Kapitel 9: Budgetter

I
b faldt ligele-
)gnes som en
:n at reducelstimer.
lutningen af
iveauet, selv
ergenbruget
i 1993. Man
To (442 - 100)
rn i 1996 og
ucerer rAvab
skal ses pi
le 5.:ngde.
Kapitel 9: Budgetter
I modsretning til regnskaber bygger budgetter pa forventninger og
planer, da de vedrorer fremtideii. PA den baggrund vil vi beskrive el
budget pA f6lgende mAde:
De fleste virksomheder opstiller hvert ar et budget for det kommende
ar i et forsog pa at forudsige den okonomiske udvikring i
virksomheden. Hvis udsigterne ikke ser ud til at vrere tilfredsstillende,
er der grund til at overveje, om der kan foretages rendringer
i virksomheden, sa udviklingen kan pavirkes i gunstig retning.
Mange af kalkulationerne, som vi sa i kapitel z er udarbejdet som
led i budgetarbejdet. Ligeledes kan beregninger af den optimale
salgspris, som blev gennemgaet i kapitel 6 benyttes ved budgettering.
Udgangspunktet for budgetarbejdet vil dog ofte vrere regnskabet
for 6ret for. selv om dette regnskab ikke er frerdigt, n6r budgetarbejdet
starter, vil man normalt med stor sikkerhed kunne forudsige,
hvordan regnskabet i store trak vil komme til at se ud.
Man vil dog vrere bedre stillet, hvis man ud over budgetter for et
helt ar ogsa udarbejder budgetter for kortere perioder end et ar.
Mange virksomheder udarbejder manedsbudgetter, kvartalsbudgetter
eller halvarsbudgetter, da man sa hurtigere kan gribe ind,
hvis udviklingen former sig anderledes end forventet.
I dette kapitel vil vi beskreftige os med fglgende budgetter:
1,. Resultatbudget
2. Likviditetsbudget
Resultatbudgettet er et udtryk for virksomhedens
forventninger til
et fremtidigt overskud.
Et resultatbudget opstilles pa samme made som en resultatopgOrelse.
93

9 Budgetter
Hvis hele resultatbudgettet vises samlet, er der tale om et hovedbudget.
Hvis derimod kun en del af budgettet vises, er der tale om
et delbudget.
Hovedbudget
I hovedbudgettet kan storrelsen af det forventede overskud eller
underskud ses.
NAr et budget skal udarbejdes, ser man ofte pA hvilke rendringer,
der mA forventes i forhold til sidste 6rs regnskab, men der findes
ogs6 andre m6der at udarbejde et budget pA.
Eksempel9.l
I tOjbutikken "Hos Mette" har man ud fra den forventede resultatopg6relse
for 1998 udarbejdet et resultatbudget for 1999.
De forventer, at omsretningen vil stige med 102o, hvis bruttofortjenesten
holdes ph 407o af omsretningen. Dette medfBrer, at vareforbruget
vil udggre 607o (L00 - 40) af omsretningen. De variable
omkostninger forventes at stige l}Vo i takt med omsetningen. Derimod
forventes de kontante kapacitetsomkostninger at vaere uandrede.
PA grund af nyinvesteringer forventes afskrivninger at stige
med 20.000 kr., mens renteomkostningerne vil v€re uandrede.
Den forventede resultatopgorelse for 1998 og resultatbudgettet for
1999 vises nedenunder i hele 1.000 kr.
94
3-10
470
f z0:
::4,m' '
Bq-dget
1999
Delbu
Mange
eksem
budget
se spec
Et ekse
Eksem
Atdel
urendrr
detalje
J
t--'--
I Kontan
G"*.
m
I fr"g1o"
r---'--:-tr-
I gwisde
ff::
I Pers$ila
tffi
I i*it l 'i;
Som del
ningsar
6r blive
Etr
FormAlt
heden r
linger.
I

