MEDARBEJDERVALGT BESTYRELSESMEDLEM - Union in Nordea

LØNMODTAGERE I SELSKABETS LEDELSE AF SØREN RASMUSSEN
ME
MEDARBEJDERVALGT BESTYRELSESMEDLEM

Tryk: Sture Consult
LØNMODTAGERE I SELSKABETS LEDELSE
19. Udgave, 29. oplag
april 2010
Søren Rasmussen
ME
MEDARBEJDERVALGT BESTYRELSESMEDLEM

Indholdsfortegnelse
Forord 7
Formålet med ME .................................................... 8
Selskabets ledelse .................................................... 8
1. ME i selskabets ledelse 8
Magtstrukturen ........................................................ 8
På lige fod ............................................................... 8
Lighedsgrundsætningen .......................................... 9
Fremmede sprog ...................................................... 9
Sproget på møder i bestyrelse og tilsynsråd ............ 9
ME-uddannelser ...................................................... 9
Afskedigelse af ME .................................................. 9
Atlas-sagen .............................................................. 10
Fritstilling af ME ..................................................... 11
Loyalitet .................................................................. 11
Intern information ................................................... 11
De børsetiske regler og Insider trading .................... 11
En sag fra Højesteret 1997. ...................................... 12
Oversigt over insiderhandelssager .......................... 12
Midtbank sagen 2004 .............................................. 12
Ekstern information ................................................ 13
Fortroligt ................................................................. 13
Netværk ................................................................... 13
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ............................... 13
Finanstilsynet ......................................................... 14
Bestyrelsens opgaver ............................................... 14
CORPORATE GOVERNANCE ................................ 15
Nørbyudvalget anbefalinger for god selskabsledelse 15
Selskabets kapitalberedskab .................................... 23
Direktionens ansættelsesvilkår ................................ 23
Direktørkontrakter ................................................... 23
ME’s opgaver ........................................................... 23
Hvem skal repræsentere medarbejderne i virksomhedernes
bestyrelser ? ................................................. 24
Dagsorden ............................................................... 24
Kontrolfunktionen ................................................... 25
Anmeldelser til E&S ................................................ 25
Hvem bestemmer om der skal være bestyrelsesmøde?
........................................................................... 25
Hvem skal deltage i bestyrelsesmøderne? ............... 25
De »professionelle bestyrelsesmedlemmer« ............. 25
Bestyrelsens 7 vigtigste fejl! .................................... 26
De kostbare strategiske fejltagelser ........................... 26
Pas på spekulationen .............................................. 26
På vej til en bestyrelsespost .................................... 27
Faresignaler ............................................................. 28
2. Informations- og tavshedspligt 29
Informationspligt ..................................................... 29
Hvad siger Selskabsloven? ...................................... 29
Hvad siger erhvervsministeren? .............................. 29
Hvad siger bekendtgørelserne? ................................ 29
Hvad sker der, når selskabet ikke lever op til
informationspligten? .......................................... 29
Hvordan skal der informeres? ................................. 29
Hvad siger selskabsloven? ....................................... 29
Hvad siger praksis? ................................................. 30
Uenighed om tavshedspligten ................................. 30
Hvad siger lov om finansiel virksomhed ? .............. 31
Hvad siger værdipapirhandelsloven ?
De børsetiske regler. ........................................... 31
Finansforbundssagen .............................................. 31
Hvad er et normalt led i udøvelsen af vedkommendes
beskæftigelse ?.................................................... 32
Højesteret har afsagt dom i Finansforbundssagen den
14. Maj 2009. ..................................................... 32
Hvad siger den arbejdsretlige praksis ? ................... 32
Hvad siger samarbejdsudvalgsaftalerne ? ................ 32
Hvornår må tavshedspligten brydes ? ..................... 32
Begrebet whistleblowe ............................................. 33
10 gode råd til whistlebloweren .............................. 33
3. Inhabilitet 34
Hvad siger selskabsloven? ....................................... 34
Gidseleffekten .......................................................... 34
4. Ansvar 35
Erstatningsretlig ansvar ........................................... 35
Ansvar ved tab ........................................................ 35
Erstatningsanvar for manglende betaling af afgifter og Askat
..................................................................... 35
Bedømmelse af ansvar ............................................. 35
Strafferetlig ansvar ................................................... 35
ME’ere i 1. division ................................................. 36
Forsikring mod bestyrelsesansvar ........................... 36
Ansvar for skandaler ............................................... 36
Er bestyrelsesansvaret blevet skærpet? .................... 36
Hvad siger domstolene? .......................................... 37
Mindship Fonden ................................................... 38
Hvad kan vi lære af det ? ........................................ 38
5. Vedtægter og forretningsorden 39
Vedtægter ................................................................ 39
Forretningsorden ..................................................... 39
Bestyrelsens og tilsynsrådets forretningsorden ....... 39
6. Selskabets ledelse 41
Bestyrelse og direktion ............................................ 41
Hvilke selskaber kan få ME ? .................................. 41
Valg af ME ............................................................... 41
Valg af ME i andre selskaber ................................... 41
Ændring af antal ME i valgperioden ....................... 42
Suppleanter ............................................................. 42
Suppleanter skal kunne supplere ........................... 42
Det permanente valgudvalg ..................................... 43
Afholdelse af valget og valgkomiteer ....................... 43
Fredsvalg ................................................................. 43
Afstemningen .......................................................... 44
Hvem kan stemme ? ................................................ 44
Vikarer ..................................................................... 45
Mindretalsbeskyttelsen ............................................ 45
Hvem kan vælges .................................................... 45
Honorar ................................................................... 46
Honorar skulle ikke tilbagebetales ........................... 47
Sagen Gate Gourmet. ............................................... 47
U.f.R. 97 p. 1475, HD 2.sep.97. Sag 113/1996. ...... 47
Incitamentsaflønning ............................................... 48

Antal bestyrelsesmøder ........................................... 48
Store enkeltbeslutninger .......................................... 49
Indkaldelse til bestyrelsesmøde .............................. 49
Udtræden af bestyrelsen ......................................... 49
Repræsentationsordningens ophør ......................... 49
Direktion ................................................................. 49
Direktionens opgaver............................................... 50
Bestyrelsens formand .............................................. 50
Forhandlingsprotokollen ......................................... 50
Tegningsretten ......................................................... 50
Beslutningsdygtig .................................................... 51
Forretningsudvalg ................................................... 51
Revisionsudvalg, se kapitel 8 .................................. 51
Evaluering af bestyrelse og direktion....................... 51
7. Generalforsamling 52
Elektronisk generalforsamling ................................. 52
Elektronisk dokumentudveksling ........................... 52
Kumulativ stemmeret .............................................. 53
Decharge .................................................................. 53
Halvdelen af aktiekapitalen er tabt .......................... 53
Ekstraordinær generalforsamling............................. 53
Indkaldelse .............................................................. 54
Case: Smurfit Kappa Danmark A/S ......................... 54
Dom: Smurfit Kappa Danmark A/S ......................... 54
Ledelsesberetningen ................................................ 54
Årsrapportens indsendelse ..................................... 54
Manglende eller for sen modtagelse af årsrapport ... 54
Afgifter .................................................................... 55
Tvangsbøder ............................................................ 55
Udbytte og reservefonds .......................................... 55
Grønne regnskaber .................................................. 56
8. Revisor, revision og regnskab 57
Skal revisor være statsautoriseret? .......................... 57
Revision .................................................................. 57
Ledelsens regnskabserklæring ................................. 57
Revisionsprotokollen .............................................. 58
Revisionsudvalg ...................................................... 58
Sådan sminkes regnskabet ...................................... 60
Vide rammer ............................................................ 60
Overtrædelser af årsregnskabsloven ........................ 61
Granskning .............................................................. 61
Sarbanes-Oxley loven .............................................. 62
Selskabsskat ............................................................ 62
Selskabsskat i andre lande ...................................... 62
Kollektiv ansvar ...................................................... 63
Corporate Social Responsibility .............................. 63
Hvorfor arbejde med samfundsansvar .................... 64
9. Filialer, fonde og koncerner m.v. 65
Filialer ..................................................................... 65
Fonde ...................................................................... 65
Koncerner ................................................................ 65
Andre selskabstyper ................................................ 65
ME i koncernledelsen ............................................. 66
Grænseoverskridende repræsentation ..................... 66
Meddelelsespligten .................................................. 66
Valg af koncernrepræsentanter ................................ 66
3-års reglen ............................................................. 67
Case: Bording .......................................................... 67
Koncernvalgudvalg .................................................. 67
Valgmandskollegium ............................................... 68
Afstemningen i valgmandskollegiet ......................... 69
Andelsselskaber ...................................................... 69
Koncernfagligt samarbejde ....................................... 69
Koncernfagligt netværk ............................................ 69
10. Aktier m.v. 70
Aktier ...................................................................... 70
Aktieklasser ............................................................. 70
Stemmeretsbegrænsninger ....................................... 70
Aktiebogen .............................................................. 71
Aktionærfortegnelsen .............................................. 71
Friaktier ................................................................... 71
Egne aktier ............................................................... 71
Cross-holding .......................................................... 71
Medarbejderaktier ................................................... 72
ApS - Anpartsselskaber .......................................... 72
Syntetiske værdipapirer .......................................... 72
Aktieoptioner .......................................................... 72
Warrants .................................................................. 73
Værnsaktier ............................................................. 74
Warrants .................................................................. 74
Aktionæroverenskomst ........................................... 74
Franchising ............................................................. 74
Joint ventures .......................................................... 74
Aktionærlån ............................................................ 74
Bødestraf for ulovligt lån ......................................... 75
Front running ......................................................... 75
Fusion ..................................................................... 75
Case: En lodret fusion ............................................. 75
Grænseoverskridende fusion .................................. 75
Grænseoverskridende medbestemmelse .................. 76
Aktieoverdragelse .................................................... 76
Virksomhedsoverdragelse ....................................... 77
5 ugers reglen .......................................................... 78
Virksomhedsoverdragelsesloven og EU-domstolen . 78
Fjendtlige overtagelser ............................................ 79
Transfer pricing ...................................................... 80
Kapitalfonde ............................................................ 80
Takeover .................................................................. 80
Selskabstømning ..................................................... 81
Selskabstømmerpakken ........................................... 82
Valutaforretninger ................................................... 82
Valutaspekulation ................................................... 82
SME-selskaber ......................................................... 83
Tomme selaksaber ................................................... 84
Stille selskaber ........................................................ 84
Bestyrelser for offentlige arbejdspladser virker godt 85
Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) ................. 86
Børsen ..................................................................... 87
At være børsnoteret ................................................. 88
Eurolist .................................................................... 88
Informationspolitik .................................................. 88
Holdingselskab ........................................................ 88
Skuffeselskaber ........................................................ 88
Statslige aktieselskaber ............................................ 89
Hvad er statsligt aktieselskab? ................................. 89
Erhvervsadvokater ................................................... 90
11. Aktieselskaber 91
Den historiske udvikling ......................................... 91
Det første danske selskab ........................................ 91
De første aktieselskabslove ...................................... 91
Det europæiske selskab ........................................... 91
Det 5. direktiv ......................................................... 91
Europæiske Samarbejdsudvalg ESU/EWC .............. 92
Forskel på aftaler ..................................................... 92

SE-Selskaber og medarbejderne .............................. 92
De multinationale .................................................... 94
OECD’s retningslinier for multinationale selskaber 94
Lønmodtagernes og selskabernes udvikling ............ 94
Employeeship ......................................................... 95
Det udviklende arbejde ........................................... 95
Aktieselskaber i tal .................................................. 95
ME i tal.................................................................... 96
En undersøgelse i 2004 ........................................... 96
Aktieselskaber og medindflydelse i andre europæiske
lande .................................................................. 97
Frankrig ................................................................... 97
Tyskland ................................................................. 97
Nederlandene .......................................................... 97
Holland ................................................................... 97
Belgien ..................................................................... 97
Irland ....................................................................... 97
Italien ...................................................................... 97
England ................................................................... 98
Luxembourg ............................................................ 98
Spanien ................................................................... 98
Grækenland ............................................................. 98
Portugal ................................................................... 99
Finland .................................................................... 99
Norge ....................................................................... 99
Sverige ..................................................................... 99
EU ........................................................................... 99
12. Strategisk planlægning 100
Hvad er strategisk planlægning? ............................. 100
Strategisk planlægning hvordan? ............................ 101
Forslag til indhold i den strategiske planlægning ... 101
Hvad venter vi på? .................................................. 103
Bilag 1 104
Huskeliste for nyvalgte
ME og KR ........................................................... 104
Bilag 2 105
Eksempel på forretningsorden ................................ 105
Bilag 3 106
Vedtægter for »N A/S« ............................................. 106
Bilag 4 A 107
Aktieselskaber Historisk .......................................... 107
Aktieselskaber Geografisk ........................................ 107
Bilag 4 B 108
Statistik ................................................................... 108
Bilag 5 109
Juridiske personer ................................................... 109
Bilag 6 110
EU- Selskabs direktiver ........................................... 110
Andre relevante direktiver ...................................... 110
Bilag 7 111
EF-»Bank« direktiver ............................................... 111
Bilag 8 A 112
Aktieselskabslovens Kapitler................................... 112
Bilag 8 B 113
Den nye selskabslov ................................................ 113
Bilag 8 C 115
Selskabslovens Kapitler .......................................... 115
Bilag 9 A 116
Indkaldelse til bestyrelsesmøde .............................. 116
Bilag 9 B 117
Direktion - bestyrelses interaktion........................... 117
Bilag 10 118
Bestyrelsens opgaver ............................................... 118
Bilag 11 119
Eksempel på paragraffer til styring af bestyrelsens
udviklingsopgave ............................................... 119
Bilag 12 A 120
Formular til måling af egenskaber ........................... 120
Bilag 12 B 122
Evalueringsskema .................................................... 122
Bilag 12 C 123
Forslag til ændringer af anbefalinger. ...................... 123
Bilag 13 125
Erstatning og straf ................................................... 125
Bilag 14 126
AFSKEDIGELSES
KRITERIER ........................................................ 126
Bilag 15 127
Afskedigelsesgrunde
Tvingende årsager .............................................. 127
Bilag 16 128
ME’s rettigheder og pligter ...................................... 128
Bilag 17 129
Tavshedspligten ...................................................... 129

Bilag 18 130
Bekendtgørelsen om medarbejdernes valg af bestyrelsesmedlemmer
i aktieselskaber og anpartsselskaber 130
Bilag 19 A 131
Valgproceduren - Tidsfrister ................................... 131
Bilag 19 B 132
JA/NEJ afstemning ................................................... 132
Bilag 19 C 134
Selskabsrepræsentation - valgudvalgets opgaver ..... 134
Bilag 20 136
Virksomhedsoverdragelsesloven ............................. 136
Bilag 21 137
Fusion ..................................................................... 137
Fission .................................................................... 137
Bilag 22 A 138
Fonde ...................................................................... 138
Bilag 22 B 139
SE-Selskab ............................................................... 139
Societas Europæa .................................................... 139
Bilag 22 C 140
Grænseoverskridende ............................................. 140
fusioner ................................................................... 140
Bilag 22 D 141
ME ordninger i EU-27 ............................................. 141
Bilag 22 E 142
Retningslinjer for danske kapitalfonde ................... 142
Bilag 23 143
Indsendelsesfrister for kopi af det reviderede årsregnskab
.................................................................... 143
Bilag 24 144
Strategisk ledelsesmodel ......................................... 144
Bilag 25 145
Strategisk ledelse ..................................................... 145
Bilag 26 147
SYNLIG ................................................................... 147
Bilag 27 148
LEDELSESLÆRENS TEORISKOLER .................... 148
Bilag 28 149
AS/ME-opgaver ....................................................... 149
Bilag 29 152
Opgaver ................................................................... 152
Valgbekendtgørelsen ................................................ 152
Bilag 30 153
Opgaver til årsregnskabsloven ................................. 153
Bilag 31 155
CASE Medarbejdervalgt .......................................... 155
Bilag 32 A 156
Nordisk Fjer ............................................................ 156
Bilag 32 B 157
Roskilde Bank ......................................................... 157
Bilag 33 159
Jobfaresignaler ......................................................... 159
Bilag 34 163
Oversigtsskema Nøglefaktorer ................................. 163
Bilag 35 164
Prioriteringsskema ................................................... 164
Bilag 37 165
Standardvedtægt for fælles faglig koncernklub ....... 165
Bilag 38 167
Hvorfor ME ?........................................................... 167
DEN DANSKE ......................................................... 169
MODEL ................................................................... 169
Bilag 39 170
Litteraturliste og links ............................................. 170
LINKS ..................................................................... 173
Bilag 40 173
Forkortelser ............................................................. 173
Stikordsregister 174

Forord
Lønmodtagere i Selskabets Ledelse, er oprindeligt
udgivet af AOF’s forlag i 1983.
Kompendiet er beregnet som undervisningsmateriale i
forbindelse med foredrag og kurser for medarbejdervalgte
i aktieselskabernes bestyrelser.
Kompendiet blev i 1983 trykt i et antal eksemplarer
som kunne holde til flere års forbrug. Det viste sig
meget hurtigt, at ændringer i Aktieselskabsloven,
Regnskabsloven og i bekendtgørelserne kom i så hurtig
rækkefølge, at det som undervisningsmateriale blev
mere vildledende end vejledende.
Derfor er kompendiet kommet til at se ud som det nu
gør.
Farum, den 1. april 2010.
Cand.jur.
Søren Rasmussen
Stavnsholtvej 182
3520 Farum
Telefon 40 30 12 44
sras@dialog.dk
Trykteknikken består i laser-udprint af en opdateret
udgave umiddelbart før brug og i et antal som skal
bruges her og nu.
Eller formidlingen af indholdet leveres på en pdf-fil.
Ligesom papirudgaven er den elektroniske udgave
beskyttet af de almindelige regler om copyright.
De fleste afgørelser er hentet fra konkrete sager, jeg er
stødt på i min undervisning.
Jeg vil derfor være meget taknemmelig for yderligere
forslag til tilføjelser eller ændringer, der kan gøre dette
materiale mere aktuelt og operationelt for de medarbejdervalgte
i selskabsbestyrelserne.
Rettelser og eller tilføjelser i dette oplag:
1. Ændringer pr. 1. marts efter ny Selskabslov. Selskabets
ledelse, side 8.
2. Ændringer 1. marts efter ny Selskabslov. Sproget på
møder i bestyrelse og tilsynsråd, side 9.
3. Ændringer pr. 1. marts efter ny Selskabslov. Selskabets
ledelse, side 40 m.v.
4. Bilag 8 B om den nye selskabslov og bekendtgørelse
er opdateret.
5. Nyt bilag 8 C. Selskabslovens Kapitler.
6. Forslag til nye anbefalinger om Corporate Governance
fra Komitéen for god Selskabsledelse,
som nyt bilag 12C.
7. Bilag 13 opdateret efter selskabsloven.
8. OBS!
Mange af bestemmelserne i den nye selskabslov (nr. 470
af 12. juni 2009) trådte i kraft den 1. marts 2010. Samtidig
blev aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven
ophævet. Enkelte regler i selskabsloven træder i kraft
den 1. maj 2010. Det drejer sig om § 90, stk. 2 og 3, og §
101, stk. 5-7. En række bestemmelser i selskabsloven er
dog ikke trådt i kraft. Hvornår de træder i kraft, vides
ikke. Det afhænger af, hvornår de nødvendige tilpasninger
af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system er
afsluttet.
7

1. ME i selskabets ledelse
Formålet med ME
Formålet med ME (forkortelse af MEDARBEJDER-
VALGT BESTYRELSESMEDLEM) på kort sigt er, at få
indsigt i og indflydelse på beslutningerne i bestyrelsen.
Formålet med ME på længere sigt er, at kvalificere
lønmodtagerne til med ejere og andre at deltage i
ledelsen af selskabet til glæde for de ansatte, selskabet
og samfundet. I den fase af den historiske udvikling vi
nu befinder os i, er det nødvendigt at modtage udfordringen
til at være med til at lede virksomhederne.
Ved at deltage aktivt i ME-ordningen, tilegner lønmodtageren
sig viden om, hvordan virksomhederne skal
styres på bestyrelsesniveau.
Den tid er forbi, hvor gammelfar eller industrifyrsten
alene kunne skalte og valte med virksomheden, som
han ville.
Takket være fagbevægelsens indsats, deltager lønmodtagerne
i de fleste virksomheder på forskellige niveauer
i beslutningerne om virksomhedens daglige
drift. Vel at mærke i et stadigt stigende omfang.
Jo mere desto hurtigere virksomheden skal udvikle sig
og tjene penge. Det er ikke noget, der er startet med
ME. Det har været i gang i hele industrialiseringens
historie.
Men i de sidste mange år har tanken om medarbejderrepræsentation
på alle niveauer i selskabet fået stor
udbredelse. Ikke kun for lønmodtagernes skyld, men
især for virksomhedens evne til at tjene penge.
På kort sigt kunne det næste naturlige skridt i udviklingen
derfor være, at få halvdelen af bestyrelsesposterne
samt plads i direktionen.
Hvorfor skal der vælges ME ? Se bilag 38 for en mere
detaljeret argumentation.
Selskabets ledelse
1. marts 2010 trådte Selskabsloven i kraft.Loven
finder anvendelse på alle aktieselskaber og anpartsselskaber
(kapitalselskaber).
Et kapitalselskab kan vælge mellem følgende ledelsesstrukturer:
1) En ledelsesstruktur, hvor kapitalselskabet ledes af
en bestyrelse, der varetager den overordnede og
strategiske ledelse. Til at forestå den daglige ledelse
skal bestyrelsen ansætte en direktion, der enten kan
bestå af en eller flere personer blandt bestyrelsens
egne medlemmer eller af personer, som ikke er medlem
af bestyrelsen. I begge tilfælde betegnes personer,
som forestår den daglige ledelse, direktører, og de
udgør samlet kapitalselskabets direktion.
Flertallet af bestyrelsens medlemmer skal i aktieselskaber
være personer, som ikke er direktører i selskabet.
En direktør i et aktieselskab kan ikke være formand
eller næstformand for bestyrelsen i aktieselskabet.
2) En ledelsesstruktur, hvor kapitalselskabet ledes af
en direktion. I aktieselskaber skal direktionen ansættes
af et tilsynsråd, der fører tilsyn med direktionen.
Et medlem af direktionen kan ikke være medlem af
tilsynsrådet.
I anpartsselskaber, hvor medarbejderne har valgt at
benytte reglerne i § 140 om medarbejdervalgte medlemmer
af det øverste ledelsesorgan, skal der være en
bestyrelse eller et tilsynsråd. Hvis et anpartsselskab
ikke har en bestyrelse eller et tilsynsråd, men efter 1.
pkt. skal have et af disse organer, skal forslag om at
ændre vedtægterne, således at kapitalselskabet skal
have en bestyrelse eller et tilsynsråd, anses som
gyldigt vedtaget, når blot en anpartshaver har stemt for
forslaget.
Lovens bestemmelser om medlemmer af bestyrelse og
tilsynsråd finder tilsvarende anvendelse på suppleanter
for disse. SL § 111.
Magtstrukturen
Med den lønmodtagerrepræsentation vi har i dag, kan
de ansatte ikke trumfe noget igennem i bestyrelserne.
Efter SL § 120 skal de generalforsamlingsvalgte have
flertal i bestyrelsen. Ejerne kan fortsat trumfe deres
vilje igennem, hvis de vil. Men vi ved også fra de mere
samfundsorienterede virksomheder, at ME kan bevæge
afgørelserne i bestyrelserne med argumenter. Vi ved
også, at i mange selskaber har direktionen, bestyrelsesformanden
og ME sammenfaldende interesser - nemlig
at fastholde kapitalen i virksomheden til brug for
investeringer og fortsat drift og videreudvikling.
Argumenterne og de sammenfaldende interesser gør
det ofte muligt, at skabe flertalsalliancer i bestyrelserne
på tværs af aktionær- og direktionsinteresser. Det
skal dog straks tilføjes, at alt dette normalt foregår
uden, at der foretages formelle afstemninger i bestyrelsen.
Det er alene argumenter, der tæller.
I bestyrelser hvor aktionærerne er delt i 2 lejre med
50% stemmeret til hver forekommer det, at bestyrelsesmedlemmerne
har indgået en hemmelig overenskomst
om, at ingen af parterne må benytte sig af
medarbejderrepræsentanternes stemmer. Det er naturligvis
ulovligt, og vil blive opdaget hvis en af aftaleparterne
vil gøre aftalen juridisk gældende.
På lige fod
ME i bestyrelsen deltager på lige fod med de øvrige
bestyrelsesmedlemmer i bestyrelsens arbejde. Det
medfører, at ME har samme rettigheder, pligter og
ansvar som de aktionærvalgte, jf. bekg. kap. 2, DNB §
12.
Det medfører først og fremmest, at ME får alle de
samme informationer, som de aktionærvalgte. Vel at
mærke på samme tid.
Det medfører også, at ME har krav på samme honorar
som andre bestyrelsesmedlemmer, se afsnittet om
honorar. Det medfører, at ME må og skal deltage i
bestyrelsesmøderne på de tider formanden indkalder
til.
Heri ligger, at ME er forpligtet til at møde, også selvom
bestyrelsesmødet ligger uden for normal arbejdstid
eller ubelejlige datoer, f.eks. 24. eller 31. december.
8

ME har ikke krav på særligt vederlag. Forholdet er ikke
overenskomstdækket. I praksis får ME dækket tabt
arbejdsfortjeneste af arbejdsgiveren. DA henstiller til
sine medlems virksomheder, at de dækker ME’e-rens
tabte arbejdsfortjeneste. Hidtil har ingeniører i selskabet
Krüger ikke fået dækket tabt arbejdsfortjeneste,
fordi bestyrelsesmødet ikke kunne konteres en sag. ME
er også forpligtet til at rejse der hen, hvor bestyrelsesmødet
holdes, også selvom dette skal holdes i Tokyo
eller Hawaii. Virksomheden er her forpligtet til at
betale rejseomkostninger og ophold.
Lighedsgrundsætningen
ME'ere har samme rettigheder, pligter og ansvar som
de øvrige medlemmer af bestyrelsen.Jf. (DNB § 12).
Fremmede sprog
ME’er har samme rettigheder, pligter og ansvar som de
øvrige medlemmer af bestyrelsen. Denne ligestilling
ville kunne gøres illusorisk, hvis ME i bestyrelsen skal
træffe beslutning på grundlag af en mundtlig fremlæggelse
eller skriftlige materiale på et fremmed sprog, ME
ikke behersker.
Alt materiale kan kræves oversat såfremt dette er
fornødent for, at det enkelte bestyrelsesmedlem kan
varetage sine opgaver.
Tales der et fremmed sprog i bestyrelsen, engelsk er
ikke usædvanligt, eller tales der et særligt teknisk
sprog, har ME derfor krav på oversættelse og forklaringer,
vel at mærke på virksomhedens regning. Men sørg
for, at dette er aftalt med bestyrelsesformanden i god
tid inden mødet. Der er ikke noget ved at forsøge at se
ud som om man har forstået, når man alligevel ikke
har. Og især ikke, hvis man senere skal underskrive
dokumenter, som man kan blive draget til ansvar for.
Sproget på møder i bestyrelse og tilsynsråd
Møder i bestyrelsen eller tilsynsrådet afholdes på
dansk.
Møder i bestyrelsen eller tilsynsrådet kan, hvis flertallet
beslutter det, afholdes på et andet sprog end dansk,
hvis der samtidig gives mulighed for simultantolkning
til og fra dansk for samtlige deltagere. Afholdelse af
møder på et andet sprog end dansk uden simultantolkning
kræver enighed blandt bestyrelsens eller tilsynsrådets
medlemmer.
Uanset hvad lige er beskrevet, kan møder i bestyrelsen
eller tilsynsrådet dog afholdes på svensk, norsk eller
engelsk uden simultantolkning, hvis dette sprog er
angivet som koncernsprog i selskabets vedtægter.
Hvis dokumenter udarbejdet til brug for arbejdet i
bestyrelsen eller tilsynsrådet ikke er udformet på
dansk, kan ethvert medlem af bestyrelsen eller tilsynsrådet
kræve en oversættelse til dansk af de pågældende
dokumenter. Dette gælder dog ikke, hvis dokumenterne
er udformet på svensk, norsk eller engelsk, såfremt
det pågældende sprog er angivet som koncernsprog i
selskabets vedtægter. SL § 126.
ME-uddannelser
Der findes efterhånden en del muligheder for efteruddannelse
som bestyrelsesmedlem i et aktieselskab.
Nedenfor er nævnt nogle af de mest kendte.
1. Fagbevægelsens Interne Uddannelse FIU, har et
14-dages introduktionskursus for nyvalgte og deres
suppleanter. Til dette kursus er der direkte adgang.
Kontakt din fagforening, eller FIU på nettet
2. Finansforbundet har hvert år et 3-dages seminar
med indlæg fra eksperter og workshops med
eksperter. Adgang hertil har alle valgte og deres
suppleanter i finansielle institutioner og som er
medlem af Finansforbundet. Herudover afholdes
en gang om året et intro-kursus på 3 dage. Kontakt
på telefon på 32 96 46 00.
3. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening
afholder sammen med Finansforbundet et 3 dages
intro-kursus. Kontakt på telefon DFL på 33 12 42
42.
4. Finanssektorens arbejdsgivere og lønmodtagere er
gået sammen med Aalborg Universitet om en
længerevarende bestyrelsesuddannelse for bestyrelsesmedlemmer
i den finansielle sektor. Henvendelse
til DFL eller Finansforbundet.
5. Både DIEU og DJØF sælger 3-dages kurser for
bestyrelsesmedlemmer. Kurserne er for alle. Hertil
kræves ingen forudsætninger.
6. Dansk Arbejdsgiverforening har flere uge-kurser
for bestyrelsesmedlemmer.
7. På den lokale handelsskole, er der mulighed for at
få uddannelse i budget- og regnskabsforståelse,
driftsøkonomi og ledelse.
8. Hvert år i april, maj eller juni afholder LO-Skolen i
Helsingør en ME-Konference for alle bestyrelsesmedlemmer
over aktuelle emner. Kontakt LO-
Skolen på tlf. 49 28 09 00 eller www.loskolen.dk
for nærmere oplysninger.
9. Bestyrelsesakademiet.
En bestyrelsesuddannelse etableret i samarbejde
mellem Københavns Universitets juridiske Fakultet
og advokatfirmaet Plesner. Uddannelsen er på 4
moduler.
www.bestyrelsesakademiet.dk
Afskedigelse af ME
ME (koncern- og selskabsrepræsentanter) er beskyttet
mod afskedigelse og anden forringelse af deres forhold,
på samme måde som en tillidsrepræsentant under
samme overenskomst eller tilsvarende overenskomst,
jf. (SL § 143) og (DNB § 13). Det samme gælder for
suppleanten.
Tillidsmandsbeskyttelsen gælder kun for valgte og
deres suppleanter, men ikke for de som kun er opstillet
til valg og endnu ikke er valgt.
En tillidsmands suppleant er kun beskyttet mod
opsigelse, hvis overenskomsten udtrykkelig omtaler
det. En ME suppleant har derimod fuld beskyttelse
ligesom tillidsmanden, også selvom overenskomsten
ikke omtaler suppleanten.
9

En faglig voldgifts kendelse fra oktober 1994 med
udvidet formansskab, 3 højesteretsdommere, udtaler
om en tillidsrepræsentant, vedrørende spørgsmålet
om, hvorvidt man kan vælges som tillidsrepræsentant
eller bevare sin status som sådan under orlov til
uddannelse eller børnepasning således:
"Efter overenskomstens § 9, stk. 1 d, er det en betingelse
for valg, at man er ansat i virksomheden. Dette
må også være en forudsætning for, at man kan bevare
sin tillids-repræsentantstatus. Begrebet ansat er ikke
nærmere defineret i overenskomsten, men reglerne
om stedfortræder i overenskomstens § 9, stk. i c, viser,
at det ikke er et krav, at man stedse er til stede i
virksomheden, der ikke kan forlange valg af en
stedfortræder. En sådan forudsætning kan heller ikke
indlægges i bestemmelserne om tillidsrepræsentantens
pligter i overenskomstens § 9, stk. 2 g og k.
På denne baggrund finder formandskabet, at en
tillidsrepræsentant med orlov i henhold til orlovsloven
stadig må anses som ansat, dog at arbejdspligten
midlertidig er suspenderet."
Uoverensstemmelser om ME-beskyttelsen afgøres ad
fagretlig vej. Herunder også uoverensstemmelse om,
hvilke regler der finder anvendelse, og om brud på
eller fortolkning af reglerne. Dog forudsætter det, at
det fagretlige system kan give den fornødne sikkerhed
for den valgte ME’er. I modsat fald kan sagen
rejses ved de almindelige domstole, som så ikke er
afskåret fra i realiteten at tage stilling til en tillidsrepræsentantsaftale,
jf. UFR 1983, 730 H og 1984, 595
SHD.
Atlas-sagen
I en sag mellem Fællesudvalget for Dansk Ingeniørforening
og Ingeniørsammenslutningen vedrørende
den private sektor og Jernets Arbejdsgiverforening
forelå problemet om, hvilke tillidsmandsregler der
skulle finde anvendelse på en som sikkerhedsrepræsentant
valgt ingeniør. Ingeniørorganisationerne
hævdede, at det måtte være reglerne i overenskomsten
mellem DA og Teknisk Landsforbund, medens
man fra arbejdsgiverside hævdede, at den mellem
DA og arbejdslederorganisationerne indgåede overenskomst,
»Almindelige bestemmelser« måtte anvendes,
selvom denne overenskomst ikke indeholder
egentlige tillidsmandsregler. Det hedder i kendelsen
(26/9 1981):
»Da ingeniør G ikke på sit faglige område var omfattet
af en overenskomst med bestemmelser om beskyttelse
mod afskedigelse m.v. af tillidsmænd, skal
han efter arbejdsmiljølovens § 10, stk. 3, nyde sådan
beskyttelse efter bestemmelserne på tilsvarende
fagligt område. De af indklagede påberåbte bestemmelser
vedrørende visse arbejdsledere i »Almindelige
Bestemmelser« findes ikke at kunne siges at dække et
tilsvarende fagligt område, da ingeniør G ikke var
arbejdsleder, og - navnlig - da arbejdsledere ikke kan
forventes valgt som sikkerhedsrepræsentanter efter
arbejdsmiljølovens § 10. Det findes derimod nærliggende
i nærværende tilfælde at anvende bestemmelserne
i overenskomsten mellem Dansk Arbejdsgiverforening
og Teknisk Landsforbund, da den status,
som dette forbunds medlemmer har på en virksomhed
som Atlas A/S, findes at kunne sidestilles med
status for de af virksomhedens ingeniører, der - som
ingeniør G - ikke var arbejdsledere.
Det findes ved afgørelsen også af nogen betydning, at
ingeniør G var valgt som sikkerhedsrepræsentant også
for medlemmer af Teknisk Landsforbund - og HK -, og
at den indklagede virksomhed ikke kunne forvente
som sikkerhedsrepræsentant for disse ansatte at få en
ansat, der nød mindre beskyttelse end deres tillidsmænd.«
Kendelsen er afsagt af Arbejdsrettens daværende
formand, og den må formentlig ses som udtryk for, at
beskyttelsen efter AML § 10 i givet fald må søges i
overenskomster, der ikke efter sædvanlig sproglig
forståelse dækker et »tilsvarende fagligt område«.
I en dom fra Østre Landsret juni 1995, tilkendes en
ME’er en godtgørelse på 150.000 kr., svarende til 4½
måneds løn, for afskedigelse fordi der ikke forelå
tvingende årsager.
ME’eren, en ingeniør, var ikke omfattet af nogen
overenskomst.
Det fremgår ikke af sagen om virksomheden i øvrigt
var omfattet af en overenskomst.
Afskedigelsen var også i strid med funktionærloven,
men det fremgår ikke af dommen at det skulle have
haft indflydelse på sagens udfald.
Faglig Voldgiftskendelse 5/2 1998.
En funktionær var både bestyrelsesmedlem, suppleant
til bestyrelsen og valgt sikkerhedsrepræsentant. Han
opsagdes imidlertid begrundet i virksomhedens
forhold, Under ansættelsen havde pågældende ikke
været omfattet af nogen kollektiv overenskomst, men
for voldgiftsretten hævdede funktionæren nu, at
opsigelsen var usaglig, fordi der ikke forelå »tvingende
årsager«, og fordi den ikke sagligt kunne begrundes i
virksomhedens forhold.
Det måtte lægges til grund, at der ikke gjaldt en almindelig
arbejdsretlig grundsætning om, at tillids- og
sikkerhedsrepræsentanter samt medarbejdervalgte
bestyrelsesmedlemmer kun kan afskediges, såfremt
der foreligger tvingende årsager. Endvidere måtte det
lægges til grund, at afskedigelsesbeskyttelsen for på
det for den konkrete sag tilsvarende faglige område
ikke var knyttet til kriteriet »tvingende årsager«. Da
afskedigelsen i øvrigt var sagligt begrundet i arbejdsgiverens
forhold, frifandtes han.
Genansættelse og kampskridt.
Efter de fleste hovedaftaler kan en afskedigelse underkendes.
Denne regel er af faglig voldgift blevet anvendt
på tillidsmands- og sikkerhedsrepræsentantafskedigelser.
Afskedigelserne er blevet underkendt, så de
pågældende i første omgang er forblevet på deres
arbejdspladser. Tilsvarende kan anvendes på ME. Det
forudsætter dog, at det pågældende overenskomstområde
indeholder regler om genansættelse.
Når ledelsen overenskomstmæssig lockouter de ansatte,
er disse juridisk set ikke mere ansat på virksomheden.
ME-mandatet, som bestyrelsesmedlem bortfalder,
og ME’eren har ingen adgang til bestyrelsesmøderne
eller krav på honorar.
10

Parterne kan, når arbejdet skal genoptages, stiltiende
eller udtrykkeligt indgå en fortrædigelsesklausul. Det
betyder, at alle genoptager arbejdet på deres vante
pladser med de opnåede ancienniteter m.v. ME indtræder
herefter i sin oprindelige bestyrelsespost.
Når de ansatte overenskomstmæssigt eller overenskomststridigt
strejker, ophører på tilsvarende måde de
ansattes og ME’s juridiske tilhørsforhold til virksomheden.
Virksomhedens ledelse kan altid bedømme de ansattes
kvalifikationer. Hvis der af driftsøkonomiske grunde
skal ske afskedigelser, kan manglende kvalifikationer
hos den enkelte, ikke repareres ved at lade sig vælge til
tillidsrepræsentant eller ME. Arbejdsgiveren har
bevisbyrden for de manglende kvalifikationer.
Fritstilling af ME
En ME'er kan ikke mod sin vilje suspenderes eller
fritstilles med den virkning, at han ikke i fritstillingsperioden
kan være bestyrelsesmedlem.
Kan ME'eren lovligt og overenskomstmæssigt afskediges,
kan han i opsigelsesperioden fritstilles af arbejdsgiver.
Har ME'eren efter overenskomst krav på faglig
behandling af sin afskedigelse, kan han ikke mod sin
vilje fratages sin bestyrelsespost.
Bliver en ME fritstillet i sin opsigelsesperiode efter
aftale med sin arbejdsgiver, kan han ikke samtidigt
med fritstillingsperioden være ME.
Loyalitet
Hvem skal ME være loyal over for?
Skal ME tale for medarbejdernes aktuelle behov? Eller
skal ME tale for virksomhedens aktuelle behov?
Dermed måske også kollegaernes langsigtede behov.
Skal der fyres 50 ansatte nu og ingen til næste år, eller
skal der fyres 100 til næste år og ingen lige nu?
Det er ikke sikkert, ME kan deltage i en sådan afgørelse,
se afsnittet om inhabilitet.
Det er langt fra sikkert, at problemstillingen kan gøres
så enkel. Det bedste ville være, at samarbejdsudvalgetpåtog
sig opgaven. Her kan vedtages principper for
f.eks. afskedigelser. Men skal ME vælge, opstår spørgsmålet,
hvem skal ME være loyal over for?
Det er almindeligt, at konflikten går ud på at vælge
mellem at være loyal med kollegaernes aktuelle ønsker
og krav og deres langsigtede. Og hvem skal afgøre,
hvad der er kollegaernes langsigtede interesser?
Hvordan kan man forudsige det? Er virksomhedens
langsigtede interesser altid sammenfaldende med de
ansattes? I en sådan loyalitetskonflikt vil det ofte være
nødvendigt at konferere sagen med tillidsrepræsentanterne
eller med klubbestyrelsens medlemmer, se
afsnittet om tavshedspligt.
Intern information
Hvordan får ME flere oplysninger? I selskabet kan ME
stille spørgsmål i bestyrelsen. Er svaret ikke fyldestgørende,
kan ME stille nye spørgsmål eller protestere til
protokollen.
ME kan stille spørgsmål til bestyrelsesformanden,
direktørerne eller til ledende medarbejdere med
speciel viden.
ME kan også stille spørgsmål til selskabets advokat
eller revisor. Revisoren har dog tavshedspligt, og kan
ikke uden bestyrelsens tilladelse give oplysninger til
enkelte bestyrelsesmedlemmer.
ME kan også bruge virksomhedens tillidsrepræsentanter
og klubbestyrelsesmedlemmer. Blandt disse er
der ofte en ret god viden om, hvad der foregår på
virksomheden.
De børsetiske regler og Insider trading
Efter værdipapirhandelslovens §§ 34-39, må ingen,
som har kendskab til endnu ikke offentliggjorte oplysninger
vedrørende den pågældende udsteder, købe
eller sælge børsnoterede værdipapirer, såfremt sådanne
oplysninger må antages at få betydning for
kursdannelsen på værdipapiret.
Bestyrelsen for Københavns Fondsførs har i 1987
udarbejdet et sæt børsetiske regler. Reglerne er sidst
revideret i 1992.
I 1995/96 blev fondsbørsloven erstattet af lovene om
fondsmæglerselskaber og værdipapirhandel.
Fondsmæglerselskabsloven er en virksomhedslov
ligesom aktieselskabsloven som hovedsagelig regulerer
det organisatoriske.
Værdipapirhandelsloven indeholder principper og
overordnede regler for udstedelse og omsætning af
værdipapirer samt adfærdsnormer for de som agerer på
værdipapirmarkedet.
Insider forbudene bygger på de grundlæggende principper
for børshandel, nemlig kravet om redelighed,
gen-nemskuelighed og ligelighed.
Reglerne finder anvendelse for værdipapirer, der enten
allerede er noteret på Fondsbørsen, eller som er søgt
optaget til børsnotering.
Det påhviler selskabets bestyrelse og direktion at sikre,
at alle får lige adgang til oplysninger om selskabet, som
kan antages at få betydning for kursdannelsen på
værdipapirerne, og at ingen uvedkommende får adgang
til sådan information, før den er offentliggjort.
Reglerne gælder for udstedere, formidlere, investorer,
rådgivere, revisorer, og medier, samt for alle, der øver
indflydelse på den offentlige mening. Ved ansøgning
om værdipapirers optagelse til officiel notering skal
der forelægges et prospekt med oplysninger om bl.a.
aktiver og passiver så investorer kan danne sig et
velbegrundet skøn over selskabets værdier og muligheder.
I forbindelse med dispositionen, der resulterer i
overdragelsen af en aktiepost, som giver kontrol over
et børsnoteret selskab, skal alle aktionærer have
mulighed for at afhænde deres aktier på samme vilkår.
Overtrædelse af de børsetiske regler anmeldes til
Finanstilsynet som kan udstede bøder eller annullere
indgåede handler.
EU-direktivet om insider trading fra november 1989
overlader sanktionsspørgsmålene til de nationale
lovgivninger.
11

Efter direktivet må den primære insider ikke bruge sin
inside information i aktiehandel. Han må heller ikke
videregive oplysninger til andre.
Oplysningerne skal være væsentlige. Der skal f.eks.
være mulighed for en mærkbar påvirkning af kursen.
Der er pligt til at udarbejde interne regler for det
børsnoterede selskab og dettes eventuelle moderselskab.
De interne regler gælder for bestyrelsesmedlemmer,
direktører og andre medarbejdere.
De interne regler skal regulere adgangen til at handle
med selskabets aktier. Forbudet mod at udnytte intern
viden gælder også personalet i datterselskaberne.
Fondsbørsbestyrelsen anbefaler en 6-ugers frist indenfor
hvilken forbudet gælder. Reglerne gælder ikke for
ikke-betroede medabejderes handel med medarbejderaktier.
Der er bl.a. indført regler om, at børsnoterede selskaber
straks skal meddele Københavns Fondsbørs, når
selskabet og dets datterselskaber besidder egne aktier
svarende til 2% af selskabets aktiekapital, samt med
efterfølgende ændringer i besiddelsen af egne aktier
svarende til 2% af kapitalen.
Generelt forhøjes strafferammen for overtrædelse af
insiderbestemmelserne, så den kommer på linie med,
hvad der gælder for bedrageri. Dette indebærer, at der
vil kunne idømmes fængsel i indtil 1 1/2 år eller i
særligt grove tilfælde fængsel i op til 4 år.
Et selskab kan bringe sig uden for forbudet mod
insiderhandel ved at sandsynliggøre, at intern viden
ikke kan videregives mellem forskellige afdelinger i
selskabet. Sådanne foranstaltninger kaldes Chinese
Walls.
En sag fra Højesteret 1997.
Den 33-årige T havde overtrådt forbudet mod insiderhandel
i § 35, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.
ved den 30. maj 1996 om formiddagen at have afgivet
ordre om køb af 260 kontrakter med put-optioner
(salgsretter) i ISS B 150 med udløb den 21. juni 1996,
uagtet han havde intern viden om, at ISS samme dag
ville fremkomme med oplysninger, som ville medføre
kursfald på ISS-aktien. Ved kontrakterne opnåedes en
bruttofortjeneste, på 481.000 kr. og en nettofortjeneste
på 383.500 kr. Højesteret tiltrådte, at ubetinget frihedsstraf
i almindelighed er påkrævet i tilfælde af insiderhandel
for at modvirke denne form for kriminalitet.
Straffen fandtes passende bestemt til fængsel i 3
måneder, og der fandtes ikke at foreligge særlige
omstændigheder, der kunne begrunde, at straffen helt
eller delvis blev gjort betinget, heller ikke med vilkår
om samfundstjeneste (landsretten havde gjort straffen
betinget med vilkår om samfundstjeneste).
Oversigt over insiderhandelssager
Silcon, 1994. En økonomidirektør solgte aktier kort før
en negativ regnskabsmeddelelse. Byretten takserede
sagen til 3 måneders betinget fængsel og en bøde på
10.000 kr. Landsretten lempede straffen til alene en
bøde på 10.000 kr. Højesteret stadfæstede byrettens
dom.
ISS, 1997. En 34 årig direktør købte efter insidertip
salgsoptioner i ISS kort før en nyhed om store hensæt-
telser i selskabet. Byretten konfiskerede gevinsten ved
handlen, mens landsretten ændrede dommen til 3
måneders ubetinget fængsel eller samfundstjeneste i
120 timer. Højesteret ændrede landsrettens dom til 3
måneders ubetinget fængsel og konfiskation af udbyttet.
C.W. Obel, 1998. En 60 årig udlandsdansker og bestyrelsesmedlem
i selskabet købte aktier i SN Holding
kort før C.W. Obel afgav købstilbud på SN Holding.
Dømt i byretten til 5 måneders ubetinget fængsel og
konfiskation af udbyttet.
TK, 2000. En 31-årig tidligere ansat i ejendomsselskabet
TK blev i november 2000 dømt for misbrug af
insider-viden til handel med aktier. Byrettens dom var
60 dages betinget fængsel og konfiskation af 31.000 kr.
Martin Gruppen, 2000. Stifter og tidligere hovedaktionær
Peter Johansen købte aktier i selskabet til kurs
125, kort før Schouw & Co. afgav et tilbud på kurs 175.
Byretten idømte Johansen ubetinget fængsel i 3 måneder,
Vestre Landsret skærpede straffen til 6 måneders
ubetinget fængsel.
Vindmøller, 2001. En af de kendte aktører i den
danske vindmøllebranche blev i sommeren 2001 idømt
fire måneders fængsel for at have misbrugt insiderviden
til at score en gevinst på 900.000 kr. Byretten i
Hjørring idømte direktøren en ubetinget tur i fængsel,
konfiskerede fortjenesten og sendte regningen for
sagen til den dømte. Direktøren var ved at underskrive
en kontrakt med vindmøllefabrikken Vestas, da han
selv købte aktier i selskabet.
RealDanmark 1, 2001. Skælskørs borgmester HCN fik
i Korsør ret en straf for insiderhandel på 60 dages
ubetinget fængsel. Han blev dømt for som næstformand
i Topdanmark den 27. september 2000 på et
bestyrelsesmøde at have fået nys om fusionen og for
samme dag at have købt via sin mobiltelefon for ca.
200.000,- kr.
RealDanmark 2, 2001. Se nærmere om Finansforbunds
sagen i næste kapitel 2 vedrørende informations-
og tavshedspligten.
RealDanmark 3, 2002. Tidligere konsulent i Finansforbundet
idømt 6 måneders fængsel for insiderhandel
i RealDanmark for ulovlig gevinst på over 1,3 mio. kr.
Midtbank sagen 2004
Byretten havde fundet Midtbank samt bankens ledelse
(bankens administrerende direktør, direktør, bestyrelsesformand
og næstformand for bestyrelsen) skyldig i
overtrædelse af forbudet mod insiderhandel i lov om
værdipapirhandel § 35, stk. 1, jf. § 94. Byretten idømte
banken en bøde på 1 mio.kr., mens ledelsen blev
idømt betingede frihedsstraffe mellem 6 måneder og
halvandet år. Byretten traf endvidere bestemmelse om
udbyttekonfiskation hos banken af ca. 54 mio.kr.
Landsretten frifandt derimod samtlige tiltalte. Den del
af sagen, som med Procesbevillingsnævnets tilladelse
blev indbragt for Højesteret, drejede sig om Midtbanks
køb den 6. februar 2001 af 104.288 stk. egne aktier til
kurs 330.
Baggrunden for sagen: Den 4. maj 2000 gav en udenlandsk
bank, Svenska Handelsbanken, ved en uformel
henvendelse til Midtbank udtryk for interesse i at
drøfte et samarbejde mellem de to banker.
12

Siden mødtes repræsentanter for de to banker og
havde telefoniske drøftelser i august, september og
oktober 2000 om et muligt salg af Midtbank. Drøftelserne
førte ikke til en aftale, da parterne prismæssigt lå
alt for langt fra hinanden.
I midten af december 2000 blev kontakten mellem
bankerne genoptaget, og der var herefter drøftelser,
som førte til, at den udenlandske bank den 11. april
2001 fremsatte et tilbud til Midtbanks aktionærer om
at købe alle Midtbanks cirkulerende aktier til en kurs
på 850, svarende til en samlet købssum på 2,065
mia.kr. Dette tilbud blev efterfølgende accepteret af
aktionærerne. Inden da var Midtbank i starten af
februar 2001 blevet tilbudt at købe 104.288 stk. Midtbank-aktier
af Realkredit Danmark. Midtbank accepterede
tilbuddet, og handlen blev den 6. februar 2001
gennemført til kurs 330, som var børskursen.
Ligesom landsretten fandt Højesteret, at der i Midtbank
og hos Midtbanks ledelse, da beslutningen om
købet af egne aktier blev truffet, forelå intern viden,
som, hvis den var blevet offentligt kendt, ville have
været egnet til at påvirke kursdannelsen. Ved bedømmelsen
af, om der i den forbindelse forelå en uhæderlig
anvendelse af intern viden, lagde Højesteret vægt
på, at der var tale om køb af egne aktier, og at købet
ikke fandt sted for vindings skyld, men i legitimt
øjemed, idet hensigten var at gennemføre bestyrelsens
forud vedtagne indstilling til generalforsamlingen om
udbytteudlodning ved kapitalnedsættelse i lighed med
året før. Højesteret lagde ligeledes vægt på, at drøftelserne
med den udenlandske bank på købstidspunktet
ikke befandt sig på et fremskredent stadium, idet
parterne stod langt fra hinanden med hensyn til pris
og andre væsentlige aftalespørgsmål. Det var således
på købstidspunkt usikkert, om Midtbank og den
udenlandske bank ville nå til enighed om en pris på
Midtbank, og en afklaring heraf kunne let trække ud.
Endelig bemærkede Højesteret, at Midtbanks aktiekøb
skete efter henvendelse fra Realkredit Danmark i
henhold til en forkøbsret i en flere år tidligere indgået
aktionæroverenskomst. På denne baggrund fandt
Højesteret, at der uanset den interne viden hos Midtbanks
ledelse ikke forelå uhæderlige forhold ved
Midtbanks køb af egne aktier den 6. februar 2001.
Landsrettens frifindelse blev derfor stadfæstet.
Ekstern information
ME kan være nødsaget til at gå uden for selskabet for
at få oplysninger. Her skal omtales de vigtigste oplysningskilder.
For medlemmerne af LO er det:
Et af de 4 private karteller:
1. Centralorganisationen af industriansatte i Danmark,
33 63 80 00. E-mail, co@co-industri.dk
2. Grafisk Industri- og Medie Kartel, 70 11 45 45.
E-mail, gimk@hk.dk
3. Handelskartellet, 38 18 20 19.
E-mail,handelskartellet@net.dialog.dk
4. Bygge-, Anlægs- og Trækartellet, 70 300 300.
E-mail, bat@batkartellet.dk
eller
LO’s Erhvervsafdeling, Islands Brygge 32 D, 2300
København S. Telefon: 3524 6000.
Medlemmer af Finansforbundet kan rette henvendelse
til sekretariatet på 32 96 46 00.
E-mail, post@finansforbundet.dk
Medlemmer af DFL kan rette henvendelse til sekretariatet
på 33 12 42 42. E-mail, dfl@dfl.dk
Medlemmer af IDA kan rette henvendelse til sekretariatet
på 33 18 48 48. E-mail, ida@ida.dk
Fortroligt
Enhver henvendelse til din organisation vil blive
behandlet fortroligt.
Netværk
For direktører og generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer
har der siden 1965 eksisteret en forening
som hedder Dansk Selskab for Virksomhedsledelse.
Under denne forening mødes en gang om måneden
direktører og generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer
for at blive klogere og støtte hinanden.
Man mødes i såkaldte faginddelte VL-grupper. Af dem
findes der ca. 50 stks. Man kan ikke selv melde sig ind,
man skal opfordres til at indtræde.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er en styrelse under
Økonomi- og Erhvervsministeriet.
Styrelsens primære arbejdsområde er at bestyre grundregistreringen
af alle danske virksomheder. Det er her,
man opretter en virksomhed eller stifter et selskab. Vi
ligger inde med oplysninger om samtlige danske
virksomheder. Hovedparten af virksomhedsinformationerne
er tilgængelige fra det centrale virksomhedsregisters
hjemmeside, cvr.dk. På eogs.dk er det desuden
muligt at finde særregistre over fx revisorer,
søndagsåbne butikker, fødevarebutikker og restauranter.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udarbejder desuden
love og regler inden for områderne årsregnskaber,
selskaber, restaurationer, dørmænd, revisorer, hjemmeservice,
lukkeloven m.fl. Opgaverne løser vi effektivt
via projektarbejde. I det lovforberedende arbejde
har E&S stor fokus på at skabe bedre vilkår for erhvervslivet
ved at fokusere på at mindske de administrative
byrder i lovgivningen.
E&S rådgiver også andre ministerier om regelforenkling,
E&S måler byrderne i ny og eksisterende lovgivning,
og E&S udvikler digitale løsninger med henblik
på at skabe administrative lettelser for virksomhederne.
Endelig støtter E&S virksomhederne i at integrere
arbejdet med samfundsansvar i deres forretningsstrategi
og kernekompetencer. Samfundsansvar handler
om, at virksomhederne gør en særlig indsats for
bedre sociale eller miljømæssige forhold, som går ud
over lovgivningens krav. E&S udbreder kendskabet til
strategisk samfundsansvar blandt virksomhederne og
tilbyder dem rådgivning om, hvordan de kan arbejde
med samfundsansvar i praksis.
13

Enhver kan besøge Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og
selv gennemgå styrelsens materiale: Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens adresse er.:
Kampmannsgade 1, 1780 København V.
Telefon: 33 30 77 00, man.- tors. kl. 9.00-16.00.
Fredag til kl. 15. Ellers www.eogs.dk
Afgørelser truffet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i
henhold til lov eller forskrifter kan indbringes for
Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger
efter afgørelsen, jf. Erhvervsministeriets bekendtgørelse
nr. 548 af 20. juni 1996.
Finanstilsynet
Finanstilsynet er den statslige institution, som skal
søge at sikre, at hele den finansielle sektor i Danmark
overholder lovgivningen. Finanstilsynet medvirker
desuden i udarbejdelsen af regelkomplekset, der
omfatter den finansielle sektors forskellige brancher.
Finanstilsynet blev dannet pr. 1. januar 1988 som et
led i den omstrukturering af Industriministeriet, som
opdelte ministeriets ansvarsområder i et departement
med 8 tilknyttede institutioner i en moderne koncernstruktur
med en koncernledelse bestående af departementets
øverste ledelse og direktørerne for de 8 institutioner.
Finanstilsynet blev til ved en sammenslutning af
Tilsynet med Banker og Sparekasser og Forsikringstilsynet.
I januar 1990 blev tillige tilsynet med realkreditten
overført til Finanstilsynet fra Boligministeriet.
Regelgrundlaget for Finanstilsynets arbejde er 25
forskellige love samt en række EU-direktiver, henstillinger,
bekendtgørelser, direktiver, cirkulærer og
vejledninger. De vigtigste lovkomplekser er; Lov om
forsikringsvirksomhed, Lov om finansiel virksomhed,
Lov om banker og sparekasser m.v., Lov om investeringsforeninger,
Realkreditloven og lovene om fondsmæglerselskaber
og værdipapirhandel. ATP og LD.
Ud over administrationen af lovgivningen og det
medfølgende tilsyn med den finansielle sektors virksomheder
består Finanstilsynets virke i:
• At betjene erhvervsministeren med faglig rådgivning.
• At bistå erhvervsministeren med betjening af
Folketinget.
• At udarbejde udkast til nye love og lovændringer.
• At udstede bekendtgørelser.
• At betjene Forsikringsrådet.
• At behandle klagesager.
• At deltage i undersøgelser, internationalt samarbejde
og udvalgsarbejde.
Finanstilsynet deltager i 38 eksterne råd, udvalg og
arbejdsgrupper samt i 29 internationale konferencer,
arbejdsgrupper og lignende. Herunder i 13 EU-arbejdsgrupper
og 4 EU-kontaktgrupper og tilsynskonferencer.
De øvrige 12 konferencer og udvalg består af nordisk
tilsynssamarbejde og andet internationalt samarbejde
bl.a. i OECD regie. Finanstilsynet har således en vigtig
rolle både i det danske lovgivningsarbejde og i arbejdet
for på EU-plan at harmonisere lovgivningerne inden
for den finansielle sektor i medlemslandene forud for
åbningen af Det indre Marked. I relation til EU-lovgivningsarbejdet
arbejder Finanstilsynet for at tilgodese
de overordnede danske politiske interesser. Med sit
kendskab til de danske finansielle virksomheders
vilkår og formåen fungerer tilsynet samtidig som
formidler af sektorens ønsker, således at de kan indgå
med størst mulig vægt i den fælleseuropæiske lovgivningsproces.
Finanstilsynet er i 1997 blevet overført til Økonomiministeriet.
Bestyrelsens opgaver
• Etablere et tilstrækkeligt kapital- og ledelsesgrundlag
til at gennemføre en strategisk udvikling
af selskabet.
• Vurdere den daglige ledelse, herunder ansætte og
afskedige direktionen, samt sikre at direktionen
altid har det fornødne format.
• Præstere høj vækst og indtjening til gavn for
selskabet og dets interessenter.
• Udvikle og producere nye produkter.
• Udvikle virksomhedens strategi.
• Bestyrelsen skal kortlægge og sælge forretningsideer.
• Skabe gode og udviklende arbejdspladser.
• Give reel information til medarbejderne og virksomhedens
interessenter.
Bestyrelsens vigtigste opgave er at udarbejde og justere
selskabets målsætning og strategi. Dvs. de langsigtede
mål og midler, holdninger og handlingsmønstre.
Bestyrelsen skal sikre, at strategien er så detaljeret og
præcist formuleret, at direktionen ved, hvordan de
skal forholde sig til omverdenen, medarbejderne, det
offentlige og konkurrenterne.
Når strategien er fastlagt, skal der udarbejdes planer
for den umiddelbare fremtid. Hele strategien skal
løbende justeres og en gang imellem tages op til samlet
revision.
Bestyrelsens næstvigtigste opgave er, at ansætte,
hjælpe og afskedige selskabets direktører.
I bestyrelsens opgave som ansættende organ skal den
være opmærksom på, hvordan direktøren er ansat. Det
bør være en selvfølge, at der udarbejdes en ansættelseskontrakt,
som nærmere beskriver direktørens
arbejdsområde og kompetence. En stillingsbeskrivelse.
Bestyrelsen og direktionen må afklare overfor hinanden,
hvem der er den stærke, og hvem der skal være
den stærke på de forskellige ledelsesopgaver. Fra tid til
anden vil dette være forskelligt i samme virksomhed.
Den aktive direktør vil forsøge at gøre bestyrelsen
passiv. Den udfordring skal bestyrelsen tage op. I den
sammenhæng skal bestyrelsen være opmærksom på
typiske direktørfejl. Som f.eks kun at lægge op til
diskussion, hvad han selv er sikker i. Aldrig at lade
bestyrelsen diskutere forskellige muligheder, hvor
udfaldet ikke er kendt på forhånd.
14

CORPORATE GOVERNANCE
Den socialdemokratiske ledet regering 99 - 01 havde i
sin erhvervsstrategi, .dk21, beskrevet sine visioner for
det risikovillige Danmark. Visionerne rækker ind i
bestyrelseslokalerne, hvor bestyrelsen har en central
placering med hensyn til beslutninger om selskabernes
strategiske kerneområder. For at sikre at danske
selskaber er rustet til konkurrencen på det globale
marked, havde regeringen sat fokus på bestyrelseskulturen
i danske selskaber.
Lars Nørby Johansen (formand for udvalget), Jørgen
Lindegaard, Waldemar Schmidt og Mads Øvlisen blev
ved kommissorium af 2. marts 2001 af erhvervsminister
Ole Stavad anmodet om at vurdere, hvorvidt
der er behov for anbefalinger for god selskabsledelse i
Danmark og i givet fald fremkomme med et forslag
hertil. Resultatet af dette arbejde er ”Nørbyudvalgets“
rapport om Corporate Governance i Danmark – anbefalinger
for god selskabsledelse i Danmark”.
Der findes ikke en officiel dansk oversættelse af Corporate
Governance, men begrebet er i Danmark blevet
oversat med ”selskabsstyring”, ”selskabsledelse”, ”god
bestyrelsesskik” og - måske lidt misvisende - ”aktivt
ejerskab”. I det tværministerielle debatoplæg fra 1999,
”Aktivt Ejerskab,” omtales Corporate Governance som
omhandlende spillereglerne for samspillet mellem
ejerne, andre indskydere af kapital, ledelsen og øvrige
interessenter i selskabet.
I den internationale debat eksisterer der mange forskellige
definitioner af Corporate Governance. Den
italienske Preda-rapport beskriver meget præcist,
hvorfor det formentlig ikke er muligt at nå frem til én
universel definition af Corporate Governance:
Kendetegnende for de udenlandske anbefalinger for
god selskabsledelse, som udvalget har analyseret, er
således også, at der anvendes såvel en snæver som en
bredere definition af Corporate Governance. I den
snævre definition fremhæves typisk ønsket om at
forbedre bestyrelsesstrukturer og procedurer samt at
gøre selskaber mere ansvarlige overfor aktionærerne.
Emner som finansiel rapportering, åbenhed og gennemsigtighed,
revision, aflønning af ledelsen, uafhængighed
og beskyttelse af minoritetsaktionærerne er
nøgleord her. I den bredere definition, som bl.a. OECD
og Verdensbanken anvender, dækker Corporate Governance
ikke alene selskabets relationer til dets aktionærer,
men alle relationer mellem et selskabs direktion,
bestyrelse, aktionærer og øvrige interessenter.
Nørbyudvalget har bygget på den af Cadbury anvendte
definition. Corporate Governance vedrører efter
udvalgets opfattelse relationerne mellem et selskabs
bestyrelse, direktion, aktionærer og øvrige interessenter.
Corporate Governance-anbefalinger involverer altså
mere end blot bestyrelsesprocesser og -procedurer.
Nørbyudvalget anbefalinger for god
selskabsledelse
Komitéen for god Selskabsledelses Anbefalinger for
god selskabsledelse af 15. august 2005, afsnit VI
opdateret den 6. februar 2008 og afsnit III og V
opdateret den 10. december 2008.
Anbefalingerne er opdelt i 8 hovedafsnit og et bilag.
Hvert hovedafsnit indledes med nogle
overordnede rationaler, som beskriver baggrunden for,
at emnet er genstand for Anbefalinger.
Dernæst følger de konkrete Anbefalinger, som komiteen
foreslår med udgangspunkt i rationalet.
Endelig er der i varieret omfang knyttet kommentarer
til Anbefalingerne. Kommentarerne er ikke en
egentlig del af Anbefalingerne, men indeholder bl.a.
praktiske anvisninger og eksempler på,
hvorledes selskaberne kan anvende anbefalingerne.
I. Aktionærernes rolle og samspil med selskabsledelsen
II. Interessenternes rolle og betydning for selskabet
III. Åbenhed og gennemsigtighed
IV. Bestyrelsens opgaver og ansvar
V. Bestyrelsens sammensætning
VI. Bestyrelsens og direktionens vederlag
VII. Risikostyring
VIII. Revision
I. Aktionærernes rolle og samspil med selskabsledelsen
Selskabernes ejere, aktionærerne og samfundet har en
fælles interesse i, at selskaberne til enhver tid er i
stand til at tilpasse sig skiftende krav og dermed
vedblivende er konkurrencedygtige og kan skabe
værdier. God selskabsledelse indebærer bl.a., at
bestyrelse og direktion gør sig klart, at et samspil
mellem ledelse og aktionærer er af væsentlig betydning
for selskabet. Som ejere af selskaberne kan aktionærerne
ved aktivt at udøve deres rettigheder og indflydelse
medvirke til, at ledelsen varetager aktionærernes
interesser bedst muligt og sikrer en effektiv udnyttelse
af selskabets ressourcer på kort og på lang sigt.
God selskabsledelse forudsætter derfor hensigtsmæssige
rammer, der tilskynder aktionærerne til atindgå i
en dialog med selskabets ledelse og med hinanden.
Dette kan bl.a. fremmes ved en styrkelse af generalforsamlingens
rolle som forum for kommunikation og
beslutninger.
1. Udøvelse af ejerskab og kommunikation
Det anbefales, at selskaberne medvirker til, at kommunikationen
mellem selskabet og aktionærerne samt
mellem selskabets aktionærer indbyrdes gøres så let og
omkostningsfrit som muligt for aktionærerne bl.a. ved
brug af informationsteknologi.
Kommentar: Dette kan motivere aktionærerne til at
udøve deres rettigheder og indflydelse.
15

2. Kapital- og aktiestruktur
Det anbefales, at bestyrelsen med passende mellemrum
vurderer, hvorvidt selskabets kapital- og aktiestruktur
fortsat er i aktionærernes og selskabets interesse,
samt redegør for denne vurdering i selskabets
årsrapport.
3. Forberedelse af generalforsamlingen, herunder
indkaldelse og afgivelse af fuldmagter
Det anbefales, at generalforsamlingen indkaldes med
et tilstrækkeligt varsel til, at aktionærerne kan forberede
sig og tage stilling til de anliggender, der skal
behandles på generalforsamlingen, at indkaldelsen
med tilhørende dagsorden udformes således, at aktionærerne
får et fyldestgørende billede af de anliggender,
der omfattes af dagsordenens punkter, og at fuldmagter,
som gives til selskabets bestyrelse, så vidt muligt
indeholder aktionærernes stillingtagen til hvert enkelt
punkt på dagsordenen.
Kommentar: I henhold til aktieselskabsloven kan
fuldmagt til bestyrelsen alene gives til én på forhånd
bestemt generalforsamling.
4. Bestyrelsens pligter og aktionærernes rettigheder
ved overtagelsesforsøg
Når et offentligt overtagelsestilbud fremsættes, anbefales
det, at bestyrelsen i sådanne situationer afholder
sig fra på egen hånd og uden generalforsamlingens
godkendelse at imødegå et overtagelsesforsøg ved at
træffe dispositioner, som reelt afskærer aktionærerne
fra at tage stilling til overtagelsesforsøget.
Kommentar: Det er væsentligt, at aktionærerne gives
mulighed for at tage stilling til, om de ønsker at afstå
deres aktier i selskabet på de tilbudte vilkår. De dispositioner,
der frarådes, er eksempelvis at gennemføre
kapitalforhøjelser eller lade selskabet erhverve egne
aktier baseret på en tidligere meddelt bemyndigelse.
II. Interessenternes rolle og betydning for selskabet
Det er afgørende for et selskabs trivsel og fremtidsmuligheder,
at selskabet har gode relationer til sine
interessenter (stakeholders). En interessent er enhver,
der direkte berøres af selskabets dispositioner og
virksomhed. Det er derfor ønskeligt, at selskabets
ledelse driver og udvikler selskabet under behørig
hensyntagen til dets interessenter og stimulerer til
dialog med disse. Et frugtbart samspil mellem selskabet
og dets interessenter forudsætter åbenhed samt
gensidig respekt.
1. Selskabets politik i relation til interessenterne
Det anbefales, at bestyrelsen vedtager en politik for
selskabets forhold til sine interessenter.
Kommentar: En sådan politik kan eksempelvis indeholde
selskabets idégrundlag, grundlæggende værdier
og formål, og et element kan også være retningslinierne
for selskabets oplysninger om f.eks. miljømæssige
og sociale forhold.
2. Interessenternes rolle og interesser
Det anbefales, at bestyrelsen sikrer, at interessenternes
interesser og roller respekteres i overensstemmelse
med selskabets politik herom.
Kommentar: Som led i gennemførelsen heraf er det
naturligt, at bestyrelsen påser, at direktionen fører en
aktiv dialog med selskabets interessenter for at udvikle
og styrke selskabet.
III. Åbenhed og gennemsigtighed
Aktionærer, herunder potentielle aktionærer, og øvrige
interessenter har i forskelligt omfang behov for information
om selskabet. Deres forståelse af og relation til
selskabet afhænger bl.a. af informationsmængden og
kvaliteten af den information, selskabet offentliggør
eller meddeler.
Åbenhed og gennemsigtighed er væsentlige forudsætninger
for, at selskabets aktionærer og øvrige interessenter
løbende har mulighed for at vurdere og forholde
sig til selskabet og dets fremtidsperspektiver og dermed
kan medvirke til et konstruktivt samspil med
selskabet.
1. Oplysning og afgivelse af information
Det anbefales, at bestyrelsen vedtager en informationsog
kommunikationspolitik.
Endvidere anbefales det, at der udarbejdes procedurer,
der sikrer, at alle væsentlige oplysninger af betydning
for aktionærernes og finansmarkedernes vurdering af
selskabet og dets aktiviteter samt forretningsmæssige
mål, strategier og resultater offentliggøres straks på en
pålidelig og fyldestgørende måde, medmindre offentliggørelse
kan undlades efter de børsretlige regler.
Det anbefales, at offentliggørelse sker både på dansk
og engelsk og eventuelt andre relevante sprog og
omfatter brug af selskabets hjemmeside med identisk
indhold på disse sprog.
2. Investor-relationen
Det anbefales, at bestyrelsen skaber grundlag for en
løbende dialog mellem selskabet og selskabets aktionærer
og potentielle aktionærer.
Kommentar: En sådan dialog kan bl.a. ske ved, at:
• der afholdes investormøder.
• det løbende vurderes, om informationsteknologi kan
anvendes til at forbedre investorrelationerne, herunder
at der etableres et sted på selskabets hjemmeside for
Corporate Governance-relaterede emner.
• alle investorpræsentationer gøres tilgængelige på
Internettet, samtidig med at de foretages.
3. Årsrapporten og supplerende oplysninger
Det anbefales, at bestyrelsen overvejer i hvilket omfang
årsrapporten skal suppleres med andre end de
krævede internationale anerkendte regnskabsstandarder
som f.eks. US-GAAP, hvis brancheforhold eller
andre omstændigheder gør dette relevant i forhold til
modtagernes informationsbehov, herunder hensynet
til sammenlignelighed.
Det anbefales, at bestyrelsen i forbindelse med udarbejdelsen
af årsrapporten også i tilfælde, hvor det ikke
er krævet af gældende standarder eller lovgivning,
tager stilling til, om det er formålstjenligt, at selskabet
offentliggør yderligere uddybende ikke-finansielle
oplysninger.
Kommentar: Årsrapporten skal under alle omstændigheder
leve op til den højeste standard for den kategori
af virksomheder, som selskabet tilhører, og skal følge
udviklingen i god regnskabsskik.
16

Eksempler på yderligere uddybende ikke-finansielle
oplysninger kan være oplysninger om selskabets:
• udvikling og vedligeholdelse af interne vidensressourcer.
• mangfoldighed, herunder bl.a. i relation til køn og
alder, i bestyrelse, direktion og virksomheden som
helhed.
• etiske og sociale ansvar.
• arbejdsmiljø.
4. Kvartalsrapporter
Det anbefales, at selskaber gør brug af kvartalsrapporter.
IV. Bestyrelsens opgaver og ansvar
Det påhviler bestyrelsen at varetage aktionærernes
interesser med omhu og under behørig hensyntagen til
de øvrige interessenter. For så vidt angår den ledelsesmæssige
arbejdsfordeling mellem bestyrelse og direktion,
er det bestyrelsens opgave og ansvar at forestå
den overordnede ledelse af selskabet samt fastlægge
retningslinierne for og udøve kontrol med direktionens
arbejde.
Udvikling og fastlæggelse af hensigtsmæssige strategier
for selskabet er en væsentlig ledelsesopgave. Det er
væsentligt, at bestyrelsen i samarbejde med direktionen
sikrer, at der løbende sker en udvikling af og
opfølgning på de nødvendige strategier.
1. Bestyrelsens overordnede opgaver og ansvar
Det anbefales, at bestyrelsen mindst en gang årligt
drøfter og fastlægger sine væsentligste opgaver i relation
til varetagelsen af den overordnede strategiske
ledelse, den finansielle og ledelsesmæssige kontrol af
selskabet samt den løbende vurdering direktionens
arbejde.
Kommentar: Bestyrelsens væsentligste opgaver vil
normalt bl.a. omfatte:
• at fastlægge de overordnede mål og strategier og
følge op på disse.
• at sikre klare retningslinier for ansvarlighed, ansvarsfordeling,
planlægning og opfølgning samt risikostyring.
• at udvælge en kvalificeret direktion, fastlægge
direktionens ansættelsesforhold, herunder udarbejde
retningslinier for udvælgelse og sammensætning af
direktionen samt sikre, at direktionens vederlag
afspejler de resultater, den opnår.
• at sikre, at der er gode og konstruktive relationer til
selskabets interessenter.
2. Bestyrelsesformandens opgaver
Det anbefales, at der udarbejdes en arbejds- og opgavebeskrivelse,
som indeholder en beskrivelse af bestyrelsesformandens
og eventuelt næstformandens opgaver,
pligter og ansvar.
Det anbefales, at bestyrelsesformanden påser, at det
enkelte bestyrelsesmedlems særlige viden og kompetence
bliver anvendt bedst muligt i bestyrelsesarbejdet
til gavn for selskabet.
Det anbefales, at der vælges en næstformand i selskabet,
som skal kunne fungere i tilfælde af bestyrelses-
formandens forfald og i øvrigt være en effektiv sparringspartner
for denne.
Kommentar: Bestyrelsesformanden har et særligt
ansvar for at sikre, at bestyrelsen fungerer tilfredsstillende,
og at bestyrelsens opgaver varetages på bedst
mulig måde.
Dette kan bl.a. ske ved at, at bestyrelsesformanden
tilstræber, at bestyrelsens forhandlinger finder sted i
den samlede bestyrelse, at alle væsentlige beslutninger
træffes i den samlede bestyrelse, og at mødefrekvensen
tilrettelægges således, at bestyrelsen hele tiden kan
være en aktiv sparringspartner for direktionen og kan
reagere hurtigt og effektivt.
3. Forretningsorden
Det anbefales, at forretningsordenen altid er tilpasset
det enkelte selskabs behov og mindst én gang årligt
gennemgås af den samlede bestyrelse med henblik på
at sikre dette.
Kommentar: Det er væsentligt, at bestyrelsens forretningsorden
er et effektivt og operationelt redskab ved
løsningen af bestyrelsens opgaver.
4. Information fra direktionen til bestyrelsen
Det anbefales, at bestyrelsen fastlægger procedurer for
direktionens rapportering til bestyrelsen og for bestyrelsens
og direktionens kommunikation i øvrigt med
henblik på at sikre, at der løbende tilgår bestyrelsen de
oplysninger om selskabets virksomhed, som bestyrelsen
har behov for.
Kommentar: Direktionen må under alle omstændigheder
sikre, at væsentlige oplysninger tilgår bestyrelsen,
uanset om denne har anmodet herom.
V. Bestyrelsens sammensætning
Det er væsentligt, at bestyrelsen er sammensat således,
at den på en effektiv og fremadrettet måde er i stand til
at varetage sine ledelsesmæssige opgaver, herunder de
strategiske og kontrolmæssige, og samtidig være en
konstruktiv og kvalificeret sparringspartner for direktionen.
Det er ligeledes væsentligt, at bestyrelsen altid
handler uafhængigt af særinteresser. Bestyrelsen må
løbende vurdere om dens sammensætning og medlemmernes
kompetencer enkeltvis og samlet afspejler de
krav, selskabets situation og forhold stiller.
For at sikre kvaliteten af arbejdet i bestyrelsen og
dermed øge dens bidrag til værdiskabelsen er det
vigtigt, at bestyrelsens sammensætning løbende
overvejes, herunder med hensyn til mangfoldighed, i
relation til bl.a. køn og alder.
1. Sammensætning af bestyrelsen
Det anbefales, at bestyrelsen løbende vurderer, hvilke
kompetencer den skal råde over for bedst muligt at
kunne udføre de opgaver, der påhviler den, samt
vurderer bestyrelsens sammensætning i lyset heraf.
Det anbefales, at dette sker ved:
• at bestyrelsen ved vurderingen af dens sammensætning
tager hensyn til mangfoldighed i relation til bl.a.
køn og alder,
• at bestyrelsen sikrer en formel, grundig og gennemsigtig
proces for dens udvælgelse og indstilling af
kandidater,
17

• at bestyrelsen sammen med indkaldelsen til den
generalforsamling, hvor valg til bestyrelsen er på
dagsordenen udsender en beskrivelse af de opstillede
bestyrelseskandidaters baggrund med oplysning om
bestyrelseskandidaternes øvrige direktions- og bestyrelsesposter
i såvel danske som udenlandske selskaber
samt krævende organisationsopgaver,
• at der i beskrivelsen gives oplysning om de rekrutteringskriterier,
bestyrelsen har fastlagt, herunder de
krav til professionelle kvalifikationer, international
erfaring, uddannelsesmæssig baggrund m.v., som det
er væsentligt at have repræsenteret i bestyrelsen, og at
der sikres selskabets aktionærer mulighed for at drøfte
rekrutteringskriterierne på generalforsamlingen,
• at der i beskrivelsen gives oplysning om bestyrelsens
vurdering af dens sammensætning, herunder med
hensyn til mangfoldighed, samt at der gives selskabets
aktionærer mulighed for at drøfte bestyrelsens sammensætning
på generalforsamlingen, og
• at bestyrelsen årligt i ledelsesberetningen redegør for
dens sammensætning, herunder for dens mangfoldighed,
samt for de enkelte medlemmers eventuelle
særlige kompetencer.
2. Introduktion til og uddannelse af nye bestyrelsesmedlemmer
Det anbefales, at bestyrelsesmedlemmer ved tiltrædelsen
modtager en introduktion til selskabet, og at
bestyrelsesformanden i samarbejde med de enkelte
medlemmer tager stilling til, om der er behov for at
tilbyde den pågældende relevant supplerende uddannelse.
Det anbefales, at bestyrelsen årligt foretager en vurdering
af, om der er områder, hvor medlemmernes
kompetence og sagkundskab bør opdateres.
Kommentar: Uddannelser og opdatering af kompetence
og sagkundskab må afpasses det individuelle bestyrelsesmedlem
og sikre, at hvert enkelt bestyrelsesmedlem
er i stand til at:
• indgå i en kvalificeret dialog med direktionen om
selskabets strategiske udvikling og fremtidsmuligheder.
• tilegne sig og bevare et overblik over selskabets
kerneområder, aktiviteter og den pågældende branches
forhold.
• deltage aktivt i bestyrelsens arbejde.
Bestyrelsesmedlemmer har i øvrigt selv et ansvar for
aktivt at sætte sig ind i og løbende holde sig orienteret
om selskabets og den pågældende branches forhold.
3. Antallet af bestyrelsesmedlemmer
Det anbefales, at bestyrelsen ikke er større end der kan
foregå en konstruktiv debat og effektiv
beslutningsproces, hvor alle medlemmer har mulighed
for at deltage aktivt, og sådan at størrelsen giver
mulighed for at bestyrelsens kompetencer og erfaringer
passer til selskabets behov.
Det anbefales, at bestyrelsen med passende mellemrum
overvejer, hvorvidt antallet af bestyrelsesmedlemmer
er hensigtsmæssigt i forhold til selskabets behov.
4. Bestyrelsens uafhængighed
Med henblik på at bestyrelsen kan handle uafhængigt
af særinteresser anbefales det, at mindst halvdelen af
de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer er
uafhængige.
For at et generalforsamlingsvalgt medlem af bestyrelsen
i denne sammenhæng kan anses for at væreuafhængigt,
må det enkelte medlem ikke:
• være ansat i eller have været ansat i selskabet inden
for de sidste 5 år.
• være eller have været medlem af direktionen i
selskabet.
• være professionel rådgiver for selskabet eller ansat i
eller have en økonomisk interesse i en virksomhed,
som er professionel rådgiver for selskabet.
• i øvrigt have en væsentlig strategisk interesse i
selskabet andet end som aktionær.
Derudover anses hovedaktionæren eller personer, der
har nære bånd til selskabets hovedaktionær, ikke for
uafhængige.
Familiemæssige relationer til personer, der ikke kan
anses for uafhængige, medfører ligeledes, at der ikke
kan være tale om uafhængighed.
Det anbefales, at bestyrelsen mindst én gang årligt
oplyser hvilke bestyrelsesmedlemmer, der ikke anses
for at være uafhængige, og at det oplyses, om nye
kandidater til bestyrelsen anses for at være uafhængige,
og at dette begrundes.
Det anbefales, at medlemmer af et selskabs direktion
ikke indgår i selskabets bestyrelse.
Det anbefales, at årsrapporten indeholder følgende
oplysninger om bestyrelsesmedlemmerne:
• den pågældendes stilling.
• den pågældendes øvrige direktions- og bestyrelsesposter
i såvel danske som udenlandske selskaber samt
krævende organisationsopgaver.
• det antal aktier, optioner og warrants i selskabet og
de med selskabet koncernforbundne selskaber, som
medlemmet ejer, samt de ændringer i medlemmets
beholdning af de nævnte værdipapirer, som er indtrådt
i løbet af regnskabsåret.
5. Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer
Det anbefales, at det enkelte selskab overvejer behovet
for, at systemet med medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer
forklares i årsrapporten eller på selskabets
hjemmeside.
Kommentar: Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer
har samme rettigheder, pligter og ansvar som de
generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer.
6. Mødefrekvens
Det anbefales, at bestyrelsen mødes med jævne mellemrum
i henhold til en i forvejen fastlagt møde- og
arbejdsplan, og når dette i øvrigt skønnes nødvendigt
eller hensigtsmæssigt i lyset af selskabets behov, og at
den årlige mødefrekvens offentliggøres i årsrapporten.
18

7. Tiden til bestyrelsesarbejdet og antallet af bestyrelsesposter
Det anbefales, at et bestyrelsesmedlem, der samtidig
indgår i en direktion i et aktivt selskab, ikke beklæder
mere end tre menige bestyrelsesposter eller én formandspost
og én menig bestyrelsespost i selskaber, der
ikke er en del af koncernen, medmindre der foreligger
særlige omstændigheder.
Kommentar: Det er væsentligt, at det enkelte bestyrelsesmedlem
på forhånd gør sig klart, hvilke tidsmæssige
krav bestyrelsesarbejdet stiller og afsætter tilstrækkelig
tid til sine opgaver i bestyrelsen.
8. Aldersgrænse
Det anbefales, at selskabet fastsætter en aldersgrænse
for bestyrelsesmedlemmer, og at årsrapportenindeholder
oplysninger om alderen på de enkelte bestyrelsesmedlemmer.
9. Valgperiode
Det anbefales, at medlemmer af bestyrelsen er på valg
hvert år på den ordinære generalforsamling og at
bestyrelsen i den sammenhæng søger sikret balancen
mellem fornyelse og kontinuitet, særligt for så vidt
angår formands- og næstformandsposten.
Det anbefales, at årsrapporten oplyser tidspunktet for
medlemmets indtræden i bestyrelsen,hvorvidt genvalg
af medlemmet har fundet sted, samt udløbet af den
nye valgperiode.
Kommentar: Et bestyrelsesmedlem, hvis ansættelsesforhold
ændres i en valgperiode, må informere den
øvrige bestyrelse herom og være indstillet på at stille
sit mandat til rådighed ved førstkommende generalforsamling.
10. Anvendelse af bestyrelsesudvalg (komitéer)
Det anbefales, at bestyrelsen overvejer og beslutter,
om den vil nedsætte udvalg, herunder nominerings-,
vederlags- og revisionsudvalg.
Hvis bestyrelsen nedsætter et udvalg, anbefales det, at
dette alene sker vedrørende forhold, somangår afgrænsede
temaer med henblik på at forberede beslutninger,
som så træffes i den samlede bestyrelse.
Såfremt der nedsættes bestyrelsesudvalg, anbefales
bestyrelsen at udarbejde et kommissorium for det
enkelte udvalg, hvori udvalgets ansvarsområde og
kompetence fastlægges.
Det anbefales, at væsentlige punkter i det enkelte
bestyrelsesudvalgs kommissorium oplyses i selskabets
årsrapport, og at navnene på medlemmerne i det
enkelte bestyrelsesudvalg samt antallet af møder i
løbet af året oplyses i årsrapporten.
Kommentar: Det beror på de konkrete omstændigheder
i det enkelte selskab, herunder bestyrelsens størrelse
og arbejdsform samt selskabets størrelse og kompleksitet,
hvorvidt bestyrelsesudvalg bør nedsættes.
Det er væsentligt, at bestyrelsen sikrer sig, at etableringen
af et bestyrelsesudvalg ikke medfører, atvæsentlig
information, som alle bestyrelsesmedlemmer bør
modtage, alene tilgår bestyrelsesudvalget.
Om revisionsudvalg se også VIII, 7.
11. Evaluering af bestyrelsens og direktionens arbejde
Det anbefales, at bestyrelsen fastlægger en evalueringsprocedure,
hvor bestyrelsens og deindividuelle
medlemmers, herunder bestyrelsesformandens arbejde,
resultater og sammensætning løbende og systematisk
evalueres med henblik på at forbedre bestyrelsesarbejdet
og at der fastsættes klare kriterier for
evalueringen.
Det anbefales, at evalueringen af bestyrelsen foretages
én gang årligt, at den forestås af bestyrelsesformanden,
eventuelt med inddragelse af ekstern bistand, at resultatet
drøftes i den samlede bestyrelse, og at der i
årsrapporten oplyses om fremgangsmåden ved bestyrelsens
selvevaluering.
Det anbefales, at bestyrelsen én gang årligt evaluerer
direktionens arbejde og resultater efter i forvejen
fastsatte klare kriterier.
Det anbefales, at direktionen og bestyrelsen fastlægger
en procedure, hvorved samarbejdet mellem bestyrelsen
og direktionen én gang årligt evalueres ved en
formaliseret dialog mellem den administrerende
direktør og bestyrelsesformanden, og at resultatet af
evalueringen forelægges for den samlede bestyrelse.
Kommentar: Ved evalueringen af den samlede bestyrelse
er det bl.a. nærliggende at vurdere, i hvilket
omfang tidligere fastlagte strategiske målsætninger og
planer er blevet realiseret.
VI. Bestyrelsens og direktionens vederlag
En konkurrencedygtig vederlæggelse er en forudsætning
for at tiltrække og fastholde kompetente bestyrelsesmedlemmer
og direktører. Bestyrelsens og direktionens
vederlag bør være rimelig i forhold til de stillede
opgaver og det ansvar, der er forbundet med løsningen
af disse opgaver.
Incitamentsaflønning baseret på resultater kan medvirke
til at skabe interessesammenfald mellem aktionærerne
og selskabsledelsen og bidrage til, at selskabsledelsen
fokuserer på at øge værdiskabelsen i selskabet.
Det er vigtigt, at der er åbenhed om alle væsentlige
forhold vedrørende principperne for og størrelsen af
henholdsvis bestyrelsens og direktionens vederlag.
1. Vederlag
Det anbefales, at det samlede vederlag (fast løn,
incitamentsaflønning omfattende enhver variabel
aflønning, pension, fratrædelsesordninger og andre
fordele) ligger på et konkurrencedygtigt og rimeligt
niveau og afspejler direktionens og bestyrelsens
selvstændige indsats og værdiskabelse for selskabet.
2. Vederlagspolitik
Det anbefales, at bestyrelsen vedtager en vederlagspolitik,
og at selskabet oplyser om indholdet heraf i
årsrapporten samt på selskabets hjemmeside.
Det anbefales, at vederlagspolitikken afspejler selskabets
og aktionærernes interesser, er tilpasset selskabets
specifikke forhold og er rimelig i forhold til de opgaver
og det ansvar, der varetages, samt at den fremmer
langsigtet adfærd, er gennemsigtig og klart forståelig.
19

