Fortryk - Inatsisartut

cms.inatsisartut.gl

Fortryk - Inatsisartut

17. mødedag, fredag den 20. oktober 2006, kl. 13:00.

Dagsordenens punkt 2

Redegørelse for dagsordenen.

(Landstingets Formandskab)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Mødet er åbnet. Først redegørelse for dagsordenen.

I Landstingets møde den 17. oktober blevet punkt 64 udsat til andenbehandlingen til

forårssamlingen 2007. Det drejer sig om forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret

pålægges at afsætte midler til projektering af en landingsbane til mindre fastvingede fly i

Qeqertarsuaq, Qasigiannguit og Kangaatsiaq til finanslovsforslaget for 2008. Punktet udgår

den 25. oktober 2006.

Sundhedsudvalget har af hensyn til udvalgsbehandlingen anmodet om udsættelse af

andenbehandlingen til forårssamlingen 2007 af forslaget under punkt 63, forslag til

Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at tage initiativ til ændring af gældende

lovgivning, således at patienter i et nærmere bestemt omfang får krav på offentlige tilskud til

operationer udført på privathospital. Og dermed udgår punktet af dagsordenen den 25. oktober

2006.

Og hvis man kan går ind for det?

Og det indstilles at udvalgets anmodning imødekommes.

Det foreslås at vi i dagens møde først behandler de punkter, hvor der foretages afstemning,

dermed er en ny dagsorden for dagens møde omdelt.


Og da vi skal have afstemninger, så vil jeg gerne bede landstingsmedlemmerne om at sætte

sig på deres pladser.

Og nu er vi så nået til en andenbehandling som skal behandles, og det er dagsordenspunkt 34

og det er: Forslag til landstingsforordning om offentlig hjælp.


17. mødedag, fredag den 20. oktober 2006.

Dagsordenens punkt 34

Forslag til landstingsforordning om offentlig hjælp.

(Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsvæsen)

(2. behandling)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Forslaget blev behandlet i familieudvalget.

Landsstyret har afgivet svarnotat med 4 ændringsforslag til forslaget. Et af enkeltforslagene er

helt nyt, hvorefter det foreslås, at andenbehandlingen af forslaget afprøves således, at

familieudvalget i en tillægsbetænkning kan afgive en indstilling til ændringsforslagene. Kan

dette tiltrædes, det er tilfældet, og da dette er tilfældet, hvorefter ændringsforslagene

overgives til behandling i familieudvalget forud for andenbehandlingen.

Dermed er behandlingen af punkt 34 foreløbig stoppet her.

Og nu er vi så nået til punkt 29 og det er: Forslag til landstingslov om forvaltning af skatter.


17. mødedag, fredag den 20. oktober 2006.

Dagsordenens punkt 29

Forslag til landstingslov om forvaltning af skatter.

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

( 2. behandling)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Det skal udtales, at forslaget blev efter førstebehandling henvist til behandling i Landstingets

skatte-, og afgiftsudvalg. Der er fremsat 2 ændringsforslag fra henholdsvis Landsstyret og et

mindretal i skatte-, og afgiftsudvalget bestående af Demokraterne.

Begge ændringsforslag kommer til afstemning.

Vi begynder med mindretallets forslag. Og jeg skal spørge, inden vi går over afstemningen,

om der er nogen, der har nogen bemærkninger, Lene Knüppel, Demokraterne.

Lene Knüppel, Demokraterne.

Demokraterne har fremsat et ændringsforslag som skal sikre at skatterådet får sit eget

uafhængige sekretariat. Det har vi gjort fordi vi mener, at det er den bedste løsning for

borgerne. Så kan borgerne være 100% sikre, at de personer, der skal forberede deres sager til

skatterådets afgørelse er fuldstændig uafhængige og objektive, fordi personalet ikke er del af

det system, som har afgjort borgernes sager i første omgang nemlig skatteforvaltningen.

Demokraterne ønsker med forslaget, at styrke borgernes tillid til såvel skatteforvaltningen

som til skatterådets afgørelser. Konstruktionen med et uafhængigt sekretariat har vist sig, at

være en velfungerende løsning, når det gælder det sociale ankenævn. Ligeledes har

konkurrencenævnet og forbrugerrådet et selvstændigt fælles sekretariat.


Demokraterne er således uenige i Landsstyret argumentation for, at skatterådets sekretariat

skal være en del af skatteforvaltningen. Og vi vil ikke her gentage Landsstyrets

argumentation.

Med disse ord indstiller vi hermed Demokraternes forslag til ændringsforslag om oprettelse af

et uafhængigt sekretariat til vedtagelsen.

Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Det var så Lene Knüppel, Demokraterne og nu er det Landsstyremedlemmet for finanser og

udenrigsanliggender.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

Jeg kan forstå, at skatte-, og afgiftsudvalget i enighed er det dem, der har et flertal. Og derfor

med hensyn til Demokraternes ordfører og min besvarelse til den skal være alene den, at med

hensyn til behandling af skatter, hvor den bliver behandlet fra 2007 og de skal behandles

centralt, og det vigtigste er, at man laver en rationalisering på administration og gør det mere

fleksibelt.

Og det har jeg også lagt mærke til, at skatte-, og afgiftsudvalget i sin egen betænkning har

nævnt, at flertallet i den forbindelse har fundet det vigtigt, at man skal få begrænset

administrationsudvikling samt med hensyn til skatteligning, at man med hensyn til central

behandling, og det vigtigste er, at man får formindsket arbejdsgangene, og derfor med hensyn

til de personer, der har ekspertviden, man samler dem under et sekretariat, og det kan man så

opnå, ved at gøre sådan.

Derfor hvis og såfremt vi var flere millioner personer, så var det helt sikkert, at man kan få

adskilt administrationen og det ville være hensigtsmæssigt, men da vi er en fåtallig befolkning

og hvor vi så bruger flere milliarder til administration i dag, og Landstingets flertal har en

målsætning om, at man i sådan en politisk stillingtagen, og jeg også forstået, at skatte-, og

afgiftsudvalget støtter dette forslag, som Landsstyret er kommet med.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Hvis der ikke er nogen, der har flere bemærkninger, så skal vi først have en afstemning.


Først omkring mindretallets ændringsforslag.

De der stemmer for ændringsforslaget, den kan jeg lige gentage, hvis man er usikker. Der er 2

ændringsforslag, der er blevet fremsat af henholdsvis Landsstyret og et mindretal i skatte-, og

afgiftsudvalget bestående af Demokraterne. Begge ændringsforslag kommer til afstemning.

Og vi begynder med mindretallets forslag. Og det er så nu, vi skal stemme om mindretallets

ændringsforslag.

De, der stemmer for mindretallets ændringsforslag, bedes rejse sig:

7 for.

Dem, der er imod, bedes rejse sig:

21.

Er der nogen, der undlod at stemme:

1.

Dermed er mindretallets forslag forkastet.

Og der stemmes nu om Landsstyrets ændringsforslag.

De, der stemmer for ændringsforslaget bedes rejse sig:

29 for.

Det er så samtlige tilstedeværende.

Og dermed er Landsstyrets ændringsforslag vedtaget.

Dermed har man fået vedtaget Landsstyrets ændringsforslag.


Og da vi allerede har haft afstemning om ændringsforslaget, så skal vi have en afstemning om

Landsstyret forslag i sin oprindelige form. Det er det vi skal have afstemning om.

De, der stemmer for forslaget, bedes rejse sig:

29 for.

Det er så samtlige tilstedeværende.

Og dermed er andenbehandlingen færdig og den overgår så til tredjebehandlingen i sin

foreliggende form.

Og nu er så nået til dagsordenspunkt 30: Forslag til landstingslov om indkomstskat.


17. mødedag, fredag den 20. oktober 2006.

Dagsordenens punkt 30

Forslag til landstingslov om indkomstskat.

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

(2. behandling)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og forslaget har været henvist til Landstingets skatte-, og afgiftsudvalg. Og det skal udtales,

at et enigt udvalg indstillede betænkningen af forslaget til vedtagelse. Og jeg skal også udtale,

at der ikke er blevet fremsat ændringsforslag.

Der stemmes nu om forslaget.

De, der stemmer forslaget, bedes rejse sig:

29.

Det er så samtlige tilstedeværende, der har godkendt dette.

Og dermed er dette lovforslag vedtaget her ved andenbehandlingen.

Og nu er vi så nået til dagsordenspunkt 32: Forslag til landstingslov om ændring af visse

landstingslove om afgifter m.v.


17. mødedag, fredag den 20. oktober 2006.

Dagsordenens punkt 32

Forslag til landstingslov om ændring af visse landstingslove om afgifter m.v.

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

(2. behandling)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Denne sag har også været henvist til Landstingets skatte-, og afgiftsudvalg. Jeg skal udtale, at

et enigt udvalg indstillede betænkningen af forslaget til vedtagelse. Og endelig, så er der ikke

blevet fremsat ændringsforslag.

Jeg skal spørge, om der er nogen, der har nogen bemærkninger? Det er ikke tilfældet.

Og nu stemmer vi om forslaget.

De, der stemmer for forslaget, bedes rejse sig:

29 for.

Det er så samtlige tilstedeværende, der har godkendt dette ved afstemningen.

Og dermed er den også blevet vedtaget.

Og den næste er dagsordenspunkt 31, det er også en andenbehandling som vi skal have en

afstemning om: Forslag til landstingslov om børneopsparing.


17. mødedag, fredag den 20. oktober 2006.

Dagsordenens punkt 31

Forslag til landstingslov om børneopsparing.

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

(2. behandling)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og forslaget har været henvist til Landstingets skatte-, og afgiftsudvalg. Et flertal i udvalget

bestående af Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassut indstiller i betænkningen forslaget til

vedtagelse. Et mindretal i udvalget bestående af Demokraterne kan ikke tilslutte sig forslaget.

Og det skal udtales, at Landsstyret har valgt at fremsætte et ændringsforslag til lovforslaget.

Jeg skal spørge, om der er nogen, der har nogen bemærkninger?

Det er ikke tilfældet.

Og der stemmes nu om Landsstyrets ændringsforslag.

De, der stemmer for ændringsforslaget, bedes rejse sig:

21 for.

Dem, der er imod, bedes rejse sig:

7 imod.

Og dem der undlod at stemme, bedes rejse sig:


1.

Dermed har flertallet godkendt ændringsforslaget.

Og dermed overgår forslaget til tredjebehandling.

Og det næste er dagsordenspunkt 9: Forslag til landstingslov om arbejdsmarkedsafgift.


17. mødedag, fredag den 20. oktober 2006.

Dagsordenens punkt 9

Forslag til landstingslov om arbejdsmarkedsafgift.

(Landsstyrmedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

(2. behandling)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og forslaget blev efter førstebehandlingen henvist til behandling i Landstingets skatte-, og

afgiftsudvalg, som har givet sin tilslutning til forslaget. Landsstyret har valgt at fremsætte et

ændringsforslag. Og det er så det ændringsforslag, som vi skal have en afstemning om, og

inden det, så skal jeg spørge, om der er nogen, der har nogen bemærkninger, det er ikke

tilfældet.

Og der stemmes nu om Landsstyrets ændringsforslag.

De, der stemme for ændringsforslaget, bedes rejse sig:

28 for.

Dem, der er imod bedes rejse sig:

Der er ingen.

Dem, der undlod at stemme, bedes rejse sig:

1.


Dermed er Landsstyrets ændringsforslag vedtaget af flertallet. Og forslaget kan dermed

overgå til tredjebehandling.

Og så er det dagens sidste afstemning, som vi er nået til. Og det er punkt 26: Forslag til

landstingslov om ændring af landstingslov om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser m.v.


17. mødedag, fredag den 20. oktober 2006.

Dagsordenens punkt 26

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om kommunalbestyrelser og

bygdebestyrelser m.v.

(Landsstyreformanden)

(3. behandling)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og det er herved tredjebehandlingen, at der skal være en afstemning. Jeg skal udtale, at der

ikke til tredjebehandlingen er blevet fremsat ændringsforslag, vi går derfor nu til endelig

afstemning om forslaget i nu foreliggende form.

De, der stemmer for forslaget, bedes rejse sig:

29.

Det er så samtlige tilstedeværende. Det er så samtlige stemmeberettigede.

Og vi går så i gang med dagens endelige dagsorden, dem der skal fremlægges. Og vi starter

med dagsordenspunkt 148: Forslag til forespørgselsdebat om hvorledes der kan arbejdes for,

at mænd og kvinder mere ligeligt tager del i barnets opvækst.

Og det er landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.


17. mødedag, fredag den 20. oktober 2006.

Dagsordenens punkt 148

Forslag til forespørgselsdebat om hvorledes der kan arbejdes for, at mænd og kvinder

mere ligeligt tager del i barnets opvækst.

(Lndstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Agathe Fontain, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Skilsmisse eller samlivsophævelse er efterhånden meget almindeligt. Når børn er indblandede

kan de betyde påvirkninger som kan være positive eller negative og som kan påvirke børnene

resten af deres liv.

Landstingslov om ligestilling mellem mænd og kvinder beskæftiger sig med de

erhvervsmæssige aspekter om ligestilling. Når vi snakker om ligestilling mellem kønnene i

Grønland, synes vi at mangle en lov om ligeværdighed mellem kønnene med hensyn til

forældreevne.

Etiske og moralske aspekter med hensyn til forældreevne, forsørger og omsorgsgiver.

I dag er det mest almindeligt at moderen får forældremyndigheden. Mange gange rent

automatisk. Fakta er, at nogen gange ville det være bedre, hvis faderen fik

forældremyndigheden for at tilgodese børnenes tarv og trivsel.

Er det ikke på tide, at samfundet ændre holdning til det? er det ikke på tide at samfundet viser

et ligeværdighed mellem mænd og kvinders forældreevne og mulighed for at være

omsorgsgivende?


Jeg vil gøre det klart, at jeg mener, at børnenes tarv og trivsel altid skal komme i første række.

Jeg sætter spørgsmålstegn ved, at moderen automatisk får forældremyndigheden i tilfælde,

hvor børns tarv og trivsel bedst tilgodeses, hvis de er hos faderen. Jeg synes ikke, at

samfundet har fulgt med i de faktiske forhold.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og nu er det først landsstyremedlemmet for erhverv, arbejdsmarked og erhvervsuddannelser.

Sivert K. Heilmann, Landsstyremedlem for Erhverv, Arbejdsmarked og

Erhvervsuddannelser, Atassut.

Landsstyret takker for Landstingsmedlem Agathe Fontain , Inuit Ataqatigiit´s forespørgsel.

Når sager af denne art når til retten, indkaldes parterne for at gennemføre høring. Ligeledes

gennemføres der høring hos børneinstitutioner, skolevæsen og kommunernes socialforvaltninger,

for at undersøge om der er observeret noget omkring børnene.

Når forældrene ikke på nogen måde kan blive enige, sker der på baggrund af høringssvar og

rettens vurdering beslutning i sagen.

Inden sagens afslutning har man ikke mulighed for at modtage en skriftlig afgørelse. Det kan

være rigtigt at moderen har bedre grundlag, da det som regel er moderen som har det tætteste

forhold mens børnene er små (i de fleste tilfælde). Såfremt moderen har omsorgssvigtet, og

faderen synes at have bedre livsførelse, og kan opdrage børnene på en betryggende måde,

gives faderen selvfølgelig forældremyndigheden.

Hvis forældrene ved skilsmisse anses for på lige vilkår at kunne opdrage børnene, kan

forældremyndigheden deles.

Hvis forældremyndigheden er delt, kan retten træffe beslutning om på hvilke dage de skal

være hos begge forældreparter. I tilfælde hvor rettens afgørelse ikke overholdes kan man ved

politiets hjælp sørge for en aftales overholdelse.

Forældrene kan på et hvilket som helst tidspunkt ansøge om ændring af samkvemsretten,

såfremt en tidligere truffen afgørelse i retten ikke findes tilfredsstillende.


Såfremt barnet/børnene ikke har trygge vilkår i hjemmet, kan kommunens sociale myndig-

heder gennemføre en sagsbehandling, med henblik på tvangsfjernelse af barnet/børnene.

Spørgsmålet om på hvilke måder man kan pålægge mand og kvinde mere lige ansvar, skal jeg

på Landsstyrets vegne henvise til behandling hos Ligestillingsrådet.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Det var så landsstyremedlemmet for erhverv, Arbejdsmarked og erhvervsuddannelser. Og nu

går vi over til ordførerne, først Isak Davidsen, Siumut.

Isak Davidsen, Siumuts ordfører.

Til landstingsmedlem Agathe Fontains forslag til forespørgselsdebat skal vi fra Siumut

komme med følgende bemærkninger.

Først skal vi give forslagsstilleren ret i hendes begrundelse, idet det er rigtigt, når hun påstår,

at det går hårdt udover børnene, når et par vælger at gå fra hinanden.

Fra Siumut vil vi fremhæve, at børn uden selv at have mulighed for at påvirke deres situation

bliver berørt af skilsmisse for resten af livet.

I dag er det ofte kvinden i et parforhold der får forældremyndigheden ved skilsmisse, og hvis

hun ikke er i stand til at tage vare på sine børn bliver de ofte anbragt udenfor hjemmet hos

plejeforældre, i Siumut mener vi at, i et parforhold skal begge parter have lige muligheder,

derfor er det nødvendigt og ønskeligt, at der skabes en udarbejdes lovgivning omkring

ægteskabet, det er efterhånden en selvfølge, at der ved skilsmisse er det kvinden der får

forældremyndigheden.

Forslagsstilleren er vi ligeledes enige i, idet hun fremfører, at det er barnets tarv der skal ligge

til grund for tildeling af forældremyndigheden ved en skilsmisse, det er ikke kun kvinden der

automatisk skal være grundlaget for anbringelsen af barnet, barnet har lige så stor et krav på

at blive anbragt hos faderen, hvis det ønsker dette, derfor bør der være denne mulighed

igennem en lovgivning.


Vi har forståelse for Landsstyrets svarnotat, vi ved at der ved skilsmisser man ofte er nødsaget

til at afgøre sagen gennem retten, og rettens dom skal følgen, men når den samlede

forældremyndighed gives til moderen eller faderen er det barnet der rammes hårdest, idet

forældremyndighedsindehaveren udelukker fuldstændig modpartens mulighed for samkvem

med barnet.

Ved sådanne afgørelser for barnet en ensidig opdragelse, ofte er det magtesløshed

forældremyndighedsindehaveren opliver i sin opdragelse, da man sider alene med hele

ansvaret, barnet har dog krav på at føle kærlighed fra begge forældre.

Fra Siumut vil vi fremhæve når Landsstyret henviser til behandling af forslaget i

Ligestillingsrådet, så mener Siumut at barnets vilkår i opvæksten er lige så vigtig som

ligestillingen hos forældrene.

I Siumut er vi bekendt med at skilsmisse børn ofte opdrages ensidigt, hvor det ene forældre

part ofte slipper op for kræfter og må se sig nødsaget til at barnet anbringes udenfor hjemmet

hos plejeforældre.

Ved sådanne anbringelser bliver modparten i skilsmissen mon spurgt om anbringelse hos

denne?

Landsstyrets svarnotat omhandler kun, at rettens afgørelse om tildeling af

forældremyndigheden, men det er ikke nævnt om modparten har mulighed for at være den

første som anbringelsessted ved fjernelse af et barn fra forældremyndighedsindehaveren.

Derfor skal vi fra Siumut opfordre Landsstyret, da problemet er omfangsrigt og at det ikke

kan løses af Ligestillingsrådet alene, at det undersøges om der gennem et samarbejdet kan

findes løsning på problemet.

Til sidst skal vi fra Siumut melde, at vi finder forslaget meget vigtigt, idet de problemområder

børn og unge har i disse år har, er ofte med udspring i præcis disse problemstillinger ved

skilsmisser

Palle Christiansen, Demokraternes ordfører.

Med sammenhæng mellem titlen på forslaget og begrundelsen på forslaget. Derfor er jeg nød

til at begynde med at konstatere at vi er helt enige med forslagsstilleren i forslagstitlen, som er


”Forslag til forespørgselsdebat om, hvorledes der kan arbejdes for, at mænd og kvinder mere

ligeligt tager del i barnets opvækst”. For helt ærlig, hvem kan være uenig i dette. Så langt så

godt.

Med hensyn til forslagsstillerens begrundelse på forslaget, så har Demokraterne følgende

bemærkninger: I …loven, loven om forældremyndighed og samvær, står der følgende og jeg

citerer: ”når forældrene er separeret har moderen forældremyndigheden alene” citat slut. Jeg

vil her gerne understrege, at det udelukkende gælder når barnet er født under separationen.

Videre står der og jeg citerer: ”at forældrene ikke er gift med hinanden vil moderen have

forældremyndigheden alene”.

I forbindelse hermed finder Demokraterne det vigtigt, at pointere, at det nævnte udsnit for

myndighedsloven til hver tid kan indbringes for Kredsretterne. Der i løbet af et par dage vil

kunne sørge for, at midlertidige forældremyndighed i stedet tilfalder faderen i de tilfælde hvor

han vurderes som bedst egnet til at varetage forældremyndigheden.

Det der er den vigtigste for Demokraterne er, at der altid vil være hensynet til barnet eller

børnene der kommer i første række. Samtidig finder vi det vigtigt, at der er et sted at placere

barnet eller børnene indtil kredsretten har talt. Efter gældende regler er det hos moderen. Efter

Demokraternes opfattelse betyder dette, at begge forældre har mulighed for, at hæve

forældremyndigheden alene så længe man tager hensyn til barnets tarv. Barnet skal altid være

centrum i disse sager. Demokraterne mener derudover, at det ikke er på sin plads, at

familieretslige regler skal være under de danske Justitsministerium. Demokraterne mener, at

dette område burde være hjemtaget for lang tid siden. Det er ikke kun de juridiske man skal se

på, hvad mænd og kvinder være ligeligt skal tage del i barnets opvækst.

Demokraterne mener, at det er vigtigt, at vi også kigger vores opdragelsesmønster. I dag er

stadig ofte sådan, at det primært er mødre der står for opdragelsen. Det skal vi ændre på, så

faderen om muligt tager større del i opdragelsen. Det gælder vel ikke altid lovgivere, det er

spørgsmål om holdning. I dagens Grønland er det også vigtigt at bemærke, at mange som

ellers har økonomisk mulighed for at betale A-bidrag til deres børn ikke gør det. Bare på det

punkt viser mange at de ikke tager del i barnets opvækst.

Lige…bemærkninger håber Demokraterne på en god og indholdsrig debat.


Jonathan Motzfeldt, Landstingformand, Siumut.

Det var så Palle Christiansen fra Demokraterne og nu er det Juliane Henningsen, Inuit

Ataqatigiit.

Juliane Hennings, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Tak. En af vore mærkesager i Inuit Ataqatigiit har i vort mangeårige virke været ligestilling,

og det bør bemærkes, at ligestilling er en af prioriteringerne i vort partis formålsparagraffer.

Ligestilling udvikler sig i alle retninger – i løbet af årene er kvinden ofte nævnt i

ligestillingens navn, som den der skulle forsvares – både når der skal kæmpes og laves

målsætninger.

Men er billedet ikke i flere tilfælde ved at blive vendt? Dette forlyder igennem mange mænds

udtalelser i løbet af de sidste år, og dette lader til at være tilfældet.

Ligestilling skal ikke forstås således, at kvinden skal opføre sig som en mand eller at manden

skal opføre sig som en kvinde, men at kvinder og mænd skal respektere deres værd, og anse

hinanden som ligestillede. Det skal ikke være således, at manden skal betragte sig som mere

værdifuld end kvinden eller at kvinden skal betragte sig selv som mere værdifuld end

manden. Men mænd og kvinder skal med respekt samarbejde, og anse hinanden som

ligeværdige.

Ligestilling skal gælde i disse henseender: rettigheder, forpligtelser, ved tiltrædelse af

stillinger, opdragelse og ikke mindst i forhold til lovgivningen.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit, fremlægger, at der ved forældres skilsmisse i mange år har

været et problem omkring anbringelse af børn uden for hjemmet. Dette er en ulyksalig

situation – ikke mindst for børnene. Inuit Ataqatigiit har til stadighed anset det som

væsentligt, at børns rettigheder ikke overskygges ved enhver given lejlighed – ikke mindst

ved tolfælde af forældres skilsmisse. Børn har ret til at vide deres forældres identitet, og vi vil

understrege, at begge forældre også må anse dette som en forpligtelse.

Det er vigtigt at understrege, at Agathe Fontain har ret i sit udsagn om, at det er mest

almindeligt at moderen får forældremyndigheden, selvom det måske vil føle sig mere tryg,


hvis det var hos faderen?

I landsstyrets svarnotat fremgår det, at det er moderen, som i det fleste tilfælde står barnet

nærmest.

Inuit Ataqatigiit mener, at faderen er lige så meget knyttet til barnet som moderen – at faderen

har samme forpligtelser og rettigheder som moderen.

Med hensyn til dette er det på sin plads at nævne i forbindelse med tiltagene omkring arbejdet

med unge mødre i disse år og i forbindelse med rådgivning, at den unge fader også får

rådgivning, idet han ligesom moderen har en forpligtelse – men ifølge vor mening fremgår

dette al for utydeligt.

Vi ved, at mange børn er placeret hos alenemoderen – men på den anden side har børnene

også det godt og trygt hos faderen.

Rapporten ”Familiernes levevilkår 2004” udkom i 2004. I denne fremgår, at der iblandt

børnefamilier er 76 % af alle børn i vort land anbragt hos samlevende/ægtefæller, og at de

resterende 24 % er anbragt således: 19 % hos alenemoderen – 5 % hos alenefaderen.

Dette alene viser, hvor prioriteret moderen er.

Hvorledes bliver børn så placeret, når de ugifte forældre går fra hinanden? Vi ved, at faderen i

sådanne tilfælde i dag almindeligvis betragtes som en far, der har født et barn uden for

ægteskab, idet barnet der fødes, når forældrene ikke er viet, offentligt benævnes som et barn

født udenfor ægteskab. Den lovbeskyttende i denne sammenhæng er moderen, og ifølge loven

kan faderen ikke komme i betragtning, uanset hvor længe forældrene har levet i et parforhold.

Agathe Fontain har ret i, at dette forhold ikke er tidssvarende, derfor må vi give udtryk for, at

det er på tide at opdatere loven.

I dette gode forslag til forespørgselsdebat er det ærgerligt, at Landsstyret ikke kommer med

klare udmeldinger, og på den anden side finder Landsstyret det mere nærliggende at skitsere

forholdene omkring rettens afgørelser – disse forhold kender vi udmærket, man kan udmærket

læse sig frem til disse. På den anden side er det glædeligt, at Landsstyret vil henvise den

videre behandling af nærværende emne til Ligestillingsrådet. På denne måde kan det måske


tydeliggøres, at loven ikke er tidssvarende. Vi må håbe, at sådan et ønske om en debat i nær

fremtid vil munde ud i en grundig vurdering af gældende lovgivning, og i en klarere

udmelding fra Landsstyret. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingformand, Siumut.

Og det var så Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit og nu er Emilie Olsen, Atassut.

Emilie Olsen, Atassuts ordfører.

Tak. Vi skal fra ATASSUT fremkomme med følgende bemærkninger til Landstingsmedlem

Agathe Fontain´s nærværende forslag til forespørgselsdebat:

Heldigvis er de fleste ægtepar med børn, der står i en situation hvor skilsmisse ikke kan

undgås, i de fleste gange enige om hvordan de kan sikre børnene et så trygt liv som muligt

efter skilsmissen.

Når forældre der står i en skilsmissesituation ikke kan blive enige om børnenes tarv, og når

der i den forbindelse opstår situationer hvor de uskyldige børn bliver konfliktpunkt, kan det

offentlige blive nødt til at blive involveret, og det er retsvæsenet, der så skal mægle og

resultatet derfra skal tage udgangspunkt i barnets/børnenes tarv.

Vi har fra ATASSUT stort respekt for at vores samfund er opbygget således at den

lovgivende, den udøvende og den dømmende magt ikke skal blandes sammen, og såfremt

retsvæsenets arbejde for børnenes tarv i forbindelse med skilsmissesager ikke findes

tilfredsstillende, skal vi fra ATASSUT opfordre til at man fremkommer med sin utilfredshed

til rette instans. Vi finder det derfor uhensigtsmæssigt at vi her i Landstinget skal forsøge at

påtage os retsvæsenets arbejde.

