You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Nummer 4 | August <strong>2012</strong> | <strong>ADHD</strong>-foreningen<br />
Nu kan jeg drømme<br />
om fremtiden<br />
Side 4 og 5<br />
Kost og <strong>ADHD</strong><br />
Side 8-9<br />
Viden og indsigt<br />
giver ny energi<br />
Side 6-7<br />
De dårlige minder<br />
bliver brugt til noget godt<br />
Side 25<br />
<strong>Kongres</strong> <strong>2012</strong><br />
Side 31 og 33<br />
Barnet med <strong>ADHD</strong> ved<br />
godt, hvad det skal<br />
Side 21
ANNONCETEGNING<br />
Dansk Blad Service ApS<br />
Vestergade 11 A, Postboks 16,<br />
5540 Ullerslev, tlf. 70 70 12 25<br />
kl. 08.30-12.00 og 12.30-15.00<br />
info@danskbladservice.dk<br />
– hvortil alle spørgsmål vedr.<br />
annoncer bedes rettet<br />
UDGIVET AF<br />
<strong>ADHD</strong>-foreningen<br />
Pakhusgården 50 . 5000 Odense C<br />
Tlf.: 70 21 50 55<br />
E-mail: info@adhd.dk . www.adhd.dk<br />
KONTORTID:<br />
Mandag 9-12 og 12.30-14 - Tirsdag 10-12 og 12.30-<br />
14 - Onsdag 9-12 og 12.30-14 - Torsdag 9-12 og<br />
12.30-14 - Fredag 9-12 og 12.30-14<br />
RÅDGIVNING:<br />
Socialrådgiver Susanne Obel Frydkjær.<br />
Mandag kl. 16-19 • Onsdag kl. 16-18<br />
Brevkasse: www.adhd.dk/brevkasse.html<br />
Mail: socialrdg@adhd.dk<br />
Tlf. 53 11 21 68<br />
FORMANDSKAB<br />
Formand Jette Myglegaard<br />
E-mail: formanden@adhd.dk<br />
Næstformand Jan Høj Sørensen<br />
E-mail: jhs@adhd.dk<br />
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR<br />
Mads Peder Nordbo<br />
Redaktionen modtager gerne artikler til bladet<br />
på mail: mpn@adhd.dk<br />
Artiklerne i bladet står for forfatternes egen<br />
regning og udtrykker ikke nødvendigvis<br />
redaktionens eller foreningens holdning.<br />
Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere<br />
i indsendt materiale og til at publicere<br />
det på <strong>ADHD</strong>-foreningens hjemmeside:<br />
www.adhd.dk<br />
TRYK<br />
Glumsø Bogtrykkeri A/S<br />
ISSN 1604-1186<br />
Oplag: 8300<br />
DEADLINE for blad nr. 5/<strong>2012</strong><br />
11. september <strong>2012</strong>.<br />
Udkommer oktober.<br />
<strong>ADHD</strong> STÅR FOR<br />
Attention Deficit Hyperactivity Disorder.<br />
Diagnosen findes i det amerikanske<br />
diagnosesystem DSM-IV. <strong>ADHD</strong><br />
indebærer, at der er afvigelser inden<br />
for områderne opmærksomhed, aktivitet<br />
og impulsivitet.<br />
Informationer om foreningen –<br />
se side 45.<br />
Forsidefoto:<br />
Modelfoto<br />
Nummer 4 | August <strong>2012</strong> | <strong>ADHD</strong>-foreningen<br />
Nu kan jeg drømme<br />
om fremtiden<br />
Side 4 og 5<br />
Kost og <strong>ADHD</strong><br />
Side 8-9<br />
Viden og indsigt<br />
giver ny energi<br />
Side 6-7<br />
De dårlige minder<br />
bliver brugt til noget godt<br />
Side 25<br />
<strong>Kongres</strong> <strong>2012</strong><br />
Side 31 og 33<br />
Barnet med <strong>ADHD</strong> ved<br />
godt, hvad det skal<br />
Side 21<br />
Jette Myglegaard,<br />
formand<br />
På vores kongres i Fredericia den 16. juni i år havde jeg den store glæde<br />
at blive valgt som formand for endnu en periode på to år. Samtidig oplevede<br />
jeg en fantastisk opbakning til den retning, vi i hovedbestyrelsen<br />
har udstukket for foreningens arbejde i fremtiden. Stor tak for valget. Det<br />
betyder rigtig meget for mig at kunne se to år frem i tiden. To år som skal<br />
bruges til at udmønte det målsætningsprogrammet for kongresperioden<br />
<strong>2012</strong>-2014 som blev vedtaget på kongressen og som også blev genstand<br />
for stort engagement i forbindelse med forslag til indhold i form af<br />
konkrete aktiviteter. Tak for en helt igennem skøn dag som jeg med stor<br />
glæde tænker tilbage på, og som giver gejst og kampvilje til at fortsætte<br />
arbejdet til nytte og til gavn for mennesker med <strong>ADHD</strong>.<br />
De næste år giver udfordringer på mange fronter. Den trængte økonomi<br />
i kommunerne og i regionerne omtales jævnligt og bruges som forklaring<br />
på manglende tilbud og fraværende indsatser for mennesker med<br />
<strong>ADHD</strong> og deres pårørende. Men vi skal ikke acceptere, at mennesker med<br />
<strong>ADHD</strong> ikke bliver set og mødt og ikke bliver hjulpet til et bedre liv. Vi skal<br />
arbejde målrettet med at udbrede viden om <strong>ADHD</strong>; viden, der kan føre til<br />
nye handlinger i behandlingssystemet og føre til at netværket omkring<br />
den enkelte med <strong>ADHD</strong> føler sig bedre rustet til at støtte og hjælpe deres<br />
nærmeste; viden, som kan føre til at omgivelserne opnår større forståelse<br />
for de vanskeligheder, der er forbundet med at leve med <strong>ADHD</strong>.<br />
Politisk skal vi være fortalere for <strong>ADHD</strong>-sagen på fl ere niveauer. Beslutningstagerne<br />
skal påvirkes og fastholdes i nødvendigheden af, at der skal<br />
være fokus på <strong>ADHD</strong> i en sådan grad, at det medfører fl ere og mere relevante<br />
tilbud, der kan medvirke til at lette hverdagens kaos. Vi skal arbejde<br />
hårdt på at få sat en forebyggelsesdagsorden, så familier med <strong>ADHD</strong> så<br />
tidligt som muligt tilbydes en støtte, der giver mening i hverdagen. En<br />
støtte, som letter kaos og som ikke mindst sikrer, at vi får så få ind i psykiatrien<br />
som muligt.<br />
Vi skal hele tiden have fokus på at bringe brugerperspektivet i centrum<br />
hos de professionelle, og vi skal være skarpe på og medvirke til at udvikle<br />
nye tilbud og bedre løsninger til mennesker med <strong>ADHD</strong>.<br />
Den kommende periode skal også bruges til at øge fokus på at inddrage<br />
netværket omkring mennesker med <strong>ADHD</strong> og på at udvikle involvering af<br />
frivillige i foreningens aktiviteter. I skrivende stund er jeg netop hjemkommet<br />
fra besøg på <strong>ADHD</strong>-Sommerlejr, og jeg er dybt, dybt imponeret over<br />
at se, hvad der kan skabes med frivillige kræfter. En sand vitaminindsprøjtning.<br />
<strong>2012</strong> er året, hvor foreningen kan fejre 30 års jubilæum! Der er nået<br />
adskillige vigtige milepæle igennem de 30 år, men ingen kan være i tvivl<br />
om, at der fortsat er kæmpeopgaver at tage fat på. Jeg er stolt af det, vi i<br />
fællesskab har nået, og jeg er stolt af, at <strong>ADHD</strong>-foreningen i dag er i den<br />
allerbedste form til at fortsætte kampen med fokus på vores medlemmer<br />
og andre, der er berørte af <strong>ADHD</strong>. Vi ved, der bliver lyttet til os, og jeg glæder<br />
mig til at fortsætte med at tale for <strong>ADHD</strong>-sagen.<br />
I N D H O L D S F O R T E G N E L S E<br />
Nu kan jeg drømme om fremtiden ..................4<br />
Viden og indsigt giver ny energi ........................6<br />
Kost og <strong>ADHD</strong> anno <strong>2012</strong>. ........................................8<br />
På linie med <strong>ADHD</strong> ......................................................11<br />
Blandet ..................................................................................15<br />
Folkemødet <strong>2012</strong> ..........................................................17<br />
Direktørens klumme ..................................................19<br />
Barnet med <strong>ADHD</strong> ved godt<br />
hvad det skal, det gør bare<br />
ikke det, som det ved ................................................21<br />
De dårlige minder bliver<br />
brugt til noget godt ...................................................25<br />
<strong>Kongres</strong> <strong>2012</strong> ...................................................................31<br />
Lokalafdelinger ...............................................................31<br />
<strong>ADHD</strong>-foreningen ........................................................45<br />
3
4<br />
Nu kan jeg drømme om<br />
fremtiden<br />
• Granhøjen tilbyder bolig, beskæftigelse og behandling til<br />
voksne mennesker med sindslidelser herunder <strong>ADHD</strong>.<br />
• Som et af de få steder i Danmark koordinerer Granhøjen,<br />
at aktivering eller beskyttet beskæftigelse kobles sammen<br />
med velfungerende botilbud og tilgængelig behandling. Det<br />
sker både ved hjælp af uddannede terapeuter, psykologer<br />
og psykiatere og ikke mindst den behandlende effekt ved at<br />
modtage et helhedstilbud, hvor tilbuddene koordineres og<br />
skræddersyes målrettet den enkelte.<br />
• Granhøjen har beskæftigelsestilbud i samarbejde med de to<br />
tilknyttede socialøkonomiske virksomheder Nygården og<br />
Hotel du Vest. Granhøjen omfatter desuden 10 botilbud, et<br />
stort fælleskøkken og et håndværker- og malerteam.<br />
• Både køkken- og håndværkerteams er indrettet så beboerne<br />
i botilbuddene kan få lov at prøve kræfter med et job eller en<br />
læreplads.<br />
• Granhøjen tilbyder også kurser til fx sagsbehandlere, medarbejdere<br />
på andre botilbud landet over og organisationens<br />
egne medarbejdere.
”Jeg gad ikke arbejde, og jeg turde ikke. Jeg var så bange for endnu et nederlag. Alt jeg hidtil var<br />
startet på var endt i fiasko. Men i dag kan jeg se, at det bedste, der er sket for mig, var da jeg fik et<br />
arbejde.” Sådan siger Filip på 23 år, der i årevis drev rundt og lavede kriminalitet og ballade. Først som<br />
16-årig fik han diagnosen <strong>ADHD</strong> og besluttede sig kort tid efter for, at han ville noget med livet frem<br />
for bare at være en kriminel rod. I dag kanaliserer han al sin energi over i en tømreruddannelse, hvor<br />
han klarer sig som en af de bedste - både når det gælder praktisk arbejde og på skolebænken.<br />
Af Charlotte Daugbjerg Sørensen<br />
Høflig, velformuleret og rolig udstråling. Filip<br />
på 23 år ligner enhver anden ung mand i fuld<br />
gang med en uddannelse og fremtiden for<br />
sig. Det er umiddelbart svært at forestille<br />
sig, at netop denne unge mand har en fortid<br />
som små-kriminel rod fra Københavns<br />
Vestegn. Men den er god nok; Filip var kendt<br />
som en ballademager allerede i folkeskolen,<br />
fik en <strong>ADHD</strong>-diagnose som 16-årig og har<br />
en stor del af sin ungdom levet en omtumlet<br />
tilværelse på gaden, hos bekendte og på<br />
ungdomspension. Familie, omgangskreds<br />
og kontaktpersonerne i ’systemet’ havde<br />
for længst stemplet Filip som en vanskelig<br />
rod, da han selv for ca. 5 år siden besluttede<br />
sig for at sætte en stopper for den sociale<br />
og personlige deroute.<br />
Dårlige tanker forsvandt<br />
”Jeg nåede et punkt, hvor det var nu eller<br />
aldrig, hvis ikke jeg skulle synke helt til bunds.<br />
Jeg havde ikke kontakt til min familie, og<br />
vidste, at jeg ikke kunne gøre det uden hjælp.<br />
Derfor besluttede jeg mig for selv at bede<br />
Ballerup Kommune om hjælp,” fortæller<br />
Filip.<br />
Hans nødråb førte til en bolig kombineret<br />
med et terapiforløb på Granhøjen i Odsherred<br />
ved Nykøbing Sjælland. Granhøjen er et<br />
af de få steder i Danmark, der tilbyder bolig,<br />
beskæftigelse og behandling til psykisk syge<br />
og socialt udsatte som et samlet og nøje<br />
koordineret forløb.<br />
Filosofien på Granhøjen er blandt andet,<br />
at alle er gode til noget. For at give Filip en<br />
blid start, hvor der samtidigt blev stillet krav,<br />
fik han i starten tildelt jobbet som ’fyrbøder’<br />
2 timer hver morgen.<br />
”I starten hadede jeg at være der, fordi jeg<br />
var tvunget til at stå tidligt op hver morgen.<br />
Men jeg begyndte ret hurtigt at kunne se<br />
meningen med at have noget at stå op til,<br />
frem for at lave ingenting,” fortæller Filip.<br />
Han fortsætter:<br />
”Lidt efter lidt kunne jeg mærke, at de<br />
dårlige tanker begyndte at forsvinde. Det<br />
var helt klart, fordi jeg fik hjælp til at bruge<br />
min energi til noget positivt.”<br />
Bange for endnu et nederlag<br />
Efter et stykke tid blev Filip tilbudt en plads<br />
som elev hos Granhøjens tømrerteam. Det<br />
var dog ikke sådan, at han glædestrålende<br />
tog imod udfordringen. Det var en proces,<br />
hvor Granhøjens personale over tid fik ham<br />
motiveret og overbevist om, at det kunne<br />
han klare - det skete bl.a. ved, at han oplevede<br />
sikkerhed for, at der var opbakning bag<br />
ham. For både i folkeskolen og tiden derefter<br />
havde Filip oplevet det ene nederlag efter<br />
det andet, som havde lavet dybe ridser i hans<br />
selvværd.<br />
”Jeg var bange for at prøve noget nyt, fordi<br />
det kunne give et nyt nederlag. Men jeg gav<br />
det en chance, og pludselig begyndte hverdagen<br />
for alvor at give mening,” fortæller Filip.<br />
Han indrømmer, at især de første uger<br />
som elev var svære.<br />
”Jeg husker blandt andet min første maleopgave,<br />
hvor jeg skulle male et værelse hvidt.<br />
Det var en kæmpe udfordring, og jeg var så<br />
stolt over resultatet. Men jeg har efterfølgende<br />
fået at vide, at det endte med mere<br />
maling på gulvet og mig selv end på de lofter<br />
og vægge, der skulle males. Men jeg fik<br />
anerkendelsen fra start, og derfor voksede<br />
jeg med opgaverne,” siger Filip.<br />
I dag går det så godt, at han også er i<br />
stand til at følge tømreruddannelsens krav<br />
om perioder på skolebænken - og han opnår<br />
oven i købet topkarakterer.<br />
”Når man har <strong>ADHD</strong>, kører hænderne<br />
konstant, men som tømrer får jeg brændt<br />
alt krudtet af på en god måde. Og så er det<br />
en sejr at være med til at bygge noget og se<br />
det blive færdigt,” fortæller Filip.<br />
Tømrermester er også mentor<br />
Han nævner tillid, ros og en kolossal tålmodighed<br />
fra tømrermesterens side som afgørende<br />
for, at han ikke længere blot giver op,<br />
hvis noget er for svært eller ikke verdens<br />
sjoveste job.<br />
”Jeg har lært at tage tingene stille og<br />
roligt, at vælge mine kampe med omhu og<br />
ikke at give op. I starten gad jeg kun det, der<br />
var sjovt, men i dag får jeg tingene lavet. Og<br />
jeg får lov at være med til alle slags tømreropgaver,<br />
også de svære. De andre elever fra<br />
tømrerskolen er faktisk lidt misundelige over<br />
alle de rigtige tømreropgaver, jeg er med til<br />
at lave, selv om jeg ’bare’ er elev” fortæller<br />
Filip, der har fået drømme for fremtiden.<br />
”I dag kan jeg drømme om fremtiden.<br />
Jeg vil gerne bruge tømreruddannelsen som<br />
springbræt for at videreuddanne mig til bygningskonstruktør.<br />
Men jeg vil også bare nyde,<br />
at jeg er kommet videre og har noget, jeg er<br />
god til,” siger Filip.<br />
I dag behøver han ikke længere den medicin,<br />
som fulgte med <strong>ADHD</strong>-diagnosen og han<br />
har ikke engang behov for terapi. Granhøjens<br />
koordinerede set-up med botilbud, beskæftigelse<br />
og (nu afsluttet) behandling har sat<br />
så meget struktur på Filips tilværelse, at han<br />
står op kl. 7 hver morgen og fungerer på fuld<br />
tid som tømrerlærling.<br />
5
6<br />
Viden og indsigt giver<br />
til arbejdet med borgere med <strong>ADHD</strong><br />
University College Lillebælt uddannede, i samarbejde med<br />
<strong>ADHD</strong>–foreningen, 9 hold støttepersoner, som arbejder med<br />
borgere med <strong>ADHD</strong>.<br />
Uddannelsen er en del af projektet Større viden om <strong>ADHD</strong> hos<br />
støttepersoner, som er støttet af Socialministeriet.<br />
Uddannelsen forløb i perioden december 2010 - marts <strong>2012</strong><br />
fem forskellige steder i landet.<br />
Hvert hold havde 8 dages undervisning, fordelt på 4 moduler.<br />
Af Louise Hübertz Poulsen,<br />
Udviklingskonsulent<br />
<strong>ADHD</strong>-uddannelsen som den ser ud for to<br />
støttepersoner – et år efter<br />
”Jeg bruger tit at fortælle, at jeg har været<br />