Det anbefales, at vederlagspolitikken indeholder en
redegørelse for den faste løn og de overordnede retningslinjer
for incitamentsaflønning (omfattende
enhver variabel aflønning), herunder betingelserne for
at optjene/få tildelt bonus/tantieme og/eller aktiekursrelaterede
incitamentsordninger m.v. samt for pensions-
og fratrædelsesordninger og andre fordele.
Oplysning om forholdet mellem henholdsvis den faste
løn, incitamentsaflønningen og de øvrige elementer i
vederlæggelsen er en del af vederlagspolitikken.
Det anbefales, at der oplyses om eventuelle ydelsesdefinerede
pensionsordninger (defined benefit ordninger).
Det anbefales, at selskabets rapportering om vederlagspolitikken
og herunder incitamentsaflønningen indeholder
en redegørelse for, hvordan vederlagspolitikken
er gennemført i det foregående regnskabsår, samt
hvordan den er henholdsvis påtænkes fulgt, i det
indeværende regnskabsår samt i det følgende regnskabsår.
Det anbefales, at vederlagspolitikken indeholder klare
og overskuelige oplysninger, som kan forstås af den
enkelte aktionær, og som sætter aktionæren i stand til
efterfølgende at se, at bestyrelsen overholder vederlagspolitikken
og de vedtagne retningslinjer vedrørende
incitamentsaflønning.
Der skal således være sammenhæng mellem de oplysninger,
der meddeles henholdsvis godkendes af generalforsamlingen
før tildelingen, og årsrapporten, der
viser de faktiske forhold efter tildelingen.
Det anbefales, at selskabets vederlagspolitik omtales i
formandens beretning på selskabets generalforsamling,
og at bestyrelsens vederlag for det indeværende regnskabsår
fremlægges til godkendelse på den generalforsamling,
hvor årsrapporten for det foregående år
forelægges til godkendelse.
3. Overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning
Det anbefales, at de overordnede retningslinjer for
incitamentsaflønning afspejler aktionærernes og
selskabets interesser, er tilpasset selskabets specifikke
forhold og er rimelige i forhold til de opgaver og det
ansvar, der varetages. Der skal være sammenhæng
mellem de oplysninger, der meddeles henholdsvis
godkendes af generalforsamlingen før tildelingen, og
årsrapporten, der viser den konkrete udmøntning af de
godkendte retningslinier for incitamentsaflønning.
Det anbefales, at bestyrelsen ikke aflønnes med
aktieoptionsprogrammer, men evt. med bonus programmer
og aktier til markedskurs.
Det anbefales, at såfremt direktionen aflønnes med
aktie- eller tegningsoptioner, skal programmerne gøres
revolverende (dvs. optionerne tildeles periodisk f.eks.
hvert år og udløber over en årrække), og at indløsningskursen
er højere end markedskursen på tildelingstidspunktet.
Det anbefales, at incitamentsaflønningen udformes på
en sådan måde, at den fremmer langsigtet adfærd, er
gennemsigtig samt klart forståelig, også for udenforstående,
og at værdiansættelsen på tildelingstidspunktet
opgøres efter anerkendte metoder.
Kommentar: I henhold til selskabslovens (SL § 139)
skal et selskabs bestyrelse, inden selskabet indgår en
konkret aftale om incitamentsaflønning af et medlem
af selskabets bestyrelse eller direktion, have fastsat
overordnede retningslinjer for selskabets incitamentsaflønning
af bestyrelse og direktion. Retningslinjerne
skal være behandlet og godkendt på selskabets generalforsamling.
4. Fratrædelsesordninger
Det anbefales, at oplysninger om fratrædelsesordningers
væsentligste indhold offentliggøres i selskabets
årsrapport.
Kommentar: Fratrædelsesordninger omfatter et bredt
område inkl. antal års opsigelse og eventuel optjening
heraf, „change of control“-aftaler, „gyldne håndtryk“,
forsikrings- og pensionsordninger, pensionsindbetalinger
efter fratræden m.v. I henhold til årsregnskabslovens
§ 107 a skal et selskabs årsrapport indeholde
oplysninger om særlige fratrædelsesaftaler som følge af
et gennemført overtagelsestilbud. Indeholder fratrædelsesordninger
undtagelsesvist et element af incitamentsaflønning,
er ordningerne derudover omfattet af
punkt 3.
5. Åbenhed om vederlag
Det anbefales, at der i årsrapporten gives oplysning
om størrelsen af henholdsvis de enkelte bestyrelsesmedlemmers
og de enkelte direktionsmedlemmers
samlede vederlag fra selskabet og andre selskaber i
samme koncern.
Kommentar: Årsrapporten bør indeholde samlede,
klare og overskuelige oplysninger om vederlaget til de
enkelte ledelsesmedlemmer, som kan forstås af den
enkelte aktionær, og som sætter aktionæren i stand til
at følge op på overholdelsen af vederlagspolitikken og
de vedtagne overordnede retningslinier for incitamentsaflønning.
VII. Risikostyring
Effektiv risikostyring er en forudsætning for, at bestyrelsen
på bedst mulig måde kan udføre de opgaver,
som det påhviler den at varetage. Det er derfor væsentligt,
at bestyrelsen påser, at der etableres hensigtsmæssige
systemer til styring af risici og i øvrigt sørger for,
at sådanne systemer til enhver tid opfylder selskabets
behov.
Risikostyringens formål er bl.a. at:
• udvikle og fastholde en forståelse i organisationen af
virksomhedens strategiske og operationelle mål, herunder
at identificere de kritiske succesfaktorer for opnåelse
af mål.
• analysere de muligheder og udfordringer, som er
knyttet til realiseringen af ovennævnte mål og risikoen
for, at de ikke opfyldes.
• analysere de væsentlige aktiviteter, der finder sted i
virksomheden for at identificere de risici, der er knyttet
hertil.
• fastlægge virksomhedens risikovillighed.
1. Identifikation af risici
Det anbefales, at bestyrelse og direktion ved udarbejdelsen
af selskabets strategi og overordnede mål
identificerer de væsentligste forretningsmæssige risici,
der er forbundet med realiseringen heraf.
20

2. Plan for risikostyring
Det anbefales, at direktionen på baggrund af de identificerede
risici udarbejder en plan for virksomhedens
risikostyring til bestyrelsens godkendelse, og at direktionen
løbende rapporterer til bestyrelsen med henblik
på, at den systematisk kan følge udviklingen inden for
de væsentlige risikoområder.
Kommentar: Rapporteringen til bestyrelsen kan bl.a.
omfatte arbejdsgange og handlingsplaner, som kan
eliminere, reducere, dele eller acceptere disse risici.
3. Åbenhed om risikostyring
Det anbefales, at selskabet i sin årsrapport oplyser om
selskabets risikostyringsaktiviteter.
VIII. Revision
Sikring af en kompetent og uafhængig revision er et
væsentligt led i bestyrelsens arbejde. Det anbefales, at
aftalegrundlaget og dermed rammerne for revisionens
arbejde aftales mellem bestyrelse og revision.
1. Bestyrelsens indstilling til valg af revisor
Det anbefales, at bestyrelsen efter samråd med direktionen
foretager en konkret og kritisk vurdering af
revisors uafhængighed og kompetence m.v. til brug for
indstilling til generalforsamlingen om valg af revisor.
2. Aftalen med revisor
Det anbefales, at revisionsaftalen og den tilhørende
honorering af revisor aftales mellem selskabets bestyrelse
og revisor.
3. Ikke-revisionsydelser
Det anbefales, at bestyrelsen årligt vedtager overordnede,
generelle rammer for revisors levering af ikkerevisionsydelser
med henblik på at sikre revisors
uafhængighed m.v.
4. Interne kontrolsystemer
Det anbefales, at bestyrelsen mindst én gang årligt
gennemgår og vurderer de interne kontrolsystemer i
selskabet samt ledelsens retningslinier herfor og
overvågning heraf, og at bestyrelsen overvejer, i hvilket
omfang en intern revision kan bistå bestyrelsen hermed.
5. Regnskabspraksis og regnskabsmæssige skøn
I forbindelse med at bestyrelsen sammen med revisor
gennemgår årsrapporten (eventuelt et udkast hertil)
anbefales det særligt at drøfte regnskabspraksis på de
væsentligste områder samt væsentlige regnskabsmæssige
skøn, samt at hensigtsmæssigheden af den valgte
regnskabspraksis vurderes.
6. Resultatet af revisionen
Det anbefales, at resultatet af revisionen drøftes på
møder med bestyrelsen med henblik på at gennemgå
revisors observationer og konklusioner eventuelt baseret
på et revisionsprotokollat.
7. Revisionsudvalg
I selskaber med komplekse regnskabs- og revisionsmæssige
forhold anbefales det, at bestyrelsen overvejer,
hvorvidt der skal etableres et revisionsudvalg til
forberedelse af bestyrelsens behandling af revisionsog
regnskabsmæssige forhold.
Kommentar: Om anvendelse af bestyrelsesudvalg
generelt se V, 10.
Bilag A om bestyrelsesudvalg
Fælles for alle udvalg
Et bestyrelsesudvalg bør bestå af mindst tre personer. I
selskaber med små bestyrelser kan udvalget bestå af
kun to medlemmer. Udvalgets medlemmer bør vælges
under hensyntagen til deres kvalifikationer.
Med henblik på at sikre udvalgets selvstændighed og
objektivitet bør andre ledelsesmedlemmer kun deltage
i udvalgets møder efter opfordring fra udvalget.
Udvalgene kan indbyde eller indkalde bestemte
medarbejdere eller sagkyndige til sine møder.
Særligt om nomineringsudvalg
Flertallet af nomineringsudvalgets medlemmer bør
være uafhængige. Finder bestyrelsen det hensigtsmæssigt,
at der i nomineringsudvalget er et mindretal af
ikke-uafhængige medlemmer, kan den administrerende
direktør være medlem af udvalget.
Nomineringsudvalget bør have følgende opgaver:
• Foreslå bestyrelses- og direktionskandidater til
bestyrelsen. Udvalget bør i den forbindelse vurdere
den kompetence, viden og erfaring, der findes i henholdsvis
bestyrelsen og direktionen, beskrive de
kvalifikationer, der kræves til den pågældende post, og
angive, hvilken tid der skønnes at måtte afsættes til
varetagelse af posten.
• Med jævne mellemrum vurdere bestyrelsens/direktionens
struktur, størrelse, sammensætning og resultater
samt anbefale bestyrelsen eventuelle ændringer.
• Med jævne mellemrum vurdere de enkelte bestyrelses-
og direktionsmedlemmers kompetence,
viden og erfaring samt aflægge rapport til bestyrelsen
herom.
• Rettidigt overveje kandidater til at efterfølge et
ledelsesmedlem.
Nomineringsudvalget bør overveje forslag fra relevante
personer, herunder aktionærer, bestyrelsesmedlemmer
og direktører.
Ved varetagelsen af sine opgaver bør nomineringsudvalget
kunne trække på de nødvendige ressourcer,
herunder ekstern rådgivning eller annoncering. Selskabet
bør stille de fornødne midler til rådighed hertil.
Særligt om vederlagsudvalg
Flertallet af vederlagsudvalgets medlemmer bør være
uafhængige.
Vederlagsudvalget bør have følgende opgaver:
• Afgive indstilling til bestyrelsen om vederlagspolitikken
for bestyrelsen og direktionen.
Politikken bør omfatte alle former for løn og vederlag,
herunder fast løn, resultatbaserede ordninger (herunder
aktiebaseret vederlæggelse), pensionsordninger
samt fratrædelsesgodtgørelser m.v.
• Forslag om resultatbaserede løn- og vederlagsordninger
bør være ledsaget af anbefalinger om mål og
evalueringskriterier med henblik på at sikre, at vederlaget
afpasses aktionærernes langsigtede interesser og
de mål, som bestyrelsen har opstillet for selskabet.
• Fremkomme med forslag til bestyrelsen om direktørers
vederlag og sikre, at de stemmer overens med
selskabets vederlagspolitik og vurderingen af den
pågældendes indsats.
21

Udvalget bør have indsigt i det samlede vederlag, som
direktørerne måtte oppebære fra andre virksomheder i
koncernen.
• Fremsætte forslag til bestyrelsen om standardkontrakter
for direktører.
• Bistå bestyrelsen med at overvåge, hvordan selskabet
opfylder gældende bestemmelser om offentlig indsigt i
løn- og vederlagsspørgsmål f.eks. i årsrapporten.
Med hensyn til aktiebaseret vederlæggelse, der eventuelt
tilbydes ledelsesmedlemmer og ansatte, bør udvalget:
• Drøfte den generelle politik for sådanne ordninger.
• Fremsætte relevante forslag herom til bestyrelsen.
• Gennemgå de oplysninger, der gives herom i årsrapporten
og på generalforsamlingen.
• Fremsætte forslag til bestyrelsen vedrørende valget
mellem aktieoptionsordninger og warrantordninger
med en begrundelse for det foreslåede valg samt dets
konsekvenser.
Vederlagsudvalget bør rådføre sig med bestyrelsesformanden
vedrørende vederlag til andre bestyrelsesmedlemmer
henholdsvis med den administrerende direktør
vedrørende vederlæggelsen af de øvrige direktører.
Vederlagsudvalget bør kunne gøre brug af konsulenter
med henblik på at tilvejebringe de nødvendige oplysninger
om vederlagspraksis på markedet. Selskabet bør
stille de fornødne midler til rådighed hertil.
Særligt om revisionsudvalg
Flertallet af revisionsudvalgets medlemmer bør være
uafhængige. Medlemmerne af et eventuelt revisionsudvalg
bør tilsammen råde over en sådan sagkundskab
og erfaring, at de har en opdateret indsigt i og erfaring
med børsnoterede selskabers finansielle forhold samt
regnskabs- og revisionsforhold.
Revisionsudvalget bør have følgende opgaver:
• føre tilsyn med rigtigheden af de finansielle oplysninger
i årsrapporter, halvårs- og kvartalsmeddelelser
m.v., selskabet udsender, herunder at den anvendte
regnskabspraksis er relevant og konsekvent anvendt.
• rapportere til bestyrelsen om sine aktiviteter i forbindelse
med godkendelsen af års-, halvårsog kvartalsregnskaberne
eller anden væsentlig finansiel rapportering,
der offentliggøres.
• vurdere hensigtsmæssigheden af den valgte regnskabspraksis
samt de indregnings- og målingsmetoder,
der benyttes i forbindelse med væsentlige og usædvanlige
transaktioner, hvis regnskabsmæssige behandling
kan baseres på alternativ regnskabspraksis.
• mindst én gang om året gennemgå og vurdere de
interne kontrol- og risikostyringssystemer samt ledelsens
retningslinjer herfor og overvågning heraf med
henblik på at identificere og styre de væsentligste
risici.
• mindst én gang om året vurdere behovet for en
intern revision. Revisionsudvalget bør give anbefalinger
om udvælgelse, ansættelse og afskedigelse af
chefen for en eventuel intern revision og den interne
revisionsafdelings budget. Revisionsudvalget bør
underrettes om den interne revisors arbejdsprogram og
have udleveret væsentlige interne revisionsrapporter
eller periodiske resuméer.
Endelig bør revisionsudvalget overvåge direktionens
opfølgning på den interne revisions konklusioner og
anbefalinger.
Revisionsudvalget bør med hensyn til selskabets
eksterne revisor:
• fremkomme med anbefalinger til bestyrelsen til brug
for bestyrelsens indstilling til generalforsamlingen om
valg af ekstern revisor.
• foretage en konkret og kritisk vurdering af den
eksterne revisors uafhængighed, objektivitet og kompetence
blandt andet ved at kontrollere, at gældende
retningslinjer for partnerrotation overholdes, samt ved
at overvåge størrelsen og sammensætningen af honorarerne
til revisor m.v.
• fremkomme med forslag til bestyrelsen vedrørende
revisionsaftalen og den tilhørende honorering.
• fremkomme med forslag til bestyrelsen vedrørende
de overordnede, generelle rammer for revisors levering
af ikke-revisionsydelser. Revisionsudvalget bør overvåge
arten og omfanget af den eksterne revisors ikkerevisionsydelser
med det formål at sikre revisors
uafhængighed og objektivitet.
• underrettes om den eksterne revisors revisionsplan
m.v. samt rettidigt informeres om alle væsentlige
spørgsmål, som revisionen måtte give anledning til.
• gennemgå og drøfte resultatet af revisionen, herunder
revisors observationer og konklusioner, eventuelt
baseret på et revisionsprotokollat.
• føre kontrol med ledelsens opfølgning på anbefalingerne
i den eksterne revisors rapportering til ledelsen.
• undersøge forholdene omkring den eksterne revisors
eventuelle tilbagetræden og afgive anbefalinger om de
skridt, der skønnes at måtte tages som følge heraf.
Revisionsudvalget bør tilbydes et introduktionsprogram,
som i fornødent omfang følges op med løbende
relevant supplerende orientering.
Revisionsudvalget skal kunne søge råd og bistand fra
eksterne juridiske rådgivere, regnskabsrådgivere og
andre rådgivere, når det skønnes nødvendigt for
varetagelsen af sine opgaver. Selskabet bør stille de
fornødne midler til rådighed herfor.
Komitéen for god Selskabsledelse arbejder for at
fremme udviklingen i god selskabsledelse i børsnoterede
danske selskaber.
Kommitéens formand siden start Lars Nørby Johansen
er trådt tilbage som formand ved enstørre udskiftning i
foråret 2009.
Komitéen er bestående af Sten Scheibye (formand),
advokat Marianne Philip (næstformand), Bodil Nyboe
Andersen, statsaut. revisor Finn L. Meyer, ATPdirektør
Lars Rohde, adm. direktør Ingelise Bogason,
adm. direktør Henrik Brandt, adm. direktør Thomas
Hofman-Bang og adm. direktør Björn Sibbern.
Sekretariat: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
22

Selskabets kapitalberedskab
Bestyrelsen skal, som en af sine vigtigste opgaver, tage
stilling til, om selskabets kapitalberedskab til enhver
tid er forsvarligt i forhold til selskabets drift, jf. (SL §§
115 og 116). Der er her tale om en lovgivningsmæssig
skærpelse af kravet om agtpågivenhed.
Reglen bør indsættes i forretningsordenen.
Kapitalberedskabet er den til rådighed for selskabet
værende egen- og fremmedkapital, herunder uudnyttede
trækningsrettigheder i pengeinstitutter eller lignende.
Bestyrelsen bør løbende gennem året få regnskabsmaterialei
form af måneds- eller kvartalsbalancer og
likviditetsbudgetter.
Følgende økonomirapportering er derfor nødvendig:
1. Den grundlæggende regnskabsrapportering, som
omfatter resultatopgørelse for perioden, balance
ultimo perioden samt en pengestrømsanalyse. Den
grundlæggende regnskabsrapportering foreslås
endeligt suppleret med få generelle nøgletal.
2. Likviditets-nøgletal, som i dette eksempel fokuserer
på sammensætningen af omsætningsaktiver
og kortfristet gæld og som indeholder en rapport
om likviditeten for den kommende tid.
3. Rapportering om virksomhedens risikoprofil, som
peger på de konkrete forhold. F.eks markedsorienterede
rapporter, rapportering om produktion
og serviceniveau samt endelig rapportering af
finansielle risici.
Reglerne skal sikre, at et selskabs kapitalgrundlag ikke
undermineres, uden at bestyrelsen har været opmærksom
på eller vidende om den mindskede soliditet eller
væsentlige risici, som direktionen eller andre i selskabet
er bekendt med. Det præciseres, at bestyrelsen
løbende skal have kendskab til og forholde sig til
selskabets økonomiske, herunder den likviditetsmæssige
situation, ligesom bestyrelsen skal tage stilling til,
om situationen er økonomisk forsvarlig. Spørgsmålet
om, hvilket materiale der bør tilgå bestyrelsen for, at
den kan tage stilling til selskabets kapitalberedskab, vil
i øvrigt afhænge af de konkrete forhold i det enkelte
selskab, herunder selskabets størrelse og organisation.
Direktionens ansættelsesvilkår
Det er vigtigt, at bestyrelse og direktion kan diskutere
det usikre. Det er vigtigt, at udnytte bestyrelsen og
direktionens samlede synergi, dvs. mereffekten ved
deres gruppearbejde. Fordi en direktør har været god i
sine unge dage, er det ikke sikkert, han bliver bedre
eller blot er lige så god som før. En direktør, som er
god for en virksomhed i vækst, behøver ikke at være
god for en virksomhed i krise.
En direktør, som er god for en virksomhed under
stadig omforandring, behøver ikke være god i en
statisk fase. Sådanne betragtninger gælder for øvrigt
også om bestyrelsesmedlemmerne. Foreslå udskiftning
af direktører om nødvendigt.
Det er derfor vigtigt, at bestyrelsen ved valg af ansættelsesform
og aflønning for direktionen sikrer sig, at
bestyrelsen har handlefrihed til hurtigt at udskifte en
direktør, hvis der er behov for det.
Det må aldrig være et argument, at direktøren er socialt
afhængig af jobbet. Det er en af forskellene mellem os
andre og direktører.
Derfor belønnes direktører godt, når de er i arbejde.
Derfor kan de have store fratrædelsesgodtgørelser. Men
det er en uskik, at gøre direktører afhængige af frynsegoder
som store biler, jagtture eller udlandsrejser. Der
er ingen dokumentation for, at direktører bliver bedre
ledere af frynsegoder.
En direktørkontrakt til de store drenge i dansk erhvervsliv,
der lever livet farligt, sniger sig let op på et
par mill. om året før skat og ender på 1. mio. efter skat.
Direktørkontrakter
Alle bestyrelsesmedlemmer bør kende direktørernes
ansættelsesvilkår, herunder have en kopi af direktørernes
ansættelseskontrakter. De vigtigste punkter heri er
reglerne om, hvilken kompetence direktionen har, og
hvordan kompetencen kan ændres.
Dernæst er reglerne om direktørens opsigelse eller
afskedigelse de vigtigste punkter. Kompetencerne for
bestyrelse og direktion kan også være beskrevet i
forretningsordenen eller i en organisationsplan. I
øvrigt gælder funktionærloven og ferieloven kun for
direktører, når det er særligt aftalt.
Har selskabet ikke mulighed for i direktionen at
ansætte den tilstrækkelige ekspertise, er der mulighed
for i den konkrete situation at købe sig til ekspertise.
Men bestyrelsen kan også via generalforsamlingen
tilknytte eksperter til selskabet som bestyrelsesmedlemmer.
Specialisten kan meget vel være en af de
ansatte i virksomheden.
Der er ofte ikke det store behov for teknisk ekspertise,
enten fordi en sådan findes blandt medarbejderne,
eller også fordi bestyrelse eller direktion sjældent har
behov for at diskutere rent tekniske detaljer. Der er
normalt mere brug for ekspertise om markedsføring,
afsætning, konkurrenterne og økonomisk og ledelsesmæssig
styring.
Er der ikke valgt ME til bestyrelsen, fordi virksomheden
har under 35 ansatte eller fordi virksomheden ikke
er organiseret som et A/S eller ApS eller som andre
organisationer med ret til ME, kan det være formålstjenligt
for bestyrelsens samlede ekspertise at ændre
vedtægterne, så de ansatte bliver repræsenteret i
bestyrelsen. ME anses normalt for at sidde inde med
særlig ekspertise om virksomhedens daglige drift.
ME’s opgaver
ME må sikre sig at få alle informationer om selskabet.
Derefter må ME sørge for, at alle bestyrelsens medlemmer
er orienteret om de nødvendige informationer og
argumenter, inden der træffes beslutning. Er du i tvivl,
så tag ordet og redegør for din viden. Bestyrelsen kan
kun træffe kvalificerede beslutninger, hvis informationsgrundlaget
er i orden. Er informationerne mangelfulde,
forkerte eller uforståelige, så stil spørgsmål. Lad
være med at deltage i beslutninger på et mangelfuldt
grundlag. Selskabets fortsatte drift kan være afhængig
af din gennemslagskraft og dit initiativ.
23

De aktionærvalgtes - og direktionens respekt for din
indsats, og deres akcept af dig som ligeværdig bestyrelsesmedlem,
er væsentligt kun afhængig af din gennemslagskraft.
Kom frem på banen og spil bolden.
Et særligt område du kunne være igangsættende på er
etik og moral. Herunder være med til at sætte nye
normer i bestyrelsen. Er du i tvivl om en beslutnings
seriøsitet, så prøv at tænke på hvad din ægtefælle eller
pressen ville sige hvis de skulle udtale sig.
Nye normer i bestyrelsen kan iværksættes over ændringsforslag
til bestyrelsens forretningsorden. Eksempler
på nye normer kunne være »revision« på arbejdsmiljøet
og personaleressourcerne. Du kunne spørge om
medarbejdere og mellemledere udnyttes optimalt?
Forskellige undersøgelser og udtalelser af generalforsamlingsvalgte
bestyrelsesmedlemmer peger på at
ME’eren er for passiv i bestyrelsen. Ansvarlig adfærd
er ikke at holde mund eller på hvert bestyrelsesmøde
at være den som sidst tager ordet.
Se også ME's rettigheder og pligter på bilag 16.
Hvem skal repræsentere medarbejderne i
virksomhedernes bestyrelser ?
Udsnit af artikkel i Finans nr. 3, marts 2006 ved
Elisabeth Teisen.
Skal det være kolleger med forstand på økonomi og
kredit ? Skal det være tillidsrepræsentanter eller helt
menige medlemmer af fagforeningen ?
Temaet bliver jævnligt sat til debat, når der diskuteres
god selskabsledelse. „Medarbejderrepræsentanter i
bestyrelsen (ME) skal selvfølgelig vælges blandt
tillidsrepræsentanterne“, siger Michael Budolfsen,
næstformand i Finansforbundet uden tøven. Der er nu
205 medarbejderrepræsentanter i bestyrelser, der er
medlemmer af Finansforbundet. Heraf er kun 61
tillidsrepræ-sentanter, eller 30 %. „Det er selvfølgelig
altid noget, at mange er medlemmer af det forbund,
som også 85 procent af medarbejderne er medlemmer
af, men lige præcis rollen som tillidsrepræsentant
rummer så mange af de kompetencer, som der er stort
behov for i bestyrel-sesarbejdet. Tillidsrepræsentanten
har et netværk, han har indsigt, han kan samarbejde
med forskellige interessenter, han har et helhedssyn,
han kan se en sag fra flere sider, og han kan tænke
strategisk. Det er det, vores tillidsrepræsentantuddannelse
handler om“, siger Michael Budolfsen. Tillidsrepræsentanten
er idémand, kommunikator, proceskonsulent
og uddannelses- og karriererådgiver. Det er
netop de kompetencer, der er behov for i bestyrelsesarbejdet,
og derfor burde tillidsrepræsentanten være
medarbejdernes oplagte kandidat til bestyrelsen. „Og i
de tilfælde, hvor ME’eren ikke er tillidsrepræsentant,
kunne medarbejderne jo eventuelt pege på denne
kvalificerede kandidat til også at påtage sig tillidshvervet“,
mener Michael Budolfsen. „Det handler jo ikke
om at kopiere de kompetencer, aktionærerne mener,
der er behov for. De kompetencer er jo så rigeligt
repræsenteret i forvejen.
Det handler derimod om at supplere, så flest mulige
interessenter kommer til orde i bestyrelsen, for jo flere
interessenter der har været med i debatten, jo mere
bæredygtige bliver løsningerne på lang sigt.
I virkeligheden kan aktionærer være mere fokuserede
på den kortsigtede gevinst og den hurtige profit, hvor
medarbejderrepræsentanter er mere fokuserede på
virksomhedens langsigtede udvikling“, siger Michael
Budolfsen.
Dagsorden
Der findes ikke i A/S-loven (Selskabsloven)eller andre
steder nogen begrænsning for, hvilke sager bestyrelsen
kan blande sig i. Bestyrelsen har ret til at blande sig i
alt. Efter AS-loven skal bestyrelsen tage sig af enhver
disposition af usædvanlig art.
Bestyrelsen bør behandle særlige indgribende dispositioner
i økonomisk henseende, særligt store ordrer
eller en kontrakt, der går ud over virksomhedens
normale niveau. Det samme gælder, når dispositioner
rækker langt ud i fremtiden. Skal virksomheden
beskæftige sig med opgaver, som den ikke plejer, bør
bestyrelsen også behandle en sådan sag.
Er der tale om særlige risikobetonede dispositioner,
bør selv mindre betydende spørgsmål forelægges for
bestyrelsen.
Hvis en disposition binder bestyrelsen, så virksomheden
ikke selv med kort varsel kan komme ud af den,
bør dispositionen behandles af bestyrelsen. Er der tale
om kursændring i forhold til tidligere beslutninger,
skal bestyrelsen høres.
Personaledispositioner vedrørende ledende medarbejdere
er et bestyrelsesanliggende. Men bestyrelsen skal
undgå at klistre sin dagsorden til med rutinesager. Så
bliver der ikke tid til de vigtige sager. Nogen af de
mere faste punkter på bestyrelsens dagsorden kunne
være:
1. Godkendelse af protokoller (referat og revisionsprotokollen
m.v., eller gennemse aktiefortegnelsen)
2. Orientering om virksomhedens drift (skriftlig og
udsendt før mødet)
3. Bestyrelsens kontrol (regnskabsrapporter, ordrer,
lager, månedsresultat, budget og budgetkorrektioner)
4. Fremtiden (strategi, udviklingsprojekter, ledelsen
og forsikringsforhold)
5. Information til medarbejderne
6. Eventuelt.
Dertil kommer en gang om året i forbindelse med den
forestående ordinære generalforsamling, regnskabs- og
budgetforelæggelse fra direktionen, dels for det kommende
år, og dels det rullende budget for de følgende
3 til 5 år.
Herudover bør bestyrelsen lejlighedsvis diskutere
virksomhedens uddannelsessystemer og ledersituation.
Men også selskabets relationer til lønmodtagerne
og deres organisationer.
Selskabets virksomhedskultur og forsikringsportefølje.
Det er ikke så tit punktet eventuelt er på dagsordenen.
Det kan alligevel være meget frugtbart, at lade bestyrelsesmedlemmerne
uformelt fortælle, hvad de har lyst
til. Der må ikke bruges megen tid på det, og der kan
ikke træffes beslutninger.
24

Husk at ethvert medlem af bestyrelsen har krav på at
få et bestemt punkt på dagsordenen. Det skal meddeles
inden mødet, men behøver ikke være begrundet.
Kontrolfunktionen
Selv i de mindste selskaber er det vigtigt, at bestyrelsen
sikrer sig en løbende kontrol med virksomhedens
drift og ledelse. Kontrolfunktionen er pålagt bestyrelsen
i (SL § 123). Hvis man ikke ønsker at udøve
kontrol med direktionen, eller finder det pinligt, bør
man overveje at forlade bestyrelsen. Kontrol er ikke
mistillid til de ansatte. Men uden kontrol, ingen
styring.
Kontrolfunktionen skal gå ud på en faktisk måling af,
hvordan virksomheden går, f.eks. ved udskrifter af
regnskaber sammenholdt med budgetterne.
Alle større beslutninger, som ligger hos direktionen,
skal løbende forelægges bestyrelsen, så den kan danne
sig et indtryk af direktionens evne til at lede virksomheden.
Det er en meget vigtig kontrolfunktion for bestyrelsen,
at den sikrer sig pålidelige informationer om den
økonomiske udvikling i virksomheden. Bestyrelsen må
sikre, at den jævnligt bliver orienteret om virksomhedens
centrale nøgletal.
Vigtige dokumenter vil i denne sammenhæng være
måneds- eller kvartalsregnskaber med sidste års
tilsvarende tal. Herudover budgettet for næste måned
eller kvartal med eventuelle ændringer. Brugen af
regnskaber og budgetter er bestyrelsens allervigtigste
styringsredskab. For at kunne vurdere de forelagte
oplysninger, må bestyrelsesmedlemmerne vide, hvordan
virksomheden f.eks. definerer dækningsbidraget.
Bestyrelsen må en gang om året, eventuelt med revisor
ved hånden, gennemgå de regnskabsmæssige rutiner.
Det er vigtigt, at alle bestyrelsesmedlemmerne kan
arbejde med hoved- og nøgletal. Det er til gengæld
tilstrækkeligt til at kunne følge med og forstå når noget
er ved at gå galt.
Det er ikke de enkelte hoved- eller nøgletal, der er
afgørende, men udviklingen i de samme tal og deres
indbyrdes forhold. Overblikket og forståelsen kommer
med rutinen.
Bestyrelsen skal kræve forelagt selskabets forretningsbøger
(bestyrelsens forhandlingsprotokol, revisionsprotokol,
aktiebog m.v.). Fra tid til anden skal bestyrelsen
selv ved besøg i virksomheden påse, at aktiverne
er til stede, f.eks. ved besigtigelse af ejendomme,
maskiner og andre væsentlige materielle aktiver, for så
vidt dette er muligt. Til brug for årsregnskabet må
bestyrelsen tage stilling til værdiansættelse af de
væsentligste aktiver, ligesom der bør foreligge specifikation
af større tilgodehavender og af varebeholdninger
m.v.
Bestyrelsens medlemmer må til enhver tid være
opmærksom på problemer i virksomheden, dens
regnskabsvæsen, edb etc. I relation til interne kontrolforanstaltninger
må bestyrelsen sikre, at der etableres
hensigtsmæssige og effektive forretningsgange, dækkende
hele virksomheden, herunder eventuelle datterselskaber
og afdelinger i udlandet.
Bestyrelsens medlemmer må gennem den løbende
kommunikation med direktionen føre tilsyn med, at
direktionen har styr på forretningsgangene overalt, og
at disse har indbygget effektive kontroller. Bestyrelsen
skal også være opmærksom på lovkravet om, at der i
revisionsprotokollen skal foretages indførsel om aftaler
mellem selskabets ledelse og revisor vedrørende
udførelse af detaljeret kontrol eller tilsyn ud over den
lovpligtige revision.
Anmeldelser til E&S
Bestyrelsen skal sikre de nødvendige informationer til
diverse private og offentlige registre.
Ændringer i selskabets vedtægter vedrørende hjemsted,
bestyrelsesmedlemmer, direktionsmedlemmer og
revision skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
senest 4 uger efter generalforsamlingens
afholdelse, jf. (SL § 56). Sker ændring med hjemsted,
selskabets bestyrelse eller direktion, er fristen 2 uger.
Hvem bestemmer om der skal være
bestyrelsesmøde?
Et medlem af bestyrelsen eller en direktør kan forlange,
at bestyrelsen indkaldes, jf. (SL § 123).
Det er korrekt optræden at begrunde sit ønske om et
bestyrelsesmøde, men det er ikke en forudsætning.
Det er formanden som skal indkalde eller lade indkalde
til bestyrelsesmødet. Vil han ikke det, kan
Erhvervs- og Selskabstyrelsen pålægge ham en bøde, jf.
(SL § 366 og 367)
Hvem skal deltage i bestyrelsesmøderne?
Det skal bestyrelsens medlemmer og direktionen.
Herudover kan det være hensigtsmæssigt, at forskellige
ledende medarbejdere, herunder fællestillidsmanden
eller en afdelingstillidsmand, er til stede under bestyrelsesmødet
under de punkter, som disse medarbejdere
har særlig indsigt i.
De »professionelle bestyrelsesmedlemmer«
En stadig større gruppe bestyrelsesmedlemmer er
»professionelle«, d.v.s., at de har bestyrelsesarbejde
som hovedbeskæftigelse. De dominerer formandsposterne
i de 60 største koncerner, idet de beklæder
omkring 60 pct. af alle formandsposterne. Det er typisk
pensionerede direktører fra større selskaber, som af
forskellige grunde er gået tidligt på pension. Netop
fordi de ikke presses af et krævende fuldtidsjob og
dermed kombinerer tid og erfaring, kan de være en
værdifuld bestyrelseskraft - under forudsætning af, at
de begrænser deres bestyrelsesindsats til få poster.
Erfaringerne viser, at det hidtil har været svært. En
gennemgang af deres »samlinger« er imponerende og
stiller uundgåeligt spørgsmålstegn ved, om det under
de fremtidige markedsvilkår er forsvarligt.
25

Bestyrelsens 7 vigtigste fejl!
I det foregående er nævnt en række forhold og emner,
som bestyrelsen skal beskæftige sig med.
En måde at beskrive bestyrelsens arbejde på er, at
beskrive bestyrelsernes typiske fejl. Forskellige erhvervsledere
har udarbejdet deres egne lister. Hergengives
en sådan liste over bestyrelsens 7 vigtigste
fejl:
1. Nogle direktører bruger ikke deres bestyrelser, men
betragter bestyrelsen som en unødig belastning.
Sådanne direktører ved meget bedre selv. De lider
af et godfatherkompleks. De henvender sig til
bestyrelsen enten med uvæsentlige problemer eller
også med væsentlige, men da først, når noget er
gået galt. Er direktøren tillige kolerisk/hysterisk
eller lunefuld, bliver bestyrelsesmedlemmerne
rygklappere eller ligeglade.
2. Nogle bestyrelser forguder deres direktører. Den
administrerende direktør har en stor uddannelse
og mange års erfaring. Han plejer altid at have ret.
Bestyrelsen mister evnen til at forholde sig kritisk
til direktionen. Man følger direktøren i tykt og
tyndt. Det er også så dejligt enkelt. Man slipper for
at tage stilling. Store virksomheder er kommet i
krisesituationer, som følge af genisyndromet.
3. Nogle bestyrelser er ukritiske, både overfor sig selv
og overfor direktionen. Man priser hinanden i høje
vendinger og synes, at man er den bedste selskabsledelse,
der overhovedet eksisterer. Det kan være
nødvendigt, at selskabets ledelse overfor omverdenen
udviser sammenhold, og ikke fremtræder som
en samling individualister. Men en sådan roseklub
kan blive farlig for virksomheden, hvis roseriet
hindrer bestyrelse og direktion i at være kritiske
indbyrdes og se klart. “Hold k... hvor er vi gode !”
sygdommen.
4. Nogle bestyrelsesmedlemmer stoler blindt på
bestyrelsesformanden eller direktøren, i stedet for
at tænke selvstændigt. Man behøver ikke at forberede
sig så meget. Hvad har man ellers “fløjtyren”
til?
Jeg har for travlt til at sidde i bestyrelsen. Jeg burde
gå ud. Men hvad så med honoraret og prestigen ?
I bestyrelsen opstår så den regel, at de “kloge”
udtaler sig først, hvorefter resten bliver medløbere.
5. Nogle bestyrelser har organiseret deres møder for
dårligt. De fysiske rammer er ikke i orden. Pladsen,
lyset, tempera turen, luftfornyelsen osv. er utilstrækkelig,
og bestyrelsesmedlemmerne bliver
ukoncentrerede.
Forberedelsestiden, det udsendte materiale, de
nødvendige indlæg osv. er for ukvalificerede, og
man føler, man spilder sin tid.
Møderne er for lange, indlæggene er for lange,
fremstillingerne er for floromvundne eller fulde af
indskudte detaljer osv., så tilhørerne taber den
røde tråd og bliver aggressive eller falder i søvn. De
enkelte deltagere skal holde sig til det væsentlige.
Husk altid korte indlæg. Understreg pointen.
6. Nogle bestyrelser indser ikke, at en ny situation
kan kræve en ny direktion. En virksomhed i krise
kræver andre talenter hos sin direktion end en
virksomhed i en fremgangsrig ekspansion.
En virksomhed i produktionsmæssig fast rutine
kræver andre talenter hos sin direktion, end en
virksomhed med konstant produktionsomlægning.
Bestyrelsen vil i sin stræben efter retfærdighed
give direktøren yderligere chancer. Han kan vel
forbedre sig. Bestyrelsen bliver konfliktsky.
7. Nogle bestyrelser har faste blokopdelinger. Det kan
være alle de aktionærvalgte overfor ME. Det kan
være bestyrelsesformanden eller direktionenoverfor
resten af bestyrelsen. I sådanne klikedannelser
kan der opstå føredyr med følgedyr.
Diskussionen i bestyrelsen kan her meget let blive
en kamp mellem føredyr. Opgaven bliver så mere
et spørgsmål om at vinde en krig end at formulere
løsningen på virksomhedens problemer.
De kostbare strategiske fejltagelser
1. Strategiske fejlgreb: Det er åbenbart, at bestyrelserne
i flere selskaber har fejlvurderet markedsudviklingen
eller undervurderet de krav, internationaliseringen
stiller og derfor ikke i tide har
tilpasset deres organisationer til et langt hårdere
konkurrenceklima. Til disse fejlgreb hører bl.a. de
ambitiøse satsninger gående ud på at opbygge store
finansimperier ved bl.a. at gå ind i helt nye forretningsområder,
eller for sent gennemføre slankninger
eller restruktureringer af store komplekse
organisationer. Strategiske fejldispositioner kan
også omfatte uforholdsmæssige store engagementer
i risikable sektorer, jævnfør problemerne i banksektoren.
2. Direktør-dominans: Det er et gennemgående træk i
en række af de største erhvervsskandaler, at bestyrelserne
tilsyneladende har ladet sig dominere af
stærke direktører. De har formået at over-bevise
bestyrelserne om deres visioner og ambitiøse
strategier, og for sent - eller slet ikke - har bestyrelserne
evnet eller haft gennemslagskraft til at
bremse, hvad der skulle vise sig at blive en hasarderet
udvikling. Disse eksempler illustrerer også
den styrke, en dygtig, indsigtsfuld og velformuleret
koncernchef besidder over for en bestyrelse, der
måske hverken har de faglige forudsætninger eller
den nødvendige tid til at gennemskue direktørens
velforberedte oplæg.
De utvivltsomt største bestyrelsessvigt i nyere tid er
sket i Nordisk Fjer, Hafnia, ØK, Roskilde Bank og
ItFactory.
Pas på spekulationen
Ofte er det de meget store virksomheder med selvstændige
finansafdelinger, der har spekuleret. Men også en
del mindre og mellemstore virksomheder, som har den
nødvendige kreditværdighed, indgår spekulative
valutaforretninger.
Hvilke konsekvenser valutaspekulation kan få, afslørede
SC Sørensen-koncernen, som i 1992 tabte over en
halv milliard kroner, primært ved at spekulere i
italienske lire og engelske pund.
Spekulationen var hovedårsagen til, at koncernen gik i
betalingsstandsning i midten af 1992 og næsten 1000
arbejdspladser kom i farezonen.
26

Magasin-koncernen har også tabt store beløb på valutaspekulation.
Hvor meget vides ikke, da tabet er modregnet
i renteindtægterne iårsregnskabet. Men resultatet
før skat faldt fra 140 millioner kroner i regnskabsåret
1991/92 til 62 millioner kroner i 1992/93.
For at imødegå lignende overraskelser kunne man stille
krav om:
* Udvidet notekrav. Det bør af noterne fremgå, hvor
stor en del af de indgåede forretninger, der er
spekulative. Endvidere bør den aktuelle risiko på
statusdagen af både spekulative og kommercielle
forretninger fremgå af noterne.
* Hvis urealiserede tab bliver truende, bør disse
fremgå af resultatopgørelsen som en hensættelse
på balancen. Med truende menes, at tabet med stor
sandsynlighed bliver realiseret, og at det har en
væsentlig størrelse.
På vej til en bestyrelsespost
Hvis du overvejer at sige ja til at få en bestyrelsespost,
skal du stille to spørgsmål: For det første om, hvorfor
kollegaerne, bestyrelsen eller evt. bestyrelsesformanden
ønsker dig med i bestyrelsen. Og for det andet om
din indtræden har reelle årsager eller blot er af formelle
grunde.
Overvej om du kan gøre en forskel.
Bestyrelseskandidater bør gøre sig klart, hvor de har
deres styrker og svagheder – og om ens kvalifikationer
og evner reelt vil blive værdsat, og om de svarer til de
behov, selskabet og dets bestyrelse har. Hvis „tingene“
ikke passer sammen, bør man sige nej tak til bestyrelses-posten.
Når man så har sagt ja tak til bestyrelsesposten, bør
man arbejde målrettet på at opnå en position indenfor
ens styrkefelter. Nye bestyrelsesmedlemmer bør søge
at fremlægge nye perspektiver – og undgå synspunkter,
som er gentagelser af andres synspunkter - for at bygge
troværdighed og en selvstændig platform.
Nye bestyrelsesmedlemmer kan i startfasen blive nødt
til at arbejde ekstra hårdt for at sætte sig ind i tingene,
så man ikke bliver sat af de fleste debatter omkring
bestyrelsesbordet.
Hvis et nyt bestyrelsesmedlem følger sig utilpas med
kulturen i bestyrelsen, kan det gå ud over effektiviteten.
Du behøver ikke at have indlæg og planer til første
bestyrelsesmøde.
Kan du ikke finde støtte til at ændre kulturen eller
omstille dig selv, er eneste udvej at forlade bestyrelsen.
Samme overvejelse bør du gøre dig, før du siger ja
eller nej til en bestyrelsespost:
Er der overensstemmelse mellem bestyrelsens og
direktionens kultur og forretningsetik? Konkret kan det
afdækkes ved at stille følgende spørgsmål:
• Er topchefen ydmyg? Evner CEO’en at sætte sin rolle
i perspektiv? Omfatter CEO’en selskabet som „sit
selskab“?
• Har topchefen arbejdet sig op gennem hierarkiet i
samme selskab? Har CEO’en en klar fornemmelse af,
hvad det betyder virkelig at arbejde hårdt?
• Er direktionen hjælpeløs? Forsøger den at få bestyrelsen
til at tage de beslutninger, som ligger i en
„gråzone“ og som senere hen kan skade selskabet?
Tager topchefen sin advokat med til lønforhandlinger
og siger, at han forlader selskabet, hvis han ikke får,
hvad han kræver?
• Er topchefens aflønning og incitamentsordning
rimelig i forhold til de nærmeste konkurrenter? Er
frynsegoder og andre private goder rimelige?
• Anvender direktionen og bestyrelsen regnskabsprincipper,
som er lovlige, men også meget kreative?
Stoler du på, at direktionen tager de rigtige beslutninger?
• Hvad siger medarbejderne om virksomheden og dens
direktion og bestyrelse? Er opfattelsen, at bestyrelsen
bidrager til selskabets fremdrift? Omtales direktion og/
eller bestyrelse som „dem“ eller „os“. Hvad indikerer
medarbejderes attituder om den sociale atmosfære og
den generelle virksomhedskultur?
27

Faresignaler
Efterfølgende er beskrevet 25 advarselssignaler som
ofte er tegn på, at der er fare for krise eller konkurs i
selskabet.
25 advarselssignaler
1. Usædvanlig revisionspåtegning.
2. Ændringer i regnskabsprincipperne - uden rimelig
begrundelse og beskrivelse af konsekvenserne.
3. Ændring i regnskabsperioden.
4. For sen aflevering af regnskabet.
5. Udskiftninger i ledelsen.
6. Nye revisorer.
7. Nyt pengeinstitut.
8. Centralisering af magten.
9. Uklar koncernstruktur.
10. Betydelige handler indenfor koncernen.
11. Pludselige skift i virksomhedens strategi.
12. Betydelige satsninger på risikable enkeltprojekter
og investeringer.
13. Manglende oplysninger i regnskaberne.
14. Forringet omsætning, overskud, soliditet og likviditet
over flere år.
15. Voldsomt stigende gæld.
16. Fald i strategiske udgifter til forskning og udvikling,
marketing og vedligeholdelse og investeringer.
17. Store opskrivninger af værdierne.
18. Betydelige ændringer i hensættelser.
19. Betydelige posteringer direkte på egenkapitalen,
som ikke påvirker resultatet.
20. Betydelige hensættelser og eventualforpligtelser
m.v. i noterne, som ikke påvirker hverken overskuddet
eller egenkapitalen.
21. Drastisk faldende aktiekurser.
22. Betydeligt opkøb af egne aktier.
23. Gentagne fravigelser fra budgettet.
24. Kritik og negativ omtale i medierne og på generalforsamlingen.
25. Dårlige undskyldninger for resultater og kritik -
f.eks. gentagne henvisninger til en ond omverden.
28

2. Informations- og tavshedspligt
Informationspligt
Hvad siger Selskabsloven?
(SL § 143) siger, at erhvervsministeren fastsætter regler
om, under hvilken form lønmodtagerne skal orienteres
om selskabets forhold.
Hvad siger erhvervsministeren?
Erhvervsministeren har udsendt en række bekendtgørelser.
Bekendtgørelserne er af to typer. En gældende for
selskabsrepræsentation og en gældende for koncernrepræsentation.
I dag udstedes bekendtgørelserne af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Hvad siger bekendtgørelserne?
Kap. 7 i de to typer bekendtgørelser siger, at bestyrelsen
skal drage omsorg for, at der tilvejebringes gode og
effektivt virkende informationskanaler til selskabets
medarbejdere. Kanalerne skal bruges til orientering om
selskabets forhold. Orienteringen kan f.eks. omfatte
selskabets økonomiske, produktionsmæssige og beskæftigelsesmæssige
stilling og udvikling. Det er bestyrelsen,
som træffer bestemmelse om, hvilke informationskanaler,
der er mest hensigtsmæssige.
Orienteringen kan f.eks. gives af bestyrelsens formand
eller af direktionen. Orienteringen kan også gives af en
ME’er. Orienteringen kan f.eks. gives i informationsblade
eller personaleblade, på særligt indkaldte informationsmøder,
i samarbejdsudvalget eller på virksomhedskonferencer.
Orienteringen kan også gives i fyldige
referater, som sendes til alle medarbejderne privat.
Hvad sker der, når selskabet ikke lever op
til informationspligten?
Ved at pålægge selskabet en informationspligt, skabes
der en sammenhæng mellem denne pligt og det enkelte
bestyrelsesmedlems tavshedspligt. Tages informationspligten
ikke alvorligt, kan det herved overlades det
enkelte bestyrelsesmedlem at forvalte tavshedspligten,
dvs. selv at bestemme, hvilke oplysninger han vil lade
gå videre, se afsnittet om tavshedspligt.
Det må derfor være et minimumskrav for bestyrelserne,
at de på hvert mødet træffer beslutning om, hvad og på
hvilken måde indholdet af mødet skal informeres ud til
selskabets lønmodtagere og andre.
Meningen med medarbejdervalgt repræsentation er bl.a.
mere og bedre information til medarbejderne.
Hvordan skal der informeres?
Hemmeligheder og tavshedspligt giver rygtedannelser.
Misinformation skaber disengagement. Skal lønmodtagerne
føle et ansvar for virksomhedens drift, skal de
kunne forstå, hvad der foregår. Dette kræver fuld åbenhed
og information.
Et bestyrelsesreferat kan være udmærket. Men referatet
må være mere end et beslutningsreferat. En ren afskrift
af bestyrelsesprotokollen er sjældent meget sigende.
Bestyrelsesprotokollen er et juridisk dokument til brug
for domstolene hvis noget sener går galt. Et beslutningsreferat
er en ringe informationskanal. Referatet fra
bestyrelsen bør, foruden en udførlig angivelse af beslutningens
konklusion, også indeholde de vigtigste argumenter
og synspunkter under debatten til hvert punkt.
Det er vigtigt, at evt. uenighed refereres præcist og
loyalt. Referater, der oser af enighed, giver ingen brugbare
informationer om selskabets problemer eller udviklings
tendenser.
Husk altid som ME’er at få din afvigende mening ført til
protokols. Både af hensyn til referatets informationsværdi,
men også af hensyn til en eventuel senere retssag
vedrørende et eventuelt senere erstatningsretligt eller
strafferetligt ansvar.
De bedste referater er de, der med navns nævnelse
angiver hovedtrækkene i debatten. En eventuel meningsbrydning
skal fremgå af referatet, så man som lønmodtager
kan se, om de hensyn, man finder vigtige, overhovedet
har været fremme under debatten.
Tavshedspligt
Hvad siger selskabsloven?
Hvad siger lov om finansiel virksomhed ?
Hvad siger værdipapirhandelsloven ?
Hvad siger den arbejdsretlige praksis ?
Hvad siger samarbejdsudvalgsaftalerne ?
Hvad siger selskabsloven?
(SL § 132) siger: Et bestyrelsesmedlem må ikke ubeføjet
røbe hvad han erfarer som bestyrelsesmedlem. Hvad
betyder det?
Det er der ingen, der ved præcist. Men der er mange
meninger om, hvad det skal betyde. Domstolene er
normalt den institution her i landet, som fortolker love,
når folketinget udtrykker sig upræcist. Men domstolene
har kun i en enkelt sag haft lejlighed til at fortolke ASL
§ 160. Se nærmere herom nedenfor under „Uenighed
om tavshedspligten“.
I forarbejderne til loven siges, at tavshedspligtens
omfang kun vanskeligt lader sig bestemme. Men, siges
det videre, det må navnlig være forretnings- og driftshemmeligheder,
tavshedspligten vedrører. Udviklingen
vil indebære en vis indskrænkning i omfanget og en
præsicering af, hvad der skal hemmeligholdes.
Meningen med reglen er, at værne om selskabets økonomiske
interesser. Tavshedspligten skal forhindre uvedkommende
i at bruge selskabets interne oplysninger, så
selskabet lider tab.
Tavshedspligten skal ikke værne enkelte aktionærers
bestyrelsesmedlemmers eller direktørers interesser. Har
bestyrelsen besluttet, at et konkret punkt er beskyttet af
29

tavshedspligten, og et bestyrelsesmedlem alligevel lader
oplysninger sive videre, og selskabet derved lider
økonomisk tab, kan det pågældende bestyrelsesmedlem
idømmes en bøde. Derudover skal han naturligvis
erstatte det økonomiske tab. En sådan afgørelse om straf
og erstatning træffes af domstolene. Det er altså hverken
bestyrelsen eller erhvervsministeriet, der til syvende og
sidst bestemmer, hvad der er brud på tavshedspligten,
men alene domstolene ved en bedømmelse af en konkret
sag. Der gælder altså ingen generel tavshedspligt for
bestyrelsesmedlemmer i danske selskabsbestyrelser, jf.
industriministeriets skrivelse til LO sidst i dette kapitel.
Hvad siger praksis?
Fra den nuværende regel om tavshedspligt trådte i kraft
i 1974 og til i dag, er udviklingen klart gået i retning af
mere åbenhed. Problemet for ME’erne er tilsvarende
blevet mindre. Men ikke forsvundet. I samfundsorienterede
virksomheder findes ingen tavshedspligt,
eller hvis den findes, administreres den ved, at bestyrelsesmedlemmerne
aftaler med hinanden om en konkret
sag, at den skal hemmeligholdes indtil en bestemt dato.
Desværre findes stadig gammeldags ledede selskaber,
hvor ME’erne bliver pålagt tavshedspligt om alt, hvad de
erfarer som bestyrelsesmedlemmer.
Denne pligt omfatter ikke blot egentlige forretnings- eller
driftshemmeligheder, men alt, hvad der er informeret
om på bestyrelsesmødet.
En sådan bestyrelsesbeslutning, også selv om den er
indføjet i forretningsordenen, er ingen autoritativ
fortolkning af (SL § 132). En så generel tavshedspligt
kan ikke udledes af loven. Den kan derfor ikke binde
ME’eren. Kun ved at rejse en sag for domstolene og kun
ved at påvise, at selskabet har lidt et økonomisk tab, vil
et bestyrelsesmedlem kunne dømmes for overtrædelse af
(SL § 132). Et sådant tab kan opstå, hvis medarbejderne
nedlægger arbejdet på grund af indholdet i meddelelsen
og tavshedspligten er givet netop for at forhindre en
arbejdsnedlæggelse. I en nyere undersøgelse siger 75%
af de adspurgte ME’ere, at de finder det direkte belastende,
at de ikke kan informere deres kolleger om
beslutninger fra bestyrelsesmøderne. Ikke mindst når
det gælder afskedigelser og omlægninger.
Uenighed om tavshedspligten
Er ME og den øvrige bestyrelse uenige om, hvorvidt
tavshedspligten bør gælde i en konkret sag, er det
bestyrelsens flertal, som i første omgang træffer beslutning
om, hvorvidt information skal gives overhovedet,
og i givet fald hvordan.
Er ME pålagt tavshedspligt, må han vurdere, om han
alligevel vil lade oplysningerne gå videre til sin tillidsmand
eller fællestillidsmand.
ME sidder ikke i bestyrelsen for sin egen skyld.
Man kan derfor ikke fastholde det synspunkt, at alle
oplysninger, der er pålagt tavshedspligt, ikke under
nogen omstændigheder må videregives til kollegerne.
Men en vis forsigtighed er nødvendigt. Det må naturligvis
være en selvfølge, at de, man deler sin viden med,
selv kan holde tæt. Ellers kan selskabet komme til at
lide et tab og måske oven i købet så alvorligt, at virksomheden
må lukke.
Såfremt en ME’er påtænker at give tredjemand oplysninger
om selskabet eller dets datterselskaber, som han har
erhvervet i sin egenskab af bestyrelsesmedlem eller i
forbindelse hermed, kunne det være en god idé forud
for videregivelse af sådanne oplysninger at indhente
formandens samtykke, hvorved en klarlæggelse af
mulige meningsforskelle med hensyn til sagens fortrolige
karakter søges afdækket.
Som sagt er der kun afgjort en sag om overtrædelse af
tavshedspligten ved domstolene.
Anklagemyndigheden havde i 1997 anlagt straffesag
mod et bestyrelsesmedlem T for overtrædelse af aktieselskabslovens
§ 160 for at have faxet 2 sider af bestyrelsesprotokollen
til en journalist, som senere offentliggjorde
indholdet heraf i en artikel. Indholdet af faxen
bestod af oplysninger som den adm. direktør havde
givet på et bestyrelsesmøde vedrørende direktørens køb
af aktier i selskabet.
Ved Gentofte Kriminalrets dom af juni 97 udtaler
dommeren, at T ved sine handlinger havde overtrådt §
160 for hvilket han blev idømt en bøde på 2000 kr. eller
en forvandlingsstraf af hæfte i 6 dage.
Ved Østre Landsrets dom af september 98 fremgik, at T
ved at videregive de nævnte oplysninger, ikke herved
havde røbet forretnings- eller driftshemmeligheder.
Retten fandt heller ikke, at de pågældende oplysninger
eller videregivelse heraf i øvrigt havde en sådan karakter,
at T’s handlinger med den fornødne sikkerhed var
omfattet af beskrivelsen af det strafbare forhold i aktieselskabslovens
§ 160, hvorfor T skulle frifindes, jf. UfR
1998, p. 1760.
Ved faglig voldgift har der været afgjort et par sager om
illoyalitet over for arbejdsgiveren, hvor ME’eren har
udtalt sig i strid med pålagt tavshedspligt. Faglig voldgift
anså afskedigelserne for berettiget.
En virksomhed led et tab på 17 mio kr. fordi ME’eren
gav oplysninger til kollegaer som havnede hos konkurrenten.
ME’eren blev bedt om at træde ud af bestyrelsen,
men blev ikke afskediget.
Det har i teorien været diskuteret om bestyrelsesmedlemmet
måtte henvende sig til sin personlige og professionelle
rådgiver.
Under forudsætning af, at bestyrelsesmedlemmet ikke
videregiver flere fortrolige oplysninger end nødvendigt,
og at der foreligger en rimelig grund til at søge den
fornødne rådgivning, vil det være straffrit at søge advokatrådgivning:
1. hvor selskabet har begået klart ulovlige forhold,
2. hvor der er rimelig grund til at formode, at selskabet
har begået et ulovligt forhold, og
30

3. hvor det enkelte bestyrelsesmedlem ønsker afklaring
af, hvorvidt han risikerer et personligt ansvar (såvel
civilretligt som strafferetligt), hvad enten det drejer
sig om deltagelse i en given bestyrelsesbeslutning
eller en personlig handling/undladelse.
Hvad siger lov om finansiel virksomhed ?
Bestyrelsesmedlemmer i en finansiel virksomhed samt
deres suppleanter, direktører, ansvarshavende aktuarer,
samt øvrige ansatte må ikke uberettiget videregive eller
udnytte fortrolige oplysninger, som de under udøvelsen
af deres hverv er blevet bekendt med, jf. Lov om finansiel
virksomhed (LOFV) § 117.
Oplysninger om rent private forhold må ikke videregives
uden kundens samtykke.
Oplysninger om en privatkunde må ikke videregives til
brug for markedsføring eller rådgivning, medmindre
kunden har givet samtykke hertil.
Samtykke til videregivelse af oplysninger skal afgives i
skriftlig form.
Den finansielle virksomhed skal udarbejde retningslinjer
for, i hvilket omfang oplysninger videregives fra
virksomheden. Retningslinjerne skal være offentligt
tilgængelige.
Begreberne Bank- og Forsikringshemmelighed samt
tavshedspligt er nu omfattet af de samme §§ i lov om
Finansiel Virksomhed.
LOFV § 117, stk. 1, viderefører i vidt omfang den
hidtidige regulering af pengeinstitutternes og forsikringsselskaber-nes
almindelige tavshedspligt. Hovedområdet
er derfor fortsat forbuddet mod den uberettigede videregivelse
af fortrolige oplysninger. Mere specifikt foreligger
der en overtrædelse af forbuddet, når 1) en bestemt
personkreds, 2) videregiver eller udnytter, 3) fortrolige
oplysninger, som disse er kommet i besiddelse af via 4)
deres hverv i den finansielle virksomhed, når denne
videregi-velse eller udnyttelse må betragtes som værende
5) uberettiget. Overtrædelse af forbuddet i LOFV § 117,
stk. 1, straffes med bøde eller fængselsstraf, jf. LOFV §
373, stk. 1.
Det må antages, at tavshedspligten for bestyrelsesmedlemmer
i den finansielle sektor har samme omfang som
tavshedspligten beskrevet i (SL § 132). Men herudover
har bestyrelsesmedlemmer i den finansielle sektor også
en særlig tavshedspligt om kundernes private forhold.
Hvad siger værdipapirhandelsloven ?
De børsetiske regler.
Efter værdipapirhandelslovens § 36:
Den, der er i besiddelse af intern viden, må ikke videregive
denne viden til andre, medmindre videregivelsen er
et normalt led i udøvelsen af vedkommendes beskæftigelse,
erhverv eller funktion. Udstedere af værdipapirer,
der er optaget til notering eller handel på en fondsbørs
eller til handel på en autoriseret markedsplads, skal
udarbejde interne regler med det formål at hindre, at
intern viden er tilgængelig for andre end dem, der har et
behov herfor. Tilsvarende regler skal udarbejdes af
offentlige myndigheder og virksomheder, herunder
værdipapirhandlere, advokater og revisorer, som i kraft
af deres virksomhedsudøvelse regelmæssigt kommer i
besiddelse af intern viden. Ved intern viden forstås ikke
offentliggjorte oplysninger om udstedere af værdipapirer,
værdipapirer eller markedsforhold vedrørende
disse, som må antages at få betydning for kursdannelsen
på et eller flere værdipapirer, hvis oplysningerne blev
offentliggjort. En oplysning anses for offentliggjort, når
der er sket en for markedet generel og relevant videre
formidling af denne. Som en sådan offentliggørelse
anses meddelelse til en fondsbørs, når oplysningen er
videresendt herfra.
Efter § 35 :Køb, salg og tilskyndelse til køb eller salg af
et værdipapir må ikke foretages af nogen, der har intern
viden, som kan være af betydning for handelen.
Formålet med disse regler er et andet end tavshedspligten
i (SL § 132). Formålet her er at beskytte markedet for
værdipapirhandel. Alle som vil handle papirer noteret
på Fondsbørsen skal have lige adgang til alle offentlige
oplysninger. Ingen må kunne profitere på intern viden.
I de sidste par år har domstolene afsagt et stigende antal
domme om insider handel. I december 2000 idømte
Vestre Landsret Martin-gruppens stifter Peter Johansen
6 måneders ubetinget fængsel for ulovlig insiderhandel.
Idecember 2001 idømte en domsmandsret i Kosør
Skelskørs borgmester 60 dages ubetinget fængsel og
200.000 kr. i konfiskation/bøde for insiderhandel. Som
næstformand i Topdanmark fik han på et møde nys om
fusionen mellem Realdanmark og Danske Bank. Samme
dag købte han via mobiltelefon for 200.000 kr. Real
Danmark aktier.
Finansforbundssagen
EF-domstolen har den 22. november 2005 afsagt dom i
sagen vedrørende ME'er Knud Grøngaard, RealDanmark
og formand for Finansforbundet, Allan Bang.
Dommen slår fast, at man har ret til at videregive intern
viden, når det sker som et normalt led i udøvelsen af
ens beskæftigelse, erhverv eller funktioner. Domstolen
tager ikke stilling til, om den viden, som Allan Bang og
Knud Grøngaard videregav, hører ind under begrebet
"normalt led". Det skal byretten nu tage stilling til.
Dommen slår pdes fast, at der kan være sådanne nationale
forskelle i fortolkningen af normal begrebet, at det
berettiger en videregivelse og pdas at en videregivelse i
så fald skal udføres med aller største forsigtighed og
under alle omstændigheder fortolkes meget snævert.
Københavns Byret har den 23. november 2006 afsagt
dom i sagen mod Allan Bang og Knud Grøngaard. De fik
hver en bøde på 5.000,- kr. Sagen blev straks anket til
landsretten.
Sagens udfald i Byretten har vagt undren hos jurisiske
specialister på området og hos ledelserne i flere faglige
organisationer. Der peges specielt på, at dommen er med
til at skabe a og b medlemmer i bestyrelsen.
I fagbevægelsen er der enighed om, at tavshedspligten
skal respekteres, men at det samtidigt er uholdbart, hvis
ME'erne ikke må drøfte en meget alvorlig situation med
deres forbund.
Østre Landsret har den 15. januar 2008 stadfæstet
byrettens dom. De dømte har søgt 3. instans bevilling
for at få prøvet sagen ved Højesteret. Bevillingen er
givet.
31

Hvad er et normalt led i udøvelsen af
vedkommendes beskæftigelse ?
Formålet med forbuddet om videregivelse af oplysninger
i værdipapirhandelslovens § 36 er som sagt et andet
end formålet med tavshedspligten i aktieselskabslovens
(SL § 132).
Formålet med reglerne i værdipapirhandelsloven er at
beskytte kapitalmarkedet så det ikke bliver illikvidt. Vi
skal kunne stole på, at de oplysninger der gives om et
børsnoteret selskab gives til alle potentielle investorer
samtidigt via Fondsbørsen.
Det er derfor vigtigt at forbuddet tages alvorligt.
Men det er også vigtigt for den berømte danske model, at
der gælder samme regler for generalforsamlingsvalgte
som for medarbejdervalgte. Den Danske Model er
konsensus baseret og regulerer stort set alle forhold på
arbejdsmakedet på frivillig grundlag og med en begrænset
regulering via lovgivningen. De store institutionelle
investorer f.eks. ATP og LD forventes at blive spurgt om
store principielle beslutninger i børsnoterede selskabers
bestyrelser inden beslutningerne føres ud i livet. Det er
Corporate Governance, jf. Børsudvalgets betænkning fra
1991. Jf. også højesteretsdom fra september 2006 om
Jørn Vase og Den Danske Bank. Her var det ok at orienterer
TopDanmark før offentligheden blev orienteret.
Men på samme måde er det vigtigt for samarbejdet
mellem arbejdsgivere og lønmodtagere og deres respektive
organisationer, at de har tillid til hinanden og at de
respekterer hinandens ret til at organisere sig, herunder
at medlemmerne kan få hjælp fra deres organisationer.
Også på tidspunkter hvor Fondsbørsen endnu ikke er
underrettet. Naturligvis af hensyn til egne og landets
arbejdspladser. Hvis ikke man kan få hjælp i sin fagforening,
hvorfor skulle man da betale kontingent ?
Højesteret har afsagt dom i
Finansforbundssagen den 14. Maj 2009.
Højesteret frifandt begge de tiltalte for overtrædelse af
værdipapirhandelslovens § 36. Højesteret udtalte, at det
var bedst stemmende med undtagelsesbestemmelsens
formål og forarbejder, at et medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem
som udgangspunkt har mulighed for at drøfte
spørgsmål om en fusion af væsentlig betydning for de
ansatte med formanden for sin faglige organisation.
Højesteret lagde endvidere til grund, at videregivelsen
ikke alene var begrundet i et ønske om at have et fusionsberedskab
klar, men også i et ønske om med
forbundsformanden at drøfte, hvilken holdning der
skulle indtages til den påtænkte fusion, ligesom videregivelsen
af oplysningerne om bytteforholdet skete til
brug for Finansforbundets vurdering af, om der var
udsigt til et modbud uden de samme alvorlige beskæftigelsesmæssige
konsekvenser. Højesteret fandt, at Knud
Grøngaards videregivelse var sagligt begrundet og et
normalt led i hans funktion som medarbejdervalgt
bestyrelsesmedlem. Ligeledes var det et normalt led i
Allan Bangs hverv som formand for Finansforbundet, at
han videregav oplysningerne til sine nærmeste medarbejdere.
Højesteret har altså pure frifundet Finansforbundet
og dets 2 faglige tillidsrepræsentanter.
Konklusion: ME’eren kan altid henvende sig til sin
formand i sin faglige organisation for at få hjælp til sit
bestyrelses arbejde.
Hvad siger den arbejdsretlige praksis ?
ME’ere (og deres suppleanter) er beskyttet mod opsigelse
i deres rolle som ME’ere. Forudsætningen for, at denne
beskyttelse skal kunne opretholdes er, at ME’eren
udviser den fornødne loyalitet overfor sin arbejdsgiver.
Bryder man derfor de her beskrevne tavshedspligter og
overtrædelsen er væsentlig, vil arbejdsgiveren kunne
afskedige ME’eren uden at komme på kant med tillidsrepræsentantbeskyttelsen.
Er overtrædelsen tilstrækkelig
grov vil bortvisning kunne komme på tale.
Hvad siger samarbejdsudvalgsaftalerne ?
I samarbejdsudvalgsaftalerne er en paragraf som kan
pålægge medlemmerne af udvalget tavshedspligt. En
tavshedspligt som også gælder efter man har forladt
samarbejdsudvalget. Overtrædelse af tavshedspligten
kan medføre afskedigelse med begrundelse i illoyalitet.
I overenskomsten mellem Finanssektorens Arbejdsgiverforening
og Forsikringskartellet findes følgende fortolkning
af tavshedspligten:
Parterne er enige om, at det vil være naturligt, at B-siden
- også i sager, hvor der er pålagt medlemmerne tavshedspligt
- kan konsultere DFL og CDA. Det skal bemærkes,
at organisationerne dermed påføres samme tavshedspligt
som udvalgets medlemmer. En eventuel strid om tavshedspligt
over for organisationerne løses efter reglerne
om behandling af faglig strid.
Hvornår må tavshedspligten brydes ?
Af afgørelsen fra EF-domstolen og som bekræftet af
højesteret i Finansforbundssagen, kan vi udlede 4
kriterier/principper som skal være opfyldt for at kunne
bryde tavshedspligten:
1. Væsentlighedskriteriet. Informationen skal ved sin
videregivelse kunne påvirke kursfølsomheden.
2. Saglighedskriteriet. Der skal være en tæt forbindelse
mellem informationens videregivelse og videregiverens
funktion og være strengt nødvendigt for videregiverens
udøvelse af funktionen.
3. Proportionalitetsprincippet. Videregivelsen af intern
information må ikke gå videre end nødvendigt for at
opnå det tilsigyede mål.
4. Konkretiseringsprincippet. Hvert led i den interne
informations videregivelse, skal efter en konkret vurdering
være nødvendig for at nå det tilsigtede mål.
32

TAVSHEDSPLIGTENS
RÆKKEVIDDE
Industriministeriel skrivelse af 31. august 1987.
Gengivet i AS-loven med kommentarer side 256, 6. udgave,
GAD aug. 1993 af Ida Rosenberg, Niels Thomsen og Lone
Sneholt.
»LO udbeder sig Industriministeriets bekræftelse på, at reglerne om orientering af
medarbejdere om selskabets henholdsvis koncernens forhold, jfr. de nugældende bekendtgørelser
nr. 471 og nr. 470 (nu bekendtgørelserne 32 og 33 af 12. januar 1989,
forf. anm.) §34, stk. 1, henholdsvis §35, stk. 1, ikke medfører, at de enkelte bestyrelsesmedlemmer
generelt kan udelukkes fra at informere om arbejdet i bestyrelsen.
Det antages at omfanget af tavshedspligten kan fastlægges af bestyrelsen selv, hvilket
imidlertid ikke er ensbetydende med, at der fastsættes et generelt forbud mod at
videregive information modtaget under et bestyrelsesmøde. Tavshedspligtens omfang
må bero på en konkret vurdering, og man finder det hensigtsmæssigt, at bestyrelsen
efter hvert møde træffer afgørelse om hvilke oplysninger, der bør omfattes af tavshedspligten.
Med ordvalget i § 34, stk. 1 og § 35, stk. 1, sidste punktum, har man fra Industriministeriet
netop understreget, at medarbejderrepræsentanter ikke som udgangspunkt er
afskåret fra at videregive oplysninger om, hvad de under udøvelsen af deres hverv har
fået kundskab om, dog således at en sådan videregivelse sker under ansvar efter aktieselskabslovens
§ 160, stk. 1, og anpartsselskabslovens § 130, stk. 1.
Industriministeriet skal dog i denne sammenhæng påpege, at det er bestyrelsen, der
træffer afgørelse om indholdet af den orientering som bekendtgørelsens § 33 henholdsvis
§ 34 foreskriver, samt om hvilke informationskanaler man finder mest hensigtsmæssige,
jfr. § 34, henholdsvis § 35.
Enkelte bestyrelsesmedlemmer kan ikke på eget initiativ påtage sig at gennemføre
denne informationspligt.«
Begrebet whistleblowe
Sangfugl, sladrehank eller meddeler. Kært barn har
mange navne, men der findes ikke på dansk nogen god
oversættelse af det engelske ord whistleblower. Det
bruges i den engelske terminologi om en person, der i
almenvældets interesse gør opmærksom på uredelige
eller ulovlige forhold på sin arbejdsplads - eller nægter
at medvirke til ulovligt eller uredeligt arbejde. Stadig
flere danske selskaber indfører procedurer for anonyme
sladrehanke, såkaldte whistleblowers, som giver medarbejdere
og andre mulighed for at fortælle bestyrelsen
eller en ekstern udpeget rådgiver om eventuelle uregelmæssigheder,
uden selv at komme i fedtefadet. Nyeste
selskab i rækken er Vestas. Hidtil er de såkaldte whistleblower-programmer
fortrinsvis blevet indført i de
børsnoterede selskaber, som også er noteret på New
York Stock Exchange. Selskaberne skal nemlig leve op
til de amerikanske Sarbanes-Oxley regler, der stiller krav
om klare regler for anonyme sladrehanke. Herhjemme
har blandt andet Amcor, Novo Nordisk og D/S Torm
derfor den slags regler. D/S Torm har dog valgt en noget
usædvanlig vej, da eventuelle ”sladrehanke” ikke skal
henvende sig til formanden for bestyrelsens revisionskomité,
men til en særligt udpeget ”kontaktperson”
udenfor virksomheden, i dette tilfælde en advokat, som
ikke tidligere har haft noget at gøre med selskabet.
10 gode råd til whistlebloweren
Fra Transparenceny International Danmark.
° Gør dig helt klart, hvad motivet til en eventuel anmeldelse
er. Hvis motivet er en form for gengældelse af en
uret, som du mener at have været udsat for, skal du
være opmærksom på, at det kan være særdeles vanskeligt
at vurdere en sag tilstrækkeligt objektivt, hvis man
er så direkte følelsesmæssigt engageret.
Hvis det har det mindste med personlig forfængelighed
o. lign. at gøre, så drop det!
° Både før og især efter, at du informerer om din særlige
viden, bør du føre en omhyggelig og detaljeret dagbog
over begivenhederne. Gennemfør en ligefrem, faktuel
registrering af de aktiviteter og begivenheder, du mener
er vigtige i denne sammenhæng. Husk hele tiden, at i
tilfælde af en retssag kan din dagbog blive et vigtigt
dokument.
° Husk i det hele taget at have faktuel dokumentation og
beviser.
° Tal i fortrolighed med din familie og/eller nære venner
om dine overvejelser og om din beslutning. Tal med
dem før du gør noget uigenkaldeligt. Det kræver en vis
styrke at meddele opad eller udadtil, at noget er helt
galt.
° Det er vigtigt, at du har overvejet kontakten til din
faglige organisation. Ofte vil du kunne få hjælp og støtte
fra dem, både juridisk og måske økonomisk.
° Vær opmærksom på om mulige forbundsfæller med
tilsvarende viden og indsigt er lige så fortørnede over de
forhold, som du finder alvorligt kritisable. Forsøg
eventuelt diskret at finde ud af, om det er tilfældet.
° Du skal overveje, om du ikke kan opnå ændringer ved
at arbejde indefra, dvs. gennem din umiddelbare chef
eller gennem medarbejdervalgte kolleger. Hvis du finder
det nødvendigt at gå uden for systemet, må du overveje,
om du vil træde frem selv, eller om du vil forblive
anonym. Hver af de to muligheder har sine konsekvenser.
Valget må blandt andet afhænge af hvor mange,
hvor gode og hvor sikre beviser du har, hvor sandsynligt
det er, at du kan forblive anonym, hvor store risici
du er villig til at løbe, og endelig, om du har tilstrækkelig
råstyrke og erfaring til at håndtere mediernes pågående
interesse.
° Lav en samlet plan for processen. Du skal huske at
gøre dig overvejelser om, hvad du vil gøre over for de
mest sandsynlige modtræk fra „systemet“.
° Overvej, identificer og opsøg et støtte-netværk af
mulige fremtidige allierede. Det kan f. eks. være politikere
eller journalister, valgt med omhu blandt retskafne
og afbalancerede personer.
° Sørg for ikke at overdrive eller pynte på dine beskyldninger.
Kendsgerningerne bør være stærke nok.
° Brug kun din private tid og dine egne ressourcer, ikke
din arbejdsgivers.
33

3. Inhabilitet
Hvad siger selskabsloven?
(SL § 131) siger, at et bestyrelsesmedlem ikke må deltage
i behandlingen af spørgsmål om aftaler mellem selskabet
og ham selv, hvis han deri har en væsentlig interesse,
der kan være stridende mod selskabets. Fra forarbejderne
til loven ved vi, at ME ikke kan deltage i behandlingen
af fagretlige spørgsmål, som omhandler de
ansatte på virksomheden. Ikke deltage i behandlingen
betyder her, at man ikke kan være fysisk til stede i
lokalet så længe, inhabiliteten varer.
Bestyrelsesmedlemmer er ikke inhabile ved fastsættelse
af bestyrelseshonorar til sig selv eller ved valg af bestyrelsesformand.
Formanden må godt stemme på sig selv.
I det omfang der foreligger inhabilitet, har de berørte ME
efterfølgende krav på ved gennemgang af forhandlingsprotokollen
at gøre sig bekendt med oplysninger, der er
fremkommet under de drøftelser, hvor der har foreligget
inhabilitet.
I en konkret sag skulle bestyrelsen tage stilling til en evt.
timenedsættelse for alle ansatte. Det antages, at ME i
dette tilfælde ikke var inhabile.
I en anden sag fra 1988 udtaler Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,
at medarbejderrepræsentanter i en erhvervsdrivende
fonds bestyrelse ikke er afskåret fra at deltage
i bestyrelsens beslutning om udstedelse af medarbejderaktier
i et af fonden ejet datterselskab.
ME anses heller ikke for at være inhabile hvor bestyrelsen
skal drøfte deres holdning til verserende generelle
overenskomstforslag.
I praksis vil det være meget sjældent, at de øvrige
bestyrelsesmedlemmer vil gøre ME inhabil. Aktionærrepræsentanterne
og direktionen har som regel en hel
klar interesse i, at ME bliver. Hvem skulle ellers være
lige så godt orienteret som ME om en konflikt på
virksomheden?
I praksis er inhabilitetsreglen altså en ret for ME til at
blive eller gå fra mødet.
Gidseleffekten
Bliver ME på mødet, kan han blive taget til indtægt for
synspunkter, han ikke har.
Det er vigtigt for de faglige organisationer, at de allerede
opbyggede institutioner som samarbejdsudvalgene
og tillidsmandssystemet ikke bliver tilsidesat.
ME er under ingen omstændigheder en overbygning på
de nævnte institutioner eller et alternativt fagligt
forum.
Noget andet er, at ME, især hvis han samtidig er
tillidsmand, kan bruge situationen til at give virksomhedens
ledelse et par gode råd. Sådan bruges inhabilitetsreglen
også i praksis.
34

4. Ansvar
Bestyrelsesmedlemmer og direktører kan ifalde ansvar,
hvis ikke de opfører sig korrekt. Ansvaret kan være
erstatningsretlig eller strafferetlig.
Erstatningsretlig ansvar
Erstatningsretlig er bestyrelsesmedlemmer og direktører
erstatningsansvarlige for deres skadegørende handlinger
efter dansk rets almindelige erstatningsregler. Dvs.
skadevolderen kommer til at erstatte skadelidtes økonomiske
tab, hvis han har handlet forsætligt eller uagtsomt.
Kun hvis man overhovedet ikke kan bebrejde
bestyrelsesmedlemmet eller direktøren noget, bliver han
ansvarsfri. Domspraksis om emnet er sparsomt. Dette
skyldes dels, at ansvar ikke ofte gøres gældende mod A/
S-bestyrelser, dels at en del rejste krav ikke når frem til
domstolene. Så vidt vides, er der endnu ikke en ME,
der er blevet dømt erstatningsansvarlig.
Der blev i februar 1992 rejst erstatningskrav mod 2 ME i
Nordisk Fjer.
Konkursboet i Nordisk Fjer stævnede i alt 12 personer
og krævede i alt 100 mio. kr. af de sagsøgte for tab som
en del af aktionærerne havde lidt.
Senere efter straffe dommene i 1998 indgik kreditorerne
forlig med forsikringsselskabet om beløbets størrelse.
En vestrelandsretsdom fra 1984 dømte 2 ansatte i
virksomheden som var sat ind i bestyrelsen, dog ikke
som ME, hver 50.000 kr. i erstatning fordi de ikke
reagerede på manglende bestyrelsesmøder og revisionsbemærkninger.
Bestyrelsen er forpligtet til at gøre en vis selvstændig
indsats for at skaffe sig føling med virksomhedens
problemer. En bestyrelse, hvis møder i det væsentlige
har indskrænket sig til at være højtlæsning af formanden,
udsætter sig for at ifalde ansvar. Bestyrelsen må
bestræbe sig for, at den kommer til at tage stilling til
virksomhedens centrale problemer. Bestyrelsen må
kræve udarbejdet budgetter og overslag, der sikrer
overblik over likviditeten, samt over påtænkte investeringers
rentabilitet og finansiering, jf. (SL §§ 115, 116
og 361).
Et bestyrelsesmedlem eller en direktørs aflønning eller
honorar gør ikke ansvaret større eller mindre.
Ansvar ved tab
Medfører bestyrelsens dispositioner tab for selskabet,
f.eks. ved en fejlbedømmelse af konjunkturerne, kan
dette i sig selv ikke give grundlag for et erstatningsansvar.
Forudsætningen herfor er naturligvis, at dispositionerne
har ligget indenfor de rammer, der er angivet i selskabets
vedtægter, og at der ikke er sket overtrædelse af lovgivningen.
Erstatningsanvar for manglende betaling af
afgifter og A-skat
* Systematisk anvendelse af det offentlige som finansieringskilde
medfører erstatningsanvar.
* Optimistisk tro på selskabets levedygtighed og en
følgelig forøgelse af skatterestancen medfører ikke
erstatningspligt (fejlskøn).
* Erstatningspligt indtræder kun, såfremt selskabet
fortsætter sin drift ud over håbløshedpunktet, hvor
ledelsen burde have indset, at det ikke var muligt at
videreføre selskabet.
Bedømmelse af ansvar
Denne milde bedømmelse af bestyrelsens ansvar for
forretningsmæssige fejlskøn forudsætter, at bestyrelsen
har truffet sin afgørelse i selskabets interesse.
Hvad der er selskabets interesse, og hvor aktivt et
bestyrelsesmedlem skal være for at værne selskabetsinteresser,
er efter sagen om Nordisk Fjer blive strammet
op.
Den standard for ansvar som lovændringerne efter
Nordisk Fjer var et udtryk for er blevet strammet op
siden. Standarden for ansvar strammes løbende op.
Har ens egne private interesser spillet ind, er man
ubetinget ansvarlig.
Bestyrelsesmedlemmer er ikke kollektivt ansvarlige.
Ansvaret vurderes særskilt for hvert enkelt bestyrelsesmedlem.
Bestyrelsesmedlemmerne hæfter kun solidarisk, hvis de
har handlet samlet. Og kun de, som har stemt for
beslutningen, kan gøres ansvarlige. Eller hvis afstemning
ikke har fundet sted, kun de, som ikke har protesteret
til protokollen.
Strafferetlig ansvar
Strafferetlig kan bestyrelsesmedlemmer og direktører
som regel kun gøres ansvarlig, når de har handlet
forsætligt eller groft uagtsomt. I straffeloven er beskrevet
de værste overtrædelser af regler for bestyrelsesmedlemmer
og direktører. I straffelovens kapitel 29 om forskellige
strafbare formuekrænkelser kan der gives længere
fængselsstraf for bl.a. urigtige eller vildledende angivelser
vedrørende selskabets forhold gennem offentlige
meddelelser, i beretningen, regnskabsopgørelsen eller
erklæringer til generalforsamlingen eller nogen selskabsmyndighed
eller ved anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Efter værdipapirhandelsloven kan der idømmes op til 4
års fængsel i særlig grove tilfælde af misbrug af intern
viden.
Ellers er straffen hæfte eller bøde.
Efter A/S-loven kan der udstedes bøder for brud på
tavshedspligten eller undladelse af, at efterkomme
pligten om at give oplysninger til f.eks. Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, (SL §§ 366 og 367).
35

