17.07.2013 Views

Kongres 2012 - ADHD: Foreningen

Kongres 2012 - ADHD: Foreningen

Kongres 2012 - ADHD: Foreningen

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Nummer 4 | August <strong>2012</strong> | <strong>ADHD</strong>-foreningen<br />

Nu kan jeg drømme<br />

om fremtiden<br />

Side 4 og 5<br />

Kost og <strong>ADHD</strong><br />

Side 8-9<br />

Viden og indsigt<br />

giver ny energi<br />

Side 6-7<br />

De dårlige minder<br />

bliver brugt til noget godt<br />

Side 25<br />

<strong>Kongres</strong> <strong>2012</strong><br />

Side 31 og 33<br />

Barnet med <strong>ADHD</strong> ved<br />

godt, hvad det skal<br />

Side 21


ANNONCETEGNING<br />

Dansk Blad Service ApS<br />

Vestergade 11 A, Postboks 16,<br />

5540 Ullerslev, tlf. 70 70 12 25<br />

kl. 08.30-12.00 og 12.30-15.00<br />

info@danskbladservice.dk<br />

– hvortil alle spørgsmål vedr.<br />

annoncer bedes rettet<br />

UDGIVET AF<br />

<strong>ADHD</strong>-foreningen<br />

Pakhusgården 50 . 5000 Odense C<br />

Tlf.: 70 21 50 55<br />

E-mail: info@adhd.dk . www.adhd.dk<br />

KONTORTID:<br />

Mandag 9-12 og 12.30-14 - Tirsdag 10-12 og 12.30-<br />

14 - Onsdag 9-12 og 12.30-14 - Torsdag 9-12 og<br />

12.30-14 - Fredag 9-12 og 12.30-14<br />

RÅDGIVNING:<br />

Socialrådgiver Susanne Obel Frydkjær.<br />

Mandag kl. 16-19 • Onsdag kl. 16-18<br />

Brevkasse: www.adhd.dk/brevkasse.html<br />

Mail: socialrdg@adhd.dk<br />

Tlf. 53 11 21 68<br />

FORMANDSKAB<br />

Formand Jette Myglegaard<br />

E-mail: formanden@adhd.dk<br />

Næstformand Jan Høj Sørensen<br />

E-mail: jhs@adhd.dk<br />

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR<br />

Mads Peder Nordbo<br />

Redaktionen modtager gerne artikler til bladet<br />

på mail: mpn@adhd.dk<br />

Artiklerne i bladet står for forfatternes egen<br />

regning og udtrykker ikke nødvendigvis<br />

redaktionens eller foreningens holdning.<br />

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere<br />

i indsendt materiale og til at publicere<br />

det på <strong>ADHD</strong>-foreningens hjemmeside:<br />

www.adhd.dk<br />

TRYK<br />

Glumsø Bogtrykkeri A/S<br />

ISSN 1604-1186<br />

Oplag: 8300<br />

DEADLINE for blad nr. 5/<strong>2012</strong><br />

11. september <strong>2012</strong>.<br />

Udkommer oktober.<br />

<strong>ADHD</strong> STÅR FOR<br />

Attention Deficit Hyperactivity Disorder.<br />

Diagnosen findes i det amerikanske<br />

diagnosesystem DSM-IV. <strong>ADHD</strong><br />

indebærer, at der er afvigelser inden<br />

for områderne opmærksomhed, aktivitet<br />

og impulsivitet.<br />

Informationer om foreningen –<br />

se side 45.<br />

Forsidefoto:<br />

Modelfoto<br />

Nummer 4 | August <strong>2012</strong> | <strong>ADHD</strong>-foreningen<br />

Nu kan jeg drømme<br />

om fremtiden<br />

Side 4 og 5<br />

Kost og <strong>ADHD</strong><br />

Side 8-9<br />

Viden og indsigt<br />

giver ny energi<br />

Side 6-7<br />

De dårlige minder<br />

bliver brugt til noget godt<br />

Side 25<br />

<strong>Kongres</strong> <strong>2012</strong><br />

Side 31 og 33<br />

Barnet med <strong>ADHD</strong> ved<br />

godt, hvad det skal<br />

Side 21<br />

Jette Myglegaard,<br />

formand<br />

På vores kongres i Fredericia den 16. juni i år havde jeg den store glæde<br />

at blive valgt som formand for endnu en periode på to år. Samtidig oplevede<br />

jeg en fantastisk opbakning til den retning, vi i hovedbestyrelsen<br />

har udstukket for foreningens arbejde i fremtiden. Stor tak for valget. Det<br />

betyder rigtig meget for mig at kunne se to år frem i tiden. To år som skal<br />

bruges til at udmønte det målsætningsprogrammet for kongresperioden<br />

<strong>2012</strong>-2014 som blev vedtaget på kongressen og som også blev genstand<br />

for stort engagement i forbindelse med forslag til indhold i form af<br />

konkrete aktiviteter. Tak for en helt igennem skøn dag som jeg med stor<br />

glæde tænker tilbage på, og som giver gejst og kampvilje til at fortsætte<br />

arbejdet til nytte og til gavn for mennesker med <strong>ADHD</strong>.<br />

De næste år giver udfordringer på mange fronter. Den trængte økonomi<br />

i kommunerne og i regionerne omtales jævnligt og bruges som forklaring<br />

på manglende tilbud og fraværende indsatser for mennesker med<br />

<strong>ADHD</strong> og deres pårørende. Men vi skal ikke acceptere, at mennesker med<br />

<strong>ADHD</strong> ikke bliver set og mødt og ikke bliver hjulpet til et bedre liv. Vi skal<br />

arbejde målrettet med at udbrede viden om <strong>ADHD</strong>; viden, der kan føre til<br />

nye handlinger i behandlingssystemet og føre til at netværket omkring<br />

den enkelte med <strong>ADHD</strong> føler sig bedre rustet til at støtte og hjælpe deres<br />

nærmeste; viden, som kan føre til at omgivelserne opnår større forståelse<br />

for de vanskeligheder, der er forbundet med at leve med <strong>ADHD</strong>.<br />

Politisk skal vi være fortalere for <strong>ADHD</strong>-sagen på fl ere niveauer. Beslutningstagerne<br />

skal påvirkes og fastholdes i nødvendigheden af, at der skal<br />

være fokus på <strong>ADHD</strong> i en sådan grad, at det medfører fl ere og mere relevante<br />

tilbud, der kan medvirke til at lette hverdagens kaos. Vi skal arbejde<br />

hårdt på at få sat en forebyggelsesdagsorden, så familier med <strong>ADHD</strong> så<br />

tidligt som muligt tilbydes en støtte, der giver mening i hverdagen. En<br />

støtte, som letter kaos og som ikke mindst sikrer, at vi får så få ind i psykiatrien<br />

som muligt.<br />

Vi skal hele tiden have fokus på at bringe brugerperspektivet i centrum<br />

hos de professionelle, og vi skal være skarpe på og medvirke til at udvikle<br />

nye tilbud og bedre løsninger til mennesker med <strong>ADHD</strong>.<br />

Den kommende periode skal også bruges til at øge fokus på at inddrage<br />

netværket omkring mennesker med <strong>ADHD</strong> og på at udvikle involvering af<br />

frivillige i foreningens aktiviteter. I skrivende stund er jeg netop hjemkommet<br />

fra besøg på <strong>ADHD</strong>-Sommerlejr, og jeg er dybt, dybt imponeret over<br />

at se, hvad der kan skabes med frivillige kræfter. En sand vitaminindsprøjtning.<br />

<strong>2012</strong> er året, hvor foreningen kan fejre 30 års jubilæum! Der er nået<br />

adskillige vigtige milepæle igennem de 30 år, men ingen kan være i tvivl<br />

om, at der fortsat er kæmpeopgaver at tage fat på. Jeg er stolt af det, vi i<br />

fællesskab har nået, og jeg er stolt af, at <strong>ADHD</strong>-foreningen i dag er i den<br />

allerbedste form til at fortsætte kampen med fokus på vores medlemmer<br />

og andre, der er berørte af <strong>ADHD</strong>. Vi ved, der bliver lyttet til os, og jeg glæder<br />

mig til at fortsætte med at tale for <strong>ADHD</strong>-sagen.<br />

I N D H O L D S F O R T E G N E L S E<br />

Nu kan jeg drømme om fremtiden ..................4<br />

Viden og indsigt giver ny energi ........................6<br />

Kost og <strong>ADHD</strong> anno <strong>2012</strong>. ........................................8<br />

På linie med <strong>ADHD</strong> ......................................................11<br />

Blandet ..................................................................................15<br />

Folkemødet <strong>2012</strong> ..........................................................17<br />

Direktørens klumme ..................................................19<br />

Barnet med <strong>ADHD</strong> ved godt<br />

hvad det skal, det gør bare<br />

ikke det, som det ved ................................................21<br />

De dårlige minder bliver<br />

brugt til noget godt ...................................................25<br />

<strong>Kongres</strong> <strong>2012</strong> ...................................................................31<br />

Lokalafdelinger ...............................................................31<br />

<strong>ADHD</strong>-foreningen ........................................................45<br />

3


4<br />

Nu kan jeg drømme om<br />

fremtiden<br />

• Granhøjen tilbyder bolig, beskæftigelse og behandling til<br />

voksne mennesker med sindslidelser herunder <strong>ADHD</strong>.<br />

• Som et af de få steder i Danmark koordinerer Granhøjen,<br />

at aktivering eller beskyttet beskæftigelse kobles sammen<br />

med velfungerende botilbud og tilgængelig behandling. Det<br />

sker både ved hjælp af uddannede terapeuter, psykologer<br />

og psykiatere og ikke mindst den behandlende effekt ved at<br />

modtage et helhedstilbud, hvor tilbuddene koordineres og<br />

skræddersyes målrettet den enkelte.<br />

• Granhøjen har beskæftigelsestilbud i samarbejde med de to<br />

tilknyttede socialøkonomiske virksomheder Nygården og<br />

Hotel du Vest. Granhøjen omfatter desuden 10 botilbud, et<br />

stort fælleskøkken og et håndværker- og malerteam.<br />

• Både køkken- og håndværkerteams er indrettet så beboerne<br />

i botilbuddene kan få lov at prøve kræfter med et job eller en<br />

læreplads.<br />

• Granhøjen tilbyder også kurser til fx sagsbehandlere, medarbejdere<br />

på andre botilbud landet over og organisationens<br />

egne medarbejdere.


”Jeg gad ikke arbejde, og jeg turde ikke. Jeg var så bange for endnu et nederlag. Alt jeg hidtil var<br />

startet på var endt i fiasko. Men i dag kan jeg se, at det bedste, der er sket for mig, var da jeg fik et<br />

arbejde.” Sådan siger Filip på 23 år, der i årevis drev rundt og lavede kriminalitet og ballade. Først som<br />

16-årig fik han diagnosen <strong>ADHD</strong> og besluttede sig kort tid efter for, at han ville noget med livet frem<br />

for bare at være en kriminel rod. I dag kanaliserer han al sin energi over i en tømreruddannelse, hvor<br />

han klarer sig som en af de bedste - både når det gælder praktisk arbejde og på skolebænken.<br />

Af Charlotte Daugbjerg Sørensen<br />

Høflig, velformuleret og rolig udstråling. Filip<br />

på 23 år ligner enhver anden ung mand i fuld<br />

gang med en uddannelse og fremtiden for<br />

sig. Det er umiddelbart svært at forestille<br />

sig, at netop denne unge mand har en fortid<br />

som små-kriminel rod fra Københavns<br />

Vestegn. Men den er god nok; Filip var kendt<br />

som en ballademager allerede i folkeskolen,<br />

fik en <strong>ADHD</strong>-diagnose som 16-årig og har<br />

en stor del af sin ungdom levet en omtumlet<br />

tilværelse på gaden, hos bekendte og på<br />

ungdomspension. Familie, omgangskreds<br />

og kontaktpersonerne i ’systemet’ havde<br />

for længst stemplet Filip som en vanskelig<br />

rod, da han selv for ca. 5 år siden besluttede<br />

sig for at sætte en stopper for den sociale<br />

og personlige deroute.<br />

Dårlige tanker forsvandt<br />

”Jeg nåede et punkt, hvor det var nu eller<br />

aldrig, hvis ikke jeg skulle synke helt til bunds.<br />

Jeg havde ikke kontakt til min familie, og<br />

vidste, at jeg ikke kunne gøre det uden hjælp.<br />

Derfor besluttede jeg mig for selv at bede<br />

Ballerup Kommune om hjælp,” fortæller<br />

Filip.<br />

Hans nødråb førte til en bolig kombineret<br />

med et terapiforløb på Granhøjen i Odsherred<br />

ved Nykøbing Sjælland. Granhøjen er et<br />

af de få steder i Danmark, der tilbyder bolig,<br />

beskæftigelse og behandling til psykisk syge<br />

og socialt udsatte som et samlet og nøje<br />

koordineret forløb.<br />

Filosofien på Granhøjen er blandt andet,<br />

at alle er gode til noget. For at give Filip en<br />

blid start, hvor der samtidigt blev stillet krav,<br />

fik han i starten tildelt jobbet som ’fyrbøder’<br />

2 timer hver morgen.<br />

”I starten hadede jeg at være der, fordi jeg<br />

var tvunget til at stå tidligt op hver morgen.<br />

Men jeg begyndte ret hurtigt at kunne se<br />

meningen med at have noget at stå op til,<br />

frem for at lave ingenting,” fortæller Filip.<br />

Han fortsætter:<br />

”Lidt efter lidt kunne jeg mærke, at de<br />

dårlige tanker begyndte at forsvinde. Det<br />

var helt klart, fordi jeg fik hjælp til at bruge<br />

min energi til noget positivt.”<br />

Bange for endnu et nederlag<br />

Efter et stykke tid blev Filip tilbudt en plads<br />

som elev hos Granhøjens tømrerteam. Det<br />

var dog ikke sådan, at han glædestrålende<br />

tog imod udfordringen. Det var en proces,<br />

hvor Granhøjens personale over tid fik ham<br />

motiveret og overbevist om, at det kunne<br />

han klare - det skete bl.a. ved, at han oplevede<br />

sikkerhed for, at der var opbakning bag<br />

ham. For både i folkeskolen og tiden derefter<br />

havde Filip oplevet det ene nederlag efter<br />

det andet, som havde lavet dybe ridser i hans<br />

selvværd.<br />

”Jeg var bange for at prøve noget nyt, fordi<br />

det kunne give et nyt nederlag. Men jeg gav<br />

det en chance, og pludselig begyndte hverdagen<br />

for alvor at give mening,” fortæller Filip.<br />

Han indrømmer, at især de første uger<br />

som elev var svære.<br />

”Jeg husker blandt andet min første maleopgave,<br />

hvor jeg skulle male et værelse hvidt.<br />

Det var en kæmpe udfordring, og jeg var så<br />

stolt over resultatet. Men jeg har efterfølgende<br />

fået at vide, at det endte med mere<br />

maling på gulvet og mig selv end på de lofter<br />

og vægge, der skulle males. Men jeg fik<br />

anerkendelsen fra start, og derfor voksede<br />

jeg med opgaverne,” siger Filip.<br />

I dag går det så godt, at han også er i<br />

stand til at følge tømreruddannelsens krav<br />

om perioder på skolebænken - og han opnår<br />

oven i købet topkarakterer.<br />

”Når man har <strong>ADHD</strong>, kører hænderne<br />

konstant, men som tømrer får jeg brændt<br />

alt krudtet af på en god måde. Og så er det<br />

en sejr at være med til at bygge noget og se<br />

det blive færdigt,” fortæller Filip.<br />

Tømrermester er også mentor<br />

Han nævner tillid, ros og en kolossal tålmodighed<br />

fra tømrermesterens side som afgørende<br />

for, at han ikke længere blot giver op,<br />

hvis noget er for svært eller ikke verdens<br />

sjoveste job.<br />

”Jeg har lært at tage tingene stille og<br />

roligt, at vælge mine kampe med omhu og<br />

ikke at give op. I starten gad jeg kun det, der<br />

var sjovt, men i dag får jeg tingene lavet. Og<br />

jeg får lov at være med til alle slags tømreropgaver,<br />

også de svære. De andre elever fra<br />

tømrerskolen er faktisk lidt misundelige over<br />

alle de rigtige tømreropgaver, jeg er med til<br />

at lave, selv om jeg ’bare’ er elev” fortæller<br />

Filip, der har fået drømme for fremtiden.<br />

”I dag kan jeg drømme om fremtiden.<br />

Jeg vil gerne bruge tømreruddannelsen som<br />

springbræt for at videreuddanne mig til bygningskonstruktør.<br />

Men jeg vil også bare nyde,<br />

at jeg er kommet videre og har noget, jeg er<br />

god til,” siger Filip.<br />

I dag behøver han ikke længere den medicin,<br />

som fulgte med <strong>ADHD</strong>-diagnosen og han<br />

har ikke engang behov for terapi. Granhøjens<br />

koordinerede set-up med botilbud, beskæftigelse<br />

og (nu afsluttet) behandling har sat<br />

så meget struktur på Filips tilværelse, at han<br />

står op kl. 7 hver morgen og fungerer på fuld<br />

tid som tømrerlærling.<br />

5


6<br />

Viden og indsigt giver<br />

til arbejdet med borgere med <strong>ADHD</strong><br />

University College Lillebælt uddannede, i samarbejde med<br />

<strong>ADHD</strong>–foreningen, 9 hold støttepersoner, som arbejder med<br />

borgere med <strong>ADHD</strong>.<br />

Uddannelsen er en del af projektet Større viden om <strong>ADHD</strong> hos<br />

