis nogle bestemte mål blev nået. I foråret 1999

sagde medarbejderen sit job hos Novo op, efter at en del

af målene var nået. Novo mente ikke, at medarbejderen

havde ret til at tage sine optioner med sig, fordi optionsprogrammet

var designet til at løbe i tre år. Medarbejderen

så optionerne som en del af lønnen, fordi de var

„optjent“ og derfor skal de også kunne tages med.

Højesteret stadfæstede i marts 2004, at medarbejderen

har ret.

72


Politisk har der været stor fokus på anvendelsen af

aktieoptioner i ansættelsesforhold. Med henblik på at

fremme udbredelsen af aktieoptioner blandt ansatte

nedsatte regeringen i september 2002 Udvalget om

Aktieoptioner, der medio 2003 afgav betænkning. Dette

førte i 2004 til vedtagelsen af aktieoptionsloven og

ændringen af funktionærlovens § 17a.

Aktieoptionsloven finder imidlertid kun anvendelse på

optioner tildelt efter den l. juli 2004. Da aktieoptioner

kan have meget lange modnings- og udnyttelsesperioder,

vil den foreliggende retspraksis have stor praktisk

betydning i mange år fremover.

Den foreliggende højesteretspraksis er bemærkelsesværdig

klar i spørgsmålet om retten til aktieoptioner.

Højesteret fastslog i U 2005.671 H og U 2004.1480 H, at

alle tildelte aktieoptioner var vederlag omfattet af funktionærlovens

§ 17a eller dennes analogi, og at vilkår om

bortfald af aktieoptioner eller begrænsning af disses

udnyttelsesperiode ved fratræden var ugyldige.

I begge domme konstaterede Højesteret, at aktieoptionerne

var endeligt erhvervet på tildelingstidspunktet.

Dermed bortfalder overvejelserne om forskellig behandling

af forskellige aktieoptionsordninger, afhængig af om

ordningerne er baseret på præstationsafhængige tildelinger

(performance-optioner) eller mere baseret på fastholdelse

af medarbejderen (stay on-optioner).

Endvidere bortfalder enhver diskussion om, hvorledes

en forholdsmæssig andel af tildelte aktieoptioner skal

opgøres, hvis en lønmodtager fratræder sin stilling

inden udnyttelsen af optionerne.

Loven om aktieoptioner finder anvendelse på alle

lønmodtagere. En registreret direktør er altså ikke

omfattet. Loven omfatter alle aktieoptioner, warrants, og

finansielle instrumenter som restricted stocks, aktiekøbsordninger

m.v. i det omfang de opfylder lovens

definition, d.v.s. giver en tegnings- eller købsret til

udnyttelse på et senere tidspunkt.

Aktieoptionslovens § 3 præciserer, at arbejdsgiveren i

en særskilt skriftlig erklæring skal give lønmodtageren

følgende oplysninger på dansk:

1) Tidspunkt for tildeling af retten til senere at tegne

eller købe aktier eller anparter.

2) Kriterier eller betingelser for tildeling af retten til

senere at tegne eller købe aktier eller anparter.

3) Udnyttelsestidspunkt eller udnyttelsesperiode eller

reglerne for fastsættelse heraf.

4) Den kurs eller reglerne for fastsættelse heraf, som

tegningen eller købet af aktier eller anparter kan erhverves

for på udnyttelsestidspunktet eller i udnyttelsesperioden.

5) Lønmodtagerens retsstilling i forbindelse med fratræden.

6) De økonomiske aspekter af deltagelse i ordninger

omfattet af AOL § 1.

Oplysningerne skal gives senest samtidig med, at

oplysningen om ordningen eller aftalen skal indføres i

ansættelsesbeviset efter bestemmelserne herom i lov om

arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om

vilkårene for ansættelsesforholdet.

Hvis ansættelsesforholdet ophører på grund af lønmodtagerens

opsigelse, før lønmodtageren udnytter tildelte

købe- eller tegningsrettigheder til aktier eller anparter,

bortfalder retten hertil, medmindre andet fremgår af

ordningens eller aftalens udnyttelsesbetingelser. Endvidere

bortfalder retten til tildelinger efter ansættelsesforholdets

ophør.

Hvis lønmodtageren fratræder, fordi lønmodtageren når

den alder, der gælder for tilbagetrækning fra det pågældende

erhverv eller den pågældende virksomhed, eller

fordi lønmodtageren kan oppebære folkepension eller

alderspension fra arbejdsgiveren, bevarer lønmodtageren

retten hertil i henhold til ordningens eller aftalens

udnyttelsesbetingelser, som om lønmodtageren fortsat

var ansat.

Hvis lønmodtageren hæver ansættelsesforholdet på

grund af grov misligholdelse fra arbejdsgiverens side,

bevarer lønmodtageren retten hertil i henhold til ordningens

eller aftalens udnyttelsesbetingelser, som om

lønmodtageren fortsat var ansat.

Hvis ansættelsesforholdet ophører på grund af arbejdsgiverens

opsigelse, før lønmodtageren udnytter tildelte

købe- eller tegningsrettigheder til aktier eller anparter,

bevarer lønmodtageren retten hertil i henhold til ordningens

eller aftalens udnyttelsesbetingelser, som om

lønmodtageren fortsat var ansat. Endvidere bevarer

lønmodtageren ret til en i forhold til lønmodtagerens

ansættelsestid i regnskabsåret forholdsmæssig andel af

de tildelinger, som lønmodtageren ville have haft ret til i

henhold til aftale eller sædvane, hvis lønmodtageren

havde været ansat ved regnskabsårets afslutning eller på

tildelingstidspunktet.

Rettigheder til optionerne finder ikke anvendelse, hvis

opsigelsen skyldes lønmodtagerens misligholdelse

afansættelsesforholdet, eller hvis lønmodtageren er

blevet bortvist berettiget.

Rettigheder i henhold til ordninger eller aftaler omfattet

af aktieoptionsloven indgår ikke i beregningen af

1) feriegodtgørelse eller ferietillæg efter ferielovens regler

og

2) godtgørelse eller kompensation fastsat ved lov, som

helt eller delvis udmåles på baggrund af lønnen.

Overholder arbejdsgiveren ikke sin oplysningspligt, kan

lønmodtageren tilkendes en godtgørelse.

Warrants

En warrant defineres som en aktietegningsret, der giver

indehaveren en ret, men ikke en pligt til, på et givet

tidspunkt/periode i fremtiden, at nytegne en given

mængde aktier i det udstedende selskab til en på forhånd

fastsat pris (tegningskurs).

I aktieselskabsloven anvendes begrebet aktietegningsoptioner

om warrants. I aktieavancebeskatningsloven

anvendes begrebet aktietegningsretter. I det følgende vil

begrebet warrants blive anvendt.

Ved udnyttelsen af warrants sker der en kapitalforhøjelse

i selskabet. Indehaveren af en warrant tegner

således aktier i selskabet. Det er med andre ord kun

selskabet selv, der kan udstede warrants.

73


Sammenholdes definitionen af optioner og warrants, ses

det, at warrants i høj grad svarer til optioner, idet det

dog ikke er muligt at udstede warrants, der giver ret til

at sælge aktier.

Værdien af warrants fastsættes efter samme retningslinier

som anført ovenfor om prisdannelsen på optioner.

Der er dog en central forskel i forhold til optioner, idet

udnyttelsen af warrants ændrer antallet af udestående

aktier og selskabets egenkapital. Tegner warrantindehaveren

aktier til en kursværdi, der er lavere end

selskabet aktiekurs på tegningstidspunktet, overføres der

værdier fra de hidtidige aktionærer til de nye aktionærer,

idet de nye aktionærer får en andel af selskabets

aktiver uden at erlægge den fulde markedsværdi herfor.

Denne udvanding medfører, at aktiekursen efter en

tegning alt andet lige vil være lavere end aktiekursen før

tegningen.

Konvertible obligationer

En konvertibel obligation er en rentebærende obligation

suppleret med en konverteringsret, der giver indehaveren

en ret, men ikke en pligt til på et givet tidspunkt at

konvertere obligationen til aktier i det udstedende

selskab i et forud fastsat forhold.

Eksempelvis kan arbejdsgiverselskabet udstede for

100.000 kr. obligationer med en rente på 4 pct. med en

dertil knyttet konverteringsret, der giver ret til at konvertere

til 1.000 stk. aktier á nominelt 100 kr., hvilket vil

sige en tegningskurs på 100. Medarbejderen vil ud fra

en provenumæssig synsvinkel vælge at konvertere

obligationen til aktier, såfremt aktiekursen er større end

kurs 100 på konverteringstidspunktet. Er aktiekursen

lavere end kurs 100, vil medarbejderen vælge at fa

obligationen indfriet.

Konverteringsretten er en warrant. Vælger indehaveren

af den konvertible obligation at konvertere obligationen,

vil der således ske en nytegning af aktier i selskabet.

Værdien afhænger af, hvordan den konvertible obligation

udløber. Den konvertible obligation kan enten

udløbe ved, at den udstedende virksomhed ikke er i

stand til at honorere obligationen, ved at obligationen

bliver indfriet, eller ved at obligationen konverteres til

aktier.

Fantomaktier

Fantomaktier defineres i nærværende sammenhæng som

betegnelsen for en aftale, hvori afkastet af en given aktie

kopieres. Det betyder, at indehaveren af fantomaktien -

uden at eje aktien - opnår et afkast, som om aktien ejes.

Fantomaktieordninger findes i mange forskellige variationer,

men generelt vil afkastet af en fantomaktie svare

til afkastet af en aktieoption.

Værnsaktier

Et gammelt udtryk for stamaktier, som er de aktier der

giver indflydelse på selskabet, i modsætning til præferenceaktier

som istedet giver forlods ret til udbytte.