Det var de korte bemærkninger vi havde fra ATASSUT.

Jonathan Motzfeldt, Landstingformand, Siumut.

Det var så Emilie Olsen Atassut og nu er det Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit Partiiat,

væsgod.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører.


Til forslag til forespørgselsdebat fra Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit samt til Landsstyrets

svar har jeg på vegne af Kattusseqatigiit partiiat følgende bemærkninger:

Indledningsvis skal jeg gøre opmærksom på; at Kattusseqatigiit Partiiat finder det vigtigt at

tilkendegive, at vi respekterer, at par eller familier i frihed og på baggrund af egen

samvittighed og ikke mindst på baggrund af familiens kærlighed, tillid selv påtager sig

personlig ansvar som nødvendigvis ikke står registreret i loven.

Vi skal derfor ved nærværende tilkendegive, at vi ikke finder det passende, at manden og eller

konen bliver bundet af lovbestemte regler.

At antallet af fraskilte par med tiden er øget mener vi er parrenes eget ansvar og vi har derfor

svært ved at se fornuften i, at man kan søge at undgå skilsmisser ved lovgivning ikke mindst

på baggrund af loven om enkelte individers frihedsret og ikke mindst på baggrund af, at

nævnte lovgivning synes at stride imod grundlovens bestemmelser.

Hvis fraskilte par har børn, er det disse pars ansvar at aftale forældremyndigheden, hvis ikke

så må retten træde til, og når det sker, så er det de skiftende forhold der danner grundlag for

sagernes udfald.

Og her i løbet af de sidste år siden loven om ægteskab blev reguleret, så er der åbnet mulighed

for, at man kan rådgive sig med børn der er fyldt 12 år.

Når ægteskabet derfor bliver annulleret, så er det de aktuelle forhold og parrenes vilje til

samarbejde og eller manglende vilje til at samarbejde grundlag for sagernes udfald, det vil

derfor være særdeles vanskeligt at lovgive på området på forhånd.

Med disse bemærkninger tager jeg Landsstyrets svar til efterretning.

Jonathan Motzfeldt, Landstingformand, Siumut.

Og det var så Anthon Frederiksen fra Katttusseqatigiit Partiat og nu er det forslagsstilleren

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Agathe Fontain, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.


Ja tak. Af dette forespørgselsdebat forslag har jeg fundet det vigtigt, for ligesom jeg sagde i

min begrundelse, at i dag er det noget med hensyn til ligestilling blandt mænd og kvinder og

den lov, den er især fokuseret på arbejdsmarkeds forhold. Men med hensyn til børn og unge

om de er unge eller teenagere, og når de så er blevet forældre, og med hensyn til den

gældende lov, så har man ikke … forhold. Selv Landsstyrets svarnotat, og her når man tænker

på, der er tale om et forespørgselsforslag, om hvilken forestillinger Landsstyret har med

hensyn til, at man i fremtiden med hensyn til mænd og kvinder med børn og ved skilsmisser,

det bliver mere ligeværdige, og hvilke forestillinger, det kan jeg ikke se på svarnotatet.

Og derfor med hensyn til Landsstyrets svarnotat og med hensyn til det allerede kendte

forhold, det er det der er blevet beskrevet. Og hvad der sker i retten, det er det man kan få

beskrevet. Men jeg vil gerne have at man skal lægge mærke til, at jeg i mit

forespørgselsdebat, er på enten i overskriften eller begrundelsen, så har jeg ikke kommet ind

på forhold der er kendt i Kredsretterne. Og det har jeg ladt nævnt og jeg forestiller jeg mig

heller ikke den skal behandles i Kredsretterne. Det er derfor jeg har fremlagt denne med

hensyn til hvilke forhold der skal være gældende fremtiden og det er det jeg gerne vil have

debatteret.

Derfor med hensyn til Landsstyrets svarnotat og dens indstilling i afslutningen til

ligestillingsrådet, selvfølgelig kan jeg ikke være utilfreds med det, men hvad så – fra

Landsstyret til henvisning til Ligestilling og hvilken opgave det vil det så have, det burde

ellers præciseres. Og at man blot overgiver sagen til det og hvis man ønsker hvilken

besvarelse man synes skal så afgrunder med, hvordan man spørger. Og jeg håber så på, at

man ikke blot overgiver meget store sager især når det vil have økonomiske konsekvenser

eller hvis der ikke er noget økonomiske konsekvenser.

Og med hensyn til Siumut gruppens besvarelse, tak for at de har en besvarelse i god

forståelse, og de har lavet en god vurdering om hvordan man gør i dag.

Og i samfundet og samfundets synsvinkel, det er når der sker en skilsmisse, så er det ligesom

om man i gåseøjne, så er det selvfølgelig moderen der skal have forældremyndigheden, og det

er det man sætter spørgsmålstegn ved, om man skal om det er det man skal prioritere med

hensyn til barnet bliver placeret bedst muligt, ligesom jeg har nævnt det i mine begrundelser,

at det er overhovedet ikke det jeg vil gøre og det kan ikke hensigten, når man ikke tænker på


arnets tarv.

Og her finder man også det vigtigt, at faderens rolle i Siumuts i sin besvarelse har sagt, at de

har også god forståelse for faderens rolle, at den også skal …det kommer også med den

udmelding, det vil jeg også lige udtale.

Og at man fra kommunerne og den rolle der har med at man går bort fra hinanden, hvis

faderen ikke har forældremyndigheden eller hvis moderen ikke kan tage vare på børnene og

så tager faderen, at man så skal spørge børnene, det er vist nok en forpligtelse til samtlige

kommuner, at man fratage skal spørge børnene, men det kan jeg desværre ikke sige på

nuværende tidspunkt, om man også følger dem, fordi jeg ikke har fået undersøgt det enkelte

kommuners praksis på det område. Men jeg er vidende om, at sagsbehandlerne i mange

tilfælde ser på det forhold. Og når der sker sådan noget, så er det jo man efterlyser barnets

om… og om hvor vil de have det bedst muligt, og her plejer man også se på faderen.

Så er det Demokraternes ordfører, først med hensyn til, de påpeger overskriften og

overskriften er hvorledes … arbejde for mænd og kvinder mere deleligt tager del i deres

forpligtelser. Og mine begrundelser, tager sig af det også er korrekte.

I deres egen indlæg, at med hensyn til forældremyndigheden, og hvordan den er placeret i

forbindelse med behandlingen. Her kan man påvise at det er nødvendigt, at med hensyn til det

problematik, så må vi og bør vi diskutere den. For uanset om man ikke er gift, så er det jo kun

moderen som man fokuserer på, når de går bort fra hinanden.

Og fra Demokraterne blev det også nævnt, at man som forældre eller som familie, så er det

sager under kredsretterne, det familieretslige regler det hører under det danske

Justitsministerium. Ja, man vil blive forundret over, fordi vi mente ellers det er under vores

ressortområde, men vi ved, at det ikke er tilfældet og vi har det også derfor, at med hensyn til

vi drøftede … for et par dage siden, med hensyn til hvor vigtigt det er at overtage retsvæsenet.

Her kan man også sige, hvor vigtigt det er i forbindelse med en debat.

Det var så Inuit Ataqatigiits ordfører, mange tak til jeres ordfører som er meget indholdsrig og

i har også god forståelse for problemet, i har fremhævet her i ordførerindlægget. Og her vil en

rolle ved ægtepar så er det begge forældres forpligtelser og rettigheder, som i meget klart har


påvist. Og med hensyn til at det er samfundets holdning der skal ændres, og det er på

baggrund der i har fremsat denne forespørgselsdebat. Og kommende eller det nye fader, det

har jo altid en forpligtelse og rettigheder, når ser man ikke så meget på, når de bliver fader i

meget ung alder med hensyn til deres forpligtelser og deres rettigheder. Der er mange børn

som måske på meget sen tidspunkt, når de i voksen tilværelse først finder ud af, hvem deres

fader er, selv om de havde behov for det i deres opvækst, fordi i vores samfund, så er det

ligesom vi har godkendt dette system, at det plejer at være sådan. Og det er det jeg har sat

spørgsmålstegn ved. Om man vil i vores politiske arbejde med hensyn til den praktiske … i

samfundet og den holdning om vi kan få den ændret, når vi siger, selvfølgelig at det er hvem

som helst der bliver fader, så har de både rettigheder og forpligtelser og uanset om det ikke er

sammen med barnets opvækst, hvor vigtigt det er for barnet, at det har interesse fra begge

forældrene i deres opvækst. Og Inuit Ataqatigiit og det tale der blev fremlagt med hensyn til

at 19 % så er det alene mødre og 5 % er alene fædre, og alene disse tal, har allerede påvist,

hvor mange der får opdraget … alene …, selvfølgelig er vidende, at uanset der er tale om

alene, så har de en kontakt med deres far og men den burde ellers være meget større. Og den

vil jeg også henvise til nogen der ikke har nogen kontakt med deres børn.

Og siger hermed tak til partierne og jeg skal nok forsætte der hvor jeg slap som jeg ikke

nåede.

Jonathan Motzfeldt, Landstingformand, Siumut.

Og det var så forslagsstilleren Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit og nu er det på vegne af

Landsstyret Landsstyremedlem for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser Siverth

K. Heilmann.

Siverth K. Heilmann, Landsstyremedlem for Erhverv, Arbejdsmarked og

Erhvervsuddannelse, Atassut.

Den først på vegne af Landsstyret med hensyn til det jeg har fremsat, og tak til

partiordførernes indlæg om det forhold. Så følger damernes tid, at når der er nogen føjelige

lovgivninger, så kan man også få dem moderniseret, det kommer så an på hvordan

forslagsudformningen er, og det prøver man så at få besvaret, kommer med nogen

argumentationer for det.

Og derfor med hensyn til det vi kan få besvaret med fra Landsstyret at det er barnet i centrum


og det problemer der er det bliver fremlagt fra Landsstyrets side. Uden at nævne retten fra

forslagsstilleren, så er vi også forpligtet at fremføre oplysninger, med hvilken veje man når

med hensyn til kredsretten, så er det også socialforvaltninger selvfølgelig og andre parate

parter, som man hører eller der er stadig vurdering hos disse.

Og med hensyn til ægtepar eller ikke gift samlevende som forslagsstillerens nævnte, at der er

også nogen der bliver forældre meget ung alder, ja, forholdene også fordi når man arbejder

som …folk ret så mange også mange år i hos kommunen, så oplever man mange

forskelligartede forhold, som er meget alvorlige som forslagsstilleren ikke komme om, dem

har vi haft, meget frustrationer over, men det har vi også god forståelse for. Men forældrene

er jo de allerførste at det er dem man skal sørge for, at man har et frit og roligt ægteliv, det er

altså dem der skal være med til at sagførte og at man sætter barnet i centrum, at man så vidt

muligt når man går bort fra hinanden uanset om man er samlevende eller gift, så skal lave

nogen initiativer til barnets bedste.

Men man er også vidner om, at et barn bliver flytter fra moderen til faderen, her er det så

begrundelsen, at moderen ikke kan tage vare på barnet, og det er så den vurdering der sker

hos socialforvaltningen. Og omvendt, så hvis faderen ikke er egnet til barnets opvækst, så

fratager man barnet til moderen. Når man har oplevet sådan nogle sager, hvor man bl.a.

vurderer at moderen ikke længere kan tage vare på barnet, og hvor man så vurderer faderen

som den bedst mulige. Og når man skal få dem fjernet, så kan det være nogen kedelige sager

man skal gennemleve. Selvfølgelig er det sådan nogle sager med hensyn til man skal lave en

klar lovgivning, så skal behandles i Ligestillingsrådet ligesom forslagsstilleren har ønsket.

Man ønsker at Landstinget fremkommer med om vurdering og så kan sagen genbehandles i

Ligestillingsrådet og det er så den opfordring vi fremkommer med fra Landsstyrets side og

forslagsstillerens begrundelser, dem har vi god forståelse for.

Men om vi skal sige afslag eller ja, det vil jeg ikke fremkomme med, når også fordi

forslagsstilleren siger, at man også skal have en debat. For at finde ud af, hvilken bedst

mulige veje man skal bruge for at løse sagerne, og så skal sagerne gå videre.

Og derfor med hensyn til partiordførerindlæggene, så vil jeg endnu engang sige tak på vegne

af Landsstyret, også fordi det er nødvendigt med en åben debat og det, jeg vil ikke

kommentere partiordførerne enkeltvis, det er også stillingstagerne er meget klare, jeg kan


forstå at flertals mening er, at man mener den skal noget debatteres i Ligestillingsrådet. Jeg

mener også, at det er nødvendigt, at når man så har fået det debatteret, så skal der ske en

efterfølgende vurdering. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut..

Og socialforvaltningerne med videre. Og det spørgsmål, der her bliver fremlagt, så henviser

Landsstyret, at disse bliver behandlet i Landstingets Ligestillingsråd. Og den næste er Agathe

Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Med hensyn til Ligestillingsrådet, det er deres betegnelse og man kan henvende sig til

dem for at få råd og vejledning. De kan også vejlede og rådgive Landsstyret og kommunerne.

Med hensyn til Atassuts besvarelse, det siger jeg tak for. Det er ligesom om, at jeg ligesom

har kritiseret Retsvæsenet, men jeg skal lige gøre opmærksom på, at jeg slet ikke har nævnt

noget om Retsvæsenet og det er ikke det, jeg tænker på. Jeg tænker her på, hvordan vi

ligesom kan ændre vore holdninger her i samfundet således, at vi får ændret de normer vi har.

Det fremgår også i Kattusseqatigiit Partiiats indlæg med hensyn til børn, der er fyldt 18 år og

hvor de så kan konsultere og det er også godt nok. Der er også nogen, der benytter sig af det

og nogen, der ligesom hører børnenes mening, selvom de er under 12 år. Det er godt.

Jeg vil lige komme ind på, ja, overskriften, det er en forespørgselsdebat, hvorledes der kan

arbejdes på, at mænd og kvinder mere ligeligt tager del i barnets opvækst, altså ansvaret

indenfor opdragelsen. Ja, selvom forældrene ikke bor sammen, så kan barnet ligesom hos

moderen få en god opvækst. Men så er det faderens kontakt eller manglende kontakt med

barnet, selvom det går godt, så er det ligesom om, at vi vende billedet om, således, at faderen

udenfor hjemmet også har rettigheder og har pligter og derved kan bidrage til barnets

opvækst. Det er så rettigheden, jeg her specielt tænker på. Der findes mange her i Grønland,

som ikke er blevet oplyst om deres rettigheder og bare fordi vi har de normer, som vi har i

dag, hvis vi ligesom sætter en debat og oplysning i gang, så kan vi derved opnå gode

resultater. Ligesom jeg har sagt i mine begrundelser, hvordan vi kan ændre det livssyn, vi har

i samfundet. Det er det, jeg prøver på at opnå, fordi det er vigtigt.


Jeg siger tak til samtlige partier. Jeg håber, det er en forespørgselsdebat og at vi i forskellige

sammenhænge vi få en god debat, især med hensyn til de pågældende menneskers eget syn på

sagen og hvis der skal være ligestilling, så kan man tænke sig, så vil det kun lade sig frem til,

hvad vi har sagt her i Landsstyret og i Landstinget.

Ja, hvilken holdning har Landsstyret efterfølgende? Har de nogle visioner og initiativer eller

har de så fået nogle ideer og input til at de så kan komme i gang med arbejdet vedrørende

emnet? Det er en mulighed, så håber jeg, at vi ligesom også skal tænke på den økonomiske

side.

Tak for den gode debat.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut..

Og det var så Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit og den næste er Astrid Fleischer Rex,

Demokraterne, efterfølgende Anthon Frederiksen.

Astrid Fleischer Rex, Demokraterne.

Her fra Demokraterne og med hensyn til forslagsstilleren Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit vil

vi gerne sige tak til, fordi vi har lagt mærke til, at uanset, om man er gammel eller ung, så er

der mange mænd, som ikke har fået oplysninger om, hvilke rettigheder de egentlig har med

hensyn til deres barn, som forældre kan overtage ved skilsmisse eller begge forældre har

særskilte rettigheder siden 1993 om at kunne beholde barnet uanset, om man er skilt eller gået

bort fra hinanden, hvilket trådte i kraft i 1993.

Jeg vil også lige nævne, at da vi debatterede i 2003 om familieretlige regler, og siden

dengang, har man ellers pålagt Landsstyret med hensyn til de familiære retslige regler fra

Justitsministeren skal hjemtages til Grønland.

Da man fik Landsstyremedlemmet for Familier oprettet her og det, der hørte under

Justitsministeriet i Danmark med hensyn til familieretlige regler, de har ikke været med, det

har hørt under et andet ministerium og det er det, som man ellers har ønsket, at det bliver

moderniseret således, at det bliver tilpasset forholdene i Grønland og til vores holdninger og

opdragelsesmetode her i Grønland. Det kan ellers tilpasses meget bedre, hvis vi havde

ansvaret for det. Og jeg blot gentage det, jeg har sagt i 2003; lad os tage hjemtage det og ikke


afvente de mange forhold, som man har diskuteret i mange år, som bliver dyrere. Lad os få

dem adskilt derfra og hjemtage dem gratis, det, der gælder de familieretlige regler. Det kan

man også gøre.

Det er derfor med hensyn til kredsretter og lignende, som er meget dyre, dem kan man ikke

bruge som undskyldninger.

Fra Demokraterne er vi fuldstændig enig i, af det, der blev nævnt af forslagsstilleren, at vores

opdragelsesmetode i Grønland, det må vi debattere mere indgående, for uanset om siden

1993, når forældrene går hver til sit, at begge har forældremyndigheden og selvom de ikke har

denne myndighed, så sker det i de fleste tilfælde, at moderen tager barnet eller børnene. … og

det ikke alene er moderen, så er det alene faderen, det må vi lave en oplysningskampagne om

på kun 10 minutter. Det er ligesom om, vi skal udarbejde noget på grønlandsk med hensyn til,

når man får børn, så er det hos Sundhedsvæsenet og ved skilsmisse i Kredsretten, at man laver

sådan nogle små pjecer, der oplyser om faderens og moderens rettigheder og når moderen

tager, så kan man overgive dem til faderen og hvis du tager til Kredsretten meget hurtigt og

når der er gået få dage, så kan du overtage barnet. Det er alle disse forhold, som fædre og os

kvinder ikke kender noget til, fordi det ligesom er et slags tabuemne. Og heldigvis får man det

område debatteret. Det kan også være gavnligt på oplysningssiden.

Foreløbig havde jeg disse bemærkninger, men det kan være, jeg kommer op til talerstolen

igen. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut..

Og det var så Astrid Fleischer Rex fra Demokraterne og nu er det Anthon Frederiksen.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører.

Ja først, så mener jeg, at det er vigtigt, at man også får konstateret, at det vi debatterer, at når

man diskuterer det, at man her i salen, om hvilke rettigheder, vi har. Hvilke rettigheder

Landstingsmedlemmerne har. Hvilke rettigheder har vi?

Fra Kattusseqatigiit Partiiat er det ikke kun en gang, vi har sagt det. At vores

lovgivningsmæssige rettigheder, at vi så vidt muligt skal hjemtage størsteparten af dem og

hvis vi ikke gør det, så kan vi ikke opnå det, vi skal tage beslutninger om i de fleste tilfælde.


Det, vi diskuterer her, er noget, som det Danske Folketing har lovgivet om og ligesom den

seneste ordfører sagde, så er det jo familieretslige regler. De forskellige ting, som stadig

henhører under Danmark. Så længe forholdene er sådan og hvad vi så kan gøre, så kan man

sætte et meget stort spørgsmålstegn ved det.

Derfor vil jeg blot opfordre Landsstyret om, at med hensyn til disse rettigheder, at de skal

arbejde for at de skal hjemtages til Grønland og først når vi gør det, så kan vi have det, som er

tilpasset til Grønland og tilpasset til familierne, så kan vi opnå den beslutningsret, for så

længe vi ikke gør det, så er det jo de danske love, som det Danske Folketing har udarbejdet,

så vil forholdene fortsætte. Og det er derfor også nødvendigt, at man gennemfører

oplysningskampagner, det er meget vigtigt. Hvor der blandt andet er meget unge, der tidligt er

blevet fædre og mødre, det er det man diskuterer. Der er blevet lovgivet om det hele.

Personer bliver betegnet som voksne, når de bliver 18 år og har opnået myndighedens krav

med hensyn til deres bestemmelser og de, der er under 18 år, når de har fået børn, så vurderer

man ikke, at de kan tage deres eget ansvar og begge forældrene sætter deres underskrift, så de

har forpligtelsen og ved at gøre sådan, så er det jo børn, der er under 18 år, hvor deres

forpligtelse tilgår deres forældre.

Og med hensyn til de allerede eksisterende muligheder, nemlig, at hvis et ægtepar er skilt, i

forhold til tidligere år med hensyn til forældremyndigheden overfor børn, så har man fået

bedre muligheder og hvordan man kan få forældremyndigheden, det er vist ikke den rigtige

betegnelse, men man har mulighed for at opnå bedre muligheder og det har man opnået i de

senere år.

Og vi skal også være påpasselige med, at det vi debatterer, at vi ikke blander alt muligt

sammen og debatterer det under ét. Her er det for det første nødvendigt, om man er gift eller

blot samlevende. Det er to meget adskilte forhold med hensyn til forældremyndigheden og

barnets tarv og med hensyn til forældrenes rettigheder.

Når man er gift, så er ansvaret og forpligtelsen overfor barnet hos begge forældre, men når

man ikke er gift, så er det grundlæggende barnets moder, der har ansvaret og forpligtelsen.


Med hensyn til de forskellige forpligtelser, har man selvfølgelig lavet forskellige regler om,

det er vi alle sammen vidende om.

Jeg har derfor i princippet god forståelse for forslaget, men jeg vil hellere opfordre

Landsstyret til, at vores lovgivningsmæssige forpligtelser bliver overtaget her i salen og når

man så har arbejdet for det, så med hensyn til større forældremyndighedsansvar og

forsørgelsespligt, så kan man tage beslutning på et eller andet tidspunkt efterfølgende. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut..

Og det var så Anthon Frederiksen fra Kattusseqatigiit Partiiat og nu er det

Landsstyremedlemmet for Familie- og Justitsvæsen.

Aleqa Hammond, Landsstyremedlem for Familie og Justitsvæsen, Siumut.

Jeg takker. Jeg føler, jeg kan komme med et tillæg fra denne talerstol. Først til Agathe

Fontain, Inuit Ataqatigiit, hun kommer med så flot forespørgselsdebat, forslag, det er godt og

vi har så en mulighed omkring det problem, som gælder i hele samfundet, at vi får det

afdækket og debatteret i samfundet. Det er vigtigt.

Og så for eksempel med hensyn til, at når der er usikkerhed om et barns rettigheder, så er det

også noget, at man på det familieretlige område, hvor der også er en beskyttelse, så plejer der

at herske nogle usikkerheder. Derfor mener jeg, at uanset, om den hører under

Justitsministeren, så har vi en forpligtelse i samfundet, når der er nogle usikkerheder. At vi så

vidt muligt med hensyn til det, vi kan undersøge og så lave nogle undersøgelser og

gennemføre nogle oplysninger og her med hensyn til viden, som vi kan hente, det må vi

arbejde mere klart på.

Med hensyn til rådgivning og med hensyn til usikkerheden om, hvilke rettigheder man har, og

hvortil man kan rette henvendelse til uanset, om man er mand eller kvinde, så mener jeg, at

man arbejder mere for disse forhold.

Det er korrekt, at man på det område, i og med at man sætter et debatoplæg, så er der alt for

mange, der er uvidende. Og det er ligesom om, at de fokuserer mest på mænd, men jeg mener,

det er vigtigt for alle, at man har kendskab til det, uanset, om man er en mand eller en kvinde,

så er det, der er gældende i samfundet, som man skal have viden om. Det er blot en tilføjelse.


Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut..

Og det var så Landsstyremedlemmet for Familie- og Justitsvæsen og nu er det Juliane

Henningsen, Inuit Ataqatigiit, efterfølgende Landsstyremedlemmet for Erhverv,

Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser.

Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Og det bliver ganske kort. Det er altså et to delt debat, først med hensyn til hvad man kan gøre

i kredsretterne i dag, men man tænker også på den lovgivningsmæssige del og med hensyn til

gensidige rettigheder og forpligtelser, man skal have kendskab til disse.

Og der er flere forskellige samlivsformer, der er også nogle, der har et samliv og har et trygt

og lykkeligt liv, uden at være gift. Men så vil jeg gerne spørge, at med hensyn til, at det er det

afgørende, at man giver sit ja i kirken med hensyn til pligter og forpligtelse. Jeg mener, det er

for slapt.

Jeg mener, at man efterfølgende, efter denne debat, at der så kommer et pålæg til Landsstyret

om, at man laver nogle mere tilpassede retningslinier.

Jeg mener også, at Astrid Fleischer Rex fra Demokraterne har ret i, at det er helt nødvendigt

med en oplysningskampagne med hensyn til de muligheder og de forhold, der er gældende

her i samfundet uanset, om man er mand eller kvinde i samfundet, så bør de have en

oplysning. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut..

Og det var så Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit og nu er det Landsstyremedlemmet for

Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser.

Siverth K. Heilmann, Landsstyremedlem for Erhverv, Arbejdsmarked og

Erhvervsuddannelser, Atassut.

Det bliver ganske kort. At man siger ja i kirken, det er ikke det, der er gældende, man kan

også blive gift hos borgmesteren. Selvom vi ellers har sagt, efter vi har fremlagt det fra

Landsstyret og det eksempel, hvem man skal rette henvendelse til og afslutningsvis komme til

Ligestillingsrådet.


Og med hensyn til meget dybtgående sag, for at opnå en gensidig forståelse for barnet bedste,

så er det som om sagerne kommer frem og tilbage og hvis man vil overvinde det, så vi fundet

det meget vanskeligt at tage stillingtagen fra Landsstyret, at sagen skal færdiggøres sådan. Det

er derfor vi ikke har sagt nej til det og henvist det til behandling i Ligestillingsudvalget. Det er

dertil vi har henvist og her vil man også starte behandlingen og vurderingen ud fra

partiordførernes indlæg og ikke have en næsten kaotisk debat, så kan det også blive en

langvarig debat. Og man bliver blot forvirret, jeg mener, man skal have omhyggelig

behandling. Det er der, man bedst mulig kan få gode resultater. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut..

Og det var så Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser og

nu er det forslagsstilleren Agathe Fontain, for en kort bemærkning, da det er for tredje gang.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Det bliver ganske kort. Jeg vil blot lige præcisere, at når man er blevet ung moder eller ung

fader, forinden man er fyldt 18 og de har fået barn og så er det de 18-åriges forældre, altså det

barnebarn, at man ikke overgiver ansvaret til dem. Det skal være hos moderen, uanset om

man er fyldt 18 år eller ej. Og derfor med hensyn til det barn, der er født, så skal man ikke få

placeret ansvaret hos bedsteforældrene. Og her med hensyn til den tidlige fader, han er også

medansvarlig, at vide, hvilken rolle han har som fader overfor barnet. Derfor er der behov for

en oplysning om man er gift i kirken eller hos borgmesteren eller om man blot er samlevende,

så er ansvaret hos begge forældre. Det er det, man må oplyse, som noget meget vigtigt.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut..

Så er det Emilie Olsen, Atassut.

Emilie Olsen, Atassuts ordfører.

Ja tak. Det er med hensyn til Agathe Fontains forslag. Det er meget interessant, det er også

med i debatten, men man må udtale, at man i samfundet ved at man går bort fra ved

skilsmisse og så er det ligesom om, man bliver enige i det, der er blevet udtalt. Derfor med

hensyn til at vi som forældre, at når man kommer med at der skal gennemføres oplysning

herfra. Vi har en forpligtelse som forældre med hensyn til vores barns opvækst, at vi hele

tiden skal lave en oplysning om, at de kan få barn. Jeg mener, når man tænker på oplysning,


så er det jo vi folk, vi må også se på vores sociale aspekter og vi må også diskutere det med

hensyn til vores fremtidige liv. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut..