støttepersoner, som er støttet af Socialministeriet.<br />

Uddannelsen forløb i perioden december 2010 - marts <strong>2012</strong><br />

fem forskellige steder i landet.<br />

Hvert hold havde 8 dages undervisning, fordelt på 4 moduler.<br />

Af Louise Hübertz Poulsen,<br />

Udviklingskonsulent<br />

<strong>ADHD</strong>-uddannelsen som den ser ud for to<br />

støttepersoner – et år efter<br />

”Jeg bruger tit at fortælle, at jeg har været<br />

på <strong>ADHD</strong>-uddannelse. Hold op, det åbner<br />

mange døre” (Boris Poulsen, pædagog og<br />

støtteperson).<br />

Karen Dons Jensen og Boris Poulsen, der<br />

arbejder som ”bostøtter”, eller §85 medarbejdere,<br />

i Odense Kommune, afsluttede for<br />

et år siden <strong>ADHD</strong>-uddannelsen for støttepersoner.<br />

Jeg tog en snak med dem for at<br />

høre, om uddannelsen har gjort en forskel<br />

i deres arbejde.<br />

Den gode energi smitter<br />

Arbejdsopgaven for støttepersoner som<br />

Karen og Boris er, at de skal hjælpe borgere,<br />

der har brug for støtte til at mestre eget liv,<br />

i egen bolig. Arbejdet tilrettelægges ud fra<br />

handleplaner med en tidshorisont på 3, 6<br />

eller 9 måneder. Indsatsen skal have fokus<br />

på udvikling, og dét tænker både Boris og<br />

Karen over i deres arbejde.<br />

NY ENERGI<br />

”Jeg synes det der med, at der er så kort<br />

tid til at udvikle det her mirakel, gør, at man<br />

hele tiden tænker over, hvordan kan borgeren<br />

bruge mig, mens jeg er her, til at øve sig i<br />

noget, som han bør klare, når jeg er væk. Jeg<br />

synes, jeg arbejder meget i at få borgeren<br />

til at være nysgerrig på sig selv. Hvor er mit<br />

(borgerens red.) funktionsniveau. Det synes<br />

jeg faktisk er min fornemste opgave, at lære<br />

dem at acceptere: Hvad er det, jeg kan, og<br />

hvordan er det, jeg kan begynde at holde lidt<br />

af det” (Karen).<br />

Karen beskriver ligeledes, at den viden hun<br />

har fået gennem uddannelsen har givet en<br />

større indsigt i, hvad <strong>ADHD</strong> egentlig betyder.<br />

Det har givet større energi til at arbejde med<br />

de problemstillinger, som borgerne har. Og<br />

den energi smitter af på borgeren, som ofte<br />

har rigtig meget brug for troen på, at noget<br />

kan lykkes:<br />

”Jeg har været ignorant i forhold til nogle<br />

af dem med <strong>ADHD</strong>, før den her uddannelse.<br />

Det må jeg tilstå. Jeg havde mødt alle de<br />

samme fænomener hos andre borgere før,<br />

men nu kan jeg se de mønstre, min borger<br />

er i og give min accept på en anden måde,<br />

end jeg har kunnet før” (Karen).<br />

Borgeren som egen advokat<br />

For mange borgere med <strong>ADHD</strong> er det en<br />

kæmpe lettelse at møde nogen, der virkelig<br />

anerkender og forstår de vanskeligheder, de<br />

har. Mange er trætte af at skulle forsøge at<br />

fortælle deres historie. De har svært ved at<br />

forklare, hvordan de har det. Men skal man<br />

have hjælp til noget, er man nødt til at kunne<br />

beskrive sine vanskeligheder og den betydning<br />

vanskelighederne har i dagligdagen.<br />

Derfor arbejder Karen og Boris på, at borgerne<br />

skal være deres egne advokater i samarbejdet<br />

med andre. Men første skridt i den proces er<br />

ofte, at borgeren bliver mere bevidst eller<br />

realistisk omkring egne vanskeligheder. Karen<br />

og Boris beskriver, hvordan uddannelsen<br />

har skabt yderligere opmærksomhed på at<br />

hjælpe de borgere, der ikke helt ved, hvad


diagnosen betyder, til at få viden om deres<br />

<strong>ADHD</strong>. Der er rigtig mange, der ikke ved, hvad<br />

de skal stille op med diagnosen: ”Lige såvel<br />

som jeg ved, hvad det betyder for mig ikke at<br />

have nogen galdeblære. Tænk hvis jeg bare<br />

havde fået at vide, jamen, du har en dårlig<br />

galdeblære. Den tager vi væk. Uden at få at<br />

vide, hvad så? Lige såvel står nogle borgere:<br />

Jamen, hvad skal jeg bruge diagnosen til,<br />

hvis I ikke fortæller mig, hvad den betyder<br />

for mig?” (Boris).<br />

Hvad betyder det egentlig at have <strong>ADHD</strong>?<br />

Diskussionen falder på, at det i forbindelse<br />

med udredning og diagnosticering er en<br />

kæmpe udfordring for den, der har fået <strong>ADHD</strong><br />

diagnosen, at der mangler fokus på, hvordan<br />

de kan håndtere deres vanskeligheder. En<br />

udfordring, der langt fra er tilfredsstillende<br />

løsninger på. I forlængelse af den diskussion<br />

beskriver Karen, at hun som støtteperson,<br />

ofte arbejder med, at borgeren lærer sin<br />

egen <strong>ADHD</strong> at kende, sideløbende med at<br />

hjælpe med at få sat system i de praktiske<br />

opgaver, der kan være en udfordring i borgerens<br />

hverdag.<br />

”Jeg havde en borger, som startede samarbejdet<br />

med at tro, at hele verden skulle<br />

indrette sig på at kende til hendes besvær.<br />

Da jeg afsluttede samarbejdet med hende,<br />

havde hun en indsigt i, at det var vigtigt, at<br />

hun kendte sit besvær, sådan så hun kunne<br />

hjælpe omverdenen. Det, synes jeg, er det<br />

optimale, jeg kan give. Hun forstod til sidst,<br />

at hendes egenart er hendes egenart” (Karen).<br />

En uddannelse med pondus<br />

Både Boris og Karen beskriver, hvordan<br />

det giver pondus og respekt at have taget<br />

uddannelsen. Det har løftet fagligheden,<br />

og det smitter af både i samarbejdet med<br />

borgeren og med andre professioner rundt<br />

om borgeren. Det, at kunne være troværdig<br />

med sin viden om <strong>ADHD</strong>, gør, at borgeren<br />

er mere tryg ved at ”prøve” nye strategier<br />

af i samarbejde med støttepersonerne. Der<br />

er ligeledes en oplevelse af, at omgivelserne<br />

tror på, at støttepersonerne er kompetente<br />

pga. uddannelsen. Boris beskriver bl.a., hvordan<br />

et møde med en sociallæge endte med,<br />

at lægen spurgte, om han måtte trække på<br />

støttepersonernes viden om <strong>ADHD</strong> en anden<br />

gang. ”Det var en enorm fed anerkendelse at<br />

få”. Karen uddyber betydningen af at have<br />

taget <strong>ADHD</strong>-uddannelsen med, at det har<br />

medført at støttepersonerne har fået øget<br />

deres pædagogiske faglighed i forhold til<br />

borgere med <strong>ADHD</strong>. ”Det er blevet en faglighed,<br />

man kan tage på – hvor man kan rumme<br />

borgernes frustration, og deres liv”.<br />

University College Lillebælt<br />

afholder fortsat <strong>ADHD</strong> kurser<br />

Det er også muligt at rekvirere et kursusforløb<br />

for kommunens egne medarbejdere.<br />

Henvendelse vedrørende kurser til Uddannelseskonsulent<br />

Sinnet Bunde på mail: sibu@<br />

ucl.dk eller på hjemmesiden: www.ucl.dk<br />

7


8<br />

Kost og <strong>ADHD</strong><br />

anno <strong>2012</strong>


Af udviklingskonsulent Tine Hedegaard<br />

På baggrund af den stigende interesse for<br />

kostens betydning for <strong>ADHD</strong> har Socialministeriet<br />

bedt børneernæringsgruppen,<br />

Institut for Human Ernæring på Københavns<br />

Universitet, om at lave lave en gennemgang<br />

af den hidtidige forskning i kost og <strong>ADHD</strong> i<br />

forhold til børn. Denne artikel er blevet til<br />

på baggrund af denne gennemgang samt<br />

et videnskabeligt møde holdt i forbindelse<br />

med rapportens offentliggørelse.<br />

Interessen for <strong>ADHD</strong> og kost er ikke ny.<br />

Der er blevet forsket i emnet siden 1970’erne<br />

og der er forsket i en række forskellige ting.<br />

I 1970’erne var det farvestoffer, megadoser<br />

af vitaminer og sukker, som især optog forskerne.<br />

I 80’erne var der fokus på aminosyrer<br />

og few foods diæten. I 1990’erne blev der<br />

især forsket i tilskud af mineraler såsom jern,<br />

magnesium og zink samt aminosyrer. Det var<br />

også i det årti, at man begyndte at forske i<br />

essentielle fedtsyrer, hvilket fortsatte ind i<br />

0’erne. Endelig er der i det nuværende årti<br />

kommet fokus på eliminationsdiæterne.<br />

Populært kan man dele forskningen op i<br />

to typer afhængig af tilgang. Den ene tilgang<br />

undersøger supplering af kosten – det vil<br />

sige, om man ved at tilføre forskellige tilskud<br />

eller næringsstoffer kan se en effekt på<br />

<strong>ADHD</strong> symptomerne. Forskning i supplering<br />

funderes på teorier om, at børn med <strong>ADHD</strong><br />

har for lave doser af forskellige stoffer eller<br />

omsætter vigtige stoffer anderledes eller<br />

mindre effektivt end normale børn. Til denne<br />

tilgang hører fx forskning i vitaminer, mineralerne,<br />

aminosyrer og fiskeolier. Den anden<br />

tilgang undersøger muligheden for eliminering,<br />

altså udelukkelsen af forskellige emner<br />

fra kosten. Eliminering tager udgangspunkt<br />

i teorier om overfølsomhed og sensitivitet<br />

og forstår symptomerne som en reaktion på<br />

et element i kosten. Forskning i farvestoffer,<br />

sukker og eliminationsdiæter hører til under<br />

denne tilgang.<br />

På trods af den megen forskning er der<br />

ikke på nuværende tidspunkt tilstrækkelig<br />

evidens for kostens effekt ved <strong>ADHD</strong> – og fra<br />

officiel dansk side anbefaler man endnu ikke<br />

kostinterventioner. Det skyldes, at mange<br />

studier, på trods af interessante fund, ikke<br />

viser tilstrækkelig effekt. Dels er mange af<br />

studierne for små – og selvom der er forsket<br />

i samme emner flere gange, så er studiernes<br />

design så forskellige, at resultaterne ikke kan<br />

sammenlignes. Dels er flere studier af ældre<br />

dato, og det er ikke klart, hvorvidt de børn,<br />

som deltager, har <strong>ADHD</strong> som det beskrives<br />

og diagnosticeres i dag. Flere studier handler<br />

desuden om børn, som blot er screenet for<br />

<strong>ADHD</strong> symptomer, ikke diagnosticerede. To<br />

emner har dog vist så lovende resultater,<br />

at Københavns Universitet anbefaler mere<br />

forskning indenfor netop disse områder. Det<br />

drejer sig om tilskud af fiskeolier og eliminationsdiæter.<br />

Fiskeolie som tilskud til børn med <strong>ADHD</strong><br />

Der er forsket en del i tilskud af essentielle<br />

fedtsyrer i form af fiskeolier. De essentielle<br />

fedtsyrer, især DHA, er en vigtig del af hjernen,<br />

og der er derfor en biologisk sammenhæng,<br />

som sandsynliggør, at fedtsyrer kunne<br />

have en effekt på den type defekt i hjernen,<br />

som <strong>ADHD</strong> er. Vi kan ikke selv producere disse<br />

fedtsyrer i tilstrækkelig grad, og vi er derfor<br />

afhængige af indtag gennem kosten. Vores<br />

moderne kost har imidlertid en helt anden<br />

fedtsyresammensætning end tidligere, og<br />

forholdet mellem omega 6 og omega 3 er<br />

ikke i ideel balance, da vi indtager i dag langt<br />

mere omega 6 end tidligere. Nogle undersøgelser<br />

har desuden vist lavere niveauer af<br />

fedtsyrer hos børn med <strong>ADHD</strong>. Dette en del<br />

af den teoretiske baggrund for forskning i<br />

<strong>ADHD</strong> og fiskeolie, og selvom forskningen<br />

karakteriseres som lovende, er resultaterne i<br />

flere tilfælde tvetydige. Det kan skyldes flere<br />

ting. Fx for få deltagere i studierne, at tilskuddet<br />

gives i for kort tid eller i for lille dosis.<br />

Eliminationsdiæter som metode til identificering<br />

af fødevare-følsomhed<br />

Forskningen i eliminationsdiæter eller few<br />

foods diet, går helt tilbage til 1970’erne. Men<br />

det er især de nyere studier på området,<br />

som viser lovende resultater. Eliminationsdiæten<br />

er ikke en behandling i sig selv, men<br />

en metode til identificering af de fødevarer,<br />

som barnet reagerer overfor. I undersøgelserne<br />

sætter man en gruppe børn med<br />

<strong>ADHD</strong> på en diæt bestående af meget få<br />

fødevarer, typisk fødevarer, som er kendt som<br />

lav-allergene. Efter en periode undersøges<br />

børnenes symptomer og de, der oplever en<br />

forbedring i symptombillede, karakteriseres<br />

som sensitive. Den resterende gruppe,<br />

som ikke har effekt, udgår af undersøgelsen.<br />

Herefter reintroducerer man en fødevare<br />

ad gangen og holder øje med udviklingen i<br />

symptomerne. På denne måde identificerer<br />

man den eller de fødevarer, som forværrer<br />

børnenes <strong>ADHD</strong>-symptomer. Når reintroduktionen<br />

er afsluttet, har man den endelige<br />

diæt, som barnet skal spise fremover. Dette<br />

er en langvarig proces, og det kan tage op til<br />

et år, før man har den endelige og fremtidige<br />

diæt. Det betyder naturligvis, at det ikke er<br />

noget, som familier kan gå i gang med på<br />

egen hånd, da det er krævende, kan være<br />

dyrt og kræver faglig ekspertise i forhold til<br />

kostens sammensætning (så man undgår<br />

fejlernæring på den begrænsede diæt) og<br />

i forhold til vurderingen af symptomernes<br />

udvikling. Forskerne har heller ikke kunnet<br />

identificere bestemte fødevarer, som kan<br />

knyttes til <strong>ADHD</strong>, da det er individuelt, hvad<br />

børnene reagerer på. Det ser imidlertid ud<br />

til, at det ikke drejer sig om allergi, men en<br />

anden type følsomhed. Da studierne indtil<br />

nu kun har fokuseret på processen med<br />

identifikation af de symptomfremkaldende<br />

fødevarer, og rent faktisk ikke har fulgt børn<br />

på den endelige diæt, foreligger der desuden<br />

ikke noget egentligt bevis for, at denne diæt<br />

kan behandle <strong>ADHD</strong> på sigt. Der er derfor<br />

brug for mere forskning på området og længerevarende<br />

studier.<br />

Kost og <strong>ADHD</strong> er fortsat et område i<br />

udvikling, men også et område, som har<br />

mediernes, politikernes og forskernes bevågenhed.<br />

Og med rapporten fra Københavns<br />

Universitet er der lagt op til mere dansk<br />

forskning på området.<br />

Kilder:<br />

Andersen LBB, Rytter MJH, Houmann T, Bilenberg<br />

N, Hvolby A, Lauritzen L, Mølgaard C,<br />

Michaelsen KF, Kostens betydning i behandlingen<br />

af <strong>ADHD</strong> hos børn – En systematisk<br />

gennemgang af litteraturen, Københavns<br />

Universitet, april <strong>2012</strong><br />

Rapporten kan læses og downloades på<br />

Socialstyrelsens hjemmeside http://shop.servicestyrelsen.dk/products/kostens-betydning-i-behandlingen-af-adhd-hos-born<br />