Warrants

Warrants betyder en tegningsret (tegningsoption). Ved

enhver forhøjelse af aktiekapitalen har aktionærerne ret

til forholdsmæssig tegning af de nye aktier. Skal der ske

brud på denne regel skal det fremgå af vedtægterne.

Tegningsretten kan være til aktier eller et obligationslån.

Warrants giver ret til at tegne kapital ved en senere

forhøjelse og løber typisk over en årrække, men skal

være brugt inden udløbet af en 5-årig periode, jf. (SL §§

153, 155 og 167)

Aktionæroverenskomst

En aktionæroverenskomst er en aftale mellem aktionærerne

om deres indbyrdes stilling. Sådan en aftale er

kun bindende for parterne. Aftalen forpligter ikke

selskabet. Aktionæroverenskomster er privatretlige

aftaler mellem aktionærer eller grupper af aktionærer.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen påser ikke overholdelsen

af sådanne overenskomster. Erhvers- og Selskabsstyrelsen

har kun loven og vedtægterne at holde sig til.

Aktionæroverenskomsten kan betyde alt for magtstrukturen

i selskabet. Ikke desto mindre vedkommer den

ikke bestyrelsen og kan ikke rekvireres i Erhvers- og

Selskabsstyrelsen.

Franchising

Franchising er typisk en aftale mellem et aktieselskab og

en lille privat forretningsdrivende, som kan gå ud på

benyttelse af fælles navn eller butiksskilt og et ensartet

udseende af forretningslokaler og/eller transportmidler.

Dertil kommer franchisegiverens overdragelse af know

how til franchisetageren. Og endelig franchisegiverens

løbende kommercielle eller tekniske bistand til franchisetageren

i aftalens gyldighedsperiode.

Joint ventures

Selskaber etablerer joint ventures for at tilfredsstille

deres separate og fælles interesse. Til det formål kan 2

eller flere selskaber gå sammen for at løse konkrete

enkelt opgaver. Mc.Donald's etablerer sig i nye lande

ved at organisere 50-50% joint ventures. De lokale

franchisetagere indgår med 50% kapital og know how.

Resten leveres af Mc.Donalds. Overskud deles på

samme måde.

Aktionærlån

Et selskab må ikke yde lån til aktionærer, bestyrelsesmedlemmer

eller direktører i selskabet. Dette gælder

også for bestyrelsessuppleanter og revisorer. Selskabet

må heller ikke stille sikkerhed (kaution) for optagelse af

lån, (SL §§ 206, 210, 211 og 212).

Et selskab må ikke yde lån til finansiering af erhvervelse

af aktier i selskabet eller aktier eller anparter i dets

moderselskab.

Et selskab må heller ikke stille midler til rådighed eller

sikkerhed i forbindelse med sådan erhvervelse.

Reglen gælder også personer hos moder- og datterselskab

samt for de, som er i familie med førnævnte

personer.

Reglen trådte i kraft juni 1982. Efter den tidligere § 115 i

AS-loven, var aktionærlån tilladt. Lån eller sikkerhedsstillelse,

der er ydet efter den hidtidige § 115, skal

afvikles, som oprindeligt aftalt, dog senest inden den 1.

januar 1993. Aftalen vil ikke kunne fornyes. Overtrædelse

af reglen er strafbart.

74


Efter årsregnskabslovens §§ 70 og 73, skal aktionærlån

eller sikkerhedsstillelse nævnes i regnskaberne. Efter

ASL § 115 a, (SL § 211), er aktionærlån tilladt inden for

et koncernforhold, ligesom ME kan modtage medarbejderaktier

og optage lån i selskabet i det omfang der er

tale om almindelige personaleordninger.

Bødestraf for ulovligt lån

Hovedanpartshaver og direktør lod selskabet yde sig lån

på 1.376.186 kr. I medfør af anpartsselskabslovens §

131, stk. 2, jf. § 84, stk. 1, idømtes hun en bøde på

65.000 kr.

Front running

Har en rådgiver rådet en klient til at handle en bestemt

aktie, ved rådgiveren, at kursen vil blive påvirket, når

klienten effektuerer sin handel. Denne viden er forbudt

intern viden, og rådgiverens udnyttelse heraf kaldes

front running.

Sonderingen mellem tilladt og forbudt må drages mellem

om rådgiveren handler i tillid til sin egen analyse,

hvilket må være lovligt, eller på grundlag af sin viden

om klientens forestående handel, hvilket må være

ulovligt.

Fusion

Fusion betyder sammenlægning af selskaber. Fusionen

er lodret (uegentlig fusion), når et aktieselskab under

likvidation opløses og dets aktiver og gæld overtages af

et andet aktieselskab. Fusionen er vandret (egentlig

fusion), når to eller flere aktieselskaber sammensmeltes

til et nyt aktieselskab.

• I forbindelse med fusionsdrøftelser nedsættes et

FUSIONSUDVALG bestående af medlemmer fra

selskabets bestyrelse. Udvalget kan bl.a. føre forhandlinger

med en eller flere mulige fusions partnere.

Det er vigtigt, at ME får plads i udvalget.

• FUSIONSPLAN udarbejdes af bestyrelsen.

• FUSIONSARBEJDSGRUPPE nedsættes med tillidsmænd,

sikkerhedsrepræsentanter og ME fra de

fusionerede selskaber med det formål at definere

personale fusionsproblemerne og foreslå løsninger.

Projektgruppen kan nedsættes til særlige opgaver.

Fusion starter med, at bestyrelserne i fællesskab udarbejder

en fusionsplan, (SL § 237).

Fusionsplanen skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Sagkyndige vurderingsmænd skal udtale sig

om værdien af aktier i ophørende selskaber, (SL § 241).

Fusionsplanen skal godkendes på selskabernes generalforsamlinger.

Inden 14 dage efter fusionen er trådt i

kraft, skal den anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Fusionsplanen er den samme for alle de deltagende

selskaber. Men hvert selskabs bestyrelse skal fremstille

en redegørelse, som begrunder ønsket om fusion.

Redegørelsen er beregnet på det enkelte selskabs aktionærer

og kreditorer.

Erfaringerne viser, at lige netop ved fusioner tages ME

ikke med i beslutningerne, før det praktiske arbejde skal

udføres, f.eks. fyringer eller omlægninger. Her bør loven

strammes op.

Ved lodret fusion kan ME'ere fortsætte som sådan i det

fortsættende selskab. Hvor i mod ME'erne fra det opløste

selskab ikke kan gå med over som ME. De har så

deres respektive TR beskyttelse i så lang tid som TR

reglerne tilsiger. De overførte ansatte kan kræve repræsentation

i bestyrelsen efter reglerne om JA/NEJ afstemning,

hvis 1. et flertal i SU kræver det. 2. de overførtes

organisation repræsentere 10 % af de ansatte eller 3. de

overførte udgør 10 % af de ansatte.

Ved vandret fusion kan det aftales i fusionsplanen og i

samarbejde med de ansatte hvem der går med over i den

nye bestyrelse som ME'ere. Ved uenighed kan de ansatte

kræve JA/NEJ afstemning.

Se afsnittet om virksomhedsoverdragelse senere i dette

kaptel.

Case: En lodret fusion

Selskaberne A og B beslutter at fusionere. I det nye

selskab skal bestyrlsen bestå af 4 generalforsamlingsvalgte

fra A samt 2 ME fra A og 2 generalforsamlingsvalgte

fra B. Det er her ud over aftalt at en ME fra B skal

med i den nye bestyrelse som "observatør". De overførte

ansatte kan hvis de opfylder betigelserne i § 4 i selskabsbekendtgørelsen,

(DNB § 5), kræve JA/NEJ afstemning.

Gør de ikke det, vil den overførte ME fra B være at

betragte som valgt af generalforsamlingen. Dette medfører

så, at observatøren kan blive bedt om at forlade bestyrelsen

af generalforsamlingen og han har ingen TR beskyttelse.

Så længe har sidder i bestyrelsen vil de generalforsamlingsvalgte

udgøre 7 personer, hvilket giver de

ansatte ret til at vælge yderligere en ME ved næste valg.

Grænseoverskridende fusion

Ved en grænseoverskridende omstrukturering forstås en

fusion eller spaltning, hvor det vedtægtsmæssige hjemsted

for mindst 2 af de deltagende selskaber er beliggende

i forskellige stater. Indtil den 8. oktober 2004 var

det ikke muligt for danske selskaber at deltage i en

grænseoverskridende omstruturering.

Men fra den 8. oktober 2004 har danske aktieselskaber

kunnet indgå i en grænseoverskridende fusion i forbindelse

med stiftelse af et SE-selskab.

EF-domstolen afsagde 13. december 2005 dom i Sevicsagen

C-411/03. Domstolen gav selskabet medhold i at

grænseoverskridende fusion kunne etableres direkte

efter traktatens etableringsregler uden det var fornødent

at anvende SE direktivet.

Fra 15. december 2007 skal det 10. selskabsretlige

direktiv (2005/56/EF) om grænseoverskridende fusioner

være implementeret i dansk ret. Direktivet indebærer, at

danske aktieselskaber, der kan fusionerer efter dansk

ret, og som er omfattet af direktivet, kan fusionerer med

tilsvarende selskaber i andre medlemsstater, uden at

skulle oprette et SE-selskab.

Det 10. selskabsretlige direktiv også kaldet CBM direktivet

(Cross-border merger) er implementeret i (SL kap. 16

§ 311).

Medarbejderindflydelsen ved grænseoverskridende

fusion er beskrevet i (SL §§ 311 - 316). Reglerne er

nærmere beskrevet her i bilag 22 C.