Og som sagt, så er det jo en forespørgselsdebat, så tager man ikke beslutning, men

Landsstyret har flere gange sagt, at den bliver henvist til Ligestillingsrådet under Landstinget

og de må så fortsætte med sagen og det vil jeg også henvise til. I denne debat, så med hensyn

til de faldende bemærkninger fra partiordførerne, så er det jo mange. Og her tænker man på

forældrenes forpligtelse, som man snakker meget om, så er det det offentliges rettigheder og

kredsretterne, udover det så er det politiets og kommunernes rettigheder med hensyn til barnet

og derfor med hensyn til de berørte parter her i salen, så er det jo mange og jeg vil gerne

foreslå med hensyn til, at indholdet af denne debat og samtlige ordførerindlæg bliver

behandlet i Ligestillingsrådet, også fordi Agathe Fontain heldigvis er formand for det, så kan

vi have en god debat og i og med, at den når dertil, så skal vi regne med, at sagen kan gå

videre. Og dermed er behandlingen af dette dagsordenspunkt færdigt. Og forinden vi gå

videre, så skal jeg udtale, at nævnte redegørelse for dagsordenen, så har jeg ikke nævnt, og det

er et ønske om udsættelse af dagsordenspunkt 46; altså et ønske fra Infrastruktur- og

Boligudvalget, det er ændring af landstingsforordning om leje af boliger. Og denne skulle

ellers have været fremlagt den 29. oktober 2006, 2. behandlingen af den og man ønsker

udsættelse af den og dermed skal 2. behandlingen ske. Vi skal ellers have en 2. behandling på

tirsdag af dette dagsordenspunkt, men vil gerne have den udsat til den 7. november 2006,

således at den kan gennemføres der og det er så den anmodning. Jeg spørger senere

Landstinget, om man kan gå ind for det.

Og nu er vi nået til dagsordenspunkt 105: Forslag til landstingsbeslutning om, at det pålægges

Landsstyret at ændre § 37 stk. 5 i Landstingsforordning nr. 6 af 14. november 2004 om radioog

TV-virksomhed.

Forslagsstiller Palle Christiansen.


17. mødedag, fredag den 20. oktober 2006.

Dagsordenens punkt 105

Forslag til landstingsbeslutning om, at det pålægges Landsstyret at ændre § 37 stk. 5 i

Landstingsforordning nr. 6 af 14. november 2004 om radio- og TV-virksomhed.

(Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne)

(1. behandling)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Palle Christiansen, forslagsstiller, Demokraterne.

Tak. Jeg skal ikke her stå og gentage overskriften, men jeg går direkte til begrundelsen.

Den nuværende ordlyd i § 37, stk. 5 i Landstingsforordning nr. 6 af 14. november 2004 om

radio- og tv-virksomhed har følgende ordlyd: ”Bestyrelsen forelægger, inden en af

Landsstyret fastsat frist, det af bestyrelsen godkendte reviderede årsregnskab bilagt

revisionens bemærkninger for Landsstyret til godkendelse. Landsstyret fremsender

efterfølgende årsregnskabet til Landstinget til orientering.”

I Finanslov 2006 er der på konto 40.14.18, Grønlands Radio; KNR afsat en tilskudsbevilling

på 54 mio. kr.. Bevillingen har været svagt stigende siden 1999, hvor den udgjorde 48 mio.

kr..

Det er således et betydeligt beløb, som Landstinget årligt bevilger til KNR. Ifølge den

nuværende landstingsforordning, er det alene Landsstyret, der er bemyndiget til at godkende

KNR’s regnskaber.

Det synes i forlængelse af ovenstående naturligt, at forordningen søges ændret således, at

dens kommende ordlyd afspejler, at Landstinget, som den bevilgende myndighed, også bør


tiltræde den endelige godkendelse af virksomhedens regnskaber. Godkendelsen kan passende

foretages, i sammenhæng med godkendelsen af Landskassens regnskaber.

Demokraterne ønsker på denne baggrund ordlyden ændret til:

”Bestyrelsen forelægger, inden for en af Landstinget fastsat frist, det af bestyrelsen godkendte

reviderede årsregnskab bilagt revisionens bemærkninger for Landstinget til godkendelse.

Regnskabet sendes samtidig til Landsstyret til orientering”

Med fremsættelsen af dette forslag, ser vi frem til en god debat i Landstinget. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut..

Det var Palle Christiansen fra Demokraterne og nu er det Landsstyremedlemmet for Kultur,

Uddannelse, Forskning og Kirke.

Doris Jakobsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Siumut.

Tak. Landsstyret finder, at det er en naturlig og nyttig del af demokratiet at stille spørgsmål

ved, hvorfor tingene er, som de er og komme med forslag til at ændre dem.

KNR er ”en selvstændig offentlig institution”, som ledes af en bestyrelse, hvor

bestyrelsesformanden samt et medlem udpeges af Landsstyret, og de øvrige medlemmer

udpeges af Landsstyret, efter indstilling. Det må derfor også være Landsstyret, der godkender

regnskabet.

Landsstyret er ikke bekendt med andre tilfælde, hvor Landstinget godkender regnskaber for

offentlige myndigheder eller institutioner, som Landsstyret har ansvaret for, uden at

Landsstyret har haft mulighed for at fremlægge sagen for Landstinget.

Grundlovens system bygger på, at Landstinget giver love og bevilliger penge og Landsstyret

udfører lovene og aflægger regnskab for de bevilligede penge. Det er en klar

ansvarsfordeling, der medfører, at Landstingets medlemmer ikke bliver blandet ind i enkelte

sager med den konsekvens, at de står med ansvaret for, hvordan lovene forvaltes og hvordan

pengene bruges.

Landsstyret mener, at det er vigtigt at adskille den lovgivende og udøvende magt, som


Grundloven foreskriver.

90 % af KNR’s indtægter stammer fra finanslovsbevillingen. Anvendelsen af disse midler

fremgår af Landskassens regnskab, som Landstinget behandler. Landstinget har ad denne vej

mulighed for at komme med bemærkninger og henstillinger vedrørende KNR’s regnskab.

Landsstyret indstiller derfor, at Landstinget forkaster beslutningsforslaget.

Ruth Heilmann, Siumuts ordfører.

Landskassens revisionsudvalg kan til enhver tid, i forbindelse med deres udvalgsarbejde,

indhente det nødvendige oplysninger fra Landstyret, ligesom dette også gælder i spørgsmålet

om KNR.

Idet vi er enig i Landstyrets begrundelser i deres svarnotat, støtter vi forslagets forkastelse.

Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut

Det var Ruth Heilmann, Siumut. Nu er det det Jens B. Frederiksen, Demokraterne.

Jens B. Frederiksen, Demokraternes ordfører.

Tak. Demokraterne finder forslagsstilleren forslag principielt, og tilslutter sig forslaget med

følgende begrundelser.

Bevillingerne til KNR er store, og Landstinget har en stor interesse i at have en indflydelse på,

hvorledes pengene bliver anvendt.

Demokraterne mener, at der er en stor forskel på et offentligt ejet aktieselskab og en

selvstændig, offentlig institution, og så selv om de begge ledes af en bestyrelse, der står til

ansvar overfor Landstinget.

Demokraterne er af den holdning, at Landstinget skal kunne revidere hver en krone, som

bevilges fra Landskassen, såldes at Landstinget, og hermed den grønlandske befolkning, kan

se om pengene er brugt efter hensigten.


For at Landstinget kan sikre sig ordentlig og regelret forvaltning af de midler der tildeles

KNR, ser Demokraterne kun som naturligt, at godkendelsen foretages i sammenhæng med en

godkendelse af Landskassens regnskaber.

Demokraterne kan tilslutte sig det foreliggende forslag, og indstiller at forslaget behandles i

Revisionsudvalget, inden 2. behandlingen. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Det var Jens B. Frederiksen, Demokraterne. Og nu er det Juliane Henningsen, Inuit

Ataqatigiit.

Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Tak. I et demokratisk samfund er det væsentligt, at den lovgivende magt, i dette tilfældet

Landstinget, og den udøvende magt, i dette tilfælde Landsstyret, er adskilte. Inuit Ataqatigiit

anser det som væsentligt, at disse to instanser ikke placeres for at føre tilsyn for hverandre.

Hvis vi, som forslagsstilleren foreslår, skal begynde at sammenblande ansvar og forpligtelser i

demokratiet, er det vanskeligt at overskue følgerne. Derfor regner vi med, at Palle

Christiansen, Demokraterne har misforståets demokratiets substans.

Inuit Ataqatigiit mener, at det er yderst på sin plads ikke at skulle tilslutte sig forslaget. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Det var Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit. Og nu er det Kristian Jeremiassen fra Atassut.

Værs'go.

Kristian Jeremiassen, Atassuts ordfører.

Vi har fra Atassut følgende korte bemærkninger til nærværende forslag til

Landstingsbeslutning om at det pålægges Landsstyret at ændre § 37, stk. 5 i

Landstingsforordning nr. 6 af 14. november 2004 om radio- og tv-virksomhed:

Landsstyret påminder om at Grundlovens system bygger på, at den lovgivende og udøvende

magt er adskilte, og det respekterer vi fra Atassut, og tager det til efterretning.


KNR´s bestyrelse fremkommer med godkendt regnskab overfor Landsstyret, og Landsstyret

bringer disse videre til Landstinget. Og vi har fra Atassut ingen intentioner om at få ændret

Landstingets mulighed for at indhente oplysninger der vedrører KNR´s regnskaber.

Med disse korte bemærkninger skal vi tage Landsstyrets svar til efterretning. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Det var Kristian Jeremiassen, Atassut. Og nu er der Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit

Partiiat.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører.

Landstingets revisionsudvalg har i enighed stillet forslag til Landstingsbeslutning om at

Landsstyret pålægges at ændre § 37, stk. 5 i Landstingsforordning nr. 6 af 14. november 2004

om radio- og tv-virksomhed.

Inden jeg fremkommer med bemærkninger til specifikke paragraffer, vil jeg benytte

nærværende mulighed for at gøre opmærksom på, at jeg, på vegne af Kattusseqatigiit Partiiat,

har stillet forslag om etablering af en ekstra tv- og radiokanal, til behandling under

nærværende efterårssamling, og at punktet står til besvarelse fra Landsstyret den 26. oktober.

Med dette korte orientering skal jeg fremkomme med følgende bemærkninger til forslaget, på

vegne af Kattusseqatigiit Partiiat.

Indledningsvis er jeg af den opfattelse, at det er vigtigt at forstå, at man i løbet af de sidste år

har fundet det meget vigtigt at adskille den lovgivende og den udøvende magt i Grønland.

Dette står øvrigt tydeligt i grundloven.

For det andet er jeg af den opfattelse, at det er nødvendigt, at man i nærværende gør sig klare

forestillinger om bestemmelserne vedrørende Landsstyrets ansvarlighed i landstingsloven om

landstingsmedlemmer og landsstyremedlemmer. Landsstyret har nemlig et stort ansvar for, at

de daglige sagsbehandlinger foregår i henhold til Landstingets beslutninger.

Og selv om jeg i princippet udmærket kan forstå indholdet i forslaget fra Landstingets

Revisionsudvalg, så er jeg af den opfattelse, at forslaget strider imod det faktum, at


Landstinget allerede har pålagt Landsstyret og givet Landsstyret kompetence til at iværksætte

tiltag, og i øvrigt er jeg også af den opfattelse, at påtænkte ændring af lovgrundlaget også

strider imod gængse bestemmelser.

Jeg skal derfor ved nærværende kræve, at Landsstyret giver svar på følgende spørgsmål:

Hvis forordningen ændres i henhold til den gældende bestemmelse om adskillelse af den

lovgivende og den udøvende magt, hvilke konsekvenser vil disse så få for bestemmelsen om

Landsstyrets ansvar.

Og hvis der sker fejl indenfor KNR ´s regi, hvem bliver så ansvarliggjort for dette ?

Med disse bemærkninger anbefaler jeg, at punktet bliver genstand for behandling i

Landstingets lovudvalg inden andenbehandlingen.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Og det var så Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Og det er så et flertal der ønsker at

den overgår til 2. behandlingen i foreliggende form. Og nu er det forslagsstiller Palle

Christiansen, Demokraterne.

Palle Christiansen, forslagsstiller, Demokraterne.

Ja, tak. Først til Landsstyrets svarnotat, hvor at Landsstyret udtaler, at de mener at det vil være

at blande den lovgivende og den udøvende magt sammen. Nu er det sådan, at man 6 uger

inden man kan stille et forslag til landstingssamlingerne, så tilgår de jo formandskabet. Og der

er nogen forslag, som er imod grundloven, og som ikke er i tråd med at man adskiller de

forskellige instanser fra hinanden, går jeg ud fra at formandskabet, med den juridiske bistand

de er i besiddelse af, havde afvist forslaget. I og med at det ikke er afvist, så er den ikke i strid

med nogen grundlov, og dermed er tre af de her ordførerindlæg fuldstændig ubetydelige.

Landsstyremedlemmet skriver så, at 90 procent af KNR's indtægter kommer fra

finanslovsbevillingen, og at de fremgår af landskassens regnskab. Problemet er bare, at vi i

Revisionsudvalget mange gange skal rykke gentagne gange, for at få udleveret de regnskaber.

Det kan ikke passe, at vi som arbejdsgiver skal rykke arbejdstagerne, for at få at vide hvordan

pengene er brugt. Hver en krone der bliver brugt fra landstingskassen, den skal kunne


evideres i Landstingets Revisionsudvalg. Det er nogle oplysninger vi skal have, når vi beder

om dem.

I øjeblikket der er det sådan, at KNR's regnskab det tilgår KIIIP, som så orienterer

Landsstyret om, hvad der står i det. Hvordan pokker kan det lade sig gøre? Hvordan kan det

være at et tilfældigt direktorat skal sidde og revidere og gennemgå nogle regnskaber, når de

hverken bevilger penge, eller har nogen kompetence til at kunne revidere regnskaber. Det er

virkelighedens verden, og det ved Landsstyremedlem for Kultur også, for hun er tidligere

medlem af Revisionsudvalget, og hun har tidligere selv siddet og skullet rykke KNR og

direktoratet for regnskaber. Så den politiske hukommelse i Landsstyret, eller hos nogle

Landsstyremedlemmer, er åbenbar ikke særlig lang.

Forhistorien med det her forslag var også, vi igen i år måtte rykke og rykke og rykke

Landsstyret og KIIIP, for at få de her regnskaber, så vi kunne færdiggøre dette års revision af

Landskassens regnskaber. Det var fire ud af fem medlemmer af Revisionsudvalget så trætte

af, at vi siger, nu må vi få orden på tingene. Så i det oprindelige forslag, som man kan se, da

man offentliggjorde punkterne til den her samling, der var det ikke kun Demokraterne, men

også Kristian Jeremiassen fra Atassut, Otto Jeremiassen fra Siumut samt Kim Kielsen fra

Siumut. Desværre ser det ud til, at mine kolleger fra Revisionsudvalget er blevet banket godt

på plads i deres partigrupper, for de har i hvert fald trukket navnene fra forslaget, hvilken man

egentlig kan stille spørgsmålstegn ved, hvad man efterhånden skal med et revisionsudvalg,

når man ikke er interesseret i at revidere de regnskaber, så man kan se om pengene er blevet

brugt efter hensigten.

Til Siumuts svarnotat der skriver Ruth Heilmann, at vi til enhver tid kan få de ting vi vil have.

Som vi har sagt til Landsstyremedlemmet, det er jo netop det der er problemet. Det kan du

sikkert huske fra din tid, da du selv var landsstyremedlem. Der har du sikkert også fået nogle

henvendelser fra Revisionsudvalget om, at nu er det på tide at vi får nogle regnskaber.

Jeg er naturligvis glad for, at Demokraterne støtter op om forslaget. De har forstået

intentionen bagved det, og at de godt vil have at der er nogle klare retningslinier for, hvordan

man reviderer, og hvordan vi ser at samfundets beskedne midler bliver brugt.

For det I skal huske på det er, at den bevilling KNR får, som så dækker 90 procent af deres


drift, det er jo ikke de eneste penge de får. Nej, nej. De får også betalt deres distribution via

Tele's net. Igen et tocifret millionbeløb.

Derudover, når man tænker på at de får så mange penge, så får de den ene tilskudsbevilling

efter den anden. Fordi med den elendige økonomistyring de har, har de også brug for en

tillægsbevilling, til at kunne få digitaliseret deres system. Så derfor er det vel meget logisk, at

man fra arbejdsgivers side godt vil have nogle regnskaber, så man kan se, hvad er det egentlig

der foregår i den offentlige institution, som KNR reelt er.

Så ved jeg godt, at nogen kommer ind på, at de har jo en bestyrelse, og så må man ikke blande

sig. Så kan jeg da bedre forstå, hvorfor Landsstyremedlemmet for Sundhed har bedt om, at

der også bestyrelser ude på de forskellige sygehus. Fordi så får vi heller ikke indsigt i det. Så

kan vi da bare lave bestyrelser i de forskellige direktorater og underliggende institutioner.

Fordi så kan vi nemlig ikke få at vide hvad der sker.

Så skriver Inuit Ataqatigiit, at man ikke må blande de to instanser sammen med Landsting og

Landsstyre, at man ikke føre tilsyn med hinanden, og sådan noget. Det er netop Landstingets

Revisionsudvalgs opgave, at føre tilsyn med, hvad det er der har været foregået i det

forgangne år. Så det håber jeg, at I trods alt har forstået, hvad den opgave det er.

Og det var meningen med mit forslag her, at sikre en øget åbenhed omkring, hvad samfundets

midler bruges til, således at vi sikrer, at de bliver brugt efter hensigten.

Andre offentlige institutioner, såsom GLV, Asiaq og så videre, de har ikke nogen problemer

med det. De indsender, som de skal, regnskab efter regnskab efter regnskab, år efter år efter

år. Men ikke KNR. De kan ikke, de vil ikke, og jeg kan så høre nu, de må ikke.

Atassut kommer ind på det samme, som både IA og Siumut skriver, så det vil jeg ikke bruge

mere tid på.

Landstingsmedlem Anthon Frederiksen stiller et spørgsmål til Landsstyret om, hvis der sker

en fejl indenfor KNR's regi, hvem bliver så ansvarlig for dette? Det er et fantastisk spørgsmål.

Og jeg glæder mig meget til at høre landsstyremedlemmets svar.


Det er jo sådan at bestyrelsen i KNR, den er jo politisk udpeget, og sidder der et

bestyrelsesmedlem eller en bestyrelsesformand for KNR, som ikke giver Landsstyret den

adgang til den mediedækning, de mener de skal have, jamen så er man ude. Og når man har

en politisk udpeget bestyrelse, som den der sidder nu, så er det jo reelt en statsstyret radio-

/TV-station, og derfor er det vel heller ikke noget problem, hvis statskassen, hermed forstået

Landskassen, går ind og ser hvad pengene bliver brugt til.

Så jeg håber, at der, trods alt, her i Landstinget har været en forståelse for, at det eneste vi i

Demokraterne har været ude efter, det er en øget åbenhed om, hvad de sparsomme midler i

Grønland bliver brugt til.

Vi fandt ud af, at der noget der ikke foregik som det skulle, og at lovgivningen ikke var som

de burde være. Derfor prøvede vi at stille et forslag om at få den ændret. Men det kan vi se,

koalitionen vil hellere have lukkethed. I har flertal, så det får I.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Det var så forslagsstilleren Palle Christiansen, Demokraterne. Fra formandskabet, med hensyn

til at dagsordensforslag er blevet godkendt, og det er så ændringsforslag i henhold til

paragrafferne. Og det var så et flertal, der kan få det ændret. Og nu ser det ikke ud som sådan,

fordi et flertal ønsker at forslaget overgår til 2. behandlingen i sin foreliggende form.

Og nu er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

Doris Jakobsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Siumut.

Tak. For det første, tak for partiernes indlæg. Ja, flertallet af partierne går ind for Landsstyrets

besvarelse, og man er tilfreds med Landsstyrets besvarelse, i flertallet.

Når vi så bliver pålagt opgaver i Landsstyret, så får vi forpligtelser, og skulle føre tilsyn. Og

vi bliver pålagt, at vi skal passe på vores ansvarsområder. Når sådan et stort ansvar bliver

uddelegeret, så er det så også at man er ansvarlig for eventuelle der går dårligt, blandt andet

med hensyn til KNR. Og derfor er det helt på sin plads, at Landsstyret, ja med hensyn til

KNR, så er det så Landsstyret der er ansvarlig for driften af KNR, som hovedansvarlig for

driften.


Hvis KNR går neden om, så er vi bekendt med, at så er det Landsstyret der beskyldes for at

være skyld i det. Det er derfor vores pligt at skulle føre tilsyn med forholdene.

Der står blandt andet i forordningen, at bestyrelsen forelægger en af Landsstyret fastsat frist at

bestyrelsen til Landsstyret, og det er så blevet fremsat 31. juni 2006. Derfor, med hensyn til

Demokraternes krav om at samfundet bliver informeret, det er allerede sikret ved at de tilgår

Landsstyret, altså disse materialer. Og hvis I ønsker yderligere oplysninger, så kan I bare

henvende jer til vores direktorat. Men vi varetager jo vores ansvar, ved at overgive det

Landstinget, med hensyn til information til ..... Ja, hvis en eller anden ønsker en aktindsigt, så

kan de få udleveret disse, og herved kan man også se, om det er gået godt med regnskabet.

Ja, som bekendt så har vi en servicekontrakt med KNR. Og jeg har tiltro til KNR, og at

arbejde efter denne kontrakt. Og hvis der er et eller andet der er galt, så må vi så blande os.

Det ser ikke ud til at være tilfældet. Med hensyn til Demokraternes udsagn om mistillid, og

det er beklageligt.

Ja, så er det så Kattusseqatigiit Partiiat, om adskillelsen af Landsstyret og Landstinget, og hvis

lovgivningen skal ændres, om hvilke konsekvenser vil det få for Landsstyrets placering i

sådanne sager?

Jeg synes, at jeg har besvaret spørgsmål. Ja, vi som landsstyremedlemmer er ansvarlige for

vores ansvarsområder. Hvis det går galt, så er det os som har ansvaret. Og hvis det bliver

omvendt, hvor Landstinget det får 1. prioritet, så vil det blive ..... For eksempel Nukissiorfiit.

Hvad med Nukissiorfiit? Det er ikke kun KNR det drejer sig om.

Og hvis der, for det andet spørgsmål, hvis der skulle ske en fejl indenfor KNR, hvem bliver

ansvarlig? Selvfølgelig er det os som Landsstyre, der skal drages til ansvar. Så derfor er det

helt lpå sin plads, at de er at forordningen ser ud som den er.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Og det var

så en besvarelse hun lavede. Og nu er det Per Berthelsen, Demokraterne.

Per Berthelsen, Demokraterne.


Tak. Altså hvem som helst kan vistnok ikke flygte, at efter det sidste valg, og på baggrund

deraf, så er Demokraterne et af de største partier her i landet. For lang tid siden har

Demokraterne, med hensyn til at man får banket bestyrelsen i KNR, det har de anmodet om.

Og at man med vilje ikke vil gøre noget, så har man sagt, at gøre noget, og så få banket

Demokraterne på plads. Og nu hvor tiden er kommet, så er det, med hensyn til udformningen

af bestyrelsessammensætningen i KNR, den er blevet ændret. Dermed har man udelukket, at

man kan få et bestyrelsesmedlem, som også er valgt af Demokraterne. Jeg håber, at dette, at

flertallet i Landstinget, ved at kigge tilbage på denne sag, kan tænke på det.

Og her, med hensyn til at man har haft at det skal være så stop, med hensyn til at

Demokraterne skal udpege medlemmer, har været så ....., at nu er vi så sådan, at det er nogen

ikke-gældende foreninger, der er med i bestyrelsen. Der er ikke nogen seer- og lytterforening

her i Grønland. Uanset det, så er der et udpeget medlem i bestyrelsen fra denne forening. Og

nu er det jo at Demokraterne ikke har en vej, når for eksempel at regnskaberne ikke bliver

fremlagt i henhold til den gældende regel, så sætter man forespørgsel blandt andet i

Landstinget, og gennemfører en oplysning, at der er noget galt i samfundet. Dette er ikke altid

glædeligt. Og det er også frustrerende, og nogen gange nedværdigende, for os.

Og her, så er det Landsstyremedlemmet for Kultur, og det hun sagde, at man udviser mistillid.

Det har man overhovedet ikke nævnt her, og det er heller ikke grundlaget for den. Det

grundlag er, at man skal have en åben praksis, at man fra central kasse, med bevilling, fordi

man regner med at det er hensigtsmæssigt. Og derfor, at man har sådan en ordleg, medfører

og har til hensigt, at man vil lave nogle misforståelser. Det er overhovedet ikke

hensigtsmæssigt at man i et land, hvor man har et demokrati, og hvor man har en debat, og så

bruge den, og man kommer med eksempler om Mittarfeqarfiit. Hvorfor behandler man dem

så ikke sådan? Jeg skal sige til Landsstyremedlemmet, fordi de selv afleverer regnskaber hele

tiden. Derfor har det aldrig været nødvendigt at følge efter disse.

Men forslagsstillerens udgangspunkt er, at med hensyn til at det vigtigste mediefunktion her i

Grønland, og når så ..... den, så er det meget, meget vanskeligt at indhente nogle oplysninger

derfra. Og vi, som det næststørste parti, så har vi ikke nogen der er medlemmer i bestyrelsen.

Så har vi ikke nogen, hvor vi direkte kan gå videre. Og når vi har det tungt, så må vi igennem

Landstinget.


Men jeg vil endnu en gang præcisere overfor Landsstyremedlemmet, at hvorfor du med fejl

siger, at hvorfor man ikke behandler Mittarfeqarfiit sådan. Begrundelsen det er, at de i

henhold til kutyme afleverer regnskaberne hvert eneste år.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Og jeg ønsker, det er meget vigtigt, at vi henholder os til overskriften. Det er ændring af

paragraf 37, og det er ikke om man har medlemskab i bestyrelsen eller ej. Det er ikke det, vi

er efter, det er i vores dagsorden, at det er ændring af paragraffer der er ude efter. Og nu er det

Per Berthelsen, Demokraterne har bedt om ordet igen.

Per Berthelsen, Demokraterne.

Jeg skal blot præcisere, at grunden til at jeg kommer til talerstolen er, at hvis man skal have

godt kendskab til forholdene, så må man også have et tilbageblik. Der er nogen der sidder her

i Landstinget, der er yngre end os, som kommer på et senere tidspunkt end vores, inden de

blev .....

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Og grunden til at man ikke henholder sig præcist til overskriften det er, at man skal jo følge

overskriften. Og det vil jeg bede som mødeleder, at der er en debat i henhold til overskriten.

Og nu er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke der har bedt

om ordet igen.

Doris Jakobsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Siumut.

Hvis der er givet ukorrekte oplysningskampagne, og det udsagn. Her vil jeg komme med et

dokumentation, jeg ikke har kendskab til nu, fra Landsstyrets side. Og hvis der er sket sådan

nogen, så har jeg også en forpligtelse til at lave en anmelde, og så skal få det undersøgt.

Men som jeg allerede har sagt: Vi har lavet en servicekontrakt med KNR, med hensyn til

arbejdet for samfundet. Og i henhold til den, så skal der gives et arbejde. Og hvis den er

blevet overtrådt, så har vi selvfølgelig rettigheder for at lave noget andet. Og dette er ikke lige

så sket her. For som sagt, med hensyn til KNR's regnskaber: Når de er blevet godkendt af

Landsstyret, så bliver de tilsendt til Landstinget. Således har man også en åben praksis, her i

et demokratisk land, at man særskilt så har KNR også en særskilt regnskabskyndig.


I § 37, stk. 5 står der, at den tidsfrist der er blevet fastsat i Landsstyret, og inden man gør det,

så er det de årlige regnskaber, som er revideret, som er godkendt af bestyrelsen, sammen med

revisionspåtegning, vil blive fremlagt til godkendelse. Landsstyret vil efterfølgende

fremsende årsregnskabet til Landstingets orientering. Og derfor, med hensyn til at man

orienterer Landstinget, det er også med i en oplysning til samfundet.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Og det var så Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Og nu er

det Palle Christiansen, Demokraterne. Efterfølgende Olga Poulsen Berthelsen, Inuit

Ataqatigiit.

Palle Christiansen, forslagsstiller, Demokraterne.