Bøde kan også bruges mod bestyrelsesformanden, hvis
han “glemmer” at indkalde ME.
Bøde kan også gives for manglende førelse af aktiebogen
og aktiefortegnelsen, generalforsamlingsprotokollen, og
for at give aktionærlån.
Efter arbejdsmiljølovens § 83 kan selskabet pådrage sig
et objektivt bøde strafansvar.
ME’ere i 1. division
Den 12. august 93 afsagde Københavns Byret dom i
straffesagen mod de 2 ME’ere og 2. næstformand i
Nordisk Fjer bestyrelsen.
For overtrædelse af AS-lovens § 54 stk. 3 (SL § 123)
blev de hver idømt en bøde på 5000 kr. af en enig
domsmandsret. Retten mente de 3 havde sovet i timen.
Specielt havde de 3 bestyrelsesmedlemmer svigtet i
forbindelse med revisionsprotokollaterne.
De havde akcepteret at skulle underskrive protokollatet
efter højtlæsning af formanden uden selv at have bedt
om at se protokollatet.
De øvrige 3 bestyrelsesmedlemmer har forlods akcepteret
og betalt bøder på henholdsvis 2 gange 12.000 kr. og
20.000 kr. i form af bødeforlæg fra anklagemyndigheden.
De to ME’ere fik 14. december 93 af Østre Landsret
nedsat bøden på 5000 kr. til 1000 kr., bl.a. p.g.a deres
økonomiske situation.
De skal i retten
En straffesag blev indledt den 22. november ’93 mod fire
tidligere direktører i Nordisk Fjer. Desuden tiltaltes tre
revisorer.
De har fået dom
Tidl. direktør Jørgen Blücher Schönfeldt
- har fået betinget dom for regnskabsfusk.
Advokat Niels-Vagn Falling Olsen, professor dr. polit.
Poul Nørregaard Rasmussen og direktør Jørgen Basse
- har erkendt bestyrelsesansvar og har betalt bøder.
Advokat Ejler Munch Andersen, tidl. næstformand i
bestyrelsen, og de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer
Thorleif Andersen og Inger Tuxen.
- er idømt bøder for at have svigtet deres ansvar i bestyrelsen.
Inga Lydia Rasmussen tidl. privatsekretær for afdøde
direktør Johannes Petersen.
- har fået betinget dom for groft uagtsomt at have været
med til gennem to år at give urigtige oplysninger om
Nordisk Fjers økonomi.
Forsikring mod bestyrelsesansvar
Deltagelse i bestyrelsesarbejde har traditionelt tidligere
været en del af advokatens arbejdsområde. Et eventuelt
bestyrelsesansvar for advokaten har som følge heraf
været meddækket på advokatansvarsforsikringen siden
midten af 1970’erne.
I maj 1998 afsagde Højesteret dom i den såkaldte
OKStimist-sag (UfR 1998/1137 H). I sagen blev det
statueret, at bestyrelsen var solidarisk ansvarlig for
kreditorernes tab ved fortsat drift, men samtidig fandt
Højesteret, at advokaten, hvis erstatningsansvar var
dækket af en forsikring, skulle friholde de øvrige bestyrelsesmedlemmer.
Højesteret fandt en klar hjemmel for
denne fordeling i Erstatningsansvarslovens § 25 stk. 2,
2. pkt.
På baggrund af dommen må forsikringsselskaberne
overveje såvel præmieniveau som selvrisiko for en
fortsat dækning af advokatens bestyrelsesansvar. Retstilstanden
bør få advokaten til at overveje sin stilling
som bestyrelsesmedlem.
For en årlig præmie på 900.000, kan medlemmerne af
direktionen og bestyrelsen i en dansk verdensomspændende
produktions- og handelsvirksomhed med en
årsomsætning på 14 mia kr. forsikre sig mod ansvar de
kan pådrage sig. Erstatningssummen er på max. 100 mio
kr. pr. skade.
Ca. 1000 selskaber her i landet har tegnet bestyrelsesansvarsforsikringen.
Forsikringen vil normalt ikke dække ved strafbare
handlinger og ved forsætlige og grove uagtsomme
handlinger.
Nogle selskaber (f.eks. Codan) tegner forsikringer som
også dækker grov uagtsomhed. Præmien er derefter.
Der er en klar udvikling fra både investorer og øvriges
side, at man ønsker at rejse sag, hvis man føler sig
dårligt behandlet.
- Hele ansvaret strammes mod dem, der sidder som
professionelle bestyrelsesmedlemmer eller direktører.
Og revisionen kører med i dette løb, fordi en sag om
bestyrelsesansvar automatisk vil medføre et krav mod
revisorerne også.
Der blev i efteråret 1994 stillet forslag i folketinget til en
lovpligtig bestyrelses/direktions forsikring. Forslaget
blev ikke vedtaget.
Ansvar for skandaler
Et forslag til EU-direktiv om ledelsesansvar over for
selskabet kan gøre det til en kostbar affære for bestyrelsesmedlemmer
i danske firmaer at begå grove fejl. I
tilfælde af fremtidige skandaler i stil med Nordisk Fjer
og Hafnia hæfter samtlige bestyrelsesmedlemmer ifølge
EU-forslaget solidarisk, hvis der gøres erstatningsansvar
gældende.
Det enkelte bestyrelsesmedlem kan herefter kun frigøre
sig for ansvaret, hvis han/hun kan dokumentere, at der
ikke kan lægges ham eller hende nogen fejl til last.
Forslaget fra EU siger, at er der først en fejl, så har alle
begået den. Og så må den der vil slippe ud af det, føre
bevis for at de andre har handlet, mens man selv f.eks.
var syg, eller at man i den pågældende sag havde
protesteret vildt og voldsomt.
Det handler både om ledelsen og bestyrelsen.
Er bestyrelsesansvaret blevet skærpet?
Det kan ikke mere diskuteres, om de senere års ændringer
i lovgivningen har virket skærpende på bestyrelsens
ansvar. Det har været politikernes klare mål at indskærpe
bestyrelsesmedlemmerne en øget agtpågivenhed
og professionel adfærd.
Især reglerne om selskabets kapitalberedskab og reglerne
om forretningsordenen for børsnoterede aktieselskaber,
vil virke normsættende/udfyldende og dermed i praksis
36

lette muligheden for at gøre ansvar gældende mod det
enkelte bestyrelsesmedlem.
Hvad siger domstolene?
UfR 1959.421 SH:
Et par bestyrelsesmedlemmer var eftergivende og passive
over for en hovedaktionær, som blandede sin egen
økonomi sammen med selskabets. Sø- og handelsretten
fandt, at bestyrelsesmedlemmerne havde forsømt at
opfylde deres tilsynspligter, og de blev derfor dømt.
UfR 1962.151 H:
Et andelsselskabs bestyrelsesformand var for passiv i sit
tilsyn med de ansatte, og selskabet kom til at lide tab på
grund af ulovligheder hos en bestyrer. Højesteret fandt,
at bestyrelsesformanden havde forsømt sin tilsynspligt,
og han blev derfor dømt.
UfR 1962.452 H:
Et ejendomsselskabs bestyrelse havde ikke opdaget, at
låneprovenuerne fra pantsætning af selskabets ejendomme
ikke blev anvendt i selskabet, men til uvedkommende
formål. Højesteret fremhævede, at bestyrelsesmedlemmerne
ganske vist ikke havde haft pligt til et
nøje indseende med alle detaljer i de omfattende transaktioner,
men at de ikke havde foretaget de undersøgelser
og den kontrol, man kunne kræve af dem, og de blev
derfor straffet efter den bestemmelse i daværende
aktieselskabslov (§ 47), der nærmest svarer til den
nuværende (SL § 115 og 116).
UfR 1966.732 SH:
To bestyrelsesmedlemmer var sagsøgt for gennem deres
svigtende tilsyn at have muliggjort, at det tredje bestyrelsesmedlem,
som var hovedaktionær, trak betydelige
midler ud af selskabet. Han blev (selvfølgelig) selv dømt,
men de to andre blev frifundet.
UfR 1974.1005 H:
Bestyrelsen udsendte et cirkulære om selskabets forhold,
men den baserede sig på tal, der var ca. 1/2 år
gamle, og som endda viste sig at være forkerte. De syv
højesteretsdommere delte sig med 4 for frifindelse og 3
for domfældelse.
UfR 1979.777 V:
Bestyrelsen forholdt sig passiv overfor, at pengene
sivede ud af selskabet gennem hovedaktionærens
ulovlige udtræk af midler. De ville have kunnet sætte sig
nærmere ind i forholdet ved at gennemgå selskabets
regnskaber. De fandtes at have tilsidesat deres tilsynspligter
og dømtes.
Vestre Landsrets dom af 22. oktober 1984:
Der er tale om en udtrykt udløber af straffedommen i
UfR 1985.940 H. Bestyrelsen forholdt sig passiv over for
hovedaktionærens udtræk af midler, og de dømtes alle.
De skulle ifølge landsretten have reageret for at forhindre
yderligere udtræk, og det ændrede ikke ved deres
»almindelige forpligtelser som bestyrelsesmedlemmer«,
at de (blandt andet som medarbejdere i selskabet) »hver
for sig har befundet sig i et afhængighedsforhold, der
har medført, at de har følt sig begrænset i deres muligheder
for at reagere og varetage selskabets interesser«.
UfR 1984.1115 SH:
Her blev en bestyrelse omvendt frifundet for et erstatningskrav
med den (hoved)begrundelse, at bestyrelsen
havde opfyldt sine pligter efter § 54. Sø og handelsretten
understreger direkte, at de overvågede selskabet grundigt,
og at de havde opfyldt pligterne efter § 54 med
hensyn til ledelsen af selskabet.
UfR.1997.283H. Dokoff-sagen.
Bestyrelsesformand erstatningsansvarlig for tab påført
selskaber efter hans udtræden af bestyrelserne.
Advokat A var bestyrelsesformand og B var almindeligt
bestyrelsesmedlem i to investeringsselskaber S1 og S2
fra oktober 1986 til deres udtræden af bestyrelserne
henholdsvis den 25. og 18. februar 1987. S1 og S2 var
derefter uden bestyrelser, indtil de blev erklæret konkurs
i januar og februar 1988. Under bobehandlingen
konstateredes det, at S’ direktør D, der samtidig havde
været det eneste tilbageværende bestyrelsesmedlem, og
som havde kunnet tegne S alene, i tiden efter 30. april
1987 havde misbrugt sin dispositionsadgang over S’
midler, hvorved S blev påført tab. B blev frifundet for
erstatningskrav mod ham. Derimod blev A dømt til at
betale 2,5 mio. kr. i erstatning, da det efter de oplysninger,
der forelå ved hans udtræden, måtte fremstå som en
så nærliggende risiko, at D ville misbruge sin dispositionsadgang
i S, at A havde handlet uforsvarligt ved uden
nærmere underretning til investorerne at træde tilbage
som bestyrelsesformand og dermed lade D alene tilbage i
ledelsen.
U.f.R.1998.1137
H. Odense Kammeraterne. Medlemmer af bestyrelsen for
professionel fodboldklub erstatningsansvarlige for
kreditorers tab ved fortsat drift. Efter at et aktieselskab,
der drev en professionel fodboldklub, var blevet erklæret
konkurs den 5. januar 1990, påstod boet 5 medlemmer
af selskabets bestyrelse tilpligtet at betale erstatning
for tab ved fortsat drift af selskabet i 1989. Højesteret
tiltrådte, at konkursboet kunne gøre det erstatningsansvar
gældende, som bestyrelsens medlemmer måtte have
pådraget sig ved uforsvarligt at fortsætte selskabets drift.
På et bestyrelsesmøde i marts 1989 forelå årsregnskabet
for 1988 som - trods indtægtsføring og aktivering af
kontraktrettigheder vedrørende spillerstaben med ca.
500.000 kr. - viste et underskud på ca. 350.000 kr. og
tab af hele egenkapitalen. På et møde den 4. april 1989,
hvor et resultatbudget for 1989 blev gennemgået, burde
bestyrelsen have indset, at videreførelse af selskabet ikke
var mulig uden yderligere tab, og bestyrelsen havde
derfor handlet uforsvarligt ved at fortsætte driften. Som
sagen forelå for Højesteret, blev der ved opgørelsen af
tabet ved den fortsatte drift taget udgangspunkt i den i
en skønserklæring opgjorte forskel på ca. 1,7 mio. kr.
mellem underbalancen henholdsvis den 4. april 1989 og
den 5. januar 1990. Forskellige forhold vedrørende den
opgjorte underbalance pr. 4. april 1989, herunder
omfanget af konkursregulering af spillernes lønkrav,
måtte imidlertid medføre en nedsættelse af forskelsbeløbet.
De kreditorer, der måtte kunne anses at have accepteret
tabsrisikoen, indgik i underbalancen på de to tidspunkter
med i alt væsentligt samme beløb, og der var derfor
ikke grundlag for at nedsætte forskelsbeløbet yderligere.
Tabet fastsattes herefter skønsmæssigt til 1 mio. kr. Der
var ikke grundlag for i medfør af aktieselskabslovens §
143, stk. 1, (SL § 363), at lempe ansvaret for nogen af
bestyrelsesmedlemmerne.
37

I det indbyrdes forhold skulle hele erstatningen betales
af bestyrelsesformanden, en advokat, hvis erstatningsansvar
var dækket af en ansvarsforsikring, jf. erstatningsansvarslovens
§ 25, stk. 2, 2. pkt.
Mindship Fonden
En direktør og et medlem af bestyrelsen i en fond
erstatningsansvarlige for tab lidt ved fondens drift af en
restaurant. Advokat dømt for Mindship-konkurs i
Højesterets oktober 2005.
I 1995 stiftedes Mindship Fonden, F, der skulle danne
rammen om en række kulturaktiviteter i Kulturbyåret
1996. I tilknytning hertil åbnede F en restaurant, men i
november 1996, da F’s aktiver var ca. 4 mio. kr., og
passiverne var ca. 20 mio. kr., blev F erklæret konkurs.
Boet, B, anlagde erstatningssag mod F’s direktør, D, og 4
bestyrelsesmedlemmer, idet F gjorde gældende, at de
havde pådraget sig erstatningsansvar for boets udækkede
gæld ved ikke at have indstillet F’s udgiftskrævende
aktiviteter på et tidligere tidspunkt. Landsretten
fandt D erstatningsansvarlig og pålagde ham en erstatning
på 1,5 mio. kr., men frifandt bestyrelsesmedlemmerne.
B ankede dommen til Højesteret for så vidt angår
et af bestyrelsesmedlemmerne, A, der var advokat.
Højesteret udtalte bl.a., at bestyrelsen i juni 1996 var
blevet gjort bekendt med, at F i strid med bestyrelsens
beslutning havde iværksat etableringen af restaurationsvirksomheden
og derved havde pådraget F betydelige
forpligtelser ud over de oprindeligt budgetterede, at
bestyrelsen havde undladt at træffe de fornødne foranstaltninger
til at sikre en forsvarlig drift, at det på et
møde den 23. september 1996 kunne konstateres, at F’s
kapital var tabt, og at F var stærkt illikvid, og at restaurationsdriften
var tilrettelagt og foregik på en måde, der
indebar fundamentale svigt i økonomi- og kassefunktionen,
som det ikke var lykkedes at afhjælpe. I hvert
fald den 23. september 1996 burde det derfor have stået
A klart, at det kun var forsvarligt at fortsætte driften,
hvis det skete på en måde, der sikrede, at der ikke
stiftedes yderligere gæld, at eksisterende gæld ikke blev
nedbragt, og at varekøb fremover skete mod kontant
betaling. Det var derfor en ansvarspådragende fejl, at A
ikke tog skridt til at sikre, at bestyrelsen besluttede, at
disse retningslinjer skulle iagttages ved den fremtidige
drift. A fandtes herefter erstatningsansvarlig for de
betalinger af gammel gæld, der uberettiget havde fundet
sted efter denne dato, og for stiftelse af ny gæld efter
dette tidspunkt, og pålagdes en erstatning til B på 3,6
mio. kr.
UfR 2007/497H
Direktions- og bestyrelsesansvar
Denne sag drejede sig om et rejseselskab (»A«), som blev
grundlagt med en egenkapital på l mio. kr. Allerede 10
måneder senere gik A konkurs med en gæld på 38 mio.
kr. og en negativ egenkapital på 37 mio. kr. Konkursboet
(»K«) anlagde sag mod A’s direktør (»D«), 4 bestyrelsesmedlemmer
(»B«) og mod A’s reelle daglige leder (»L«)
med påstand om delvis erstatning for det tab, som var
opstået på grund af den gæld, der var oparbejdet i A
inden konkursen. Landsretten frifandt D, B og L.
Landsrettens afgørelse blev efterfølgende ændret af
Højesteret, idet Højesteret fandt, at A var blevet drevet
på en måde, som var klart uforsvarlig, idet en væsentlig
del af rejserne var blevet solgt til en pris som end ikke
dækkede A’s direkte omkostninger. Højesteret fandt
endvidere, at B i det hele havde forsømt sin forpligtelse
til at føre tilsyn med A’s økonomi og forhold (jf. aktieselskabslovens
§ 54, stk. 3), (SL § 123), hvorfor B havde
udvist betydelig uagtsomhed. De sagsøgte D, B og L blev
alle dømt til solidarisk at betale kreditorernes tab. Der
var ikke grundlag for at lempe ansvaret. I det interne
forhold skulle D og L friholde B. I forholdet mellem D
og L skulle L friholde D, idet L havde været den reelle
daglige leder af selskabet.
Hvad kan vi lære af det ?
Man kan af disse domme fremdrage nogle udsagn fra
domstolene til nærmere afgrænsning af § 54 (SL § 123) i
hvert fald i erstatningsretlig henseende, nemlig følgende:
• man må i bestyrelsen ikke være eftergivende og
passiv f.eks. over for en stærk direktør
(UfR 1959.421 SH),
• man skal i bestyrelsen også sørge for effektivt tilsyn
med ansatte, som disponerer over selskabets midler
(UfR 1962.151 H),
• man har ganske vist ikke pligt til et nøje indseende
med alle detaljer i komplicerede sager
(UfR 1962.452 H),
• men man skal foretage de undersøgelser og den
kontrol, som konkret er nødvendig (samme dom),
• man må ikke forholde sig passiv over for noget, der
kan indebære, at penge strømmer ud af selskabet
(UfR 1979.777 V og den utrykte Vestre Landsretsdom),
• man skal overvåge selskabet grundigt
(UfR 1984.1115 SH).
• man kan ikke trække sig tilbage og være passiv, når
man er et ansvarligt bestyrelsesmedlem. Man er også
ansvarlig for sine undladelser.
(UfR 1997, 283 H) og
• man skal begrænse tabet for kreditorerne. Er selskabet
på vej ned, er betyrelsesmedlemmerne nødsaget
til at gribe ind på det rigtige tidspunkt. (UfR 1998,
1137 H) og Mindship-konkursen.
38

5. Vedtægter og forretningsorden
Aktieselskaber og anpartsselskaber skal begge have
vedtægter og forretningsorden.
Vedtægter
Efter (SL § 28 og 29) skal vedtægterne i et aktieselskab
minimum indeholde visse punkter, f.eks. noget om
selskabets navn og formål.
Herudover er der i aktieselskabsloven regler, som
selskabet kan benytte, hvis de er præciseret i vedtægterne,
f.eks. særlige rettigheder for nogle aktier.
Endelig kan vedtægterne indeholde bestemmelser, som
fraviger loven, men kun når dette er muliggjort i loven,
f.eks. (SL § 101), hvorefter generalforsamlingen ledes af
en dirigent, som vælges af generalforsamlingen blandt
aktionærerne, med mindre vedtægterne måtte bestemme
noget andet.
I vedtægterne skal optages bestemmelser, som måtte
være truffet om
1) særlige rettigheder for nogle aktier, jf. (SL § 29)
2) indskrænkninger i aktiernes omsættelighed, jf.
(SL § 29)
3) pligt for aktionærer til at lade selskabet eller andre
indløse deres aktier helt eller delvis, jf. (SL § 69),
4) aktionærers ret til at se aktiebogen, jf. (SL § 29).
5) begrænsninger i bestyrelsesmedlemmers og direktørers
tegningsret i henhold til (SL § 135)
6) elektronisk deltagelse i generalforsamling (elektronisk
generalforsamling), jf. (SL § 77) eller
7) anvendelse af elektroniske dokumenter og elektronisk
post i stedet for papirbaserede dokumenter
(elektronisk kommunikation) i kommunikationen
mellem selskabet og aktionærerne, jf. (SL § 77) .
Vedtægterne vedtages af generalforsamlingen og indsendes
til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Senere
ændringer i vedtægterne skal også vedtages af generalforsamlingen
og indsendes til styrelsen.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har ikke nogen egentlig
kontrollerende eller tilsynsførende myndighed, som
f.eks. Finanstilsynet.
Styrelsen skal dog prøve de indsendte dokumenter, og
lider de af fejl og mangler, skal de returneres. Således
skal styrelsen se efter, om vedtægterne indeholder
lovens minimumskrav. (SL §§ 28 og 29) og (SL §§ 9 og
58 som kun omtaler en 2 ugers regel).
Vedtægterne kan, bortset fra få undtagelser, kun
ændres af generalforsamlingen (SL §§ 105 og 106).
Hertil kræves mindst 2/3 af de afgivne stemmer samt 2/3
af aktiekapitalen repræsenteret på generalforsamlingen.
Efter (SL § 105) kræves almindeligt flertal. Falder
afstemningstemaet under SL § 105, kan generalforsamlingens
flertal, men dog mindre end gældende efter (SL
§ 106), overføre forslaget til selskabets datterselskab og
dér gennemføre forslaget. Kopi af selskabets vedtægter
kan af enhver fås i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Forretningsorden
Efter (SL §§ 123 og 130) skal bestyrelsen med en forretningsorden
træffe nærmere bestemmelse om udførelsen
af sit hverv.
Bestyrelsen skal altså have en forretningsorden. Der er
endnu nogle bestyrelser, som ikke har fået én, selvom
den tidligere AS-lov § 56, nuværende indholdsmæssigt
SL §§ 123 og 130 har været gældende siden 1974.
Forretningsordenen udformes og vedtages af bestyrelsens
flertal. Der er ikke i aktieselskabsloven noget
krav til forretningsordenens indhold.
Bestyrelsens og tilsynsrådets
forretningsorden
Hvis bestyrelsen eller tilsynsrådet i et kapitalselskab
består af flere medlemmer, skal der ved en forretningsorden
træffes nærmere bestemmelser om udførelsen af
bestyrelsens eller tilsynsrådets hverv.
Ved udformningen af forretningsordenen skal der tages
udgangspunkt i kapitalselskabets virksomhed og behov.
SL § 130.
I den forbindelse bør bestyrelsen eller tilsynsrådet
særligt overveje, om forretningsordenen skal indeholde
bestemmelser om konstitution, arbejdsdeling, tilsyn
med direktionens daglige ledelse, føring af bøger, protokoller
m.v., skriftlige og elektroniske møder, tavshedspligt,
suppleanter, regnskabskontrol, underskrivelse af
revisionsprotokol og sikring af tilstedeværelsen af det
nødvendige grundlag for revision.
Bestyrelsens eller tilsynsrådets forretningsorden i
statslige aktieselskaber skal senest 4 uger efter udfærdigelsen
offentliggøres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens itsystem.
Samme frist gælder, når et aktieselskab bliver et
statsligt aktieselskab efter kapitel 20 eller der sker
ændringer i et statsligt aktieselskabs forretningsorden.
I børsnoterede og statslige aktieselskaber kan/skal
forretningsordenen efter 1. august 1993 mindst indeholde
bestemmelser, der:
1) fastlægger bestyrelsens konstitution og beslutningsdygtighed,
samt med hvilket interval der skal
afholdes møder,
2) fastlægger retningslinier for arbejdsdelingen,
herunder forretningsgange, bemyndigelser og
instrukser, mellem bestyrelsen og direktionen eller
andre etablerede organer,
3) fastlægger, hvorledes bestyrelsen fører tilsyn med
direktionens ledelse af selskabets virksomhed og
med datterselskaber,
4) fastlægger retningslinier for oprettelse og føring af
bøger, fortegnelser og protokoller efter denne lov,
5) pålægger bestyrelsen at tage stilling til selskabets
organisation såsom regnskabsfunktion, intern
kontrol, edb-organisation og budgettering,
6) pålægger bestyrelsen at skaffe sig de oplysninger,
der er nødvendige til opfyldelse af dens opgaver,
7) pålægger bestyrelsen af følge op på planer, budgetter
og lignende samt tage stilling til rapporter om
selskabets likviditet, ordrebeholdning, væsentlige
dispositioner, overordnede forsikringsforhold,
finansieringsforhold, pengestrømme og særlige
risici,
39

8) pålægger bestyrelsen at tage stilling til indholdet af
revisionsprotokollen forud for dennes underskrivelse,
9) pålægger bestyrelsen at gennemgå selskabets perioderegnskaber
og lign. i løbet af hvert regnskabsår, og
herunder vurdere budgettet og afvigelser herfra, samt
10) pålægger bestyrelsen at sikre tilstedeværelsen af det
nødvendige grundlag for revision, herunder tage
stilling til, om der er behov for intern revision.
Forretningsordenen skal ikke indsendes til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen.
Dette gælder dog ikke for statslige aktieselskaber.
Bestyrelsens forretningsorden skal her indsendes til
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med henblik på offentliggørelse.
Foretages der senere ændringer i selskabets forretningsorden,
skal den ændrede forretningsorden indsendes,
så den er modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
senest 4 uger efter, at ændringen er foretaget.
Et selskab, som senere bliver et statsligt aktieselskab,
skal senest 4 uger efter, at selskabet er blevet et statsligt
aktieselskab, indsende en forretningsorden, der opfylder
lovens krav, til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Det er en god ide at have en forretningsorden. Et stykke
papir som indeholder de procedureregler, bestyrelsesmedlemmerne
har aftalt med hinanden. Så behøver
bestyrelsesmedlemmerne ikke at kunne huske, hvad der
er aftalt. Kommer der et nyt bestyrelsesmedlem, kan han
læse sig til proceduren og skal ikke overlades til tilfældige
spørgsmål og svar.
Forretningsordenen er vigtig ved uenighed. Det er her,
den skal vise sin styrke. Hvis først man er blevet
uenige om proceduren, kan det bagefter være vanskeligt
at blive enige om en forretningsorden. Forretningsordenen
kan f.eks. indeholde noget om følgende punkter:
• Konstituering af bestyrelsen
• Valg af formand og eventuel næstformand
• Antal bestyrelsesmøder
• Indkaldelsesvarsel
• Indkaldelsesform
• Hvor skal møderne afholdes
• Minimumskrav til bilagsmateriale
• Proceduren ved afholdelse af ekstraordinært bestyrelsesmøde
• Bestyrelsesmødernes forløb
• Hvor mange skal der være til stede, for at bestyrelsen
er beslutningsdygtig
• Bestyrelsesprotokollens førelse og brug
• Bestyrelsens ansættelseskompetence
• Tegningsrettigheder
• Indkaldelse af generalforsamling
• Fortrolige dokumenters behandling
• Proceduren for opfyldelse af informationspligten
• Proceduren for indkaldelse af suppleanter
• Proceduren for ændring af forretningsordenen.
Se også bilag 2 bagerst.
40

6. Selskabets ledelse
Bestyrelse og direktion
Reglerne om bestyrelsen og direktionen findes i Selskabsovens
kap. 7 (SL kap. 7).
Bestyrelsen og direktionen er selskabets ledelse. Et
aktieselskab skal have en bestyrelse eller et tilsynsråd på
mindst 3 medlemmer. (SL § 111).
Et anpartsselskab skal mindst have en direktør. Kan der
i et ApS vælges ME, skal der også være en bestyrelse
eller et tilsynsråd på mindst 3. SL § 111.
Selskabets ledelse har ansvaret for virksomhedens drift.
På den ene side over for de ansatte og samfundet og på
den anden side over for aktionærerne og kreditorerne.
I praksis er der meget stor forskel på, hvor meget bestyrelsen
blander sig i den daglige drift. Nogle bestyrelser
mødes en gang om året umiddelbart før generalforsamlingen.
Denne type bestyrelser bliver der færre og færre
af. Andre mødes en gang om måneden.
Hvilke selskaber kan få ME ?
Hvilke selskaber er omfattet af bekendtgørelsen (DNB)
som giver ret til ME ?
Følgende selskaber skal give deres medarbejdere adgang
til at vælge ME, hvis betingelserne i bekendtgørelserne
er opfyldt.
A/S, ApS, partnerselskab P/S, jf. (SL § 140).
Andre selskaber, som ikke er nævnt ovenfor, kan ved
lov være tillagt samme forpligtigelse som A/S’erne m.fl.
Som f.eks. :
Erhvervsdrivende fonde, jf. LOEF § 22.
Andelskasser og sammenslutningen af andelskasser, jf.
LOFV 88.
Garant sparekasser, jf. LOFV § 84
Gensidige forsikringsselskaber, jf. LOFV § 114.
Tværgående pensionskasser, jf. LOFV § 116.
Andre selskaber kan i deres vedtægter give deres
medsrbejdere plads i bestyrelsen. Men kun hvis det i
vedtægterne er nævnt, at selskabet vil følge bekendtgørelsen
(DNB), er ME’eren omfattet af rettigheder/pligter i
bekendtgørelsen.
Selvejende institutioner (ikke erhvervsdrivende fonde),
men ikke foreninger.
Hvis ikke vedtægterne nævner bekendtgørelsen, vil
ME’erne være at betragte som indsat af ejerne (generalforsamlingen).
Valg af ME
Se bilag om JA/NEJ afstemning, hvordan kommer jeg i
gang, bilag 19 B.
ME betyder MEDARBEJDERVALGT BESTYRELSES-
MEDLEM. Betegnelsen ME stammer fra Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens edb registrering hvor der skal bruges
forkortelser.
Valgbekendtgørelsen DNB bruger SELSKABS - eller
KONCERNREPRÆSENTATION.
Et selskab anses for i de sidste 3 år at have beskæftiget
gennemsnitligt mindst 35 medarbejdere, når det for de
sidste 12 kvartaler har indbetalt et beløb svarende til 105
gange 45 halve ugebidrag.
Halve ugebidrag fordi ATP bidrag gradueres efter den
ansattes beskæftigelsesgrad hos arbejdsgiveren. Så 45
halve ugebidrag svare sådan ca. til 35 ansatte på halv
tid.
Der kan kun medregnes personer som er lønmodtagere i
alderen 16 - 66 år. Undtaget er direktører anmeldt til
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Man betaler kun ATP
bidrag fra det fyldte 16. år.
I selskaber, der i de sidste 3 år har beskæftiget gennemsnitligt
mindst 35 medarbejdere, har selskabets medarbejdere
ret til at vælge et antal medlemmer af bestyrelsen
og suppleanter.
Den treårsperiode, indenfor hvilken der gennemsnitligt
skal være ansat mindst 35 medarbejdere, er den periode,
der ligger 3 år forud for datoen for JA/NEJ-afstemningen.
Altså hverken de 3 foregående kalenderår eller
de 3 foregående regnskabsår.
3 års perioden regnes fra selskabets registrering som
aktieselskab hos Erhvers- & Selskabsstyrelsen.
Valgproceduren kan ikke igangsættes før 3 års perioden
er udløbet.
Har selskabet 35 eller flere ansatte, kan disse vælge et
antal bestyrelsesmedlemmer svarende til halvdelen af de
aktionærvalgte. Dog mindst 2, (SL § 140).
Udgør antallet af selskabsrepræsentanter, der skal
vælges, ikke et helt tal, afrundes opad.
Hvis der før 1. marts 2010 ved udløbet af fristen for
opstilling af kandidater til valget som selskabsrepræsentanter
og som suppleanter var opstillet færre end det
antal kandidater, der skulle vælges, kunne valg ikke
afholdes.
Efter 1. marts 2010 har medarbejderne ret til at opstille
færre kandidater og suppleanter end det antal medarbejderne
har ret til at vælge.
Afgørende for antallet af medarbejderrepræsentanter er
det konkrete antal bestyrelsesmedlemmer, som er valgt
af generalforsamlingen eller andre på tidspunktet for
bekendtgørelsen af valgdatoen, som skal ligge mellem 6
og 10 uger før valgdatoen.
Valg af ME i andre selskaber
Andre selskaber kan være AS eller ApS med mindre
end 35 ansatte. Eller selvejende institutioner, interessentskaber,
andelsselskaber eller kommanditselskaber.
Her gælder reglen i (SL §§ 140 og 143), hvor efter
vedtægterne i de pågældende selskaber kan tillægge
medarbejderne samme ret til repræsentation som nævnt
under SL § 140.
41

I så tilfælde skal reglerne i (DNB § 14). Her efter gælder,
at hvis vedtægterne giver mulighed for medarbejder
valgte bestyrelsesmedlemmer skal bekendtgørelserne
følges.
Det antages dog, at vedtægterne i denne situation kan
fastsætte antallet af ME'ere ubundet af antallet af generalforsamlingsvalgte.
Case: Frøs Herreds Sparekasse
Sparekassen er en selvejende institution hvis vedtægter
bestemmer at bestyrelsen består af 10 medlemmer,
hvoraf de 2 vælges af medarbejderne. Efter Lov om
Finansiel Virksomhed § 84 gælder reglerne om antal
ME'ere i ASL § 49, (SL § 140) også for sparekasser.
Altså skulle der her i sparekassen kunne vælges 4 og
ikke 2. Men det antages at lige hvad angår antallet af
ME'ere kan sparekassens repræsentantskab i sine
vedtægter bestemme antallet. Til gengæld vil de 2
repræsentations bekendtgørelser skulle følges.
Case: Skive Sparekassens Fond/Sparbank Vest A/S
Repræsentation i fondens bestyrelse skal fremgå af
fondens vedtægter, fondatsen. Efter lov om erhvervsdrivende
fonde har medarbejder samme ret til selskabs- og
koncernrepræsentation som i A/S. Men fondens vedtægter,
herunder bestemmelsen om antal ME repræsentanter,
kan ikke ændres uden fondsmyndighedens godkendelse.
I følge praksis vil de berørte rettighedshavere
skulle høres og give deres samtykke til en evt. ændring.
Hvis vedtægterne ikke henviser til A/S-loven, anses ME
valgt af andre, hvilket betyder, at de ansatte kan vælge
bestyrelsesmedlemmer, så snart antallet når op på
lovens krav, og den fornødne tid er gået. Flertallet af
bestyrelsens medlemmer skal vælges af generalforsamlingen,
(SL § 120).
Er selskabet og de ansatte enige om, at der skal være
ME, men selskabet ønsker ikke at ændre vedtægterne,
skal der afholdes JA/NEJ afstemning for at et valg kan
blive gyldigt.
Til de aktionærvalgte medregnes også bestyrelsesmedlemmer,
som i henhold til en bestemmelse i vedtægterne
er valgt af offentlige myndigheder eller af andre. For
selskaber hvis vedtægter ikke skal indeholde hjemmel
for en offentlig repræsentant i bestyrelsen, fordi hjemlen
direkte er udtrykt i loven, medregnes den offentlige
repræsentant ikke som “aktionærvalgt”, og tæller derfor
heller ikke med ved beregningen af antallet af ME.
Den offentlige repræsentant udnævnes af erhvervsministeren
for 4 år ad gangen.
Ændring af antal ME i valgperioden
Antallet af ME ændres ikke i valgperioden, selvom
antallet af vedtægtsbestemte bestyrelsesmedlemmer
ændres. En eventuel forøgelse eller formindskelse af
antallet af ME må finde sted i forbindelse med nyvalg.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er af den opfattelse, at
det er aktionærernes og ledelsens ansvar at sikre, at de
generalforsamlings valgte altid er i flertal i bestyrelsen.
Dette gælder dog ikke i det tilfælde hvor antallet af
generalforsamlingsvalgte uden egen skyld kommer
under den i (SL § 120), fastsatte grænse. Hvorefter
flertallet af bestyrelsens medlemmer skal vælges af
generalforsamlingen.
Nedsættes antallet af generalforsamlingsvalgte, så disse
ikke mere har flertallet, foreskriver Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,
at reducere antallet af ME'ere med det
nødvendige antal efter forhandling med den øvrige
bestyrelse. Den ME som er valgt med det laveste stemmeantal
træder først ud af bestyrelsen og så fremdeles til
de generalforsamlingsvalgte igen har flertal i bestyrelsen.
Det er de ME'ere som aktuelt sidder i bestyrelsen, hvis
stemmetal er afgørende.
Det er kun de som har valgt bestyrelsesmedlemmerne
som kan bestemme, at de skal forlade bestyrelsen.
Direktion eller generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer
kan ikke beslutte at ME skal forlade bestyrelsen.
Det er formentligt kun nødvendigt at reducere med det
antal der giver de generalforsamlingsvalgte flertal, altså
ikke med så mange at de generalforsamlingsvalgte udgør
dobbelt så mange som ME'erne.
ME er valgt for 4 år ad gangen. De øvrige bestyrelsesmedlemmer
vælges for en periode, som vedtægterne
bestemmer, dog max. 4 år ad gangen. Genvalg kan finde
sted.
Suppleanter
Valgperioden gælder også for suppleanter. De aktionærvalgte
bestyrelsesmedlemmer behøver ikke at have
suppleanter.
De aktionærvalgte kan ikke supplere sig selv. Suppleanter
træder i bestyrelsesmedlemmernes sted ved disses
fravær. Men også når et bestyrelsesmedlem er midlertidigt
fraværende, f.eks. på grund af sygdom, bortrejse
eller arbejde.
Regler om, hvornår og hvordan suppleanten skal indkaldes,
vil være praktisk at optage i vedtægterne eller
bestyrelsens forretningsorden. Bestyrelsen er ikke
forpligtet til af sig selv at indkalde suppleanten, fordi et
bestyrelsesmedlem er forhindret i at deltage i et eller et
par bestyrelsesmøder.
Men en suppleant har ret til at møde i stedet for det
fraværende bestyrelsesmedlem, hvis denne har udtrykt
ønske herom og selv er forhindret i at give møde.
Meddelelse om fravær skal gives til bestyrelsens formand,
som også er den der har pligt til at indkalde
suppleanten. Bestyrelsen skal under disse omstændigheder
give suppleanten adgang til mødet, (SL §
124,2).
Vedtægter og/eller forretningsorden, som kun vil indkalde
suppleanter ved varigt forfald, vil blive krævet
ændret af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Suppleanten har helt samme rettigheder og forpligtelser
som det bestyrelsesmedlem, de erstatter.
Suppleanter skal kunne supplere
Suppleanten skal altså kunne træde ind i stedet for ME,
endog med ret kort varsel.
Det kræver, at suppleanten har fulgt med i bestyrelsesarbejdet.
For hele tiden at kunne være ajourført med bestyrelsesarbejdet,
må ME holde sin personlige suppleant
løbende orienteret. Suppleanten skal altid være opdateret.
Ansvaret for opdateringen har ME.
42

Efter Erhvervsministeriets opfattelse vil bestyrelsen
eventuelt kunne afgrænse tavshedspligten således, at
forhandlingerne om nærmere angivne emner ikke må
røbes uden for den personkreds, der har deltaget i det
pågældende bestyrelsesmøde. I så fald vil en bestyrelsessuppleant,
der ikke har deltaget i mødet, ikke kunne
orienteres. Det forudsætter, at der er taget konkret
stilling til orienteringen af suppleanten, hvis referat
forbuddet skal være gældende.
Ministeriets opfattelse afgøres endeligt af domstolene,
som indtil nu aldrig har haft forelagt spørgsmålet.
Direktøren for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har udtalt
sig som enig i, at ME'eren skal orientere sin suppleant.
En særlig situation opstår, såfremt ME og den personlige
suppleant ikke længere er ansat i selskabet. I så
tilfælde skal der afholdes et suppleringsvalg.
Ved valget skal der vælges et bestyrelsesmedlem og en
suppleant. Der skal ikke foretages suppleringsvalg, hvis
kun suppleanten mangler. Jf. bekendgørelse kap. 6.
I stedet for suppleringsvalg, kan de ansatte forlange
nyvalg af samtlige ME og deres suppleanter. I begge
tilfælde sidder de valgte den oprindelige 4-årige periode
ud.
ME’ere som går på orlov eller får tjenestefrihed bør
overlade deres bestyrelsesplads til suppleanten. Men er
ikke forpligtiget til det. En faglig voldgiftssag af 5.
oktober 1994, MD Foods amba mod HK, med 3 højesteretsdommere
som opmænd, udtaler at en ansat kan
vælges og bevare sin status som tillidsmand under
orlov. Han må anses som ansat, men med arbejdspligten
som midlertidigt suspenderet.
Det permanente valgudvalg
I begge situationer træder det permanente valgudvalg i
funktion.
Valgudvalgets sammensætning: I selskaber, hvor der er
SU, skal flertallet af valgudvalgets medlemmer vælges af
de ansatte i SU blandt de ansatte i selskabet. Mindretallet
i valgudvalget vælges af selskabets bestyrelse. I
selskaber, hvor der ikke er SU, skal selskabets bestyrelse
vælge hele valgudvalget, men stadig således at flertallet i
udvalget består af ansatte. Er der i virksomheden valgt
tillidsrepræsentanter, skal disse så vidt muligt være
repræsenteret.
Valgudvalget fortsætter sin eksistens så længe der er ME
i bestyrelsen. Det er vigtigt, at de faglige aktive fastholder
deres flertal i udvalget. Efter bekendtgørelserne er det
ikke en betingelse, at B-siden i SU er repræsenteret i
valgudvalget.
Man kan ikke være kandidat til ME-valget og fortsat
sidde i valgudvalget.
Ved udtræden af valgudvalget, suppleres dette af de,
som har ret til at vælge valgudvalget. Udvalget skal bestå
af mindst 3 medlemmer. Det vælger selv sin formand.
Formanden kan godt være fra B-siden. Udvalgets møder
kan foregå elektronisk. Udvalget skal fører en protokol
som skal underskrives af samtlige udvalgsmedlemmer.
Referaterne eller protokollen skal være tilgængelig for
ledelsen, aktionærerne og medarbejderne. Udvalgets
afgørelser kan ikke appeleres.
Afholdelse af valget og valgkomiteer
Valgudvalget er ansvarlig for den praktiske tilrettelæggelse
af valget. Selskabsbekendtgørelsen indeholder
ingen regler herom, men en fremgangsmåde med anvendelse
af valgbokse og stemmeurner, der overvåges af
valgudvalget, er almindeligt forekommende.
Afviklingen af valget besværliggøres, hvis selskabet
driver virksomhed på forskellige forretningsadresser og
medarbejderne derfor er spredt geografisk, eller hvis
medarbejderne arbejder i flerholdsskift. I så fald kan det
være praktisk, at valgudvalget nedsætter lokale valgkomiteer,
der kan bistå med afholdelse af valget, således
at det kan afholdes samtidigt på alle selskabets forretningsadresser.
Selskabsbekendtgørelsen indeholder
særlige regler for valgkomiteer.
Valgkomiteerne sammensættes på samme måde som
valgudvalget, jf. (DNB § 31). Valgkomiteerne skal derfor
sammensættes af repræsentanter for medarbejderne og
for ledelsen. Flertallet af valgkomiteernes medlemmer
skal bestå af repræsentanter for medarbejderne, og
mindst et af medlemmerne skal være medlem af selskabets
bestyrelse eller direktion.
Medarbejdernes repræsentanter i selskabets samarbejdsudvalg
vælger valgkomiteernes repræsentanter for
medarbejderne blandt alle selskabets medarbejdere.
De øvrige medlemmer af valgkomiteerne vælges af
bestyrelsen. Hvis der ikke findes et samarbejdsudvalg i
selskabet, udpeger bestyrelsen også medarbejdernes
repræsentanter blandt selskabets medarbejdere. Hvis der
er valgt tillidsrepræsentanter i selskabet, skal disse så
vidt muligt være repræsenteret i valgkomiteerne.
Medarbejdere, der er opstillet til valg eller genvalg til
bestyrelsen, kan ikke forblive medlemmer af valgkomiteerne
eller udpeges dertil.
Valgkomiteer nedsættes med et konkret valg for øje. Når
valget er afsluttet, ophører valgkomiteerne med at
eksistere. Der er altså ikke tale om et stående organ på
samme måde som valgudvalget.
Fredsvalg
Såfremt der ved udløbet af fristen for opstilling af
kandidater til valget som selskabsrepræsentanter og som
suppleanter alene er opstillet det antal kandidater, der
skal vælges, skal der ikke afholdes valg, men udpegning
finder sted som fredsvalg, hvis:
1. samtlige opstillede kandidater kan tilslutte sig
afholdelse af dette fredsvalg, og
2. der blandt disse opnås enighed om, hvilken selskabsrepræsentant
den enkelte suppleant i givet fald
skal indtræde for.
Ved bekendtgørelse senest 2 uger før den fastsatte
valgdato anses de opstillede kandidater som valgt som
henholdsvis selskabsrepræsentanter og suppleanter.
Reglen er altså, at bekendtgørelse skal følges indtil valg
skulle være afholdt. Valgudvalget og de opstillede kan
ikke gennemføre fredsvalg uden at følge bekendtgørelsens
procedure.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udtaler om en konkret
sag hvor proceduren ikke var fulgt, at spørgsmålet om
hvorvidt ME'erne var lovligt valgt måtte afgøres af
43

domstolene. Men at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,
hvis de blev opfordret ville skrive til virksomheden og
meddele, at proceduren skulle overholdes.
Spørgsmålet er dog hvilken praktisk betydning dette ville
få. Hvis selskabet og de ansatte accepterer fredsvalget og
rent faktisk lever efter det, vil de meget tekniske regler i
bekendtgørelsen næppe få den store betydning.
Afstemningen
Ved afstemningen om hvem der skal være ME og hvem
der skal være suppleant, udarbejder valgudvalget 2
stemmesedler. En for ME og en for suppleanterne.
Navnene på stemmesedlerne opføres i alfabetisk orden.
Afstemningen er hemmelig. Stemmesedlerne må derfor
ikke være nummererede. Afstemningen må ikke foretages
via e-mail. Der kan ikke stemmes via fuldmagt.
Stemmesedlerne må heller ikke registreres på en navneliste
når de modtages af valgudvalget. Heller ikke selvom
de modtages i lukkede kuverter som ved folketingsvalg.
Der kan ikke aftales valgforbund.
På et af dagbladene forsøgte man at komme uden om
fællestillidsmanden ved at etablere et valgforbund
mellem en ikke typograf og en typograf som ikke kunne
forventes at få mange stemmer.
Den stemmeberettigede kan sætte et antal krydser på
hver stemmeseddel, som svarer til halvdelen af det antal
ME som skal vælges.
Skal der vælges 2 ME, kan der afgives 1 stemme på hver
stemmeseddel.
Skal der vælges 3 ME, kan der afgives 2 stemmer på
hver stemmeseddel.
Kun en stemme på hver kandidat.
Der kan godt afgives færre stemmer end det maximalt
tilladte.
Ved stemmelighed trækkes lod.
Den suppleant som vælges med det fleste antal stemmer
er suppleant for den ME som har fået flest stemmer.
Hvem kan stemme ?
Stemmeberettiget er en ansat som er fyldt 15 år og har
beskæftigelse i selskabet såvel på tidspunktet for valglistens
offentliggørelse som på valgets tidspunkt.
Spørgsmålet om hvornår man er ansat, er overladt til
arbejdsretten. Man kan godt være ansat uden at være
omfattet af ATP og funktionærloven.
Er man f.eks. omfattet af sygelønsordning, ferieloven
eller indbetales ATP, er man stemmeberettiget.
Man kan som deltidsansat være ansat flere steder og
have stemmeret i flere selskaber. Det er også uden
betydning om løn udbetales som A eller B indtægt, blot
der trækkes kildeskat.
Avisbudene på de store dagblade, må således antages at
være stemmeberettiget.
44

Vikarer
Hvem er stemmeberettiget medarbejder i repræsentations
bekendtgørelsens forstand ? Svaret på det spørgsmål kan
give anledning til tvivl.
I første omgang er det valgudvalget som afgør tvivlen. I
sidste instans er afgørelsen et domstolsafgørelse.
Udgangspunktet er, at stemmeret har enhver som er
fyldt 15 år og som er ansat på afstemningstidspunktet,
jf. (DNB §§ 5 og 6).
Aflønningsformen af medarbejderen er uden betydning,
ligesom det er uden betydning, om medarbejderen er
ansat på deltid eller i en tids- eller opgavebegrænset
stilling.
Vikarer er omfattet af medarbejderbegrebet, hvis de er
ansat i selskabet, men ikke, hvis de er ansat i et vikarbureau.
Der er ikke noget i vejen for, at medarbejderen
tillige udfører arbejde for en eller flere andre virksomheder,
blot der også i relation til selskabet består et ansættelsesforhold.
D.v.s. at lønmodtageren udelukkende er
under instruks af brugervirksomheden.I Rosenberg
m.fl., A/S’ loven med kommentarer. 7. udg., 2007. side
350, note 7 til den tidligere AS-lov § 49, er refereret en
udtalelse fra det tidligere Handelsministerium, hvoraf
det fremgår, at medarbejdere, som lejlighedsvis udfører
arbejde for selskabet, men som i øvrigt har arbejdsmæssig
tilknytning til andre virksomheder, har valgret, hvis
de er ansat i selskabet såvel på tidspunktet for valglistens
offentliggørelse som på tidspunktet for selve valget.
Det er dog en betingelse, at de pågældende udfører
arbejde som lønmodtager for selskabet.
Personer, som udfører arbejde for selskabet af entrepriselignende
karakter, f.eks. på freelance basis eller
som konsulenter er derimod ikke omfattet af medarbejderbegrebet.
I Rosenberg m.fl., A/S’ loven med kommentarer. 6. udg.,
1999, side 251, refereres en sag, hvor det tidligere
Industriministerium konkluderede, at personer der var i
et arbejdsforhold af entrepriselignende karakter konkret
var omfattet af lønmodtagerbegrebet. Industriministeriet
lagde vægt på, at selskabet havde tegnet sygelønsforsikring
og i visse tilfælde indbetalt ATP-bidrag for de
pågældende.
En række momenter i ansættelsesforholdet kan pege i
retning af ikke stemmeret.
- Vikaren har ingen opsigelses frist.
- Vikaren kan selv sige op på stedet.
- Vikaren kan selv bestemme om han vil tage
dagens arbejde.
- Vikarens forhold til vikarbureauet må betegnes
som et ”netværks” tilhørs forhold.
Medarbejdere i opsagt stilling anses som medarbejdere
indtil opsigelsesperiodens udløb. Formuleringen af
(DNB § 4), hvor det anføres, at medarbejderen skal
udføre arbejde for selskabet, kunne tyde på, at opsagte
medarbejdere der fritstilles, ikke er omfattet af medarbejderbegrebet,
ligesom medarbejdere på lov-, overenskomst-
eller aftalebaseret orlov heller ikke ville være
omfattet. En så snæver forståelse ville imidlertid ikke
harmonere med ATP lovens regler om bidragspligt,
hvorefter både opsagte medarbejdere, der oppebærer løn
i opsigelsesperioden og medarbejdere, der har ret til at
oppebære dagpenge efter dagpengeloven omfattes af
ATP ordningen.
Mindretalsbeskyttelsen
Efter bekendtgørelsernes afstemningsregler, vil 1/3+1 af
de deltagende i afstemningen, kunne få valgt en ind i
bestyrelsen, når der skal vælges 2.
40%+1 af de deltagende i afstemningen, kan få valgt en
ind i bestyrelsen, når der skal vælges 3.
Eksempel:
1. Der skal vælges 2.
100 kan stemme ialt. Hver har en stemme.
90=45+45 70=35+35 66=33+33
10 30 34
100 100 100
2. Der skal vælges 3.
100 kan stemme ialt. Hver har to stemmer.
Men kun en stemme på hver kandidat.
90=60+60+60 60=40+40+40
10 40
100 100
Hvem kan vælges
Valgbar er en hver ansat som er myndig og som gennem
de sidste 12 måneder før valget har været uafbrudt
beskæftiget i selskabet.
I en sag fra efteråret 1990 om selskabsrepræsentation i
Københavns Lufthavn A/S, har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
udtalt, at de statstjenestemænd, der ved
selskabets overtagelse af driften gør tjeneste ved Københavns
Lufthavnsvæsen, og som bevarer deres ansættelsesforhold
til staten som statstjenestemænd, hverken
har valgret eller er valgbare til selskabets bestyrelse.
Folketinget har ændret denne bestemmelse så statstjenestemændene
nu har samme rettigheder som de overenskomstansatte.
Tilsvarende ordninger er vedtaget for
andre privatiserede offentlige institutioner, f.eks. Giro-
Bank.
45

I private selskaber, som divisionalisere, og etablere nye
datterselskaber som aktieselskaber, men beholder de
ansatte i moderselskabet, kan der ikke vælges ME’ere i
datterselskaberne når disse ikke selvstændigt har 35
ansatte.
Efter udløbet af opstillingsfristen, skal valgudvalget
foretage en undersøgelse af de foreslåede kandidaters
valgbarhed. I tvivlstilfælde afgøres sagen endeligt af
valgudvalget.
Valgudvalget optæller stemmerne. Stemmesedlerne må
ikke makuleres før alle i valgudvalget har godkendt
valget.
Honorar
I selskabets bestyrelse har alle medlemmer i princippet
samme rettigheder og forpligtelser. Herunder har ME
samme krav på honorar som de øvrige medlemmer. Dog
kan formanden få et særligt honorar. Typisk det dobbelte.
Det er dog tilladt at give bestyrelsesformanden et
højere honorar end de øvrige bestyrelsesmedlemmer.
Det er også tilladt at give bestyrelsesformanden honorar,
uden det er nødvendigt at give andre i bestyrelsen
honorar. Bestyrelsesmedlemmer, der har en særlig
ekspertise eller har tabt arbejdsfortjeneste, kan i ganske
særlige tilfælde honoreres højere end andre. Dog kun
hvis den tabte arbejdsfortjeneste eller en specialviden
kan dokumenteres.
- Men en specialviden skal virkelig være meget speciel for
at berettige til et særligt honorar. De aktionærvalgte
bestyrelsesmedlemmer er jo netop valgt, fordi de besidder
en særlig viden.
Det kan i vedtægterne bestemmes, at bestyrelsesmedlemmer
ikke har krav på honorar, hvis de samtidig er ansat
i virksomheden. Hvis en sådan vedtægtsbestemmelse
alene skal ramme ME, er den ulovlig.
Et par domstolsafgørelser har anerkendt vedtægter, som
udelukker bestyrelsesmedlemmer fra at få honorar i
bestyrelsen, hvis de får løn i virksomheden.
En østre landsretsdom fra 1986 vedrørende A/S International
Harvester Company udtaler:
»Det må ved aktielselskabsloven anses for overladt til
hvert enkelt selskab at træffe bestemmelse om, hvorvidt
hvervet som medlem af selskabets bestyrelse skal være
forbundet med honorar. Det følger hverken af aktieselskabsloven,
dens forarbejder eller af bekendtgørelsen om
arbejdstagers valg af bestyrelsesmedlemmer, at der på
dette punkt gælder nogen anden ordning for medarbejdervalgte
repræsentanter. Da reglernes formål ikke
kræver, at der ydes bestyrelseshonorar, og da et generelt
krav om ligestilling ikke kan anses for tilsidesat ved en
sagligt begrundet fast ordning, hvorefter kun ikkeansatte
modtager bestyrelseshonorar, vil der ikke kunne
gives medhold i påstanden om at der i denne sag skal
udbetales honorar.«
En tilsvarende dom er afsagt i sagen vedrørende A/S
Colgate Palmolive.
En dom fra 89 om Skelskør Bank udtaler, at omlægningen
af honorar til mødediæter, som kun skal udbetales
til de aktionærvalgte, ikke er i overensstemmelse med
bekendgørelsens § 36’s generelle ligestillingskrav. (DNB
§ 12).
ME kan give afkald på sit honorar. Afkald skal gives til
selskabet skriftligt og skal være uigenkaldeligt. I modsat
fald bliver ME beskattet af honoraret, som om han
modtog det i fuldt omfang. Nogle ME afleverer deres
honorar til klubkassen. I så tilfælde vil ME blive beskattet,
som om han selv fik det. I nogle selskaber har ME
givet afkald på honoraret og aftalt med selskabet, at
honoraret skal udbetales til klubkassen. Her er det altså
selskabet, som juridisk bestemmer, om de vil give
tilskud (honoraret) til klubkassen eller ikke.
Bestyrelsesmedlemmer og direktører kan lønnes såvel
med fast vederlag (honorar) som med tantieme. Dette
sidste er en procent af årets overskud, (SL § 138).
Vederlaget må ikke overstige, hvad der anses for sædvanligt
efter hvervets art og arbejdets omfang, samt hvad
der må anses for forsvarligt i forhold til selskabets og, i
moderselskaber, koncernens økonomiske stilling.
I praksis volder det mange vanskeligheder at fastslå,
hvad der er en rimelig honorering. Honorar ses også
udbetalt i forbrugsgoder eller frynsegoder, f.eks. flasker,
rejser, lån af sommerhus eller bil. For bestyrelsesmedlemmer
skal reglerne for tantiemens fastsættelse fremgå
af vedtægterne. Det samlede beløb til lønninger, vederlag
og honorarer til bestyrelsesmedlemmer og direktører skal
oplyses i noterne i regnskabet, fordelt på hver kategori.
Årsregnskabslovens § 69.
For 1997 blev det gennemsnitlige honorar til bestyrelsesmedlemmerne
i Danisco opgjort til 400.000 kr. og i Den
Danske Bank til 273.000 kr.
I 2005 var honoraret i Coloplast og Group4Securicor ca.
500.000 kr. pr. menig bestyrelsesmedlem. I Carlsberg ca.
400.000 kr. I GN Store Nord 200.000 kr.
I 2006 var honoraret i Coloplast, Danisco, Novo Nordisk
og Vestas ca. 450.000 kr. i gennemsnit. I Carlsberg,
FLSmidth, Danske Bank og Nordea ca. 550.000 kr. i
snit.
I 2008 var honoraret i Danske Bank 600.000 kr. I Fl.
Smidth & Co. 450.000 kr. I Lundbeck 540.000 kr. I
Nordea Bank 890.000 kr.
I Vestas Wind Systems 750.000 kr.
Det gennemsnitlige honorar i danske aktieselskabsbestyrelser
er ca. 30-40.000 kr. pr. år.
Reglerne om honorar som er beskrevet i ovennævnte
afsnit gælder for selskaber indregistreret i Danmark. Så
en ME i et datterselskab af en udenlandsk koncern i
hvis bestyrelse der ikke gives honorar, har kun ret til
honorar hvis andre i det danske datterselskab får honorar.
46

Honorar skulle ikke tilbagebetales
Aktieselskabs konkursbo kunne ikke kræve tilbagebetaling
af udbetalte honorarer til bestyrelsesmedlemmer.
Den selvejende Institution Bibliotekscentralen oprettede
i 1986 Bibliotekscentralen A/S og overførte de fleste af
sine aktiver til dette selskab. Den selvejende institution
var indehaver af samtlige aktier, og dens bestyrelsesmedlemmer
var samtidig medlemmer af aktieselskabets
bestyrelse. Ifølge § 28 i selskabets vedtægter oppebar
bestyrelsesmedlemmerne et årligt honorar, der fastsattes
af generalforsamlingen. Medlemmerne af den selvejende
institutions bestyrelse havde gennem en årrække modtaget
honorarer, hvis størrelse fastsattes ved pristalsregulering,
og som løbende udbetaltes kvartalsvis forud, og
denne ordning fortsatte efter oprettelsen af aktieselskabet,
idet honorarerne herefter blev betalt af dette. Den 2.
oktober 1991 blev Bibliotekscentralen A/S erklæret
konkurs, uden at der var afholdt generalforsamling efter
udløbet af regnskabsåret 1. april 1990 – 31. marts 1991,
og konkursboet krævede over for bestyrelsesmedlemmerne
tilbagebetaling af honorarer udbetalt for perioden
1. april 1990 – 30. september 1991 med henvisning til,
at honorarerne ikke var godkendt af selskabets generalforsamling.
Bestyrelsesmedlemmerne blev frifundet med
henvisning til, at den praktiserede ordning måtte
betragtes som accepteret af selskabet, at der ikke var
taget forbehold i forbindelse med udbetalingerne og at
de efter vedtægternes § 28 havde krav på et honorar.
U.f.R. 1996 p. 1619. H.D. okt.96.
Sagen Gate Gourmet.
U.f.R. 97 p. 1475, HD 2.sep.97. Sag 113/1996.
Gate Gourmet Northern Europe A/S’s bestyrelse bestod
af 3 medarbejdervalgte og 4 generalforsamlingsvalgte
bestyrelsesmedlemmer, hvoraf 3 var eksterne. Oprindelig
modtog kun de 3 eksterne medlemmer honorar, men
senere fik de medarbejdervalgte tillagt halvt så stort
honorar som de eksterne, mens det interne medlem
(direktør i moderselskab) ikke fik honorar. Gourmet’s
begrundelse for honorarfastsættelsen var et ønske om at
tiltrække eksterne erhvervsledere med særlig ekspertise.
Landsretten skal udtale:
Efter forarbejderne til aktieselskabsloven har medarbejdervalgte
bestyrelsesmedlemmer krav på samme
honorar som de øvrige bestyrelsesmedlemmer. Dette
generelle ligestillingskrav kan imidlertid ikke anses for
tilsidesat i og med, at der er forskel på størrelsen af
bestyrelseshonorarerne til eksterne bestyrelsesmedlemmer
og medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer,
såfremt denne ordning er sagligt begrundet. I den
foreliggende sag må det lægges til grund, at baggrunden
for, at de eksterne bestyrelsesmedlemmer fik et højere
honorar, var, at virksomheden derved kunne tiltrække
erhvervsledere, der kunne tilføre bestyrelsen særlig
ekspertise. Forskellen i honorarerne findes på denne
baggrund at have været sagligt begrundet.
Landsretten tager herefter Gourmet’s frifindelsespåstand
til følge.
Højesterets dom.
I pådømmelsen har deltaget ni dommere.
Det er oplyst, at der efter virksomhedsoverdragelsen i
1994 ikke har været eksterne medlemmer af Gourmet’s
bestyrelse, og at der herefter kun er udbetalt honorar til
de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.
Højesteret bemærker.
Aktieselskabsloven indeholder ikke regler om medarbejdervalgte
bestyrelsesmedlemmers retsstilling, men
det er i forarbejderne til loven klart forudsat, at de har
samme rettigheder og pligter - og derfor også samme krav
på honorar - som ethvert andet bestyrelsesmedlem, jf.
navnlig Folketingstidende 1972/73’tillæg A, sp. 4481 og
tillæg B, sp. 2272. Denne generelle forudsætning om
ligestilling, der er begrundet i, at medarbejdervalgte
bestyrelsesmedlemmer skal deltage i bestyrelsesarbejdet
på lige fod med generalforsamlingsvalgte, må efter
Højesterets opfattelse indebære, at de har krav på
honorar af samme størrelse som eksterne bestyrelsesmedlemmer,
medmindre forskelle i arbejdets art og
omfang, herunder som følge af forskellig funktion, gør
afvigelse herfra sagligt begrundet. At andre interne
bestyrelsesmedlemmer som følge af deres ansættelsesforhold
til selskabet ikke modtager honorar eller kun et
mindre honorar er i denne forbindelse uden betydning.
Efter det oplyste må det lægges til grund, at den honorarordning,
der blev fulgt af SAS ServicePartnerA/S
(Gourmet), ikke skyldtes forskelle i bestyrelsesarbejdets
art og omfang, men et ønske om at tiltrække eksterne
erhvervsledere, der kunne tilføre bestyrelsen særlig
ekspertise. På baggrund af det anførte finder Højesteret,
at en sådan begrundelse ikke berettiger til at fastsætte de
medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmers honorar til et
lavere beløb end de eksterne medlemmers.
Else Corint blev i løbet af 1990 klar over, at de eksterne
bestyrelsesmedlemmer fik et højere honorar, og hun
rejste herefter spørgsmålet over for selskabets ledelse
uden at få svar. Selskabet har ikke haft grundlag for at gå
ud fra, at hun havde frafaldet sit krav på yderligere
honorar. Hun har herefter ikke fortabt kravet på grund af
passivitet.
Da Else Corint hverken efter rentelovens § 3, stk. 1, eller
på andet grundlag har krav på forrentning af honorarkravet
fra noget tidligere tidspunkt end sagens anlæg, tager
Højesteret herefter appellantens principale påstand til
følge, dog med hensyn til renter som nedenfor bestemt.
Thi kendes for ret:
Indstævnte, Gate Gourmet Northern Europe A/S, skal til
appellanten, Luftfartsfunktionærerne som mandatar for
Else Corint, betale 170.000 kr. med procesrente af
140.000 kr. fra den 3. august 1994 og af 30.000 kr. fra
den 1. december 1995.
I sagsomkostninger for landsret og Højesteret skal
indstævnte betale 50.000 kr. til appellanten.
De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne
højesteretsdoms afsigelse.
47

Incitamentsaflønning
(SL § 139) foreskriver, at et børsnoteret selskabs bestyrelse,
inden selskabet indgår en konkret aftale om
incitamentsaflønning med et medlem af selskabets
bestyrelse og direktion, skal have fastsat overordnede
retningslinjer for selskabets incita-mentsaflønning.
Retningslinjerne gælder for ledelsens aflønning i det
noterede selskab samt denne ledelses aflønning i andre
selskaber kontrolleret af det noterede selskab.
Retningslinjerne skal godkendes på selskabets generalforsamling.
Retningslinjerne skal efter lovens forarbejder
optages og behandles som et selvstændigt punkt på
dagsordenen.
De overordnede retningslinjer bør så vidt muligt indeholde
en passende redegørelse for de væsentligste
overvejelser, som bestyrelsen har gjort sig forud for
beslutningen om at indføre incitamentsaflønning for
bestyrelse og direktion i selskabet.
Det fremgår af bemærkningerne til loven, at det tydeligt
skal fremgå af retningslinjerne efter hvilke principper,
aftaler om incitamentsaflønning kan indgås. Retningslinjerne
skal indeholde klare oplysninger, opgørelser og
konklusioner, som kan forstås af den enkelte aktionær.
Beskrivelsen af retningslinjerne skal være udformet
således, at der sikres sammenhæng til årsrapporten.
Følgende elementer bør, ifølge bemærkningerne til
loven, mindst fremgå af retningslinjerne:
- hvem der kan tildeles incitamentsaflønning,
- hvilke ydelser, der kan indgå i incitamentsaflønningen,
- hvad hovedbetingelserne for ydelsernes tildeling er,
- den anslåede nutidsværdi af incitamentsaflønningen,
og
- hvad det tidsmæssige perspektiv i incitamentsaflønningen
må være, herunder eventuelle frister for udøvelse
af optioner.
Det fremgår desuden, at det i tilfælde af, at incitamentsaflønningen
indeholder aktieoptioner, kan være relevant
at oplyse, hvordan selskabet vil skaffe de aktier, der er
nødvendige for at opfylde selskabets forpligtelser i
forbindelse med denne del af incitamentsaflønningen.
Herudover kan de overordnede retningslinjer efter
komitéens (tidligere Nørby udvalget) opfattelse med
fordel indeholde:
- formålet med de enkelte elementer i incitamentsaflønningen,
- beskrivelse af hvilke forhold der sikrer, at de enkelte
elementer ikke skaber uønskede incitamenter eller, at
værdierne heraf ikke kommer ”ud af kontrol”,
- beskrivelse af de væsentligste principper for udformningen
af en eventuel optionsaflønning,
- beskrivelse af hvilke andele (f.eks. angivet i procent) de
forskellige elementer i aflønningen tænkes at udgøre i
forhold til den faste aflønning – og i den udstrækning
det er muligt, minimums og maksimumsværdier, og
- beskrivelse af hvordan det sikres, at aflønningen
afspejler aktionærernes interesser i form af øget værdiskabelse,
samt at der skabes fornøden gennemsigtighed.
Komitéen for god Selskabsledelse arbejder for at fremme
udviklingen i god selskabsledelse i børsnoterede danske
selskaber.
Komitéen er bestående af Lars Nørby Johansen (formand),
Mads Øvlisen, Sten Scheibye, Bodil Nyboe
Andersen, Henrik Stenbjerre, Finn L. Meyer, Lars
Rohde og Hans-Ole Jochumsen.
Sekretariat: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
Antal bestyrelsesmøder
Gennemsnitlig er der 5 bestyrelsesmøder pr. år. Nogen
holder bestyrelsesmøde en gang årligt umiddelbart før
generalforsamlingen. Andre kan holde møde hver uge.
Mindste antal bestyrelsesmøder, må være de 4 som er
nødvendige for at kunne leve op til (SL § 123). vedr.
bestyrelsens forpligtigelse til at tage stilling til, om
selskabets kapitalberedskab til en hver tid er forsvarligt i
forhold til selskabets drift. Efter årsregnskabslovens §§ 9
og 10 skal årsrapporten underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.
Det ville være rart at vide om de
andre bestyrelsesmedlemmer har bemærkninger til
årsrapporten inden man selv skal skrive under.
Og husk!
Du kan forlange bestyrelsen indkaldt. Synes du derfor
bestyrelsen holder for få møder og du ikke forlanger
bestyrelsen indkaldt, kan du pådrage dig et ansvar.
Antallet af møder afhænger af, i hvilken situation
virksomheden befinder sig i.
Den stærkt arbejdende eller nystartede eller kriseramte
virksomhed kræver mange bestyrelsesmøder. I sådanne
situationer kan det måske være nødvendigt at mødes en
gang om ugen. Ellers vil det normale for den aktive
bestyrelse nok ligge på et møde hver anden måned.
48

Store enkeltbeslutninger
I en situation, hvor en virksomhed eksempelvis erhverver
et selskab, der har samme størrelse som virksomheden
selv, kræver det en beslutning i bestyrelsen og ofte
tillige en generalforsamlingstilslutning. Dette sidstnævnte
vil under alle omstændigheder være påkrævet,
såfremt der er behov for kapitaltilførsel i forbindelse
med opkøbet.
Opkøb eller store enkeltinvesteringer er et naturligt led i
virksomhedens udvikling. Det stiller krav om en meget
grundig bestyrelsesbehandling og tillige krav om en
indgående orientering af selskabets aktionærer. Det er
meget væsentligt, at store dispositioner er i overensstemmelse
med selskabets formål og strategi, og at risikofaktorerne
ved et stort opkøb præsenteres for virksomhedens
aktionærer. I tilfælde, hvor beslutningen er på
kanten af en virksomheds formål eller offentliggjorte
strategi, bør beslutningen træffes på en generalforsamling.
Det er afgørende, at virksomheden grundigt orienterer
om de forretningsmæssige aspekter samt om eventuelle
ændringer i virksomhedens kapitalgrundlag som
følge heraf. Meget ofte vil store virksomhedskøb give en
betydelig forøgelse af kapitalrisikoen, i hvert fald hvis
opkøbet sker ved låntagning. Eksempelvis var dette
tilfældet, da Nordisk Fjer i 1988 købte den amerikanske
virksomhed Chatham.
Opkøbet til en pris på 600 mill. kr. indebar, at Nordisk
Fjer kapitalmæssigt påtog sig en betydelig risiko, idet en
stor del af finansieringen var kortfristet. Dette blev ikke
kommunikeret til aktionærerne i årsberetningen, hvor
købet blev omtalt i rosende vendinger, og dette var i
realiteten en af årsagerne til, at Dyrtidsfonden solgte
aktieposten i selskabet. At det så senere rent faktisk
skulle gå så katastrofalt i selskabet, kunne ingen selvfølgelig
vide.
Indkaldelse til bestyrelsesmøde
Formanden skal sørge for, at bestyrelsen holder møde,
når dette er nødvendigt og skal påse, at samtlige medlemmer
indkaldes, (SL § 125).
Et medlem eller en direktør kan forlange, at bestyrelsen
indkaldes. Overtrædelse af formandens pligter kan
påføre ham straf i form af bøde, (SL §§ 366 og 367).
Anmeldelse skal ske til politiet.
En højesteretsdom fra 1991 udtaler, at det forhold, at 3
ME ikke havde været indkaldt til et bestyrelsesmøde,
hvor direktøren blev afskediget, ikke var en tilsidesættelse
af lovens (SL §§ 123, 124 og 367), som siger, at
beslutning ikke må tages uden at så vidt muligt samtlige
bestyrelsesmedlemmer har haft adgang til at deltage i
sagens behandling. De 3 ME havde forinden og umiddelbart
efter mødet været mundtligt og skriftligt orienteret
om afskedigelsen uden at reagere.
I efteråret 2003 blev det muligt at foretage bestyrelsesmøderne
elektronisk. Dog kun i det omfang dette er
foreneligt med udførelsen af bestyrelsens hverv. Et
bestyrelsesmedlem eller en direktør kan dog forlange, at
bestyrelsesmødet afholdes ved fysisk fremmøde, jf. (SL
§ 125).
Udtræden af bestyrelsen
Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid selv bestemme
at ville udtræde af bestyrelsen, (SL § 121). Meddelelser
herom skal gives selskabets bestyrelse samt for ME
tillige til valgudvalget. Fratrædelsen får virkning, når
meddelelsen er givet til bestyrelsen. Et bestyrelsesmedlem
kan til enhver tid afsættes af den, som har valgt
eller udpeget ham. En generalforsamlingsvalgt af generalforsamlingen.
En ME kan til enhver tid afsættes af et
flertal blandt arbejdstagerne i selskabet. Forslag om
afsættelse af en ME, kan fremsættes af et flertal i SU,
10% af de ansatte eller af organisationerne, som repræsenterer
10% af de ansatte.
Herefter iværksættes en afstemning blandt de ansatte.
Bliver et mistillidsvotum vedtaget med et simpelt flertal
af deltagerne i afstemningen, må ME gå af og suppleanten
indtræde. Eller der kan foretages suppleringsvalg
eller nyvalg.
Suppleringsvalg afholdes når der ikke er nogen ME'ere
eller hans/hendes personlige suppleant.
I tilfælde af suppleringsvalg kan 1/10 af selskabets
medarbejdere forlange, at der i stedet afholdes valg af
samtlige selskabsrepræsentanter og af suppleanter for
disse for den resterende valgperiode.
Anmodning herom skal fremsættes senest 4 uger før
valgdatoen for suppleringsvalget.
Uanset om suppleanten indtræder, eller der foretages
suppleringsvalg eller nyvalg, er perioden ME skal være
inde, den resterende del af den oprindelige 4-års periode.
Suppleanter kan væltes på samme måde som ME.
Repræsentationsordningens ophør
Ordningen ophører ved valgperiodens udløb, hvis
selskabet på dette tidspunkt ikke længere opfylder
betingelserne om i de sidste 3 år at have beskæftiget
gennemsnitlig mindst 35 medarbejdere.
Direktion
Bestyrelsen skal ansætte en direktion bestående af et til
tre medlemmer, uanset størrelsen af selskabet. Det er
også bestyrelsen, som afsætter direktionen. Flertallet af
bestyrelsens medlemmer skal bestå af personer, der ikke
er direktører i selskabet, (SL § 111). Det er kun de, som
er anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som
direktører, der regnes med her. Bestyrelsesmedlemmer
og direktører skal være myndige personer, (SL § 112).
Revisorer i selskabet kan ikke være bestyrelsesmedlemmer
eller direktører.
49

De enkelte medlemmer af selskabets bestyrelse og
direktion skal give meddelelse om deres aktier i selskabet.
Meddelelserne skal indføres i en særlig protokol.
Denne protokol er bl.a. til rådighed for ME.
Bestyrelsesmedlemmer og direktører må ikke deltage i
spekulationsforretninger om aktier i selskabet. Men må
godt købe og sælge aktier. Reglerne her gælder også
suppleanter, (SL § 127).
Direktionens opgaver
Bestyrelsen og direktionen forestår ledelsen af selskabets
anliggender, (SL §§ 115 og 116). Bestyrelsen skal sørge
for en forsvarlig organisation af selskabets virksomhed.
Direktionen varetager den daglige ledelse af selskabet.
Men skal her nøje følge de retningslinier og anvisninger,
som bestyrelsen har givet. Dispositioner, som er af
usædvanlig art eller er af stor betydning for selskabet,
hører ikke til den daglige ledelse. Men bestyrelsen kan i
den konkrete situation bemyndige direktionen til at
udføre sådanne dispositioner.
Direktionen skal bl.a. sørge for, at selskabets bogføring
bliver foretaget. Direktionens opgave omfatter hele
selskabets bogholderi og regnskabsvæsen. Men det er
bestyrelsen, der har ansvaret for, at bogføringen rent
faktisk bliver udført og kontrolleret. Det kan bestyrelsen
bl.a. gøre ved at stille spørgsmål til direktionen og
revisor.
Direktionen er som følge heraf pligtig at give bestyrelsen
alle oplysninger, der er nødvendige til varetagelse af
bestyrelsens hverv. Direktionen kan derfor ikke tilbageholde
oplysninger for bestyrelsen.
Bestyrelsen udgør en enhed, hvor de enkelte bestyrelsesmedlemmer
har samme rettigheder og samme pligter,
uanset af hvem de er udnævnt eller valgt. Dette indebærer,
at alle bestyrelsesmedlemmer har adgang til samme
oplysninger.
Hvis der er tale om dokumenter, som er stilet til bestyrelsen,
kan sådanne dokumenter ikke lovligt forholdes
enkelte medlemmer af bestyrelsen, som f.eks. ME.
Prokura betyder fuldmagt givet af bestyrelsen til at
handle på dennes vegne i bestemte typer af sager.
Prokura kan kun meddeles af bestyrelsen.
Bestyrelsens formand
Bestyrelsen vælger selv sin formand. Vedtægterne kan
bestemme, at formanden vælges af generalforsamlingen.
I de allerfleste selskaber vælges formanden af bestyrelsen.
En formand er ikke nødvendigvis registreret som
sådan hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. En ME kan
vælges til formand. En direktør i selskabet må ikke
vælges til formand. Man kan ikke på samme tid varetage
både bestyrelsens og direktionens interesser. En direktør
må efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opfattelse
heller ikke vælges til næstformand, (SL §§ 111, 123 og
128). En direktør har ret til at være til stede og udtale sig
på bestyrelsens møder.
Arbejdende bestyrelsesformænd er relativt sjældne i
dansk erhvervsliv. Flertallet af danske aktieselskaber har
en bestyrelsesformand, som helt overlader den daglige
drift til direktionen, som så orienterer formanden om
større sager ved jævnlige møder. Arbejdende formænd
skaber let ja-siger bestyrelser.
Ansatte som bliver arbejdende formænd gør let selskabet
til ledelsens instrument og ikke ejerens virksomhed.
Efter 1. august 1993 må formanden for bestyrelsen på
børsnoterede selskaber ikke udføre hverv for selskabet,
der ikke er en naturlig del af hvervet som bestyrelsesformand,
bortset fra enkeltstående opgaver, som den
pågældende bliver anmodet om at udføre af og for
bestyrelsen. Arbejdende bestyrelsesformænd er herefter
ikke tilladt i børsnoterede selskaber.
Forhandlingsprotokollen
Over forhandlingerne i bestyrelsen skal der føres en
protokol, der underskrives af alle bestyrelsesmedlemmer,
som har overværet mødet, (SL §§ 123 og 128).
Et bestyrelsesmedlem eller en direktør har ret til at få sin
mening indført i protokollen. Det er vigtigt af hensyn til
et eventuelt medansvar for de trufne beslutninger, at ens
særstandpunkt bliver ført til protokols. Men også af
hensyn til referatets informationsværdi, se afsnittet om
informationspligten. Det kan dog i visse situationer være
nødvendigt at udtræde af bestyrelsen for at slippe for
ansvar, se afsnittet om ansvar.
En protest til protokollen vil så ikke længere være
tilstrækkelig.
Et anbefalet brev til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen hvori
man meddeler sin udtræden af bestyrelsen vil så være
nødvendigt.
Tegningsretten
Medlemmer af bestyrelsen og direktører repræsenterer
selskabet udadtil. Det gælder altså også den enkelte ME.
Det betyder, at det enkelte bestyrelsesmedlem og den
enkelte direktør kan optræde på selskabets vegne i alle
forhold overfor 3. mand. Selskabet forpligtes ved aftaler,
som på selskabets vegne indgås af den samlede bestyrelse
eller af eet medlem af bestyrelsen eller af een
direktør. Når en aftale er underskrevet af en af de
tegningsberettigede, er selskabet forpligtet ved aftalen,
uanset om det pågældende bestyrelsesmedlem eller
direktører ved aftalens indgåelse har overskredet en
beslutning i bestyrelsen og uanset, om der handles
direkte i strid med en generalforsamlings beslutning.
Aftalen vil dog kunne anfægtes, hvis 3. mand kendte til
bestyrelses- eller generalforsamlingsbeslutningen, eller
hvis aftalen er indgået i strid med selskabets formål,
som beskrevet i vedtægterne, og 3. mand kendte selskabets
formål.
Den tegningsret, som tilkommer det enkelte medlem af
bestyrelsen og af direktionen, kan i vedtægterne begrænses,
så tegningsretten kun kan udøves af flere i forening,
f.eks. formanden og direktøren, mindst 2 bestyrelsesmedlemmer
eller bestemte navngivne personer i bestyrelsen
og direktionen. Vedtægterne kan ikke positivt
nævne begrænsninger for ME.
Bestyrelsens ret som kollektiv enhed til at tegne selskabet
kan ikke begrænses i vedtægterne.
50

Beslutningsdygtig
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, (quorum) når over
halvdelen af samtlige medlemmer er tilstede, for så vidt
der ikke efter vedtægterne stilles større krav, (SL § 124).
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udtaler, at der efter deres
opfattelse ikke er noget i vejen for, at vedtægterne kan
indeholde bestemmelser om, at beslutningsdygtighed
kræver, at mindst halvdelen af de generalforsamlingsvalgte
medlemmer deltager i beslutningen.
Efter min opfattelse strider en sådan fortolkning klart
mod bekendtgørelsernes lighedsgrundsætning.
Forretningsudvalg
Et hvert bestyrelsesmedlem, kan modsætte sig, at der
gives udvalg omfattende bemyndigelser til at træffe
endelige afgørelser i væsentlige anliggender.
Et forretningsudvalg bestående af et flertal af bestyrelsen,
men hvori mindretal ikke er repræsenteret vil være
ulovlige.
Revisionsudvalg, se kapitel 8
Evaluering af bestyrelse og direktion
Nørby udvalget anbefaler, at bestyrelsen fastlægger en
evalueringsprocedure, hvor bestyrelsens og de individuelle
medlemmers, herunder bestyrelsesformandens
arbejde, resultater og sammensætning løbende og
systematisk evalueres med henblik på at forbedre
bestyrelsesarbejdet og at der fastsættes klare kriterier for
evalueringen.
Det anbefales, at evalueringen af bestyrelsen foretages én
gang årligt, at den forestås af bestyrelsesformanden,
eventuelt med inddragelse af ekstern bistand, at resultatet
drøftes i den samlede bestyrelse, og at der i årsrapporten
oplyses om fremgangsmåden ved bestyrelsens
selvevaluering.
Det anbefales, at bestyrelsen én gang årligt evaluerer
direktionens arbejde og resultater efter i forvejen fastsatte
klare kriterier.
Men på bestyrelsesmødet bør medlemmerne i fællesskab
fastlægge følgende procedure inden evalueringen sættes
i værk.
1. Målet for evalueringen:
Bestyrelsen skal gøre op med sig selv, hvad den ønsker
at opnå med evalueringen. De fastlagte målsætninger
afhænger af, hvilken overordnet holding bestyrelsen har
til evalueringen: Enten har bestyrelsen et oprigtigt ønske
om at forbedre bestyrelsens performance fra et allerede
tilfredsstillende niveau. Eller også er bestyrelsen allerede
bevidst om, at den kan gøre en hel del for at
effektivisere bestyrelsesarbejdet, fordi det halter på en
række punkter. Eksempelvis kan det være erkendt, at
bestyrelsen ikke er sammensat af de kompetencer, der er
behov for, eller at motivationen mangler.
2. Hvem skal evalueres:
Har bestyrelsen først opstillet nogle målsætninger, giver
det ofte sig selv, hvem der skal evalueres. Grundlæggende
er der tre grupper: hele bestyrelsen, de enkelte
bestyrelsesmedlemmer og endelig direktionen, herunder
bestyrelsessekretariatet. For at undgå eventuelle konflikter,
er det vigtigt, at der i bestyrelsen er enighed om
processen.
3. Hvad skal evalueres:
Her skal målsætningen for evalueringen udmøntes i
konkrete emner. De konkrete emner kan eksempelvis
være bestyrelsens arbejdsprocesser, bestyrelsesmedlemmernes
kompetencer, erfaring og motivation eller relationen
mellem enkelte bestyrelsesmedlemmer. Emnet kan
også være en afklaring af spørgsmålet: Hvad har bestyrelsen
i realiteten bidraget med ved udarbejdelse af
strategien.
4. Hvem skal spørges:
For det meste bliver alene selve bestyrelsen og måske
topdirektøren inddraget i bestyrelsesevalueringen. I
realiteten er der mulighed for at trække på en lang række
kilder både internt i virksomheden og eksternt. Internt
kan der hentes feedback hos den øvrige ledergruppe og i
ledelsessekretariatet. Eksternt kan der hentes information
hos ejerne, aktieanalytikere eller corporate finance
folk, store kunder og store leverandører, som har kontakt
med direktionen og måske bestyrelsen. Eksterne
kilder skal dog kun inddrages i de tilfælde, hvor det er
relevant.
5) Hvilken teknik skal anvendes til evalueringen:
Overordnet kan der vælges mellem en kvalitativ og en
kvantitativ måling af bestyrelsens performance på
forskellige dimensioner. Valg af teknik afhænger af
bestyrelsens målsætning med evalueringen. Med andre
ord kan det altså være hensigtsmæssigt, at bestyrelsen
vælger den form, som passer bedst til den aktuelle
målsætning. Den kvalitative evaluering er typisk åbne
spørgsmål, der tager udgangspunkt i ”hvad,” ”hvordan”,
”hvorfor,” ”hvornår” og ”hvor” – enten i form af et
spørgeskema eller et interview med enkeltmedlemmer
eller hele bestyrelsen på en gang. I den kvantitative
evaluering tages udgangspunkt i et spørgeskema, hvor
spørgsmålene er baseret på ”hvor meget” og ”hvor
mange” typisk med en eller anden form for karaktergivning
på de forskellige spørgsmål. Bestyrelsen kan også
anvende en moderator til at styre en gruppediskussion
af udvalgte problemstillinger.
6) Hvem skal gennemføre evalueringen:
Det er vigtigt at skelne mellem interne evalueringer, som
kun omfatter selve bestyrelsesarbejdet, og eksterne
evalueringer, som også omfatter bestyrelsens relationer
til direktion og andre interessenter. Ved den interne
evaluering styres processen typisk af bestyrelsesformanden.
Den interne evaluering anses for at være vigtigst,
fordi bestyrelsens autonomi – og viljen til, at bestyrelsen
selv beslutter, hvordan den arbejder, og hvad den
mener - giver større autoritet og gennemslagskraft i
forhold til den daglige ledelse og den øvrige organisation.
Den interne evaluering har også fordelen ved at
være fortrolig, og den kan være med til at give teambuilding
i bestyrelsen. Men det understreges også, at processen
kun fungerer, hvis alle bestyrelsesmedlemmer
bakker op om evalueringen og deltager aktivt i processen.
Se også eksempel på evalueringsskema, Bilag 12 B.
51