75


Grænseoverskridende medbestemmelse

Ved lov nr. 573 af 6. juni 2007 om ændring af lov om

aktieselskaber, lov om anpartsselskaber, lov om visse

erhvervsdrivende virksomheder og lov om erhvervsdrivende

fonde (Grænseoverskridende fusion og grænseoverskridende

spaltning) er der indført mulighed for

grænseoverskridende fusion og spaltning for virksomheder,

der kan fusionere og spalte nationalt.

Loven gennemfører Europa Parlamentets og Rådets

direktiv 2005/56/EF af 26. oktober 2005 om grænseoverskridende

fusioner af selskaber med begrænset ansvar. I

loven tages der desuden højde for EF-Domstolens dom

af 13. december 2005 i sagen C-411/03 Sevic Systems.

Sevic-dommen slog fast, at der er en traktatbaseret ret for

virksomheder i EU til at fusionere grænseoverskridende,

hvis de har ret til at gennemføre en tilsvarende fusion

nationalt. De nødvendige lovgivningsmæssige og praktiske

foranstaltninger for grænseoverskridende fusioner af

selskaber med begrænset ansvar er etableret med direktivet

om grænseoverskridende fusioner, som ved ovennævnte

lovændring er gennemført i dansk ret.

Direktivet om grænseoverskridende fusioner stiller

specifikke krav til EU/EØS-landenes lovgivning for så

vidt angår selskaber med begrænset ansvars mulighed

for at fusionere grænseoverskridende indenfor EU/EØS.

Direktivet omfatter dermed kun visse selskabstyper,

mens Sevic-dommen vurderes at gælde for alle erhvervsdrivende

virksomheder, der kan fusionere nationalt.

Sevic-dommen går derfor videre end direktivet.

Direktivet omfatter desuden kun grænseoverskridende

fusioner, men det vurderes, at Sevic-dommen også

gælder for grænseoverskridende spaltning. På denne

baggrund indeholder loven også regler om grænseoverskridende

spaltning. Direktivets regler er i vid udstrækning

anvendt til at regulere grænseoverskridende spaltninger

såvel som grænseoverskridende fusioner.

Som udgangspunkt finder de regler, som skal anvendes

ved nationale fusioner og spaltninger, også anvendelse

på grænseoverskridende fusioner og spaltninger. Dog er

der på baggrund af direktivet indført nogle særregler,

der skal iagttages ved denne type transaktioner. Disse

særregler er indført for at imødekomme de særlige

forhold, der følger af transaktionens grænseoverskridende

element. En væsentlig del af disse særregler

vedrører således medarbejderes medbestemmelse i

selskaber, der er resultat af en grænseoverskridende

fusion eller spaltning. De særlige regler om medbestemmelse

ved grænseoverskridende fusioner og spaltninger

henviser til en række bestemmelser i lov om medarbejderindflydelse

i SE-selskaber.

Grunden til dette er, at direktivet om grænseoverskridende

fusioner henviser til direktivet om medarbejderindflydelse

i SE-selskaber. Dette direktiv er gennemført i

dansk ret ved lov om medarbejderindflydelse i SEselskaber.

Reglerne om medbestemmelse ved grænseoverskridende

fusioner og spaltninger er baseret på et samspil mellem

de almindelige regler om medbestemmelse i danske

selskaber, altså den almindelige danske ME-ordning, og

reglerne om medbestemmelse i SE-selskaber. Dette

samspil følger principperne i EU-direktivet om grænseoverskridende

fusioner.

Direktivet om grænseoverskridende fusioner vedrører

ikke europæiske selskabsformer men regulerer derimod

fusioner mellem nationale selskaber underlagt forskellige

nationale regelsæt. Derfor var det i denne forbindelse

naturligt at tage udgangspunkt i nationale regler om

medbestemmelse. Det følger således af direktivet, at det

selskab, der er resultat af en grænseoverskridende

fusion, som udgangspunkt er underlagt de regler vedrørende

medbestemmelse, der gælder i det medlemsland,

hvor dette selskab har sit vedtægtsmæssige hjemsted.

Samtidig har man imidlertid lagt stor vægt på, at en

grænseoverskridende fusion ikke må føre til, at medarbejderne

mister adgangen til medbestemmelse eller får

medbestemmelse på et lavere niveau end før fusionen.

Udgangspunktet om at anvende national ret, men

samtidig undgå tab af rettigheder for medarbejderne,

medførte en særlig udfordring, fordi de nationale regler

om medbestemmelse er meget forskellige i EU/EØS, se

nærmere i bilag 22 D. Det skal i den forbindelse bemærkes,

at de danske regler anlægger et højt niveau for

medbestemmelse sammenlignet med de fleste andre EU/

EØS-lande.

Denne udfordring blev i direktivet løst ved at bestemme,

at nationale regler om medbestemmelse som udgangspunkt

finder anvendelse, men kun hvis disse medfører

en opretholdelse af mindst samme niveau af medbestemmelse,

som eksisterede i de deltagende selskaber forud

for fusionen. Desuden forudsætter anvendelsen af

nationale regler om medbestemmelse, at medarbejdere i

bedrifter i andre medlemslande får den samme ret til

medbestemmelse, som medarbejdere i det medlemsland,

hvor det fortsættende selskab har hjemsted. Er dette

ikke tilfældet, skal man i stedet bruge de fælles europæiske

regler om medbestemmelse, som kendes fra SEselskabet.

Dette indebærer, at der som udgangspunkt

skal indledes forhandlinger om en ordning for medbestemmelse

i det fortsættende selskab mellem ledelsen og

medarbejderne, der repræsenteres i et særligt forhandlingsorgan

(SFO).

Erhvervs- og Selskabsstyrelse har udarbejdet en detaljeret

gennemgang af reglerne og findes på www.eogs.dk

som ”Vejledning om medbestemmelse i forbindelse med

grænseoverskridende fusioner og spaltninger.”

Aktieoverdragelse

Hvor der ikke sker nogen overførsel af virksomheden til

en anden juridisk person, finder virksomhedsoverdragelsesloven

ikke anvendelse. I en rådsnote til direktivet

(2001/23/EF) fastslår Kommissionen herom, at "direktivet

ikke omfatter den form for virksomheds sammenslutning,

hvorved en virksomhed får mulighed for at træffe

beslutninger vedrørende en anden virksomheds aktiviteter".

Køb og salg af aktier og anparter, der indebærer, at

den dominerende indflydelse i selskabet ændres, er

således ifølge faste antagelser i dansk teori ikke nogen

virksomhedsoverdragelse, da lønmodtagerne forbliver

ansat i samme selskab.

Dette er uden videre lagt til grund i Østre Landsrets

dom af 17. maj 2001 (3. afd. a.s. nr. B-2227-00).

Lars Svenning Andersen bemærker hertil i sin kommenterede

4. udgave af Lov om Virksomhedsoverdragelse :

76


"Det skal dog bemærkes, at en mere dynamisk fortolkning

af direktivet som foreslået af generaladvokat Van

Gerven i sit forslag til afgørelse af 24. marts 1992,

Sophie Redmond Stichting, C-29191, fører til, at også

køb og salg af bestemmende aktie- eller anpartsposter vil

være omfattet af direktivet. I præmis 24 udtaler generaladvokaten

følgende:

"Da der ikke findes en mere nøjagtig definition af begrebet

"fusion" i selve direktivet eller i Domstolens praksis,

er det nødvendigt at gå ud fra den sædvanlige betydning

af begrebet i forbindelse med virksomheder, idet det skal

forstås således, at to eller flere hidtil uafhængige virksomheder

forenes eller sammensluttes, hvorved der sker

en fusion i videste forstand. Denne betydning bekræftes

af præamblen til direktivet, der nævner overførsel af

virksomheder som følge af overdragelse eller fusion som

manifestationer af "ændringer i virksomhedernes struktur"

forårsaget af den økonomiske udvikling. Opfattet

således skal begrebet efter min mening forstås som

"fusion" i videste betydning, således som det f.eks. er

anvendt i definitionen på "fusion" i artikel 3, stk. 1, i

Rådets forordning (EØF) nr. 4064/89 af 2 1. december

1989 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser.

Ifølge denne bestemmelse opstår der en fusion,

når "to eller flere hidtil uafhængige virksomheder

sammensmeltes til én virksomhed", eller når "en eller

flere virksomheder ved køb af andele eller aktiver,

gennem aftale eller på anden vis erhverver den direkte

eller indirekte kontrol over det hele eller dele af en eller

flere andre virksomheder."".

Om end den hidtidige faste antagelse i dansk teori,

hvorefter køb og salg af bestemmende aktie- og anpartsposter

ikke er omfattet af direktivet, nok bør fastholdes,

er der, som det fremgår ovenfor, visse argumenter til

støtte for at udvide direktivets anvendelsesområde også

til at omfatte disse situationer. En sådan udvidelse af

direktivets anvendelsesområde ville imidlertid primært

have betydning i afskedigelsessituationer, hvor det

eventuelt kunne være en fordel for lønmodtageren at

påberåbe sig beskyttelsen i direktivets artikel 4/lovens §

3, stk. I. I normalsituationen, hvor ansættelsesforholdet

fortsættes, er lønmodtageren sikret, også uden direktivets

beskyttelse.

Noget andet er, om en ændring af aktiemajoriteten -

uanset at Virksomhedsoverdragelsesloven ikke er

gældende - kan være så afgørende for ledende medarbejdere,

at de under henvisning til bristede forudsætninger

kan hæve ansættelsesforholdet.

Virksomhedsoverdragelse

Efter virksomhedsoverdragelsesloven er en fusion en

virksomhedsoverdragelse.

Ved en virksomhedsoverdragelse er den “nye” arbejdsgiver

bundet af de individuelle rettigheder som følger af

de kollektive overenskomster som var gældende inden

overdragelsen. Hvis den “nye” virksomhed herefter får

medarbejdergrupper med forskellige overenskomster, vil

disse hver for sig være gældende indtil andet er aftalt

eller overenskomsterne er opsagt og udløbet efter de

herom gældene regler.