Jeg er, fra Demokraternes side, glad for at høre, at Landsstyremedlemmet udtaler, at hvis man

vil have nogle oplysninger, så kan man selvfølgelig få dem med det samme. Så det vil være

dejligt, hvis du vil komme herop, foran alle dine arbejdsgivere, og sige, at lige så snart de

beder om nogle konkrete oplysninger indenfor dit resortområde, så får vi dem med det

samme, og håber, at det løfte du har givet overfor Demokraterne, også gælder overfor

Revisionsudvalget. Så næste gang vi beder om noget, at vi så ikke skal vente i månedsvis, og

skal sidde og lave det hele i sidste øjeblik, fordi der er så meget rod i de regnskaber, vi så

endelig får tilsendt.

Så jeg håber, at du har mod nok, dygtighed nok, til at komme herop, og åbent til referatet

love, at lige så snart vi beder om at få indsigten, så får vi den med det samme. Tak.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Og det var Palle Christiansen, Demokraterne. ......

Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit.

Kattusseqatigiit i deres indlæg har sagt, at Revisionsudvalgets forslag. Det vil jeg lige

understrege, jeg som medlem af Revisionsudvalget, på vegne af Inuit Ataqatigiit, at jeg ikke

har været med i Palle Christiansens forslag fra Demokraterne.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.


Det var så Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit. Og nu er det Anthon Frederiksen,

Kattusseqatigiit Partiiat. Efterfølgende Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse,

Forskning og Kirke.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører.

Ja, her i mit ordførerindlæg, så er det medlemmerne i Revisionsudvalget, så har jeg sagt, at de

har stillet sådan et forslag. Fordi i første fremlæggelse af udvalget, så samtlige medlemmerne

i Revisionsudvalget så står der, at de allerede har været med. Men selvfølgelig har man

efterfølgende konstateret, at det ikke har været tilfældet, ligesom det blev nævnt fra

Demokraterne. Og her kan jeg ikke redegøre for, hvorfor medlemmerne i Revisionsudvalget

ellers har stillet tidligere forslag. Og efter deres forslag er bakket bagud. Jeg ved ikke hvad

der er sket, og hvad baggrunden her har været.

Men jeg vil blot udtale følgende, at jeg er overbevist om, at Landstinget er arbejdsgiver for

Landsstyret. Derfor, med hensyn til mine spørgsmål. De to spørgsmål jeg har stillet. Og selv

om det ikke blev besvaret fyldestgørende, så kan jeg forstå, at så længe den gældende praksis

er gældende, så har Landsstyret ansvaret, hvis der sker en eller anden fejltagelse, at

Landsstyret har det fulde ansvar.

Og i mit ordførerindlæg så sagde jeg, at landstingslov, det er med hensyn til at i henhold til at

Landsstyrets ansvarlighedslov, det er noget der er gældende, hvis der har været fejltagelse i

den daglige drift, så skal Landsstyret have ansvar for det.

Mit ordførerindlæg, de to spørgsmål, og grunden dertil er, at med hensyn til det forslag, hvis

den blev godkendt som foreslået, hvad så? Så er det KNR, eller med hensyn til det man

snakker om her, hvis der har været fejltagelser på en eller anden måde, så er det Landstinget,

selv om de selv skal have ansvaret.

Jeg vil gerne have en klar besvarelse. Det er derfor jeg har stillet de spørgsmål. Fordi jeg

mener, at Landstinget i daglige, med at de pålægger opgaver til Landsstyret, med hensyn til

fejltagelser som henhører under Landsstyret, de bør ikke have ansvaret for det. Det

harmonerer ikke med regler både i demokratiet og reglerne for Landstinget og Landsstyret.

Derfor mener jeg personligt, at med hensyn til det nuværende forslag, hvis og såfremt det blev

godkendt, så er jo samtlige 31 landstingsmedlemmer, der vil blive placeret som ansvarlige.


Og det vil man så opnå. Og det harmonerer ikke med adskillelse af Landsting og Landsstyre.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Det var så Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Jeg skal endnu en gang præcisere, at

da forslaget blev fremsat, og i henhold til den der skrivelse, så er det Kristian Jeremiassen

Atassut og Kim Kielsen og Palle Kristiansen sagde, at det er Landstingets Revisionsudvalgs

medlemmer. Og disse man har sagt, at de har trukket deres forslag tilbage, og de har så deres

eget ansvar for at trække det tilbage.

Og nu er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

Doris Jakobsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Siumut.

Ja, tak. Først så skal jeg sige tak til Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiits præcisering, fordi

jeg ikke rigtig forstod spørgsmålet. Men jeg har god forståelse for det andet spørgsmål. Ikke

det første, at hvis der skete sådan en ordning, så har Landsstyret ansvaret for det. Jeg mener

ligesom dig, at det er det der er gældende. Derfor mener jeg, at det hensigtsmæssigt at vi er så

dem der skal gøres ansvarlige, at vi også bør være dem, efter vi har fået godkendt det, der skal

lade det gå videre til Landstinget. Det er det der står i forordningen.

Og Demokraterne sagde, at de ikke har fået disse straks, når de har anmodet om det. Det er

beklageligt. Der kan også være nogle grunde dertil. For eksempel regnskaberne i 2001, der

skulle jo fremlægges til næste år, så må man også regne med, at man først kan modtage

regnskaberne i april. Regnskaberne bliver udarbejdet. Og når de bliver bearbejdet, så bliver de

godkendt i Landsstyret, og så revideret regnskab, og efterfølgende sendt til Landstinget, som

orientering.

Og jeg siger, at I flertallet af partierne, med hensyn til den praksis der er gældende, også er

enige i dem.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Og det var så Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Og nu er

det Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit.

Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit.


Først til redegørelsen fra formanden og de nævnte navne, så skal jeg lige præcisere, at Inuit

Ataqatigiit, som medlem i Revisionsudvalget ikke har været med i behandlingen fra første

omgang af Demokraternes forslag. Og begrundelserne er, at KNR's regnskaber skal kunne

fremlægges til Landstinget, det har vi ikke godkendt.

Og nu siger Per Berthelsen fra Demokraterne meget, meget klart, at det er så en anden

begrundelse han fremførte, nemlig at Demokraterne, som det næststørste parti, ikke er

medlemmer i KNR's bestyrelse. Og det er derfor de har stillet disse forslag.

Hvis man har haft denne begrundelse fra starten, så ville vi også præcisere, at vi fra Inuit

Ataqatigiit ikke ville have været med i behandlingen af disse.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Og det var så Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit. Og nu er det Otto Jeremiassen.

Otto Jeremiassen, Siumut.

Forslagsstilleren nævnte i sit ordførerindlæg, at vi har trukket vores forslag tilbage og sagde,

at jeg er blevet trynet fra Siumut og fjernet forslaget, og alene ud fra hvem der er

landsstyremedlem, og så har I trukket jeres forslag tilbage. Tværtimod vil vi sige, at du,

afhængig af hvem der er landsstyremedlem, at du ønsker at denne sag skal behandles af

Revisionsudvalget. Det er det du ønsker.

Grunden til at vi har trukket forslaget tilbage er blandt andet fordi vi mener, at vi ikke skal

lave nogen lovændringer, afhængig af hvilken institution der er. Det er ikke den bedste

løsning. Fordi, hvad med andre hjemmestyreejede institutioner, er de ikke interesserede? Og

så bede om at se regnskaberne for som for eksempel Knud Rasmussens Højskole, Sulisartut

Højskole og andre institutioner. Derfor, at vi har trukket forslaget tilbage, at man gætter

hvilke begrundelser, det er ikke hensigtsmæssigt.

Og med hensyn til gældende lovgivning, og efter nøje undersøgelse så har vi ment, at det er

ikke hensigtsmæssigt at fremsætte sådan et ændringsforslag her.

Og med hensyn til Per Berthelsen, så vil jeg også lige udtale, at i bekendtgørelsen for

Grønlands Hjemmestyre så står der, at Landstinget godkendte dette. Så er det at man


godkendte, så sagde de Nukissiorfiit og Mittarfeqarfiit og forundersøgelser, at de også skal

medtages i revisionen af regnskaberne. Jeg håber så på, at du vil have det, og så sige det, og

ikke komme med gætterier herfra.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Og det var så Otto Jeremiassen, Siumut. Og nu er det Kristian Jeremiassen, Atassut. Og

efterfølgende Per Berthelsen, Demokraterne.

Kristian Jeremiassen, Atassuts ordfører.

Med hensyn til det der bliver sagt fra Demokraterne, hvad angår regnskaberne for KNR, hvor

man så lige har svært ved at få fat i disse regnskaber. Det er rigtigt, eftersom jeg var formand

for Revisionsudvalget, og dengang havde haft svært ved at få fat i disse regnskaber. Og først i

slutningen af jule, da vi så besluttede en tidsfrist, så fik først disse regnskaber. Det er så bare

en præcisering af forholdene.

Med hensyn til forslaget, og med hensyn til at vi har trukket vores forslag tilbage. Også fordi

Landsstyremedlemmet har en meget klar og utvetydig besvarelse. Ja, med hensyn til alle de

svar.

Ja, med hensyn til, at det er bare en orientering med hensyn til KNR's regnskaber.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Det var Kristian Jeremiassen, Atassut. Og nu er det Per Berthelsen, Demokraterne, for en kort

bemærkning, da det er tredje gang.

Per Berthelsen, Demokraterne.

Ja, man plejer at sige, at angreb er det bedste forsvar. Og det er det, man prøver at bruge her.

Jeg vil endnu en gang gøre opmærksom på, at man overhovedet ikke taler om mistillid. Men

det er, at man skal have en åben praksis. Men det sagde Palle Christiansen meget klart, at

flertallet ikke ønsker en åben praksis. Ja, okay, så skal det være sådan. Men det vigtigste er, at

dette skal være kendt af samfundet.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.


Det var så Per Berthelsen, Demokraterne. Og nu er det Augusta Salling, Atassut.

Augusta Salling, Atassut.

Ja, tak. De seneste ordførere så skal jeg endnu en gang præcisere, at jeg overhovedet ikke

mener, at der er et flertal her, der ikke ønsker en åben praksis, og støtter Landsstyrets

indstilling. Og her, hvem der skal undersøge og vurdere regnskaberne, og hvem der skal have

ansvar for dem. Og denne beslutning, det er det man er ude efter her.

Og vi mener også, at ansvaret allerede ligger hos Landsstyret. Så er det Landsstyret der også

skal revidere regnskaberne, og fremsætte overfor Landstinget, når de er færdige sag. Man skal

ikke få det til at lukke sådan, at det er på baggrund af at man gerne vil have en lukket praksis.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Dermed er vi færdige med dagsordenens punkt 105. Og den overgår til 2. behandling i sin

foreliggende form.

Og den næste er dagsordenens punkt 89, Forslag til forespørgselsdebat om, hvordan vi

gennem langsigtede og helhedsorienterede tiltag kan sikre bygde- og yderdistriktsbeboerne,

der ønsker at flytte til en større by, en reel mulighed herfor. Og forslagsstilleren er Marie

Fleischer, Demokraterne.


17. mødedag, fredag den 20. oktober 2006.

Dagsordenens punkt 89

Forslag til forespørgselsdebat om, hvordan vi gennem langsigtede og helhedsorienterede

tiltag kan sikre bygde- og yderdistriktsbeboer, der ønsker at flytte til en større by, en

reel mulighed herfor.

(Landstingsmedlem Marie Fleischer, Demokraterne)

Mødeleder: Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Marie Fleischer, forslagsstiller, Demokraterne.

Tak. Vi lever i et dejligt land. Vores natur er ikke blot verdens smukkeste, den har også

begavet os med mange naturlige ressourcer, der betyder, at vi er et økonomisk velstillet

samfund. Men som i så mange andre samfund verden over, har vi også vores problemer at slås

med.

I denne forespørgselsdebat vil Demokraterne sætte fokus på et af de problemer, som fører

mange andre med sig.

I mange lande er det let at flytte. Man pakker sine ting, spænder traileren på bilen, og kører

sine ejendele hen til sin nye lejlighed eller hus. Så enkelt er det ikke her i landet. Til trods for

at leveomkostningerne i de større byer er lavere end i yderdistrikterne, er en flytning nærmest

umulig. Vi har ikke veje mellem vore byer. Vi har boligmangel i de største byer, og det er

ekstremt dyrt at flytte, på grund af vores store afstande.

Mellem alle problemerne står de indbyggere i yderdistrikterne, som ellers gerne vil flytte til

en større by, tilbage. Der er måske ikke arbejde at få. Elpriserne er skyhøje og så videre.

Efter Demokraternes opfattelse, er vi derfor nødt til at se på en samlet løsning. Der skal


langtidsplanlægges bygning af flere almene boliger, skoler, børnehaver og så videre Gerne

over en 10-års periode, for selvfølgelig sker der en overophedning i byggesektoren, med den

årligt vedtagne finanslov.

Det hjælper ikke noget kun at bygge boliger. Tilflyttere skal jo også have et arbejde. Der er

mange faktorer, som skal inddrages.

Det er derfor Demokraterne er tilhængere af helhedsløsninger. Løsninger, hvor de mulige

konsekvenser og scenarier er gennemtænkt på forhånd, så vi ikke bagefter skal gennemføre

alle mulige og umulige lappeløsninger.

Her foreslår vi fra Demokraterne, at vi som beslutningstagere sammen lægger hovederne i

blød, og kommer med forslag til en helhedsløsning, således at de indbyggere i vore små

samfund, der måtte ønske det, får muligheden for at flytte til de større byer.

Vi foreslår ikke dette, fordi vi vil lukke bygder eller tvangsflytte nogen mennesker. Vi

foreslår det, fordi vi hylder den enkelte borgers ret til selv at vælge, hvor vedkommende vil

bo, arbejde og leve.

Vi kan ikke leve med, at folk, der brændende ønsker at flytte fra bygd eller mindre by til en

større by, bliver stavnsbundet. Det skaber kun ulykke og bitterhed.

Demokraterne vil derfor, i forbindelse med denne debat, opfordre Landstinget til, at der bliver

nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med et oplæg til en helhedsløsning for, hvordan vi

som samfund sørger for, at flytning fra bygd eller mindre by til en større by bliver en

mulighed for så mange som muligt, der måtte ønske det.

Oplægget fra arbejdsgruppen skal herefter danne grundlag for forhandlinger mellem samtlige

Landstingets partier, således at vi forhåbentlig kan få et stærkt nationalt kompromis. Vi har

brug for alle mand.

Demokraterne er af den overbevisning, at der med en helhedsløsning også vil kunne spares

mange penge. Vi tror, at en større koncentration af folk i de store byer, vil betyde færre folk,

der har brug for offentlig forsørgelse. Derudover vil et større antal flytninger medføre, at der


kan spares midler til eksempelvis opførelse og renovering af boliger med videre i

yderdistrikterne.

Jeg ser frem til en god debat. Tak.

1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.Og det var så

forslagsstilleren Marie Fleischer, Demokraterne. Og nu er det Landsstyreformanden med en

besvarelse.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Ja, tak. Landstingsmedlem Marie Fleischer peger i sit forslag på, at det er mange problemer

forbundet med at flytte fra bygder- og yderdistrikter til en større by. Derfor lægges der op til,

at der skal udarbejdes en helhedsløsning for de mange forskelligartede problemer, som

fremhæves i forslaget.

Det er Landsstyrets holdning, at den enkelte familie selv skal vælge, hvor i landet den ønsker

at bo. Valget af bosted har dog konsekvenser for familiens levestandard og adgang til

offentlige serviceydelser. Specielt inden for uddannelse, sundhed og social forsorg, er

befolkningen på små bosteder udsatte, fordi den offentlige sektor ikke har medarbejdere og

økonomi til at levere ydelser på samme niveau, som i byerne.

Den offentlige sektor skal sikre borgerne en reel mulighed for frit at vælge bosted. Som

redegjort for i Politisk-Økonomisk Beretning 2006, kræver det investeringer i boliger,

uddannelse og rådgivning, til dem der ønsker at flytte. Det bliver en stor opgave for både de

nye, større kommuner og for Hjemmestyret.

Landsstyret har allerede med finanslovsforslaget for 2007 prioriteret, at forbedre de

arbejdssøgendes muligheder for at tage arbejde i en anden by eller bygd. I forslaget er der

afsat 3,8 mio. kr. årligt til indførelse af mobilitetsfremmende ydelser, og op til 25 mio. kr. til

opførelse af boliger i tilflytterkommunerne.

Derudover er der afsat midler til en øget indsats på uddannelsesområdet. Der er i finanslov

2006 bevilget 150,7 mio. kr. til den ekstra uddannelsesindsats i 2007. Denne bevilling stiger

til 284,7 mio. kr. i hvert af årene 2008 og 2009 og yderligere til 324,7 mio. kr. i 2010.


Med opgave- og kommunalreformen, som gennemføres ved strukturreformen i 2009, bliver

en lang række opgaver flyttet fra kommunerne og ud til de nye storkommuner. Det vil styrke

kommunernes muligheder for en fremadrettet byudvikling, der sikrer sammenhæng mellem

arbejdspladser og boliger.

Landstingsforordning nr. 2. af 12. maj 2005 om leje af boliger, giver i § 5, stk. 3 endvidere

mulighed for, at en kommune kan reservere boliger til bestemte formål. Herefter kan en

kommune for eksempel reservere boliger til familier, der flytter fra en bygd til en by.

Hjemmestyret kan ikke planlægge befolkningens bosætningsmønster i store helhedsløsninger.

Vi skal derimod skabe rammerne for et fleksibelt arbejdsmarked, hvor borgerne får gode

muligheder for at skabe deres egen velstand og velfærd. Det kræver uddannelse og

kompetenceudvikling, samt et fleksibelt bosætningsmønster.

Forslagsstilleren opfordrer til, at der bliver nedsat en arbejdsgruppe, som skal komme med et

oplæg til en helhedsløsning vedrørende flytning fra en bygd eller mindre by til en større by.

I medfør af den opgaveudlægning, der er lagt op til med strukturreformen, ændres

præmisserne for Landsstyrets rolle i blandt andet landsplanlægningen. Sideløbende med

strukturreformen, er lovgivningen om arealanvendelse og planlægning derfor under revision,

således at der sker en forenkling og tilpasning til indholdet i strukturreformen.

Bestemmelserne om landsplanlægningen er på denne baggrund til fornyet overvejelse, og

herunder også Landsstyrets rolle i areal- og planlægningssystemet.

Den byplanmæssige dialog mellem Hjemmestyret og de nye kommuner vil indgå som et

vigtigt element i revisionen af lovgivningen på området.

Landsstyrets samlede initiativer på området skal lette befolkningens muligheder for at flytte

fra et sted til et andet. Sigtet hermed skal naturligvis være, at befolkningen på denne måde får

bedre muligheder for at bosætte sig, der hvor der er gode beskæftigelsesmuligheder. Det vil

styrke fleksibiliteten på arbejdsmarkedet, og derved bidrage til en mere selvbærende

økonomi.


Landsstyret har imidlertid ikke som mål, at befolkningen skal tvinges til at bosætte sig

bestemte steder, eller at flytte fra bygder og yderdistrikter. Det må i sidste ende være op til

den enkelte, selv at vurdere, hvor der er de bedste muligheder for at bosætte sig. På dette

punkt har Landsstyret noteret sig, at forslagsstilleren er af samme opfattelse.

Med den planlagte opgaveudlægning til de nye storkommuner, er det efter Landsstyrets

opfattelse ikke tiden at nedsætte en arbejdsgruppe, som det er foreslået. En sådan

arbejdsgruppe vil vanskeligt kunne arbejde konstruktivt, da planlægningen på væsentlige

områder skal foretages i kommunerne. Landsstyret har derfor ikke planer om at nedsætte en

arbejdsgruppe, som der opfordres til.

Afslutningsvis skal jeg bemærke, at Landsstyret finder det nyttigt med en god debat om

emner, som berør mange menneskers levevilkår. Derfor vil jeg på Landsstyrets vegne takke

forslagsstiller for den rejste forespørgselsdebat. Tak.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Ja, tak. Og nu er vi så nået til partiordførerne. Først Agnethe Davidsen, Siumut.

Agnethe Davidsen, Siumuts ordfører.

Vi har fra Siumut tidligere fremsat Marie Fleischers forespørgsel, og kan kun glæde os over,

at emnet nu er rejst af Demokraterne.

I den anledning vil vi komme med følgende korte kommentar.

Vi har fra Siumut tidligere udtalt, at vores medborgere i vort land frit har flyttet sig fra sted til

sted, og den dag i dag foregår dette. Grundlaget i dette har altid været, familiens egen ønske

om at flytte, og dette respekterer vi fra Siumut.

Med udgangspunkt i nuværende livsvilkår vil Siumut støtte ønsker om flytning hos

befolkningen, familier med videre.

Siumut har ligeledes fremsat at dette tilgodeses i udarbejdelsen af Finansloven. Og vi mener

således, at Landstinget i samarbejde med KANUKOKA med dette for øje skal forberede sig


på i det kommende år.

Vi er enig i forslagsstilleren, i at ønsker om flytning til en større by åbent debatteres. Dette er

nødvendigt, men omvendt mener vi ikke at tilflytterne skal debatteres som tvangsforflyttede.

Omvendt mener vi, at Landstinget og kommunerne i samarbejde skal finde løsninger.

Tak.

Per Berthelsen, 3. næstformand for Landstingets Formandskab, Demokraterne.

Vi siger tak. Og den næste er Palle Christiansen, Demokraterne.

Palle Christiansen, Demokraternes ordfører.

Forslagsstiller Marie Fleischer udtaler på fornem vis Demokraternes holdning i sin

begrundelse for forslaget: ”Vi hylder den enkelte borgers ret til selv at vælge, hvor

vedkommende vil bo, arbejde og leve.”

Ovenstående er helt klart en af Demokraternes største mærkesager. Vi ønsker ikke en

befolkning, der er nødsaget til at være stavnsbundet til det sted, den kommer fra. Det kan ikke

være rigtigt, at man ikke kan få et sted at bo eller et sted at få passet sine børn, hvis man

ønsker at flytte til et sted, hvor der er bedre fremtidsmuligheder. Hvor, der er jobs at få.

Det er derfor helhjertet, at vi fra Demokraternes side støtter forslagsstiller i opfordringen om,

at der skal nedsættes en arbejdsgruppe, som skal se på en helhedsløsning vedrørende flytning

fra en bygd eller mindre by til en større by. Vi er enige med Landsstyret i, at vi skal skabe

rammerne for et fleksibelt arbejdsmarked, som kræver et fleksibelt bosætningsmønster.

Vi må dog fra Demokraternes side konstatere, at Hjemmestyret ikke har formået at skabe de

nødvendige rammer for ovennævnte. Det er nemlig på grænsen til det umulige at få sig en

bolig i de større byer, med mindre man får en personalebolig. Det er uacceptabelt.

Og i den forbindelse vil vi gerne understrege, at vi er fuldt ud klar over, at det er

kommunernes ansvar at bygge almene boliger. Men som Landsstyreformanden så rigtigt har

udtalt i anden sammengæng: ”Man kan ikke tage penge fra en tom kasse”. Derfor er det efter

Demokraternes opfattelse af meget stor vigtighed, at Hjemmestyret tager medansvar for at få


opført de almennyttige boliger, der er behov for i vore større byer.

Demokraterne deler ikke Landsstyrets holdning om, at frigørelsen af den almene boligmasse,

ved bygning af andelsboliger og 10/40/50 huse, kan dække boligbehovet i de større byer. Ej

heller tror vi, at de afsatte 25 mio. kr. til opførelse af boliger i tilflytterkommunerne rækker til

behovet med de byggepriser, vi kender i dag. Derfor mener vi fra Demokraterne, at der

udover de afsatte 25 mio. kr. skal afsættes flere midler til bygning af almene boliger i de

større byer. Med overophedning af byggemarkedet in mente, mener Demokraterne derfor, at

det vil være på sin plads med en arbejdsgruppe, som skal se på en helhedsløsning over en

periode på 10 år.

Landsstyret nævner, at areal- og planlægningssystemet vil overgå til de fremtidige

storkommuner, hvorfor Landsstyret ikke ser positivt på opfordringen om den nævnte

arbejdsgruppe. Det skal i den forbindelse siges, at Hjemmestyret, ved overgangen til

storkommunerne, stadig vil være forpligtet til at betale med på nybyggeri indenfor boliger,

hvorfor Demokraterne ikke kan se det fornuftige i Landsstyrets svar.

Som forslagsstilleren korrekt begrunder sit forslag med, så er leveomkostningerne i

yderdistrikterne i dag så høje, at det er en bekostelig affære for dem, der ønsker at fraflytte,

hvorfor vi burde give de der ønsker at flytte en reel mulighed herfor.

Tak.

Per Berthelsen, 3. næstformand for Landstingets Formandskab, Demokraterne.

Ja tak. Og den næste er Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Vi kender i forvejen alle de problemer og udfordringer forslagsstillerens remser op i sin

argumentation.

Men vi er ikke enige i at der skal nedsættes en arbejdsgruppe, idet vi mener, at vi alle til

enhver tid bør arbejde for en koordineret planlægning og se på samfundet som en helhed,

uanset hvor vi er placeret som folkevalgte. Forslagsstilleren har ret, når hun skriver, at de

samlede løsninger skal langtidsplanlægges og være langtidsholdbare.


Inuit Ataqatigiit ser de igangværende strukturreformer på omstruktureringerne i samfundet – i

disse forhold: som blandt andet omfatter prissætningen, boligforholdene, uddannelserne og

trafikstrukturen som dele af den langtidsplanlægning som efterlyses, som vil få en

helhedseffekt og blive synlige i løbet af en årrække.

Forslaget forholder sig specielt til indbyggerne i bygder og yderdistrikter.

Landsstyrekoalitionen tager udgangspunkt i, at vejen skal banes for medborgernes og

familiernes selvforsørgelse på lidt længere sigt, ikke kun med udgangspunkt i, om vi bor i

byer, bygder eller yderdistrikter. Udgangspunktet er således, at flytninger skal ske med

henblik på selvforsørgelse og forsørgelse af familien og ikke mindst i forhold til

mulighederne for at finde sig et arbejde.

De sidste års undersøgelser og statistikker viser, at befolkningens bevægelser hovedsagelig

sker fra bygd til en anden bygd eller fra by til en anden by. Fordelingen af indbyggerne i

bygder og byer kan siges kun at være forrykket en smule i løbet af årene. De fleste flytninger

sker indefor en by, og derefter følger flytninger fra by til by dernæst også fra bygd til by og

fra by til bygd.

Dette forstår vi således: de som vil bo i en bygd vil forblive boende i bygden i mange år, og

kun et begrænset antal, som bor i byer, flytter til bygder. Selvom dette ikke lever op til myten

om den enorme flytning fra bygd til by, er det trods alt en realitet, idet fordelingen af

indbyggerne i byer og byer kun har forrykket sig en smule siden 1980, og tilflytterne fra

bygder til byer har gennemsnitligt ligget på ca. 200 personer årligt.

Det er blevet fremført at de afsatte midler i landstingets finanslov til mobilitetsfremme er alt

for få. Inuit Ataqatigiit er enige med landsstyret i at det er tilrådeligt med en forsigtig opstart,

idet en alt for drastisk og omfattende ændring på bosætningsmønstret ville kunne medføre en

eksplosion af de problemer som forslagsstilleren opremser i sit forslag. Det er Inuit

Ataqatigiit’s holdning at flytningerne skal begrundes i muligheden for at få beskæftigelse og

dermed også have til formål at opretholde en tilværelse ved egen forsørgelse.

Til sidst skal vi gentage at det er vores opfattelse at der er et meget akut behov for en ny

boligtælling. Vi kan tage vidtrækkende beslutninger alene på baggrund af gætterier eller

fastgroede formodninger, vi må så vidt muligt hele tiden basere os på reelle fakta.


Mht. forslagsstillerens hensigter kan det måske påstås at Landsstyret udgør den efterlyste

arbejdsgruppe, som i samarbejde med Landstinget skal forestå det nødvendige

koordineringsarbejde.

Per Berthelsen, 3. næstformand for Landstingets Formandskab, Demokraterne.

Ja tak. Og den næste er Augusta Salling, Atassut.

Augusta Salling, Atassuts ordfører.

Landstingsmedlem Marie Fleischer fra Demokraterne efterlyser igennem nærværende forslag

til forespørgselsdebat tiltag for at kunne sikre beboerne på bygderne og yderdistrikterne

mulighed for at kunne flytte til større byer.