på <strong>ADHD</strong>-uddannelse. Hold op, det åbner<br />
mange døre” (Boris Poulsen, pædagog og<br />
støtteperson).<br />
Karen Dons Jensen og Boris Poulsen, der<br />
arbejder som ”bostøtter”, eller §85 medarbejdere,<br />
i Odense Kommune, afsluttede for<br />
et år siden <strong>ADHD</strong>-uddannelsen for støttepersoner.<br />
Jeg tog en snak med dem for at<br />
høre, om uddannelsen har gjort en forskel<br />
i deres arbejde.<br />
Den gode energi smitter<br />
Arbejdsopgaven for støttepersoner som<br />
Karen og Boris er, at de skal hjælpe borgere,<br />
der har brug for støtte til at mestre eget liv,<br />
i egen bolig. Arbejdet tilrettelægges ud fra<br />
handleplaner med en tidshorisont på 3, 6<br />
eller 9 måneder. Indsatsen skal have fokus<br />
på udvikling, og dét tænker både Boris og<br />
Karen over i deres arbejde.<br />
NY ENERGI<br />
”Jeg synes det der med, at der er så kort<br />
tid til at udvikle det her mirakel, gør, at man<br />
hele tiden tænker over, hvordan kan borgeren<br />
bruge mig, mens jeg er her, til at øve sig i<br />
noget, som han bør klare, når jeg er væk. Jeg<br />
synes, jeg arbejder meget i at få borgeren<br />
til at være nysgerrig på sig selv. Hvor er mit<br />
(borgerens red.) funktionsniveau. Det synes<br />
jeg faktisk er min fornemste opgave, at lære<br />
dem at acceptere: Hvad er det, jeg kan, og<br />
hvordan er det, jeg kan begynde at holde lidt<br />
af det” (Karen).<br />
Karen beskriver ligeledes, at den viden hun<br />
har fået gennem uddannelsen har givet en<br />
større indsigt i, hvad <strong>ADHD</strong> egentlig betyder.<br />
Det har givet større energi til at arbejde med<br />
de problemstillinger, som borgerne har. Og<br />
den energi smitter af på borgeren, som ofte<br />
har rigtig meget brug for troen på, at noget<br />
kan lykkes:<br />
”Jeg har været ignorant i forhold til nogle<br />
af dem med <strong>ADHD</strong>, før den her uddannelse.<br />
Det må jeg tilstå. Jeg havde mødt alle de<br />
samme fænomener hos andre borgere før,<br />
men nu kan jeg se de mønstre, min borger<br />
er i og give min accept på en anden måde,<br />
end jeg har kunnet før” (Karen).<br />
Borgeren som egen advokat<br />
For mange borgere med <strong>ADHD</strong> er det en<br />
kæmpe lettelse at møde nogen, der virkelig<br />
anerkender og forstår de vanskeligheder, de<br />
har. Mange er trætte af at skulle forsøge at<br />
fortælle deres historie. De har svært ved at<br />
forklare, hvordan de har det. Men skal man<br />
have hjælp til noget, er man nødt til at kunne<br />
beskrive sine vanskeligheder og den betydning<br />
vanskelighederne har i dagligdagen.<br />
Derfor arbejder Karen og Boris på, at borgerne<br />
skal være deres egne advokater i samarbejdet<br />
med andre. Men første skridt i den proces er<br />
ofte, at borgeren bliver mere bevidst eller<br />
realistisk omkring egne vanskeligheder. Karen<br />
og Boris beskriver, hvordan uddannelsen<br />
har skabt yderligere opmærksomhed på at<br />
hjælpe de borgere, der ikke helt ved, hvad
diagnosen betyder, til at få viden om deres<br />
<strong>ADHD</strong>. Der er rigtig mange, der ikke ved, hvad<br />
de skal stille op med diagnosen: ”Lige såvel<br />
som jeg ved, hvad det betyder for mig ikke at<br />
have nogen galdeblære. Tænk hvis jeg bare<br />
havde fået at vide, jamen, du har en dårlig<br />
galdeblære. Den tager vi væk. Uden at få at<br />
vide, hvad så? Lige såvel står nogle borgere:<br />
Jamen, hvad skal jeg bruge diagnosen til,<br />
hvis I ikke fortæller mig, hvad den betyder<br />
for mig?” (Boris).<br />
Hvad betyder det egentlig at have <strong>ADHD</strong>?<br />
Diskussionen falder på, at det i forbindelse<br />
med udredning og diagnosticering er en<br />
kæmpe udfordring for den, der har fået <strong>ADHD</strong><br />
diagnosen, at der mangler fokus på, hvordan<br />
de kan håndtere deres vanskeligheder. En<br />
udfordring, der langt fra er tilfredsstillende<br />
løsninger på. I forlængelse af den diskussion<br />
beskriver Karen, at hun som støtteperson,<br />
ofte arbejder med, at borgeren lærer sin<br />
egen <strong>ADHD</strong> at kende, sideløbende med at<br />
hjælpe med at få sat system i de praktiske<br />
opgaver, der kan være en udfordring i borgerens<br />
hverdag.<br />
”Jeg havde en borger, som startede samarbejdet<br />
med at tro, at hele verden skulle<br />
indrette sig på at kende til hendes besvær.<br />
Da jeg afsluttede samarbejdet med hende,<br />
havde hun en indsigt i, at det var vigtigt, at<br />
hun kendte sit besvær, sådan så hun kunne<br />
hjælpe omverdenen. Det, synes jeg, er det<br />
optimale, jeg kan give. Hun forstod til sidst,<br />
at hendes egenart er hendes egenart” (Karen).<br />
En uddannelse med pondus<br />
Både Boris og Karen beskriver, hvordan<br />
det giver pondus og respekt at have taget<br />
uddannelsen. Det har løftet fagligheden,<br />
og det smitter af både i samarbejdet med<br />
borgeren og med andre professioner rundt<br />
om borgeren. Det, at kunne være troværdig<br />
med sin viden om <strong>ADHD</strong>, gør, at borgeren<br />
er mere tryg ved at ”prøve” nye strategier<br />
af i samarbejde med støttepersonerne. Der<br />
er ligeledes en oplevelse af, at omgivelserne<br />
tror på, at støttepersonerne er kompetente<br />
pga. uddannelsen. Boris beskriver bl.a., hvordan<br />
et møde med en sociallæge endte med,<br />
at lægen spurgte, om han måtte trække på<br />
støttepersonernes viden om <strong>ADHD</strong> en anden<br />
gang. ”Det var en enorm fed anerkendelse at<br />
få”. Karen uddyber betydningen af at have<br />
taget <strong>ADHD</strong>-uddannelsen med, at det har<br />
medført at støttepersonerne har fået øget<br />
deres pædagogiske faglighed i forhold til<br />
borgere med <strong>ADHD</strong>. ”Det er blevet en faglighed,<br />
man kan tage på – hvor man kan rumme<br />
borgernes frustration, og deres liv”.<br />
University College Lillebælt<br />
afholder fortsat <strong>ADHD</strong> kurser<br />
Det er også muligt at rekvirere et kursusforløb<br />
for kommunens egne medarbejdere.<br />
Henvendelse vedrørende kurser til Uddannelseskonsulent<br />
Sinnet Bunde på mail: sibu@<br />
ucl.dk eller på hjemmesiden: www.ucl.dk<br />
7
8<br />
Kost og <strong>ADHD</strong><br />
anno <strong>2012</strong>
Af udviklingskonsulent Tine Hedegaard<br />
På baggrund af den stigende interesse for<br />
kostens betydning for <strong>ADHD</strong> har Socialministeriet<br />
bedt børneernæringsgruppen,<br />
Institut for Human Ernæring på Københavns<br />
Universitet, om at lave lave en gennemgang<br />
af den hidtidige forskning i kost og <strong>ADHD</strong> i<br />
forhold til børn. Denne artikel er blevet til<br />
på baggrund af denne gennemgang samt<br />
et videnskabeligt møde holdt i forbindelse<br />
med rapportens offentliggørelse.<br />
Interessen for <strong>ADHD</strong> og kost er ikke ny.<br />
Der er blevet forsket i emnet siden 1970’erne<br />
og der er forsket i en række forskellige ting.<br />
I 1970’erne var det farvestoffer, megadoser<br />
af vitaminer og sukker, som især optog forskerne.<br />
I 80’erne var der fokus på aminosyrer<br />
og few foods diæten. I 1990’erne blev der<br />
især forsket i tilskud af mineraler såsom jern,<br />
magnesium og zink samt aminosyrer. Det var<br />
også i det årti, at man begyndte at forske i<br />
essentielle fedtsyrer, hvilket fortsatte ind i<br />
0’erne. Endelig er der i det nuværende årti<br />
kommet fokus på eliminationsdiæterne.<br />
Populært kan man dele forskningen op i<br />
to typer afhængig af tilgang. Den ene tilgang<br />
undersøger supplering af kosten – det vil<br />
sige, om man ved at tilføre forskellige tilskud<br />
eller næringsstoffer kan se en effekt på<br />
<strong>ADHD</strong> symptomerne. Forskning i supplering<br />
funderes på teorier om, at børn med <strong>ADHD</strong><br />
har for lave doser af forskellige stoffer eller<br />
omsætter vigtige stoffer anderledes eller<br />
mindre effektivt end normale børn. Til denne<br />
tilgang hører fx forskning i vitaminer, mineralerne,<br />
aminosyrer og fiskeolier. Den anden<br />
tilgang undersøger muligheden for eliminering,<br />
altså udelukkelsen af forskellige emner<br />
fra kosten. Eliminering tager udgangspunkt<br />
i teorier om overfølsomhed og sensitivitet<br />
og forstår symptomerne som en reaktion på<br />
et element i kosten. Forskning i farvestoffer,<br />
sukker og eliminationsdiæter hører til under<br />
denne tilgang.<br />
På trods af den megen forskning er der<br />
ikke på nuværende tidspunkt tilstrækkelig<br />
evidens for kostens effekt ved <strong>ADHD</strong> – og fra<br />
officiel dansk side anbefaler man endnu ikke<br />
kostinterventioner. Det skyldes, at mange<br />
studier, på trods af interessante fund, ikke<br />
viser tilstrækkelig effekt. Dels er mange af<br />
studierne for små – og selvom der er forsket<br />
i samme emner flere gange, så er studiernes<br />
design så forskellige, at resultaterne ikke kan<br />
sammenlignes. Dels er flere studier af ældre<br />
dato, og det er ikke klart, hvorvidt de børn,<br />
som deltager, har <strong>ADHD</strong> som det beskrives<br />
og diagnosticeres i dag. Flere studier handler<br />
desuden om børn, som blot er screenet for<br />
<strong>ADHD</strong> symptomer, ikke diagnosticerede. To<br />
emner har dog vist så lovende resultater,<br />
at Københavns Universitet anbefaler mere<br />
forskning indenfor netop disse områder. Det<br />
drejer sig om tilskud af fiskeolier og eliminationsdiæter.<br />
Fiskeolie som tilskud til børn med <strong>ADHD</strong><br />
Der er forsket en del i tilskud af essentielle<br />
fedtsyrer i form af fiskeolier. De essentielle<br />
fedtsyrer, især DHA, er en vigtig del af hjernen,<br />
og der er derfor en biologisk sammenhæng,<br />
som sandsynliggør, at fedtsyrer kunne<br />
have en effekt på den type defekt i hjernen,<br />
som <strong>ADHD</strong> er. Vi kan ikke selv producere disse<br />
fedtsyrer i tilstrækkelig grad, og vi er derfor<br />
afhængige af indtag gennem kosten. Vores<br />
moderne kost har imidlertid en helt anden<br />
fedtsyresammensætning end tidligere, og<br />
forholdet mellem omega 6 og omega 3 er<br />
ikke i ideel balance, da vi indtager i dag langt<br />
mere omega 6 end tidligere. Nogle undersøgelser<br />
har desuden vist lavere niveauer af<br />
fedtsyrer hos børn med <strong>ADHD</strong>. Dette en del<br />
af den teoretiske baggrund for forskning i<br />
<strong>ADHD</strong> og fiskeolie, og selvom forskningen<br />
karakteriseres som lovende, er resultaterne i<br />
flere tilfælde tvetydige. Det kan skyldes flere<br />
ting. Fx for få deltagere i studierne, at tilskuddet<br />
gives i for kort tid eller i for lille dosis.<br />
Eliminationsdiæter som metode til identificering<br />
af fødevare-følsomhed<br />
Forskningen i eliminationsdiæter eller few<br />
foods diet, går helt tilbage til 1970’erne. Men<br />
det er især de nyere studier på området,<br />
som viser lovende resultater. Eliminationsdiæten<br />
er ikke en behandling i sig selv, men<br />
en metode til identificering af de fødevarer,<br />
som barnet reagerer overfor. I undersøgelserne<br />
sætter man en gruppe børn med<br />
<strong>ADHD</strong> på en diæt bestående af meget få<br />
fødevarer, typisk fødevarer, som er kendt som<br />
lav-allergene. Efter en periode undersøges<br />
børnenes symptomer og de, der oplever en<br />
forbedring i symptombillede, karakteriseres<br />
som sensitive. Den resterende gruppe,<br />
som ikke har effekt, udgår af undersøgelsen.<br />
Herefter reintroducerer man en fødevare<br />
ad gangen og holder øje med udviklingen i<br />
symptomerne. På denne måde identificerer<br />
man den eller de fødevarer, som forværrer<br />
børnenes <strong>ADHD</strong>-symptomer. Når reintroduktionen<br />
er afsluttet, har man den endelige<br />
diæt, som barnet skal spise fremover. Dette<br />
er en langvarig proces, og det kan tage op til<br />
et år, før man har den endelige og fremtidige<br />
diæt. Det betyder naturligvis, at det ikke er<br />
noget, som familier kan gå i gang med på<br />
egen hånd, da det er krævende, kan være<br />
dyrt og kræver faglig ekspertise i forhold til<br />
kostens sammensætning (så man undgår<br />
fejlernæring på den begrænsede diæt) og<br />
i forhold til vurderingen af symptomernes<br />
udvikling. Forskerne har heller ikke kunnet<br />
identificere bestemte fødevarer, som kan<br />
knyttes til <strong>ADHD</strong>, da det er individuelt, hvad<br />
børnene reagerer på. Det ser imidlertid ud<br />
til, at det ikke drejer sig om allergi, men en<br />
anden type følsomhed. Da studierne indtil<br />
nu kun har fokuseret på processen med<br />
identifikation af de symptomfremkaldende<br />
fødevarer, og rent faktisk ikke har fulgt børn<br />
på den endelige diæt, foreligger der desuden<br />
ikke noget egentligt bevis for, at denne diæt<br />
kan behandle <strong>ADHD</strong> på sigt. Der er derfor<br />
brug for mere forskning på området og længerevarende<br />
studier.<br />
Kost og <strong>ADHD</strong> er fortsat et område i<br />
udvikling, men også et område, som har<br />
mediernes, politikernes og forskernes bevågenhed.<br />
Og med rapporten fra Københavns<br />
Universitet er der lagt op til mere dansk<br />
forskning på området.<br />
Kilder:<br />
Andersen LBB, Rytter MJH, Houmann T, Bilenberg<br />
N, Hvolby A, Lauritzen L, Mølgaard C,<br />
Michaelsen KF, Kostens betydning i behandlingen<br />
af <strong>ADHD</strong> hos børn – En systematisk<br />
gennemgang af litteraturen, Københavns<br />
Universitet, april <strong>2012</strong><br />
Rapporten kan læses og downloades på<br />
Socialstyrelsens hjemmeside http://shop.servicestyrelsen.dk/products/kostens-betydning-i-behandlingen-af-adhd-hos-born<br />
Dietary Interventions in the treatment<br />
of <strong>ADHD</strong> in children, A scientific meeting in<br />
Copenhagen, Maj 31 st. <strong>2012</strong>, University of<br />
Copenhagen.<br />
9
”På linie med<br />
<strong>ADHD</strong>”<br />
På linie med <strong>ADHD</strong> har eksisteret som et<br />
prøveprojekt siden marts 2011, og projektet<br />
har været så vellykket, at vi nu bliver et fast<br />
tilbud i <strong>ADHD</strong>-foreningen.<br />
Du kan få fat i os på www.paaliniemedadhd.dk<br />
– her kan du booke en tid hos den<br />
af os, du finder passer bedst til de spørgsmål<br />
du har. I <strong>ADHD</strong>-foreningens sekretariat sidder<br />
Tina og sørger for, at vi samtalere får besked<br />
om din bookede tid på mail og sms og at du<br />
bliver mindet om din bookning på sms en<br />
time før, du bliver ringet op.<br />
Hvem er vi og hvad tilbyder vi?<br />
Da vi startede projektet i marts sidste år, var<br />
vi omkring 20 frivillige på weekend-kursus, vi<br />
kom med mange forskellige aldre, erfaringer<br />
og forestillinger om, hvad det nu var, vi skulle<br />
være med til at starte op, men vi havde alle<br />
den samme vision om at ville deltage i et frivilligt<br />
projekt for at kunne gøre en forskel for<br />
andre mennesker, der har brug for at få talt<br />
om deres bekymringer, frustrationer, styrker<br />
og glæder i.f.m. sin egen eller en pårørendes<br />
<strong>ADHD</strong>-problematikker.<br />
I dag er vi 13 samtalere og der planlægges<br />
nyt intro-kursus, da der hen ad vejen altid er<br />
brug for nye samtalere.<br />
Vi er unge med <strong>ADHD</strong>, voksne med <strong>ADHD</strong><br />
og voksne med børn og børnebørn med<br />
<strong>ADHD</strong>, og vi har alle en historie om <strong>ADHD</strong><br />
tæt inde på os, en historie som har givet en<br />
erfaring, som danner grundlaget for vores<br />
interesse for <strong>ADHD</strong>.<br />
Vi er frivillige, som tilbyder at lytte aktivt<br />