Overdragelse fra et konkursbo falder udenfor loven efter

EU-domstolens praksis, men indenfor lovens efter

danske domstoles opfattelse i den situation hvor konkursboet

har beholdt de ansatte.

I princippet bevarer repræsentanter for lønmodtagerne i

de “gamle” virksomheder deres hidtige retsstilling og

funktion. Medfører overdragelsen, at lønmodtagerrepræ

sentationen funktionelt ikke kan fortsætte, gælder de

beskyttelser mod afskedigelse og anden forringelse af

ansættelsesforholdet som beskrevet i de pågældende

tillidsmandsbeskyttelser.

Industriministeriet har i 1987 meddelt LO, at en allerede

opsparet 3 års periode hos hver af 2 selvstændige

aktieselskaber, er gældende når de 2 selskaber fusioneres

til et og overtager samtlige aktiviterer og samtlige

medarbejdere i de 2 selskaber.

Valg af ME i det nystiftede selskab forudsætter dog, at

medarbejderne ved en ja/nej-afstemning træffer beslutning

om etablering af medarbejderrepræsentation.

I situationer hvor 2 eller flere selskaber fusionere, men

hvor alle ansatte eller en væsentlig del af de ansatte går

med over og hvor 3 års reglen for alle selskaber overholdes,

vil valgudvalget i det fortsættende selskab efter

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opfattelse, have vide

beføjelser til at dispensere fra ja/nej afstemningen.

Når det modtagne selskab derimod i forvejen har medarbejderrepræsentation

i bestyrelsen, opstår spørgsmålet, i

hvilket omfang virksomhedsoverdragelsesloven, giver de

overdragne medarbejdere et særligt krav på at være

repræsenteret i det modtagne selskab. Den repræsentation,

der allerede er i det modtagende selskab, udgør en

behørig repræsentation, der også omfatter de overdragne

medarbejdere. Medarbejderrepræsentanterne i det

modtagende selskab varetager alle medarbejderes interesser,

herunder også nyansatte og de overdragne medarbejderes.

Der kan derfor ikke uden udtrykkelig lovhjemmel

stilles krav om en særrepræsentation for den gruppe

medarbejdere, der overdrages til et selskab, som

allerede har medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.

Ved den modsatte situation, nemlig udskillelsen kan der

opstå behov for suppleringsvalg, hvor bl.a. 10% af

medarbejder kan kræve nyvalg.

77


5 ugers reglen

Efter virksomhedsoverdragelseslovens § 4 a skal erhververen

senest 5 uger efter overdragelsen (det tidspunkt

hvor han vidste eller burde vide at der var en anden

overenskomst) tage stilling til om han vil akcepterer at

fortsætte med den overenskomst som de overførte

medarbejdere har med sig. Vil han ikke det, skal han

meddele det pågældende forbund, at han ikke vil

overtage overenskomsten.

Den skal så i givet fald opsi-ges til udløb uden det er

fornødent at anvende et evt frigørelsesvarsel.

Virksomhedsoverdragelsesloven og EUdomstolen

EU-domstolen har siden 1985 afsagt flere domme om

direktivet om lønmodtagernes retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.

Arbejdsretten har ligeledes afsagt

flere domme omhandlende samme emne. Nogle af

sagerne om virksomhedsoverdragelse er gengivet in

extenso i det efterfølgende.

1. NyMølle Kro-sagen. AR-sag nr. 10.388 dec. 87.

Ejeren af en bortforpagtet restauration overtog driften

selv efter forpagterens misligholdelse. På overdragelsestidspunktet

var ingen ansat i virksomheden. EUdomstolen

udtaler, at virksomhedsoverdragelsesdirektivet

skal beskytte de ansatte på virksomheden

som er ansat på overdragelsestidspunktet. Ansatte

efter overdragelsestidspunktet er ikke beskyttet af

direktivet.

Endvidere at begrebet overdragelse omfatter den

situation, at en ejer af en bortforpagtet virksomhed

på grund af forpagterens misligholdelse af kontrakten

hæver denne og selv overtager driften af virksomheden.

2. Bork/Junckers. U 89/372 H.

Træ- og Fenérindustri A/S (OTF) et bøgeskrælderi.

Lejemålet omfattede bygninger og maskinpark, mens

PBI selv købte værktøj og inventar og oparbejdede

lagre. På grund af uoverensstemmelser mellem OTF

og PBI blev lejeaftalen ophævet med virkning fra den

22. dec. 81. Den 9. dec. 81 anmeldte PBI betalingsstandsning.

Samme dato blev medarbejderne opsagt

efter funktionærlovens regler. OTF sælger herefter

bøgeskrælderiet til Junckers Industri A/S (JI) 30. dec.

81. JI skulle ikke overtage nogen af de opsagte

medarbejdere hos PBI. JI ansatte nogle af de opsagte

medarbejdere med den tydelige betingelse at der var

tale om nyansættelser. Da PBI's konkursbo ikke ville

anerkende minimalerstatninger fra de opsagte, men

genantagede ansatte, rejstes sagen for Sø- og Handelsretten.

EU-domstolen udtaler, at direktivet også

gælder hvor ejeren først udlejer og derefter tager det

udlejede tilbage for derefter at sælge det til 3. mand.

Højesteret tilføjer at retten til at betragte sig som i

fortsat arbejde kun gælder de som stadig var i

opsigelsesperioden og som havde fået ansættelse hos

JI.

3. Novoplastics A/S. AR-sag nr. 89.426 dec. 90.

Schur Plastic A/S i Vejle overtog i juni 86 Novoplastics

A/S i Kolding. SP har overenskomst med

Papirvareindustriens Arbejdsgiverforening (DTF).

NP har overenskomst med Plastindustriens Arbejdsgiverforening

(DBKF). 2 maskiner sælges af SP til

NP. 4 medlemmer af DTF fik tilbudt arbejde i

Kolding, men sagde nej tak da lønnen i Kolding var

lavere, nemlig efter DBKF-overenskomsten. AR

udtaler, at da der ikke fulgte medarbejdere med de 2

maskiner, vil virksomheden i Kolding ikke være

bundet af overenskomsterne i Vejle (DTF).

4. Philips/ISS. Sag nr. C-209/91.

ISS havde overtaget driften af 4 personalekantiner

hos Philips A/S. Kantinepersonalet blev i den

forbindelse ansat hos ISS. ISS havde ved aftalen

påtaget sig det fulde driftsansvar, ligesom ISS havde

forpligtet sig til at overtage de medarbejdere, som

havde fast beskæftigelse i Philips kantiner på

uændret løn- og opsigelsesvilkår. Som modydelse

skulle Philips betale ISS et fast månedligt vederlag.

EU-domstolen udtaler:

Når en virksomhed ved aftale overdrager ansvaret for

en servicefunktion inden for virksomheden såsom

en kantine til en anden virksomhed, som herved

påtager sig en arbejdsgivers forpligtelser overfor de

arbejdstagere, der er tilknyttet den pågældende

servicefunktion falder tilfældet ind under virksomhedsoverdragelsesloven.

5. Slagteriernes Fællesindkøbsforening a.m.b.a. AR-sag

nr. 90.193 mar. 90.

I efteråret 1989 overtog Slagteriernes Fællesindkøbsforening

a.m.b.a Svendborg Fedtposefabrik A/S.

Parterne er enige om, at der herved er tale om en

virksomhedsoverdragelse. Men der er uenighed om

hvorvidt de gældende overenskomster med DBKF

også gælder for fremtidige ansatte. Arbejdsgiveren

mente sig kun bundet i forhold til den ene der var

ansat på overdragelsestidspunktet. AR udtaler, at

virksomhedsoverdragelsesloven kun dækker de

ansatte på overdragelsestidspunktet som går med

over. Men at det også er en almindelig antaget

arbejdsretlig regel, at en eksisterende overenskomst

finder anvendelse på alt arbejde, der er omfattet af

overenskomsten. Da det modsatte ikke fremgår af

overenskomsten og heller ikke kan udledes af

virksomhedsoverdragelsesloven, må overenskomsten

med DBKF derfor også gælde for fremtidigt ansatte.

6. UNIDATA A/S. AR-sag nr. 90.328 mar. 91.

22 Prosa-medlemmer overgik 1/4 1990 fra SDC til

UNIDATA, som er UNIBANKS datacenter. Parterne

var enige om, at virksomhedsoverdragelsesloven

fandt anvendelse. Dette medførte, at Prosas overenskomst

med SDC var gældende for de 22 i hvert fald

indtil den blev opsagt pr. 31. marts 1991. AR

udtaler, at dette ikke automatisk medførte, at overenskomsten

mellem SDC og Prosa kom til at gælde

for hele UNIDATA. Da UNIDATA på forhånd var

dækket af en overenskomst med DBL, som var en

industriforbundsaftale og da UNIDATA på forhånd

havde tilkendegivet overfor Prosa, at de ikke ville

være bundet til overenskomsten længere end til den

kunne siges op, kunne UNIDATA efter opsigelsen

frigøre sig fra overenskomsten med prosa. Havde

arbejdsgiveren derimod været passiv, ville overenskomsten

havde været gældende. Per Jacobsen er

uenig i dommens konklusion.

78


Efter hans opfattelse er UNIDATA bundet af overenskomsten

med Prosa.

Spørgsmålet er om frigørelsesvarsel er nødvendigt.