et hoveder
tale om
skud eller
rndringer,
ler findes
) r€ rtatb
rttofortjet
varefor-
, variable
rgen. Derrereurenrr
at stige
Crede.
gettet for
l-Bl'd-"]
I leee I
r------
I 6.600
|
__3
^^q I
dlso I
330 |
,310
|
L.420 |
--sr*o
I
330 I
'1 | 70 1
I
- I4e0
I
Budgetter 9
Delbudget
Mange virksomheder deler dere$ budgetter mere op, end vist i
eksempel 9.1. Men i stedet for at indsrette alt for mange tal i hovedbudgettet
udarbejder man ofte nogle tilleg til budgettet. Det er disse
specifrkationer, der kaldes delbudgetter.
Et eksempel pA et delbudget vises i f6lgende eksempel.
Eksempel9.2
At de kontante kapacitetsomkostninger i eksempel 9.1 vil vrere
uendrede i 1999 i forhold til 1998, bygger naturligvis pA en mere
detaljeret vurdering, som fglgende opstilling viser:
.'tttl
: n&uetab ::*:**.:*= 'r.f33'*, '
Som det ses, er der tale om betydelige forskelle i de enkelte omkostningsarters
udvikling, og det er en tilfreldighed, at summen begge
6r bliver L.420kr.
FormAlet med at lave et likviditetsbudget er at sikre, at virksomheden
r6der over tilstrrekkeligt med penge til de lobende udbetalinger.
240
Etfail pkp}Vo
Lokaleomkostninger 350 StrminspAZVo
Frastomkostninser 80 Uendret
?Iwji;ge omkostnineer 270 Stimine pd 17.000 kr.
Personaleomkostninger 480 En stisnine oi 5%
Kontante kapacitetsomkostninger
L92
357
80
287
504
i alt 7.420 t.420
95

I
I Budgetter
Hvis en virksomhed i lObet af 6ret ikke kan betale sine regninger
eller betale lgn til de ansatte, er det en alvorlig sag. Det kan resultere
i, at virksomheden mA lukke.
En virksomhed skal bruge penge til mange ting, og pengebehovet er
iser stort i perioder, hvor virksomheden vokser.
Aktiverne viser som bekendt, hvad virksomheden har bundet penge
i. Hvis en virksomhed planlagger stigninger i sine aktiver, skal
der bruges penge til denne stigning. Det vil med andre ord forringe
virksomhedens likviditet.
Hvis virksomheden optager lAn eller udskyder nogle betalinger, vil
dette medfgre en forbedring af likviditeten.
I fglgende oversigt vises, hvordan rendringer i en rakke poster i
balancen vil pivirke virksomhedens likviditet.
Et "+'i skemaet betyder, at likviditeten bliver forbedret.
Et "-" i skemaet betyder, at likviditeten bliver forringet.
OvenstAende viser bl.a., at ndLrtVirksomhedens lager bliver stprre,
vil det krave likviditet, og den likvide beholdning bliver mindre.
Omvendt vil en stigning i en geldspost medfgre en forbedring i den
Iikvide beholdning.
96
EksemPel9.3
Hos Roskilde'
getarbejdet fc
ge i lgbet af 6
de hos kunde
ge en smule.
Tallene Primr
tallene ultim
Virksomhede
Varelager
Varedebito
Varekredit
Samlet lik
Som det ses,
og varedebit
Som fglge he
Efterfolgenc
udarbejde t
ningsforsk5
Fig.9.1. Lik'

1e regnrnger
:t kan resul-
gebehovet er
bundet penlkr
rr, skal
ortforringe
ltalinger, vil
rke poster i
rt.
t.
iver stgrre,
rer mindre.
:dring i den
Budgetter 9
Eksempel9.3
Hos Roskildevejens Tommerhandel er man i forbindelse med bud_
getarbejdet for 1999 kommet frerp til, at varelagerets vrerdi vil sti_
ge i lgbet af aret. Derimod forventes virksomhedens tilgodehavende
hos kunderne at falde, mens grelden til varekredifurlrne vil sti_
ge en smule.
Tallene primo 1999 kender man fra balancen pr. 81.12.1ggg, mens
tallene ultimo 1999 er udtryk for virksomhedens forventninger.
virksomheden har valgt at vise likviditetsvirkningen saledes:
Primo 1999 llltimo 1999 Likviditetsrendring
i l99g
Varelager 779.000 920.000
Varedebitorer 1.856.000 1.160.000
Varekreditorer 689.000 200.000
Samlet likviditetsvirkning
- 141.000
+ 196.000
+ 17.000
+ 72.000
som det ses, er likviditeten isrer pavirket af andringerne i varelager
og varedebitorer og i mindre grad af endringe.ne i varekreditorer.
som folge heraf forbedres virksomhedens tit