7. Generalforsamling
Reglerne om generalforsamlingen findes i selskabslovens
kap. 6. I selskabets vedtægter findes også nogle regler
om generalforsamlingen.
Det er på generalforsamlingen, aktionærerne kan udnytte
deres ret til at træffe beslutninger i selskabet. Aktionærerne
kan således ikke møde op i virksomheden og
blande sig i ledelsens dispositioner.
Enhver aktionær har ret til at møde på generalforsamlingen
og tage ordet. Vedtægterne kan bestemme, at en
aktionær, for at kunne møde på generalforsamlingen,
skal have anmeldt sin deltagelse hos selskabet en vis tid
før generalforsamlingen, dog højst fem dage.
Et hvert bestyrelsesmedlem og en direktør har ret og
pligt til at deltage i den ordinære generalforsamling, (SL
§ 76).
Aktionæren har ret til at møde på generalforsamlingen
ved en fuldmægtig. I så fald kan aktionæren ikke også
selv møde op. Men aktionæren må godt møde op med
en rådgiver. Denne må godt tage ordet, men kan ikke
stemme.
En fuldmægtig kan derimod ikke møde med en rådgiver.
Fuldmagt til bestyrelsen skal gives til en bestemt generalforsamling
med en på forhånd kendt dagsorden.
Generalforsamlingen skal afholdes i den kommune, som
er nævnt i selskabets vedtægter som dets hjemsted.
Generalforsamlingen behøver ikke at blive holdt i
selskabets lokaler. Vedtægterne kan bestemme, at generalforsamlingen
skal afholdes på et andet geografisk
bestemt sted, som ligger udenfor hjemstedskommunen.
Elektronisk generalforsamling
Medmindre vedtægterne bestemmer andet, kan bestyrelsen
beslutte, at der som supplement til fysisk fremmøde
på generalforsamlingen gives adgang til, at aktionærer
kan deltage elektronisk i generalforsamlingen, herunder
stemme elektronisk, uden at være fysisk til stede på
generalforsamlingen (delvis elektronisk generalforsamling),
jf. (SL § 77).
Generalforsamlingen kan beslutte, at generalforsamling
alene afholdes elektronisk uden adgang til fysisk fremmøde
(fuldstændig elektronisk generalforsamling).
Beslutningen skal indeholde oplysning om, hvordan
elektroniske medier anvendes i forbindelse med deltagelse
i generalforsamlingen. Beslutningen skal optages i
vedtægterne. Bestemmelserne i (SL § 106) finder anvendelse
på beslutningen samt på ændringer heri.
Bestyrelsen fastsætter de nærmere krav til de elektroniske
systemer, som anvendes ved en delvis eller fuldstændig
elektronisk generalforsamling. Indkaldelsen til
generalforsamling skal indeholde oplysning herom,
ligesom det skal fremgå af indkaldelsen, hvordan aktionærerne
tilmelder sig til elektronisk deltagelse, og hvor
de kan finde oplysning om fremgangsmåden i forbindelse
med elektronisk deltagelse i generalforsamlingen.
Har selskabet udstedt ihændehaveraktier, må det angives
i indkaldelsen, hvordan ejerne af sådanne aktier
skal dokumentere deres adkomst til at kunne deltage
elektronisk i generalforsamlingen.
Det er en forudsætning for afholdelse af såvel delvis
som fuldstændig elektronisk generalforsamling, at
selskabets bestyrelse drager omsorg for, at generalforsamlingen
afvikles på betryggende vis. Det anvendte
system skal være indrettet på en sådan måde, at lovens
krav til afholdelse af generalforsamling opfyldes, herunder
aktionærernes adgang til at deltage i samt ytre sig og
stemme på generalforsamlingen. Det anvendte system
skal tillige på pålidelig måde kunne fastslå, hvilke
aktionærer der deltager i generalforsamlingen, hvilken
kapital og stemmeret de repræsenterer, samt resultatet af
afstemningerne.
Generalforsamlingen kan beslutte, at aktionærer, som
deltager elektronisk i en delvis eller fuldstændig elektronisk
generalforsamling, skal stille eventuelle spørgsmål
til dagsordenen eller til dokumenter m.v. til brug for
generalforsamlingen forud for generalforsamlingen inden
udløbet af en frist, som fastsættes i vedtægterne. Generalforsamlingens
beslutning skal optages i vedtægterne.
Bestemmelserne i (SL § 106) finder anvendelse på
beslutningen samt på ændringer heri.
Elektronisk dokumentudveksling
Generalforsamlingen kan træffe beslutning om anvendelse
af elektronisk dokumentudveksling samt elektronisk
post i kommunikationen mellem selskabet og
aktionærerne (elektronisk kommunikation) i stedet for
fremsendelse eller fremlæggelse af papirbaserede dokumenter
i henhold til denne lov, jf. (SL § 77). Elektronisk
kommunikation kan således anvendes mellem selskabet
og aktionærerne uanset eventuelle formkrav, som måtte
være anført i bestemmelserne vedrørende de pågældende
dokumenter og meddelelser.
Generalforsamlingens beslutning om elektronisk dokumentudveksling
samt elektronisk post skal optages i
vedtægterne. Bestemmelserne i (SL § 106) finder anvendelse
på beslutningen samt på ændringer heri.
Ordinær generalforsamling skal afholdes så betids, at
fristerne for indsendelse af årsrapporten til Erhvervs og
Selskabsstyrelsen kan overholdes, jf. (SL § 88).
Dirigenten vælges af generalforsamlingen eller udpeges
på en anden i vedtægterne foreskrevet måde, f.eks. af
bestyrelsen. En bestyrelsesvalgt dirigent kan ikke afsættes
af generalforsamlingen, men generalforsamlingen kan
afsætte bestyrelsen og vælge en ny mere medgørlig
bestyrelse. Men kun hvis bestyrelsesvalg er på dagsordenen.
I vedtægterne skal stå hvilken dagsorden, der skal
behandles på ordinær generalforsamling. Under alle
omstændigheder skal der fremlægges årsrapport med
ledelsesberetning, balance, resultatopgørelse og noter.
På generalforsamlingen skal aktionærerne træffe beslutning
om, hvorvidt de vil godkende årsrapporten, samt
om overskuddets fordeling eller underskuddets finansiering.
52

Flertallet af bestyrelsesmedlemmer skal vælges af generalforsamlingen.
Valgperioden for de generalforsamlingsvalgte
skal ophøre ved afslutningen af en ordinær
generalforsamling, senest 4 år efter valget.
Bestemmelserne om bestyrelsesmedlemmerne gælder
også suppleanter.
Der behøver altså ikke på hver ordinær generalforsamling
at være et punkt på dagsordenen som hedder valg
af bestyrelsesmedlemmer.
Skal der vælges bestyrelsesmedlemmer/suppleanter,
bestemmer et simpelt flertal hvem der skal vælges.
Forud for valg af bestyrelsesmedlemmer, skal der gives
oplysning om de opstillede personers ledelseshverv i
andre danske aktieselskaber, bortset fra 100% ejede
datterselskaber.
Kumulativ stemmeret
Ved en kumulativ stemmeret har aktionæren lov til at
afgive et antal stemmer svarende til det antal bestyrelsesmedlemmer,
som er på valg. Hvis der eksempelvis skal
vælges fire medlemmer til en bestyrelse, har hver
aktionær fire stemmer pr. aktie. Aktionæren kan herefter
afgive stemmerne helt efter eget ønske, og eksempelvis
kan alle fire stemmer tildeles den samme kandidat. Dette
indebærer, at en majoritetsaktionær med 51 pct. af
stemmerne kun kan få valgt sine fire kandidater ved at
fordele stemmerne ligeligt på alle fire. Minoritetsaktionærerne
kan herefter vælge at koncentrere stemmeafgivningen
om en kandidat, som derefter får fire gange
så mange stemmer som ellers.
Dette indebærer, at minoritetsaktionærernes kandidat
med sikkerhed vælges, selv om minoritetsaktionærerne
kun har 30 pct. af samtlige stemmer.
Hvis der kun er en kandidat på valg, vil kumulativ
stemmeret ikke ændre på valgproceduren. Såfremt der er
to bestyrelsesmedlemmer eller flere på valg, vil kumulativ
stemmeret indebære, at minoritetsaktionærerne får
mulighed for at vælge en kandidat eller flere helt afhængig
af minoritetsaktionærernes stemmeandel.
I eksemplet med fire bestyrelsesmedlemmer på valg, vil
det med sikkerhed være tilstrækkeligt, at en minoritetsaktionær
har 20 pct. af stemmerne plus een, fordi
majoritetsaktionæren med de 80 pct. af stemmerne skal
fordele de 80 pct. på fire kandidater, hvorimod minoritetsaktionæren
kan afgive alle sine stemmer på samme
kandidat.
Den kumulative stemmeret kan sikre minoritetsaktionærer,
der i øvrigt er enige om en kandidat, at få vedkommende
valgt, hvis de har en relativ stor aktieandel,
typisk på over 20 pct. af stemmerne. Valgmetodens
fordel kan modarbejdes ved, at man fra majoritetsaktionærens
side sikrer, at der kun skal vælges ganske
få bestyrelsesmedlemmer hvert år, og ved at man gør
valgperioden længere end 1 år.
Decharge
Herudover kan generalforsamlingen bestemme eller
vedtægterne foreskrive, hvorvidt der skal træffes afgørelse
om meddelelse af decharge for bestyrelsen.
Decharge betyder ansvarsfritagelse. Generalforsamlingen
giver bestyrelsen og direktionen ansvarsfrihed for deres
ledelse af selskabet i det tidsrum, regnskabet omfatter.
Ansvarsfritagelsen gælder uanset, at generalforsamlingen
ikke har noget konkret på bestyrelsen og direktionen,
men også for det tilfælde, at små afvigelser fra det
normale skulle dukke op på et senere tidspunkt.
Generalforsamlingens decharge gælder kun selskabets
krav mod bestyrelsen og direktionen, men ikke erstatningskrav,
som rejses af enkelte af selskabets aktionærer,
kreditorer eller 3. mand i anledning af det tab, som
de måtte have lidt.
Generalforsamlingen kan dog, uanset meddelt decharge,
rejse erstatningssag, såfremt sagen ikke var tilstrækkeligt
oplyst for generalforsamlingen, da den traf beslutningen,
(SL § 364).
En aktionær, der tillige er bestyrelsesmedlem, vil ikke
kunne stemme for meddelelse af decharge, men nok for
årsrapportens godkendelse.
Generalforsamlingen skal også træffe afgørelse om, hvad
overskuddet skal anvendes til, eller hvordan underskuddet
skal dækkes. Herudover kan vedtægterne f.eks.
bestemme, at der skal foretages valg til bestyrelse eller/og
af revisor, (SL § 88).
Halvdelen af aktiekapitalen er tabt
Bestyrelsen skal sørge for, at indkalde og afholde generalforsamling
inden 6 måneder efter selskabet har tabt
halvdelen af sin aktiekapital.
På en sådan generalforsamling skal bestyrelsen redegøre
for selskabets hele økonomiske stilling. Bestyrelsen skal
også stille forslag til løsning af problemerne. Eventuelt
om selskabet skal opløses, (SL § 119).
For at bestyrelsen kan leve op til denne regel, er det
nødvendigt, at de enkelte bestyrelsesmedlemmer løbende
følger udviklingen i selskabets økonomi.
Holder bestyrelsen ikke tilstrækkeligt mange møder, kan
materiale om selskabets økonomiske situation udsendes
til bestyrelsesmedlemmernes orientering. Husk! Ethvert
bestyrelsesmedlem kan forlange bestyrelsen indkaldt.
Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når
bestyrelsen, revisor eller 1/10 af aktiekapitalen bestemmer
det, (SL § 89). Det er bestyrelsen, som forestår selve
indkaldelsen. Indkalder bestyrelsen alligevel ikke til
generalforsamling, kan man få Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
til at gøre det, (SL § 92).
Enhver aktionær har ret til at få et bestemt emne behandlet
på generalforsamlingen. På selve generalforsamlingen
kan han stille ændringsforslag, men ikke foreslå
helt nye dagsordenspunkter, (SL § 90).
Ligesom ved ordinære generalforsamlinger, er bestyrelsesmedlemmerne
berettiget og forpligtiget til at deltage,
(SL § 76).
53

Indkaldelse
Indkaldelse til generalforsamling skal foretages tidligst 4
uger før, altså ikke 5 eller 6 uger før, og senest 8 dage
før, altså ikke 7 eller 6 dage før generalforsamlingen
afholdes. Meddelelse om indkaldelse skal gives til
selskabets arbejdstagere. Meddelelse om indkaldelse til
moderselskabets generalforsamling skal ligeledes gives
til koncernens arbejdstagere, (SL § 94).
Indkaldes for tidligt eller for sent, må indkaldelsen gøres
om. Dirigenten vælges af generalforsamlingen, med
mindre vedtægterne har bestemt en anden person, f.eks.
bestyrelsens formand, selskabets advokat eller revisor,
(SL § 101).
På generalforsamlingen skal bestyrelsen og direktionen
stå til rådighed for at kunne besvare spørgsmål fra
aktionærerne, (SL § 102). Det betyder, at ME har ret til
og er forpligtet til, at være til stede på generalforsamlingen.
Han har også ret til at tage ordet og til at stille
forslag.
Kan ME ikke selv møde, har suppleanten ret og pligt til
at deltage i generalforsamlingen.
Case: Smurfit Kappa Danmark A/S
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er i 2007 blevet spurgt
om:
1. Har ME ret til og krav på at deltage i selskabets
ekstraordinære generalforsamling ?
Svar: ME har en ubetinget ret til at deltage i alle generalforsamlinger.
Men da det ikke kan læses af AL direkte,
vil retstilstanden herom kun kunne verificeres ved
anlæggelse af et civilt søgsmål mod et selskabs bestyrelse.
2. Har ME ret til og krav på at få adgang til referater fra
generalforsamlinger ?
Svar: Alle dokumenter og oplysninger som er af betydning
for selskabet skal være til rådighed for bestyrelsesmedlemmerne.
Med mindre der er saglige grunde til at
hemmeligholde visse oplysninger for visse bestyrelsesmedlemmer.
3. Har ME krav på at få oplyst hvem der er formænd for
bestyrelserne i datterselskaberne.
Svar: Oplysninger herom skal gives bestyrelsen i moderselskabet,
hvis datterselskaber er dansk. Oplysninger
om bestyrelsesmedlemmer findes på www.cvr.dk
Dom: Smurfit Kappa Danmark A/S
Retten i Kolding den 2. oktober 2008.
1. Smurfit tilpligtes at anerkende, at selskabet i enkeltstående
tilfælde ikke har efterlevet sin forpligtelse til at
indkalde ME til selskabets ordinære og ekstraordinære
generalforsamlinger, og herved har tilsidesat sine forpligtelser
efter aktieselskabsloven.
2. Smurfit tilpligtes at anerkende, at selskabet i enkeltstående
tilfælde ikke har efterlevet sine forpligtelser til at
udlevere protokolat over det på generalforsamlingerne
passeret til ME, og herved har tilsidesat sine forpligtelser
efter aktieselskabsloven.
3. Smurfit tilpligtes at anerkende, at ME sålænge de
sidder i bestyrelsen, skal oppebære samme honorar som
generalforsamlingsvalgte, jf. lighedsprincippet.
Ledelsesberetningen
Ledelsesberetningen skal indeholde en pålidelig redegørelse
for udviklingen i selskabets økonomiske aktiviteter
og forhold. Hvis årsrapporten i væsentlig grad er påvirket
af usædvanlige forhold, samt hvis der er væsentlig
usikkerhed ved opgørelsen af årsregnskabet, skal der
gives oplysning herom i en særskilt del af beretningen.
Oplysningerne skal gives hver for sig om muligt med
beløbsangivelse.
Årsrapportens indsendelse
Virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, C og D skal
uden ugrundet ophold efter godkendelsen indsende
kopi af den reviderede og godkendte årsrapport til
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. ÅRL § 138.
Årsrapporten skal være modtaget i styrelsen senest 5
måneder efter regnskabsårets afslutning, idet fristen dog
er 4 måneder for virksomheder omfattet af regnskabsklasse
D. Der kan ikke dispenseres fra disse frister, jf.
dog ÅRL §§ 140 og 141.
Den indsendte årsrapport skal i det mindste indeholde
de bestanddele, der er obligatoriske for hver regnskabsklasse,
samt den fulde revisionspåtegning.
Ønsker virksomheden at få offentliggjort supplerende
beretninger, skal disse indsendes sammen med de
obligatoriske bestanddele af årsrapporten, således at de
obligatoriske bestanddele og de supplerende beretninger
tilsammen fremstår som ét dokument betegnet ”årsrapport”.
Et grønt regnskab, som virksomheden har pligt til at
indsende eller frivilligt indsender til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen til offentliggørelse efter miljølovgivningens
regler, kan indsendes som en del af årsrapporten,
eller det kan indsendes separat til Styrelsen efter
virksomhedens eget valg.
Årsrapporter og andre dokumenter, som skal indsendes
til styrelsen i henhold til denne lov, skal være affattet på
dansk, jf. dog ÅRL §157.
Manglende eller for sen modtagelse af
årsrapport
Er årsrapport eller undtagelseserklæring ikke modtaget i
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, når fristen i ÅRL § 138,
stk. 1, 2. pkt., er udløbet, sender styrelsen et brev med
påkrav til virksomhedens ledelse på virksomhedens
adresse med anmodning om at indsende virksomhedens
årsrapport eller undtagelseserklæring, jf. ÅRL § 150.
Tilsvarende påkravsbrev sendes til filialbestyrerne, hvis
årsrapport eller undtagelseserklæring for en udenlandsk
virksomhed med registreret filial her i landet ikke er
modtaget, når fristen i ÅRL § 143, stk. 1, er udløbet.
I påkravsbrevet angives en frist på 8 hverdage fra brevets
datering til indsendelse af årsrapport. Modtages årsrapporten
eller undtagelseserklæringen i styrelsen inden
udløbet af denne frist, foretager styrelsen ikke yderligere
som følge af forsinkelsen.
I påkravsbrevet anføres endvidere en frist på 4 uger fra
brevets datering. Herefter kan styrelsen, hvis årsrapport
eller undtagelseserklæring ikke er modtaget inden
udløbet af denne frist, beslutte at anmode skifteretten
om at opløse virksomheden i overensstemmelse med
54

den for virksomheden gældende lovgivning herom.
Vedrører påkravsbrevet en filial af en udenlandsk
virksomhed, kan styrelsen, hvis årsrapport ikke er
modtaget inden udløbet af den i 1. pkt. omhandlede
frist, beslutte at slette filialen af registeret i overensstemmelse
med den for filialen gældende lovgivning herom.
Afgifter
Modtages årsrapporten eller undtagelseserklæringen
efter udløbet af fristen på 8 hverdage fra påkravsbrevets
datering, pålægger Erhvervs- og Selskabsstyrelsen hvert
medlem af virksomhedens øverste ansvarlige ledelse
henholdsvis hver filialbestyrer en afgift.
Afgiften beregnes fra udløbet af fristen fra hvilken
årsrapporten skulle være Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
i hænde.
Afgiften udgør 500 kr. pr. ledelsesmedlem henholdsvis
filialbestyrer for 1. påbegyndte måned, i alt 2.000 kr. for
2. påbegyndte måned og i alt 3.000 kr. for 3. påbegyndte
måned. Afgiften kan højst udgøre 3.000 kr. pr. ledelsesmedlem
henholdsvis filialbestyrer.
Den samlede afgift nedsættes, i det omfang det pågældende
ledelsesmedlem henholdsvis filialbestyrer for
samme periode har indbetalt tvangsbøder i henhold til
ÅRL § 162, stk. 1, nr. 1, for manglende indsendelse af
årsrapport eller undtagelseserklæring.
Afgifterne tilfalder statskassen og kan inddrives af
Finansstyrelsen ved udpantning.
Tvangsbøder
Undlader et selskabs bestyrelse og direktion at indsende
ovennævnte dokumenter til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,
kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som tvangsmiddel
pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder,
jf. ÅRL § 162.
Tvangbøder anvendes hvis bestyrelsesmedlemmer undlader
at
1) indsende dokumenter rettidigt og i behørig stand i
overensstemmelse med ÅRL §§ 138-148 eller bestemmelser
fastsat i medfør af denne lov,
2) efterkomme en anmodning om oplysning i henhold
til ÅRL § 160 eller
3) efterkomme et påbud givet af styrelsen i henhold til
ÅRL § 161, nr. 3.
Virksomhedens revisor kan ligeledes pålægges tvangsbøder,
hvis han eller hun undlader at give oplysning i
henhold til ÅRL § 160.
Tvangsbøderne, der tilfalder statskassen, kan inddrives
af Finansstyrelsen ved udpantning.
Tvangsbøder er på 1000 kr. pr. uge for hvert medlem af
bestyrelse og direktion. Medlemmerne hæfter solidarisk.
Under skærpede omstændigheder fordobles satserne.
Hjælper tvangsbøderne ikke, kan selskabet opløses.
Tvangsopløsning er langt det hyppigste, ca. i 80% af
tilfældene. Det forekommer typisk som nådestødet for
virksomheder som alligevel er på vej ned.
Skifteretten kan ikke omgøre Erhvervs- og Selskabsstyrelsens
beslutning om selskabsopløsning p.g.a.
manglende indsendelse af årsrapport.
Men helt op til 25% af de registrerede selskaber afleverer
regnskaberne for sent. Nogle dog kun et par dage.
Så vidt vides er der kun udstedt tvangsbøder til ME en
gang, nemlig i AlfaSolo-sagen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
havde pålagt hvert bestyrelsesmedlem 1000 kr.
pr. uge i 4 uger på grund af manglende indsendelse af
regnskabet. Formanden der repræsenterede 50% af
stemmerne nægtede at underskrive regnskabet. Sagen
blev på vegne af en ME af LO indbragt for Industriministeriets
Erhvervsankenævn. Nævnet afsagde kendelse
i december 1990.
Kendelsen ændrer Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
afgørelse derhen, at tvangsbøderne ikke kunne sendes til
de enkelte bestyrelsesmedlemmer, men skulle sendes
samlet til bestyrelsen.
Bestyrelsesmedlemmerne må så indbyrdes afgøre hvordan
bøderne skal betales.
Ønsker et bestyrelsesmedlem ikke at leve op til det
solidariske ansvar, må han udtræde af bestyrelsen.
Årsregnskabet skal være underskrevet af alle bestyrelsesmedlemmer.
Udbytte og reservefonds
Uddeling af selskabets midler til aktionærerne kan finde
sted som udbytte. Det vil sige som årets overskud i
forhold til det seneste godkendte årsregnskab. Generalforsamlingen
kan ikke vedtage, at der skal udbetales
àconto udbytte til aktionærerne indtil godkendt regnskab
foreligger.
Uddeling af selskabets midler kan også finde sted som
udlodning i forbindelse med nedsættelse af aktiekapitalen,
eller som udlodning af overkursfonden efter ganske
bestemte regler, (SL §§ 179 og 180).
Der skal foretages de henlæggelser, der er nødvendige
efter selskabets økonomiske stilling. Vedtægterne kan
foreskrive pligt til henlæggelse.
Beløb, som selskabet ved aktietegning modtager som
vederlag for aktierne ud over disses pålydende med
fradrag af omkostninger ved selskabets stiftelse eller
aktiekapitalens forhøjelse, skal henlægges til overkursfonden.
Hertil henlægges også beløb, som selskabet har
modtaget ved salg af aktier i henhold til ASL § 40, (er
ikke medtaget i SL), eller som tilfalder selskabet i henhold
til anpartsselskabslovens § 109 a, stk. 3, 4. pkt.
55

Overkursfonden kan helt eller delvis anvendes til
1) eliminering af underskud, der ikke kan elimineres
på anden måde,
2) overførsel til aktiekapitalen (fondsaktieemission),
medmindre selskabet har et ikke udlignet underskud,
eller
3) andre formål under de i (SL §§ 156 og 185), angivne
betingelser.«
Det er generalforsamlingen, der beslutter, om der skal
betales udbytte. Men generalforsamlingen kan ikke
beslutte, at der skal betales et højere udbytte end godkendt
af bestyrelsen. Er generalforsamlingen utilfreds
med bestyrelsens forslag, fordi udbyttet er for lavt, må
generalforsamlingen vælge en anden bestyrelse, (SL §
180).
Grønne regnskaber
I maj 1995 er vedtaget en lov om grønne regnskaber.
Denne lov vil i fremtiden pålægge op til 4.000 virksomheder
at rapportere til offentligheden i et særskilt grønt
regnskab (uafhængigt af det finansielle årsregnskab). Det
grønne regnskab skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Benyttelsen af betegnelsen »grønt regnskab« er for
regnskabsaflæggere næppe helt forståelig. Der vil ikke
være basis i et afstemmeligt bogholderi, og en standardiseret
form vil formentlig lade vente på sig.
Den hidtidige rapportering af virksomhedernes miljøforhold
er sket enten som en integreret del af selskabernes
finansielle årsregnskaber eller som en særskilt
rapportering i regnskaber eller publikationer.
Hvem omfattes?
Efter loven skal kun listevirksomheder være omfattet af
de nye regler. En listevirksomhed defineres som en
produktionsenhed eller lignende, der er eller skal
godkendes i henhold til miljøbeskyttelsesloven. En
juridisk enhed, f.eks. et aktieselskab, kan derfor have
flere eller mange listevirksomheder, der hver især vil
være omfattet af loven. Selskabet skal udarbejde og
offentliggøre et grønt regnskab for hver liste virksomhed.
Virksomheder, som deltager i den europæiske forordning
om frivillig deltagelse i miljøstyring og miljørevision
(EMAS-ordningen), skal ikke udarbejde grønt
regnskab, men skal offentliggøre en miljøredegørelse,
som mindst skal indeholde de samme oplysninger, som
kræves i det grønne regnskab.
Virksomheder, der er omfattet af loven om grønne
regnskaber, skal lade sig registrere hos Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen inden 1. april 1996. Anmeldelsen skal
blandt andet indeholde oplysning om, hvilken type
listevirksomhed der er tale om, samt navnene på den
ansvarlige ledelse.
Det grønne regnskab skal indsendes til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen som en supplerende beretning til
årsrapporten, jf. ÅRL § 14. Indsendte regnskaber er
offentligt tilgængelige på samme måde som årsrapporten.
For aktie- og anpartsselskaber skal det grønne regnskab
indsendes sammen med årsrapporten.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen videresender kopi af det
grønne regnskab til den kommune eller det amt, som er
tilsynsmyndighed. Regnskaberne er dermed lokalt
tilgængelige for borgerne ved henvendelse til den
pågældende myndighed.
Overordnede krav
Et grønt regnskab skal disponeres således:
a. Generelle oplysninger vedrørende virksomheden
b. Ledelsens redegørelse, i verbal form
c. Redegørelse for art og omfang af forbrug, talmæssige
oversigter.
De generelle oplysninger er af formel karakter.
Ledelsens redegørelse skal opstilles i overskuelig form
beregnet på at informere en ikke fagligt kyndig læser.
Efter loven skal det grønne regnskab vise det væsentlige
forbrug af energi, vand og råvarer samt arten og mængden
af forurenende stoffer m.v., som virksomheden
udsender til luft, vand og jord, eller som indgår i
produkter og affald.
Specifikke krav
I udkast til bekendtgørelsen oplistes de specifikke krav,
som skal opfyldes. Der bliver kun begrænset skemapligt
i form af regnskabsformularer og blanketter. Virksomhederne
kan i vidt muligt omfang selv designe det grønne
regnskab.
Regnskabet skal i nævnte rækkefølge omfatte:
a. Generelle oplysninger om virksomheden, herunder
navn og beliggenhed, branche og status for miljøgodkendelser
b. Redegørelse for konkrete forhold, herunder om
væsentlige biaktiviteter samt om væsentlige miljø og
ressourceparametre
c. Ledelsens beretning, som bl.a. skal være til hjælp
ved forståelsen af regnskabets opbygning og af
væsentlige miljøforhold i virksomheden
d. Forbrug af energi og vand samt råvarer
e. Art og mængde af forurenende stoffer m.v. (inkl. støj
og lugt), som:
- indgår i produktionsprocesserne,
- udsendes af virksomheden til luft, vand og jord
og/eller
- indgår i produkter og affald.
De arter af energi, vand, råvarer og forurenende stoffer,
som virksomheden viser i det grønne regnskab, vælges
ud fra væsentlighed, navnlig med hensyn til den miljømæssige
betydning for omgivelserne.
Virksomheder, som anser miljødata for konkurrencefølsomme,
kan i forbindelse med miljøgodkendelser af
produktionsanlæg opnå accept fra myndighederne på,
atdataene efter offentlighedsloven ikke skal offentliggøres.
Virksomheder, som har data, der efter egen opfattelse
er konkurrencefølsomme, men hvor myndighederne
ikke er enige heri, kan ikke fritages for offentliggørelse.
56

8. Revisor, revision og regnskab
Generalforsamlingen vælger en eller flere revisorer.
Hvor mange fremgår af vedtægterne. Revisor er et
selvstændigt selskabsorgan. Selvom han betales af
selskabet, er han samfundets og aktionærernes garanti
for, at bogføring og regnskabet udarbejdes efter gældende
regler.
Revisor skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Han vælges enten for et bestemt åremål eller
på ubestemt tid.
Et mindretal af aktionærer på 1/10 kan få udpeget
yderligere en revisor. (SL § 144).
Skal revisor være statsautoriseret?
Mindst en af revisorerne skal være statsautoriseret
eller registreret i regnskabsklasse B og C, § 135 ÅRL.
Er selskabet børsnoteret eller statsligt, skal der vælges
mindst 1 statsautoriseret revisorer. Dette gælder også
alle pengeinstitutter. I alle andre selskaber kan aktionærer,
der ejer 1/10 af aktiekapitalen, kræve, at der
vælges yderligere en revisor.
I selskaber som er børsnoteret, skal der inden 8 dage
efter revisors meddelelse om sin fratræden indkaldes
til ekstraordinær generalforsamling, hvor ny revisor
skal vælges, (SL § 146).
Den tiltrædende revisor skal rette henvendelse til den
fratrædende revisor, der har pligt til at oplyse grunden
til fratrædelsen.
Meddelelse om revisorskift i børsnoterede selskaber
skal straks gives til Københavns Fondsbørs.
Revision
Bestyrelsesmedlemmer kan ikke vælges til revisor i
samme selskab. Personer, der er ansat i selskabet eller
på anden måde er afhængig af selskabet, kan heller
ikke vælges til revisor.
Intern revisor i et pengeinstitut kan vælges som ME’er,
Finanstilsynet september 1995.
Familiemedlemmer til bestyrelsesmedlemmer og
ansatte kan heller ikke vælges til revisor. En revisor
kan til enhver tid fratræde. Han kan også afsættes af
de, som har valgt ham. Ophører en revisor i utide, skal
bestyrelsen sørge for, at der omgående bliver valgt en
ny. Bestyrelsen kan derimod ikke selv indsætte en
anden revisor.
Revisor skal revidere årsregnskabet i overensstemmelse
med god revisionsskik. Begrebet dækker den
opfattelse, som på grundlag af teori og forretningslivets
praksis almindeligt deles af nogen af de bedre og mere
kvalificerede revisorer.
Normen om god revisionsskik ændrer sig fra år til år.
Kravet til revision er stigende. Hovedformålet med
revisionen er, at revisor udtaler sig om den af virksomhedens
ledelse aflagte årsrapport i sin revisionspåtegning
på regnskabet.
Revisionen tilsigter ikke at undersøge, om der er
foretaget besvigelser eller andre misligheder, herunder
manipulationer, der bevidst tilslører uheldige dispositioner
og dårlige resultater i et årsregnskab. Alligevel
må revisor under sit arbejde være opmærksom på
muligheden for sådanne uregelmæssigheder.
Revisor skal foretage en kritisk gennemgang af selskabets
regnskabsmateriale og dets forhold i øvrigt, jf. lov
om registrerede og statsautoriserede revisorer med
bekendtgørelser. Herunder undersøge om årsregnskabet
er i overensstemmelse med bogføringen samt
undersøge bogføringens pålidelighed.
Han skal også konstatere værdiernes tilstedeværelse og
værdiansættelsen af disse. Revisor er pligtig at kontrollere
kasse-, bankbog, girobeholdningen samt beholdningen
af aktier, obligationer og lignende samt undersøge
om beløbet fra udestående fordringer er korrekt
og realistisk sat. Revisor skal også undersøge, om
varelageret er til stede, og om det er forsvarligt værdiansat.
Revisor skal ikke foretage en egentlig forvaltningsrevision,
dvs. han skal ikke vurdere bestyrelsens
eller direktionens forretningsmæssige dispositioner.
Endvidere skal revisor påse, hvorvidt bestyrelsen
overholder sine pligter til at udarbejde forretningsorden
og til at oprette og føre bøger, fortegnelser og
protokoller, samt hvorvidt reglerne om revisionsprotokollen
er overholdt. (SL § 147).
Såfremt revisor konstaterer, at de omhandlede krav
ikke er opfyldt, skal denne udfærdige en særskilt
erklæring herom, der vedlægges årsregnskabet til
generalforsamlingen.
Revisor er ingen overbestyrelse. Men han skal dog
påse, at bestyrelsen og direktionens dispositioner ikke
strider mod selskabets formål, og revisor har pligt til at
gøre opmærksom på uforsvarlige dispositioner. Dette
skal revisor oplyse om i revisionsprotokollen og i
revisionspåtegningen.
Ledelsens regnskabserklæring
I en fuldstændighedserklæring eller som det også kaldes
en ledelseserklæring, eller regnskabserklæring, meddeler
bestyrelsen og direktionen, at der til revisor er givet
fuldstændige oplysninger om alle indtægter, udgifter og
samtlige forpligtelser af enhver art. En fuldstændighedserklæring
fritager ikke revisor fra ansvar. (SL § 133).
Bestyrelsen og direktion skal give revisor adgang til at
foretage de undersøgelser, som han finder nødvendige.
Revisor har også krav på oplysninger og bistand, som
han anser for nødvendig. Får revisor ikke det materiale,
han anmoder om, kan han fratræde eller redegøre
for manglerne i revisionsprotokollen eller i
årsregnskabets revisionspåtegning.
Hvis årsrapporten ikke bør godkendes, skal revisor
oplyse dette i revisionspåtegningen. Har revisor fundet,
at der foreligger forhold, som kan medføre ansvar fra
bestyrelsesmedlemmer eller direktøren, skal dette
oplyses i revisionspåtegningen. Bestyrelsen eller
direktionen kan selvfølgelig ikke på egen hånd foretage
udstregninger i revisionspåtegningen.
57

Revisionsprotokollen
Revisor skal til brug for bestyrelsen føre en revisionsprotokol,
hvori han skal anføre, hvilke revisionsarbejder,
der er udført. Han skal også anføre, hvilke
mangler vedrørende selskabets bogholderi og regnskabsvæsen,
han har fundet.
Det er en god idé at lade revisionsprotokollen cirkulere
på hvert bestyrelsesmøde, også selv om revisor ikke
har foretaget tilføjelser. Også selv om formanden har
meddelt, at ingen tilføjelser er sket siden sidst.
Enhver protokoltilførsel underskrives af samtlige
bestyrelsesmedlemmer. Ikke tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer
har adgang til protokollen. Dette
gælder også direktionen. Ikke tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer
er forpligtet til at underskrive
revisionsprotokollen snarest belejligt og senest ved
næste bestyrelsesmøde. Har suppleanten været til
stede er hans underskrift tilstrækkelig.
Revisor har ret til at være til stede på generalforsamlingen.
I aktieselskaber, som er børsnoteret eller statsligt,
skal revisor være til stede på den ordinære generalforsamling
og besvare spørgsmål fra aktionærerne. Han har
også ret til at tage ordet vedrørende hans virksomhed.
Han skal være til stede, hvis bestyrelsen, et bestyrelsesmedlem
eller en direktør anmoder ham om det, (SL §
103). Revisor har ret til at kræve en ekstraordinær
generalforsamling indkaldt, (SL § 89). Gør bestyrelsen
ikke det, kan revisor henvende sig til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen og bede dem om at indkalde. Revisor
og hans medarbejdere er ikke berettiget til at give oplysninger
om selskabets forhold til enkelte aktionærer.
Dette gælder også selvom aktionæren ejer så mange
aktier, at han har majoriteten på generalforsamlingen.
Revisor må heller ikke give oplysninger til enkelte
bestyrelsesmedlemmer, med mindre det sker efter aftale
med hele bestyrelsen.
Som ME’er vil man som regel få denne accept af
bestyrelsen. Revisor er særdeles velegnet til at forklare
om selskabets økonomi. Men vær opmærksom på, at
han er på timeløn, som virksomheden skal betale.
Revisor har ret til at deltage i bestyrelsens møder under
behandling af regnskaber m.v. Han har pligt til at
deltage, såfremt et medlem af bestyrelsen anmoder
derom. (SL § 103).
Revisor udtrykker sig normalt usædvanligt forsigtigt.
Så forsigtigt, at det til tider ikke er klart, hvad han
mener.
Bestyrelsesmedlemmer skal derfor være opmærksomme
på selv den mindste bemærkning i selskabets
revisionsberetning eller i revisionsprotokollen.
Her er nogle eksempler fra Nordisk Fjer 1988:
• Utilstrækkelig nedskrivning af slidte eller uegnede
maskiner.
• Likviditeten har siden 1983 været stadig mere
anstrengt.
Skriver revisor noget ud over blanke påtegninger, dvs.
at regnskabet er revideret og fundet i overensstemmelse
med loven m.v., kan man roligt gå ud fra, det er
alvorligt og rigtigt. Er man i tvivl om revisors formuleringer,
så foreslå revisor indkaldt til næste bestyrelsesmøde.
Revisor har pligt til at deltage i bestyrelsemødet såfremt
blot et medlem af bestyrelsen anmoder derom, jf. ASL §
76 a, stk.3, (SL § 103). Ansvaret er dit.
Skulle bestyrelsen af en eller anden grund ikke være
interesseret heri, så kontakt revisor og spørg, hvad han
mener, og hvordan han mener, du skal forholde dig.
Under alle omstændigheder er det en god idé, at
revisor med jævne mellemrum er til stede på bestyrelsesmøderne.
Det er vigtigt at kende revisor og forstå
hans udtryk og syn på selskabet, og så kan man jo
benytte lejligheden til at stille ham spørgsmål. Det kan
også have en positiv effekt på revisor, at han kender
bestyrelsen og direktionen, når de er samlet.
Selvom revisor er generalforsamlingsvalgt, vil det i
praksis være bestyrelsen som afsætter ham og ansætter
en ny. Sker det skal den tiltrædende revisor rette
henvendelse til den fratrædende revisor, som så har
pligt til at oplyse grundene til fratrædelsen.
Blandt de hyppigst forekommende revisor-skift situationer
kan nævnes:
1. Ny koncerndannelse.
2. Ny bestyrelse/aktionærkreds/direktion.
3. Resultat af indhentning af tilbud fra flere revisionsfirmaer.
4. Skift til statsautoriseret revisor eller til revisionsfirma
med specialviden.
5. Skift på grund af tidligere revisors forfald, (dødsfald,
flytning, pensionering, inhabilitet mv.).
6. Honorartvister.
7. Faglige uoverensstemmelser.
Revisionsudvalg
Hvilke virksomheder er omfattet?
Reglerne omfatter samtlige virksomheder, der har
værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i
et EU-/EØS-land; det vil sige uanset om det drejer sig
om aktier, obligationer eller andre former for værdipapirer.
Dattervirksomheder, hvis modervirksomhed er omfattet
af kravene om etablering af revisionsudvalg, er ikke
omfattet af reglerne.
Indførelsen er en konsekvens af 8. EU direktiv og en
følge af de mange globale erhvervsskandaler.
Reglerne vil have virkning fra den førstkommende
ordinære generalforsamling, der afholdes efter den 31.
december 2008.
Revisionsudvalgets rolle er at assistere bestyrelsen med
at opfylde dennes ansvar for at sikre en uafhængig og
objektiv overvågning af virksomhedens:
• regnskabsaflæggelsesproces
• interne kontrolsystemer
• risikostyringssystemer
• lovpligtig revision (såvel ekstern som intern)
Revisionsudvalget er tiltænkt en forberedende og overvågende
funktion, og etablering af revisionsudvalget
ændrer således ikke på bestyrelsens kollektive ansvar.
58

Erfaringsmæssigt vil udvalget typisk etablere formaliserede
samarbejdsrelationer med den daglige ledelse samt
den interne og eksterne revision. Dialogen omfatter
sædvanligvis emner som års-, halvårs og kvartalsrapporter,
revisionsplanlægning, anvendelse af revisionsressourcer,
ændringer i anvendt regnskabspraksis,
væsentlige regnskabsmæssige problemstillinger, større
fejl (rettede og ikke rettede), uoverensstemmelser med
den daglige ledelse, spørgsmål om fortsat drift, besvigelser,
indholdet af revisionspåtegning og revisionsprotokol,
væsentlige risici og styring heraf, samt væsentlige
forhold vedrørende de interne kontroller.
Revisionsudvalget er endvidere tildelt en central rolle i
sikring af revisors uafhængighed. Revisor skal drøfte
eventuelle trusler mod uafhængigheden med revisionsudvalget.
I virksomheder, som har etableret revisionsudvalg,
skal bestyrelsens forslag om valg af revisor
baseres på en indstilling fra revisionsudvalget.
Derudover optræder revisionsudvalget i praksis ofte
som en funktion, der behandler og undersøger eventuelle
interne eller eksterne anmeldelser af uregelmæssigheder
og mulige besvigelser.
Sammensætning og kompetencer
Revisionsudvalget skal bestå af bestyrelsesmedlemmer,
der ikke samtidig indgår i virksomhedens direktion.
Mindst ét medlem af revisionsudvalget skal være både
uafhængigt og have kvalifikationer inden for regnskabsvæsen
eller revision. ME kan vælges til udvalget.
Det er muligt at lade den samlede bestyrelse varetage
revisionsudvalgets funktion. Dette forudsætter, at ingen
bestyrelsesmedlemmer samtidig er medlem af direktionen.
For mindre børsnoterede virksomheder kan revisionsudvalgets
funktion dog altid varetages af den samlede
bestyrelse. Mindre virksomheder er virksomheder, der
ikke i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet
overskrider 2 ud af følgende 3 grænser:
• Antal heltidsbeskæftigede på 250 medarbejdere
• Balance på EUR 43 mio.
• Nettoomsætning på EUR 50 mio.
For de mindre børsnoterede virksomheder stilles der
ikke krav om, at mindst ét bestyrelsesmedlem skal være
både uafhængigt og have kvalifikationer inden for
regnskabsvæsen eller revision, og at bestyrelsesmedlemmer
ikke samtidig må indgå i direktionen.
Revisionsudvalgets rolle og funktion ligger i det væsentlige
inden for rammerne af bestyrelsens funktion som
allerede defineret i Aktieselskabsloven, og der vil
således – bortset fra kravene om kvalifikationer og
uafhængighed – formelt ikke være væsentlige ændringer
i bestyrelsens funktioner. I praksis bør kravet om
nedsættelse af et revisionsudvalg dog give anledning til
en revurdering af, om bestyrelsens behandlingsform og -
dybde af opgaver relateret til revisionsudvalgsfunktionen
er tilstrækkelig.
Uafhængighedskravet
Det anføres, at man i hovedtræk ikke betragtes som
uafhængig, hvis man:
• er - eller inden for de seneste 5 år har været - direktør/
ledende medarbejder i virksomheden eller en associeret
virksomhed,
• har modtaget større vederlag fra virksomheden eller en
associeret virksomhed i anden egenskab end som menigt
bestyrelsesmedlem,
• repræsenterer en kontrollerende aktionærs interesser,
• inden for det seneste år har haft en væsentlig forretningsrelation
(partner, aktionær, kunde, leverandør eller
ledelsesmedlem i virksomheder med tilsvarende forbindelse)
med virksomheden eller en associeret virksomhed,
• er - eller inden for de seneste 3 år har været - ansat
eller partner hos ekstern revisor,
• er direktør i en virksomhed, hvor der er krydsende
bestyrelsesrepræsentation med virksomheden,
• har været i bestyrelsen i mere end 12 år, eller
• er i nær familie med personer, som ikke betragtes som
uafhængige.
Kvalifikationskravet
Kvalifikationerne skal være tilstrækkelige til, at der i
revisionsudvalget eller i bestyrelsen kan foretages en
selvstændig vurdering af, om virksomhedens regnskabsaflæggelse,
interne kontrol, risikostyring og lovpligtige
revision er tilrettelagt og gennemført på en hensigtsmæssig
måde set i forhold til virksomhedens størrelse og
kompleksitet. Endvidere skal kvalifikationerne være
tilstrækkelige til at kunne vurdere den eksterne revisions
uafhængighed.
Kvalifikationerne kan være opnået gennem særlig
uddannelse, gennem nuværende eller tidligere ledelsesfunktioner
eller gennem deltagelse i bestyrelses- eller
revisionsudvalgsarbejde. Det vil sædvanligvis være
tilstrækkeligt, hvis det uafhængige medlem har opnået
sine kvalifikationer på en eller flere af følgende måder:
• Statsautoriseret eller registreret revisor eller andre
tilsvarende kvalifikationer
• Økonomidirektør
• Intern revisionschef
• Medlemskab af revisionsudvalg
• Anden erfaring med overvågning af regnskabsaflæggelse
og revision af regnskaber
• Anden tilsvarende relevant erfaring
59

Sådan sminkes regnskabet
Her er en oversigt over ti meget benyttede metoder til at
puste overskuddet op eller dække et underskud.
De er alle sammen helt indenfor lovens rammer. Og det
princip, som giver det største overskud kan være lige så
rigtigt eller forkert som det, der giver et mindre overskud.
Men fælles for alle metoderne er, at en uskyldig
ændring af regnskabsprincippet med et trylleslag kan
ændre overskuddet på papiret - uden at selskabet af den
grund tjener reelt flere penge.
Vide rammer
Ifølge årsregnskabsloven må ledelsen kun ændre på
regnskabsprincipperne i undtagelsestilfælde. Enten hvis
lovgivningen kræver det, eller hvis regnskabet bliver
mere retvisende, med det ny princip. Jf. §§ 11 - 13 ÅRL.
Under alle omstændigheder skal det fremgå tydeligt,
hvad ændringen betyder. Så det er muligt at sammenligne
regnskabet med tidligere år. Og den regel er der
mange virksomheder, der ikke overholder.
Specielt er der mange, der ikke retter sammenlignings
tallene til. Og så bliver det umuligt at bedømme virksomhedens
resultat.
Der kan selvfølgelig være mange gode og rimelige begrundelser
for at skifte regnskabsprincipper. Men det
kan også være et middel til at sminke regnskabet. Som
oftest drejer det sig om at skjule et underskud eller
pumpe overskuddet op, hvis en virksomhed er nødlidende.
I den situation er ledelsen også normalt interesseret i at
få den anden hovedpost i regnskabet - egenkapitalen - til
at se større ud, end den i virkeligheden er. Det er
Nordisk Fjer det bedste eksempel på. Men det kan også
gå så godt i en virksomhed, at ledelsen beslutter sig til at
neddrosle overskuddet og formuen i regnskabet.
F.eks. for at indtjeningen ikke skal se for provokerende
stor ud før lønforhandlinger med medarbejderne. Eller
for at undgå at konkurrenterne får lyst til at gå ind på et
specielt lukrativt marked.
1. Afskrivninger
Maskiner, bygninger og andre aktiviteter skal afskrives.
Det betyder, at en fast procentdel af værdien
skal bogføres som en udgift over en årrække.
Den mest benyttede metode til at pumpe overskuddet
op eller skjule et underskud er at gøre afskrivningerne
mindre. F.eks. ved at trække dem ud over
en længere årrække.
2. Skat
I de fleste regnskaber er forskellen mellem »resultat
før skat« og »resultat efter skat« ikke som mange tror
den skat, som selskabet rent faktisk betaler. Normalt
er det den skat, som selskabets ledelse regner med at
skulle betale - på et eller andet tidspunkt. Det kalder
man »den beregnede skat«.
Man kan pynte overskuddet ved at skifte regnskabsprincip
og bogføre den betalte skat i stedet for den
beregnede skat i resultatopgørelsen. Hvis selskabet,
som de fleste, skyder skatten foran sig, er »den
betalte skat« nemlig et mindre beløb, som dermed
giver et større overskud.
3. Varelager
Opgørelsen af varelagre giver store muligheder for at
påvirke overskuddet. For det første fordi den danske
skattelovgivning giver en helt enestående skattefordel,
hvis selskabet »nedskriver lagerets værdi«.
For det andet fordi selskaberne selv kan bestemme
om produkterne på lageret skal bogføres til den rå
fremstillingspris eller inklusiv selskabets egen
fortjeneste. Hvis lagrene stiger i løbet af et regnskabsår,
kan den sidste metode give et betydeligt
større overskud end den første.
4. Datterselskaber
Aktier i datterselskaber kan bogføres enten til
»købsprisen« eller til »den indre værdi« - d.v.s.
værdien af datterselskabets egenkapital.
Den sidste metode giver det største overskud i
moderselskabet. For opgøres aktierne til den indre
værdi, siger reglerne, at hele datterselskabets »overskud
« må bogføres som en indtægt. Opgøres aktierne
derimod til købsprisen, må moderselskabet kun
indtægtsføre det betydeligt mindre »udbytte « fra
datterselskabet.
5. Goodwill
Når et selskab køber et andet, opstår der såkaldt
»koncerngoodwill«, hvis prisen er højere end
selskabets bogførte egenkapital.
Det belaster selvfølgelig på en eller anden måde det
selskab, som står som køber. Og det kan vises i
regnskabet på flere måder: En er at nedskrive egenkapitalen
med beløbet der er betalt som koncerngoodwill
med det samme. En anden er at bogføre
goodwill som et aktiv og derefter afskrive det f.eks.
over fem år. Endelig kan selskabet tage skraldet med
det samme og føre beløbet som en udgift på een
gang.
Den første metode giver det største overskud.
6. Forskning
Udgifter til forskning og udvikling kan bogføres som
en udgift der gør overskuddet mindre. Men man kan
også vælge at opfatte selve forskningen som et aktiv,
der afskrives op til fem år. Det giver både et større
overskud og en større egenkapital.
7. Kursgevinster
Kursgevinster og kurstab både på »valuta« og »investering
i værdipapirer« kan løbe op i meget store
beløb, som kan være med til at sløre regnskabet.
Det drejer sig ikke så meget om de tab og gevinster,
som er »realiseret». De bogføres som alle andre
indtægter og udgifter. Men tvivlen opstår, hvis
ledelsen ved afslutningen af regnskabsåret kan se, at
beholdningen af f.eks. obligationer eller de forretninger,
der er gjort i japanske yen, ville give en kursgevinst,
hvis de blev realiseret.
Overskuddet kan pumpes op ved at bogføre de
urealiserede kursgevinster som en indtægt. I stedet
for at bogføre gevinsten som en stigning i egenkapitalen.
Årsregnskabsloven siger ganske vist, at urealiserede
kursgevinster på værdipapirer ikke må bogføres som
en indtægt, fordi de jo kun eksisterer på papiret.
Men flere selskaber gør det alligevel.
60

En anden mulighed er at sælge aktierne eller obligationerne
den 31. december og købe dem igen den 2.
januar. Det bliver selskabet hverken rigere eller
fattigere af. Men på papiret kan det give en stor
gevinst.
8. Igangværende arbejder
Entreprenørselskaber - og andre som arbejder med
store projekter, der ikke kan afsluttes indenfor et
regnskabsår, kan vælge imellem to måder at registrere
deres indtjening på. Nogle bogfører deres
indtægter efterhånden som arbejdet skrider frem.
Andre er mere forsigtige og gør det først, når projektet
er helt afsluttet. Den første metode giver jævn
indtjening, mens den sidste giver store spring i
overskuddet.
9. Eventualforpligtelser
Erstatningskrav, løbende retssager, garantier m.v.
kaldes eventualforpligtelser, som måske vil påvirke
selskabets økonomi på et senere tidspunkt. Alt
afhængig af, hvor realistisk det er, at forpligtelsen
kommer til at koste selskabet penge, må der tages
højde for den i regnskabet. Enten i resultatopgørelsen
som en udgift, et passiv eller blot en note.
Den sidste mulighed belaster overskuddet mindst.
10. Leasing
En leasing-aftale kan med et snuptag give et nødlidende
selskab en stor ekstraordinær indtægt.
Fremgangsmåden, som bliver mere og mere brugt, er
følgende: Maskiner og bygninger sælges til et leasingselskab,
som straks lejer aktiverne ud til selskabet
igen.
I praksis rokker de sig altså ikke ud af stedet. Men
resultatet er, at selskabet får en dejlig stor ekstraordinær
indtægt, som kan pynte på overskuddet mod, at
der til gengæld hver måned skal betales en leasingafgift.
Overtrædelser af årsregnskabsloven
Revisionsfirmaerne Arthur Andersen og KPMG C.Jespersen
har undersøgt 961 årsregnskaber fra små ogstore
aktie- og anpartsselskaber. 94% af regnskabernehavde
fejl.
De 10 mest almindelige overtrædelser fremgår af disse
tal:
De almindeligste overtrædelser af årsregnskabsloven:
1. Væsentlige mangler i regnskabets basale indhold
33,8%
2. Manglende beskrivelse af udviklingen, samt
forventet udvikling 32,3%
3. Væsentlige mangler i oplysningerne om anvendte
værdiansættelsesmetoder 30,5%
4. Ikke angivet bogført værdi af aktiver, som var
stillet til sikkerhed 28,7%
5. Ikke oplysninger om betalte skatter i året 20,7%
6. Mangelfuld specifikation af personaleomkostninger
14,9%
7. Ufuldkomne eller mangelfulde noter for anlægs
aktiver 14,4%
8. Mangelfulde oplysninger omkring lønninger og
vederlag til ledelsen 14,3%
9. Manglende angivelse af væsentlige vilkår, herun
der rentefod, for lån til ledelsen 11,7%
10. Manglende oplysninger om, hvilke poster eventualskattervedrørte
9,9%
Granskning
En aktionær kan på en generalforsamling fremsætteforslag
om en ekstraordinær granskning af selskabetsforvaltning
eller regnskaber.Vedtager generalforsamlingen
forslaget, vælges der en eller flere granskningsmænd,
(SL § 150).
Granskningsmændene skal afgive skriftlig beretningtil
generalforsamlingen. Formålet med granskning kan være
et ønske om at få skabt klarhed over årsagerne til, at
selskabets stilling er blevet forringet.
Granskningsmænd behøver ikke at være regnskabskyndige,
men det vil være hensigtsmæssigt, at udpegepersoner
med juridisk eller teknisk sagkundskab.
61

Sarbanes-Oxley loven
Sarbanes-Oxley-loven er opkaldt efter ophavsmændene
til lovgivningen. Det er to jurister Paul Sarbanes, der er
senator, og Michael Oxley, som er medlem af Repræsentanternes
Hus.
Danske virksomheder som er noteret på New Yorks
Fondsbørs (NYSE), er underlagt den amerikanske
børslovgivning herunder Sarbanes Oxley loven fra 2002.
Med Sarbanes-Oxley-loven blev der indført en række
ændringer i kravene om god selskabsledelse bl.a. øget
kontrol med virksomheders regnskabs aflæggelse.
Sarbanes-Oxley-loven blev indført i kølvandet på en
række virksomhedsskandaler med Enron- og Worldcomskandalerne
som de største. Loven stiller krav til mange
forskellige elementer af god selskabsledelse. Det er bl.a.
krav om nedsættelse af et revisionsudvalg som et underudvalg
til bestyrelsen, skærpede krav til dokumentation
af interne kontroller og krav om, at ledelsen skal afgive
en erklæring under personligt ansvar for de oplysninger,
der fremgår af årsrapporten. Det er udvalgets ansvar
at have særlig fokus på bl.a. kontrolprocedurer for regnskabsaflæggelse
og engagementet med de generalforsamlingsvalgte
revisorer.
Selskabsskat
Selskabsskatten blev i april 1991 af folketinget nedsat fra
40% til 38% og virksomhedsskatten fra 50% til 38%.
Nedsættelsen har virkning fra og med indkomståret
1991. Selskabsskatten er for indkomståret 1992 fastsat til
34%. Selskabsskat pålignes f.eks. AS’erne og ApS’erne.
Virksomhedsskat pålignes enkeltmandsvirksomheden.
Selskabsskatten er yderligere nedsat, så den i 2004 er 30
%.
Den kommunale andel af selskabsskatten var i 1992
3/25.
En stribe store virksomheder betalte 1 mia. kr. mindre i
skat i 1990 end året før. En del af forklaringen er, at
selskabsskatten i 1990 blev sænket fra 50 til 40%. Men
det har kun haft mindre betydning for flere af de traditionelt
store skattebetalere i specielt den finansielle
sektor, som i 1990 havde så store underskud, at de helt
slap for at betale skat. Flere virksomheder har i de
senere år fundet det skattemæssigt attraktivt at etablere
sig med filialer bl.a. i Hongkong og Singapore.
Selskabsskat i andre lande
Danmark hører til blandt de OECD-lande, der har den
laveste beskatning af selskaber.
Det viser en undersøgelse som det statsautoriserede
revisorfirma KPGM C. Jespersen har foretaget.
I øjeblikket er selskabsskatten i Danmark på 30 procent.
Skandinavien er et lav-skatteområde. Finland har med
sine 25 procent den laveste selskabsbeskatning overhovedet
blandt OECD-landene, mens Norge og Sverige
beskatter sine selskaber med 28 procent.
Inden for EU er der også store forskelle, viser undersøgelsen.
England ligger i bund.
Der er endvidere stadig væsentlig forskelle mellem
medlemsstaterne i EU med hensyn til beregningen af
skatterne.
62

For Danmarks vedkommende er den reelle beskatning
Til gengæld er der i Danmark ingen lokale selskabsskatter,
som det kendes fra en række andre OECD-lande.
Kollektiv ansvar
Ændringer i årsregnskabsloven er på vej p.g.a. ændringer
af 4. direktiv om årsregnskaber og af 7. direktiv om
konsoliderede regnskaber og omfatter kollektivt ansvar
for bestyrelsesmedlemmer for indholdet i årsrapporten,
øget gennemsigtighed i transaktioner med nærtstående
parter, ændring i oplysningskrav for ikke-balanceførte
dispositioner og oplysningskrav vedrørende god
selskabsledelse.
Dansk lovgivning og administrative bestemmelser skal
være i overensstemmelse med forslaget senest den 31.
december 2006. EU-Kommissionens direktivforslag om
kollektivt ansvar for regnskabsaflæggelse vil medfører, at
medlemmerne af virksomhedernes ledelsesorganer skal
være kollektivt ansvarlige overfor virksomheden. De skal
sammen sikre, at årsrapporten er udarbejdet og offentliggjort
efter de gældende regnskabsregler. Dansk lovgivning
indeholder allerede et krav om, at hele bestyrelsen
og direktionen er ansvarlige for årsrapporten. Men
dansk ret kræver en individuelbedømmelse med hensyn
til erstatnings eller strafansvar. Det blive altså nu ændret.
Corporate Social Responsibility
CSR eller selskabernes samfundsansvar.
EU definerer virksomheders samfundsansvar som „et
koncept, hvor virksomhederne frivilligt integrerer sociale
og miljømæssige hensyn i deres forretningsaktiviteter og i
deres interaktion med deres interessenter“. Internationalt
kaldes det ’corporate social responsibility’ (CSR).
Folketinget har i december 2008 vedtaget en lov om
CSR.
Loven træder i kraft 1. januar 2009 og gælder for regnskabsåret
2009 og fremefter. Loven er vedtaget som en
ændring til Årsregnskabsloven og skal gælde for store
virksomheder i regnskabsklasse C og alle i regnskabsklasse
D. I alt ca. 1100 selskaber.
1. Efter ÅRL § 99 indsættes:
Ȥ 99 a. Store virksomheder skal supplere ledelsesberetningen
med en redegørelse for samfundsansvar, jf.
stk. 2-7. Ved virksomheders samfundsansvar forstås, at
virksomheder frivilligt integrerer hensyn til blandt andet
menneskerettigheder, sociale forhold, miljø- og klimamæssige
forhold samt bekæmpelse af korruption i deres
forretningsstrategi og forretningsaktiviteter. Har virksomheden
ikke politikker for samfundsansvar, skal dette
oplyses i ledelsesberetningen.
Stk. 2. Redegørelsen skal indeholde oplysning om:
1) Virksomhedens politikker for samfundsansvar,
herunder eventuelle standarder, retningslinjer eller
principper for samfundsansvar, som virksomheden
anvender.
2) Hvordan virksomheden omsætter sine politikker for
samfundsansvar til handling, herunder eventuelle
systemer eller procedurer herfor.
3) Virksomhedens vurdering af, hvad der er opnået som
følge af virksomhedens arbejde med samfundsansvar i
regnskabsåret, samt virksomhedens eventuelle forventninger
til arbejdet fremover.
Stk. 3. Redegørelsen skal gives i tilknytning til ledelsesberetningen.
Virksomheden kan dog i stedet vælge at
give redegørelsen
1) i en supplerende beretning til årsrapporten, jf. ÅRL §
14, hvortil der henvises i ledelsesberetningen, jf. stk. 4,
1. pkt., eller
2) på virksomhedens hjemmeside, hvortil der henvises i
ledelsesberetningen, jf. stk. 4, 2. pkt.
Stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter regler
om offentliggørelse af redegørelsen for samfundsansvar i
en supplerende beretning til årsrapporten og revisors
pligter i forhold til de oplysninger, som offentliggøres
heri, jf. stk. 3, nr. 1. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
fastsætter regler om offentliggørelse af redegørelsen for
samfundsansvar på virksomhedens hjemmeside, herunder
regler om virksomhedens opdatering af oplysningerne
på hjemmesiden og revisors pligter i forbindelse
med de oplysninger, som offentliggøres på hjemmesiden,
jf. stk. 3, nr. 2.
Stk. 5. For virksomheder, som udarbejder koncernregnskab,
er det tilstrækkeligt, at oplysningerne efter stk.
1 og 2 gives for koncernen som helhed.
Stk. 6. En dattervirksomhed, som indgår i en koncern,
kan undlade at medtage oplysningerne i sin egen ledelsesberetning,
hvis
1) modervirksomheden opfylder oplysningskravene efter
stk. 1 og 2 for den samlede koncern, eller
2) modervirksomheden har udarbejdet en fremskridtsrapport
i forbindelse med tilslutning til FN’s Global
Compact eller FN’s Principper for ansvarlige investeringer.
Stk. 7. En virksomhed, som har udarbejdet en fremskridtsrapport
i forbindelse med tilslutning til FN’s
Global Compact eller FN’s Principper for ansvarlige
investeringer, kan undlade at give de oplysninger, som
er anført i stk. 1 og 2. Virksomheden skal oplyse i
ledelsesberetningen, at den anvender denne undtagelse,
og angive, hvor rapporten er offentlig tilgængelig.«
2. I ÅRL § 135, stk. 5, indsættes som 1. pkt. :
»Hvor det i lovgivningen er tilladt, at oplysninger, som
skal gives i årsregnskabet eller koncernregnskabet,
alternativt kan placeres i andre dokumenter m.v., hvortil
der henvises i årsregnskabet eller koncernregnskabet,
omfatter revisionspligten efter stk. 1, 1. pkt., de pågældende
oplysninger i disse dokumenter m.v.«
3. I ÅRL § 135, stk. 5, indsættes efter 2. pkt., som bliver
3. pkt.:
»2. og 3. pkt. finder anvendelse på oplysninger, der
placeres i ledelsesberetningen, og på oplysninger, der
efter denne lov eller regler, som er udstedt efter denne
lov, alternativt offentliggøres andre steder, hvortil der
henvises i ledelsesberetningen.«
4. I ÅRL § 135 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »ledelsesberetningen,
jf. § 135, stk. 5, 2. pkt.« til:
»ledelsesberetningen m.v., jf. § 135, stk. 5, 3. og 4. pkt.«
63

Hvorfor arbejde med samfundsansvar
Det kan forbedre virksomhedens generelle omdømme og
gøre den mere kendt. Det kan gøre det nemmere at skaffe
den velkvalificerede arbejdskraft og profilere sig over for
kunder, samarbejdspartnere, investorer og andre interessenter.
• Det er en mulighed for at tillægge sine produkter nogle
særlige værdier. Det kan skabe merværdi for kunderne
og være med til at differentiere produkterne fra konkurrenternes.
• Det kan imødekomme konkrete krav fra kunderne.
Mange store virksomheder har selv en samfundsengageret
profil og stiller derfor krav til deres underleverandører.
Mange private forbrugere lægger også vægt på,
at produkter er produceret under ansvarlige forhold.
• Det kan medvirke til en langsigtet opbygning af legitimitet
for virksomheden. Hvis virksomheden er i en
branche, der er særligt udsat for kritik af miljø- og
arbejdsforhold eller lignende, kan der være en god idé i
løbende at „sætte noget goodwill i banken“.
• Det kan give en stolthed hos medarbejderne over at
arbejde i virksomheden, hvis de oplever, at den bliver
omtalt positivt i medier, i branchen og måske blandt
deres egen familie, venner og
bekendte.
• Processen med at udarbejde en redegørelse kan være
lige så vigtig for en virksomhed som selve redegørelsen.
Ledelse og medarbejdere får typisk større fokus på
eksempelvis energiforbrug, udledning af drivhusgasser,
affald, fravær o.s.v., når problemstillinger, handling og
hvad der er opnået gøres overskueligt for omverdenen
gennem en redegørelse.
• Redegørelsen kan bruges som et ledelsesværktøj, som
virksomheden internt kan styre efter.
64

9. Filialer, fonde og koncerner m.v.
Filialer
Loven skelner mellem filialer af udenlandske aktieselskaber
og filialer af danske aktieselskaber.
Et udenlandsk aktieselskab kan drive virksomhed her i
landet. Virksomheden kan være organiseret som et
dansk indregistreret aktie- og datterselskab af det udenlandske
moderselskab. Virksomheden kan også være
organiseret som en filial af det udenlandske aktieselskab.
Filialen skal så indregistreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
som filial af et udenlandsk selskab.
En filial kræver ingen indskudskapital. Filialen skal i sit
navn optage det udenlandske selskabs navn. Ordet filial
skal tilføjes og selskabets nationalitet skal tydeligt
angives.
Filialbestyreren skal senest 6 måneder efter regnskabsperiodens
udløb indsende det udenlandske selskabs
årsregnskab med balance, resultatopgørelse og noter til
Erhvers- og selskabsstyrelsen.
Fra filialen skal samtidig indsendes særskilt årsberetning.
En filial kan også være en afdeling af et dansk aktieselskab.
Filialen er normalt beliggende et andet sted
geografisk end hovedvirksomheden. Oprettelsen af filial
er et bestyrelsesanliggende, som ikke kræver vedtægtsændring.
Danske filialer i Danmark skal ikke anmeldes til Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen.
Aktieselskaber og filialer skal på breve og andre forretningspapirer
angive navn, hovedkontor og registreringsnummer.
Filialer skal herudover angive eventuelt
register og registreringsnummer for selskabet i hjemlandet.
Fonde
Fond kommer af det latinske FUNDUS som betyder
grund (bund, kapital eller kasse).
Fondslovene sondrer mellem erhvervsdrivende og ikkeerhvervsdrivende
fonde, se bilag.
Erhvervsdrivende fonde er fonde som overdrager varer,
tjenester m.v., fast ejendom eller har den i (SL §§ 6 og
7), beskrevne forbindelse med et AS/ApS, eller med en
anden virksomhed nævnt samme sted.
Erhvervsdrivende fonde skal registreres i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen som også er fondsmyndighed.
Civilretsdirektoratet under justitsministeriet er fondsmyndighed
for alle ikke erhvervsdrivende fonde.
Oplysninger om ikke erhvervsdrivende fonde vil kunne
fås hos den skattemyndighed, hvor fonden har hjemsted,
f.eks. vedtægter og årsregnskaber.
Lønmodtagere har samme adgang til repræsententation i
erhvervsdrivende fonde som i AS/ApS.
Efter 1. januar 1992 har medarbejdere ikke mere adgang
til at sidde i fondsbestyrelser som udelukkende driver
massemedier. Denne specielle ordning synes ikke rigtig
at have nogen saglig begrundelse. Kun Jyllands-Posten
forventes at gøre brug af reglen.
Koncerner
Et moderselskab udgør sammen med en eller flere
dattervirksomheder en koncern. En virksomhed kan
kun have ét direkte moderselskab. Hvis flere selskaber
opfylder et eller flere af kriterierne i SL § 7, er det alene
det selskab, som faktisk udøver den bestemmende
indflydelse over virksomhedens økonomiske og driftsmæssige
beslutninger, der anses for at være moderselskab.
SL § 6.
Bestemmende indflydelse er beføjelsen til at styre en
dattervirksomheds økonomiske og driftsmæssige beslutninger.
Bestemmende indflydelse i forhold til en dattervirksomhed
foreligger, når moderselskabet direkte eller indirekte
gennem en dattervirksomhed ejer mere end halvdelen af
stemmerettighederne i en virksomhed, medmindre det i
særlige tilfælde klart kan påvises, at et sådant ejerforhold
ikke udgør bestemmende indflydelse. SL § 7.
Ejer et moderselskab ikke mere end halvdelen af stemmerettighederne
i en virksomhed, foreligger der bestemmende
indflydelse, hvis moderselskabet har:
1) råderet over mere end halvdelen af stemmerettighederne
i kraft af en aftale med andre investorer,
2) beføjelse til at styre de finansielle og driftsmæssige
forhold i en virksomhed i henhold til en vedtægt eller
aftale,
3) beføjelse til at udpege eller afsætte flertallet af medlemmerne
i det øverste ledelsesorgan og dette organ
besidder den bestemmende indflydelse på virksomheden,
eller
4) råderet over det faktiske flertal af stemmerne på
generalforsamlingen eller i et tilsvarende organ og
derved besidder den faktiske bestemmende indflydelse
over virksomheden.
Eksistensen og virkningen af potentielle stemmerettigheder,
herunder tegningsretter og købsoptioner på
kapitalandele, som aktuelt kan udnyttes eller konverteres,
skal tages i betragtning ved vurderingen af, om et
selskab har bestemmende indflydelse.
Ved opgørelsen af stemmerettigheder i en dattervirksomhed
ses der bort fra stemmerettigheder, som knytter
sig til kapitalandele, der besiddes af dattervirksomheden
selv eller dens dattervirksomheder.
Andre selskabstyper
Lovens koncernregler omfatter kun forholdet mellem
aktieselskaber, mellem aktie- og anpartsselskaber og
mellem anpartsselskaber. Lovens koncernregler gælder
ikke, hvis et af selskaberne er et interessentskab, kommanditskab,
ikke erhvervsdrivende fond, forening,
andelsselskab, osv.
65

Koncernreglerne gælder selvom datterselskaberne ligger i
udlandet. Det har betydning ved koncernregnskabsaflæggelse,
årsregnskabslovens § 109, men ikke med KR.
ME i koncernledelsen
Har selskaberne i en koncern tilsammen haft 35 ansatte i
de sidste 3 år, har koncernens arbejdstagere ret til at
vælge mindst et medlem til moderselskabets bestyrelse.
Har moderselskabet ikke på forhånd valgt ME, har de
ansatte i koncernen ret til at vælge mindst 3 medlemmer
til moderselskabets bestyrelse.
Det er kun selskaber, der er indregistreret i Danmark,
som tæller ved beregningen af, hvor mange ansatte
koncernen har.
Det er kun i danske indregistrerede moder- og datterselskaber,
valghandlingen kan foregå. Det er kun i
moderselskaber, som er dansk indregistreret, de ansatte
kan blive repræsenteret.
Det samlede antal ME + koncernrepræsentanter i
moderselskabets bestyrelse skal svare til halvdelen af det
antal, aktionærerne har valgt, dog mindst 3.
En ME i moderselskabet kan ikke samtidigt vælges til
koncernrepræsentant.
Der vælges personlige suppleanter til koncernrepræsentant.
Har moderselskabets ansatte ikke valgt ME,
vælges samtlige koncernrepræsentanter af alle koncernens
ansatte.
3 års reglen går kun på antallet af ansatte, men ikke på
koncernens dannelse.
Opfylder datterselskabet betingelserne for selskabsrepræsentation
på tidspunktet fra koncernens dannelse,
kan der kræves koncernrepresentation efter bekendtgørelsens
regler.
En række sparekasser omdannes i disse år fra at være
garant sparekasser til aktieselskaber, f.eks. Sparekassen
Lolland. For de fleste omdannelser gælder, at der
etableres en fond over aktieselskabet, som kommer til at
ejer 51 % af aktierne, men at der til gengæld i fondsvedtægterne
angives stemmeretsbegrænsninger for
fonden som medfører, at fonden ikke vil få flertallet af
stemmer på bankens A/S’s generalforsamling, og at der
derfor ikke kan vælges KR i fondens bestyrelse efter
bekendtgørelsen om koncernrepræsentation.
Grænseoverskridende repræsentation
Efter (SL § 140), kan medarbejdere i et dansk registreret
selskab f.eks. Nobel Cigars A/S, som er datterselskab af
et i udlandet indregistreret selskab, som igen er datterselskab
af et dansk moderselskab, Skandinavisk Holding
A/S, vælge koncernrepræsentanter i det danske moderselskab.
Et par eksempler viser, at danske ansatte i danske
selskaber, kan vælges til koncernrepræsentanter i
svenske moderselskaber, HTH og SAS, fordi de svenske
regler giver mulighed herfor.
Meddelelsespligten
Bestyrelsen i et moderselskab er pligtig at underrette
bestyrelsen fra et datterselskab, så snart koncernforholdet
er etableret.
Et datterselskabs bestyrelse skal give moderselskabet de
oplysninger, som er nødvendige for vurderingen af
koncernens stilling og resultat af koncernens virksomhed,
(SL § 134).
Et moderselskab skal underrette datterselskabernes
bestyrelse om forhold, der har interesse for koncernen
som helhed. Bestemmelserne omfatter kun datterselskaber,
registreret her i landet.
Et moderselskabs bestyrelse kan forlange bestyrelsesprotokollen
fra et datterselskabs bestyrelse udleveret til
gennemlæsning. Ikke i teorien, men i praksis.
Det er jo moderselskabet som bestemmer hvem der skal
sidde i datterselskabets bestyrelse.
Et datterselskabs bestyrelse skal endvidere underrettes
om beslutninger af betydning for datterselskabet, forinden
endelig stillingtagen i moderselskabet finder sted,
(er ophævet i SL).
Moderselskabet skal på sine ordinære generalforsamlinger
fremlægge koncernregnskaber, (SL § 88). Koncernregnskaber
skal indsendes til Erhvers- og Selskabsstyrelsen.
Meddelelse om indkaldelse til generalforsamling i
moderselskabet skal gives til koncernens ansatte, hvis
de ansatte i datterselskaberne har anmodet herom, (SL §
143 nr. 9).
Til revision i et datterselskab skal vælges mindst en af
moderselskabets revisorer, med mindre datterselskabet
befinder sig i udlandet.
Valg af koncernrepræsentanter
Består koncernen af datterselskaber, som for nogles
vedkommende samtidig er moderselskaber, og dermed
udgør egne koncerner inden i den store koncern, er
spørgsmålet, hvor mange koncernrepræsentanter der
skal vælges. Industriministeriet har udarbejdet tegningen
herunder.
Den viser 6 selskaber:
Der er 13 koncerner, nemlig: AB, AC, ABC, ABD,
ABCD, ACE, ACEF, ABCDEF, ABCEF, BD, CE, CEF,
EF. Der skal ikke vælges 13 hold koncernrepræsentanter.
Der skal kun vælges koncernrepræsentant en
gang til hvert mest omfattende moderselskab. Valg af
koncernrepræsentant kan herefter afholdes i følgende
koncerner:
66

ABCDEF
vælger koncernrepræsentant til
moderselskab A
BD
vælger koncernrepræsentant til
moderselskab B
CEF
vælger koncernrepræsentant til
moderselskab C
EF
vælger koncernrepræsentant til
moderselskab E
Der kan i alt, efter (SL §§ 6, 7 og 141), koncerndifinition,
vælges 4 hold koncernrepræsentanter.
Ved fremsættelse af krav om koncernrepræsentanter er
det derfor nødvendigt at præcisere, hvilket moderselskabs
bestyrelse, kravet angår.
Koncernen skal i de sidste 3 år tilsammen have beskæftiget
gennemsnitlig 35 ansatte. Det er derimod ingen
betingelse, at koncernselskaberne har udgjort en koncern
i 3 år. Blot et enkelt koncernselskab har eksisteret
gennem perioden.
Det er kun medarbejderne i datterselskaberne, der kan
kræve afstemning om, hvorvidt der skal indføres koncernrepræsentant,
og alene bestemmer om koncernrepræsentant
skal indføres.
Stemmeret til ja/nej-afstemningen, om hvorvidt koncernmedarbejderne
ønsker koncernrepræsentant, har
enhver medarbejder der er ansat i et datterselskab på
tidspunktet for afstemningens afholdelse. Stemmeret har
også medarbejdere i datterselskaber som har mindre end
35 ansatte.
Derimod er det de ansatte - såvel i moderselskabet som i
datterselskaberne, der afgør, hvem der skal være koncernrepræsentant
i moderselskabets bestyrelse. De
tidsfrister, der skal overholdes, fremgår af tegningen.
3-års reglen
I følge (SL § 140) har medarbejderne ret til at vælge et
antal bestyrelsesmedlemmer, hvis selskabet i de sidste 3
år har beskæftiget gennemsnitlig mindst 35 ansatte.
3-års perioden regnes fra datoen for ja/nej afstemningen
og 3 år bagud.
Overtager et aktieselskab ved dets stiftelse et personligt
ejet virksomhed eller et interessentskab, regnes 3-års
perioden fra aktieselskabets stiftelse.
Overtager et aktieselskab ved dets stiftelse et andet
aktieselskabs aktiviteter og medarbejdere, medregnes det
overdragne aktieselskabs periode i hvilken dette har haft
opfyldt betingelserne for valg af ME.
Har der været valgt ME i det overdragende selskab, kan
disse fortsætte i det nystiftede aktieselskab.
Efter Vestre Landsrets opfattelse, jf. U85.965V, og
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens praksis, og efter virksom-hedsoverdragelsesloven,
vil den ret som medarbejderne
har haft i det overdragende selskab til at vælge
ME følge medarbejderne over i det nystiftede selskab.
Der skal ved lov eller vedtægter være tillagt medarbejderne
i det overdragende selskab en ret til at vælge ME,
for at den forudgående periode foran en stiftelse eller en
omdannelse til et nyt aktieselskab kan give ret til at
vælge ME i det nystiftede aktieselskab uden det er
fornødent at anvende 3-års reglen.
Efter lov om finansiel virksomhed har pengeinstitutter,
kreditinstitutter, realkredit virksomheder og forsikringsselskaber
ret til at vælge ME. Herunder gensidige forsikringsselskaber,
jf. lov om finansiel virksomhed § 114.
Case: Bording
En koncern har bestået i mere end 3 år med mindst 35
ansatte. Koncernen består af moderselskabet A og 2
sideordnede datterselskaber B og C. Koncernen ønsker
at udskille en del af produktionen i C til et nyt datterselskab
D. Alle medarbejder i D kommer fra C. Eller i hvert
fald en væsentlig del af medarbejderne kommer fra C.
Har det nye selskab D 35 ansatte eller flere, har de
umiddelbart ret til selskabs- og koncernrepræsentation.
Valget af selskabsrepræsentanter kan pågå umiddelbart,
men valget gælder kun for den resterende del af koncernens
4 årige valg cyklus. Der skal afholdes ja/nej afstemning.
Valget af koncernrepræsentanter må vente og være
sammenfaldne med koncernens normale valg af koncern-repræsentanter.
Der er i casen 6 koncerner, men der kan kun vælges
koncernrepræsentanter i 2 moderselskaber, nemlig i A
og i C, jf. forklaringen under kapitel 9 Valg af koncernrepræsentanter.
Koncernvalgudvalg
Moderselskabets bestyrelse er forpligtet til at nedsætte et
koncernvalgudvalg senest 6 uger efter, at bestyrelsen har
modtaget et skriftligt krav om ja/nej afstemning fra de
ansatte i datterselskaberne. Inden 4 uger efter koncernvalgudvalget
er nedsat, skal de foranledige ja/nej
afstemningen afholdt.
Valgudvalget sammensættes af repræsentanter fra de
ansatte og selskabets ledelse. Flertallet af udvalgets
medlemmer skal bestå af repræsentanter for de ansatte,
så vidt muligt fra moderselskabet. Et medlem af udvalget
skal være repræsentant for de ansatte i datterselskaberne,
og mindst et medlem skal være medlem af bestyrelsen
eller direktionen i moderselskabet.
Man kan ikke fortsat sidde i koncernudvalget, hvis man
ønsker at opstille som kandidat til KR.
I moderselskabet, hvor der er SU, vælges medarbejderrepræsentanterne
til koncernvalgudvalget af SU
blandt moderselskabets ansatte. Et af medlemmerne skal
være repræsentant fra de ansatte i datterselskaberne.
I moderselskaber uden SU, udpeger bestyrelse i moderselskabet
blandt moderselskabets ansatte, medarbejdernes
repræsentanter til koncernvalgudvalget.
Eventuelle tillidsrepræsentanter skal så vidt muligt være
iblandt.
Har mindst 50% af de ansatte i alle datterselskaber stemt
ja til koncernrepræsentant, skal moderselskabets besty
relse give Erhvers- og Selskabsstyrelsen skriftlig underretning
herom.
67

Når de ansatte har stemt ja til koncernrepræsentant,
fortsætter koncernudvalget som permanent valgudvalg.
Det er vigtigt at deltage aktivt i koncernudvalgets arbejde
og placere aktive folk i udvalget.
I princippet er det antal koncernrepræsentanter, der skal
vælges, halvdelen af de generalforsamlingsvalgte medlemmer,
dog mindst 3.
Har der ikke i koncernen været ansat mindst 35 inden
for de sidste 3 år, kan der ikke efter A/S-loven vælges
koncernrepræsentant. Men der er ikke noget i vejen
for,at vedtægterne kan angive, at der skal kunne vælges
koncernrepræsentant efter samme regler, som beskrevet i
bekendtgørelsen om koncernrepræsentanter.
Er der efter vedtægterne og i overensstemmelse med
reglerne i bekendtgørelsen valgt koncernrepræsentanter,
skal sådanne behandles på samme måde som koncernrepræsentant,
valgt direkte efter bekendtgørelsen. Dette
kan medføre, at et moderselskab med 10 ansatte eller
færre kan besætte 2 af 3 pladser i moderselskabets
bestyrelse. Også selv om der i koncernen er mere end 35
ansatte. Der bliver altså her kun 1 koncernrepræsentant,
også selv om de 2 andre er arbejdsgivernes tillidsmænd.
Valgmandskollegium
Selve valget af en eller flere koncernrepræsentanter
finder sted som indirekte valg. Valget foregår i et valgmandskollegium.
Valgmandskollegiet består af alle ME’ere i datterselskaberne
og ME’erne i moderselskabet + selskabsrepræsentanter
for de datterselskaber/koncernselskaber, som
ikke har ME/koncernrepræsentant. Disse selskabs-
repræsentanter og deres suppleanter vælges ude i de
enkelte selskaber.
I de selskaber som ikke har ME’ere foranlediger Koncernvalgudvalget
at det pågældende selskabs medarbejdere
blandt sig vælger 2 medlemmer til valgmandskollegiet
og suppleanter for disse. Selskabets medarbejdere
kan kun afgive én stemme til fordel for en kandidat
som medlem og én stemme til fordel for en kandidat
som suppleant. Den nærmere valgprocedure overlader
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til det pågældende
selskab.
Kan man blive enige, er der ikke noget i vejen for at
udpege fællestillidsmanden og sikkerhedsrepræsentanten.
68

Afstemningen i valgmandskollegiet
Hvert selskab kan afgive 4 stemmer for hver påbegyndt
35 medarbejdere i eget selskab. Det er lige meget om
derer 5 eller 5000 ansatte.
Valgmandskollegiet er ikke permanent. Når valgmandskollegiet
har foretaget afstemning om hvem der skal være
koncernrepræsentanter, er valgmandskollegiets opgaver
slut.
I valgmandskollegiet stemmer medlemmerne om, hvem
der skal være koncernrepræsentanter, og hvem der skal
være suppleanter. Hvert selskab i udvalget har 4 stemmer
pr.påbegyndt 35 ansatte i deres eget selskab. Inden
for det enkelte selskab deler ME stemmerne lige. Bliver
der i denne fordeling stemmer i overskud, fordeles
dissemellem selskabets repræsentanter i valgmandskollegietved
lodtrækning, jf. (DNB § 55).
Den, som har fået flest stemmer som kandidat, er valgt
til koncernrepræsentant. Den, som har fået flest stemmer
på suppleantlisten, er valgt som suppleant.
Suppleanterne er personlige og kan ikke erstattes af
andre suppleanter på listen.
En ME i valgmandskollegiet kan godt stemme på sig selv
som koncernrepræsentant, og hvis han får stemmer nok,
både være ME i et datterselskab og koncernrepræsentant
i moderselskabet. Men han kan ikke være
koncernrepræsentant og ME i moderselskabet på samme
tid.
Koncernrepræsentanter er valgt for 4 år. Koncernrepræsentanter
er beskyttet mod opsigelse ligesom ME.
Det vil sige, det vil herefter være afgørende for den
retslige beskyttelses omfang, hvilket overenskomstområde,
den pågældende tilhører.
Andelsselskaber
Medarbejdere i andelsselskaber har ringe indflydelse på
selskabernes vigtigste beslutninger. Beslutningerne tages
i andelsselskabernes bestyrelser, hvor medarbejderne
kun får lov til at sidde, hvis selskaberne tillader det.
Trods mange års pres fra de fagforeninger, der organiserer
medarbejderne i andelsselskaber, er det aldrig lykkes
at få de samme rettigheder for ansatte i andelsselskaber.
Medarbejderne får kun lov til at sidde med til højbords,
hvis bestyrelsen frivilligt accepterer det. Det har åbnet
døren for medindflydelse, men helt åben er den aldrig
blevet.
Koncernfagligt samarbejde
Der er ikke generelle regler for tillidsrepræsentantordninger
i koncerner. Men samarbejdsaftalen af 1986
mellem LO og DA indeholder en bestemmelse om, at det
i koncerner anbefales at oprette koncernudvalg. I koncernudvalg
drøftes spørgsmål af fælles interesse for
datterselskaberne. For tiden er der uenighed mellem
lønmodtagere og arbejdsgivere om nødvendigheden af
det koncernfaglige samarbejde, hvorfor det i praksis
fungerer som frivillige ordninger hvor tillidsrepræsentanterne
selv financierer deres mødevirksomhed.
Nordisk Råd har i 1991 vedtaget at anbefale Nordisk
Ministerråd at udarbejde forslag til samordnet nordisk
lovgivning, som sikrer lønmodtagernes organisationer
ret til koncernfagligt samarbejde.
Koncernfagligt netværk
Koncerndannelser udgør en særlig udfordring for det
faglige samarbejde. Det gælder uanset om koncernselskaberne
har hjemme i flere forskellige lande eller blot i
Danmark. I princippet bør der ikke være forskel på det
faglige samarbejde i en enkeltstående virksomhed og
indenfor en koncern.
Den selskabsretlige definition af en koncern er snævrere
end den regnskabsmæssige. I forbindelse med det
koncernfaglige samarbejde bør der anvendes den bredest
mulige definition af en koncern - det vil sige en gruppe
af virksomheder, der har en fælles ledelse.
Erfaringerne viser, at det kan være vanskeligt at etablere
og fastholde et koncernfagligt samarbejde. Derfor gælder
det om at etablere det trinvist. Samarbejdet mellem de
danske virksomheder bør således fungere, før der
forsøges etableret et fagligt samarbejde med koncernens
udenlandske virksomheder.
Koncernen har ingen forpligtelse til at betale udgifterne
til det koncernfaglige samarbejde. Men i forhandlingerne
med koncernledelsen kan der anvendes det argument, at
et sådant samarbejde vil være en vej til at skaffe opbakning
blandt medarbejderne til koncernens overordnede
strategi.
Manglende vilje fra ledelsens side til at betale omkostningerne
bør dog ikke forhindre forsøgene på at etablere
et koncernfagligt samarbejde.
De medarbejdervalgte medlemmer af moderselskabets -
koncernens - bestyrelse bør føle et særligt ansvar for at
arbejde for etablering af et koncernfagligt samarbejde.
Det vil være en god idé at kende deres holdning i denne
sag, før de vælges som medlemmer af bestyrelsen.
En særlig problemstilling vedrører danske datterselskaber
til udenlandske moderselskaber eller andre virksomheder,
hvor medarbejderne ikke har ret til at vælge
medlemmer af koncernens bestyrelse. Her er det ofte
vanskeligt at komme i dialog med den øverste ledelse.
69