7. Daddy's Dance Hall. Sag nr. C-324/86.

I Daddy's Dance Hall-sagen (324/86) udtalte EUdomstolen,

at direktivet gælder i et tilfælde, hvor

ejeren var den samme (Palads Hotel), men virksomheden

var overført fra den ene forpagter til den

anden. Fra Irma til Daddy's Dance Hall. EU-domstolen

udtalte også, at en arbejdstager ikke kan give

afkald på de rettigheder, han har i henhold til de

ufravigelige bestemmelser i virksomhedsoverdragelsesdirektivet,

selvom de ulemper, dette afkald

påfører ham, opvejes af sådanne fordele, at han ved

en samlet bedømmelse ikke stilles ringere.

8. Arbejdsrettens dom af 23. juni 1994 i sag nr. 92.056:

1/11-91 overtog servicevirksomheden ISS (S) kantinedriften

på virksomheden DISA A/S (D), der hidtil

havde stået for driften i sin kantine, og som havde 7

ufaglærte ansatte i kantinen, der var omfattet af en

kollektiv overenskomst K1, hvorefter timelønnen var

ca. 92 kr. Disse blev alle opsagt i forbindelse med

S’s overtagelse af kantinedriften. Kun en enkelt af

dem fortsatte sin beskæftigelse i kantinen som ansat

i S. Der blev senere ansat yderligere 2 ufaglærte og

derudover 3 faglærte i kantinen. De ansatte i S var

omfattet af en kollektiv overenskomst K2, hvorefter

timelønnen var ca. 72 kr. S blev indklaget for

Arbejdsretten med påstand om at anerkende, at det

hos S ansatte ufaglærte personale i medfør af virksomhedsoverdragelsesloven

var omfattet af Kl.

Arbejdsretten fandt, at driften af kantinen efter S’s

overtagelse heraf fortsat var uændret i forhold til

kunderne, at det arbejde, som de ufaglærte stadig

udførte var helt identisk med det, som de hidtil

havde udført, og at dette arbejde måtte anses for en

nødvendig del af kantinedriften. Herefter - og under

henvisning til en dom afsagt af EF-domstolen den

12/11 92 (besvarelse af præjudicielle spørgsmål

stillet af Sø- og Handelsretten i en sag, hvori afsagdes

dom den 4/11 93) - fandt Arbejdsretten, at

virksomhedsoverdragelsesloven måtte finde anvendelse.

I det foreliggende tilfælde, hvor medarbejderne

blev opsagt og tilbudt samme arbejde til en

væsentligt lavere løn, hvorefter alle med undtagelse

af en fratrådte, fandt Arbejdsretten, at hensynet til at

beskytte medarbejderne måtte medføre, at den hidtil

gældende overenskomst måtte finde anvendelse også

for det ufaglærte personale, der først var ansat efter

S’s overtagelse af kantinedriften, indtil overenskomsten

bortfaldt 1/3 93 som påstået af klagerne.

9. Opmandskendelse i faglig voldgift af 7. februar 1996.

Efter afholdt offentlig licitation med deltagelse

udelukkende af private entreprenører overdrog

Ringkøbing Amtskommune alle drifts- og vedligeholdelsesopgaver

på vejområdet til virksomheden

Superfos Construction A/S i Vedbæk for en 3årig

periode regnet fra den 1. november 1994. Et

vilkår for overdragelsen var, at virksomheden i

medfør af VOL overtog det mandskab, som amtskommunen

hidtil havde haft ansat til udførelse af de

omhandlede opgaver. Dette mandskab omfattede

bl.a. 27 vejformænd ansat i henhold til den mellem

Amtsrådsforeningen i Danmark og FOA indgåede

overenskomst.

Overenskomsten er omfattet af Hovedaftalen mellem

parterne. § 4 lyder således:

Selvom en overenskomst er opsagt og udløbet, er

parterne dog forpligtet til at overholde dens bestemmelser,

indtil anden overenskomst er indgået, eller

arbejdsstandsning er iværksat.

Efter overdragelsen opsagde Superfos overenskomsten

til udløb den 31. marts 1995. SF sagde ikke

noget om hvorvidt de mente sig bundet af OK. SF

havde ok med SID på det pågældende område. FOA

protesterede mod opsigelsen og gjorde gældende at

der manglede en anmeldelse af kampskridt.

Faglig voldgift udtaler:

Kravene til en »opsigelse« må i et tilfælde hvor

erhververen ikke har indgået aftale med det pågældende

forbund være opfyldt ved en simpel meddelelse

til ok arbejdstagerpart om, at de hidtidige okmæssige

løn- og arbejdsvilkår for de overtagne

medarbejdere ved ok udløb afløses af de løn- og

arbejdsvilkår, som er gældende for virksomhedens

øvrige medarbejdere med tilsvarende opgaver.

SF opsagde først en måned efter overdragelsen ok.

FV siger at der ikke som tidligere er behov for en

hurtig meddelelse til arbejdstagerne om hvilken ok

de arbejder under, fordi VOL nu har afgjort, at ok

ikke går med over. Der forelå altså ikke passivitet.

Men at det også er en almindelig antaget arbejdsretlig

regel, at en eksisterende overenskomst finder anvendelse

på alt arbejde, der er omfattet af overenskomsten.

Hvorfor også nyansatte også vil være dækket af

den overenskomst som var gældende på overdragelses

tidspunktet.

I øvrigt går selve overenskomsten ikke med over, og

kan »opsiges« med det varsel som gælder for den

enkelte medarbejder og ved udløb. Begge betingelser

skal være opfyldt samtidigt.

Fjendtlige overtagelser

I fjendtlige overtagelser er der et offer og en raider.

Herefter er beskrevet 10 eksempler:

1) Offer: Sadolin & Holmblad.

Raider: Arne Groes.

Tidspunkt: 1983.

Resultat: Afsluttede uden overtagelse. De øvrige

aktionærer accepterede ikke et tilbud på 70 procent

over børskursen. Arne Groes solgte sin post til

venligtsindede aktionærer.

2) Ofre: Ringkøbing Bank, Ringkøbing Landbobank og

Tarm Bank.

Raider: Varde Bank.

Tidspunkt: 1987.

Resultat: Sagen er uafsluttet. Varde Bank har store

ejerandele i de tre banker, men en fjendtlig overtagelse

blokeres af den lovfastsatte 30 procents ejerbegrænsning.

Varde Bank har forladt Provinsbankforeningen,

fordi opkøbene blev opfattet som uvenlige

og i strid med kollegial adfærd.

79


3) Offer: Fisker & Nielsen.

Raider: Accumulator Invest.

Tidspunkt: 1988.

Resultat: Afsluttes med salg til NKT

4) Offer: Elselskabet SEAS.

Raider: Jomsberg Inc., Gibraltar.

Tidspunkt: 1988.

Resultat: Afsluttet uden overtagelse, idet bestyrelsen

formåede at samle fuldmagter nok til at bevare

magten

5) Offer: Baltica Holding.

Raider: Hafnia og den franske Banque Paribas.

Tidspunkt: 1989.

. Resultat: Afsluttet uden overtagelse. Baltica udvander

raidernes aktiepost på angiveligt 20 procent ved

at indgå samarbejdsaftale med den store franske

finanskoncern Suez og lave et gensidigt aktieudbytte.

6) Offer: Christianshavns Oplagspladser.

Raider: Accumulator Invest.

Tidspunkt: 1989.

Resultat: Afsluttet uden overtagelse. Accumulator

opgiver frivilligt, da Christianshavns Oplagspladser

fremsætter et indløsningstilbud til aktionærerne,

som fuldstændig ligner det, Accumulator Invest har

fremsat.

7) Offer: Louis Poulsen.

Raider: Arne Groes.

Tidspunkt: 1989.

Resultat: Endnu ikke afsluttet. En retssag skal

afgøre, om det er lovligt, at Arne Groes har fået

overdraget fuldmagter fra fem storaktionærer.

8) Offer: Kryolitselskabet Øresund.

Raider: Hafnia og Privatbanken.

Tidspunkt: 1989.

Resultat: Afsluttet med overtagelse. Denne overtagelse

kan ikke kaldes rendyrket fjendlig. Ledelsen

var voldsomt imod en overtagelse. Men bestyrelsen,

som har stærke bånd til Hafnia, støttede salget.

9) Offer: Chr. Hansens Laboratorium.

Raider: Ukendt udenlandsk investor.

Tidspunkt: 1989.

Resultat: Afsluttet uden overtagelse. Frygt for en

fjendtlig overtagelse fra udlandet gjorde, at bestyrelsen

fik overtalt A-aktionærerne til at sælge deres

aktier til Lundbeck-Fonden. Aktionærerne solgte til

kurs 2400, selv om flere af dem var blevet tilbudt

kurs 3000 af raideren.

10) Offer: Topdanmark.

Raider: Hafnia og Tryg Forsikring.

Tidspunkt: 1990.

Resultat: Afsluttet uden overtagelse. Topdanmark

sætter raiderne udenfor ved at etablere et holdingsselskab,

Topdanmark Holding, som ejer

Topdanmark a/s. Konstruktionen sikrer, at Tryg ikke

længere kan blokere en udvidelse af aktiekapitalen.

Samtidig indgås samarbejde med den svenske

forsikringskoncern Wasa, som overtager en fem

procents ejerandel i holdingselskabet.

Transfer pricing

Udtrykket transfer pricing anvendes i den internationale

skatteret. Mens tendenser for skattesatserne går i retning

af en stadig nedsættelse af disse som led i international

skattekonkurrence mellem staterne, går tendensen for

beskatningsgrundlaget den modsatte vej: Her drejer det

sig for hver enkelt stat om at sikre sig, at en grænseoverskridende

koncern ikke vilkårligt udhuler skattegrundlaget

i netop denne stat. En sådan udhuling kan ske

gennem samhandelspriser for handels- og finanstransaktioner,

hvorved indtægt lægges i skattebillige

stater, mens udgift lægges i skattedyre stater. Hver

enkelt stat gearer derfor i stadigt stigende grad sine

skatteregler, så de sættes i stand til at imødegå sådanne

bestræbelser fra virksomhederne, og herved bliver

transfer pricing nødvendigvis en vigtig, måske i disse år

den vigtigste, del af skatteretten, herunder den internationale

skatteret. Man kan definere begrebet som prisfastsættelsen

ved national eller grænseoverskridende

handelsmæssig og finansiel ressourceoverførsel mellem

interesseforbundne virksomheder. En koncerns transfer

pricing politik bliver herved et udtryk for de retningslinjer,

koncernen følger for i videst muligt omfang at

forebygge skattemæssig korrektion i et eller flere lande.