Dietary Interventions in the treatment<br />

of <strong>ADHD</strong> in children, A scientific meeting in<br />

Copenhagen, Maj 31 st. <strong>2012</strong>, University of<br />

Copenhagen.<br />

9


”På linie med<br />

<strong>ADHD</strong>”<br />

På linie med <strong>ADHD</strong> har eksisteret som et<br />

prøveprojekt siden marts 2011, og projektet<br />

har været så vellykket, at vi nu bliver et fast<br />

tilbud i <strong>ADHD</strong>-foreningen.<br />

Du kan få fat i os på www.paaliniemedadhd.dk<br />

– her kan du booke en tid hos den<br />

af os, du finder passer bedst til de spørgsmål<br />

du har. I <strong>ADHD</strong>-foreningens sekretariat sidder<br />

Tina og sørger for, at vi samtalere får besked<br />

om din bookede tid på mail og sms og at du<br />

bliver mindet om din bookning på sms en<br />

time før, du bliver ringet op.<br />

Hvem er vi og hvad tilbyder vi?<br />

Da vi startede projektet i marts sidste år, var<br />

vi omkring 20 frivillige på weekend-kursus, vi<br />

kom med mange forskellige aldre, erfaringer<br />

og forestillinger om, hvad det nu var, vi skulle<br />

være med til at starte op, men vi havde alle<br />

den samme vision om at ville deltage i et frivilligt<br />

projekt for at kunne gøre en forskel for<br />

andre mennesker, der har brug for at få talt<br />

om deres bekymringer, frustrationer, styrker<br />

og glæder i.f.m. sin egen eller en pårørendes<br />

<strong>ADHD</strong>-problematikker.<br />

I dag er vi 13 samtalere og der planlægges<br />

nyt intro-kursus, da der hen ad vejen altid er<br />

brug for nye samtalere.<br />

Vi er unge med <strong>ADHD</strong>, voksne med <strong>ADHD</strong><br />

og voksne med børn og børnebørn med<br />

<strong>ADHD</strong>, og vi har alle en historie om <strong>ADHD</strong><br />

tæt inde på os, en historie som har givet en<br />

erfaring, som danner grundlaget for vores<br />

interesse for <strong>ADHD</strong>.<br />

Vi er frivillige, som tilbyder at lytte aktivt<br />

til dig, der har booked en telefontid. Vi skal<br />

ikke redde verden, ikke være direkte rådgivere,<br />

men være til stede for dig, som har brug<br />

for at få lettet dit hjerte og for dig, som har<br />

tusind spørgsmål omkring <strong>ADHD</strong> – vi deler af<br />

vores erfaring og giver gerne konkrete mulig-<br />

Her er nogle af<br />

de frivillige:<br />

Daniel<br />

Ung<br />

Jeanette<br />

Ung<br />

Katrine<br />

Voksen<br />

Per<br />

Voksen<br />

Thomas<br />

Voksen<br />

Tine Helen<br />

Voksen<br />

Vivi<br />

Voksen<br />

Lone<br />

Forældre<br />

med <strong>ADHD</strong><br />

Kirsten<br />

Forældre<br />

til barn/ung<br />

med <strong>ADHD</strong><br />

11<br />


heder for at komme videre i.f.m. udredning,<br />

faglig hjælp, uddannelse og lignende - og så<br />

har vi naturligvis tavshedspligt!<br />

For mig personligt har det været spændende<br />

måneder med mange forskellige samtaler<br />

– samtaler om glæder og bekymringer i<br />

forhold til <strong>ADHD</strong>-problematikker og undring<br />

over, om det måske er <strong>ADHD</strong>, der er årsagen<br />

til, at dit barn/den unge eller du selv er anderledes<br />

og har det svært.<br />

Nogle ting går igen i samtalerne med<br />

jer forældre, glæden ved alt det særlige og<br />

kreative børn og unge med <strong>ADHD</strong> kan, der<br />

er fart over feltet og aldrig et roligt øjeblik,<br />

men glæden overskygges ofte af bekymringer<br />

fordi dit barn/det unge menneske har<br />

det svært socialt; i skolen, med uddannelse<br />

eller arbejde.<br />

Det, der bekymrer mig mest, er, at der<br />

desværre er en tendens til, at det er svært at<br />

blive lyttet til og taget seriøst i det offentlige<br />

system, når der søges om tiltag som<br />

støttetimer, aflastning, pædagogiske tiltag,<br />

kontaktperson osv. Og sådan har det været<br />

i alle de 30 år, jeg kender til!<br />

Mange fortæller, at det kræver enorme<br />

ressourcer, at skabe kontakt til sagsbehandler<br />

og/eller udredningsinstanser for at få etableret<br />

positive tiltag.<br />

For mig er det uforståeligt, at familier,<br />

som i forvejen har en hverdag, som kræver<br />

enorme ressourcer, også skal ”slås” for at få<br />

den støtte, serviceloven og sundhedsvæsenet<br />

lægger op til.<br />

Heldigvis er der også ”solskinshistorier”,<br />

hvor samarbejdet fungerer.<br />

Mit ønske til det offentlige hjælpeapparat<br />

er ubetinget: ”SÅ LYT DOG OG GØR NOGET,<br />

så familier, som har så anderledes og kravfuld<br />

en hverdag, kan føle sig hørt og få den støtte,<br />

der skal til”<br />

I forældre er naturligvis bekymrede i forhold<br />

til jeres barn/unge menneskes muligheder,<br />

fordi I ser, at det er anderledes end hos<br />

søskende eller kammerater – en samtale kan<br />

give håb og trøst og vise vejen til nye muligheder<br />

og har ofte ændret en situation fra at<br />

se trist og håbløs ud til at give ny energi til at<br />

kunne gå videre for at kunne hjælpe sit barn/<br />

unge menneske med de muligheder i livet,<br />

der bliver de rigtige for netop ham/hende.<br />

Ubetinget har jeg talt med flest af jer<br />

mødre, jer mødre som har jeres barn/unge<br />

menneske helt inde under huden, jer mødre<br />

som ofte fortæller om, at livet med et barn<br />

med <strong>ADHD</strong> kræver så meget, at I ikke kan få<br />

jeres egen hverdag til at hænge sammen i<br />

perioder.<br />

Andre pårørende som jer fædre, ekskærester,<br />

onkler, tanter og bedsteforældre har<br />

også booked tider, I har brug for at få viden,<br />

så I positivt kan være til støtte for et barn/et<br />

ungt menneske med <strong>ADHD</strong> og for at kunne<br />

bidrage med viden til jer forældre, som har<br />

svært ved at komme videre.<br />

Jeg har også talt med nogle af jer voksne<br />

med <strong>ADHD</strong>, som har en livshistorie, som ikke<br />

ligner den jeg har haft, fordi det ofte er svært<br />

at holde fast i uddannelse og arbejde. Jer<br />

voksne, som har haft et turbulent liv. Et liv,<br />

hvor kærligheden den i et parforhold kan være<br />

svær at fastholde, lde, fordi impulsstyring<br />

og kaos både indvendig<br />

og i det levede e liv kommer<br />

til at overskygge gge i hverdagen.<br />

Jer voksne, ne, som jeg<br />

har både grædt dt og grinet<br />

sammen med, fordi I som<br />

mig og alle andre dre har en<br />

pose fuld af værdifulde ærdifulde<br />

egenskaber og oven i<br />

købet ofte har en særlig<br />

tilgang til livet, , som bare<br />

er helt specielt t rørende<br />

og givende.<br />

Alle samtaler er er fulde<br />

af kærlighed og g håb også<br />

midt i alle frustrationer strationer<br />

og bekymringer, ger, fordi<br />

I der ringer, alle lle har en<br />

drivkraft af en helt særlig<br />

slags – I ønsker er at finde<br />

en positiv vej med <strong>ADHD</strong><br />

midt i jeres oplevelse plevelse af,<br />

at det er svært. t.<br />

Personligt har jeg haft<br />

<strong>ADHD</strong> inde under nder huden<br />

i ca. 30 år, helt lt fra dengang<br />

da det hed ed Fumlere/<br />

tumlere og Damp amp – jeg<br />

har arbejdet med <strong>ADHD</strong><br />

både professionelt onelt som<br />

social-pædagog, været familieplejer og har<br />

selv en adoptivdatter og tvillingebørnebørn<br />

med <strong>ADHD</strong>.<br />

Det at lytte aktivt til glæder og bekymringer<br />

i samtaler med engagerede mennesker,<br />

der alle har særligt kendskab til <strong>ADHD</strong>; det<br />

at ”være der” for jer, at reflektere, at le og at<br />

græde i samtalens løb, giver også mig værdifuldt<br />

stof, som jeg kan bruge i mit videre liv.<br />

I ”På linjen med <strong>ADHD</strong>” sidder vi parat til<br />

en samtale, når du har noget, du har brug<br />

for at få talt om!<br />

Kærlige samtalehilsner Kirsten<br />

http://www.paaliniemedadhd.dk/moed-defrivillige/<br />

13


Unge med <strong>ADHD</strong> skal have de bedste muligheder for at<br />

deltage i fritids- og ungdomsklublivet<br />

Det er med stor begejstring, vi påbegynder et nyt udviklingsprojekt med titlen, ”<strong>ADHD</strong> –<br />

rummelige klubber”, som <strong>ADHD</strong>-foreningen i samarbejde med Ungdomsringen har fået<br />

bevilget tilskud til af Social- og Integra tionsministeriet.<br />

Projektets overordnede formål er at forebygge social isolation og udsathed hos børn og<br />

unge med <strong>ADHD</strong> og <strong>ADHD</strong>-lignende problematikker gennem en styrkelse af den pædagogiske<br />

indsats i landets fritids- og ungdomsklubber. Der nedsættes derfor en netværksgruppe af<br />

klubmedarbejdere fra forskellige klubber i landet, som skal være medvirkende til at udvikle<br />

og afprøve aktiviteter og metoder med de unge, det hele drejer sig om.<br />

Læs mere om projektet på <strong>ADHD</strong>-foreningens hjemmeside under ”Projekter”.<br />

Et skridt videre<br />

Første august <strong>2012</strong> satte <strong>ADHD</strong>-foreningen<br />

et nyt skib i søen – et projekt i samarbejde<br />

med tre selvhjælpsorganiseringer i Midtjylland<br />

og deres organisation FriSe (Frivilligcentre<br />

og Selvhjælp). Projektet ”Et skridt<br />

videre – mestringsgrupper for voksne med<br />

<strong>ADHD</strong>” er støttet af Socialministeriet, og i<br />

de kommende to år vil <strong>ADHD</strong>-foreningen<br />

sammen med Selvhjælp i Århus, Silkeborg og<br />

Skanderborg udvikle og afprøve et mestringsgruppeforløb<br />

for voksne med <strong>ADHD</strong>, hvor<br />

frivillige uddannes til at lede forløbene.<br />

Læs mere på www.adhd.dk under <strong>Foreningen</strong>/Projekter.<br />

Konferencevinderne<br />

Vinderne af <strong>ADHD</strong>-foreningens lodtrækning<br />

om 5 gange 2 fribilletter til<br />

årets konference er:<br />

• Susanne Mølgaard Hansen<br />

• Mette Heinicke<br />

• Anja Baun<br />

• Louise Rasmussen<br />

• Birgitte Dau Rasmussen<br />

Tillykke, vi glæder os til at se jer i<br />

Nyborg.<br />

Kurser sensommer og efterår <strong>2012</strong><br />

Dato og tid Arrangement Sted<br />

14.09.<strong>2012</strong> 18:30 22 - 12 Det værste man kan sige er:<br />

”Tag dig sammen” Middelfart<br />

14.09.<strong>2012</strong> 18:30 23 - 12 Familiekursus - Hvad kan vi gøre selv? Kerteminde<br />

21.09.<strong>2012</strong> 18:30 24 - 12 At få sit parforhold til at trives m / <strong>ADHD</strong> Fredericia<br />

22.09.<strong>2012</strong> 10:00 25 - 12 Problemløsende samarbejde<br />

i familier med <strong>ADHD</strong> Odense<br />

22.09.<strong>2012</strong> 10:00 26 - 12 Hvordan giver man sit barn med <strong>ADHD</strong><br />

appetit til mad (Temadag) Fredericia<br />

05.10.<strong>2012</strong> 18:30 27 - 12 Søskendekursus for forældre og<br />

søskende til børn med <strong>ADHD</strong> Middelfart<br />

06.10.<strong>2012</strong> 10:00 28 - 12 Konflikthåndtering II,<br />

for dem der har været på konflikt I Odense<br />

03.11.<strong>2012</strong> 10:00 29 - 12 Kognitiv adfærdsterapi<br />

i forbindelse med <strong>ADHD</strong> (Temadag) Fredericia<br />

09.11.<strong>2012</strong> 18:30 30 - 12 Det værste man kan sige er:<br />

”Tag dig sammen” Middelfart<br />

16.11.<strong>2012</strong> 18:30 31 - 12 <strong>ADHD</strong> – hvad nu? Et basiskursus<br />

(dobbeltkursus) Fredericia<br />

30.11.<strong>2012</strong> 18:30 32 - 12 <strong>ADHD</strong> - hvilken betydning for forældrerollen Ringsted<br />

07.12.<strong>2012</strong> 18:30 33 - 12 Stærkere forældreroller i familier med <strong>ADHD</strong> Middelfart<br />

Læs mere på www.adhd.dk/kurser, hvor du også kan tilmelde dig de enkelte.<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<strong>ADHD</strong>-smykket <strong>2012</strong><br />