10. Aktier m.v.
Aktier
Aktier kaldes kapitalandele i selskabsloven og er aktionærernes
(kapitalejernes i SL) dokumentation på, at de
har en medejendomsret til selskabet. Forholdet mellem
aktionærernes aktiebesiddelse angiver som regel den
økonomiske magtfordeling i selskabet.
Et aktieselskab skal have en aktiekapital på mindst
500.000 kr.
Et anpartsselskab skal have en anpartskapital på mindst
80.000 kr.
Et realkreditinstitut skal være et aktieselskab og have en
aktiekapital på mindst 150 mio. kr.
En bank/sparekasses aktiekapital/garantikapital skal
mindst udgøre et beløb svarende til modværdien af 5
mio. EURO.
Et forsikringsaktieselskab skal have en basiskapital hvis
størrelse bestemmes ved beregning af selskabets solvensmargen.
Vedtægterne skal indeholde aktiekapitalens størrelse,
hvor meget hver aktie lyder på og aktionærernes stemmeret.
Vedtægterne skal også indeholde noget om, hvorvidt
aktierne skal lyde på navn eller kan lyde på ihændehaver.
Navneaktien påføres ejerens navn. Der gælder
visse indskrænkninger i navneaktiens omsættelighed.
En ihændehaverakties rettigheder kan gøres gældende af
den, der har den i hænde.
Aktier kan lyde på navn eller ihændehaver. Det skal
fremgå af vedtægterne, om aktierne skal være det ene
eller det andet, (SL §§ 27, 29 og 340).
Navneaktier må kun udleveres til aktionærer, der er
noteret i aktiebogen, (SL §§ 54 og 61).
Ihændehaveraktier kan hvem som helst eje og gøre
gældende.
De store børsnoterede selskaber bruger ihændehaveraktier.
Ejeren af en navneaktie, kan ikke udøve sine rettigheder
som aktionær, som f.eks. retten til at møde på generalforsamlingen,
med mindre han er noteret i aktiebogen.
Dette gælder ikke retten til udbytte, (SL §§ 49 og 61).
Aktieklasser
Tillægger vedtægterne aktionærerne forskellig stemmeret,
må aktiekapitalen opdeles i klasser, (SL § 61).
Alle aktier har lige ret i selskabet. Vedtægterne kan dog
bestemme, at der skal være forskellige aktieklasser.
Sådanne aktieklasser benævnes ordinære aktier eller
stamaktier eller præferenceaktier. Præference betyder at
have forret til udbytte. Sådanne har som regel mindre
stemmeværdi end ordinære aktier. Det er mere almindeligt
blot at kalde aktierne A-aktier, B-aktier, C-aktier osv.
Efter bank- og sparekasseloven må sådanne selskaber
ikke udstede aktier med forskellig stemmeret.
Er der forskellige aktieklasser, skal vedtægterne angive
forskellene mellem klasserne.
Vedtægterne skal også indeholde bestemmelse om,
hvorvidt selskabets aktier ikke skal kunne omsættes.
Kan aktierne omsættes, kan generalforsamlingen have
besluttet, at der skal være indskrænkninger i aktiernes
omsættelighed. F.eks. kan vedtægterne bestemme, at i
tilfælde af aktiesalg skal de andre aktionærer have
forkøbsret. Reglen gælder kun, når den står i vedtægterne.
Er der truffet beslutning om, at nogle aktier skal have
særlige rettigheder, skal det stå i vedtægterne.
F.eks. at nogle aktier skal have forlods udbytte eller
forlods dækning ved selskabets opløsning eller udvidet
stemmeret eller særlig indflydelse på bestyrelsesvalg,
(SL §§ 27, 29 og 340).
Enhver aktie skal give stemmeret, (SL § 46). Dette
gælder dog ikke de aktier, der er tegnet inden 1974, og
som er udstedt uden stemmeret. Sådanne aktier kan
fortsat eksistere. Det er også muligt stadigvæk ved en
fonds aktieudstedelse at nyudstede stemmeløse aktier,
(SL § 165), eller på samme måde udstede aktier med
større forskel på stemmerne end 1 til 10.
Vedtægterne kan bestemme, at visse aktiers stemmeværdi
forøges. Der kan dog ikke være større forskel på
aktiernes stemmeværdi end 1 - 10. Aktier fra før 1974
med større stemmemæssig forskel er stadig gyldige, (SL
§ 165).
En sag fra højesteret, januar 1991 udtaler, at en aktionær
som ikke opfyldte selskabets vedtægters regler om
noteringsfrist senest 3 måneder før generalforsamlingen,
derfor ikke kunne få stemmeret på generalforsamlingen
og derfor heller ikke kunne medregnes ved beregningen
af kvalificeret majoritet, jf. ASL § 67, (SL § 46), og ASL
§ 78, (SL § 106).
Stemmeretsbegrænsninger
Vedtægterne kan bestemme et loft over hvor mange
stemmer den enkelte aktionær kan have på selskabets
generalforsamlinger. Dette skal forhindre, at selskabet
bliver helt afhængigt af en enkelt dominerende dansk
eller udenlandsk storaktionær.
Efter ændringer i det 5. selskabs direktiv (strukturdirektivet)
har EU-kommissionen i 1990 foreslået et totalt
forbud mod stemmeloft.
I 2003 besluttede EU at udskyde den endelige afvikling
af forskellige aktieklasser og stemmeretsbegrænsninger
indtil videre.
Stemmeloftet, som ikke må forveksles med aktieklasseinddelingen,
gør selskabet mindre afhængig af en
storaktionær og tvinger samtidigt disse til i højere grad
at samarbejde med selskabets øvrige aktionærer. Stemmeloftet
som skal være angivet i vedtægterne kan lyde:
»Ingen aktionær kan udøve indflydelse på generalforsamlingen
for mere end 10 stemmer.
En ændring af vedtægterne med det formål at indføre
stemmeloft kræver mindst 9/10 dele såvel af de afgivne
stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede
stemmeberettigede aktiekapital, (SL § 46).
70

Aktiebogen
Bestyrelsen skal føre en fortegnelse over samtlige selskabets
aktier i en aktiebog. Aktierne skal indføres i nummerfølge.
For navneaktier skal oplyses om aktionærens
navn.
Som aktiebog kan anvendes et betryggende løsbladssystem.
Førelse af aktiebogen kan ske ved databehandling.
Aktiebogen skal være tilgængelig for offentlige myndigheder
på selskabets kontor. Selskabets aktionærer har
ikke adgang til aktiebogen. Bestyrelsesmedlemmer har
altid adgang til at se i aktiebogen. I selskaber, hvor de
ansatte ikke har valgt ME, men som i øvrigt opfylder
betingelserne for at vælge ME, skal aktiebogen tillige
være tilgængelig for en repræsentant for de ansatte.
Såfremt selskabets ansatte har valgt en fællestillidsrepræsentant,
eller der kun findes en tillidsrepræsentant
på virksomheden, tilkommer det ham at have ret til
at se i aktiebogen, (SL §§ 50, 51 og 143 nr 8).
I en koncern, hvor de ansatte ikke har valgt ME, skal
moderselskabets aktiebog være tilgængelig for en repræsentant
for de ansatte i samtlige koncernens selskaber.
Aktionærfortegnelsen
Selskabet skal foruden aktiebogen føre en særlig fortegnelse
over aktionærer, som ejer aktier på mindst 5 pct.
af stemmerne. Det samme gælder for aktionærer, der ejer
mindst 5 pct. af aktiekapitalen, dog mindst 100.000 kr.
pålydende værdi. Fortegnelsen skal angive aktionærernes
fulde navn og stilling, bopæl og antallet af aktier, og
hvilken aktieklasse de tilhører.
Enhver ændring i ejerforholdene, som de er beskrevet i
fortegnelsen, og som udgør mindst 5 pct., skal indføres i
fortegnelsen.
Fortegnelsen skal på selskabets hovedkontor være
tilgængelig for offentlige myndigheder, aktionærer,
bestyrelsesmedlemmer eller en repræsentant for de
ansatte, hvor disse ikke har valgt ME eller koncernrepræsentant.
Enhver, der måtte være interesseret heri, kan ved
skriftlig henvendelse til selskabet få tilsendt udskrift af
fortegnelsen. Selskabet er berettiget til at opkræve et
gebyr, der dækker omkostningerne ved fremstilling og
forsendelse af udskriften.
Virksomheden kan kræve max. 50-100 kr. pr. A4 side.
Oplysningerne må offentliggøres. De aktionærer, som
optages i fortegnelsen skal anføres i selskabets årsberetning
med angivelse af navn, stilling og bopæl, (SL § 55).
Ved enhver forhøjelse af aktiekapitalen har aktionærerne
ret til forholdsmæssig tegning af nye aktier. Princippet
er, at der ikke ved udvidelse af aktiekapitalen, må ske
forskydning af magtforholdet aktionærerne indbyrdes,
(SL § 162).
Friaktier
Fondsaktieemission eller friaktieudstedelse kan ske ved
at overføre beløb til aktiekapitalen. Beløbene tages fra
fonde i regnskabet. Selskabet får altså ikke tilført ny
kapital. Aktionærerne bliver ikke fattigere eller rigere af
at få friaktier.
Fondsaktieemission kan ske ved overførsel til aktiekapitalen
af beløb, som
1) kan uddeles som udbytte efter (SL § 61),
2) er henlagt til overkursfonden, jf. (SL § 61),
3) er henlagt til den særlige fond efter (SL § 188),
4) er henlagt til opskrivningshenlæggelser efter årsregnskabslovens
§ 41, eller
5) er henlagt til reserverne i forbindelse med anvendelse
af den indre værdis metode, jf. årsregnskabslovens
§ 84.
Beslutningen skal angive det beløb, hvormed aktiekapitalen
skal forhøjes.
Kapitalforhøjelsen kan ikke gennemføres, før beslutningen
er registreret.
Fondsaktieudstedelse kræver generalforsamlingsbeslutning.
Da aktiekapitalen skal forhøjes, kræves også en
vedtægtsændring.
Ved at overføre selskabets midler fra de frie reserver til
den bundne aktiekapital, kan midler ikke ved almindelig
stemmeflerhed på en generalforsamling besluttes udbetalt
til aktionærerne. Ved friaktieudstedelsen bliver
aktionærernes kapital stærkere bundet til selskabet.
For selskabet og aktionærerne er der interesse i friaktieudstedelse
for at stabilisere ejerforholdene. Skulle
selskabet tegne ny aktiekapital hos nye aktionærer, ville
disse nye aktionærer også skulle have indflydelse. Ved
friaktieudstedelsen er det de gamle aktionærer, som nu
blot får flere aktier. Styrkeforholdet imellem dem forrykkes
ikke. Aktiekapitalen udvides med selskabets
opsparing.
Under alle omstændigheder holder det den formelle
udbytteprocent nede til glæde for selskabet og aktionærernes
almindelige omdømme, mens den reelle
udbytteprocent stiger til fordel for ejerne.
Egne aktier
Et aktieselskab må ikke eje egne aktier for mere end 10
pct. af aktiekapitalen, (SL § 197).
For egne aktier kan stemmeret ikke udøves, (SL § 46).
Den aktiekapital, som ejes af andre end selskabet, skal
være på mindst 500.000 kr.
Der findes en række undtagelser herfra, som er beskrevet
i (SL §§ 196 - 205).
I direktiv 92/101/EØF fra nov. 92, bestemmes, at hvis et
aktieselskab direkte eller indirekte besidder flertallet af
stemmerettighederne på datterselskabet, betragtes datterselskabets
erhvervelse af aktier i moderselskabet som om
erhvervelsen er foretaget af moderselskabet. Stemmeretten
for sådanne aktier suspenderes.
Cross-holding
Cross-holdings (CH) opstår, hvor to eller flere selskaber
gensidig besidder aktier i hinanden. CH kan opstå på
forskellige måder, bl.a. ved at to selskaber gensidigt
erhverver aktier i hinanden, eller ved at selskab A
besidder aktier i selskab B, der ejer aktier i C, der igen
ejer aktier i A (også kaldet krydseje eller cirkular shareholding).
71

CH kan forhindre gennemførelse af overtagelsestilbud.
Hvis 2 selskaber ejer 30 % af hinandens aktier, vil det i
praksis være umuligt at gennemføre en overtagelse af
selskaberne, såfremt de to selskaber er enige om ikke at
sælge deres aktier til en tilbudsgiver som opleves af
ledelsen som fjendtlig.
CH kan forhindre andre aktionærers indflydelse og
stemmeret på generalforsamlingen. CH kan også være en
form for omgåelse af reglen om, at selskabet ikke må eje
mere end 10 % egne aktier.
Medarbejderaktier
Efter ligningsloven kan skatteministeren indrømme
skattefrihed for retten til at tegne medarbejderaktier til
favørkurs. Godkendelsen af medarbejderaktieordninger
er nu henlagt til Told- og Skattestyrelsen. Skattedepartementet
har udsendt et cirkulære, hvor vilkårene for
godkendelse er beskrevet. Der skal bl.a. gives oplysninger
om lønmodtagernes navn m.v. samt om tegningsretten
er udnyttet.
I ingen af de kendte ordninger har lønmodtagerne fået
nogen som helst indflydelse på beslutningerne i selskabet.
Lønmodtagerne skal ikke købe medarbejderaktier for
at få indflydelse på selskabet. Køb af medarbejderaktier
kan være en fordelagtig opsparingsform.
ApS - Anpartsselskaber
Reglerne om anpartsselskaber er ikke så omfattende som
reglerne om aktieselskaber. Der er generelt mange forskelle.
På ME området er der dog ikke de store forskelle.
Syntetiske værdipapirer
Syntetiske værdipapirer optræder første gang i 1980,
men har først fået sin rigtige udvikling efter 1985.
Et syntetisk værdipapir er et hybridt (sammensat)
investerings instrument, som er konstrueret ved en
kombination af allerede eksisterende finansielle aktiver
med hedgetransaktioner (sikringshandler), f.eks. en
swap, for derigennem at skabe et helt nyt instrument.
SWAP stammer fra det engelske ord „to swap“, som
betyder bytte. En swap kan være en renteswap eller en
valutaswap.
En renteswap er en aftale mellem to parter om at bytte
betalingsstrømme i en given periode på vilkår fastsat i
dag. Betalingerne er bestemt udefra en hypotetisk
hovedstol, samt faste eller variable rentesatser i en
valuta.
En valutaswap er en aftale mellem to parter om at bytte
rentebetalinger over en aftalt periode til en aftalt pris.
Rentebetalingerne sker i to valutaer baseret på to hovedstole,
hvilke altid udveksles ved swappens udløb.
Hovedstolene behøves ikke nødvendigvis at udveksles
ved swappens start.
FRA: Forward Rate Agreement
En FRA kan karakteriseres som en renteforsikringsaftale,
der kan benyttes til at fastlåse den fremtidige låne- eller
placeringsrente. Køber ønsker at beskytte sig mod
rentestigninger udover et givet niveau (FRA- renten),
mens sælger ønsker at beskytte sig mod et rentefald.
Den rente der fastsættes i aftalen gælder for en fiktiv
hovedstol der ikke udveksles. Ved aftalens udløb
afregnes et nettobeløb svarende til differencen mellem
markedsrenten x hovedstol og FRArenten x hovedstol.
Ved en FRA-pris 3 mod 6, forstås en 3 måneders rente
for en periode der starter om 3 måneder.
Optioner er et »hedgeinstrument«, og kan ifølge definitionen
på et syntetisk værdipapir betragtes som en
»byggeklods«.
En option er en kontrakt mellem to parter, udstederen
og erhververen. Erhververen af en option sikrer sig
retten, men ikke pligten, til at købe (eller sælge) en given
mængde af et aktiv (kaldet underliggende aktiv) på et
fremtidigt tidspunkt (kaldet udløbstidspunkt), til en på
forhånd aftalt kurs (aftalekursen). Da optionen således
ikke er en pligt, står det erhververen frit at udnytte
retten eller ej. Udstederen er derimod forpligtet til at
opfylde kontrakten såfremt erhververen forlanger det.
For denne ret betaler erhververen en præmie, optionens
pris.
Optioner der kan udnyttes på et hvilket som helst
tidspunkt til og med udløbsdagen kaldes amerikansk
optioner, mens optioner der kun kan udnyttes på selve
udløbsdagen kaldes europæisk optioner.
Når optionen giver erhververen ret til at købe aktivet,
kaldes optionen en call-option. Hvis optionen derimod
giver erhververen ret til at sælge aktivet kaldes den en
put-option.
Et stigende antal af finansielle aktiver og instrumenter
indeholder i dag et eller flere optionselementer.
Aktieoptioner
Aktieoptioner defineres i nærværende sammenhæng
som en ret, men ikke en pligt til på et givet tidspunkt/i
en given periode i fremtiden at købe eller sælge en given
mængde (eksisterende) aktier til en på forhånd fastsat
pris (udnyttelseskurs).
I kursgevinstloven kaldes optioner for køberetter eller
salgsretter. I det følgende vil udtrykket aktieoptioner
blive anvendt.
Som det fremgår af den indledende definition, kan en
aktieoption både være en ret til at købe og sælge aktier.
Aftalens parter benævnes optionsudsteder og optionsindehaver.
I relation til medarbejderaflønning vil der sædvanligvis
blive anvendt købsoptioner. Arbejdsgiverselskabet eller
et koncernforbundet selskab vil typisk være udsteder af
aktieoptionen, og medarbejderne vil være indehavere af
aktieoptionerne.
En medarbejder fra Novo indgik i 1998 i et treårigt
optionsprogram, hvor medarbejderen fik tildelt optioner,
hvis nogle bestemte mål blev nået. I foråret 1999
sagde medarbejderen sit job hos Novo op, efter at en del
af målene var nået. Novo mente ikke, at medarbejderen
havde ret til at tage sine optioner med sig, fordi optionsprogrammet
var designet til at løbe i tre år. Medarbejderen
så optionerne som en del af lønnen, fordi de var
„optjent“ og derfor skal de også kunne tages med.
Højesteret stadfæstede i marts 2004, at medarbejderen
har ret.
72

Politisk har der været stor fokus på anvendelsen af
aktieoptioner i ansættelsesforhold. Med henblik på at
fremme udbredelsen af aktieoptioner blandt ansatte
nedsatte regeringen i september 2002 Udvalget om
Aktieoptioner, der medio 2003 afgav betænkning. Dette
førte i 2004 til vedtagelsen af aktieoptionsloven og
ændringen af funktionærlovens § 17a.
Aktieoptionsloven finder imidlertid kun anvendelse på
optioner tildelt efter den l. juli 2004. Da aktieoptioner
kan have meget lange modnings- og udnyttelsesperioder,
vil den foreliggende retspraksis have stor praktisk
betydning i mange år fremover.
Den foreliggende højesteretspraksis er bemærkelsesværdig
klar i spørgsmålet om retten til aktieoptioner.
Højesteret fastslog i U 2005.671 H og U 2004.1480 H, at
alle tildelte aktieoptioner var vederlag omfattet af funktionærlovens
§ 17a eller dennes analogi, og at vilkår om
bortfald af aktieoptioner eller begrænsning af disses
udnyttelsesperiode ved fratræden var ugyldige.
I begge domme konstaterede Højesteret, at aktieoptionerne
var endeligt erhvervet på tildelingstidspunktet.
Dermed bortfalder overvejelserne om forskellig behandling
af forskellige aktieoptionsordninger, afhængig af om
ordningerne er baseret på præstationsafhængige tildelinger
(performance-optioner) eller mere baseret på fastholdelse
af medarbejderen (stay on-optioner).
Endvidere bortfalder enhver diskussion om, hvorledes
en forholdsmæssig andel af tildelte aktieoptioner skal
opgøres, hvis en lønmodtager fratræder sin stilling
inden udnyttelsen af optionerne.
Loven om aktieoptioner finder anvendelse på alle
lønmodtagere. En registreret direktør er altså ikke
omfattet. Loven omfatter alle aktieoptioner, warrants, og
finansielle instrumenter som restricted stocks, aktiekøbsordninger
m.v. i det omfang de opfylder lovens
definition, d.v.s. giver en tegnings- eller købsret til
udnyttelse på et senere tidspunkt.
Aktieoptionslovens § 3 præciserer, at arbejdsgiveren i
en særskilt skriftlig erklæring skal give lønmodtageren
følgende oplysninger på dansk:
1) Tidspunkt for tildeling af retten til senere at tegne
eller købe aktier eller anparter.
2) Kriterier eller betingelser for tildeling af retten til
senere at tegne eller købe aktier eller anparter.
3) Udnyttelsestidspunkt eller udnyttelsesperiode eller
reglerne for fastsættelse heraf.
4) Den kurs eller reglerne for fastsættelse heraf, som
tegningen eller købet af aktier eller anparter kan erhverves
for på udnyttelsestidspunktet eller i udnyttelsesperioden.
5) Lønmodtagerens retsstilling i forbindelse med fratræden.
6) De økonomiske aspekter af deltagelse i ordninger
omfattet af AOL § 1.
Oplysningerne skal gives senest samtidig med, at
oplysningen om ordningen eller aftalen skal indføres i
ansættelsesbeviset efter bestemmelserne herom i lov om
arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om
vilkårene for ansættelsesforholdet.
Hvis ansættelsesforholdet ophører på grund af lønmodtagerens
opsigelse, før lønmodtageren udnytter tildelte
købe- eller tegningsrettigheder til aktier eller anparter,
bortfalder retten hertil, medmindre andet fremgår af
ordningens eller aftalens udnyttelsesbetingelser. Endvidere
bortfalder retten til tildelinger efter ansættelsesforholdets
ophør.
Hvis lønmodtageren fratræder, fordi lønmodtageren når
den alder, der gælder for tilbagetrækning fra det pågældende
erhverv eller den pågældende virksomhed, eller
fordi lønmodtageren kan oppebære folkepension eller
alderspension fra arbejdsgiveren, bevarer lønmodtageren
retten hertil i henhold til ordningens eller aftalens
udnyttelsesbetingelser, som om lønmodtageren fortsat
var ansat.
Hvis lønmodtageren hæver ansættelsesforholdet på
grund af grov misligholdelse fra arbejdsgiverens side,
bevarer lønmodtageren retten hertil i henhold til ordningens
eller aftalens udnyttelsesbetingelser, som om
lønmodtageren fortsat var ansat.
Hvis ansættelsesforholdet ophører på grund af arbejdsgiverens
opsigelse, før lønmodtageren udnytter tildelte
købe- eller tegningsrettigheder til aktier eller anparter,
bevarer lønmodtageren retten hertil i henhold til ordningens
eller aftalens udnyttelsesbetingelser, som om
lønmodtageren fortsat var ansat. Endvidere bevarer
lønmodtageren ret til en i forhold til lønmodtagerens
ansættelsestid i regnskabsåret forholdsmæssig andel af
de tildelinger, som lønmodtageren ville have haft ret til i
henhold til aftale eller sædvane, hvis lønmodtageren
havde været ansat ved regnskabsårets afslutning eller på
tildelingstidspunktet.
Rettigheder til optionerne finder ikke anvendelse, hvis
opsigelsen skyldes lønmodtagerens misligholdelse
afansættelsesforholdet, eller hvis lønmodtageren er
blevet bortvist berettiget.
Rettigheder i henhold til ordninger eller aftaler omfattet
af aktieoptionsloven indgår ikke i beregningen af
1) feriegodtgørelse eller ferietillæg efter ferielovens regler
og
2) godtgørelse eller kompensation fastsat ved lov, som
helt eller delvis udmåles på baggrund af lønnen.
Overholder arbejdsgiveren ikke sin oplysningspligt, kan
lønmodtageren tilkendes en godtgørelse.
Warrants
En warrant defineres som en aktietegningsret, der giver
indehaveren en ret, men ikke en pligt til, på et givet
tidspunkt/periode i fremtiden, at nytegne en given
mængde aktier i det udstedende selskab til en på forhånd
fastsat pris (tegningskurs).
I aktieselskabsloven anvendes begrebet aktietegningsoptioner
om warrants. I aktieavancebeskatningsloven
anvendes begrebet aktietegningsretter. I det følgende vil
begrebet warrants blive anvendt.
Ved udnyttelsen af warrants sker der en kapitalforhøjelse
i selskabet. Indehaveren af en warrant tegner
således aktier i selskabet. Det er med andre ord kun
selskabet selv, der kan udstede warrants.
73

Sammenholdes definitionen af optioner og warrants, ses
det, at warrants i høj grad svarer til optioner, idet det
dog ikke er muligt at udstede warrants, der giver ret til
at sælge aktier.
Værdien af warrants fastsættes efter samme retningslinier
som anført ovenfor om prisdannelsen på optioner.
Der er dog en central forskel i forhold til optioner, idet
udnyttelsen af warrants ændrer antallet af udestående
aktier og selskabets egenkapital. Tegner warrantindehaveren
aktier til en kursværdi, der er lavere end
selskabet aktiekurs på tegningstidspunktet, overføres der
værdier fra de hidtidige aktionærer til de nye aktionærer,
idet de nye aktionærer får en andel af selskabets
aktiver uden at erlægge den fulde markedsværdi herfor.
Denne udvanding medfører, at aktiekursen efter en
tegning alt andet lige vil være lavere end aktiekursen før
tegningen.
Konvertible obligationer
En konvertibel obligation er en rentebærende obligation
suppleret med en konverteringsret, der giver indehaveren
en ret, men ikke en pligt til på et givet tidspunkt at
konvertere obligationen til aktier i det udstedende
selskab i et forud fastsat forhold.
Eksempelvis kan arbejdsgiverselskabet udstede for
100.000 kr. obligationer med en rente på 4 pct. med en
dertil knyttet konverteringsret, der giver ret til at konvertere
til 1.000 stk. aktier á nominelt 100 kr., hvilket vil
sige en tegningskurs på 100. Medarbejderen vil ud fra
en provenumæssig synsvinkel vælge at konvertere
obligationen til aktier, såfremt aktiekursen er større end
kurs 100 på konverteringstidspunktet. Er aktiekursen
lavere end kurs 100, vil medarbejderen vælge at fa
obligationen indfriet.
Konverteringsretten er en warrant. Vælger indehaveren
af den konvertible obligation at konvertere obligationen,
vil der således ske en nytegning af aktier i selskabet.
Værdien afhænger af, hvordan den konvertible obligation
udløber. Den konvertible obligation kan enten
udløbe ved, at den udstedende virksomhed ikke er i
stand til at honorere obligationen, ved at obligationen
bliver indfriet, eller ved at obligationen konverteres til
aktier.
Fantomaktier
Fantomaktier defineres i nærværende sammenhæng som
betegnelsen for en aftale, hvori afkastet af en given aktie
kopieres. Det betyder, at indehaveren af fantomaktien -
uden at eje aktien - opnår et afkast, som om aktien ejes.
Fantomaktieordninger findes i mange forskellige variationer,
men generelt vil afkastet af en fantomaktie svare
til afkastet af en aktieoption.
Værnsaktier
Et gammelt udtryk for stamaktier, som er de aktier der
giver indflydelse på selskabet, i modsætning til præferenceaktier
som istedet giver forlods ret til udbytte.
Warrants
Warrants betyder en tegningsret (tegningsoption). Ved
enhver forhøjelse af aktiekapitalen har aktionærerne ret
til forholdsmæssig tegning af de nye aktier. Skal der ske
brud på denne regel skal det fremgå af vedtægterne.
Tegningsretten kan være til aktier eller et obligationslån.
Warrants giver ret til at tegne kapital ved en senere
forhøjelse og løber typisk over en årrække, men skal
være brugt inden udløbet af en 5-årig periode, jf. (SL §§
153, 155 og 167)
Aktionæroverenskomst
En aktionæroverenskomst er en aftale mellem aktionærerne
om deres indbyrdes stilling. Sådan en aftale er
kun bindende for parterne. Aftalen forpligter ikke
selskabet. Aktionæroverenskomster er privatretlige
aftaler mellem aktionærer eller grupper af aktionærer.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen påser ikke overholdelsen
af sådanne overenskomster. Erhvers- og Selskabsstyrelsen
har kun loven og vedtægterne at holde sig til.
Aktionæroverenskomsten kan betyde alt for magtstrukturen
i selskabet. Ikke desto mindre vedkommer den
ikke bestyrelsen og kan ikke rekvireres i Erhvers- og
Selskabsstyrelsen.
Franchising
Franchising er typisk en aftale mellem et aktieselskab og
en lille privat forretningsdrivende, som kan gå ud på
benyttelse af fælles navn eller butiksskilt og et ensartet
udseende af forretningslokaler og/eller transportmidler.
Dertil kommer franchisegiverens overdragelse af know
how til franchisetageren. Og endelig franchisegiverens
løbende kommercielle eller tekniske bistand til franchisetageren
i aftalens gyldighedsperiode.
Joint ventures
Selskaber etablerer joint ventures for at tilfredsstille
deres separate og fælles interesse. Til det formål kan 2
eller flere selskaber gå sammen for at løse konkrete
enkelt opgaver. Mc.Donald's etablerer sig i nye lande
ved at organisere 50-50% joint ventures. De lokale
franchisetagere indgår med 50% kapital og know how.
Resten leveres af Mc.Donalds. Overskud deles på
samme måde.
Aktionærlån
Et selskab må ikke yde lån til aktionærer, bestyrelsesmedlemmer
eller direktører i selskabet. Dette gælder
også for bestyrelsessuppleanter og revisorer. Selskabet
må heller ikke stille sikkerhed (kaution) for optagelse af
lån, (SL §§ 206, 210, 211 og 212).
Et selskab må ikke yde lån til finansiering af erhvervelse
af aktier i selskabet eller aktier eller anparter i dets
moderselskab.
Et selskab må heller ikke stille midler til rådighed eller
sikkerhed i forbindelse med sådan erhvervelse.
Reglen gælder også personer hos moder- og datterselskab
samt for de, som er i familie med førnævnte
personer.
Reglen trådte i kraft juni 1982. Efter den tidligere § 115 i
AS-loven, var aktionærlån tilladt. Lån eller sikkerhedsstillelse,
der er ydet efter den hidtidige § 115, skal
afvikles, som oprindeligt aftalt, dog senest inden den 1.
januar 1993. Aftalen vil ikke kunne fornyes. Overtrædelse
af reglen er strafbart.
74

Efter årsregnskabslovens §§ 70 og 73, skal aktionærlån
eller sikkerhedsstillelse nævnes i regnskaberne. Efter
ASL § 115 a, (SL § 211), er aktionærlån tilladt inden for
et koncernforhold, ligesom ME kan modtage medarbejderaktier
og optage lån i selskabet i det omfang der er
tale om almindelige personaleordninger.
Bødestraf for ulovligt lån
Hovedanpartshaver og direktør lod selskabet yde sig lån
på 1.376.186 kr. I medfør af anpartsselskabslovens §
131, stk. 2, jf. § 84, stk. 1, idømtes hun en bøde på
65.000 kr.
Front running
Har en rådgiver rådet en klient til at handle en bestemt
aktie, ved rådgiveren, at kursen vil blive påvirket, når
klienten effektuerer sin handel. Denne viden er forbudt
intern viden, og rådgiverens udnyttelse heraf kaldes
front running.
Sonderingen mellem tilladt og forbudt må drages mellem
om rådgiveren handler i tillid til sin egen analyse,
hvilket må være lovligt, eller på grundlag af sin viden
om klientens forestående handel, hvilket må være
ulovligt.
Fusion
Fusion betyder sammenlægning af selskaber. Fusionen
er lodret (uegentlig fusion), når et aktieselskab under
likvidation opløses og dets aktiver og gæld overtages af
et andet aktieselskab. Fusionen er vandret (egentlig
fusion), når to eller flere aktieselskaber sammensmeltes
til et nyt aktieselskab.
• I forbindelse med fusionsdrøftelser nedsættes et
FUSIONSUDVALG bestående af medlemmer fra
selskabets bestyrelse. Udvalget kan bl.a. føre forhandlinger
med en eller flere mulige fusions partnere.
Det er vigtigt, at ME får plads i udvalget.
• FUSIONSPLAN udarbejdes af bestyrelsen.
• FUSIONSARBEJDSGRUPPE nedsættes med tillidsmænd,
sikkerhedsrepræsentanter og ME fra de
fusionerede selskaber med det formål at definere
personale fusionsproblemerne og foreslå løsninger.
Projektgruppen kan nedsættes til særlige opgaver.
Fusion starter med, at bestyrelserne i fællesskab udarbejder
en fusionsplan, (SL § 237).
Fusionsplanen skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Sagkyndige vurderingsmænd skal udtale sig
om værdien af aktier i ophørende selskaber, (SL § 241).
Fusionsplanen skal godkendes på selskabernes generalforsamlinger.
Inden 14 dage efter fusionen er trådt i
kraft, skal den anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Fusionsplanen er den samme for alle de deltagende
selskaber. Men hvert selskabs bestyrelse skal fremstille
en redegørelse, som begrunder ønsket om fusion.
Redegørelsen er beregnet på det enkelte selskabs aktionærer
og kreditorer.
Erfaringerne viser, at lige netop ved fusioner tages ME
ikke med i beslutningerne, før det praktiske arbejde skal
udføres, f.eks. fyringer eller omlægninger. Her bør loven
strammes op.
Ved lodret fusion kan ME'ere fortsætte som sådan i det
fortsættende selskab. Hvor i mod ME'erne fra det opløste
selskab ikke kan gå med over som ME. De har så
deres respektive TR beskyttelse i så lang tid som TR
reglerne tilsiger. De overførte ansatte kan kræve repræsentation
i bestyrelsen efter reglerne om JA/NEJ afstemning,
hvis 1. et flertal i SU kræver det. 2. de overførtes
organisation repræsentere 10 % af de ansatte eller 3. de
overførte udgør 10 % af de ansatte.
Ved vandret fusion kan det aftales i fusionsplanen og i
samarbejde med de ansatte hvem der går med over i den
nye bestyrelse som ME'ere. Ved uenighed kan de ansatte
kræve JA/NEJ afstemning.
Se afsnittet om virksomhedsoverdragelse senere i dette
kaptel.
Case: En lodret fusion
Selskaberne A og B beslutter at fusionere. I det nye
selskab skal bestyrlsen bestå af 4 generalforsamlingsvalgte
fra A samt 2 ME fra A og 2 generalforsamlingsvalgte
fra B. Det er her ud over aftalt at en ME fra B skal
med i den nye bestyrelse som "observatør". De overførte
ansatte kan hvis de opfylder betigelserne i § 4 i selskabsbekendtgørelsen,
(DNB § 5), kræve JA/NEJ afstemning.
Gør de ikke det, vil den overførte ME fra B være at
betragte som valgt af generalforsamlingen. Dette medfører
så, at observatøren kan blive bedt om at forlade bestyrelsen
af generalforsamlingen og han har ingen TR beskyttelse.
Så længe har sidder i bestyrelsen vil de generalforsamlingsvalgte
udgøre 7 personer, hvilket giver de
ansatte ret til at vælge yderligere en ME ved næste valg.
Grænseoverskridende fusion
Ved en grænseoverskridende omstrukturering forstås en
fusion eller spaltning, hvor det vedtægtsmæssige hjemsted
for mindst 2 af de deltagende selskaber er beliggende
i forskellige stater. Indtil den 8. oktober 2004 var
det ikke muligt for danske selskaber at deltage i en
grænseoverskridende omstruturering.
Men fra den 8. oktober 2004 har danske aktieselskaber
kunnet indgå i en grænseoverskridende fusion i forbindelse
med stiftelse af et SE-selskab.
EF-domstolen afsagde 13. december 2005 dom i Sevicsagen
C-411/03. Domstolen gav selskabet medhold i at
grænseoverskridende fusion kunne etableres direkte
efter traktatens etableringsregler uden det var fornødent
at anvende SE direktivet.
Fra 15. december 2007 skal det 10. selskabsretlige
direktiv (2005/56/EF) om grænseoverskridende fusioner
være implementeret i dansk ret. Direktivet indebærer, at
danske aktieselskaber, der kan fusionerer efter dansk
ret, og som er omfattet af direktivet, kan fusionerer med
tilsvarende selskaber i andre medlemsstater, uden at
skulle oprette et SE-selskab.
Det 10. selskabsretlige direktiv også kaldet CBM direktivet
(Cross-border merger) er implementeret i (SL kap. 16
§ 311).
Medarbejderindflydelsen ved grænseoverskridende
fusion er beskrevet i (SL §§ 311 - 316). Reglerne er
nærmere beskrevet her i bilag 22 C.
75

Grænseoverskridende medbestemmelse
Ved lov nr. 573 af 6. juni 2007 om ændring af lov om
aktieselskaber, lov om anpartsselskaber, lov om visse
erhvervsdrivende virksomheder og lov om erhvervsdrivende
fonde (Grænseoverskridende fusion og grænseoverskridende
spaltning) er der indført mulighed for
grænseoverskridende fusion og spaltning for virksomheder,
der kan fusionere og spalte nationalt.
Loven gennemfører Europa Parlamentets og Rådets
direktiv 2005/56/EF af 26. oktober 2005 om grænseoverskridende
fusioner af selskaber med begrænset ansvar. I
loven tages der desuden højde for EF-Domstolens dom
af 13. december 2005 i sagen C-411/03 Sevic Systems.
Sevic-dommen slog fast, at der er en traktatbaseret ret for
virksomheder i EU til at fusionere grænseoverskridende,
hvis de har ret til at gennemføre en tilsvarende fusion
nationalt. De nødvendige lovgivningsmæssige og praktiske
foranstaltninger for grænseoverskridende fusioner af
selskaber med begrænset ansvar er etableret med direktivet
om grænseoverskridende fusioner, som ved ovennævnte
lovændring er gennemført i dansk ret.
Direktivet om grænseoverskridende fusioner stiller
specifikke krav til EU/EØS-landenes lovgivning for så
vidt angår selskaber med begrænset ansvars mulighed
for at fusionere grænseoverskridende indenfor EU/EØS.
Direktivet omfatter dermed kun visse selskabstyper,
mens Sevic-dommen vurderes at gælde for alle erhvervsdrivende
virksomheder, der kan fusionere nationalt.
Sevic-dommen går derfor videre end direktivet.
Direktivet omfatter desuden kun grænseoverskridende
fusioner, men det vurderes, at Sevic-dommen også
gælder for grænseoverskridende spaltning. På denne
baggrund indeholder loven også regler om grænseoverskridende
spaltning. Direktivets regler er i vid udstrækning
anvendt til at regulere grænseoverskridende spaltninger
såvel som grænseoverskridende fusioner.
Som udgangspunkt finder de regler, som skal anvendes
ved nationale fusioner og spaltninger, også anvendelse
på grænseoverskridende fusioner og spaltninger. Dog er
der på baggrund af direktivet indført nogle særregler,
der skal iagttages ved denne type transaktioner. Disse
særregler er indført for at imødekomme de særlige
forhold, der følger af transaktionens grænseoverskridende
element. En væsentlig del af disse særregler
vedrører således medarbejderes medbestemmelse i
selskaber, der er resultat af en grænseoverskridende
fusion eller spaltning. De særlige regler om medbestemmelse
ved grænseoverskridende fusioner og spaltninger
henviser til en række bestemmelser i lov om medarbejderindflydelse
i SE-selskaber.
Grunden til dette er, at direktivet om grænseoverskridende
fusioner henviser til direktivet om medarbejderindflydelse
i SE-selskaber. Dette direktiv er gennemført i
dansk ret ved lov om medarbejderindflydelse i SEselskaber.
Reglerne om medbestemmelse ved grænseoverskridende
fusioner og spaltninger er baseret på et samspil mellem
de almindelige regler om medbestemmelse i danske
selskaber, altså den almindelige danske ME-ordning, og
reglerne om medbestemmelse i SE-selskaber. Dette
samspil følger principperne i EU-direktivet om grænseoverskridende
fusioner.
Direktivet om grænseoverskridende fusioner vedrører
ikke europæiske selskabsformer men regulerer derimod
fusioner mellem nationale selskaber underlagt forskellige
nationale regelsæt. Derfor var det i denne forbindelse
naturligt at tage udgangspunkt i nationale regler om
medbestemmelse. Det følger således af direktivet, at det
selskab, der er resultat af en grænseoverskridende
fusion, som udgangspunkt er underlagt de regler vedrørende
medbestemmelse, der gælder i det medlemsland,
hvor dette selskab har sit vedtægtsmæssige hjemsted.
Samtidig har man imidlertid lagt stor vægt på, at en
grænseoverskridende fusion ikke må føre til, at medarbejderne
mister adgangen til medbestemmelse eller får
medbestemmelse på et lavere niveau end før fusionen.
Udgangspunktet om at anvende national ret, men
samtidig undgå tab af rettigheder for medarbejderne,
medførte en særlig udfordring, fordi de nationale regler
om medbestemmelse er meget forskellige i EU/EØS, se
nærmere i bilag 22 D. Det skal i den forbindelse bemærkes,
at de danske regler anlægger et højt niveau for
medbestemmelse sammenlignet med de fleste andre EU/
EØS-lande.
Denne udfordring blev i direktivet løst ved at bestemme,
at nationale regler om medbestemmelse som udgangspunkt
finder anvendelse, men kun hvis disse medfører
en opretholdelse af mindst samme niveau af medbestemmelse,
som eksisterede i de deltagende selskaber forud
for fusionen. Desuden forudsætter anvendelsen af
nationale regler om medbestemmelse, at medarbejdere i
bedrifter i andre medlemslande får den samme ret til
medbestemmelse, som medarbejdere i det medlemsland,
hvor det fortsættende selskab har hjemsted. Er dette
ikke tilfældet, skal man i stedet bruge de fælles europæiske
regler om medbestemmelse, som kendes fra SEselskabet.
Dette indebærer, at der som udgangspunkt
skal indledes forhandlinger om en ordning for medbestemmelse
i det fortsættende selskab mellem ledelsen og
medarbejderne, der repræsenteres i et særligt forhandlingsorgan
(SFO).
Erhvervs- og Selskabsstyrelse har udarbejdet en detaljeret
gennemgang af reglerne og findes på www.eogs.dk
som ”Vejledning om medbestemmelse i forbindelse med
grænseoverskridende fusioner og spaltninger.”
Aktieoverdragelse
Hvor der ikke sker nogen overførsel af virksomheden til
en anden juridisk person, finder virksomhedsoverdragelsesloven
ikke anvendelse. I en rådsnote til direktivet
(2001/23/EF) fastslår Kommissionen herom, at "direktivet
ikke omfatter den form for virksomheds sammenslutning,
hvorved en virksomhed får mulighed for at træffe
beslutninger vedrørende en anden virksomheds aktiviteter".
Køb og salg af aktier og anparter, der indebærer, at
den dominerende indflydelse i selskabet ændres, er
således ifølge faste antagelser i dansk teori ikke nogen
virksomhedsoverdragelse, da lønmodtagerne forbliver
ansat i samme selskab.
Dette er uden videre lagt til grund i Østre Landsrets
dom af 17. maj 2001 (3. afd. a.s. nr. B-2227-00).
Lars Svenning Andersen bemærker hertil i sin kommenterede
4. udgave af Lov om Virksomhedsoverdragelse :
76

"Det skal dog bemærkes, at en mere dynamisk fortolkning
af direktivet som foreslået af generaladvokat Van
Gerven i sit forslag til afgørelse af 24. marts 1992,
Sophie Redmond Stichting, C-29191, fører til, at også
køb og salg af bestemmende aktie- eller anpartsposter vil
være omfattet af direktivet. I præmis 24 udtaler generaladvokaten
følgende:
"Da der ikke findes en mere nøjagtig definition af begrebet
"fusion" i selve direktivet eller i Domstolens praksis,
er det nødvendigt at gå ud fra den sædvanlige betydning
af begrebet i forbindelse med virksomheder, idet det skal
forstås således, at to eller flere hidtil uafhængige virksomheder
forenes eller sammensluttes, hvorved der sker
en fusion i videste forstand. Denne betydning bekræftes
af præamblen til direktivet, der nævner overførsel af
virksomheder som følge af overdragelse eller fusion som
manifestationer af "ændringer i virksomhedernes struktur"
forårsaget af den økonomiske udvikling. Opfattet
således skal begrebet efter min mening forstås som
"fusion" i videste betydning, således som det f.eks. er
anvendt i definitionen på "fusion" i artikel 3, stk. 1, i
Rådets forordning (EØF) nr. 4064/89 af 2 1. december
1989 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser.
Ifølge denne bestemmelse opstår der en fusion,
når "to eller flere hidtil uafhængige virksomheder
sammensmeltes til én virksomhed", eller når "en eller
flere virksomheder ved køb af andele eller aktiver,
gennem aftale eller på anden vis erhverver den direkte
eller indirekte kontrol over det hele eller dele af en eller
flere andre virksomheder."".
Om end den hidtidige faste antagelse i dansk teori,
hvorefter køb og salg af bestemmende aktie- og anpartsposter
ikke er omfattet af direktivet, nok bør fastholdes,
er der, som det fremgår ovenfor, visse argumenter til
støtte for at udvide direktivets anvendelsesområde også
til at omfatte disse situationer. En sådan udvidelse af
direktivets anvendelsesområde ville imidlertid primært
have betydning i afskedigelsessituationer, hvor det
eventuelt kunne være en fordel for lønmodtageren at
påberåbe sig beskyttelsen i direktivets artikel 4/lovens §
3, stk. I. I normalsituationen, hvor ansættelsesforholdet
fortsættes, er lønmodtageren sikret, også uden direktivets
beskyttelse.
Noget andet er, om en ændring af aktiemajoriteten -
uanset at Virksomhedsoverdragelsesloven ikke er
gældende - kan være så afgørende for ledende medarbejdere,
at de under henvisning til bristede forudsætninger
kan hæve ansættelsesforholdet.
Virksomhedsoverdragelse
Efter virksomhedsoverdragelsesloven er en fusion en
virksomhedsoverdragelse.
Ved en virksomhedsoverdragelse er den “nye” arbejdsgiver
bundet af de individuelle rettigheder som følger af
de kollektive overenskomster som var gældende inden
overdragelsen. Hvis den “nye” virksomhed herefter får
medarbejdergrupper med forskellige overenskomster, vil
disse hver for sig være gældende indtil andet er aftalt
eller overenskomsterne er opsagt og udløbet efter de
herom gældene regler.
Overdragelse fra et konkursbo falder udenfor loven efter
EU-domstolens praksis, men indenfor lovens efter
danske domstoles opfattelse i den situation hvor konkursboet
har beholdt de ansatte.
I princippet bevarer repræsentanter for lønmodtagerne i
de “gamle” virksomheder deres hidtige retsstilling og
funktion. Medfører overdragelsen, at lønmodtagerrepræ
sentationen funktionelt ikke kan fortsætte, gælder de
beskyttelser mod afskedigelse og anden forringelse af
ansættelsesforholdet som beskrevet i de pågældende
tillidsmandsbeskyttelser.
Industriministeriet har i 1987 meddelt LO, at en allerede
opsparet 3 års periode hos hver af 2 selvstændige
aktieselskaber, er gældende når de 2 selskaber fusioneres
til et og overtager samtlige aktiviterer og samtlige
medarbejdere i de 2 selskaber.
Valg af ME i det nystiftede selskab forudsætter dog, at
medarbejderne ved en ja/nej-afstemning træffer beslutning
om etablering af medarbejderrepræsentation.
I situationer hvor 2 eller flere selskaber fusionere, men
hvor alle ansatte eller en væsentlig del af de ansatte går
med over og hvor 3 års reglen for alle selskaber overholdes,
vil valgudvalget i det fortsættende selskab efter
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opfattelse, have vide
beføjelser til at dispensere fra ja/nej afstemningen.
Når det modtagne selskab derimod i forvejen har medarbejderrepræsentation
i bestyrelsen, opstår spørgsmålet, i
hvilket omfang virksomhedsoverdragelsesloven, giver de
overdragne medarbejdere et særligt krav på at være
repræsenteret i det modtagne selskab. Den repræsentation,
der allerede er i det modtagende selskab, udgør en
behørig repræsentation, der også omfatter de overdragne
medarbejdere. Medarbejderrepræsentanterne i det
modtagende selskab varetager alle medarbejderes interesser,
herunder også nyansatte og de overdragne medarbejderes.
Der kan derfor ikke uden udtrykkelig lovhjemmel
stilles krav om en særrepræsentation for den gruppe
medarbejdere, der overdrages til et selskab, som
allerede har medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.
Ved den modsatte situation, nemlig udskillelsen kan der
opstå behov for suppleringsvalg, hvor bl.a. 10% af
medarbejder kan kræve nyvalg.
77

5 ugers reglen
Efter virksomhedsoverdragelseslovens § 4 a skal erhververen
senest 5 uger efter overdragelsen (det tidspunkt
hvor han vidste eller burde vide at der var en anden
overenskomst) tage stilling til om han vil akcepterer at
fortsætte med den overenskomst som de overførte
medarbejdere har med sig. Vil han ikke det, skal han
meddele det pågældende forbund, at han ikke vil
overtage overenskomsten.
Den skal så i givet fald opsi-ges til udløb uden det er
fornødent at anvende et evt frigørelsesvarsel.
Virksomhedsoverdragelsesloven og EUdomstolen
EU-domstolen har siden 1985 afsagt flere domme om
direktivet om lønmodtagernes retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.
Arbejdsretten har ligeledes afsagt
flere domme omhandlende samme emne. Nogle af
sagerne om virksomhedsoverdragelse er gengivet in
extenso i det efterfølgende.
1. NyMølle Kro-sagen. AR-sag nr. 10.388 dec. 87.
Ejeren af en bortforpagtet restauration overtog driften
selv efter forpagterens misligholdelse. På overdragelsestidspunktet
var ingen ansat i virksomheden. EUdomstolen
udtaler, at virksomhedsoverdragelsesdirektivet
skal beskytte de ansatte på virksomheden
som er ansat på overdragelsestidspunktet. Ansatte
efter overdragelsestidspunktet er ikke beskyttet af
direktivet.
Endvidere at begrebet overdragelse omfatter den
situation, at en ejer af en bortforpagtet virksomhed
på grund af forpagterens misligholdelse af kontrakten
hæver denne og selv overtager driften af virksomheden.
2. Bork/Junckers. U 89/372 H.
Træ- og Fenérindustri A/S (OTF) et bøgeskrælderi.
Lejemålet omfattede bygninger og maskinpark, mens
PBI selv købte værktøj og inventar og oparbejdede
lagre. På grund af uoverensstemmelser mellem OTF
og PBI blev lejeaftalen ophævet med virkning fra den
22. dec. 81. Den 9. dec. 81 anmeldte PBI betalingsstandsning.
Samme dato blev medarbejderne opsagt
efter funktionærlovens regler. OTF sælger herefter
bøgeskrælderiet til Junckers Industri A/S (JI) 30. dec.
81. JI skulle ikke overtage nogen af de opsagte
medarbejdere hos PBI. JI ansatte nogle af de opsagte
medarbejdere med den tydelige betingelse at der var
tale om nyansættelser. Da PBI's konkursbo ikke ville
anerkende minimalerstatninger fra de opsagte, men
genantagede ansatte, rejstes sagen for Sø- og Handelsretten.
EU-domstolen udtaler, at direktivet også
gælder hvor ejeren først udlejer og derefter tager det
udlejede tilbage for derefter at sælge det til 3. mand.
Højesteret tilføjer at retten til at betragte sig som i
fortsat arbejde kun gælder de som stadig var i
opsigelsesperioden og som havde fået ansættelse hos
JI.
3. Novoplastics A/S. AR-sag nr. 89.426 dec. 90.
Schur Plastic A/S i Vejle overtog i juni 86 Novoplastics
A/S i Kolding. SP har overenskomst med
Papirvareindustriens Arbejdsgiverforening (DTF).
NP har overenskomst med Plastindustriens Arbejdsgiverforening
(DBKF). 2 maskiner sælges af SP til
NP. 4 medlemmer af DTF fik tilbudt arbejde i
Kolding, men sagde nej tak da lønnen i Kolding var
lavere, nemlig efter DBKF-overenskomsten. AR
udtaler, at da der ikke fulgte medarbejdere med de 2
maskiner, vil virksomheden i Kolding ikke være
bundet af overenskomsterne i Vejle (DTF).
4. Philips/ISS. Sag nr. C-209/91.
ISS havde overtaget driften af 4 personalekantiner
hos Philips A/S. Kantinepersonalet blev i den
forbindelse ansat hos ISS. ISS havde ved aftalen
påtaget sig det fulde driftsansvar, ligesom ISS havde
forpligtet sig til at overtage de medarbejdere, som
havde fast beskæftigelse i Philips kantiner på
uændret løn- og opsigelsesvilkår. Som modydelse
skulle Philips betale ISS et fast månedligt vederlag.
EU-domstolen udtaler:
Når en virksomhed ved aftale overdrager ansvaret for
en servicefunktion inden for virksomheden såsom
en kantine til en anden virksomhed, som herved
påtager sig en arbejdsgivers forpligtelser overfor de
arbejdstagere, der er tilknyttet den pågældende
servicefunktion falder tilfældet ind under virksomhedsoverdragelsesloven.
5. Slagteriernes Fællesindkøbsforening a.m.b.a. AR-sag
nr. 90.193 mar. 90.
I efteråret 1989 overtog Slagteriernes Fællesindkøbsforening
a.m.b.a Svendborg Fedtposefabrik A/S.
Parterne er enige om, at der herved er tale om en
virksomhedsoverdragelse. Men der er uenighed om
hvorvidt de gældende overenskomster med DBKF
også gælder for fremtidige ansatte. Arbejdsgiveren
mente sig kun bundet i forhold til den ene der var
ansat på overdragelsestidspunktet. AR udtaler, at
virksomhedsoverdragelsesloven kun dækker de
ansatte på overdragelsestidspunktet som går med
over. Men at det også er en almindelig antaget
arbejdsretlig regel, at en eksisterende overenskomst
finder anvendelse på alt arbejde, der er omfattet af
overenskomsten. Da det modsatte ikke fremgår af
overenskomsten og heller ikke kan udledes af
virksomhedsoverdragelsesloven, må overenskomsten
med DBKF derfor også gælde for fremtidigt ansatte.
6. UNIDATA A/S. AR-sag nr. 90.328 mar. 91.
22 Prosa-medlemmer overgik 1/4 1990 fra SDC til
UNIDATA, som er UNIBANKS datacenter. Parterne
var enige om, at virksomhedsoverdragelsesloven
fandt anvendelse. Dette medførte, at Prosas overenskomst
med SDC var gældende for de 22 i hvert fald
indtil den blev opsagt pr. 31. marts 1991. AR
udtaler, at dette ikke automatisk medførte, at overenskomsten
mellem SDC og Prosa kom til at gælde
for hele UNIDATA. Da UNIDATA på forhånd var
dækket af en overenskomst med DBL, som var en
industriforbundsaftale og da UNIDATA på forhånd
havde tilkendegivet overfor Prosa, at de ikke ville
være bundet til overenskomsten længere end til den
kunne siges op, kunne UNIDATA efter opsigelsen
frigøre sig fra overenskomsten med prosa. Havde
arbejdsgiveren derimod været passiv, ville overenskomsten
havde været gældende. Per Jacobsen er
uenig i dommens konklusion.
78

Efter hans opfattelse er UNIDATA bundet af overenskomsten
med Prosa.
Spørgsmålet er om frigørelsesvarsel er nødvendigt.
7. Daddy's Dance Hall. Sag nr. C-324/86.
I Daddy's Dance Hall-sagen (324/86) udtalte EUdomstolen,
at direktivet gælder i et tilfælde, hvor
ejeren var den samme (Palads Hotel), men virksomheden
var overført fra den ene forpagter til den
anden. Fra Irma til Daddy's Dance Hall. EU-domstolen
udtalte også, at en arbejdstager ikke kan give
afkald på de rettigheder, han har i henhold til de
ufravigelige bestemmelser i virksomhedsoverdragelsesdirektivet,
selvom de ulemper, dette afkald
påfører ham, opvejes af sådanne fordele, at han ved
en samlet bedømmelse ikke stilles ringere.
8. Arbejdsrettens dom af 23. juni 1994 i sag nr. 92.056:
1/11-91 overtog servicevirksomheden ISS (S) kantinedriften
på virksomheden DISA A/S (D), der hidtil
havde stået for driften i sin kantine, og som havde 7
ufaglærte ansatte i kantinen, der var omfattet af en
kollektiv overenskomst K1, hvorefter timelønnen var
ca. 92 kr. Disse blev alle opsagt i forbindelse med
S’s overtagelse af kantinedriften. Kun en enkelt af
dem fortsatte sin beskæftigelse i kantinen som ansat
i S. Der blev senere ansat yderligere 2 ufaglærte og
derudover 3 faglærte i kantinen. De ansatte i S var
omfattet af en kollektiv overenskomst K2, hvorefter
timelønnen var ca. 72 kr. S blev indklaget for
Arbejdsretten med påstand om at anerkende, at det
hos S ansatte ufaglærte personale i medfør af virksomhedsoverdragelsesloven
var omfattet af Kl.
Arbejdsretten fandt, at driften af kantinen efter S’s
overtagelse heraf fortsat var uændret i forhold til
kunderne, at det arbejde, som de ufaglærte stadig
udførte var helt identisk med det, som de hidtil
havde udført, og at dette arbejde måtte anses for en
nødvendig del af kantinedriften. Herefter - og under
henvisning til en dom afsagt af EF-domstolen den
12/11 92 (besvarelse af præjudicielle spørgsmål
stillet af Sø- og Handelsretten i en sag, hvori afsagdes
dom den 4/11 93) - fandt Arbejdsretten, at
virksomhedsoverdragelsesloven måtte finde anvendelse.
I det foreliggende tilfælde, hvor medarbejderne
blev opsagt og tilbudt samme arbejde til en
væsentligt lavere løn, hvorefter alle med undtagelse
af en fratrådte, fandt Arbejdsretten, at hensynet til at
beskytte medarbejderne måtte medføre, at den hidtil
gældende overenskomst måtte finde anvendelse også
for det ufaglærte personale, der først var ansat efter
S’s overtagelse af kantinedriften, indtil overenskomsten
bortfaldt 1/3 93 som påstået af klagerne.
9. Opmandskendelse i faglig voldgift af 7. februar 1996.
Efter afholdt offentlig licitation med deltagelse
udelukkende af private entreprenører overdrog
Ringkøbing Amtskommune alle drifts- og vedligeholdelsesopgaver
på vejområdet til virksomheden
Superfos Construction A/S i Vedbæk for en 3årig
periode regnet fra den 1. november 1994. Et
vilkår for overdragelsen var, at virksomheden i
medfør af VOL overtog det mandskab, som amtskommunen
hidtil havde haft ansat til udførelse af de
omhandlede opgaver. Dette mandskab omfattede
bl.a. 27 vejformænd ansat i henhold til den mellem
Amtsrådsforeningen i Danmark og FOA indgåede
overenskomst.
Overenskomsten er omfattet af Hovedaftalen mellem
parterne. § 4 lyder således:
Selvom en overenskomst er opsagt og udløbet, er
parterne dog forpligtet til at overholde dens bestemmelser,
indtil anden overenskomst er indgået, eller
arbejdsstandsning er iværksat.
Efter overdragelsen opsagde Superfos overenskomsten
til udløb den 31. marts 1995. SF sagde ikke
noget om hvorvidt de mente sig bundet af OK. SF
havde ok med SID på det pågældende område. FOA
protesterede mod opsigelsen og gjorde gældende at
der manglede en anmeldelse af kampskridt.
Faglig voldgift udtaler:
Kravene til en »opsigelse« må i et tilfælde hvor
erhververen ikke har indgået aftale med det pågældende
forbund være opfyldt ved en simpel meddelelse
til ok arbejdstagerpart om, at de hidtidige okmæssige
løn- og arbejdsvilkår for de overtagne
medarbejdere ved ok udløb afløses af de løn- og
arbejdsvilkår, som er gældende for virksomhedens
øvrige medarbejdere med tilsvarende opgaver.
SF opsagde først en måned efter overdragelsen ok.
FV siger at der ikke som tidligere er behov for en
hurtig meddelelse til arbejdstagerne om hvilken ok
de arbejder under, fordi VOL nu har afgjort, at ok
ikke går med over. Der forelå altså ikke passivitet.
Men at det også er en almindelig antaget arbejdsretlig
regel, at en eksisterende overenskomst finder anvendelse
på alt arbejde, der er omfattet af overenskomsten.
Hvorfor også nyansatte også vil være dækket af
den overenskomst som var gældende på overdragelses
tidspunktet.
I øvrigt går selve overenskomsten ikke med over, og
kan »opsiges« med det varsel som gælder for den
enkelte medarbejder og ved udløb. Begge betingelser
skal være opfyldt samtidigt.
Fjendtlige overtagelser
I fjendtlige overtagelser er der et offer og en raider.
Herefter er beskrevet 10 eksempler:
1) Offer: Sadolin & Holmblad.
Raider: Arne Groes.
Tidspunkt: 1983.
Resultat: Afsluttede uden overtagelse. De øvrige
aktionærer accepterede ikke et tilbud på 70 procent
over børskursen. Arne Groes solgte sin post til
venligtsindede aktionærer.
2) Ofre: Ringkøbing Bank, Ringkøbing Landbobank og
Tarm Bank.
Raider: Varde Bank.
Tidspunkt: 1987.
Resultat: Sagen er uafsluttet. Varde Bank har store
ejerandele i de tre banker, men en fjendtlig overtagelse
blokeres af den lovfastsatte 30 procents ejerbegrænsning.
Varde Bank har forladt Provinsbankforeningen,
fordi opkøbene blev opfattet som uvenlige
og i strid med kollegial adfærd.
79

3) Offer: Fisker & Nielsen.
Raider: Accumulator Invest.
Tidspunkt: 1988.
Resultat: Afsluttes med salg til NKT
4) Offer: Elselskabet SEAS.
Raider: Jomsberg Inc., Gibraltar.
Tidspunkt: 1988.
Resultat: Afsluttet uden overtagelse, idet bestyrelsen
formåede at samle fuldmagter nok til at bevare
magten
5) Offer: Baltica Holding.
Raider: Hafnia og den franske Banque Paribas.
Tidspunkt: 1989.
. Resultat: Afsluttet uden overtagelse. Baltica udvander
raidernes aktiepost på angiveligt 20 procent ved
at indgå samarbejdsaftale med den store franske
finanskoncern Suez og lave et gensidigt aktieudbytte.
6) Offer: Christianshavns Oplagspladser.
Raider: Accumulator Invest.
Tidspunkt: 1989.
Resultat: Afsluttet uden overtagelse. Accumulator
opgiver frivilligt, da Christianshavns Oplagspladser
fremsætter et indløsningstilbud til aktionærerne,
som fuldstændig ligner det, Accumulator Invest har
fremsat.
7) Offer: Louis Poulsen.
Raider: Arne Groes.
Tidspunkt: 1989.
Resultat: Endnu ikke afsluttet. En retssag skal
afgøre, om det er lovligt, at Arne Groes har fået
overdraget fuldmagter fra fem storaktionærer.
8) Offer: Kryolitselskabet Øresund.
Raider: Hafnia og Privatbanken.
Tidspunkt: 1989.
Resultat: Afsluttet med overtagelse. Denne overtagelse
kan ikke kaldes rendyrket fjendlig. Ledelsen
var voldsomt imod en overtagelse. Men bestyrelsen,
som har stærke bånd til Hafnia, støttede salget.
9) Offer: Chr. Hansens Laboratorium.
Raider: Ukendt udenlandsk investor.
Tidspunkt: 1989.
Resultat: Afsluttet uden overtagelse. Frygt for en
fjendtlig overtagelse fra udlandet gjorde, at bestyrelsen
fik overtalt A-aktionærerne til at sælge deres
aktier til Lundbeck-Fonden. Aktionærerne solgte til
kurs 2400, selv om flere af dem var blevet tilbudt
kurs 3000 af raideren.
10) Offer: Topdanmark.
Raider: Hafnia og Tryg Forsikring.
Tidspunkt: 1990.
Resultat: Afsluttet uden overtagelse. Topdanmark
sætter raiderne udenfor ved at etablere et holdingsselskab,
Topdanmark Holding, som ejer
Topdanmark a/s. Konstruktionen sikrer, at Tryg ikke
længere kan blokere en udvidelse af aktiekapitalen.
Samtidig indgås samarbejde med den svenske
forsikringskoncern Wasa, som overtager en fem
procents ejerandel i holdingselskabet.
Transfer pricing
Udtrykket transfer pricing anvendes i den internationale
skatteret. Mens tendenser for skattesatserne går i retning
af en stadig nedsættelse af disse som led i international
skattekonkurrence mellem staterne, går tendensen for
beskatningsgrundlaget den modsatte vej: Her drejer det
sig for hver enkelt stat om at sikre sig, at en grænseoverskridende
koncern ikke vilkårligt udhuler skattegrundlaget
i netop denne stat. En sådan udhuling kan ske
gennem samhandelspriser for handels- og finanstransaktioner,
hvorved indtægt lægges i skattebillige
stater, mens udgift lægges i skattedyre stater. Hver
enkelt stat gearer derfor i stadigt stigende grad sine
skatteregler, så de sættes i stand til at imødegå sådanne
bestræbelser fra virksomhederne, og herved bliver
transfer pricing nødvendigvis en vigtig, måske i disse år
den vigtigste, del af skatteretten, herunder den internationale
skatteret. Man kan definere begrebet som prisfastsættelsen
ved national eller grænseoverskridende
handelsmæssig og finansiel ressourceoverførsel mellem
interesseforbundne virksomheder. En koncerns transfer
pricing politik bliver herved et udtryk for de retningslinjer,
koncernen følger for i videst muligt omfang at
forebygge skattemæssig korrektion i et eller flere lande.
Kapitalfonde
Kapitalfonde kaldes også Pivate Equity Fonde. Fondene
har deres kapital fra pensionskasser eller fra enkelt
investorer. Formålet for fondene er at opkøbe selskaber,
trimme dem og sælge dem igen efter 5 - 7 år.
Der kommer stadig flere kapitalfonde. Kapitalfonde kan
også slå sig sammen for at kunne få kapital nok til store
opkøb, som f.eks. ved købet af TDC.
Finansieringen foregår ved fremskaffelse af egenkapital
og låntagning. Lån som ofte er gearet. Det opkøbte
selskab skal derfor helst kunne give overskud. Men det
kan også blive nødvendigt at sælge dele af selskabet for
at kunne betale gælden.
DVCA - Danish Venture Capital and Private Equity
Association (DVCA) er en brancheforening stiftet i år
2000. Foreningen har p.b.a. den meget omtale i pressen
set sig nødsaget til at udarbejde retningslinjer for ansvarligt
ejerskab og god selskabsledelse i kapitalfonde i
Danmark. Retningslinjerne blev offentliggjort i juni
2008.
Retningslinjerne er gengivet som bilag 22 E.
Takeover
Takeoverdirektivet eller overtagelsesdirektivet går ud på,
at alle aktionærer, som befinder sig i samme situation,
skal behandles lige.
Overtagelsestilbudets modtagere skal have tilstrækkelig
tid og tilstrækkelige oplysninger til at kunne tage stilling
til tilbudet på et velunderbygget grundlag. Bestyrelsen
eller direktionen i selskabet skal varetage samtlige
aktionærers interesser, ikke specifikt sine egne interesser,
og må derfor ikke lægge hindringer i vejen for et
heldigt udfald af tilbudet, ej heller selvom dette kan
koste bestyrelsen og/eller direktionen deres hverv i
selskabet.
80

Selskabstømning
Told- og Skattestyrelsens foreløbige undersøgelser viser,
at fænomenet, der populært kaldes selskabstømninger,
hidtil har kostet skattevæsenet omkring 2 milliarder
kroner.
Hvor pengene forsvinder hen, er der endnu ingen andre
end bagmændene, der med sikkerhed ved.
Det eneste skattemyndighederne har fastslået er, at de
aldrig ser en krone af den skat, de havde til gode.
Hvor vidt der er tale om smarte forretningsmetoder, og
hvornår det smarte bliver kriminelt, er man ved at finde
ud af i Told- og Skattestyrelsen. I en række tilfælde har
der dog ikke været tvivl. Selskabstømningerne har været
ulovlige. Det gælder blandt andet »guldsagen fra Skibby«
og den såkaldte Køge-sag, hvor en direktør blev idømt
tre et halvt års ubetinget fængsel for at hive cirka 10
millioner kroner i skattegæld ud af selskabet.
Der er 2 centrale forudsætninger som skal være til stede
samtidigt for at selskabstømning er interessant:
1. Der skal være en betydelig likviditet i selskabet, der i
væsentligt omfang modsvarer skatteforpligtelsen.
2. Det er muligt at omlægge selskabets indkomstår,
således at skatteforpligtelsen kan reduceres med
afskrivninger m.v.
81

Selskabstømmerpakken
Folketinget har den 27. maj 1994 vedtaget lovforslag nr.
L 234 om selskabstømninger m.v.
I skattelovene er foretaget følgende ændringer:
1. Indførelse af en særlig hæftelsesregel for selskabskatten.
Efter denne hæfter den, der mod overpris
overdrager kapitalandele i et selskab, for alle skyldige
eller bestemte skatter og afgifter, der påhviler
selskabet på overdragelsestidspunktet, såfremt
selskabet ikke senere er i stand til at overholde sin
betalingsforpligtelse. Hæftelsen er ikke tidsmæssigt
begrænset eller begrænset til første overdrager.
2. Ændrede regler for omlægning af indkomstår.
Reglerne for regnskabsår er ændret, således at
regnskabsåret i lighed med indkomståret skal udløbe
med udgangen af et kvartal.
3. Forkortelse af indsendelsesfristerne for selskabers
selvangivelser.
Selvangivelsen skal fremover indsendes senest 6
måneder efter indkomstårets udløb. Udløber indkomståret
i perioden 1. januar - 31. marts, skal
selvangivelsen også indsendes senest 1. juli i samme
kalenderår.
4. Regler for flytning af den skattemæssige hjemstedskommune.
Det er hjemstedet den 15. januar forud
for skatteårets begyndelse, der er afgørende for, i
hvilken kommune selskabet skal skatteansættes.
Valutaforretninger
En virksomhed har valutakursrisici, når der i den
daglige drift forekommer ind- og udbetalinger i fremmed
valuta.
Virksomheden løber to former for risici:
• En driftsmæssig risiko. Når kursen på de pågældende
valutaer ændrer sig påvirker det virksomhedens
indtjeningsevne.
• Risiko på de enkelte betalinger, kundetilgodehavender
og leverandørgæld.
Den første risiko har virksomheden ingen indflydelse
på, bortset fra eventuel forhandling om betaling i anden
valuta.
Den sidste form for valutakursrisiko kan virksomheden
afdække ved at indgå valutaterminsforretninger eller
optioner.
Hvis virksomheden eksporterer og har tilgodehavender i
udenlandsk valuta, løber virksomheden en valutarisiko
fra det tidspunkt, hvor den forventer betaling, til beløbet
forfalder. Hvis kursen falder, får virksomheden færre
penge i kassen end forventet.
Hvis virksomheden importerer varer, som skal betales i
fremmed valuta, er risikoen, at kursen stiger, og varerne
bliver dyrere.
At sikre sig
Af hensyn til virksomhedens økonomiske overvågning,
er det væsentligt at kende de fremtidige betalinger. Åbne
positioner skaber usikkerhed om de skønnede betalingers
størrelse og dermed om virksomhedens fremtidige
indtjening. Det udsætter den enkelte virksomhed for
unødvendige risici.
Option og valutaterminssikring
Optioner og valutaterminsforretninger er de instrumenter,
som virksomhederne oftest anvender til at mindske
valutarisici. Men instrumenterne kan også bruges i
spekulationsøjemed.
En option indgås mellem en virksomhed og virksomhedens
pengeinstitut.
Hvis virksomheden venter en indbetaling på 100.000 Dmark
om et halvt år og har brug for at vide, hvor mange
danske kroner det er, går optionen ud på, at banken i
dag siger, hvilken kurs den vil veksle til om et halvt år.
Risikoen ligger således på bankens skuldre, men det er
ikke gratis. Banken tager sig klækkeligt betalt i form af
den aftalte præmie, der blandt andet afhænger af, hvor
usikker en valuta der er tale om.
Virksomheden har ikke pligt til at gå i banken med de
100.000 D-mark, når pengene kommer hjem. Hvis
kursen er højere, end det virksomheden aftalte med
banken, kan virksomheden undlade og benytte optionen
og opnår dermed en kursgevinst.
Muligheden for tab er således begrænset til præmien,
mens muligheden for gevinst er ubegrænset.
På grund af den forholdsvis høje præmie er det andet
instrument, valutaterminsforretningen, det mest anvendte.
Med en valutaterminsforretning aftaler banken og
virksomheden også en fast kurs, som virksomheden kan
veksle sine 100.000 D-mark til om et halvt år. Men i
modsætning til en option har virksomheden pligt til at
levere de 100.000 D-mark til banken om et halvt år.
Hvis kursen er højere en den aftalte kurs, taber virksomheden.
Hvis kursen er lavere end den aftalte kurs, vinder
virksomheden.
Hvis virksomheden af en eller anden grund slet ikke får
sine penge fra Tyskland, skal den selv købe 100.000 Dmark
til dagskursen, hvorefter de 100.000 D-mark
sælges igen til banken til den aftalte kurs. Effekten er
den samme som før. Virksomheden taber, hvis Dmarken
er blevet mere værd, og vinder hvis D-marken er
blevet mindre værd.
Banken kan bevilge virksomheden et maksimalt beløb
for indgåelse af valutaterminsforretninger.
Dette kaldes en valutaterminsramme. Rammens størrelse
afhænger af virksomhedens behov og kreditværdighed.
Valutaspekulation
Valutaspekulationen opstår, når virksomheden under en
valutaterminsramme indgår valutaterminsforretninger,
for at tjene på renteforskelle i forskellige valutaer.
Nogle virksomheder har fået betydelige kursgevinster i
løbet af firserne og i begyndelsen af halvfemserne ved at
købe højtforrentet valuta og sælge lavtforrentet valuta.
82

På grund af EMS-samarbejdet blev valutarisikoen på
ems-valutaer vurderet som beskeden, men de senere års
valutauro har i høj grad bevist, at det var en fejlvurdering.
De virksomheder, som spekulativt havde købt de pågældende
valutaer, og som derfor skulle sælge til lavere
kurser, tabte voldsomt store beløb.
Spekulationen er som regel startet med, at virksomheden
har etableret en valutaterminsramme for at afdække
reelle betalinger.
Herefter fanges interessen af de indtjeningsmuligheder,
der er, og der indgås både kommercielle og spekulative
forretninger. Det går måske godt i nogle måneder.
Finansafdelingen får blod på tanden og indgår flere og
flere spekulative forretninger. Derved udsættes virksomhedens
fremtidige forretnings- og eksistensgrundlag for
en alvorlig risiko.
Bankerne har ingen muligheder for at kontrollere, om
den enkelte forretning er kommerciel eller spekulativ.
Den har vurderet, hvor meget virksomheden kan tåle at
tabe, og blander sig ikke i, om rammen anvendes spekulativt
eller kommercielt.
Hvad kan medarbejderen gøre
Det er vigtigt, at medarbejderne i bestyrelserne er opmærksomme
på de muligheder, der er for at mindske
virksomhedens kommercielle valutarisici.
Samtidig er det nødvendigt, at medarbejderne i bestyrelserne
gør deres indflydelse gældende for at forhindre,
at virksomhedens fremtidige eksistens og dermed
arbejdspladser sættes over styr, fordi en økonomichef,
en finansmedarbejder eller en administrerende direktør
finder det interessant at lege valutahandler.
Virksomhedens valutapolitik bør være, at der alene
indgås valutaterminsforretninger/optioner på betalinger,
som med stor sandsynlighed bliver en realitet.
Overvågningen af virksomhedens valutadispositioner
bør være en del af den samlede økonomiske overvågning.
Virksomhederne kan for eksempel i forbindelse med, at
den fremlægger perioderegnskaber i bestyrelsen vise en
oversigt over indgåede valutaforretninger samt give et
skøn over den aktuelle værdi. Værdien kan til enhver
tid dokumenteres af de pengeinstitutter, som terminsforretningerne
og optionerne er indgået med.
Hvis virksomhederne ikke udarbejder periodeopgørelser,
kan medarbejderen løbende kræve oplysninger
til bestyrelsen fra økonomichefen om den aktuelle værdi
og de aktuelle handler.
Når bestyrelsesmedlemmerne får de relevante oplysninger,
kan de konstatere, om virksomheden kun har
betalinger i de relevante valutaer, og om handlernes
størrelse og forfaldstidspunkt svarer til de forventede
betalinger.
I den forbindelse kan virksomhedens revisor anvendes
som rådgiver.
SME-selskaber
Micro, small and medium-sized enterprises, på dansk
SMV.
Mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder.
Mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder
defineres ud fra antallet af beskæftigede og omsætningen
eller den samlede årlige balance.
Ved mellemstore virksomheder forstås virksomheder,
som beskæftiger under 250 personer, og som har en
årlig omsætning på ikke over 50 mio. • eller en årlig
samlet balance på ikke over 43 mio. •.
Ved små virksomheder forstås virksomheder, som
beskæftiger under 50 personer, og som har en årlig
omsætning eller en samlet årlig balance på ikke over 10
mio. •.
Ved mikrovirksomheder forstås virksomheder, som
beskæftiger under 10 personer, og som har en årlig
omsætning eller en samlet årlig balance på ikke over 2
mio. •.
Uafhængige virksomheder, partnervirksomheder,
tilknyttede virksomheder
Den nye definition af SMV’er tydeliggør, hvilken type
virksomhed der er tale om. I definitionen af SMV’er
skelnes der mellem tre typer virksomheder ud fra deres
forhold til andre virksomheder med hensyn til besiddelse
af kapital, stemmeret og retten til at udøve en
bestemmende indflydelse:
uafhængige virksomheder
partnervirksomheder
tilknyttede virksomheder
De uafhængige virksomheder er langt de mest udbredte.
Der er tale om
virksomheder, der ikke tilhører en af de to øvrige
virksomhedsklasser
(partnervirksomheder eller tilknyttede virksomheder).
En virksomhed er
uafhængig, hvis:
- den ikke besidder 25 % eller derover af en anden
virksomhed
- 25 % eller mere af den ikke ejes af en virksomhed eller
et offentligt organ,
- eller af flere tilknyttede virksomheder eller offentlige
organer i fællesskab, bortset fra enkelte undtagelser
- ikke udfærdiger konsoliderede regnskaber og ikke
indgår i regnskaberne for en virksomhed, der udfærdiger
konsoliderede regnskaber, og dermed ikke er en
tilknyttet virksomhed.
En virksomhed kan dog stadig betegnes som uafhængig,
selv om 25 %-tærsklen er nået eller overskrides, hvis
der er tale om bestemte investorkategorier, som f.eks.
„business angels“.
83

Partnervirksomheder betegner virksomheder, som
indgår i partnerskaber af betydelig økonomisk størrelse
med andre virksomheder, uden at nogen af dem udøver
direkte eller indirekte bestemmende indflydelse over
den anden. Ved partnervirksomheder forstås virksomheder,
som ikke er uafhængige, men som heller ikke er
tilknyttet hinanden. En virksomhed er en anden virksomheds
„partner“, hvis:
- virksomheden besidder mellem 25 % og 50 % af den
anden virksomhed
- denne anden virksomhed besidder mellem 25 % og 50
% af den pågældende virksomhed
- den pågældende virksomhed ikke udfærdiger konsoliderede
regnskaber omfattende denne anden virksomhed
eller indgår via konsolidering i dennes, eller en tilknyttet
virksomheds, regnskaber.
Tilknyttede virksomheder betegner virksomheder, der
indgår i et selskab, enten gennem direkte eller indirekte
besiddelse af kapitalen eller stemmerettighederne (også
via aftaler eller, i særlige tilfælde, de fysiske aktionærer),
eller gennem evnen til at udøve en bestemmende indflydelse
på en virksomhed. Der er tale om sjældne tilfælde,
som generelt adskiller sig tydeligt fra de to førnævnte
klasser. For at lette fortolkningen har Europa-Kommissionen
defineret denne type virksomheder ved, i tilfælde
hvor disse er tilpasset genstanden for definitionen,
at anvende betingelserne fra artikel 1 i Rådets
direktiv 83/349/EØF om konsoliderede regnskaber, som
har været anvendt i mange år. En virksomhed ved
generelt med det samme, at den er tilknyttet, i det
øjeblik den i henhold til direktivet pålægges at udfærdige
konsoliderede regnskaber, eller den via konsolidering
indgår i regnskaberne for en anden virksomhed,
som skal udfærdige konsoliderede regnskaber.
Antal beskæftigede
Antal beskæftigede måles i årsarbejdsenheder (ÅAE),
dvs. det antal personer, der på fuldtid har arbejdet i den
pågældende virksomhed eller for denne virksomheds
regning i løbet af hele det pågældende år. Personer, der
ikke har arbejdet hele året, eller som har arbejdet på
deltid, indgår som brøkdele af ÅAE.
Hverken lærlinge eller elever under erhvervsuddannelse
medregnes. Heller ikke barselsorlov medregnes.
Definitionens juridiske gyldighed
Definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore
virksomheder er kun bindende i forbindelse med f.eks.
statsstøtte, hvis der søges støtte fra EU’s strukturfonde
og fællesskabsprogrammer, især rammeprogrammet for
forskning og teknologisk udvikling.
Kommissionen opfordrer dog medlemsstaterne, Den
Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske
Investeringsfond til at anvende definitionen som reference.
Det vil styrke konsekvensen og effektiviteten i
forbindelse med foranstaltninger til fordel for SMV’er.
Tomme selaksaber
Et tomt aktieselskab har i sit tidligere liv været aktivt.
Selskabet har måske haft underskud og tabt sin aktiekapital,
hvorfor bestyrelsen har besluttet at lade
aktiverne i selskabet ligge stille et stykke tid. Når så der
kommer bedre tider, kan der pustes nyt liv i selskabet.
Eventuelle underskud kan skattemæssigt overføres til de
følgende år. Underskud kan dog kun i indtil 5 år overføres.
Et tomt aktieselskab kan bruges som et skuffeselskab.
Benyttelsen af tomme aktieselskaber er lovlig, men kan
efter omstændighederne være en overtrædelse af skattelovene,
straffeloven eller andre regler.
Stille selskaber
Et kommanditselskab har som deltagere én eller flere
fuldt ansvarlige - fysiske eller juridiske - personer,
(komplementarer), og én eller flere kommanditister, der
alene bidrager med kapitalindskud, men ikke i øvrigt
påtager sig hæftelse for selskabets gæld. En kommanditist
kan siges - ligesom en aktionær og en anpartshaver -
at hæfte med sit kapitalindskud, idet en kommanditist
ikke kun kan opnå fyldestgørelse i selskabets bo for
indskud eller andel i selskabet, efter at selskabets
kreditorer har fået fuld dækning, jfr. (SL § 373). Kommanditindskud
er egenkapital, ikke fremmedkapital.
Den, der har stillet kapital til rådighed som et lån, har -
selvom lånet er langfristet, og risikoen for tab er åbenbar
- krav på fyldestgørelse på lige fod med de øvrige kreditorer,
medmindre långiveren har afgivet en - generel -
tilbagetrædelseserklæring, således at lånebeløbet får
stilling som en ansvarlig låne- eller indskudskapital, der
i tilfælde af låntagerens konkurs eller likvidation fyldestgøres
efter kreditorerne (fremmedkapitalen), men forud
for selskabsdeltagerne (egenkapitalen). Selskabsdeltagere
vederlægges med fast beløb, rente, provision og eventuelt
tilbagebetaling til en højere kurs end den, til hvilken
lånet blev udbetalt. Det er imidlertid ikke udelukket at
sætte vederlaget til en långiver i forhold f.eks. til årets
overskud eller til det udbytte der udbetales eller godskrives
selskabsdeltagerne, jfr. UfR 1954.405 H om lån
til et interessentskab. Der gælder særlige regler om
aktieselskabers udstedelse af konvertible og af udbyttegivende
gældsbreve, jfr. (SL §§ 153, 155, 167 - 169 og
170 - 176).
84

Bestyrelser for offentlige arbejdspladser
virker godt
I de sidste år er der dukket talrige nye organisationsformer
op for offentlige arbejdspladser. Bl.a. er det blevet
populært at indsætte mere eller mindre uafhængige
bestyrelser ind mellem de politisk ansvarlige og arbejdspladsen.
Sektorforskningsinstitutionerne, DSB, Det Kgl.
Teater m.fl. – Hvordan virker det så? Det er der fornylig
gennemført en mindre undersøgelse af. Undersøgelsen
hedder »Bestyrelser i offentlige organisationer« og bygger
på en række strukturerede interviews med direktørerne
og bestyrelsesformændene i en række offentlige institutioner
eller selskaber.
Den overordnede konklusion er, at bestyrelsessystemet
fungerer godt. Man skriver bl.a.:
»Den bestyrelsesledede organisationsform opleves som
havende gjort en forskel for de undersøgte organisationers
vedkommende. Den mest centrale forskel er den,
at opgaven er blevet udskilt i en særlig organisation, der
har en højere grad af autonomi. Man oplever at have fået
bedre styr på økonomien, og at man har opnået en større
frihed til at diskutere sagligt og gennemføre de forandringer,
som man anser for at være sagligt og fagligt de
bedste.
Påstanden er, at det er lykkedes at adskille »de overordnede
linjer« fra de rent driftsmæssige spørgsmål, og at
politikerne (i skikkelse af bestyrelsen og længere ude de
bevilgende myndigheder) faktisk har bedre forhold end
tidligere, fordi de i den bestyrelsesledede organisation
kan koncentrere sig om én opgave og nøjes med at tage
stilling til »de væsentlige spørgsmål«.
Tre typer bestyrelser
Man skelner i undersøgelsen mellem tre typer bestyrelser.
(1) Den politiker-styrede. (2) Den erhvervslivs/
branchefolkestyrede. (3) Den embedsmandsstyrede. – I
konklusionen spørger man sig selv, hvorfor de bestyrelses-styrede
arbejdspladser fungerer bedre end andre
offentlige arbejdspladser. Her skriver man bl.a.:
»Hvad er så grunden til de konstaterede forskelle? Ligger
den i selve konstruktionen, som med stålets nødvendighed
fremtvinger en forandring – eller ligger den snarere i
de medvirkendes frivillige ageren?
»Stålet« udgøres i denne forbindelse af lovgrundlaget,
vedtægterne (dvs. opgavens særskilte definering og
måderne at løse den på) og ikke mindst af bevillingerne
(midlerne til at gøre det med). De medvirkendes frivillige
ageren bestemmes af forventningerne til rollerne og
deres faktiske respons eller ikke-respons på disse
forventninger.
På dette tidspunkt viser der sig nogle systematiske
forskelle: Politikerne (eller bestyrelsen) kunne, hvis de
virkelig ville, politisere lige så meget, som det tidligere
påstås at have været tilfældet. I type 1 og type 2-organisationen
er der ingen formelle eller lovmæssige forhindringer
for politiseren ud i det utålelige. Det er principielt
muligt at rejse spørgsmål til stort set hver eneste af
de økonomiske dispositioner og til arbejdsmådens
betydning for kvaliteten. Men det finder ikke sted.
Hvem laver politikken?
I undersøgelsen »Bestyrelser i offentlige organisationer«
gør man sig i konklusionen overvejelser om forskellige
bestyrelses-typers anvendelighed i forhold til graden af
politisering af organisationens arbejde.
Vi skelner mellem bestyrelsesledede systemer i forhold
til to dimensioner, om politikere deltager i bestyrelsesarbejdet,
og i hvilken udstrækning opgaven er politisk
»betændt«. Lad os illustrere tankegangen ved at se på tre
forskellige typer bestyrelsesledede organisationer:
Om den politikerstyrede model må man kunne forvente,
at bestyrelsen i høj grad præges af og tager hensyn til de
deltagende politikers ønsker og mål. Man må også
forvente, at direktionen bliver nødt til at tage højde for
disse ting. I hvert fald vil den have svært ved at gå imod
dem. Hvis opgaven er politisk omstridt, vil dette være
den bedre løsning (såfremt man overhovedet vælger
bestyrelsesmodellen). I denne model forbliver politikken
politisk i traditionel forstand.
Om den erhvervslivs-styrede model må man ligeledes
forvente, at bestyrelsen præges af og tager hensyn til
sektorspecifikke – og måske endda kapitalmæssige
interesser. En direktion, der ikke kan leve op til disse
hensyn, må have det svært. Hvis opgavens løsning klart
afhænger af disse interessers medvirken, og i øvrigt ikke
påvirker det øvrige samfund for voldsomt, er dette
måske den rette model. I denne model overlades politikerformuleringen
i vidt omfang til sektor-interesserne
og markedskræfterne«.
Afbalancering af politiske og faglige interesser
»Hvis vi vender os fra ovenstående »idealiserede«
modeller af bestyrelsesledede organisationer, og i stedet
ser på den sammensathed som den overordnede del af
organisationernes arbejdsopgaver er præget af, fremkommer
en blandingsform af de tre ovenstående. Vi har valgt
at kalde denne model »bastarden«. Bastarden er i praksis
den mest udbredte. Nogen hælder som følge af
bestyrelsens sammensætning, mere imod den branchestyrede,
andre imod politikermodellen osv. Bastarden er
præget af mange forhandlinger mellem de forskellige
interesser og fokuspunkter. Det kan gøre bestyrelsesformandens
rolle som integrator vigtigere. Og det kan
give en dygtig direktion megen plads og en klodset
direktion en masse konflikter. En effektiv organisation er
i denne sammenhæng en bestyrelse og direktion, der er
i stand til at afbalancere forskellige hensyn internt og i
forhold til omverden, og som ikke varetager særinteresser.
85