Kapitalfonde

Kapitalfonde kaldes også Pivate Equity Fonde. Fondene

har deres kapital fra pensionskasser eller fra enkelt

investorer. Formålet for fondene er at opkøbe selskaber,

trimme dem og sælge dem igen efter 5 - 7 år.

Der kommer stadig flere kapitalfonde. Kapitalfonde kan

også slå sig sammen for at kunne få kapital nok til store

opkøb, som f.eks. ved købet af TDC.

Finansieringen foregår ved fremskaffelse af egenkapital

og låntagning. Lån som ofte er gearet. Det opkøbte

selskab skal derfor helst kunne give overskud. Men det

kan også blive nødvendigt at sælge dele af selskabet for

at kunne betale gælden.

DVCA - Danish Venture Capital and Private Equity

Association (DVCA) er en brancheforening stiftet i år

2000. Foreningen har p.b.a. den meget omtale i pressen

set sig nødsaget til at udarbejde retningslinjer for ansvarligt

ejerskab og god selskabsledelse i kapitalfonde i

Danmark. Retningslinjerne blev offentliggjort i juni

2008.

Retningslinjerne er gengivet som bilag 22 E.

Takeover

Takeoverdirektivet eller overtagelsesdirektivet går ud på,

at alle aktionærer, som befinder sig i samme situation,

skal behandles lige.

Overtagelsestilbudets modtagere skal have tilstrækkelig

tid og tilstrækkelige oplysninger til at kunne tage stilling

til tilbudet på et velunderbygget grundlag. Bestyrelsen

eller direktionen i selskabet skal varetage samtlige

aktionærers interesser, ikke specifikt sine egne interesser,

og må derfor ikke lægge hindringer i vejen for et

heldigt udfald af tilbudet, ej heller selvom dette kan

koste bestyrelsen og/eller direktionen deres hverv i

selskabet.

80


Selskabstømning

Told- og Skattestyrelsens foreløbige undersøgelser viser,

at fænomenet, der populært kaldes selskabstømninger,

hidtil har kostet skattevæsenet omkring 2 milliarder

kroner.

Hvor pengene forsvinder hen, er der endnu ingen andre

end bagmændene, der med sikkerhed ved.

Det eneste skattemyndighederne har fastslået er, at de

aldrig ser en krone af den skat, de havde til gode.

Hvor vidt der er tale om smarte forretningsmetoder, og

hvornår det smarte bliver kriminelt, er man ved at finde

ud af i Told- og Skattestyrelsen. I en række tilfælde har

der dog ikke været tvivl. Selskabstømningerne har været

ulovlige. Det gælder blandt andet »guldsagen fra Skibby«

og den såkaldte Køge-sag, hvor en direktør blev idømt

tre et halvt års ubetinget fængsel for at hive cirka 10

millioner kroner i skattegæld ud af selskabet.

Der er 2 centrale forudsætninger som skal være til stede

samtidigt for at selskabstømning er interessant:

1. Der skal være en betydelig likviditet i selskabet, der i

væsentligt omfang modsvarer skatteforpligtelsen.

2. Det er muligt at omlægge selskabets indkomstår,

således at skatteforpligtelsen kan reduceres med

afskrivninger m.v.

81


Selskabstømmerpakken

Folketinget har den 27. maj 1994 vedtaget lovforslag nr.

L 234 om selskabstømninger m.v.

I skattelovene er foretaget følgende ændringer:

1. Indførelse af en særlig hæftelsesregel for selskabskatten.

Efter denne hæfter den, der mod overpris

overdrager kapitalandele i et selskab, for alle skyldige

eller bestemte skatter og afgifter, der påhviler

selskabet på overdragelsestidspunktet, såfremt

selskabet ikke senere er i stand til at overholde sin

betalingsforpligtelse. Hæftelsen er ikke tidsmæssigt

begrænset eller begrænset til første overdrager.

2. Ændrede regler for omlægning af indkomstår.

Reglerne for regnskabsår er ændret, således at

regnskabsåret i lighed med indkomståret skal udløbe

med udgangen af et kvartal.

3. Forkortelse af indsendelsesfristerne for selskabers

selvangivelser.

Selvangivelsen skal fremover indsendes senest 6

måneder efter indkomstårets udløb. Udløber indkomståret

i perioden 1. januar - 31. marts, skal

selvangivelsen også indsendes senest 1. juli i samme

kalenderår.

4. Regler for flytning af den skattemæssige hjemstedskommune.

Det er hjemstedet den 15. januar forud

for skatteårets begyndelse, der er afgørende for, i

hvilken kommune selskabet skal skatteansættes.

Valutaforretninger

En virksomhed har valutakursrisici, når der i den

daglige drift forekommer ind- og udbetalinger i fremmed

valuta.

Virksomheden løber to former for risici:

• En driftsmæssig risiko. Når kursen på de pågældende

valutaer ændrer sig påvirker det virksomhedens

indtjeningsevne.

• Risiko på de enkelte betalinger, kundetilgodehavender

og leverandørgæld.

Den første risiko har virksomheden ingen indflydelse

på, bortset fra eventuel forhandling om betaling i anden

valuta.

Den sidste form for valutakursrisiko kan virksomheden

afdække ved at indgå valutaterminsforretninger eller

optioner.

Hvis virksomheden eksporterer og har tilgodehavender i

udenlandsk valuta, løber virksomheden en valutarisiko

fra det tidspunkt, hvor den forventer betaling, til beløbet

forfalder. Hvis kursen falder, får virksomheden færre

penge i kassen end forventet.

Hvis virksomheden importerer varer, som skal betales i

fremmed valuta, er risikoen, at kursen stiger, og varerne

bliver dyrere.

At sikre sig

Af hensyn til virksomhedens økonomiske overvågning,

er det væsentligt at kende de fremtidige betalinger. Åbne

positioner skaber usikkerhed om de skønnede betalingers

størrelse og dermed om virksomhedens fremtidige

indtjening. Det udsætter den enkelte virksomhed for

unødvendige risici.

Option og valutaterminssikring

Optioner og valutaterminsforretninger er de instrumenter,

som virksomhederne oftest anvender til at mindske

valutarisici. Men instrumenterne kan også bruges i

spekulationsøjemed.

En option indgås mellem en virksomhed og virksomhedens

pengeinstitut.

Hvis virksomheden venter en indbetaling på 100.000 Dmark

om et halvt år og har brug for at vide, hvor mange

danske kroner det er, går optionen ud på, at banken i

dag siger, hvilken kurs den vil veksle til om et halvt år.

Risikoen ligger således på bankens skuldre, men det er

ikke gratis. Banken tager sig klækkeligt betalt i form af

den aftalte præmie, der blandt andet afhænger af, hvor

usikker en valuta der er tale om.

Virksomheden har ikke pligt til at gå i banken med de

100.000 D-mark, når pengene kommer hjem. Hvis

kursen er højere, end det virksomheden aftalte med

banken, kan virksomheden undlade og benytte optionen

og opnår dermed en kursgevinst.

Muligheden for tab er således begrænset til præmien,

mens muligheden for gevinst er ubegrænset.

På grund af den forholdsvis høje præmie er det andet

instrument, valutaterminsforretningen, det mest anvendte.

Med en valutaterminsforretning aftaler banken og

virksomheden også en fast kurs, som virksomheden kan

veksle sine 100.000 D-mark til om et halvt år. Men i

modsætning til en option har virksomheden pligt til at

levere de 100.000 D-mark til banken om et halvt år.

Hvis kursen er højere en den aftalte kurs, taber virksomheden.

Hvis kursen er lavere end den aftalte kurs, vinder

virksomheden.

Hvis virksomheden af en eller anden grund slet ikke får

sine penge fra Tyskland, skal den selv købe 100.000 Dmark

til dagskursen, hvorefter de 100.000 D-mark

sælges igen til banken til den aftalte kurs. Effekten er

den samme som før. Virksomheden taber, hvis Dmarken

er blevet mere værd, og vinder hvis D-marken er

blevet mindre værd.

Banken kan bevilge virksomheden et maksimalt beløb

for indgåelse af valutaterminsforretninger.

Dette kaldes en valutaterminsramme. Rammens størrelse

afhænger af virksomhedens behov og kreditværdighed.

Valutaspekulation

Valutaspekulationen opstår, når virksomheden under en

valutaterminsramme indgår valutaterminsforretninger,

for at tjene på renteforskelle i forskellige valutaer.

Nogle virksomheder har fået betydelige kursgevinster i

løbet af firserne og i begyndelsen af halvfemserne ved at

købe højtforrentet valuta og sælge lavtforrentet valuta.

82


På grund af EMS-samarbejdet blev valutarisikoen på

ems-valutaer vurderet som beskeden, men de senere års

valutauro har i høj grad bevist, at det var en fejlvurdering.

De virksomheder, som spekulativt havde købt de pågældende

valutaer, og som derfor skulle sælge til lavere

kurser, tabte voldsomt store beløb.

Spekulationen er som regel startet med, at virksomheden

har etableret en valutaterminsramme for at afdække

reelle betalinger.

Herefter fanges interessen af de indtjeningsmuligheder,

der er, og der indgås både kommercielle og spekulative

forretninger. Det går måske godt i nogle måneder.