Smykket koster 249 kr.<br />

og købes i online butikken<br />

på www.adhd.dk<br />

15


Lokalafdeling Bornholm<br />

På Folkemødet i Allinge stod Bornholms lokalforening<br />

i et telt sammen med nogen af de<br />

andre lokale foreninger under Dansk Handicap<br />

Bornholm. Vi havde masser af pjecer til<br />

uddeling og i samarbejde med Protac havde vi<br />

lånt en kuglestol (sansestolen) og fået deres<br />

nye produktkatalog med os, så vi kunne vise<br />

de nye tiltag, der er udviklet til blandt andet<br />

personer med <strong>ADHD</strong>.<br />

Som lokalafdeling var vi med til at oplyse,<br />

rådgive og ikke mindst møde vores medlemmer.<br />

Der kom en del forbi og ind i teltet, og<br />

vi fik en snak med rigtig mange. Snakken gik<br />

både om, hvordan man kan søge om medicintilskud<br />

og til personlige udfordringer både<br />

for mennesker med <strong>ADHD</strong>, forældre og bedsteforældre<br />

– så vi kom godt omkring. To af<br />

vores medlemmer ville gerne være en del af<br />

at stå i teltet, en stor tak til dem. Det gjorde,<br />

at deltagerne på Folkemødet, kunne møde<br />

andre, der stod med samme udfordring i livet.<br />

Vi håber at vi ses til Folkemødet 2013 i<br />

Allinge, det er værd at tage op til og se og<br />

ikke mindst lytte til.<br />

Hilsen Lokalafdeling Bornholm<br />

Det politiske<br />

Folkemødet handler i sit væsen om mødet<br />

mellem politikere og folket. Det er en mulighed<br />

for tovejskommunikation, hvor man som<br />

borger har mulighed for at stille spørgsmål<br />

direkte og som politiker har mulighed for at<br />

tage pulsen på folkestemningen. Med mødet<br />

– det formelle såvel som det uformelle – som<br />

udgangspunkt var der lagt op til en ordentlig<br />

omgang politisk oplysningsarbejde og vi blev<br />

ikke skuffede.<br />

For Folkemødet <strong>2012</strong> bød på en del forskellige<br />

arrangementer omkring de forskellige<br />

partiers politiske ambitioner på alle<br />

mulige områder og deriblandt også i forhold<br />

til psykiatrien. Det var opløftende at<br />

høre at de forskellige ordførere er klar over<br />

de store udfordringer, som psykiatrien står<br />

overfor, men også nedslående, at der ikke var<br />

så mange løsningsforslag. Men uanset var<br />

det givende at høre om de politiske tanker<br />

og folkemødet bød på mange muligheder for<br />

også at stille nogle af de svære spørgsmål.<br />

Det kan blive vigtig viden at have med os i<br />

vores politiske arbejde fremover.<br />

Inspiration til det faglige arbejde<br />

På Folkemødet var der, ud over de mange<br />

informationstelte, som foreninger, organisationer<br />

og politiske partier bemandede, en<br />

lang række arrangementer, man frit kunne<br />

deltage i. Arrangementer lige fra paneldebatter<br />

med politikere til temaworkshops og<br />

diskussionsfora, var på programmet. Et godt<br />

sted at samleinspiration til det videre faglige<br />

udviklingsarbejde i foreningen, men også en<br />

god mulighed for, at følge, hvordan andre<br />

organisationer arbejder og hvilke temaer,<br />

der sættes på dagsordenen i den politiske<br />

debat. De gennemgående temaer vi forfulgte<br />

arrangementer i var: psykiatri, inklusion og<br />

job og uddannelse for udsatte unge.<br />

Vi fik rigtig mange input med os hjem og<br />

temaerne i de mange debatter understregede,<br />

at der er behov for at vi som forening,<br />

fortsat skal være med til at sætte spørgsmålstegn<br />

ved, påvirke og arbejde videre indenfor<br />

alle de områder, der har stor betydning for<br />

mennesker med <strong>ADHD</strong>.<br />

<strong>2012</strong><br />

17


Direktør<br />

Camilla Louise Lydiksen<br />

Direktørens klumme<br />

Kære medlemmer<br />

Den 16. juni afholdt <strong>ADHD</strong>-foreningen kongres.<br />

Det var en inspirerende dag, og jeg vil<br />

vove den påstand, at alle deltagere gik derfra<br />

med fornyet engagement og iver efter at<br />

kaste sig over arbejdet – jeg gjorde i hvert<br />

fald.<br />

En vigtig del af kongressens output er, at<br />

beslutte foreningens retning for den nærmeste<br />

fremtid og kongressen vedtog således et<br />

målsætningsprogram for <strong>2012</strong>-2014.<br />

Programmet består 6 visionsmål, som<br />

definerer retningslinjer for foreningens fokus<br />

og virke:<br />

1. Også en forening for de voksne<br />

2. Et ungt fokus<br />

3. Familien i centrum<br />

4. Et frivilligt fællesskab<br />

5. Inklusion i samfundet<br />

6. Hurtig reaktion og forandring<br />

Meget af det arbejder vi allerede med, men i<br />

de næste to år har vi ekstra fokus på netop de<br />

områder og målgrupper. Lad mig her opfordre<br />

alle til at gå ind på vores hjemmeside og<br />

læse mere om programmet og de enkelte<br />

mål. Det er spændende læsning og der er<br />

også angivelser af, hvordan vi helt konkret<br />

vil arbejde for at opfylde målene, og hvilke<br />

resultater vi går efter at opnå.<br />

Målene er vigtige i vores fortsatte arbejde,<br />

fordi de sikrer, at vi hele tiden husker vores<br />

retning og vores formål om at skabe forståelse<br />

og faktisk forbedring for mennesker med<br />

<strong>ADHD</strong> og deres pårørende. Skabe et bedre<br />

liv med <strong>ADHD</strong>.<br />

Der findes mange rundt omkring i Danmark<br />

og i resten af verden, som er overbeviste<br />

om, at de har fundet den helt rigtige<br />

forklaring, den centrale udløsende faktor eller<br />

den perfekte indsats. Ind i mellem virker det<br />

til, at de glemmer, at <strong>ADHD</strong> ikke eksisterer i<br />

sig selv, men altid indgår i en sammenhæng<br />

med det enkelte menneske og de forhold,<br />

dette menneske lever under. Vi skal arbejde<br />

for, at alle husker mangfoldigheden og at det<br />

enkelte menneske bliver udgangspunkt for<br />

alle tiltag og forsøg på forståelse.<br />

For de eksisterende løsninger er ikke altid<br />

de bedste, og de er næsten helt sikkert ikke<br />

de eneste. Hvis vi stirrer os blinde på ét aspekt<br />

er det svært at få øje på andre muligheder, for<br />

vi kan ikke tænke frit, hvis vi i udgangspunktet<br />

er overbeviste om, at vi allerede har svaret.<br />

Så lad os stå sammen i den fortsatte jagt<br />

på bedre løsningsmuligheder, lad os blive ved<br />

med at udfordre den eksisterende viden (også<br />

vores egen) og lad os insistere på fortsat at<br />

fokusere på at se mennesket før diagnosen.<br />

For det er denne vej, der leder til en konkret<br />

indsats, som hjælper den enkelte i netop<br />

deres livssituation.<br />

Det kan altid blive bedre, og det kan vi<br />

også.<br />

19


Barnet med <strong>ADHD</strong> ved godt,<br />

hvad det skal, det gør bare<br />

ikke det, som det ved!<br />

Flere og flere børn diagnosticeres med <strong>ADHD</strong>,<br />

og i dag skal det danske skolesystem inkludere<br />

de fleste af disse børn. Et skolesystem,<br />

der igennem de seneste mange år er udviklet<br />

til et rum, hvor ansvar for egen læring, gruppearbejde<br />

og selvstyrende arbejdsprocesser<br />

er i højsædet – netop kravområder, som barnet<br />

med <strong>ADHD</strong> har svært ved at honorere.<br />

Det kræver pædagogisk, fagligt og personligt<br />

overskud at inkludere denne målgruppe i<br />

skolen.<br />

Hvis barnet med <strong>ADHD</strong> skal trives i skolen<br />

og undgå at få alt for meget skældud, kræver<br />

det, at de professionelle (lærere og pædagoger<br />

og andre ansatte på skolen) har viden om<br />

diagnosen og ved, hvad de konkret skal gøre<br />

i forhold til diagnosen.<br />

Med denne artikel får de voksne omkring<br />

barnet med <strong>ADHD</strong> ideer til, hvordan man med<br />

få virkemidler kan være med til at give barnet<br />

med <strong>ADHD</strong> en god skolestart, som det vil<br />

profitere af senere i sit liv i skolen. Derudover<br />

vil der i artiklen være bud på, hvorfor det er<br />

vigtigt at have skabt en positiv relation til<br />

barnet med <strong>ADHD</strong>.<br />

Lidt om diagnosen <strong>ADHD</strong><br />

<strong>ADHD</strong> står for Attention dificit hyperactivity<br />

disorder, der betyder dysfunktionel opmærksomhed<br />

og hyperaktivitet.<br />

Diagnosen <strong>ADHD</strong> er ikke en forklaring på<br />

barnets vanskeligheder, men en adfærdsbeskrivelse,<br />

der giver en dækkende beskrivelse<br />

af barnets vanskeligheder på det givne tids-<br />

punkt. Selvom vanskelighederne kan afhjælpes<br />

i mere eller mindre grad, så kan barnet<br />

ikke vokse fra det, blive helbredt eller opdrages<br />

ud af det.<br />

Opmærksomhedsforstyrrelsen kan også<br />

komme til udtryk i barnets impulsivitet.<br />

Barnet siger svaret højt i klassen, kalder på<br />

læreren i stedet for at række fingeren op,<br />

har svært ved at vente på sin tur og afbryder<br />

ofte andre. Barnet har ofte brug for at sige<br />

de ting højt, som det tænker på. Også selvom<br />

det er helt irrelevant for emnet. Impulsiviteten<br />

kommer ofte til udtryk i konflikt situationer,<br />

hvor barnet kan psykisk eller fysisk<br />

overrumpler andre og hvor det er tydeligt<br />

at barnet ikke tænker over konsekvenserne<br />

af sine handlinger.<br />

21<br />


22<br />

De hyperaktive symptomer kommer til<br />

udtryk hos barnet ved, at det hele tiden er i<br />

bevægelse og har en følelse af uro i kroppen.<br />

Uroen kan komme til udtryk ved at barnet<br />

sidder uroligt på stolen, piller ved sine ting,<br />

hele tiden skal rejse sig op og gå rundt, spidse<br />

blyanter i en uendelighed, gå på toilettet,<br />

drikke vand, tage ting op af tasken og mange<br />

andre handlinger, der ikke kun skaber uro for<br />

barnet selv, men også for resten af klassen.<br />

Den fysiske hyperaktivitet kommer også til<br />

udtryk, når barnet ikke kan fordybe sig i en<br />

leg eller aktivitet.<br />

<strong>ADHD</strong> er bl.a. en skade i hjernens frontallap,<br />

der sidder foran i panden. Frontallapperne<br />

styrer hjernen, regulerer impulser og står for<br />

planlægning og overblik – disse kaldes for de<br />

eksekutive funktioner. At kunne sætte bremser<br />

på sin adfærd er den centrale eksekutive<br />

funktion. Bremserne giver os tid til at tænke<br />

over vores handlinger og de konsekvenser,<br />

de udløser. Barnet med <strong>ADHD</strong> har eksekutive<br />

funktionsvanskeligheder og er ude af<br />

stand til at bremse øjeblikkelige reaktioner<br />

(impulserne) eller ude af stand til at bremse<br />

de fysiske reaktioner på impulserne (hyperaktiviteten).<br />

Relationsarbejdet<br />

Relationsarbejde mellem den professionelle<br />

og barnet med <strong>ADHD</strong> medfører, at den professionelle<br />

lærer, hvorfor barnet (re-)agerer,<br />

som det gør i en givende situation. Dette<br />

kendskab får man kun, hvis man kender barnets<br />

historie. En historie, som ofte har været<br />

præget af mange konflikter og skældud, og<br />

som man sammen med barnet kan være<br />

med til at præge i en positiv retning, således<br />

at det vil være en positiv historie, som<br />

barnet tager med sig videre i livet. Derfor<br />

er det vigtigt at samarbejde mellem skole<br />

og hjem. Dette samarbejde er altafgørende<br />

for barnets trivsel. Det er forældrene, der<br />

kender deres børn bedst og de besidder en<br />

uvurderlig viden om deres børn. Hvis barnet


har haft en skidt morgen, så vil det komme<br />

til udtryk i skolen og ligeledes vil det komme<br />

til udtryk i hjemmet, hvis det har været en<br />

dårlig dag i skolen. Derfor er det vigtigt at<br />

informere om ændringer i adfærd eller lign.<br />

Som professionel er det vigtigt at huske<br />

på, at elever med <strong>ADHD</strong> har samme behov<br />

for glæde, omsorg og oplevelser som alle<br />

andre børn og at elever med <strong>ADHD</strong> kan have<br />

tendens til at vise stærke følelser overfor de<br />

voksne, som de godt kan lide. De kan have<br />

svært ved at se, når de har overtrådt en personlig<br />

grænse, og derfor kan det være en<br />

god idé f.eks. at lave aftaler for, hvor mange<br />

kram eleven må give den voksne. I den anden<br />

Det er dog vigtig at have for øje, at medicin kan og skal ikke stå<br />

alene. Selvom barnet får medicin til at nedsætte de symptomer, som<br />

<strong>ADHD</strong> medfører, er det ikke ensbetydende med at så forsvinder diagnosen.<br />

Det er stadigvæk vigtigt at hjælpe og støtte barnet i de rammer og<br />

relationer, hvor det har brug for det. Medicinen er blot med til at sænke<br />

barnets aktivitetsniveau, begrænse den støjende adfærd, reducerer impulsive<br />