til dig, der har booked en telefontid. Vi skal<br />
ikke redde verden, ikke være direkte rådgivere,<br />
men være til stede for dig, som har brug<br />
for at få lettet dit hjerte og for dig, som har<br />
tusind spørgsmål omkring <strong>ADHD</strong> – vi deler af<br />
vores erfaring og giver gerne konkrete mulig-<br />
Her er nogle af<br />
de frivillige:<br />
Daniel<br />
Ung<br />
Jeanette<br />
Ung<br />
Katrine<br />
Voksen<br />
Per<br />
Voksen<br />
Thomas<br />
Voksen<br />
Tine Helen<br />
Voksen<br />
Vivi<br />
Voksen<br />
Lone<br />
Forældre<br />
med <strong>ADHD</strong><br />
Kirsten<br />
Forældre<br />
til barn/ung<br />
med <strong>ADHD</strong><br />
11<br />
➠
heder for at komme videre i.f.m. udredning,<br />
faglig hjælp, uddannelse og lignende - og så<br />
har vi naturligvis tavshedspligt!<br />
For mig personligt har det været spændende<br />
måneder med mange forskellige samtaler<br />
– samtaler om glæder og bekymringer i<br />
forhold til <strong>ADHD</strong>-problematikker og undring<br />
over, om det måske er <strong>ADHD</strong>, der er årsagen<br />
til, at dit barn/den unge eller du selv er anderledes<br />
og har det svært.<br />
Nogle ting går igen i samtalerne med<br />
jer forældre, glæden ved alt det særlige og<br />
kreative børn og unge med <strong>ADHD</strong> kan, der<br />
er fart over feltet og aldrig et roligt øjeblik,<br />
men glæden overskygges ofte af bekymringer<br />
fordi dit barn/det unge menneske har<br />
det svært socialt; i skolen, med uddannelse<br />
eller arbejde.<br />
Det, der bekymrer mig mest, er, at der<br />
desværre er en tendens til, at det er svært at<br />
blive lyttet til og taget seriøst i det offentlige<br />
system, når der søges om tiltag som<br />
støttetimer, aflastning, pædagogiske tiltag,<br />
kontaktperson osv. Og sådan har det været<br />
i alle de 30 år, jeg kender til!<br />
Mange fortæller, at det kræver enorme<br />
ressourcer, at skabe kontakt til sagsbehandler<br />
og/eller udredningsinstanser for at få etableret<br />
positive tiltag.<br />
For mig er det uforståeligt, at familier,<br />
som i forvejen har en hverdag, som kræver<br />
enorme ressourcer, også skal ”slås” for at få<br />
den støtte, serviceloven og sundhedsvæsenet<br />
lægger op til.<br />
Heldigvis er der også ”solskinshistorier”,<br />
hvor samarbejdet fungerer.<br />
Mit ønske til det offentlige hjælpeapparat<br />
er ubetinget: ”SÅ LYT DOG OG GØR NOGET,<br />
så familier, som har så anderledes og kravfuld<br />
en hverdag, kan føle sig hørt og få den støtte,<br />
der skal til”<br />
I forældre er naturligvis bekymrede i forhold<br />
til jeres barn/unge menneskes muligheder,<br />
fordi I ser, at det er anderledes end hos<br />
søskende eller kammerater – en samtale kan<br />
give håb og trøst og vise vejen til nye muligheder<br />
og har ofte ændret en situation fra at<br />
se trist og håbløs ud til at give ny energi til at<br />
kunne gå videre for at kunne hjælpe sit barn/<br />
unge menneske med de muligheder i livet,<br />
der bliver de rigtige for netop ham/hende.<br />
Ubetinget har jeg talt med flest af jer<br />
mødre, jer mødre som har jeres barn/unge<br />
menneske helt inde under huden, jer mødre<br />
som ofte fortæller om, at livet med et barn<br />
med <strong>ADHD</strong> kræver så meget, at I ikke kan få<br />
jeres egen hverdag til at hænge sammen i<br />
perioder.<br />
Andre pårørende som jer fædre, ekskærester,<br />
onkler, tanter og bedsteforældre har<br />
også booked tider, I har brug for at få viden,<br />
så I positivt kan være til støtte for et barn/et<br />
ungt menneske med <strong>ADHD</strong> og for at kunne<br />
bidrage med viden til jer forældre, som har<br />
svært ved at komme videre.<br />
Jeg har også talt med nogle af jer voksne<br />
med <strong>ADHD</strong>, som har en livshistorie, som ikke<br />
ligner den jeg har haft, fordi det ofte er svært<br />
at holde fast i uddannelse og arbejde. Jer<br />
voksne, som har haft et turbulent liv. Et liv,<br />
hvor kærligheden den i et parforhold kan være<br />
svær at fastholde, lde, fordi impulsstyring<br />
og kaos både indvendig<br />
og i det levede e liv kommer<br />
til at overskygge gge i hverdagen.<br />
Jer voksne, ne, som jeg<br />
har både grædt dt og grinet<br />
sammen med, fordi I som<br />
mig og alle andre dre har en<br />
pose fuld af værdifulde ærdifulde<br />
egenskaber og oven i<br />
købet ofte har en særlig<br />
tilgang til livet, , som bare<br />
er helt specielt t rørende<br />
og givende.<br />
Alle samtaler er er fulde<br />
af kærlighed og g håb også<br />
midt i alle frustrationer strationer<br />
og bekymringer, ger, fordi<br />
I der ringer, alle lle har en<br />
drivkraft af en helt særlig<br />
slags – I ønsker er at finde<br />
en positiv vej med <strong>ADHD</strong><br />
midt i jeres oplevelse plevelse af,<br />
at det er svært. t.<br />
Personligt har jeg haft<br />
<strong>ADHD</strong> inde under nder huden<br />
i ca. 30 år, helt lt fra dengang<br />
da det hed ed Fumlere/<br />
tumlere og Damp amp – jeg<br />
har arbejdet med <strong>ADHD</strong><br />
både professionelt onelt som<br />
social-pædagog, været familieplejer og har<br />
selv en adoptivdatter og tvillingebørnebørn<br />
med <strong>ADHD</strong>.<br />
Det at lytte aktivt til glæder og bekymringer<br />
i samtaler med engagerede mennesker,<br />
der alle har særligt kendskab til <strong>ADHD</strong>; det<br />
at ”være der” for jer, at reflektere, at le og at<br />
græde i samtalens løb, giver også mig værdifuldt<br />
stof, som jeg kan bruge i mit videre liv.<br />
I ”På linjen med <strong>ADHD</strong>” sidder vi parat til<br />
en samtale, når du har noget, du har brug<br />
for at få talt om!<br />
Kærlige samtalehilsner Kirsten<br />
http://www.paaliniemedadhd.dk/moed-defrivillige/<br />
13
Unge med <strong>ADHD</strong> skal have de bedste muligheder for at<br />
deltage i fritids- og ungdomsklublivet<br />
Det er med stor begejstring, vi påbegynder et nyt udviklingsprojekt med titlen, ”<strong>ADHD</strong> –<br />
rummelige klubber”, som <strong>ADHD</strong>-foreningen i samarbejde med Ungdomsringen har fået<br />
bevilget tilskud til af Social- og Integra tionsministeriet.<br />
Projektets overordnede formål er at forebygge social isolation og udsathed hos børn og<br />
unge med <strong>ADHD</strong> og <strong>ADHD</strong>-lignende problematikker gennem en styrkelse af den pædagogiske<br />
indsats i landets fritids- og ungdomsklubber. Der nedsættes derfor en netværksgruppe af<br />
klubmedarbejdere fra forskellige klubber i landet, som skal være medvirkende til at udvikle<br />
og afprøve aktiviteter og metoder med de unge, det hele drejer sig om.<br />
Læs mere om projektet på <strong>ADHD</strong>-foreningens hjemmeside under ”Projekter”.<br />
Et skridt videre<br />
Første august <strong>2012</strong> satte <strong>ADHD</strong>-foreningen<br />
et nyt skib i søen – et projekt i samarbejde<br />
med tre selvhjælpsorganiseringer i Midtjylland<br />
og deres organisation FriSe (Frivilligcentre<br />
og Selvhjælp). Projektet ”Et skridt<br />
videre – mestringsgrupper for voksne med<br />
<strong>ADHD</strong>” er støttet af Socialministeriet, og i<br />
de kommende to år vil <strong>ADHD</strong>-foreningen<br />
sammen med Selvhjælp i Århus, Silkeborg og<br />
Skanderborg udvikle og afprøve et mestringsgruppeforløb<br />
for voksne med <strong>ADHD</strong>, hvor<br />
frivillige uddannes til at lede forløbene.<br />
Læs mere på www.adhd.dk under <strong>Foreningen</strong>/Projekter.<br />
Konferencevinderne<br />
Vinderne af <strong>ADHD</strong>-foreningens lodtrækning<br />
om 5 gange 2 fribilletter til<br />
årets konference er:<br />
• Susanne Mølgaard Hansen<br />
• Mette Heinicke<br />
• Anja Baun<br />
• Louise Rasmussen<br />
• Birgitte Dau Rasmussen<br />
Tillykke, vi glæder os til at se jer i<br />
Nyborg.<br />
Kurser sensommer og efterår <strong>2012</strong><br />
Dato og tid Arrangement Sted<br />
14.09.<strong>2012</strong> 18:30 22 - 12 Det værste man kan sige er:<br />
”Tag dig sammen” Middelfart<br />
14.09.<strong>2012</strong> 18:30 23 - 12 Familiekursus - Hvad kan vi gøre selv? Kerteminde<br />
21.09.<strong>2012</strong> 18:30 24 - 12 At få sit parforhold til at trives m / <strong>ADHD</strong> Fredericia<br />
22.09.<strong>2012</strong> 10:00 25 - 12 Problemløsende samarbejde<br />
i familier med <strong>ADHD</strong> Odense<br />
22.09.<strong>2012</strong> 10:00 26 - 12 Hvordan giver man sit barn med <strong>ADHD</strong><br />
appetit til mad (Temadag) Fredericia<br />
05.10.<strong>2012</strong> 18:30 27 - 12 Søskendekursus for forældre og<br />
søskende til børn med <strong>ADHD</strong> Middelfart<br />
06.10.<strong>2012</strong> 10:00 28 - 12 Konflikthåndtering II,<br />
for dem der har været på konflikt I Odense<br />
03.11.<strong>2012</strong> 10:00 29 - 12 Kognitiv adfærdsterapi<br />
i forbindelse med <strong>ADHD</strong> (Temadag) Fredericia<br />
09.11.<strong>2012</strong> 18:30 30 - 12 Det værste man kan sige er:<br />
”Tag dig sammen” Middelfart<br />
16.11.<strong>2012</strong> 18:30 31 - 12 <strong>ADHD</strong> – hvad nu? Et basiskursus<br />
(dobbeltkursus) Fredericia<br />
30.11.<strong>2012</strong> 18:30 32 - 12 <strong>ADHD</strong> - hvilken betydning for forældrerollen Ringsted<br />
07.12.<strong>2012</strong> 18:30 33 - 12 Stærkere forældreroller i familier med <strong>ADHD</strong> Middelfart<br />
Læs mere på www.adhd.dk/kurser, hvor du også kan tilmelde dig de enkelte.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<strong>ADHD</strong>-smykket <strong>2012</strong><br />
Smykket koster 249 kr.<br />
og købes i online butikken<br />
på www.adhd.dk<br />
15
Lokalafdeling Bornholm<br />
På Folkemødet i Allinge stod Bornholms lokalforening<br />
i et telt sammen med nogen af de<br />
andre lokale foreninger under Dansk Handicap<br />
Bornholm. Vi havde masser af pjecer til<br />
uddeling og i samarbejde med Protac havde vi<br />
lånt en kuglestol (sansestolen) og fået deres<br />
nye produktkatalog med os, så vi kunne vise<br />
de nye tiltag, der er udviklet til blandt andet<br />
personer med <strong>ADHD</strong>.<br />
Som lokalafdeling var vi med til at oplyse,<br />
rådgive og ikke mindst møde vores medlemmer.<br />
Der kom en del forbi og ind i teltet, og<br />
vi fik en snak med rigtig mange. Snakken gik<br />
både om, hvordan man kan søge om medicintilskud<br />
og til personlige udfordringer både<br />
for mennesker med <strong>ADHD</strong>, forældre og bedsteforældre<br />
– så vi kom godt omkring. To af<br />
vores medlemmer ville gerne være en del af<br />
at stå i teltet, en stor tak til dem. Det gjorde,<br />
at deltagerne på Folkemødet, kunne møde<br />
andre, der stod med samme udfordring i livet.<br />
Vi håber at vi ses til Folkemødet 2013 i<br />
Allinge, det er værd at tage op til og se og<br />
ikke mindst lytte til.<br />
Hilsen Lokalafdeling Bornholm<br />
Det politiske<br />
Folkemødet handler i sit væsen om mødet<br />
mellem politikere og folket. Det er en mulighed<br />
for tovejskommunikation, hvor man som<br />
borger har mulighed for at stille spørgsmål<br />
direkte og som politiker har mulighed for at<br />
tage pulsen på folkestemningen. Med mødet<br />
– det formelle såvel som det uformelle – som<br />
udgangspunkt var der lagt op til en ordentlig<br />
omgang politisk oplysningsarbejde og vi blev<br />
ikke skuffede.<br />
For Folkemødet <strong>2012</strong> bød på en del forskellige<br />
arrangementer omkring de forskellige<br />
partiers politiske ambitioner på alle<br />
mulige områder og deriblandt også i forhold<br />
til psykiatrien. Det var opløftende at<br />
høre at de forskellige ordførere er klar over<br />
de store udfordringer, som psykiatrien står<br />
overfor, men også nedslående, at der ikke var<br />
så mange løsningsforslag. Men uanset var<br />
det givende at høre om de politiske tanker<br />
og folkemødet bød på mange muligheder for<br />
også at stille nogle af de svære spørgsmål.<br />
Det kan blive vigtig viden at have med os i<br />
vores politiske arbejde fremover.<br />
Inspiration til det faglige arbejde<br />
På Folkemødet var der, ud over de mange<br />
informationstelte, som foreninger, organisationer<br />
og politiske partier bemandede, en<br />
lang række arrangementer, man frit kunne<br />
deltage i. Arrangementer lige fra paneldebatter<br />
med politikere til temaworkshops og<br />
diskussionsfora, var på programmet. Et godt<br />
sted at samleinspiration til det videre faglige<br />
udviklingsarbejde i foreningen, men også en<br />
god mulighed for, at følge, hvordan andre<br />
organisationer arbejder og hvilke temaer,<br />
der sættes på dagsordenen i den politiske<br />
debat. De gennemgående temaer vi forfulgte<br />
arrangementer i var: psykiatri, inklusion og<br />
job og uddannelse for udsatte unge.<br />
Vi fik rigtig mange input med os hjem og<br />
temaerne i de mange debatter understregede,<br />
at der er behov for at vi som forening,<br />
fortsat skal være med til at sætte spørgsmålstegn<br />
ved, påvirke og arbejde videre indenfor<br />
alle de områder, der har stor betydning for<br />
mennesker med <strong>ADHD</strong>.<br />
<strong>2012</strong><br />
17
Direktør<br />
Camilla Louise Lydiksen<br />
Direktørens klumme<br />
Kære medlemmer<br />
Den 16. juni afholdt <strong>ADHD</strong>-foreningen kongres.<br />
Det var en inspirerende dag, og jeg vil<br />
vove den påstand, at alle deltagere gik derfra<br />
med fornyet engagement og iver efter at<br />
kaste sig over arbejdet – jeg gjorde i hvert<br />
fald.<br />
En vigtig del af kongressens output er, at<br />
beslutte foreningens retning for den nærmeste<br />
fremtid og kongressen vedtog således et<br />
målsætningsprogram for <strong>2012</strong>-2014.<br />
Programmet består 6 visionsmål, som<br />
definerer retningslinjer for foreningens fokus<br />
og virke:<br />
1. Også en forening for de voksne<br />
2. Et ungt fokus<br />
3. Familien i centrum<br />
4. Et frivilligt fællesskab<br />
5. Inklusion i samfundet<br />
6. Hurtig reaktion og forandring<br />
Meget af det arbejder vi allerede med, men i<br />
de næste to år har vi ekstra fokus på netop de<br />
områder og målgrupper. Lad mig her opfordre<br />
alle til at gå ind på vores hjemmeside og<br />
læse mere om programmet og de enkelte<br />
mål. Det er spændende læsning og der er<br />
også angivelser af, hvordan vi helt konkret<br />
vil arbejde for at opfylde målene, og hvilke<br />
resultater vi går efter at opnå.<br />
Målene er vigtige i vores fortsatte arbejde,<br />
fordi de sikrer, at vi hele tiden husker vores<br />
retning og vores formål om at skabe forståelse<br />
og faktisk forbedring for mennesker med<br />
<strong>ADHD</strong> og deres pårørende. Skabe et bedre<br />
liv med <strong>ADHD</strong>.<br />
Der findes mange rundt omkring i Danmark<br />
og i resten af verden, som er overbeviste<br />
om, at de har fundet den helt rigtige<br />
forklaring, den centrale udløsende faktor eller<br />
den perfekte indsats. Ind i mellem virker det<br />
til, at de glemmer, at <strong>ADHD</strong> ikke eksisterer i<br />
sig selv, men altid indgår i en sammenhæng<br />
med det enkelte menneske og de forhold,<br />
dette menneske lever under. Vi skal arbejde<br />
for, at alle husker mangfoldigheden og at det<br />
enkelte menneske bliver udgangspunkt for<br />
alle tiltag og forsøg på forståelse.<br />
For de eksisterende løsninger er ikke altid<br />
de bedste, og de er næsten helt sikkert ikke<br />
de eneste. Hvis vi stirrer os blinde på ét aspekt<br />
er det svært at få øje på andre muligheder, for<br />
vi kan ikke tænke frit, hvis vi i udgangspunktet<br />
er overbeviste om, at vi allerede har svaret.<br />