l
9 Budgetter
Vi starter arbejdet med likviditetsbudgettet med at se pA, om virksomheden
forventer at tjene nogle penge. Det kan vi se i resultatbudgettet.
Da afskrivningerne ikke pAvirker likviditeten, vil vi starte med indtjeningsbidraget,
som netop er overskuddet fgr afskrirminger.
Selv om et positivt indtjeningsbidrag vil give virksomheden en bedre
likviditet, er det dog npdvendigt at tage hensyn til rendringer i
stonelsen afvarelageret, varedebitorerne mv. NAr der er taget hensyn
til disse andringer, kan vi beregne tikviditetsvirkningen fra
driften.
Virksomhedens likviditet kan ogsA forbedres pA andre mAder. Vi
kan f.eks. fA nogle renteindtregter og optage lAn mv. I foranstAende
model kaldes disse poster med et frelles ord for frnansielle indbetalinger.
Nu skal der imidlertid ogs6. bruges penge til forskellige ting. Ud
over at kobe inventar, skal der ogsA bruges penge til renteomkostninger,
afdrag pA lAn osv. Det er disse poster, vi kalder frnansielle
udbetalinger.
Hvis ejeren indskyder
somhedens likviditet.
somhedens likviditet.
98
ny kapital, vil det naturligvis forbedre virk-
Derimod vil privatforbruget forringe virk-
t
Ekse
Erik
regn
199
Bale
opst
Ved
f6lge

, om virkresultat-
medindrger. ,n en bedrdringer
i
aget heningen
fta
n6der. Vi
ns+ " .nde
inllbeta-
ting. Ud
eomkostransielle
dre virk-
Lge virk-
Budgetter 9
Eksempel9.4
Erik Nielsen, der driver en handelsVirksomhed, har netop afsluttet
regnskabet for 1998. Han har ogsi udarbejdet et resultatbudget for
1999.
Balancen pr. 31.12.1998 og resultatbudgettet for 19g9 vises her
opstillet i hele 1.000 kr.
e"hn; br;!i; ,i*
?,*
Resultatbudget for 1999 (1.m0 kr.)
8.920
6,256
2.664
861
1.064
?39
,' 158
581
L2
62
Resultat 531
Ved udarbejdelse af likviditetsbudgettet skal der tages hensyn til
fOlgende budgetforventninger :
:'
s4s
350 :
623
,2gg
ffi
99

I
l!>
I
I I
9 Budgetter
Forventede beholdninger pr. 3 1. 12. 1999:
Varelager 800.000 kr'
Varedebitorer 750.000 kr.
Varekreditorer 600.000 kr.
Andre kreditorer 283.000 kr.
Kob af nyt inventar for 200.000 kr.
Kassekredit maksimum nedsrettes med 50'000 kr'
Privatforbrug i 1999 anslAs til 350.000 kr'
*) Likvid beholdning primo:
Kassebeholdning 22W.
Kassekredit disPonibel t50 kr.
100
I att
72W.
Ud fr
en fo
til at
Atbt
bete
s& er

Budgetter 9
ud fra likviditetsbudgettet kan det ses, at virksomheden forventer
en forbedret likviditet pA b6.000 kr. i lObet af 1ggg, s6 der er grund
til at tro, at virksomhedens planer ksdgennemfgres.
At budgettet viser en likvid beholdning pa 12g.000
kr., kan nok ikke
betegnes som en god likviditet i en virksomhed af denne storrelse.
sA en vis forsigtighed vil vere nodvendig.
101