handlinger samt øge koncentrationsevnen.<br />

ende af skalaen er der også stærke følelsesudbrud.<br />

Når eleven er i affekt, så virker det<br />

som om, det slår klik, og eleven bliver voldsom<br />

udadreagerende og kan finde på at slå, sparke,<br />

bide, rive m.m. Her er det ekstremt vigtigt<br />

at lade være med at opfatte den vanskelige<br />

adfærd som et personligt angreb. Det er<br />

udelukkende barnets vanskeligheder, der<br />

kommer til udtryk.<br />

Hvis barnet er i affekt, så aftal et sted,<br />

hvor barnet kan går hen og få lidt luft. Som<br />

voksen er det vigtigt at man tager ét skridt<br />

tilbage, der hvor man allermest har lyst til<br />

at gå to skridt frem. Det kan være meget<br />

grænseoverskridende for barnet, hvis man<br />

fysisk tager fat i dem og det vil ofte udløse<br />

endnu mere udadreagerende adfærd.<br />

Som den voksne og ansvarlige skal man<br />

sørge for at der er plus på relationskontoen<br />

og huske, at hver dag er en ny dag. Start<br />

dagen med at se alt det gode barnet indeholder<br />

og sørg for at have øjenkontakt med<br />

barnet mange gange om dagen, således<br />

barnet også har en oplevelse af at blive lagt<br />

mærke til, når det går godt.<br />

Strukturen<br />

Med få virkemidler kan man inkludere barnet<br />

med <strong>ADHD</strong>, således at det også føler sig som<br />

en del af klassen. Ved at tage udgangspunkt i<br />

barnets behov, så kan man give barnet en god<br />

start på sit skoleliv. I dag skal skolen inkludere<br />

børn med særlige behov og skole gør hvad<br />

den kan for at tilgodese det enkelte barns<br />

behov. Hvis man har et hørehæmmet barn,<br />

så vil man placere det, der i klasse, hvor det<br />

giver mening for barnet, ligesom man vil tale<br />

højt, langsomt og tydeligt. Hvis man har et<br />

barn med diabetes, så bliver man instrueret<br />

i, hvordan denne sygdom kommer til udtryk<br />

hos barnet. Ligeledes er der nogle behov, som<br />

barnet med <strong>ADHD</strong> vil have.<br />

Da mange børn med <strong>ADHD</strong> er opmærksomhedsforstyrrede,<br />

vil det være godt, hvis<br />

man tænker over barnets placering i klassen.<br />

Barnet er let at aflede og vil hurtigt blive<br />

forstyrret, ikke kun af sine omgivelser, men<br />

også af sig selv. Et barn, der er let at aflede,<br />

vil opfange alle signaler. Når nogen går forbi,<br />

hvis nogen taber en blyant, hvis en forælder<br />

kommer ind med en glemt madpakke, hvis et<br />

barn har brug for hjælp etc. Når der foregår<br />

noget ved siden af barnet, kan det ikke koncentrere<br />

sig. Når barnet begynder at miste<br />

motivationen for sit arbejde, så vil det også<br />

begynde at sidde uroligt eller rejse sig op i<br />

klassen. Barnet tidsfornemmelse gør, at det<br />

har svært ved at afgøre, om det har arbejdet<br />

i 5 minutter eller i 25 minutter. Hvis barnet<br />

med <strong>ADHD</strong> udviser manglende tidsfornemmelse<br />

og ret ofte føler, at det har arbejdet<br />

meget længe med en opgave, selvom det<br />

kun har siddet i 5 minutter og arbejdet, så<br />

kan barnet profitere af at have skema over de<br />

opgaver, som barnet skal nå i timen. Barnet<br />

vil også profitere af at have en plads med en<br />

afskærmning, hvor barnet kan søge hen, når<br />

det begynder at blive uroligt.<br />

Organisering<br />

Mange børn med <strong>ADHD</strong> har organiseringsvanskeligheder,<br />

som kommer til udtryk på<br />

barnets plads og i barnets taske. Det er ofte<br />

meget svært for barnet at holde orden og der<br />

kan let opstå kaos. Man kan ikke forvente at<br />

barnet med <strong>ADHD</strong> selv kan fastholde koncentrationen<br />

i at skulle rydde op, så derfor bør<br />

man hjælpe barnet med at holde styr på sine<br />

bøger og ting i tasken og overvej om barnet<br />

kan have et ringbind stående ved sin plads, så<br />

de papirer, der bliver udfyldt i løber af dagen<br />

kan komme på plads og man kan finde dem<br />

igen. Og selvom vi viser stor forståelse for<br />

deres organiseringsvanskeligheder og støtter<br />

dem, vil de blive udsat for flere frustrationer<br />

og opleve flere nederlag end børn, der ikke<br />

har <strong>ADHD</strong>. Så hvis den organisatoriske støtte<br />

virker, så bliv ved med at give den.<br />

Forudsigelig hverdag<br />

For at tydeliggøre hverdagen og gøre den<br />

så forudsigelig som mulig, er det vigtigt at<br />

23<br />


24<br />

barnet har et timeskema, dagsskema eller<br />

ugeskema hængende eller liggende ved sin<br />

plads. Normalt vil det være nok for et barn<br />

at have et almindeligt skoleskema, men for<br />

barnet med <strong>ADHD</strong> vil det være en fordel dels<br />

med et mere udførligt skema og dels med<br />

en timer eller stopur, der symbolisere tiden.<br />

I børnehaveklassen, hvor barnet endnu ikke<br />

har lært at læse, så kan man bruge piktogrammer<br />

til at vise, hvilke aktiviteter eller<br />

fag barnet skal have. Dog er det vigtig at man<br />

også skriver, hvad det er for en aktivitet, som<br />

barnet skal have.<br />

Et skema over dagen eller timen vil give<br />

barnet information om:<br />

• hvad (skal jeg lave, indhold)?<br />

• hvorfor (skal jeg lave en given aktivitet,<br />

mening)?<br />

• hvor (skal jeg lave en given aktivitet, placering)?<br />

• hvornår (skal jeg lave en given aktivitet<br />

tidshorisont/forudsigelighed)?<br />

• hvor længe (skal jeg lave en given aktivitet,<br />

tidsperspektiv)?<br />

• hvordan (skal jeg lave det, metoden)?<br />

• med hvem (skal jeg lave en given aktivitet,<br />

relationer børn/voksen)?<br />

• hvad skal jeg lave bagefter (indhold og<br />

forudsigelighed)?<br />

Skemaet bør gennemgås for barnet hver<br />

morgen, så barnet er forberedt på dagen.<br />

Ændringer skal skrives ind i skemaet, da man<br />

ikke kan tage for givet, at barnet vil huske<br />

det, som man fortæller.<br />

Når barnet med <strong>ADHD</strong> har pause, så er<br />

det ekstra vigtigt at barnet ved, hvad det<br />

skal lave. Derfor kan man lave et pauseskema<br />

for barnet, hvor det bliver tydeliggjort, hvad<br />

det er barnet skal lave, hvor længe det skal<br />

lave det og eventuelt, hvem det skal lave det<br />

sammen med.<br />

I undervisningssituationen<br />

Præsenter stoffet på en levende måde, der<br />

fanger barnets opmærksomhed. Man skal<br />

være mere interessant end fluen på væggen.<br />

Barnet med <strong>ADHD</strong> er ofte let at aflede og<br />

kan være langsomt til at bearbejde kollektive<br />

beskeder. Derfor har det brug for korte<br />

vejledninger og inden for en overskuelig<br />

tidshorisont. Det vil være en god idé at få<br />

barnet til at gentage vejledningen, for at<br />

få bekræftet om eleven har forstået, hvad<br />

han skal. Forskning viser, at børnehavebørn<br />

kun kan huske én ting i en vejledning. Når<br />

man bliver 8 år, så kan man huske to ting.<br />

10-årig kan huske tre ting, 12-årig fire ting<br />

og 16-årig fem ting.<br />

Varier undervisningen, så barnet skifter<br />

med at arbejde i bog, på computer, ved spil<br />

etc – én opgave ad gangen og tal med barnet<br />

om hvilken læringsstil, der virker. Er det ikke<br />

bedre, at barnet får lavet sin tegning ved at<br />

ligge på gulvet under sit bord, end at det<br />

har svært ved at sidde stille på sin stol og<br />

forstyrrer sig selv? Når man har et barn med<br />

<strong>ADHD</strong> i sin klasse, så er det vigtig at overveje,<br />

hvornår man vil gå på kompromis med sine<br />

faste undervisningsmetoder og krav.<br />

Barnet med <strong>ADHD</strong> er styret så meget af<br />

sine impulser og hyperaktivitet, at det er<br />

svært for det at fastholde tankerne i nutiden<br />

og bruge de tidligere erfaringer og derved<br />

lære af sine fejltagelser til fremtiden. Derfor<br />

kan det være svært for barnet at forstå ledende<br />

spørgsmål, som ”Hvad er det nu, vi har<br />

aftalt?”. Og det er derfor, at ”konsekvenspædagogik”<br />

eller ”straf” meget sjældent virker<br />

på børn med <strong>ADHD</strong>. Barnet ved godt, hvad det<br />

skal gøre, det gør bare ikke det, som det ved.<br />

Det er dog ikke alle erfaringer, der går tabt,<br />

da barnet med <strong>ADHD</strong> ikke glemmer, hvor<br />

slikket er gemt eller en aftale om et spil kort.<br />

Forældresamarbejde<br />

I børnehaveklassen har barnet med <strong>ADHD</strong><br />

ofte den samme lærer eller pædagog og derfor<br />

vil det være en fordel at bruge kontaktbogen<br />

til at skrive, hvordan dagen er gået. Man<br />

kan lade barnet give dagen karakter (1-5) og<br />

skrive, hvad der er gået godt.<br />

Informationsniveauet bør være meget<br />

højt, når man har et barn med <strong>ADHD</strong> i sin<br />

klasse. Barnet har brug for at vide i god tid,<br />

hvis der kommer store ændringer i form af<br />

emneuger, tur mm. Derfor skal informationerne<br />

ud til forældrene, så de kan nå at forberede<br />

deres barn på eventuelle ændringer.<br />

Men informationerne skal gå begge veje.<br />

Derfor skal forældrene opfordres til også at<br />

skrive i kontaktbogen. Husk, at vi kun ser en<br />

del af det, der foregår i barnets liv. Hvem ved,<br />

hvad der er gået forud den morgen eller foregående<br />

aften i hjemmet, når barnet møder<br />

op i skolen med problemer. Barnet kan også<br />

have sovet dårligt. At vågne og få tøj på kan<br />

have været ledsaget af voldsomme konflikter,<br />

lektierne kan have udgjort timevis af frustrationer<br />

for alle involverede. Og når barnet<br />

kommer hjem, må forældrene huske på, at<br />

deres specielle barn kan have haft en særlig<br />

vanskelig dag i skolen.<br />

Hvis barnet med <strong>ADHD</strong> har været ude<br />

for en stor konflikt, så er det bedre at ringe<br />

til forældrene end at skrive i kontaktbogen.<br />

Ofte vil der gå mange timer før forældrene<br />

kigger i kontaktbogen. Barnet kan tage kon-<br />

flikten med hjem og ofte vil forældrene være<br />

uforstået for barnets udbrud, hvis de ikke har<br />

læst i kontaktbogen. Man kan ikke tage for<br />

givet at barnet husker at vise kontaktbogen.<br />

Derfor er det også vigtig at man laver klare<br />

aftaler med forældrene om, hvornår man<br />

ringer og hvornår en lille notits i kontaktbogen<br />

er rigelig. Det er klart, at hvis det blot<br />

handler om en lille konflikt (og dem kan der<br />

være mange af), så kan man orientere via<br />

kontaktbogen, hvor man også fortæller, at<br />

man har talt med barnet og at barnet er glad<br />

igen. Derved undgår man også at forældrene<br />

kan rippe op i den gamle konflikt igen.<br />

Medicin<br />

Det er vigtigt at have for øje, at medicin hverken<br />

kan eller skal stå alene. Selvom barnet får<br />

medicin til at nedsætte de symptomer, som<br />

<strong>ADHD</strong> medfører, er det ikke ensbetydende<br />

med, at så forsvinder diagnosen. Det er stadigvæk<br />

vigtigt at hjælpe og støtte barnet i<br />

de rammer og relationer, hvor det har brug<br />

for det. Medicinen er blot med til at sænke<br />

barnets aktivitetsniveau, begrænse den støjende<br />

adfærd, reducerer impulsive handlinger<br />

samt øge koncentrationsevnen.<br />

Husk, at hvis det virker, så bliv ved med<br />

det. Hvis ikke, så gør noget andet! Og tilgiv<br />

dig selv for ikke at være perfekt!<br />

Kilder:<br />

Gerlach, 2009<br />

Damm og Thomsen, 2006<br />

Fleischer, 2004<br />

Kutscher, 2009<br />

Barkley, 2001<br />

Fredens, <strong>2012</strong><br />

Artiklen er skrevet af Charlotte Andersen,<br />

der arbejder i <strong>ADHD</strong>-gruppeordningen i<br />

Gladsaxe Kommune. Charlotte har skrevet<br />

metodehåndbogen: ”Bevar roen - en metodehåndbog<br />

til inklusion af børn med <strong>ADHD</strong>”.<br />

En metodehåndbog, som ikke kun henvender<br />

sig til lærere og pædagoger i det danske<br />

skolesystem, men også andre voksne, der<br />

har at gøre med børn med <strong>ADHD</strong>. Bogen<br />

forventes at blive udgivet august <strong>2012</strong> hos<br />

Forlaget Dafolo.<br />

Derudover holder Charlotte også foredrag<br />

om undervisning af og tilgange til elever<br />

med <strong>ADHD</strong>. Charlotte kan kontaktes på<br />

mobil 21637073 eller mail: frkandersen@<br />

get2net.dk. Se endvidere www.trivselsgrupper.dk


Mit navn er Marianne Christensen. Jeg er 45<br />

år, børneergoterapeut, og jeg bor i Ringe på<br />

Fyn. Jeg er mor til to dejlige drenge, Mads på<br />

21 år og Frederik på 15. Frederik har <strong>ADHD</strong>.<br />

Jeg er uddannet som frivillig forældretræner<br />

gennem <strong>ADHD</strong>-foreningen og arbejder desuden<br />

som underviser i deres kursusafdeling<br />

og som frivillig tovholder på foreningens<br />

forældretræningsprogram ”Kærlighed i Kaos”.<br />

Min historie<br />

<strong>Foreningen</strong> har spurgt mig, om jeg ville<br />

De dårlige minder<br />

bliver brugt til noget godt<br />

Fortalt til Anna Furbo Rewitz, udviklingskonsulent i <strong>ADHD</strong>-foreningen<br />