Denne model må formodes at være velvalgt til opgaver,
hvor politik og faglige interesser eller sektorinteresser
kræver en afbalancering. Politik-formuleringen ligger i
hænderne på et mere eller mindre bevidst velovervejet
og velvalgt kompromis«.
Kilde: Uddrag af »Bestyrelser i offentlige organisationer«
af Kim Benzon Knudsen m.fl., 1996. Publikationen er
led i projektet »Offentlig sektor – vilkår og fremtid«.
Det Centrale Virksomhedsregister (CVR)
Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) er et centralt
register med grunddata om alle virksomheder i Danmark,
d.v.s. alle juridiske enheder (firmaer) og alle
tilhørende produktionsenheder (arbejdssteder) - offentlige
såvel som private. Hertil kommer grunddata om
større byggepladser. I CVR tildeles de enkelte juridiske
enheder et entydigt CVR-nummer, og de tilhørende
produktionsenheder tildeles et entydigt P-nummer.
I CVR er en virksomhed altså registreret på to måder.
Dels er den registreret som juridisk enhed dvs. som
erhvervsdrivende og/eller arbejdsgiver med en bestemt
virksomhedsform (fx A/S, ApS), rettigheder og forpligtelser,
dels er den registreret ved dens tilhørende
produktionsenheder (P-enheder), dvs. der hvor selve
aktiviteterne i virksomheden rent faktisk foregår.
Denne opdeling skyldes, at nogle brugere - fx skattemyndighederne
- har behov for data, der beskriver virksomheden
i juridisk forstand, mens andre brugere - fx
miljømyndighederne - har behov for data der beskriver
virksomheden funktionelt fx m.h.t. beliggenhed, beskæftigelse
og branche for virksomhedens forskellige geografisk
adskilte afdelinger.
For virksomheder, der kun har aktivitet på én adresse -
hvilket er langt de fleste - kan den juridiske enhed og
den tilhørende P-enhed reelt betragtes som samme enhed,
og der vil være sammenfald m.h.t. navn, adresse,
branche, telefonnummer mv.
CVR er grundstammen for offentlig virksomhedsregistrering
i Danmark omtrent på samme måde som Det
Centrale Personregister (CPR) i dag er m.h.t. personoplysninger
og Bolig- og Byggeregistret (BBR) er på byggeog
boligområdet. Oplysningerne i CVR vil være et
centralt element i kontakten mellem virksomheder og
offentlige myndigheder i forbindelse med løsning af en
lang række administrative, statistiske og øvrige samfundsopgaver
i relation til virksomheder. Oplysningerne
i CVR vil desuden indgå i mange private virksomheders
forretningsaktiviteter, fx markedsføring og opdatering af
kundedatabaser.
Offentlige myndigheders pligt til at anvende CVRnummeret
indebærer bl.a., at CVR-nummeret skal
anføres i breve eller andet materiale til virksomheder.
Tildelingen af CVR-numre har taget udgangspunkt i SEnumrene,
der er tildelt af Told- og Skattestyrelsen. For
virksomheder med ét SE-nummer - hvilket er langt de
fleste - er SE-nummeret blevet „omdøbt“ til CVR-nummer.
For virksomheder med flere SE-numre er et af SEnumrene
blevet udvalgt som CVR-nummer. CVRnummeret
har erstattet registreringsnummeret i Erhvervs-
og Selskabsstyrelsens register samt registreringsnumre
i andre offentlige registre.
CVR-nummertildelingen berører kun den enkelte virksomhed
i meget begrænset omfang. Der skal fx ændres
registreringsnummer på brevpapir og lignende. Efterfølgende
vil virksomhederne til gengæld få nytte af CVRnummeret
ved kontakt til myndigheder, bl.a. fordi
grundoplysnin-ger kun skal oplyses en gang samt ved
kontakt til leverandører, kunder mv.
P-nummeret vil som udgangspunkt ikke blive anvendt
ved kontakt til virksomheder, men det vil blive brugt
som identifikationsnummer for produktionsenheder i en
række offentlige myndigheders registre.
CVR er etableret i medfør af Lov om Det Centrale
Virksomhedsregister, lov nr. 417 af 22. maj 1996.
Danmarks Statistik er ansvarlig for administration af
loven og er dermed også ansvarlig for administrationen
af CVR. Loven om CVR erstatter loven om det nuværende
Centrale Erhvervsregister (CER). CER blev nedlagt,
da CVR blev sat i drift.
Danmarks Statistik er ansvarlig for drift af CVR. Data i
CVR indberettes fra en række offentlige myndigheder.
De primære leverandører af data til CVR vil være Toldog
Skattestyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,
Arbejdsmarkedsstyrelsen, Arbejdstilsynet samt Danmarks
Statistik.
86

Børsen
Børsen eller Københavns Fondsbørs er et børsmarked.
Et børsmarked er et marked, hvor værdipapirer er
noteret og handles på en fondsbørs. Københavns Fondsbørs
er netop stedet, hvor denne handel foregår, og
derfor bruger man ofte Københavns Fondsbørs eller
Fondsbørsen som synonym for børsmarkedet. På
børsmarkedet mødes køber og sælger ikke ansigt til
ansigt, men elektronisk, idet handlen foregår via Fondsbørsens
avancerede elektroniske handelssystem.
Børsmarkedet i Danmark er inddelt i fire delmarkeder:
aktiemarkedet, investeringsforeningsmarkedet, obligationsmarkedet
og derivatmarkedet. På aktiemarkedet er
omkring et par hundrede aktieselskaber noteret, hvoraf
størstedelen er danske. Obligationsmarkedet rummer
derimod over 2.000 forskellige børsnoterede obligationer
- primært stats- og realkreditobligationer. Obligationsmarkedet
udgør den største procentdel af det danske
børsmarked målt i markedsværdi og rangerer blandt de
syv største i Europa.
På investeringsforeningsmarkedet på børsmarkedet er
over 150 afdelinger noteret. Siden marts 2002 har det
også været muligt at handle ikke-børsnoterede investeringsbeviser
på Fondsbørsens XtraMarked, hvilket
betyder, at der altså er to markeder for investeringsbeviser
på Fondsbørsen.
Derivatmarkedet, også kaldet FUTOP-markedet, blev
lanceret tilbage i 1989 sammen med KFX-indekset, ja
faktisk blev KFX-indekset indført, fordi Fondsbørsen
ønskede at etablere et dansk derivatmarked.
Derivatmarkedet er forholdsvis lille i international
sammenhæng. Markedet er dog i en positiv udvikling og
drager fordel af, at produkterne også kan handles af
medlemmer på EDX London og Stockholmsbörsen.
Hvordan man handler.
Ordren skal ind i handelssystemet - ud på XtraMarkedet.
Man lægger selv ordren ind i handelssystemet via en
netbank.
Flere medlemmer af Københavns Fondsbørs’ XtraMarked
tilbyder deres kunder selv at lægge egne ordrer
direkte ind på Fondsbørsens handelssystem via Internettet.
Kun medlemmer, som har en aftale om automatisk
ordreformidling med Københavns Fondsbørs kan
tilbyde direkte handel. Dvs., at investorerne nu har
mulighed for at sidde foran deres Pc’er og lægge ordrer
direkte på Fondsbørsens XtraMarked via et medlem,
hvis de har det fornødne software, en internet opkobling
og en aftale med det pågældende medlem af Xtra-
Markedet.
Når man indlægger sin ordre, har man lagt sig fast på en
kurs, som man enten højst vil købe til eller mindst
sælge til. Man kan få handlet hele sin ordre, hvis der er
en eller flere ordrer i modsatte side, der matcher ens
både med hensyn til kurs og mængde. Er der ordrer i
modsatte side, som samlet har en mindre mængde end
ens ordre, får man i første omgang kun handlet delvist.
Der bliver ingen handel, hvis der ikke er en ordre i
modsatte side til samme eller bedre kurs end kursen på
ens ordre. Ens ordre kan altså indgå i flere handler,
inden hele ordren er effektueret.
Man kan også lægge ordrer på mindre end en handelspost
og helt ned til ét investeringsbevis ind i handelssystemet,
men ordren vil da prioriteres lavere end
handelspostordrer.
Man har også mulighed for at få børsmægleren/banken
til at lægge sin ordre ind i handelssystemet på Københavns
Fondsbørs i stedet for selv at gøre det via sin
netbank.
Hvornår man får handlet, afhænger af, hvornår der er en
modsatrettet ordre til samme kurs eller bedre i systemet.
Man skal dog være klar over, at når man vil have ordren
direkte på børshandelssystemet, kan man risikere slet
ikke at få handlet eller blot få handlet en delmængde af
ordren. Ens ordre kan altså blive delt op i flere handler
før den er helt eller delvist handlet.
Direkte handel, handelspoststørrelse og spread.
Private investorer har mulighed for at handle investeringsbeviser
på XtraMarkedet direkte på Fondsbørsens
handelssystem via et medlem.
Når der handles investeringsbeviser på XtraMarkedet via
handelssystemet, sker det ved, at man selv eller et
medlem af XtraMarkedet lægger en ordre ind i den
såkaldte ordrebog for det pågældende investeringsafdeling.
Er ordren på mindst en handelspost (hp) kan
den være med til at danne spreadet og sætte kursen. Er
kursen på en ordre enten højeste/bedste købskurs eller
laveste/bedste salgskurs, vil den være med til at danne
det såkaldte spread for den pågældende afdeling. Med
andre ord er spreadet defineret som forskellen mellem
bedste købs- og bedste salgskurs i handelssystemets
ordrebog for det givne afdeling. Værdien af en handelspost
er rundt regnet 10.000 kr. for investeringsbeviser
på XtraMarkedet.
87

At være børsnoteret
Et selskab kan have mange motiver for at lade sig børsnotere.
Den primære grund for de fleste selskaber er at
få adgang til kapitalmarkedet. En børsnotering betyder,
at selskabets værdipapirer udbydes til salg til en bred
kreds af investorer såvel i Danmark som i udlandet.
Børsnoteringen medfører dermed, at der er betydelig
interesse fra offentligheden. Ved børsnoteringen opnår
selskabet en såkaldt blåstempling, og børsnoteringen
medfører også, at der er en række interessenter, der skal
serviceres. Inden for de rammer, som oplysningsforpligtelserne
fastlægger, må et børsnoteret selskab på
bedst mulig vis søge at tilvejebringe de informationer,
som investorer, analytikere og andre interessenter
efterspørger. Når et selskab løbende giver opdaterede og
præcise informationer, der vedrører selskabets værdipapirer,
vil der også være større interesse om selskabets
børsnoterede værdipapirer, og selskabet vil herved opnå
størst nytte af sin børsnotering.
Københavns Fondsbørs er en international markedsplads
for handel i danske værdipapirer. De børsnoterede
værdipapirer dækker en bred vifte af finansielle
instrumenter. Aktier, obligationer og pengemarkedsinstrumenter,
såsom statslige skatkammer- og statsgældsbeviser,
samt FUTOP-futures og -optioner handles.
Københavns Fondsbørs blev i 1996 omdannet fra en
selvejende institution til et aktieselskab. Aktiekapitalen
blev fordelt med 60% til medlemmerne og med 20% til
såvel aktie- som obligationsudstederne.
Eurolist
Udenlandske børsmæglere har hørt om nogle af de helt
store danske selskaber. Men flere af de selskaber, som vi
opfatter som kæmpestore, er små fisk i internationalt
perspektiv. Og ingen fornuftig investor vil putte penge i
et selskab, han ikke kender.
Eurolist går ud på, at et selskab ved at være noteret på
for eksempel Københavns Fondsbørs samtidig kan
handles på de andre deltagende landes børser, uden at
det er nødvendigt at få en mægler i det pågældende land
til at handle for sig. Alle kan altså handle på hinandens
børser hjemmefra, og dermed spares et fordyrende
mellemled væk.
Selskaberne slipper samtidig for de store omkostninger,
der er forbundet med at blive noteret på andre landes
børser.
Har selskabet ikke mindst en statsautoriseret revisor,
skal en sådan straks vælges, ÅRL § 61c. Herudover skal
selskabet give en masse oplysninger om sig selv, især
om regnskaber og budget. De nærmere regler for optagelse
fastsættes af Fondsrådet. Finanstilsynet er sekretariat
for Fondsrådet.
Aktierne i selskabet skal være frit omsættelige og pressen
skal have fri adgang til selskabernes generalforsamlinger.
I alt findes ca. 200 børsnoterede selskaber.
I 1988 ejede lønmodtagerfondene 15 procent af aktierne
på Københavns Fondsbørs (nominel værdi), mens de
ejede tre procent i 1976. Udenlandske investorer ejede
fem procent af aktierne i 1988, mens ingen ved, hvor
meget de ejede i 1976.
Informationspolitik
En børsnoteret virksomhed har pligt til at informere sine
aktionærer grundigt. Dette følger i sagens natur af, at
selskabet har skaffet sig kapital fra eksterne investorer
ved at lade aktier notere på Fondsbørsen. Det følger også
af den omstændighed, at selskabet, når det er registreret
i Danmark og har produktions- og erhvervsvirksomhed i
landet, nyder godt af de faciliteter, samfundet stiller til
rådighed. En moderne virksomhed er meget afhængig af
det omgivende samfund, dels i kraft af en velfungerende
infrastruktur, en veluddannet arbejdsstyrke o.s.v.
Dette er ikke nyt, men dog alligevel et vigtigt udgangspunkt,
når man skal vurdere en virksomheds informationspolitik.
Det er en vigtig opgave for bestyrelsen at
sikre, at selskabet er i »harmoni« med omgivelserne,
forstået på den måde at der er en positiv dialog med
samfundet, d.v.s. den offentlige administration, politikerne
i EU, stat og kommuner m.fl. Hertil kommer, at de
eksterne aktionærer, som oftest er B-aktionærer, har krav
på en grundig information om, hvordan selskabet
økonomisk udvikler sig, og i øvrigt hvilke planer der er
for fremtiden.
Yderligere må et selskab, som er børsnoteret, sikre, at
alle de informationer, som er relevante for kursen på
Fondsbørsen, offentliggøres, således at aktionærer kan
handle deres aktier til de »rigtige« priser. Dette er
centralt for tilliden til børsmakedet, og nødvendigt hvis
den enkelte aktionær skal sælge sin aktie på et givet
tidspunkt uden at risikere at blive »snydt« i den forstand,
at kursen er for lav.
Af disse grunde er det vigtigt, at en bestyrelse formulerer
en informationspolitik, der er i tråd dels med samfundets
og dels med aktionærernes, herunder Fondsbørsens
ønsker.
I de senere år er der sket en ganske betydelig udvikling
på dette område, bl.a. som følge af, at man på Fondsbørsen
har vedtaget regler for, hvilken informationspligt de
børsnoterede selskaber har. Der er dog stadigvæk tale
om meget generelle anvisninger, hvorfor det afgørende
er, at bestyrelsen diskuterer informationspolitikken og
lægger den til rette efter bl.a. aktionærernes ønsker.
Holdingselskab
Et holdingselskab er et aktieselsab, hvis hovedformål er,
at eje aktier i andre selskaber, f.eks. ØK-Holding, som
ejer aktiemajoriteten i ØK-koncernens selskaber.
Skuffeselskaber
Ved et skuffeselskab forstås et selskab, som aldrig har
været i aktivitet. Selskabet er færdigregistreret hos
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og ligger klar til brug.
Ved stiftelse af et aktieselskab, hæfter stifterne personligt
og solidarisk overfor 3. mand indtil Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
er færdig med registreringen.
Registreringen kan tage måneder. For at undgå denne
periode med personlig hæftelse, kan man hos visse
advokater købe færdige aktieselskaber klar til brug.
I sommeren 1993 koster et færdigregistreret Anpartselskab
205.000 kr. og et Aktieselskab 510.000 kr.
I sommeren 1997 er de tilsvarende tal 135.000 kr. og
510.00 kr.
88

Skuffeselskaberne, også kaldet hvilende selskaber, er
tilladt efter aktieselskabsloven og er en praktisk måde at
løse de problemer, som kunne opstå ved Erhvers- og
Selskabsstyrelsens langsomme registreringsbehandling
(normalt 16-18 uger).
Selskabskapitalen i skuffeselskabet, skal fra stiftelsen og
indtil salget af aktierne/anparterne, henstå kontant på
bankkonto lydende på selskabets navn og skal være til
selskabets frie disposition og kan således ikke være
stillet som sikkerhed.
Statslige aktieselskaber
Der hersker uenighed blandt jurister om hvorvidt
embedsmænd der af deres ministerium er indsat i en
AS-bestyrelse, skal repræsentere sig selv eller ministeriet.
Finansministeriet mener det sidste. AS-loven mener det
første. Tidens tendens går i retning af at lægge mere
vægt på det selskabsretlige orienterede synspunkt.
Statslige aktieselskaber og selskaber, hvor staten er medarbejder
Ejerandel
Selskab Ressort Medarbeidere
Bella CenterA/S Erhverv 15 pct. 202
A/B Carl Gram Trafik (BHT) 100 pct. 16
Danish Aerotech A/S Forsvar 15 pct. 139
Dansk Bibliotekscenter A/S Kultur 29 pct. 142
DanskJagtforsikring Miljø og Energi (SNS) 51 pct. 2
Dansk Olie og Naturgas A/S Miljø og Energi 100 pct. 404
Dansk Tipstieneste A/S Skat 80 pct. 180
Datacentralen A/S Forskning 25 pct 930
Det Danske Klasselotteri A/S Skat 100 pct. 153
DSB Busser A/S Trafik (DSB) 100 pct. 1.932
DSB Rederi A/S Trafik (DSB) 100 pct. 3.022
Det Danske Stålvalseværk A/S Erhverv 30 pct.1. 192
A/S EKR Kreditforsikring Erhverv 75 pct. 92
ETA Danmark A/S Bolig 100 pct. 9
A/S Grønlandsfly Stat 25 pct. 395
Københavns Lufthavne A/S *) Trafik 51 pct. 1.213
NORDUnet A/S Undervisning (UNI-C) 22 pct. 2
Nunaoil A/S Miljø og Energi 50 pct. 13
SAS Danmark A/S 1) Trafik 50 pct. 3 2)
Statens og Kommunernes
Indkøbs Service A/S Finans 55 pct. 22
Sund og Bælt Holding A/S Trafik 100 pct. 286
Tele Danmark A/S *) Forskning 51 pct. 16.235
TV 2 Reklame A/S Kultur 100 pct. 56
DSB Busser A/S Trafik (DSB) 100 pct. 1.932
DSB Rederi A/S Trafik (DSB) 100 pct. 3.022
Privatbaner (12 selskaber) Trafik 1.111
Post Danmark 3) Trafik 100 pct. 25.027
1) Har skiftet navn fra Det Danske Luhfartsselskab A/S
2) Omfatter kun moderselskabet. Samlet antal medarbeldere i SAS gruppen
er
2) 22.731
3) Selvstændig offentlig virksomhed
Anm.: Endvidere ejer DSB en række aktieposter
Kilde: Finansministeriet ultimo 96.
Hvad er statsligt aktieselskab?
Et aktieselskab er statsligt, når den danske stat har
samme forbindelse til selskabet som et moderselskab har
til et datterselskab. Derfor skal definitionen på moder-/
datterselskab i (SL §§ 6 og 7), lægges til grund. Et
aktieselskab er herefter statsligt, hvis den danske stat:
• besidder flertallet af stemmerettighederne i aktieselskabet,
• er aktionær og har ret til at udnævne eller afsætte et
flertal af medlemmerne i aktieselskabets bestyrelse,
• er aktionær og har ret til at udøve en bestemmende
indflydelse over aktieselskabet på grundlag af
vedtægterne eller aftale med dette i øvrigt,
• er aktionær og på grundlag af aftale med andre
aktionærer råder over flertallet af stemmerettighederne
i aktieselskabet, eller
• besidder aktier i aktieselskabet og udøver en bestemmende
indflydelse over dette.
Aktieselskaber, der er datterselskaber af et statsligt
aktieselskab, er også statslige aktieselskaber.
Der er ingen særlige krav til anpartsselskaber, der har
samme forbindelse med staten eller et statsligt aktieselskab.
Ved afgørelse af, om staten har ovennævnte
indflydelse på et aktieselskab, skal indirekte ejerskab og
indflydelse gennem et anpartsselskab dog medregnes.
Det er væsentligt at være opmærksom på, at et aktieselskab,
som ikke på nuværende tidspunkt er statsligt, kan
blive det, hvis staten – direkte eller indirekte – opnår
indflydelse som beskrevet ovenfor. De særlige krav til
statslige aktieselskaber vil i så fald skulle opfyldes fra
det tidspunkt, hvor betingelserne opfyldes. Tilsvarende
bortfalder de særlige krav til et selskab fra det tidspunkt,
hvor statens indflydelse over selskabet ikke længere
svarer til det, der er beskrevet ovenfor.
Udenlandske statslige aktieselskaber skal p.g.a. territorialprincippet
ikke som sådan opfylde aktieselskabslovens
og årsregnskabslovens pligter for statslige aktieselskaber.
I det omfang det er muligt, skal staten dog via
sin indflydelse som aktionær søge at få opfyldt de
særlige regler for statslige aktieselskaber.
Hvad vedrører bestemmelserne?
Selskabsretlige bestemmelser:
• Forbud mod en »arbejdende bestyrelsesformand«
• Bestyrelsens forretningsorden
• Notering af ledelsens aktiebesiddelse
• Indkaldelse til generalforsamling
• Skriftlige spørgsmål på generalforsamlingen
• Pressens adgang til generalforsamlingen
• Revisors tilstedeværelse på generalforsamlingen
• Krav om to revisorer
• Udskrift af generalforsamlingsprotokollen
• Udlevering af selskabets vedtægter
• Meddelelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om
væsentlige begivenheder m.v., storaktionærforhold
og besiddelse af egne aktier
• Regler til at sikre overholdelsen af regelsættet
89

Regnskabsretlige bestemmelser:
• Koncernregnskabspligt
• Finansieringsanalyse
• Årsberetning
• Højeste standard for årsregnskaber m.v.
• Revisors honorar
• Oplysning i årsregnskab hvis datterselskab revideres
af andre revisorer
• Indsendelsesfrister for årsregnskab m.v.
• Pressens og andres ret til årsregnskab og koncernregnskab
• Halvårsrapport
Erhvervsadvokater
Børsens Nyhedsmagasin har i maj 1991 offentliggjort en
analyse over de mest brugte erhvervsadvokater. Listen er
blevet til ved en specialkørsel på Greens Database som
nævner bestyrelsesmedlemmer hos - eller advokater fra -
de selskaber der er store nok til at være registreret hos
Green. Danmarks mest brugte erhvervsadvokat er herefter
Karoly Németh med 75 bestyrelsesposter. Hans
formands- og bestyrelsesposter samt de virksomheder
han på anden måde repræsenterer udgør i alt 105.
Efter tysk aktieselskabslov må ingen lade sig vælge ind i
mere end 10 selskaber. Efter fransk lov er tallet 8.
Dagbladet Børsen har ultimo december 2006 opstillet en
liste over bestyrelsesformændenes top-20.
De 3 øverste på listen ser således ud:
1. Niels Erik Nielsen, advokat, formand for bl.a. Torm,
Amagerbanken, Ambu, Cimber Air-Holding og Satair.
2. Jens Kampmann, direktør, formand for bl.a. Sund &
Bælt, AI-Gruppen, Dalum Papir, Frydenholm Holding.
3. Jørn Ankær Thomsen, advokat, formand for bl.a.
Schouw & Co., Danske Invest og Krone Erhvervsinvestering.
Her i blandt er også de som sidder i flest bestyrelser.
90

11. Aktieselskaber
Den historiske udvikling
De første aktieselskaber var et par italienske banker,
Sct. Georgs Banken i Genua, stiftet i 1407 og Ambrosius
Banken i Milano, stiftet i 1592.
Herfra udviklede aktieselskabsformen sig ud over hele
verden. Aktieselskaberne findes i dag mest udbredt i
den vestlige verden, men har også en vis anvendelse i
de tidligere og nuværende lukkede planøkonomiske
samfund.
Det første danske selskab
Det første danske selskab var Det Asiatiske Compagni,
stiftet ved kongelig octroi (beslutning) af 17. marts
1616. Aktieselskaberne skulle dengang først og fremmest
bruges til at udnytte den nye verden i Amerika og
Indien. Karakteristisk for disse selskabers form var, at
en bredere kreds kunne blive deltagere ved at tegne sig
for andele i selskabet. Disse andele (aktier) var overdragelige.
Deltagerne hæftede kun med deres andel.
Formålet var at skaffe risikovillig kapital i tilstrækkelig
omfang.
De første aktieselskabslove
Den franske Code de Commerce af 1807 er den første
systematiske lovgivning om aktieselskaber. England fik
sin første aktieselskabslov, Joint Stock Companies Act i
1844. Tyskland fik sin i 1870. Danmark fik sin første
aktieselskabslov i 1917. Ovenikøbet som et af de sidste
lande i Europa og længe efter Norge og Sverige.
En af vanskelighederne var at få politikerne til at enes
om en aktieselskabslov. Her i landet var problemet
også at få vedtaget en andelsforeningslov. Man var
dengang bange for, at virksomhederne ville omgå
aktieselskabsloven og benytte andelsforeningsformen. I
praksis har det aldrig givet problemer. Vi har stadig
ingen andelsforeningslov. Noget tyder på, der kan gå
lang tid før vi får en andelsforeningslov, bl.a. fordi
landbrugsorganisationerne er imod.
Samtidig med loven af 1917 oprettedes et centralregister
for hele landet, Erhvers- og Selskabsstyrelsen.
Oprindeligt kaldt Aktieselskabsregisteret.
Alle aktieselskaber er siden registeret og har fået
registreringsnumre efterhånden som de er tilmeldt. I
1930 fik vi en ny og stærkt revideret lov. Dette skyldes
ikke mindst Landmandsbankens sammenbrud, som
gjorde et dybt indtryk både i erhvervskredse og blandt
politikerne.
I 1973 fik vi igen en ny aktieselskabslov. Vi fik samtidig
for første gang en lov om anpartsselskaber. På 3
punkter blev der skabt helt nye regler. Reglen om
ansvar for ledelsen. Reglen om minoritetsbeskyttelse
for aktionærer og reglen om lønmodtagernes deltagelse
i bestyrelsens arbejde. Forud for lovene i 1973 var gået
lang tids fælles nordiske kommissionsforhandlinger.
Forsøget på en nordisk lovharmonisering blev virkeliggjort
i handelsministeriets endelige udformning af
lovforslaget. Den endelige vedtagne aktieselskabslov
ligner meget de øvrige nordiske landes selskabslove.
Men afgørende for indholdet var Danmarks indtræden
i Fællesmarkedet. Kommissionen i Bruxelles havde
fremsat og har fortsat med at fremsætte forslag til en
række direktiver om væsentlige dele af aktieselskabsretten.
Ved indmeldelsen i EU har vi nu forpligtet os til
at følge bl.a. selskabsdirektiverne fra Bruxelles (Se
bilag 6). Ændringerne af aktieselskabsloven i 1981,
med bl.a. koncernrepræsentation og skærpede regnskabsregler,
er således i det væsentlige optagelse i
dansk lovgivning af EU-direktiver.
Det europæiske selskab
Det europæiske selskab SE findes ikke i virkeligheden
endnu, men er betegnelsen for en aktieselskabsform,
som selskaberne kan vælge i stedet for den nationale
form. Betingelsen er, at selskabet har afdelinger i
mindst 2 EU-lande.
Grundprincippet i det europæiske selskab er, at et sæt
europæiske aktieselskabsregler gælder for selskaber,
som opererer i flere medlemslande. På den måde
behøver selskabet ikke at være underkastet forskellige
nationale selskabsretlige regler.
Bestyrelsen i det europæiske selskab, skal sammensættes
med 1/3 ME og 2/3 aktionærvalgte.
Kommissionen arbejder videre med det europæiske
selskab. I det 5. direktiv arbejdes med aktieselskabernes
struktur. Direktivet skal nok blive vedtaget og
dermed ME-repræsentationen udvidet.
Det 5. direktiv
Forslag til 5. direktiv om aktieselskabers struktur og
deres organers beføjelser og pligter.
I henhold til forslaget til 5. direktiv kan der vælges
imellem et “tostrenget” system (kontrolorgan og
direktionsorgan) og et “etstrenget” (ledelsesorgan).
I det tostrengede system i selskaber, som beskæftiger
over 1.000 personer (inklusive arbejdstagere i datterselskaber),
skal mindst en tredjedel og op til halvdelen
af kontrolorganets medlemmer som hovedregel være
repræsentanter for arbejdstagerne. De kan f.eks. vælges
eller udpeges ved selvsupplering til kontrolorganet
efter det hollandske eksempel.
Selv i selskaber, der beskæftiger over 1.000 personer,
og i alle andre aktieselskaber med det tostrengede
system, i hvis vedtægter der ikke er fastsat bestemmelse
om arbejdstagerrepræsentation i kontrolorganet,
kan arbejdstagernes medindflydelse fungere:
1. I form af bedriftsråd med samme ret til at blive
holdt underrettet som kontrolorganet, som skal
konsultere bedriftsrådene, inden det afgiver nogen
godkendelse i direktionsorganet vedrørende
væsentlige ændringer i selskabets struktur og
organisation og vedrørende varigt samarbejde med
andre selskaber eller
2. Ved hjælp af kollektive overenskomster mellem
selskabet selv eller en organisation repræsenterende
selskabet og organisationer, der repræsente-
91

er arbejdstagerne. I henhold til den kollektive
overenskomst skal der være bestemmelse enten om
arbejdstagerrepræsentanter i kontrolorganet eller
om at de, som repræsenterer personalet, skal have
samme beføjelser i bedriftsrådet.
I det enstrengede system kan arbejdstagerne i selskaber,
som beskæftiger over 1.000 personer i al almindelighed
udpege mellem en tredjedel og halvdelen af de medlemmer
af ledelsesorganet, der ikke har direktørstatus
(antallet af medlemmer, der ikke har direktørstatus, skal
overstige antallet af medlemmer med direktørstatus, som
udpeges af dem).
Selv i sådanne selskaber og i alle andre selskaber, som
fungerer efter det “enstrengede” system kan arbejdstagermedindflydelsen
imidlertid ligesom i det tostrengede
system fungere enten i form af arbejdstagerrepræsentationer
eller ved hjælp af kollektive overenskomster,
idet medlemmer, der ikke har direktørstatus,
svarer til kontrolorganet i det tostrengede system.
Europæiske Samarbejdsudvalg ESU/EWC
European Work Council.
EU-Kommisionen og Rådet har vedtaget et direktiv om
oprettelse af et Europæisk Samarbejdsudvalg ESU/EWC
i virksomheder eller koncerner beliggende i et EU-land
eller et ESØ-land med et samlet antal ansatte på mindst
1.000, som omfatter virksomheder i flere medlemsstater,
med henblik på at informere og høre arbejdstagere.
Det forudsættes, at der i det enkelte land er mere
end 150 ansatte i selskabet.
Navnet »Det Europæiske Samarbejdsudvalg« er misvisende
på dansk, da udvalget ikke har meget at gøre med
et dansk samarbejdsudvalg. Bedre ville det være at
kalde det: »Det Europæiske virksomhedsråd«.
Det er den centrale virksomhedsledelse som vil få
ansvaret for oprettelsen af det europæiske samarbejdsudvalg.
Udvalget skal bestå af mindst 3 og højst 30 medlemmer.
Udvalget vælger selv sin formand og kan nedsætte
et forretningsudvalg.
Udvalget har krav på mindst et møde pr. år med
selskabets centrale ledelse. Udvalget kan efter behov
anvende eksperter efter eget valg.
Inden det europæiske udvalg kan nedsættes skal der
etableres et særligt forhandlingsorgan.
Medlemsstaterne bestemmer hvordan medlemmerne af
det særlige forhandlingsorgan skal vælges. Udvalget
skal bestå af mindst 3 og højst 18 medlemmer.
ESU har ret til at blive informeret om og hørt i alle
forslag fra ledelsen som kan få alvorlige følger for
lønmodtagernes interesser, herunder virksomhedens
flytning, fusion, reduktion, lukning af afdelinger,
organisationsmæssige ændringer og indførelse af nye
arbejdsmetoder eller produktionsprocesser. ESU har
krav på at afholde formøde uden ledelsens deltagelse.
Virksomhedens ledelse er forpligtet til at stille tilstrækkelige
økonomiske og materielle ressourcer til rådighed
for ESU, således at de kan varetage deres opgaver på
forsvarlig vis, herunder betale for tolkning, rejse og
indkvartering.
På nuværende tidspunkt kendes flere eksempler på
sådanne grænseoverskridende koncernfagligt samarbejde
støttet af selskabets ledelse.
21 multinationale selskaber har indtil og med 1994
indgået aftaler med de ansatte om, at de bliver hørt og
informeret om væsentlige beslutninger i koncernerne. I
løbet af de fire år fra 1990 er der dermed indgået syv
gange så mange aftaler som i perioden fra 1985 til 90,
hvor blot tre koncerner gav efter for pres fra medarbejdere
og fagbevægelse.
Koncernfagligt samarbejde har været en af de hårdeste
nødder at knække for europæiske politikere, fagbevægelse
og ansatte. Siden begyndelsen af 1970’erne har
EU behandlet forslag til et direktiv, så de store selskaber
blev forpligtede til at informere og høre medarbejderne.
Først i efteråret 1993 blev 11 af EU-landenes arbejdsministre
enige om et forslag, men Storbritannien
forsøger fortsat at blokere for, at ansatte i store selskaber
bliver hørt og får informationer. Imens overhaler
flere og flere koncerner politikerne og indgår selv
aftaler med de ansatte.
Den 22. september 1996 trådte den danske lov om
europæiske samarbejdsudvalg i kraft.
Forskel på aftaler
Der er stor forskel på aftalerne. Firmaerne ønsker
generelt ikke skriftlige aftaler, og flere er indgået
mundtligt. Det gælder i virksomheder som Pechiney,
Rhone Poulenc og AGF.
I BSN, Nestle og Continental Can udveksler parterne
dokumenter, og i andre som VW, Bull, Elf, Thomson,
Bayer og Continental er de skriftlige aftaler.
Hos VW gælder informationerne især koncernens
udvikling, arbejdets tilrettelæggelse og arbejdstid. Hos
Nestlé er der også debat om sociale problemer og
fagforeningernes rettigheder. Og hos Thomson er der
information og meningstilkendegivelser om, hvor
mange ansatte der skal være, og også om situationen
inden for hele industrien, forskning og strukturændringer.
Gennemgående for arbejdsgivernes modstand mod
ordninger er ifølge en række tillidsfolk at de hverken
ønsker skriftlige aftaler eller indflydelse fra fagforeninger.
SE-Selskaber og medarbejderne
Regelsættet består af 2 dele. For det første en forordning
om Statut for Det Europæiske Selskab, der indeholder
de selskabsretlige bestemmelser. For det andet et direktiv
om arbejdstagernes medvirken.
Forordningen er et tilbud til europæiske virksomheder
om, at der kan oprettes selskaber, hvis stiftelse og
virksomhed er underkastet forordningens bestemmelser,
der gælder umiddelbart i samtlige medlemsstater.
Foretrækker virksomheden at følgende enkelte staters
nationale selskabslovgivning, vil de fortsat have mulighed
for dette.
Hoved ideen i direktivet er, at medarbejderne og ledelsen
gennem forhandling skal fastsættereglerne om og
dermed omfanget af medarbejdernes medindflydelse og
92

medbestemmelse. Selve direktivet indeholder derfor
ikke regler om medindflydelse og medbestemmelse, men
regler om hvordan forhandlingerne mellem medarbejderne
og ledelsen med henblik på at aftale sådanne
regler skal foregå.
SE-forordningen indeholder nogle regler af betydning
for medarbejdernes medarbejderindflydelse. Det følger
således af SE-forordningens artikel 12, at et SE-selskab
ikke kan registreres, medmindre der er indgået en
aftale om medarbejderindflydelse i henhold til artikel
4 i SE-medarbejderdirektivet, eller der er truffet en
afgørelse i henhold til SE-medarbejderdirektivets
artikel 3, stk. 6, eller forhandlingsperioden i henhold
til SE-medarbejderdirektivets artikel 5 er udløbet,
uden at der er indgået en aftale.
I henhold til SE-medarbejderdirektivets artikel 13, stk.
2, finder bestemmelser vedrørende medarbejdernes
medbestemmelse i selskabsorganer, der er fastsat ved
national lovgivning og/eller praksis, bortset fra bestemmelser
til gennemførelse af SE-medarbejderdirektivet,
ikke anvendelse på SE-Selskaber.
Det betyder, at reglerne i aktieselskabslovens (SL §
140) om selskabsrepræsentation ikke finder anvendelse
på medarbejderindflydelse i SE-Selskaber. SEmedarbejderdirektivet
begrænser imidlertid ikke de
bestemmelser vedrørende medbestemmelse i ledelsesorganerne,
som er fastsat ved national lovgivning
og/eller praksis, som gælder for aktieselskabers
datterselskaber, jf. medarbejderdirektivet artikel 13,
stk. 3, litra b.
Det betyder bl.a., at reglerne i aktieselskabslovens (SL §
141) om koncernrepræsentation vil finde anvendelse,
når et SE-selskab har vedtægtsmæssigt hjemsted her i
landet og er et datterselskab til et dansk aktieselskab.
Medarbejderne er beskyttet, men skal selv være på vagt
over for forringelser.
De nye regler om SE-Selskaber har i vidt omfang taget
hensyn til medarbejderne i de selskaber, der sammenlægges.
Det SE-selskab, man vil oprette, kan ikke indregistreres
hos myndighederne, før spørgsmålet om beskyttelse
af medarbejderne er afklaret.
Når der sker sammenlægning af to eller flere selskaber
hen over landegrænserne, kan der ske det, at medarbejderne
nu pludselig er ansat i en filial af et udenlandsk
selskab, i stedet for som før at være ansat i et
dansk aktieselskab. En sådan forandring stiller store
krav til information af medarbejderne og høring af
deres synspunkter, og der er vidtgående regler om
disse ting i de nye SE-regler.
Det mest kildne spørgsmål har været, om medarbejderne
kan bevare en eventuel repræsentation i selskabets
bestyrelse. Man skal først og fremmest prøve at
aftale sig til rette mellem virksomheden og medarbejderne.
Hvis det lykkes at indgå en aftale, er det den,
der gælder, også frem for traditionelle danske lovregler
om repræsentation i bestyrelsen. Det er derfor i første
række op til medarbejderne og deres repræsentanter at
forhandle sig frem til en god aftale om, hvordan de skal
have medbestemmelse også efter en fusion.
Hvis det ikke lykkes af opnå en aftale, er der et sikkerhedsnet
i SE-reglerne.
Så gælder der et såkaldt før-og-efter princip. Det vil sige,
at medarbejderne ikke må blive dårligere stillet efter
sammenlægningen, end de var før. Hvis der er forskellige
systemer i forskellige lande for, hvordan medarbejderne
har medindflydelse på bestyrelse og direktion,
gælder det for medarbejderne bedste af disse principper.
Selve direktivet indeholder altså ikke regler om medindflydelse
og medbestemmelse, men regler om hvordan
forhandlingerne mellemmedarbejderne og ledelsen med
henblik på at aftale sådanne regler skal foregå. Dette
forhandlingsforløb kan kortbeskrives som følger: Ledelsen
underretter snarest muligt medarbejderne om, at
man agter at stifte et SE. Da SE’et ikke kan registreres,
før forhandlingerne med medarbejderne er afsluttede,
har ledelsen en interesse i, at underretningen sker så
hurtigt som muligt
• SFO (det SærligeForhandlingsOrgan) nedsættes.
SFO består af repræsentanter for medarbejderne i
de selskaber, der skal indgå i SE’et
• Forhandlinger mellem SFO og ledelsen gennemføres
• Resultat (der er tre muligheder):1) Der indgås en
aftale2) Lønmodtagerne beslutter at give afkald på
med indflydelse og medbestemmelse3) Forhandlingerne
afsluttes uden resultat, hvorefter “standard
reglerne” træder i kraft. Der er således et
bilag til direktivet, som indeholder nogle standardregler,
man falder tilbage på, hvis lønmodtagerne
ønsker medindflydelse og medbestemmelse, men
der ikke kan opnås enighed mellem lønmodtagerne
og arbejdsgiveren om reglerne her for. Selv
om ideen således er, at standardreglerne ikke skal
anvendes, da hensigten er, at parterne skal forhandle
sig frem til egne regler, vil standardreglerne
naturligvis have stor betydning underforhandlingerne,
da begge parter ved, at det er
standardreglerne, der træder i kraft, hvis der ikke
opnås enighed. Ingen af parterne vil derfor indgå
aftale om noget, de finder er ringere end standardreglerne,
men det er naturligvis ikke til hinder for,
at der kan opnås enighed om noget, som begge
parter finder er bedre end standardreglerne.
Standardreglerne for så vidt angår medindflydelse
(det der svarer til det danske samarbejdsudvalg og
ESU, det europæiske samarbejdsudvalg) indebærer,
at der etableres et medarbejder råd, der mødes
med og udveksler synspunkter med ledelsen.
Standardreglerne indeholder følgende bestemmelser:
• Medarbejderrådet sammensættes således, at der
fra hvert land er én repræsentant pr. påbegyndt
10% af selskabets medarbejdere, der kommer fra
det pågældende land
• Medlemmer vælges efter nationale regler. Det vil
sige, at repræsentanter for de danske lønmodtagere
altid skal udpeges som fastlagt i den danske lovgivning,
uanset hvor SE’et har hjemsted. Medarbejderrådet
kan ned sætte et forretningsudvalg, hvis det
findes nødvendigt.
• Medarbejderrådet har ret til at mødes med ledelsen
mindst én gang årligt
93

• Herudover skal der afholdes ekstra møder, hvis der
opstår særlige situationer, fx nedlæggelse af store
afdelinger
• Der skal udsendes jævnlige skriftlige rapporter,
bestyrelsesmøde dagsordener og materiale, som
tilgår aktionærerne til medarbejderrådet
• Medarbejderrådet har ret til at afholde formøder,
uden at er repræsenteret
• Medarbejderrådet har ret til ekspertbistand efter
eget valg både under formøderne og ved møderne
med ledelsen. Der kan fx være tale om økonomer,
jurister eller fagforeningsrepræsentanter
• Medarbejderrådet skal informere SE’ets øvrige
medarbejdere/medarbejderrepræsentanter om
møderne med og informationerne fra ledelsen (dog
således at fortrolighed om følsomme informationer
skal respekteres)
• SE’et betaler udgifter til medarbejderrådets aktivitet
(rejseudgifter, ophold, tolkning, ekspert).
Staterne kan fastsætte regler herom, herunder
begrænse udgiften til ekspertbistand til at dække
én ekspert. Standardreglerne for så vidt angår
medbestemmelse (det der modsvarer medarbejdervalgte
bestyrelsesmedlemmer i den danske
selskabslovgivning) er forskellige, alt efter hvilken
stiftelsesform der er anvendt og graden af medbestemmelse
i de selskaber, der kommer til at indgå
i SE’et. Hvis stiftelsen sker ved omdannelse af ét
eksisterende selskab, skal der være medbestemmelse
i SE’et, hvis der var medbestemmelse inden
omdannelsen. Hvis stiftelsen sker ved fusion, skal
der være medbestemmelse, hvis mindst 25% af
medarbejderne havde medbestemmelse inden
fusionen. Hvis SE’et stiftes ved etablering af et
holding- eller datterselskab, skal der være medbestemmelse,
hvis mindst 50% af medarbejderne
havde medbestemmelse inden stiftelsen. Hvis de
ovennævnte kriterier forret til medbestemmelse er
opfyldt, skal medbestemmelsen være på det
højeste af de tidligere niveauer. (Hvis en gruppe
havde ret til at vælge 1/10 af bestyrelsen, og en
anden gruppehavde ret til at vælge 1/3 af bestyrelsen,
skal medarbejderne i SE’et have ret til at
vælge 1/3 af bestyrelsen). Hvis medbestemmelsen
hidtil er udøvet på forskellige måder i de forskellige
selskaber, der kommer til at indgå i SE’et,
fastsættes det i lovgivningen i SE’ets hjemstat,
hvordan medbestemmelsen skal udøves i SE’et.
Der er så vidt vides, kun 2 "danske" selskaber i gang
med at blive registreret som SE selskab: Nordea og MAN
B&W Diesel.
De multinationale
De største aktieselskaber er de multinationale. Nogle
multinationale selskaber er så store, at deres samlede
omsætning er større end mindre landes nationalprodukt.
Ford Motor og Shell omsætter årligt for mere end
nationen Danmark. Det multinationale selskabs
moderselskab og beslutningscentrum kan have adresse
i et land, som ikke stiller strenge krav til gennemskuelige
regnskaber eller til forretningsmoral. Sådanne
selskaber kan flytte ressourcer mellem landene
fra højere beskattede til lavere beskattede.
FN ved ECOSOC, ILO og UNCTAD, EU og OECD har
alle i årevis forsøgt at få vedtaget en kodeks for multinationale
selskabers adfærd.
Folkeretlige regler, der ikke er folkeretligt bindende,
såkaldte soft law.
Alt imens vokser de multinationale sig større og deres
transaktioner bliver stadig mere uigennemskuelige og
grænseoverskridende.
OECD’s retningslinier for multinationale
selskaber
Af OECD’s retningslinier for multinationale selskaber
fremgår det af afsnittet om beskæftigelse og arbejdsvilkår
pkt. 3, at de multinationale selskaber er forpligtet
til at fremskaffe oplysninger til repræsentanter for
arbejdstagerne, som er i overensstemmelse med stedlig
lovgivning og praksis, og som gør det muligt for dem at
få et sandt og reelt indtryk af driften i den pågældende
enhed eller, hvor dette er hensigtsmæssigt, i virksomheden
som helhed.
I samme afsnits pkt. 6 fremgår, at multinationale
selskaber ved sådanne overvejelser af ændringer i
deres aktiviteter, som måtte have væsentlig betydning
for deres arbejdstageres udkomme, især ved lukning af
en virksomhed, som indebærer afskedigelser i større
omfang, bør gives et rimeligt varsel om sådanne
ændringer til arbejdstagernes repræsentanter, og efter
forholdene til relevante offentlige myndigheder. Man
bør endvidere samarbejde med arbejdstagernes repræsentanter
og de pågældende offentlige myndigheder
med henblik på i størst muligt omfang at mildne
skadevirkningerne.
OEDC-retningslinierne forudsætter normalt, at orienteringen
gives af den stedlige ledelse. Men OECDkomitéen
for internationale investeringer og multinationale
selskaber har påpeget: Hvis den lokale ledelse
ikke er i stand til at give disse informationer, er moderselskabet
forpligtet til at deltage i drøftelser med de
berørte ansatte.
I tilfælde af overtrædelse af OECD-retningslinierne
indbringes sagen for OECD-kontaktpunktet i arbejdsministeriet.
Det består af arbejdsmarkedets parter og
repræsentanter for de relevante ministerier. Er der
uklarhed om retningslinierne i forhold til det rejste
spørgsmål, kan der indhentes en vejledende udtalelse
fra den pågældende OECD-komité.
Lønmodtagernes og
selskabernes udvikling
Aktieselskabets historiske udvikling er gået fra at være
helt ubundne af love til at være mere og mere detaljeret
beskrevet i aktieselskabslovene. Lovene stiller
stadig skrappere regler for et aktieselskabs stiftelse og
drift. Herunder især krav om åbenhed i forholdet til
lønmodtagerne og mindretalsaktionærer.
En anden udvikling, som tilsyneladende også fortsætter,
er lønmodtagernes stigende indflydelse på
beslutningerne i virksomhederne.
Udviklingen sker her på to måder. Dels gennem forhandlinger
og aftaler mellem parterne på arbejdsmarkedet,
hvor lønmodtagerne synes at placere sig tættere
94

og tættere på de egentlige beslutningstagere. Gennem
bl.a. samarbejdsaftalerne uddelegeres således flere og
flere beslutninger til de ansatte.
Dels gennem udviklingen af selskabernes strukturer,
sådan som vi ser det i EU’s direktiver, og som vi ser det
i de store europæiske, især tyske, selskaber. Her er det
specielt de ansattes stigende andel af bestyrelsesposterne
og indtagelse af poster i direktionen.
Sideløbende med denne udvikling, hvor de ansatte i
stigende omfang deltager i beslutningsprocesserne,
overtages ansvarlig kapital af helt eller delvist lønmodtagerstyrede
fonde, f.eks. ATP, PKA og Lønmodtagernes
Dyrtidsfond.
LO har etableret sit eget investeringsselskab, A/S
Dansk Erhvervsinvestering. Ser vi på alle lønmodtagerkasserne
under eet, ser vi en gradvis forskydning af
ejendomsretten fra de traditionelle kapitalejere til mere
anonyme institutionelle investorer med lønmodtagerindflydelse.
Kapitalen og EU vil ikke frivilligt overlade ledelsesretten
over produktionsapparatet til lønmodtagerne.
Men den selskabsretlige udvikling gør det teknisk
lettere at placere lønmodtagerne strategisk. Den økonomiske
udvikling vil gøre det nødvendigt.
Den udfordring skal tages op.
Employeeship
I næsten al litteratur om, hvordan virksomheder og
organisationer kan udvikle sig, vokse, få fremgang eller
overleve, fokuseres der specielt på lederens rolle, enten
på den enkelte leder eller hele ledergruppen.
Næsten al opmærksomhed er rettet mod ledelsens
præstationer. Hvad er god ledelse og hvad er dårlig
ledelse? Hvad er god »leadership« og hvad er dårlig
»leadership«?
Hovedinteressen er fokuseret på lederadfærd, lederstil,
hvad ledere kan og bør gøre for at inspirere personalet,
hvordan ledere kan bemyndige medarbejderne til
selvstændig handling, hvordan ledere kan delegere
effektivt, hvordan ledere kan styre deres tid, hvordan
de kan skabe balance mellem arbejde og privatliv,
hvordan de kan løse konflikter, hvordan de kan blive
virkelige ledere, hvordan de kan blive bedre til at
organisere, planlægge, rejse, spise, dyrke kondi, græde,
synge, steppe osv.osv.
Traditionen tro ses både problemer og muligheder med
lederens øjne, og lederne påtager sig skylden for
enhver fiasko og tager æren for enhver succes.
Det er en almindelig opfattelse, at ledelsen er ansvarlig
for næsten alt. Et dårligt økonomisk resultat skyldes
dårlig ledelse, eventuelt krydret med krige, dårlige
konjunkturer, afmatning, konkurrence og andre eksterne
faktorer. Interne konflikter i virksomheden
betragtes ligeledes som et resultat af dårlig ledelse.
Det er fristende at spørge, om det overhovedet er muligt
at få det bedste frem i mennesker, når der fokuseres så
meget på ledelsen, og når hele ansvaret for virksomhedens
resultat betragtes som ledernes?
Er det overhovedet muligt at skabe samarbejde og
engagement i en organisation, hvis ikke alle - ikke bare
ledelsen - deler ansvaret for succes og fiasko?
En virksomheds succes afhænger i høj grad af alles
engagement Alle skal yde deres bedste, og dette sker
kun, hvis alle føler sig som vindere blandt andre
vindere.
For at skabe et stærkt engagement hos alle i organisationen,
kan det være en god ide at kigge på medarbejderne
og deres verden. Det kan være værdifuldt at se på
problemer og muligheder inden for virksomheden med
den enkelte medarbejders øjne.
Det udviklende arbejde
De fleste af os vil gerne arbejde mere selvstændigt. Og
de fleste af os vil gerne have et større ansvar i det
daglige arbejde. Det er kun godt. For netop evnen til at
arbejde selvstændigt og påtage sig et ansvar er i høj
kurs på arbejdsmarkedet. Både på private og offentlige
arbejdspladser.
Mange arbejdspladser erkender, at vejen til større
succes afhænger af, om medarbejdernes evner får lov
til at blomstre. Kun på den måde får arbejdspladserne
mere gavn af de ressourcer, som ethvert menneske
rummer. Ressourcerne går til spilde på den arbejdsplads,
der fungerer med en stiv og gammeldags ledelse,
hvor chefen bestemmer og medarbejderne bare retter
ind.
Det Udviklende Arbejde er fagbevægelsens forslag til,
hvordan lønmodtagerne kan opnå et bedre arbejdsliv i
samspil med arbejdspladserne.
Det Udviklende Arbejde er det arbejde, der hele tiden
bidrager til en positiv udvikling af den enkelte, af
arbejdspladsen og af det samfund vi lever i. Målene er:
• Øget respekt for det enkelte menneske.
• Bedre vilkår, hvor miljø, arbejdets indhold, løn,
kvalitet og god service er i centrum.
• Et meningsfyldt arbejde til alle.
• Mulighed for udvikling af egne ressourcer i respekt
for fællesskabet.
• Et samfund, hvor alle har lyst til at deltage i demokratiet.
»Det er ikke nogen facitliste det er en strategi«
Et vigtigt element i Det Udviklende Arbejde er personalepolitikken.
Aktieselskaber i tal
Mindre virksomheder indenfor handel og håndværk er
ofte enkeltmandsfirmaer eller interessentskaber.
Landbrug drives i almindelighed af een person, enten
af ejeren eller en forpagter.
En del af leverandørerne til landbruget af korn, foderstoffer
og lignende, men også hovedparten af de virksomheder,
der forarbejder landbrugets produkter,
mejerier og slagterier, er organiseret som andelsforeninger.
Ellers er større handels- og håndværksvirksomheder
ofte organiseret som anparts- eller aktieselskaber.
I industrien er aktieselskabsformen helt dominerende.
I 1970 var der ingen anpartsselskaber, men ca. 12.500
aktieselskaber. I 1980 var der ca. 35.000 anpartsselskaber
og ca. 20.000 aktieselskaber.
95

I september 1992 var der 26.000 aktieselskaber og
52.000 anpartsselskaber med økonomisk aktivitet. I 95%
af selskaberne var der mindre end 35 ansatte.
63% af aktieselskaberne har ikke en aktiekapital på 1/2
mio. kr.
94% af anpartsselskaberne havde ikke en anpartskapital
på 200.000 kr.
I 1995 var der 27.527 aktieselskaber, hvoraf 1.337 havde
bestyrelser med ME’ere. Det skønnes at der i 95 var ca.
4000 aktieselskaber som opfyldte betingelserne for at
have ME.
De 1.337 selskaber havde i alt 3.031 valgte ME’ere.
Se den sidste nye statistik i bilag 4 B.
ME i tal
LO har gennemført en spørgeskemaundersøgelse i 1992,
hvis hovedresultater er gengivet nedenfor.
Heraf fremgår det bl.a., at der er 3.474 ME registreret i
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fordelt på ca. 1.430
forskellige A/S og ApS. Heraf har LO mindst 1.300 ME,
svarende til 40% af samtlige ME.
Nyere tal fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (1994) viser,
at der er ME’ere i 1.417 bestyrelser i aktie-, anparts- og
fondsbestyrelser.
3.500 A/S og ApS med mere end 35 ansatte har ikke
ME. Der har været udsendt 1.200 spørgeskemaer og
returneret 653 svar.
At kun halvdelen af de adspurgte har deltaget i FIU's
A/S-intro og mindre på de øvrige moduler på linien. At
kun 17% har deltaget i mere end 5 kurser, som er det
antal vi må anse for at være et minimum og vel at
mærke hvis de pågældende kurser har været på linien
og ikke f.eks. grundkurser. At 2/3-del giver klart udtryk
for et behov for mere uddannelse, ført og fremmest i
økonomi (budget og regnskabsforståelse). At 30% har
problemer med at være væk hjemmefra eller fra arbejdet
på grund af kursusdeltagelse. At ME'erne føler sig
sat udenfor beslutningsprocessen og ikke tages alvorlig.
Som årsag anfører de adspurgte selv bl.a. egen
manglende gennemslagskraft og manglende evne/
mulighed for at overskue tingene. At 60% giver udtryk
for et belov for at møde andre ME'er for erfaringsudveksling
og videreuddannelse f.eks. weekendmøder.
Tal fra medio 1996 viser at tendensen fortsætter.
I 4.579 selskaber og erhvervsdrivende fonde med over
35 ansatte har medarbejderne ret til at vælge ME. Men
det er kun 1.486 steder hvor der er valgt ME.
En undersøgelse i 2004
Caspar Rose og Hans Kurt Kvist, lektorer på
Handelshøjskolen i København, er ansvarlige for
undersøgelsen „Medarbejdervalgte
bestyrelsesmedlemmer“.
499 tilfældigt udvalgte medarbejdervalgte
bestyrelsesmedlemmer blev i september 2003 telefonisk
interviewet om deres bestyrelsesarbejde. Derudover
blev 185 tilfældigt udvalgte ansatte i virksomheder
medover 35 ansatte interviewet om medarbejdere i
bestyrelsen i april 2004. Interviewene er foretaget af
Danmarks Statistik og finansieret af CO-Industri, Bygge-
, Anlægs- og Trækartellet, Grafisk, Industri og Medie
Kartellet, Handelskartellet og Ingeniørforeningen.
69 procent af de medarbejdervalgte i børsnoterede
selskaber oplever, at de i høj eller nogen grad har
indflydelse på bestyrelsens beslutninger. Det samme
oplever 43 procent af de ansatte i unoterede selskabers
bestyrelser.
De medarbejdervalgte mener, at de lægger mere vægt på
medarbejdernes reaktion, sociale og samfundsmæssige
hensyn, positivt samspil mellem virksomhedens
afdelinger, fagforeningens reaktion, miljøet,
sikkerhedshensyn og lokalsamfundet, end de øvrige
bestyrelsesmedlemmer gør.
De medarbejdervalgte føler, at de lægger mindre vægt på
aktionærudbytte, aktiemarkedet, hurtigt økonomisk
afkast, trusler i markedet og ejernes, pressens og
lovgivers reaktion end resten af bestyrelsen.
Jo længere den medarbejdervalgte sidder i bestyrelsen,
jo mere indflydelse har han. Samtidig føler
medarbejdervalgte under 35 År i mindre grad, at de har
indflydelse, end deres ældre kolleger gør.
Uddannelsesmæssig baggrund og stilling i
virksomheden har ingen mærkbar betydning for
indflydelsen i bestyrelsen. At deltage i kurser om
bestyrelsesarbejde har derimod stor positiv betydning
for graden af indflydelse.
De mandlige medarbejderrepræsentanter i bestyrelserne
føler, at de har mere indflydelse i bestyrelserne, end
kvinderne gør. Og helt modsat de generelle
kønsforskelle i befolkningen vægter de
medarbejdervalgte kvinder i bestyrelser ikke hensynet
til miljøet eller andre bløde hensyn højere end
mændene, snarere tværtimod.
Den største gruppe af medarbejdervalgte repræsentanter
i selskabsbestyrelserne er ledere eller mellemledere i
virksomheden. Andelen af specialarbejdere og faglærte
er højere i unoterede selskabers bestyrelser, mens de
øvrige grupper er bedre repræsenteret i børsnoterede
selskaber.
Leder/mellemleder.................34
Service/kontor.......................15
Specialarbejder......................13
Faglært..................................12
Tekniker................................10
Jurist, ingeniør med videre.......9
Andet.....................................7
Se nyeste statistik i bilag 4 B.
96

Aktieselskaber og
medindflydelse i andre
europæiske lande
Frankrig
I Frankrig kan der oprettes medarbejderråd i alle virksomheder
med over 50 ansatte, jf. »lov om medarbejderråd«.
Medarbejderrådet er et fælles organ for arbejdsgivere
og ansatte. I »anpartsselskaber« kan to medlemmer
af medarbejderrådet deltage i ledelsesorganernes møder
som rådgivere med taleret, men uden stemmeret. I
privatiserede selskaber, der er 50 procent eller mere
offentligt ejede, med mellem 200 og 1000 ansatte, har
repræsentanter for de ansatte ret til op til en tredjedel af
pladserne i ledelsesorganerne. I »aktieselskaber« har de
ansatte ret til at udpege medarbejderrepræsentanter
svarende til en tredjedel af den øvrige bestyrelse.
Tyskland
I Tyskland findes tre forskellige regelsæt om medarbejderrepræsentation:
• Lov om medbestemmelse i kul-, jern- og stålindustrien«
finder anvendelse på selskaber, der er
omfattet af lovgivningen om udnyttelse af ressourcer
i undergrunden, og har over 1000 ansatte.
Ifølge loven har de ansatte og aktionærerne lige
mange pladser i bestyrelsen. Herudover vælges et
neutralt bestyrelsesmedlem, der skal sikre, at
afstemningsresultater ikke kan stå lige. Det neutrale
bestyrelsesmedlem skal nyde både aktionærernes
og de ansattes tillid.
• »Medbestemmelsesloven« finder anvendelse i
selskaber med over 2000 ansatte. Ifølge dette
regelsæt har de ansatte og aktionærerne lige mange
pladser i bestyrelsen. Formanden for bestyrelsen
skal udpeges med to tredjedele majoritet. Hvis der
ikke opnås det fornødne flertal for de opstillede
formandskandidater, vælger de aktionærvalgte
bestyrelsesmedlemmer formanden. Ved stemmelighed
i bestyrelsen er formandens stemme udslagsgivende.
• »Bedriftsforfatningsloven« finder anvendelse i
selskaber, der ikke er omfattet af undergrundslovgivningen,
og har færre end 2000 ansatte. Loven
bestemmer, at en tredjedel af bestyrelsens medlemmer
skal være repræsentanter for medarbejderne.
Nederlandene
Holland
Der skal oprettes virksomhedsråd på alle hollandske
virksomheder med flere end 35 ansatte. Virksomhedsrådenes
indflydelsesmuligheder varierer, alt efter hvor
mange ansatte der er. Hvis virksomheden har mindst
100 ansatte, skal arbejdsgiveren forudgående høre rådet
om planer af vidtrækkende betydning. Hvis arbejdsgive-
rens beslutning herefter ikke svarer til virksomhedsrådets
indstilling, kan arbejdsgiveren ikke føre den ud i
livet. Virksomhedsrådet kan appellere arbejdsgiverens
beslutning til Landsretten i Amsterdam inden en måned.
Retten kan annullere eller forbyde implementeringen
af beslutningen.
Som hovedregel er der i alle offentlige og private selskaber
med begrænset ansvar og med aktiver for over 22.5
millioner gylden et virksomhedsråd. Hvor der er mindst
100 ansatte, er der krav om, at selskabet skal have et
repræsentantskab/bestyrelse. Opfylder selskabet disse
kriterier, kan der i tilfælde af ledige pladser i repræsentantskabet/bestyrelsen
opstilles nye kandidater af generalforsamlingen,
virksomhedsrådet eller direktionen.
Virksomhedsrådet kan ikke pege på kandidater blandt
de ansatte. Generalforsamlingen eller virksomhedsrådet
kan nedlægge veto mod udpegede kandidater, hvis
kandidaten anses for at være enten inkompetent til
hvervet, eller hvis balancen i bestyrelsen eller repræsentantskabet
vil blive forrykket. Ved protest kan tvisten
indbringens for Højesteret i Amsterdam.
Belgien
Der skal nedsættes et bedriftsråd i en hvilken som helst
virksomhed, som er defineret som en “teknisk driftsenhed”
eller juridisk enhed, og som beskæftiger over
100 personer; der findes ingen obligatoriske bestemmelser
vedrørende medarbejderrepræsentation på bestyrelsesplan.
I Arrêté Royal af 27.11.73 er der fastsat detaljer vedrørende
de oplysninger, som skal videregives til bedriftsrådet,
som skal høres inden gennemførelsen af ledelsens
afgørelser. Arbejdsgiveren skal give svar på
bedriftsrådets fremsatte synspunkter.
Selv i virksomheder, som beskæftiger under 100
personer, nedsættes der ofte bedriftsråd, og såfremt de
ikke eksisterer, drøfter arbejdsgiveren ofte spørgsmål
vedrørende indførelse af ny teknologi samt sundhed og
sikkerhed med fagforeningsdelegationen.
Irland
Aktieselskaber har ikke pligt til at nedsætte bedriftsråd
eller indføre bestemmelser om medarbejderrepræsentation
i ledelsesorganet, skønt arbejdstagerne i henhold
til lov af 1977 om medarbejderindflydelse (statsvirksomhed)
kan vælge en tredjedel af bestyrelsen i en
række statsvirksomheder.
Arbejdsforholdet er derfor genstand for kollektive
overenskomster mellem arbejdsgiveren og fagforeningsrepræsentanter
eller personaleforeninger.
I virksomheder, som beskæftiger over 21 personer,
nedsættes sikkerhedsudvalg, som kan gøre forestillinger
over for arbejdsgiveren om spørgsmål vedrørende
sundhed og sikkerhed.
Italien
I henhold til lov nr. 300 af 20.5.70 (“vedtægt for arbejdstageres
rettigheder”) har arbejdstagere i virksomheder,
som beskæftiger over 15 personer, ret til at vælge virksomhedsrepræsentanter,
som er tilknyttet de mest
repræsentative fagforeninger. Omfanget af information og
høring af arbejdstagerne fastsættes i al almindelighed
97

ved kollektive overenskomster. Ikke desto mindre findes
der bedriftsråd i de fleste selskaber, selv hvor der ikke
findes nogen kollektiv overenskomst. Men der findes
ikke en egentlig lovgivning om virksomhedsråd eller
medarbejderrepræsentation i bestyrelsen.
England
Den britiske arbejdsret indeholder, bortset fra lovene om
sundhed og sikkerhed, ikke bestemmelser om nedsættelse
af organer for medarbejderrepræsentation inden for
virksomheden. Forhandlinger mellem ledelsen og
arbejdstagerne føres normalt på lokalt plan mellem
arbejdsgiveren og en fagforening, som arbejdsgiveren
anderkender for så vidt angår overenskomstforhandlinger.
Der gøres opmærksom på, at kollektive overenskomster
ikke kan indbringes for domstolene, medmindre
ledelsen og fagforeningerne udtrykkeligt og skriftligt
indvilliger i, at sådanne overenskomster kan indbringes.
Der findes dog visse lovbestemmelser om anerkendte
fagforeningers ret til at få visse oplysninger. I henhold
til paragraf 17 i Employment Protection Act of 1975 er
en arbejdsgiver efter anmodning forpligtet til at overbringe
repræsentanterne for en uafhængig fagforening,
som er anerkendt for så vidt angår overenskomstforhandlinger,
de oplysninger, som i vid udstrækning er
en forudsætning for at fagforeningsrepræsentanterne
kan føre disse overenskomstforhandlinger med ham og
oplysninger, som gode forhold mellem arbejdsgiver og
arbejdstager ville kræve, at han afslørede. Undtaget fra
denne almindelige pligt er blandt andet:
• oplysninger, hvis afsløring ville tilføje arbejdsgiveren
væsentlig skade;
• oplysninger, hvis indhentning eller indsamling
ville indebære arbejde eller
• udgifter, hvis omfang ikke står i noget rimeligt
forhold til oplysningernes værdi.
Arbejdsgiveren har ikke pligt til at fremlægge noget
dokument (bortset fra et dokument, som er udarbejdet
med henblik på at overbringe eller bekræfte oplysningerne)
eller til at lave en kopi af eller uddrag fra noget
dokument. I henhold til Employment Protection Act of
1975 har kontoret for rådgivning, mægling og voldgift
(Advisory, Conciliation and Arbitration Service
(ACAS) udarbejdet en kodeks, som er et forsøg på at
give oplysninger, som er relevante for overenskomstforhandlinger,
og at afgrænse begrebet “væsentlig
skade” for arbejdsgiveren i forbindelse med afsløring af
visse oplysninger.
I henhold til Employment Act of 1982 skal bestyrelsen
i selskaber, som beskæftiger over 250 personer, årligt
aflægge rapport for aktionærerne om oplysninger, som
er forelagt arbejdstagerne med henblik på forhandlinger
og om høring af arbejdstagerne. I henhold til en
rapport, som i 1989 offentliggjordes af det britiske
institut for arbejdsledelse er der almindelig enighed
om, at kravet om at fremsætte en erklæring ansporer til
meget ringe aktivitet.
Luxembourg
I alle virksomheder, som beskæftiger over 15 personer,
skal der nedsættes valgte personaledelegationer, en
som repræsenterer arbejderne, den anden kontorper-
sonalet. Såfremt der er tale om mere end en afdeling,
skal der nedsættes en fællesdelegation.
En virksomhed, som beskæftiger over 150 personer, skal
nedsætte et blandet udvalg, et virksomhedsråd, (Comité
mixte), hvoraf halvdelen udpeges af selskabets ledelse,
den anden halvdel vælges af personaledelegationerne.
Det blandede udvalg har beslutningsbeføjelse i alle
spørgsmål vedrørende personalepolitik, kontrol med
arbejdereffektivitet og arbejderpræstationer, sundhedsog
sikkerhedsforanstaltninger, virksomheds- eller
værkstedsbestemmelser og præmier for effektivitetsfremmende
ideer, og har ret til at blive hørt vedrørende
investerings- og udvidelsesplaner, erhvervsuddannelse,
produktivitetsniveauer osv.
Virksomhedsrådet er et fælles organ for arbejdsgiverne
og de ansatte. Regler om medarbejderrepræsentation i
bestyrelsen for selskaber kendes ikke i Luxembourg.
I henhold til ovennævnte lov skal dog aktieselskaber,
som beskæftiger over 1.000 personer, have en tredjedel
af deres ledelsesorgan valgt af personaledelegationer.
Med hensyn til jern- og stålsektoren udpeges tre af
arbejdstagerrepræsentanterne i ledelsesorganet af de
mest repræsentative fagforeninger.
Spanien
Bedriftsråd, som vælges direkte af arbejdstagerne, skal
nedsættes i aktieselskaber, som beskæftiger over 50
personer; i alle afdelinger eller på alle bedriftssteder,
som beskæftiger over 50 personer, skal der faktisk
nedsættes et bedriftsråd; i enhver gældende kollektiv
overenskomst kan der fastsættes bestemmelse om et
fællesbedriftsråd.
I virksomheder, som beskæftiger 11-50 personer, skal
der nedsættes en personaledelegation med samme
beføjelser som bedriftsrådet, hvilket ligesom i andre
medlemsstaters lovgivning vedrørende bedriftsråd
omfatter retten til at modtage oplysninger af økonomisk
og social art og retten til at fremsætte synspunkter
om eventuelle investerings- og omstruktureringsplaner,
erhvervsuddannelse o.s.v.
Det er interessant at bemærke, at princippet om
arbejdstagerens medindflydelse og konsultering er
nedfældet i den spanske forfatning.
Regler om medarbejderrepræsentation i bestyrelsen for
selskaber kendes ikke i Spanien.
Grækenland
I henhold til lov har personalet i virksomheden som
juridisk enhed eller inden for virksomheden som et
foretagende, som beskæftiger mindst 50 personer, ret
til at nedsætte et bedriftsråd til at repræsentere arbejdstagerne
over for ledelsen. Såfremt en virksomhed, i
hvilken der ikke er nogen aktiv fagforening, beskæftiger
mindst 20 personer, har denne virksomheds
arbejdstagere ret til at nedsætte et bedriftsråd.
Lige som det er tilfældet med lovgivning vedrørende
bedriftsråd i andre medlemsstater fastsætter bedriftsrådene
virksomheds- eller værkstedsbestemmelser
omfattende sundheds- og sikkerhedsspørgsmål og
fastsætter erhvervsuddannelsesprogrammer og underrettes
og høres om investerings- og omstrukturerings-
98

planer, kollektive afskedigelser og andre planer, som har
alvorlige følger for arbejdsforholdene.
Virksomhedsrådet består alene af ansatte, men repræsentanter
for arbejdsgiveren kan indkaldes. I selskaber i
kul- og cementindustrien giver lovgivningen mulighed
for, at de ansatte og de lokale myndigheder repræsenteres
på lige fod med aktionærerne i repræsentantskabet.
Portugal
På portugisiske virksomheder kan der oprettes virksomhedsråd
ifølge lovgivningen. Virksomhedsrådene har
efter nærmere fastsatte regler ret til at få oplysning om
virksomhedens forhold. Virksomhedsrådet er et kollektivt
organ for arbejdsgiveren og de ansatte. Regler om
medarbejderrepræsentation i bestyrelsen for selskaber
kendes ikke i Portugal.
Finland
I Finland blev der i 1991 indført lovgivning om medarbejderrepræsentation.
Reglerne finder alene anvendelse
i selskaber med mindst 500 ansatte og hviler på et
princip om, at de ansatte og arbejdsgiveren selv skal
finde en model for medarbejderrepræsentation. Hvis
parterne ikke kommer til enighed, kan medarbejderne
bestemme, hvilket organ de ønsker repræsentation i.
Medarbejderrepræsentation kan være i bestyrelse,
direktion eller i underordnede organer. Der er ikke lagt
særlig vægt på repræsentation i den øverste ledelse. Der
stilles dog krav om, at den valgte ordning stemmeroverens
med de grundlæggende principper, forstået på
den måde, at de ansatte skal have mulighed for at tage
del i større beslutninger om eksempelvis økonomi og
personale. De medarbejdervalgte repræsentanter udgør
en fjerdedel af det samlede antal medlemmer. De medarbejdervalgte
repræsentanter har de samme rettigheder
og pligter som de øvrige medlemmer af organet.
Norge
Norge har siden 1973 haft regler om medarbejderrepræsentation
(styrerepræsentation) i selskaber. Den norske
selskabslovgivning opererer med et tostrenget system,
hvorefter medarbejdervalgte repræsentanter har ret til en
tredjedel af pladserne i både bestyrelse og repræsentantskab/
direktion. Reglerne finder anvendelse i selskaber
med flere end 30 ansatte. Repræsentanterne vælges af de
ansatte og har de samme rettigheder og pligter som de
øvrige medlemmer. I selskaber med over 200 ansatte skal
der etableres en koncernrepræsentation.
Sverige
Det grundlæggende princip i den svenske »medbestemmelseslov
« er medarbejderrepræsentation på alle
niveauer i virksomheden. Der lægges ikke særlig vægt
på repræsentation i den øverste ledelse. Imidlertid kan
der, med hjemmel i »loven om medarbejderrepræsentation
i bestyrelser« tages del i selskabernes øverste
ledelse. De ansatte i selskaber, der beskæftiger flere end
25 ansatte, kan gennem fagforeningerne udpege to
medlemmer af bestyrelsen. De udpegede medlemmer har
samme rettigheder og pligter som de øvrige medlemmer.Der
findes ingen særlige regler om information og
tavshedspligt. Aktieselskabslovens almindelige principper
finder anvendelse. Ifølge aftale mellem arbejdsmarkedets
parter får de medarbejdervalgte repræsentanter
ikke bestyrelseshonorar.
EU
På fællesskabsplan er der i Europa flere tiltag, der søger
at sikre de ansattes repræsentation på arbejdspladsen
Som beskrevet ovenfor, er der en mangfoldighed af
ordninger i de europæiske lande. Det har derfor vist sig
at være særdeles vanskeligt at finde en fællesnævner,
der kan rumme de eksisterende principper i en og
samme ordning.
99

12. Strategisk planlægning
Som bestyrelsesmedlem har man en forpligtelse til at
tage initiativer, der kan sikre virksomhedens overlevelse
på længere sigt. Denne forpligtelse gælder naturligvis
ikke kun de aktionærvalgte bestyrelsesmedlemmer
men også de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.
Et overordnet formål med den langsigtede strategiske
planlægning kan f.eks. være at sikre medarbejdernes
beskæftigelse, den fornødne kapitalfremskaffelse
gennem driften samt en rimelig konsolidering af
virksomheden. Det er derfor nødvendigt, at bestyrelsen
tager stilling til virksomhedens strategiske plan, og
med mellemrum reviderer planen. Med tiden vil det
ofte hænde, at nogle af forudsætningerne udvikler sig
anderledes, end det var forudsagt.
Det siger sig selv, at bestyrelsesmedlemmerne - såvel
de medarbejder- som de aktionærvalgte - ikke har den
fornødne indsigt i de enkelte detaljer, der skal indgå i
den strategiske plan. Bestyrelsen bør derfor sætte
direktionen til at udarbejde et udkast til den strategiske
plan, for derefter på et bestyrelsesmøde at fremkomme
med en konstruktiv kritik af direktionens oplæg. Når
bestyrelsen er blevet enige om den strategiske plan,
vedtages den. Herefter arbejder direktionen ud fra
denne planlægning, hvilket bestyrelsen naturligvis bør
kontrollere. Inden man som bestyrelse er nået så langt,
er det en fordel at være meget opmærksom på nedenstående.
Hvad er strategisk planlægning?
Der findes ikke nogen entydig opfattelse af strategisk
planlægning. Det er dog almindelig anerkendt at
opdele strategisk planlægning eller beslutninger i
forhold til taktiske og operative beslutninger eller
planer. I figur 1 er vist forholdet mellem de tre beslutnings-
og planlægningsdele.
De operative beslutninger er typisk dag til dag beslutninger
f.eks. beslutte at levere varer til en kunde.
Taktiske beslutninger tages som regel ikke den dag, de
udføres. Det kan f.eks. være udarbejdelse af kvartalsog
årsbudgetter. Strategiske beslutninger er - i modsætning
til de to andre beslutninger - beslutninger, der
vedrører selve måden eller ideen, som virksomheden
optræder på over for f.eks. kunder, konkurrenter og
leverandører.
Figur 1:
Da planlægning er at træffe beslutninger, der vedrører
en tidsperiode, der ikke alene er en enkelt dag, er
strategisk planlægning den del af planlægningen, der
vedrører de strategiske spørgsmål, hvor der f.eks. stilles
spørgsmål ved det grundlag, virksomheden drives på.
Der kunne f.eks. være tale om spørgsmål som at vælge
at fusionere med andre, at opstarte helt nye produktioner
til nye kunder.
Strategisk planlægning er en proces, hvor en virksomhedsledelse
(bestyrelse) tager virksomhedens idegrundlag
og målsætning op til overvejelse, og finder
frem til de handlinger, der skal iværksættes, for at
målsætningerne skal opnås. Beskrivelse af det eksisterende
idegrundlag, forudsætningerne for målsætningerne
o.s.v. er den strategiske plan. For at få en strategisk
plan der er nøjagtig nok, er det vigtigt at få samlet
alle de tilgængelige oplysninger i virksomheden. I figur
2 er vist nogle eksempler på sådanne informationskilder.
Figur 2:
Hvis det overhovedet skal have nogen mening, at
bestyrelsen skal debattere en strategisk plan, er det
vigtigt at bruge den fornødne tid til selve informationsindsamlingen
og bearbejdelsen. Den verden vi lever i,
har en fantastisk hurtig udvikling, hviket gør, at det
beslutningsgrundlag bestyrelsen får forelagt er meget
komplekst. Kun et meget begrænset fåtal af bestyrelsesmedlemmer
er i stand til at overskue alle de faktorer,
der har indflydelse på en ny beslutning.
Strategisk planlægning må på den baggrund aldrig
betragtes og anvendes som en kriseløsning, men som
en stadig igangværende proces, med det formål at
hjælpe virksomheden med at opdage nye muligheder
og trusler, og helst tidligere end konkurrenterne. For at
gøre denne strategiske proces så optimal som muligt er
det vigtigt, at hele virksomheden inddrages. Ikke kun
enkelte afdelinger eller enkelte medarbejdergrupper.
Skal strategisk planlægning være en succes, er der tale
om en evig fortsættende proces. En strategisk plan der
udarbejdes, vedtages og sættes på hylden med kommentaren:
“Det er vores strategiske plan. Sådan en skal
man jo have”, er ikke det papir værd, den er trykt på.
En strategisk plan skal løbende udføres, revideres og
opfølges for at blive en succes for virksomheden.
100