Så lad os stå sammen i den fortsatte jagt<br />
på bedre løsningsmuligheder, lad os blive ved<br />
med at udfordre den eksisterende viden (også<br />
vores egen) og lad os insistere på fortsat at<br />
fokusere på at se mennesket før diagnosen.<br />
For det er denne vej, der leder til en konkret<br />
indsats, som hjælper den enkelte i netop<br />
deres livssituation.<br />
Det kan altid blive bedre, og det kan vi<br />
også.<br />
19
Barnet med <strong>ADHD</strong> ved godt,<br />
hvad det skal, det gør bare<br />
ikke det, som det ved!<br />
Flere og flere børn diagnosticeres med <strong>ADHD</strong>,<br />
og i dag skal det danske skolesystem inkludere<br />
de fleste af disse børn. Et skolesystem,<br />
der igennem de seneste mange år er udviklet<br />
til et rum, hvor ansvar for egen læring, gruppearbejde<br />
og selvstyrende arbejdsprocesser<br />
er i højsædet – netop kravområder, som barnet<br />
med <strong>ADHD</strong> har svært ved at honorere.<br />
Det kræver pædagogisk, fagligt og personligt<br />
overskud at inkludere denne målgruppe i<br />
skolen.<br />
Hvis barnet med <strong>ADHD</strong> skal trives i skolen<br />
og undgå at få alt for meget skældud, kræver<br />
det, at de professionelle (lærere og pædagoger<br />
og andre ansatte på skolen) har viden om<br />
diagnosen og ved, hvad de konkret skal gøre<br />
i forhold til diagnosen.<br />
Med denne artikel får de voksne omkring<br />
barnet med <strong>ADHD</strong> ideer til, hvordan man med<br />
få virkemidler kan være med til at give barnet<br />
med <strong>ADHD</strong> en god skolestart, som det vil<br />
profitere af senere i sit liv i skolen. Derudover<br />
vil der i artiklen være bud på, hvorfor det er<br />
vigtigt at have skabt en positiv relation til<br />
barnet med <strong>ADHD</strong>.<br />
Lidt om diagnosen <strong>ADHD</strong><br />
<strong>ADHD</strong> står for Attention dificit hyperactivity<br />
disorder, der betyder dysfunktionel opmærksomhed<br />
og hyperaktivitet.<br />
Diagnosen <strong>ADHD</strong> er ikke en forklaring på<br />
barnets vanskeligheder, men en adfærdsbeskrivelse,<br />
der giver en dækkende beskrivelse<br />
af barnets vanskeligheder på det givne tids-<br />
punkt. Selvom vanskelighederne kan afhjælpes<br />
i mere eller mindre grad, så kan barnet<br />
ikke vokse fra det, blive helbredt eller opdrages<br />
ud af det.<br />
Opmærksomhedsforstyrrelsen kan også<br />
komme til udtryk i barnets impulsivitet.<br />
Barnet siger svaret højt i klassen, kalder på<br />
læreren i stedet for at række fingeren op,<br />
har svært ved at vente på sin tur og afbryder<br />
ofte andre. Barnet har ofte brug for at sige<br />
de ting højt, som det tænker på. Også selvom<br />
det er helt irrelevant for emnet. Impulsiviteten<br />
kommer ofte til udtryk i konflikt situationer,<br />
hvor barnet kan psykisk eller fysisk<br />
overrumpler andre og hvor det er tydeligt<br />
at barnet ikke tænker over konsekvenserne<br />
af sine handlinger.<br />
21<br />
➠
22<br />
De hyperaktive symptomer kommer til<br />
udtryk hos barnet ved, at det hele tiden er i<br />
bevægelse og har en følelse af uro i kroppen.<br />
Uroen kan komme til udtryk ved at barnet<br />
sidder uroligt på stolen, piller ved sine ting,<br />
hele tiden skal rejse sig op og gå rundt, spidse<br />
blyanter i en uendelighed, gå på toilettet,<br />
drikke vand, tage ting op af tasken og mange<br />
andre handlinger, der ikke kun skaber uro for<br />
barnet selv, men også for resten af klassen.<br />
Den fysiske hyperaktivitet kommer også til<br />
udtryk, når barnet ikke kan fordybe sig i en<br />
leg eller aktivitet.<br />
<strong>ADHD</strong> er bl.a. en skade i hjernens frontallap,<br />
der sidder foran i panden. Frontallapperne<br />
styrer hjernen, regulerer impulser og står for<br />
planlægning og overblik – disse kaldes for de<br />
eksekutive funktioner. At kunne sætte bremser<br />
på sin adfærd er den centrale eksekutive<br />
funktion. Bremserne giver os tid til at tænke<br />
over vores handlinger og de konsekvenser,<br />
de udløser. Barnet med <strong>ADHD</strong> har eksekutive<br />
funktionsvanskeligheder og er ude af<br />
stand til at bremse øjeblikkelige reaktioner<br />
(impulserne) eller ude af stand til at bremse<br />
de fysiske reaktioner på impulserne (hyperaktiviteten).<br />
Relationsarbejdet<br />
Relationsarbejde mellem den professionelle<br />
og barnet med <strong>ADHD</strong> medfører, at den professionelle<br />
lærer, hvorfor barnet (re-)agerer,<br />
som det gør i en givende situation. Dette<br />
kendskab får man kun, hvis man kender barnets<br />
historie. En historie, som ofte har været<br />
præget af mange konflikter og skældud, og<br />
som man sammen med barnet kan være<br />
med til at præge i en positiv retning, således<br />
at det vil være en positiv historie, som<br />
barnet tager med sig videre i livet. Derfor<br />
er det vigtigt at samarbejde mellem skole<br />
og hjem. Dette samarbejde er altafgørende<br />
for barnets trivsel. Det er forældrene, der<br />
kender deres børn bedst og de besidder en<br />
uvurderlig viden om deres børn. Hvis barnet
har haft en skidt morgen, så vil det komme<br />
til udtryk i skolen og ligeledes vil det komme<br />
til udtryk i hjemmet, hvis det har været en<br />
dårlig dag i skolen. Derfor er det vigtigt at<br />
informere om ændringer i adfærd eller lign.<br />
Som professionel er det vigtigt at huske<br />
på, at elever med <strong>ADHD</strong> har samme behov<br />
for glæde, omsorg og oplevelser som alle<br />
andre børn og at elever med <strong>ADHD</strong> kan have<br />
tendens til at vise stærke følelser overfor de<br />
voksne, som de godt kan lide. De kan have<br />
svært ved at se, når de har overtrådt en personlig<br />
grænse, og derfor kan det være en<br />
god idé f.eks. at lave aftaler for, hvor mange<br />
kram eleven må give den voksne. I den anden<br />
Det er dog vigtig at have for øje, at medicin kan og skal ikke stå<br />
alene. Selvom barnet får medicin til at nedsætte de symptomer, som<br />
<strong>ADHD</strong> medfører, er det ikke ensbetydende med at så forsvinder diagnosen.<br />
Det er stadigvæk vigtigt at hjælpe og støtte barnet i de rammer og<br />
relationer, hvor det har brug for det. Medicinen er blot med til at sænke<br />
barnets aktivitetsniveau, begrænse den støjende adfærd, reducerer impulsive<br />
handlinger samt øge koncentrationsevnen.<br />
ende af skalaen er der også stærke følelsesudbrud.<br />
Når eleven er i affekt, så virker det<br />
som om, det slår klik, og eleven bliver voldsom<br />
udadreagerende og kan finde på at slå, sparke,<br />
bide, rive m.m. Her er det ekstremt vigtigt<br />
at lade være med at opfatte den vanskelige<br />
adfærd som et personligt angreb. Det er<br />
udelukkende barnets vanskeligheder, der<br />
kommer til udtryk.<br />
Hvis barnet er i affekt, så aftal et sted,<br />
hvor barnet kan går hen og få lidt luft. Som<br />
voksen er det vigtigt at man tager ét skridt<br />
tilbage, der hvor man allermest har lyst til<br />
at gå to skridt frem. Det kan være meget<br />
grænseoverskridende for barnet, hvis man<br />
fysisk tager fat i dem og det vil ofte udløse<br />
endnu mere udadreagerende adfærd.<br />
Som den voksne og ansvarlige skal man<br />
sørge for at der er plus på relationskontoen<br />
og huske, at hver dag er en ny dag. Start<br />
dagen med at se alt det gode barnet indeholder<br />
og sørg for at have øjenkontakt med<br />
barnet mange gange om dagen, således<br />
barnet også har en oplevelse af at blive lagt<br />
mærke til, når det går godt.<br />
Strukturen<br />
Med få virkemidler kan man inkludere barnet<br />
med <strong>ADHD</strong>, således at det også føler sig som<br />
en del af klassen. Ved at tage udgangspunkt i<br />
barnets behov, så kan man give barnet en god<br />
start på sit skoleliv. I dag skal skolen inkludere<br />
børn med særlige behov og skole gør hvad<br />
den kan for at tilgodese det enkelte barns<br />
behov. Hvis man har et hørehæmmet barn,<br />
så vil man placere det, der i klasse, hvor det<br />
giver mening for barnet, ligesom man vil tale<br />
højt, langsomt og tydeligt. Hvis man har et<br />
barn med diabetes, så bliver man instrueret<br />
i, hvordan denne sygdom kommer til udtryk<br />
hos barnet. Ligeledes er der nogle behov, som<br />
barnet med <strong>ADHD</strong> vil have.<br />
Da mange børn med <strong>ADHD</strong> er opmærksomhedsforstyrrede,<br />
vil det være godt, hvis<br />
man tænker over barnets placering i klassen.<br />
Barnet er let at aflede og vil hurtigt blive<br />
forstyrret, ikke kun af sine omgivelser, men<br />
også af sig selv. Et barn, der er let at aflede,<br />
vil opfange alle signaler. Når nogen går forbi,<br />
hvis nogen taber en blyant, hvis en forælder<br />
kommer ind med en glemt madpakke, hvis et<br />
barn har brug for hjælp etc. Når der foregår<br />
noget ved siden af barnet, kan det ikke koncentrere<br />
sig. Når barnet begynder at miste<br />
motivationen for sit arbejde, så vil det også<br />
begynde at sidde uroligt eller rejse sig op i<br />
klassen. Barnet tidsfornemmelse gør, at det<br />
har svært ved at afgøre, om det har arbejdet<br />
i 5 minutter eller i 25 minutter. Hvis barnet<br />
med <strong>ADHD</strong> udviser manglende tidsfornemmelse<br />
og ret ofte føler, at det har arbejdet<br />
meget længe med en opgave, selvom det<br />
kun har siddet i 5 minutter og arbejdet, så<br />
kan barnet profitere af at have skema over de<br />
opgaver, som barnet skal nå i timen. Barnet<br />
vil også profitere af at have en plads med en<br />
afskærmning, hvor barnet kan søge hen, når<br />
det begynder at blive uroligt.<br />
Organisering<br />
Mange børn med <strong>ADHD</strong> har organiseringsvanskeligheder,<br />
som kommer til udtryk på<br />
barnets plads og i barnets taske. Det er ofte<br />
meget svært for barnet at holde orden og der<br />
kan let opstå kaos. Man kan ikke forvente at<br />
barnet med <strong>ADHD</strong> selv kan fastholde koncentrationen<br />
i at skulle rydde op, så derfor bør<br />
man hjælpe barnet med at holde styr på sine<br />
bøger og ting i tasken og overvej om barnet<br />
kan have et ringbind stående ved sin plads, så<br />
de papirer, der bliver udfyldt i løber af dagen<br />
kan komme på plads og man kan finde dem<br />
igen. Og selvom vi viser stor forståelse for<br />
deres organiseringsvanskeligheder og støtter<br />
dem, vil de blive udsat for flere frustrationer<br />
og opleve flere nederlag end børn, der ikke<br />
har <strong>ADHD</strong>. Så hvis den organisatoriske støtte<br />
virker, så bliv ved med at give den.<br />
Forudsigelig hverdag<br />
For at tydeliggøre hverdagen og gøre den<br />
så forudsigelig som mulig, er det vigtigt at<br />
23<br />
➠
24<br />
barnet har et timeskema, dagsskema eller<br />
ugeskema hængende eller liggende ved sin<br />
plads. Normalt vil det være nok for et barn<br />
at have et almindeligt skoleskema, men for<br />
barnet med <strong>ADHD</strong> vil det være en fordel dels<br />
med et mere udførligt skema og dels med<br />
en timer eller stopur, der symbolisere tiden.<br />
I børnehaveklassen, hvor barnet endnu ikke<br />
har lært at læse, så kan man bruge piktogrammer<br />
til at vise, hvilke aktiviteter eller<br />
fag barnet skal have. Dog er det vigtig at man<br />
også skriver, hvad det er for en aktivitet, som<br />
barnet skal have.<br />
Et skema over dagen eller timen vil give<br />
barnet information om:<br />
• hvad (skal jeg lave, indhold)?<br />
• hvorfor (skal jeg lave en given aktivitet,<br />
mening)?<br />
• hvor (skal jeg lave en given aktivitet, placering)?<br />
• hvornår (skal jeg lave en given aktivitet<br />
tidshorisont/forudsigelighed)?<br />
• hvor længe (skal jeg lave en given aktivitet,<br />
tidsperspektiv)?<br />
• hvordan (skal jeg lave det, metoden)?<br />
• med hvem (skal jeg lave en given aktivitet,<br />
relationer børn/voksen)?<br />
• hvad skal jeg lave bagefter (indhold og<br />
forudsigelighed)?<br />
Skemaet bør gennemgås for barnet hver<br />
morgen, så barnet er forberedt på dagen.<br />
Ændringer skal skrives ind i skemaet, da man<br />
ikke kan tage for givet, at barnet vil huske<br />
det, som man fortæller.<br />
Når barnet med <strong>ADHD</strong> har pause, så er<br />
det ekstra vigtigt at barnet ved, hvad det<br />
skal lave. Derfor kan man lave et pauseskema<br />
for barnet, hvor det bliver tydeliggjort, hvad<br />
det er barnet skal lave, hvor længe det skal<br />
lave det og eventuelt, hvem det skal lave det<br />
sammen med.<br />
I undervisningssituationen<br />
Præsenter stoffet på en levende måde, der<br />
fanger barnets opmærksomhed. Man skal<br />
være mere interessant end fluen på væggen.<br />
Barnet med <strong>ADHD</strong> er ofte let at aflede og<br />
kan være langsomt til at bearbejde kollektive<br />
beskeder. Derfor har det brug for korte<br />
vejledninger og inden for en overskuelig<br />
tidshorisont. Det vil være en god idé at få<br />
barnet til at gentage vejledningen, for at<br />
få bekræftet om eleven har forstået, hvad<br />
han skal. Forskning viser, at børnehavebørn<br />
kun kan huske én ting i en vejledning. Når<br />
man bliver 8 år, så kan man huske to ting.<br />
10-årig kan huske tre ting, 12-årig fire ting<br />
og 16-årig fem ting.<br />
Varier undervisningen, så barnet skifter<br />
med at arbejde i bog, på computer, ved spil<br />
etc – én opgave ad gangen og tal med barnet<br />
om hvilken læringsstil, der virker. Er det ikke<br />
bedre, at barnet får lavet sin tegning ved at<br />
ligge på gulvet under sit bord, end at det<br />
har svært ved at sidde stille på sin stol og<br />
forstyrrer sig selv? Når man har et barn med<br />
<strong>ADHD</strong> i sin klasse, så er det vigtig at overveje,<br />
hvornår man vil gå på kompromis med sine<br />
faste undervisningsmetoder og krav.<br />
Barnet med <strong>ADHD</strong> er styret så meget af<br />
sine impulser og hyperaktivitet, at det er<br />
svært for det at fastholde tankerne i nutiden<br />
og bruge de tidligere erfaringer og derved<br />
lære af sine fejltagelser til fremtiden. Derfor<br />
kan det være svært for barnet at forstå ledende<br />
spørgsmål, som ”Hvad er det nu, vi har<br />
aftalt?”. Og det er derfor, at ”konsekvenspædagogik”<br />
eller ”straf” meget sjældent virker<br />
på børn med <strong>ADHD</strong>. Barnet ved godt, hvad det<br />
skal gøre, det gør bare ikke det, som det ved.<br />
Det er dog ikke alle erfaringer, der går tabt,<br />
da barnet med <strong>ADHD</strong> ikke glemmer, hvor<br />
slikket er gemt eller en aftale om et spil kort.<br />
Forældresamarbejde<br />
I børnehaveklassen har barnet med <strong>ADHD</strong><br />
ofte den samme lærer eller pædagog og derfor<br />
vil det være en fordel at bruge kontaktbogen<br />
til at skrive, hvordan dagen er gået. Man<br />
kan lade barnet give dagen karakter (1-5) og<br />
skrive, hvad der er gået godt.<br />
Informationsniveauet bør være meget<br />
højt, når man har et barn med <strong>ADHD</strong> i sin<br />
klasse. Barnet har brug for at vide i god tid,<br />
hvis der kommer store ændringer i form af<br />
emneuger, tur mm. Derfor skal informationerne<br />
ud til forældrene, så de kan nå at forberede<br />
deres barn på eventuelle ændringer.<br />
Men informationerne skal gå begge veje.<br />
Derfor skal forældrene opfordres til også at<br />
skrive i kontaktbogen. Husk, at vi kun ser en<br />
del af det, der foregår i barnets liv. Hvem ved,<br />
hvad der er gået forud den morgen eller foregående<br />
aften i hjemmet, når barnet møder<br />
op i skolen med problemer. Barnet kan også<br />
have sovet dårligt. At vågne og få tøj på kan<br />
have været ledsaget af voldsomme konflikter,<br />
lektierne kan have udgjort timevis af frustrationer<br />