fortælle min historie her i medlemsbladet.<br />

Frederiks liv har nemlig været noget af en<br />

rutchebanetur. Jeg sagde ja med det samme,<br />

fordi jeg tror og håber på, at nogle af<br />

jer andre forældre derude kan bruge mine<br />

erfaringer til noget positivt. At min historie<br />

kan bringe fornyede kræfter og håb til<br />

dem, der står midt i orkanens øje sammen<br />

med et barn med <strong>ADHD</strong>. For fra at stå med<br />

en dreng, der inderligt bad mig om at tage<br />

hans liv, står jeg nu med en ung mand, der<br />

trives og er livsglad og skal starte på en<br />

almindelig idrætsefterskole efter sommerferien.<br />

Anderledes fra start<br />

Da jeg blev gravid med Frederik, mærkede<br />

jeg hurtigt, at denne her graviditet var anderledes<br />

end den første. Hver gang jeg var hos<br />

jordmoderen var der dit eller dat galt med<br />

sukker i urinen etc. Jeg tog 25 kg på mod 7<br />

i min første graviditet, og fosteret boksede<br />

løs derinde. Op til min termin nåede fødslen<br />

at gå i gang og stoppe igen 5 gange. Det blev<br />

25<br />


26<br />

dog også en lang og kompliceret fødsel, men<br />

ud kom en fin, stor dreng. Som baby var det<br />

også anderledes med Frederik lige fra start.<br />

Han ville helst hænge i brysterne hele tiden,<br />

han ville ikke have sut, og han sov aldrig mere<br />

end et par timer ad gangen. Han var fuld af<br />

aktivitet, og allerede da han var 4,5 måned<br />

kunne han sidde selv. 6 måneder gammel<br />

startede han i vuggestue. Også her var han<br />

anderledes. Han kom i konflikt med de andre<br />

børn og ville helst sidde nede i en klodskasse.<br />

Vuggestuen mente han kedede sig, og han<br />

begyndte derfor i børnehave, da han var 2,5<br />

år. Her kunne han heller ikke rigtig lege med<br />

de andre børn. Jeg oplevede, at han ændrede<br />

karakter og blev en anden dreng, så snart vi<br />

trådte ind ad døren. Jeg tror, det var fordi,<br />

han fik så mange nederlag dernede, og at de<br />

andre børn sagde fra overfor ham. Det var<br />

ellers en rummelig børnehave, og de åbnede<br />

en stue for børn af ressourcesvage forældre.<br />

Her kunne Frederik ikke få plads, men personalet<br />

hjalp med at etablere piktogrammer for<br />

ham, så det gik ok.<br />

Klassens ballademager<br />

Skolestart nærmede sig for Frederik. Jeg var<br />

begyndt at tænke på DAMP, men når jeg<br />

nævnte det for personalet, afviste de det og<br />

sagde, at han bare kedede sig. I skolen valgte<br />

vi ikke at fortælle om hans vanskeligheder i<br />

børnehaven, da vi håbede, at det bare handlede<br />

om, at han trængte til et miljøskift. Der<br />

var mange, der gerne ville lege med ham, og<br />

han var god til at få venner, men han ødelagde<br />

altid venskaberne igen ved at være meget<br />

udadreagerende. Han gik til fodbold, og det<br />

var han god til, men han kunne alligevel ikke<br />

styre det. Jeg var tilstede til hver eneste træning<br />

og kamp, for at kunne tage ham ud af<br />

situationen og måtte tåle de andre forældres<br />

bebrejdende blikke. I skolen blev det værre<br />

og værre. Jeg hev fat i lærerne, men de sagde<br />

bare ”lad os nu se” hver gang. 0. klasse gik<br />

faktisk også fint nok, fordi de havde en meget<br />

struktureret lærer. Men i 1. klasse gik det galt.<br />

Frederik var klassens ballademager, og de<br />

andre forældre begyndte at ringe til mig og<br />

beklage sig over ham. Jeg vidste, at Frederik<br />

blev drillet af de andre børn, og at det gjorde<br />

tingene værre, men jeg måtte alligevel bare<br />

tage imod kritikken. En dag kom Frederik<br />

hjem og sagde: ”Alle drengene er inviteret<br />

til fødselsdag, undtagen mig, fordi moren<br />

siger, at jeg laver ballade hele tiden”. Det blev<br />

jeg selvfølgelig rigtig ked af og vred over, og<br />

jeg ringede moren op og sagde det til hende.<br />

Jeg fik hende overtalt til, at drengene skulle<br />

prøve at lege sammen. Det gik også fint, men<br />

de måtte kun lege hos dem.<br />

<strong>ADHD</strong>? – nej – ja!<br />

I 2. klasse ringede læreren en dag og fortalte,<br />

at nu var Frederik begyndt at kaste med stole.<br />

Så ville de pludselig gerne tage det alvorligt<br />

og fik fat i en børnepsykolog. Der blev holdt<br />

rigtig mange møder, men der blev ikke sat<br />

gang i nogen indsats. Frederik blev indstillet<br />

til psykiater, som mente, at han havde en<br />

tidlig følelsesmæssig forstyrrelse eller noget i<br />

den stil – han havde bestemt ikke <strong>ADHD</strong>! Jeg<br />

ringede til ham og spurgte desperat: ”Hvad<br />

skal jeg gøre”? ”Bare det du plejer” svarede<br />

han, men det hjalp jo tydeligvis ikke Frederik.<br />

Han havde det bare så dårligt. I sommerferien<br />

mellem 2. og 3. klasse fik jeg via egen læge en<br />

akut tid indenfor 14 dage hos neuropsykolog<br />

Anne Korsgaard. Hun sagde med det samme,<br />

at han havde <strong>ADHD</strong> – det var hun slet ikke i<br />

tvivl om. Han begyndte på medicin, men det<br />

blev han totalt zombie af og sad bare og stirrede<br />

ud i luften. Vi måtte stoppe medicinen<br />

igen, fordi han var helt apatisk. Så kom der<br />

fuld skrue på ham igen. Han kunne blive så<br />

rasende, at han bare ville slå ihjel her og nu,<br />

med hvad han nu end havde ved hånden.<br />

Han var ligesom to personer, og bagefter en<br />

episode forstod han ikke, hvad der var sket.<br />

En dag lige efter han var startet i 3. klasse,<br />

hvor vi cyklede hjem fra skole, begyndte han<br />

at snakke om, at han ville køre ud foran en


lastbil, når der kom én. ”Frederik, det må du<br />

ikke! Det må du ikke!” skreg jeg, men pludselig<br />

gjorde han det i en rundkørsel, og jeg<br />

måtte hjælpeløst se til, mens min 8 årige<br />

forsvandt ind under en lastbil. Lastbilen kørte<br />

gudskelov langsomt og på mirakuløs vis skete<br />

der ham ikke noget.<br />

Kom herhen nu – og bliv så væk<br />

Han fik en støtteperson i SFOen og det fungerede<br />

rigtig godt. Men i skolen gik det slet ikke,<br />

han fik ingen støtte. Der blev holdt et møde<br />

på skolen en tirsdag med alle involverede<br />

parter, hvor skolelederen sagde, at de ville<br />

finde 10 timers støtte til ham om ugen. Om<br />

fredagen i samme uge ringede de fra skolen<br />

og sagde, at jeg skulle hente Frederik og ikke<br />

komme med ham mere. Han havde haft en<br />

konflikt i idræt, hvor han havde været efter<br />

en anden dreng, som var blevet meget bange.<br />

Drengens forældre havde truet med at tage<br />

deres børn ud af skolen, hvis ikke Frederik forsvandt.<br />

Så mandag morgen måtte jeg ringe<br />

til kommunen. Frederiks far fik bevilliget fuldt<br />

orlov og gik så hjemme med Frederik. De<br />

kørte en struktureret hverdag med dagstavle<br />

og symboler, og det gik ok.<br />

Efter et par måneder, omkring jul, ringede<br />

jeg til rådmanden for Børne-Unge forvaltnin-<br />

gen og talte med hans sekretær. Jeg fortalte<br />

om Frederik og spurgte, om det virkelig kunne<br />

være rigtigt, at han skulle blive ved at gå rundt<br />

uden skoletilbud. Kort efter blev jeg ringet<br />

op af formanden for PPR med tilbud om en<br />

plads efter jul i en obs-klasse med 5 elever<br />

på Kragsbjergskolen, og vi blev inviteret til et<br />

møde dagen efter. Frederik glædede sig til at<br />

komme i skole, men han kunne ikke trives der.<br />

Han kunne ikke klare at køre i taxa med andre<br />

børn, så jeg måtte køre ham. Samtidig startede<br />

han stille op på Ritalin. Han blev deprimeret og<br />

meget angst og begyndte på en selvskadende<br />

adfærd. Han kunne fx sidde på sit værelse og<br />

knække glas fra skifterammer og komme ud<br />

til mig med blodet strømmende fra hænderne.<br />

Obs-klassen fungerede slet ikke. Han blev<br />

mere og mere deprimeret og angst, og skolen<br />

ville ikke tage imod mine forslag om symboler<br />

etc.<br />

Fodbold blev for meget<br />

En aften vi lå i min seng, kunne jeg ikke holde<br />

tårerne tilbage. ”Mor, græder du?” spurgte<br />

Frederik forsigtigt. Da jeg svarede ja, sagde<br />

han: ”Så skal du være glad for, at du ikke spiller<br />

fodbold i OB. Så havde de kaldt dig en tudeprins”.<br />

Lige i det han sagde det, lynede hans<br />

øjne pludselig. Sådan svingede han.<br />

Efter et halvt år indså de på skolen, at han<br />

ikke trivedes i obs-klassen, og at det ikke var<br />

det rigtige for ham. Han blev udsluset til en<br />

almindelig klasse, da der ikke var andre tilbud.<br />

Det gik faktisk ok. De stillede ikke krav til ham<br />

i undervisningen, og han fik ikke lektier for. Til<br />

fodbold endte det dog i ramaskrig. Træneren<br />

sagde bl.a. til mig, at jeg skulle gå hjem og<br />

opdrage mit barn. Heldigvis ringede en af de<br />

andre trænere og sagde, at han gerne ville<br />

have Frederik på sit hold, og det gik rigtig<br />

godt. De trænede tre gange om ugen og<br />

spillede kamp i weekenden, og det endte<br />

alligevel med at blive for meget for Frederik,<br />

som blev stresset af det. Han måtte derfor<br />

desværre stoppe med at spille fodbold.<br />

Skilsmisse? – ja – nej – ja<br />

En dag kom min mand hjem fra en sejltur<br />

og sagde, at han ville skilles. ”Det var jo mig,<br />

der skulle have sagt det” tænkte jeg. Vi satte<br />

huset til salg og fortalte det til børnene. Det<br />

var rigtig svært for dem. Og vi besluttede<br />

derfor, at nu havde vi klaret 15 år, så kunne<br />

vi også klare 15 år mere. Vi solgte huset og<br />

flyttede til Stige. Frederik gik 4. klasse ud på<br />

skolen og skiftede i starten af 5. langsomt<br />

til skolen i Stige.<br />

Det gik rimeligt.<br />

27<br />


28<br />

Lige inden Frederik skiftede til Stige Skole,<br />

var hans far og jeg gennem nogle samtaler<br />

hos en psykolog. Psykologen sagde bl.a. til<br />

min mand, at han simpelthen var nødt til at<br />

komme hjem og deltage mere i familien. At<br />

han måtte finde et andet arbejde. Det ville<br />

han ikke, og jeg tænkte: ”Den der skilsmisse<br />

skulle måske have været der alligevel”. Selvom<br />

vi lige havde købt det nye hus, blev vi skilt 5<br />

måneder senere.<br />

Drengene og jeg blev boende i Stige, og<br />

der gik ikke længe, før jeg blev forelsket i<br />

min nuværende kæreste Morten, mens han<br />

lagde fliser foran huset.<br />

Nyt skoleskift<br />

Midt i 5. klasse begyndte det igen at gå dårligt<br />

for Frederik. De ringede ofte fra skolen og<br />

sagde, at han skulle hentes, eller han ringede<br />

selv og sagde, at han sad oppe i et træ, og<br />

at jeg måtte komme. Så snart der var skemaændringer<br />

eller vikar, blev Frederik totalt<br />

frustreret og alt endte i kaos. I slutningen af<br />

5. klasse meddelte skolen os, at de desværre<br />

ikke kunne rumme Frederik. Han blev derfor<br />

visiteret til en funktionsklasse på Dalumskolen<br />

i Odense.<br />

I 6. klasse flyttede Frederik så skole igen.<br />

Frederik var nu på Strattera og var meget<br />

deprimeret. Han bankede hovedet ind i væggen<br />

og talte om alle de måder, han ville smadre<br />

sit hoved på. Jeg kunne slet ikke lade ham<br />

være alene. Frederik kunne fx sige til mig:<br />

”Mor, hvis du virkelig elsker mig så meget,<br />

vil du så ikke nok skyde mig?” Han magtede<br />

ikke at være til mere. Han ville bare ikke være<br />

her. Jeg følte mig egoistisk ved at blive ved<br />

at sige ham imod, og jeg ønskede, at han<br />

aldrig var blevet født, fordi intet barn skal<br />

opleve at have det sådan. Jeg ringede til en<br />

hotline hos Børnepsykiatrisk Hus og bad om<br />

hjælp. Jeg blev frikøbt fra mit arbejde som<br />

ergoterapeut, så jeg kunne være hos Frederik<br />

hele tiden. Han var så selvmordstruet, at han<br />

skulle mandsopdækkes konstant.<br />

Frederik fik det stille og roligt bedre, og<br />

jeg var sikker på, at tiden nu var inde til, at<br />

jeg kunne forlade ham for en kort stund. En<br />

dag tog jeg med Mads i Føtex og overlod<br />

Frederik til Morten. Alt virkede ok, da jeg tog<br />

af sted. Pludselig ringede Frederik og var helt<br />

ude af den, og jeg fór hjem. Frederik var på<br />

sit værelse, og Morten havde ikke opdaget<br />

noget. Frederik havde fået problemer med<br />

computeren og havde sagt, at han ville gå ind<br />

på værelset og ringe til en ven og spørge om<br />

hjælp. Og så var hans verden brudt sammen.