Strategisk planlægning hvordan?
Den helt afgørende forudsætning for at komme igang
med strategisk planlægning er, at virksomhedens
bestyrelse har erkendt, at der er et behov. Det gælder
behovet for strategisk planlægning som behovet for et
konkret produkt, at det ikke opstår af ingenting. Når
bestyrelsen har erkendt behovet for strategisk planlægning,
skal direktionen inddrages, da direktionen skal
udarbejde de enkelte dele af den strategiske plan, og på
et senere tidspunkt er pligtige til at efterleve den
vedtagne strategiske plan. Næste problemstilling bliver
at motivere hele virksomheden til at deltage i den
strategisk proces. Nødvendigheden og betydningen af
åbenhed og præcision for samtlige deltagere i processen
må klarlægges tydeligt.
For at få en idé om hvordan de enkelte medarbejdergrupper
stiller sig over for et sådant arbejde, kan der
igangsættes interviewmøder blandt repræsentanter for
medarbejdergrupperne. Det ene formål med et sådant
interviewmøde er at få nogle konkrete problemstillinger
fremført, og dermed erkende disse problemer.
Det kunne være forhold som forældet teknologi,
manglende produktudvikling, dårligt arbejdsklima, for
mange høvdinge, helt urealistiske budgetter, dårlig
økonomisk styring o.s.v. Det andet formål er at motivere
til at deltage i debatten om de problemstillinger,
der er erkendt for den enkelte virksomhed.
Forslag til indhold i den strategiske
planlægning
Som det allerede er nævnt, er det ikke nogen entydig
facitliste over, hvordan og hvad en strategisk plan skal
indeholde. Kravet om detaljeringsgrad og informationsmængde
vil variere fra virksomhed til virksomhed. Til
trods for denne forskel, skal her gives en 10-punkts
oversigt over de elementer, der som hovedregel bør
være medtaget.
10 punkter til den strategiske planlægning:
1. Hvor står virksomheden i dag.
2. Hvordan vil omgivelserne udvikle sig?
3. Hvilket idégrundlag arbejder virksomheden efter?
4. Hvad er virksomhedens målsætning?
5. Hvad er virksomhedens strategier for opnåelse af
målsætningen?
6. Hvad er virksomhedens planer?
7. Hvad er konsekvenserne af den enkelte plan?
8. Hvordan vurderes planerne?
9. Valg og gennemførelse af planerne.
10. Opfølgning og revidering af forløbet.
Nedenfor er givet en uddybende kommentar til hvert
enkelt punkt. Det er væsentligt at være opmærksom på,
at der alene er tale om eksempler på indholdet i strategisk
planlægning, samt at variationen kan være stor
mellem de punkter, der er aktuelle for den enkelte
virksomhed (f.eks. et skibsværft kontra en butikskæde).
ad 1 Hvor står virksomheden i dag?
Belysningen af hvor virksomheden befinder sig
i dag kan opdeles i en historisk fase, en aktuel
fase samt årsagssammenhængen.
Tidshorisonten kan f.eks. være de sidste 5 år.
Ved valg af tidshorisont bør bestyrelsen/
direktionen være opmærksomme på, at gås der
for langt tilbage i tiden, vil aktualiteten falde
samtidig med, at mængden af oplysninger der
skal behandles, let bliver uoverskuelig.
Historiske, økonomiske regnskabsanalyser er et
godt værktøj til at danne sig et overblik over
virksomhedens nuværende situation. Den
historiske vinkel kan også indeholde en beskrivelse
af ændringerne inden for områder som
f.eks. politik (lovgivning og EU), de tekniske
krav, kundernes behov, konkurrenterne,
distributionen, organisationen og produktudviklingen.
Derudover kan salg/nedlæggelse eller
køb/opstart af aktiviteter have haft betydning
for den udvikling, virksomheden har gennemlevet
i en 5-årig periode.
Til at belyse den aktuelle situation vil en
analyse af f.eks. disse områder typisk være
nødvendige: de markeder virksomheden
arbejder på, herunder hvordan ser de ud,
ændringen i produkt- eller produktionsteknologien,
hvilke produktionsopgaver har virksomheden,
og hvordan er den helt aktuelle økonomiske
situation. Det er meget vigtigt på dette
stade at få belyst, hvordan og i hvilket omfang
der er en sammenhæng mellem de medtagne
forhold.
Efter en belysning af den historiske samt den
aktuelle situation vil det være muligt at kortlægge
årsagssammenhængene. Hvordan og
hvorfor har virksomheden udviklet sig således?
Denne afdækning af årsagssammenhængene vil
resultere i en konkretisering af virksomhedens
stærke og svage sider, set i forhold til de medtagne
områder.
ad 2 Hvordan vil omgivelserne udvikle sig?
Efter afdækningen af virksomhedens stærke og
svage sider, vil det være nødvendigt at forholde
sig til de forventninger, bestyrelsen har til
udviklingen i omgivelserne. Det er indlysende,
at ingen kan sige noget om, hvordan virksomhedens
omgivelser præcist vil udvikle sig. Men
som bestyrelse må man kræve, at dette afsnit i
den strategiske plan indeholder overvejelser
om forhold som f.eks. den teknologiske udvikling,
konkurrentanalyser, markedsvurderinger,
produktanalyser, uddannelse af medarbejderstaben,
politisk bestemte ændringer f.eks.
miljølovgivning. Listen af emner af betydning
for den enkelte virksomhed vil naturligvis være
meget varierende. Bestyrelsen må diskutere og
afveje betydningen for virksomheden, af de
enkelte elementer i omgivelserne.
Denne vurdering skal resultere i en opgørelse af
de muligheder, virksomheden har, og de trusler
der er mod virksomheden. Det er meget vigtigt i
denne fase, at bestyrelsen er kritisk over for de
muligheder og trusler, der er i virksomhedens
omgivelser. Ofte vil konsekvensberegninger af
de enkelte handlingsplaner senere i strategiplanen
være baseret på disse muligheder og
trusler.
En afvejning af muligheder og trusler skal
nødvendigvis ikke kun dreje sig om virksomhedens
nuværende aktivitet. Andre lovende
101

markeder som er beslægtet med virksomhedens
aktivitet kan inddrages i overvejelserne.
ad 3 Hvilket idégrundlag arbejder virksomheden
på?
Virksomhedens idégrundlag er udtryk for de
behov, virksomheden ønsker at opfylde hos
virksomhedens kunder, både nu og på længere
sigt. Selve grundlaget for formuleringen af
idégrundlaget er en analyse af markedets
behov, set i forhold til den tidligere afdækning
af virksomhedens stærke og svage sider. Hermed
bliver idégrundlaget en udvælgelse af de
behov hos kunderne, som virksomheden vil
have bedst mulighed for at opfylde under de
aktuelle tilstande i virksomheden. Idégrundlaget
er vigtigt, da det bør være en retningslinie
for ledelsen, når den udfører det daglige arbejde,
men specielt når nye strategiske tiltag
skal vurderes. Når selve idégrundlaget skal
formuleres eller revideres bør det vedtages af
bestyrelsen. Til selve formuleringen kan der
hentes hjælp ved at anvende de fem H’er der er
vist i figur 3.
De fem H’ere, eks.
Figur 3:
Grundideen med de fem H’er er, at idégrundlaget
skal vise, hvorfor virksomheden eksisterer,
hvem den vil dække behov hos, hvordan dette
opnås, hvilke behov virksomheden vil dække
og hvornår. Idégrundlaget er ikke noget virksomhedens
ledelse skal revidere og justere
dagligt, ugentligt eller årligt. Men f.eks. en gang
hver femte år.
ad 4 Hvad er virksomhedens målsætning?
Når idégrundlaget er vel gennemarbejdet, vil
det ofte være så upræcist, at det er umuligt at få
overblik over i hvilken grad, virksomheden
virkeliggør idégrundlaget. Derfor er den næste
fase i den strategiske plan udarbejdelse af
målsætninger. For at få størst mulig effekt af
målsætningerne, bør de være målelige og
konkrete (operative), de bør være realistiske,
hvis ikke medarbejdernes motivation skal
mistes, og de bør være udfordrende. Der skal/
kan opstilles målsætninger inden for alle
områder i virksomheden. Der kan være tale om
områder som økonomi, f.eks. størrelsen af
dækningsgrad, afkastningsgrad, overskud,
omsætning. På personaleområdet kan det f.eks.
være efteruddannelsesaktiviteter, reducering af
arbejdsulykker, arbejdstilfredshed og nedsættelse
af stress-situationer. På produk-
tionsområdet kan der være tale om målsætninger
for leveringstider, kvalitet, kvantitet, omkostningsreduktioner
o.s.v.
ad 5 Hvad er virksomhedens strategier for opnåelse
af målsætningen?
Hvad er en strategi? En strategi beskriver i
hovedtræk, hvordan virksomheden ud fra de
givne muligheder/trusler på længere sigt vil nå
sine målsætninger. En strategi er en beslutning
om, i hvilken takt og med hvilke ressourcer
virksomheden vil anvende for at nå sine mål,
f.eks. via definition af planlagte handlinger på
fastlagte tidspunkter (se figur 4).
Figur 4:
I nedenstående figur 5 er vist et eksempel på
strategi for virksomheden DANBIL A/S, hvis
idegrundlag er vist i afsnit ad 3.
Figur 5:
Strategierne siger ikke noget konkret om det
lykkes at nå målsætningen. Det er i planerne, at
detaljerne til målopfyldelse klarlægges. Der kan
udarbejdes strategier inden for alle områder
f.eks. personalepolitik, produktudvikling,
markedsføring, organisationsudvikling o.s.v.
ad 6 Hvad er virksomhedens plan?
For at arbejdet med at formulere virksomhedens
idégrundlag, målsætninger og strategier
skal have nogen praktisk nytte, skal strategierne
konkretiseres i nogle planer. Planerne er
mere detaljeret, og der kan handles direkte ud
fra dem. Ofte vil der kunne udarbejdes flere
planer inden for samme strategi. Der vil dog
ofte være forskellige konsekvenser, alt efter
hvilke planer der vælges til at efterleve strategierne.
Planerne bør hver for sig indeholde en specifikation
af, hvad der faktisk skal gøres, hvornår
det skal gøres, hvem der skal gøre det, og hvem
der er ansvarlig, for at det bliver gjort.
ad 7 Hvad er konsekvenserne af hver enkelt plan?
Når bestyrelsen får forelagt de forskellige
planer, direktionen har udarbejdet for at opnå
den fastlagte strategi, er det vigtigt, at bestyrelsen
får et grundigt overblik over konsekvenserne
af hver enkelt plan. Det kan være konsekvenser
for konkurrencesituationen, organisationen
o.s.v. Samtlige konsekvenser må
102

klarlægges, vurderes og behæftes med en
sandsynlighed for at blive realiseret.
ad 8 Hvordan vurderes planerne?
I denne fase af den strategiske planlægning må
bestyrelsen være meget kritisk med vurderingen
af planernes forudsætninger og konsekvenser.
Når bestyrelsen foretager den sidste vurdering
af planerne, og skal foretage et valg af én
enkelt, er det absolut sidste chance for at
“skifte hest”. I denne fase må hver enkelt plans
stærke og svage sider afdækkes, således at
bestyrelsen er bedst muligt informeret om de
konsekvenser, gennemførelsen af den valgte
plan vil få for virksomheden.
ad 9 Valg og gennemførelse af planerne.
Når bestyrelsen er blevet enige om vurderingen
af de forskellige planer, må der træffes et valg.
Da konsekvenserne af planerne er blevet
afdækket under det tidligere punkt, skal bestyrelsen
naturligvis vælge den plan, der vurderes
mest positivt ud fra det tidligere fastlagte
idégrundlag samt målsætningen. I forbindelse
med valg af plan skal bestyrelsen være opmærksom
på, om forudsætningerne for ressourceforbruget
stadig er aktuelt, og om virksomheden
kan honorere disse krav. Det kan være
forhold som f.eks. kapital, personale og produktionsapparat.
Når denne sidste vurdering og selve valget af
plan har fundet sted, må samtlige medarbejdere
orienteres om valget. Naturligvis må medarbejderne
være klar over, at en sådan orientering er
fuldt fortrolig. Men orienteres medarbejderne
ikke, mistes let noget af den motivation, der er
afgørende for selve gennemførelsen af den
strategiske planlægning. Selve ansvaret for
gennemførelsen af den strategiske plan er
direktionens. Direktionen er netop bestyrelsens
forlængede arm, der i dagligdagen skal omsætte
bestyrelsens beslutninger.
ad 10 Opfølgning og revurdering af forløbet.
Som det blev nævnt indledningsvis, er en
strategisk plan ikke bare noget, en virksomhed
skal have. Strategisk planlægning er en fortløbende
dynamisk proces, hvilket betyder, at
bestyrelsen løbende er nødsaget til at kontrollere
om planens forudsætninger ændres og/
eller, hvor langt de enkelte områder er udført.
Bestyrelsen bør i opfølgningsfasen spørge
direktionen om f.eks. hvad er gennemført,
hvordan forløb gennemførelsen, hvad mangler,
og hvad er årsagen til, at resultatet af det
gennemførte ikke stemmer overens med det
planlagte?
Når bestyrelsen har fået en forklaring på, hvad
årsagerne er til de eventuelle afvigelser, må
bestyrelsen og direktionen diskutere, om de
forudsætninger planen bygger på, her tænkes
primært på de forhold, der fremkommer under
punkterne 1-6, om disse forudsætninger stadig
er aktuelle for virksomheden. Ofte vil dele af
disse forudsætninger - på baggrund af den
hastige udvikling i omverdenen - ikke være
aktuelle længere. Nogle af disse listede forudsætninger
er måske med til at forklare, hvorfor
resultatet ikke blev som planlagt. Når der er
opnået enighed om dette ved såvel bestyrelse
som direktion, på hvilke områder der skal
foretages ændringer af den strategiske plan.
Hvad venter vi på?
Strategisk planlægning eller langtidsplanlægning kan
umiddelbart lyde meget besværligt og tidskrævende at
komme i gang med. Dette er uden tvivl også rigtigt,
men mange af de virksomheder der i dag har succes,
ville ikke have fået denne, hvis de ikke havde brugt tid
på at overveje og vurdere, hvordan og hvornår f.eks.
produktudvikling og eksportkampagner skulle gribes
an. En medicinalvirksomhed der bruger over 10 år på
produktudvikling og testning af nye produkter, er nødt
til at gøre sig nogle tanker om sin egen fremtidige
situation på markedet. Strategisk planlægning kan ikke
vende en negativ udvikling, eller sikre at en sådan ikke
opstår. Men med strategiske overvejelser har bestyrelsen
været bevidst om sit mere langsigtede ansvar for
virksomhedens trivsel. Mange bestyrelser vil naturligvis
tage fejl i deres vurdering af fremtiden, men den
strategiske plan betyder, at disse fejlvurderinger kan
forklares mere detaljeret. En ting er ganske sikkert,
bestyrelsen må hellere være aktive og tage fejl end blot
at se passivt på udviklingen. Ingen kan bebrejde
bestyrelsen for ikke at kunne spå nøjagtig om fremtiden,
men alle kan bebrejde bestyrelsen, at den ikke
gjorde et forsøg.
103

Bilag Bilag 1
1
Huskeliste for nyvalgte
ME og KR
1. Forlang selskabets vedtægter udleveret. Du har krav på dem. Læs dem igennem. Det forudsættes, at du
kender dem.
2. Forlang bestyrelsens forretningsorden udleveret. Du har krav på den. Læs den igennem. Det forudsættes, at
du kender den.
3. Gennemlæs bestyrelsesprotokollen. Læs den så langt tilbage du kan. Den giver et vist overblik over typen af
behandlede sager og over interessemodsætningerne i bestyrelsen.
4. Få fat i regnskaberne for de sidste 5 år. Læs dem så godt du kan og stil spørgsmål til direktionen.
Regnskaberne kan altid fås i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
5. Gennemlæs revisionsprotokollen og stil spørgsmål, hvis revisor har gjort bemærkninger.
6. Se i aktiebogen, aktionærfortegnelsen og i den særlige protokol for bestyrelsesmedlemmers og direktørens
eventuelle aktier i selskabet.
7. Check at din organisation har registreret, at du er valgt til ME.
8. Start på en ME-efteruddannelse.
104

Bilag Bilag Bilag 2 2
2
Eksempel på forretningsorden
1. Bestyrelsens konstitution
• valg af formand, eventuelt næstformand
• formandens funktion
• den eventuelle næstformands funktion
• bestyrelsessuppleanters rettigheder
2. Retningslinier for bestyrelsens arbejde
• I pengeinstitutter skal bestyrelsen udarbejde retningslinier for hvilke opgaver bestyrelse og direktion hver for
sig, skal tage sig af.
• antallet af møder
• hvorledes indkaldes til møde
• hvem har ret til at indkalde til møde
• hvilket materiale skal tilstilles bestyrelsesmedlemmerne før mødet
• ledelsen af møderne
• hvorledes træffes beslutningerne
• bestyrelsesprotokollens førelse
• aktiebogen
• aktiefortegnelse
• bestyrelsens pligter med hensyn til selskabets organisation, tilsyn med direktionen
• bestyrelsens kontrol med bogføring, udarbejdelse og opfølgning af budgetter
• tage stilling til om selskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt i forholdet til selskabets drift
• hvilke dispositioner kræver bestyrelsens godkendelse
• direktionens informationspligt
3. Forholdet til eventuelt forretningsudvalg
• hvor mange medlemmer (Husk! Altid kun et mindretal af bestyrelsen)
• forretningsudvalgets kompetance
4. Bestyrelsens forhold til direktionen m.v.
• ansættelse og afskedigelse af direktionen
• kompetence og ansvar til direktionen
• direktionens deltagelse i bestyrelsesmøder
5. Forholdet til selskabets revision
• udarbejdelse af revisionsinstruks
• revisionsprotokollens førelse
• bestyrelsesmedlemmernes ret til at indhente supplerende oplysninger og dokumentation hos revision
6. Årsregnskab og årsberetning
• udarbejdelse af årsregnskab og årsberetning
• bestyrelsens gennemgang af forslag til beretning og regnskab
• bestyrelsens kontrol af årsregnskab, herunder retningslinier for revisionens deltagelse i arbejdet
• bestyrelsens kontrol af tilstedeværelsen af selskabets værdier og, om de er forsvarligt forsikret
7. Forholdet til det offentlige, herunder Erhvervs-og Selskabsstyrelsen
• hvem drager omsorg for de fornødne oplysninger til Erhvers- og Selskabsstyrelsen?
• forholdet til myndighederne i øvrigt
8. Bestyrelsens informationspligt
• informationspligten. Hvilken og hvordan?
• tidsbegrænsning af eventuel tavshedspligt
9. Inhabilitet
• hvornår er et bestyrelsesmedlem eller en direktion inhabil?
• kontrol med inhabilitetsreglernes overholdelse
10. Ændringer i bestyrelsens forretningsorden
• hvorledes kan forretningsordenen ændres
• eventuelt krav om kvalificeret majoritet
• gyldighedsperiode
• opsigelsesvarsel
105

Bilag Bilag 3
3
Vedtægter for »N A/S«
§ 1. Selskabets navn er »N A/S«.
Dets hjemsted er Københavns kommune.
Dets formål er at drive handel med bygningsartikler og anden dermed i forbindelse stående virksomhed.
§ 2. Selskabets aktiekapital udgør 500.000,- fordelt i aktier à 500,- kr. og multipla heraf.
§ 3. Aktierne skal lyde på navn.
Ved overgang af aktier har de øvrige aktionærer forkøbsret i forhold til deres besiddelse af aktier i selskabet
til den kurs, der bevisligt kan opnås fra en seriøs tilbudsgiver udenfor aktionærernes kreds. Tilbudet
om forkøbsretten fremsendes gennem selskabets bestyrelse, som er pligtig straks skriftligt at viderebefordre
tilbudet til de pågældende aktionærer. Disse skal inden 3 uger fra tilbudets modtagelse gøre forkøbsretten
gældende. Købesummen erlægges straks kontant.
Aktierne er ikke-omsætningspapirer.
§ 4. Aktierne kan mortificeres uden dom efter de for ikke-omsætningspapirer til enhver tid gældende lovregler.
§ 5. Generalforsamlinger indkaldes med 14 dages varsel ved anbefalet brev til hver enkelt aktionær.
Ordinære generalforsamlinger afholdes hvert år, senest 4 måneder efter regnskabets udløb.
Alle generalforsamlinger afholdes i København.
§ 6. Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal omfatte:
1. Valg af dirigent.
2. Forelæggelse af årsregnskab med revisionspåtegning til godkendelse samt årsberetning.
3. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til det godkendte regnskab.
4. Valg af medlemmer til bestyrelsen.
5. Valg af revisor.
6. Eventuelt.
Forslag fra aktionærerne til behandling på den ordinære generalforsamling må være indgivet til selskabet
senest 2 måneder efter regnskabsårets udløb.
§ 7. På generalforsamlingen giver hvert aktiebeløb på 500 kr. én stemme.
§ 8. Alle beslutninger på generalforsamlingen vedtages med simpelt stemmeflertal, med mindre aktieselskabsloven
foreskriver særlige regler om repræsentation og majoritet.
§ 9. Selskabet ledes af en bestyrelse bestående af 3-5 medlemmer, der vælges af generalforsamlingen for 2 år
ad gangen.
Bestyrelsen vælger selv sin formand.
For hvert bestyrelsesmedlem vælger generalforsamlingen en suppleant.
§ 10. Selskabet tegnes af et bestyrelsesmedlem i forening med en direktør eller af den samlede bestyrelse.
§ 11. Selskabets regnskaber revideres af en af generalforsamlingen valgt statsautoriseret eller registreret revisor.
Revisor fungerer, indtil en generalforsamling vælger en ny revisor i stedet.
§ 12. Selskabets regnskabsår løber fra 1. januar til 31. december. Første regnskabsår løber fra 17. oktober 1989
til 31. december 1990.
§ 13. Regnskabet skal give et retvisende billede af selskabets aktiver og passiver, dets økonomiske stilling samt
resultat, og opgøres under foretagelse af påbudte og nødvendige afskrivninger og henlæggelser.
København, den 1. april 1990
(Bestyrelsens underskrifter)
106

Bilag Bilag 4 4 A
A
Aktieselskaber Historisk
1407 Sct. Georgs Banken i Genua.
1592 Ambrosius Banken i Milano.
1616 Det Asiatiske Compagni.
1917 Første AS-lov i Danmark.
1930 AS-loven revideres væsentlig.
1973 AS-lov, nordisk/europæisk, 2 ME.
1974 Første ME kursus på en uge.
1981 Koncernrepræsentation.
1981 Regnskabsloven.
1984 Fondslovene.
1985 ME=1/2 af de aktionærvalgte.
1986 2 års valgperiode ændres til 4 år.
1989 Første lange bestyrelseskursus på 30 dage.
1987 35 ansatte for repræsentation.
1997 Grænseoverskridende repræsentation. ESU.
2001 Statut om det Europæiske Selskab.
2002 Første videreuddannelse for alle bestyrelsesmedlemmer.
2004 Første SE-Selskab.
2009 Revisionskomite i børsnoterede selskaber.
20xx Repræsentation i direktionen.
20yy Halvdelen af bestyrelsen er ME.
20zz Omvendt bevisbyrde regel for bestyrelsesmedlemmer.
20ææ 25 ansatte for repræsentation.
20øø Lovmæssig krav/pligt til uddannelse.
Aktieselskaber Geografisk
EU og USA
Østeuropa
Cuba og Kina
Den 3. og 4. verden
107

Bilag Bilag 4 4 B
B
Selskabsform Antal selskaber
i Danmark
Antal selskaber
med
bestyrelser
35.580
(39.688)
13.468
(15.859)
Antal bestyrelser
med
medarbejdervalgte
1.348
(1.205)
Antal bestyrelser
med
medarbejdervalgte
3,8 %
(3,0 %)
Aktieselskaber 36.136
(40.143)
Anpartsselskaber 94.097
53 (43) 0,4 %
(140.038)
(0,3 %)
Erhvervsdrivende 1.196 (1.233) 1.183 (1.217) 53 (53) 4,5 %
fonde
(4,4 %)
Total 131.429 50.231
1.454 2,9 %
(181.414) (56.764)
(1.301) (2,3 %)
Kilde: Købmandsstandens Oplysningsbureau A/S, januar 2004.
(Kilde: Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, maj 2007)
Antal ansatte
i selskabet
Antal
selskaber i
Danmark (a)
Antal selskaber
med
bestyrelser b
15.502
(5.349)
30.360
(46.937)
2.943
Antal bestyrelser
med
medarbejdervalgte
93
(16)
199
(207)
405
Bestyrelser med
medarbejdervalgte
Ukendt 57.822
0,6 %
(23.962)
(0,3 %)
< 35 69.025
0,7 %
(152.718)
(0,4 %)
35 – 99 3.134
13,8 %
(3.190) (2.971)
(365) (12,3 %)
100 – 199 785 (839) 768 (819) 315 (294) 41,0 % (35,9 %)
200 – 499 447 (462) 444 (448) 286 (245) 64,4 % (54,7 %)
500 + 216 (243) 214 (240) 156 (174) 72,9 % (72,5 %)
Total 131.429 50.231
1.454 2,9 %
(181.414) (56.764)
(1.301) (2,3 %)
Kilde: Købmandsstandens Oplysningsbureau A/S, januar 2004.
(Kilde: Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, maj 2007)
Selskaber med mere end 35 ansatte:
Gæt på
antal
ME’ere
Statistik
Antal
selskaber (a)
Antal selskaber
med
bestyrelser b
Antal bestyrelser
med
medarbejdervalgte
Bestyrelser med
medarbejdervalgte
i %
4.582 (4.734) 4.369 (4.478) 1.162 (1.078) 26,6 (24,1)
x 2,5 =
10.923
(11.195)
x 2,5 = 2.905
(2.695)
Den største gruppe af medarbejdervalgte repræsentanter i selskabsbestyrelserne er ledere eller mellemledere i
virksomheden. Andelen af specialarbejdere og faglærte er højere i unoterede selskabers bestyrelser, mens de øvrige
grupper er bedre repræsenteret i børsnoterede selskaber i procent.
Leder/mellemleder
Service/kontor
34
15
Tekniker
Jurist, ingeniør med videre
10
9
108
Specialarbejder 13 Andet 7
Faglært 12
Kilde: Caspar Rose og Hans Kurt Kvist, CBS 2004.

Bilag Bilag 5 5
5
FORSKELLIGE TYPER AF JURIDISKE PERSONER
DEN JURIDISKE
PERSON
Juridiske personer
LEDELSE
EJEN-
DOMSRET
HÆFTELSE
01. Aktieselskab A/S Bestyrelse og Aktieejerne efter SOL - BEG -SUB
direktion
indskud
02. Anpartsselskab ApS Bestyrelse og Anpartshaverne SOL - BEG -SUB
direktion efter indskud
03. Interessentskab I/S
04.
Interessenterne
sammen
SOL - PER - SUB
Kommanditselskab K/S Komplemen- efter aftale SOL - PER - SUB
a. Komplementarer tarerne bestyrelse efter indskud SOL - BEG -SUB
b. Kommanditister
og direktion
05. Partrederi Partrederen - Partrederne efter PRO - PER - DIR
skibsrederen
aftale
06. Det personlige firma Ejeren Ejeren PER - DIR
07. Ideelt særligt sameje Ejerne sammen Ejerne lige SOL - PER - DIR
08. Fond Bestyrelsen Fundatsen BEG
09. Forening Bestyrelsen Medlemmerne lige BEG
10. SMBA
Bestyrelse og
SOL - BEG - SUB
Andelsselskab AMBA
Eller forening
direktion Andelshaverne lige
Hæftelsesformer:
SOL = SOLIDARISK BEG = BEGRÆNSET SUB = SUBSIDIÆRT
PRO = PRORATA PER = PERSONLIGT DIR = DIREKTE
Selskabsbegreber som går på tværs af definitioner af juridiske personer.
01. Firma. 11. Limiteret.
02. Garant Sparekasse. 12. Multinationalt/transnationalt selskab.
03. Gensidigt forsikringsselskab. 13. Partnerselskab = KS A/S hvor
04. Gruppe. kommanditisterne har indskudt kapital som
05. Holding selskab. aktier.
06. Institut. 14. Syndikat.
07. Joint venture. 15. Tværgående pensionskasser.
08. Kapitalselskaber = A/S, ApS eller P/S.
09. Koncern.
10. Kooperativ.
109

Bilag Bilag Bilag 6 6
6
EU- Selskabs direktiver
1. PUBLICITETSDIREKTIVET. 68/151/171EØF. Vedtaget. 03/58/EF
2. KAPITALDIREKTIVET. 77/91/EØF-93/6. Vedtaget. Ændret i 2006.
3. FUSIONSDIREKTIVET. 78/855/EØF. Vedtaget. 90/434/EØF
4. REGNSKABSDIREKTIVET. 78/660/EØF. 90/605/EØF. 03/38/EF
5. STRUKTURDIREKTIVET. KOM/91/372
6. SPALTNINGSDIREKTIVET. 82/891/EØF. Vedtaget.
7. ÅRSREGNSKABER OG KONSOLIDERENDE REGNSKABER. 83/349/EØF. 03/51/EF
8. REVISORDIREKTIVET. 84/253/EØF. Ændret i 2003.
9. KONCERNDIREKTIVET.
10. GRÆNSEOVERSKRIDENDE FUSION. 2005/56/EF. CBM DIREKTIVET.
11. INTERNATIONAL FILIALETABLERING. 89/666/EØF. Vedtaget.
12. TRANSPARENS - ELLER STORAKTIONÆRDIREKTIVET. 88/627/EØF
13. OVERTAGELSESDIREKTIVET (TAKE OVER) 82/121/EØF. 04/25/EF
14. SELSKABSDIREKTIV OM INTERNATIONAL HJEMSTEDSFLYTNING 01/86.
15. STATUT FOR DET EUROPÆISKE SELSKAB (SE). 01/86/EF
16. MEDARBEJDER INDFLYDELSE - SCE. 03/72/EF
Andre relevante direktiver
HÆFTELSE FOR ENMANDSSELSKABER. 89/667/EØF. Vedtaget.
FUSIONSBESKATNING.
DET EUROPÆISKE SELSKAB EØFG.
BØRSPROSPEKTDIREKTIVET. 80/390/EÆF
BØRSOPLYSNINGSDIREKTIVET. 89/298/EØF
FUSIONSKONTROL-FORORDNINGEN.
OPLYSNINGSDIREKTIVET FOR BØRSNOTEREDE 88/627/EØF
INSIDER TRADINGDIREKTIVET. 89/592/EØF. 04/72/EF
RENTE OG ROYLTIES BESKATNINGSDIREKTIVET. 04/76/EF
DET EUROPÆISKE SAMARBEJDSUDVALG 90/581/EØF
DEN EUROPÆISKE FOND/FORENING 91/273/EØF
DET EUROPÆISKE ANDELSSELSKAB 91/273/EØF
DET EUROPÆISKE GENSIDIGE SELSKAB 91/273/EØF
BØRSOPTAGELSESDIREKTIVET. 79/297/EØF
INVESTERINGSSERVICEDIREKTIVET 93/22/EØF
110

Bilag Bilag Bilag 7 7
7
EF-»Bank« direktiver
1. BANKREGNSKABER 86/365
2. EGENKAPITAL 89/117
3. INDSKYDERGARANTI (com.rec. 87/63)
4. STORE ENGAGEMENTER (com.rec. 87/62)
5. KAPITALBEVÆGELSER 85/583
6. SOLVENSNØGLETAL 88/194
7. ANDET BANKDIREKTIV 87/715
8. KONSOLIDITETSDIREKTIVET 92/30
111

Bilag Bilag 8 8 A
A
Aktieselskabslovens Kapitler
Kapitel 1
Indledende bestemmelser ......................................................................................... §§ 1-2 a
Kapitel 2
Aktieselskabers stiftelse ............................................................................................ §§ 3-12
Kapitel 3
Indbetaling af aktiekapital ......................................................................................... §§ 13-16
Kapitel 4
Aktier, aktiebreve og aktiebog ................................................................................... §§ 17-28 d
Kapitel 5
Forhøjelse af aktiekapitalen og udstedelse af tegningsoptioner .............................. §§ 29-40 b
Kapitel 6
Konvertible og udbyttegivende gældsbreve ............................................................. §§ 41-43
Kapitel 7
Nedsættelse af aktiekapitalen.................................................................................... §§ 44-47
Kapitel 8
Egne aktier ................................................................................................................. §§ 48-48 i
Kapitel 9
Selskabets ledelse ...................................................................................................... §§ 49-64
Kapitel 10
Generalforsamling ..................................................................................................... §§ 65-81 a
Kapitel 11
Granskning ................................................................................................................. § 95
Kapitel 13
Udbytteuddeling, reservefonds m.v. ......................................................................... §§ 109-115 a
Kapitel 14
Aktieselskabers likvidation, tvangsopløsning og konkurs ....................................... §§ 116-128
Kapitel 15
Fusion, omdannelse til anpartsselskab, omdannelse fra
andelsselskab til aktieselskab og spaltning .............................................................. §§ 134-136
Kapitel 15 a
Grænseoverskridende fusion og spaltning ............................................................... §§137-139 g
Kapitel 16
Erstatning m.v. ........................................................................................................... §§ 140-145
Kapitel 17
Filialer af udenlandske aktieselskaber...................................................................... §§ 147-152
Kapitel 18
Aktieselskabers navn ................................................................................................. § 153
Kapitel 19
Anmeldelse og registrering m.m. .............................................................................. §§ 154-159 b
Kapitel 20
Straffebestemmelser m.m. ......................................................................................... §§ 160-161
Kapitel 21
Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v. ............................................................................ §§ 162-171
Kapitel 22
Særlige bestemmelser ................................................................................................ §§ 173-178
112

Bilag Bilag Bilag 8 8 B B
B
Den nye selskabslov
Betænkning fra Udvalget til
Modernisering af selskabsretten,
november 2008.
Regeringen har ladet udarbejde en betænkning om en ny
aktieselskabslov.
Betænkningen kan hentes på www.eogs.dk
Forslaget har fået en blandet modtagelse af eksperterne.
Bl.a. fordi forslaget giver mulighed for at åbne op for
aktionærlån.
Udvalget har overvejet, om reglerne om medarbejderrepræsentation
har behov for en modernisering, og hvorledes
denne i så fald bedst muligt vil kunne gennemføres.
Helt overordnet vil udvalget gerne se på, om reglerne kan
gøres mere hensigtsmæssige, enkle og fleksible. Dog er
udvalget opmærksomt på, at de nuværende regler er godt
indarbejdet i mange virksomheder, og at ændringer vil
kunne medføre en byrde i forhold til at sætte sig ind i nye
regler. Det vil være et problem, hvis ændringerne samlet
set ikke fører til fordele eller forenkling.
Udvalget er derfor nået frem til, at det vil være mest
hensigtsmæssigt i store linjer at bevare de gældende
regler, som er kendt og indarbejdet i mange virksomheder,
dog således at der i forbindelse med gennemgangen
af de enkelte regler kan justeres for uhensigtsmæssigheder
og ske tydeliggørelse af regler, hvis der er behov
herfor.
Det vil endvidere være hensigtsmæssigt, at Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens praksis enten indskrives i bekendtgørelserne
eller indarbejdes i en vejledning, eksempelvis på
området for omstruktureringer.
Økonomi- og Erhvervsministeriets
lovforslag til ny selskabslov af 25.
marts 2009, L170. Vedtaget 29. maj
2009 og bekendtgjort som lov nr. 470
af 12. juni 2009.
Her under gengives de vigtigste dele af ændringerne som
omhandler de medarbejdervalgte direkte og som fremgår
af den ny selskabslov og bekendtgørelse om koncern- og
selskabsrepræsentation.
Den ny Selskabslov.
1. Aktieselskabsloven og Anpartsselskabsloven skrives
sammen i en lov. Selskabsloven.
2. A/S og ApS kaldes et kapitalselskab. A/S skal have
500.000 kr. i startkapital. ApS 80.000 kr.
3. Det centrale ledelsesorgan er bestyrelsen i selskaber
der har en bestyrelse, ellers er det direktionen for selskaber
der alene har en direktion. Det er også direktionen når
selskabet har både direktion og tilsynsråd. SL§ 5.
4. Det øverste ledelsesorgan er betyrelsen i selskaber der
har en bestyrelse. Direktionen i selskaber der alene har
en direktion. Tilsynsrådet i selskaber som har en direktion
og et tilsynsråd.
5. Tilsynsrådet ansætter og afskediger direktionen og har
herudover alene en tilsyns- og kontrolfunktion. Den
overordnede strategiske ledelsesfunktion ligger i bestyrelsen
eller i direktionen. SL§§ 115 og 116. Findes ingen
bestyrelse kan medarbejderne vælge ME til tilsynsrådet.
SL§ 140. I ApS hvor medarbejderne kan kræve ME, skal
der være en bestyrelse eller et tilsynsråd. SL§ 111.
6. Et hvert medlem af det centrale ledelsesorgan kan
forlange simultantolkning. Dog ikke ved engelsk, norsk
eller svensk, hvis disse sprog er gjort til koncernsprog i
vedtægterne. SL§ 126.
7. Bestyrelsesprotokollen er ikke en beslutningsprotokol,
men en forhandlingsprotokol. Der gives ikke ansvarsfritagelse
ved manglende fremmøde. Det forudsættes
at medlemmerne læser referater for møder de ikke
selv har deltaget i. SL§ 128.
8. Revisionsprotokollen skal kun forelægges det centrale
ledelsesorgan når revisor har gjort bemærkninger. SL§
129.
9. Et koncern forhold med ret til ME er etableret når
moderselskabet har "en bestemmende indflydelse" på
datterselskabet og ikke som i AS-loven har flertallet af
stemmer på generalforsamlingen i datterselskabet.
10. De ansatte i selskabet kan opstille og vælge et lavere
antal ME end det antal de er berettiget til. SL§ 140.
11. Er ledelse og medarbejdere enige vil det ikke være
nødvendigt med JA/NEJ afstemning ved koncernvalg.
SL§ 142.
Den nye bekendtgørelse. (DNB)
1. Koncern- og selskabsrepræsentant bekendtgørelserne
samles i en bekendtgørelse. (DNB).
2. Nyvalgte og siddende ME’ere kan indbyrdes aftale
hvornår den faktiske udskiftning skal ske.
3. Hvor SU er en del af beslutningsprocessen, er det nu
præciseret, at det er b-siden som beslutter.
4. Det vil være muligt at vælge et antal koncern- eller
selskabsrepræsentanter som er mindre end det antal som
de ansatte har krav på.
5. Valgudvalget kan ved enighed fravige reglerne om hvor
mange stemmer hver stemmeberettiget kan bruge og
reglerne om hvor mange stemmer den stemmeberettiget
kan anvende på den enkelte kandidat, (DNB § 36 stk. 2).
113

6. Valgudvalget kan ved enighed ændre på hvem der skal
være suppleant for hvem, samt angive forskellige valgperiode
for at sikre kontinuiteten, (DNB § 37 stk. 4).
7. Repræsentanter for ledelsen og medarbejderne kan i
enighed beslutte, at koncernvalget skal foregå som et
direkte valg uden om et valgmandskollegium, (DNB § 41
stk 3).
8. Generalforsamlingen for det selskab som ønsker koncernrepræsentation,
kan beslutte at udvide antallet af
stemmeberettigede ME med udenlandske medarbejdere,
(DNB § 57 stk. 1).
9. I så fald har danske medarbejdere ret til mindst en
koncernrepræsentant. Udgør de danske medarbejdere
mere end 10 % af det samlede antal medarbejdere, har de
danske medarbejdere krav på mindst 2 koncernrepræsentanter,
(DNB § 57 stk. 2). Kan ændres ved enighed i
valgudvalget.
10. Valgudvalget kan ved enighed fravige reglerne om
ancienitet for valgbarhed, (DNB § 7 stk. 3).
11. Valgudvalget kan ved enighed fravige 6 måneders
fristen, (DNB § 30), og 6 og 10 ugers fristen, (DNB § 32),
samt antallet af stemmer på stemmesedlen for den
stemmeberettigede, (DNB § 36).
12. Valgudvalget kan i enighed beslutte at fravige reglerne
om ancienitet for valgbarhed. Kandidaten skal have
været ansat i selskabet 12 mdr. før valgdatoen. SL §§ 7
stk. 3, 24 og 43.
13. Valgdatoens offentliggørelse senest 6 uger før og
tidligst 10 uger før valget kan fraviges ved enighed i
valgudvalget. DNB § 32.
14. Antallet af stemmer som kan sættes på stemmesedlen
kan fraviges ved enighed i valgudvalget. DNB § 36.
15. Reglen om, at der skal være en kandidatliste og en
suppleantliste kan fraviges ved enighed i valgudvalget.
DNB § 34 stk. 5.
16. Reglerne om kandidaternes opstilling på stemmesedlen
i alfabetisk rækkefølge og oplysningerne om kandidaternes
personlige data, kan fraviges ved enighed i valgudvalget.
DNB § 35 stk. 4.
114

Bilag Bilag Bilag 8 8 C
C
Selskabslovens Kapitler
Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde m.v. §§ 1 - 8
Kapitel 2 Registrering og frister §§ 9 - 23
Kapitel 3 Stiftelse §§ 24 - 44
Kapitel 4 Kapitalandele, ejerfortegnelser m.v. §§ 45 - 66
Kapitel 5 Omsættelighedsbegrænsninger og indløsning §§ 67 - 75
Kapitel 6 Generalforsamling §§ 76 - 110
Kapitel 7 Kapitalselskabets ledelse m.v. §§ 111 - 139
Kapitel 8 Medarbejderrepræsentation §§ 140 - 143
Kapitel 9 Revision og granskning §§ 144 - 152
Kapitel 10 Kapitalforhøjelser §§ 153 - 178
Kapitel 11 Kapitalafgang §§ 179 - 195
Kapitel 12 Egne kapitalandele §§ 196 - 205
Kapitel 13 Økonomisk bistand med et kapitalselskabs egne midler §§ 206 - 215
Kapitel 14 Kapitalselskabers opløsning §§ 216 - 235
Kapitel 15 Fusion og spaltning §§ 236 - 270
Kapitel 16 Grænseoverskridende fusion og spaltning §§ 271 - 318
Kapitel 17 Omdannelse §§ 319 - 337
Kapitel 18 Overtagelsestilbud i aktieselskaber,
der har aktier optaget til handel på et reguleret marked
eller en alternativ markedsplads §§ 338 - 344
Kapitel 19 Filialer af udenlandske kapitalselskaber §§ 345 - 350
Kapitel 20 Statslige aktieselskaber §§ 351 - 357
Kapitel 21 Partnerselskaber §§ 358 - 360
Kapitel 22 Erstatning, tvungen overdragelse m.v. §§ 361 - 365
Kapitel 23 Straffebestemmelser m.v. §§ 366 - 369
Kapitel 24 Klageadgang §§ 370 - 371
Kapitel 25 Ikrafttræden §§ 372 - 375
115

Bilag Bilag 9 9 A
A
Indkaldelse til bestyrelsesmøde
Der afholdes bestyrelsesmøde på selskabets hovedkontor den 24. marts, kl. 10.00.
DAGSORDEN:
1. Bestyrelsesprotokollen. Er udsendt på forhånd. Underskrives af de som har været
tilstede på sidste bestyrelsesmøde.
2. Revisionsprotokollen. Hvis ikke udsendt på forhånd, så gennemlæses den af samtlige
bestyrelsesmedlemmer, og underskrives af alle bestyrelsesmedlemmerne, hvis revisor
har gjort tilføjelser.
3. Formandens beretning.
4. Perioderegnskab og budget.
5. Generalforsamlingen.
a. Regnskabet.
b. Forslag til vedtagelse.
6. Selskabets strategi.
a. Justering af strategi- og handlingsplaner.
b. Nye tiltag. Strategiske alliancer.
c. Virksomhedskultur/konference.
d. Direktionens kapacitet.
e. Evaluering.
7. Forsikringsportefølgen.
8. Information til medarbejderne.
9. Eventuelt.
116

Bilag Bilag 9 9 B
B
Direktion - bestyrelses interaktion.
117

Bilag Bilag Bilag 10
10
Bestyrelsens opgaver
1. Etablere et tilstrækkeligt kapital- og ledelsesgrundlag til at sikre udvikling og vedligeholdelse
af virksomhedens strategi.
Herunder at overvåge:
a. Selskabets forsikringsportefølje.
b. Selskabets valutadispositioner.
2. Kortlægge og sælge forretningsideer. Vælge virksomhedens internationale placering.
3. Bestyrelsen skal ansætte en direktion bestående af et til 3 medlemmer, medmindre
vedtægterne kræver en større direktion.
4. Sikre at direktionen til enhver tid har de fornødne kvalifikationer og format.
5. Lade udarbejde stillingsbeskrivelser for direktørerne og afskedige dem når selskabets
interesser kræver det.
6. Bestyrelsen skal sørge for en forsvarlig organisation af selskabets virksomhed.
7. Bestyrelsen skal påse, at bogføringen og formueforvaltningen kontrolleres på en efter
selskabets forhold tilfredsstillende måde.
8. Underskrive regnskabet, bestyrelsesprotokollen og revisionsprotokollen. Udarbejde en
forretningsorden.
9. Sikre de nødvendige informationer til diverse private og offentlige »registre«. Overholde
informations- og tavshedspligt.
10. Give reel information til medarbejderne og virksomhedens øvrige interessenter.
11. Skabe gode og udviklende arbejdspladser.
12. Udvikle selskabets ledelsesfilosofi, herunder logistikken.
Logistik. (Læren om forsyninger på rette sted til rette tid. Begrebet stammer fra det
franske militær i 1600-tallet, hvor det stod for fremskaffelse og levering af krigsmateriel,
fødevarer, beklædning m.v. I dag er logistik planlægning og styring af materialeflowet i
en virksomhed lige fra råvareleverandør over produktion gennem distribution til endeligt
forbrug hos konsumenten.)
118

Bilag Bilag Bilag 11
11
Eksempel på paragraffer til styring af
bestyrelsens udviklingsopgave
§ 1
Bestyrelsen skal gennem periodiske og planlagte møder med direktionen fastlægge og godkende
virksomhedens idegrundlag og mål. På møderne skal desuden drøftes og godkendes
valg af forretningsområder, overordnede strategier og politikker.
Herunder hører tillige overvågning og eventuel korrektion af virksomhedens aktiviteter gennem
regnskaber, ledelsesrapporter og ændringer til de løbende planer.
§ 2
Virksomhedens vision og grundlæggende filosofi skal mindst en gang om året vurderes kritisk,
og der skal være enighed om dens fortsatte berettigelse.
I denne sammenhæng skal virksomhedens stærke og svage sider belyses og diskuteres i relation
til de trusler og udviklingsmuligheder, der ligger foran os.
§ 3
Mindst en gang om året skal direktion og bestyrelse sammen sikre, at virksomhedens langsigtede
vækst og udvikling er tilfredsstillende. Man skal her analysere de langsigtede planer og
ideer for virksomhedens udvikling og vurdere dem under hensyn til eksterne trends og egne
ressourcer.
Virksomhedens organisationsstruktur og informationssystem skal vurderes, således at bestyrelsen
kan deltage i udvikling af og beslutninger om virksomhedens interne og eksterne struktur.
Virksomhedens lederpotentiale og den øverste ledelses viden og udvikling skal vurderes.
Karriereveje og potentielle lederemner skal relateres til de krav, fremtiden stiller. Der skal
tages stilling til lederemnernes udvikling og uddannelse.
§ 4
Bestyrelsen skal med en årsorden tilrettelægge sit arbejde på en hensigtsmæssig måde.
Bestyrelsens opgaver skal fordeles over året, således at forberedelse og beslutninger sker på et
for selskabet mest givende tidspunkt.
119

Bilag Bilag 12 12 A
A
Formular til måling af egenskaber
* 0 = ingen 1 = begrænset 2 = solid 3 = ekspertviden
Prøv at tænke på hvordan du har fungeret de sidste par år ud fra disse kategorier:
1. Den inaktive lønmodtager, har intet gjort bortset fra at deltage i møderne, d.v.s. været
passiv på bestyrelsesmøderne.
Debutanten, er en rolle I sikkert alle har skullet igennem på et tidspunkt. Debutanten er
en person der er meget usikker m.h.t. hvad der drøftes i en bestyrelse, men som aktivt
søger at komme over sin usikkerhed ved at stille spørgsmål.
2. Den kontrollerede repræsentant stiller primært spørgsmål ved regnskaber o.l. og går
sjældent ind i andre spørgsmål, med mindre det direkte angår kollegaerne. Tager ikke
selv problemer op.
3. Delvis aktive repræsentant stiller spørgsmål ved regnskaber m.v., men tager også andre
mere generelle problemer som f.eks. miljø op. Deres aktivitet er imidlertid begrænset til
få sager ud fra lønmodtagerinteresser.
4. Den aktive repræsentant har blandet sig i mange dagsordenpunkter, også stillet mange
spørgsmål, men altid ud fra lønmodtagerinteresser.
120

5. Konsulenten i medarbejderspørgsmål vejleder bestyrelsen i spørgsmål der vedrører
medarbejderne og accepterer ellers indhold og form for bestyrelsesarbejdet som det er
lagt af bestyrelsen.
6. Det generelle bestyrelsesmedlem går også ind i mere generelle sager i bestyrelsesarbejdet
og tager gerne selv emner op.
Enighed
Uenighed
Samarbejdet i bestyrelsen
Tillid Mistillid
Harmoni
Statisk
Udvikling
Dynamisk
Formelt
Reglerne skal følges
Destruktivt
Krig
121

Bilag Bilag 12 12 12 B
B
Evaluering af bestyrelse og direktion
Eksempel på skema til evaluering af enkelte bestyrelsesmedlemmer og
direktører i NovoZymes A/S.
Bestyrelsesmedlem:___________________________
Angiv hvor hvert enkelt medlem er særligt stærk med et v
Angiv hvor hvert enkelt medlem kan forbedre sig med et x
Arbejder godt
sammen med andre
Forstår selskabets
forretning og strategi
Er opmærksom på
markedets og
industriens dynamik
samt tendenser
Er velforberedt til
møder
Deltager effektivt i
bestyrelsesmøder
Giver værdifuldt input
Lytter og forholder sig
til andres
kommentarer
Udfordrer gruppen til
at forholde sig til
virkeligheden
Tilfører nye tanker
Udøver selvstændig
dømmekraft
Har mod til at sige sin
ligefremme mening
Fokuserer på
forretningsmæssigt
væsentlige
problemstillinger
Skærer igennem
komplekse
problemstillinger
Tilfører værdifuld
erfaring fra
forretningsverdenen
og generel viden til
bestyrelsens
diskussioner
Bidrager til CEO'ens
perspektiv på driften
af selskabet ved at
dele sin viden og
erfaring
Fremmøde
Tilgængelig, når der
er behov for det
Vågen og
opmærksom
Bidrager til
udvalgsarbejde
Samlet bidrag
Medlem
1
Evalueringsskema
Medlem
2
Medlem
3
Medlem
4
Medlem
5
Medlem
6
Medlem
7
122

Bilag Bilag 12 12 12 C
C
Forslag til ændringer af anbefalinger.
15. 15. december december 2009
2009
Væsentligste Væsentligste ændringer ændringer i i Anbefalingerne Anbefalingerne for for god god Selskabsledelse.
Selskabsledelse.
Selskabsledelse.
Udkast Udkast fra fra Komitéen Komitéen Komitéen for for god god Selskabsledelse Selskabsledelse Selskabsledelse og og og som som har har været været i
i
høring høring til til midt midt i i februar februar 2010. 2010. Forventes Forventes endeligt endeligt sammenskrevet sammenskrevet sammenskrevet og
og
udsendt udsendt udsendt ultimo ultimo ultimo april april 2010.
2010.
Kapitel Kapitel 1 1 1 Aktionærernes Aktionærernes rolle rolle og og samspil samspil samspil med med selskabets selskabets ledelse ledelse
ledelse
• Ny anbefaling om, at det centrale ledelsesorgan fremmer aktivt ejerskab, herunder aktionæ-rernes deltagelse i
generalforsamlingen. (1.3.1.)
• Ny anbefaling om, at det centrale ledelsesorgan beslutter, om generalforsamlingen skal afholdes ved fysisk
fremmøde eller som delvis eller fuldstændig elektronisk generalforsamling. (1.3.2.)
• Ny anbefaling om, at selskabet i årsregnskabsmeddelelsen offentliggør oplysninger om særlige beslutningsforslag,
der påtænkes optaget på dagsordenen for den næste ordinære generalforsamling. Tilsvarende gælder,
hvis selskabet offentliggør årsrapporten i stedet for en årsregnskabsmeddelelse. (1.3.3.)
• Ny anbefaling om, at samtlige medlemmer af det øverste ledelsesorgan og direktionen skal være til stede på
generalforsamlingen. (1.3.5.)
Kapitel Kapitel Kapitel 2 2 Interessenternes Interessenternes Interessenternes rolle rolle og og betydning betydning for for selskabet selskabet og
og
selskabets selskabets samfundsansvar
samfundsansvar
• Ny anbefaling om, at det centrale ledelsesorgan vedtager politikker for selskabets samfundsansvar. (2.1.3.)
Kapitel Kapitel 3 3 Åbenhed Åbenhed og og transparens
transparens
• Ny anbefaling om, at selskabet i ledelsesberetningen i årsrapporten og i efterfølgende delårsrapporter klart og
konsekvent beskriver selskabets/koncernens forventede udvikling, herunder særlige forudsætninger og usikre
faktorer, som er lagt til grund for beskrivelsen. (3.1.4.)
Kapitel Kapitel 4 4 Det Det Det øverste øverste ledelsesorgans ledelsesorgans ledelsesorgans opgaver opgaver opgaver og og ansvar
ansvar
• Ny anbefaling om, at det øverste ledelsesorgan sikrer, at de nødvendige kompetencer og finansielle ressourcer
er til stede, for at selskabet kan nå sine strategiske mål. (4.1.2).
• Ny anbefaling om, at det øverste ledelsesorgan mindst en gang årligt fastlægger sine væsentligste opgaver i
relation til den løbende vurdering af direktionens arbejde og den finansielle og ledelsesmæssige kontrol med
selskabet. (4.1.3.)
• Opstrammet anbefaling om, at det øverste ledelsesorgan fastlægger krav til direktionens rettidige, præcise og
tilstrækkelige rapportering til det øverste ledelsesorgan og til kommunikation i øvrigt mellem de to ledelsesorganer.
(4.3.1.)
• Ny anbefaling om, at formanden organiserer og leder møderne med henblik på at sikre effektiviteten i ledelsesorganets
arbejde og at skabe bedst mulige forudsætninger for medlemmernes arbejde enkeltvis og samlet. (4.4.3.)
• Formandens rolle ved deltagelse i den daglige ledelse (4.4.5.)
Kapitel Kapitel 5 5 Det Det øverste øverste ledelsesorgans ledelsesorgans sammensætning sammensætning og og organisering
organisering
• Opstrammet anbefaling om at det øverste ledelsesorgan årligt beskriver, hvilke kompetencer det skal råde over
for bedst muligt at kunne udføre sine opgaver, og at en sådan kompetencebeskrivelse offentliggøres. (5.1.1.)
123

• Opstrammede anbefalinger om sammensætning af det øverste ledelsesorgan. International erfaring indgår som
kriterium. Kandidaternes beskrivelse af øvrige poster skal også omfatte udvalgsposter. (5.1.2.-5.1.3.)
• Tydeliggørelse af kriterier for at opfylde krav om uafhængighed som generalforsamlingsvalgt ledelsesmedlem
(5.4.1.)
• Ny anbefaling om, at hvert enkelt medlem af det øverste ledelsesorgan vurderer, hvor meget tid det er nødvendigt
at bruge på det pågældende arbejde, således at vedkom mende ikke påtager sig flere hverv end at hvert
enkelt hverv kan udføres på en for selskabettilfredsstillende vis. (5.7.1.)
• Det hierarkiske forhold mellem ledelsesudvalg og det centrale ledelsesorgan er tydeliggjort.
• Det anbefales at nedsætte et egentligt revisionsudvalg samt et nomineringsudvalg, et vederlagsudvalg og eventuelt
et risikoudvalg i særlige tilfælde. (5.10.1.- 5.10.4.)
• Visse forhold vedr. udvalg, som hidtil er indgået i et bilag til anbefalingerne, er ændret til egentlige anbefalinger.(5.10.2.-
5.10.3.)
Kapitel Kapitel 6 6 Ledelsens Ledelsens Ledelsens vederlag
vederlag
vederlag
• Det er tydeliggjort, at vederlag kan bestå af såvel en fast som en variabel lønandel samt fokus på en langsigtet
værdiskabelse for selskabet.
• Vederlagspolitikken og ændringer heri bør godkendes på generalforsamlingen. (6.1.2.)
• Vederlagspolitikken indeholder en udtømmende beskrivelse af vederlagskomponenter. (6.1.3.)
• Ny anbefaling, der fastlægger krav til evt. variable komponenter indeholdt i vederlagspolitikken, der bl.a. sikrer
en passende og afbalanceret sammensætning mellem ledelsesaflønning, påregnelige risici og værdiskabelse for
aktionærerne på kort og langt sigt. (6.1.5.)
• Det præciseres, at ved aktiebaseret aflønning bør optionsordninger tidligst kunne udnyttes 3 år efter tildelingen.
(6.1.7.)
• Mulighed for selskabet for at kræve tilbagebetaling af en variabel andel i helt særlige tilfælde. (6.1.8.)
• Loft over værdien af fratrædelsesaftaler. (6.1.9.)
• Tydeliggørelse af sammenhængen mellem vederlagspolitikken og de konkrete vederlag (6.2.3.)
Nyt Nyt Nyt kapitel kapitel 7 7 om om om Regnskabsaflæggelse Regnskabsaflæggelse (Finansiel (Finansiel rapportering)
rapportering)
rapportering)
• Ny anbefaling om, at selskabet i årsrapporten bekræfter, at regnskabsaflæggelsen sker under forudsætning om
fortsat drift (going concern forudsætningen) med angivelse af de eventuelle særlige forudsætninger, der ligger til
grund herfor, samt i givet fald eventuelle usikkerheder der knytter sig hertil. (7.1.2.)
Kapitel Kapitel Kapitel 8 8 Risikonstyring Risikonstyring Risikonstyring og og intern intern kontrol kontrol
kontrol
• Opstrammet anbefaling om, at det centrale ledelsesorgan mindst en gang årligt identificerer de væsentligste
forretningsmæssige risici, der er forbundet med realiseringen af selskabets strategi og overordnede mål, samt
risici i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. (8.1.1.)
• Ny anbefaling om, at det øverste ledelsesorgan beslutter, hvorvidt der skal etableres en whiskybælter-ordning
med henblik på at give mulighed for en hensigtsmæssig og fortrolig rapportering af alvorlige forseelser eller
mistanke herom. (8.1.3.)
• Opstrammet anbefaling om, at selskabet i ledelsesberetningen oplyser om selskabets risikostyring vedrørende
forretningsmæssige risici. (8.2.1.)
Kapitel Kapitel Kapitel 9 9 Revision
Revision
• Ny anbefaling om, at det øverste ledelsesorgan sikrer en regelmæssig dialog og informationsudveksling mellem
revisor og det øverste ledelsesorgan. (9.1.1.)
• Opstrammet anbefaling om, at det øverste ledelsesorgan mindst en gang årligt på baggrund af en indstilling fra
revisionsudvalget beslutter, hvorvidt der skal etableres en intern revision, samt begrunder beslutningen i ledelsesberetningen
i årsrapporten. (9.2.1.)
124

Bilag Bilag Bilag 13
13
Erstatning og straf
ERSTATNING
1. Erstatningsansvar efter dansk rets almindelige erstatningsregler. Culpa-reglen. Det
betyder, at en skadevolder er ansvarlig for tab, der indtræder som følge af uforsvarlig
adfærd, som kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom.
En disposition er ikke uforsvarlig i erstatningsretlig forstand, alene fordi den viser sig at
føre til tab.
2. Særlig erstatningsansvarlig ved deltagelse i eller ved passivitet i beslutninger som ligger
udenfor selskabets forretningsorden og vedtægter.
STRAF
1. Straffeloven. Kapitel 29 om andre strafbare formuekrænkelser.
2. Selskabsloven. Kapitel 23 om straffebestemmelser m.m.
3. Årsregnskabsloven. Kapitel 10 om straffebestemmelser.
4. Arbejdsmiljøloven. Kapitel 15 om straf.
5. Bekendtgørelsen DNB. Kapitel 5 § 70 om straffebestemmelser.
6. Værdipapirhandelsloven. Kapitel 28 om straffebestemmelser.
7. Lov om finansiel virksomhed. Kapitel 24 om straffebestemmelser.
125

Bilag Bilag Bilag 14
14
AFSKEDIGELSES
KRITERIER
Lovlige
Objektive
Afskedigelsesgrunde som ikke er begrundet i arbejdstagerens forhold. Arbejdsgiveren har her
ubetinget bevisbyrden med udgangspunkt i driftsøkonomien.
1. Alder, hvis aftalt.
2. Anciennitet, hvis aftalt.
3. SIFU, sidst ind først ud, hvis aftalt.
4. Manglende kvalifikationer.
5. Manglende arbejde.
6. For høj løn i forhold til indsats.
7. Den samlede lønsum er en driftsøkonomisk belastning.
8. Ønske om at foruddiskontere en driftsøkonomisk belastning.
Subjektive
Afskedigelsesgrunde som er begrundet i arbejdstagerens forhold. Her kræves normalt en
skriftlig advarsel, med mindre misligholdelsen har været grov.
1. Samarbejdsvanskeligheder.
2. Manglende overholdelse af ordensforskrifter, disciplinære forseelser samt overtrædelse af
sikkerhedsmæssige forskrifter.
3. Manglende effektivitet.
4. Manglende præcision.
5. Overarbejdsvægring.
6. Deltagelse i overenskomststridige handlinger.
7. Provokerende optræden.
8. Uomgængelighed.
9. Illoyalitet og lydighedsnægtelse.
10. Spiritusmisbrug.
11. Uærlighed.
12. Hyppige eller langvarige fravær p.g.a. sygdom.
13. Belastende privatøkonomi.
14. Mindre velfungerende.
15. Manglende egnethed p.g.a. sygdom/svaghed.
Ulovlige
Betyder enten i strid med funktionærloven og derfor kan udløse urimelighedsgodtgørelse eller
i strid med ligebehandlingsloven, m.v. Kan efter OK medfører genansættelse.
1. Hvis afskedigelsesgrunden lige så godt kunne gælde for andre ansatte, som for den afskedigede.
2. Alder, sygdom, graviditet, køn, familiemæssige årsager, race, politisk overbevisning,
indkaldelse til militærtjeneste og religion.
3. På grund af foreningsforhold.
126

Bilag Bilag Bilag 15
15
Afskedigelsesgrunde
Tvingende årsager
1. Iværksættelse eller passitivitet ved kampskridt.
2. Overarbejdsnægtelse og temponedsættelse.
3. Angribe ledelsesretten. Loyalitetspligten.
4. Utilbørlig optræden. Trusler overfor ledelsen.
5. Grundløse eller fornærmelige beskyldninger overfor ledelsen.
6. Overtrædelse af ordensregler. Møde i arbejdstiden. Sygdom.
7. Arbejdsvægring. Dårligt arbejde.
8. Uærlighed.
9 Samarbejdsvanskeligheder.
10. Arbejdsmangel.
Bortvisning: ALKOHOL, TYVERI OG VOLD.
127

Bilag Bilag Bilag 16
16
ME’s rettigheder og pligter
RETTIGHEDER
1. Samme honorar.
2. Sproget fuldt forståelig.
3. Samme informationer.
4. Opsigelighed som tillidsrepræsentanten.
5. Kan forlange bestyrelsesmøde og punkt på dagsordenen.
6. Kan forlange revisor tilstede på bestyrelsesmødet.
PLIGTER
1. Informationspligt.
2. Tavshedspligt.
3. Være professionel. Være kvalificeret.
4. Kende vedtægter og forretningsorden.
5. Yde egne bidrag til selskabets strategi.
6. Mødepligt til bestyrelsesmøderne.
7. Ingen erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
8. Kendskab til branchen.
9. Opdatering af suppleant.
10. Vurderer direktionens kvalifikationer.
11. Sikrer direktionens format.
12. Underskrive regnskabet.
13. Efterse revisionsprotokollen på hvert bestyrelsesmøde.
14. Foreslå og deltage i debat om mål og strategi.
15. Tage stilling til om selskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt i forhold til
selskabets drift.
16. Kende udviklingen i Corporate Governance.
17. Deltage aktivt i selskabets risikostyring.
18. Foreslå og deltage aktivt i evaluering af bestyrelse og direktion.
128

Bilag Bilag Bilag 17
17
Tavshedspligten
Eksempler på tavshedspligter.
1. (SL § 132). Formålet er at beskytte selskabets interesser.
Afgørelse: ØLD sep. 98. T frifundet.
Kriterier: Handlingen skal opfylde væsentlighedskriteriet, sagligheds-kriteriet, proportionalitetsprincippet
og konkretiseringsprincippet. Se under kapitel 2 i ME bogen.
2. VPHL § 36. Formålet er at sikre kapitalmarkedet.
Asynkron information giver illikvid marked.
Afgørelse: HD maj 09. T frifundet.
Kriterier: Handlingen skal opfylde væsentlighedskriteriet, sagligheds-kriteriet, proportionalitetsprincippet
og konkretiseringsprincippet.
3. LOFV § 117. Formålet er at beskytte personfølsomme oplysninger.
Ingen kendte afgørelser.
Kriterier: Handlingen skal opfylde væsentlighedskriteriet, sagligheds-kriteriet, proportionalitetsprincippet
og konkretiseringsprincippet.
DOMSTOLENE
(TEORI)
FORMÅL: AT FORSVARE SELSKABETS INTERESSER
HJEMMEL: SL § 132 & LOFV § 117
SANKTION: BØDE
FORUDSAT: FORSÆTLIGHED OG ØKONOMISK TAB
ERSTATNINGSANSVARLIG
(PRAKSIS)
FORMÅL: AT FORSVARE FINANSMAKEDETS INTERESSER
HJEMMEL: VÆRDIPAPIRHANDELSLOVENS § 36
SANKTION: BØDE ELLER FÆNGSEL OP TIL 4 ÅR
FORUDSAT: FORSÆTLIGHED OG IKKE NØDVENDIGVIS ET ØKONOMISK TAB
ERSTATNINGSANSVARLIG HVIS ØK TAB
FAGLIG VOLDGIFT
(PRAKSIS)
HJEMMEL: OK TR-REGLER
EVT. TVINGENDE ÅRSAGER
SANKTION: BORTVISNING - AFSKEDIGELSE
FORUDSAT: FORSÆTLIGHED, ILLOYALITET
ELLER LYDIGHEDSNÆGTELSE
129

Bilag Bilag Bilag 18
18
Bekendtgørelsen om medarbejdernes
valg af bestyrelsesmedlemmer i
aktieselskaber og anpartsselskaber
KAP. 1 Medarbejderrepræsentation.
KAP. 2 Fælles bestemmelser for selskabs- og koncernrepræsentation.
KAP. 3 Selskabsrepræsentation.
KAP. 4 Koncernrepræsentation.
KAP. 5 Særlige bestemmelser for både selskabs- og koncernrepræsentanter.
KAP. 6 Ikrafttrædelsesbestemmelser.
130

Bilag Bilag 19 19 19 A
A
Valgproceduren - Tidsfrister
131

Bilag Bilag Bilag 19 19 19 B
B
HVORDAN KOMMER JEG I GANG ?
JA/NEJ afstemning
1. Gå til TillidsRepræsentanten (TR).
2. TR skal nu overveje : om sagen skal fremmes gennem
a. Samarbejdsudvalget.
b. Klubben, Kredsen eller Personaleforeningen.
c. 1/10 af kollegaerne.
d. Evt. i samarbejde med andre TR.
3. Spørgsmålet er først om der har været gennemsnitligt mindst 35 ansatte i selskabet i de sidste 3 år ?
Er du i tvivl, så spørg selskabets bestyrelse. Men vent ikke for længe på svaret.
4. Fordi du altid kan anmode om en JA/NEJ afstemning, hvis du mener, at der har været ca. 35
ansatte i selskabet de sidste 3 år.
5. Hvis a, b eller c under nr. 2 siger ok til en JA/NEJ afstemning, skal krav om en sådan afstemning
sendes skriftligt til selskabets bestyrelse. Se bilag 2 på næste side.
VALGUDVALGET
6. På sit første møde efter modtagelsen af kravet om JA/NEJ afstemning - dog senest 6 uger efter
anmodningens modtagelse - skal bestyrelsen drage omsorg for, at der nedsættes et valgudvalg.
7. Flertallet af valgudvalgets medlemmer skal bestå af repræsentanter for medarbejderne, og mindst ét
af medlemmerne skal være medlem af selskabets bestyrelse eller direktionen.
8. Hvordan vælges valgudvalgets medlemmer ?
a. Hvis der er SU, så af A og B medlemmerne.
b. Hvis ikke der er SU, så skal tillidsrepræsentanterne være
repræsenteret. Udvalget vælges af bestyrelsen.
c. Ellers vælger selskabets bestyrelse blandt medarbejderne.
d. Dog ikke opstillede kandidater.
e. Valgudvalget søger selv for at få valgt nye medlemmer efter ovenstå
ende, hvis medlemmer af valgudvalget fratræder.
9. Det påhviler valgudvalget inden 4 uger efter sin nedsættelse at afholde JA/NEJ afstemningen.
Afstemningen sker skriftligt og hemmeligt. For at forslaget, om hvorvidt der skal være medarbejder-valgte
i selskabets bestyrelse eller ej, er vedtaget, skal mindst 50 % af de stemmeberettigede
have stemt ja.
VALGET
10. Valgudvalget drager omsorg for, at valget til selskabets bestyrelse afholdes snarest muligt, dog
senest 6 måneder efter at beslutningen om selskabsrepræsentation (JA/NEJ afstemningen) er
vedtaget.
11. Valgudvalget fastsætter efter forhandling med selskabets bestyrelse datoen for valget.
132

HVEM KAN STEMME ?
12. Stemmeret til JA/NEJ afstemningen har enhver som er over 15 år, og som er ansat i selskabet på
tidspunktet for afstemningens afholdelse.
13. Stemmeret til selve valget af medarbejdervalgte har enhver medarbejder som er over 15 år, og som
er ansat i selskabet på tidspunktet for afstemningens afholdelse og som også var ansat på tidspunktet
for valglistens offentliggørelse.
HVEM KAN VÆLGES ?
14. Valgbar er enhver medarbejder, som er myndig, og som gennem de sidste 12 måneder før valget
har været ansat i selskabet.
HVOR MANGE SKAL VÆLGES ?
15. Der skal opstilles og vælges det antal som bekendtgørelsen giver mulighed for.
Efter § 8 i bekendtgørelsen, (DNB §§ 23 og 41) kan der vælges halvdelen af det antal som de
aktionærvalgte udgør, og et tilsvarende antal suppleanter. Udgør de aktionærvalgte et ulige antal,
forhøjes de medarbejdervalgtes antal til det nærmeste hele tal.
BILAG
1. § 2. Et selskab anses for i de sidste 3 år at have beskæftiget gennemsnitligt mindst 35 medarbejdere,
når det for de sidste 12 kvartaler til Arbejdsmarkedets Tillægspension har indbetalt et beløb
svarende til 105 gange 45 halve ugebidrag efter fradrag af ugebidrag for personer, der enten er
registrerede direktører eller som permanent har arbejdssted uden for dansk højhedsområde.
Valgproceduren kan ikke iværksættes før 3-årsperioden er udløbet.
2. Til bestyrelsen for
A/S-selskabet X.
Dato
I henhold til selskabslovens § 140 og bekendtgørelsen nr. xxx af x. marts 2010, anmoder undertegnede
om, at der blandt selskabets medarbejdere afholdes afstemning om, hvorvidt der skal vælges
selskabsrepræsentanter og suppleanter til selskabets bestyrelse.
Vi foreslår, at følgende to medarbejdere indtræder som medlemmer af det valgudvalg, der skal
nedsættes i forbindelse med valgets afholdelse :
(navn, stilling, adresse og telefonnummer på de foreslåede medarbejdere).
Med venlig hilsen,
133

Bilag Bilag 19 19 19 C
C
Selskabsrepræsentation
- valgudvalgets opgaver
at sørge for at vælge formand og udpegelse af et nyt
medlem af valgudvalget ved udtræden, jf. (DNB § 24 stk.
5)
at udarbejde referater over alle forhold af betydning,
herunder indhold af alle bekendtgørelser, beslutninger,
afstemningsresultater og valgresultater, jf. (DNB § 26 stk.
2).
at afholde ja/nej afstemning, herunder sørge for, at afstemningen
gennemføres således, at alle stemmeberettigede
får rimelig adgang til at deltage i afstemningen, om
nødvendigt ved afgivelse af brevstemme, jf. (DNB § 27 stk
2).
at meddele bestyrelsen og medarbejderne ja/nej afstemningens
resultat, jf. (DNB § 28 stk. 4).
at fastsætte og bekendtgøre datoen for valget af selskabsrepræsentanter
og suppleanter efter forhandling med
bestyrelsen, herunder sørge for at alle medarbejdere får
rimelig adgang til at gøre sig bekendt med valgdatoen.
Valgudvalget skal endvidere samtidig med bekendtgørelsen
om valgdatoen udarbejde en liste over medarbejdere,
der på tidspunktet for bekendtgørelsen har valgret. Listen
der skal gøres tilgængelig for medarbejderne, jf.
(DNB § 32).
at anmode medarbejderne i selskabet om at stille forslag
til kandidater senest 4 uger før valget, jf.(DNB § 32 stk. 3).
at undersøge om de foreslåede kandidater er valgbare og
om de er villige til at modtage valg, samt udarbejde de
fornødne lister over kandidater til selskabsrepræsentant
henholdsvis suppleant, jf.(DNB § 34).
at udsætte valget af selskabsrepræsentanter, hvis der ved
udløbet af fristen for opstilling af kandidater ikke er
opstillet det fornødne antal, jf.(DNB § 30 stk. 3).
at lade fremstille stemmesedler, jf.(DNB § 35).
at nedsætte eventuelle særlige valgkomiteer, jf.(DNB § 31
stk. 1).
at afholde valg af selskabsrepræsentanter og suppleanter,
herunder sørge for, at valget gennemføres således, at
alle, der har valgret får rimelig adgang til at deltage i
valget, om nødvendigt ved afgivelse af brevstemme, jf.
(DNB § 30).
at foretage lodtrækning i tilfælde af stemmelighed mellem
to eller flere kandidater, jf.(DNB § 37 stk. 2).
at meddele resultatet af valget til bestyrelsen og de valgte
medarbejdere samt bekendtgøre resultatet for medarbejderne,
jf.(DNB § 26).
at forestå en eventuel afstemning om selskabsrepræsentationens
ophør, jf. (DNB § 16).
at afholde eventuelt suppleringsvalg, alternativt et muligt
nyvalg hvis 1/10 af selskabets medarbejdere forlanger
det, og afholde afstemning om afsættelse af en selskabsrepræsentant,
jf. (DNB § 19 stk. 4).
at indhente bestyrelsens forhåndsgodkendelse før afholdelse
af usædvanlige eller store omkostninger, jf.(DNB §
62 stk. 2).
at afgøre en række tvivlstilfælde (om stemmeret, jf. (DNB
§ 5), om valgret og valgbarhed, jf.(DNB § 7), samt om
stemmesedlers ugyldighed, jf.(DNB § 36 stk. 4).
Koncernrepræsentation -
koncernvalgudvalgets opgaver
at foranledige at et koncernselskabets medarbejdere, der
ikke har valgt selskabsrepræsentanter, blandt sig vælger
2 medlemmer til valgmandskollegiet og suppleanter for
disse, jf. (DNB § 42 stk. 3).
at sørge for at vælge formand og udpegelse af et nyt
medlem af koncernvalgudvalget ved udtræden, jf. (DNB
§ 43 stk. 5).
at udarbejde referater over alle forhold af betydning,
herunder indhold af alle bekendtgørelser, beslutninger,
afstemningsresultater og valgresultater, jf. (DNB § 45 stk.
1).
at afholde ja/nej afstemning, herunder at sørge for, at
afstemningen gennemføres således, at alle stemmeberettigede
får rimelig adgang til at deltage i afstemningen, om
nødvendigt ved afgivelse af brevstemme, jf. (DNB § 46).
at meddele moderselskabets bestyrelse og koncernens
medarbejderne ja/nej afstemningens resultat, jf. (DNB §
47 stk. 4).
at fastsætte og bekendtgøre datoen for valget af koncernrepræsentanter
efter forhandling med moderselskabets
bestyrelse, herunder sørge for at valgmandskollegiets
medlemmer bliver bekendt med valgdatoen, og at koncernens
medarbejdere får rimelig adgang til at gøre sig
bekendt medvalgdatoen, jf.(DNB § 51 stk. 1 og 2).
at anmode medarbejderne i koncernselskaberne om at
stille forslag til kandidater senest 4 uger før valget, jf.
(DNB § 51 stk. 3).
at undersøge om de foreslåede kandidater er valgbare og
om de er villige til at modtage valg, samt udarbejde de
fornødne lister over kandidater til koncernrepræsentant
samt suppleanter herfor, jf.(DNB § 53 stk. 1).
FORTSÆTTES NÆSTE SIDE
134

at udsætte valget af koncernrepræsentanter og suppleanter
herfor, hvis der ved udløbet af fristen for opstilling af
kandidater ikke er opstillet det fornødne antal, jf. (DNB
§ 49 stk. 3).
at lade fremstille stemmesedler, jf. (DNB § 54 stk. 1).
at foranledige:
(a) at der nedsættes et valgmandskollegium, jf. (DNB § 50
stk. 1), snarest muligt efter at beslutningen om koncernrepræsentation
er vedtaget, dog senest 6 uger efter bekendtgørelsen
af valgdatoen,
(b) at medlemmerne af valgmandskollegiet får rimelig
adgang til at deltage i valget, herunder om nødvendigt
ved afgivelse af brevstemme, og
(c) at valget afholdes snarest muligt, dog senest 6 måneder
efter beslutning om koncernrepræsentation er vedtaget,
jf. (DNB § 50).
at foretage lodtrækning i tilfælde af stemmelighed mellem
to eller flere kandidater, jf.(DNB § 56 stk. 2).
at meddele resultatet af valget til moderselskabets bestyrelse,
de valgte medarbejdere samt bekendtgøre resultatet
for koncernens medarbejderne, jf.(DNB § 26 stk. 1).
at forestå en eventuel afstemning om koncernrepræsentationens
ophør, jf.(DNB § 16).
at afholde eventuelt suppleringsvalg, alternativt et muligt
nyvalg hvis 1/10 af datterselskabernes medarbejdere
forlanger det, og afholde afstemning om afsættelse af en
koncernrepræsentant, jf.(DNB § 19 stk. 4).
at indhente bestyrelsens forhåndsgodkendelse før afholdelse
af usædvanlige eller store omkostninger, jf. (DNB
§ 62 stk. 2).
at afgøre en række tvivlstilfælde:
om stemmeret, jf. (DNB § 5), om valgret og valgbarhed, jf.
(DNB § 7), samt om stemmesedlers ugyldighed, jf. (DNB
§ 55 stk. 5).
135

Bilag Bilag Bilag 20
20
Virksomhedsoverdragelsesloven
§ 1. Loven finder anvendelse ved overdragelse af en
virksomhed eller en del heraf, der ligger inden for det
område, hvor traktaten om oprettelse af Det europæiske
økonomiske Fællesskab finder anvendelse.
Stk. 2. Denne lov finder anvendelse på offentlige og
private virksomheder, der udøver en økonomisk aktivitet,
uanset om de virker med gevinst for øje. En administrativ
eller ved lov foretaget omorganisering af offentlige
administrative myndigheder eller en overførsel af administrative
funktioner mellem offentlige administrative
myndigheder er ikke en overførsel i denne lovs forstand.
Stk. 3. Denne lov finder anvendelse ved et konkursbos
videresalg af en virksomhed eller en del heraf til en
erhverver.
Stk. 4. Loven finder ikke anvendelse på søgående
skibe.
§ 2. Overdrages en virksomhed eller en del heraf, indtræder
erhververen umiddelbart i de rettigheder og forpligtelser,
der bestod på overtagelsestidspunktet i henhold
til 1) kollektiv overenskomst og aftale, 2) bestemmelser
om løn- og arbejdsforhold, der er fastsat eller
godkendt af offentlig myndighed og 3) individuel aftale
om løn- og arbejdsforhold.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder kun anvendelse
på aftaler om lærlingeforhold, uddannelsesaftaler
for elever i de erhvervsfaglige grunduddannelser m.v.,
såfremt virksomheden efter overdragelsen godkendes
som lære sted eller praktiksted m.v.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse
på lønmodtageres ret til ydelser i forbindelse med
alderdom og invaliditet eller ydelser til efterladte i henhold
til pensionsordninger.
§ 3. Afskedigelse på grund af overdragelse af en virksomhed
eller en del heraf anses ikke for rimeligt begrundet
i virksomhedens forhold, medmindre afskedigelsen
skyldes økonomiske, tekniske eller organisatoriske årsager,
der medfører beskæftigelsesmæssige ændringer.
Stk. 2. Ophæves arbejdsaftalen af en lønmodtager,
fordi overdragelsen medfører væsentlig ændring af arbejdsvilkårerne
til skade for lønmodtageren, sidestilles
ophævelsen med en afskedigelse i retsforholdet mellem
lønmodtageren og arbejdsgiveren.
§ 4. Repræsentanter for de lønmodtagere, der berøres af
overdragelse af en virksomhed eller en del heraf, bevarer
efter overdragelsen deres hidtidige retsstilling og funktion,
jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Medfører overdragelsen, at grundlaget for
lønmodtagerrepræsentationen ophører, er lønmodtagerrepræsentanten
fortsat omfattet af de regler om beskyttelse
af lønmodtagerrepræsentanter, der gælder på det
pågældende område. Beskyttelsen gælder dog kun i en
periode, der regnet fra funktionens ophør svarer til det
overenskomst- eller aftalemæssigt fastsatte varsel for
opsigelse af lønmodtagerrepræsentanter.
§ 4 a. En erhverver skal inden 5 uger efter det tidspunkt,
hvor denne vidste eller burde vide, at de ansatte eller en
del af de ansatte på den virksomhed, der overdrages, har
været omfattet af en kollektiv overenskomst, dog tidligst
3 uger efter overtagelsen, underrette det pågældende
fagforbund, såfremt denne ikke ønsker at tiltræde overenskomsten.
I modsat fald anses erhververen for at have
tiltrådt overenskomsten.
Stk. 2. Hvis erhververen ikke tiltræder overenskomsten,
skal spørgsmål om overtrædelse af de berørte
lønmodtageres rettigheder og pligter i henhold til en
kollektiv overenskomst, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, afgøres ved
fagretlig behandling og endeligt ved Arbejdsretten, såfremt
en af parterne begærer det. I så fald er erhververen
stillet, som om denne havde tiltrådt den kollektive overenskomst.
Stk. 3. Hvis erhververen ikke tiltræder overenskomsten,
og hvis denne i forvejen er omfattet af en
overenskomst med et andet fagforbund om det pågældende
arbejde, har de berørte lønmodtagere ret til gennem
deres forbund at kræve forhandling med virksomhedens
ledelse om løn- og ansættelsesvilkår.
§ 5. Den, der overdrager en virksomhed eller en del
deraf, skal i rimelig tid inden overtagelsen underrette
lønmodtagernes repræsentanter eller, såfremt sådanne
ikke er valgt eller udpeget, de berørte lønmodtagere om
1) datoen eller den foreslåede dato for overdragelsen,
2) årsagen til overdragelsen,
3) overdragelsens juridiske, økonomiske og sociale følger
for lønmodtagerne og
4) eventuelle foranstaltninger for lønmodtagerne.
Stk. 2. Er erhververen i forvejen virksomhedsinde
haver, gælder bestemmelsen i stk. 1 tilsvarende for
erhver veren i forhold til de på dennes virksomhed
berørte lønmodtagere. Underretningen skal dog senest
ske, inden lønmodtagernes ansættelsesforhold og arbejdsvilkår
berøres direkte af overdragelsen.
§ 6. Den, der overdrager en virksomhed eller en del
deraf, og som i forbindelse med overdragelsen overvejer
at iværksætte foranstaltninger for lønmodtagerne, skal i
rimelig tid inden overtagelsen indlede forhandlinger
med lønmodtagernes repræsentanter eller, såfremt sådanne
ikke er valgt eller udpeget, de berørte lønmodtagere
med henblik på at nå frem til en aftale.
Stk. 2. Er erhververen i forvejen virksomhedsinde
haver, gælder bestemmelsen i stk. 1 tilsvarende for
erhver veren i forhold til de på dennes virksomhed
berørte lønmodtagere.
§ 7. Overtrædelse af § 4 a, stk. 3, og §§ 5 og 6 straffes
med bøde.
Stk. 2. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab,
anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan bødeansvar
pålægges selskabet som sådant.
136

Bilag Bilag Bilag 21
21
Fusion
VIRKSOMHEDSOVERDRAGELSESLOVEN
§ 3 - afskedigelse p.g.a. fusion
§ 5 ledelsen skal underrette tillidsmanden om vilkår
§ 6 orientering af tillidsmanden i rimelig tid inden overdragelse
§ 7 overtrædelse straffes med bøde
SELSKABSLOVEN (SL §§ 236 - 253)
§ 237 bestyrelserne underskriver fusionsplanen
§ 238 bestyrelsen udarbejder en redegørelse for fusionsplanen
§ 244 fusionen anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
Fission
(spaltning)
SELSKABSLOVEN (SL §§ 254 - 270)
§ 254 generalforsamlingen kan beslutte en spaltning af selskabet
aktiver og gæld overdrages som helhed eller delvis
de oprindelige ejere hæfter solidarisk
SELSKABSLOVEN 2010
Kapitel 15 Fusion og spaltning §§ 236 - 270.
Kapitel 16 Fusion og spaltning grænseoverskridende §§ 271 - 318.
137

Bilag Bilag 22 22 22 A
A
Fonde
ERHVERVSDRIVENDE
§ 5 Skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
§ 7 Skal have vedtægter
§ 9 Grundkapitalen skal være mindst 300.000 kr.
§ 19 Vederlag til bestyrelsesmedlemmer må ikke overstige, hvad der anses for sædvanligt
efter hvervets art og arbejdets omfang.
§ 22 ME vælges efter samme regler som i A/S-loven
§ 53 Vedtægtsændringer skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen inden for 30 dage.
Årsregnskabet skal indsendes inden 6 måneder efter regnskabsårets udgang.
IKKE ERHVERVSDRIVENDE
§ 1 Gælder ikke ERHVERVSDRIVENDE FONDE.
§ 6 Der skal oprettes en vedtægt (fundats).
§ 8 Skal ved oprettelsen have aktiver på mindst 250.000 kr.
§ 18 Vederlag til bestyrelsesmedlemmer må ikke overstige, hvad der anses for sædvanligt
efter hvervets art og arbejdets omfang.
FORENINGER
§ 48 Foreninger skal senest 3 mdr. efter oprettelse indsende sine vedtægter til skattemyndighederne
i den kommune hvor foreningen har sit hjemsted.
§ 48a Foreninger skal indsende vedtægter når aktiverne bliver på mere end 250.000 kr.
INVESTERINGSFONDE
Hedgefond er investeringsfond som hegner (hedge, sikrer) sine investeringer ved risikodækning.
Kapitalfond er investeringsfond med det formål at købe selskaber med stor egenkapital for at
få kapitalen forrentet (ud at arbejde) og den tilhørende virksomhed rationaliseret.
Venturefond er investeringsfond med det formål at investere i nye eller skrantende selskaber,
for at sælge dem igen efter 5 - 7 år.
138

Bilag Bilag Bilag 22 22 22 B
B
SE-Selskab
Societas Europæa
1. Forordning 2157/2001 om Statut for Det
Europæiske Selskab. Lov nr. 363 af 19.05.04.
2. Direktiv 01/86/EF om arbejdstagernes
medvirken.
Lov nr. 281 af 26.04.04. Gælder for både SE,
datterselskab og filial.
Indeholde ikke regler om medindflydelse,
men regler om hvordan forhandlinger mellem
ledelse og medarbejdere skal foregå.
SE-Selskabet kan ikke registreres før regler
om medvirken er afklaret.
3. Et tilbud med visse fordele.
a. Grænseoverskridende fusion.
b. Grænseoverskridende flytning.
c. Skattemæssigt hjemsted hvor ledelsen
har sæde uanset hvor SE er reg.
4. Det Særlige Forhandlingsorgan
repræsenterer medarbejderne i de deltagende
selskaber.
Her sidder 1 for hver påbegyndt 10 %.
Vælges blandt SU’s medlemmer. Ellers af
TR.
Skal aftale skriftlig om
repræsentationsudvalget.
Forhandlingerne skal afsluttes indenfor 6.
mdr.
5. Indholdet af aftalen:
§ 17.
1) Aftalens anvendelsesområde.
2) Sammensætningen af samt antallet af medlemmer og
fordelingen af pladser i det repræsentationsorgan, der skal
være i dialog med SE-selskabets kompetente organ som led i
informationen og høringen af medarbejderne i dette og
berørte datterselskaber og bedrifter.
3) Repræsentationsorganets beføjelser samt proceduren for
information og høring af organet.
4) Hyppigheden af repræsentationsorganets møder.
5) De finansielle og materielle midler, som stilles til rådighed
for repræsentationsorganet.
6) De nærmere regler for gennemførelse af informations- og
høringsprocedurer, hvis parterne under forhandlingerne
beslutter at indføre sådanne i stedet for at nedsætte et
repræsentationsorgan.
7) Indholdet af ordninger om medbestemmelse, hvis parterne
under forhandlingerne beslutter at indføre sådanne, herunder
a) det antal medlemmer i SE-selskabets tilsyns- eller
administrationsorgan, som medarbejderne har ret til at vælge,
udpege, anbefale eller modsætte sig,
b) de nærmere regler for, hvorledes medarbejderne
kan vælge, udpege, anbefale eller modsætte sig udpegning af
disse medlemmer, samt
c) disse medlemmers rettigheder.
8) Aftalens ikrafttrædelsesdato, varighed, tilfælde, hvor
aftalen bør genforhandles, og genforhandlingsproceduren.
6. Repræsentationsorganet har kun
kompetence
m.h.t. information og høring om SE-Selskabet
der er beliggende i et andet land.
139

Bilag Bilag 22 22 C
C
Medarbejderregler fremstår som et samspil mellem CBM
direktivet og SE-medarbejderdirektivet.
Grænseoverskridende
fusioner
1. Fusionen medføre vedtægtsmæssig
hjemsted for selskabet uden for
Danmark.
° Selskabets afdeling i DK registreres som filial, men får ikke
ME.
° Filialen kan evt. få medarbejderrepræsentation efter EWC/
SE reglerne.
2. Fusionen medføre vedtægtsmæssig
hjemsted i Danmark.
° Udgangspunktet er ME efter SL § 140 med bekendtgørelse,
jf. (SL §§ 140 og 311). Hvilket f.eks. medføre at 1000-vis af
ansatte i danske selskaber uden for Danmark ikke kan blive
repræsenteret i det danske AS med 35 ansatte som reglerne
er nu, med mindre
Til SL §§ 140 og 311 er der 3 undtagelser.
1. Hvis brug af stk. 1 medføre, at der ikke vil blive
mindst samme niveau for medbestemmelse som det der
gælder for de udenlandske fusionerede selskabers ansatte.
F.eks. et tysk selskab med 50 % ME i bestyrelsen eller en
EWC/SE ordning med medarbejderråd med udelukkende
ansatte uden ledelsesbeføjelser. Organerne bestyrelse,
direktion, udvalg og underudvalg og komiteer er ikke
rangordnet.
50 % repræsentation i et underudvalg til bestyrelsen er
således større end 1/3 del repræsentation i bestyrelsen.
2. Hvis de danske regler om ME ikke giver adgang for
udenlandske lønmodtagere i de øvrige medlemsstater
værende selskaber de samme rettigheder som de her i landet
boende. Og det gør de danske regler ikke.
3. Hvis mindst et af de udenlandske selskaber som
deltager i fusionen har gennemsnitlig 500 medarbejdere og i
forvejen har en medbestemmelsesordning.
Når der foreligger en af de nævnte undtagelser, fraviges
udgangspunktet i (SL § 311), og i stedet anvendes en
modificeret SE-forhandlingsprocedure for at få fastlagt,
hvilken form for medbestemmelse der skal gælde i det
fortsættende selskab.
A. Hvis forhandlingsproceduren anvendes.
a. Forhandlingsorganet kan afbryde forhandling.
Hvis der forud for fusionen var en medbestemmelsesordning
i et eller flere af de deltagende selskaber , kan ledelsen uden
forudgående forhandling beslutte at anvende de bedste af de
eksisterende ordninger, jf. (SL § 313). Det forudsættes at
ledelsen har truffet sin beslutning inden forhandlingsorganet
er nedsat.
b. Der indgås en aftale.
Så hurtigt som muligt efter offentliggørelsen af en plan om
grænseoverskridende fusion skal der nedsættes et
forhandlingsorgan med det formål at gennemføre en
forhandlingsprocedure. Forhandlingsproceduren starter
senest 10 uger efter organet er nedsat.
Forhandlingsperioden er 6 mdr., men kan aftales fortsat i
yderligere 6 mdr.
Hvis aftalen er i strid med vedtægterne, er det aftalen som
gælder. Der kan også indgås aftale om ingen
medbestemmelse, når blot det sker med de nødvendige 2/3
dels flertal.
c. Forhandlingerne ender resultatløs.
I så fald vil fusionen ikke kunne registreres, medmindre
selskabet acceptere de danske nuværende regler.
Eller selskabet vil være tvunget til at anvende den ordning
som har været den eneste ordning blandt de fusionerede
selskaber. Har der været flere forskellige ordninger blandt de
fusionerede selskaber, anvendes bedste form, største andel.
Hvad det er, afgøres af forhandlingsorganet. I DK kan vi dog
ikke få mere end 1/3 af pladserne i bestyrelsen, jf. (SL §
313).
B. Forhandlingsprocedure afskæres.
a. Forhandlingsorganet beslutter ikke at ville forhandle.
b. Forhandlingsorganet beslutter at standse forhandlingerne.
I begge tilfælde faldes tilbage på (SL §§ 140 og 311). En
sådan beslutning i forhandlingsorganet kræver 2/3 del af
organets medlemmer og disse skal repræsentere mindst 2/3
del af medarbejderne, jf. (SL § 315).
C. Bedste form, største andel.
Denne formel udtrykker mest muligt medbestemmelse.
a. Bedste form, f.eks. vetoret, indstillingsret eller valgret.
b. En repræsentant, 1/3 del eller ½ delen af pladserne.
140