for alle involverede. Og når barnet<br />
kommer hjem, må forældrene huske på, at<br />
deres specielle barn kan have haft en særlig<br />
vanskelig dag i skolen.<br />
Hvis barnet med <strong>ADHD</strong> har været ude<br />
for en stor konflikt, så er det bedre at ringe<br />
til forældrene end at skrive i kontaktbogen.<br />
Ofte vil der gå mange timer før forældrene<br />
kigger i kontaktbogen. Barnet kan tage kon-<br />
flikten med hjem og ofte vil forældrene være<br />
uforstået for barnets udbrud, hvis de ikke har<br />
læst i kontaktbogen. Man kan ikke tage for<br />
givet at barnet husker at vise kontaktbogen.<br />
Derfor er det også vigtig at man laver klare<br />
aftaler med forældrene om, hvornår man<br />
ringer og hvornår en lille notits i kontaktbogen<br />
er rigelig. Det er klart, at hvis det blot<br />
handler om en lille konflikt (og dem kan der<br />
være mange af), så kan man orientere via<br />
kontaktbogen, hvor man også fortæller, at<br />
man har talt med barnet og at barnet er glad<br />
igen. Derved undgår man også at forældrene<br />
kan rippe op i den gamle konflikt igen.<br />
Medicin<br />
Det er vigtigt at have for øje, at medicin hverken<br />
kan eller skal stå alene. Selvom barnet får<br />
medicin til at nedsætte de symptomer, som<br />
<strong>ADHD</strong> medfører, er det ikke ensbetydende<br />
med, at så forsvinder diagnosen. Det er stadigvæk<br />
vigtigt at hjælpe og støtte barnet i<br />
de rammer og relationer, hvor det har brug<br />
for det. Medicinen er blot med til at sænke<br />
barnets aktivitetsniveau, begrænse den støjende<br />
adfærd, reducerer impulsive handlinger<br />
samt øge koncentrationsevnen.<br />
Husk, at hvis det virker, så bliv ved med<br />
det. Hvis ikke, så gør noget andet! Og tilgiv<br />
dig selv for ikke at være perfekt!<br />
Kilder:<br />
Gerlach, 2009<br />
Damm og Thomsen, 2006<br />
Fleischer, 2004<br />
Kutscher, 2009<br />
Barkley, 2001<br />
Fredens, <strong>2012</strong><br />
Artiklen er skrevet af Charlotte Andersen,<br />
der arbejder i <strong>ADHD</strong>-gruppeordningen i<br />
Gladsaxe Kommune. Charlotte har skrevet<br />
metodehåndbogen: ”Bevar roen - en metodehåndbog<br />
til inklusion af børn med <strong>ADHD</strong>”.<br />
En metodehåndbog, som ikke kun henvender<br />
sig til lærere og pædagoger i det danske<br />
skolesystem, men også andre voksne, der<br />
har at gøre med børn med <strong>ADHD</strong>. Bogen<br />
forventes at blive udgivet august <strong>2012</strong> hos<br />
Forlaget Dafolo.<br />
Derudover holder Charlotte også foredrag<br />
om undervisning af og tilgange til elever<br />
med <strong>ADHD</strong>. Charlotte kan kontaktes på<br />
mobil 21637073 eller mail: frkandersen@<br />
get2net.dk. Se endvidere www.trivselsgrupper.dk
Mit navn er Marianne Christensen. Jeg er 45<br />
år, børneergoterapeut, og jeg bor i Ringe på<br />
Fyn. Jeg er mor til to dejlige drenge, Mads på<br />
21 år og Frederik på 15. Frederik har <strong>ADHD</strong>.<br />
Jeg er uddannet som frivillig forældretræner<br />
gennem <strong>ADHD</strong>-foreningen og arbejder desuden<br />
som underviser i deres kursusafdeling<br />
og som frivillig tovholder på foreningens<br />
forældretræningsprogram ”Kærlighed i Kaos”.<br />
Min historie<br />
<strong>Foreningen</strong> har spurgt mig, om jeg ville<br />
De dårlige minder<br />
bliver brugt til noget godt<br />
Fortalt til Anna Furbo Rewitz, udviklingskonsulent i <strong>ADHD</strong>-foreningen<br />
fortælle min historie her i medlemsbladet.<br />
Frederiks liv har nemlig været noget af en<br />
rutchebanetur. Jeg sagde ja med det samme,<br />
fordi jeg tror og håber på, at nogle af<br />
jer andre forældre derude kan bruge mine<br />
erfaringer til noget positivt. At min historie<br />
kan bringe fornyede kræfter og håb til<br />
dem, der står midt i orkanens øje sammen<br />
med et barn med <strong>ADHD</strong>. For fra at stå med<br />
en dreng, der inderligt bad mig om at tage<br />
hans liv, står jeg nu med en ung mand, der<br />
trives og er livsglad og skal starte på en<br />
almindelig idrætsefterskole efter sommerferien.<br />
Anderledes fra start<br />
Da jeg blev gravid med Frederik, mærkede<br />
jeg hurtigt, at denne her graviditet var anderledes<br />
end den første. Hver gang jeg var hos<br />
jordmoderen var der dit eller dat galt med<br />
sukker i urinen etc. Jeg tog 25 kg på mod 7<br />
i min første graviditet, og fosteret boksede<br />
løs derinde. Op til min termin nåede fødslen<br />
at gå i gang og stoppe igen 5 gange. Det blev<br />
25<br />
➠
26<br />
dog også en lang og kompliceret fødsel, men<br />
ud kom en fin, stor dreng. Som baby var det<br />
også anderledes med Frederik lige fra start.<br />
Han ville helst hænge i brysterne hele tiden,<br />
han ville ikke have sut, og han sov aldrig mere<br />
end et par timer ad gangen. Han var fuld af<br />
aktivitet, og allerede da han var 4,5 måned<br />
kunne han sidde selv. 6 måneder gammel<br />
startede han i vuggestue. Også her var han<br />
anderledes. Han kom i konflikt med de andre<br />
børn og ville helst sidde nede i en klodskasse.<br />
Vuggestuen mente han kedede sig, og han<br />
begyndte derfor i børnehave, da han var 2,5<br />
år. Her kunne han heller ikke rigtig lege med<br />
de andre børn. Jeg oplevede, at han ændrede<br />
karakter og blev en anden dreng, så snart vi<br />
trådte ind ad døren. Jeg tror, det var fordi,<br />
han fik så mange nederlag dernede, og at de<br />
andre børn sagde fra overfor ham. Det var<br />
ellers en rummelig børnehave, og de åbnede<br />
en stue for børn af ressourcesvage forældre.<br />
Her kunne Frederik ikke få plads, men personalet<br />
hjalp med at etablere piktogrammer for<br />
ham, så det gik ok.<br />
Klassens ballademager<br />
Skolestart nærmede sig for Frederik. Jeg var<br />
begyndt at tænke på DAMP, men når jeg<br />
nævnte det for personalet, afviste de det og<br />
sagde, at han bare kedede sig. I skolen valgte<br />
vi ikke at fortælle om hans vanskeligheder i<br />
børnehaven, da vi håbede, at det bare handlede<br />
om, at han trængte til et miljøskift. Der<br />
var mange, der gerne ville lege med ham, og<br />
han var god til at få venner, men han ødelagde<br />
altid venskaberne igen ved at være meget<br />
udadreagerende. Han gik til fodbold, og det<br />
var han god til, men han kunne alligevel ikke<br />
styre det. Jeg var tilstede til hver eneste træning<br />
og kamp, for at kunne tage ham ud af<br />
situationen og måtte tåle de andre forældres<br />
bebrejdende blikke. I skolen blev det værre<br />
og værre. Jeg hev fat i lærerne, men de sagde<br />
bare ”lad os nu se” hver gang. 0. klasse gik<br />
faktisk også fint nok, fordi de havde en meget<br />
struktureret lærer. Men i 1. klasse gik det galt.<br />
Frederik var klassens ballademager, og de<br />
andre forældre begyndte at ringe til mig og<br />
beklage sig over ham. Jeg vidste, at Frederik<br />
blev drillet af de andre børn, og at det gjorde<br />
tingene værre, men jeg måtte alligevel bare<br />
tage imod kritikken. En dag kom Frederik<br />
hjem og sagde: ”Alle drengene er inviteret<br />
til fødselsdag, undtagen mig, fordi moren<br />
siger, at jeg laver ballade hele tiden”. Det blev<br />
jeg selvfølgelig rigtig ked af og vred over, og<br />
jeg ringede moren op og sagde det til hende.<br />
Jeg fik hende overtalt til, at drengene skulle<br />
prøve at lege sammen. Det gik også fint, men<br />
de måtte kun lege hos dem.<br />
<strong>ADHD</strong>? – nej – ja!<br />
I 2. klasse ringede læreren en dag og fortalte,<br />
at nu var Frederik begyndt at kaste med stole.<br />
Så ville de pludselig gerne tage det alvorligt<br />
og fik fat i en børnepsykolog. Der blev holdt<br />
rigtig mange møder, men der blev ikke sat<br />
gang i nogen indsats. Frederik blev indstillet<br />
til psykiater, som mente, at han havde en<br />
tidlig følelsesmæssig forstyrrelse eller noget i<br />
den stil – han havde bestemt ikke <strong>ADHD</strong>! Jeg<br />
ringede til ham og spurgte desperat: ”Hvad<br />
skal jeg gøre”? ”Bare det du plejer” svarede<br />
han, men det hjalp jo tydeligvis ikke Frederik.<br />
Han havde det bare så dårligt. I sommerferien<br />
mellem 2. og 3. klasse fik jeg via egen læge en<br />
akut tid indenfor 14 dage hos neuropsykolog<br />
Anne Korsgaard. Hun sagde med det samme,<br />
at han havde <strong>ADHD</strong> – det var hun slet ikke i<br />
tvivl om. Han begyndte på medicin, men det<br />
blev han totalt zombie af og sad bare og stirrede<br />
ud i luften. Vi måtte stoppe medicinen<br />
igen, fordi han var helt apatisk. Så kom der<br />
fuld skrue på ham igen. Han kunne blive så<br />
rasende, at han bare ville slå ihjel her og nu,<br />
med hvad han nu end havde ved hånden.<br />
Han var ligesom to personer, og bagefter en<br />
episode forstod han ikke, hvad der var sket.<br />
En dag lige efter han var startet i 3. klasse,<br />
hvor vi cyklede hjem fra skole, begyndte han<br />
at snakke om, at han ville køre ud foran en
lastbil, når der kom én. ”Frederik, det må du<br />
ikke! Det må du ikke!” skreg jeg, men pludselig<br />
gjorde han det i en rundkørsel, og jeg<br />
måtte hjælpeløst se til, mens min 8 årige<br />
forsvandt ind under en lastbil. Lastbilen kørte<br />
gudskelov langsomt og på mirakuløs vis skete<br />
der ham ikke noget.<br />
Kom herhen nu – og bliv så væk<br />
Han fik en støtteperson i SFOen og det fungerede<br />
rigtig godt. Men i skolen gik det slet ikke,<br />
han fik ingen støtte. Der blev holdt et møde<br />
på skolen en tirsdag med alle involverede<br />
parter, hvor skolelederen sagde, at de ville<br />
finde 10 timers støtte til ham om ugen. Om<br />
fredagen i samme uge ringede de fra skolen<br />
og sagde, at jeg skulle hente Frederik og ikke<br />
komme med ham mere. Han havde haft en<br />
konflikt i idræt, hvor han havde været efter<br />
en anden dreng, som var blevet meget bange.<br />
Drengens forældre havde truet med at tage<br />
deres børn ud af skolen, hvis ikke Frederik forsvandt.<br />
Så mandag morgen måtte jeg ringe<br />
til kommunen. Frederiks far fik bevilliget fuldt<br />
orlov og gik så hjemme med Frederik. De<br />
kørte en struktureret hverdag med dagstavle<br />
og symboler, og det gik ok.<br />
Efter et par måneder, omkring jul, ringede<br />
jeg til rådmanden for Børne-Unge forvaltnin-<br />
gen og talte med hans sekretær. Jeg fortalte<br />
om Frederik og spurgte, om det virkelig kunne<br />
være rigtigt, at han skulle blive ved at gå rundt<br />
uden skoletilbud. Kort efter blev jeg ringet<br />
op af formanden for PPR med tilbud om en<br />
plads efter jul i en obs-klasse med 5 elever<br />
på Kragsbjergskolen, og vi blev inviteret til et<br />
møde dagen efter. Frederik glædede sig til at<br />
komme i skole, men han kunne ikke trives der.<br />
Han kunne ikke klare at køre i taxa med andre<br />
børn, så jeg måtte køre ham. Samtidig startede<br />
han stille op på Ritalin. Han blev deprimeret og<br />
meget angst og begyndte på en selvskadende<br />
adfærd. Han kunne fx sidde på sit værelse og<br />
knække glas fra skifterammer og komme ud<br />
til mig med blodet strømmende fra hænderne.<br />
Obs-klassen fungerede slet ikke. Han blev<br />
mere og mere deprimeret og angst, og skolen<br />
ville ikke tage imod mine forslag om symboler<br />
etc.<br />
Fodbold blev for meget<br />
En aften vi lå i min seng, kunne jeg ikke holde<br />
tårerne tilbage. ”Mor, græder du?” spurgte<br />
Frederik forsigtigt. Da jeg svarede ja, sagde<br />
han: ”Så skal du være glad for, at du ikke spiller<br />
fodbold i OB. Så havde de kaldt dig en tudeprins”.<br />
Lige i det han sagde det, lynede hans<br />
øjne pludselig. Sådan svingede han.<br />
Efter et halvt år indså de på skolen, at han<br />
ikke trivedes i obs-klassen, og at det ikke var<br />
det rigtige for ham. Han blev udsluset til en<br />
almindelig klasse, da der ikke var andre tilbud.<br />
Det gik faktisk ok. De stillede ikke krav til ham<br />
i undervisningen, og han fik ikke lektier for. Til<br />
fodbold endte det dog i ramaskrig. Træneren<br />
sagde bl.a. til mig, at jeg skulle gå hjem og<br />
opdrage mit barn. Heldigvis ringede en af de<br />
andre trænere og sagde, at han gerne ville<br />
have Frederik på sit hold, og det gik rigtig<br />
godt. De trænede tre gange om ugen og<br />
spillede kamp i weekenden, og det endte<br />
alligevel med at blive for meget for Frederik,<br />
som blev stresset af det. Han måtte derfor<br />
desværre stoppe med at spille fodbold.<br />
Skilsmisse? – ja – nej – ja<br />
En dag kom min mand hjem fra en sejltur<br />
og sagde, at han ville skilles. ”Det var jo mig,<br />
der skulle have sagt det” tænkte jeg. Vi satte<br />
huset til salg og fortalte det til børnene. Det<br />
var rigtig svært for dem. Og vi besluttede<br />
derfor, at nu havde vi klaret 15 år, så kunne<br />
vi også klare 15 år mere. Vi solgte huset og<br />
flyttede til Stige. Frederik gik 4. klasse ud på<br />
skolen og skiftede i starten af 5. langsomt<br />
til skolen i Stige.<br />
Det gik rimeligt.<br />
27<br />
➠
28<br />
Lige inden Frederik skiftede til Stige Skole,<br />
var hans far og jeg gennem nogle samtaler<br />
hos en psykolog. Psykologen sagde bl.a. til<br />
min mand, at han simpelthen var nødt til at<br />
komme hjem og deltage mere i familien. At<br />
han måtte finde et andet arbejde. Det ville<br />
han ikke, og jeg tænkte: ”Den der skilsmisse<br />
skulle måske have været der alligevel”. Selvom<br />
vi lige havde købt det nye hus, blev vi skilt 5<br />
måneder senere.<br />
Drengene og jeg blev boende i Stige, og<br />
der gik ikke længe, før jeg blev forelsket i<br />
min nuværende kæreste Morten, mens han<br />
lagde fliser foran huset.<br />
Nyt skoleskift<br />
Midt i 5. klasse begyndte det igen at gå dårligt<br />
for Frederik. De ringede ofte fra skolen og<br />
sagde, at han skulle hentes, eller han ringede<br />
selv og sagde, at han sad oppe i et træ, og<br />
at jeg måtte komme. Så snart der var skemaændringer<br />
eller vikar, blev Frederik totalt<br />
frustreret og alt endte i kaos. I slutningen af<br />
5. klasse meddelte skolen os, at de desværre<br />
ikke kunne rumme Frederik. Han blev derfor<br />
visiteret til en funktionsklasse på Dalumskolen<br />
i Odense.<br />
I 6. klasse flyttede Frederik så skole igen.<br />
Frederik var nu på Strattera og var meget<br />
deprimeret. Han bankede hovedet ind i væggen<br />
og talte om alle de måder, han ville smadre<br />
sit hoved på. Jeg kunne slet ikke lade ham<br />
være alene. Frederik kunne fx sige til mig:<br />
”Mor, hvis du virkelig elsker mig så meget,<br />
vil du så ikke nok skyde mig?” Han magtede<br />
ikke at være til mere. Han ville bare ikke være<br />
her. Jeg følte mig egoistisk ved at blive ved<br />
at sige ham imod, og jeg ønskede, at han<br />
aldrig var blevet født, fordi intet barn skal<br />
opleve at have det sådan. Jeg ringede til en<br />
hotline hos Børnepsykiatrisk Hus og bad om<br />
hjælp. Jeg blev frikøbt fra mit arbejde som<br />
ergoterapeut, så jeg kunne være hos Frederik<br />
hele tiden. Han var så selvmordstruet, at han<br />
skulle mandsopdækkes konstant.<br />
Frederik fik det stille og roligt bedre, og<br />
jeg var sikker på, at tiden nu var inde til, at<br />
jeg kunne forlade ham for en kort stund. En<br />
dag tog jeg med Mads i Føtex og overlod<br />
Frederik til Morten. Alt virkede ok, da jeg tog<br />
af sted. Pludselig ringede Frederik og var helt<br />
ude af den, og jeg fór hjem. Frederik var på<br />
sit værelse, og Morten havde ikke opdaget<br />
noget. Frederik havde fået problemer med<br />
computeren og havde sagt, at han ville gå ind<br />
på værelset og ringe til en ven og spørge om<br />
hjælp. Og så var hans verden brudt sammen.