Frederik kunne kun være sammen med mig.<br />

Ingen andre kunne tage over. Morten gjorde<br />

alt det praktiske for mig, samtidig med at<br />

han tog sig af Mads.<br />

Ro på på landet<br />

I april startede jeg igen på arbejde og Frederik<br />

i skole. Kort tid efter flyttede vi ned til<br />

Morten på landet i Ringe. Frederik glædede<br />

sig til at bo på landet. ”Her kommer folk ikke<br />

bare forbi og ringer på døren” sagde han.<br />

”Her er der flere heste end piger”, og det<br />

passede ham fint. Han fik solokørsel i taxa<br />

til skolen i Odense med den samme faste<br />

chauffør. Jeg fik bevilliget 10 timer i tabt<br />

arbejdsfortjeneste. Det var stadig svært for<br />

Frederik at være i skole, men nu kunne jeg<br />

være hjemme, både når han tog af sted, og<br />

når han kom hjem. Han var rigtig svær at få<br />

af sted og havde mange dage hjemme. Jeg<br />

fandt på at give ham klistermærker for at gå i<br />

skole uden brok, og når han havde ti, udløste<br />

det en fridag. Skolen accepterede det, og det<br />

virkede rigtig godt. Jeg opdagede, at han altid<br />

valgte at holde fri om torsdagen, og at den<br />

dag var særlig vanskelig for ham. Det viste sig,<br />

at torsdag var en dag med mange skift, og det<br />

endte med, at han holdt fast fri hver torsdag.<br />

Jeg fik 6 ekstra timers tabt arbejdsfortjeneste<br />

om ugen. Så kom der endelig ro på!<br />

Før havde vi rigtig mange opslidende<br />

konflikter, nu havde jeg mere overskud til<br />

at tackle dem. Frederik kunne endda gå til<br />

badminton en gang om ugen. Jeg lærte ham,<br />

at der var forskel på ”jeg kan ikke” og ”jeg<br />

har ikke lyst til”, hvor det var okay hvis han<br />

følte, at han ikke kunne gå i skole, men det<br />

var ikke okay, hvis han bare ikke gad. Det var<br />

han faktisk god til at administrere. Vi havde<br />

tillid til hinanden, jeg var meget hjemme, jeg<br />

skældte ham ikke ud, men rummede ham.<br />

Han blev hele tiden bekræftet i, at jeg godt<br />

kunne rumme ham. Han fik det bedre og<br />

bedre.<br />

Medicinfri og glad<br />

I sommerferien mellem 7. og 8. klasse lavede<br />

vi ingenting, men var bare derhjemme. Det<br />

gav også en masse ro og Frederik ville gerne<br />

i skole efter sommerferien. 8. og 9. klasse<br />

har bare været godt. Han har lige bestået<br />

terminsprøven med et fint resultat. Han kan<br />

nu selv gå ud med venner, og han kan selv<br />

tage bussen. Han stoppede med medicin<br />

for ½ år siden og kan sagtens klare sig uden.<br />

Han var uden medicin ½ år for nogle år siden,<br />

fordi hans hjerte gik bananas. Så kom der fuld<br />

knald på hans <strong>ADHD</strong>, og han bad selv om at få<br />

medicin igen. Men det sidste halve år inden<br />

han stoppede, fik han kun halv dosis. Fuld<br />

dosis gør ham følelsesmæssig ustabil. Nu er<br />

han udadvendt, han kan være sammen med<br />

folk, han ikke kender, han kan gå med i storcenter,<br />

han kan tage stilling til ting, træffe<br />

egne valg og sige, hvad han mener. Nu kan<br />

jeg gå i dialog med ham, hvor det før kun var<br />

envejskommunikation. Han er blevet en rigtig<br />

levende dreng, som Pinnochios far sagde.<br />

Jeg vil aldrig glemme, hvordan det var at<br />

stå nede i det her store sorte dybe hul med<br />

et barn, der bare ville dø. Hvor man overhovedet<br />

ikke kunne se sig ud af det. Og så nu<br />

hvor jeg har en dreng, der bare trives, er glad,<br />

ser en fremtid foran sig, vil flytte hjemmefra<br />

og kan stifte familie. Jeg er ikke blåøjet overfor,<br />

at han kan komme ud i dårligt selskab,<br />

men vi har stor tillid til hinanden, han ved at<br />

jeg aldrig vil skælde ud, og at han altid kan<br />

komme til mig, og så skal vi nok finde ud af<br />

det. Jeg har faktisk et ry blandt hans kammerater<br />

som den mor, der aldrig skælder ud.<br />

I dag<br />

Den dag i dag er vi alle sammen glade og<br />

tilfredse med vores liv. Jeg er så lykkelig for,<br />

at mine drenge trives – på trods af den sti, vi<br />

har trådt. Jeg vil gerne give mine erfaringer<br />

videre. Det har været en form for terapi for<br />

mig at undervise som forældretræner. Jeg<br />

kunne trække de dårlige minder frem og<br />

bruge dem til noget godt. Før var det stadigvæk<br />

svært at tale om. Jeg troede for 2-3 år<br />

siden, at min søn skulle leve et liv opdækket af<br />

pædagoger. Han mente selv, at han skulle bo<br />

på gaden. Han var kastebold i det offentlige<br />

system i Odense mellem en socialsag og en<br />

handicapsag. Jeg er taknemmelig overfor<br />

Faaborg-Midtfyn Kommune, som trådte til,<br />

så snart vi flyttede derned, og som gav mig<br />

den tabte arbejdsfortjeneste, som virkelig<br />

gjorde en forskel for os. Og så er jeg selvfølgelig<br />

meget taknemmelig for Morten og alt<br />

det, han har stået model til og gjort for os.<br />

Morten har accepteret, at han aldrig bliver<br />

nummer 1, fordi jeg lægger så meget arbejde<br />

i at være mor for Frederik, og selvfølgelig<br />

også for Mads. Sådan er det.<br />

Jeg håber, at du som læser kan bruge min<br />

historie til noget?<br />

Kommentarer kan mailes til mig på mc@<br />

adhd.dk<br />

29


Lørdag d.16. juni <strong>2012</strong> bød<br />

<strong>ADHD</strong>-foreningens formand<br />

Jette Myglegaard velkommen<br />

til foreningens kongres i <strong>2012</strong>.<br />

Hun udtrykte store glæde og<br />

stolthed over den forgange<br />

2-årige periode samt de resultater,<br />

der er opnået i perioden.<br />

Som det første blev den skriftlige<br />

beretning for den seneste<br />

kongresperiode gennemgået<br />

og vedtager, og den kan nu<br />

læses i fuld længe på www.<br />

adhd.dk. Det samme kan<br />

<strong>ADHD</strong>-foreningens målsætningsprogram<br />

for <strong>2012</strong>-2014,<br />

der ligeledes blev vedtaget af<br />

kongressen. Kort opsummeret<br />

er målsætningsprogrammets<br />

6 visionsmål som følger:<br />

· Visionsmål 1: Også en forening<br />

for de voksne<br />

· Visionsmål 2: Et ungt fokus<br />

· Visionsmål 3: Familien i centrum<br />

· Visionsmål 4: Et frivilligt fællesskab<br />

· Visionsmål 5: Inklusion i<br />

samfundet<br />

· Visionsmål 6: Hurtig reaktion<br />

og forandring<br />

<strong>Kongres</strong> <strong>2012</strong><br />

Jette Myglegaard,<br />

formand<br />

Forløbet med min<br />

egen søn gennem<br />

daginstitutionsskole-<br />

og fritidstilbud<br />

krævede en<br />

stor indsats fra os<br />

som forældre, og<br />

<strong>ADHD</strong>-foreningen var der, vi henvendte os,<br />

fik støtte og blev fagligt klædt på til kampen<br />

for vores søns ret til at udvikle sig fagligt<br />

og socialt på lige fod med alle andre. Det er<br />

nødvendigt, at nogen kæmper den fælles<br />

kamp for at kendskabet til <strong>ADHD</strong> udbredes<br />

og dermed medvirker til at skabe reelle forbedringer<br />

for mennesker med <strong>ADHD</strong>. Den<br />

kamp er jeg både glad for og stolt over at<br />

stå i spidsen for; kampen for et bedre liv med<br />

<strong>ADHD</strong>.<br />

Jan Høj Sørensen,<br />

næstformand<br />

Min familie blev<br />

”ramt” af <strong>ADHD</strong><br />

omkring år 2000.<br />

Jeg gik ind i <strong>ADHD</strong>foreningen,<br />

fordi<br />

arbejdet med at<br />

fremme forholdene<br />

for mennesker med<br />

<strong>ADHD</strong> og deres pårørende, blev vigtigt for<br />

mig. Min mission som næstformand er at<br />

være med til at skabe en rigtig god forening<br />

for mennesker med relationer til <strong>ADHD</strong>. Det<br />

vigtigste for mig er at sikre fremdrift for<br />

<strong>ADHD</strong>-sagen.<br />

Erik Jørgensen,<br />

kongresvalgt<br />

Da min datter i<br />

2004 fik diagnosen<br />

<strong>ADHD</strong>, var jeg for<br />

første gang i kontakt<br />

med diagnosen.<br />

Jeg vil gerne være<br />

med til at præge<br />

den retning og den strategi, der skal lægges<br />

for foreningen i årene frem og medvirke<br />

til at transformere foreningen. Det vigtigste<br />

for mig er at medvirke til, at foreningen<br />

fremstår som en troværdig part i debatten<br />

om <strong>ADHD</strong> i det offentlige rum, og dermed<br />

gavner medlemmerne.<br />

Jenny Bohr,<br />

kongresvalgt<br />

Første gang jeg<br />

kom i kontakt med<br />

diagnosen <strong>ADHD</strong><br />

var som støtte til et<br />

barn i en børnehave,<br />

da jeg var 17 år. Jeg<br />

ønsker at være med<br />

til at præge udviklingen og gøre livet nemmere<br />

for alle mennesker med <strong>ADHD</strong>. Det<br />

vigtigste for mig er at holde kontakten til<br />

de mennesker, det handler om. Både mennesker<br />

med <strong>ADHD</strong> og de mennesker, der<br />

skal hjælpe dem.<br />

Anne Marie<br />

Geisler Andersen,<br />

kongresvalgt<br />

I efteråret 2010 fik<br />

jeg selv diagnosen<br />

<strong>ADHD</strong>. Jeg har været<br />

medlem af Folketinget<br />

for Radikale Venstre,<br />

og brænder for<br />

at gøre en forskel for bl.a. mennesker med<br />

<strong>ADHD</strong>. Mine vigtigste visioner i bestyrelsesarbejdet<br />

er at skabe større åbenhed omkring<br />

det at have et psykisk handicap og være med<br />

til at imødegå de udfordringer, vi står overfor.<br />

Hamid<br />

Farah Bakhsh,<br />

regionsvalgt<br />

Region Nordjylland<br />

Jeg kom i kontakt<br />

med diagnosen<br />

<strong>ADHD</strong> første gang,<br />

da min ældste søn<br />

blev udredt og diagnosticeret.<br />

Jeg valgte at træde ind i Hovedbestyrelsen,<br />

fordi jeg vil udbrede kendskab<br />

til <strong>ADHD</strong>´s mange facetter og tegne et nuanceret<br />

billede af, hvad <strong>ADHD</strong> kan betyde både<br />

for de, der har diagnosen, og de, der lever<br />

sammen med mennesker med <strong>ADHD</strong>. Det<br />

vigtigste for mig som medlem af Hovedbe-<br />

31<br />


Både formand Jette Myglegaard<br />

og næstformand Jan<br />

Høj Sørensen blev under bifald<br />

genvalgt for de næste 2 år, og<br />

den samlede hovedbestyrelse,<br />

der blev valgt på kongressen,<br />

blev sammensat som det ses<br />

her på siderne, hvor vi har<br />

valgt at præsentere hovedbestyrelsen<br />

én for én.<br />

<strong>ADHD</strong>-foreningen takker for en<br />

rigtig god kongres og ser frem<br />

til et godt samarbejde i de<br />

kommende år.<br />

Det komplette referat fra kongressen<br />

kan ligesom Beretningen<br />

og Målsætningsprogrammet<br />

læses på www.adhd.dk<br />

<strong>Kongres</strong> <strong>2012</strong><br />

styrelsen er, at foreningen fungerer som en<br />

platform , hvor man kan diskutere forskellige<br />

synspunkter og udveksle idéer.<br />

Jannie Nyholm,<br />

regionsvalgt<br />

Region Sjælland<br />

Min søn fik som<br />

12-årig diagnosen<br />

<strong>ADHD</strong>. Jeg ønsker<br />

at være med til at<br />

udbrede kendskabet<br />

til <strong>ADHD</strong>. Jeg<br />

ønsker også at gøre min indflydelse gældende<br />

overfor medlemmerne. Det vigtigste for<br />

mig er at sikre <strong>ADHD</strong>-foreningens fortsatte<br />

beståen og styrke den indflydelse, foreningen<br />

har på kommunale og politiske beslutninger<br />

omkring kendskabet til og behandlingen af<br />

mennesker med <strong>ADHD</strong>. Det er også vigtigt<br />

for mig at give nuværende og kommende<br />

medlemmer et trygt sted, hvor de kan få<br />

viden og hjælp til at få deres dagligdag til<br />

at fungere.<br />

Susanne<br />

Raffnsøe Dall,<br />

regionsvalgt<br />

Region Midtjylland<br />

Min ældste søn fik<br />

diagnosen i 1998.<br />

Jeg meldte os ind i<br />

foreningen i 1996,<br />

fordi lægerne sagde,<br />

han ville få diagnosen, når han var startet<br />

i skolen. Jeg vil arbejde målrettet med at<br />

hjælpe andre og med at udbrede kendskabet<br />

til diagnosen. Det er vigtigt for mig at være<br />

med til at tegne foreningen udadtil og at<br />

have mulighed for at være med til at tage<br />

beslutninger for foreningen samt at arbejde<br />

for medlemmer og mennesker med <strong>ADHD</strong>.<br />

Kirsten<br />

Højsgaard Fogh,<br />

regionsvalgt<br />

Region Syddanmark<br />

Jeg kom i ”kontakt”<br />

med diagnosen<br />

<strong>ADHD</strong> første gang,<br />

da min yngste søn<br />

blev diagnosticeret. Jeg valgte at træde ind<br />

i Hovedbestyrelsen for at fremme forståelsen<br />

for <strong>ADHD</strong> bedst muligt. Det er vigtigt for<br />

mig, at der bliver arbejdet for en accept af<br />

diagnosen og respekt for de udfordringer<br />

der er ved at have <strong>ADHD</strong>.<br />

Erik Frederiksen,<br />

regionsvalgt<br />

Region<br />

Hovedstaden<br />

Da min søn gik i 2.<br />

klasse talte skolepsykologen<br />

om at<br />

indstille min søn<br />

til udredning for<br />

<strong>ADHD</strong>. Her kom jeg for første gang i kontakt<br />

med diagnosen <strong>ADHD</strong>. Jeg valgte at<br />

træde ind i Hovedbestyrelsen, da der er et<br />

vigtigt arbejde i at sikre, at vi som forening<br />

påvirker samfundet og er fortalere for mennesker<br />

med <strong>ADHD</strong>. Det vigtigste for mig er<br />

at sikre, at foreningen beholder og udbygger<br />

sin plads i samfundet som fortaler for mennesker<br />

med <strong>ADHD</strong>, og at vi kan fortsætte og<br />

udvide serviceniveauet for medlemmerne.<br />

Tina Vaarning,<br />

medarbejderrepræsentant,<br />

<strong>ADHD</strong>-foreningen<br />

Jeg kom i ”kontakt”<br />

med diagnosen,<br />

da jeg blev ansat i<br />

<strong>ADHD</strong>-foreningen.<br />

Jeg valgte at træde<br />

ind i Hovedbestyrelsen for at være med i<br />

beslutningsprocesserne i Hovedbestyrelsen,<br />

og for at repræsentere mine kolleger<br />

på Sekretariatet. Det er vigtigt for mig, at<br />

informationen mellem de forskellige led i<br />

organisationen fungerer, så alle bliver hørt<br />

og inddraget.<br />

33


LOKALAFDELINGER<br />

Følg din lokalafdeling på www.adhd.dk - se under lokalafdelinger<br />

Arbejdet i lokalafdelingerne foregår på frivillig basis - og i fritiden. Derfor kan du ikke altid forvente at træffe bestyrelsen i<br />

dagtimerne. Mails besvares løbende, og hvis dit telefonopkald ikke besvares straks, så prøv igen senere.<br />

REGION HOVEDSTADEN<br />

BORNHOLM<br />

Formand: Betina Jacobsen<br />

Bryggervej 6, 3700 Rønne<br />

Tlf. Gitte Hessel 4360 1213<br />

E-mail: bornholm@adhd.dk<br />

Folkemødet er over alles forventninger vel overstået. Allinge by ligner<br />

igen sig selv på denne årstid, med masser af turister. Vi som forening<br />

har fået nogen dejlige timer i teltet, sammen med andre foreninger<br />

under Dansk handicap. Her fik vi, som ny bestyrelse mulighed for at<br />

møde vores medlemmer og kommende medlemmer, samt at bornholmerne<br />

fik sat ansigt på hvem vi var. Vi var så privilegeret, at der<br />

var nogle medlemmer der ønskede at stå i teltet og være ansigtet<br />

ud ad til – tusind tak til jer. Vi håber, at vi har været med til at kunne<br />

gøre politikere og befolkningen (de besøgende) bevidste om de<br />

forhindringer og udfordringer et menneske med <strong>ADHD</strong> har – især<br />

for vores børn i denne inklusions tid.<br />

Vi tilstræber og er ved at planlægge et kursus i weekenden i uge 43<br />

(den 27 – 28. oktober) om Samarbejdsbaseret problemløsning. Det<br />

er Jenny Bohr, der kommer og afholder det. Der vi komme en lille<br />

bruger betaling på ca. 50,-. Det er hovedsageligt for jer medlemmer,<br />

men vi opfordrer jer til at brede budskabet, da det er åbent for alle.<br />

Bedsteforældre, venner og den øvrige familie, vil også få en masse<br />

ud af det. Så sæt X i kalenderen NU og mød talstærkt op.<br />

Hold øje med vores egen hjemmeside og facebookgruppe, da vi<br />

lægger informationer ind deromkring tid og sted. Vi ser frem til<br />

at se jer alle.<br />

Et af vore mål, er at få mail adresser på alle vores medlemmer, så vi kan<br />

sende ud via det nye mail system der inden for <strong>ADHD</strong>’s hovedkontor<br />

er ved at blive oprettet. Er du en af dem der ikke har fået tilmeldt sig<br />

vores mail, så gå ind på www.adhd.dk, derefter under lokalforeninger<br />

og tryk på Borholm. Så vil du komme til tilmeldingen af maillisten.<br />

Har du udfordringer med at komme på, så kontakt endelig enten<br />

hovedkontoret eller os i lokalforeningen.<br />

Da <strong>ADHD</strong> mange gange ikke ”står alene” vil vi prøve at samarbejde<br />

med andre foreninger. Vi har en god kontakt til Autisme foreningen.<br />

Her kan vi sammen lave nogle foredrag/kurser, der har en bredere<br />

målgruppe og interesse. Det kan også have en positiv betydning for<br />

børnene og for voksne, da der her kan dannes nogle kontakter til nye<br />

mennesker, der har samme udfordringer med hverdagen.<br />

Bornholms regionskommune har sparertider … nu går det ud over<br />

medicintilskuddet til <strong>ADHD</strong> medicinen. Der kan være en masse<br />

spørgsmål i forhold til dette, som vi desværre ikke kan håndterer<br />

og rådgive om. For at kunne få en mere fagligt og korrekt svar på<br />

spørgsmål, så ring eller mail til hovedforeningen på 7021 5055 –<br />

info@adhd.dk.<br />

Julearrangement vil i <strong>2012</strong> blive afholdt den 8. december i Østermarie<br />

hallens cafeteria. Der vil være hygge og ”leg” for både børn og<br />

voksne, og selvfølgelig vil der blive serveret om god omgang dejlig<br />

med fra Frank Jaquè – kokken i Hasle. Så husk at reserver denne dag.<br />

Husk at følge os på vores lokale hjemmeside og på Facebook (<strong>ADHD</strong><br />

foreningen Bornholm).<br />

Med venlig hilsen og ønske om en forsat god sommer<br />

Bestyrelsen på Bornholm<br />

35


LOKALAFDELINGER<br />

REGION SYDDANMARK<br />

FYN<br />

Formand: Kirsten Højsgaard Fogh<br />

Margrethes Allé 4, 5250 Odense SV, tlf. 66 13 28 69<br />

E-mail: fyn@adhd.dk<br />

Kalender for <strong>2012</strong>:<br />

6.-7. september Konference i Nyborg. Se <strong>ADHD</strong>-foreningens hjemmeside.<br />

22. september Foredrag for forældre til piger med <strong>ADHD</strong> ved Trish<br />

Nymark.<br />

6. oktober Foredrag for piger med <strong>ADHD</strong> og en voksen ledsager<br />

ved Trish Nymark.<br />

3. november Bowling<br />

Nyt fra <strong>ADHD</strong> Café Odense<br />

<strong>ADHD</strong> caféen i Odense mødes den sidste tirsdag i hver måned kl.<br />

19-21.00. Her mødes unge og voksne med <strong>ADHD</strong> og alle er velkomne.<br />

Har du mistanke om, at du har <strong>ADHD</strong>, er du også velkommen.<br />

I caféen kan man møde ligesindede, få en snak om livet med<br />

<strong>ADHD</strong> og høre andres erfaringer med diagnosticering, behandling,<br />

kommunen, jobbet, uddannelsen, parforholdet, forældreskabet og<br />

meget meget mere.<br />

Caféen holder sommerferie i juni og juli, men mødes igen i august<br />

<strong>2012</strong>.<br />

Lige nu arbejdes med planlægningen af næste sæson, som bl.a. kommer<br />

til at byde på et opstartsforedrag med fokus på <strong>ADHD</strong> og kost.<br />

Derudover vil der naturligvis være helt traditionelle café-aftener,<br />

hvor ordet er frit.<br />

Følg med på hjemmesiden og på facebookgruppen <strong>ADHD</strong> Cafe<br />

Odense eller meld dig til maillisten på tinekrista@hotmail.com<br />

Formand Kirsten Højsgaard har fået nye mail-adresse: khf.adhd@<br />

gmail.com<br />

REGION SJÆLLAND<br />

LOLLAND, GULDBORGSUND<br />

OG VORDINGBORG<br />

Formand Jens Dybdahl<br />

Kærstrupvej 1, 4960 Holeby<br />

Tlf. 6017 9454<br />

E-mail: lgv@ahd.dk<br />

<strong>ADHD</strong> LGV tilbyder forskellige netværkstilbud:<br />

Lolland kommune:<br />

Den sidste tirsdag i hver måned er der netværkscafe fra kl. 19.00-21.00<br />

i Maribo på Sundhedscentret, Sdr. Boulevard 84 st., 4930 Maribo.<br />

Vi tilbyder grupper for Søskende - Unge - Kvinder med <strong>ADHD</strong> - Mænd<br />

med <strong>ADHD</strong> og pårørendegruppe.<br />

Min. alder er 13år for at deltage i grupperne.<br />

Der er altid mindst 3 fra bestyrelsen tilstede,<br />

samt gratis kaffe og nybagt kage.<br />

Guldborgsund kommune:<br />

Den 1. søndag i hver måned er der familienetværksnetværkscafe fra<br />

kl.13:00-16:00 i Friserhuset, Frisegade 25, 4800 Nyk.F.<br />

Dette tilbud er fortrinsvis benyttet af familier. Her er der rig mulighed<br />

for, at børnene kan hygge sig med kreative aktiviteter eller spil.<br />

Forældrene kan få en snak med ligesindede eller søge information<br />

via vores skriftlige materiale.<br />

Vi er altid 2 fra bestyrelsen og 1-2 unge piger til at lege med børnene.<br />

Vi byder altid på gratis kaffe og kage.<br />

Vordingborg kommune:<br />

Nystartet familiecafé på Kastrup Skole den sidste søndag i hver måned<br />

fra kl.13:00-16:00. Dette tilbud fungerer som tilbuddet i Nykøbing F.<br />

Forskellen er at her er dejlige grønne udendørs områder med legeplads<br />

og boldbane.<br />

Her er der altid 2 fra foreningen til stede.<br />

37<br />


LOKALAFDELINGER<br />

Generelt:<br />

Find os på facebook, hvor du kan finde info om arrangementer,<br />

materiale osv. – barcode til vores gruppe:<br />

Kontakt lokalafdelingen på tlf. 60 17 94 54<br />

Hjemmeside: www.adhd-lgv.dk - Mail: lgv@adhd.dk<br />

REGION MIDTJYLLAND<br />

MIDT-VESTJYLLAND<br />

Formand: Susanne Raffnsøe Dall<br />

Hedeskrænten 92, 8800 Viborg, tlf. 22 77 90 44<br />

E-mail: vest@adhd.dk<br />

Midt-Vestjylland har fået nye telefontider og nyt telefonnummer:<br />

Vi kan træffes på 22 77 90 44 eller 22 52 89 12 på følgende tider:<br />

tirsdag og torsdag mellem 19 og 21.<br />

Vi kan også kontaktes på mail: vest@adhd.dk<br />

Vi har lige inden ferien sendt brev ud til jer medlemmer med program<br />

for efteråret. I takt med lokaler og tidspunkter kommer helt på plads<br />

kan oplysningerne ses på hjemmesiden og Facebook. Du kan allerede<br />

nu tilmelde dig arrangementerne på mail: vest@adhd.dk<br />

Vi gør opmærksom på der ikke sendes breve ud igen med posten<br />

om følgende arrangementer:<br />

Vi holder sommerfest i Momhøje den 19. august kl. 11-16 – det er<br />

gratis at deltage, men tilmelding er nødvendigt.<br />

Jenny Bohr afholder en temaeftermiddag om problemløsende samarbejde<br />

i familier med børn som har <strong>ADHD</strong> i Holstebro den 25. august,<br />

kl. 13 til 17 – deltagerbetaling er 75 kr. Tilmelding på mail.<br />

UU-vejleder Hanne Vadum Madsen er foredragsholder i Silkeborg<br />

den 19. september, kl. 18.30 til 21 - hun holder oplæg om unge og<br />

uddannelse. Både i forhold til efterskoleophold og ungdomsuddannelser.<br />

Pris: 50 kr. Husk tilmelding.<br />

Foredrag i Skive den 5. november <strong>2012</strong>, kl. 18.30 til 21.30 - Lene Munk<br />

kommer og holder oplæg om udfordringer i parforholdet når man<br />

har et barn med <strong>ADHD</strong>. Pris: 50 kr. for medlemmer og 100 kr. for<br />

ikke medlemmer.<br />

Foredrag for voksne med <strong>ADHD</strong>, af Birgitte Amdisen – Herning den<br />

19. november <strong>2012</strong>, kl. 18.30 til 21.30. Oplægget omhandler konkrete<br />

strategier til at håndtere og leve med <strong>ADHD</strong> i hverdagen. Foredraget<br />

vil blandt andet omhandle: struktur, ideer og konflikthåndtering.<br />

Deltagerbetaling 75 kr. Husk tilmelding.<br />

Det er allerede nu muligt at tilmelde sig alle arrangementerne.<br />

Hilsen fra bestyrelsen Midt-Vestjylland,<br />

formand Susanne Raffnsøe Dall<br />

REGION NORDJYLLAND<br />

NORDJYLLAND<br />

Formand: Ulla Henriksen<br />

Pilevænget 9, 9362 Gandrup<br />

E-mail: nord@adhd.dk<br />

Tlf. 22 18 00 55<br />

39<br />

Sommerudflugten går i år til Family Farm Fun Park v/Løkken.<br />

I år skal vi hygge mellem dyr og mange aktiviteter for hele familien<br />

i Family Farm Fun Park. Det foregår den 1/9 kl.10.00. Alle børn får<br />

udleveret en pose med mad til dyrene, frokosten indtager vi når<br />

vi bliver sultne, og derefter er der forskellige forestillinger rundt i<br />

parken som frit kan afbenyttes, og kl. 17 tænders der store gril op,<br />

hvor vi sammen slutter dagen med fællesspisning.<br />

Er du mellem 14-18 år og har du <strong>ADHD</strong>? Så husk vi har en ungegruppe<br />

i Aalborg hvor vi mødes (datoer ligger på hjemmesiden under ungegruppe)<br />

og hygger med spil, snakker og er sammen med ligestillede,<br />

så har du lyst, dukker du bare op ude i De Frivilliges Hus, Mølholmsvej<br />

2, 9000 Aalborg, (det store røde hus lige efter travbanen) kl. 19.00-<br />

21.00 der er både piger og drenge.<br />

Informationsmøde i De Frivilliges Hus: De frivilliges Hus, afholde et<br />

infomøde til alle der kunne være interesseret i at hører hvordan og<br />

hvor man kan være frivillig, så har du lyst til at hører om de muligheder<br />

der er for at blive frivillig i en forening, så møde op torsdag ➠


LOKALAFDELINGER<br />

den 13/9 <strong>2012</strong> kl 17.00-20.00 på Mølholmsvej 2 9000 Aalborg. Vi<br />

er som <strong>ADHD</strong>-nord også tilstede og fortæller om de frivillige muligheder<br />

vi kan tilbyde.<br />

Tovholderdag: Lørdag den 22/9 holder vi en hyggeeftermiddag for<br />

vores frivillig tovholdere, (dem der står for alle vores forældre/voksengrupper)<br />

hvor de kan mødes og evt få råd og ideer fra hinanden,<br />

og få en snak med os fra bestyrelsen.<br />

På bestyrelsens vegne<br />

Ulla Henriksen<br />

REGION HOVEDSTADEN<br />

NORDSJÆLLAND<br />

Formand: Erik Jørgensen<br />

Kulhusvej 53, 3630 Jægerspris, tlf. 25 44 64 12<br />

E-mail: nordsjaelland@adhd.dk<br />

Bestyrelsen i lokalafdeling Nordsjælland har i <strong>2012</strong> følgende sammensætning:<br />