Finansafdelingen får blod på tanden og indgår flere og

flere spekulative forretninger. Derved udsættes virksomhedens

fremtidige forretnings- og eksistensgrundlag for

en alvorlig risiko.

Bankerne har ingen muligheder for at kontrollere, om

den enkelte forretning er kommerciel eller spekulativ.

Den har vurderet, hvor meget virksomheden kan tåle at

tabe, og blander sig ikke i, om rammen anvendes spekulativt

eller kommercielt.

Hvad kan medarbejderen gøre

Det er vigtigt, at medarbejderne i bestyrelserne er opmærksomme

på de muligheder, der er for at mindske

virksomhedens kommercielle valutarisici.

Samtidig er det nødvendigt, at medarbejderne i bestyrelserne

gør deres indflydelse gældende for at forhindre,

at virksomhedens fremtidige eksistens og dermed

arbejdspladser sættes over styr, fordi en økonomichef,

en finansmedarbejder eller en administrerende direktør

finder det interessant at lege valutahandler.

Virksomhedens valutapolitik bør være, at der alene

indgås valutaterminsforretninger/optioner på betalinger,

som med stor sandsynlighed bliver en realitet.

Overvågningen af virksomhedens valutadispositioner

bør være en del af den samlede økonomiske overvågning.

Virksomhederne kan for eksempel i forbindelse med, at

den fremlægger perioderegnskaber i bestyrelsen vise en

oversigt over indgåede valutaforretninger samt give et

skøn over den aktuelle værdi. Værdien kan til enhver

tid dokumenteres af de pengeinstitutter, som terminsforretningerne

og optionerne er indgået med.

Hvis virksomhederne ikke udarbejder periodeopgørelser,

kan medarbejderen løbende kræve oplysninger

til bestyrelsen fra økonomichefen om den aktuelle værdi

og de aktuelle handler.

Når bestyrelsesmedlemmerne får de relevante oplysninger,

kan de konstatere, om virksomheden kun har

betalinger i de relevante valutaer, og om handlernes

størrelse og forfaldstidspunkt svarer til de forventede

betalinger.

I den forbindelse kan virksomhedens revisor anvendes

som rådgiver.

SME-selskaber

Micro, small and medium-sized enterprises, på dansk

SMV.

Mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder.

Mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder

defineres ud fra antallet af beskæftigede og omsætningen

eller den samlede årlige balance.

Ved mellemstore virksomheder forstås virksomheder,

som beskæftiger under 250 personer, og som har en

årlig omsætning på ikke over 50 mio. • eller en årlig

samlet balance på ikke over 43 mio. •.

Ved små virksomheder forstås virksomheder, som

beskæftiger under 50 personer, og som har en årlig

omsætning eller en samlet årlig balance på ikke over 10

mio. •.

Ved mikrovirksomheder forstås virksomheder, som

beskæftiger under 10 personer, og som har en årlig

omsætning eller en samlet årlig balance på ikke over 2

mio. •.

Uafhængige virksomheder, partnervirksomheder,

tilknyttede virksomheder

Den nye definition af SMV’er tydeliggør, hvilken type

virksomhed der er tale om. I definitionen af SMV’er

skelnes der mellem tre typer virksomheder ud fra deres

forhold til andre virksomheder med hensyn til besiddelse

af kapital, stemmeret og retten til at udøve en

bestemmende indflydelse:

uafhængige virksomheder

partnervirksomheder

tilknyttede virksomheder

De uafhængige virksomheder er langt de mest udbredte.

Der er tale om

virksomheder, der ikke tilhører en af de to øvrige

virksomhedsklasser

(partnervirksomheder eller tilknyttede virksomheder).

En virksomhed er

uafhængig, hvis:

- den ikke besidder 25 % eller derover af en anden

virksomhed

- 25 % eller mere af den ikke ejes af en virksomhed eller

et offentligt organ,

- eller af flere tilknyttede virksomheder eller offentlige

organer i fællesskab, bortset fra enkelte undtagelser

- ikke udfærdiger konsoliderede regnskaber og ikke

indgår i regnskaberne for en virksomhed, der udfærdiger

konsoliderede regnskaber, og dermed ikke er en

tilknyttet virksomhed.

En virksomhed kan dog stadig betegnes som uafhængig,

selv om 25 %-tærsklen er nået eller overskrides, hvis

der er tale om bestemte investorkategorier, som f.eks.

„business angels“.

83


Partnervirksomheder betegner virksomheder, som

indgår i partnerskaber af betydelig økonomisk størrelse

med andre virksomheder, uden at nogen af dem udøver

direkte eller indirekte bestemmende indflydelse over

den anden. Ved partnervirksomheder forstås virksomheder,

som ikke er uafhængige, men som heller ikke er

tilknyttet hinanden. En virksomhed er en anden virksomheds

„partner“, hvis:

- virksomheden besidder mellem 25 % og 50 % af den

anden virksomhed

- denne anden virksomhed besidder mellem 25 % og 50

% af den pågældende virksomhed

- den pågældende virksomhed ikke udfærdiger konsoliderede

regnskaber omfattende denne anden virksomhed

eller indgår via konsolidering i dennes, eller en tilknyttet

virksomheds, regnskaber.

Tilknyttede virksomheder betegner virksomheder, der

indgår i et selskab, enten gennem direkte eller indirekte

besiddelse af kapitalen eller stemmerettighederne (også

via aftaler eller, i særlige tilfælde, de fysiske aktionærer),

eller gennem evnen til at udøve en bestemmende indflydelse

på en virksomhed. Der er tale om sjældne tilfælde,

som generelt adskiller sig tydeligt fra de to førnævnte

klasser. For at lette fortolkningen har Europa-Kommissionen

defineret denne type virksomheder ved, i tilfælde

hvor disse er tilpasset genstanden for definitionen,

at anvende betingelserne fra artikel 1 i Rådets

direktiv 83/349/EØF om konsoliderede regnskaber, som

har været anvendt i mange år. En virksomhed ved

generelt med det samme, at den er tilknyttet, i det

øjeblik den i henhold til direktivet pålægges at udfærdige

konsoliderede regnskaber, eller den via konsolidering

indgår i regnskaberne for en anden virksomhed,

som skal udfærdige konsoliderede regnskaber.

Antal beskæftigede

Antal beskæftigede måles i årsarbejdsenheder (ÅAE),

dvs. det antal personer, der på fuldtid har arbejdet i den

pågældende virksomhed eller for denne virksomheds

regning i løbet af hele det pågældende år. Personer, der

ikke har arbejdet hele året, eller som har arbejdet på

deltid, indgår som brøkdele af ÅAE.

Hverken lærlinge eller elever under erhvervsuddannelse

medregnes. Heller ikke barselsorlov medregnes.

Definitionens juridiske gyldighed

Definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore

virksomheder er kun bindende i forbindelse med f.eks.

statsstøtte, hvis der søges støtte fra EU’s strukturfonde

og fællesskabsprogrammer, især rammeprogrammet for

forskning og teknologisk udvikling.

Kommissionen opfordrer dog medlemsstaterne, Den

Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske

Investeringsfond til at anvende definitionen som reference.

Det vil styrke konsekvensen og effektiviteten i

forbindelse med foranstaltninger til fordel for SMV’er.

Tomme selaksaber

Et tomt aktieselskab har i sit tidligere liv været aktivt.

Selskabet har måske haft underskud og tabt sin aktiekapital,

hvorfor bestyrelsen har besluttet at lade

aktiverne i selskabet ligge stille et stykke tid. Når så der

kommer bedre tider, kan der pustes nyt liv i selskabet.

Eventuelle underskud kan skattemæssigt overføres til de

følgende år. Underskud kan dog kun i indtil 5 år overføres.

Et tomt aktieselskab kan bruges som et skuffeselskab.

Benyttelsen af tomme aktieselskaber er lovlig, men kan

efter omstændighederne være en overtrædelse af skattelovene,

straffeloven eller andre regler.

Stille selskaber

Et kommanditselskab har som deltagere én eller flere

fuldt ansvarlige - fysiske eller juridiske - personer,

(komplementarer), og én eller flere kommanditister, der

alene bidrager med kapitalindskud, men ikke i øvrigt

påtager sig hæftelse for selskabets gæld. En kommanditist

kan siges - ligesom en aktionær og en anpartshaver -

at hæfte med sit kapitalindskud, idet en kommanditist

ikke kun kan opnå fyldestgørelse i selskabets bo for

indskud eller andel i selskabet, efter at selskabets

kreditorer har fået fuld dækning, jfr. (SL § 373). Kommanditindskud

er egenkapital, ikke fremmedkapital.

Den, der har stillet kapital til rådighed som et lån, har -

selvom lånet er langfristet, og risikoen for tab er åbenbar

- krav på fyldestgørelse på lige fod med de øvrige kreditorer,

medmindre långiveren har afgivet en - generel -

tilbagetrædelseserklæring, således at lånebeløbet får

stilling som en ansvarlig låne- eller indskudskapital, der

i tilfælde af låntagerens konkurs eller likvidation fyldestgøres

efter kreditorerne (fremmedkapitalen), men forud

for selskabsdeltagerne (egenkapitalen). Selskabsdeltagere

vederlægges med fast beløb, rente, provision og eventuelt

tilbagebetaling til en højere kurs end den, til hvilken

lånet blev udbetalt. Det er imidlertid ikke udelukket at

sætte vederlaget til en långiver i forhold f.eks. til årets

overskud eller til det udbytte der udbetales eller godskrives

selskabsdeltagerne, jfr. UfR 1954.405 H om lån

til et interessentskab. Der gælder særlige regler om

aktieselskabers udstedelse af konvertible og af udbyttegivende

gældsbreve, jfr. (SL §§ 153, 155, 167 - 169 og

170 - 176).