Vi skal fra ATASSUT understrege at vi til enhver tid vil værne om den enkelte borgers samt

familiernes ret til selv at have ansvar for eget liv, men vi skal samtidigt understrege at vi

arbejder for at sikre at de lovgivningsmæssige rammer for at den enkelte borger samt

familierne kan være så optimale som muligt, og at de lovgivningsmæssige rammer til enhver

tid skal kunne tilpasses.

Landstingsmedlem Marie Fleischer postulerer at der er indbyggere i yderdistrikterne, som

ellers gerne vil flytte til større byer, og forslagsstilleren foreslår nærværende at Landstinget

skal nedsætte en arbejdsgruppe, og at der derudover skal laves en langtidsplanlægning.

Men efter vores viden i ATASSUT, har der ikke været nogen undersøgelse der indikerer hvor

mange beboere der gerne vil flytte fra yderdistrikterne til de større byer, derved mangles der

brugbar dokumentation i nærværende oplæg.

Derfor mener vi i ATASSUT, at man forinden man begynder at arbejde for at få folk til at

flytte fra deres bopæl, så skal man have arbejdet for at skaffe de nødvendige dokumentationer.

Der pågår i disse år store omvæltninger i det grønlandske samfund, ensprissystemet er

afskaffet, trafikstrukturen er blevet ændret og nu lægges der op til kommunale

strukturændringer.


Derfor mener vi fra ATASSUT at tiden er moden til at få klarhed over befolkningens reaktion

på de omvæltninger der pågår, og at der bør ske undersøgelser så tæt på borgerne som muligt,

derfor skal vi fra ATASSUT, selvom nærværende forslag er en forespørgselsdebat, skal vi fra

ATASSUT opfordre Landsstyret til at iværksætte undersøgelse af befolkningens levevilkår,

hvori deres vurdering af ændringerne skal inddrages.

Såfremt denne undersøgelse skulle vise at der er så mange beboere i yderdistrikterne der

gerne vil flytte til de større byer, at der er behov for ekstraordinær politisk tiltag, så vil vi fra

ATASSUT være parat til at vende tilbage til sagen.

Alt i alt, så vil vi fra ATASSUT ikke deltage i nogen arbejde hvor man går ud fra påstande og

gisninger.

Det var hvad vi fra ATASSUT havde at sige ohm nærværende forslag til forespørgselsdebat.

Tak.

Per Berthelsen, 3. næstformand for Landstingets Formandskab, Demokraterne.

Og nu er den sidste partioverfører Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører.

Tak.

Til forslag fra Landstingsmedlem Marie Fleischer fra demokraterne og til svar fra Landsstyret

har jeg på vegne af Kattusseqatigiit partiiat følgende bemærkninger.

Indledningsvis skal jeg på vegne af Kattusseqatigiit partiiat udtale, at jeg fortsat fastholder

mine bemærkninger til mobilitetsfonden i forbindelse med behandling af Finanslovsforslag

for 2007 og skal gentage følgende:

” Umiddelbart virker mobilitetsfonden som meget tiltrækkende når man hører om det, men

Kattusseqatigiit partiiat vurderer det som et forsøg på indførelse af gamle tilstande ad

bagvejen på grund af følgende:


• Fordi dette er et forsøg på genindførelse af G-60 politikken som i den grad har volds

fortrædeligheder for rigtig mange.

• Fordi arbejdet med at reparere på G-60 politikkens pinefulde konsekvenser for

enkeltpersoner og mange familier ikke bør søges hindres af politisk vej.

• Fordi dette er et forsøg på tiltag udenom den kendsgerning, at den markante

boligmangel i flere større byer afstedkommer pinsler for mange familier.

• Fordi vi ganske enkelt med alle midler må bestræbe os på ikke at øge problemerne i

tilflytter byerne udover de eksisterende boligproblemer, børneinstitutionspladser, den sociale

sektor, skoleområdet og mange andre områder.

• Fordi dette ikke harmonerer med ”Inuuneritta” ´s intentioner.

• Også fordi vi ved, at befolkningskoncentrationer afstedkommer mange problemer

• Og ikke mindst da det offentlige og private sektor allerede har investeret mange

midler i mobilitetsbestræbelserne.

Katttusseqatigiit partiiat skal derfor ved nærværende stille forslag om; at man i stedet

igangsætter initiativer til at midlerne i mobilitetsfonden i stedet bliver brugt til boligbyggeri i

de byer hvor boligmangelen er mest markant. På denne måde vil vi undgå, at eksisterende

problemstillinger øges og vi vil til gengæld sikre etablering af seriøse tiltag for at minimere

eksisterende problemer.

Vi er alle klar over; at der i disse år eksisterer kolossale boligproblemer i de byer, hvor folk

flytter til på baggrund af eget initiativ.

”Det bør være i alles interesse, at minimere eksisterende problemer i stedet for at lade dem

eskalere.!”

Og lad mig understrege; at Kattusseqatigiit partiiat på ingen måde har til hensigt at begrænse


medborgeres ret til at flytte hvor de vil, men det aller bedste for parterne vil jo være hvis

potentielle tilflyttede som minimum sikrer sig bolig og arbejde før flytning realiseres.

Forslagsstilleren kommer selv blandt andet ind på:

”At der er boligmangel i de største byer”

Og forslagsstilleren siger blandt andet videre:

”Det er ikke nok med boligbyggeri. Der skal også være arbejde til tilflytterne. Vi bliver i den

forbindelse nødt til at vurdere forskellige forhold.

Disse udtalelser kan ikke være mere sandfærdige. Vi kan derfor ikke komme udenom, at der

skal foretages tilbundsgående vurderinger.

Trods det, at forslaget ikke er et beslutningsforslag, så vil Kattusseqatigiit partiiat ved

nærværende anbefale, at der bliver igangsat forskellige undersøgelser. Kattusseqatigiit partiiat

skal i øvrigt kræve, at nedennævnte spørgsmål bliver besvaret af Landsstyret:

1. Er der aktuelt viden om, hvor mange der vil flytte ?

2. Hvilken by vil de flytte fra?

3. I hvilke byer er det der er behov for arbejdskraft og hvor mange taler vi om ? Og

mange arbejdspladser er det Landsstyret vil tilbyde?

4. Er tilflytterbyerne klar med hensyn til børneinstitutioner, skole, lærere, ydelser

indenfor sundhedsvæsenet ?

5. Hvillke konsekvenser vil flytningerne have for de sociale myndigheder ?

6. Vi kan forudse, at eksisterende selvbyggerhuse i bygder vil blive fraflyttet. Hvilke

forestillinger har Landsstyret med hensyn til disse ? Skal de bare stå tomme ? eller hvad skal

de bruges til ?

Vi kan sikkert tilføje en masse andre spørgsmål. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt bare at

tilbyde flytninger uden først at planlægge.


Til slut vil jeg med accept fra Pavia Nielsen citere hans læserbrev i AG som udkom den 28.

september, da det har relevans for nærværende punkt som vi drøfter nu.

Pavia Nielsen skriver i sit læserbrev, som han har givet overskriften ”koncentration af

borgere”.

”Målsætningen som ser ud til at have til hensigt at koncentrere befolkningen har modstandere

i mange af landsrådsmedlemmerne, og målsætningen kunne dengang ikke samle flertal.

Argumentationerne for koncentrationen dengang har for det meste været baseret på de

etablerede torske og rejefabrikker. Men disse er i dag blevet lukket og lukninger er stadigvæk

en begivenhed som indtræffer. Hvis politkerne dengang havde underlagt sig kravet om

koncentration, vil arbejdsløsheden sikkert have haft katastrofale følger efter torskens

forsvinden ”.

I dag animerer politikerne borgerne til at flytte til de fire største byer med alvor og på den

anden er man samtidig i gang med at konstruere storkommuner med disse byer som

udgangspunkt. Man er således for alvor gået i gang med at realisere denne målsætning og

bruger penge som lokkemad.

Men lad mig uddybe mit synspunkt: Samtidig med at vi her i landet snakker om solidaritet

som blev ensprissystemet afskaffet med det resultat at levevilkårene i yderdistrikter og bygder

blev forringet.

Og oveni afskaffelse af ensprissystemet så gnaver man samtidig på disse borgeres

eksistensgrundlag ved at indføre markante restriktioner på fangsdyr – derved reducerede man

disse menneskers evne til at forsørge sig selv med fangstdyr og det betyder igen, at disse

menneskers spisevaner også blev ændret samtidig med at disse borgeres

indtjeningsmuligheder også blev reduceret på grund af de stærke restriktioner på traditionelle

fangstdyr.

Og så sker der det, der ikke kan undgås og som ikke kan virke mærkeligt for nogen, borgerne

begyndte at opsøge steder, hvor de kan leve billigst.

Og nu tilbyder man potentielle tilflyttere tilskud. Men hvilke forhold er det der eksisterer i de

større byer som disse folk flytter til ? Der er stor boligmangel. Nogle bliver efter sigende


udsat fra deres boliger. Hjemløse sover efter sigende tilfældige steder hvor der er ly. At unge

og børn sniffer livsfarlige stoffer er således også en kendsgerning.

Vi hører i medierne, at antallet af misrøgtede børn er eskaleret, det er endda gået så vidt i

Grønlands største by, at socialarbejderne der er begyndt at råbe efter hjælp, fordi de ikke

længere magter at løse deres opgave og vi skal her heller ikke undlade at nævne, de børn der

bliver seksuelt misbrugt.

Der er selvfølgelig økonomisk velfunderede borgere med godt job og bolig i de store byer.

Men de fleste af dem, man animerer til at flytte til de store byer er uden uddannelse, specielt

dem der er kommet op i alderen og som nu hus som de har betalt ud især i bygderne.

Som jeg allerede har sagt, så er flytningerne allerede en kendsgerning, nogle af dem rejser til

deres familier uden først at sørge for egen bolig i tilflytterbyen.

Dem der benytter denne flyttementalitet bliver som regel en belastning i deres nye kommune.

Og hvis koncentrationen fortsætter vil kun gamle uden fertilitet blive tilbage i yderdistrikterne

og bygderne og når antallet af børn daler, så kan resten ikke gå i skole fordi skolen bliver

lukket på grund af for få elever. Der er ved at tegne sig et mønster og at høre om det, vækker

mange tanker i en – og det der er ved at ske synes umiddelbart også meget uacceptabelt.

Det er ærgerligt, at Siumut efterhånden er gået væk fra følgende målsætning som blev

stadfæstet da partiet blev dannet i 1977 i Upernaviarsuk, og jeg citerer ”Siumut vil forsvare

den afsides bomønsker og at fangererhvervets eksistensberettigelse” citat slut, det er så

ærgerligt, at Siumut er gået bort fra nævnte målsætninger og er i stedet blevet tilhænger af

koncentrationspolitikken til trods for det faktum, at Siumut stadigvæk er den største parti i

Grønland.

Kattusseqatigiit partiiat skal i øvrigt ved nærværende kræve, at tidligere nævnte spørgsmål og

som er udkommet i aviserne bliver belyst nærmere.

Med disse bemærkninger bemærker jeg forslaget og skal i øvrigt udtale, at jeg sidder klar med

yderligere bemærkninger hvis det bliver nødvendigt.


Per Berthelsen, mødeleder, Demokraterne.

Og nu er det forslagsstilleren Marie Fleischer fra Demokraterne.

Marie Fleischer, forslagsstiller, Demokraterne.

Ja til partierne og Landsstyret, til deres besvarelse af mit forslag siger jeg tak.

Jeg har medtaget dette forslag efter at man har fået ophævet ensprissystemet, at man både i

bygder og yderdistrikter så er levevilkårene blevet meget alvorlige i henhold til det vi plejer at

høre. Og i begrundelserne med hensyn til at der skal oprettes en arbejdsgruppe, så efterlyser

jeg den, men dette er ikke noget beslutningsforslag. Det er en forespørgselsdebat, og det jeg

her har efterlyste, hvilke meningerne partierne har, og har selv fremsat, at der skal oprettes en

arbejdsgruppe. Og jeg behøver ikke, at læse den igen, men om der skal oprettes en

arbejdsgruppe, den har jeg ikke medtaget i overskriften.

Og Atassut fremkommer med et forslag, at der laves en levevilkårsundersøgelse, og det kan

jeg også støtte. Og det nævnte også Anthon Frederiksen fra Kattusseqatigiit Partiiat, selvom

han også nævnte en hel masse andre spørgsmål.

Fordi ophævelse af ensprissystemet, så har debatten ikke været så stor, så har beboerne i

yderdistrikterne i bygderne deres spørgsmål enige i, fordi de ikke ved, hvad der så skal ske,

og vi vil ikke lyve, at det at leve i yderdistrikterne og bygderne, det er i dag blevet meget

hårdere end tidligere. Og derfor siger jeg også for, at der blev fremsat andre flere forskellige

spørgsmål.

Og selvom Landsstyreformanden har nævnt, at ansvaret for boligbyggeri i fremtiden ville

blive overdraget til de store kommuner, så har Grønlands Hjemmestyre stadig et ansvar, vi har

stadig et ansvar til at skulle skabe de bedst mulige rammer for samfundet.

Som jeg allerede har nævnt i mit forslag, så er det hvert eneste finansår, som vi godkender her

i salen, og som vi bliver enige om. Og hvor vi blandt andet ikke er enige, og det arbejde pågår

hvert eneste år. Og derfor har jeg ellers medtaget i mit forslag, at man laver sådan en slags

helhedsløsning, der er gældende for 10 år.


Og her kan man også medtage Atassut og Kattusseqatigiit Partiiat næsten tilsvarende forslag

med hensyn til de vilkår der er gældende både i bygderne og yderdistrikterne for at finde ud

af, hvad der er herskende. Fordi vi er vidende om, men vores viden er begrænset. Vi plejer at

høre, at der er mange, der har mange problemer.

Og derfor finder jeg det, at det blot er hensigtsmæssigt, fordi at lige efter man har fået

ophævet ensprissystemet, så er forholdene i de større byer således, at man venter over 10 år til

at få tildelt en bolig i de større byer. Ligesom Inuit Ataqatigiits ordfører har nævnt, og derfor

håber jeg på, at man kan denne sag på et eller andet tidspunkt, selvom partiordførerne har

påpeget, at jeg ville stille forslag, om der skal oprettes en arbejdsgruppe, men det er så min

ide, og jeg håber så på, at andre partier ville tage nogen andre ideer med hensyn til, hvilke

forestillinger de har med hensyn til at få løst problemet. Men det er i orden, lad der bare

komme kritik med hensyn til den 10-års planlægning.

Der blev også fremsat andre forslag også fra Kattusseqatigiit Partiiat, og jeg håber på så, at

den kan gå videre. Og hvis de så stiller forslag derom, så ville jeg støtte dem.

Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og efter forslagsstilleren, så er der 2, der har markeret sig, først Kuupik Kleist, Inuit

Ataqatigiit og efterfølgende Agnethe Davidsen, Siumut. Først Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit,

vær så god.

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Først finder det ellers nødvendigt at med hensyn til elpriser og andre priser og ophævelse, det

er blevet kommenteret. At priserne kan stige, det har vi også taget en politisk beslutning om.

Man kan huske at sidste år, da vi skulle tage en beslutning her i Landstinget, så er det i

henhold til hvad for nogen argumentationer vi så skal prøve på at tage en beslutning.

Og et af det vigtigste som man blev enige om, om som man gemmer er, at der er et

maksimumloft på 50% prisstigning denne forskel sker efter der er gået 5 år. Og her i 2006, så

kan den måske maksimum have steget med 10%, hvis det overhovedet er steget. Og derfor

med hensyn til, at det skulle have været en enorme store prisstigninger i bygderne, det er

påstande alene. Hvis de skulle have steget, så ville de have steget 10% og det er en


landstingsbeslutning. Og hvis man ikke har fulgt den, så skal der gøres et eller andet.

Og jeg er også vidende om, at der ikke har været nogen stigninger i nogle bygder, og da en

bygd med produktionssted hvor elpriserne er faldet.

Men forslagsstilleren nævnte som et essens i sit forespørgselsdebat forslag, at man bør oprette

en arbejdsgruppe, der skal lave en koordineret insats på sigt, det er sådan jeg har forstået

forslaget fra forslagsstilleren. Men at man tager endelig stillingtagen til arbejdsgruppens

oprettelse, så er der selvfølgelig behov for flere forskellige oplysninger. Som eksempel kan

man jo spørge i henhold til forslagsstillerens mening.

Hvem skal så være medlem i denne arbejdsgruppe? Eller til hvilket ansvar skal denne

arbejdsgruppe arbejde overfor Landstinget eller Landsstyret og hvor længe skal den bestå?

Hvem skal finansiere arbejdsgruppens arbejde? Og man kan også stille spørgsmålstegn om,

hvilken kompetence arbejdsgruppen skal have. Skal den have et beslutningsret udover

kommunalbestyrelsen eller udover Landstinget? Eller hvad forestiller man sig med hensyn til

den forestående arbejdsgruppe? Hvilken myndighed den skal have?

Og hvis man skal debattere dette helt ærligt, så må man først have besvaret alle disse. Og vi

sagde, vi er flere i denne debat der efterlyser flere forskellige oplysninger. Men vi der bor i

arktisk og den den meget store arktiske levevilkårsundersøgelse der har været gennemført i

mange år og som Landstinget også har været medfinansierende, den er ved at være færdig. Og

det ville være spændende.

Så hvis jeg ikke husker forkert, så skal det fremkomme med sine konklusioner her til

efteråret, og det ville være spændende med hensyn til den meget store undersøgelse, hvilke

udsagn og hvilke fremhævelser den ville fremkomme med. Ikke kun her i Grønland men og i

andre lande, som vi plejer at sammenligne med og de forhold der er gældende, det registrere

man, og her er det så vores levevilkår. Og når den er fremsat, så kan vi få nærmere

oplysninger om dette, så kan vi have en bedre debat ud fra mere konkrete oplysninger.

Med hensyn til mobilitetsfremmende ydelser og tilskud til den, så har man foreslået i

finanslovsforslaget og i henhold til vores forståelse i Inuit Ataqatigiit, så er det således, at

uanset hvor man bor, om man bor i en by eller en bygd eller man ønsker at flytte fra en bygd


til en anden by eller en bygd, de skal have de samme muligheder og efterfølge arbejdskraften,

og for at kunne forsørge sig selv, så ville de få mulighed for at få tilskud til flytning.

Og om at man skal tvinge bygdebeboerne til byen. Selvfølgelig kan man forstå, hvis man vil

have den forståelse. Men jeg mener, at det er meget vigtigt at få sagt, det herskende forhold,

der har været i Grønland i de sidste 20-25 år, så er det reelle forhold således, at befolkningen i

bygderne og byerne, det er sådan at omkring 80% bor i byen og 20% i bygerne. Og

forholdene har været sådan i de seneste år.

Man kan synes, at det er mærkeligt, fordi vi i flertal har ellers foreslået, at der sker en meget

stor fraflytning fra bygerne til byerne. Men selvfølgelig er det korrekt, at der bliver mange

meget store befolkningsgrundlag i de større byer. Men det man også kan se, at der pågår også

en flytning til bygd. De bygder man flytter dertil, er de gode muligheder indenfor fangst og

fiskeri.

Og for at være imod dette, så mener jeg, at det er lidt overdrevet, fordi personer der gerne

ville flytte til bygder med gode muligheder, at man så må overveje, om man så skal være

påpasselige med, at de ikke skal flytte. Vi vil gerne give dem mulighed med hensyn at folk

selv skal efterfølges til at have et godt familieliv.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og det var så Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit og den næste er Agnethe Davidsen, Siumut.

Agnethe Davidsen, Siumuts ordfører.

Her i denne debat og i oplægget fra Marie Fleischer, Demokraterne, så vil vi i Siumut anser vi

det ikke som tvangsflytning. Men vi ved hvilken stade vi befinder os i i samfundet.

For eksempel debattere vi her i salen, hvor mange udlærte eller faglærte vi mangler her

samfundet, hvor vigtigt uddannelsen er, hvor vigtig beskæftigelsen er, hvor vigtigt det er med

boligbyggeri. Alle disse udmelder vi os med til samfundet, altså vore krav.

Men så er det så den almindelige befolkning de forskellige steder, som frit kan søge efter

deres egne muligheder, det findes overalt også i andre folkeslag. Det er slet ikke noget

underligt.


Med hensyn til dem der flytter til byerne fra andre byer, de plejer at være nogen som så søger

efter et arbejde, og så efterfølgende flytter til en by, hvor de så har en bolig klar, således at de

har en tjenestebolig, hvor deres rejse bliver betalt af arbejdspladsen. Der findes vel også

mennesker, som ellers ønsker at flytte til anden by, som slet ikke har råd til det. Med hensyn

til disse mennesker og hvis de skal have muligheden for at få betalt rejsen for at flytte til en

anden by, så synes vi, at vi skal kunne tilbyde dem gode muligheder uanset hvilke familier det

drejer sig om.

Det er altså udviklingen medfører jo, at man ligesom er mere attraktiv til mere attraktive

steder, hvor der gode muligheder, det er noget, der slet ikke er underligt mener vi fra Siumut.

Derfor med hensyn til Marie Fleischer fra Demokraterne og hendes forespørgselsdebat, at det

så medføre en nedsættelse af en arbejdsgruppe, det kan vi ikke gå ind for, fordi vi mener, at

de muligheder kan så løses for alle generelt. Vi er også bekendt, at vi skal til at sammenlægge

kommuner, når der så er det store kommuner, så vil også lysten til at flytte til et andet sted

vokse. Så forinden der sker en sammenlægning, så skal det også være godt nok, at hvis vi kan

være klar til det.

Vi vil gerne sige tak til Marie Fleischer og hendes forslag til forespørgselsdebat, men som

sagt, vi fra Siumut er åbne overfor mobilitetsmuligheder.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Det var så Agnethe Davidsen, Siumut og nu er det landsstyreformanden og efterfølgende

Marie Fleischer, Demokraterne.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Ja tak.

Først så vil jeg sige tak for at vores svarnotat fra Landsstyret af et stort flertal blev støttet.

Nemlig at man i yderdistrikter og bygder og dem der bor der, at dem der ønsker at flytte til

større byer, og forslagsstillerens forslag om en arbejdsgruppe ikke blev støttet.

Og her skal jeg udtale, at debatten at det er helt sikkert, at man i disse år ville blive

gennemført i stort omfang, især med hensyn til omvæltningerne i samfundet som pågår i stort


omfang i disse år. Og det er helt sikkert, at man internt i samfundet, så ville der også blive

berørt mange. Det kan vi ikke skændes om. Fordi man kan ikke lave en reform, hvor man

tilfredsstiller alle og man ikke berører nogen.

Vi vil lave en reform med hensyn til det, hvor man ville berøre nogen andre så kan man ikke

gå udenom nogen ordninger, hvor man ville få ændret de unødvendige omkostninger, som

samfundet har haft det. Det er ikke sådan, at vi ville skabe dårligere vilkår for

samfundsborgerne. Og jeg mener også, at det er i henhold til samfundets ønsker, som man her

ved at få færdiggjort, at de får større indflydelse og større medlevenhed i forbindelse med en

kommunalreform, så har man taget et stort udgangspunkt, at kommuner selv får større

selvbestemmelse, hvor man inddrage befolkningen større og hvor de får en større mulighed

for at påvirke. Og det er altså gammelkendt ønske fra borgerne.

I mange år så er vi blevet påpeget til, at vi har et meget stort centralistisk politisk arbejde, og

man borgerne på det lokale område, de burde have en større medbestemmelsesret. Og nu er

man heldigvis ved at få det opført, således de demokratiske bestemmelser i de lokale, det er

først nu, hvor den er blevet åbnet, hvor man laver nogen store forberedelser på den. Jeg håber

så på, at borgerne på det område ville inddrages eller deltage i stort omfang. Fordi hvis de

skal have indvirkning på et stort område, så er det ikke sådan, at politikerne alene skal stå for

denne ordning. Jeg håber så på, at det at man ville give muligheder for befolkningen, at de

også ville gerne udnytte den.

Og at man politisk, især nu med hensyn til Landsstyrekoalitionen, så er det overhovedet ikke

hensigten, at man ville lave en affolkning af bygder og yderdistrikter. Dem der bor i bygder

og yderdistrikter, man ville ikke tvinge dem til at flytte, men man har en målsætning om fra

landsstyrekoalitionen, at man så vidt muligt skal have de bedst mulige vilkår og at man har en

ens udvikling, der er gældende for alle borgere i Grønland.

Og heldigvis så er det som nu er ved at træde frem, især på boligområdet og på

uddannelsesområdet, at det bliver forbedret og ikke mindst, at man har de bedst mulige

erhvervsmuligheder. Det er den målsætning man har.

Og heldigvis så kan vi også fornemme, at produktionsmulighederne i bygderne i disse år

bliver udbygget og udviklet i disse år.


Og med hensyn til partiordføreindlæggene, og hvis man skal kommentere dem, så har man fra

Siumut sagt, at forholdene ved flytninger, at man ikke ville tvinge dem igennem overfor

borgerne, og at man har den politik i Siumut.

Det er korrekt som jeg som formand for Siumut, det vil jeg dokumentere, at man har frihed til

at kunne flytte hvor som helst. Det er op til en person selv, at bestemme. Det er ikke sådan, at

det skal være en politisk beslutning.

Fordi de tidligere år som blandt andet Kattusseqatigiit Partiiats ordfører Anthon Frederiksen

har sagt, at med hensyn til G-60-politikken, den vil man overhovedet ikke vende tilbage til af

de nuværende politikere. Og her kan vi se, at man på det område, så har man fået berørt

samfundet i et meget omfang. Og derfor er jeg glad for, at Siumut finder det vigtigt at

personer og familier ved en åben praksis med hensyn til flytning, det er den allerbedste

ordning.

Og man sagde blandt andet også fra Demokraterne, nemlig, at man ikke ønsker en

stavnsbinding, og hvis man skal finde arbejdspladser, så ville der være boligmangel eller at

der ikke er børnehaveplads. Det skal man ikke tage og acceptere som en hindring. For hvem

som helst kunne ikke acceptere det. For hvis man ville flytte, så skal have de bedst mulige

boliger, beskæftigelse og børnene have det bedste. Boliger og børnene har en skole og

børneinstitutioner til dem. Det er alle disse, som vi ikke kan skændes om, og disse må så

løses.

Og nu se, det kommende løsninger som der har været gennemført i flere år, har også medført

mange gode forbedringer både i bygderne og byerne. Som Demokraterne også selv kan se i og

med at de laver en mere nøjere undersøgelse. Det er ligesom om, de ikke tror på, at man har

gennemført sådanne forbedringer i mange steder på kysten.

Og med hensyn til Inuit Ataqatigiits ordfører Kuupik Kleist, at man skal lave heltidsløsninger

for hele samfundet uanset om de bor i bygd eller i en by, det skal man ikke adskiller. Og det

er jeg enig i, for man må betragte samfundet under et. Det er ikke sådan, at de alene bor i en

bygd, at de så skal særskilt fokuseres.


Og partiordføreren sagde Kuupik Kleist, at man så vidt muligt skal have de bedst mulige

oplysninger og tal, det er korrekt. Man skal have dokumentation som vi har behov for politisk,

og vi har stor mangel på det. Og det må vi erkende blandt fordi hvis vi skal have en god

ordning i fremtiden, så er det oplysninger især på talområdet, som vi må afdække i stort

omfang og få bearbejdet.

Jeg er også vidende om, at man på Grønlands Statistik prøver på at gennemføre disse, og jeg

håber så på, at disse ville give gode grundlag for det videre arbejde, således at vi kan få et

godt resultat i de kommende år, således at deres arbejde ville danne grundlag for en god

fremtidsplanlægning politisk både i Landstinget og i Landsstyret og ikke mindst hos

kommunerne og de er så dem, man har stort behov for.

Og med hensyn til Atassuts ordfører Augusta Salling og hendes udmeldinger, det er jeg enig i.

At man ikke alene skal lave en ordning ud fra påstande og gisninger, og hvis man skal

gennemføre det, så vil man ligesom fra Inuit Ataqatigiits side, at man skal have

beslutningsgrundlag. Jeg mener, at det er det vi må løse. Og jeg er også vidende om, at man i

den kommende reform, så har man et stort behov for disse, for at få dem anskaffet. Og det er

først nu, hvor det så er nødvendigt, især med hensyn til kommunesammenlægningerne.