Formand: Erik Jørgensen, er også kongresvalgt hovedbestyrelsesmedlem<br />

Adresse: Kulhusvej 53, Jægerspris. Email: nordsjaelland(at)adhd.dk<br />

Bestyrelsesmedlemmer: Dorthe Nielsen (Dorthe@HDnordsjaelland@<br />

gmail.com). Erik Frederiksen, Farum (Kasserer), er også formand i<br />

Region Storkøbenhavn og regionsvalgt hovedbestyrelsesmedlem.<br />

Michelle Mathiasen, Nivå. Chalotte Jespersen, Farum. Pia Amholt<br />

Heidner, Smørum. Maibritte Allsand, Frederikssund.<br />

Mobiltelefon til lokalafdelingen er: 5299 2902<br />

Lokale medlemsblad: Liselotte Grelck Nielsen<br />

Kalender <strong>2012</strong>:<br />

September: Voksencafé d. 6. september. Stor-arrangement under<br />

planlægning. Pårørendecafé d. 25. september.<br />

Nordsjælland har i lighed med tidligere 2 år et STOR arrangement<br />

d. 25. september med Jan Have Odgaard i Slangerup Hallen, detaljer<br />

om dette kan ses på NSJ hjemmesiden.<br />

Oktober: Voksencafé d. 4. oktober. Temadag: støttemuligheder til<br />

børn d. 7. oktober. Temadag: støttemuligheder til voksne d. 6. oktober.<br />

Pårørendecafé d. 30. oktober.<br />

November: Voksencafé d. 1. november. Introduktion for nye medlemmer<br />

d. 4. november. Bedsteforældreaften d. 14. november. Pårørendecafé<br />

d. 27. november<br />

December: Voksencafé d. 6. december.<br />

REGION SJÆLLAND<br />

NÆSTVED, FAKSE OG STEVNS<br />

Formand: Pia Bakkegaard<br />

Korshøjgårdsvej 10, Rønnebæk, 4700 Næstved,<br />

tlf. 50 88 98 70<br />

E-mail: nfs@adhd.dk<br />

Cafemøder: Cafemøder er for dig/jer der gerne vil have en snak om<br />

<strong>ADHD</strong> med andre og et par repræsentanter fra lokalafdelingen. Mød<br />

også gerne op, hvis du kunne tænke dig at være med i et netværk, fx<br />

forældre til børn med <strong>ADHD</strong> eller pårørende til voksne med <strong>ADHD</strong>.<br />

I august holder de fleste af os i bestyrelsen ferie, og derfor vil vi huske<br />

jer på, at cafemøderne først starter igen den 2. torsdag i september,<br />

som foregår på Futura, Farimagsvej 22 i Næstved kl. 19.<br />

Eventyrmesse: Vi deltog på Eventyrmessen i Langebækhallen og<br />

det var et fantastisk arrangement, som vores søsterafdeling havde<br />

stablet på benene. Det bliver et tilbagevendende indslag for at<br />

promovere <strong>ADHD</strong>.<br />

D. 1. september afholder Næstved Kommune foreningernes dag.<br />

Mange foreninger møder op og det er altid en vellykket dag. Både<br />

for foreningen og for de der møder op. Især børn har glæde af:<br />

• Brandmændenes opvisning<br />

• at de kan prøve forskellige former for sport<br />

• de mange gratis smagsprøver, der er på pladsen.<br />

• Kom og mød os på dagen. Det foregår ved administrationsbygningen<br />

i Rådmandshaven fra kl. 10 - 16.<br />

• Konferencen<br />

I år deltager vi 3 fra bestyrelsen på konferencen i Nyborg. Vi håber<br />

at møde vores medlemmer og glæder os til at tale med fagfolk og<br />

blive opdateret om <strong>ADHD</strong>.<br />

<strong>ADHD</strong> ugen foregår i Uge 38 (17. – 23. sep.). I den forbindelse af holder<br />

foreningen en fotokonkurrence. For at deltage skal du uploade et<br />

<strong>ADHD</strong>-billede på <strong>ADHD</strong>-foreningens facebook side. Præmien er en<br />

IPAD til det billede som flest ”synes godt om”.<br />

Forældretræningskursus: Vi håber at kunne tilbyde forældretræningskursus<br />

i weekenden uge 40, men mangler de sidste detaljer.<br />

Du kan holde øje med hjemmesiden under lokalafdelinger eller din<br />

mail, hvis vi har din mailadresse.<br />

Mange hilsner fra bestyrelsen<br />

Storkbh. har Caféaften hver onsdag 18:30 - 21:00 i Valby Kulturhus,<br />

hvor Kristina er god til at hygge og snakke.<br />

Foredrag og kurser i efteråret <strong>2012</strong>:<br />

<strong>ADHD</strong> & Misbrug 30/8/<strong>2012</strong><br />

Overvejelser ved medicinering 15/9/<strong>2012</strong><br />

Forældre med <strong>ADHD</strong> 27/10/<strong>2012</strong><br />

Vejen mod voksenlivet 24/11/<strong>2012</strong><br />

Kursusafdelingen: skkursus@adhd.dk<br />

Storkbh. telefon: 61 313 567<br />

www.adhdstorkbh.dk<br />

info@adhdstorkbh.dk<br />

REGION HOVEDSTADEN<br />

STORKØBENHAVN<br />

Formand: Christian Kirkemo<br />

Langesøvej 18, 2770 Kastrup<br />

Tlf. 61 313 567 • 30 28 61 13<br />

E-mail: info@adhdstorkbh.dk<br />

bestyrelsen@adhdstorkbh.dk<br />

FB : <strong>ADHD</strong>-<strong>Foreningen</strong> Storkøbenhavn<br />

Netværksgrupper:<br />

Voksengruppen<br />

Mødre med <strong>ADHD</strong><br />

Unge netværket<br />

Mødre til børn med <strong>ADHD</strong><br />

Mænd med kærester der har <strong>ADHD</strong><br />

<strong>ADHD</strong> Ugen <strong>2012</strong> - Storkbh. afholder et arrangement i Carlsbergbyen<br />

Lørdag 22. september.<br />

41<br />


LOKALAFDELINGER<br />

Storkbh. har stand på Loppemarked i FORUM København 13.-14.<br />

oktober <strong>2012</strong>. Kom forbi og gør et loppefund!<br />

REGION SYDDANMARK<br />

SØNDERJYLLAND<br />

Formand: Vibeke Jo Frank<br />

Søndervej 17, 6270 Tønder, tlf. 29 70 40 32<br />

E-mail: soenderjylland@adhd.dk<br />

Efterår <strong>2012</strong><br />

Næste event, som foregår, er <strong>ADHD</strong> ugen i uge 38.<br />

Vi er stadig i planlægningsfasen med dette og sender infobrev ud<br />

pr. mail til alle de medlemmer, der har opgivet deres mailadresse<br />

eller er tilmeldt mailinglisten. Dette kan gøres på www.adhd.dk i<br />

menupunktet ’kontakt’ under lokalafdeling Sønderjylland.<br />

Man kan også holde sig opdateret på hjemmesiden eller i Facebookgruppen<br />

’<strong>ADHD</strong> Sønderjylland’.<br />

Netværksgrupper i Sønderjylland<br />

Vi håber på at der er tilslutning til de forskellige netværksgrupper vi<br />

tilbyder i de sønderjyske byer. Voksne med <strong>ADHD</strong> i Haderslev. Voksne<br />

med <strong>ADHD</strong> i Aabenraa. Forældre til børn med <strong>ADHD</strong> i Skærbæk.<br />

Ungeklub i Aabenraa.<br />

Kontaktperson Haderslev voksengruppen Lone mobil nr 26 73 40 10<br />

Kontaktperson Aabenraa voksengruppen Zabrina mobil nr 31 26 19 59<br />

Kontaktperson Aabenraa ungeklubben Janne mobil nr 29 29 36 70<br />

Kontaktperson Skærbæk forældregruppen Helle mobil nr 61 39 58 74<br />

Med venlig hilsen<br />

Bestyrelsen i Sønderjylland<br />

REGION SJÆLLAND<br />

VESTSJÆLLAND<br />

Formand: Lisbeth Gaarde Kofoed<br />

Møllebækvej 5, 4560 Vig<br />

E-mail: lokal@adhd-vestsj.dk<br />

Cafè-Holbæk<br />

Caféen er åben første hverdags torsdag i hver måned fra kl. 19 - 21.30.<br />

Se datoer på www.adhd.dk vestsj.dk<br />

Der er gratis entré. Der vil være mulighed for at købe en let anretning<br />

og drikkevarer til indkøbspris. Derudover er der kage, og gratis kaffe,<br />

the og kakao. Vi holder til i Børne- og ungdomspsykiatriens lokaler:<br />

Birkevænget 3, st., 4300 Holbæk. Tilmelding Cafe-Holbæk@<strong>ADHD</strong>-<br />

Vestsj.DK<br />

Kurser:<br />

Lørdag 6/10 kl. 13-17 i Slagelse - Hvordan arbejder man sammen med<br />

”Dampen” ved foredragsholder Jenny Bohr.<br />

Det kan være en udfordring at bo sammen med mennesker med<br />

<strong>ADHD</strong>. Foredraget er tænkt som en inspiration til forståelse og<br />

med denne forståelse gives nye redskaber til samarbejde og kommunikation.<br />

· Hvad er <strong>ADHD</strong> og hvordan kan det komme til udtryk hos voksne<br />

· Hvordan kan vi bedst forstå voksne med <strong>ADHD</strong><br />

· Hensigtsmæssig kommunikation<br />

· Samarbejdsbaseret problemløsning i familier med <strong>ADHD</strong> børn og<br />

voksne<br />

Lørdag 17/11 kl. 13-17 i Ruds Veddeby - Hvordan taler De voksne<br />

med hinanden? Ved foredrageholder Anders Rønnau. Målgruppen<br />

er Voksne i parforhold, hvor den ene eller begge har <strong>ADHD</strong>, men<br />

alle er velkommen<br />

Foredraget handler dels om at forstå hvad <strong>ADHD</strong> er, både som<br />

diagnose og som tilstand. Hvad foregår der og hvad kan man gøre<br />

for at komme godt igennem dagligdagen i et parforhold. Der bliver<br />

fokus på at forebygge konflikter, undgå misforståelser, kommunikere<br />

mere præcist og mere konstruktivt, - og så får I en række konkrete<br />

værktøjer, som I kan tage i brug og inddrage i jeres dagligdag med<br />

hinanden fremover. Dertil kommer vi til at kigge på nogle af de almindelige<br />

mønstre, der viser sig i parforhold, og I får ideer til hvordan I<br />

kan håndtere jer selv og jeres partner i de situationer.<br />

Pris pr. kursus 50 for medlemmer, 100 for ikke medlemmer<br />

Tilmelding på Kursus@<strong>ADHD</strong>-Vestsj.dk<br />

Se mere på WWW.<strong>ADHD</strong>-Vestsj.DK<br />

REGION SJÆLLAND<br />

ØSTSJÆLLAND<br />

Formand: Jannie Nyholm<br />

Hjortevænget 14, 4070 Kr. Hyllinge, tlf.. 40 54 34 56<br />

E-mail: oestsjælland@adhd.dk<br />

Bedsteforældreaften: Onsdag den 19. september kl. 19.00 – 22.00.<br />

Greve Medborgerhus, Greveager 9, 2670 Greve. Er du bedsteforældre<br />

til et barn med <strong>ADHD</strong>? Har du svært ved at forstå, hvorfor dit<br />

barnebarn ikke opfører sig som sine søskende eller andre børn du<br />

kender? Synes du forældrene er for overbærende eller for strenge?<br />

Er du bange for at blande dig, eller er du måske blevet bedt om at<br />

lade være? Vil du gerne være en god støtte for din familie, så kom<br />

til Bedsteforældreaften.<br />

NLP-terapeut og pædagogisk psykolog Hanne Thestrup, vil på underholdende<br />

og informativ vis give os redskaber til at forstå og få et<br />

godt liv med <strong>ADHD</strong> i familien.<br />

Der bliver rig lejlighed til at stille spørgsmål og udveksle erfaringer<br />

med andre bedsteforælder.<br />

Tilm. senest den 17. sept. Pris 50,00 kr. pr. pers.<br />

Skydeaftner for børn og unge: Det er nu dokumenteret, at skydning<br />

er et vældig godt redskab til at skabe ro og øge koncentrationen hos<br />

børn og unge med <strong>ADHD</strong>. Børnene (og deres lærere) oplever bla. at<br />

de fungerer langt bedre i skolen.<br />

Vil du prøve om skydning er noget for dig? I efteråret vil vi afholde<br />

skydeaftner i samarbejde med flere lokale skytteforeninger. Første<br />

gang mandag den 17/9 og 24/9 i Havdrup Skytteforening kl. 19.00.<br />

Børn under 15 år kun i flg. med en voksen.<br />

Læs mere om dette spændende tiltag på vores hjemmeside.<br />

Tilmeld. til alle arr. til Jannie Nyholm Tlf: 4054 3456<br />

Føler du dig alene i paragrafjunglen, så<br />

klik ind på www.adhd.dk under menupunktet<br />

Social indsats under menupunktet<br />

Barn – Ung - Voksen<br />

43


L O K A L A F D E L I N G E R<br />

REGION HOVEDSTADEN<br />

Bornholm<br />

Formand Betina Jacobsen<br />

Bryggervej 6<br />

3700 Rønne<br />

Tlf. Gitte Hessel 4360 1213<br />

bornholm@adhd.dk<br />

Nordsjælland<br />

Formand Erik Jørgensen<br />

Kulhusvej 53<br />

3630 Jægerspris<br />

Tlf. 5299 2902<br />

nordsjaelland@adhd.dk<br />

<strong>ADHD</strong>-foreningen Lokalafdeling<br />

Storkøbenhavn<br />

Formand Christian Kirkemo<br />

Langesøvej 18<br />

2770 Kastrup<br />

Tlf. 3028 6113<br />

info@adhdstorkbh.dk<br />

bestyrelsen@adhdstorkbh.dk<br />

Tlf. 61 313 567<br />

REGION SJÆLLAND<br />

Lolland, Guldborgsund<br />

og Vordingborg<br />

Formand Jens Dybdahl<br />

Kærstrupvej 1<br />

4960 Holeby<br />

Tlf. 6017 9454<br />

lgv@adhd.dk<br />

Næstved, Fakse og Stevns<br />

Formand Pia Bakkegaard<br />

Korshøjgårdsvej 10, Rønnebæk<br />

4700 Næstved<br />

Tlf. 5088 9870<br />

nfs@adhd.dk<br />

Vestsjælland<br />

Formand Lisbeth Gaarde Kofoed<br />

Møllebækvej 5<br />

4560 Vig<br />

lokal@adhd-vestsj.dk<br />

Østsjælland<br />

Formand Jannie Nyholm<br />

Hjortevænget 14<br />

4070 Kr. Hyllinge<br />

Tlf.: 4054 3456<br />

oestsjaelland@adhd.dk<br />

REGION SYDDANMARK<br />

Fyn<br />

Formand Kirsten Højsgaard Fogh<br />

Margrethes Allé 4<br />

5250 Odense SV<br />

Tlf. 6613 2869<br />

fyn@adhd.dk<br />

Sydjylland<br />

Formand Jens Peter Ravn<br />

Risbøge 18<br />

6640 Lunderskov<br />

Tlf. 2620 3081<br />

sydjylland@adhd.dk<br />

Sønderborg<br />

Formand Brian Iversen<br />

Langballe 38<br />

6400 Sønderborg<br />

Tlf. 2891 1482<br />

soenderborg@adhd.dk<br />

Sønderjylland<br />

Formand Vibeke Jo Frank<br />

Søndervej 17<br />

6270 Tønder<br />

Tlf. 2970 4032<br />

soenderjylland@adhd.dk<br />

REGION MIDTJYLLAND<br />

Midt-Vestjylland<br />

Formand Susanne Raffnsøe Dall<br />

Hedeskrænten 92<br />

8800 Viborg<br />

Tlf. 22 77 90 44<br />

vest@adhd.dk<br />

Midt-Østjylland<br />

Formand Søren Zastrow<br />

Kirstinelystvej 15<br />

8300 Odder<br />

aarhus@adhd.dk<br />

REGION NORDJYLLAND<br />

Nordjylland<br />

Formand Ulla Henriksen<br />

Pilevænget 9<br />

9362 Gandrup<br />

nord@adhd.dk<br />

Telefonisk kontakt: Ulla Henriksen<br />

Tlf. 2218 0055<br />

<strong>ADHD</strong>-foreningens<br />

hovedbestyrelse<br />

Jette Myglegaard<br />

Jan Høj Sørensen<br />

Erik Jørgensen<br />

Anne Marie Geisler Andersen<br />

Jenny Bohr<br />

Hamid Farah Bakhsh<br />

Jannie Nyholm<br />

Susanne Raffnsøe Dall<br />

Erik Frederiksen<br />

Kirsten Højsgaard Fogh<br />

Tina Vaarning<br />

<strong>ADHD</strong>-foreningens<br />

formandskab<br />

Formand Jette Myglegaard<br />

Næstformand Jan Høj Sørensen<br />

Direktør Camilla Louise Lydiksen

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!