84


Bestyrelser for offentlige arbejdspladser

virker godt

I de sidste år er der dukket talrige nye organisationsformer

op for offentlige arbejdspladser. Bl.a. er det blevet

populært at indsætte mere eller mindre uafhængige

bestyrelser ind mellem de politisk ansvarlige og arbejdspladsen.

Sektorforskningsinstitutionerne, DSB, Det Kgl.

Teater m.fl. – Hvordan virker det så? Det er der fornylig

gennemført en mindre undersøgelse af. Undersøgelsen

hedder »Bestyrelser i offentlige organisationer« og bygger

på en række strukturerede interviews med direktørerne

og bestyrelsesformændene i en række offentlige institutioner

eller selskaber.

Den overordnede konklusion er, at bestyrelsessystemet

fungerer godt. Man skriver bl.a.:

»Den bestyrelsesledede organisationsform opleves som

havende gjort en forskel for de undersøgte organisationers

vedkommende. Den mest centrale forskel er den,

at opgaven er blevet udskilt i en særlig organisation, der

har en højere grad af autonomi. Man oplever at have fået

bedre styr på økonomien, og at man har opnået en større

frihed til at diskutere sagligt og gennemføre de forandringer,

som man anser for at være sagligt og fagligt de

bedste.

Påstanden er, at det er lykkedes at adskille »de overordnede

linjer« fra de rent driftsmæssige spørgsmål, og at

politikerne (i skikkelse af bestyrelsen og længere ude de

bevilgende myndigheder) faktisk har bedre forhold end

tidligere, fordi de i den bestyrelsesledede organisation

kan koncentrere sig om én opgave og nøjes med at tage

stilling til »de væsentlige spørgsmål«.

Tre typer bestyrelser

Man skelner i undersøgelsen mellem tre typer bestyrelser.

(1) Den politiker-styrede. (2) Den erhvervslivs/

branchefolkestyrede. (3) Den embedsmandsstyrede. – I

konklusionen spørger man sig selv, hvorfor de bestyrelses-styrede

arbejdspladser fungerer bedre end andre

offentlige arbejdspladser. Her skriver man bl.a.:

»Hvad er så grunden til de konstaterede forskelle? Ligger

den i selve konstruktionen, som med stålets nødvendighed

fremtvinger en forandring – eller ligger den snarere i

de medvirkendes frivillige ageren?

»Stålet« udgøres i denne forbindelse af lovgrundlaget,

vedtægterne (dvs. opgavens særskilte definering og

måderne at løse den på) og ikke mindst af bevillingerne

(midlerne til at gøre det med). De medvirkendes frivillige

ageren bestemmes af forventningerne til rollerne og

deres faktiske respons eller ikke-respons på disse

forventninger.

På dette tidspunkt viser der sig nogle systematiske

forskelle: Politikerne (eller bestyrelsen) kunne, hvis de

virkelig ville, politisere lige så meget, som det tidligere

påstås at have været tilfældet. I type 1 og type 2-organisationen

er der ingen formelle eller lovmæssige forhindringer

for politiseren ud i det utålelige. Det er principielt

muligt at rejse spørgsmål til stort set hver eneste af

de økonomiske dispositioner og til arbejdsmådens

betydning for kvaliteten. Men det finder ikke sted.

Hvem laver politikken?

I undersøgelsen »Bestyrelser i offentlige organisationer«

gør man sig i konklusionen overvejelser om forskellige

bestyrelses-typers anvendelighed i forhold til graden af

politisering af organisationens arbejde.

Vi skelner mellem bestyrelsesledede systemer i forhold

til to dimensioner, om politikere deltager i bestyrelsesarbejdet,

og i hvilken udstrækning opgaven er politisk

»betændt«. Lad os illustrere tankegangen ved at se på tre

forskellige typer bestyrelsesledede organisationer:

Om den politikerstyrede model må man kunne forvente,

at bestyrelsen i høj grad præges af og tager hensyn til de

deltagende politikers ønsker og mål. Man må også

forvente, at direktionen bliver nødt til at tage højde for

disse ting. I hvert fald vil den have svært ved at gå imod

dem. Hvis opgaven er politisk omstridt, vil dette være

den bedre løsning (såfremt man overhovedet vælger

bestyrelsesmodellen). I denne model forbliver politikken

politisk i traditionel forstand.

Om den erhvervslivs-styrede model må man ligeledes

forvente, at bestyrelsen præges af og tager hensyn til

sektorspecifikke – og måske endda kapitalmæssige

interesser. En direktion, der ikke kan leve op til disse

hensyn, må have det svært. Hvis opgavens løsning klart

afhænger af disse interessers medvirken, og i øvrigt ikke

påvirker det øvrige samfund for voldsomt, er dette

måske den rette model. I denne model overlades politikerformuleringen

i vidt omfang til sektor-interesserne

og markedskræfterne«.

Afbalancering af politiske og faglige interesser

»Hvis vi vender os fra ovenstående »idealiserede«

modeller af bestyrelsesledede organisationer, og i stedet

ser på den sammensathed som den overordnede del af

organisationernes arbejdsopgaver er præget af, fremkommer

en blandingsform af de tre ovenstående. Vi har valgt

at kalde denne model »bastarden«. Bastarden er i praksis

den mest udbredte. Nogen hælder som følge af

bestyrelsens sammensætning, mere imod den branchestyrede,

andre imod politikermodellen osv. Bastarden er

præget af mange forhandlinger mellem de forskellige

interesser og fokuspunkter. Det kan gøre bestyrelsesformandens

rolle som integrator vigtigere. Og det kan

give en dygtig direktion megen plads og en klodset

direktion en masse konflikter. En effektiv organisation er

i denne sammenhæng en bestyrelse og direktion, der er

i stand til at afbalancere forskellige hensyn internt og i

forhold til omverden, og som ikke varetager særinteresser.

85


Denne model må formodes at være velvalgt til opgaver,

hvor politik og faglige interesser eller sektorinteresser

kræver en afbalancering. Politik-formuleringen ligger i

hænderne på et mere eller mindre bevidst velovervejet

og velvalgt kompromis«.

Kilde: Uddrag af »Bestyrelser i offentlige organisationer«

af Kim Benzon Knudsen m.fl., 1996. Publikationen er

led i projektet »Offentlig sektor – vilkår og fremtid«.

Det Centrale Virksomhedsregister (CVR)

Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) er et centralt

register med grunddata om alle virksomheder i Danmark,

d.v.s. alle juridiske enheder (firmaer) og alle

tilhørende produktionsenheder (arbejdssteder) - offentlige

såvel som private. Hertil kommer grunddata om

større byggepladser. I CVR tildeles de enkelte juridiske

enheder et entydigt CVR-nummer, og de tilhørende

produktionsenheder tildeles et entydigt P-nummer.

I CVR er en virksomhed altså registreret på to måder.

Dels er den registreret som juridisk enhed dvs. som

erhvervsdrivende og/eller arbejdsgiver med en bestemt

virksomhedsform (fx A/S, ApS), rettigheder og forpligtelser,

dels er den registreret ved dens tilhørende

produktionsenheder (P-enheder), dvs. der hvor selve

aktiviteterne i virksomheden rent faktisk foregår.

Denne opdeling skyldes, at nogle brugere - fx skattemyndighederne

- har behov for data, der beskriver virksomheden

i juridisk forstand, mens andre brugere - fx

miljømyndighederne - har behov for data der beskriver

virksomheden funktionelt fx m.h.t. beliggenhed, beskæftigelse

og branche for virksomhedens forskellige geografisk

adskilte afdelinger.

For virksomheder, der kun har aktivitet på én adresse -

hvilket er langt de fleste - kan den juridiske enhed og

den tilhørende P-enhed reelt betragtes som samme enhed,

og der vil være sammenfald m.h.t. navn, adresse,

branche, telefonnummer mv.

CVR er grundstammen for offentlig virksomhedsregistrering

i Danmark omtrent på samme måde som Det

Centrale Personregister (CPR) i dag er m.h.t. personoplysninger

og Bolig- og Byggeregistret (BBR) er på byggeog

boligområdet. Oplysningerne i CVR vil være et

centralt element i kontakten mellem virksomheder og

offentlige myndigheder i forbindelse med løsning af en

lang række administrative, statistiske og øvrige samfundsopgaver

i relation til virksomheder. Oplysningerne

i CVR vil desuden indgå i mange private virksomheders

forretningsaktiviteter, fx markedsføring og opdatering af

kundedatabaser.

Offentlige myndigheders pligt til at anvende CVRnummeret

indebærer bl.a., at CVR-nummeret skal

anføres i breve eller andet materiale til virksomheder.

Tildelingen af CVR-numre har taget udgangspunkt i SEnumrene,

der er tildelt af Told- og Skattestyrelsen. For

virksomheder med ét SE-nummer - hvilket er langt de

fleste - er SE-nummeret blevet „omdøbt“ til CVR-nummer.

For virksomheder med flere SE-numre er et af SEnumrene

blevet udvalgt som CVR-nummer. CVRnummeret

har erstattet registreringsnummeret i Erhvervs-

og Selskabsstyrelsens register samt registreringsnumre

i andre offentlige registre.

CVR-nummertildelingen berører kun den enkelte virksomhed

i meget begrænset omfang. Der skal fx ændres

registreringsnummer på brevpapir og lignende. Efterfølgende

vil virksomhederne til gengæld få nytte af CVRnummeret

ved kontakt til myndigheder, bl.a. fordi

grundoplysnin-ger kun skal oplyses en gang samt ved

kontakt til leverandører, kunder mv.

P-nummeret vil som udgangspunkt ikke blive anvendt

ved kontakt til virksomheder, men det vil blive brugt

som identifikationsnummer for produktionsenheder i en

række offentlige myndigheders registre.