Og Anthon Frederiksen fra Kattusseqatigiit Partiiat kom med nogen citater, og dem vil jeg

ikke kommentere. Fordi hvis vi begynder at lave nogen citater herfra, det er ikke så

hensigtsmæssigt. Selvfølgelig hvis Kattusseqatigiit Partiiat er enig, så kan de stille disse

spørgsmål. Men her prøver man hele tiden på at sige, at der er meget dårlige vilkår, der er

meget alvorlige vilkår hos bygderne.

Der er også nogen bygder, som har gode vilkår og som er velfungerende. Det skal man også

lige nævne. Det er ikke kun sådan, at det er bygdebeboerne der har det dårligt. Der er også

nogle bybeboere som har det endnu dårligere end bygdebeboerne.

Fordi man i mange bygder hvor folk selv lever og som man med vilje overser, det må man

også tænke på, og hvor de selv forsyner med i meget stort omfang med mad. Så mener man,

at det er noget, som ikke skaber penge. De har en meget støtte i Grønlands økonomi i og med

at bygderne selv forsyner sig selv med madvare. Og derfor med hensyn til de ellers

importerede madvare som vi ellers skulle importere, de bliver begrænset i meget stort


omfang.

Og Kattusseqatigiit Partiiats ordføreindlæg kom også ind på, at man unødvendigt ikke skal

koncentrere befolkningen. Jeg mener, at det er korrekt, at det er kun dem der allerede har en

stilling, hvor de bliver betalt for at flytte. Jeg mener, at denne mulighed med

mobilitetsfremmende tilskud, det er en meget god mulighed.

Og til Kattusseqatigiit Partiiats ordføreindlæg, så skal jeg udtale, at som Siumuts formand,

ville jeg lige udtale, at partiet Siumuts målsætninger, det arbejder aktivt for, at man har ens

udvikling på samtlige bosætningscentre både i yderdistrikterne og fangerdistrikterne, og der

kan man ikke sætte spørgsmålstegn ved det. Og man har ikke fået ændret målsætningerne. Og

jeg håber på, at det derigennem også kunne dokumentere hvor højt vi værdsætter både bygder

og yderdistrikter. Det er ikke sådan, at vi vil fremkomme med noget nedgørende og nedgøre

andre partier herfra.

Jeg med disse bemærkninger, siger jeg tak til partiordførerne, men her kan vi blive enige om,

at man må få anskaffet de reelle talmateriale, således at vi i fremtiden kan have et godt

grundlag, også fordi man ellers advarer imod, at man ville lave koncentration af befolkningen.

Men det er ud fra, at vi må have et samarbejde efter at vi har fået disse talmateriale, det er

aldrig et formål fra landsstyrekoalitionen, at man tvinger og koncentrere befolkningen. Men

tværtimod, så er det befolkningen af egen bestemmelsesret må…

Marie Fleischer, forslagsstiller, Demokraterne.

Hvornår har vi sagt at der skal ske en tvangsflytning og vi så støtter dem, vi har overhovedet

ikke sagt et enkelt om dette, og dette med hensyn til at hvilke forbedringer af bygderne, at vi

ikke tror på dem, det er heller ikke korrekt. Du skal ikke lyve her fra denne talerstol.

Og til Siumuts ordfører Agnethe Davidsen, vi siger tak til, fordi hun præciserede, at man ikke

taler om tvang her i mit forslag. Det er altså dem der vil flytte, at man så giver mulighed for

dem, det er det jeg har efterlyst.

Og med hensyn til I.A´s ordfører Kuupik Kleist, så er det ligesom om, at jeg lyver, fordi jeg

sagde, at i bygder- og yderdistrikter så levevilkårene af forholdene blevet hårdere efter man

har fået ophævet indskudssystemet.


Fordi du sagde, at med hensyn til seneste år, så har det maximum stiget med 10 % for sidste

år, så er det jo forbrugernes egen forbrug nødvendighed at det er blevet steget med 3 %. Det

er først nu mange eller denne % er så stor. Og når du kigger ud af vinduet, så kan du se, det

det reelle forhold. Og når du snakker med nogen personer fra bygder- og yderdistrikter, så vil

de høre, at dem der ikke har råd, så er 10 % meget højt. Og dem der ikke har råd, så kan man

næsten ikke betale det nødvendige. Derfor at de har et alvorligt levevilkår forhold, det i siger

det tror jeg fuld og bestemt på.

Også med hensyn til hvilke målsætninger og arbejdsgrupperne med hvilken medlemmer de

skal have, her sætter jeg som et forslag og dem der er interesseret kan støtte og sige de skal

have denne uforme og den skal være og det og det skal have dette målsætninger og denne

målsætning for at opnå det, så kan vi forstå det. Også vil jeg styre dem frem på bordet, og

inden for det inden i her, så kan Landsstyret oprette en arbejdsgruppe og lave et kommisorium

med hensyn til den opgave de skal løse.

Og det vil være ellers hensigtmæssigt hvis jeres ordfører havde støttet det forslag, der

harmonerer med mit forslag ikke kun komme med kritik. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingformand, Siumut.

Og det var så Marie Fleischer fra Demokraterne og nu er det Anthon Frederiksen,

Kattusseqatigiit og efterfølgende Augusta Salling, Atassut.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører.

Gad vide hvor mange gange fra denne talerstol jeg bliver pålagt, at jeg skal have en bedre

etik, jeg skal opføre mig bedre. Hvor er den henne at man skal have politisk målsætning, og

fri ytringsfrihed det harmonerer ikke med dette grundlag for en dårlig etik eller dårlig

opførsel. Og når man kan se det, af det forhold og man så bliver påpeget, så må man have en

dårlig opførsel, det er ikke glædeligt eller det er kedeligt. Og når man er Landsstyremedlem

og man bruger denne talerstol og mener at der nogle Landstingsmedlemmer som med vilje

kommer op til …nedgøre nogen, det er ikke sådan, at det kan heller ikke være tilfældet. Det at

man er har en politisk målsætning, det er det som en politiker må vide, og at der kan komme

nogen og siger noget der er imod end sig selv, det er ikke sådan at dem der modsiger, det skal

have pålæg om, at det har dårlig opførsel, det skal det ikke være sådan.


Og vi kommer heller ikke med nogen trusler fra denne talerstol, og at bruge ordet trussel, det

er ikke godt at bruge herfra. At personer videregiver også via pressen, jeg ved godt hvordan

det er eller hvad det er. Det er ud fra reaktionerne når man så kan se noget, og når man følger

med i det der sker forskellige ting og så sige noget fra denne talerstol, så skal det ikke

vurderes som en trussel.

Hvis man skal være politiker, så er det vist nok nødvendigt, at forstå at man også skal høre på

andres meninger, ja, vi kan være i opposition med hinanden, det ganske almindelig politik. Og

det vil også være til evig tid. Det vil det også altid være. Det er ikke sådan noget det er en

dårlig opførsel, at vi 31 landstingsmedlemmer, er blevet valgt på grund af dårlig opførsel, det

er ikke sunderne, det kan heller ikke være rigtigt.

Men det er så at det er partiordførerne i deres indlæg, fremhæver at man har et mangel på

oplysninger og det er det der er korrekt. Og jeg håber så på, at det vil blive efterlyst

efterfølgende, ikke mindst med hensyn til debatten omkring mobilitet og med hensyn til

kommunale sammenlægninger, så er det korrekt, at man endnu mangler oplysninger og der er

nogle spørgsmål der heller ikke er blevet besvaret. Det skal man ikke prøve på at skjule.

Og her sagde Inuit Ataqatigiits ordfører, blandt andet med hensyn til flytninger, af de tal man

mener, at man flytter fra bygd til byerne og fra by til bygd er siden 1980’erne og hvis vi ser

minimum indtil år 2000, det er op til ophævelserne ensprissystemet. Sådan har forholdene

været. Og dem der bor i bygderne har været så og så mange, men det er at efter det år, man

har ophævet ensprissytemet og hvis vi går videre i 5 år frem f.eks. er indtil nu med hensyn til

de forskellige politiske der er sket, så kan vi vist nok få beregnet, så er det nok helt sikkert, at

med hensyn til det næstkommende 5 år med hensyn til flytning og flytningsønsker. Så vil

forholdene måske blive ændret meget radikalt. Og ikke mindst når vi ser på

finanslovsforslaget til næste år, så vil der blive afsat 28,3 millioner kroner til mobilitet, og det

vil blive meget let at flytte.

Og grundlæggene har vi også godkendt dette fra Kattusseqatigiit Partiat. Vi har ikke givet

afslag på dem. Men det er det vi påpeger. Fordi vi er vidende om, at i dag i de store byer, med

hensyn til disse, så er der et meget meget stort boligmangel. Og i de store byer så er der

allerede et arbejdsløshed, og at man skal være forberedt i disse, da det er helt nødvendigt. Det


er det som vi mener at det gør … her. Det er ikke sådan at vi fremsætter dem som om man

skal være bange for dem eller man kommer med en slags trusler på de områder. Men vi kan

allerede se hvad for nogen reelle forhold der eksisterende i dag. Som Pavia Nielsen meget

kort sagde, der er nogen der sover på hvilket som helst af dagen, når da det ikke muligt det er

korrekt. Og det kan man ikke skjule og det er også korrekt.

I går blev der nævnt via pressen, at man arbejder for at ud fra Landstingsbeslutning i 2003, at

man vil ophæve med at have lægebetjening i det mindre bygder. Da jeg hørte den, så blev jeg

meget forbavset. Ja hvorhen er vi på vej hen, og hvorhen i hvilken retning er det vi … som

om det er ved at blive mere tydeligt. Jeg mener der er overhovedet ikke noget til hinder for, at

man enten ved bygd eller en by med hensyn til dem, der mangler arbejdskraft og med hensyn

til af boliger, så kan der ske en flytning hen og til behov og der er ikke noget til hinder for det,

overhovedet ikke.

Men … skal ikke sige … eller … at f.eks. i dag med hensyn til hvem der flytter her til Nuuk

fra en bygd til Nuuk, og hvis man skal betale for at få dem flyttet og dem der bor venteliste,

på en bolig her i Nuuk, det er allerede op på 2000 og man så springer disse for dem flyttet, så

kan vi forestille os, at dem der får lejlighed uden om ventelisten, og uden at komme på

ventelisten, så vil der være et eller andet galt på det område og hvem som man kan se det.

Det er derfor med hensyn til det allerede herskende problemer ikke bliver større, og at man

skal lægge mærke til at det ikke bliver større. Det er for at opnå det, jeg sagde at man skal

være forberedt på flere forskellige områder. Og ikke mindst at det nuværende initiativer ikke

bliver skadet, og det skal man være påpasselig med.

Målsætningen at borgerne skal have ens vilkår forhold, det er meget glædeligt at høre, for

ligesom Landsstyreformanden Hans Enoksen, sagde i sit svar lige før, at man har ens vilkår

for borgerne. Og når vi blot nævner dette så er det lige som om man er ved at ramme forbi der

ud for vurderingsevnen. Fordi man plejer at sige, som vi plejer at høre blandt befolkningen, at

det rige bliver rigere og de fattige bliver fattigere.

Jeg mener det er sådan noget der giver stof til eftertanke, det må man nøje overveje, derfor at

man har en fornuftig overvejet stillingtagen, det er helt nødvendigt.


Jonathan Motzfeldt, Landstingformand, Siumut.

Det var Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit Partiat og nu er det Augusta Salling, Atassut

derefter Kuupik Kleist Inuit Ataqatigiit.

Augusta Salling, Atassuts ordfører.

Ja, jeg … fra Atassut, mange har jo udtrykt, at vi mangler tal og som blev stillet fra

Landsstyreformanden, det siger vi tak for, idet man i det senere år i forbindelse med

strukturændringerne i samfundene, at de store omvæltninger det er foregået, og bliver overført

i prioriteret rækkefølge meget hurtigt. Og nu er det så den kommune sammenlægning vi

snakker om i dag.

Og her i samfundet, hvilken sammensætning er vi har her i samfundet, hvilken demografi vi

har i samfundet i byer og bygder, det har vi ikke noget status, det går over. Fordi statistikken

er forældet. Så den kommer jo fra det store omvæltningers tid.

Altså den tilflytning fra by til bygd, fra bygd til by, om det er det vi ser, så har vi ingen

dokumentation for, men alligevel så har vi kendskab til ud fra det vi har hørt, at der hvor der

er erhvervsudvikling uanset om det er en by eller en bygd, så sker der alligevel tilflytninger.

Men hvor længe. Fortsætter disse tilstande og det ved vi ikke, fordi også omkostningerne med

hensyn til levevilkårene også spiller en egentlig i forbindelse med udvikling i byerne.

Men forholdene at der findes i byer som er i rimelig udvikling, det vil der ikke være sådan, at

udviklingen vil fortsætte i netop i disse byer, netop fordi det er et stort spørgsmål hvad angår

fiskeri, råstofudvinding, turisme og landbrug, det er den udvikling, hvordan den vil kunne

struktureres i andre steder.

Derfor med hensyn til disse ordninger så mener jeg ikke, at de vil se sådan noget i evig tid.

Endnu der er … som er meget højt ramt med hensyn til trafikken. Vi er også bekendt med at

vi ligeså godt kan sige, at der findes meget gode udviklingsmuligheder, hvor trafikale forhold

er meget ringe, med hensyn til disse, så har stor opgaver her i Landstinget.

Vi fra Atassut mener ikke, at denne opgave ikke kan udføres ved at nedsætte et udvalg, altså

et udvalg der skal forberede mobilitetsforholdene. Det er så en god forberedelse der skal til

for at vi kan , så vi kan danne grundlag for vores arbejde her i Landstinget, således at vi så


kan tage nogle beslutninger der er efter behov for samfundet, derfor har vi opfordret

Landsstyremedlemmet til, at man, at derefter som man har gennemført de forskellige

strukturændringer i samfundet.

Så det folkeundersøgelser, det elsker vi, idet man i de forskellige steder … så kommer frem til

de disse steder, at også borgerne har udtrykt behovet. Så mener vi fra Atassut at der ud fra den

status vi lige har i, så skal der ske en undersøgelse.

Jonathan Motzfeldt, Landstingformand, Siumut.

Det var Augusta Salling fra Atassut og nu er det Kuupik Kleist Inuit Ataqatigiit for en kort

bemærkning.

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiits ordfører.

For det første vil jeg gerne beklage, at Marie Fleischer hvis hun føler, at hun lyver, det er ikke

meningen. Jeg understreger, at hele prisen kan stige i løbet af et år. Altså erhvervsramme er

10 % det var det, jeg har sagt.

Og med hensyn til levevilkårene, ja hvis man ikke har nogen penge og så den 10 % -stigning

ikke kan føles meget bedre. Og som er meget stor. Men det medfører også, hvis man ikke har

nogen penge, så kan man heller ikke betale noget som helst. Ja, hvis man ikke har nogen

penge, så er alting dyrt. Så det er derfor at disse forskellige initiativer altså danner grundlag

for, at vi ligesom kan vores eget liv, det er det vi støtter. Således at vi selv kan blive

selvforsørgende og fordi de danner grundlag for dette.

Ja, det er også rigtigt, det der blev gentaget, at det faktiske forhold, det skal man forstå, at det

har man behov for. Med denne indlæg har henholdt mig til disse tal her i denne bog, årbogen

for Grønland 2005, selvfølgelig de andre tal forefindes ikke det om må vi også … men det

skal vi nok få kendskab til.

Taletiderne, øhh ha, dertil jeg siger tak foreløbig.

Jonathan Motzfeldt, Landstingformand, Siumut.

Nu er det Landsstyreformanden Hans Enoksen som næste taler.


Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Tak. Jeg skal sige til Marie Fleischer Demokraterne, ja, jeg det var hel masse problemer

blandt andet betalingsdygtighed med blandt befolkningen. Jeg vil lige besvare det således

med hensyn til ophævelse af ensprissystemet så har man samtidig indført ændringen i

skattesystemet, således at dem der ligesom bliver ramt bliver …ved skatteomlægningen.

Det er ikke kun de ulemper vi skal snakke om, med hensyn til det mindre bevilligede, de har

fået forbedringer og dem der har mere i lønningsposen, og de har vi pålagt vi pålagt lidt mere

i skat. Kattusseqatigiiat Partiat´s Anthon Frederiksen, ja hvis man skal påpege noget, så skal

man også være åben overfor eventuelle besvarelser, ja fordi han modtog det sådan end noget

der ikke er godt, også fordi vi har kutyme her, at ligesom skal kunne sætte os på bagbenene,

således at vi, så må vi også kunne besvare hinanden og snakke sammen. Og det vil jeg meget

gerne høre Kattusseqatigiit Partiat´s politik her i salen, ja vi kan være partipolitik det her, det

er ikke kun i medierne, vi skal kunne sige det. Men i det vi her i salen snakker om vore

politiske målsætninger.

Det er med disse korte bemærkninger jeg siger tak for den livlige debat der er foregået her,

men vi må så blive enige om, at vi skal har behov for det ekstra total i blandt andet med

henvisning til den kommunesammenlægning.

Jonathan Motzfeldt, Landstingformand, Siumut.

Dernæst Marie Fleischer Demokraterne for en kort bemærkning.

Marie Fleischer, forslagsstiller, Demokraterne.

Ja det har været en meget spændende debat. Jeg vil konkludere således måske, at flertallet går

ind for nedsættelse af en arbejdsgruppe, idet Atassut i deres indlæg har sagt, at der er behov

for en undersøgelse, så er det Inuit Ataqatigiit som sagt som har lige sagt, at vi skal have

afdækket det faktiske forhold. Så er det Kattusseqatigiit Partiat og Demokraterne har udmeldt

det samme. Så er det Siumut i dets indlæg har sagt, at de har fremsat tidligere forslag eller

lignende tidligere forslag. Og jeg kan sige, at det også vil være en interesseret i, at vi

nedsætter en arbejdsgruppe, men det er ikke beskytningsforslag det her. Men desværre, men

så har vi forskellige visioner med hensyn til det skatteomlægninger for yderdistrikterne, ja,

dem der ikke har meget, selv om de ikke har meget, men er faglærte og som har

mellemindkomster, det så er det ligesom vi vil bebyrde dem yderligere. Det er derfor jeg har


sagt, at man i yderdistrikterne og i yderbyerne at de er sværere i forhold til i byerne midten.

Det er det, sådan mener vi alle sammen, der ikke noget galt i det. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingformand, Siumut.

Dernæst er det Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit Partiiat for en ultrakort bemærkning og

derefter Augusta Sallling Atassut også ultrakort bemærkning.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører.

Ligesom flere partier har været inde på, der mangler forskellige oplysninger, der blev der

kommenteret ved, at jeg i mit indlæg, har stillet seks forskellige spørgsmål på vegne af

Kattusseqatigiit Partiat.

Ikke fra aviserne og ikke et eneste af disse spørgsmål blev besvaret af Landsstyreformanden.

Jeg siger tak for den citat jeg har foretaget fra medierne, og fordi du besvarede det helt klart,

men du ikke besvarede uheldigvis og er flere spørgsmål der ikke blev besvaret. Det er jeg

skuffet over, som Landstingsmedlem selvfølgelig har jeg en rettighed og har kunnet stille

disse spørgsmål skriftligt. Det er de muligheder jeg har det skal jeg nok lade gå ud af, tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingformand, Siumut.

Jeg skal lige påminde medlemmerne om i vores forretningsorden i.flg. § 36 det spørgsmål der

ikke blev besvaret det kan så bestilles skriftligt og nu er det Augusta Salling Atassut.

Augusta Salling, Atassuts ordfører.

Tak. Jeg vil lige sige til forslagsstilleren at vi fra Atassut, vi har gået imod forslagsstillerens

ønsker om nedsættelse af en arbejdsgruppe, det vi sagde det er, at vi skal have noget statistik

som vi kan bruge i det videre arbejde. Det er det som Landsstyret vil efterlyse, det er vi glade

for. Så fordi det er meget væsentlige oplysninger som vi mangler i forbindelse med det videre

arbejde, det er det vi mangler. Ikke således forslagsstilleren i sit forslag at der skal nedsættes

en arbejdsgruppe, der skal beskæftige sig med, for 10-årige periode, det er ikke det vi er enige

i, men at vi i her i tinget kan få den…


Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Ja, så er det flertal der ikke støtter dette forslag. Og med hensyn til oprettelse af en

arbejdsgruppe, det bliver heller ikke henvist.

Og de mange problemer som du snakker om, det er godt at der er problemer. Det skal vi få

løst så vidt som muligt, henholdt til det vi kan se. Og man skal ikke prøve på at sætte el-

forbrug som isens i forslaget. Og fra beregningerne, så er det omkring 5% af vores udgifter

som vi betaler til el, det vil sige at hvis vi har 1.000 kroner, så er det omkring 50 kroner vi

bruger til el. Og her at man skal få alt til det allerstørste dårligste, det tror jeg ikke på.

Og med hensyn til billigere el og vand, og at man så flytter til by bare fordi det er billigere.

Det har jeg svært ved at tro på, for når man selv har en selvbyggerhus, her skal man bruge

omkring 3-4.000 kroner årligt som husleje pr. måned. Jeg vil hellere 100 kroner mindre til el,

fordi jeg er viden om, at mine omkostninger vil stige meget højt, hvis jeg flytter til en by.

Og med hensyn til de mange spørgsmål, som Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit partiiat har

stillet dem, vil jeg ikke besvare umiddelbart, fordi vi ved hvilken konsekvenser de kan have,

hvis man prøver på få dem besvare umiddelbart.

Hvis du vil have spørgsmål, så kan vi …. Og når hvis du sender dem skriftligt, så få du dem

besvaret.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Dermed er vi færdig med dette dagsordenens punkt.

Sådan noget forslag bliver der ikke tages beslutninger om, men de kan være til gavn til de vi

arbejder med. Derfor henhold til partiernes ordførerindlæg, og Landsstyret er også med på det

område. Man vil ikke have hensigt for at man skal tvinge befolkningen fra en …. Men ud fra

flertallet, og for en …, så nævner man at det er frivilligt flytninger, og det man skal sørge for

hos kommunerne. Og vi som vi skal sørge for de offentlige landstinget, det først de man skal

have genskab til.

Og dermed er vi færdig med behandlingen af dette dagspunkt.


Og den næste er: Forslag til forespørgselsdebat om beskyttelse af fuglevildt. Med baggrund i

Grønlands Hjemmestyres bekendtgørelse nr. 1, af 21. januar 2004, ønsker jeg dette spørgsmål

til debat.

Og det er landstingsmedlem Jens Lars Fleischer.


17. mødedag, fredag den 20. oktober 2006.

Dagsordenens punkt 92

Forslag til forespørgselsdebat om beskyttelse af fuglevildt. Med baggrund i Grønlands

Hjemmestyres bekendtgørelse nr. 1, af 21. januar 2004, ønsker jeg dette spørgsmål til

debat.

(Landstingsmedlem Jens Lars Fleischer, Siumut)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jens Lars Fleischer, forslagsstiller, Siumut.

Tak.

Grønlands Hjemmestyres bekendtgørelse nr. 1, af 21. januar 2004 om beskyttelse af fuglevildt

rammer alvorligt skævt for folk, der bor i Nordgrønland, hvor man enddog kan sige, at man

fuldstændig har givet forbud af fangst af fugle for folk, der bor nord for Kangaatsiaq. Jeg vil

klart gøre opmærksom på, at fuglene kommer på træk til Nordgrønland efter fredningstidens

start, og hvor disse tidligere har indgået ved menneskers normale fødeemner, er denne

mulighed fuldstændig lukket af på grund af bekendtgørelsens indhold, og det har alvorlige

følgevirkninger for den traditionelle levevis. Skulle man så følge bekendtgørelsens ordlyd,

sådan som den er, er jeg bange for, at vore børn og de unge vil miste deres bevidsthed om god

brug af disse, som vort land kan give os. Brug af vort lands naturlige ressourcer til livets

opretholdelse, som vi grønlændere har praktiseret med respekt, vil ikke give anledning til

ængstelse over, at fuglene vil blive udryddet ved brug. Derfor mener jeg, at Landsstyret vil

rette på denne bekendtgørelse, som fuldstændig har lukket for fuglefangst i Nordgrønland.

Vi må huske på, at den traditionelle brug af fugle til mad, ikke kan betegnes som overdreven

jagt ¿ sådan som nogle vil gøre det til i ny og næ. Fuglene skifter deres opholdssteder ligesom

andre dyr. Derfor er det ikke altid korrekt, når nogen hævder, at fuglebestanden er gået

tilbage.


Derfor er det på tide, at Landsstyret begynder at tænke grundigt over, at bekendtgørelsen af

fuglevildtet, nu trænger til revidering. Enhver, som er opvokset her i landet, er bevidst om, at

man ikke kan lave en bekendtgørelse, der inden for fangstdyr gælder for hele landet. Gør man

det, vil bekendtgørelsen ramme ganske skævt, for landet som helhed, og det er netop det, som

Grønlands Hjemmestyres bekendtgørelse nr. 1, af 21. januar 2004 har til følge.

Landstinget og Landsstyret har pligt til at rette op på denne problematik, og det er mit

inderlige håb, at man laver revision, som er mere passende for alle parter.

Man kan ikke lave en bekendtgørelse, der fuldstændig lukker af for fangst af lomvier,

edderfugle og andre fugle. Vi er til for at skulle lave bestemmelser for befolkningen i landet,

og det er vor pligt at rette op på skævheder på områder, hvor det er muligt. Derfor er det mit

håb, at Landsstyret tager vel imod mit forslag, og gør deres til ved ændringer af

bekendtgørelsen.

Her mit forslag med ønske om god grundig debat.

Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Det var Jens Lars Fleischer, Siumut. Og nu er det Landsstyremedlemmet for Sundhed og

Miljø.

Asii Chemnitz Narup, Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø, Inuit Ataqatigiit.

Tak.

Landstingsmedlem Jens Lars Fleischer, Siumut, har ønsket en forespørgselsdebat om,

hvorvidt Hjemmestyrets bekendtgørelse om beskyttelse af fugle fra 2004 trænger til en

revision. Forslagsstilleren har således det synspunkt, at der er brug for en revision, idet man

ikke fuldstændig bør lukke for al fangst af lomvier, edderfugle og andre fugle i Nordgrønland.

Landsstyret vil indledningsvis henvise til, at den ny fuglebekendtgørelse - der trådte i kraft

den 15. februar 2004 - er udformet ud fra de retningslinier, som Landstinget har fastsat i

landstingslov nr. 29 af 18. december 2003 om naturbeskyttelse. Efter denne lov er Landsstyret


forpligtet til, at udnyttelsen af fuglebestandene sker på et bæredygtigt grundlag og i

overensstemmelse med forsigtighedsprincippet. Endvidere fremgår det af landstingsloven, at

Landsstyret ved fastsættelse af regler om beskyttelse af fugle, skal tilstræbe at sikre den bedst

mulige succes for yngledygtigheden, herunder at disse dyr så vidt muligt har fred i yngletiden.

Af landsstyrekoalitionsaftalen fremgår det endvidere, at det er Landsstyrets målsætning, at vi

skal sikre bæredygtighed som et grundlæggende element i udnyttelsen af vores ressourcer.

Grønlands Naturinstitut har i de seneste år fremkommet med undersøgelser, der

dokumenterer, at der har været en betydelig nedgang i ynglebestanden af lomvier og

edderfugle i store dele af Grønland.

Lomviebestanden har således været i markant tilbagegang i Upernavik Kommune og i

Diskobugten mens bestanden er helt forsvundet i Uummannaq Kommune. Grønlands

Naturinstitut har derimod tilkendegivet, at lomviebestanden i Qaanaaq Kommune ikke er gået

tilbage.

Det er sandt som Jens Lars Fleischer fremføre, at muligheden for fuglefangst om foråret i

Grønland ikke er ligeligt fordelt mellem Nordgrønland (nord for Kangaatsiaq) og

Sydvestgrønland. Dette skyldes at sammensætningen af fugle, om foråret i området mellem

Disko Bugt og det nordlige Upernavik primært består af voksne fugle på vej mod de

grønlandske ynglepladser, og ikke som i Sydvestgrønland af fugle i forskellige aldre, fra både

grønlandske og udenlandske ynglepladser. Samtidigt er det netop i det nordlige Grønland at

de største tilbagegange i ynglebestanden blandt lomvie, edderfugl og ride er konstateret.