Frederik kunne kun være sammen med mig.<br />
Ingen andre kunne tage over. Morten gjorde<br />
alt det praktiske for mig, samtidig med at<br />
han tog sig af Mads.<br />
Ro på på landet<br />
I april startede jeg igen på arbejde og Frederik<br />
i skole. Kort tid efter flyttede vi ned til<br />
Morten på landet i Ringe. Frederik glædede<br />
sig til at bo på landet. ”Her kommer folk ikke<br />
bare forbi og ringer på døren” sagde han.<br />
”Her er der flere heste end piger”, og det<br />
passede ham fint. Han fik solokørsel i taxa<br />
til skolen i Odense med den samme faste<br />
chauffør. Jeg fik bevilliget 10 timer i tabt<br />
arbejdsfortjeneste. Det var stadig svært for<br />
Frederik at være i skole, men nu kunne jeg<br />
være hjemme, både når han tog af sted, og<br />
når han kom hjem. Han var rigtig svær at få<br />
af sted og havde mange dage hjemme. Jeg<br />
fandt på at give ham klistermærker for at gå i<br />
skole uden brok, og når han havde ti, udløste<br />
det en fridag. Skolen accepterede det, og det<br />
virkede rigtig godt. Jeg opdagede, at han altid<br />
valgte at holde fri om torsdagen, og at den<br />
dag var særlig vanskelig for ham. Det viste sig,<br />
at torsdag var en dag med mange skift, og det<br />
endte med, at han holdt fast fri hver torsdag.<br />
Jeg fik 6 ekstra timers tabt arbejdsfortjeneste<br />
om ugen. Så kom der endelig ro på!<br />
Før havde vi rigtig mange opslidende<br />
konflikter, nu havde jeg mere overskud til<br />
at tackle dem. Frederik kunne endda gå til<br />
badminton en gang om ugen. Jeg lærte ham,<br />
at der var forskel på ”jeg kan ikke” og ”jeg<br />
har ikke lyst til”, hvor det var okay hvis han<br />
følte, at han ikke kunne gå i skole, men det<br />
var ikke okay, hvis han bare ikke gad. Det var<br />
han faktisk god til at administrere. Vi havde<br />
tillid til hinanden, jeg var meget hjemme, jeg<br />
skældte ham ikke ud, men rummede ham.<br />
Han blev hele tiden bekræftet i, at jeg godt<br />
kunne rumme ham. Han fik det bedre og<br />
bedre.<br />
Medicinfri og glad<br />
I sommerferien mellem 7. og 8. klasse lavede<br />
vi ingenting, men var bare derhjemme. Det<br />
gav også en masse ro og Frederik ville gerne<br />
i skole efter sommerferien. 8. og 9. klasse<br />
har bare været godt. Han har lige bestået<br />
terminsprøven med et fint resultat. Han kan<br />
nu selv gå ud med venner, og han kan selv<br />
tage bussen. Han stoppede med medicin<br />
for ½ år siden og kan sagtens klare sig uden.<br />
Han var uden medicin ½ år for nogle år siden,<br />
fordi hans hjerte gik bananas. Så kom der fuld<br />
knald på hans <strong>ADHD</strong>, og han bad selv om at få<br />
medicin igen. Men det sidste halve år inden<br />
han stoppede, fik han kun halv dosis. Fuld<br />
dosis gør ham følelsesmæssig ustabil. Nu er<br />
han udadvendt, han kan være sammen med<br />
folk, han ikke kender, han kan gå med i storcenter,<br />
han kan tage stilling til ting, træffe<br />
egne valg og sige, hvad han mener. Nu kan<br />
jeg gå i dialog med ham, hvor det før kun var<br />
envejskommunikation. Han er blevet en rigtig<br />
levende dreng, som Pinnochios far sagde.<br />
Jeg vil aldrig glemme, hvordan det var at<br />
stå nede i det her store sorte dybe hul med<br />
et barn, der bare ville dø. Hvor man overhovedet<br />
ikke kunne se sig ud af det. Og så nu<br />
hvor jeg har en dreng, der bare trives, er glad,<br />
ser en fremtid foran sig, vil flytte hjemmefra<br />
og kan stifte familie. Jeg er ikke blåøjet overfor,<br />
at han kan komme ud i dårligt selskab,<br />
men vi har stor tillid til hinanden, han ved at<br />
jeg aldrig vil skælde ud, og at han altid kan<br />
komme til mig, og så skal vi nok finde ud af<br />
det. Jeg har faktisk et ry blandt hans kammerater<br />
som den mor, der aldrig skælder ud.<br />
I dag<br />
Den dag i dag er vi alle sammen glade og<br />
tilfredse med vores liv. Jeg er så lykkelig for,<br />
at mine drenge trives – på trods af den sti, vi<br />
har trådt. Jeg vil gerne give mine erfaringer<br />
videre. Det har været en form for terapi for<br />
mig at undervise som forældretræner. Jeg<br />
kunne trække de dårlige minder frem og<br />
bruge dem til noget godt. Før var det stadigvæk<br />
svært at tale om. Jeg troede for 2-3 år<br />
siden, at min søn skulle leve et liv opdækket af<br />
pædagoger. Han mente selv, at han skulle bo<br />
på gaden. Han var kastebold i det offentlige<br />
system i Odense mellem en socialsag og en<br />
handicapsag. Jeg er taknemmelig overfor<br />
Faaborg-Midtfyn Kommune, som trådte til,<br />
så snart vi flyttede derned, og som gav mig<br />
den tabte arbejdsfortjeneste, som virkelig<br />
gjorde en forskel for os. Og så er jeg selvfølgelig<br />
meget taknemmelig for Morten og alt<br />
det, han har stået model til og gjort for os.<br />
Morten har accepteret, at han aldrig bliver<br />
nummer 1, fordi jeg lægger så meget arbejde<br />
i at være mor for Frederik, og selvfølgelig<br />
også for Mads. Sådan er det.<br />
Jeg håber, at du som læser kan bruge min<br />
historie til noget?<br />
Kommentarer kan mailes til mig på mc@<br />
adhd.dk<br />
29
Lørdag d.16. juni <strong>2012</strong> bød<br />
<strong>ADHD</strong>-foreningens formand<br />
Jette Myglegaard velkommen<br />
til foreningens kongres i <strong>2012</strong>.<br />
Hun udtrykte store glæde og<br />
stolthed over den forgange<br />
2-årige periode samt de resultater,<br />
der er opnået i perioden.<br />
Som det første blev den skriftlige<br />
beretning for den seneste<br />
kongresperiode gennemgået<br />
og vedtager, og den kan nu<br />
læses i fuld længe på www.<br />
adhd.dk. Det samme kan<br />
<strong>ADHD</strong>-foreningens målsætningsprogram<br />
for <strong>2012</strong>-2014,<br />
der ligeledes blev vedtaget af<br />
kongressen. Kort opsummeret<br />
er målsætningsprogrammets<br />
6 visionsmål som følger:<br />
· Visionsmål 1: Også en forening<br />
for de voksne<br />
· Visionsmål 2: Et ungt fokus<br />
· Visionsmål 3: Familien i centrum<br />
· Visionsmål 4: Et frivilligt fællesskab<br />
· Visionsmål 5: Inklusion i<br />
samfundet<br />
· Visionsmål 6: Hurtig reaktion<br />
og forandring<br />
<strong>Kongres</strong> <strong>2012</strong><br />
Jette Myglegaard,<br />
formand<br />
Forløbet med min<br />
egen søn gennem<br />
daginstitutionsskole-<br />
og fritidstilbud<br />
krævede en<br />
stor indsats fra os<br />
som forældre, og<br />
<strong>ADHD</strong>-foreningen var der, vi henvendte os,<br />
fik støtte og blev fagligt klædt på til kampen<br />
for vores søns ret til at udvikle sig fagligt<br />
og socialt på lige fod med alle andre. Det er<br />
nødvendigt, at nogen kæmper den fælles<br />
kamp for at kendskabet til <strong>ADHD</strong> udbredes<br />
og dermed medvirker til at skabe reelle forbedringer<br />
for mennesker med <strong>ADHD</strong>. Den<br />
kamp er jeg både glad for og stolt over at<br />
stå i spidsen for; kampen for et bedre liv med<br />
<strong>ADHD</strong>.<br />
Jan Høj Sørensen,<br />
næstformand<br />
Min familie blev<br />
”ramt” af <strong>ADHD</strong><br />
omkring år 2000.<br />
Jeg gik ind i <strong>ADHD</strong>foreningen,<br />
fordi<br />
arbejdet med at<br />
fremme forholdene<br />
for mennesker med<br />
<strong>ADHD</strong> og deres pårørende, blev vigtigt for<br />
mig. Min mission som næstformand er at<br />
være med til at skabe en rigtig god forening<br />
for mennesker med relationer til <strong>ADHD</strong>. Det<br />
vigtigste for mig er at sikre fremdrift for<br />
<strong>ADHD</strong>-sagen.<br />
Erik Jørgensen,<br />
kongresvalgt<br />
Da min datter i<br />
2004 fik diagnosen<br />
<strong>ADHD</strong>, var jeg for<br />
første gang i kontakt<br />
med diagnosen.<br />
Jeg vil gerne være<br />
med til at præge<br />
den retning og den strategi, der skal lægges<br />
for foreningen i årene frem og medvirke<br />
til at transformere foreningen. Det vigtigste<br />
for mig er at medvirke til, at foreningen<br />
fremstår som en troværdig part i debatten<br />
om <strong>ADHD</strong> i det offentlige rum, og dermed<br />
gavner medlemmerne.<br />
Jenny Bohr,<br />
kongresvalgt<br />
Første gang jeg<br />
kom i kontakt med<br />
diagnosen <strong>ADHD</strong><br />
var som støtte til et<br />
barn i en børnehave,<br />
da jeg var 17 år. Jeg<br />
ønsker at være med<br />
til at præge udviklingen og gøre livet nemmere<br />
for alle mennesker med <strong>ADHD</strong>. Det<br />
vigtigste for mig er at holde kontakten til<br />
de mennesker, det handler om. Både mennesker<br />
med <strong>ADHD</strong> og de mennesker, der<br />
skal hjælpe dem.<br />
Anne Marie<br />
Geisler Andersen,<br />
kongresvalgt<br />
I efteråret 2010 fik<br />
jeg selv diagnosen<br />
<strong>ADHD</strong>. Jeg har været<br />
medlem af Folketinget<br />
for Radikale Venstre,<br />
og brænder for<br />
at gøre en forskel for bl.a. mennesker med<br />
<strong>ADHD</strong>. Mine vigtigste visioner i bestyrelsesarbejdet<br />
er at skabe større åbenhed omkring<br />
det at have et psykisk handicap og være med<br />
til at imødegå de udfordringer, vi står overfor.<br />
Hamid<br />
Farah Bakhsh,<br />
regionsvalgt<br />
Region Nordjylland<br />
Jeg kom i kontakt<br />
med diagnosen<br />
<strong>ADHD</strong> første gang,<br />
da min ældste søn<br />
blev udredt og diagnosticeret.<br />
Jeg valgte at træde ind i Hovedbestyrelsen,<br />
fordi jeg vil udbrede kendskab<br />
til <strong>ADHD</strong>´s mange facetter og tegne et nuanceret<br />
billede af, hvad <strong>ADHD</strong> kan betyde både<br />
for de, der har diagnosen, og de, der lever<br />
sammen med mennesker med <strong>ADHD</strong>. Det<br />
vigtigste for mig som medlem af Hovedbe-<br />
31<br />
➠
Både formand Jette Myglegaard<br />
og næstformand Jan<br />
Høj Sørensen blev under bifald<br />
genvalgt for de næste 2 år, og<br />
den samlede hovedbestyrelse,<br />
der blev valgt på kongressen,<br />
blev sammensat som det ses<br />
her på siderne, hvor vi har<br />
valgt at præsentere hovedbestyrelsen<br />
én for én.<br />
<strong>ADHD</strong>-foreningen takker for en<br />
rigtig god kongres og ser frem<br />
til et godt samarbejde i de<br />
kommende år.<br />
Det komplette referat fra kongressen<br />
kan ligesom Beretningen<br />
og Målsætningsprogrammet<br />
læses på www.adhd.dk<br />
<strong>Kongres</strong> <strong>2012</strong><br />
styrelsen er, at foreningen fungerer som en<br />
platform , hvor man kan diskutere forskellige<br />
synspunkter og udveksle idéer.<br />
Jannie Nyholm,<br />
regionsvalgt<br />
Region Sjælland<br />
Min søn fik som<br />
12-årig diagnosen<br />
<strong>ADHD</strong>. Jeg ønsker<br />
at være med til at<br />
udbrede kendskabet<br />
til <strong>ADHD</strong>. Jeg<br />
ønsker også at gøre min indflydelse gældende<br />
overfor medlemmerne. Det vigtigste for<br />
mig er at sikre <strong>ADHD</strong>-foreningens fortsatte<br />
beståen og styrke den indflydelse, foreningen<br />
har på kommunale og politiske beslutninger<br />
omkring kendskabet til og behandlingen af<br />
mennesker med <strong>ADHD</strong>. Det er også vigtigt<br />
for mig at give nuværende og kommende<br />
medlemmer et trygt sted, hvor de kan få<br />
viden og hjælp til at få deres dagligdag til<br />
at fungere.<br />
Susanne<br />
Raffnsøe Dall,<br />
regionsvalgt<br />
Region Midtjylland<br />
Min ældste søn fik<br />
diagnosen i 1998.<br />
Jeg meldte os ind i<br />
foreningen i 1996,<br />
fordi lægerne sagde,<br />
han ville få diagnosen, når han var startet<br />
i skolen. Jeg vil arbejde målrettet med at<br />
hjælpe andre og med at udbrede kendskabet<br />
til diagnosen. Det er vigtigt for mig at være<br />
med til at tegne foreningen udadtil og at<br />
have mulighed for at være med til at tage<br />
beslutninger for foreningen samt at arbejde<br />
for medlemmer og mennesker med <strong>ADHD</strong>.<br />
Kirsten<br />
Højsgaard Fogh,<br />
regionsvalgt<br />
Region Syddanmark<br />
Jeg kom i ”kontakt”<br />
med diagnosen<br />
<strong>ADHD</strong> første gang,<br />
da min yngste søn<br />
blev diagnosticeret. Jeg valgte at træde ind<br />
i Hovedbestyrelsen for at fremme forståelsen<br />
for <strong>ADHD</strong> bedst muligt. Det er vigtigt for<br />
mig, at der bliver arbejdet for en accept af<br />
diagnosen og respekt for de udfordringer<br />
der er ved at have <strong>ADHD</strong>.<br />
Erik Frederiksen,<br />
regionsvalgt<br />
Region<br />
Hovedstaden<br />
Da min søn gik i 2.<br />
klasse talte skolepsykologen<br />
om at<br />
indstille min søn<br />
til udredning for<br />
<strong>ADHD</strong>. Her kom jeg for første gang i kontakt<br />
med diagnosen <strong>ADHD</strong>. Jeg valgte at<br />
træde ind i Hovedbestyrelsen, da der er et<br />
vigtigt arbejde i at sikre, at vi som forening<br />