Bilag Bilag 22 22 D
D
ME ordninger i EU-27
I h.t. lov/
D - M
Kriterier Antal ME i
bestyrelsen
Hvem
nominerer
Vælger eller
udnævner
Hvem kan
vælges
Austria ja-D S > 300 A 1/3
kandidater
SU SU SU medlem
Belgium nej-M
Bulgaria nej-M+D
Cyprus nej-M
Czech rep. ja-D S > 50 A 1/3 FF/SU valg A og FF
Denmark ja-D S > = 35 A 1/3, dog mindst 2 ingen legal
procedure
valg kun A
Estonia nej-D
Finland ja-M+D S > 150 A , max 4 SU valg eller
efter aftale
kun A
France ja-M+D 2 uden stemmeret SU SU kun A
Germany ja-D S 500-2000 1/3
SU (A kan valg
kun A
A
hvis 10%)
1/2
A max 20% valg
A og FF
S > 2000 A
FF 2/3
Greece ja-M stats S 2 eller 3 A (loven)
FF (faktisk)
valg kun A
Hungary ja-M+D S > 200 A 1/3 SU SU kun A
Ireland ja-M
Italy nej-M+D
Latvia nej-D
Lithuania nej-M+D
Luxembourg ja-M S > 1000 1/3 rep. for A rep. for A kun A
Malta ja-M
Netherlands ja-D S > 100 og max 1/3 SU S general- ikke A
EK > 16 mio
forsamling
Poland ja-D
Portugal ja-M
Romania ja-M alle stats
ejede +
private med
FF rep.
ME ordninger i EU-27
min 1 uden
stemmeret
FF FF alle
Slovak rep. ja-D S > 50 1/3 A og FF valg kun A
Slovenia ja-M+D alle D 1/3 –
SU
SU
alle
S > 500 A + 1 dir. dir. efter SU dir. efter SU
men udp af men udp af
aktionærerne aktionærerne
Spain ja-M stats ejede
og
sparekasser
2
Sweden ja-D S > 25 A < 1000 A 2
> 1000 A 3
FF FF A
UK nej-M
S = selskaber M = monolitisk ledelse, direktion og bestyrelse er samme gruppe
SU = samarbejdsudvalg D = dualistisk ledelse, under bestyrelsen skal der være en direktion
A = ansatte M+D = valgfrihed for selskabet
FF = fagforening
EK = egenkapital
Skemaet er hentet fra www.worker-participation.eu/ og udarbejdet af Norbert Kluge og Michael Stollt, European
Trade Union Institute maj 2007. Indholdet er reduceret med oplysninger om statslige selskaber. 141

Bilag Bilag 22 22 22 E
E
Retningslinjer for
danske
kapitalfonde
Hvem er omfattet af retningslinjerne
Kapitalfonde:
Kapitalfondsmedlemmer af DVCA med
kapitaltilsagn på mindst 500 mio. kr.
Investerer direkte i virksomheder
Væsentligste aktiviteter i Danmark
Virksomheder ejet af kapitalfonde:
Danske virksomheder kontrolleret af en eller flere
danske eller udenlandske fonde
Minimumstørrelse som dansk ”klasse C-stor”
virksomhed efter årsregnskabsloven
- omsætning mindst 238 mio. kr.
- balancesum mindst 119 mio. kr.
- mindst 250 ansatte
Retningslinjerne omfatter dermed også virksomheder
ejet af udenlandske fonde
Retningslinjerne omfatter mere end
80% af alle kapitalfondsejede
virksomheder og 90% af omsætningen
(små virksomheder ej omfattet)
Oversigt over fonde som er omfattet
af retningslinjerne
Fuldt omfattet af retningslinjerne
Axcel, Capidea, Dania Capital, Dansk
Kapitalanlæg, LD Equity, Polaris Private Equity
Ikke pt. omfattet af retningslinjerne
C.W. Obel, Deltaq, Erhvervsinvest Nord,
Executive Capital, Industri Udvikling, Jysk Fynsk
Kapital, SR Private Brands
Delvist omfattet af retningslinjerne
3i, Altor, CapMan, CVC Capital Partners, EQT,
Industri Kapital, Nordic Capital, Nordic Growth,
Nordic Telephone Company (Apax, KKR, Permira,
Blackstone, Providence)
Retningslinjer på
virksomhedsniveau
Yderligere krav til
regnskabsrapportering (årsrapporten)
Fokus på indhold frem for formalia
Strategi
Hvordan er året gået i forhold til den udmeldte strategi, og
hvordan forventer vi, at det kommer til at gå det kommende
år
Ledelses- og kapitalstruktur (corporate
governance)
Med udgangspunkt i Nørby-udvalgets anbefalinger til
børsnoterede virksomheder er der foretaget tilpasninger til, at
virksomheden er kapitalfondsejet
Risici
Fokus på finansielle risici der knytter sig til den valgte
kapitalstruktur
Medarbejderforhold
I samarbejde med LO er der indarbejdet krav om
beskrivelse af udviklingen i væsentlige forhold af betydning
for medarbejderne, herunder redegørelse for
medarbejderomsætning mv.
Indrapportering til DVCA om en række
væsentlige økonomiske data
Særlige krav til virksomheder der
afnoteres fra fondsbørsen
Retningslinjer på kapitalfondsniveau
Minimumskrav til oplysninger på
fondens hjemmeside
Regnskaber, investorer, investeringskriterier, incentiveprogrammer,
CSR-politik, udvikling i porteføljeselskaber,
afhændede investeringer, kontaktpersoner
mv.
Indrapportering af data til DVCA
Køb og salg af virksomheder mv.
Minimumskrav til rapportering til
investorer
Så få begrænsninger som muligt vedr.
investorernes oplysningsret
Krav til kommunikation for
kapitalfondsejede virksomheder
Kommunikation i forbindelse med kapitalfondes
køb, udvikling og salg af virksomheder
- udviklingsplan for virksomheden
- møder med tillidsrepræsentanter/lønmodtagerrepræsentanter
Retningslinjer for kapitalfondes relationer
til industrielt netværk
142

Bilag Bilag Bilag 23
23
Indsendelsesfrister for kopi af det
reviderede årsregnskab
Regnskabsklasse D.
Børsnoterede og statslige. ÅRL § 138.
Uden ugrundet ophold og efter godkendelse på en generalforsamling.
Inden 4 mdr. efter regnskabsårets udgang.
Regnskabsklasse B og C.
Unoterede. ÅRL § 138.
Uden ugrundet ophold og efter godkendelse på generalforsamlingen.
Inden 5 mdr. efter regnskabsårets udgang.
Afgifter. ÅRL § 151.
Er årsrapporten ikke modtaget rettidigt, sendes et påkrav med frist på 8 dage. Herefter
betaler det enkelte bestyrelsesmedlem 500,- kr. for den første påbegyndte måned.
Herefter 2000,- kr. for den anden påbegyndte måned, og endelig 3000,- kr. for 3.
påbegyndte måned. Dog i alt ikke mere end 3000,- kr.
Tvangsbøder. ÅRL § 162.
Daglige eller ugentlige.
Typisk 1000 kr. pr. uge.
143

Bilag Bilag Bilag 24
24
Strategisk ledelsesmodel
144

Bilag Bilag Bilag 25
25
Strategisk ledelse
Bestyrelsen er selskabets vigtigste organ bl.a. i forholdet til produktionsapparatets/virksomhedens
langsigtede overlevelse. Værktøjet herfor er strategisk ledelse. Det er direktionen som lader
udarbejde forskellige strategiske modeller, men det er bestyrelsen som vælger den strategiske vej.
Der findes mange måder at arbejde strategisk på. Her er anvist en model.
Prøv om du kan svare på nogle af de stillede spørgsmål hvad angår dit eget selskab.
Brug ikke mere end 5-10 minutter på gennemlæsning og besvarelse.
Skriv evt. besvarelser i stikord her på papiret.
Strategisk tænkning
Hvad betyder ordet strategi?
Hvad er strategisk tænkning? Hvad forstår du ved strategisk tænkning?
Hvorfor strategisk tænkning og handling?
Strategisk ledelse og planlægning. Hvad er det?
1. Strategisk analyse
OMGIVELSERNE (det eksterne i forhold til selskabet)
Interessent analyse. Hvem er selskabets eksterne interessenter?
Hvad bidrager hver enkelt interessent med og hvad får han/hun til gengæld som belønning?
Hvornår giver dette anledning til harmoni og hvornår til konflikt?
Beskriv et par trusler og muligheder i dit selskab.
RESSOURCERNE (det interne) herunder også strukturer og processer i selskabet)
Beskriv et par stærke og svage sider i dit selskab.
Jobfaresignaler kan både varsle en stærk og en svag side i organisationen. Har du set jobfaresignaler
i din virksomhed?
Kvalitet og kvalitets udvikling er i dag en vigtig konkurrence parameter. Det samme gælder ansvar
og moral. Hvordan går det med produktudvikling og kundesegmentering?
Virksomhedens ansatte er selskabets største aktiv. Hvordan giver det sig udtryk i personalepolitikken?
FORVENTNINGER, MÅL OG MAGT
Udviklingstendenser og prognoser. Mega trends. Hvad sker der i verden omkring os som får
indflydelse på dit selskab?
Igår, idag og imorgen analyse. Beskriv den langsigtede trend. Gå 10-20 år tilbage. Beskriv en
udvikling til i dag. Gå 10-20 år frem i tiden. Beskriv en udvikling.
Vision og mål. Hvordan synes du selv det burde gå? Hvilke mål har du for din virksomhed?
2. Strategisk valg
Den strategiske analyse kan resulterer i flere modeller og muligheder.
Analysen giver den strategiske position.
Bestyrelsens opgave er nu ar vurdere modellerne og muligheder. Hvilke er acceptable og
opnåelige. Bestyrelsen træffer et valg. Har du deltaget i et sådant valg?
145

3. Strategisk implementering
Strategi, strategisk planlægning og handlingsplan udarbejdes.
Mennesker og systemer beskrives og kortlægges med henblik på iværksættelse af handlingsplanen.
Opgaver og struktur beskrives med henblik på at kunne komme igang.
Ressourceplanlægning. Hvad har vi at gøre godt med?
Hvem gør hvad hvornår?
Virksomhedens fremtid.
Den dynamiske strategiske proces. Hvor tit skal strategien justeres?
146

Bilag Bilag Bilag 26
26
X
Type A
Menneskesyn
* Det antages, at mennesker trives bedst med klare ordrer og
retningslinier, som friholder dem for ansvar, samt at fantasi
og initiativ er forbeholdt de få.
* Det enkelte individ »værdisættes« efter dets position i
organisationen.
Lederens funktion
* Lederen træffer principielt alle beslutninger.
* Afgrænset beslutnings-kompetence kan delegeres til lavere
niveauer.
* Lederen fastsætter og klargør for alle virksomhedens mål,
strategier og politikker.
* Lederen neutraliserer magtkampe.
Organisation
* Hierarkisk opbygning anses for at være den eneste mulige.
* Regler er til for at overholdes.
* Orden er et princip.
* Loyalitet forudsættes.
Kommunikation
* Ordrer og information går oppefra og ned gennem hvert lag
i organisationen.
* Pålidelig information formidles til alle, men kun i højst
nødvendigt omfang.
* Enhver indblanding nedefra er principielt uønsket.
Type B
Menneskesyn
* Det antages, at mennesker trives bedst med klare ordrer og
retningslinier, som friholder dem for ansvar, samt at fantasi
og initiativ er forbeholdt de få.
* Det enkelte individ »værdisættes« efter dets position i
organisationen.
Lederens funktion
* Lederen træffer principielt alle beslutninger, men det foregår
i en lukket indercirkel af højt placerede medarbejdere.
* Kun medlemmer af indercirklen kan kontakte lederen.
* Indercirklens medlemmer (jf. funktionschefer, sekretariat)
tolker lederens hensigter efter eget hoved og legaliserer
deres handlinger ved at henvise til deres udlægning af
lederens ord.
* Udtalt magtkamp mellem indercirklens medlemmer.
Organisation
* Hierarkiet er »helligt«, men splittes af indercirklens medlemmer.
* Der dannes uformelle hierarkier med indercirklens medlemmer
i spidsen.
* Reglerne er »hellige«, men brydes af indercirklen.
* Orden som princip, men ikke som resultat.
* Loyalitet forudsættes, men medarbejderne må ofte vælge
side i slagsmålet mellem indercirklens medlemmer.
Kommunikation
* Ordrer går oppefra og ned gennem organisationen.
* Pålidelige informationer findes stort set ikke - rygter er mest
udbredte informationskilde.
* Enhver indblanding nedefra er principielt uønsket.
SYNLIG
SYNLIG
USYNLIG
Type C
Menneskesyn
* Det antages, at alle mennesker udfolder fantasi og initiativ
og søger udfordringer når de har muligheden, samt føler sig
ansvarlige for deres handlinger.
* Det enkelte individ respekteres for sine specielle færdigheder,
erfaringer og evne til at bidrage til opfyldelse af organisationens
mål.
Lederens funktion
* Lederen sikrer fastlæggelse af og klarhed om mål, politikker
og strategier.
* Lederen er koordinator og garant for, at beslutninger bliver
truffet.
* Beslutninger træffes i væsentligt omfang af de personer,
der skal »bruge« beslutningen.
* Lederen neutraliserer magtkampe.
Organisation
* Hierarkiet anvendes af praktiske grunde - kan evt. udskiftes/ændres.
* Regler er praktiske hjælpemidler, som ændres når de ikke
længere opfylder deres formål.
* Orden er en tilstand - en del af helheden.
* Loyalitet opbygges.
Kommunikation
* Information formidles frit og løbende.
* Ordrer udstedes kun i begrænset omfang - de nødvendige
handlinger fødes af situationen.
* Åben kommunikation ønskes og kræves.
Type D
Menneskesyn
* Det antages, at alle mennesker udfolder fantasi og initiativ
og søger udfordringer, når de har muligheden, samt føler sig
ansvarlige for deres handlinger.
* Det enkelte individ respekteres for sine specielle færdigheder,
erfaringer og evne til at bidrage til opfyldelse af organisationens
mål.
Lederens funktion
* Lederen tager ikke stilling, men henviser alt til behandling
andet steds.
* Lederen koordinerer ikke.
* Funktionscheferne leder uden koordinering, og har uklar
beslutningskompetence.
Organisation
* Hierarkiet er ikke »helligt«, men kan ikke ændres.
* Regler findes, men er ude af trit med deres oprindelige
praktiske formål.
* Uorden er en accepteret tilstand.
* Loyalitet kan diskuteres, - ingen klare grænser.
Kommunikation
* Ordrer udstedes sjældent - de minimalt fornødne handlinger
fødes af situationen.
* »Jungletrommerne« formidler de fleste nyheder. Resten fås
hvis man har gode forbindelser.
* Fri kommunikation - alle diskuterer alt - uden forbindende.
147
Y

Bilag Bilag 27 27
27
LEDELSESLÆRENS TEORISKOLER
1900 1910 1920 1930 1940 1950
DET BUREAUKRATISKE SYSTEM———————————————————————————————————
—
WEBER. Fra håndværk til industri.
SCIENTIFIC MANAGEMENT. Arbejds- og metode studier———————————————————
FORD. TAYLOR. GANTT-KORT.
DEN ADMINISTRATIVE SKOLE. Divisionalisering.————————————————--
FAYOL. Økonomiske enheder.
HUMAN RELATIONS.———————————————————————--
WESTERN ELECTRICS HAWTHORN.
HUMAN RESOURCES. Behovs- og
motivationsteorierne.
MASLOW. MCGREGOR. HERZBERG.
LIKERT.
1960 1970 1980 1990 2000 2010
ORGANISATIONSUDVIKLING. Systemteorien. Internationalisering.————————————————————
——
Leavitt.
Ledertræning og virksomhedskonferencer.
BERNE. PENFIELD. Transaktionsanalyse.
Sensivitetstræning. Gruppedynamik/psykologi. Kvalitetscirkler.
MANAGEMENT BY. Situationsteorien.———————————————————————————--
Personlig udvikling.
Coaching.
Objectives.
Walking around.
Service management.
Virksomhedskultur.
Strategisk ledelse.———————————————————————————————
MINTZBERG. Lederroller. Organisationsstrukturer. TQM Total Quality.
Business Proces Reengineering. Lean. Team træning.
Hackmann & Oldham. Hofstede. Erik Johnsen. Employeeship.
Porter
FORVENTNINGSTEORIERNE.———————————————————--
SCHEIN. Organisationskultur. Trompenaars. Kotter.
Hersey & Blanchard. Synlig ledelse. NLP.
Excellencemodellen. Balanced Scorecard.
INDRE STYRING.————————————————————
Den lærende organisation. Det udviklende arbejde.
Selvledelse.
148

Bilag Bilag Bilag 28
28
AS/ME-opgaver
1. Hvordan hæfter aktionærerne i et AS?
2. Hvad er et multinationalt selskab?
3. Har alle aktier samme stemmeret?
4. Hvem kan forlange indkaldt til ekstraordinær generalforsamling?
5. Hvad er et suppleringsvalg?
6. Hvad er et valgmandskollegium?
7. Hvad er et valgudvalg?
8. Kan en ME fjernes i utide? Hvordan?
9. Hvis medarbejderne siger nej til repræsentation ved ja/nej afstemningen, hvor lang tid
skal der så gå før spørgsmålet kan rejses igen?
10. Hvor skal generalforsamlingen afholdes og hvor ofte?
11. Skal bestyrelsen være tilstede på generalforsamlingen?
Skal ME?
12. Hvem kan ændre vedtægterne? Hvad kræves der?
13. Hvad er en fondsaktieemission?
14. Hvad går de børsetiske regler ud på?
15. Kan en bestyrelse i moderselskabet forlange at se forhandlingsprotokollen i et datterselskab?
16. Hvad er decharge?
17. Hvad er aktiebogen og aktionærfortegnelsen?
18. Hvad indeholder det 5. selskabsdirektiv?
19. Hvilke overenskomster er gældende efter en fusion?
20. Kan ME fortsætte som sådanne efter en fusion?
21. Kan der ske afskedigelser i forbindelse med virksomhedsoverdragelse?
22. Må en direktør være formand for bestyrelsen?
23. Hvordan er ledelsesfordelingen mellem direktion og bestyrelse?
24. Hvor ofte skal der indkaldes til bestyrelsesmøde og hvem gør det?
25. Hvorledes markerer et bestyrelsesmedlem ikke at være enig i den øvrige bestyrelses
beslutning.
26. Hvad er at “tegne” selskabet?
27. Hvornår skal suppleanten indkaldes?
28. Hvad sker der hvis formanden “glemmer” at indkalde ME?
29. Skal alle bestyrelsesmedlemmer have samme honorar?
30. Hvilke typer af ansvar kan et bestyrelsesmedlem pådrage sig?
149

31. Hvad er straffen for at overskride tavshedspligtens grænser?
32. Hvad er bestyrelsens hovedopgaver?
33. Hvad er direktionens hovedopgaver?
34. Hvad er informationspligten?
35. Hvad er et godt referat?
36. Hvad er inhabilitet?
37. Hvordan skal ME forholde sig under en fagretslig konflikt?
38. Hvilke rettigheder og pligter har revisor?
39. Hvad er opskrivningsfonden?
40. Hvad sker der hvis ME ikke vil underskrive regnskabet?
41. Hvilken rolle vil du spille i bestyrelsen? Den professionelle virksomhedsleder eller
tillidsmandsrollen?
42. Hvilken betydning har vedtægternes formålsparagraf?
43. Skal filialer registreres?
44. Hvad er mindretalsbeskyttelsen?
45. Kan en tillidsrepræsentant vælges til ME?
46. Hvad er stemmeretsbegrænsning?
47. Må en direktør være bestyrelsesmedlem?
48. Hvad er lighedsgrundsætningen?
49. Kan reglen om kvalificeret flertal efter selskabslovens § 106 omgås?
50. Hvem råder over overenskomsten efter en fusion?
51. Hvilken beskyttelse har en ME mod afskedigelse?
52. Hvem kan forlange revisor til stede på bestyrelsesmødet?
53. Hvilke pligter har du som ME?
54. Hæfter bestyrelsesmedlemmer solidarisk?
55 Kan selskabet udstede stemmeløse aktier?
56. Hvad er det Europæiske Samarbejdsudvalg (ESU)?
57. Må pengeinstitutter drive anden virksomhed end funktioner i forbindelse med omsætning
af penge, kreditmidler og værdipapirer?
58. Hvor stor skal aktiekapitalen mindst være?
59. Har pressen adgang til generalforsamlingen?
60. Er aktionærlån tilladt?
61. Hvad er kumulativ stemmeret?
62. Kan en bestyrelsesudpeget generalforsamlingsdirigent afsættes af generalforsamlingen?
63. Hvad er et aktiebrev?
64. Hvad er overkursfonden?
65. Kan formanden for bestyrelsen være arbejdende formand?
150

66. Hvordan kan du vide hvilke andre bestyrelsesposter dine bestyrelsesmedlemmer har?
67. Hvor tit skal du tage stilling til om selskabets kapitalberedskab er forsvarligt i forhold
til selskabets drift?
68. Stiller aktieselskabsloven krav til forretningsordenens indhold?
69. Hvad er en fjendtlig overtagelse?
70. Skal en KR være loyal overfor moderselskabet eller loyal overfor det datterselskab han
også sidder i bestyrelsen for?
71. Hvad koster det, ikke at aflevere regnskaberne til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen rettidigt?
72. Hvilke tidsfrister gælder for indsendelse af regnskaberne til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen?
73. Er selskabstømning fortsat muligt?
74. Kan en valgt intern revisor samtidigt være ME'er?
75. Er bestyrelsesmedlemmer på nogen måde juridisk ansvarlig for udarbejdelse af selskabets
strategi?
76. Må bestyrelsesmedlemmer deltage i spekulation af selskabets aktiver?
77. Hvor lang tid efter, at et moderselskab er opstået, skal der gå før medarbejderne har
krav på koncernrepræsentation?
Kræver det en ja/nej afstemning.
78. Må bestyrelsesmedlemmer deltage i spekulationsforretninger ?
79. Er "Lars Nørby Johansens" udvalgets anbefalinger forpligtende for bestyrelserne ?
80. Hvad betyder formuleringen i § 36 i VPHL: „Den, der er i besiddelse af intern viden, må
ikke videregive denne viden til andre, medmindre videregivelsen er et normalt led i
udøvelsen af vedkommendes beskæftigelse, erhverv eller funktion.“ ?
81. Kan vikarer have stemmeret til valg af ME ?
82. I hvilken situation kan systematisk anvendelse af manglende betaling af afgifter og Askat
medfører erstatningsansvar for ME ?
83. Hvad går 3-årsreglen ud på ?
84. Hvem kan være medlem af en revisionskomite ?
85. Hvad er risikostyring i dit selskab ?
86. Hvilke selskaber kan få ME ?
87. På hvilke betingelser kan tavshedspligten brydes ?
88. Hvad er lighedsgrundsætningen ?
151

Bilag Bilag Bilag 29
29
Opgaver
Valgbekendtgørelsen
1. Har du haft problemer med valg af ME eller/og KR? Hvilke?
2. Hvad er et suppleringsvalg? Hvor længe gælder det?
3. Hvad er mindretalsbeskyttelsen?
4. Hvad er et valgmandskollegie?
5. Hvem sidder i valgudvalget?
6. Hvem er suppleanter for hvem?
7. Hvad er et fredsvalg.
8. Hvor hurtigt eller hvor langsomt, kan valgproceduren afvikles?
9. Hvordan fjernes en ME i utide? Hvordan vælges en ny?
10. Hvis der vælges nyvalg istedet for suppleringsvalg, hvor længe sidder så de nyvalgte?
11. Hvorfor kan ME i moderselskabet ikke vælges til KR.
12. Hvor mange krydser skal man sætte på stemmesedlen ved valg af ME?
13. Hvad er en valgkomite?
14. Hvor mange skal opstilles?
15. Hvor mange stemmer har hvert medlem i valgmandskollegiet?
16. Kan der vælges KR som ikke er danske statsborgere?
152

Bilag Bilag Bilag 30
30
Opgaver til årsregnskabsloven
1. Hvad er hemmelige reserver? Er det tilladt?
2. Hvad er status?
3. Hvad er forskellen mellem anlægsaktiver og omsætningsaktiver?
4. Hvad er forskellen mellem kort og lang fremmedkapital?
5. Hvorfor er egenkapitalen et passiv?
6. Hvorfor balancerer status i kontoform?
7. Hvilke andre måder findes der at opstille regnskabet på end kontoformen?
8. Hvad er forskellen mellem af- og nedskrivning?
9. Hvad er en associeret virksomhed?
10. Nævn nogle eksempler på hvilke oplysninger der skal findes i noterne.
11. Hvilke definitioner af begrebet koncern findes i årsregnskabsloven?
12. Hvad er forskellen mellem konto og beretningsform?
13. Hvor i regnskabet kan man finde årets overskud?
14. Hvad er en dubiøs debitor og hvor i regnskabet kan man finde ham?
15. Hvad er dækningsbidraget?
16. Hvad er en lineær- og en saldoafskrivning for noget?
17. Hvem ejer egenkapitalen i selskabet?
18. Nævn nogle almindelige regnskabsprincipper fra årsregnskabsloven.
19. Hvad er opskrivningsfonden?
20. Hvad er en eventualforpligtelse?
21. Hvad betyder “et retvisende billede” som omtalt i årsregnskabsloven?
22. Hvad er en fondsaktieemission?
23. Hvad er EQUITY-metoden?
24. På hvilke betingelser kan selskabet undlade at oplyse om nettoomsætningen?
25. Hvad er “det laveste værdis” princip?
26. Hvem vælger revisor?
27. Hvilke krav skal revisor opfylde?
28. Skal revisor være statsautoriseret?
29. Hvem skal have oplysninger om revisors fratræden?
30. Hvordan får den nye revisor oplysninger om selskabet fra før det tidspunkt han bliver
valgt?
31. Hvilke pligter har revisor?
153

32. Hvad er revisionsprotokollen?
33. Hvornår skal årsregnskabet indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen?
34. Hvad er Industriministeriets Erhvervsankenævn?
35. Hvad er immaterielle anlægsaktiver? Hvad er goodwill?
36. Hvad er opskrivningsfonden og hvad kan den bruges til?
37. Hvad er FIFO og LIFO?
38. Hvad er den indre værdis metode?
39. Hvad er pro rata afskrivning?
40. Hvor kan man finde oplysninger om bestyrelsens samlede honorar?
41. Hvor stort må honoraret være?
42. Hvad er eventual skat?
43. Hvor mange forskellige slags regnskaber findes til et selskab? Kan deres resultat være
forskellige?
44. Hvem udarbejder regnskabet?
45. Hvilke klasser findes beskrevet i årsregnskabsloven?
46. Hvordan aflæses likviditetsgraden og soliditetsgraden i regnskabet?
47. Hvad er forskellen på faste omkostninger og begrebet kapacitetsomkostninger?
48. Hvad er overkursfonden og hvad må den bruges til?
49. Kan der afskrives på finansielle anlægsaktiver?
50. Hvad er en “blank” påtegning?
51. Hvad er et aktionærlån?
52. Hvad er et etisk- og et socialt regnskab?
53. Hvad er forskellen på henlæggelser og hensættelser?
54. Hvad ligger der i begrebet BREAK EVEN?
55. Hvad er et miljø- og et videnregnskab?
56. Hvad er konsolidering?
57. Hvad er ledelsesberetningen og hvad skal den indeholde?
58. Kan et bestyrelsesmedlem kræve indsigt i skatteregnskabet?
59. Hvad forstås ved nøgletallene P/E og Pay-out Ratio?
60. Hvad er et syntetisk værdipapir?
154

Bilag Bilag Bilag 31
31
CASE Medarbejdervalgt
Du er medarbejderrepræsentant og har efterhånden
været det i mange år. Du har lige været til
samtale hos din direktør. Han har tilbudt dig et
nyt job som ikke kræver så meget af dig som dit
nuværende.
Du er ikke sikker, men du mener direktøren fik
sagt noget om løntilpasning. Din eventuelle
fremtidige arbejdsadresse er en virkelig fjerntliggende
filial. Så vidt du umiddelbart kan skønne,
betyder en flytning til filialen noget med mere
end 1,5 times mere daglig transporttid. I dag har
du 10 min. til arbejdet.
Du er ikke direkte blevet truet med afskedigelse
hvis du siger nej til tilbuddet, men du er ikke i
tvivl om direktørens budskab.
Du har i de senere år haft et par sammenstød med
ledelsen. Ikke noget særligt. Fuldstændige
petitesser. Ja, altså lige bortset fra da du i alles
påhør opfordrede sikkerhedsrepræsentanten til at
tilkalde arbejdstilsynet. Det var ved den lejlighed
din afdeling fik etableret nyt ventilationsanlæg.
Hvilket kostede din virksomhed 12 mio. kr.
I har i lang tid i bestyrelsen diskuteret virksomhedens
fremtid, herunder set på eventuelle strategiske
alliancer.
I lang tid har du kun passivt deltaget i bestyrelsesmøderne.
Men nu har du fået en lys ide. Du
har stillet forslag om at udvide aktiekapitalen
med 100%. Finansieret gennem de store institionelle
investorer. Ledelsen har i bestyrelsen givet
udtryk for, at de ikke mere tror du er ved dine
fulde fem.
Dine kolleger kan ikke helt følge dig i din iver for
udvikling af virksomheden. “Vores virksomhed
har den størrelse virksomheder skal have”. Nogle
mener du dyrker bestyrelsesarbejdet fordi du ikke
er så god til dit fag.
Lige nu bærer du på et par ubehagelige hemmeligheder.
På sidste bestyrelsesmøde kunne du ikke være
tilstede.
Den anden medarbejderrepræsentant i bestyrelsen
har betroet dig, at der på sidste bestyrelsesmøde
er bleven fremlagt en rapport som viser at
jeres nye laserprinter udvikler ozon i mængder
som er farligt for gravide. Rapporten er hemmelig-
stemplet. Under samtalen med den anden
medarbejderrepræsentant kom denne tilfældigt til
også at nævne, at en fusion med en af de helt
store virksomheder i branchen er nær forestående.
Bestyrelsesmedlemmerne har fået pålagt
absolut tavshedspligt om alt hvad de kommer
under vejrs med i bestyrelsen. Formanden for
bestyrelsen har sagt, at hvis noget om fusionplanerne
kommer ud, standses fusionforhandlingerne,
og øjeblikkelige fyringer i størrelsesorden
10-20% vil være resultatet.
I nyhedsmagasinet BØRSEN, har der været en
ikke særlig flatterende omtale af din virksomhed.
I bestyrelsen plejer formanden at læse revisionsprotokollen
højt, hvorefter den cirkulerer rundt
blandt bestyrelsesmedlemerne til underskrift. Du
når aldrig at læse indholdet, men når kun at
skrive under.
På dagsordenen til næste bestyrelsesmøde er
fremlagt forslag om, at bestyrelses-medlemmerne i
fremtiden ikke skal have bestyrelseshonorar, men
mødediæter. Dette gælder dog ikke de ansatte i
virksomheden. Disse skal tilsyneladende ikke have
noget som helst.
I den senere tid har du af og til mødt træt på
arbejdet.
Du har knas med ægteskabet, som er mere end 10
år gammelt. Du gider ikke se fjernsyn som din
ægtefælle, så du går i stedet på den stedlige
bodega “SLIDSKEN”. Her møder du vennerne og
får en lille en. Hjemme siger du, at du har
overarbejde. Direktøren har ved en tidligere
lejlighed under 4 øjne sagt, at du skal holde dig
fra “SLIDSKEN”.
Du kommer af og til for sent på arbejdet. Kun ca.
5 - 10 min. I den anledning har du fået en del
mundtlige advarsler. Alt i alt er dit ansættelsesforhold
ved at være lidt anstrengt.
1. Hvad er der af arbejdsretslige
problemer, eller kommende
problemer i denne case ?
2. Hvad er der af ME problemer ?
3. Hvordan vil du løse dem ?
4. Hvad ville du ellers have gjort ?
155

Bilag Bilag 32 32 A
A
Nordisk Fjer
1901 Nordisk Fjer stiftes af H.O.Lange.
Johannes Petersen bliver administrerende direktør.
Koncernen består at 5 fabrikker.
1971 Store opkøb af fabrikker. Koncernen består herefter af 34 fabrikker i 8 lande.
1982 1. Fra dette år var renteudgifterne mere end 100 mio kr./år og fortjenesten 20
mio.
2. Fra dette år sælges maskiner internt i koncernen fra NFU-firmaet i Middelfart.
200.000-10 mio. kr.
April 88 City Revision går. 21 siders notat til bestyrelsesmedlemmerne.
1988 NF køber Chatham Manufacturing Company for 650 mio. kr. Bolig og autotekstiler.
Juli 89 Johannes Petersen undlader at læse de kritiske punkter i revisionsprotokollen
højt for de andre bestyrelsesmedlemmer.
NF havde ikke et overskud på 72 mio kr., men et underskud på 43 mio kr.
11. sept. 89 NF-Holding slettes på børsen i Stockholm.
1. nov. 89 Strategiplan: Project Southern Comfort.
Primo 90 Jens Marcus Møller analyse. Køb ikke NF-aktier.
Medio 90 De 2 ME’ere forlader bestyrelsen.
28. juni 90 NF-bestyrelsen anmoder Fondsbørsen om suspension.
25. sept. 90 Ekstraordinær generalforsamling. 2 usandheder.
1. 95 mio i overskud - 350 mio i underskud.
2. Samarbejde/indskud fra »de 3 store«.
14. nov. 90 Hofkammer har ingen aftale med NF, meddeler Børsen. NF dementerer.
16. nov. 90 Formandsskabet meddeler, at der ikke er nogen aftale med Hofkammer.
17. nov. 90 Jørgen Basse forlader bestyrelsen.
Johannes Petersen: »Jeg kan ikke mere. Undskyld.«
18. nov. 90 Tidligere ordførende direktør i Privatbanken Arthur Schmiegelow forlader
bestyrelsen i det hollandske finans- og subholdingselskab.
19. nov. 90 1. 8.00 Flaget går på halv.
2. 8.15 Bestyrelsen anmoder om betalingsstandsning.
3. NF’s samlede gæld opgøres til 3 1/2 mia.
18. feb. 91 Der bliver rejst sigtelse mod NF’s ledelse.
20. aug. 96 Dom afsiges i Københavns Byret.
5. nov. 97. Ankesagen starter i Østre Landsret.
18. sep. 98 Landsretten afsiger dom.
3 direktører får mellem 2 og 4 års fængsel for grove bedragerier. Dommen
tager hensyn til at sagen har været mere end 7 år under vejs.
21. jun. 04 City Revision A/S ikke erstatningsansvarlige over for aktionærer ved at fratræde
som revisorer. UfR 2377/04.
156

Bilag Bilag 32 32 32 B
B
Roskilde Bank
1884 Roskilde Bank bliver stiftet som et aktieselskab
på et møde på Hotel Prindsen. Få uger senere
begynder den egentlige bankdrift i lejede lokaler på
hotellet.
1915 Hovedsædet i Algade 14 i Roskilde står
færdigt efter ombygning. Ejendommen fungerer helt
frem til bankens krak i 2008 som hovedsæde.
1919 Roskilde Banks mangeårige formand N.C.P
Petersen dør. Købmand Aage Müller valgt som ny formand
af en enig bestyrelse.
1924 Bankens bogholder Tange findes død i sit
hjem. Undersøgelser viser, at Tange var skyldig i underslæb
for 300.000 kroner. Hele overskuddet dette år afskrevet
på grund af underslæbet.
1959 Aage Müller går af som formand efter 40 år
i sædet. Ny formand bliver direktør H.C. Andersen.
1959 Niels Valentin Hansen begynder som elev i
Roskilde Bank dagen efter sidste skoledag. For som
bankdirektøren siger ved ansættel-sessamtalen: De kan
lige så godt komme i gang og holde ferie senere.
1964 H.C. Andersen går af som bestyrelsesformand,
posten overtages af Henrik Müller.
1965 Efter endt elevtid forlader Niels Valentin
Hansen Roskilde Bank og bliver ansat i industrikoncernen
AGA A/S.
1968 Aktionærerne glæder sig ved generalforsamling
på Hotel Roar over, at bankens omsætning nu er
tæt på 10 milliarder kroner. Banken kommer ud med et
nettoresultat for 1967 på 2,1 millioner kroner.
1978 Niels Valentin Hansen tiltræder som direktør
i Roskilde Bank.
1980 Direktør Henning Christiansen dør pludseligt,
og Niels Valentin Hansen forklarer bestyrelsen, at
der nu skal gøres op med hævdvundne principper.
1982 Den senere næstformand advokat Niels
Krüger tager hul på sin 17 år lange karriere som dirigent
ved Roskilde Banks generalforsamlinger.
1984 Roskilde Bank fejrer 100 års jubilæum med
pomp og pragt.
1986 Roskilde Bank stifter leasingselskabet
DanFinans - bankens første ejendomseventyr. Nogle år
senere er DanFinans ved at tage livet af banken.
1987 Niels Valentin Hansens aggressive stil står i
vejen for Roskilde Banks overtagelse af Roskilde Sparekasse.
1988 Familien Valentin Hansen flytter fra
bankdirektørens barndomshjem i Glim til villaen på
Frederiksborgvej 126 i Roskilde.
1989 Niels Valentin Hansen underskriver slutsedlen
og bliver ejer af en femtedel af en industrigrund i
bydelen Trekroner i Roskilde. En grund som senere
skulle volde ham store problemer.
1990 Niels Valentin Hansen bliver formand for
det nye Totalkredit.
1990-1993 Roskilde Bank kommer ud med millionunderskud
som følge af meget store tab i DanFinans.
1991 Henrik Müller træder tilbage som bestyrelsesformand
og proprietær Jørgen Westergaard, som kender
Niels Valentin fra barndomsårene og ofte kalder ham
ved hans kælenavn, Pam, vælges som ny formand.
1992 Roskilde Banks eksterne revisor, Ib Meinert
Jensen, sender på vegne af blandt andet sig selv og Niels
Valentin Hansen et tiggerbrev, hvori han beder Roskilde
Kommune købe de tos fejlslagne investering i erhvervsgrundene
i Trekroner.
1994 Underdirektør Stig Bo Jensen lader sig
vælge ind i byrådet i Roskilde Kommune for partiet
Venstre, fordi Roskilde Bank ønsker at sætte gang i den
kommunale erhvervspolitik.
1995 I et brev til bestyrelsesformand Jørgen
Wester--gaard beder Niels Valentin Hansen om, at Roskilde
Bank overtager grunden i Trekroner. Det bliver
kimen til årelang strid i bankens bestyrelse. Finanstilsynet
peger i et alvorligt brev til Roskilde Banks bestyrelse
og direktion på en række kritisable forhold i banken.
1996 Niels Valentin Hansen overbeviser bankens
bestyrelse om, at han skal have overført omkring 13
millioner kroner fra en såkaldt understøttelsesfond, som
oprindeligt blev etableret for at hjælpe ældre medarbejdere
i banken, til sin private pensionsordning.
4.2.1997 Efter flere års intern strid forsøger bankens
bestyrelse at forsone sig med hinanden med revisor
Jørgen Jensen som „mellemmand“. Han har på forhånd
skrevet en fire sider lang redegørelse, som bliver delt ud
på mødet: „Alle gør tingene i en god mening, men magtbalancen
i ledelsesforholdene er alligevel meget uheldig
og kan en dag blive katastrofal“.
26.2.1997 Jørgen Westergaard går af som bestyrelsesformand,
og Niels Valentin Hansen mangeårige personlige
ven, autoforhandler og tidligere racerkører Jens Winther
overtager formandsstolen i Roskilde Bank.
25.2.1998 Bestyrelsesmedlem Ole Bjørn Nielsen trækker
sig i protest mod Niels Valentin Hansens enevælde i
Roskilde Bank.
2000 Roskilde Bank bliver for fjerde gang i træk
kåret til Danmarksmester i bankdrift af Økonomisk Ugebrev.
7.2.2003 Roskilde Banks bestyrelse siger ja til et
aktieoptionsprogram til Niels Valentin og fire
underdirek-tører. Programmet er danmarkshistorisk
stort.
157

10.2.2004 Reuters Finans skriver, at Niels Valentin
Hansen på et år har haft en lønfremgang på 83 procent.
Lønnen nu på størrelse med den i Danske Banks topdirektion.
18.10.05 Finanstilsynet henvender sig til Roskilde
Bank med bekymring over stigning på 46,1 i bankens
udlån på et år. Gennemsnitlig vækst for alle pengeinstitutter
i samme periode: 21.6 procent.
1.3.2006 Peter Müller vælges til formand og advokat
Niels krüger til næstformand.
Dec. 06 Roskilde Bank har - umiddelbart før aflæggelsen
af årsregnskabet - akut brug for forbedret solvens.
31.3.2007 Niels Valentin Hansen går af efter 28 år som
direktør.
1.7.2007 Søren Kaare-Andersen tiltræder som administrerende
direktør i Roskilde Bank.
27.2.2008 Generalforsamling med tusindvis af deltagende
aktionærer. Bestyrelsesformand Peter Müller skoser
den danske presse for at være for kritisk over for
Roskilde Bank.
24.4.08 Regnskabet for første kvartal viser, at banken
tjener penge. Basisindtjening før nedskrivninger
stiger med syv procent. Forventningerne til hele 2008
fastholdes på 610-620 millioner kroner efter nedskrivninger.
25.6.2008 Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet
ransager fem adresser som tilhører Roskilde
Banks storkunde Kenneth Schwartz Thomsen.
1. juli 08 Ratingbureauet Moody’s sænker sin vurdering
af Roskilde Bank.
10.7.08: Roskilde Bank er påranden af fallit og får en
likviditetsgaranti hos Nationalbanken. Samtidig bliver
der sat et „Til Salg“-skilt i Roskilde Banks vindue. Den
finansielle sektor dækker via Det Private Beredskab likviditetstræk
op til 750 millioner kroner - herefter går
Nationalbanken ind.
12.7.2008 Moody’s sænker sin rating Roskilde Bank.
14. juli 08 Roskilde Bank venter nu et underskud i
første halvår på 520-540 millioner kroner.
23.7.2008 Utilfredse aktionærer i Roskilde Bank står
nu bag mere end 10 procent af aktierne i banken og
kræver ekstraordinær generalforsamling.
5. august Bestyrelsesformand Peter Muller siger, at
han ønsker at træde ud af bestyrelsen. Bestyrelsesmedlem
Peter Holm ønsker at følge ham.
21.8.2008 De kritiske aktionærer præsenterer tre kandidater
til bankens bestyrelse - blandt andet tidligere DAformand
Niels Fog.
22.8.2008 Roskilde Banks bestyrelse orienteres om, at
ingen købere har meldt sig og får at vide, at resultatet for
halvåret 2008 vil ende på minus 3,5 milliarder kroner.
24.8.2008 Roskilde Bank opfylder ikke lovens krav om
solvens efter et tab på mere end 1 mia. Nationalbanken og
Det Private Beredskab overtager bankens aktiver og gæld,
efter at ingen andre købere har meldt sig.
Den nuværende Roskilde Bank A/S (Bankaktieselskabet
af 24. august 2008)er overtaget af Nationalbanken og Det
Private Beredskab med henblik på afvikling.
Bankens formål er at forestå afviklingen af aktiviteterne
i den tidligere Roskilde Bank - nu Selskabet af 1. september
2008 A/S under konkurs - med det bedst mulige
økonomiske udbytte. Overdragelsesaftalen blev endeligt
godkendt af Finanstilsynet den 6. oktober 2008. Samme
dag anmeldte selskabet betalingsstandsning over for
skifteretten, og selskabet har efterfølgende ændret navn
til det nugældende navn „Selskabet af 1. september 2008
A/S“.
29.8.2008 Roskilde Bank har et underskud på 5,1 milliard
kroner i første halvår af 2008 mod et overskud på
405 millioner i samme periode året før. Nationalbanken
udpeger ny bestyrelse i banken med tidligere koncerndirektør
i Nykredit Henning Kruse Petersen som formand.
17.9.2008 Rigsrevisionen skal kulegrave Finanstilsynets
rolle i sagen om Roskilde Bank.
29.9.2008 Nordea, Spar Nord Bank og Arbejdernes
Landsbank køber bankens filialnet.
12.2.2009 Den nye Roskilde Bank taber yderligere 3,5
milliarder kroner. Samtidig iværksætter den nye bestyrelse
en undersøgelse af forholdene i den kuldsejlede
bank fra 2005 og frem.
3.3.2009 Skifteretten afsiger konkursdekret. Skifteretten
beskikkede advokat Jørgen Holst, Holst, Advokater,
Hans Broges Gade 2, DK-8100 Århus C, som kurator
i konkursboet.
17.6.2009 Rigsrevisionen konkluderer i en rapport, at
Finanstilsynet gav den tidligere direktør Niels Valentin
Hansen alt for løse tøjler.
23.7.2009 Nationalbanken og banksektorens Private
Beredskab overdrager Roskilde Bank til statens afviklingsselskab
Finansiel Stabilitet.
5.8.2009 Undersøgelsen af forholdene i banken er
færdig. Advokaterne konkluderer, at der er sket massive
svigt, og der indledes derfor retslige skridt mod den
gamle direktion og bestyrelse i Roskilde Bank samt revisionsselskabet
Ernst & Young.
10.8.2009 Fra denne dato er ejerskabet overgået til
selskabet Finansiel Stabilitet A/S.
158

Bilag Bilag Bilag 33
33
Jobfaresignaler
159

160

161

162

Bilag Bilag Bilag 34
34
Oversigtsskema Nøglefaktorer
163

Bilag Bilag Bilag 35
35
Prioriteringsskema
164

Bilag Bilag Bilag 37
37
Standardvedtægt for fælles faglig
koncernklub
§1 Formål
Formålet med koncernklubben er at formidle et samarbejde mellem koncernens forskellige klubber i
afdelinger og i datterselskaber med henblik på:
* organisering af medarbejderne i fagforbund under LO og eventuelt oprette fælles faglige klubber,
* valg af LO-organiserede til SU, sikkerhedsudvalg og selskabets eller moderselskabets bestyrelse,
* fremme af fællesfaglig solidaritet, således at der sker en styrkelse af medlemmernes oplevelse af fællesskab,
* at opsamle og sprede information om viden, ideer og forslag, som kan bidrage til styrkelse af koncernens
og virksomhedens effektivitet, konkurrenceevne og økonomi,
* at arbejde for stabile og trygge forhold for de ansatte i koncernens virksomheder,
* at fremme de ansattes uddannelses- og udviklingsmuligheder via tilbud om deltagelse i kursus- og
uddan-nelsesvirksomhed og
* at afbøde virkningerne for den enkelte medarbejder i tilfælde af afskedigelser i større omfang.
§ 2 Medlemskab
Enhver LO-faggruppe i koncernen kan ved henvendelse til bestyrelsen for den fælles faglige koncernklub
indmeldes i koncernklubben.
§ 3 Kontingent
Kontingent fastlægges hvert år på generalforsamlingen. Kontingent betales ved indmeldelsen.
§ 4 Bestyrelsen
Koncernklubbens arbejde ledes af en bestyrelse bestående af samtlige tillidsrepræsentanter og A/S-bestyrelsesmedlemmer
i koncernen, for så vidt A/S-bestyrelsesmedlemmernes faggruppe er medlemmer af
koncernklubben.
Afgåede tillidsrepræsentanter og A/S-bestyrelsesmedlemmer udtræder af koncernklubbens bestyrelse
umiddelbart efter deres tillidshvervs ophør.
Nyvalgte tillidsrepræsentanter og A/S-bestyrelsesmedlemmer indtræder i koncernklubbens bestyrelse
samtidig med, at de tiltræder tillidshvervet.
Bestyrelsen, der konstituerer sig umiddelbart efter generalforsamlingen, vælger ved afstemning blandt sine
medlemmer en formand, en næstformand, en sekretær, en kasserer og en protokolfører.
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af medlemmerne, herunder formanden eller
næstformanden, er til stede. I tilfælde af stemmelighed gør formandens, eller i hans fravær næstformandens,
stemme udslaget.
Bestyrelsen kan, til at lede det daglige arbejde, beslutte at nedsætte et forretningsudvalg bestående af
formanden, næstformanden, kassereren og sekretæren.
§ 5 Forretningsudvalg
Hvor et forretningsudvalg er nedsat, jvf. § 4, er forretningsudvalget den daglige ledelse og udfører i øvrigt
de opgaver, det bliver pålagt af bestyrelsen. Forretningsudvalget udsender eksempelvis informationsmateriale
med væsentlige informationer fra de enkelte afdelinger/datterselskaber, herunder lokalaftaler, oplysninger
fra SU-referater m.m.
Forretningsudvalgets funktion ophører når et flertal i bestyrelsen træffer afgørelse herom.
§ 6 Regnskab og revision
Koncernklubbens regnskabs- og virkeår løber fra den 1. januar til den 31. december.
Regnskabet skal før den ordinære generalforsamling være revideret af 2 blandt medlemmerne uden for
bestyrelsen valgte revisorer. Revisorerne og 1 suppleant vælges på generalforsamlingen for 1 år ad gangen.
Koncernklubbens formue bør være anbragt i et anerkendt pengeinstitut.
§ 7 Generalforsamling
Den årlige ordinære generalforsamling afholdes i tiden ......... til...........
165

Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes, når bestyrelsen finder det nødvendigt. Generalforsamlingen
indkaldes ved bekendtgørelse af dagsorden enten i koncernklubbens medlemsblad eller i en af
koncernklubben udsendt meddelelse til medlemmerne med mindst 30 dages varsel for en ordinær og 14
dages varsel for en ekstraordinær generalforsamling. På generalforsamlingen kan hvert medlem (LOfaggruppe)
give møde med 1 repræsentant ud over de valgte tillidsrepræsentanter, A/S-bestyrelsesmedlemmer
og SU-medlemmer.
§ 8 Generalforsamlingen er i alle koncernklubbens anliggender klubbens højeste myndighed.
§ 9 Generalforsamlingens forhandlinger ledes af en af forsamlingen valgt dirigent, som ikke må være medlem
af bestyrelsen.
På den ordinære generalforsamling skal dagsordenen blandt andet have følgende punkter:
* Beretning om klubbens virksomhed.
* Regnskab
* Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant.
Regnskabet skal være tilgængeligt for medlemmerne senest 8 dage før generalforsamlingen. Andre forslag
til generalforsamlingen skal være modtaget af bestyrelsen senest 14 dage før generalforsamlingen.
Afstemning sker skriftligt, hvis blot én af deltagerne i generalforsamlingen forlanger det.
For at afgive stemme på generalforsamlingen kræves personlig tilstedeværelse. Tilstedeværende på generalforsamlingen,
jvf. § 8, kan hver afgive 1 stemme.
§ 10 Lovændringer
Til ændring af klubbens vedtægter kræves mindst 2/3 majoritet af de afgivne stemmer.
§ 11 Opløsning
Til klubbens opløsning kræves tilslutning fra mindst 2/3 af samtlige klubbens medlemmer. Er 2/3 af
medlemmerne ikke til stede ved generalforsamlingen, kan bestyrelsen senest 30 dage efter indkalde til en
ny generalforsamling, hvor opløsningen kan vedtages med 2/3 af de tilstedeværende stemmer.
Efterlader klubben midler af værdi, tilfalder disse forening/organisation N.N.
§ 12 Tegning - hæftelse
Klubben forpligtes ved underskrift af 3 bestyrelsesmedlemmer, hvoraf den ene skal være formanden eller
næstformanden. Formanden kan meddele foreningens kasserer fuldmagt til at modtage indbetalinger og
betale indgåede forpligtelser. Klubben hæfter kun for sine forpligtelser med sin formue. Der påhviler ikke
klubbens medlemmer eller bestyrelse nogen personlig hæftelse.
166

Bilag Bilag Bilag 38
38
Hvorfor ME ?
Spørgsmål og svar i debatten om hvorfor vi skal have medarbejdervalgte
bestyrelsesmedlemmer i A/S-bestyrelser.
1. Hvad kan de medarbejdervalgte bidrage med som de
generalforsamlingsvalgte ikke kan?
Det som de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer
kan bidrage med og som de generalforsamlingsvalgte
ikke kan, er et helt unikt kendskab til detaljer i produktionsprocessen.
De medarbejdervalgte har stor praktisk
erfaring med de beslutninger, der bliver truffet vedr.
f.eks. produktionen og de kan derfor også bedre se fordele
og ulemper ved ændringer. Når man som de medarbejdervalgte
oplever problemerne på tæt hold, så er man
også bedre rustet til at finde praktiske løsninger.
2. Vil de medarbejdervalgte ikke altid kun tilgodese de
ansattes behov?
Det er blevet nævnt flere gange, men flere undersøgelser
viser, at de medarbejdervalgte ikke kun tilgodeser de
ansattes behov. Det er rigtigt, at de medarbejdervalgte
ifølge deres egen opfattelse vægter hensynet til de ansatte
højere end deres generalforsamlingsvalgte kollegaer,
men de er samtidig klar over, at det ikke kan betale sig at
bevare arbejdspladser på kort sigt, hvis det betyder, at
virksomheden skal lukke på længere sigt. Derudover kan
de medar-bejdervalgtes ønske om at bevare arbejdspladser,
hvis det er muligt, give dem et incitament til at finde
alternative løsninger, der er økonomisk rentable, men
som også er forenelige med bevarelse af arbejdspladser.
Løsninger som de generalforsamlingsvalgte ikke har noget
incitament til at søge at finde. Det kan f.eks. være
effektiviseringsmulig-heder i produktionsprocessen
som de medarbejdervalgte kender til i kraft af deres
daglige kontakt med de ansatte på gulvet.
3. Har de medarbejdervalgte reelt nogen indflydelse på
bestyrelsesarbejdet?
Hvis ikke, hvorfor skal vi så have dem i bestyrelserne?
Idet de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer
er i flertal, så er det muligt at afholde de medarbejdervalgte
fra at have indflydelse. Flere undersøgelser viser
imidlertid, at de medarbejdervalgte har følelsen af at
have indflydelse. I en situation, hvor de medarbejdervalgte
er i mindretal, er det deres opgave at have forberedt
argumenter og forslag godt, hvis de skal fange de øvriges
interesse. Det stiller store krav til de medarbejdervalgte
og de er nødsaget til at arbejde hårdt for at skabe lydhørhed
og fokus på deres argumenter. Den opgave er de
parate til at påtage sig og til gengæld kan de bibringe
bestyrelsesarbejdet en ny dimension i form af detaljeret
viden om virksomheden indefra.
4. Risikerer vi ikke at skræmme udenlandske investorer,
der ikke kender til vores system, væk?
At involvere medarbejderne i beslutningsprocessen kan
godt lyde besværligt for udlændinge, der ikke kender til
systemet med medarbejdervalgte i bestyrelsen, men man
skal huske på, at det stadig er de generalforsamlingsvalgte,
der har flertallet. Hvis de generalforsamlingsvalgte
besluttede sig for det, så kunne de reelt holde de
medarbejdervalgte helt uden for indflydelse. Det er de
generalfor-samlingsvalgtes egen afgørelse om de vil lytte
til de medar-bejdervalgtes argumenter. Herudover lægger
investorer vægt på mange parametre, når de skal
beslutte at investere i en virksomhed. Først og fremmest
må det vel være, at virksomheden er i stand til at skabe
et godt overskud så man får forrentet sin investering.
Herefter må det også være virksomhedens fremtidsudsigter.
Er det en branche i vækst og er virksomheden i
øvrigt sund? Sammensætningen af bestyrelsen er selvfølgelig
en parameter, men den er ikke den afgørende, hvis
virksomheden ellers ser fornuftig ud. De professionelle
investorer lægger vægt på, at virksomheden er styret af en
professionel bestyrelse, mere end hvordan den er sammensat.
I Ugebrev for Bestyrelser nr. 26/2005 er gengivet en
undersøgelse af, hvad udenlandske investorer ser efter
når de skal investere i et selskab. Undersøgelsen er
foretaget af Ernst & Young. Når investorerne i første
omgang overhovedet køber selskabets aktier, vil det ofte
være fordi de godt kan lide selskabets strategi, markedsposition,
vækstpoten-tiale og udviklingsmuligheder. Når
de efterfølgende skal „pleje“ deres investering og skabe
øget værdi gennem aktivt ejerskab ser de på følgende:
• Uafhængige eksterne bestyrelsesmedlemmer: Der
er flest problemer med reel uafhængighed hos eksterne
bestyrelsesmedlemmer. Det fremhæves, at flere af de
eksterne medlemmer falder for grænsen på 9 år i bestyrelsen
eller som tidligere ansat direktør i selskabet.
• Revurdering af performancekrav knyttet til bonus
eller optionsprogrammer: Med de seneste års stærke
forbedring af de markedsmæssige vilkår, finansieringsmulig-heder,
bedre balancer og opnåede effektiviseringer
har der været et stort behov for „retesting“ af tidligere
fastsatte performancekrav for topledelsen. Det påpeges,
at det i mange tilfælde ikke er sket, og det vil blive stærkt
kritiseret fremover, Det giver topledelsen mulighed for
bonus og tildeling af optioner på et utidssvarende grundlag.
Hovedparten af de danske selskaber oplyser ikke
indhold i bonusprogrammer og kriterier bag tildeling af
aktieoptio-ner.
• Andre langsigtede incitamentsprogrammer: Betingelser
for at opnå bonus var for gavmilde eller kravene
til performance var sat for lavt. Det handler også om
utilstrækkelig oplysning om indhold i incitamentsprogrammet,
tildeling af aktier væsentligt over markedsnormen
og problemer med regnskabsmæssig indregning
af optionspro-grammer.
• Kontraktmæssige forhold for topledelsen: Investorerne
ønsker oplysning om topledelsens kontraktmæssige
forhold. Hvor lang er opsigelsesperioden ved fyring
eller ved salg af selskabet? Hvor stor en aftrædelsesordning
er der aftalt herud over? Og hvilke andre vilkår er
aftalt i forbindelse med topledelsens frivillige eller ufrivillige
fratræden?
167

Som det fremgår af ovenstående er der ikke nogle problemer
direkte knyttet til medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.
Vi skal dog være klar over, at de bliver
betragtet som ikke-uafhængige af selskabets ledelse (direktionen)og
den gruppe skal ikke besidde en for stor
andel af pladserne i bestyrelsen. Efter erhvervsskandalerne
i USA er der stor fokus på vigtigheden af uafhængige
bestyrelsesmedlemmer. Der anbefales en høj andel,
hvilket er et problem i Danmark, hvor andelen typisk er
lille i og med, at selskabets advokat, medarbejdervalgte,
storaktionærer og tidligere direktører ofte har sæde i
bestyrelsen.
5. Er de aktionærvalgte mere risikovillige end de medarbejdervalgte
?
Professor i kapitalmarkedsret dr. Jur. Jesper Lau Hansen
har påpeget, at aktionærernes asymmetriske position gør
dem meget risikovillige. Dvs. at en aktionær kun kan
miste det indskudte beløb men kan vinde ubegrænset. De
gene-ralforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer er
valgt af aktionærerne til at varetage deres interesser.
Dermed kan de generalforsamlingsvalgte være villige til
at løbe store risici for at aktionærerne skal tjene penge
fordi alternativt taber de kun det indskudte beløb. De
ansatte taber derimod deres job, hvilket giver dem et
incitament til at overveje grundigere og vælge løsninger
uden store risici. Hensynet til de ansatte og alle andre, der
er påvirkede af udviklingen i virksomheden er et argument
for, at der skal være medar-bejdervalgte medlemmer
af bestyrelser.
For og imod medarbejdere i bestyrelsen - føljeton fra
Ugebrev for Bestyrelser.
Diskussionen tager udgangspunkt i debatten omkring
stakeholder value kontra shareholder value. Ved fokus
på stakeholderne identificres de interessegrupper, som
selv har interesse i en fremgangsrig og positiv udvikling
af selskabet, og som derfor bør indgå i ledelsens overvejelser
ved formulering af selskabets strategi og den daglige
ledelse.
l tidsskriftet „Corporate Governance - The International
Journal of Business in Society“ skriver forskere fra
Wolve-rhamton Business School om, hvorfor medarbejdere
ikke sidder med i bestyrelsen. Ifølge artiklens forfattere
er der en stigende erkendelse af, at selskabet har
forpligtelser langt ud over hensynet til aktionærerne.
Kritikere af den rendyrkede shareholder tankegang argumenterer
for en teori, som tager udgangspunkt i, at
selskabet opererer i en kompleks sammenhæng med
forskellige interessenter, og at selskabets aktiviteter har
betydelig indflydelse på samfundet og miljøet. Da selskaber
har langt mere magt og indflydelse end de individer,
som er afhængig af dem, er det også i samfundets interesse,
at der findes et effektivt system, som fremmer
ansvarlighed i de enkelte virksomheder.
At inddrage medarbejdere bestyrelsesarbejdet kan også
ses som en naturlig del af den stigende bevidsthed i
virksomhederne om, at de ikke kun skal pleje
aktionærernes interesser, men i stigende grad har et
socialt ansvar i den samfund de er en aktiv del af. Et
samfund der i parentes bemærket bl.a. giver dem adgang
til uddannede medarbejdere.
Forfatterne fokuserer særligt på hensynet til virksomhedens
medarbejdere. De lægger vægt på, at de færreste
selskaber kan få succes uden veluddannelse, kompetente
og engagerede medarbejdere. Det er jo medarbejderne,
som fremstiller produkterne eller leverer den
service, som skaber overskud på bundlinien. Forfatterne
påpeger endvidere, at medarbejderne er direkte påvirkede
af næsten enhver beslutning i bestyrelseslokalet.
Især i lande med angelsaxisk ledelsesform er det opfattelsen,
at medarbejdernes deltagelse i ledelsen giver konflikter
og derfor ikke er til gavn for selskabet. Erfaringerne
fra lande med medarbejderindflydelse bekræfter imidlertid
ikke denne opfattelse, vurderer forfatterne.
Forfatterne peger på medarbejderne som en af de vigtigste
interessentgrupper. Deltagelse af medarbejdere i bestyrelsen
giver selvfølgelig både fordele og ulemper. Af
fordele nævnes følgende:
• Bedre beslutninger: Medarbejdere i bestyrelsen
kan give bedre beslutninger. De ansatte har ofte viden om
forhold i virksomheden, som den øverste ledelse ikke
har. Det kan give en mere nuanceret og grundig debat om
forholdene.
• Større engagement: Medarbejderne vil ofte være
mere villige til at implementere beslutninger, som de selv
har været med til at beslutte. De vil have en bedre
fornemmelse af, hvad der forventes af dem, og ved selv at
have påvirket beslutningen vil de føle sig mere ansvarlige
over for udførelsen.
• Større kreativitet: At medarbejderne oplever, at
de deltager i beslutningsprocessen, kan fremme deres
kreativitet, arbejdsglæde og give følelsen af respekt på
arbejdspladsen.
• Bedre kommunikation: Medarbejderdeltagelse
kan forbedre kommunikation og samarbejde på arbejdspladsen:
De ansatte vil i højere grad kommunikere med
hinanden i stedet for, at kommunikationen skal gå gennem
ledelsen. Det sparer tid og giver mere effektive
arbejdsprocesser.
• Selvstyrende medarbejdere: Deltagende og engagerede
medarbejdere vil i højere grad kunne fungere i
selvstyrende grupper frem for under mellemledere. Det
kan spare mellemledere og lønomkostninger og være
med til at tillære ansatte lederegenskaber.
• Færre arbejdskonflikter: Deltagelse giver medarbejderne
en følelse af magt og værdighed, og det kan
168

educere behovet for at vise magt gennem konflikter og
arbejdsnedlæggelser.
• Større loyalitet: Deltagelse giver større loyalitet og
identifikation med organisationen og selskabet.
• Bedre forhold til fagforeninger: En åben, konstruktiv
og positiv dialog mellem tillidsfolk og ledelsen
kan smitte positivt af på dialogen mellem fagforeningerne
og virksomheden.
Som ulemper nævnes bl.a., at de medarbejdervalgte kan
være dårligt informerede om virksomhedens omverdensforhold.
Værdien af, at medarbejderne bliver ekstra
motiverede ved deltagelse i bestyrelsen kan være større
end deres bidrag i beslutningsprocessen. Hermed er det
klart, at forfatterne ikke mener, at medbestemmelse i sig
selv er godt, idet de mener, at virksomhederne skal tage
medarbejderne ind fordi så bliver de glade og ikke fordi
de kan bidrage med noget.
Senere under ulemper skriver forfatterne også, at vidensdeling
kan blive brugt mod dem senere af fagforeningerne
i en forhandlingssituation. På den anden side kan
et godt samarbejde mellem medarbejdere og ledelsen
også betyde, at fagforeningen mister sin berettigelse og
legitimitet. Som om det er godt eller et mål i sig selv! Vi
skal passe på med at benytte os af især engelske og måske
også amerikanske argumenter, for de kan vist være lidt
fagforeningsfjendske.
Indflydelse til medarbejderne, blandt andet i form af
med-arbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, giver færre
konflikter i virksomheden. l hvert fald har der gennem en
periode på 20 år været systematisk færre arbejdsnedlæggelser
i Tyskland, hvor der er en stærk medarbejderindflydelse,
end i England uden medarbejderindflydelse.
Noget af forskellen mellem de to lande kan nok også
forklares ved andre forskelle mellem de to lande bl.a.
forskellige ledel-sessystemer.
Artiklens forfattere mener, at den anglo saksiske ledelsesmodel,
som anvendes i England og USA, har fremmet
kortsigtet ledelsestænkning, hvor forskellen mellem ledelsens
og de menige ansattes aflønning er vokset markant
mere end i Tyskland. Forfatterne peger på, at den
kortsigtede tænkning ofte betyder, at selskaberne glemmer
langsigtede hensyn i form af investeringer, forskning
og udvikling og hensyn til medarbejderne i nedgangstider.
l fremtiden forventes det, at bestyrelserne bliver stadig
mere involverede i selskabernes aktiviteter og drift. Med
medarbejdervalgte medlemmer af bestyrelsen, øges kompetencen
til dette, da de kan bidrage med indsigt i,
hvordan arbejdet faktisk foregår. Dermed bliver bestyrelsen
bedre til at hjælpe direktionen - både med med - og
modspil.
Medarbejdere har ofte en viden om forhold i virksomheden
som den øverste ledelse ikke har. Det kan give en
mere nuanceret og grundig debat i bestyrelseslokalet.
Bilag 38, hvorfor ME, er udarbejdet for A/S-Erfa-Gruppen
af Camilla Vakgaard, BAT-Kartellet.
DEN DANSKE
MODEL
Det arbejdsretlige system i Danmark er unikt. Der findes
ikke i hele verden et tilsvarende system. Denne særlige
danske model ser således ud :
1) Et gennem organiseret arbejdsmarked med stærke
organisationer for både lønmodtagere og arbejdsgivere.
2) Centraliserede forhandlingsrunder, hvor overenskomsten,
der praktisk talt har effekt for hele det danske
arbejdsmarked, afgøres i et synkroniseret forløb hvert
andet eller hvert 3. år, og hvor den statslige forligsinstitutions
kompetence til i samarbejde med hovedorganisationerne,
at fremsætte sammenkædede mæglingsforslag,
er et afgørende element i sikringen af en samlet afgørelse.
3) Et konsensus baseret forhold mellem de modstående
organisationer og etrelativt lavt niveau af arbejdsstandsninger
og andre former for konflikter.
4) En aftalemæssig regulering af stort set alle forhold
på arbejdsmarkedet gennem dette overenskomst system,
dvs. et voluntarisk system med en begrænset regulering
via lovgivning.
5) Et tillidsrepræsentantsystem, som parallelt med
udviklingen af moderne ledelsesmetoder skaber nye
samarbejdende ledelses former og tilhørsforhold, men
også større engagement, ansvar og stabilitet.
6) Tidligere har DDM været presset fra EU, fordi man
i det øvrige Europa bruger lovgivningsmodellen i stedet
for overenskomster. Men der er tilsyneladende ikke så
meget mere der kan udstedes direktiver på.
169

Bilag Bilag Bilag 39
39
Litteraturliste og
links
Klaus Stubkjær Andersen.
Forsikring af bestyrelsesansvar.
GadJura 2001.
Paul Krüger Andersen.
Aktie- og anpartsselskabsret.
DJØF 2009. 11. Udgave.
Paul Krüger Andersen.
Aktieselskabsloven.
DJØF 2004. 1. udgave.
Paul Krüger Andersen.
Aktie- og anpartsselskabsretlig domssamling.
DJØF 1999. 2. udgave.
Paul Krüger Andersen m.fl.
Børsretten I og II.
DJØF 2007. 3. udgave.
Paul Krüger Andersen m.fl.
Nordisk Tidsskrift for Selskabsret.
DJØF 2009.
Paul Krüger Andersen.
Selskabers Organisation.
DJØF 1997.
Lars Svenning Andersen.
Lov om Lønmodtagernes retsstilling
ved virksomhedsoverdragelse.
DJØF 2009. 5. udgave.
Lennart Lynge Andersen.
Finansselskabsret.
DJØF 2009.
Lennart Lynge Andersen.
Lærebog i Fondsret.
Thomson 2010. 5 udgave.
Lennart Lynge Andersen m. fl.
Fonde og Foreninger med kommentarer.
Thomson 2009. 6. udgave.
Lennart Lynge Andersen m.fl.
Holdingselskaber.
GadJura 1998.
Erik Banner-Voigt m.fl.
Aktieløn.
GadJura 2002. 2. udgave.
Peter Beyer.
Værdibaseret ledelse.
Thomson 2000.
Jørgen Boe.
Direktørkontrakten.
GadJura 2004. 5. udgave.
Jacob Bonnesen m.fl.
Videnregnskaber.
Thomson 2000.
Bruno Christensen.
Bestyrelsen i arbejdstøjet.
Schultz Information 1991.
Jan Schans Christensen m.fl.
Det Europæiske Selskab.
Thomson 2007. 2.udgave.
Jan Schans Christensen m.fl.
God selskabsledelse.
Thomson 2004. 1.udgave.
Jan Schans Christensen.
Kapitalselskaber.
Thomson 2007. 2. udgave.
Jan Schans Christensen.
Ledelse og Aktionærer.
GAD 1992.
Erik Wendelboe Christiansen.
Aktieoptionsloven.
DJØF 2005.
Tommy V. Christiansen.
Bestyrelseshåndbogen.
Børsen Forum A/S 1999 - 2004.
Coopers og Lybrand.
God bestyrelsesskik.
FSR 1995.
Åge Dragsted m.fl.
Bestyrelse for fremtiden.
Jyllands Postens Forlag 1999.
Henrik Dørge m.fl.
Skandalen om Nordisk Fjer
Børsen Bøger 1991.
Jens O. Elling.
Årsrapporten.
Gjellerup 2003.
Steen Elverdal.
Syntetiske værdipapirer.
DJØF 1991.
Ernst og Young
Hvordan styrkes bestyrelsens ledelsesgrundlag
i børsnoterede selskaber?
Ernst og Young 1996.
Preben Foldberg.
Europæiske Samarbejdsudvalg.
LO 1995.
Bernhard Gomard.
Aktieselskaber og anpartsselskaber.
DJØF 2006. 5. udgave.
Bernhard Gomard.
Selskabsretten.
DJØF 1999. 5. udgave.
Søren Friis Hansen m.fl.
Dansk Selskabsret 2 - Kapitalselskaber.
Thomson 2008. 1. udgave.
Claus Juel Hansen m.fl.
Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.
Thomson 2004. 1. udgave.
170

Jesper Lau Hansen.
Værdipapirhandelsloven Bind I og II.
DJØF 2009. 5. udgave.
Johannes Egholm Hansen m.fl.
Køb og salg af virksomheder.
Nyt Juridisk Forlag. 2009.
Lone L. Hansen.
International fusion og spaltning.
DJØF 2007.
Olaf Hasselager m. fl.
Årsregnskabsloven med kommentarer. 1 & 2.
GadJura 2004. 4. udgave.
Henning Heltbech.
Ledelse & samarbejde.
Gyldendal 2000.
Helen Holdt.
Aktiehandel og informationsteknologi i EU.
DJØF 1999.
Erik Hørlyck.
Dansk Andelsret.
DJØF 2000. 3. udgave.
Erik Hørlyck.
Erhvervsdrivende virksomheder.
DJØF 1994.
Merete Hjetting m.fl.
Lov om finansiel virksomhed.
Thomson 2007.
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.
Bind 1 og 2.
CO-Industri m.fl. 2002.
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.
Martin Lavesen
Jesper Kragh-Stetting
CO-Industri m.fl. 2007.
J.O.Engholm Jacobsen.
Selskabsskatteloven.
GadJura 1997.
Mimi Jakobsen m. fl.
Medarbejdere i bestyrelsen - i 20 år.
DA+LO 1994.
Nils Kjellegaard Jensen.
Selskabsretlig Håndbog.
Nyt Juridisk Forlag. 2. udgave 2009.
Søren Stenderup Jensen.
Offentlige - private selskaber.
DJØF 1996.
Morten Jeppesen.
Blændværk - Roskilde Banks storhed og fald.
Jyllandsposten 2009.
Erik Johnsen
Introduktion til ledelseslære.
Handelshøjskolens Forlag 2001. 2. udgave.
Erik Johnsen
Managing the managerial process.
DJØF 2002.
Robert S. Kaplan m.fl.
The Balanced Scorecard.
Børsen 2001. 3. udgave.
Mette Klingsten.
Ansættelsesretlige aspekter ved virksomhedsoverdragelse.
DJØF 2002.
Konkurrence Styrelsen.
Fusioner og virksomhedsovertagelser 97.
Erhvervsministeriet 1998.
Steen Langebæk.
Bestyrelsens idégrundlag og funktion.
GAD 1991. 2. udgave.
Lars Bo Langsted.
Selskabers Kapital.
DJØF 1999.
Jordan D. Lewis.
Strategiske alliancer.
Børsen 1991.
Ole Malmquist.
Ansvar.
AOF 2000. 10. udgave.
Noe Munk m.fl.
Selskabsformerne.
DJØF 2007. 5. udgave.
Peter Arnt Nielsen.
International erhvervsret.
Greens Jura 1999.
Ruth Nielsen.
Koncern arbejdsret.
DJØF 1991.
Ruth Nielsen.
EU-arbejdsret.
DJØF 2003.
Mette Neville m.fl.
Den Nye Selskabslov.
GadJura 2004. 4. udgave.
Ole M. Olsen
Bestyrelsesarbejde i teori og praksis.
DA 2000. 2. udgave.
Ole M. Olsen
Faresignaler i Bestyrelsen.
DA 1992. 2. udgave.
Ole M. Olsen
Ny i Bestyrelsen.
DA 1993. 3. udgave.
Eva Parum m.fl.
Inspiration til aktivt bestyrelsesarbejde.
Børsen 1992.
Eva Parum m.fl.
Nye opgaver i bestyrelsen.
Handelshøjskolens Forlag 1994.
Eva Parum.
Strategisk kommunikation om ledelse.
Handelshøjskolens Forlag 2006.
Jesper Strandgaard Pedersen m.fl..
Fusioner på tværs.
DJØF 1998.
171

Søren Rasmussen.
ME - Medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem.
Sture Consult 2009.
Casper Rose m.fl.
Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer
Handelshøjskolens Forlag 2006.
Peer Schaumburg-Müller m.fl.
Børs- og Kapitalmarkedsret
DJØF 2008. 4. udgave.
Peer Schaumburg-Müller.
Børsretlig Guide.
DJØF 2006. 2. udgave.
Peer Schaumburg-Müller m.fl.
Industriministeriets Erhvervs Ankenævn.
GAD 1994.
Peer Schaumburg-Müller m.fl.
Lønmodtagernes Garantifond.
GAD 1995.
Peer Schaumburg-Müller m.fl.
Medarbejderrepræsentation i selskabsbestyrelser.
Gjellerup 2005.
Peer Schaumburg-Müller m.fl.
Selskabsloven med kommentarer.
DJØF 2010.
Peer Schaumburg-Müller m.fl.
Unionsretlige selskabs- og børsregler.
DJØF 2000. 2. udgave.
Michael Serup.
Generationsskifte og Omstrukturering.
GadJura 1998.
Tage Skjøtt-Larsen.
Supply Chain Management.
Børsen 2000.
Lauge Sletting m.fl.
Klar besked.
DJØF 1991.
Lone Sneholt m. fl.
Aktieselskabsloven med kommentarer.
Thomson 2007. 7. udgave.
Henrik Steffensen.
Årsrapporten, kommenteret årsregnskabsloven.
Thomson 2007.
Finn Thomsen.
Generationsskifte.
DJØF 1993.
Erik Werlauff.
EU-Selskabsret.
DJØF 2002. 3. udgave.
Erik Werlauff.
Europæisk Selskabsret.
DJØF 1989.
Erik Werlauff.
Kommenteret aktieselskabslov.
DJØF 2008. 3. udgave.
Erik Werlauff.
Kommenteret anpartsselskabslov.
DJØF 2009. 2. udgave.
Erik Werlauff.
Koncernretten.
GAD 1996. 1. udgave.
Erik Werlauff.
Rekonstruktion.
DJØF 1992.
Erik Werlauff.
Selskabsret.
Thomson 2008. 7. udgave.
Erik Werlauff.
Selskabsretlige dokumenter.
GAD 1995. 2. udgave.
Erik Werlauff.
SE-Selskabsret.
DJØF 2002.
Erik Werlauff.
Udlicitering og Medarbejdere.
DJØF 2002. 3. udgave.
Ann Westenholz og Søren Christensen.
Medarbejdervalgte i danske virksomheder.
Handelshøjskolens Forlag 1999.
Teddy Wivel.
Praktisk guide til revisionsudvalg.
Thomson 2008.
172

Center for ledelse.
www.cfl.dk
LINKS
LINKS
Corporate Governance.
www.corporategovernance.dk
Dagbladet Børsen.
www.borsen.dk
Danish Venture Capital and Private Equity Association.
www.dvca.dk
Dansk Aktie Analyse.
www.danskaktieanalyse.dk
Dansk Aktionær Forening.
www.shareholders.dk
Dansk Management Forum.
www.managementforum.dk
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
www.eogs.dk
Euro Investor.
www.euroinvestor.com
Europa Kommissionen.
www.europa-kommissionen.dk
Finansrådet.
www.finansraadet.dk
Finanstilsynet.
www.finanstilsynet.dk
Hugin Online.
www.huginonline.dk
Københavns Fondsbørs.
www.nasdaqomxnordic.com
Ledelse i dag.
www.lederne.dk
PubliCom.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens homepage med
selskabsoplysninger og årsregnskaber.
Det Centrale Virksomhedsregister. CVR.
www.publi-com.dk
Retsinformation.
www.retsinfo.dk
SE selskaber.
www.seeurope-network.org
Webside for bestyrelsesmedlemmer.
www.asnet.dk
www.bestyrelsesforum.dk
Webside for ME bestyrelsesmedlemmer i EU.
www.worker-participation.eu
Bilag Bilag 40
40
Fork Forkortelser
Fork ortelser
AML Arbejdsmiljøloven.
AOL Aktieoptionsloven.
ASL Aktieselskabsloven.
DNB Den nye bekendtgørelse til Selskabsloven om
medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.
FUL Funktionærloven.
LOEF Lov om erhvervsdrivende Fonde.
LOFV Lov om finansiel virksomhed.
SL Selskabsloven.
U.f.R. Ugeskrift for retvæsen.
VOL Virksomhedsoverdragelsesloven.
VPHL Værdipapirhandelsloven.
ÅRL Årsregnskabsloven.
173

Stikordsregister
Symboler
3-års reglen 68
5 ugers reglen
A
79
àcontoudbytte 56
Afgifter 56
Afskedigelse af ME 10
afskedigelsesgrunde 127
afstemningen 45
aktiebogen 72
aktiekapital 71
aktieklasser 71
Aktieoptioner 73
aktier 71
A-aktier, B-aktier, C-aktier o.s.v. 71
egne aktier 72
friaktier 72
ihændehaveraktie 71
navneaktien 71
ordinære 71
præferenceaktie 71
stamaktie 71
stemmeløse
aktieselskaber
71
geografisk 107
Historisk 107
aktieselskabslove
aktieselskabsloven
91
Kapitler
aktionær
112
-fortegnelsen 72
-lån 75
-overenskomst 75
Andelskasser 42
andelsselskaber 70
Anmeldelser til E&S 26
anpartskapital
ansvar
71
erstatningsretlig 36
strafferetlig
antal
36
ME 43
ApS - Anpartsselskaber 73
AS/ME-opgaver 149
Atlas-sagen
B
11
b-siden 113
bekendtgørelserne
medarbejdervalg 130
beskyttet mod opsigelse 10
beslutningsreferat 30
Bestemmende indflydelse 66
bestyrelsen 42
7 vigtigste fejl! 27
formand 51
indkaldelse til møde 116
opgaver 15, 118
Bestyrelsesprotokollen
Børsen
113
børs 3 89
børsetiske regler
C
12
Case: En lodret fusion 76
Caspar Rose 96
CBM direktivet 76
Chinese Walls 13
Corporate Governance 16
Corporate Social Responsibility 64
Cross-border merger 76
CSR 64
CVR
D
87
Daddy's Dance Hall-sagen 80
Danish Venture Capital and Private Equity Associat 81
Decharge 54
Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) 87
Det europæiske selskab 91
Det udviklende arbejde 95
direktion 42, 50
opgaver 51
Direktion - bestyrelses interaktion. 117
Direktionens ansættelsesvilkår 24
Direktør-dominans 27
Direktørkontrakter 24
Dirigenten 55
DVCA
E
81
EF
»Bank« direktiver 111
EF-domstolen 79
Ekstraordinær generalforsamling 54
Employeeship 95
Equity Fonde 81
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 14
erhvervsadvokater 91
Erhvervsdrivende fonde 42
Erstatning og straf 125
ESU/EWC 92
Eurolist 89
European Work Council 92
Europæiske Samarbejdsudvalg ESU 92
Evaluering af bestyrelse og direktion 52
Evaluering af bestyrelsens og direktionens arbejde 20
Evalueringsskema 122
Eventualforpligtelser 62
174

F
Fagretslig konflikt 35
Faresignaler 29
filialer 66
Finansforbundssagen 32, 33
Finansforbundssagen. 33
Finanstilsynet 15, 40
Fission 137
fonde 66, 138
erhvervsdrivende 138
ikke erhvervsdrivende 138
fondsaktieemission 72
Foreninger 138
forhandlingsprotokollen 51
formand 51
Formålet 9
forretningsorden 40, 105
eksempel på 105
Forretningsudvalg 52
Forsikring mod bestyrelsesansvar 37
forsikringsportefølje 25
franchising 75
Fremmede sprog 10
fritstilles 12
Fritstilling af ME 12
Front running 76
frynsegoder 24
Frøs Herreds Sparekasse 43
fuldstændighedserklæring 58
fusion
G
76
Garant sparekasser 42
Gate Gourmet 48
Genansættelse og kampskridt
Generalforsamling
11
ekstraordinær 54
Indkaldelse 55
gennemslagskraft 25
Gensidige forsikringsselskaber 42
gidseleffekten 35
godfatherkompleks 27
Grænseoverskridende fusion 76
Grænseoverskridende medbestemmelse 77
Grønne regnskaber
H
57
habilitet 35
Hedgefond 138
holdingselskab 90
honorar 47
særligt 47
Hvem bestemmer om der skal være bestyrelsesmøde?
26
Hvem kan bestemme ? 45
Hvem skal deltage i bestyrelsesmøderne? 26
Hvem skal repræsentere medarbejderne i virksomhede
25
hvilende selskaber 90
Hvilke selskaber kan få ME ? 42
Hvorfor ME ? 167
Hvorfor skal der vælges ME 9
Hvornår må tavshedspligten brydes ?
I
33
Incitamentsaflønning 49
indkaldelse til bestyrelsesmøde 50
Informations- og tavshedspligt 30
informationspligten 30
Inhabilitet 35
Insider trading 12
Intern information
J
12
JA/NEJ afstemning 132
journalister 34
Juridiske personer 109
juridiske personer
K
109
kampskridt 11
kapitalandele 71
kapitalberedskab 24
kapitalejer 71
Kapitalfond 138
Kapitalfonde 81
kapitalselskaber 9
Kappa Packaging Danmark A/S 55
klubkassen 47
kommanditselskab 85
Koncerner 66
Koncernfagligt netværk 70
koncernrepræsentation 67
Konkretiseringsprincippet 33
Kontrolfunktionen 26
Kumulativ stemmeret
L
54
Leasing 62
ledelseserklæring 58
LEDELSESLÆRENS TEORISKOLER 148
Leder/mellemleder 96
Lighedsgrundsætningen 10
lodret fusion 76
Loyalitet 12
loyalitetskonflikt 12
M
ME i tal 96
ME-uddannelser 10
meddelelsespligten 67
ME’s opgaver 24
ME’s rettigheder og pligter 128
Midtbank sagen 2004 13
Mindship-konkurs 39
Modernisering af selskabsretten 113
multinationale 94
175

N
Netværk 14
nomineringsudvalg 22
Nordisk Fjer 36, 156
noteringsfrist 71
ny selskabslov 113
næstformand 51
Nørby Johansen 16
Nørbyudvalget anbefalinger
O
16
opgaver
CASE Medarbejderrepræsentant 155
til årsregnskabsloven 153
Valgbekendtg. nr. 32 og 33 152
opsigelse 10, 24
Option og valutaterminssikring 83
Ordningens ophør 50
orlov 11
overkursfonden
P
56
performance-optioner 74
permanente valgudvalg 44
Pivate Equity Fonde 81
prokura 51
Proportionalitetsprincippet 33
protokollen 51
præferenceaktie
Q
71
quorum 52
R
referat 30
Referater 30
registreret 58
regnskabserklæring 58
Repræsentationsordningen 50
restricted stocks 74
rettigheder og pligter 128
Revision 58
revisionsprotokollen 58
revisionspåtegning 58
Revisionsudvalg 52, 59
Revisor 58
Rose 96
Roskilde Bank 157
S
Saglighedskriteriet 33
samfundsansvar 64
SE-Selskaber og medarbejderne 92
SE-SelskabSocietas Europæa 139
Selskabets ledelse 9
selskabslov 113
Selskabstømning 82
Sevic-sagen 76
simultantolkning 113
Skelskør Bank 47
Skive Sparekassens Fond 43
skuffeselskaber 90
SME-selskaber 84
Smurfit Kappa Danmark A/S 55
SMV 84
Societas Europæa 139
soft law 94
spaltning 137
Sparbank Vest A/S 43
spekulation 27
Sproget på møder 10
stamaktier 71
Statistik 108
statsautoriseret 58
Statslige aktieselskaber 90
statstjenestemænd 46
stay on-optioner 74
stemmeloft 71
stemmeløse aktier 71
Stemmeret 45
Stemmeretsbegrænsninger 71
stillingsbeskrivelse 15
Strafferetlig ansvar 36
strategisk ledelsesmodel 144
strategisk planlægning 15
strategiske fejltagelser 27
strukturdirektivet 91
suppleanter 43
suppleringsvalg 50
synergi 24
Syntetiske værdipapirer
T
73
tabt arbejdsfortjeneste 10
tantieme 47
Tavshedspligt 30
Tavshedspligten 129
tegningsret (tegningsoption) 75
tegningsretten 51
teknisk sprog 10
tilsynsråd 9
tjenestefrihed 44
Transparenceny International Danmark 34
tvangsbøder 56
Tværgående pensionskasser 42
typiske direktørfejl 15
176

U
uddannelser 10
udtræden af bestyrelsen
V
50
valg af koncernrepræsentanter 67
valgkomiteer 44
Valgmandskollegium 69
valgperioden 43
Valgproceduren 131
vandret fusion 76
vederlagsudvalg 22
vedtægter 40
for »N A/S« 106
Venturefond 138
Vikarer 45
Virksomheds-overdragelsesloven 136
virksomhedskultur 25
virksomhedsoverdragelse 78
VL-grupper 14
værdipapirhandelsloven 32
Væsentlighedskriteriet
W
33
Warrants 75
whistleblowe
Æ
34
Ændring af antal ME i valgperioden 43
Å
årsorden 119
Årsrapportens indsendelse 55
177