Forårsjagt er derfor ikke tilladt på lomvie i de nordgrønlandske kommuner, hvor der er

konstateret tilbagegang i bestandene. En indførelse af en forårsjagt i Nordgrønland på

nuværende tidspunkt med de konstaterede tilbagegange vil bl. a. være uforsvarlig, fordi en

sådan jagt vil gå ud over de voksne grønlandske yngledygtige fugle. Derved er der færre

individer til at opretholde en sund bestand. Endvidere er det vigtigt at have sig for øje, at i

Nordgrønland blandes den grønlandske ynglebestand ikke med udenlandske bestande.

Omvendt forholder det sig med efterårs- og vinterjagten i midtgrønland, hvor der først og

fremmest skydes ikke yngledygtige ungfugle, der alligevel ofte dør før de når den

yngledygtige alder på fem år. For det andet blandes den grønlandske lomviebestand i


midtgrønland om efteråret og vinteren med bestande fra Canada, Island og Svalbard, hvorfor

det hovedsageligt er lomvier fra disse lande, der nedskydes på jagten i midtgrønland.

For edderfuglenes vedkommende har Grønlands Naturinstitut foretaget optællinger i Ilulissat,

Uummannaq og Upernavik Kommuner i perioden 1998 – 2001. Ud fra disse optællinger

konkluderes det, at der i de tre kommuner har været drastiske nedgange i ynglebestanden. Det

konkluderes således, at i forhold til veldokumenterede og sammenlignelige optegnelser fra

perioden 1960-1965 er der sket en samlet nedgang af ynglebestanden på 80%. Optællinger

foretaget i Qaanaaq Kommune viser derimod, at der i Qaanaaq området tilsyneladende ikke

har været tale om nogen tilbagegang i edderfuglebestanden.

Landsstyret har med henvisning til de veldokumenterede undersøgelser foretaget af Grønlands

Naturinstitut derfor ikke åbnet op for en forårsjagt – og for den sags skyld en jagt i

sensommeren - på lomvier og edderfugle i de kommuner på vestkysten, hvor den biologiske

rådgivning har tilkendegivet, at der har været en nedgang i bestanden, ligesom Landsstyret i

videst muligt omfang har ønsket at give fred til disse fugle i deres yngletid.

Med en så stor bestandsnedgang som beskrevet vil det derfor ikke på nuværende tidspunkt

være bæredygtigt at åbne op for en udvidet jagt på lomvien og edderfuglen i de

nordgrønlandske kommuner, hvor der er konstateret bestandsnedgange. Som tidligere nævnt

er disse bestandsnedgange ikke konstateret i Qaanaaq Kommune, hvorfor

fuglebekendtgørelsen tillader en forårsjagt på lomvie og edderfugl i denne kommune.

For ridens vedkommende – som også er en yndet spisefugl - er den biologiske viden om

bestandsudviklingen langt fra så veldokumenteret som tilfældet er for lomvien og

edderfuglen. Grønlands Naturinstitut har dog i sin rådgivning til Landsstyret meddelt, at data

indikerer, at der har været en tilbagegang i flertallet af landets ynglekolonier. Landsstyret har

derfor i forbindelse med vedtagelsen af den nye fuglebekendtgørelse ønsket at udvise

forsigtighed i forbindelse med fastsættelsen af jagttiden på riden, og derfor ikke åbne op for

en forårsjagt på denne fugl. Jagttiden på riden er derfor i hele landet fra 1. september til 28/29.

februar.

Landsstyret vil nøje følge fuglebekendtgørelsens effekt på udviklingen af ynglebestandene,

særligt hvad angår lomvier og edderfugle. Vi må alle i tæt samarbejde få ynglebestandene i


fremgang, således at vi kan nyde denne ressource de næste mange år. Det er imidlertid vigtigt

at give bekendtgørelsen endnu nogle år før der eventuelt træffes nye beslutninger. Beslutning

om eventuelt udvidede jagttider bør endvidere bygge på ny viden om bestandene, der sikrer

en fortsat bæredygtig udnyttelse af vores fuglebestande. Landsstyret fastholder således sin

holdning om, at Landsstyret er parat til at revurdere bestemmelserne, når der foreligger nye

oplysninger omkring bestandene.

For indeværende er der imidlertid ikke ny viden der understøtter en ændring af

fuglebekendtgørelsen. Landsstyret lægger imidlertid vægt på at der kontinuerligt foretages

nødvendige undersøgelser omkring vores fuglebestande, så vi hele tiden kan få ny viden om

vores fuglebestande. Der er flere initiativer i gang, f.eks. en undersøgelse omkring omfanget

af bifangst af edderfugle ved stenbiderfiskeri samt omfanget af edderfugles kollisioner med

skibe, og hvad der kan gøres for at minimere disse problemer. Et andet eksempel er lokale

fangeres involvering i edderfugleoptællinger i Nordgrønland samt lokale fangeres

overvågning af lomviekolonier, og Naturinstituttet forventer at udvide dette samarbejde

yderligere i årene fremover.

Landsstyret vil ikke undlade at komme ind på forslagsstillerens tilkendegivelse af, at den

nuværende fuglebekendtgørelse fuldstændigt lukker af for fangst af lomvie, edderfugle og

andre fugle i Nordgrønland. Landsstyret vil i den forbindelse pointere, at der faktisk er

mulighed for at gå på fuglejagt i Nordgrønland. Et konkret eksempel er, at der i den nye

fuglebekendtgørelse er indført en jagttid på canadagås – som bliver mere og mere hyppig i

antal - hvilket ikke var tilfældet i den tidligere gældende fuglebekendtgørelse fra 2001. Hertil

kommer at der er en – omend det er en tidsmæssig begrænset periode – mulighed for at jage

en række andre fuglearter i Nordgrønland, herunder lomvie i september, og edderfugl fra 15.

oktober.

Afslutningsvis vil Landsstyret ikke undlade at henvise til de udmeldinger, som Landstingets

Frednings- og Miljøudvalg ved flere lejligheder er fremkommet med. Udvalget har således

erklæret, at fuglebestandene skal forvaltes i overensstemmelse med bæredygtighedsprincippet

og forsigtighedsprincippet samt at fuglene skal have fred i yngletiden. Og Landsstyret vil

heller ikke undlade at gøre opmærksom på, at Landstinget tidligere har behandlet

medlemsforslag om en revision af den nuværende fuglebekendtgørelse, hvor der var bred

enighed mellem landsstyret og Landstinget om, at den nuværende bekendtgørelse skal


fastholdes, og at en evt. ændring kun kan komme på tale, såfremt dette kan understøttes med

ny faktuel viden.

Landsstyret håber herefter at vi får en god og konstruktiv debat i salen.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og det var så Landsstyremedlemmet for Miljø. Og nu går vi over til partiordførerne, først

Vittus Mikaelsen, Siumut.

Vittus Mikaelsen, Siumuts ordfører.

Tak.

Til landstingsmedlem Jens Lars Fleischers forespørgselsdebat om Grønlands Hjemmestyres

bekendtgørelse nr. 1 af 21. januar 2004 om beskyttelse af fuglevildt, der rammer skævt for

folk der bor i Nordgrønland, den har den virkning at folk der bor nord for Kangaatsiaq ikke

har adgang til fangst af fugle, vi har i Siumut stor forståelse for debatforslaget og skal komme

med følgende bemærkninger.

Den nuværende bekendtgørelse om beskyttelse af fuglevildt er blevet til efter et tæt og

grundigt samarbejde mellem det daværende Landsstyre, kommuner og andre berørte

interessenter, og det er der ikke noget underligt i, regulering af fangst af vildt i Grønland sker

på baggrund af en bæredygtig udnyttelse og det er der forståelse for i befolkningen.

Af Landsstyrets svarnotat fremgår det at der ikke på nuværende tidspunkt ikke foreligger nye

oplysninger omkring fangst og ny viden omkring bestandene, samt at der mangles grundlag

for at foretage en vurdering på nuværende tidspunkt. Regulering af fangst af vildt efter

forældede undersøgelsesresultater, kan i princippet ikke betegnes som beskyttelse af vildt,

men udfra en befolkning, der ernærer sig ved fangst, betegnes dette som en respektløs

handling.

I Siumut mener vi det er nødvendigt, at vi som brugere af de levende ressourcer i landet

løbende skal have mulighed for følge den udvikling, der er omkring de forskellige bestande

der udnyttes, derfor skal vi overfor Landsstyret kræve at tage initiativer til at

Pinngortitaleriffik kan få de nødvendige ressourcer for at kunne foretage en løbende vurdering


af bestandene.

Uden at ændre i forudsætningen for en bærenyttig udnyttelse af bestandene i Grønland, bør

der være ligelige muligheder for adgang til udnyttelse af de levende ressourcer for alle

bosteder i landet, i Siumut mener vi at der bør være lige muligheder for alle.

Derfor skal vi opfordre Landsstyret at overveje mulighederne for at ændre bestemmelserne for

tilpasning af mulighederne for fangst af lomvier og edderfugle for befolkningen der bor nord

for Kangaatsiaq kommune, og når den nødvendige viden omkring bestandene er tilgængelig

at igangsætte en ændring af bekendtgørelsen. I Siumut mener vi at det ikke er de helt store

ændringer, der skal til for at åbne mulighederne for at Nordgrønlands befolkning også kan

komme til at smage de nævnte fuglearter. Fra Siumut støtter vi bæredygtig udnyttelses

princippet. Men vi skal pointere, at forvaltning med sådanne grundlag indebærer ansvar, der

forudsætter løbende indsamling af oplysninger.

Med disse bemærkninger skal vi kræve Landsstyret iværksætter arbejdet.

Tak.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Det var så Vittus Mikaelsen, Siumut. Og nu er det Palle Christiansen, Demokraterne.

Palle Christiansen, Demokraternes ordfører.

Vi har her i Grønland en lov og en bekendtgørelse om beskyttelse af fuglene i Grønland.

Formålet med denne beskyttelse er at sikre, at vore efterkommere også har nogle fugle at se

på, jage og spise.

Demokraterne mener, at det er på sin plads at frede fugle, når de yngler og ruger. Vi mener

ikke, at det er på sin plads at give lov til at drive jagt på de voksne fugle, mens deres afkom

dør af sult og kulde, fordi forældrene ikke kommer tilbage med mad, varme og tryghed til de

små. Fugleungerne skal også oplæres i selv at finde føde.

Før i tiden tog man på jagt med primitive våben og transportmidler. I dag foregår det med

hurtige og langtrækkende både og moderne skydevåben. Vore forfædre havde derfor en


naturlig begrænsning, og der var heller ikke så mange mennesker dengang.

Udviklingen i befolkningen i Grønland har set således ud: I 1901 boede her 11.893. Dette

befolkningstal var per 1. januar 2005 steget til 56.969. På lidt over 100 år er der således sket

en femdobling af befolkningen. Dette gør, at det er nødvendigt med restriktioner, som er

effektive.

Hvis man blot har tålmodighed og tilstrækkeligt med patroner, så kan man udrydde en

ynglekoloni på en sæson. Der skal ikke ret mange mennesker til at udføre dette.

Det er rigtig nok, at vi er lovgivere for hele Grønlands befolkning, men vi er også lovgivere

for at sikre vore efterkommere og sidst men ikke mindst for at beskytte vores natur, dyr, fisk

og fugle til glæde for alle i Grønland - både nu og i fremtiden.

Der skal selvfølgelig være en bæredygtig udnyttelse af vore naturlige ressourcer.

Tak.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Og det var så Palle Christiansen, Demokraterne. Og nu er det Ane Hansen, Inuit Ataqatgiit.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Det er yderst vigtigt, at alle driver jagt på et bæredygtigt og fornuftigt grundlag – uanset

hvilket fangstdyr, det drejer sig om. Fra tidernes morgen har vore forfædre behandlet deres

fangstdyr og disses miljø med respekt og betænksomhed.

Vi og vore efterkommere bør desuden leve op til denne moral og hele tiden have dette i

erindring. Med hensyn til bæredygtig og fornuftig udnyttelse bør enhver være sit ansvar

bevidst, og arbejde for at dette efterkommes.

Den politiske målsætning om en bæredygtig udnyttelse af fangstdyr har indebåret en ordning

med, at landsstyret rådgives af specialiserede biologer. Dette har medført at fangere og

specialiserede biologer, som har kendskab til brug af miljøet, er kommet i uoverensstemmelse

med hinanden.


Derfor har Inuit Ataqatigiit taget initiativ i 1997 og gennem vort forslag opnået, at fangernes

og fiskernes viden skal benyttes med hensyn til regulering på jagten af dyr, som skal

beskyttes. Derefter udvikledes Naturinstituttets samarbejde med fangere og fiskere, og dette

udvikles stadig i positiv retning. Desuden bør brug af fangernes og fiskernes viden benyttes i

højere grad i forhold til vurdering af dyr, som skal beskyttes, idet fangerne og fiskerne ved at

tage på fangstrejser hver dag har et tæt forhold til naturen.

Landstingsmedlem Jens Fleischer vil igennem sit forslag få vurderet Hjemmestyrets

bekendtgørelse nr. 1 af 21. januar 2004, idet denne i høj grad har ramt beboerne i

Nordgrønland.

I lighed med andre forslagsstillere i Landstinget igennem årene er der en mening om, at

bekendtgørelsen har udelukket proviantering af fugle, idet lomvier og edderfugle først kan

blive jaget, når disse begynder deres træk til et andet sted, og jagtforbuddet træder i kraft ved

disses ankomst til Nordgrønland.

Selvom fuglebekendtgørelsens formål ikke kan misforstås, mener Inuit Ataqatigiit i forhold til

de oplysninger, der er givet, at proviantering af fugle kan genvurderes ved brug af

forsigtighedsprincippet.

Der kan peges på to muligheder i denne sammenhæng. Den første mulighed er om foråret

under deres ankomst for at yngle og den anden mulighed er om efteråret, hvor de har ynglet

og før de begynder deres træk – åbning af jagten kan ske kort før den tilladte åbning af jagten,

som foreskrives i bekendtgørelsen.

Inuit Ataqatigiit mener med tanke på bæredygtighed og bevaringsforanstaltninger at

muligheden for fangst af provianter om efteråret, når fuglene skal påbegynde deres træk, er

mere nærliggende.

Inuit Ataqatigiit mener desuden, at det ikke er på sin plads, at regulering af fangstdyr sker

samtidig over hele landet, idet vort land er vidt udstrakt, og idet fangstdyrenes ankomst og

træk sker på forskellige tidspunkter af året, dette er vist igennem hændelserne i sommers med

hensyn til krabbefiskeriet. Derfor er det væsentligt med henblik på bevaringsforanstaltninger


og bæredygtighed, at lave fleksible ordninger med hensyn til fangst af dyr med udgangspunkt

i forholdene fra sted til sted.

Afslutningsvis vil Inuit Ataqatigiit igen tilkendegive, at vi finder det væsentligt, at fiskernes

og fangernes viden i forhold til benyttelse af miljøet i højere grad benyttes ved rådgivning til

Landsstyret. Derfor bør udviklingen af et godt samarbejde mellem Naturinstituttet samt

fiskere og fangere på den anden side gøres mere synlig med henblik på at beslutninger til

regulering af fangstdyr skal virke mere pålidelige, og idet der ikke bør sættes spørgsmålstegn

ved sådanne beslutninger.

Disse var vore bemærkninger til Landstingsmedlem Jens Lars Fleischer’s interessante forslag

til forespørgselsdebat.

Tak.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Og det var så Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit og nu er det Emilie Olsen, Atassut.

Emilie Olsen, Atassuts ordfører.

tak

Vi skal fra ATASSUT fremkomme med følgende bemærkninger til nærværende forslag til

forespørgselsdebat, fremsat af Landstingsmedlem Jens Lars Fleischer fra Siumut:

Det er tydeligt at fangstfuglenes ankomst til steder nord for Kangaatsiaq og den gældende

fuglebekendtgørelse hvori der er angivet jagtsæson, ikke er i overensstemmelse med

hinanden, og vi kan derfor fra ATASSUT godt følge forslagsstillerens nærværende

efterlysning.

En af konsekvenserne som følge af at jagtfuglene først ankommer, når jagtsæsonen er

overstået, er at fuglejægerne bliver uhensigtsmæssigt ramt, derfor mener vi i ATASSUT at

fuglebekendtgørelsen må kunne tilpasses, således at jagttiden harmonerer mere med

lomviernes og edderfuglenes tilstedeværelse i Nordgrønland.

Landsstyret begrunder sit svar med at Grønlands Naturinstitut igennem sine undersøgelser har


konstateret store fald i bestandene af fuglene, men de tal og oplysninger der er tilgængelige i

Naturinstituttets hjemmeside er der meget sparsomme oplysninger, og derfor mener vi i

ATASSUT at disse oplysninger næppe kan have nogen indflydelse.

For man kan i de oplysninger der er tilgængelige i Naturinstituttets hjemmeside, ikke se

hvornår, hvorhenne og hvor meget tælling der har været på fuglene. Derfor skal vi fra

ATASSUT opfordre Landsstyret til at aflevere Naturinstituttets seneste tællinger til

Landstinget eller også til Landstingets Frednings- og Miljøudvalg.

Selvom vi fra ATASSUT finder det vigtigt at der skal være bæredygtig udnyttelse af vore

fangstdyr, og at der derfor skal være hensigtsmæssige kvoteringer, såfremt der skal være

kvoteringer, så mener vi ikke at fastsættelserne skal baseres på skøn, og vi vil derfor ikke

være med til at ramme erhvervsfangerne uden dokumenterbare begrundelser, for der skal ikke

være restriktioner for restriktionernes skyld.

Vort land er langstrakt og fuglene opholder sig ikke på samme sted på én gang, og vi skal fra

ATASSUT opfordre til at der er opmærksomhed på det forhold, når der laves regler og

lovgivning.

Der skal også tænkes på de mennesker der bliver udelukket fra at kunne spise af de sunde

grønlandske fødevarer, derfor er det vort håb fra ATASSUT, at Landsstyret vitterligt har

troværdige oplysninger der ligger til grund for den meget strenge og restriktive svar

Landsstyret her fremkommer med til forslagsstilleren.

Slutteligt skal vi fra ATASSUT endnu engang opfordre Landsstyret til at udlevere de sidste

tællinger der har været på fuglene til Landstinget.

Det var hvad vi fra ATASSUT gerne ville fremkomme med i forbindelse med

Landstingsmedlem Jens Lars Fleischers nærværende forslag til forespørgselsdebat.

Tak.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Emilie Olsen fra Atassut og nu er det Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit


Partiiat.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører.

Inden jeg fremkommer med mine bemærkninger til forslag til forespørgselsdebat fra

landstingsmedlem Jens Lars Fleischer, Siumut, på vegne af Kattusseqatigiit partiiat vil jeg

gøre opmærksom på, at jeg på vegne af Kattusseqatigiit partiiat har stillet forespørgsel til

Landsstyret om jagt på fuglevildt og at Landsstyret vil fremlægge svar til mit forslag den 26.

oktober.

Lad mig indledningsvis fremkomme med følgende til forslag til forespørgselsdebat; med

erindring om min opvækst hos en fisker- og fangererhverver samt med erindring om min fars

lid til fangst dyrene og hans mange hjemkomster med fangst dyr efter en fangst tur med sin

qajak sommetider i stærk storm og sommetider efter mørkets frembrud, vil jeg ved

nærværende endnu engang åbent understrege, at jeg betragter Landsstyrets overdrevne

restriktioner på fangst dyr og deres manglende vilje til at forhøre sig hos fangerne, som

ringeagtelse af disse, som af gode grunde ikke sidder inde i varme kontorlokaler men følger

deres fangst dyr og deres væsen nært.

Jeg forsøger ikke at underkende biologerne med mine ovennævnte bemærkninger, min kritik

er rettet til beslutningstagerne, i dette tilfælde, Landsstyret, som i alt for mange tilfælde

afskærer fangerne fra at gøre deres indflydelse.

Jeg er af den opfattelse, at fangernes og biologernes krav bør blive koordineret i stedet for at

man kun sætter sin lid til den anden part. Denne fremgangsmåde må betegnes at være ensidig.

At fangeren som ikke har en fast månedlig indkomst og som i visse tilfælde gøres til tilskuer

til sine traditionelle fangst dyr får fjernet en stor del af både sin og familiens fundamentale

rettigheder, er jeg sikker på sætter dybe sår i både sjæl og krop.

Når det sker ønsker man gerne, at organisationer der forsvarer jordens oprindelige

befolkninger kommer på banen, men jeg har indtryk af, at disse organisationer ikke har

fangere i deres tanker.

Landsstyret tilkendegav i deres svar et væsentlige og støtteværdigt synspunkt, at fuglene bør


fredes i deres yngleperiode. Dette kan ikke være mere korrekt og bestemmelser om

beskyttelse så da også dagens lys allerede under Landsrådets virke. Ingen er derfor berettiget

til at sige, at ukontrolleret fangst har været praktiseret.

Et af de ting som vi bør huske på er at vilde dyr som udgangspunkt holder sig væk fra larm.

At vilde dyr derfor kan flytte sig hurtigt væk fra larm er fangerne de første til at vide.

Som et godt eksempelvis kan fremhæves, at den daglige helikoptertrafik over

fugleynglepladserne da brydningen i Mamorilikminen var på sit højeste, jo har betydet, at

specielt lomvier og edderfugle har fjernet sig fra deres sædvanlige opholdssteder.

De der sejler udenskærs plejer i dag at sige, at der aktuelt er umådelig store bestande af fugle.

Der er således grund til at modsige dem der påstår, at fuglevildt er på retur.

Lad mig understrege; at Kattusseqatigiit partiiat finder det væsentligt og vil sidde med i

bestræbelser på bæredygtig fangst, men fastlæggelse af overdrevne restriktioner hen over

hovedet på folk harmonerer slet ikke med de faktiske forhold.

Jeg tvivler selv meget på, at nogen på noget tidspunkt vil arbejde for uhæmmet fangst.

Fangerne har altid drevet fangst med respekt for gældende restriktioner. Ingen skal forlede

nogen til uhæmmet fangst.

Kattusseqatigiit partiiat skal derfor anbefale, at man søger at slække på gældende restriktioner

på fangst dyr der umiddelbart virker overdrevne, så disse svarer bedre til fangernes krav.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat og nu er det forslagsstilleren Jens

Og jeg skal lige komme med en rettelse til Atassut ordføreindlæg, fordi de har skrevet mig

som for

fordi de har skrevet mig som forslagsstiller, det ville jeg gerne have, at man skal være

opmærksom på, selvom det ikke ville være til skade for nogen.

Og nu er det forslagsstiller Jens Lars Fleischer, Siumut med en besvarelse.

Jens Lars Fleischer, forslagsstiller, Siumut.


Ja tak.

Først til Landsstyrets besvarelse siger jeg tak. Og efterfølgende til partiordførernes indlæg

siger jeg også tak.

Først vil jeg starte med følgende:

I Landsstyrets svarnotat, og den vil jeg lige citere ”at med hensyn til lomviebestanden både i

Appaq, både i Uummannaq og Upernavik og Diskobugten har været i markant tilbagegang,

mens bestanden er helt forsvundet i Uummannaq kommune”.

Så vil jeg blot sige, nej hvor er det altså er overvejet, at det at den er helt forsvundet, det kan

være, at det ligesom Anthon Frederiksen sagde og kom med et eksempel, dengang

Marmorilik var en stor mineby, så var der flere fuglefjelde som lå i den rute, og dem er

fuglene selvfølgelig flygtet fra. Og de værdsætter, at de skal leve i fred, så er fuglene flyttet til

andre fuglebestande.

Og hvis man ikke har lagt mærke til det, så må det være sådan noget meget overfladiske

fugletællere der har været. Fordi fugle ligesom andre vilde fugle forsvinder, når der er larm til

andre steder. Og nu har man også hvis man undtager lomvier, så er det edderfugle og

ridebestanden, de er også flyttet til andre steder.

Den tidligere lomviebestand ved Uummannaq Alleq-øen og nu bor malamukkerne der, fordi

det er dem der ikke er flyttet. Men vi regner fuldt ud med at lomvierne er flyttet til andre

fuglebestande og yngler der. Fordi det kan jo ikke være således, at det er et meget meget stort

fuglefjeld med mange lomvier i løbet af et forår er blevet udryddet på baggrund af fangst. Og

så mange fangere har der ikke været. Vi er opvokset deroppe og vi følger også med i

forholdene deroppe. Og vi har også en bæredygtig udnyttelse, og det værdsætter vi.

Men at man kommer en så stor restriktion, hvor man blandt andet er blevet helt umuligt med

at fange blot en lille del, så føler vi, at vi er helt totalt udelukket. Og især vore ældre personer,

som nu lever, som nu ikke længere kan spise deres vandte madvarer, det er noget vi har stor

medfølelse med.

Det blev også sagt fra Landsstyret, at vi skal sørge for vore efterkommere, ja, det er helt

korrekt. Det blev nævnt. Men denne restriktion, der har så været alvorlig, og hvis det


fortsætter så betragter både børn og unge fugle som noget der ikke spises. Og når vi så har

mange lomvier, og når vi ikke kan fange dem, til hvilken gavn skal det være?Og her tænker

man på, at man løbende kan få dem udryddet.

Og med hensyn til Siumut partis ordfører Vittus Mikaelsen, så kom han også ind på, at man

skal lave nogen tiltag for ikke at udrydde bestande. Jeg mener også, at det er helt i tråd med

det jeg har fremlagt. Vi skal være påpasselige og lave en kompromis med hinanden. Jeg

mener, at det er noget som vi meget let kan opnå.

Og her med hensyn til at der har været registrering af den mangel der har været. Det blev

nævnt fra Siumut. Her vil jeg sige, at det er det der mangler i Landsstyrets svarnotat, så blev

det nævnt, at det er fra 1998 og 2001, at der har været nogen tællinger. At der har været i

1998 og 2001, jeg mener, at denne tælling allerede meget forældet. Vi er i 2006 nu, og jeg

mener, at det er mangelfuldt, at når der er så lange mellemrum mellem tællingerne. Jeg

mener, at det er det vi ikke kan henholde os til.

Og i og med at Naturinstitut har økonomiske mangler, så mener jeg, at man bør være

opmærksomme på det, at når der afsættes flere millioner som bevilling til Naturinstituttet og

hvis det ikke har været nok, så mener, at det må kunne fremlægges.

Og med hensyn til Demokraterne, dem er jeg ikke forundret over, fordi de støtter ikke i den

nærmere omfang dagsordensforslaget, og det heller ikke noget særsyn. De tror og fokusere

kun på udefrakommende udmeldinger. Men det er et parti, der selv har deres egen frihed til at

tage stillingtagen, det kan vi ikke undertrykke.

Og med hensyn til Inuit Ataqatigiit, at de ikke giver afslag, men lyder som om de giver støtte.

Det er jeg glad for. Det er korrekt, vi må lave en optælling, og efter en optælling, så kan vi nå

til en vurdering, så ville det blive nemmere.

Og med hensyn til fuglebestandene at denne optælling bliver jo løbende vurderet. Og at man

inddrager nogen, det blev også påpeget også denne opfordring, så mener jeg, at det er et

kompromisforslag fordi fuglebestandene og ud fra det, hvis man fastsætter jagttider, det er det

som man værdsætter meget højt. Så mener jeg, at Inuit Ataqatigiit værdsættes på det område,

det er noget, der giver grund til at sige tak.


Og med hensyn til Atassuts ordfører, at der skal laves en tilpasset bekendtgørelse, der skal

være gældende fra Kangaatsiaq og nordover, og denne udmelding, det er jeg fuldstændig enig

i, fordi vi laver ikke nogen bekendtgørelser, der til evig tid skal være gældende. I og med at

jeg fremsætter dette forslag, og ud fra det jeg er vidende om, så har der tidligere været

fremsættelse af sådanne forslag. Så mener jeg, at vi har grunde til at vi laver mere tilpassende

bekendtgørelser uden at få ændret lovgivningen. Og jeg mener det er den mulighed, og derfor

ville jeg gerne opfordre til, at Landsstyret overvejer dette og laver en tilpasning.

Og med hensyn til Kattusseqatigiit Partiiat fra Anthon Frederiksen, den er jeg meget enig i,

fordi det hænger meget nøje med vores traditionelle liv, og vi må sige, at det er glæde for os

grønlændere med hensyn til dyrearter og fugle, at vi aldrig har udryddet nogen, og det må vi

fastholde.