påvirker samfundet og er fortalere for mennesker<br />
med <strong>ADHD</strong>. Det vigtigste for mig er<br />
at sikre, at foreningen beholder og udbygger<br />
sin plads i samfundet som fortaler for mennesker<br />
med <strong>ADHD</strong>, og at vi kan fortsætte og<br />
udvide serviceniveauet for medlemmerne.<br />
Tina Vaarning,<br />
medarbejderrepræsentant,<br />
<strong>ADHD</strong>-foreningen<br />
Jeg kom i ”kontakt”<br />
med diagnosen,<br />
da jeg blev ansat i<br />
<strong>ADHD</strong>-foreningen.<br />
Jeg valgte at træde<br />
ind i Hovedbestyrelsen for at være med i<br />
beslutningsprocesserne i Hovedbestyrelsen,<br />
og for at repræsentere mine kolleger<br />
på Sekretariatet. Det er vigtigt for mig, at<br />
informationen mellem de forskellige led i<br />
organisationen fungerer, så alle bliver hørt<br />
og inddraget.<br />
33
LOKALAFDELINGER<br />
Følg din lokalafdeling på www.adhd.dk - se under lokalafdelinger<br />
Arbejdet i lokalafdelingerne foregår på frivillig basis - og i fritiden. Derfor kan du ikke altid forvente at træffe bestyrelsen i<br />
dagtimerne. Mails besvares løbende, og hvis dit telefonopkald ikke besvares straks, så prøv igen senere.<br />
REGION HOVEDSTADEN<br />
BORNHOLM<br />
Formand: Betina Jacobsen<br />
Bryggervej 6, 3700 Rønne<br />
Tlf. Gitte Hessel 4360 1213<br />
E-mail: bornholm@adhd.dk<br />
Folkemødet er over alles forventninger vel overstået. Allinge by ligner<br />
igen sig selv på denne årstid, med masser af turister. Vi som forening<br />
har fået nogen dejlige timer i teltet, sammen med andre foreninger<br />
under Dansk handicap. Her fik vi, som ny bestyrelse mulighed for at<br />
møde vores medlemmer og kommende medlemmer, samt at bornholmerne<br />
fik sat ansigt på hvem vi var. Vi var så privilegeret, at der<br />
var nogle medlemmer der ønskede at stå i teltet og være ansigtet<br />
ud ad til – tusind tak til jer. Vi håber, at vi har været med til at kunne<br />
gøre politikere og befolkningen (de besøgende) bevidste om de<br />
forhindringer og udfordringer et menneske med <strong>ADHD</strong> har – især<br />
for vores børn i denne inklusions tid.<br />
Vi tilstræber og er ved at planlægge et kursus i weekenden i uge 43<br />
(den 27 – 28. oktober) om Samarbejdsbaseret problemløsning. Det<br />
er Jenny Bohr, der kommer og afholder det. Der vi komme en lille<br />
bruger betaling på ca. 50,-. Det er hovedsageligt for jer medlemmer,<br />
men vi opfordrer jer til at brede budskabet, da det er åbent for alle.<br />
Bedsteforældre, venner og den øvrige familie, vil også få en masse<br />
ud af det. Så sæt X i kalenderen NU og mød talstærkt op.<br />
Hold øje med vores egen hjemmeside og facebookgruppe, da vi<br />
lægger informationer ind deromkring tid og sted. Vi ser frem til<br />
at se jer alle.<br />
Et af vore mål, er at få mail adresser på alle vores medlemmer, så vi kan<br />
sende ud via det nye mail system der inden for <strong>ADHD</strong>’s hovedkontor<br />
er ved at blive oprettet. Er du en af dem der ikke har fået tilmeldt sig<br />
vores mail, så gå ind på www.adhd.dk, derefter under lokalforeninger<br />
og tryk på Borholm. Så vil du komme til tilmeldingen af maillisten.<br />
Har du udfordringer med at komme på, så kontakt endelig enten<br />
hovedkontoret eller os i lokalforeningen.<br />
Da <strong>ADHD</strong> mange gange ikke ”står alene” vil vi prøve at samarbejde<br />
med andre foreninger. Vi har en god kontakt til Autisme foreningen.<br />
Her kan vi sammen lave nogle foredrag/kurser, der har en bredere<br />
målgruppe og interesse. Det kan også have en positiv betydning for<br />
børnene og for voksne, da der her kan dannes nogle kontakter til nye<br />
mennesker, der har samme udfordringer med hverdagen.<br />
Bornholms regionskommune har sparertider … nu går det ud over<br />
medicintilskuddet til <strong>ADHD</strong> medicinen. Der kan være en masse<br />
spørgsmål i forhold til dette, som vi desværre ikke kan håndterer<br />
og rådgive om. For at kunne få en mere fagligt og korrekt svar på<br />
spørgsmål, så ring eller mail til hovedforeningen på 7021 5055 –<br />
info@adhd.dk.<br />
Julearrangement vil i <strong>2012</strong> blive afholdt den 8. december i Østermarie<br />
hallens cafeteria. Der vil være hygge og ”leg” for både børn og<br />
voksne, og selvfølgelig vil der blive serveret om god omgang dejlig<br />
med fra Frank Jaquè – kokken i Hasle. Så husk at reserver denne dag.<br />
Husk at følge os på vores lokale hjemmeside og på Facebook (<strong>ADHD</strong><br />
foreningen Bornholm).<br />
Med venlig hilsen og ønske om en forsat god sommer<br />
Bestyrelsen på Bornholm<br />
35
LOKALAFDELINGER<br />
REGION SYDDANMARK<br />
FYN<br />
Formand: Kirsten Højsgaard Fogh<br />
Margrethes Allé 4, 5250 Odense SV, tlf. 66 13 28 69<br />
E-mail: fyn@adhd.dk<br />
Kalender for <strong>2012</strong>:<br />
6.-7. september Konference i Nyborg. Se <strong>ADHD</strong>-foreningens hjemmeside.<br />
22. september Foredrag for forældre til piger med <strong>ADHD</strong> ved Trish<br />
Nymark.<br />
6. oktober Foredrag for piger med <strong>ADHD</strong> og en voksen ledsager<br />
ved Trish Nymark.<br />
3. november Bowling<br />
Nyt fra <strong>ADHD</strong> Café Odense<br />
<strong>ADHD</strong> caféen i Odense mødes den sidste tirsdag i hver måned kl.<br />
19-21.00. Her mødes unge og voksne med <strong>ADHD</strong> og alle er velkomne.<br />
Har du mistanke om, at du har <strong>ADHD</strong>, er du også velkommen.<br />
I caféen kan man møde ligesindede, få en snak om livet med<br />
<strong>ADHD</strong> og høre andres erfaringer med diagnosticering, behandling,<br />
kommunen, jobbet, uddannelsen, parforholdet, forældreskabet og<br />
meget meget mere.<br />
Caféen holder sommerferie i juni og juli, men mødes igen i august<br />
<strong>2012</strong>.<br />
Lige nu arbejdes med planlægningen af næste sæson, som bl.a. kommer<br />
til at byde på et opstartsforedrag med fokus på <strong>ADHD</strong> og kost.<br />
Derudover vil der naturligvis være helt traditionelle café-aftener,<br />
hvor ordet er frit.<br />
Følg med på hjemmesiden og på facebookgruppen <strong>ADHD</strong> Cafe<br />
Odense eller meld dig til maillisten på tinekrista@hotmail.com<br />
Formand Kirsten Højsgaard har fået nye mail-adresse: khf.adhd@<br />
gmail.com<br />
REGION SJÆLLAND<br />
LOLLAND, GULDBORGSUND<br />
OG VORDINGBORG<br />
Formand Jens Dybdahl<br />
Kærstrupvej 1, 4960 Holeby<br />
Tlf. 6017 9454<br />
E-mail: lgv@ahd.dk<br />
<strong>ADHD</strong> LGV tilbyder forskellige netværkstilbud:<br />
Lolland kommune:<br />
Den sidste tirsdag i hver måned er der netværkscafe fra kl. 19.00-21.00<br />
i Maribo på Sundhedscentret, Sdr. Boulevard 84 st., 4930 Maribo.<br />
Vi tilbyder grupper for Søskende - Unge - Kvinder med <strong>ADHD</strong> - Mænd<br />
med <strong>ADHD</strong> og pårørendegruppe.<br />
Min. alder er 13år for at deltage i grupperne.<br />
Der er altid mindst 3 fra bestyrelsen tilstede,<br />
samt gratis kaffe og nybagt kage.<br />
Guldborgsund kommune:<br />
Den 1. søndag i hver måned er der familienetværksnetværkscafe fra<br />
kl.13:00-16:00 i Friserhuset, Frisegade 25, 4800 Nyk.F.<br />
Dette tilbud er fortrinsvis benyttet af familier. Her er der rig mulighed<br />
for, at børnene kan hygge sig med kreative aktiviteter eller spil.<br />
Forældrene kan få en snak med ligesindede eller søge information<br />
via vores skriftlige materiale.<br />
Vi er altid 2 fra bestyrelsen og 1-2 unge piger til at lege med børnene.<br />
Vi byder altid på gratis kaffe og kage.<br />
Vordingborg kommune:<br />
Nystartet familiecafé på Kastrup Skole den sidste søndag i hver måned<br />
fra kl.13:00-16:00. Dette tilbud fungerer som tilbuddet i Nykøbing F.<br />
Forskellen er at her er dejlige grønne udendørs områder med legeplads<br />
og boldbane.<br />
Her er der altid 2 fra foreningen til stede.<br />
37<br />
➠
LOKALAFDELINGER<br />
Generelt:<br />
Find os på facebook, hvor du kan finde info om arrangementer,<br />
materiale osv. – barcode til vores gruppe:<br />
Kontakt lokalafdelingen på tlf. 60 17 94 54<br />
Hjemmeside: www.adhd-lgv.dk - Mail: lgv@adhd.dk<br />
REGION MIDTJYLLAND<br />
MIDT-VESTJYLLAND<br />
Formand: Susanne Raffnsøe Dall<br />
Hedeskrænten 92, 8800 Viborg, tlf. 22 77 90 44<br />
E-mail: vest@adhd.dk<br />
Midt-Vestjylland har fået nye telefontider og nyt telefonnummer:<br />
Vi kan træffes på 22 77 90 44 eller 22 52 89 12 på følgende tider:<br />
tirsdag og torsdag mellem 19 og 21.<br />
Vi kan også kontaktes på mail: vest@adhd.dk<br />
Vi har lige inden ferien sendt brev ud til jer medlemmer med program<br />
for efteråret. I takt med lokaler og tidspunkter kommer helt på plads<br />
kan oplysningerne ses på hjemmesiden og Facebook. Du kan allerede<br />
nu tilmelde dig arrangementerne på mail: vest@adhd.dk<br />
Vi gør opmærksom på der ikke sendes breve ud igen med posten<br />
om følgende arrangementer:<br />
Vi holder sommerfest i Momhøje den 19. august kl. 11-16 – det er<br />
gratis at deltage, men tilmelding er nødvendigt.<br />
Jenny Bohr afholder en temaeftermiddag om problemløsende samarbejde<br />
i familier med børn som har <strong>ADHD</strong> i Holstebro den 25. august,<br />
kl. 13 til 17 – deltagerbetaling er 75 kr. Tilmelding på mail.<br />
UU-vejleder Hanne Vadum Madsen er foredragsholder i Silkeborg<br />
den 19. september, kl. 18.30 til 21 - hun holder oplæg om unge og<br />
uddannelse. Både i forhold til efterskoleophold og ungdomsuddannelser.<br />
Pris: 50 kr. Husk tilmelding.<br />
Foredrag i Skive den 5. november <strong>2012</strong>, kl. 18.30 til 21.30 - Lene Munk<br />
kommer og holder oplæg om udfordringer i parforholdet når man<br />
har et barn med <strong>ADHD</strong>. Pris: 50 kr. for medlemmer og 100 kr. for<br />
ikke medlemmer.<br />
Foredrag for voksne med <strong>ADHD</strong>, af Birgitte Amdisen – Herning den<br />
19. november <strong>2012</strong>, kl. 18.30 til 21.30. Oplægget omhandler konkrete<br />
strategier til at håndtere og leve med <strong>ADHD</strong> i hverdagen. Foredraget<br />
vil blandt andet omhandle: struktur, ideer og konflikthåndtering.<br />
Deltagerbetaling 75 kr. Husk tilmelding.<br />
Det er allerede nu muligt at tilmelde sig alle arrangementerne.<br />
Hilsen fra bestyrelsen Midt-Vestjylland,<br />
formand Susanne Raffnsøe Dall<br />
REGION NORDJYLLAND<br />
NORDJYLLAND<br />
Formand: Ulla Henriksen<br />
Pilevænget 9, 9362 Gandrup<br />
E-mail: nord@adhd.dk<br />
Tlf. 22 18 00 55<br />
39<br />
Sommerudflugten går i år til Family Farm Fun Park v/Løkken.<br />
I år skal vi hygge mellem dyr og mange aktiviteter for hele familien<br />
i Family Farm Fun Park. Det foregår den 1/9 kl.10.00. Alle børn får<br />
udleveret en pose med mad til dyrene, frokosten indtager vi når<br />
vi bliver sultne, og derefter er der forskellige forestillinger rundt i<br />
parken som frit kan afbenyttes, og kl. 17 tænders der store gril op,<br />
hvor vi sammen slutter dagen med fællesspisning.<br />
Er du mellem 14-18 år og har du <strong>ADHD</strong>? Så husk vi har en ungegruppe<br />
i Aalborg hvor vi mødes (datoer ligger på hjemmesiden under ungegruppe)<br />
og hygger med spil, snakker og er sammen med ligestillede,<br />
så har du lyst, dukker du bare op ude i De Frivilliges Hus, Mølholmsvej<br />
2, 9000 Aalborg, (det store røde hus lige efter travbanen) kl. 19.00-<br />
21.00 der er både piger og drenge.<br />
Informationsmøde i De Frivilliges Hus: De frivilliges Hus, afholde et<br />
infomøde til alle der kunne være interesseret i at hører hvordan og<br />
hvor man kan være frivillig, så har du lyst til at hører om de muligheder<br />
der er for at blive frivillig i en forening, så møde op torsdag ➠
LOKALAFDELINGER<br />
den 13/9 <strong>2012</strong> kl 17.00-20.00 på Mølholmsvej 2 9000 Aalborg. Vi<br />
er som <strong>ADHD</strong>-nord også tilstede og fortæller om de frivillige muligheder<br />
vi kan tilbyde.<br />
Tovholderdag: Lørdag den 22/9 holder vi en hyggeeftermiddag for<br />
vores frivillig tovholdere, (dem der står for alle vores forældre/voksengrupper)<br />
hvor de kan mødes og evt få råd og ideer fra hinanden,<br />
og få en snak med os fra bestyrelsen.<br />
På bestyrelsens vegne<br />
Ulla Henriksen<br />
REGION HOVEDSTADEN<br />
NORDSJÆLLAND<br />
Formand: Erik Jørgensen<br />
Kulhusvej 53, 3630 Jægerspris, tlf. 25 44 64 12<br />
E-mail: nordsjaelland@adhd.dk<br />
Bestyrelsen i lokalafdeling Nordsjælland har i <strong>2012</strong> følgende sammensætning:<br />
Formand: Erik Jørgensen, er også kongresvalgt hovedbestyrelsesmedlem<br />
Adresse: Kulhusvej 53, Jægerspris. Email: nordsjaelland(at)adhd.dk<br />
Bestyrelsesmedlemmer: Dorthe Nielsen (Dorthe@HDnordsjaelland@<br />
gmail.com). Erik Frederiksen, Farum (Kasserer), er også formand i<br />