Men vi må være påpasselige med restriktioner, hvor vi længere ikke kan spise nogen, fordi vi

bør være bange for at vi end ikke kan tilbyde vore efterkommere sådan nogen. Derfor sagde

jeg, at vi hellere kan indgå i kompromis, jeg regner ikke med, at når vi er færdige med dette

dagsordenspunkt, at vi så her har elimineret samtlige problemer.

Derfor med hensyn til de opfordringer der er stillet, det er jeg tilfreds med. Lad der ske en

optælling og efter denne optælling så ville der være grundlag for at kunne fremsætte et

ændringsforslag.

Med disse bemærkninger siger jeg tak, og jeg håber så på, at Landsstyret lytter godt efter

partiordføreindlæggene og medtager det i deres stillingtagner.

Tak.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Jens Lars Fleischer, Siumut og nu er det landsstyremedlemmet for sundhed og

miljø.

Asii Chemnitz Narup, Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø, Inuit Ataqatigiit.

Ja tak. Jeg vil også på vegne af Landsstyret med hensyn til det der blev fremlagt til alle, sige

tak.


Det bliver ganske kort, mere konkret og jeg forstår debatten her, at vi alle sammen her der er

til stede med hensyn til naturbeskyttelsesloven som blev godkendt her i landet af alle i 2003 i

december, at det er den vi henholder os til stade. Og at der sker en forvaltning i henhold til

den. Det er det ønske man har. Fordi man derigennem så mener jeg, at samtlige partier

kommer med meget klare udmeldinger, det er med hensyn til at vi har en bæredygtig

udnyttelse og en forvaltning her i Grønland. Og det blev understreget. Og det siger jeg tak for

inderligt.

Og jeg har også lagt mærke til, at mange sagde, at fangere og biologer og deres samarbejde

må udbygges og udvikles endnu mere. Og de må have et endnu tættere samarbejde også. Det

er den opfordring de fik.

Og på det område fra partiordførerne og Landsstyret, deri er vi meget enige. Her i min

fremlæggelse på vegne af Landsstyret har jeg ikke præciseret når vi sagde, at efter

Naturinstituttets undersøgelser og konklusioner har så været sådan. Men jeg skal præcisere, at

i de seneste, så er Naturinstituttets samarbejde med fangerne været til stadighed udvikling, og

de har et meget tæt samarbejde. Og der er viljen til at udveksle oplysninger.

Jeg vil blot komme med et eksempel. Her blev det nævnt, at der har været tællinger fra 1998

til 2001, at forinden der blev foretaget dengang, så har man indkaldt 40 fangere til

samarbejdet i Ilulissat, Uummannaq og fangere fra Upernavik og de blev spurgt, hvorhenne

og hvilke edderfuglebestande skal vi undersøge og lomvieområder.

Og det er på baggrund af deres forslag, at denne sag har været færdiggjort. Og det er de 40

fangere, der har prioriteret og sagt, at hvis I laver nogen undersøgelser der og der, så vil de

opnå de bedst mulige resultater. Og da de blev færdige, så har man fra 2001, så har man haft

en nøje overvejelse af 50 edderfuglebestande. Deri har man også et tæt samarbejde med

fangerne. Og denne praksis og den faste arbejdsform, det har man så brugt i optællingerne. Og

derfor pågår samarbejdet og der er også viljen til at få dem udbygget.

Og jeg sagde også i forgårs i forbindelse med en anden overskrift her fra denne talerstol og

præciserede, at jeg som Landsstyremedlemmet for miljø også ville være med til at få

udbygget samarbejdet.


Og det samme med fangere og biologerne i Naturinstituttet få tættet deres samarbejde kan jeg

komme med et andet eksempel. Der er også et tæt samarbejde på lomvieområdet, og nu har

man meget moderne udstyr, hvor man har nogen fotografiapparater, som fangerne har, og

disse fotografiapparater tager fortrinsvis i meget kortere tidsrum ved ynglepladserne og

dermed har man løbende oplysninger. Og man bruger også til stadighed fornyede og moderne

udstyre.

Jeg sagde i mit indlæg med hensyn til rider og den viden man har, det er mangelfulde, at man

skal have et forsigtighedsprincip med hensyn til hvorhenne og hvornår de kan jages. Det har

man så taget beslutning om. Men heldigvis er det ved Sisimiut og Nuuk-området lavet en

undersøgelse på det område. Og når disse undersøgelser er færdige, så kan der tages en

vurdering. Det har jeg lige sagt, fordi jeg har lagt mærke at partiordførerne alle sammen

ønsker, at der skal ske nye undersøgelser.

For ligesom Siumuts ordfører Vittus Mikaelsen meget klart sagde, at når man har nye

oplysninger, så kan man overveje ændring af bekendtgørelsen, og deri er vi vist nok enige i, at

vi til stadighed må efterlyse konkrete og nøje oplysninger.

Efter denne debat, så vil vi i vores direktorat rette en henvendelse til Naturinstituttet, således

at vi i tæt samarbejde med dem kan lave nye undersøgelser ved brug af hvilke

undersøgelsesmetoder.

Til partiordførerne og det de fremkom med og uden at kommentere dem enkeltvis, så vil jeg

blot sige og understrege på vegne af Landsstyret, at indtil nu, at vi ikke laver restriktioner for

restriktionernes skyld. Det er ud fra de seneste oplysninger og disse har så fået dokumenteret,

at der har været meget stor nedgang i fuglebestandene og med hensyn til landstingslov om

naturbeskyttelse og de krav og målsætninger, selvfølgelig arbejder vi i henhold til disse i

Landsstyret.

Derfor har vi også denne forvaltning, fordi det er ligesom om, at vi nedgøre fangerne. Det er

ligesom om, at vi ser ned på fangererhvervet og ikke værdsætter den. En sådan lyd, det kan

jeg overhovedet ikke acceptere, og jeg mener også, at jeg her på vegne af Landsstyret stærkt

må tilbagevise dem, fordi jeg mener, at disse beslutninger kun alene har baggrund i viden, de


kun har baggrund i de love som samtlige landstingsmedlemmer har været med til at godkende

her i salen.

Tak.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til landsstyremedlemmet for sundhed og miljø.

Jens Lars Fleischer, forslagsstiller, Siumut.

Landsstyremedlemmet har i sin besvarelse brugt ordet, det bliver undrer dig over, at man

ligesom vil nedgøre fangerne. Jeg synes ikke det er passende at bruge udtrykket.

Ja, det er slet ikke hensigten med debatoplægget, om at samtlige fangere skal begynde at

skyde vildt omkring sig. Denne forespørgselsdebat skal slet ikke danne grundlag for sådan en

debat, og nedgørelse af fangererhvervet. Jeg synes ikke, at jeg har hørt sådan en tone fra

anden side.

Med der er bred enighed. Vi skal gå videre. Vi skal lave undersøgelser, og det er resultateter

vi får, så skal vi kunne gennemføre disse i samdrægtighed. Også fordi vi er bekendt med, at vi

lokalt har mødt nogen, der ligesom er blevet taget ved næsen. Det er derfor, at jeg opfordrer

til at vi skal være sammen, i forbindelse med udarbejdelsen af undersøgelserne.

Vi berejser jo kysten i sommermånederne. Jeg tog selv nordpå i min egen båd, da

forårssamlingen var slut. Ved selvsyn så jeg en hel masse fugle. Jeg ved ikke om andre har

overset dem. Men det vi observerede, det er det jeg har sagt. Masser af Edderfugle. Og så er

det Diskobugten. Masser af polarlomvier. Og det vi siger, det siger vi ikke bare for sjov skyld.

Jeg håber så, at disse vil lyde genklang. Der er også mange alke.

Men alle disse bestande, det er ligesom om at in...... metoder medfører, at man har overset

disse. Og Landsstyret har i deres besvarelse sagt, at man eventuelt kan lave tællinger, i

samarbejde med fangerne i Upernavik. Det kan da godt være, at man slet ikke ser nogen af

disse fugle netop en bestemt dag, fordi de har flyttet sig til et andet sted. Og en anden dag så

kan det være, at der er masse er disse fugle, fordi de er trækfugle. De flyver rundt i deres

fouragereingsområder. Tak.


Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Det var så Jens Lars Fleischer, Siumut. Nu er det Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit

Partiiat. Og efterfølgende Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører.

Jeg vil ellers ikke fremsætte op til debat. Men jeg sagde blandt andet i mit indlæg, at vores

beskyttelse af det oprindelige folk, hvor er den henne?

Grunden til at jeg sagde det er netop, at med hensyn til vilde fangstdyr, og vores udnyttelse

ikke kan sidestilles med de europæiske forhold, eller til hvilket som helst sted i verden.

Vi er vidende om, at vi er få grønlændere. Og vores forfædre har levet ved at efterstræbe

fangstdyrene. Fangstdyrene har til stadighed været i flytning. De flytter hele tiden, det er vi

vidende om. Og vi er også vidende om, at vi der blandt andet er opvokset i fangererhvervet, så

er fangstdyrene totalt væk i nogle af årene, hvor de er helt umulige at fange. Dengang var der

end ikke nogen påhængsmotorer dengang.

Sådan er fangstdyrenes flytning. Og biologerne i de fleste områder, som aldrig har lært fangst

og fuglevildt fra deres barndom af, det er sådan noget de må lære. Hvad er der for nogle

forhold der er gældende her i Grønland? Det er dem de må lære. En person, der i det daglige

har en meget tæt tilknytning til fangstdyrene, som i det daglige har opfølgning med

fangstdyrene, selv om vedkommende ikke er uddannet som biolog, denne person har også en

meget stor viden. Det er derfor, at jeg, på vegne af Kattusseqatigiit Partiiats ordførerindlæg

sagde, og værdsætter jer fangere, at de ikke kun kommer med henvisning, men med hensyn til

restriktioner må høres endnu mere fra beslutningstagerne. Og det er det, man må huske på.

Fordi vi er vidende om, og har kendskab til, at biologerne vil have hjælpe fra fiskere og

fangere. Det er vi vidende om. Biologer vil have hjælp fra fiskere og fangere, der er vi

vidende om. Og vi er også vidende om, at både i Afrika og Indien, så bruger man det

oprindelige folk som bærere, eller det har man brugt. For vi vil gerne gå herned, i skal lige

bære al vores bagage. Er det sådan et samarbejde man skal have? Nej. Et samarbejde burde

være, selvfølgelig med hensyn til den viden og god udnyttelse af disse, at man også medtager

de oprindelige personers udsagn i vidensopsamling.


Der er vigtigt, især med hensyn til det kød man har behov for, og ud fra at der er behov for

det, at med hensyn til hvor god udnyttelse af de levende ressourcer i Grønland, hvis vi skal

forsvare dette. Fordi vi er vidende om, at i februar måned, så yngler hvilken som helst fugl

ikke. Derfor fangerne, især netop i disse år, som et placeret meget alvorligt, med hensyn til

livsopretholdelse. Så længe de ikke kan vende sig mod noget andet, og med hensyn til det

som vi nævner som grønlandsk proviant, at man bør også tænke på, at de også skal have noget

af dem. Det er vigtigt at tænke på dem.

Vi sagde ikke, at der skal være fri fangst og jagt. Men ud fra den viden, så er fuglene ikke

udrydningstruede, selv om biologerne sagde, at i forhold til 1960'erne, så har der været en

meget stor nedgang, hvor det blandt andet er gået ned med 80%. Det er ikke korrekt. Selv om

vi ikke er biologer, så ved vi at det ikke er tilfældet. Der har ikke været en så stor nedgang.

Det er flyvemaskiner og helikoptere, det flytter meget let fra sted til sted, meget hurtigt. Dem

der har godt kendskab til nordgrønlandske forhold, kan forestille sig, at når de siger, jeg

kommer med et eksempel med Maarmorilik-minen, og hvor man brugte meget larmende

helikoptere. I og med at de fløj frem og tilbage, så var det især lovie-fuglefjeldet, hvor de fløj

over dem, og hvor paniske og kaotiske lomvierne har opført sig dengang. Og denne lille

helikopter, jeg ved ikke hvor mange gange vi plejer at høre lyden fra Ilulissat, før vi så selve

flyet. Når den der er så stor lyd, og selv jorden rystede, når den fløj ud. Gad vide, når man er

fugl, hvor hårdt man vil blive ramt. Det er sådan nogle forhold, som biologerne må medtage i

deres vurderinger.

I midten af 1980'erne, da jeg var i Upernavik, så rejste jeg tilfældigvis sammen med en

biolog, der ville tælle lomvier. Han sagde, at Apparsuit, det er fuglefjeldet der hedder sådan,

det sagde han, det er lige derovre, kan du ikke sejle med mig derover. Så sejlede jeg ham

derover. Så sagde han, at lomvierne er ved at være udrydningstruede her. Så sagde jeg, prøv

lige at kig derover. De er flyttet derover. De er flyttet til flere fjeldsider, hvor der ikke

tidligere har været lomvier. Han var meget forundret over, at forholdene kan være sådan.

Ja, de reelle forhold er sådan. Det er derfor jeg ikke finder det forunderligt at sidste år, med

hensyn til en biolog afholdt møde omkring krabber, med fiskerne og krabbeekspert, efter

vedkommende har fremsat så sagde fiskerne, hvorfor er det sådan. Det var fiskerne der

oplærte denne krabbeekspert, fordi krabberne er sådan og sådan, at de opfører sig sådan og


sådan.

Heldigvis, det er så således at, med hensyn til at et kontor, med hensyn til de mange bøger og

man har mange oplysninger. Det er godt at man har kendskab til den. Men når man så

kommer til de forhold som dyrene lever under, det er meget vigtigt at have kendskab til disse

forhold. Det er også derfor, at vores medborgere alvorligt vurderer, hvor de kun kigger på

deres fangstdyr, og ønsker, og vi vil gerne arbejde for, at vi har større forståelse for dem. For

vi ved, hvordan forholdene er.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Og det var så Anthon Frederiksen fra Kattusseqatigiit Partiiat. Og nu er det

Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø. Og efterfølgende er det Ane Hansen, Inuit

Ataqatigiit.

Asii Chemnitz Narup, Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Under mit andet indlæg, og med hensyn til de forskellige rapporter, som vi efterlyste af

Atassut, det nævnte jeg ikke. Ja, selvfølgelig vil jeg fremskaffe disse, og lade det gå videre.

Jeg synes også at det er meget vigtig, at vi alle sammen kan indhente oplysninger fra disse,

fordi de indeholder meget vigtige oplysninger.

Anthon Frederiksen, under sit andet indlæg gentog han, hvor vigtigt det er, at der skal være et

samarbejde mellem biologerne og brugerne. Og jeg vil også fremkomme med et eksempel. I

2003, så var der Maniitsoq og Kangaatsiaq, og der blev afholdt et borgermøde. En af

deltagerne sagde til biologerne fra Naturinstituttet at de mener, at der er ved at danne sig flere

kolonier i distriktet. Og for at få det oplyst korrekt, så spurgte de, og blev henvist til

forskellige steder. Og når der så kommer nye oplysninger, og når der så kommer oplysninger

til Naturinstituttet, så skal man så foretage de yderligere undersøgelser. Det er den

arbejdsform, det er vigtigt at sige her i salen.

Ja, så er Anthon Frederiksen der spurgte, hvor er beskyttelsen af landets oprindelige folk. Det

ligger i internale konventioner. Ja, med hensyn til arktisk, det er så vores land, som ligesom

har været primus motor i denne sammenhæng, ikke mindst med hensyn til KAF, nemlig

beskyttelselsen af fauna og flore i arktis.


Det er meget vigtigt for Landsstyret. Ja, det er rådgivende organer for de forskellige

regeringer, og med hensyn til blandt andet bæredygtig udnyttelse. Og dette organ er så

væsentligt, at ansatte på direktoratet for Sundhed og Miljø, og de har så bestræbt sig på at

vores land skal have formandskabet i to år. Ja, og vi har altså etableret et samarbejde, således

at vi også kan beskytte livsbetingelserne her, således at vi så kan også bevare og sikre vores

kulturelle arv, således at vores spisevaner og vores levende levende ressourcer kan tages med

i betragtning.

Når vi her debatterer om de leverende ressourcer, så er det så klimaændringerne vi ligesom

kommer frem til. Og det er bekendt, at på baggrund af at vi deltager i arbejdet, at der er stor

forskning, med hensyn til klimaet. Op til 300 forskere har i snart 10 år samarbejdet, og hvor

de så kan fremlægge deres resultater til Arktisk Råd i Reykjavik. Der er så klimaændringen og

det varmere klima, blevet påvist på dette møde. Så må vi så spørge os selv, hvilke

konsekvenser der har været for de levende ressourcer, med hensyn til klimaændringerne.

Og det er mig en glæde at kunne sige, at forinden denne måned er slut, så regner vi med at

kunne offentliggøre resultaterne fra undersøgelsen af fuglevildt, på baggrund af

klimaændringen. Ja, må så i arktisk samarbejde om beskyttelse af de levende ressourcer. Også

med hensyntagen til bevarelse af de levende ressourcer. Og dermed mener jeg, at det har

besvaret Anthon Frederiksens spørgsmål. Og jeg siger også tak, sådan så vi kan have denne

debat.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Det var Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø. Og nu er det Ane Hansen, Inuit

Ataqatigiit. Derefter Emilie Olsen, Atassut.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Først er jeg lidt forundret over, med hensyn til Anthon Frederiksens understregning og kritik,

at der ikke er rigtigt samarbejde mellem fangerne og biologerne. Fordi Inuit Ataqatigiit har

stillet forslag i 1997, på baggrund af initiativer, så har man fået sikret, også

lovgivningsmæssigt, at man får udnyttet fangerne og fangernes viden, i forbindelse med

restriktioner. Og det må man så udnytte.

Og her snakker vi om fremtid. Og ud fra de flere forskellige partiers fremlæggelse, så mener


vi alle sammen er enige på flere forskellige områder. Først så er vi enige om, at vi ikke skal

gå bort fra bæredygtighed. Og ud fra det, skal vi arbejde. Også i fremtiden.

Og med hensyn til lovgivning, med hensyn til beskyttelse af dyr og de forskellige redskaber

man har, med hensyn til forvaltning, og at vi løbende må indsamle dem og få oplysninger, så

må vi lave en fleksibel bestandsbestemmelse af forskellige fangstdyr. Det er noget som vi alle

sammen værdsætter, og det kan vi have et samarbejde om.

Og med hensyn til fremtiden her i Grønland, at man har en fleksibel restriktion af fangstdyr

og fangstbestemmelser af sådan en fleksibel ordning. Det mener vi, det er meget vigtigt, og

fra andre. Det kan jeg høre. Fordi Grønland, det er jo meget, meget langstrakt. Og så er det

meget vigtigt, at forskellige fangstdyr, også fugle, når det er sæson, at man laver

forskelligartede retningslinier eller restriktionsbestemmelser. Det må man være opmærksom

på i fremtiden.

Her, med hensyn til Nordgrønland, og borgerne dér, som om at de ikke længere kan smage

noget. Det er der ikke noget mærkeligt i. Fordi i henhold til hjemmesiden fra Grønlands

Naturinstitut, og ud fra det man kan læse, og det man har undersøgt, hvis man tager 1993 som

eksempel, så er det ud fra fangstregistreringer, så er det kun 188.000 og 200.000 lomvier man

fanger om året. Og 15% fanges syd for Diskobugten, og så er det kun 15% der fanges fra

Diskobugten og nordover. Det er den registrering, så er det ikke så mærkeligt, at der er lavet

en skæv restriktion, hvor Nordgrønlænderne føler sig som være udelukket fra fangst. Og

derfor, med hensyn til jagttidsbestemmelser i fremtiden, så er det også meget nødvendigt at

man laver divergerende jagttider.

Og med hensyn udsagn, at man de er udrydningstruede, og at der har været meget stor

nedgang, og den udmelding fra Naturinstituttet. Man plejer kun at pege på fangst og

uhæmmet fangst. Men Landsstyret nævnte i deres fremlæggelse, hvor det blandt andet er

skibstrafikken, som også er meget med til udryddelse af fangstdyr. Vi mener også, at man fra

Inuit Ataqatigiit også på nuværende tidspunkt har lavet en opfindelse, således at man

skræmme fugle, således at de ikke flyver ind i lamperne på skibene. Og det har man allerede

opfundet. Jeg mener, at det må være sådan noget vi kan overveje, i forbindelse med vores

fremtidige lovgivning.


Med disse bemærkninger så mener jeg, at det vi har fremlagt fra forskellige partier, er meget

ens. Tak.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Det var så Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit. Og nu er det Emilie Olsen.

Emilie Olsen, Atassuts ordfører.

For det første var det mig, idet Landsstyremedlemmet sagde, at fuglebestanden er blevet

meget mindre. Jeg synes, at Naturinstituttets hjemmeside kan kigges på.

For ikke så længe siden, som jeg allerede har været inde på, så er der en tid en

fjernsynsudsendelse, at de eventuelt kan begynde at uddø, på grund af fødemangel. Ja,

forslagsstilleren har jeg stor forståelse for. Netop fordi vedkommende har til målsætning at

fuglebestandene kommer altså ned til Nordgrønland, efter jagtperioden er slut. Ja, det finder

jeg mærkeligt.

Altså til området nord for Kangaatsiaq, når det er lukket for jagt, at de så ankommer. Det er

som om ændring og ....... vi ligesom kan nu snakke om alt muligt andet, og ligesom så synes

jeg at vi skal komme tilbage til overskriften, og det der er blevet udleveret fra Naturinstituttet,

det er et tilbageblik på tre år.

Jeg synes også, at det vil være væsentligt at skulle undersøge fuglebestanden på kysten. Vi må

så ikke tale ud fra meget tilfældige estimater.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Det var Emilie Olsen. Jeg skal lige gøre opmærksom på, at forslagsstilleren ikke snakker om

loven, men om bekendtgørelsen.

Nu er det Vittus Mikaelsen, Siumut.

Vittus Mikaelsen, Siumuts ordfører.

Tak. Fra Siumuts side er det os en glæde, at Landsstyret i sin anden tale har forståelse for

vores ordførerindlægs indhold, og hvor meget vi ændrer alt i vores fremlæggelse. Fordi vi

sagde, at bekendtgørelsen og fuglebeskyttelse, og det er det at man kan få den ændret, ved at


få ændret et par ord i den. Og deri kan man lave et kompromis mellem sydgrønlændere og

nordgrønlændere. Og det kan man opnå. Fordi den kan jo opdeles i tredelt, denne

bekendtgørelse om fuglevildt. Det er både Midtgrønland, Nordgrønland og Avanersuaq og

Illoqqortoormiut-området. Her er der tale om Kangaatsiaq og nordover.

På det område, så kan man fange nogen, en del af disse fugle, uden at det går ud over

bæredygtighedsprincippet. Jeg mener, at det er tredje eller fjerde gang den blev fremsat her,

medens jeg har været landstingsmedlem. Så er det derfor jeg sagde, at ligesom lomvien nu pr.

1. september at enten den 1. august eller den 15. august, hvis man skal få dem fremrykket,

med hensyn til lomvier.

Og derudover så er det fra den 15. oktober til 1. september, med hensyn til edderfugle, om

man kan lave nogen fremrykkelse. Her kan man også lave et kompromis. Og her kan

nordgrønlænderne føle, at de ikke længere er udelukket til at gå på fangst.

Men derfor, med hensyn til Landsstyrets besvarelse, og de ord hun lød, og de seneste

undersøgelser har været i henhold til 1991. Og vi opfordrer fra Siumut, at det er nødvendigt

med et nyere eller mere almindeligt. Og så må Landsstyret kræve overfor biologerne, at kunne

fremsætte nogle beregninger, som man se med hensyn til fuglene.

Og derfor, med hensyn til ordførerindlægget, at biologerne laver nogle vurderinger, uden om

fangerne. Det er ikke helt korrekt. Jeg har været fanger i størstedelen af mit liv. Og der hvor

jeg kommer fra, så har jeg kendskab til fangstdyr i en 800 kilometers omkreds. Og nu vil jeg

gerne holde ferie i sommerperioden. Men biologerne kan ikke undvære at de skal have

optælling, med en fanger, der har et godt kendskab til, og derfor beskylder biologerne, med

hensyn til fugle, hele tiden. Men vi må også tænke på, at andre fangstdyr, nemlig isbjørn, ræv,

ravne og så måger, de er også med til at få udryddet de steder, hvor man blandt andet ikke kan

nå, hvor mennesker ikke nå, så er fuglene også gået bort fra dem. Og fordi vi kan se, dér hvor

de steder hvor mennesker ikke kan nå, så er der en fuglefremgang.

Og på baggrund deraf, så er det en meget stor glæde, for Landsstyret har lagt mærke til i sit

andet indlæg, vores ordførerindlæg. Vi fremkom med et løsningsforslag på det område. Og

hvis man ikke skal fortsætte denne gentagelse, så mener jeg, at man må lave et kompromis,

med hensyn til en lille ændring af denne bekendtgørelse, og at Landsstyret så får det


undersøgt. Det er det vi ønsker fra Siumut, at man laver en lille ændring, fordi man kan opnå

dette ved en meget lille ændring.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Det var så Vittus Mikaelsen, Siumut. Og nu er det Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit

Partiiat.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører.

.... får nogen til at tro, at man ikke udnytter fangernes viden. Nej, man udnytter også, til fugle,

fangernes viden. Det vi efterlyser er, at når der skal laves nogle restriktioner, at man hører

mere efter fangerne. Fordi det er vistnok det, der ellers ikke kan misforstås. Tak.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Det var så Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Og nu er det Kim Kielsen, Siumut.

Kim Kielsen, Siumut.

Ja, tak. Her sagde flere, at næsten flertallet af partierne er blevet enige om, at man mangler

optælling af fugle. Og hvis det er tilfældet, så kan vi måske sige, at først så kan vi få noget

grundlag for at ændret bekendtgørelsen, når vi får disse tællinger. Og derfor kan vi ikke sige,

om der skal laves nogen fremrykkelser eller lignende. Disse tal er meget vigtige at få, i

henhold til min mening.

Og så i sydvestgrønland, med hensyn til antallet af fugle, det må vi også vide. Vi må vide,

hvor mange fugle der findes på Østkysten. Alle disse fugleområder, det må vi også have, når

vi skal lave en vurdering. Så er det ligesom om man, for eksempel i Østgrønland, så kan

fritidsfangerne kun fange 5 lomvier, selv om måske der findes masser af millioner af lomvier

på Østgrønland. Med hensyn til andre fugle, med hensyn til reder, så sagde vores fanger

Vittus Mikaelsen, at der er masser af reder deroppe. Men her på vestkysten, der er meget god

fangst på området dér, fordi disse tal er vigtige.

Og ud fra det jeg kan se, så vil Landsstyret blot tage udmeldingerne til efterretning. Og jeg

håber så på, at de kan bruges til forskellige videreførelser. Og jeg tror, at hvis man skal få

ændret bekendtgørelsen, så må man også have disse tal. Det kan være, at det går i den rigtige

retning, eller at det går i den negative retning. Det er tallene der vil påvise dette. Tak.


Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Det var så Kim Kielsen, Siumut. Og nu har Ane Hansen bedt om ordet igen. Jeg håber så på,

at hun ikke vil snakke om ferie eller lignende, og at det bliver ganske kort.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Det er med hensyn til de oplysninger fra Naturinstituttet, og de oplysninger i de seneste år, de

bliver meget mere store, og det kan man se, at det er meget klart. Og på den anden side, så har

man fået fangerne en forpligtelse på lovgivningsområdet, og dér findes der også et stor

ansvar, hvor fangerne skal registrere, hvor meget de har fanget i løbet af året. Derfor mener

jeg, at det er dem der er meget afgørende, med hensyn til at deres registrering om hvor meget

de har fanget i løbet af året, og det er meget afgørende. Altså disse registreringer om, hvor

meget fangst der har været.

Jeg mener også, at der er en meget stor forpligtelse overfor fangerne på det område. Tak.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Og det var så Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit. Og dermed er denne forespørgselsdebat, efter en

indgående debat, færdig.

Og med hensyn til punkt 102, vil kunne blive behandlet først på tirsdag. Jeg skal gøre

opmærksom på, at der står ellers at vi skulle starte klokken 10. Men i og med at sagerne har I

gået, så starter vi først klokken 13, tirsdag den 24. oktober. Og vi starter med dagsordenens

punkt 102.

Tak for i dag.

Mødet slut 18.30.

More magazines by this user
Similar magazines