Region Storkøbenhavn og regionsvalgt hovedbestyrelsesmedlem.<br />
Michelle Mathiasen, Nivå. Chalotte Jespersen, Farum. Pia Amholt<br />
Heidner, Smørum. Maibritte Allsand, Frederikssund.<br />
Mobiltelefon til lokalafdelingen er: 5299 2902<br />
Lokale medlemsblad: Liselotte Grelck Nielsen<br />
Kalender <strong>2012</strong>:<br />
September: Voksencafé d. 6. september. Stor-arrangement under<br />
planlægning. Pårørendecafé d. 25. september.<br />
Nordsjælland har i lighed med tidligere 2 år et STOR arrangement<br />
d. 25. september med Jan Have Odgaard i Slangerup Hallen, detaljer<br />
om dette kan ses på NSJ hjemmesiden.<br />
Oktober: Voksencafé d. 4. oktober. Temadag: støttemuligheder til<br />
børn d. 7. oktober. Temadag: støttemuligheder til voksne d. 6. oktober.<br />
Pårørendecafé d. 30. oktober.<br />
November: Voksencafé d. 1. november. Introduktion for nye medlemmer<br />
d. 4. november. Bedsteforældreaften d. 14. november. Pårørendecafé<br />
d. 27. november<br />
December: Voksencafé d. 6. december.<br />
REGION SJÆLLAND<br />
NÆSTVED, FAKSE OG STEVNS<br />
Formand: Pia Bakkegaard<br />
Korshøjgårdsvej 10, Rønnebæk, 4700 Næstved,<br />
tlf. 50 88 98 70<br />
E-mail: nfs@adhd.dk<br />
Cafemøder: Cafemøder er for dig/jer der gerne vil have en snak om<br />
<strong>ADHD</strong> med andre og et par repræsentanter fra lokalafdelingen. Mød<br />
også gerne op, hvis du kunne tænke dig at være med i et netværk, fx<br />
forældre til børn med <strong>ADHD</strong> eller pårørende til voksne med <strong>ADHD</strong>.<br />
I august holder de fleste af os i bestyrelsen ferie, og derfor vil vi huske<br />
jer på, at cafemøderne først starter igen den 2. torsdag i september,<br />
som foregår på Futura, Farimagsvej 22 i Næstved kl. 19.<br />
Eventyrmesse: Vi deltog på Eventyrmessen i Langebækhallen og<br />
det var et fantastisk arrangement, som vores søsterafdeling havde<br />
stablet på benene. Det bliver et tilbagevendende indslag for at<br />
promovere <strong>ADHD</strong>.<br />
D. 1. september afholder Næstved Kommune foreningernes dag.<br />
Mange foreninger møder op og det er altid en vellykket dag. Både<br />
for foreningen og for de der møder op. Især børn har glæde af:<br />
• Brandmændenes opvisning<br />
• at de kan prøve forskellige former for sport<br />
• de mange gratis smagsprøver, der er på pladsen.<br />
• Kom og mød os på dagen. Det foregår ved administrationsbygningen<br />
i Rådmandshaven fra kl. 10 - 16.<br />
• Konferencen<br />
I år deltager vi 3 fra bestyrelsen på konferencen i Nyborg. Vi håber<br />
at møde vores medlemmer og glæder os til at tale med fagfolk og<br />
blive opdateret om <strong>ADHD</strong>.<br />
<strong>ADHD</strong> ugen foregår i Uge 38 (17. – 23. sep.). I den forbindelse af holder<br />
foreningen en fotokonkurrence. For at deltage skal du uploade et<br />
<strong>ADHD</strong>-billede på <strong>ADHD</strong>-foreningens facebook side. Præmien er en<br />
IPAD til det billede som flest ”synes godt om”.<br />
Forældretræningskursus: Vi håber at kunne tilbyde forældretræningskursus<br />
i weekenden uge 40, men mangler de sidste detaljer.<br />
Du kan holde øje med hjemmesiden under lokalafdelinger eller din<br />
mail, hvis vi har din mailadresse.<br />
Mange hilsner fra bestyrelsen<br />
Storkbh. har Caféaften hver onsdag 18:30 - 21:00 i Valby Kulturhus,<br />
hvor Kristina er god til at hygge og snakke.<br />
Foredrag og kurser i efteråret <strong>2012</strong>:<br />
<strong>ADHD</strong> & Misbrug 30/8/<strong>2012</strong><br />
Overvejelser ved medicinering 15/9/<strong>2012</strong><br />
Forældre med <strong>ADHD</strong> 27/10/<strong>2012</strong><br />
Vejen mod voksenlivet 24/11/<strong>2012</strong><br />
Kursusafdelingen: skkursus@adhd.dk<br />
Storkbh. telefon: 61 313 567<br />
www.adhdstorkbh.dk<br />
info@adhdstorkbh.dk<br />
REGION HOVEDSTADEN<br />
STORKØBENHAVN<br />
Formand: Christian Kirkemo<br />
Langesøvej 18, 2770 Kastrup<br />
Tlf. 61 313 567 • 30 28 61 13<br />
E-mail: info@adhdstorkbh.dk<br />
bestyrelsen@adhdstorkbh.dk<br />
FB : <strong>ADHD</strong>-<strong>Foreningen</strong> Storkøbenhavn<br />
Netværksgrupper:<br />
Voksengruppen<br />
Mødre med <strong>ADHD</strong><br />
Unge netværket<br />
Mødre til børn med <strong>ADHD</strong><br />
Mænd med kærester der har <strong>ADHD</strong><br />
<strong>ADHD</strong> Ugen <strong>2012</strong> - Storkbh. afholder et arrangement i Carlsbergbyen<br />
Lørdag 22. september.<br />
41<br />
➠
LOKALAFDELINGER<br />
Storkbh. har stand på Loppemarked i FORUM København 13.-14.<br />
oktober <strong>2012</strong>. Kom forbi og gør et loppefund!<br />
REGION SYDDANMARK<br />
SØNDERJYLLAND<br />
Formand: Vibeke Jo Frank<br />
Søndervej 17, 6270 Tønder, tlf. 29 70 40 32<br />
E-mail: soenderjylland@adhd.dk<br />
Efterår <strong>2012</strong><br />
Næste event, som foregår, er <strong>ADHD</strong> ugen i uge 38.<br />
Vi er stadig i planlægningsfasen med dette og sender infobrev ud<br />
pr. mail til alle de medlemmer, der har opgivet deres mailadresse<br />
eller er tilmeldt mailinglisten. Dette kan gøres på www.adhd.dk i<br />
menupunktet ’kontakt’ under lokalafdeling Sønderjylland.<br />
Man kan også holde sig opdateret på hjemmesiden eller i Facebookgruppen<br />
’<strong>ADHD</strong> Sønderjylland’.<br />
Netværksgrupper i Sønderjylland<br />
Vi håber på at der er tilslutning til de forskellige netværksgrupper vi<br />
tilbyder i de sønderjyske byer. Voksne med <strong>ADHD</strong> i Haderslev. Voksne<br />
med <strong>ADHD</strong> i Aabenraa. Forældre til børn med <strong>ADHD</strong> i Skærbæk.<br />
Ungeklub i Aabenraa.<br />
Kontaktperson Haderslev voksengruppen Lone mobil nr 26 73 40 10<br />
Kontaktperson Aabenraa voksengruppen Zabrina mobil nr 31 26 19 59<br />
Kontaktperson Aabenraa ungeklubben Janne mobil nr 29 29 36 70<br />
Kontaktperson Skærbæk forældregruppen Helle mobil nr 61 39 58 74<br />
Med venlig hilsen<br />
Bestyrelsen i Sønderjylland<br />
REGION SJÆLLAND<br />
VESTSJÆLLAND<br />
Formand: Lisbeth Gaarde Kofoed<br />
Møllebækvej 5, 4560 Vig<br />
E-mail: lokal@adhd-vestsj.dk<br />
Cafè-Holbæk<br />
Caféen er åben første hverdags torsdag i hver måned fra kl. 19 - 21.30.<br />
Se datoer på www.adhd.dk vestsj.dk<br />
Der er gratis entré. Der vil være mulighed for at købe en let anretning<br />
og drikkevarer til indkøbspris. Derudover er der kage, og gratis kaffe,<br />
the og kakao. Vi holder til i Børne- og ungdomspsykiatriens lokaler:<br />
Birkevænget 3, st., 4300 Holbæk. Tilmelding Cafe-Holbæk@<strong>ADHD</strong>-<br />
Vestsj.DK<br />
Kurser:<br />
Lørdag 6/10 kl. 13-17 i Slagelse - Hvordan arbejder man sammen med<br />
”Dampen” ved foredragsholder Jenny Bohr.<br />
Det kan være en udfordring at bo sammen med mennesker med<br />
<strong>ADHD</strong>. Foredraget er tænkt som en inspiration til forståelse og<br />
med denne forståelse gives nye redskaber til samarbejde og kommunikation.<br />
· Hvad er <strong>ADHD</strong> og hvordan kan det komme til udtryk hos voksne<br />
· Hvordan kan vi bedst forstå voksne med <strong>ADHD</strong><br />
· Hensigtsmæssig kommunikation<br />
· Samarbejdsbaseret problemløsning i familier med <strong>ADHD</strong> børn og<br />
voksne<br />
Lørdag 17/11 kl. 13-17 i Ruds Veddeby - Hvordan taler De voksne<br />
med hinanden? Ved foredrageholder Anders Rønnau. Målgruppen<br />
er Voksne i parforhold, hvor den ene eller begge har <strong>ADHD</strong>, men<br />
alle er velkommen<br />
Foredraget handler dels om at forstå hvad <strong>ADHD</strong> er, både som<br />
diagnose og som tilstand. Hvad foregår der og hvad kan man gøre<br />
for at komme godt igennem dagligdagen i et parforhold. Der bliver<br />
fokus på at forebygge konflikter, undgå misforståelser, kommunikere<br />
mere præcist og mere konstruktivt, - og så får I en række konkrete<br />
værktøjer, som I kan tage i brug og inddrage i jeres dagligdag med<br />
hinanden fremover. Dertil kommer vi til at kigge på nogle af de almindelige<br />
mønstre, der viser sig i parforhold, og I får ideer til hvordan I<br />
kan håndtere jer selv og jeres partner i de situationer.<br />
Pris pr. kursus 50 for medlemmer, 100 for ikke medlemmer<br />
Tilmelding på Kursus@<strong>ADHD</strong>-Vestsj.dk<br />
Se mere på WWW.<strong>ADHD</strong>-Vestsj.DK<br />
REGION SJÆLLAND<br />
ØSTSJÆLLAND<br />
Formand: Jannie Nyholm<br />
Hjortevænget 14, 4070 Kr. Hyllinge, tlf.. 40 54 34 56<br />
E-mail: oestsjælland@adhd.dk<br />
Bedsteforældreaften: Onsdag den 19. september kl. 19.00 – 22.00.<br />
Greve Medborgerhus, Greveager 9, 2670 Greve. Er du bedsteforældre<br />
til et barn med <strong>ADHD</strong>? Har du svært ved at forstå, hvorfor dit<br />
barnebarn ikke opfører sig som sine søskende eller andre børn du<br />
kender? Synes du forældrene er for overbærende eller for strenge?<br />
Er du bange for at blande dig, eller er du måske blevet bedt om at<br />
lade være? Vil du gerne være en god støtte for din familie, så kom<br />
til Bedsteforældreaften.<br />
NLP-terapeut og pædagogisk psykolog Hanne Thestrup, vil på underholdende<br />
og informativ vis give os redskaber til at forstå og få et<br />
godt liv med <strong>ADHD</strong> i familien.<br />
Der bliver rig lejlighed til at stille spørgsmål og udveksle erfaringer<br />
med andre bedsteforælder.<br />
Tilm. senest den 17. sept. Pris 50,00 kr. pr. pers.<br />
Skydeaftner for børn og unge: Det er nu dokumenteret, at skydning<br />
er et vældig godt redskab til at skabe ro og øge koncentrationen hos<br />
børn og unge med <strong>ADHD</strong>. Børnene (og deres lærere) oplever bla. at<br />
de fungerer langt bedre i skolen.<br />
Vil du prøve om skydning er noget for dig? I efteråret vil vi afholde<br />
skydeaftner i samarbejde med flere lokale skytteforeninger. Første<br />
gang mandag den 17/9 og 24/9 i Havdrup Skytteforening kl. 19.00.<br />
Børn under 15 år kun i flg. med en voksen.<br />
Læs mere om dette spændende tiltag på vores hjemmeside.<br />
Tilmeld. til alle arr. til Jannie Nyholm Tlf: 4054 3456<br />
Føler du dig alene i paragrafjunglen, så<br />
klik ind på www.adhd.dk under menupunktet<br />
Social indsats under menupunktet<br />
Barn – Ung - Voksen<br />
43
L O K A L A F D E L I N G E R<br />
REGION HOVEDSTADEN<br />
Bornholm<br />
Formand Betina Jacobsen<br />
Bryggervej 6<br />
3700 Rønne<br />
Tlf. Gitte Hessel 4360 1213<br />
bornholm@adhd.dk<br />
Nordsjælland<br />
Formand Erik Jørgensen<br />
Kulhusvej 53<br />
3630 Jægerspris<br />
Tlf. 5299 2902<br />
nordsjaelland@adhd.dk<br />
<strong>ADHD</strong>-foreningen Lokalafdeling<br />
Storkøbenhavn<br />
Formand Christian Kirkemo<br />
Langesøvej 18<br />
2770 Kastrup<br />
Tlf. 3028 6113<br />
info@adhdstorkbh.dk<br />
bestyrelsen@adhdstorkbh.dk<br />
Tlf. 61 313 567<br />
REGION SJÆLLAND<br />
Lolland, Guldborgsund<br />
og Vordingborg<br />
Formand Jens Dybdahl<br />
Kærstrupvej 1<br />
4960 Holeby<br />
Tlf. 6017 9454<br />
lgv@adhd.dk<br />
Næstved, Fakse og Stevns<br />
Formand Pia Bakkegaard<br />
Korshøjgårdsvej 10, Rønnebæk<br />
4700 Næstved<br />
Tlf. 5088 9870<br />
nfs@adhd.dk<br />
Vestsjælland<br />
Formand Lisbeth Gaarde Kofoed<br />
Møllebækvej 5<br />
4560 Vig<br />
lokal@adhd-vestsj.dk<br />
Østsjælland<br />
Formand Jannie Nyholm<br />
Hjortevænget 14<br />
4070 Kr. Hyllinge<br />
Tlf.: 4054 3456<br />
oestsjaelland@adhd.dk<br />
REGION SYDDANMARK<br />
Fyn<br />
Formand Kirsten Højsgaard Fogh<br />
Margrethes Allé 4<br />
5250 Odense SV<br />
Tlf. 6613 2869<br />
fyn@adhd.dk<br />
Sydjylland<br />
Formand Jens Peter Ravn<br />
Risbøge 18<br />
6640 Lunderskov<br />
Tlf. 2620 3081<br />
sydjylland@adhd.dk<br />
Sønderborg<br />
Formand Brian Iversen<br />
Langballe 38<br />
6400 Sønderborg<br />
Tlf. 2891 1482<br />
soenderborg@adhd.dk<br />
Sønderjylland<br />
Formand Vibeke Jo Frank<br />
Søndervej 17<br />
6270 Tønder<br />
Tlf. 2970 4032<br />
soenderjylland@adhd.dk<br />
REGION MIDTJYLLAND<br />
Midt-Vestjylland<br />
Formand Susanne Raffnsøe Dall<br />
Hedeskrænten 92<br />
8800 Viborg<br />
Tlf. 22 77 90 44<br />
vest@adhd.dk<br />
Midt-Østjylland<br />
Formand Søren Zastrow<br />
Kirstinelystvej 15<br />
8300 Odder<br />
aarhus@adhd.dk<br />
REGION NORDJYLLAND<br />
Nordjylland<br />
Formand Ulla Henriksen<br />
Pilevænget 9<br />
9362 Gandrup<br />
nord@adhd.dk<br />
Telefonisk kontakt: Ulla Henriksen<br />
Tlf. 2218 0055<br />
<strong>ADHD</strong>-foreningens<br />
hovedbestyrelse<br />
Jette Myglegaard<br />
Jan Høj Sørensen<br />
Erik Jørgensen<br />
Anne Marie Geisler Andersen<br />
Jenny Bohr<br />
Hamid Farah Bakhsh<br />
Jannie Nyholm<br />
Susanne Raffnsøe Dall<br />
Erik Frederiksen<br />
Kirsten Højsgaard Fogh<br />
Tina Vaarning<br />
<strong>ADHD</strong>-foreningens<br />
formandskab<br />
Formand Jette Myglegaard<br />
Næstformand Jan Høj Sørensen<br />
Direktør Camilla Louise Lydiksen